Hørd Grimkelssøns Saga. Translation: Fr. Winkel Horn

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hørd Grimkelssøns Saga. Translation: Fr. Winkel Horn"

Transkript

1 Hørd Grimkelssøns Saga Translation: Fr. Winkel Horn

2 Index Hørd Grimkelssøns Saga i

3 Hørd Grimkelssøns Saga I Harald Haarfagers Dage kom de fleste Landnamsmænd til Island, fordi de ikke vilde taale hans Tvang og Overmagt, og især var der mange ætstore og storsinede Mænd, som sad i gode Kaar, men hellere vilde rømme fra deres Odel end taale Fortræd og Uret af Kongen lige saa lidt som af nogen Anden. Bjørn Guldbærer hed en saadan Mand; han for fra Orkadal til Island, hvor han tog Land i den søndre Reykjardal fra Grimsaa til Flokedalsaa og satte Bo paa Guldbærerstad. Han blev en anselig og rig Mand. Af hans Sønner vedkommer kun den ældste, som hed Grimkel, denne Saga; han bejlede til Ranvejg Torbjørns Datter fra Ørnholt; hun blev gift med ham, men de levede kun sammen i tre Aar, saa fik hun Sot og døde. De havde en Datter, Turid, som opfostredes hos en Mand, der hed Sigurd Mule og boede paa Fjæld; hun var en vakker Kvinde, dygtig til at bruge sine Hænder, men noget strid af Sind; dog var hun vennesæl. Grimkel boede først sønder ved Fjældene tæt ved Ølvusvand paa det Sted, der nu hedder Grimkelsstad. der, hvor nu Faarehusene ligger. Han havde et stort Godord, var en rig Mand og en mægtig Høvding, men havde Ord for ikke altid at være nem at komme til Rette med. Efter sin Kones Død flyttede han sin Gaard til Ølvusvand, fordi Jorden her tyktes ham bedre, og der boede han lige til han døde. Han kaldtes Grimkel Gode. Paa Bredebolstad i den nordre Reykjardal boede der en Mand ved Navn Valbrand, Søn af Valtjof den gamle. Valbrand havde en Søn, der hed Torve, en klog og navnkundig Mand; de havde et Godord sammen. Paa Bredebolstad boede der ogsaa en ung Mand ved Navn Sigurd Gunhildssøn; han var i Slægt med Torve og blev kaldt Sigurd Torvefostre, og var en haabefuld Mand, dygtig til de fleste Idrætter. Valbrand havde ogsaa en Datter, Signy, som var gift med Torgejr Finssøn fra Midfjæld. Hendes Mand var død, da disse Tidender foregik, og hun boede paa Signystad ikke langt fra Bredebolstad med sin Søn Grim, en lovende ung Mand; selv var hun en mandig Kvinde, raptunget, hidsig og haardsindet. Paa Signystad voxede der en anden ung Mand op, som ogsaa hed Grim og kaldtes Grim den lille; han var Signys Fostersøn, en anselig Mand, rask og forstandig til det meste. En Sommer red Grimkel Gode til Tings, som han plejede, og en Dag gik han med et stort Følge til Valbrands Bod. Valbrand tog vel imod ham, thi han var allerede kjendt med ham, og de satte sig og gav sig til at tale sammen. "Jeg har hørt, Valbrand", sagde Grimkel, "at du har en Datter, som hedder Signy, og som skal være en overmaade anselig Kvinde; hende vil jeg bejle til, om du vil give mig hende". "Det er mig vel bekjendt, at du er af en god Æt, velstaaende og i alle Maader en udmærket Mand", sagde Valbrand, "det gaar jeg gjerne ind paa". Enden blev da, at Valbrand fæstede Grimkel Gode sin Datter Signy, og Gildet skulde holdes sønder ved Ølvusvand to Maaneder efter. Torve Va1brandssøn havde ikke været med paa Tinge, og da Valbrand kom hjem, fortalte han ham denne Tidende. "Lidet tykkes du at bryde dig om mine Raad", sagde Torve, "siden du ikke har spurgt mig i slig en Sag. Men ikke tykkes dette Gifte, du har tiltænkt din Datter, mig saa anseligt som dig, og Signy vil næppe blive synderlig glad ved at faa en Mand, som baade er gammel og barsk". Da Signy fik at vide, at hun skulde giftes, sagde hun ikke videre dertil, men da hun og Torve taltes ved, sagde han, at han ikke syntes om dette Gifte. "Vi holder meget af hinanden", sagde han, "og det huer mig ilde, at du nu skal drage af Herredet med alt dit Gods". "Det ved jeg Raad for, Broder", sagde hun; "lad dette Gifte blive som det er aftalt, saa skal jeg overdrage dig alt mit Gods paa det Vilkaar, at du udreder min Medgift, saaledes som min Fader har fastsat den; der vil saa vist blive en tyve Hundreder tilovers, dem vil jeg give dig i Vennegave, paa de to Klenodier nær, som jeg sætter størst Pris paa, min gode Halsring og min Hest Svartfaxe". Det huede Torve vel, og han talte nu godt til hende. 1

4 Nu gjorde Folk sig rede til Bryllupsfærden. En af de mest ansete Gjæster., der var buden, var Koll Kjallakssøn fra Lund i den søndre Reykjardal; han var en stor Høvding, og ham bad Fader og Søn om at tage sig af Gjæsterne i deres Sted, thi Valbrand var saa gammel, at han ikke vilde rejse, og Torve vilde heller ikke. Koll gav sig da paa Færden med Bruden, og de var i alt tredive i Følge. De laa over paa Tværfjæld i den søndre Reykjardal. Grim den lille skulde passe paa Hestene, medens de var der, men om Morgenen, da han skulde samle dem, var Signys Hest Svartfaxe borte. Han gik nord over Aasen til Flokedal og ledte efter den, følgende Sporene i Duggen, og saa fandt han den død i et Skred der i Dalen. Han tog Tøjret af, som han havde havt paa den om Natten, og vendte saa om og fortalte Signy, at hendes gode gest var død, og hvorledes det var gaaet til. "Det er overmaade ilde", sagde hun, "og varsler ikke godt; jeg vil vende om, og ikke længere med". Koll sagde, at det lod sig ikke gjøre, det gik ikke an at opgive slig en Færd af saadan Aarsag; det blev da, som Koll vilde, de rejste videre og kom til Ølvusvand, hvor der allerede var kommet mange Gjæster til Grimkel. Der blev holdt det stateligste Gilde, og alt gik godt og anseligt til derved. Da det var til Ende, fór Koll og de andre Gjæster bort, men Signy og hendes Fostermoder Tordis og Grim den lille blev. Grimkel gav Koll gode Gaver ved Afskeden og talte venskabelig med ham, men det tyktes ham, at Valbrand og Torve kun havde gjort liden Ære af ham ved ikke at komme til Brylluppet. Han fik ogsaa at vide, hvad Torve havde sagt om ham; han gjorde Ingenting derved, men det blev koldt imellem dem. Grimkel var stivsindet, og Signy sagde ikke meget, saa det blev ogsaa kjøligt imellem dem; de havde ikke Venner fælles undtagen Grim den lille, han bar sig altid saadan ad, at de begge syntes vel derom. Saaledes led det første Aar. Om Vaaren talte Grim den lille med Signy og sagde, at han vilde bort; "det tykkes mig vanskeligt saaledes at gaa imellem Jer", sagde han, "og saa er det bedst vi skilles, mens begge Parter huer hinanden vel". "Tal først med Grimkel derom", sagde Signy, "og gjør som han siger, saa faar du bedre Vilkaar; jeg vilde gjerne, du skulde have dem saa gode som mulig, og jeg mener han er dig venligsindet". Grim gjorde saa, talte med Grimkel Bonde og sagde, at han vilde tage fra dem, om han vilde give sit Minde dertil. "Det er mit Raad", sagde Grimkel, "at du bliver her; du skal faa det endnu bedre end før. Du trænger meget til Signy, og vi trænge meget til dig for at bøde paa vort Sind imod hinanden." Grim gjorde, som han bad, og blev der det Aar, og begge vare de glade ved ham. Næste Vaar talte Grim atter til Grimkel Bonde om, at nu vilde han visselig bort, men Grimkel havde ogsaa nu meget derimod. "Vil du, at jeg skal blive hos dig", sagde Grim, "saa skaf mig da Gudrid Regnes Datter til ægte". Høgne boede paa Hagevig tæt ved Ølvusvand, og Torbjerg hed hans Kone; deres Datter Gudrid var en fager og vennesæl Kvinde. Høgne var kun af ringe Æt, men ellers en gjæv Mand; hans Kone Torbjørg derimod var kommen af en langt anseligere Æt, men de levede dog godt sammen. Høgne var en velstaaende Mand. "Du gjør dig kostbar", sagde Grimkel, thi der er stor Forskjel paa dig og Høgne, du er fattig, og han er en rig Mand". "Da kan du dog vistnok sætte det igjennem", sagde Grim. "Jeg skal prøve paa det", sagde Grimkel. Han for nu til Hagevig, hvor der blev taget vel imod ham; han bejlede til Gudrid for Grim. Det er der at melde om Manden", sagde ban, "at han er en kløgtig Mand og dygtig til alskens Idrætter; han vil være til megen Nytte her paa Gaarden og sætte meget igjennem, som kan være til Gavn; du begynder at blive dygtig tilaars, og det tykkes mig ret at være en Svigersøn for dig". "Du har tidt tænkt mere paa min Hæder, end du gjør nu", sagde Høgne, "men i denne Sag skal Pigen og hendes Moder have mest at sige". Grimkel sagde, at de skulde ikke have nødig at give meget Gods til, "men jeg skal ikke gaa dig haardt paa Livet, du skal faa Lov til selv at raade over din Datter for mig; men jeg har de bedste Tanker om Grim, at han vil blive en Mand, du vil kunne have Nytte af". Kort at melde, det blev Enden paa Sagen, at Grim fik Gudrid til Kone. Deres Bryllup stod paa Ølvusvand, og alt gik vel til ved det. "De kom godt ud af det med hinanden og huede hinanden vel. De blev der paa Gaarden den Vinter, men om Vaaren vilde Grim og hans Kone bort. Han sagde det til Signy, men hun bad ham sige det til Grimkel og sagde, at saa vilde alt gaa bedst, om han lod Grimkel raade. Han talte da til ham om at han vilde bort. "Jeg tænker, det bliver det bedste nu at føje dig for dit eget Vels Skyld og lade dig selv raade, "thi det tykkes mig rimeligt, at du vil have Lykken med dig". Grim kjøbte nu Land sønden for Kluptar; han kaldte sin Gaard Grimsstad. Grimkel 2

5 gav ham alt, hvad han behøvede til at sætte Bo med, og Høgne betalte Jorden. Grim samlede sig snart Gods, det var, som havde hvert af hans Dyr to Hoveder, og inden der var gaaet lang Tid, regnedes han for en af de anseligste Bønder. Engang, siges der, havde Signy Valbrandsdatter en Drøm. Det tyktes hende, at hun saa et stort Træ i hendes og Grimkels Seng, saare fagert og med saa store Rødder, at de naaede ind i alle Husene der paa Gaarden, men det tyktes hende, at der ikke var saa mange Blomster paa det, som hun vilde have. Hun fortalte sin Fostermoder Tordis Drømmen, og hun tydede den saa, at hun og Grimkel skulde faa et Barn, og det skulde blive stort og anseligt, hun tænkte det vilde blive en Dreng, sagde hun, "og mange vil det tykkes meget værd, saa dygtig han bliver, men ikke skal det komme mig uventet, om hans Liv kun kommer til at bære faa Blomster for ham, før det ender, eftersom det tyktes dig, at Træet ikke bar saa mange Blomster, som du vilde have, og det er ikke saa vist, at de fleste af hans Frænder vil bære stor Kjærlighed til ham". Kort efter fødte Signy et Drengebarn, som blev kaldt Hørd. Han var tidlig stor af Væxt og fager at se til, kun deri stod han tilbage, at han endnu ikke kunde gaa alene, da han var tre Aar gammel, hvilket Alle fandt sælsomt, saa fremmelig som han ellers var i alt andet. Men en Dag, der blev holdt Offerfest paa Ølvusvand - thi Grimkel var en stor Blotmand -, Signy sad paa sin stol midt i Stuen og syslede med noget, hendes gode Halsring laa i hendes Skjød, og Drengen Hørd stod ved Bænkestokken, da gik han for første Gang, fra Bænken hen til sin Moder; han faldt over i Skjødet paa hende, og Halsringen faldt paa Gulvet og gik i tre Stykker. Signy blev meget vred og sagde: "slem var din første Færd, og mange værre ville følge efter den, men værst bliver den sidste". I det samme kom Grimkel ind i Stuen og hørte hvad hun sagde. Han greb Drengen uden at sige et Ord, og saa vred var han bleven over hendes Ord, at han ikke vilde han skulde blive længere derhjemme. Han gik til Grim og Gudrid og bad dem tage Hørd til sig og opfostre ham. De sagde, at det vilde de gjerne, og tog med Glæde imod ham, og tyktes at det var en god Gave. Vinteren i Forvejen havde Grim og Gudrid faaet en Søn, som de kaldte Gejr; han blev tidlig stor og fager og dygtig til Idrætter, om han end i alt stod tilbage for Hørd. De to voxede nu op sammen og der kom snart stor Kjærlighed imellem dem. Signy var nu endnu mere utilfreds end før, og det var nu langt koldere imellem hende og Grimkel. Saa havde hun igjen en Drøm. Hun saa et stort Træ, ligesom forrige Gang med store Rødder og med mange Grene, og der var mange Blomster paa. Hendes Fostermoder tydede ogsaa denne Drøm saa, at hun skulde faa et Barn, og det vilde blive en Datter, som der skulde komme en stor Æt fra, eftersom det tyktes hende, at Træet havde mange Grene; "men det, at det bares dig for, at det havde mange Blomster, betyder, at her skal komme en ny Tro, og hendes Afkom skal have den Tro, som da forkyndes, og den vil være bedre end vor". Efter Tinget om Sommeren bad Signy Grimkel om Lov til at fare hjem og se til sine Frænder nordpaa. Han sagde, at det maatte hun gjerne, men hun maatte ikke blive mere end fjorten Dage borte. To HuskarIe og hendes Fostermoder fulgte med hende; de red nordpaa til Reykjardal. Torve tog gladelig imod dem og bad hende blive der Vinteren over, ellers troede han ikke, hun holdt af ham mere, sagde han. Hun sagde, at hun havde lovet ikke at blive længere borte end fjorten Dage; Torve sagde, at det var ikke noget at bryde sig om, og hun gav efter for hans Fristelse og Bønner. De fór nu omkring paa Gjæsteri om Vinteren, og engang da de var til Gilde nede paa Bø, døde Signys Fostermoder pludselig; hun blev begravet i Tordisholt tæt ved Bø. Signy tog sig det meget nær; hun vendte tilbage til Bredebolstad, og kort efter blev hun syg og mærkede, at hun skulde føde; hun led meget ilde, og Torve sagde da til hende, at det havde anet ham, at hendes Giftermaal vilde føre til en bedrøvelig Ende, og at han altid havde havt meget imod Grimkel. Hun sagde, at det ikke var urimeligt, at det snart vilde faa alvorlige Følger. Hun fødte et stort og fagert Pigebarn. Torve vilde ikke lade det overøse med Vand, førend det havde vist sig, om Signy kunde leve, og da hun strax efter døde i Sengen, blev han saa vred, at han vilde lade det udsætte. Han bød sin Fostersøn Sigurd tage Barnet og gaa med det til 3

6 Reykjardalsaa og dræbe det der. Sigurd sagde, at det var helt ilde gjort, men turde dog ikke undslaa sig. Han tog da Barnet og gik med det; det tyktes ham fagert, og han nænnede ikke at kaste det i Aaen; han drejede af op til Signystad, hvor han lagde Barnet ved Gaardsledet i den Tanke, at det nok snart vilde blive fundet. Grim Bonde, Signys Søn, stod udenfor ved Husgavlen, og da han saa dette, gik han hen og tog Barnet og bar det ind. Han lod sin Kone Helga lægge sig syg og lod sige, at hun havde født dette Pigebarn. Han lod det overøse med Vand og kalde Torbjørg. Grim fór nu til Bredebolstad. Han saa en Mængde Mennesker komme ud derfra, det var Signys Lig; der blev fulgt til Jorden. Torve fortalte Grim, at hans Moder var død, "og nu vil jeg afstaa dig alt hendes Efterladenskab", sagde han; "det var jo egentlig Grimkel, der skulde have det, men jeg vil gjerne gjøre dig det Gode, jeg kan". Grim takkede ham, og derefter jordede de Signy og gik saa hjem. Da Sigurd og Grim nu traf sammen, sagde Sigurd, at han var vis paa, at Torve vilde lade sin Vrede gaa ud over ham, naar han fik at vide, at han havde ladet Barnet beholde Livet. "Det ved jeg Raad for". sagde Grim, "jeg skal hjælpe dig bort herfra Landet og lønne dig saaledes for din Bravhed, at du skal staa dig derved", og det gjorde han; han sendte Sigurd sønder til Øre og gav ham to Heste med, af hvilke den ene var med Læs, og saa fór Sigurd af Landet. Næste Dag kom Torve til Signystad; han spurgte, hvorfor Helga laa, han havde ikke hørt noget om, at hun var med Barn, og da han saa Barnet hos hende, kjendte han det og sagde: "Det er et dristigt Stykke, at I tør opfostre det Barn, jeg har ladet sætte ud". "Altfor nær stod dette Barn Grim", sagde Helga, "og rimeligt var det, at han reddede det". Torve spurgte nu, hvor Grim var; han var gaaet ud til Folkene, sagde hun. Han gik da hen til ham og gav Ondt af sig; Grim var noget for dristig, sagde han og spurgte, hvad han vidste om Sigurd; han havde fortjent en Ulykke, sagde han, fordi han havde forpurret hans Forehavende; Grimkel havde vel fortjent den Forsmædelse af ham. Grim sagde, at han havde sendt Sigurd til Skibs vesterpaa til Fjordene. Torve var overmaade vred; han tog Barnet, men nu lovede han ikke at dræbe det, thi det regnedes for Mord at dræbe et Barn, naar det først var overøst med Vand. Han tog det med hjem og gav en Trælkvinde det til Opfostring; han gav hende ikke, hvad hun behøved? til Klæder, og sparede hende heller ikke for Arbejde. Der var en Mand, som hed Sigmund; han gik omkring fra Hus til Hus og tiggede med sin Kone og sin Søn Helge; de holdt som oftest til i Gjæstestuen, hvor de kom, undtagen naar Sigmund var inde for at more Husets Folk. Denne Høst kom Sigmund med Konen til Bredebolstad. Torve tog vel imod dem og sagde: "I skal ikke være i Gjæstestuen, thi jeg synes godt om dig, Sigmund, du har vist Lykken med dig". "Du vilde ikke tage saa meget fejl, om det virkelig var din Mening", sagde Sigmund. Torve sagde, at han vilde gjøre Ære af ham, "jeg vil give dig et Barn at fostre". "Der er Forskjel nok paa os, til at jeg kan fostre Barn for dig", sagde Sigmund, "thi det hedder jo, at man er dens Undermand, man fostrer Barn for". "Du skal bringe dette Pigebarn til Ølvusvand", sagde Torve. Det lovede Sigmund, han tog imod Torbjørg, bandt hende paa sin Ryg og gav sig saa paa Vej. Dette gjorde Torve til Beskjæmmelse for Grimkel, og det tyktes ham vel, at denne Mand kom til at bære hans Barn paa sin Tiggergang; heller ikke vilde han vove nogen bedre Mand dertil, thi han mente, at man kunde vente sig alt af Grimkel, om Barnet brev bragt ham af en Mand, der var værd at tage Hævn over. Sigmund blev nu vel modtaget, hvor han kom, thi Alle mente, de burde gjøre Pigebarnet og den, der fór med hende, det Gode, de kunde; han valgte derfor ogsaa den længste Vej, gik omkring Andakil og Melahverf, hele Vejen langs Stranden udenom Næssene, omkring Grindavik og Ølvus. En Kvæld kom de til Ølvusvand; Sigmund var meget vaad og forkommen af Kulde; han satte sig yderlig ved Døren; Grimkel sad i sit Sengerum og havde et Sværd liggende over Skjødet. Han spurgte, hvem det var der var kommen. "Det er din Datter Torbjørg, det dejlige Barn, og hendes Fosterfader Sigmund". "Nej, hør hvad den Tigger siger", sagde Grimkel, "du skulde være Fosterfader for mit Barn, du uselige Stavkarl! Ikke er Torves Fjendskab imod mig af den almindelige Slags; først dræbte han Moderen, og nu har han sendt Barnet paa Tiggergang". Grimkel vidste alle Torves Anslag, og derfor vilde han ikke tage imod Barnet. Han bød Sigmund skynde sig at komme bort det forteste han kunde, hvis ikke slog han ham fordærvet eller gjorde en endnu værre Ulykke paa ham. De maatte da strax afsted igjen med 4

7 Pigebarnet, og nu forsømte de det, thi de tænkte, at de aldrig skulde blive af med det. Det holdt nu haardt for dem at faa Ophold nogetsteds, og Sigmund sagde, at Torve havde faaet ham ordentlig til at bide paa Krogen, da han tog imod Torbjørg. En Dag ved Davretid kom de til Grimstad. Da Grim den lille fik at vide, at de havde det Spædbarn med, som der var saa megen Tale om, vilde han se det. Sigmund sagde, at han var ikke meget for at 1øse Barnet, det var ikke saa let at faa det til Ro igjen. Grim sagde, at det var Ingenting at tale om, og Barnet blev da løst og vist Grim. "Visselig er dette Signys Barn", sagde Grim, "det har hendes øjne, og det kunde hun med Føje vente af mig, at jeg ikke vil lade hendes Barn gaa Tiggergang, naar jeg kan hindre det; men stor Skam tilføjer Torve alle dette Barns Frænder og sig selv med. Nu vil jeg, Sigmund, tage dette Barn fra dig og selv sørge for det". Det blev Sigmund overmaade glad ved; de blev der den Dag og for saa ned paa Botnshede. Mange mente, at Grim vovede meget ved dette overfor Grimkel Gode for hans Stoltheds Skyld. Ved Fardags Tid red Grimkel hjemme fra ud i Ølvus om Hjalle, forbi Arnabol op langs Floe til Oddgejrshole, derfra til Grimsnæs, tog ind paa en Gaard i Laugardal og red saa hjem. Alle de Bønder, han traf, stævnede han til sig til Midfjæld med to Nætters Frist, thi over alle disse Egne havde han Godord. Der kom tresindstyve af hans Tingmænd til Midfjæld. Gimkel sagde dem, hvad Udestaaende han havde med Torve, og at han havde i Sinde at ride hen og stævne ham, og det fandt Alle var meget rimeligt. Da de kom til Bredebolstad, var Torve ikke hjemme, han var faret op til Hvidaaside. Grimkel stævnede ham for at have staaet Torbjørg efter Livet og til at udrede Signys Medgift. Han stævnede Sagerne til Altinget og red saa hjem, og der var ikke meget, der nu blev talt saa meget om, som Grim,kels og Torves Sager. Men da Grim den lille fik dette at vide, fór han ud til Reykjarvik til Lovsigemanden Torkel Maane. De talte da ogsaa sammen om Grimkels og Torves Sager, og Grim spurgte, hvilken Ende han mente de vilde faa. Torkel sagde, at det saa ikke synderlig lovende ud, "de ere hidsige Folk, begge Parter". "Jeg vilde gjerne", sagde Grim", "at du skulde prøve at faa dem forligte, thi du er baade en klog og en velsindet Mand". "Det er smukt og bravt tænkt af dig", sagde Torkel, "og saa meget villigere skal jeg gjøre, hvad jeg kan, for at faa dem forligte". "Jeg vil gjerne give dig Penge for at forlige dem", sagde Grim, og dermed hældte han et Hundred i Sølv ud i Skjødet paa ham og takkede ham for hvad han havde lovet. Torkel bød ham Farvel, "men husk vel paa, at jeg kun kan give dig Haab om at faa dem forligte, jeg kan ikke love, at det vil ske". "Hvad du giver Haab om, er mere værd, end hvad de fleste andre love helt ud", sagde Grim, og saa fór han hjem. Det led nu saa til Tingtid, da mødte begge Parter meget mandstærke. Grim var paa Tinge; han gik til Torkel Maane og bad ham virke til at faa Forlig i Stand imellem dem, det vilde være til stor Hæder for ham, om han kunde faa saadanne Høvdinger forligte. Torkel gik da først til Grimkel Gode og begyndte at tale til ham om hans Sager. "Det er snart sagt", sagde Grimkel, "at i alt vort Mellemværende og Fjendskab, Torves og mit, vil jeg ikke vide af anden Afgjørelse at sige end Selvdømme, med mindre det i Forvejen bliver fastsat, at han ikke skal komme til at bøde mindre end tolv Hundreder, tre Alen paa Øren". Torkel tilbød nu at dømme dem imellem; "I kan selv se, hvad Følgen vil blive", sagde han, "det vil komme til aabenbar Ufred, hvis I ikke forliges, og jeg vil hjælpe den, der mest retter sig efter hvad jeg siger; mine Ord ville have meget at sige, og det betyder mere, end hvad der er imellem Jer". "Jeg gaar ind paa, at Torkel dømmer i Sagen", sagde Grimkel; "det er vitterligt, at han er en retsindig Mand". Torve skjønnede nu, at der heller ikke var andet for ham at gjøre, og gik ind derpaa. Torkel sagde da: "Det er min Dom og Kjendelse, at Torve skal bøde sex Hundreder, tre Alen paa Øren, til Grimkel; saa skal han have sex Aars Frist, og saa atter bøde tolv Hundreder"; dette tyktes ham den retfærdigste Afgjørelse, sagde han. Grimkel sagde: "Jeg faar da finde mig i denne Kjendelse, eftersom jeg er gaaet ind paa at tage imod den, men altfor ringe et Udfald mener jeg dog Sagerne have faaet. Disse Penge skulle tilfalde min Søn Hørd, det skal være hans Mødrenearv". Torve sagde, at han ikke vilde betale Hørd disse Penge, hvis han ikke blev bedre end sin Fader. Grimkel sagde, at han ikke kunde vide, hvorledes det vilde blive, men Hørd var kun daarlig tjent med, hvis det gik, som Ordet lød, 5

8 at man slægter mest sine Morbrødre paa, det var værre end Intet. Der blev nu stor Raaben og Skrigen; ingen af Parterne var tilfreds med Kjendelsen, men den fik dog staa ved Magt, og det Aar led og et til. Da bejlede Grimkel til Sigrid Torbjørnsdatter fra Skalmsnæs; han blev vel modtaget, eftersom han baade var en gjæv og en ætstor Mand, om end noget tilaars, og hun blev gift med ham; Brylluppet stod paa Ølvusvand hjemme hos Grimkel, og det løb stateligt og godt af. Han kom godt ud af det med sin Kone, og nu sad han rolig paa sin Gaard. Paa Akranæs boede Illuge Rolfssøn, en stor og stærk og meget velstaaende Mand. Han for til Ølvusvand og bejlede til Turid, Grimkels Datter med sin første Kone. Grimkel tog vel imod hans Bejlen, thi Illuge var vel kjendt af ham, og Pigen blev fæstet ham. Hørd var ikke med, da den Handel blev sluttet. Det blev bestemt, at Brylluppet skulde staa paa Ølvusvand, og da Tiden kom, drog Illuge did med tredive Mand i Følge, der var Torsten Öxnabrodd fra Saurbø, en anselig Bonde, og Tormod fra Brekka paa Hvalfjordstrand. Det var tidlig paa Dagen, da de kom til Ølvusvand. "Hvor er Hørd," sagde IlIuge, "Jeg ser ham ikke; er han ikke buden?" Grimkel sagde, at det fulgte af sig selv, at han var buden, "men særlig indbudt ham har jeg dog ikke". "Da sømmer det sig dog ikke andet", sagde Illuge og red saa op til Grimsstad. Døren var lukket, men da de bankede paa, kom Gejr og spurgte, hvem det var. IlIuge sagde sit Navn og spurgte efter Hørd. Gejr sagde, at han var derinde. "Bed ham komme ud", sagde Illuge, " jeg vil tale med ham". Gejr gik ind, men da han kom ud igjen, sagde han, at Hørd laa og var syg. Da Hørd ikke vilde komme ud, gik Illuge ind. Han spurgte, hvorledes det stod til med hans Sygdom, og Hørd sagde, at det havde ikke synderligt at betyde. "Jeg vilde gjerne, at du skulde være med ved mit Bryllup og skjænke mig dit Venskab", sagde IlIuge. Hørd sagde, at om det var ham saa meget om at gjere, havde han kunnet sige det før, "nu gaar jeg ingen Steder", sagde han, "thi I har kun taget ringe Hensyn til mig i denne Sag". IlIuge kunde ikke faa andet end slige store Ord af Hørd, og saa red han da sin Vej. Lidt efter sagde Gejr til Hørd: "Det er sømmeligere, at vi tage hen til Brylluppet; jeg vil gaa og hente Heste til os". Hørd sagde, at han havde ingen Lyst dertil, men Gejr sagde: "Gjør nu, som jeg beder dig; det vil være til din egen Hæder". Saa gjorde Hørd det, og de red efter dem, og da de naaede dem, blev Illuge meget glad og lod sig ikke mærke med, at han havde taget Hørd hans store Ord ilde op. De red nu til Gildet, og der blev taget vel imod dem, Hørd kom til at sidde ved Siden af Illuge. Gildet gik stateligt og vel fra Haanden, og da de red derfra, fulgtes de alle ad til Vilborgkilden, der skiltes deres Veje. Da sagde Illuge: "Her maa vi nu skilles, Hørd, men gjerne saa jeg, at vi skiltes som gode Venner; her er et Skjold, som jeg vil give dig". "Min Fosterfader Grim har Skjolde nok", sagde Hørd og kvad en Vise om, at Illuge nok kunde faa Brug for sit Skjold selv. "Saa tag da denne Ring som Vennegave fra mig, naar du ikke vil have Skjoldet." sagde Illuge, og den tog Hørd imod, det var et godt Klenodie. "Jeg ved ikke, hvor jeg kan falde derpaa", sagde Hørd, "men der er noget, der siger mig, at du ikke vil blive mig en god Maag, men det vil nu vise sig". Saa skiltes de, og mange og varme vare deres Hilsener til Afsked ikke, men Uvenskab var der dog ikke imellem dem. Men da Hørd kom hjem, sagde han til Torbjørg: "Dig vil jeg give denne Ring, som jeg har faaet af Illuge, thi dig elsker jeg højest af alle Mennesker, men løn mig for den, naar jeg engang er død; jeg er vis paa, at du lever længere end jeg". Torbjørg svarede og kvad: "Bliver mig, Broder, bragt det Bud at Vaaben dig bed, saa du fik Bane, visselig skal jeg din Banemand volde Døden med mine djærve Raad". 6

"Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty;

Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty; Ebbe Skammelsøn 1. Skammel han boede nør i Ty; han var både rig og god; så høviske haver han sønner fem, de to går verden imod. Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vilde. 2. De tre, de ere for lang

Læs mere

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843:

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: 1. juli 1843 Dejlig er denne Natur, og dog har jeg ikke

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Norsk Folkemuseum, Arkiv 1001-03: Husmannsminner Kopi finnes ved Opplandsarkivet avd. Maihaugen, A-00220: Husmannsberetninger

Norsk Folkemuseum, Arkiv 1001-03: Husmannsminner Kopi finnes ved Opplandsarkivet avd. Maihaugen, A-00220: Husmannsberetninger Det er ingen beretning fra Sel, men noen dokumenter som gir innsyn i en situasjon som kunne oppstå for husmenn. Jo Hansson Urdalsliden Forklaring af Jo Hansson Urddalsliden. ( 95 Aar gammel ). Min fader

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Side 3.. Kurven. historien om Moses i kurven.

Side 3.. Kurven. historien om Moses i kurven. Side 3 Kurven historien om Moses i kurven En lov 4 Gravid 6 En dreng 8 Farvel 10 Mirjam 12 En kurv 14 Jeg vil redde ham 16 En mor 18 Tag ham 20 Moses 22 Det fine palads 24 Side 4 En lov Engang var der

Læs mere

Butikken hvor du kan leje et andet liv

Butikken hvor du kan leje et andet liv Butikken hvor du kan leje et andet liv I meget gamle dage ovre i London var der en lille butik i en kælder. London var langt,langt væk. Butikken lå i en sidegade, så der var mørkt og dystert i gaden. Den

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Jødepigen. Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1855

Jødepigen. Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1855 Jødepigen Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1855 Der var i Fattigskolen mellem de andre Smaabørn en lille Jødepige, saa opvakt og god, den Flinkeste af dem Allesammen; men i een af Læretimerne

Læs mere

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen Ideer til undervisningen Læs bogen og brug den Lad eleverne sætte mere dialog til følgende passager: da Klaus gerne vil se kongen, og moderen siger nej da kongen stopper op og snakker med Klaus da kongen

Læs mere

Pigen der fandt det vigtigste

Pigen der fandt det vigtigste Pigen der fandt det vigtigste Der var engang den dejligste lille pige. Hun blev kaldt MO. Hun boede i et hus i en lille landsby. Omkranset at skove, søer, enge og marker. Hun var glad og tilfreds, og legede

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND

H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND SÆRTRYK AF FRA DET GAMLE GILLELEJE. 1945 H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND Han hed Frederik Carlsen og fødtes 1840 som Søn af en Gillelejefisker, der kunde tælle sine Ahner

Læs mere

Den gamle kone, der ville have en nisse

Den gamle kone, der ville have en nisse 1 Den gamle kone, der ville have en nisse Der var engang en gammel kone, der gerne ville have en nisse. Hun havde slidt og slæbt alle sine dage, og nu havde hun sparet sammen til at få sit eget hus. Det

Læs mere

Skyld eller ikke Skyld - hjælp dem

Skyld eller ikke Skyld - hjælp dem Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Hvad skal jeg så nede i træet? spurgte soldaten.

Hvad skal jeg så nede i træet? spurgte soldaten. Fyrtøjet Eventyr af Hans Christian Andersen - 001 D er kom en soldat marcherende hen ad landevejen: én, to! én, to! Han havde sit tornyster på ryggen og en sabel ved siden, for han havde været i krigen,

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Steen Steensen Blicher (1772 1848): Hosekræmmeren (1829) for en del år siden. i sidste måned. i sidste uge

Steen Steensen Blicher (1772 1848): Hosekræmmeren (1829) for en del år siden. i sidste måned. i sidste uge Side 10 af 28 Navn: Steen Steensen Blicher (1772 1848): Hosekræmmeren (1829) 1. Fortællerens første besøg hos hosekræmmeren finder sted for en del år siden i sidste måned i sidste uge 2. Fortællerens første

Læs mere

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse Materialer Vis, hvad du kan Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse INDHOLD Aktivitet 1, 2 og 3 Samtalebillede: Idrætslektion Aktivitet 4. Skønlitterær tekst 3.-4. klasse: Fablen Løven og musen (version

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Sangen om Vølund. 13. Mælte da Nidud, Njarernes Fyrste: "Hvor har du, Vølund! Alfernes Viser! fundet vort Eje i Ulvedale?"

Sangen om Vølund. 13. Mælte da Nidud, Njarernes Fyrste: Hvor har du, Vølund! Alfernes Viser! fundet vort Eje i Ulvedale? Nidud hed en konge i Svithjod; han havde to Sönner og én Datter, der hed Bødvild. Der var tre Brödre, Sönner af Finnekongen; den ene hed Slagfinn, den anden Egil, den tredje Vølund. De løb på Skier og

Læs mere

Saxo Grammaticus Danmarks krønike

Saxo Grammaticus Danmarks krønike Saxo Grammaticus Danmarks krønike oversat af Fr. Winkel Horn BOG 15: Valdemar den Store Kongen havde endnu ikke faaet tilstrækkelig Hævn over de Røvere, der havde taget, hvad hans var, og han besluttede

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Jyske Lov var gældende i ca. 450 år, indtil 1683, hvor den blev afløst af Christian V s Danske Lov.

Jyske Lov var gældende i ca. 450 år, indtil 1683, hvor den blev afløst af Christian V s Danske Lov. OM LOV OG RET I DANMARK Danmarks første nedfældede "Grundlov" er Jyske Lov fra 1241, givet af danernes konge Valdemar II Sejr. Det skete ved rigsforsamlingens møde i Vordingborg. Jyske Lov var en landskabslov,

Læs mere

Lignelsen om de betroede talenter

Lignelsen om de betroede talenter Lignelser Tema Nogle gange siger vi ikke direkte, hvad vi mener. Det kan være fordi, der er noget, der er svært at få sagt, eller noget, der er svært at forklare. I sådanne tilfælde kan man benytte sig

Læs mere

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham.

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Det var sådan dengang i Israels land, at det at være konge

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

HAVEVENN E N. En kortfattet, praktisk Vejledning. saavel i. i en mindre Have. Stephan Myeland, Direktør for Havebrugshøjskolen»VUvorde«.

HAVEVENN E N. En kortfattet, praktisk Vejledning. saavel i. i en mindre Have. Stephan Myeland, Direktør for Havebrugshøjskolen»VUvorde«. HAVEVENN E N. En kortfattet, praktisk Vejledning saavel i Blomster- som Wien- og Frittavejfrtninpi i en mindre Have. Af Stephan Myeland, Direktør for Havebrugshøjskolen»VUvorde«. Anden f o r ø g e'd e

Læs mere

Saxo Grammaticus Danmarks krønike

Saxo Grammaticus Danmarks krønike Saxo Grammaticus Danmarks krønike oversat af Fr. Winkel Horn BOG 12: Olaf Hunger Da Knud var bleven dræbt, gav Jyderne, der som Følge af deres ugudelige Sammenrottelse, som de stadig holdt fast ved, var

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

-- betingelse--, --betinget virkelighed. Var jeg ung endnu, (hvis-inversion - litterær form)

-- betingelse--, --betinget virkelighed. Var jeg ung endnu, (hvis-inversion - litterær form) Betinget virkelighed Betinget virkelighed vil sige en tænkt virkelighed under en bestemt betingelse. Man springer ud af virkeligheden og ind i en anden ved at forestille sig, hvad man så ville gøre: Hvis

Læs mere

Eksempler på historier:

Eksempler på historier: Eksempler på historier: Der var engang en mand Der havde en fisk Akvariet blev for gammelt Derfor skulle han købe et nyt Men han havde ikke noget at putte fisken i Derfor døde den og kom op i himlen Der

Læs mere

Konfirmandskriftord. Som en far er barmhjertig mod sine børn, er Herren barmhjertig mod dem, der frygter ham Sl. 103, 12-13

Konfirmandskriftord. Som en far er barmhjertig mod sine børn, er Herren barmhjertig mod dem, der frygter ham Sl. 103, 12-13 Konfirmandskriftord Så længe jorden står, skal såtid og høsttid, kulde og varme, sommer og vinter, dag og nat ikke ophøre. 1 Mos. 8, 22 Så vælg da livet, for at du og dine efterkommere må leve, og elsk

Læs mere

Jonastegnet Vi begynder med fortællingen om Jonas. Jonas i hvalfiskens bug. Det er en af de mærkeligste fortællinger i det gamle testamente. Der er et præg af eventyr over fortællingen: hvalfisken dukker

Læs mere

Hvilken vej vælger jeg at gå? Guds vej? Eller min vej?! Seks bibeltimer over Matt. 7:13-14 og Luk. 13:23-24!!

Hvilken vej vælger jeg at gå? Guds vej? Eller min vej?! Seks bibeltimer over Matt. 7:13-14 og Luk. 13:23-24!! Hvilken vej vælger jeg at gå? Guds vej? Eller min vej? Seks bibeltimer over Matt. 7:13-14 og Luk. 13:23-24 Der er en vid port fulgt af en bred vej, og så er der en snæver port fulgt af en trang vej Introduktion

Læs mere

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning Kasse Brand (arbejdstitel) Af Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010 9. Gennemskrivning 1 EXT. HAVEN/HULLET. DAG 1 August 8 år står nede i et dybt hul og graver. Han gider tydeligvis

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Forestil dig at du levede for mange år siden og selv oplevede en af Danmarks krige.

Forestil dig at du levede for mange år siden og selv oplevede en af Danmarks krige. Breve fra fronten Læs originale breve skrevet af soldater ved fronten eller til soldater ved fronten. Ved at læse brevene kan du få viden om soldaterne og deres pårørende. Om hvem de var som mennesker

Læs mere

ingen bragende latter og høje stemmer. Ikke at der blev sagt noget mig, var jeg lidt beklemt, især over min mor.

ingen bragende latter og høje stemmer. Ikke at der blev sagt noget mig, var jeg lidt beklemt, især over min mor. Chatollet Jeg husker mit barndomshjem som et meget stille sted. Der var ingen bragende latter og høje stemmer. Ikke at der blev sagt noget til mig om at være stille, eller at stemningen var trykket. Det

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis fredag 13. juli 2012 Hun indretter med indføling: Stylet orden Side X 70 23 15 23 jna.dk energivinduer Spar op til 35% nu kontakt os for mere info udstilling: Kratholmvej

Læs mere

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13.

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. 1 Konfirmation 2015. Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. For mange år siden var der nogle unge fra en kirkelig forening, der havde lavet en plakat med teksten Jesus er

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus.

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Adjektiver bolig www.5emner.dk 01 Sæt kryds Sæt kryds ved den rigtige sætning. Eks. 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 7 John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Freja har lige

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Juleaften 2014..docx. 27-12-2014. side 1. Prædiken til Juleaften 2014. Tekster. Luk. 2,1-14

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Juleaften 2014..docx. 27-12-2014. side 1. Prædiken til Juleaften 2014. Tekster. Luk. 2,1-14 side 1 Prædiken til Juleaften 2014. Tekster. Luk. 2,1-14 Og da englene havde forladt dem og var vendt tilbage til himlen, sagde hyrderne til hinanden:»lad os gå ind til Betlehem og se det, som er sket,

Læs mere

Sidste aften med min far

Sidste aften med min far Sidste aften med min far En sygeplejerske kommer ind og spørger, om hun skal stille en seng op til mig og min mor. På min fars stue. På stue fem. Det vil vi gerne. Min far sover allerede. Eller rettere

Læs mere

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog.

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog. Eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han

Læs mere

Fyrtøiet. Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1835

Fyrtøiet. Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1835 Fyrtøiet Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1835 Der kom en Soldat marcherende henad Landeveien; een, to! een, to! han havde sit Tornister paa Ryggen og en Sabel ved Siden, for han havde været

Læs mere

Hun forsøgte at se glad ud, men denne kunstige glæde kunne ikke skjule, at hun var nervøs. Hedda blev så gal. - Og det siger I først nu!

Hun forsøgte at se glad ud, men denne kunstige glæde kunne ikke skjule, at hun var nervøs. Hedda blev så gal. - Og det siger I først nu! Kapitel 1 Allerede ved havelågen kunne Hedda mærke, at der var noget galt. Hun og Elin sagde farvel, under megen fnis som altid, men ud ad øjenkrogen så hun, at mor og far sad ret op og ned i hængesofaen

Læs mere

Facitliste til før- og eftertest

Facitliste til før- og eftertest Facitliste til før- og eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvem fik den store

Læs mere

Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel. Derfor flygter hans forældre med ham til 1) Ægypten X) Jordan 2) Nazaret

Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel. Derfor flygter hans forældre med ham til 1) Ægypten X) Jordan 2) Nazaret Tip rigtige om Menneskesønnen kapitel - Hvad er kristendommens symbol? ) slangen X) lyset ) korset Jesus bliver født i ) Jerusalem X) Betlehem ) Nazaret Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel.

Læs mere

Bør Kristendommen afskaffes

Bør Kristendommen afskaffes Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Marianne Olina Bertelsdtr (Fitje) Ulleland Frå

Marianne Olina Bertelsdtr (Fitje) Ulleland Frå http://naustdal.slekt.name/ Edited by Sigmund Svoen Marianne Olina Bertelsdtr (Fitje) Ulleland Frå Marianne, gift på Fitje 1888 med Kristoffer Ullaland frå bruk nr. 1. på Ullaland. Dei reiste til Amerika

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet 15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet Pengene eller livet det er det, det handler om i dag. Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene

Læs mere

De røde Skoe. H. C. Andersen: Eventyr 29: (1845)

De røde Skoe. H. C. Andersen: Eventyr 29: (1845) H. C. Andersen: Eventyr 29: De røde Skoe. (1845) Der var en lille Pige, saa fiin og saa nydelig, men om Sommeren maatte hun altid gaae med bare Fødder, for hun var fattig, og om Vinteren med store Træskoe,

Læs mere

Atter en Besværing over offentlige Fruentimres Nærgaaenhed Det er paafaldende at see, hvorledes Antallet af logerende og ledigtliggende Fruentimre stedse alt mere og mere tiltager i Hovedstaden; men det

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT

NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT Sidan 1 av 12 NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT 0 1 FORÆLDREMØDET 2 Man løser ikke problemerne ved at stikke af. Man må tale om det. 3 Selv om det kan være hårdt. 4 - Gør

Læs mere

Studie. Kristi genkomst

Studie. Kristi genkomst Studie 14 Kristi genkomst 77 Åbningshistorie Der er mange skilte, der får mig til at grine. Nogle skyldes trykfejl, der giver et helt andet billede end det tiltænkte, f.eks. Levende børn. Andre er bare

Læs mere

Guds ret - menneskets ret

Guds ret - menneskets ret Guds ret - menneskets ret Alle dem, som tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, som tror på hans navn. Joh.1,12. Gennem hele Guds ord - Bibelen - møder vi over alt begreberne ret, retfærd

Læs mere

Bamse Polle. i 2. klasse

Bamse Polle. i 2. klasse Bamse Polle i 2. klasse Polle Noller Sigurd Søren Maren Snella Lise Hanne Projektet Bamse Polle bygger på læseplan for den kriminalpræventive undervisning for 0. - 3. klasse og blev støttet af Det kriminalpræventive

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar Illustration: Ida Maria Schouw Andreasen og Benni Schouw Andreasen Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar A. At han havde god kontakt til

Læs mere

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi.

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi. Side 1 Den rige søn historien om frans af assisi Side 2 Personer: Frans Frans far Side 3 Den rige søn historien om frans af assisi 1 Æggene 4 2 Frans driller 6 3 Om natten 8 4 Penge 10 5 En tigger 12 6

Læs mere

På jagttur til Mayogi-safaris. i Sydafrika. Nr. 1/2012 BigGame

På jagttur til Mayogi-safaris. i Sydafrika. Nr. 1/2012 BigGame På jagttur til Mayogi-safaris i Sydafrika 100 For et år siden tog fire danske par på jagt efter bl.a. springbuk, bleesbuk, duiker, black wildebeest og kudu nær Port Elisabet, og den tur kom de ikke til

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

Gud giv os fred i verden. Amen

Gud giv os fred i verden. Amen Jeg ville ønske, at jeg har en million sko, som jeg kan passe. Det ville være så rart, hvis alle levede deres liv og ingen blev skilt. Gud, du almægtige Giv mig et kreditkort med uendelige penge på. Gud

Læs mere

fra. Hjemme fra København. Hvor skal vi flytte hen? spurgte hun vagtsomt. Åh, far har fået nyt arbejde, vi skal tilbage til Sjælland, men ikke til

fra. Hjemme fra København. Hvor skal vi flytte hen? spurgte hun vagtsomt. Åh, far har fået nyt arbejde, vi skal tilbage til Sjælland, men ikke til Kapitel 1 Det var Julies fødselsdag, og hun havde spekuleret meget på, hvad hendes far og mor mon ville give hende. Hun havde skrevet en lang liste over småting, hun syntes hun manglede, og så havde hun

Læs mere

Erik den Rødes Saga. Translation: Gustav Storm

Erik den Rødes Saga. Translation: Gustav Storm Erik den Rødes Saga Translation: Gustav Storm Index 1 Erik den Rødes Saga 1 1 1 Dronning Aud og Vivil 1 2 1 Eirik den røde finder Grønland 2 3 2 Torbjørn Vivilsøn og Gudrid farer til Grønland 3 4 3 Volven

Læs mere

Du var alene hjemme. Der var ingen blomster i huset, og når du kiggede ud af døren, så du ingen træer, du så kun vissent græs, og du så kun fjernsyn.

Du var alene hjemme. Der var ingen blomster i huset, og når du kiggede ud af døren, så du ingen træer, du så kun vissent græs, og du så kun fjernsyn. MULIGHEDER Hvis mennesker havde fire ben, så ville alt gå i stykker. Hvis der ikke var kæledyr i Sevel, så ville København blive en landsby. Hvis Sevel var hovedstad i Danmark, så ville himlen blive grøn

Læs mere

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner 1 Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00 21 Du følger Herre, al min færd 420 Syng lovsang hele jorden 787 du som har tændt millioner af stjerner Da jeg kom i 6. klasse fik vi en ny dansklærer,

Læs mere

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation.

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Du og jeg, Gud 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Den grund, du har i dåben lagt, dit stærke ja til svage, bekræfter du, skal stå ved magt i dag og alle dage. Evangelieteksten til 1.søndag efter

Læs mere

Åbningshistorie. kend kristus: Teenagere

Åbningshistorie. kend kristus: Teenagere Studie 1 Guds ord 9 Åbningshistorie Jeg stod bagerst i folkemængden i indkøbscentret og kiggede på trylleshowet. Men min opmærksomhed blev draget endnu mere mod den lille pige ved siden af mig end mod

Læs mere

180 : Jeg er ikke vred mere

180 : Jeg er ikke vred mere 180 : Jeg er ikke vred mere I 180 grader møder vi mennesker, hvis liv har taget en voldsom drejning, men som er kommet styrket videre. Tabita Brøner er vokset op som Jehovas Vidne. Men som teenager mødte

Læs mere

Bonusspørgsmål: Hvad hed den discipel der blev nummer 12 da Judas Iskariot havde forrådt Jesus og hængt sig selv?

Bonusspørgsmål: Hvad hed den discipel der blev nummer 12 da Judas Iskariot havde forrådt Jesus og hængt sig selv? Opgave 1 Jesus udvalgte sig 12 disciple som fulgte ham mens han vandrede på jorden og senere rejste de ud i verden for at fortælle evangeliet videre. Find navnene Jesu 12 disciple: Bonusspørgsmål: Hvad

Læs mere

HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT

HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT UNDERVISNING FRA MIDTJYLLANDS FRIKIRKE - AUGUST 2012 Finlandsgade 53, 7430 Ikast Telefon: 40 78 78 29 Internet: www.mjkk.dk E-mail: info@mjfk.dk HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT Som kristen bør man have

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant.

Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant. Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant. 1 David Livingstone fortæller om farlig tur i kano ved Victoria Falls David Livingstone

Læs mere

Ulvevinter. ildbrande raser mod arnens bål høj hede spiller mod himlen s. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter

Ulvevinter. ildbrande raser mod arnens bål høj hede spiller mod himlen s. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter Vagn af edevold Du er født og opvokset på gården edevold. Der var meget arbejde, men I manglede ikke noget. De glade dage sluttede, da det viste sig at din fader havde spillet sig til en stor gæld. I måtte

Læs mere

Borgerlig Konfirmation. Naar Vrøvlet kulminerer

Borgerlig Konfirmation. Naar Vrøvlet kulminerer Borgerlig Konfirmation. Naar Vrøvlet kulminerer Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Romerbrevet. Oversigt_og Grundtanker. Ved Øjvind Andersen. Feriekursus 1938. Kort Referat.

Romerbrevet. Oversigt_og Grundtanker. Ved Øjvind Andersen. Feriekursus 1938. Kort Referat. Romerbrevet. Oversigt_og Grundtanker. Ved Øjvind Andersen. Feriekursus 1938. Kort Referat. Romerbrevet lægger Vægt paa Læren. I Dag fristes man til at lægge mere Vægt paa Livet og saa regne Læren ringe.

Læs mere

15. Søndag efter Trinitatis 2013, Hurup og Gettrup Mattæus 6, 24 34

15. Søndag efter Trinitatis 2013, Hurup og Gettrup Mattæus 6, 24 34 15. Søndag efter Trinitatis 2013, Hurup og Gettrup Mattæus 6, 24 34 Herre, lær mig at søge dit rige og din retfærdighed og giv mig så alt andet i tilgift. AMEN Ja, den er god med dig, Jesus! Sådan fristes

Læs mere

En aften i foråret 2007 sad Iben hjemme i sin sofa i lejligheden i København med en tung dyne af tristhed over sig. Det var som om, der slet ikke var

En aften i foråret 2007 sad Iben hjemme i sin sofa i lejligheden i København med en tung dyne af tristhed over sig. Det var som om, der slet ikke var Mor i krise Store kriser i privatlivet og på arbejdet var mere, end Iben kunne magte, så da hendes 16-årige søn blev smidt ud af skolen efter at have røget hash, gik hendes verden i spåner. Men efter hjælp

Læs mere