Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 624 Offentligt

Transkript

1 Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 64 Offentligt 1. oktober 017 J.nr Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr september 017 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rune Lund (EL). Karsten Lauritzen / Søren Schou

2 Spørgsmål I forlængelse svaret på SAU (015-16) alm. del spørgsmål 144 bedes ministeren fremsende en tabel, hvor der til bruttoindkomsten er medtaget indbetalinger til arbejdsmarkedspensioner og ATP samt imputeret kast samt, som skatteudgift, tilføjet for på den måde at få den samlede skatteprocent i forhold til den reelle indkomst for de forskellige indkomstgrupper. Svaret bedes opdelt på percentiler. Svar Svaret på SAU (015-16) alm. del spørgsmål 144 indeholder en opgørelse, der viser den gennemsnitlige betaling skatter og gifter i pct. bruttoindkomsten fordelt på indkomstdeciler. Bruttoindkomsten omfatter lønindkomst (efter fradrag indbetalinger på arbejdsmarkedspensioner og eksklusiv indbetalinger til ATP), virksomhedsindkomst, udbetalinger fra private pensionsordninger, skattefri og skattepligtig overførselsindkomst, imputeret lejeværdi egen bolig samt positiv og negativ nettokapitalindkomst, herunder aktieindkomst. Det bemærkes, at i denne beregning indgår arbejdsmarkedspensioner på udbetalingstidspunktet og ikke på indbetalingstidspunktet. Dermed er der sammenhæng mellem pensionerne og beskatningen her, idet beskatning pension finder sted på udbetalingstidspunktet. Hvis pensionsindbetalinger som det ønskes i spørgsmålet medregnes på indbetalingstidspunktet, vil de blive medregnet to gange (indbetalingstidspunktet og udbetalingstidspunktet), hvorimod der kun vil blive medregnet skat én gang (udbetalingstidspunktet). I en sådan beregning vil der ikke være sammenhæng mellem indkomst og beskatning, og den vil ikke give et retvisende billede forholdet mellem indkomst og beskatning. I det følgende er arbejdsmarkedspensioner derfor medtaget på udbetalingstidspunktet på samme måde som i svaret på spørgsmål Det fremgår endvidere spørgsmålet, at imputeret kast skal indgå i bruttoindkomsten. Hertil skal bemærkes, at det var tilfældet i svaret på spørgsmål 144 og også er det i de følgende beregninger. I svaret på spørgsmål 144 var det beregningsteknisk lagt til grund, at fordelingsprofilen for de samlede gifter samlet set er tilnærmelsesvis proportional og udgør ca. 0 pct. den disponible indkomst. Den skønnede andel på 0 pct. var baseret på nationalregnskabets sektorfordeling gifterne. I det følgende er der anvendt en giftsandel på 4,5 pct., som er den anvendte tilbageløbssats i forbindelse med provenuskøn fx ændringer i personskatter. Dermed er der også medregnet bl.a., idet den indgår i tilbageløbssatsen. 1 Bruttoindkomsten er dog før fradrag for indbetalinger til private pensionsordninger. Jf. Provenu og metode, Skatteministeriet 013, Side 5

3 Herudover er beregningerne opdateret til 015-data 3. Det skønnes, at de personlige i 015 i gennemsnit udgjorde ca. 3 pct. og gifter ca. 16 pct. bruttoindkomsten, dvs. samlet ca. 48 pct. udgjorde ca. 1 pct.-point, jf. tabel 1, der endvidere viser den ønskede fordeling på indkomstpercentiler. 3 Ved overgangen til 015-data er der ændret i grænsningen familieenheden, der indgår i fordelingsberegningerne. Opgørelsen er sket med udgangspunkt i de såkaldte E-familier mod tidligere D-familier. Forskellen består i, at personer på 5 år og derover, der bor hos forældrene, udgør deres egen E-familie, hvor de tidligere blev anset for at indgå i forældrenes familie. Der er således flere familier med det nye familiebegreb. En tilsvarende ændring er sket i Fordeling og Incitamenter 017, Økonomi- og Indenrigsministeriet, 017. Side 3 5

4 Tabel 1. Fordeling personlige samt husholdningernes giftsbetaling på indkomstpercentiler, pct. bruttoindkomst 1 (015) , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,0 fortsættes Side 4 5

5 Tabel. Fordeling personlige samt husholdningernes giftsbetaling på indkomstpercentiler, pct. bruttoindkomst 1 (015) , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,7 Alle ,0 Anm: Alle familier er inddelt i indkomstpercentiler efter deres ækvivalerede disponible indkomst. Indkomsten er opgjort på familieniveau. Ved ækvivalering opgøres indkomsten på familieniveau og korrigeres for stordriftsfordele ved at være flere i en familie, hvorefter alle i familien tildeles samme andel den korrigerede familieindkomst. Dermed bliver det muligt at sammenligne disponible indkomster for familier med forskellig størrelse. 1: Bruttoindkomsten omfatter lønindkomst (efter fradrag indbetalinger på arbejdsmarkedspensioner og ekskl. indbetalinger til ATP), virksomhedsindkomst, udbetalinger fra private pensionsordninger, skattefri og skattepligtig overførselsindkomst, imputeret lejeværdi egen bolig samt positiv og negativ nettokapitalindkomst (herunder aktieindkomst). : De personlige omfatter arbejdsmarkedsbidrag (ekskl. arbejdsmarkedsbidrag arbejdsgiverbetalte pensionsordninger), kommuneskat, sundhedsbidrag, kirkeskat, bundskat, topskat, udligningsskat, aktieindkomstskat, ejendomsværdiskat, forskerskat, udenlandsk skat, kontrollovstillæg og grøn check. 3: I første indkomstpercentil er den gennemsnitlige bruttoindkomst og den gennemsnitlige disponible indkomst negativ, og skatternes og gifternes andel kan ikke meningsfuldt opgøres. Kilde: Lovmodelberegninger på en stikprøve på 33,3 pct. befolkningen. Data fra 015. Side 5 5