Byggeri i kredsen? Byggeri i kredsen? Udgivet af FDF, 1997 Rysensteensgade København V Telefon Revideret: Februar 2001

Transkript

1 Udgivet af FDF, 1997 Rysensteensgade København V Telefon Revideret: Februar 2001 Byggeri i kredsen? Udarbejdet af: FDFs byggetipsudvalg Layout: Nora Kriegbaum Tryk: FDF

2 Indhold 2 Skal vi bygge?... 3 Behovsanalyse... 3 Lokalebehov Byggeprogram Økonomi Næste møde Udflugt Forældremøde Byggetipsudvalgets arbejdsområde... 6 Byggeudvalg nedsættes... 7 Udvalgsopgaver Ekspertice Kredsens ledere Hvor får vi grunden fra?... 8 Måske en bygning i stedet for en grund? Fra landbrug til lejrhytte Kontakten til myndighederne Økonomiske rammer fastlægges Folkeoplysningsloven Lokale rådgivere Skitseprojekt...14 Indledning Byggeriets muligheder Skitsemæssig økonomiplan Projektets endelige udformning Hovedprojekt/myndighedstegninger Ansøgning om byggetilladelse...18 Indledning Byggetilladelse Ibrugtagningstilladelse Byggeriets gennemførelse Endeligt budget Kontrakt Tilsyn Aflevering

3 Til eftertanke Bilen En ny bil koster kr.. En ny bil er betalt på 6 år. Det tager 4-5 år og koster milliarder at udvikle en ny bil. Du bruger lang tid og undersøger meget, inden du køber en ny bil. Bygningen Et nyt hus koster l kr. eller 10 gange så meget som en bil. Et nyt hus er betalt på 30 år, eller 5 gange så lang tid som en bil. Nogle tror, at du kan udvikle, tegne og beslutte dig for et nyt hus på en aften. Nogle prøver at tegne et hus på en aften. De skal nok få tag på huset; men det bliver sjældent godt! Skal vi bygge? Spørgsmålet Skal vi bygge? kommer på et eller andet tidspunkt op i enhver kreds. De mange kredshuse, hytter og sommerlejre er bevis på, at svaret ofte har været et ja. Det er imidlertid en stor afgørelse. Man bygger jo ikke bare for de nuværende medlemmer, men også for fremtidens - og lægger derved et stort ansvar og arbejde på kommende slægter. Samtidig skaber man fordele og goder for kredsens arbejde i en årrække fremover, for det er godt for en kreds at have eget hus. Tænk derfor grundigt over sagen, før den føres ud i livet. Der er ingen grund til at forhaste sig. Der er brug for stor enighed og stærkt sammenhold i både bestyrelse, lederråd og forældrebagland. Behovsanalyse Det første, der er brug for, er, at lederne samles til en behovsanalyse. Her kan det være en fordel at få forbundssekretæren til at deltage. Han/hun kan ud fra sine erfaringer fra andre kredse stille en række spørgsmål, som bør drøftes. Det kan f.eks. være: Målsætning: Hvad er formålet med byggeriet? Hvilket behov har kredsen for kredshus/hytte eller sommerlejr? a. Er det plads, l mangler? b. Er det omgivelserne, der ikke er egnet? c. Er det kredshuset, der bare er utrolig trist og kedeligt? d. Er det for at komme nærmere naturen og friluftslivet? e. Kunne en ombygning af - eller tilbygning til - eksisterende lokaler ikke dække behovet? f. Hvordan er kredsens muligheder i området - vil der stadig være børn nok til en kreds, eller skal man flytte et andet sted hen? g. Er kredsen blevet for stor? Var deling i to kredse en mulighed? h. Hvad med en satellitkreds?...osv. 22 3

4 Sekretæren vil også betone betydningen af friluftsarbejde, og stiller måske spørgsmålet: Er der overhovedet brug for flere lokaler? Var det måske bedre at satse på et udendørs område, måske med et mindre hus som base for friluftslivet. Lokalebehov De enkelte klassers og patruljers ønsker om lokaler skal også drøftes: Måske skal man allerede nu overveje, hvordan huset kan udnyttes maksimalt ved at afholde møder hver dag i huset i stedet for måske en eller to aftener. Lokalerne kan også laves så store, at de kan bruges til flere formål. En patrulje kan udmærket holde møde i tumlingeklassens lokale, mens det vil knibe for tumlingene at være i et normalt patruljelokale. I denne indledende fase skal der også være plads til de lidt utraditionelle og lidt skøre ideer. Måske er den vilde idé bæredygtig og god; under alle omstændigheder vil budgettet, der lægges på et senere tidspunkt, bringe de alt for vilde ideer ned på et realistisk niveau. Aflevering Når arbejdet er færdigt, skal kredsen overtage resultatet, og det sker ved en afleveringsforretning. Afleveringsforretningen har følgende funktioner: 1. Ansvarets overgang. 2. Mangelgennemgang af det udførte arbejde. 3. Godkendelse af entreprisens overensstemmelse med kontrakten. 4. Start på garantiperioden. der efter AB 92 er 5 år. Som nævnt betyder afholdelse af afleveringsforretning, at kredsen nu overtager risikoen ved ejendommens drift, og dermed frigør entreprenøren for dette ansvar. Afleveringsforretningen består af en nøje efterkontrol af alt til entreprisen hørende arbejde. Hvis arbejdet - eller dele deraf - ikke kan godkendes, noteres dette i en mangelliste. Bygherren modtager nu arbejdet, dog under forudsætning af, at de konstaterede mangler udbedres. Byggeprogram Ud fra snakken om lokaler og de mange ønsker, laves et byggeprogram, som omhandler alle de faciliteter, der skal bygges ind i huset. Det vil være til hjælp for arkitekten, når han skal lave skitseprojekt, og for snakken om økonomien. Bemærk, at der på dette tidlige stadium af processen ikke er slået nogen streger på et stykke papir: tegninger hører til på et senere tidspunkt! Så kom den store dag, - men det er en helt anden historie! 4 21

5 Kontrakt Kontrakten omfatter normalt: - entreprenørens tilbud - det fuldstændige udbudsmateriale - arbejdstidsplan - rateplan (udbetalingsplan) - særaftaler om f.eks. frivillig arbejdskraft - evt. sikkerhedsstillelse fra både entreprenører og bygherre - AB 92 Planlægningen af byggeriet er af stor betydning for at få det rigtige produkt på passende kort tid. Derfor er en god styring af projektet absolut nødvendig. Der er normalt byggemøde en gang hver eller hveranden uge, foruden det daglige tilsyn på byggepladsen. Tilsyn og byggeledelse Tilsynsarbejdet omfatter: - projektkontrol - d.v.s. bliver arbejdet udført i henhold til udbudsmaterialet? - kvalitetskontrol - d.v.s. bliver der brugt de foreskrevne materialer? - styring - d.v.s. bliver arbejdet udført i henhold til den udarbejdede tidsplan? Det er vigtigt, at hele byggeprocessen registreres, dels ved løbende skriftlige aftaler og dels gennem byggemødereferater. Hvis kredsen selv udfører tilsynsarbejdet, er det vigtigt, at der udpeges én tilsynsansvarlig, så det er fuldstændig klart, hvem der har kompetencen. Økonomi Det er vigtigt, at man også får dette problem drøftet på mødet. For kredsens fremtid er det helt afgørende, at et byggeri ikke medfører større fremtidige driftsudgifter, end kredsens økonomi kan klare. Man må altså starte med at fastlægge, hvor store de årlige nettoudgifter til driften af kredshuset eller hytten må være (om beregning af nettoudgifterne, se afsnittet om økonomiske rammer side 12). l driftsudgifterne indgår renter og afdrag på lån. Det vil sige, at den maksimale lånoptagning samtidig bliver bestemt. Herefter er det kredsens egen opsparing, gaver i forbindelse med byggeriet samt eventuelt kommunalt etableringstilskud, der tilsammen afgør, hvor mange penge der kan investeres i byggeriet. Forbundssekretæren kan give ideer om, hvordan man i forskellige kommuner støtter foreningsbyggeri. Og han/hun kender til Folkeoplysningsloven, som giver kommunen pligt til at yde driftstilskud til hytten eller kredshuset. Næste møde Det bliver sent, før alle disse spørgsmål er bearbejdet, så der er brug for mange møder, før sagen er klar. Send nu bud efter det stedlige medlem af landsforbundets byggetipsudvalg (se næste hovedafsnit); forinden bør l informere ham om, hvor langt l er kommet i jeres overvejelser. Byggetipsudvalget har erfaring fra en lang række byggerier og kan med lysbilleder, tegninger m.m. belyse og fortælle om projekter, der er gennemført med held. Byggetipsudvalget består af fagfolk (konstruktør, arkitekter, økonom, landinspektør), der står gratis til rådighed for kredsene. 20 5

6 Udflugt Det er en god idé at tage på udflugt med bestyrelse, lederråd og evt. byggeudvalg. Turen skal gå til en række bygninger af den slags, man ønsker at bygge. Byggetipsudvalget eller forbundssekretæren kan formidle eller arrangere denne udflugt, som giver mulighed for at se og høre, hvordan andre kredse har løst opgaven. Forældremøde Når det er vedtaget i kredsen, at der skal bygges, indkaldes forældrene til et møde, hvor planerne forelægges. Her skal man lytte til forældrenes forslag og råd, for uden deres hjælp kommer man ikke langt. Forældrenes tilsagn om økonomisk og praktisk støtte er med til at danne grundlaget for den endelige beslutning i bestyrelsen, som har ansvaret for kredsens økonomi og fremtid. Byggetipsudvalgets arbejdsområde Landsforbundet har nedsat et permanent byggetipsudvalg, hvis opgave det er at rådgive kredsene omkring byggeri, dels ved direkte kontakt til de enkelte kredse, der planlægger byggeri, dels ved afholdelse af et årligt byggetipskursus (normalt i november måned). Når behovsanalysen er foretaget, og de overordnede økonomiske rammer er fastlagt, bør byggetipsudvalget hurtigst muligt inddrages i planlægningen, så det kan bidrage med råd og vejledning. Det er udvalgets erfaring, at det kan være meget vanskeligt at frigøre sig fra tegninger, der er udarbejdet meget tidligt i planlægningen, og som man har kastet al sin kærlighed på; måske er endog hele idégrundlaget opstået omkring en sådan skitse. Sideløbende med myndighedsbehandlingen (eller efter) kan hovedprojektet udarbejdes. Byggetilladelse Når bygningsmyndigheden har behandlet sagen, udstedes der byggetilladelse, måske på nærmere angivne vilkår, der så skal overholdes. I mange kommuner ledsages byggetilladelsen af forskellige skemaer, der udfyldes og indsendes, efterhånden som byggeriet skrider frem. Ibrugtagningstilladelse Ved byggeriets afslutning indsendes færdigmelding til kommunen, hvorefter der, såfremt de stillede vilkår er opfyldt, kan udstedes ibrugtagningstilladelse. Byggeriets gennemførelse Når hovedprojekteringen er gennemført, og underhåndsbud indhentet, eller licitation afholdt, kan byggeriet forberedes. Ved underhåndsbud forstås max. 2 almindelige tilbud på samme arbejde. Det kan dog anbefales, at der afholdes licitation. Det giver nemlig mulighed for ved budgetoverskridelse o.lign. at annullere licitationen, og derefter hurtigt igen at afholde en ny licitation. Denne hurtige mulighed har man ikke, når der er indhentet 2 underhåndsbud. Endeligt budget Nu kendes byggeudgifterne, og det er muligt at lave det endelige anlægsbudget og det endelige driftsbudget. Igen gælder det, at de nu kendte netto-driftsudgifter skal ligge inden for, hvad kredsen kan magte - ellers må der skaffes flere penge inden igangsætning - eller byggeriet må opgives! Hvis økonomien er i orden, skal der nu skrives kontrakt på arbejdet. 6 19

7 Hovedprojekt/ myndighedstegninger Når byggeudvalg, lederråd og bestyrelse har valgt skitseprojektet, bearbejdes det til myndighedsprojekt og derefter til hovedprojektet. Det er i denne fase, at de endelige valg foretages - og beskrives. Hovedprojektet er så detaljeret, at der kan bygges direkte efter tegningerne! Det skal for en ordens skyld præciseres her, at byggetipsudvalgets medlemmer ifølge udvalgets kommissorium ikke må påtage sig projekteringsarbejder. Men udvalget kan kontaktes om planløsning, facadeudtryk, beplantningsplan, materialevalg, detaljer, overflader, inventar m.m.. Ansøgning om byggetilladelse Når myndighedsprojektet er færdigt, indsendes det til kommunen sammen med ansøgning om byggetilladelse. Ansøgningsskema, hvorpå det er anført, hvad der skal ind-sendes sammen med skemaet, rekvireres hos kommunen. Som regel skal ansøgningen vedlægges følgende bilag: l. Beliggenhedsplan i mål 1:500/1: Bygningstegninger i mål 1:100/1:50, udvisende etageplaner, snit og facader. 3. Detailtegninger i mål 1:20/1:10/1:5 af evt. særlige konstruktioner. 4. Afløbsplaner med eksisterende og projekterede afløbsledninger og brønde m.v., indtegnet i forhold til byggeriets nederste etage og terræn, samt med angivelse af ledningers dimensioner, koter og fald. Ansøgning skal som regel være underskrevet af den, der er ansvarlig for udarbejdelsen - samt af ejeren (bestyrelsen). Kontakt kommunen for at få afklaret, hvilke tegninger de har behov for. Hvis byggetipsudvalget konsulteres, inden man er nået så langt, vil der ofte kunne tilbydes råd og vejledning helt fra bunden, herunder hjælp til opstilling af program for såvel planlægnings- som byggefasen, således at de enkelte programpunkter afklares i den rigtige rækkefølge. Det skal her understreges, at der kan være en lang række forhold, som med fordel afklares, inden blyanten sættes på skitsepapiret, og der pludselig cirkulerer en tegning, som i mange tilfælde binder i den videre planlægning. Endelig skal det bemærkes, at byggetipsudvalget kan give vejledning og råd - men det er i kredsen, at beslutningerne træffes. Byggeudvalg nedsættes Når det er konstateret, at kredsen ønsker et byggeprojekt sat i gang, nedsætter bestyrelsen et byggeudvalg, der arbejder under ansvar over for bestyrelsen. Byggeudvalgets opgaver kan bl.a. være: at finde en byggegrund- eller et hus, der kan ombygges til formålet, at sørge for, at skitseforslag og hovedprojekt bliver udarbejdet af kompetente mennesker, at kontakte kommunen om myndighedskrav og tilskudsmuligheder, at sikre den nødvendige arbejdskraft, at opstille byggeplan, at skaffe materialer billigst muligt, at lave budget for byggeriet, herunder financieringen, at styre byggeriet. 18 7

8 Ekspertice Til mange af de nævnte opgaver er der brug for folk med en faglig ekspertice. Derfor må det tilrådes, at man søger at få fagfolk med i udvalget (arkitekt, ingeniør, håndværker, bankmedarbejder osv.). Kredsens ledere Samtidig bør kredsens ledere være repræsenteret i udvalget. Først og fremmest for at sikre ledernes indflydelse på projektets udvikling. Sørg altid for ledernes opbakning til et projekt; lav aldrig soloprojekter, der bliver til bestyrelsesmonumenter. Lederne bør ikke pålægges større praktiske opgaver, da det er vigtigt, at børnearbejdet ikke forsømmes under projektets gennemførelse. Hvor får vi grunden fra? Mange kommuner stiller byggegrunde til rådighed for børne- og ungdomsforeningerne. Det kan være en nem og billig måde at få en byggegrund på; men det er vigtigt at være opmærksom på, om grunden er egnet til byggeriets formål: l. Er afstanden fra bopælen rimelig for de fleste børn i kredsen? Kan børnene komme til kredshuset ad oplyste veje og uden at skulle krydse befærdede veje, der ikke har lysregulering? 2. Har grunden en størrelse og form, så kredsen kan bruge den til de udendørs aktiviteter, man ønsker? 3. Er der risiko for, at grunden har dårlige bundforhold, så der skal piloteres - eller at grunden er forurenet? Hvis I er usikre m.h.t. bundforhold, så kontakt en geotekniker; selv 1-plans huse skal undertiden pælefunderes. Køb aldrig en væsentlig forurenet byggegrund. Projektets endelige udformning Når der gennem behovsanalyse, forundersøgelser, jordbundsundersøgelser, skitseprojekt og skitsemæssig økonomiplan er skabt overblik over projektet, er det op til kredsens byggeudvalg, lederråd og bestyrelse at træffe afgørelse om byggeriet. Der bør afholdes et møde med deltagelse af byggeudvalg, bestyrelse og lederråd. MEGET ER FORBEREDT - MEN ALT KAN ÆNDRES!! Det er vigtigt, at alle sider af projektet bliver endevendt på dette møde, så alle kredsens medarbejdere bliver bekendt med konsekvenserne af at gå i gang med byggeriet. I den forbindelse er det vigtigt, at der lyttes specielt til lederne, da det især er dem, der skal benytte det færdige projekt. På mødet kan mange spørgsmål rejses: - Er beliggenheden i orden? - Har man styr på de økonomiske konsekvenser? - Giver projektet de for kredsen bedste arbejdsbetingelser? - Er der et godt samspil mellem lokaler og terræn? - Hvad med miljøet - pladsforhold, lydforhold, materialer, farver, lysforhold osv.? - Bliver der plads til ventende forældre eller de, der dukker op for at drikke en kop kaffe sammen, mens møderne afvikles? - Kan handicappede komme rundt i hele huset? - Giver skitsen indtryk af at være et rigtigt FDF-hus med fremtid i, og ikke en institution eller et parcelhus? 8 17

9 l. Anlægsbudgettet Budgettet består af: a. Grundudgifter (købesum, købsomkostninger, byggemodning, terrænregulering m.v.) b. Håndværkerudgifter (udgifter til udførelse af de enkelte entrepriser). c. Omkostninger (honorarer, tryk af tegninger, byggelånsrenter, forsikringer, gebyrer m.v.). d. Inventar. 2. Finansieringsplanen De forskellige finansieringsmuligheder gennemgås: a. Kredsens opsparede midler. b. Indsamlingsaktiviteter i forbindelse med byggeriet. c. Kommunalt etableringstilskud (nogle kommuner yder pæn støtte) d. Tilskud fra tipsmidlerne (kun til hytter og lejre). e. Tilskud fra Bygge- og Anlægsfonden. "Puljen". f. Lån fra Julsøfonden i landsforbundet (se reglerne i FDF-håndbogen). g. Lån i realkreditinstitut (meget vanskeligt at opnå til vore ejendomme i dag). h. Lån i pengeinstitut. 4. Hvad skal der udlægges af ledninger og kabler vedr. kloak, vand, el, fjernvarme, hen til grunden og inde på grunden, og hvad vil det koste? Hvad skal der betales i tilslutningsafgifter? 5. Stilles der særlige krav til byggeriets omfang eller udformning i henhold til lokalplan (få planen hos kommunen) eller servitutter (undersøges i tingbogen på dommerkontoret)? 6. Hvilke myndigheder udover kommunen skal eventuelt spørges om tilladelse til byggeri? De samme undersøgelser skal foretages, hvis kredsen overvejer at købe en privat grund. Hvis grunden ligger i landzone, hvad der jo oftest vil være tilfældet for en grund til hyttebyggeri, skal amtet søges om tilladelse til den påtænkte anvendelse af grunden; og i mange tilfælde, især hvis grunden ligger nær skov eller strand, skal også fredningsnævnet give tilladelse. Endelig kan der være tale om landbrugsjord, som ikke kan anvendes til hyttebyggeri uden landbrugsministeriets tilladelse. Den kommune, hvor grunden er beliggende, kan oplyse, hvilke myndigheder der skal inddrages i sagen. 3. Driftsbudgettet Indtægter: a. Kommunalt driftstilskud b. Evt. lejeindtægt Udgifter: a. Renter af lån b. Afdrag på lån c. Vedligeholdelse d. Opvarmning og belysning e. Skatter og afgifter f. Rengøring g. Evt. tilsyn h. Administration 16 9

10 Måske en bygning i stedet for en grund? Det hænder, at kommunen eller andre tilbyder FDF en bygning, der er blevet tilovers i kommunen. Det kan være bygningerne til en gård, hvis jord nu er blevet til byggegrunde - eller en skole eller lignende institution, der er nedlagt. Også i dette tilfælde må en række overvejelser gøres: l. Kan og må bygningen ombygges (se i lokalplanen), så den passer til kredsens behov? Hvad vil det koste? 2. Hvad skal der gøres for at opfylde eventuelle brandsikringskrav, og hvad vil det koste? 3. Hvilke naboer er der, og kan der blive væsentlige nabokonflikter? 4. Hvordan skal det fremtidige ejerforhold være? Får kredsen skøde på ejendommen, og er der i så fald betingelser om tilbageskødning, hvis kredsen vil sælge ejendommen? Hvad skal kommunen i givet fald betale for ejendommen? Hvis kommunen beholder ejendomsretten, hvordan skal lejemålet så være, især med hensyn til varighed? Både ved grundkøb og huskøb er det nødvendigt med juridisk bistand. Ved køb (eller langtidslejemål) hos kommunen, skal man være opmærksom på, hvad kommunen kræver i tilfælde af salg af ejendommen, eller ved kredsens opløsning. Grundlæggende bør kommunen ikke kunne kræve mere tilbage end det, den har ydet - f.eks. har kommunen ikke ret til at overtage et kredshus gratis, blot fordi den har stillet byggegrunden gratis til rådighed. Kontakt byggetipsudvalget, hvis l er i tvivl eller føler, at kommunens jurister prøver at sikre kommunen før jer - og måske ikke vil respektere jeres overenskomst med landsforbundet (forkøbsret og formuedisponering ved kredslukning). Byggeriets muligheder Sideløbende med skitseprojektet udføres undersøgelser af den grund, bygningen skal ligge på. l. Terrænets udformning kan være bestemmende for den byggeform, man vælger. Mens et vandret terræn frembyder de færreste muligheder, kan et hældende terræn inspirere til en mere spændende udformning af byggeriet - men det kan også fordyre byggeriet. 2. Beliggenhed i forhold til vej er af stor betydning for husets placering. Ligger grunden nord for en vej, og man ønsker udeopholdsarealer syd for huset, må det trækkes tilbage på grunden. Syd for vejen kan bygningen lægges helt op til byggelinien. Denne placering er normalt den billigste, for den giver de korteste stikledninger. 3. Det er vigtigt via en geoteknisk rapport at få kendskab til jordens beskaffenhed, af hensyn til, hvordan huset skal funderes. Skitsemæssig økonomiplan Den skitsemæssige økonomiplan bygger på overslag og forventninger og ikke på reelle tilbud. Derfor er den behæftet med nogen usikkerhed. Den skal være nøjagtig nok til, at kredsen kan beslutte, om man vil bygge eller ej. Økonomipianen består af tre afdelinger: l. Anlægsbudget (anlægssummen). 2. Finansieringsplan (hvorfra skaffes pengene). 3. Driftsbudget (hvad vil anlægget koste om året, når det er færdigt

11 Lokale rådgivere Det må anbefales, at kredsen træffer aftale med en lokal professionel rådgiver om udførelse af tegnearbejdet. De fleste i kredsen vil kunne bidrage på en eller anden måde ved projektets gennemførelse, men kun ganske få har træningen og visionerne til at udforme et spændende og kreativt skitseforslag, og senere hovedprojekt. Skitseprojekt På grundlag af behovsanalysen og programmet for byggeriet kan man nu gå i gang med skitseprojektet. Her er det vigtigt, at man ikke lader sig binde af nogle streger, men fordomsfrit lader de projekterende komme med deres udspil. Formålet med skitserne er at få brugerkravene tilpasset de bygningsmæssige muligheder. Skitseprojektet består af grafisk materiale, dvs.: - plantegninger - snittegninger - facadetegninger og perspektiver - samt beliggenhedsplan (bygningens placering på grunden). Det samlede skitseprojekt og evt. flere varianter heraf sættes til debat; og på grundlag af debatten vælges projektet. Når projektet er valgt, vil byggeudvalget og teknikere i fællesskab vælge de bedste materialer, konstruktioner og kvaliteter, som opfylder de krav, det er nødvendigt at stille til et hus, hvor mange børn og unge skal færdes. Fra landbrug til lejrhytte Hvis det er en lejrhytte, kredsen ønsker, vil det ofte vise sig svært at finde et egnet sted at opføre den. Problemet er at få tilladelse til byggeri i landzonen - foruden at man skal finde en grundejer, der vil sælge et stykke jord. I praksis har det vist sig, at det ofte er lettest at få tilladelse til at overtage bygninger og lidt jord fra et nedlagt landbrug, hvor det meste af jorden er solgt fra - og så ombygge huset eller erstatte det med et nyt hus på samme sted. Kontakten til myndighederne Ligesom det er vigtigt, at byggetipsudvalget kontaktes tidligt i byggeriets planlægningsfase, er det også vigtigt, at man kontakter kommunens tekniske forvaltning, der har en viden, som kan være af afgørende betydning for projektets gennemførelse. Der kan være mange både generelle og lokale bestemmelser, der skal overholdes; det gælder ikke mindst brandregler. I forbindelse med overtagelse af eksisterende bygninger, der har tjent andet formål, kan der være tinglyste servitutter og lokalplan m.v., som kan stå i vejen for den påtænkte anvendelse. Ved overtagelse af en byggegrund må der skaffes oplysning om adgangsforhold, kloakering, vandforsyning, lige som en eventuel lokalplan også her kan afgøre, hvad der kan lade sig gøre. Alle disse forhold kan man få oplysninger om hos kommunens tekniske forvaltning, der også ofte er villig til at rådgive om, hvad kommunen skal søges om, og ikke mindst, hvilke andre myndigheder der skal inddrages i sagsbehandlingen. I landzonen skal ofte amtet og fredningsnævnet give tilladelser. Denne kontakt til kommunen kan måske også give anledning til direkte hjælp til forskellige arbejder: beplantninger, veje og pladser, ledninger. Fritagelse for diverse tilslutningsafgifter bør samtidig undersøges, når man alligevel er i gang! 14 11

12 Økonomiske rammer fastlægges Som nævnt i forbindelse med behovsanalysen, er det helt afgørende, at et byggeri ikke medfører større fremtidige driftsudgifter, end kredsens økonomi kan klare. Når byggeriets karakter og omfang er klarlagt, kan der laves et skøn over såvel anskaffelsesudgifterne som den fremtidige drift. Der må først laves et realistisk overslag over de forventede etableringsudgifter samt disses finansiering. Renter og afdrag på de nødvendige lån skal indarbejdes i driftsoverslaget, der som nævnt må resultere i en nettoudgift, som kredsen kan magte. Vær meget opmærksom på, at eventuel overskridelse af anlægssummen fører til ekstra lånoptagning med øgede driftsudgifter til følge! Når overslaget over etableringsudgifterne og disses finansiering er lavet, skal der skønnes over driftsøkonomien: På udgiftssiden må man udover de almindelige driftsudgifter regne med renter af de lån, der skal optages i forbindelse med byggeriet - samt afdrag på lånene. Indtægterne vil for et kredshus normalt alene bestå af de driftstilskud, der fås fra kommunen - medens der for en hytte kan være en blanding af tilskud og lejeindtægter. Folkeoplysningsloven Kommunen har pligt til at yde driftstilskud til eksisterende lokaler. Når det drejer sig om nye lokaler, dvs. lokaler, som kredsen ikke tidligere har brugt, så kan kommunen nægte at yde tilskud, hvis den kan anvise egnede kommunale lokaler. Derfor er det helt nødvendigt at kontakte kommunen og få tilsagn om fremtidig driftsstøtte, inden man går i gang med at planlægge nyt byggeri (eller køb af ejendom). Hvis kommunen giver tilsagn om tilskud til driften, skal den yde mindst 65% af visse dele af udgifterne, efter at lejeindtægter er fratrukket. Dog er der et maskimum for tilskudsgrundlaget på 88,55 kr. pr. time (2001-niveau; beløbet pristalsreguleres). De tilskudsberettigede driftsudgifter omfatter renter af prioritetslån, forbrugsafgifter, almindelig vedligeholdelse, opvarmning, belysning, rengøring samt evt. fornødent tilsyn med ejendommen - men ikke administration, og heller ikke afdrag på lån. Vær opmærksom på, at stigende afdrag gennem lånenes løbetid medfører stigende nettoudgifter. En skitsemæssig økonomiplan udarbejdes i forbindelse med skitseprojektet, jævnfør næste afsnit