Fængselsfunktionæren 5. Fængselsforbundet Maj 2012

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fængselsfunktionæren 5. Fængselsforbundet Maj 2012"

Transkript

1 Fængselsfunktionæren 5 Fængselsforbundet Maj 2012

2 Nr Fængselsfunktionæren 13 Leder 14 De åbne fængsler er overfyldte 15 Video skal afløse fangetransporter 16 Magtesløse overfor indsmugling i åbne fængsler 18 Mobilscannere i fængsler og arresthuse? 9 Ingen afløser ved sygdom 10 Hun sov med hovedet ud ad vinduet 12 Vi prøver at få dem igennem 15 Møgelkær har succes med at uddanne de indsatte Udgivet af Fængselsforbundet Ramsingsvej 28 A, st. th Valby Tlf Fax Redaktion: Forbundsformand Kim Østerbye (ansvh.) Redaktør: Søren Gregersen Tlf Mail: Layout, produktion og tryk: Imprint Grafiske Løsninger Thurøvej Næstved Tlf Fax ISSN: Kærshovedgård udbygger Kosmos 18 Fem om faglighed 19 Ondt i ryggen? 20 Kunsten at forhandle 21 Navne 24 En verden til forskel Forsiden: En indsat er i færd med at svejse som en del af sin uddannelse i Statsfængslet Møgelkær. Indlæg til Fængselsfunktionæren: Artikler og debatindlæg modtages pr. som vedhæftet fil. Husk at angive navn, stilling og tjenestested (eventuelt privatadresse) samt telefonnummer, i tilfælde af spørgsmål fra redaktionen. Debatindlæg må max. være på 750 ord eller tegn inkl. mellemrum. Foto modtages gerne. Indlæg senest den 14. i måneden før optagelse. Artikler og læserindlæg er ikke nødvendigvis et udtryk for redaktionens holdning eller forbundets mening. 2 Fængselsfunktionæren

3 Den står på smalhals LEDER Af Kim Østerbye, formand for Fængselsforbundet Vi kommer ikke uden om det. Kriminalforsorgen står over for besparelser. Den næste flerårsaftale for Kriminalforsorgen bliver stram. Det bliver langt hen ad vejen en spareøvelse, når forligskredsen til efteråret sætter sig sammen for at forhandle om vores økonomi. Der skal spares over alt i staten. Det gælder også hos os. Det er jo nærmest blevet et mantra, at den offentlige sektor skal betale for finanskrisen. Direktoratet er derfor i gang med at vurdere et sparekatalog, som et konsulentfirma har brugt millioner på at udarbejde. Når man bruger så mange penge på konsulenter, skal det naturligvis kunne svare sig. Konsulenterne har derfor fundet ud af, at der kan spares omkring 300 millioner kroner i Kriminalforsorgen. Og hvis man også sænker antallet af afsonere, kan man spare yderligere 500 millioner. Disse beløb er selvfølgelig fuldstændig urealistiske og langt ud over det acceptable, hvis Kriminalforsorgen blot nogenlunde skal hænge sammen. Det har nok heller ikke sin gang på jorden, hvis man gør alle korte domme betingede, som konsulenterne foreslår. Men nogle af forslagene bliver gennemført. Det kan vi lige så godt se i øjnene. Der bliver formentlig sparet på indkøb ved at man for eksempel lukker arrestkøkkener. Sparet på administration og ledelse ved at man laver større organisatoriske enheder. Og der bliver nok også sparet på kerneopgaverne i fængsler og arresthuse: kapacitet og bemanding. Jeg er ikke enig i, at det skal være sådan. Det er blot en konstatering. Men selvom vores udgangspunkt er realisme, skal vi ikke lægge os ned og dø. Som forbund vil vi fortsætte med at kæmpe for vores interesser og forvandle den stærke vare, som vi har i form af fagligt dygtige medarbejdere til politisk kapital. Det giver for eksempel ikke meget mening at spare på kapacitetsudnyttelsen, når fængsler og arresthuse år efter år er propfyldte. På det område har vi på godt og især ondt leveret besparelser. Der er ikke mere at komme efter. Og politikerne har forhåbentlig også øje for, at der sidder langt flere fanger i fængsler og arresthuse i dag end for ti år siden. Strafmassen er øget med 50 procent siden Justitsminister Morten Bødskov har lovet en reform af Kriminalforsorgen. Han har stillet bedre uddannelse til medarbejderne i udsigt. Bedre plads på fængselsgangene og flere tilbud til de indsatte. De løfter vil vi selvfølgelig holde ham op på, og samtidig vil vi forholde os til de negative konsekvenser, en reform også kan have. Men hvis regeringens gyldne løfter om bedre resocialisering af de indsatte og bedre forhold for de ansatte skal indfries, må der også komme nye penge på bordet. Fængselsfunktionæren

4 De åbne fængsler er overfyldte Belægget ligger på over 100 procent i landets åbne fængsler. Kapaciteten er blevet skåret ned for at få flere pladser til varetægtsfængslede. Det ser ud til, at de åbne fængsler sidder tilbage med aben efter de seneste års kapacitetsproblemer. Godt nok er belægget meget højt i både arresthuse og lukkede fængsler, men belægget er allerhøjest i de åbne fængsler. Her lå det på 100,5 procent i gennemsnit i første kvartal i år. Til sammenligning var belægget på 97,4 procent i arresthusene og 95,8 procent i de lukkede fængsler. Ifølge Kirsten Lærkeholm, der er souschef i Ressourcestyringskontoret i Direktoratet for Kriminalforsorgen, skyldes det høje belæg i de åbne fængsler blandt andet, at man sidste år konverterede 100 åbne pladser til arrestpladser. Det har givet en smule aflastning til arresthusene, hvor belægget i 2012 indtil videre har været lavere end i samme periode sidste år, men desværre har det medført et højere belæg i de åbne fængsler, siger hun og fortsætter: Det betyder, at mange åbne fængsler bliver nødt til at inddrage fælleslokaler eller andre lokaler for at håndtere belægget. Souschefen oplyser, at Kriminalforsorgen har genåbnet pladser på det åbne fængsel i Kærshovedgård for at øge kapaciteten. Der er tale om nogle tidligere flygtningebarakker, som nu er taget i brug igen. Ikke desto mindre indtager Kærshovedgård førstepladsen, når man ser på, hvor belægget er højest i de åbne fængsler. Fængslet er en del af Statsfængslet Midtjylland, hvor belægget i første kvartal lå på 105 procent i gennemsnit. Den lokale afdelingsformand for Fængselsforbundet, Jens Højbjerg Petersen, siger: Det presser både indsatte og ansatte, når alle pladser er optagede. Procent Note: Tallet for 2012 er opgjort efter årets første kvartal. Kilde: LIS. Den gamle hovedregel om, at man helst skal have en tom celle eller to, gælder stadig. Der skal ikke så meget til, før der kommer uro blandt de indsatte, når man kører helt oppe på ydergrænsen. I fængslet i Nørre Snede, som også er en del af Statsfængslet Midtjylland, bruger man alternative løsninger for at skaffe plads: Alle opholdsrum er taget i brug som celler for de indsatte, siger Jens Højbjerg Petersen. Gennemsnitligt belæg i åbne fængsler Belægget i de åbne fængsler har bevæget sig i én retning gennem de seneste fem år. Sengen når ikke at blive kold Også i Statsfængslet på Søbysøgård på Fyn lå belægget på over 100 procent i de tre første måneder. Afdelingsformand i fængslet Jan Nielsen, mener, at grænsen er nået: Sengen i cellen når ikke at blive kold, før den næste kommer ind. Det giver stress. Man kan ikke køre fuldt ud hele tiden. Det siger al fornuft. Det er hverken sundt for indsatte eller ansatte. Han tror, at man ville ansætte flere folk, hvis Kriminalforsorgen var en privat virksomhed. Der er jo fyldt i butikken og brug for aflastning. I stedet fortsætter man med samme bemanding. Det er en farlig kurs, fordi man risikerer, at personalet brænder ud. Alle er under pres både betjente, socialrådgivere, værkmestre og så videre, siger Jan Nielsen. Uro og slagsmål På den anden side af Lillebælt i Statsfængslet ved Sønder Omme ligger belægget på lige knap 100 procent. Ifølge afdelingsformand Peter Kempf Pedersen er det konstante overbelæg også her med til at øge konfliktniveauet mellem de indsatte. Der er mere uro og flere slagsmål, når der er helt fyldt op. Vi ser også langt flere indsatte, som beder om at komme i enecelle for at undgå konflikter og tilsvarende bruger vi alle vores strafceller. Situationen belaster det psykiske arbejdsmiljø, siger han. Den dårlige nyhed er, at der ikke er udsigt til lavere belæg. Kirsten Lærkeholm siger: Vi regner med, at det høje belæg fortsætter året ud. Af Søren Gregersen 4 Fængselsfunktionæren

5 Video skal afløse fangetransporter Ifølge Peter Skaarup (DF) går det for langsomt med at indføre videoafhøring. Kriminalforsorgen og Politiet bruger nemlig for meget tid på fangetransporter. Der findes ikke et samlet tal for, hvor meget det koster samfundet at transportere indsatte til blandt andet retsmøder, læger og fritidsaktiviteter, men der er tale om et stort millionbeløb. Alene Københavns Fængsler og Landstransporten ved Statsfængslet i Nyborg transporterede fanger i Det kostede over 15 millioner kroner til arbejdsløn, benzin og køretøjer. Hertil kommer de interne transporter, som Kriminalforsorgens institutioner selv klarer og de mange transporter, som Politiet står for. Disse udgifter er det ikke muligt at gøre rede for. Retsordfører Peter Skaarup fra Dansk Folkeparti mener, at pengene kunne bruges bedre til andre formål. Han er talsmand for, at man hurtigt indfører videoudstyr, så indsatte kan blive i fængslerne under retsmøder. Medarbejderne i Kriminalforsorgen kan bruge deres tid meget bedre end til at køre arrestanter til og fra retssale. For alle parter må videoafhøring være det rigtige, siger han. På et møde i Folketingets Retsudvalg den 22. marts understregede justitsminister Morten Bødskov (S), at Domstolsstyrelsen faktisk er i gang med at indføre videoafhøring. Ministeren oplyste, at man går i gang næste forår og forventer at være færdig i Peter Skaarup mener dog, at det er alt for langsomt: Jeg er normalt et meget tålmodigt menneske, men jeg synes, at ministeren er for forsigtig. Der er trods alt tale om et begrænset projekt, hvor der skal opstilles nogle videoskærme. Pengene blev bevilliget i Det er bare om at komme i gang. Jeg ved, at inspektøren i Københavns Fængsler allerede har tilbudt, at man kan bruge hans kontor som afhøringslokale. Retsordføreren undrer sig også over, at ministeren ikke kan opgøre, hvor mange penge, der i alt, bliver brugt til fangetransporter: Det virker besynderligt, at politiet ikke ved, hvor meget tid de bruger på transporterne, når de samtidig brokker sig over, at de bruger alt for meget tid på at tidsregistrere. Af Søren Gregersen Fangetransporterne fra Københavns Fængsler kører årligt over indsatte rundt i byen. Fængselsfunktionæren

6 Magtesløse overfor indsmugling i åbne fængsler Personalet i de åbne fængsler oplever øget indsmugling fra besøgende. Det skyldes en gråzone i besøgsreglerne, der umuliggør effektiv adgangskontrol. Hash, narkotika og steroider finder dagligt vej ind til indsatte i de åbne fængsler. Noget flyver ind over hegn og mure, mens andet tilsyneladende tager turen direkte ind gennem porten skjult på besøgende til de indsatte. Det mener i hvert fald fængselsbetjent og tillidsrepræsentant i Fængslet ved Nørre Snede, Hans Jacob Petersen. Han er frustreret over, at de ansatte står magtesløse over for denne type indsmugling og kalder adgangskontrollen i de åbne fængsler for en juridisk gråzone. Vi bevæger os på kanten af reglerne her. Vi må gerne visitere uden på tøjet men hvis vi mærker noget mistænkeligt, må vi ikke undersøge det nærmere. Vi må simpelthen ikke røre dem. Hermed hentyder han til Besøgsbekendtgørelsen for åbne fængsler, hvori det fremgår, at det kun er den besøgendes yderbeklædning, der må undersøges. Der må altså ikke foretages en såkaldt videregående undersøgelse, hvor den besøgende skal tage tøjet af ved begrundet mistanke. Hans Jacob Petersen har flere gange fundet hash og narko på besøgende og nævner en episode, hvor han havde fået nys om, at nogen ville tage noget med ind. På baggrund af den mistanke visiterede vi to mænd, som hver havde tapet flere hundrede gram hash fast i buksebenene. Efter episoden fik jeg den besked, at det måtte jeg aldrig gøre igen. Noget juridisk om, at jeg var gået for langt. Så det tør jeg ikke gøre mere i yderste konsekvens kan det jo betyde, at man mister jobbet. På Fængslet ved Nørre Snede oplever tillidsrepræsentant Hans Jacob Petersen, at flere besøgende end tidligere smugler hash og stoffer ind til de indsatte. Som reglerne er nu, må personalet nemlig kun undersøge de besøgendes yderbeklædning. Går ud over de svage Det eneste, personalet kan gøre, er derfor at visitere stuerne endnu grundigere og endnu oftere. Men ofte gemmer de det jo ikke på stuerne men på fællesarealerne. Og der kan vi jo ikke vide, hvem der er ejermanden, siger Hans Jacob Petersen. Han mener især, at den øgede indsmugling går ud over de svageste indsatte: De svage bliver svagere, når de hele tiden skal skjule ting for de stærke. Vi har for eksempel en indsat siddende, som aldrig ville tage anabole steroider men vi finder så meget inde hos ham. Så sidder han og græder over, at han har en dårlig afsoning. Og problemet rammer ifølge tillidsmanden også de besøgende, der bliver presset ud i kriminalitet: En ting er, at de indsatte er kriminelle. Men når de besøgende nu også bliver kriminelle ved at smugle alt muligt med ind det er altså grusomt. Ifølge tillidsmanden kunne problemet løses ved at gøre reglerne klarere: Hvis vi fik samme klare regler for adgangskontrol som i de lukkede fængsler, hvor man har en skærpet adgangskontrol, så kunne vi konfiskere meget mere og på 6 Fængselsfunktionæren

7 den måde beskytte de svage. Det ville gøre vores hverdag mere tilfredsstillende. Vi føler os jo til grin, når de her besøgende går lige op og afleverer det til indsatte, siger han. Inspektør: Vi håndterer narkoproblemet fornuftigt Inspektør i fængslet, Niels Kløve Larsen, kan ikke afvise, at der kommer mere ind ved besøg end tidligere. Men han påpeger, at problemerne med narkotikaindsmugling i åbne fængsler håndteres fornuftigt i form af en række tiltag i forening: Hvis vi har en begrundet mistanke, så kan vi for eksempel afvise den besøgende. Det har vi gjort i enkelte tilfælde. Desuden har der været situationer, hvor vi har haft politiet på standby. Der har vi bedt de pågældende personer om at vente på politiet, og så ladet dem foretage visitationen. Samtidig understreger han dog, at man hele tiden bør være opmærksom på problemstillingen: For eksempel om der er behov for klarere regler eller praksisser for adgangskontrol og lignende eller nye metoder, der kan tages i brug som det for eksempel nu er sket med anvendelse af hunde til personsøgning. Peter Skaarup: Vi skyder os selv i foden På Christiansborg er retsordfører for Dansk Folkeparti, Peter Skaarup, rystet over den begrænsede adgangskontrol af de besøgende. Hvis der er en begrænsning i reglerne, så man ikke på mistanke kan gå ind på kroppen af besøgende, ja så virker kontrollen jo ikke. Så er samfundet til grin. Og så må vi have ændret reglerne, siger han. Han vil derfor bede justitsministeren om en redegørelse i Retsudvalget. Vi skyder os selv i foden, hvis vi lader indsmugling foregå lige for næsen af os, mens vi samtidig sender politiske signaler om øget fokus på misbrugsbehandling, siger han. Af Andreas Graae Fængslet ved Nørre Snede er en del af Statsfængslet Midtjylland. Fængselsfunktionæren

8 Mobilscannere i fængsler og arresthuse? Dansk Folkeparti foreslår, at der indføres mobilscannere i arresthuse og lukkede fængsler. Ministeren afviser: Det er for dyrt. I vinter kom det frem, at der er sket en stor stigning i indsmuglingen af mobiltelefoner til landets fængsler. På den baggrund foreslår Dansk Folkeparti, at der indføres mobilscannere, der kan lokalisere en mobiltelefon indenfor murerne i et fængsel. Hvis det lykkes en indsat at smugle en telefon ind, kan man altså opdage det efterfølgende. I øjeblikket bruges systemet i to arresthuse, men retsordfører Peter Skaarup (DF) foreslår at systemet indføres i hele landet. Emnet blev diskuret på et møde i Folketingets Retsudvalg den 22. marts. Jeg mener, at vi skal benytte os af de løsninger der findes. Jeg har derfor bedt ministeren om at redegøre for muligheden for at etablere mobilscanneranlæg i fængslerne, sagde retsordføreren. Justitsminister Morten Bødskov (S) svarede, at han naturligvis var enig i, at der skal sættes ind over for mobiltelefoner og at Kriminalforsorgen har iværksat tiltag på området. Der er i alle arresthuse og lukkede fængsler opsat metaldetektorer og indkøbt håndholdte metaldetektorer. Og i to arresthuse på Sjælland og Fyn er der opsat stationære detekteringssystemer. Ministeren mener dog, at det vil være for dyrt, at indføre detekteringssystemer det vil sige scannere i alle lukkede fængsler og arresthuse: Det er en uforholdsmæssig dyr investering, og det er vanskeligt at undgå hærværk på systemet, sagde han. Morten Bødskov er i stedet talsmand for en mobilløsning, hvor scannerne flyttes rundt i landet fra fængsel til fængsel. Retsordfører Peter Skaarup (DF): Der er formentlig penge at spare for samfundet ved at begrænse den kriminalitet, som indsatte koordinerer fra fængslerne. Hvordan virker det? Kriminalforsorgen har desuden overvejet at indføre jamming, der kan forhindre mobilkommunikation, men problemet er, at det kan influere på lovlige telefoner og påvirke andet sikkerhedsudstyr. Peter Skaarup er dog kritisk over for tiltagene: Det er alt for defensivt. I dag bruges der mange ressourcer til ekstra kontrol for at dæmme op for indsmuglingen. Derfor synes jeg, at ministeren skal finde de penge, det kræver at indføre systemet. Der er formentlig penge at spare for samfundet ved at begrænse den kriminalitet, som indsatte koordinerer fra fængslerne. Også Venstres retsordfører, Karsten Laurizen, foreslår stramninger på området. Han sagde: Jeg mener, at det bør have større konsekvenser, når en indsat bliver taget med en mobiltelefon. Af Søren Gregersen I et mobilscannersystem er der placeret små detektorer rundt omkring i et fængsel, der kan registrere og lokalisere en ulovlig mobiltelefon. Detektorerne videresender oplysningerne til en central pc-enhed hos fængselspersonalet, som derved kan finde og konfiskere telefonen. 8 Fængselsfunktionæren

9 Ingen afløser ved sygdom I Statsfængslet på Søbysøgård undlader ledelsen i stigende grad at finde afløsere, når en betjent bliver syg. Det er et problem, for vi har rigeligt med alenevagter i forvejen, lyder det fra Fængselsforbundets afdelingsformand. og sænke sygefraværet, skal man forbedre forholdene for ansatte og indsatte, siger Jan Nielsen, og peger på, at der var mindre sygefravær i fængslet før i tiden, dengang der ikke var alenevagter. Ifølge fængslets inspektør, Carl Johan Bjørnsholm, er det korrekt, at der er poster, som ikke bliver besat ved første sygemelding på hverdage. Dette tiltag blev indført af sparehensyn, siger han. Inspektøren peger dog på, at der er indført en ekstra postbesættelse om formiddagen med henblik på at mindske alenearbejdet. Af Søren Gregersen I Statsfængslet på Søbysøgård er betjentene alene med de indsatte om formiddagen, fordi budgettet er stramt. Det problem forværres nu af, at personalet på andre tidspunkter af dagen må kigge forgæves efter afløsere, når deres kollega bliver syg. Af sparehensyn undlader ledelsen nemlig at skaffe erstatning for syge medarbejdere. Tillidsmand Jan Nielsen siger: Det er hovedsageligt på eftermiddagsvagterne, at der ikke findes afløsere. Det er noget, man har indført de seneste to år, fordi man vil spare. Konsekvensen er, at der nu er flere alenevagter i fængslet i forhold til tidligere, og det forringer, ifølge Jan Nielsen, arbejdsmiljø og sikkerhed. Det har nemlig stor betydning, om man har kollegaer at tale med, når man er på vagt. Derfor er han også kritisk over for et forslag om generelt at indføre mere alenearbejde i Kriminalforsorgen. Et forslag, som fremgår af en analyse af Kriminalforsorgens budget, som konsulentfirmaet Deloitte har gennemført. Hvis konsulenterne vil garantere, at de indsatte ringer en time eller to i forvejen, inden de går amok, så er det en god idé, men sådan er det jo ikke, siger Jan Nielsen. Han tror, at konsekvensen af konsulenternes forslag vil være mere sygdom blandt personalet og flere kolleger, som søger væk. Det hjælper ikke noget at skære ned på personalet. Hvis man ønsker at spare Hvis konsulenterne vil garantere, at de indsatte ringer en time eller to i forvejen, inden de går amok, så er det en god idé, men sådan er det jo ikke, siger Jan Nielsen om alenearbejde i fængslerne. Forslag fra konsulentfirma: Mere alenearbejde Konsulentfirmaet Deloitte foreslår i et sparekatalog, at man sænker bemandingen i landets fængsler og arresthuse og indfører mere alenearbejde. Sparekataloget bliver i øjeblikket vurderet af Direktoratet for Kriminalforsorgen. Fængselsfunktionæren

10 Hun sov med hovedet ud ad vinduet For et år siden tog Statsfængslet Møgelkær imod en psykisk syg kvinde. Der måtte en ekstraordinær indsats til fra personalets side for at få kvinden gennem afsoningen. At skulle afsone ti dages fængsel lyder ikke som verdens undergang for de fleste, men hvis man er psykisk syg og lider af klaustrofobi, kan selv få dage bag låste døre være en uoverskuelig forhindring. Det var det for en 41-årig kvinde, som i maj 2011 kom til Statsfængslet Møgelkær, efter hun havde begået en mindre forbrydelse. Det var egentlig meningen, at hun skulle afsone hjemme med fodlænke, men fordi hun havde flyttet adresse, havde hun ikke fået meddelelsen om fodlænken. Derfor blev hun anholdt og sendt til afsoning i Arresthuset i Vejle. Mødet med arresthuset var dog et stort chok for kvinden. Hun gik amok og personalet blev nødt til at sende hende til sikringscellen i Statsfængslet Østjylland. Under transporten til fængslet stod det dog klart, at kvinden ikke var egnet til at sidde i et lukket fængsel. Inspektør i Statsfængslet Møgelkær, Hans Henrik Brøndsted, fortæller: Vi blev ringet op af personalet fra Østjylland. De mente, at det ville være et overgreb at fængsle hende. De havde det meget skidt med situationen. Det blev derfor aftalt, at kvinden i stedet skulle afsone i Møgelkær. Men også mødet med det åbne fængsel var en alt for stor mundfuld for kvinden. Ifølge fængselsbetjent Lene Nylander fra Møgelkær var det tydeligt, at kvinden var psykisk syg: Hun var meget angst over at blive låst inde. Og da personalet lukkede døren, går det fra slemt til helt galt: Hun panikker fuldstændigt. Jeg havde det meget dårligt med at skulle låse døren bag hende, siger Lene Nylander. Inspektøren beslutter derfor at tage et usædvanligt skridt. Han har ikke Fængselsbetjent Lene Nylander og afdelingsleder Ole Jønsson var to af de medarbejdere i Møgelkær, som måtte finde alternative løsninger for den psykisk syge kvinde. 10 Fængselsfunktionæren

11 mulighed for at benåde kvinden eller få ændret straffen tilbage til fodlænke, men han kan strafafbryde kvinden, det vil sige sende kvinden hjem, så hun kan afsone på et senere tidspunkt. Jeg kunne se, at vi blev nødt til at finde en anden løsning, siger Hans Henrik Brøndsted. Han kalder det en fejl, at den psykisk syge kvinde blev sendt til afsoning i et fængsel: Hun burde være i en fodlænke. Jeg er forarget over, at det ikke kunne lade sig gøre, blot fordi kvinden ikke modtog brevet. Kommentar fra forbundsformand Kim Østerbye: Det er et fantastisk flot arbejde af personalet. De viste stort overskud og rummelighed over for et menneske, som ikke var egnet til at afsone i et fængsel. Men selvom det tilsyneladende gik godt i denne sag, bør det ikke være en sovepude. Politikerne må sikre, at psykisk syge ikke havner i Kriminalforsorgens institutioner. Otte dage tilbage Situationen er nu den, at kvinden er sendt hjem, men mangler otte dage af sin straf. Fængslet skriver frem og tilbage med direktoratet for at undersøge muligheden for at finde en anden afsoningsform for eksempel på et psykiatrisk hospital, men konklusionen bliver, at hun skal afsone i fængslet. Derfor forsøger fængslet at kontakte hende telefonisk, men hun har ikke betalt sin telefonregning. I stedet tager fængslet ud til hendes bopæl: Vi møder op hos hende for at tale om de otte dage, hun manglede at afsone. Vi tilbyder hende en dobbeltcelle og aftaler, at vi hverken låser døren til cellen eller yderdøren, siger Hans Henrik Brøndsted. Og fængslet inviterer sågar kvinden på besøg i fængslet, så hun kan se nærmere på forholdene. Afdelingsleder Ole Jønsson fortæller: Da hun kom på besøg, tog vi hende med over i vores kirke. Vi talte sammen halvanden time, om hvordan vi i fællesskab skulle klare afsoningen, siger Ole Jønsson. Kvinden indvilliger på den baggrund i at afsone resten af straffen. I september møder hun så op for at afsone. Men trods de mange forberedelser er der stadig brug for ekstra omsorg. Vi blev nødt til at slække på alle regler for at det kunne lade sig gøre. Hun fik lov til at sove med hovedet ud ad vinduet og der var også nætter, hvor hun sov udenfor, siger Lene Nylander. På den måde med hiv og sving lykkedes det at få klaret afsoningen. Et forløb, som medarbejderne i Møgelkær gerne ville have været foruden. Man kunne have smadret hende helt. Hun burde være blevet fanget af systemet, inden hun kom til os, siger Lene Nylander. Men sagen er desværre ikke den eneste af sin art. Ifølge Ole Jønsson tager fængslet løbende imod psykisk syge. Han oplyser, at fængslet netop nu har to indsatte, som er erklæret skizofrene. Tillidsmand for Fængselsforbundet i Møgelkær, Brian Hedensted, mener, at problemet er stigende: Vi ser flere og flere psykisk syge. Det er møg frustrerende, at man skal låse en dør bag disse mennesker. Det slider på personalet. Vi er jo ikke uddannet til at håndtere psykisk syge. Af Søren Gregersen Fængselsfunktionæren

12 Vi prøver at få dem igennem Ifølge værkmestrene er det mere krævende at uddanne de indsatte i forhold til blot at beskæftige dem: Det stiller flere krav til os som værkmestre, siger Klaus Pedersen, der har arbejdet i Møgelkær i seks år. Selvom det er nemmere at holde de indsatte i gang med produktion, satser metalværkstedet i Statsfængslet Møgelkær på at uddanne så mange som muligt. nelser for de indsatte. Det skyldes blandt andet, at Kriminalforsorgens værksteder delvist er selvfinansierede. Derfor bliver værkstederne nødt til at fokusere på at producere så meget som muligt for at få pengene hjem. Værkmester Klaus Pedersen har arbejdet i Møgelkær i seks år. Han peger på, at det er mere krævende at uddanne de indsatte i forhold til blot at beskæftige dem. Det koster tre gange så meget tid, når vi skal leve op til de samme uddannelseskrav som på en teknisk skole. Det stiller flere krav til os som værkmestre i forhold til tidligere, hvor det bare var masseproduktion, siger Klaus Pedersen. Det er hans kollega Jan Poulsen enig i, men udfordringen og besværet gør det samtidigt mere spændende at være på værkstedet. Det er ikke bare lige ud af landevejen hele tiden, men det giver en personlig tilfredsstillelse at se en indsat få en sejr. At få en skævert til at gennemføre trods alle odds. Det giver et løft til hele sammenholdet, siger Jan Poulsen. Han har arbejdet i fængslet i otte år, og er uddannet maskinarbejder ligesom Klaus Pedersen. I Statsfængslet Møgelkær syd for Horsens kan de indsatte tage det første skridt mod en ny karriere som maskinarbejder eller smed. Fængslets maskinværksted har nemlig i fem år tilbudt de indsatte grundforløb på erhvervsuddannelser. Møgelkær adskiller sig på dette punkt fra stort set alle andre fængsler i landet. Det er de færreste steder, der på samme måde tilbyder erhvervsuddan- 12 Fængselsfunktionæren

13 Den lille tromme i stål er et eksamensprojekt for en af værkstedets indsatte. Han håber at sætte trommen i produktion. Tromme i stål En af tre indsatte, som i øjeblikket er i gang med et grundforløb, er Michael Dalskov. Han hører tydeligvis til blandt gruppen af motiverede: Der er meget, som kan lade sig gøre, hvis man gider. Det er fedt, at man kan gå i gang med en uddannelse. At man lærer at svejse og bruge stål, siger han. Michael Dalskov er netop i gang med at lægge den sidste hånd på en lilletromme i stål. Hans eksamensprojekt. Og det er ikke en nem opgave, hvis trommen skal have den rigtige lyd og kunne bruges af et band. Trommen er designet i programmet Auto Cad, som han har lært at bruge i fængslet. Hvis alt går efter planen, bliver trommen sat i produktion, når han bliver løsladt. Den tekniske skole i Horsens, Learnmark, følger med i uddannelsesforløbet og kommer på besøg for at se, hvordan det går med Michael og de andre elever. Nogle skal slæbes Det er dog ikke alle, der er fulde af gåpåmod. Andre skal slæbes igennem: Vi prøver at holde dem fast, når de først går i Fængselsfunktionæren

14 Det giver en personlig tilfredsstillelse, at se en indsat få en sejr, siger værkmester Jan Poulsen. gang, for vi vil gerne have dem igennem, siger Jan Poulsen. Og når de indsatte forlader fængslet, opfordrer værkmestrene dem til at blive ved med at uddanne sig: Vi forsøger at presse dem til at fortsætte forløbet, men vi ved ikke om de faktisk dukker op på de tekniske skoler bagefter. Vi må ikke kontakte skolen, siger Klaus Pedersen. Ofte er det ikke selve håndværket, som det halter med, men mere de boglige krav, som hører med til et uddannelsesforløb. Det er nemlig ikke nok at udskære og svejse en grill, man skal også dokumentere, hvordan man har gjort det. Nogle gange tror de, at de taber ansigt fordi, de ikke er vant til at skrive. Men vi siger til dem, at de bare skal skrive løs, så hjælper vi med at rette til, siger Jan Poulsen. Mindre fokus på beskæftigelse Vil I anbefale andre værksteder, at gå i gang med de samme uddannelsesaktiviteter? Ja, helt vildt meget, men det kræver et drive, lyder det fra de to værkmestre. Værkmestrene så dog gerne, at værkstederne fremover fokuserer mindre på økonomi og produktion og mere på uddannelse. Det er Fængselsforbundets afdelingsformand Brian Hedensted enig i: Problemet er at vi er bundet op på kravene om at holde alle indsatte beskæftigede og på at tjene penge, men det er bestemt ikke alle indsatte, der er motiverede. Det nytter ikke noget, hvis man ryger hash hver dag. Vi bruger alt for mange ressourcer på folk, som slet ikke burde være på værkstederne, siger Brian Hedensted. Han foreslår, at man omstrukturerer indsatsen og erstatter den nuværende beskæftigelsespligt med en aktiveringspligt. Af Søren Gregersen 14 Fængselsfunktionæren

15 Møgelkær har succes med at uddanne de indsatte Statsfængslet Midtjylland indførte VOKS-modellen i I Statsfængslet Møgelkær kan de indsatte gennemføre en erhvervsuddannelse allerede fra første dag under afsoningen. Modellen bruges nu også i andre fængsler. Det virker, når landets fængsler samarbejder med lokale erhvervsskoler om at uddanne de indsatte. Det viser erfaringerne fra Statsfængslet Møgelkær, som siden 2007 har benyttet sig af en VOKSmodel. Bogstaverne står for vejledningog kompetenceafklaringssystem. Inden modellen gik i gang, kunne de indsatte først begynde på en erhvervsuddannelse, når de havde frigang, typisk i den sidste tredjedel af afsoningen. Med den nye model er det muligt at begynde på uddannelsen allerede på første dag under afsoningen. De indsatte kan både gennemføre et helt grundforløb eller begynde i fængslet og fortsætte udenfor bagefter. De værkstedsaktiviteter og arbejdsopgaver, der udføres i fængslet, bliver nemlig godskrevet som dele af grundforløbet på en erhvervsuddannelse. Fængslets inspektør Hans Henrik Brøndsted siger: De indsatte lærer de samme ting i fængslet som på en erhvervsskole. Det kan for eksempel være et grundforløb som murer eller maler eller korte kurser som for eksempel førstehjælp og sikkerhed. Undervisningen afvikles primært på fængslets værksteder og øvrige arbejdspladser, hvor værkmestrene fungerer som lærere. Men der er også aktiviteter, som sker under udgang på erhvervsskoler i nærheden. Der bliver brugt mange kræfter på at finde ud af, hvad de indsatte kan og vil, inden de går i gang med et forløb: Tidligere sendte vi bare de indsatte ud på værksteder. Nu får de en egentlig udredning, hvor vi bruger professionelle vejledere, siger Hans Henrik Brøndsted. En evaluering i 2008 dokumenterede, at Møgelkær-modellen virker. Evalueringen, der blev gennemført af Danmarks Pædagogiske Universitet, viste, at flere indsatte uddanner sig i Møgelkær i forhold til andre fængsler og flere er glade for den uddannelse, de får. Hvor det på landsplan er hver femte indsatte, som er under uddannelse, er det næsten hver anden i Møgelkær. Og hvor det kun er hver fjerde, som på landsplan er tilfredse med den uddannelse, de får, er det fire ud af fem i Møgelkær. De gode erfaringer fra Møgelkær bliver brugt andre steder i landet. Modellen praktiseres blandt andet i Statsfængslet i Jyderup og i Statsfængslet ved Horserød. Af Søren Gregersen Fængselsfunktionæren

16 Kærshovedgård udbygger Kosmos Den 1. januar 2012 åbnede Kosmos i udvidet format i nogle barakker, som ellers har været lagt i mølposen i nogle år. Kosmos har dermed fået en selvstændig afdeling på Kærshovedgård. Kærshovedgård har udvidet sin kost- og motionsafdeling for de indsatte. Det har længe været et stort ønske. Afdelings- og beskæftigelsesleder på Kærshovedgård H.K. Vemmelund siger: Det er en succes, at de indsatte på Kosmos, hvoraf mange har fået stillet diagnosen ADHD, er samlet et sted i fængslet. Det giver mere ro på de andre afdelinger. Og som følge af mere ro, ja så er der færre disciplinærafgørelser og overførsler til lukket fængsel. Han anbefaler andre fængsler at gå i gang med lignende projekter: Fysisk aktivitet, konsekvens for egne handlinger og almindelig dagligdags livsførelse, et personale der tør drøfte de indsattes kriminalitet og med dynamisk sikkerhed. Det kan klart anbefales. 24 timer i døgnet Projektleder Trine Ellegaard Christensen har været med i projektet siden starten for et par år siden. Hun er en stor del af årsagen til, at Kosmos er blevet til det projekt, som det er i dag. Nemlig at man i næsten 24 timer i døgnet er sammen om alle dagligdagens gøremål krydret med noget motion. Og hvis alt er gået, som det skal i løbet af hele ugen, kan det udmønte sig i en belønning i form af en ekstra tur i Bordinghallen, eller hvad man ellers kan finde på af fællesgoder. Dagen starter med mønstring, fælles morgenmad og herefter stuetjek. Stuen skal se pæn og ryddelig ud. Alle mand har hver sit arbejde at udføre efter en skemalagt tidsplan og sammen med personalet, og alle er rigtig gode til at hjælpe hinanden med diverse gøremål. Herefter er der motion, som kan bestå af cykelture i naturen, spinning, boksning, løb og alle former for boldspil og en ugentlig dag i Bordinghallen, hvor man frit kan udfolde sig. Ved alle måltider er der fællesspisning, hvor personalet altid Her ses fra venstre projektleder Trine Ellegaard Christensen, fængselsbetjent Bettina Jacobsen, som også står for boksetræningen på Kosmos og projektleder Johnny Schouw. De to projektledere har været med fra starten af Kosmos for to år siden. 16 Fængselsfunktionæren

17 deltager. I fritiden bliver der spillet mange spil, pool med mere sammen med personalet, og der er et sølv- og læderværksted lige på trapperne, siger en engageret projektleder Trine Ellegaard Christensen. En anden hverdag Afdelingsformand for lokalafdelingen af Fængselsforbundet, Jens Højbjerg Petersen, peger på, at Kærshovedgård normalt er et fængsel, der ikke har indsatte, med mere end 60 dages fængsel. Det betyder, at det daglige arbejde kan være noget monotont og ensformigt. Men når vi så laver et tiltag, hvor de indsatte på Kosmos-konceptet får deres egen afdeling, som de længe har arbejdet på at få, så giver det personalet en mulighed, for at få en anden hverdag, siger han. Afdelingsformanden oplever, at det personale der har været med til at starte afdelingen op fra 1. januar 2012, befinder sig godt med den nye form at arbejde på. Som afdelingsformand er jeg fortaler for, at vi også her på Kærshovedgård Kort om Kosmos laver tiltag som gør os mere eftertragtet og samtidig er med til at sikre vores fremtidige overlevelse i Kriminalforsorgen, siger Jens Højbjerg Petersen. Af Lis Vig Kosmos er en afdeling, hvor man fokuserer på relationer, motion og socialt samvær. Navnet er en sammentrækning af ordene kost, motion og sammenhold. I øjeblikket er 15 indsatte i gang. Der er tilknyttet 12 medarbejdere inkl. to projektledere. Uro og konfliktskabende optræden tolereres ikke. Brydes denne regel uddeles først en advarsel, dernæst en korrigerende samtale og til sidst bortvisning fra afdelingen. Christian er 30 år og er her ved at dække bord til fællesspisningen. Han afsoner en dom for vold og har været på Kosmos i 50 dage. Christian synes, det er et rigtigt godt koncept. Han er kommet i bedre form og har lært at samarbejde: Motion giver psykisk velvære, en positiv indstilling til dagligdagen og en større tålmodighed som ligeledes giver et bedre selvværd. Der er en rigtig god menneskelig kontakt med personalet, som gør et stort stykke arbejde på afdelingen og det giver en god stemning for alle i Kosmoshuset, fortæller en meget tilfreds indsat. Fængselsfunktionæren

18 Fem om faglighed Værkmester Niels Erik Kempf er skovuddannet og har arbejdet i Statsfængslet ved Sønder Omme siden Hvad forstår du ved god faglighed? Som værkmester skal man både være god til sit fag og god til at udvikle de indsattes kompetencer. Jeg tror i virkeligheden, at det sidste er det vigtigste. Der kan være stor forskel på, hvad de indsatte kan. Nogle skal lære at stå op om morgenen. Andre er parate til at uddanne sig i skovfaget. Vi lærer dem at fælde, kløve, opsætte hegn og meget andet i vores 370 hektar store skov. Og der er nok at tage fat på, for det er de færreste, som er vant til at arbejde i en skov. Er der områder i hverdagen, hvor du gerne vil være fagligt bedre? Jeg vil gerne styrke mine pædagogiske evner og blive en bedre formidler. Udviklingen går i retning af, at vi i højere grad uddanner de indsatte fremfor blot at beskæftige dem. Det er vigtigt, at værkmestrene hopper med på den vogn. Jeg kunne godt forestille mig, at vi udvider samarbejdet med erhvervsskolerne, og bliver bedre til at forberede de indsatte til erhvervsuddannelser. Vi kunne for eksempel undervise de indsatte i førstehjælp. Hvordan ser du udviklingen i faget som værkmester? Selvom der er blevet nedlagt mange stillinger i de senere år, har vi stadig en vigtig rolle at spille i forhold til at kompetenceudvikle de indsatte og sikre, at de kommer gennem afsoningen som hele mennesker. Dét, at de indsatte har noget at stå op til hver morgen, betyder meget. Derfor er det også bekymrende, at værkmesterstillingerne bliver nedlagt. Jeg synes, at der mangler en udmelding fra centralt hold i Kriminalforsorgen, om hvad man vil med os. På hvilke punkter er der behov for at styrke fagligheden i faget? I første omgang er det vigtigt at finde ud af, hvad behovet for værkmestrene er i fremtiden. Dernæst skal undervisningsdelen styrkes. Der er brug for pædagogisk efteruddannelse. Vi kommer med en faglig viden som tømrer, murer, smed og så videre, men vi er ikke nødvendigvis vant til at undervise. Det dér med at formidle videre, kan nogle gange være svært. Har du forslag til, hvordan Fængselsforbundet kan være med til at styrke fagligheden? Det er godt, at forbundet har sat fokus på området. Det er vigtigt, at vi bliver ved med at diskutere vores faglighed som værkmestre. Vi gjorde det i højere grad tidligere, da vi havde Værkmesterforeningen. På den anden side kan jeg godt se en fordel ved den nye organisering i forbundet, hvor vi alle trækker på samme hammel. Af spg 18 Fængselsfunktionæren

19 Ondt i ryggen? Ny kampagne skal hjælpe medarbejdere mod muskelog ledsmerter. Nu er der hjælp at hente for fængselsbetjente og andre offentligt ansatte, som har ondt i ryg, nakke eller skulder. Videncenter for Arbejdsmiljø har lanceret en landsdækkende kampagne, som bliver rullet ud på offentlige arbejdspladser over hele landet i løbet af foråret. Det gælder også i Kriminalforsorgen. Kampagnebilen har allerede været forbi arresthusene i Hjørring, Frederikshavn og Hobro og fortsætter i løbet af maj og juni til andre institutioner. De enkelte arbejdspladser vælger selv, hvornår de vil sætte fokus på emnet og anvende værktøjerne, der bliver stillet til rådighed. Værktøjerne er gratis og kan rekvireres på hjemmesiden Den indeholder blandt andet en dialogmappe, som kan guide medarbejderne gennem et møde om, hvordan man forebygger smerter i muskler og led. Omkring halvdelen af alle offentligt ansatte har haft ondt i nakken inden for en periode på fire uger. Lige så mange har haft ondt i ryggen. Det viser en undersøgelse fra Videncenter for Arbejdsmiljø. spg Kampagnens budskaber bliver hjulpet på vej af Majbritt og Carsten fra DR2s satireprogram Krysters Kartel. På kampagnens hjemmeside sætter de to figurer i små, humoristiske film fokus på, hvordan man håndterer smerter i muskler og led. Arbejdsmiljø i Fokus Fængselsfunktionæren

20 Kunsten at forhandle En gruppe af Fængselsforbundets tillidsmænd har været på kursus for at få skærpet deres forhandlingsevner. Selvom man er en garvet forhandler, kan man godt trænge til at få opfrisket teknikken. I slutningen af april lagde LOskolen i Helsingør hus til et kursus for 25 tillidsfolk fra Fængselsforbundet. I løbet af kursets to dage fik deltagerne ny viden om strategi, stil og adfærd ved forhandlingsbordet. Det handlede både om at få mere ud af sit forhandlingsmandat og blive bedre til at forstå modpartens strategi. le deltagerne forsøge at redde en god gage hjem til en fiktiv operasangerinde. Resultaterne var vidt forskellige fra gruppe til gruppe. I en af grupperne nåede man frem til et honorar på kr. for 18 forestillinger + en platte og en flaske champagne efter hver forestilling. Ifølge en repræsentant fra operaen, var det et godt resultat: Vi var parate til at gå højere op. Sangerindens tillidsrepræsentant var dog også tilfreds med forliget: Vi havde accepteret meget mindre, siger han. Af Søren Gregersen Øvelser Deltagerne fik også mulighed for at prøve evnerne af. Som led i kurset var der forskellige øvelser, blandt andet skul- Konsulent Dorthe Jepsen underviste. På kurset i Helsingør fik tillidsmændene viden om strategi og adfærd ved forhandlingsbordet. 20 Fængselsfunktionæren

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN Dette notat samler forskellige fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen. SENESTE NYT JUNI 2013 ER: Belægget er fortsat højt i Kriminalforsorgen. Det ligger på 96,1

Læs mere

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN Dette notat samler forskellige fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen. SENESTE NYT OKTOBER 2012 ER: Der er fortsat overbelæg i Kriminalforsorgen. Belægget ligger

Læs mere

Fængselsforbundet TRE PRINCIPPER FOR RETSPOLITIKKEN - SIKKER 2013

Fængselsforbundet TRE PRINCIPPER FOR RETSPOLITIKKEN - SIKKER 2013 Fængselsforbundet TRE PRINCIPPER FOR RETSPOLITIKKEN - ORDENTLIG - KONSEKVENT - SIKKER 2013 Tre principper bør være bærende for retspolitikken i Danmark. Den skal være ORDENTLIG, KONSEKVENT og SIKKER En

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1258 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1258 Offentligt Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1258 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Administrationsafdelingen Dato: 6. oktober 2014 Kontor: Økonomistyringskontoret

Læs mere

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 P PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 6 Jeg elsker mit job. En god dag for mig, er en dag, hvor jeg er på arbejde, siger Dennis, der har ansvaret for butikkens kiosk og blandt andet også står for indkøb af varer

Læs mere

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN Dette notat samler forskellige fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen. SENESTE NYT ER: Belægningsprocenten stiger i Kriminalforsorgen på grund af kapacitetslukninger.

Læs mere

Fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen

Fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen Fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen Dette notat samler forskellige fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen. Seneste nyt september 2007 er: De uniformerede fængselsfunktionærers sygefravær er steget

Læs mere

Peter får hjælp til at styre sin ADHD

Peter får hjælp til at styre sin ADHD Peter får hjælp til at styre sin ADHD Skrevet og tegnet af: Jan og Rikke Have Odgaard Rikke og Jan Have Odgaard, har konsulentfirmaet JHO Consult De arbejder som konsulenter på hele det specalpædagogiske

Læs mere

Kriminalforsorgen kort og godt

Kriminalforsorgen kort og godt Kriminalforsorgen kort og godt Formål og hovedopgave Det er Kriminalforsorgens formål at medvirke til at begrænse kriminaliteten. Dette formål er fælles for politiet, anklagemyndigheden og domstolene.

Læs mere

Kriminalpolitisk program

Kriminalpolitisk program Kriminalpolitisk program Nordiske Fængselsfunktionærers Union (NFU) er et samarbejde mellem fængselsforbundene i Norden. Organisationen repræsenterer ca. 13.500 fængselsbetjente og andre medarbejdergrupper

Læs mere

Fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen

Fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen Fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen Dette notat samler forskellige fakta 1 om udviklingen i Kriminalforsorgen. Seneste nyt pr. 24. januar 2005 er: En dramatisk forøgelse af den gennemsnitlige ventetid.

Læs mere

Fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen

Fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen Fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen Dette notat samler forskellige fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen. Seneste nyt september 2006 er: Antallet af varetægtsfængslede i de danske arresthuse tegner

Læs mere

Fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen

Fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen Fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen Dette notat samler forskellige fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen. Seneste nyt januar 2006 er: Belægget tegner i 2005 til at blive det højeste i ti år. Belægningen

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE SAGSBEHANDLINGSOPGAVEN

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE SAGSBEHANDLINGSOPGAVEN SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE SAGSBEHANDLINGSOPGAVEN 2016 1 SAMMENFATNING Fængselsbetjente bruger en markant andel af deres arbejdstid på at udfylde skemaer og rapporter i forbindelse med sagsbehandling for

Læs mere

Koncentration og trivsel

Koncentration og trivsel Koncentration og trivsel Svinninge Skytteforening skaber trivsel og bedre koncentrationsevne blandt unge på specialeskole. Nogle af skolens idrætstimer omlægges til den lokale skytteforening, hvor der

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Kriminalforsorgen kort og godt

Kriminalforsorgen kort og godt Kriminalforsorgen kort og godt Formål og hovedopgave Det er Kriminalforsorgens formål at medvirke til at begrænse kriminaliteten. Dette formål er fælles for politiet, anklagemyndigheden og domstolene.

Læs mere

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN Dette notat samler forskellige fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen. SENESTE NYT ER: Belægget falder i fængsler og arresthuse. Strafmassen det samlede antal

Læs mere

Sorgen forsvinder aldrig

Sorgen forsvinder aldrig Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn

Læs mere

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har i samarbejde med jobportalen StepStone A/S taget temperaturen på vores arbejdspladser.

Læs mere

Det bedste og det værste - en praktikevaluering fra 10.95

Det bedste og det værste - en praktikevaluering fra 10.95 1 og det værste - en praktikevaluering fra 10.95 med udgangspunkt i Søren Ulrik Thomsens digte: Det værste og det bedste Et eksempel på evaluering af komplekse, subjektive og helt umålelige processer.

Læs mere

Kriminalforsorgen kort og godt

Kriminalforsorgen kort og godt Kriminalforsorgen kort og godt Formål og hovedopgave Det er Kriminalforsorgens formål at medvirke til at begrænse kriminaliteten. Dette formål er fælles for politiet, anklagemyndigheden og domstolene.

Læs mere

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012 Større trivsel, lavere sygefravær, mere tid til beboerne. Det er nogle af de ting, som Lean værktøjet PlusPlanneren har ført med sig. Den lyser op i hjørnet af kontoret med sin lysegrønne farve. Her giver

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

Kriminalforsorgen Kort og godt

Kriminalforsorgen Kort og godt Kriminalforsorgen Kort og godt 1 Formål og hovedopgave Det er Kriminalforsorgens formål at medvirke til at begrænse kriminaliteten. Dette formål er fælles for politiet, anklagemyndigheden og domstolene.

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

KATRINES DAGE EN HISTORIE OM ET BOSTED KAPITEL 1 & 2

KATRINES DAGE EN HISTORIE OM ET BOSTED KAPITEL 1 & 2 KATRINES DAGE EN HISTORIE OM ET BOSTED KAPITEL 1 & 2 KAPITEL 1 Næste gang skal alt det hvide lugte af den her Grøn Æblehave, synes du ikke Katrine? Camillas øjne lyser af begejstring, mens hun holder den

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information Historier om Kommunikation livet om bord og information Kommunikation og information er en vigtig ledelsesopgave. Og på et skib er der nogle særlige udfordringer: skiftende

Læs mere

Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd

Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd Ergoterapeut /PB Karin Larsen Distriktsspl./PB Pernille Sørensen Teamleder/sygeplejerske Pernille Rømer Psykiatrien i Region Sjælland Psykiatrien Syd Psykiatrisk

Læs mere

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 GRØNDALSVÆNGE NYT Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 Ekstraordinær generalforsamling onsdag den 4. februar 2015 Sammen med dette Grøndalsvænge nyt modtager

Læs mere

Hvordan er det at være ansat i social- og sundhedsvæsenet?

Hvordan er det at være ansat i social- og sundhedsvæsenet? Hvordan er det at være ansat i social- og sundhedsvæsenet? Spørgeskemaundersøgelse udarbejdet af JydskeVestkysten i samarbejde med FOA Sønderjylland. Figur 1 Figur 2: I alt har 516 svarpersoner svaret

Læs mere

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB i menigheder og kirkelige fællesskaber Når livet gør ondt, har vi brug for mennesker, der tør stå ved siden af og bære med. Samtidig kan vi ofte blive i tvivl om, hvordan

Læs mere

Bestyrelsens beretning 2014

Bestyrelsens beretning 2014 Bestyrelsens beretning 2014 Bålfest Bålfest deltager vi traditionelt i hvert år, i det forgangne år kom vi ved arrangementet igennem med stor succes,der var bred forældre opbakning af både børnehave forældre,

Læs mere

Undersøgelse om ros og anerkendelse

Undersøgelse om ros og anerkendelse Undersøgelse om ros og anerkendelse Lønmodtagere savner ros af chefen Hver tredje lønmodtager får så godt som aldrig ros og anerkendelse af den nærmeste chef. Til gengæld er de fleste kolleger gode til

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Udgivet af Psykologcentret Trekanten 1998 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 VORES REAKTIONER EFTER EN CHOKERENDE OPLEVELSE...3...3

Læs mere

Du har mistet en af dine kære!

Du har mistet en af dine kære! Du har mistet en af dine kære! Midt i den mest smertefulde og stærke oplevelse i dit liv, mangler du måske nogen at tale med om døden, om din sorg og dit savn. Familie og venner lader måske som ingenting,

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

Personas. Horsens på forkant med sundhed

Personas. Horsens på forkant med sundhed Personas Horsens på forkant med sundhed Materiale og metode Baggrundsmateriale Interviews af borgere Feltstudier på hospital og i hjemmeplejen Egne erfaringer (tidligere ansættelser i hjemmeplejen og på

Læs mere

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE AFSLUTTENDE RAPPORT - 2015 INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udgivetjuni2015 Udarbejdetaf:

Læs mere

Guide. skilsmisse. Plej parforholdet på ferien. og undgå. sider. Sådan bygger I parforholdet op igen

Guide. skilsmisse. Plej parforholdet på ferien. og undgå. sider. Sådan bygger I parforholdet op igen Sådan bygger I parforholdet op igen Foto: Scanpix/Iris Guide Juni 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Plej parforholdet på ferien 12 sider og undgå skilsmisse Plej parforholdet på ferien

Læs mere

Netværksmøde onsdag d. 10 dec. Valgt til ordstyrer: Hanne Hausmann.

Netværksmøde onsdag d. 10 dec. Valgt til ordstyrer: Hanne Hausmann. Netværksmøde onsdag d. 10 dec. Valgt til ordstyrer: Hanne Hausmann. Velkomst ved Lis Jensen. Karen kommer kl. 10 og fortæller om trepartsforhandlingerne. PKT: godkendelse af referat fra sidste møde. TR-tillæg

Læs mere

Referat fra formands- og medlemsmøde 26. januar 2005

Referat fra formands- og medlemsmøde 26. januar 2005 Referat fra formands- og medlemsmøde 26. januar 2005 Ole Olsen (OO) indledte mødet med forklaring om, at mødet blev afholdt, så sektionsbestyrelsen kunne være bedst mulig forberedt til forårets generalforsamling.

Læs mere

Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp

Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp F. 22-10-1940 April 2013 Bevilget 2012 Medicinhjælp og bleer Bevilget apr. 2013 Medicinhjælp + bleer & tøj Bevilget sep. 2013 Medicinhjælp

Læs mere

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves.

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves. HH, 15. maj 2013 1582 arbejdsmiljørepræsentanter om hvervet som 3F AMR Hvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant på de mange forskellige virksomheder, hvad har AMR erne brug for og hvordan ser de

Læs mere

Vi er i en skov. Her bor mange dyr. Og her bor Trampe Trold. 14. Hver dag går Trampe Trold en tur. Han går gennem skoven. 25

Vi er i en skov. Her bor mange dyr. Og her bor Trampe Trold. 14. Hver dag går Trampe Trold en tur. Han går gennem skoven. 25 7 Vi er i en skov Her bor mange dyr Og her bor Trampe Trold 14 Hver dag går Trampe Trold en tur Han går gennem skoven 25 Jorden ryster, når han går Så bliver dyrene bange Musen løber ned 37 i sit hul Ræven

Læs mere

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet.

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet. EXT. VED DØR PÅ GADE. NAT MORDET Tre unge mænd ude foran en trappeopgang til en lejlighed i et mørkt København efter en bytur. Berusede folk og andre skøre skæbner råber og griner på gaden. Den ene af

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Passion For Unge! Første kapitel!

Passion For Unge! Første kapitel! Passion For Unge Første kapitel Kasper Schram & Tobias Rank www.passionforunge.dk - passionforunge@gmail.com Hej og tak fordi at du tog imod første kapitel af vores bog, vi ville blive meget glade hvis

Læs mere

Sparring skal forebygge vold

Sparring skal forebygge vold Sparring skal forebygge vold I Hjørring lærer ældreplejens medarbejdere kollegial sparring for at mindske fysisk og psykisk vold. Af Britta Lundqvist En kollega har været udsat for et kvælningsforsøg,

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 382 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 382 Offentligt Retsudvalget 2014-15 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 382 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 4. marts 2015 Kontor: Straffuldbyrdelseskontoret

Læs mere

Notat. Kirkens Korshær Natvarmestue i Odense Projekt 118. Projekt nr Maja Sylow Pedersen. Dato for afholdelse. 22.

Notat. Kirkens Korshær Natvarmestue i Odense Projekt 118. Projekt nr Maja Sylow Pedersen. Dato for afholdelse. 22. Notat Projekt nr. 118 Konsulent Referent Dato for afholdelse Jørgen Anker Maja Sylow Pedersen 22.november 2007 Godkendt d. 11.december 2007 Rambøll Management Nørregade 7A DK-1165 København K Denmark Tlf:

Læs mere

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien.

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Stress Hvad kan jeg selv gøre? I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Omstrukturering af fejlfortolkninger. 1) Træn din

Læs mere

liv&sjæl SARA-MARIE TEMA Styrk dit åndedræt Lær at elske dig selv fantastisk familieliv lev grønt Bliv vægtvogter med hang til grøn mad

liv&sjæl SARA-MARIE TEMA Styrk dit åndedræt Lær at elske dig selv fantastisk familieliv lev grønt Bliv vægtvogter med hang til grøn mad liv&sjæl Magasinet for bevidst livskvalitet Nr. 5 - oktober/november 2013 Kr. 48,00 TEMA Styrk dit åndedræt Coach dig selv til et fantastisk familieliv Derfor bør du give dig selv alenetid Lev let lev

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

PSYKISK ARBEJDSMILJØ OMBORD

PSYKISK ARBEJDSMILJØ OMBORD PSYKISK ARBEJDSMILJØ OMBORD Hvad handler det om? Fysisk arbejdsforhold Organisering Relationer Udgiver Fiskeriets Arbejdsmiljøråd, 2015 Faglig redaktør Illustrationer Flemming Nygaard Christensen Niels

Læs mere

UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC

UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC 01:00:08 SNEDKER MUHAREM SEJDIC Jeg har mine venner, jeg har mine bekendte. Vi er sammen, og derfor føler jeg at jeg har det rigtig, rigtig godt.

Læs mere

til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål BB-BD fra Folketingets Retsudvalg den 17. marts 2016

til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål BB-BD fra Folketingets Retsudvalg den 17. marts 2016 Retsudvalget 2015-16 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 408 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 16. marts 2016 Dok.: 1898570 UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål

Læs mere

Beskeden. Et manuskript af. 10.y & x. Fredericia Realskole. 6. Gennemskrivning, oktober Side 1 af 14

Beskeden. Et manuskript af. 10.y & x. Fredericia Realskole. 6. Gennemskrivning, oktober Side 1 af 14 Beskeden Et manuskript af 10.y & x Fredericia Realskole 6. Gennemskrivning, oktober 2010 Side1af14 SC 1. EXT. PÅ VEJ TIL SKOLE DECEMBER DAG Maria (16)kommer cyklende på vej til skole. Hun ser Bolette ind

Læs mere

side 9 manden Portræt af en gammel kæmpe, Jan Skytte fra Århus,som desværre har måttet stoppe i branchen

side 9 manden Portræt af en gammel kæmpe, Jan Skytte fra Århus,som desværre har måttet stoppe i branchen StilladsInformation nr. 77- november 2005 side 9 manden Portræt af en gammel kæmpe, Jan Skytte fra Århus,som desværre har måttet stoppe i branchen For første gang i StilladsInformations historie har vi

Læs mere

BESKRIVELSE AF DE VOKSNE OG DERES KERNEBEHOV I HVERDAGEN

BESKRIVELSE AF DE VOKSNE OG DERES KERNEBEHOV I HVERDAGEN MÅLGRUPPE: De voksne BESKRIVELSE AF DE VOKSNE OG DERES KERNEBEHOV I HVERDAGEN Ved IS IT A BIRD 20. februar, 2015 Annika Porsborg Nielsen annika@isitabird.dk Hvem er de voksne? De voksne kæmper for at genskabe

Læs mere

April 2015 Kære forældre Børnehave Strategiproces

April 2015 Kære forældre Børnehave Strategiproces April 2015 1 2 3 Påskeferie 4 5 6 Ma 7 8 9 10 11 12 Sø Konfirmation 13 Ma Blå mandag Samtaler 3. klasse 14 15 16 To Skole/hjemsamtaler 3. klasse 17 18 19 20 21 Ti Generalforsamling 22 On Forårskoncert

Læs mere

Et afgørende valg året 2007

Et afgørende valg året 2007 Et afgørende valg året 2007 Det er gået fint. Du havde otte flotte æg. Vi har befrugtet dem med din mands sæd, og de har alle delt sig. Tre af dem har delt sig i fire. Du kan få sat to af de æg op i dag.

Læs mere

Foråret er på vej, og dermed er det også blevet tid til generalforsamling i Munkebo Gymnastikforening.

Foråret er på vej, og dermed er det også blevet tid til generalforsamling i Munkebo Gymnastikforening. Generalforsamling i Munkebo Gymnastikforening 26. marts 2012 Formandens årsberetning Foråret er på vej, og dermed er det også blevet tid til generalforsamling i Munkebo Gymnastikforening. Dette er min

Læs mere

Guide til forflytningsvejlederen

Guide til forflytningsvejlederen Guide til forflytningsvejlederen Træk, skub eller rul Brug hjælpemidler Lad borgerne bruge deres egne ressourcer Indhold Du skal vejlede og påvirke holdninger side 3 Undgå ekspertrollen side 4 Sæt forflytning

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden!

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden! Kære kompagnon Jeg kan godt sige dig, at denne tale har jeg glædet mig til i lang tid - for det er jo hele 10 år siden jeg sidst havde en festlig mulighed for at holde tale for dig - nemlig da du blev

Læs mere

BOY. Olivia Karoline Fløe Lyng & Lucas Helth Postma. 9. marts

BOY. Olivia Karoline Fløe Lyng & Lucas Helth Postma. 9. marts BOY Af Olivia Karoline Fløe Lyng & Lucas Helth Postma 9. marts SCENE 1, INT. TØJBUTIK, DAG Emilie står og kigger på hættetrøjer i en herreafdeling i en tøjbutik. Hun udvælger tre specifikke, men pludselig

Læs mere

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET o Magasinet Arbejdsmiljø lderntet indhold eller funktionalitet. Bladnummer: 09 Årgang: 2006 arbejdsliv i udvikling MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET 23 medarbejdere på Medicinsk afdeling på Silkeborg

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012 Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012 Institution/opholdssted Behandlingshjemmet Solbjerg Sdr. Fasanvej 16 2000 Frederiksberg Uanmeldt tilsynsbesøg aflagt D. 19.912 kl. 13.30. Vi kontaktede institutionen

Læs mere

INNOVATION STARTER MED KERNEOPGAVEN

INNOVATION STARTER MED KERNEOPGAVEN INNOVATION STARTER MED KERNEOPGAVEN Liggende møder i farverige Fatboys er ikke innovation. Innovation handler om, at alle på arbejdspladsen er enige om, hvad der er den fælles kerneopgave. Medarbejdere

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Jeg skal herefter meddele følgende:

Jeg skal herefter meddele følgende: FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 26. september 2001 afgav jeg en opfølgningsrapport om min inspektion den 26. september 2000 af Arresthuset i Nykøbing Mors. I rapporten bad jeg arresthuset og Direktoratet

Læs mere

Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1536 Offentligt

Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1536 Offentligt Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1536 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsen Dato: 27. oktober Kontor: Straffuldbyrdelseskontoret

Læs mere

Til tillidsrepræsentanten. Velkommen på holdet! en pjece til dig, der skal starte på FOAs TR-grunduddannelse

Til tillidsrepræsentanten. Velkommen på holdet! en pjece til dig, der skal starte på FOAs TR-grunduddannelse Til tillidsrepræsentanten F O A F A G O G A R B E J D E Velkommen på holdet! en pjece til dig, der skal starte på FOAs TR-grunduddannelse Velkommen på holdet! En pjece til dig, der skal starte på FOAs

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v.

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. Til lovforslag nr. L 184 Folketinget 2009-10 Betænkning afgivet af Retsudvalget den 20. maj 2010 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Udvidelse af ordningen

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

RÅD OG VEJLEDNING. Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb

RÅD OG VEJLEDNING. Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb RÅD OG VEJLEDNING Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb Indhold Denne pjece er skrevet til forældre og andre nære pårørende til børn, der har været udsat for

Læs mere

Referat fra Industrigruppens Generalforsamlingen

Referat fra Industrigruppens Generalforsamlingen Referat fra Industrigruppens Generalforsamlingen Onsdag d. 25. marts 2015, kl. 17.00 UCH, Døesvej, 7500 Holstebro Dagsorden: 1. Velkomst 2. Valg af dirigenter 3. Valg af stemmeudvalg 4. Bestyrelsens beretning

Læs mere

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk 1 Er du stressramt? en vejledning dm.dk sygemeldt 2 sygemeldt med stress Har du gennem lang tid været udsat for store belastninger på arbejdet, kan du blive ramt af arbejdsbetinget stress. Efter en periode

Læs mere

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 KARL OG EMMAS MOR ER BLEVET RUNDTOSSET Forfatter: Susanna Gerstorff Thidemann ISBN: 87-89814-89-6 Tekstbearbejdning og layout: Qivi

Læs mere

Styrket indsats for psykiatriske patienter med misbrug

Styrket indsats for psykiatriske patienter med misbrug STOF nr. 27, 2016 Styrket indsats for psykiatriske patienter med misbrug Hvis vi kan finde ud af, hvordan misbruget hjælper dem, så kan vi måske finde noget at erstatte det med. AF MARIE BARSE Vi kan ikke

Læs mere

-- betingelse--, --betinget virkelighed. Var jeg ung endnu, (hvis-inversion - litterær form)

-- betingelse--, --betinget virkelighed. Var jeg ung endnu, (hvis-inversion - litterær form) Betinget virkelighed Betinget virkelighed vil sige en tænkt virkelighed under en bestemt betingelse. Man springer ud af virkeligheden og ind i en anden ved at forestille sig, hvad man så ville gøre: Hvis

Læs mere

Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder)

Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder) Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder) De stod der, danskerne. I lange køer fra morgen til aften.

Læs mere

Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere. I er i dag en del af en historisk begivenhed, som vil blive husket.

Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere. I er i dag en del af en historisk begivenhed, som vil blive husket. KLAUSUL: DET ER DET TALTE ORD, DER GÆLDER Tale til stormøde om efterløn den 2. februar 2011 i Odense Indledning Harald Børsting Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere.

Læs mere

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget.

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Mindfulness kursus en mere mindful hverdag - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Kære læser I materialet kan du læse om kurset i Gentofte

Læs mere

Guide til forflytningsvejlederen. Til forflytningsvejledere i ældreplejen, på sygehuse og i leve- og bomiljøer

Guide til forflytningsvejlederen. Til forflytningsvejledere i ældreplejen, på sygehuse og i leve- og bomiljøer Guide til forflytningsvejlederen Til forflytningsvejledere i ældreplejen, på sygehuse og i leve- og bomiljøer INDHOLD Forflytningsvejlederens rolle Side 3 Hvilke opgaver har en forflytningsvejleder Side

Læs mere

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen.

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen. Fra: Rita Vinter Emne: Sarah Dato: 7. okt. 2014 kl. 21.59.33 CEST Til: Janni Lærke Clausen Hej Janni. Jeg vil lige fortælle lidt om Sarah, inden du møder

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

Hvad er bedst for børnene? Til forældre og andre voksne tæt på børn med en mor eller far i fængsel

Hvad er bedst for børnene? Til forældre og andre voksne tæt på børn med en mor eller far i fængsel Hvad er bedst for børnene? Til forældre og andre voksne tæt på børn med en mor eller far i fængsel Modige voksne Mange voksne har ikke lyst til at tale om det, der er sket, fordi de skammer sig eller ønsker

Læs mere

Årsberetning fra Beredskabsforbundet Regions Hovedstaden for 2011.

Årsberetning fra Beredskabsforbundet Regions Hovedstaden for 2011. Region Hovedstaden Årsberetning 2011. Årsberetning fra Beredskabsforbundet Regions Hovedstaden for 2011. Regionsårsmødet i kreds Vestegnen fredag den 23. marts 2012. Så har Region Hovedstaden været i gang

Læs mere

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Du er 35 år, og ansat som skrankeansvarlig på apoteket. Du har været her i 5 år og tidligere været meget stabil. På det sidste har du haft en del fravær

Læs mere

OPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA

OPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA OPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA Titel på øvelse: Frastødte magneter Deltagere: alle 1. Alle går rundt imellem hinanden i rummet. Husk at fylde hele rummet ud. 2. Man udvælger en person i sine tanker,

Læs mere

Ældreliv. Aktiv & Sund hele livet. Nyhedsbrev December 2015 Center for Velfærd & Omsorg

Ældreliv. Aktiv & Sund hele livet. Nyhedsbrev December 2015 Center for Velfærd & Omsorg Ældreliv Aktiv & Sund hele livet Nyhedsbrev December 2015 Center for Velfærd & Omsorg Aktiv og Sund- hele livet Mød en række borgere, der lever et sundt og aktivt liv i Lejre Kommune. Blandt andet Asger

Læs mere