Et Maritek/ Et ABM-projekt i Maribo. maritek. maritektmaritek

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Et Maritek/ Et ABM-projekt i Maribo. maritek. maritektmaritek"

Transkript

1 Et Maritek/ Et ABM-projekt i Maribo maritek maritektmaritek Arbejdsrapport udarbejdet af forprojektets styregruppe Forslag December 2014

2 ORGANISATION /AKTØRER: ABM-HUS BANEGÅRDEN Indhold STEDET: Introduktion til projektbeskrivelse og forprojektets indstilling Forretningsplan Hvorfor et ABM-samarbejde i Maribo? 2 Visionen 3 Uddrag fra visionsplan 4 Forretningsplan for nyt ABM-samarbejde 5 Aktiviteterne i Mariteket 6 Bygningsskitser 7 Økonomi og nøgleaktiviteter 12 Økonomisk overslag 13 Milepælsplan 14 Cases 15 CENTRAL BUSHOLDEPLADS overdækket luksusventesal eksisterende bygning ny tilbygning børn skole udd. ny indgang eksisterende bygning Kort introduktion af forprojektet overgang / lav fart Lolland Kommune har godkendt, at mulighederne for realisering af et nyt projekt med Arkiv, Bibliotek og Museum (ABM) under samme tag undersøges. Der er således blevet bevilget penge til et forprojekt, der skal beskrive, hvordan en sådan sammenflytning af dele fra de tre moderinstitutioner kan realiseres. Forprojektets vision om et sådan samarbejde og et udkast til en forretningsplan for projektet fremlægges hermed. Endvidere præsenteres i bilag casebeskrivelser af konkrete udstillings- og formidlingsaktiviteter samt planer for organisering af drifts- og projektfaser. Projektet arbejder med en ny organiseringsform for de tre institutioner. Den har vi samlet i en beskrivelse, hvis arbejdstitel i indeværende rapport er maritek. Ordet maritek indeholder lydligheder fra ordene maribo, museum, arkiv og bibliotek. Mariteket i Maribo vil være det første af sin slags. Mulighed for at etablere aktiv lege- og aktivitetsplads foran rådhuset og mariteket. Synlighed og samspil mellem de mange kulturinstitutioner der ligger på banegårdspladsen LOLLAND KOMMUNE (RÅDHUSET) 1

3 Hvorfor et ABM-samarbejde i Maribo? Lolland kommune står som mange andre kommuner med den udfordring at indbyggertallet falder. Der er klare demografiske forandringsstrukturer, der bl.a. viser at Lolland Kommune oplever en stor fraflytning blandt unge i aldersgruppen år. Dette er senest blevet understreget i Oxford Researchs til- og fraflytningsanalyse over Lolland-Falster bestilt af Lolland og Guldborgsund kommuner. Baggrunden for denne udvikling skal søges i globalisering, uddannelsesmuligheder og den eksplosive digitale udvikling, der har ændret alle relationer og produktionsforhold. Udviklingstakten er meget høj. Et par stikord til at beskrive den generelle udvikling: Det er kun 14 år siden Google blev født, 10 år siden Facebook så verdens lys, den første iphone blev lanceret i Tabte traditionelle industriarbejdspladser tælles i denne periode i hundredtusinder i Danmark. Globaliseringen er en realitet. Det indebærer bl.a. en ny form for urbanisering, hvor mennesker skaber meget store byer og forlader traditionelle landzoner og småbyer i stort tal. Dagligt liv, vaner, kulturforbrug og læring er totalt forandret på få år. Ligesom borgernes behov og ønsker er ændret. Det er baggrunden for projektet om et maritek i Maribo. Befolkningstallet i Maribo stagnerer og borgernes behov forandrer sig hastigt. arbejdet med at tiltrække tilflyttere. En anden udfordring er, at den generelle samfundsmæssige globaliserings udvikling skaber nye former for behov hos borgerne og ændrer behovet for læring og oplevelse, hvilket udfordrer de traditionelle institutioner. For eksempel er der behov for grundlæggende IT-læring, der kan understøtte den offentlige digitaliseringsstrategi, der er behov for at skabe nye arenaer for fælles oplevelser, hvor borgerne i højere grad selv inddrages og bidrager, og der er behov for at skabe nye former for identitet og tilhørsforhold. En tredje udfordring, der er tæt forbundet med denne udvikling, er at skabe nye internetbaserede services og aktiviteter i alle typer institutioner. Det er en udfordring, der kun kan løftes med en vis faglig volumen, som bedst kan etableres i et samarbejde mellem institutionerne. Stiftsmuseets bygning står smukt og centralt, og den vidner om kvalitet og overskud. Men den er åben for få timer og benyttes ikke optimalt. Det handler om ressourcer. Man kan derfor spørge: er tiden løbet fra de gamle hæderkronede institutioner? Kan vi skabe en ny slags institution, der er mere fleksibel og bedre favner forskellige borgergrupper og deres skiftende behov? Og kan vi forene den ambition i nye samarbejder med andre formidlings- og vidensinstitutioner i området. Institutioner der selv står overfor reformer, og som også må gå en foranderlig fremtid i møde. Udviklingen rejser i hvert fald to spørgsmål: hvad kan kommunen gøre for at modvirke den negative udvikling, og hvordan tilpasser man bedst drift og aktiviteter til en ny virkelighed? Svarene er i koncentreret form, at man kæmper for at gøre kommunen attraktiv som sted for både erhverv, bolig og uddannelse. Kampen har Lolland Kommune allerede taget op i kommunens Plan- og udviklingsstrategi, hvor der arbejdes med de fire indsatsområder: Job og karrieremuligheder for alle, En stærk næste generation, Bedre byer og bomiljøer og Kommunal service kvalitet og rammer for vækst. Målet med disse indsatsområder er at skabe en kommune, der er bæredygtig og et godt sted at bo. Idéen om et maritek er en idé om dels at genskabe og tilpasse nogle af Maribos klassiske institutioner, dels at skabe et bidrag til byudvikling af Maribo, som et attraktivt sted at bo, herunder naturligvis et sted med en meget positiv holdning til iværksættere og til uddannelsesområdet generelt. Maritekets vision ses altså i høj grad at være rodfæstet i kommunens centrale plan- og udviklingsstrategi. Som huset tænkes, vil det især få mulighederne og redskaberne til at kunne medvirke positivt til kommunens ambition om at skabe en stærk næste generation ved at investere i den faglige kvalitet, børn og unge mødes med. Samtidig er ideen med huset at det netop skal være et forgangseksempel på hvordan der kan skabes bedre bymiljøer, til gavn for borgere og til gavn for 2

4 Visionen Svaret på udfordringerne er, at et nyt hus skal skabe en ny form for institution, der tager udgangspunkt i en forståelse af, hvad borgerne har brug for og ønsker. Og som er dimensioneret og indrettet til mange forskellige kulturelle og sociale aktiviteter. Skal institutionerne stadig leve op til deres oprindelige oplysnings- og kulturopgaver, må der ske en grundlæggende udvikling af de tilbud, der gives til borgerne. Borgerne må også inddrages i aktiviteterne på nye måder og nye samarbejder og partnerskaber vil skabe det liv, der udspringer af det nye hus. Visionen er konkret, at det er den gamle stiftsmuseums bygning, der skal være rammen om det nye hus. Visionen er at ændre huset radikalt og ligeledes omgivelserne, således at der opstår indbydende udemiljøer med legepladser, samtalehaver, udendørsudstillinger samt borde- og bænkfaciliteter, som gør det nye hus og rummet omkring det til det tiltrækkende centrale sted i den bløde by Maribo. Byen, der bliver et attraktivt bo-område, fordi den ligger smukt, har fantastisk autentisk bymiljø og et inspirerende, levende og aktivt borgerliv med mange gode kulturtilbud og sociale aktiviteter. Motoren i alt dette skal være det nye maritek. Ideen med at sammenflytte dele af de tre eksisterende institutioner og placere dem under samme tag i Stiftmuseets bygning er således både at give mere volumen til aktiviteterne og at skabe rammer for et liv omkring et hus, der vil gøre det til et oplagt centrum i Maribo. Pladsen omkring huset kan blive et attraktivt sted om sommeren og fx plads for julemarked om vinteren. Det er ambitionen at samle flere nye borgervendte aktiviteter i huset, fx en fremskudt borgerservice-funktion og turistinformation. De mange forskellige funktioner gøres mulig af en bemanding af det indendørs torv, som er det område, man umiddelbart kommer ind i, når man træder indenfor i huset. En café vil blive et naturligt samlingspunkt samme sted. For fysisk at gøre sammenslutningen mulig og skabe nye rammer for borgernes brug af huset, må der være fælles villighed til at skabe en ny samlingshåndtering, hvor store dele af museets samlinger deponeres og ældre ikke benyttet materiale i biblioteket kasseres. Dubletter, fysiske samlinger, der er digitaliserede kan være genstand for nyvurdering. Udfordringen er at have de rammer, medie- og samlingstilbud, der skaber liv, oplevelse og fælles aktiviteter. Denne udfordring skal løses både gennem sammenflytningen af arkiv, bibliotek og museum og med plads til turistinformation og borgerservice. Ligeledes er det en del af visionen at udvikle nye partnerskaber og bruge frivillige til nye typer af aktiviteter. En realisering af disse mål vil kræve en ny projektorganisation og en systematisk kompetenceudvikling i organisationen. Styregruppens forslag til det videre forløb, som ønskes til indstilling og godkendelse Styregruppen indstiller forprojektets vision til godkendelse med en tidshorisont, der vil gøre det muligt at indlevere de første ansøgninger om støtte til realisering af projektet pr Herefter påbegyndes projekteringsarbejdet, og der nedsættes arbejdsgrupper til endelig afklaring af kontraktforhold, organisation og aktivitetsplaner. Arbejdet med at rejse fondsmidler sættes i værk. Visionen er altså at skabe et nyt hus, der er med til at gøre Maribo til en endnu bedre by at bo i, fordi der er liv og gode muligheder for oplevelse, læring, møder, studierum og borgerhjælp i huset. Et hus, der skaber service og rammer for borgerne og matcher det moderne vidensamfund. Et hus der med sine mangeartede aktiviteter både i og udenfor murene er med til at skabe byudvikling til gavn for fællesskabet. Der er en række forudsætninger for, at visionen skal lykkes. Alle de deltagende institutioner skal gå helhjertet ind for visionen og den fælles fremtid. Der skal skabes en projektorganisation med én koordinator. Det kræver samarbejdsaftaler og ny rammeforståelse, fordi museet indgår i Museum Lolland-Falster og biblioteket i LollandBibliotekerne, ligesom lokalhistorisk arkiv er hjemmehørende under Kultur og Fritid, Lolland Kommune. Alle medarbejdere må være medejere og medskabere af visionen. En del af en helhed Lolland Kommune arbejder i øjeblikket med udviklingen af en række nye byrumsprogrammer, hvor en af tankerne er at udvikle området omkring banegårdspladsen til en kulturelt pladsdannelse med en stærk identitet. Her indskriver tankerne for ABM-samarbejdet sig på fornemmestevis som eksempelprojekt. 3

5 gangbro langs bane forbindelse til søerne ung mulitirum for film og teater, udeværksteder [ uddrag fra visionsplanen ] uddrag fra visionsplaner som danner inspriration til de nye byrumsprogrammer for Maribo multimediestationen produktionsskolen kulturværket/ nørregade teatret bladhus station busholdeplads museum gangzoner regnvandsbassin udsigtshøj Maritek museum museumsgad legezone nørregade nedslag 04 Banegårdspladsen suhrsgade rådhuset De smukke bygninger sættes på et fælles gulv så de kommer til syne igen. Gulvet aktiveres til bevægelse og ophold - til at se hinanden og blive set. Andre steder er der plantet høje træer eller malet direkte på fladen for at indikere aktivitet og samlingspunkter. Foran rådhuset laves en bevægelses zone - med udsigtshøj regnvandsbassin der kan fryses om vinteren samt lege zone lang rådhuset. Pladserne sammenbindes og forgængere prioriteres højt i den tunge bus- og biltrafik. MARITEK Arealerne omkring huset skal fokuserer på tanken om et åbent gadeforløb, en genvej/omvej. Et offentlig rum med personlig dimension. Invitation, overraskelse, vedkommende identitesskabende citybrander, placemaker uformelt møde viden, døgnrytme./ forskellighed En del af et nyt større byrum med fokus på kultur og flow i byen og genkendelig identitet mod torvet 4

6 Forretningsplan for nyt ABM-hus Husets arbejdstitel er er Maritek. Begrebet Maritek dækker her over en projektmodel af et ABM-samarbejde. Mariteket i Maribo er et pilotprojekt, der går nye veje. 1. Parterne og organisationen i det ny hus Forslag til organisationsdiagram for den selvejende institution "Maritek Maribo" Det nye hus vil være en ny type institution, der i højere grad end i dag tager højde for og spiller aktivt sammen med forskellige borgergruppers behov og ønsker. Der skal arbejdes systematisk med partnerskaber, ikke bare andre kultur- og uddannelsesinstitutioner, men også med foreninger og erhvervsliv. En del af aktiviteterne kan desuden bygge på frivillige. Organisationen vil være projektorienteret og vil hente inspiration fra både team-baseret ledelse og andre samarbejdsformer, hvor alle medarbejdere er involveret i projekter. Huset skabes ved en sammenflytning af dele af tre institutioner: Maribo bibliotek, der er en afdeling af Lollandbibliotekerne, og hvor hovedbiblioteket ligger i Nakskov Maribo lokalhistoriske arkiv, der organisatorisk er en del af Lolland Kommunes sektor for Kultur og Fritid Stiftsmuseet i Maribo, som er en afdeling af Museum Lolland-Falster, der er en selvejende statsanerkendt institution Repræsentanter til bestyrelseene Arkiv Bestyrelse Koordinator Ansvarlig for driften af huset, herunder Maribohusets økonomi. Museet har en bestyrelse som øverste beslutningstager, mens biblio tek og arkiv hører hjemme i Lolland kommunes sektor for Kultur og Fritid. Der etableres en bestyrelse for en ny selvejende institution, som driver ABM-samarbejdet med repræsentanter fra arkiv-, biblioteks- og museumsområdet samt Lolland kommune. Bestyrelsen udstikker de overordnede retningslinjer for husets drift og økonomi. Bestyrelsen ansætter en daglig koordinator, som skal have ansvar for dels bygningens drift og vedligehold og dels drift og udvikling af husets aktiviteter. Derudover ansættes andet nødvendigt personale (fx servicemedarbejder, økonomimedarbejder). Koordinatoren refererer til bestyrelsen vedr. bygning og økonomi. ABM-organisationens lejer sig ind i bygningen, som i dag ejes af Museum Lolland-Falster. Der udarbejdes en lejeaftale vedr. husleje, el, vand og varme, vedligehold samt øvrige udgifter, betalingsvilkår, opsigelse mv. Parterne aftaler, hvem der har ansvaret for bygningens udvendige vedligehold (klimaskærmen). Bibliotek Museum Lolland Kommune Aktiviteter Årlige planer og øvrige rapporter Projekt 1 Projekt 3 Bygning Lejeaftale, vedligeholdelse Projekt 2 Øvrigt ansat personale i Maritektet Lejeaftalen indgås mellem Museum Lolland-Falster og ABM-organisationens bestyrelse. Koordinatoren er ansvarlig for, at aftalen overholdes. De forskellige institutionelle tilhørsforhold selvejende og kommunale giver visse udfordringer i konstruktionen af det fremtidige organisatoriske og faglige samarbejde. Museets øverste ledelse er en bestyrelse. Biblioteket er en kommunal institution og arkivet hører under Kultur og Fritid og følger de gældende regnskabsregler for kommunal virksomhed. Projektet har derfor en udfordring i en manglende afklaring af spørgsmålet vedr. moms. Dette spørgsmål undersøges. 5 Der etableres en strategi for søgning af sponsorstøtte.

7 Aktiviteterne i Huset Koordinatoren er ansvarlig for fastlæggelse af husets aktiviteter i årlige (virksomheds-)planer, som udformes i dialog og samråd med arkiv, bibliotek, museum. Koordinatoren er ligeledes ansvarlig for udarbejdelse af årlige rapporter/beretninger om aktiviteterne. Planerne beskriver aktiviteterne med indhold og forbrug af ressourcer, bl.a. personale- og materialeudgifter samt øvrige afledte udgifter. Planerne drøftes og aftales med de tre institutioner og med evt. øvrige aktører. Aktørerne bidrager med ressourcer, både økonomi og personale, i det aftalte omfang. Aktiviteterne organiseres efter projektmodeller, hvor hver aktivitet er beskrevet som et projekt. Koordinatoren er projektejer, og hvert projekt tilkobles en tovholder, der referer til koordinatoren. Projektets indhold vil være retningsgivende for, hvem af de tre institutioners personale, der indgår hvornår, hvor mange og hvor længe. Det betyder, at alle institutionernes personaleenheder i princippet på skift kan indgå i husets aktiviteter, afhængig af indholdet i de enkelte projekter. Der kan også indgå frivillige i projekterne. De frivillige kan enten være tilknyttet en af de tre institutioner, eller være frivillige i mariteket. De frivillige, der er tilknyttet selve ABM-samarbejdet i mariteket, er underlagt husets koordinator. Personaleansvaret ligger hos de respektive institutioner. I forhold til mødetid, vagtplan og generel organisering skal særligt bemærkes, at Maribo lokalhistoriske arkiv er en institution med udelukkende frivillig arbejdskraft. Det faktum skal der så vidt muligt tages højde for i planlægningen af den overordnede samarbejdsaftale og i de årlige planer for huset. 2. Hvem er brugerne? Målet er at nå flere brugergrupper end de eksisterende og ved at arbejde mere systematisk med specifikke målgrupper. En række målgrupper kan bestemmes, for eksempel: Førskolebørn: Fysisk formidling tidlig formidling bevægelse/leg institutioner og dagpleje spil - PC Børnefamilier De frie børn: tilbud til dem der måske ikke går i SFO, klub Tilbud til lokale skoler: Heldagsskolen åben skole, alternativt læringsrum digital dannelse Unge, der passerer til og fra ungdoms uddannelser: værested, lektiecafé Frie unge: Maker- spaces Kulturelle aktiviteter til unge Voksne: oplysningsforbund interesse fællesskaber integration Voksne: hjælp til indgang til det offentlige livslang læringprogrammer erindringsværksteder kulturtilbud på nettet daglig livs information Små foreninger: netværk forenings værksted Seniorer: netværk, klubvirksomhed, aktivitetscenter Turister: wifi til turister - mere info til turi ster kultur- og slægtsturisme Erhverv og iværksætteri grafisk værk sted it-support råd og sparring Plus naturligvis eksisterende brugere 3. Hvilke behov skal huset imødekomme? Huset skal være et mødested, et lærested, et oplevelsessted og et sted for aktiv skaben. Den 4-rumsmodel, der i 2013 blev lanceret af Kulturstyrelsen og Real Dania som model for fremtidens folkebibliotek, tænkes som ramme for det integrerede museum, bibliotek og arkiv. Modellens fire rum skal forstås som zoner eller aktiviteter, ikke nødvendigvis som fire typer fysiske rum, selvom de fysiske forskelle også er vigtige. Man lærer og opdager, oplever og inspireres, deltager sammen med andre i noget eller er selv skabende. Det samfundsmæssige mål for aktiviteterne er at understøtte udvikling af borgernes personlige myndighed (empowerment) og innovative tænkning. På det personlige plan er målet at give borgerne engagement og styrke deres erkendelse og erfaring. Opgaven for det nye hus er at tænke aktiviteter og tilbud der spænder fra vugge til grav. En metode er at tænke i forskellige målgrupper og planlægge aktiviteter inden for modellens ramme. I tråd med de senere års udvikling af åbne biblioteker (en ekstra åbningstid i biblioteket med selvbetjening) tænkes store dele af huset åben alle dage og aftener. 4. Kunderelationer Huset er et offentligt rum, og dets samlinger og tilbud benyttes hovedsageligt gratis. Huset er i udgangspunktet kendt af alle i byen. Konceptet er, at der dels er aktiviteter, der drives af medarbejderne, dels nogle der drives i partnerskaber med andre interessenter, og endelig aktiviteter der er brugerdrevne og selvstyrende. Partnerskabsaftaler indgås med uddannelses- og kulturinstitutioner, foreninger og andre interessegrupper, ligesom der søges partnerskaber i det lokale erhvervsliv. Der tænkes således i salg af lokale produkter fra husets butik. Huset vil arbejde systematisk på at hverve frivillige til bl.a. sociale aktiviteter. Der arbejdes med en venneforening og hus-ambassadører, som kan være borgere, der kender byen. Der opereres med en café, der kan forpagtes ud, evt. drives som en socialøkonomisk virksomhed. Forventningerne til overskud er beskedne. Butikken i huset kan udvikles fra at være museumsbutik til en butik med varer fra alle interessenter, og den kan udvides til også at forhandle lokale produkter. 5. Nøgleressourcer De faglige kompetencer hos de ansatte i bibliotek og museum samt frivillige i lokalhistorisk arkiv er nøgleressourcer. Gennem nyorganisering og tværfagligt samarbejde forventes der opbygget nye kompetencer. Der må også arbejdes med kompetenceudvikling i forhold til at udnytte de nye rammer, dvs. kompetencer til at opbygge nye partnerskaber, organisere frivillige, udvikle nye ydelser. 6

8 Museumsgade eksisterende træ privat byhus værkstedsgården siddevindue eksisterende træ børnemus/bib/ark børnemus/bib/ark rampe makerspace/ arbejdende værksteder Særudstilling Kaj Munk (sikringsbox) elevator bagtæppe/kulisse vindfang teknik HOVEDINDGANG Ovenlyssalen Særudstilling HOVEDINDGANG siddetrappe/ tribune INFO RUNE Erindringskassen avislæsesal / ventesal for nummerkø ny trappe TORVET INFO RUNE H-toilet udstillingsværksted ABM møde/konf ABM. flyverpladser ABM flyverpladser ABM toilet ren. toilet sikringsrum RØD skafor kompaktarkiv 693 hyldemeter gard. toilet Personaleindgang cafékøkken gard. butik / café luksusventesal overdækket café-område bar Arkiv arb.pl køk/pause 7 FORSLAG 01 Stueplan 1:150

9 FORSLAG TIL RUMPROGRAM ABM- HUSET I MARIBO RUMPROGRAM TIL MARITEKET fælles publikumsfunktioner specifikke funktioner fælles praktiske faciliteter personale faciliteter kantine kontorarbejdspladser/ flyverpladser mødelokale 12 pers. a = 3 stk b = 12 stk m = 3 stk printerrum p-toilet + personale garderobe ARKIV:tekøkken med spisepladser ARKIV: magasin med modtagearbejdsplads for indleveringer elevator garderobe arrangementslokale mørklægning publikums toiletter indre gade udstillingsområde cafe + cafékøk. butik depot til butik og café modtagedesk modtagedesk maker space/ arbejdende værksted børnebibliotek/museum undervisnings lokale voksenbiblioteket kaj munksamling læsesal museum signatur udstilling. abm teknikrum- sikringsrum i rød skafor depot abm magasin/ opbevaring værksted til udstillingsmontering grupperum grupperum materialehåndtering, sortering Årstal: Stiftmuseet bygget i 1890 tegnet af arkitekt Ove Petersen på forelæg fra arkitekt H.S. Sibbern Tilbygningen er bygget som malerimuseum i 1944 og tegnet af arkitekt Ejnar Ørnsholt Ombygget i 1987, tegnet af Arkitekt Holme Hansen Arkitektonisk Stilart: Maribo Stiftmuseet er et historistisk bygningsværk. Historismen er inden for arkitektur en overordnet betegnelse for brugen af fortidige stilarter og elementer. Begrebet kan også beskrive arkitekturen mellem 1820 og ca. 1900, da der blev gjort brug af historiske stilarter fx nygotik, nyrenæssance og nationalromantik t.s nye herskende klasse, borgerskabet, ønskede at manifestere sin magt også i arkitekturen, men uden tradition for egne symboler søgte man dem andetsteds. Tidens øgede kendskab til historien, nationalfølelse, inderligere religiøsitet og romantikkens sværmen for fortiden bidrog dog til, at man begyndte at anvende andre end de antikke stilarter. En af hovedfigurerne i denne nationale retning var blandt andre Arkitekt Ove Petersen som sammen Vilhelm Dahlerup tegnede Det Kongelige Teater (opført ). Af andre af Ove Petersens værker kan nævnes: Hotel D Angleterre, Hovedbygning på Orebygård ved Sakskøbing, Nakskov Sukkerfabrik, kirkerne i bl. a. Halsted, Radsted og Torslunde også på Lolland. Eksperimentarium for Brygger Carl Jacobsens Ny Carlsberg Glyptotek. Allerede da Stiftmuseet var i sin vordende planlægning vakte tankerne om at skabe en maleri- og skulptursamling Brygger Carl Jacobsens interesse. Han kunne se store perspektiver i den smukke ovenlyssal og de tilstødende sale som man påtænkte til det ny museum. Brygger Jacobsen skænkede en række skulpturer til museet og udlånte de første år efter indvielsen i oktober 1890 også en større samling af malerier og skulpturer til museet. Bryggerne var selv meget aktivt deltagende og rådgivende omkring placeringen og indretningen af salene til maleri og skulptursamlingen. 6. Projektets hovedspor Der er tre hovedspor for husets ydelser: spor 1: Det nye hus zoner og rum spor 2: Fælles digital formidlingsplatform for ABM-samarbejdet. spor.3: Eksterne samarbejdspartnere Spor 1: Det nye hus zoner og rum Med husets nye funktion som maritek indtager det en ny rolle i byen. Husets arkitektur og historie er unik og det er en af maritekets hjørnesten at tilbageføre husets til sit oprindelige udtryk og genskabe blandt andet den smukke ovenlyssal samt de store vinduer og bringe dagslyset tilbage til huset. Men med sit nuværende stramme symmetriske udtryk og delvist lukkede facade kan huset nemt virke afvisende for besøgende. Et markant hovedgreb er derfor at sørge for at bygningens facadeudtryk ændres så det virker inviterende og fortæller om den nye funktion som maritek og forlængelse af byrummet. Der arbejdes med at skabe et nyt flow som leder folk igennem husets indre strøg og torv og, som med en ny åbning mod museumsgade, sørger for at man også kan bruge huset som en naturlig smutvej. Mariteket åbner sig mod Banegårdspladsen med en stor nye rampe/trappe funktion som inviterer til ophold og som tilknyttes en række funktioner der henvender sig til de mange rejsende der er på Banegårdspladsen. En slags luksusventesal med gratis wi-fi, læsestof, café og toiletmulighed - Når man ankommer til Maritektet enten fra Banegårdspladsen eller fra Museumsgade bliver man mødt af en betjeningsø/velkomstfunktion, som er tydelig fra indgangspartiet. Betjeningsøen har et letgenkendeligt design, eksempel som en Runesten (museet har en fin samling af disse, som man kunne trække en reference til). Når man kommer ind, ser man desuden en café, der har både indendørs- og udendørsbetjening efter sæson. Der er et torv og et strøg op gennem huset. Et strøg der kanvære en oplevelsesrute men som også er en bevægelse fra torveaktiviteter med snak og leg til gradvis mere fordybelse og ro. Torvet rummer smagsprøver på noget af det, der findes i huset, teasere, der skal få besøgende til at gå på opdagelse. Der er også en butik og et velkomst-punkt. Tæt på cafeen er der en unge lounge, og der er plads til VIP, very important parents, som får et opholdssted, mens børnene i nærheden har et lille legeområde, hvor der også er tilbud fra den børneafdeling i samme etage. Der er naturligvis også gode toiletfaciliteter og garderobe. I betjeningsøen kan der være fleksibel betjening afhængig af behov. I princippet kan man tænke sig betjening med enkelte medarbejdere, der klarer alle de grundlæggende funktioner, fra svar på enkle spørgsmål, turistinfo og borgerservice til salg i café og butik. Tilbygningens ovenlyssalen er et utroligt generøst rum med et meget smukt lys indfald fra tre stor lyskasser. Dette rum er stueetagens hovedrum. Her indrettes et mulitifunktionelt rum som kan bruges til både særudstillinger og fællesudstillinger, foredrag, teater og events, men som i hverdagen også rummer en almindelig modtage og betjeningsø for de besøgende. En fritstående væg danner skærm til det kreative rum, makerspace, hvor mange forskellige værksteder kan få plads. I stuen i søjlesalen er desuden Kaj Munk-rummet,som også er avislæsesal og ventelounge. Ovenover her i det dobbelthøje ovenlysrum er Maribo-rummet der giver essensen af Maribos historie og udfordringer. Der skal være rum til de frie børn, til udstillinger, der både er for voksne og børn, og der skal være læringsrum. Flere rum er fleksible: det er steder at mødes, det er gruppearbejdsrum, det er selvstyrede unge-rum. På 2. sal er der studieceller, fordybelsesrum med medier og samlinger (fysisk og digitalt)samt museets signaturudstilling. I den nye tilbygning mod Banegården er der kontorarbejdspladser for husets forskellige personalegrupper samt fælles personalerum af forskellig art samt arkiv og sikringsrum og udstillingsværksted. Spor 2: Fælles digital formidlingsplatform for ABM-samarbejdet. Arkiv, museum og bibliotek har i dag hver deres registreringssystemer og hjemmesider. Der føres en dialog med DBC (Dansk BibliotekCenter) om muligheder for integration af dele af disse. Det er planen i første omgang at lægge en skal om de tre forskellige indgange og søgesystemer til samlingerne. Der opbygges en fælles aktivitetskalender og præsentation af huset. Huset er aktivt på de sociale medier og benytter den lokale presse som informationskanal. Spor.3: Eksterne samarbejdspartnere En række af husets aktiviteter foregår hos andre partnere. Det kan være formidlingsaktiviteter i skoler, børnehaver og idrætsforeninger, men også foredrag og events i Kulturværkets sal, og det kan være bog-besøgsven-aktiviteter og lignende i mere private rammer. 8

10 MARIBOSALEN udstillingsrum for alle parter. Ovenlyssalen Særudstilling makerspace/ arbejdende værksteder INFO RUNE luksusventesal overdækket café-område torvet info rune ny trappe med skiftende udstillinger Særudstilling Kaj Munk (sikringsbox) siddetrappe/ tribune info rune bagtæppe/kulisse FORSLAG 01 principsnit 1:150 Erindringskassen avislæsesal / ventesal for nummerkø 9

11 multisal Museum signatur udstilling Museum signatur udstilling arbpl. bogdepot toilet toilet Maribo salen elevator INFO RUNE print Maribo salen aflev.spot udlån elevator INFO RUNE Bibliotek undervisning el arb. pladser undervisning/ evt. iværksætterpladser siddevindue FORSLAG 01 1.salsplan 1:150 FORSLAG 01 2.salsplan 1:150

12 disponibel isoleret lagerrum /depot disp disp disp elevator ny trappe disp disponibel skimmelsaneret lagerrum disponibel skimmelsaneret lagerrum disponibel skimmelsaneret lagerrum disponibel isoleret lagerrum /depot OBS: lav rumhøjde 11 FORSLAG 01 kælderplan 1:150 FORSLAG 01 tagetageplan 1:150

13 7. Økonomi Ombygning/anlæg Visionen. Nødvendiggør en række ombygninger af museet. Der opereres med, at der som udgangspunkt skabes bygningsfysiske rammer om de rum der er foreslået i planskitsen. Der skal skaffes af midler til punkterne 1. og 2. (elevator og handicapfaciliteter), mens punkterne 3., 4. og 5. i deres endelige udformning vil være afhængig af anskaffelsen af supplerende midler og størrelsen af disse. 1. Elevator (der er i bygningen taget højde for etablering af elevator) 2. Handicap-venlig indgang samt indretning 3. Indgangsparti, der markerer det nye hus 4. Inddragelse af fjerde etage 5. Reetablering af uderummet og dele af Banegårdspladsen Der tænkes i støtte fra Real Dania, fra Kulturministeriets Udviklingspulje for Folkeog Skolebiblioteker (der har støttet forprojektet) samt en række almenkulturelle fonde. Det bemærkes at Real Danias støttepolitik normalt er en medfinansiering af op til 50% af udgifterne. Økonomi /drift De faste udgifter (lejeaftalen, løn, administration mv.) deles mellem institutionerne i et aftalt forhold. De variable udgifter finansieres af aktørerne (både økonomi og personale) i det aftalte omfang, som fremgår af planerne og budgetgrundlaget i de enkelte aktiviteter og projekter. Som udgangspunkt tænkes der i løbende tilpassede rammebevillinger. Dette vurderes som værende mest hensigtsmæssigt, da der i Lolland Kommunes strategi forudsættes en løbende/kontinuerlig tilpasning i forhold til befolkningsnedgangen. I og med at Lolland Kommune har et vigende befolkningstal, er kommunen i stigende grad nødt til at arbejde hårdt for at udnytte de muligheder, der opstår for at fastholde synergi i de tilbud og den betjening, borgerne præsenteres for. Det vil derfor være naturligt at udnytte de muligheder, der vil opstå i driften af ABM-organisationen i kraft af det nye bygnings- og aktivitetsfælleskab og i kraft af den flydende og fleksible stab, der vil kunne indgå i flere funktioner. Etableringen af det fælles maritek vil udløse en synergi i driften af ejendommene, i og med at nogle bygninger tages ud af drift. Det gamle bibliotek og de hidtidige arkivlokaler vil være fri til anden anvendelse. På personaleområdet vil normering med ny koordinator modsvares af synergieffekt ved sammenlægning. Et eventuelt samarbejde med Borgerservice og Turistinformation vil sætte flere synergimuligheder i spil. Da Maribo Lokalhistoriske Arkivs budget er meget beskedent, vil det dog være nødvendigt at kigge på, om budgettet står mål med det, arkivet skal betale for at være en del af bygningsfællesskabet. Pt. er arkivets budget så beskedent, at det ikke ville være realistisk med f.eks. et forholdsmæssigt bidrag til mariteket. Der vil skulle forhandles et huslejebidrag fra de kommunale institutioner til den selvejende institution Museum Lolland-Falster. 8. Hvad skal der ske i huset? Nøgleaktiviteter De klassiske grundopgaver i arkiv, bibliotek og museum varetages fortsat. Der vil være udstillinger, lån af bøger m.v., samt adgang til lokalhistoriske arkiv. Der vil være avislæsepladser, kurser, it-arbejdspladser, rådgivning m.v. En række af husets rum kan også bruges til mødelokaler for foreninger og som gruppearbejdsrum for skoleelever og studerende. Der vil være plads til værkstedsfaciliteter af forskellig art. Skiftende udstillinger fortæller Lollands historie, der er et Mit Maribo -sted med stadigt input fra borgerne, en slags fælles lokal identitetsudvikling. Den faglige ekspertise på arkiv-, biblioteks- og museumsområdet bruges også til løbende produktion af udstillinger og formidling af aktuel karakter. De kan være rettet mod årstiderne, personlige forhold der i særlig grad kræver information samt samfundsaktuelle forhold mv. Men udstillinger og formidling vil blive mere tværgående, materialer fra arkiv, museum og bibliotek skal understøtte hinanden, og store dele af huset skal demonstrere, hvordan samlingerne hænger sammen og supplerer hinanden. Det er også helt afgørende at bibliotek og museum tager konsekvensen af, at de efter de seneste års fusioner nu er afdelinger i større institutioner. Biblioteket i Nakskov er hovedbibliotek, og samlingen i Maribo formindskes derfor. På Museet er der overlap mange steder til de øvrige museumsaktiviteter, og størstedelen af de samlinger, der nu står fast udstillet i huset, sættes i depot. I stedet opbugges en ny udstillingsform, hvor der arbejdes med tidsbegrænsede udstillinger som i samspil med de øvrige samlinger skal skabe større opmærksomhed om huset. Der vil altid være en ny oplevelse, enten udstillings- eller aktivitetsmæssigt. Målet med at opgive den meget store permanente samling til fordel for skiftende temaudstillinger, er udsprunget af forudsætningen om at skabe fornøden plads til de nye funktioner og i det hele taget for at skabe et hus, der er mere borgervendt end den museumsbygning, som vi kender i dag. Loungeområdet på torvet kan fungere som luksusventesal med adgang til trådløst netværk og butikken som indkøbsmulighed for fx gaveideer og særlige kvalitetsvarer. To nye fokuspunkter er at planlæge aktiviteter i forhold til en døgnrytme i huset og i forhold til et årshjul. Døgnrytmen bygger på brugermønstre: for eksempel avislæserne om morgenen, uddannelsessøgende om eftermiddagen, deltagere i møder og aktiviteter om aftenen. Der planlægges aktiviteter, markedsføring, bemanding efter behovene på de forskellige tidspunkter. Årshjulet bygger på, at der er bestemte årstidsaktiviteter, der gentages eller varieres hvert år, og som er grundstammen i aktivitetsplanen: sommerudstillingen, ferielæseklubben, plantebyttedag, halloween, julemarked og juleudstillinger, kurser af forskellig art, vinterens foredragsrække og læsecirkler....alt i alt: et hus som vokser og lever i relation til sine brugere. 12

14 ABM-hus i Maribo - økonomisk overslag ABM-projekt i Maribo: Økonomisk overslag kr. excl. moms Stueplan Fjernelse af kloak, 112 m² ,00 Nybygning, 180 m² ,00 Nye vinduer hele eks. bygning, 32 stk ,00 Elevator ,00 Lift ,00 Toiletter + cafekøkken ,00 Renovering af ovenlys i sal ,00 Trappe i sal ,00 Gulv i sal ,00 Vindfang i sal ,00 Gulve i forhus 250 m² ,00 Ny hovedtrappe alle etager ,00 Malerarbejde ,00 El- og belysning ,00 Lofter , ,00 kr. excl. moms 2.sal Som 1.sal ,00 Renovering af galleri , ,00 Tagetage Arkiv/depot - isolering ,00 Kælder Arkiv/depot, skimmelsanering ,00 Ventilation Hele huset ,00 Varmeanlæg Tilpasning hele huset ,00 Alarmering Forareal terrasse, glasvæg, rampe m.m ,00 Facaderenovering ,00 Tagrenovering , ,00 1.sal Rumændringer ,00 Nye gulve ,00 Malerarbejde 350 m² ,00 Nye toiletter ,00 El- og belysning ,00 Lofter , ,00 Brandalarmanlæg hele huset ,00 Sikringszoner - indbrud ,00 Håndværkerudgifter ,00 UFO, 10% , ,00 Omkostninger ,00 Inventar incl. omkostninger ,00 I alt kr. excl. moms Overslag er baseret på eksisterende foreliggende tegningsmateriale og uden dybdegående byggeteknisk gennemgang af eksisterende forhold. Priserne er baseret på V&S prisdata ,00 13

15 Milepælsplan for: Mariteket KOMMUNIKATION Styregruppen varetager fremad de strategi for kommunikationen og med indsendelses af nærvæ le. Udsendelses af pressemedde kontakt omkring projektet koord gruppens tovholder. FASE 01 FASE 02 FASE 03 FASE 04 SYNLIG FORMIDLING PÅ STEDET: Der er et stort behov for at den d de formidling af stedet skydes i g MILEPÆL projektudvikling og financiering programmering og udbud projektering udførelse fondssøgning + projektudvikling xx MDR. financiering tilvejebragt udarb. af byggeprogram og projektforslag udbud i totalentreprise valg af totalentreprenør hovedprojekt udførelse + invielse 3 MDR. 3 MDR. 12 MDR. INDVIELSE AF MARITEKET Derfor inviteres en af de mest ak stedet, nemlig Maribo Gymnasie undervisning, at indarbejde et fo stedet. Den gamle iskiosk som lig Klosterruinen og Domkirkepladse brug som midlertidigt formidlings Her kan man teste forskellige for behov af. Her kan udvikles et krydsfelt mel digitale formidling samt en direk brugergrupperne. Her kan man teste behovet for e fredagsbar. Resultaterne evalueres løbende Formidlingshuset åbnes i projekt og der laves en opsamlende ev anlægsperioden der definerer h projektet. Museum Lolland Falster er allere med gymnasiet og derfor er det er facilitator af inddragelsen af G BYGHERRERÅDGIVNING 14

16 Tre eksempler på ABM-samarbejder i Maribo Følgende er forslag til tværfaglige samarbejder mellem de tre institutioner Arkiv, Bibliotek og Museum. Forslagene er udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af styregruppemedlemmer og medarbejderrepræsentanter. Casene bygger videre på ideoplæg fra medarbejderseminar og inddrager tværgående udstillings- og formidlingsscenarier med udgangspunkt i fælles temaer. Casene kan ses som oplæg til hvordan udstilling og formidlingsaktiviteter i et multihistorisk hus kan bygges op omkring de forskellig faglige kompetencer samlet under samme paraply. Casene repræsenterer den mulighed som ABM-samarbejder kan udfolde i et maritek i Maribo. Arbejdsgruppen har som udgangspunkt opridset en uformel rammeforståelse for udstillings/ formidlingskonceptet i ABM-regi. Den indebærer blandt andet, at der opereres med: Udstillingstyper: ad hoc-udstillinger, evt. små pop-op udstillinger, der ikke kræver meget volumen i kvadratmeter Maribo som hovedudgangspunktet for casene, men gerne med national/ global reference Fælles formidlingsplatforme og fælles arrangementskalender Mulighed for at museet kan opbevare enkelte genstande under høj sikkerhed Der er en ambition om, at udstillingerne skal være holistiske oplevelser, som taler til sanserne - se, høre, lugte og røre (i det omfang det er muligt) og tilbyde fordybning på flere niveauer. Det gælder fra teaseren på torvet til fordybelse op gennem huset, i samlinger, litteratur, musik, film og arkivmateriale, som evt. kan sættes i spil i en workshop. Samarbejdsmæssigt er det ikke nødvendigvis alle tre parter der bidrager til hvert enkelt emne, men man hopper på dér, hvor det er relevant. Derudover skal Historisk Atlas foldes ud, og det vil være oplagt med en fælles profil på de sociale medier. CASE 1: Formidlende udstilling over Maribos historie Udstillingstema: Kulturlandskabet Beliggenhed, beliggenhed Arkivet kan bidrage med kortmateriale og fotos. Museet kan bidrage med genstande, der såvel skaber blikfang, som åbner op mod byen Maribo og mod det lollandske landskab uden for murene mellem Maribosøerne og Smålandshavet. Der er mange temamuligheder at tage fat i, fx stenalderen med den fantastiske flint, middelalderen eller teglalderen med kloster, købstad og relationerne ud til verden, eller den nyeste historie med udgangspunkt i byen uden for dørene, stiftsbyen med stiftsbibliotek, et trafikalt knudepunkt og meget mere. LollandBibliotekerne kan byde ind med materiale om perioderne, omhandlende bl.a. landskabet, befolkningen og deres levevis. Det kunne være Maribo Historie, Livet på øerne/ smålandsøerne og Nakskov fjord, Den polske indvandring til Lolland Falster med erindringer fortalt af lokale samt immigranter. Bibliotekstilbuddet i form af uddybende fag-og skønlitteratur kan bidrage med en ekstra oplevelses/indlevelses-dimension og kan gøre emnet mere nærværende. Man kan målrette formidlingen mod såvel børn/ unge som voksne med dokumentarfilm og spillefilm samt tidstypisk musik og artikler fra lokalaviser, afhængig af tidsperioden (fx Lollandsposten tilbage fra 1865). Udstillingstema: Tro og religionshistorie Arkivets samling med fotos fra den katolske kirke, den katolske skole, den polske forening, ligesom fotos fra domkirken, klosterruinen og Maribo missionshus kan bringes i spil. Det samme kan diverse arkivalier og udklip. Museet kan bidrage med en enestående samling af middelalderlige krucifikser, men også andet unikt kirkeinventar. Religionshistorisk kan den spændende nordiske tro, kendt fra mytologierne indsættes i historisk perspektiv med en thorshammer med indristede runer (Jeg er en hammer), ligesom en eksklusiv samling af dåbstøj kan åbne op for opmærksomheden hos nye brugere. LollandBibliotekerne kan bidrage med faglitteratur om fx kirkekunst, kors og krucifikser, Maribo Domkirke og Maribo kirkegård, Maribo som stiftsby og mødested samt med historiske romaner og musik fra forskellige tidsaldre. Udstillingstema: Byens liv - Erhverv og industri Her har Arkivets fotos og udklip, fx om Maskinfabrikken Vulcan, der bl.a. byggede lokomotiver og togvogne, igen en stærkt formidlende rolle i udstillingssammenhæng. To af vognene kører i dag på Museumsbanen, og man vil derfor kunne arbejde med genkendelighed og identifikation. Arkivet har også meget materiale om frøfirmaet C. A. Qvade, der var en af årsagerne til anlæggelsen af en jernbane til Bandholm, så varerne kunne udskibes. Man vil kunne søge efter fotos og arkivalier om andre markante virksomheder i Maribo og omegn, f.eks. Olsen Både, Softline og Sukkerfabrikken. Museet har genstande, arkivalier og indsamlet viden om rigtig mange af virksomhederne, der i sig selv rummer adskillige spændende historier, både fra Lolland og med udkig til resten af verden. Umiddelbart er der mulighed for både at få smagsprøver i små pop-up udstillinger på Torvet i stueetagen og til langt større fordybende udstillinger på de andre etager. LollandBibliotekerne har en lokalsamling med materiale omkring bl.a. Museumsbanen Maribo-Bandholm, sukkerfabrikken og de lokale bankers tilblivelse etc. og tilbyder ligesom arkivet adgang til lokalaviserne. En sådan udstilling opbygget over små fælles temaer vil kunne varieres i det uendelige. De ovenfor nævnte eksempler er bare tre ud af en lang række muligheder. Ligesom co-creation strategier, hvor brugerne selv er medskabere af udstillingerne, er oplagt med den platform, som et ABM-samarbejde ville kunne få i projektet. 15

17 CASE 2: Tilgængeliggørelse af samlingerne Fælles digital platform Case-gruppen har arbejdet med en tanke om at relevante databaser samles og formidles på et fælles website, hvor borgerne selv er aktive i søgen efter de informationer, som giver mening for dem. Arkivet kan her bidrage med udtræk af registreringer fra Arkibas. Museet kan bidrage med udtræk af registreringer i Fund og fortidsminder, Museernes Udgravnings Data, Fredede og Bevaringsværdige Bygninger samt genstandsregistreringer i museernes database Regin. Bibliotekets database er allerede tilgængelig, så borgere kan søge i materialebestanden på lollandbib.dk Formidlingssitet Historisk Atlas bør have øget fokus fra alle tre institutioner, og der kunne reklameres for, at man kan lave sin egen byvandring via historierne på atlasset. ABM-samarbejdet indtænker sociale medier som facebook, instagram, twitter, pinterest og apps. Arkivet bidrager med relevante oplysninger. Museet arbejder i forvejen med f.eks. QR koder ude i landskabet og LollandBibliotekerne er på Facebook med sine arrangementer, inspiration til læsning samt links til fx litteratursiden.dk. Alt sammen noget som kan udbygges og formidles på en større flade. CASE 3: Medskabende interaktion med brugerne i Mit Maribo ABM-husets mange faciliteter som værksteder, workshops, digitale platforme osv. bør stilles til rådighed for brugerne, der selv er medskabende ved fx at indsende selfies, fotos og video i relation til forskellige temaer, et tema kunne fx være Mit Maribo. Arkivet har mulighed for at afholde workshops om slægtsforskning og om at skrive sin egen slægtsbog. Man kan oprette et midlertidigt erindringsværksted, hvor slutresultatet formidles i huset og på de digitale platforme. Museet kan bidrage med dubletter af museumsgenstande i projekt om erindringskasser til demente. ABM-huset vil, som en del opbygningen omkring aktive og medinddragende brugerrelationer kunne stille plads til rådighed for brugernes egne udstillinger, som det kendes fra Stiftsmuseets: Samlerens rum. Et samarbejde mellem Arkivet, Maribo Miniby og Bevaringsforeningen omkring Maribos DNA kan udfolde både faglige og kreative tanker omkring spørgsmålet Hvad gør Maribo til noget specielt, og hvordan bevarer vi byens bygninger bedst muligt? Museet har i forvejen en bygningskulturel rådgivningstjeneste og samarbejder med Bevaringsforeningen om flere emner indenfor dette. På den måde bygges bro mellem håndværk og historie, praksis og læring. LollandBibliotekerne har allerede erfaring med brug af frivillige og interaktion med borgerne i form af it- caféer og lektiehjælp med læring som fællesnævner. Biblioteket vil derfor kunne bidrage med at sætte viden i spil i workshopaktiviteter og i makerspace-sammenhæng. Et eksempel på en fælles workshop kan være en skoleklasse, der har en bestemt historisk periode som tema. Huset kan opstille en kulisse med tidstypiske bygninger-/gademiljøer, arkivet har billedmaterialet, LollandBibliotekerne har materiale i form af tekst, lyd og film, og museet har udstillingsgenstande og dubletter, som eleverne selv kan grave ud som en form af arkæologisk praksis. Refleksion Ved at vælge eksterne samarbejdspartnere i form af frivillige nørder, virksomheder, (erhvervs/produktions)skoler, kan workshops og makerspaces have mange udformninger. Fælles for dem er, at de understøtter emner som kreativitet, læring og innovation, samt at brugerne er medskabende. Der er eksempler på såkaldte Fab-labs, hvor biblioteker har indgået eksperimenterende partnerskaber med virksomheder og erhvervsskoler, og hvor brugerne under ledelse af fagprofessionelle arbejder seriøst med produktudvikling eller løsning af business cases. Er man seriøs omkring Fab-labs, så kan virksomheder og erhvervsmesser blive både samarbejdspartnere og sponsorer. Der findes en række krav og rammer for at starte et Fab-lab, som ABM-samarbejdet vil kunne arbejde videre med. 16

18 Rapporten er udarbejdet af ABM-projektets styregruppe Museum Lolland Falster Lolland Bibliotekerne Maribo Lokalhistoriske arkiv Lolland Kommune, Erhverv og Udvikling + Kultur og Fritid Med bidrag fra: Borgerservice Lolland Turistforeningen Konsulenter: Thorhauge Consulting v/ Jens Thorhauge ETN Arkitekter 17

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum :

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum : Roskilde Bibliotekerne / Bibliotekspolitik I Roskilde Kommune er bibliotekerne en vigtig del af lokalsamfundet. Via sine aktiviteter og tilbud til borgerne understøtter bibliotekerne kommunens vision om,

Læs mere

Sorø Kommune. Strategi for Sorø Bibliotek Nationale udviklingstendenser

Sorø Kommune. Strategi for Sorø Bibliotek Nationale udviklingstendenser Sorø Kommune Strategi for Sorø Bibliotek 2016-2019 2019 Sorø Bibliotek er et traditionelt folkebibliotek med to afdelinger beliggende i historiske bygninger i henholdsvis Sorø Bymidte og Dianalund. Begge

Læs mere

STØVRING BIBLIOTEK OG UNGDOMSHUS

STØVRING BIBLIOTEK OG UNGDOMSHUS TOTALRÅDGIVER ØSTERGAARD ARKITEKTER APS UNDERRÅDGIVER - ARKITEKT NØRKÆR+POULSEN ARKITEKTER APS UNDERRÅDGIVER - INGENIØR RAMBØLL A/S UNDERRÅDGIVER - LANDSKAB RAMBØLL BYUDVIKLING OG LANDSKAB STØVRING BIBLIOTEK

Læs mere

Hvad er Byrådets vision på området, og hvad vil vi være kendt for?

Hvad er Byrådets vision på området, og hvad vil vi være kendt for? Godkendt i Byrådet den XXX 22. maj 2015 Sagsnr. Brevid. Ref. PHG Dir. tlf. 30 84 12 25 peterhg@roskilde.dk Bibliotekspolitik Hvad er Byrådets vision på området, og hvad vil vi være kendt for? Roskilde

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst i arbejdspladser, service,

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst

Læs mere

Udkast til politik for Biblioteker & Borgerservice 2016-2020

Udkast til politik for Biblioteker & Borgerservice 2016-2020 Udkast til politik for Biblioteker & Borgerservice 2016-2020 Forord Formålet med en politik for Biblioteker & Borgerservice er at sætte retning på udviklingen af biblioteks- og borgerserviceområdet til

Læs mere

KULTUR- RUMMET ET KULTURELT LABORATORIUM I THY PRÆSENTATION FOR RUM & DESIGN- STUDERENDE/ARKITEKTSKOLEN AARHUS NOVEMBER 2014

KULTUR- RUMMET ET KULTURELT LABORATORIUM I THY PRÆSENTATION FOR RUM & DESIGN- STUDERENDE/ARKITEKTSKOLEN AARHUS NOVEMBER 2014 KULTUR- RUMMET ET KULTURELT LABORATORIUM I THY PRÆSENTATION FOR RUM & DESIGN- STUDERENDE/ARKITEKTSKOLEN AARHUS NOVEMBER 2014 PROGRAM 1. Overordnede målsætninger med KulturRummet 2. Præsentation af KPF/Rødbro

Læs mere

Nyt kulturhus i Tingbjerg

Nyt kulturhus i Tingbjerg Nyt kulturhus i Tingbjerg Tingbjerg og Utterlevshuse skal have et nyt kulturhus og bibliotek. Huset er for alle beboere i Tingbjerg og Utterslevhuse. Her kan du læse mere om, hvordan huset kommer til at

Læs mere

Bilag 1. Elementer i en samlet museums- og besøgstjeneste på Københavns Rådhus

Bilag 1. Elementer i en samlet museums- og besøgstjeneste på Københavns Rådhus Bilag 1. Elementer i en samlet museums- og besøgstjeneste på Københavns Rådhus Indholdsfortegnelse 1) Ny indretning af loftsrum på 3. sal, samt i tårnet til udstillinger 2) Ny indretning i magasiner på

Læs mere

KULTURCENTER. Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv

KULTURCENTER. Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv KULTURCENTER Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv IDÉOPLÆG Hvad drømmer du om? Det spørgsmål stillede Områdefornyelsen borgerne på Ydre Østerbro til borgermødet Kulturcenter for

Læs mere

SVAR PÅ UDDYBENDE SPØRGSMÅL VEDRØRENDE ANSØGNINGEN

SVAR PÅ UDDYBENDE SPØRGSMÅL VEDRØRENDE ANSØGNINGEN Bilag vedrørende Edvard Munch Galleriet projekt på Helnæs Gamle Præstegård ANSØGNING EDVARD MUNCH GALLERIET på Helnæs Gl. Præstegård Ibsen-Munch- udstillingen har skabt en stor interesse for Edvard Munch

Læs mere

Branding- og markedsføringsstrategi

Branding- og markedsføringsstrategi Branding- og markedsføringsstrategi for Assens Kommune 1. Indledning: Assens Kommunes vision Vilje til vækst realiserer vi gennem tre indsatsområder: Flere vil bo her, Vækst og udvikling og Alle får en

Læs mere

Bilag 1. Elementer i Besøgscenter på Københavns Rådhus

Bilag 1. Elementer i Besøgscenter på Københavns Rådhus Bilag 1. Elementer i Besøgscenter på Københavns Rådhus Nærværende dokument beskriver de elementer, der indeholdes i det prospekt, der udarbejdes for et besøgscenter på Københavns Rådhus. De elementer,

Læs mere

Friluftslivsstrategi - et friluftsliv, der byder op til dans

Friluftslivsstrategi - et friluftsliv, der byder op til dans Yderligere information: Teknik og Miljø Natur og Grønne Områder Rådhuset, Torvet 7400 Herning Telefon 96282828 teknik@herning.dk www.herning.dk Friluftslivsstrategi - et friluftsliv, der byder op til dans

Læs mere

Til KFU. Sagsnr Dokumentnr

Til KFU. Sagsnr Dokumentnr KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen Service og Forandring BILAG Til KFU Bilag 1. Inspirationsoplæg i arbejdet med visionen for sammenlægningen af Museer, Arkiv og Kunst Baggrund Arbejdet

Læs mere

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 LOGO1TH_LS_POSr d By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 KULTURUDVALGETS Politiske fokusområder 2014-2015 Mødesteder og midlertidighed Kultur er fyrtårne og fysiske rammer.

Læs mere

Bymidteprojekter 2015-2018

Bymidteprojekter 2015-2018 Bilag 2, 24.11.2014 1 Bymidteprojekter 2015-2018 På følgende sider, findes en nærmere beskrivelse af udvalgte projekter. Foreslåede anlægsprojekter - Bredgade - Torvet - Søndergade - Nørregade Foreslåede

Læs mere

Mål for Budget 2017 / Opfølgning Serviceområde 14: Biblioteker

Mål for Budget 2017 / Opfølgning Serviceområde 14: Biblioteker for Budget 2017 / Opfølgning Serviceområde 14: Biblioteker Serviceområde Udgøre et uforpligtende møde-, være- og oplevelsessted for borgere i Herning kommune Det nye hovedbibliotek i Østergade er Herning

Læs mere

Byens Hus det kreative samlingssted

Byens Hus det kreative samlingssted Konsensuspapir for Byens Hus side 1 af 5 Byens Hus det kreative samlingssted Baggrund Byens Hus har løbende været på den politiske dagsorden siden revitaliseringen af Kokkedal i 1999. Ved budgetforliget

Læs mere

LEMVIG MUSEUM. Tegn. nr.: Side 0. Sag: Om- og tilbygning. Tegn. nr.: Side 0. Checker. Kontr.: 06-12-12. Int.:

LEMVIG MUSEUM. Tegn. nr.: Side 0. Sag: Om- og tilbygning. Tegn. nr.: Side 0. Checker. Kontr.: 06-12-12. Int.: Side 0 LEMVIG MUSEUM Til- og ombygningen skal sikre adgang for alle til hele museet og øge kvaliteten af oplevelsen og omfatter: Nyt indgangsparti Ny butik/cafe - med glaspartier mod haven Nyt elevatortårn

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

BORGMESTERENS TALE VED ÅBNINGEN AF SORØ KUNSTMUSEUM DEN 18. NOVEMBER 2011

BORGMESTERENS TALE VED ÅBNINGEN AF SORØ KUNSTMUSEUM DEN 18. NOVEMBER 2011 BORGMESTERENS TALE VED ÅBNINGEN AF SORØ KUNSTMUSEUM DEN 18. NOVEMBER 2011 Mine damer og herrer. I dag er en ganske særlig dag. I dag er en dag vi har ventet på længe. En dag vi har set frem til med stor

Læs mere

KULTURSTRATEGI FOR FREDENSBORG KOMMUNE

KULTURSTRATEGI FOR FREDENSBORG KOMMUNE KULTURSTRATEGI FOR FREDENSBORG KOMMUNE INDLEDNING Et varieret og aktivt kulturliv spiller en vigtig rolle i visionen om, at skal være et attraktivt sted at bo med unikke og forskelligartede bysamfund og

Læs mere

Notat om museumsprojekt på Hundested havn. Stærk folkelig opbakning

Notat om museumsprojekt på Hundested havn. Stærk folkelig opbakning Notat om museumsprojekt på Hundested havn Stærk folkelig opbakning Det har længe været ønsket i Hundested, at kunne etablere et museum for Knud Rasmussen. I 1990erne arbejdede stærke, lokale kræfter for

Læs mere

Danhostel Næstved PROJEKTFORSLAG - MAJ 2017 CASA ARKITEKTER

Danhostel Næstved PROJEKTFORSLAG - MAJ 2017 CASA ARKITEKTER Danhostel Næstved PROJEKTFORSLAG - MAJ 2017 CASA ARKITEKTER PRÆSENTATION Præstøvej 65, 4700 Næstved Ejendommen Præstøvej 65 i Næstved, som oprindeligt i 1976 er bygget som hjem for nonner af Skt. Elisabeth

Læs mere

NOTAT Sagsnr Bilag 2. Dokumentnr Historie & Kunst i Gadeplan indhold og vision

NOTAT Sagsnr Bilag 2. Dokumentnr Historie & Kunst i Gadeplan indhold og vision KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen Historie & Kunst NOTAT 08-02-2017 Bilag 2 Sagsnr. 2017-0047948 Historie & Kunst i Gadeplan indhold og vision Fra sommeren 2017 bliver Stormgade 20 et

Læs mere

R E M I S E N I T Ø L L Ø S E - BÆREDYGTIG HISTORIE OG RUMMELIG FREMTID REMISEN I TØLLØSE - SEP. 2009 - IDÉKATALOG TIL VIDERE PROJEKTUDVIKLING

R E M I S E N I T Ø L L Ø S E - BÆREDYGTIG HISTORIE OG RUMMELIG FREMTID REMISEN I TØLLØSE - SEP. 2009 - IDÉKATALOG TIL VIDERE PROJEKTUDVIKLING R E M I S E N I T Ø L L Ø S E - BÆREDYGTIG HISTORIE OG RUMMELIG FREMTID VISIONER OG FOKUS PUNKTER VISIONER I Remisen i Tølløse ligger et kæmpe potentiale. Alene bygningens særegne arkitektur og historie

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

Projektbeskrivelse. Den Flydende Læsesal

Projektbeskrivelse. Den Flydende Læsesal Projektbeskrivelse Den Flydende Læsesal Introduktion: Vi oplever et reelt behov for en læsesal i København for byens studerende. Der flytter omtrent 1000 nye indbyggere til byen hver måned, mange af disse

Læs mere

BY, LAND OG KULTUR KVALITETSAFTALE 2012-2013

BY, LAND OG KULTUR KVALITETSAFTALE 2012-2013 BY, LAND OG KULTUR KVALITETSAFTALE 2012-2013 Kvalitetsaftale 2012-2013 Indholdsfortegnelse AssensBibliotekerne - Kvalitetsaftale 2012-2013 1. Indledning......................................................................................2

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

BO-VESTs Frivillighedspolitik

BO-VESTs Frivillighedspolitik BO-VESTs Frivillighedspolitik Indhold BO-VESTs frivillighedspolitik................................................................... 3 Formålet med det frivillige arbejde i BO-VEST.............................................

Læs mere

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010 Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å Oktober 2010 Kort om konceptet Borgerinddragelse og lokal forankring har været centrale elementer i det hidtidige arbejde med Nationalpark

Læs mere

Principper for beliggenhed, disponering og indretning af dagtilbud

Principper for beliggenhed, disponering og indretning af dagtilbud Principper for beliggenhed, disponering og indretning af dagtilbud Den kommende Børne- og Ungepolitik, der forventes vedtaget politisk i april 2013 udpeger en række fokusområder for arbejdet med Furesøs

Læs mere

DTU-Compute. Institut for Matematik & Computer Science. Danmarks Teknisk Universitet

DTU-Compute. Institut for Matematik & Computer Science. Danmarks Teknisk Universitet DTU-Compute Institut for Matematik & Computer Science Danmarks Teknisk Universitet Danmarks Teknisk Universitet (DTU) Lyngby Campus På DTU nord for København har Christensen & Co arkitekter skabt en ny

Læs mere

2010-13. Bibliotekspolitik for Randers Kommune

2010-13. Bibliotekspolitik for Randers Kommune 2010-13 Bibliotekspolitik for Randers Kommune BIBLIOTEKSPOLITIK FOR RANDERS KOMMUNE BIBLIOTEKET ER EN MENNESKERET v. formand for kultur- og fritidsudvalget Ellen Petersen De danske folkebiblioteker spiller

Læs mere

Konkurrence om et skitseprojekt for Bindslevs Plads Silkeborgs kultur- og campusområde

Konkurrence om et skitseprojekt for Bindslevs Plads Silkeborgs kultur- og campusområde Konkurrence om et skitseprojekt for Bindslevs Plads Silkeborgs kultur- og campusområde Baggrund Bindslevs Plads var tidligere byens markedsplads, hvor der foregik livlig handel. I dag arbejder områdets

Læs mere

Museumspolitik for Horsens Kommune

Museumspolitik for Horsens Kommune Museumspolitik for Horsens Kommune Museumsområdet er et bærende element i Horsens Kommunes kulturprofil. Det gælder det daglige tilbud til kommunens borgere i alle aldre, og det gælder museumsområdets

Læs mere

Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus

Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus Læs mere på www.multimediehuset.dk Århus Kommune Hvad og hvor? Samspil mellem by, bygning og havn Omdannelsen af De Bynære Havnearealer er et af de største udviklingsprojekter

Læs mere

24-03-2014. Til direktionen KFF. Sagsnr. 2014-0059806. Kommissorium for Borgerkontakt og Digital Innovation. Dokumentnr.

24-03-2014. Til direktionen KFF. Sagsnr. 2014-0059806. Kommissorium for Borgerkontakt og Digital Innovation. Dokumentnr. KØBENHAVNS KOMMUNE Københavns Borgerservice Frontoffice NOTAT Til direktionen KFF Kommissorium for Borgerkontakt og Digital Innovation Borgerne, brugerne, tilflytterne og turisterne Hver dag har vores

Læs mere

DGI Faciliteter & Lokaludvikling. Tirstruphallen. tilbygning og ombygning. Marts 2015

DGI Faciliteter & Lokaludvikling. Tirstruphallen. tilbygning og ombygning. Marts 2015 DGI Faciliteter & Lokaludvikling Tirstruphallen tilbygning og ombygning Marts 2015 DGI Faciliteter og Lokaludvikling Indledning DGI Faciliteter & Lokaludvikling er en afdeling i DGI, som har en fælles

Læs mere

Kultur for alle. Kulturpolitik for Glostrup Kommune

Kultur for alle. Kulturpolitik for Glostrup Kommune Kultur for alle Kulturpolitik for Glostrup Kommune Et rigt lokalt kulturliv er: mangfoldighed fælleskab identitetsdannende frivillighed læring udfoldelse leg inddragelse tradition kreativitet oplevelser

Læs mere

STRATEGI > fo r Ve jle l Bibliote Bibliot ke k rne 2011 2014 <

STRATEGI > fo r Ve jle l Bibliote Bibliot ke k rne 2011 2014 < STRATEGI > for Vejle Bibliotekerne 2011 2014< VISIONEN for Vejle Bibliotekerne DIGITALT OMRÅDE OPLEVELSER, INSPIRATION OG LÆRING VISION PROFESSIONEL UDVIKLING Visionen angiver retningen, vi skal gå, i

Læs mere

Nye tendenser i biblioteksrummet

Nye tendenser i biblioteksrummet Nye tendenser i biblioteksrummet Idékatalog udarbejdet af Signe Foght Hansen og Anne Pørksen Danmarks Biblioteksskole 2009 Introduktion Det senmoderne samfund er præget af en hastig udvikling forårsaget

Læs mere

Danmarks Museum For Lystsejlads

Danmarks Museum For Lystsejlads Danmarks Museum For Lystsejlads MARITIMT KULTURCENTER PÅ SVENDBORG HAVN 2 OPLÆG TIL ETABLERING AF ET MARITIMT KULTURHUS PÅ FREDERIKSØEN INTRO Siden lukningen af Svendborg Værft i 2001 er der tænkt mange

Læs mere

Optimering af sfo/indskoling

Optimering af sfo/indskoling Phone: +45 35 29 30 70 www.signal-arki.dk Århusgade 88, 2.sal 2100 København Ø Denmark CVR/VAT: 25 31 93 62 Optimering af sfo/indskoling ESPERGÆRDESKOLE, afd. tibberup, mørdrup, grydemosen, gl.espergærde

Læs mere

Generel mening om projektet - God ide?

Generel mening om projektet - God ide? Side 1 Generel mening om projektet - God ide? Generel mening - uddybet Flere fester jeg ville ikke bruge det, på baggrund af det umiddelebare indhold af aktiviteter i huset Synes der er andet at prioritere

Læs mere

Esbjerg Kommune Biblioteker

Esbjerg Kommune Biblioteker 1 Esbjerg Kommune Biblioteker Virksomhedsplan 2016 Virksomhedsplanen omfatter ekstraordinære tiltag. Almindelig hverdagsopgaver med åbningstid, udlånsvagter, brugerkurser m.v. er naturligvis fundamentet

Læs mere

De store vinduer er placeret mod nord, og de små mod syd for at lukke et smukt og roligt arbejdslys ind, der ikke overopheder klasselokalerne.

De store vinduer er placeret mod nord, og de små mod syd for at lukke et smukt og roligt arbejdslys ind, der ikke overopheder klasselokalerne. Udbygning af Falkonergårdens Gymnasium Ens Men Forskellige Vores forslag til Falkonergårdens Gymnasiums nye udvidelse består af en ombygning af østfløjen til seks nye klasselokaler med tilhørende grupperum,

Læs mere

Kunst på UCC Campus Carlsberg

Kunst på UCC Campus Carlsberg Kunst på UCC Campus Carlsberg 1 Tomás Saraceno: In Orbit : Installationsview. Kunstsammlung Nordrhein-Westfalen, K21 Ständehaus, Düsseldorf, 2013 2015. Foto: Studio Tomás Saraceno. Courtesy kunstneren

Læs mere

DE RØDE LØBERE. Vordingborgs bymidte er afgørende for din, min og vores fremtid. Vil du med på den røde løber og gøre en forskel for vores by?

DE RØDE LØBERE. Vordingborgs bymidte er afgørende for din, min og vores fremtid. Vil du med på den røde løber og gøre en forskel for vores by? DE RØDE LØBERE Vordingborgs bymidte er afgørende for din, min og vores fremtid. Vil du med på den røde løber og gøre en forskel for vores by? VINDERBYEN VORDINGBORG Vordingborg er nu en vinderby. Sådan

Læs mere

- om område- og byfornyelse - fra ansøgning til program - TEMAERNE - videre forløb efter i aften

- om område- og byfornyelse - fra ansøgning til program - TEMAERNE - videre forløb efter i aften Velkommen til Bredebro - by i bevægelse - efter kommunesammenlægningen - om område- og byfornyelse - fra ansøgning til program - TEMAERNE - videre forløb efter i aften Områdefornyelse drejer sig om at

Læs mere

Kulturhus Trommen. Dipositionsforslag 2 06.03.2013 rev. 13.03.2013 Arkitema Architects & Strunge Jensen

Kulturhus Trommen. Dipositionsforslag 2 06.03.2013 rev. 13.03.2013 Arkitema Architects & Strunge Jensen Kulturhus Trommen Dipositionsforslag 2 06.03.2013 rev. 13.03.2013 Arkitema Architects & Strunge Jensen Adgang til lejeplads Eventyrhulen e n Bibliotekar Børneafdeling Legeområde e Mulighed for udeservering

Læs mere

Udviklingsstrategi år 2009

Udviklingsstrategi år 2009 Kulturstærke børn i Vesthimmerland Udviklingsstrategi år 2009 Børn gør en forskel i Vesthimmerlands Kommune. Kultur er en kilde til livskvalitet for alle børn. I Vesthimmerland er børnene aktive og ligeværdige

Læs mere

KULTURHUSET RANDERS 2020 Et levende, transparent og synligt hus - BYENS MØDESTED

KULTURHUSET RANDERS 2020 Et levende, transparent og synligt hus - BYENS MØDESTED KULTURHUSET RANDERS 2020 Et levende, transparent og synligt hus - BYENS MØDESTED VISIONEN ET ÅBENT, SYNLIGT OG SAMARBJEDENDE KULTURHUS Visionen for Kulturhuset Randers 2020 er at nytænke huset som borgernes

Læs mere

Indhold. Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7. Målsætninger 9. Fra vision til handling 14-15

Indhold. Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7. Målsætninger 9. Fra vision til handling 14-15 Børnekultur politik Indhold Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7 Kulturgarantien 7 Kulturfærge Frederikshavn 8 Synlig Børnekultur 8 Målsætninger 9 Kultur- og Fritidsudvalget 9 Børneinstitutioner,

Læs mere

KUNSTMUSEET REVISITED

KUNSTMUSEET REVISITED REVISITED Til efteråret 2017 er Kunstmuseet transformeret til et åbent, levende og digitalt funderet kunstmuseum med en skarp formidlings-, samlings- og udstillingsprofil. Kunstmuseet Revisited ligger

Læs mere

Aabenraa Kommunes. Bibliotekspolitik. Biblioteket i videnssamfundet

Aabenraa Kommunes. Bibliotekspolitik. Biblioteket i videnssamfundet Aabenraa Kommunes Bibliotekspolitik Biblioteket i videnssamfundet Biblioteket gennemløber i disse år den største forandring i 50 år. Det gælder rammevilkår, indholdselementer, faglige kompetencer og service.

Læs mere

Visioner for daginstitutioners legepladser

Visioner for daginstitutioners legepladser Visioner for daginstitutioners legepladser 1 Visioner for daginstitutioners legepladser Legepladser er vigtige læringsrum for vores børn, da de i løbet af deres institutionsliv tilbringer en stor del af

Læs mere

Galleriet på mobilen Formidling af udstillinger, kunstværker og kunstnerne bag

Galleriet på mobilen Formidling af udstillinger, kunstværker og kunstnerne bag Galleriet på mobilen Formidling af udstillinger, kunstværker og kunstnerne bag 2 Case: Galleri Christoffer Egelund September 2012 Scan QR-koden for at hente app en Galleriet på mobilen udvider rammerne

Læs mere

Bibliotekspolitik Brønderslev Bibliotek

Bibliotekspolitik Brønderslev Bibliotek Bibliotekspolitik Brønderslev Bibliotek Forord B rønderslev Bibliotek en del af livet gennem hele livet. Vi arbejder med at se og udvikle Biblioteket som en livstråd, hvor den enkelte borger gennem hele

Læs mere

Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet!

Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Når vi mennesker mødes, opstår kultur. Vi skaber i fællesskab værdier og bånd, som gennem livet er bestemmende for vore

Læs mere

Rammer for erhvervsog videregående uddannelser. Politik for Herning Kommune

Rammer for erhvervsog videregående uddannelser. Politik for Herning Kommune Rammer for erhvervsog videregående uddannelser Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for rammerne for erhvervs- og videregående uddannelser - vision 7 1 - Unikke

Læs mere

Carl Nielsen Hallen. Økonomi. Hovedgreb - Carl Nielsen Hallen. Fremtidig zoneopdeling ca. m2. September 2014. DGI Faciliteter & Lokaludvikling

Carl Nielsen Hallen. Økonomi. Hovedgreb - Carl Nielsen Hallen. Fremtidig zoneopdeling ca. m2. September 2014. DGI Faciliteter & Lokaludvikling Hovedgreb - Carl Nielsen Hallen Dette koncept bygger på at styrke og optimere forbindelsen mellem inde og ude både ved hjælp af synlige og fysiske overgange i den indre bygning og etablering af udendørs

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur- og Fritidspolitik Nordfyns Kommune Revideret den 15. august 2014 Dokument nr. 480-2014-852344 Sags nr. 480-2013-36230 Indhold FORORD... 2 INDLEDNING... 3 VISIONEN... 4 VÆRDIER... 5 NORDFYNS KOMMUNE

Læs mere

Friluftslivsstrategi. et friluftsliv, der byder op til dans

Friluftslivsstrategi. et friluftsliv, der byder op til dans Friluftslivsstrategi et friluftsliv, der byder op til dans Kolofon: Udarbejdet af: Herning Kommune, Teknik og Miljø, 2015 Illustrationer: Ole Jørgensen Indhold Forord 5 Vision for friluftslivet 7 Friluftslivet

Læs mere

BMI SKITSEPROJEKT Beder Malling Idrætsforening

BMI SKITSEPROJEKT Beder Malling Idrætsforening DGI Projekt- og landskabsværkstedet Tegnestuen v. Poul Erik Clausen, Finn Refslund og Bo Fisker DGI Karpenhøj BMI SKITSEPROJEKT Beder Malling Idrætsforening INDHOLD Nuværende forhold Billed registrering

Læs mere

Rapporten er bestilt og finansieret af Slots og Kulturstyrelsen og er en rapport over de årige s brug af og tilfredshed med, de danske

Rapporten er bestilt og finansieret af Slots og Kulturstyrelsen og er en rapport over de årige s brug af og tilfredshed med, de danske Rapporten er bestilt og finansieret af Slots og Kulturstyrelsen og er en rapport over de 16-99 årige s brug af og tilfredshed med, de danske folkebiblioteker Er det ikke mere interessant at kigge på

Læs mere

Nyt blik på bibliotekets rum WORKSHOP 31. 10.2012

Nyt blik på bibliotekets rum WORKSHOP 31. 10.2012 Nyt blik på bibliotekets rum WORKSHOP 31. 10.2012 1 Aktuelle udfordringer for bibliotekerne set fra Michel SteenHansen, Danmarks Biblioteksforening www.db.dk 2 Er biblioteket Bogens hellige hal? 3 Er biblioteket

Læs mere

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Notat Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Faaborg-Midtfyn kommune overtager den tidligere Polymerfabrik på Stationsvej

Læs mere

AKTIVE FORSAMLINGSHUSE

AKTIVE FORSAMLINGSHUSE AKTIVE FORSAMLINGSHUSE Projektbeskrivelse og vejledning til ansøgning forsamlingshuse I dag lever mange af de danske forsamlingshuse en hensygnende tilværelse. Men Lokale- og Anlægsfonden mener, at en

Læs mere

Politik for Kulturhovedstad 2017

Politik for Kulturhovedstad 2017 Politik for Kulturhovedstad 2017 Vision Hvordan kan vi medvirke til, at lokale kunst- og kulturmiljøer bidrager endnu mere offensivt og værdsættes for deres kompetencer og bidrag til den samlede udvikling

Læs mere

OMRÅDEFORNYELSE SKÆRBÆK

OMRÅDEFORNYELSE SKÆRBÆK OMRÅDEFORNYELSE SKÆRBÆK porten til Rømø 08-10-2014 www.toender.dk 1 Aftenens forløb VELKOMMEN til alle v/ Tønder Kommune Trafikplan 2014 v/ Fagchef Lars-Erik Skydsbjerg Forslag til PROGRAM v/ Christel

Læs mere

Byrådets vision for Kulturtorvet skal danne rammen for arbejdet. Heri beskrives Kulturtorvet

Byrådets vision for Kulturtorvet skal danne rammen for arbejdet. Heri beskrives Kulturtorvet Udvikling af Kulturtorvet - Aktionsproces Kommissorium og procesbeskrivelse, 03.03.16 1 Baggrund Allerød Byråd har besluttet at prioritere udvikling af et Kulturtorv på området omkring Byens Plads. Det

Læs mere

Spørgsmål fra DGI, svar fra arbejdsgruppen om Uddannelse:

Spørgsmål fra DGI, svar fra arbejdsgruppen om Uddannelse: Spørgsmål fra DGI, svar fra arbejdsgruppen om Uddannelse: Spørgsmål fra DGI Arbejdsgrupperne er af DGI blevet bedt om at svare på følgende spørgsmål: 1. Processpørgsmål: Hvordan er arbejdsgrupperne nået

Læs mere

Oplæg med scenarier for de lokalhistoriske arkiver

Oplæg med scenarier for de lokalhistoriske arkiver Opfølgning på besøg hos de lokalhistoriske arkiver Oplæg med scenarier for de lokalhistoriske arkiver Indledning: Lokalhistoriske arkiver er det lokale samfunds fælles hukommelse arkiverne indsamler og

Læs mere

Nye tider Nye haller. Invitation til deltagelse

Nye tider Nye haller. Invitation til deltagelse Nye tider Nye haller Invitation til deltagelse Invitation til deltagelse i Nye tider Nye haller... side 3 Nye tider stiller nye krav til nye idrætshaller... side 3 Hvordan gør vi?... side 4 Den overordnede

Læs mere

Resultatberetning 2014

Resultatberetning 2014 Resultatberetning 2014 HORSENS KOMMUNES BIBLIOTEKER En dejlig sommeraften med AOF koret i Tobaksgården Forsidefoto: Et kig ind i det nye bibliotek i Gedved På Krimimessen overrækker forfatteren Jens Henrik

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

KØGE EN KULTURBY EN KULTURSTRATEGI ÉN AFSTEMNING MED TIDLIGERE PLANER OG EN OPDATERING EN TILPASNING TIL VIRKELIGHEDEN OG ET REALITETSTJEK

KØGE EN KULTURBY EN KULTURSTRATEGI ÉN AFSTEMNING MED TIDLIGERE PLANER OG EN OPDATERING EN TILPASNING TIL VIRKELIGHEDEN OG ET REALITETSTJEK KØGE EN KULTURBY EN KULTURSTRATEGI ÉN AFSTEMNING MED TIDLIGERE PLANER OG EN OPDATERING EN TILPASNING TIL VIRKELIGHEDEN OG ET REALITETSTJEK EN FASTHOLDELSE AF ALT DET DER GÅR GODT OG EN HURTIG SCANNING

Læs mere

N Y T K O N T O R H U S

N Y T K O N T O R H U S N Y T K O N T O R H U S N Y T K O N T O R H U S SILKEBORGVEJ PROJEKTUDVIKLING TOTALENTREPRENØR ARKITEKT NYT KONTORHUS Domicilbygning med mulighed for individuelle lejemål. Vision På en velbeliggende grund

Læs mere

Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget

Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget Aktiviteterne på Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalgets område er alle omfattet af Vision 2020, der viser vejen for, hvordan kommunens fritids- og kulturliv skal

Læs mere

Hjørring Kommune. Bibliotekspolitik 2011-2014 for. Folkebiblioteket uundværligt for at sikre fortsat velfærd i Danmark

Hjørring Kommune. Bibliotekspolitik 2011-2014 for. Folkebiblioteket uundværligt for at sikre fortsat velfærd i Danmark Bibliotekspolitik 2011-2014 for Hjørring Kommune Folkebiblioteket uundværligt for at sikre fortsat velfærd i Danmark Når 1,3 mio. danskere har svage læse- og regnefærdigheder, og når ca. 2 mio. ikke har

Læs mere

Viborg Kommune i bevægelse

Viborg Kommune i bevægelse Viborg Kommune i bevægelse politik for idræt og motion UDKAST Indhold Indledning....................................................3 Politikkens opbygning....................................... 4 Politikkens

Læs mere

Teknologi og innovation som dimension og fag i Rødovre Kommunes skoler

Teknologi og innovation som dimension og fag i Rødovre Kommunes skoler 2017 Teknologi og innovation som dimension og fag i Rødovre Kommunes skoler Børne- og Kulturforvaltningen 16-05-2017 Indhold Indhold...1 Tillæg til handleplan for Rødovre Kommunes Pædagogiske Læringscentre...2

Læs mere

Baggrund for Town Center Management TCM Hillerød Realisering af visionen fra Købstad til Mødestad

Baggrund for Town Center Management TCM Hillerød Realisering af visionen fra Købstad til Mødestad Baggrund for Town Center Management TCM Hillerød Realisering af visionen fra Købstad til Mødestad Baggrund Ifm. budgetaftale 2014 besluttede Byrådet, at der skulle udarbejdes en vision for Bykernen Det

Læs mere

Byrådet har som en del af budgetaftalen for 2013-2016 besluttet, at der skal udarbejdes et beslutningsoplæg vedrørende etablering af et hus

Byrådet har som en del af budgetaftalen for 2013-2016 besluttet, at der skal udarbejdes et beslutningsoplæg vedrørende etablering af et hus Borgernes hus Byrådet har som en del af budgetaftalen for 2013-2016 besluttet, at der skal udarbejdes et beslutningsoplæg vedrørende etablering af et hus med hovedbibliotek, musikskole, mødelokaler mv.

Læs mere

behov muligheder prioritering WORKSHOP: BIBLIOTEKS- OG MEDBORGERHUS I THEM samarbejde proces ildsjæle strategi

behov muligheder prioritering WORKSHOP: BIBLIOTEKS- OG MEDBORGERHUS I THEM samarbejde proces ildsjæle strategi behov muligheder prioritering WORKSHOP: BIBLIOTEKS- OG MEDBORGERHUS I THEM samarbejde proces ildsjæle strategi motivation koncept planlægning ideer visioner 1 Biblioteks- og medborgerhus i Them, den 14.4.2015

Læs mere

Projekt. Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen

Projekt. Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen Projekt Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen Projektbeskrivelse maj 2006 Springflod en kulturfestival i Vadehavsregionen Kortfattet beskrivelse af projektet Målet er at skabe en kulturfestival,

Læs mere

Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund, Organisationen Danske Museer og alle øvrige partnere.

Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund, Organisationen Danske Museer og alle øvrige partnere. 1 Borgmester Pia Allerslevs oplæg ved Nordisk Museumskonference i Malmø onsdag den 1. april 2009 Emnet er: Museernes rolle i samfundet Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund,

Læs mere

N Y T K O N T O R H U S

N Y T K O N T O R H U S N Y T K O N T O R H U S N Y T K O N T O R H U S SILKEBORGVEJ PROJEKTUDVIKLING TOTALENTREPRENØR ARKITEKT Kontorhus Forslag 4 Kontorhus Forslag 5 NYT KONTORHUS Domicilbygning med mulighed for individuelle

Læs mere

Uddannelsesråd Lolland-Falster

Uddannelsesråd Lolland-Falster STRATEGI Uddannelsesråd Lolland-Falster UDDANNELSESRÅD LOLLAND-FALSTER 2016 INDLEDNING Uddannelse og uddannelsesinstitutioner har afgørende betydning for landsdelen; De understøtter erhvervslivets adgang

Læs mere

Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019

Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019 Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019 Forord Fritidspolitikken fastlægger retningen for fritids-, idræts- og kulturområdet. Fritidsudvalget ønsker at understøtte og udvikle byområder,

Læs mere

Handleplan for opbakning og udvikling af kulturlivet

Handleplan for opbakning og udvikling af kulturlivet Handleplan for opbakning og udvikling af kulturlivet Formål Denne handleplan for opbakning og udvikling af kulturlivet er en del af Temaplan for Sundhed, Kultur og Fritid. Kulturlivet er en vigtig del

Læs mere

ANSØGNING TIL. Ansøgning om støtte til kystby-projekt. ANSØGNINGSSKEMA TIL STEDET TÆLLER Side 1/8

ANSØGNING TIL. Ansøgning om støtte til kystby-projekt. ANSØGNINGSSKEMA TIL STEDET TÆLLER Side 1/8 TIL STEDET TÆLLER Side 1/8 ANSØGNING TIL Ansøgning om støtte til kystby-projekt Dette skema baserer sig på Realdanias Håndbog i projektudvikling. Vi anbefaler, at I orienterer jer i håndbogen undervejs,

Læs mere

MIDTFYNS FRITIDSCENTER

MIDTFYNS FRITIDSCENTER forebyggelse og genoptræningscenter Den nye grønne kile. 16. JANUAR 2015 forebyggelse og genoptræningscenter VISION Med det nye Center for Forebyggelse og Genoptræning orienterer Midtfyns Fritidscenter

Læs mere

Præsentation af PROGRAM Ordet er frit v/ Borgerf. fmd. Henrik Sørensen

Præsentation af PROGRAM Ordet er frit v/ Borgerf. fmd. Henrik Sørensen Aftenens forløb 19.00 Velkomst v/ Herning Kommune Præsentation af PROGRAM Ordet er frit v/ Borgerf. fmd. Henrik Sørensen 19.45 Kaffe/kort pause 20.00 Spørgsmål og svar 21.00 Afrunding og tak for i aften!

Læs mere

Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge

Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge Dato 28.02.13 Dok.nr. 27463-13 Sagsnr. 13/1996 Ref. lcor Projektplan Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge Titel Baggrund Formål Mål Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge Byrådet

Læs mere