Rapport. Optimeret kvalitet af centralpakket case-ready svinekød. Slutrapport. Baggrund
|
|
- David Beck
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Rapport Optimeret kvalitet af centralpakket case-ready svinekød Dato: 24. marts 2010 Proj.nr MATN/MT Slutrapport Mari Ann Tørngren Baggrund Et stigende salg af case-ready pakninger har medført et øget behov for dokumentation vedrørende kvalitetsbevarelse af centralpakket svinekød. Kvaliteten påvirkes af case-ready pakningens bestanddele (kød, gasart, emballage) og interaktionen mellem disse. Den traditionelle MA-pakning med høj iltkoncentration sikrer god farvestabilitet af kødet i detailleddet, men accelererer harskning og misfarvning af ben. Desuden bliver kødet mindre mørt og ser gennemstegt ud ved lavere temperatur end forventet. Iltfri pakning derimod sikrer god spisekvalitet (smag, mørhed, saftighed og indre farve efter stegning), men uden oxygen er kødfarven violet og bloomer ikke i overfladen til den attraktive røde farve. Derudover kan iltfri pakning medføre risiko for misfarvning, hvis der forekommer iltrestkoncentrationer i pakningen. Formål For at kunne udpege optimale løsninger til case-ready pakket svinekød var projektets formål at afdække betydningen af forskellige lagringsforhold: Alternative gasarter, nye gassammensætninger, emballagetyper og lagringstemperatur. Desuden skulle forbrugernes håndtering af case-ready pakninger undersøges, så betydningen af det sidste led inden konsum kunne afdækkes. Perioden Projektet er gennemført i perioden oktober 2006 til september Samarbejdspartnere Projektet er udført i samarbejde med industrien (Danske Slagterier og Nortura), Det Biovidenskabelige Fakultet (kødvidenskab), YARA (pakkegas) og Multivac/Cryovac. 1
2 Projektets mål 1. At optimere kvalitet og holdbarhed af svinekød i case-ready, specielt med hensyn til interaktionen mellem produkt, gas og emballage. 2. At afdække betydningen af forskellige lagringsforhold for kvaliteten af produktet. 3. At afdække forbrugernes håndtering af svinekød i case-ready pakninger. 4. At udvikle optimale løsninger for svinekød i case-ready pakninger. Indhold Projektet er gennemført ved en række undersøgelser: 4 pakkeforsøg, træning af dommere i smagsegenskaber relateret til oxidation samt forbrugerundersøgelsen hjemme hos. Der er gennemført 4 pakkeforsøg i projektet 1. Sammenligning af 9 forskellige gasblandinger 2. Case-ready - indflydelse af koteletben og tykkelse på mørhed og saftighed. 3. Minimering af sorte ben 4. Detailpakning med Darfresh Bloom, MAP og skinpakning Pakkeforsøg 1: Sammenligning af 9 forskellige gasblandinger Der blev anvendt 9 forskellige gasblandinger til pakning af ferske svinekoteletter. Koteletterne blev efterfølgende lagret i op til 13 dage ved 2 C. Gasblandingerne var valgt, så der blev pakket med to niveauer af kuldioxid (CO 2 ), to niveauer af Argon (Ar) og fem niveauer af ilt (O 2 ). Herved blev det muligt at foretage flere sammenligninger for at finde den mest optimale gasblanding. Følgende 9 gasblandinger indgik i forsøget: Indhold Gas nr. CO 2 O 2 N2 Ar 1 30 % 70 % 2 30 % 70 % 3 30 % 70 % 4 50 % 50 % 5 50 % 50 % 6 50 % 50 % 7 30 % 20 % 50 % 8 30 % 40 % 30 % 9 50 % 20 % 50 % Svinekoteletterne blev analyseret med hensyn til farvestabilitet samt sensorisk og mikrobiologisk kvalitet ved forskellig lagringstider. 2
3 Desuden indgik kød fra ovenstående undersøgelse i Ph.D.-studiet Optimeret kvalitet af centralpakket case-ready svinekød, hvor partikelstørrelse, myofibrillær fragmentation og hårdhed blev analyseret. Resultater & konklusioner De forskellige gasarter tjener forskellige formål, hvor argon (Ar) og nitrogen (N 2 ) er inerte fyldgasser, mens kuldioxid (CO 2 ) virker antimikrobielt, og ilt (O 2 ) stabiliserer en bloomet rød farve i det ferske kød. Gasarternes tilstedeværelse er desværre ikke kun forbundet med kvalitetsbevarelse, derfor vil en forkert dossering kunne resultere i en forringelse af produktet. Betydning af argon (Ar) Der blev ikke fundet forskel i produktkvaliteten mellem gasblandingerne med 50 % eller 70 % Ar. Der blev heller ikke fundet forskel i produktkvaliteten ved at bruge Ar eller N 2 som fyldgas. Det var forventet, at Ar ville være mere egnet end N 2 til at sikre en meget lav rest O 2 og dermed forhindre misfarvning, da Ar er tungere end N 2. I dette forsøg blev der imidlertid ikke fundet forskel i farvestabiliteten mellem gasserne. Brug af større mængder nitrogen har vist tegn på en mærkbar putrid lugt umiddelbart efter åbning af iltfri detailpakninger. Denne problemstilling løses ikke ved anvendelse af Ar i stedet for N 2 (figur 1). Putrid lugt kan derimod reduceres, hvis der er oxygen til stede i pakningen. Figur 1. Putrid lugt ved åbning af MA-pakkede koteletter efter lagring i 2-13 dage. Kontrol er 70 % oxygen og 30 % kuldioxid. Betydning af kuldioxid (CO 2 ) Tidligere forsøg med CO 2 -emballering af svinekoteletter (Hviid og Bejerholm, 2001) viste, at CO 2 -koncentrationer på 60 % og 100 % gav større tilberedningssvind og mindre saftigt kød. En effekt, som allerede ses dagen efter pakning. 3
4 I dette forsøg indgik lavere koncentrationer af CO 2 (30 % og %), men igen viste stigende CO 2 -koncentration en effekt på saftighed og stegesvind. Det kan derfor ikke anbefales at benytte en større koncentration af CO 2 end nødvendigt i forhold til mikrobiologisk kontrol. Betydning af ilt (O 2 ) Ilt i kombination med kuldioxid er den mest benyttede kommercielle pakkegas. Det er tidligere vist (Hviid og Tarp, 2005), at koteletter, pakket i 70 % O 2 sammenlignet med skinpakning, blev mindre møre efter stegning, men at de bevarer den ferske røde farve, som foretrækkes af forbrugeren. I dette forsøg blev forskellige koncentrationer af O 2 undersøgt. Resultaterne tyder på, at hvis der ikke kræves ekstrem lang holdbarhedstid efter pakning (mere end 6 dage), kan koteletterne med fordel pakkes i op til 40 % O 2. Hermed bevares farven (figur 2), og der er ikke en negativ effekt på mørhed, som det ses for højere O 2 -koncentrationer. Den resterende gas bør være en blanding af CO 2 og N 2, hvor CO 2 -koncentrationen optimeres i relation til antimikrobiel kontrol. Figur 2. Overfladefarve ved åbning af MA-pakkede koteletter efter lagring i 2-13 dage. Kontrol er 70 % oxygen og 30 % kuldioxid. Proteinoxidation Ud fra de supplerende undersøgelser fra Ph.D.-studiet kunne konkluderes, at modificeret atmosfærepakning i høj ilt påvirker både hårdhed og partikkelstørrelse i svinekød. Kødet bliver hårdere, og partikkelstørrelsen stiger, hvilket kan tyde på krydsbinding af protein og/eller nedsat proteolyse. Indhold Pakkeforsøg 2: Case-ready - indflydelse af koteletben og tykkelse på mørhed og saftighed Især i Tyskland sælges koteletter både med og uden ben, og det bliver tit fremhævet, at koteletter tilberedt med ben er mere saftige og møre end koteletter uden ben. 4
5 Koteletter med ben vil som detailudskæring i slagterbutikker ofte være tykkere end koteletter uden ben. Dette kan også være en medvirkede årsag til, at de bliver betegnet som saftigere og mere møre. Formålet med denne undersøgelse var at undersøge effekten af pakkegas (med eller uden ilt) på spisekvalitet af koteletter med eller uden ben og med to forskellige tykkelser. Undersøgelserne blev gennemført som to delforsøg: 1) Sammenligning af koteletter med eller uden ben 2) Sammenligning af koteletter i to tykkelser Resultater & Konklusioner Pakning i høj ilt gav mere genopvarmet smag, og koteletterne så mere gennemstegte ud. Der var ikke effekt af ben på genopvarmet smag, så ben i koteletter beskytter ikke kødet mod oxidation. I det ene delforsøg havde pakkegas med høj ilt en effekt på mørhed, hvor tynde koteletter blev bedømt mest møre, med en tendens til også at være mest saftige, mens der ikke var forskel på saftighed og mørhed mellem koteletter med eller uden ben. Tynde koteletter (ca. 1,5 cm) blev generelt bedømt mere møre og saftige end tykkere koteletter, når de blev tilberedt til samme centrumstemperatur. Det skal dog bemærkes, at stegetiden dermed var forskellig; nemlig 6 minutter for de tynde mod minutter for de tykke. Pakkeforsøg 3: Minimering af sorte ben Indhold I bl.a. Tyskland og Holland bliver ryg- og ribben ikke fjernet fra nakke- og kamkoteletter før udsavning, men indgår som en del af produktet til forbrugerne. Ved længere tids lagring vil benene blive misfarvede pga. redoxpotentialet i hæmoglobinet. Ved detailsalg er det derfor vigtigt, at misfarvningen af benene udskydes og svarer til den holdbarhedstid, der gives i forhold til mikrobiologi (fordærv) og sensorik (harskning). Ryg- og ribben fra grise slagtet på danske slagterier bliver hurtigt misfarvede. Forsøg har vist, at det specielt er flække- og nedkølingsmetoden, der har betydning for tidspunktet for misfarvningen. Desuden har amerikanske undersøgelser påpeget, at pakning i høj ilt (70 %) vil fremme misfarvningen. Forsøget skulle undersøge udviklingstid af sorte ben på halsben pakket i enten 70 % O 2 /CO 2 eller 100 % nitrogen, hvor smuldet efter midtflækning var fjernet med sug, med skrab eller ikke fjernet. Efter udligning blev halvdelen udtørret i 24 timer. 5
6 Resultater & Konklusioner Uden ilt Pakning uden ilt ændrede hurtigt benenes farve til en mørk grålig nuance. Farven var ikke at sammenligne med sorte ben, men heller ikke tiltalende ved eventuelt detailsalg. De ben, hvor smuldet var fjernet med enten sug eller skrab, havde bevaret evnen til at bloome og fik efter to dage i atmosfærisk luft den gennemsnitlige bedømmelse Afvigelser og nogle fejl. Enkelte pakninger blev dog bedømt: fin og normal. 70 % ilt De pakninger, som var pakket i 70 % ilt, havde alle områder med væsentlige mangler efter 17 dage. Fjernelse af smuld efter midtflækning forlængede ikke holdbarhedstiden af den tilfredsstillende rød farve. Udtørring Udtørring i 24 til 48 timer efter stikning medførte lavere score for benfarven. Indhold Forsøg 4: Detailpakning med Darfresh Bloom, MAP og skinpakning Darfresh Bloom konceptet markedsføres af CryoVac og Multivac: Darfresh Bloom kombinerer de bedste egenskaber fra skinpakning og MA-pakning, og giver mulighed for vertikal disponering, minimal væske i bakken, forbrugervenlig rød farve samt længere holdbarhed. Darfresh Bloom består af en oxygenpermeabel skinpakning, der fikserer kødet i bunden af bakken, hvorefter der anvendes oxygenholdig gas (80 % oxygen) i headspace, der efterfølgende forsegles med en oxygentæt overfilm. Formålet med undersøgelsen var at undersøge, om pakning i Darfresh Bloom ville påvirke produktets spisekvalitet positivt som følge af skinpakning eller negativt pga. den høje oxygenkoncentration. Skiver af svineinderlår blev detailpakket efter 3 forskellige pakkekoncepter: (1) Høj oxygen MAP (80 % O 2 og 20 % CO 2 ), (2) Darfresh Bloom (80 % O 2 og 20 % CO 2 ) og (3) iltfri skinpakning og efterfølgende lagret i 7 dage. Betydningen af belysning blev desuden undersøgt. 6
7 Resultater & Konklusioner Høj ilt MAP Detailpakning med høj oxygenkoncentration i headspace medførte reduceret kødsmag, syrlig smag og griselugt, uanset om det var pakket som traditionel MA-pakning eller som Darfresh Bloom. Desuden forårsagede det høje iltniveau et mere gennemstegt udseende og hårdere tekstur, mens saftighed ikke var påvirket af emballeringsformen. Anvendelse af Darfresh Bloom konceptet giver derfor ingen kvalitetsmæssige fordele i sammenligning med traditionel MAP. Belysning UV-lys vides at initiere oxidationsprocesser, men i denne undersøgelse havde displaybelysning under lagring ingen betydning for spisekvaliteten af kødet. Forbrugerundersøgelsen hjemme hos Foruden den store forbrugerundersøgelse hjemme hos blev der tillige udført en mindre undersøgelser. Undersøgelsen dækker samlet set følgende: - Case-ready i dansk detailled - et øjebliksbillede - Forbrugerundersøgelsen Hjemme hos - Sammenligning af lipidoxidation i gammelt og frisk kød Case-ready i dansk detailled - et øjebliksbillede Indhold Indledningsvist blev der udført en miniundersøgelse i 11 dagligvarebutikker for at opnå konkret viden om omfanget af, displayforhold for og holdbarhedsangivelse på case-ready pakninger i danske supermarkeder. Resultater & konklusioner Holdbarhed i MAP angives oftest til 7-9 dage for både svine- og oksekød, dog med enkelte undtagelser. Fjerkræ mærkes med betydelig længere holdbarhed end svine- og oksekød; 7-10 dage i wrap og 8-11 dage i MAP, mens svine- og oksekød ligger på 1-7 dage i wrap og 7-9 dage i MAP. 7
8 Skinpakning anvendes pt. kun til oksebøffer og forhandles i Fakta, Aldi samt Lidl og udgør % af den samlede mængde oksekød i butikkerne. Undersøgelsen - hjemme hos Indhold Forbrugerundersøgelsen Hjemme hos blev gennemført som besøg i forbrugernes hjem og afspejler således forbrugernes reelle handlinger i modsætning til en spørgeskemaundersøgelse, hvor det i højere grad er forbrugernes ønskede handlinger eller holdninger, der undersøges. Ved besøgene blev det registreret, hvilket kød de havde i køleskabet henholdsvis fryseren samtidig med, at forbrugerne blev spurgt om forventet anvendelsesdato. Undersøgelsen omfattede danske forbrugere med fokus på børnefamilier og enlige/to-personers familier (+60 år). Geografisk dækkede undersøgelsen Jylland, Sjælland og Fyn, hvor der blev besøgt familier i henholdsvis en mindre by ( indbyggere) og en større by (> indbyggere). Formålet med forsøget var at få indblik i forskellige forbrugergruppers håndtering af fersk kød i hjemmet: - Hvor længe opbevares kød i køleskab før brug eller indfrysning? - Ompakkes kød før frysning - og hvorfor? - Hvor længe opbevares kød frossent? - Hvilken type kød fryses primært? Resultater & Konklusioner Generelt var køleskabene hos flere af forbrugerne varmere end de 5 C, der er den anbefalede køleskabstemperatur. Dette sætter øgede krav til holdbarheden af det kød, der opbevares i køleskabet. Ofte er omsætning af kød i køleskabet dog hurtig, dvs. man bruger det eller fryser det inden for få dage fra det er købt. Til gengæld er fryserne ofte koldere end -18 C, hvilket dog ikke forventes at have nogen kvalitetsmæssig betydning for kødet. Der blev kun registreret lidt kød i køleskabene, mens næsten alle forbrugere havde kød i fryseren. Især var svinekød og svinekødsprodukter udbredte i fryserne. De fleste havde ikke en fast procedure for enten at ompakke eller lade være. Hvis der blev ompakket, var det typisk til plastikposer. Ca. 1/3 af det kød, der ikke var ompakket før frysning, var MA-pakket. Selv om det står på pakken, at det bør ompakkes, sker det altså ikke konsekvent. Kun ca. ¼ af de forbrugere, der havde ompakket kødet, gjorde det fordi de mente, det var bedst for kødet. Der er således ikke en tilstrækkelig forståelse blandt forbrugerne om, hvorvidt det har kvalitetsmæssige konsekvenser ikke at pakke kødet om inden frysning. 8
9 Den væsentligste årsag til, at kødet blev pakket om, var, at man enten havde købt stort ind, eller at den portion, man havde købt, var for stor til et enkelt måltid. Sammenholdt med, at der kun var meget lidt kød i køleskabene, må man i begge tilfælde forvente, at kødet er blevet frosset ret hurtigt efter køb. Det meste af kødet i fryserne var under et halvt år gammelt. Der var således en relativ stor omsætning på indholdet i fryserne, og der var kun lidt gammelt kød, der var glemt i et hjørne af fryseren. Det gjaldt for både kumme- og skabsfrysere. Rapporter & publikationer Case-ready pakkeforsøg - Rapport: Sammenligning af 9 forskellige gasblandinger. - Rapport: Detailpakning med Darfresh Bloom, MAP og skinpakning. - Notat: Retail packing with Darfresh Bloom, MAP and skin packaging - English summary. - Rapport: Indflydelse af pakkegas, koteletben og tykkelse på mørhed og saftighed af koteletter. - Rapport: Minimering af sorte ben. Sensorisk undersøgelse af gamle kamme - Rapport: Warmed Over Flavour (WOF) og harskhed i svinekød. Forbrugerundersøgelsen - Rapport: Case Ready i dansk detailled - et øjebliksbillede. - Folder: Opbevaring af kød på køl og frost - Rapport: Rapport over hjemme hos undersøgelse om forbrugernes håndtering af fersk kød i hjemmet. - Rapport: Sammenligning af lipidoxidation i gammelt og frisk kød Studerende - Specialerapport: Fridjónsson, H. (2010). Influence of high-oxygen packaging atmosphere on tenderness, color and protein oxidation in beef, pork and chicken. - International publication på ICoMST Hansen, S. (2008) Does modified atmosphere packaging affect particle sizes and hardness of pork? 9
10 Kongresser, seminarer o. lign. - Præsentation ved Mestermøder Emballering af fersk kød ved Marchen Hviid. - Præsentation ved Nordisk kødforskermøde Danish experience - packaging of beef in low oxygen ved Marchen Hviid. - Præsentation ved temadag om Fødevareemballage - IDA den 8. oktober 2007 ved Mari Ann Tørngren. - Poster/paper ved ICoMST 2009 Copenhagen. Borggaard, C., Tørngren, M., Hviid, M. (2009). Continuous Monitoring of the Blooming Process in Freshly cut Pork and Beef using an Imaging Spectrometer. - Præsentation ved Pack Forum Event Picturing the future of pork (2009). How can the industry improve the eating quality of pork ved Lene Meinert. Konklusion Projektets mål var: (1) At optimere kvalitet og holdbarhed af svinekød i case-ready, specielt med hensyn til interaktionen mellem produkt, gas og emballage. (2) At afdække betydningen af forskellige lagringsforhold for kvaliteten af produktet (3) At afdække forbrugernes håndtering af svinekød i case-ready pakninger (4) At udvikle optimale løsninger for svinekød i case-ready pakninger. Der blev ved det afsluttende styregruppemøde 5. november 2009 udtrykt enighed om, at projektmål 1-3 var nået på et tilfredsstillende niveau ved de beskrevne resultater. Projektmål 4 kræver derimod en nærmere beskrivelse. I det efterfølgende afsnit gennemgås 3 udvalgte produktscenarier til beskrivelse af optimale case-ready betingelser for det enkelte produkt: (1) hakket kød (2) koteletter og tern (3) produkter med ben. 3 produkt-scenarier Det er vanskeligt at udpege én optimal emballagetype eller gassammensætning for case-ready-pakket svinekød. En optimal sammensætning afhænger af, hvad der er vigtigst: Farve, holdbarhed eller spisekvalitet. Den type case-ready-pakning, der hyppigst anvendes i Danmark i dag, er en modificeret atmosfærepakning med % kuldioxid og % oxygen, hvilket giver en holdbarhed på 7-9 dage. Oxygen sikrer farvestabilitet af en bloomet rød farve, og kuldioxid hæmmer mikrobiologisk vækst. Traditionel MA-pakning løser derfor problemstillinger vedrørende mikrobielt fordærv og farvestabilitet, men tager ikke hensyn oxygenets skadelige virkning på spisekvalitet, udseende af ben og kødets indre farve efter stegning (PMB). 10
11 Hakket kød Problemstilling ved høj iltkoncentration Ved hakning opnår kødet en meget stor overflade, hvilket skaber gode betingelser for reaktion mellem oxygen (70-80 %) og kødets fedt. Ved hakkeprocessen ødelægges desuden kødstrukturen, hvorved jern, fedt og oxygen giver de bedste betingelser for harskningsprocesser, både som fersk og tilberedt. Den høje iltkoncentration mætter kødets pigment, hvilket sikrer en attraktiv rød farve i hele holdbarhedsperioden. Desværre medfører denne mætning, at kødet ser gennemstegt ud allerede ved 55 C (i stedet for ca. 70 C). Dette fænomen kaldes premature browning (PMB) og bevirker, at kødets eller kødsaftens farve ikke længere kan anvendes som indikator for gennemsteghed. Anbefaling: 1. Hakket kød bør pakkes med et minimum af oxygen, så risiko for harskning og PMB minimeres. 2. CO 2 -indholdet bør ikke overstige %, da stegesvindet stiger ved stigende CO 2 -niveau. 3. Nærværende forsøg viste, at pakkes koteletter i 40 % O 2, 30 % CO 2 og 30 % N 2 opnås et tilfredsstillende resultat (se næste afsnit). Dette kan muligvis også anvendes for hakket kød (dog ikke påvist). Problematikken omkring PMB og WOF bør dog undersøges yderligere. Ulempen ved iltfri pakning er først og fremmest, at kødet ikke bloomer og derfor forbliver violet, hvilket forbrugerne kan være kritiske overfor. Desuden medfører pakning udelukkende med de inerte gasser nitrogen (N 2 ) og argon (Ar) en kortvarig putrid mislugt umiddelbart efter åbning af pakken. Denne mislugt opstår ikke, når der anvendes oxygen i pakningen. Iltfri pakning stiller desuden store krav til pakkeprocessen, da små iltrestkoncentrationer vil medføre grålig misfarvning af overfladen. Dette er endnu mere kritisk ved hakket kød, da overfladen er stor, og der er mulighed for oxygenholdige luftlommer. Koteletter & tern Problemstilling ved høj iltkoncentration Når koteletter og andre detailudskæringer pakkes med O 2 og CO 2 i forholdet % og % sikres farven og mikrobiologisk holdbarhed. Disse produkter vil - som for hakket kød - udvise PMB pga. pigmentets mætning med oxygen. Det er derimod ikke forbundet med samme risiko, da disse produkter kun har bakterier på overfladen og ofte gennemsteges ved tilberedning. Der opnås heller ikke kvalitetsforbedringer ved pakning efter Darfresh Bloom konceptet. 11
12 Anbefaling 1. Hvis en holdbarhedsperiode på ca. 6 dage er acceptabel, vil man med fordel kunne pakke i 40 % oxygen. Hermed bevares farven, og der er ikke negativ effekt på mørhed. 2. CO 2 bør ikke overstige 30 %, da stegesvind og saftighed påvirkes negativt ved højere koncentrationer (50 %). 3. Nærværende forsøg viste, at der ved at pakke i 40 % O 2, 30 % CO 2 og 30 % N 2 ikke sker betydelige kvalitetsforringelser for mørhed, saftighed og smag af tilberedte koteletter (dog uvist for genopvarmet smag, WOF, da denne ikke blev målt). Desuden svarer farvestabilitet og lugt af det ferske kød til traditionel MA-pakning. Produkter med ben Problemstilling ved høj O 2 Ryg- og ribben fra grise slagtet på danske slagterier bliver hurtigt misfarvede, og forsøg har vist, at det specielt er flække- og nedkølingsmetoden, der har betydning for tidspunktet for misfarvningen. Pakkes ben i 100 % nitrogen (uden ilt), ændres farven meget hurtigt til en grå kedelig farve, fordi oxymyoglobinet hurtigt bliver omdannet til deoxymyoglobin og metmyoglobin. Denne grålige nuance kan ikke sammenlignes med sorte ben, men er ikke tiltalende. Fjernes bensmuld efter midtflækning med enten sug eller skrab, bevares evnen til at bloome, når produktet udsættes for atmosfærisk luft igen. Misfarvning af ben blev ikke accelereret af en høj iltkoncentration, som det er set i andre undersøgelser (Rosenvold, 2006; Mancini et al. 2005). Anbefaling På baggrund af tidligere forsøg og nærværende resultater er der ikke identificeret en optimal pakkemetode for produkter med ben, da både høj oxygenkoncentration og iltfri pakning potentielt vil give en uacceptabel farve ved detailsalg. 12
13 Der er behov for mere viden om: 1. Resultaterne tyder på, at en optimal løsning til case-ready produkter ikke kan nås ved 2-gas-systemer. Der bør i kommende forsøg fokuseres på 3-gas-løsninger, således at ulemper ved både CO 2, O 2 og N 2 minimeres. 2. Iltfri pakning giver fortsat den bedste spisekvalitet. Problemer med putrid mislugt bør dog løses, evt. ved anvendelse af nye gasarter eller andre mængder og/eller blandingsforhold. Det vil desuden være interessant at undersøge, om det er muligt at maskere putrid lugt eller undersøge, om der kommercielt set er et problem. Det samme gælder for problematikken omkring ikke-bloomet kødfarve. Vil forbrugerne reelt tage afstand fra violet svinekød? Eller er farveforskellene på især lyse muskler uden betydning? 3. Den optimale gasblanding til hakket kød er ikke endelig klarlagt. Ulemper ved at anvende gas i headspace er stadig til stede. Der bør evt. fokuseres på emballage med mindre headspace (dermed mindre gas), evt. formstøbte bakker til krebinetter og lignende som det ses i udlandet. Tiden er nok inde til at tænke på helt nye koncepter for pakning og distribution af hakket kød, så der tages højde for tidens krav til convenience, høj spisekvalitet, lang holdbarhed og fleksibilitet under distribution, salg og forbrug i hjemmet, således at der opnås maksimal sikkerhed, holdbarhed og kvalitet helt ud til forbrugeren. 4. Den optimale gasblanding for produkter med ben er ikke klarlagt. Oxygens indflydelse bør undersøges nærmere. Desuden bør fordele og ulemper ved andre gas- og headspace-forhold undersøges. 13
14 Referencer Mancini, R. A. et al. Exclusion of oxygen from modified atmosphere packages limits beef rib and lumbar vertebrae marrow discoloration during display and storage. Meat science 69(3) Rosenvold, K. (2006). Procesforhold fra stikning til udbening - implementeringsforsøg. Rapport i SF Hviid, M. & Tarp, C. (2005) Holdbarhed og kvalitet af fersk svinekød. Emballering af svinekoteletter i høj-ilt eller skinpak. Kvalitet efter 4, 8 og 14 dages lagring rapport. SF Slagteriernes Forskningsinstitut, Roskilde Hviid, M. & Bejerholm, C. (2001) CO 2 -emballering af detailpakket svinekød - sensorisk analyse Rapport af 28. september. Slagteriernes Forskningsinstitut, Roskilde. 14
Formål At sammenligne spisekvalitet og holdbarhed af økologisk svinekød, detailpakket med og uden oxygen i nye detailemballager med lille headspace.
Rapport Økologisk svinekød med høj spisekvalitet 16. juni 2014 Proj.nr. 2002284-14 Version 1 MATN/MTDE/MT Holdbarhed og kvalitet af detailpakkede økologiske svinekoteletter Mari Ann Tørngren & Mianne Darré
Læs mereSaltede og marinerede kamkoteletter
Rapport Optimeret detailpakning af svinekød Holdbarhed og kvalitet af saltet og/eller marineret MApakket svinekød (2013) 16. april 2014 Proj.nr. 200153313 Version 1 MATN/MT Guidelines for detailpakning
Læs merePakkemetode forringer kødets kvalitet
Pakkemetode forringer kødets kvalitet Når kød pakkes i beskyttende atmosfære kan det blive både tørt og sejt, og det kan se gennemstegt ud uden at være det, viser ny forskning. 18 Tekst: Ina Clausen foto:
Læs mere14. marts 2013 Proj.nr Version 1 MATN/MT. Rapport. Guidelines for detailpakning af fersk svinekød. Mari Ann Tørngren
Rapport Guidelines for detailpakning af fersk svinekød 14. marts 2013 Proj.nr. 2001533-12 Version 1 MATN/MT Mari Ann Tørngren Koteletter Hakket bov Skinkeschnitzler Flæsk i skiver 1 State of the art Pakning
Læs mereRapport. Baggrund. Formål. Gennemførelse. Forbedret holdbarhed og kvalitet af detailpakket kyllingekød. Mari Ann Tørngren & Mie Gunvig
Rapport Forbedret holdbarhed og kvalitet af detailpakket kyllingekød 23. januar 2012 Proj.nr. 2000711 Version 1 MATN/AGG/MT Mari Ann Tørngren & Mie Gunvig Baggrund Fersk kyllingekød afsættes typisk i detailhandlen
Læs mereAt opsummere årsager til sortfarvning af ben inden for kødindustrien med fokus på fjerkræ.
Notat Sortfarvning af ben i kyllingeprodukter Jannie Bøegh-Petersen 5. marts 2014 Projektnr.2003032 JBOE/JUSS Baggrund Farven på kødet er den mest almindelige kvalitetsindikator, som anvendes af forbrugerne
Læs mere2. juli 2014 Proj.nr Innovativ detailpakning: optimering gennem nye gasblandinger
Rapport 2. juli 2014 Proj.nr. 2002308-13 Innovativ detailpakning: optimering gennem nye gasblandinger Version 1 MATN/MT Betydning af pakkegas for kvalitet og holdbarhed af hakket oksekød Mari Ann Tørngren
Læs mereFormål At dokumentere holdbarhed og spisekvalitet, når oxygenkoncentrationen sænkes i MA-pakkede modnede oksebøffer.
Gassammensætningens betydning for kvalitet og holdbarhed af bøffer pakket i 3-gas MAP Innovativ detailpakning optimering gennem nye gasblandinger Mari Ann Tørngren og Mianne Darré 21. januar 2015 Proj.nr.
Læs mereRapport. Spisegrisen - alternative racer. Sensorisk kvalitet af ribbenssteg. Margit D. Aaslyng
Rapport Spisegrisen - alternative racer 24. august 2010 Proj.nr. 1378783-01 Version 1 AG/MT Sensorisk kvalitet af ribbenssteg Margit D. Aaslyng Formål Sammendrag Formålet med forsøget er at sammenligne
Læs mereØkologisk svinekød med høj spisekvalitet
Rapport Økologisk svinekød med høj spisekvalitet Test af koncept for økologisk svinekød med høj spisekvalitet 1. juli 2014 Proj.nr. 2002284 Version 1 MDAG/MT Baggrund Sammendrag Det ønskes at producere
Læs mereState of the art - Betydning af pakkegas i MAP
State of the art - Betydning af pakkegas i MAP Optimeret detailpakning af svinekød 24. maj 2013 Proj.nr. 2001533-13 Version 2 MATN/MT Mari Ann Tørngren Forord Fokus i nærværende projekt Optimeret detailpakning
Læs mereProjektstatus 4. kvartal 2013 - Danske virksomheder KAF Projekter Projektnummer:
Projektstatus 4. kvartal 2013 - Danske virksomheder 2014-01-15 KAF Projekter Projektnummer: 2002319-13 Hurtig og effektiv reduktion af Blown Packs Flemming Hansen Visse arter af psykrotrofe Clostridier
Læs mereAt undersøge kølegassernes betydning for holdbarhed og spisekvalitet af MA-pakket
Kølegassernes betydning for kvalitet og holdbarhed af hakket oksekød Innovativ detailpakning optimering gennem nye gasblandinger Mari Ann Tørngren 10. november 2014 Proj.nr. 2003031-14 Version 1 MATN/MT
Læs mereFREMSTILLING OG HOLDBARHED AF MASKINSEPARERET FISKEKØD, HAKKET FISKEKØD OG FISKEFARS
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Institution: Fødevarestyrelsen Enhed/initialer: 280, Foder- og Fødevaresikkerhed / CSF/HE Sagsnr.: 2014-28-33-00002 Dato: 10-04-2014 UDKAST FREMSTILLING OG
Læs mereProjektstatus 2. kvartal Danske virksomheder KAF Projekter Projektnummer:
Projektstatus 2. kvartal 2013 - Danske virksomheder 2013-07-03 KAF Projekter Projektnummer: 2002319-13 Hurtig og effektiv reduktion af Blown Packs Flemming Hansen Visse arter af psykrotrofe Clostridier
Læs mereRapport 19. januar 2016
Rapport 9. januar Proj.nr. Holdbarhed af svinekødsudskæringer efter simuleret Version transport ved frost (- o C) LHHR/MT Louise Hededal Hofer Baggrund og formål Sammendrag I projektet Afklaring af maksimal
Læs mereAf Heidi Friis Hansen, cand. brom, udviklingskonsulent i VIFFOS og underviser på procesteknologuddannelsen Erhvervsakademi Roskilde.
1 Test af laks Af Heidi Friis Hansen, cand. brom, udviklingskonsulent i VIFFOS og underviser på procesteknologuddannelsen Erhvervsakademi Roskilde. Danskerne spiser for lidt fisk selv om vi er omgivet
Læs mereRapport. Spisegrisen - alternative racer. Sensorisk kvalitet af koteletter. Margit Dall Aaslyng
Rapport Spisegrisen - alternative racer 18. august 2010 Proj.nr. 1378783-01 Version 01 AG/MT Sensorisk kvalitet af koteletter Margit Dall Aaslyng Formål Sammendrag Formålet med forsøget er at sammenligne
Læs mereFOOD LINE NITROGEN FRYSNING & KØLING, MA-PAKNING VERSION 2015/04
FOOD LINE NITROGEN FRYSNING & KØLING, MA-PAKNING VERSION 2015/04 FOOD LINE Der er i dag stor fokus på fødevarer og dermed også på fødevareindustrien. Forbrugerne stiller stadig større krav til blandt andet
Læs mereALIGAL - gasser til pakning, køling og frysning af fødevarer
ALIGAL - gasser til pakning, køling og frysning af fødevarer Der har selvfølgelig været nogle nye rutiner at indarbejde, men indkøringsvanskeligheder har vi ikke haft. Per Nielsen, Slagter Air Liquides
Læs mereJust in time-optøning af frosne produkter til eksport Version 01
Rapport 31. januar 2017 Proj.nr. 2005323 Just in time-optøning af frosne produkter til eksport Version 01 MAHD/MT Effekt af optøningsmetode og lagringstemperatur på dryptab og farvestabilitet Marchen Hviid
Læs mereSPISEKVALITET AF SVINEKØD - MED FOKUS PÅ BETYDNING AF BEHANDLING PÅ SLAGTEDAGEN
21. februar 2007 NOTAT NR. 0708 SPISEKVALITET AF SVINEKØD - MED FOKUS PÅ BETYDNING AF BEHANDLING PÅ SLAGTEDAGEN Spisekvalitet af svinekød er den oplevelse, forbrugeren får ved indtagelse af et stykke tilberedt
Læs mereEksempel på en horisontal flowpakke maskine
Notat 14. oktober 2013 Projekt nr. 2001533-13 JMS/JUSS Nyeste emballeringsformer til pakning af fersk kød Formål Formålet med notatet er at give et overblik over forskellige former for emballering af fersk
Læs mereRapport Holdbarhed af ferske svinekødsudskæringer efter simuleret transport ved superkøl (-1 o C)
Rapport Holdbarhed af ferske svinekødsudskæringer efter simuleret transport ved superkøl (- o C) Louise Hededal Hofer. januar Proj.nr. Version LHHR/MT Baggrund og formål Sammendrag I projektet Afklaring
Læs mereDenne rapport dokumenterer betydningen af forskellige LTLT-behandlinger på de tre økologiske foodserviceprodukter listet under forsøg 2 i tabel 1.
Rapport Økologisk svinekød med høj spisekvalitet Optimeret sous vide-tilberedning af økologisk svinekød Kamsteg, kotelet og hamburgerryg (Forsøg 2) 10. juli 2014 Proj.nr. 2002284-14 Version 1 MATN/MTDE/AGG/MT
Læs mereFOOD LINE RENE GASSER GASBLANDINGER NITROGEN FRYSNING & KØLING MA-PAKNING UDSTYR. version 2012/10
FOOD LINE RENE GASSER GASBLANDINGER NITROGEN FRYSNING & KØLING MA-PAKNING UDSTYR version 2012/10 FOOD LINE Der er i dag stor fokus på fødevarer og dermed også på fødevareindustrien. Forbrugerne stiller
Læs mereBedre spisekvalitet mindre svind
Bedre spisekvalitet mindre svind Hanne Castenschiold Chefkonsulent Afsætning, Ernæring & Markedsudvikling hca@lf.dk maj 2013 Skabe og formidle viden Ernæring og sundhed Køds positive og negative betydning
Læs mereHYGIEJNE OG MADLAVNING
HYGIEJNE OG MADLAVNING 2 Hygiejne og madlavning 02 // Hygiejne og madlavning 02 // Varm op 03 // Køl af 05 // Spred ikke bakterier 06 // Spred ikke virus 06 // Opbevaring af fødevarer 06 // Holdbarhed
Læs mereSammendrag Der er produceret fem forskellige krydsninger: DLY, MD, MLY, ID, ILY.
Rapport Spisegrisen - alternative racer Effekt af modning på tekstur afhængig af krydsning Af Camilla Pauli/Margit D. Aaslyng 24. august 2010 Proj.nr 1378783-01 Version 1 MDAG/MT Baggrund Sammendrag Der
Læs mereAfgørende faktorer for succes med pakning
8. JANUAR 2013 Afgørende faktorer for succes med pakning Merete Edelenbos Lektor, PhD Institut for Fødevarer Aarhus Universitet merete.edelenbos@agrsci.dk Indhold INDHOLD Særlige egenskaber ved frisk frugt
Læs mereSamspil mellem kvalitet og energieffektivisering Kød, køling og kvalitet
Samspil mellem kvalitet og energieffektivisering Kød, køling og kvalitet seminar 8. november 2018 Claus Jespersen cmjn@teknologisk.dk +45 7220 2577 Fjernmarkeder danske hovedmarkeder er EU, Japan, Kina
Læs mereVejledende notat om holdbarhedsmærkning af fødevarer
Vejledende notat om holdbarhedsmærkning af fødevarer Holdbarhedsmærkning generelt Færdigpakkede fødevarer skal som udgangspunkt mærkes med en holdbarhedsdato. Der eksisterer to former for holdbarhedsmærkning
Læs mereTabel 1. Økologiske foodservice-produkter testet i forsøg 1 og forsøg 2. 5. Kamsteg med sprød svær 2. Krebinetter (hakket kød)
Rapport Økologisk svinekød med høj spisekvalitet Optimeret sous vide-tilberedning af økologisk svinekød Svinekam, krebinetter, culotte og schnitzler (Forsøg 1) 9. juli 2014 Proj.nr. 2002284-14 Version
Læs mereTest af paneret og frossen fisk
Test af paneret og frossen fisk af Heidi Friis Hansen, cand. brom, udviklingskonsulent i VIFFOS og underviser på procesteknologuddannelsen Erhvervsakademi Roskilde. Paneret fisk findes i mange forskellige
Læs mereMAPAX oplev den ultimative friskhed.
MAPAX oplev den ultimative friskhed. MAPAX løsninger til pakning i beskyttende atmosfære sikrer produktkvaliteten på en naturlig måde. MAPAX YOUR CONCEPT FOR QUALITY FOOD AGA 2 MAPAX løsninger for emballage
Læs mereJust in time-optøning af frosne produkter til eksport 21. december 2018
Just in time-optøning af frosne produkter til eksport 21. december 2018 Lagringstid efter temperering i reefer fra -18 C til -3 C Proj.nr. 2005323 Version 2 Betydning af temperering i reefer for holdbarhed,
Læs mereFortynding er en mulig strategi i produkter, hvor kød fra de frasorterede slagtekroppe kan blandes med kød fra andre slagtekroppe.
Rapport Fortynding som strategi til anvendelse af kød fra frasorterede hangrise Hangrisekød i industriel anvendelse Margit Dall Aaslyng 10. oktober 2016 Proj.nr. 2004282 Version 1 MDAG/MT Baggrund Sammendrag
Læs mereRapport Optimeret kvalitet og holdbarhed af svinekød
Rapport Optimeret kvalitet og holdbarhed af svinekød Slutrapport: WP2 Optimeret detailpakning af svinekød Mari Ann Tørngren 23. december 2015 Proj.nr. 2001533-14 Version 1 MATN/MT Baggrund Der er en stigende
Læs mereVarmebehandling af kød
Varmebehandling af kød Noget kød kan spises råt, så mørt er det, men det gælder kun få stykker på dyret. Som hovedregel varmebehandler vi kødet. Der er mange måder at varmebehandle kød på. I tidligere
Læs mereFrisk frugt og grønt skal være lækkert hvad skal der til for at holde produkterne friske?
25.FEBRUAR 2014 Frisk frugt og grønt skal være lækkert hvad skal der til for at holde produkterne friske? Merete Edelenbos, lektor, PhD Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet merete.edelenbos@agrsci.dk
Læs mereRapport 9.maj Spisegrisen: Alternative racer. Sammendrag af rapport over indledende screening - sensorisk bedømmelse og ekspertpanelvurdering
Rapport 9.maj 2008 Proj. nr.: 03486 SF: 47990.1 Spisegrisen: Alternative racer MAs/MT Sammendrag af rapport over indledende screening - sensorisk edømmelse og ekspertpanelvurdering Sammendrag Kød fra følgende
Læs mereRapport. Sikkerhed og gastronomisk kvalitet af LTLT-tilberedt kød Slutrapport. Baggrund. Mari Ann Tørngren
Rapport Sikkerhed og gastronomisk kvalitet af LTLT-tilberedt kød Slutrapport Mari Ann Tørngren 27. februar 2012 Proj.nr. 2000232 Version 1 MATN/MT Baggrund Sous-vide betyder under vakuum og blev opfundet
Læs mereUdviklingen i håndteringen af levnedsmidler
Udviklingen i håndteringen af levnedsmidler Udviklingen i håndteringen af levnedsmidler Fordelene ved at opbevare ferskvarer på køl har været kendt længe. I Kina har man kunnet spore metoden med at bruge
Læs mereMærkning af kød. 15. september 2006 J.nr.: 2006-20-23-01575
NOTAT 15. september 2006 J.nr.: 2006-20-23-01575 Mærkning af kød Dette notat omhandler kun kød, dvs. fersk kød, hakket kød, tilberedt kød og kødprodukter. Når der enkelte steder i notatet anvendes udtrykket
Læs mere2 Baggrunden for specifikationerne til udskæringerne
2 Baggrunden for specifikationerne til udskæringerne Her kan du læse om ESS-FOOD's nummerbetegnelse ESS-FOOD's skærekrav Fremmedlegemer Ensretning af udskæringsnavne Svær, spæk, fedt eller talg? Metoder
Læs mereRapport Optimeret produktion af forædlede produkter
Rapport Optimeret produktion af forædlede produkter 16.6.216 Proj.nr.22983 HVHE/LNG/JUSS Tilsætning af fugt og reduktion af procestider og temperaturer ved fremstilling af frankfurter mhp at minimere svind
Læs mereEn akkrediteret sensorisk analyse blev gennemført af et trænet dommerpanel på otte deltagere med erfaring i bedømmelse af kyllingekød.
Rapport Sensorisk bedømmelse af kyllingebryst 19. februar 2014 Proj.nr. 1379429 Version 1 CB/MT Camilla Bejerholm Baggrund Sammendrag Iflg. aftale med Brian Eskildsen, Agro Food Park er der gennemført
Læs mereRapport Slutrapport. Innovativ detailpakning Optimering gennem nye gasblandinger. Baggrund. Projektets mål. Mari Ann Tørngren & Lars Kristensen
Rapport Slutrapport Innovativ detailpakning Optimering gennem nye gasblandinger Mari Ann Tørngren & Lars Kristensen 21. december 2015 Proj.nr. 2003031 Version 1 MATN/MT Baggrund Det er almindeligt kendt,
Læs mereRapport Betydning af høj temperatur under tilberedning på ornelugt
Rapport Betydning af høj temperatur under tilberedning på ornelugt og -smag 17. oktober 2017 Proj.nr. 2004282 Version 1 MDAG/MT Margit Dall Aaslyng Baggrund Sammendrag Ornelugt og -smag skyldes skatol
Læs mereAnvisninger om integration af efterkøling i produktionen Milepæl 3.6 Louise Hededal Hofer
Notat GlobalMeat maksimal holdbarhed Anvisninger om integration af efterkøling i produktionen Milepæl 3.6 Louise Hededal Hofer 1. september 2016 Projekt nr. 2003027-16 Version 1 Init. LHHR/MT Baggrund
Læs mereBest Practice på slagteriet optimering af kritiske kontrolpunkter Milepæl 3.2 Lene Meinert, Hardy Christensen og Jens Würtz
Notat Global meat 27. november 2014 Projektnr. 2003027-14 Init. LME/HCH/MT Best Practice på slagteriet optimering af kritiske kontrolpunkter Milepæl 3.2 Lene Meinert, Hardy Christensen og Jens Würtz Baggrund
Læs mereHuskeregler for god køkkenhygiejne
Huskeregler for god køkkenhygiejne 10 huskeregler 1) Tag ringe, ur og armbånd af ved madlavning. 2) Bær forklæde. 3) Vask dine hænder, gerne helt op til albuerne, i 15 sek. 4) Vask hænder ved hvert nyt
Læs mere15 Svind under tilberedning og frem til servering
15 Svind under tilberedning og frem til servering Her kan du læse om Variationer i svind Tilberedningssvind Ovntemperaturens betydning Skal stegen hvile? Hvile- og nedkølingssvind Varmholdningssvind Skæresvind
Læs mereOpbevaring og holdbarhed
Opbevaring og holdbarhed Forskellige madvarer skal opbevares forskelligt. Maden kan holde sig længere og smager meget bedre hvis du opbevarer den rigtigt. Det står ofte på emballagen, hvor længe maden
Læs mere1 Baggrunden for specifikationerne til de hele slagtekroppe
1 Baggrunden for specifikationerne til de hele slagtekroppe Her kan du læse om Anbefalet specifikation til slagtekroppen for svinekød Forklaring til specifikationen svinekød Anbefalet specifikation til
Læs mereProjektet skal undersøge muligheden for at sælge Rugknækkeren i detailhandlen.
Rapport Fiberpølsen som business case En markedstest i detailhandlen Margit Dall Aaslyng 2. april 2014 Proj.nr. 2000690 Version 1 MDAG/MT Baggrund Sammendrag Vi vil gerne gøre det nemt og lækkert at spise
Læs mereNotat. Optimal spisekvalitet af økologisk svinekød. Baggrund. Margit D. Aaslyng
Notat 6. november 2013 Projektnr. 2002284-13 MDAG/MT Optimal spisekvalitet af økologisk svinekød Margit D. Aaslyng Baggrund I projektet Økologisk svinekød med høj spisekvalitet skal den eksisterende viden
Læs mereProcesteknologisk overvågning
Procesteknologisk overvågning 18. december 2013 Proj.nr. 2000204 JMS/LBG Nyhedsbrev nr. 20 December 2013 Formålet med nyhedsbrevet fra DMRI Hygiejne og Forædling er at viderebringe og perspektivere viden
Læs mereSkæring og forarbejdning af icebergsalat. inspire demoprojekt udført på Lammefjordsgrønt i juli 2013 i samarbejde med Force Technology
Skæring og forarbejdning af icebergsalat inspire demoprojekt udført på Lammefjordsgrønt i juli 2013 i samarbejde med Force Technology Merete Edelenbos Aarhus Universitet, Institut for Fødevare September
Læs mereFup og fakta om tilberedning af kød
Fup og fakta om tilberedning af kød Ved orienteringsmøde/nytårskur på Axelborg torsdag den 4. og fredag den 5. januar 2007. Af Måltids- og ernæringschef Grethe Andersen - ga@danishmeat.dk Hvad er DMA?
Læs mereKatalog over anvendelsesmuligheder for kød fra frasorterede hangrise
Katalog over anvendelsesmuligheder for kød fra frasorterede hangrise SALTNING TEMPERATUR KOMPLEKSITET HANGRIS RØGNING MASKERING FERMENTERING FORTYNDING Indholdsfortegnelse 03 Indledning 04 Fortynding 05
Læs mereMØRT OG IKKE TØRT - STEGNING AF KØD
VIDeN VæKsT BaLaNce KøD& SMaG MØRT OG IKKE TØRT - STEGNING AF KØD KøD & smag 1/10 Kød & Smag Kød er dyrenes muskler. Kød er bygget op af muskelfibre, der er sat sammen i bundter og omgivet af hinder, som
Læs mereRapport. Kød og kræft
Rapport Kød og kræft Spisekvalitet af grillet svinekød i relation til grill-type og tilberedningsmetode samt indhold af HCA og PAH målt i udvalgte svine- og oksekødsprøver Lene Meinert 3. juli 2012 Proj.nr.
Læs mereRapport Tilberedningstemperatur som strategi til reduktion af ornelugt og -smag
Rapport Tilberedningstemperatur som strategi til reduktion af ornelugt og -smag 17. oktober 2017 Proj.nr. 2004282 Version 1 MDAG/MT Margit Dall Aaslyng Sammendrag Ved et stop for kastration af hangrise
Læs mereRapport. QEMP WP4 Økologiske sæsongrise. Kødkvalitet for sæson 2007 og 2008 Chris Claudi-Magnussen
Rapport QEMP WP4 Økologiske sæsongrise 14. januar 2010 Proj.nr. 01863 Version 1 CCM Kødkvalitet for sæson 2007 og 2008 Chris Claudi-Magnussen Sammendrag Kødkvaliteten for sæsonproducerede økologiske små
Læs mereFormålet er at udvikle antimikrobielle lager, som sikrer, at holdbarheden for kyllingefileter altid er mindst 9-12 dage ved 5 C.
Rapport Holdbarhed af kyllingeudskæringer tilsat lage 23. december 2014 Projekt nr. 2003032 JBOE/JUSS Jannie Bøegh-Petersen Sammendrag Baggrund Marinerede kyllingelår og brystfileter sælges med en holdbarhed
Læs mereI alle krebinetter var der tydelig ornelugt og -smag bestemt af et trænet, sensorisk panel uanset tilberedningsmetode.
Rapport Betydning af tilberedning i lang tid ved lav temperatur på indhold af skatol, indol og androstenon i krebinetter fra hangrise Margit Dall Aaslyng 11. september 2017 Proj.nr. 2004282 Version 1 MDAG/MT
Læs mereLam. Det hele lam. Skær bovene fra ved at lægge kniven under skanken og løsne hinderne hele vejen rundt. Når boven er løsnet, brækkes den bagover.
Lam Partering Kødet er finttrådet og bliver let mørt. Optøningen skal ske langsomt i køleskab, da det eftermodner kødet. Kødet bliver mere mørt og får mere smag. Bov, kølle og ryg er ca. 2 døgn om at tø
Læs merePerspektiver for anvendelse af phenoliske antioxidanter i oksekød Innovativ detailpakning Optimering gennem nye gasblandinger
Perspektiver for anvendelse af phenoliske antioxidanter i oksekød Innovativ detailpakning Optimering gennem nye gasblandinger 4. december 2015 Proj.nr. 2003031-15 Version 1 MATN/MT Mari Ann Tørngren &
Læs mereTest rapport: Test af hele kyllinger
Test rapport: Test af hele kyllinger Af Heidi Friis Hansen, cand. brom, udviklingskonsulent i VIFFOS og underviser på procesteknologuddannelsen Erhvervsakademi Roskilde. Introduktion Helstegt kylling er
Læs mereVi præsenterer dig for de vigtige funktioner, som sikrer et frisk og naturligt mikroklima inde i køleskabet.
KØLE-/FRYSESKABE Vi præsenterer dig for de vigtige funktioner, som sikrer et frisk og naturligt mikroklima inde i køleskabet. Enkle og praktiske løsninger for opbevaring af madvarer, som bevarer et ideelt
Læs mereRapport. Forbrugerundersøgelse af marinader med holistisk metode. Sensoriske Hurtigmetoder. Lene Meinert
Rapport Sensoriske Hurtigmetoder 23. maj 2011 Proj.nr. 2000256 LME/MT Fortroligt Forbrugerundersøgelse af marinader med holistisk metode Lene Meinert Baggrund Sammendrag I projektet Sensoriske Hurtigmetoder
Læs mereRapport Innovativ detailpakning Holdbarhedsmodel for MA-pakket hakket oksekød
Rapport Innovativ detailpakning Holdbarhedsmodel for MA-pakket hakket oksekød Dato 16 december 2015 Proj.nr. 2003031-15 Version 01 HCh Hardy Christensen Sammendrag Baggrund og formål I projektet skal der
Læs mereKØDKVALITET TEMADAG FOKUS PÅ KØDKVALITET MARGRETHE THERKILDSEN INSTITUT FOR FØDEVARER AARHUS UNIVERSITET FOKUS PÅ KØDKVALITET 3, FEBRUAR 2015
3, FEBRUAR 2015 KØDKVALITET TEMADAG INSTITUT FOR FØDEVARER Kødkvalitet Husdyr velfærd Sundhed God spisekvalitet Superb and Marketabel Meat from Efficient and Robust Animals SUMMER (støttet af Grønt Udviklings
Læs mereFjerkræ. Hurtig optøning Fjerkræet kan evt. optøes i en plastpose i lunkent vand, derefter er optøningstiden 3-5 timer.
Fjerkræ Frosset fjerkræ Optøs bedst i køleskab. Den langsomme optøning giver kødet mulighed for at modne, og et yderligere ophold på 1 døgn i køleskab gør det mere mørt og saftigt. Det bør optø og eftermodne
Læs mereProj.nr Optimeret sous vide-tilberedning af svinekød. Version 1 MATN/MTDE/MT Mari Ann Tørngren og Mianne Darré
22. november 2017 Rapport Proj.nr. 2005397 Optimeret sous vide-tilberedning af svinekød Version 1 MATN/MTDE/MT Mari Ann Tørngren og Mianne Darré Baggrund Omdrejningspunktet for RK F3 Green and clean mere
Læs mereGod og dårlig frossen fisk hvorfor er der forskel?
Flemming Jessen & Jette Nielsen Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Fiskeindustriel Forskning God og dårlig frossen fisk hvorfor er der forskel? Frysning er den mest anvendte konserveringsform
Læs mereAKTIVITET 4: OPBEVAR FØDEVARER KORREKT
AKTIVITET 4: OPBEVAR FØDEVARER KORREKT Læringsmål Du kan fortælle, hvordan forskellige fødevarer skal opbevares. Du kan tjekke en fødevares friskhed ved at bruge dine sanser. Fødevarer skal opbevares korrekt
Læs mereFigur 1. Temperaturforløb i prøven (75 ml vand med 5 g spæk) over tid
Human nose Notat Praktiske aspekter vedrørende kolbemetoden 20. september 2011 Projektnr.2000666 Init. LME/MT Baggrund Under valideringsarbejdet med kolbemetoden er der gennemført en række mindre forsøg
Læs mereSalt på godt og ondt i kødprodukter. Rie Sørensen Afdelingschef - Produktsikkerhed DMA, Slagteriernes Forskningsinstitut
Salt på godt og ondt i kødprodukter Rie Sørensen Afdelingschef - Produktsikkerhed DMA, Slagteriernes Forskningsinstitut Salt - helt generelt Salt har været brugt til konservering siden middelalderen en
Læs mere14 Tilberedning af kød
14 Tilberedning af kød Her kan du læse om Farve under tilberedning Mørhed Nedbrydning af kødets proteiner Bindevæv Lugt og smag Gourmetsaltning WOF Stegemutagener Vandindhold og saftighed Centrumtemperaturens
Læs mereMerværdi i dansk oksekødsproduktion
Dansk Kvæg Kongres 1. marts 2010 Merværdi i dansk oksekødsproduktion Margrethe Therkildsen Institut for Fødevarekvalitet Desværre ingen kroner og ører men Resultater der viser at kødkvaliteten kan øges
Læs mereRapport Hangrisekød i industriel anvendelse. Spisekvalitet af kammerskinker fra ukastrerede hangrise. Margit Dall Aaslyng
Rapport Hangrisekød i industriel anvendelse 24. maj 2016 Proj.nr. 2004282 Version 1 MDAG/MT Spisekvalitet af kammerskinker fra ukastrerede hangrise Margit Dall Aaslyng Baggrund Sammendrag Ved et stop for
Læs mereKødindustriens kvalitetsudfordringer nu og i fremtiden. Mestermøde for Danish Crown, november 2016 Susanne Støier,
Kødindustriens kvalitetsudfordringer nu og i fremtiden Mestermøde for Danish Crown, november 2016 Susanne Støier, sst@dti.dk Agenda Trends Kvalitetsbegrebet Udfordringer og muligheder Initiativer for kvalitetsoptimering
Læs mereNYHEDSBREV Produkttilpasset pakning af frisk frugt og grønt
NYHEDSBREV Produkttilpasset pakning af frisk frugt og grønt JUNI 2010 STATUS. Vi er ved at være halvvejs gennem konsortiets tidsramme, og vi har indtil nu haft primær fokus på respirationen. Hvad er respiration?
Læs mereFremstilling af varmebehandlede kødprodukter En guide til slagterbutikker
Fremstilling af varmebehandlede kødprodukter En guide til slagterbutikker 1 Varmebehandlede kødprodukter I denne guide beskrives nogle metoder, der hyppigt anvendes ved frems lling af kødprodukter, som
Læs mereForklaring på bindefars.
Forklaring på bindefars. En bindefars er en ekstremt fint hakket fars. Den får konsistens som tyk slim. Den er med til at holde sammen på pølsen, binde den, og give den spændstighed. De faktorer som gør
Læs merePræsentation af Fokus værktøjerne Fokus Fødevarer v/ Margit Dörffer og Erik Frydendal Fokus værktøjerne Hvad og hvem er Fokus? Fokus kravspecifikationer Fakta om grønt, pålæg, fjerkræ og kød Fokus hjemmesiderne
Læs mereFakta om Fjerkræ. EU handelsnormer for Fjerkrækød 1
EU handelsnormer for Fjerkrækød 1 Senest opdateret: Januar 2009 Siden 1990 har der eksisteret handelsnormer for fjerkrækød, der omsættes indenfor EU. Handelsnormerne er et sæt spilleregler for, hvordan
Læs mereHygiejne i kabyssen. - gode råd til skibets egenkontrol. En vejledning til rederi- og skibsledelse samt kabyspersonalet
Hygiejne i kabyssen - gode råd til skibets egenkontrol En vejledning til rederi- og skibsledelse samt kabyspersonalet God hygiejne er hele tiden at tænke sig om, når man laver mad til andre. For at begrænse
Læs mereDet kan konkluderes, at den sensoriske bedømmelse viste en større effekt af fedtindhold i spegepølserne end af krydsning.
Rapport Spisegrisen: Alternative racer Kvalitet af spegepølser Dato: 14. marts 2011 Proj.nr.: 2000219-01 Version: 1 CB/MDAG/MT Camilla Bejerholm og Margit Dall Aaslyng Baggrund Sammendrag I projektet:
Læs mereFødevarers kvalitet en måleteknisk udfordring? v/lone Søvad Madsen, Teknologisk Institut cand.brom, seniorkonsulent
Fødevarers kvalitet en måleteknisk udfordring? v/lone Søvad Madsen, Teknologisk Institut cand.brom, seniorkonsulent Introduktion Lone Søvad Madsen M.Sc. Fødevareteknologi (Bromatologi 1996) Speciale i
Læs mereForbrug af økologiske fødevarer holdninger, værdier og faktisk købsadfærd
Forbrug af økologiske fødevarer holdninger, værdier og faktisk købsadfærd Af Mette Wier og Laura Mørch Andersen, AKF I et FØJO-projekt om forbrugernes interesse i økologiske fødevarer kortlægges danskernes
Læs mereHygiejne 5. Program. Opsamling Fredag 14/11. Kan i huske hvad i havde om sidste gang? Opsamling. Opgave Korrekt køleopbevaring
Hygiejne 5 Fredag 14/11 Program Opsamling Opgave Korrekt køleopbevaring Film En farlig mundfuld Opgave til En farlig mundfuld Nedkøling Varmholdelse Anretning og servering Vedligeholdelse Opgaver Opsamling
Læs mereFORBRUG AF SVINEKØD, OKSEKØD OG FJERKRÆ TIL RÅDIGHED, INDKØBT ELLER SPIST?
FORBRUG AF SVINEKØD, OKSEKØD OG FJERKRÆ TIL RÅDIGHED, INDKØBT ELLER SPIST? Hvor meget kød og fjerkræ spiser danskerne? Det er nemt at finde tal hos Danmarks Statistik, og derfor er det deres tal, som ofte
Læs mereSensorik hvorfor? Sensorik i Det Sunde Køkken: Kvalitetssikring. Bestemmelse af produktkvalitet.
Sensorik hvorfor? Sensorik i Det Sunde Køkken: Kvalitetssikring. Bestemmelse af produktkvalitet. Produktoptimering ændringer af råvarer, processer osv. Produktudvikling. Markedsføring. Parametre der vurderes
Læs mereUndersøgelserne vil danne baggrund for yderligere tiltag som analyse af besætnings- og slagteriforskelle til at identific ere årsager til forskelle.
Kødkvalitet classic Stikprøveanalyse kvalitetsmålinger 2. november 2018 Proj.nr. 2006269-01 MAHD/MTDE/MT Marchen Hviid og Mianne Tenna Darré Baggrund Kvalitetsudvikling og -niveau i danske slagtegrise
Læs mereKolde facts for friskere fødevarer.
2012 BSH Hvidevarer A/S Ret til ændringer forbeholdes. Forbehold for trykfejl. R16 194 372 0 4/2012 BSH Hvidevarer A/S Telegrafvej 4 2750 Ballerup Telefon: 44 89 85 25 siemens-home.dk Kolde facts for friskere
Læs mereHvilken emballage skal jeg vælge til KTA?
Hvilken emballage skal jeg vælge til KTA? Koncept Kunde - Køkken Hele vejen rundt stilles der forskellige krav til emballagen og det kan ikke undgås, at der skal gås på kompromis med noget undervejs. Kunden
Læs merePotentiale for nye smagsoplevelser
Potentiale for nye smagsoplevelser Oktober 2018 Markedsanalyse, Forbrugerøkonomi & Statistik Markedsanalyse 30. oktober 2018 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk
Læs mere