9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697"

Max Nygaard
2 år siden
Visninger:

Transkript

1 9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697 I det gamle testamente finder vi den store beretning om de to brødre tvillingerne Jakob og Esau. Allerede tidligt i fortællinger om de to, kommer vi til at holde med Jakob, sådan tror jeg hvert fald de fleste har det. Han blev født som den sidste af de to, selvom han med et fast greb om Esaus hæl, forsøgte at komme først til verden. Han tabte kampen om førstefødselsretten med få sekunder. Og sådan vokser han op i skyggen af sin bror, der bliver favoriseret af deres far. Jo, det er let at holde med den spinkle Jakob med den glatte hud, mod den stærke Esau, der har kræfter og gåpåmod. Men Jakob ender med at snyde sin bror for hele arven. I et svagt øjeblik narrer han Esau til at sælge ham førstefødselsretten og på faderes dødsleje snyder han også ham: Udklædt som sin bror, får han velsignelsen der sikrer ham, at alt hvad faderen ejer bliver hans. Måske får vi her lidt antipati for den yngste søn. Men det vendes hurtigt, da fortællingen tager os med på Jakobs flugt, væk fra den vrede bror Esau, og fra alt det han kender. Men Gud er med ham i alt, i flugten og i livet. Jakob er en svindler og en bedrager og alligevel bliver han velsignet af Gud og ender endda med at blive tilgivet af sin bror. Måske lader vi os ikke provokere så meget af den historie, fordi vi kender den så godt. Den er gengivet i malekunst og litteratur, i musik og sange. 1

2 Men egentlig er det jo en fortælling der strider imod alt det, som kommer fra vores bevidsthed og som vi gennem århundreder har valgt at indrette vores samfund efter: Ejendomsretten, at man tager ansvar for sit liv og står til regnskab for sine handlinger. Alle de idealer finder vi ikke i Jakob, for dem lever han ikke efter. Og alligevel kan de fleste af os lide ham som bibelsk figur og kan måske også identificere os med dem dele af ham. Jeg tror det er fordi vi ser noget andet i ham; nemlig et potentiale. Vi kan ikke læse det, i fortællingen om ham, men vi fornemmer det hele tiden, fornemmer hvordan Gud ser potentialet. Gud lover Jakob evig troskab og velsignelse. Og netop det kommer forud for alt det andet, som vi nok med vores sociale færdigheder og forståelser kan tage afstand fra. Velsignelsen er som et fundament, der skaber en forståelse og en samhørighed mellem Gud og mennesker, og når vi har den med i vores forståelse af hinanden, så tror jeg det vil føre sympatien med sig. Fortællingen om Jakob har visse paralleller til den uærlige godsforvalter der beskrives i evangelietekstens lignelse. Han er en svindler, der tænker på sig selv og sit eget. Han snyder sine samarbejdspartnere og han respekterer ikke ejendomsretten, for hans snyder også sin godsejer. Han er ikke nogen god forvalter, han har en doven attitude og en ublu måde at bruge sine medmennesker på. Det er utrolig svært at føle sympati for ham, heller ikke selvom vi ved at nogen har sladret om ham til godsejeren. Ja, 2

3 knap da han bliver sat fra sin bestilling mærker vi en smule omsorg, for han kunne jo bare have respekteret de gængse menneskelige spilleregler. Det er svært at forstå ham og i det hele taget at forstå hvad det er den lignelse vil sige os. Jeg sidder hvert fald lidt fornærmet tilbage og tænker: Hvad er meningen. Heldigvis læste jeg den anden dag, at Augustin havde det lidt på samme måde. Han skulle have sagt om lignelsen: Jeg kan ikke tro, at den historie kommer fra Vor Herres mund. Punktum her kunne vi også stoppe og så i stedet tale lidt mere om Jakob som Guds udvalgte. Men hvis vi gør det, så ender vi som i en anden fortælling om to brødre. Nemlig, den fortabte søn. For så er det os der står derhjemme på gården hos vores far og ser vores bror drage til det store udland med halvdelen af arven. Vi ved han vil bruge den ødselt og uden at tænke over konsekvenserne, bruge af det, der ikke er hans eget og når han vender hjem, uden en krone på lommen, så vender vi os fornærmede om og går ud i marken. Vores egen selvretfærdighed får os til at vende os væk fra lignelsen om den uærlige godsforvalter, fordi vi ikke kan se mennesket gennem handlingerne, som vi foragter. Men måske er det netop i det, at hele lignelsens kerne og pointe ligger gemt. I det at vi ofte lader andres handlinger, ord eller holdninger skygge for kærligheden og potentialet. Så vi i stedet for at møde vores 3

4 medmennesker vender os væk i foragt og forargelse og lukker den anden ude. Vi når ikke at se hvad der i virkeligheden gemmer sig bag den ydre skal af handlinger, før vi har ekskluderet og sagt stop. Lignelsen viser os hvordan Gud møder os hvert fald hvis vi forudsætter at Gud er godsejeren. Han møder os ikke på en ligegyldig måde, eller ved at vende sig væk fra os. Han møder os og tager stilling til os. Vi bliver set på også som de lovovertrædere og forrædere vi kan være. Men vi bliver rost for den forbindelse der er mellem os og Gud og den kærlighed der binder os sammen som mennesker. I det har ethvert menneske muligheder også selvom der bliver foretaget valg i livet, der ikke altid er til at rose sig af. Det er hvert fald én tolkning af teksten. Men der gives ikke bare en der findes mange. Præst og rektor Mogens Lindhardt giver et bud på en anden tolkning af teksten. Han foreslår også at Gud er godsejeren, men at forvalteren ikke er os mennesker, men derimod Jesus. Måske nok en lidt provokerende udlægning af lignelsen. For så er det jo Jesus der snyder og bedrager, så er det ham der tager af det der ikke er hans eget. Men forståelsen henter sit argument i, at han tager fra godsejeren, men giver det videre til mennesker. For det er ham, der nedskriver den gæld som skyldnerne har til godsejeren. Nedskriver alt det de har lånt, eller spildt eller taget for meget af fordi de 4

5 ikke kunne få nok. Det er ham der går imod godsejeren, og sletter deres gæld. Og godsejeren/gud roser ham for det. Måske skal vi læse teksten sådan der gives ikke nogen konklusioner på den svære lignelse, den efterlader et åbent spørgsmål, som vi må gå og tænke over, uden nødvendigvis at nå frem til et svar. Men der er dog en slags sammenfatning, da Jesus slutter lignelsen af, og henviser til, at enhver skal gøre som den uærlige godsforvalter fordi han handlede klogt. Skaf jer venner ved hjælp af uærlig mammon. Et udsagn der igen efterlader mange spørgsmål. I hvert fald når vi med vores bevidsthed synger med på sangen: Rigtige venner, kan ej købes for penge. Hans udsagn, strider imod det som vi synes er den rigtige måde at møde hinanden på. Men vi kan vælge at se det, som en opfordring til at gøre, som den uærlige godsforvalter i lignelsen: Slette den gæld som andre har pådraget sig overfor os. Ikke lade det negative, der kan være imellem os, skygge for det gode potentiale der er i alle mennesker. Og måske også selv gøre godt, både med de midler vi har, og med vores ord og vores gerninger. For at elske vores næste og skaffe os venner er ikke alene noget vi gør med vores følelser, det er i lige så høj grad noget vi kan gøre i gerning og handling. Det er derfor ikke kun negativt at skaffe sig venner ved hjælp af uærlig mammon. Det kræves ikke, at det skal være tætte og 5

6 følelsesmæssige venskaber, vi understøtter ved det. Det kan lige så godt være et fjernt venskab der bygger på, at vi vil den anden det godt. Nogen af bibelens fortællinger kan stille flere spørgsmål end de besvarer, eller måske give nye svar hver gang vi ser på teksten. Derfor giver de gamle tekster stadig ny mening ind i vores verden og i hvert vores liv. Men vi må se på dem med egne øjne og forstå dem fra hvert vores sted. Amen 6

Relaterede dokumenter

PRÆDIKEN SØNDAG DEN 6.JULI 2014 3.SETRIN KRARUP KL. 9 VESTER AABY KL.10.15 AASTRUP KL. 14 (KIRKEKAFFE) Salmer: 747,52,365,167,375

PRÆDIKEN SØNDAG DEN 6.JULI 2014 3.SETRIN KRARUP KL. 9 VESTER AABY KL.10.15 AASTRUP KL. 14 (KIRKEKAFFE) Salmer: 747,52,365,167,375 Gud lad os leve af dit ord som dagligt brød på denne jord Din bror er kommet.