Kvalitesudvikling i ledelsesperspektiv
|
|
- Olaf Knudsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Artikel: Ledelse og organisation Kvalitesudvikling i ledelsesperspektiv Hvordan ledelsen aktivt kan bruge kvalitetsudvikling herunder datafangst, til at arbejde mod klinikkens mål. Der mangler et forfatterfoto, kan det skaffes? :) Af Berit Lassen, Helge Madsen og Søren Gottlieb For mange læger er ord som data-fangst og kvalitetsudvikling en rød klud. Lægerne i Korsør viser her, hvordan de har vendt det til en stor styrke og en forbedring af praksisdriften. Biografi Berit Lassen er lægefaglig udvikings- og implementeringskonsulent hos DAK-E. Forfatters adresse DAK-E J B Winsløwsvej 9a 5000 Odense c berit.lassen@ dadlnet.dk I almen praksis har vi travlt. Opgaverne står i kø, og det efterlader os ofte med en følelse af, at den rækkefølge vi ekspederer tingene på, ikke altid sikrer en optimal udnyttelse af vores tid og kompetencer. Ofte er det de små og større akutte helbredsproblemer, der stjæler vores tid og opmærksomhed. Måske er der også en tendens til, at det er de mest resursestærke patienter, der sikrer sig en tid i vores, ofte overbookede, kalender. Så hvordan sikrer vi i en hektisk hverdag, at de mest sårbare og syge patienter og dem med størst risiko for at udvikle sygdom og komplikationer til eksisterende sygdom også er dem, vi bruger en stor del af vores tid på? Hvordan sikrer vi rationel klinikdrift, hvordan frigøres tid til f.eks. forebyggende og opsøgende hjemmebesøg? Hvordan implementerer vi ny viden? Denne artikel forsøger at give et bud på, hvordan arbejdet med kvalitetsudvikling kan organiseres, prioriteres og systematiseres, så vi løbende sikrer en optimering af læger og klinikpersonalets viden og indsats. Den proces kræver ledelse. Omdrejningspunktet for ledelsesopgaven er målsætningsarbejdet f.eks med udgangspunkt i datafangstrapporterne. Erkendelsesprocessen Kvalitetsudvikling forudsætter en erkendelsesproces, der undervejs 1
2 Ledelse og organisation udløser spørgsmålet om, vi i praksis kan og vil gøre det endnu bedre, og at spørgsmålet så besvares med et klart ja. Det der åbner erkendelsesvinduet er, at vi undrer os - at vi søger at udforske, hvad vi gør, hvordan vores kvalitet er og måske også sammenligner os med andre praksis. Analysen af hvorfor vi gør som vi gør og en målsætning om, hvad vi gerne vil opnå, er udgangspunktet for den forandringsproces, der fører til, at vi på udvalgte områder forbedrer klinikdriften og patientarbejdet. Vi har et godt redskab i datafangst, men der findes også andre måder at søge viden og sætte spot på, om vi gør det, vi tror vi gør.(fig 1). Det kræver både ledelse, tid og resurser at opbygge en læringskultur og organisere de forandringer, der fører til fornyelse af behandling, arbejdsgange og arbejdsmetoder. (fig.2) Hvis en eller flere af disse elementer ikke er stede, og der udvikles fejlfindings-kultur, uro og kaos, vil der helt naturligt udvikle sig modstand i både læge og personalegruppen mod kvalitets udviklings opgaver. Et eksempel på spørgsmål til klinikkens data der kan åbne for erkendelsesprocessen vedr. egen kvalitet kan findes i datafangstrapporten diabetes ved at åbne knappen fra data til kvalitet. dak-it.dk/diabetes/index.html Værdier og visioner Uanset størrelsen på praksis og om ledelsen består af en eller flere læger er grundlaget for arbejdet med egen kvalitet en ambition om at gøre det godt. Når vi vurderer, hvor meget tid og hvor mange resurser vi vil bruge på at udvikle praksis, kan det godt betale sig at starte med at overveje, hvilke grundlæggende værdier arbejdet skal bygge på og formulere nogle visioner for arbejdet. Hvis en praksis ønsker at organisere kontrollerne for patienterne med kronisk sygdom, er det vigtigt at stille sig selv spørgsmålet - Hvad ønsker vi, vores lægehus skal være kendt for i forhold til kroniker indsatsen? I en flermandspraksis kan det være nødvendigt først at se på, om der eksisterer et godt partnerskab, der kan udvikle fælles visioner og mål. Hvis ikke - er det klogt at starte kvalitetsudviklingen her. Mange regioner har konsulenter, der kan facilitere processen med at opbygge en god samarbejdsrelation. 2Månedsskrift for almen praksis november 2013 Prioritering Kvalitetsarbejde er ligesom alt andet arbejde - det kræver øvelse og erfaring at blive god til det. Det er vigtigt at starte med et nemt og overskueligt projekt. Hvis en klinik har været igennem mange små vellykkede kvalitetsudviklingsprojekter, vil større forandringer og omlægning af arbejdet ikke virke skræmmende. Det er ideelt, hvis den generelle erfaring i klinikken er, at ledelsen kan og vil navigere sikkert igennem forandringsprocesser og den uro og konflikter, der kan opstå undervejs. Trygheden er væsentlig, fordi det kan betyde mindre modstand mod fornyelse af samarbejdsformer og udsigten til nye opgaver, når velintegrerede rutiner skal fjernes og nye implementeres. Eksempler på mu-
3 lige prioriteringskriterier, når klinikken f.eks arbejder med datafangst, kan ses i figur 3. Eksempel på prioriteringsområder/skema kan ses på Dak-e s hjemmeside under hjælpeskemaer til kvalitetsudvikling dk/forside3.php Målsætningsarbejdet Målsætningsarbejdet i klinikken er ikke et fejlfindingsprojekt. Vi ser fremad og ikke bagud. Vi vælger at se mulighederne for udvikling, i stedet for at bruge energi på at finde en ansvarlig for og en forklaring på at måltal ikke er optimale aktuelt. Her er i punktform hovedprincipperne i målsætningsarbejdet. Mål skal være realistiske, målbare og kunne evalueres Der skal sættes en dato for målopfyldelse Det kan være nødvendig med et pilotprojekt i mindre målestok ved større reorganiseringer Der skal findes en overordnet ansvarlig og tovholdere for delopgaverne i projektet Vi skal se på mulige barrierer, svagheder, styrker og muligheder, der kan få betydning for vores muligheder for at nå målet Vi skal hente og bruge gode erfaringer fra tidligere omstillingsprocesser, der kan gavne os i nuværende projekt Ved at knytte nye rutiner til gamle velfungerende rutiner, øges chancerne for, at implementering af nyt tiltag lykkes Vi skal kunne justere målet og metoderne til at nå dem undervejs Legaliser at forandring i en kortere periode vil kunne medføre stress og frustrationer, indtil forandringerne omsættes til gode rutiner. I en presset periode vil der forekomme flere små og større konflikter Fra starten i-talesættes forandringsarbejdet som anledning til også at træne god konflikthåndtering Vi skal anderkende processen og det fælles arbejde med at nå målet, uanset om det lykkes eller ej Vi skal fejre det, når vi når mål og delmål. Det at anerkende og fejre indsatsen er drivkraften og energien i næste projekt og næste målsætning Alle der er involveret, skal føle sig ansvarlige for at nå målet Det kræver, at alle får ejerskab til og dermed også indflydelse på processen Indsatsen skal give mening, og alle skal kunne forstå, hvorfor det er vigtigt at nå målet. Hjælpeskemaer til brug for målsætningsarbejdet kan findes på Dak-e s hjemmeside under hjælpeskemaer til kvalitetsudvikling dak-it.dk/forside3.php (Til box) 3
4 Ledelse og organisation Ejerskab til mål F.eks er det væsentligt, at personalet ved, hvorfor måling af mikroalbuminurin er vigtig, hvis klinikken har et ambitiøst mål for andelen af diabetespatienterne, der skal have foretaget målingen mindst en gang årligt. Hvis sygeplejersker, sekretærer og laboranter er opdaterede i forbindelse med intern undervisning, kan de formidle den indsigt videre til patienten. De kan informere om, at mikroalbuminuri er tegn på småkarskade i nyren, og at det er første skridt i retning af mere udbredt atheroslerose, og om vigtigheden af en tidlig indsats der både bedrer prognosen og livskvaliteten. Personalet kan også få opgaven at lave informationsmateriale til patienterne omkring måling af mikroalbuminuri. Hvis det giver mening for både patienter og klinikpersonalet, at prøven skal tages, så er det også mere sandsynligt, at urinprøven bliver afleveret og testet. Men hvis lægerne så efterfølgende ikke ofrer prøvesvaret opmærksomhed, og ikke handler på en forhøjet mikroalbuminuri, så forsvinder motivationen for at sikre at, den bliver målt. Det kan så give anledning til næste kvalitetssikringsprojekt - at øge andelen af patienter med mikroalbuminuri, der får optimal behandling. 4Månedsskrift for almen praksis november 2013 Læring i klinikken Ovenstående eksempel med mikroalbuminuri viser, at fælles vidensgrundlag og læring i klinikken kan være en fordel. Opdatering af viden i fællesskab, ved enten selv at varetage undervisningen eller ved at invitere en ekstern resurse, er også en rationel måde at opdatere viden på, frem for at sende alle af sted på hver sit kursus. Det giver en nemmere vej fra viden til mål, at klinikken i fællesskab, allerede i forlængelse af undervisningen, kan lave en handlingsplan. Et kursus kun for klinikken giver underviseren mulighed for at skræddersy undervisningen, så relevansen er tilpasset de faglige udfordringer, læger og personale står med i det daglige. Gennemgang af patientcases understøtter, at viden udvikles i relation til den daglige praksis og de erfaringer og den viden, der findes i forvejen. Når læring skabes i klinikken, i stedet for at være noget, der bringes med hjem fra eksterne kurser, opstår der en anden form for seriøsitet og forpligtelse til at anvende og implementere viden. Resultatet bliver en læringskultur, hvor alle byder ind med viden og undervisning. Det giver medansvar for, at fagligheden følger med tiden og at viden omsættes til handling. Årshjul En del af ledelsesopgaven er at sikre en realistisk planlægning og prioritering af kvalitetsudviklingsopgaven f.eks ved hjælp af et årshjul. Se fig. 4. Datafangst bruges her som udgangspunktet for planlægning af kvalitetstiltag i en praksis. Til MUS samtalerne byder personalet ind med, hvilke interesser og ønsker de har til ansvarsområder og kompetenceudvikling. En gang om året lægges der i ledelsesgruppen en strategi for, hvilke indsatsområder, der overordnet skal satses på, hvor læringsbeho-
5 vet ligger og hvor mange resurser, der skal bruges på det. Allerede på det tidpunkt aftales der datoer, hvor der skal bookes tid til undervisning, temadage, gennemgang af rapporter og implementeringsmøder. I et årshjul vil der ofte være både faste kvalitetssikringsopgaver og mere behovsbestemte opgaver. Farverne symboliserer tidsforbruget og tidspunkt på året, hvor opgaverne skal løses. Kvalitetssikring Når praksis første gang sætter fokus på f.eks diabetes rapporten, vil det ofte være en resursekrævende opgave at rydde op. Fagligt og organisatorisk vil det typisk tage to til fire år at få styr på både kontrollerne samt få optimeret omsorgen og behandlingen. Men gevinsten er dels, at det går meget nemmere når praksis efterfølgende skal igennem samme proces med øvrige kroniske sygdomme, og dels tager det relativt kort tid at foretage opfølgende kvalitetssikring, når det er gennemarbejdet første gang. Typisk vil opgaven blive uddelegeret til personalet, der har ansvaret for en eller to gange om året at gennemgå en eller flere rapporter i samarbejde med en læge og afrapportere til øvrige kollegaer om mål for at indsatsen nås. Årshjulet vil derfor helt naturligt efterhånden som praksis er fortrolig og øvet med processen omkring datafangstrapporterne, fyldes mere og mere ud med løbende faste kvalitetssikringsopgaver, der har faste tovholdere på opgaverne. Ud over de faste kvalitetssikringsopgaver, som personalet og lægerne har, vil også reservelægerne kunne involveres i kvalitetssikring. Typisk vil reservelægerne se flest patientgrupper med øvre luftvejsinfektioner og flere med bevægeapparatsklager i modsætning til de faste læger, der ser flere patienter med kroniske lidelser. Det er hensigtsmæssigt, at især fase 3 læger i højere grad også ser mere komplicerede problemstillinger. Til det formål vil det være naturligt, at de får en fast opgave med at gennemgå polyfarmaci patienter og indkalde patienter til årskontroller eller medicingennemgang som en fast del af årshjulet. Nogle af de mere behovsbestemte opgaver kan f.eks være, når der kommer nye medicintilskudsregler eller nye retningslinier for f.eks. AK-behandlingen. Hvordan lægger vi f.eks en strategi for AK behandling af patienter med atrieflimmer, som får hjertemagnyl, når det nu er blevet obsolet? Allokering af resurser En af de væsentlige styrker ved datafangstrapporterne er, at vi får mulighed for at sikre, at de mest sårbare patientgrupper får den nødvendige omsorg. Et konkret eksempel er børn, der udebliver fra børneundersøgelserne. De familier, som tidsmæssigt og socialt er mest pressede, er ofte også de familier, der forsømmer at bestille tid til vaccination og børneundersøgelserne. Til gengæld er der en stor gruppe af børn, som kommer næsten præcist på datoen for den planlagte undersøgelse og vaccination. De kommer ofte sammen med både mor og far, og som 5
6 Ledelse og organisation forventet er disse børn af forældre med overskud altid raske og sunde, udvikler sig normalt og trives socialt. En mulighed er derfor, at differentiere det profylakse tilbud og via datafangstrapporterne indkalde de børn, der enten ikke har fået foretaget én eller flere planlagte børneundersøgelser eller manglede vaccinationer i forhold til børnevaccinationsprogrammet. Klinikpersonalet kan indkalde familierne og sikrer at der bliver afsagt god tid til disse børneundersøgelser, hvor vi hyppigere finder helbredsproblemer som overvægt, enurisis og dårlig trivsel. Omvendt kan der måske spares tid på de børneundersøgelser, hvor vi erfaringsmæssigt ved, at vi ikke finder større helbredsproblemer. Praksispersonalet kan afsætte en fast tid i kalenderen til denne opgave to gange årligt og sørger for at planlægge det sådan, at indkaldelserne ligger i de mindre travle perioder. Et mål for indsatsen kunne være at sikre, at alle børn der starter i skolen, har været til 5 års undersøgelsen og fået opdateret deres vaccinationsprogram. Hvordan kommer vi i gang Selvom den enkelte praksis måske er uvant med at systematisere kvaligtetsudviklingen, vil de fleste have erfaringer fra flere kvalitetsudviklingsprojekter f.eks.i APO regi som der kan bygges videre på. Det er afgørende, at praksis tager initiativ til at gennemføre egne små projekter og udvikler sin egen metode til at gennemføre såvel små som store forandringer i praksisdrift. Der findes ikke en færdig model for kvalitetsudvikling, som alle kan implementere i egen praksis, da vi er forskellige både med hensyn til størrelse, patientsammensætning, demografiske forhold og økonomiske vilkår. Inspiration til denne proces kan med fordel findes hos kollegaer, der er længere fremme i processen, og som på flest mulige parametre ligner egen praksis. Den største barriere er nok tiden. Især for praksis, der tidligere har været uvante med kvalitetsudvikling, er det tidskrævende at opbygge den nødvendige selvevalueringskultur og arbejdsmetode. 6Månedsskrift for almen praksis november 2013 Perspektiv Vi har ikke tidligere i praksis været vant til at se på vores kvalitet i populationsperspektiv. Vi er trænet i at evaluere på konsultationsprocessen, tilliden og den enkelte patients tilfredshed med lægen og konsultationen. Det skal vi selvfølgelig fortsat have fokus på, men vi skal i langt højere grad bedømme og udvikle os selv som ledere, samarbejdspartnere og proaktive læger. Den udvikling skal understøttes både politisk, økonomisk og it-mæssigt. Vi har allerede datafangst, som er et vigtigt it-ledelsesredskab til at drive klinikken i den retning som klinikkens værdier og visioner peger. En politisk og økonomisk prioritering af kvalitetsudviklingsopgaven, der afspejles i vores overenskomst, vil fremover styrke brugen af datafangst og målsætningsarbejdet i almen praksis.
7 Boks 1 / Sygeplejersken som tovholder - datafangst Patienter med dårligste værdier identificeres Patienter, der længe ikke har været til kontroller identificeres Patienter indkaldes efter fødselsmåned til årskontrol At undre sig eksempler på redskaber, der kan initiere kvalitetsudvikling Elementerne i kvalitetsudvikling Gensidig praksisbesøg Ordiprax Regionernes medicinopgørelse Regionernes paragraf 100 APO projekter Datafangst Evalueringer fra reservelæger Mus samtaler APV Patient tilfredshedsundersøgelser UTH Klagesager Ledelse Læringskultur Høj faglighed Indsigt/overblik + Tid/resurser Hvor starter vi? Prioriteringskriterier Årshjul LC K Vi når mange patienter Vi tager de mest syge først Opgaven er overskuelig Det skaber struktur i vores arbejde Vi flytter megen sundhed lavt NNT (number needed to treat) Det er forholdsvis enkelt at sætte i system Det er en relevant information, som vi mangler Det giver god mening for alle i klinikken Der er god læring i det Det kræver kun begrænsede tidsmæssige og økonomiske ressourcer Det vil implementere ny viden Det er godt at øve sig på Det styrker vores samarbejde i teamfunktion Vi skal det forventer vores samarbejdspartnere Vi skal det er et overenskomstkrav Det er sjovt! Månedsindkaldelse af årskontroller Kol hjemmebesøg Influenzavaccine Projekt reservelæge f.eks Nov. hypertension Okt. IS møde, prioritering Sept. Hypertension/Hjertesvigt/ CVD cases, status, mål Guidelines er vi up to date? Børneundersøgelse/vacc. Kol cases, status, mål Aug. Dec. Juli Jan. Juni Diabetes cases, status, mål Feb. Maj Pt i AK bh Projekt reservelæge f.eks Polyfarmaci patienter MUS aftaler Marts Aktuel rapport Apr. Skrøbelig patienter hjemmebesøg Undervisning resursepersoner samarbejdspartnere, kollegaer f.eks kol sygeplejerske i kommune/ overlæge kol ambulatorie. Myxødem Figur 1-4 / Økonomiske interessekonflikter: ingen angivet 7
Kvalitetsudvikling i ledelsesperspektiv
Ledelse og organisation Kvalitetsudvikling i ledelsesperspektiv Til at arbejde frem mod klinikkens mål. Af Berit Lassen, Helge Madsen og Søren Gottlieb For mange læger er ord som data-fangst og kvalitetsudvikling
Læs mereKvalitetsudvikling i ledelsesperspektiv. Til at arbejde mod klinikkens mål
Kvalitetsudvikling i ledelsesperspektiv. Til at arbejde mod klinikkens mål For mange læger er ord som data-fangst og kvalitetsudvikling en rød klud. Lægerne i Korsør viser her, hvordan de har vendt det
Læs mereKlinikpersonalets arbejde med Datafangst
Klinikpersonalets arbejde med Datafangst Af Berit Lassen, praktiserende læge, Korsør I almen praksis har vi travlt. Opgaverne står i kø, og det efterlader os ofte med en følelse af, at den rækkefølge,
Læs mereKlinikpersonalets uddannelsesdag Middelfart og Køge 2014. "Giv os tiden tilbage"
Klinikpersonalets uddannelsesdag Middelfart og Køge 2014 "Giv os tiden tilbage" Vi kan gøre en forskel ved at gøre forskel. Dårligere uddannelse, mere sygdom kilde: Den Nationale sundhedsprofil 2013 Dårligere
Læs mereResultataftale 2013 for Sygeplejen
Resultataftale 2013 for Sygeplejen Evaluering af resultataftalen og effektmålene for 2012. Vi har i 2012 arbejdet målrettet med præcisering af dokumentation. For at gøre journalen mere overskuelig og ensartet,
Læs mereDatafangst Orienteringsmøde om den nye overenskomst
Datafangst Orienteringsmøde om den nye overenskomst Henrik Schroll Chef for DAK-E www.dak-e.dk SentinelDatafangst Program, der indsamler praksis strukturerede data og efterfølgende leveres disse tilbage
Læs mereLEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2
LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. 2 Politisk betjening - Lede opad
Læs mereVision og værdier for SydPOL
Vision og værdier for SydPOL Vision Vi skal gøre det sjovt og attraktivt at udvikle praksis! Værdigrundlag Arbejdsglæde og engagement Åbenhed og holdånd Troværdighed og kompetence Tre overordnede indsatsområder
Læs mereBeskrivelse af LUP, Ledelse og Udvikling i Praksis
Beskrivelse af LUP, Ledelse og Udvikling i Praksis Nu med særligt fokus på akkreditering Baggrund for kurset Af flere grunde vokser behovet for ledelse og reorganisering i almen praksis. Antallet af og
Læs mereCancer i Praksis. Strategi for udvikling 2012-2014. Nære Sundhedstilbud Kvalitet og Lægemidler Cancer i Praksis
Cancer i Praksis Strategi for udvikling 2012-2014 En del af virksomhedsgrundlaget i Nære Sundhedstilbud, Kvalitet og Lægemidler Nære Sundhedstilbud Kvalitet og Lægemidler Cancer i Praksis Cancer i praksis
Læs mereMEDICINGENNEMGANG HOS ÆLDRE VED LÆGERNE I OKSBØL
4. marts 2019 Jytte Møller, Oksbøl 1 MEDICINGENNEMGANG HOS ÆLDRE VED LÆGERNE I OKSBØL Gå hjem møde om demens og antipsykotisk medicin 27. februar 2019 Jytte Møller, praktiserende læge Oksbøl 4. marts 2019
Læs mereFra data til kvalitet. Etnolog, Ph.d. og leder af Team SydPOL
Fra data til kvalitet Heidi Bøgelund Frederiksen Etnolog, Ph.d. og leder af Team SydPOL Team SydPOL Hvem er vi? 7 praktiserende læger Sekretariatsleder KEU Koordinator Spørgsmål der dukker op Hvad kan
Læs mereStrategien understøtter i høj grad den røde tråd
Høringssvar vedr. Strategi for Uddannelse og Job Fra: Sendes senest 9/12 2016 - på mail: cbltb@herning.dk 1. Strategien og handleplanen samlende bidrag til understøtte den røde tråd i børn læring om erhvervslivet
Læs mereProgram for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden
Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud i Region Hovedstaden Baggrunden for det tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram Region Hovedstadens tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram
Læs mereModel til forandringer i almen praksis
Model til forandringer i almen praksis Kom godt i gang Det afklarende møde Målsætnings- og planlægningsmøde Udviklingsarbejdet Tydelige tovholdere med klare beføjelser Brug af projektets værktøjer og konsulenter
Læs mereForløb på tværs. Set fra primærsektoren
Forløb på tværs Set fra primærsektoren Min baggrund Praktiserende læge Korsør siden 2001 Målrettet arbejde med at organisere kronikerkontrollerne. Underviser i teamarbejde og strukturering af diabeteskontroller
Læs mereSpørgsmål: Hvilke gode råd kan man give til Bænkemærke EUC?
Amukvalitet Skolemøde 4. oktober 2004, Taastrup Spørgsmål: Hvilke gode råd kan man give til Bænkemærke EUC? Temaer 1. Mål for fremtiden. 2. Struktur på kvalitetssikring. Klarere arbejdsgange. 3. Mere og
Læs mereSystematisering af indsatsen for patienter med kroniske lidelser I KOL som eksempel
Praksisudvikling Systematisering af indsatsen for patienter med kroniske lidelser I KOL som eksempel Af Sif Kielgast, Tina Fischer og Lotte Ernst Biografi Sif Kielgast er praktiserende læge samt lægefaglig
Læs mereLEDELSESGRUNDLAG DEL 2 UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR DECEMBER 2016
LEDELSESGRUNDLAG DEL 2 UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR DECEMBER 2016 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. Ledelsesgrundlaget viser ledelsesfunktionerne i Guldborgsund
Læs mereSådan får du anvendt dit kursus i praksis. - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus
Sådan får du anvendt dit kursus i praksis - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus Introduktion Ifølge Robert Brinkerhoffs, studier om effekten af læring på kurser,
Læs mereR A P P O R T. Marker denne tekst og indsæt billede her. Omorganisering af de lovpligtige forebyggende hjemmebesøg
R A P P O R T Marker denne tekst og indsæt billede her Omorganisering af de lovpligtige forebyggende hjemmebesøg Sundhedscenter Vest januar 2014 h j e m m e b e s ø g S i d e 2 I N D H O L D S F O R T
Læs mereNytænkning og udvikling
Køb bøgerne i dag Nytænkning og udvikling D. 10. nov. 2014 Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO giver dig redskaber og inspiration
Læs mereRapporter for alle. Af Kim Rønhof
Rapporter for alle Eksempel p : Benzodiazepiner p Af Kim Rønhof Trin 1 Data indsamling Trin 2 Data analyse y ogg Trin 3 Tanker om ændringer Payload y Implementering p g af ændringer g De tre/fire trin
Læs mereDI møde Thisted. Fremmøde!!!!! Hvad er det for en størrelse. Findes det forklaringer? Hvad kan gøres?
DI møde Thisted. Fremmøde!!!!! Hvad er det for en størrelse Findes det forklaringer? Hvad kan gøres? Fastholdelse / Fremmøde. Hvad kan virksomheden gøre. - Hvad er vores ret! - Hvad kan vi forlange! -
Læs mereLægecenter Korsør
Lægecenter Korsør www.lc-k.dk Læge Jørgen Andersen Læge Berit Lassen Læge Helge Madsen Reservelæger Lotte Andersen, sygeplejerske Anne Louise Holm, sygeplejerske Pia Jonassen, sygeplejerske Tina Lindberg,
Læs mereDerfor taler vi om robusthed
Side 1 I dette hæfte fortæller vi, hvad vi i Gentofte kommune mener med robusthed. Både når det gælder kommunen som organisation, og når det gælder arbejdspladsen og den enkelte medarbejder. Hæftet udtrykker
Læs mereForsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet
Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev
Læs mereKøbenhavns Kommune gennemfører hvert andet år en fælles trivselsundersøgelse på alle arbejdspladser i kommunen.
TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2015 Indhold Indledning 3 Fase 1: Før Forberedelse af undersøgelsen 5 Fase 2: Under Gennemførelse af undersøgelsen 8 Fase 3: Efter Analyse og dialog om undersøgelsen 11 Indledning
Læs mereProgram Fredag den 7. marts. 11.00Hvor langt er DAK-E kommet? Søren Friborg
KEU Drifter nogle ting Nyudvikler Program Fredag den 7. marts Koordinerer Samarbejder 11.00Hvor langt er DAK-E kommet? Søren Friborg APU Institut DAK-E APO Forskningsenheden PKODet almenmedicinske hus
Læs mereI denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder:
- Mannaz Ledertest Dette er din individuelle rapport, som er baseret på dine svar i ledertesten. I rapporten får du svar på, hvilke ledelsesmæssige udfordringer der er de største for dig. Og du får tilmed
Læs mereTrivselsundersøgelse
Trivselsundersøgelse En trivselsundersøgelse er et øjebliksbillede og en god anledning til at tale om, hvad der skaber trivsel på arbejdspladsen. Brug den aktivt og vis, at svarene kan være med til at
Læs mereHvordan kan skolerne implementere
Hvordan kan skolerne implementere Der er mange vaner, rutiner og antagelser forbundet med forældresamarbejde i folkeskolen. For at skolerne kan lykkes med at øge samarbejdet med forældrene om elevernes
Læs mereKommunikationsplan for Projekt Velfærdsteknologi
Kommunikationsplan for Projekt Velfærdsteknologi Sundhedsafdelingen, Lemvig Kommune, Maj 2018 Implementeringskonsulent, Anders Bagger Hvad er målet? Målene: - At få kommunikeret Lemvig Kommunes opfattelse
Læs mereDialogbaseret styring
Dialogbaseret styring Indledning Furesø er kendetegnet ved aktive, kreative borgere og velfungerende stærke lokalsamfund. Den politiske styring afspejler en tradition og kultur i Furesø, der bygger på
Læs mereDu får mest ud af kurset i forandringsledelse, hvis du står overfor eller er midt i en forandringsproces.
Forandringsledelse Succesfuld ledelse af forandringsprocesser Reorganisering, besparelser og nye krav om optimering er hverdag for mange. Forandringer sker hele tiden, og de sker hurtigere end nogensinde
Læs mereKvalitetsledelse af jeres ydelser og services
Tryksag 541-643 Hvis I vil vide mere Kom godt i gang med standarder I er velkomne til at kontakte vores erfarne konsulenter inden for kvalitetsledelse på telefon 39 96 61 01 eller consulting@ds.dk. Kvalitetsledelse
Læs mereVejen til mere kvalitet og effektivitet
INNOVATIONSPLAN 2013-2015 Innovation i Helsingør Kommune Vejen til mere kvalitet og effektivitet Indholdsfortegnelse 1. En innovationskultur - hvorfor?... 2 2. Hvad er innovation?... 3 3. Hvad er grundlaget
Læs mereEvalueringsnotat. Værktøj til systematisk tidlig opsporing af kronisk sygdom hos mennesker med psykiske lidelser på botilbud
Evalueringsnotat Værktøj til systematisk tidlig opsporing af kronisk sygdom hos mennesker med psykiske lidelser på botilbud Udarbejdet juni 2018 af partner Andreas Lindemann, Promentum A/S, for INDHOLD
Læs mereForbedringspolitik. Strategi
Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...
Læs mereRUNDT OM DIABETES KLYNGEMØDE
RUNDT OM DIABETES KLYNGEMØDE 16.00: Introduktion 16.10: Diabetes behandling v. Professor Jette Kolding Kristensen 16.30: Spørgsmål 16.40: Gruppedrøftelse: Data fra Ordiprax DAGENS PROGRAM 17.00: Hvad har
Læs mereDen årlige arbejdsmiljødrøftelse Og Opfølgning på MTU
Den årlige arbejdsmiljødrøftelse Og Opfølgning på MTU Temamøde Torsdag den 26. maj 2016 kl. 10.00-14.00 Nis Kjær tlf. 60 17 62 17 - Niskjær.dk Sammen gør vi godt arbejdsmiljø endnu bedre! Program for dagen
Læs mereDatafangst. Hvorfor? www.dak-e.dk
Dagens program 17:00 17:15 Velkomst og præsentation 17:15 17:25 Dine tanker om ICPC 17:25 17:50 Gennemgang af ICPC -Om fordele og principper ved diagnosekodning samt hvordan, I sikrer - ensartet kodning
Læs mereStrategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.
Sundhedsstyrelsens konference: Sundhedsaftalerne arbejdsdeling, sammenhæng og kvalitet Axelborg den 2. november 2007. Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.
Læs mereVejledning om retningslinjer for
Inspirationsnotat nr. 9a til arbejdet i MED-Hovedudvalg 9. november 2009 Vejledning om retningslinjer for APV-handlingsplaner Alle arbejdspladser skal lave en arbejdspladsvurdering (APV) mindst hver tredje
Læs mereEvaluering af organisering af rehabiliteringsteam Januar 2015
Referencegruppe: Ledelse, medarbejdere og beboere. Mål 1: At der etableres 3 rehabiliteringsteams, hvor beboerne inddeles i henholdsvis rehabiliteringsteam 1, 2 og 3 med udgangspunktet i beboernes aktuelle
Læs mereFunktionsbeskrivelse. Administrative:
Sygehus: Vejle Afdeling: Onkologisk Afsnit: Onkologisk Ambulatorium Stilling: Specialeansvarlig sygeplejerske i Onkologisk Ambulatorium Funktionsbeskrivelse Organisatorisk placering Hvem refererer stillingsindehaver
Læs mereFusionsplan Område Vest
Fusionsplan Område Vest Målet er at skabe og implementere en vision for Vest: Vision: I Vest er alle børn, forældre og medarbejdere inkluderet i fællesskabet. Vores arbejde på at inkludere alle bygger
Læs mereStrategi for borgerinddragelse i Ringsted Kommune
Strategi for borgerinddragelse i Ringsted Kommune De senere år har kommunerne fået større fokus på borgerinddragelse. Tidligere var mange borgere medlem af et politisk parti og deltog via partimedlemskabet
Læs merePOLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008
Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING
Læs mereGennemførelse BorgerBudget proces Hedensted Kommune
Gennemførelse BorgerBudget proces Hedensted Kommune Før start Styregruppen fastlægger de enkelte deltageres roller og fordeler opgaver. Forslag til opgaver som bør fordeles: Tovholder Fundraising Sekretær
Læs mereHvordan vi har arbejdet med kvalitetsrapporten for KOL
Hvordan vi har arbejdet med kvalitetsrapporten for KOL Praktiserende læge Henrik K. Laustrup Lægerne JB Winsløwsvej 5000 Odense Hvordan vi har arbejdet med kvalitetsrapporten for KOL 4-mands bypraksis,
Læs merestrategi for Hvidovre Kommune 2015-2017
DIALOG 1 ÅBENHED strategi for Hvidovre Kommune 2015-2017 ENGAGEMENT INDHOLD Forord 3 Indledning 4 Strategisk kompetenceudvikling 6 HR-fokusområder 2015 17 8 Ledelse af velfærd og borgerinddragelse 8 Innovation
Læs mereProjekt Kronikerkoordinator.
Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i perioden 2010 2012. Dato 18.9.2009 Projekt Kronikerkoordinator.
Læs mereStrategi for Hjemmesygeplejen
Velfærd og Sundhed Sundhed og Omsorg Sagsnr.29.18.00-P05-1-14 Sagsbehandlere: TC/ MSJ Dato: 3. maj 2016 Strategi for Hjemmesygeplejen Sundhed og Omsorg 2016-2020 1 Indledning Sygeplejeområdet i Horsens
Læs mereSpørgsmål i DI s ledelsesscoreboard
Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive
Læs mereLedelse af frivillige - introduktion
Køb bøgerne i dag Ledelse af frivillige - introduktion V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO giver dig redskaber og inspiration
Læs mereTeam Funktion. Få hjælp til implementering af nye tiltag via
Få hjælp til implementering af nye tiltag via Team Funktion Er din/jeres praksis gearet til at overtage flere KOL og diabetes patienter fra sygehuset? Lærke Thomsen Praktiserende læge og Konsulent i Team
Læs mereUdviklingsarbejde og innovationsprocesser
Det ved vi om Udviklingsarbejde og innovationsprocesser Af Anne-Karin Sunnevåg og Pia Guttorm Andersen Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Ea Tryggvason Bay Indhold Forord af Ole Hansen
Læs mereDen danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte
Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske
Læs mereEffektiv eksekvering og implementering af strategi
Strategisk Ledelse Effektiv eksekvering og implementering af strategi Store tanker bliver ikke til virkelighed af sig selv det kræver strategisk ledelse. Din succes som leder afhænger af, at du kan skabe
Læs mere1. Onboarding og uddannelse
Den systematiske sygefraværsindsats i MSO skal sikre, at målet om 9,5 sygefraværsdage pr. medarbejder i 2016 nås. Målet skal nås gennem en række fokusområder og konkrete indsatser, som er beskrevet i denne
Læs mereARBEJDSMILJØSTRATEGI
ARBEJDSMILJØSTRATEGI 2018-2020 ARBEJDSMILJØPOLITIKKENS VISION Vi skaber effektivitet og kvalitet i løsningen af kerneopgaven gennem høj social kapital samt sikre og sunde rammer. 2 Sådan er arbejdsmiljøstrategien
Læs mereForandringsledelse. På kurset arbejder du med: Succesfuld ledelse af forandringsprocesser. Hvem deltager?
Forandringsledelse Forandringsledelse Skab resultater gennem succesfulde forandringer Succesfuld ledelse af ser Reorganisering, besparelser og nye krav om optimering er hverdag for mange. Forandringer
Læs mereTilbudsliste vedr. kvalitet og samarbejde Udbud af praktisk og personlig hjælp til hjemmeboende borgere i Københavns Kommune
Tilbudsliste vedr. kvalitet og samarbejde Udbud af praktisk og personlig hjælp til hjemmeboende borgere i Københavns Kommune Side 1 af 8 Tilbudsgiver skal besvare og vedlægge tilbuddet nedenstående vedrørende
Læs mereStrategi for Folkeskole
Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3
Læs merePlejehjemslæge. Hands-on kursus om det at være plejehjemslæge Få ideer til samarbejde med dit plejehjem
Plejehjemslæge Hands-on kursus om det at være plejehjemslæge Få ideer til samarbejde med dit plejehjem Program Velkomst Hvad gør I jeres praksis Praktisk eksempel fra Odense Værktøj til gennemgang af medicinlister
Læs mereImplementering. Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Ressourcepersonkursus modul 3. www.socialkvalitetsmodel.dk
Implementering Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Ressourcepersonkursus modul 3 www.socialkvalitetsmodel.dk Planlægge Hvordan nås kvalitetsmålet? Handle På baggrund af kvalitetsovervågning iværksættes
Læs mereSTYRKEBASEREDE UDVIKLINGSSAMTALER
STYRKEBASEREDE UDVIKLINGSSAMTALER Vejledning til lederen INDHOLDS- FORTEGNELSE Strukturen for samtalen: Samtalehjulet 7 Sådan får du succes med samtalen 8 Før samtalen 8 Under samtalen 9 Efter samtalen
Læs mereTRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)
TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende
Læs mereUddannelsen er udviklet i et samarbejde mellem UMV og ledende sygeplejersker på Rigshospitalet.
Ungdomsmedicinsk Videnscenter Rigshospitalet, Blegdamsvej 9 2100 Kbh. Ø Afsnit 4101 Tlf: 35454433 www.ungdomsmedicin.dk Mail: ungdomsmedicin.rigshospitalet@regionh.dk eller pernille.hertz@regionh.dk Ungeambassadør
Læs mereParathedsmåling. Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling. Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation
Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling Parathedsmåling Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation Parathedsmålingen er et redskab, der
Læs mereEvaluering af funktionen som forløbskoordinator, knyttet til Rehabilitering under forløbsprogrammerne i Viborg Kommune og medicinsk afdeling,
Evaluering af funktionen som forløbskoordinator, knyttet til Rehabilitering under forløbsprogrammerne i Viborg Kommune og medicinsk afdeling, Regionshospitalet, Viborg 1 Jeg har fra 1. maj 2011 til 31/12
Læs mereGruppeudviklingssamtaler på Københavns Universitet
Gruppeudviklingssamtaler på Københavns Universitet HR & Organisation September 2009 GRUS-koncept GRUS er en organiseret gruppesamtale af nogle timers varighed, der kan sikre sammenhæng mellem enhedens
Læs mereFrivillige - opstart mm.
Køb bøgerne i dag Frivillige - opstart mm. V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Grundlægger af RETRO giver dig redskaber og inspiration til ledelsesopgaven baseret på
Læs mereMiddelfart Kommune Medarbejder- og ledelsesgrundlag
Middelfart Kommune Medarbejder- og ledelsesgrundlag Effektivitet Udvikling Kommunikation Strategi Middelfart Kommune 2015 Oplag: 4.000 stk. Layout og produktion: vielendank.dk MIDDELFART KOMMUNE 2-3 Indhold
Læs mereKvalitet på arbejdspladsen
Kvalitet på arbejdspladsen Kvalitet på arbejdspladsen Indhold Hvad er kvalitet? At bygge fundamentet en spændende proces Slut med snakken i krogene Kvalitet tager tid men hvilken tid? Gryden skal holdes
Læs merePlan T inviterer til overleveringsmødet og mødet afholdes på elevens skole umiddelbart efter Plan T- opholdet.
Overleveringsmøde Vi oplever at elever, der har været på Plan T, kan have svært ved at vende hjem og bl.a. holde fast i gode læringsvaner, fortsætte arbejdet med nye læsestrategier, implementere it-redskaber
Læs meretrivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune
trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune 1 2 Indhold trivsel er velvære og balance i hverdagen Indledning... 4 Hvad er trivsel?... 6 Grundlag for trivselspolitikken... 7 Ledelses- og administrative
Læs mereInformation og drøftelse
Information og drøftelse Budgetbehandlingen i MED-organisationen skal følge de generelle krav om information og drøftelse i henhold til MED-rammeaftalens 7. Budgetbehandlingen skal desuden leve op til
Læs mereHR-Strategi for Gladsaxe Kommune
HR-Strategi for Gladsaxe Kommune Indledning Gladsaxe Kommune ønsker at styrke den strategiske HR-indsats, for dermed at sikre, at de HR-indsatser der gennemføres i dag og fremover understøtter den strategiske
Læs mereLægedage. Velkommen til Lægedage
Velkommen til Ydelser anvend overenskomsten korrekt v/ Bodil Johnsen Bruno Melgaard Jensen Dagens program 9.00-10.30: Konsultation, Tk, E-K 10.30-11.00: Pause 11.00-12.00 : Årskontrol, Tillægs, P- markering,
Læs merePlanlægning og effektivitet
Planlægning og effektivitet Planlæg bedre, og opnå større effektivitet Personlig effektivitet handler om at det er dig, der skal styre tiden og planlægning af opgaverne ikke omvendt. Er du presset af mange
Læs mereBeskrivelse af LUP, Ledelse og Udvikling i Praksis
Beskrivelse af LUP, Ledelse og Udvikling i Praksis Baggrund for kurset Af flere grunde vokser behovet for ledelse og reorganisering i almen praksis. Antallet af og kompleksiteten i arbejdsopgaver stiger,
Læs mereSAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN
SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN Folderen er tænkt som inspiration til at få sat fokus på samarbejdet mellem jer som arbejdsmiljørepræsentant (AMR) og tillidsrepræsentant
Læs mereParathedsmåling. Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling. Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation
Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling Parathedsmåling Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation Parathedsmålingen er et redskab, der
Læs mereStore Praksisdag 2017 Telefonvisitation for praksispersonale -det febrile barn
Store Praksisdag 2017 Telefonvisitation for praksispersonale -det febrile barn Kursusleder og underviser: Thomas Drivsholm (praktiserende læge, lektor) Underviser: Ida Monefeldt (sekretær), begge www.33137086.dk
Læs mereForandringsprocesser i demokratiske organisationer
Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet
Læs mereLægefaglige udfordringer på plejehjem - et kommunalt perspektiv
Lægefaglige udfordringer på plejehjem - et kommunalt perspektiv Jens Egsgaard, sundhedschef Københavns Kommune www.kk.dk Side 2 / Agenda > Udfordringer for læger og plejehjem > Ønsker til samarbejdet >
Læs mereKvalitet. Kapitel til sundhedsplan kvalitet
Dato: 4. september 2015 Brevid: 2596265 Kapitel til sundhedsplan kvalitet Læsevejledning Den følgende tekst skal efterfølgende bygges op på regionens hjemme-side, hvor faktabokse og links til andre hjemmesider
Læs mereLearning Pipeline sammen om læring og ledelse
MEDARBEJDER Skaber et ambitiøst læringsmiljø, hvor alle elever trives og ser, at de bliver bedre fagligt og socialt Learning Pipeline sammen om læring og ledelse + Fremmer børn og unges læring, trivsel
Læs mereFrivillige og et godt arbejdsmiljø
Køb bøgerne i dag Frivillige og et godt arbejdsmiljø V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Grundlægger af RETRO og Yogafaith Danmark giver dig redskaber og inspiration
Læs mereTeamsamarbejde på erhvervsuddannelserne
www.eva.dk Teamsamarbejde på erhvervsuddannelserne HR-temadag 6. februar 2017 Camilla Hutters, område chef, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Hvad er EVAs opgave? EVA s formål er at udforske og udvikle
Læs mereLÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART
LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART OM LÆR MED FAMILIEN Lær med Familien er en metode, der bygger bro mellem skole og hjem. Den består af en række
Læs mereKonference om Fælles Sundhed. 2. juni 2010
Konference om Fælles Sundhed 2. juni 2010 Hvorfor en vision om fælles sundhed`? Fælles udfordringer Flere kronisk syge Sociale forskelle i sundhed Den demografiske udvikling Befolkningen har stigende forventninger
Læs mereDigital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013
Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013 Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013 Indholdsfortegnelse Digital forandringsledelse
Læs mereKompetenceprofil. Forord Skrives af relevant ledelsesperson.
1 Kompetenceprofiler Sundhed og omsorg og Socialområdet handicap og psykiatri Kompetenceprofil Forord Skrives af relevant ledelsesperson. - Den færdige introducerede medarbejder - Opdelt i generel profil
Læs merePakker vedr. forandring til arbejdsmiljøpuljen 2017
Til møde i MED-Hovedudvalget den 4. oktober 2016 Pakker vedr. forandring til arbejdsmiljøpuljen 2017 Alle pakker realiseres på en måde, der understøtter det fremmende perspektiv på arbejdsmiljøindsatsen
Læs mereGuide til en god trivselsundersøgelse
Guide til en god trivselsundersøgelse - Guiden er bygget op over faserne: Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1) Under: Gennemførelse af undersøgelsen (fase 2) Efter: Opfølgning (fase 3) Udarbejdet
Læs mereTænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse
Tænketank for brugerinddragelse Danske Patienter har modtaget 1,5 mio. kr. fra Sundhedsstyrelsens pulje til vidensopsamling om brugerinddragelse til et projekt, der har til formål at sikre effektiv udbredelse
Læs mereLedelse af frivillige i folkekirken
Køb bøgerne i dag 239 kr. (grøn) / 180 kr. (hvid) Ledelse af frivillige i folkekirken V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO
Læs mere