Med RUT kan myndighederne effektivisere deres kontrolindsats

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Med RUT kan myndighederne effektivisere deres kontrolindsats"

Transkript

1 B A T k a r e l l e BAT Nr. 2 april 2008 I indeværende folkeingssamling skal Folkeinge beslue en ændring af Øsafalen med de formål a sramme op omkring regisreringen og konrollen af udsaionerende virksomheder. Side 2 I den neop udsende analyse af ræ- og møbelindusrien Mod alle odds siller BAT skarp på ræog møbelindusrien. Side 4 E ny EU-direkiv forskelsbehandler dansk og udenlandsk arbejdskraf - og de går ud over sikkerheden. Side 6 Med RUT kan myndighederne effekivisere deres konrolindsas De vigigse led i hele den pakke om udenlandske arbejdsagere og udenlandske virksomheder, der er under vedagelse i Folkeinge, er opreelsen af e Regiser for Udenlandske Tjeneseydere også kalde RUT. Dee regiser er for udsaionerende virksomheder og placeres i Erhvervs- og Selskabssyrelsen. De er primær SKAT, Arbejdsilsyne og Poliie, der er de cenrale konrolinsanser overfor udsaionerende virksomheder. Men også Udlændingeservice, kommuner og de regionale beskæfigelsesråd får adgang il alle oplysninger i RUT. Fra den 1. maj skal udsaionerende virksomheder melde sig il regisere. Tilmeldingen skal ske senes samme dag som opgaven påbegyndes og regisre skal have følgende oplysninger fra virksomhederne: Hvem er de, hvor mange medarbejdere har de med, hvem er medarbejderne, endvidere adressen på de sed, hvor de skal udføre opgaven og for hvem, hvor lang id opgaven varer, hvor sor konraksummen er og hvem der er virksomhedens konakperson? De er herefer hensigen, a regisere skal bruges il a ilreelægge konrolindsasen af de myndigheder, der har konrolopgaver i relaion il udsaionerende virksomheder. Nu er de for alvor op il de ansvarlige myndigheder a bevise, a de har de nødvendige kompeencer og ressourcer il a udnye de nye muligheder med eableringen af RUT. Myndighederne må nu bære deres del af ansvare for, a der bliver rydde effekiv op i de morads af skae- og momsunddragelse, dårlig arbejdsmiljø og andre lovoverrædelser, der hersker i sørre og sørre dele af bygge- og anlægsbranchen. Indhold Opreelse af regiser for udsaionerende virksomheder Træ- og møbelindusrien klarer sig sadig mod alle odds Horribel social dumping vil skade sikkerheden Rüffer sagens udfald er kedelig for yskerne, men beyder ikke mege i Danmark Finanslov 2008: Små skrid i den forkere rening Byggeries ledighed på vej op? Noiser / Siden Sids Skovens Dag 2008 CLR-konference: Byggeries fremidige vækspoeniale

2 Opreelse af regiser for udsaionerende virksomheder Af Gunde Odgaard I indeværende folkeingssamling skal Folkeinge beslue en ændring af Øsafalen med de formål a sramme op omkring regisreringen og konrollen af udsaionerende virksomheder. Afalen skal ifølge planen udfases i 2009 Som e af de vigigse led i hele den pakke, der drøfes af forligsparierne, er opreelsen af e regiser for udenlandske jeneseydere også kalde RUT. Dee regiser er for udsaionerende virksomheder. Her skal de melde sig senes den dag, hvor de påbegynder en opgave, og il regisere skal de meddele følgende: Hvem de er Hvor mange medarbejdere de har med og hvem medarbejderne er Hvor i lande de skal udføre opgaven og for hvem Hvor lang id opgaven varer Hvor sor konraksummen er Virksomhedens konakperson De er herefer hensigen, a regisere skal bruges af de myndigheder, der har konrolopgaver i relaion il udsaionerende virksomheder. Regisreringen vil i førse omgang foregå på en blanke, men så hurig de er eknisk mulig vil regisreringen kunne foregå elekronisk. De er primær SKAT, Arbejdsilsyne og Poliie, der er de cenrale konrolinsanser overfor udsaionerende virksomheder. Men også Udlændingeservice, kommuner og de regionale beskæfigelsesråd får adgang il alle oplysningerne i RUT. SKAT s opgaver SKAT skal konrollere, om virksomheden bealer moms af omsæningen i Danmark, sam om virksomheden indeholder A-ska for udsaionerede, der bliver skaepligige i Danmark. Når de drejer sig om udenlandske vikarbureauer, vil SKAT også konrollere, om den danske værsvirksomhed indeholder A-ska i forhold il den enkele vikar, og om de udenlandske vikarbureau afregner moms. SKAT vil i øvrig i 2008 gennemføre særlige konrolakioner over for vikarbureauer, fordi de sikprøvekonroller, man hidil har foreage, har vis en usædvanlig høj gevinsrae. Med andre ord er SKAT også nåe il den konklusion, a vikarbranchen er pilrådden! SKAT skal vurdere, om udenlandske enkelmandsvirksomheder reel arbejder som selvsændige på de danske arbejdsmarked, eller der er ale om e lønmodagerforhold. De vil således også kunne eferprøve, om der skaemæssig reel er ale om udsaionering eller derimod direke ansæelse i danske virksomheder, hvorved beskaningen af lønindkomser ilfalder Danmark. SKAT skal afklare, om en udenlandsk virksomhed reel er eablere i udlande og har økonomisk akivie der, eller om der er ale om en fikiv virksomhedskonsrukion, der alene er eablere i omgåelsesøjemed. De bisandsafaler, som SKAT har med andre lande, kan således anvendes il udveksling af oplysninger, der er relevane for en virksomheds skae- og afgifsmæssige ilhørsforhold. Konrolopgaverne vil blive gennemfør som løbende konrol på baggrund af oplysninger fra RUT. En forsøgsordning på bygge- og anlægsområde i samarbejde med Arbejdsilsyne vil også blive gennemfør i Under fair play -rammen laves konrolakioner i samarbejde med andre myndigheder, herunder Udlændingeservice og sasforvalningerne. Efer en konkre vurdering vil Ska kunne reagere på henvendelser fra faglige organisaioner eller andre ikke-offenlige insanser. SKAT vurderer selv, a der er brug for en daglig overførsel af de relevane daa fra RUT, og man lægger sor væg på, a der foregår en æ koordinaion med andre myndigheder, og a der er en god dialog med arbejdsmarkedes parer. De beyder på almindelig dansk, a de gerne vil have oplysninger om kriiske forhold i udsaionerende virksomheder. SKAT forvener, a man i 2008 forsa vil have e høj fokus på bygge- og anlægsbranchen med løbende byggepladskonroller, derfor også sam- 2

3 B A T k a r e l l e arbejde med Arbejdsilsyne, således a de kan vurderes, hvordan e fas samarbejde beds srukureres i fremiden. De er god, a dee ilsyn eller konrol, om man vil, som følge af Anerkendelsesdirekive sker i forbindelse med screeningsbesøgene. Arbejdsilsyne Arbejdsilsyne skal foreage screening af de udenlandske virksomheder, der udsaionerer deres medarbejdere il Danmark, på samme måde som danske virksomheder screenes. Denne screening kan følges op af e ilpasse ilsyn. Formåle er a finde de virksomheder, der har væsenlige arbejdsmiljøproblemer og udage dem il e grundigere ilsyn. Ud over screeningen og ilpasse ilsyn vil Arbejdsilsyne også gennemføre ilsyn med konkree afgrænsede arbejdsmiljøproblemer, f.eks. farlig arbejde på age, silladser m.v. Heril kommer ilsynsbesøg ved konkree klager og henvendelser. Tilsyne af udenlandske udsaionerende virksomheder adskiller sig fra ilsyne med danske virksomheder ved, a de pågældende udenlandske virksomheder ofe kun har opgaver her i lande i en korere periode. I sådanne ilfælde vil Arbejdsilsyne have mulighed for a gennemføre de eferfølgende ilpassede ilsyn uden eller med korere varsel end de 14 dage, som almindeligvis er gældende. Udover screeningen vil Arbejdsilsyne inden for bygge- og anlægsområde i 2008 gennemføre 4 selvsændige konrolakioner. De primære formål med Arbejdsilsynes brug af RUT er a få oplysninger om de lokalieer, hvorpå de udenlandske virksomheder opererer. De forvenes således, a oplysningerne fra RUT vil forbedre Arbejdsilsynes muligheder for a føre ilsyn med arbejdsmiljøe i de udsaionerende virksomheder. Arbejdsilsyne mener, a de er ilsrækkelig, a man får e udræk fra RUT én gang hver uge i modsæning il SKAT, der vurderer, a e daglig udræk vil være a forerække. De skal her bemærkes, a der med 3000 udsaionerende virksomheder inden for bygge- og anlægsområde i 2007, på hverdage kommer mellem 12 og 14 virksomheder i regisere, hvis 2007 niveaue forsæer i Arbejdsilsyne vil desuden m.h.. de lovregulerede uddannelser i arbejdsmiljølovgivningen konrollere, om udenlandske arbejdsagere er i besiddelse af e gyldig uddannelsesbevis eller dokumenaion for den erhvervserfaring, der kan kræves efer de såkalde Anerkendelsesdirekiv om erhvervsmæssige kvalifikaioner. Fagbevægelsens adgang il RUT Civilsamfunde herunder fagbevægelsen kan få adgang il visse af oplysningerne i RUT. De er afal, a vi kan få oplysningerne på en daglig basis, når regisere er opree. De er ligeledes afal, a i den udsrækning, vi skal beale for oplysningerne, kan de ske igennem en abonnemensordning. Fra BAT vil vi naurligvis egne e sådan abonnemen og sæe e sysem i værk, så oplysningerne fra RUT ilgår de rigige mennesker de rigige seder i lande. Formåle er a kunne gennemføre en mere målree faglig indsas. Desuden vil vi på baggrund af oplysningerne i RUT sammen med vore samarbejdsparnere i Polen og Tyskland koordinere og konrollere om de virksomheder, der påkalder sig udsaionering, nu også er hjemmehørende i disse lande, og om de her er regisrerede, sådan som lovgivningen foreskriver, a de skal. Der arbejdes i øjeblikke på flere modeller for, hvordan de i praksis kan lade sig gøre. Dee kan vise sig a blive kilden il en byge af anmeldelser il Poliie og SKAT, men iden må vise, hvor beænd udsaioneringsbranchen er i Danmark. Fra BAT har vi sor forvenning il anvendelsesmulighederne af regiseres oplysninger. Nu er de op il myndigheder og for den sags skyld il os selv i fagbevægelsen a bevise, a vi kan udnye de muligheder og skabe konkree resulaer, således a der kan ryddes effekiv op i de morads, der eferhånden hersker i sore dele af bygge- og anlægsbranchen. 3

4 Træ- og møbelindusrien klarer sig sadig - mod alle odds Af Camilla Vakgaard I den neop udsende analyse af ræ- og møbelindusrien Mod alle odds siller BAT skarp på ræ- og møbelindusrien og siuaionen er ikke bleve nemmere for branchen siden vi sids så branchen efer i værimod Faka om ræ- og møbelindusrien På baggrund af faka om ræ- og møbelindusrien ses e billede af o brancher, som på rods af faldende beskæfigelse gennem en årrække har haf forholdsvis sabile omsænings- og eksporal god hjulpe af en krafig produkiviesudvikling i begge brancher. Samidig sår begge brancher over for en række udfordringer. Træbranchen har de sidse par år haf vind i sejlene som følge af byggeboome, der bl.a. har øge eferspørgslen efer ræhuse og ræ il agkonsrukioner i mursenshuse. Samidig er konkurrencen på ekspormarkederne bleve mindre med forbedre omsæning il følge. I den anden rening rækker, a en krafig sigende eferspørgsel efer ræ har påvirke råvareprisen negaiv. I møbelindusrien er konjunkurerne generel gode. Der har være en krafig udvikling i produkivieen, men der gemmer sig sore variaioner bag de pæne al. Underbrancherne udvikler sig således mege forskellig, og den igangværende srukurraionalisering venes også i fremiden a beyde fusion eller konkurs for en række virksomheder. Desuden sår møbelproducenerne over for e særk forhandlerled, som løbende konsoliderer sig med henblik på a opnå gunsige priser. Begge brancher udfordres i høj grad på prisen i disse år, både i kraf af markan sigende råvarepriser, men også på konkurrencesiden, hvor danske virksomheder i højere grad end idligere er udsa for konkurrence fra prisbillige, udenlandske virksomheder. Ousourcing I analysen gennemgås en række undersøgelser som ager brodden af de grumme forudsigelser om, a globaliseringen skulle være saren på enden for møbelprodukion i Danmark. Møbelindusrien er dog én af de mes konkurrenceudsae brancher, der i sørre omfang end mege af den øvrige indusri benyer sig af muligheden for a ousource produkion. Samidig egnes der e billede af, a ousourcing af produkion ofe vil gavne en virksomheds konkurrenceevne og produkivie, med samme eller højere anal ansae i Danmark il følge. Ikke deso mindre er den ufaglære del af arbejdskrafen udsa, fordi de nye jobs ypisk vil kræve uddannelse på e vis niveau. I og med, a ca. 70% af de imelønnede ansae i ræ- og møbelbranchen i Danmark er ufaglære, sår branchen i en siuaion, hvor en massiv eferuddannelses- og opkvalificeringsindsas er nødvendig. Der er desuden behov for, a virksomhederne ræffer langsigede og sraegiske valg, som udsikker kursen for virksomhedens fremidige virke. Gode grunde il ikke a ousource Når konkurrencen vinger virksomheden ud i sørre sraegiske valg kan overvejelserne gå på a eablere egenprodukion i lavlønsland eller ousource il underleverandører, ev. i lavlønslande. Udflyning kan være svare, men er de ikke nødvendigvis. De, der friser er de lave omkosningsniveau, herunder lave lønomkosninger. Men virksomhederne skal ikke undervurdere de samlede omkosninger, som ikke kun er økonomiske, når de økonomiske forvenninger silles op. Finansieringen af en udflyning inden for ræog møbelindusrien skal primær komme fra en lønbesparelse, da de ofe er lave lønninger der gives som begrundelse for overvejelser om udflyning. For a kunne beale de mege sore udflyningsomkosninger der er i ræ- og møbelindusrien skal der være ale om mege sore lønbesparelser og neop denne sammenhæng kan være årsagen il, a vi ikke har se så mange udflyninger, som der er spåe. Inden besluningen om udflyning ræffes bør virksomheden vurdere, om udflyning kan opfylde virksomhedens sraegi og mål. Samidig skal besluningen opvejes mod de omkosnin- 4

5 B A T k a r e l l e Uddannelse Eferuddannelsen i ræ- og møbelindusrien har de ikke al for god. Der har i de sidse 10 år være en sor nedgang i analle af elevuger. Eferuddannelsen var på de højese niveau i 1999 med knap elevuger og er falde il knap 500 elevuger i Frem il år 2000 havde arbejdsformidlingerne gjor fliig brug af eferuddannelseskurser il a give arbejdsløse de kompeencer som krævedes for a få e ny job. Denne mulighed er med regeringens besluning ikke længere il sede, da lang hovedparen af alle kompeencegivende eferuddannelser er af længere varighed end 6 uger. A både TA og TIB mener de alvorlig med opkvalificering og eferuddannelse afspejledes også under overenskomsfornyelserne i Her afales de a afsæe 520 kr. årlig pr. medarbejder il eferuddannelsesformål. Med de fald der har være i eferuddannelsesindsasen er disse nye midler en kærkommen hjælp il a få indsasen brag på omgangshøjde med bran ger, som knyer sig il a eablere og drive akivieer i lavlønslande. Disse kan f.eks. være: Besværlig bureaukrai, korrupion, besikkelse Dårlig fungerende infrasrukur (elekricie og ranspor) Dansk eller lokal ledelse Arbejdskrafens kvalifikaioner og manglende sans for kundekrav og kvaliesbevidshed Øgede omkosninger il logisik Usikkerhed om kvalie og sandard af den ousourcede vare Lang leveringsid Adminisraionsarbejde Svær a finde egnede samarbejdsparnere Svær a definere præcis hvilken vare, man ønsker a indkøbe Kommunikaionsproblemer Kulurelle barrierer Bilindusriens erfaringer med a flye produkion il lavlønslandene Kina og Indien er, a en mege sor spildprocen nødvendiggjorde mere auomaisering og herved forsvand en del af besparelsen ved lavere lønudgifer. Denne lekie kan danske ræ- og møbelvirksomheder lære mege af, da mange af disse virksomheder ligeledes er mege auomaiserede. De succesfulde danske ræog møbelvirksomheder De kræver konsan opmærksomhed på en række elemener a drive ræ- og møbelvirksomhed i Danmark i dag. De er vigig, a virksomheden har en gennemænk sraegi med langsigede mål, som sæer kursen for den daglige drif. De er kendeegnende for virksomhederne i analysen, a de løbende er bleve ilpasse den virkelighed, de agerer i. Samidig har alle virksomheder en sraegi individuel ilpasse de akuelle marked og sammensa af en række delelemener. Overordne se er der således mange forskellige måder a overleve på som dansk ræog møbelproducen, men samidig er der en række fællesræk. Som udgangspunk ønskede vi a undersøge, om udflyning af produkion var den mes nærliggende og gængse meode il a overleve. De viser sig, a udflyning af produkion blo er én af mange muligheder a overveje for virksomhederne for a få sørre overskud på bundlinjen. Nogle af virksomhederne i analysen anvender ousourcing i sørre sil, dog ypisk i kombinaion med produkion i Danmark, og desuden er de lang fra de mes dominerende ræk og den enese forklaring på virksomhedernes succes. Tværimod viser der sig a være mange fordele knye il de a producere i Danmark, bl.a. med hensyn il kompeencerne og kvalieerne hos den danske arbejdskraf og de logisiske fordele i forbindelse med, a man kan regne med overholdelse af afaler og leveringsidspunker. Nedensående lise er en ikke-udømmende lise over de områder som de er vigig a have fokus på: Virksomhedens kerneområder Salg, markeing og branding Design og udvikling af nye produker Individuel ilpasse ordreprodukion Ny eknologi Nyere produkionsformer Medarbejderinvolvering Logisik Ousourcing og opkøb Der er nogle områder, hvor indsasen generel haler for virksomhederne i ræ- og møbelindusrien. Medarbejdersabens kvalifikaioner skal vedligeholdes og udvikles i højere grad, end ilfælde er. Vilkårene for virksomhederne vil forsa ændre sig, og dygige og omsillingsparae medarbejdere vil være én af de vigigse forudsæninger for a overleve i fremiden. Desuden lader forskning og innovaion også mege ilbage a ønske, ligesom mulighederne for videnformidling og udnyelse af ny viden ikke anvendes i ilsrækkelig grad. 5

6 chens behov. Vi må således også forvene, a virksomhederne nu vil udnye de muligheder der er for opkvalificering af medarbejdere og eferuddannelse. For den enkele arbejdsager beyder opkvalificering sørre ryghed i jobbe, når man kan klare flere og nye funkioner og arbejdsopgaver. Derved bliver man også vanskeligere a ersae ved ousourcing. Erfaringsmæssig ved vi også, a ens arbejdsglæde forsærkes, når man får mere varierede opgaver og sørre kompeence og ansvar for a klare opgaverne. Sids men ikke minds, er opkvalificering i sig selv e middel il a løfe lønnen på. Kvalifikaioner, kompeencer og høj grad af uersaelighed giver mulighed for højere indkoms. Innovaion og gode idéer De gode idéer bliver ikke udnye il fulde de bør de! De små og mellemsore virksomheder har brug for a anvende de kompeencer, der findes på GTS-insiuerne, de regionale vækshuse og andre af vore videncenre. For hjælp il a udvikle idéer mangler der folk i virksomhederne, som har il opgave a samarbejde med videncenrene og som har il opgave a realisere disse idéer. Vejen fra idé il fakura skal i højere grad være mulig a gennemføre. De små og mellemsore virksomheder har også mulighed for a få hjælp il a syrke arbejde i besyrelsen. En professionel besyrelse ilfører virksomheden neværk, eksperise og ledelseskompeence sam srukur på udviklingspoeniale. De sker samidig i en form og i e forum, hvor der er afsa den nødvendige id og skab de nødvendige rammer for en dybgående og løbende gennemgang og konrol af virksomhedens saus; økonomisk, organisaorisk og markedsmæssig. Horribel social dumping vil skade sikkerheden Af Ulrik Spannow E ny EU-direkiv forskelsbehandler dansk og udenlandsk arbejdskraf - og de går ud over sikkerheden. BAT reer en appel il Folkeinges parier om a ændre den over-implemenering af anerkendelsesdirekive, som beskæfigelsesminiseren har såe fadder il EU-direkive om gensidig anerkendelse af kvalifikaioner forskelsbehandler dansk og udenlandsk arbejdskraf. Direkive beyder, a udenlandsk arbejdskraf, der e beskæfige midleridig og lejlighedsvis i Danmark, ikke skal gennemgå de obligaoriske uddannelser, som kræves af dansk arbejdskraf. Der silles således lempeligere krav il udenlandsk, midleridig arbejdskraf end il dansk arbejdskraf. Direkive er e sor problem i Danmark og ikke minds i bygge og anlæg, hvor der på en lang række områder silles krav om en særlig uddannelse, før e arbejde må udføres. Der er krav om særlig uddannelse i Danmark, fordi der er ale om arbejde med særlig høj risiko. 1 Arbejdsmiljøuddannelse for sikkerhedsrepræsenaner mv. 9 Kedelpassercerifika 2 Arbejde med asfalmaerialer 10 Koordinaor på byggepladser 3 Arbejde med epoxy og isocyanaer 11 Kranførercerifika 4 Arbejde med syren 12 Kølemonør 5 Asbesnedrivning 13 Polyesersøbning 6 Elevaorefersyn 14 Silladsopsiller 7 Gaffelsablercerifika 15 Svejser svejsning i rusfri sål 8 Truckcerifika 16 Teleskoplæsser-fører Områder med krav om sikkerheds- eller sundhedsmæssig uddannelse, før e job må udføres 6

7 B A T k a r e l l e Direkive skader sikkerheden Direkive og den danske implemenering har en række negaive konsekvenser: Danske bygningsarbejdere vil komme il a arbejde sammen med eller i nærheden af arbejdskraf, der ikke har opnåe de færdigheder, som ellers kræves på de danske arbejdsmarked. Når der kommer udenlandsk arbejdskraf ind uden de nødvendige kvalifikaioner, vil de logisk nok medføre en forringelse af sikkerheden og sundheden på byggepladsen. Fx vil danske lønmodagere komme il a arbejde på silladser, der er opsille af udenlandsk, midleridig arbejdskraf, der ikke er kvalificere il a opsille silladser på en fuld forsvarlig måde. Midleridig udenlandsk arbejdskraf vil kunne anvende eleskoplæsere uden a have en uddannelse, der svarer il den danske med risiko for dem selv og danske kolleger på byggepladsen il følge. Danske lagerarbejdere udsæes for forøge ulykkesrisiko, når der ikke længere vil være sikkerhed for, a udenlandske kolleger, der fører gaffelruck, har modage en passende ruckføreruddannelse, sådan som de hidil har være kræve i Danmark. Udenlandsk arbejdskraf udsæer ikke kun sig selv for sundheds- og sikkerhedsmæssig fare. De udsæer også kolleger på arbejdspladsen for fare, ligesom der er risiko for, a de udsæer brugere af bygningerne for fare, fx i forbindelse med mangelfuld asbesrenovering. Løsninger På arbejdsmiljøområde bærer beskæfigelsesminiseren ansvare for den måde, direkive er implemenere på. Spørgsmåle er derfor, om reglerne kan laves om? De diskueres akuel på Chrisiansborg mellem beskæfigelsesminiseren og Folkeinges parier. De lader il, a e fleral udenom regeringen har forklare miniseren, a implemeneringen er hel uaccepabel. BAT mener, a udenlandsk arbejdskraf ganske enkel skal leve op il samme krav som dansk arbejdskraf. Beskæfigelsesminiserens svar il Folkeinge viser imidlerid, a de pga. EU-reen ikke uden videre kan lade sig gøre a fasholde de danske uddannelseskrav, når de gælder midleridig, udenlandsk arbejdskraf. Offenlig sundhed og sikkerhed Direkive åbner dog en kaelem for, a de danske krav om uddannelse også skal gælde udenlandsk arbejdskraf. Direkive giver således mulighed for a fassæe særlige besemmelser for erhverv, der har konsekvenser for den offenlige sundhed eller sikkerhed. Udveksling af jeneseydelser må lees under fuld hensynagen il den offenlige sundhed og sikkerhed og beskyelse af forbrugeren. Der bør derfor fassæes særlige besemmelser for regulerede erhverv, der har konsekvenser for den offenlige sundhed eller sikkerhed Kilde: Anerkendelsesdirekive, beragning nr. 6 BAT vurderer, a der er masser af siuaioner, hvor manglende kvalifikaioner kan få konsekvenser for den offenlige sundhed og sikkerhed. Den offenlige sundhed og sikkerhed omfaer både borgere, men så absolu også 3. mand, dvs. folk fra de øvrige firmaer, der udfører arbejde på samme byggeplads som den udenlandske arbejdskraf. Som eksempel kan nævnes arbejde på Sluseholmen i København, hvor der er indil flere bygherrer, mange udførende firmaer og i øvrig også samidig offenlig adgang. Posiivlise BAT har foreslåe Folkeinges parier, a der udarbejdes en posiivlise med andre landes uddannelser, der lever op il niveaue i de danske uddannelser. Udenlandsk arbejdskraf, der har en uddannelse fra posiivlisen med i bagagen, kan således udføre arbejde uden a være il fare for omgivelserne. BAT har også foreslåe, a udenlandsk, midleridig arbejdskraf skal op il en kompeenceafklarende egnehedsprøve, hvis der hersker den mindse vivl, om de har de færdigheder, der kræves af ilsvarende dansk arbejdskraf. BAT opfordrer Folkeinge il a finde en løsning, der sikrer e høj beskyelsesniveau på de danske byggepladser, og som fasholder princippe om, a der silles lige krav uanse hvorfra man kommer. De harmonerer med dansk radiion og cenrale resprincipper, og de sikrer lige konkurrencevilkår for alle. 7

8 Rüffer sagens udfald er kedelig for yskerne, men beyder ikke mege i Danmark Af Gnde Odgaard Umiddelbar vurdere har Rüffer sagens afgørelse ingen som hels indflydelse på vores re il a konflike og il a egne overenskoms. Der, hvor den kan få beydning - og her er domsolen ikke særlig præcis i sine præmisser er omkring udbyders og dermed bygherrers re il a opsille sociale klausuler Vi er dog forrøsningsfulde. BAT s konklusionen er, a ide de danske resgrundlag er ILOkonvenion 94, er vi re god beskye mod Rüffer sagen og dens konsekvenser i forhold il, hvilke sociale klausuler udbydere må, kan og skal sille i deres udbudsmaerialer. Sagens baggrund Rüffer sagen, som blev afgjor ved EF-Domsolen den 3. april, omhandler en sag fra Tyskland, hvor Niedersachsens delsasregering har såe som bygherre. I udbudsmaeriale har man fra delsasregeringen præcisere, a de udførende virksomheder skulle følge en besem overenskoms på bygge- og anlægsområde, som var gældende i Niedersachsen. En af underleverandørerne, e polsk firma, forbrød sig imod denne besemmelse og blev eferfølgende idøm en bod, som skulle beales il delsasregeringen. I mellemiden går den polske virksomhed konkurs, og kuraoren, hr. Rüffer, finder ud af, a delsasregeringen har e krav i konkursboe på denne bod. Han mener, a udbudskrave om a følge en besem overenskoms, der beingede boden il de polske firma, ikke er i overenssemmelse med EU-reglerne. Derfor ender denne uoverenssemmelse mellem konkursboe og delsasregeringen med, a reen i Celle hører EF-Domsolen om spørgsmåle. Kendelsen EF-Domsolen når i sin kendelse frem il, a delsasregeringen i Niedersachsen ikke var bereige il a sille e sådan overenskomskrav i udbudsmaeriale. I si ræsonnemen for a nå frem il denne kendelse siger EF-Domsolen, a efersom den yske Forbundsregering, på naional niveau, har indfør en mindseløn i byggerie i deres udsaioneringslov, på ysk Ensendegesez, kan man ikke fra delsasregeringer sille nye overenskomskrav. De udsaionerende virksomheder er allerede dække af den naionale lovgivning på område. De er egenlig hovedkernen i de præmisser og den argumenaion, som EF-Domsolen siller op for a nå frem il dommen. Under sagen har Niedersachsens delsasregering selv give udryk for, a den kollekive overenskoms, som man i udbudsmaeriale har pege på, ikke udgør en kollekiv afale, der finder generel anvendelse i den forsand, hvori dee er udryk og anvend i den yske udsaioneringslov Ensendegesez. Dommen siger ine om reen il a indgå en overenskoms eller fagforeningers re il a konflike for a opnå en overenskoms. Forskelle mellem Danmark og Tyskland De er værd a bemærke sig en række forskelle i denne sag mellem danske og yske forhold. For de førse har vi i Danmark ingen almengøring eller lovbesem mindseløn. I Danmark finder de sociale klausuler, som er udryk ved diverse cirkulærer over for saslige myndigheder, kommuner og andre, anvendelse med grundlag i ILO-konvenion 94. ILO-konvenion 94 blev vedage i 1949, blev raificere af Danmark og har være gældende re i Danmark siden Tyskland har aldrig raificere ILO-konvenion 94, og derfor har hele spørgsmåle om ILOkonvenion 94 s anvendelse i Tyskland og den resvirkning, som konvenionen måe have, aldrig være e ema i denne sag. ILO-konvenion 94 er således ikke nævn med e enkel ord i præmisserne for dommen. De grundlag, som der arbejdes med sociale klausuler på i danske udbudskonraker, er der- 8

9 B A T k a r e l l e for mege anderledes og grundlæggende forskellig fra den yske måde a håndere disse sager på. I danske udbudskrav er formuleringen: A der arbejdes efer de sædvanligvis gældende lønog arbejdsvilkår for de arbejde, der udføres. Her er de klar, a de er overenskomsen, der er reningsgivende, når man skal besemme, hvad der er sædvanligvis gældende. Men der henvises ikke il beseme overenskomser eller en særlig fassa løn i danske udbud. Derfor er der heller ingen grund il a ro, a Rüffer sagen har nogen indvirkning på vores re il a egne overenskomser. Sagen handler om udbyders mulighed for a sille sociale klausuler il de udførende virksomheder de handler ikke om fagforeningers re il a egne overenskomser og il a konflike sig il overenskomser. Skaden skee med Laval-dommen Skaden skee allerede med Laval-dommen. I Rüffer sagen er der beragninger om Udsaioneringsdirekive og direkives udsrækningsgrad. Beragningerne og præmisserne følger nøje de beragninger og præmisser, der var i Lavaldommen. Se i lyse af, a Laval-dommen fald den 18. december 2007, ville de jo egenlig også være en smule mærkværdig, hvis ikke den samme domsol fulge præmisserne fra Lavaldommen, når de drejer sig om udsaionering. ILO Konvenion 94 holder De lærde skændes nu om, hvorvid denne dom ilsidesæer ILO-konvenion 94. De gør den efer BAT s vurdering ikke. Ikke når de gælder Danmark i hver fald. I EU-rakaen er der en besemmelse, der sikrer, a folkereslige afaler, der ligger før e lands EU-medlemskab, har forrang for EU-reen. Ikke alene ligger Danmarks folkereslige bindinger i forhold il en raifikaion af ILO-konvenion 94 væsenlig før vores EU-medlemskab, de ligger fakisk før nogen havde ænk på a opree EU/EF. Derfor er der heller ine grundlag for a argumenere derhen, a ILO-konvenion 94 er rue som reskilde af denne kendelse fra EF-Domsolen. Der har kun være e forilfælde i EU s hisorie, hvor en folkereslig forpligelse blev ilsidesa af EF-Domsolen. Denne sag handlede om en folkereslig forpligelse il a sikre, a kvinder ikke arbejdede i miner. Denne folkereslige forpligelse var naurligvis bleve vedage, fordi man ønskede a beskye kvinder mod minearbejde. De var alså en social og arbejdsmiljømæssig beskyelseslov. Derimod kom de i mere moderne ider il a virke diskriminerende, a kvinder ikke måe være minearbejdere. Derfor blev denne folkereslige forpligelse ophæve. De var en reighed om ligebehandling, der blev overråd. Man kan på ingen måde argumenere for, a ILO-konvenion 94 om beskyelse af vandrende arbejdsagere, som udfører opgaver for offenlige udbydere, skulle kunne kvalificere sig il a så sin prøve i EF-Domsolen. I så fald er de jo ikke blo Danmark og vores raificering af konvenionen, der skal for reen. Så er der en række andre lande, der også skal have deres sager prøve. Trakagrundlage for Udsaioneringsdirekive beinger domsolens kendelser E af problemerne med Udsaioneringsdirekive og den forolkning, de nu har fåe i o på hinanden følgende EF-domsolskendelser er, a Udsaioneringsdirekive, der jo er vedage i 1996, er vedage i kraf af Trakaens arikler om de indre marked. De vil sige, a Udsaioneringsdirekive er vedage før, vi fik rakabesemmelser omkring sociale reigheder og arbejdsagerreigheder. Dengang de kun handlede om de indre marked, var grundlage for al EU-regulering af de indre marked, virksomheder og varer. Da rakaerne blev ændre og sociale besemmelser kom med, var skaden ske. Der sår ine sed a læse i fororde og i beragningerne omkring Udsaioneringsdirekive, a de ikke skal omhandle beskyelse af vandrende arbejdsagere. Beragningerne går på arbejdsagerne og deres beskyelse, ikke på virksomhederne og deres frihedsgrader. De bliver egenlig så rigelig regulere i andre direkiver. Imidlerid er de ikke deso mindre virksomhederne og ikke deres medarbejdere, der er udgangspunk for EF-Domsolen i dens kendelser. De er de, fordi de rakamæssige grundlag for Udsaioneringsdirekive er de indre marked og ikke de sociale reigheder. Man kan måske derfor sige, a hvis vi skal have ændre Udsaioneringsdirekive, så er de hverken eksen eller indholde af direkive, men derimod under hvilken rakabesemmelse de er vedage. De kan god vise sig vanskelig, men måske alligevel leere end a omskrive hele direkive. EF-Domsolen har således både i Laval-sagen 9

10 og nu i Rüffer sagen lag virksomhedernes arv il grund og ikke arbejdsagernes. De har domsolen gjor ud fra de res- og rakagrundlag i EU, som Udsaioneringsdirekive blev vedage under. Den videre proces i Danmark og konklusion De er afal med Beskæfigelsesminiserie, a Rüffer sagen drøfes i den Laval-gruppe, der sidder med eaerchef Michael Chrisiansen for bordenden. De næse møde holdes den 24. april. Umiddelbar vurdere har Rüffer sagens afgørelse ingen som hels indflydelse på vores re il a konflike og egne overenskoms. Der, hvor den kan få beydning og her er domsolen ikke særlig præcis i sine præmisser er omkring udbyders og dermed bygherrers re il a opsille sociale klausuler. Vi er dog forrøsningsfulde. BAT s konklusionen er, a ide de danske resgrundlag er ILOkonvenion 94, er vi re god beskye mod Rüffer sagen og dens konsekvenser i forhold il, hvilke sociale klausuler udbydere må, kan og skal sille i deres udbudsmaerialer. Finanslov 2008: Små skrid i den forkere rening Af Bo Sandberg I begyndelsen af mars blev der indgåe finanslovsforlig for De er primær VKO og Ny Alliance, som sår bag finansloven, der var forsinke pga. folkeingsvalge i november. De er ikke på nogen måde en finanslov, der revoluionerer de danske samfund - men mange af de skrid, der bliver age går i den forkere rening 5. mars blev der indgåe finanslovsforlig for Finansloven var forsinke pga. folkeingsvalge i november. De er ikke en finanslov, der revoluionerer de danske samfund men mange af de nye skrid, der bliver age går i den forkere rening. Af sørs varig beydning er måske, a finanslovsafalen indeholder endnu krafigere økonomiske bindinger på kommunernes råderum og ifølge mange akører og iagagere - på hele de kommunale selvsyre som sådan. Poliisk overblik Finansloven besår som alid af e sørre sammensurium af delforlig. Ifølge Finansminiseries egen opgørelse rummer finansloven nye iniiaiver for 3,4 mia. kr. Dee al skal ses i forhold il samlede saslige udgifer på 572 mia. kr. i De enkele delforlig kan suderes nærmere via denne oversig: hp://www.fm.dk/db/filarkiv/19705/samle_fil_med_resumeer.pdf. De er alovervejende VKO og Ny Alliance, som sår bag afalerne, herunder kvaliesreformen. Bemærk dog, a R, S og SF også er med i afalerne om: Saspuljen Treparsafalerne Derudover er R og S med i: Opfølgning på globaliseringsafalerne Forebyggelsesfonden Endelig er R alene med i bl.a.: Jobplan Trafikafale Økonomisk overblik i finansloven Siden de oprindelige finanslovsforslag fra augus 2007, er den isolerede virkning på samfundsøkonomien af finanslovens iniiaiver (den såkalde finanseffek) reducere fra +0,3 % af BNP il nu +0,2 % af BNP: Bemærk dog, a der forsa er ale om en ekspansiv finanspoliik (finanseffek > 0). Derudover er nøgleallene: Samlede saslige indæger 648 mia. kr. Samlede saslige udgifer 572 mia. kr. 10

11 B A T k a r e l l e = Forvene saslig budgeoverskud (DAU-saldo) 76 mia. kr. (svarende il 4,2 % af BNP) Siden de oprindelige finanslovsforslag blev fremlag i augus, er de forvenede budgeoverskud bleve opjusere med hele 15 mia. kr. De skyldes især, a beskæfigelse og ledighed har udvikle sig mere posiiv end forvene. De giver både flere skaeindæger og sparede udgifer il dagpenge mv. På den baggrund er de svær a påså, a saen faes penge. Anlægsområde bremses hel unødig Der budgeeres med anlægsudgifer for 7,6 mia. kr. i Dvs. de nedslide saslige anlæg, veje og jernbaner får ildel beskedne 1,3 % af saens forvenede udgifer i Til sammenligning lægges 11,7 % af de samlede indæger il side i den bugnende saskasse. Denne prioriering sår i mege dårlig forhold il sasminiserens løfe om a give landes fysiske rammer en kærlig hånd. Med finanslovsforlige har regeringen, DF og Ny Alliance udskud offenlige anlægsudgifer il senere år ved a indføre en midleridig obliga orisk opsparing på alle de saslige drifsrammer på 1 pc. De vil ramme påænke bygge- og anlægsarbejder, som venes a falde med 700 mio. kr. Opsparingen frigives i 2009 under hensyn il konjunkursiuaionen. Der er også udskydelse af byg ge- og vedligeholdelses ar bejder i Vi den skabs mini serie for 220 mio. kr. i Københavns Universi es byggeri på Amager udskydes é år, mens byggerie il Seno Musee ved Aar hus Universie og 2. eape af Danmarks Pædagogiske Universiesskole udskydes il efer Musikkens Hus i Aalborg gennem føres sle ikke. Pga. finansloven udskydes vej projeker for i 150 mio. kr. fra 2008 il de følgende år. Omvend er der under budgeforbedringer en redukion af saens energiforbrug, hvilke vil medføre energirenoveringsarbejder. Samle se er de både åbelig for brugerne af vores fysiske infrasrukur og problemaisk for byggebranchens beskæfigelse, a regeringen nu på én gang: 1. giver sig i kas med en yderligere spænderøje overfor kommunerne 2. gør e farlig forsøg med gammeldags indgreb i bygge- og anlægsbranchens konjunkurcyklus. Mes præcis har finansminiserens parifælle og formand for KL, Erik Fabrin nok beskreve den nye virkelighed på anlægs- og vedligeholdelsesområde: I kommunerne kan vi vælge, om vi vil indfri regeringens løfer om bedre kvalie i bygningerne og udsæe os selv for økonomiske sankioner, hvor vi skal aflevere skaeydernes penge i finansminiserens forkonor. Eller om vi skal holde igen og udsæe os selv for kriik fra selv samme regering for, a sandarden af vores bygninger i de kommende år ikke bliver forbedre! De hænger ikke sammen. Og sle ikke når man lyer il de sadig klarere signaler om, a byggerie er på vej ind i en afmaning. (KL-formand Erik Fabrin i Dagblade Liciaionen ) Paeisk jobplan Finansloven indeholder en ny jobplan, der venes a kunne øge beskæfigelsen med beskedne personer i 2008 og i al personer i Til sammenligning er de årgange, som nu er på vej på pension personer sørre end de årgange, der er på vej ind på arbejdsmarkede. Redskaberne il a nå dee yders beskedne resula er dels en skaeraba il alle 64-årige og dels nogle re usympaiske nedskæringer på supplerende dagpenge. I sede burde der have være sase mege mere målree på a modarbejde sygefravær og nedslidning. Ska på social ansvar Finansieringssiden af finansloven indeholder bl.a. udvidelse af den periode, hvori arbejdsgiverne har udgifer il syge dagpenge fra 15 il 21 kalenderdage. De sparer saen for 260 mio. kr. i Regeringen øger samidig anal dage med arbejdsgiverbeal dagspengegodgørelse (G-dage) fra 2 il 3. Med én yderligere G-dag sparer saen beskedne 25 mio. kr. i De danske arbejdsmarked kopieres vid og bred pga. vores flexicuriy-model. Men øge arbejdsgiverbeal sygedagpengeperiode og flere G-dage er hel klar e skrid i den forkere rening. De er svær a se, hvordan ændringerne skal nedbringe koridsledigheden, som i forvejen er rekordlav. De bliver således nu 50 % dyrere a skille sig af med arbejdskraf. De kan i yderse konsekvens beyde, a de yderse, svage grupper - i mindre omfang end ellers overhovede ages ind på arbejdsmarkede. Dermed får arbejdsgiverne endnu en (mere eller mindre god) undskyldning il a kunne springe over, hvor gærde er laves med yderligere impor af billig arbejdskraf fra udlande frem for a sase på opkvalificering af medarbejdere, der befinder sig i udkanen af de danske arbejdsmarked. 11

12 Byggeries ledighed på vej op? Af Bo Sandberg Byggeries beskæfigelse er komme pæn fra sar i Der var lid færre ledige i januar 2008 end på samme idspunk i Men i løbe af de kommende måneder venes byggeledigheden a sige og de vil være de generelle billede de næse 1½-2 år. Efer 2009 vil der dog igen komme fuld beskæfigelse, når arbejde med Fehmarn broen og Mero Ciyringen går i gang og når den eksiserende bygningsmasse skal energirenoveres Trods krafig opbremsning i nybyggerie er den regisrerede ledighed i byggeforbundene forsa en smule lavere i januar 2008 end i januar Åbningsledigheden i 2008 var på personer mod i Opgjor i procen er der sor se ingen forskel på 2007 (4,4 %) og 2008 (4,3 %). De skyldes, a anal forsikrede i byggeries a-kasser i løbe af 2007 er falde med ca personer. Byggeries ledighedsudvikling de senese fire år fremgår af figuren nedenfor. Med anke på den beydelige opbremsning i nybyggerie er de dog kun e spørgsmål om id før ledighedskurven for 2008 krydser 2007-kurven i opadgående rening. Skaden er ske - og når førs ordrebøgerne ømmes, vil de ikke i samme hasighed som i blive fyld op igen. Også de generel noge usikre inernaionale erhvervs- og finansklima vil al ande lige - lægge en dæmper på lysen il a kase sig ud i nybyggeri på erhvervsbyggeries område. Når vi i BAT rods al ikke forvener, a bunden ryger hel ud af byggeries arbejdsmarked, så skyldes de den høje beskæfigelse og jobsikkerhed på arbejdsmarkede som sådan. Kombinere med en høj reallønsudvikling og forsa beydelige boligformuer beyder de, a der sadig vil være høj akivie på de mege arbejdskrafinensive privae reparaions- og vedligeholdelsesmarked. Byggebeskæfigelse på i 2007 Siden senese BAT-ny er der offenliggjor nye beskæfigelsesal for 4. kvaral. Dermed kan der dannes e samle årsgennemsni for 2007, som er de højese i mere end 30 år. De ligger på og de er en signing på personer se i forhold il de ilsvarende al for Uanse hvilke paramere, man måler på, så blev oppunke i byggeries højkonjunkur nåe i De gælder beskæfigelse, ledighed og omsæning - men også lønudviklingen underbygger billede af e erhverv, der i 2007 befand sig på oppen af en flerårig højkonjunkur. Langvarig højkonjunkur og OK07 har give gevins il byggeries lønmodagere Den årlige lønsigningsak i bygge- og anlægsbranchen har være sigende gennem 2007 og blev i 4. kvaral opgjor il 5,4 %. De fremgår af DA s senese lønsaisik. De er ypisk mod sluningen af en højkonjunkur, man ser de krafigse lønsigninger. De skyldes, a ilpasninger på arbejdsmarkede i modsæning il fx akiemarkede og valuamarkede - sker gradvis og over en længere årrække. Forsa pil opad, men ikke accelererende lønudvikling Heril skal lægges overenskomsfornyelsen i I byggerie beød de, a den årlige lønudvikling er løfe fra e niveau i underkanen af 4 % il god og vel 5 %. Siden OK07 har lønsigningsaken i byggerie være hhv. 4,8 % i 2. kvaral, 5,0 % i 3. kvaral og 5,4 % i 4. kvaral 12

13 B A T k a r e l l e Lønsigningerne har haf pil opad i ak med, a overenskomsforbedringerne gradvis gennem 2007 er bleve indfase. Pensionsforbedringer har løfe byggeries lønsigning over 5 % Ved OK07 fik man for byggeries vedkommende placere den afale pensionsudbygning på 2 x 0,6 % up fron dvs. pr. 1. juli 2007 og 1. juli I de flese andre brancher - bl.a. indusrien - er pensionsforbedringen placere hhv. i 2008 og og de er den primære årsag il, a byggeries lønudvikling p.. ligger over de samlede gennemsni på 4,6 % for de privae arbejdsmarked. De senese 7 års udvikling i inflaion og byggeløn fremgår af figuren øvers il højre. Byggeomsæning på 225 mia. kr. i 2007 Den samlede omsæning for landes byggevirksomheder landede på 224,7 mia. kr. i De er hel som forvene en ny rekord for bygge- og anlægsbranchen. Til sammenligning var omsæningen i 2006 på 200,6 mia. kr. De er en signing på 12,0 % i forhold il De skal undersreges, a omsæningen er opgjor i løbende priser, dvs. a der ikke er korrigere for inflaion. Hvis man dykker lid mere ned i allene ses de ydelig, a byggebranchens konjunkurop blev nåe i 1. halvår Både i 2005, 2006 og 1. halvår 2007 var der mere end 10 pc-poins forskel i årssigningerne i hhv. byggeries omsæning og byggeries omkosninger. Men som de ydelig fremgår af figuren neders il højre, blev forskellen mellem de o søjler dramaisk indsnævre i 2. halvår Priserne på byggemaerialer seg med hele 8,2 % i 2007 Danmarks Saisiks byggeomkosningsindeks for boliger udgøres af e maerialeindeks, der væger med 69 % og e indeks for arbejdsomkosninger (løn), der væger med 31 %. Fra 2006 il 2007 seg priserne på byggemaerialer med voldsomme 8,2 %, mens arbejdsomkosningerne seg med beskedne 2,3 %. Så ingen kan påså, a de er de dyre lønninger, som på bundlinien i 2007 har fordyre opførelsen af nye boliger. Tværimod. Fra 2006 il 2007 seg branchens samlede, gennemsnilige byggeomkosninger med 6,2 %. Den krafige opdrif i byggeomkosninger ophøre mod sluningen af åre. På den baggrund må man forvene gennemsnilige signinger i byggeomkosningerne på 5-6 % i 1. halvår Men de er også en mege høj inflaion indenfor boligbyggerie, der er skadelig for byggeerhverves konkurrenceevne. Faldende byggeforvenninger som forvene Danmarks Saisiks sæsonkorrigerede konjunkurindikaor for byggebranchen fald fra +1 i januar il 0 i februar. De er nu kun e spørgsmål om id før indikaoren for byggeries fremidsforvenninger for førse gang i mere end re år bliver negaiv. Til sammenligning lå årsgennemsnie på +9 i 2007 og på rekordhøje +21 i De er opbremsningen på boligmarkede - og dermed i nybyggerie af boliger - som dæmper branchens fremidsforvenninger. Årlig udvikling i bygge- og anlægsbranchens omsæning sammenligne med udvikling i byggeomkosninger (procenvis signing i forhold il åre før) 13

14 Noiser / Siden Sids Af Bo Sandberg Tilræng regelforenkling for gulpladebiler fra 2009 Efer lang ids pres - fra erhvervsorganisaioner, opposiion sam fra BAT og efer langvarige forhandlinger i Folkeinge, blev der i begyndelsen af april indgåe bred forlig (alle Folkeinges parier minus Enhedslisen) om forenkling af skaereglerne for gulpladebiler. Særlig for byggebranchen er der god ny. Vi slipper fra 2009 for den ofe noge ilfældige skelnen mellem almindelige kassevogne (der er udbred i fx ømrerfage) og de såkalde specialindreede værksedsbiler med fasgjore hylder, skuffer mv. (særlig udbred i insallaionsfagene). Indenfor hele byggeries branchekode vil biler, der som udgangspunk ikke kan ersae en privabil, fremover blive berage som specialindree. I disse biler anses kørsel mellem hjem og arbejde for arbejdsgiverbeal befordring og medarbejderen må ilmed gerne sandse på vejen og handle eller hene børn, når bare de sker uden a afvige væsenlig fra den erhvervsbeingede kørselsrue. Der er fremover ingen skaemæssige konsekvenser af denne kørsel. Af andre generelle forbedringer skal fremhæves: Harmonisering af moms- og skaeregler Mulighed for køb af dagsbeviser il priva brug af (ikke special-indreede) gulpladebil Lempelse af den såkalde 60-dages regel, så kørsel mellem hjem og en besem arbejdsplads/kunde/ adresse kan ske skaefri, så længe denne pendling ikke oversiger 60 dage på 1 år (mod 2 år i de nugældende regler) Smidiggørelse af regler, så der skaefri kan køres ubegrænse mellem skifende arbejdsseder og hovedarbejdssede sam afhenning eller afsæning af en kollega BAT s ineresse i sagen er, a håndværkerne så uhindre som mulig skal kunne ransporere sig mellem hjem og arbejdsplads sam mellem skifende arbejdsseder. Vi mener, a lovgivningen så vid mulig skal undersøe de hensyn. Hvis man undgår a skulle e sving omkring virksomhedsadressen førs, spares der ransporkilomeer il fordel for miljø og fremkommelighed i rafikken. Derudover opnås en mere effekiv udnyelse af håndværkernes id og dermed e bidrag il e mere produkiv, mobil og billigere byggeri. Lovændringerne ræder i kraf 1. januar 2009 Ny og bedre opgørelse af ledigheden hos Danmarks Saisik Fra 2008 er opgørelsen af arbejdsløshed ændre. Meoden har i sin grundform ikke være ændre siden Men nu har Danmarks Saisik foreage o væsenlige ændringer i opgørelserne. For de førse indgår konanhjælpens machgruppe 4 og 5 ikke længere i ledighedssaisikken. De sår i hver fald på kor sig - ikke il rådighed for arbejdsmarkede. For de ande er også feriedagpengemodagere røge ud af ledighedssaisikken. De o ændringer ilsammen sænker med ilbagevirkende kraf ledighedsniveaue med ca fuldidsledige svarende il ca. 0,5 pc-poin. Ændringen er dog regne hel ilbage il år 2000, så man forsa kan sammenligne de senese års ledighedsudvikling. De er posiive ændringer i ledighedsopgørelsen, som Danmarks Saisik forjener ros for. Vi får e mere revisende billede af den fakiske ledighed. Der er nu kun fuldidsledige, som sår il rådighed for arbejdsmarkede. De giver yderligere ammuniion il a fokusere mere på sygefravær og nedslidning. Sygefravære har for længs overhale arbejdsløshed som de sørse samfundsproblem og de er en nedbringelse af sygefravære, som fremover udgør den sørse poenielle indenlandske forøgelse af arbejdsudbudde. Poliisk følsom Når man ikke har ændre meoden idligere skyldes de nok, a de er den mes poliisk følsomme saisik af alle. Ledighedssaisikken har mange gange gennem de senese 30 år haf afgørende beydning for udfalde af folkeingsvalg - både når den er gåe op og ned. Fx kan folkeingsvalgene i 1979, 1984, 1994 og 2005 nævnes. Så naurligvis er de ikke uden poliisk beydning, a man nu med e pennesrøg skærer fuldidspersoner ud af ledighedskøen. Derfor er de også god iming fra Danmarks Saisik, a de sker næsen umiddelbar efer e folkeingsvalg. Danmark nu på niveau med Norge Med en sæsonkorrigere ledighedsprocen på 2,1 i januar 2008 er Danmark nu på niveau med den europæiske rekordindehaver af lav ledighed, Norge. Her var ledigheden i 4. kvaral 2007 også på 2,1 %. I Norge svarer ledighedsdefiniionen fuldsændig il den nye danske. 14

15 B A T k a r e l l e Den gamle hovedribune i Parken har se sin sidse fodboldkamp: Res in Peace Den 51-år gamle D-ribune i Idræsparken på Øserbro i København er nu forvandle il byggeaffald. Tribunen fungerede som hovedribune fra 1957 il Da Parken i 1992 blev udvide og modernisere, blev grønsværen samidig vend 90 grader. Så siden da har den jen som den ene af naionalarenaens enderibuner. Den uidssvarende ribune er nu reve ned og skal skabe plads for en ny enderibune med konorlokaler mm., der skal så færdig i På billede ses e semningsindryk fra nedrivningsarbejde i februar Skovens Dag 2008 I år er Skovens Dag d. 27. april, hvor emae er Skovens Hisorier, f.eks.: Lokalhisorie (egnens udvikling og skovens hisorie) Udviklingshisorie (skovens udvikling f.eks. fra bar mark il æ skov) Kulurhisorie (og hvordan menneskes brug af skoven har påvirke den) Biologisk udvikling (skovens mangfoldighed) Sagnfigurer (skovens hemmelige liv al fra skovnisser og rolde il gnomer og lygemænd) Evenyr og forælling (enen selvsændig eller som redskab il a formidle nogle af emnerne ovenfor) Derfor, Er du skovejer, så skynd dig a melde dig il arrangemener, der er plads il mange flere! Er du samfundsborger, så ag ud i din skov og oplev e spændende arrangemen! Mere informaion på eller www. skovforeningen.dk FAOS-rappor om Øsarbejdere i Byggerie udkomme Forskningscenre for Arbejdsmarkeds- og Organisaionssudier ved Københavns Universie (FAOS) har i februar offenliggjor den færdige rappor om øseuropæiske arbejdere i den danske bygge- og anlægsbranche. Den kan downloades i sin helhed på Der er komme lang flere øseuropæere ind i den danske bygge- og anlægsbranche, end hvad der var forvene for blo e par år siden. FAOS vurderer i rapporen, a der ved indgangen il 2008 arbejdede lid over øseuropæere i bygge- og anlægsbranche. Dee svarer il 9-13 % af de, der er regisrere som beskæfigede i branchen. På rods af en øge indsas for a organisere øseuropæerne i branchen går de ræg. Vurderingen er, a blo mellem 2-4 % procen af øsarbejderne er medlem af en faglig organisaion. Dee skal holdes op mod en organiseringsgrad, der ellers ligger på omkring 85 % i branchen. Mange af øseuropæerne er komme heril fordi øseuropæiske bygge- og anlægsvirksomheder udfører underenrepriser på danske byggeprojeker. De er her med andre ord som udsaionerede. På o år er der næsen ske en firedobling i analle af udenlandske virksomheder i den danske byggeog anlægsbranche, så der i sluningen af 2007 var knap virksomheder (1.700 var yske og 900 øseuropæiske). Af disse var 70 medlem af Dansk Byggeri. Også her er billede således, a udenlandske arbejdsgivere kun i e mege begrænse omfang bliver del af de organiserede danske arbejdsmarked. Rapporen indeholder en lang række andre daa om øsarbejderes vilkår i den danske bygge- og anlægssekor, bl.a. deres løn, arbejdsid og hvor længe de har være ansa i deres nuværende virksomhed. Ydermere belyses virksomhedernes erfaringer med a bruge øseuropæiske arbejdskraf også. Undersøgelsen er bl.a. basere på en survey bland 236 danske bygge- og anlægsvirksomheder, der har haf øseuropæiske arbejdsagere ilknye. Undersøgelsen er finansiere af Byggeries Uddannelsesfond (Dansk Byggeri og 3F), BYG/TIB s Uddannelsesfond sam Malerforbunde. Medarbejderdreven innovaion i Byggerie Teknologisk Insiu (Cener for Idé og Væks) har iværksa e ineressan arbejde med a korlægge barriererne for sysemaisk medarbejderdreven innovaion og opfinderi i bygge- og anlægsbranchen. Der er nok a age fa på. Der eksiserer nemlig ganske enkel ikke en organisaionsform i byggerie, hvor man sysemaisk opfanger og videregiver erfaringerne fra projek il projek. Al for ofe viskes avlen hel ren forud for nye byggeopgaver. Teknologisk Insius arbejde skal munde ud i en såkald Inciamenspakke og de vil man med iden kunne læse mere om her i BAT-ny. 15

16 B A T k a r e l l e Byggeries fremidige vækspoeniale: Hvem ager over, når de sore årgange pensioneres? 24. april 2008 kl hos 3F, Kampmannsgade 4, 1790 Kbh. V Byggeforskningsneværke CLR = Consrucion Labour Research invierer il endnu en spændende inernaional konference. Denne gang er emae uddannelse, inegraion og byggeerhverves indenlandske rekruering i de hele age. Delagelse er grais, men ilmelding nødvendig. Tilmelding pr. mail il senes 21. april Program: Regisrering, morgenbrød og kaffe Velkoms og inrodukion il dagens forløb v/ ordsyrer Nikolai Lubanski, CLRdenmark / Hvilke kompeencer er der brug for? Nu og i fremiden Jacob Løbner / New Insigh / : Præsenaion af perspekivanalyse af byggebranchens rekruerings- og kvalifikaionsbehov frem mod 2016 Janne Rüzau / Københavns Tekniske Skole / : Fordomme, myer og hisorier om inegraion i byggerie Eferfølgende diskussion i salen Pause med forfriskninger : Byggeerhverves vækspoeniale og rekruerings-behov se med inernaionale briller v/ Jan Cremers, Amserdam Insiue of Advanced Labour Sudies / CLR : Frokos Udgive af BAT-karelle, Kampmannsgade 4, 1790 København V. Telefon Fax adresse: Hjemmeside: hp://www.bakarelle.dk Redakion: Gunde Odgaard (ansv. red.) produkion fagblade 3F ryk: Schulz Grafisk redakionen slue 15/ Eksempler på Bes Pracice på enisk inegraion, rekruering og uddannelsessraegi i byggebranchen Faglærer Søren Bikes, EUC Nord Murermeser Mansour Ibrahim / CM-Fyn / Formand Ole Chrisiansen / Bygge- og Anlægs Branchens Evaluerings- og Læringscener, BABEL / Eferfølgende diskussion i salen : Brev il Miniseren : Konkree anbefalinger il myndighederne fra en eksperjury, der nedsæes på selve dagen. Sam opsummering/afsluning på dagen v/ CLRdenmark : Neworking, forfriskninger & fyrafensøl CLRdenmark er e videncener, som bringer forskere, ineresseorganisaioner og myndigheder sammen. Formåle er a sikre deba og forsa vidensudvikling af cenral beydning for branchen. Læs mere om CLRdenmark på 16 B a - n y n r 2 /

Øresund en region på vej

Øresund en region på vej OKTOBER 2008 BAG OM NYHEDERNE Øresund en region på vej af chefkonsulen Ole Schmid Sore forvenninger il Øresundsregionen Der var ingen ende på, hvor god de hele ville blive når broen blev åbne, og Øresundsregionen

Læs mere

Bankernes renter forklares af andet end Nationalbankens udlånsrente

Bankernes renter forklares af andet end Nationalbankens udlånsrente N O T A T Bankernes rener forklares af ande end Naionalbankens udlånsrene 20. maj 2009 Kor resumé I forbindelse med de senese renesænkninger fra Naionalbanken er bankerne bleve beskyld for ikke a sænke

Læs mere

Vækst på kort og langt sigt

Vækst på kort og langt sigt 12 SAMFUNDSØKONOMEN NR. 1 MARTS 2014 VÆKST PÅ KORT OG LANG SIGT Væks på kor og lang sig Efer re års silsand i dansk økonomi er de naurlig, a ineressen for a skabe økonomisk væks er beydelig. Ariklen gennemgår

Læs mere

For lidt efterspørgsel efter viden, innovation og forskning

For lidt efterspørgsel efter viden, innovation og forskning B A T k a r e l l e BAT Nr. 3 maj 2008 Bygningsarbejdernes idéer og opfindelser bliver ikke udnye ilsrækkelig i byggerie. De viser en rappor, som Teknologisk Insiu neop har lag sidse hånd på. Side 3 De

Læs mere

BAT Nr. 6 oktober 2006. Skatteminister Kristian Jensen vil erstatte 2.700 medarbejdere med postkort!

BAT Nr. 6 oktober 2006. Skatteminister Kristian Jensen vil erstatte 2.700 medarbejdere med postkort! B A T k a r e l l e BAT Nr. 6 okober 2006 I BAT har vi med ineresse bemærke de 13 nye iniiaiver, som Beskæfigelsesminiseren har iværksa med de formål a gøre de leere for danske virksomheder a få udenlandsk

Læs mere

Billige boliger er vejen frem

Billige boliger er vejen frem B A T BAT Side 4 Eksrem signing i byggebeskæfigelsen på 30.700 personer i løbe af blo e enkel kvaral. Side 6 Siden nyår er EU s nye forskningsbudge bleve åben for ansøgninger. Byggeforskning kan også ilgodeses

Læs mere

BAT Nr. 3 maj 2006. Den 4. april fremsatte EU kommissionen et revideret forslag til et Servicedirektiv.

BAT Nr. 3 maj 2006. Den 4. april fremsatte EU kommissionen et revideret forslag til et Servicedirektiv. B A T k a r e l l e Nr. 3 maj 2006 Den 4. april fremsae EU kommissionen e revidere forslag il e Servicedirekiv. Side 3 De økonomiske miniserier er i skarp konkurrence om, hvem der kan fremmane sørs flaskehalspanik

Læs mere

Lad totalinddækning mindske nedslidningen

Lad totalinddækning mindske nedslidningen B A T k a r e l l e Nr. 5 sepember 2006 3 mia. il ny forebyggelsesfond og eksra midler il Arbejdsilsyne, var de glade budskab, da forlige om fremidens velfærd var i hus lige før sommerferien. Side 2 Arbejdsilsyne

Læs mere

Dansk Byggeri rejser useriøs kritik

Dansk Byggeri rejser useriøs kritik B A T k a r e l l e BAT Nr. 5 sepember 2007 Den 29. juni besluede forligsparierne a revidere Øsafalen. Revisionen kom i sand efer god en måneds forhandlinger mellem Beskæfigelsesminiserie, Dansk Arbejdsgiverforening

Læs mere

Fremadrettede overenskomster i byggeriet

Fremadrettede overenskomster i byggeriet B A T k a r e l l e Nr. 2 april 2007 Mange unge i dag ved ikke, hvad fagforeningen sår for, og de er fagforeningens forpligigelse a videregive arven il de kommende generaioner. Side 4 Ny forskning fra

Læs mere

BAT Nr. 1 februar 2007. Industriens år INDHOLD

BAT Nr. 1 februar 2007. Industriens år INDHOLD B A T k a r e l l e BAT Nr. 1 februar 2007 Bedre arbejdsmiljø, overholdelse af idsfriser, færre mangler - resulaerne fra re års arbejde med BygSoL-projeke er il a age og føle på. Side 2 Trods høje økonomiske

Læs mere

EPIDEMIERS DYNAMIK. Kasper Larsen, Bjarke Vilster Hansen. Henriette Elgaard Nissen, Louise Legaard og

EPIDEMIERS DYNAMIK. Kasper Larsen, Bjarke Vilster Hansen. Henriette Elgaard Nissen, Louise Legaard og EPDEMER DYAMK AF Kasper Larsen, Bjarke Vilser Hansen Henriee Elgaard issen, Louise Legaard og Charloe Plesher-Frankild 1. Miniprojek idefagssupplering, RUC Deember 2007 DLEDG Maemaisk modellering kan anvendes

Læs mere

Der er ikke megen hjælp at hente i Dansk Byggeri,

Der er ikke megen hjælp at hente i Dansk Byggeri, B A T k a r e l l e Nr. 7 november 2006 Når Regeringen god søe af De Radikale og diverse arbejdsgiverorganisaioner ønsker a udfase Øsafalen gør de regning uden vær. Side 2 De var en veloplag, ærlig og

Læs mere

Afrapportering om danske undertekster på nabolandskanalerne

Afrapportering om danske undertekster på nabolandskanalerne 1 Noa Afrapporering om danske underekser på nabolandskanalerne Sepember 2011 2 Dee noa indeholder: 1. Indledning 2. Baggrund 3. Rammer 4. Berening 2010 5. Økonomi Bilag 1. Saisik over anal eksede programmer

Læs mere

Badevandet 2010 Teknik & Miljø - -Maj 2011

Badevandet 2010 Teknik & Miljø - -Maj 2011 Badevande 2010 Teknik & Miljø - Maj 2011 Udgiver: Bornholms Regionskommune, Teknik & Miljø, Naur Skovløkken 4, Tejn 3770 Allinge Udgivelsesår: 2011 Tiel: Badevande, 2010 Teks og layou: Forside: Journalnummer:

Læs mere

Betydelig reallønsfremgang i byggeriet

Betydelig reallønsfremgang i byggeriet B A T k a r e l l e BAT N r. 4 j u n i 2 0 0 7 Ifølge generaladvoka ved EF-Domsolen må fagforeninger gennemføre faglige kampskrid med de formål a få en udenlandsk virksomhed, der udfører en opgave i e

Læs mere

MAKRO 2 ENDOGEN VÆKST

MAKRO 2 ENDOGEN VÆKST ENDOGEN VÆKST MAKRO 2 2. årsprøve Forelæsning 7 Kapiel 8 Hans Jørgen Whia-Jacobsen econ.ku.dk/okojacob/makro-2-f09/makro I modeller med endogen væks er den langsigede væksrae i oupu pr. mand endogen besem.

Læs mere

Ny ligning for usercost

Ny ligning for usercost Danmarks Saisik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Grane Høegh 8. okober 2008 Ny ligning for usercos Resumé: Usercos er bleve ændre frem og ilbage i srukur og vil i den nye modelversion have noge der minder om

Læs mere

BAT Nr. 4 juli 2008. Den danske model har igen vist sin robusthed

BAT Nr. 4 juli 2008. Den danske model har igen vist sin robusthed BAT Nr. 4 juli 2008 Miniseren må il lommerne og genåbne voksenlærlingeordningen. De er direke dum a lukke en ordning, som er en ordnende succes for alle parer Side 2 Byggefagene i BAT er mege ilfredse

Læs mere

Dagpengeskandalen. B A T k a r t e l l e t. r. 5 november 2008

Dagpengeskandalen. B A T k a r t e l l e t. r. 5 november 2008 B A T k a r e l l e BAT N r. 5 november 2008 Regeringen skal udarbejde konkree energi- og CO2 mål for byggerie og for bygninger, ellers ender den danske indsas med a blive en relaiv landingsbane silsand.

Læs mere

Produktionspotentialet i dansk økonomi

Produktionspotentialet i dansk økonomi 51 Produkionspoeniale i dansk økonomi Af Asger Lau Andersen og Moren Hedegaard Rasmussen, Økonomisk Afdeling 1 1. INDLEDNING OG SAMMENFATNING Den økonomiske udvikling er i Danmark såvel som i alle andre

Læs mere

FARVEAVL myter og facts Eller: Sådan får man en blomstret collie!

FARVEAVL myter og facts Eller: Sådan får man en blomstret collie! FARVEAVL myer og facs Eller: Sådan får man en blomsre collie! Da en opdræer for nylig parrede en blue merle æve med en zobel han, blev der en del snak bland colliefolk. De gør man bare ikke man ved aldrig

Læs mere

1. Aftalen... 2. 1.A. Elektronisk kommunikation meddelelser mellem parterne... 2 1.B. Fortrydelsesret for forbrugere... 2 2. Aftalens parter...

1. Aftalen... 2. 1.A. Elektronisk kommunikation meddelelser mellem parterne... 2 1.B. Fortrydelsesret for forbrugere... 2 2. Aftalens parter... Gener el l ebe i ngel s erf orl ever i ngogdr i f af L ok al Tel ef onens j enes er Ver s i on1. 0-Febr uar2013 L ok al Tel ef onena/ S-Pos bok s201-8310tr anbj er gj-k on ak @l ok al el ef onen. dk www.

Læs mere

Baggrundsnotat: Estimation af elasticitet af skattepligtig arbejdsindkomst

Baggrundsnotat: Estimation af elasticitet af skattepligtig arbejdsindkomst d. 02.11.2011 Esben Anon Schulz Baggrundsnoa: Esimaion af elasicie af skaepligig arbejdsindkoms Dee baggrundsnoa beskriver kor meode og resulaer vedrørende esimaionen af elasicieen af skaepligig arbejdsindkoms.

Læs mere

Finansministeriets beregning af gab og strukturelle niveauer

Finansministeriets beregning af gab og strukturelle niveauer Noa. november (revidere. maj ) Finansminiseries beregning af gab og srukurelle niveauer Vurdering af oupugabe (forskellen mellem fakisk og poeniel produkion) og de srukurelle niveauer for ledighed og arbejdssyrke

Læs mere

Efterspørgslen efter læger 2012-2035

Efterspørgslen efter læger 2012-2035 2013 5746 PS/HM Eferspørgslen efer læger 2012-2035 50000 45000 40000 35000 30000 25000 20000 15000 10000 5000 Anal eferspurge læger i sundhedsudgifalernaive Anal eferspurge læger i finanskrisealernaive

Læs mere

Matematik A. Studentereksamen. Forberedelsesmateriale til de digitale eksamensopgaver med adgang til internettet. stx141-matn/a-05052014

Matematik A. Studentereksamen. Forberedelsesmateriale til de digitale eksamensopgaver med adgang til internettet. stx141-matn/a-05052014 Maemaik A Sudenereksamen Forberedelsesmaeriale il de digiale eksamensopgaver med adgang il inernee sx141-matn/a-0505014 Mandag den 5. maj 014 Forberedelsesmaeriale il sx A ne MATEMATIK Der skal afsæes

Læs mere

Eksponentielle sammenhänge

Eksponentielle sammenhänge Eksponenielle sammenhänge y 800,95 1 0 1 y 80 76 7, 5 5% % 1 009 Karsen Juul Dee häfe er en forsäelse af häfe "LineÄre sammenhänge, 008" Indhold 14 Hvad er en eksponeniel sammenhäng? 53 15 Signing og fald

Læs mere

Ledigheden stiger eksplosivt - regeringen ser passivt til!

Ledigheden stiger eksplosivt - regeringen ser passivt til! B A T k a r e l l e BAT N r. 6 december 2008 Forligsparierne bag Øsafalen er nu bleve enige om, a Øsafalen udfases fra den 1. maj 2009. Side 2 Europa-Parlamenes kamp for a sikre ligeløn for lige arbejde

Læs mere

tegnsprog Kursuskatalog 2015

tegnsprog Kursuskatalog 2015 egnsprog Kursuskaalog 2015 Hvordan finder du di niveau? Hvor holdes kurserne? Hvordan ilmelder du dig? 5 Hvad koser e kursus? 6 Tegnsprog for begyndere 8 Tegnsprog på mellemniveau 10 Tegnsprog for øvede

Læs mere

Makroøkonomiprojekt Kartoffelkuren - Hensigter og konsekvenser Efterår 2004 HA 3. semester Gruppe 13

Makroøkonomiprojekt Kartoffelkuren - Hensigter og konsekvenser Efterår 2004 HA 3. semester Gruppe 13 Side 1 af 34 Tielblad Dao: 16. december 2004 Forelæser: Ben Dalum og Björn Johnson Vejleder: Ger Villumsen Berglind Thorseinsdoir Charloa Rosenquis Daniel Skogemann Lise Pedersen Maria Rasmussen Susanne

Læs mere

Danmarks Nationalbank

Danmarks Nationalbank Danmarks Naionalbank Kvar al so ver sig 3. kvaral Del 2 202 D A N M A R K S N A T I O N A L B A N K 2 0 2 3 KVARTALSOVERSIGT, 3. KVARTAL 202, Del 2 De lille billede på forsiden viser Arne Jacobsens ur,

Læs mere

KAPACITET AF RUF SYSTEMET KAN DET LADE SIG GØRE?

KAPACITET AF RUF SYSTEMET KAN DET LADE SIG GØRE? KAPACITET AF RUF SYSTEMET KAN DET LADE SIG GØRE? Af Torben A. Knudsen, Sud. Poly. & Claus Rehfeld, Forskningsadjunk Cener for Trafik og Transporforskning (CTT) Danmarks Tekniske Uniersie Bygning 115, 800

Læs mere

Hvorfor en pjece til lønmodtagere gift med landmænd?

Hvorfor en pjece til lønmodtagere gift med landmænd? Hvorfor en pjece il lønmodagere gif med landmænd? Fordi 60 pc. af alle landbokvinder er lønmodagere og mange yngre landbokvinder ikke er opvokse på e landbrug, og mange heller ikke på lande. Fordi de kan

Læs mere

Funktionel form for effektivitetsindeks i det nye forbrugssystem

Funktionel form for effektivitetsindeks i det nye forbrugssystem Danmarks Saisik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Grane Høegh. augus 007 Funkionel form for effekiviesindeks i de nye forbrugssysem Resumé: Der findes o måder a opskrive effekiviesudvidede CES-funkioner med o

Læs mere

Dagens forelæsning. Claus Munk. kap. 4. Arbitrage. Obligationsprisfastsættelse. Ingen-Arbitrage princippet. Nulkuponobligationer

Dagens forelæsning. Claus Munk. kap. 4. Arbitrage. Obligationsprisfastsættelse. Ingen-Arbitrage princippet. Nulkuponobligationer Dagens forelæsning Ingen-Arbirage princippe Claus Munk kap. 4 Nulkuponobligaioner Simpel og generel boosrapping Nulkuponrenesrukuren Forwardrener 2 Obligaionsprisfassæelse Arbirage Værdien af en obligaion

Læs mere

RETTEVEJLEDNING TIL Tag-Med-Hjem-Eksamen Makroøkonomi, 2. Årsprøve Efterårssemestret 2003

RETTEVEJLEDNING TIL Tag-Med-Hjem-Eksamen Makroøkonomi, 2. Årsprøve Efterårssemestret 2003 RETTEVEJLEDNING TIL Tag-Med-Hjem-Eksamen Makroøkonomi, 2. Årsprøve Eferårssemesre 2003 Generelle bemærkninger Opgaven er den redje i en ny ordning, hvorefer eksamen efer førse semeser af makro på 2.år

Læs mere

Finanspolitik i makroøkonomiske modeller

Finanspolitik i makroøkonomiske modeller 33 Finanspoliik i makroøkonomiske modeller Jesper Pedersen, Økonomisk Afdeling 1 1. INDLEDNING OG SAMMENFATNING Finanspoliik og pengepoliik er radiionel se de o vigigse økonomiske insrumener il sabilisering

Læs mere

8.14 Teknisk grundlag for PFA Plus: Bilag 9-15 Indholdsforegnelse 9 Bilag: Indbealingssikring... 3 1 Bilag: Udbealingssikring... 4 1.1 Gradvis ilknyning af udbealingssikring... 4 11 Bilag: Omkosninger...

Læs mere

Bilag 1 Kravspecifikation

Bilag 1 Kravspecifikation Bilag 1 specifikaion Indholdsforegnelse 1. Indledning 1 1.1 Baggrund 1 1.2 Formål 1.3 Overordnede rammer for syseme 2 3 1.4 Definiioner og forkorelser 4 1.5 Besvarelse af krav 4 2. 2.1 Funkionelle krav

Læs mere

Bilag 1E: Totalvægte og akseltryk

Bilag 1E: Totalvægte og akseltryk Vejdirekorae Side 1 Forsøg med modulvognog Slurappor Bilag 1E: Toalvæge og ryk Bilag 1E: Toalvæge og ryk Dee bilag er opdel i følgende dele: 1. En inrodukion il bilage 2. Resulaer fra de forskellige målesaioner,

Læs mere

Arbejdspapir nr. 17/2005. Titel: Beregning af den strukturelle offentlige saldo 1. Forfatter: Michael Skaarup (msk@fm.dk)

Arbejdspapir nr. 17/2005. Titel: Beregning af den strukturelle offentlige saldo 1. Forfatter: Michael Skaarup (msk@fm.dk) Arbejdspapir nr. 17/5 Tiel: Beregning af den srukurelle offenlige saldo 1 Forfaer: Michael Skaarup (msk@fm.dk) Henvendelse: Michael Lund Nielsen (mln@fm.dk) Resumé: I arbejdspapire redegøres for den meode

Læs mere

Øger Transparens Konkurrencen? - Teoretisk modellering og anvendelse på markedet for mobiltelefoni

Øger Transparens Konkurrencen? - Teoretisk modellering og anvendelse på markedet for mobiltelefoni DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Øger Transarens Konkurrencen? - Teoreisk modellering og anvendelse å markede for mobilelefoni Bjørn Kyed Olsen Nr. 97/004 Projek- & Karrierevejledningen

Læs mere

Pensionsformodel - DMP

Pensionsformodel - DMP Danmarks Saisik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Marin Junge og Tony Krisensen 19. sepember 2003 Pensionsformodel - DMP Resumé: Vi konsruerer ind- og udbealings profiler for pensionsformuerne. I dee ilfælde kigger

Læs mere

Dynamik i effektivitetsudvidede CES-nyttefunktioner

Dynamik i effektivitetsudvidede CES-nyttefunktioner Danmarks Saisik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Grane Høegh. augus 006 Dynamik i effekiviesudvidede CES-nyefunkioner Resumé: I dee papir benyes effekiviesudvidede CES-nyefunkioner il a finde de relaive forbrug

Læs mere

Udlånsvækst drives af efterspørgslen

Udlånsvækst drives af efterspørgslen N O T A T Udlånsvæks drives af eferspørgslen 12. januar 211 Kor resumé Der har den senese id være megen fokus på bankers og realkrediinsiuers udlån il virksomheder og husholdninger. Især er bankerne fra

Læs mere

f r a i d é t i l p r o j e k t i n n o v a t i o n i n n o v a i o n i o n i n n o v a t n o v a t i n n o v a t i

f r a i d é t i l p r o j e k t i n n o v a t i o n i n n o v a i o n i o n i n n o v a t n o v a t i n n o v a t i f r a i d é i l p r o j e k e n m e o d e i l n y æ n k n i n g o g p r o b l e m l ø s n i n g n o v a i s p r o c e s s e n i n d e h o l d e r... n n o v a p r e j e k Toolki & Mindhouse er o konsulenvirksomheder,

Læs mere

Estimation af markup i det danske erhvervsliv

Estimation af markup i det danske erhvervsliv d. 16.11.2005 JH Esimaion af markup i de danske erhvervsliv Baggrundsnoa vedrørende Dansk Økonomi, eferår 2005, kapiel II Noae præsenerer esimaioner af markup i forskellige danske erhverv. I esimaionerne

Læs mere

Fra idé til projekt NYMØLLE TEGLVÆRKS HAVN

Fra idé til projekt NYMØLLE TEGLVÆRKS HAVN Fra idé il projek NYMØLLE TEGLVÆRKS HAVN f r a i d é i l p r o j e k I n d l e d n i n g Da Chresen Jensen i 1852 grundlagde Nymølle eglværk, var områdes syrkeposiioner mege anderledes end i dag. Dog er

Læs mere

Andreasskolen i Holbæk - en kristen friskole

Andreasskolen i Holbæk - en kristen friskole 410 De andre frie grundskoler: Andreasskolen i Holbæk - en krisen friskole Proesskoler De krisne friskoler er ikke blo friskoler, der bygger på e krisen grundlag. De gør kaolske skoler og mange grundvigske

Læs mere

Sammenhæng mellem prisindeks for månedstal, kvartalstal og årstal i ejendomssalgsstatistikken

Sammenhæng mellem prisindeks for månedstal, kvartalstal og årstal i ejendomssalgsstatistikken 6. sepember 2013 JHO Priser og Forbrug Sammenhæng mellem prisindeks for månedsal, kvaralsal og årsal i ejendomssalgssaisikken Dee noa gennemgår sammenhængen mellem prisindeks for månedsal, kvaralsal og

Læs mere

Undervisningsmaterialie

Undervisningsmaterialie The ScienceMah-projec: Idea: Claus Michelsen & Jan Alexis ielsen, Syddansk Universie Odense, Denmark Undervisningsmaerialie Ark il suderende og opgaver The ScienceMah-projec: Idea: Claus Michelsen & Jan

Læs mere

Dagens forelæsning. Claus Munk. kap. 4. Arbitrage. Obligationsprisfastsættelse. Ingen-Arbitrage princippet. Illustration af arbitrage

Dagens forelæsning. Claus Munk. kap. 4. Arbitrage. Obligationsprisfastsættelse. Ingen-Arbitrage princippet. Illustration af arbitrage Dages forelæsig Ige-Arbirage pricippe Claus Muk kap. 4 Nulkupoobligaioer Simpel og geerel boosrappig Forwardreer Obligaiosprisfassæelse Arbirage Værdie af e obligaio Nuidsværdie af obligaioes fremidige

Læs mere

Beregning af prisindeks for ejendomssalg

Beregning af prisindeks for ejendomssalg Damarks Saisik, Priser og Forbrug 2. april 203 Ejedomssalg JHO/- Beregig af prisideks for ejedomssalg Baggrud: e radiioel prisideks, fx forbrugerprisidekse, ka ma ofe følge e ideisk produk over id og sammelige

Læs mere

DiploMat Løsninger til 4-timersprøven 4/6 2004

DiploMat Løsninger til 4-timersprøven 4/6 2004 DiploMa Løsninger il -imersprøven / Preben Alsholm / Opgave Polynomie p er give ved p (z) = z 8 z + z + z 8z + De oplyses, a polynomie også kan skrives således p (z) = z + z z + Vi skal nde polynomies

Læs mere

Magtanvendelse i forhold til personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne. Til myndighedspersoner

Magtanvendelse i forhold til personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne. Til myndighedspersoner Maganvendelse i forhold il personer med beydelig og varig nedsa psykisk funkionsevne Til myndighedspersoner Publikaionen er udgive af Socialsyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf.: 72 42 37 00 E-mail:

Læs mere

Magtanvendelse i forhold til personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne. Til myndighedspersoner

Magtanvendelse i forhold til personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne. Til myndighedspersoner Maganvendelse i forhold il personer med beydelig og varig nedsa psykisk funkionsevne Til myndighedspersoner Publikaionen er udgive af Socialsyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf.: 72 42 37 00 E-mail:

Læs mere

PROSPEKT FOR. Hedgeforeningen Jyske Invest

PROSPEKT FOR. Hedgeforeningen Jyske Invest Prospek PROSPEKT FOR Hedgeforeningen Jyske Inves Ansvar for prospek Hedgeforeningen Jyske Inves er ansvarlig for prospekes indhold. Vi erklærer herved, a oplysningerne i prospeke os bekend er rigige og

Læs mere

Udkast pr. 27/11-2003 til: Equity Premium Puzzle - den danske brik

Udkast pr. 27/11-2003 til: Equity Premium Puzzle - den danske brik Danmarks Saisik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Jakob Nielsen 27. november 2003 Claus Færch-Jensen Udkas pr. 27/11-2003 il: Equiy Premium Puzzle - den danske brik Resumé: Papire beskriver udviklingen på de danske

Læs mere

FORÆLDRETILFREDSHED 2015 Svarprocent: 76,4%

FORÆLDRETILFREDSHED 2015 Svarprocent: 76,4% Horsensvej Anal besvarelser: 375 FORÆLDRETILFREDSHED 2015 Svarprocen: 76,4% Forældreilfredshed 2015 OM RAPPORTEN 01 OM RAPPORTEN RAPPORTENS OPBYGNING Aarhus Kommune har i perioden okober november 2015

Læs mere

Prisdannelsen i det danske boligmarked diagnosticering af bobleelement

Prisdannelsen i det danske boligmarked diagnosticering af bobleelement Hovedopgave i finansiering, Insiu for Regnskab, Finansiering og Logisik Forfaer: Troels Lorenzen Vejleder: Tom Engsed Prisdannelsen i de danske boligmarked diagnosicering af bobleelemen Esimering af dynamisk

Læs mere

Grønne regnskaber 2013

Grønne regnskaber 2013 Grønne regnskaber 2013 Grøn og dynamisk med respek for dig! 1 Udgiver: Miljø- og Energiforvalningen Aalborg Forsyning, Renovaion Over Bækken 2 9000 Aalborg Udgivelse: April 2014 Sagsnr.: 2013-50948 Dok.

Læs mere

2 Separation af de variable. 4 Eksistens- og entydighed af løsninger. 5 Ligevægt og stabilitet. 6 En model for forrentning af kapital med udtræk

2 Separation af de variable. 4 Eksistens- og entydighed af løsninger. 5 Ligevægt og stabilitet. 6 En model for forrentning af kapital med udtræk Oversig Mes repeiion med fokus på de sværese emner Modul 3: Differenialligninger af. orden Maemaik og modeller 29 Thomas Vils Pedersen Insiu for Grundvidenskab og Miljø vils@life.ku.dk 3 simple yper differenialligninger

Læs mere

Modellering af benzin- og bilforbruget med bilstocken bestemt på baggrund af samlet forbrug

Modellering af benzin- og bilforbruget med bilstocken bestemt på baggrund af samlet forbrug Danmarks Saisik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* 13. maj 2005 Modellering af benzin- og bilforbruge med bilsocken besem på baggrund af samle forbrug Resumé: Dee redje papir om en ny model for biler og benzin

Læs mere

Skriftlig prøve Kredsløbsteori Onsdag 3. Juni 2009 kl (2 timer) Løsningsforslag

Skriftlig prøve Kredsløbsteori Onsdag 3. Juni 2009 kl (2 timer) Løsningsforslag Skriflig prøve Kredsløbseori Onsdag 3. Juni 29 kl. 2.3 4.3 (2 imer) øsningsforslag Opgave : (35 poin) En overføringsfunkion, H(s), har formen: Besem hvilke poler og nulpunker der er indehold i H(s) Tegn

Læs mere

Tjekkiet Štěpán Vimr, lærerstuderende Rapport om undervisningsbesøg Sucy-en-Brie, Frankrig 15.12.-19.12.2008

Tjekkiet Štěpán Vimr, lærerstuderende Rapport om undervisningsbesøg Sucy-en-Brie, Frankrig 15.12.-19.12.2008 Tjekkie Šěpán Vimr lærersuderende Rappor om undervisningsbesøg Sucy-en-Brie Frankrig 15.12.-19.12.2008 Konak med besøgslæreren De indledende konaker (e-mail) blev foreage med de samme undervisere hvilke

Læs mere

5 Lønindeks for den private sektor

5 Lønindeks for den private sektor 57 5 Lønindeks for den privae sekor 5.1 Grundlæggende informaion om indekse 5.2 Navn Lønindeks for den privae sekor. Der offenliggøres e ilsvarende lønindeks for den offenlige sekor, der i princippe beregnes

Læs mere

Lindab Comdif. Fleksibilitet ved fortrængning. fortrængningsarmaturer. Comdif er en serie af luftfordelingsarmaturer til fortrængningsventilation.

Lindab Comdif. Fleksibilitet ved fortrængning. fortrængningsarmaturer. Comdif er en serie af luftfordelingsarmaturer til fortrængningsventilation. comfor forrængningsarmaurer Lindab Comdif 0 Lindab Comdif Ved forrængningsvenilaion ilføres lufen direke i opholds-zonen ved gulvniveau - med lav hasighed og underemperaur. Lufen udbreder sig over hele

Læs mere

I dette appendiks uddybes kemien bag enzymkinetikken i Bioteknologi 2, side 60-72.

I dette appendiks uddybes kemien bag enzymkinetikken i Bioteknologi 2, side 60-72. Bioeknologi 2, Tema 4 5 Kineik Kineik er sudier af reakionshasigheden hvor man eksperimenel undersøger de fakorer, der påvirker reakionshasigheden, og hvor resulaerne afslører reakionens mekanisme og ransiion

Læs mere

Fulde navn: NAVIGATION II

Fulde navn: NAVIGATION II SØFARTSSTYRELSEN Eks.nr. Eksaminaionssed (by) Fulde navn: * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * Yachskippereksamen af 1. grad. Y1NAV2-1/02

Læs mere

FJERNVARME 2011. Muffer og fittings af plast

FJERNVARME 2011. Muffer og fittings af plast FJERNVARME 2 Muffer og fiings af plas INDHOLDSFORTEGNELSE Muffer Lige muffer Side 4 Krympemuffer Side 5 Svejsemuffer Side 6 Skydemuffer Side 7 Redukionsmuffer Side 9 Ballonmuffer Side 4 Slumuffer Side

Læs mere

PENGEPOLITIKKENS INDFLYDELSE PÅ AKTIEMARKEDET

PENGEPOLITIKKENS INDFLYDELSE PÅ AKTIEMARKEDET HANDELSHØJSKOLEN I ÅRHUS INSTITUT FOR FINANSIERING CAND.MERC. FINANSIERING KANDIDATAFHANDLING VEJLEDER: MICHAEL CHRISTENSEN UDARBEJDET AF: JULIE LINDBJERG NIELSEN PENGEPOLITIKKENS INDFLYDELSE PÅ AKTIEMARKEDET

Læs mere

ASFALTARBEJDER AALBORG KOMMUNE 2015

ASFALTARBEJDER AALBORG KOMMUNE 2015 ASFALTARBEJDER AALBORG KOMMUNE 2015 Udbud 1 Februar 2015 Besemmelser om Udbud og Tilbud (BUT) 1 Særlige Beingelser (SB) 2 Særlig Arbejdsbeskrivelse for Syring og Samarbejde (SAB-SOS) 3 Særlig Arbejdsbeskrivelse

Læs mere

En model til fremskrivning af det danske uddannelsessystem

En model til fremskrivning af det danske uddannelsessystem En model il fremskrivning af de danske uddannelsessysem Peer Sephensen og Jonas Zangenberg Hansen December 27 Side 2 af 22 1. Indledning De er regeringens mål a øge befolkningens uddannelsesniveau. Befolkningens

Læs mere

Grønne regnskaber 2012

Grønne regnskaber 2012 Grønne regnskaber 2012 Grøn og dynamisk med respek for dig! 1 Udgiver: Forsyningsvirksomhederne Aalborg Forsyning, Renovaion Over Bækken 2 9000 Aalborg Udgivelse: April 2013 Sagsnr.: 2013-8512 Dok. nr.:

Læs mere

c. Godkendelse af dagsordenen ( ) d. Godkendelse af referat fra UDDU møde februar 2015 Ingen indsigelser

c. Godkendelse af dagsordenen ( ) d. Godkendelse af referat fra UDDU møde februar 2015 Ingen indsigelser : Dao for møde: Side Dagsorden il møde i UDDU maj 2015 07.05.15 1/7 Referen: Udfærdige dao : Mødesed Tilsedeværende: Søren Kold, Susanne Malle, Marie Fridberg,, Jakob Kli,, 1.0 Formalia a. Valg af dirigen

Læs mere

Dokumentation for regelgrundskyldspromillen

Dokumentation for regelgrundskyldspromillen Danmarks Saisik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Marcus Mølbak Inghol 17. okober 2012 Dokumenaion for regelgrundskyldspromillen Resumé: I dee modelgruppepapir dokumeneres konsrukionen af en idsrække for regelgrundskyldspromillen

Læs mere

Den erhvervspolitiske værdi af støtten til den danske vindmølleindustri

Den erhvervspolitiske værdi af støtten til den danske vindmølleindustri N N N '(7.2120,6.( 5c' 6 (. 5 ( 7 $ 5, $ 7 ( 7 Den erhvervspoliiske værdi af søen il den danske vindmølleindusri Svend Jespersen Arbejdspapir 2002:3 Sekreariae udgiver arbejdspapirer, hvori der redegøres

Læs mere

Appendisk 1. Formel beskrivelse af modellen

Appendisk 1. Formel beskrivelse af modellen Appendisk. Formel beskrivelse af modellen I dee appendiks foreages en mere formel opsilning af den model, der er beskreve i ariklen. Generel: Renen og alle produenpriser - eksklusiv lønnen - er give fra

Læs mere

Hvor bliver pick-up et af på realkreditobligationer?

Hvor bliver pick-up et af på realkreditobligationer? Hvor bliver pick-up e af på realkrediobligaioner? Kvanmøde 2, Finansanalyikerforeningen 20. April 2004 Jesper Lund Quaniaive Research Plan for dee indlæg Realkredi OAS som mål for relaiv værdi Herunder:

Læs mere

Invitation til udviklings- og efteruddannelsesdag fredag den 23. maj 2008 på Trinity - for almen praksis i Region Syddanmark

Invitation til udviklings- og efteruddannelsesdag fredag den 23. maj 2008 på Trinity - for almen praksis i Region Syddanmark Inviaion il udviklings- og eferuddannelsesdag fredag den 23. maj 2008 på Triniy - for almen praksis i Region Syddanmark Praksisdag Syd 23.5.2008 Praksisdag Syd 23. maj 2008 Målgruppen for Praksisdag Syd

Læs mere

SAM B. Samarbejde om borger/patientforløb. Samarbejdsaftale mellem kommuner og region om borger/patientforløb i Region Syddanmark

SAM B. Samarbejde om borger/patientforløb. Samarbejdsaftale mellem kommuner og region om borger/patientforløb i Region Syddanmark SAM B Samarbejde om borger/paienforløb Samarbejdsafale mellem kommuner og region om borger/paienforløb i Region Syddanmark Forord il medarbejderen 2 3 Denne pjece indeholder en kor version af den regionale

Læs mere

Institut for Matematiske Fag Matematisk Modellering 1 UGESEDDEL 4

Institut for Matematiske Fag Matematisk Modellering 1 UGESEDDEL 4 Insiu for Maemaiske Fag Maemaisk Modellering 1 Aarhus Universie Eva B. Vedel Jensen 12. februar 2008 UGESEDDEL 4 OBS! Øvelseslokale for hold MM4 (Jonas Bæklunds hold) er ændre il Koll. G3 på IMF. Ændringen

Læs mere

Tilføjelse i administrationsgrundlaget for LAR

Tilføjelse i administrationsgrundlaget for LAR oa. augus Sagsnr. Dok. nr. Udarbejde af: va-lil Tilføjelse i adminisraionsgrundlage for LR Erhvervsfirmaer i Svendborg kommune sam Svendborg kommune har forespurg, om de vil kunne lade sig gøre for erhverv

Læs mere

ASFALTARBEJDER AALBORG KOMMUNE 2014

ASFALTARBEJDER AALBORG KOMMUNE 2014 ASFALTARBEJDER AALBORG KOMMUNE 2014 Udbud 1 Februar 2014 Besemmelser om Udbud og Tilbud (BUT) 1 Særlige Beingelser (SB) 2 Særlig Arbejdsbeskrivelse for Syring og Samarbejde (SABSOS) 3 Særlig Arbejdsbeskrivelse

Læs mere

Nye veje til at motivere og aktivere de unge på arbejdsmarkedet

Nye veje til at motivere og aktivere de unge på arbejdsmarkedet Nye veje il a moivere og akivere de unge på arbejdsmarkede Disposiion -Særlig ilreelag forløb for unge nyledige for Jobcener Næsved - Hvad skal der være fokus på se med vores øjne? - Nogle forslag.. Særlig

Læs mere

Data og metode til bytteforholdsberegninger

Data og metode til bytteforholdsberegninger d. 3. maj 203 Daa og meode il byeforholdsberegninger Dee noa redegør for daagrundlage og beregningsmeoden bag byeforholdsberegningerne i Dansk Økonomi, forår 203.. Daagrundlag Daagrundlage for analysen

Læs mere

Danmarks fremtidige befolkning Befolkningsfremskrivning 2009. Marianne Frank Hansen og Mathilde Louise Barington

Danmarks fremtidige befolkning Befolkningsfremskrivning 2009. Marianne Frank Hansen og Mathilde Louise Barington Danmarks fremidige befolkning Befolkningsfremskrivning 29 Marianne Frank Hansen og Mahilde Louise Baringon Augus 29 Indholdsforegnelse Danmarks fremidige befolkning... 1 Befolkningsfremskrivning 29...

Læs mere

Logaritme-, eksponential- og potensfunktioner

Logaritme-, eksponential- og potensfunktioner Logarime-, eksponenial- og poensfunkioner John Napier (550-67. Peer Haremoës Niels Brock April 7, 200 Indledning Eksponenial- og logarimefunkioner blev indfør på Ma C niveau, men dengang havde vi ikke

Læs mere

Fysikrapport: Vejr og klima. Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide. I gruppe med Ann-Sofie N. Schou og Camilla Jensen

Fysikrapport: Vejr og klima. Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide. I gruppe med Ann-Sofie N. Schou og Camilla Jensen Fysikrappor: Vejr og klima Maila Walmod, 13 HTX, Rosklide I gruppe med Ann-Sofie N Schou og Camilla Jensen Afleveringsdao: 30 november 2007 1 I dagens deba høres orde global opvarmning ofe Men hvad vil

Læs mere

1 Stofskifte og kropsvægt hos pattedyr. 2 Vægtforhold mellem kerne og strå. 3 Priselasticitet. 4 Nedbrydning af organisk materiale. 5 Populationsvækst

1 Stofskifte og kropsvægt hos pattedyr. 2 Vægtforhold mellem kerne og strå. 3 Priselasticitet. 4 Nedbrydning af organisk materiale. 5 Populationsvækst Oversig Eksempler på hvordan maemaik indgår i undervisningen på LIFE Gymnasielærerdag Thomas Vils Pedersen Insiu for Grundvidenskab og Miljø vils@life.ku.dk Sofskife og kropsvæg hos paedyr Vægforhold mellem

Læs mere

Hvordan ville en rendyrket dual indkomstskattemodel. Arbejdspapir II

Hvordan ville en rendyrket dual indkomstskattemodel. Arbejdspapir II Hvordan ville en rendyrke dual indkomsskaemodel virke i Danmark? Simulering af en ensare ska på al kapialindkoms Arbejdspapir II Ændre opsparingsadfærd Skaeminiserie 2007 2007.II Arbejdspapir II - Ændre

Læs mere

Bilbeholdningen i ADAM på NR-tal

Bilbeholdningen i ADAM på NR-tal Danmarks Saisik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Grane Høegh 4. april 2008 Bilbeholdningen i ADAM på NR-al Resumé: Dee papir foreslår a lade bilbeholdningen i ADAM være lig den officielle bilbeholdning fra Naionalregnskabe.

Læs mere

Talgildur samleiki. Undirskjal 2 Use Cases APRIL 2016

Talgildur samleiki. Undirskjal 2 Use Cases APRIL 2016 Undirskjal 2 Use Cases - APRIL Use Cases - Talgildur Samleiki ID Elemen ype Som en Hvem er jeg? Vil jeg Hvad vil jeg opnå? Så Hvorfor vil jeg opnå de? Vægning Dao Opree Ini. Noer 1 0 - Generel Slubruger

Læs mere

Magtanvendelse i forhold til personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne. Til fagpersoner

Magtanvendelse i forhold til personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne. Til fagpersoner Maganvendelse i forhold il personer med beydelig og varig nedsa psykisk funkionsevne Til fagpersoner Publikaionen er udgive af Socialsyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf.: 72 42 37 00 E-mail: socialsyrelsen@socialsyrelsen.dk

Læs mere

Magtanvendelse i forhold til personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne. Til fagpersoner

Magtanvendelse i forhold til personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne. Til fagpersoner Maganvendelse i forhold il personer med beydelig og varig nedsa psykisk funkionsevne Til fagpersoner Publikaionen er udgive af Socialsyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf.: 72 42 37 00 E-mail: socialsyrelsen@socialsyrelsen.dk

Læs mere

Skriftlig Eksamen. Datastrukturer og Algoritmer (DM02) Institut for Matematik og Datalogi. Odense Universitet. Torsdag den 2. januar 1997, kl.

Skriftlig Eksamen. Datastrukturer og Algoritmer (DM02) Institut for Matematik og Datalogi. Odense Universitet. Torsdag den 2. januar 1997, kl. Skriflig Eksamen Daasrukurer og lgorimer (DM0) Insiu for Maemaik og Daalogi Odense Universie Torsdag den. januar 199, kl. 9{1 lle sdvanlige hjlpemidler (lrebger, noaer, ec.) sam brug af lommeregner er

Læs mere

En ny mellemfristet holdbarhedsindikator

En ny mellemfristet holdbarhedsindikator En ny mellemfrie holdbarhedindikaor Andrea Øergaard Iveren Danih aional Economic Agen Model, DEAM Peer Sephenen Danih aional Economic Agen Model, DEAM DEAM Arbejdpapir 03: Februar 03 Abrac Arbejdpapire

Læs mere

Målsætninger... 1 Kommunikationsplan... 5 Revideret tidsplan:... 6

Målsætninger... 1 Kommunikationsplan... 5 Revideret tidsplan:... 6 Noa Sagsnr.: 2015/0013799 Dao: 30. augus 2016 Tiel: Bilag il udvalgssag sepember 2016 Sagsbehandler: Chrisina Faber Skolekonsulen De lærende eam professionalisering af samarbejde Projek søe af A.P. Møller

Læs mere

Prisfastsættelse af fastforrentede konverterbare realkreditobligationer

Prisfastsættelse af fastforrentede konverterbare realkreditobligationer Copenhagen Business School 2010 Kandidaspeciale Cand.merc.ma Prisfassæelse af fasforrenede konvererbare realkrediobligaioner Vejleder: Niels Rom Aflevering: 28. juli 2010 Forfaere: Mille Lykke Helverskov

Læs mere