Biologisk mangfoldighed - opgaver står i kø for den nye regering MS: Ny regering har historisk mulighed... 3

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Biologisk mangfoldighed - opgaver står i kø for den nye regering... 2. MS: Ny regering har historisk mulighed... 3"

Transkript

1 WWF: Danmark skal gå foran i klimapolitikken... 2 Biologisk mangfoldighed - opgaver står i kø for den nye regering... 2 MS: Ny regering har historisk mulighed... 3 Større krav til virksomhedernes samfundsansvar... 4 Hvad den nye regering bør gøre på biobrændstofområdet... 5 Store internationale muligheder venter den nye regering... 6 Forslag til det grønne regeringsgrundlag... 7 Brug for revurdering af klima-samarbejde med Verdensbanken... 8 Folkelige organisationer i ulande under pres... 9 Arrangementer Det er tid til at betale klimaregningen til ulandene... 6

2 Den nye regering må for alvor sætte ind over for klimaforandringer gennem et stærkere dansk engagement i både den nationale og internationale klimapolitik. Danmark skal op i et helt andet gear, hvis vi skal yde vores bidrag til at holde den globale temperaturstigning under maksimalt to grader. Samtidig skal vi have et stærkt blik for de globale perspektiver og gennem en ambitiøs klimapolitik fastholde og udbygge de danske styrkepositioner inden for grønne klima- og energiteknologier. Vi ser gerne, at der øverst på den nye regerings klimadagsorden står gennemførelsen af en klimalov med inspiration fra Storbritannien og Skotland. Loven skal sikre, at der sættes nationale mål og delmål for reduktionen af drivhusgasser, samt at klimaindsatsen tænkes ind i alle relevante samfundsforhold. Som et væsentligt element skal der nedsættes en permanent klimakommission, der rådgiver regering samt Folketing og årligt evaluerer de danske mål og virkemidler på baggrund af den nyeste klimavidenskab. Klimaloven og en ambitiøs hjemlig indsats for at reducere drivhusgasudledningen vil i sig selv styrke virksomheders muligheder for innovation og demonstration af grønne teknologier i Danmark. Men den nye regering bør samtidig have som en klar prioritet at øge og langtidssikre forsknings- og udviklingsmidlerne til klima- og energiteknologi frem mod Den globale konkurrence om at levere fremtidens klimaløsninger er stærk, og der satses massivt i flere og flere lande omkring os. Vi skal kaste os helhjertet ind i konkurrencen, hvis vi vil udnytte den stigende globale efterspørgsel til at fastholde og skabe nye grønne erhvervseventyr. I den europæiske politik skal den nye regering blandt andet have klart fokus på, hvordan vi får mere kvalitet for pengene, når EU s næste flerårige budget for skal forhandles. Danmark vil som EUformandsland i første halvår af 2012 spille en væsentlig rolle her, og WWF mener, at vi fra dansk side har en stor interesse i, at EU-pengene anvendes langt grønnere og klogere end i dag, så budgettet kommer til at afspejle EU s politiske 2020-mål for klima og energi. Når valgrøgen har lagt sig, siger vi forhåbentlig goddag til fire år, hvor naturindsatsen opprioriteres væsentligt. Uanset hvilken kulør man bekender sig til politisk, er det soleklart, at en ny regering må tænke fremadrettet og langsigtet for at sikre velfærds- Danmark. Det indbefatter blandt andet at leve op til internationale aftaler, og sikre de grundsten vores samfund bygger på: Nemlig biologisk mangfoldighed. Den biologiske mangfoldighed har behov for nationalt fokus, og en ny regering har først og frem-

3 mest en omfattende opgave i at udmønte den globale biodiversitetsstrategi, der blev vedtaget under COP 10 i Japan sidste efterår, i Danmark. Der skal implementeres en national biodiversitetsstrategi og handlingsplan for biodiversitet inden Værdierne ved den biologiske mangfoldighed skal indgå på lige fod med klassiske økonomiske værdier i det nationale regnskab og planlægning. Samtidig skal der tages et opgør med den lovgivning og de støtteordninger, som skader den biologiske mangfoldighed. Det kan bl.a. ske ved at gennemføres et omfattende lov-eftersyn, omlægge brugen af landdistriktsmidlerne, afsætte midler til naturpleje, naturgenopretning, jordfordeling mv. direkte på finansloven og få både de private erhverv, lodsejere og myndigheder til at bidrage konstruktivt. Men der er også brug for en stærk grøn profil internationalt. En stor opgave venter, når Danmark overtager EU-formandskabet næste forår. Der skal blandt andet EU s fiskeripolitik forhandles, det 7. miljøhandlingsprogram skal vedtages og EU s landbrugspolitik skal landes. Det er afgørende, at biodiversitetshensyn effektivt indarbejdes i både politikker og miljøhandlingsprogram. Helt centralt er det at øge de finansielle ressourcer til biodiversitetsformål gennem omlægning af EU s landbrugsstøtte, forbedre støtte-mulighederne i EU s Cohesion Fund og LIFE+ program, samt udfase skadelige fangstredskaber. Den nye regering står med en historisk mulighed for at gøre verden til et mere retfærdigt sted. Den må arbejde for bæredygtige og langsigtede løsninger på sult og fattigdom, og har alle muligheder for at gøre netop det under det kommende EUformandskab og ved topmødet om bæredygtig udvikling i Rio i juni Mellemfolkeligt Samvirke har disse fire konkrete ønsker til en ny regering: Mad til alle: Den nye regering bør bekæmpe fattigdommen, der hvor fattigdommen er størst. Den bør bruge en langt større del af dansk u-landsbistand til at støtte verdens fattige landmænd- og kvinder. Udfordringen for særligt fattige, men også rige lande er, at der skal investeres massivt i bæredygtige landbrugsmetoder og de små landbrug. Det kan udrydde sult, bekæmpe fattigdom, skabe vækst og modgå klimaforandringer. En verdenshandel på fair vilkår: I forhandlingerne om en ny europæisk landbrugspolitik skal regeringen sikre, at danske skattekroner ikke underminerer fattige bønders livsgrundlag. Den massive europæiske landsbrugsstøtte betyder ikke kun noget for bønder i Europa, men udkonkurrerer også lokale bønder og producenter i udviklingslande. En ansvarlig klima- og energipolitik: Det haster med at lave en ny plan for Danmarks fremtidige energiforbrug, som ikke tager landbrugsjord fra fattige i syd og skubber priser på mad i vejret. Biobrændstoffer lavet af fødevareafgrøder driver prisen på mad i vejret, og fattige bønder skubbes væk fra den landbrugsjord, de ellers skulle dyrke mad på. Find nye penge til udvikling og klima: God bistand virker og dansk udviklingsbi-

4 stand bør hæves til én, ren procent. Derudover bør Danmark gå i front sammen med Frankrig og Tyskland om en skat på finansielle transaktioner, der kan give store summer til kampen mod sult og fattigdom. Klimaforandringerne er skabt af os og konsekvenserne bør betales af os. Verdens lande blev på klimatopmødet i Danmark enige om at give nye og yderligere penge til en international klimafond, som skal hjælpe udviklingslande med klimatilpasning. I Danmark bliver størstedelen af klimastøtten taget fra udviklingsbistanden, hvilket er i direkte strid med aftalen. Der er sket meget i den internationale debat på CSR-området, siden den tidligere regering formulerede sin første CSRhandlingsplan i FN s Menneskerettighedsråd vedtog i juni i år anbefalingerne fra FN s Særlige Repræsentant for Menneskerettigheder og Erhverv, John Ruggie, der skærper krav til stater og virksomheder på menneskerettighedsområdet. Endvidere er OECD s retningslinjer for multinationale selskaber blevet revideret. Retningslinjerne stiller nu større krav til OECD s medlemsstater om, hvordan de skal behandle klager om virksomheder, der angiveligt har begået brud på internationale miljø- og menneskerettighedsstandarder. De skærpede internationale krav og retningslinjer på CSR-området bør få konsekvenser for den nye regerings tilgang til CSR. CSR bør ikke længere kun ses som et værktøj til øget vækst og konkurrenceevne, som virksomhederne selv kan bestemme, om de vil arbejde med eller ej. Overholdelse af internationale miljø- og menneskerettighedsstandarder kan ikke være et frivilligt tilvalg for virksomheder. Loven om CSR-rapportering fra 2009 er et skridt i den rigtige retning med henblik på at gøre indsatsen for at overholde internationale miljø- og menneskerettighedsstandarder mere forpligtende for danske virksomheder. Men loven om CSR-rapportering er slet ikke ambitiøs nok. Det bør være et lovkrav, at virksomheder skal gøre en ordentlig indsats for at efterleve internationale miljø- og menneskerettighedsstandarder, herunder at udøve rettidig omhu på CSRområdet. Det bør også være et lovkrav, at virksomheder skal rapportere om eventuelle problemer med at overholde de internationale miljø- og menneskerettighedsstandarder, og hvad man vil gøre for at rette op på problemerne fremadrettet. Sidst men ikke mindst er det vigtigt, at den danske regering finder løsninger på, hvordan den danske straffelov kan gøres ekstraterritorialt gældende i tilfælde, hvor danske virksomheder måtte være involveret i grove brud på internationale miljø- og menneskerettighedsstandarder i udlandet.

5 De biobrændstoffer, der bruges i dag, reducerer ikke CO2-udslippet i forhold til det fossile brændstof de erstatter - tværtimod. Når landbrugsjord bruges til biobrændstoffer, bliver skovarealer inddraget for at erstatte den jord, som biobrændstofferne beslaglægger. Denne afskovning kaldes Indirect Land Use Change (ILUC) og resulterer i store drivhusgasudslip. Efter EU's regler medregnes ILUC endnu ikke i biobrændstoffernes drivhusgasudslip. Gjorde den det, ville det være ulovligt at bruge f.eks raps-biodiesel, som samlet udleder 25 pct. mere CO2 end almindelige diesel. Statsstøtte til biobrændstoffer kan derfor ikke retfærdiggøres som klimahensyn, men er blot en ny støtteordning til industri og landbrug. Helt konkret er der brug for fire indgreb: Indregn ILUC. Det vigtigste skridt for at udelukke de værste biobrændstoffer er, at EU medregner ILUC-effekten. Ifølge VEdirektivet er det EU-kommissionens pligt at indføre ILUC-faktorer. Men det lader til, at EU-kommissionen svigter sin pligt og i stedet vælger at se bort fra hensynet til klima, fødevareproduktion og verdens skove for at tækkes biobrændstof-lobbyen. Den nye danske regering bør derfor gå via EUretten for at tvinge EU-kommissionen til at indføre ILUC-faktorer. Fjern afgiftsfritagelse for fødevarebaserede biobrændstoffer. Danmark har så generøse afgiftsfritagelser for bioethanol, at benzinselskaberne tjener mere på en liter fødevarebaseret bioethanol end på almindelig benzin. Dermed har benzinselskaberne intet incitament til at udvikle 2. generation bioethanol baseret på affald. Derfor bør den nye regering fjerne afgiftsfritagelse på fødevarebaserede biobrændstoffer. Drop planer om ekstra statsstøtte. 2. generations biobrændstoffer lavet af affald er mindre problematiske end de fødevarebaserede. Årsagen til at 2. generation ikke udvikles er, at EU ikke medregner ILUC, og fordi det danske afgiftssystem belønner fødevarebaserede biobrændstoffer. Det er altså dårlig lovgivning, der forhindrer udviklingen af 2. generation. Løsningen på lovsjusk er ikke statsstøtte, men at rette fejlene. Hurtig indfasning af elbiler. De klimapenge, som regeringen sparer ved at sløjfe statsstøtten til biobrændstoffer, bør omdirigeres til at fremme hurtig indfasning af elbiler. El-biler bruger kun en fjerdedel af den energi en almindelig bil behøver. Samtidig gør el-bilernes batterier det lettere at udbygge vindkraften.

6 Klima og ikke mindst klimafinansiering til ulandene bør prioriteres af den nye regering. Klimafinansiering til udviklingslandene er en pligt, som Danmark og andre rige lande, der har forurenet, har overfor ulandene. Når regningen skal betales, kan Danmark derfor ikke alene gøre det ud fra sine egne prioriteter. Regeringen er nødt til at lytte til, hvad ulandene ønsker, og tage højde for de aftaler, der er indgået i fællesskab. Det betyder blandt andet, at klimapengene skal være nye og additionale. Det vil sige, pengene ikke må tages fra eksisterende bistandsbudgetter. Indtil nu har den danske klimabistand været en del af bistandsbudgettet, og det har derfor været svært at se, hvorvidt danske klimapenge er additionale som aftalt eller ej. Det er også aftalt internationalt, at der skal være en balance mellem de klimapenge, der gives til tilpasning, og de penge der gives til at mindske udslippet af drivhusgasser. Det er vigtigt, at den nye regering overholder denne fordeling. Ifølge klimaaftalen fra København skal de rige lande støtte ulandene med 100 milliarder USD årligt til klima fra Det er ca. lige så mange penge, som der i dag gives til udviklingsbistand. Og der mangler også penge frem til Det haster derfor med at finde ud af, hvor disse penge skal komme fra. Regeringsgrundlaget for den nye regering bør derfor forholde sig til alternative måder at finde klimafinansiering på. For eksempel støtte op en skat på finansielle transaktioner, som blandt andet EU Kommissionen har talt om. Endelig skal den nye regering også overveje, hvor den vil sende klimapengene henne. Ulandene mener, at klimapengene er en kompensation, og at det derfor er mest fair, at pengene kanaliseres gennem FN, hvor alle lande er med i at udforme rammerne for, hvad pengene skal bruges til. Klimastøtten under den tidligere regering er hovedsagligt blevet kanaliseret gennem danske initiativer og Verdensbanken, hvor ulandene har mindre at sige end i FN. Det bør laves om. Den nye regering står ikke alene overfor store opgaver for at bringe Danmark frem mod større bæredygtighed. Også på den internationale front venter store opgaver, og Danmark har i de kommende måneder en enestående mulighed for at bidrage til en mere bæredygtig udvikling på globalt plan. I første halvår af 2012 har vi EUformandskabet. Det sker på et afgørende tidspunkt for EU s udvikling frem mod større bæredygtighed. På klimafronten skal der under det danske formandskab tages en række afgørende beslutninger om at skærpe EU-landenes fælles klimamålsætninger, om energieffektivisering og klimafinansiering. Hertil skal lægges andre vigtige områder for EU s fremtidige bæredygtighed, som landbrug, virksomhedernes samfundsansvar

7 (CSR) og det nye EU budget, hvor der også skal tages vigtige beslutninger under det danske EU-formandskab. Det er helt afgørende, at den nye regering kaster alle kræfter ind for at sikre, at EU vælger en mere bæredygtig udvikling end i dag. Samtidig er Danmark EU-formandskabsland under det vigtige verdenstopmøde for bæredygtig udvikling Rio+20 der finder sted i Brasilien i juni næste år. Mødet giver en sjælden mulighed for at bringe verden tættere på den bæredygtige udvikling, der er så desperat brug for. I 20-året for den oprindelige verdenskonference for bæredygtig udvikling i Rio i 1992, står verdenssamfundet i dag over for endnu større udfordringer i forhold til at nå en bæredygtig og retfærdig udvikling indenfor klodens grænser. Rio+20 mødet er derfor af afgørende betydning, og Danmarks har en enestående chance for som EU-formandskabsland at påvirke resultatet af topmødet. Men det kræver, at den nye regering meget hurtigt lægger en langt mere prioriteret indsats for dagen og kaster flere ressourcer og større ambition ind i Rio+20 mødet, end Danmark har gjort ind til nu. EU-formandskabet og Rio+20 topmødet er en chance for at præge verden i mere bæredygtig retning, som Danmark og den nye regering ikke må misse. Det Økologiske Råd har opstillet et forslag til, hvad der bør stå i den grønne del af det kommende regeringsgrundlag. Vi håber, at politikerne vil inddrage det i forhandlingerne om regeringsdannelsen. Der ligger i klima- og miljøpolitikken et betydeligt bidrag til at løse den økonomiske krise, idet der er behov for at sætte meget arbejde i gang for at trimme Danmark og dansk erhvervsliv til fremtidens klimakrav. Men det er ikke nok at sige, at Danmark skal være fri af fossile brændsler i Det afgørende er, at politikerne vil bruge de nødvendige virkemidler i de nærmeste år, hvor de afgørende beslutninger skal træffes. Blandt de konkrete punkter er: En kommission skal udarbejde forslag til en grøn skattereform. Dog gennemføres straks en forhøjelse af afgiften på fyringsolie samt nogle afgifter på trafikområdet. Fremme af energirenovering af eksisterende bygninger: enten en grøn ejendomsskat eller obligatorisk opsparing til energirenovering Energiforbruget i staten, kommunerne og regionerne i 2020 skal være 25 pct. lavere end i Forbud mod installation af nye oliefyr fra Fra 2025 skal alle oliefyr tages ud af drift. Nye individuelle naturgasfyr forbydes lidt senere.

8 Vedvarende energi skal fremmes, både hav, kyst- og landmøller, geotermi og biogas med stærkere incitamenter. Der udarbejdes en plan for flerårige energiafgrøder, især pil. På trafikområdet skal støtten til cykelinfrastruktur udvides; miljøkravene i eksisterende miljøzoner strammes; der skal åbnes for trængselsafgifter i og udenfor de største byer; registreringsafgiften skal differentieres yderligere efter CO 2 -udledning; simpel kørselsafgift baseret på km-tæller og på køretøjets forurening indføres; 4 års motorvejsstop, mens der samtidig laves investeringer i kollektiv trafik. På kemikalieområdet må regeringen arbejde for en skærpelse af EU's kemikaliepolitik REACH, bl.a. mht. hormonforstyrrende stoffer og genoptage afgiftsinstrumentet herunder forhøje af ftalat-afgiften. På landbrugsområdet må den nye regering arbejde for en revision af EU's fælles landbrugspolitik, så direkte landbrugsstøtte afskaffes. I stedet gives kompensation for opfyldelse af krav til natur, miljø, dyrevelfærd m.v.; gøre 1/3 af Danmarks areal til natur og permanente græsningsarealer; halvere ammoniakforureningen, reducere kvælstof til vandmiljøet med ton, og landbrugets drivhusgasser med 30 pct. inden 2020; kraftigt reducerer pesticidforbruget og gå efter 20 pct. økologisk jordbrug i For yderligere information se Danmark har siden 2009 kanaliseret penge til klima-tilpasning gennem Verdensbankens klimainvesteringsfonde. Men den nye regering bør revurdere deres støtte til Verdensbanken efter de seneste års klimasamarbejde. På en række områder efterlever banken nemlig ikke de regelsæt og mål, de selv stiller op samtidig med, at de overvejer at støtte tvivlsomme projekter og går imod retfærdige principper for klimabistand. Heller ikke bankens nye energi-strategi tegner lovende på trods af løfter om omstilling til vedvarende energi. I øjeblikket sidder Verdensbankens styrende råd i forhandlinger om en ny energi-strategi, der skal sætte rammerne for Verdensbanken fremtidige energi-investeringer. I 2015 skal 75 pct. af Verdensbankens energi-investeringer være i ren energi. Konceptet ren energi dækker dog over finansiering til blandt andet store vandkraft-projekter på trods af Europaparlamentets advarsler mod at regne sådanne projekter for rene. Development policy loan til mellemindkomst-lande er også inkluderet i de 75 pct., selvom der ikke er garanti for, at disse lån fremmer ren energi. Bankens støtte til klima-tilpasning følger eksempelvis ikke princippet om, at forurenerne skal betale, ved at en stor del af støtten ydes som lån. Derved gældsættes fattige lande for at klare de klimaproblemer, vi har skabt i den rige del af verden. Brunkul er en af de mest forurenende energi-kilder, alligevel planlægger Verdensbanken at støtte byggeriet af et nyt kulkraftværk i Kosovo baseret på brunkul. Kosovo er ganske vist Europas fattigste land, men med en brutto nationalindkomst pr. Indbyg-

9 ger på 3300 USD er landet ikke langt fra grænsen til at blive kategoriseret som et upper middle-income country. På baggrund af dette lever finansieringen ikke op til Verdensbankens eget krav om, at man alene støtter investeringer i kulkraft, når det skal give verdens fattigste adgang til energi. Projektet i Kosovo skal først endeligt godkendes om et år, så der er rigeligt tid for den nye danske regering til at kræve et stop for finansieringen til kulkraftværket. Græsrods-organisationer er under voksende pres i mange ulande. Forfølgelsen rammer især organisationer, der arbejder med menneskerettigheder, politisk-økonomiske interesser og lokale konflikter om jordrettigheder og råstoffer. Det viser rapporten "Shrinking Political Space of Civil Society Action" fra ACT Alliance. Rapporten blev præsenteret ved et seminar d. 5. september arrangeret af Folkekirkens Nødhjælp i samarbejde med Amnesty og Institut for Menneskerettigheder og med deltagelse af flere partnere fra Syd. Her fortalte Soeung Saroeun fra Cooperation Committee for Cambodia om en ny NGOlov, der vil sætte regeringen i Cambodia i stand til at kontrollere og begrænse civilsamfundsorganisationers arbejde. Danmark ligger med sine civilsamfunds-, menneskerettigheds- og demokratiseringsstrategier i front for at skabe et positivt samspil mellem regeringer og civilsamfund om fælles udvikling. Seminaret satte fokus på, hvad den danske regering kan gøre. Blandt anbefalingerne er: Ved højniveaumødet om bistandseffektivitet i Sydkorea i slutningen af 2011, bør Danmark og EU arbejde for at beskyttelsen af civilsamfundet skrives ind i slutdokumentet samt i bilaterale aftaler mellem giverlande og udviklingslande. Danske ambassader skal gennem deres egen praksis vise, at Danmark ser civilsamfundet som en nøglespiller i spørgsmålet om udvikling og god regeringsførelse. Peter Chinoko fra Catholic Commission for Justice and Peace i Malawi kunne berette om en meget bekymrende udvikling, hvor regeringen prøver at begrænse retten til at demonstrere. Senest ved at slå hårdt ned på en demonstration d. 20. juli hvor 19 mennesker blev dræbt og 250 arresteret. Og Moataz El Fegiery fra Egypten kunne fortælle om en øget mistænkeliggørelse af civilsamfundsorganisationer især hvis de modtager støtte fra udlandet. Civilsamfundsorganisationers ret til at arbejde demokratisk med i den politiske proces bør tages med i de universelle periodiske bedømmelser under FN s menneskerettighedsråd. Det danske EU-formandskab bør bruges til at skabe fokus på civilsamfundsorganisationernes situation i de lande, der modtager bistand fra EU. Rapporten kan downloades på tinyurl.com/shrinkingspace

10 Onsdag 26. oktober Kl. 9:20-16:45 Kvarterhuset Jernlandsgade København S Temadag: Havet omkring Danmark tilstand og overvågning Dansk selskab for Marinebiologi og WWF Verdensnaturfonden inviterer til en temadag, hvor vi vil forsøge at belyse nye vurderinger omkring det danske havområdes tilstand, fra makroalger og bundfauna til fisk og biodiversitet, samt udviklingen og brug af indikatorer i tilstandsvurderinger. Dagen vil også byde på paneldiskussion og en debat omkring fremtiden for de danske havområder. Tilmelding sker på Pris: 615,- (DSFMB OG WWF medlemmer kr. 515,-) 2. tirsdag i måneden kl En cafe i København (Se: Green Drinks København I over 300 byer verden over mødes folk med interesse for miljø til en månedlig uformel komsammen kaldet Green Drinks. Hensigten er at skabe netværk på tværs af NGO'er, industri, universiteter og andre med interesse for miljø, bæredygtighed og CSR. Mange mennesker har på denne måde udvekslet erfaringer, fundet jobs, skabt netværk, m.v. Pris: Gratis, men tilmelding modtages gerne: Yderligere oplysninger: Kontakt Anders Knudsen: Øko-kalenderen på Øko-info Nyt om grønne og økologiske arrangementer fra hele landet på:

Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet. John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010

Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet. John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010 Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010 COP 15 og reduktioner (eller mangel på samme) Copenhagen Accord: Vi bør samarbejde

Læs mere

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,

Læs mere

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15.

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15. Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 106 Offentligt Samrådsspørgsmål E [samrådet finder sted den 25.2.2010 kl. 13] Vil ministeren redegøre for, hvorledes man fra dansk side påtænker

Læs mere

92-gruppen. Miljøminister Connie Hedegaard Miljøministeriet Højbro plads 4 1200 København K. København d. 26. februar 2007. Kære Connie Hedegaard,

92-gruppen. Miljøminister Connie Hedegaard Miljøministeriet Højbro plads 4 1200 København K. København d. 26. februar 2007. Kære Connie Hedegaard, Miljøminister Connie Hedegaard Miljøministeriet Højbro plads 4 1200 København K 92-gruppen c/o Danmarks Naturfredningsforening Masnedøgade 20, 2100 København Ø Tlf: 39 17 40 32, 39 17 40 00 Faxnummer:

Læs mere

Unges syn på klimaforandringer

Unges syn på klimaforandringer Juli 2009 Unges syn på klimaforandringer Der er kommet stadig større fokus på klimaforandringer og global opvarmning i takt med, at der kan konstateres klimaforandringer i form af for eksempel højere temperaturer,

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET Selvforsyning, miljø, jobs og økonomi gennem en aktiv energipolitik. Socialdemokratiet kræver nye initiativer efter 5 spildte år. Danmark skal være selvforsynende med energi,

Læs mere

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verden står over for i dag. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig

Læs mere

Bilag 1 - Kommissorium for Natur- og landbrugskommissionen

Bilag 1 - Kommissorium for Natur- og landbrugskommissionen Bilag 1 - Kommissorium for Natur- og landbrugskommissionen 1 Kommissorium for Natur- og landbrugskommissionen På Danmarks areal skal der være plads til at producere sunde og velsmagende fødevarer af høj

Læs mere

Krisen skærper behovet for markant omlægning af EU s budget

Krisen skærper behovet for markant omlægning af EU s budget Organisation for erhvervslivet juni 2009 Krisen skærper behovet for markant omlægning af EU s budget Den økonomiske krise skærper behovet for at omstille EU s budget, så det understøtter den fremtidige

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VEgasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VE-gasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Resume af

Læs mere

Vejen mod COP15 og en international klimaaftale

Vejen mod COP15 og en international klimaaftale Vejen mod COP15 og en international klimaaftale Peder Lundquist og Gro Iversen Klima- og Energiministeriet Udfordringen Kyotoprotokollens forpligtelser løber kun til 2012 USA er ikke med (ca. 20% af udledningerne)

Læs mere

Status for de internationale klimaforhandlinger - Vejen frem mod COP15

Status for de internationale klimaforhandlinger - Vejen frem mod COP15 Status for de internationale klimaforhandlinger - Vejen frem mod COP15 Udfordringen Kyotoprotokollens forpligtelser løber kun til 2012 USA er ikke med (ca. 20% af udledningerne) De store udviklingslande

Læs mere

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2013

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2013 CONCITO 2013 ANBEFALINGER ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2013 Danmarks CO2e-budget 2000-2050 (mio. ton) 881 52 361 760 25 CO2e-udledning fra 2000-2011 CO2e-udledning i 2012 CO2e-udledning i 2013-2020 ved -40%

Læs mere

Bæredygtigt Danmark og EU 2020 strategien. Christian Ege, sekretariatsleder Konference

Bæredygtigt Danmark og EU 2020 strategien. Christian Ege, sekretariatsleder Konference Bæredygtigt Danmark og EU 2020 strategien Christian Ege, sekretariatsleder Konference 5.11.2014 Hvilke virkemidler kan bruges? Lovgivning: overvejende på EU-plan hvis det påvirker varehandel Grønne afgifter:

Læs mere

Holder regeringen løfterne?

Holder regeringen løfterne? Holder regeringen løfterne? Søren Dyck-Madsen Det lovede statsministeren sidste år ved denne tid Danmark skal på længere sigt udfase anvendelsen af fossile brændsler Uden angivelse af årstal Det lovede

Læs mere

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik

Læs mere

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31.

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31. Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 84 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

København 8. december 2011. Tiltag som Danmark umiddelbart kan gennemføre nationalt

København 8. december 2011. Tiltag som Danmark umiddelbart kan gennemføre nationalt Notat vedrørende tilpasning af danske afgifter på biobrændstoffer og el; og vedrørende tiltag Danmark bør arbejde på at gennemføre i EU mht VE-direktivets målsætning om 10 % VE i transportsektoren i 2020.

Læs mere

Kan klimapolitik forenes med velfærd og jobskabelse?

Kan klimapolitik forenes med velfærd og jobskabelse? Kan klimapolitik forenes med velfærd og jobskabelse? Af professor Peter Birch Sørensen Økonomisk Institut, Københavns Universitet Formand for Klimarådet Indlæg på debatmøde om klima den 16. april 2015

Læs mere

Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter i en dansk klimalov. Kim Ejlertsen og Palle Bendsen

Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter i en dansk klimalov. Kim Ejlertsen og Palle Bendsen Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter 2012-2050 i en dansk klimalov Kim Ejlertsen og Palle Bendsen NOAH Energi og Klima, 3. december 2011 Vores forslag til reduktionsmål i en dansk klimalov

Læs mere

Ingen skal leve for mindre end ca 10 kr. om dagen. Alle skal have lige ret til fx at eje land, arve penge og åbne en bankkonto

Ingen skal leve for mindre end ca 10 kr. om dagen. Alle skal have lige ret til fx at eje land, arve penge og åbne en bankkonto Ingen skal leve for mindre end ca 10 kr. om dagen Alle skal have lige ret til fx at eje land, arve penge og åbne en bankkonto Vi skal hjælpe folk til at modstå katastrofer og klimaforandringer Vi skal

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI

Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI I 00 er Danmark verdens førende viden og teknologination inden for udbredelse af Cleantech 1. Introduktion Foreningen

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Årets miljøøkonomiske vismandsrapport har tre kapitler: Kapitel I indeholder en gennemgang af målopfyldelsen i forhold

Læs mere

Klimaudfordringen globalt og nationalt

Klimaudfordringen globalt og nationalt Klimaudfordringen globalt og nationalt Titel. Gate 21 Jarl Strategisk Krausing Forum 27. maj 2016 CONCITO Christian Ibsen, direktør Danmarks grønne tænketank www.concito.dk CONCITO Danmarks grønne tænketank

Læs mere

Kommunernes udfordringer over de næste 10 år ifm. overgang til nyt energisystem. Katherine Richardson Professor og Prodekan, KU

Kommunernes udfordringer over de næste 10 år ifm. overgang til nyt energisystem. Katherine Richardson Professor og Prodekan, KU Kommunernes udfordringer over de næste 10 år ifm. overgang til nyt energisystem Katherine Richardson Professor og Prodekan, KU Overordnede budskaber: 1. Energiforsyningssikkerhed og klimaproblematikken

Læs mere

Pressemeddelelse. Miljøøkonomisk vismandsrapport

Pressemeddelelse. Miljøøkonomisk vismandsrapport Pressemeddelelse Miljøøkonomisk vismandsrapport Materialet er klausuleret til onsdag den 26. februar 2014 kl. 12 Vismændenes oplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske Råd den 26. februar indeholder fem kapitler:

Læs mere

Talepapir til klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål Y til Miljø- og Planlægningsudvalget om CO2-udledninger Den 3.

Talepapir til klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål Y til Miljø- og Planlægningsudvalget om CO2-udledninger Den 3. Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 162 Offentligt Talepapir til klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål Y til Miljø- og Planlægningsudvalget om CO2-udledninger Den 3.

Læs mere

Kampen mod den Globale Ulighed

Kampen mod den Globale Ulighed Kampen mod den Globale Ulighed I de seneste par år, er der kommet en stigende fokus på den galoperende ulighed, både i Danmark og i resten af verden. Det er særligt den franske økonom Thomas Piketty og

Læs mere

Behovet for reduktioner i drivhusgasudslippet og den hjemlige danske indsats

Behovet for reduktioner i drivhusgasudslippet og den hjemlige danske indsats Behovet for reduktioner i drivhusgasudslippet og den hjemlige danske indsats Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd for 92-gruppen Klimakrav til reduktioner IPCC udmeldte i 2007 et behov for reduktioner

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 10.6.2016 COM(2016) 395 final 2016/0184 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af Parisaftalen, der er vedtaget inden for rammerne

Læs mere

Caspar Olausson, klimachefforhandler

Caspar Olausson, klimachefforhandler Caspar Olausson, klimachefforhandler Klimaforhandlingernes historie 1992: Klimakonventionen vedtages Deltagere: 196 parter, der arbejder ved konsensus Formål: At undgå farlige menneskeskabte klimaforandringer

Læs mere

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2012

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2012 CONCITO 2012 ANBEFALINGER ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2012 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 Udledning 2000-2011 (mio. ton CO2e) 2050-reduktionssti Minus 40% i 2020 ift. 1990 0 Reduktion fra 2020 ift. 2050-reduktionssti

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

Klima- og energipolitik

Klima- og energipolitik Klima- og energipolitik Godkendt i Byrådet den 26. september 2011 1 Forord Klima- og Energi i nyt perspektiv Politik og Strategi 2020 blev udarbejdet af Plan- og Klimaudvalget og godkendt den 1. juni 2011

Læs mere

Økologiens placering i fremtidens europæiske landbrugspolitik

Økologiens placering i fremtidens europæiske landbrugspolitik skrift her pkt hvid X 2 linjer verskrift old hvid X 4 linjer Økologiens placering i fremtidens europæiske landbrugspolitik L&F s holdning til reformen af EU s landbrugspolitik Økologikongres Torsdag den

Læs mere

Før topmødet hvad er forhindringerne? Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd

Før topmødet hvad er forhindringerne? Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd Før topmødet hvad er forhindringerne? Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Det handler både om klimaet og forsyningssikkerheden Prisstigninger for fossile brændsler Kulpris Oliepris Hvad er målet En global

Læs mere

Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder)

Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder) Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder) De stod der, danskerne. I lange køer fra morgen til aften.

Læs mere

DI s syn på Klimakommissionens anbefalinger

DI s syn på Klimakommissionens anbefalinger DI - Nyhedsbrev Den 28. september 2010 DI s syn på Klimakommissionens anbefalinger 40 konkrete anbefalinger til fossil uafhængighed Danmark kan blive fri af fossile brændsler gennem især vindmøller, biomasse

Læs mere

Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10)

Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg Folketinget Christiansborg 1240 København K Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Kære udvalgsmedlemmer,

Læs mere

STRATEGI FOR MUDP

STRATEGI FOR MUDP STRATEGI FOR MUDP 2016-2019 INTRO Et enigt Folketing vedtog i februar 2015 lov nr. 130 om Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP). Med loven og den tilhørende bekendtgørelse overtog

Læs mere

Klima og Energisyn. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd

Klima og Energisyn. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Klima og Energisyn Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Det Økologiske Råd Det Økologiske Råd er en fagligt velfunderet medlemsbaseret miljøorganisation med fokus på: Bæredygtigt byggeri Energi og klima

Læs mere

Klima og transport. Susanne Krawack

Klima og transport. Susanne Krawack Klima og transport Susanne Krawack To analyser 1. indfasning af forskellige alternative teknologier og trafikale virkemidler i transportsektoren - modelberegninger på klimakommissionens model 2. skatter

Læs mere

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter Organisation for erhvervslivet August 29 Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter AF CHEFKONSULENT TROELS RANIS, TRRA@DI.DK, chefkonsulent kristian koktvedgaard, KKO@di.dk og Cheføkonom Klaus Rasmussen,

Læs mere

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst Landsplanredegørelse 2012 Ministerens velkomst Velkommen til debat om den kommende landsplanredegørelse. Efter nyvalg til Folketinget er det Miljøministerens opgave at udarbejde en ny landsplanredegørelse.

Læs mere

Brint til transport Planer & rammer 2012-2025

Brint til transport Planer & rammer 2012-2025 Brint til transport Planer & rammer 2012-2025 Oktober 2012 Planlægning af 2015+ markedsintroduktion Globale partnerskaber planlægger udrulning af biler og tankstationer Nordisk erklæring om markedsintroduktion

Læs mere

Det er nu verden skal stille om til bæredygtig udvikling. Større politisk vilje og ambition er afgørende

Det er nu verden skal stille om til bæredygtig udvikling. Større politisk vilje og ambition er afgørende Synspunkter og positioner fra 92-gruppen i forbindelse med FN's konference om bæredygtig udvikling - Rio+20 topmødet i Rio de Janeiro, Brasilien - 13-22. juni 2012 Det er nu verden skal stille om til bæredygtig

Læs mere

Samfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde

Samfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde Samfundsfag Energi & Miljø Enes Kücükavci Klasse 1.4 HTX Roskilde 22/11 2007 1 Indholdsfortegnelse Forside 1 Indholdsfortegnelse..2 Indledning.3 Opg1..3 Opg2..4 Opg3..4-5 Opg4..5-6 Konklusion 7 2 Indledning:

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk SAMARBEJDSAFTALE et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner miljokommunerne.dk Forord Green Cities er et visionært og forpligtende samarbejde mellem kommuner, der arbejder for bæredygtighed og gør en

Læs mere

Strategi for CONCITO 2012-2015

Strategi for CONCITO 2012-2015 Strategi for CONCITO 2012-2015 Formål og mål Af vedtægterne fremgår det: Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.

Læs mere

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. Hvad vil CONCITO? Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. CONCITOs vedtægter CONCITO Annual Climate Outlook

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030?

Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030? Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030? Debat: Er EU spydspids eller hæmsko i klimakampen? mandag den 25. november 2013 VedvarendeEnergi og INFORSE-Europe

Læs mere

Medlem af Inatsisartut Sara Olsvig, Inuit Ataqatigiit. Besvarelse af 37- spørgsmål nr Kære Sara Olsvig

Medlem af Inatsisartut Sara Olsvig, Inuit Ataqatigiit. Besvarelse af 37- spørgsmål nr Kære Sara Olsvig Naalakkersulsoq lor Erhverv. A!be}dsmarlted. Handel og NAALAKKERSUISUT UdenrigsanUggender N8alakkersulsoq for Natur, Milja og Juslil50mmdel GOVERNMENT OF GREENLAND Medlem af Inatsisartut Sara Olsvig, Inuit

Læs mere

FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST

FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST BRIAN VAD MATHIESEN bvm@plan.aau.dk Gate 21 s Borgmesterforum 2016 DOLL Visitors Center, København, April 2016 SUSTAINABLE ENERGY PLANNING RESEARCH GROUP AALBORG UNIVERSITY

Læs mere

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Varmepumper i et energipolitisk perspektiv Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Dagsorden: Den energipolitiske aftale 2012 Stop for installation af olie- og naturgasfyr Den energipolitiske aftale

Læs mere

FREMTIDENS PRODUKTION

FREMTIDENS PRODUKTION FREMTIDENS PRODUKTION DN mener, at Danmark i 2040 skal have en produktion, som ikke er til skade for natur og miljø og som i mange tilfælde derimod vil bidrage til et bedre miljø. Dette skal ske ved en

Læs mere

Vedr. udkast til "Malaysian-Danish Country Programme for Environmental Assistance, 2002-2006"

Vedr. udkast til Malaysian-Danish Country Programme for Environmental Assistance, 2002-2006 DANCED - Miljøstyrelsen Att. Einar Jensen Strandgade 29 1401 København K København, den 4. maj 2001 Vedr. udkast til "Malaysian-Danish Country Programme for Environmental Assistance, 2002-2006" Tak for

Læs mere

Udenrigsudvalget URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt

Udenrigsudvalget URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt Udenrigsudvalget 2015-16 URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt BUDSKABER Samrådsspørgsmål A: Redegørelsen for dansk implementering af verdensmålene nationalt og i udviklingspolitikken Samråd

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Fakta om klima og energi

Læs mere

Klimatopmødets konsekvenser for dansk jordbrug

Klimatopmødets konsekvenser for dansk jordbrug G1 Efter Klimatopmødet i København Klimatopmødets konsekvenser for dansk jordbrug Søren Korsholm Chef for plante- og energipolitik MILJØ & ENERGI sok@lf.dk 1 12. januar 2010 Klimatopmødets konsekvenser

Læs mere

vejen til en grøn BilPaRk DAnSK elbil AlliAnCE

vejen til en grøn BilPaRk DAnSK elbil AlliAnCE Vejen til en grøn bilpark dansk elbil alliance 1 En grøn forandring af bilparken Dansk Energi har skabt en grøn model for bilbeskatning, der baner vejen ud af olieafhængigheden og knækker biltransportens

Læs mere

World Wide Views. Det danske borgermøde. Spørgeskema. September 2009

World Wide Views. Det danske borgermøde. Spørgeskema. September 2009 World Wide Views Det danske borgermøde September 2009 Spørgeskema Første tema-debat Klimaforandringerne og deres konsekvenser Det er forskelligt fra person til person, hvordan man ser på klimaforandringer,

Læs mere

Centrale målsætninger i regeringsgrundlaget

Centrale målsætninger i regeringsgrundlaget På vej mod Danmarks klimapolitik 06-11-2012 Rasmus Tengvad Centrale målsætninger i regeringsgrundlaget 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990 2030:

Læs mere

92-gruppen. Til Statsminister Anders Fogh Rasmussen. Udviklingsminister Ulla Tørnæs. Den 16. juni 2008

92-gruppen. Til Statsminister Anders Fogh Rasmussen. Udviklingsminister Ulla Tørnæs. Den 16. juni 2008 Til Statsminister Anders Fogh Rasmussen og Udviklingsminister Ulla Tørnæs 92-gruppen c/o CARE Danmark Nørrebrogade 68 B, 2200 KBH N Tlf: 35 245090 ell. 35 245091 e-mail: tdc@92grp.dk Website: www.92grp.dk

Læs mere

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

92-gruppen. Til Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Stormgade 2-6 1470 København K. Den 31. august 2015

92-gruppen. Til Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Stormgade 2-6 1470 København K. Den 31. august 2015 Til Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Stormgade 2-6 1470 København K 92-gruppen Svanevej 12, 4. sal, 2400 KBH NV Tlf: 21 72 79 57 e-mail: tdc@92grp.dk Website: www.92grp.dk Koordinator: Troels Dam

Læs mere

Smart Energy Campaign. cosmo flash_flickr

Smart Energy Campaign. cosmo flash_flickr Smart Energy Campaign cosmo flash_flickr Hvad er SMERGY En europæisk EU-støttet energikampagne for 18-29 årige Danmark: Cirka 0,7 millioner personer - 12 % af befolkningen. I studiebyerne Århus og København

Læs mere

Europa-Huset 19.11.2015

Europa-Huset 19.11.2015 Opgør med myterne om Danmark som foregangsland EuropaHuset 19.11.2015 Støttet af Tankevækkende tendenser i energiforbruget Det samlede energiforbrug i EU28 har ligget nærmest konstant siden 1995 på trods

Læs mere

Foreløbig uredigeret udgave. Beslutning -/CP.15

Foreløbig uredigeret udgave. Beslutning -/CP.15 Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Svar på Spørgsmål 327 Offentligt Uofficiel oversættelse af Copenhagen Accord Foreløbig uredigeret udgave Partskonferencen Beslutning -/CP.15 tager Københavnssaftalen

Læs mere

Samrådsspørgsmål DZ fra Miljø-og Planlægningsudvalget til Ministeren. Vil regeringen tage initiativ globalt og i EU til at sætte adgang til

Samrådsspørgsmål DZ fra Miljø-og Planlægningsudvalget til Ministeren. Vil regeringen tage initiativ globalt og i EU til at sætte adgang til Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 750 Offentligt Samrådsspørgsmål DZ fra Miljø-og Planlægningsudvalget til Ministeren for Udviklingsbistand Vil regeringen tage initiativ globalt

Læs mere

Forslag vedrørende opfølgningen på Johannesburg

Forslag vedrørende opfølgningen på Johannesburg Til Udenrigsministeren, Miljøministeren, Folketingets Udenrigsudvalg samt Miljø- og Planlægningsudvalget 21. november 2002 Forslag vedrørende opfølgningen på Johannesburg Kære ministre og folketingsmedlemmer,

Læs mere

Kristine van het Erve Grunnet. Kraftvarmeteknologi. 28. feb. 11. Kraftvarmeteknologi

Kristine van het Erve Grunnet. Kraftvarmeteknologi. 28. feb. 11. Kraftvarmeteknologi Kraftvarmeteknologi 28. feb. 11 Kraftvarmeteknologi Vision Danmark skal være det globale kompetencecenter for udvikling og kommercialisering af bæredygtig teknologi og viden på bioenergiområdet. Bidrage

Læs mere

FREMLÆGGELSE AF NLK RAPPORTEN

FREMLÆGGELSE AF NLK RAPPORTEN FREMLÆGGELSE AF NLK RAPPORTEN AARHUS UNI VERSITET NLK I KORTE TRÆK Del af regeringsgrundlaget oktober 2011 Udpeget af regeringen marts 2012 Statusrapport 26. september 2012 Endelig rapport 18. april 2013

Læs mere

COP18: Endnu et klimatopmøde uden den nødvendige politiske handling... 2. De mest sårbare lande tabte ved COP18... 2

COP18: Endnu et klimatopmøde uden den nødvendige politiske handling... 2. De mest sårbare lande tabte ved COP18... 2 COP18: Endnu et klimatopmøde uden den nødvendige politiske handling... 2 De mest sårbare lande tabte ved COP18... 2 FN klimaforhandlingerne kan ikke stå alene... 3 Kyoto-protokollen har mistet sin betydning...

Læs mere

Danmark som grøn vindernation

Danmark som grøn vindernation Danmark som grøn vindernation Danmark som grøn vindernation En gennemgribende omstilling af det danske samfund skal skabe en ny grøn revolution. Vi skal skabe et grønt samfund baseret på vedvarende energi,

Læs mere

Klimaet, EU s situation, EU s klimapolitik og spillet om COP15

Klimaet, EU s situation, EU s klimapolitik og spillet om COP15 Klimaet, EU s situation, EU s klimapolitik og spillet om COP15 Søren Dyck-Madsen Klima problemerne Den globale temperatur stiger 4 o C Kilde: DMI s hjemmeside Vandstanden stiger meget mere end forudset

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. maj 2016 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. maj 2016 (OR. en) Conseil UE Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. maj 2016 (OR. en) 8545/16 NOTE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne LIMITE DEVGEN 69 ACP 56 RELEX 340 SOC 216 WTO 109 COMER

Læs mere

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990.

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 200 Offentligt NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis Side 1/5 Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljøstyrelsen

Læs mere

bæredygtig g erhvervspolitik

bæredygtig g erhvervspolitik Workshop om bæredygtig g erhvervspolitik Hvorfor en bæredygtig erhvervspolitik? I fremtiden skal vi leve af, at udvikle sammenhængende, overførbare løsninger på de globale udfordringer Klima og miljø er

Læs mere

Status på Solrød Kommunes klimaindsats 2010

Status på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 SOLRØD KOMMUNE TEKNISK ADMINISTRATION på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 Klimaproblemerne hænger sammen med, at der allerede er sket og forventes at ske en yderligere

Læs mere

92-gruppens høringssvar - Udkast til forslag til lov om Mæglings- og klageinstitutionen for ansvarlig virksomhedsadfærd

92-gruppens høringssvar - Udkast til forslag til lov om Mæglings- og klageinstitutionen for ansvarlig virksomhedsadfærd Til Erhvervs- og Vækstministeriet Slotholmsgade 10-12 1216 København K 92-gruppen c/o CARE Danmark Nørrebrogade 68 B, 2200 KBH N Tlf: 35 245090 ell. 35 245091 e-mail: tdc@92grp.dk Website: www.92grp.dk

Læs mere

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne

Læs mere

Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K. Att: Dorte Wied Christensen. 22. februar 2014

Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K. Att: Dorte Wied Christensen. 22. februar 2014 Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K Att: Dorte Wied Christensen Miljøbevægelsen NOAH Nørrebrogade 39 2200 København N 35361212 noah@noah.dk www.noah.dk NOAHs 1 høringssvar vedr. Udkast til forslag

Læs mere

Hvad er bæredygtighed? Brundtland

Hvad er bæredygtighed? Brundtland Hvad er bæredygtighed? Brundtland 2... 24. januar 2014 Bæredygtighed Er ikke et videnskabeligt faktuelt begreb, men et normativt princip, ligesom f.eks. Lovgivning Er baseret på en grundtanke om naturlige

Læs mere

CSR Indledning Det formelle grundlag. Advokat Jesper Laage Kjeldsen

CSR Indledning Det formelle grundlag. Advokat Jesper Laage Kjeldsen CSR Indledning Det formelle grundlag Advokat Jesper Laage Kjeldsen Indledning 2 Stikord/spørgsmål: Samfundsansvar styrke konkurrenceevne forretningsdreven supplerer kerneforretning indsats passer ind i

Læs mere

Hvorfor en omstilling De svindende energiressourcer

Hvorfor en omstilling De svindende energiressourcer Hvorfor en omstilling De svindende energiressourcer En visionær dansk energipolitik at Danmark på langt sigt helt skal frigøre sig fra fossile brændsler kul, olie og naturgas. I stedet skal vi anvende

Læs mere

Natur- og Landbrugskommissionen, vandplaner og kvælstofregulering. V/ Torben Hansen, fmd. Planteproduktion, Landbrug & Fødevarer

Natur- og Landbrugskommissionen, vandplaner og kvælstofregulering. V/ Torben Hansen, fmd. Planteproduktion, Landbrug & Fødevarer Natur- og Landbrugskommissionen, vandplaner og kvælstofregulering V/ Torben Hansen, fmd. Planteproduktion, Landbrug & Fødevarer Værdi af primærproduktionen millioner kroner pr år Rammevilkår Skatter og

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Økonomisk Udvikling, Finanser og Handel 11.01.2010 UDKAST TIL BETÆNKNING om klimaforandringernes økonomiske og finansielle indvirkning på AVS-staterne

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere