DANSKE SKOLER I MEDVIND OG MODVIND

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DANSKE SKOLER I MEDVIND OG MODVIND"

Transkript

1 DET REGIONALE FAGLIGE KULTURMILJØRÅD SØNDERJYLLANDS KULTURMILJØER NR. 16 Indledning De danske skoler i Sydslesvig udgør en vigtig del af dansk kulturarv og kulturmiljø i Sønderjylland. Etableringen af et dansk skolevæsen i Sydslesvig var da også noget af det første, som det nye danske mindretal gik i gang med efter afstemningen i I forbindelse med 40 års jubilæet i 1960 karakteriserede skoledirektør Bernhard Hansen således skolerne som Hjemstavnens skoleflåde, der lå solidt forankret rundt om i Sydslesvig. Skolerne er i dag små danske kulturcentre og udgangspunkt for det daglige folkelige arbejde. Skolevæsenets betydning for de danske i Sydslesvig afspejler DANSKE SKOLER I MEDVIND OG MODVIND 1

2 Uffeskolen i Tønning (opf. 1952) tegnet af arkitekt Marius Lundt i Rendsborg. Bygningen i røde sten og helvalmede teglstenstag står med en hovedfløj og to asymmetriske sidefløje i henholdsvis en og to etager ud mod det store idrætsanlæg. Foto: Kim Furdal. sig også i den danske stats støtte til det danske skolevæsen, som udgjorde 313 millioner kr. i 2009 svarende til 59% af den samlede statsstøtte til det danske mindretal. Skolerne er dermed en helt afgørende del af fortællingen om det danske mindretal i Sydslesvig gennem de sidste 90 år. Det gælder ikke blot de 47 skoler, som er aktive i dag, men også de mange skoler, som fra slutningen af 1950 erne og frem til i dag er blevet nedlagt eller sammenlagt med naboskoler. De første år Skuffelsen havde knapt lagt sig hos de mange danske i Sydslesvig efter afstemningsresultatet i anden zone den 14. marts 1920 viste, at den sydlige del af Sønderjylland ikke kom med til Danmark, før man gik i gang 2 med at sikre dansk undervisning. Umiddelbart havde den danske befolkning gode kort på hånden. Weimar-forfatningens 113 og 148 gav i modsætning til kejsertidens forfatning mulighed for at åbne skoler for sproglige mindretal, ligesom der skulle tages hensyn til bl.a. nationale følelser. Det skulle dog snart vise sig, at der var forskel på skåltaler og lovens bogstaver på den ene side og den praktiske hverdag på den anden side. Fra starten måtte mindretallet arbejde hårdt med de lokale myndigheder, som nok ville efterleve lovens bogstaver, men ikke dens ånd. Mindretallet måtte bygge skolevæsenet helt op fra bunden. I Sydslesvig havde der ikke været dansk undervisning siden indlemmelsen af hertugdømmerne i Preussen Mindretallet skulle derfor til at gentænke et dansk skolevæsen i helt nye

3 rammer. Flensborg blev fra starten det naturlige centrum for det danske skolearbejde. Her var 70% af de danske stemmer faldet ved afstemningen. I Flensborg var der en tæt kontakt mellem de danske, hvilket gav bedre muligheder for at etablere et dansk arbejde end ude på landet, hvor de danske boede langt mere spredt. Det første skridt kom dog fra de tyske myndigheder i Flensborg. Allerede to uger efter afstemningen tog skolekommissionen i Flensborg skridt til at oprette en kommunal skole for mindretallet i Duburger Straße (den senere Nørreportskolen), men det blev fra starten forbundet med så mange restriktioner, at skolen ikke var særlig attraktiv. Skolen var fra myndighedernes side tænkt som en ren dansk skole, hvor der først i de øverste klasser blev tilbudt to frivillige timer om ugen i tysk. I et omgivende tysk samfund ville dette betyde et alvorligt uddannelsesmæssigt og erhvervsmæssigt handicap for de danske elever. Endvidere var det et krav, at eleverne havde dansk som modersmål. Det sidste betød, at ud af de over 900 elever, der meldte sig til den nye kommunale skole i sommeren 1920, frasorterede skolemyndighederne 400 af eleverne ud fra formelle krav. Af de resterende mente myndighederne, at kun 240 Penge fra den danske stat til de danske skoler i Sydslesvig blev kanaliseret via Sønderjydsk Skoleforening. Foreningens mangeårige formand Hans Jefsen Christensen blev derfor en flittig gæst ved grundstensnedlæggelser og indvielser. Ved grundstensnedlæggelsen til Treneskolen i Tarp den 28. september 1952 fik Jefsen Christensen overrakt en murske i sølv til minde om sine 25 grundstensnedlæggelser ved danske skoler i Sydslesvig. På murskeen står indskrevet navnene på alle de skoler, hvor han nedlagde en grundsten samt dato herfor. Siden blev skeen afleveret til museet på Sønderborg Slot. Senest blev den hentet frem af magasinerne og anvendt den 3. maj 2007 ved grundstensnedlæggelsen på A. P. Møller Skolen i Slesvig. Foto: Museum Sønderjylland. Sønderborg Slot. 3

4 Blot seks år efter krigen var forholdet mellem det danske mindretal og flertalsbefolkningen yderst anspændt. Her ses et referat fra et byggemøde juni 1951 i forbindelse med opførelsen af skolen i Læk. Illustration: Dansk Skoleforening for Sydslesvig. levede op til modersmålskravet. De, som slap gennem nåleøjet, oplevede at undervisningen frem til 1933 blev varetaget af tyske lærere, som næppe med rimelighed kan formodes at have undervist og arbejdet for mindretallet. Først i 1935 fik den kommunale Nørreportskolen med H. Fischer den første dansksindede leder. Ud fra de første erfaringer oprettede de danske forældre den 5. maj 1920 Dansk Forening for Flensborg og Omegn med arkitekt Andreas Dall som foreningens første formand. Han blev det følgende år afløst af grosserer Cornelius Hansen. Foreningen skulle varetage mindretallets interesser på skoleområdet over for myndighederne og stå for driften af danske privatskoler. Til dette ar- 4

5 bejde ansatte foreningen i 1921 lærer ved Gentofte Skolevæsen, Andreas Hansen, som konsulent for det danske skolevæsen. I 1921 fulgte så oprettelsen af Dansk Skoleforening for Landdistrikterne, som skulle fremme det danske skolearbejde i de mellemslesvigske egne uden for Flensborg. Hen over sommeren 1920 arbejdede foreningen på oprettelsen af en realskole i Flensborg, som åbnede 1. oktober med 18 elever i Hjemmet i Mariegade, redaktør Jens Jessens tidligere bolig. Det varede dog ikke længe, før elevtallet voksede ud af de beskedne fysiske rammer. April 1921 var antallet af elever vokset til 108 elever og i 1923 til 252 elever. Takket være en større bevilling fra den danske stat på kr. blev det muligt at købe et grundstykke på Duborg Banke i Flensborg og opføre Duborg- Skolen (indviet 1924), tegnet af arkitekt Andreas Dall. Den store smukke realskole i hjemstavnsstil kom fra starten til at stå som et manifest symbol på mindretallets tilstedeværelse i Flensborg og Sydslesvig. Det var formentlig med udsigt til dette, at skolemyndighederne i 1923 forsøgte at bremse tilgangen til Duborg-Skolen med en optagelsesprøve, som erklærede en betydelig del af eleverne for uegnede til optagelse i realskolen. Efter de nedslående erfaringer med den kommunale skole i Skolegyde (Schulgaße), oprettede foreningen 1. april 1922 Tivoli-Skolen, opkaldt efter det forlystelsesetablissement, som lå på grunden. Grænseforeningen stod for købet og indretningen af Barakkerne kom til at spille en helt afgørende rolle for det danske skolevæsen i efterkrigsårene, hvor elevtallet alene fra 1946 til 1947 steg fra til elever. Husum Skole startede som barakskole i Her holdt skolen til indtil indvielsen af den nye skole i Foto: Arkivet ved Dansk Centralbibliotek for Sydsleswig. 5

6 Danske skoler i Sydslesvig på vej mod zenit. Oversigt over de danske skoler De mørke prikker viser de igangværende skoler mens ringene viser de projekterede skoler. Det var dog ikke alle planlagte skoler, der blev etableret. skolen, der fik seks klasselokaler og en gymnastiksal, hvilket gav plads til de 205 elever, som startede i I landdistrikterne var forholdene langt vanskeligere. De danske forældre blev konsekvent afvist, hvis de overhovedet fik noget svar fra myndighederne på deres henvendelser, som det var tilfældet i Ellund. I stedet genoptog Skoleforeningen traditionen med vandrelærere, som havde været praktiseret af den danske bevægelse fra slutningen af 1800-tallet, efter at sproginstruksen i 1889 indskrænkede mulighederne for at blive undervist på dansk. Allerede i 1920 begyndte de første nationalt engagerede vandrelærere i Sydslesvig. Det var dog først med ansættelsen i 1922 af Niels Kjems som vandrelærer og rejsesekretær, at der for alvor kom skred i dette arbejde, så der i perioden var ansat 35 vandrelærere, der udførte et stort arbejde i de områder, hvor der ikke var danske skoler. Fra midten af 1920 erne skete der 6 en optøning af det kolde klima, som havde præget forholdet mellem Danmark og Tyskland siden Genforeningen. Og det i en grad, så Flensborgs overborgmester i 1931 ligefrem talte om byen som bro mellem Tyskland og Danmark. Det nye gunstigere klima gjorde det muligt for Skoleforeningen gennem langvarige forhandlinger at forbedre mulighederne for et dansk skolevæsen. I februar 1926 kom der et reskript fra det preussiske statsministerium, der gjorde det muligt at oprette private folkeskoler i Sydtønder Kreds, Flensborg by og Flensborg Landkreds. Det var dog malurt i bægret, at reskriptet arbejdede med et afstamningskriterium, dvs. hvor man var født og ikke et sindelagskriterium. Reskriptet var gældende frem til december 1928 og blev i februar 1929 afløst af en skoleforordning, som ikke alene gjorde det muligt at oprette danske skoler i hele Sydslesvig, men som noget afgørende nyt hvilede på sindelagsprincippet.

7 Med de nye vinde fulgte oprettelsen af en række nye danske privatskoler uden for Flensborg. I Harreslev (Harrislee) oprettede kommunen i marts 1926 en dansk afdeling på kommuneskolen. Med en tysk skoleleder dalede elevtallet dog hurtigt og i 1929 blev en dansk privatskole etableret ved en udvidelse af børnehaven på Harreslevmark. Det betød samtidig lukningen af den danske afdeling ved kommuneskolen. Samtidig dukkede der danske skoler op omkring Flensborg. I 1926 blev der oprettet private skoler i Tarup, Jaruplund (Jarplund) og Kobbermølle (Kupfermühle). Tre år senere fulgte så en skole i Langbjerg (Langberg), Hanved Sogn (Handewitt), vest for Flensborg, godt hjulpet på vej af vandrelærerne. Fra 1930 blev det i kraft af støtte fra Grænseforeningen muligt at etablere danske skoler længere mod syd, hvor den danske stat af politiske grunde var yderst tilbageholdende med støtte. I 1930 blev der etableret en privatskole i Slesvig og fem år senere en skole i Tønning, så der fra midten af 1930 erne lå to danske skoler på den omstridte Danevirkegrænse. På dette tidspunkt var der for længst sket en kraftig forværring af forholdet i Grænselandet, som fik sin første kulmination med den såkaldte påskeblæst i 1933, hvor fremtrædende tyske nazister i truende vendinger talte for en flytning af 1920-grænsen. Med den gennemgribende nazificering af det tyske samfund måtte mindretallets foreninger og institutio- Klitskolen i St. Peter var en af de skoler, som blev købt og ikke nyopført. Skolen blev købt af Grænseforeningen i Foto: Kim Furdal. 7

8 ner ikke alene arbejde under et stadig voksende og systematisk pres fra det nazistiske partiapparat og embedsmænd fra den enkelte kommuneforstander til overpræsidenten. Medlemmerne blev i stigende grad udsat for et individuelt pres med trusler om tab af arbejde eller sociale ydelser. Konsekvenserne udeblev ikke. I 1937 kulminerede elevtallet med 967 elever, men derefter raslede det ned og var i 1944 nede på blot 436. Krigen gjorde af indlysende årsager ikke situationen bedre, og i slutningen af krigen blev flere af skolerne inddraget til de mange flygtninge. Efterkrigsårene og efterkrigsårene i Sydslesvig var præget af Tysklands sammenbrud, materiel nød, de store flygtningestrømme fra øst, men også af et håb og en kamp hos de nationalt konservative kredse i Danmark og mindretallet i Sydslesvig om en snarlig genforening af Sydslesvig med Danmark. Det sidste blev næret af den eksplosive tilstrømning til det danske mindretal, som kulminerede ved det første landdagsvalg efter krigen i 1947, hvor SSF blev det største parti i Sydslesvig med 32,8% af stemmerne. Alene i Flensborg opnåede partiet 60% af stemmerne. Sydslesvig oplevede et dansk tidehverv i efterkrigsårene, som blev fulgt op med opbygninger af et fint forgrenet dansk skolevæsen i Sydslesvig. Fra ni skoler med 436 elever i 1944 havde det danske skolevæsen 80 skoler i 1950 med elever, etableret efter lokale ønsker. I starten blev mange af skolerne indrettet i midlertidige lokaler hos private eller i barakker importeret fra Danmark, godt hjulpet af Grænseforeningen og Sønderjydsk Skoleforening. Den danske stat så med skepsis på denne udvikling og var i de første år nølende med at hæve bevillingerne. I stedet blev det især de nationale foreninger som Grænseforeningen, Sydslesvigsk Udvalg og Slesvig-Ligaen, der støttede skoleoprettelserne økonomisk. Udviklingen på skoleområdet kulminerede allerede i 1950 med over elever. Herefter måtte Skoleforeningen år efter år konstatere et faldende elevtal. Allerede i 8

9 Lyksborg Skole i Glücksborg blev taget i brug oktober 1946, da der ikke længere var tilstrækkelig plads i en villa andetsteds i byen. Tidligere havde bygningen, opført i schweizerstil en gang i 1880 erne, været anvendt som pensionat og sanatorium. Foto: Arkivet ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig. 1955, da lektor G.K. Brøndsted gjorde status over det danske mindretal i bogen Sydslesvig i dag. Den store Sydslesvig-haandbog , var elevtallet faldet med 43% siden Udviklingen fortsatte frem til 1965, hvor elevtallet nåede bunden med elever, en reduktion i elevtallet på 70% i forhold til Størst var faldet i Flensborg by og Slesvig Amt med henholdsvis 75% og 76%, mens faldet var mindst i Husum Amt med 56%. Herefter vendte udviklingen til en bølge med en top i 1977 med elever og en bund i 1988 med elever. Frem til 1977 var det især skolerne i Husum Amt, der oplevede en meget voldsom fremgang på 233 elever efterfulgt af Flensborg by og Slesvig Amt. I det perspektiv var det mere skæbnesvangert, at skolerne i Ejdersted Amt oplevede en lille tilbagegang på 1%. Dette var et forvarsel om en langt større reduktion i forhold til de følgende år frem til 1988, hvor skolerne i Ejdersted Amt fik reduceret deres elevtal med 44% efterfulgt af skolerne i Rendsborg Amt, som i samme tidsrum måtte sige farvel til 37% af eleverne. Bedst gik det i Flensborg by og Slesvig by, der begge steder oplevede fald på 18%. Siden slutningen af 1990 erne har elevtallet ligget nogenlunde stabilt på elever. Der er næppe tvivl om, at denne bølge bl.a. afspejler generationer af børn og børnebørn til de, som kom ind i det danske mindretal efter krigen, og som holdt fast. De store op- og nedture for de danske skoler har gennem årene medført betydelige forskydninger i fordelingen af eleverne. I 1950 gik 46% af 9

10 Med det begrænsede elevtal og økonomi blev loftrummet på mange af skolerne anvendt som lærerboliger. Her er det grundplanen for lærerboligen på Husby Skole, tegnet af Tete Rieve. Illustration: Dansk Skoleforening for Sydslesvig. eleverne på skolerne i Flensborg by efterfulgt af Slesvig by og Flensborg Amt med henholdsvis 13% og 11% af eleverne. Knap 60 år senere i 2008 havde Flensborg by tabt terræn med 38% af eleverne til fordel for stort set resten af Sydslesvig. 12% af eleverne gik på skoler i Flensborg Amt efterfulgt af Sydtønder Amt og Slesvig by, begge med 11% af eleverne. I de sydligste dele af Sydslesvig, de forhenværende Egernførde og Rendsborg Amter, havde skolerne 12% af eleverne i 2008 mod knap 3% i Svagest står skolerne i Ejdersted i 2008 med kun 1% af eleverne, hvor skolerne i 1950 havde lidt over 4% af eleverne. Eleverne er altså i dag fordelt over en langt større del af Sydslesvig, end det var tilfældet i Bygningerne Det danske skolevæsen har siden 1945 oplevet nogle kolossale omvæltninger, som på mange måder kom til at sætte deres præg på bygningerne og dermed på denne del af den danske kulturarv i Sydslesvig. Først og fremmest fik det betydning, at hele skolestrukturen og etableringen af de danske skoler foregik inden for et relativt kort tidsrum, først i perioden og siden i perioden I året for København-Bonn erklæringerne 1955 bestod den dansk støttede skoleflåde af 81 skibe. Til disse skal lægges skolerne syd for Slien-Dannevirke-Tønning, som den danske stat ikke ønskede at støtte økonomisk. I stedet blev det Slesvig Ligaen og Ejderindsamlingen under 10

11 Sydslesvigsk Udvalg med professor Lars Hansen Larsen som organisator og skibsreder A.P. Møller som mæcen, der kom til at stå for oprettelsen og driften af skolerne i bl.a. Rendsborg (opf. 1950), Vestermølle (Westermühlen, opf. 1953), Egernførde (Eckernförde, opf. 1949) og Karby (opf. 1947). Skolerne skulle danne en Ejdervold mod syd. Efter A.P. Møllers død i 1965 blev der lukket ned for de store driftstilskud til Ejderindsamlingen og i mangel af nye sponsorer overtog Skoleforeningen i marts 1969 skolerne efter langvarige og vanskelige forhandlinger. Udbygningen af de sydslesvigske skoler toppede i årene omkring 1960 og allerede i begyndelsen af 1960 erne begyndte diskussionen om sammenlægninger, bl.a. inspireret af den danske skolelov fra 1958, der stillede større krav til bl.a. faglokaler og dermed større skoler. Fra midten af 1965 begyndte en bølge af skolenedlæggelser/skolesammenlægninger, som er fortsat frem til i dag. Som i Danmark er det ikke sket uden diskussion. Allerede i 1961 havde lærer Anna Schrøder i Aventoft følgende betragtninger under overskriften Vore små skoler : Kan Sydslesvigs danske skolevæsen i fremtiden lade som om den nye danske skolelov slet ikke eksisterer og køre videre ad samme spor som i dag? Følger vi den danske udvikling, så mister vi meget af den nære kontakt mellem hjem og skole, som er så vigtig ikke mindst i Sydslesvig. Bliver vi ved det tilvante, løber vi den risiko at blive et skolevæsen, der går i stå, for alt, hvad der kommer af nyt inden for skolen i Danmark, er tilrettelagt efter den nye skolestruktur. Hovedparten af den oprindelige bygningsmasse er altså opført på blot 40 år. Dermed er det også et meget begrænset antal strømninger inden for Tagkvisten eller kvistene blev et afgørende bygningselement på hovedparten af de mindre skoler for at skabe lys og plads i lærerboligen. Her er det den gl. skole i Tønning med den oprindelige kvist (opf. 1935), tegnet af Andreas Dall. Efter opførelsen af den nye skole i 1952 blev skolen ombygget til boliger for fire lærerfamilier. Foto: Kim Furdal. 11

12 Arkitekt Tete Rieve s tegning af skolen i Sørup (opf. 1950) med helgavl, høj tagrejsning og den markante gavlkvist over indgangen. Illustration: Dansk Skoleforening for Sydslesvig. arkitekturen, som har sat sit præg på skolebyggeriet. Det er hævdet, at de danske skoler bare er en række røde bygninger. Men der er og har været mange andre danske skoler end 1920 ernes og de første efterkrigsårs smukke Bedre Byggeskik-skoler, tegnet af Andreas Dall og sønnen Jens Dall. Opfattelsen af de danske skoler overser, at man i en række tilfælde valgte at købe eksisterende bygninger. Dette gælder bl.a. Friserbjergskolen Pferdewasser i Flensborg, som man overtog i 1946, og skolen i Glücksburger Straße i Flensborg, opført i henholdsvis schweizerstil og nygotik. Men også i landdistrikterne valgte man til tider at indrette skoler i eksisterende villaer og bygninger. Dette gjaldt bl.a. Lyksborg Skole i Glücksborg, hvor man i 1954 erhvervede et tidligere pensionat og sanatorium, opført i schweizer- eller Gewerkschule -stil med vandrette 12 murstensbånd, de fladbuede T-vinduer og taget med den lave rejsning og store udkragninger. Der blev dog også købt ejendomme andre steder som bl.a. i Kobbermølle (Kupfermühle, købt 1926), Gulde (købt 1951), Møllebro (Mühlenbrück, købt 1949), Treja (Treia, købt 1949), Sterup (købt 1951) og Klitskolen i St. Peter (købt af Grænseforeningen i 1951). Når dette er sagt, er det korrekt, at den danske skolearkitektur i Sydslesvig, ikke mindst de mindre steder, var præget af sønderjysk regionalisme i både den slesvig-holstenske hjemstavnsstil og den danske Bedre Byggeskik-stil. Begge retninger havde taget deres inspiration i den førindustrielle vestslesvigske byggeskik. Særligt i grænselandet kunne begge parter anvende regionalismen til at signalere hjemhørighed i en forankret tradition. Denne legitimeringskonkurrence deltog både myndig-

13 hederne og de nationale mindretal på begge sider af grænsen i. Det er derfor ofte vanskeligt at se forskel på dansk henholdsvis tysk byggeri fra 1920 erne til 1950 erne. Og det samme kom faktisk også til at gælde efter 1950, da begge lande vendte sig entydigt mod modernismen. Størsteparten af de danske skoler var meget små med et begrænset antal elever som f.eks. Hatsted Skole (Hattstedt, opf. 1951), Klitskolen (St. Peter, opf. 1951), Kisby Skole (Kiesby, opf. 1953) og Vestermølle Skole med elever fra midten af 1950 erne. Med dette elevgrundlag var der ikke økonomi til en separat tjenestebolig, som det var tilfældet i Danmark. I modsætning til Danmark blev mange af landsbyskolerne derfor bygget med en lærerbolig på loftet, hvilket forklarer de karakteristiske kviste, der skulle give bedre plads og lys i boligen. Udformningen spænder vidt fra en eller flere små tagkviste med fladt tag som f.eks. Arnæs Skole (Arnis, opf. 1954) og mere brede kviste som f.eks. Vyk Skole (Wyk, opf. 1951), med sadeltag som på Maarkær Skole (Mohrkirchwesterholz, opf. 1952) og Isted Skole (Idstedt, opf. 1951). Der kunne også være tale om pultkviste, som kunne brede sig til næsten at dække hele tagfladen, som det var tilfældet på Hostrup Skole (opf. 1951), Satrup Skole (opf. 1951) og Digeskolen i Follervig (Vollerwick, opf. 1951). Planmæssigt gav de små skoler ikke mulighed for at opbygge egentlige gårdrum, med mindre man som i Vestermølle havde en lille ekstra bygning eller som Medelby Skole, der Aabenraa-arkitekten Jep Fink var en sjælden gæst i Sydslesvig, men i 1938 tegnede han skolen i Tarup i dansk Bedre Byggeskik-stil, som adskiller sig fra de fleste andre mindre skoler i Sydslesvig med sin meget markante frontispice. Foto: Kim Furdal. 13

14 Stoltheden var stor over de mange skoler, som blomstrede op i efterkrigsårene. Det mærker man også i de mange pennetegninger af kunstneren Viggo Guttorm Pedersen ( ), som illustrerede skoleforeningens årbog i disse år. Her er det den danske skole i Kejtum, den ene af de tre danske skoler på Sild (opf. 1951), tegnet af Tete Rieve i typisk vestslesvig-stil. var opført 1954 som en vinkelbygning, der gjorde det muligt at skabe en form for skolegård. Anderledes så det ud i de store købstæder som bl.a. Duborg-Skolen og Husum Skole (opf. 1952), hvor elevtallet fra starten var så stort, at man kunne opføre store flerfløjede anlæg med skolegårde i traditionel forstand. Det danske skolevæsens store opog nedture og de begrænsede midler har også haft betydning for bygningsmassen med knopskydninger på de nye centralskoler, der opstod ved Husby Skole med den oprindelige skolebygning (opf. 1953), tegnet af Tete Rieve og tilbygningen til børnehave og gymnastiksal (opf. 1967), tegnet af arkitekt Johannes Grundmann, Flensborg. Foto: Kim Furdal. 14

15 sammenlægninger og nedlæggelser af skoler fra midten af 1960 erne eller ved opførelse af tilhørende børnehaver. Et karakteristisk eksempel er skolen i Læk (Leck, opf. 1952), der i 1964 fik en børnehave, i 1990 en tilbygning, i 2002 en idrætshal og i 2003 endnu en tilbygning med plads til fire klasseværelser. Et andet eksempel er Ejderskolen i Rendsborg, som oprindeligt blev opført som en helhed i tre etaper i 1951, 1952 og I 1996 fik skolen en ny fløj og i 2003 kunne skolen indvie en ny idrætshal. Det giver flere steder skolerne en umiddelbar charme, men ikke altid en arkitektonisk helhed. Den største bygningsmasse og det største antal skoler opstod i årene efter krigen. I starten foregik undervisningen mange steder i primitive barakker, men i kraft af et stort engageret arbejde i Skoleforeningen, støttet af den danske stat via Sønderjydsk Skoleforening, Grænseforeningen og nationalt engagerede kredse i Danmark, blev barakkerne på landet frem til slutningen af 1950 erne mange steder erstattet af murstensbygninger i hjemstavnsstil/bedre Byggeskik, dvs. med røde mursten, et stort halvvalmet tegltag og småprossede hvide vinduer. Det var f.eks. tilfældet med skolerne i Satrup, Hanved (opf. 1953), Hatsted (opf. 1951) og Oversø-Frørup (Oeversee/Frörup, opf. 1952). Man finder dog også mere modernistisk prægede landsbyskoler fra denne periode med hel gavl som skolerne i Vyk, Langbjerg (opf. 1954), Damholm (Dammholm) og Skovlund (Schafflund, opf. 1954), hvor tagværket er ført ud til gavlen uden brug af vindskeder. Enkelte steder kan man også møde skoler opført i årene efter krigen, som falder uden for det generelle billede. Dette gælder skolen i Læk (opf. 1952), tegnet af den lokale Tolk Skole (opf. 1954) tegnet af Poul Heinrich, Flensborg. Bygningen står med helgavl i gule mursten og med de karakteristiske kviste. Bygningen blev solgt til private i Foto: Kim Furdal. 15

16 Skolen i Læk er en af de skoler, som falder uden for det generelle billede med de to karakteristiske gavlender, som sen art deco. Foto: Kim Furdal. arkitekt Julius Madsen i en efterklang af mellemkrigstidens art deco. Flere arkitekter har bidraget til byggeriet i den store udbygningsperiode som Peter Gram i Haderslev (Valsbøl Skole (Wallsbüll, opf. 1945)), Johs. Boy Carstens, Flensborg (Harreslev Skole, opf ), Poul Heinrich, i Flensborg (Karby Skole, opf. 1948, Askfeldt Skole (Ascheffel, opf. 1951), Svabsted Skole (Schwabstedt, opf. 1953) og Tolk Skole, opf. 1954), Ernst Ansgarskolen i Slesvig (opf. 1931), tegnet af Andreas Dall i sen nyklassicisme. Foto: Kim Furdal. 16

17 A. Fischer i Flensborg (Vestermølle Skole 1953 og Risby Skole 1954), Andreas Dall (den gl. skole i Husum, opf. 1935, og Kisby Skole, opf. 1953) og sønnen Jens Dall, Aabenraa (Garding Skole, opf. 1948, Digeskolen i Follervik (opf. 1951), Tating Skole, opf. 1953, Hostrup Skole, Nordstrand Skole, opf. 1953, Lyngbyskolen, opf (Steinfeld) og Brebøl/Bøl Skole (Böel, opf. 1954)). Til denne familie af skoler, præget af den danske Bedre Byggeskik-tradition hører også Tarup Skole med halvvalmet tag og sin markante brede midtrisalit, tegnet af arkitekt i Aabenraa Jep Fink (opf. 1938) og Jaruplund Skole, tegnet af Andreas Dall (opf. 1927). Der var dog også arkitekter uden for Sønderjylland og Sydslesvig, som bidrog til skolebyggeriet i Bedre Byggeskik. Hroarskolen i Ny Bjernt (Neuberend, opf. 1951) blev tegnet af arkitekt W. Felding i Gentofte. Felding var søn af læge H. Felding, Roskilde, der havde stået for amtsindsamlingen af penge til skolen. Med sin helgavl og de kraftige hvide bånd i gavlhjørnerne op til rygningen har bygningen fået et markant tvist i modernistisk retning. I Isted fik man arkitekt Knud Andersen, Næstved, til at tegne skolen, som stod færdig 1954 i modernismens funktionelle tradition. Som for Hroarskolen er der også her en tæt sammenhæng mellem valg af arkitekt og finansiering, idet pengene blev skaffet til veje ved en indsamling i Præstø Amt og dele af Sorø Amt. Frem for nogen var det dog arkitekt Tete Rieve ( ), som stod for en betydelig del af skolebyggeriet Vinduerne står i rad og række som eleverne i skolegården. Kun i den ene korte fløj lykkedes det ikke arkitekt Johs. Wegner at få form og funktion til at gå op. Motivet med murfladens ur er et karakteristisk træk ved tysk ekspressionisme/art deco arkitektur i årene Foto: Kim Furdal. 17

18 Christian Poulsen-Skolen i Flensborg (opf. 1951) i 1930 ernes modernisme tegnet af arkitekterne Hans M. Ehrhardt og Johs. Boy Carstens i Flensborg. Foto: Kim Furdal. i disse år (bl.a. Vesterland Skole, opf. 1950, Jens Jessen Skolen, opf. 1951, Vyk Skole, opf. 1951, Langballe Skole (Langballig, opf. 1951), Kejtum Skole (Keitum, opf. 1951), Aventoft Skole, opf. 1951, Sterup Skole, opf. 1951, Gustav Johannsen-Skolen, opf. 1952, List Skole, opf. 1952, Oversø-Frørup Skole, Karlum/Tinningsted Skole (Tinningstedt, opf. 1952), Nykirke Skole (Neukirchen, opf. 1952), Hanved Skole, opf. 1953, Husby Skole, opf. 1953, Trene-Skolen, opf (Tarp), Skovbøl-Store Vi Skole (Große Wiehe, opf. 1953), Jaruplund Skole, tilbygning 1953, Langbjerg Skole, opf. 1954, Lyksborg Skole, (Glücksburg, opf. 1954), skolen i Medelby, opf. Husum Skole tegnet af kgl. bygningsinspektør Ejnar Packness, Aalborg, som et trefløjet barokanlæg Foto: Kim Furdal. 18

19 Første etape af Ejderskolen i Rendsborg (opf. 1951) i hjemstavnsstil tegnet af arkitekt Marius Lundt, Rendsborg. Terrænforskelle skjuler dog, at der er tale om en to-etagers bygning. Foto: Kim Furdal. 1954, Skovlund Skole, opf. 1954, og Bavnehøjskolen i Humstrup (Humpstrup, ukendt opførelsesår). Det er uklart, hvad der er årsagen til, at Tete Rieve fik så mange byggeopgaver i løbet af blot fem år. Han var ikke medlem af mindretallet og havde dermed ikke en særlig bevågenhed. Meget tyder på, at han simpelthen var manden, som kunne levere varen på et tidspunkt, hvor der var tryk på skolebyggeriet for at efterkomme efterspørgslen. Han var dybt rodfæstet i den regionale hjemstavnsstil til tider med vestslesvigske toner på enkelte af husene med brug af en gavlkvist ( arkengaf ) over indgangen, som f.eks. Jens Jessen Skolen i Flensborg og Langballe Skole, men ikke mindst på vestslesvigske skoler som Aven- toft, Vesterland (Westerland) og især Kejtum Skole (opf. 1951). Mens byggeriet på landet og de mindre bysamfund var præget af den gamle garde af arkitekter med fødderne solidt plantet i den sønderjyske hjemstavnsstil, prægede nyklassicismen og modernismen en del af byggeriet i de større bysamfund. Men den var lang tid undervejs. Da Andreas Dall tegnede Ansgarskolen i Slesvig (opf. 1931), blev det en statelig nyklassicistisk bygning i gule sten med høj sokkel og midtrisalit, der markerede klassiske borgerlige dyder frem til 1936, hvor den fik en knap så heldig tilbygning. I 1952 stod ikke mindre end fem større byskoler klar til at modtage eleverne. På østkysten Gustav Jo- 19

20 Jørgensby Skole (opf. 1965) tegnet af kgl. bygningsinspektør Jørgen Stærmose, Odense. Foto: Kim Furdal. Den nye Lyksborg Skole (opf. 1975) i Glücksborg, tegnet af arkitekterne Viggo Møller-Jensen, Tyge Arnfeldt og P. Kjær Larsen som en fæstning i Friis & Moltke inspireret brutalisme. Foto: Kim Furdal. 20

"Centrum" i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv).

Centrum i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv). kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 "Centrum" i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv). 1 Række af Bedre Byggeskik på Badstuen

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation nr. Kategori Arkitektoniske elementer der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM skole Arkiv nr. Løbenr. 59 1 Sammenfatning nr.

Læs mere

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Bedre Byggeskik Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Arkitekter MAA Per Godtfredsen og Jan Arnt Historisk Forening for Espergærde er gået ind i et samarbejde med By & Land Helsingør

Læs mere

DANSK ARKITEKTURHISTORIE

DANSK ARKITEKTURHISTORIE STUDIER I DANSK ARKITEKTURHISTORIE 9. februar - 30. april, 2015 Opgavens formål er at uddybe den enkeltes viden om dansk arkitekturhistorie. Den studerende forventes herigennem, at kunne placere en vilkårligt

Læs mere

S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r

S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r Stilbladene beskriver de arkitektoniske stilarter, der i forskellige perioder har præget byggeriet i de tre købstæder i Vordingborg Kommune, Stege, Præstø og Vordingborg. Stilbladene gennemgår de typiske

Læs mere

Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets fordeling af projektstøtte 2015

Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets fordeling af projektstøtte 2015 Sydslesvigudvalget Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5590 Fax 3392 5567 E-mail sydslesvigudvalget@uvm.dk www.sydslesvigudvalget.dk CVR nr. 20-45-30-44 Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets

Læs mere

Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder. Find Sydslesvig. Tak for invitationen...

Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder. Find Sydslesvig. Tak for invitationen... Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder Første næstformand for SSF og formand for SSF s Årsmødeudvalg Gitte Hougård-Werner Ved årsmødet fredag den 19. juni 2015 På Kaj Munk-Skolen,

Læs mere

ANALYSE OG GENTEGNING

ANALYSE OG GENTEGNING ANALYSE OG GENTEGNING 17-12-2014 Det arkitektoniske værk Schröder House blev bygget i 1924 i Utrecht af den hollandske arkitekt Gerrit Rietveld til Fru- Schröder-Schräder og hendes 3 børn. Efter hendes

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET KULTURMILJØER I HOLBÆK BY ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET, HOLBÆK Historie Fra 1887 kunne der gives billige lån til opførelse af arbejderboliger,

Læs mere

Den lokalhistoriske konsulents årsberetning for 2014

Den lokalhistoriske konsulents årsberetning for 2014 Aabenraa, den 31. januar 2015 Den lokalhistoriske konsulents årsberetning for 2014 Arkibas 5.0 og Arkibas.dk I 2013 kunne formanden for SLA, Jørgen Thomsen, ikke uden en vis glæde i stemmen annoncere,

Læs mere

Fra mod hinanden til med hinanden - den dansk-tyske mindretalsmodel

Fra mod hinanden til med hinanden - den dansk-tyske mindretalsmodel Henrik Becker-Christensen Tale ved FUEV Kongres 2014 Fra mod hinanden til med hinanden - den dansk-tyske mindretalsmodel Mine damer og herrer. Kære kongresdeltagere. Jeg skal overbringe jer en hilsen fra

Læs mere

I 1999, da Per Kirkebys tilbygning til Vesthimmerlands Museum blev indviet, blev Kirkeby samtidig udnævnt til æresborger

I 1999, da Per Kirkebys tilbygning til Vesthimmerlands Museum blev indviet, blev Kirkeby samtidig udnævnt til æresborger Aars er billedkunstneren Per Kirkebys sted. Allerede ved rundkørslerne på vej ind til den lille himmerlandske by bliver besøgende hilst velkommen af hans høje røde teglstenstårne. På Kimbrertorvet midt

Læs mere

ANSØGNING OM FACADE MED TRÆBEKLÆDNING NYT PSYKIATRISK SYGEHUS I AABENRAA

ANSØGNING OM FACADE MED TRÆBEKLÆDNING NYT PSYKIATRISK SYGEHUS I AABENRAA FACADER MED TRÆBEKLÆDNING, DISPENSATIONS-ANSØGNING VEDRØRENDE LOKALPLAN NR. 39 Region Syddanmarks hensigt om at tilføre Aabenraa sygehus en psykiatrisk funktion betyder, at det eksisterende somatiske sygehus

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY BAKKEKAMMEN OG MØLLEVANGEN

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY BAKKEKAMMEN OG MØLLEVANGEN KULTURMILJØER I HOLBÆK BY BAKKEKAMMEN OG MØLLEVANGEN BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: BAKKEKAMMEN OG MØLLEVANGEN, HOLBÆK Historie Bakkekammen og Møllevangen er en del af Stormøllegård-konsortiets udstykning

Læs mere

Skolerne i Køge 200 år

Skolerne i Køge 200 år Skolens udvikling i Køge gennem 200 år I 2008 fylder Køge Kommunes skolevæsen 200 år. Den 2. november 2008 er det 200 år siden at Køge grundlagde den første skole med almindelig, gratis skolegang for børn

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50 Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014 Krigen 1848-50 Krigen blev udkæmpet fra 1848 til 1850 mellem Danmark og tyske stater om herredømmet over hertugdømmerne Slesvig og Holsten. Hertugdømmerne var delvis selvstændige

Læs mere

Beretning om Skoleforeningens virksomhed i skoleåret 2008-2009 ved direktør Anders Molt Ipsen

Beretning om Skoleforeningens virksomhed i skoleåret 2008-2009 ved direktør Anders Molt Ipsen Beretning om Skoleforeningens virksomhed i skoleåret 2008-2009 ved direktør Anders Molt Ipsen TRYK: FLENSBORG AVIS DANSK SKOLEFORENING FOR SYDSLESVIG Beretning om Skoleforeningens virksomhed i skoleåret

Læs mere

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

Krigen 1864. Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler

Krigen 1864. Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler Krigen 1864 Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler Udarbejdet af Claus Fischer, Center for Undervisningsmidler i Sydslesvig 06. februar 2014 18 april 1864 Indhold: Baggrunden for krigen

Læs mere

spå, at økonomien i dag, i morgen og i fremtiden fortsat vil være det største diskussionsemne.

spå, at økonomien i dag, i morgen og i fremtiden fortsat vil være det største diskussionsemne. Efterårstanker Af Frode Sørensen Forhenværende folketingsmedlem, medlem af Slesvig-Ligaens bestyrelse & 6-mandsudvalget vedr. Sydslesvig Over alt i verden, hvor der som i Sønderjylland i 1920 bliver ændret

Læs mere

Litt: Dansk Spejderkorps Sydslesvig. 1919-10. august - 1969. Flensborg 1969.

Litt: Dansk Spejderkorps Sydslesvig. 1919-10. august - 1969. Flensborg 1969. Private foreningsarkiver Arkiv F 108 Dansk Spejderkorps Sydslesvig Spejderkorpset blev grundlagt i 1919, først kun i Flensborg som Flensborg Spejdertrop og under KFUM s styrelse. Fire år efter ændredes

Læs mere

Stilblade. Temaer. Enfamiliehuse. Garager og carporte

Stilblade. Temaer. Enfamiliehuse. Garager og carporte Stilblade Temaer Enfamiliehuse Garager og carporte Stilblade-temaer Som supplement til stilbladene for enfamiliehuse er der i dette hæfte lavet stilblade for tværgående temaer, der er relevante for enfamiliehuse

Læs mere

RØNNE Storegade 42. Oversigt hele ejendommen

RØNNE Storegade 42. Oversigt hele ejendommen RØNNE Storegade 42. Kommandantboligen. Forhuset (1846-47) med sidelænger (før 1761, ombygget 1846-47). F. 1919. 407 046609 001 Forhus med sidelænger (2 stk.) Oversigt hele ejendommen Kommandantgården er

Læs mere

HUSETS HISTORIE Rev. Januar 2012

HUSETS HISTORIE Rev. Januar 2012 HUSETS HISTORIE Rev. Januar 2012 Karréen YRSA.RO blev oprindelig tegnet i ren jugendstil i 1905 af arkitekt J.P. Rasmussen, Utterslev for malermester Holger Hansen, der var en stor grundejer i området.

Læs mere

2 BÅRING BØRNEUNIVERS - RENOVERING OG GENOPRETNING

2 BÅRING BØRNEUNIVERS - RENOVERING OG GENOPRETNING 2 BÅRING BØRNEUNIVERS - RENOVERING OG GENOPRETNING Bygningsplan 1 Skolen består af 10 bygninger. 7 bygninger (bygn. 1, 2, 4, 5, 6, 7 og 8) er af flere omgange sammenbyggede til én sammenhængende skolebygning.

Læs mere

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster Huset fortæller Odense adelige Jomfrukloster På afstand et homogent anlæg, men tæt på er der spor fra forskellige byggeperioder. Med udgangspunkt i bygningen kan man fortælle arkitekturhistorie fra middelalder

Læs mere

J ø r g e n O v e r b y s T e g n e s t u e A / S Restaurerings arkitekter m.a.a. - Medlem af DanskeArk. Tegnestue præsentation

J ø r g e n O v e r b y s T e g n e s t u e A / S Restaurerings arkitekter m.a.a. - Medlem af DanskeArk. Tegnestue præsentation Restaurerings arkitekter m.a.a. - Medlem af DanskeArk Tegnestue præsentation November 2008 J ø r g e n O v e r b y s T e g n e s t u e A / S Adresse: Jørgen Overbys Tegnestue A/S Slotsvej 46 DK-6510 Gram

Læs mere

Fra Sydslesvigsekretariatet deltog Steffen Bang og Susan Parwini.

Fra Sydslesvigsekretariatet deltog Steffen Bang og Susan Parwini. Sydslesvigudvalget Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5590 Fax 3392 5567 E-mail sydslesvigudvalget@uvm.dk www.sydslesvigudvalget.dk CVR nr. 20-45-30-44 Referat af ordinært møde den 30.

Læs mere

Baggrunden, krigen, resultatet

Baggrunden, krigen, resultatet Historisk Bibliotek 1864 Baggrunden, krigen, resultatet ISBN 978-87-992489-1-9 ISBN 978-87-992489-1-9 Thomas Meloni Rønn 9 9 788799 248919 788799 248919 1864 Baggrunden, krigen, resultatet Forlaget Meloni

Læs mere

Svinkløv. Tema Badehotel, helligkilde. Emne(r) Badehotel inkl. anneks og driftsbolig, turisme, helligkilde. Tid Fra før reformationen til i dag

Svinkløv. Tema Badehotel, helligkilde. Emne(r) Badehotel inkl. anneks og driftsbolig, turisme, helligkilde. Tid Fra før reformationen til i dag Svinkløv Kulturmiljø nr. 62 Tema Badehotel, helligkilde Sted/topografi Svinkløv-plateauet, der er beliggende ud mod Skagerrak. Kulturmiljøet omfatter arealerne omkring Svinkløv Badehotel inkl. området

Læs mere

S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r

S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r Stilbladene beskriver de arkitektoniske stilarter, der i forskellige perioder har præget byggeriet i de tre købstæder i Vordingborg Kommune, Stege, Præstø og Vordingborg. Stilbladene gennemgår de typiske

Læs mere

1796 BRYGGER ARNTHS GAARD 2010 RÅDHUSSTRÆDE 4 / KØBENHAVN

1796 BRYGGER ARNTHS GAARD 2010 RÅDHUSSTRÆDE 4 / KØBENHAVN 1796 BRYGGER ARNTHS GAARD 2010 RÅDHUSSTRÆDE 4 / KØBENHAVN RÅDHUSSTRÆDE 4 Forhuset blev opt for brygger Jens Arnth Møller i 1796 med kælder og tre etager. En senere ejer, Mads Laier, fik i 1937 ændret etagehøjden

Læs mere

Bygningers bevaringsværdi er en vurdering af fem forskellige forhold:

Bygningers bevaringsværdi er en vurdering af fem forskellige forhold: Bygningers bevaringsværdi er en vurdering af fem forskellige forhold: Arkitektonisk værdi - - - - Vurderingen af bevaringsværdien bygger på et helhedsindtryk af bygningens kvalitet og tilstand. Så hvad

Læs mere

Beretning om Dansk Skoleforening for Sydslesvig e.v. s virksomhed i skoleåret 2009-2010 ved direktør Anders Molt Ipsen

Beretning om Dansk Skoleforening for Sydslesvig e.v. s virksomhed i skoleåret 2009-2010 ved direktør Anders Molt Ipsen Beretning om Dansk Skoleforening for Sydslesvig e.v. s virksomhed i skoleåret 2009-2010 ved direktør Anders Molt Ipsen TRYK: FLENSBORG AVIS DANSK SKOLEFORENING FOR SYDSLESVIG e.v. Beretning om Skoleforeningens

Læs mere

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Af arkitekt MAA Jan Arnt I efteråret 2006 skete der oversvømmelse af en villa på Søbækvej 1A. Dette uheld var årsag til, at offentligheden

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Holme skolers historie.

Holme skolers historie. Holme skolers historie. De første skoler. Holme kirke og skole 1837 I bygningen til højre for kirken boede degnen, som var tilknyttet kirken. Bygningen lå, hvor parkeringspladsen til kirken nu er. Men

Læs mere

Beton-Oscar til Aalborg-arkitekt Fornem hæder for utraditionelt og energirigtigt plejehjem i Gistrup

Beton-Oscar til Aalborg-arkitekt Fornem hæder for utraditionelt og energirigtigt plejehjem i Gistrup PRESSEMEDDELELSE: Beton-Oscar til Aalborg-arkitekt Fornem hæder for utraditionelt og energirigtigt plejehjem i Gistrup Stor og bæredygtig arkitektur. Med den begrundelse får arkitekt Kim Flensborg og Arkitektfirmaet

Læs mere

80 m 2 solceller (11,52 kwp) giver 11.000 kwh/år (beregnet) 200 m 2 solpaneler bidrager til produktion af varmt brugsvand

80 m 2 solceller (11,52 kwp) giver 11.000 kwh/år (beregnet) 200 m 2 solpaneler bidrager til produktion af varmt brugsvand Eksempel Energirenovering etageboliger RINGGÅRDEN ÅRHUS - OPFØRT 1939-1941 UDGIVET DECEMBER 2014 Lyst, lunt og populært Ombygningen af seks boligblokke i den almennyttige boligforening Ringgården i Århus,

Læs mere

S t o r e K r o Ombygning og nybygning

S t o r e K r o Ombygning og nybygning Dato: 2011-06-10 1 Store Kro Kroens historie Kong Frederik d. 4 opførte Store Kro i 1719-1722 som overnatingssted for slottets gæster. Kroen blev indviet ca. et halvt år efter Fredensborg Slot og hofbygmester

Læs mere

BANG BEENFELDT A/S. Bygningsrenovering. Rådgivende ingeniørfirma

BANG BEENFELDT A/S. Bygningsrenovering. Rådgivende ingeniørfirma BANG BEENFELDT A/S Rådgivende ingeniørfirma Bygningsrenovering En af Bang og Beenfeldt A/S spidskompetencer er renoveringssager. Vi løser typisk opgaver for andels- og ejerforeninger - alt fra de helt

Læs mere

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 Landindpektørboligen. I 1889 startede landinspektør H. P. Jacobsen sin landinspektørvirksomhed

Læs mere

Protokollat over styrelsesmødet onsdag den 26. oktober 2011 kl. 19.30 i Slesvig, Ansgar-Salen

Protokollat over styrelsesmødet onsdag den 26. oktober 2011 kl. 19.30 i Slesvig, Ansgar-Salen 1.11.2011 AMI/Oe Protokollat over styrelsesmødet onsdag den 26. oktober 2011 kl. 19.30 i Slesvig, Ansgar-Salen Til stede: Åse Jørgensen, Andreas André Pastorff, Per Gildberg, Niels Ole Krogh, Lars Wichmann,

Læs mere

5 GELSTED BØRNEUNIVERS - RENOVERING OG GENOPRETNING

5 GELSTED BØRNEUNIVERS - RENOVERING OG GENOPRETNING 5 GELSTED BØRNEUNIVERS - RENOVERING OG GENOPRETNING Bygningsplan 1 2 Skolen består af 8 bygninger fra perioden 1958 til 1998, hvoraf 3 er sammenbyggede. Øvrige er fritstående, og er bl.a. en ombygget villa,

Læs mere

Lys, linjer og hjørnevinduer - da modernismen kom til Nyborg. Af Marianne Goral Krogh

Lys, linjer og hjørnevinduer - da modernismen kom til Nyborg. Af Marianne Goral Krogh Lys, linjer og hjørnevinduer - da modernismen kom til Nyborg Af Marianne Goral Krogh I forbindelse med det landsdækkende arrangement Bygningskulturens Dag 2005 blev der sat fokus på modernisme, nærmere

Læs mere

Hvorfor vælge side, når der er bedst midt i mellem?

Hvorfor vælge side, når der er bedst midt i mellem? Birgitte Alfter Hvorfor vælge side, når der er bedst midt i mellem? Sydslesvig. Er jeg dansker, er jeg tysker, er jeg dansk-tysk med bindestreg? Det danske mindretal syd for grænsen er et af de klassiske

Læs mere

INATSISARTUTS. nye parlamentsbygning. Stem for en ny bygning til Inatsisartut på Aqqaluks Plads

INATSISARTUTS. nye parlamentsbygning. Stem for en ny bygning til Inatsisartut på Aqqaluks Plads INATSISARTUTS nye parlamentsbygning 2. UDGAVE Stem for en ny bygning til Inatsisartut på Aqqaluks Plads Informationer til Kommuneqarfik Sermersooqs borgerhøring Modelbillede Søen fremmer områdets værdighed

Læs mere

Årsmøde i LASS, lørdag den 31. januar 2015.

Årsmøde i LASS, lørdag den 31. januar 2015. Årsmøde i LASS, lørdag den 31. januar 2015. Mødt 26 (heraf 8 fra Styrelsen). Referent: Hanne Christensen, webmaster for LASS. Dagsorden: 1. Valg af dirigent. 2. Godkendelse af afholdelse af årsmødet. 3.

Læs mere

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro.

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Damgade 14. Boel Nr.44 (Gl. 21 ). Nr. 27 På præstekort hus 41 Viet den 22. okt. 1831 Johan Henrik Schmidt * 28. aug 1797, søn

Læs mere

Cykle mellem tvende have

Cykle mellem tvende have Rønshoved Højskole Højskolen ved Flensborg Fjord Cykle mellem tvende have Naturskønne cykelture mellem Nord- og Sydslesvig 21. juni 27. juni 2015 Efter 150-året for 1864 vil vi cykle rundt i grænselandet:

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation nr. Kategori Arkitektoniske elementer der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 50 1 Sammenfatning nr. var en

Læs mere

Ny gade- og fortovsbelægning skal følge principperne for belægning vist på Bilag B og udføres enten i brosten, chaussésten, betonfliser, bordursten, teglklinker, pigsten eller asfalt. Eksisterende brostensbelægning

Læs mere

Velkommen til MunkePorten indgangen til Hillerød Centrum. 75 moderne og lyse lejeboliger www.munkeporten.dk

Velkommen til MunkePorten indgangen til Hillerød Centrum. 75 moderne og lyse lejeboliger www.munkeporten.dk Velkommen til MunkePorten indgangen til Hillerød Centrum 75 moderne og lyse lejeboliger www.munkeporten.dk Velkommen til MunkePorten indgangen til Hillerød Centrum MunkePorten er et kombineret finanscenter,

Læs mere

Hvor foregår jobvæksten?

Hvor foregår jobvæksten? 2014 REGIONAL VÆKST OG UDVIKLING *** ing det lange opsv ur dt ne e or st n de? nu ad og hv Hvor foregår jobvæksten? -- / tværregionale analyser af beskæftigelsen i Danmark fra 1996 til 2013 rapport nr.

Læs mere

bebyggelsen -kvalitet og variation Arkitekturen vinduer eller murede facader med helt andre udtryk.

bebyggelsen -kvalitet og variation Arkitekturen vinduer eller murede facader med helt andre udtryk. Royal Golf Center Ørestads Blvd. bebyggelsen -kvalitet og variation Bella Center Bella Center station M Kalvebod Fælled Horisonten2 Horisonten1 Center Blvd. 2A 2B 2C 2D Byparken 4 C. F. Møllers Allé Edvard

Læs mere

Folketingets formand Mogens Lykketoft Ved friluftsmødet i Flensborg Søndag den 25. maj 2014 kl. 14.15

Folketingets formand Mogens Lykketoft Ved friluftsmødet i Flensborg Søndag den 25. maj 2014 kl. 14.15 1 Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder Folketingets formand Mogens Lykketoft Ved friluftsmødet i Flensborg Søndag den 25. maj 2014 kl. 14.15 Kære venner Jeg er stolt over

Læs mere

Bygning, hjem, museum

Bygning, hjem, museum Bygning, hjem, museum arkitektur på Ordrupgaard Undervisningsmateriale til udskolingen Arkitektur er bygninger. Bygninger til at leve i, til at opleve, til at lære i eller til at arbejde i. Arkitektur

Læs mere

Danmarks Jægerforbund Resultat hold 31-05-2015

Danmarks Jægerforbund Resultat hold 31-05-2015 Placering Nr Navn Foreningsnr Foreningsby Skydning Junior Hold Træf Skud Træf Skud 1 23 Vamdrup Junior 87 128 94 Kasper Hjorth 4308 Vamdrup og Omegns Jagtforening 35 42 100 Mikkel Dall 4308 28 43 96 Frederik

Læs mere

Det tidligere Overformynderi i Stormgade: Nye funktioner i gamle bygninger

Det tidligere Overformynderi i Stormgade: Nye funktioner i gamle bygninger Det tidligere Overformynderi i Stormgade: Nye funktioner i gamle bygninger Byens Netværk 17.02.09 Tekst og foto: Ditte Frisk Hansen Det gamle fredede Overformynderi i Stormgade har fået ny funktion: Call

Læs mere

VIL DU SE DIT DRØMMEHUS, FØR DU BYGGER?

VIL DU SE DIT DRØMMEHUS, FØR DU BYGGER? ? VIL DU SE DIT DRØMMEHUS, FØR DU BYGGER? HVAM ARKITEKTER & INGENIØRER Tegnestue med 30 års erfaring Ungt team af arkitekter, ingeniører og konstruktører samlet under ét tag Arbejder med den nyeste teknologi

Læs mere

Smukt resultat af forebyggende vedligeholdelse

Smukt resultat af forebyggende vedligeholdelse Smukt resultat af forebyggende vedligeholdelse Forebyggende vedligeholdelse kan være smukt! Frederiksberg Kirkes menighedsråd har her i oktober fået færdiggjort en facaderenovering af præsteboligen og

Læs mere

Wilders Plads Ejendomme A/S Strandgade 56, Wilders gård & Strandgade 71, 1401 København K

Wilders Plads Ejendomme A/S Strandgade 56, Wilders gård & Strandgade 71, 1401 København K Wilders Plads Ejendomme A/S Strandgade 56, Wilders gård & Strandgade 71, 1401 København K Ejendomme A/S Velkommen til Wilders Plads Ejendomme A/S, som er et familieforetagende i fjerde generation med civiløkonom

Læs mere

Kopi er sendt til Højby Bylaug og de naboer og foreninger, der er orienteret.

Kopi er sendt til Højby Bylaug og de naboer og foreninger, der er orienteret. Anders Kristian Linnet ALI002@politi.dk Kopi er sendt til Højby Bylaug og de naboer og foreninger, der er orienteret. Lejre Kommune Center for Byg & Miljø Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø Tlf. 46 46 46 46 www.lejre.dk

Læs mere

ARoS - Aarhus Kunstmuseum. Markante elevatorer gør museet tilgængeligt og er samtidig brugt som et arkitektonisk virkemiddel for ARoS.

ARoS - Aarhus Kunstmuseum. Markante elevatorer gør museet tilgængeligt og er samtidig brugt som et arkitektonisk virkemiddel for ARoS. 25.08.2008 Case: ARoS - Aarhus Kunstmuseum Tilgængelighed tag udfordringen op! Et projekt under regeringens arkitekturpolitik 2007 1/5 Illustration: shl ARoS - Aarhus Kunstmuseum Markante elevatorer gør

Læs mere

Musikefterskolen, den tidligere håndværksskole (tv), og højskolehjemmet, i dag plejehjem (th).

Musikefterskolen, den tidligere håndværksskole (tv), og højskolehjemmet, i dag plejehjem (th). kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Musikefterskolen, den tidligere håndværksskole (tv), og højskolehjemmet, i dag plejehjem (th). Den Fri Lærerskoles bygningsmasse spænder vidt - fra den lille pavillon,

Læs mere

Lidt om skolens historie

Lidt om skolens historie Lidt om skolens historie Uddrag af Niels Kjærs artikel i Lyøboen, 1979 Øens første lærer I tiden før den store skolereform i 1814 var det sognedegne, der stod for den nødtørftige undervisning i landsognene.

Læs mere

Harsdorffs Hus på Kgs. Nytorv

Harsdorffs Hus på Kgs. Nytorv Harsdorffs Hus på Kgs. Nytorv kontor med plads i verdenshistorien Kgs. Nytorv 3 5 Stuen 1050 København K 118 og 417 m² kontorlejemål på hovedstadens smukkeste plads eller samlet 535 m² Lejemålene er beliggende

Læs mere

Lokalplan for Solbjærget & Soldraget

Lokalplan for Solbjærget & Soldraget Lokalplan for Solbjærget & Soldraget Baggrunden for arbejdet med lokalplanen er at vi ønsker at kunne fastholde kvarterets helhedsindtryk. Dette fremgår også af vores servitut, men grundet de beslutninger

Læs mere

Tegning af Ø. Hornum og Omegns Lynfrysningsanlægs facade ud mod Nihøjevej, udarbejdet af Lindholm og Ryø, Aalborg 24. august 1950

Tegning af Ø. Hornum og Omegns Lynfrysningsanlægs facade ud mod Nihøjevej, udarbejdet af Lindholm og Ryø, Aalborg 24. august 1950 Frysehusenes korte æra Fra gammel tid har man benyttet sig af saltning, røgning eller tørring til at konservere kød. I en periode var henkogning det helt store hit, men i tiden omkring 1950 kom ny teknologi

Læs mere

14. KRISTRUP SKOLE. Randers Kommune Folkeskolernes fysiske rammer 2012. Skolegade 4, 8900 Randers

14. KRISTRUP SKOLE. Randers Kommune Folkeskolernes fysiske rammer 2012. Skolegade 4, 8900 Randers Randers Kommune Folkeskolernes fysiske rammer 2012 14. KRISTRUP SKOLE KRISTRUP SKOLE Skolegade 4, 8900 Randers Kristrup Skole er beliggende i den sydlige del af Randers. Skolen har i skoleåret 2012/13

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation nr. Kategori Arkiterktoniske elementer, der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Landområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 29 1 Sammenfatning

Læs mere

j matr, nr. G5 b dato: 10.\1.79

j matr, nr. G5 b dato: 10.\1.79 j matr, nr. G5 b dato: 10.\1.79 opførelsesår: 1900 (?) (se Saltoftevej 3) til/ombygning: 1978 antal etager/bygningsform: 1 etage, 1ængehus sammenbygget med nr. 3 fagdeling: 4 fag gulvkote: G,90 sokkelhøjde:

Læs mere

Enfamilieshus på Fanø. -Transformation af Vestervejen 62

Enfamilieshus på Fanø. -Transformation af Vestervejen 62 Enfamilieshus på Fanø -Transformation af Vestervejen 62 Ann Petersen 8. Semester AAA 2013 Indledning Denne opgave omhandler transformationen af Vestervejen 62. For at bring liv til huset, men også til

Læs mere

Sydslesvigsk Forening

Sydslesvigsk Forening S Y D S L E S V I G - H Å N D B O G 2 013 Navne, adresser, telefonnumre og e-mails i Sydslesvig Sydslesvigsk Forening Dansk Skoleforening for Sydslesvig Få seneste nyt fra Sydslesvig og grænselandet på

Læs mere

BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM

BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM Peter Hansen: Kai Nielsen modellerer Mads Rasmussen, 1913 UNDERVISNINGSMATERIALE FOR 4.-6. KLASSE MADS RASMUSSEN OG FAABORG MUSEUM I begyndelsen af 1910 fik konservesfabrikant

Læs mere

Fr. Wingender (red): Dansk Ungdom i Sydslesvig. Sydslesvigs Danske Ungdomsforeningers jubilæumsskrift 1923-1948 (1948).

Fr. Wingender (red): Dansk Ungdom i Sydslesvig. Sydslesvigs Danske Ungdomsforeningers jubilæumsskrift 1923-1948 (1948). Private foreningsarkiver Arkiv F 141 Sydslesvigs danske Ungdomsforeninger Afl. jr. 1990/F 131/1991/F 152 og 2010/I198 Stiftet 1923 under navnet De mellemslesvigske Ungdomsforeninger, 1924 ændret til De

Læs mere

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført for 16.000 kr. Nuværende bygninger opført i 1929 for

Læs mere

66 KOLLEGIE / STUDIO LEJLIGHEDER K U J A L L E R PA AT N U U K

66 KOLLEGIE / STUDIO LEJLIGHEDER K U J A L L E R PA AT N U U K Dette er en illustrativ brochure, der tages forbehold for afvigelser mellem brochurer og det faktiske byggeri. 66 KOLLEGIE / STUDIO LEJLIGHEDER K U J A L L E R PA AT N U U K 10 10 20 20 30 30 40 30 30

Læs mere

PROVSTEGAARDSHJEMMET 40 ÅR DEN 1. SEPTEMBER 2014 JUBILÆUMSSKRIFT

PROVSTEGAARDSHJEMMET 40 ÅR DEN 1. SEPTEMBER 2014 JUBILÆUMSSKRIFT PROVSTEGAARDSHJEMMET 40 ÅR DEN 1. SEPTEMBER 2014 JUBILÆUMSSKRIFT Hvordan det begyndte Menighedsplejen ved Diakonisser i Odense begyndte sit virke i vinteren 1880/81 på initiativ af pastor Johannes Møller.

Læs mere

Bygningsfornyelse 2013 - den sydlige del af Herning Kommune

Bygningsfornyelse 2013 - den sydlige del af Herning Kommune Hovedgaden 22, Skarrild, 6933 Kibæk udskiftning af dørparti 25.000 kr. inkl. moms. Bygningen er opført i 1916. Mod vejen (øst) fremstår huset, udover nyere tag og tagkonstruktion, med sit originale arkitektoniske

Læs mere

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Investment Research General Market Conditions 5. oktober Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Dansk Jobindex er stabiliseret. Efter en lang periode med et faldende antal jobannoncer er der nu en

Læs mere

B må males sort, fremstå i naturtræ eller males i den valgte grundfarve, eller grundfarven

B må males sort, fremstå i naturtræ eller males i den valgte grundfarve, eller grundfarven RENDSAGERPARKEN Retningslinier for Rendsagerparken, side 6 A. LØKKETOFTEN 1-55 OG 2-60 SAMT RENDSAGERVEJ 102-170. DESITA-HUSENE Farve Husets gavl og rem A skal males i èn af de nedenstående grundfarver.

Læs mere

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG Russisk graffiti 1945 Hvad Rådstuens gulve, vinduer og vægge gemte/gemmer NIELS-HOLGER LARSEN 2012 Undersøgelser under restaureringen 2008-2009 Ved restaureringerne i 2008-2009

Læs mere

Klassiske St. Petersburg

Klassiske St. Petersburg Klassiske 5 Dage / 4 Nætter Mandag til : DAG 1 Mandag DAG 2 Tirsdag DAG 3 Onsdag Transfer fra lufthavnen Pulkovo til hotellet Byrundtur I St. Petersburg Flygt til Eremitage Museet DAG 4 Torsdag DAG 5 Besøg

Læs mere

22. AALYKKESKOLEN. Senest er der gennemført udbygning med ny indskolingsafdeling i 2004.

22. AALYKKESKOLEN. Senest er der gennemført udbygning med ny indskolingsafdeling i 2004. Bind III 22. AALYKKESKOLEN Ålykkegade 2, 6000 Kolding Aalykkeskolen bygget i 1904 som byens drengeskole er den ældst fungerende folkeskole i Kolding. I 1952 indrettede man faglokalerne tegning, biologi,

Læs mere

Polen rundt med Grænseegnens Touring Club. 14 24. juni 2014

Polen rundt med Grænseegnens Touring Club. 14 24. juni 2014 Polen rundt med Grænseegnens Touring Club 14 24. juni 2014 1 Referat fra turen til Polen i tidsrummet 14. til 24. juni, 2014 Jeg har brugt lidt tid på at finde en form for hvordan jeg kan beskrive den

Læs mere

En købmandsfamilie i Sydvestjylland.

En købmandsfamilie i Sydvestjylland. 1 Alslev Vindmølle omkring 1915 En købmandsfamilie i Sydvestjylland. Da lærer Karl Kristiansen (1858-1941) omkring 1925 flyttede fra Sjelborg og købte vindmøllen i Alslev af bygmester Alfred Knudsen, blev

Læs mere

Fortællingen om dig. Fortællingen om dig 5 Din personlige identitet 6 Arkitekturens identitet 8 Byer og områders identitet 9

Fortællingen om dig. Fortællingen om dig 5 Din personlige identitet 6 Arkitekturens identitet 8 Byer og områders identitet 9 Fortællingen om dig Fortællingen om dig 5 Din personlige identitet 6 Arkitekturens identitet 8 Byer og områders identitet 9 5 Din personlige identitet Frederik 3. på ligsengen Frederik 3. var den første

Læs mere

Månedens. Galleri Lars Falk

Månedens. Galleri Lars Falk Tekst: Erik S. Christensen, Layout: Poul Erik Dybdal Pedersen Galleri Lars Falk Lars Falks galleri hører til en af byens nye gamle butikker. Konceptet bygger dog på det fællestræk hos os mennesker, at

Læs mere

Nyhedsbrev. Husk at sætte kryds i kalenderen til Konsumfisk netværksdag torsdag den 1. november 2012. Oktober 2012. Kære læsere

Nyhedsbrev. Husk at sætte kryds i kalenderen til Konsumfisk netværksdag torsdag den 1. november 2012. Oktober 2012. Kære læsere Nyhedsbrev Oktober 2012 Kære læsere Generationsskifte-selskaberne i både Hvide Sande og Thyborøn-Thorsminde vil gerne gøre opmærksom på, at de hjælper unge, der gerne vil købe sig ind i fiskeriet. Idéen

Læs mere

Da Øster Hornum fik sin børnehave

Da Øster Hornum fik sin børnehave Da Øster Hornum fik sin børnehave Da Støvring Kommune blev dannet 1. april 1970, var der kun en børnehave i Støvring, nemlig Doktorvænget, som lå tæt på stationen. I såvel Suldrup som Øster Hornum var

Læs mere

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 ULØ Alm.del Bilag 149 Offentligt. Æ Kassehus Glyngøre

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 ULØ Alm.del Bilag 149 Offentligt. Æ Kassehus Glyngøre Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 ULØ Alm.del Bilag 149 Offentligt Æ Kassehus Glyngøre Projekt beskrivelse Projekt titel: Projekt deltagere: Æ Kassehus Glyngøre Borger & Erhvervs forening Projekt

Læs mere

Hærvejen Billedserie om strækningen fra Kongeåen til Grænsen

Hærvejen Billedserie om strækningen fra Kongeåen til Grænsen Hærvejen Billedserie om strækningen fra Kongeåen til Grænsen 1 Hærvejen Fra Kongeåen til Grænsen Kongeåen Skodborghus Stursbøl Kro / Cafe Ellegård Langdysserne ved Holmstrup Immervad Bro Hærulfstenen Strangelshøj

Læs mere

SYDSLESVIG-HÅNDBOG 2010

SYDSLESVIG-HÅNDBOG 2010 SYDSLESVIG-HÅNDBOG 2010 Navne, adresser, telefonnumre og e-mails i Sydslesvig Udgivet af Sydslesvigsk Forening, Sydslesvigs danske Ungdomsforeninger og Dansk Skoleforening for Sydslesvig december 2009

Læs mere

Et bidrag til Udvikling Fyns og Østfyns Museers ide-konkurrence om formidling af historien om Nyborg som kongeby i middelalderen.

Et bidrag til Udvikling Fyns og Østfyns Museers ide-konkurrence om formidling af historien om Nyborg som kongeby i middelalderen. Margrethetårnet Et bidrag til Udvikling Fyns og Østfyns Museers ide-konkurrence om formidling af historien om Nyborg som kongeby i middelalderen. Mit forslag handler om, hvordan vi får fysiske rammer til

Læs mere

Tilgang og metode værdisætning og udviklingsmuligheder

Tilgang og metode værdisætning og udviklingsmuligheder Tilgang og metode værdisætning og udviklingsmuligheder Uddrag fra analysen De Danske Spritfabrikker i Aalborg - Arkitektur og kulturhistorie, særlige kvaliteter og genanvendelsespotentialer, udarbejdet

Læs mere

en privatskole i storbyen med gamle rødder

en privatskole i storbyen med gamle rødder Klostermarksskolen en privatskole i storbyen med gamle rødder 368 Friskolebladet vil besøge et par frie grundskoler fra de andre skoleforeninger for at se på deres baggrund og virke. Fælles for dem er,

Læs mere

Åben skole i hårdt kvarter

Åben skole i hårdt kvarter 20 Åben skole i hårdt kvarter Tema I En ting er at tage hegnet ned og åbne et skoleområde for alle i et roligt parcelhuskvarter. Noget andet er at gøre det i et storbykvarter med tunge sociale udfordringer,

Læs mere

60er Modernismen. Anne Palmgren Juul & Sini Vehvilainen

60er Modernismen. Anne Palmgren Juul & Sini Vehvilainen 60er Modernismen Anne Palmgren Juul & Sini Vehvilainen Modernisme Modernismen startede allerede med at slå igennem i 1920erne i Tyskland og Frankrig. Men først i 1930erne fik de nye tendenser inden for

Læs mere