En leg eller hvad? - en dreng med autisme forsøger kontakt.

Transkript

1 En leg eller hvad? - en dreng med autisme forsøger kontakt. Øvelses praktik. Iagttagelses opgave af Henning Sandgaard - 04A 513 Merit pædagog studerende - Peter Sabroe seminariet Vejleder Lise - Specialbørnehaven Trolden Praktikvejleder - Claus Malling Opgaven skrevet feb. 05

2 Indholdsfortegnelse Emnebegrundelse 2 Hvad vil jeg undersøge...2 Begrebsafklaring...2 Iagttagelsen...3 Analysen...4 Pædagogiske handle muligheder..5 Sammenfatning...5 Litteratur Iagttagelser - nr. 4/96 - Beskrivelse af småbørn s af Marianne Hedegaard - Iagttagelse af børn med DAMP s af Dorte Damm - Barneperspektiv s af Suz Wang - Pædagogiske observationer og iagttagelser af børn s af Søren Smidt mfl. Beskrivelser af småbørn - Marianne Hedegaard, uddrag

3 Emnebegrundelse Stedet for iagttagelsen er specialbørnehaven Trolden med 15 autistiske børn i alderen 3-6 år. Dagligdagen for børnene er meget struktureret og planlagt via skemaer, så børnene ved hvad de skal. De er på legepladsen ca. 2 gange dagligt i ca. 1 ½ times varighed. Denne tid er primært børnenes og de voksnes frie tid, dvs. at der typisk ikke foregår planlagte aktiviteter. Jeg bliver ret hurtig nysgerrig på, hvordan børnene bruger legepladsen og sig selv og hinanden uden at skulle følge et skema. Gennem små iagttagelser opdager jeg en stor forskel på børnenes lege kompetencer og deres måde at henvende sig og bruge hinanden på. Jeg er på gul stue med 5 børn og er bla. støtteperson for Bo på 6 år. Han er klassisk autist som er meget afhængig af sit skema, og er meget orienteret mod sig selv. Det er spændende at følge ham på legepladsen, hvor han ikke følger et skema - dvs. planlagte gøremål/ aktiviteter. Særlig Bo måde at rette henvendelse til de andre børn er meget interessant. Det vilkår at være ude på legepladsen, uden voksen styring eller skema giver en noget andet måde, at følge børnene på, hvor deres handicap bliver særlig synligt. Hvad vil jeg undersøge? Hvordan får Bo tiden til at gå? Hvad laver han - følger han et indre skema eller synes det tilfældigt? Og frem for alt tager han kontakt med de andre og i givet fald hvordan? Dette er særlig interessant, da autistiske børn generelt, har det svært i sociale sammenhæng og har begrænsede legekompetencer. I den beskrevne iagttagelse sætter jeg fokus på Bos måde at kontakte andre børn på ude på legepladsen og forsøge at etablere en leg. Ligner det leg eller er det mere en form for kontakt. Jeg tænker også meget over, om man skal gribe ind og lave lege anvisninger eller blot respektere Bo måde og formåen at lege på. Dette spørgsmål vil jeg sidst i opgaven give et bud på. Begrebsafklaring Jeg bruger Marianne Hedegaards analysemodel til at beskrive og tolke iagttagelsen. At beskrive intention, problemområde, interaktion og barnets kompetencer. Det som optager mig meget i de mange iagttagelser jeg gør med Bo, er hans intentioner for kontakt. Er der en intention fra hans side? Eller er det en tolkning af mine iagttagelser? I hvert fald giver iagttagelserne anledning til at spørge, hvilke grunde der lægger bag Bo s måde at kontakte på og ikke at gøre det.

4 Iagttagelsen Sted: Skovbos legeplads Barn i fokus: Bo Andre børn:, Brian, Bent, Ole, fra gul og Søren fra rød Samt de øvrige børn og voksne på legepladsen. Voksne: Henning (iagttageren) Tid: Tirsdag d 1. Februar kl til Bo er gået hen til cykelgang broen, hvor han sidder på knæ op af gelænderet. Han retter blikket mod Søren som cykler på cykelbanen lige ved siden af. 1. Søren cykler hen mod cykelgang broen på en 3 hjulet cykel. 2. Bo lægger sig ned på cykelgang broen, så han spærrer vejen. 3. Søren cykler helt hen til Bo og støder forhjulet ind på Bo s ben flere gange. 4. Ingen reaktion fra Bo. 5. Henning går hen til Bo og Søren. 6. Henning: Bo du spærrer for cyklen - du skal lige flytte dig 7. Ingen reaktion fra Bo - hverken kropslig eller verbalt. 8. Søren: Han må godt ligge her - han er min ven 9. Søren skubber Bo s ben til siden, så han kan komme forbi. 10. Bo siger ingenting og Henning går derfra. 11. Bo sætter sig op på knæerne og kigger efter de andre cykler. 12. Bent kører ind på broen og Bo ligger sig ned igen og spærrer. 13. Bent puffer med cyklen på Bo, hvorefter Bo han flytter benene, så Bent kan komme forbi - ingen af dem siger noget. 14. Søren kommer på sin cykel - Bo spærrer igen vejen. 15. Søren kører ind i Bo - 2 gange og sparker/ skubber til sidst benene hvorefter Bo flytter benene. 16. Bo rejser sig og flytter sig 5 m hen af broen, hvor han ligger sig ned og spærrer vejen og kigger efter de andre. 17. Ole kommer på sin cykel og da han nærmer sig Bo, rejser Bo sig op på knæ, så Ole kan komme forbi. - ingen kontakt mellem dem. 18. Bo ligger sig ned - han siger lyde - sort snak,mens han rokker med hovedet og benene. 19. Brian kommer ind på broen og Bo han rejser sig med det samme op på knæerne. 20. Brian cykler forbi - ingen kontakt mellem dem. 21. Bo flytter sig et par meter - sætter sig på knæ og begynder at sige høje lyde. Han sidder urolig med kroppen min. senere rejser Bo sig op. Han løber ned af broen og over til gyngerne, hvor han stiller sig op for at gynge.

5 Analyse af iagttagelsen Hensigt På gangbroen forsøger Bo flere gange at komme i kontakt med de cyklende børn. Han retter blikket mod de andre som cykler rundt om broen, og tydeligt ligger han sig ned og spærrer vejen. Søren accepterer det i linje 8, og siger ligefrem at han godt må ligge der. Jeg har ikke set eller hørt dem lave en aftale om dette forinden. Bo venter på at der kommer en cykel på broen, hvor han så kan ligge sig ned og spærre. Han opnår en kontakt, selvom den ikke er verbalt - men fysisk. Ved Ole og Brian ændrer han strategi, og rejser sig inden de kommer hen til ham. Om Bo så har en anden intention end blot at spærre for cyklerne for derved at opnå kontakt, er svært at vide. Han er tilsyneladende ikke interesseret i, eller i stand til, at indgå i en mere dialog præget leg eller rolle leg, som bom vogter. Søren tror tilsyneladende, at det er en leg - om Bo opfatter det som en leg? Måske - han gentager i hvert fald et mønster, som Søren accepterer og også Bent. Problemer/ konflikter Ved at Bo ligger sig på broen og spærrer, sender han en åben invitation til konflikter. Han bliver liggende, på trods af at Søren kører ind i ham. Her virker intentionen om kontakt tilsyneladende, selv om han leger med ilden. Søren bliver ikke sur. Næste gang - linje 13 kører Bent ind i ham - intentionen lykkes og konflikten udebliver. Men Bent kunne ligeså godt have slået. Søren kører ind i ham for anden gang - linje 15. Det ser mere voldsom ud, men igen synes det ok for begge parter. Ved Ole og Brian rejser Mads sig op inden de kører ind i ham. Her tænker jeg, at Bo har oplevet en tydelig konflikt før i en lignende situation, og nu ikke ønsker at få ørerne i maskinen, eller også er de bare ikke interessante for Bo i den leg / kontakt han forsøger. Interaktion Bo får tydeligvis kontakt med nogle af drengene via hans spærren vej. Man kan dog med rette, være i tvivl om kvaliteten af kontakten. En kontakt, hvor det handler om, at blive kørt ned af en eller flere cykler, eller i Søren s tilfælde risikeret at blive sparket på. Det er kendetegnende for Bo, at der ikke er nogen verbal eller kropslig henvendelse. Han så og sige afventer, at blive stødt ind i, hvilket er kendetegnende for interaktionen på cykel gangbroen. Han reagerer heller ikke på min anmodning om at flytte sig. Han forstår den højst sandsynlig ikke. Det er kontakt - omvendt af noget tvivlsomt karakter, men for Bo er kontakt ikke særlig hyppigt.

6 Bo er i stand til at følge de cyklende med øjnene. Han har tydeligvis et formål med at sætte sig op på gangbroen - han vil have et møde og venter på at de kommer forbi. Holder øje med dem og ligger sig ned, når de kommer op på broen. Han er også i stand til, at handle anderledes, når det er Ole og Brian som kommer forbi. Han har erfaret, at ligger jeg mig ned, så får jeg en fysisk kontakt, og det virker som om, at de andre er med på det. Jeg leger. Han bliver ved med, at ændre position. På knæ og liggende. Til sidst holder de op med, at køre op på broen. Bo bliver utålmodig og han skifter fokus og går over til gyngerne. Pædagogiske handle muligheder. Iagttagelsen viser, at Bo ikke er uinteresseret i de andre børn. Han opsøger dem ud fra hans egen begrænsende kompetence og er faktisk i stand til at indgå i en form for leg i næsten 10 min. Det er klart, at set udefra, er det ikke den mest hensigtsmæssige måde, at opnå kontakt på. Dog er det en kontakt og det er væsentlig anderledes end når han bevæger sig alene rundt ude på legepladsen uden at vise nogen form for interesse i de andre. Derfor ser jeg det som en mulighed for Bo, at udvide hans sociale kompetence, ved at kunne understøtte hans interesse for de andre på cykel. I første ombæring bare lade ham være, at lade ham fortsætte legen, så længe de andre accepterer hans tilstedeværelse. Dernæst kunne man overveje, at støtte Bo i at rette henvendelse til de andre via visuel støtte. Det kunne være et en sætning som Søren vil du lege, hvor der er billede af Søren og af et legebegreb. Han kan ikke bare selv rette henvendelse - men har brug for voksen hjælp og sikkert nogle billeder. Næste trin kunne så være, at demonstrere og vise, hvordan man kan lege bom vogter. At i stedet for, at Bo skal ligge på vejen, kunne han stå ved en bom og hæve og sænke denne, når cyklerne skal forbi. Det vil være et trin til en rolle leg, hvor der skal indgå kontakt og opmærksomhed. Om han magter dette, er så usikkert. Han er nok nødt til, at flere omgange se det - og dernæst have voksen hjælp til at styre bommen. Hvornår skal den op og i, fordi han ikke kan aflæse de andre børns signaler. Dette kræver så også, at de andre børn går med til det og har lyst til legen. Pædagogens rolle ude på legepladsen vil også ændres, hvis fokus på Bo en overgang skal være at øge hans sociale kompetencer og herunder udvikle hans lege kompetencer. Der skal både tænkes i visuel støtte, men også i anvisninger. Jeg ved ikke hvordan Bo vil reagere, hvis han skal forstyrres i sin ret til at være alene eller lege på sin måde. Dette vil altid være en vurdering af situationen, for der skal ikke være tvivl om, at Bo også har brug for at være sig selv, når hverdagen ellers er skema lagt. Sammenfatning Det har været spændende at følge Bo på legepladsen, og se hvordan han typisk følger et mønster - en rytme, hvor han gør ting for sig selv, og pludselig kan blive fanget eller interesseret i de andre. Dette forsøg på kontakt, som er beskrevet i iagttagelsen er meget karakteristisk for Bo, hvor det er rigtig

7 svært for ham, at indgå i en gensidig leg, men hvor der opstår en kontakt, hvor opmærksomheden på hinanden er tilstede. Selvvurdering af praktikken Vurderingen skal ses i lyset af ca. 4 ugers praktik, da jeg har været syg i 1 1/2 uge. Videns mål. Kendskabet til mine 2 støttebørn er blevet udbygget primært ved at følge dem, men også via svar fra vejleder og øvrig personale. Fordybelses perioden er desværre blevet amputeret via fraværet og indkald, så jeg glæder mig til, at have den sidste længere stræk, hvor forståelsen vil kunne komme mere på plads. Journalerne har jeg læst ret grundigt, mangler dog at drøfte dem til vejledning. Støttesystemerne bliver brugt dagligt, og spørger til dem. De vil indgå i en undervisnings del. Mangler undervisningen omkring Troldens organisation og ledelse. Handle mål Jeg synes, det går godt i det daglige. Jeg veksler mellem at give mig tid til iagttagelser, observationer og gøre notater, og følge og støtte op omkring mine støtte børn. Har god fornemmelse af børnene og føler selv jeg har god kontakt. Er mest tryg ved at følge Bo, da Ole er mere påvirkelig og utryg, når jeg passer ham, hvilket kan udstille min egen usikkerhed. Jeg øver mig i at være på forkant, og kunne forudsige deres næste træk. Det er især i overgangene jeg skal øve det. Jeg har endnu ikke lavet mit legeplads forløb med visuel støtte, og det er vist kun blevet til et par gange jeg har skrevet i kontakt bøgerne. Er helt tilfreds med min deltagelse i gruppe- og afd. Møderne. Personlige mål Jeg øver mig i at kunne lave fejl, uden at være kritisk selvfordømmende. Det lykkes faktisk, og gør at jeg bedre kan være mere rolig i min egen kontakt. Stiller en del spørgsmål, også af burde vide spørgsmålene. Det kan nu godt blive til flere. Som tiden går, og jeg har fået større kendskab til børnene, er det også blevet lettere, at sætte sig i deres sted. Det er svært, da logikken ikke er så ligetil.

8 Jo mere jeg får erfaring og kendskab, vil det forhåbentlig også blive lettere, at kunne reagere mere intuitivt og sikker, på de udfordringer som børnene giver mig. Jeg bliver mere og mere klar over, at de aflæser min usikkerhed, ved selv at blive usikker. Jeg er glad for at der er over 6 uger tilbage til at være mere fordybende og fortrolig med børnene og dagligdagen. Bliver også godt med flere vejlednings timer, samt undervisning. Litteratur liste Bøger: Handlemuligheder efter diagnosen - Maria Vedel, Lennart Pedersen Autisme og leg - Jannik Beyer og Lone Gammeltoft Video: Børn og autisme - Marianne Frydendal Artikler: - Hvad er autisme? - Videnscenter for autisme - Den kognitive forklaring på autisme - Uta Frith - Ny i arbejde ( en kort introduktion til arbejdet med autisme) - Ruth P. Lehm - Visuel kommunikation til børn med autisme - Hit