Biologisk mangfoldighed - opgaver står i kø for den nye regering MS: Ny regering har historisk mulighed... 3

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Biologisk mangfoldighed - opgaver står i kø for den nye regering... 2. MS: Ny regering har historisk mulighed... 3"

Transkript

1 WWF: Danmark skal gå foran i klimapolitikken... 2 Biologisk mangfoldighed - opgaver står i kø for den nye regering... 2 MS: Ny regering har historisk mulighed... 3 Større krav til virksomhedernes samfundsansvar... 4 Hvad den nye regering bør gøre på biobrændstofområdet... 5 Store internationale muligheder venter den nye regering... 6 Forslag til det grønne regeringsgrundlag... 7 Brug for revurdering af klima-samarbejde med Verdensbanken... 8 Folkelige organisationer i ulande under pres... 9 Arrangementer Det er tid til at betale klimaregningen til ulandene... 6

2 Den nye regering må for alvor sætte ind over for klimaforandringer gennem et stærkere dansk engagement i både den nationale og internationale klimapolitik. Danmark skal op i et helt andet gear, hvis vi skal yde vores bidrag til at holde den globale temperaturstigning under maksimalt to grader. Samtidig skal vi have et stærkt blik for de globale perspektiver og gennem en ambitiøs klimapolitik fastholde og udbygge de danske styrkepositioner inden for grønne klima- og energiteknologier. Vi ser gerne, at der øverst på den nye regerings klimadagsorden står gennemførelsen af en klimalov med inspiration fra Storbritannien og Skotland. Loven skal sikre, at der sættes nationale mål og delmål for reduktionen af drivhusgasser, samt at klimaindsatsen tænkes ind i alle relevante samfundsforhold. Som et væsentligt element skal der nedsættes en permanent klimakommission, der rådgiver regering samt Folketing og årligt evaluerer de danske mål og virkemidler på baggrund af den nyeste klimavidenskab. Klimaloven og en ambitiøs hjemlig indsats for at reducere drivhusgasudledningen vil i sig selv styrke virksomheders muligheder for innovation og demonstration af grønne teknologier i Danmark. Men den nye regering bør samtidig have som en klar prioritet at øge og langtidssikre forsknings- og udviklingsmidlerne til klima- og energiteknologi frem mod Den globale konkurrence om at levere fremtidens klimaløsninger er stærk, og der satses massivt i flere og flere lande omkring os. Vi skal kaste os helhjertet ind i konkurrencen, hvis vi vil udnytte den stigende globale efterspørgsel til at fastholde og skabe nye grønne erhvervseventyr. I den europæiske politik skal den nye regering blandt andet have klart fokus på, hvordan vi får mere kvalitet for pengene, når EU s næste flerårige budget for skal forhandles. Danmark vil som EUformandsland i første halvår af 2012 spille en væsentlig rolle her, og WWF mener, at vi fra dansk side har en stor interesse i, at EU-pengene anvendes langt grønnere og klogere end i dag, så budgettet kommer til at afspejle EU s politiske 2020-mål for klima og energi. Når valgrøgen har lagt sig, siger vi forhåbentlig goddag til fire år, hvor naturindsatsen opprioriteres væsentligt. Uanset hvilken kulør man bekender sig til politisk, er det soleklart, at en ny regering må tænke fremadrettet og langsigtet for at sikre velfærds- Danmark. Det indbefatter blandt andet at leve op til internationale aftaler, og sikre de grundsten vores samfund bygger på: Nemlig biologisk mangfoldighed. Den biologiske mangfoldighed har behov for nationalt fokus, og en ny regering har først og frem-

3 mest en omfattende opgave i at udmønte den globale biodiversitetsstrategi, der blev vedtaget under COP 10 i Japan sidste efterår, i Danmark. Der skal implementeres en national biodiversitetsstrategi og handlingsplan for biodiversitet inden Værdierne ved den biologiske mangfoldighed skal indgå på lige fod med klassiske økonomiske værdier i det nationale regnskab og planlægning. Samtidig skal der tages et opgør med den lovgivning og de støtteordninger, som skader den biologiske mangfoldighed. Det kan bl.a. ske ved at gennemføres et omfattende lov-eftersyn, omlægge brugen af landdistriktsmidlerne, afsætte midler til naturpleje, naturgenopretning, jordfordeling mv. direkte på finansloven og få både de private erhverv, lodsejere og myndigheder til at bidrage konstruktivt. Men der er også brug for en stærk grøn profil internationalt. En stor opgave venter, når Danmark overtager EU-formandskabet næste forår. Der skal blandt andet EU s fiskeripolitik forhandles, det 7. miljøhandlingsprogram skal vedtages og EU s landbrugspolitik skal landes. Det er afgørende, at biodiversitetshensyn effektivt indarbejdes i både politikker og miljøhandlingsprogram. Helt centralt er det at øge de finansielle ressourcer til biodiversitetsformål gennem omlægning af EU s landbrugsstøtte, forbedre støtte-mulighederne i EU s Cohesion Fund og LIFE+ program, samt udfase skadelige fangstredskaber. Den nye regering står med en historisk mulighed for at gøre verden til et mere retfærdigt sted. Den må arbejde for bæredygtige og langsigtede løsninger på sult og fattigdom, og har alle muligheder for at gøre netop det under det kommende EUformandskab og ved topmødet om bæredygtig udvikling i Rio i juni Mellemfolkeligt Samvirke har disse fire konkrete ønsker til en ny regering: Mad til alle: Den nye regering bør bekæmpe fattigdommen, der hvor fattigdommen er størst. Den bør bruge en langt større del af dansk u-landsbistand til at støtte verdens fattige landmænd- og kvinder. Udfordringen for særligt fattige, men også rige lande er, at der skal investeres massivt i bæredygtige landbrugsmetoder og de små landbrug. Det kan udrydde sult, bekæmpe fattigdom, skabe vækst og modgå klimaforandringer. En verdenshandel på fair vilkår: I forhandlingerne om en ny europæisk landbrugspolitik skal regeringen sikre, at danske skattekroner ikke underminerer fattige bønders livsgrundlag. Den massive europæiske landsbrugsstøtte betyder ikke kun noget for bønder i Europa, men udkonkurrerer også lokale bønder og producenter i udviklingslande. En ansvarlig klima- og energipolitik: Det haster med at lave en ny plan for Danmarks fremtidige energiforbrug, som ikke tager landbrugsjord fra fattige i syd og skubber priser på mad i vejret. Biobrændstoffer lavet af fødevareafgrøder driver prisen på mad i vejret, og fattige bønder skubbes væk fra den landbrugsjord, de ellers skulle dyrke mad på. Find nye penge til udvikling og klima: God bistand virker og dansk udviklingsbi-

4 stand bør hæves til én, ren procent. Derudover bør Danmark gå i front sammen med Frankrig og Tyskland om en skat på finansielle transaktioner, der kan give store summer til kampen mod sult og fattigdom. Klimaforandringerne er skabt af os og konsekvenserne bør betales af os. Verdens lande blev på klimatopmødet i Danmark enige om at give nye og yderligere penge til en international klimafond, som skal hjælpe udviklingslande med klimatilpasning. I Danmark bliver størstedelen af klimastøtten taget fra udviklingsbistanden, hvilket er i direkte strid med aftalen. Der er sket meget i den internationale debat på CSR-området, siden den tidligere regering formulerede sin første CSRhandlingsplan i FN s Menneskerettighedsråd vedtog i juni i år anbefalingerne fra FN s Særlige Repræsentant for Menneskerettigheder og Erhverv, John Ruggie, der skærper krav til stater og virksomheder på menneskerettighedsområdet. Endvidere er OECD s retningslinjer for multinationale selskaber blevet revideret. Retningslinjerne stiller nu større krav til OECD s medlemsstater om, hvordan de skal behandle klager om virksomheder, der angiveligt har begået brud på internationale miljø- og menneskerettighedsstandarder. De skærpede internationale krav og retningslinjer på CSR-området bør få konsekvenser for den nye regerings tilgang til CSR. CSR bør ikke længere kun ses som et værktøj til øget vækst og konkurrenceevne, som virksomhederne selv kan bestemme, om de vil arbejde med eller ej. Overholdelse af internationale miljø- og menneskerettighedsstandarder kan ikke være et frivilligt tilvalg for virksomheder. Loven om CSR-rapportering fra 2009 er et skridt i den rigtige retning med henblik på at gøre indsatsen for at overholde internationale miljø- og menneskerettighedsstandarder mere forpligtende for danske virksomheder. Men loven om CSR-rapportering er slet ikke ambitiøs nok. Det bør være et lovkrav, at virksomheder skal gøre en ordentlig indsats for at efterleve internationale miljø- og menneskerettighedsstandarder, herunder at udøve rettidig omhu på CSRområdet. Det bør også være et lovkrav, at virksomheder skal rapportere om eventuelle problemer med at overholde de internationale miljø- og menneskerettighedsstandarder, og hvad man vil gøre for at rette op på problemerne fremadrettet. Sidst men ikke mindst er det vigtigt, at den danske regering finder løsninger på, hvordan den danske straffelov kan gøres ekstraterritorialt gældende i tilfælde, hvor danske virksomheder måtte være involveret i grove brud på internationale miljø- og menneskerettighedsstandarder i udlandet.

5 De biobrændstoffer, der bruges i dag, reducerer ikke CO2-udslippet i forhold til det fossile brændstof de erstatter - tværtimod. Når landbrugsjord bruges til biobrændstoffer, bliver skovarealer inddraget for at erstatte den jord, som biobrændstofferne beslaglægger. Denne afskovning kaldes Indirect Land Use Change (ILUC) og resulterer i store drivhusgasudslip. Efter EU's regler medregnes ILUC endnu ikke i biobrændstoffernes drivhusgasudslip. Gjorde den det, ville det være ulovligt at bruge f.eks raps-biodiesel, som samlet udleder 25 pct. mere CO2 end almindelige diesel. Statsstøtte til biobrændstoffer kan derfor ikke retfærdiggøres som klimahensyn, men er blot en ny støtteordning til industri og landbrug. Helt konkret er der brug for fire indgreb: Indregn ILUC. Det vigtigste skridt for at udelukke de værste biobrændstoffer er, at EU medregner ILUC-effekten. Ifølge VEdirektivet er det EU-kommissionens pligt at indføre ILUC-faktorer. Men det lader til, at EU-kommissionen svigter sin pligt og i stedet vælger at se bort fra hensynet til klima, fødevareproduktion og verdens skove for at tækkes biobrændstof-lobbyen. Den nye danske regering bør derfor gå via EUretten for at tvinge EU-kommissionen til at indføre ILUC-faktorer. Fjern afgiftsfritagelse for fødevarebaserede biobrændstoffer. Danmark har så generøse afgiftsfritagelser for bioethanol, at benzinselskaberne tjener mere på en liter fødevarebaseret bioethanol end på almindelig benzin. Dermed har benzinselskaberne intet incitament til at udvikle 2. generation bioethanol baseret på affald. Derfor bør den nye regering fjerne afgiftsfritagelse på fødevarebaserede biobrændstoffer. Drop planer om ekstra statsstøtte. 2. generations biobrændstoffer lavet af affald er mindre problematiske end de fødevarebaserede. Årsagen til at 2. generation ikke udvikles er, at EU ikke medregner ILUC, og fordi det danske afgiftssystem belønner fødevarebaserede biobrændstoffer. Det er altså dårlig lovgivning, der forhindrer udviklingen af 2. generation. Løsningen på lovsjusk er ikke statsstøtte, men at rette fejlene. Hurtig indfasning af elbiler. De klimapenge, som regeringen sparer ved at sløjfe statsstøtten til biobrændstoffer, bør omdirigeres til at fremme hurtig indfasning af elbiler. El-biler bruger kun en fjerdedel af den energi en almindelig bil behøver. Samtidig gør el-bilernes batterier det lettere at udbygge vindkraften.

6 Klima og ikke mindst klimafinansiering til ulandene bør prioriteres af den nye regering. Klimafinansiering til udviklingslandene er en pligt, som Danmark og andre rige lande, der har forurenet, har overfor ulandene. Når regningen skal betales, kan Danmark derfor ikke alene gøre det ud fra sine egne prioriteter. Regeringen er nødt til at lytte til, hvad ulandene ønsker, og tage højde for de aftaler, der er indgået i fællesskab. Det betyder blandt andet, at klimapengene skal være nye og additionale. Det vil sige, pengene ikke må tages fra eksisterende bistandsbudgetter. Indtil nu har den danske klimabistand været en del af bistandsbudgettet, og det har derfor været svært at se, hvorvidt danske klimapenge er additionale som aftalt eller ej. Det er også aftalt internationalt, at der skal være en balance mellem de klimapenge, der gives til tilpasning, og de penge der gives til at mindske udslippet af drivhusgasser. Det er vigtigt, at den nye regering overholder denne fordeling. Ifølge klimaaftalen fra København skal de rige lande støtte ulandene med 100 milliarder USD årligt til klima fra Det er ca. lige så mange penge, som der i dag gives til udviklingsbistand. Og der mangler også penge frem til Det haster derfor med at finde ud af, hvor disse penge skal komme fra. Regeringsgrundlaget for den nye regering bør derfor forholde sig til alternative måder at finde klimafinansiering på. For eksempel støtte op en skat på finansielle transaktioner, som blandt andet EU Kommissionen har talt om. Endelig skal den nye regering også overveje, hvor den vil sende klimapengene henne. Ulandene mener, at klimapengene er en kompensation, og at det derfor er mest fair, at pengene kanaliseres gennem FN, hvor alle lande er med i at udforme rammerne for, hvad pengene skal bruges til. Klimastøtten under den tidligere regering er hovedsagligt blevet kanaliseret gennem danske initiativer og Verdensbanken, hvor ulandene har mindre at sige end i FN. Det bør laves om. Den nye regering står ikke alene overfor store opgaver for at bringe Danmark frem mod større bæredygtighed. Også på den internationale front venter store opgaver, og Danmark har i de kommende måneder en enestående mulighed for at bidrage til en mere bæredygtig udvikling på globalt plan. I første halvår af 2012 har vi EUformandskabet. Det sker på et afgørende tidspunkt for EU s udvikling frem mod større bæredygtighed. På klimafronten skal der under det danske formandskab tages en række afgørende beslutninger om at skærpe EU-landenes fælles klimamålsætninger, om energieffektivisering og klimafinansiering. Hertil skal lægges andre vigtige områder for EU s fremtidige bæredygtighed, som landbrug, virksomhedernes samfundsansvar

7 (CSR) og det nye EU budget, hvor der også skal tages vigtige beslutninger under det danske EU-formandskab. Det er helt afgørende, at den nye regering kaster alle kræfter ind for at sikre, at EU vælger en mere bæredygtig udvikling end i dag. Samtidig er Danmark EU-formandskabsland under det vigtige verdenstopmøde for bæredygtig udvikling Rio+20 der finder sted i Brasilien i juni næste år. Mødet giver en sjælden mulighed for at bringe verden tættere på den bæredygtige udvikling, der er så desperat brug for. I 20-året for den oprindelige verdenskonference for bæredygtig udvikling i Rio i 1992, står verdenssamfundet i dag over for endnu større udfordringer i forhold til at nå en bæredygtig og retfærdig udvikling indenfor klodens grænser. Rio+20 mødet er derfor af afgørende betydning, og Danmarks har en enestående chance for som EU-formandskabsland at påvirke resultatet af topmødet. Men det kræver, at den nye regering meget hurtigt lægger en langt mere prioriteret indsats for dagen og kaster flere ressourcer og større ambition ind i Rio+20 mødet, end Danmark har gjort ind til nu. EU-formandskabet og Rio+20 topmødet er en chance for at præge verden i mere bæredygtig retning, som Danmark og den nye regering ikke må misse. Det Økologiske Råd har opstillet et forslag til, hvad der bør stå i den grønne del af det kommende regeringsgrundlag. Vi håber, at politikerne vil inddrage det i forhandlingerne om regeringsdannelsen. Der ligger i klima- og miljøpolitikken et betydeligt bidrag til at løse den økonomiske krise, idet der er behov for at sætte meget arbejde i gang for at trimme Danmark og dansk erhvervsliv til fremtidens klimakrav. Men det er ikke nok at sige, at Danmark skal være fri af fossile brændsler i Det afgørende er, at politikerne vil bruge de nødvendige virkemidler i de nærmeste år, hvor de afgørende beslutninger skal træffes. Blandt de konkrete punkter er: En kommission skal udarbejde forslag til en grøn skattereform. Dog gennemføres straks en forhøjelse af afgiften på fyringsolie samt nogle afgifter på trafikområdet. Fremme af energirenovering af eksisterende bygninger: enten en grøn ejendomsskat eller obligatorisk opsparing til energirenovering Energiforbruget i staten, kommunerne og regionerne i 2020 skal være 25 pct. lavere end i Forbud mod installation af nye oliefyr fra Fra 2025 skal alle oliefyr tages ud af drift. Nye individuelle naturgasfyr forbydes lidt senere.

8 Vedvarende energi skal fremmes, både hav, kyst- og landmøller, geotermi og biogas med stærkere incitamenter. Der udarbejdes en plan for flerårige energiafgrøder, især pil. På trafikområdet skal støtten til cykelinfrastruktur udvides; miljøkravene i eksisterende miljøzoner strammes; der skal åbnes for trængselsafgifter i og udenfor de største byer; registreringsafgiften skal differentieres yderligere efter CO 2 -udledning; simpel kørselsafgift baseret på km-tæller og på køretøjets forurening indføres; 4 års motorvejsstop, mens der samtidig laves investeringer i kollektiv trafik. På kemikalieområdet må regeringen arbejde for en skærpelse af EU's kemikaliepolitik REACH, bl.a. mht. hormonforstyrrende stoffer og genoptage afgiftsinstrumentet herunder forhøje af ftalat-afgiften. På landbrugsområdet må den nye regering arbejde for en revision af EU's fælles landbrugspolitik, så direkte landbrugsstøtte afskaffes. I stedet gives kompensation for opfyldelse af krav til natur, miljø, dyrevelfærd m.v.; gøre 1/3 af Danmarks areal til natur og permanente græsningsarealer; halvere ammoniakforureningen, reducere kvælstof til vandmiljøet med ton, og landbrugets drivhusgasser med 30 pct. inden 2020; kraftigt reducerer pesticidforbruget og gå efter 20 pct. økologisk jordbrug i For yderligere information se Danmark har siden 2009 kanaliseret penge til klima-tilpasning gennem Verdensbankens klimainvesteringsfonde. Men den nye regering bør revurdere deres støtte til Verdensbanken efter de seneste års klimasamarbejde. På en række områder efterlever banken nemlig ikke de regelsæt og mål, de selv stiller op samtidig med, at de overvejer at støtte tvivlsomme projekter og går imod retfærdige principper for klimabistand. Heller ikke bankens nye energi-strategi tegner lovende på trods af løfter om omstilling til vedvarende energi. I øjeblikket sidder Verdensbankens styrende råd i forhandlinger om en ny energi-strategi, der skal sætte rammerne for Verdensbanken fremtidige energi-investeringer. I 2015 skal 75 pct. af Verdensbankens energi-investeringer være i ren energi. Konceptet ren energi dækker dog over finansiering til blandt andet store vandkraft-projekter på trods af Europaparlamentets advarsler mod at regne sådanne projekter for rene. Development policy loan til mellemindkomst-lande er også inkluderet i de 75 pct., selvom der ikke er garanti for, at disse lån fremmer ren energi. Bankens støtte til klima-tilpasning følger eksempelvis ikke princippet om, at forurenerne skal betale, ved at en stor del af støtten ydes som lån. Derved gældsættes fattige lande for at klare de klimaproblemer, vi har skabt i den rige del af verden. Brunkul er en af de mest forurenende energi-kilder, alligevel planlægger Verdensbanken at støtte byggeriet af et nyt kulkraftværk i Kosovo baseret på brunkul. Kosovo er ganske vist Europas fattigste land, men med en brutto nationalindkomst pr. Indbyg-

9 ger på 3300 USD er landet ikke langt fra grænsen til at blive kategoriseret som et upper middle-income country. På baggrund af dette lever finansieringen ikke op til Verdensbankens eget krav om, at man alene støtter investeringer i kulkraft, når det skal give verdens fattigste adgang til energi. Projektet i Kosovo skal først endeligt godkendes om et år, så der er rigeligt tid for den nye danske regering til at kræve et stop for finansieringen til kulkraftværket. Græsrods-organisationer er under voksende pres i mange ulande. Forfølgelsen rammer især organisationer, der arbejder med menneskerettigheder, politisk-økonomiske interesser og lokale konflikter om jordrettigheder og råstoffer. Det viser rapporten "Shrinking Political Space of Civil Society Action" fra ACT Alliance. Rapporten blev præsenteret ved et seminar d. 5. september arrangeret af Folkekirkens Nødhjælp i samarbejde med Amnesty og Institut for Menneskerettigheder og med deltagelse af flere partnere fra Syd. Her fortalte Soeung Saroeun fra Cooperation Committee for Cambodia om en ny NGOlov, der vil sætte regeringen i Cambodia i stand til at kontrollere og begrænse civilsamfundsorganisationers arbejde. Danmark ligger med sine civilsamfunds-, menneskerettigheds- og demokratiseringsstrategier i front for at skabe et positivt samspil mellem regeringer og civilsamfund om fælles udvikling. Seminaret satte fokus på, hvad den danske regering kan gøre. Blandt anbefalingerne er: Ved højniveaumødet om bistandseffektivitet i Sydkorea i slutningen af 2011, bør Danmark og EU arbejde for at beskyttelsen af civilsamfundet skrives ind i slutdokumentet samt i bilaterale aftaler mellem giverlande og udviklingslande. Danske ambassader skal gennem deres egen praksis vise, at Danmark ser civilsamfundet som en nøglespiller i spørgsmålet om udvikling og god regeringsførelse. Peter Chinoko fra Catholic Commission for Justice and Peace i Malawi kunne berette om en meget bekymrende udvikling, hvor regeringen prøver at begrænse retten til at demonstrere. Senest ved at slå hårdt ned på en demonstration d. 20. juli hvor 19 mennesker blev dræbt og 250 arresteret. Og Moataz El Fegiery fra Egypten kunne fortælle om en øget mistænkeliggørelse af civilsamfundsorganisationer især hvis de modtager støtte fra udlandet. Civilsamfundsorganisationers ret til at arbejde demokratisk med i den politiske proces bør tages med i de universelle periodiske bedømmelser under FN s menneskerettighedsråd. Det danske EU-formandskab bør bruges til at skabe fokus på civilsamfundsorganisationernes situation i de lande, der modtager bistand fra EU. Rapporten kan downloades på tinyurl.com/shrinkingspace

10 Onsdag 26. oktober Kl. 9:20-16:45 Kvarterhuset Jernlandsgade København S Temadag: Havet omkring Danmark tilstand og overvågning Dansk selskab for Marinebiologi og WWF Verdensnaturfonden inviterer til en temadag, hvor vi vil forsøge at belyse nye vurderinger omkring det danske havområdes tilstand, fra makroalger og bundfauna til fisk og biodiversitet, samt udviklingen og brug af indikatorer i tilstandsvurderinger. Dagen vil også byde på paneldiskussion og en debat omkring fremtiden for de danske havområder. Tilmelding sker på Pris: 615,- (DSFMB OG WWF medlemmer kr. 515,-) 2. tirsdag i måneden kl En cafe i København (Se: Green Drinks København I over 300 byer verden over mødes folk med interesse for miljø til en månedlig uformel komsammen kaldet Green Drinks. Hensigten er at skabe netværk på tværs af NGO'er, industri, universiteter og andre med interesse for miljø, bæredygtighed og CSR. Mange mennesker har på denne måde udvekslet erfaringer, fundet jobs, skabt netværk, m.v. Pris: Gratis, men tilmelding modtages gerne: Yderligere oplysninger: Kontakt Anders Knudsen: Øko-kalenderen på Øko-info Nyt om grønne og økologiske arrangementer fra hele landet på:

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15.

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15. Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 106 Offentligt Samrådsspørgsmål E [samrådet finder sted den 25.2.2010 kl. 13] Vil ministeren redegøre for, hvorledes man fra dansk side påtænker

Læs mere

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Vejen mod COP15 og en international klimaaftale

Vejen mod COP15 og en international klimaaftale Vejen mod COP15 og en international klimaaftale Peder Lundquist og Gro Iversen Klima- og Energiministeriet Udfordringen Kyotoprotokollens forpligtelser løber kun til 2012 USA er ikke med (ca. 20% af udledningerne)

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal

Læs mere

Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10)

Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg Folketinget Christiansborg 1240 København K Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Kære udvalgsmedlemmer,

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

Regeringsgrundlaget og realismen

Regeringsgrundlaget og realismen Politiken 02.11.2011 Regeringsgrundlaget og realismen Det, der for alvor vil betyde noget i klimakampen, er, hvornår vi udvikler en energi, der er billigere end fossil energi. Af Bjørn Lomborg DANMARK

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

92-gruppens kommentarer til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling

92-gruppens kommentarer til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling 92-gruppens kommentarer til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling Hermed fremsendes 92-gruppens kommentarer til regeringens forslag til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling "Udvikling med omtanke

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Naalakkersuisut Energi- og klimapolitik

Naalakkersuisut Energi- og klimapolitik NAMMINERSORLUTIK OQARTUSSAT. GRØNLANDS SELVSTYRE Ineqarnermut, Attaveqarnermut Angallannermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Boliger, Infrastruktur og Trafik Naalakkersuisut Energi- og klimapolitik

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk SAMARBEJDSAFTALE et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner miljokommunerne.dk Forord Green Cities er et visionært og forpligtende samarbejde mellem kommuner, der arbejder for bæredygtighed og gør en

Læs mere

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Michael Minter, komunikationschef Horsens, 31. januar 2013 Om CONCITO CONCITO - Danmarks grønne tænketank Formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv

Læs mere

CSR Indledning Det formelle grundlag. Advokat Jesper Laage Kjeldsen

CSR Indledning Det formelle grundlag. Advokat Jesper Laage Kjeldsen CSR Indledning Det formelle grundlag Advokat Jesper Laage Kjeldsen Indledning 2 Stikord/spørgsmål: Samfundsansvar styrke konkurrenceevne forretningsdreven supplerer kerneforretning indsats passer ind i

Læs mere

Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030?

Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030? Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030? Debat: Er EU spydspids eller hæmsko i klimakampen? mandag den 25. november 2013 VedvarendeEnergi og INFORSE-Europe

Læs mere

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften 1 Socialdemokraterne Analyse- og Informationsafdelingen Roadpricing - halvering af registreringsafgiften Massiv sænkning af registreringsafgiften for miljøvenlige biler med lavt CO2-udslip skal sikre hidtil

Læs mere

verden er STØRRE end eu

verden er STØRRE end eu verden er STØRRE end eu Gang på gang sætter EU egne økonomiske og storpolitiske interesser højere end fred og udvikling i verden. Det er et stort problem, især fordi en række af EU s egne politikker er

Læs mere

Verden må ikke gemme sig bag klapsalverne fra Cancun... 2. Klima: Verden må videre uden USA... 3. Kom nu EU grib Kyoto-chancen...

Verden må ikke gemme sig bag klapsalverne fra Cancun... 2. Klima: Verden må videre uden USA... 3. Kom nu EU grib Kyoto-chancen... Verden må ikke gemme sig bag klapsalverne fra Cancun... 2 Klima: Verden må videre uden USA... 3 Kom nu EU grib Kyoto-chancen... 4 Hvor er pengene til klima?... 4 Biobrændstof: Mens vi venter på EU Kommissionen...

Læs mere

RESSOURCER, ENERGI OG KLIMA

RESSOURCER, ENERGI OG KLIMA Forslag til ændring af energi/klimapolitik. Forslaget består af følgende dele, der kan stemmes om særskilt hvis ønsket: 1. Opsplitning af området så energi/klimapolitik får sit eget afsnit. I dag er miljø-politik

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

bæredygtig g erhvervspolitik

bæredygtig g erhvervspolitik Workshop om bæredygtig g erhvervspolitik Hvorfor en bæredygtig erhvervspolitik? I fremtiden skal vi leve af, at udvikle sammenhængende, overførbare løsninger på de globale udfordringer Klima og miljø er

Læs mere

VÆKST OG BÆREDYGTIGHED

VÆKST OG BÆREDYGTIGHED VÆKST OG BÆREDYGTIGHED Dette papir skitserer SFU's holdninger til vækst og bæredygtighed. Papiret skal ses som en konkretisering af den bæredygtighedspolitik, som allerede er beskrevet i vores principprogram

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

Bæredygtig. Spare og låne grupper. klima. Skov. skov vand køn. mad. AREs arbejde. Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller

Bæredygtig. Spare og låne grupper. klima. Skov. skov vand køn. mad. AREs arbejde. Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller AREs arbejde Spare og låne grupper Bæredygtig Skov klima landbrug skov vand køn mad Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller 1 sådan arbejder care Danmark Rettidig omsorg Op mod en milliard af verdens

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Rosenørns Allé 9, 5 DK-1970 Frederiksberg C Tel: +45 3373 0330 Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Vindmølleindustrien hilser

Læs mere

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen Energistyrelsen Seminar om handlingsplan for udvikling og demonstration inden for kraftvarme fra fast biomasse den 15. juni

Læs mere

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. Hvad vil CONCITO? Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. CONCITOs vedtægter CONCITO Annual Climate Outlook

Læs mere

DET LANGE, SEJE TRÆK

DET LANGE, SEJE TRÆK DET LANGE, SEJE TRÆK Energiby hvad er det? Det gode eksempel Skal tjene som inspirationskilde En udnævnelse, der forpligter Kolding vil fortsætte de gennemtænkte, fremtidssikrede og ambitiøse indsatser

Læs mere

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 1. Beskrivelse af virkemidlet El- og brintbiler er fritaget for registrerings-, vægt- og ejerafgift frem

Læs mere

Notat: Danmarks deltagelse i EU s udviklingssamarbejde

Notat: Danmarks deltagelse i EU s udviklingssamarbejde Notat: Danmarks deltagelse i EU s udviklingssamarbejde Det er på høje tid Danmark udarbejder en strategi for, hvad vi vil med EU på udviklingsområdet. Danmark har en stærk strategisk interesse i, at EU

Læs mere

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt?

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Fødevarer og den måde, vores mad producereres på, optager mange, og projekter, der beskæftiger sig med disse problemstillinger, udgør over en tredjedel af de initiativer,

Læs mere

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 88. Offentligt. Europaudvalget 2010-11 EU-note E 12.

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 88. Offentligt. Europaudvalget 2010-11 EU-note E 12. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 88 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EU-note E 12 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks reduktion af CO 2. -udledningen. Januar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks reduktion af CO 2. -udledningen. Januar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks reduktion af CO 2 -udledningen Januar 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Danmarks reduktion af CO2-udledningen (beretning

Læs mere

FAKTA Energi. Lovgrundlag

FAKTA Energi. Lovgrundlag Side 1 af 5 FAKTA Energi Lovgrundlag Myndigheder og andre aktører Kortlægning Se gældende love og bekendtgørelser på Energistyrelsens og Miljøstyrelsens hjemmeside. Energistyrelsen, Miljøstyrelsen og Sikkerhedsstyrelsen

Læs mere

Klima Hvad skal der til?

Klima Hvad skal der til? Klima Hvad skal der til? - Synspunkter og forslag fra 92-gruppen i forbindelse med klimakonventionsmødet på Bali, december 2007 Verden står overfor en global klimakrise. De seneste rapporter fra FN s klimapanel

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Regeringen er nu - 6 måneder efter at Klimakommissionen

Regeringen er nu - 6 måneder efter at Klimakommissionen Uambitiøs energistrategi uden klima... 2 Regeringens energiudspil svigter på energibesparelser... 2 Lykke må garantere, at satsning på biobrændstof ikke skaber mere sult... 3 Regeringens energiudspil overser

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU

DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU PROREKTOR SØREN E. FRANDSEN DEN AKTUELLE DISKUSSION I EU Fortsat et behov for en CAP-reform en post 2013-CAP (mål og midler) Marked vs. offentlig regulering? EU vs.

Læs mere

Er Danmarks energipolitik økonomisk fordelagtig? Et samfundsøkonomisk perspektiv

Er Danmarks energipolitik økonomisk fordelagtig? Et samfundsøkonomisk perspektiv Er Danmarks energipolitik økonomisk fordelagtig? Et samfundsøkonomisk perspektiv af Eirik S. Amundsen Formand for De Økonomiske Råd ( økonomisk vismand ) Professor Københavns Universitet og Universitetet

Læs mere

Go Green. CO ² Rapporter. Grøn kørsel kurser. Rådgivning om CO ² Neutral bilpolitik

Go Green. CO ² Rapporter. Grøn kørsel kurser. Rådgivning om CO ² Neutral bilpolitik Go Green Grøn kørsel kurser Operationel leasing af El-biler Køb af klimakvoter for klimaneutralitet CO ² Rapporter Rådgivning om CO ² Neutral bilpolitik Spar penge på dieselbiler Bilpolitik baseret på

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013.

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Strategi 2014-2018 Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Mission CONCITOs formål er at bidrage til (1) nedbringelse af drivhusgasudledninger og (2) reduktion af de skadelige

Læs mere

1Danmark skal markere sig stærkere

1Danmark skal markere sig stærkere FOLKEKIRKENS NØDHJÆLPS BUD PÅ FREMTIDENS DANSKE udviklingspolitik 1Danmark skal markere sig stærkere Mere støtte fra Danmark: hjælpen må atter op på 1% af BNI Mere fattigdomsbistand fra DK: tre fjerdedele

Læs mere

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3306 - Alm. anl. Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3306 - Alm. anl. Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3306 - Alm. anl. Bilag 1 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, j.nr. 400.A.5-0-0 Center for Europa og Nordamerika Den 5. marts 2014 Rådsmøde (almindelige anliggender) den 18.

Læs mere

FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø

FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø Danmarks miljømålsætninger for et godt vandmiljø i 2015 Danmark skal have et godt vandmiljø fjorde og hav rig på natur, planter og fisk. Det er

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Klimavenlige energiløsninger Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Christian Ege Miljøforum Midtjylland, 31.10.2012 Hvem er? En uafhængig miljøorganisation med fokus på bl.a. energibesparelser, med

Læs mere

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Til Folketingets skatteudvalg Dok. ansvarlig: SJA Sekretær: Sagsnr.: s2014-305 Doknr.: d2014-17176-0.1 9. december 2014 Henvendelse til Skatteudvalget

Læs mere

Notat. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt GRØN OLIEFYRING. 17. november 2011

Notat. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt GRØN OLIEFYRING. 17. november 2011 Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt Notat 17. november 2011 GRØN OLIEFYRING Forbud mod oliefyring vil forhindre grøn oliefyring Regeringen har foreslået, at oliefyr

Læs mere

Bliv klar til klima-topmødet. 10 svar på en fair klima-aftale for de fattige

Bliv klar til klima-topmødet. 10 svar på en fair klima-aftale for de fattige Bliv klar til klima-topmødet 10 svar på en fair klima-aftale for de fattige BLIV EN DEL AF KLIMA-KAMPAGNEN! INFO WWW.MS.DK 10 SVAR PÅ EN FAIR KLIMA-AFTALE FOR DE FATTIGE Indhold: 1. Danmark skylder verdens

Læs mere

Landbruget i fremtiden. Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion

Landbruget i fremtiden. Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion Landbruget i fremtiden Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion Udfordringer Konkurrenceevne Miljøregulering Klimadagsorden 2 Side Konkurrenceevne 3 Side Konkurrenceevnen under pres Konkurrenceevnen

Læs mere

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi Energieffektivisering for fremtiden Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi 26-11-2012 DTU International Energy Report 2012 Energy efficiency improvements A key

Læs mere

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER CONCITO 2014 ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER Sammenfatning og anbefalinger Den klimapolitiske, økonomiske og samfundsmæssige udvikling i det forgangne år har bevirket, at Danmarks

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner greencities.dk Forord Kommunerne i Green Cities har høje miljøambitioner og vilje til at indgå i et forpligtende samarbejde. Resultaterne

Læs mere

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens

Læs mere

Udkast, revideret 28/3-2014

Udkast, revideret 28/3-2014 28-03-2014 Udkast, revideret 28/3-2014 Scenarier til køreplan for udfasning af fossile brændstoffer metode og beskrivelse Som en del af køreplanen udvikles scenarier for udfasning af fossile brændsler

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 19. marts 2015 Status på EU s store investeringsplan

Læs mere

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kampen om biomasse og affald til forbrænding 114 APRIL 2011 Forskningsprofessor Jørgen E. Olesen Tre store udfordringer for samfundet Klimaændringer

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 1. Beskrivelse af virkemidlet Virkemidlet består i at fritage plug-in hybridbiler for registrerings-, vægt-

Læs mere

Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug

Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug April 2011 3 Udvikling i danske personbilers Forord Forord Trafikstyrelsen har bl.a. til opgave at monitorere udviklingen i den danske personbilpark i

Læs mere

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked.

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked. CSR politik Corporate Social Responsibility (CSR) står for virksomhedens sociale ansvar og er udtryk for de frivillige politikker, virksomheden har sat op for etisk og social ansvarlighed i forhold til

Læs mere

Energi og Infrastruktur

Energi og Infrastruktur Energi og Infrastruktur Transportens Innovationsnetværk den 18. juni 2009 v/lærke Flader v/lærke Flader Chefkonsulent, Dansk Energi Energi og Infrastruktur Oplæggets indhold: De energipolitiske udfordringer

Læs mere

Biobrændstoffers miljøpåvirkning

Biobrændstoffers miljøpåvirkning Biobrændstoffers miljøpåvirkning Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse Stockholm, d.15. januar 2010 Workshop: Svanemærkning af transport Godstransportens miljøelementer Logistik Kapacitetsudnyttelse, ruteplanlægning

Læs mere

A - Klimaforandringer B - Energi C - Ufaglært arbejdskraft D - Uddannelse E - Arbejdsmarked F - Trafik

A - Klimaforandringer B - Energi C - Ufaglært arbejdskraft D - Uddannelse E - Arbejdsmarked F - Trafik Temaer til workshoppen: Fra udfordring til social inovation Vælg efter interesse! A - Klimaforandringer B - Energi C - Ufaglært arbejdskraft D - Uddannelse E - Arbejdsmarked F - Trafik A - Ekstremt vejr

Læs mere

Klimaplan del 1 - Resumé

Klimaplan del 1 - Resumé Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen

Læs mere

Konferencens anbefalinger kan læses her: De præsenteres i tre grupper:

Konferencens anbefalinger kan læses her: De præsenteres i tre grupper: Konferencens anbefalinger kan læses her: De præsenteres i tre grupper: Konferencens favoritter. De forslag, som fik flest stemmer Anbefalinger fra indlægsholderne Alle deltagernes øvrige input til anbefalinger

Læs mere

Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter,

Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 8000 Mængdeindeks 7000 6000 5000 4000

Læs mere

Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar

Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar 3. juni 2013 Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar i det offentlige 1. Hvorfor er der behov for en statusanalyse? I regeringens handlingsplan for virksomheders samfundsansvar 2012-15

Læs mere

Omkostninger ved VE-støtte

Omkostninger ved VE-støtte Omkostninger ved VE-støtte Baseret på Miljø og Økonomi, 2014 (den miljøøkonomiske vismandsrapport) John Smidt De Økonomiske Råds sekretariat 29. August 2014 Energipolitiske rammer EU har mål og virkemidler

Læs mere

Samråd ERU om etiske investeringer

Samråd ERU om etiske investeringer Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 5. maj 2015 Juncker: EU-budget skal mobilisere

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Klima i tal og grafik

Klima i tal og grafik Klima i tal og grafik Atomkraftværker - Radioaktivt affald S. 1/13 Indholdsfortegnelse Indledning... S.3 Klimaproblematikken...... S.3 Konsekvenser... S.5 Forsøg til at løse problemerne... S.6 Udvikling

Læs mere

100% vedvarende energi i Danmark og EU - behov og planer for en omstilling

100% vedvarende energi i Danmark og EU - behov og planer for en omstilling 100% vedvarende energi i Danmark og EU - behov og planer for en omstilling Gunnar Boye Olesen, VedvarendeEnergi og INFORSE International Network for Sustainable Energy Grøn energiomstilling i EU Arr. med

Læs mere

1 Bilag 3. Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål

1 Bilag 3. Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål 1 Bilag 3 Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål På et seminar 7.-8. september 2011 har embedsværket i Green Cities kommunerne (inkl. observatør kommunerne Næstved og Aabenraa) produceret forslag

Læs mere

PostNord. Reduktion af kundernes miljøbelastning. - Om bæredygtig logistik og finansiering Søren Boas 20152901

PostNord. Reduktion af kundernes miljøbelastning. - Om bæredygtig logistik og finansiering Søren Boas 20152901 PostNord Reduktion af kundernes miljøbelastning - Om bæredygtig logistik og finansiering Søren Boas 20152901 Vision og værdier Vores mission Med PostNord når man den rette person i rette tid sikkert og

Læs mere

En friere og rigere verden

En friere og rigere verden En friere og rigere verden Liberal Alliances udenrigspolitik Frihedsrettighederne Den liberale tilgang til udenrigspolitik Liberal Alliances tilgang til udenrigspolitikken er pragmatisk og løsningsorienteret.

Læs mere

Med støtte fra Danidas Oplysningsbevilling

Med støtte fra Danidas Oplysningsbevilling Med støtte fra Danidas Oplysningsbevilling Værktøjskasser til film Værktøjskasse film 1 Danidas undervisningssite: http://udviklingstal.um.dk/da/ F.eks. med ordforklaring: http://udviklingstal.um.dk/da/undervisning/ordforklaring/

Læs mere

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i VELKOMMEN TIL ØKOLOGI i Aftenens Program Velkomst Sådan styrker du din bundlinje Oplæg og debat Økologi i Landbrug & Fødevarer Politik Viden og Rådgivning Samarbejde Mere Økologi i Danmark hvad skal der

Læs mere

Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan

Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan Vores hovedbudskab Danmark spillede frem mod Accra en afgørende rolle i at sætte demokratisk ejerskab og civilsamfundets

Læs mere

Enhedslistens klima-jobplan

Enhedslistens klima-jobplan Enhedslistens klima-jobplan Både økonomien og klimaet er i krise. Den økonomiske krise har medført, at omkring 170.000 danskere går arbejdsløse. Samtidig fordrer klimakrisen, at der så hurtigt som muligt

Læs mere

Status og vejen frem for elbilen

Status og vejen frem for elbilen Status og vejen frem for elbilen Segmenteret markedstilgang er nøglen til at få igangsat en effektiv udbredelse af elbiler Branchechef, Lærke Flader El baseret på vind og sol bliver en bærende del af den

Læs mere

Erhvervslivets energiforbrug

Erhvervslivets energiforbrug Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Den energimæssige udfordring Erhvervslivets energiforbrug Dette notat giver en kort indføring til området Erhvervslivet : Hvordan ser de økonomiske incitamentstrukturer

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder.

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder. Dette notat indgår som ét af flere notater, der er udarbejdet af Region Midtjylland i forbindelse med forberedelse af arbejdet med strategisk energiplanlægning. Arbejdet hen imod den strategiske energiplanlægning

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere