Pendlere vælger frivilligt bilen fra med mobility management Anna Thormann, Projektleder. Gate 21

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Pendlere vælger frivilligt bilen fra med mobility management Anna Thormann, Projektleder. Anna.thormann@gate21.dk Gate 21"

Transkript

1 Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN Pendlere vælger frivilligt bilen fra med mobility management Anna Thormann, Projektleder. Gate 21 Abstrakt Store arbejdspladser kan i høj grad bidrage til at opnå en fossilfri transportsektor og reducere trængslen på vejene i og omkring de større byer. Ved hjælp af mobilitetstiltag, adfærdskampagner og kommunikation kan arbejdspladserne være med til at overflytte pendlere fra bil til kollektiv trafik og cykling. Det viser resultaterne af adfærdsprojektet Formel M, hvor medarbejdernes ændrede transportvaner har resulteret i CO 2 reduktioner på op til 10 procent. Denne artikel beskriver Formel M s arbejde med mobilitetsplanlægning på 80 arbejdspladser omfattende medarbejdere og gennemgår resultaterne heraf. Til sidst opstilles anbefalinger til fremtidig mobilitetsplanlægning. Indledning Alt imens der på landsplan arbejdes med langsigtede infrastrukturprojekter i milliardklassen, som skal lette trængslen i og omkring hovedstadsområdet, har 12 kommuner, 70 virksomheder, en region og fire hospitaler på blot to et halvt år vist, at arbejdspladser, ved at arbejde med de ansattes holdninger og relativt billige initiativer som eksempelvis stationscykler, erhvervskort og cykelværksteder, kan reducere CO 2 udledningen fra pendling og erhvervstransport. De deltagende hospitaler, rådhuse og virksomheder har på blot to et halvt år opnået en årlig CO 2 besparelse på op mod 10 %. Dette skyldes, at andelen af pendlerture i bil er faldet, mens andelen af ture med kollektiv transport og på cykel er steget. Denne artikel er skrevet på baggrund af evalueringsrapporten fra Formel M, som er udarbejdet i samarbejde med Roskilde Universitet og DTU Transport. Baggrund Formel M består af 23 forsøgsprojekter forankret i 10 danske kommuner, hos 70 virksomheder og på fire hospitaler i henholdsvis Hovedstadsområdet, Trekantsområdet og Aarhusområdet. Albertslund, Allerød, Ballerup, København, Fredericia, Middelfart, Greve, Roskilde og Aarhus Kommuner samt Bispebjerg, Frederiksberg, Herlev og Glostrup Hospitaler har gennemført demonstrationsprojekter. Projektet løb fra 1. marts maj Leadpartner i projektet er Ballerup Kommune, mens den daglige projektledelse varetages af partnerorganisationen Gate 21. Projektet er støttet af midler fra Trafikstyrelsen og Region Hovedstaden. Læs mere om Formel M på Trafikdage på Aalborg Universitet 2014 ISSN

2 Udvikling af en ny tilgang for trafikplanlægningen Hvem og hvad planlægger vi for? Projektets tog afsæt i en visionsworkshop, der resulterede i en vision om mobilisten, som er billedet på fremtidens fleksible rejsende, der den ene dag bruger cykel og kollektiv og den anden dag tager bilen, afhængig af dagens gøremål. Mobilisten er igennem projektet blevet argumentet for en ny tilgang i trafikplanlægningen. Fremtidens trafikplanlægning skal adressere mobilistens behov og bryde med at tænke cyklist for sig og bilist for sig. Trafikplanlægningen skal gå i dialog med den rejsende og den hverdag, mobilisten færdes i arbejdspladsen, lokalområdet, byen. Det stiller krav om helt nye måder at arbejde på som trafikplanlægger, hvor en vifte af ressourcer og kompetencer spiller sammen for at fremme en sammenhængene og grøn transport. Formel M s overordnede mål var at udvikle og forankre en ny plantilgang mobility management i Danmark ved at afprøve metoder og værktøjer i lokale demonstrationsprojekter. Formål Formel M har i perioden udviklet og opbygget danske erfaringer med mobilitetsplanlægning på tværs af en lang række offentlige og private institutioner gennem 23 demonstrationsprojekter og gennem en lang række kommunikationsaktiviteter. Formål og delmålsætninger har været: At reducere negative effekter af transport herunder reducere klima og miljøbelastning samt trængsel. Et delmål var at opnå 10 % reduktion i CO2 udledningen fra persontransporten gennem mobilitetsplanlægning i lokale demonstrationsprojekter At skabe et væksthus for mobilitetsløsninger i en dansk kontekst. Herunder at afprøve og udvikle metoder, værktøjer og erfaringer med mobilitetsplanlægning. At sikre en stærk forankring af mobilitetsplanlægning på alle planniveauer. Demonstrationsprojekterne består af adfærdsprojekter, dels på arbejdspladser i erhvervsnetværk, på rådhuse og på hospitaler, dels i to landsbyer, og af planprojekter for erhvervs og byudviklingsområder. I denne artikel fokuseres på resultaterne, der er opnået i mobilitetsplanlægningen for arbejdspladser, som er afprøvet i 16 demonstrationsprojekter. Mobilitetsplanlægningen har været organiseret og understøttet gennem en række netværk for arbejdspladser, der enten lå i samme erhvervsområde (erhvervsnetværk), eller som lignede hinanden i type (rådhuse og hospitaler). Tabel 1 Oversigt over arbejdspladser involveret i netværk i forbindelse med Formel M i perioden Netværk Deltagende virksomheder og offentlige arbejdspladser Skejby, Aarhus Vestas, NRGi, Via Univercity College, Agro Food, Park, Grontmij, Rambøll, INCUBA Science Park, Projektafdelingen, DNU og Energi Danmark. Hersted Industripark, Albertslund Zealand Pharma, Cramo, Mermaid, City Trafik, UPS Danmark, ISS Facility Services, Bo Vest, Atlas Copco Kompressorteknik og Københavns Tekniske Skole Glostrup. Allerød Hewlett Packard, SCA Hygiene Products, Nordsjællands Konferencecenter, Widex, Burmeister & Wain Scandinavian Contractor, Niras og Fritz Hansen. Lautrupgård, Ballerup Tryg, Nordea Liv & Pension, Bluegarden, Nets, Topdanmark og Siemens. Trafikdage på Aalborg Universitet 2014 ISSN

3 Danmark C, Fredericia Post Danmark Pakkecenter, Elbo Logistik Partner A/S, Ib Karlskov Transport A/S, VEKSØ A/S, VIDENPARK Trekantområdet, EUC Lillebælt, UNION engineering, ABB, BIVA, Post Danmark Brevproduktionsområde, Bankdata, Sanistål A/S, AGA A/S og Nokas Værdihåndtering A/S. Greve Main, Greve Greve Erhvervscenter, Blue Water Shipping, Top toy, Loreal, Man Last & Bus, Sydslam, Movianto, Silvan og Leman. Amager, København Kommunernes Landsforening, HK Hovedstaden, Steen og Strøm, Rambøll, Metroselskabet, Statens Serum Institut, Københavns Universitet Amager, HOFOR, Deloitte, Accenture, Atkins Danmark, Niras, Ferring Pharmaceuticals A/S og Københavns Kommunes Teknik og Miljø Forvaltning. Rådhuse Albertslund Rådhus, Ballerup Rådhus, Roskilde Rådhus, Greve Rådhus, Fredericia Rådhus, Middelfart Rådhus Hospitaler Herlev, Glostrup, Bispebjerg Frederiksberg Hospitaler Anvendte metoder, analyser og fremgangsmåder Formel M s arbejde med Mobilitetsnetværk i erhvervsområder og Mobilitetsplaner for arbejdspladser er inspireret af andre europæiske lande England, Sverige, Holland, Tyskland hvor der i år har været arbejdet systematisk med mobility management og adfærd indenfor transport. I Formel M er der udgivet håndbøger indenfor begge emner samt en håndbog for planprojekter. Håndbøgerne beskriver metode, vigtig viden, kompetencer og giver gode råd undervejs. Fremgangsmåden har været at etablere netværk for kommunerne og hospitalerne. Sammen har kommunerne og hospitalerne udviklet metoder, udarbejdet fælles værktøjer, inspireret hinanden og fået støtte fra Grønt Mobilitetskontor. I hvert lokale demonstrationsprojekt har processen været: Etablering af organisation Lokale udfordringer og målsætninger (den brændende platform) Transportundersøgelser, kortlægninger (viden) Aktivitetsplan handlingsplan for at påvirke transportadfærden Monitorering transportundersøgelser og evaluering af pendlernes kendskab og opmærksomhed. Gennemførte aktiviteter Mobilitetsplaner Demonstrationsprojekternes aktiviteter har været karakteriseret ved at være sammensatte mobilitetspakker, som er rettet mod tre strategier: At undgå transport, skifte transport og optimere transport (Avoid Shift Optimize). I de forskellige projekter har sammensætningen været en smule forskellig afhængig af de lokale muligheder i forhold til drift og økonomi, i forhold til andre politikker (f.eks. sundhed eller CSR) og i forhold til de lokale transportforhold. Nedenfor ses to oversigter over de tiltag, der er gennemført i hvert enkelt demonstrationsprojekt. Trafikdage på Aalborg Universitet 2014 ISSN

4 Tabel 2 Oversigt over erhvervsnetværkenes mobilitetsplanlægning Navn Antal virksomheder Aktivitet Karakteristika ved tiltag (udover de indviduelle tiltag) Karakteristisk ved forløbet Potentiale fremad Lautrupgård mdr. 10 møder Skejby mdr. 10 møder Amager mdr. 9 møder Hersted Industripark mdr. 3 møder Fredericia mdr. 5 møder Greve Main 7 5 mdr. 1 møde Fremme kollektiv Elcykel udlån Mobilitetsdage + vægt på individuelle tiltag Samkørsels app Delebil + vægt på individuelle tiltag Fokus på cykelfaciliteter Cykelbibliotek + vægt på individuelle tiltag Cykelbattle Lån af elcykel Cykelbattle + vægt på individuelle tiltag Elcykel udlån Transportvaneundersøgels e før og efter Fælles forventningsafstemning Inspirationsoplæg Fælles tiltag Transportvaneundersøgels e før og efter Fælles forventningsafstemning Inspirationsoplæg Fælles tiltag i undergrupper Transportvaneundersøgels e før og efter Bilaterale møder om individuelle muligheder Fælles forventningsafstemning Inspirationsoplæg Fælles tiltag Transportvaneundersøgels e før og efter Inspirationsoplæg og fælles aktivitet gennemført Kort forløb. Transportvaneundersøgels e før Transportvaneundersøgels e før Større erhvervsmobilitetsnetværk? Er blevet til en erhvervsforening med et godt transporttema Virksomheder ønsker at fortsætte som grønt erhvervsnetværk Virksomheder ønsker fortsættelse Mobilitet tema i klimanetværk Mobilitet tema i klimanetværk Allerød 8 24 mdr. 5 møder Cykelbibliotek Elbil fremvisning Transportvaneundersøgels e før og efter Mobilitet tema i klimanetværk Trafikdage på Aalborg Universitet 2014 ISSN

5 Tabel 3 Oversigt over mobilitetsplanlægning på Rådhuse og Hospitaler Navn Tid Målrettet Karakteristika ved tiltag Fortsættelse Ballerup Rådhus 24 mdr. Tjenesterejser Vognpark Lidt pendling Albertslund Rådhus og institutioner 24 mdr. Pendling Tjenesterejser Vognpark Greve Rådhus 12 mdr. Pendling Tjenesterejser Vognpark Fredericia Rådhus 24 mdr. Tjenesterejser Vognpark Certificering Grøn Transportkommune og transportretningslinjer, medarbejderworkshops 200 kør grønt kurser, elcykler i tjenesten, cykelkampagner, erhvervskort, vognparkkortlægning og innovationsprojekt om kommunens transport. Information på intranet. Mobilitetsplan og transportretningslinjer 47 kør grønt kurser, elcykelfremme tiltag, Cykelkampagner, cykelservice, test en elcykel, erhvervskort, samkørsel. Vognparkkortlægning, gps tracking, forsøg med webmøder. Information på intranet. Transportretningslinjer, workshops 20 kør grøntkurser, el cykelkampagner, Informationsevents. Vognparkkortlægning, gps tracking Certificering Grøn Transport Kommune og transportretningslinjer, 20 kør grønt kurser Vognpark centraliseret v. Facility manager, gps tracking, el tjenestecykler og kampagne. Test en elcykel Innovationsprojekt Test en elcykel Drift at tiltag Mobilitet i kommuneplan Transporthandlingsplan mv. Opfølgning på centralisering og certificeringsordning. Roskilde Rådhus 12 mdr. Pendling Tjenesterejser Vognpark Vi kører Roskilde grønt, Vognparkkortlægning, 16 Kør Grønt kurser, cykelkampagner, cykler i tjenesten, information på intranet. Drift af tiltag Middelfart Rådhus Herlev, Glostrup, Frd.berg Bispebjerg Hospitaler 24 mdr. Vognpark Vognparkkortlægning, rapport med forslag til besparelser i vognparken. 12 mdr. Pendling Mobilitetsplan, erhvervskort, cykelservice, samkørselsordning, mobilitetsdage, test en elcykel, konkurrencer. Information på intranet. Velkomstpakke til nyansatte. Vi cykler til arbejde kampagne (deltagerantal steget med 81 % på Herlev), vi cykler stadig. Gennemføre plan Test en elcykel Drift af tiltag Sundhedskonsulent har opgaven på Herlev. Mobilitetstiltag Der er i Formel M gennemført mobilitetstiltag på virksomhederne, viser den fælles kortlægning. Tiltagene har været implementeret både før og under Formel M, men er alle med på listen, fordi det har været vanskeligt at skelne, hvornår de er igangsat. De udgør tilsammen pakken af tiltag, som medarbejderne får tilbudt på arbejdspladsen. Det er tiltag som videomødefaciliteter, muligheder for hjemmearbejde, tiltag der fremmer kollektiv trafik, f.eks. erhvervskort ordning eller pendlertjek, og tiltag der fremmer cykling som f.eks. mobilt cykelværksted, lånecykler til tjenesterejser eller Vi cykler til arbejde kampagne. Og endelig er der tiltag, der påvirker transportvalget strukturelt som f.eks. transportretningslinjer, mobilitetsplaner og certificeringsordninger. I tabel 4 ses bruttolisten over tiltag på arbejdspladser opgjort i rækkefølge efter anvendelse, med mest anvendte først. Trafikdage på Aalborg Universitet 2014 ISSN

6 Tabel 4 Oversigt over mest brugte tiltag på arbejdspladserne i Formel M 1. Synliggørelse af mobilitetstiltag (alle) 2. Fleksible arbejdstider (34) 3. Mulighed for virtuelle møder (34) 4. Omklædnings og badefaciliteter (33) 5. Mulighed for hjemmearbejdsplads (31) 6. Cykelkampagner, eksempelvis Vi Cykler Til Arbejde (26) 7. Forbedring af cykelparkeringsforhold ved virksomheden og/eller stoppesteder (25) 8. Erhvervskortordning (15) 9. Mulighed for at låne tjenestekøretøjer, så privatbilen kan efterlades hjemme (14) 10. Indkøb af tjenestecykler (også elcykler) (13) De lokale projektledere har, i deres konklusioner i SUMO evalueringen, selv udpeget, hvilke tre tiltag de har oplevet som mest succesfulde. Se listen over de udvalgte i tabel 5. Projektlederne argumenterer, at tiltagene har været nemme at gennemføre, har skabt synlighed og er blevet brugt. Tabel 5 Oversigt over mest de lokale projektlederes mest succesfulde tiltag i Formel M Cykelkampagner Indkøb af tjenestecykler (også el) Udlån af elcykel/elcykelkampagner Kør Grønt kurser Cykelværksted Optimere vognpark Forbedring af parkeringsforhold for (el)cykler Data fra transportvaneundersøgelser i Formel M Grønt Mobilitetskontor har i samarbejde med projektets partnere i perioden gennemført transportvaneundersøgelser blandt medarbejdere på virksomheder, hospitaler og kommunale arbejdspladser i kommunerne Albertslund, Allerød, Ballerup, Fredericia, Glostrup, Greve, Herlev, København og Roskilde. Udover transportvaneundersøgelserne blandt medarbejderne er der i projektet også indsamlet detaljeret information om arbejdspladsernes rammebetingelser, herunder hvilke transportrelaterede faciliteter og services arbejdspladsen tilbyder sine medarbejdere. Arbejdspladserne er gået med i Formel M for at arbejde med mobility management og forbedre medarbejdernes mulighed for at transportere sig mere bæredygtigt. Der er gennemført 68 førundersøgelser med i alt besvarelser. De er foretaget løbende som arbejdspladserne kom med i projektet. I efteråret 2013 blev gennemført 30 opfølgende underundersøgelser med i alt besvarelser. Datasættet fra undersøgelserne indeholder meget værdifuld viden om medarbejdernes pendlingsmønstre og holdninger vedr. transport. Der har været lidt forskelligt fokus for de tre typer af arbejdspladser (rådhuse, hospitaler og virksomheder i erhvervsnetværk), men herunder følger en kort beskrivelse af hovedtrækkene i datasættet. I både førundersøgelsen og den opfølgende undersøgelse er der indsamlet information om: forskellige baggrundsfaktorer, modalsplit (km) for pendlingen til arbejde hele sidste uge og tidsforbrug, herunder omfanget af hjemmearbejde og samkørsel samt hyppighed og oftest anvendte transportmiddel ved transport i arbejdstiden. Derudover er der i førundersøgelsen spurgt ind til, om udvalgte tiltag ville kunne få respondenten til at bruge hhv. cykling, samkørsel og kollektiv transport mere/oftere. Data indeholder desuden en overraskende stor mængde forslag og idéer skrevet i undersøgelsens kommentarfelter. Yderligere er der i den opfølgende undersøgelsen spurgt til respondentens kendskab, brug og tilfredshed med (pakken af) tiltag, som arbejdspladsen tilbyder for at fremme grønnere transport eller reducere transport samt om brugen har en fremadrettet effekt og om respondenten har talt mere om transport det seneste år end tidligere. Trafikdage på Aalborg Universitet 2014 ISSN

7 Undersøgelserne er blevet brugt til at give arbejdspladserne en analyse af deres trafikale forhold i nusituationen, samt til at give dem mulighed for at vurdere ændringerne i transportvalget i en opfølgende undersøgelse. Undersøgelserne er blevet formidlet i en info graphic illustration i form af et faktaark til hver arbejdsplads. Endelig er der lavet en tværgående analyse af Formel Ms samlede resultater af mobilitetsplanlægningen på arbejdspladserne. Resultater Formel M har opnået en solid forankring hos 10 kommuner, 70 virksomheder samt fire hospitaler, som arbejder med mobilitetsfremmende tiltag. På de 25 arbejdspladser, hvor der er gennemført en før og efterundersøgelse af transportadfærden i pendlingen har Formel M skabt CO2 reduktioner på op til 10 %. Estimeres dette op til de 80 arbejdspladser, der har gennemført mobilitetsplanlægning i forbindelse med Formel M projektet, vil der i alt være sparet op til tons CO2 pr år. i udledningen fra pendlingen. Effekter af mobilitetsplanlægning Der er gennemført 17 demonstrationsprojekter med mobilitetsplanlægning på arbejdspladser i erhvervsnetværk, på rådhuse og på hospitaler. I alt er 80 offentlige og private arbejdspladser og medarbejdere involveret. Målsætningen har været at skabe ændrede transportvaner blandt medarbejderne. Der har primært været arbejdet med pendlingen, men på rådhusene har der også været gennemført projekter målrettet tjenesterejser og brug af vognparken med det formål at reducere omkostninger og CO2 udledningen. På de 25 arbejdspladser, hvor der indenfor projektets løbetid er gennemført både en før og efterundersøgelse, har det været muligt at analysere ændringerne i transporten. Den gruppe arbejdspladser, der ikke har lavet efterundersøgelser er kommet sent ind i projektet og derfor har det ikke været relevant at gennemføre en opfølgende undersøgelse inden Formel M sluttede. For alle arbejdspladser er der imidlertid udarbejdet mobilitetsplaner og igangsat aktiviteter, der gennemføres også efter at Formel M er afsluttet. Det er derfor plausibelt, at der opnås flere CO 2 reduktioner end undersøgelsen viser. Nogle af de mest markante resultater er overflytningen af ture og CO 2 effekten. Derfor vil disse to analyser blive præsenteret uddybende nedenfor. Resultater pendling: Overflytte transport ( Skift ) Der ses et skift mod mindre bilkørsel for pendlingen til arbejdspladserne. Andelen af ture, der tilbagelægges med bil, er faldet fra 55 % til 50 %. Samtidig er andelen af cykel/gang ture steget fra 29 % til 33 %, og der ses også en stigning i brugen af kollektiv transport. Der er statistisk signifikans for alle disse ændringer. I fordelingen på transportmidler for kørte kilometer ses et lignende mønster: Andelen af kilometer, der tilbagelægges i bil, er faldet med fire procentpoint. Trafikdage på Aalborg Universitet 2014 ISSN

8 Figur 1 Transportmiddelfordeling for pendling, ture. Formel M samlet Figur 2 Transportmiddelfordeling for pendling, kilometer. Formel M samlet Det overordnede billede for ændringer i transportmiddelfordelingen går igen på alle de tre arbejdspladstyper, med faldende bilandele og øget cykel/gang og kollektiv trafik. Niveauerne og ændringerne varierer dog mellem de tre typer af arbejdspladser og også indenfor disse. Erhvervsnetværkene har generelt den højeste bilandel i udgangspunktet og viser et fald heri fra 61 % til 54 %. Samtidig ses den største stigning i cykel og gangtrafik fra 21 % til 29 %. Begge resultater er statistisk signifikante. Rådhusene har en markant stigning for kollektiv transport fra 3 % til 7 %. Resultatet er statistisk signifikant. Det samme er faldet i mikset cykel/gang/kollektiv fra 14 % til 11 %. Resten af forskydningerne på Rådhusene har for stor usikkerhed og er ikke statistisk signifikante. Hospitalerne har som udgangspunkt en særdeles høj andel af cykel/gang, som tilmed er øget over perioden fra 38 % til 41 %. De har et fald i bil fra 50 % til 46 %. Der er statistisk signifikans på begge resultater. Til gengæld er brugen af cykel kombineret med kollektiv transport lavere for hospitalerne end de andre grupper. Trafikdage på Aalborg Universitet 2014 ISSN

9 Niveauet for brug af kollektiv transport alene er lav og nogenlunde ens for de tre spor. Andelen er klart nok højere, hvis kombinationer med cykel regnes med og højst for Rådhusene. Rådhusene har haft en kraftig relativ stigning i kollektiv andel, men samtidig et fald i andelen af cykel kombineret med kollektiv. Samlet set er der dog en betydelig stigning i brugen af kollektiv transport (inklusiv kombinationer) for både Rådhuse og Hospitaler. Figur 3 Transportmiddelfordeling for pendling, ture. For alle tre arbejdspladstyper Ses der på transportmidlernes andele opgjort på turlængder, er cykel og gang dominerende for korte pendlingsture, mens bilen tager over for de længere afstande. Dette mønster er fælles for alle arbejdspladstyper og for både før og eftersituationen. Dog er cykelandelen også høj for hospitalerne på de lidt længere distancer (op til 10 km), og det er i dette segment, at andelen øges mest. Det er værd at lægge mærke til, at ændringerne i cykel og kollektiv især er sket på de korte og mellemlange ture. Tolkning Der er samlet set opnået et skift i pendlingen mod mere brug af gang, cykling og kollektiv transport frem for bil, med en reduktion på fem procentpoint (fra 55 % til 50 %) for andelen er ture, der køres i bil. Denne reduktion slår også igennem i kilometerfordelingen, hvor bilandelen er faldet med fire procentpoint (fra 70 % til 66 %). Ændringen er statistisk signifikant. Ser man på hvor stor en ændring i andelen af ture med bil, der dermed er opnået, er resultatet lige omkring 10 % svarende til det forventede pejlemærke på % i Formel M. Målt i andel reducerede bilkilometer er resultatet noget lavere, omkring 5 %. Cykelandelen på pendlerturene er steget fra 29 % til 33 %. Andelen af ture med kollektiv transport er steget Trafikdage på Aalborg Universitet 2014 ISSN

10 fra 13 % til 15 %. Alle ændringer er statistisk signifikante. Der er især sket en kraftig vækst i gang og cykling for virksomheder i erhvervsområder, mens væksten er kraftigere i den kollektive trafik for de to andre spor. Disse ændringer i transportmiddelfordelingen fremstår som det mest markante resultat, hvad angår ændringer i transporten. Resultater Klima og CO 2 Den gennemsnitlige CO 2 udledning for pendlingen blandt medarbejderne på arbejdspladserne i Formel M er faldet fra 6,1 kg til 5,7 kg pr. arbejdsdag. Det er en reduktion på 6,6 %. Resultatet når ikke helt det potentiale, der blev angivet i Formel M s projektbeskrivelse på ca %, men kommer langt i retning af det. Tabel 6 Gennemsnitlig CO 2 udledning fra pendlingen pr. medarbejder pr. arbejdsdag. Formel M samlet og opgjort på arbejdspladstype Gns. CO 2 pr. person pr. arbejdsdag Forskel Nulpunkt Opfølgning kg. % Formel M 6,1 5,7 0,4 6,6 % Erhvervsnetværk 7,4 7,1 0,3 4,1 % Rådhuse 5,3 4,8 0,5 9,4 % Hospitaler 5,1 4,7 0,4 7,8 % Når der ses på de forskellige typer arbejdspladser adskilt, ses at CO 2 udledningen er faldet for alle tre grupper. Der er dog variation grupperne imellem. Medarbejderne i erhvervsnetværk har den højeste gennemsnitlige udledning (7,4 kg) og har oplevet den mindste reduktion (4,1 %). Den høje gennemsnitlige CO 2 udledning skal ses i lyset af, at erhvervsnetværk også har det højeste gennemsnitlige kilometerforbrug til pendlingen, se tabel 7 nedenfor, samt den højeste bilandel, se transportmiddelfordelingen i foregående afsnit. På Rådhuse er der opnået over dobbelt så stor reduktion (9,4 %), selvom udgangspunktet var noget lavere (5,3 kg). Hospitalerne har den laveste gennemsnitlige udledning (5,1 kg) og har opnået en reduktion på 7,8 %, Potentialet, som i projektbeskrivelsen var anslået til 15 %, blev altså ikke helt nået. Ændringen i gennemsnitlig CO 2 udledning kan både skyldes, at der køres færre km, eller at de kilometer, der køres, foretages med mindre miljøbelastende transportformer. Transportmiddelfordelingen er beskrevet i foregående afsnit. Angående den tilbagelagte distance ses nedenfor, at rådhuse ligesom erhvervsnetværk har oplevet reduktion i kilometerforbrug, mens hospitaler er uændret i denne henseende. Både rådhuse og hospitaler har dog et kilometerforbrug, der er væsentlig lavere end erhvervsnetværk, jf. tabel 7. Resultatet kan i øvrigt sammenlignes med, at den gennemsnitlige pendling i Danmark er på 42,7 km pr. pendler pr. dag. 1 1 Transportvaneundersøgelsen. Faktaark om pendling i Danmark DTU Transport. udgivelser/faktaark om pendling i Danmark 2013 Trafikdage på Aalborg Universitet 2014 ISSN

11 Tabel 7 Gennemsnitligt km forbrug for pendlingen pr. medarbejder pr. arbejdsdag KM Gns. pr. person pr. arbejdsdag Forskel Nulpunkt Opfølgning km % Formel M ,0 4,7 % Erhvervsnetværk ,0 5,6 % Rådhuse ,0 7,9 % Hospitaler ,0 0,0 % Den gennemsnitlige distance pr. arbejdsdag er faldet med 4,7 %. En del af reduktionen skyldes stigningen i hjemmearbejde. Andre forklaringer kan være afkortning af turen til arbejde, færre omveje (ærinder) til arbejde, eller tilfældige forhold såsom forskelle i bopælsadresser for respondenter i før og efterundersøgelse, flere sygedage mv. For at undersøge hvad der kendetegner de arbejdspladser, der har opnået store CO 2 reduktioner i forhold til de, der har stigning i CO 2, har vi listet dem efter deres CO 2 reduktioner. Listen har vi inddelt i tre kategorier, således at den bedste gruppe kunne identificeres med det formål at give inspiration til andre. Gruppen af arbejdspladser med størst fald i CO 2 udledning fra pendlingen har i gennemsnit opnået besparelse på 14 %. De er typisk større arbejdspladser, som er karakteriseret ved at have implementeret flere mobilitetstiltag end de andre arbejdspladser. Medarbejderne på disse arbejdspladser har generelt kortere til arbejde, men har til gengæld den højeste gennemsnitlige CO 2 udledning i udgangspunktet. Den gruppe, der har oplevet stigning i CO 2 udledningen er kendetegnet ved at have færre medarbejdere og gennemført lidt færre mobilitetstiltag i gennemsnit samt at have den længste distance til arbejde blandt de tre grupper. Det kan tyde på, at de har haft færre ressourcer til mobilitetsarbejdet, og samtidig har de måske haft vanskeligt ved at give bedre alternativer, når medarbejderne har lang transport til arbejde. Det er en interessant viden, som der kan bygges videre på i fremtidige mobilitetsplaner for arbejdspladser, hvis det er tilfældet, at der opnås størst besparelse på større arbejdspladser, som kan lave mange mobilitetstilbud, og hvor der i udgangspunktet er et godt potentiale med relativt korte pendlingsafstande og en høj CO 2 udledning pr. medarbejder. Konklusioner I det følgende ses en opsummering af alle de undersøgte effekter af mobilitetsplanlægning på arbejdspladser i Formel M på tværs af alle demonstrationsprojekterne. Effekt Undgå skift optimér effekter Opsummering af resultater af mobilitetsplanlægning Undgå: Der er sket en lille stigning fra 6,4 % til 6,5 % i andelen af hjemmearbejdsdage blandt medarbejderne på arbejdspladserne i Formel M, men stigningen er ikke signifikant. Omfanget af tjenesterejser er ikke faldet i perioden, men dette afhænger i høj grad også af mange andre eksterne faktorer f. eks. hvilke typer opgaver, der skal løses, og den geografiske placering af opgaver og samarbejdspartnere. På baggrund af et pilotprojekt i Albertslund vurderes det dog, at % af tjenesterejserne under 50 km kan erstattes af webmøder. Skift: For overflytning af ture til energieffektive transportformer ses at: Andelen af pendlerture, der tilbagelægges med bil, er faldet med 5 % point fra 55 % til 50 %. For km er bil andelen faldet 4 %. Samtidig er andelen af cykel/gang ture steget fra 29 % til 33 %, og der ses en stigning i brugen af kollektiv transport fra 11 til 13 %. Ved uændret antal medarbejdere og pendlingsomfang svarer reduktionen i bil andel til, at der i alt er overflyttet ture fra bil til andre transportformer på de 25 arbejdspladser, som transportundersøgelsen dækker. For den kollektive transport svarer stigningen til passagerture overflyttet hertil (samme antagelser). Trafikdage på Aalborg Universitet 2014 ISSN

12 Ekstrapoleret til alle Formel M s arbejdspladser (baseret på medarbejdere)svarer det til, at der på årsbasis vil overflyttes ture fra bil til andre transportformer herunder ture til den kollektive trafik. Optimér: Der ses en mindre stigning i andelen af pendlerture på arbejdspladserne med samkørsel i bil fra 4,9% til 5 %, men ændringen er ikke signifikant. 310 medarbejdere har været på Kør Grønt kurser med undervisning i mere energieffektiv kørsel i bil. Testturene viste en brændstofbesparelse på op mod 12 %, men den endelige effekt på brugen af arbejdspladsens vognpark er ikke opgjort. Desuden har udskiftning i arbejdspladsens køretøjer primært på rådhusene medført en energieffektivisering af tjenesterejserne. De samlede effekter er ikke opgjort. Der er ikke opnået nogen dokumenterbare effekter fra landsbyprojekterne. CO2 effekter For pendlingen ses en gennemsnitlig reduktion på 6,6 % i CO2 udledning. Dette ligger under målet på 10 % reduktion. Men det vurderes, at det er muligt at nå målet på 10 % med en fortsat indsats på alle deltagende arbejdspladser svarende til indsatsen på de arbejdspladser, der er længst fremme i processen med implementering af mobilitetstiltag. Med den givne sammensætning af arbejdspladser svarer den nævnte reduktion i CO2 udledning til, at medarbejderne på de 25 arbejdspladser i alt har sparet tons CO2 pr. år. Opgøres CO2 reduktionen på arbejdspladstyperne ses der ligeledes en reduktion; rådhusene har reduceret CO2 udledningen med 9,4 %, hospitalerne med 7,8 % og erhvervsnetværkene med 4,1 %. For hele Formel M ( medarbejdere) vil den estimerede årlige besparelse fra pendlingen være i alt tons CO2. En analyse af CO2 effekten på Formel M s arbejdspladser viser, at de 11 arbejdspladser, som har opnået de største CO2 effekter, i gennemsnit har sparet 14 % CO2. Denne gruppe af arbejdspladser: Har i gennemsnit medarbejdere Har ca. 25 transporttiltag per arbejdsplads Har i gennemsnit pendlingsafstande på 41 km per medarbejder Havde i forvejen en relativt høj CO2 udledning pr. medarbejder Det er dermed rimeligt at antage, at mobilitetsplanlægningen har haft en effekt på ændringen i transportvanerne. Og at det ser ud til, at der er størst effekt, der hvor der er et potentiale for at flytte folks transport. Det kræver yderligere forsøg og undersøgelser, så der opnås mere viden om potentialerne. Tilfredshed Bevidsthed Omkostningseffektivitet 73 % af medarbejderne kender til arbejdspladsens nye mobilitetstiltag. 25 % af dem, der kender til tiltagene, har prøvet ét eller flere af dem. 75 % af dem, der har afprøvet tiltag, er tilfredse eller meget tilfredse med det afprøvede. 29 % af dem, der er tilfredse eller meget tilfredse siger, de har ændret transportadfærd fremadrettet. Det svarer til, at 18,1 % af alle medarbejderne har prøvet tiltagene. At 13,5 % er tilfredse med det afprøvede, og 5,2 % af alle medarbejderne har ændret transportadfærd fremadrettet. 23 % af alle medarbejderne på arbejdspladserne angiver, at de har snakket mere om transport det seneste år end tidligere. Det er vanskeligt at afgøre, i hvilken grad den øgede opmærksomhed helt eller delvist skyldes arbejdspladsens indsats. Sideløbende med Formel M s projektperiode har der i samfundet generelt foregået en debat om transport, trængsel og klima. I SUMO selvevalueringerne vurderer projektlederne, at transport er blevet sat på dagsordenen i deres organisationer, hvilket ikke var tilfældet tidligere. Grundet den målrettede kommunikation, der har været på arbejdspladserne i forbindelse med transportundersøgelserne og ved implementeringen af mobilitetstiltag er det rimeligt at antage, at en del af den øgede bevidsthed stammer fra arbejdspladsernes indsats for grønnere transport. Der kan opnås økonomiske besparelser ved at optimere transporten, så man får flere kilometer for pengene. Økonomi har været en motivationsfaktor i Formel M projekterne omkring vognparkerne og tjenestekørsel, hvorfor så mange kommuner har gennemfør Kør Grønt kurser. Kommuner, regioner og trafikselskaber har også en økonomisk interesse i at få flere passagerer og dermed øget billetindtægter fra den kollektive trafik generelt, men især hvis der er uudnyttet kapacitet. Der er givet tre eksempler på tiltag, der kan svare sig økonomisk i forhold til udgifter og besparelser: Kør Grønt kursus kan betale sig for medarbejdere, der kører mere end km om året. Det kan endvidere svare sig at følge op hvert år med et opfølgningskursus, hvis det antages at medarbejderen Trafikdage på Aalborg Universitet 2014 ISSN

13 efter et år er tilbage til gammel kørestil. At få flere passagerer til at benytte bussen har kunnet betale sig for Ballerup Kommune i erhvervsnetværket i Lautrupgård. Der er både lavet fysiske forbedringer i området og informationsaktiviteter i samarbejde med erhvervsområdets virksomheder, der har øget passagertallet på en buslinie med 7,6 %. Det vurderes, at tiltagene har tjent sig selv hjem på 2,5 år. Også evalueringen af Movias kampagne med pendlertjek viser, at det kan svare sig at gennemføre meget målrettede informationsaktiviteter for at overflytte bilpendlere til kollektiv trafik. Dette er f.eks. afprøvet i erhvervsområder i forbindelse med forbedringer af busservicen og i sammenhæng med en bred mobilitetsplanlægning. Aktiviteten kan tjene sig hjem i løbet af cirka 2 år. Elcykler til erstatning af taxikørsel, kan svare sig, hvis der er en høj andel af korte tjenesterelaterede ture. I DR Byen vil indkøb af 8 elcykler tjene sig hjem på et år. Ses der på omkostningsniveauet for de tiltag, der typisk gennemføres, er det relativt billige tilbud, der er nemme at implementere, der prioriteres først. F.eks. er de mest populære tiltag cykelkampagner, udlån af elcykler, Kør Grønt kurser, cykelværksted, forbedring af cykelparkering, omklædnings og badefaciliteter, mulighed for hjemmearbejde og virtuelle møder. Forankring og branding Sundhed For at sikre en vedvarende effekt er det interessant, om mobilitetstiltagene er forankret. I Formel M er mobilitetsplanlægning blevet forankret via tiltag som: Mobilitetsplan for virksomheden Transportpolitik eller transportretningslinjer for tjenesterejser Indkøbspolitik for køretøjer Takster for kørselgodtgørelse Miljøledelsessystemer og certificeringer CSR strategier Mobilitetsplaner for områder og i kommuneplaner Forbedrede fysiske trafikale forhold og tilbud Information til medarbejderne I Formel M har det vist sig, at mobilitetsplanlægning kan have en betydning for virksomhedens branding og profil. Nogle virksomheder har forankret mobilitetsarbejdet i CSR strategien. Hospitalerne i Formel M har brugt mobilitetsplanerne til et strategisk fokus på sund og grøn transport. De kan blive forbilleder for andre hospitaler. Mobilitetsplaner og tiltag opleves både relevante i forhold til medarbejdernes dagligdag, men også relevante i forbindelse med arbejdspladsens udfordringer under om og udbygninger. Der er sundhedseffekter ved cykling. Når arbejdspladser får medarbejderne til at cykle mere i stedet for at have en passiv og stillesiddende transport, vil det alt andet lige have en positiv effekt på sygefraværet og på samfundets sundhedsomkostninger. I Formel M har fire procent flere af medarbejderne på de deltagende arbejdspladser skiftet bilen ud med cyklen. Ifølge et hypotetisk skøn over den maksimalt mulige sundhedseffekt ville der dermed kunne opnås en reduktion i antallet af sygedage på op mod per år baseret på medarbejdere på de 25 arbejdspladser, der deltog i Formel M s før og efterundersøgelse. Skønnet forudsætter, at det er nye cyklister, at de bliver ved med at cykle, og at de alle nu cykler mere end tre timer om ugen. I praksis vil effekten være væsentlig mindre. Trængsel Trængsel er en omkostning og til gene for mange pendlere i hovedstadsregionen og lokalt i erhvervsområder rundt omkring i landet. Mobilitetsplanlægning kan have som mål at flytte bilister og andre trafikanters rejsetid til andre tidspunkter på dagen for at opnå mindre trængsel i myldretiden. Eller man kan løse trængslen ved at undgå transport eller flytte bilister til andre transportformer, som Formel M har arbejdet med. Andelen af bilture i pendlingen er reduceret med 5 %, og turene er flyttet til kollektiv trafik og cykel. Det betyder alt andet lige færre bilture i pendlingen til og fra arbejde. De overflyttede bilture kan ikke alene påvirke trængsel, men giver dog et bidrag i det omfang, turene ligger i myldretiden. Ved den ene konkrete måling, der er foretaget, kunne der ikke registreres signifikante reduktioner i trængslen men alene en mindre udfladning af spidsbelastningsperioden. Virksomhederne, der har deltaget i Formel M, havde reduceret deres bilandel betydeligt, men er ikke de eneste virksomheder i det pågældende område. Øget tilgængelighed I 16 demonstrationsprojekter i Erhvervsnetværk, Rådhuse og Hospitaler, der omfatter 80 arbejdspladser, er der gennemført mobilitetstiltag, der gør det nemmere for pendlerne frivilligt at vælge alternativer til bilen. Begrænsninger i brugen af bil er kun brugt to steder. Landsbyprojektet har øget opmærksomheden på muligheden for samkørsel. Planprojekterne vil, når de implementeres, øge tilgængeligheden med grønne transportmidler. Planprojekterne har også haft fokus på at forbedre forholdene for grønne transportformer. Trafikdage på Aalborg Universitet 2014 ISSN

14 De fleste projekter har haft som strategi at øge tilgængeligheden og det fleksible transportvalg til arbejdspladserne. Mængden og variationen af tiltag, som arbejdspladserne tilbyder, viser, at der er mange nemme og billige tiltag, der kan øge medarbejdernes andel af grøn transport. Formel M s bidrag til metodeudvikling i trafikplanlægningen Formel M har produceret syv guides og foldere om mobilitetsplanlægning og syv værktøjer, der kan bruges i arbejdet. Alle materialer og cases fra demonstrationsprojekter er tilgængelige på Grønt Mobilitetskontors hjemmeside. Erfaringerne fra projektets mobilitetsplanlægning viser, at det kræver fokus på fire vigtige emner: Tid til proces Tiltag tilpasses lokale trafikale forhold og interesser Kommunikation er en del af projektet Forsøg med adfærdsændringer Formel M har bidraget til at opbygge nye kompetencer og nye tilgange i trafikplanlægningen. Fra de kvalitative undersøgelser i projektet, kan det udledes at mobilitetsplanlægning er blevet udviklet som en ny praksis i kommunerne og virksomhederne, men det kræver ressourcer og interesse fra begge sider, og det kræver opbakning fra politikere og ledelser. Mobilitetsplanlægning udvikles lokalt og forhandles mellem flere aktører. Mobilitetsplanlægning er en metode, der kan afstemme lokale behov, og som kan have flere formål f.eks. i relation til klima, miljø, sundhed og økonomi. Kommunernes rolle ændrer sig i mobilitetsplanlægning fra en myndighedsrolle til en mere faciliterende rolle og som partner i et samarbejde. Kommunerne har en meget vigtig rolle i den lokale mobilitetsplanlægning, hvor de både har interesser og muligheder for at skabe gode transporttilbud og indgå i tværinstitutionelle samarbejdsprojekter. Netværkssamarbejdet har i Formel M fungeret som en accelerator, der samler forskellige kompetencer, skaber synergi mellem aktiviteter og genbrug af produkter og derved bidrager til fælles ressourceudnyttelse og fremdrift. Anbefalinger til udbredelse af mobilitetsplanlægning på arbejdspladser På baggrund af erfaringerne fra Formel M anbefales det, at en udbredelse af mobility management og mobilitetsplanlægning understøttes af et offentligt finansieret tilbud til offentlige og private arbejdspladser, med netværksforløb, videndeling og værktøjsudvikling. Tilbuddet skal have en kontinuerlig og opfølgende funktion, der varetager udvikling af metoder, måling af performance og samarbejder med mange aktører. Trafikdage på Aalborg Universitet 2014 ISSN

MOBILITET I DANSKE KOMMUNER

MOBILITET I DANSKE KOMMUNER MOBILITET I DANSKE KOMMUNER Inspiration og resultater fra Danmarks største mobilitetsprojekt Formel M FORORD Med denne folder bevæger du dig ind i et univers, der handler om at planlægge og udvikle en

Læs mere

Guide til mobilitetsplanlægning i erhvervsnetværk GUIDE TIL MOBILITETSPLANLÆGNING I ERHVERVSNETVÆRK. Udgivet af Grønt Mobilitetskontor

Guide til mobilitetsplanlægning i erhvervsnetværk GUIDE TIL MOBILITETSPLANLÆGNING I ERHVERVSNETVÆRK. Udgivet af Grønt Mobilitetskontor Guide til mobilitetsplanlægning i erhvervsnetværk GUIDE TIL MOBILITETSPLANLÆGNING I ERHVERVSNETVÆRK Udgivet af Grønt Mobilitetskontor 2. udgave, marts 2014 1 Guide til mobilitetsplanlægning i erhvervsnetværk,

Læs mere

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport 14. marts 2014 TVO/IH INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 PILOTPROJEKTET... 4 POTENTIALER OG UDFORDRINGER... 5 OVERFLYTNING TIL CYKEL... 6 OVERFLYTNING

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Grøn transport i NRGi

Grøn transport i NRGi Grøn transport i NRGi Mobilitetsplan for NRGi Dusager Udarbejdet af VEKSØ Mobility og NRGi i februar 2012 I NRGi leverer vi hver dag bæredygtige løsninger til vores kunder, og vi arbejder naturligvis også

Læs mere

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer Mobilitetsplanlægning et nyt forretningsområde Forretningsplanen Hvorfor mobilitetsplanlægning? Mobilitetsplaner 1 Visionen Movia leverer sammenhængende transportløsninger, der bidrager til mobilitet og

Læs mere

Cykelregnskab for Region Hovedstaden

Cykelregnskab for Region Hovedstaden Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

GUIDE TIL GRØNNERE TRANSPORT PÅ OFFENTLIGE ARBEJDSPLADSER

GUIDE TIL GRØNNERE TRANSPORT PÅ OFFENTLIGE ARBEJDSPLADSER Guide til grønnere transport på offentlige arbejdspladser 2014 GUIDE TIL GRØNNERE TRANSPORT PÅ OFFENTLIGE ARBEJDSPLADSER Udgivet af Grønt Mobilitetskontor 1. udgave, august 2014 1 Guide til grønnere transport

Læs mere

FORMEL M DEMONSTRATION OG FORANKRING AF MOBILITY MANAGEMENT 2011-2014. August 2014. Indhold. KAPITEL 1 Indledning. KAPITEL 2 Introduktion til Formel M

FORMEL M DEMONSTRATION OG FORANKRING AF MOBILITY MANAGEMENT 2011-2014. August 2014. Indhold. KAPITEL 1 Indledning. KAPITEL 2 Introduktion til Formel M FORMEL M DEMONSTRATION OG FORANKRING AF MOBILITY MANAGEMENT 2011-2014 August 2014 Indhold KAPITEL 1 Indledning KAPITEL 2 Introduktion til Formel M KAPITEL 3 Demonstrationsprojekternes aktiviteter og resultater

Læs mere

Grøn mobilitet i Transportnetværk Amager

Grøn mobilitet i Transportnetværk Amager Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

MM konference Malmø 27. marts 2014 Pernille Fogh Christensen, CSR-ansvarlig

MM konference Malmø 27. marts 2014 Pernille Fogh Christensen, CSR-ansvarlig MOBILITY MANAGEMENT SOM DEL AF CSR HOS TOPDANMARK MM konference Malmø 27. marts 2014 Pernille Fogh Christensen, CSR-ansvarlig 1 1 FAKTA Skadeforsikring i over 100 år Pension og livsforsikring siden 1972

Læs mere

Guide til mobilitetsplanlægning i erhvervsnetværk

Guide til mobilitetsplanlægning i erhvervsnetværk Guide til mobilitetsplanlægning i erhvervsnetværk Guide til mobilitetsplanlægning i erhvervsnetværk Version 1 Udgivet af Grønt Mobilitetskontor September 2012 Gate 21 www.formelm.dk Side 1/27 Guide til

Læs mere

Region Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB

Region Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Region Hovedstaden Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Indhold 50 Forord 60 Regionale forskelle - Vi cykler i Region Hovedstaden 10 Sundhed på cykel 13 Cykling reducerer trængsel 14 Cyklen gør noget

Læs mere

Mobility Management for virksomheder

Mobility Management for virksomheder Mobility Management for virksomheder Guide og gode eksempler til grøn og sund transport www.formelm.dk Trængsel, klima og sundhed - også virksomhedens ansvar Trængsel på vejene er ikke kun et problem for

Læs mere

UNDERSØGELSE AF TRANSPORTVANER 11 VIRKSOMHEDER I SKEJBY

UNDERSØGELSE AF TRANSPORTVANER 11 VIRKSOMHEDER I SKEJBY UNDERSØGELSE AF TRANSPORTVANER VIRKSOMHEDER I SKEJBY Dato December 0 Citat fra undersøgelsen: "Jeg behøver ikke bestikkelse for at cykle" Citat fra undersøgelsen: "Af ideologiske grunde ser jeg ikke nogen

Læs mere

Danske erfaringer med Mobility Management og hvad kan vi lære fra udlandet?

Danske erfaringer med Mobility Management og hvad kan vi lære fra udlandet? Danske erfaringer med Mobility Management og hvad kan vi lære fra udlandet? Jakob Høj, Tetraplan A/S Tetraplan arbejder indenfor alle dele af transportsektoren, gods- og persontransport, kollektiv og individuel

Læs mere

Kultur og adfærdsændringer med Mobilty Mangement

Kultur og adfærdsændringer med Mobilty Mangement Kultur og adfærdsændringer med Mobilty Mangement Kulturforandring på arbejdspladsen, - præsentation af Ballerup Kommunes arbejde med dialogkort og retningslinier for smart transport i arbejdstiden. v.

Læs mere

SMART TRANSPORT I ARBEJDSTIDEN

SMART TRANSPORT I ARBEJDSTIDEN BRUG SJÆLDENT TAXI SMART TRANSPORT I ARBEJDSTIDEN - tips og anbefalinger til grøn, sund og effektiv transport BRUG BIL BRUG BUS OG TOG BRUG CYKLEN BRUG rejsefri møder Smart transport i arbejdstiden I projektet

Læs mere

Pendlerplan for Teknisk Forvaltning

Pendlerplan for Teknisk Forvaltning Pendlerplan for Teknisk Forvaltning Hvorfor lave en pendlerplan? Transport med privatbil til og fra arbejde foregår som regel på tidspunkter, hvor alle andre også skal enten til eller fra arbejde. Trafi

Læs mere

Trafikbestillerrollen

Trafikbestillerrollen Trafikbestillerrollen Hvordan har vi arbejdet med den i Ballerup Tina Wexøe Ertbjerg twe@balk.dk www.ballerup.dk Agenda Præsentation VORES bus Udfordringerne i den lokale trafikbestillerrolle Samarbejde

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE SMART MOBILITET. Ændring af transportadfærd et billigt og miljøvenligt bidrag til at sikre mobilitet i Aarhus 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig):

Læs mere

røn Køreplan SIEMENS WIND POWER, Aalborg

røn Køreplan SIEMENS WIND POWER, Aalborg G røn Køreplan Brochure Siemens.indd 1 SIEMENS WIND POWER, Aalborg 30-06-2010 10:39:58 Brochure Siemens.indd 2 30-06-2010 10:39:58 Forord SIEMENS WIND POWER Aalborg arbejder for at bidrage til en bæredygtig

Læs mere

Grøn Køreplan. Forvaltningen for Sundhed og Bæredygtig Udvikling

Grøn Køreplan. Forvaltningen for Sundhed og Bæredygtig Udvikling Grøn Køreplan Forvaltningen for Sundhed og Bæredygtig Udvikling Forord Aalborg Kommune har i Bæredygtighedsstrategi 2008-11 en erklæret strategi om, at gennemføre adfærdsregulerende tiltag, der kan flytte

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Mobility Management i Novo Nordisk. Kasper Dam Mikkelsen, NIRAS På vegne af Søren Spielberg-Winther Transform21, 21. november 2012

Mobility Management i Novo Nordisk. Kasper Dam Mikkelsen, NIRAS På vegne af Søren Spielberg-Winther Transform21, 21. november 2012 Mobility Management i Novo Nordisk Kasper Dam Mikkelsen, NIRAS På vegne af Søren Spielberg-Winther Transform21, 21. november 2012 Mobility Mgt. i Måløv Mobilitetsnetværksmøde Veksø 8. marts 2012 Slide

Læs mere

MOBILITETSPLANER FOR VIRKSOMHEDER 2 EKSEMPLER 23.08.10 MOBILITETSPLANER FOR VIRKSOMHEDER 2 EKSEMPLER

MOBILITETSPLANER FOR VIRKSOMHEDER 2 EKSEMPLER 23.08.10 MOBILITETSPLANER FOR VIRKSOMHEDER 2 EKSEMPLER MOBILITETSPLANER FOR VIRKSOMHEDER 2 EKSEMPLER 2 VIRKSOMHEDER Københavns Kommunes Teknik og Miljøforvaltning (TMF): 2000 medarbejdere i 12 centre fordelt på 68 adresser i København Rambøll: 1600 medarbejdere

Læs mere

Cykelregnskab for Region Hovedstaden

Cykelregnskab for Region Hovedstaden Cykelregnskab for Region Hovedstaden Baggrundsrapport Region Hovedstaden Indholdsfortegnelse 1 Indledning 3 1.1 Gennemgående geografisk opdeling 3 1.2 Baggrundrapportens opbygning 3 2 Cykling i tal 4 2.1

Læs mere

Økonomi- og energieffektivisering af Fredericia Kommunes vognpark Optimering af vognparken Introduktion af elbiler

Økonomi- og energieffektivisering af Fredericia Kommunes vognpark Optimering af vognparken Introduktion af elbiler Økonomi- og energieffektivisering af Fredericia Kommunes vognpark Optimering af vognparken Introduktion af elbiler v. Gitte Davidsen, Fredericia Kommune 1 Baggrund Fredericia Kommune deltager i eu-projektet

Læs mere

Teknik og Miljø. Katalog over supplerende klimainitiativer

Teknik og Miljø. Katalog over supplerende klimainitiativer Teknik og Miljø Katalog over supplerende klimainitiativer Indledning Gentofte Kommune har udarbejdet en Klimaplan, der udstikker mål og rammer for klimaarbejdet i Gentofte Kommune fra 2010-2020, og gennem

Læs mere

Samfundsøkonomisk vurdering af ITS

Samfundsøkonomisk vurdering af ITS Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Nye sygehusstrukturer Nye trafikale udfordringer

Nye sygehusstrukturer Nye trafikale udfordringer Nye sygehusstrukturer Nye trafikale udfordringer Baggrund i projekter for Region Hovedstaden Hvilken rolle spiller den kollektive trafik i betjeningen af de eksisterende sygehuse og hvilke udfordringer

Læs mere

Bæredygtig medarbejdertransport. - et Carbon 20 innovationsprojekt

Bæredygtig medarbejdertransport. - et Carbon 20 innovationsprojekt Bæredygtig medarbejdertransport - et Carbon 20 innovationsprojekt Bæredygtig medarbejdertransport - Widex I denne case får du gode råd til, hvordan virksomheder kan nedsætte sin CO 2 -udledning ved at

Læs mere

Notat. Danskerne: Kollektiv trafik kræver god tid. Analysenotat

Notat. Danskerne: Kollektiv trafik kræver god tid. Analysenotat Notat Analysenotat Danskerne: Kollektiv trafik kræver god tid Det er afgørende både for samfundet som helhed og erhvervslivet specifikt at varer og personer relativt smidigt kan blive transporteret rundt.

Læs mere

Dansk strategi for ITS

Dansk strategi for ITS Dansk strategi for ITS ITS udviklingsforum marts 2011 Indledning Trafikken er de senere årtier steget markant. På de overordnede veje er trafikken fordoblet de seneste 30 år, og den øgede trængsel på vejnettet

Læs mere

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Ballerup Kommunes Klimaplan Gennemgang af klimaplanen Kommentarer Forslag til tiltag Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Indhold Visionen Klimafakta om Ballerup Kommune El- og varmeforsyning

Læs mere

Rejsevaneundersøgelser med fokus på trafikanttyper og transportmiddelvalg

Rejsevaneundersøgelser med fokus på trafikanttyper og transportmiddelvalg Rejsevaneundersøgelser med fokus på trafikanttyper og transportmiddelvalg Af Lone Marie Holm Jensen, Betina Kjerulf og Camilla Stegsted Rasmussen Afgangsstuderende i Trafikplanlægning ved Aalborg Universitet

Læs mere

Samfundsøkonomiske analyser af cykelsuperstierne. Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal. Sekretariat for Cykelsuperstier

Samfundsøkonomiske analyser af cykelsuperstierne. Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal. Sekretariat for Cykelsuperstier Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal Sekretariat for Cykelsuperstier Incentive Holte Stationsvej 14, 1. DK-2840 Holte kontakt@incentive.dk / @ (+45) 2916 1223 / t incentive.dk / w

Læs mere

Gladsaxe i vækst Planstrategi 2012

Gladsaxe i vækst Planstrategi 2012 Gladsaxe i vækst Planstrategi 2012 Massiv investering i kollektiv trafik -Letbanelangs Ring 3 - Udbygge metro-systemet i København Fremkommelighed og mobilitet Byrådet sætter fokus på fremkommelighed og

Læs mere

Erhvervshåndbogen Klimaledelse

Erhvervshåndbogen Klimaledelse Erhvervshåndbogen Klimaledelse Særtryk MobilityManagement af BirgieKofodOlsen,CSRChef,TRYG Januar2013 Klimaledelse Forlaget Andersen 10.6 Mobility Management Af CSR Chef Birgitte Kofod Olsen, Group Marketing,

Læs mere

Regionsanalyse: Østjydernes trafikale trængsler

Regionsanalyse: Østjydernes trafikale trængsler January 27, 2011 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI har lanceret vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.

Læs mere

Grøn Køreplan. Aalborg Universitet

Grøn Køreplan. Aalborg Universitet Grøn Køreplan Aalborg Universitet Forord Det er vigtigt for Aalborg Universitet at bidrage til en bæredygtig fremtid. Det gør vi ved at uddanne kandidater, der mestrer bæredygtige løsninger på samfundsproblemer,

Læs mere

Kollektiv transport og delebiler en samlet mobilitetsløsning. Delebiler langs bus 350S rute - Ballerup til Dragør

Kollektiv transport og delebiler en samlet mobilitetsløsning. Delebiler langs bus 350S rute - Ballerup til Dragør Kollektiv transport og delebiler en samlet mobilitetsløsning Delebiler langs bus 350S rute - Ballerup til Dragør Busser og delebiler Vigtigt projekt for Region Hovedstaden Led i den regionale udviklingsplan

Læs mere

Referat fra temamøde om cykeltiltag 15-04-2013

Referat fra temamøde om cykeltiltag 15-04-2013 Referat fra temamøde om cykeltiltag 15-04-2013 Gode rammer for cyklister på hospitalerne v/ Regitze Rugholm, Glostrup Hospital, Annette Precht-Sparre, Herlev Hospital og Louise Voss Bendixen, Bispebjerg

Læs mere

Den alternative trængselskommission. .. eller et bud på hvordan vi også kan løse trængselsproblemerne. Vibeke Forsting, COWI Economics

Den alternative trængselskommission. .. eller et bud på hvordan vi også kan løse trængselsproblemerne. Vibeke Forsting, COWI Economics Den alternative trængselskommission.. eller et bud på hvordan vi også kan løse trængselsproblemerne Vibeke Forsting, COWI Economics 1 Disposition Agenda 1. Definitioner og fakta om trængsel 2. Et tanke-eksperiment

Læs mere

Sådan. grøn. bliver din transport. Gode råd til, hvordan din virksomhed kan spare penge på transport samtidig med, at det er til gavn for klimaet

Sådan. grøn. bliver din transport. Gode råd til, hvordan din virksomhed kan spare penge på transport samtidig med, at det er til gavn for klimaet Sådan bliver din transport grøn Gode råd til, hvordan din virksomhed kan spare penge på transport samtidig med, at det er til gavn for klimaet TRANSPORTEN ER EN KLIMASYNDER Vognparken Transport er en af

Læs mere

Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen?

Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen? Transportudvalget 2012-13 TRU Alm.del Bilag 256 Offentligt Folketingets Transportudvalg 11. april Høring om jernbanens fremtid Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen? Susanne Krawack CONCITO Medlem

Læs mere

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens

Læs mere

CO 2 -tiltag her og nu

CO 2 -tiltag her og nu For en bæredygtig transport CO 2 -tiltag her og nu Citylogistik og grøn transport v/dorte Kubel, civilingeniør Agenda Hvad er grøn transport? Grøn Transportvision DK CO2 og luftforurening i byer Virkemidler

Læs mere

KATTEGAT- FORBINDELSEN

KATTEGAT- FORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget Cykelpolitik En ny Cykelpolitik Det er med glæde at vi på Byrådets vegne kan præsentere Fredensborg Kommunes nye Cykelpolitik. En Cykelpolitik som fortæller, hvad vi mener om cykling i Fredensborg Kommune,

Læs mere

Odense og Fredericia. 2 sykkelsuksesser i Danmark

Odense og Fredericia. 2 sykkelsuksesser i Danmark Odense og Fredericia 2 sykkelsuksesser i Danmark Andelen af cykelture i danske kommuner er 10 30 % Fredericia Cykelby 2010-2013 Cykelstier At skabe sammenhæng og sikkerhed i cykelstinettet. 7 km cykelsti

Læs mere

Overraskende hurtig 1

Overraskende hurtig 1 Overraskende hurtig 1 Overblik Sammenhæng mellem Movias buskoncepter Geografi Buskoncepter Byområder A-BUS Linjer i og mellem byområder og arbejdspladser i hovedstadsområdet ALMINDELIG BUS S-BUS +WAY Linjer

Læs mere

Scenarier for et fossil-frit dansk transportsystem

Scenarier for et fossil-frit dansk transportsystem Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Transport i klimaplanen Hanne Hansen Wrisberg, Rambøll Annette Kayser, Københavns Kommune

Transport i klimaplanen Hanne Hansen Wrisberg, Rambøll Annette Kayser, Københavns Kommune Transport i klimaplanen Hanne Hansen Wrisberg, Rambøll Annette Kayser, Københavns Kommune Baggrund og formål: El, varme og transport er skyld i det største CO2-udslip i Danmark og flere og flere kommuner

Læs mere

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune er udgivet af: Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vedtaget af Greve Byråd 2009 For henvendelse vedrørende

Læs mere

Initiativet er kun kort beskrevet i handlingsplanen og derfor uddybes muligheder for og potentialer ved at udbrede delebiler i dette notat.

Initiativet er kun kort beskrevet i handlingsplanen og derfor uddybes muligheder for og potentialer ved at udbrede delebiler i dette notat. NOTAT Til Teknik- og Miljøudvalget 01-10-2012 Sagsnr. Delebiler: Muligheder og potentialer I forbindelse med Teknik- og Miljøudvalgets behandling af Handlingsplan for Grøn Mobilitet d. 10. september 2012

Læs mere

Det tredje spor. Nørre Aaby og Middelfart

Det tredje spor. Nørre Aaby og Middelfart Det tredje spor Nørre Aaby og Middelfart LILLE- BÆLT 1 Jyllandsvej AULBY MIDDELFART Bogensevej Bogensevej Staurbyvej 2 Langagervej Hovedvejen 3 Aulbyvej Aulbyvej sti Højagervej Timsgyden Hedegårdsvej Langgyden

Læs mere

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune Klima & Energi 1 stevns kommune 2 stevns kommune 3 stevns kommune Klimastrategi 2009 Stevns Kommunes klimastrategi tager afsæt i et ønske om at forbruget af de fossile brændsler mindskes bl.a. ved at undersøge

Læs mere

Kathrine Fjendbo Jørgensen, kjoe0193@regionh.dk, 24823732 Ole Kveiborg olek@cowi.dk, 26655532

Kathrine Fjendbo Jørgensen, kjoe0193@regionh.dk, 24823732 Ole Kveiborg olek@cowi.dk, 26655532 Kathrine Fjendbo Jørgensen, kjoe0193@regionh.dk, 24823732 Ole Kveiborg olek@cowi.dk, 26655532 Indhold Baggrund og status KFJ Erfaringer fra første kontakt med kommunen KFJ Resultater og erfaringer på tværs

Læs mere

Udvælg data. Procesplan for udarbejdelse af CO 2 -regnskaber. Analysér og præsentér data. Indsaml data. Offentliggør data.

Udvælg data. Procesplan for udarbejdelse af CO 2 -regnskaber. Analysér og præsentér data. Indsaml data. Offentliggør data. Procesplan for udarbejdelse af CO 2 -regnskaber Formålet med at udarbejde et CO 2 -regnskab for cykeltrafikken er at dokumentere den CO 2 - besparelse, som følger af indsatserne til fremme af cykeltrafik.

Læs mere

Letbanen blot et led i mobilitetskæden

Letbanen blot et led i mobilitetskæden Letbanen blot et led i mobilitetskæden Af Mette Olesen, Phd., Plan og trafik, COWI. Letbaner bliver ikke en succes alene, de skal ses i helhed med de øvrige transportmidler og tiltag der fremmer deres

Læs mere

Husk cykelhjelm! Der kommer en lastbil! Se dig for! METER CYKELUDSTYRET SVERIGE. Pas på dig selv og husk cykellygten! DRENGENAVN Flot klaret!

Husk cykelhjelm! Der kommer en lastbil! Se dig for! METER CYKELUDSTYRET SVERIGE. Pas på dig selv og husk cykellygten! DRENGENAVN Flot klaret! Cykelinspiration Vi brænder for cyklisme, og det er der allerede en lang række kommuner, der har nydt godt af. Hvis der er noget her, der inspirerer dig, må du endelig ikke tøve med at kontakte os. Vi

Læs mere

KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen

KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen Hvis trængslen skal reduceres, så skal det være nemt og attraktivt for pendlerne at springe mellem de forskellige trafikformer og vælge alternativer til

Læs mere

Region Hovedstaden vil være førende elbilregion

Region Hovedstaden vil være førende elbilregion Region Hovedstaden vil være førende elbilregion Sekretariatschef Kåre Albrechtsen, Region Hovedstaden, Copenhagen Electric. Agenda - Baggrund - Aktiviteter - Erfaringer - Hvad gør I nu Baggrund Elpersonbiler

Læs mere

Handlingsplan for. Grøn Mobilitet. Annette Kayser. Københavns Kommune, Teknik- og miljøforvaltningen

Handlingsplan for. Grøn Mobilitet. Annette Kayser. Københavns Kommune, Teknik- og miljøforvaltningen Handlingsplan for Grøn Mobilitet Annette Kayser Københavns Kommune, Teknik- og miljøforvaltningen København - kommunen 570.000 indbyggere 360.000 arbejdspladser 67.000 studenter 178.000 pendlere Tilføj

Læs mere

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder. Juni 2013

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder. Juni 2013 Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder Juni 2013 ISBN 978-87-92689-80-1 Københavns Kommune Juni 2013 Center for Ressourcer Teknik- og Miljøforvaltningen Effektmåling Njalsgade

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

Nørrebrogade. 2 spor samt cykelsti i begge sider og buslomme ved stoppested.

Nørrebrogade. 2 spor samt cykelsti i begge sider og buslomme ved stoppested. Grøn bølge for cyklister i København Nicolai Ryding Hoegh Trafikingeniør Københavns Kommune - Center for Trafik nicols@tmf.kk.dk I Københavns Kommune er der et stort politisk fokus på dels at få flere

Læs mere

Bedre Bus til Nørre Campus

Bedre Bus til Nørre Campus Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Trafikpolitikken må gå på to ben

Trafikpolitikken må gå på to ben Trafikpolitikken må gå på to ben TRANSPORTPLANLÆGNING Af Claes Nilas, administrerende direktør, Hovedstadens Udviklingsråd (HUR) For at undgå, at trafikken sander til om få år, kræves en bred trafikpolitisk

Læs mere

Analyser af GPS data fra Test en elbil og TU data

Analyser af GPS data fra Test en elbil og TU data Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

CSR-område CSR-aktivitet Målepunkt 2015 Delpolitik

CSR-område CSR-aktivitet Målepunkt 2015 Delpolitik 10.1 Tabel 1 Ambitioner og målepunkter i 2015 for Movias samfundsansvar 1. Passagertal for busser Movias hele virke og eksistensberettigelse er at levere nødvendige og efterspurgte public service ydelser

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

April 2013. Klimastrategi for hovedstadsregionen. Baggrundsrapport for nulpunktsmåling

April 2013. Klimastrategi for hovedstadsregionen. Baggrundsrapport for nulpunktsmåling April 2013 Klimastrategi for hovedstadsregionen for nulpunktsmåling For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and all other correspondence, please contact:

Læs mere

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11-06-2014 Forfatter: Steen Solvang Jensen

Læs mere

Kommunernes incitamenter til at fremme energibesparelser hvad får kommunen ud af indsatsen. Jan Nielsen, Klimasekretariatet, Aarhus Kommune

Kommunernes incitamenter til at fremme energibesparelser hvad får kommunen ud af indsatsen. Jan Nielsen, Klimasekretariatet, Aarhus Kommune Kommunernes incitamenter til at fremme energibesparelser hvad får kommunen ud af indsatsen Jan Nielsen, Klimasekretariatet, Aarhus Kommune Klimaplan 2012-2015 Det energisamfund intelligente Klimasekretariatet

Læs mere

Cyklens potentiale i bytrafik

Cyklens potentiale i bytrafik Civ.ing. Karen Marie Lei Krogsgaard,Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen Civ. ing. Puk Kristine Nilsson, Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen. Cyklens potentiale i bytrafik

Læs mere

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Klimachef Jan Nielsen. NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune

Klimachef Jan Nielsen. NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune Klimachef Jan Nielsen Fokuspunkter CO2 Grøn Forsynings- Klima- vækst sikkerhed tilpasning s klimavision Intelligente klimaløsninger til gavn for miljø, borgere og erhvervsliv Aarhus vil gå forrest i klimaindsatsen

Læs mere

Titel. Bilers brændstofforbrug og CO2 udledning. Indsatsen skærpes. Ulrich Lopdrup, ulo@trafikstyrelsen.dk, Trafikstyrelsen Tilhørsforhold

Titel. Bilers brændstofforbrug og CO2 udledning. Indsatsen skærpes. Ulrich Lopdrup, ulo@trafikstyrelsen.dk, Trafikstyrelsen Tilhørsforhold Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Region Hovedstadens arbejde med fremme af elbiler. Punkter. - Baggrund. - Organisering. - Aktiviteter. - Erfaringer

Region Hovedstadens arbejde med fremme af elbiler. Punkter. - Baggrund. - Organisering. - Aktiviteter. - Erfaringer Region Hovedstadens arbejde med fremme af elbiler Sekretariatschef Kåre Albrechtsen, Region Hovedstaden, Copenhagen Electric Punkter - Baggrund - Organisering - Aktiviteter - Erfaringer Baggrund Klimastrategi

Læs mere

Prioriteringer ved bilkøb Civilingeniør, Mohamed El Halimi, Energistyrelsen, Miljø- og Energiministeriet

Prioriteringer ved bilkøb Civilingeniør, Mohamed El Halimi, Energistyrelsen, Miljø- og Energiministeriet Prioriteringer ved bilkøb Civilingeniør, Mohamed El Halimi, Energistyrelsen, Miljø- og Energiministeriet Baggrund Som et middel til at reducere CO2-emissionen fra biler har EU bestemt sig for at indføre

Læs mere

Dagsorden. Chaufførkontaktudvalgsmøde hos Nordjyllands Trafikselskab. 29. september 2015 Kl. 9:30 i Mødelokale 1 & 2 John F. Kennedys Plads 1R, 3.

Dagsorden. Chaufførkontaktudvalgsmøde hos Nordjyllands Trafikselskab. 29. september 2015 Kl. 9:30 i Mødelokale 1 & 2 John F. Kennedys Plads 1R, 3. Dagsorden Chaufførkontaktudvalgsmøde hos Nordjyllands Trafikselskab 29. september 2015 Kl. 9:30 i Mødelokale 1 & 2 John F. Kennedys Plads 1R, 3. sal Side 1 af 6 16. september 2015 Til medlemmerne af Chaufførkontaktudvalget

Læs mere

Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links

Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links Erhverv Mål Handlinger KlimaKlar Virksomheder Dialog ved miljøtilsyn

Læs mere

Fremme af Cykeltrafik

Fremme af Cykeltrafik Madsen et al, 2011, Fremme af Cykeltrafik 1 Fremme af Cykeltrafik Post doc. Jens Chr. O. Madsen, Aalborg Universitet, overgaard@plan.aau.dk Lektor Victor Andrade, Aalborg Universitet, vsil@create.aau.dk

Læs mere

Cykelsuperstier på tværs af kommunegrænserne giver pendlere nye muligheder Konceptet er allerede udviklet bolden klar til at spille!

Cykelsuperstier på tværs af kommunegrænserne giver pendlere nye muligheder Konceptet er allerede udviklet bolden klar til at spille! Cykelsuperstier på tværs af kommunegrænserne giver pendlere nye muligheder Rigtig mange i hovedstadsregionen bruger allerede cyklen til den daglige transport mellem bolig og job med store gevinster for

Læs mere

Hvordan kan mobility management blive løftestang for fremtidens mobilitetsplanlægning?

Hvordan kan mobility management blive løftestang for fremtidens mobilitetsplanlægning? Hvordan kan mobility management blive løftestang for fremtidens mobilitetsplanlægning? Nogle erfaringer fra Formel M Lise Drewes Nielsen, Aslak Kjærulf, Malene Freudendal-Pedersen & Katrine Hartmann-Petersen

Læs mere

ROSKILDE DANMARKS BEDSTE TRAFIKBY. Ved Jesper Nygård Kristensen

ROSKILDE DANMARKS BEDSTE TRAFIKBY. Ved Jesper Nygård Kristensen ROSKILDE DANMARKS BEDSTE TRAFIKBY Ved Jesper Nygård Kristensen Trafikbestillerkonferencen 2014 12. juni 2014 ROSKILDE KOMMUNE: DEN KOLLEKTIVE BUSTRAFIK ER HØJT PRIORITERET +WAY VISION Politisk besluttet

Læs mere

Rejsevaner blandt personalet i regionshuset, Region Syddanmark

Rejsevaner blandt personalet i regionshuset, Region Syddanmark Rejsevaner blandt personalet i regionshuset, Region Syddanmark - 1 - Ansatte i Region Syddanmark, regionshuset, blev i marts 29 spurgt om deres rejsevaner til og fra arbejdsstedet. Hermed følger et overblik

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

Cykelpendlerruter i hovedstadsområdet. Vejforum 8. december 2010

Cykelpendlerruter i hovedstadsområdet. Vejforum 8. december 2010 Cykelpendlerruter i hovedstadsområdet Vejforum 8. december 2010 Agenda Forslag til kvalitetsmål Hvorfor cykelsuperstier? Proces og samarbejde hvad har vi lært? Hvad er en cykelsupersti Første pilotrute

Læs mere

Regionsanalyse: Hovedstadens trafikale trængsel

Regionsanalyse: Hovedstadens trafikale trængsel February 25, 2011 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI har lanceret vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.

Læs mere

Perspektiver ved indførelse af gratis offentlig transport

Perspektiver ved indførelse af gratis offentlig transport Ny rapport Perspektiver ved indførelse af gratis offentlig transport - Vidensoverblik,, vurderinger og væsentlige anbefalinger fra en arbejdsgruppe nedsat af Teknologirådet Arbejdsgruppens opgave At kortlægge

Læs mere

Miljøstyrelsens Bytrafikprojekt

Miljøstyrelsens Bytrafikprojekt MILJØstyrelsen 15. september 1997 Klima- og Transportkontoret Brk/Soo/17 Miljøstyrelsens Bytrafikprojekt Med det formål at styrke sammenhængen i miljøindsatsen på statsligt og kommunalt niveau har Miljøstyrelsen

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde Miljø- og klimaperspektivet i s arbejde seminarium den 7 december i Helsingborg www.infrastrukturkommissionen.dk sammensætning og ramme Nedsat på baggrund af beslutning i den danske regering i august 2006

Læs mere

Titel: Energimæssige effekter af afgiftslempelser for personbiler.

Titel: Energimæssige effekter af afgiftslempelser for personbiler. Titel: Energimæssige effekter af afgiftslempelser for personbiler. Abstract: I dette projekt har vi undersøgt effekten af to forskellige former for lempelser i registreringsafgiften for personbiler: a)

Læs mere

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Dette bilag indeholder en sammenfatning af resultater af to holdningsundersøgelser, som er gennemført i forbindelse med idé-debatten om trafikplan

Læs mere

Pressemeddelelse Ny aftale sætter mål for kommunernes energispareindsats

Pressemeddelelse Ny aftale sætter mål for kommunernes energispareindsats Pressemeddelelse Ny aftale sætter mål for kommunernes energispareindsats 17. oktober 2007 Transport- og energiministeren og KL har indgået en frivillig aftale, der vil betyde flere energibesparelser i

Læs mere