DANSKE SKOLER I MEDVIND OG MODVIND

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DANSKE SKOLER I MEDVIND OG MODVIND"

Transkript

1 DET REGIONALE FAGLIGE KULTURMILJØRÅD SØNDERJYLLANDS KULTURMILJØER NR. 16 Indledning De danske skoler i Sydslesvig udgør en vigtig del af dansk kulturarv og kulturmiljø i Sønderjylland. Etableringen af et dansk skolevæsen i Sydslesvig var da også noget af det første, som det nye danske mindretal gik i gang med efter afstemningen i I forbindelse med 40 års jubilæet i 1960 karakteriserede skoledirektør Bernhard Hansen således skolerne som Hjemstavnens skoleflåde, der lå solidt forankret rundt om i Sydslesvig. Skolerne er i dag små danske kulturcentre og udgangspunkt for det daglige folkelige arbejde. Skolevæsenets betydning for de danske i Sydslesvig afspejler DANSKE SKOLER I MEDVIND OG MODVIND 1

2 Uffeskolen i Tønning (opf. 1952) tegnet af arkitekt Marius Lundt i Rendsborg. Bygningen i røde sten og helvalmede teglstenstag står med en hovedfløj og to asymmetriske sidefløje i henholdsvis en og to etager ud mod det store idrætsanlæg. Foto: Kim Furdal. sig også i den danske stats støtte til det danske skolevæsen, som udgjorde 313 millioner kr. i 2009 svarende til 59% af den samlede statsstøtte til det danske mindretal. Skolerne er dermed en helt afgørende del af fortællingen om det danske mindretal i Sydslesvig gennem de sidste 90 år. Det gælder ikke blot de 47 skoler, som er aktive i dag, men også de mange skoler, som fra slutningen af 1950 erne og frem til i dag er blevet nedlagt eller sammenlagt med naboskoler. De første år Skuffelsen havde knapt lagt sig hos de mange danske i Sydslesvig efter afstemningsresultatet i anden zone den 14. marts 1920 viste, at den sydlige del af Sønderjylland ikke kom med til Danmark, før man gik i gang 2 med at sikre dansk undervisning. Umiddelbart havde den danske befolkning gode kort på hånden. Weimar-forfatningens 113 og 148 gav i modsætning til kejsertidens forfatning mulighed for at åbne skoler for sproglige mindretal, ligesom der skulle tages hensyn til bl.a. nationale følelser. Det skulle dog snart vise sig, at der var forskel på skåltaler og lovens bogstaver på den ene side og den praktiske hverdag på den anden side. Fra starten måtte mindretallet arbejde hårdt med de lokale myndigheder, som nok ville efterleve lovens bogstaver, men ikke dens ånd. Mindretallet måtte bygge skolevæsenet helt op fra bunden. I Sydslesvig havde der ikke været dansk undervisning siden indlemmelsen af hertugdømmerne i Preussen Mindretallet skulle derfor til at gentænke et dansk skolevæsen i helt nye

3 rammer. Flensborg blev fra starten det naturlige centrum for det danske skolearbejde. Her var 70% af de danske stemmer faldet ved afstemningen. I Flensborg var der en tæt kontakt mellem de danske, hvilket gav bedre muligheder for at etablere et dansk arbejde end ude på landet, hvor de danske boede langt mere spredt. Det første skridt kom dog fra de tyske myndigheder i Flensborg. Allerede to uger efter afstemningen tog skolekommissionen i Flensborg skridt til at oprette en kommunal skole for mindretallet i Duburger Straße (den senere Nørreportskolen), men det blev fra starten forbundet med så mange restriktioner, at skolen ikke var særlig attraktiv. Skolen var fra myndighedernes side tænkt som en ren dansk skole, hvor der først i de øverste klasser blev tilbudt to frivillige timer om ugen i tysk. I et omgivende tysk samfund ville dette betyde et alvorligt uddannelsesmæssigt og erhvervsmæssigt handicap for de danske elever. Endvidere var det et krav, at eleverne havde dansk som modersmål. Det sidste betød, at ud af de over 900 elever, der meldte sig til den nye kommunale skole i sommeren 1920, frasorterede skolemyndighederne 400 af eleverne ud fra formelle krav. Af de resterende mente myndighederne, at kun 240 Penge fra den danske stat til de danske skoler i Sydslesvig blev kanaliseret via Sønderjydsk Skoleforening. Foreningens mangeårige formand Hans Jefsen Christensen blev derfor en flittig gæst ved grundstensnedlæggelser og indvielser. Ved grundstensnedlæggelsen til Treneskolen i Tarp den 28. september 1952 fik Jefsen Christensen overrakt en murske i sølv til minde om sine 25 grundstensnedlæggelser ved danske skoler i Sydslesvig. På murskeen står indskrevet navnene på alle de skoler, hvor han nedlagde en grundsten samt dato herfor. Siden blev skeen afleveret til museet på Sønderborg Slot. Senest blev den hentet frem af magasinerne og anvendt den 3. maj 2007 ved grundstensnedlæggelsen på A. P. Møller Skolen i Slesvig. Foto: Museum Sønderjylland. Sønderborg Slot. 3

4 Blot seks år efter krigen var forholdet mellem det danske mindretal og flertalsbefolkningen yderst anspændt. Her ses et referat fra et byggemøde juni 1951 i forbindelse med opførelsen af skolen i Læk. Illustration: Dansk Skoleforening for Sydslesvig. levede op til modersmålskravet. De, som slap gennem nåleøjet, oplevede at undervisningen frem til 1933 blev varetaget af tyske lærere, som næppe med rimelighed kan formodes at have undervist og arbejdet for mindretallet. Først i 1935 fik den kommunale Nørreportskolen med H. Fischer den første dansksindede leder. Ud fra de første erfaringer oprettede de danske forældre den 5. maj 1920 Dansk Forening for Flensborg og Omegn med arkitekt Andreas Dall som foreningens første formand. Han blev det følgende år afløst af grosserer Cornelius Hansen. Foreningen skulle varetage mindretallets interesser på skoleområdet over for myndighederne og stå for driften af danske privatskoler. Til dette ar- 4

5 bejde ansatte foreningen i 1921 lærer ved Gentofte Skolevæsen, Andreas Hansen, som konsulent for det danske skolevæsen. I 1921 fulgte så oprettelsen af Dansk Skoleforening for Landdistrikterne, som skulle fremme det danske skolearbejde i de mellemslesvigske egne uden for Flensborg. Hen over sommeren 1920 arbejdede foreningen på oprettelsen af en realskole i Flensborg, som åbnede 1. oktober med 18 elever i Hjemmet i Mariegade, redaktør Jens Jessens tidligere bolig. Det varede dog ikke længe, før elevtallet voksede ud af de beskedne fysiske rammer. April 1921 var antallet af elever vokset til 108 elever og i 1923 til 252 elever. Takket være en større bevilling fra den danske stat på kr. blev det muligt at købe et grundstykke på Duborg Banke i Flensborg og opføre Duborg- Skolen (indviet 1924), tegnet af arkitekt Andreas Dall. Den store smukke realskole i hjemstavnsstil kom fra starten til at stå som et manifest symbol på mindretallets tilstedeværelse i Flensborg og Sydslesvig. Det var formentlig med udsigt til dette, at skolemyndighederne i 1923 forsøgte at bremse tilgangen til Duborg-Skolen med en optagelsesprøve, som erklærede en betydelig del af eleverne for uegnede til optagelse i realskolen. Efter de nedslående erfaringer med den kommunale skole i Skolegyde (Schulgaße), oprettede foreningen 1. april 1922 Tivoli-Skolen, opkaldt efter det forlystelsesetablissement, som lå på grunden. Grænseforeningen stod for købet og indretningen af Barakkerne kom til at spille en helt afgørende rolle for det danske skolevæsen i efterkrigsårene, hvor elevtallet alene fra 1946 til 1947 steg fra til elever. Husum Skole startede som barakskole i Her holdt skolen til indtil indvielsen af den nye skole i Foto: Arkivet ved Dansk Centralbibliotek for Sydsleswig. 5

6 Danske skoler i Sydslesvig på vej mod zenit. Oversigt over de danske skoler De mørke prikker viser de igangværende skoler mens ringene viser de projekterede skoler. Det var dog ikke alle planlagte skoler, der blev etableret. skolen, der fik seks klasselokaler og en gymnastiksal, hvilket gav plads til de 205 elever, som startede i I landdistrikterne var forholdene langt vanskeligere. De danske forældre blev konsekvent afvist, hvis de overhovedet fik noget svar fra myndighederne på deres henvendelser, som det var tilfældet i Ellund. I stedet genoptog Skoleforeningen traditionen med vandrelærere, som havde været praktiseret af den danske bevægelse fra slutningen af 1800-tallet, efter at sproginstruksen i 1889 indskrænkede mulighederne for at blive undervist på dansk. Allerede i 1920 begyndte de første nationalt engagerede vandrelærere i Sydslesvig. Det var dog først med ansættelsen i 1922 af Niels Kjems som vandrelærer og rejsesekretær, at der for alvor kom skred i dette arbejde, så der i perioden var ansat 35 vandrelærere, der udførte et stort arbejde i de områder, hvor der ikke var danske skoler. Fra midten af 1920 erne skete der 6 en optøning af det kolde klima, som havde præget forholdet mellem Danmark og Tyskland siden Genforeningen. Og det i en grad, så Flensborgs overborgmester i 1931 ligefrem talte om byen som bro mellem Tyskland og Danmark. Det nye gunstigere klima gjorde det muligt for Skoleforeningen gennem langvarige forhandlinger at forbedre mulighederne for et dansk skolevæsen. I februar 1926 kom der et reskript fra det preussiske statsministerium, der gjorde det muligt at oprette private folkeskoler i Sydtønder Kreds, Flensborg by og Flensborg Landkreds. Det var dog malurt i bægret, at reskriptet arbejdede med et afstamningskriterium, dvs. hvor man var født og ikke et sindelagskriterium. Reskriptet var gældende frem til december 1928 og blev i februar 1929 afløst af en skoleforordning, som ikke alene gjorde det muligt at oprette danske skoler i hele Sydslesvig, men som noget afgørende nyt hvilede på sindelagsprincippet.

7 Med de nye vinde fulgte oprettelsen af en række nye danske privatskoler uden for Flensborg. I Harreslev (Harrislee) oprettede kommunen i marts 1926 en dansk afdeling på kommuneskolen. Med en tysk skoleleder dalede elevtallet dog hurtigt og i 1929 blev en dansk privatskole etableret ved en udvidelse af børnehaven på Harreslevmark. Det betød samtidig lukningen af den danske afdeling ved kommuneskolen. Samtidig dukkede der danske skoler op omkring Flensborg. I 1926 blev der oprettet private skoler i Tarup, Jaruplund (Jarplund) og Kobbermølle (Kupfermühle). Tre år senere fulgte så en skole i Langbjerg (Langberg), Hanved Sogn (Handewitt), vest for Flensborg, godt hjulpet på vej af vandrelærerne. Fra 1930 blev det i kraft af støtte fra Grænseforeningen muligt at etablere danske skoler længere mod syd, hvor den danske stat af politiske grunde var yderst tilbageholdende med støtte. I 1930 blev der etableret en privatskole i Slesvig og fem år senere en skole i Tønning, så der fra midten af 1930 erne lå to danske skoler på den omstridte Danevirkegrænse. På dette tidspunkt var der for længst sket en kraftig forværring af forholdet i Grænselandet, som fik sin første kulmination med den såkaldte påskeblæst i 1933, hvor fremtrædende tyske nazister i truende vendinger talte for en flytning af 1920-grænsen. Med den gennemgribende nazificering af det tyske samfund måtte mindretallets foreninger og institutio- Klitskolen i St. Peter var en af de skoler, som blev købt og ikke nyopført. Skolen blev købt af Grænseforeningen i Foto: Kim Furdal. 7

8 ner ikke alene arbejde under et stadig voksende og systematisk pres fra det nazistiske partiapparat og embedsmænd fra den enkelte kommuneforstander til overpræsidenten. Medlemmerne blev i stigende grad udsat for et individuelt pres med trusler om tab af arbejde eller sociale ydelser. Konsekvenserne udeblev ikke. I 1937 kulminerede elevtallet med 967 elever, men derefter raslede det ned og var i 1944 nede på blot 436. Krigen gjorde af indlysende årsager ikke situationen bedre, og i slutningen af krigen blev flere af skolerne inddraget til de mange flygtninge. Efterkrigsårene og efterkrigsårene i Sydslesvig var præget af Tysklands sammenbrud, materiel nød, de store flygtningestrømme fra øst, men også af et håb og en kamp hos de nationalt konservative kredse i Danmark og mindretallet i Sydslesvig om en snarlig genforening af Sydslesvig med Danmark. Det sidste blev næret af den eksplosive tilstrømning til det danske mindretal, som kulminerede ved det første landdagsvalg efter krigen i 1947, hvor SSF blev det største parti i Sydslesvig med 32,8% af stemmerne. Alene i Flensborg opnåede partiet 60% af stemmerne. Sydslesvig oplevede et dansk tidehverv i efterkrigsårene, som blev fulgt op med opbygninger af et fint forgrenet dansk skolevæsen i Sydslesvig. Fra ni skoler med 436 elever i 1944 havde det danske skolevæsen 80 skoler i 1950 med elever, etableret efter lokale ønsker. I starten blev mange af skolerne indrettet i midlertidige lokaler hos private eller i barakker importeret fra Danmark, godt hjulpet af Grænseforeningen og Sønderjydsk Skoleforening. Den danske stat så med skepsis på denne udvikling og var i de første år nølende med at hæve bevillingerne. I stedet blev det især de nationale foreninger som Grænseforeningen, Sydslesvigsk Udvalg og Slesvig-Ligaen, der støttede skoleoprettelserne økonomisk. Udviklingen på skoleområdet kulminerede allerede i 1950 med over elever. Herefter måtte Skoleforeningen år efter år konstatere et faldende elevtal. Allerede i 8

9 Lyksborg Skole i Glücksborg blev taget i brug oktober 1946, da der ikke længere var tilstrækkelig plads i en villa andetsteds i byen. Tidligere havde bygningen, opført i schweizerstil en gang i 1880 erne, været anvendt som pensionat og sanatorium. Foto: Arkivet ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig. 1955, da lektor G.K. Brøndsted gjorde status over det danske mindretal i bogen Sydslesvig i dag. Den store Sydslesvig-haandbog , var elevtallet faldet med 43% siden Udviklingen fortsatte frem til 1965, hvor elevtallet nåede bunden med elever, en reduktion i elevtallet på 70% i forhold til Størst var faldet i Flensborg by og Slesvig Amt med henholdsvis 75% og 76%, mens faldet var mindst i Husum Amt med 56%. Herefter vendte udviklingen til en bølge med en top i 1977 med elever og en bund i 1988 med elever. Frem til 1977 var det især skolerne i Husum Amt, der oplevede en meget voldsom fremgang på 233 elever efterfulgt af Flensborg by og Slesvig Amt. I det perspektiv var det mere skæbnesvangert, at skolerne i Ejdersted Amt oplevede en lille tilbagegang på 1%. Dette var et forvarsel om en langt større reduktion i forhold til de følgende år frem til 1988, hvor skolerne i Ejdersted Amt fik reduceret deres elevtal med 44% efterfulgt af skolerne i Rendsborg Amt, som i samme tidsrum måtte sige farvel til 37% af eleverne. Bedst gik det i Flensborg by og Slesvig by, der begge steder oplevede fald på 18%. Siden slutningen af 1990 erne har elevtallet ligget nogenlunde stabilt på elever. Der er næppe tvivl om, at denne bølge bl.a. afspejler generationer af børn og børnebørn til de, som kom ind i det danske mindretal efter krigen, og som holdt fast. De store op- og nedture for de danske skoler har gennem årene medført betydelige forskydninger i fordelingen af eleverne. I 1950 gik 46% af 9

10 Med det begrænsede elevtal og økonomi blev loftrummet på mange af skolerne anvendt som lærerboliger. Her er det grundplanen for lærerboligen på Husby Skole, tegnet af Tete Rieve. Illustration: Dansk Skoleforening for Sydslesvig. eleverne på skolerne i Flensborg by efterfulgt af Slesvig by og Flensborg Amt med henholdsvis 13% og 11% af eleverne. Knap 60 år senere i 2008 havde Flensborg by tabt terræn med 38% af eleverne til fordel for stort set resten af Sydslesvig. 12% af eleverne gik på skoler i Flensborg Amt efterfulgt af Sydtønder Amt og Slesvig by, begge med 11% af eleverne. I de sydligste dele af Sydslesvig, de forhenværende Egernførde og Rendsborg Amter, havde skolerne 12% af eleverne i 2008 mod knap 3% i Svagest står skolerne i Ejdersted i 2008 med kun 1% af eleverne, hvor skolerne i 1950 havde lidt over 4% af eleverne. Eleverne er altså i dag fordelt over en langt større del af Sydslesvig, end det var tilfældet i Bygningerne Det danske skolevæsen har siden 1945 oplevet nogle kolossale omvæltninger, som på mange måder kom til at sætte deres præg på bygningerne og dermed på denne del af den danske kulturarv i Sydslesvig. Først og fremmest fik det betydning, at hele skolestrukturen og etableringen af de danske skoler foregik inden for et relativt kort tidsrum, først i perioden og siden i perioden I året for København-Bonn erklæringerne 1955 bestod den dansk støttede skoleflåde af 81 skibe. Til disse skal lægges skolerne syd for Slien-Dannevirke-Tønning, som den danske stat ikke ønskede at støtte økonomisk. I stedet blev det Slesvig Ligaen og Ejderindsamlingen under 10

11 Sydslesvigsk Udvalg med professor Lars Hansen Larsen som organisator og skibsreder A.P. Møller som mæcen, der kom til at stå for oprettelsen og driften af skolerne i bl.a. Rendsborg (opf. 1950), Vestermølle (Westermühlen, opf. 1953), Egernførde (Eckernförde, opf. 1949) og Karby (opf. 1947). Skolerne skulle danne en Ejdervold mod syd. Efter A.P. Møllers død i 1965 blev der lukket ned for de store driftstilskud til Ejderindsamlingen og i mangel af nye sponsorer overtog Skoleforeningen i marts 1969 skolerne efter langvarige og vanskelige forhandlinger. Udbygningen af de sydslesvigske skoler toppede i årene omkring 1960 og allerede i begyndelsen af 1960 erne begyndte diskussionen om sammenlægninger, bl.a. inspireret af den danske skolelov fra 1958, der stillede større krav til bl.a. faglokaler og dermed større skoler. Fra midten af 1965 begyndte en bølge af skolenedlæggelser/skolesammenlægninger, som er fortsat frem til i dag. Som i Danmark er det ikke sket uden diskussion. Allerede i 1961 havde lærer Anna Schrøder i Aventoft følgende betragtninger under overskriften Vore små skoler : Kan Sydslesvigs danske skolevæsen i fremtiden lade som om den nye danske skolelov slet ikke eksisterer og køre videre ad samme spor som i dag? Følger vi den danske udvikling, så mister vi meget af den nære kontakt mellem hjem og skole, som er så vigtig ikke mindst i Sydslesvig. Bliver vi ved det tilvante, løber vi den risiko at blive et skolevæsen, der går i stå, for alt, hvad der kommer af nyt inden for skolen i Danmark, er tilrettelagt efter den nye skolestruktur. Hovedparten af den oprindelige bygningsmasse er altså opført på blot 40 år. Dermed er det også et meget begrænset antal strømninger inden for Tagkvisten eller kvistene blev et afgørende bygningselement på hovedparten af de mindre skoler for at skabe lys og plads i lærerboligen. Her er det den gl. skole i Tønning med den oprindelige kvist (opf. 1935), tegnet af Andreas Dall. Efter opførelsen af den nye skole i 1952 blev skolen ombygget til boliger for fire lærerfamilier. Foto: Kim Furdal. 11

12 Arkitekt Tete Rieve s tegning af skolen i Sørup (opf. 1950) med helgavl, høj tagrejsning og den markante gavlkvist over indgangen. Illustration: Dansk Skoleforening for Sydslesvig. arkitekturen, som har sat sit præg på skolebyggeriet. Det er hævdet, at de danske skoler bare er en række røde bygninger. Men der er og har været mange andre danske skoler end 1920 ernes og de første efterkrigsårs smukke Bedre Byggeskik-skoler, tegnet af Andreas Dall og sønnen Jens Dall. Opfattelsen af de danske skoler overser, at man i en række tilfælde valgte at købe eksisterende bygninger. Dette gælder bl.a. Friserbjergskolen Pferdewasser i Flensborg, som man overtog i 1946, og skolen i Glücksburger Straße i Flensborg, opført i henholdsvis schweizerstil og nygotik. Men også i landdistrikterne valgte man til tider at indrette skoler i eksisterende villaer og bygninger. Dette gjaldt bl.a. Lyksborg Skole i Glücksborg, hvor man i 1954 erhvervede et tidligere pensionat og sanatorium, opført i schweizer- eller Gewerkschule -stil med vandrette 12 murstensbånd, de fladbuede T-vinduer og taget med den lave rejsning og store udkragninger. Der blev dog også købt ejendomme andre steder som bl.a. i Kobbermølle (Kupfermühle, købt 1926), Gulde (købt 1951), Møllebro (Mühlenbrück, købt 1949), Treja (Treia, købt 1949), Sterup (købt 1951) og Klitskolen i St. Peter (købt af Grænseforeningen i 1951). Når dette er sagt, er det korrekt, at den danske skolearkitektur i Sydslesvig, ikke mindst de mindre steder, var præget af sønderjysk regionalisme i både den slesvig-holstenske hjemstavnsstil og den danske Bedre Byggeskik-stil. Begge retninger havde taget deres inspiration i den førindustrielle vestslesvigske byggeskik. Særligt i grænselandet kunne begge parter anvende regionalismen til at signalere hjemhørighed i en forankret tradition. Denne legitimeringskonkurrence deltog både myndig-

13 hederne og de nationale mindretal på begge sider af grænsen i. Det er derfor ofte vanskeligt at se forskel på dansk henholdsvis tysk byggeri fra 1920 erne til 1950 erne. Og det samme kom faktisk også til at gælde efter 1950, da begge lande vendte sig entydigt mod modernismen. Størsteparten af de danske skoler var meget små med et begrænset antal elever som f.eks. Hatsted Skole (Hattstedt, opf. 1951), Klitskolen (St. Peter, opf. 1951), Kisby Skole (Kiesby, opf. 1953) og Vestermølle Skole med elever fra midten af 1950 erne. Med dette elevgrundlag var der ikke økonomi til en separat tjenestebolig, som det var tilfældet i Danmark. I modsætning til Danmark blev mange af landsbyskolerne derfor bygget med en lærerbolig på loftet, hvilket forklarer de karakteristiske kviste, der skulle give bedre plads og lys i boligen. Udformningen spænder vidt fra en eller flere små tagkviste med fladt tag som f.eks. Arnæs Skole (Arnis, opf. 1954) og mere brede kviste som f.eks. Vyk Skole (Wyk, opf. 1951), med sadeltag som på Maarkær Skole (Mohrkirchwesterholz, opf. 1952) og Isted Skole (Idstedt, opf. 1951). Der kunne også være tale om pultkviste, som kunne brede sig til næsten at dække hele tagfladen, som det var tilfældet på Hostrup Skole (opf. 1951), Satrup Skole (opf. 1951) og Digeskolen i Follervig (Vollerwick, opf. 1951). Planmæssigt gav de små skoler ikke mulighed for at opbygge egentlige gårdrum, med mindre man som i Vestermølle havde en lille ekstra bygning eller som Medelby Skole, der Aabenraa-arkitekten Jep Fink var en sjælden gæst i Sydslesvig, men i 1938 tegnede han skolen i Tarup i dansk Bedre Byggeskik-stil, som adskiller sig fra de fleste andre mindre skoler i Sydslesvig med sin meget markante frontispice. Foto: Kim Furdal. 13

14 Stoltheden var stor over de mange skoler, som blomstrede op i efterkrigsårene. Det mærker man også i de mange pennetegninger af kunstneren Viggo Guttorm Pedersen ( ), som illustrerede skoleforeningens årbog i disse år. Her er det den danske skole i Kejtum, den ene af de tre danske skoler på Sild (opf. 1951), tegnet af Tete Rieve i typisk vestslesvig-stil. var opført 1954 som en vinkelbygning, der gjorde det muligt at skabe en form for skolegård. Anderledes så det ud i de store købstæder som bl.a. Duborg-Skolen og Husum Skole (opf. 1952), hvor elevtallet fra starten var så stort, at man kunne opføre store flerfløjede anlæg med skolegårde i traditionel forstand. Det danske skolevæsens store opog nedture og de begrænsede midler har også haft betydning for bygningsmassen med knopskydninger på de nye centralskoler, der opstod ved Husby Skole med den oprindelige skolebygning (opf. 1953), tegnet af Tete Rieve og tilbygningen til børnehave og gymnastiksal (opf. 1967), tegnet af arkitekt Johannes Grundmann, Flensborg. Foto: Kim Furdal. 14

15 sammenlægninger og nedlæggelser af skoler fra midten af 1960 erne eller ved opførelse af tilhørende børnehaver. Et karakteristisk eksempel er skolen i Læk (Leck, opf. 1952), der i 1964 fik en børnehave, i 1990 en tilbygning, i 2002 en idrætshal og i 2003 endnu en tilbygning med plads til fire klasseværelser. Et andet eksempel er Ejderskolen i Rendsborg, som oprindeligt blev opført som en helhed i tre etaper i 1951, 1952 og I 1996 fik skolen en ny fløj og i 2003 kunne skolen indvie en ny idrætshal. Det giver flere steder skolerne en umiddelbar charme, men ikke altid en arkitektonisk helhed. Den største bygningsmasse og det største antal skoler opstod i årene efter krigen. I starten foregik undervisningen mange steder i primitive barakker, men i kraft af et stort engageret arbejde i Skoleforeningen, støttet af den danske stat via Sønderjydsk Skoleforening, Grænseforeningen og nationalt engagerede kredse i Danmark, blev barakkerne på landet frem til slutningen af 1950 erne mange steder erstattet af murstensbygninger i hjemstavnsstil/bedre Byggeskik, dvs. med røde mursten, et stort halvvalmet tegltag og småprossede hvide vinduer. Det var f.eks. tilfældet med skolerne i Satrup, Hanved (opf. 1953), Hatsted (opf. 1951) og Oversø-Frørup (Oeversee/Frörup, opf. 1952). Man finder dog også mere modernistisk prægede landsbyskoler fra denne periode med hel gavl som skolerne i Vyk, Langbjerg (opf. 1954), Damholm (Dammholm) og Skovlund (Schafflund, opf. 1954), hvor tagværket er ført ud til gavlen uden brug af vindskeder. Enkelte steder kan man også møde skoler opført i årene efter krigen, som falder uden for det generelle billede. Dette gælder skolen i Læk (opf. 1952), tegnet af den lokale Tolk Skole (opf. 1954) tegnet af Poul Heinrich, Flensborg. Bygningen står med helgavl i gule mursten og med de karakteristiske kviste. Bygningen blev solgt til private i Foto: Kim Furdal. 15

16 Skolen i Læk er en af de skoler, som falder uden for det generelle billede med de to karakteristiske gavlender, som sen art deco. Foto: Kim Furdal. arkitekt Julius Madsen i en efterklang af mellemkrigstidens art deco. Flere arkitekter har bidraget til byggeriet i den store udbygningsperiode som Peter Gram i Haderslev (Valsbøl Skole (Wallsbüll, opf. 1945)), Johs. Boy Carstens, Flensborg (Harreslev Skole, opf ), Poul Heinrich, i Flensborg (Karby Skole, opf. 1948, Askfeldt Skole (Ascheffel, opf. 1951), Svabsted Skole (Schwabstedt, opf. 1953) og Tolk Skole, opf. 1954), Ernst Ansgarskolen i Slesvig (opf. 1931), tegnet af Andreas Dall i sen nyklassicisme. Foto: Kim Furdal. 16

17 A. Fischer i Flensborg (Vestermølle Skole 1953 og Risby Skole 1954), Andreas Dall (den gl. skole i Husum, opf. 1935, og Kisby Skole, opf. 1953) og sønnen Jens Dall, Aabenraa (Garding Skole, opf. 1948, Digeskolen i Follervik (opf. 1951), Tating Skole, opf. 1953, Hostrup Skole, Nordstrand Skole, opf. 1953, Lyngbyskolen, opf (Steinfeld) og Brebøl/Bøl Skole (Böel, opf. 1954)). Til denne familie af skoler, præget af den danske Bedre Byggeskik-tradition hører også Tarup Skole med halvvalmet tag og sin markante brede midtrisalit, tegnet af arkitekt i Aabenraa Jep Fink (opf. 1938) og Jaruplund Skole, tegnet af Andreas Dall (opf. 1927). Der var dog også arkitekter uden for Sønderjylland og Sydslesvig, som bidrog til skolebyggeriet i Bedre Byggeskik. Hroarskolen i Ny Bjernt (Neuberend, opf. 1951) blev tegnet af arkitekt W. Felding i Gentofte. Felding var søn af læge H. Felding, Roskilde, der havde stået for amtsindsamlingen af penge til skolen. Med sin helgavl og de kraftige hvide bånd i gavlhjørnerne op til rygningen har bygningen fået et markant tvist i modernistisk retning. I Isted fik man arkitekt Knud Andersen, Næstved, til at tegne skolen, som stod færdig 1954 i modernismens funktionelle tradition. Som for Hroarskolen er der også her en tæt sammenhæng mellem valg af arkitekt og finansiering, idet pengene blev skaffet til veje ved en indsamling i Præstø Amt og dele af Sorø Amt. Frem for nogen var det dog arkitekt Tete Rieve ( ), som stod for en betydelig del af skolebyggeriet Vinduerne står i rad og række som eleverne i skolegården. Kun i den ene korte fløj lykkedes det ikke arkitekt Johs. Wegner at få form og funktion til at gå op. Motivet med murfladens ur er et karakteristisk træk ved tysk ekspressionisme/art deco arkitektur i årene Foto: Kim Furdal. 17

18 Christian Poulsen-Skolen i Flensborg (opf. 1951) i 1930 ernes modernisme tegnet af arkitekterne Hans M. Ehrhardt og Johs. Boy Carstens i Flensborg. Foto: Kim Furdal. i disse år (bl.a. Vesterland Skole, opf. 1950, Jens Jessen Skolen, opf. 1951, Vyk Skole, opf. 1951, Langballe Skole (Langballig, opf. 1951), Kejtum Skole (Keitum, opf. 1951), Aventoft Skole, opf. 1951, Sterup Skole, opf. 1951, Gustav Johannsen-Skolen, opf. 1952, List Skole, opf. 1952, Oversø-Frørup Skole, Karlum/Tinningsted Skole (Tinningstedt, opf. 1952), Nykirke Skole (Neukirchen, opf. 1952), Hanved Skole, opf. 1953, Husby Skole, opf. 1953, Trene-Skolen, opf (Tarp), Skovbøl-Store Vi Skole (Große Wiehe, opf. 1953), Jaruplund Skole, tilbygning 1953, Langbjerg Skole, opf. 1954, Lyksborg Skole, (Glücksburg, opf. 1954), skolen i Medelby, opf. Husum Skole tegnet af kgl. bygningsinspektør Ejnar Packness, Aalborg, som et trefløjet barokanlæg Foto: Kim Furdal. 18

19 Første etape af Ejderskolen i Rendsborg (opf. 1951) i hjemstavnsstil tegnet af arkitekt Marius Lundt, Rendsborg. Terrænforskelle skjuler dog, at der er tale om en to-etagers bygning. Foto: Kim Furdal. 1954, Skovlund Skole, opf. 1954, og Bavnehøjskolen i Humstrup (Humpstrup, ukendt opførelsesår). Det er uklart, hvad der er årsagen til, at Tete Rieve fik så mange byggeopgaver i løbet af blot fem år. Han var ikke medlem af mindretallet og havde dermed ikke en særlig bevågenhed. Meget tyder på, at han simpelthen var manden, som kunne levere varen på et tidspunkt, hvor der var tryk på skolebyggeriet for at efterkomme efterspørgslen. Han var dybt rodfæstet i den regionale hjemstavnsstil til tider med vestslesvigske toner på enkelte af husene med brug af en gavlkvist ( arkengaf ) over indgangen, som f.eks. Jens Jessen Skolen i Flensborg og Langballe Skole, men ikke mindst på vestslesvigske skoler som Aven- toft, Vesterland (Westerland) og især Kejtum Skole (opf. 1951). Mens byggeriet på landet og de mindre bysamfund var præget af den gamle garde af arkitekter med fødderne solidt plantet i den sønderjyske hjemstavnsstil, prægede nyklassicismen og modernismen en del af byggeriet i de større bysamfund. Men den var lang tid undervejs. Da Andreas Dall tegnede Ansgarskolen i Slesvig (opf. 1931), blev det en statelig nyklassicistisk bygning i gule sten med høj sokkel og midtrisalit, der markerede klassiske borgerlige dyder frem til 1936, hvor den fik en knap så heldig tilbygning. I 1952 stod ikke mindre end fem større byskoler klar til at modtage eleverne. På østkysten Gustav Jo- 19

20 Jørgensby Skole (opf. 1965) tegnet af kgl. bygningsinspektør Jørgen Stærmose, Odense. Foto: Kim Furdal. Den nye Lyksborg Skole (opf. 1975) i Glücksborg, tegnet af arkitekterne Viggo Møller-Jensen, Tyge Arnfeldt og P. Kjær Larsen som en fæstning i Friis & Moltke inspireret brutalisme. Foto: Kim Furdal. 20

1946-90. Byggesager: bygningstegninger, korrespondance, tilbud, regninger, regnskaber m.v... 43 pk

1946-90. Byggesager: bygningstegninger, korrespondance, tilbud, regninger, regnskaber m.v... 43 pk Private personarkiver Arkiv P 17 Dall, Jens, arkitekt, Aabenraa, f.1916. af l. nr. 1993/P 407. Arkivet omfatter arbejder udført 1946-48/49 for Dansk Bygningstjeneste under Grænseforeningen og derefter

Læs mere

Stillingsopslag - Ledige stillinger og månedslønnede vikariater ved skolerne

Stillingsopslag - Ledige stillinger og månedslønnede vikariater ved skolerne Flensborg, 28. april 2017 UP/AL Stillingsopslag - Ledige stillinger og månedslønnede vikariater ved skolerne Lærerstillinger og månedslønnede vikariater Der opslås et antal stillinger som lærer til besættelse

Læs mere

Manuskript til årsmødetale, Jørgensby-Skolen, lørdag den 6. juni 2009, kl.15 v. Hans Andresen

Manuskript til årsmødetale, Jørgensby-Skolen, lørdag den 6. juni 2009, kl.15 v. Hans Andresen Kend det danske mindretals historie! Kend din historie! Kend vor historie! Manuskript til årsmødetale, Jørgensby-Skolen, lørdag den 6. juni 2009, kl.15 v. Hans Andresen I danske medier både nord og syd

Læs mere

Slesvigs nordgrænse 1914-18. Sønderjyder i tysk krigstjeneste. Sønderjylland genforenet med Danmark. 1940-45 Danmark besat af Nazityskland

Slesvigs nordgrænse 1914-18. Sønderjyder i tysk krigstjeneste. Sønderjylland genforenet med Danmark. 1940-45 Danmark besat af Nazityskland 1864 Slesvigs nordgrænse 1914-18 Sønderjyder i tysk krigstjeneste 1920 Sønderjylland genforenet med Danmark 1940-45 Danmark besat af Nazityskland 1955 København-Bonn Erklæringerne Slesvig bliver preussisk,

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD KULTURMILJØER I HOLBÆK BY HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD Historie Holbæk Slots Ladegård er en tidligere avlsgård tilhørende Holbæk Slot. Ladegårdens historie rækker

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KASERNEOMRÅDET

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KASERNEOMRÅDET KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KASERNEOMRÅDET BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: KASERNEOMRÅDET, HOLBÆK Historie I begyndelsen af 1900-tallet blev det i det daværende Krigsministerium besluttet, at der skulle udpeges

Læs mere

d e t d a n s k e f o r fat t e r - o g o v e r s æ t t e r c e n t e r h a l d

d e t d a n s k e f o r fat t e r - o g o v e r s æ t t e r c e n t e r h a l d forslag til indretning af biblioteket i tårnet på Hald Hovedgaard d e t d a n s k e f o r fat t e r - o g o v e r s æ t t e r c e n t e r h a l d Maj 2004 h o v e d b y g n i n g f r a s y d m e d o r

Læs mere

LYSHOLM SKOLE - Vurdering af bygningsbevaringskvalitet

LYSHOLM SKOLE - Vurdering af bygningsbevaringskvalitet BYPLANKONSULENT ARKITEKT M.A.A. CLAUS LORANGE CHRISTENSEN APS Registrant udarbejdet for Faxe Kommune - Maj 2013 LYSHOLM SKOLE - Vurdering af bygningsbevaringskvalitet STED: Lysholm Skolevej 10, 4690 Haslev

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation nr. Kategori Arkitektoniske elementer der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM skole Arkiv nr. Løbenr. 59 1 Sammenfatning nr.

Læs mere

Vi bor i Sydslesvig. Et materiale til dansk, historie og tværfaglig undervisning

Vi bor i Sydslesvig. Et materiale til dansk, historie og tværfaglig undervisning Vi bor i Sydslesvig Et materiale til dansk, historie og tværfaglig undervisning Karen Margrethe Pedersen Institut for Grænseregionsforskning, Syddansk Universitet i samarbejde med Dansk Skoleforening for

Læs mere

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Bedre Byggeskik Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Arkitekter MAA Per Godtfredsen og Jan Arnt Historisk Forening for Espergærde er gået ind i et samarbejde med By & Land Helsingør

Læs mere

Den gode historie om mindretallet - Ressourcepersoner. Pressesekretær Bernd Engelbrecht, Sydslesvigsk Forening, Pressetjeneste

Den gode historie om mindretallet - Ressourcepersoner. Pressesekretær Bernd Engelbrecht, Sydslesvigsk Forening, Pressetjeneste Den gode historie om mindretallet - Ressourcepersoner Pressesekretær Bernd Engelbrecht, Sydslesvigsk Forening, Pressetjeneste Person Informationer Kontakt Dieter Paul Küssner Formand for Sydslesvigsk Forening

Læs mere

"Centrum" i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv).

Centrum i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv). kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 "Centrum" i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv). 1 Række af Bedre Byggeskik på Badstuen

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation nr. Kategori Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk (2) Lokalitet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 53 1 Sammenfatning nr. er et bebygget

Læs mere

KOM OG VÆR MED I ET GRÆNSELØST FÆLLESSKAB

KOM OG VÆR MED I ET GRÆNSELØST FÆLLESSKAB KOM OG VÆR MED I ET GRÆNSELØST FÆLLESSKAB Den gamle bom ved grænseovergangen Ellund Kirkevej mellem Ellund i Tyskland og Frøslev i Danmark. HVAD ER GRÆNSEFORENINGEN? Grænseforeningen, der en folkeoplysende

Læs mere

ANALYSE OG GENTEGNING

ANALYSE OG GENTEGNING ANALYSE OG GENTEGNING 17-12-2014 Det arkitektoniske værk Schröder House blev bygget i 1924 i Utrecht af den hollandske arkitekt Gerrit Rietveld til Fru- Schröder-Schräder og hendes 3 børn. Efter hendes

Læs mere

I 1999, da Per Kirkebys tilbygning til Vesthimmerlands Museum blev indviet, blev Kirkeby samtidig udnævnt til æresborger

I 1999, da Per Kirkebys tilbygning til Vesthimmerlands Museum blev indviet, blev Kirkeby samtidig udnævnt til æresborger Aars er billedkunstneren Per Kirkebys sted. Allerede ved rundkørslerne på vej ind til den lille himmerlandske by bliver besøgende hilst velkommen af hans høje røde teglstenstårne. På Kimbrertorvet midt

Læs mere

Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets fordeling af projektstøtte 2015

Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets fordeling af projektstøtte 2015 Sydslesvigudvalget Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5590 Fax 3392 5567 E-mail sydslesvigudvalget@uvm.dk www.sydslesvigudvalget.dk CVR nr. 20-45-30-44 Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets

Læs mere

Den aktuelle bygning, som er opført for direktørboligen for Codan-fabrikken, er udpeget som arkitektonisk og kulturhistorisk værdifuld.

Den aktuelle bygning, som er opført for direktørboligen for Codan-fabrikken, er udpeget som arkitektonisk og kulturhistorisk værdifuld. NOTAT Dato Teknik- og Miljøforvaltningen Plan Vurdering af om der bør gives dispensation fra lokalplan 2-46 Plan har modtaget en ansøgning om udbygning af Villa Søvang, Galoche Allé 1, således at den oprindelige

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

DANSK ARKITEKTURHISTORIE

DANSK ARKITEKTURHISTORIE STUDIER I DANSK ARKITEKTURHISTORIE 9. februar - 30. april, 2015 Opgavens formål er at uddybe den enkeltes viden om dansk arkitekturhistorie. Den studerende forventes herigennem, at kunne placere en vilkårligt

Læs mere

Krigen 1864 FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Krigen 1864 FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Munkegårdsskolen Den moderne skole bliver digital

Munkegårdsskolen Den moderne skole bliver digital Munkegårdsskolen Den moderne skole bliver digital Byens Netværk 20.10.09 Tekst og foto: Christina Bennetzen Hvordan udvider man en skole, som er totalfredet? Det og meget mere får vi svar på, da vi tager

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY SYGEHJEMMET, HOLBÆK

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY SYGEHJEMMET, HOLBÆK KULTURMILJØER I HOLBÆK BY SYGEHJEMMET, HOLBÆK BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: SYGEHJEMMET, HOLBÆK BESKRIVELSE Historie Syd for Holbæk Sygehus ligger Sygehjemmet, der i 1887-1889 opførtes som Holbæk Amts Tvangs-,

Læs mere

Treårskrigen. Revolutionen. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Fakta. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. Fredsslutning. vidste

Treårskrigen. Revolutionen. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Fakta. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. Fredsslutning. vidste Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første frie forfatning blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation nr. Kategori Arkitektoniske elementer der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 57 Sammenfatning nr. Efterkrigstidens

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KALUNDBORGVEJ

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KALUNDBORGVEJ KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KALUNDBORGVEJ BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: KALUNDBORGVEJ, HOLBÆK Historie Omkring 1900 blev der opført en række større villaer langs den vestlige indfaldsvej til Holbæk, Villakvarteret

Læs mere

OVERSIGT OVER FREDNINGSEMNER I VIBORG AMT. Geografisk fordeling af de indkomne fredningsemner

OVERSIGT OVER FREDNINGSEMNER I VIBORG AMT. Geografisk fordeling af de indkomne fredningsemner OVERSIGT OVER FREDNINGSEMNER I VIBORG AMT Geografisk fordeling af de indkomne fredningsemner 35 Morsø Kommune - Feggesundvej 53, Skarregaard, Sejerslev - Gl. Færgevej 32, Gammelgård, Sillerslev - Kirkesvinget

Læs mere

VEDTÆGTER FOR DANSK SKOLEFORENING FOR SYDSLESVIG e.v. vedtaget af Fællesrådet den 24. februar Oversigt:

VEDTÆGTER FOR DANSK SKOLEFORENING FOR SYDSLESVIG e.v. vedtaget af Fællesrådet den 24. februar Oversigt: VEDTÆGTER FOR DANSK SKOLEFORENING FOR SYDSLESVIG e.v. vedtaget af Fællesrådet den 24. februar 2011 Oversigt: 1 Foreningens navn 2 Foreningens hjemsted 3 Foreningens formål 4 Dagsinstitutionernes opgave

Læs mere

Hesselager Hotel (tv) og "porten til Østergade" (th).

Hesselager Hotel (tv) og porten til Østergade (th). kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Hesselager Hotel (tv) og "porten til Østergade" (th). Bymiljø med lukkede butikker i Østergade (tv) og boliger i Langgade (th). Karakteristiske småboliger fra 1930

Læs mere

Dilemma 1. Dilemma 2. Dilemma 3. Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har.

Dilemma 1. Dilemma 2. Dilemma 3. Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har. Dilemma 1 Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har. Er det i orden, at en danskfødt muslimsk kvinde med tørklæde bærer Dannebrog ved indmarchen til De olympiske Lege i 2016? Dilemma

Læs mere

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

F R E D N I N G S V Æ R D I E R F R E D N I N G S V Æ R D I E R SØLVGADE SKOLE KØBENHAVNS KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 17. juni 2013 Besigtiget af: Rikke Tønnes, Københavns Ejendomme Journalnummer: 2010-7.82.07/101-0001 Kommune: Københavns

Læs mere

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50 Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014 Krigen 1848-50 Krigen blev udkæmpet fra 1848 til 1850 mellem Danmark og tyske stater om herredømmet over hertugdømmerne Slesvig og Holsten. Hertugdømmerne var delvis selvstændige

Læs mere

HUSETS HISTORIE Rev. Januar 2012

HUSETS HISTORIE Rev. Januar 2012 HUSETS HISTORIE Rev. Januar 2012 Karréen YRSA.RO blev oprindelig tegnet i ren jugendstil i 1905 af arkitekt J.P. Rasmussen, Utterslev for malermester Holger Hansen, der var en stor grundejer i området.

Læs mere

esvigs danske historie

esvigs danske historie esvigs danske historie Tekst- og billedredaktion: Lars N. Henningsen Udgivet af Studieafdelingen ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig Nr. 62 Flensborg 2009 Indhold Indledning 9 Hvad er Sydslesvig

Læs mere

Mellem Bajstrup og Berlin

Mellem Bajstrup og Berlin Mellem Bajstrup og Berlin Hinrich Jürgensen købte sin første gård som 21 årig. Med 33 blev han den første økolog, der blev valgt som formand for en landboforening og i 2014 blev han genvalgt som formand

Læs mere

Klim. Sted/Topografi Klim by, Klim sogn, Fjerritslev Kommune (Jammerbugt pr. 1/1 2007), Han Herred. Tema Grundtvigiansk miljø

Klim. Sted/Topografi Klim by, Klim sogn, Fjerritslev Kommune (Jammerbugt pr. 1/1 2007), Han Herred. Tema Grundtvigiansk miljø Klim Kulturmiljø nr. 66 Tema Grundtvigiansk miljø Emne(-r) Valgmenighedskirke, friskole Sted/Topografi Klim by, Klim sogn, Fjerritslev Kommune (Jammerbugt pr. 1/1 2007), Han Herred. Klim Valgmenighedskirke

Læs mere

Afgørelse i sagen om til- og ombygning af hus i Åshøj Landsby i Køge Kommune

Afgørelse i sagen om til- og ombygning af hus i Åshøj Landsby i Køge Kommune NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 20. december 2006 J.nr.: NKN-33-00074 (tidligere 03-33/250-0184)

Læs mere

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

Grundlovsmøder i Brøderup (af John Gravesen) Side 1 (af 13)

Grundlovsmøder i Brøderup (af John Gravesen) Side 1 (af 13) Grundlovsmøder i Brøderup 1951-1955 (af John Gravesen) Side 1 (af 13) 5.6. 1951 5.6. 1952 5.6. 1953 5.6. 1954 5.6. 1955 Forstander Gunnar Damgaard Nielsen, Ryslinge højskole: Vor folkearv og frihedsarv

Læs mere

ANSØGNING OM FACADE MED TRÆBEKLÆDNING NYT PSYKIATRISK SYGEHUS I AABENRAA

ANSØGNING OM FACADE MED TRÆBEKLÆDNING NYT PSYKIATRISK SYGEHUS I AABENRAA FACADER MED TRÆBEKLÆDNING, DISPENSATIONS-ANSØGNING VEDRØRENDE LOKALPLAN NR. 39 Region Syddanmarks hensigt om at tilføre Aabenraa sygehus en psykiatrisk funktion betyder, at det eksisterende somatiske sygehus

Læs mere

S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r

S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r Stilbladene beskriver de arkitektoniske stilarter, der i forskellige perioder har præget byggeriet i de tre købstæder i Vordingborg Kommune, Stege, Præstø og Vordingborg. Stilbladene gennemgår de typiske

Læs mere

FREDEDE GÅRDE I ØSTJYLLAND 1850-1940

FREDEDE GÅRDE I ØSTJYLLAND 1850-1940 FREDEDE GÅRDE I ØSTJYLLAND 1850-1940 Geografisk placering af periodens fredede gårde i Østjylland 1) EGEVEJ 27, BESSER, SAMSØ 2) BJERREVEJ 412, KLAKRING, JUELSMINDE 3) STOKKEBRO 60, GJERRILD, NØRRE DJURS

Læs mere

Hvidkilde. Indgangsparti til hovedbygningen på Hvidkilde.

Hvidkilde. Indgangsparti til hovedbygningen på Hvidkilde. Hvidkilde kulturmiljø beskrivelse og fotos 2011 Indgangsparti til hovedbygningen på Hvidkilde. Hvidkilde er opkaldt efter kilden, der udsprang tæt ved hovedbygningen (tv). Hovedbygningen er oprindeligt

Læs mere

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

F R E D N I N G S V Æ R D I E R F R E D N I N G S V Æ R D I E R NØRRETORV 10-15 HJØRRING KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 11.05.2011 Besigtiget af: Nanna Secher Larsen Journalnummer: 2011-7.82.07/860-0001 Kommune: Hjørring Kommune Adresse:

Læs mere

http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive

http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Det danske sprogs stilling i grænselandet Knud Fanø Sprog i Norden, 1986, s. 69-73 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Nordisk språksekretariat

Læs mere

S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r

S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r Stilbladene beskriver de arkitektoniske stilarter, der i forskellige perioder har præget byggeriet i de tre købstæder i Vordingborg Kommune, Stege, Præstø og Vordingborg. Stilbladene gennemgår de typiske

Læs mere

D A N S K I G R Æ N S E L A N D E T

D A N S K I G R Æ N S E L A N D E T D A N S K I G R Æ N S E L A N D E T F I N N S L U M S T R U P Danmark har adskillige nabostater, og alligevel er vi aldrig i tvivl, når der tales om grænselandet i bestemt form. Så ved alle, at det er

Læs mere

Ældre murværks styrkeegenskaber. Erik Steen Pedersen Klavs Feilberg Hansen

Ældre murværks styrkeegenskaber. Erik Steen Pedersen Klavs Feilberg Hansen Ældre murværks styrkeegenskaber Erik Steen Pedersen Klavs Feilberg Hansen SBi-anvisning 248 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2015 Titel Ældre murværks styrkeegenskaber Serietitel SBi-anvisning

Læs mere

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

F R E D N I N G S V Æ R D I E R F R E D N I N G S V Æ R D I E R FREDERIKSBERG ALLÉ 104 FREDERIKSBERG KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: Besigtiget af: Journalnummer: 16.12.2013 Sidse Martens Gudmand-Høyer 2013-7.82.07/147-0001 Kommune: Adresse:

Læs mere

AALBORG KOMMUNE SKOLE OG KULTURFORVALTNINGEN

AALBORG KOMMUNE SKOLE OG KULTURFORVALTNINGEN AALBORG KOMMUNE SKOLE OG KULTURFORVALTNINGEN VADUM SKOLE - DET FLEKSIBLE LÆRINGSMILJØ SØNDERMARKEN 29 9430 VADUM SKITSEFORSLAG 06. SEPTEMBER 2010 AaK Bygninger Rendsburggade 6, 1.sal 9000 Aalborg Moe &

Læs mere

Gjerndrup Friskoles historie

Gjerndrup Friskoles historie Gjerndrup Friskoles historie For at fortælle om Gjerndrup Friskole, skal vi lidt længere tilbage i tiden. Gjerndrup Skole blev bygget i 1930, men før 1930 var der i Gjerndrup Surhave Skole, hvor de fleste

Læs mere

Skifteretten i Randers, Tøjhushavevej 2, Randers

Skifteretten i Randers, Tøjhushavevej 2, Randers Skifteretten i Randers, Tøjhushavevej 2, Randers Fredningsforslaget omfatter: Skifteretten i Randers, tidl. Herredsretten, opført 1862. Skifteretten i Randers, facade mod Tøjhushavevej Forslagsstiller:

Læs mere

Overlægeboligen ved Vintersbølle Sanatorium.

Overlægeboligen ved Vintersbølle Sanatorium. Overlægeboligen ved Vintersbølle Sanatorium. Region: Sjælland Kommune: Vordingborg Kommune Adresse: Vintersbølle Strandvej 7, 4760 Vordingborg Matr.nr.: 5f Nyråd, Vordingborg Jorder Arkitekt: Kay Fisker

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation nr. Kategori Arkitektoniske elementer der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 58 1 Sammenfatning nr. De 8

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN KULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: MIDTBYEN, HOLBÆK Historie Da Sortebrødrene kom til Holbæk i slutningen af 1200-tallet, blev de henvist til at opføre deres kloster (Sct. Lucius)

Læs mere

Kathrine Lemmeke Madsen: Tinglev - Erindringssteder for Første Verdenskrig

Kathrine Lemmeke Madsen: Tinglev - Erindringssteder for Første Verdenskrig Kathrine Lemmeke Madsen: Tinglev - Erindringssteder for Første Verdenskrig Introduktion Artiklen er en bearbejdet udgave af en 2.g-historieopgave, som Kathrine Lemmeke Madsen, 2.k på Fredericia Gymnasium,

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Arne Emil Jacobsen... En unik designer... Kubeflex sommerhus... 10

INDHOLDSFORTEGNELSE. Arne Emil Jacobsen... En unik designer... Kubeflex sommerhus... 10 INDHOLDSFORTEGNELSE Arne Emil Jacobsen... 4 En unik designer... 9 Kubeflex sommerhus... 10 ARNE EMIL JACOBSEN 1902-1971 Arne Emil Jacobsen blev født d. 11. februar 1902 i København og døde d. 24. marts

Læs mere

S t o r e K r o Ombygning og nybygning

S t o r e K r o Ombygning og nybygning Dato: 2011-06-10 1 Store Kro Kroens historie Kong Frederik d. 4 opførte Store Kro i 1719-1722 som overnatingssted for slottets gæster. Kroen blev indviet ca. et halvt år efter Fredensborg Slot og hofbygmester

Læs mere

Lund, Karl, skoleleder, Mårkær, senere Simmersted, 1913-96 og hustru Inger f. Bruun, 1923-2004..

Lund, Karl, skoleleder, Mårkær, senere Simmersted, 1913-96 og hustru Inger f. Bruun, 1923-2004.. Private personarkiver Arkiv P 6 Lund, Karl, skoleleder, Mårkær, senere Simmersted, 1913-96 og hustru Inger f. Bruun, 1923-2004.. afl. jr. 1993/P 432, 1996/P 534, 2000/P 683 og 2005/P 828. Se også - Mårkær

Læs mere

Kurvet forløb på Herluf Trollesvej i Willemoeskvarteret (tv.) og retlinet forløb på Strandvej i Lunden (th.)

Kurvet forløb på Herluf Trollesvej i Willemoeskvarteret (tv.) og retlinet forløb på Strandvej i Lunden (th.) kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Strandvejskvarteret Kurvet forløb på Herluf Trollesvej i Willemoeskvarteret (tv.) og retlinet forløb på Strandvej i Lunden (th.) NATURGRUNDLAG OG LANDSKAB Betragter

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET KULTURMILJØER I HOLBÆK BY ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET, HOLBÆK Historie Fra 1887 kunne der gives billige lån til opførelse af arbejderboliger,

Læs mere

Slægtshistorisk Forening Sønderjylland

Slægtshistorisk Forening Sønderjylland Slægtshistorisk Forening Sønderjylland Program for efterår 2017. Evt. ændringer vil fremgå af foreningens website: www.shfs.dk Tirsdag den 5. september 2017, Sønderborg Bibliotek, kl. 19.00-ca. 21.00:

Læs mere

Ansøgning om tilskud til etablering og drift af Studiecentrum for Sønderjyllands Historie

Ansøgning om tilskud til etablering og drift af Studiecentrum for Sønderjyllands Historie Studiecentrum for Sønderjyllands Historie i Aabenraa * Landsarkivet * Haderslevvej 45 * 6200 Aabenraa Aabenraa, den 6. februar 2013 Aabenraa Kommune Kultur- og Fritidsudvalget Skelbækvej 2 6200 Aabenraa

Læs mere

Esbjerg Banegård som er vist på billedet blev taget i brug i 1904. Hvad forestiller de tre våbenskjolde der kan ses lige under uret?

Esbjerg Banegård som er vist på billedet blev taget i brug i 1904. Hvad forestiller de tre våbenskjolde der kan ses lige under uret? Jernbanegade 35 Esbjerg Banegård som er vist på billedet blev taget i brug i 1904. Hvad er bygget til senere? Hvor mange tårne er der? Hvad forestiller de tre våbenskjolde der kan ses lige under uret?

Læs mere

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Investment Research General Market Conditions 5. oktober Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Dansk Jobindex er stabiliseret. Efter en lang periode med et faldende antal jobannoncer er der nu en

Læs mere

Otto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta.

Otto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta. Historiefaget.dk: Otto von Bismarck Otto von Bismarck Meget få personer har haft større betydning for en stats grundlæggelse og etablering, end Otto von Bismarck havde for oprettelsen af det moderne Tyskland

Læs mere

spå, at økonomien i dag, i morgen og i fremtiden fortsat vil være det største diskussionsemne.

spå, at økonomien i dag, i morgen og i fremtiden fortsat vil være det største diskussionsemne. Efterårstanker Af Frode Sørensen Forhenværende folketingsmedlem, medlem af Slesvig-Ligaens bestyrelse & 6-mandsudvalget vedr. Sydslesvig Over alt i verden, hvor der som i Sønderjylland i 1920 bliver ændret

Læs mere

Stilblade. Temaer. Enfamiliehuse. Garager og carporte

Stilblade. Temaer. Enfamiliehuse. Garager og carporte Stilblade Temaer Enfamiliehuse Garager og carporte Stilblade-temaer Som supplement til stilbladene for enfamiliehuse er der i dette hæfte lavet stilblade for tværgående temaer, der er relevante for enfamiliehuse

Læs mere

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første grundlov, blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.

Læs mere

Slangerupsgade forsvinder

Slangerupsgade forsvinder 10 Slangerupsgade forsvinder Lars Mørch Skynd dig, kom! Om føje år Slangerupsgade som en betonvæg står Dette omskrevne citat indrammer gruopvækkende nok den omvæltning, der foregår i disse år i Slangerupsgade.

Læs mere

Bygning, hjem, museum

Bygning, hjem, museum Bygning, hjem, museum arkitektur på Ordrupgaard Undervisningsmateriale til udskolingen Arkitektur er bygninger. Bygninger til at leve i, til at opleve, til at lære i eller til at arbejde i. Arkitektur

Læs mere

Assens Kommune BEVARINGSVURDERING AF HAARBY MEJERI OG BØRNEHAVE BYGNINGERNES VÆRDI FOR KULTURMILJØET OG BEVARINGSVURDERING

Assens Kommune BEVARINGSVURDERING AF HAARBY MEJERI OG BØRNEHAVE BYGNINGERNES VÆRDI FOR KULTURMILJØET OG BEVARINGSVURDERING Notat Assens Kommune BEVARINGSVURDERING AF HAARBY MEJERI OG BØRNEHAVE 10. marts 2014 1 Projekt nr. 216629 Version 3 Dokument nr. 1210383404 Udarbejdet af LLU Kontrolleret af MLG Godkendt af LLU BAGGRUND

Læs mere

Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af bålgruberækker fra yngre bronzealder og ældre jernalder ved Bispegårdsvej i Allerslev

Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af bålgruberækker fra yngre bronzealder og ældre jernalder ved Bispegårdsvej i Allerslev Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af bålgruberækker fra yngre bronzealder og ældre jernalder ved Bispegårdsvej i Allerslev Forud for etablering af nyt ældrecenter og ældreboliger på arealet mellem

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK KOMMUNE JYDERUP STATIONSBY

KULTURMILJØER I HOLBÆK KOMMUNE JYDERUP STATIONSBY KULTURMILJØER I HOLBÆK KOMMUNE JYDERUP STATIONSBY BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: JYDERUP STATIONSBY Historie Jyderup stationsby opstod på bar mark omkring en station på Roskilde-Kalundborg-banen fra 1874,

Læs mere

Lærervejledning: Bygning, hjem, museum arkitektur på Ordrupgaard. Forløb: Arkitektur på Ordrupgaard. Fag: Dansk, billedkunst

Lærervejledning: Bygning, hjem, museum arkitektur på Ordrupgaard. Forløb: Arkitektur på Ordrupgaard. Fag: Dansk, billedkunst Lærervejledning: Bygning, hjem, museum arkitektur på Ordrupgaard Forløb: Arkitektur på Ordrupgaard Målgruppe: Udskoling Fag: Dansk, billedkunst Materialet består af to dele: Lærervejledning med information

Læs mere

Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7

Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 4.7 Kvarteret ved Ellebjerg Skole Stedet Kulturmiljøet omfatter boligområde, haveforening, skole og kirke.

Læs mere

Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder. Find Sydslesvig. Tak for invitationen...

Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder. Find Sydslesvig. Tak for invitationen... Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder Første næstformand for SSF og formand for SSF s Årsmødeudvalg Gitte Hougård-Werner Ved årsmødet fredag den 19. juni 2015 På Kaj Munk-Skolen,

Læs mere

Fra kaserne til boligområde

Fra kaserne til boligområde Fra kaserne til boligområde - en artikel fra Byggeri 9-2009 Fra kaserne til boligområde Slottet, der tidligere har rummet kasernens administration, accentuerer lejrens akse. Nyfortolkning af kasernebygninger:

Læs mere

Fra mod hinanden til med hinanden - den dansk-tyske mindretalsmodel

Fra mod hinanden til med hinanden - den dansk-tyske mindretalsmodel Henrik Becker-Christensen Tale ved FUEV Kongres 2014 Fra mod hinanden til med hinanden - den dansk-tyske mindretalsmodel Mine damer og herrer. Kære kongresdeltagere. Jeg skal overbringe jer en hilsen fra

Læs mere

Litt: Dansk Spejderkorps Sydslesvig. 1919-10. august - 1969. Flensborg 1969.

Litt: Dansk Spejderkorps Sydslesvig. 1919-10. august - 1969. Flensborg 1969. Private foreningsarkiver Arkiv F 108 Dansk Spejderkorps Sydslesvig Spejderkorpset blev grundlagt i 1919, først kun i Flensborg som Flensborg Spejdertrop og under KFUM s styrelse. Fire år efter ændredes

Læs mere

Første verdenskrig. Våbenstilstand.

Første verdenskrig. Våbenstilstand. Første verdenskrig. Våbenstilstand og eftervirkninger. Våbenstilstand. I 1918 var situationen desperat, der var krise i Tyskland. Sult og skuffelse over krigen havde ført til en voksende utilfredshed med

Læs mere

Afgørelse i sagen om nedrivning af Kvægtorvet i Aalborg Kommune.

Afgørelse i sagen om nedrivning af Kvægtorvet i Aalborg Kommune. NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 14. august 2003 J.nr.: 03-33/800-0102 INV Afgørelse i sagen

Læs mere

Krigen 1864. Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler

Krigen 1864. Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler Krigen 1864 Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler Udarbejdet af Claus Fischer, Center for Undervisningsmidler i Sydslesvig 06. februar 2014 18 april 1864 Indhold: Baggrunden for krigen

Læs mere

box living Af Gitte Kjær Tekst Elisabeth Wille Foto Mikkel Mortensen

box living Af Gitte Kjær Tekst Elisabeth Wille Foto Mikkel Mortensen box living Udenfor Århus ligger en fantastisk villa fuld af kontraster og overraskelser. Hvor stuen er en varm og tryg kasse beklædt med egetræsfinér, mens resten af huset er holdt i ren hvid og rå beton.

Læs mere

SVANEKE RÅDHUS Ting- og Arresthus 1858 Storegade 24

SVANEKE RÅDHUS Ting- og Arresthus 1858 Storegade 24 SVANEKE RÅDHUS Ting- og Arresthus 1858 Storegade 24 Svaneke Rådhus - oktober 2007. Rådhusets historie og bevaringsværdi NIELS-HOLGER LARSEN 2008/2016 1 Indledning Denne redegørelse er en redigeret udgave

Læs mere

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

F R E D N I N G S V Æ R D I E R F R E D N I N G S V Æ R D I E R KANALBETJENTHUSENE VED LENDRUP VESTHIMMERLANDS KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 25.05.2011 Besigtiget af: Maria Wedel Gjelstrup Journalnummer: 2011-7.82.07/820-0001 Kommune:

Læs mere

RØNNE GAMLE ELVÆRK Forsyning

RØNNE GAMLE ELVÆRK Forsyning RØNNE GAMLE ELVÆRK Forsyning Rønne gamle elværk på hjørnet af Landemærket og Lille Madsegade, set fra nord, dec.2005 Navn Rønne Elektricitetsværk og Badeanstalt, Rønne Gamle Elværk. Adresse / matrikelnr.

Læs mere

AMTSUDSTILLINGEN 1898

AMTSUDSTILLINGEN 1898 KAJ BUCH JENSEN AMTSUDSTILLINGEN 1898 1 ALMUEBØGER 2 Bogreception Fredag den 9. oktober 2015 kl. 14.00-16.00 på Kalundborg Museum Adelgade 23, 4400 Kalundborg AMTSUDSTILLINGEN 1898 Kaj Buch Jensen, f.

Læs mere

CITATER OM DET DANSKE-TYSKE GRÆNSELANDE

CITATER OM DET DANSKE-TYSKE GRÆNSELANDE CITATER OM DET DANSKE-TYSKE GRÆNSELANDE Ligeledes skal hertugdømmet Sønderjylland ikke forenes med Danmarks rige og krone og ikke incorporeres deri, således at en er herre over dem begge. fra Constitutio

Læs mere

FORELØBIGT ÅRSMØDEPROGRAM FREDAG DEN SØNDAG DEN 12. JUNI 2016

FORELØBIGT ÅRSMØDEPROGRAM FREDAG DEN SØNDAG DEN 12. JUNI 2016 FREDAG DEN 10. JUNI 2016 FLENSBORG BY Sct. Jørgen/Mørvig Menighedshus, Adelbyer Kirchenweg 34, Flensburg, kl.19:45 Arrangør: Distrikt Sct. Jørgen/Mørvig Sct. Jørgen Koret FLENSBORG AMT Kobbermølle Danske

Læs mere

Herunder følger et par eksempler på før og nu, som viser den forandring, der er sket gennem årene.

Herunder følger et par eksempler på før og nu, som viser den forandring, der er sket gennem årene. Bilag 2 I det følgende er vist en lang række eksempler på gode og dårlige facader, skilte, byinventar med mere. Alle eksemplerne på siderne 2-3 2-12 stammer fra Nørregade, mens de efterfølgende stammer

Læs mere

Kulturhistorisk værdi 2 Kulturhistorisk vurdering Bygningen er et fint eksempel på det hospitalsbyggeri, som amterne

Kulturhistorisk værdi 2 Kulturhistorisk vurdering Bygningen er et fint eksempel på det hospitalsbyggeri, som amterne Alléen 14 - Lindely Beskrivelse Alléen 14, 1841 ff. Alléhuset Generel: Grundmuret, gulmalet længehus i 1½ etage over høj kælder. Profileret og hvidmalet hovedgesims. Sokkel af tilhugne granitsten. I gadefacaden

Læs mere

Alléen 14 Trefløjet anlæg (Birkely)

Alléen 14 Trefløjet anlæg (Birkely) Alléen 14 Trefløjet anlæg (Birkely) Beskrivelse Alléen 14, 1878, kaldt Birkely efter birketræerne i den gamle hospitalshave. Trefløjet anlæg med en forholdsvis kort og lav hovedbygning (liggende vest-øst)

Læs mere

Indvielse af ny indskolingsafdeling fredag den 17. august 2012

Indvielse af ny indskolingsafdeling fredag den 17. august 2012 Indvielse af ny indskolingsafdeling fredag den 17. august 2012 I fint vejr med blå himmel og høj sol kunne vi fredag den 17. august afvikle indvielsen af vores nye indskolingsbygning. Kl. 10.00 samledes

Læs mere

Baggrunden, krigen, resultatet

Baggrunden, krigen, resultatet Historisk Bibliotek 1864 Baggrunden, krigen, resultatet ISBN 978-87-992489-1-9 ISBN 978-87-992489-1-9 Thomas Meloni Rønn 9 9 788799 248919 788799 248919 1864 Baggrunden, krigen, resultatet Forlaget Meloni

Læs mere

Turen tager jer med rundt til de steder, hvor man kan se Thomas B. Thriges Gades forløb og dens konsekvenser.

Turen tager jer med rundt til de steder, hvor man kan se Thomas B. Thriges Gades forløb og dens konsekvenser. I Thomas B. Thriges Gades hjulspor Turen tager jer med rundt til de steder, hvor man kan se Thomas B. Thriges Gades forløb og dens konsekvenser. Turen begynder ved Ruinen bag rådhuset. 1. I forbindelse

Læs mere

GENTOFTE atlas over bygninger og bymiljøer

GENTOFTE atlas over bygninger og bymiljøer GENTOFTE atlas over bygninger og bymiljøer Kulturarvsstyrelsen og Gentofte Kommune Kortlægning og registrering af bymiljøer KOMMUNENUMMER KOMMUNE LØBENUMMER EMNE LOKALITET REG. DATO 157 Gentofte 17 Rækkehuse

Læs mere