Aktivitetsplan (navn): Det biobaserede samfund. Aktivitetsplan nr.:
|
|
- Ellen Schmidt
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Aktivitetsplan (navn): Det biobaserede samfund Aktivitetsplan nr.: G2 Beskrivelse af den nye tjenesteydelse eller de nye kompetencer som forventes udviklet Nærværende aktivitetsplan etablerer en teknologiplatform, som samler, koordinerer og udvikler Teknologisk Instituts ekspertiser, aktiviteter og forsknings- og brancherelationer gennem hele værdikæden i det biobaserede samfund. Teknologisk Institut har en unik position nationalt og internationalt på området, da Instituttets divisioner er i besiddelse af viden, der dækker værdikæden fra fremskaffelse af specielle biomasser og restprodukter over transport og lagring til karakterisering og bioraffinering. Der vil ved gennemførelse af aktivitetsplanen blive opbygget og videreudviklet såvel viden som produkter og ydelser inden for: (1) Biomasseressourcer Optimal udnyttelse af de tilgængelige biomasseressourcer er en af fremtidens vigtigste konkurrenceparametre. Der vil i aktivitetsplanen blive udviklet unikke ydelser til implementering af ukonventionelle biomasseressourcer, som blå biomasse (makroalger), agro-industrielle restprodukter og husholdningsaffald i fremtidens biomasseinfrastruktur. Disse biomasser har andre kemiske og fysiske karakteristika end træ og halm og udfordrer implementeringen og anvendelsen i procesudstyr og konverteringsteknologier. (a) Restprodukter Der vil blive udviklet metoder, der i øget grad kan inddrage restprodukter fra industri og husholdninger i fremtidens biobaserede samfund. Der vil bl.a. blive set på animalske restprodukter, såsom restprodukter fra slagtninger, herunder svinebørster og fjer. (b) Blå biomasse Der er et betydeligt uudnyttet potentiale i makroalger med mange anvendelsesområder, inklusive proteiner til foder, energibærere og diverse højværdiprodukter. Der udvikles nye ydelser fokuseret på offshore dyrkningssystemer, der sikrer makroalger til konkurrencedygtige priser. (2) Logistik og lagring En grundlæggende forudsætning for en biobaseret økonomi er et reguleret og transparent marked, der understøtter international handel med biomasse. Der vil blive opbygget viden om og udviklet teknologi til lagring og logistiksystemer, der imødekommer det øgede behov for at anvende let nedbrydelige biomasser, herunder makroalger og torrefierede biomasser, med ændrede fysiske og kemiske karakteristika. Nye ydelser omfatter rådgivning i sikker håndtering, lagring og transport af makroalger og torrefieret biomasse. (3) Evaluering af biomasseressourcer Der vil blive udviklet følgende nye ydelser: (a) Karakterisering af biomasseressourcer Udvikling af specifikke analyseværktøjer til karakterisering og dokumentation af anvendeligheden af ukonventionelle biomasseressourcer. (b) Biomethanpotentiale Etablering af laboratoriefaciliteter og metoder til internationalt anerkendte
2 bestemmelser af biomethanpotentiale (BMP) i biogasegnede substrater. (c) Karakterisering af foder- og fødevarekomponenter Der udvikles molekylære og dyrkningsbaserede metoder til at imødekomme industriens forventninger til dokumenteret produktsikkerhed i forbindelse med udvinding af foderkomponenter fra sekundære biomasseressourcer. (4) Bioraffinering Bioraffinering indebærer typisk en specifik forbehandling af biomassen, som efterfølges af en udvalgt biologisk konvertering, som kan være mikrobiologisk (bakterier og svampe) eller via insekter. Selve konverteringen kan efterfølges af oprensnings- og raffineringstrin med henblik på produktion af standardiserede og veldokumenterede handelsvarer. Der vil blive udviklet følgende nye ydelser: (a) Forbedrede forbehandlings- og konverteringsteknologier. Nye ydelser vil omfatte rådgivning om forbehandling og konvertering af biomasser, udvikling af og efterfølgende mulighed for at tilbyde uvildige test og analyser af enzymatiske forbehandlingsteknologier til industrien. (b) Specifikke oprensningsteknologier. Der udvikles ydelser inden for membranfiltrering og affinitetsbaseret oprensning af fraktioner fra biomasseressourcer. Disse teknologier anvendes i dag, men skal tilpasses industriens behov for høj selektivitet kombineret med stor tonnage. (c) Insektkonvertering. Der er stort potentiale i konvertering af biomasseressourcer til foderprotein via insektlarver. Der vil blive udviklet nye ydelser omfattende testfaciliteter og karakterisering inden for insektkonvertering af biomasseressourcer til foderprotein. (d) Biogas procesoptimering og raffinering Der vil blive udviklet nye ydelser inden for optimering og udbygning af biogasproduktionen gennem mikrobiologisk procesoptimering ved hjælp af nye molekylærbiologiske sekventeringsteknikker og bioinformatikplatforme til beskrivelse af den mikrobielle funktion og identitet ved fermentering af biomasser. Som ydelse vil rådgivning om den optimale opgradering af biogas fjernelse af CO 2, svovl og siloxaner mv. samt brugen af flydende biogas og metanol til transportsektoren og naturgasnettet også indgå. (e) Torrefiering Nye ydelser vil inkludere rådgivning i forhold til processerne i torrefieringsanlæggene, anvendelse af additiver ved pelletering og optimering af pelleteringsprocessen. Herudover vil de nye ydelser inkludere en række nye fysiske, mekaniske og kemiske analyser, som rettes specielt mod det torrefierede brændsel. Teknologisk Instituts har i den seneste aktivitetsplan under aktiviteten Bioressourcer og bioraffinering været med til at udvikle teknikker og opbygge kompetencer og viden om nyeste metoder til raffinering af en bred vifte af biomasser til produktion af energi, foder, fødevarer og højværdiprodukter til gavn for den danske biobaserede industri. De opbyggede faciliteter kan allerede i dag tilbyde kommercielle ydelser inden for lagring, håndtering og forarbejdning af biomasse til energi,
3 foder og højværdiprodukter. Der er et stort ønske om at kunne tilbyde danske virksomheder rådgivning og service i hele værdikæden fra vurdering af biomassen, til karakterisering og bioraffinering, hvorfor den nye aktivitetsplan arbejder videre med følgende områder, der ligger i forlængelse af Bioressourcer og bioraffinering : (a) Biomasseressourcer tilvejebringelse og lagring: Fokus flyttes fra eksperimentel dyrkning af alger i bassiner, til egentlig offshore-dyrkning af makroalger i kystnære områder. Udviklingen er en nødvendig konsekvens af dels de resultater der er opnået i Bioressourcer og bioraffinering, dels behovet for at undersøge og beskrive problemstillinger ved opskalering til semi-industrielle forhold. (b) Biomassekonditionering, ekstraktion og vurdering af forbehandlingsteknologier: Ingen direkte overlap (c) Termisk konvertering af fast biomasse: Fokus vil være på vådtorrefiering, der i modsætning til det nuværende arbejde med tørtorrefiering har nogle fordele i forhold til energiforbrug under torrefiering og medfører forbedrede pelleteringsegenskaber. (d) Bioraffinering af syntesegas og biogas: I den igangværende aktivitetsplan blev udarbejdet en oversigt over teknologier til opgradering af biogas og syntesegas. I den ansøgte aktivitetsplan skal der gennemføres en analyse af konkrete driftserfaringer, -omkostninger samt energibalance for 3-5 konkrete anlæg i drift inden for hver af teknologierne physical absorption, water scrubber, pressure swing adsorption, chemical absorption og membrane technology. Markedsmodning og forankring af de teknologiske serviceydelser De nye ydelser forankres bredt på Teknologisk Institut igennem opbygning af kompetencer i divisionerne Life Science, DMRI, Byggeri og Anlæg samt i Energi og Klima. Viden- og teknologiudvikling i aktivitetsplanen vil ske successivt inden for de fire hovedområder: (1) biomasseressourcer, (2) logistik og lagring, (3) evaluering af biomasseressourcer og (4) bioraffinering. Specifikt vil kommercielle ydelser i form af rådgivning om logistik og lagring blive forankret i divisionen Energi og Klima med forventede kommercielle aktiviteter inden for 2 år. Der forventes, at der i divisionerne Life Science, Energi og Klima samt Byggeri og Anlæg vil være forankret virksomhedsrettede test, dokumentation, udvikling og afprøvning efter 2-3 år inden for bioraffineringsaktiviteter. Specifikt kan nævnes, at der vil kunne sælges kommercielle ydelser på membranfiltreringsudstyret (Life Science) og i relation til torrefiering efter 2 år (Energi og Klima). Efter 3 år vil der ske det samme for affinitetskromatografisk oprensning (Life Science). Nye ydelser inden for mekanisk neddeling og vådproces vil være tilgængelige efter ca. 2 år (Byggeri og Anlæg). Efter 3 år vil nye rådgivningsydelser om anvendelse af bioaktive komponenter og afprøvning i specifikke fødevarer være udviklet (DMRI). Teknologisk Instituts forsøgsfaciliteter gennem AlgeCenter Danmark og forsøgsanlægget i Sdr. Stenderup til forbehandling, pelletering, ekstrudering og torrefiering vil blive brugt aktivt i udvikling og forankring af nye tjenesteydelser i samspil med testfaciliteter på Instituttets områder i både Taastrup og Aarhus. De i aktivitetsplanen beskrevne indsatsområder kan generelt beskrives som områder, hvor Instituttet klart adskiller sig fra det private rådgivermarked bl.a. via sit udbud af laboratorier og testfaciliteter. I
4 relation til de øvrige GTS-institutter henvises der til afsnittet vedr. koordinering og samspil med andre FoU-aktiviteter. Aktivitetsplanens indhold Aktivitetsplanens faglige aktiviteter omfatter: (1) Biomasseressourcer (a) Restprodukter Hjemtagning af viden fra udlandet om udnyttelse af industrielle biomasseressourcer, såsom fjer og svinebørster og efterfølgende udvikling af forbehandling og karakterisering af produkterne. Afdækning af anvendelsesmuligheder for værdifulde, bioaktive komponenter med blodtrykssænkende, antioxidative og antimikrobielle egenskaber. (b) Blå biomasse Udvikling af offshore dyrkningssystemer til tang og alger til energi og foder. Udvikling af downstream processer til produktspecifik anvendelse af tang og alger til primært protein- og aminosyrefraktioner samt biobrændselsfraktioner. (2) Logistik og lagring Udvikling af metoder, udstyr og processer til sikker lagring og transport af biomasser med forskellige kemiske og fysiske karakteristika til understøttelse af det internationale bioenergimarked. Der vil være særlig fokus på torrefieret biomasse, da dette forventes at udgøre en betydelig andel af biomassebaseret produktion af el og varme nationalt og på europæisk plan i det kommende tiår. (3) Evaluering af biomasseressourcer (a) Karakterisering af ukonventionelle biomasseressourcer Udvikling af mål for, hvor tilgængelige/fordøjelige bioaktive komponenter fremstillet af industrielle biomasseressourcer er. (b) Biomethanpotentiale Udvikling og dokumentation af laboratoriefaciliteter og udstyr til bestemmelse af biomethanpotentiale i biogassubstrater. (c) Karakterisering af foder- og fødevarekomponenter Udvikling og dokumentation af PCR-baserede testmetoder kombineret med selektive dyrkninger til screening for mikrobiologisk problematiske agenter i foder og fødevarestoffer udvundet af sekundære biomassestrømme. (4) Bioraffinering (a) Forbedrede forbehandlings- og konverteringsteknologier Udvikling af våd- og tørfraktionering af biomasser til eksempelvis protein og sukkerpolymere. Udvikling af hydrotermale teknologier (inkl. damp) til oplukning og fraktionering af lignocelluloseholdige biomasser kombineret med enzymatisk hydrolyse af forbehandlede biomasser (cellulose, hemicellulose, stivelse, algenater, og pektin mv.) til monosakkarider til videre fermentering. Udvikling, test og dokumentation af fermentering af restprodukter til værdistoffer defineret af det aktuelle marked, eksempelvis aminosyrer, protein, farmaceutisk aktive komponenter og andre værdistoffer. (b) Specifikke oprensningsteknologier Udvikling og etablering af faciliteter til selektiv affinitetskromatografisk oprensning og filtrering af værdistoffer fra
5 vandige medier og grovfraktionerede biomasser. (c) Insektkonvertering Udvikling af insektkonvertering af restbiomasser til protein. (d) Biogas procesoptimering og raffinering Udvikling af viden og metoder til vurdering af potentiale i anvendelse af enzymer og tilsætning af mikroorganismekulturer ved biologisk konvertering. Etablering af molekylære metoder (next generation sequencing NGS) og bioinformatiske platforme til beskrivelse af den mikrobielle struktur og aktivitet i forbindelse med anaerob udrådning. (e) Torrefiering Udvikling og optimering af specifikke procesparametre ved torrefiering, optimering af pelleteringsteknikker baseret på anvendelse af hydrofobe additiver. Test af forbrændingstekniske problemstillinger med samfyring af torrefieret biomasse og anden brændsel. Aktiviteternes gennemførelse vil bl.a. omfatte: Deltagelse i internationale projekter med partnere med den nyeste viden inden for de beskrevne teknologiområder. National og international videnhjemtagning gennem deltagelse i IEAnetværk og relevante standardiseringsområder under CEN og ISO. Udbygning af internationalt netværk og match-making med relevante danske industrier og SMV gennem projektsamarbejde. Udbygget markedskendskab gennem industrielle netværk (InBIOM, InnoMT, VE-Net) med stærkt SMV-fokus. Opbygning af laboratorier samt test- og afprøvningsfaciliteter. Indsatsen vil være tværgående på Teknologisk Institut og med betydelig netværksdannelse i forhold til både brancher og virksomheder. De nye ydelser forankres bredt, men stramt koordineret på Teknologisk Institut igennem opbygning af kompetencer i divisionerne Life Science, DMRI, Byggeri og Anlæg samt i Energi og Klima som angivet ovenfor. Formål og målgruppe Formålet med aktivitetsplanen er at styrke danske virksomheders position i det globaliserede marked for øget og effektiv anvendelse af marin biomasse og industrielt biomasseaffald til fremstilling af foder og fødevarer, aktivstoffer, materialer og energiressourcer. Det er samtidig formålet at understøtte danske og internationale strategier for yderligere integration af bæredygtig anvendelse af biomasse i relevante sektorer. Samfunds- og erhvervsmæssig rationale En af de største udfordringer de kommende år bliver overgangen fra et samfund baseret på fossile råstoffer til et samfund baseret på fornybare bioressourcer også kaldet det biobaserede samfund. Dette gælder ikke kun for energiforsyningen, men i høj grad også for brugen af bæredygtige materialer, foder og fødevarer. Vigtigheden af denne omstilling afspejles bl.a. af stor politisk bevågenhed, således i EU's hvidbog European Bioeconomy 2030, Energistrategi 2050 og S-SF-Rs regeringsgrundlag fra 2011, Energy Roadmap 2050 COM(2011) 885/2 m.fl. Desuden vil den være et centralt tema i EU s Horizon 2020-program. Forsknings-, udviklings- og erhvervsrelevansen underbygges af de mange
6 kommentarer på BedreInnovation.dk til Teknologisk Instituts forslag. Ud fra et markeds- og beskæftigelsesmæssigt synspunkt er udviklingen også uhyre interessant, idet interessenterne bag BioRefining Alliance (DONG Energy, Haldor Topsøe, Novozymes, Landbrug og Fødevarer) anslår, at markedet for intelligent udnyttelse af biomasse har et potentiale på 50 mia. kr. pr. år og mindst nye danske arbejdspladser! De foreslåede aktiviteter beskrevet under det biobaserede samfund har vakt stor genklang og interesse i den danske industri, hvor forslaget konstant har været blandt de tre mest debatterede på BedreInnovation.dk og med meget positive kommentarer som følge. Det fremgår af BedreInnovation.dk, at virksomhederne er meget enige i behovet for opbygning af kompetencer, der kan understøtte udviklingen af nye teknologier og serviceydelser til opbygning af fremtidens biobaserede samfund. Virksomheden DuPont, Nutrition & Health skriver: De beskrevne initiativer til at udforske og udbygge bæredygtigheden generelt i samfundet hilses meget velkomment, og de er helt i tråd med DuPonts fokusområder og med hensyn til valget af biomasseressourcer siges det: Den akvatiske biomasse er en potentiel råvare til mange produkter i DuPonts produktportefølje Novozymes udtaler bl.a.: Vi står på tærsklen til en ny tid. Den teknologiske og forståelsesmæssige udvikling er nu kommet så langt, at ikke blot stivelse, men også lignocellulose vil blive omdannet til flydende energibærer i kommercielle anlæg. At dette mål bliver nået i år giver store forhåbninger om udviklingen af et biobaseret samfund og efterfølgende siger Novozymes A/S: Teknologisk Institut (har) en nøglerolle med at facilitere omsætningen af viden til forretning. Virksomheden Dyrup udtaler bl.a.: Projektet vil i høj grad understøtte de aktiviteter, som fremtidens malinger vil være afhængige af. Uden et projekt som dette vil dansk industri få vanskeligheder med at udvikle de rigtige produkter til det europæiske marked i fremtiden. Fra SMV, som er aktivitetens hovedfokus, lyder bl.a. fra C.F. Nielsen A/S: Internationalt anses Danmark for at være et foregangsland inden for vedvarende energi. Som SMV er det vigtigt for os, at der fokuseres på vores type virksomhed, og på dette område er TI en vigtig samarbejdspartner, som vi har god erfaring med at samarbejde med. Målgruppe Biomasseproducentleddet, herunder landbruget (agro-industrielle affaldsprodukter), affaldssektoren og fiskeriforeningen via makroalgedyrkning (20 virksomheder, herunder SMV). Svine-, okse- og fjerkræslagterier samt biproduktindustrien (20 virksomheder, herunder 10 SMV). Industri som fx energiselskaber (10 virksomheder, herunder 5 SMV). Bioraffineringsvirksomheder (8 virksomheder, herunder 4 SMV). Bioenergiproducenter og udstyr til producenter (4 virksomheder, herunder 2 SMV). Biogasvirksomheder (8 virksomheder, herunder 4 SMV). Foderproducenter (6 virksomheder, herunder 3 SMV). De udviklede kompetencer og serviceydelser vil forbedre danske virksomheders position i det globaliserede marked for vedvarende energi gennem en intelligent anvendelse af de tilgængelige biomasseressourcer,
7 herunder blå biomasse og industrielle restprodukter, til fremstilling af foder og fødevarer, aktivstoffer, materialer og energiressourcer. Nationale og internationale samarbejdspartnere Viden- og uddannelsesinstitutioner Aktivitetsplanen gennemføres direkte eller på baggrund af andet projektarbejde i samarbejde med: Innovationsnetværk (VE-Net, INBIOM). GTS-institutterne AgroTech og Force Technology. Nationale universiteter (KU, SDU, RUC, AU, AAU, DTU). Internationale universiteter og RTOer, herunder Bio Composites Center, Bangor University, EMPA i Schweiz, SP i Sverige, Fraunhofer, University of Ljubljana, Holzforschung Austria og Bristol University, Deutschen BiomasseForschungsZentrum (Tyskland); BIOENERGY (Østrig), VTT (Finland). Aktivitetsplanen koordineres med det danske virksomhedsinitiativ Biorefining Alliance, hvor Novozymes, DONG ENERGY, Maersk A/S og Haldor Topsøe A/S er hovedaktører. Gennemførelse af ph.d.-forløb I det omfang der hjemtages nye projekter relateret til aktiviteten, vil der blive søgt igangsat ph.d.-forløb i samarbejde med universiteter og industri. International videnhjemtagning Videnhjemtagningen foregår via samarbejde i internationale projekter, primært EU, men også gennem allerede eksisterende samarbejder i Malaysia og Canada. Der vil endvidere blive søgt etableret FoU med lande som Kina, Brasilien, Afrika og Indien, hvor kontakten allerede er etableret. Disse projekter vil være fokuseret på danske virksomheders muligheder i forhold til de specielle bioressourcer, der er tilgængelige i netop disse lande, og søges finansieret igennem projektprogrammer, der har specifikt fokus på denne form for samarbejde. Teknologisk Institut vil endvidere som en del af aktivitetsplanen indhente viden gennem deltagelse i forskellige konferencer og workshops, herunder: European Forum for Industrial Biotechnology ( ). 20th European Biomass Conference and Exhibition ). European Pellet Conference ( ). Deltagelse i standardisering (CEN TC335 Solid Biofuel og ISO TC 238 Solid Biofuel mv.). Biocomposites conference ( ). Biorefining Alliance workshops. International Congress of Meat Science and Technology ( ). Koordinering og samspil med andre FoU-aktiviteter Medfinansiering af andre FoU-projekter Bioman (FP7) inden for optimering af biogas med fokus på fysiskkemisk forbehandling af biomasse. Medfinaniseringen vil bidrage til realiseringen af følgende milepæle: MP3.1 og MP3.3 (2013) Bioconval (GUDP): Insektkonvertering af kyllingemøg til økologisk foderprotein. Medfinaniseringen vil bidrage til realiseringen af følgende milepæle: MP 4.5 (2013), MP4.6 (2014), MP3.1 (2015)
8 MacroAlageBiorefinery (DSF): Integreret produktion af energi og proteiner fra marin biomasse. Medfinaniseringen vil bidrage til realiseringen af følgende milepæle: MP1.3 (2013), MP2.2 (2014) Nordic Algae Network (Nordic Innovation Centre): Nordisk netværksprojekt, som skal udvikle brancher baseret på marin biomasse. Medfinaniseringen vil bidrage til realiseringen af følgende milepæle: MP5.1 ( ), MP5.4 (2013 og 2015). Biomass4SP (FP7): Udvikling af bæredygtige produkter baseret på biomasseaffald i primært 3. verdenslande baseret på danske/europæiske teknologier. Medfinaniseringen vil bidrage til realiseringen af følgende milepæle: MP4.3 (2013), MP4.2 (2014) EuroBioRef (FP7): Udvikling af bioraffineringsteknologier og metoder baseret på en flere biomasser og flere teknologier. Medfinaniseringen vil bidrage til realiseringen af følgende milepæle: MP2.1 (2015) Relaterede FoU-projekter COMAD (DSF): Projekt om beskrivelse og optimering af mikrobiologi i biogas. Nye Ingredienser og Grøn Teknologi (innovationskonsortium): Udvikling af nye metoder til oprensning af højværdiprodukter fra industrielle biomasser. SECTOR (EU), omhandlende torrefiering. SAFEPELLETS (EU), lagring af ubehandlede træressourcer til energi. BioWalk4BioFuel (EU), alger til biogas. inspire, delprojekt III-5: Use of protein hydrolysates obtained from meat by-products as natural and healthy ingredients for food products. I relation til de øvrige GTS-institutter er der et naturligt samspil til andre initiativer, idet det biobaserede samfund kræver udvikling af en lang række forskellige ydelser og teknologier, der alle skal udvikles og implementeres, hvilket naturligt taler for, at de forskellige GTSkompetencer bringes i spil. Teknologisk Institut vil tage initiativ til yderligere samarbejde og koordinering med AgroTech, med hvem der et indgået en faglig afgrænsnings- og samarbejdsaftale, og Force, i det omfang deres forslag måtte blive bevilget. Formidlings- og spredningseffekt Kvantitative mål for aktivitetsplanens videnspredning - Det forventes, at der vil være direkte afledte kommercielle aktiviteter allerede i aktivitetsplanens første år. Fordelt med henholdsvis 10, 30, 30 og 30% på aktivitetsplanens fire hovedområder vurderes antallet af kunder over de 3 år at overstige 80. Heraf vil hovedparten være SMV. Med en aktiv tilgang til salg forventes flere end 30 af disse primært at være nye virksomheder, som Teknologisk Institut ikke tidligere har udført kommercielle opgaver for. Med baggrund i de eksisterende RK-aktiviteter forventes det, at der vil være videndeling med virksomheder via konferencer og workshops (afholdelse af Algekonference i årene , konference om eksempelvis Værdiskabende bioraffineringsprocesser, samarbejde med VE-Net og INBIOM om
9 temadage og workshops mv.) indlæg i fagblade + yderligere 10 interviews i fagblade - 6 videnskabelige artikler - 8 konference-papers og præsentationer. Formidling gennem andre samarbejder - Samarbejdet med innovationsnetværkene InnoByg, VE-Net og INBIOM vil primært fokusere på videndeling og virksomhedsinddragelse gennem temadage og konferencer samt projektudvikling eksempelvis gennem VE-Nets udviklingsgruppe for VE-gas. Der vil endvidere blive afholdt gå hjem-møder i regi af Innovationsnetværket InnoByg. - Samarbejdet med uddannelsesinstitutioner består af videndeling med gymnasier, ingeniørhøjskoler og universiteter samt en betydelig projektgenerering og -afvikling i samarbejde med universiteterne, særlig KU, AAU og AU. Milepæle 2013 Aktivitet 1. Biomasseressourcer MP1.1 (Kompetenceopbygning) Viden om udnyttelse af svinebørster og fjer fra udenlandske institutioner er hjemtaget og bearbejdet i notat. MP1.2 (Kompetenceopbygning) Fødevareproduktkategoriers teknologiske og sensoriske egnethed for tilsætning af bioaktive komponenter er klarlagt. MP1.3 (Kompetenceopbygning) Krav til fuldskala offshore dyrkningsanlæg til makroalger, omfattende teknologi, investeringsbehov og myndighedskrav er beskrevet (fortsættes i MP1.1, 2014). Aktivitet 2. Logistik og lagring MP2.1 (Kompetenceopbygning) Videnhjemtagning og beskrivelse af fysiske/kemiske karakteristika med tilhørende målemetoder, som har indflydelse på lagring og logistik af torrefieret biomasse, er gennemført (fortsættes i MP2.1, 2014). MP2.2 (Kompetenceopbygning) Beskrivelse af 1-2 anvendelsesspecifikke logistiksystemer til tang og alger er udarbejdet. Aktivitet 3. Evaluering af biomasseressourcer MP3.1 (Kompetenceopbygning) Biomethanpotentialelaboratorium (BMP) til batchudrådning er etableret og dokumenteret. MP3.2 (Kompetenceopbygning) 3 kommercielle standardkarakteriseringer er gennemført i BMPlaboratorium (fra medfinansieret EU FPT BIOMAN, FP7). Aktivitet 4. Bioraffinering MP4.1 (Kompetenceopbygning)
10 Laboratorium til tørfraktionering og vådproces er skitseret og etablering planlagt. MP4.2 (Udvikling af teknologisk service) Tør- og vådfraktioneringsfaciliteter er etableret i laboratorieskala (fortsættes i MP4.2, 2014). MP4.3 (Kompetenceopbygning) Sekventiel hydrothermal og enzymatisk proces til forbehandling og hydrolyse af lignocelluloseholdige plantebiomasser og industrielle biomasseressourcer opstillet og indkørt. MP4.4 (Kompetenceopbygning) Testsystem til membranfiltrering igangsat og minimum en biomasseressource testet på opstillingen (fortsættes i MP4.5, 2014). MP4.5 (Kompetenceopbygning) Etablering af pilotskala insekt konverteringssystem igangsat. Statusnotat udarbejdet (fortsættes i MP 4.6, 2014). MP4.6 (Kompetenceopbygning) Virksomhedsnetværk inden for anvendelse af opgraderet biogas etableret. MP4.7 (Kompetenceopbygning) Opbygning af viden om produktspecifikke torrefieringsparametre. Statusnotat udarbejdet (fortsættes i MP 4.9, 2014). Aktivitet 5. Formidling MP5.1 (Anden milepæl) Deltaget i international konference med præsentation (logistik og tang, 21 European Biomass Conference, Copenhagen)samt indleveret en videnskabelig artikel til anerkendt tidsskrift (makroalger, Bioresource Technology). Deltaget i international konference IWA13th World Congress on Anaerobic Digestion (Santiago dc, Spain) + artikel til anerkendt tidsskrift (BMP, forbehandling) MP5.2 (Dansk videnspredning) Netværk etableret med potentielle danske virksomheder og universiteter, bl.a. i samarbejde med Biorefining Alliance og Innovationsnetværket for biomasse INBIOM. MP5.3 (Dansk videnspredning) Minimum 3 indlæg og 3 interviews publiceret i relevante fagblade og på danske konferencer og temadage (fortsættes i MP5.2, 2014). MP5.4 (Dansk videnspredning) Populærvidenskabelig artikel om teknologiske og sensoriske aspekter ved tilsætning af bioaktive komponnter til fødevarer MP5.5 (Dansk videnspredning) Præsentation af resultater og projekter i Dansk Mikrobiologisk Selskab (>100 industri og forskere). Deltagelse i konferencen Grøn gas til transport Skive januar Deltagelse, med B to B møder på AgroMek,
11 Herning. MP5.6 (Dansk videnspredning) Afholdelse af 2. Danish Macroalgae Conference. 1 2 indlæg på 2. Danish Macroalgae Conference indenfor områderne lagring, forbehandling m.v. MP5.7 (International videnspredning) Indlæg på international konference om fødevarers teknologiske og sensoriske egnethed for tilsætning af bioaktive komponenter. Milepæle 2014 Aktivitet 1. Biomasseressourcer MP1.1 (Kompetenceopbygning) Samarbejde etableret med industri om etablering af demonstrationsanlæg til offshore dyrkning af tang (fortsat fra MP1.3, 2013, fortsættes i MP og forudsætter ekstern finansiering). Aktivitet 2. Logistik og lagring MP2.1 (Kompetenceopbygning) Torrefieret biomasse testet og analyseret med henblik på beskrivelse af sikre logistik- og lagringsforhold (fortsat fra MP2.1, 2013). Aktivitet 3. Evaluering af biomasseressourcer MP3.1 (Kompetenceopbygning) Foderkomponent screenet for problemorganismer på dyrkningsbaseret og PCR-platform (fra medfinansieret GUDP-projekt Bioconval). MP3.2 (Udvikling af teknologisk service) Udstyr og metoder til karakterisering af fibre og biomasse etableret og dokumenteret. MP3.3 (Kompetenceopbygning) Forbrugerrespons på tilsætning af bioaktive komponenter fra industrielle biomasseressourcer til forskellige produktkategorier er klarlagt (fortsat fra MP1.2, 2013). Aktivitet 4. Bioraffinering MP4.1 (Udvikling af teknologisk service) Planlægning og etablering af tør og våd fiberproceslinje MP4.2 (Udvikling af teknologisk service) Tør- og vådproces afprøvet ved minimum tre potentielle danske virksomheder (fortsat fra MP 4.2, 2013). MP4.3 (Kompetenceopbygning) Kombineret våd og tør formalings- og enzymatisk hydrolyseproces til fraktionering af biomasseressourcer etableret og indkørt. MP4.4 (Kompetenceopbygning) Forsøg med fermentering igangsat på industrielle biomasseressourcer, eksempelvis fjer og børster. Statusnotat udarbejdet (fortsat fra MP 1.1 og 4.3, 2013 og fortsættes i MP4.3, 2015).
12 MP4.5 (Udvikling af teknologisk service) Testsystem til affinitetsoprensninger af værdistoffer ved hjælp af makrokromatografi etableret og dokumenteret (fortsat fra MP 4.4, 2013). MP4.6 (Kompetenceopbygning) Insektkonvertering testet og dokumentet på mindst en biomasseressource i samarbejde med en dansk virksomhed (fortsat fra MP4.5, 2013). MP4.7 (Kompetenceopbygning; Udvikling af teknologisk service) NGS og bioinformatikplatforme kan tilbydes og er anvendt til beskrivelse og optimering af anaerob udrådning ved minimum en dansk virksomhed (fortsat fra MP 4.8, 2013 og forudsætter finansiering af DSF-projekt Comad). MP 4.8 (Kompetenceopbygning) Optimale tekniske løsninger til opgradering af biogas til komprimeret eller flydende biometan er analyseret og rapporteret. MP4.9 (Kompetenceopbygning) Produktspecifikke torrefieringsparametre opbygget (fortsat fra MP 4.7, 2013). Aktivitet 5. Formidling MP5.1 (Anden milepæl) Deltaget i international konference med præsentation (tang, torrefiering, enzym hydrolyse, biogaspotentiale, forbehandling og digester microbiology; 22 European Biomass Conference) samt indgivet 1-2 videnskabelige artikler til anerkendt tidsskrift. MP5.2 (Dansk videnspredning) Minimum 3 indlæg og 3 interviews publiceret i relevante fagblade (emner: tang, logistik, biogaspotentiale, forbehandlingsteknologi, insektkonvertering)(fortsat fra MP5.3, 2013 og fortsættes i MP 5.2, 2015). MP5.3 (Dansk videnspredning) Populærvidenskabelig artikel om forbrugerrespons på produkter tilsat bioaktive komponenter fra industrielle biomasseressourcer. MP5.4 (Dansk videnspredning): Præsentation af resultater og projekter i Dansk Mikrobiologisk Selskab (>120 deltagere industri og forskere). Deltagelse og præsentation af resultater på national dansk biogaskonference (ikke identificeret p.t.). Deltagelse med B to B møder på AgroMek, Herning. 1 3 artikeler i dansk tidsskrift indefor lagring, forbehandling, anvendelse af tang m.v. Milepæle 2015 MP5.5 (International videnspredning) Artikel i videnskabeligt tidsskrift om opkoncentrering og karakterisering af bioaktive komponenter. Aktivitet 1. Biomasseressourcer MP1.1 (Kompetenceopbygning) Forsøg gennemført med dyrkning af minimum en makroalgeart. Høst,
13 håndtering og konservering/lagring af tang er beskrivet (fortsat fra MP ). Aktivitet 2. Logistik og lagring MP2.1 (Udvikling af teknologisk service) Der er udarbejdet best-practice-guideline for sikker håndtering og lagring af torrefieret biomasse (fortsat fra MP2.1, 2014). Aktivitet 3. Evaluering af biomasseressourcer MP3.1 (Udvikling af teknologisk service) Screening af minimum 1 foderkomponent for problemorganismer på PCR-platform gennemført og dokumenteret (fortsat fra MP 3.1, 2014 og fra medfinansieret GUDP-projekt Bioconval). MP3.2 (Udvikling af teknologisk service) Karakteriseringspakke til foderprodukter baseret på industrielle biomasseressourcer såsom børster eller fjer er udarbejdet (fortsat fra MP 4.4, 2014). MP 3.3 (Udvikling af teknologiske service) Koncept for anvendelse af bioaktive komponenter i fødevarer er udviklet, og teknologisk serviceydelser er etableret (fortsat fra MP 3.3 i 2014). Aktivitet 4. Bioraffinering MP4.1 (Udvikling af teknologisk service) Pilotproduktionsanlæg skitseret og forretningspotentiallet vurderet for min. 2 danske virksomheder ved anvendelse af tør- og vådproces. Generisk udbytte (fortsat fra MP 4.2, 2014). MP4.2 (Udvikling af teknologisk service) Uvildige, kommercielle ydelser til forbehandling og enzymatisk hydrolyse af industrielle restprodukter er etableret (fortsat fra MP4.3, 2014). MP4.3 (Kompetenceopbygning) Min. to kommercielle mikrobiologiske kulturer testet og afprøvet til fermentering af biomasseressourcer (fortsat fra MP4.4, 2014). MP4.4 (Kompetenceopbygning) Processerne til udnyttelse af industrielle biomasseressourcer såsom børster eller fjer til fremstilling af foderkomponenter er optimeret (fortsat fra MP4.4, 2014). MP4.5 (Udvikling af teknologisk service) 1-3 biomasseressourcer fra industrien testet på membran og affinitetskromatografisk system (fortsat fra MP4.5, 2014). MP 4.6 (Kompetenceopbygning) Anvendelse af biogas som metanol til transportsektoren dokumenteret (fortsat fra MP4.8, 2014). MP 4.7 (Kompetenceopbygning) Produktspecifikke torrefieringsparametre opbygget (fortsat fra MP 4.9,
14 2014). Aktivitet 5. Formidling MP 5.1 (Anden milepæl) Deltaget i to internationale konferencer med præsentation (hydrothermal forbehandling af biomasse, mikrobiologi og energbærere i anaerob omsætning; 23 European Biomass Conference)samt indgivet to videnskabelige artikler til anerkendte tidsskrifter. MP 5.2 (Dansk videnspredning) Minimum 3 indlæg og 3 interviews publiceret i relevante fagblade (lagring, torrefiering, kombinationsteknologier ved elproduktion og bioenergi) (fortsat fra MP5.2, 2014). MP 5.3 (Dansk videnspredning) Artikel publiceret i populærvidenskabeligt tidsskrift om brug af fjer eller børster som biomasseressource. MP 5.4 (Dansk videnspredning) Artikel publiceret i populærvidenskabeligt tidsskrift om brug af bioaktive komponenter i fødevarer. MP artikeler i dansk tidsskrift indefor lagring, forbehandling, anvendelse af tang m.v. MP 5.6 (Dansk videnspredning) Afholdelse af temadag om lagring i samarbejde med AgroTech (se samarbejdsaftale mellem TI og AgroTech. MP5.7 (Dansk videnspredning) Præsentation af resultater og projekter i Dansk Mikrobiologisk Selskab (>150 deltagere industri og forskere). Deltagelse og præsentation af resultater på national dansk biogaskonference (ikke identificeret p.t.). Deltagelse med B to B møder på AgroMek, Herning. MP 5.8 (International videnspredning) Bidrag til international konference fx International Congress of Meat Scioence and Technology (ICoMST) om udnyttelse af fjer og børster. Titel ved præsentation på BedreInnovation.dk Det biobaserede samfund
PERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING
SCIENCE AND TECHNOLOGY AARHUS PERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING FORSKNINGSPLATFORME TIL UDVIKLING AF EN BÆREDYGTIG BIOØKONOMI PRODEKAN KURT NIELSEN, AARHUS UNIVERSITET UNI VERSITy DE
Læs mereSPIR. Strategic Platforms for Innovation and Research. Opslag Det Biobaserede Samfund. V. Direktør Svend Erik Sørensen, Danish Crown A/S
SPIR Strategic Platforms for Innovation and Research Opslag 2012 - Det Biobaserede Samfund V. Direktør Svend Erik Sørensen, Danish Crown A/S Mandag d. 19. marts 2012, Nationalmuseet Festsalen Vision Skabe
Læs mereKvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef
KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik
Læs mereHavets grønne guld skal blive til bioenergi og fiskefoder
Havets grønne guld skal blive til bioenergi og fiskefoder Teknologisk Institut har med seniorforsker, ph.d. Anne-Belinda Bjerre i spidsen fået lidt over 20 millioner kroner til at omdanne de to algearter
Læs mereTeknologiudvikling indenfor biomasse. Claus Felby Faculty of Life Sciences University of Copenhagen
Teknologiudvikling indenfor biomasse Claus Felby Faculty of Life Sciences University of Copenhagen Fremtidens teknologi til biomasse Flere faktorer spiller ind: Teknologi Love og afgifter Biologi, økologi
Læs mereNBE 2020 Strategi: Bæredygtig erhvervsudvikling, der fremmer cirkulær økonomi.
NBE 2020 Strategi: Bæredygtig erhvervsudvikling, der fremmer cirkulær økonomi. 1. UDVIDELSE Udvidelsen af netværket til at omfatte engagerede nordjyske virksomheder og samtlige nordjyske kommuner. En gradvis
Læs mereFORSKNING OG INDUSTRI FRA LAB TIL OFF-SHORE
FORSKNING OG INDUSTRI FRA LAB TIL OFF-SHORE Michael Bo Rasmussen Annette Bruhn Der forekommer ca. 400 forskellige algearter i de danske farvande fordelt på hovedsagligt brun-, rød- og grønalger I en årrække
Læs mereEksempler på nye lovende værdikæder 1
Eksempler på nye lovende værdikæder 1 Biomasse Blå biomasse: fiskeudsmid (discard) og fiskeaffald Fødevareingredienser, proteinrigt dyrefoder, fiskeolie til human brug Lavværdi foder, biogas kystregioner
Læs mereNy viden fra Bio-Value
Dansk Bioøkonomikonference 27. September 2018 Ny viden fra Bio-Value Danmarks største projekt om bioraffinering Henning Jørgensen Plante- og Miljøvidenskab Københavns Universitet BioValue forsknings og
Læs mereSUBLEEM - Generisk pilotanlæg til kaskadeudnyttelse af restressourcer gennem bioraffinering
SUBLEEM - Generisk pilotanlæg til kaskadeudnyttelse af restressourcer gennem bioraffinering Projekt under Erhvervspartnerskaber for Cirkulær Forretningsudvikling Anne Christine Steenkjær Hastrup Sektionsleder
Læs mereINBIOM Innovationsnetværket for Biomasse v/netværksleder Jacob Mogensen
INBIOM Innovationsnetværket for Biomasse v/netværksleder Jacob Mogensen INBIOM - en del af innovationsfremme-familien Ét af 22 netværk under Styrelsen for Forskning og Innovation Formål at skabe udvikling,
Læs mereKan sukkerroer være kick-start til bæredygtig dansk produktion of biopolymerer?
Kan sukkerroer være kick-start til bæredygtig dansk produktion of biopolymerer? John P Jensen, Senior Group Advisor, Nordzucker Technology & Innovation Siden mit spæde indlæg på den første konference -
Læs mereLidt om AgroTech og om fremtiden
Lidt om AgroTech og om fremtiden René Damkjer Den korte disposition så I ved, hvad der kommer Hvad er AgroTech? Lidt om de globale udfordringer og potentielle løsninger Eksempler Afrunding Præsentation
Læs mereElforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion
Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,
Læs mereVelkommen. NATIONALT CENTER FOR ENERGILAGRING Gå-hjem møde tirsdag den 22. januar kl på DTU
Velkommen NATIONALT CENTER FOR ENERGILAGRING Gå-hjem møde tirsdag den 22. januar kl.15-18 på DTU 1 Nationalt Center for Energilagring 15:00 Velkomst 15:05 Nationalt Center for Energilagring Her er vi nu
Læs mereFØDEVAREINNOVATION I VERDENSKLASSE FREM MOD 2030
Input fra universiteter og forskningsog teknologiorganisationer (GTS) FØDEVAREINNOVATION I VERDENSKLASSE FREM MOD 2030 Danske forskningsbaserede løsninger til den globale, bæredygtige fødevareproduktion
Læs mereMiljøvenlige afgrøder til energi, fødevarer og materialer
Miljøvenlige afgrøder til energi, fødevarer og materialer Indlæg ved temadag på AU-Foulum 5. september 2012 Erik Steen Kristensen Scenarier for mere biomasse i jordbruget i 2020 Gylling et al., 2012 Reduceret
Læs mereBæredygtigt protein Made in Denmark - Hvordan og hvornår bliver det en god forretning?
Strategi Maj 2019 Bæredygtigt protein Made in Denmark - Hvordan og hvornår bliver det en god forretning? Fakta om Hvad er (DPI)? er et partnerskab mellem interesseorganisationer, virksomheder og videninstitutioner.
Læs merePOTENTIALE OG UDFORDRINGER FOR FORSKNINGEN
POTENTIALE OG UDFORDRINGER FOR FORSKNINGEN DCA NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG POTENTIALE OG OMVERDEN 2 BIOCLUSTER FOULUM BioCluster Foulum fremmer omstillingen til det biobaserede samfund og
Læs mereVejledning til ansøgning om spireprojekt i InnoBYG
Vejledning til ansøgning om spireprojekt i InnoBYG FORMELLE KRAV Det overordnede tema for de korte projekter er: Bæredygtigt Byggeri Ansøgte beløb skal være mellem 50.000 og 500.000 kr. Der skal minimum
Læs mereDanmarks Tekniske Universitet
Danmarks Tekniske Universitet Danmark som test- og demonstrationsland Den 11. marts 2016 Koncerndirektør Niels Axel Nielsen, DTU 1 11. Marts 2016 Mission DTU skal udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og
Læs mereWorkshop 3: Fødevareingredienser og pharma produkter fra grøn biomasse, bi og restprodukt
Workshop 3: Fødevareingredienser og pharma produkter fra grøn biomasse, bi og restprodukt 11.03.2015 Workshop session 1: Hvor og hvordan samarbejder vi bedst? Gyda præsenterede de tre trædesten/projekter
Læs mereUNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients
UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd
Læs mereVI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED
VI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED DU KAN BRUGE FOODNETWORK TIL... 210 mm MATCHMAKING Vi finder den rigtige samarbejdspartner til dig både danske og udenlandske Vi bygger bro mellem
Læs mereBilag. Region Midtjylland. Indstilling fra Vækstforum om bevilling til Teknologiudviklingsprogram under megasatsningen energi og miljø
Region Midtjylland Indstilling fra Vækstforum om bevilling til Teknologiudviklingsprogram under megasatsningen energi og miljø Bilag til Regionsrådets møde den 12. december 2007 Punkt nr. 28 Teknologiudviklingsprogrammet
Læs mereBIOENERGI. Niclas Scott Bentsen. Københavns Universitet Center for Skov, Landskab og Planlægning
BIOENERGI Niclas Scott Bentsen Københavns Universitet Center for Skov, Landskab og Planlægning Konverteringsteknologier Energiservices Afgrøder Stikord Nuværende bioenergiproduktion i DK Kapacitet i Danmark
Læs mereFra viden til værdi. Foto: Lars Bahl
Fra viden til værdi Foto: Lars Bahl Fra viden til værdi I Danmark er der ni almennyttige Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter (GTS-institutter), der til sammen udgør det danske GTS-net. GTS-nettet
Læs mereSamarbejdsaftale mellem Ringkøbing-Skjern Kommune og Aarhus Universitet
Samarbejdsaftale mellem Ringkøbing-Skjern Kommune og Aarhus Universitet INDHOLD AFTALENS PARTER... 2 PRÆAMBEL... 2 AFTALENS INDHOLD... 3 Fremtidens turisme... 3 Innovation, vækst og ny teknologi... 3 Landbrug
Læs mereAnden pitch-runde. INBIOM, Innovationsnetværket for Biomasse Food Network DK Innovationsnetværk Service Platform
Anden pitch-runde INBIOM, Innovationsnetværket for Biomasse Food Network DK Innovationsnetværk Service Platform Innovationsnetværk for Biomasse v/ Anne-Luise Skov Jensen www.inbiom.dk Innovationsnetværk
Læs mereEt internationalt anerkendt Food Value Chain Lab for åben innovation i den danske landbrugs- og fødevaresektor
Et internationalt anerkendt Food Value Chain Lab for åben innovation i den danske landbrugs- og fødevaresektor PROJEKTIDE PROJEKT IDE Åben læring, innovation og demonstration Food Universe et unikt miljø
Læs merePiller af landbrugsafgrøder og anden biomasse Fremstilling, egenskaber, økonomi
Piller af landbrugsafgrøder og anden biomasse Fremstilling, egenskaber, økonomi Dansk Træpillekonference 9. maj 2012 Lars Nikolaisen Center for Vedvarende Energi & Transport, Teknologisk Institut IEE projektets
Læs mereVejledning til ansøgning om spireprojekt i InnoBYG
Vejledning til ansøgning om spireprojekt i InnoBYG FORMELLE KRAV Det overordnede tema for de korte projekter er: Bæredygtigt Byggeri Ansøgte beløb skal være mellem 50.000 og 500.000 kr. Der skal minimum
Læs mereEnergiklyngecenteret blev besluttet videreført frem til sommeren 2014 med økonomisk støtte fra 14 kommuner og Region Sjælland.
Sag til K-17 19.april og KKR 11.juni 2013; Strategisk Energiplanlægning på tværs af kommunegrænser. Baggrund Energiklyngecenteret blev besluttet videreført frem til sommeren 2014 med økonomisk støtte fra
Læs mereDEN BIOBASEREDE ØKONOMI. Hvordan kan bioteknologien skabe øget bæredygtighed, effektivitet og værdiløft indenfor fødevareerhvervet?
GUDP, 12-OKT-2011 DEN BIOBASEREDE ØKONOMI Hvordan kan bioteknologien skabe øget bæredygtighed, effektivitet og værdiløft indenfor fødevareerhvervet? Per Falholt, Koncernchef, Forskning og Udvikling, Novozymes
Læs mereBobleprojekter i Inno-SE
Baggrund for bobleprojekter Inno-SE Bobleprojekter i Inno-SE Bobleprojektpuljen er en pulje i Inno-SE, der gør det muligt for virksomheder, i samarbejde med videnpartnere, at ansøge om penge til et forprojekt
Læs merePotentialer i den biobaserede økonomi. Biorefining Alliance 24. juni 2013
Potentialer i den biobaserede Biorefining Alliance 24. juni 2013 Hvad er den biobaserede økononmi? Den biobaserede er et kredsløb Bruge biomasse som råmateriale i produktion o Fødevarer og foder o Biobrændstoffer,
Læs mereForslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling
WWW.DANISHSOIL.ORG Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership 19-08-2015 Sag.nr.: 14/170 Dokumentnr. 39659/15 Sagsbehandler Christian Andersen Tel. 35298175 Email: Can@regioner.dk Indstilling
Læs mereAnsøgning: Tillægsbevilling til Innovationsnetværket Offshoreenergy
Ansøgning: Tillægsbevilling til Innovationsnetværket Offshoreenergy Sagsnr.: 18/4943 RESUMÉ Indstilling: A: Tilsagn Projektpræsentation Innovationsnetværk Offshoreenergy.dk 2014-2018 - forlængelse Forretningsområde
Læs merePræsentation af rapporten Scenarier for regional produktion og anvendelse af biomasse til energiformål Midt.energistrategimøde Lemvig, den 29.
Præsentation af rapporten Scenarier for regional produktion og anvendelse af biomasse til energiformål Midt.energistrategimøde Lemvig, den 29. januar 2015 Forbruget af biomasse i Region Midt vil stige
Læs mereTillæg til resultatkontrakt Vedrørende Erhvervsudvikling indenfor biomasse til energi Journalnummer: 1-33-76-24-3-10
Tillæg til resultatkontrakt Vedrørende Erhvervsudvikling indenfor biomasse til energi Journalnummer: 1-33-76-24-3-10 Projektets titel På vej mod methansamfundet? - anvendelse af brint til opgradering af
Læs mereLedelse af innovationsprojekter. Anne Louise Dannesboe Nielsen, Sektionsleder, Fødevareteknologi
Ledelse af innovationsprojekter Anne Louise Dannesboe Nielsen, Sektionsleder, Fødevareteknologi aln@teknologisk.dk Ledelse af innovationsprojekter Præsentation af Teknologisk Institut Fra idé til GUDP
Læs mereStrategi for internationalt samarbejde 2020
Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 6. junij 2016 Strategi for internationalt samarbejde 2020 Esbjerg Kommune 2016 I Vision 2020 og Vækststrategi 2020 er det et mål, at Esbjerg Kommune bliver mere international.
Læs mereBaggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse
snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal
Læs mereFEMERN BELT LOGISTICS PLATFORM
ORT AFSLUTTENDE PROJEKTRAPPORT FEMERN BELT LOGISTICS PLATFORM 1 RESUMÉ Projektet Femern Belt Logistics Platform blev igangsat som en del af Region Sjællands og Vækstforum Sjællands regionale erhvervsudviklingstiltag
Læs mereInnoBYG. -Innovationsnetværket for bæredygtigt byggeri
InnoBYG -Innovationsnetværket for bæredygtigt byggeri Velkommen til InnoBYG Byggebranchens innovationsnetværk for bæredygtigt byggeri Styrelsen for Forskning og Innovation medfinansierer InnoBYG samler
Læs mereStatusnotat: Biogasanlæg
8. juni 2012 Jette Sonny Nielsen Statusnotat: Biogasanlæg Energiforliget gør det interessant at fokusere på biogasanlæg Energiforliget 2012 har biogas som et indsatsområde, fordi det er en vigtig kilde
Læs mereBioprocessering af proteinafgrøder
FOOD-SCIENCE-KU Bioprocessering af proteinafgrøder Keld Ejdrup Markedal Biokemi og Bioprocessering Institut for Fødevarevidenskab FOOD-SCIENCE-KU 7. Oktober 2014 - Agro Business Park Enhedens navn Udvikling
Læs mereAktivitetsplan (navn): Vand- og Miljøteknologi. Aktivitetsplan nr.:
Aktivitetsplan (navn): Vand- og Miljøteknologi Aktivitetsplan nr.: C3 Beskrivelse af den nye tjenesteydelse eller de nye kompetencer som forventes udviklet Aktiviteten Vand- og Miljøteknologi sigter på
Læs mereINDUSTRIEL BIOTEK HISTORIEN OG POTENTIALET FOR DANMARK
7. maj 2013 INDUSTRIEL BIOTEK HISTORIEN OG POTENTIALET FOR DANMARK Peder Holk Nielsen, CEO Novozymes A/S REJSEN GÅR LANGT TILBAGE? Enzymer til øl og malt har været kendt i århundreder 1870 erne Osteløbe
Læs mereForskningsaktiviteter om alternative proteinkilder Grøn protein
Forskningsaktiviteter om alternative proteinkilder Grøn protein Knud Erik Bach Knudsen Institut for Husdyrvidenskab knuderik.bachknudsen@anis.au.dk Punkter Præsentation af BioBase Præsentation af Grøn
Læs merePOTENTIALE. Realisér jeres. Tina Skov Andersen Administrerende direktør FLK Cabin A/S
Tid til INNOVATION Innovationsagenterne identificerede en række indsatsområder, og vi fandt hurtigt det fokus- område, der havde det største potentiale. De satte os i kontakt med en ekspert, der havde
Læs mereBILAG 1 Journalistisk produkt Artikel til web- mediet Videnskab.dk (ikke publiceret)
Forskningsformidling 5. januar 2012 BILAG 1 Journalistisk produkt Artikel til web- mediet Videnskab.dk (ikke publiceret) 1 Fra fingertang og sukkertang til fiskefoder og bioenergi 5. januar 2012 kl. 12:00
Læs mereVejledning til ansøgning om tematiseret spireprojekt, "Cirkulær økonomi i byggebranchen", i InnoBYG
Vejledning til ansøgning om tematiseret spireprojekt, "Cirkulær økonomi i byggebranchen", i InnoBYG FORMELLE KRAV Det overordnede tema for de korte strategiske projekter er: Cirkulær Økonomi i byggebranchen
Læs mereAfgrøder til bioethanol
www.risoe.dk Afgrøder til bioethanol Henrik Hauggaard-Nielsen, Risø henrik.hauggaard-nielsen@risoe.dk 4677 4113 Fremtid og marked Øget interesse for at bruge biomasse til energiformål klimaforandringer,
Læs mereLean Energy Cluster 1
Lean Energy Cluster 1 Teknologier og løsninger der effektivisere vores energiforbrug Et cleantech initiativ inden for energi- og klimateknologi. Fokuserer på energieffektivitet og intelligente energisystemer.
Læs mereStøttemuligheder 2014. Susanne Damgaard, srd@force.dk Mob: 2269 7615 18.09.14
Støttemuligheder 2014 Susanne Damgaard, srd@force.dk Mob: 2269 7615 18.09.14 Hvordan forstår vi innovation? OECD definerer innovation som: implementeringen af et nyt eller væsentligt forbedret produkt
Læs mereProteiner for fremtiden. Anbefalinger fra Bioøkonomipanelet
Proteiner for fremtiden Anbefalinger fra Bioøkonomipanelet Hvordan bliver Danmark et foregangsland for bioøkonomi? Vision Indenfor 5 år kan alternative danske proteinprodukter med bedre miljøog klimaaftryk
Læs mereByggeri i verdensklasse bæredygtigt nybyg og renovering 6. oktober 2016, Green Tech Center Vejle
Byggeri i verdensklasse bæredygtigt nybyg og renovering 6. oktober 2016, Green Tech Center Vejle Hvordan skal cirkulær økonomi tænkes ind i et byggeri? v/anke Oberender, Centerleder for Videncenter for
Læs mereFra viden til værdi. Fra viden til værdi 1
Fra viden til værdi Fra viden til værdi 1 Fra viden til værdi GTS står for Godkendt Teknologisk Service. I Danmark er der ni Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter (GTSinstitutter). Vi arbejder for
Læs mereIntroduktion til Sektion for Bæredygtig Bioteknologi Mette Lübeck
Introduktion til Sektion for Bæredygtig Bioteknologi Mette Lübeck Mette Lübeck 1 Sektion for Bæredygtig Bioteknologi Sektionens forskning kombinerer moderne bioteknologi med procesteknologi til udvikling
Læs mereAktivitetsplan nr. 12. miljøteknologier globalt. FORSK 2020 referencer
Aktivitetsplan (navn): FORSK 2020 referencer Beskrivelse af den nye tjenesteydelse eller de nye kompetencer som forventes udviklet DANETV baner vejen for danske miljøteknologier globalt Aktivitetsplan
Læs mereBilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1
DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet
Læs mereVejledning til ansøgning om spireprojekt i InnoBYG
Vejledning til ansøgning om spireprojekt i InnoBYG FORMELLE KRAV Det overordnede tema for de korte projekter er: Bæredygtigt Byggeri Ansøgte beløb skal være mellem 50.000 og 500.000 kr. Der skal minimum
Læs merewww.futurefoodinnovation.dk Vækst skaber nye fødevare
Vækst skaber nye fødevare Gyda Bay Innovationschef Future Food Innovation Cand. Scient. Biologi Aarhus Uni. 11 år Østjysk Innovation Bestyrelsen 20 high tech opstarts virk. Hovedansvarlig for Business
Læs mereForeløbig strategi for vindkraft og biogas Vestgruppen. Fællesmøde 28. oktober 2014 Jørgen Lindgaard Olesen
Foreløbig strategi for vindkraft og biogas Vestgruppen 1 Vindkraft 2 Vindkraft i et scenarie for 100 % vedvarende energi i Danmark 3 6 gange så meget el fra vindkraft Hvor meget på land? Energistyrelsen
Læs mereEnergidag - House of Energy. Kim Christensen, Group CEO
Energidag - House of Energy Kim Christensen, Group CEO Integrerede Energisystemer kræver samarbejde mellem aktører Med det formål at: Reducere det samlede relative energiforbrug Sikre en hurtig og effektiv
Læs mereHar i forsknings ideen?
Det strategiske forskningsråd Har i forsknings ideen? Det Strategiske Forskningsråd investerer over 1 milliard kr. i forskning i 2010 Bioressourcer, fødevarer og andre biologiske produkter EU netværksmidler
Læs mereBioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse
Bioøkonomien - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse ACO Academy, Büdelsdorf 21. oktober 2013 Christian Eriksen, ProjectZero Agenda Baggrund Sønderborg-områdets ProjectZero
Læs mereNATURE ENERGY PLANER MED HALM TIL BIOGAS. Adm. direktør Ole Hvelplund DANSKE HALMLEVERANDØRERS GENERALFORSAMLING 3. MARTS 2017
NATURE ENERGY PLANER MED HALM TIL BIOGAS Adm. direktør Ole Hvelplund DANSKE HALMLEVERANDØRERS GENERALFORSAMLING 3. MARTS 2017 EFFEKTIV OG BÆREDYGTIG OMSTILLING Vi skal lykkes med grøn gas Effektive og
Læs mereVEJLEDNING TIL ANSØGNING OM TECHNOLOGY DEMAND UNDER INNO-MT
VEJLEDNING TIL ANSØGNING OM TECHNOLOGY DEMAND UNDER INNO-MT HVILKE TYPER PROJEKTER ER STØTTEBERETTIGET SOM TECHNOLOGY DEMAND? Technology Demands tager udgangspunkt i en konkret type af efterspørgsel på
Læs mereIndustriens rolle i biogassektoren som kunde og leverandør
Industriens rolle i biogassektoren som kunde og leverandør, Sekretariatsleder, DI Bioenergi Industriforum, Industriens Hus 25. september 2017 Visualisering: Nature Energy 2 Agenda Introduktion Industrien
Læs mereAktiviteterne. - Energi i Transport. - Køretøjsteknologi
T r a n s p o r t e n s I n n o v a t i o n s d a g 1 5 Aktiviteterne - Energi i Transport - Køretøjsteknologi Hvad I skal høre om: Hvem deltager og tilbyder assistance fra TINV i de to aktiviteter Hvad
Læs mereDeIC strategi 2012-2016
DeIC strategi 2012-2016 DeIC Danish e-infrastructure Cooperation - blev dannet i april 2012 ved en sammenlægning af Forskningsnettet og Dansk Center for Scientic Computing (DCSC). DeIC er etableret som
Læs mereBiomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28.
Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28. oktober 2014 Biomasse til energi i Region Midt, 2011 TJ 34 PJ Energiforbrug fordelt
Læs mereMaterialer til vinduesrammer og -karme
Materialer til vinduesrammer og -karme 1. generation [nu] Rammer og karme af massivt eller lamineret træ (PVA/PVAc lim), træ-alu eller PVC. Overfladelevetid 5-7 år. 2. generation [2020] Modificeret træ
Læs mereDeIC strategi 2014-2018
DeIC strategi 2014-2018 DeIC Danish e-infrastructure Cooperation blev etableret i 2012 med henblik på at sikre den bedst mulige nationale ressourceudnyttelse på e-infrastrukturområdet. DeICs mandat er
Læs mereDen Grønne Omstilling: EUDP s rolle
1 Den Grønne Omstilling: EUDP s rolle Jan Bünger, Projektkonsulent IDA - 10. april 2018 Slide 2 Om EUDP Født i 2007 - skal fremme de energipolitiske mål ved at støtte udvikling og demonstration af ny energiteknologi.
Læs mereAnnoncering efter ansøgninger Titel Udvikling af bioøkonomiske potentialer: udvikling af biokompositter baseret på halm og resttræ Udfordring
Side 1 af 9 Titel Udfordring Annoncering efter ansøgninger Indkaldelse af ansøgninger vedrørende projekt Udvikling af bioøkonomiske potentialer: udvikling af biokompositter baseret på halm og resttræ -
Læs mereDen Europæiske Socialfond 0 kr. 0 kr. Den Europæiske Regionalfond 0 kr. 0 kr. Regionale erhvervsudviklingsmidler 1.600.000 kr. 1.600.000 kr.
Bilag 21b Indstillingsskema til vækstforum Oprindelig ansøgt beløb Indstillet beløb Den Europæiske Socialfond 0 kr. 0 kr. Den Europæiske Regionalfond 0 kr. 0 kr. Regionale erhvervsudviklingsmidler 1.600.000
Læs mereLean Energy Cluster. Peter Gedbjerg direktør peter.gedbjerg@leanenergy.dk
Lean Energy Cluster Peter Gedbjerg direktør peter.gedbjerg@leanenergy.dk 1 Lean Energy er en forening Vores formål er vækst og nye arbejdspladser Vi samler interessenter/medlemmer, der kan se en forretning
Læs mereNye værdikæder, nye muligheder: Planter som råstof til et hav af produkter
Nye værdikæder, nye muligheder: Planter som råstof til et hav af produkter Af Lene Lange, Professor og Forskningsdirektør, Aalborg Universitet Præsentation af Aalborg Universitet København 1 af 31 Paradigmeskift:
Læs mereINSEKTER SOM PROTEINKILDE
INSEKTER SOM PROTEINKILDE Lars Lau Heckmann, Teknologisk Institut Plantekongres 17-18. jan. 2017 Potentiale FAO anslår, at fødevareproduktionen skal stige med mindst 70% for at kunne brødføde verden i
Læs mereÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN
ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet
Læs mereLangsigtet strategisk samarbejde med Universiteterne Behov og Muligheder
-- Langsigtet strategisk samarbejde med Universiteterne Behov og Muligheder Indvielse af Nationalt Ingrediens Center 17. September 2014. Esben Laulund SVP CED Innovation, Chr. Hansen A/S Formand for Styregruppen
Læs mereVelkommen til House of Energy
C Velkommen til House of Energy Energy Cluster Denmark House of Energy er den danske energiklynge, som samler energibranchens aktører - virksomheder, vidensinstitutioner, myndigheder, forsyningsselskaber
Læs mereFLOWcenter Danmark. Små, mindre og µflow og de særlige udfordringer. Indlæg på seminar om: - Lars Poder, FORCE Technology
Indlæg på seminar om: Små, mindre og µflow og de særlige udfordringer 17. marts 2010 hos FORCE Technology, Brøndby FLOWcenter Danmark - Lars Poder, FORCE Technology www.force.dk www.teknologisk.dk RTI-midler
Læs mereHvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue
Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem 1 Centrale målsætninger i Energiaftalen 22-3-2012 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990
Læs mereVejledning til ansøgning om tematiseret spireprojekt, "Brug af droner i byggebranchen", i InnoBYG
Vejledning til ansøgning om tematiseret spireprojekt, "Brug af droner i byggebranchen", i InnoBYG FORMELLE KRAV Det overordnede tema for de korte strategiske projekter er: Brug af droner i byggebranchen
Læs mereInnovation, forskning, uddannelse og funding. Med den brede pensel
Innovation, forskning, uddannelse og funding Med den brede pensel Agenda Hvorfor FoU? Funding muligheder med den brede pensel Innovationsnetværk m.v. Uddannelsessamarbejde Muligheder Hvorfor forskning,
Læs mereDet Bio-baserede Samfund
Det Bio-baserede Samfund Landbrug & Fødevares kampagne juni 2011 (JP 23.06.11). Landbrugsavisen.dk juli 2010 / LandTV, september 2010 Indhold - Kort præsentation - Det Bio-baserede Samfund - Jordbruget
Læs mereIDA Miljø. Anvendelsen af grønne ressourcer i det biobaserede samfund. Biomassens betydning i det biobaserede samfund 12.
IDA Miljø Biomassens betydning i det biobaserede samfund 12. november 2013 Anvendelsen af grønne ressourcer i det biobaserede samfund Chefkonsulent Bruno Sander Nielsen Ressourcer Ressourcestrategien og
Læs mereStøttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse
Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Dato: 9. marts 2015 Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse På bestyrelsesmøde den 10. december 2014 udtrykte bestyrelsen ønske om at få oplyst
Læs mereVEJLEDNING TIL ANSØGNING OM TECHNOLOGY DEMAND UNDER INNO-SE
VEJLEDNING TIL ANSØGNING OM TECHNOLOGY DEMAND UNDER INNO-SE HVILKE TYPER PROJEKTER ER STØTTEBERETTIGET SOM TECHNOLOGY DEMAND? Technology Demands tager udgangspunkt i en konkret type af efterspørgsel på
Læs mereIndstilling fra Vækstforum om bevilling til projekt biomasse på kommuneniveau Bilag til Regionsrådets møde den 24. september 2008 Punkt nr.
Region Midtjylland Indstilling fra Vækstforum om bevilling til projekt biomasse på kommuneniveau Bilag til Regionsrådets møde den 24. september 2008 Punkt nr. 10 Region Midtjylland Regional Udvikling Skotttenborg
Læs mereStrategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018
Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018 Landbrug & Fødevarer, Planteproduktion Planteproduktionen i dag... 4 Status... 4 Fødevareforsyning og befolkningsudvikling... 5 Rammevilkår...
Læs mereInsekter fremtidens proteinkilde i Danmark? Lars Lau Heckmann, Projektleder Specialist, ph.d.
Insekter fremtidens proteinkilde i Danmark? Lars Lau Heckmann, Projektleder Specialist, ph.d. Potentiale ~2 mia. mennesker spiser insekter (Asien, Afrika og Sydamerika) FAO anslår, at fødevareproduktionen
Læs mereBioteknologisk Nonfood forskningsstrategi
Bioteknologisk Nonfood forskningsstrategi V/ chefkonsulent Bruno Sander Nielsen Landbrugsraadet Idéforum for Planteavl 25. maj 2005 Biotek nonfood forskningsstrategi Formål Fremme udforskningen af biologiens
Læs mereRobust og bæredygtig bioenergi
Robust og bæredygtig bioenergi Præsentation af Maabjerg Energy Concept Disposition Konsortiet Realiseringen Konceptet Råvarer Økonomiske nøgletal Klimapolitiske resultater Politiske rammevilkår Projektet
Læs mereInnoBYG er. udvikling & innovation & bæredygtighed & netværk i BYGGEBRANCHEN!
InnoBYG er udvikling & innovation & bæredygtighed & netværk i BYGGEBRANCHEN! Om InnoBYG Byggebranchens innovationsnetværk Samler branchen på tværs af faglighed Videndeling, netværk og udvikling i branchen
Læs mereBaggrundsnotat: "Grøn gas er fremtidens gas"
Baggrundsnotat: "Grøn gas er fremtidens gas" Gasinfrastrukturen er værdifuld for den grønne omstilling Det danske gassystems rolle forventes, som med de øvrige dele af energisystemet (elsystemet, fjernvarmesystemet
Læs mere