Hørd Grimkelssøns Saga. Translation: Fr. Winkel Horn

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hørd Grimkelssøns Saga. Translation: Fr. Winkel Horn"

Transkript

1 Hørd Grimkelssøns Saga Translation: Fr. Winkel Horn

2 Index Hørd Grimkelssøns Saga i

3 Hørd Grimkelssøns Saga I Harald Haarfagers Dage kom de fleste Landnamsmænd til Island, fordi de ikke vilde taale hans Tvang og Overmagt, og især var der mange ætstore og storsinede Mænd, som sad i gode Kaar, men hellere vilde rømme fra deres Odel end taale Fortræd og Uret af Kongen lige saa lidt som af nogen Anden. Bjørn Guldbærer hed en saadan Mand; han for fra Orkadal til Island, hvor han tog Land i den søndre Reykjardal fra Grimsaa til Flokedalsaa og satte Bo paa Guldbærerstad. Han blev en anselig og rig Mand. Af hans Sønner vedkommer kun den ældste, som hed Grimkel, denne Saga; han bejlede til Ranvejg Torbjørns Datter fra Ørnholt; hun blev gift med ham, men de levede kun sammen i tre Aar, saa fik hun Sot og døde. De havde en Datter, Turid, som opfostredes hos en Mand, der hed Sigurd Mule og boede paa Fjæld; hun var en vakker Kvinde, dygtig til at bruge sine Hænder, men noget strid af Sind; dog var hun vennesæl. Grimkel boede først sønder ved Fjældene tæt ved Ølvusvand paa det Sted, der nu hedder Grimkelsstad. der, hvor nu Faarehusene ligger. Han havde et stort Godord, var en rig Mand og en mægtig Høvding, men havde Ord for ikke altid at være nem at komme til Rette med. Efter sin Kones Død flyttede han sin Gaard til Ølvusvand, fordi Jorden her tyktes ham bedre, og der boede han lige til han døde. Han kaldtes Grimkel Gode. Paa Bredebolstad i den nordre Reykjardal boede der en Mand ved Navn Valbrand, Søn af Valtjof den gamle. Valbrand havde en Søn, der hed Torve, en klog og navnkundig Mand; de havde et Godord sammen. Paa Bredebolstad boede der ogsaa en ung Mand ved Navn Sigurd Gunhildssøn; han var i Slægt med Torve og blev kaldt Sigurd Torvefostre, og var en haabefuld Mand, dygtig til de fleste Idrætter. Valbrand havde ogsaa en Datter, Signy, som var gift med Torgejr Finssøn fra Midfjæld. Hendes Mand var død, da disse Tidender foregik, og hun boede paa Signystad ikke langt fra Bredebolstad med sin Søn Grim, en lovende ung Mand; selv var hun en mandig Kvinde, raptunget, hidsig og haardsindet. Paa Signystad voxede der en anden ung Mand op, som ogsaa hed Grim og kaldtes Grim den lille; han var Signys Fostersøn, en anselig Mand, rask og forstandig til det meste. En Sommer red Grimkel Gode til Tings, som han plejede, og en Dag gik han med et stort Følge til Valbrands Bod. Valbrand tog vel imod ham, thi han var allerede kjendt med ham, og de satte sig og gav sig til at tale sammen. "Jeg har hørt, Valbrand", sagde Grimkel, "at du har en Datter, som hedder Signy, og som skal være en overmaade anselig Kvinde; hende vil jeg bejle til, om du vil give mig hende". "Det er mig vel bekjendt, at du er af en god Æt, velstaaende og i alle Maader en udmærket Mand", sagde Valbrand, "det gaar jeg gjerne ind paa". Enden blev da, at Valbrand fæstede Grimkel Gode sin Datter Signy, og Gildet skulde holdes sønder ved Ølvusvand to Maaneder efter. Torve Va1brandssøn havde ikke været med paa Tinge, og da Valbrand kom hjem, fortalte han ham denne Tidende. "Lidet tykkes du at bryde dig om mine Raad", sagde Torve, "siden du ikke har spurgt mig i slig en Sag. Men ikke tykkes dette Gifte, du har tiltænkt din Datter, mig saa anseligt som dig, og Signy vil næppe blive synderlig glad ved at faa en Mand, som baade er gammel og barsk". Da Signy fik at vide, at hun skulde giftes, sagde hun ikke videre dertil, men da hun og Torve taltes ved, sagde han, at han ikke syntes om dette Gifte. "Vi holder meget af hinanden", sagde han, "og det huer mig ilde, at du nu skal drage af Herredet med alt dit Gods". "Det ved jeg Raad for, Broder", sagde hun; "lad dette Gifte blive som det er aftalt, saa skal jeg overdrage dig alt mit Gods paa det Vilkaar, at du udreder min Medgift, saaledes som min Fader har fastsat den; der vil saa vist blive en tyve Hundreder tilovers, dem vil jeg give dig i Vennegave, paa de to Klenodier nær, som jeg sætter størst Pris paa, min gode Halsring og min Hest Svartfaxe". Det huede Torve vel, og han talte nu godt til hende. 1

4 Nu gjorde Folk sig rede til Bryllupsfærden. En af de mest ansete Gjæster., der var buden, var Koll Kjallakssøn fra Lund i den søndre Reykjardal; han var en stor Høvding, og ham bad Fader og Søn om at tage sig af Gjæsterne i deres Sted, thi Valbrand var saa gammel, at han ikke vilde rejse, og Torve vilde heller ikke. Koll gav sig da paa Færden med Bruden, og de var i alt tredive i Følge. De laa over paa Tværfjæld i den søndre Reykjardal. Grim den lille skulde passe paa Hestene, medens de var der, men om Morgenen, da han skulde samle dem, var Signys Hest Svartfaxe borte. Han gik nord over Aasen til Flokedal og ledte efter den, følgende Sporene i Duggen, og saa fandt han den død i et Skred der i Dalen. Han tog Tøjret af, som han havde havt paa den om Natten, og vendte saa om og fortalte Signy, at hendes gode gest var død, og hvorledes det var gaaet til. "Det er overmaade ilde", sagde hun, "og varsler ikke godt; jeg vil vende om, og ikke længere med". Koll sagde, at det lod sig ikke gjøre, det gik ikke an at opgive slig en Færd af saadan Aarsag; det blev da, som Koll vilde, de rejste videre og kom til Ølvusvand, hvor der allerede var kommet mange Gjæster til Grimkel. Der blev holdt det stateligste Gilde, og alt gik godt og anseligt til derved. Da det var til Ende, fór Koll og de andre Gjæster bort, men Signy og hendes Fostermoder Tordis og Grim den lille blev. Grimkel gav Koll gode Gaver ved Afskeden og talte venskabelig med ham, men det tyktes ham, at Valbrand og Torve kun havde gjort liden Ære af ham ved ikke at komme til Brylluppet. Han fik ogsaa at vide, hvad Torve havde sagt om ham; han gjorde Ingenting derved, men det blev koldt imellem dem. Grimkel var stivsindet, og Signy sagde ikke meget, saa det blev ogsaa kjøligt imellem dem; de havde ikke Venner fælles undtagen Grim den lille, han bar sig altid saadan ad, at de begge syntes vel derom. Saaledes led det første Aar. Om Vaaren talte Grim den lille med Signy og sagde, at han vilde bort; "det tykkes mig vanskeligt saaledes at gaa imellem Jer", sagde han, "og saa er det bedst vi skilles, mens begge Parter huer hinanden vel". "Tal først med Grimkel derom", sagde Signy, "og gjør som han siger, saa faar du bedre Vilkaar; jeg vilde gjerne, du skulde have dem saa gode som mulig, og jeg mener han er dig venligsindet". Grim gjorde saa, talte med Grimkel Bonde og sagde, at han vilde tage fra dem, om han vilde give sit Minde dertil. "Det er mit Raad", sagde Grimkel, "at du bliver her; du skal faa det endnu bedre end før. Du trænger meget til Signy, og vi trænge meget til dig for at bøde paa vort Sind imod hinanden." Grim gjorde, som han bad, og blev der det Aar, og begge vare de glade ved ham. Næste Vaar talte Grim atter til Grimkel Bonde om, at nu vilde han visselig bort, men Grimkel havde ogsaa nu meget derimod. "Vil du, at jeg skal blive hos dig", sagde Grim, "saa skaf mig da Gudrid Regnes Datter til ægte". Høgne boede paa Hagevig tæt ved Ølvusvand, og Torbjerg hed hans Kone; deres Datter Gudrid var en fager og vennesæl Kvinde. Høgne var kun af ringe Æt, men ellers en gjæv Mand; hans Kone Torbjørg derimod var kommen af en langt anseligere Æt, men de levede dog godt sammen. Høgne var en velstaaende Mand. "Du gjør dig kostbar", sagde Grimkel, thi der er stor Forskjel paa dig og Høgne, du er fattig, og han er en rig Mand". "Da kan du dog vistnok sætte det igjennem", sagde Grim. "Jeg skal prøve paa det", sagde Grimkel. Han for nu til Hagevig, hvor der blev taget vel imod ham; han bejlede til Gudrid for Grim. Det er der at melde om Manden", sagde ban, "at han er en kløgtig Mand og dygtig til alskens Idrætter; han vil være til megen Nytte her paa Gaarden og sætte meget igjennem, som kan være til Gavn; du begynder at blive dygtig tilaars, og det tykkes mig ret at være en Svigersøn for dig". "Du har tidt tænkt mere paa min Hæder, end du gjør nu", sagde Høgne, "men i denne Sag skal Pigen og hendes Moder have mest at sige". Grimkel sagde, at de skulde ikke have nødig at give meget Gods til, "men jeg skal ikke gaa dig haardt paa Livet, du skal faa Lov til selv at raade over din Datter for mig; men jeg har de bedste Tanker om Grim, at han vil blive en Mand, du vil kunne have Nytte af". Kort at melde, det blev Enden paa Sagen, at Grim fik Gudrid til Kone. Deres Bryllup stod paa Ølvusvand, og alt gik vel til ved det. "De kom godt ud af det med hinanden og huede hinanden vel. De blev der paa Gaarden den Vinter, men om Vaaren vilde Grim og hans Kone bort. Han sagde det til Signy, men hun bad ham sige det til Grimkel og sagde, at saa vilde alt gaa bedst, om han lod Grimkel raade. Han talte da til ham om at han vilde bort. "Jeg tænker, det bliver det bedste nu at føje dig for dit eget Vels Skyld og lade dig selv raade, "thi det tykkes mig rimeligt, at du vil have Lykken med dig". Grim kjøbte nu Land sønden for Kluptar; han kaldte sin Gaard Grimsstad. Grimkel 2

5 gav ham alt, hvad han behøvede til at sætte Bo med, og Høgne betalte Jorden. Grim samlede sig snart Gods, det var, som havde hvert af hans Dyr to Hoveder, og inden der var gaaet lang Tid, regnedes han for en af de anseligste Bønder. Engang, siges der, havde Signy Valbrandsdatter en Drøm. Det tyktes hende, at hun saa et stort Træ i hendes og Grimkels Seng, saare fagert og med saa store Rødder, at de naaede ind i alle Husene der paa Gaarden, men det tyktes hende, at der ikke var saa mange Blomster paa det, som hun vilde have. Hun fortalte sin Fostermoder Tordis Drømmen, og hun tydede den saa, at hun og Grimkel skulde faa et Barn, og det skulde blive stort og anseligt, hun tænkte det vilde blive en Dreng, sagde hun, "og mange vil det tykkes meget værd, saa dygtig han bliver, men ikke skal det komme mig uventet, om hans Liv kun kommer til at bære faa Blomster for ham, før det ender, eftersom det tyktes dig, at Træet ikke bar saa mange Blomster, som du vilde have, og det er ikke saa vist, at de fleste af hans Frænder vil bære stor Kjærlighed til ham". Kort efter fødte Signy et Drengebarn, som blev kaldt Hørd. Han var tidlig stor af Væxt og fager at se til, kun deri stod han tilbage, at han endnu ikke kunde gaa alene, da han var tre Aar gammel, hvilket Alle fandt sælsomt, saa fremmelig som han ellers var i alt andet. Men en Dag, der blev holdt Offerfest paa Ølvusvand - thi Grimkel var en stor Blotmand -, Signy sad paa sin stol midt i Stuen og syslede med noget, hendes gode Halsring laa i hendes Skjød, og Drengen Hørd stod ved Bænkestokken, da gik han for første Gang, fra Bænken hen til sin Moder; han faldt over i Skjødet paa hende, og Halsringen faldt paa Gulvet og gik i tre Stykker. Signy blev meget vred og sagde: "slem var din første Færd, og mange værre ville følge efter den, men værst bliver den sidste". I det samme kom Grimkel ind i Stuen og hørte hvad hun sagde. Han greb Drengen uden at sige et Ord, og saa vred var han bleven over hendes Ord, at han ikke vilde han skulde blive længere derhjemme. Han gik til Grim og Gudrid og bad dem tage Hørd til sig og opfostre ham. De sagde, at det vilde de gjerne, og tog med Glæde imod ham, og tyktes at det var en god Gave. Vinteren i Forvejen havde Grim og Gudrid faaet en Søn, som de kaldte Gejr; han blev tidlig stor og fager og dygtig til Idrætter, om han end i alt stod tilbage for Hørd. De to voxede nu op sammen og der kom snart stor Kjærlighed imellem dem. Signy var nu endnu mere utilfreds end før, og det var nu langt koldere imellem hende og Grimkel. Saa havde hun igjen en Drøm. Hun saa et stort Træ, ligesom forrige Gang med store Rødder og med mange Grene, og der var mange Blomster paa. Hendes Fostermoder tydede ogsaa denne Drøm saa, at hun skulde faa et Barn, og det vilde blive en Datter, som der skulde komme en stor Æt fra, eftersom det tyktes hende, at Træet havde mange Grene; "men det, at det bares dig for, at det havde mange Blomster, betyder, at her skal komme en ny Tro, og hendes Afkom skal have den Tro, som da forkyndes, og den vil være bedre end vor". Efter Tinget om Sommeren bad Signy Grimkel om Lov til at fare hjem og se til sine Frænder nordpaa. Han sagde, at det maatte hun gjerne, men hun maatte ikke blive mere end fjorten Dage borte. To HuskarIe og hendes Fostermoder fulgte med hende; de red nordpaa til Reykjardal. Torve tog gladelig imod dem og bad hende blive der Vinteren over, ellers troede han ikke, hun holdt af ham mere, sagde han. Hun sagde, at hun havde lovet ikke at blive længere borte end fjorten Dage; Torve sagde, at det var ikke noget at bryde sig om, og hun gav efter for hans Fristelse og Bønner. De fór nu omkring paa Gjæsteri om Vinteren, og engang da de var til Gilde nede paa Bø, døde Signys Fostermoder pludselig; hun blev begravet i Tordisholt tæt ved Bø. Signy tog sig det meget nær; hun vendte tilbage til Bredebolstad, og kort efter blev hun syg og mærkede, at hun skulde føde; hun led meget ilde, og Torve sagde da til hende, at det havde anet ham, at hendes Giftermaal vilde føre til en bedrøvelig Ende, og at han altid havde havt meget imod Grimkel. Hun sagde, at det ikke var urimeligt, at det snart vilde faa alvorlige Følger. Hun fødte et stort og fagert Pigebarn. Torve vilde ikke lade det overøse med Vand, førend det havde vist sig, om Signy kunde leve, og da hun strax efter døde i Sengen, blev han saa vred, at han vilde lade det udsætte. Han bød sin Fostersøn Sigurd tage Barnet og gaa med det til 3

6 Reykjardalsaa og dræbe det der. Sigurd sagde, at det var helt ilde gjort, men turde dog ikke undslaa sig. Han tog da Barnet og gik med det; det tyktes ham fagert, og han nænnede ikke at kaste det i Aaen; han drejede af op til Signystad, hvor han lagde Barnet ved Gaardsledet i den Tanke, at det nok snart vilde blive fundet. Grim Bonde, Signys Søn, stod udenfor ved Husgavlen, og da han saa dette, gik han hen og tog Barnet og bar det ind. Han lod sin Kone Helga lægge sig syg og lod sige, at hun havde født dette Pigebarn. Han lod det overøse med Vand og kalde Torbjørg. Grim fór nu til Bredebolstad. Han saa en Mængde Mennesker komme ud derfra, det var Signys Lig; der blev fulgt til Jorden. Torve fortalte Grim, at hans Moder var død, "og nu vil jeg afstaa dig alt hendes Efterladenskab", sagde han; "det var jo egentlig Grimkel, der skulde have det, men jeg vil gjerne gjøre dig det Gode, jeg kan". Grim takkede ham, og derefter jordede de Signy og gik saa hjem. Da Sigurd og Grim nu traf sammen, sagde Sigurd, at han var vis paa, at Torve vilde lade sin Vrede gaa ud over ham, naar han fik at vide, at han havde ladet Barnet beholde Livet. "Det ved jeg Raad for". sagde Grim, "jeg skal hjælpe dig bort herfra Landet og lønne dig saaledes for din Bravhed, at du skal staa dig derved", og det gjorde han; han sendte Sigurd sønder til Øre og gav ham to Heste med, af hvilke den ene var med Læs, og saa fór Sigurd af Landet. Næste Dag kom Torve til Signystad; han spurgte, hvorfor Helga laa, han havde ikke hørt noget om, at hun var med Barn, og da han saa Barnet hos hende, kjendte han det og sagde: "Det er et dristigt Stykke, at I tør opfostre det Barn, jeg har ladet sætte ud". "Altfor nær stod dette Barn Grim", sagde Helga, "og rimeligt var det, at han reddede det". Torve spurgte nu, hvor Grim var; han var gaaet ud til Folkene, sagde hun. Han gik da hen til ham og gav Ondt af sig; Grim var noget for dristig, sagde han og spurgte, hvad han vidste om Sigurd; han havde fortjent en Ulykke, sagde han, fordi han havde forpurret hans Forehavende; Grimkel havde vel fortjent den Forsmædelse af ham. Grim sagde, at han havde sendt Sigurd til Skibs vesterpaa til Fjordene. Torve var overmaade vred; han tog Barnet, men nu lovede han ikke at dræbe det, thi det regnedes for Mord at dræbe et Barn, naar det først var overøst med Vand. Han tog det med hjem og gav en Trælkvinde det til Opfostring; han gav hende ikke, hvad hun behøved? til Klæder, og sparede hende heller ikke for Arbejde. Der var en Mand, som hed Sigmund; han gik omkring fra Hus til Hus og tiggede med sin Kone og sin Søn Helge; de holdt som oftest til i Gjæstestuen, hvor de kom, undtagen naar Sigmund var inde for at more Husets Folk. Denne Høst kom Sigmund med Konen til Bredebolstad. Torve tog vel imod dem og sagde: "I skal ikke være i Gjæstestuen, thi jeg synes godt om dig, Sigmund, du har vist Lykken med dig". "Du vilde ikke tage saa meget fejl, om det virkelig var din Mening", sagde Sigmund. Torve sagde, at han vilde gjøre Ære af ham, "jeg vil give dig et Barn at fostre". "Der er Forskjel nok paa os, til at jeg kan fostre Barn for dig", sagde Sigmund, "thi det hedder jo, at man er dens Undermand, man fostrer Barn for". "Du skal bringe dette Pigebarn til Ølvusvand", sagde Torve. Det lovede Sigmund, han tog imod Torbjørg, bandt hende paa sin Ryg og gav sig saa paa Vej. Dette gjorde Torve til Beskjæmmelse for Grimkel, og det tyktes ham vel, at denne Mand kom til at bære hans Barn paa sin Tiggergang; heller ikke vilde han vove nogen bedre Mand dertil, thi han mente, at man kunde vente sig alt af Grimkel, om Barnet brev bragt ham af en Mand, der var værd at tage Hævn over. Sigmund blev nu vel modtaget, hvor han kom, thi Alle mente, de burde gjøre Pigebarnet og den, der fór med hende, det Gode, de kunde; han valgte derfor ogsaa den længste Vej, gik omkring Andakil og Melahverf, hele Vejen langs Stranden udenom Næssene, omkring Grindavik og Ølvus. En Kvæld kom de til Ølvusvand; Sigmund var meget vaad og forkommen af Kulde; han satte sig yderlig ved Døren; Grimkel sad i sit Sengerum og havde et Sværd liggende over Skjødet. Han spurgte, hvem det var der var kommen. "Det er din Datter Torbjørg, det dejlige Barn, og hendes Fosterfader Sigmund". "Nej, hør hvad den Tigger siger", sagde Grimkel, "du skulde være Fosterfader for mit Barn, du uselige Stavkarl! Ikke er Torves Fjendskab imod mig af den almindelige Slags; først dræbte han Moderen, og nu har han sendt Barnet paa Tiggergang". Grimkel vidste alle Torves Anslag, og derfor vilde han ikke tage imod Barnet. Han bød Sigmund skynde sig at komme bort det forteste han kunde, hvis ikke slog han ham fordærvet eller gjorde en endnu værre Ulykke paa ham. De maatte da strax afsted igjen med 4

7 Pigebarnet, og nu forsømte de det, thi de tænkte, at de aldrig skulde blive af med det. Det holdt nu haardt for dem at faa Ophold nogetsteds, og Sigmund sagde, at Torve havde faaet ham ordentlig til at bide paa Krogen, da han tog imod Torbjørg. En Dag ved Davretid kom de til Grimstad. Da Grim den lille fik at vide, at de havde det Spædbarn med, som der var saa megen Tale om, vilde han se det. Sigmund sagde, at han var ikke meget for at 1øse Barnet, det var ikke saa let at faa det til Ro igjen. Grim sagde, at det var Ingenting at tale om, og Barnet blev da løst og vist Grim. "Visselig er dette Signys Barn", sagde Grim, "det har hendes øjne, og det kunde hun med Føje vente af mig, at jeg ikke vil lade hendes Barn gaa Tiggergang, naar jeg kan hindre det; men stor Skam tilføjer Torve alle dette Barns Frænder og sig selv med. Nu vil jeg, Sigmund, tage dette Barn fra dig og selv sørge for det". Det blev Sigmund overmaade glad ved; de blev der den Dag og for saa ned paa Botnshede. Mange mente, at Grim vovede meget ved dette overfor Grimkel Gode for hans Stoltheds Skyld. Ved Fardags Tid red Grimkel hjemme fra ud i Ølvus om Hjalle, forbi Arnabol op langs Floe til Oddgejrshole, derfra til Grimsnæs, tog ind paa en Gaard i Laugardal og red saa hjem. Alle de Bønder, han traf, stævnede han til sig til Midfjæld med to Nætters Frist, thi over alle disse Egne havde han Godord. Der kom tresindstyve af hans Tingmænd til Midfjæld. Gimkel sagde dem, hvad Udestaaende han havde med Torve, og at han havde i Sinde at ride hen og stævne ham, og det fandt Alle var meget rimeligt. Da de kom til Bredebolstad, var Torve ikke hjemme, han var faret op til Hvidaaside. Grimkel stævnede ham for at have staaet Torbjørg efter Livet og til at udrede Signys Medgift. Han stævnede Sagerne til Altinget og red saa hjem, og der var ikke meget, der nu blev talt saa meget om, som Grim,kels og Torves Sager. Men da Grim den lille fik dette at vide, fór han ud til Reykjarvik til Lovsigemanden Torkel Maane. De talte da ogsaa sammen om Grimkels og Torves Sager, og Grim spurgte, hvilken Ende han mente de vilde faa. Torkel sagde, at det saa ikke synderlig lovende ud, "de ere hidsige Folk, begge Parter". "Jeg vilde gjerne", sagde Grim", "at du skulde prøve at faa dem forligte, thi du er baade en klog og en velsindet Mand". "Det er smukt og bravt tænkt af dig", sagde Torkel, "og saa meget villigere skal jeg gjøre, hvad jeg kan, for at faa dem forligte". "Jeg vil gjerne give dig Penge for at forlige dem", sagde Grim, og dermed hældte han et Hundred i Sølv ud i Skjødet paa ham og takkede ham for hvad han havde lovet. Torkel bød ham Farvel, "men husk vel paa, at jeg kun kan give dig Haab om at faa dem forligte, jeg kan ikke love, at det vil ske". "Hvad du giver Haab om, er mere værd, end hvad de fleste andre love helt ud", sagde Grim, og saa fór han hjem. Det led nu saa til Tingtid, da mødte begge Parter meget mandstærke. Grim var paa Tinge; han gik til Torkel Maane og bad ham virke til at faa Forlig i Stand imellem dem, det vilde være til stor Hæder for ham, om han kunde faa saadanne Høvdinger forligte. Torkel gik da først til Grimkel Gode og begyndte at tale til ham om hans Sager. "Det er snart sagt", sagde Grimkel, "at i alt vort Mellemværende og Fjendskab, Torves og mit, vil jeg ikke vide af anden Afgjørelse at sige end Selvdømme, med mindre det i Forvejen bliver fastsat, at han ikke skal komme til at bøde mindre end tolv Hundreder, tre Alen paa Øren". Torkel tilbød nu at dømme dem imellem; "I kan selv se, hvad Følgen vil blive", sagde han, "det vil komme til aabenbar Ufred, hvis I ikke forliges, og jeg vil hjælpe den, der mest retter sig efter hvad jeg siger; mine Ord ville have meget at sige, og det betyder mere, end hvad der er imellem Jer". "Jeg gaar ind paa, at Torkel dømmer i Sagen", sagde Grimkel; "det er vitterligt, at han er en retsindig Mand". Torve skjønnede nu, at der heller ikke var andet for ham at gjøre, og gik ind derpaa. Torkel sagde da: "Det er min Dom og Kjendelse, at Torve skal bøde sex Hundreder, tre Alen paa Øren, til Grimkel; saa skal han have sex Aars Frist, og saa atter bøde tolv Hundreder"; dette tyktes ham den retfærdigste Afgjørelse, sagde han. Grimkel sagde: "Jeg faar da finde mig i denne Kjendelse, eftersom jeg er gaaet ind paa at tage imod den, men altfor ringe et Udfald mener jeg dog Sagerne have faaet. Disse Penge skulle tilfalde min Søn Hørd, det skal være hans Mødrenearv". Torve sagde, at han ikke vilde betale Hørd disse Penge, hvis han ikke blev bedre end sin Fader. Grimkel sagde, at han ikke kunde vide, hvorledes det vilde blive, men Hørd var kun daarlig tjent med, hvis det gik, som Ordet lød, 5

8 at man slægter mest sine Morbrødre paa, det var værre end Intet. Der blev nu stor Raaben og Skrigen; ingen af Parterne var tilfreds med Kjendelsen, men den fik dog staa ved Magt, og det Aar led og et til. Da bejlede Grimkel til Sigrid Torbjørnsdatter fra Skalmsnæs; han blev vel modtaget, eftersom han baade var en gjæv og en ætstor Mand, om end noget tilaars, og hun blev gift med ham; Brylluppet stod paa Ølvusvand hjemme hos Grimkel, og det løb stateligt og godt af. Han kom godt ud af det med sin Kone, og nu sad han rolig paa sin Gaard. Paa Akranæs boede Illuge Rolfssøn, en stor og stærk og meget velstaaende Mand. Han for til Ølvusvand og bejlede til Turid, Grimkels Datter med sin første Kone. Grimkel tog vel imod hans Bejlen, thi Illuge var vel kjendt af ham, og Pigen blev fæstet ham. Hørd var ikke med, da den Handel blev sluttet. Det blev bestemt, at Brylluppet skulde staa paa Ølvusvand, og da Tiden kom, drog Illuge did med tredive Mand i Følge, der var Torsten Öxnabrodd fra Saurbø, en anselig Bonde, og Tormod fra Brekka paa Hvalfjordstrand. Det var tidlig paa Dagen, da de kom til Ølvusvand. "Hvor er Hørd," sagde IlIuge, "Jeg ser ham ikke; er han ikke buden?" Grimkel sagde, at det fulgte af sig selv, at han var buden, "men særlig indbudt ham har jeg dog ikke". "Da sømmer det sig dog ikke andet", sagde Illuge og red saa op til Grimsstad. Døren var lukket, men da de bankede paa, kom Gejr og spurgte, hvem det var. IlIuge sagde sit Navn og spurgte efter Hørd. Gejr sagde, at han var derinde. "Bed ham komme ud", sagde Illuge, " jeg vil tale med ham". Gejr gik ind, men da han kom ud igjen, sagde han, at Hørd laa og var syg. Da Hørd ikke vilde komme ud, gik Illuge ind. Han spurgte, hvorledes det stod til med hans Sygdom, og Hørd sagde, at det havde ikke synderligt at betyde. "Jeg vilde gjerne, at du skulde være med ved mit Bryllup og skjænke mig dit Venskab", sagde IlIuge. Hørd sagde, at om det var ham saa meget om at gjere, havde han kunnet sige det før, "nu gaar jeg ingen Steder", sagde han, "thi I har kun taget ringe Hensyn til mig i denne Sag". IlIuge kunde ikke faa andet end slige store Ord af Hørd, og saa red han da sin Vej. Lidt efter sagde Gejr til Hørd: "Det er sømmeligere, at vi tage hen til Brylluppet; jeg vil gaa og hente Heste til os". Hørd sagde, at han havde ingen Lyst dertil, men Gejr sagde: "Gjør nu, som jeg beder dig; det vil være til din egen Hæder". Saa gjorde Hørd det, og de red efter dem, og da de naaede dem, blev Illuge meget glad og lod sig ikke mærke med, at han havde taget Hørd hans store Ord ilde op. De red nu til Gildet, og der blev taget vel imod dem, Hørd kom til at sidde ved Siden af Illuge. Gildet gik stateligt og vel fra Haanden, og da de red derfra, fulgtes de alle ad til Vilborgkilden, der skiltes deres Veje. Da sagde Illuge: "Her maa vi nu skilles, Hørd, men gjerne saa jeg, at vi skiltes som gode Venner; her er et Skjold, som jeg vil give dig". "Min Fosterfader Grim har Skjolde nok", sagde Hørd og kvad en Vise om, at Illuge nok kunde faa Brug for sit Skjold selv. "Saa tag da denne Ring som Vennegave fra mig, naar du ikke vil have Skjoldet." sagde Illuge, og den tog Hørd imod, det var et godt Klenodie. "Jeg ved ikke, hvor jeg kan falde derpaa", sagde Hørd, "men der er noget, der siger mig, at du ikke vil blive mig en god Maag, men det vil nu vise sig". Saa skiltes de, og mange og varme vare deres Hilsener til Afsked ikke, men Uvenskab var der dog ikke imellem dem. Men da Hørd kom hjem, sagde han til Torbjørg: "Dig vil jeg give denne Ring, som jeg har faaet af Illuge, thi dig elsker jeg højest af alle Mennesker, men løn mig for den, naar jeg engang er død; jeg er vis paa, at du lever længere end jeg". Torbjørg svarede og kvad: "Bliver mig, Broder, bragt det Bud at Vaaben dig bed, saa du fik Bane, visselig skal jeg din Banemand volde Døden med mine djærve Raad". 6

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011 Jørgen Moe I Brønden og i Tjernet bokselskap.no 2011 ISBN: 978-82-8319-099-1 (digital, bokselskap.no), 978-82-8319-100-4 (epub), 978-82-8319-101-1 (mobi) Dukken under Tjørnerosen. Der var en liden Pige,

Læs mere

Ljosavandsfolkenes Saga

Ljosavandsfolkenes Saga Ljosavandsfolkenes Saga Index Ljosavandsfolkenes Saga................ 1 i Ljosavandsfolkenes Saga Torgejr Gode hed en stor Høvding, som boede paa Ljosavand. Paa samme Tid boede der tre Brødre Sølmund og

Læs mere

Haavard Isfjordings Saga. Translation: Fr. Winkel Horn

Haavard Isfjordings Saga. Translation: Fr. Winkel Horn Haavard Isfjordings Saga Translation: Fr Winkel Horn Index 1 Haavard Isfjordings Saga 1 1 1 2 3 3 4 4 5 5 6 6 6 7 8 8 9 9 10 10 10 11 11 12 12 13 12 14 14 15 15 16 15 17 16 18 16 19 16 20 17 21 18 22 18

Læs mere

Hønsetores Saga. Translation: Fr. Winkel Horn

Hønsetores Saga. Translation: Fr. Winkel Horn Hønsetores Saga Translation: Fr Winkel Horn Index 1 Hønsetores Saga 1 1 1 2 2 3 2 4 3 5 4 6 4 7 5 8 6 9 7 10 8 11 9 12 9 13 10 14 10 15 11 16 11 17 i Hønsetores Saga 1 Tore hed en Mand, som ikke var afholdt

Læs mere

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Saga om Helge og Grim, Dropløgs Sønner. Translation: Fr. Winkel Horn

Saga om Helge og Grim, Dropløgs Sønner. Translation: Fr. Winkel Horn Saga om Helge og Grim, Dropløgs Sønner Translation: Fr Winkel Horn Index 1 Saga om Helge og Grim, Dropløgs Sønner 1 1 1 2 2 3 3 4 4 5 5 6 5 7 6 8 6 9 7 10 9 11 9 12 10 13 11 14 12 15 i Saga om Helge og

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr Brorlil og søsterlil Fra Grimms Eventyr Brorlil tog søsterlil i hånden og sagde:»siden mor er død, har vi ikke en lykkelig time mere. Vores stedmor slår os hver dag og sparker til os, når vi kommer hen

Læs mere

Enøje, Toøje og Treøje

Enøje, Toøje og Treøje Enøje, Toøje og Treøje Fra Grimms Eventyr Der var engang en kone, som havde tre døtre. Den ældste hed Enøje, fordi hun kun havde et øje midt i panden, den anden havde to øjne som andre mennesker og hed

Læs mere

Vopnafjordingernes Saga. Translation: Fr. Winkel Horn

Vopnafjordingernes Saga. Translation: Fr. Winkel Horn Vopnafjordingernes Saga Translation: Fr Winkel Horn Index 1 Vopnafjordingernes Saga 1 1 1 2 2 3 2 4 3 5 4 6 5 7 6 8 6 9 7 10 7 11 8 12 8 13 8 14 9 15 9 16 10 17 10 18 12 19 i Vopnafjordingernes Saga 1

Læs mere

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Tryllefrugterne fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en mand og en kone; de havde en søn, der hed Hans. Manden passede en hel købstads kreaturer, og det hjalp Hans ham med. Så kom han

Læs mere

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 1 Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 2 Dan Sagnet fortæller, at en konge ved navn Dan, jog sine fjender mod syd. Han var en stærk konge, og folk gav hans land navn efter ham. På den måde fik Danmark

Læs mere

"Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty;

Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty; Ebbe Skammelsøn 1. Skammel han boede nør i Ty; han var både rig og god; så høviske haver han sønner fem, de to går verden imod. Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vilde. 2. De tre, de ere for lang

Læs mere

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Udleje af Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3. juni 1926 2) Byrådsmødet den 9. september 1926 3) Byrådsmødet den 30. september 1926 Uddrag fra

Læs mere

Ønskerne. Svend Grundtvig ( ). Udgivet 1876

Ønskerne. Svend Grundtvig ( ). Udgivet 1876 Ønskerne Svend Grundtvig (1824-1883). Udgivet 1876 Der var engang en fattig kone; hun havde en eneste søn. Han hed Lars, men han blev kaldt Doven-Lars, for han var så urimelig doven, at han ingenting gad

Læs mere

en mægtigste Mand i det Præstegjæld, hvorom her

en mægtigste Mand i det Præstegjæld, hvorom her Faderen en mægtigste Mand i det Præstegjæld, hvorom her D skal fortælles, hed Thord Øveraas. Han stod en Dag i Præstens Kontor, høi og alvorlig; «jeg har faaet en Søn», sagde han, «og vil have ham over

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Gildet paa Solhoug. 1. versjon, TarkUiB NT348r (rollehefte, Bengt) [1855]

Gildet paa Solhoug. 1. versjon, TarkUiB NT348r (rollehefte, Bengt) [1855] Gildet paa Solhoug [1855] Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Helene Grønlien, Stine Brenna Taugbøl 1 3 Ark. Bengt Gautesøn, Herre til Solhoug, i «Gildet paa Solhoug.»

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Hafburd konge og Sivard konge

Hafburd konge og Sivard konge Hafburd konge og Sivard konge Hafburd konge og Sivard konge de yppede dennem en kiv alt om hin stolte Signelille, hun var så væn en viv. Hvad heller om I vinder mig eller en så væn en mø. 2. Hafburd vågner

Læs mere

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø.

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Så-dan en lil-le ø kald-es en holm, og den-ne holm hed-der Klaus Nars Holm. Den lil-le ø er op-kaldt Ef-ter

Læs mere

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843:

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: 1. juli 1843 Dejlig er denne Natur, og dog har jeg ikke

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

Jernovnen. Fra Grimms Eventyr

Jernovnen. Fra Grimms Eventyr Jernovnen Fra Grimms Eventyr I gamle dage, dengang man kunne få sine ønsker opfyldt, levede der en prins, som var fortryllet af en ond heks, så han måtte sidde inde i en jernovn ude i skoven. I mange år

Læs mere

Sancthansnatten. TarkUiB NT872r (rollehefte, Berg)

Sancthansnatten. TarkUiB NT872r (rollehefte, Berg) TarkUiB NT872r (rollehefte, ) Sancthansnatten TarkUiB NT872r (rollehefte, ) 1852 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Hilde Bøe, Karl Johan Sæth 1 TarkUiB NT872r (rollehefte,

Læs mere

De tre Vidner. »Det er meget simpelt,«svarede Kongedatteren,»jeg kan jo herske over det!«

De tre Vidner. »Det er meget simpelt,«svarede Kongedatteren,»jeg kan jo herske over det!« De tre Vidner Der var engang en stor Stad, hvori der blandt andet boede en Konge og en Kludekræmmer. Kongen havde en Søn og en Datter. Kludekræmmeren derimod kun en Søn, som var en rigtig Svend, velvoksen,

Læs mere

Sammenholdet. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Sammenholdet. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Den nye Støver. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Den nye Støver. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

er var engang en Bonde som havde tre Sønner; han var

er var engang en Bonde som havde tre Sønner; han var Askeladden som kapaad med Troldet. er var engang en Bonde som havde tre Sønner; han var D i smaa Kaar og gammel og svag, og Sønnerne vilde ikke tage sig noget til. Til Gaarden hørte en stor god Skog,

Læs mere

Blandt hedenold (Sigmunds vísa)

Blandt hedenold (Sigmunds vísa) Blandt hedenold (Sigmunds vísa) Blandt hedenold de Nordens gjæve helte, og Sigmund var den ædle Færøersmand. :/: Af alle dem, som spændte sværd ved bælte, i kampen ingen djærvere end han. :/: 2. Ved mangt

Læs mere

Askepusteren og Ønskekvisten

Askepusteren og Ønskekvisten Askepusteren og Ønskekvisten Tysk Folkeventyr Der var engang en rig Mand, der havde en eneste Datter, som han elskede over al Maade. Hans Hustru var død. Datteren var overordentlig smuk, og alt, hvad hun

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

KJØBENHAVN. TRYKT HOS J. D. QVIIST & KOMP. 1884.

KJØBENHAVN. TRYKT HOS J. D. QVIIST & KOMP. 1884. KJØBENHAVN. TRYKT HOS J. D. QVIIST & KOMP. 1884. I N D H O L D. Side Lykkehans I De tre smaa Skovnisser 7 Snehvide I 4 Stadsmusikanterne i Bremen 24 Hunden og Spurven 28 De tre Spindersker 3 2 Lille Rumleskaft

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

Palmesøndag. En prædiken af. Kaj Munk

Palmesøndag. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Allehelgensdag. En prædiken af. Kaj Munk

Allehelgensdag. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Røvergården. Evald Tang Kristensen

Røvergården. Evald Tang Kristensen Røvergården Evald Tang Kristensen Der var engang en pige, der ville giftes, men hun ville lige godt kun have en mand med rødt hår og rødt skæg. Omsider kom der også sådan en frier, og hun sagde ja. Han

Læs mere

Side 3.. Kurven. historien om Moses i kurven.

Side 3.. Kurven. historien om Moses i kurven. Side 3 Kurven historien om Moses i kurven En lov 4 Gravid 6 En dreng 8 Farvel 10 Mirjam 12 En kurv 14 Jeg vil redde ham 16 En mor 18 Tag ham 20 Moses 22 Det fine palads 24 Side 4 En lov Engang var der

Læs mere

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang.

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang. Hungerbarnet I Da Larus var 11 år skulle han ud at arbejde. Hans far fik en plads til ham hos en bonde. Da de skulle gå derhen fik Larus en gave. Det var en kniv hans far havde lavet. Der var langt at

Læs mere

21. søndag efter Trinitatis 2013 - Hurup, Helligsø

21. søndag efter Trinitatis 2013 - Hurup, Helligsø 21. søndag efter Trinitatis 2013 - Hurup, Helligsø Der var en gang og det er så længe siden, at vi måske er hen ved 800 år før Jesus blev født. Så blandt gamle fortællinger, så har jeg besluttet at tage

Læs mere

Sangen om Helge, Hjørvards Søn

Sangen om Helge, Hjørvards Søn Hjörvard hed en Konge; han havde fire Koner: den ene hed Alvhild; deres Sön hed Hedin; den anden hed Snærejd; deres Sön hed Humlung; den tredje hed Sinrjod; deres Sön hed Hymling. Kong Hjörvard havde gjort

Læs mere

De seks svaner Af Birgitte Østergård Sørensen

De seks svaner Af Birgitte Østergård Sørensen De seks svaner Af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en konge, som drog på jagt i en stor skov. Han forfulgte et dyr så ivrigt, at ingen af hans folk kunne følge ham. Om aftenen opdagede han, at

Læs mere

Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere

Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere PrikkeBjørn stopper mobbere. Af Charlotte Kamman Det var en solrig dag, dag klokken igen ringede ud til frikvarter i skolen. PrikkeBjørn glædede sig til

Læs mere

I slutningen af maj 2006, var baaden stort set færdig til at komme i søen paany efter mange aar paa land Det øsede ned den dag baaden blev sat i

I slutningen af maj 2006, var baaden stort set færdig til at komme i søen paany efter mange aar paa land Det øsede ned den dag baaden blev sat i Vores sejlbaad. Siden jeg var barn har jeg været fascineret af skibe af enhver art, men det var nok fordi far var fisker og havde en kutter. Jeg husker at jeg byggede modelbaade som barn. Efter at jeg

Læs mere

Snehvide. Lille spejl på væggen der, hvem er skønnest i landet her? svarede spejlet: Ingen i verden er dejlig som du.

Snehvide. Lille spejl på væggen der, hvem er skønnest i landet her? svarede spejlet: Ingen i verden er dejlig som du. Snehvide De brødrene Grimm - KHM 053 tid: 20' Det var midt om vinteren, og sneflokkene faldt som dun ned fra himlen. Dronningen sad ved vinduet og syede i en ramme af sort ibentræ, og mens hun syede og

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Boligforeninger Boligforhold Foreninger Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Private Beboelseshuse Salg og Afstaaelse af Grunde Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet

Læs mere

Juledag 1929. En prædiken af. Kaj Munk

Juledag 1929. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Følgende står at læse på etiketten DA MIN GAMLE BEDSTEMOR VAR DØD, LÅ DER I SKUFFEN SÅDAN ET HÆFTE TIL HVERT AF BØRNENE.

Følgende står at læse på etiketten DA MIN GAMLE BEDSTEMOR VAR DØD, LÅ DER I SKUFFEN SÅDAN ET HÆFTE TIL HVERT AF BØRNENE. 1 Følgende står at læse på etiketten på heftets forside: DA MIN GAMLE BEDSTEMOR VAR DØD, LÅ DER I SKUFFEN SÅDAN ET HÆFTE TIL HVERT AF BØRNENE Ebbe og Dagmar HUN VAR JO STEDMOR TIL DE FIRE FØRSTE BØRN OG

Læs mere

Tiende Søndag efter Trinitatis

Tiende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Prædiken til 5. S.e. Paaske

Prædiken til 5. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Det blev vinter det blev vår mange gange.

Det blev vinter det blev vår mange gange. 1 Hortensia Der var engang den yndigste lille pige. De første mange måneder af hendes liv, levede hun i en blomst. Den skærmede hende og varmede hende. Hun blev født en solrig majdag, hvor anemonerne lige

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

Fru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Jens Bjelke)

Fru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Jens Bjelke) Fru Inger til Østeraad 1854 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Ingrid Falkenberg, Bjørg Harvey, Stine Brenna Taugbøl 1 Jens Bjelke, svensk Befalingsmand i «Fru Inger

Læs mere

Kaj Munks Erindringer: Mit Barndomshjem

Kaj Munks Erindringer: Mit Barndomshjem Kaj Munks Erindringer: Mit Barndomshjem Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

Fru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Finn)

Fru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Finn) Fru Inger til Østeraad 1854 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Ingrid Falkenberg, Bjørg Harvey, Stine Brenna Taugbøl 1 Finn Fru Ingers Huuskarl i «Fru Inger til Østeraad;»

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

Den gamle kone, der ville have en nisse

Den gamle kone, der ville have en nisse 1 Den gamle kone, der ville have en nisse Der var engang en gammel kone, der gerne ville have en nisse. Hun havde slidt og slæbt alle sine dage, og nu havde hun sparet sammen til at få sit eget hus. Det

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Co pen hagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright

Læs mere

ÆBLET. historien om Adam og Eva.

ÆBLET. historien om Adam og Eva. Side 3 ÆBLET historien om Adam og Eva 1 Dag og nat 4 2 Adam og Eva 6 3 Træet 8 4 En dejlig tid 10 5 Røde æbler 12 6 Slangen 14 7 Pluk det 16 8 Nøgne 20 9 Hvor er I? 22 10 Det var ikke mig 24 11 Guds straf

Læs mere

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik Velkomst sang: Klodshans Velkommen, sir vi her i dag Nu alle sidder på sin bag. Vi viser, jer et skuespil. Og i kan klappe, hvis i vil. Der var engang for længe siden, så begynder alle gode eventyr. Det

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Originalt emne Ernæringskort Forskellige Næringsdrivende Næringsvæsen Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Uddrag fra byrådsmødet den 22. oktober

Læs mere

Syvende Søndag efter Trinitatis

Syvende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Brev fra P.C. Skovgaard til hans datter Susette Cathrine Skovgaard

Brev fra P.C. Skovgaard til hans datter Susette Cathrine Skovgaard Brev fra P.C. Skovgaard til hans datter Susette Cathrine Skovgaard Himmelbjerget 20. August 1867 Min kjære Katrine! [sic] Min egen Tullebasse, tak for Dit Brev, har Du selv sagt til Joakim, hvad han skulde

Læs mere

Følger af forbuden Kjærlighed

Følger af forbuden Kjærlighed Følger af forbuden Kjærlighed Rædsel fylder vor Tanke Tidt ved Romaners Spind, Frygtsomt Hjerterne banke, Bleg bliver mangen Kind, Men naar man saa betænker, At det opfundet var, Brister strax Frygtens

Læs mere

Norden i Smeltediglen

Norden i Smeltediglen Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

KAN-OPGAVE 1 FØRSTE KAPITEL : ANDET KAPITEL:

KAN-OPGAVE 1 FØRSTE KAPITEL : ANDET KAPITEL: KAN-OPGAVE 1 Skriv et referat af både første og andet kapitel. Beskriv kort, hvad kapitlerne handler om. Tag kun de vigtigste detaljer med. FØRSTE KAPITEL : ANDET KAPITEL: KAN-OPGAVE 2 Skriv alle de oplysninger,

Læs mere

Vore døde. En prædiken af. Kaj Munk

Vore døde. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru.

Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru. Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru. Hver uge plejede han at køre ud i sit rige for at se til, at alt gik,

Læs mere

Prædiken i Vedersø Kirke den 29. august 1943

Prædiken i Vedersø Kirke den 29. august 1943 Prædiken i Vedersø Kirke den 29. august 1943 En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

3. S. i Fasten En prædiken af. Kaj Munk

3. S. i Fasten En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan Beretningen om Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan 25. februar 2009-1. udgave Af Feltpræst Oral Shaw, ISAF 7 Tormod Trampeskjælver får en ny ven Det var tidlig morgen, og den danske viking

Læs mere

Dikt til Severin Fra Marine.

Dikt til Severin Fra Marine. Dikt til Severin Fra Marine. Jeg synge vil til deg min Ven Jeg ved du svare vil igjen Thi Kjærlighedens sterke Magt I vore Hjerter fuldt er lagt. Vi skilte er en liden Tid men snart er lykkens time blid

Læs mere

TIL MINDE OM SOPHIE WAD FØDT D ORIGNY KJØBENHAVN H. H. THIELES BOGTRYKKERI 1916

TIL MINDE OM SOPHIE WAD FØDT D ORIGNY KJØBENHAVN H. H. THIELES BOGTRYKKERI 1916 TIL MINDE OM SOPHIE WAD FØDT D ORIGNY KJØBENHAVN H. H. THIELES BOGTRYKKERI 1916 I ODENSE GRAABRØDRE HOSPITALS KIRKE DEN 9. NOVEMBER 1915 T il Abraham blev der sagt: Du skal være velsignet, og Du skal

Læs mere

Historien om en Moder. Af H.C. Andersen

Historien om en Moder. Af H.C. Andersen Historien om en Moder Af H.C. Andersen Der sad en Moder hos sit lille Barn, hun var saa bedrøvet, saa bange for at det skulde døe. Det var saa blegt, de smaa Øine havde lukket sig, det trak saa sagte Veiret,

Læs mere

Troldens datter. Svend Grundtvig (1824-1883). Udgivet 1876

Troldens datter. Svend Grundtvig (1824-1883). Udgivet 1876 Troldens datter Svend Grundtvig (1824-1883). Udgivet 1876 Der var en dreng, som ville ud og tjene. Så ret som han gik, så mødte han en mand, som spurgte, hvor han ville hen. Ja, han var da ude og skulle

Læs mere

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen Ideer til undervisningen Læs bogen og brug den Lad eleverne sætte mere dialog til følgende passager: da Klaus gerne vil se kongen, og moderen siger nej da kongen stopper op og snakker med Klaus da kongen

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Nytaarsdag 1944. En prædiken af. Kaj Munk

Nytaarsdag 1944. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Sangen om Harbard. Thor kom rejsende fra Østen og kom til et Sund; på den anden Side af Sundet var Færgekarlen med Skibet.

Sangen om Harbard. Thor kom rejsende fra Østen og kom til et Sund; på den anden Side af Sundet var Færgekarlen med Skibet. Thor kom rejsende fra Østen og kom til et Sund; på den anden Side af Sundet var Færgekarlen med Skibet. Thor kaldte: 1. Hvo er den Svend blandt Svende, som står hinsides Sundet? 2. Hvo er den Karl blandt

Læs mere

Lucia-gudstjeneste i Bejsnap 13. december s.i advent II

Lucia-gudstjeneste i Bejsnap 13. december s.i advent II I dag har vi et dejligt solskinsvejr, og det nyder vi i fulde drag, for det er småt med lyset for tiden. Mørket har magten uden for i disse dage. Det er mørkt når vi står op, og det begynder allerede at

Læs mere

Hakon Holm. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Hakon Holm. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909.

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Disse kort og breve har jeg fået lov til at afskrive og offentliggøre af Gert Sørensen, som har fået dem af

Læs mere

Prædiken til 5. S.e. Paaske

Prædiken til 5. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Side 3.. ægypten. historien om de ti plager.

Side 3.. ægypten. historien om de ti plager. Side 3 ægypten historien om de ti plager 1 Slaver 4 2 Ild i en busk 6 3 Staven 8 4 Sæt dine slaver fri 10 5 En slange 12 6 Blod 14 7 Frøer 16 8 Myg og fluer 20 9 Sygdom 22 10 Hagl 24 11 Græshopper og mørke

Læs mere

Søndag efter Nytaar. En prædiken af. Kaj Munk

Søndag efter Nytaar. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

På denne tid boede Illuge hin Svarte oppe på Hvidåside på. Saga. af Gunløg Ormstunges saga

På denne tid boede Illuge hin Svarte oppe på Hvidåside på. Saga. af Gunløg Ormstunges saga af Gunløg Ormstunges saga Islændingen Gunløg er ung, smuk, stærk og modig. Han er også en dygtig skjald, men hans digte er ofte skarpe og kritiske. Derfor får han tilnavnet Ormstunge, der betyder slangetunge.

Læs mere

Side 3.. skindet. historien om Esau og Jakob.

Side 3.. skindet. historien om Esau og Jakob. Side 3 skindet historien om Esau og Jakob 1 Spark i maven 4 2 Esau og Jakob 6 3 Den ældste søn 8 4 Arven 10 5 Maden 12 6 Esau gav arven væk 14 7 Esaus hånd 16 8 Jakobs mor 20 9 Skindet 22 10 Jakob løj

Læs mere

Man kan kun se rigtigt, med hjertet!

Man kan kun se rigtigt, med hjertet! Man kan kun se rigtigt, med hjertet! Mark 2,1-12 Salmer: 3-31-423-667-439/412-587 Kollekt: Johansen, s. 155 Som vintergrene i afmagt rækker mod dagens rum, ber vi om glæde og lys fra Guds evangelium I

Læs mere

Sønderjyllands Prinsesse

Sønderjyllands Prinsesse Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Den grønne have. Wivi Leth, 1998 (4,8 ns)

Den grønne have. Wivi Leth, 1998 (4,8 ns) Den grønne have Wivi Leth, 1998 (4,8 ns) Dette skete for ikke så lang tid siden, i landet med det rødhvide flag. Det var efterår, og tre børn havde vovet sig 5 ind i den have, hvor der engang havde været

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

Side 1. Gæs i skuret. historien om morten bisp.

Side 1. Gæs i skuret. historien om morten bisp. Side 1 Gæs i skuret historien om morten bisp Side 2 Personer: Martin Side 3 Gæs i skuret historien om morten bisp 1 Soldat 4 2 Den hvide hest 6 3 En tigger 8 4 Den røde kappe 10 5 En drøm 12 6 En syg mand

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide

Læs mere

Kristendom og Krig: Kaj Munks Svar

Kristendom og Krig: Kaj Munks Svar Kristendom og Krig: Kaj Munks Svar Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere