Geo-forskning i ulande

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Geo-forskning i ulande"

Transkript

1 2008 GEOLOGI OG GEOGRAFI NR. 2 Geo-forskning i ulande Overvågning af landbrug og miljø i Senegal Klimaændringer og fattigdom i Sahel Småbønder og verdensmarkedet for landbrugsprodukter Olieefterforskning i Vietnam Kenyas kyst konsekvenser af ny tsunami

2 Overvågning af landbrug og miljø i Senegal, Sahelbæltet Sahelbæltet i Vestafrika udgør overgangszonen mellem Sahara og regnskovsområderne ved Guineabugten. Regionen har altid været præget af store variationer i nedbør, som periodisk har kostet store ofre i menneskeliv, i kvægbestand og i økonomiske tab. Den sidste store tørke varede usædvanligt længe, fra de tidlige 70ere til midt i 80erne, og de fleste steder er nedbøren den dag i dag lavere end i de relativt våde 60ere. Som følge af de store miljøforandringer og det voldsomme fald i produktionen, som denne tørke medførte, tog FN, med økonomisk støtte fra Danida, initiativ til at støtte den nationale senegalesiske miljøog landbrugsovervågning. Sahel-landene hører til verdens fattigste, og de nationale myndigheder har sjældent noget klart overblik over situationen, og det samme gælder de bistandsorganisationer, som må træde til i krisetilfælde. Sa - tellitbilleder er en hurtig og billig måde at skaffe information om hvert et hjørne af landet. De satellitbaserede sensorer sender en stadig strøm af data, der kan give oplysninger om en lang række miljø- og landbrugs-relaterede variable. Ikke mindst gør de det muligt at følge udviklingen i disse variable. I 1987 indledte Geografisk Institut (GI) et tæt samarbejde med det nyetablerede, Danidastøttede senegalesiske Centre de Suivi Écologique (CSE), et miljø-ministerielt overvågningscenter. GI udviklede metoder og software, opstillede PC-baserede systemer til analyse af NOAA AVHRR data til overvågning af biomasseproduktionen i Senegals græsningsområder. GI trænede også CSEs personale. Overvågningen, der understøttes af omfattende feltarbejde, er fortsat lige siden. Et eksempel på data og analyse-resultater er vist i figuren foroven. Siden har samarbejdet udviklet sig til at omfatte mange andre landbrugs- og miljø-temaer: 1. Der er etableret overvågning af hirse- og jord - nødde-produktionen, de to vigtigste afgrøder. In situ bestemt NPP (t/ha) y = 0.94x R 2 = Modelleret satellite NPP (t/ha) Det indebærer at dårlig høst kan forudsiges måneder i forvejen, så fødevaremangel kan undgås. 2. Omfanget af savannebrande, som berører væsentlige dele af Senegals areal hvert år, og som i nogle tilfælde indebærer store tab af græs - ningsressourcer, overvåges løbende. Et eksempel er vist i figuren på modsatte side. 3. Afskovnings-processen, som bl.a. skyldes hugst til brænde og trækulsproduktion, kan kort - lægges år for år. Dette er vigtigt såvel fra et naturog biodiversitetsbevarelses-synspunkt, som fra et energi forsynings-synspunkt. 4. Ændringer i arealanvendelsen, især hvor opdyrkningen ekspanderer ind i græsnings- og skovområder, kan løbende registreres, og der kan sættes ind med regulering, hvor der opstår arealanvendelses-konflikter. Efterhånden er CSEs aktiviteter udvidet til at omfatte andet og mere end miljø-overvågning, og i takt hermed er indholdet af partnerskabet mellem GI og CSE også ændret. Fra at koncentrere sig om opbygning af teknisk kapacitet og uddannelse af den senegalesiske stab i brugen af satellitbilleder har samarbejdet bevæget sig hen mod naturressource-forvaltning i bredere forstand. Anvendelsen af satellitbilleder til en række formål er fortsat, men er efterhånden sat N Modelleret NPP (t/ha) Senegal år 2001 NPP (t/ha) over km Kort over den estimerede netto-primærproduktionen i Senegal, baseret på en tidsserie af MODIS satellit-billeder. Der er indtegnet de lokaliteter i Senegal, hvor CSE foretager biomasse-målinger til kontrol og kalibrering af de satellit-baserede estimater. Til venstre ses sammenhængen mellem estimeret og målt netto-primærproduktion. ind i bredere sammenhænge, fx forvaltning af græsningsområder og Senegalflodens vandressourcer. Klimaændringer er i fokus i disse år, og det gælder også i Sahel. Derfor er det ikke overraskende, at de øjeblikkelige samarbejds-temaer har meget med klimaændringer at gøre: Kul - stof-lagring i vegetation og jord samt tilpas - ningsstrategier til de kommende klimaændringer er på dagsordenen lige nu. Det sidstnævnte tema er emnet for den næste artikel i dette nummer. Partnerskabet GI-CSE er usædvanligt på mange måder: Få bistands-relaterede og -finansierede aktiviteter har haft en så lang kontinuerlig funktionsperiode og givet så holdbare resultater. CSE er i dag et af Afrikas mest kendte og anerkendte miljøovervågnings-centre, og det fungerer uden bistands-finansiering udefra og uden udenlandske eksperter. For GI har partnerskabet muliggjort en langsigtet opbygning af et forskningsmiljø inden for miljøovervågning i udviklingslande baseret på Jordobservations-teknik, en opbygning som næppe kunne være gennemført uden dette samarbejde. I dag optræder GI (nu: IGG) og CSE på lige fod, og de to institutioner er samarbejdspartnere i adskillige forskningsprojekter. Illustrationer: Rasmus Fensholt, Københavns Universitet. 2 NR

3 20 års partnerskab Kilde: MODIS NASA. Foto: Cheikh Mbow, Université Cheikh Anta Diop de Dakar. MODIS satellitbillede, dækkende det vestligste Afrika, fra november Ved pilen i det nordlige Senegal ses et afbrændt område, der dækker titusinder af hektar. Sådanne brande er almindelige i Sahel-Sudanbæltet, især i år med stor netto-primærproduktion. Til højre ses en flok geder, der søger efter de beskedne rester af foder der er blevet tilbage efter branden. 10W 0 Mauretanien 100 mm Sahara Niger Dahra test lokaliteten 450 mm Sahelbæltet Billedet viser den dækning af Vestafrika, som opnås på en enkelt dag vha. MODIS satellitbilleder. Til højre er vist beliggenheden af Sahelbæltet i Vestafrika, samt den gennemsnitlige årlige nedbør ( i mm) for perioden (baseret på CHARM datasættet). 10N Senegal Sierra Leone Guinea Mali 900 mm 1200 mm Burkina Faso Sahel-Sudanbæltet Sudanbæltet Benin Togo Elfenbenskysten Ghana Nigeria Liberia høj: 2300 mm lav: 0 mm 500 km Guinea-bugten Illustration: Rasmus Fensholt, Københavns Universitet. Kjeld Rasmussen... Lektor, Københavns Universitet Kilde: MODIS NASA. Rasmus Fensholt... Adjunkt, Københavns Universitet NR

4 Klimaændringer og fattigdom i Sahel Sahel regionen i Afrika lige syd for Sahara har især tiltrukket sig opmærksomhed, når tørke, hungersnød, borgerkrige eller andre katastrofer har ramt befolkningen. Første gang det skete var i begyndelsen af 1970erne, hvor en streng tørkeperiode, der varede flere år, ramte store dele af regionen. For få år tilbage ramtes Niger, et af Sahel-landene, af fødevaremangel, og det nåede også forsiderne. Til daglig er der mindre fokus på livet i en region, som vi til daglig mest forbinder med stor fattigdom, sårbare mennesker, et ustabilt og ekstremt klima og snigende ørkenspredning. Dette billede er for så vidt heller ikke forkert, men det er kun en del af historien. Kilde: Ole Mertz, Københavns Universitet. N km Vegetationszoner Regnskov Blandet regnskov/afgrøder Åben skov/savanne Landbrug med få træer Landbrug (>50%) Ørken Græsningsarealer, få buske De fleste mennesker i Sahel er fattige og derfor sårbare overfor uventede hændelser med negative konsekvenser det være sig klimatiske, økonomiske eller politiske. Men de har altid levet med uforudsigelighed, og derfor har de i deres dagligdag på mange måder også indrettet sig på at håndtere uventede situationer. Klimaet i Sahel er ganske barskt. Der er en kort regntid fra juli til september, hvor man aldrig kan være sikker på, hvornår regnen begynder, om den bliver ved, eller om den stopper for tidligt eller for sent. For meget nedbør på de forkerte tidspunkter kan være lige så slemt som for lidt, da det kan få planter og dyr til at drukne eller høsten til at rådne. Faktisk har regionen gennem de seneste år oplevet en generel for - øgelse af nedbøren, der bl.a. har givet øget naturlig plantevækst. Det er blevet beskrevet som the greening of Sahel. Det har samtidigt givet anledning til at stille spørgsmål om ørkenspredning overhovedet er et påtrængende problem for Sahel længere. Hvordan håndterer mennesker i Sahel så denne ustabilitet, og hvordan kan vi vide, om det er klima, økonomi, politik, kultur eller andre Kort over lokaliseringen af alle planlagte undersøgelseslokaliteter og overordnede vegetationszoner. faktorer, der styrer udviklingen? Forskere fra Institut for Geografi og Geologi (IGG), Københavns nalt overblik over, hvilke faktorer der styrer lo- over de seneste år. Dermed fås et regio- Universitet, undersøger, i samarbejde med et kale udviklingsstrategier og ikke mindst i hvilket omfang klimaet er en væsentlig faktor for større antal partnere i Europa og Vestafrika, disse spørgsmål inden for rammerne af det EU-finansierede forskningsprojekt Den Afrikanske vejs, men er inspireret af et teststudie i Senegal udvikling. Studiet er i skrivende stund under- Mon sun: Multidisciplinære Analyser (AMMA). i Studiet af tilpasning på husholds- og Det samlede projekts udgangspunkt er et rent landsbyniveau suppleres med analyser af satellitbilleder på regional og kontinental skala, der naturvidenskabeligt studie af de processer, der styrer de afrikanske monsunsystemer. Arbejdet viser ændringer i arealanvendelse og vegeta - har primært fokuseret på geofysiske analyser af tionsdække. vindsystemer, nedbørssystemer, luft- og havtemperaturer mv. IGG indgår også i den del af pro- det såkaldte jordnøddebassin, der siden kolo- Teststudiet foregik i det centrale Senegal jektet, der beskæftiger sig med den menneskelige dimension: Hvordan påvirker ændringer i ning til eksport. Her undersøgte vi lokale landnitiden har været domineret af jordnøddedyrk- mon sun-systemet befolkningens levevilkår, og mænds forståelse af klimaet og tilpasnings - hvordan tilpasser man sig klima-variabiliteten? strategier i tre landsbyer. Flere af resultaterne IGG analyserer tilpasning til klimavariabilitet og -forandring i samarbejde med lokale uni- regnen, der blev anset for at være det største var ret overraskende. For det første var det ikke versiteter i Senegal, Mali, Burkina Faso, Niger klimaproblem. Det var derimod vinden både og Nigeria ved at gennemføre et studie af over den tørre, ofte langvarige og støvholdige vind i 1000 husstande i regionen. Studiet ser på forandringer og deres årsager på landsbyniveau før tordenbyger i regntiden. Et stort flertal af tørtiden og den kraftige vind, der ofte kommer lo- 4 NR

5 En gruppe kvinder interviewes om hvordan de mener klimaændringerne påvirker landbruget. En gruppe unge står og diskuterer klimaændringer og landbrug. De store træer Faidherbia albida taber bladene i regntiden, og skygger således ikke for afgrøderne. Samtidig bidrager bladene med en naturlig gødning af jorden. kalbefolkningen mente, at begge dele var blevet kraftigere. De vigtigste konsekvenser i tørtiden var, at husdyr oftere blev syge (kulde om natten, højt indhold af støv), mens meget kraftige vindstød i regntiden kunne ødelægge hele marker med hirse og sorghum. For meget eller for lidt nedbør er selvfølgelig også ofte et problem, men holdningen var generelt, at man altid har levet med en ustabil nedbør, mens vindforholdene synes at have ændret sig mere markant. Der findes desværre ikke meteorologiske data fra regionen, der kan be- eller afkræfte dette. En del af årsagen kan være den intensive landbrugsudnyttelse, der gennem årene har reduceret antallet af træer og buske, der kan give læ for dyr og planter. Et andet overraskende resultat var, at de fleste ændringer i landbrugsstrategier, som bønderne nævnte, viste sig ikke at have klimaet som primær årsag. For eksempel var der kommet en række nye afgrøder til i de senere år, bl.a. vandmelon, sesam og vignabønne. Landmændene gav en lang række årsager til, at de afprøvede disse afgrøder: ønsket om en tidlig høst for at have mad eller penge i den kritiske periode inden kornet modnes; højere indkomst fra afgrøder, der kan sælges; eller simpelthen fordi frø var blevet uddelt gratis fra landbrugskonsulenten. Det var tilsyneladende ikke kendt i landsbyerne, at den statsstyrede satsning på at få landmænd til at dyrke nye og mere varierede afgrøder indgår som en del af Senegals program for klimatilpasning. Man kunne også forvente, at de generelle klimatendenser ville på - virke landmændenes beslutning om, hvor stort et areal de vil dyrke om året (kun få dyrker hele deres tilgængelige areal). Dette viste sig dog primært at være styret af tilgængeligheden af såsæd, landbrugsmateriel som oksetrukne plove samt tilgængelighed af gødning. De ovenstående resultater er primært indsamlet gennem husstandsundersøgelser. Når informationen blev hentet fra samtaler, som foregik i større grupper, fremstod klimaet med en helt anden markant position som den vigtigste faktor for livet i landsbyen og samtidig en faktor man i sagens natur ikke kan gøre så meget ved. Dette skyldes formentligt, at det generelle billede af Sahels klima og miljø, der blev tegnet i indledningen, også har rodfæstet sig på landsbyplan. Man kan derfor nemt bekræfte hinanden og ikke mindst den besøgende i, at der er behov for hjælp til at modstå klimaets negative konsekvenser. Dermed ikke være sagt at behovet er opdigtet, men årsagerne er næppe så entydige. En generel landbrugs- og økonomisk udvikling med bedre tilgængelighed af de almindeligste produktionsmidler vil kunne afhjælpe meget. Det skal også nævnes at studiet var baseret på et lille antal husstande det større regionale studie, der er i gang nu vil vise om tendenserne bliver bekræftet. Lugning af mark med bønner og korn. Burkina Faso. Fotos: Ole Mertz, Københavns Universitet. Ole Mertz... Lektor, Københavns Universitet Inge Sandholt... Lektor, Københavns Universitet Kjeld Rasmussen... Lektor, Københavns Universitet Anette Reenberg... Professor, Københavns Universitet Cheikh Mbow... Lektor, Institute des Sciences de l Environnement, Université Cheikh Anta Diop de Dakar. NR

6 Småbønder og Verdensmarkedet for Der har i de senere år været en livlig debat om nye måder at koble ulandenes småbønder til de købedyg - tige markeder i Nord, særligt USA og EU. Problematikken er ikke ny, men den er aktualiseret af en række succeshistorier, hvor nye og utraditionelle landbrugsprodukter fra Syd for alvor har fundet vej til forbrugerne i Nord. Det drejer sig først og fremmest om friske frugter og grøntsager, som ikke konkurrerer direkte med landbrugsprodukter fra de industrialiserede lande. I disse lande er efterspørgslen efter frisk frugt og grønt vokset kraftigt gennem de seneste år, fordi forbrugerne er blevet mere bevidste om hvor sundt det er at spise grønt. Mange forbrugeres indkomst er højere nu, så de er villige til at betale relativt høje priser for ferskvarer. Samtidig er detailhandlen blevet voldsomt koncentreret i store og velorganiserede supermarkedskæder, som har set de store indtjeningsmuligheder i et udvidet varesortiment inden for ferskvarer og derfor intensiveret og effektiviseret importen af tropiske produkter. Foto: Niels Fold, Københavns Universitet. Elfenbenskysten Burkina Faso Tamale Kumasi Ghana Kakao Ananas Accra Togo 100 km Også for mere traditionelle eksportprodukter såsom bananer, kaffe og kakao er der nye tendenser i efterspørgslen på de rige markeder i Nord. Fra tidligere at være betragtet som standardprodukter er der nu et hastigt voksende marked for nicheprodukter kaffe og chokolade fra særlige egne og med specifikke kvalitets - kendetegn (aroma, smag) eller med særlige produktionshistorier (økologisk dyrket, fair trade, osv.). Stadig kan langt den overvejende del af de traditionelle tropiske eksportvarer dog betragtes som standardprodukter, da den nye tendens endnu ikke er slået så kraftigt igennem. Langt de fleste småbønder i ulandene er stadig afhængige af indkomsten fra de traditionelle produkter. Indtil for nylig har priserne for denne type landbrugsprodukter været faldende gennem en længere årrække som følge af, at flere og flere lande intensiverede produktion og eksport. Det skete ikke mindst på grund af krav fra de internationale monetære institutioner (den Internationale Valutafond, Verdensbanken) og nationale donor-organisationer i Nord om en øget eksportorientering og liberalisering af u - landenes gældsplagede økonomier. Samtidig er efterspørgslen i Nord stagneret eller kun svagt voksende. Også her spiller den stigende bevidsthed om sundhed en rolle, men i det hele taget er der grænser for, hvor meget kaffe og chokolade gennemsnitsforbrugeren kan sætte til livs. Illustration: Annabeth Andersen, GEUS. Ananas udvælges fra småbondens mark, plukkes og bæres til vejen. I det følgende præsenteres en række eksempler, der kan belyse nogle af de udviklingspoli - tiske dilemmaer, som denne udvikling afføder på regionalt niveau. Inddragelsen af for skellige regioner i eksport-orienteret produk tion af landbrugsprodukter fører ofte til en ulige regional udvikling, som skaber nye sociale og politiske spændinger i de implicerede ulande. Derfor er det nødvendigt, at udformningen af planer til fremme af eksporten af landbrugsvarer bygger på viden om specifikke lokale forhold og ikke blot tilrettelægges efter overordnede nationaløkonomiske målsætninger. Utraditionelt produkt - regional stagnation I et område en times kørsel nord for Accra, hovedstaden i Ghana, begyndte de fleste småbønder i midten af 1990erne at producere ananas til det europæiske marked. Hidtil blev friske ana- 6 NR

7 landbrugsprodukter Ananas sorteres og transporteres væk til pakning. Fotos: Niels Fold, Københavns Universitet. Plantagedrift of ananas. nas til den europæiske forbruger importeret fra Elfenbenskysten og Mellemamerika, men da forbruget voksede, åbnede der sig en ny og indbringende mulighed for småbønderne. De tilplantede deres marker med en ny variant af ananas, som på det tidspunkt ikke var særlig udbredt i Ghana, men som den europæiske forbruger var vant til. Småbønderne blev hjulpet med at opbygge kooperativer og initiativrige entreprenører lejede større områder og oprettede en plantage-lignende produktion. Rent organisatorisk blev småbønderne hjulpet af en række NGOer, som bistod med oprettelsen af kooperativer og hjalp med kontakten til eksportørerne. Men denne nye niche for Ghanas småbønder blev hurtigt udfordret af ananaspro duktionen i Mellemamerika. Her foregik der en intensiv forskningsindsats blandt de store amerikanske plantageselskaber såsom Del Monte og Dole. Det gjaldt om at udvikle en ananas af passende størrelse, farve, form og sødme. Produktionen af denne variant voksede eksplosivt, især i Costa Rica, og i årene efter årtusindeskiftet blev denne ananas markedsført ihærdigt på de store markeder i USA og EU. Kampagnerne blev i særlig grad rettet mod forbrugerne i supermarkederne og var så succesfuld, at efter - spørgslen efter de ghanesiske småbønders ana - nas faldt dramatisk. Plantagerne i Ghana blev også ramt, men de havde langt større finansielle og tekniske ressourcer til at ændre produk - tionen og plante den nye variant. En del af selskaberne har endog øget deres areal med den nye variant. En sådan omlægning var imidlertid alt for bekostelig for småbønderne, fordi den nye variant ikke er nær så holdbar og derfor kræver investeringer i kølehuse og transportfaciliteter. Resultatet i Ghana er et markant skift fra den tidligere småbonde-produktion til plantageproduktion. Småbønderne kan i bedste fald Niels Fold... Professor, Københavns Universitet Jytte Agergaard Larsen... Lektor, Københavns Universitet Katherine Venton Gough... Lektor, Københavns Universitet Michael Helt Knudsen... Ph.D.-studerende, Københavns Universitet NR

8 Kina Hanoi Laos Danang Kakaotræ med frugter; bønnerne sidder inde i frugten. Kakaobønner lagt til soltørring på stativ. Thailand Vietnam Forretningsgade i et af kakaoregionens lokale handelscentre. Blandet landhandel i Western Region, Ghana. 8 NR Fotos: Niels Fold, Københavns Universitet. håbe på et job som plantagearbejdere, men det er ikke nødvendigvis de tidligere ananas-bønder, som får de relativt lavtlønnede jobs. Resultatet er et faldende indkomstniveau blandt småbønderne i ananas-området og en regional økonomisk stagnation. Illustration: Annabeth Andersen, GEUS. Cambodia Frugt Kaffe Ho Chi Minh City Traditionelt produkt regional dynamik Et andet eksempel fra Ghana fortæller en anden historie. I den sydvestlige region, tæt ved græn - sen til Elfenbenskysten, ses nemlig en dynamisk vækst i landområdernes mindre og mellemstore byer. I dette område dyrker små - bønderne helt overvejende kakao, en traditionel eksportafgrøde dyrket i Ghana gennem næsten 100 år, men i denne region er det kun ca. 40 år siden, at en omfattende produktion for alvor kom i gang. Både migranter fra andre egne af Ghana og lokale indbyggere dyrker stort set ikke andet end kakao, og fødevareproduk - tion til selvforsyningsbrug er begrænset. Det medfører, at mindre småbyer med en strategisk beliggenhed ved større veje eller vejkryds udvikler sig til lokale handelscentre, ikke blot for importerede fødevarer men også for simple daglige forbrugsgoder som tøj, redskaber, køkkenudstyr samt serviceydelser (frisører, barer, osv.). De er stærkt sæsonafhængige, idet mange migranter, både de med adgang til jord og de, som arbejder for andre, vender tilbage til deres hjemstavn, når høstsæsonen (oktober februar) er afsluttet. Det er især tilfældet i de byer, som fortrinsvis bebos af migranter. Men trods den svingende aktivitet har disse byer en markant status af noget andet end landom - råderne. Befolkningen opfatter sig selv som byboere og mange unge mennesker fra landet slår sig ned her i stedet for at drage til de store byer, først og fremmest Accra og Kumasi. Selvom en del af overskuddet fra kakaoproduk - tionen strømmer til migranternes hjemegne, investeres der også i nye boliger, forretninger, og transportmidler. Alt dette reducerer de tidligere forskelle mellem land og by og øger mobiliteten blandt beboerne. 100 km

9 Typisk bolig for kaffebonde i Central Highlands. Kaffen er høstet og sælges til den lokale opkøber. Den regionale dynamik i kakaoområdet skyldes i høj grad, at prisen på kakao er for opadgående, og at Ghana ikke har været ramt af de voldsomme prisfald som andre kakaoproducerende lande. Kvaliteten af ghanesiske kakaobønner er nemlig højere end andre steder, ikke mindst på grund af et statsligt styret system for kvalitetskontrol, som er bevaret på trods af liberaliseringer i andre dele af kakaosektoren. Prisen har også været fastsat af staten på baggrund af verdensmarkedsprisen og det har sikret småbønderne en fast pris uafhængig af sted og tid (inden for sæsonen) for deres salg til opkøbsselskaberne. Opkøbsleddet er derfor blevet mere effektivt, da de private selskaber primært konkurrerer på omfanget af den købte mængde. Derfor er deres service over for bønderne øget, da det gælder om at få købt så meget som muligt de både køber (fra bønderne) og sælger (til det statslige eksportselskab) til faste priser. Traditionelt produkt regional ulighed Et sådant system findes ikke i Vietnams kaffesektor. Her er markedet frit og staten blander sig ikke i hverken produktion, opkøb eller eksport. Godt nok er der stadig en del statslige selskaber, som opkøber og eksporterer kaffe. De stammer fra tiden før 1990erne, hvor størstedelen af kaffeproduktionen foregik på statsbrug og hele kaffesektoren var statsligt reguleret. Kaffeproduktionen foregår primært i det centrale højland og her har de fleste statsbrug nu overdraget jorden til de småbønder, der tidligere arbejdede på statsbrugene. Mange selvstændige bønder fra andre steder i Vietnam blev også flyttet til strategisk motiverede bosættelser i det centrale højland, et vigtigt grænseområde til Cambodia ca. 500 km nord for Ho Chi Minh City (det tidligere Saigon). Men den overvejende del af ekspansionen siden da er foregået via selvstændige småbønder, som i stort tal og af egen drift er draget til højlandet for at dyrke kaffe; her dyrkes nu omkring 80 % af Vietnams kaffe. Den massive indvandring har resulteret i en enorm vækst af kaffeproduktionen og i løbet af ganske få år blev Vietnam en af verdens førende kaffeproducenter og verdens største eksportør af den billige Robusta variant (den dyrere Arabica kaffe dyrkes primært i Brasilien og Columbia). Til trods for den hurtige udvikling er der imidlertid markante regionale forskelle i levevilkårene, alt efter hvornår og hvor småbønderne slog sig ned. Levevilkårene afhænger dels af de agro-økologiske forhold (primært adgang til vand) men i høj grad også af prisniveauet på det tidspunkt, hvor småbønderne Fotos: Jytte Agergaard Larsen, Københavns Universitet. Kaffebønner lagt til tørring på gårdsplads. Kaffen blomstrer. NR

10 Småbønder sælger frugt og grønt på et af Mekongs flydende markeder. Opkøber bringer kurve med mango til grossist. Frugttræer (pomelo og banan) dyrkes på tidligere rismarker. Fotos: Niels Fold, Københavns Universitet. starter med at høste kaffebuskene. Det er karakteristisk, at indvandringen er vokset kraftigt i perioder med høje verdensmarkedspriser og stagneret i perioder med lave. Men da det tager ca. 4 år før de nyplantede kaffebuske kan høstes, er verdensmarkedspriserne ofte faldet til et langt lavere niveau, ikke mindst fordi produk - tionen under gunstige prisforhold vokser i alle verdens kaffeeksporterende lande. Ikke blot udebliver den forventede indkomst, men bønderne i fattigere områder besværes også af et dårligt vejsystem. Dertil kommer, at bønderne her ikke er i stand til at investere i simple maskiner til den primære forarbejdning af kaffebønnerne. Derfor er småbønderne nødt til at sælge høsten til en meget lavere pris. Overskuddet går i stedet til lokale mellemhandlere, som kan tørre og afskalle bønnerne, før de videresælges til eksportørerne. Vietnams kaffeeventyr kan således ikke forstås som en overordnet historie om boom and bust, men som en langt mere kompleks regional udviklingsproces karakteriseret ved et samspil af vækst- og stagnationsområder. Utraditionelle produkter regional diversitet Regional ulighed er også et stigende problem i en anden del af Vietnam, nemlig i Mekong Del - taet syd for Ho Chi Minh City. Mekong Deltaet er Vietnams riskammer : efter markedet blev liberaliseret i slutningen af 1980erne er småbøndernes produktionen vokset markant i deltaet og Vietnam er nu en af verdens førende ris-eksportører. Mange af småbønderne var imidlertid utilfredse med deres indkomst og pressede på for at få lov til at diversificere produktionen ved at omlægge deres rismarker til frugtplantager. Selvom der er sket en omfattende liberalisering i den vietnamesiske økonomi, er det dog stadig ikke muligt for den enkelte småbonde frit at vælge, hvad der dyrkes. Det skal godkendes på lokalt niveau efter beslutninger, som er truffet på nationalt niveau. Hensynet til fødevaresikkerhed vejer tungt i Vietnam og her er ris helt afgørende. Men i de fleste af deltaets nordlige provinser har farmerne nu tilladelse til at plante frugttræer og mange har fuldstændigt omlagt produktionen fra ris: næsten hele året bugner deltaet med mango, mandariner, ananas, rambuttan, longan, dragon fruits og andre tropiske frugter. Vietnam har i det seneste tiår oplevet en voldsom industrialisering inden for arbejdskraft-intensive produktion af beklædning, skotøj og elektronik. De store fabrikker er primært lokaliseret i Ho Chi Minh City men også i Hanoi vokser industrien. Den voksende økonomiske aktivitet har øget indkomsten og dermed efter - 10 NR

11 Om RUD Land-by relationer i en globaliserende verden (Rural-urban dynamics in a globalising World) er titlen på det forskningsprogram, som ligger til grund for denne artikel. Det er programmets formål at undersøge, hvordan regioner i ulandene - alle kendetegnet ved en stærk tilknytning til verdensmarkedet - udvikler sig og former koblingerne mellem land og by. Programmet er støttet af en bevilling fra Danida ( ). Forskere fra Københavns Universitet har i samarbejde med forskere fra University of Ghana, University of Durham (UK), the International Institute of Environment and Development (UK), University of Dar Es Salaam (Tanzania) og Chulalongkorn University (Thailand) gennemført i alt ti case studier (tre i Ghana, to i Tanzania, to i Thailand og tre i Vietnam). Case studierne dækker forskellige typer af regional udvikling og bosætningsmønstre. Foto: Niels Fold, Københavns Universitet. spørgslen efter frugt i byområderne. Det har mange småbønder nydt godt af, især dem i deltaets nordlige provinser. Priserne på frugt er dog stagneret gennem de senere år, mens udgifterne til transport og inputs (gødning, pesticider) er vokset. En mulig måde at opnå langt højere priser er at eksportere til markederne i Nord, men det har vist sig at være meget vanskelligt. Den spontane og uorganiserede udvidelse af frugtproduktionen har medført et mylder af forskellige varieteter, former og farver af den samme frugt. For eksempel dyrkes der fire forskellige slags mangoer i deltaet og dyrkningspraksis varierer fra bonde til bonde. Kravene fra importører i de industrialiserede lande og de mange nye supermarkeder i Vietnam til store mængder af ensartet frugt mht. form og farve er derfor vanskellige at efterleve. Den geografisk spredte produktion og de manglende kølefaciliteter gør det ikke nemmere at få frugt af tilfredsstillende kvalitet frem til havnen i Ho Chi Minh City. Endelig er de store køberes krav om sporbarhed alle produkter skal kunne spores tilbage til kilden nærmest umuligt at opfylde for andre end meget velorganiserede opkøbere med faste leverancer fra udvalgte småbønder. Eksport af landbrugsvarer til gavn for småbønderne? De fire beskrevne eksempler peger på, at der ikke kan opstilles en entydig sammenhæng mellem småbønders integration i verdensmarkedet og en positiv regional udvikling. Det er derfor ikke anbefalelsesværdigt at formulere overordnede retningslinjer eller blåstempler for ulandenes landbrugspolitik på dette område. Først og fremmest er det afgørende at vurdere bæredygtigheden af en eksportrettet produktion set i forhold til potentialet for det nationale og lokale marked, herunder mulighederne for at opbygge en forarbejdende industri, som øger værditilvæksten og skaber arbejdspladser uden for land - bruget. Hvis der er muligheder for eksport, må det også vurderes, om der skal satses på dynamiske nicheprodukter og hvilke udfordringer det så medfører i form af strenge krav om overholdelse af standarder, leveringstider og mængder til importørerne i de industrialiserede lande. Endelig er der spørgsmålet om statens rolle: under de nuværende betingelser sat af det internationale donorsamfund skal staten kun sørge for rammebetingelserne (infrastruktur, lovgivning, mm.), mens private aktører anses for at være bedre til at tage sig af den kommercielle aktivitet. Men her er der behov for en langt mindre rigid holdning. I hvert enkelt konkret tilfælde må det vurderes, hvorledes statslig politik kan understøtte en regionalt balanceret udvikling det har private aktører ikke nødvendigvis hverken kapacitet eller interesse i at tilse. NR

12 Olieefterforskning i Vietnam Vietnam er et stort land med ca. 84 millioner indbyggere. På trods af en årlig økonomisk vækst på 6 9 % hører landet stadig til de fattigste i verden; i 2007 var BNP/indbygger omkring US$, mens den i Danmark var knap US$. Det er generelt accepteret, at der er en direkte sammenhæng mellem energiforbrug og økonomisk vækst og for udviklingslande kan energimangel være en betydelig hindring for den socio-økonomiske udvikling og fattigdomsbekæmpelse. Vietnam har mange geologiske naturrigdomme, men siden produktionen af olie for alvor begyndte i 1987 har Vietnam naturligt nok i stigende grad rettet blikket mod landets sorte guld. Med priser på langt over 100 US$ pr. tønde råolie, en kraftig økonomisk vækst og en voksende by-ungdom, som vil have del i moderne forbrugsgoder såsom motorcykler og biler, er dette blevet mere relevant end nogensinde. Vietnams olieproduktion var i 2007 på ca tønder råolie/dag, mens forbruget var ca tønder råolie/dag. Vietnam kan derfor eksportere råolie, men landet er nødsaget til at importere raffineret olie på grund af manglende raffineringskapacitet. Landet er desuden i en situation, hvor forbruget af råolie fra 2003 er steget med nær ved 50 %, mens produktionen er stagnerende til faldende i samme periode. Tal viser, at der i Vietnam for hver 1 million indbyggere kun er 274 videnskabsmænd involveret i forskning og udvikling; i Danmark er tallet Olieefterforskning er bekostelig og videnkrævende, og Vietnam mangler i den henseende geologisk ekspertise, både til at vurdere olie- og gasressourcerne på et geologisk fagligt grundlag og til at matche den internationale olieindustri i forbindelse med udbudsrunder og udnyttelse af de påviste olie- og gasforekomster. Red River Forkastningen Thailand Pattani Bassinet Malay Bassinet Laos Cambodia 105 Hanoi Truget Malay-Cho Thu Bassinet Tonkin Bugten Song Hong Bassinet Vietnam Beibuwan Bassinet Song Ba Riften Krong Pa Graven Cuu Long Bassinet Nam Con Son Bassinet Bistand via videnoverførsel GEUS har et stærkt forskningsmiljø inden for kulbrinteefterforskning og -produktion og har desuden solid ekspertise i rådgivning af myndigheder. Det var på denne baggrund, at GEUS i 1995 indgik i samarbejde med Vietnams nationale olieselskabs (PetroVietnam) forskningsinstitut, Vietnam Petroleum Institute (VPI). Med Hainan Qiongdongnan Bassinet Kina Dam Thi Nai Phu Khanh Bassinet Tuy Hoa Forskydningszonen Pearl River Mouth Bassinet Det Sydkinesiske Hav 200 km Borneo Kortet viser de geologiske bassiner, som ligger ud for Vietnams kyst. Riften med Krong Pa Graven samt Dam Thi Nai, hvor der forekommer olieudsivninger, er ligeledes vist. støtte fra først Energistyrelsen og siden 1996 fra Danida har GEUS været engageret i Vietnam. Samarbejdspartnerne er siden blevet udvidet med Institut for Geografi og Geologi (IGG) ved Københavns Universitet, Hanoi University of Mining and Geology (HUMG) og Hanoi University of Science (HUS). Samarbejdsprojekterne har gennem årene fokuseret på tre store geolo- Illustration: Stefan Sølberg, GEUS. 12 NR

13 Jagten på det sorte guld Foto: Henrik Ingermann Petersen, GEUS. Stemningsbillede fra den gamle bydel i Hanoi. En overraskende grøn by, fordi man værner om træerne og indpasser bygningerne derefter. Henrik I. Petersen... Seniorforsker, GEUS NR

14 Mikrosopifoto af ferskvandsalgen Botryococcus braunii. giske offshore-bassiner, nemlig Song Hong Bassinet i nord, Phu Khanh Bassinet ud for det centrale Vietnam og Malay-Cho Thu Bassinet ud for det sydvestlige Vietnam. Udover at fremskaffe olie- og gasrelateret geologisk viden om bassinerne har projekterne som formål at træne og videreuddanne de involverede vietname - siske geologer og geofysikere samt at overføre moderne teknologi, eksempelvis avanceret analyse programmel til computere. På længere sigt er målet at bidrage til at opbygge en oliegeo - logisk kompetence på internationalt niveau hos vietnameserne. Eksperter fra GEUS og IGG har afholdt kurser i Vietnam og adskillige vietnamesiske cand.scient. og ph.d. studerende har været på træningsophold på GEUS. Danske studerende, som har arbejdet med deres speciale eller ph.d. inden for projekterne, har ligeledes været i Vietnam. Den tilgængelige viden om Vietnams geologi, herunder specielt oliegeologi, var og er stadig yderst sparsom, men arbejdet med de geologiske bassiner har ført til en betydelig produktion af afhandlinger i internationale tidsskrifter og kon ferencebidrag. En stor del af denne viden er fremskaffet ved reprocessering og gentolkning af seismiske data samt ved feltarbejde og boring af to knap 500 meter dybe kerneboringer. Sedimentære bassiner Ud for Vietnams kyst ligger fra nord til syd en række sedimentære bassiner. Disse rift-bassiner opstod i tidlig Palæogen (Eocæn Oligocæn, ca mio. år før nu) som følge af tektoniske bevægelser forårsaget af kollisionen mellem de indiske og eurasiatiske kontinentalplader. Bassinerne indeholder tykke sedimentære lagserier. Eksempelvis har lagserien i Song Hong Bassinet sandsynligvis en mægtighed på mere end 15 km. De tidlige sedimenter blev typisk aflejret i flod- og sømiljøer, og har givet ophav til lakustrine mudderstenssekvenser og kullag. Fra tiden efter rift-fasen (Miocæn, ca mio. år før nu) forekommer der ligeledes kulførende lagserier. De lakustrine muddersten er den væsentligste oliedannende kildebjergart i bassinerne, mens kullagene udgør en vigtig sekundær kilde til olie- og gasdannelse. Eksempelvis viser analyser af olier fra det vietnamesiske Cuu Long Bassin, at disse er dannet af lakustrine kildebjergarter. Lakustrine kildebjerg - arter er generelt vigtige i Kænozoiske bassiner i Sydøstasien. I nogle af disse bassiner kan kul være hovedkildebjergarten, som det eksempelvis er tilfældet for visse af felterne i Kutei Bassinet (Mahakam Deltaet), Borneo. Song Hong Bassinet strækker sig 500 km over Tonkinbugten i det Sydkinesiske Hav og Udsigt over landskabet i Krong Pa Graven. Foto: Henrik Ingermann Petersen, GEUS. fort sætter mod nord på land (Hanoi Truget). Bassinet er hovedsageligt et gasområde, men der er fundet olie i et antal boringer. Olien er sandsynligvis dannet af Miocæne kul, som også er gennemboret syd for Son Lo Forkastnings zonen, der afgrænser hoved-aflejringscentret mod sydvest fra den nordøstlige del af bassinet. Den nordøstlige del af Song Hong Bassinet består af en række stort set uborede rift-grave. Seismisk kortlægning af lakustrine mudderstenssekvenser i den del af gravene, der blev skabt samtidig med riften, tyder på en regional udbredelse af mulige kildebjergarter. Kildebjergarternes evne til at danne olie og gas er en vigtig information for at vurdere de fremti dige muligheder i et område. På grund af manglen på boremateriale fra rift-gravene blev fokus lagt på analogistudier. Oligocæne lakustrine muddersten og kul er blottet på kysten langs randen af bassinet samt på en opskubbet inverteret horst midt i den nordøstlige del af Song Hong Bassinet. Mudderstene er helt domineret af organisk materiale fra alger, herunder alger med samme morfologi som den nutidige ferskvandsalge Botryococcus braunii. Mudderstenene har et stort oliedannende potentiale og vil under de rette betingelser udgøre en fantastisk god kildebjergart. Der er ikke boret i Phu Khanh Bassinet, så man har kun seismisk information om bassinets sedimenter. Detaljeret seismisk nytolkning af bassinet, blandt andet under et ph.d. projekt Foto: Henrik Ingermann Petersen, GEUS. 14 NR

15 Indsamling af prøver til olieanalyse. Rejebassin i Dam Thi Nai lagunen. Foto: Henrik Ingermann Petersen, GEUS. ved IGG, har imidlertid bidraget betydeligt til en øget forståelse af bassinets udvikling og sedimentationshistorie. Desuden forekommer der på land i Dam Thi Nai lagunen ved byen Quy Nhon ved den nordlige del af Phu Khanh Bassinet olieudsivninger i opsprækket granit og i rejebassiner. Dette er klare vidnesbyrd om et aktivt petroleumssystem og indsamling af olie - udsivninger peger overordnet på en kalkholdig lersten som kilde, men også tilstedeværelsen af en lakustrin kilde. Et muligt køkken (benævnelse for modne kildebjergarter) med karbonat - aflejringer er identificeret i Phu Khanh Bassinet. På land forekommer den 300 km lange Neogene Son Ba Rift, som muligvis havværts er forbundet med Tua Hoa Forskydningszonen, som adskiller Phu Khanh Bassinet fra det sydligere Cuu Long Bassin. Son Ba Riften indeholder fem grave, der ligger som perler på en snor. Heraf er Krong Pa Graven den ene. En 500 m dyb kerneboring (Enreca-1) gennem sedimentfyldet til bunden af graven har tilvejebragt et unikt materiale til forståelse af små-skala rift-grave, som kan bruges til forståelse af grave med tilsvarende størrelser, blandt andet i Phu Khanh Bassinet. I de centrale dele af Krong Pa Graven i synrift delen af lagfølgen forekommer to m tykke lakustrine, alge-rige mudderstensenheder med et højt oliedannende potentiale. Krong Pa Graven er den sidste af de fem grave i Son Ba Riften og de øvrige fire grave er langt mere sandholdige, formodentlig fordi de har fungeret som sedimentfælder for mere grovkornet materiale. Det er således kun den sidste grav på perlesnoren, som har veludviklede kildebjergarter. Denne model er direkte anvendelig i en efterforskningssammenhæng. En mindre del mod nordøst af det store Malay Bassin tilhører Vietnam og kaldes Malay- Cho Thu Bassinet. Malay-Cho Thu Bassinet ligger på randen af det op til 14 km dybe Malay Bassin. Både Malaysia, Thailand og Indonesien producerer olie og gas fra Malay Bassinet, mens vietnameserne har haft betydelig mindre succes. Efterforskning efter kulbrinter i Malay-Tho Chu Bassinet begyndte i 1993 og i adskillige boringer er der fundet olie og gas, men indtil videre er kun et enkelt gasfelt blevet etableret. Olieog gasforekomsterne er også identificeret som seismiske anomalier, DHIer (direct hydrocarbon indicators). Kortlægning af DHIernes udbredelse stemmer godt overens med placeringen af potentielle modne kildebjergarter ( oliekøkkener ). Ved computer-modellering af kulbrintedannelse skal man blandt andet benytte parametre, som beskriver kildebjergarternes evne til at danne kulbrinter. Seismiske profiler og boredata viser, at kildebjergarterne er lakustrine muddersten og kul. Under modellering af olieog gasdannelse i Malay-Cho Thu Bassinet blev viden om kildebjergarternes kvalitet samt deres rumlige udbredelse i Krong Pa Graven anvendt til at kvalificere kildebjergartsparametrene for de lakustrine muddersten og kullene i bassinet. Det har således været muligt at modellere de identificerede DHIer og komme med et kvalificeret bud på, hvorfor succesraten har været begrænset. Hovedrisikoerne i bassinet synes at være relativt små køkkener samt tidspunktet for dannelsen af hovedparten af olien, som fortrinsvis skete før fælderne var dannet. Det vil sige, at en stor del af de dannede kulbrinter må formodes at have sivet ud af bassinet. GEUS og de øvrige danske og vietnamesiske samarbejdspartnere har via publikationer og konferencebidrag været med til at eksponere Vietnam for olieindustrien og videreuddanne vietnamesiske geologer. Den opnåede petroleumsgeologiske viden er blevet bemærket af den internationale olieindustri, hvilket har medført mange henvendelser til VPI og de vietnamesiske energimyndigheder. PetroVietnam har ligeledes værdsat resultaterne og har blandt andet benyttet dem i forbindelse med den første udbudsrunde i Phu Khanh Bassinet, hvor adskil - lige udenlandske selskaber bød ind på efterforskningskoncessioner. Så indsatsen nytter! NR

16 Kenyas kyst konsekvenser Den 26. december 2004 blev den østlige del af det indiske Ocean ramt af en forfærdelig tsunami skabt af et jordskælv, der målte 9.1 på Richterskalaen og med epicentret på havbunden vest for Sumatra. Tsunamien nåede også den vestlige del af det Indiske Ocean, inklusive Østafrikas kyster. Langs Kenyas kyst udmøntede tsunamien sig blot i en meget hurtig forøgelse af vandstanden, til dagligt højvandsniveau. Årsagen hertil var dels den store afstand til epicentret, dels at tsunamien nåede frem til Kenyas kyster på et tidspunkt, hvor der var lavvande i området. Forskellen mellem højvande og lavvande er 3,2 til 4 m ved kysten i Kenya, og fordi tsunami-bølgerne nåede frem ved lavvande, blev bølge-energien reduceret af de ofte brede koralrev, som ligger langs 2/3 af kystlinjen og beskytter en væsentlig del af kystområderne. Afrika Kenya 39 Ø 40 Ø Kenya Mombasa Ungwana Bugten Ngomeni 41 Ø Lamu Paté Island 2 S 3 S 4 S Foto: Ole Geertz-Hansen, Rambøll. Det Indiske Ocean 50 km 5 S I løbet af foråret 2005 gennemførte GEUS feltarbejde i forbindelse med projektet KenSea, Gazi hvis formål det var at udvikle et følsomheds-atlas over Kenyas kystområder, til brug for organisering af indsatsen og begrænsning af skader- Vanga Funzi Tanzania ne i forbindelse med f.eks. en olieforurening. Kenyas kyststrækning er mere end 600 km lang og består af barske, forrevne klippekyster udformet i gamle koralrev, vekslende med hvide Oversigtskort over Kenyas kystzone. sandstrande, flodmundinger og følsomme man- grovestrækninger. Klippekysterne er typisk flankeret af revflader i tidevandszonen, som dels er abrasionsflak udformet i fossile koralrev, dels Resterne af en fiskerbåd på stranden øst for Ngomeni. Båden blev slået til vrag under tsunamien i nye koralrev under opbygning. Følsomheden december overfor forurening varierer meget fra kysttype til kysttype, hvorfor en detaljeret kortlægning var nødvendig. Undervejs i feltarbejdet spurgte fiskere og myndigheder ofte, hvad effekten af tsunamien ville have været, hvis den havde ramt kysten ved højvande. For at besvare dette spørgsmål har GEUS sammen med Kenya Marine and Fish - eries Research Institute (KMFRI) startet et projekt, der har til formål at fremstille et redskab til bedst mulig forudsigelse og håndtering af ødelæggelserne ved eventuelle fremtidige tsunamikatastrofer. En sådan katastrofeplan skal fungere for både de nationale og lokale myndigheder og baseres på gennemførelsen af en national varslingsstrategi, (Contingency-plan). Det centrale i projektet er en bølgemodel, der kan simulere bølgens udbredelse både på havet og op på land. I projektet indgår databasen over kystressourcerne - KenSeaBase - som blev udviklet i forbindelse med KenSea-projektet og nye nøjagtige topografiske og bathymetriske kort. Kenyas topografiske kort i målestok 1: havde en ækvidistance på 20 meter, hvilket er utilstrækkeligt for en model, der skal simulere opløbet og udbredelsen af en tsu- Illustration: Jette Halskov, GEUS. 16 NR

17 af en ny tsunami De brede sandstrande tiltrækker mange slags aktiviteter. Billedet er taget ved lavvande og brændingen, der ligger ved den ydre afgrænsning af revet, ses øverst til højre. Alle de mange forskellige typer af både, der ses på billedet, benyttes til turisternes dykker- og snorkelture. Fotos: Ole Geertz-Hansen, Rambøll. Klippekysten, som bølgerne har udformet i fossile koralrev, fremstår barsk, forrevet og stærkt irregulær. Det brede rev, som findes langs store dele af Kenyas kyst, er synligt og næsten tørlagt ved lavvande. Langs den ydre kant af revet ses bølgebrænding og langs land ses hvide sandstrande vekslende med klippekyster. John Tychsen... Chefkonsulent, GEUS Nogle af de mest ekstensive mangroveområder i Kenya findes i Lamu-distriktet nordøst for Ungwana Bugten. Mangrovekysterne er en af Kenyas mest følsomme kysttyper, især med hensyn til olieforurening. Ole Geertz-Hansen... Seniorbiolog, Rambøll Frands Schjøth... Geodatalog, GEUS Den sydlige del af Ungwana Bugten er karakteriseret af små flodmundinger med mangrover, som ligger beskyttet bag sandøer med lave klitter. Merete Binderup... Seniorforsker, GEUS NR

18 Gongoni Marikebuni Mambrui Sabaki River Malindi 40 6 Ø Ngomeni 3 0 S 3 6 S 3 12 S 5 km Ø Illustration: Jette Halskov, GEUS. Kortet viser Scenarie 2 for området mellem Malindi og Ngomeni. Det vil sige en simuleret situation, hvor en tsunami når kysten på et tidspunkt, hvor det allerede er højvande og hvor tsunamibølgen har en amplitude, der er 50 % større end 2004-tsunamien. På havet er vandniveauet vist i forhold til middel havspejlsniveauet. På land vises vandniveauet i forhold til landoverfladen og illustrerer således højden af oversvømmelserne. Maksimalt vandniveau 0 1 m 1 2 m 2 3 m 3 4 m 4 5 m 5 6 m 6 7 m 7 8 m 0 meter Billedet illustrerer, hvor langt vandet vil trænge ind i Malindi under Scenarie 2. Foto: Ole Geertz-Hansen, Rambøll. nami-bølge. Derfor blev der optaget en serie nye flyfotos, som har dannet basis for fremstillingen af topografiske kort med en ækvidistance på 1 meter i en 6-8 km bred kystzone. Tsunami-modelleringen er baseret på den antagelse, at højden af en fremtidig tsunamibølge vil være sammenlignelig med den, som ramte Kenyas kystområder i december Baseret på det Indiske Oceans regionale geologi, vil et epicenter, der kan føre til en ny tsunami, højest sandsynligt være lokaliseret i den østlige del af oceanet. På basis af seismologiske vurderinger må det endvidere antages, at den største tsunami, der kan forventes at ramme det østlige Afrika, vil have en 50 % større amplitude end 2004-tsunamien. Det blev derfor besluttet, at en simulering, hvor modellen baserede sig på en tsunami-bølge svarende til 2004-hændelsen, men med en bølge som nåede kysten samtidig med at det højeste højvande indtraf (Scenarie 1) og en værst tænkelig situation, hvor amplituden var 50 % større (Scenarie 2) tsunamien viste flere steder, at en bræmme mangroveskove kunne beskytte kysten ved at optage en del af energien fra tsunamien. I et tredje scenarie blev modellen kørt som en situation, hvor de beskyttende mangroveskove var fjernet. Der blev tegnet kort over de tre forskellige scenarier langs hele Kenyas kyst. Et par eksempler er vist længere fremme. Kortene viser, hvilke områder, der blev oversvømmet, graden af oversvømmelse og fordelingen af bygninger, så som skoler og hospitaler i de oversvømmede områder. Endvidere blev kraften og hastigheden af bølgen beregnet. Det var COWI i Danmark, der forestod beregninger og modelkørsler. Til modelkørslerne blev brugt den 2-D hydrodynamiske model MIKE 21 BW udviklet af Dansk Hydraulisk Institut. I modellens setup indgår detaljerede data om områdets bathymetriske og topografiske forhold og om karakteren af overfladen (f.eks. sand, rev, klippe, mangrove, skov, by), som giver informationer om underlagets modstand. Modellen dækker et areal på km 2 med en gridstørrelse på 100 x 100 meter. De to - po grafiske data stammer primært fra de detaljerede topografiske kort, udtegnet på basis af de nye flyfotos, suppleret med data udtrukket fra eksisterende topografiske kort. De topografiske data dækker således kun niveauerne over middel havspejlsniveau. Bathymetriske data blev udtrukket fra C-Map, der er et digitalt søkort. På grund af manglen på målte randbetingelser (inputdata til modellen) kunne en normal model-kalibrering ikke gennemføres. Kun en enkelt tidsserie af høj-opløselige vandstandsdata fra tidsrummet for 2004-tsunamien er tilgængelig. Den stammer fra havnen i Lamu i det nordlige Kenya. En stor bølge ændrer fuldstændig karakter, når den nærmer sig en lavvandet kyst og den indkomne bølge i havet ud for Lamu blev beregnet ved en trial and error tilnærm - else indtil modellen reproducerede de målte tidsserier for Lamus havn. Det således beregnede bølgetog blev derefter benyttet som input til modellen langs hele Kenyas kyst. Modelresultater Alle data og resultater er gemt i elektronisk form i KenSea databasen i Kenya, på Kenya Marine and Fisheries Research Institute. Der er udvalgt et område omkring og nord for Malindi for at give et indtryk af virkningerne af en eventuel ny tsunami. Risikoen for at Sce - narie 2 skulle opstå er ekstrem lille, men modellen hjælper til at lokalisere de mest følsomme områder langs kysten. Et eksempel på mo dellens resultater er vist i figuren ovenfor. Mangrovens betydning Mangroveskovenes dæmpende virkninger på tsunamiers destruktive kræfter er blevet beskrevet og diskuteret af adskillige forskere i kølvandet på 2004-tsunamien. Derfor var det også interessant at gennemføre modelkørslen over scenarie 3, hvor mangroven var fjernet fra kysten og erstattet af en havbund med normale modstandsegenskaber. Forskellen mellem modellerne med og uden mangrove er mindre tydelig end forventet fra andre studier. Effekten på vandstanden er forholdsvis lille, de fleste steder mindre end 20 cm, men bag udbredte og delvist eksponerede mangrove-strækninger kan forskellen i vandstand være op til 60 til 70 cm. Endvidere når 18 NR

19 41 6 Ø Ø 4 30 S Ø Ø Ramisi Chundwa/Tundwa Kijingitini Mbajumali Siyu Paté Island 2 6 S Funzi 4 36 S Scenarie 3 minus Scenarie 2 Forøget vandstand m m m m m >1 m 0 meter Afgrænsning af mangrove 5 km 2 12 S Jego Vanga Kibuyuni Wasini Shimoni 5 km 4 42 S Effekten af mangrove. Figuren viser forskellen mellem Scenarie 3, hvor al mangroven er væk, og Scenarie 2, hvor mangroven er til stede. Til venstre ses situationen for området omkring Paté Island på den nordlige del af Kenyas kyst og til højre er vist et kystområde længst mod syd, hvor Vanga og Funzi er lokaliseret. Illustration: Jette Halskov, GEUS. Traditionelt fiskeri fra små, umotoriserede både. Foto: Ole Geertz-Hansen, Rambøll. oversvømmelsen op til 300 meter længere ind i land, når mangroven er fjernet. Den mest signifikante påvirkning blev fundet i mangroveområderne nord for Vanga, bag Funzi, nær Gazi, i den sydvestlige ende af Ungwana Bay og på Paté Island. Situationen ved Paté Island, Vanga og Fun - zi er vist på figuren øverst. Grunden til, at mangroven har en mindre effekt på en tsunami i Kenya, sammenlignet med andre steder, er, at mangrovekysterne i Kenya oftest er lokaliseret i områder, som allerede er beskyttet imod direkte bølgeeksponering. Det vil sige i beskyttede bugte og laguner, bag øer eller udbredte rev. Mangroverne gror sædvanligvis ikke langs de mest eksponerede kyststrækninger karakteriseret af erosion. Dette skyldes delvis det eksponerede miljø, men hovedårsagen er manglen på et passende substrat for rødderne. Anbefalinger Et vigtigt udbytte af projektet var de følgende sæt anbefalinger til Kenyas regering: Et post-2004 tsunami-studie afslørede en markant mangel på kendskab til tsunamier blandt kyst-befolkningen. Der er således behov for at skabe offentlig forståelse for årsagerne til og mulige konsekvenser af tsunamier for at gøre lokalbefolkningen i stand til at reagere hensigtsmæssigt, når der bliver slået tsunami-alarm og således også for at minimere virkningerne af fremtidige tsunamier. Mangroveskove spiller en vigtig rolle i reduktionen af virkningerne af tsunami-bølger. Det anbefales derfor, at skovstyrelsen (the Department of Forestry) i samarbejde med de lokale samfund genopretter skovområder, hvor mangroven er blevet hugget ned og fjernet. I høj-risiko-områderne skulle provinsadmi nistrationen i samarbejde med the Dis aster and Tsunami Management Committee uddanne befolkningen, som lever i de områder. Det ville hjælpe dem til bedre at klare sig gennem tsunami-katastrofer, både fysisk og psykisk. NR

20 Afsender: Schultz Portoservice Postboks Pandrup Returneres ved varig adresseændring Magasinpost Ændring vedr. Abonnement ring venligst tlf.: ID-nr. Geocenter Danmark Er et formaliseret samarbejde mellem de fire selvstændige institutioner De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS), Geologisk Institut ved Aarhus Universitet samt Institut for Geografi og Geologi og Geologisk Museum begge ved Københavns Universitet. Geocenter Danmark er et center for geovidenskabelig forskning, uddannelse, rådgivning, innovation og formidling på højt internationalt niveau. Redaktion Geoviden - Geologi og Geografi redigeres af Seniorforsker Merete Binderup (ansvarshavende) fra GEUS i samarbejde med en redaktionsgruppe. Geoviden - Geologi og Geografi udkommer fire gange om året og abonnement er gratis. Det kan bestilles ved henvendelse til Finn Preben Johansen, tlf.: , og på hvor man også kan læse den elektroniske udgave af bladet. udgiver Geocenter Danmark. ISSN (papir) ISSN (elektronisk) Ny bog I forbindelse med planeten Jordens Internationale år har GEUS bla. udgivet bogen Geological History of Greenland, det er en opdateret engelsk udgave af Grønlands geologiske udvikling. 270 sider populærvidenskab, 570 illustrationer, 280 fotos, 60 faktabokse. Produktion: Annabeth Andersen, GEUS. Tryk: Schultz Grafisk A/S. Forsidebillede: Kunstvanding af mark, Burkina Faso. Foto: Ole Mertz, Københavns Universitet. Reprografisk arbejde: Benny Schark, GEUS. Illustrationer: Forfattere og Grafisk, GEUS. Eftertryk er tilladt med kildeangivelse. Grønlands fjelde afspejler Jordens geologiske udviklingshistorie gennem 3800 millioner år. Denne bog tager os med hele vejen -tilbage i tiden og rundt langs denne verdens største ø. Det er den fascinerende historie om bjergkæder, der skød op og blev slidt ned, om buldrende vulkaner og tropiske koralrev. Bogen sammenfatter mere end 60 års geologiske undersøgelser på land og til havs, og den forklarer de geologiske processer og belyser hvilke økonomiske ressourcer, der forekommer i Grønlands undergrund. Bogen henvender sig til de, der er interesseret i naturen og menneskers udnyttelse af Jorden, og der vil være inspiration at hente for de, der underviser i geologi og geografi. Pris: 350 kr. plus forsendelse Udgivet af: De Nationale Geologiske Undersøgelser For Danmark og Grønland (GEUS) Læs mere om bogen på: Bestilling: De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) Øster Voldgade København K Tlf: Institut for Geografi og Geologi Øster Voldgade København K Tlf: eller Geologisk Museum Øster Voldgade København K Tlf: Geologisk Institut Høegh-Guldbergs Gade 2, B Århus C Tlf:

Bæredygtig. Spare og låne grupper. klima. Skov. skov vand køn. mad. AREs arbejde. Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller

Bæredygtig. Spare og låne grupper. klima. Skov. skov vand køn. mad. AREs arbejde. Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller AREs arbejde Spare og låne grupper Bæredygtig Skov klima landbrug skov vand køn mad Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller 1 sådan arbejder care Danmark Rettidig omsorg Op mod en milliard af verdens

Læs mere

SPARET 1 KRONE I NØDHJÆLP INVESTERET ER 7 KRONER. Bæredygtig Spare og låne grupper. Skov I AT FOREBYGGE KLIMAKATASTROFER

SPARET 1 KRONE I NØDHJÆLP INVESTERET ER 7 KRONER. Bæredygtig Spare og låne grupper. Skov I AT FOREBYGGE KLIMAKATASTROFER tøt CARE Bæredygtig Spare og låne grupper Skov 1 KRONE INVESTERET I AT FOREBYGGE KLIMAKATASTROFER ER 7 KRONER SPARET I NØDHJÆLP Foto: Mozambique / CARE - Faith Amon CARE OG KLIMAET Tørkerne bliver længere,

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

Vi tror på udvikling gennem handel. Læs mere på www.handelmedafrika

Vi tror på udvikling gennem handel. Læs mere på www.handelmedafrika Afrika: Verdens 2. største kontinent Lande: 54 afrikanske lande findes på det afrikanske kontinent Befolkning: Ca. 1 milliard mennesker Antal afrikanske sprog: Der findes mere end 1000 afrikanske sprog

Læs mere

GEOGRAFI UNDERVISNINGSMATERIALE

GEOGRAFI UNDERVISNINGSMATERIALE GEOGRAFI UNDERVISNINGSMATERIALE På Kaffeinfo.dk finder du information om kaffe, der kan bruges som baggrundsviden til opgaverne. Derudover skal du finde informationer på nettet eller biblioteket. God fornøjelse

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

GEUS I VIETNAM. 40 Millioner år siden

GEUS I VIETNAM. 40 Millioner år siden GEUS I VIETNAM Lars Henrik Nielsen GEUS s mangfoldige aktiviteter er ikke begrænset til det Danske Kongerige. GEUS udfører også geologisk forskning og rådgivning fjernt fra Thoravej, en kvart storcirkel

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

Bondequiz Spørgsmål og svar på bondequiz fra og med runde 2

Bondequiz Spørgsmål og svar på bondequiz fra og med runde 2 Bondequiz Spørgsmål og svar på bondequiz fra og med runde 2 Runde 2 1. Hvilket af de nedennævnte problemer vil normalt være det mindste for landsbykvinder i mange u-lande? A) Der er for langt til indkøbsmuligheder.

Læs mere

grundvandskort i Kolding

grundvandskort i Kolding Regional Udviklingsplan grundvandskort i Kolding et værktøj til aktiv klimatilpasning Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde

Læs mere

Hvorfor skal ØL støtte udviklingen af økologisk jordbrug i udviklingslande? - Per Rasmussen, ØL

Hvorfor skal ØL støtte udviklingen af økologisk jordbrug i udviklingslande? - Per Rasmussen, ØL Hvorfor skal ØL støtte udviklingen af økologisk jordbrug i udviklingslande? - Per Rasmussen, ØL ØL s formålsparagraf At sikre den fortsatte udvikling af økologisk fødevareproduktion frem mod de økologiske

Læs mere

Indholdsfortegnelse Børnehjælpen Ghana Fakta om Ghana Agbogbloshie Lossepladsen Ætser dem op Tjener mindre end 3 danske kroner Uendeligt Kredsløb

Indholdsfortegnelse Børnehjælpen Ghana Fakta om Ghana Agbogbloshie Lossepladsen Ætser dem op Tjener mindre end 3 danske kroner Uendeligt Kredsløb Indholdsfortegnelse Børnehjælpen Ghana 4 Fakta om Ghana 5 Agbogbloshie Lossepladsen 6 Ætser dem op 7 Tjener mindre end 3 danske kroner 8 Uendeligt Kredsløb 8 Fremragende forretning 9 Giv børnene en fremtid

Læs mere

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2.

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2. 1. Indledning. Nærværende rapport er udarbejdet for Energi E2, som bidrag til en vurdering af placering af Vindmølleparken ved HR2. Som baggrund for rapporten er der foretaget en gennemgang og vurdering

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

Fremtidsscenarier. For fødevareerhvervet

Fremtidsscenarier. For fødevareerhvervet Fremtidsscenarier For fødevareerhvervet Metode Kombination af scenarie og Delphiteknik Scenarie-teknik opstille en eller flere sandsynlige fremtider ud fra nutidens tendenser Delphi-teknik. eksperter bliver

Læs mere

Kvælstofs vej fra mark til recipient

Kvælstofs vej fra mark til recipient Konstituerende møde for Norsminde Fjord Oplandsråd, 10. maj 2012, Odder Kvælstofs vej fra mark til recipient Jens Christian Refsgaard De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)

Læs mere

Ingen forældre. synes, at deres børn skal arbejde

Ingen forældre. synes, at deres børn skal arbejde Interview Heick og Brygmann i Afrika Ingen forældre synes, at deres børn skal arbejde Debatten om børnearbejde er blusset op igen efter en dokumentarfilm om kakaobøndernes levevilkår. Derfor rejste Annette

Læs mere

Grundbegreber om bæredygtig udvikling

Grundbegreber om bæredygtig udvikling Grundbegreber om bæredygtig udvikling Begreber til forståelse af bæredygtig udvikling Bæredygtig udvikling handler om, hvordan vi gerne ser verden udvikle sig, og hvordan det skal være at leve for os nu

Læs mere

Hvordan kan family farming bidrage til bæredygtig fødevareforsyning? Mogens Buch-Hansen

Hvordan kan family farming bidrage til bæredygtig fødevareforsyning? Mogens Buch-Hansen Hvordan kan family farming bidrage til bæredygtig fødevareforsyning? Mogens Buch-Hansen Hvad vil jeg snakke om Oversigt hvad er family farming og hvor meget fylder det Energiomsætningen i industrielt landbrug

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Geografi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Geografi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve December 2010 1/23 G4 Indledning På rejse fra Laos til Chile Opgavesættet omhandler enkelte lande rundt om i verden. Rejsen begynder i Laos i Sydøstasien. Den fortsætter til England

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

Hvad koster hveden i 2015 - dansk/europæisk konkurrenceevne. Direktør Torben Harring, DLG

Hvad koster hveden i 2015 - dansk/europæisk konkurrenceevne. Direktør Torben Harring, DLG Hvad koster hveden i 2015 - dansk/europæisk konkurrenceevne Direktør Torben Harring, DLG Disposition Forudsætninger Efterspørgsels og udbudsforventninger Konkurrenceevne Forventninger Jan-04 Jul-04 Jan-05

Læs mere

Indgang til Verdensborgerforløb

Indgang til Verdensborgerforløb Indgang til Verdensborgerforløb Indgangens opbygning Indgangen til forløbet omfatter først et læreroplæg der skal introducere emnet, hvorefter eleverne selv skal arbejde med IT-værktøjet Dit globale fodaftryk.

Læs mere

Klimatilpasning i Aarhus Kommune

Klimatilpasning i Aarhus Kommune Klimatilpasning i Mogens Bjørn Nielsen, Afdelingschef, geolog Natur og Miljø Det hører I mere om: Hvad satte os i gang med klimatilpasning? høje vandstande i Aarhus Å og Aarhus Bugt i 2006 og 2007: Vi

Læs mere

S C I E N C E. Geografi & geoinformatik Natur, samfund og miljø i en og samme uddannelse

S C I E N C E. Geografi & geoinformatik Natur, samfund og miljø i en og samme uddannelse S C I E N C E Geografi & geoinformatik Natur, samfund og miljø i en og samme uddannelse 2 Geografi & geoinformatik Foto: NASA En global uddannelse Brænder du for mennesker, natur, samfund og miljø, er

Læs mere

Strukturtilpasning i Zimbabwe

Strukturtilpasning i Zimbabwe Strukturtilpasning i Zimbabwe Fra hyperinflation til fremgang, Zimbabwe 2009 AF OLE MOS, U-LANDSIMPORTEN Strukturtilpasningsprogrammerne blev indført for at rette op på Zimbabwes økonomi, der allerede

Læs mere

ARBEJDSHÆFTE ØVELSER OG UNDERSØGELSER

ARBEJDSHÆFTE ØVELSER OG UNDERSØGELSER ARBEJDSHÆFTE ØVELSER OG UNDERSØGELSER Fattige lande en del af din verden Arbejdshæfte øvelser og undersøgelser Peter Bejder & Kaare Øster samt Meloni Serie: Udsigt til U-lande Forfattere: Peter Bejder

Læs mere

Bæredygtig. Spare og låne grupper. Godkendt på bestyrelsesmødet 4. december 2012. 1 CARE Danmarks vision 2020

Bæredygtig. Spare og låne grupper. Godkendt på bestyrelsesmødet 4. december 2012. 1 CARE Danmarks vision 2020 ISION 2020 Spare og låne grupper Bæredygtig Godkendt på bestyrelsesmødet 4. december 2012 1 CARE Danmark har altid arbejdet med landbrug i udviklingslandene, men i 2012 indledte CARE Danmark et nyt samarbejde

Læs mere

skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog

skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog Den geologiske baggrund for skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet De Nationale Geologiske

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2013. Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G2

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2013. Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G2 Folkeskolens afgangsprøve Maj 2013 G2 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 G2 Indledning Sukkerrør transporteres fra mark til sukkerfabrik, Fiji. Kaare

Læs mere

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid AFSNITSNAVN HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE 1 unders kvanti øgelse tativ au AARHUS UNIVERSITET HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE KVANTITATIV UNDERSØGELSE Af Lars Esbjerg, Helle Alsted Søndergaard og

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Gasprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Energipriserne har overordnet haft

Læs mere

3hf Greenland Foundation

3hf Greenland Foundation Permakultur Uddannelses Projekt, Grønland Et økologisk system for mennesker, dyr og planter, permakultur stræber efter bæredygtig selvforsyning og helhedorienteret sameksistens. Med et areal på over to

Læs mere

Global vækst i fremtiden -hvor og i hvilke brancher? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk

Global vækst i fremtiden -hvor og i hvilke brancher? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Global vækst i fremtiden -hvor og i hvilke brancher? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Byer i fremtiden Den flettede by funktionerne blandet Virksomheden uden hovedsæde De nye nomader

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Vedrørende notat om Klimaændringers betydning for udviklingen i arealet til vinproduktion i Danmark Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 21. februar 212 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail:

Læs mere

FATTIGE LANDE Om serien attige lande en del af din verden Klik ind på www.emu.dk/tema/ulande

FATTIGE LANDE Om serien attige lande en del af din verden Klik ind på www.emu.dk/tema/ulande FATTIGE LANDE P E T E R B E J D E R & K A A R E Ø S T E R FATTIGE LANDE EN DEL AF DIN VERDEN Udsigt til U-lande Fattige lande en del af din verden Peter Bejder & Kaare Øster samt Meloni Serie: Udsigt til

Læs mere

Havets grønne guld skal blive til bioenergi og fiskefoder

Havets grønne guld skal blive til bioenergi og fiskefoder Havets grønne guld skal blive til bioenergi og fiskefoder Teknologisk Institut har med seniorforsker, ph.d. Anne-Belinda Bjerre i spidsen fået lidt over 20 millioner kroner til at omdanne de to algearter

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

Fotos til fotobank billedtekster /Kaare [ til samtlige fotos: Kaare Øster]

Fotos til fotobank billedtekster /Kaare [ til samtlige fotos: Kaare Øster] 1 Fotos til fotobank billedtekster /Kaare [ til samtlige fotos: Kaare Øster] Fiji/Oceanien DSC_0152.JPG: Marked i Lautoka, Fiji. DSC_0202.JPG: De to fijianske piger går i gymnasiet. De er gode til engelsk

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

Dansk firma leverer billigt solcelle-internet til Afrika

Dansk firma leverer billigt solcelle-internet til Afrika Dansk firma leverer billigt solcelle-internet til Afrika Internet til landsbyer i Afrika uden elforsyning, har vist sig bæredygtigt og populært. Det skal skabe bedre uddannelse, bedre sundhed og økonomisk

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Geografi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Geografi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 1/23 G3 Indledning På rejse fra Uganda til New Zealand Opgavesættet omhandler enkelte lande rundt om i verden. Rejsen begynder i Uganda i Afrika. Den fortsætter til Island

Læs mere

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort BRIEF Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk De østeuropæiske lande er Europas svar på de asiatiske tigerøkonomier. Siden deres

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt?

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Fødevarer og den måde, vores mad producereres på, optager mange, og projekter, der beskæftiger sig med disse problemstillinger, udgør over en tredjedel af de initiativer,

Læs mere

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Folkeskolens afgangsprøve Maj 2009 - facitliste Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 G3 Indledning Århus Århus er den største by i Jylland. Byen har 228.000

Læs mere

Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010.

Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareerhverv Arealkontoret/MBA Den 8. juni 2010 Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010. Jeg skal starte med at beklage, at fødevareministeren

Læs mere

Dansk-asiatisk samarbejde om forvaltning af grundvand

Dansk-asiatisk samarbejde om forvaltning af grundvand Dansk-asiatisk samarbejde om forvaltning af grundvand Heidi Christiansen Barlebo GEUS Vintermøde, ATV Fonden for Jord og Grundvand, Vingsted, 4. - 6. marts 2013 Dansk-asiatisk samarbejde før 2000 Emner

Læs mere

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen Projektopgave - Mad Delemne - Madspild Vi har valgt delemnet madspild. Ifølge os er madspild et område, der ikke er belyst nok, selvom det er meget aktuelt i disse dage, hvor man snakker om klimaændringer

Læs mere

Etablering af tekstilmølle i Danmark

Etablering af tekstilmølle i Danmark Etablering af tekstilmølle i Danmark Forundersøgelse Introduktion Tekstilmøllen er en industrivirksomhed der genanvender tekstiler og skaber et unikt dansk produkt. I dag bliver der alene i Danmark smidt

Læs mere

Rejsende i naturreservatet Cuero y Salado i Honduras. Drenge fra øgruppen Cayos Cochinos i Honduras GRATIS! Vil du ud at rejse?

Rejsende i naturreservatet Cuero y Salado i Honduras. Drenge fra øgruppen Cayos Cochinos i Honduras GRATIS! Vil du ud at rejse? Rejsende i naturreservatet Cuero y Salado i Honduras Drenge fra øgruppen Cayos Cochinos i Honduras NEPENTHES GRATIS! Vil du ud at rejse? Læs mere om rejser i udviklingslande, og hvordan du ved at rejse

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

THE QUEST FOR OIL. Game Guide

THE QUEST FOR OIL. Game Guide Game Guide THE QUEST FOR OIL Et computerspil der har som generelt mål at give en detaljeret indføring i geografiske forhold og den globale olieindustri. Sådan vinder du i Quest for Oil Du kan både spille

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Dilemmaløbet. Start dilemma:

Dilemmaløbet. Start dilemma: Dilemmaløbet Du står nu overfor et dilemma løb som tager sig udgangspunkt i Zambia. Hver gang du træffer et valg, har det betydning for, hvordan dit liv udvikler sig, så overvej det grundigt inden du går

Læs mere

Geologisk kortlægning

Geologisk kortlægning Lodbjerg - Blåvands Huk December 2001 Kystdirektoratet Trafikministeriet December 2001 Indhold side 1. Indledning 1 2. Geologiske feltundersøgelser 2 3. Resultatet af undersøgelsen 3 4. Det videre forløb

Læs mere

Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand

Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand 1 fersk grundvand salt grundvand Vi er privilegerede i Danmark Vi kan åbne for vandhanen og drikke vandet direkte fra den. Sådan skal det gerne blive ved med

Læs mere

Energistyrelsens klassifikationssystem for olie- og gasressourcer

Energistyrelsens klassifikationssystem for olie- og gasressourcer Senest revideret juni 2011 Energistyrelsens klassifikationssystem for olie- og gasressourcer Energistyrelsen benytter et klassifikationssystem for kulbrinter til at opgøre Danmarks olie- og gasressourcer,

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

De uundgåelige naturkatastrofer Viden kan beskytte os!

De uundgåelige naturkatastrofer Viden kan beskytte os! FOTO: NASA. De uundgåelige naturkatastrofer Viden kan beskytte os! Af Tine B. Larsen seniorforsker, GEUS Tusinder af mennesker dør årligt som følge af naturkatastrofer. Nogle år er værre end andre, og

Læs mere

FLYT FOKUS: DEMOKRATISKE VALG LØSER IKKE AFRIKAS PROBLEMER

FLYT FOKUS: DEMOKRATISKE VALG LØSER IKKE AFRIKAS PROBLEMER Udgivet på Ræson ( http://raeson.dk/ ) Hjem > Flyt fokus: Demokratiske valg løser ikke Afrikas problemer FLYT FOKUS: DEMOKRATISKE VALG LØSER IKKE AFRIKAS PROBLEMER Der er for meget fokus på kritisable

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Geologisk baggrund for skifergas i Danmark

Geologisk baggrund for skifergas i Danmark Geologisk baggrund for skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet Opdateret december 2013

Læs mere

Etablering og ekspansion på det tyske marked.

Etablering og ekspansion på det tyske marked. NORDKRON GmbH, Hamburg, 2013 Etablering og ekspansion på det tyske marked. Tyskland er et af Danmarks vigtigste ekportmarkeder; et nærmarked med stort potentiale og lige syd for grænsen. NORDKRON er en

Læs mere

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND Indlæg til Ad-Hoc Arbejdsgruppen om yderligere forpligtelser for parter opført i bilag I til Kyoto-protokollen (AWG-KP) Synspunkter og forslag vedrørende forhold

Læs mere

Landbruget i landskabet

Landbruget i landskabet Landbruget i landskabet Fra regulering til planlægning Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Kontakt LandboNord: Kirsten Birke Lund,

Læs mere

Alkohol set fra geografiske synsvinkler øl, vin og risvin. 1. Byg, vin og ris. Med disse opgaver kan du fordybe dig i:

Alkohol set fra geografiske synsvinkler øl, vin og risvin. 1. Byg, vin og ris. Med disse opgaver kan du fordybe dig i: Alkohol set fra geografiske synsvinkler øl, vin og risvin Med disse opgaver kan du fordybe dig i: 1. Byg, vin og ris 2. Hydrotermfigurer og dyrkning af byg, vin og ris 3. Råvarer, færdigvarer og tjenesteydelser

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

Regionens klimarelaterede udfordringer og tilpasningsstrategier. V. Udviklingskonsulent, geolog Mikkel Østergård

Regionens klimarelaterede udfordringer og tilpasningsstrategier. V. Udviklingskonsulent, geolog Mikkel Østergård Regionens klimarelaterede udfordringer og tilpasningsstrategier V. Udviklingskonsulent, geolog Mikkel Østergård Regionens klimarelaterede udfordringer og tilpasningsstrategier Hvad byder fremtiden: Hvilke

Læs mere

Region Midtjylland i en international verden

Region Midtjylland i en international verden 20. februar 2008 Region Midtjylland i en international verden Engelsk som hovedsprog i virksomhederne, industrier, der flytter til Asien, virksomheder, der vinder markeder i udlandet. Små og mellemstore

Læs mere

Landbruget i landskabet. Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land

Landbruget i landskabet. Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Landbruget i landskabet FRA REGULERING TIL PLANLÆGNING Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Kontakt LandboNord: Allan K. Olesen, ako@landbonord.dk

Læs mere

GEUS-NOTAT Side 1 af 3

GEUS-NOTAT Side 1 af 3 Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Mad med mening. Lise Lykke Steffensen. Cand. Agro., HD

Mad med mening. Lise Lykke Steffensen. Cand. Agro., HD Mad med mening Lise Lykke Steffensen Cand. Agro., HD Ny Nordisk Mad -En succeshistorie om innovation og mad med mening En innovativ satsning baseret på værdier og sammenhængskraft Et innovationskryds mellem

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

Figur 1. Skyerne - en vigtig men mindre godt forstået spiller i det globale klimasystem 2.

Figur 1. Skyerne - en vigtig men mindre godt forstået spiller i det globale klimasystem 2. KØBENH AV NS UNIVERSITET Hvad er klima? skrevet af Philipp von Hessberg (v 1.2,. 10. 2009) Klima er gennemsnitset for en lokalitet eller en region. Man bruger normalt 30 års gennemsnitsværdier til at beskrive

Læs mere

FSC er den eneste globale træmærkningsordning, som sikrer, at der ikke bliver fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere.

FSC er den eneste globale træmærkningsordning, som sikrer, at der ikke bliver fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere. FSC GØR EN FORSKEL Overalt i verden er ulovlig tømmerhugst og overudnyttelse af skovene et problem, der truer med at udrydde skovens dyr og planter. FSC gør noget ved problemerne. FSC er den eneste globale

Læs mere

Bredbånds-Danmark illustreret med GIS

Bredbånds-Danmark illustreret med GIS Bredbånds-Danmark illustreret med GIS Skanderborg, 16. juni, 2013 CNP Center for Network Planning, Fredrik Bajers Vej 7, DK 9220 Aalborg East Phone: +45 9940 8747, Fax: +45 98151739 E-mail: mj(at)es.aau.dk

Læs mere

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN - Digital arkæologi Af: Nadja M. K. Mortensen, Forhistorisk arkæolog, GIS-ansvarlig Oversigt over undersøgelsesarealet Digital opmåling og registrering er en vigtig del af

Læs mere

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne

Læs mere

Energikrisen dengang og nu

Energikrisen dengang og nu Energikrisen dengang og nu Sammenlign olienkrisen i 1973 med årsagerne til stigningen på olie i 2011. Baggrund I 1973 førte en krise mellem Israel på den ene side og Egypten og Syrien på den anden side

Læs mere

MMV dag - Workshop - ledelse og strategi skaber vækst

MMV dag - Workshop - ledelse og strategi skaber vækst De mindre og mellemstore virksomheder udgør vækstlaget i dansk erhvervsliv. Det er udfordrende at stå i spidsen som ejerleder eller ansat direktør. De fleste direktører i m Vagn Riis MMV dag 19. jan. 11

Læs mere

Permakultur. v/ Carsten Agger, www.modspil.dk

Permakultur. v/ Carsten Agger, www.modspil.dk Permakultur Hvad er permakultur? Problem: Almindeligt landbrug er ikke ret effektivt og udnytter ikke jordens egne ressourcer¹ Fungerer kun med kolossal tilførsel af ressourcer i form af kunstgødning,

Læs mere

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser Notat Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 8. november 2012 REV.25-11-2012 Projekt nr. 211553 Dokument nr. 125590549 Version 3 Udarbejdet af MSt Kontrolleret af ERI Godkendt af MSt 1 BAGGRUNDEN

Læs mere

Kobling af to modelkoder: Integrerede HIRHAM og MIKE SHE simuleringer på et dansk opland

Kobling af to modelkoder: Integrerede HIRHAM og MIKE SHE simuleringer på et dansk opland Kobling af to modelkoder: Integrerede HIRHAM og MIKE SHE simuleringer på et dansk opland PhD studerende Morten Andreas Dahl Larsen (afsluttes i forsommeren 2013) KU (Karsten Høgh Jensen) GEUS (Jens Christian

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER De små virksomheder er rygraden i Europas økonomi. Det er her, jobbene skabes, og her forretningsidéerne udklækkes. Europas bestræbelser på at indføre den nye økonomi

Læs mere

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om STRATEGI 2013-2016 EN NY FOR ANKRI NG FORORD EN NY FORANKRING Institut for Menneskerettigheder fejrede sit 25-års-jubilæum den 5. maj 2012. På 25 år er instituttet vokset fra at være et lille menneskerettighedscenter

Læs mere

UDFLYTNING Svenske erfaringer: Statslige job søger tilbage mod hovedstaden Af Peter Mulvany Tirsdag den 13. oktober 2015, 05:00

UDFLYTNING Svenske erfaringer: Statslige job søger tilbage mod hovedstaden Af Peter Mulvany Tirsdag den 13. oktober 2015, 05:00 UDFLYTNING Svenske erfaringer: Statslige job søger tilbage mod hovedstaden Af Peter Mulvany Tirsdag den 13. oktober 2015, 05:00 Del: Det kan blive svært for statsligt ansatte at gøre karriere, når de flytter

Læs mere

Hub North. Den 30. November 2010

Hub North. Den 30. November 2010 Hub North Den 30. November 2010 AAU s Fundraising og Projektledelseskontor Jane Tymm-Andersen Jet@adm.aau.dk Fundraising & Projektledelseskontor Giver assistance i forbindelse med udarbejdelse af projektansøgninger,

Læs mere

En ny fremtid for dansk fiskeri og akvakultur

En ny fremtid for dansk fiskeri og akvakultur En ny fremtid for dansk fiskeri og akvakultur Handlingsplan 2007-2013 fiskeindustri i rønne Fiskeriet skal igen være et stolt erhverv i Danmark Regeringen og Dansk Folkeparti vil med denne handlingsplan

Læs mere

Invester i det grønne felt

Invester i det grønne felt Invester i det grønne felt Kinas Marked Teknologi Kapital God Virksomhed (aktie) Kina Hvorfor Kina? Konkurrencedygtig: Handelsoverskud på 200 mia. US$ understreger hvor konkurrencedygtige kinesiske virksomheder

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse

Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse Kulturarv og kulturmiljø Landskab og byrum Friluftsliv og rekreation Københavns Befæstning skal bevares og udvikles som en sammenhængende attraktion

Læs mere

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i VELKOMMEN TIL ØKOLOGI i Aftenens Program Velkomst Sådan styrker du din bundlinje Oplæg og debat Økologi i Landbrug & Fødevarer Politik Viden og Rådgivning Samarbejde Mere Økologi i Danmark hvad skal der

Læs mere

Boligmarkedet er gennemskueligt men finanskrisen var et jordskælv

Boligmarkedet er gennemskueligt men finanskrisen var et jordskælv NR. 2 FEBRUAR 2011 Boligmarkedet er gennemskueligt men finanskrisen var et jordskælv Sædvanligvis har sælgere og købere et nogenlunde præcist billede af forholdene på boligmarkedet. Ejendomsmæglerne rammer

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt

Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt Hvorfor skal Ishøj Kommune kystsikres? Klimaforandringer vil sandsynligvis medføre stigende havvandstand og flere kraftige storme.

Læs mere