Pædagogiske Læreplan. Rammer og indhold

Transkript

1 Pædagogiske Læreplan Rammer og indhold Udgivet

2 1. Indledning 3 2. Lovgivnings grundlag 4 3. Strukturering af M.C. Holms Børnehus 5 4. Værdigrundlag 6 5. Det fælles pædagogiske grundlag 7 Barnesyn (tilgår) 7 Dannelse og børneperspektiv (tilgår) 8 Legen (tilgår) 8 Læring (tilgår) 9 Børnefællesskaber (tilgår) 9 Pædagogiske læringsmiljø (tilgår) 10 Forældresamarbejde (tilgår) 10 Børn i udsatte positioner 11 Sammenhænge i overgangene (tilgår) De seks læreplans temaer (tilgår) 12 Alsidig personlig udvikling (tilgår) 13 Social udvikling (tilgår) 14 Kommunikation og sprog (tilgår) 15 Krop, sanser og bevægelse (tilgår) 16 Natur, udeliv og science (tilgår) 17 Kultur, æstetik og fællesskab (tilgår) Mål for sammenhæng mellem læringsmiljø og børns læring (tilgår) Evalueringskultur og pædagogisk dokumentation (tilgår) Det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø (tilgår) Inddragelse af lokalsamfundet Årshjul og andre faste aktiviteter Forældrebestyrelse (tilgår) Pædagogiske redskaber (tilgår) 22 ICDP International Child Development Program (tilgår) 22 LP Pædagogiske analyse af læringsmiljø (tilgår) pædagogisk eller analyser 22 Kompetencehjulet (tilgår) Kommunale indsatsområder (tilgår) 23 Sprog Afslutning 23 2

3 1. Indledning Unikke børn i unikke daginstitutioner. Børn er forskellige i alder, i køn, i udseende, i vaner, i drømme, i interesser, i behov, i kultur men ens i ønsket om at have et godt og trygt liv hvor de kan lege, lære, udvikle sig og dannes. Baggrunden for ny dagtilbudslov, som trådte i kraft d.1. juli 2018, er en politisk aftale: Stærke dagtilbud alle børn skal med i fælleskabet, indgået i juni Aftalen handler om et kvalitetsløft på dagtilbudsområdet med et særligt fokus på tre hovedtemaer: 1. Øget fleksibilitet og frit valg for børnefamilier 2. Bedre læring og trivsel for alle børn og et sammenhængende børneliv 3. Høj kvalitet gennem faglighed og tydelig ledelse De centrale temaer realiseres gennem dagtilbudsloven og den styrkede pædagogiske læreplan. Lovændringen omfatter mange nye elementer, bl.a. et fælles pædagogisk grundlag, etablering af læringsmiljøer hele dagen, etablering af evalueringskultur, sammenhænge i overgange, samarbejde med lokalsamfundet m.m. Derfor følger det også af de nye regler, at arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan først skal være fuldt implementeret d. 1. juli Ifølge Dagtilbudsloven er personalets kerneopgave, at fremme børns trivsel, udvikling, læring og dannelse. Det gøres gennem trygge og pædagogiske læringsmiljøer, hvor legen er grundlæggende, og der skal tages udgangspunkt i børneperspektiv. Barndommen har værdi i sig selv, og det pædagogiske læringsmiljø skal tage udgangspunkt i et børneperspektiv, uanset om der er tale om dagligdagsrutiner, børneinitierede aktiviteter eller voksenplanlagte forløb. Begreberne uddybes længere nede i dokumentet. Dette dokument er tænkt som en ramme for at sikre, at man kommer omkring de temaer, man er forpligtiget på som daginstitution. Dokumentet er tænkt som et fleksibelt dokument, som løbende tilpasses de ændringer og krav, der måtte komme, og dermed blive et meningsfuldt arbejdsredskab. Formålet med dette dokument er altså både at sikre at man kommer omkring de temaer, man som daginstitution er forpligtiget på, men også at give et billede af det betydningsfulde arbejde, der udføres i M.C. Holms Børnehus. Endeligt at dokumentet kan give inspiration, viden og indsigt til relevante interessenter til det fortsatte arbejde med at styrke og udvikle kvaliteten i dagtilbuddene. God læselyst Under nogle afsnit findes tilsvarende felter, heri gives eksempler på retningsanvisende praksis understøttet af billeder. 3

4 2. Lovgivnings grundlag Dette afsnit beskriver lovgivningsgrundlaget, og hvordan lagene påvirker hinanden. Internationationalt Nationalt Kommunalt M.C. Holms Børnehus FN's Børnekonvektionen af 1989 Dagtilbudsloven af 2018 Mosaikken FN s Børnekonvektion Kilde: Børnerådet Børnekonventionen blev vedtaget d. 20. november 1989 på FN's generalforsamling. 196 lande i verden har tiltrådt Børnekonventionen, og den er dermed den mest udbredte menneskerettighedstraktat. Børnekonventionen gælder for alle under 18 år i Danmark, uanset hvor i verden de kommer fra. Konventionen tager udgangspunkt i barnets bedste for at sikre deres grundlæggende rettigheder. FN's Børnekonvention fastslår, at børn altid skal inddrages og høres i overensstemmelse med deres alder og modenhed, når der træffes beslutninger, der har betydning for dem. Det er Børnerådets opgave at overvåge og vurdere, om denne og andre bestemmelser i konventionen overholdes i Danmark. Dagtilbudsloven Kilde: Børne- og Socialministeriet Dagtilbudsloven sætter de overordnede rammer for dagtilbudsområdet. I dagtilbudsloven finder du dagtilbudsområdets formål, regler for optagelse, tilskud og forældrebetaling i dagtilbud og meget mere. Mosaikken Kilde: Mosaikken Mosaikken er en håndbog til alle medarbejdere i Morsø kommune, der arbejder med børn og unge. Håndbogen er opbygget med en række dokumenter en mosaik, som alle tager udgangspunkt i Morsø kommunes børne- og ungesyn. Håndbogen er således samtidigt en beskrivelse af Morsø Kommunes Sammenhængende børnepolitik. Teoretiske grundlag Der tages udgangspunkt i tre psykologiske teorier i arbejdet med børn og unge i Morsø Kommune Det systemiske den relationelle tænkning Den anerkendende tilgang den resurseorienterede tænkning Den narrative tilgang herunder et øget fokus på sproget M.C. Holms Børnehus Alle dagtilbud skal udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan, som skal udgøre rammen for alle børnenes trivsel, udvikling, læring og dannelse. Et af Børnekonvektionens grundlæggende principper er at alle børn har ret til at lære og udvikle sig sammen med jævnaldrende i nærmiljøet uanset deres kognitive, sociale og emotionelle forudsætninger. Dette afspejles i Formålsbestemmelsen 7 i Dagtilbudsloven, der beskriver formålet for dagtilbuddene, og skal være retningsgivende for alt arbejde, der foregår i dagtilbuddet. Mål og visioner beskrevet i Mosaikken er bærende værdier og dannelsesidealer for daginstitutionernes arbejde med den styrkede pædagogiske læreplan, ligesom der er en sammenhæng til centrale elementer i formålsbestemmelserne for dagtilbuddene. Udmøntningen af Mosaikkens mål, visioner, børnesynet samt det teoretiske grundlag, understøtter fællessprog og retning men også den forståelse og tilgang, der er beskrevet i det fælles pædagogiske grundlag med de 9 tematikker samt den enkelte institutions værdigrundlag og pædagogiske læreplan. 4

5 3. Beskrivelse af M.C. Holms Børnehus M.C. Holms børnehus er en kommunal integreret institution, med børn i alderen 0-6 år. På samme matrikel ligger M.C. Holms Skolen, som er en indskolings skole med 0. til 3. klassetrin. Vi er placeret i bynært miljø, med kort afstand til skov, strand, havn og bylivets øvrige fordele. Børnehuset er under samme tage delt i 3 stier. Med en garderobe der binder os sammen og en stor fælles legeplads, dog har hver sti egen gårdhave. Havestien Alle børn på denne sti er mellem 0-3,5 år, fordelt på vuggestuegrupper og minibørnehavegrupper. I vuggestuen er børnene indtil de er ca. 2,5 år, hvorefter de flytter over i minibørnehaven denne overgang er glidende og helt på barnets præmisser. Strandstien og Skovstien På disse stier er børnene alle mellem 3,5 år og skolestart. Børnene er delt i 2 basisgrupper på tværs af alder og køn. Alle børnene har en fast turdag, hvor de som udgangspunkt er ude af huset fra kl Disse dage er basisgrupperne lagt sammen til aldersopdelte grupper. Således de ældste børn fra stien tager på tur sammen. M.C. Holms Børnehus - Grønnegade 10A 7900 Nykøbing Mors Mch.bh@morsoe.dk 5

6 4. Værdigrundlag Faglighed - igennem refleksiv praksis Faglighed er fundamentet for den pædagogiske praksis i dagligdagen i M.C. Holms Børnehus. Og som professionelle voksne må vi til stadighed reflektere over egne handlinger og fælles sprog. Derfor tilstræber vi at holde os opdaterede i forhold til den nyeste viden og dertilhørende værktøjer inden for børneområdet. På den måde er vi klædt godt på til professionelt at kunne hjælpe det enkelte barns udvikling på vej. Jo mere de voksne udvikler sig des bedre rammer skabes for børnenes udvikling. Fællesskab du er ikke alene I M.C. Holms Børnehus er der en inkluderende tilgang i forhold til både børn og voksne. Det ser vi, som byggestenen for at man føler sig værdsat og oplever følelsen af at høre til. Som voksne hjælper vi børnene med at skabe nærværende sociale relationer og at byde ind til fællesskabet. Trivsel, udvikling og selvforståelse skabes alt sammen igennem relationer. Ligeværdighed alle er betydningsfulde Alle mennesker er betydningsfulde og derfor skal alle i M.C. Holms Børnehus have lige muligheder. Det arbejder vi på ved at tage individuelle hensyn og lytte til hinanden på tværs af faggrupper. Det sikrer mange nuancerede input til gavn for børnene, der kan have brug for vidt forskellige veje til at udvikle sig i deres nærmeste udviklingszone. Anerkendelse at blive set, hørt og mødt lige dér, hvor du er At møde andre mennesker med åbent hjerte og villighed til at lytte og prøve at forstå er vejen til tillidsfulde og trygge relationer. Derfor møder vi både børn og voksne med anerkendelse også når vi ikke selv har de samme følelser eller det samme perspektiv på en given oplevelse. Der er en positiv intention bag al adfærd og det er den, vi er nysgerrige på at finde og forholde os til, så alle i børnehuset kan mødes med omsorg og tolerance. Respekt - forskellighed er en styrke Forskel i meninger, holdninger, kultur, verdensbilleder og perspektiv er en styrke. Derfor gør vi en indsats for at rumme og respektere denne forskellighed. Ved at gå på besøg hos den anden følelsesmæssigt og mentalt får vi indblik i, hvordan den anden har det. Det giver forståelse for andres både børn og voksnes - handlinger, reaktioner og mønstre. Trivsel tryghed er genvejen Det skal være en glæde for både børn og voksne at komme i M.C. Holms Børnehus. Vi mener, at tryghed er en forudsætning for tilknytning og trivsel og det, der er afgørende for, at både børn og voksne oplever gyldne øjeblikke. Men også det at blive ledet med positive alternativer, når noget skal reguleres, er helt centralt både for trivsel, udvikling og læring. Derfor er det vort evige pejlemærke! 6

7 5. Det fælles pædagogiske grundlag Dagtilbudslovens 8, stk. 3 Den pædagogiske læreplan skal udarbejdes med udgangspunkt idet pædagogiske grundlag og skal være kendetegnende for den forståelse og tilgang, hvormed der arbejdes med børns trivsel, læring, udvikling og dannelse. For hver af de 9 tematikker i det pædagogiske grundlag beskrives 1-2 retningsanvisende praksiseksempler, hvordan det kommer til udtryk i pædagogisk praksis. Barnesyn (tilgår) Dagtilbudsloven 8, stk. 2 Det at være barn har værdi i sig selv. Det er børns ret at være forskellige og udvikle sig i forskelligt tempo. Der skal være plads, tid og ro til at være barn, og hvor et nært og tillidsskabende pædagogisk personale giver barnet nærvær, omsorg og tryghed til at kunne lære og udvikle sig. Børn opfattes grundlæggende som kompetente og selvstændige, hvilket forpligter personalet til at give børnene medbestemmelse og skabe læringsmiljøer, der tager udgangspunkt i børnenes perspektiver. Sådan ser det ud i praksis 7

8 Dannelse og børneperspektiv (tilgår) Dagtilbudsloven 8, stk. 2 Dagtilbuddet skal fremme børns dannelse, hvor begrebet refererer til en dybere form for læring, hvor barnet som aktiv deltager forankrer værdier og viden i egen personlighed som rettesnor for at orientere sig og handle i en global verden som et hensynsfuldt, kritisk, demokratisk menneske. Dannelse refererer både til det pædagogiske formål til pædagogisk indhold og form. Dannelse, ligestilling og demokrati skal medtænkes i den daglige pædagogiske praksis, så børn oplever at medvirke i og have indflydelse på udformning af dagligdagen og aktiviteterne uanset baggrund, køn, alder og kultur. Det dannende indhold skal være meningsfuldt, udfordre barnet og være afsæt for børnenes måder at begribe og handle på i en digitaliseret og global verden. Det pædagogiske personale i dagtilbuddet skal invitere barnet til at være aktiv deltagende, så barnet selv er med til at skabe sin læring og konkrete deltagelse i demokratiske sammenhænge, som personalet er ansvarlig for at skabe. Legen (tilgår) Dagtilbudsloven 8, stk. 2 Legen har en værdi i sig selv og er grundlæggende for børns sociale og personlige læring og udvikling. Legen skal nogle gange støttes, guides og rammesættes for at alle børn kan være med, og legen udvikler sig positivt. 8

9 Læring (tilgår) Dagtilbudsloven 8, stk. 2 Læring skal forstås bredt. Læring sker fx gennem leg, relationer, planlagte og spontant opståede aktiviteter, i rutinesituationer m.m. Det pædagogiske læringsmiljø handler om at fremme børns kropslige, følelsesmæssige, sociale og kognitive udvikling og forståelse. Børnefællesskaber (tilgår) Dagtilbudsloven 8, stk. 2 Leg, læring og dannelse sker i børnefællesskaber - alle børn skal opleve at være en del af et fællesskab, at blive lyttet til og respekteret. Det er det pædagogiske personale og ledelsens opgave at skabe en balance mellem individ og fællesskab i dagtilbuddet. 9

10 Pædagogiske læringsmiljø (tilgår) Dagtilbudsloven 8, stk. 3 Der skal hele dagen være et pædagogisk læringsmiljø, der med leg, planlagte vokseninitierede aktiviteter, spontane aktiviteter, børneinitierede aktiviteter samt daglige rutiner giver børnene mulighed for at trives, lære, udvikle sig og dannes. Læringsmiljøet tilrettelægges, så det tager hensyn til såvel det enkelte barn som børnegruppens sammensætning, forudsætninger, interesser og behov. Hvordan understøtter det pædagogiske læringsmiljø børns brede læring, herunder nysgerrighed, gåpåmod, selvværd og bevægelse inden for hvert af læreplanstemaerne. Strukturelle parametre rammer for dagligdagen / Proceselementer indhold i dagligdagen. Formelle og uformelle læringsmiljøer. Rutinesituationer/børneinitieret leg/vokseninitierede aktiviteter. Forældresamarbejde (tilgår) Dagtilbudsloven 8, stk. 6 Det skal fremgå, hvordan dagtilbuddet samarbejder med forældre om børns trivsel, læring, udvikling og dannelse, både arrangementer der har til formål at styrke det sociale sammenhold og relationer blandt børn og forældre samt fora hvor børns læring bliver sat på dagsordenen. 10

11 Børn i udsatte positioner Dagtilbudsloven 8, stk. 5 Med børn i udsatte positioner forstås en sammensat gruppe af børn, der fx kan være børn med en svag socioøkonomisk baggrund, børn med en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, børn i risiko for at stå udenfor fællesskabet mv. I lighed med andre børn lærer og udvikler børn i udsatte positioner sig i fagligt kompetent pædagogisk læringsmiljø og i mødet med en velfunderet faglighed. Kvaliteten af interaktionen mellem barn og voksen er særligt betydningsfuldt for børn i udsatte positioner. Det pædagogiske personale har, sammen med andre fagprofessionelle, et ansvar for at støtte børn med forskellige udfordringer og sikre at alle børn deltager i fællesskabet. Derfor handler det som udgangspunkt om, at disse børn skal udfordres og opleve mestring i forbindelse med blandt andet børne- og voksen initierede lege og aktiviteter. Det er afgørende at vi, på linje med forventningerne til de øvrige børn i børnehuset, har positive forventninger til et barn i en udsat position. Børn i udsatte positioner skal være en betydningsfuld del af fælleskabet, ligesom deres forældre er tilsvarende betydningsfulde i forældrefællesskabet. Det kan være meningsfyldt at give et barn i en udsat position plads og rum til at være i en mindre gruppesammenhæng, hvor den voksne i højere grad har mulighed for at arbejde målrettet med de specifikke udfordringer. Forskellige børn er udsatte på forskellige tidspunkter hvert barn har sine styrker og udfordringer? Sammenhænge i overgangene (tilgår) Dagtilbudsloven 8, stk. 6 Vi arbejder med flere overgange, hvor vi har et stort fokus på at skabe sammenhæng. At skabe sammenhæng handler bl.a. om at understøtte børns personlige og sociale kompetencer, få positive erfaringer med at indgå i børnefællesskaber, pirre til nysgerrighed, give lyst til at lære og få mod på nye oplevelser men også at gøre overgangen tryg og genkendelig. (Her kommer en Tegning af børnenes vej fra dagpleje/vuggestue til dagtilbud videre til skole ) 11

12 6. De seks læreplans temaer (tilgår) Dagtilbudsloven 8, stk. 2 og 4 Den pædagogiske læreplan skal udarbejdes med udgangspunkt i seks læreplanstemaer samt mål for sammenhængen mellem læringsmiljø og børns læring. Det skal fremgå, hvordan det pædagogiske læringsmiljø understøtter børns brede læring, herunder nysgerrighed, gåpåmod, selvværd og bevægelse indenfor og på tværs af de 6 læreplanstemaer. Til at vise hvordan målene er tænkt ind læringsmiljøet og hvordan læreplanstemaerne understøtter hinanden på tværs, fordeles de 6 læreplanstemaer på to eksempler hvor læringsmiljøet er rutinesituationer, to eksempler hvor læringsmiljøet er børneinitierede lege og to eksempler hvor læringsmiljøet er vokseninitierede aktiviteter. Hertil anvendes læreplansblomsten. 12

13 Alsidig personlig udvikling (tilgår) Pædagogiske mål 1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udfolder, udforsker og erfarer sig selv og hinanden på både kendte og nye måder og får tillid til egne potentialer. Dette sker på tværs af blandt andet alder, køn samt social og kulturel baggrund. 2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte samspil og tilknytning mellem børn og det pædagogiske personale og børn imellem. Det skal være præget af omsorg, tryghed og nysgerrighed, så alle børn udvikler engagement, livsduelighed, gåpåmod og kompetencer til deltagelse i fællesskaber. Dette gælder også i situationer, der kræver fordybelse, vedholdenhed og prioritering. Her skrives et eksempel på, hvordan institutionen arbejder med temaet alsidig personlig udvikling i sammenhæng med de øvrige læreplanstemaer. Eksempel fra Skovstien Et særligt fokus på den voksnes rolle ift. rutiner/leg/vokseninitierede aktiviteter. Kultur, æstetik og fællesskab Børnene oplever hvordan en spisestituation gøres klar. Bordet dækkes op og der spises i fællesskab. Natur, udeliv og science Den voksne siger: gad vide hvad der er tungest: 5 knive eller 5 gafler? Barn: Jeg finder vægten... Alsidig personlig udvikling Tre børn hjælper med borddækning. ved at de inddrages i dagligdagens gøremål med opgaver de mestre eller mestre med hjælp understøtter vi selværd, selvhjulpen og gåpåmod. Læringsmiljø: Borddækning (Rutinesituation) Krop, sanser og bevægelse Børnene får erfaringer med hvormeget de kan løfte, skubbe rolig med rullebordet, vælter kander m.m. Social udvikling Der samarbejdes for at løse opgaven: Hvem finder tingene til rullebordet, hvem kører rullebordet osv. Kommunikation og sprog Der kommunikeres for at vide, hvem der gør hvad. Barn: Jeg finder gafler. Barn: Jeg finder knive. Voksen: ja, I finder bestik... 13

14 Social udvikling (tilgår) 1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn trives og indgår i sociale fællesskaber, og at alle børn udvikler empati og relationer. 2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte fællesskaber, hvor forskellighed ses som en ressource, og som bidrager til demokratisk dannelse. Her skrives et eksempel på, hvordan institutionen arbejder med temaet social udvikling i sammenhæng med de øvrige læreplanstemaer. Eksempel fra Havestien Et særligt fokus på den voksnes rolle ift. rutiner/leg/vokseninitierede aktiviteter. Læringsmiljø: (Rutinesituation) 14

15 Kommunikation og sprog (tilgår) Pædagogiske mål 1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udvikler sprog, der bidrager til, at børnene kan forstå sig selv, hinanden og deres omverden. Her skrives et eksempel på, hvordan institutionen arbejder med temaet kommunikation og sprog i sammenhæng med de øvrige læreplanstemaer. Eksempel fra Havestien Et særligt fokus på den voksnes rolle ift. rutiner/leg/vokseninitierede aktiviteter. Læringsmiljø: (Vokseninitieret).. 15

16 Krop, sanser og bevægelse (tilgår) Pædagogiske mål 1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udforsker og eksperimenterer med mange forskellige måder at bruge kroppen på. 2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle bøn oplever krops- og bevægelsesglæde både i ro og i aktivitet, så børnene bliver fortrolige med deres krop, herunder kropslige fornemmelser, kroppens funktioner, sanser og forskellige former for bevægelse. Her skrives et eksempel på, hvordan institutionen arbejder med temaet krop, sanser og bevægelse i sammenhæng med de øvrige læreplanstemaer. Eksempel fra Skovstien Et særligt fokus på den voksnes rolle ift. rutiner/leg/vokseninitierede aktiviteter. Læringsmiljø: (Børneinitieret).. 16

17 Natur, udeliv og science (tilgår) Pædagogiske mål 1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn får konkrete erfaringer med naturen, som udvikler deres nysgerrighed og lyst til at udforske naturen, som giver børnene mulighed for at opleve menneskets forbundethed med naturen, og som giver børnene en begyndende forståelse for betydningen af en bæredygtig udvikling. 2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn aktivt observerer og undersøger naturfænomener i deres omverden, så børnene får erfaringer med at genkende og udtrykke sig om årsag, virkning og sammenhænge, herunder en begyndende matematisk opmærksomhed. Her skrives et eksempel på, hvordan institutionen arbejder med temaet natur, udeliv og science i sammenhæng med de øvrige læreplanstemaer. Eksempel fra Strandstien Et særligt fokus på den voksnes rolle ift. rutiner/leg/vokseninitierede aktiviteter. Læringsmiljø: (Børneinitieret) 17

18 Kultur, æstetik og fællesskab (tilgår) Pædagogiske mål 1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn indgår i ligeværdige og forskellige former for fællesskaber, hvor de oplever egne og andres kulturelle baggrunde, normer, traditioner og værdier. 2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn får mange forskellige kulturelle oplevelser, både som tilskuere og aktive deltagere, som stimulerer børnenes engagement, fantasi, kreativitet og nysgerrighed, og at børnene får erfaringer med at anvende forskellige materialer, redskaber og medier. Her skrives et eksempel på, hvordan institutionen arbejder med temaet kultur, æstetik og fællesskab i sammenhæng med de øvrige læreplanstemaer. Eksempel fra Strandstien Et særligt fokus på den voksnes rolle ift. rutiner/leg/vokseninitierede aktiviteter. Læringsmiljø: (Vokseninitieret) 18

19 7. Mål for sammenhæng mellem læringsmiljø og børns læring (tilgår) Til observation af børnenes udbytte af vores pædagogiske læringsmiljøer tager vi udgangspunkt i kompetencehjulets udviklingsbeskrivelse som fælles referenceramme for vores observationer i daglig praksis. Der arbejdes med udgangspunkt i børnenes nærmeste udviklingszone og observeres om og hvordan læringsmiljøet understøtter, at børnene får mulighed for at udvikle og lære det som forskning og teori beskriver for en given alder. Vores mål er at det pædagogiske læringsmiljø udvikles og i høj grad indbyder børn til læring hele dagen i alle de fora, dagen byder på. Indtil kompetencehjulet er implementeret i Børnehuset, bekrives hvilke og hvordan de får brugbare data til at dokumentere børnenes udbytte af det læringsmiljø, de tilbydes i Børnehuset. 8. Evalueringskultur og pædagogisk dokumentation (tilgår) Dagtilbudsloven 9, stk. 2 og 3 I dagtilbuddene skal der etableres en evalueringskultur. Hermed forstås at det pædagogiske personale og ledelsen løbende forholder sig refleksivt til, hvordan det pædagogiske læringsmiljø understøtter børnegruppens trivsel, læring, udvikling og dannelse. Beskrivelse hvilke metoder vi benytter os af. Beskrivelse af hvordan disse anvendes systematisk. Beskrivelse af hvordan de har været med til at udvikle og kvalificere det pædagogiske læringsmiljø. 19

20 9. Det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø (tilgår) Dagtilbudsloven 8, stk. 7 Arbejdet med det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø i dagtilbuddet skal indtænkes i arbejdet med den pædagogiske læreplan og med etablering af de pædagogiske læringsmiljøer. Børnemiljøet skal vurderes i et børneperspektiv, og børns oplevelser af børnemiljøet skal inddrages under hensyntagen til børnenes alder og modenhed. Her kommer 1-2 retningsanvisende eksempler på, hvordan vi har inddraget barnets stemme og hvordan det har medvirket til at justere i det enten det fysiske, psykiske og/eller æstetiske børnemiljø. 10. Inddragelse af lokalsamfundet Dagtilbudslovens 8, stk. 6 I M.C. Holms Børnehus har vi en del faste samarbejdspartnere fra lokalsamfundet. For flere af disse, indgår de som en del af vores faste traditioner, der kan ses i vores Årshjul. Mens der også er samarbejdspartnere, hvor vi har en sporadisk samarbejdsrelation. Det er vigtigt at børnene bliver en del af det samfund der omgiver dem. Vi vægter at børnene bliver præsenteret for forskellige miljøer og aktiviteter der understøtter vores kultur arv, som derved styrker deres dannelse. Svømmehal, Jesperhus - De ældste børn i børnehuset bliver tilbudt at komme et antal gang til svømning. Musikskolen Vi har et fælles violinprojekt for alle 4-årige børn. Men også undervisning til personalet. Limfjordsteateret Vi deltager i et årligt tilbagevendende teaterprojekt der indbefatter teaterforestilling og efterfølgende workshops for børn og personale. Handelsstandsforeningen Op til forskellige højtider bliver vi inviteret med til at udsmykke gågaden. Ældre område I forbindelse med fastelavn, påske og Lucia optog, har vi en fast aftale med flere af de ældrecentre der ligger i nærområdet. Vi inviteres til at komme og synge og danse sammen med/for de ældre. Folkebiblioteket vi benytter os jævnligt af biblioteket som udflugtsmål, samt benytter deres arrangementer. Nykøbing kirke vi er altid i kirke ved juletid, når de arrangere en børnegudstjeneste for os. Endvidere deltager vi oftest i Syng dansk dagen, og gerne andre aktiviteter hvis muligt. Museerne på Mors Her er det primært Dueholm Kloster vi benytter os af, når der er arrangementer og udstillinger der henvender sig til vores målgruppe. Skarregård har vi også benyttet. Kulturmødet I ugerne op til Kulturmødet, arbejder vi med et fælles projekt for hele huset, alle det små dele samles til en stor udstillings installation. Vi tager endvidere aktivt del i kulturmødet i dagene hvor det står på. 20

21 11. Årshjul og andre faste aktiviteter Datoerne for de enkelte aktiviteter sættes for et år af gangen, startende fra maj til april året efter. Vi mangler projektet med Limfjordsteateret og forårets violinprojekt. Tydeliggørelse af svømning. 21

22 12. Forældrebestyrelse (tilgår) Dagtilbudsloven 15, stk. 1 og 2 Forældrebestyrelsen skal inddrages i udarbejdelsen af, evalueringen af og opfølgningen på det pædagogiske arbejde. Forældrebestyrelsen skal ligeledes inddrages i arbejdet med at skabe gode og sammenhængende overgange fra hjem til dagtilbud, mellem dagtilbud og fra dagtilbud til tidlig SFO/skole. 13. Pædagogiske redskaber (tilgår) For at understøtte og kvalificere det pædagogiske arbejde arbejdes der med følgende redskaber i daginstitutioner: ICDP, LP og kompetencehjulet. ICDP International Child Development Program (tilgår) LP Pædagogisk analyse af læringsmiljø (tilgår) Kompetencehjulet (tilgår) 22

23 14. Kommunale indsatsområder (tilgår) Sprog Som en del af det kommunale indsatsområde Børns sprogudvikling og sprogtilegnelse har der været iværksat forskellige tiltag fx dialogisk læsning, sprogvurderinger af alle børn, fart på sproget, sprogprojekter m.m. 15. Afslutning Dette dokument er en beskrivelse af vores daglige praksis, hvordan det pædagogiske personale skaber de bedst mulige rammer for børnenes trivsel, udvikling, læring og dannelse, på en måde der skaber den bedste sammenhæng i rejse gennem institutionen. Dokumentet er dynamisk og foranderligt, fordi vi hele tiden stræber efter at gøre det der virker bedst. M.C. Holms Børnehus skal være en tryg start på livet. 23