MAJ 2008 (2HF081-DAA 1) Tema: Sprog som påvirkning (retorik) H æfte

Transkript

1 MAJ 2008 (2HF081-DAA 1) Tema: Sprog som påvirkning (retorik) H æfte

2 Prøvemateriale Hæfte 2 Særtekster udleveres kl : Side 4. Hans Kirk: Daglejerne Ulla Dahlerup: Tale på Dansk Folkepartis landsmøde Jens Lenler: Med andre ord Ortografi og tegnsætning følger originalerne. Trykfejl er dog rettet. 3

3 4. Hans Kirk: Daglejerne Teksten er et uddrag af romanen Daglejerne, Arbejderne er indbudt til rejsegilde på Høpners fabrik. Hans Kirk ( ), dansk forfatter Saa slog Høpner paa sit Glas og rejste sig. Der blev Tavshed. Han vilde holde Tale. Folkens, sagde Høpner, og fra Krostuerne strømmede Folk ind i Salen for at høre. Vi har gjort et Stykke Arbejde, og nu holder vi Fest. Vi har bygget et Hus, og vi har fyldt det med Maskiner. Hvor der før laa en Skrænt med daarlig Jord, som knap kunde give Mennesker Udkommet, har vi rejst en Virksomhed, som kan give os alle det daglige Brød. Det daglige Brød! Daglejerne nikkede, de vidste, hvad Ordene betød. De havde arbejdet haardt for Føden, de havde taalt Ydmygelser og Ringeagt, de havde knap været for Mennesker at regne. Det daglige Brød havde været al deres Stræben. De havde kæmpet for Føden til Kone og Børn. Maskinen kan give os et sorgfrit Udkomme, sagde Høpner. Maskinen skaffer Maden paa Bordet og giver os Klæderne paa Kroppen. Uden Maskinen kan et moderne Samfund ikke eksistere, den er Forudsætningen for vor Tilværelse. Hvis Maskinen gaar i Staa, gaar Livet i Staa. Vi kan ikke eksistere paa Jorden, saa mange vi er, uden Maskinen og den moderne Teknik. Men vi kan leve godt og rigeligt, hvis vi lader Maskinen sørge for os. Der er ingen Grænse for, hvad vi kan producere. Hvis vi ikke havde Maskiner, levede vi i Middelalderen endnu. Hvis Maskinerne blev ødelagt, døde Halvdelen af Menneskeheden af Sult. I har før dyrket Jorden, I har været Haandværkere, Landarbejdere, Fiskere og Tjenestekarle. Nu skal I passe Maskinerne. I skal leve et nyt Liv. Og det nye Liv har en eneste Lov, som aldrig maa brydes: Lad aldrig Maskinerne gaa i staa. I er blevet Arbejdere, I har faaet jeres Organisationer, I har Magt, men pas paa, hvordan I bruger den. Det er Maskinen, der har skabt jer og givet jer det nye Liv. Det vil gaa ud over jer selv, hvis I lader Maskinen standse. Maskinen skal arbejde i Ro. Vi, som betjener Maskinen, maa forstaa, at vi er dens Tjenere og ikke dens Herrer. Men hvis vi tjener den godt, vil den lønne os kongeligt. Daglejerne fulgte opmærksomt Talen, men de tænkte, at det gik noget højt. Det lød næsten som en Præken. Det nye Liv! Det var, som naar Præsten paa sin Prækestol talte om det evige Liv. Men at noget nyt og stort stod for, det haabede de alle. De skulde have det bedre og sikrere i Verden, de skulde have Brød paa Bordet. De skulde have en Dagløn hver eneste Dag i Ugen, om alt gik vel. Deres Børn skulde ikke ud at tjene, fra de var smaa, deres Kvinder ikke luge Roer eller tage Kartofler op i de kolde Efteraarsdage for en ringe Løn. Det var det nye Liv. Der sad Høpner og hans Ingeniører, det var dem, der havde sat Værket i Gang. Bag dem stod Folk med Penge, og det var nok for deres Skyld, Fabrikken var bygget. De lavede vel ikke en hel Fabrik, for at nogle Arbejdsmænd skulde faa Føden. Men det blev alligevel et nyt Liv. Vi skal producere, vi skal lave Cement, fortsatte Høpner. Vi skal lave en Vare, som staar paa Højde med det bedste, der fabrikeres, og det kan vi gøre. Det 4

4 er den ene Side af Sagen. Men samtidig skal vi skaffe Mennesker Føden, og det kan vi ogsaa gøre. Maskinen skal ikke bare male Cement, den skal ogsaa skabe os en sikret Tilværelse. Vi skal alle sammen tjene Maskinen og huske, at det er den, vi skylder vort daglige Brød. Vi skal ikke bare arbejde, vi skal samarbejde. Vi er ombord i det samme Skib, det maa vi aldrig glemme. Og Høpner talte videre om de smaa Hjem, som skulde bygges op og værnes. Daglejerne havde hørt Taler før i Dag, og de vidste, at enhver snakker for sit. Men Ordene gav dem en mærkelig Følelse af, at de betød noget. Han snakkede saa meget om, at de ikke maatte sætte Maskinen i Staa. De kunde altsaa sætte den i Staa! Høpner udbragte et Leve for Fabrikken, og hans Gæster raabte af det fulde Bryst. Saa brød Snakken løs igen. Brændevinsflaskerne gik livligt rundt, og Mændene lod Drammene glide ned til den gode Mad. Der sad Cilius, rødblussende og tilpas ved Siden af sin tavse Kone. Der sad Tora og Marinus, en forsigtig og ydmyg Mand i Verden. Der var Povl Bøgh, Sorte Anders, Lars Sjældenglad, Jens Hest og Boel-Erik med deres Kvinder. De var til Rejsegilde for en Fabrik, de skulde begynde et nyt Liv. 5

5 Ulla Dahlerup: Tale på Dansk Folkepartis landsmøde Teksten er et uddrag af en tale, som blev optrykt i Politiken 23. september Ulla Dahlerup, journalist og kandidat for Dansk Folkeparti til Europa-Parlaments valget. Først vil jeg gerne sige tak for EU-kandidaturet og for invitationen til at tale her i dag. Nå, så er vi her. Så er vi kommet så langt op ad bakken. Vi har alle sammen været igennem en ond tid i 1980 erne og 90 erne. Vi har alle sammen stridt os fremad i isnende stormvej, vi er blevet frakendt ære og værdighed i årtiers ophidsede og uforsonlige multietniske klima. Med hadefulde ord er vi blevet anklaget for dit og dat. De stoppede vores ører fulde med ondt. Hadet stod næsten stille som en mur omkring os i 1980 erne og 90 erne og kom fra de kulturradikale og venstrefløjen. Deres kulde, deres velplejede intolerance, deres mørke midt på dagen. De skabte et samfundsklima af verbal vold. I årtier har de sat deres hånlige ord fast på vores hjerter med sikkerhedsnåle. Vi kan se på hinandens ansigter, hvad kampen har kostet. Vi kan høre på hinandens historier, hvad kampen har kostet. Vi har betalt prisen for det, som vi troede på var bedst at gøre for Danmark. Vi er gået den tunge vej, som vi måtte gå, fordi der ikke var andet at gøre. I de 35 år jeg har været udgående journalist, har jeg aldrig mødt en politisk leder, der er blevet så gement behandlet som Dansk Folkepartis leder, Pia Kjærsgaard. Jeg havde flygtninge- og indvandrerstoffet på Ekstra Bladet fra i de tider, hvor angsten og taleforbudet bed befolkningen i struben. Jeg husker en reception på Ekstra Bladet i marts 1998, ind ad døren til den larmende mængde journalister kom en rystet og stille Pia Kjærsgaard, som dagen i forvejen var blevet fysisk overfaldet af en flok såkaldt antiracistiske på Nørrebro og måtte søge tilflugt i en nærliggende bank, indtil politi i kampudstyr nåede frem i udrykningsvogne. Men Pia Kjærsgaard ankom til Ekstra Bladets reception med rank ryg. Jeg troede, jeg skulle dø, sagde hun sagte til mig. Jeg gav Pias arm et klem og tænkte: Hun er godt nok en rigtig Gøngehøvding med et løvehjerte. Modet er ingenting værd, veninde, skrev digteren Nis Petersen. Han tog fejl. Modet er alting værd. I sorte sværme kom hadet flyvende ligesom ravne. Dansk Folkeparti fik usigeligt hårde livsbetingelser, folk i og omkring partiet blev stemplet som undermennesker, isoleret, hånet og tillagt alverdens dårlige menneskelige egenskaber. De etablerede partiers strategi var at lægge en ring af foragt omkring oprøret, så folket skulle blive trætte af det. Men strategien slog fejl, på trods af indsats fra Danmarks Radio og dagbladet Politiken, hvor stort set alle redaktioner, undtagen sporten, nonstop i otte år har sendt/skrevet negative, fordomsfyldte og uforsonlige programmer/artikler om DF i en uhørt stil, som vi i fagsproget kalder kloakjournalistik. Men ord giver alvor i uenigheden. Det er en rå lektion i indoktrinering. Journa- 6

6 40 45 listerne fylder sproget med emotionelle klicheer og bruger et begrænset antal adjektiver og substantiver, som dømmer uden dokumentation. Klicheerne er: racister/ fremmedhadere/ klaphatdanskere/ svineædere/ bleghuder osv. Bang. Et stempel på ryggen, et sviende brændemærke, og så behøver de gode med det fine menneskesyn ikke at begrunde deres onde had, for undermennesker behøver man ikke at debattere med. Intet andet politisk parti i nyere historie er blevet så massivt forfulgt, skønt det er et folkevalgt parti lige efter bogen. Linje 6: multietniske: flerkulturelle. Linje 27: Gøngehøvding: tilnavn for Svend Poulsen, dansk officer og folkehelt under Svenskekrigene i 1600-tallet. Linje 28: Modet er ingenting værd, veninde : citat fra digt af Tom Kristensen ( ). Linje 28: Nis Petersen: dansk forfatter ( ). 7

7 6. Jens Lenler: Med andre ord Teksten er et uddrag af en artikel i Politiken 23. april Jens Lenler, journalist Danmark har efterhånden fået ry for at give udlændinge en kold skulder. Men det er det rene sludder. Vi kan bevise det sort på hvidt. Hør bare her: Når du lander her som udlænding, tager vores spritnye udlændingeservice sig af dig. Vi betænker dig med starthjælp. Du får senere tilbudt aktivering, og med tiden får du måske et job og glider for alvor ind i fællesskabet, hvor du selv får lov at hjælpe med arbejdsmarkedsbidrag, grønne afgifter og meget andet. Måske synes du som mange andre udlændinge, at skatteprocenten ligger noget højt i Danmark, men bare rolig vi har skattestop. Så det er ikke så slemt. Men vi kunne også have sagt det på en anden måde: Når du lander her, behandler immigrationsmyndighederne din sag. Du får en langt lavere offentlig ydelse end danskere og folk fra Norden og EU. Du bliver tvunget i et beskæftigelsesprojekt. Men med tiden får du måske job og en indtægt, hvoraf staten trækker bruttoskat, energi-, transport- og miljøafgifter og meget andet. Hvad er forskellen? Svaret er: newspeak. I moderne politik hitter regeringer, myndigheder og deres rådgivere nemlig på friske navne, der sminker en uskøn virkelighed til et punkt, hvor budskabet nærmest ender som det stik modsatte men selvfølgelig uden at være ren løgn. Som når en ny starthjælp hjælper flygtninge ved at give dem mindre end før. Newspeak har eksisteret længe, men det bliver mere og mere systematisk udnyttet, siger retorikprofessor Christian Kock fra Københavns Universitet. Han forsker i politisk kommunikation og samler eksempler på moderne newspeak i både Danmark og USA. En liste, der vokser. Der er to problemer med newspeak. Det ene er, at folk faktisk bliver ført bag lyset. Det andet er, at de opdager, at de bliver ført bag lyset, og konkluderer, at man ikke kan stole på noget som helst. Ingen af delene er særlig hensigtsmæssige i et demokrati. Newspeak er egentlig et påhit i George Orwells roman 1984 et nysprog, som et totalitært parti opfinder for at manipulere befolkningens tanker. På newspeak hedder justitsministeriet pludselig Ministeriet for kærlighed, krigsministeriet bliver Ministeriet for fred og propagandaministeriet til Ministeriet for sandhed. Partiet bytter gamle ord ud med nye eller forkorter dem. Da George Orwell skrev sin roman i 1948, havde han allerede oplevet, hvordan europæiske kommunistpartier brugte den slags vildledning hæmningsløst. Han kæmpede nemlig side om side med kommunister mod fascisten Franco under den spanske borgerkrig. Senere vendte han sig mod både fascisme og kommunisme og advarede mod, at den slags totalitær propaganda vinder indpas i samfundet. Det skete nu alligevel i hvert fald til en vis grænse. Og paradoksalt er det nogle af kommunismens mest hårdkogte fjender, der efter Orwells død har haft størst succes med at trække newspeak ind i vestlige demokratier. Det bedste eksempel er vel de konservative kræfter i USA. De har arbejdet 8

8 45 50 systematisk igennem to-tre årtier med at etablere ideer om, hvordan verden er og har været så gode til at bruge teknikkerne, at den amerikanske regering vel nærmest er blevet genvalgt på det, mener professor Christian Kock. ( ) Newspeak er vel som en tryllekunst. Hvis man er behændig, kan man få mange til at tro på illusionerne, og hvis man er klodset, mister man al troværdighed. Men som Abraham Lincoln skal have sagt, kan man narre mange mennesker hele tiden og alle mennesker noget af tiden. Men man kan ikke narre alle mennesker hele tiden, siger Christian Kock. Så måske virker det slemt nok, at fængselsvæsenet har fået newspeak-navnet kriminalforsorgen. Men den dag, det skifter navn til: Kriminalservice et kundecenter under Kærlighedsministeriet Ja, da er der for alvor grund til at være på vagt. Linje 46: Abraham Lincoln: amerikansk præsident i perioden

9 Anvendt materiale (til brug for COPY-DAN) Jonathan Wichmann: Kunsten at tale godt. Weekendavisen M.C. Lyngsie: Brandtale til Kammeraterne. Lis Garbers og Sten Høgel: Retorik: levende tale eller tom snak. Nyt Nordisk Forlag, Berit Holbek Jensen: En krig om ord. Flensborg Avis Erik Henningsen: En Folketaler i Nørre-Fælled, Metalskolen Jørlunde. Hans Kirk: Daglejerne. Gyldendal, Ulla Dahlerup: Tale på Dansk Folkepartis landsmøde. Politiken Jens Lenler: Med andre ord Politiken