Lokal udviklingsplan for. Skjoldhøjskolen

Transkript

1 Lokal udviklingsplan for Skjoldhøjskolen 1

2 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor? Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge Fælles indsatser i Område Viborgvej Vores lokale indsatsområder Vores lokale indsatsområder nærmere beskrevet Forældresamarbejdet/kommunikation med fokus på at sprede de gode historier om skolen i det direkte møde med forældrene Fokus på faglighed, dygtighed, uddannelsesparathed Opmærksomhed på sundhed (motion og kost),

3 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor? Den lokale udviklingsplan (LUP) skal ses i sammenhæng med skolens strategiplan. Samlet er det en samlet beskrivelse af de særlige indsatsområder, vi som skole vil arbejde med i Med LUP en gives et indblik i, hvor vi er på vej hen, og hvordan vi vil sikre, at vi når der til. Rammen for vores strategiplan og den lokale udviklingsplan er først og fremmest de udviklings- og tilsynspunkter, som vi ved vores kvalitetssamtale i foråret 2014 har besluttet, at vi vil stille skarpt på. Men planen har samtidig til formål at tydeliggøre sammenhængen mellem vores lokale indsatsområder og de overordnede mål og rammer for Viborgvej og for Børn og Unge under ét. 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge Med vedtagelsen af Budget 2015 og Kvalitetsrapporten for 2013 har byrådet besluttet, at Børn og Unge som samlet organisation skal investere i og styrke de tidlige, forebyggende indsatser 0-18 år samtidig med at vi skal effektivisere. Kvalitetsrapporten for 2013 viser, at de indsatser, Børn og Unge iværksætter i dag, gavner langt hovedparten af de aarhusianske børn og unge men samtidig, at der fortsat er en mindre gruppe børn og unge, hvis sociale baggrund har væsentlig negativ betydning i forhold til deres chancer senere i livet. Som supplement til Folkeskolereformen og Erhvervsskolereformens fokus på 6-18-årsområdet har byrådet derfor besluttet, at vi skal have et tilsvarende stærkt fokus på 0-6-årsområdet, hvor børnenes forudsætninger for at trives og fastholde en alderssvarende udvikling hele vejen gennem barndommen og ungdomslivet bliver grundlagt. Hvis alle børn skal have disse forudsætninger, er forældrene helt afgørende - og de forældre, der har brug for det, skal derfor have hjælp til selv at støtte deres barns tidlige udvikling. Samtidig skal Børn og Unge styrke det tidlige, forebyggende arbejde med en endnu mere målrettet understøttelse af børnenes udvikling af både kognitive og ikke-kognitive færdigheder. Det indebærer en tidligere og mere systematisk opsporing af de børn, der har brug for hjælp, fælles mål for de 0-6-årige børns udvikling, samt indsatser, som i højere grad end i dag baseres på viden om og opfølgning på, hvad der virker. Endelig skal Børn og Unge iværksætte en forstærket og målrettet indsats for de udskolingselever, der allerede har eller forventes at få sværest ved at komme i gang med en ungdomsuddannelse heriblandt de unge, som vil blive udfordret af de kommende adgangskrav til erhvervsuddannelserne. Parallelt her med har byrådet med Budget 2015 besluttet, at Børn og Unge (lige som resten af Aarhus Kommune) hen over skal finde effektiviseringer for gennemsnitligt 1 pct. om året, hvoraf vi som samlet afdeling kan beholde den halve pct. til geninvestering eller intern omprioritering. Hvis vi på én gang skal indfri disse politiske beslutninger, skal såvel effek- 3

4 tiviseringer som geninvesteringer og omprioriteringer vælges med blik for kravet om, at vi samtidig investerer i og styrker de tidlige, forebyggende indsatser. Samlet set ændrer disse politiske beslutninger ikke ved de overordnede mål, Børn og Unge arbejder efter: Alle børn og unge skal fortsat trives, lære og udvikle sig, have gavn af og gavne det fællesskab, de er en del af. Med andre ord er vores opgave fortsat at sikre, at alle børn og unge bliver så dygtige som de kan, at den negative betydning af deres sociale baggrund mindskes, og at de trives undervejs. Men det kræver, at vi i højere grad prioriterer og målretter de ressourcer, vi har til rådighed, at vi styrker den tidlige opsporing og det forebyggende arbejde, og at vi følger mere systematisk op på, hvad der kommer ud af vores indsatser. Endelig kræver det et tættere tværfagligt samarbejde om kerneopgaven både internt i Børn og Unge, og på tværs i Aarhus Kommune. 2.2 Fælles indsatser i Område Viborgvej Ud over vores egne lokale udviklingsambitioner samarbejder vi ligeledes med de øvrige dagtilbud, skoler og fritids- og ungdomstilbud i Område Viborgvej på følgende punkter: Tidlig indsats Forældreinddragelse Børn og unges motion og sundhed 2.3 Vores lokale indsatsområder I forbindelse med opfølgning på vores kvalitetsrapport for 2013 har vi besluttet, at vi fremover vil sætte et særligt fokus på følgende i vores skole: Udviklings- og tilsynspunkter for 2014: Forældresamarbejdet/kommunikation med fokus på at sprede de gode historier om skolen i et direkte møde med forældrene. Udviklingspunkt Fokus på faglighed, dygtighed, uddannelsesparathed (herunder 95%) via det lange seje træk. Udviklingspunkt Opmærksomhed på sundhed (motion og kost), inddrages i forældresamarbejdet i sammenhæng med dagtilbud, klub. Udviklingspunkt Fokus på trivsel da sygefravær særligt i SFO er højt. Udviklingspunkt På Skjoldhøjskolen er der fokus på at opnå bedre resultater med eleverne, at opnå en god trivsel for elever og medarbejdere og at fremme et godt skole/hjemsamarbejde, hvor forældrene føler sig involveret og bakker op omkring skolen. Der er udarbejdet en strategiplan som indeholder de 4 udviklingsområder. Målene for strategiplanen er: 4

5 At Skjoldhøjskolen, i 2015, er en skole, der er så attraktiv for forældre og børn, at mindst 75 % af distriktets elever starter i indskolingen. At resultaterne ved afgangsprøverne, i 2015, viser en tydelig forbedring i forhold til resultaterne i juni 2013, således at mindst i 80 % af afgangsprøverne i 2015 ligger gennemsnitskarakteren for skolen samlet på 6 eller derover i alle fag, og at gennemsnitskarakteren i alle afgangsprøverne i 2016 for skolen samlet ligger på 6 eller derover i alle fag. At det kan dokumenteres, at medarbejdere og elever trives på skolen. At lærer og pædagoger samarbejder om at skabe en alsidig, varieret skoledag med fokus på dannelse og læring. At eleverne ser meningen i læringen og synes, at det er sejt at være dygtig. Skjoldhøjskolens strategiplan er indsat nederst i dette dokument. Her er handlingerne beskrevet. 5

6 3 Vores lokale indsatsområder nærmere beskrevet 3.1 Forældresamarbejdet/kommunikation med fokus på at sprede de gode historier om skolen i det direkte møde med forældrene E: Den ønskede effekt Y: De planlagte ydelser Der udarbejdes i foråret 2015 en plan for forældresamarbejdet fra Klasse, der indeholder en progression i arbejdet, elementer der skal medtages og forslag og gode ideer. Skoleledelsen har i efteråret 2014 indkaldt til fælles forældremøde med henblik på at få input til arbejdet. Tilbagemeldingerne herfra bearbejdes i en arbejdsgruppe under skolebestyrelsen og på lærermøder. Det danner grundlag for skolebestyrelsens principper om skole/hjemsamarbejdet og for skoleledelsen udmøntning af principperne. Skolens værdigrundlag og tilfredshedsundersøgelsen og fra december 2013 indgår i arbejdet. Som en del af udmøntningen udarbejdes der en beskrivelse af kommunikationen mellem forældre og lærere, når der opstår konkrete og individuelle behov/problemstillinger. O: Organisering af indsatsen Der arbejdes i medarbejdergruppen, i skolebestyrelsen og i arbejdsgruppe under skolebestyrelsen med emnet. Der holdes fællesmøder for alle forældre et i indledningen og et igen når udmøntningen er på plads. Der bliver udarbejdet en beskrivelse af skole/hjemsamarbejdet som vil ligge til grund for skolens indsat i skole/hjemsamarbejdet. R: Konsekvenser for ressourcer Der bruges tid på de ugentlige fællesmøder for henholdsvis lærere og på pædagogernes møder hver 14. dag. Der bruges tid på skolebestyrelsens årlige arbejdsdag, og der holdes fire til seks møder i arbejdsgruppen under skolebestyrelsen. Ledelsen er tovholder på arbejdet. E: Den ønskede effekt At vi forbedre forældrenes tilfredshed med skole/hjemssamarbejdet på skolen. Fremgår af tilfredshedsundersøgelsen. I skole/hjemsamarbejdet tages udgangspunkt i, at den gode skole skaber vi sammen. Forældrene og den forskellighed, der er i forældregruppen, ses som resurser, og der arbejdes målrettet med at skabe et forældrefællesskab omkring den enkelte klasse, hvor elevernes trivsel og mangfoldigheden er udgangspunktet. Planen for forældresamarbejdet i gennem hele skoleforløbet gør, at 90% af forældrene møder op til klassearrangementer og alle møder op til skole/hjemsamtaler. Forældrene oplever, at de bliver set, hørt og forstået, og der er særlig opmærksomhed på, at det sker i kommunikationen om den enkelte elev i en konkret problemstilling. 6

7 3.2 Fokus på faglighed, dygtighed, uddannelsesparathed At resultaterne ved afgangsprøverne, i 2015, viser en tydelig forbedring i forhold til resultaterne i juni 2013, således at mindst i 80 % af afgangsprøverne i 2015 ligger gennemsnitskarakteren for skolen samlet på 6 eller derover i alle fag, og at gennemsnitskarakteren i alle afgangsprøverne i 2016 for skolen samlet ligger på 6 eller derover i alle fag. Y: De planlagte ydelser Der arbejdes med aktionslæringen med henblik på tydelige mål for eleverne og på evaluering af effekten af undervisningen. Det sker i samarbejde med VIA. Det fastholdes, at aktionslæring er en arbejdsform, som alle lærere skal anvende med fokus på tydelig læringsmål, den gode undervisning og den gode vurderingspraksis bl.a. jf. Lene Skovbo Heckmann. Der gennemføres opfølgende samtaler på baggrund af de nationale test i dansk og matematik. Samtalerne føres mellem klassernes lærere, skolens ledelse og vejlederen inden for dansk og matematik. På baggrund af samtalerne justeres planerne for undervisning og læring. Der bliver i løbet af foråret 2015 gennemført en afprøvning af et evalueringsprogram udarbejdet af matematikvejlederne. Programmet medfører, at der hvert år afholdes en prøve på hver årgang, som giver mulighed for at dokumentere fremskridt og skærpe opmærksomhed på eventuelle mangler. Der er udarbejdet en læsepolitik for Skjoldhøjskolen. Der er udnævnt to læsevejleder på skolen. En er uddannet, en er under uddannelse. Der er udnævnt to matematikvejledere. Ud over de nationale test gennemføres de kommunale test. Her følges op som på de nationale test. Den pædagogiske leder og skolelederen er ansvarlig for alle opfølgningerne. O: Organisering af indsatsen Læsevejledere og matematikvejledere gennemgår alle nationale og kommunale test. Skoleledelsen bliver orienteret. Vejlederne koordinere indkaldelsen til drøftelse af her test. I denne drøftelse deltager ledelsen, vejlederen og læreren der har klassen i den konkrete test. R: Konsekvenser for ressourcer Der afsættes den nødvendige tid til vejledere og til drøftelserne af resultaterne i de forskellige test. Der afsættes resurser, så der kan foregå den nødvendige opfølgning. E: Den ønskede effekt Fremgår af strategiplanen. Vi vil se bedre karakterer ved afgangsprøverne. 7

8 3.3 Opmærksomhed på sundhed (motion og kost), At leve op til de målsætninger, der er formuleret for hele kommunen. Der er fokus på at indsatsen skal gavne alle børn, og at der ikke må ske en stigmatisering af enkelte børnegrupper eller børn. Y: De planlagte ydelser Der er som en del af folkeskolereformen indført motion og bevægelse i hverdagen. Lærerne har i ugen inde skolestart haft 2 X 3 timers kursus om motion og bevægelse. Der er fokus på, at eleverne bevæger sig i hverdagen, som det er hensigten med folkeskolereformen. Arbejdet med udviklingsområdet foregår i samarbejde med dagtilbud og klub. Her har vi fælles fokus på en større inddragelse af forældrene. Dette skal ses i lyset af, at når forældre og børn forlader pasningstilbud, skole eller klub, går de hjem til egne værdier og normer, som er med til at præge børnene i spørgsmålet omkring kost. Desuden mødes forældre og børn med andre værdier og normer i reklamer og i de omgivende samfund, hvor fokus langt fra altid er på sund kost. Vi vil se forældrene som en ressource, og temaet er på det fælles bestyrelsesmøde for alle bestyrelser i Skjoldhøj i marts. O: Organisering af indsatsen Indsatsen koordineres i LDG. R: Konsekvenser for ressourcer Der afsættes resurser til møder med forældre om temaet. E: Den ønskede effekt At det fremgår af kvalitetsrapporten at tallet for BMI er reduceret. 8

9 Bilag Den gode skole skaber vi sammen gennem faglighed, mangfoldighed og fællesskab Hensigten med strategiplanen er at skabe retning, overblik, gennemsigtighed og åbenhed om skolens udvikling i de kommende to år. Planen skal desuden medvirke til at skabe medejerskab til processen hos skolebestyrelsen, medarbejdere, forældre og elever. Målene for arbejdet er: At Skjoldhøjskolen, i 2015, er en skole, der er så attraktiv for forældre og børn, at mindst 75 % af distriktets elever starter i indskolingen. At resultaterne ved afgangsprøverne, i 2015, viser en tydelig forbedring i forhold til resultaterne i juni 2013, således at mindst i 80 % af afgangsprøverne i 2015 ligger gennemsnitskarakteren for skolen samlet på 6 eller derover i alle fag, og at gennemsnitskarakteren i alle afgangsprøverne i 2016 for skolen samlet ligger på 6 eller derover i alle fag. At det kan dokumenteres, at medarbejdere og elever trives på skolen. At lærer og pædagoger samarbejder om at skabe en alsidig, varieret skoledag med fokus på dannelse og læring. At eleverne ser meningen i læringen og synes, at det er sejt at være dygtig. Strategien skal danne grundlag for udviklingen af Skjoldhøjskolen i de næste to skoleår altså skoleåret 2013/14 og 2014/15. Venlig hilsen Lederteamet på Skjoldhøjskole Opfølgning strategiplan Vi har i forbindelse med kvalitetsrapporten og tilbagemeldingen herpå følgende udviklingspunkter som skal indarbejdes i strategiplanen. Den justering foretages så den kan drøftes og besluttes på mødet i november. Skjoldhøjskolen Udviklingspunkter: 1. Forældresamarbejdet/kommunikation med fokus på at sprede de gode historier om skolen i et direkte møde med forældrene Der henvises til afsnittet om det gode skole/hjemsamarbejde 9

10 2. Fokus på faglighed, dygtighed, uddannelsesparathed (herunder 95%) via det lange seje træk Der henvises til afsnittene om skoleudviklingen, opfølgning på de nationale test mv. og opfølgningen på læsetest i indskolingen. 3. Opmærksomhed på sundhed (motion og kost), inddrages i forældresamarbejdet i sammenhæng med dagtilbud, klub Indgår i folkeskolereformen motion og bevægelse og indgår i samarbejdet med dagtilbuddet om hvordan vi inddrager forældrene i samarbejdet 4. Fokus på trivsel da sygefravær særligt i SFO er højt. Der er iværksat en proces i samarbejde med HR-afdelingen i Børn og Unge. Planen færdiggøres i januar. Der vil i planen være fokus på SFO, men også på hvad der kan gøres for at nedbringe skolens samlede sygefravær. Trivselsundersøgelsen vil indgå i arbejdet. Der vil være fokus på hvad ledelsen kan gøre bedre og der vil blive mulighed for coaching af ledelse og medarbejdere. 10