Fængselsfunktionæren 5. Fængselsforbundet Maj 2012

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fængselsfunktionæren 5. Fængselsforbundet Maj 2012"

Transkript

1 Fængselsfunktionæren 5 Fængselsforbundet Maj 2012

2 Nr Fængselsfunktionæren 13 Leder 14 De åbne fængsler er overfyldte 15 Video skal afløse fangetransporter 16 Magtesløse overfor indsmugling i åbne fængsler 18 Mobilscannere i fængsler og arresthuse? 9 Ingen afløser ved sygdom 10 Hun sov med hovedet ud ad vinduet 12 Vi prøver at få dem igennem 15 Møgelkær har succes med at uddanne de indsatte Udgivet af Fængselsforbundet Ramsingsvej 28 A, st. th Valby Tlf Fax Redaktion: Forbundsformand Kim Østerbye (ansvh.) Redaktør: Søren Gregersen Tlf Mail: Layout, produktion og tryk: Imprint Grafiske Løsninger Thurøvej Næstved Tlf Fax ISSN: Kærshovedgård udbygger Kosmos 18 Fem om faglighed 19 Ondt i ryggen? 20 Kunsten at forhandle 21 Navne 24 En verden til forskel Forsiden: En indsat er i færd med at svejse som en del af sin uddannelse i Statsfængslet Møgelkær. Indlæg til Fængselsfunktionæren: Artikler og debatindlæg modtages pr. som vedhæftet fil. Husk at angive navn, stilling og tjenestested (eventuelt privatadresse) samt telefonnummer, i tilfælde af spørgsmål fra redaktionen. Debatindlæg må max. være på 750 ord eller tegn inkl. mellemrum. Foto modtages gerne. Indlæg senest den 14. i måneden før optagelse. Artikler og læserindlæg er ikke nødvendigvis et udtryk for redaktionens holdning eller forbundets mening. 2 Fængselsfunktionæren

3 Den står på smalhals LEDER Af Kim Østerbye, formand for Fængselsforbundet Vi kommer ikke uden om det. Kriminalforsorgen står over for besparelser. Den næste flerårsaftale for Kriminalforsorgen bliver stram. Det bliver langt hen ad vejen en spareøvelse, når forligskredsen til efteråret sætter sig sammen for at forhandle om vores økonomi. Der skal spares over alt i staten. Det gælder også hos os. Det er jo nærmest blevet et mantra, at den offentlige sektor skal betale for finanskrisen. Direktoratet er derfor i gang med at vurdere et sparekatalog, som et konsulentfirma har brugt millioner på at udarbejde. Når man bruger så mange penge på konsulenter, skal det naturligvis kunne svare sig. Konsulenterne har derfor fundet ud af, at der kan spares omkring 300 millioner kroner i Kriminalforsorgen. Og hvis man også sænker antallet af afsonere, kan man spare yderligere 500 millioner. Disse beløb er selvfølgelig fuldstændig urealistiske og langt ud over det acceptable, hvis Kriminalforsorgen blot nogenlunde skal hænge sammen. Det har nok heller ikke sin gang på jorden, hvis man gør alle korte domme betingede, som konsulenterne foreslår. Men nogle af forslagene bliver gennemført. Det kan vi lige så godt se i øjnene. Der bliver formentlig sparet på indkøb ved at man for eksempel lukker arrestkøkkener. Sparet på administration og ledelse ved at man laver større organisatoriske enheder. Og der bliver nok også sparet på kerneopgaverne i fængsler og arresthuse: kapacitet og bemanding. Jeg er ikke enig i, at det skal være sådan. Det er blot en konstatering. Men selvom vores udgangspunkt er realisme, skal vi ikke lægge os ned og dø. Som forbund vil vi fortsætte med at kæmpe for vores interesser og forvandle den stærke vare, som vi har i form af fagligt dygtige medarbejdere til politisk kapital. Det giver for eksempel ikke meget mening at spare på kapacitetsudnyttelsen, når fængsler og arresthuse år efter år er propfyldte. På det område har vi på godt og især ondt leveret besparelser. Der er ikke mere at komme efter. Og politikerne har forhåbentlig også øje for, at der sidder langt flere fanger i fængsler og arresthuse i dag end for ti år siden. Strafmassen er øget med 50 procent siden Justitsminister Morten Bødskov har lovet en reform af Kriminalforsorgen. Han har stillet bedre uddannelse til medarbejderne i udsigt. Bedre plads på fængselsgangene og flere tilbud til de indsatte. De løfter vil vi selvfølgelig holde ham op på, og samtidig vil vi forholde os til de negative konsekvenser, en reform også kan have. Men hvis regeringens gyldne løfter om bedre resocialisering af de indsatte og bedre forhold for de ansatte skal indfries, må der også komme nye penge på bordet. Fængselsfunktionæren

4 De åbne fængsler er overfyldte Belægget ligger på over 100 procent i landets åbne fængsler. Kapaciteten er blevet skåret ned for at få flere pladser til varetægtsfængslede. Det ser ud til, at de åbne fængsler sidder tilbage med aben efter de seneste års kapacitetsproblemer. Godt nok er belægget meget højt i både arresthuse og lukkede fængsler, men belægget er allerhøjest i de åbne fængsler. Her lå det på 100,5 procent i gennemsnit i første kvartal i år. Til sammenligning var belægget på 97,4 procent i arresthusene og 95,8 procent i de lukkede fængsler. Ifølge Kirsten Lærkeholm, der er souschef i Ressourcestyringskontoret i Direktoratet for Kriminalforsorgen, skyldes det høje belæg i de åbne fængsler blandt andet, at man sidste år konverterede 100 åbne pladser til arrestpladser. Det har givet en smule aflastning til arresthusene, hvor belægget i 2012 indtil videre har været lavere end i samme periode sidste år, men desværre har det medført et højere belæg i de åbne fængsler, siger hun og fortsætter: Det betyder, at mange åbne fængsler bliver nødt til at inddrage fælleslokaler eller andre lokaler for at håndtere belægget. Souschefen oplyser, at Kriminalforsorgen har genåbnet pladser på det åbne fængsel i Kærshovedgård for at øge kapaciteten. Der er tale om nogle tidligere flygtningebarakker, som nu er taget i brug igen. Ikke desto mindre indtager Kærshovedgård førstepladsen, når man ser på, hvor belægget er højest i de åbne fængsler. Fængslet er en del af Statsfængslet Midtjylland, hvor belægget i første kvartal lå på 105 procent i gennemsnit. Den lokale afdelingsformand for Fængselsforbundet, Jens Højbjerg Petersen, siger: Det presser både indsatte og ansatte, når alle pladser er optagede. Procent Note: Tallet for 2012 er opgjort efter årets første kvartal. Kilde: LIS. Den gamle hovedregel om, at man helst skal have en tom celle eller to, gælder stadig. Der skal ikke så meget til, før der kommer uro blandt de indsatte, når man kører helt oppe på ydergrænsen. I fængslet i Nørre Snede, som også er en del af Statsfængslet Midtjylland, bruger man alternative løsninger for at skaffe plads: Alle opholdsrum er taget i brug som celler for de indsatte, siger Jens Højbjerg Petersen. Gennemsnitligt belæg i åbne fængsler Belægget i de åbne fængsler har bevæget sig i én retning gennem de seneste fem år. Sengen når ikke at blive kold Også i Statsfængslet på Søbysøgård på Fyn lå belægget på over 100 procent i de tre første måneder. Afdelingsformand i fængslet Jan Nielsen, mener, at grænsen er nået: Sengen i cellen når ikke at blive kold, før den næste kommer ind. Det giver stress. Man kan ikke køre fuldt ud hele tiden. Det siger al fornuft. Det er hverken sundt for indsatte eller ansatte. Han tror, at man ville ansætte flere folk, hvis Kriminalforsorgen var en privat virksomhed. Der er jo fyldt i butikken og brug for aflastning. I stedet fortsætter man med samme bemanding. Det er en farlig kurs, fordi man risikerer, at personalet brænder ud. Alle er under pres både betjente, socialrådgivere, værkmestre og så videre, siger Jan Nielsen. Uro og slagsmål På den anden side af Lillebælt i Statsfængslet ved Sønder Omme ligger belægget på lige knap 100 procent. Ifølge afdelingsformand Peter Kempf Pedersen er det konstante overbelæg også her med til at øge konfliktniveauet mellem de indsatte. Der er mere uro og flere slagsmål, når der er helt fyldt op. Vi ser også langt flere indsatte, som beder om at komme i enecelle for at undgå konflikter og tilsvarende bruger vi alle vores strafceller. Situationen belaster det psykiske arbejdsmiljø, siger han. Den dårlige nyhed er, at der ikke er udsigt til lavere belæg. Kirsten Lærkeholm siger: Vi regner med, at det høje belæg fortsætter året ud. Af Søren Gregersen 4 Fængselsfunktionæren

5 Video skal afløse fangetransporter Ifølge Peter Skaarup (DF) går det for langsomt med at indføre videoafhøring. Kriminalforsorgen og Politiet bruger nemlig for meget tid på fangetransporter. Der findes ikke et samlet tal for, hvor meget det koster samfundet at transportere indsatte til blandt andet retsmøder, læger og fritidsaktiviteter, men der er tale om et stort millionbeløb. Alene Københavns Fængsler og Landstransporten ved Statsfængslet i Nyborg transporterede fanger i Det kostede over 15 millioner kroner til arbejdsløn, benzin og køretøjer. Hertil kommer de interne transporter, som Kriminalforsorgens institutioner selv klarer og de mange transporter, som Politiet står for. Disse udgifter er det ikke muligt at gøre rede for. Retsordfører Peter Skaarup fra Dansk Folkeparti mener, at pengene kunne bruges bedre til andre formål. Han er talsmand for, at man hurtigt indfører videoudstyr, så indsatte kan blive i fængslerne under retsmøder. Medarbejderne i Kriminalforsorgen kan bruge deres tid meget bedre end til at køre arrestanter til og fra retssale. For alle parter må videoafhøring være det rigtige, siger han. På et møde i Folketingets Retsudvalg den 22. marts understregede justitsminister Morten Bødskov (S), at Domstolsstyrelsen faktisk er i gang med at indføre videoafhøring. Ministeren oplyste, at man går i gang næste forår og forventer at være færdig i Peter Skaarup mener dog, at det er alt for langsomt: Jeg er normalt et meget tålmodigt menneske, men jeg synes, at ministeren er for forsigtig. Der er trods alt tale om et begrænset projekt, hvor der skal opstilles nogle videoskærme. Pengene blev bevilliget i Det er bare om at komme i gang. Jeg ved, at inspektøren i Københavns Fængsler allerede har tilbudt, at man kan bruge hans kontor som afhøringslokale. Retsordføreren undrer sig også over, at ministeren ikke kan opgøre, hvor mange penge, der i alt, bliver brugt til fangetransporter: Det virker besynderligt, at politiet ikke ved, hvor meget tid de bruger på transporterne, når de samtidig brokker sig over, at de bruger alt for meget tid på at tidsregistrere. Af Søren Gregersen Fangetransporterne fra Københavns Fængsler kører årligt over indsatte rundt i byen. Fængselsfunktionæren

6 Magtesløse overfor indsmugling i åbne fængsler Personalet i de åbne fængsler oplever øget indsmugling fra besøgende. Det skyldes en gråzone i besøgsreglerne, der umuliggør effektiv adgangskontrol. Hash, narkotika og steroider finder dagligt vej ind til indsatte i de åbne fængsler. Noget flyver ind over hegn og mure, mens andet tilsyneladende tager turen direkte ind gennem porten skjult på besøgende til de indsatte. Det mener i hvert fald fængselsbetjent og tillidsrepræsentant i Fængslet ved Nørre Snede, Hans Jacob Petersen. Han er frustreret over, at de ansatte står magtesløse over for denne type indsmugling og kalder adgangskontrollen i de åbne fængsler for en juridisk gråzone. Vi bevæger os på kanten af reglerne her. Vi må gerne visitere uden på tøjet men hvis vi mærker noget mistænkeligt, må vi ikke undersøge det nærmere. Vi må simpelthen ikke røre dem. Hermed hentyder han til Besøgsbekendtgørelsen for åbne fængsler, hvori det fremgår, at det kun er den besøgendes yderbeklædning, der må undersøges. Der må altså ikke foretages en såkaldt videregående undersøgelse, hvor den besøgende skal tage tøjet af ved begrundet mistanke. Hans Jacob Petersen har flere gange fundet hash og narko på besøgende og nævner en episode, hvor han havde fået nys om, at nogen ville tage noget med ind. På baggrund af den mistanke visiterede vi to mænd, som hver havde tapet flere hundrede gram hash fast i buksebenene. Efter episoden fik jeg den besked, at det måtte jeg aldrig gøre igen. Noget juridisk om, at jeg var gået for langt. Så det tør jeg ikke gøre mere i yderste konsekvens kan det jo betyde, at man mister jobbet. På Fængslet ved Nørre Snede oplever tillidsrepræsentant Hans Jacob Petersen, at flere besøgende end tidligere smugler hash og stoffer ind til de indsatte. Som reglerne er nu, må personalet nemlig kun undersøge de besøgendes yderbeklædning. Går ud over de svage Det eneste, personalet kan gøre, er derfor at visitere stuerne endnu grundigere og endnu oftere. Men ofte gemmer de det jo ikke på stuerne men på fællesarealerne. Og der kan vi jo ikke vide, hvem der er ejermanden, siger Hans Jacob Petersen. Han mener især, at den øgede indsmugling går ud over de svageste indsatte: De svage bliver svagere, når de hele tiden skal skjule ting for de stærke. Vi har for eksempel en indsat siddende, som aldrig ville tage anabole steroider men vi finder så meget inde hos ham. Så sidder han og græder over, at han har en dårlig afsoning. Og problemet rammer ifølge tillidsmanden også de besøgende, der bliver presset ud i kriminalitet: En ting er, at de indsatte er kriminelle. Men når de besøgende nu også bliver kriminelle ved at smugle alt muligt med ind det er altså grusomt. Ifølge tillidsmanden kunne problemet løses ved at gøre reglerne klarere: Hvis vi fik samme klare regler for adgangskontrol som i de lukkede fængsler, hvor man har en skærpet adgangskontrol, så kunne vi konfiskere meget mere og på 6 Fængselsfunktionæren

7 den måde beskytte de svage. Det ville gøre vores hverdag mere tilfredsstillende. Vi føler os jo til grin, når de her besøgende går lige op og afleverer det til indsatte, siger han. Inspektør: Vi håndterer narkoproblemet fornuftigt Inspektør i fængslet, Niels Kløve Larsen, kan ikke afvise, at der kommer mere ind ved besøg end tidligere. Men han påpeger, at problemerne med narkotikaindsmugling i åbne fængsler håndteres fornuftigt i form af en række tiltag i forening: Hvis vi har en begrundet mistanke, så kan vi for eksempel afvise den besøgende. Det har vi gjort i enkelte tilfælde. Desuden har der været situationer, hvor vi har haft politiet på standby. Der har vi bedt de pågældende personer om at vente på politiet, og så ladet dem foretage visitationen. Samtidig understreger han dog, at man hele tiden bør være opmærksom på problemstillingen: For eksempel om der er behov for klarere regler eller praksisser for adgangskontrol og lignende eller nye metoder, der kan tages i brug som det for eksempel nu er sket med anvendelse af hunde til personsøgning. Peter Skaarup: Vi skyder os selv i foden På Christiansborg er retsordfører for Dansk Folkeparti, Peter Skaarup, rystet over den begrænsede adgangskontrol af de besøgende. Hvis der er en begrænsning i reglerne, så man ikke på mistanke kan gå ind på kroppen af besøgende, ja så virker kontrollen jo ikke. Så er samfundet til grin. Og så må vi have ændret reglerne, siger han. Han vil derfor bede justitsministeren om en redegørelse i Retsudvalget. Vi skyder os selv i foden, hvis vi lader indsmugling foregå lige for næsen af os, mens vi samtidig sender politiske signaler om øget fokus på misbrugsbehandling, siger han. Af Andreas Graae Fængslet ved Nørre Snede er en del af Statsfængslet Midtjylland. Fængselsfunktionæren

8 Mobilscannere i fængsler og arresthuse? Dansk Folkeparti foreslår, at der indføres mobilscannere i arresthuse og lukkede fængsler. Ministeren afviser: Det er for dyrt. I vinter kom det frem, at der er sket en stor stigning i indsmuglingen af mobiltelefoner til landets fængsler. På den baggrund foreslår Dansk Folkeparti, at der indføres mobilscannere, der kan lokalisere en mobiltelefon indenfor murerne i et fængsel. Hvis det lykkes en indsat at smugle en telefon ind, kan man altså opdage det efterfølgende. I øjeblikket bruges systemet i to arresthuse, men retsordfører Peter Skaarup (DF) foreslår at systemet indføres i hele landet. Emnet blev diskuret på et møde i Folketingets Retsudvalg den 22. marts. Jeg mener, at vi skal benytte os af de løsninger der findes. Jeg har derfor bedt ministeren om at redegøre for muligheden for at etablere mobilscanneranlæg i fængslerne, sagde retsordføreren. Justitsminister Morten Bødskov (S) svarede, at han naturligvis var enig i, at der skal sættes ind over for mobiltelefoner og at Kriminalforsorgen har iværksat tiltag på området. Der er i alle arresthuse og lukkede fængsler opsat metaldetektorer og indkøbt håndholdte metaldetektorer. Og i to arresthuse på Sjælland og Fyn er der opsat stationære detekteringssystemer. Ministeren mener dog, at det vil være for dyrt, at indføre detekteringssystemer det vil sige scannere i alle lukkede fængsler og arresthuse: Det er en uforholdsmæssig dyr investering, og det er vanskeligt at undgå hærværk på systemet, sagde han. Morten Bødskov er i stedet talsmand for en mobilløsning, hvor scannerne flyttes rundt i landet fra fængsel til fængsel. Retsordfører Peter Skaarup (DF): Der er formentlig penge at spare for samfundet ved at begrænse den kriminalitet, som indsatte koordinerer fra fængslerne. Hvordan virker det? Kriminalforsorgen har desuden overvejet at indføre jamming, der kan forhindre mobilkommunikation, men problemet er, at det kan influere på lovlige telefoner og påvirke andet sikkerhedsudstyr. Peter Skaarup er dog kritisk over for tiltagene: Det er alt for defensivt. I dag bruges der mange ressourcer til ekstra kontrol for at dæmme op for indsmuglingen. Derfor synes jeg, at ministeren skal finde de penge, det kræver at indføre systemet. Der er formentlig penge at spare for samfundet ved at begrænse den kriminalitet, som indsatte koordinerer fra fængslerne. Også Venstres retsordfører, Karsten Laurizen, foreslår stramninger på området. Han sagde: Jeg mener, at det bør have større konsekvenser, når en indsat bliver taget med en mobiltelefon. Af Søren Gregersen I et mobilscannersystem er der placeret små detektorer rundt omkring i et fængsel, der kan registrere og lokalisere en ulovlig mobiltelefon. Detektorerne videresender oplysningerne til en central pc-enhed hos fængselspersonalet, som derved kan finde og konfiskere telefonen. 8 Fængselsfunktionæren

9 Ingen afløser ved sygdom I Statsfængslet på Søbysøgård undlader ledelsen i stigende grad at finde afløsere, når en betjent bliver syg. Det er et problem, for vi har rigeligt med alenevagter i forvejen, lyder det fra Fængselsforbundets afdelingsformand. og sænke sygefraværet, skal man forbedre forholdene for ansatte og indsatte, siger Jan Nielsen, og peger på, at der var mindre sygefravær i fængslet før i tiden, dengang der ikke var alenevagter. Ifølge fængslets inspektør, Carl Johan Bjørnsholm, er det korrekt, at der er poster, som ikke bliver besat ved første sygemelding på hverdage. Dette tiltag blev indført af sparehensyn, siger han. Inspektøren peger dog på, at der er indført en ekstra postbesættelse om formiddagen med henblik på at mindske alenearbejdet. Af Søren Gregersen I Statsfængslet på Søbysøgård er betjentene alene med de indsatte om formiddagen, fordi budgettet er stramt. Det problem forværres nu af, at personalet på andre tidspunkter af dagen må kigge forgæves efter afløsere, når deres kollega bliver syg. Af sparehensyn undlader ledelsen nemlig at skaffe erstatning for syge medarbejdere. Tillidsmand Jan Nielsen siger: Det er hovedsageligt på eftermiddagsvagterne, at der ikke findes afløsere. Det er noget, man har indført de seneste to år, fordi man vil spare. Konsekvensen er, at der nu er flere alenevagter i fængslet i forhold til tidligere, og det forringer, ifølge Jan Nielsen, arbejdsmiljø og sikkerhed. Det har nemlig stor betydning, om man har kollegaer at tale med, når man er på vagt. Derfor er han også kritisk over for et forslag om generelt at indføre mere alenearbejde i Kriminalforsorgen. Et forslag, som fremgår af en analyse af Kriminalforsorgens budget, som konsulentfirmaet Deloitte har gennemført. Hvis konsulenterne vil garantere, at de indsatte ringer en time eller to i forvejen, inden de går amok, så er det en god idé, men sådan er det jo ikke, siger Jan Nielsen. Han tror, at konsekvensen af konsulenternes forslag vil være mere sygdom blandt personalet og flere kolleger, som søger væk. Det hjælper ikke noget at skære ned på personalet. Hvis man ønsker at spare Hvis konsulenterne vil garantere, at de indsatte ringer en time eller to i forvejen, inden de går amok, så er det en god idé, men sådan er det jo ikke, siger Jan Nielsen om alenearbejde i fængslerne. Forslag fra konsulentfirma: Mere alenearbejde Konsulentfirmaet Deloitte foreslår i et sparekatalog, at man sænker bemandingen i landets fængsler og arresthuse og indfører mere alenearbejde. Sparekataloget bliver i øjeblikket vurderet af Direktoratet for Kriminalforsorgen. Fængselsfunktionæren

10 Hun sov med hovedet ud ad vinduet For et år siden tog Statsfængslet Møgelkær imod en psykisk syg kvinde. Der måtte en ekstraordinær indsats til fra personalets side for at få kvinden gennem afsoningen. At skulle afsone ti dages fængsel lyder ikke som verdens undergang for de fleste, men hvis man er psykisk syg og lider af klaustrofobi, kan selv få dage bag låste døre være en uoverskuelig forhindring. Det var det for en 41-årig kvinde, som i maj 2011 kom til Statsfængslet Møgelkær, efter hun havde begået en mindre forbrydelse. Det var egentlig meningen, at hun skulle afsone hjemme med fodlænke, men fordi hun havde flyttet adresse, havde hun ikke fået meddelelsen om fodlænken. Derfor blev hun anholdt og sendt til afsoning i Arresthuset i Vejle. Mødet med arresthuset var dog et stort chok for kvinden. Hun gik amok og personalet blev nødt til at sende hende til sikringscellen i Statsfængslet Østjylland. Under transporten til fængslet stod det dog klart, at kvinden ikke var egnet til at sidde i et lukket fængsel. Inspektør i Statsfængslet Møgelkær, Hans Henrik Brøndsted, fortæller: Vi blev ringet op af personalet fra Østjylland. De mente, at det ville være et overgreb at fængsle hende. De havde det meget skidt med situationen. Det blev derfor aftalt, at kvinden i stedet skulle afsone i Møgelkær. Men også mødet med det åbne fængsel var en alt for stor mundfuld for kvinden. Ifølge fængselsbetjent Lene Nylander fra Møgelkær var det tydeligt, at kvinden var psykisk syg: Hun var meget angst over at blive låst inde. Og da personalet lukkede døren, går det fra slemt til helt galt: Hun panikker fuldstændigt. Jeg havde det meget dårligt med at skulle låse døren bag hende, siger Lene Nylander. Inspektøren beslutter derfor at tage et usædvanligt skridt. Han har ikke Fængselsbetjent Lene Nylander og afdelingsleder Ole Jønsson var to af de medarbejdere i Møgelkær, som måtte finde alternative løsninger for den psykisk syge kvinde. 10 Fængselsfunktionæren

11 mulighed for at benåde kvinden eller få ændret straffen tilbage til fodlænke, men han kan strafafbryde kvinden, det vil sige sende kvinden hjem, så hun kan afsone på et senere tidspunkt. Jeg kunne se, at vi blev nødt til at finde en anden løsning, siger Hans Henrik Brøndsted. Han kalder det en fejl, at den psykisk syge kvinde blev sendt til afsoning i et fængsel: Hun burde være i en fodlænke. Jeg er forarget over, at det ikke kunne lade sig gøre, blot fordi kvinden ikke modtog brevet. Kommentar fra forbundsformand Kim Østerbye: Det er et fantastisk flot arbejde af personalet. De viste stort overskud og rummelighed over for et menneske, som ikke var egnet til at afsone i et fængsel. Men selvom det tilsyneladende gik godt i denne sag, bør det ikke være en sovepude. Politikerne må sikre, at psykisk syge ikke havner i Kriminalforsorgens institutioner. Otte dage tilbage Situationen er nu den, at kvinden er sendt hjem, men mangler otte dage af sin straf. Fængslet skriver frem og tilbage med direktoratet for at undersøge muligheden for at finde en anden afsoningsform for eksempel på et psykiatrisk hospital, men konklusionen bliver, at hun skal afsone i fængslet. Derfor forsøger fængslet at kontakte hende telefonisk, men hun har ikke betalt sin telefonregning. I stedet tager fængslet ud til hendes bopæl: Vi møder op hos hende for at tale om de otte dage, hun manglede at afsone. Vi tilbyder hende en dobbeltcelle og aftaler, at vi hverken låser døren til cellen eller yderdøren, siger Hans Henrik Brøndsted. Og fængslet inviterer sågar kvinden på besøg i fængslet, så hun kan se nærmere på forholdene. Afdelingsleder Ole Jønsson fortæller: Da hun kom på besøg, tog vi hende med over i vores kirke. Vi talte sammen halvanden time, om hvordan vi i fællesskab skulle klare afsoningen, siger Ole Jønsson. Kvinden indvilliger på den baggrund i at afsone resten af straffen. I september møder hun så op for at afsone. Men trods de mange forberedelser er der stadig brug for ekstra omsorg. Vi blev nødt til at slække på alle regler for at det kunne lade sig gøre. Hun fik lov til at sove med hovedet ud ad vinduet og der var også nætter, hvor hun sov udenfor, siger Lene Nylander. På den måde med hiv og sving lykkedes det at få klaret afsoningen. Et forløb, som medarbejderne i Møgelkær gerne ville have været foruden. Man kunne have smadret hende helt. Hun burde være blevet fanget af systemet, inden hun kom til os, siger Lene Nylander. Men sagen er desværre ikke den eneste af sin art. Ifølge Ole Jønsson tager fængslet løbende imod psykisk syge. Han oplyser, at fængslet netop nu har to indsatte, som er erklæret skizofrene. Tillidsmand for Fængselsforbundet i Møgelkær, Brian Hedensted, mener, at problemet er stigende: Vi ser flere og flere psykisk syge. Det er møg frustrerende, at man skal låse en dør bag disse mennesker. Det slider på personalet. Vi er jo ikke uddannet til at håndtere psykisk syge. Af Søren Gregersen Fængselsfunktionæren

12 Vi prøver at få dem igennem Ifølge værkmestrene er det mere krævende at uddanne de indsatte i forhold til blot at beskæftige dem: Det stiller flere krav til os som værkmestre, siger Klaus Pedersen, der har arbejdet i Møgelkær i seks år. Selvom det er nemmere at holde de indsatte i gang med produktion, satser metalværkstedet i Statsfængslet Møgelkær på at uddanne så mange som muligt. nelser for de indsatte. Det skyldes blandt andet, at Kriminalforsorgens værksteder delvist er selvfinansierede. Derfor bliver værkstederne nødt til at fokusere på at producere så meget som muligt for at få pengene hjem. Værkmester Klaus Pedersen har arbejdet i Møgelkær i seks år. Han peger på, at det er mere krævende at uddanne de indsatte i forhold til blot at beskæftige dem. Det koster tre gange så meget tid, når vi skal leve op til de samme uddannelseskrav som på en teknisk skole. Det stiller flere krav til os som værkmestre i forhold til tidligere, hvor det bare var masseproduktion, siger Klaus Pedersen. Det er hans kollega Jan Poulsen enig i, men udfordringen og besværet gør det samtidigt mere spændende at være på værkstedet. Det er ikke bare lige ud af landevejen hele tiden, men det giver en personlig tilfredsstillelse at se en indsat få en sejr. At få en skævert til at gennemføre trods alle odds. Det giver et løft til hele sammenholdet, siger Jan Poulsen. Han har arbejdet i fængslet i otte år, og er uddannet maskinarbejder ligesom Klaus Pedersen. I Statsfængslet Møgelkær syd for Horsens kan de indsatte tage det første skridt mod en ny karriere som maskinarbejder eller smed. Fængslets maskinværksted har nemlig i fem år tilbudt de indsatte grundforløb på erhvervsuddannelser. Møgelkær adskiller sig på dette punkt fra stort set alle andre fængsler i landet. Det er de færreste steder, der på samme måde tilbyder erhvervsuddan- 12 Fængselsfunktionæren

13 Den lille tromme i stål er et eksamensprojekt for en af værkstedets indsatte. Han håber at sætte trommen i produktion. Tromme i stål En af tre indsatte, som i øjeblikket er i gang med et grundforløb, er Michael Dalskov. Han hører tydeligvis til blandt gruppen af motiverede: Der er meget, som kan lade sig gøre, hvis man gider. Det er fedt, at man kan gå i gang med en uddannelse. At man lærer at svejse og bruge stål, siger han. Michael Dalskov er netop i gang med at lægge den sidste hånd på en lilletromme i stål. Hans eksamensprojekt. Og det er ikke en nem opgave, hvis trommen skal have den rigtige lyd og kunne bruges af et band. Trommen er designet i programmet Auto Cad, som han har lært at bruge i fængslet. Hvis alt går efter planen, bliver trommen sat i produktion, når han bliver løsladt. Den tekniske skole i Horsens, Learnmark, følger med i uddannelsesforløbet og kommer på besøg for at se, hvordan det går med Michael og de andre elever. Nogle skal slæbes Det er dog ikke alle, der er fulde af gåpåmod. Andre skal slæbes igennem: Vi prøver at holde dem fast, når de først går i Fængselsfunktionæren

14 Det giver en personlig tilfredsstillelse, at se en indsat få en sejr, siger værkmester Jan Poulsen. gang, for vi vil gerne have dem igennem, siger Jan Poulsen. Og når de indsatte forlader fængslet, opfordrer værkmestrene dem til at blive ved med at uddanne sig: Vi forsøger at presse dem til at fortsætte forløbet, men vi ved ikke om de faktisk dukker op på de tekniske skoler bagefter. Vi må ikke kontakte skolen, siger Klaus Pedersen. Ofte er det ikke selve håndværket, som det halter med, men mere de boglige krav, som hører med til et uddannelsesforløb. Det er nemlig ikke nok at udskære og svejse en grill, man skal også dokumentere, hvordan man har gjort det. Nogle gange tror de, at de taber ansigt fordi, de ikke er vant til at skrive. Men vi siger til dem, at de bare skal skrive løs, så hjælper vi med at rette til, siger Jan Poulsen. Mindre fokus på beskæftigelse Vil I anbefale andre værksteder, at gå i gang med de samme uddannelsesaktiviteter? Ja, helt vildt meget, men det kræver et drive, lyder det fra de to værkmestre. Værkmestrene så dog gerne, at værkstederne fremover fokuserer mindre på økonomi og produktion og mere på uddannelse. Det er Fængselsforbundets afdelingsformand Brian Hedensted enig i: Problemet er at vi er bundet op på kravene om at holde alle indsatte beskæftigede og på at tjene penge, men det er bestemt ikke alle indsatte, der er motiverede. Det nytter ikke noget, hvis man ryger hash hver dag. Vi bruger alt for mange ressourcer på folk, som slet ikke burde være på værkstederne, siger Brian Hedensted. Han foreslår, at man omstrukturerer indsatsen og erstatter den nuværende beskæftigelsespligt med en aktiveringspligt. Af Søren Gregersen 14 Fængselsfunktionæren

15 Møgelkær har succes med at uddanne de indsatte Statsfængslet Midtjylland indførte VOKS-modellen i I Statsfængslet Møgelkær kan de indsatte gennemføre en erhvervsuddannelse allerede fra første dag under afsoningen. Modellen bruges nu også i andre fængsler. Det virker, når landets fængsler samarbejder med lokale erhvervsskoler om at uddanne de indsatte. Det viser erfaringerne fra Statsfængslet Møgelkær, som siden 2007 har benyttet sig af en VOKSmodel. Bogstaverne står for vejledningog kompetenceafklaringssystem. Inden modellen gik i gang, kunne de indsatte først begynde på en erhvervsuddannelse, når de havde frigang, typisk i den sidste tredjedel af afsoningen. Med den nye model er det muligt at begynde på uddannelsen allerede på første dag under afsoningen. De indsatte kan både gennemføre et helt grundforløb eller begynde i fængslet og fortsætte udenfor bagefter. De værkstedsaktiviteter og arbejdsopgaver, der udføres i fængslet, bliver nemlig godskrevet som dele af grundforløbet på en erhvervsuddannelse. Fængslets inspektør Hans Henrik Brøndsted siger: De indsatte lærer de samme ting i fængslet som på en erhvervsskole. Det kan for eksempel være et grundforløb som murer eller maler eller korte kurser som for eksempel førstehjælp og sikkerhed. Undervisningen afvikles primært på fængslets værksteder og øvrige arbejdspladser, hvor værkmestrene fungerer som lærere. Men der er også aktiviteter, som sker under udgang på erhvervsskoler i nærheden. Der bliver brugt mange kræfter på at finde ud af, hvad de indsatte kan og vil, inden de går i gang med et forløb: Tidligere sendte vi bare de indsatte ud på værksteder. Nu får de en egentlig udredning, hvor vi bruger professionelle vejledere, siger Hans Henrik Brøndsted. En evaluering i 2008 dokumenterede, at Møgelkær-modellen virker. Evalueringen, der blev gennemført af Danmarks Pædagogiske Universitet, viste, at flere indsatte uddanner sig i Møgelkær i forhold til andre fængsler og flere er glade for den uddannelse, de får. Hvor det på landsplan er hver femte indsatte, som er under uddannelse, er det næsten hver anden i Møgelkær. Og hvor det kun er hver fjerde, som på landsplan er tilfredse med den uddannelse, de får, er det fire ud af fem i Møgelkær. De gode erfaringer fra Møgelkær bliver brugt andre steder i landet. Modellen praktiseres blandt andet i Statsfængslet i Jyderup og i Statsfængslet ved Horserød. Af Søren Gregersen Fængselsfunktionæren

16 Kærshovedgård udbygger Kosmos Den 1. januar 2012 åbnede Kosmos i udvidet format i nogle barakker, som ellers har været lagt i mølposen i nogle år. Kosmos har dermed fået en selvstændig afdeling på Kærshovedgård. Kærshovedgård har udvidet sin kost- og motionsafdeling for de indsatte. Det har længe været et stort ønske. Afdelings- og beskæftigelsesleder på Kærshovedgård H.K. Vemmelund siger: Det er en succes, at de indsatte på Kosmos, hvoraf mange har fået stillet diagnosen ADHD, er samlet et sted i fængslet. Det giver mere ro på de andre afdelinger. Og som følge af mere ro, ja så er der færre disciplinærafgørelser og overførsler til lukket fængsel. Han anbefaler andre fængsler at gå i gang med lignende projekter: Fysisk aktivitet, konsekvens for egne handlinger og almindelig dagligdags livsførelse, et personale der tør drøfte de indsattes kriminalitet og med dynamisk sikkerhed. Det kan klart anbefales. 24 timer i døgnet Projektleder Trine Ellegaard Christensen har været med i projektet siden starten for et par år siden. Hun er en stor del af årsagen til, at Kosmos er blevet til det projekt, som det er i dag. Nemlig at man i næsten 24 timer i døgnet er sammen om alle dagligdagens gøremål krydret med noget motion. Og hvis alt er gået, som det skal i løbet af hele ugen, kan det udmønte sig i en belønning i form af en ekstra tur i Bordinghallen, eller hvad man ellers kan finde på af fællesgoder. Dagen starter med mønstring, fælles morgenmad og herefter stuetjek. Stuen skal se pæn og ryddelig ud. Alle mand har hver sit arbejde at udføre efter en skemalagt tidsplan og sammen med personalet, og alle er rigtig gode til at hjælpe hinanden med diverse gøremål. Herefter er der motion, som kan bestå af cykelture i naturen, spinning, boksning, løb og alle former for boldspil og en ugentlig dag i Bordinghallen, hvor man frit kan udfolde sig. Ved alle måltider er der fællesspisning, hvor personalet altid Her ses fra venstre projektleder Trine Ellegaard Christensen, fængselsbetjent Bettina Jacobsen, som også står for boksetræningen på Kosmos og projektleder Johnny Schouw. De to projektledere har været med fra starten af Kosmos for to år siden. 16 Fængselsfunktionæren

17 deltager. I fritiden bliver der spillet mange spil, pool med mere sammen med personalet, og der er et sølv- og læderværksted lige på trapperne, siger en engageret projektleder Trine Ellegaard Christensen. En anden hverdag Afdelingsformand for lokalafdelingen af Fængselsforbundet, Jens Højbjerg Petersen, peger på, at Kærshovedgård normalt er et fængsel, der ikke har indsatte, med mere end 60 dages fængsel. Det betyder, at det daglige arbejde kan være noget monotont og ensformigt. Men når vi så laver et tiltag, hvor de indsatte på Kosmos-konceptet får deres egen afdeling, som de længe har arbejdet på at få, så giver det personalet en mulighed, for at få en anden hverdag, siger han. Afdelingsformanden oplever, at det personale der har været med til at starte afdelingen op fra 1. januar 2012, befinder sig godt med den nye form at arbejde på. Som afdelingsformand er jeg fortaler for, at vi også her på Kærshovedgård Kort om Kosmos laver tiltag som gør os mere eftertragtet og samtidig er med til at sikre vores fremtidige overlevelse i Kriminalforsorgen, siger Jens Højbjerg Petersen. Af Lis Vig Kosmos er en afdeling, hvor man fokuserer på relationer, motion og socialt samvær. Navnet er en sammentrækning af ordene kost, motion og sammenhold. I øjeblikket er 15 indsatte i gang. Der er tilknyttet 12 medarbejdere inkl. to projektledere. Uro og konfliktskabende optræden tolereres ikke. Brydes denne regel uddeles først en advarsel, dernæst en korrigerende samtale og til sidst bortvisning fra afdelingen. Christian er 30 år og er her ved at dække bord til fællesspisningen. Han afsoner en dom for vold og har været på Kosmos i 50 dage. Christian synes, det er et rigtigt godt koncept. Han er kommet i bedre form og har lært at samarbejde: Motion giver psykisk velvære, en positiv indstilling til dagligdagen og en større tålmodighed som ligeledes giver et bedre selvværd. Der er en rigtig god menneskelig kontakt med personalet, som gør et stort stykke arbejde på afdelingen og det giver en god stemning for alle i Kosmoshuset, fortæller en meget tilfreds indsat. Fængselsfunktionæren

18 Fem om faglighed Værkmester Niels Erik Kempf er skovuddannet og har arbejdet i Statsfængslet ved Sønder Omme siden Hvad forstår du ved god faglighed? Som værkmester skal man både være god til sit fag og god til at udvikle de indsattes kompetencer. Jeg tror i virkeligheden, at det sidste er det vigtigste. Der kan være stor forskel på, hvad de indsatte kan. Nogle skal lære at stå op om morgenen. Andre er parate til at uddanne sig i skovfaget. Vi lærer dem at fælde, kløve, opsætte hegn og meget andet i vores 370 hektar store skov. Og der er nok at tage fat på, for det er de færreste, som er vant til at arbejde i en skov. Er der områder i hverdagen, hvor du gerne vil være fagligt bedre? Jeg vil gerne styrke mine pædagogiske evner og blive en bedre formidler. Udviklingen går i retning af, at vi i højere grad uddanner de indsatte fremfor blot at beskæftige dem. Det er vigtigt, at værkmestrene hopper med på den vogn. Jeg kunne godt forestille mig, at vi udvider samarbejdet med erhvervsskolerne, og bliver bedre til at forberede de indsatte til erhvervsuddannelser. Vi kunne for eksempel undervise de indsatte i førstehjælp. Hvordan ser du udviklingen i faget som værkmester? Selvom der er blevet nedlagt mange stillinger i de senere år, har vi stadig en vigtig rolle at spille i forhold til at kompetenceudvikle de indsatte og sikre, at de kommer gennem afsoningen som hele mennesker. Dét, at de indsatte har noget at stå op til hver morgen, betyder meget. Derfor er det også bekymrende, at værkmesterstillingerne bliver nedlagt. Jeg synes, at der mangler en udmelding fra centralt hold i Kriminalforsorgen, om hvad man vil med os. På hvilke punkter er der behov for at styrke fagligheden i faget? I første omgang er det vigtigt at finde ud af, hvad behovet for værkmestrene er i fremtiden. Dernæst skal undervisningsdelen styrkes. Der er brug for pædagogisk efteruddannelse. Vi kommer med en faglig viden som tømrer, murer, smed og så videre, men vi er ikke nødvendigvis vant til at undervise. Det dér med at formidle videre, kan nogle gange være svært. Har du forslag til, hvordan Fængselsforbundet kan være med til at styrke fagligheden? Det er godt, at forbundet har sat fokus på området. Det er vigtigt, at vi bliver ved med at diskutere vores faglighed som værkmestre. Vi gjorde det i højere grad tidligere, da vi havde Værkmesterforeningen. På den anden side kan jeg godt se en fordel ved den nye organisering i forbundet, hvor vi alle trækker på samme hammel. Af spg 18 Fængselsfunktionæren

19 Ondt i ryggen? Ny kampagne skal hjælpe medarbejdere mod muskelog ledsmerter. Nu er der hjælp at hente for fængselsbetjente og andre offentligt ansatte, som har ondt i ryg, nakke eller skulder. Videncenter for Arbejdsmiljø har lanceret en landsdækkende kampagne, som bliver rullet ud på offentlige arbejdspladser over hele landet i løbet af foråret. Det gælder også i Kriminalforsorgen. Kampagnebilen har allerede været forbi arresthusene i Hjørring, Frederikshavn og Hobro og fortsætter i løbet af maj og juni til andre institutioner. De enkelte arbejdspladser vælger selv, hvornår de vil sætte fokus på emnet og anvende værktøjerne, der bliver stillet til rådighed. Værktøjerne er gratis og kan rekvireres på hjemmesiden Den indeholder blandt andet en dialogmappe, som kan guide medarbejderne gennem et møde om, hvordan man forebygger smerter i muskler og led. Omkring halvdelen af alle offentligt ansatte har haft ondt i nakken inden for en periode på fire uger. Lige så mange har haft ondt i ryggen. Det viser en undersøgelse fra Videncenter for Arbejdsmiljø. spg Kampagnens budskaber bliver hjulpet på vej af Majbritt og Carsten fra DR2s satireprogram Krysters Kartel. På kampagnens hjemmeside sætter de to figurer i små, humoristiske film fokus på, hvordan man håndterer smerter i muskler og led. Arbejdsmiljø i Fokus Fængselsfunktionæren

20 Kunsten at forhandle En gruppe af Fængselsforbundets tillidsmænd har været på kursus for at få skærpet deres forhandlingsevner. Selvom man er en garvet forhandler, kan man godt trænge til at få opfrisket teknikken. I slutningen af april lagde LOskolen i Helsingør hus til et kursus for 25 tillidsfolk fra Fængselsforbundet. I løbet af kursets to dage fik deltagerne ny viden om strategi, stil og adfærd ved forhandlingsbordet. Det handlede både om at få mere ud af sit forhandlingsmandat og blive bedre til at forstå modpartens strategi. le deltagerne forsøge at redde en god gage hjem til en fiktiv operasangerinde. Resultaterne var vidt forskellige fra gruppe til gruppe. I en af grupperne nåede man frem til et honorar på kr. for 18 forestillinger + en platte og en flaske champagne efter hver forestilling. Ifølge en repræsentant fra operaen, var det et godt resultat: Vi var parate til at gå højere op. Sangerindens tillidsrepræsentant var dog også tilfreds med forliget: Vi havde accepteret meget mindre, siger han. Af Søren Gregersen Øvelser Deltagerne fik også mulighed for at prøve evnerne af. Som led i kurset var der forskellige øvelser, blandt andet skul- Konsulent Dorthe Jepsen underviste. På kurset i Helsingør fik tillidsmændene viden om strategi og adfærd ved forhandlingsbordet. 20 Fængselsfunktionæren

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN Dette notat samler forskellige fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen. SENESTE NYT OKTOBER 2012 ER: Der er fortsat overbelæg i Kriminalforsorgen. Belægget ligger

Læs mere

Fængselsforbundet TRE PRINCIPPER FOR RETSPOLITIKKEN - SIKKER 2013

Fængselsforbundet TRE PRINCIPPER FOR RETSPOLITIKKEN - SIKKER 2013 Fængselsforbundet TRE PRINCIPPER FOR RETSPOLITIKKEN - ORDENTLIG - KONSEKVENT - SIKKER 2013 Tre principper bør være bærende for retspolitikken i Danmark. Den skal være ORDENTLIG, KONSEKVENT og SIKKER En

Læs mere

Kriminalforsorgen kort og godt

Kriminalforsorgen kort og godt Kriminalforsorgen kort og godt Formål og hovedopgave Det er Kriminalforsorgens formål at medvirke til at begrænse kriminaliteten. Dette formål er fælles for politiet, anklagemyndigheden og domstolene.

Læs mere

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN Dette notat samler forskellige fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen. SENESTE NYT ER: Belægget falder i fængsler og arresthuse. Strafmassen det samlede antal

Læs mere

Anstalten Ved Herstedvester

Anstalten Ved Herstedvester Anstalten Ved Herstedvester Side 2 Fotograferet i 1950 Side 3 Anstaltens historie Anstalten ved Herstedvester blev opført i 1935 og var dengang ledelsesmæssigt underlagt Statsfængslet i Vridsløselille.

Læs mere

Jeg skal herefter meddele følgende:

Jeg skal herefter meddele følgende: FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 26. september 2001 afgav jeg en opfølgningsrapport om min inspektion den 26. september 2000 af Arresthuset i Nykøbing Mors. I rapporten bad jeg arresthuset og Direktoratet

Læs mere

VOLD OG DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ

VOLD OG DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ N SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE VOLD OG DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ 2015 1 SAMMENFATNING Vold og trusler er et udbredt problem for det uniformerede personale i landets fængsler og arresthuse. Og hjælpen er ikke

Læs mere

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk 1 Er du stressramt? en vejledning dm.dk sygemeldt 2 sygemeldt med stress Har du gennem lang tid været udsat for store belastninger på arbejdet, kan du blive ramt af arbejdsbetinget stress. Efter en periode

Læs mere

Kampen for kollegerne. Østjylland FRA DIN LOKALAFDELING

Kampen for kollegerne. Østjylland FRA DIN LOKALAFDELING LOKALE NYHEDER FRA FØDEVAREFORBUNDET NNF ØSTJYLLAND Østjylland Som fællestillidsrepræsentant skal man ind i kampen for kollegerne, siger Klaus Olesen. FRA DIN LOKALAFDELING Kampen for kollegerne Den nye

Læs mere

Resultater fra spørgeskemaundersøgelse blandt indsatte på behandlingsafdelinger i Kriminalforsorgen

Resultater fra spørgeskemaundersøgelse blandt indsatte på behandlingsafdelinger i Kriminalforsorgen Resultater fra spørgeskemaundersøgelse blandt indsatte på behandlingsafdelinger i Kriminalforsorgen Rapporten er udarbejdet af Susanne Clausen, Straffuldbyrdelseskontoret, Direktoratet for Kriminalforsorgen

Læs mere

Fængselsfunktionæren 12/1

Fængselsfunktionæren 12/1 Fængselsfunktionæren 12/1 Fængselsforbundet December 2011 - Januar 2012 Fængselsforbundet i Danmark ønsker alle vores medlemmer en rigtig glædelig jul samt et godt og lykkebringende 2012 Nr. 12/1-2011/2012

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Ministeren bedes kommentere henvendelse af 3. april 2004 fra Center for Narkotika Indsats, jf. L 175 bilag 4.

Ministeren bedes kommentere henvendelse af 3. april 2004 fra Center for Narkotika Indsats, jf. L 175 bilag 4. Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl. Retsudvalget (L 175 - bilag 9) (Offentligt) Besvarelse af spørgsmål nr. 3-11 af 13. og 16. april 2004 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende

Læs mere

Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd

Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd Ergoterapeut /PB Karin Larsen Distriktsspl./PB Pernille Sørensen Teamleder/sygeplejerske Pernille Rømer Psykiatrien i Region Sjælland Psykiatrien Syd Psykiatrisk

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Udgivet af Psykologcentret Trekanten 1998 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 VORES REAKTIONER EFTER EN CHOKERENDE OPLEVELSE...3...3

Læs mere

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ for socialt belastede unge i alderen 12-18 år ucceshistorier De unge på karbyvej har mere end rigeligt at slås med. På trods af det kæmper vi os i fællesskab til den ene succes efter den anden. Vi er stolte,

Læs mere

Der er blevet afholdt ordinær generalforsamling i foreningen Garantloekken lørdag den 28. marts 2015 kl. 14 i Actionhouse, Løkken.

Der er blevet afholdt ordinær generalforsamling i foreningen Garantloekken lørdag den 28. marts 2015 kl. 14 i Actionhouse, Løkken. Referat fra Garantloekkens generalforsamling Der er blevet afholdt ordinær generalforsamling i foreningen Garantloekken lørdag den 28. marts 2015 kl. 14 i Actionhouse, Løkken. Referat Indledning: Rigtig

Læs mere

Saxogade 5 1662 København V www.exit-danmark.dk

Saxogade 5 1662 København V www.exit-danmark.dk Saxogade 5 1662 København V www.exit-danmark.dk Indhold Fra indsat til værdsat Exit kort fortalt Exits arbejdskultur Værdigrundlaget bag Exits arbejde Exits arbejdsmetoder Helhedsorienteret, målrettet

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Hvad er bedst for børnene? Til forældre og andre voksne tæt på børn med en mor eller far i fængsel

Hvad er bedst for børnene? Til forældre og andre voksne tæt på børn med en mor eller far i fængsel Hvad er bedst for børnene? Til forældre og andre voksne tæt på børn med en mor eller far i fængsel Modige voksne Mange voksne har ikke lyst til at tale om det, der er sket, fordi de skammer sig eller ønsker

Læs mere

Fængselsfunktionæren 11. Fængselsforbundet November 2011

Fængselsfunktionæren 11. Fængselsforbundet November 2011 Fængselsfunktionæren 11 Fængselsforbundet November 2011 Nr. 11-2011 Fængselsfunktionæren 13 Leder 14 Det skal være en retspolitik, der virker 15 Den nye regering arver propfyldte fængsler 16 Rigsrevision

Læs mere

Dansk Fængselsforbund København, 18. december 2007. Kære alle medlemmer i Dansk Fængselsforbund

Dansk Fængselsforbund København, 18. december 2007. Kære alle medlemmer i Dansk Fængselsforbund Dansk Fængselsforbund København, 18. december 2007 Kære alle medlemmer i Dansk Fængselsforbund Året er ved at rinde ud. Hvis avisernes artikler står til troende, så er det et år, hvor Kriminalforsorgen

Læs mere

Afrapportering af projekt om selvmordsforebyggelse i arresthuse

Afrapportering af projekt om selvmordsforebyggelse i arresthuse Afrapportering af projekt om selvmordsforebyggelse i arresthuse Kriminalforsorgens Uddannelsescenter startede i slutningen af 2005 projekt om selvmordsforebyggelse i Kriminalforsorgen for midler bevilliget

Læs mere

Fængselsfunktionæren 2. Fængselsforbundet Februar 2010

Fængselsfunktionæren 2. Fængselsforbundet Februar 2010 Fængselsfunktionæren 2 Fængselsforbundet Februar 2010 Nr. 2-2010 Fængselsfunktionæren 13 Leder 24 Multimedieskat rammer også fængselsbetjente 15 Sparerunde rammer lønbudgettet hårdt 26 Ringere sikkerhed

Læs mere

Opgave 1. Modul 2 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvilken parkering er billigst? Standard Budget Direct. 1. Hvor mange penge har Simon med?

Opgave 1. Modul 2 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvilken parkering er billigst? Standard Budget Direct. 1. Hvor mange penge har Simon med? Modul 2 Lytte, Opgave 1 Opgave 1 Eksempel: Hvilken parkering er billigst? Standard Budget Direct X 1. Hvor mange penge har Simon med? 387 kr. 300 kr. 298 kr. 2. Hvor meget vandt Fredericia? 31-26 29-28

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

Det åbne tilbud. Skelbækgård. Kompetencecenter for unge sent udviklede/mentalt retarderede med kriminel adfærd

Det åbne tilbud. Skelbækgård. Kompetencecenter for unge sent udviklede/mentalt retarderede med kriminel adfærd Det åbne tilbud Skelbækgård Kompetencecenter for unge sent udviklede/mentalt retarderede med kriminel adfærd Bakkegården Kompetencecenter for unge sent udviklede/mentalt retarderede med kriminel adfærd

Læs mere

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012 Større trivsel, lavere sygefravær, mere tid til beboerne. Det er nogle af de ting, som Lean værktøjet PlusPlanneren har ført med sig. Den lyser op i hjørnet af kontoret med sin lysegrønne farve. Her giver

Læs mere

Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er ødelagt af alkohol og andre rusmidler. Information om alkoholbehandling på Kærshovedgård

Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er ødelagt af alkohol og andre rusmidler. Information om alkoholbehandling på Kærshovedgård Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er ødelagt af alkohol og andre rusmidler Information om alkoholbehandling på Kærshovedgård Et liv uden misbrug - en vej til kvalitet i livet Det kan

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR Transportudvalget 2011-12 L 78 Bilag 5 Offentligt Bevarlandtaxaernes landsdækkende undersøgelse af land- og bytaxier i Danmark NY UNDERSØGELSE OM UDKANTSDANMARK: HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM

Læs mere

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET o Magasinet Arbejdsmiljø lderntet indhold eller funktionalitet. Bladnummer: 09 Årgang: 2006 arbejdsliv i udvikling MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET 23 medarbejdere på Medicinsk afdeling på Silkeborg

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

Fængselsfunktionæren. Debat om fængslerne på Folkemødet i allinge. skulderklap fra fangerne I gør det godt, betjente

Fængselsfunktionæren. Debat om fængslerne på Folkemødet i allinge. skulderklap fra fangerne I gør det godt, betjente Fængselsfunktionæren fængselsforbundet nr 7-8 juli - aug 2014 Debat om fængslerne på Folkemødet i allinge skulderklap fra fangerne I gør det godt, betjente Mænd er lige så udsatte i fængslerne som kvinder

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER STRESS Stress er blevet et stort problem for os og for vores trivsel i hverdagen. Stressforeningen i Danmark melder, at der hver dag er 35.000 danskere, der er sygemeldt pga. stress, og at ca. 430.000

Læs mere

Sidste aften med min far

Sidste aften med min far Sidste aften med min far En sygeplejerske kommer ind og spørger, om hun skal stille en seng op til mig og min mor. På min fars stue. På stue fem. Det vil vi gerne. Min far sover allerede. Eller rettere

Læs mere

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget.

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Mindfulness kursus en mere mindful hverdag - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Kære læser I materialet kan du læse om kurset i Gentofte

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

Referat af ordinær generalforsamling torsdag den 22. marts 2012

Referat af ordinær generalforsamling torsdag den 22. marts 2012 Referat af ordinær generalforsamling torsdag den 22. marts 2012 Dagens program: Formanden bød velkommen til de fremmødte. En særlig velkomst til overlæge Peter Kramp, der holdt dagens foredrag samt til

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

JEG KAN LIDE AT KENDE HISTORIEN BAG MENNESKET

JEG KAN LIDE AT KENDE HISTORIEN BAG MENNESKET Kompashuset ApS, Klavs Nebs Vej 25, 2830 Virum Tlf 45 83 92 83, ka@kompashuset.dk, www.kompashuset.dk JEG KAN LIDE AT KENDE HISTORIEN BAG MENNESKET En fortælling om at arbejde med ældrepleje Af Kirstine

Læs mere

Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver

Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver forklarer at grunden til, at det går så godt nok er at de har haft en AKT-lærer inde over klassen, og det har gjort at de har fundet ud af at agere på samme

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information Historier om Kommunikation livet om bord og information Kommunikation og information er en vigtig ledelsesopgave. Og på et skib er der nogle særlige udfordringer: skiftende

Læs mere

Er du sygemeldt på grund af stress?

Er du sygemeldt på grund af stress? Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger 1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger Godmorgen Kære venner I mere end hundrede år har vi Socialdemokraterne og fagbevægelsen - kæmpet for større retfærdighed, større frihed,

Læs mere

Sorgen forsvinder aldrig

Sorgen forsvinder aldrig Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Fængselsfunktionæren 10

Fængselsfunktionæren 10 Fængselsfunktionæren 10 Dansk Fængselsforbund Oktober 2006 Aalborg Arrest Randers Arrest Fængselsafd. Kærshovedgård Århus Arrest ved Horserød Helsingør Arrest i Nørre Snede på vej Renbæk på vej Vejle Arrest

Læs mere

Første kald: Sådan virker processen og hvorfor det er så vigtigt at følge den 100%

Første kald: Sådan virker processen og hvorfor det er så vigtigt at følge den 100% Første kald: Sådan virker processen og hvorfor det er så vigtigt at følge den 100% Velkommen til miniforløbet Sådan skaber du dit gennembrud nu! Det er så dejligt at se så mange fantastiske kvinder tage

Læs mere

Bakkegården Informationsmøder

Bakkegården Informationsmøder Bakkegården Informationsmøder Program Hvad er Bakkegården? De unge Personale Organisation Mål og visioner Hvordan arbejder vi? Udvidelse med to afdelinger Nye kollegaer Muligheder for nye tiltag Et skridt

Læs mere

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 KARL OG EMMAS MOR ER BLEVET RUNDTOSSET Forfatter: Susanna Gerstorff Thidemann ISBN: 87-89814-89-6 Tekstbearbejdning og layout: Qivi

Læs mere

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK KRÆFT OG SMERTER TEKST OG IDÈ SIG-smerte Speciel Interesse Gruppe Under Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Februar 2006 Nye pjecer kan rekvireres ved henvendelse til SIG smerte på email: aka@rc.aaa.dk

Læs mere

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 7 Tal med patienten Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Hvorfor er kommunikation vigtig?... 4 Målet med samtalen... 5 Hvordan er samtalen bygget op?... 6 Samtalens redskaber...

Læs mere

Fængselsfunktionæren HVER TREDJE UDEBLIVER FRA AFSONING DER ER STADIG OVERFYLDT I KØBENHAVNS FÆNGSLER INTERVIEW MED NY JUSTITSMINISTER

Fængselsfunktionæren HVER TREDJE UDEBLIVER FRA AFSONING DER ER STADIG OVERFYLDT I KØBENHAVNS FÆNGSLER INTERVIEW MED NY JUSTITSMINISTER Fængselsfunktionæren fængselsforbundet nr 2 feb 2015 HVER TREDJE UDEBLIVER FRA AFSONING DER ER STADIG OVERFYLDT I KØBENHAVNS FÆNGSLER INTERVIEW MED NY JUSTITSMINISTER Leder indhold Styrk bemandingen i

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Referat Ordinær generalforsamling Vestre Baadelaug Torsdag d. 27. marts 2014

Referat Ordinær generalforsamling Vestre Baadelaug Torsdag d. 27. marts 2014 VESTRE BAADELAUG Bådehavnsvej 6 9000 Aalborg Referat Ordinær generalforsamling Vestre Baadelaug Torsdag d. 27. marts 2014 1 Vestre Baadelaug Indledning: Den ordinære generalforsamling startede kl. 19.00

Læs mere

Guide. skilsmisse. Plej parforholdet på ferien. og undgå. sider. Sådan bygger I parforholdet op igen

Guide. skilsmisse. Plej parforholdet på ferien. og undgå. sider. Sådan bygger I parforholdet op igen Sådan bygger I parforholdet op igen Foto: Scanpix/Iris Guide Juni 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Plej parforholdet på ferien 12 sider og undgå skilsmisse Plej parforholdet på ferien

Læs mere

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne?

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne? Hvor aktiv var du inden du blev syg? Før jeg fik konstateret brystkræft trænede jeg ca. fire gange om ugen. På daværende tidspunkt, bestod min træning af to gange løbetræning, to gange yoga og noget styrketræning

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

Fængselsfunktionæren. Besparelserne blev drøftet på fire møder. Nu skal fangerne klare sig selv uden betjente

Fængselsfunktionæren. Besparelserne blev drøftet på fire møder. Nu skal fangerne klare sig selv uden betjente Fængselsfunktionæren fængselsforbundet nr 12/1 DEC 2013 jan 2014 Besparelserne blev drøftet på fire møder Nu skal fangerne klare sig selv uden betjente Kriminelle trænger ind i Statsfængslet Midtjylland

Læs mere

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned.

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Konflikttrappen 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Beskrivelsen her er fra arbejdsmiljøweb.dk, en fællesinformation fra arbejdsgivere

Læs mere

TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand

TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER fællesskab fordele faglig bistand Fællesskab... I FOA kan vi godt se forskel på de problemer, som brandmanden og pædagogmedhjælperen oplever i hverdagen. Vi ved også, at

Læs mere

RÅD OG VEJLEDNING. Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb

RÅD OG VEJLEDNING. Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb RÅD OG VEJLEDNING Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb Indhold Denne pjece er skrevet til forældre og andre nære pårørende til børn, der har været udsat for

Læs mere

Fængselsfunktionæren 7/8. Fængselsforbundet Juli-August 2011

Fængselsfunktionæren 7/8. Fængselsforbundet Juli-August 2011 Fængselsfunktionæren 7/8 Fængselsforbundet Juli-August 2011 Nr. 7/8-2011 Fængselsfunktionæren 13 Leder 14 Et kursus hvert syvende år er ikke nok 16 Fagligheden har brug for en opgradering 17 100 millioner

Læs mere

Køreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler.

Køreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler. KØREPLAN TIL DIALOG OM GOD FYSISK TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN Forberedelse 1. Vælg på forhånd, hvilket af de fem temaer der skal danne udgangspunkt for mødet. Vælg, om du vil holde et kort møde i plenum

Læs mere

God Løsladelse. Nyhedspakke nr. 2 december 2012

God Løsladelse. Nyhedspakke nr. 2 december 2012 God Løsladelse Nyhedspakke nr. 2 december 2012 www.kriminalforsorgen.dk Læs i nyhedspakken: Se Danmark blive grønnere og grønnere Hvem har indgået samarbejdsaftale, og hvem mangler? Følg processen på Danmarkskortet.

Læs mere

Side 1. Hvad nu hvis...

Side 1. Hvad nu hvis... Side 1 Hvad nu hvis... Hvad Nu Hvis et refleksionsværktøj i hjemmeplejen Hvad Nu Hvis er et IT-værktøj, som indeholder en række cases fra praksis. Casene omhandler situationer som er karakteristiske for

Læs mere

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE 50 55 SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE Arbejdstilsynet har alene i år påtalt 172 alvorlige mangler i det psykiske arbejdsmiljø på danske hospitaler. Påbuddene handler især om et alt for højt

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Hvilken afdeling arbejder du i? Hvad er din stilling? Psykisk arbejdsmiljø De følgende spørgsmål handler

Læs mere

LUDOMANI TAL OM DET TIL FÆNGSELS PERSONALE

LUDOMANI TAL OM DET TIL FÆNGSELS PERSONALE LUDOMANI TAL OM DET TIL FÆNGSELS PERSONALE DERFOR ER DU SÅ VIGTIG Som fængsels personale kan du hjælpe mennesker med spilleproblemer. Der spilles meget i fængslerne, og det kan føre til ludomani og andre

Læs mere

Highlights: Projekt Gadeklog på N. Zahle Seminarieskole d. 28. maj 2008

Highlights: Projekt Gadeklog på N. Zahle Seminarieskole d. 28. maj 2008 Highlights: Projekt Gadeklog på N. Zahle Seminarieskole d. 28. maj 2008 1 OM PROJEKT GADEKLOG 3 PRESSEMEDDELELSE 3 EVALUERING AF PROJEKT GADEKLOG PÅ N. ZAHLE SEMINARIESKOLE 4 DE HJEMLØSES SANG 5 ELEVERNES

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om tvangsbehandling af pædofile

Forslag til folketingsbeslutning om tvangsbehandling af pædofile Beslutningsforslag nr. B 238 Folketinget 2009-10 Fremsat den 23. april 2010 af Marlene Harpsøe (DF), Pia Adelsteen (DF), René Christensen (DF), Kim Christiansen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Pia Kjærsgaard

Læs mere

Aarhus byrådsmøde onsdag 6. maj 2015. Sag 1: Aarhus Vand A/S Generalforsamling 2015

Aarhus byrådsmøde onsdag 6. maj 2015. Sag 1: Aarhus Vand A/S Generalforsamling 2015 Sag 1: Aarhus Vand A/S Generalforsamling 2015 Vi starter med sag nummer 1 fra borgmesterens afdeling, Aarhus Vand A/S, generalforsamling 2015. Nogle korte bemærkninger? Ja, jeg beder jer undertegne under

Læs mere

Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer

Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer 2005 Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer I forbindelse med udviklingen af tre-dækker II har vi lagt vægt på at udvikle korte skalaer til brug for forskningen ( forskerskemaet

Læs mere

KØBENHAVNS FÆNGSLER UDMØNTNING AF KRIMINALFORSORGENS PRINCIPPROGRAM

KØBENHAVNS FÆNGSLER UDMØNTNING AF KRIMINALFORSORGENS PRINCIPPROGRAM KØBENHAVNS FÆNGSLER UDMØNTNING AF KRIMINALFORSORGENS PRINCIPPROGRAM Forord Københavns Fængsler arbejder efter Kriminalforsorgens overordnede principprogram og har på baggrund heraf udmøntet principperne

Læs mere

Susanne Lunaus 25 års jubilæum

Susanne Lunaus 25 års jubilæum Susanne Lunaus 25 års jubilæum flotte kager, frisk frugt og skøn kølig hyldebærsaft. Den 1. september 2014 skinnede solen fra en næsten skyfri himmel efter at weekenden havde budt på voldsomt skybrud i

Læs mere

Fængselsfunktionæren 12/1

Fængselsfunktionæren 12/1 Fængselsfunktionæren 12/1 Dansk Fængselsforbund December 2006 - Januar 2007 Nr. 12/1-2006/2007 Fængselsfunktionæren 13 Leder 14 Penge til påbud udskudt til foråret 15 Socialdemokraterne: Regeringen svigter

Læs mere

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Du er 35 år, og ansat som skrankeansvarlig på apoteket. Du har været her i 5 år og tidligere været meget stabil. På det sidste har du haft en del fravær

Læs mere

Nyhedsbrev. BEDRE PSYKIATRI Aarhus

Nyhedsbrev. BEDRE PSYKIATRI Aarhus nummer 3 Nyhedsbrev September 2013 Kristian Buhr Formand Nu må vi nok erkende, at sommeren er ovre for i år. Vi kan se tilbage en rigtig dejlig sommer med megen sol og kun meget lidt regn. I august og

Læs mere

Informationsfolder til Frivillige foreninger på Grøn Koncert

Informationsfolder til Frivillige foreninger på Grøn Koncert Informationsfolder til Frivillige foreninger på Grøn Koncert Kære frivillige lokalforeningsfolk! eller som vi ynder at kalde jer LokalCrew (udtales Kræw ). I Muskelsvindfonden er vi meget glade for, at

Læs mere

Udkast til Sygedagpengeanalyse.

Udkast til Sygedagpengeanalyse. Dato: 8. oktober Sagsnr.: -8-3 Udkast til Sygedagpengeanalyse. Indledning Analysen er blevet til på baggrund af et ønske om at opnå en bedre forståelse af den gruppe af borgere, der er sygemeldte i Middelfart

Læs mere

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Baggrundsbeskrivelse DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Introduktion Det psykiske arbejdsmiljø er det, der bestemmer, om man kan lide at gå på arbejde. Derfor er det et vigtigt emne både

Læs mere

Frugtbart arbejdsmiljø. En beretning om et arbejdsmiljøprojekt på Horserød Statsfængsel

Frugtbart arbejdsmiljø. En beretning om et arbejdsmiljøprojekt på Horserød Statsfængsel Frugtbart arbejdsmiljø En beretning om et arbejdsmiljøprojekt på Horserød Statsfængsel Indhold 3 Forord Frugtbart arbejdsmiljø 4 Hvad er AI? Anerkendende undersøgelse Faserne i AI 5 Sådan gjorde vi i Horserød

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

Når samarbejdet er svært

Når samarbejdet er svært Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af Statsforvaltningerne i samarbejde med Familiestyrelsen. Tekst: psykolog og børnesagkyndig rådgiver Jannie Kildested på vegne af Familiestyrelsen, juni 2005.

Læs mere

Årsberetning for året 2014. Tiderne skifter, politikere skifter - det kan også mærkes her i Østjylland,

Årsberetning for året 2014. Tiderne skifter, politikere skifter - det kan også mærkes her i Østjylland, Årsberetning for året 2014. Tiderne skifter, politikere skifter - det kan også mærkes her i Østjylland, hvor det er blevet sværere at være en familie med et barn med autisme eller at være voksen med autisme.

Læs mere

Målgruppe SUF Albertslund er et tilbud om støtte og behandling i egen bolig for:

Målgruppe SUF Albertslund er et tilbud om støtte og behandling i egen bolig for: Indledning SUF Albertslund er et socialpædagogisk støtte- og behandlingstilbud til unge mellem 18 og ca. 35 år med sociale, adfærds, personlige, psykiske og/eller psykiatriske problemer. SUF Albertslund

Læs mere

Ad punkt 2.2.2. Sikringscellen

Ad punkt 2.2.2. Sikringscellen Den 18. april 2001 sendte jeg en opfølgningsrapport nr. 2 vedrørende min inspektion den 2. marts 1999 af Arresthuset i Århus. I rapporten meddelte jeg at jeg afventede svar fra direktoratet vedrørende

Læs mere

det er dit valg, men det handler om at ha det godt

det er dit valg, men det handler om at ha det godt MEDLEM AF HK-UNGDOM? det er dit valg, men det handler om at ha det godt Varenr.: 447526 15.11.24 specialproduction.dk Weidekampsgade 8 9 København C Tlf.: 33 3 46 36 Fax: 33 3 46 99 E-mail: hk.ungdom@hk.dk

Læs mere

7 enkle råd. - til at få det bedre. Henriette Hagild.dk

7 enkle råd. - til at få det bedre. Henriette Hagild.dk 7 enkle råd - til at få det bedre Henriette Hagild.dk 1 Henriette Hagild 7 enkle råd - til at få det bedre Saxo Publish 2 7 enkle råd til at få det bedre 5 7 gode råd 7 enkle råd 7 Livshjulet 9 1. Du er

Læs mere

Fængselsfunktionæren 6. Fængselsforbundet Juni 2012

Fængselsfunktionæren 6. Fængselsforbundet Juni 2012 Fængselsfunktionæren 6 Fængselsforbundet Juni 2012 Nr. 6-2012 Fængselsfunktionæren 13 Leder 14 Grønland ønsker samme standard som Danmark 17 Voldsomt overfald under alenevagt 18 Færre kollegaer får slag

Læs mere

Det skal gi` mening for Kristian

Det skal gi` mening for Kristian Kristian benytter sig af de muligheder, der er for at deltage i aktiviteter i Else Hus i det omfang han kan rumme det. Det går bedst i mindre doser som her på billedet, hvor Kristian er på sit ugentlige

Læs mere

Medarbejderbog for Kirkens Genbrug Glostrup

Medarbejderbog for Kirkens Genbrug Glostrup Kunder og medarbejdere finder altid noget godt i... Hovedvejen 120 2600 Glostrup tlf. 43 44 47 03 Medarbejderbog for Kirkens Genbrug Glostrup Medarbejderbogen er udgivet 2007, revideret 2009, 2011 og 2014.

Læs mere