Et Maritek/ Et ABM-projekt i Maribo. maritek. maritektmaritek

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Et Maritek/ Et ABM-projekt i Maribo. maritek. maritektmaritek"

Transkript

1 Et Maritek/ Et ABM-projekt i Maribo maritek maritektmaritek Arbejdsrapport udarbejdet af forprojektets styregruppe Forslag December 2014

2 ORGANISATION /AKTØRER: ABM-HUS BANEGÅRDEN Indhold STEDET: Introduktion til projektbeskrivelse og forprojektets indstilling Forretningsplan Hvorfor et ABM-samarbejde i Maribo? 2 Visionen 3 Uddrag fra visionsplan 4 Forretningsplan for nyt ABM-samarbejde 5 Aktiviteterne i Mariteket 6 Bygningsskitser 7 Økonomi og nøgleaktiviteter 12 Økonomisk overslag 13 Milepælsplan 14 Cases 15 CENTRAL BUSHOLDEPLADS overdækket luksusventesal eksisterende bygning ny tilbygning børn skole udd. ny indgang eksisterende bygning Kort introduktion af forprojektet overgang / lav fart Lolland Kommune har godkendt, at mulighederne for realisering af et nyt projekt med Arkiv, Bibliotek og Museum (ABM) under samme tag undersøges. Der er således blevet bevilget penge til et forprojekt, der skal beskrive, hvordan en sådan sammenflytning af dele fra de tre moderinstitutioner kan realiseres. Forprojektets vision om et sådan samarbejde og et udkast til en forretningsplan for projektet fremlægges hermed. Endvidere præsenteres i bilag casebeskrivelser af konkrete udstillings- og formidlingsaktiviteter samt planer for organisering af drifts- og projektfaser. Projektet arbejder med en ny organiseringsform for de tre institutioner. Den har vi samlet i en beskrivelse, hvis arbejdstitel i indeværende rapport er maritek. Ordet maritek indeholder lydligheder fra ordene maribo, museum, arkiv og bibliotek. Mariteket i Maribo vil være det første af sin slags. Mulighed for at etablere aktiv lege- og aktivitetsplads foran rådhuset og mariteket. Synlighed og samspil mellem de mange kulturinstitutioner der ligger på banegårdspladsen LOLLAND KOMMUNE (RÅDHUSET) 1

3 Hvorfor et ABM-samarbejde i Maribo? Lolland kommune står som mange andre kommuner med den udfordring at indbyggertallet falder. Der er klare demografiske forandringsstrukturer, der bl.a. viser at Lolland Kommune oplever en stor fraflytning blandt unge i aldersgruppen år. Dette er senest blevet understreget i Oxford Researchs til- og fraflytningsanalyse over Lolland-Falster bestilt af Lolland og Guldborgsund kommuner. Baggrunden for denne udvikling skal søges i globalisering, uddannelsesmuligheder og den eksplosive digitale udvikling, der har ændret alle relationer og produktionsforhold. Udviklingstakten er meget høj. Et par stikord til at beskrive den generelle udvikling: Det er kun 14 år siden Google blev født, 10 år siden Facebook så verdens lys, den første iphone blev lanceret i Tabte traditionelle industriarbejdspladser tælles i denne periode i hundredtusinder i Danmark. Globaliseringen er en realitet. Det indebærer bl.a. en ny form for urbanisering, hvor mennesker skaber meget store byer og forlader traditionelle landzoner og småbyer i stort tal. Dagligt liv, vaner, kulturforbrug og læring er totalt forandret på få år. Ligesom borgernes behov og ønsker er ændret. Det er baggrunden for projektet om et maritek i Maribo. Befolkningstallet i Maribo stagnerer og borgernes behov forandrer sig hastigt. arbejdet med at tiltrække tilflyttere. En anden udfordring er, at den generelle samfundsmæssige globaliserings udvikling skaber nye former for behov hos borgerne og ændrer behovet for læring og oplevelse, hvilket udfordrer de traditionelle institutioner. For eksempel er der behov for grundlæggende IT-læring, der kan understøtte den offentlige digitaliseringsstrategi, der er behov for at skabe nye arenaer for fælles oplevelser, hvor borgerne i højere grad selv inddrages og bidrager, og der er behov for at skabe nye former for identitet og tilhørsforhold. En tredje udfordring, der er tæt forbundet med denne udvikling, er at skabe nye internetbaserede services og aktiviteter i alle typer institutioner. Det er en udfordring, der kun kan løftes med en vis faglig volumen, som bedst kan etableres i et samarbejde mellem institutionerne. Stiftsmuseets bygning står smukt og centralt, og den vidner om kvalitet og overskud. Men den er åben for få timer og benyttes ikke optimalt. Det handler om ressourcer. Man kan derfor spørge: er tiden løbet fra de gamle hæderkronede institutioner? Kan vi skabe en ny slags institution, der er mere fleksibel og bedre favner forskellige borgergrupper og deres skiftende behov? Og kan vi forene den ambition i nye samarbejder med andre formidlings- og vidensinstitutioner i området. Institutioner der selv står overfor reformer, og som også må gå en foranderlig fremtid i møde. Udviklingen rejser i hvert fald to spørgsmål: hvad kan kommunen gøre for at modvirke den negative udvikling, og hvordan tilpasser man bedst drift og aktiviteter til en ny virkelighed? Svarene er i koncentreret form, at man kæmper for at gøre kommunen attraktiv som sted for både erhverv, bolig og uddannelse. Kampen har Lolland Kommune allerede taget op i kommunens Plan- og udviklingsstrategi, hvor der arbejdes med de fire indsatsområder: Job og karrieremuligheder for alle, En stærk næste generation, Bedre byer og bomiljøer og Kommunal service kvalitet og rammer for vækst. Målet med disse indsatsområder er at skabe en kommune, der er bæredygtig og et godt sted at bo. Idéen om et maritek er en idé om dels at genskabe og tilpasse nogle af Maribos klassiske institutioner, dels at skabe et bidrag til byudvikling af Maribo, som et attraktivt sted at bo, herunder naturligvis et sted med en meget positiv holdning til iværksættere og til uddannelsesområdet generelt. Maritekets vision ses altså i høj grad at være rodfæstet i kommunens centrale plan- og udviklingsstrategi. Som huset tænkes, vil det især få mulighederne og redskaberne til at kunne medvirke positivt til kommunens ambition om at skabe en stærk næste generation ved at investere i den faglige kvalitet, børn og unge mødes med. Samtidig er ideen med huset at det netop skal være et forgangseksempel på hvordan der kan skabes bedre bymiljøer, til gavn for borgere og til gavn for 2

4 Visionen Svaret på udfordringerne er, at et nyt hus skal skabe en ny form for institution, der tager udgangspunkt i en forståelse af, hvad borgerne har brug for og ønsker. Og som er dimensioneret og indrettet til mange forskellige kulturelle og sociale aktiviteter. Skal institutionerne stadig leve op til deres oprindelige oplysnings- og kulturopgaver, må der ske en grundlæggende udvikling af de tilbud, der gives til borgerne. Borgerne må også inddrages i aktiviteterne på nye måder og nye samarbejder og partnerskaber vil skabe det liv, der udspringer af det nye hus. Visionen er konkret, at det er den gamle stiftsmuseums bygning, der skal være rammen om det nye hus. Visionen er at ændre huset radikalt og ligeledes omgivelserne, således at der opstår indbydende udemiljøer med legepladser, samtalehaver, udendørsudstillinger samt borde- og bænkfaciliteter, som gør det nye hus og rummet omkring det til det tiltrækkende centrale sted i den bløde by Maribo. Byen, der bliver et attraktivt bo-område, fordi den ligger smukt, har fantastisk autentisk bymiljø og et inspirerende, levende og aktivt borgerliv med mange gode kulturtilbud og sociale aktiviteter. Motoren i alt dette skal være det nye maritek. Ideen med at sammenflytte dele af de tre eksisterende institutioner og placere dem under samme tag i Stiftmuseets bygning er således både at give mere volumen til aktiviteterne og at skabe rammer for et liv omkring et hus, der vil gøre det til et oplagt centrum i Maribo. Pladsen omkring huset kan blive et attraktivt sted om sommeren og fx plads for julemarked om vinteren. Det er ambitionen at samle flere nye borgervendte aktiviteter i huset, fx en fremskudt borgerservice-funktion og turistinformation. De mange forskellige funktioner gøres mulig af en bemanding af det indendørs torv, som er det område, man umiddelbart kommer ind i, når man træder indenfor i huset. En café vil blive et naturligt samlingspunkt samme sted. For fysisk at gøre sammenslutningen mulig og skabe nye rammer for borgernes brug af huset, må der være fælles villighed til at skabe en ny samlingshåndtering, hvor store dele af museets samlinger deponeres og ældre ikke benyttet materiale i biblioteket kasseres. Dubletter, fysiske samlinger, der er digitaliserede kan være genstand for nyvurdering. Udfordringen er at have de rammer, medie- og samlingstilbud, der skaber liv, oplevelse og fælles aktiviteter. Denne udfordring skal løses både gennem sammenflytningen af arkiv, bibliotek og museum og med plads til turistinformation og borgerservice. Ligeledes er det en del af visionen at udvikle nye partnerskaber og bruge frivillige til nye typer af aktiviteter. En realisering af disse mål vil kræve en ny projektorganisation og en systematisk kompetenceudvikling i organisationen. Styregruppens forslag til det videre forløb, som ønskes til indstilling og godkendelse Styregruppen indstiller forprojektets vision til godkendelse med en tidshorisont, der vil gøre det muligt at indlevere de første ansøgninger om støtte til realisering af projektet pr Herefter påbegyndes projekteringsarbejdet, og der nedsættes arbejdsgrupper til endelig afklaring af kontraktforhold, organisation og aktivitetsplaner. Arbejdet med at rejse fondsmidler sættes i værk. Visionen er altså at skabe et nyt hus, der er med til at gøre Maribo til en endnu bedre by at bo i, fordi der er liv og gode muligheder for oplevelse, læring, møder, studierum og borgerhjælp i huset. Et hus, der skaber service og rammer for borgerne og matcher det moderne vidensamfund. Et hus der med sine mangeartede aktiviteter både i og udenfor murene er med til at skabe byudvikling til gavn for fællesskabet. Der er en række forudsætninger for, at visionen skal lykkes. Alle de deltagende institutioner skal gå helhjertet ind for visionen og den fælles fremtid. Der skal skabes en projektorganisation med én koordinator. Det kræver samarbejdsaftaler og ny rammeforståelse, fordi museet indgår i Museum Lolland-Falster og biblioteket i LollandBibliotekerne, ligesom lokalhistorisk arkiv er hjemmehørende under Kultur og Fritid, Lolland Kommune. Alle medarbejdere må være medejere og medskabere af visionen. En del af en helhed Lolland Kommune arbejder i øjeblikket med udviklingen af en række nye byrumsprogrammer, hvor en af tankerne er at udvikle området omkring banegårdspladsen til en kulturelt pladsdannelse med en stærk identitet. Her indskriver tankerne for ABM-samarbejdet sig på fornemmestevis som eksempelprojekt. 3

5 gangbro langs bane forbindelse til søerne ung mulitirum for film og teater, udeværksteder [ uddrag fra visionsplanen ] uddrag fra visionsplaner som danner inspriration til de nye byrumsprogrammer for Maribo multimediestationen produktionsskolen kulturværket/ nørregade teatret bladhus station busholdeplads museum gangzoner regnvandsbassin udsigtshøj Maritek museum museumsgad legezone nørregade nedslag 04 Banegårdspladsen suhrsgade rådhuset De smukke bygninger sættes på et fælles gulv så de kommer til syne igen. Gulvet aktiveres til bevægelse og ophold - til at se hinanden og blive set. Andre steder er der plantet høje træer eller malet direkte på fladen for at indikere aktivitet og samlingspunkter. Foran rådhuset laves en bevægelses zone - med udsigtshøj regnvandsbassin der kan fryses om vinteren samt lege zone lang rådhuset. Pladserne sammenbindes og forgængere prioriteres højt i den tunge bus- og biltrafik. MARITEK Arealerne omkring huset skal fokuserer på tanken om et åbent gadeforløb, en genvej/omvej. Et offentlig rum med personlig dimension. Invitation, overraskelse, vedkommende identitesskabende citybrander, placemaker uformelt møde viden, døgnrytme./ forskellighed En del af et nyt større byrum med fokus på kultur og flow i byen og genkendelig identitet mod torvet 4

6 Forretningsplan for nyt ABM-hus Husets arbejdstitel er er Maritek. Begrebet Maritek dækker her over en projektmodel af et ABM-samarbejde. Mariteket i Maribo er et pilotprojekt, der går nye veje. 1. Parterne og organisationen i det ny hus Forslag til organisationsdiagram for den selvejende institution "Maritek Maribo" Det nye hus vil være en ny type institution, der i højere grad end i dag tager højde for og spiller aktivt sammen med forskellige borgergruppers behov og ønsker. Der skal arbejdes systematisk med partnerskaber, ikke bare andre kultur- og uddannelsesinstitutioner, men også med foreninger og erhvervsliv. En del af aktiviteterne kan desuden bygge på frivillige. Organisationen vil være projektorienteret og vil hente inspiration fra både team-baseret ledelse og andre samarbejdsformer, hvor alle medarbejdere er involveret i projekter. Huset skabes ved en sammenflytning af dele af tre institutioner: Maribo bibliotek, der er en afdeling af Lollandbibliotekerne, og hvor hovedbiblioteket ligger i Nakskov Maribo lokalhistoriske arkiv, der organisatorisk er en del af Lolland Kommunes sektor for Kultur og Fritid Stiftsmuseet i Maribo, som er en afdeling af Museum Lolland-Falster, der er en selvejende statsanerkendt institution Repræsentanter til bestyrelseene Arkiv Bestyrelse Koordinator Ansvarlig for driften af huset, herunder Maribohusets økonomi. Museet har en bestyrelse som øverste beslutningstager, mens biblio tek og arkiv hører hjemme i Lolland kommunes sektor for Kultur og Fritid. Der etableres en bestyrelse for en ny selvejende institution, som driver ABM-samarbejdet med repræsentanter fra arkiv-, biblioteks- og museumsområdet samt Lolland kommune. Bestyrelsen udstikker de overordnede retningslinjer for husets drift og økonomi. Bestyrelsen ansætter en daglig koordinator, som skal have ansvar for dels bygningens drift og vedligehold og dels drift og udvikling af husets aktiviteter. Derudover ansættes andet nødvendigt personale (fx servicemedarbejder, økonomimedarbejder). Koordinatoren refererer til bestyrelsen vedr. bygning og økonomi. ABM-organisationens lejer sig ind i bygningen, som i dag ejes af Museum Lolland-Falster. Der udarbejdes en lejeaftale vedr. husleje, el, vand og varme, vedligehold samt øvrige udgifter, betalingsvilkår, opsigelse mv. Parterne aftaler, hvem der har ansvaret for bygningens udvendige vedligehold (klimaskærmen). Bibliotek Museum Lolland Kommune Aktiviteter Årlige planer og øvrige rapporter Projekt 1 Projekt 3 Bygning Lejeaftale, vedligeholdelse Projekt 2 Øvrigt ansat personale i Maritektet Lejeaftalen indgås mellem Museum Lolland-Falster og ABM-organisationens bestyrelse. Koordinatoren er ansvarlig for, at aftalen overholdes. De forskellige institutionelle tilhørsforhold selvejende og kommunale giver visse udfordringer i konstruktionen af det fremtidige organisatoriske og faglige samarbejde. Museets øverste ledelse er en bestyrelse. Biblioteket er en kommunal institution og arkivet hører under Kultur og Fritid og følger de gældende regnskabsregler for kommunal virksomhed. Projektet har derfor en udfordring i en manglende afklaring af spørgsmålet vedr. moms. Dette spørgsmål undersøges. 5 Der etableres en strategi for søgning af sponsorstøtte.

7 Aktiviteterne i Huset Koordinatoren er ansvarlig for fastlæggelse af husets aktiviteter i årlige (virksomheds-)planer, som udformes i dialog og samråd med arkiv, bibliotek, museum. Koordinatoren er ligeledes ansvarlig for udarbejdelse af årlige rapporter/beretninger om aktiviteterne. Planerne beskriver aktiviteterne med indhold og forbrug af ressourcer, bl.a. personale- og materialeudgifter samt øvrige afledte udgifter. Planerne drøftes og aftales med de tre institutioner og med evt. øvrige aktører. Aktørerne bidrager med ressourcer, både økonomi og personale, i det aftalte omfang. Aktiviteterne organiseres efter projektmodeller, hvor hver aktivitet er beskrevet som et projekt. Koordinatoren er projektejer, og hvert projekt tilkobles en tovholder, der referer til koordinatoren. Projektets indhold vil være retningsgivende for, hvem af de tre institutioners personale, der indgår hvornår, hvor mange og hvor længe. Det betyder, at alle institutionernes personaleenheder i princippet på skift kan indgå i husets aktiviteter, afhængig af indholdet i de enkelte projekter. Der kan også indgå frivillige i projekterne. De frivillige kan enten være tilknyttet en af de tre institutioner, eller være frivillige i mariteket. De frivillige, der er tilknyttet selve ABM-samarbejdet i mariteket, er underlagt husets koordinator. Personaleansvaret ligger hos de respektive institutioner. I forhold til mødetid, vagtplan og generel organisering skal særligt bemærkes, at Maribo lokalhistoriske arkiv er en institution med udelukkende frivillig arbejdskraft. Det faktum skal der så vidt muligt tages højde for i planlægningen af den overordnede samarbejdsaftale og i de årlige planer for huset. 2. Hvem er brugerne? Målet er at nå flere brugergrupper end de eksisterende og ved at arbejde mere systematisk med specifikke målgrupper. En række målgrupper kan bestemmes, for eksempel: Førskolebørn: Fysisk formidling tidlig formidling bevægelse/leg institutioner og dagpleje spil - PC Børnefamilier De frie børn: tilbud til dem der måske ikke går i SFO, klub Tilbud til lokale skoler: Heldagsskolen åben skole, alternativt læringsrum digital dannelse Unge, der passerer til og fra ungdoms uddannelser: værested, lektiecafé Frie unge: Maker- spaces Kulturelle aktiviteter til unge Voksne: oplysningsforbund interesse fællesskaber integration Voksne: hjælp til indgang til det offentlige livslang læringprogrammer erindringsværksteder kulturtilbud på nettet daglig livs information Små foreninger: netværk forenings værksted Seniorer: netværk, klubvirksomhed, aktivitetscenter Turister: wifi til turister - mere info til turi ster kultur- og slægtsturisme Erhverv og iværksætteri grafisk værk sted it-support råd og sparring Plus naturligvis eksisterende brugere 3. Hvilke behov skal huset imødekomme? Huset skal være et mødested, et lærested, et oplevelsessted og et sted for aktiv skaben. Den 4-rumsmodel, der i 2013 blev lanceret af Kulturstyrelsen og Real Dania som model for fremtidens folkebibliotek, tænkes som ramme for det integrerede museum, bibliotek og arkiv. Modellens fire rum skal forstås som zoner eller aktiviteter, ikke nødvendigvis som fire typer fysiske rum, selvom de fysiske forskelle også er vigtige. Man lærer og opdager, oplever og inspireres, deltager sammen med andre i noget eller er selv skabende. Det samfundsmæssige mål for aktiviteterne er at understøtte udvikling af borgernes personlige myndighed (empowerment) og innovative tænkning. På det personlige plan er målet at give borgerne engagement og styrke deres erkendelse og erfaring. Opgaven for det nye hus er at tænke aktiviteter og tilbud der spænder fra vugge til grav. En metode er at tænke i forskellige målgrupper og planlægge aktiviteter inden for modellens ramme. I tråd med de senere års udvikling af åbne biblioteker (en ekstra åbningstid i biblioteket med selvbetjening) tænkes store dele af huset åben alle dage og aftener. 4. Kunderelationer Huset er et offentligt rum, og dets samlinger og tilbud benyttes hovedsageligt gratis. Huset er i udgangspunktet kendt af alle i byen. Konceptet er, at der dels er aktiviteter, der drives af medarbejderne, dels nogle der drives i partnerskaber med andre interessenter, og endelig aktiviteter der er brugerdrevne og selvstyrende. Partnerskabsaftaler indgås med uddannelses- og kulturinstitutioner, foreninger og andre interessegrupper, ligesom der søges partnerskaber i det lokale erhvervsliv. Der tænkes således i salg af lokale produkter fra husets butik. Huset vil arbejde systematisk på at hverve frivillige til bl.a. sociale aktiviteter. Der arbejdes med en venneforening og hus-ambassadører, som kan være borgere, der kender byen. Der opereres med en café, der kan forpagtes ud, evt. drives som en socialøkonomisk virksomhed. Forventningerne til overskud er beskedne. Butikken i huset kan udvikles fra at være museumsbutik til en butik med varer fra alle interessenter, og den kan udvides til også at forhandle lokale produkter. 5. Nøgleressourcer De faglige kompetencer hos de ansatte i bibliotek og museum samt frivillige i lokalhistorisk arkiv er nøgleressourcer. Gennem nyorganisering og tværfagligt samarbejde forventes der opbygget nye kompetencer. Der må også arbejdes med kompetenceudvikling i forhold til at udnytte de nye rammer, dvs. kompetencer til at opbygge nye partnerskaber, organisere frivillige, udvikle nye ydelser. 6

8 Museumsgade eksisterende træ privat byhus værkstedsgården siddevindue eksisterende træ børnemus/bib/ark børnemus/bib/ark rampe makerspace/ arbejdende værksteder Særudstilling Kaj Munk (sikringsbox) elevator bagtæppe/kulisse vindfang teknik HOVEDINDGANG Ovenlyssalen Særudstilling HOVEDINDGANG siddetrappe/ tribune INFO RUNE Erindringskassen avislæsesal / ventesal for nummerkø ny trappe TORVET INFO RUNE H-toilet udstillingsværksted ABM møde/konf ABM. flyverpladser ABM flyverpladser ABM toilet ren. toilet sikringsrum RØD skafor kompaktarkiv 693 hyldemeter gard. toilet Personaleindgang cafékøkken gard. butik / café luksusventesal overdækket café-område bar Arkiv arb.pl køk/pause 7 FORSLAG 01 Stueplan 1:150

9 FORSLAG TIL RUMPROGRAM ABM- HUSET I MARIBO RUMPROGRAM TIL MARITEKET fælles publikumsfunktioner specifikke funktioner fælles praktiske faciliteter personale faciliteter kantine kontorarbejdspladser/ flyverpladser mødelokale 12 pers. a = 3 stk b = 12 stk m = 3 stk printerrum p-toilet + personale garderobe ARKIV:tekøkken med spisepladser ARKIV: magasin med modtagearbejdsplads for indleveringer elevator garderobe arrangementslokale mørklægning publikums toiletter indre gade udstillingsområde cafe + cafékøk. butik depot til butik og café modtagedesk modtagedesk maker space/ arbejdende værksted børnebibliotek/museum undervisnings lokale voksenbiblioteket kaj munksamling læsesal museum signatur udstilling. abm teknikrum- sikringsrum i rød skafor depot abm magasin/ opbevaring værksted til udstillingsmontering grupperum grupperum materialehåndtering, sortering Årstal: Stiftmuseet bygget i 1890 tegnet af arkitekt Ove Petersen på forelæg fra arkitekt H.S. Sibbern Tilbygningen er bygget som malerimuseum i 1944 og tegnet af arkitekt Ejnar Ørnsholt Ombygget i 1987, tegnet af Arkitekt Holme Hansen Arkitektonisk Stilart: Maribo Stiftmuseet er et historistisk bygningsværk. Historismen er inden for arkitektur en overordnet betegnelse for brugen af fortidige stilarter og elementer. Begrebet kan også beskrive arkitekturen mellem 1820 og ca. 1900, da der blev gjort brug af historiske stilarter fx nygotik, nyrenæssance og nationalromantik t.s nye herskende klasse, borgerskabet, ønskede at manifestere sin magt også i arkitekturen, men uden tradition for egne symboler søgte man dem andetsteds. Tidens øgede kendskab til historien, nationalfølelse, inderligere religiøsitet og romantikkens sværmen for fortiden bidrog dog til, at man begyndte at anvende andre end de antikke stilarter. En af hovedfigurerne i denne nationale retning var blandt andre Arkitekt Ove Petersen som sammen Vilhelm Dahlerup tegnede Det Kongelige Teater (opført ). Af andre af Ove Petersens værker kan nævnes: Hotel D Angleterre, Hovedbygning på Orebygård ved Sakskøbing, Nakskov Sukkerfabrik, kirkerne i bl. a. Halsted, Radsted og Torslunde også på Lolland. Eksperimentarium for Brygger Carl Jacobsens Ny Carlsberg Glyptotek. Allerede da Stiftmuseet var i sin vordende planlægning vakte tankerne om at skabe en maleri- og skulptursamling Brygger Carl Jacobsens interesse. Han kunne se store perspektiver i den smukke ovenlyssal og de tilstødende sale som man påtænkte til det ny museum. Brygger Jacobsen skænkede en række skulpturer til museet og udlånte de første år efter indvielsen i oktober 1890 også en større samling af malerier og skulpturer til museet. Bryggerne var selv meget aktivt deltagende og rådgivende omkring placeringen og indretningen af salene til maleri og skulptursamlingen. 6. Projektets hovedspor Der er tre hovedspor for husets ydelser: spor 1: Det nye hus zoner og rum spor 2: Fælles digital formidlingsplatform for ABM-samarbejdet. spor.3: Eksterne samarbejdspartnere Spor 1: Det nye hus zoner og rum Med husets nye funktion som maritek indtager det en ny rolle i byen. Husets arkitektur og historie er unik og det er en af maritekets hjørnesten at tilbageføre husets til sit oprindelige udtryk og genskabe blandt andet den smukke ovenlyssal samt de store vinduer og bringe dagslyset tilbage til huset. Men med sit nuværende stramme symmetriske udtryk og delvist lukkede facade kan huset nemt virke afvisende for besøgende. Et markant hovedgreb er derfor at sørge for at bygningens facadeudtryk ændres så det virker inviterende og fortæller om den nye funktion som maritek og forlængelse af byrummet. Der arbejdes med at skabe et nyt flow som leder folk igennem husets indre strøg og torv og, som med en ny åbning mod museumsgade, sørger for at man også kan bruge huset som en naturlig smutvej. Mariteket åbner sig mod Banegårdspladsen med en stor nye rampe/trappe funktion som inviterer til ophold og som tilknyttes en række funktioner der henvender sig til de mange rejsende der er på Banegårdspladsen. En slags luksusventesal med gratis wi-fi, læsestof, café og toiletmulighed - Når man ankommer til Maritektet enten fra Banegårdspladsen eller fra Museumsgade bliver man mødt af en betjeningsø/velkomstfunktion, som er tydelig fra indgangspartiet. Betjeningsøen har et letgenkendeligt design, eksempel som en Runesten (museet har en fin samling af disse, som man kunne trække en reference til). Når man kommer ind, ser man desuden en café, der har både indendørs- og udendørsbetjening efter sæson. Der er et torv og et strøg op gennem huset. Et strøg der kanvære en oplevelsesrute men som også er en bevægelse fra torveaktiviteter med snak og leg til gradvis mere fordybelse og ro. Torvet rummer smagsprøver på noget af det, der findes i huset, teasere, der skal få besøgende til at gå på opdagelse. Der er også en butik og et velkomst-punkt. Tæt på cafeen er der en unge lounge, og der er plads til VIP, very important parents, som får et opholdssted, mens børnene i nærheden har et lille legeområde, hvor der også er tilbud fra den børneafdeling i samme etage. Der er naturligvis også gode toiletfaciliteter og garderobe. I betjeningsøen kan der være fleksibel betjening afhængig af behov. I princippet kan man tænke sig betjening med enkelte medarbejdere, der klarer alle de grundlæggende funktioner, fra svar på enkle spørgsmål, turistinfo og borgerservice til salg i café og butik. Tilbygningens ovenlyssalen er et utroligt generøst rum med et meget smukt lys indfald fra tre stor lyskasser. Dette rum er stueetagens hovedrum. Her indrettes et mulitifunktionelt rum som kan bruges til både særudstillinger og fællesudstillinger, foredrag, teater og events, men som i hverdagen også rummer en almindelig modtage og betjeningsø for de besøgende. En fritstående væg danner skærm til det kreative rum, makerspace, hvor mange forskellige værksteder kan få plads. I stuen i søjlesalen er desuden Kaj Munk-rummet,som også er avislæsesal og ventelounge. Ovenover her i det dobbelthøje ovenlysrum er Maribo-rummet der giver essensen af Maribos historie og udfordringer. Der skal være rum til de frie børn, til udstillinger, der både er for voksne og børn, og der skal være læringsrum. Flere rum er fleksible: det er steder at mødes, det er gruppearbejdsrum, det er selvstyrede unge-rum. På 2. sal er der studieceller, fordybelsesrum med medier og samlinger (fysisk og digitalt)samt museets signaturudstilling. I den nye tilbygning mod Banegården er der kontorarbejdspladser for husets forskellige personalegrupper samt fælles personalerum af forskellig art samt arkiv og sikringsrum og udstillingsværksted. Spor 2: Fælles digital formidlingsplatform for ABM-samarbejdet. Arkiv, museum og bibliotek har i dag hver deres registreringssystemer og hjemmesider. Der føres en dialog med DBC (Dansk BibliotekCenter) om muligheder for integration af dele af disse. Det er planen i første omgang at lægge en skal om de tre forskellige indgange og søgesystemer til samlingerne. Der opbygges en fælles aktivitetskalender og præsentation af huset. Huset er aktivt på de sociale medier og benytter den lokale presse som informationskanal. Spor.3: Eksterne samarbejdspartnere En række af husets aktiviteter foregår hos andre partnere. Det kan være formidlingsaktiviteter i skoler, børnehaver og idrætsforeninger, men også foredrag og events i Kulturværkets sal, og det kan være bog-besøgsven-aktiviteter og lignende i mere private rammer. 8

10 MARIBOSALEN udstillingsrum for alle parter. Ovenlyssalen Særudstilling makerspace/ arbejdende værksteder INFO RUNE luksusventesal overdækket café-område torvet info rune ny trappe med skiftende udstillinger Særudstilling Kaj Munk (sikringsbox) siddetrappe/ tribune info rune bagtæppe/kulisse FORSLAG 01 principsnit 1:150 Erindringskassen avislæsesal / ventesal for nummerkø 9

11 multisal Museum signatur udstilling Museum signatur udstilling arbpl. bogdepot toilet toilet Maribo salen elevator INFO RUNE print Maribo salen aflev.spot udlån elevator INFO RUNE Bibliotek undervisning el arb. pladser undervisning/ evt. iværksætterpladser siddevindue FORSLAG 01 1.salsplan 1:150 FORSLAG 01 2.salsplan 1:150

12 disponibel isoleret lagerrum /depot disp disp disp elevator ny trappe disp disponibel skimmelsaneret lagerrum disponibel skimmelsaneret lagerrum disponibel skimmelsaneret lagerrum disponibel isoleret lagerrum /depot OBS: lav rumhøjde 11 FORSLAG 01 kælderplan 1:150 FORSLAG 01 tagetageplan 1:150

13 7. Økonomi Ombygning/anlæg Visionen. Nødvendiggør en række ombygninger af museet. Der opereres med, at der som udgangspunkt skabes bygningsfysiske rammer om de rum der er foreslået i planskitsen. Der skal skaffes af midler til punkterne 1. og 2. (elevator og handicapfaciliteter), mens punkterne 3., 4. og 5. i deres endelige udformning vil være afhængig af anskaffelsen af supplerende midler og størrelsen af disse. 1. Elevator (der er i bygningen taget højde for etablering af elevator) 2. Handicap-venlig indgang samt indretning 3. Indgangsparti, der markerer det nye hus 4. Inddragelse af fjerde etage 5. Reetablering af uderummet og dele af Banegårdspladsen Der tænkes i støtte fra Real Dania, fra Kulturministeriets Udviklingspulje for Folkeog Skolebiblioteker (der har støttet forprojektet) samt en række almenkulturelle fonde. Det bemærkes at Real Danias støttepolitik normalt er en medfinansiering af op til 50% af udgifterne. Økonomi /drift De faste udgifter (lejeaftalen, løn, administration mv.) deles mellem institutionerne i et aftalt forhold. De variable udgifter finansieres af aktørerne (både økonomi og personale) i det aftalte omfang, som fremgår af planerne og budgetgrundlaget i de enkelte aktiviteter og projekter. Som udgangspunkt tænkes der i løbende tilpassede rammebevillinger. Dette vurderes som værende mest hensigtsmæssigt, da der i Lolland Kommunes strategi forudsættes en løbende/kontinuerlig tilpasning i forhold til befolkningsnedgangen. I og med at Lolland Kommune har et vigende befolkningstal, er kommunen i stigende grad nødt til at arbejde hårdt for at udnytte de muligheder, der opstår for at fastholde synergi i de tilbud og den betjening, borgerne præsenteres for. Det vil derfor være naturligt at udnytte de muligheder, der vil opstå i driften af ABM-organisationen i kraft af det nye bygnings- og aktivitetsfælleskab og i kraft af den flydende og fleksible stab, der vil kunne indgå i flere funktioner. Etableringen af det fælles maritek vil udløse en synergi i driften af ejendommene, i og med at nogle bygninger tages ud af drift. Det gamle bibliotek og de hidtidige arkivlokaler vil være fri til anden anvendelse. På personaleområdet vil normering med ny koordinator modsvares af synergieffekt ved sammenlægning. Et eventuelt samarbejde med Borgerservice og Turistinformation vil sætte flere synergimuligheder i spil. Da Maribo Lokalhistoriske Arkivs budget er meget beskedent, vil det dog være nødvendigt at kigge på, om budgettet står mål med det, arkivet skal betale for at være en del af bygningsfællesskabet. Pt. er arkivets budget så beskedent, at det ikke ville være realistisk med f.eks. et forholdsmæssigt bidrag til mariteket. Der vil skulle forhandles et huslejebidrag fra de kommunale institutioner til den selvejende institution Museum Lolland-Falster. 8. Hvad skal der ske i huset? Nøgleaktiviteter De klassiske grundopgaver i arkiv, bibliotek og museum varetages fortsat. Der vil være udstillinger, lån af bøger m.v., samt adgang til lokalhistoriske arkiv. Der vil være avislæsepladser, kurser, it-arbejdspladser, rådgivning m.v. En række af husets rum kan også bruges til mødelokaler for foreninger og som gruppearbejdsrum for skoleelever og studerende. Der vil være plads til værkstedsfaciliteter af forskellig art. Skiftende udstillinger fortæller Lollands historie, der er et Mit Maribo -sted med stadigt input fra borgerne, en slags fælles lokal identitetsudvikling. Den faglige ekspertise på arkiv-, biblioteks- og museumsområdet bruges også til løbende produktion af udstillinger og formidling af aktuel karakter. De kan være rettet mod årstiderne, personlige forhold der i særlig grad kræver information samt samfundsaktuelle forhold mv. Men udstillinger og formidling vil blive mere tværgående, materialer fra arkiv, museum og bibliotek skal understøtte hinanden, og store dele af huset skal demonstrere, hvordan samlingerne hænger sammen og supplerer hinanden. Det er også helt afgørende at bibliotek og museum tager konsekvensen af, at de efter de seneste års fusioner nu er afdelinger i større institutioner. Biblioteket i Nakskov er hovedbibliotek, og samlingen i Maribo formindskes derfor. På Museet er der overlap mange steder til de øvrige museumsaktiviteter, og størstedelen af de samlinger, der nu står fast udstillet i huset, sættes i depot. I stedet opbugges en ny udstillingsform, hvor der arbejdes med tidsbegrænsede udstillinger som i samspil med de øvrige samlinger skal skabe større opmærksomhed om huset. Der vil altid være en ny oplevelse, enten udstillings- eller aktivitetsmæssigt. Målet med at opgive den meget store permanente samling til fordel for skiftende temaudstillinger, er udsprunget af forudsætningen om at skabe fornøden plads til de nye funktioner og i det hele taget for at skabe et hus, der er mere borgervendt end den museumsbygning, som vi kender i dag. Loungeområdet på torvet kan fungere som luksusventesal med adgang til trådløst netværk og butikken som indkøbsmulighed for fx gaveideer og særlige kvalitetsvarer. To nye fokuspunkter er at planlæge aktiviteter i forhold til en døgnrytme i huset og i forhold til et årshjul. Døgnrytmen bygger på brugermønstre: for eksempel avislæserne om morgenen, uddannelsessøgende om eftermiddagen, deltagere i møder og aktiviteter om aftenen. Der planlægges aktiviteter, markedsføring, bemanding efter behovene på de forskellige tidspunkter. Årshjulet bygger på, at der er bestemte årstidsaktiviteter, der gentages eller varieres hvert år, og som er grundstammen i aktivitetsplanen: sommerudstillingen, ferielæseklubben, plantebyttedag, halloween, julemarked og juleudstillinger, kurser af forskellig art, vinterens foredragsrække og læsecirkler....alt i alt: et hus som vokser og lever i relation til sine brugere. 12

14 ABM-hus i Maribo - økonomisk overslag ABM-projekt i Maribo: Økonomisk overslag kr. excl. moms Stueplan Fjernelse af kloak, 112 m² ,00 Nybygning, 180 m² ,00 Nye vinduer hele eks. bygning, 32 stk ,00 Elevator ,00 Lift ,00 Toiletter + cafekøkken ,00 Renovering af ovenlys i sal ,00 Trappe i sal ,00 Gulv i sal ,00 Vindfang i sal ,00 Gulve i forhus 250 m² ,00 Ny hovedtrappe alle etager ,00 Malerarbejde ,00 El- og belysning ,00 Lofter , ,00 kr. excl. moms 2.sal Som 1.sal ,00 Renovering af galleri , ,00 Tagetage Arkiv/depot - isolering ,00 Kælder Arkiv/depot, skimmelsanering ,00 Ventilation Hele huset ,00 Varmeanlæg Tilpasning hele huset ,00 Alarmering Forareal terrasse, glasvæg, rampe m.m ,00 Facaderenovering ,00 Tagrenovering , ,00 1.sal Rumændringer ,00 Nye gulve ,00 Malerarbejde 350 m² ,00 Nye toiletter ,00 El- og belysning ,00 Lofter , ,00 Brandalarmanlæg hele huset ,00 Sikringszoner - indbrud ,00 Håndværkerudgifter ,00 UFO, 10% , ,00 Omkostninger ,00 Inventar incl. omkostninger ,00 I alt kr. excl. moms Overslag er baseret på eksisterende foreliggende tegningsmateriale og uden dybdegående byggeteknisk gennemgang af eksisterende forhold. Priserne er baseret på V&S prisdata ,00 13

15 Milepælsplan for: Mariteket KOMMUNIKATION Styregruppen varetager fremad de strategi for kommunikationen og med indsendelses af nærvæ le. Udsendelses af pressemedde kontakt omkring projektet koord gruppens tovholder. FASE 01 FASE 02 FASE 03 FASE 04 SYNLIG FORMIDLING PÅ STEDET: Der er et stort behov for at den d de formidling af stedet skydes i g MILEPÆL projektudvikling og financiering programmering og udbud projektering udførelse fondssøgning + projektudvikling xx MDR. financiering tilvejebragt udarb. af byggeprogram og projektforslag udbud i totalentreprise valg af totalentreprenør hovedprojekt udførelse + invielse 3 MDR. 3 MDR. 12 MDR. INDVIELSE AF MARITEKET Derfor inviteres en af de mest ak stedet, nemlig Maribo Gymnasie undervisning, at indarbejde et fo stedet. Den gamle iskiosk som lig Klosterruinen og Domkirkepladse brug som midlertidigt formidlings Her kan man teste forskellige for behov af. Her kan udvikles et krydsfelt mel digitale formidling samt en direk brugergrupperne. Her kan man teste behovet for e fredagsbar. Resultaterne evalueres løbende Formidlingshuset åbnes i projekt og der laves en opsamlende ev anlægsperioden der definerer h projektet. Museum Lolland Falster er allere med gymnasiet og derfor er det er facilitator af inddragelsen af G BYGHERRERÅDGIVNING 14

16 Tre eksempler på ABM-samarbejder i Maribo Følgende er forslag til tværfaglige samarbejder mellem de tre institutioner Arkiv, Bibliotek og Museum. Forslagene er udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af styregruppemedlemmer og medarbejderrepræsentanter. Casene bygger videre på ideoplæg fra medarbejderseminar og inddrager tværgående udstillings- og formidlingsscenarier med udgangspunkt i fælles temaer. Casene kan ses som oplæg til hvordan udstilling og formidlingsaktiviteter i et multihistorisk hus kan bygges op omkring de forskellig faglige kompetencer samlet under samme paraply. Casene repræsenterer den mulighed som ABM-samarbejder kan udfolde i et maritek i Maribo. Arbejdsgruppen har som udgangspunkt opridset en uformel rammeforståelse for udstillings/ formidlingskonceptet i ABM-regi. Den indebærer blandt andet, at der opereres med: Udstillingstyper: ad hoc-udstillinger, evt. små pop-op udstillinger, der ikke kræver meget volumen i kvadratmeter Maribo som hovedudgangspunktet for casene, men gerne med national/ global reference Fælles formidlingsplatforme og fælles arrangementskalender Mulighed for at museet kan opbevare enkelte genstande under høj sikkerhed Der er en ambition om, at udstillingerne skal være holistiske oplevelser, som taler til sanserne - se, høre, lugte og røre (i det omfang det er muligt) og tilbyde fordybning på flere niveauer. Det gælder fra teaseren på torvet til fordybelse op gennem huset, i samlinger, litteratur, musik, film og arkivmateriale, som evt. kan sættes i spil i en workshop. Samarbejdsmæssigt er det ikke nødvendigvis alle tre parter der bidrager til hvert enkelt emne, men man hopper på dér, hvor det er relevant. Derudover skal Historisk Atlas foldes ud, og det vil være oplagt med en fælles profil på de sociale medier. CASE 1: Formidlende udstilling over Maribos historie Udstillingstema: Kulturlandskabet Beliggenhed, beliggenhed Arkivet kan bidrage med kortmateriale og fotos. Museet kan bidrage med genstande, der såvel skaber blikfang, som åbner op mod byen Maribo og mod det lollandske landskab uden for murene mellem Maribosøerne og Smålandshavet. Der er mange temamuligheder at tage fat i, fx stenalderen med den fantastiske flint, middelalderen eller teglalderen med kloster, købstad og relationerne ud til verden, eller den nyeste historie med udgangspunkt i byen uden for dørene, stiftsbyen med stiftsbibliotek, et trafikalt knudepunkt og meget mere. LollandBibliotekerne kan byde ind med materiale om perioderne, omhandlende bl.a. landskabet, befolkningen og deres levevis. Det kunne være Maribo Historie, Livet på øerne/ smålandsøerne og Nakskov fjord, Den polske indvandring til Lolland Falster med erindringer fortalt af lokale samt immigranter. Bibliotekstilbuddet i form af uddybende fag-og skønlitteratur kan bidrage med en ekstra oplevelses/indlevelses-dimension og kan gøre emnet mere nærværende. Man kan målrette formidlingen mod såvel børn/ unge som voksne med dokumentarfilm og spillefilm samt tidstypisk musik og artikler fra lokalaviser, afhængig af tidsperioden (fx Lollandsposten tilbage fra 1865). Udstillingstema: Tro og religionshistorie Arkivets samling med fotos fra den katolske kirke, den katolske skole, den polske forening, ligesom fotos fra domkirken, klosterruinen og Maribo missionshus kan bringes i spil. Det samme kan diverse arkivalier og udklip. Museet kan bidrage med en enestående samling af middelalderlige krucifikser, men også andet unikt kirkeinventar. Religionshistorisk kan den spændende nordiske tro, kendt fra mytologierne indsættes i historisk perspektiv med en thorshammer med indristede runer (Jeg er en hammer), ligesom en eksklusiv samling af dåbstøj kan åbne op for opmærksomheden hos nye brugere. LollandBibliotekerne kan bidrage med faglitteratur om fx kirkekunst, kors og krucifikser, Maribo Domkirke og Maribo kirkegård, Maribo som stiftsby og mødested samt med historiske romaner og musik fra forskellige tidsaldre. Udstillingstema: Byens liv - Erhverv og industri Her har Arkivets fotos og udklip, fx om Maskinfabrikken Vulcan, der bl.a. byggede lokomotiver og togvogne, igen en stærkt formidlende rolle i udstillingssammenhæng. To af vognene kører i dag på Museumsbanen, og man vil derfor kunne arbejde med genkendelighed og identifikation. Arkivet har også meget materiale om frøfirmaet C. A. Qvade, der var en af årsagerne til anlæggelsen af en jernbane til Bandholm, så varerne kunne udskibes. Man vil kunne søge efter fotos og arkivalier om andre markante virksomheder i Maribo og omegn, f.eks. Olsen Både, Softline og Sukkerfabrikken. Museet har genstande, arkivalier og indsamlet viden om rigtig mange af virksomhederne, der i sig selv rummer adskillige spændende historier, både fra Lolland og med udkig til resten af verden. Umiddelbart er der mulighed for både at få smagsprøver i små pop-up udstillinger på Torvet i stueetagen og til langt større fordybende udstillinger på de andre etager. LollandBibliotekerne har en lokalsamling med materiale omkring bl.a. Museumsbanen Maribo-Bandholm, sukkerfabrikken og de lokale bankers tilblivelse etc. og tilbyder ligesom arkivet adgang til lokalaviserne. En sådan udstilling opbygget over små fælles temaer vil kunne varieres i det uendelige. De ovenfor nævnte eksempler er bare tre ud af en lang række muligheder. Ligesom co-creation strategier, hvor brugerne selv er medskabere af udstillingerne, er oplagt med den platform, som et ABM-samarbejde ville kunne få i projektet. 15

17 CASE 2: Tilgængeliggørelse af samlingerne Fælles digital platform Case-gruppen har arbejdet med en tanke om at relevante databaser samles og formidles på et fælles website, hvor borgerne selv er aktive i søgen efter de informationer, som giver mening for dem. Arkivet kan her bidrage med udtræk af registreringer fra Arkibas. Museet kan bidrage med udtræk af registreringer i Fund og fortidsminder, Museernes Udgravnings Data, Fredede og Bevaringsværdige Bygninger samt genstandsregistreringer i museernes database Regin. Bibliotekets database er allerede tilgængelig, så borgere kan søge i materialebestanden på lollandbib.dk Formidlingssitet Historisk Atlas bør have øget fokus fra alle tre institutioner, og der kunne reklameres for, at man kan lave sin egen byvandring via historierne på atlasset. ABM-samarbejdet indtænker sociale medier som facebook, instagram, twitter, pinterest og apps. Arkivet bidrager med relevante oplysninger. Museet arbejder i forvejen med f.eks. QR koder ude i landskabet og LollandBibliotekerne er på Facebook med sine arrangementer, inspiration til læsning samt links til fx litteratursiden.dk. Alt sammen noget som kan udbygges og formidles på en større flade. CASE 3: Medskabende interaktion med brugerne i Mit Maribo ABM-husets mange faciliteter som værksteder, workshops, digitale platforme osv. bør stilles til rådighed for brugerne, der selv er medskabende ved fx at indsende selfies, fotos og video i relation til forskellige temaer, et tema kunne fx være Mit Maribo. Arkivet har mulighed for at afholde workshops om slægtsforskning og om at skrive sin egen slægtsbog. Man kan oprette et midlertidigt erindringsværksted, hvor slutresultatet formidles i huset og på de digitale platforme. Museet kan bidrage med dubletter af museumsgenstande i projekt om erindringskasser til demente. ABM-huset vil, som en del opbygningen omkring aktive og medinddragende brugerrelationer kunne stille plads til rådighed for brugernes egne udstillinger, som det kendes fra Stiftsmuseets: Samlerens rum. Et samarbejde mellem Arkivet, Maribo Miniby og Bevaringsforeningen omkring Maribos DNA kan udfolde både faglige og kreative tanker omkring spørgsmålet Hvad gør Maribo til noget specielt, og hvordan bevarer vi byens bygninger bedst muligt? Museet har i forvejen en bygningskulturel rådgivningstjeneste og samarbejder med Bevaringsforeningen om flere emner indenfor dette. På den måde bygges bro mellem håndværk og historie, praksis og læring. LollandBibliotekerne har allerede erfaring med brug af frivillige og interaktion med borgerne i form af it- caféer og lektiehjælp med læring som fællesnævner. Biblioteket vil derfor kunne bidrage med at sætte viden i spil i workshopaktiviteter og i makerspace-sammenhæng. Et eksempel på en fælles workshop kan være en skoleklasse, der har en bestemt historisk periode som tema. Huset kan opstille en kulisse med tidstypiske bygninger-/gademiljøer, arkivet har billedmaterialet, LollandBibliotekerne har materiale i form af tekst, lyd og film, og museet har udstillingsgenstande og dubletter, som eleverne selv kan grave ud som en form af arkæologisk praksis. Refleksion Ved at vælge eksterne samarbejdspartnere i form af frivillige nørder, virksomheder, (erhvervs/produktions)skoler, kan workshops og makerspaces have mange udformninger. Fælles for dem er, at de understøtter emner som kreativitet, læring og innovation, samt at brugerne er medskabende. Der er eksempler på såkaldte Fab-labs, hvor biblioteker har indgået eksperimenterende partnerskaber med virksomheder og erhvervsskoler, og hvor brugerne under ledelse af fagprofessionelle arbejder seriøst med produktudvikling eller løsning af business cases. Er man seriøs omkring Fab-labs, så kan virksomheder og erhvervsmesser blive både samarbejdspartnere og sponsorer. Der findes en række krav og rammer for at starte et Fab-lab, som ABM-samarbejdet vil kunne arbejde videre med. 16

18 Rapporten er udarbejdet af ABM-projektets styregruppe Museum Lolland Falster Lolland Bibliotekerne Maribo Lokalhistoriske arkiv Lolland Kommune, Erhverv og Udvikling + Kultur og Fritid Med bidrag fra: Borgerservice Lolland Turistforeningen Konsulenter: Thorhauge Consulting v/ Jens Thorhauge ETN Arkitekter 17

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

- om område- og byfornyelse - fra ansøgning til program - TEMAERNE - videre forløb efter i aften

- om område- og byfornyelse - fra ansøgning til program - TEMAERNE - videre forløb efter i aften Velkommen til Bredebro - by i bevægelse - efter kommunesammenlægningen - om område- og byfornyelse - fra ansøgning til program - TEMAERNE - videre forløb efter i aften Områdefornyelse drejer sig om at

Læs mere

KULTURHUSET RANDERS 2020 Et levende, transparent og synligt hus - BYENS MØDESTED

KULTURHUSET RANDERS 2020 Et levende, transparent og synligt hus - BYENS MØDESTED KULTURHUSET RANDERS 2020 Et levende, transparent og synligt hus - BYENS MØDESTED VISIONEN ET ÅBENT, SYNLIGT OG SAMARBJEDENDE KULTURHUS Visionen for Kulturhuset Randers 2020 er at nytænke huset som borgernes

Læs mere

Handleplan for opbakning og udvikling af kulturlivet

Handleplan for opbakning og udvikling af kulturlivet Handleplan for opbakning og udvikling af kulturlivet Formål Denne handleplan for opbakning og udvikling af kulturlivet er en del af Temaplan for Sundhed, Kultur og Fritid. Kulturlivet er en vigtig del

Læs mere

BY, LAND OG KULTUR KVALITETSAFTALE 2012-2013

BY, LAND OG KULTUR KVALITETSAFTALE 2012-2013 BY, LAND OG KULTUR KVALITETSAFTALE 2012-2013 Kvalitetsaftale 2012-2013 Indholdsfortegnelse AssensBibliotekerne - Kvalitetsaftale 2012-2013 1. Indledning......................................................................................2

Læs mere

Galleriet på mobilen Formidling af udstillinger, kunstværker og kunstnerne bag

Galleriet på mobilen Formidling af udstillinger, kunstværker og kunstnerne bag Galleriet på mobilen Formidling af udstillinger, kunstværker og kunstnerne bag 2 Case: Galleri Christoffer Egelund September 2012 Scan QR-koden for at hente app en Galleriet på mobilen udvider rammerne

Læs mere

Generel mening om projektet - God ide?

Generel mening om projektet - God ide? Side 1 Generel mening om projektet - God ide? Generel mening - uddybet Flere fester jeg ville ikke bruge det, på baggrund af det umiddelebare indhold af aktiviteter i huset Synes der er andet at prioritere

Læs mere

STRATEGI > fo r Ve jle l Bibliote Bibliot ke k rne 2011 2014 <

STRATEGI > fo r Ve jle l Bibliote Bibliot ke k rne 2011 2014 < STRATEGI > for Vejle Bibliotekerne 2011 2014< VISIONEN for Vejle Bibliotekerne DIGITALT OMRÅDE OPLEVELSER, INSPIRATION OG LÆRING VISION PROFESSIONEL UDVIKLING Visionen angiver retningen, vi skal gå, i

Læs mere

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010 Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å Oktober 2010 Kort om konceptet Borgerinddragelse og lokal forankring har været centrale elementer i det hidtidige arbejde med Nationalpark

Læs mere

ACCELERATIONSFORLØB FOR IVÆRKSÆTTERE PÅ ERHVERVSUDDANNELSERNE I ROSKILDE. - Projektforslag til regional udviklingspulje

ACCELERATIONSFORLØB FOR IVÆRKSÆTTERE PÅ ERHVERVSUDDANNELSERNE I ROSKILDE. - Projektforslag til regional udviklingspulje ACCELERATIONSFORLØB FOR IVÆRKSÆTTERE PÅ ERHVERVSUDDANNELSERNE I ROSKILDE - Projektforslag til regional udviklingspulje INDHOLD BAGGRUND... 2 FORMÅL... 2 PLATFORM... 2 INDHOLD... 4 TIDSPLAN... 5 BUDGET

Læs mere

Vedr. Solvej Aktivitetscenter, Ballerup Kommune Indretning, ombygning og tilbygning. Hovedaktiviteter:

Vedr. Solvej Aktivitetscenter, Ballerup Kommune Indretning, ombygning og tilbygning. Hovedaktiviteter: Box 25 Arkitekter Store Kongensgade 40 G 4. DK 1264 København K Tlf.: 33 13 81 11 Fax: 33 93 20 95 E-mail: mail@box25arkitekter.dk www.box25arkitekter.dk 06.02.13 Vedr. Solvej Aktivitetscenter, Ballerup

Læs mere

behov muligheder prioritering WORKSHOP: BIBLIOTEKS- OG MEDBORGERHUS I THEM samarbejde proces ildsjæle strategi

behov muligheder prioritering WORKSHOP: BIBLIOTEKS- OG MEDBORGERHUS I THEM samarbejde proces ildsjæle strategi behov muligheder prioritering WORKSHOP: BIBLIOTEKS- OG MEDBORGERHUS I THEM samarbejde proces ildsjæle strategi motivation koncept planlægning ideer visioner 1 Biblioteks- og medborgerhus i Them, den 14.4.2015

Læs mere

Byrådet har som en del af budgetaftalen for 2013-2016 besluttet, at der skal udarbejdes et beslutningsoplæg vedrørende etablering af et hus

Byrådet har som en del af budgetaftalen for 2013-2016 besluttet, at der skal udarbejdes et beslutningsoplæg vedrørende etablering af et hus Borgernes hus Byrådet har som en del af budgetaftalen for 2013-2016 besluttet, at der skal udarbejdes et beslutningsoplæg vedrørende etablering af et hus med hovedbibliotek, musikskole, mødelokaler mv.

Læs mere

Engelsk for alle Projektansøgning 2005

Engelsk for alle Projektansøgning 2005 Engelsk for alle Projektansøgning 2005 Resumé Alle danskere har brug for et vist kendskab til engelsk, da engelsk som globaliseringens, Internettets og medieverdenens sprog, er Danmarks vigtigste fremmedsprog.

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Præsentation af PROGRAM Ordet er frit v/ Borgerf. fmd. Henrik Sørensen

Præsentation af PROGRAM Ordet er frit v/ Borgerf. fmd. Henrik Sørensen Aftenens forløb 19.00 Velkomst v/ Herning Kommune Præsentation af PROGRAM Ordet er frit v/ Borgerf. fmd. Henrik Sørensen 19.45 Kaffe/kort pause 20.00 Spørgsmål og svar 21.00 Afrunding og tak for i aften!

Læs mere

R E M I S E N I T Ø L L Ø S E - BÆREDYGTIG HISTORIE OG RUMMELIG FREMTID REMISEN I TØLLØSE - SEP. 2009 - IDÉKATALOG TIL VIDERE PROJEKTUDVIKLING

R E M I S E N I T Ø L L Ø S E - BÆREDYGTIG HISTORIE OG RUMMELIG FREMTID REMISEN I TØLLØSE - SEP. 2009 - IDÉKATALOG TIL VIDERE PROJEKTUDVIKLING R E M I S E N I T Ø L L Ø S E - BÆREDYGTIG HISTORIE OG RUMMELIG FREMTID VISIONER OG FOKUS PUNKTER VISIONER I Remisen i Tølløse ligger et kæmpe potentiale. Alene bygningens særegne arkitektur og historie

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

DTU-Compute. Institut for Matematik & Computer Science. Danmarks Teknisk Universitet

DTU-Compute. Institut for Matematik & Computer Science. Danmarks Teknisk Universitet DTU-Compute Institut for Matematik & Computer Science Danmarks Teknisk Universitet Danmarks Teknisk Universitet (DTU) Lyngby Campus På DTU nord for København har Christensen & Co arkitekter skabt en ny

Læs mere

CANVAS- model. Kunderelationer

CANVAS- model. Kunderelationer Forretningsmodel Vi har som udgangspunkt modtaget en opgave fra Silkeborg kommune som lyder på at udnytte pladsen på Bindslevs Plads optimalt. Dertil har vi fra de omkringliggende institutioner modtaget

Læs mere

INPUTS TIL PROGRAMOPLÆG - RENOVERING AF NØRRE SNEDE SKOLE

INPUTS TIL PROGRAMOPLÆG - RENOVERING AF NØRRE SNEDE SKOLE INPUTS TIL PROGRAMOPLÆG - RENOVERING AF NØRRE SNEDE SKOLE MAJ 2014 Tegnelaboratoriet v/ Maibritt Larsson Udarbejdet i samarbejde mellem borgere, foreninger, skoleledelse og skolebestyrelse & Ikast-Brande

Læs mere

Nye tider Nye haller. Invitation til deltagelse

Nye tider Nye haller. Invitation til deltagelse Nye tider Nye haller Invitation til deltagelse Invitation til deltagelse i Nye tider Nye haller... side 3 Nye tider stiller nye krav til nye idrætshaller... side 3 Hvordan gør vi?... side 4 Den overordnede

Læs mere

Velkommen til Get Moving 2010. Hånd i hånd med vores brugere

Velkommen til Get Moving 2010. Hånd i hånd med vores brugere Velkommen til Get Moving 2010 Hånd i hånd med vores brugere Regional udviklingsdag for bibliotekerne i Region Nordjylland Hvorfor? - Den brændende platform Samfundet uden for bibliotekerne Vidensamfundets

Læs mere

PROJEKT- BESKRIVELSE. Målgruppe Målgruppen for dette projekt er kreative personer og foreninger i lokalområdet.

PROJEKT- BESKRIVELSE. Målgruppe Målgruppen for dette projekt er kreative personer og foreninger i lokalområdet. 1 / nyt kulturrum til gasværket PROJEKT- BESKRIVELSE Visionen Kulturen skal være der hvor beboerne er. Gasværket er i dag rammen om en lang række forening og initiativer, der medvirker til at styrke den

Læs mere

KONTOR- OG BOGHOTEL Sorø station

KONTOR- OG BOGHOTEL Sorø station KONTOR- OG BOGHOTEL Sorø station Del 1: Idé og vision 10079 Kontor- og boghotel på Sorø station Forslagshæfte Del 2: Idé og vision side 1 af 10 INTRO Stationsbygningerne på togstationerne i Danmark er

Læs mere

Dansk Talentakademi: Vision for Campus

Dansk Talentakademi: Vision for Campus Dansk Talentakademi: Vision for Campus vedtaget af bestyrelsen September 2014 Indledning Dansk Talentakademi tilbyder undervisning til ca. 150 elever fordelt på fem linjer: Musik Kunst og Design Dans Musical

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

14. KRISTRUP SKOLE. Randers Kommune Folkeskolernes fysiske rammer 2012. Skolegade 4, 8900 Randers

14. KRISTRUP SKOLE. Randers Kommune Folkeskolernes fysiske rammer 2012. Skolegade 4, 8900 Randers Randers Kommune Folkeskolernes fysiske rammer 2012 14. KRISTRUP SKOLE KRISTRUP SKOLE Skolegade 4, 8900 Randers Kristrup Skole er beliggende i den sydlige del af Randers. Skolen har i skoleåret 2012/13

Læs mere

Lærere/pædagoger i alm. skolen og i specialtilbud:

Lærere/pædagoger i alm. skolen og i specialtilbud: Lærere/pædagoger i alm. skolen og i specialtilbud: Udnyt alle læringsrum både inde og ude Læringsrum bør indrettes, så eleverne føler sig trygge og inspireres til læring og kreavitet Fleksibel indretning,

Læs mere

KOMBIBIBLIOTEK OG INDSKOLINGSAFSNIT POP ØST VED HARESKOV SKOLE. Skitseforslag september 2005

KOMBIBIBLIOTEK OG INDSKOLINGSAFSNIT POP ØST VED HARESKOV SKOLE. Skitseforslag september 2005 KOMBIBIBLIOTEK OG INDSKOLINGSAFSNIT POP ØST VED HARESKOV SKOLE Skitseforslag september 2005 Indhold: Kombibibliotek - situationsplan s. 3 Kombibibliotek - parterreplan og stueplan s. 4 Perspektiv sammenbygning

Læs mere

Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus

Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus Læs mere på www.multimediehuset.dk Århus Kommune Hvad og hvor? Samspil mellem by, bygning og havn Omdannelsen af De Bynære Havnearealer er et af de største udviklingsprojekter

Læs mere

Kunst på UCC Campus Carlsberg

Kunst på UCC Campus Carlsberg Kunst på UCC Campus Carlsberg 1 Tomás Saraceno: In Orbit : Installationsview. Kunstsammlung Nordrhein-Westfalen, K21 Ständehaus, Düsseldorf, 2013 2015. Foto: Studio Tomás Saraceno. Courtesy kunstneren

Læs mere

Københavns Biblioteker STRATEGI 2014-2019

Københavns Biblioteker STRATEGI 2014-2019 Københavns Biblioteker STRATEGI 2014-2019 Københavns Bibliotekers Strategi 2014-2019 Indledning Kultur- og Fritidsforvaltningens tilbud medvirker direkte til at gøre København til en attraktiv by København

Læs mere

City of Westminster College

City of Westminster College CASE City of LOKATION: City of, London, England. Arkitekt/ designer: schmidt hammer lassen architects. City of designet af schmidt hammer lassen architects På Paddington Green Campus i London, ligger schmidt

Læs mere

BIT-House. Et kulturelt og erhvervsfagligt IT-tiltag i Ballerup

BIT-House. Et kulturelt og erhvervsfagligt IT-tiltag i Ballerup BIT-House Et kulturelt og erhvervsfagligt IT-tiltag i Ballerup Morten Bøgebjerg motb@r-m.com Disposition 1 2 3 4 5 Konceptet for Datamuseet & BIT-House Ballerup nu og i fremtiden En del af kommunens planer

Læs mere

VIL DU SE DIT DRØMMEHUS, FØR DU BYGGER?

VIL DU SE DIT DRØMMEHUS, FØR DU BYGGER? ? VIL DU SE DIT DRØMMEHUS, FØR DU BYGGER? HVAM ARKITEKTER & INGENIØRER Tegnestue med 30 års erfaring Ungt team af arkitekter, ingeniører og konstruktører samlet under ét tag Arbejder med den nyeste teknologi

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 - Udkast - Foto: Thomas Petri København er tre gange kåret af et internationalt magasin som verdens bedste by at bo og leve i. Det er der mange gode grunde til. Blandt

Læs mere

Rådhusparken - Allerød. Lillerød. CasaFutura.dk

Rådhusparken - Allerød. Lillerød. CasaFutura.dk Rådhusparken - Allerød Lillerød CasaFutura.dk Mennesker Arkitektur Design Casa Futura har siden 2004 udviklet, solgt og opført boliger i en tidssvarende arkitektur. Casa Futura er en familieejet virksomhed,

Læs mere

Carl Nielsen Hallen. Ny og ombygningsplan. September 2014. DGI Faciliteter & Lokaludvikling. DGI Faciliteter & Lokaludvikling

Carl Nielsen Hallen. Ny og ombygningsplan. September 2014. DGI Faciliteter & Lokaludvikling. DGI Faciliteter & Lokaludvikling Carl Nielsen Hallen Ny og ombygningsplan September 2014 - Projektværksted og tegnestue Bo Fisker Projektleder tegnestuen Bo.Fisker@dgi.dk Finn Refslund Arkitekt MAA Finn.Refslund@dgi.dk Netværk tegnestuen

Læs mere

Museum Lolland-Falster

Museum Lolland-Falster Museum Lolland-Falster Forskningsstrategi Version: Oktober 2014 Indledning Museum Lolland-Falster er Guldborgsund og Lolland Kommunes statsanerkendte kulturhisto-riske museum med forskningsforpligtelse

Læs mere

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 ULØ Alm.del Bilag 149 Offentligt. Æ Kassehus Glyngøre

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 ULØ Alm.del Bilag 149 Offentligt. Æ Kassehus Glyngøre Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 ULØ Alm.del Bilag 149 Offentligt Æ Kassehus Glyngøre Projekt beskrivelse Projekt titel: Projekt deltagere: Æ Kassehus Glyngøre Borger & Erhvervs forening Projekt

Læs mere

Status på større projekter i Kultur og Fritid pr. august 2014

Status på større projekter i Kultur og Fritid pr. august 2014 Dato August 2014 Doknr. 98847-14 Sag. nr. 11-3121 på større projekter i Kultur og Fritid pr. august 2014 Projekter som Kultur og Fritid er ansvarlig for i 2014 1. Fritids-, Idræts- og Kulturpolitik Fritids-,

Læs mere

biblioteker, som ventes etableret i 2013 samt med effektivisering og forbedringer i forhold til informationsformidling både centralt og decentralt.

biblioteker, som ventes etableret i 2013 samt med effektivisering og forbedringer i forhold til informationsformidling både centralt og decentralt. Fokusområder Kulturudvalget gennemfører i 2012 en temadrøftelse på kulturområdet, hvor der er fokus på en række temaområder: - udvikling af biblioteksområdet - evt. etablering af en kulturskole for børn

Læs mere

ARoS Aarhus Kunstmuseum

ARoS Aarhus Kunstmuseum 08.04.2013. ARoS Aarhus Kunstmuseum Rekruttering af ny direktør Job- og personprofil Baggrund Direktør Jens Erik Sørensen slutter efter 30 år i spidsen for ARoS Aarhus Kunstmuseum. Derfor søger vi hans

Læs mere

DDB s mission og vision

DDB s mission og vision STATUS MARTS 2015 DDB s mission og vision Vi styrker, effektiviserer og synliggør det samlede offentlige bibliotekstilbud og sikrer alle borgerenem adgang til udvalgt, kvalitativt, aktuelt og alsidigt

Læs mere

SØNDER OMME IDRÆTSCENTER

SØNDER OMME IDRÆTSCENTER NYT INDGANGSPARTI BESKRIVELSE / PLAN 1:350 Baggrund for udvidelsen Eksisterende hal 1194,3 m² Eksisterende omklædning Sdr. Omme Idrætscenter er efterhånden blevet 40 år gammelt. Der er sket to mindre tilbygninger

Læs mere

loft på Nørrebro tisvilde kunsthus stændertorvet i roskilde transformation af landejndom livsrum herning Arkitekter.

loft på Nørrebro tisvilde kunsthus stændertorvet i roskilde transformation af landejndom livsrum herning Arkitekter. loft på Nørrebro Odsherred kulturhistoriske museum Afskærmning af Jellingstenene tisvilde kunsthus stændertorvet i roskilde transformation af landejndom livsrum herning Falkonergårdens Gymnasium statens

Læs mere

DISPOSITIONS- FORSLAG GODKENDES SGM. Ved godkendelse af dispostionsforslag. endelige rumprogram samt. PGM PGM disponering og størrelse på lokaler.

DISPOSITIONS- FORSLAG GODKENDES SGM. Ved godkendelse af dispostionsforslag. endelige rumprogram samt. PGM PGM disponering og størrelse på lokaler. FORLØB - BRUGERMØDER 29. jan. KICK-OFF-MØDE Rammesætning og introduktion til arbejdet i Brugergrupperne BRUGERGRUPPE- MØDE 01 DISPOSITIONS- FORSLAG GODKENDES SGM 12. feb. 26. feb. 19. mar. Ved godkendelse

Læs mere

DECEMBER 2013 RØNDE IDRÆTSCENTER DISPOSITIONSFORSLAG. www.h-e.dk tlf. 86168836

DECEMBER 2013 RØNDE IDRÆTSCENTER DISPOSITIONSFORSLAG. www.h-e.dk tlf. 86168836 RØNDE IDRÆTSCENTER DISPOSITIONSFORSLAG www.h-e.dk tlf. 86168836 INDHOLD Projektbeskrivelse Side 4 Situationsplan Side 5 Rumlige gengivelser Side 6 Stueplan Side 10 Stueplan ny hal Side 12 1. salsplan Side

Læs mere

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1 Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt

Læs mere

Handlingsplan for turismestrategien. Kulturelle og historiske seværdigheder Erhvervsturisme

Handlingsplan for turismestrategien. Kulturelle og historiske seværdigheder Erhvervsturisme Handlingsplan for turismestrategien Kulturelle og historiske seværdigheder Erhvervsturisme Forord Byrådet vedtog d. 18. dec. 2013 en ny turismestrategi for Frederikssund Kommune. Turismestrategien efterfølges

Læs mere

BAGGRUND VISION MÅLSÆTNING

BAGGRUND VISION MÅLSÆTNING CAMPUS NAKSKOV CAMPUS NAKSKOV BAGGRUND Lolland Kommune og uddannelsesinstitutionerne i Nakskov Uddannelsescenter står overfor tre store fælles udfordringer på uddannelsesområdet: 1. Befolkningens uddannelsesniveau

Læs mere

Frederiksberg Kommune Bygge, Plan og Miljø, Byggeri og Arkitektur By- og Miljøområdet Frederiksberg Rådhus Smallegade 1. 2000 Frederiksberg C

Frederiksberg Kommune Bygge, Plan og Miljø, Byggeri og Arkitektur By- og Miljøområdet Frederiksberg Rådhus Smallegade 1. 2000 Frederiksberg C Frederiksberg Kommune Bygge, Plan og Miljø, Byggeri og Arkitektur By- og Miljøområdet Frederiksberg Rådhus Smallegade 1 2000 Frederiksberg C Frederiksberg forenede Boligselskaber, Betty Nansens Allé 57-61

Læs mere

DBC Strategi 2017. DBC har nye udfordringer i de kommende år

DBC Strategi 2017. DBC har nye udfordringer i de kommende år DBC Strategi 2017 DBC har nye udfordringer i de kommende år Digital transition er stadig det grundvilkår, der bestemmer DBC s strategi. Også i de kommende år. Med alt hvad det indebærer med teknologi,

Læs mere

ARoS - Aarhus Kunstmuseum. Markante elevatorer gør museet tilgængeligt og er samtidig brugt som et arkitektonisk virkemiddel for ARoS.

ARoS - Aarhus Kunstmuseum. Markante elevatorer gør museet tilgængeligt og er samtidig brugt som et arkitektonisk virkemiddel for ARoS. 25.08.2008 Case: ARoS - Aarhus Kunstmuseum Tilgængelighed tag udfordringen op! Et projekt under regeringens arkitekturpolitik 2007 1/5 Illustration: shl ARoS - Aarhus Kunstmuseum Markante elevatorer gør

Læs mere

Resultatberetning 2014

Resultatberetning 2014 Resultatberetning 2014 HORSENS KOMMUNES BIBLIOTEKER En dejlig sommeraften med AOF koret i Tobaksgården Forsidefoto: Et kig ind i det nye bibliotek i Gedved På Krimimessen overrækker forfatteren Jens Henrik

Læs mere

UDVIKLINGS- OG INVESTERINGSPLAN FOR AALBORG KOMMUNES SKOLER LANGHOLT SKOLE // 2015

UDVIKLINGS- OG INVESTERINGSPLAN FOR AALBORG KOMMUNES SKOLER LANGHOLT SKOLE // 2015 UDVIKLINGS- OG INVESTERINGSPLAN FOR AALBORG KOMMUNES SKOLER LANGHOLT SKOLE // 2015 BESKRIVELSE LANGHOLT SKOLE FAKTA Adresse Langholt skole Øster Hassingvej 1 9310 Vodskov Telefon 98256579 E-mail Web Skoleleder

Læs mere

flerfunktionelle skoler i byområder udvikling af synergier mellem skole og by Bergen Kommune 2014-11-28

flerfunktionelle skoler i byområder udvikling af synergier mellem skole og by Bergen Kommune 2014-11-28 flerfunktionelle skoler i byområder udvikling af synergier mellem skole og by Bergen Kommune hvem er jeg...? Arkitektfirmaet RUM Fra Horsens, platform i Vejle og kunder i hele DK 25-30 medarbejdere Arkitektur

Læs mere

Medborgercentre. en genopfindelse af folkebiblioteket

Medborgercentre. en genopfindelse af folkebiblioteket Medborgercentre en genopfindelse af folkebiblioteket Formålet med medborgercentre er at sætte borgerne i stand til bedre at udnytte de muligheder, som det danske samfund tilbyder. Dette gøres blandt andet

Læs mere

Genveje til indsamling?

Genveje til indsamling? Genveje til indsamling? Spørgeskema vedr. arkivernes virksomhed - til brug for det fremtidige indsamlingsarbejde i arkiverne og i SLA Om spørgeskemaet (en vejledning) Dette spørgeskema har to formål. Det

Læs mere

De fire løsninger til Vision Gammelsø. HTK Innovation Camp den 9. juni 2011

De fire løsninger til Vision Gammelsø. HTK Innovation Camp den 9. juni 2011 De fire løsninger til Vision Gammelsø HTK Innovation Camp den 9. juni 2011 29 interne medarbejdere fra HTK udvikler 4 løsninger til Vision Gammelsø på 8 timer med Instant Business Innovation Metoden Dagens

Læs mere

BORGER-HUSET. Kultur- & Borgerforeningen i Ikast s ønske til et hjemsted for sine mange aktiviteter

BORGER-HUSET. Kultur- & Borgerforeningen i Ikast s ønske til et hjemsted for sine mange aktiviteter BORGER-HUSET Huset var oprindelig Ikast Posthus, ældste del fra 1938. De sidste par år har bygningen været salg, for PostDanmark har flyttet først kundebetjeningen og senere brev- og pakkedistributionen

Læs mere

Biblioteket er dødt længe. Statsbibliotekets kontaktdag 20. maj 2010

Biblioteket er dødt længe. Statsbibliotekets kontaktdag 20. maj 2010 Biblioteket er dødt længe leve biblioteket! Statsbibliotekets kontaktdag 20. maj 2010 Og det er? Mogens Vestergaard Formand for Bibliotekschefforeningen (2009- ) Bibliotekschef i Roskilde (2002- ) Medlem

Læs mere

Årsberetning og regnskab 2007

Årsberetning og regnskab 2007 Årsberetning og regnskab 2007 Foreningen afløste den 1. januar 2007 Kultursamarbejdet i Ringkøbing Amt og har fungeret i 1 år. 1 Kultursamarbejdets vision er at synliggøre Midt- og Vestjylland og dets

Læs mere

Randers Bibliotek AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014

Randers Bibliotek AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 Randers Bibliotek AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

HVORDAN SKAL VI BO I FREMTIDEN?

HVORDAN SKAL VI BO I FREMTIDEN? 5. og 6. september 2014 i Bella Center HVORDAN SKAL VI BO I FREMTIDEN? Mød 1.500 beslutningstagere fra alle landets almene boligorganisationer på Danmarks største messe for almene boliger. Over 50 udstillere

Læs mere

Epinion og Pluss Leadership

Epinion og Pluss Leadership Epinion og Pluss Leadership DANSKERNES KULTUR,- FRITIDS- OG MEDIEVANER 2012 1964 1975 1987 1993 1998 2004-2012 Kvantitativ: Spørgeskema til mere end 12.000 borgere 3.600 voksne (15 +) 1.500 børn (7-14

Læs mere

Nordatlantisk restaurant i Nordatlantisk Hus på Odense Havn. Forpagtningsaftalen er det første år til forhandling.

Nordatlantisk restaurant i Nordatlantisk Hus på Odense Havn. Forpagtningsaftalen er det første år til forhandling. Nordatlantisk restaurant i Nordatlantisk Hus på Odense Havn Forpagtningsaftalen er det første år til forhandling. Nordatlantisk Hus på Odense Havn inviterer hermed interesserede restauratører til at byde

Læs mere

Rapport på arbejdsdag Byhallen i Kolind // KRADS // 21. november 2012

Rapport på arbejdsdag Byhallen i Kolind // KRADS // 21. november 2012 Rapport på arbejdsdag Byhallen i Kolind // KRADS // 21. november 2012 Rapport på arbejdsdag d. 7. okt. vedr. udvikling af Byhallen i Kolind. - Kortlægning ideer der i fremtiden kan styrke Byhallens identitet

Læs mere

Albertslund Bibliotek. Bibliotekspolitik 2012-2015. Kultur og Fritidsforvaltningen. Albertslund Bibliotek

Albertslund Bibliotek. Bibliotekspolitik 2012-2015. Kultur og Fritidsforvaltningen. Albertslund Bibliotek Bibliotekspolitik 2012-2015 Kultur og Fritidsforvaltningen Albertslund Bibliotek Albertslund Bibliotek Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund www.albertslund.dk kulturforvaltningen@albertslund.dk

Læs mere

NR. BROBY SKOLE I OMBYGNING

NR. BROBY SKOLE I OMBYGNING DISPOSITIONSFORSLAG TIL FREMTIDIG ANVENDELSE AF NR. BROBY SKOLE TIL JOB & AKTIV DATO 15.12.2011 NR. BROBY SKOLE I OMBYGNING ARKITEKTFIRMAET TKT A/S ENGLANDSGADE 25, 1 POSTBOKS 40 DK-5100 ODENSE C www.tkt.dk

Læs mere

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X?

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Bilag 3 Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Eggert: Det var helt tilbage i 1997-1998 hvor der var en

Læs mere

Kultur- og idrætspolitik

Kultur- og idrætspolitik Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til

Læs mere

Fremtidig organisering af Støttecenter Næsborgvej

Fremtidig organisering af Støttecenter Næsborgvej Fremtidig organisering af Støttecenter Næsborgvej Kommunalbestyrelsen har besluttet at samle tilbuddene til de psykisk sårbare borgere på Næsborgvej 90. Baggrunden er et ønske om at skabe et samlet miljø

Læs mere

Højfyns. Frilu scenter. - centrum for aktivt friluftsliv

Højfyns. Frilu scenter. - centrum for aktivt friluftsliv Højfyns Frilu scenter - centrum for aktivt friluftsliv Indhold 1. Indledning... 3 2. Idé... 3 2.1 Fra spejderhytte til Højfyns Friluftscenter... 4 2.1.1 Højfyns Friluftscenter - Den centrale friluftsbase...

Læs mere

HELSINGØR STADION ATRIUM ARKITEKTER 09.06.2015

HELSINGØR STADION ATRIUM ARKITEKTER 09.06.2015 HELSINGØR STADION ATRIUM ARKITEKTER 09.06.2015 ATRIUM ARKITEKTER ApS Sofie Brahes gade 1A 3000 Helsingør Telefon nr. +45 60 21 23 72 Mail info@atriumarkitekter.dk INDHOLDSFORTEGNELSE Side 4 HELSINGØR Side

Læs mere

Unik central beliggenhed

Unik central beliggenhed Unik central beliggenhed Guldfarve: Pantone 871 - CMYK 20, 30, 60, 10 Rødt A: Pantone 187 - CMYK 0, 100, 100, 30 Guldfarve: Pantone 871 - CMYK 20, 30, 60, 10 Velkommen til Tivoli Congress Center Vi er

Læs mere

Formålet med denne pjece er at gøre det lettere for dig at finde rundt i det store hus på Falstersvej.

Formålet med denne pjece er at gøre det lettere for dig at finde rundt i det store hus på Falstersvej. Falstersvej 3-5 Formålet med denne pjece er at gøre det lettere for dig at finde rundt i det store hus på Falstersvej. VUF består af to bygninger: Falstersvej 3-5 og Lindevangs Allé 8-12 VUF's bogdepot

Læs mere

Kontordomicil Amager Strandvej 108 6.500 m 2

Kontordomicil Amager Strandvej 108 6.500 m 2 Kontordomicil Amager Strandvej 108 6.500 m 2 Markant domicilejendom med fleksible indretningsmuligheder Direkte udsigt til Amager Strandpark og Øresund Kun 5-6 min. til Lufthavnen og Rådhuspladsen Metrostationen

Læs mere

Udviklingsprojekt Nye fællesskaber. - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund. Projektbeskrivelse

Udviklingsprojekt Nye fællesskaber. - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund. Projektbeskrivelse Udviklingsprojekt Nye fællesskaber - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund Projektbeskrivelse 1 MOTIVATION OG SAMMENHÆNG Gymnastikhøjskolen i Ollerup

Læs mere

Idé-DB DSR IDÉKATALOG. til studiemiljøet på. Danmarks Biblioteksskole. De Studerendes Råd Danmarks Biblioteksskole Maj 2008

Idé-DB DSR IDÉKATALOG. til studiemiljøet på. Danmarks Biblioteksskole. De Studerendes Råd Danmarks Biblioteksskole Maj 2008 Idé-DB DSR IDÉKATALOG til studiemiljøet på Danmarks Biblioteksskole De Studerendes Råd Danmarks Biblioteksskole Maj 2008 Indledning Idé-DB er et forum under DSR, De Studerendes Råd, hvor de studerende

Læs mere

HERLEV BIBLIOTEK. Koncept for en forandringsproces

HERLEV BIBLIOTEK. Koncept for en forandringsproces HERLEV BIBLIOTEK Koncept for en forandringsproces 2020 INDHOLD Indledning Bygningsrammen I gadebilledet Det indre rum Rumlige muligheder Bindeled til byen Synlighed og eksponering Visuel kontakt Flow og

Læs mere

Drejebog 3A - Nyt rådhus og sundhedscenter Fase 7 og 8 Forprojektering og hovedprojektering Oktober 2012 oktober 2013

Drejebog 3A - Nyt rådhus og sundhedscenter Fase 7 og 8 Forprojektering og hovedprojektering Oktober 2012 oktober 2013 Drejebog 3A - Nyt rådhus og sundhedscenter Fase 7 og 8 Forprojektering og hovedprojektering Oktober 2012 oktober 2013 Revideret 22. november 2012 Egedal Kommune Drejebog for nyt rådhus og sundhedscenter

Læs mere

MANUAL TIL MARKEDSFØRING AF LICENSER

MANUAL TIL MARKEDSFØRING AF LICENSER MANUAL TIL MARKEDSFØRING AF LICENSER 01-06- 2011 Beskrivelse af markedsføringsmodel for licenser Her beskrives den markedsføringsmodel for licenser, der er testet i projektet Licenser til masserne. Projektet

Læs mere

Om Færgegården: Om Roskilde Museum. Fusion mellem Roskilde Museum og Museum Færgegården.

Om Færgegården: Om Roskilde Museum. Fusion mellem Roskilde Museum og Museum Færgegården. Fusion mellem Roskilde Museum og Museum Færgegården. Baggrund Det danske museumslandskab er i forandring. En igangværende udredning peger på større museer, som fagligt, økonomisk og organisatorisk er bæredygtigt

Læs mere

Den 21. august 2014. Sags ID: SAG-2013-07271 Dok.ID: 1829028. JSP@kl.dk/hkm Direkte 3370 3252 Mobil 2947 2313

Den 21. august 2014. Sags ID: SAG-2013-07271 Dok.ID: 1829028. JSP@kl.dk/hkm Direkte 3370 3252 Mobil 2947 2313 Projektbeskrivelse: Afdække og arbejde med nye roller på biblioteksområdet. Udvikling af nye funktioner på folkebibliotekerne hvilke roller og kompetencebehov sætter det på dagsordenen Folkebibliotekerne

Læs mere

Referat fra møde i den administrative styregruppe den 11. april

Referat fra møde i den administrative styregruppe den 11. april Referat fra møde i den administrative styregruppe den 11. april Mødedeltagere: Anni Jensen, Jan Hermansen, Christian Tønnesen, Lili Jensen, Bo Stærke Jensen, Hans Jantzen, Peter Nielsen, Charlotte Pedersen,

Læs mere

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen - en introduktion til 4-rums modellen Bibliotekdage på Lindås Henrik Jochumsen Det Informationsvidenskabelige Akademi Københavns Universitet Mit udgangspunkt Bibliotekets aktuelle situation Biblioteket

Læs mere

22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej

22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej 22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej 22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej Projektudvikling entreprenør arkitekt Domicil på Skanderborgvej 2 Domicil på Skanderborgvej 3 ÅRHUS CENTRUM ÅRHUS H RINGVEJEN O2

Læs mere

Frederikssund Ungdomssøsportcenter Skitseforslag 2014 (Uddrag af oplæg til Frederikssund Kommune)

Frederikssund Ungdomssøsportcenter Skitseforslag 2014 (Uddrag af oplæg til Frederikssund Kommune) Frederikssund Ungdomssøsportcenter Skitseforslag 2014 (Uddrag af oplæg til Frederikssund Kommune) Sejlsport har været en væsentlig del af fritidslivet i Fjordkommunen Frederikssund gennem mange årtier.

Læs mere

University College Sjællands Biblioteker. Udviklingsplan 2011 2013 for bibliotekerne i UCSJ

University College Sjællands Biblioteker. Udviklingsplan 2011 2013 for bibliotekerne i UCSJ University College Sjællands Biblioteker Udviklingsplan 2011 2013 for bibliotekerne i UCSJ 1 UCSJ Bibliotekernes formålsparagraf: Bibliotekernes primære formål er at betjene studerende, kursister og medarbejdere

Læs mere

Anlægstilskud Forsamlings- og kulturhuse 2014-2017

Anlægstilskud Forsamlings- og kulturhuse 2014-2017 Anlægstilskud Forsamlings- og kulturhuse 2014-2017 BUDGET 2014 2015 2016 2017 Anlægsbudget 500.000 499.000 500.000 0 Driftsbudget 500.000 0 0 0 I alt: 1.000.000 499.000 500.000 0 I samarbejde med Teknik

Læs mere

VEJEN TIL VIRKELIGHEDEN BRUGER - WORKSHOP, TEGNINGER D. 15.05.2014 HOTEL OG RESTAURANT TSS. Teknisk Skole Silkeborg

VEJEN TIL VIRKELIGHEDEN BRUGER - WORKSHOP, TEGNINGER D. 15.05.2014 HOTEL OG RESTAURANT TSS. Teknisk Skole Silkeborg VEJEN TIL VIRKELIGHEDEN BRUGER - WORKSHOP, TEGNINGER D. 15.05.2014 TSS Teknisk Skole Silkeborg DISPONERING UDENDØRS ARBEJDSZONE AUTO H&D DOBBELTHØJE VÆRKSTEDER DEMO-LAB / DEPOT / UDSTILLING H&D TEORI /

Læs mere

Østergårds Allé - Hørning. Aarhus. CasaFutura.dk

Østergårds Allé - Hørning. Aarhus. CasaFutura.dk Østergårds Allé - Hørning Aarhus CasaFutura.dk Mennesker Arkitektur Design Casa Futura har siden 2004 udviklet, solgt og opført boliger i en tidssvarende arkitektur. Casa Futura er en familieejet virksomhed,

Læs mere

AKTIVE FORSAMLINGSHUSE

AKTIVE FORSAMLINGSHUSE AKTIVE FORSAMLINGSHUSE Projektbeskrivelse og vejledning til ansøgning arkitekter I dag lever mange af de danske forsamlingshuse en hensygnende tilværelse. Men Lokale- og Anlægsfonden mener, at en del af

Læs mere

Lejeopstilling for ejendommen Nyropsgade 14, 1602 København V

Lejeopstilling for ejendommen Nyropsgade 14, 1602 København V Lejeopstilling for ejendommen Nyropsgade 14, 1602 København V Lejeopstilling for ejendommen Nyropsgade 14 1602 København V Sagsnr. 7-20.865 Rationel og fleksibel indrettet kontorejendom med elevator Attraktiv

Læs mere

Galleriet Slagelse - Udlejningsprospekt

Galleriet Slagelse - Udlejningsprospekt Galleriet Slagelse - Udlejningsprospekt April 2007 1 Stenstuegade Løvegade Jernbanegade Nygade Casinotorvet Gl.Torv Klingeberg Nielsensminde Gørtlergade Anlægsstien Cityarkaden udvides, moderniseres og

Læs mere

Rapport. Fem koncepter for danske forsamlingshuse. Landsforeningen Danske Forsamlingshuse

Rapport. Fem koncepter for danske forsamlingshuse. Landsforeningen Danske Forsamlingshuse Rapport Fem koncepter for danske forsamlingshuse Landsforeningen Danske Forsamlingshuse 5 koncepter for danske forsamlingshuse Der findes i Danmark cirka 1250 forsamlingshuse, hvoraf ca. 800 er medlemmer

Læs mere

ALLER HUSETfra traditionelt bladhus til innovativt mediehus

ALLER HUSETfra traditionelt bladhus til innovativt mediehus ALLER HUSETfra traditionelt bladhus til innovativt mediehus Byens Netværk 02.12.08. Tekst og foto: Nanna Jardorf Siden Carl Julius Aller og hans hustru Laura Aller i 1970 erne stiftede Aller Etablissement

Læs mere