Polske kabelfolk vinder lønstrejke NCC accepterer kædeansvar for underentreprenør Side Altaner er også tømrerarbejde

Transkript

1 MØLLE ALLÉ Nr. 7 november Fagforeningen samlet på Mølle Alle 26 i Valby fra 1. december side 8 Altaner er også tømrerarbejde Tunnelsyn hos Pihl Side 4-5 Dagpengefaldet Side BJMF-generalforsamling Side 17 Polske kabelfolk vinder lønstrejke NCC accepterer kædeansvar for underentreprenør Side 3 3F Bygge-, Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening Mølle Allé Valby

2 Vi skal have vores rabat og hvis vi ikke får vores rabat, så må vi nedlægge veto. Statsminister Helle Thorning-Schmidt om EU s budgetforhandlinger. (Information.) Fagligt Fokus er medlemsblad for 3F Bygge-, Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening, Mølle Allé 26, 2500 Valby Tlf.: Hjemmeside: Tilrettelæggelse og produktion: Mads Bruun Pedersen (DJ) Tlf.: Lotte Ott (DJ) Tlf.: Kontakt: fagligtfokus@3f.dk Ansvarshavende: Henrik Lippert Layout: Wiegaarden (137108) Tryk: Special-Trykkeriet Viborg a/s Foto: Maciej Slezak leder Langt fra godt Af Henrik Lippert, Formand Regeringen har været under hårdt pres, ikke Det, der skal til for at redde ikke blot dem, som mindst fra fagbevægelsen, om forkortelsen af dagpengeperioden og fordobling af genoptjeningsretske arbejdsmarked og vores samfund, er rigtige står til at miste deres dagpenge, men hele det danten. job. Reaktionen på, at ca mennesker i første Vi har gang på gang sagt, at der skal gang i energirenoveringen af både stats- og kommunalejen- halvår af 2013 står til at miste retten til dagpenge, har været voldsom. Ikke mindst på grund af regeringens totale afvisning af at gøre noget for disse pladser og forbedre miljøet og gøre os mindre sårdomme og private boliger. Det vil skabe arbejds- mennesker. bare i forhold til energipriser. Hårdt presset indførte man så en akutpakke. I de seneste år er der ophobet kapital i virksomhederne som ikke set før. Men de vægrer sig ved at Den svarer til at sætte plaster på et åbent benbrud. Men onsdag den 26. oktober kom det glade budskab: en akutjobpakke på job, aftalt med dret har de indført en investeringsboykot til skade investere i nye arbejdspladser. Fuldstændigt uhin- kommuner og arbejdsgivere. Og da man åbenbart for samfund og befolkningen. Der er politisk vilje ikke kan lave aftaler med arbejdsgiverne, uden at til at sætte vores arbejdsløse under et uhørt pres. de skal have penge, så der følger kr. med den Men aktionærer og virksomhedsejere kan gøre, arbejdsløse. som de vil. Dem ønsker man ikke at stille krav til. Hvis nogle af dem, der står til at miste dagpengene, kommer i job, er det selvfølgelig positivt. som gør op med hele den borgerligt-liberale tan- Det er på tide, at regeringen tager initiativer, Men der er ingen pligt for arbejdsgiverne til at kegang. Initiativer, som gavner hele den brede tage de arbejdsløse. Dertil kommer, at der stadig befolkning og giver os et samfund, der er båret af mangler job til de resterende ca , som miste retfærdighed, miljømæssig balance, solidaritet og deres dagpenge. fremgang. Oplag: stk. Deadline & udgivelse 2012: Nr. 8: 15. november Udgivelse: 3. december Redaktionsmøde: 12. november, kl. 16 på Mølle Allé. Søg og find på Find bl.a. hvem er hvem, aktiviteter, nyheder og meget mere. 2 Fagligt fokus

3 Kabelsjak fik løn gennem kædeansvar Et hold kabelgravere fra det polske firma Nanotel nedlagde arbejdet, da lønnen udeblev. Fagforeningen rejste sagen over for hovedentreprenøren NCC, som har dækket kabelfolkenes løn ind for underentreprenøren. Kabelarbejderne fik nok af Nanotel, da de ikke havde fået løn i to måneder og blokerede derfor arbejdet. Det gav bonus. TEKST: MADS BRUUN PEDERSEN FOTO: Maciej Slezak Lønkontoen blev ved med at være tom, og derfor var der ikke andet at gøre, end at nedlægge arbejdet. Det mente 11 kabelarbejdere, som gravede for det polske firma Nanotel i Greve-området. Siden august var der ikke kommet løn, og det begyndte at irritere folkene noget. Derfor kontaktede de den polske tolk Robert Olejnik fra fagforeningen. Og ifølge faglig sekretær Jesper Weihe er denne sag kørt helt efter grønspættebogen. Vi spurgte direkte, om de var parate til at sætte sig på røven, inden firmaet lukkede. Det var de. Nogle af dem havde prøvet før at miste penge. Gør man det, inden firmaet konkurser, så er det efter de faglige regler. Derefter sad folkene i deres biler og overvågede, at arbejdet ikke blev udført af andre. De opstillede et banner og delte løbesedler ud i kvarteret, hvori de orienterede beboerne om deres lønkonflikt. Kædeansvar Er det så ikke et kædeansvar som det, Dansk Byggeri ellers har afvist ved overenskomstforhandlingerne, der er etableret her? Jo, det er det i realiteten. Der er en arbejdsretlig praksis for, at det godt kan lade sig gøre. Det ser vi også i andre sammenhænge her i vores område. Og Dansk Byggeri ved det godt. Men når de ikke vil gå med til at få det ind i overenskomsten, så må det skyldes, at de ikke vil have det formaliseret. Ved redaktionens slutning var de første penge overført til kabelfolkene, og NCC har påtaget sig ansvaret for, at restbeløbet følger, hvis ikke Nanotel selv sørger for at betale. NCC hæfter Hurtigt fik sjakkarlen for kabelfolkene og fagforeningen beregnet et lønkrav på knap kr., som blev præsenteret for Nanotels hovedentreprenør, NCC, som graver for DONG. De reagerede hurtigt, og mandag den 22. oktober var vi derfor til forhandlinger hos NCC. Resultatet blev, at de skyldige feriepenge venter på folkene når de udbetales til februar. Men om restbeløbet indgik vi et forlig, som NCC hæfter for og som alle er tilfredse med, fortæller Jesper Weihe. Tre tommelfingerregler for at sætte sig Kommer man i samme situation som kabelarbejderne, er der efter de fagretlige regler tre forhold, man skal sikre sig, inden man sætter sig og stiller krav om at få lønnen: 1. man skal være sikker på, at lønnen ikke er indgået til alle 2. signalet om at firmaet hverken kan eller vil betale skal være klart 3. man skal sætte sig straks og tilkalde den nødvendige faglige hjælp Fagligt fokus 3

4 Tunnelsyn på Nordhavnsvej Den 1. november 2011 satte Teknik- og miljøborgmester Ayfer Bykal byggeriet af Nordhavnsvej i gang. Det er Københavns Kommunes største anlægsprojekt i nyere tid, og fagforeningen så frem til op mod 150 nye arbejdspladser i et par år. Samt tiltrængte lærepladser. Tekst Mads Bruun Pedersen foto Ebbe Dalgaard Det skulle være så godt, men lød det i en gammel revyvise fra 1930erne i Sangen om Larsen. Han havde store drømme, men fik dem aldrig omsat til virkelighed. Det var dengang. Er det også sådan i dag? Ja, hvis man spørger i 3F Bygge-, Jord- og Miljøarbejderens Fagforening (BJMF), så havde man ganske rigtigt forventninger, da København Kommunes aktuelt største anlægsprojekt, Nordhavnstunnelen, blev påbegyndt i november sidste år. Men et år klogere, er forventningerne falmede noget. Faglig sekretær i BJMF, Ebbe Dalgaard, har i en rapport sammenfattet nogle af de problemer, som fagforeningen har mødt: Vores begejstring var til at overse, da vi erfarede, at et konsortium bestående af danske Pihl & Søn og firmaet Züblin DK havde vundet vej- og tunnelentreprisen på 1,2 mia. kr. Pihl er kendt og berygtet for at bruge polske underentreprenører, specielt på betondelen, og har haft endog meget svært ved at overholde overenskomsten, skriver han og henviser til en række faglige sager med polske firmaer som S-Bud, Eurotech, Kormal og Budomex. Han fortsætter: Rykkere Allerede en uge efter projektet var gået i gang, og der blev påbegyndt sænkning af grundvandet, løb vi ind i de første tyske og østrigske virksomheder uden overenskomst. Efter et par 48 timers-møder (se boks) med Dansk Byggeri, Det Tyske Handelskammer og adskillige advokater blev de tyske firmaer optaget i Dansk Byggeri efter at have indbetalt et års kontingent forud. Udfaldet blev, at underentreprenørerne fra Tyskland skaffede den nødvendige dokumentation til fagforeningen i form af lønsedler, arbejdstidsplaner og ansættelsesbeviser. Men først efter flere måneders ventetid og gentagne rykkere, dukkede materialet fra det tyske handelskammer op. Sager rejses Det hedder videre i redegørelsen: Ved nærmere undersøgelser konstaterer fagforeningen, at der ikke er overensstemmelse mellem lønsedler og indbetalinger til PensionDanmark, så de første faglige sager bliver rejst. Da der samtidig er kommet flere underentreprenører uden overenskomst på projektet indledes en møderække mellem arbejdsgiversiden (Pihl og Dansk Byggeri) og BJMF, for at få et samarbejde i gang om arbejds- og OK-forholdene på stedet, skriver Ebbe Dalgaard, som konstaterer, at selv om arbejdsgiverne hævder, at arbejdstiden er 37 timer om ugen, så kan enhver se og høre, at der arbejdes til kl. 19 på hverdage og også lørdag og søndag. 4 Fagligt fokus

5 Krav Det er da muligt, at regeringens pakke med 65 mio. kr. til Arbejdstilsynet, SKAT og politiets indsats mod social dumpning er et fremskridt. Men det er kun de overenskomstbærende fagforeninger, som er i stand til at kontrollere, om der sker lønsnyd. Det er også vores medlemmers job, der forsvinder eller forringes. Faglig sekretær Ebbe Dalgaard har lavet en redegørelse om de problemer fagforeningen har mødt på Nordhavnstunnelen. Derfor må vi på store offentlige projekter kræve, at fagbevægelsen ved kontrolbesøg på byggepladserne løbende kan få adgang til lister med navne på underentreprenører og ansatte. Ansættelsesbeviser, lønsedler og arbejdstidsplaner bør også foreligge løbende på pladsen. Ikke som nu, hvor firmaerne skal bruge adskillige uger til at fabrikere dokumentation, som passer til lejligheden, skriver Ebbe Dalgaard i sin redegørelse for situationen på Nordhavnstunnelen efter det første år. 48 timers-møder Som et led i overenskomsten fra 2010 blev det aftalt, at der kan indkaldes til møder med 48 timers varsel, hvis fagforeningen finder et udenlandsk firma, som er underentreprenør til et medlem af Dansk Byggeri, og har problemer med overenskomsten. Til dette møde kan der stilles krav til firmaet om fremlæggelse af relevante oplysninger om løn, ansættelse, arbejdstid samt feriepenge og pension. Under entreprenørerne Underentreprenører Hölscher Wasserbau (Fællesmøde bod på kr. og nyt på vej) Brunnen Bau Conrad (Fællesmøde bod på kr.) NBB Nord- und Brunnen Bau (Fællesmøde bod på kr.) Veronika Moser / BBC (Fællesmøde bod på kr.) BSL-Bau.de og Ceecom Limited (Uden overenskomst, men stoppet) Züblin Spezialtiefbau GmbH (Fællesmøde den 5. nov.) Budomex Pl. (Ingen sager på projektet endnu) Nogle af de underentreprenører, som arbejder for Pihl & Søn, er gamle kendinge. Og ikke for det gode. Det polske Budomex har fagforeningen haft mange sager med på f.eks. Aller Press, og SEB Bank på havnefronten og Copenhagen Towers i Ørestaden. Får regnestykket til at passe I en redegørelse for det første års erfaringer med byggeriet, skriver faglige sekretær Ebbe Dalgaard om en af underentreprenørerne: Budomex Pl. starter på projektet og skal have omkring 70 polske ansatte. Budomex har måttet betale endog meget store boder for at have brudt overenskomsten. De har lært at rette ind og fremstille lønsedler mv., som sandsynliggør, at de følger overenskomsten. Men så bliver de ansatte også modregnet med op mod kr. netto om måneden for ophold og transport til Polen, for at få regnestykket til at passe. Den tyske datter Om Pihls konsortiepartner Züblin DK (der er en del af det internationale entreprenørfirma Strabag) hedder det i redegørelsen: Züblins datterselskab Spezialtiefbau starter på tunnelprojektet, og BJMF får fremlagt noget dokumentation i form af arbejdstidsplaner mm. Efter et møde med fagforeningen, udbeder vi os om yderligere oplysninger, da vi har svært ved at forstå deres løn- og arbejdsforhold. Da vi efterfølgende indkalder firmaet til lokalmøde, stopper dialogen, da Dansk Byggeri råder dem til ikke at møde op. Fagligt fokus 5

6 Sag om polsk dødsulykke udskudt igen, igen, igen! Nu har Arbejdstilsynet igen grøn smiley, når det gælder aktindsigt. Arbejdstilsynet igen mere åbent Beskæftigelsesministeren har grebet ind over for Arbejdstilsynets lukkede praksis Tekst og foto: Lotte Ott Henover sommeren lukkede Arbejdstilsynet for aktindsigt i arbejdsmiljøsager, der medførte politiefterforskning. Det skete uden, at hverken ministeren eller offentligheden blev orienteret om det. Nu er denne praksis blevet ændret, så det igen er muligt at få større aktindsigt. Det meddelte beskæftigelsesminister Mette Frederiksen på et samråd, indkaldt af Enhedslisten i midten oktober. Hun oplyste samtidig, at det var en specifik arbejdsulykkessag, der havde fået Arbejdstilsynet til på eget initiativ at indføre stramningen. Tilbagevirkende kraft Den større åbenhed sker med tilbagevirkende kraft, og Arbejdstilsynet er blevet pålagt at tage kontakt til alle, der henover sommeren har fået afslag på aktindsigt. Det er dog stadig offentlighedsloven, der gælder. Det betyder, at der er fuld aktindsigt i de administrative dokumenter, f.eks. i Arbejdstilsynets påbud. Mens i sager, der fører til sigtelser, vil dele af akterne af efterforskningsmæssige årsager kunne blive udeladt. På forespørgsel fra Jørgen Arbo-Bæhr fra Enhedslisten lovede Mette Frederiksen at udarbejde et notat, ligesom hun henviste til Arbejdstilsynets egen hjemmeside, der med øjeblikkelig virkning har ændret praksis. Næse til Arbejdstilsynet Da 3F for nogle uger siden spurgte ministeren om baggrunden for Arbejdstilsynets lukkethed, måtte hun blankt erkende, at hun ikke var orienteret om sagen, og ville undersøge både baggrunden og de juridiske forhold. På samrådet indskærpede hun derfor over for Arbejdstilsynet og andre myndigheder, at væsentlige ændringer af praksis skal have tungtvejende grunde og skal undersøges nøje med henblik på de juridiske aspekter, samt forelægges ministeren. Efter endnu et retsmøde i sagen om den polske tagdækker, som døde i januar 2011, er der fortsat ingen afklaring om ansvaret. Langmodigheden i det danske retsvæsen er en bedre sag værdig, når det drejer sig om at få placeret et ansvar for, at en polsk tagdækker faldt igennem et tag i Brøndby for snart to år siden. Polakken blev dræbt efter et fald på seks meter. Det må man konstatere efter det nu tredje retsmøde, hvor den tiltalte polske arbejdsgiver, Pawel Kowalewski, heller ikke denne gang var mødt frem. Politianklager Peter Stæhr måtte igen forklare dommeren i retten i Glostrup, at adskillige henvendelser til retsmyndigheder i både Polen og Holland havde været nytteløse. Kowalewski menes nemlig nu, at arbejde i Holland efter flugten fra Danmark. Alle muligheder forsøgt Anklageren har simpelthen ikke kunnet finde manden og få fortalt, at han skal møde op i retten i Danmark. Her vil han blive præsenteret for en bøde på kr. for ikke at have sikret arbejdsstedet tilstrækkeligt. Derudover står han til en bøde på kr. for ikke at have registreret sit firma i Danmark, da han var her med sine folk i januar Politianklageren mente, at man havde afprøvet alle forbindelsesmuligheder, både via politiet i Polen og Holland og via EU s juridiske samarbejdsorgan EuroJus. Også domstolen havde søgt at forkynde sagen for Kowalewski, og det samme havde hans beskikkede forsvarer. Alle uden resultat. Dommeren besluttede på den baggrund at udsætte retsmødet til det nye år den 29. januar kl. 13 for, som hun forklarede: Det er jo vigtigt, at den tiltalte ved, hvad det drejer sig om. To år efter dødsstyrt Når retten mødes igen til januar er det to år siden, at tagdækker Pawel Dymecki trådte op på et faldefærdigt eternittag over Taster Wines lagerbygninger i Brøndby, faldt igennem og direkte ned på et betongulv. Han døde senere af sine kvæstelser, efter at være blevet kørt til Køge Sygehus på bagsædet af Kowalewskis private bil. Hans efterladte måtte selv sørge for at bekoste hjemtransport og begravelse af den dræbte. Kowalewski arbejdede for det danske tagdækkerfirma Hetag A/S, hvis direktør afviser at have noget ansvar for sikkerheden på arbejdspladsen og henviser til, at det er Kowalewskis ansvar, da de blot brugte ham som underentreprenør. (mbp) For snart to år siden døde polske Pawel Dymecki mens han arbejdede i Danmark. Men det er endnu ikke lykkes, at afholde retsmøde i sagen. Foto: Zbyslaw Kaczmarek. 6 Fagligt fokus

7 Kritik af lærlingeaftaler hos polsk underentreprenør Lærlinge strejkede for sikkerhedssko Ungdomsudvalget i BJMF er ikke begejstrede for en praktikaftale, der indgået med Pihl & Søn om at tage lærlinge og lade dem arbejde hos den polske underentreprenør Budomex på Nordhavnstunnellen. Aftalen er utraditionel, fordi Pihl & Søn kommer til at stå kultur herunder sprog, arbejdstider, det faglige niveau og forståelse for skoleforløbene. Han siger videre, at man både fra uddannelsesudvalget og fra fagforeningens side nøje vil følge lærlingenes uddannelse og trivsel. Han forstår godt de unges skepsis, men tror på, at som ansvarlig, mens selve det her en god mulighed for at uddannelsen og arbejdet kommer til at foregår i det polske firma, der hverken har uddannede svende eller taler dansk. - Vi synes, at der er mærkeligt, at et firma, der kendt for lønfusk og for at skjule arbejdsulykker, og som ikke er godkendt til at have lærlinge, med denne her aftale kan få lærlinge, siger Laurits Lillelund, der formand for Ungdommen i BJMF. få flere i praktik. Hos BJMF ungdom er modstanden stor. Her mener man, at det ikke kan være fagforeningens opgave at åbne armene for et fuskerfirma som Budomex. Fagforeningen skal arbejde for at det bliver danske sjak, der udfører arbejdet og tager lærlinge. -lott Laurits Lillelund, formand for BJMF Fagforeningens fingeraftryk Ungdom og tømrerlærling. Det er det Lokale Uddannelses- Udvalg, der har godkendt aftalen. I udvalget sidder repræsentanter fra såvel arbejdsgiverne og BJMF. Jesper Weihe er formand for udvalget og faglig sekretær i BJMF. Han siger: - Vi har opstillet nogle betingelser for at gå med i sådan en aftale. Det drejer sig bl.a. om Jesper Weihe, formand for det lokale uddannelsesudvalg for struktøruddannelsen og faglig sekretær i BJMF. Udbetalingsperioder for efterløn 2013 Periode Ugenummer Antal uger 17. december januar uger 21. januar februar uger 18. februar marts uger 18. marts april uger 22. april maj uger 20. maj juni uger 24. juni juli uger 22. juli august uger 19. august september uger 23. september oktober uger 21. oktober november uger 18. november december uger Vær opmærksom på, at udbetalingsperioden for marts og december er kortet af med en uge. Igennem nogen tid har lærlingene på Københavns Tekniske Skole klaget over dårlige sikkerhedssko. Skoene var slidte og havde dårlig pasform. Det førte til, at murerlærlingene i begyndelsen af oktober nedlagde arbejdet. Og allerede samme eftermiddag fik de ordentligt fodtøj. Sagen handler om de lærlinge, der er i skolepraktik på Københavns Tekniske Skole. Det er skolens forpligtelse som arbejdsgiver at sørge for værnefodtøj til lærlingene, men skolen har kun villet betale 500 kr. for et par sko. Man får ikke meget sikkerhedsfodtøj for de penge, og med en skolepraktikløn, der svarer til SU, er det en økonomisk belastning for de unge. Skolens beslutning er desuden i strid med arbejdsmiljøloven, der siger, at sikkerhedsfodtøjet skal passe til brugeren og yde beskyttelse. Fik ordentligt fodtøj Fem murerlærlinge på Teknisk Skole i Rødovre klagede over, at de fik ondt i fødderne af de billige sikkerhedssko. Fagforeningen havde i over to måneder prøvet at få skolen til at overholde arbejdsmiljøloven. Men først da lærlingene nedlagde arbejdet, kom der skred i sagerne.»vi er glade for, at de her lærlinge nu får deres sko. Dermed erkender skolen også, at den ikke var på rette kurs. Nu vil vi kontakte den øverste ledelse af Københavns Tekniske Skoler for at sikre, at alle i skolepraktik får forsvarligt sikkerhedsudstyr,«siger faglig sekretær Jens Kirkegaard. -lott Det holdt hårdt, før lærlingene fik lov til at udskifte disse udtjente sikkerhedssko på mesters (dvs. Københavns Tekniske Skoles) regning. (Foto: Rasmus Gudmandsen.) Arbejdsgiveren skal sørge for, at værnefodtøjet til enhver tid yder den tilsigtede beskyttelse og ikke medfører unødige gener. ( ) Arbejdsgiveren skal sikre, at værnefodtøjet har de rette værneegenskaber og passer til den enkelte bruger og dennes behov samt de vejrmæssige påvirkninger. Fodtøjet skal sidde fast og have en god pasform og det er særlig vigtigt for sikkerhedsfodtøj, hvor beskyttelseståhætten hindrer, at skoen kan forme sig efter foden. Kilde: At-vejledning D.5.6 om værnefodtøj Fagligt fokus 7

8 Klubberne i front Ud over fagforeningens kerneydelser (løn, overenskomst, arbejdstid) sættes der fokus på at gøre organisering til en frontopgave helt ud i de yderste faglige led. Når madpakkerne åbnes i skuret eller spisestuen, og moccaen gurgler i kaffemaskinen, er det tid til at få en snak om, hvem der skal have en kop med og hvem der ikke har betalt til kaffekassen og til fagforeningen. Og eventuelt hvorfor? Det er nemlig her langt fra fagforeningskontoret at organiseringen af medlemmerne skal foregå. Det er her, diskussionerne og aftalerne om, hvordan det faglige arbejde skal laves, og hvad det betyder for Per, Poul og Linda men ikke for Ole og Karin. Fagforeningen har besluttet at gøre organisering i fronten til det samlende projekt over de kommende år. Det siger formand Henrik Lippert om den plan, som bestyrel- sen har lavet, og som får luft under vingerne på en organiseringskonference den 6. december. Formålet er at få løftet organiseringen et skridt længere ud i vores fagforening og få klubber og brancheklubber mere i centrum. På konferencen ser vi nærmere på, hvilke værktøjer der eksisterer til det, og hvordan vi får sat gang i en diskussion af, hvorfor nogle brancher oplever en tilbagegang, mens andre ser en fremgang, siger han. En samlet organiseringsindsats bliver en central opgave for den samlede fagforening selvfølgelig ud over fortsat at sikre, at kerneydelserne med løn, overenskomster, arbejdstid og ansættelsesforhold naturligvis fortsat skal udføres, understreger Henrik Lippert. Når det er kaffetid i skuret er det også tid til en snak om hvem der har betalt til fagforeningen. (Arkivfoto: Lotte Ott) Det bliver en langstrakt kampagne, måneder skal fungere som inspive, og måske vil nogen oplerator. mbp at det ikke med det samme giver et resultat. Men så er det Organiseringskonferencen er for om at være vedholdende, siger bestyrelsen og repræsentanter for han. brancher, klubber, tillidsfolk og Til at igangsætte organiseringskampagnen ansatte på kontoret. Den finder er der hentet sted den 6. december kl i hjælp fra 3F forbundet, hvor en fagforeningen på Mølle Alle 26 og professionel organisator over to tilmeldingsfrist den 3. december. Fagforeningens hus i Trekronergade lukker Fra mandag den 26. november har fagforening BJMF ikkelængere til huse i Trekronergade 26. Alle aktiviteter vil fra denne dato være samlet på Mølle Allé 26 i Valby: A-kassen, faglig afdeling, socialrådgivning, ungdom, klubber og meget mere. Alle telefonnumre og mailadresser er uændrede. Åbningstider er som følgende: Reception Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Faglig afdeling Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag A-kassen Mandag Tirsdag Onsdag Lukket Torsdag Fredag Socialrådgiver Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag [Læserbrev] Fem vigtige spørgsmål til din bank: 4. Er arbejdet af samme kvali- 1. Hvordan kan det være, at tet? ( I Indien - Bangalore - samtidig med at man har stiller medarbejderne vedtaget at have et etisk regnskab og modtaget millioner af kroner i bankpakker fra de danske skatteydere, så sendes for millioner af aldrig nogen spørgsmål, til deres kollegaer i Danmark. Man vil i det danske bankfag ikke erkende manglende kompetence.) kroner - i form af arbejdsopgaver - ud af landet? 5. Er det korrekt, at NORDEA har trukket flere udenlandske 2. Hvor mange penge sparer bankerne? arbejdsopgaver tilbage til Danmark? 3. Hvor mange penge mister den danske stat? (Os) Kammeratlig hilsen TRP. Stig (Stig Mørk Christensen) 8 Fagligt fokus

9 1. Tillykke til nye svende Den 28. september var den store dag for overrækkelse af svendebreve i Købehavn. Fire forskellige steder i København og omegn var der festligheder, talere og fremvisning af svendestykker. Tillykke til bygningssnedkere, murere, møbelsnedkere, gulvsvende og tømrere Seks lærlinge bortvist Snød ved svendeprøver og dumpede på stedet Seks bygningssnedkerlærlinge snød i sidste måned ved tegneprøven i forbindelse med deres svendeprøve. Snyderiet blev opdaget, fordi den tegning, de seks havde kopieret, havde en fejl. De seks blev dumpet på stedet. - At snyde til svendeprøven er nok det dummeste, man kan gøre. Man risikerer at miste sin læreplads, siger Michael Parbst, formand for det Lokale UddannelsesUdvalg. Det er uddannelsesudvalget, der efter en del overvejelser er nået frem til at de seks får en chance til og lader dem op til fornyet svendeprøve, som finder sted i løbet af oktober-november. - Hvis man synes, at tegning er svært, så er det endnu dummere ikke at komme i fagforeningen hver torsdag til tegnehold, tilføjer Michael Parbst. Tegningen foregår på Mølle Allé 26 i Valby kl lott 1. Tømrerlærlinge på rad og række venter på at blive kaldt op og få overrakt svendebrevet. (Foto: Brian Westermann.) 2. Murerlærlinge lægger sidste hånd på svendeprøven. (Foto: Rene Eriksen.) 3. Nyudlærte møbelsnedkersvende omkring et chatol. (Foto: Rasmus Gudmandsen.) 4. Gulvsvende med svendebrev. (Foto: Preben Munck.) 5. Bygningsnedkere foran svendeprøvestykkerne. (Foto: Rasmus Gudmandsen.) Fagligt fokus 9

10 En af lærlingene i gang på HKIs snedkerværksted. Snedkerværksted i utraditionel ramme Møbelsnedkeriet er ikke på vej på museum, heller ikke selv om faget mange steder er presset. Men man skal være åben og tænke utraditionelt om fremtiden, siger snedkermester Finn Holm Nielsen. Tekst og foto: Lotte Ott På Glentevej i Nordvest ligger et velindrettet snedkeri. Her er alt, hvad der bør være: En snedkermester, lærlinge, træ, værktøj, maskiner, tegninger. Her bliver lavet møbler og andet snedkeri efter alle fagets regler og på almindelige forretningsvilkår. Helt traditionelt kunne det lyde, men rammen er ikke helt almindelig. Snedkeriet er nemlig en del Hans Knudsen Instituttet, HKI, der i mere end 100 år har hjulpet mennesker med fysiske, psykiske og sociale barrierer til et liv med arbejde. Snedkerværkstedet, der bare er én af mange aktiviteter i det store hus på Glentevej i Nordvest, har i øjeblikket fire lærlinge, og der er plads til mange flere. Men nåleøjet er kommunerne, der skal betale for uddannelsen, og her er økonomien stram. Arkitekt og håndværker Økonomien er også stram for mange møbelsnedkeriet, og det er ved at være slut med større møbelsnedkerier i København og omegn. Senest har møbelfabrikken Fritz Hansen flyttet hele sin produktion til Polen. Er møbelsnedkeri på vej til at blive et museumsfag? - Møbelsnedkerfaget er for mange et trin på vejen. Bag de bedste arkitekter står en håndværker. Hvis du kan være bred og ikke er bange for også at røre ved en mdf-plade, så er der muligheder, siger møbelsnedkermester Finn Holm Nielsen. Han ser muligheder ved bl.a. at holde tæt kontakt med de nye, unge arkitekter. Det gør han selv, og i snedkeriet står flere mock-ups af møbler, taburetter, skuffedarier, som både kendte og mindre kendte arkitekter har tegnet, og som måske skal i produktion. Ikke pessimist Finn Holm Nielsen er ikke pessimist på møbelsnedkerfagets vegne. Han tror ikke, at det før i tiden var nemmere at drive møbelsnedkeri. Han erkender dog, at faget er presset - Når jeg skal give tilbud på et stykke arbejde, støder jeg på det. Jeg får at vide, at jeg er for dyr. Men det kan ikke lade sig gøre at lave arbejdet billigere med mindre man er et sted, hvor omkostningerne generelt er lavere. Lige vilkår Selv om snedkeriet er en del af Hans Knudsen Instituttet så fungerer det på almindelige konkurrencevilkår. - Vi bruger meget tid på tilbudsberegninger. Nogle gange taber vi, - andre gange vinder vi, så her skiller vi os ikke ud fra andre private snedkerier. I øjeblikket er snedkeriet bl.a. ved lave en produktion af garderobeskabe til en børnehave, og så venter en større renovering af guldstole med fletsæder. OM HKI Hans Knudsen Instituttet, HKI, er mere end 100 år gammel og har udviklet sig fra en filantropisk forening til en socialøkonomisk virksomhed. HKIs holdning er, at alle har ret til et arbejdsliv, og arbejder derfor for at bygge bro mellem arbejdsmarkedet og mennesker med fysiske, psykiske eller sociale barrierer. HKI har bl.a. ti værksteder, kantine og træningslokale. HKI har ca. 100 ansatte inden for en lang række faggrupper, bl.a. socialrådgivere, faglærere, fysioterapeuter og uddannelsesvejledere. Kilde: 10 Fagligt fokus

11 Unge: Giv os uddannelse og lærepladser ErhvervsuddannelseSUDVALget anbefaler at: Mange unge her i landet er utilfredse med uddannelses -og praktikmulighederne. LO Ungdom og DSF presser på, så unge får garanti for at kunne færdiggøre deres uddannelse.»» etablere praktikcentre som får ansvaret for at sikre den unges uddannelse og sammensætte den samlede praktik»» styrke skolernes og de faglige udvalgs praktikpladsopsøgende arbejde TEKST: Helene Lund Rasmussen Regeringen har nedsat et erhvervsuddannelsesudvalg for at imødegå utilfredsheden over ungdomsarbejdsløshed og forringede uddannelser. I oktober kom udvalget med nogle forslag til at skabe flere praktikpladser, uddannelsesgaranti og højere kvalitet på uddannelserne. Oprettelsen af praktikcentrene skal hjælpe de unge med at få en fuld uddannelsesaftale med en virksomhed. Centrene skal også fungere som erhvervsskole, hvor praktikken kan tages, hvis der ikke foreligger en fuld aftale med en virksomhed. Optimisme Jeg tror, vi kan komme et godt stykke af vejen med forslagene, men der er ingen tvivl om, at flere praktikpladser kræver et langt sejt træk for både offentlige og private virksomheder. En uddannelsesaftale i en virksomhed er det vigtigste, men centrene vil udgøre en sikkerhed for at kunne gennemføre uddannelsen, siger undervisningsminister Christine Antorini. Rasmus Gudmandsen, ungdomskonsulent i fagforeningen BJMF, ser positivt på forslagene til regeringen. Problemet med de manglende praktikpladser i erhvervslivet, bliver dog ikke løst, mener han. Det er nødvendigt at lægge større pres på arbejdsgiverne for at tage lærlinge. En udvej er, at give bøder til de virksomheder, som ikke tager lærlinge, når de har mulighed for det. Og så er det vigtigt, at ungdomskonsulenternes arbejde med at skabe praktikpladser på virksomhederne fortsætter, siger Rasmus Gudmansen. Lærlingeløn til diskussion Lønnen i skolepraktik er i dag meget lavere end i erhvervspraktik. En lærling i skolepraktik får som startløn kr. i løn om måneden. Det er kr. mindre end en lærling i virksomhedspraktik og i slutningen af uddannelsen op mod kr. Da mange arbejdsgivere har valgt kun at lave korte praktikaftaler i stedet for en aftale, der varer hele læretiden ud, er de unge tvunget til at tage tilbage i skolepraktik. Det betyder en gevaldig lønnedgang, hvilket mange slet ikke har råd til. De unge dropper ud og finder et ufaglært job, for at få økonomien til at hænge sammen. En ordentlig løn på praktikcentret er nødvendig, lige som det er at arbejde med en egentlig produktion som ude i erhvervslivet, mener Rasmus Gudmansen. Regeringen tager stilling til forslagene fra erhvervsuddannelsesudvalget i forbindelse med vedtagelsen af finansloven.»» den nuværende karensperiode fjernes, så eleven kan begynde på skolepraktikforløbet efter en måned»» fjerne trindelingen, så det er muligt at gen nemføre både trin 1 og 2 uden at have en uddannelsesaftale helt klar. Erhvervsuddannelsesudvalget er et samarbejde mellem: DA, LO, KL, Danske Regioner, Finansministeriet og Ministeriet for Børn og Undervisning. DSF: Danske Studerendes Fællesråd De unge vil have lærepladser, og det gør de her opmærksom på ved Uddannelsesministeriet. Fagligt fokus 11

12 ! Tusindvis af arbejdsløse går og frygter dagpengefaldet, som begynder at slå igennem fra nytår. Politikerne er imidlertid begyndt at forstå alvoren af deres egne beslutninger. Et flertal i Folketinget har tidligere vedtaget bl.a. at forkorte dagpengeperioden fra fire til to år. Det vil sende mange på økonomisk katastrofekurs. Nu har politikerne lyttet til protesterne. Regeringen har fremsat en række forslag såsom Akutpakke og Aktujobpakke til afbødning af dagpengefaldet. Ved redaktionens slutning var forslagene ikke forhandlet færdige, men indgår i Finanslovsforhandlingerne. Sommerfugl på Sundby Kirkegård Fra januar næste år falder gartner Janie Jensen i dagpengehullet. Som sæson ansat kan hun ikke nå at optjene timer nok til at sikre sig mod arbejdsløshed. TEKST OG FOTO: Mads Bruun Pedersen Lastbilen kommer kørende ind på Sundby kirkegård med en stor ladning gran. Det skal bruges til at pynte gravene med nu, hvor vinteren nærmer sig, og Janie Jensen, som er gartner på kirkegården, får nok at se til i de nærmeste dage. Men så heller ikke ret meget længere, for jobbet slutter midt i november. Hun er kun ansat midlertidigt som sommerfugl. Det kalder man ofte de løstansatte gartnere. Det, der venter forude, er et fald ud af dagpengesystemet fra nytår. Ramt af faldet Janie er en blandt de mange tusinde, som kommer til at mærke konsekvenserne af de dagpengestramninger, som et flertal i Folketinget har vedtaget. Hun deler ifølge LO vilkår med mellem 14.- og mennesker, som også bliver ramt af dagpengefaldet. Jeg ved endnu ikke, hvordan 12 Fagligt fokus

13 min økonomi kommer til at se ud fra januar. Jeg bor til leje, har ingen bil, ikke noget sommerhus eller nogen opsparing. Men jeg har tidligere været arbejdsløs og fået dagpenge, og det var et stort fald i indkomst. Så det kunne godt mærkes. Rådgivningsmøde om kontanthjælp Søgt, søgt, søgt Det er sindssygt svært at få et job. Jeg har søgt og søgt og søgt. Heldigvis fik jeg det her vikariat, men det slutter efter tre måneder, fortæller Janie. Hun blev sent udlært ja, faktisk gik hun ført i lære som 36 årig og kunne fire år senere løse svendebrev som anlægsgartner med læreplads på Danmarks Tekniske Universitet. Før læretiden havde jeg job i en butik og passede børn, og jeg ville egentlig gerne være pædagog. Men det grønne trak alligevel mere i Janie, som altid har haft haveinteresse og kunnet lide at pille i jorden og selv har haft en lille nyttehave. Ledig Efter læretiden arbejdede Janie i en årrække i et boligselskab som gartner. Og hun har indtil kirkegårdsvikariatet gået ledig i to år. Det var dejligt at komme i gang og komme ud blandt andre mennesker, siger Janie. I hendes branche er ledighed ikke noget ukendt fænomen og ansættelser følger ofte årstiderne, så man opsiges i vintertiden og genansættes til foråret. Men det betyder så, at for mange sommerfugle bliver det næsten umuligt at optjene det antal timer inden for et år, der skal til, for at fastholde retten til dagpenge. Når jeg er færdig her om kort tid, skal jeg til møde i fagforeningen og høre, hvad det egentlig betyder for mig. Jeg synes, det ser helt uoverskueligt ud, siger Janie Jensen, mens kollegerne er i fuld gang med at hive granbundterne ned fra lastbilen. Socialrådgiveren i BJMF, Lene Nielsen, afholder møder med arbejdsløse, der falder ud af dagpengesystemet i begyndelsen af det nye år. Her fortæller hun om reglerne for at få kontanthjælp, og om hvad det kommer til at betyde deres økonomi. - Kontanthjælpen er slet ikke gearet til dem, der falder ud af dagpengesystemet, siger Lene Nielsen. De arbejdsløse medlemmer har kun ét problem: de mangler et arbejde. I fare Omkring 350 medlemmer er i fare for at miste deres dagpengeret fra januar og det næste halve år. Kun tre af dem er mødt frem i dag, og deres situation tegner ikke lys. Fælles for dem er, at de har klaret sig selv hele livet. Har arbejdet stort set altid, har uddannet sig og lagt til side til alderdommen. Men med et slag er tæppet blevet revet væk under dem, som en af dem siger. Sværere end nogensinde - Det bliver sværere og sværere at hjælpe folk, og det har jeg aldrig oplevet før. Kontanthjælpen har aldrig været beregnet på folk, der kom fra dagpengesystemet. Den er til mennesker, der har alle mulige andre problemer end ledighed, siger Lene Nielsen. Mødet giver, trods de begrænsede muligheder, alligevel til en nyttig snak om muligheder, erfaringer og ideer. -lott Fakta om kontanthjælp Kontanthjælp over 25 år Kontanthjælp under 25 år Forsørgere Ikke-forsørgere kr kr. Udeboende Hjemmeboende kr kr. Har man formue, skal man først leve af den. Der beregnes en kontanthjælpstakst pr. måned. En formue kan være: bil, kontanter i banken, sommerhus, motorcykel, friværdi i hus, kapitalpension oa. efter et halvt år. Hjælp i fagforeningen Kom til møde hver torsdag kl. 13 i fagforeningen i Trekronergade og hør om akutpakken, der blev vedtaget for at hjælpe de ledige, inden de ryger på kontanthjælp. Kontakt fagforeningen Har du spørgsmål eller brug for oplysninger om kontanthjælp, kan du kontakte socialrådgiver Lene Nielsen, tlf.: eller sende en mail på: lene.n@3f.dk Fagligt fokus 13

14 Cyklen er det foretrukne køretøj Servicefolkene tager helst cyklen, når de er på arbejde i delebilforeningen LetsGo Tekst og foto: Lotte Ott Deres arbejde består i at passe bilerne, sørge for at de er køreklare og står, hvor de skal, når de skal bruges. Selv tager de helst cyklen og kører km om dagen. Arthur O. Andreasen-Deisenberger og Brian Gooseman er servicemedarbejdere i delebilforeningen LetsGo, der har 11 ansatte, filialer i flere byer og internationale ambitioner. Det sidste høres på stillingsbetegnelserne. Et internationalt strejf Brian er carmaster. Han har ansvaret for, at bilerne er køreklare og bruger mest tid på at efterse bilerne rundt om i byen, køre dem til eftersyn og kontrollere, at de er blevet afleveret i ordentlig stand. Arthur er fleetmanager og har med tiden fået flere administrative og organisatoriske opgaver og mindre praktisk arbejde. Han forhandler bl.a. lejekontrakter. De er begge medlemmer af BJMF, som har lavet overenskomst med LetsGo. Men det er lidt af en tilfældighed. Det er derimod ikke tilfældigt, at de arbejder i en delebilforening. De synes begge to, at ideen med delebiler er rigtig, og det grønne formål godt. Gymnasielæreren og gårdmanden Deres baggrunde er meget forskellige. Brian har undervist i gymnasiet, før han gik på førtidspension. Han blev frivillig i delebil-foreningen, hvor han selv var medlem, og senere blev det til en lønnet stilling. Da Arthur fik job i delebilforeningen foreslog han, at der blev lavet en overenskomst, og da han kendte faglig sekretær Flemming Grønsund fra sit tidligere job som gårdmand, blev det BJMF, der tegnede overenskomsten. Det er ikke, fordi de har brug for overenskomsten i dagligdagen, siger de. Der er enighed om lønnen og andre ting. Men den er god at have - også på længere sigt. Tilsynet med delebilerne foregår fortrinsvis på cykel. Det bliver til mellem km om dagen. Det er nemmere at komme rundt i byen på cykel, og det giver motion med et godt formål, siger Brian Gooseman (tv.) og Arthur O. Andreasen-Deisenberger. Cykel eller el-bil LetsGo København har mellem biler. Kun seks af dem er el-biler, men sammenholdt med resten af Danmark er det en høj andel, forklarer Arthur. El-bilerne er ikke gode nok endnu. Det er førstegenerations-teknologi, de er for dyre og passer dårligt til lange ture. Men det er Brians og Arthurs foretrukne køretøj, når de ikke tager cyklen. El-bilerne er ifølge de to manøvredygtige, de fylder ikke så meget, og de larmer ikke. Og så giver det en god fornemmelse at køre rundt uden at genere nærmiljøet og forurene omgivelserne. Bæredygtig biltransport LetsGo er en delebilforening med hovedkontor på indre Nørrebro. Foreningen er ejet af en erhvervsdrivende non-profit fond, der har til formål at fremme bæredygtige transportformer. - Det lyder måske selvmodsigende, men ideen er, at en delebil kræver planlægning. Det betyder, at man skal tage stilling til, om man egentlig har brug for en bil, forklarer Arthur O. Andreasen-Deisenberger, servicemedarbejder og medlem af BJMF. - Vi prøver at have miljørigtige biler, dvs. små biler, der kører langt på literen. De skal være nye højst tre år og f.eks. automatisk slukke motoren ved rødt lys, siger Brian Gooseman, servicemedarbejder og også medlem af BJMF. Om LetsGo LetsGo har biler i København, Århus, Greve og Herning. I Odense er en afdeling under vejs. LetsGo er etableret med udgangspunkt i Københavns Delebiler og Århus Delebilklub, og udbydes af Delebilfonden, der står for al drift og administration. Læs mere på 14 Fagligt fokus

15 Her er blokade og den er lovlig men hvor længe er den det, hvis EU fortsætter sin indblanding, spørger EUudvalget. EU har fortsat snor i strejkeretten Tekst: Per Sørensen og Kim W. Bilfeldt, EU-udvalget i BJMF Et af de mest nødvendige våben i den nordiske arbejdsmarkedsmodel er retten til at strejke. EU-kommissionen har haft ønske om at kunne styre denne ret ved at kræve, at en strejke skal anmeldes og godkendes af kommissionen før den etableres i et EU-land. Dette krav har EU-kommissionen lagt på hylden efter store protester fra folkemasser i EU og EU-Parlamentet. Desværre har protesterne fra den danske regering været nærmest usynlige. Nu kunne det se ud som EU-kommissionen ikke ønsker at have styr på strejkevåbenet. Men hvem tror på det? I forvejen har EU-systemet udstedt mange direktiver på arbejdsmarkeds-, social- og velfærdsområderne. Direktiver som har skabt forringelser og fjernet forhandlingsretten parterne imellem og uden synderlige protester fra fagbevægelsen. EU har i forvejen forringet strejkeretten, foreløbig i Sverige, hvor svensk fagbevægelse må lide den tort, at blive underkendt af EU-domstolen i sagen om et lettisk firma, der havde fået entreprise for en svensk kommune. Begrundelse var at hvis et EU-firma kan fremvise sit hjemlands overenskomst som værende landsdækkende, så må der ifølge EU ikke etableres strejke. Det fik svensk LO en stor bod for. Dansk fagbevægelse må stadig godt etablere strejke i Bl.a. Brønderslev og Vejlegården, da de gule såkaldte overenskomster ikke er landsdækkende. Men hvor længe varer det ved? Situationen vil se ganske anderledes ud, hvis en dansk offentlig myndighed udliciterer en fuld entreprise til et EUfirma med en såkaldt landsdækkende overenskomst i sit hjemland, og et dansk fagforbund etablerer strejke mod en sådan arbejdsplads. Hvad så, LO? Er der nogen fornuftig tillidsmand i dette land, som tror at dette er tilladt i Danmark men ikke i Sverige? Den seneste tids forringelser af dagpengeperioden og bortfald af efterlønsordningen er også relateret til EU s krav. LO! Tag nu skyklapperne væk og forhold jer til EU s fortsatte indblanding. EU stopper ikke her. Fagligt fokus 15

16 Sur Smiley til NOVO efter dødsulykke Efter dødsulykke i juni på Novos nye hovedsæde i Bagsværd, hvor en polsk chauffør blev dræbt under en væltet betonelement, overvejer politiet, om der skal rejses straffesag. TEKST OG FOTO: MADS BRUUN PEDERSEN OG LOTTE OTT Lyden var ikke til at tage fejl af, da et fire tons tungt betonelement pludselig væltede ned fra anhængeren og ud på Krogshøjvej i Bagsværd. Under elementet lå føreren af den betontransportlastbil fra Frode Laursen Polska, som tidligt om morgenen ved halvsyvtiden fredag den 15. juni var kørt frem til aflæsningspladsen. Den havde fire store facadeelementer til byggeriet af Novos nye hovedkvarter med. Hurtigt gik alarmen, men chaufføren var død på stedet. Uforsvarligt Fagligt Fokus har gravet i sagen for at få afdækket, hvad der skete og hvorfor? Arbejdstilsynet var hurtigt på ulykkesstedet og har efterfølgende i en rapport noteret, at arbejdet ikke foregik sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, da elementerne ikke var tilstrækkeligt sikret mod væltning, idet stropperne var løsnet, selvom lastbilen stod på et ikke-vandret underlag. Forløbet var således: chaufføren kører frem og holder ind langs vejen med venstre hjulsæt oppe på fortovet og højre hjulsæt ned på vejen. Det betyder at hængeren står skråt med en højdeforskel, på 16 cm. Elementerne er spændt fast med tre seler, som kan løsnes med et enkelt træk i et spænde. Det gør chaufføren også, men inden anhuggeren har fæstnet elementerne til kranens hejsekroge. Det bliver fatalt for chaufføren. Skæv holdeplads Kilder på byggepladsen, som ikke vil stå frem, da pladsledelsen har udstedt forbud mod, at nogen udtaler sig, fortæller til Fagligt Fokus, at chaufføren havde holdt i venteposition i nogen tid længere henne ad Krogshøjvej/Smørmosevej. Han blev vinket frem til en placering ud for en af pladsens store kraner, hvor de fire vendeelementer på anhængerens A-reol skulle løftes af og ind på pladsen. En kilde siger, at man flere gange har påpeget over for byggeledelsen, at området ikke var sikkert og at det har undret, at det overhovedet har været tilladt at køre frem på det pågældende sted. Sikkerhed mangler Denne observation støttes af Arbejdstilsynet, som skriver, at angivelserne af sikkerhedsforanstaltninger i planen for sikkerhed og sundhed er mangelfulde i forhold til aflæsning af betonelementer på aflæsningsstedet idet underlagets beskaffenhed kan have afgørende betydning for om aflæsningen af betonelementer kan ske sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Politiet efterforsker fortsat sagen med henblik på evt. at rejse en sigtelse. Det var fra en skråtstående anhænger som denne, at et fire tons tungt betonelement faldt ned over en polsk chaffør og dræbte ham på stedet. 16 Fagligt fokus

17 Ingen skal lades i stikken! BJMF vil holde fast i medlemmer, der falder ud af a-kassen ved dagpengefaldet fra nytår. TEKST OG FOTO: LOTTE OTT OG MADS BRUUN PEDERSEN Når de nye dagpengeregler træder i kraft fra nytår, står ca. 350 af fagforeningens medlemmer til at miste dagpengene i løbet af det første halve år af Denne situation blev diskuteret på generalforsamlingen, og det blev enstemmigt vedtaget, at fagforeningen skal sikre, at ingen medlemmer mister tilknytningen til BJMF. En meget stor gruppe af mennesker ryger ud af dagpengesystemet. For stort set alles vedkommende kommer de i en økonomisk situation, som umuliggør fortsat medlemskab af fagforeningen, hedder det som begrundelse i forslaget. Tilknytning Fra talerstolen blev det af flere medlemmer og af formand Henrik Lippert understreget, at den hverdag, mange medlemmer kommer til at stå i fra nytår, kan tvinge folk til at opgive at stå i fagforeningen. - Den situation vil vi gerne undgå. Derfor Andre vedtagelser Bestyrelsens beretning blev vedtaget, og det gjorde arbejdsplanen for 2013 også. Ligeledes blev der vedtaget en faglig-politisk udtalelse og en OK 2013-udtalelse om de offentlig ansattes og grønnes forhandlinger. Udtalelser og vedtagelser findes på skal folk også fremover kunne bruge fagforeningens ressourcer, sagde Henrik Lippert, som lovede, at der i fagforeningen vil blive arbejdet med at finde en måde, der i praksis betyder, at man fortsat kan blive ved at være medlemmer af BJMF, også når økonomien strammer til. For som det hedder: I dag er er det mig, i morgen er det dig. Det er vores princip, sagde Henrik Lippert. BJMF: Klare regler for lærlinge En aftale med Pihl & Søn om lærepladser på Nordhavnstunnelen afstedkom en større debat på generalforsamlingen. BJMF Ungdom havde rejst en kritik af, at danske lærlinge skal uddannes i regi af en polsk underentreprenør på projektet, Budomex. Generalforsamlingen vedtog en udtalelse, som slår fast, at BJMF ønsker, at lærlinge uddannes efter klare retningslinjer, på lige vilkår, på et fagligt og velkvalificeret niveau, efter danske normer og på dansk samt at det sikres, at danske normer og kulturer er grundlag for uddannelsen. Daglig ledelse blev valgt og består af: Henrik Lippert, formand Anders Olesen, næstformand Rasmus Larsen, kasserer Søren Andersen, a-kassebestyrer Jesper Bjørn, formand for servicegruppen Claus Westergreen, formand for byggegruppen Se de øvrige valgt medlemmer af bestyrelsen på Ny mand på kassererposten Rasmus Larsen, 52, tømrer, blev valgt uden modkandidater til kasserer. Han har arbejdet 12 år som kasserer i Helsingørafdelingen af det tidligere TIB. Siden er det blevet til bl.a. konsulent i TIB-forbundets a-kasse, et par år i TIB-København og senest i Grønland, bl.a. som tømrerfaglærer på erhvervsskolen i Nuuk. Indimellem alt dette er han flere gange vendt tilbage til tømrerfaget som formand eller arbejdsmiljørepræsentant. Han har udover studentereksamen, tømrersvendebrev, fiu-kurser også en merkonomeksamen i Virksomhedsøkonomi og Internt regnskab. Ny formand for byggegruppen Claus Westergreen, 49 år, murerarbejdsmand, blev på generalforsamlingen valgt uden modkandidater til formand for byggegruppen i BJMF. Claus har gennem 12 år været formand for Murerarbejdsmændenes Brancheklub i København, tidligere Murerarbejdsmændenes Fagforening og næstformand i Landsbrancheklubben i 3F. Han har arbejdet som faglig sekretær i fagforeningen siden Det har altid været murerarbejdsmandens vilkår, der har haft Claus opmærksom, men gennem de mange år som faglig sekretær i fagforeningen er feltet blevet udvidet. Og nu er det hele byggegruppen og dens mange brancher, han har fået opbakning til at tage sig af. Fagligt fokus 17

18 arbejdspladsen Forfalsket underskrift og manglende pension TEKST: ANDERS LANGE Endnu et pletskud fra Pihl En tømrersvend fra firmaet Steen Svendsen henvendte sig i foråret 2011 til fagforeningen, da firmaet brugte en forkert SHsats. Svendene havde gennem længere tid forgæves forsøgt at få rettet den til. Fagforeningen regnede de tre svendes lønsedler igennem og fandt også fejl i pensions- og feriebetalingen. Fagforeningen rettede henvendelse til firmaet, der betalte SH og feriepenge til alle svendene. Desuden blev pensionen rettet til for de to af svendene. Alt i alt ca kr. Firmaet ville imidlertid ikke betale pension på ,94 kr. til den sidste svend på grund af en underhåndsaftale om, at han ikke skulle have pension. Fagforeningen orienterede firmaet om, at det ikke var muligt at lave den slags aftaler og opretholdt kravet. Firmaet mente lige pludselig, at fagforeningen havde forfalsket underskriften på den tiltrædelsesoverenskomst TIB havde lavet i Sagen måtte derfor en tur i Arbejdsretten, der indhentede en ekspertvurdering af underskriftens ægthed hos Rigspolitiet. Derefter blev firmaet dømt til at betale kr., hvoraf ,94 var pension til svendene og resten en bod, der blev delt mellem forbundet og fagforeningen. Alt i alt varede sagen 1,5 år. Primært pga. påstanden om den forfalskede underskrift. På forunderlig vis er det atter lykkedes for Pihl, at hente en stor udenlandsk underentreprenør uden overenskomst og tilmelding til RUT registeret. Denne gang er det Neidhardt Groundbau GmbH fra Hamburg, som udfører jordankrearbejder på cykelbroerne over Københavns Inderhavn. Bygherrer Københavns Kommune. Pihls administrerende direktør Halldór P. Ragnarsson udtalte ellers i en pressemeddelelse d. 24. september, at Pihl ikke accepterer, at deres udenlandske underentreprenører overtræder overenskomsten eller accepterer sort arbejde, da de har indledt et tæt samarbejde med Told og Skat, for at forhindre dette. Ragnarsson har igen et forklaringsproblem, for hvordan kan en udenlandsk virksomhed overholde en overenskomst, som de ikke har kendskab til eller betale skat i Danmark, når virksomheden har glemt at registrere sig. Straks BJMF konstaterede, at Neidhardt Groundbau arbejdede i Københavns Inderhavn, anmodede vi Dansk Byggeri og Pihl om et 48 timers-møde på pladsen og forhandlinger om overenskomst er sat i værk. For en god ordens skyld sendte vi også en anmeldelse til Arbejdstilsynet, så firmaet kunne blive registreret, for det havde Pihl åbenbart også glemt at orientere Neidhardt om. (ed) Umiddelbart inden trykstart meddelte Pihl og Søn Dansk Byggeri, at firmaet Neidhardt Grundbau GmbH har forladt projektet uden at tegne overenskomst. Derfor iværksætter BJMF nu et sympatikonflikt, som gælder, hvis de skulle dukke op igen. Servicegruppen i BJMF holdt generalforsamling den 17. september 2012 Følgende blev valgt til bestyrelsen: Lige år: Bjarne Lund: Center for Park og natur (CPN) Finn Olsen: Private gartnere Jan Gjelstrup: Kommunale gartnere Poul Dreyer DONG ENERGY Steen Pagh Brancheklub for off. TIB ere Søren Nielsen: Brancheklub for private TIB ere Håndværkere på facebook Flere og flere bruger facebook også håndværkere. Med de nye telefoner er det blevet nemt, at komme på facebook og de fleste har altid telefonen på sig. Find følgende håndværkere på facebook: Murersvendenes Brancheklub København ST-Brancheklub i BJMF København Metro for håndværkere ISOLATØR DANMARK 18 Fagligt fokus

19 tilmeldte byggepladser siden sidst Branche Adresse Virksomhed Forventet slutdato Tømrere Ellebjerg Skole, 2450 København SV Adserballe & Knudsen A/S Murere Herlev Gymn. og HF, 2730 Herlev Murerfirma Erik Møller ApS Murere, tømrere Ane Katrines vej, 2000 Frederiksberg Ukendt pga. Reklamebeskyttelse Murere og mur.arb.mænd Annexstræde 8, 2500 Valby Mørk & Skov Hansen A/S Murere Ballerup Boulevard 2, 2750 Ballerup Karl A. Hansen Ingeniør- Murer og Entreprenørfirma A/S Murere Buddinge Hovedgade 277, 2860 Søborg Erik Stern Fussing Jord&Beton Dansk Pelsaktioner, Langager 60, 2600 Glostrup Øens Murerfirma A/S Murere Falkoner Alle/Folkvarsvej, 2000 Frederiksberg Øens Murerfirma A/S Murere Kamhusene 2, 2500 Valby JKS A/S Murere, mur.arb.mænd Livjægergade 14-20, 2200 København Ø Bent Laursen Murermester ApS Murere, mur.arb.mænd NOVO, Smørmosevej 9, 2880 Bagsværd Jakon A/S Murere, mur.arb.mænd Ny Østergade 7, 1101 Kbh. K Øens Murerfirma A/S Murere Provianthuset Christiansborg, Rosenhaven, 1240 Kbh. K Kjær Knudsen A/S Murere Sankt Annæ plads 61, 1250 Kbh. K OPN Entreprise A/S Murere Snorregade 8, 2300 Kbh. S Gentofte Murer- og Tømrerforretning ApS Murere Solvænget 1/Strandvejen 18, 2900 Hellerup Bent Laursen Murermester ApS Tømrere St. Kongensgade 1-3, 2. sal 1264 Kbh. K Curacon A/S Murere Statens Seruminstitut, 2300 Kbh. S Murermester J. Ole Pedersen A/S Murere Tullinsgade 21-23, 1618 Kbh. V Øens Murerfirma A/S Murere, tømrere Vigerslev Skole, 2500 Valby Wibskov & Rasmussen A/S Pas på helbredet ved grandækning på kirkegård Det er tungt, akavet og koldt Tekst: Gert Sørmer-Sørensen, Offentlige Gartnere Klub og Lotte Ott Transort af gran fra oplagringsplads til arbejdsstedet, eller så tæt på som muligt, skal så vidt muligt foregår med motordreven vogn. Brug af trillebør eller langvogn bør man begrænse mest muligt, da det kan give rygproblemer på grund af risiko for at læsset vælter. Grandækning kan være ergo- nomisk belastende med mange ensidigt gentagede arbejdsbevægelse i akavede arbejdsstillinger. Du skal derfor variere arbejdet mest muligt. Klædt på til arbejdet Man skal beskytte sine knæ mest muligt ved at bruge knæbeskyttere eller anden form for fugt- og kuldeafvisende underlag. Man bør bruge overall eller kedeldragt, så man ikke skiller på midten, og man bør anvende termotøj eller fiberpelse under kedeldragten, sådan at ryggen holdes varm og risikoen for rygskader mindskes. Ligeledes anbefales forede handsker for at undgå unødvendig kuldepåvirkning af fingre og hænder. Ved brug af gummi- eller plasthandsker er det en god idé at bruge bomuldshandsker, så hænderne hele tiden er tørre. Handsker med huller eller rifter skal smides ud. Start dagen med tørre, hele handsker. Husk at alle handsker skal være CE-mærket. - Skaf kr. til vores kollega! Sådan lyder meldingen fra fællestillidsmand Ole Søborg til ledelsen i Lynettefællesskabet efter en kollega er blevet hjemsendt indtil 1. april. Sagen er lidt kringlet, men handler om at Lynettefællesskab sidste år besluttede at udlicitere det grønne arbejde på Lynettefællesskabet arealer. Firmaet LK-gruppen fik arbejdet og fik en ansat fra Lynettefællesskabet med sig. LK-gruppen valgte imidlertid at se bort fra den partnerskabsaftale, som er indgået med Lynettefællesskabet. Heri bliver det bl.a. slået fast, at lønog ansættelsesforholdene skal være uændrede i hele kontraktperioden, der er på fire år. Den ansatte fik nemlig et brev med besked om, at han var hjemsendt fra 1. november til 1. april stik imod tidligere, hvor han om vinteren blev sat til andet arbejde, når årstiden ikke var til det grønne arbejde. - De kan ikke sende ham hjem. De kan opsige ham, men så er det efter funktionærlovens bestemmelser. Dvs. seks måneders opsigelse og tre måneders godtgørelse, siger fællestillidsmand Ole Søborg. Han mener samtidig at direktør i Lynettefællesskabet har et problem. - Vi har gjort ham opmærksom på, at de ting, han lover i partnerskabsaftalen, ikke holder vand, hvis kollegaen bliver hjemsendt. Hvis det alligevel sker, må direktøren finde kr. i tabt løn til vores kollega, siger ham. -lott Fagligt fokus 19

20 arbejdspladsen blokader Ingen af vores medlemmer må søge eller tage arbejde i nedenstående firmaer CVR Firmanavn Adresse Postnr. By Blokeret den R ApS Andreas Bjørns Gade København K A3 Entreprise ApS Ulstrupvej Tureby AB Entreprenør ApS Esrumvej 435 A 3230 Græsted Abildgaard Design ApS Østerbro Kibæk AMD/Dariusz Gradzik Polen AMF Service ApS Hammerensgade København K Anthony Rene Smith Ørnevej 3 A 3390 Hundested Arnoldi Byg ApS Landsbygaden 48 A 2630 Taastrup ArtBuild v/artur Beres Alsvej 4 A, Hørsholm R Balt Skane UAB Litauen Baltic Workforce SMBA Langebrogade København K BG-Montage v/bjørn Guldbech Peter Petersens Alle Dragør R Borydan Bygg Polen R Budwencki Uslugi Budowlane Polen Bullers Service v/jørgen Petersen Svankærvej Vanløse Byggeservice.eu ApS Mosebuen Gentofte Bøjden Nedbrydning og Produkt Handel Ramsevej 1, Bøjden 5600 Faaborg CR Living ApS Randrupvej Rødovre D.A.S. Byg v/amir Zornic Rendsagervej Vallensbæk R DACH-MAT Polen Danbyggeri A/S Langebrogade København K R Danlita Services UAB Litauen Dan-Pol Byg S.M.B.A. Priorparken Brøndby Dansk Baneservice S.m.b.a. Industrivej Tølløse Dansk Malerentreprise ApS Holmehusvej Odense C Dansk Tag & Facadeentreprise ApS Klintevej 102, Keldby 4780 Stege Dansk Tagdækning Nørregårdsvej Rødovre E. J. Badekabiner ApS Spettrupvej Hedensted R EDAR Edyta Olech Polen Euro Team v/poul Robert Bernard Thinvalla Alle 7, 1. sal 2300 København S G Håndværkservice Hybenhøjvej 10, Højerup 4660 Store Heddinge Grybas ApS Violvej Gentofte Grzegorz Wieczorek Polen Græse Fliser & Entreprenør ApS Græse Skolevej Frederikssund R Haldom Polen R Hercules Polska Polen HH Auto/Montage og Skovservice Hærvejen Give HRN ApS Byvej Ølsted HSS Bygningsentreprise Ravnevænget Havdrup R IDC Budownictwo Polen Innovations Byggeri Frederiksborgvej 45, st.th København NV Jan Andersen Bækgårdsvej 5, Soderup 2640 Hedehusene Jensen & Christensen A/S Horsbred Vallensbæk JHH Entreprise ApS Bavnestræde Haslev JLM Byg v/jakob L. Madsen Godthåbsvej 14, 2.th Frederiksberg Jurgen Fischer ApS Ryvej Dragør K.H.N. Service v/kasper Hviid-Nielsen Hollandsvej 5 E, 2.tv Kongens Lyngby KK Entreprise ApS Mose Alle 7 B 2610 Rødovre Koby Byg ApS Måløv Byvej Måløv R Kreamische Industrierüttel fussböden Tyskland Køge Murerfirma v/tayfon Ünsal Boholtevej 61, 2.tv Køge R Lars Laj Polska Sp. Zoo Polen Larsen & Arnetta Facaderenovering ApS Wildersgade København K R Le Renovatione sia Letland Lejesvendene ApS Jernbanegade 23 B 4000 Roskilde Locupleto ApS Roskildevej 37 A, Frederiksberg Lokaldistribution Knardrup Bygade Stenløse Mammut Development ApS Skyttestræde Ballerup Martin Hubert Jensen Poppel Alle Taastrup MRJ Håndværkerservice Pilevej Fårevejle Multibyg v/niels J. Jørgensen Åhaven Valby Murermester Jacob Boisen Kolibrivej Jyllinge Murermester Lars Henningensen Muldås Greve Murermester Thomas Kjerside Dysseholm 1, Gundsømagle 3670 Veksø Sjælland Mølle Byg v/jesper Nøer Meisner Ny Holstedvej Næstved Nemt og Billigt ApS Spættevej Vordingborg NF Transport & Entreprenørservice Aps Ellehammervej 6 C 3000 Helsingør R Nordic Multi Bygge Service cvr Polen PB Entreprise ApS Borups Alle 148, st Frederiksbrg Per Ventrup Jensen Ventevej 5, Vente 4050 Skibby Petring Byg v/bujar Selmani Frederikssundsvej Brønshøj PHU Budomex Fuglebakkevej 88, Frederiksberg R PHU Inter Bud Polen Primo Byggeservice ApS Vilhelmsmindevej Sønder Omme Promurer.dk ApS Toftebakkevej Valby RHO Byg Vordingborgvej 34, st.th Køge Ring Service v/ilec Svetolik Hillerødgade 38, kld København N R Sebastian Wesolowski Polen Servicefirmaet Midt & Vest ApS Messingvej Randers SV Silvatica A/S Lillevangsvej Farum Snedkermester Kim Heilmann Møllevej Jyllinge South Star Construction ApS Rytterbakken Greve Stella Nova I/S Frederiksborggade 26 A, 1.th København K Storm Larsen Byg & Service ApS Løgumvej Rødovre Fagligt fokus