Rapport: Strategisk workshop II om bioøkonomi. Onsdag den 11. marts 2015

Transkript

1 Rapport: Strategisk workshop II om bioøkonomi Onsdag den 11. marts 2015

2 Indhold 1. Introduktion til strategiprocessen Region Midtjylland: Definition og overordnet vision for bioøkonomien... 3 Region Midtjyllands definition af bioøkonomi:... 3 Udkast til overordnet vision for en regional bio-økonomiindsats: Opsamling af projektmuligheder fra workshops Workshop 1: Udnyttelse af potentialerne i marine/akvatiske ressourcer Deltagere i workshoppen Hovedpunkter i debatten Konkrete projektforslag (skematisk) Workshop 2: Fra grøn biomasse til foderprotein og energi Deltagere i workshoppen Hovedpunkter i debatten Konkrete projektforslag (skematisk) Workshop 3: Fødevareingredienser og pharma produkter fra grøn biomasse, bi- og restprodukt Deltagere i workshoppen Hovedpunkter i debatten Konkrete projektforslag (skematisk) Workshop 4: Bedre udnyttelse af biomasse fra fødevarespild Deltagere i workshoppen Hovedpunkter i debatten Konkrete projektforslag (skematisk) Workshop 5: Rammebetingelser til fremme af biobaseret transportbrændstof Deltagere i workshoppen Hovedpunkter i debatten Konkrete projektforslag (skematisk) Allerede igangsatte projekter under bioøkonomi Den videre proces og evt. ansøgninger til Region Midtjylland Kriterier for støtte til forprojekt under Bioøkonomi i Region Midtjylland

3 1. Introduktion til strategiprocessen Som en del af Vækstforums gældende handlingsplan og den igangværende proces om udvikling af en vækst- og udviklingsstrategi for regionen, er Region Midtjylland i færd med at udvikle et initiativ på området bioøkonomi. Bioøkonomi-indsatsen skal supplere og udnytte synergier mellem regionens langsigtede indsatser på fødevarer, energi og miljø og cirkulær økonomi. Initiativets overordnede mål er at bidrage til en bæredygtig bioøkonomisk erhvervsudvikling i den midtjyske region. Som følge af processen skal Region Midtjylland have konkrete input til tilrettelæggelse af strategi og handleplan for bioøkonomi. Desuden vil Region Midtjylland gerne inspirere og animere til konkrete samarbejder og udviklingsprojekter i bioøkonomien. Derfor er der afholdt to strategiworkshops, henholdsvis d. 13. november 2014 og d. 11. marts Den første workshop havde primært til formål at opsamle input til den strategiske retning for et regionalt initiativ inden for bioøkonomien. Den anden workshop havde til formål at inspirere til konkrete projektsamarbejder i bioøkonomien. Nærværende rapport opsummerer kort de projektmuligheder, som blev diskuteret i strategiworkshoppen afholdt d. 11. marts Der er udarbejdet mere detaljerede referater fra de enkelte workshops, som sammen med præsentationer m.m. fra dagen kan findes online her: Link: Bioøkonomidebatten 11. marts Region Midtjylland Region Midtjylland arbejder videre med det fulde materiale fra alle workshops i den videre proces. Denne rapport er alene et forsøg på at give et summarisk overblik over de mange relevante input. Alle deltagere er meget velkomne til at bidrage med yderligere input eller præciseringer, som kan sendes til Margrethe Balling Høstgaard, Region Midtjylland, på margrethe.hostgaard@ru.rm.dk. 2. Region Midtjylland: Definition og overordnet vision for bioøkonomien Region Midtjyllands definition af bioøkonomi: Bioøkonomi er et værdisystem, som kan udnytte og omsætte biomasse og biobaserede rest-, affalds- og biprodukter til varer med positiv miljø- velfærds- og økonomisk effekt. Bio-økonomien er udtryk for en helhedstankegang, som sikrer bæredygtig fornyelse af naturressourcer, som udskiller de mest værdifulde produkter fra biomassen først, og som sikrer, at hele biomassen forbruges og genanvendes. 3

4 Udkast til overordnet vision for en regional bio-økonomiindsats: I 2030 er Midtjylland: Blandt de regioner i Europa, som er mest konkurrencedygtige på bæredygtige, biobaserede løsninger Kendt for produktions-, forarbejdnings- og forbrugsprocesser, som anvender og genanvender al biomasse Anerkendt for innovative, biobaserede kvalitetsprodukter med positiv miljø-, velfærds- og økonomisk effekt Kendt for at skabe værditilvækst gennem udnyttelse af biomassen i hele værdikæder og integrerede systemer Blandt de mest attraktive samarbejdspartnere for de aktører, som internationalt er længst fremme med bio-økonomisk udvikling Førende i at eksportere organisatoriske og teknologiske modeller, som giver biobaserede løsninger på samfundsmæssige udfordringer 3. Opsamling af projektmuligheder fra workshops 3.1. Workshop 1: Udnyttelse af potentialerne i marine/akvatiske ressourcer Deltagere i workshoppen Frank Minck, Marine Ingredients Denmark, brancheforeningen for fiskemels- og fiskeolieproducenter i Kongeriget Danmark. Heidi Ebey Grønkjær, Konsumfisk, Vestkystens Fiskeriklynge, fiskere og fiskeopkøbere samt auktioner i Thyborøn, Torsminde samt Hvide Sande. Jacob Rasmussen, TripleNine A/S, global produktion af fiskemel og fiskeolie. Niels Jørgen Madsen, Agro Korn A/S, foder til husdyr, pelsdyr, kæledyr og akvakultur. Per Dolmer, Orbicon, konsulent for Hjarnø Havbrug, kompensationsopdræt ørreder, tang og muslinger. Poul Erik Nielsen, PenAgro ApS/Gourmettang.dk, tang til foder og tørret tang fra Island til konsum. Gilli Trónd, Teknologisk Institut, facilitator for workshoppen. Lars Dyrløv Madsen, Region Midtjylland, sekretær for workshoppen Hovedpunkter i debatten Da emnet var meget bredt for denne gruppe (ressourcer fra 70% af Jordens overflade i én workshop), bredte emnerne sig også ud i mange retninger: Nye arter (søstjerner, søpølser, krabber og diverse muslinger samt invasive arter så som sortmundet kutling) Fiskerens håndtering af fraskær af konsumfisken ombord på fartøjet Industriens håndtering af fraskær 4

5 Discard forbud og brugen af denne biomasse Fiskemel- og olieproduktion til brug for hhv. foder og human konsum Pelsdyrfoderproduktion Diverse emner relateret til akvakultur og kompensationsopdræt Opskyl af tang på strandene høst af vilde makroalger. Rammebetingelser, som blev berørt på denne temadag, var især: biproduktforordningen, da den sætter [for snævre] grænser for brugen af produkterne ind i human konsum og dermed begrænser værdiskabelsesmulighederne indførelsen af omsættelige N- og P-kvoter, der kan betyde en eksplosion i produktionen af kompensations-biomasse i vandmiljøet. Der er et stort behov for mere viden om højværdistoffer, nye produkter og udskæringer ud fra de ovenfor stående eksisterende produktioner, så der er mulighed for at finde det uopdagede guld. Der blev peget på, at landbrugets andelsbevægelse og afgiftsfonde havde givet muskler til en stadig udvikling og innovation inden for landbruget og relaterede produktioner, som fiskeri, akvakultur og tilknyttede industrier savner i dag. 5

6 Konkrete projektforslag (skematisk) Projekt WS1-1 Projekttema Projektets målsætning Skitse til aktiviteter Fiskeriets andelsbevægelse Skabe et netværk, hvor branchen samarbejder om vidensdeling og nye måder at tænke råvaren på. På sigt skabe grobund for dannelse af egentlige samarbejder eller joint ventures a la andelsselskaber (COOP). Virksomhederne skal mødes jævnligt for at give hinanden gensidig inspiration og tillid til nyt syn på biomassen. Der er fokus på nye produkter (og processer/teknologier) ud fra kendte råvarer (bruge den eksisterende råvare bedre/klogere nye råvarer/biomasser kan på sigt benytte samme fremgangsmåde), og sikre større værdi af råvaren via story-telling og markedsstrategier. Opbygge markedsviden for alle i sektoren og ikke kun for den enkelte virksomhed. Hjælp til konkrete kommercielle forretningsplaner. Partnerskab Evt. finansieringskilder Kontaktperson Målgruppen er alle virksomheder inden for marine ressourcer, primært SMV er, samt Konsumfisk, FFI og Food Network Vidensindspil fra GTS erne og SEGES, TI, AgroTech, Orbicon RM (og RN) er værter for at skabe tillid til processen skabe legitimitet. Lars Dyrløv Madsen, Region Midtjylland 3.2. Workshop 2: Fra grøn biomasse til foderprotein og energi Deltagere i workshoppen Torben Hansen, Dangrønt Products A/S Martin Weisbjerg, AU Henrik Bach, Ny Vrå Bioenergi I/S Thomas Andersen, Viborg Kommune Flemming M. Sørensen, iborgegnens Erhvervsråd, VER Kim Paamand, EnviDan Energy Niels Rauff, Hedensted Kommune Søren Krogh Jensen, AU Knud Tybirk, Agro Business Park (ABP), facilitator Margrethe Høstgaard, Region Midtjylland (RM), referent 6

7 Hovedpunkter i debatten Da emnet for workshoppen var afgrænset til grøn biomasse, var diskussionen fokuseret på dette fra starten og naturligt præget af deltagernes interesser. Deltagerne var enige om, at der bør fokuseres på bæredygtighed og flerårige afgrøder, og forslagene til projektarbejde var naturligt præget af deltagernes interesser. Der blev fremsat flg. forslag, der efterfølgende blev samlet i et fælles projektforslag: Bæredygtig produktion af græsprotein i RM. Kan indeholde overskudsgræs fra markarealer. (Torben Hansen) Precision Platform. Teknologiudvikling - Maskinel til høst m.m. (Thomas Andersen) Bæredygtig protein og biomasseproduktion. (Søren Krogh) Pileraffinering. (Henrik Bach) Eksperimentarium i RM til biomasseproduktion - Optimeret dyrkning uden regler. (Thomas Andersen) Rammebetingelser, som blev berørt på denne temadag, var især: Virksomhedsdeltagerne fremhævede problemerne ved, at der ikke gives tilskud til deres arbejde i mange projekter, og at de derfor har svært ved at kunne deltage. 7

8 Konkrete projektforslag (skematisk) Projekt WS2-1 Projekttema Grønt Guld i Region Midt - Ny værdikæde med bæredygtige foderproteiner og additiver til husdyr Flerårige afgrøder til bæredygtig produktion af proteiner mv. til svin. Græs/bælgplanter og pil; produktion, logistik, opbevaring, konvertering, konservering, anvendelse af protein og indholdsstoffer Projektets målsætning At bidrage til en bæredygtig intensiveret husdyrproduktion i Danmark ved at skabe en ny værdikæde med vækst og arbejdspladser i den grønne bioøkonomi og en bred vifte af underleverandørvirksomheder. Skitse til aktiviteter Projektet skal øge flerårige afgrøders værdi ved at udfælde/ekstrahere de værdifulde stoffer (højværdi-stoffer og proteiner) af to velkendte miljøafgrøder fra Plus 10 mio. tons planen : Pil og græs/bælgplanter. Efter udfældning og konservering skal disse proteiner og værdistoffer afprøves/dokumenteres som foder/additiver til husdyr Målsætningen er konkret at demonstrere i stor skala hvordan fremtidens proteiner til fx svineproduktion kan produceres bæredygtigt i Region Midt. Målsætningen er desuden at vurdere om og demonstrere at pil har en række positive egenskaber som foderelement til svin De resterende stoffer fra ekstraktion vil anvendes til kvægfoder, biogasproduktion og/eller kompost/gødning Der er i 2015 brug for indledende screeninger af potentialerne i et forprojekt: - Potentialevurdering (hektar med græs/bælgplanteafgrøder, pil, hvad har vi, hvad kunne dyrkes med realistiske sædskifter) - Massebalance (hvor meget protein/foderstoffer kan evt. raffineres ud protein, kulstof) - Skala gård-skala, fællesskala, industriel skala - Eksisterende produktionsfaciliteter (agroindustri) til evt. storskala - Business plan - hvor ligger forretningen, hvornår kan værdikæden være modnet, hvilke udfordringer er der? - Høst & opbevaring: logistik og håndtering af store mængder, 8

9 hurtigt omsættelige stoffer frisk grønt konservering - Iblanding/fodring af husdyr - Identifikation af indholdsstoffer i pil (litt. screening, hvilke forsøg er nødvendige i næste fase) - Biogas- og gødningspotentialer - Potentielle finansieringskilder til efterflg. projekt Der er fra brug for et større sammenhængende projekt som skal demonstrere Grønt Guld værdikæden i region midt Partnerskab AU, Ny Vrå, Dangrønt (DLG), Arla, Danish Crown. Årstiderne. KMC, EnviDan, Viborg Kommune, ABP, KU-Life Skov og Landskab, Agro Business Park Tilføjelser: SEGES/Conterra (potentialeberegninger)? AgroTech? Evt. finansieringskilder RM til forprojektet som bl.a. skal lede til samfinansiering af aktiviteter i H2020, Villum-Fond, Flere økologipuljer. Kontaktperson Knud Tybirk, ABP i arbejdsgruppe med Flemming Sørensen, VER Søren Krogh Jensen, AU Torben Hansen, Dangrønt Workshop 3: Fødevareingredienser og pharma produkter fra grøn biomasse, bi- og restprodukt Deltagere i workshoppen Anne Marie Hansen, Innovationschef, TI Bjarne Rasmussen, Region Sjælland Lisbet Ankersen, Innovaconsult Marianne Madsen, Triple A Peter Didriksen, Horsens kommune Tanja Elisabeth Erbs, NaturErhvervsstyrelsen Kell Kleiner Andersen, Aarhus Universitet Mads Helleberg Dorff Christiansen, Landbrug & Fødevarer Ole Bandsholm Sørensen, KMC Gyda Bay, Agro Business Park A/S, Facilitator Camilla Mark Henriksen, Agro Business Park A/S, referent 9

10 Hovedpunkter i debatten Der var især fokus på sidestrømme på ressourcerne; fiber, soja, ærter, kartofler og mineraler. Der blev snakket om, hvilke fraktioner man skulle tage først; fiber, proteiner, mineraler, oligosakkarider, - og er det nok kun at trække proteiner ud, eller skal proteinerne fraktioneres mere? Der blev talt om proteiner, som kunne være en erstatning for importeret soja. AU arbejder med græsser og får proteiner ud af dette. Det kan være et tiltag, som kan virke på lang sigt, men måske ikke på kort sigt. Deltagerne snakkede om KU- Proteins of the future. Hestebønner, hvor man tager rødder og forsker for derved at trække proteiner ud og omdanne det til nye fødevarer. Koblingen ud til slutbrugeren sker gennem stakeholders, som har et forhold til slutbrugeren. Dette er et projekt, som først lige er påbegyndt. Der var også et fokus på slutkunden, hvor man kunne lave en analyse af slutkunden og se på, hvad de efterspørger. Hvilke potentialer har de produkter, vi kommer med med henblik på slutkunden? Produktion af bioplast var et fokus blandt deltagerne, hvor man har et fokus på værdikæden. Bioplast kan anvendes på mange forskellige markeder, så det har et stort potentiale. Mulighed for at lave en business case for at finde ud af, hvor meget bioplast der er mulighed for at producere. Det ville være et projekt med en tidshorisont på 2-3 år, før man kunne begynde at se resultater. Det er et område, som der allerede har fungeret i Holland. 10

11 Konkrete projektforslag (skematisk) Projekt WS3-1 Projekttema Projektets målsætning Fokus på bioressourcen kartofler og på bælgplanter, og på sidestrømme - med et særligt fokus på fibre og oligosakkarider. Tage afsæt i kartofler og bælgplanters fiberfraktion med fokus på slutbrugeren og de behov, der vil være i fremtiden. Der skal skabes samarbejde med store virksomheder - også internationalt. Skitse til aktiviteter Første fase skal bestå af et litteraturstudie. Research på patenter: hvilke virksomheder, der har patenter og hvilke retninger området er på vej hen mod. Undersøge hvad mulige slutbrugere vil anvende fiber til, og hvem der kunne være interesseret i at få fiber. Anden fase er en business case. Deltagerne blev enige om, at hvis man skal kigge på sidestrømme og de forretningsmuligheder der er til stede, så kunne man lave en business case for at se, om der er et potentielt forretningsområde at gå efter. Den sidste fase er metodeudvikling, hvor der skal laves forsøg, for at se om det mulige projekt er klart og hvad det skal omhandle. Der er behov for, at man har en metode før man kan lave en demonstration af projektet. Partnerskab Evt. finansieringskilder Kontaktpersoner KMC, Triple A, Teknologisk Institut, Innovaconsult og muligvis KU GUDP, Innovationsfonden og Inspire. Midler fra Fiber of the future er også en mulighed. Marianne Madsen og Ole Bandsholm 11

12 3.4. Workshop 4: Bedre udnyttelse af biomasse fra fødevarespild Deltagere i workshoppen Bodil Pallesen, AgroTech (Facilitator) Lars Bo Jensen, Randers Kommune Mette Thorndahl, Favrskov Kommune Charlotte Thy, Danish Crown (DC) Svend Hoff, Advanced Substrate Technologies Trine Bjørn Olsen, AU Herning, Center for energiteknologier Kristian Dammand Nielsen, FORCE Technology Jan Dalskov, Region Midtjylland (Referent) Hovedpunkter i debatten Den cirkulære økonomi kører i for små cirkler, fordi alle fokuserer på egen værdiskabelse kan regionen tegne det større billede? Cirkulær økonomi: alle aktører i værdikæden skal have noget ud af det. Debatterede temaer: Få kvælstoffet tilbage til jorden Økologiske producenter skal have sikkert kvælstof tilbage Protein er langsomt omsætteligt Homogent spild kan udnyttes bedre end blandet Bedre udnyttelse af biomassespild Kan vi som offentlige efterspørgere stille krav om spildhåndtering i forbindelse med udbud? 12

13 Konkrete projektforslag (skematisk) Projekt WS4-1 Projekttema Betragtning af hele den kødbaserede værdikæde. Hvor kan man få merværdi, som endnu ikke er udnyttet? Hvordan kan man bidrage til at mindske spild både før leverance til slagteriet og efter produkterne går fra slagteriet (tilpasse pakkeri osv.) Logistik osv. Vækst sker, hvor man allerede er dygtig! Vi har megen viden og høj effektivitet, og har grundlag for vækst og arbejdspladser. Projektets målsætning Skitse til aktiviteter Bioøkonomi skal skabe et forøget råstofgrundlag, som kan skabe øget værdigrundlag for primærproducenterne. Definere demoprojekter. Foderprotein, som kan erstatte soya og det skal ikke kun være de grønne proteinkilder, men også de gule proteinkilder som hestebønner, hampeprotein m.fl. Fodereffektivitet for eksempel er den rette fordeling af aminosyrer i proteinet centralt og dette er også med til at opnå optimal udnyttelse af næringsstofferne, så overskuddet ikke ryger ud med gyllen. Partnerskab Alle relevante aktører i værdikæden der skal være overlap mellem de forskellige interessefelter. Evt. finansieringskilder Kontaktpersoner Charlotte Thy, Danish Crown og AgroTech (evt. Eva Søndergård) 13

14 Projekt WS4-2 Projekttema Fokus på udnyttelse restprodukter med henblik på opskalering af biomasse/værdikæden. Nye loops i værdikæden. Næringsstofkredsløbet. Projektets målsætning Cirkulær økonomi alle led i kæden skal have noget ud af det, og alle led skal bidrage til den samlede værdi. Tandhjuls-story. Skitse til aktiviteter Svampeproduktion som eksempel. Der er mange muligheder. Partnerskab De relevante aktører i værdikæden Evt. finansieringskilder Kontaktpersoner Svend Hoff, Advanced Substrate Technologies og Knud Tybirk, Agro Business Park Projekt WS4-3 Projekttema Projektets målsætning Biomassepotentiale - Hvilket spild kan bruges til højværdi, og hvilket kan ikke? Smart udnyttelse af restbiomasse og spild i værdikæderne. FORBEREDELSE af spild Skitse til aktiviteter Biomasseanalyser italesætte de relevante netværk. Værdikædefakta. Partnerskab Evt. finansieringskilder Kontaktpersoner De rette innovationsmiljøer skal være til stede Søren Ugilt Larsen, AgroTech 14

15 3.5. Workshop 5: Rammebetingelser til fremme af biobaseret transportbrændstof Deltagere i workshoppen Lone Berg Frederiksen, Teknologisk Institut (facilitator) Jørgen Henningsen, Holstebro Kommune Martin Therkildsen, HMN Naturgas I/S Steen Nielsen, Privat konsulent Thor Bach Krarup Jensen, OK a.m.b.a. Trine Baskilde Stoltenborg, Samsø Energiakademi Kjær Andreasen, Unisense Environment Henning Laursen, Region Midtjylland (referent) Hovedpunkter i debatten HMN Naturgas: Er i gang med et projekt, hvor anvendelse af gas til kollektiv bustransport i Region Midtjylland undersøges nærmere og etablering af gasfyldestationer påbegyndes. Projektet ønskes gerne udvidet til at omfatte private lastvognsflåder og LNG (flydende naturgas) til den helt tunge transport. OK: Personbiler med methanol som brændstof. Det kunne f.eks. være som delebiler i et mindre bysamfund. Der blev skabt kontakt til Eurocenter vedr. finansieringsmuligheder. OK er åbne overfor samarbejder og kontakter omkring dette. Samsø Energiakademi: På overfarten Hou-Samsø er indsat naturgasfærge. På længere sigt ønskes naturgassen erstattet af biogas fremstillet på et kommende biogasanlæg på Samsø. Desuden ønskes busdriften på Samsø konverteret til biogasdrift. Anvendelse af halm som energikilde til supplering af gylle på biogasanlæg. 15

16 Konkrete projektforslag (skematisk) Projekt WS5-1 Projekttema Værdikæden fra landbrug til opgraderet biogas til transport (tung og maritim) Projektets målsætning Skitse til aktiviteter Partnerskab Evt. finansieringskilder Kontaktperson Projektet kunne tage udgangspunkt i en Samsø democase eller evt. en kombination af en Samsø case og en case rettet mod mere generelle udfordringer i regionen. HMN, Samsø Energiakademi, ABP, AU Foulum m.fl. Evt. EU tilskud. Birgitte Frederiksen vil gerne undersøge nærmere på grundlag af projektbeskrivelse. Trine Baskilde Stoltenborg, Samsø Energiakademi 4. Allerede igangsatte projekter under bioøkonomi Foruden de projekter, der kan komme ud af ovenstående forslag, har vi kendskab til følgende projekter, der er under udvikling: 1. Closing the Nutrient Cycle Aquaculture EU Interreg VB Nordsøprojekt. Foderproteinproduktion baseret på marine biomasser (fx muslinger, tang) med positiv miljøeffekt i form af opsamling af overskudsnæringsstof (N og P) fra marint miljø. Kontaktperson: Lars Dyrløv Madsen, Region Midtjylland 2. Baltic Blue Growth Initiation of Full Scale Mussel Farming in the Baltic Sea - EU Interreg VB Østersøprojekt Teknologiudvikling mht. muslingeproduktion, herunder f.eks. dyrknings- og høstteknologier. Kontaktperson: Lars Dyrløv Madsen, Region Midtjylland 3. Green Economy Project EU Interreg VB Nordsøprojekt Udvinding af biobaserede ingredienser til fødevarer. Udvinding sker fra restprodukter fra grøntproduktion og gartneri. Kontaktperson: Lars Dyrløv Madsen, Region Midtjylland 4. Biogas 2020 EU Interreg VA ØKS Demonstrationsprojekter og forretningsmodeller vedrørende optimal udnyttelse af biogas, f.eks. opgradering og lagring til transport, samt biogas fra svinegylle og husholdningsaffald. Kontaktperson: Margrethe Balling Høstgaard, Region Midtjylland. 16

17 5. Den videre proces og evt. ansøgninger til Region Midtjylland Med input fra de to bioøkonomi workshops arbejder Region Midtjylland nu videre med udviklingen af en ny Regional Vækst- og Udviklingsstrategi, samt en handlingsplan for det kommende program for bioøkonomi. Det nye styringsgrundlag forventes vedtaget i sensommeren Der er allerede nu mulighed for at søge støtte til forprojekter til videreudvikling af de mest konkrete projektforslag fra de afholdte bioøkonomi workshops. Kontaktpersonerne og de involverede aktører opfordres til at fortsætte udviklingsarbejdet med henblik på en ansøgning til et forprojekt. Region Midtjylland deltager gerne i møder relateret hertil. Der forventes to runder med ansøgninger til støtte af forprojekter, hvor der ønskes flest muligt ansøgninger til første runde. Ansøgninger sendes til Margrethe Høstgaard, Region Midtjylland, senest den 27. april Se kriterier for ansøgning herunder og kontakt gerne Region Midtjylland. 6. Kriterier for støtte til forprojekt under Bioøkonomi i Region Midtjylland Som en del af forberedelsen af en ny Regional Vækst- og Udviklingsstrategi har Bioøkonomigruppen i 2015 et mindre beløb budgetteret. Bioøkonomigruppen ønsker at benytte pengene til at kortlægge det bioøkonomiske vækst- og erhvervsudviklingspotentiale inden for følgende temaområder: Udnyttelse af potentialerne i marine/akvatiske ressourcer Fra grøn biomasse til foderprotein og energi Fødevareingredienser og farmaprodukter fra grøn biomasse, bi- og restprodukter Bedre udnyttelse af biomasse fra fødevarespild Biobaseret transportbrændstof Vi ønsker aktiviteter, som begrunder og skaber et konkret fundament for at realisere fremtidige projektudviklingsaktiviteter i form af nye industrielle forretningsmodeller med tydeligt erhvervsøkonomisk potentiale. Udviklingsaktiviteterne skal således: Have et konkret projektforberedende karakter og gerne inkludere forslag til relevante fondsmidler som kan ansøges i forbindelse med projektets realisering Involvere minimum tre midtjyske virksomheder og vidensinstitutioner, herunder SMV ere med henblik på senere partnerskabsdannelse 17

18 Beskrive udvikling af nye bioøkonomiske forretningsmodeller, herunder hvilke konkrete regionale/danske/internationale partnere, som samarbejder om forretningsudviklingen Kortlægge hvilke regionale/danske partnere indenfor samme brancher, som de deltagende parter, der kan have gavn af de forretningsmodeller, der foreslås udviklet. Estimere det økonomiske potentiale på virksomheds- og brancheniveau Estimere eventuelle miljøforbedrende potentialer, lokalt og/eller nationalt/globalt Rumme en risikoanalyse, herunder f.eks. markedsbarrierer eller lovgivningsmæssige barrierer for det eller de kerneprodukter som indgår i forretningsmodellen Godtgøre hvorledes udviklingsaktiviteten bygger ovenpå og videreudvikler eksisterende viden/tidligere udvikling Beskrive de samarbejdsrelationer i hele værdikæder og/eller på tværs af brancher, niveauer og sektorer som udvikling af forretningsmodellen bygger på Tidsramme: For at kunne indgå som videngrundlag i forbindelse med forberedelsen af en ny Regional Vækst og Udviklingsstrategi skal udviklingsaktiviteten kunne gennemføres inden for en periode på tre måneder (sådan så vi har resultater i 2015). Omfang: Beskrivelsen af kortlægningsaktiviteten må ikke overskride 3 sider, eksklusiv evt. bilag. Kortlægningsaktiviteten skal munde ud i en rapport med et omfang på maksimum 10 sider (så vi får et godt præcist konkret overblik som vi kan bruge til noget frem for analyser til hylden). Støtte: Det enkelte forprojekt kan max. søge om kr. i støtte fra Region Midtjylland. 18