MÅL- OG HANDLEPLANSSKEMA

Transkript

1 MÅL- OG HANDLEPLANSSKEMA Gruppe: Udgård Emne: Musik forløb. Periode: februar/marts 2018 Værdisætning det der er vigtigt/betydningsfuldt: Det er værdifuldt, at børnene oplever samhørighed gennem musik, da fællesskabet har betydning for det enkelte barns trivsel og læring. I musikken er det enkelte barns bidrag en del af noget større og væsentligt for fællesskabet. Musik som udtryksform indeholder samtidig mange pædagogiske muligheder. Når der skal produceres musik, er det af afgørende betydning, at børnene venter på tur, følger med og accepterer den fælles dagsorden. Musik er samtidig et unikt sprog, som forstås af alle uanset kulturel baggrund. Musik skaber glæde og giver børnene mulighed for at udtrykke sig på en anden måde. Status øjeblikkelig praksis. Hvad ved/kan børnene på nuværende tidspunkt? Hvad bygger vi videre på? Vi synger med børnene i alle spisegrupper til samling. En af de voksne kan spille på guitar, sang og musik indgår også i andre aktiviteter i hverdagen. Mange børn kan lide at synge og danse, og optræder gerne på scenen. Børnene synger ofte spontant, både nye og klassiske børnesange, men også popsange, sange fra MGP og nogle gange frække sange. Flere af børnene har i deres tid i Midgård været en del af et musikforløb med Søren Brynjolf, hvilket børnene var glade for.

2 Kvalitetsmål fremtidig ønsket tilstand. Hvad skal børnene blive bedre til/lære i perioden? Sociale mål: Børnene skal opnå en fællesskabsfølelse gennem musikken, så de bliver bedre til at agere med blik for egen rolle og ansvar. De skal erfare, at alle har betydning for fællesskabet, og at de gennem musik kan få øje på nye sider hos hinanden. Børnene skal mærke hvordan musik kan åbne for følelser, og give dem lyst til at udtrykke sig gennem musik. Faglige mål: Børnene skal lære de rytmer, sange og bevægelser, der er en del af projektet. De skal have øje for helheder i musikken, og overholde de aftaler der laves. Gennem projektet skal børnene føres ind i musikkulturen, så de får forståelse for denne. Deres sproglige kompetencer styrkes. Handleplan hvordan tilrettelægges forløbet, så børnene opnår ovenstående mål? Hver mandag i uge 8-11 står multikunstner Søren Brynjolf for et musikforløb for børnene i Valhalla. Børnene fra Udgård deles i to grupper, så 30 børn er sammen om et musikforløb af 45 minutters varighed. Forløbet indeholder fortælling, sang, musik og bevægelse. Søren står for planlægningen af dette forløb. Sideløbende tilbydes børnene aktiviteter med fortælling, sang, musik og bevægelse. Aktiviteterne planlægges af pædagogerne og bygger videre på Sørens ideer.

3 Læreplanstemaerne hvilke læreplanstemaer inddrages i projektet og hvordan? Sociale kompetencer: Projektet stiller krav til børnenes sociale kompetencer, idet det fordrer, at de giver plads til hinanden, venter på tur, samarbejder og handler på kollektive beskeder. Men det giver også mulighed for at børnene kan knytte bånd til hinanden (og de voksne) gennem musikalske fællesoplevelser. Alsidig personlig udvikling: Gennem musikforløbet bringes børnene i situationer, hvor de skal agere foran hinanden. De lærer at stå frem og deres selvværd og selvtillid styrkes. Samtidig bevidstgøres de om nødvendigheden af at alle tager aktivt del. De får øje for deres egen og andres betydning. Natur og naturfænomener: Sprog: Gennem fortællinger og sange lærer børnene nye ord og begreber. Rytmen understøtter stavelser og sætningers rytme, så lyde og sprogvariationer tydeliggøres. Flere forskere peger på at musik skærper indlæringsevnen, hukommelsen og koncentrationen, samt motivationen for at bruge sproget aktivt. Krop og bevægelse: Musik motiverer børnene til at bevæge sig. Sang og rytmer skaber glæde og inspirerer til motorisk udfoldelse. Kulturelle udtryksformer og værdier: Børnene føres ind i musikkulturen og opnår derved en mulighed for at udtrykke og forstå sig selv. De opnår en fællesskabsfølelse ved at skabe noget sammen, samt ved at lytte til den musik de sammen har stiftet bekendtskab med. Kerneopgaven hvordan relaterer projektet sig til kerneopgaven? Projektet bidrager til børnenes: -trivsel, idet det styrker samhørigheden -udvikling, idet det styrker deres oplevelse af at være en vigtig del af fællesskabet -sundhed, idet det bringer børnene i kontakt med deres følelser -dannelse, idet det formidler og skaber forståelse for musikkultur -læring, idet det styrker børnenes indlæringsevne, hukommelse og koncentration

4 Digitale medier inddrages brugen af disse i projektet? beskriv hvordan? De digitale medier anvendes til dokumentation af projektet. Vi tager billeder og optager film af forløbet. Herudover inddrages de digitale medier til at søge og afspille forskellige former for musik, samt til informationssøgning i reflekterende samtaler. Evalueringsplan hvem evaluerer, hvad evalueres, hvornår evalueres der og hvordan? Hvordan ser vi at børnene har nået målet? Hvilke tegn ønsker vi at se? Mål- og handleplansskemaet evalueres på afdelingsmødet den 11. april Til dette afdelingsmøde medbringer alle pædagoger observationer, der dokumenterer børnenes tilgang til og udbytte af projektet. Observationerne inddrages i evalueringen. Vi forventer at se: -at børnene i endnu højere grad spontant gør brug af musik som udtryksform -at musikken skaber nye forbindelser børnene imellem -at projektet bidrager til forbedret koncentration, fordybelse, nærvær -at børnene lærer nye ord og begreber Slutevaluering hvad så eller erfarede vi? Hvad lærte vi af det? Hvad kan vi gøre brug af i et nyt projekt? Personalet oplevede at børnene generelt var meget optagede af musikforløbet. Søren Brynjofs sange og fortællinger var nye og ukendte for børnene, men de koncentrerede sig for at følge med og huskede efterfølgende brudstykker af sangene. Da vi hverken havde sangene på skrift eller på cd var det svært for personalet at hjælpe børnene med at huske dem. Til gengæld var der i perioden mere sang og musik i aktivitetstiden. Musikforløbet gav børnene mulighed for at opleve både børn og voksne i nye roller. Søren styrede forløbet og valgte børn ud, som ellers ikke opsøger det at være i fokus. På den måde fik mange af børnene øvet sig i at være på. De voksne deltog på lige fod med børnene, hvilket ellers ikke altid er muligt.

5 Børnene var generelt gode til at rette deres opmærksomhed mod Søren, som aldrig behøvede at sige, hvornår børnene skulle starte og stoppe med at tromme. Musikken, sangene og fortællingerne var det man var sammen om. For de børn der endnu ikke kan så meget dansk, var det svært at følge med i fortællingerne. Denne gruppe børn var til gengæld meget optaget af musikken, hvilket vidner om at musik er et universelt sprog, der forstås af alle.