PÆDAGOGISK LÆREPLAN 3-6 ÅR

Transkript

1 Holstebro Kommune Filosoffen PÆDAGOGISK LÆREPLAN 3-6 ÅR FRA TIL Hjernen&Hjertet

2 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING Indledning Værdier Pædagogiske principper Læringsforståelse 9 2 GENERELLE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER DE OVERORDNEDE LÆRINGSMÅL ARBEJDET MED LÆRINGSMÅL FOR BØRN MED SÆRLIGE BEHOV ARBEJDET MED LÆRINGSMÅL FOR METODER OG AKTIVITETER TIL INKLUSION ARBEJDET MED LÆRINGSMÅL FOR SPROGINDSATSEN ARBEJDET MED OVERGANGE OG SAMMENHÆNG METODER OG AKTIVITETER I ARBEJDET MED OVERGANGE OG SAMMENHÆNG 14 3 PRIORITERING, DOKUMENTATION OG EVALUERING AF ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER FAKTA OM INSTITUTIONEN PRIORITERING - LÆREPLANER VÆRKTØJER TIL DOKUMENTATION METODER TIL EVALUERING DAGTILBUDDETS ANVENDELSE AF EVALUERING TIL UDVIKLING AF DEN PÆDAGOGISKE PRAKSIS 17 4 MÅLSÆTNINGER FOR DE ENKELTE LÆREPLANSTEMAER ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING SOCIALE KOMPETENCER SPROGLIG UDVIKLING KROP OG BEVÆGELSE NATUR OG NATURFÆNOMENER KULTURELLE UDTRYKSFORMER OG VÆRDIER 24 5 ARBEJDET MED ET GODT BØRNEMILJØ SOM EN INTEGRERET DEL AF DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE ARBEJDET MED ET GODT BØRNEMILJØ ARBEJDET MED BØRNEMILJØVURDERINGER 27 6 AFSLUTNING 28

3 1 INDLEDNING 1.1 Indledning Kommunens fastsatte indledning

4 Du sidder nu med Holstebro kommunes pædagogiske læreplan i hånden. Den pædagogiske læreplan er der hvor dagtilbuddene sammen med forældrebestyrelsen beskriver mål og indsatser for den kommende periode. Byrådet i Holstebro kommune har fastlagt rammerne for den pædagogiske læreplan. Læreplanerne skal tage udgangspunkt i Holstebro kommunes Dagtilbudspolitik. Dagtilbudspolitikken bygger på: - Dagtilbudsloven - Byrådets vision - Holstebro kommunes Børne- og Ungepolitik For fortsat at udvikle det pædagogiske arbejde i dagtilbuddene i Holstebro kommune, har byrådet valgt at sætte fokus på fire temaer i de kommende år ( ): - Inkluderende lege- og læringsfællesskaber - Trivsel og sundhed - Helhed og sammenhænge - Engagerede og kompetente medarbejdere Den pædagogiske læreplan er fundamentet for det pædagogiske arbejde i dagtilbuddene. Et vigtigt arbejdsredskab for det pædagogiske personale, der omhandler arbejdet med de seks læreplanstemaer, den pædagogiske praksis, børnemiljøet, samt beskrivelse af de metoder vi vil anvende i praksis. Børne- og Ungepolitikken samt Dagtilbudspolitikken omfatter alle børn og unge i Holstebro kommune samt deres forældre og familier. Politikkerne vil herigennem sikre sammenhængen mellem det almene og det forebyggende arbejde og den målrettede indsats overfor børn med særlige behov. Vidensbaserede indsatser. Holstebro kommune ønsker at arbejde med indsatser med dokumenteret virkning, herunder evidensbaserede (forsknings- og vidensbaserede) metoder.

5 En del af Holstebro kommunes daginstitutioner har eller er i gang med at implementere De Utrolige År (DUÅ) Dagtilbud. Et evidensbaseret program der har fokus på den positive adfærd og relationer, samt fokus på at inkludere børn i de almene udviklings- og læringsfællesskaber. I dagplejen er Holstebro kommune ved at udvikle DUÅ-Dagpleje. Holstebro kommunes samlede inklusionsindsats Holstebro kommunes samlede inklusionsindsats udgør er en indsats på tværs af hele Børn og Unge området. Formålet med den samlede indsats er, at flere børn og unge skal inkluderes i såvel sociale som faglige fællesskaber med henblik på øget trivsel. Dagtilbuddene har udarbejdet en handleplan for inklusionsindsatsen. Der er udbudt forskellige tilbud om kompetenceudvikling af medarbejdere og ledere. Som tidligere nævnt er et af fokusområderne i Dagtilbudspolitikken Inkluderende lege- og læringsfællesskaber. Dagtilbuddene skal når de beskriver Tiltag i den pædagogiske læreplan indarbejde de mål de har beskrevet i handleplanen for inklusionsindsatsen sådan at der skabes en sammenhæng mellem fokusområde, læringsmål og handleplan. God læselyst! Dagtilbuddets indledning Dette er Daginstitutionen Filosoffens pædagogiske læreplan. Den pædagogiske læreplan er retningsgivende for de mål, vi som institution i samarbejde med forældrebestyrelsen, har sat for den kommende periode. Læreplanen vil afspejle vores fokus samt vores evalueringskultur, der danner grundlaget for, at vores pædagogiske praksis til stadighed udvikles. Udover de seks læreplanstemaer omhandler den pædagogiske læreplan også vores pædagogiske praksis (herunder DUÅ) samt en beskrivelse af børnemiljøet, og bliver derved et væsentligt arbejdsredskab for såvel det pædagogiske personale samt ledelsen. Illustration 1

6 1.2 Værdier Kommunens fastsatte værdier

7 Hjørnestenen i Holstebro kommunes Børne- og Unge politik er en anerkendende tilgang, som bygger på positive fællesskaber, medborgerskab og de ressourcer enhver besidder. Vores fælles anerkendende børnesyn: I dagtilbuddene ser vi børn som unikke og selvstændige personer, som udvikler sig i et samspil med andre mennesker. Børns udvikling forstås som en helhed, hvor de intellektuelle, følelsesmæssige, sociale og kropslige sider i barnets udvikling ses som tæt forbundne. Derfor tager den pædagogiske praksis afsæt i børnenes trivsel, interesser og potentialer. Værdier i arbejdet med børn og unge: - At skabe muligheder for sunde liv i udfordrende og udviklende miljøer - At børn og unge bekræftes i at have betydning for andre - At børn og unges bidrag gør en forskel for fællesskabet og vækker andres respekt og tillid - At der er dråber af kultur i alt Troværdighed og gensidig respekt ser vi som helt grundlæggende for, at vi kan lykkes som pædagogisk personale i samværet med børnene, i samarbejdet med forældrene og i personalegruppen. Engagement ser vi som den drivkraft, der sikrer, at vi hver dag kan møde barnet, forældrene og hinanden med empati og faglig nysgerrighed. Vi mener, at disse værdier vil være at finde som en rød tråd gennem denne pædagogiske læreplan. Dagtilbuddets værdier

8 Daginstitutionen Filosoffen er en "De Utrolige År" institution, og arbejder på grundlag af dette ud fra en inkluderende tankegang med fokus på positive læringsfællesskaber. Vi sætter fokus på de fællesskaber barnet deltager i, og på de voksnes muligheder for at strukturere og målrette den pædagogiske indsats med udgangspunkt i, og med respekt for, de behov det enkelte barn må have. Vi har fokus på at give klare beskeder, så barnet ved, hvad vi forventer. Samtidig er vi opmærksomme på at anerkende og rose den adfærd, vi gerne vil se mere af. Personalet og forældre vil samarbejde om at skabe et trygt, tillidsfuldt og inkluderende miljø, hvor barnet kan udvikle selvstændighed og åbenhed samt evnen til at kunne samarbejde. Vi tager udgangspunkt i den aktuelle børnegruppe og er opmærksom på hele tiden at sikre, at vi leverer den pædagogiske indsats, der er behov for. 1.3 Pædagogiske principper Kommunens fastsatte pædagogiske principper 1. Princip: Dagtilbuddene vil arbejde med at skabe en klar struktur der på den ene side giver mulighed for tryghed gennem ro og forudsigelighed, og på den anden side rummer kompleksitet og foranderlighed 2. Princip: Barnet oplever sig selv som betydningsfuld og medskabende i fællesskaber 3. Princip: Barnet indgår i forpligtende fællesskaber, hvor indlevelse, tolerence, respekt og anerkendelse er fundamentet 4. Princip: Barnet tilegner sig og udvikler et alsidigt sprog 5. Princip: Styrke barnets udvikling af motoriske færdigheder, udholdenhed og bevægelse 6. Princip: Der skal være mulighed for at deltage i aktiviteter der styrker sundhed, trivsel og livskvalitet 7. Princip: Barnet får kendskab til egen og andres kulturelle baggrund 8. Princip: Barnet udvikler respekt og forståelse for og oplever glæden ved at være i naturen Dagtilbuddets pædagogiske principper 1. Princip: Vi arbejder her i institutionen med de Utrolige År, hvor klare regler og fokus på ønsket adfærd er nogle af de bærende strategier. Samtidig arbejder vi målrettet på at undgå unødige og uklare beskeder. Dette er medvirkende til at give forudsigelighed og tryghed i hverdagen, da børnene ved, hvad der forventes af dem, samt guides til ønsket adfærd. Dette fundament frigiver energi, ressourcer og kompetencer til at kunne indgå i et fællesskab, såvel til hverdag som når hverdagen "forstyrres" af aktiviteter og foranderlighed udefra. 2. Princip: Som en De Utrolige År institution har vi fokus på relationen, som det grundlæggende for vores pædagogiske virke. Et andet stærkt og bærende princip er at give ønsket adfærd positiv opmærksomhed for på denne måde at styrke barnets identitet og selvværd. 3. Princip: Fællesskab og relationer vægtes højt. Gennem De Utrolige Års principper inddrages børnene omkring institutionens klare regler, og disse præsenteres og formidles ved blandt andet brug af dukker, der kan "spille" situationer fra hverdagen. 4. Princip: Sproget udvikles i samværet, relationen og dialogen med andre. I Filosoffen lægger vi stor vægt på brugen af beskrivende kommentarer, brug af børnesange, rim og remser samt historiefortælling. 5. Princip: På Filosoffens legeplads er børns motoriske udvikling prioriteret højt i valget af legemuligheder. Også indendøre tilgodeses bevægelse og aktivitet højt, og det har været et væsentligt fokus punkt i forbindelse med tilblivelsen af vores nye institution. Vi har et dejligt motorikrum, med gode muligheder for motorisk udfordring/aktivitet. Vi vægter udelivet højt og er ude hver dag.

9 6. Princip: Der er frokostordning i Daginstitutionen Filosoffen. Frokostordningen er baseret på Holstebro kommunes fællesgrundlag for kosten til de 06- årige. Maden leveres fra kantinen på VIA, hvor økologi prioriteres højt. I institutionen har vi medarbejdere, der deltaget i forløbet "Fra viden til vaner", hvilket afspejler sig i flere tilrettelagte forløb og aktiviteter. Læringsforløb, samlingsgrupper med mere tilrettelægges således at det enkelte barns kompetencer og potentialer (på alle områder) tilgodeses bredest muligt. 7. Princip: Inklusion er en bærende og vigtig dimension i vores pædagogiske hverdag, hvor vores målsætning er at arbejde med inklusion i et bredt perspektiv. Vores mål er, at børnene bliver social kompetente med en social accepteret adfærd, så de kan indgå i fællesskaber. Vi ønsker at børnene opnår en begyndende forståelse for og accept af forskelligheder. Vi italesætter traditioner og værdier i den danske kultur, hvilket skaber grundlag for samtale og refleksion i forhold til andre kulturer. Vi har et godt og nært samarbejde med Seniorhuset, hvor vi mødes med dem og udveklser sange og skuespil genrerationerne imellem. Vi deltager i forestillinger og events sammen med Odin teatret, og har stor fokus på de tilbud, der gives os både gennem det kommunale netværk samt i vores nærmiljø. 8. Princip: På vores store legeplads har vi forsøgt at skabe rum for et afvekslende og udfordrende miljø, der også giver mulighed for at opnå kendskab til planter og buske med duft og smag. Vi har i institutionen to elcykler, som kan bruges til ture ud i nær områdets natur. Ture ud af huset for at nyde de naturoplevelser, der findes vægtes generelt meget højt. 1.4 Læringsforståelse Kommunens fastsatte læringsforståelse I dagtilbuddet sker børns læring gennem en vekselvirkning mellem tilrettelagte aktiviteter og egne spontane oplevelser og leg. Børnene indgår i fællesskaber der understøtter udvikling, læring og trivsel. De voksne er rollemodeller for børn og voksne, og børn er rollemodeller for hinanden. De voksne bruger deres faglige viden og erfaring til at målsætte, planlægge og igangsætte målrettede aktiviteter samtidig med at de følger og inddrager børnenes kreativitet og læringslyst. På denne måde er der samspil mellem voksen- og børneperspektivet. Dagtilbuddets læringsforståelse I Daginstitutionen Filosoffen prioriterer vi samvær og nærvær højt. Både i voksen/barn relationer og i barn/barn relationerne. Vi bruger de positive relationer og de forpligtende fællesskaber som grundlaget for vores pædagogiske praksis. Aktiviteter tilrettelægges altid med udgangspunkt i den aktuelle børnegruppe, for på den måde at give børnenes kompetencer og potentialer det største spillerum. Når den planlagte pædagogiske praksis tilrettelægges og udvikles i tæt sammenhæng med hverdagen og børnenes oplevede virkelighed, kan der opnås en synergi mellem tilrettelagte læringsfællesskaber og børnenes frie leg. Alle børn deltager i lærings- og samlingsgrupper, der er sammensat efter børnenes udviklings- og funktionsniveau. Indholdet i lærings- og samlingsgrupper afspejler indholdet af de overordnede pædagogiske læreplaner. Illustration 2

10

11 2 GENERELLE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER 2.1 DE OVERORDNEDE LÆRINGSMÅL Kommunens fastsatte overordnede læringsmål 1. Arbejde med inkluderende lege- og læringsfællesskaber for at skabe trivsel, læring og udvikling for det enkelte barn 2. Målrette det pædagogiske arbejde så alle børn har mulighed for at deltage ud fra forskellige læringsstile, vilkår og baggrund. 3. Gennem en anerkendende tilgang vil vi skabe det bedste grundlag for børnenes udvikling. 4. De fysiske, psykiske og æstetiske rammer skal give mulighed for børns leg i små og store fællesskaber. 5. Iværksætte aktiviteter der er udfordrende, varierende og giver børnene succesoplevelser. 6. Give børnene medbestemmelse, medansvar og forståelse for demokrati gennem vore aktiviteter og den pædagogiske praksis 7. Arbejde på at integrere fysisk aktivitet som en del af børnenes hverdag, og at børnene udfordres motorisk. 8. At forældre deltager og tager medansvar i udviklingen af inkluderende lege- og læringsfællesskaber, samt understøtter en anerkendende omgangstone Dagtilbuddets overordnede læringsmål I Filosoffen vil personalet i samarbejde med forældrene søge at skabe et trygt, tillidsfuldt og inkluderende miljø. Et miljø hvor barnet kan udvikle åbenhed og selvstændighed, og deraf opøve evnen til at indgå i forpligtende fællesskaber. Vi tilrettelægger pædagogiske aktiviteter i læringsfællesskaber ud fra de enkelte børns behov. At samles i mindre grupper fremmer fællesskabet, og giver det enkelte barn mulighed for at bidrage aktivt. Aktiviteterne tager udgangspunkt i den aktuelle børnegruppe og vi er opmærksomme på ændringer for at sikre os, at vi hele tiden leverer den pædagogiske indsats, der er nødvendig. Vi prioriterer de fysiske rammer, og søger at skabe et miljø, der er rart at være i, kønt at kigge på og som inspirerer til leg/aktivitet/fysisk udfoldelse. Vores mål er at lære børnene respekt for hinanden og de forskelligheder vi indeholder for her igennem at styrke deres sociale udvikling. Vi ønsker, at børnene lærer de demokratiske processer at kende, så de erfarer fællesskabets store betydning, og selv får en oplevelse af at være betydningsfuld i dette fællesskab. Vi ønsker at vise stor respekt for børns leg, da vi mener, at det er gennem legen børnene styrkes og udvikles på alle områder. Vi ønsker at børnene bliver opmærksomme på den verden, der er udenfor institutionen og hjemmet, og lære dem at respektere den natur, de selv er en del af. Vi prioriterer, at alle børn får kendskab til de digitale medier så som PC, ipad, digital kamera osv.

12 2.2 ARBEJDET MED LÆRINGSMÅL FOR BØRN MED SÆRLIGE BEHOV Kommunens fastsatte læringsmål for børn med særlige behov Vi vil arbejde på at skabe lege- og læringsfællesskaber, hvor alle børn oplever sig selv som anerkendte og aktive deltagere. Som udgangspunkt tilrettelægger vi vore aktiviteter så der dels ydes en sundhedsfremmende og forebyggende indsats og dels en individuel indsats for de børn, der har et særligt behov. Personalet skal sætte fokus på, hvilke metoder og aktiviteter med videre der er velegnede til at inkludere børn med særlige behov. Dagtilbuddets læringsmål for børn med særlige behov Specialgruppen - Johns Team - er normeret til 12 børn. Specialgruppen er en integreret del af den øvrige børnehave, og i det omfang det er til gavn for det enkelte barn, deltager det i husets aktiviteter. Når et barn er visiteret til en specialgruppe, er det med henblik på at tilgodese barnets særlige behov. I specialgruppen er børnenes behov og forudsætninger vidt forskellige, og de er sårbare i deres udvikling på forskellige områder. Hverdagen i specialgruppen er kendetegnet ved fast struktur, forudsigelighed og genkendelighed, for på denne måde at sikre den pædagogiske kvalitet, der er forudsætning for at sikre børnenes trivsel og udvikling, Børn fra almengrupperne, der har behov for en ekstra indsats i kortere eller længere perioder, tilgodeses, på samme måde som de øvrige børn indskrevet her, med fokus på barnets aktuelle behov. Gode relationer, nærvær og positiv opmærksomhed på ønsket adfærd, er med til at give alle børn et godt grundlag for udvikling af selvværd. 2.3 ARBEJDET MED LÆRINGSMÅL FOR METODER OG AKTIVITETER TIL INKLUSION Dagtilbuddets metoder og aktiviteter til inklusion: I et inkluderende miljø fjernes fokus fra det enkelte barn til relationen mellem barnet og fællesskabet. Hermed skabes muligheden for, at alle børn kan indgå i forskellige sociale fællesskaber, hvor de oplever at deres deltagelse anerkendes som værdifuld. Dette kan tilgodeses ved samling i mindre grupper. Den pædagogiske hverdag forsøges præget af aktiviteter og muligheder for at skabe relationer - både barn/voksen og barn/barn., hvilket eksempelvis praktiseres i organiseringen af spisegrupper. En god og fagligt velovervejet planlægning af aktiviteter har betydning for såvel det enkelte barns, samt gruppens oplevelse af at blive set, hørt og forstået - og være en betydningsfuld deltager i fællesskabet. Dette er én af grundtankerne bag vores planlagte aktiviteter på tværs af teams. Inklusion set i dette perspektiv, handler om at give barnet mulighed for at opleve sig som deltager i eget liv, med stor hensyntagen til barnets ressourcer og kompetencer. Vi har stor fokus på, at vi i daginstitutionen Filosoffen tænker og arbejder på tværs i institutionen for til stadighed at skabe de bedste rammer og muligheder for, at alle børn kan indgå i forskellige sociale fællesskaber, hvor de oplever at deres deltagelse anerkendes som værdifuld.

13 2.4 ARBEJDET MED LÆRINGSMÅL FOR SPROGINDSATSEN Kommunens fastsatte sprogindsats Målet med sprogstimuleringen af de 3-6 årige er, at de gennem leg og samvær med andre - både børn og voksne - udvikler et sprog, der fungerer godt og svarer til deres alder. Desuden skal børnene tidligt stimuleres til at eksperimentere med at læse og skrive. Den sprogstimulerende indsats: - Støtter barnets lyst til og glæde ved at bruge sproget i dagligdagen. - Giver en intensiv og fokuseret støtte til børn med særlige behov. - Skaber sammenhæng for den sproglige udvikling ved overgange mellem institutionerne, fx mellem dagtilbud og skole. Holstebro kommune har valgt at lave sprogvurderinger på alle 3-årige, for at sikre at alle børn støttes og stimuleres i deres sproglige udvikling ud fra individuelle behov. Der er ansat to sprogvejledere i Holstebro kommune, som udarbejder sprogvurderinger og giver vejledning i forbindelse med tosprogede børn. Holstebro kommune har i de sidste par år deltaget i nogle forskellige sprogprojekter bla. SPELL projektet, som er et systematisk målrettet program der understøtter børns sprog og læseforudsætninger (3-6 år). I 2015 deltager en del af institutionerne i projektet "Sprog i samspil". Dagtilbuddets sprogindsats Den daglige dialog skaber grundlaget for såvel barnets impressive som ekspressive sprog. Dialogen voksen/barn samt barn/barn udgør sammen med brugen af beskrivende kommentarer grundlaget for tilegnelsen af såvel ord og begreber, samt forståelsen af hvordan sproget kan bruges i relationen til andre (både voksne og børn). Ved at italesætte barnets handlinger gennem beskrivende kommentarer, gives der mulighed for at fokusere indsatsen på specifikke sproglige områder. Personalet skal fremstå som tydelige og gode rollemodeller i kommunikationen, ved at give tydelige og klare beskeder samt sikre os sammenhæng mellem det sagte og kropssprog. Kommunikation/dialog baseres på kendskabet til turtagning, hvilket med fordel kan understøttes gennem forskellige lege, spil ud over den daglige dialog. Sproget udvikles og nuanceres gennem brug af sange, rim og remser, vrøvlevers og fortællinger. Vi tilstræber at børnene har adgang til materialer, der udfordrer og udvikler deres sproglige kompetencer. Det verbale sprog kan med fordel udvikles og styrkes gennem brug af billeder og nonverbale tegn.

14 2.5 ARBEJDET MED OVERGANGE OG SAMMENHÆNG Kommunens fastsatte arbejde med overgange og sammenhæng - Overgange tilrettelægges, så der hos det modtagende tilbud er et kendskab til barnet og dets ressourcer. - Der samarbejde tværgående for at sikre gode overgange. - Overgange tilrettelægges, så forældre informeres og inddrages. - Samarbejdet mellem forældre og fagpersoner er gensidigt forpligtende. Dagtilbuddets arbejde med overgange og sammenhæng I Filosoffen benytter vi os af vurderingsmaterialet i Hjernen og hjertet som foreskrevet af Holstebro Kommune. I forbindelse med overgang fra vuggestue til børnehave, bruger vi de relevante dialog profiler samt sprog vurdering svarende til alderen. Der ud over har vi mulighed for at skabe en glidende overgang mellem vuggestue og børnehave ved besøg i det kommende børnehave team samt tæt dialog i overgangsperioden. I forbindelse med overgangen fra børnehave til skole, tilbydes de kommende skolebørn et fællesskab, der tager udgangspunkt i de færdigheder og kompetencer, der danner grundlaget for en vellykket skolestart. I Filosoffen laver vi dels 5 års sprogvurderinger samt Farvel og Goddag vurderinger, og disse danner grundlaget for den skolestarts samtale alle forældre tilbydes i løbet af efteråret. Giver vurderingerne anledning til bekymring, kan forskellige tiltag iværksættes inden skolestart. Udsættelse af skolestart sker kun i de tilfælde, hvor skolelederen giver sin anbefaling til dette. Denne anbefaling sker på baggrund af en fyldestgørende handleplan for det kommende år lavet af pædagoger i institutionen. 2.6 METODER OG AKTIVITETER I ARBEJDET MED OVERGANGE OG SAMMENHÆNG Dagtilbuddets metoder og aktiviteter i arbejdet med overgange og sammenhæng

15 Som et fagligt afsæt benyttes vurderinger fra Hjernen og Hjertet. I flere af disse vurderinger findes også en forældredel, og dette sammen med materialets form, giver en ensartethed samt et fælles afsæt for drøftelse. Vi anbefaler besøg i institutionen hvor barnets opstart, på baggrund af forældrenes kendskab til barnet, kan aftales. Ved overgang mellem teams i vores egen institution, tilbydes forældrene stadig en samtale med pædagog fra teamet. Børn indskrevet i institutionens specialgruppe bliver visiteret gennem Holstebro Kommunes centrale visitationsudvalg. Ved overgang til skole, bliver der foretaget sprog vurdering samt en Farvel og Goddag vurdering, der er en dybtgående kortlægning af barnets styrker og udfordringer ud fra de to begreber robusthed og forandringsparathed. I børnehaven tilbydes de ældste børn målrettede pædagogiske forløb/aktiviteter, der netop retter fokus på ovenstående begreber gennem deltagelse i børnefællesskaber tilpasset den enkeltes ressourcer. Illustration 3

16 3 PRIORITERING, DOKUMENTATION OG EVALUERING AF ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER 3.1 FAKTA OM INSTITUTIONEN Dagtilbuddets beskrivelse: Daginstitutionen Filosoffen blev bygget til 112 børnehavebørn, hvoraf de 12 er tilknyttet vores specialgruppe, samt 36 vuggestuebørn. På baggrund af stigende børnetal og deraf følgende større behov for vuggestuepladser, er antallet af pladser pr ændret til 48 vuggestuepladser og 88 børnehavepladser (incl. specialgruppen). Børn til specialgruppen visiteres gennem Holstebro Kommunes visitationsudvalg. Institutionen modtager primært børn fra det omkringliggende nabolag, mn Institutionen har en leder, en pædagogisk leder, pædagoger, pædagogiske assistenter, pædagogmedhjælpere, en administrativ medarbejder og en teknisk servicemedarbejder ansat. 3.2 PRIORITERING - LÆREPLANER Alle læreplanstemaer har bidraget lige meget til børnenes udvikling Kommentar: De seks læreplanstemaer påvirker hinanden i en indbyrdes kompleksitet, der gør det vanskeligt at fremhæve det ene frem for det andet. Vi anerkender at temaerne "alsidig personlig udvikling", "sociale kompetencer", "sproglig udvikling" samt "krop og bevægelse" udgør grundstammen i børns almene udvikling VÆRKTØJER TIL DOKUMENTATION I forbindelse med udarbejdelsen af læreplanerne er det angivet, at følgende værktøjer særligt benyttes til dokumentation af arbejdet med læreplanerne: Læringshistorier Praksisfortællinger Foto Video Iagttagelser/observationer

17 3.4 METODER TIL EVALUERING I forbindelse med udarbejdelsen af læreplanerne er det angivet, at der er benyttet følgende metoder til at evaluere arbejdet med læreplanerne: TRAS SMTTE Læringshistorier Brugertilfredshedsundersøgelser Udviklingsplaner fra DUÅ 3.5 DAGTILBUDDETS ANVENDELSE AF EVALUERING TIL UDVIKLING AF DEN PÆDAGOGISKE PRAKSIS I forbindelse med udarbejdelsen af læreplanerne er det angivet, hvordan evalueringer skal anvendes til udvikling af den pædagogiske praksis: Evalueringerne bruges fremadrettet som dokumentation og inspiration i det professionelle læringsfællesskab, der danner grundlaget for vores pædagogiske praksis. Gennem refleksion og sparring omkring vores faglige værdier, ønsker vi at opnå en dynamisk praksis, der tilpasser sig de aktuelle opgaver. Illustration 4

18 4 MÅLSÆTNINGER FOR DE ENKELTE LÆREPLANSTEMAER 4.1 ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING SAMMENHÆNG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner for den nuværende periode er følgende fokus for jeres arbejde (sammenhæng) med alsidig personlig udvikling angivet: Ved at opbygge positive relationer til barnet, have positive forventninger til barnet samt anerkende barnets følelser, skabes grundlaget for barnets alsidige personlige udvikling. I relationen arbejdes med at lære barnet at genkende, forstå og håndtere forskellige følelser, og der sættes fokus på barnets stærke sider. Barnets initiativ og ageren gives opmærksomhed, når der ses en ønsket adfærd. Vi anvender proaktive strategier, hvilket blandt andet indebærer at: forberede på overgange - have klare regler, som barnet kender - give gode beskeder - anvise ønsket adfærd. MÅLSÆTNING OG TEGN I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner for den nuværende periode er følgende overordnede mål for arbejdet med alsidig personlig udvikling angivet: Barnet på vej mod 4 år At have indlevelse i andre trøster selv eller henter en voksen, der kan trøste respektere andres ønsker og behov viser forståelse og omsorg over for andre At handle selvstændigt deltager aktivt i samspil med andre kommer med forslag til sin egen rolle i leg og aktiviteter insisterer på at blive lyttet til og forstået At være psykisk robust lytter til andres forslag i fx leg og forsøger at håndtere konflikter er åben for nye udfordringer kan håndtere afslag fra andre børn Barnet på vej mod skole At have indlevelse i andre udtaler og viser forståelse for andres adfærd og meninger udsætter egne behov til fordel for andres og tilbyder andre sin hjælp opfordrer og inviterer andre til at være med i det sociale fællesskab At tage vare på egen personlig integritet fortæller, hvad det vil være med til og ikke med til kræver sin ret til at beskæftige sig med det, som det selv har valgt argumenterer for at blive lyttet til og forstået At være psykisk robust viser mod ved at tage nye initiativer og forsøger sig med at indgå i ukendte relationer og aktiviteter

19 giver udtryk for sine følelser og meninger, forsvarer og står ved dem håndterer andre børns udfordringer og afvisninger TILTAG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner blev følgende tiltag i arbejdet med alsidig personlig udvikling angivet: 1. Tiltag: Have klare regler, som børnene kender 2. Tiltag: Være proaktive 3. Tiltag: Være opmærksom på egen rolle i relationen 4. Tiltag: Undgå unødige beskeder 5. Tiltag: Have øget fokus på egen kommunikation 6. Tiltag: Anvise ønsket adfærd 4.2 SOCIALE KOMPETENCER SAMMENHÆNG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner for den nuværende periode er følgende fokus for jeres arbejde (sammenhæng) med sociale kompetencer angivet: Vi arbejder ud fra principperne i "De Utrolige År". Vi har en anerkendende tilgang til barnet, hvor fokus er på de positive relationer. Vi ønsker at give alle børn mulighed for at danne relationer og venskaber til andre børn igennem forståelse for og tolerance overfor andre. Vi anderkender barnets følelser, og hjælper barnet til at aflæse og forstå andres følelser og behov. Vi hjælper barnet til at udvikle færdigheder i forhold til problemløsning og introducerer demokratiske processer. Vi har et stort ønske om at kunne fremstå som nærværende og autentiske voksne, der ser, hører og forstår børnenes behov, og er nysgerrige efter / ser bagom en eventuel uhensigtsmæssig/problemskabende adfærd. MÅLSÆTNING OG TEGN I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner for den nuværende periode er følgende overordnede mål for arbejdet med sociale kompetencer angivet: Barnet på vej mod 4 år At indgå tætte relationer til andre har en eller flere venner er opmærksom på andre børns humør og følelser opsøger leg og aktiviteter sammen med andre børn At indgå i samspil med andre er opmærksom på og viser hensyn til andre børn deler materialer og legetøj med andre børn håndterer konflikter gennem dialog At kommunikere og forstå følelser har forståelse for andres behov og grænser fortæller, hvad det vil være med til og ikke være med til giver udtryk for egne følelser

20 Barnet på vej mod skole At etablere og fastholde venskaber tager kontakt til andre børn og opfordrer til at lege, snakke og være sammen fortæller noget positivt om andre børn og bruger begrebet 'ven' hjælper, er loyal, trøster og genetablerer venskaber At indgå i samspil med andre snakker med andre om sine tanker og følelser lytter, fortæller, svarer, spørger og deltager i samtaler udtrykker tolerance og accept over for andre At handle i sociale fællesskaber samarbejder, søger fælles løsninger og indgår kompromisser fortæller om, at aftaler, regler i lege og spil skal overholdes og gør det selv forhindrer at andre udelukkes fra fællesskabet TILTAG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner blev følgende tiltag i arbejdet med social kompetence angivet: 1. Tiltag: Fagligt velfunderede aktiviteter - gerne med en mindre gruppe børn 2. Tiltag: Refleksion over daglig praksis 3. Tiltag: Evaluering af pædagogisk praksis 4. Tiltag: Brug af materialer inspireret af de Utrolige År 5. Tiltag: Aktiviteter / teamer tilrettelagt på tværs af teams i institutionen 4.3 SPROGLIG UDVIKLING SAMMENHÆNG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner for den nuværende periode er følgende fokus for jeres arbejde (sammenhæng) med sproglig udvikling angivet: Børns sproglige udvikling er et stort og vigtigt fokusområde. For at sikre optimal udvikling på dette område vil vi gerne: Dagligt være i dialog med det enkelte barn. Hjælpe barnet til at indgå i dialog med andre børn. Bruge beskrivende kommentarer. Lære barnet at deltage aktivt i problemløsning. Være gode rollemodeller og sikre en god omgangstone. Sikre sammenhæng mellem sprog og kropssprog. Lære barnet dialog og aktiv lytning. Have kendskab til og gøre brug af "Sprogpakken". Bruge dialogisk læsning. Lege med ordene og inddrage humor. Være øget opmærksom på de tosprogede børns tilegnelse af det danske sprog. Bruge sang, rim og remser i hverdagen. Bruge støttende kommunikation som "Baby-tegn" og "Tegn til tale" til de børn, der har behov. Lære børnene de nonverbale tegn fra De Utrolige År. MÅLSÆTNING OG TEGN I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner for den nuværende periode er følgende overordnede mål for arbejdet med sproglig udvikling angivet: Barnet på vej mod 4 år

21 At bruge og forstå sproget bruger sproget til at skabe kontakt, få hjælp og konfliktløse kan svare detaljeret på spørgsmål med en længere forklaring synger spontant kendte eller selvdigtede sange At kommunikere med sin omverden kan anvende sproget som primær kontakt til andre børn og voksne kan modtage og forstå en besked kan digte videre på en historie og fortælle med At forstå sprogets regler og vise interesse for skriftsprog viser interesse for bogstaver og tal kan føre en samtale med en indledning og afslutning, og kan holde gang i en samtale begynder at lege med ordrim fx hus-mus, hat-kat Barnet på vej mod skole At forstå og bruge sproget situations-uafhængigt svarer meningsfuldt på spørgsmål om 'hvordan', 'hvorfor', 'hvem' og 'hvad' genfortæller en hændelse og fortæller om noget, som kan eller skal finde sted siger lange komplekse sætninger med 'fordi' og 'som' At kommunikere med sin omverden fortæller sine oplevelser sammenhængende håndterer problemer og konflikter ved hjælp af sproget snakker om og kan benytte forskellige teknologier At eksperimentere med skriftsproget benytter ord, tal og bogstaver i leg tolker, hvad logoer og skilte symboliserer genkender de fleste bogstaver og skriver enkelte ord TILTAG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner blev følgende tiltag i arbejdet med sproglig udvikling angivet: 1. Tiltag: Vi bruger beskrivende kommentarer 2. Tiltag: Dialogisk læsning 3. Tiltag: Sange, rim og remser 4. Tiltag: Aktiv lytning 5. Tiltag: Turtagning i dialogen 6. Tiltag: Være gode rollemodeller 7. Tiltag: Sammenhæng mellem sprog og kropssprog 8. Tiltag: Filosofisk tilgang med åbne spørgsmål

22 4.4 KROP OG BEVÆGELSE SAMMENHÆNG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner for den nuværende periode er følgende fokus for jeres arbejde (sammenhæng) med krop og bevægelse angivet: Vi er opmærksomme på barnets psykiske og fysiske velvære. Vi forsøger at skabe udfordrende rammer for fysisk aktivitet, samt give barnet mulighed for motoriske udfoldelse både ude og inde. Vores intention er at være inspirerende og aktive på legepladsen. Vi prioriterer udeliv/aktiviteter i naturen. Vi har ladcykler, der bruges til oplevelser udenfor institutionen. Vi formidler sunde levevaner og har en holdning til kost, hygiejne (herunder håndhygiejne) og motion/bevægelse. Vi samarbejder efter behov med relevante samarbejdspartnere som eksempelvis sundhedsplejen og PPR. MÅLSÆTNING OG TEGN I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner for den nuværende periode er følgende overordnede mål for arbejdet med krop og bevægelse angivet: Barnet på vej mod 4 år At være selvhjulpen i hverdagen klarer toiletbesøg med hjælp vasker hænder alene efter toiletbesøg, inden spisning osv. kan udføre små opgaver på egen hånd At være kropsbevidst bruger kroppen sikkert i forskellige forhindringer og terræn afstemmer kropssproget til situationen ved glæde, frygt, vrede, smerte og ked-af-det-hed udfordrer sin egen kropslige formåen fx løber hurtigere, klatre højere op At mestre grundbevægelser kan gå ned af en trappe og skifte fod ved hvert trin kan hinke på et ben kan kaste en stor bold retningsbestemt og gribe den ud fra kroppen Barnet på vej mod skole At være selvhjulpen i hverdagen klarer af-og påklædning samt toiletbesøg tager passende tøj på i forhold til årstiden og vejret hjælper til med praktiske gøremål At være kropsbevidst handler kropsligt i overensstemmelse med sproglige udfordringer beskriver de kropslige fornemmelser af glæde, frygt, vrede, smerte og ked-af-det-hed fortæller om og beskriver sin krop og alle sine sanser At mestre koordinering af grundbevægelserne mestrer to eller flere forskellige bevægelser samtidigt veksler mellem at være i kropslig ro og i bevægelse udholder og overvinder længerevarende fysiske udfordringer

23 TILTAG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner blev følgende tiltag i arbejdet med krop og bevægelse angivet: 1. Tiltag: Vores legeplads er inspirerende og udfordrende for børn motorik 2. Tiltag: Vi forsøger at bruge legepladsen som et "ekstra rum" 3. Tiltag: vi forsøger at inspirere til bevægelse frem for at begrænse 4. Tiltag: Vi er ude i al slags vejr. 5. Tiltag: Vi har et motorikrum med forskellige redskaber til motorisk aktivitet. 6. Tiltag: Vi har trapper på de enkelte teams samt i fællesrum 7. Tiltag: Vi har gulvbilleder, der inviterer til bevægelse (hop i mand, bogstavslangen mm.) 8. Tiltag: vi skaber plads og opmuntrer til selvhjulpenhed. 4.5 NATUR OG NATURFÆNOMENER SAMMENHÆNG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner for den nuværende periode er følgende fokus for jeres arbejde (sammenhæng) med natur og naturfænomener angivet: Vi forsøger at være engagerede og opsøge relevant viden om teamet. Vi giver plads til børns egne refleksioner og overvejelser omkring natur og naturfænomener, og opmuntrer til nysgerrighed og undersøgelse af området. De voksne har stor respekt for og forståelse af nødvendigheden af, at styrke børns nysgerrighed og interesse på området. MÅLSÆTNING OG TEGN I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner for den nuværende periode er følgende overordnede mål for arbejdet med natur og naturfænomener angivet: Barnet på vej mod 4 år At vise lyst og interesse for oplevelser i naturen færdes trygt i naturen bruger bevidst materialer fra naturen i sin leg bruger legen til at gå på opdagelse og lære naturen og dens forhold at kende At have kendskab til dyr og planters livsbetingelser undersøger insekter og dyrs færden under jord, blade og sten kender almindelige dyr og planter og ved hvor de bor kender årstiderne og døgnets skiften At være nysgerrig over for og forstå naturen og dens fænomener kender ugedage og årstider kender til og kan have dialog om vind, temperatur og nedbør undersøger, hvordan dyrene, fx myrer færdes i naturen og kan studere dem over længere tid Barnet på vej mod skole At eksperimentere med naturens materialer

24 afprøver og udvider sine grænser afprøver, hvad naturens materialer kan anvendes og holde til omtaler og benytter kategorier som vægt, form, længde og antal, når barnet undersøger og reflekterer over naturens materialer At have indsigt i dyrs og planters livsbetingelser undersøger og spørger til dyrs og planters livsbetingelser fortæller om dyrs levesteder og levemåder fortæller om tegn på døgnets og årstidernes skiften At efterleve adfærdsreglerne i naturen rydder op, fjerner affald og passer på dyrs og planters liv og betingelser spørger til, hvad der er spiseligt, giftigt, sundt, usundt, i orden og ikke i orden tilpasser sin adfærd efter fælgende regler og normer TILTAG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner blev følgende tiltag i arbejdet med natur og naturfænomener angivet: 1. Tiltag: Vi har indkøbt ladcykler som kan bruges til ture i nærområdet 2. Tiltag: Vi bruger vores legeplads som et "ekstra rum" 3. Tiltag: Vi er ude dagligt - i al slags vejr 4. Tiltag: Vi "eksperimenterer" i naturen - maler sne, fryser vand til is mm. 4.6 KULTURELLE UDTRYKSFORMER OG VÆRDIER SAMMENHÆNG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner for den nuværende periode er følgende fokus for jeres arbejde (sammenhæng) med kulturelle udtryksformer og værdier angivet: Vi ønsker at være formidler af kultur i en meget bred ramme. Vi giver børnene et indblik i og forståelse for dansk kultur og traditioner, samt kultur og traditioner fra andre lande. Vi forsøger at inddrage børnene i forskellige kulturelle udtryksformer, og ønsker at bidrage til samt styrke børnenes kreative og musiske udvikling. Vi bruger den filosofiske tilgang til at åbne for børnenes naturlige nysgerrige, spørgende og eksperimenterende forståelse for de kulturelle udtryksformer og værdier. MÅLSÆTNING OG TEGN I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner for den nuværende periode er følgende overordnede mål for arbejdet med kulturelle udtryksformer og værdier angivet: Barnet på vej mod 4 år At være kreativ opbygger rolle- og fantasilege sammen med flere børn deltager i kreative aktiviteter og større projekter over længere tid har kendskab til forskellige udtryksformer som dans, sang, teater og udstillinger

25 At forstå egen kultur og være opmærksom på andres kultur genkender traditioner og tilbagevendende begivenheder fx fastelavn, sommerfest osv. undersøge og vil gerne forstå det, der er anderledes barnet har kendskab til sit eget navn/efternavn, alder, familie, bopæl At være aktiv medskaber af kulturelle fællesskaber kan genfortælle et eventyr eller en fortælling i legen eksperimenterer med fantasisprog og skøre sange forstår og bidrager til dagtilbuddets hverdagsaktiviteter Barnet på vej mod skole At være kreativ deltager og skaber rolle- og regellege med forskellige temaer og udtryksformer fortæller om følelser og ideer, som udeløses i mødet med forskellige kulturelle udtryk former i ler, tegner, fortæller historier, synger, danser, klæder sig ud og kombinerer nogle af disse At forstå egen og andres kulturer leger rolle- og andre børnelege fortæller om forskellige kulturer og traditioner begrunder sin interesse i at deltage i kulturelle aktiviteter At forstå etiske og moralske emner og dilemmaer begrunder med ord og viser med adfærd en optagethed af etiske dilemmaer spørger og reflekterer over livet og døden i tale og leg forholder sig til og skelner mellem godt og ondt, mellem rigtigt og forkert og mellem sandhed og løgn TILTAG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner blev følgende tiltag i arbejdet med kulturelle udtryksformer og værdier angivet: 1. Tiltag: Vi har vores udgangspunkt i dansk kultur og traditioner. 2. Tiltag: Vi inddrager fremmede kulturer og tradtioner hvor det er muligt. 3. Tiltag: Vi bruger dukker og teater til formidling af hverdags situationer. 4. Tiltag: Vi søtter op om den danske kulturarv i form af sange, sanglege, eventyrfortælling mv. 5. Tiltag: Vi giver børnene mulighed for samt kendskab til, forskellige materialer og udtryksformer. 6. Tiltag: Vi samarbejder med Kunst Partiet om alternative arrangementer og kulturelle tiltag i Holstebro 7. Tiltag: Vi deltager i arrangementer som teater, biograf og bibliotek 8. Tiltag: Vi har et godt og nært venskab og samarbejde på tværs af generationer med Seniorhuset. 9. Tiltag: Vi deltager i samskabelsesprojekter med studerende fra VIA 10. Tiltag: Vi har et godt og tæt samarbejde med Odin teatret Illustration 5

26

27 5 ARBEJDET MED ET GODT BØRNEMILJØ SOM EN INTEGRERET DEL AF DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE 5.1 ARBEJDET MED ET GODT BØRNEMILJØ Under udarbejdelsen af pædagogiske læreplaner er arbejdet med børnemiljøet beskrevet med følgende ord: Det relationelle arbejde med børnene har den højeste prioritet. Vi støtter op omkring børnenes venskaber og sociale relationer. Vi skaber rum og mulighed for, at alle børn kan indgå i forskellige sociale fællesskaber, hvor deres deltagelse anerkendes som værdifuld. Børnene skal kunne undres og forundres. Der er ikke nødvendigvis svar på alle spørgsmål, og nogle spørgsmål kan have flere svar. Det er vores intention, at børnene lærer, at andres svar er lige så betydningsfulde som deres egne svar. 5.2 ARBEJDET MED BØRNEMILJØVURDERINGER Under udarbejdelsen af pædagogiske læreplaner er anvendelsen af børnemiljøvurderinger til at skabe inkluderende læringsmiljøer beskrevet med følgende ord: Vi ønsker at fremstå som nærværende og troværdige voksne, der skaber klare regler, som børnene kender. Dette skaber tryghed og trivsel. Vi ønsker at kunne tilbyde læringsmiljøer, hvor de pædagogiske aktiviteter tager afsæt i børnegruppens kompetencer og potentialer, således at alle deltagende børn kan forventes at bidrage samt få det optimale udbytte. Vi skaber rammer, der giver mulighed for ro og fordybelse, idet vi anerkender dette som en nødvendighed for god trivsel.

28 6 AFSLUTNING Vi er en helt ny daginstitution, hvor værdier, traditioner og kulturer skabes i samarbejde med børn og forældre på baggrund af Holstebro Kommunes overordnede børn og unge politik. Vores mål er at skabe en dynamisk daginstitution med et meget højt fagligt niveau. En institution hvor børn, forældre og personale trives og udvikles. Vores læreplan tilrettes og revideres løbende. Yderligere oplysninger kan fås på BørneIntra, Holstebro Kommune hjemmeside eller ved henvendelse til institutionsleder Susanne Eg tlf eller pædagogisk leder Jette Stenger Føhns tlf

29 Hjernen&Hjertet Hjernen&Hjertet er et IT-system, som Rambøll har udviklet til at understøtte arbejdet med udvikling og dokumentation af kvalitet i dagtilbud. Systemet hedder Hjernen&Hjertet, fordi det forener den logisk-rationelle hjerneaktivitet det er at måle og dokumentere kvalitet, med den hjerteaktivitet, det er at levere kvalitet i samværet med vores fælles børn. Hjernen&Hjertet samler oplysninger fra de pædagogiske læreplaner, oplysninger til pædagogisk tilsyn, Dialogprofiler til brug i forbindelse med forældresamtalerne og andre oplysninger om den pædagogiske kvalitet. Oplysninger fra alle disse forskellige dokumentationsopgaver, suppleret med kommunale nøgletal gør det muligt gennem Hjernen&Hjertet at give alle et bedre overblik over kvaliteten i det pædagogiske arbejde. Du kan læse mere om Hjernen&Hjertet på hjemmesiden: 1