Kun få østarbejdere har fået arbejdstilladelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kun få østarbejdere har fået arbejdstilladelse"

Transkript

1 9. MAJ 25 8 INDVANDRING Kun få østarbejdere har fået arbejdstilladelse I forhold til før østudvidelsen har kun ca. 7 østeuropæere fået langvarig arbejdstilladelse i løbet af de seneste 2 måneder Et år efter EU s udvidelse mod øst står det klart, at lønmodtagerne fra de nye EU-lande ikke er strømmet til de danske virksomheder. Udlændingestyrelsen har siden østudvidelsen, der trådte i kraft. maj 24, blot uddelt 7 flere længerevarende arbejdstilladelser end før, EU blev udvidet med nye lande. Det viser nye beregninger, som DA har foretaget på baggrund af tal fra Arbejdsmarkedsstyrelsen. I de første ti måneder efter udvidelsen har Udlændingestyrelsen uddelt 2.5 arbejdstilladelser, og heraf er ca. en tredjedel til sæsonarbejdere. Fraregnet sæsonarbejderne står således.6 længerevarende tilladelser på ti måneder tilbage. Omregnet til et fuldt år svarer det til.9 tilladelser. Før udvidelsen fik.2 personer fra Østeuropa hvert år længerevarende tilladelse til at arbejde i Sæsonarbejde præger arbejdstilladelserne Antal arbejdstilladelser, maj 24 - feb. 25. Maj Juni Juli Aug. Sept. Okt. Nov. Dec. Jan. Feb. Kilde: Arbejdsmarkedsstyrelsen. Omkring sommermånederne stiger antallet af arbejdstilladelser markant.. Dermed er den samlede stigning i antallet af længerevarende arbejdstilladelser steget med 7, siden østudvidelsen blev en realitet for et år siden. Sammenligningen med før østudvidelsen er kun mulig for de længerevarende arbejdstilladelser, og derfor er sæsonarbejderne trukket fra. Antallet af tilladelser har i sommermånederne sidste år ligget på mellem 3 og 4 tilladelser pr. måned. Siden oktober har antallet af tilladelser dog været faldende til ca. 8 tilladelser i februar. Mere end halvdelen af arbejdstilladelserne er da også givet til folk i brancher, der er typisk sæsonbetinget. Landbrug og fiskeri står for 58 pct., offentlige og personlige tjenesteydelser står for 5 pct. og industri for 7 pct. Kun 6 pct. af de nye arbejdstilladelser er givet til bygge- og anlægsarbejdere. Arbejdstilladelserne til de nye EU-borgere er først og fremmest givet til personer fra Litauen og Polen. De to lande deler ca. 8 pct. af arbejdstilladelserne, og Letland og Ungarn tager det meste af de resterende. Tallene omfatter ikke borgere fra de nye medlemslande, der er udstationeret i af et udenlandsk firma for at udføre konkrete opgaver eller er selvstændige. - dbe/rrp KOMMUNER Arbejdsdirektoratet kritiserer kommunerne for mangelfuld dokumentation. Side 2 De ældre skal ikke trække sig tilbage for at give plads til unge og arbejdsløse. Side 3 BESKÆFTIGELSE En dansk lønmodtager har Europas laveste risiko for at ende i kategorien fattig. Side 5

2 9. MAJ 25 SIDE 2 KOMMUNER I 36 pct. af en stikprøve var kommunernes afgørelse af en række sager om rådighed så mangelfuldt beskrevet, at Arbejdsdirektoratet måtte opgive at vurdere, om de var korrekte. ArbejdsMarkedsPolitisk Agenda Udgives af Dansk Arbejdsgiverforening Vester Voldgade 3 79 København V Telefon Telefax Ansvarshavende redaktør: Svend Bie Redaktion: David Elmer Rasmus Reeh Pedersen Administration: Birgit Rasmussen Internet: Årsabonnement på trykt udgave: 45 kr. ekskl. moms for ikke-medlemmer - 3 kr. ekskl. moms for medlemmer og studerende (løssalg 25 kr.). Agenda udgives også i en gratis udgave, der bestilles under abonnement på: Oplag: 4.5 ISSN: Hård kritik af kommunerne Parlamentet på vildspor Af Jørn Neergaard Larsen, L E D E R Dansk Arbejdsgiverforening Europa-Parlamentet har underkendt Kommissionens forslag til arbejdstidsdirektiv på en række områder. Parlamentets flertal var imod at øge mulighederne for fleksibilitet i arbejdstidstilrettelæggelsen på de europæiske arbejdspladser, og det er i sig selv beklageligt, for der var tale om fornuftige og afstemte forslag, der snarere gik for kort end for langt. Endnu værre er det, at Parlamentet dermed demonstrerer, at det ikke ønsker at medvirke til at virkeliggøre visionen om at gøre Europa til en stærk konkurrencedygtig videnbaseret økonomi. I stedet prioriterer Parlamentet en kortsigtet forbedring af lønmodtagernes rettigheder. Det er i bund og grund en meget gammeldags holdning, og den sætter spørgsmålstegn ved, om Parlamentet kan gøre sin del af arbejdet med at sikre udviklingen af den europæiske økonomi efter de spor, der er lagt i Lissabon-strategien. Arbejdsdirektoratet bruger hårde ord om kommunerne i direktoratets første tilsynsrapport, der ser på kommunernes administration af reglerne om rådighed. Vendinger som kritisabelt, særdeles begrænsede oplysninger og det undrer, er at finde i rapporten. Arbejdsdirektoratet har blandt andet foretaget en stikprøvekontrol af, hvordan kommunerne har reageret i sager, hvor en ledig ikke har overholdt sin forpligtelse til med mellemrum at bekræfte sin tilmelding til Arbejdsformidlingen. Ud af 389 sager har Arbejdsdirektoratet i de 39 af dem end ikke været i stand til at vurdere, om kommunerne har handlet rigtigt. Som direktoratet skriver: I næsten 36 pct. af sagerne har det ikke været muligt at vurdere kommunernes afgørelser, da der ikke har været noteret noget om eventuelle hændelser i kommunernes journalnotater. (...) Direktoratet anser dette for utilfredsstillende. Selv blandt de 56 pct. af sagerne, hvor dokumentationen rent faktisk har været tilstrækkelig til at vurdere kommunens afgørelse, er direktoratet ikke tilfreds og skriver: Direktoratet har i en væsentlig del af sagerne kunnet konstatere, at oplysningerne i kommunernes journalark har været særdeles begrænsede og i enkelte tilfælde alene har bestået af et notat om, at personen havde glemt kontaktdatoen. (...) Kommunernes konklusion vedrørende hændelsen er ofte kun fremgået af kommunernes indberetninger til den kommunale rådighedsstatistik. Det er således påfaldende, at kommunernes indberetninger til rådighedsstatistikken ikke har resulteret i yderligere opfølgning over for personerne i form af dokumentation i journalarkene. Det betyder, at kommunerne i disse tilfælde ikke opfylder deres notatpligt, hvilket svækker borgernes retssikkerhed. Samlet konkluderer tilsynet til slut: Der er således betydelige områder af den kommunale sagsbehandling at arbejde videre med for at sikre væsentlige forbedringer til gavn for såvel borgerne og kommunerne. - dbe En veluddannet arbejdsstyrke og et arbejdsmarked i en viden-økonomi i vækst ønsker ikke og har heller ikke behov for stive regler. Love og aftaler skal understøtte, at arbejdsmarkedet og den enkelte får mulighed for at folde sig ud, så der skabes udviklingsmuligheder for både medarbejdere og virksomheder. I er fleksibiliteten en hjørnesten på et arbejdsmarked, der fungerer bedre end de fleste målt både med lønmodtageres og virksomheders målestok. Det paradoksale er, at den danske arbejdsmarkedsmodel netop på grund af disse resultater i øjeblikket er genstand for en overmåde stor interesse i EU. Hvis Parlamentets linje vinder og Europa derfor skal møde den globale konkurrence med stive regler, så bliver det ikke muligt at virkeliggøre visionen for Europa. Så bliver det i stedet en konkurrence på nedskæringer og tilpasninger af økonomi og velfærd.

3 9. MAJ 25 SIDE 3 Ældre skal ikke give plads for yngre Efterlønnen blev bl.a. begrundet med, at de ældre skulle give plads til de yngre, men den mekanik tror danskerne ikke på længere. Græken. Luxem. Mere end tre ud af fire danskere afviser, at ældre bør trække sig tilbage for at give plads til yngre og arbejdsløse. Dermed har danskerne et helt andet syn på denne problemstilling end generelt i EU, hvor der er et lille flertal for, at folk sidst i 5 erne bør holde op med at arbejde. Det fremgår af rapporten om Det fremtidige Pensionssystem, der blev offentliggjort i 24 og indsamlet i 2. Niels Ploug, forskningschef i Socialforskningsinstituttet, siger, at der er flere forklaringer på, at danskerne skiller sig så markant ud. Vi har gjort os vores erfaringer med efterlønnen. Det var et af argumenterne for indførelsen af efterlønnen, at den skulle skabe plads til de unge, men praksis og forskning har efterfølgende vist, at det ikke var hovedeffekten. Efterlønsordningen har primært betydet, at lønmodtagerne kan trække sig tilbage, når de vil, uden at skulle underkaste sig de vurderinger, der ligger i f.eks. pensionssystemet, siger Niels Ploug, der også peger Ældre skal ikke give plads for unge og arbejdsløse Udsagn: Folk sidst i 5 erne bør holde op med at arbejde for at gøre plads til yngre og de arbejdsløse. Andel af enig, ved-ikke og uenige, pct. Danskere imod tvungen pension Udsagn: Ældre bør tvinges på pension ved en bestemt aldersgrænse. Andele af enige, ved-ikke og uenige, pct. Græken Luxem Anm: I figuren er personer, der har svaret helt enig eller delvist enig rubriceret som enig. Personer, der har svaret helt uenig eller delvist uenig, er rubriceret som uenig. Kilde: Eurobarometer, 2. på, at ungdomsarbejdsløsheden i de fleste europæiske lande er betydelig, og at det gør det mere relevant at overveje at trække sig tilbage. Danskerne er også de mest afvisende over for, at ældre skal trække sig tilbage ved en bestemt aldersgrænse. Otte ud af ti danskere er enten helt eller delvist uenige i sådan en grænse, mens 56 procent af EU s borgere generelt helt eller delvist støtter en sådan grænse. Niels Ploug mener, at undersøgelsen viser, at velfærds- og pensionsdebatten har haft effekt. I 8-erne handlede debatten i også meget om arbejdsløshed, ligesom den gør det i og i dag. I er ledigheden kommet ned, og det har gjort det muligt, at vi kan diskutere andre ting som tilbagetrækning og velfærd. Svarene reflekterer i højere grad den debat, der er i landene, end forskellige grundholdninger, siger Niels Ploug. - sbi Anm: I figuren er personer, der har svaret helt enig eller delvist enig rubriceret som enig. Personer, der har svaret helt uenig eller delvist uenig, er rubriceret som uenig. Kilde: Eurobarometer, 2.

4 9. MAJ 25 SIDE 4 Danskerne stopper brat på arbejdsmarkedet Danske kvinder har europarekord i brat overgang til pensionisttilværelsen. har godt udgangspunkt for senere tilbagetrækning. Danske lønmodtagere er Europas varmeste tilhængere af gradvis tilbagetrækning ved pensionsalderen. Men i virkelighedens verden er den danske arbejdsstyrkes overgang til pensionisttilværelsen mere brat end i andre lande. Det viser en sammenstilling af den netop offentliggjorte Share-rapport og Kommissionens rapport Det fremtidige Pensionssystem, der blev offentliggjort for et år siden. Forklaringen på lønmodtagernes tilbagetrækningsmønster er ifølge Share-rapporten, at de pensionsordninger, som landene har skruet sammen, er den væsentligste årsag til lønmodtagernes ønsker om tilbagetrækning. Den mest dramatiske tilbagetrækning findes hos danske kvinder. Hvor danske kvinder i aldersgruppen har en beskæftigelsesgrad på 66 (selv-rapporteret), så er den faldet til kun 8 i aldersgruppenm6 til 64 år, hvor det er muligt at gå på efterløn. Det er et fald på 48 procent point eller næsten halvdelen af hele aldersgruppen. De franske kvinder forlader også arbejdsmarkedet i hastigt tempo. Her falder beskæftigelsesgraden fra 5 pct. for de årige til 4 pct. for de 6-64 årige. Rapporterne viser, at har mest positiv overfor gradvis tilbagetrækning Udsagn: Ældre skal have lov til at trække sig gradvist tilbage. Andele af enig, ved-ikke og uenige, pct. Luxemb Græken Anm: I figuren er personer, der har svaret helt enig eller delvist enig rubriceret som enig. Personer, der har svaret helt uenig eller delvist uenig, er rubriceret som uenig. Stort fald for danske kvinder Beskæftigelsesgrad, kvinder Schweiz Grækenland Kilde: Share år 6-64 år Nedgang 66, 7,9-48, 5, 4, -35,9 45,9 4,3-3,6 4,9 2,3-28,6 54,7 29, -25,7 22,6 3,2-9,4 72,6 55,2-7,4 24, 8,4-5,6 26,3 3, -3,3 24, 5, -9, Danske kvinder falder brat fra en beskæftigelsesgrad på 66 til 8, når de går fra år til 6-64 år. F A K T A Fakta om Share-undersøgelsen: Share-rapporten, hvis første resultater netop er offentliggjort, er en omfattende spørgeundersøgelse blandt befolkningen på 5 år og ældre i 9 EU-lande og Schweiz. I alt 8.69 personer fra 2.52 husholdninger er med i rapporten. De interviewede oplyser selv, om de er i arbejde, arbejdsløse, pensionerede osv. Der vil fra Share-undersøgelsen blive udgivet flere rapporter i resten af 25. Det fremtidige pensionssystem er en fælles rapport for Kommissionen og Ministerrådet. Den er primært bygget på en Europabarometerundersøgelse, der blev offentliggjort i 24 og indsamlet i 2. Europas bedste udgangspunkt for en sen tilbagetrækning. Der er stort set ingen danskere, der forventer at gå på pension, før de fylder 55, og selv om det i kan virke som en selvfølgelighed, så er det ikke tilfældet i de andre europæiske lande. I lande som, England, Luxembourg, og forventer mere end hver femte at være gået på pension, inden de fylder Sbi Kilde: Eurobarometer.

5 9. MAJ 25 SIDE 5 BESKÆFTIGELSE En dansk lønmodtager har Europas laveste risiko for at ende i kategorien fattig, viser en undersøgelse Arbejde sikrer bedst mod fattigdom er det land i Europa, hvor risikoen for at ende i fattigdom er mindst, hvis man vel at mærke har et arbejde. En ny undersøgelse fra Eurostat viser, at er man i arbejde i, er risikoen for at ende i relativ fattigdom kun tre pct., men modtager man offentlige ydelser stiger risikoen for fattigdom til 22 pct. Fraregner man de selvstændige erhvervsdrivende, er tendensen endnu mere positiv. Chancen for at ende i fattigdom er for lønmodtagere kun én pct., og lever man sammen med en arbejdende partner, er chancen lig nul. I sammenligning med resten af de 5 gamle EU-lande viser Eurostats undersøgelse, at kun i har lønmodtagere så gunstige betingelser. I gennemsnit ender seks pct. af de europæiske lønmodtagere i fattigdom, mod altså s én pct. Lidt anderledes ser det ud for de grupper, der ikke arbejder, men modtager offentlige ydelser. Her placerer sig på en femteplads sammen med lande som og. Niels Westergård-Nielsen, professor ved Handelshøjskolen i Aarhus, forklarer forskellen mellem og andre europæiske lande: I har vi nærmest ingen working poor, som man kender det fra andre lande, altså personer der arbejder meget uden at få ret meget Mindstelønnen sikrer danske arbejdere mod fattigdom Risiko for fattigdom, lønmodtagere, pct. 2 Græken. Luxem. Kilde: Eurostat. Danske lønmodtagere har Europas laveste risiko for at ende som relativt fattige Samme risiko som resten af EU Risiko for fattigdom, modt. af off. ydelser NL Lx. Ty. Sve.Øst. Fin.DK Bel. Fr. Spa. Ita.Por.Græ. Irl. Kilde: Eurostat. Danske ledige er lidt mere udsatte end lønmodtagere for at ende som fattige, men ligger omkring gennemsnittet. for det. Det skyldes, at den mindste timeløn, som arbejdsmarkedets parter aftaler, er så høj. I er nåleøjet til gengæld at få et job. Får man et job, får man også en række rettigheder, som f.eks. understøttelse i dagpengesystemet, som sikrer én, også selvom man skulle gå ledig i korte perioder. For denne gruppe er det svært at få så lav løn, at man ender i fattigdom. Den høje mindstetimeløn betyder omvendt også, at nogle falder ud. Tallene fra Eurostat viser, at kommer man ikke ind på arbejdsmarkedet ved at få et job, er forholdene i omtrent de samme som i resten af Europa og risikoen for at ende i fattigdom den omtrent den samme, siger Niels Westergård-Nielsen. -rrp F A K T A Definition af relativ fattigdom: Undersøgelsen definerer personer som fattige, hvis de har en disponibel indkomst på 6 pct. af den nationale disponible median-løn. I beregningerne er der taget højde for personens husstandsindtægt, dvs. evt. samboendes indtægt sat i forhold til antal børn og deres alder.

Tal fra Finansministeriet viser stigende fattigdom

Tal fra Finansministeriet viser stigende fattigdom Tal fra Finansministeriet viser stigende fattigdom Nye tal fra Finansministeriet understøtter de tendenser som både AE s og Eurostats tal viser: Fattigdommen stiger markant i Danmark. Ifølge tallene fra

Læs mere

Østeuropa vil mangle arbejdskraft

Østeuropa vil mangle arbejdskraft 4. april 2014 ARTIKEL Af Louise Jaaks Sletting & Morten Bjørn Hansen Østeuropa vil mangle arbejdskraft Østeuropa står over for et markant fald på 22 pct. af befolkningen i alderen 15-69 år frem mod 2050.

Læs mere

Indvandring en nødvendighed på arbejdsmarkedet

Indvandring en nødvendighed på arbejdsmarkedet Indvandring en nødvendighed på arbejdsmarkedet Indvandring har været et centralt politisk tema i Danmark i årevis, og diskussionerne centrerer sig ofte om, hvordan indvandringen særligt fra østeuropæiske

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema 6. grænsearbejdere i 3. kvartal 11 Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Stigende aktiveringsgrad for dagpengemodtagere

Læs mere

Overgangsydelsens død skabte jobboom

Overgangsydelsens død skabte jobboom 3. JUNI 25 11 BESKÆFTIGELSE Overgangsydelsens død skabte jobboom De ældre har båret hele væksten i den danske beskæftigelse de seneste syv år. Årsagen er til dels afskaffelsen af overgangsydelsen. 1 9

Læs mere

Ældre får lige så ofte arbejde som unge

Ældre får lige så ofte arbejde som unge 2. JUNI 25 9 BESKÆFTIGELSE Ældre får lige så ofte arbejde som unge Ældre ledige, som AF henviser til en jobsamtale, får lige så ofte jobbet, som unge gør. Det er nemt at få folk over 45 år i arbejde, siger

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Tema: Ledigheden udgør 9, pct. af arbejdsstyrken i EU7 Danmark har den 5. laveste ledighed

Læs mere

Job for personer over 60 år

Job for personer over 60 år Job for personer over 60 år Af Niels Henning Bjørn, NIHB @kl.dk Seniorerne over 60 år fortsætter i stigende grad på arbejdsmarkedet, men hvilke job er de beskæftiget i, og i hvor høj grad er seniorerne

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 4 ud af 1 kvinder på arbejdsmarkedet er på deltid Mere deltid i Danmark end

Læs mere

HVER TREDJE SELVSTÆNDIG HAR FOR LILLE PENSION

HVER TREDJE SELVSTÆNDIG HAR FOR LILLE PENSION HVER TREDJE SELVSTÆNDIG HAR FOR LILLE PENSION Denne analyse, lavet i dec. 2006, viser, at ca. 30 % af de organiserede små og mellemstore virksomheder har for lille eller ingen pension eller formue, selvom

Læs mere

Stigende frafald på alle uddannelser

Stigende frafald på alle uddannelser 4. NOVEMBER 2004 FRAFALD Fra ungdomsuddannelserne til de lange forskeruddannelser går det samme vej: Flere og flere elever og studerende giver op undervejs, viser nye tal. Stigende frafald på alle uddannelser

Læs mere

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land, Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. 2/3

Læs mere

Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider

Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider Organisation for erhvervslivet 27. april 29 Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK Lempelige regler for tilgangen af udenlandsk arbejdskraft

Læs mere

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort BRIEF Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk De østeuropæiske lande er Europas svar på de asiatiske tigerøkonomier. Siden deres

Læs mere

Arbejdsstyrken falder mere end forventet

Arbejdsstyrken falder mere end forventet 5. FEBRUAR 2004 STYRKE Et ændret indvandringsmønster kan føre til, at arbejdsstyrken falder med 100.000 flere end hidtil antaget. Samtidig vil ændret indvandring imidlertid føre til, at 150.- 000 færre

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 4 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Ny rapport fra Beskæftigelsesministeriet om kvinder og

Læs mere

Arbejdsmiljømål på vej til at blive indfriet

Arbejdsmiljømål på vej til at blive indfriet 13. MAJ 2004 Flere af målene for de fire højtprioriterede arbejdsmiljøproblemer i regeringens og parternes Prioriteringsplan er stort set nået. Arbejdsmiljømål på vej til at blive indfriet På bare to år,

Læs mere

Fakta ark: Jammerbugt Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser

Fakta ark: Jammerbugt Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser 212 Fakta ark: Jammerbugt Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser Udviklingen i beskæftigelse og arbejdsstyrke 1. Udviklingen i antallet af beskæftigede lønmodtagere

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 18 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens Tema: har den anden laveste andel af langtidsledige i EU har den

Læs mere

3 ud af 4 udlændinge arbejder på overenskomst

3 ud af 4 udlændinge arbejder på overenskomst 4. februar 2014 ARTIKEL Af Morten Bjørn Hansen 3 ud af 4 udlændinge arbejder på overenskomst Udenlandske medarbejdere på DA-området er omfattet af en kollektiv overenskomst i omtrent samme omfang som deres

Læs mere

Flere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse

Flere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse 24. maj 2013 ANALYSE Af Malene Lauridsen & Karina Ransby Flere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse Selv om beskæftigelsen generelt er faldet, er der i løbet af det seneste år

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked U U Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 16 UIndhold:U HUgens analyseuhu Uddannede er længere tid på arbejdsmarkedet HUgens tendensu Byggebeskæftigelsen steg i 1. kvartal 213 Internationalt HUTal om konjunktur

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 5, 15. juni 19. juni 9 Indhold: Ugens tema Dansk konkurrenceevne er forbedret, men under pres Ugens tendenser Knap 1.9 personer blev varslet fyret i maj 9 Psykiske lidelser

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 19 Indhold: Ugens tema Fald i ledigheden i marts 13 Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked 7 ud af 1 arbejdspladser har under 5 ansatte

Læs mere

Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere

Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere 9. april 2016 Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere Med de nuværende regler kan danskerne se frem til at komme senest på pension, sammenlignet med andre EU-borgere. Det viser den

Læs mere

Nyt overblik over udenlandsk arbejdskraft i Danmark

Nyt overblik over udenlandsk arbejdskraft i Danmark Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Nr. 7, 15. januar. 2010 Nyt overblik over udenlandsk arbejdskraft i Danmark, side 1 Tag højde for aldersfordelingen når andelen af indvandrere og danskere

Læs mere

Analyse. Danskerne har forøget fokus på værdipolitik og mindre på økonomi. 23. marts 2015. Af Nicolai Kaarsen

Analyse. Danskerne har forøget fokus på værdipolitik og mindre på økonomi. 23. marts 2015. Af Nicolai Kaarsen Analyse 23. marts 215 Danskerne har forøget fokus på værdipolitik og mindre på økonomi Af Nicolai Kaarsen Hvilke politiske temaer optager danskerne, hvordan har det ændret sig over tid og hvad er sammenhængen

Læs mere

Ivan Erik Kragh (+45) Opdatering: Ulighed og Working Poor (juli 2016) Resumé

Ivan Erik Kragh (+45) Opdatering: Ulighed og Working Poor (juli 2016) Resumé Opdatering: Ulighed og Working Poor (juli, 16) (+5) 6 68 13 5 Opdatering: Ulighed og Working Poor (juli 16) Resumé Side 1 af 9 Opdatering: Ulighed og Working Poor (juli, 16) (+5) 6 68 13 5 Danmark: Mest

Læs mere

Danmark i dyb jobkrise

Danmark i dyb jobkrise 6. november 2013 ANALYSE Af Lotte Katrine Ravn & Lone Hougaard Danmark i dyb jobkrise Hvis Danmarks beskæftigelse siden 1996 var vokset i samme tempo som Sveriges, ville der i dag være 330.000 flere i

Læs mere

Somaliere er dyre - polakker er billigere

Somaliere er dyre - polakker er billigere 25. marts 2014 ARTIKEL Af David Elmer Somaliere er dyre - polakker er billigere En somalier eller iraker i Danmark modtager i gennemsnit næsten tre gange så meget i sociale ydelser som en polak og over

Læs mere

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 DANSK METAL Formandssekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2150 e-mail: metal@danskmetal.dk Fakta om efterlønnen

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Der findes få arbejdende fattige blandt fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, som permanent er bosat i Danmark. Blandt personer, som er midlertidigt i Danmark,

Læs mere

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation.

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation. Standard Eurobarometer Europa Kommissionen EUROBAROMETER 71 MENINGSMÅLING I EU SOMMER 2009 Standard Eurobarometer 71 / Sommer 2009 TNS Opinion & Social NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK Undersøgelsen

Læs mere

RekoRdstoR fremgang for integrationen i danmark

RekoRdstoR fremgang for integrationen i danmark Organisation for erhvervslivet Juni 2009 RekoRdstoR fremgang for integrationen i danmark AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK OG INTEGRATIONSKONSULENT PERNILLE KIÆR, PEKI@DI.DK Der er klare

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Østrig Tyskland Luxembourg Malta Danmark Tjekkiet Nederlandene Rumænien Storbritannien Estland Finland Sverige Belgien Ungarn Polen Frankrig Slovenien Litauen Italien Letland Bulgarien Irland Slovakiet

Læs mere

Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet

Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet Arbejdsmarked: let af marginaliserede er steget markant siden 29 Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet let af marginaliserede steg med 5.3 fra 4. kvartal 211 til 1. kvartal 212.

Læs mere

Arbejdende fattige i Europa

Arbejdende fattige i Europa Arbejdende fattige i Europa I en del europæiske lande er det et stigende problem at flere og flere, på trods af at de er i arbejde, tjener så lidt, at de kan betegnes som arbejdende fattige. Udviklingen

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

Ældre får lige så ofte arbejde som yngre

Ældre får lige så ofte arbejde som yngre 13. JUNI 2002 11 ARBEJDSMARKED Ældre ledige, der bliver henvist til en jobsamtale, har nøjagtigt de samme chancer for at komme i arbejde igen som yngre ledige. Kilde: Arbejdsmarkedsstyrelsen, 2002. Ældre

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

11 millioner europæere har været ledige i mere end et år

11 millioner europæere har været ledige i mere end et år millioner ledige i EU 11 millioner europæere har været ledige i mere end et år Arbejdsløsheden i EU-7 stiger fortsat og nærmer sig hastigt mio. personer. Samtidig bliver der flere langtidsledige. Der er

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3, 1. januar. januar 1 Indhold: Ugens analyse Ugens tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens analyse: Fald i jobomsætningen i 3. kvartal

Læs mere

ASE ANALYSE November 2012

ASE ANALYSE November 2012 Indledning Nærværende analyse handler om folks opfattelse af ledighed samt opfattelsen af deres egen tilknytning til arbejdsmarkedet. Analysen sættes i relation til tidligere, sammenlignelige analyser,

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 37 Indhold: Ugens analyse Ugens tendens I Ugens tendens II Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens analyse: Ledige er længere uden arbejde hos andre aktører

Læs mere

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER?

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? HVAD ER TTIP? TTIP står for Transatlantic Trade and Investment Partnership, og det er en handelsaftale mellem to af verdens største økonomier, EU og USA.

Læs mere

Europa-Kommissionen: Afskaf efterlønnen

Europa-Kommissionen: Afskaf efterlønnen 15. APRIL 04 EFTERLØN EU-landene har netop givet hinanden håndslag på, at de vil efterleve henstillingerne fra den ekspertgruppe, der vil have fjernet de danske incitamenter til tidlig tilbagetrækning.

Læs mere

AGENDA. 270.000 i 2010-50.000 flere end i dag, viser en en fremskrivning, som Arbejds- MarkedsPolitisk Agenda har foretaget.

AGENDA. 270.000 i 2010-50.000 flere end i dag, viser en en fremskrivning, som Arbejds- MarkedsPolitisk Agenda har foretaget. 6. april 26 6 Tilbagetrækning Det koster velfærdsstaten 9 mia. kroner, at 25. ekstra går på efterløn de kommende fire år. Tilbagetrækningen foregår frivilligt for langt de fleste. 6 5 4 5. ældre trækker

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Hver tiende mellem og 9 år var inaktiv i Ugens tendenser Uændret lønudvikling i de to første kvartaler af Faldende produktion og ordreindgang i industrien

Læs mere

Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande 9. juli 213 Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande Af Esben Anton Schultz I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande. Desuden

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag

ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag Uddelt ved møde i Gladsaxe om Den voksende fattigdom og den øgede ulighed, den 8. november 2016 ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag 1. Fakta om ulighed og fattigdom Det følgende er baseret på

Læs mere

Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa

Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa Politikerne gentager igen og igen, at høje danske lønomkostninger skader beskæftigelsen, og bruger påstanden som argument for nødvendigheden af lønnedgang.

Læs mere

Det danske arbejdsmarked er i europæisk top

Det danske arbejdsmarked er i europæisk top Det danske arbejdsmarked er i europæisk top Arbejdsløsheden i Euroområdet er kommet under pct., og i oktober var ledigheden i euroområdet den laveste, som er blevet målt siden juli 29. Mere end halvdelen

Læs mere

Seniorer på arbejdsmarkedet

Seniorer på arbejdsmarkedet Tilbagetrækning 2.juni 216 Seniorer på arbejdsmarkedet Analysebureauet Epinion har undersøgt LO-medlemmernes holdninger til tilbagetrækning og ældres forhold på arbejdspladsen. LO-medlemmerne mener, at

Læs mere

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K 197 1974 1978 1982 1986 199 1994 1998 22 26 21 214 CEPOS Notat: Frygt for robotter er ubegrundet : Flere maskiner og automatisering er ledsaget af flere i job siden 1966 19-5-217 Af Mads Lundby Hansen

Læs mere

Den græske tragedie. af chefanalytiker Erik Bjørsted 4. juli Grækenland er tæt på en egentlig statsbankerot og en udtræden af Eurosamarbejdet.

Den græske tragedie. af chefanalytiker Erik Bjørsted 4. juli Grækenland er tæt på en egentlig statsbankerot og en udtræden af Eurosamarbejdet. Grækenland er i skrivende stund meget tæt på en egentlig statsbankerot og en udtræden af Euroen. Grækenland står i en ekstremt vanskelig position. I 214 kom der ellers lidt mere gang i hjulene, men de

Læs mere

Seniorer på arbejdsmarkedet

Seniorer på arbejdsmarkedet Tilbagetrækning 29.juni 16 Seniorer på arbejdsmarkedet Analysebureauet Epinion har undersøgt LO-medlemmernes holdninger til tilbagetrækning og ældres forhold på arbejdspladsen. LO-medlemmerne mener, at:

Læs mere

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012 6. 6. Social balance Social balance Danmark og de øvrige nordiske lande er kendetegnet ved et højt indkomstniveau og små indkomstforskelle sammenlignet med andre -lande. Der er en høj grad af social balance

Læs mere

RAR Østjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet

RAR Østjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Østjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet Marts 2015 Beskæftigelsen i RAR Østjylland Finanskrisen resulterede i et væsentligt fald i beskæftigelsen fra 2008 til 2009 på 13.953 lønmodtagere målt i 3.

Læs mere

Fakta ark: Thisted Kommune. Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser

Fakta ark: Thisted Kommune. Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser Fakta ark: Thisted Kommune 212 Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser Udviklingen i beskæftigelse og arbejdsstyrke 1. Udviklingen i antallet af beskæftigede lønmodtagere bosat

Læs mere

Standard Eurobarometer 80. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2013 NATIONAL RAPPORT DANMARK

Standard Eurobarometer 80. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2013 NATIONAL RAPPORT DANMARK Standard Eurobarometer 80 MENINGSMÅLING I EU Efterår 2013 NATIONAL RAPPORT DANMARK Undersøgelsen er blevet bestilt og koordineret af den Europa Kommissionen, Generaldirektoratet for Kommunikation. Denne

Læs mere

EU-borgere i Køge Kommune. Kortlægning af antal, udvikling og karakteristika

EU-borgere i Køge Kommune. Kortlægning af antal, udvikling og karakteristika 2 EU-borgere i Køge Kommune Kortlægning af antal, udvikling og karakteristika 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Udvikling i antallet af EU-borgere... 4 3. Karakteristika... 6 4. Arbejdskarakteristika...

Læs mere

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De seneste 30 år er uligheden vokset støt, og de rigeste har haft en indkomstfremgang, der er væsentlig højere end resten af befolkningen.

Læs mere

Økonomisk analyse. Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring. Highlights:

Økonomisk analyse. Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring. Highlights: Økonomisk analyse 8. maj 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring

Læs mere

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land, Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. To tredjedele

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Langtidsledigheden faldt svagt i april 1 Svagt faldende langtidsledighed

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Økonomisk analyse. Danskerne vil have vækst og øget forbrug. 8. juni 2015

Økonomisk analyse. Danskerne vil have vækst og øget forbrug. 8. juni 2015 Økonomisk analyse 8. juni 21 Axelborg, Axeltorv 3 169 København V T +4 3339 4 F +4 3339 4141 Danskerne vil have vækst og øget forbrug E info@lf.dk W www.lf.dk I en ny undersøgelse har Landbrug & Fødevarer

Læs mere

Den danske model er et værn mod langtidsledighed

Den danske model er et værn mod langtidsledighed Den danske model er et værn mod langtidsledighed I Danmark er understøttelsen for langtidsledige forholdsvis høj. Alligevel er langtidsledigheden i Danmark relativt lav ovenikøbet trods det, at Danmark

Læs mere

Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i. Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002

Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i. Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002 Århus Kommune Økonomisk Afdeling, Statistisk Kontor Oktober 2003 Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002 -------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Ungdomsledigheden i EU. Chefanalytiker Erik Bjørsted Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Ungdomsledigheden i EU. Chefanalytiker Erik Bjørsted Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Ungdomsledigheden i EU Chefanalytiker Erik Bjørsted Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Hvordan måler man ungdomsledighed? Hvordan måler man ungdomsledighed? Først et par begreber: Befolkningen i en given

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 2.8 færre på efterløn i 4. kvartal 211. Færre personer

Læs mere

Standard Eurobarometer 82. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2014 NATIONAL RAPPORT DANMARK

Standard Eurobarometer 82. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2014 NATIONAL RAPPORT DANMARK Standard Eurobarometer 82 MENINGSMÅLING I EU Efterår 2014 NATIONAL RAPPORT DANMARK Undersøgelsen er blevet bestilt og koordineret af den Europa Kommissionen, Generaldirektoratet for Kommunikation. Denne

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk RESUME Den britiske afstemning om EU-medlemskabet har affødt lignende

Læs mere

Analyse. Integrationen i Danmark set i et europæisk. 22. september 2015. Af Kristian Thor Jakobsen og Laurids Münier

Analyse. Integrationen i Danmark set i et europæisk. 22. september 2015. Af Kristian Thor Jakobsen og Laurids Münier Analyse 22. september 21 Integrationen i Danmark set i et europæisk perspektiv Af Kristian Thor Jakobsen og Laurids Münier I den seneste tid har der været stor fokus på asyl- og integrationspolitikken

Læs mere

Økonomisk analyse. Danmark, EU og fødevareproduktion. 25. april 2014

Økonomisk analyse. Danmark, EU og fødevareproduktion. 25. april 2014 Økonomisk analyse 25. april 214 Axelborg, Axeltorv 3 19 København V T +45 3339 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danmark, EU og fødevareproduktion Hvor mange, og hvem, skal den danske fødevareklynge

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 2 Indhold: Ugens temaer Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens temaer: Overrepræsentation af indvandrere på kontanthjælp og førtidspension

Læs mere

Økonomisk analyse. Landbruget spiller en vigtig rolle i fremtidens EU

Økonomisk analyse. Landbruget spiller en vigtig rolle i fremtidens EU Økonomisk analyse 19. maj 2014 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Landbruget spiller en vigtig rolle i fremtidens EU Europa-Kommissionen foretager

Læs mere

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG Generaldirektoratet for Kommunikation Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) Bruxelles, den 21. august 2013 ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014

Læs mere

Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser

Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser Nye tal fra stat viser, at arbejdsløsheden i EU nu er på ca. 2 mio. personer svarende til, at,7 pct. af arbejdsstyrken i EU står uden job. Alene

Læs mere

30 pct. af jobbene på arbejdsmarkedet går til studerende

30 pct. af jobbene på arbejdsmarkedet går til studerende 3 pct. af jobbene på arbejdsmarkedet går til studerende Nye tal viser, at antallet af jobskifte på det danske arbejdsmarked er faldet fra 2. til 3. kvartal 212. I 3. kvartal var der korrigeret for sæsonudsving

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 48 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutpakken giver særlig indsats til udfaldstruede Særligt jobberedskab

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen

Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen FOA Kampagne og analyse Februar 2010 FOA undersøgte i januar 2011, hvilke medlemmer, der vil benytte efterlønsordningen, hvorfor de betaler til den, og hvornår de

Læs mere

Fakta ark: Nordjylland. Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser

Fakta ark: Nordjylland. Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser Fakta ark: 1 Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser Udviklingen i beskæftigelse og arbejdsstyrke 1. Udviklingen i antallet af beskæftigede lønmodtagere bosat i 8. 8. 7. 7.......

Læs mere

Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft

Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft Hvad bygger undersøgelsen på? Den samlede undersøgelse er bygget op omkring flere datasæt, der alle omhandler en undersøgelsesperiode, som strækker

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 25 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Svagt positiv nettotilgang til ledighed Nettotilgangen til

Læs mere

Borgere fra 3. lande med ophold til erhverv er en god forretning for de offentlige kasser

Borgere fra 3. lande med ophold til erhverv er en god forretning for de offentlige kasser 2. juni 2016 ANALYSE Af Lotte Katrine Ravn & Maja Appel Borgere fra 3. lande med ophold til erhverv er en god forretning for de offentlige kasser Udlændinge, der er kommet til Danmark på f.eks. et greencard,

Læs mere

Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland

Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Både fattigdommen og antallet af fattige børn i Danmark stiger år efter år, og særligt yderkantsområderne er hårdt ramt. Zoomer man ind på Nordsjælland,

Læs mere

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Langtidsledige har markant nemmere ved at finde arbejde, når beskæftigelsen er høj. I 08, da beskæftigelse lå på sit højeste, kom hver anden langtidsledig

Læs mere

Stor stigning i gruppen af rige danske familier

Stor stigning i gruppen af rige danske familier Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer

Læs mere

Myter og fakta om seniorer på arbejdsmarkedet

Myter og fakta om seniorer på arbejdsmarkedet Hold på seniormedarbejderne! Et par år ekstra gør en forskel. Det er Denne pjece om myter og fakta er budskabet i Beskæftigelsesministeriets udgivet op til konferencen Seniorer informations- og holdningskampagne

Læs mere

Kommunenotat. Ringkøbing-Skjern

Kommunenotat. Ringkøbing-Skjern Kommunenotat Ringkøbing-Skjern 215 Befolkning og arbejdsmarked Arbejdsmarkedet i Ringkøbing-Skjern kendetegnes af faldende ledighed og lav ledighed for mange faggrupper samtidig med et mindre fald i beskæftigelsen

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Forskere: Behov for nedre grænse for arbejdstid?

Forskere: Behov for nedre grænse for arbejdstid? Forskere: Behov for nedre grænse for arbejdstid? I løbet af de seneste femten år er antallet af danskere, der arbejder under 15 timer ugentligt, næsten fordoblet. Det rejser spørgsmålet, om der er behov

Læs mere

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 24. februar 2003 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): Resumé: DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER I en ny strømlining af de forskellige økonomiske processer

Læs mere