Forbedrede udearealer og staldforhold til slagtesvin i frilands- og økobesætninger

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forbedrede udearealer og staldforhold til slagtesvin i frilands- og økobesætninger"

Transkript

1 Input fra workshop på Sabro Kro Forbedrede udearealer og staldforhold til slagtesvin i frilands- og økobesætninger Marie Buus, Udviklingscenter for Husdyr på Friland mabu[a]udviklingscenter.com Projektet pecosystem har modtaget støtte fra Grønt Udviklings- og Demonstrations Program, GUDP under Fødevareministeriet Se præsentationer fra workshoppen: Læs mere om projektet: 1

2 På workshoppen var der forskellige oplæg, hvorefter der var gruppediskussioner, med udgangspunkt i nedenstående spørgsmål. I hver gruppe var der to tovholdere, der havde ansvaret for at notere gruppedeltagernes udsagn. Ved et efterfølgende møde med tovholderne blev input fra de enkelte grupper sat sammen til dette dokument. Dokumentet skal ses som et internt papir og skal bruges til det videre arbejde i pecosystem og andre projekter. Da dokumentet er baseret på de udsagn og diskussioner der var i grupperne, vil der være udsagn, som der var bred enighed om, og udsagn som kun en enkelt person udtrykte en holdning til. Oplysninger om det er ikke indsamlede. Der var 48 deltagere på workshoppen heraf ca. halvdelen frilands- og økoproducenter. Essens af dagens gruppe-debatter: 1. Spørgsmål til diskussion efter oplæg med Heidi Mai-Lis Andersen (AU-Foulum) om adfærd Hvilke af grisens adfærdsmæssige behov er vigtige i en velfærds svineproduktion? De basale behov som foder, vand og hvile er vigtigst. I den forbindelse blev det diskuteret, hvor mange ædepladser der skal til. Skal man evt. placere foder og vand flere forskellige steder i stien? Skal der tænkes mere på, at grise er sociale dyr, og derfor gerne vil æde på samme tidspunkt? Sove-/hvile arealer skal tilgodeses, så grisene har et trækfrit og behageligt underlag i et roligt område af stien. Evt. flere mindre arealer for at tilgodese undergruppering af grisene. Det kan være aktuelt at se på opdeling af stierne. Termoregulering: Mulighed for afkøling i varme perioder og for at holde varmen i kolde perioder. Årstidsvariation er en stor udfordring. Det er lettere at undgå at grisene fryser om vinteren, end at sikre de bliver afkølede om sommeren. Beskæftigelsesmateriale: Grisen skal have mulighed for at udøve sin naturlige rodeadfærd. Gødeadfærd: Vi har brug for at de øvrige arealer/zoner er så veldefinerede, at grisen ikke har lyst til at gøde i de arealer, som er tiltænkt noget andet. Og at grisen rent faktisk gøder i de områder vi gerne vil have den til at gøde i. Det kan være svært at få grisene ud i udearealerne om vinteren. Hvad er en lille henholdsvis en stor flokstørrelse? Hvad er din erfaring: Hvad fungerer bedst set fra hhv. producentens og grisens synsvinkel? Der er ikke enighed om, hvad en lille kontra en stor flokstørrelse er. Nogle synes en lille flokstørrelse er < 20 stk. Andre at en lille flok er < 50. Andre hæftede sig ved Heidi Mai-Lis udmelding om, at grise kan kende op til 80 individer, og at alt under det, må være en lille flok. Det blev diskuteret om storflokke er problematisk i forhold til, at grisen ikke kan kende alle de øvrige grise i stien. På baggrund af Heidi Mai-Lis oplæg blev det konkluderet, at grisen er ligeglad med om gruppen er stor eller lille. Hvis flokken er stor dannes der undergrupper i flokken/stien. Diskussion omkring fordele og ulemper ved storstier: Storflokke giver flere frihedsgrader / fleksibilitet i forhold til indretning af stier og udeareal pga. der er flere m2 at fordele aktiviteter og zoner på. Det giver dermed også mulighed for at indrette mere nytænkende og spændende arealer som f.eks. et decideret rodeareal. Ved storstier kan det være et problem med arealudnyttelsen både ved indsættelse af smågrise og i perioden med levering af slagtesvin. Aflukning af stiarealer og evt. fleksibilitet ved opsættelse af stiadskillelser kan bidrage til en bedre funktion og arealudnyttelse af stien. Tidsforbruget er ens om flokken er stor eller lille. Tiden bruges blot forskelligt. Ved små stier er der ofte mere manuelt arbejde. Hvis flokken / stien er så stor, at der er vægtsortering, vil den tid, man sparer ved udvejning, blive brugt på inspektion i stedet. Ved vægtsortering er det det fysiske arbejde der bliver lettere. Mindre vask eller i hvert fald mindre tidsforbrug til vask, når man har storstier. Storflokke er problematiske ved håndtering af udbrud af sygdom og unormal adfærd. Derfor er det vigtigt at man kan praktisere alt ind/alt ud. Hvis man har styr på sit management ser storstier godt ud. Det vigtigste er at være på forkant - specielt ved storflokke. Det vigtigste er ikke flokstørrelsen, men at systemet uanset flokstørrelser, er rationelt i forhold til håndtering af halm, gødning, foder og dyr. Skal grisene primært være ude og have mulighed for at gå ind? Eller: Skal grisene primært være inde og have mulighed for at gå ud? Diskussionen gav anledning til mange forskellige mindre diskussioner i grupperne. Der var følgende synspunkter: Hvis grisene går ude på marken er det optimalt mht. dyrevelfærd. Der er f.eks. ingen problemer med halebid, men det er svært at gennemskue, hvad der mangler/er forkert indenfor. Indearealet er til lejeareal soveplads, men der skal være opmærksomhed på, hvilke ressourcer/faciliteter grisene får tilbudt både inde og ude. 2

3 Det er ordet ude der sælger grisen! Men rendyrket udeproduktion er for dyrt og kræver også opmærksomhed omkring miljøet. Det afhænger af årstiden, om grisene prioriterer at være mest inde eller mest ude. Om sommeren vil de gerne sove ude om vinteren modsat. Det er vigtigt, at der er tørt og mulighed for skygge i udearealet om sommeren, hvilket kræver overdækning af udearealet. Grise mærker ikke de bliver solskoldede. Mulighed for fuld overdækning af udearealet ville give flere muligheder for at eksperimentere med indretningen af udearealet. Det er vigtigt kun at have én adgang mellem ude/inde arealet for at minimere risikoen for træk. Det er vigtigt at sikre rationelle arbejdsgange, når vi tænker udvikling og ændring af staldmiljøet (zoner mv.) Overordnet mundede det ud i, at der blev talt om en fleksibel stald, som kan ændres efter årstiden (sommer/vinter). Tænker du på grovfoder som foder (eller blot som rode / beskæftigelsesmateriale)? Der var flere af grupperne, der ikke nåede at diskutere dette spørgsmål. I en af grupperne tænkte deltagerne mest rodemateriale, men efter et par ledende spørgsmål blev de mere nuancerede Man kan jo tænke i at tildele letfordøjeligt grovfoder. I en anden af grupperne blev der sagt, at der ved hangriseproduktion, skal fodres med vådfoder og grovfoder. Forslag om at undersøge mulighederne for majsensilage til svin. 2. Spørgsmål til diskussion efter oplæg af Mathias Andersen (Agrotech), Helle Lahrmann (VSP- SEGES), Lisbeth Brogaard (VSP-SEGES) og Marie Buus & Marianne Bonde (UHF) med praktiske eksempler på, hvad der virker i forhold til miljø, dyrevelfærd, inde- og udearealer: Sp. 1: Hvordan vil ekstra overdækning af udearealet påvirke miljø, dyrenes trivsel, arbejdsmiljø og produktion? Der var generelt stor opbakning til at overdække udearealet noget mere. Ekstra overdækning vil give mere konstant vejr, mere læ og minimere solskoldninger. Det vil give mulighed for at lave flere aktiviteter i udearealet, såsom fodring, aktiviteter hvor grisen kan udøve rodeadfærd og andet. Der kunne arbejdes med mere fleksible former for overdækning i stedet for tag: net, gardin eller lign. som kan reguleres efter vejrforhold. Miljømæssigt vil mere overdækning af udearealet give mindre vand i gylletanken. Hvortil det blev nævnt, at det ikke i sig selv sikrer, at udearealerne er tørre. Enkelte mente, at vand i udearealerne ikke er noget problem, for det er systemerne indrettet til at kunne håndtere. Sp. 2: Er vådfoder en mulighed i koncepterne? Og er det overhovedet ønskeligt? Generelt var der ikke mange deltagere, der syntes at vådfoder er noget at arbejde videre med systemet findes pt og kan anskaffes hvis ønsket. Her er nogle af de synspunkter, der blev diskuteret: Det er problematisk i åbne stalde i forhold til frost. Det er for bøvlet mente nogen og en nævnte at det i praksis vil kræve en tank til hver stald, hvilket kan være noget af en udfordring med mange stalde spredt både på ejendommen og mellem flere ejendomme. Ved vådfoder skal der være én ædeplads/gris. Det låser mange andre ting fast. Det blev dog nævnt, at det kan være en god ide for trivsel og dyrevelfærd at måltidsfodre (alle grise æder på samme tid) Mindre miljøpåvirkning Vådfoder dur ikke til dybstrøelse, det sviner for meget.. Vådfoder kan måske give mindre aggressivitet, men kun, hvis der er ædepladser nok. Hvis der er for få ædepladser giver vådfoder mere aggression end tørfoder ad lib. En del producenter har vandforsyning i tilknytning til foderautomaterne og nævner, at det kan give samme fordele som decideret vådfodring. Sp. 3: Hvordan kan nytænkning af udearealet bidrage til en velfungerende sti, der sikrer, at grisene får opfyldt deres adfærdsmæssige behov ved en indsættelsesvægt på henholdsvis 15 kg og 40 kg Der var ikke mange grupper, der i virkeligheden svarede på spørgsmålet Alternativ til indsættelse i slagtesvinestalden ved 40 kg: indsættelse ved fravænning og derefter neddeles ved 40 kg. En lovende ide kan også være at fravænne grisene på mark, så de går ude i længere tid før indsættelse i slagtesvinestald. Fleksibel indretning a la stakladeprincip måske bør man tænke fremtidens stalde omvendt, så man skaber lyse og luftige stalde uden udearealer (Så udearealerne kommer ind ). Evt. lameller med slyngplanter Berige udearealet - der er brug for at finde på noget ekstra: rodekasse, sandkasse, legeplads, alternativ udformning af udearealet (ikke bare firkantet), jord eller andet spændende rodemateriale på en vogn. 3

4 Rodekasser er et spændende tiltag men der er en hygiejnisk udfordring det kan være en smittebombe Læhegn er spændende træer eller tæt hæk. Automatisk tildeling af grovfoder, mere spændende grovfoder Bedre at kunne og have lov til - at lukke af for udearealet, når det er koldt/stormer end at have plasticstrimler Pilerensning er spændende Sp. 4: Hvilke af de nævnte miljøtiltag synes du det er realistisk at implementere i et velfærdskoncept? Ikke alle grupper nåede at diskutere spørgsmålet. Foderoptimering er et indsatsområde Punktudsugning fra gyllekummen Bioforsuring kan være realistisk i fremtiden Gyllegardiner er nemme at sætte op Svært at håndtere årstidsvariation Sp. 5: Hvad betyder det for grisene / er det vigtigt for koncepterne at der er naturligt lys og luft? Og hvad er naturligt lys og luft? Bedre trivsel f.eks. ved at installere en luftfane Vigtigt med tilstrækkeligt lys og luft Læhegn er spændende. Det ser pænt ud og giver læ ved udearealerne. 3. Spørgsmål til workshoppen: Sp. 1: Hvad synes du er det vigtigste som vi skal arbejde videre med og hvorfor? Der var mange meninger om, hvad det er vigtigt at arbejde videre med. Arbejdet skal foregå i samarbejde med interesserede producenter, så der opnås ejerskab til ideerne. Gødeadfærd: Vi skal lære at forstå og dermed styre gødeadfærden. Det vil give mulighed for zoner, der fungerer optimalt, bedre hygiejne og rene grise. Det vil løse SÅ mange problemer. (Mindre forurening, bedre arbejdsmiljø og bedre luft for grise og mennesker) Udeareal: Det er vigtigt at der fortsat er et udeareal i frilands- og økoproduktion, da det er det, der differentierer produktionen fra alm. konventionel produktion. Vi skal udvikle udearealet ikke afvikle det. Målet er et godt, flot, attraktivt og funktionelt udeareal (for grise og mennesker). Aktivitet i udeareal kan være f.eks. grovfoder, rodemateriale, sølebad. Udeareal må gerne være inde altså mere overdækning af udearealet eller helt overdækket udeareal. 75 % overdækning vil være godt for miljøet, og sikkert også for grisene. Det vil sikre mere skygge og mindre regnvand. Rodeadfærd - beskæftigelse: Vi skal udvikle komplekse systemer - af hensyn til at beskæftige grisen. Man kan tænke i niveauforskelle mellem zoner. Kan man tænke udearealet som andet end en firkant? Eksempelvis have et udeareal med rundt om staldbygning eller lave en legeplads. Tænk på den cirkel Heidi Mai-Lis viste omkring grisens dagsrytme og lav aktiviteter og zoner ud fra det. Endvidere arbejde med udvælgelse af egnede rodematerialer. Der skal tænkes i at indrette Øér i stien. Anbefalinger vedr. stalde/delelementer: Det vil være rigtig godt at bygge en pilotstald med de elementer, vi mener, vil fungere godt. Der skal laves anbefalinger ud fra best practice på delelement niveau - så kan producenterne selv stykke løsningerne sammen efter behov. Der er brug for anbefalinger til både nybyg og eksisterende bygninger. Vigtigt at tænke i fleksible løsninger. Se på åbne kvægstalde, der kan åbnes/lukkes afhængig af vejr og vind. Der bør arbejdes videre med forskellen på træk og ventilation Udvikling af systemer til automatisk vægtsortering (hvis billigere kan den bruges til mindre flokstørrelse) Adfærdsstyring håndtering af problemer med øresår og halebid ved slagtesvinene gennem staldindretning og management Alternative systemer: 4

5 Udegrise med mulighed for at gå ind i en hule Hytter indenfor ude med ly Mobile slagtesvinestalde Koncepter til hangriseproduktion, med gruppestørrelse, fodring og slagtevægt der sikrer høj dyrevelfærd og produktkvalitet. Produktion og miljø: Flere producenter! Stimulering til etablering af sohold? Avls-indsats: So-genetik der passer til udendørs produktion Lavere foderforbrug Miljøholdbare systemer Der skal være opmærksomhed på forskelle mellem økologi og friland, så begge systemer kan optimeres. Sp 2: Hvad skal der til, for at du bliver lige så stolt af at vise din slagtesvineproduktion frem som din faremark? Helhedsindtryk af bedriften er vigtigere end indtryk af udearealet. Grisene: Trivelige og veltilpasse grise; undgå halebid. Rene grise også selvom de opholder sig i udearealet. Udearealet er vigtigt, det definerer friland. Udearealet skal være rent og funktionelt. Der er forslag omkring mulighed for mere drænet gulv i udearealet, samt (dyb)strøelse i udeareal? Spændende udeareal for både grise og forbruger/medarbejder? Træer - blomster Udvikle udearealet til at være andet end et gødeområde. Flere aktiviteter i udeareal. Ideer kan være: Jordbassin rodeområde, grovfoder, badekar pas på hygiejne. Udearealet skal kunne opfylde grisenes behov fra faremarken At der er et godt arbejdsmiljø Det skal være muligt at have grise, uden man generer naboer med fluer. Det vil kræve, at grisene kan rode overalt i stierne, så der ikke bliver plads til fluelarver.. Sp 3: Hvor tror du, at vi kan lave den største positive forandring i forhold til: a: Dyrevelfærd Mere plads pr. gris. Tillade fabriks aminosyrer, bedre fodersammensætning Alt ind/alt ud Sikre sygdomsbehandling Imødekomme behov for nyhed (f.eks. grovfoder) Rodemateriale. Grovfoder type og udfodring. Alternativt kan man se grovfoders hovedberettigelse som at skabe aktivitet. Undgå kastration Undgå tatovering det er dyremishandling Meget halm/lys/luft Velisoleret stald Undgå halebid Klimastyring/ventilation Sølebad i form af badekar? Eller store kummer med vand. Skal kunne renses. Lyngflis er godt rodemateriale, men der er problemer med for kraftige pinde der kommer i gyllen. Svinene udendørs på marken i videst muligt omfang b: Miljø Forsuring af gylle det er et godt sted at starte. Teknologi Reducere foderforbrug Tillade fabriks aminosyrer (mindre forurening) Gyllekøling hvis varmen kan anvendes Der er et dilemma i de mange kvadratmeter til specielt økologiske slagtesvin, da det potentielt giver en større guldoverflade pr gris og dermed større risiko for NH3 fordampning. Rene udearealer, drænet gulv Styret gødeadfærd 5

6 c: Arbejdsmiljø Automatisering: der skal kunne tiltrækkes god arbejdskraft Sikre et godt arbejdsmiljø for at sikre god arbejdskraft Store flokstørrelser skal passe til temperamentet hos dem der arbejder der, så der ikke bliver stress med flytning, vejning mm Jo bedre dyrevelfærd jo bedre arbejdsmiljø Velfungerende staldsystem Automatisk vægtsortering/vejning af grise Hygiejne, rengøring, medicinregler d: Produktion (tilvækst, foderudnyttelse) Tillade fabriks aminosyrer Udvikle nye proteinkilder (tang/insekter/m.m.) Overdække foderplads, hvis den er ude Jo mere grovfoder jo højere kød% Reducere dødelighed hos slagtesvin Genetik solinier der passer til udendørs produktion 6

VIDEN VÆKST BALANCE. Produktionssikre stalde til økologiske grise og frilandsgrise

VIDEN VÆKST BALANCE. Produktionssikre stalde til økologiske grise og frilandsgrise VIDEN VÆKST BALANCE Produktionssikre stalde til økologiske grise og frilandsgrise Oktober 2014 ion er at angive anbeoduktionssikre stald rise i perioden efter cipper er: lave byggeil grisene og velfungemulig

Læs mere

Viden vækst balance. Produktionssikre stalde til økologiske grise og frilandsgrise

Viden vækst balance. Produktionssikre stalde til økologiske grise og frilandsgrise Viden vækst balance Produktionssikre stalde til økologiske grise og frilandsgrise Oktober 0 Valg af stiprincip Formålet med denne publikation er at angive anbefalinger til indretning af den produktionssikre

Læs mere

HAR GRISENES DØGNRYTME NOGET MED STALDINDRETNING AT GØRE?

HAR GRISENES DØGNRYTME NOGET MED STALDINDRETNING AT GØRE? HAR GRISENES DØGNRYTME NOGET MED STALDINDRETNING AT GØRE? Heidi Mai-Lis Andersen ØKOLOGIENS MÅL - SVINEPRODUKTION Svineproduktion: I den økologiske svineproduktion er dyrevelfærd i centrum. Dyrene skal

Læs mere

INDRETNING AF INDE- OG UDEAREALER I ØKOLOGISKE SLAGTESVINESTALDE

INDRETNING AF INDE- OG UDEAREALER I ØKOLOGISKE SLAGTESVINESTALDE Støttet af: INDRETNING AF INDE- OG UDEAREALER I ØKOLOGISKE SLAGTESVINESTALDE NOTAT NR. XXXX I regi af projektet peco har to undersøgelser øget vidensgrundlaget for forbedret indretning af stier, primært

Læs mere

Udviklingsaktiviteter i VSP

Udviklingsaktiviteter i VSP Udviklingsaktiviteter i VSP -Friland og Økologi v. Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP Velfærdsseminar Svineproducenternes målsætninger: 1. Indsamling af produktionsdata 70 pct. i 2013 85 pct.

Læs mere

Finn Strudsholm, AT og Lise Tønner, FVST. Sammendrag/ Tre vigtige indtryk med relevans for kravspecifikationen til Månegrisstalden:

Finn Strudsholm, AT og Lise Tønner, FVST. Sammendrag/ Tre vigtige indtryk med relevans for kravspecifikationen til Månegrisstalden: NaturErhvervstyrelsens konference om Månegrisen den 25. september 2013 Rapportering fra tematiserede workshops Tema: Ekspert: Facilitator: Referenter: Dyrevelfærd Peter Sandøe, København Universitet Torben

Læs mere

Tjekliste til Audit af Egenkontrol i Svinebesætninger

Tjekliste til Audit af Egenkontrol i Svinebesætninger Bilag 1: Dagligt tilsyn og personale Dagligt tilsyn Tilses alle svin mindst én gang dagligt Personale Er der tilstrækkelig antal personer til pasningen Har personalet relevant uddannelse Har behandlende

Læs mere

Sammendrag - konklusion

Sammendrag - konklusion GRØN VIDEN - HUSDYRBRUG NR. 24 Ved at overdække halvdelen af udearealet og ved at anvende det overdækkede område til foder- og aktivitetsområde samtidig med, at der i gødeområdet var overbrusning og vanding,

Læs mere

Bruttoliste med input fra Månegris partnerskabsmøde, tirsdag den 28. januar

Bruttoliste med input fra Månegris partnerskabsmøde, tirsdag den 28. januar Bruttoliste med input fra Månegris partnerskabsmøde, tirsdag den 28. januar Dette dokument afspejler gruppearbejdet på partnerskabsmødet, og deltagernes input i hver øvelse, i form af prioriteringer, ideer

Læs mere

FREMTIDENS SLAGTESVINESTALD Seniorprojektleder Henriette Steinmetz og

FREMTIDENS SLAGTESVINESTALD    Seniorprojektleder Henriette Steinmetz og FREMTIDENS SLAGTESVINESTALD WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Seniorprojektleder Henriette Steinmetz og projektchef Torben Jensen 11. november 2009 1 DISPOSITION Struktur Systemer Fodring

Læs mere

Nye mål for økologisk svineproduktion. v. Økologisk svineproducent, Nicolaj Pedersen & Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP

Nye mål for økologisk svineproduktion. v. Økologisk svineproducent, Nicolaj Pedersen & Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP Nye mål for økologisk svineproduktion v. Økologisk svineproducent, Nicolaj Pedersen & Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP Velfærdsseminar Svineproducenternes målsætninger: 1. Indsamling af produktionsdata

Læs mere

FYSISKE RAMMER OG MULIGHEDER. Kursus i dyrevelfærd 2017

FYSISKE RAMMER OG MULIGHEDER. Kursus i dyrevelfærd 2017 FYSISKE RAMMER OG MULIGHEDER Kursus i dyrevelfærd 2017 BOKSSTØRRELSE - HVILKE MULIGHEDER HAR DYRENE FOR NATURLIG ADFÆRD? BOKSDIMENSIONER Alle svin skal kunne rejse, lægge sig og hvile uden besvær Ok plads

Læs mere

Sundhedsmæssig vurdering af fem scenarier for Månegrisen

Sundhedsmæssig vurdering af fem scenarier for Månegrisen D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Sundhedsmæssig vurdering af fem scenarier for Månegrisen Evaluering af staldteknologiers indflydelse

Læs mere

Resumé af undersøgt miljøteknologi til husdyrbrug med svin og malkekvæg uden for gyllesystemer

Resumé af undersøgt miljøteknologi til husdyrbrug med svin og malkekvæg uden for gyllesystemer 6. februar 2012 Resumé af undersøgt miljøteknologi til husdyrbrug med svin og malkekvæg uden for gyllesystemer Indhold Indledning... 2 Teknikker og teknologier... 2 Foder... 3 Staldteknologi... 3 Lager...

Læs mere

Valg af stald til drægtige søer

Valg af stald til drægtige søer Valg af stald til drægtige søer Cand. Agro. Dorthe Poulsgård, og Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen, Videncenter for Svineproduktion Fremad i soholdet hvordan? Hvilke muligheder giver miljølovgivningen

Læs mere

Få det bedste ud af faremarken. v. Merete Studnitz, VFL & Helle Pelant Lahrmann, VSP

Få det bedste ud af faremarken. v. Merete Studnitz, VFL & Helle Pelant Lahrmann, VSP Få det bedste ud af faremarken v. Merete Studnitz, VFL & Helle Pelant Lahrmann, VSP Hvem er her? A. Landbrugsskoleelev B. Landbrugsskolelærer C. Svineproducent 33% D. Rådgiver E. Forsker F. Dyrlæge 21%

Læs mere

GØDNINGSAFSÆTNING I UDE- OG INDEOMRÅDET I EN STALD TIL ØKOLOGISKE SLAGTESVIN

GØDNINGSAFSÆTNING I UDE- OG INDEOMRÅDET I EN STALD TIL ØKOLOGISKE SLAGTESVIN Støttet af: GØDNINGSAFSÆTNING I UDE- OG INDEOMRÅDET I EN STALD TIL ØKOLOGISKE SLAGTESVIN ERFARING NR. 1516 Med henblik på at forbedre hygiejnen på inde- og udeareal blev flere forskellige tiltag introduceret

Læs mere

UISOLEREDE TOKLIMASTALDE TIL SMÅGRISE

UISOLEREDE TOKLIMASTALDE TIL SMÅGRISE UISOLEREDE TOKLIMASTALDE TIL SMÅGRISE MEDDELELSE NR. 422 INSTITUTION: FORFATTER: LANDSUDVALGET FOR SVIN, DEN RULLENDE AFPRØVNING POUL PEDERSEN UDGIVET: 18. MARTS 1999 Fagområde: Stalde smågrise, To-klimastier

Læs mere

Farestien 2012, 16 og 20 Chefforsker, cand. agro Lisbeth Brogaard Petersen og Chefforsker, cand. agro, Ph.D Vivi Aarestrup Moustsen

Farestien 2012, 16 og 20 Chefforsker, cand. agro Lisbeth Brogaard Petersen og Chefforsker, cand. agro, Ph.D Vivi Aarestrup Moustsen Farestien 2012, 16 og 20 Chefforsker, cand. agro Lisbeth Brogaard Petersen og Chefforsker, cand. agro, Ph.D Vivi Aarestrup Moustsen Dw 25307 1 Disposition Kassesti med so i boks Løsdrift 1 2 1 6 2 0 Side

Læs mere

BENCHMARKING AF VARMEFORBRUG

BENCHMARKING AF VARMEFORBRUG BENCHMARKING AF VARMEFORBRUG NOTAT NR. 1131 Notatet indeholder vejledende tal for det typiske energiforbrug til varme i nye velisolerede svinestalde. Tallene kan bruges til benchmarking af varmeforbrug

Læs mere

Rapportskema til brug ved stikprøvekontrol af overholdelse af bestemmelserne vedrørende svinevelfærd

Rapportskema til brug ved stikprøvekontrol af overholdelse af bestemmelserne vedrørende svinevelfærd Rapportskema til brug ved stikprøvekontrol af overholdelse af bestemmelserne vedrørende svinevelfærd Bekendtgørelse nr. 323 af 6. maj 2003 om beskyttelse af svin Bekendtgørelse nr. 1120 af 19. november

Læs mere

DRÆGTIGE SØER EFTER 2013?

DRÆGTIGE SØER EFTER 2013? DRÆGTIGE SØER EFTER 2013? WWW.DANSKSVINEPRODUKTIO N.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Direktør Bjarne K. Pedersen, A/S Seniorprojektleder Lisbeth Ulrich Hansen, Videncenter for Svineproduktion Indhold Status og

Læs mere

Overvejelser ved etablering af nye slagtesvinestalde. Projektchef Torben Jensen

Overvejelser ved etablering af nye slagtesvinestalde. Projektchef Torben Jensen Overvejelser ved etablering af nye slagtesvinestalde Projektchef Torben Jensen Disposition Sektioneringsformer Antal sektioner Sektionsstørrelse Flokstørrelse Gulvudformning Sygestier Beskæftigelses- og

Læs mere

Byggemanagement. Byggemanagement Dato:

Byggemanagement. Byggemanagement Dato: Byggemanagement Tjekliste udarbejdet af: Merete Studnitz, Torben Jensen, Jan Brochstedt Olsen, Joachim Gleerup Andersen, Josva Møller Jensen, Cathrine Margrethe Bak Pedersen og Laust Skov 1 2.4 Staldindretning

Læs mere

DANSK SVINEPRODUKTION ÅR Christian Fink Hansen, sektordirektør Svineproduktion

DANSK SVINEPRODUKTION ÅR Christian Fink Hansen, sektordirektør Svineproduktion DANSK SVINEPRODUKTION ÅR 2025 Christian Fink Hansen, sektordirektør Svineproduktion 1.5.2017 2.. FRAVÆNNEDE GRISE PER KULD - STIGNINGEN FORTSÆTTER MANGE ÅR FREM! FREMTIDSGRISEN 2027? Forudsætning og fundament

Læs mere

Workshop Faresti med so i boks

Workshop Faresti med so i boks En standard faresti i dag Workshop Faresti med so i boks Lisbeth Brogaard Petersen, Chefforsker 29. juni 2011 Side 2 Faglighed og lovkrav skal mødes i design Faglighed God stihygiejne Høj foderoptagelse

Læs mere

Veterinært orienteringsmøde 2013

Veterinært orienteringsmøde 2013 Veterinært orienteringsmøde 2013 - Beskæftigelse- og rodematerialer v. afdelingschef Niels-Peder Nielsen Status på beskæftigelses- og rodematerialer Beskæftigelses- og rodematerialer Alle dyregrupper fra

Læs mere

ØKOLOGISKE SLAGTESVIN 600 KR I DÆKNINGSBIDRAG

ØKOLOGISKE SLAGTESVIN 600 KR I DÆKNINGSBIDRAG ØKOLOGISKE SLAGTESVIN 600 KR I DÆKNINGSBIDRAG ØKO. SLAGTESVIN 600 KR I DB Dagsorden Vejen til en økologisk produktion af slagtesvin Byggeri / ombygning Daglig drift Detaljer som skal med Spg. DB -KALKULE

Læs mere

Bedre mavesundhed. Lisbeth Jørgensen, projektchef, VSP & Elisabeth Okholm Nielsen, chefforsker, VSP. Kongres for svineproducenter i verdensklasse 2014

Bedre mavesundhed. Lisbeth Jørgensen, projektchef, VSP & Elisabeth Okholm Nielsen, chefforsker, VSP. Kongres for svineproducenter i verdensklasse 2014 Bedre mavesundhed Lisbeth Jørgensen, projektchef, VSP & Elisabeth Okholm Nielsen, chefforsker, VSP Kongres for svineproducenter i verdensklasse 2014 Mavesår på dagsordenen Topmøde Dyrevelfærd Pattegriseoverlevelse

Læs mere

Stalde til økologiske slagtesvin

Stalde til økologiske slagtesvin Stalde til økologiske slagtesvin Katalog til inspiration om staldtype og -indretning Landscentret, Økologi oktober 2007 Udgivet med støtte fra Fonden for Økologisk Landbrug Tak: Dansk Landbrugsrådgivning,

Læs mere

SPOR 2. Slagtesvin genetik, management og staldsystemer. -Udnyt potentialet fra DanAvl i din slagtesvinebesætning

SPOR 2. Slagtesvin genetik, management og staldsystemer. -Udnyt potentialet fra DanAvl i din slagtesvinebesætning SPOR 2 Slagtesvin genetik, management og staldsystemer Genetik -Udnyt potentialet fra DanAvl i din slagtesvinebesætning 26/2 2014 Årsmøde for svineproducenter, Gefion, Sorø Teamleder Søren Balder Bendtsen

Læs mere

Produktionsstyring LFID-12-7101. Optimering af muligheder i slagtesvineproduktionen

Produktionsstyring LFID-12-7101. Optimering af muligheder i slagtesvineproduktionen Produktionsstyring Optimering af muligheder i slagtesvineproduktionen Svinerådgiver Inga Riber Kristiansen, LandboNord og Projektleder Jette Pedersen, VSP LFID-12-7101 Turbo på slagtesvin Børs for ledige

Læs mere

Medicinsk sanering i frilandsbesætninger. Ved Thomas Hansen Fagdyrlæge vedr. svin Vet Team Special praksis for svin og mink.

Medicinsk sanering i frilandsbesætninger. Ved Thomas Hansen Fagdyrlæge vedr. svin Vet Team Special praksis for svin og mink. Medicinsk sanering i frilandsbesætninger Ved Thomas Hansen Fagdyrlæge vedr. svin Vet Team Special praksis for svin og mink. Hvorfor sanering Dyrevelfærd. Mindre diarre. Lungesyge. Bedre drift resultater

Læs mere

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG.

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. Støttet af: OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. NOTAT NR. 1341 Når man kender indsættelsesvægten og den daglige tilvækst hos smågrisene, så kan man beregne hvor meget

Læs mere

Status på BAT Teknologibeskrivelse og branchenorm. Sabro Kro, onsdag d. 2.december 2009. v/ Lene Andersen, Miljøstyrelsen Erhverv, Århus

Status på BAT Teknologibeskrivelse og branchenorm. Sabro Kro, onsdag d. 2.december 2009. v/ Lene Andersen, Miljøstyrelsen Erhverv, Århus Status på BAT Teknologibeskrivelse og branchenorm Sabro Kro, onsdag d. 2.december 2009 v/ Lene Andersen, Miljøstyrelsen Erhverv, Århus 1 Disposition Husdyraftalen - Rejseholdene Husdyraftalen BAT-sekretariat

Læs mere

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med svineproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med svineproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE Klimaoptimering Økologisk bedrift med svineproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af

Læs mere

vejledning til velfærdskontrol i svinebesætninger

vejledning til velfærdskontrol i svinebesætninger 5.1.10 Arealkrav, krav til gulve, flokopstaldning m.v. Minimumsarealkrav samt krav til gulve ved hold af svin findes i: 1. LBK nr. 255, 2013, om indendørs hold af drægtige søer og gylte 6, 7 og 7a (indtil

Læs mere

FOREDRAG 12: NYE MILJØTEKNOLOGIER BILLIGE TILTAG SOM VIRKER

FOREDRAG 12: NYE MILJØTEKNOLOGIER BILLIGE TILTAG SOM VIRKER FOREDRAG 12: NYE MILJØTEKNOLOGIER BILLIGE TILTAG SOM VIRKER Michael Holm, Chefforsker, Innovation Malene Jørgensen, Seniorkonsulent, Innovation Herning, DISPOSITION Miljøregulering i DK Miljøtiltag til

Læs mere

Etableringsomkostninger til frilands- og økologisk sohold. v/ole Lund cand. agro, LMO

Etableringsomkostninger til frilands- og økologisk sohold. v/ole Lund cand. agro, LMO Etableringsomkostninger til frilands- og økologisk sohold v/ole Lund cand. agro, LMO Krav til Dækningsbidrag pr. årsso Tommelfinger - regel Frilandsgris Sohold m 30 kg s gris det samme som konv. Økologisk

Læs mere

Farestier til løse søer

Farestier til løse søer TEMA Fremad - hvordan? Farestier til løse søer Svineproducent Søren Larsen, Aagaard Chefforsker Vivi Aarestrup Moustsen, Ph.D., M.Sc., VAM@LF.DK, Stalde & Miljø 1 Farestier til løsgående søer Hvad kan

Læs mere

Produktivitet, fodring og produktionsstruktur fremover Seminar den 3. oktober 2008

Produktivitet, fodring og produktionsstruktur fremover Seminar den 3. oktober 2008 Produktivitet, fodring og produktionsstruktur fremover Seminar den 3. oktober 2008 Teamleder i Kødproduktion Per Spleth, Dansk Kvæg psp@landscentret.dk Tlf 8740 5301/30921774 Udfordringer kødkvæg 10.000

Læs mere

Host, lort og hale på rette sted

Host, lort og hale på rette sted Host, lort og hale på rette sted Joachim Glerup Andersen LMO Søften Præsentation Rådgiver omkring klima og ventilation i slagtesvin, smågrise og sostalde. Er på/fra staldgangen. Turbo på slagtesvin, vækstmanagement

Læs mere

MilkCaps Prestarter Caps. Optimal fodring med caps, både før og efter fravænning

MilkCaps Prestarter Caps. Optimal fodring med caps, både før og efter fravænning MilkCaps Prestarter Caps Optimal fodring med caps, både før og efter fravænning Nem håndtering MilkCaps er supplerende somælk i tør form. MilkCaps er et resultat den unikke caps-teknologi og er en ny måde

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning

Lovtidende A. Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning Lovtidende A Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning I medfør af 17, stk. 1, 20, stk. 1, 21, stk. 1, 22 og 23, 37, stk. 1, 50 og 51 og 60, stk. 3, i lov om fødevarer, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

UDKAST af 8. september Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød

UDKAST af 8. september Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød I medfør af 17, stk. 1, 20, stk. 1, 21, stk. 1, 22 og 23, 37, stk. 1, 50 og 51 og 60, stk. 3, i lovbekendtgørelse nr. 43 af 12. januar

Læs mere

UDKAST. Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød

UDKAST. Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød I medfør af 17, stk. 1, 20, stk. 1, 21, stk. 1, 22 og 23, 37, stk. 1, 50 og 51 og 60, stk. 3, i lovbekendtgørelse nr. 43 af 12. januar

Læs mere

Turbo på slagtesvin. Kongres for Svineproducenter 2009

Turbo på slagtesvin. Kongres for Svineproducenter 2009 Turbo på slagtesvin WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Kongres for Svineproducenter 2009 Erik Damsted, VSP Lisbeth Jørgensen, VSP Hans Jørgen Bakkegaard, svineproducent Joachim Gleerup Andersen,

Læs mere

Fremtidens produktionssystemer

Fremtidens produktionssystemer Fremtidens produktionssystemer Projektchef Søren Jacobsen, Projektchef Torben Jensen, Videncenter for Svineproduktion, Landbrug & Fødevarer Fremtidens produktionssystemer Mål Robust Sundhed Arbejdskraft

Læs mere

Gainmax.Svinevet.dk. Fokus på produktivitet i klima- og slagtesvinestalden. SvineVet

Gainmax.Svinevet.dk. Fokus på produktivitet i klima- og slagtesvinestalden. SvineVet Gainmax.Svinevet.dk Fokus på produktivitet i klima- og slagtesvinestalden Dagsorden Hvor ligger produktiviteten i dag? Hvorfor Vejehold? Hvordan startede det? GainMax GainMax eksempler Opsumering Hvor

Læs mere

Få det optimale ud af dit hjemmeblanderi

Få det optimale ud af dit hjemmeblanderi Få det optimale ud af dit hjemmeblanderi Peter Mark Nielsen, LMO Tommy Nielsen, VSP Program Systematik i blandeladen Få anlægget til at køre optimalt Formalingsgrad Opblanding af antibiotika Lovgivning

Læs mere

De forsvundne penge. i smågrise- og slagtesvineproduktionen. Af Jes Callesen, Syddansk Svinerådgivning. 3. marts 2015, LVK kundemøde Øster Vrå

De forsvundne penge. i smågrise- og slagtesvineproduktionen. Af Jes Callesen, Syddansk Svinerådgivning. 3. marts 2015, LVK kundemøde Øster Vrå De forsvundne penge i smågrise- og slagtesvineproduktionen Af Jes Callesen, Syddansk Svinerådgivning 3. marts 2015, LVK kundemøde Øster Vrå 7 steder hvor pengene tabes #1. Dårlig opstart (udtørring) #2.

Læs mere

Undgå Gult Kort. Kongres for Svineproducenter 2011 Gerben Hoornenborg, Dyrlæge, Vet-Team Ole Lund, konsulent LMO

Undgå Gult Kort. Kongres for Svineproducenter 2011 Gerben Hoornenborg, Dyrlæge, Vet-Team Ole Lund, konsulent LMO Undgå Gult Kort Kongres for Svineproducenter 2011 Gerben Hoornenborg, Dyrlæge, Vet-Team Ole Lund, konsulent LMO Formål med manualen: Samle viden og erfaringer Enkelt og anvendeligt Fokus på diarré hos

Læs mere

Fleksibel overdækning af hvilearealet i svinestalde

Fleksibel overdækning af hvilearealet i svinestalde Husdyrbrug nr. 18 Juli 2000 Fleksibel overdækning af hvilearealet i svinestalde Finn Møller, Afd. for Jordbrugsteknik, Forskningscenter Bygholm AnnaMarie Dam Mortensen, Vejlby Landbrugsskole Jørgen Randbo,

Læs mere

Viden, der virker og rådgivning der rykker Møde for rådgivere, dyrlæger og landbrugsskolelærere. 29. maj og 30. maj 2012 på Comwell i Kolding.

Viden, der virker og rådgivning der rykker Møde for rådgivere, dyrlæger og landbrugsskolelærere. 29. maj og 30. maj 2012 på Comwell i Kolding. Viden, der virker og rådgivning der rykker Møde for rådgivere, dyrlæger og landbrugsskolelærere. 29. maj og 30. maj 2012 på Comwell i Kolding. Dag 1. Hvordan generer og formidler vi bedst viden der virker,

Læs mere

RODEKASSER MED FLIS REDUCEREDE AREALET MED GØDNINGSAFSÆTNING PÅ UDEAREALER I TO ØKOLOGISKE BESÆTNINGER

RODEKASSER MED FLIS REDUCEREDE AREALET MED GØDNINGSAFSÆTNING PÅ UDEAREALER I TO ØKOLOGISKE BESÆTNINGER Støttet af: RODEKASSER MED FLIS REDUCEREDE AREALET MED GØDNINGSAFSÆTNING PÅ UDEAREALER I TO ØKOLOGISKE BESÆTNINGER ERFARING NR. 1711 Økologiske slagtesvinestalde har udeareal med spaltegulv og fast/drænet

Læs mere

Økologisk svineproduktion

Økologisk svineproduktion Økologisk svineproduktion I den økologiske svineproduktion er dyrevelfærd i centrum. Dyrene skal have mulighed for at udøve deres naturlige adfærd. Derfor tilstræber man, at opdrætsmetoder og staldforhold

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011 NOTAT NR. 1129 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er

Læs mere

Miljøstyrelsens BAT- standardvilkår. Mette Thorsen Miljøstyrelsen

Miljøstyrelsens BAT- standardvilkår. Mette Thorsen Miljøstyrelsen Miljøstyrelsens BAT- standardvilkår Mette Thorsen Miljøstyrelsen 1 Dagens emner Hvad er BAT Hvorfor skal min bedrift anvende BAT BAT og Husdyraftalen Hvordan er BAT-kravene fastlagt Hvordan kan BAT-kravene

Læs mere

Bilag 1. Retsudvalget REU alm. del - Bilag 701 Offentligt

Bilag 1. Retsudvalget REU alm. del - Bilag 701 Offentligt Bilag 1 Retsudvalget REU alm. del - Bilag 701 Offentligt Bilag 2 Bilag 3 Notat Aktuel brug af beskæftigelses- og rodematerialer i dansk slagtesvineproduktion Dette notat

Læs mere

Handlingsplan for bedre dyrevelfærd. for svin. - resumé

Handlingsplan for bedre dyrevelfærd. for svin. - resumé Handlingsplan for bedre dyrevelfærd for svin - resumé Juni 2014 Dyrevelfærd og vækst går hånd i hånd Svineproduktionen i Danmark er internationalt anerkendt for en ressourceeffektiv produktion af både

Læs mere

Fødevarestyrelsen Syge og tilskadekomne slagtesvin - Afrapportering af kontrolkampagne 2012

Fødevarestyrelsen Syge og tilskadekomne slagtesvin - Afrapportering af kontrolkampagne 2012 Fødevarestyrelsen Syge og tilskadekomne slagtesvin - Afrapportering af kontrolkampagne 2012 VETERINÆRREJSEHOLDETS KAMPAGNE OM VARETAGELSE AF SYGE OG TIL- SKADEKOMNE SVIN SAMT INDRETNING OG BRUG AF SYGESTIER

Læs mere

Kvalitetssikring af økologisk svinekød information om fodring og management

Kvalitetssikring af økologisk svinekød information om fodring og management Kvalitetssikring af økologisk svinekød information om fodring og management Resumé vedr. Sodødelighed, parasitter, hygiejne og miljø Tove Serup Specialkonsulent Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret

Læs mere

Velkommen til staldseminar 2013. Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013

Velkommen til staldseminar 2013. Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 Velkommen til staldseminar 2013 Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 VSP s bud på udviklingen af den danske svineproduktion Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 04.06.2013 Docuwise / 1234567890 Indsæt

Læs mere

Fødevarestyrelsens vejledning om beskæftigelses- og rodematerialer

Fødevarestyrelsens vejledning om beskæftigelses- og rodematerialer Fødevarestyrelsens vejledning om beskæftigelses- og rodematerialer Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...1 1 Indledning...2 1.1 Baggrund for vejledningen...2 1.2 Formål med vejledningen...2 1.3 Lovgrundlag...2

Læs mere

Tlf.: +45 7440 7025 www.bopil.dk

Tlf.: +45 7440 7025 www.bopil.dk SpotFish fra Bopil Aqua er et fodringsanlæg til dambrugere, som ønsker at optimere dambruget i forhold til arbejdskraft, effektivitet og tilvækst m.m. Foder: - Bedre foderudnyttelse bedre tilvækst - Registrering

Læs mere

Hvad påvirker tørstofindhold i svinegylle. Møde 19. august 2013 Chefkonsulent Per Tybirk

Hvad påvirker tørstofindhold i svinegylle. Møde 19. august 2013 Chefkonsulent Per Tybirk Hvad påvirker tørstofindhold i svinegylle Møde 19. august 2013 Chefkonsulent Per Tybirk Oversigt, forhold Fodersammensætning og foderforbrug Foderblanding: FEsv pr kg tørstof, dvs. fordøjelighed Højt/lavt

Læs mere

StaldTek Fremtidens svinestald v. Malene Tofveson Nibe, TI

StaldTek Fremtidens svinestald v. Malene Tofveson Nibe, TI StaldTek Fremtidens svinestald v. Malene Tofveson Nibe, TI StaldTek - udvikling af svinestalde med avanceret, integreret robotteknologi Innovationsproces med danske landbrugsskoler, SDU og Teknologisk

Læs mere

Miljøteknologi generelt (mio. kr.) 2016 Svin (2016)* Kvæg (2016)*

Miljøteknologi generelt (mio. kr.) 2016 Svin (2016)* Kvæg (2016)* Notat Landdistriktsprogram 2016 støtte til svineproduktion 1. version SEGES P/S Videncenter for Svineproduktion Ansvarlig bih Oprettet 31-08-2015 Dok.nr.: 20150055 Side 1 af 5 Landdistriktsprogram 2016

Læs mere

Teknologiudredning Version 2 Dato: 08.03.2011 Side: 1 af 5. Andel fast gulv i smågrisestalde

Teknologiudredning Version 2 Dato: 08.03.2011 Side: 1 af 5. Andel fast gulv i smågrisestalde Teknologiudredning Version 2 Dato: 08.03.2011 Side: 1 af 5 Andel fast gulv i smågrisestalde Resumé Ammoniakfordampning Delvist fast gulv reducerer ammoniakfordampningen med henholdsvist med 57 % og 62

Læs mere

Sokursus Hvordan skal en løsgående Faesti indrettes? 30. januar 2013

Sokursus Hvordan skal en løsgående Faesti indrettes? 30. januar 2013 Sokursus Hvordan skal en løsgående Faesti indrettes? 30. januar 2013 Henning Good Projektsælger Jyden Bur Dagsorden Jyden Bur Firmaet Jyden Bur præsentation Innovation og udvikling. Erfaringer med farestier

Læs mere

HØJ PRODUKTIVITET I HVERT HOLD. SEGES P/S seges.dk HØJ PRODUKTIVITET I HVERT HOLD SLAGTESVIN. 1. del: Produktionskoncept Slagtesvin

HØJ PRODUKTIVITET I HVERT HOLD. SEGES P/S seges.dk HØJ PRODUKTIVITET I HVERT HOLD SLAGTESVIN. 1. del: Produktionskoncept Slagtesvin HØJ PRODUKTIVITET I HVERT HOLD SLAGTESVIN Joachim Glerup Andersen, Innovation Foredrag nr. 41, Herning 26. oktober 2016 HØJ PRODUKTIVITET I HVERT HOLD 1. del: Produktionskoncept Slagtesvin 2. del: Sådan

Læs mere

Svinestalde og gyllesammensætning. ved konsulent Preben Høj Svend Aage Christiansen A/S

Svinestalde og gyllesammensætning. ved konsulent Preben Høj Svend Aage Christiansen A/S Svinestalde og gyllesammensætning ved konsulent Preben Høj Svend Aage Christiansen A/S Fortid 1990 Agronom 1990-1994 Svinekonsulent i Storstrøms Amt Foder/produktionsplanlægning/staldindretning 1994-2003

Læs mere

Sygestier Sådan gør jeg hvordan gør du?

Sygestier Sådan gør jeg hvordan gør du? Sygestier Sådan gør jeg hvordan gør du? Kongres for svineproducenter Herning Kongrescenter 25.- 26. oktober 2011 Svineproducent Rasmus Poulsen & seniorprojektleder Henriette Steinmetz, VSP Disposition

Læs mere

Prisen for håndtering af diarré via foderet. Projektleder Sønke Møller

Prisen for håndtering af diarré via foderet. Projektleder Sønke Møller Prisen for håndtering af diarré via foderet Projektleder Sønke Møller Disposition 1. Grise og stald klar til indsættelse 2. Prisen for dine beslutninger Råvarevalg Antal blandinger 3. Nye råvarer 4. Konklusion

Læs mere

Center Spor 1 for og Innovation, 2 NaturErhvervstyrelsen Videncenter for Svineproduktion den 12. 15. august 2013. november kl.

Center Spor 1 for og Innovation, 2 NaturErhvervstyrelsen Videncenter for Svineproduktion den 12. 15. august 2013. november kl. Sara Teknisk Korzen, Dialog Specialkonsulent Center Spor 1 for og Innovation, 2 NaturErhvervstyrelsen Videncenter for Svineproduktion den 12. 15. august 2013 november kl. 9-11 1 Indhold Deltagere Formål

Læs mere

Slagtesvin 2020 flere i 2020? v. svinerådgiver Joachim Glerup Andersen

Slagtesvin 2020 flere i 2020? v. svinerådgiver Joachim Glerup Andersen Slagtesvin 2020 flere i 2020? v. svinerådgiver Joachim Glerup Andersen År 2020 Præsentation År 2020: 4 mill. færre DK slagtninger end idag. 400 producenter færre end i dag. 20% færre grise end i dag. Betyder:

Læs mere

Praktikhæfte. Svinebesætning. - ét skridt foran!

Praktikhæfte. Svinebesætning. - ét skridt foran! Praktikhæfte Svinebesætning - ét skridt foran! Indledning Praktikhæftet Formål Praktikhæftet skal danne baggrund for løbende samtaler mellem dig og din lærermester. Samtalerne skal være med til at give

Læs mere

Titel: Screening af dyrevelfærd hos søer og orner i frilandsbesætninger J. nr.: 2013-13-795-00010

Titel: Screening af dyrevelfærd hos søer og orner i frilandsbesætninger J. nr.: 2013-13-795-00010 KAMPAGNER OG PROJEKTER - SLUTRAPPORT Titel: Screening af dyrevelfærd hos søer og orner i frilandsbesætninger J. nr.: 2013-13-795-00010 BAGGRUND OG FORMÅL Aarhus universitet har i 2010 & 2011 gennemført

Læs mere

OPTIMERING AF SMÅGRISE OG SLAGTESVIN

OPTIMERING AF SMÅGRISE OG SLAGTESVIN OPTIMERING AF SMÅGRISE OG SLAGTESVIN v. Bjarne Knudsen, bjk@sraad.dk MINUS 30 FE FRA IDÉ TIL PRAKTIK Enkle handlingsplaner Målsætninger Planer for opfølgning 1 MINUS 30 FE FRA IDÉ TIL PRAKTIK Besøgsrapporter

Læs mere

FLOKSTØRRELSENS BETYDNING FOR LØSGÅENDE DRÆGTIGE SØERS BRUG AF ÆDE-/HVILEBOKSE I STIER MED EN ÆDE-/HVILEBOKS PR. SO OG BEGRÆNSET STRØELSE

FLOKSTØRRELSENS BETYDNING FOR LØSGÅENDE DRÆGTIGE SØERS BRUG AF ÆDE-/HVILEBOKSE I STIER MED EN ÆDE-/HVILEBOKS PR. SO OG BEGRÆNSET STRØELSE FLOKSTØRRELSENS BETYDNING FOR LØSGÅENDE DRÆGTIGE SØERS BRUG AF ÆDE-/HVILEBOKSE I STIER MED EN ÆDE-/HVILEBOKS PR. SO OG BEGRÆNSET STRØELSE MEDDELELSE NR. 608 INSTITUTION: LANDSUDVALGET FOR SVIN, DEN RULLENDE

Læs mere

Byggemanagement. Byggemanagement Dato: 20 12 2012 1

Byggemanagement. Byggemanagement Dato: 20 12 2012 1 Byggemanagement Tjekliste udarbejdet af: Merete Studnitz, Torben Jensen, Jan Brochstedt Olsen, Joachim Gleerup Andersen, Josva Møller Jensen, Cathrine Margrethe Bak Pedersen og Laust Skov 1 2.4 Staldindretning

Læs mere

Sådan gør de dygtige slagtesvineproducenter. Slagtesvineproduktionen i Danmark halter bagefter. Ingen reel effektivitetsforbedring de seneste

Sådan gør de dygtige slagtesvineproducenter. Slagtesvineproduktionen i Danmark halter bagefter. Ingen reel effektivitetsforbedring de seneste Sådan gør de dygtige slagtesvineproducenter De dygtigste slagtesvineproducenter sørger omhyggeligt for alle de vigtige detaljer, fra indsættelse af smågrisene til levering af de slagteklare svin. Tema

Læs mere

Brancheaftale vedrørende supplerende regler for produktion af økologisk svin

Brancheaftale vedrørende supplerende regler for produktion af økologisk svin Brancheaftale vedrørende supplerende regler for produktion af økologisk svin KAPITEL I 1. Formål Denne brancheaftale supplerer EU s regler for økologisk jordbrugsproduktion i forhold til økologiske svin.

Læs mere

SUNDE GRISE I HELE VÆKSTPERIODEN

SUNDE GRISE I HELE VÆKSTPERIODEN Herning 26. oktober 2016 Dyrlæge Anders Elvstrøm, Danvet Chefforsker Hanne Maribo, SEGES Videncenter for Svineproduktion SUNDE GRISE I HELE VÆKSTPERIODEN Sunde grise i hele vækstperioden SMITTEBESKYTTELSE

Læs mere

Slagtesvinekursus 21. Februar 2013

Slagtesvinekursus 21. Februar 2013 Sundhedsstyring i slagtesvineproduktion Slagtesvinekursus 21. Februar 2013 Dyrlæge Anders Elvstrøm Fagdyrlæge i svinesygdomme ae@svinepraksis.dk Introduktion Stor forskel i dækningsbidrag imellem producenter

Læs mere

MT Højgaard. GUDP Konference København, oktober 2011. IntelliFarm. Copyright 2008 MT Højgaard a/s

MT Højgaard. GUDP Konference København, oktober 2011. IntelliFarm. Copyright 2008 MT Højgaard a/s MT Højgaard GUDP Konference København, oktober 2011 IntelliFarm 1 MT Højgaard a/s Lokal og landsdækkende Med 22 lokalkontorer og et hovedkontor dækker MT Højgaard hele landet. Landbrugsbyggeri Danmarks

Læs mere

PIG IT-dataindsamling

PIG IT-dataindsamling PIG IT-dataindsamling NOTAT PIG IT projektet er et samarbejdsprojekt mellem Aarhus Universitet og KU-Life med VSP som dataleverandør. Der udvikles metoder til at overvåge vækstdyrenes produktivitet, sundhed

Læs mere

Sådan har vi optimeret min slagtesvineproduktion

Sådan har vi optimeret min slagtesvineproduktion Sådan har vi optimeret min slagtesvineproduktion Af Svineproducent Martin Lund Madsen, og Rådgiver Birgitte Bendixen, Syddansk Svinerådgivning Disposition TurboPlus projektet Præsentation af Foderforbrug

Læs mere

HANGRISE - STATUS OG MULIGHEDER. Hanne Maribo; chefforsker - Fodereffektivitet, VSP Askov 21 nov. 2016

HANGRISE - STATUS OG MULIGHEDER. Hanne Maribo; chefforsker - Fodereffektivitet, VSP Askov 21 nov. 2016 HANGRISE - STATUS OG MULIGHEDER Hanne Maribo; chefforsker - Fodereffektivitet, VSP Askov 21 nov. 2016 TOPMØDE- DYREVELFÆRD TOPMØDE - DYREVELFÆRD SMERTELINDRING & BEDØVELSE HANGRISEPRODUKTION KONSEKVENSER

Læs mere

Svinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM

Svinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM Svinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM Vacciner virker mod 1-2 sygdomme Antibiotika virker mod flere sygdomme Godt management virker mod alle sygdomme Hvor mange grise ligger ved egen so? 1000 søer

Læs mere

DANISH Produktstandard Oktober 2010. Produktstandard for produktion af Englands-grise

DANISH Produktstandard Oktober 2010. Produktstandard for produktion af Englands-grise Indsigt Vækst Balance DANISH Produktstandard Oktober 2010 Produktstandard for produktion af Englands-grise Version 8, oktober 2010 Introduktion Denne produktstandard med tilhørende bilag om Egenkontrolprogram

Læs mere

31-05-2016. Dagens talere. LandboNord. Hvad vil det sige at blive økolog? Dagsorden. Hvad vil det sige at blive økolog? Husdyrhold

31-05-2016. Dagens talere. LandboNord. Hvad vil det sige at blive økolog? Dagsorden. Hvad vil det sige at blive økolog? Husdyrhold Dagens talere LandboNord Økologimøde den 26. maj 2016 Dagsorden Hvad vil det sige at blive økolog? Hvad vil det sige at blive økolog? Reglerne Planteavl Husdyrhold Afgræsning Hvad skal der ske i praksis?

Læs mere

VIDEN I ARBEJDE Tirsdag den 9. december 2014 kl. 9.00-15.30 på Menstrup Kro

VIDEN I ARBEJDE Tirsdag den 9. december 2014 kl. 9.00-15.30 på Menstrup Kro VIDEN I ARBEJDE Tirsdag den 9. december 2014 kl. 9.00-15.30 på Menstrup Kro Svinerådgivning Dagsorden Viden i arbejde Nærmiljø og klima i alle staldafsnit, Erik Damsted VSP Nedsæt pattegrisedødeligheden,

Læs mere

Bilag til ansøgning om tillæg til miljøgodkendelse efter 12

Bilag til ansøgning om tillæg til miljøgodkendelse efter 12 Bilag til ansøgning om tillæg til miljøgodkendelse efter 12 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug Ansøgnings nr.: 54975 Claus Vinther-Nielsen Langagervej 6 4780 Stege Dato: 22. juli 2013. Opdateret

Læs mere

Revurdering af miljøgodkendelsen til husdyrproduktion på ejendommen Hesselbjergvej

Revurdering af miljøgodkendelsen til husdyrproduktion på ejendommen Hesselbjergvej Assens Kommune Rådhus Allé 5 5610 Assens Sendt til mail: Ove Johansen, jojoh@assens.dk Odense, den 8. februar 2017 Revurdering af miljøgodkendelsen til husdyrproduktion på ejendommen Hesselbjergvej 18,

Læs mere

TILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER

TILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER Støttet af: TILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER ERFARING NR. 1402 Antibiotika tildelt til foder skal opblandes, så alle grise i en sti får den tiltænkte dosis. Der er testet forskellige metoder

Læs mere

32 leverede slagtesvin pr. årsso Karsten Westh

32 leverede slagtesvin pr. årsso Karsten Westh 32 leverede slagtesvin pr. årsso Karsten Westh Producent og formand for Bornholms Landbrug, Svinerådgivning 1 Disposition Introduktion Min bedrift Landets højeste gennemsnit Hvorfor? Udvikling af min bedrift

Læs mere

Viden, værdi og samspil

Viden, værdi og samspil Viden, værdi og samspil Mælkeanlæg en god investering? Svinerådgiver Inga Riber Kort baggrund Supplerende mælk til pattegrise 1 kop pr. faresti, lun mælk Lukket rørsystem, envejsventil Efter råmælksperioden

Læs mere

INTENSIV FOKUS PÅ SMÅGRISE OG SLAGTESVIN GIVER RESULTATER

INTENSIV FOKUS PÅ SMÅGRISE OG SLAGTESVIN GIVER RESULTATER INTENSIV FOKUS PÅ SMÅGRISE OG SLAGTESVIN GIVER RESULTATER v. Bjarne Knudsen, bjk@sraad.dk Fodermøder, Billund og Aulum MINUS 30 FE FRA IDÉ TIL PRAKTIK Enkle handlingsplaner Målsætninger Planer for opfølgning

Læs mere