Afrapportering af de pædagogiske læreplaner

Transkript

1 Afrapportering af de pædagogiske læreplaner : Status på det overordnede arbejde med læreplaner Vi gik ind i det nye Dagtilbud Sydøst i 2013 med de allerede indgåede aftaler fra det tidligere dagtilbud: Romalt, Assentoft og Vorup. Derfor vil afrapporteringen af disse læreplaner bære præg af begge strukturer. I 2014 har vi fælles aftalt 2 læreplaner, som vi hermed afrapporter. Krop og bevægelse Alsidig personlig udvikling. I arbejdet optil 2014 har vi enten arbejdet med EVA materialer eller sm(i)ttemodeller som planlægning og evalueringsredskab. Vi har fremadrettet besluttet, at vi fælles arbejder med sm(i)ttemodeller i alle afdelinger. Vision- og værdiarbejdet for hele dagtilbuddet startes op i begyndelsen af 2015 med fælles introduktion for alle medarbejdere ved ekstern konsulent. Afdelingerne vil igennem året arbejde med et fælles værdisæt for hele Dagtilbud Sydøst, så der ved udgangen af 2015 har været værdier og visioner på medarbejderplan. 2: Dagtilbuddets værdier Værdier for det pædagogiske arbejde Omsorg, nærvær og tryghed Anerkendelse Motivation og glæde Omsorg, tryghed og nærvær: Det er vigtigt for os er at barnet mødes af åbne og omsorgsfulde voksne, som har tid og rum for nærvær og har forståelse for barnets perspektiv. At barnet bliver set, hørt og lyttet til, samt at vi styrker barnet i at blive et selvstændigt og selvhjulpet individ, der føler tillid, trivsel og glæde i samværet med andre. Det betyder for os at: At der er forudsigelighed for børn og voksne At voksne viser engagement og glæde samt er lyttende og guidende for barnet. At voksne viser interesse for barnets initiativer, kan justere sig og inddrage barnet i beslutninger. At den voksne udviser personlig lederskab og tager ansvar for relationen 1

2 At der skabes sammenhæng i barnets overgange Anerkendelse: Det har stor betydning for os, at barnet bliver mødt med respekt og med retten til at være forskellig fra andre. At vi møder barnet med et åbent og ærligt sind, så det føler sig værdifuldt og accepteret i fællesskabet og respekteres for det individ det er og med de forudsætninger det har. Det betyder for os at: At barnet bliver mødt i øjenhøjde At anerkende barnets følelser At der tages udgangspunkt i barnets ressourcer At positive relationer understøttes At vi ser barnets intentioner fremfor dets handlinger Motivation og glæde: Motivation og glæde er et afgørende element i vores hverdag for at medvirke til at give barnet lyst og energi til udfoldelse, leg og læring. Det betyder for os at: At der skabes en positiv og smittende tilgang i nærværet med andre. At vi understøtter positive relationer og synliggøre glæden ved fælleskabet At barnet har mod og lyst til livet og kan se glæden ved forskellige udfordringer. At barnet tilbydes et alsidigt læringsmiljø, hvor fantasi, kreativitet og nysgerrighed blomstre. At barnet får mulighed for nærvær og fordybelse i et inspirerende og tilgængeligt læringsmiljø, hvor forskellige læringsstile tilgodeses. 3: Dagtilbuddets pædagogiske principper sat i relation til pædagogiske læreplaner Vores pædagogiske udgangspunkt tager afsæt i børns forskellige udviklingsniveauer, forudsætninger og behov for læring. Vi ser barnet unikt med forskellige interesser, ressourcer og kompetencer, som vi skal understøtte, rumme og udvikle i et forpligtende fællesskab. Barnet har ret til at blive set, hørt, føle sig værdsat og anerkendt. 2

3 Vores pædagogiske opgave er at fremme børns trivsel, læring og udvikling med det formål at skabe robuste og livsduelige individer i et socialt inkluderende læringsmiljø. Derfor skal vi løbende reflektere over egen praksis og differentiere læringsmiljøet, for at medvirke til at skabe de bedst mulige vilkår for det enkelte barn. Vores ressourceorienterede og anerkendende tilgang fordrer, at vi rummer og har forståelse for forskellige individer. Vi går på opdagelse i barnets verden og rummer de intentioner og følelser barnet udtrykker verbalt og følelsesmæssigt. Vi har som personale det ledelsesmæssige ansvar for samspillets kvalitet og derfor er nærvær og justering det fundamentale i kontakten. Vi har en bevidsthed omkring spejling mellem barn-voksenrelationen. I kraft af dette, arbejder vi på, at barn-barn imellem anerkender hinandens forskellige personligheder, ressourcer og kompetencer. Vi har som autentiske voksne et ansvar for, at forstå hvad der er på spil for barnet. I det pædagogisk afsæt tager vi udgangspunkt i barnets ressourcer og perspektiv og derigennem tilrettelægger læringsmiljø, der understøtter og udfordrer det enkelte barns potentialer og nærmeste udviklingszone. 4: Dagtilbuddets læringsforståelse Barnet udvikler sig gennem relationer med andre børn og voksne og det er derfor særdeles vigtigt at arbejde på, at relationen er positiv og anerkendende. Engagement, glæde og aktiv deltagelse hos den voksne, giver afsmittende glæde og motivation for barnet. Ikke mindst har barnet brug for lyttende, guidende og opmærksomme voksne, der viser interesse for, det barnet er optaget af. For børn i alderen 0-6 års er legen en alt dominerende virksomhed. Herigennem udvikles sprog, kreativitet, fantasi og barnets sociale kompetencer. Derfor er det væsentligt, at legen sikres høj prioritet i et miljø præget af tryghed og omsorg. Læring er en dynamisk proces, der hele tiden finder sted, både individuelt og i samspil med andre Læring sker i en vekselvirkning mellem målrettede planlagte aktiviteter og barnets egne spontane oplevelser og leg. Barnet lærer i et inspirerende og tilgængeligt miljø, hvor dets forskellige læringsstile bliver tilgodeset. Barnet lærer ved engagement og inspiration fra voksne, som tager udgangspunkt i barnets perspektiv, interesse, behov og udvikling. Barnet lærer gennem refleksion, gentagelse og imitation. Barnet lærer ved stilladsering at barnet støttes i zonen for nærmeste udvikling. 3

4 5: Børnemiljøet Kendetegnet for arbejdet med de pædagogiske læreplaner, er at de er styret af et voksenperspektiv. Det er de voksne, der sætter rammerne for, hvilke aktiviteter der sættes i gang samt målet herfor. I arbejdet med børnemiljø er det derimod børneperspektivet, som er omdrejningspunktet. Her handler det om, at give børnene medbestemmelse på indholdet og organiseringen af deres hverdag, og give deres stemmer udtryk og værdi. Børnemiljø og læreplaner beriger hinanden, og sammentænkningen tænker vi øger kvaliteten af det pædagogiske arbejde. I Dagtilbud sydøst har vi arbejdet med børnemiljøet på forskellig vis i afdelingerne.dette begrundes i oprettelsen af dagtilbud gennem to perioder fra Derfor vil beskrivelsen af børnemiljøet tage udgangspunkt i en samlet vurdering af børnemiljøet i hele dagtilbuddet og med eksempler herfor. Med udgangspunkt i de aktuelle afrapporterede læreplanstemaer (krop og bevægelse samt barnets alsidig udvikling) har vi bl.a. arbejdet med følgende dele temaer: Det fysiske læringsmiljø: Vores generelle fokus i afdelingerne har bl.a. handlet en del omkring optimering af de fysiske rammer ude som inde samt betydningen af disse ift. børns behov for bevægelse og mulighed for fysisk udfoldelse. Bl.a. har vi arbejdet med at etablere forskellige rum (sanserum, motorikrum, indkøb af møbler mv.), som tilgodeser børns forskellige behov for stille og vilde lege, og hvor der er mulighed for at trække sig tilbage i mindre legegrupper. Nogle af afdelingerne har udsendt et børneinterview, som bl.a. har handlet om muligheden for at lege uforstyrret, mit bedste legested og ikke mindst muligheden for at lege ude som inde. Her har der ligeledes været arbejdet med en screening af de fysiske rammer. Personale har været rundt i andre afdelinger med henblik på en vurdering af, hvorvidt de fysiske rammer understøtter og tilgodeser børnenes behov. I andre afdelinger har der været arbejdet med hygiejne, som fælles tema med udlevering af hygiejnebevis til børnene. Psykisk børnemiljø: Overordnet har vi i dagtilbuddet arbejdet med inklusion på forskellig vis. Bl.a. har der været særlig fokus på venskaber, relationer, mindre lege og aktivitetsgrupper fx tema venskaber på tværs af grupperne. Nogle afdelinger har arbejdet særligt med børnemøder med fokus på forudsigelighed og nærvær, andre har arbejdet med justering af samlinger med fokus på forskellige læringsmål og relationer. Fri for Mobberi eller Trin for Trin er gennemgående redskaber i de fleste afdelinger, som anvendes jævnligt. 4

5 Det æstetiske læringsmiljø: Overordnet set har vi haft særlig fokus på, hvordan børnenes egne kreationer og kulturelle udtryk fremvises. Bl.a. har vi arbejdet med fremvisning af børnekreationer i udemiljøet i form af udsmykning af hegn, træer og fliser. Udstillingsskabe, tavler, hylder mv. anvendes til forskellige temaer og emner. Alle afdelinger har haft fokus på renovering af vægge og indretning af rum så der tilbydes lyse og venlige lokaler til børnene. Enkelte afdelinger har arbejdet med rummenes indretning ift. sensitive børn. Essenbækken: 6: De pædagogiske læringsmål Krop og bevægelse Overordnede læringsmål: o At barnet får en bevidsthed om sig selv og sin egen krop. Hvad kan jeg. o At der arbejdes med at styrke barnets tre primære sanser, muskel/led sansen, labyrint sansen og følesansen. Konkrete læringsmål: o At barnet syntes det er sjovt at bruge sin krop på forskellige måder. o At barnet får energi af at være i gang. o At det kan smitte fra barn til barn. o At børnene arbejder sammen i legene. 7: Metoder og aktiviteter o Forskellige sanglege, nogle som børnene kender og kan være med på fra starten, og nogle helt nye. o Lave forskellige aktiviteter, hvor børnene kan bruge deres krop og deres samarbejdsevner. o Der arbejdes med en rolig opstart (goddag sang og opvarmning) og sættes gradvist mere fart på. o Vi slutter altid af med afslapning, åndedrætsøvelser og blid musik. o Motorikbane med fokus på de tre primære sanser. o Legene/aktiviteterne handler fortrinsvis om primærsanserne. Vi bruger instrumenter. Børnene bruger rytmepinde og tromme Tegn på læring : o At børnene glæder sig til at være med. 5

6 o At børnene bliver mere og mere fortrolige med aktiviteterne og deltager aktivt. o At børnene finder sammen på årgangen og kan arbejde sammen i de aktiviteter hvor de f.eks. skal arbejde i par. o At børnene synger med på de sange de hører og bruger dem på forskellige måder i deres leg. o At børnene udvikler sig motorisk. Måske bliver de bedre til at hoppe eller stå på et ben osv. o At børnene snakker om aktiviteterne derhjemme. 8: Børn med særlige behov o At barnet bliver en del af fællesskabet ved at være i en lille gruppe. o At barnet får lov til at være iagttagende og deltage på egne præmisser. o At der tages udgangspunkt i barnets ressourcer, så barnet oplever glæde ved krop og bevægelse. Dokumentation: o Den daglige forældrekontakt o Forældremøder o Forældresamtaler o Ugebrev og fotoplancher o Børnenes produkter o Diasshow o SMTTE-modellen i forhold til forskellige aktiviteter 9: Evaluering o Vi oplever børn, der bliver glade, når vi går i det røde rum sammen. De synes, det er noget særligt, at det kun er for dem. o Børnene begynder at deltage mere og mere aktivt. De synger med og vil gerne deltage i aktiviteter. Nogle af dem har haft brug for at se det hele lidt an, men nu deltager alle på deres egen måde. o Børnene synger de sange, som vi bruger, også på andre tidspunkter af dagen. o Der er sket en udvikling med flere af børnene. En har fået lidt bedre balance og et par stykker er blevet bedre til at hoppe på et ben. o Børnene var gode til at opmuntre hinanden, f.eks. holdt de hinanden i hånden, hvis en af de andre ikke selv kunne hoppe. Vi oplevede blandt andet at børnene hyldede den hurtigste på forhindringsbanen. o Vi oplevede også at børnene hver dag, spurte interesseret hvad skal vi i dag?" 6

7 De pædagogiske læringsmål: Barnets alsidige udvikling Overordnede læringsmål: o At barnets nysgerrighed i forhold til sig selv og omverden udvikles. o At barnet oplever trygheden i et fællesskab og glæden ved at være i det. o At barnet bliver selvhjulpen både fysisk og mentalt. o At barnet lærer respekt for forskelligheder. Konkrete læringsmål: o At barnet kan sætte ord på sine oplevelser og følelser. o At børnene kan fungere i forskellige legegrupper. o At børnene via fælles oplevelse bliver fortrolige med hinanden. o At børnene lærer af hinanden både spontant og i fastlagte aktiviteter. o At børnene kan navigere i hverdagens rutiner. Metoder og aktiviteter: o Det røde rum bliver brugt til forskellige motoriske aktiviteter som stimulerer primærsanserne: lege med tempo, rolige lege, tumlelege med rul og tril. o Vi laver massage og afslapning. Lærer børnene hvordan det føles at blive rørt ved. o Vi laver kreative aktiviteter, som er tilrettelagt til at børnene får fingre i forskellige materialer: male med fingrene, fødderne osv. o Til samling deler vi de fælles oplevelser og børnene får lov til at fortælle om det, de er optaget af. o lave grupper som tager udgangspunkt i allerede eksisterende venskaber, både de gode/mindre gode o Lave små grupper for netop at have tid og fokus både børnenes samspil. o Planlægning af den enkelte tur, laves ud fra hvilken gruppe det er, interesse og fysisk formåen osv. o Se og undersøge hvad er der sket siden, vi sidst var f.eks. i skoven, er der forandringer. 7

8 o Give god tid i garderoben til, at børnene lærer at tage tøj af og på med voksen guidning efter behov. Tegn på læring: o At børnene tør røre ved forskellige materialer. o At børnene gerne vil deltage i de forskellige aktiviteter. o At børnene kan fastholdes i aktiviteterne. o At børnene fortæller os og deres forældre om det de har oplevet i børnehaven o At børnene accepterer og ser hinanden. o At de nye er trygge, og tør opsøge de andre børn. o At nye venskaber opstår. o At de leger lærte lege og aktiviteter, som de har oplevet/ lært. Børn med særlige behov: o At barnet bliver en del af fællesskabet ved at være i en lille gruppe. o At barnet får lov til at være iagttagende og deltage på egne præmisser. o At der tages udgangspunkt i barnets ressourcer, så barnet oplever glæde ved krop og bevægelse. o At den lille gruppe sammensættes så barnet med et særligt behov oplever succes. Dokumentation: o Den daglige forældrekontakt o Forældremøder o Forældresamtaler o Uge brev og fotoplancher o Børnenes produkter o Diasshow o SMTTE-modellen i forhold til forskellige aktiviteter Evaluering: o Børnene tog godt imod aktiviteter, både de voksenstyrede og de frivillige. Børnene bad de voksne om at være deltagende i flere aktiviteter. o Børnene følte ejerskab for flere aktiviteter. 8

9 o De ville gerne fortælle deres forældre om hvad de havde lavet. o Børnene fortsatte legen på egen hånd, f.eks. masserede de hinanden og de voksne. o Børnene dannede nye legerelationer, fordi de blev sammensat på forskellige måder på tværs af alder. o Meget respons fra forældrene på den dokumentation vi havde lavet i form af udstilling i det røde rum, billeder og nyhedsbrev i løbet af ugen. o Vi havde planlagt at bruge naturmaterialer som legetøj i et rum, men dette lykkedes ikke så godt. Børnene havde brug for meget voksenstyring, og det havde vi ikke taget højde for. o De små grupper gjorde, at det enkelte barn nemt kunne overskue gruppen, aktiviteterne var tilrettelagt så den voksne kunne nå alle. o Nogle af børnene oplevede turene som farlige, men samtidig oplevede vi også at børnene var gode til at gøre hinanden trygge. Det var bl.a. ved at sige trøstende ord til hinanden, trolde er ikke farlige, du er sød osv. o Det, at der er god tid i garderoben, gør at vi kan se, at børnene har mere mod på at blive selvhjulpen. 9