Vækst, beskæftigelse og konkurrenceevne

Transkript

1 Metals vækstpakke Vækst, beskæftigelse og konkurrenceevne Dansk vækst og beskæftigelse er under pres. Ledigheden stiger, og der er udsigt til negativ vækst. Derfor har Danmark brug for en vækstpakke, der både på kort og lang sigt forbedrer det økonomiske fundament. Metal fremlægger her en række konkrete elementer, som kan indgå i en sådan vækstpakke.

2 Dansk vækst og beskæftigelse går svære tider i møde. AErådet forventer, at arbejdsløsheden vil stige til i 2009 og i 2010, og for første gang i lang tid kan vi se frem til en negativ vækst på op til 1,25 pct. allerede i år. Det er en markant forværring af økonomien. Metal ser med stor bekymring på situationen, da netop en høj beskæftigelse er grundlaget for fortsat vækst og velfærd i Danmark. Ved stigende og varig arbejdsløshed vil risikoen for, at folk aldrig vender tilbage til arbejdsmarkedet, stige. Samtidig ved vi, at der i løbet af de kommende ti år vil blive markant mangel på mennesker med en faglært og videregående uddannelse. Derfor er den nuværende krise stærkt problematisk for konkurrenceevnen, væksten og velfærden på lang sigt. Hvad skal der til? Metal mener, at der skal gennemføres en vækstpakke, der igangsætter offentlige investeringer, især i aktiviteter, der er økonomisk og miljømæssigt sunde på lang sigt som fx energieffektivisering af bygninger, øget energiforskning, mere uddannelse og markante investeringsløft i den kollektive trafik såvel som vejudbygning m.v. En sådan vækstpakke vil give et løft i den økonomiske aktivitet her og nu og samtidig forbedre konkurrenceevnen på lang sigt. Vækstpakken skal vedtages hurtigst muligt. Metal peger her på en række initiativer, der kan indgå som elementer i en samlet plan. Planen vil samlet bidrage med ca jobs på kort og lang sigt.

3 Her-og-nu tiltag Ophævelse af anlægsloftet i kommunerne Regeringen har presset et loft ned over kommunernes anlægsudgifter. Baggrunden for loftet var bekymringen for en overophedet bygge- og anlægsaktivitet og deraf følgende arbejdskraftmangel og lønpres. I dag er situationen en helt anden, og anlægsloftet er nu skadeligt for udviklingen i dansk økonomi. Anlægsloftet bør i første omgang suspenderes for 2009 og 2010, og regering og kommuner må herefter vurdere, om en anlægsloft i 2011 er passende eller om anlægsloftet slet ikke bør genindføres. Det vurderes, at kommunerne vil kunne løfte investeringerne i renovering, vedligeholdelse og nybyggeri med 1 mia. kr. ved en ophævelse af anlægsloftet i Dette vil sammen med et anlægsløft i regionerne bidrage positivt til aktivitetsniveauet i bygge- og anlægssektoren. Økonomi: Ophævelse af anlægsloft vurderes at kunne løfte aktivitetsniveauet med 1 mia. kr. i henholdsvis 2009 og Beskæftigelseseffekt i 2009: Anlægs- og vedligeholdelsesinvesteringer i regionerne Regeringens kvalitetsreform indeholder 25 mia. kr. til ny- og ombygninger af de danske sygehuse. Med bevillingen følger et krav om regional medfinansiering på 40 pct., hvilket vil sige 10 mia. kr. Regeringen besluttede den 1. februar anvendelsen af de første 15 mia. kr., og regionerne skal således i 2009 anvende en betydelig del af anlægsmidlerne til medfinansiering af nye projekter. Konsekvensen er, at regionernes midler til vedligeholdelse og mindre anlægsforbedringer vil være minimale. Derfor bør regionernes almindelige anlægsbevillinger i 2009 forhøjes med 1,5 mia. kr., så den nødvendige vedligeholdelse og mindre anlægsprojekter kan gennemføres. Alternativt kan regionerne

4 sikres en låneadgang, så de 10 mia. kr. finansieres via lånoptagning over 10 år. Det skulle gøre det muligt for regionerne at frigøre ca. 1,5 mia. kr. til vedligeholdelse og mindre anlægsarbejder. Økonomi: 1,5 mia. kr. Enten via øget statslig bevilling eller mulighed for låneadgang til regionerne. Ved låneadgang er der ikke tale om nye penge. Beskæftigelseseffekt i 2009: Beskæftigelseseffekt i 2010: Infrastruktur Vedligeholdelsesefterslæb: Mange statslige veje og broer er blevet slidt ned pga. manglende investeringer. Nu er lejligheden kommet til at rette op på dette vedligeholdelsesefterslæb til gavn for trafiksikkerheden og fremkommeligheden på veje og broer i Danmark. Dette arbejde kan hurtigt igangsættes. Økonomi: 400 mio. kr. i 2009 og 600 Beskæftigelseseffekt i 2009: 550 Beskæftigelseseffekt i 2010: 850 Fremrykning af elektrificeringen af jernbanenettets hovedstrækninger: Den kollektive trafik er også forsømt. Derfor foreslår Metal, at der allerede i 2009 begyndes en elektrificering af jernbanenettet. Dette vil være med til at sikre brugen af elektriske lokomotiver, der både er hurtigere og mere miljøvenlige. Økonomi: 500 mio. kr. i 2009 og 1 mia. kr. i Fremrykning af udskiftning af signaler på jernbanen: Et stort problem for, hvor hurtigt transport på jernbanen kan foregå, er de fortidige signalsystemer. Metal foreslår derfor, at udskiftning af signalsystemerne allerede påbegyndes i Dette kunne eventuelt være i et samarbejde med private aktører. Økonomi: 500 mio. kr. i 2009 og 1 mia. kr. i 2010.

5 bedre energi- og klimateknologier. Lavkonjunkturen giver en oplagt mulighed for at målrette de offentlige investeringer til gavn for vækst, beskæftigelse og klimaet. Danske demonstrationsprojekter har den fordel, at de skaber grundlag for en stigende eksport af teknologi til udlandet. Metal foreslår derfor, at der allerede i 2009 afsættes markant flere penge til demonstrationsprojekter inden for energi- og klimateknologi. Dette skal være penge udover de allerede afsatte i Energiudviklings- og Demonstrationsprogrammet (EUDP) og den generelle forskning. Midlerne skal gives inden for områderne: vind, bølge, sol og CO2-lagring (CCS). Demonstrationsprojekterne har den fordel, at der både sikres test af anlæg samt at der er er behov for arbejdskraft til opstilling af disse anlæg. Dermed giver det beskæftigelse her og nu, men sikrer også at dansk konkurrenceevne forbliver i top inden for dette vigtige marked. Økonomi: 500 mio. kr. i 2009 og 1 mia. kr. i Øget kapacitet på statsvejene: På en række statsveje er trængslen meget voldsom. Derfor foreslår Metal, at kapaciteten øges. Økonomi: 500 mio. kr. i 2009 og Energisatsning Demonstrationsprojekter: Metal mener, at Danmark skal være helt i front, når det gælder udvikling af nye og Energieffektiviseringer af boliger: For at reducere CO2-udslippet skal Danmark i langt højere grad fokusere på reduktion af energi i boligerne. Metal foreslår derfor, at vækstpakken indeholder et incitament til private boligejere, der vil foretage investeringer i energibesparende teknologi i deres bolig. Dette kan fx være i form af rente- og afdragsfrie lån til boligejerne, der betales tilbage i takt med, at besparelserne viser sig i form af fx lavere el- og varmeregning. Økonomi: 750 mio. kr. i 2009 og 750 Beskæftigelseseffekt i 2009: Beskæftigelseseffekt i 2010: 1.000

6 Produktudvikling i SMV erne I mange små og mellemstore virksomheder er det vigtigt, at lavkonjunkturen udnyttes til at produktudvikle, så konkurrenceevnen er i top, når konjunkturerne vender. Her er det vigtigt, at virksomhederne har de rette kompetencer i medarbejderstyrken. Derfor kan det være nødvendigt og positivt, at virksomheden ansætter personer med en længerevarende uddannelse til at bidrage til processen. Metal foreslår derfor, at SMV erne får mulighed for at ansætte personer med en lang videregående uddannelse med et løntilskud. Ordningen skal være rettet mod konkrete projekter, der beviseligt medfører produktudvikling. Økonomi: 200 mio. kr. i 2009 og 400 Beskæftigelseseffekt i 2009: 250 Beskæftigelseseffekt i 2010: 250 Turisme og oplevelseserhvervene Især yderområderne i Danmark risikerer at blive ramt hårdt af den økonomiske krise. Derfor må der iværksættes tiltag, der kan understøtte disse regioner. Der foregår allerede meget gennem de regionale vækstfora, men med vækstpakken skal der ske endnu mere. Metal foreslår derfor, at vækstpakken indeholder et bidrag til udviklingen af turisme og oplevelseserhvervene. Dette skal gøres i samarbejde med de kommuner, hvor behovet er mest presserende. Økonomi: 200 mio. kr. i 2009 og 400 Beskæftigelseseffekt i 2009: 300 Beskæftigelseseffekt i 2010: 600

7 Tiltag der sikrer konkurrenceevnen på længere sigt Velfærdsteknologi Vi ved, at der i de kommende år bliver flere ældre, der vil være plejekrævende, men samtidig færre til at tage vare om opgaverne. Det er derfor vigtigt, at vi investerer i teknologi, der kan lette arbejdsopgaverne for de beskæftigede i plejesektoren og samtidig gøre livet bedre for de ældre. Det kunne fx være udnyttelse af robotteknologi til rengøring på plejehjem og sygehuse eller ny teknologi så sundhedsvæsenet over nettet kan følge udviklingen i eksempelvis kroniske sygdomsforløb. Økonomi: 500 mio. kr. i 2009 og 500 Beskæftigelseseffekt i 2010: 700 Længere uddannelsesforløb for ledige Efterspørgslen efter medarbejdere i mange private virksomheder er faldet drastisk. Det skal også afspejle sig i arbejdsmarkedspolitikken. Metal foreslår derfor, at der skabes mulighed for, at ledige kan tage længerevarende uddannelsesforløb som forberedelse til job i andre brancher, bl.a. i det offentlige. Der skal især fokuseres på opkvalificering af ufaglærte til et faglært niveau, fx gennem brug af voksenlærlingeordningen. Voksenlærlingeordningen må i den forbindelse indrettes, så den er så fleksibel som mulig. Økonomi: Der afsættes 1 mia. kr. i 2009 og Sikring af flere lærlinge og elever Alle erfaringer viser, at virksomhederne i lavkonjunktur opretter færre lærlingepladser. De første tal bekræfter denne tendens. Det er på trods af, at alle ved, at

8 der i løbet af de næste 10 år vil blive en markant mangel på faglærte. Danmarks økonomiske formåen på lang sigt vil derfor blive begrænset, hvis ikke der i disse år uddannes tilstrækkeligt. Derfor foreslår Metal, at der som et nyt element i det nuværende erhvervsuddannelsessystem oprettes praktikpladscentre. Her kan de unge, der ikke kan finde en fuld ordinær praktikplads hos en virksomhed, få supplerende praktik. Derudover vil Metal bruge AER-ordningen til i højere grad at motivere virksomheder til at tage lærlinge og elever. Derfor foreslås det, at AER-bidraget hæves, samtidig med at bidraget til virksomheder, der tager lærlinge, ligeledes hæves. De præcise satser for bidraget sættes ud fra, hvor mange lærlinge og elever der står uden praktikplads. Økonomi (kun til praktikpladscentre): 100 mio. kr. i 2009 og 100 mio. kr. i Jobrotation ved mere fleksibel uddannelsesplanlægning i virksomhederne Mange små og mellemstore virksomheder har svært ved at lave den fornødne planlægning af uddannelse for medarbejdere, selv om det netop nu er godt at bruge krisen som en mulighed for at få opkvalificeret sine medarbejdere. I stedet ender mange virksomheder med at afskedige. Metal foreslår derfor, at det offentlige målrettet hjælper de små og mellemstore virksomheder, så de sikres en lettere adgang til at benytte mulighederne for efter- og videreuddannelse af deres medarbejdere. Samtidig sikres, at medarbejdere der måske alternativt var blevet fyret, fastholder arbejdspladskontakten og at ledige kommer i arbejde, mens den pågældende er fraværende. Der kan være tale om kortere eller længere uddannelsesforløb rettet mod at opkvalificere medarbejderne i den pågældende virksomhed. Dette kan blandt andet gøres ved følgende: - virksomhederne rådgives om, hvilke efter- og videreuddannelsesmuligheder der er relevante for deres medarbejdere - virksomhederne informeres om muligheden for at ansætte erstatningsarbejdskraft for de medarbejdere, som bliver sendt på efter- og videreuddannelse Såfremt virksomheden ansætter erstatningsarbejdskraft i den periode, medarbejderen er på uddannelse, gives der ret til fuld dagpengekompensation. Økonomi: 500 mio. kr. i 2009 og Målrettet forskning til gavn for vækst og beskæftigelse I år skal der indgås aftale om fordelingen af globaliseringsmidlerne for Der er en ufordelt reserve på 3,9 mia. kr., hvoraf de 1,9 mia. kr. allerede er foreslået fordelt til øgede basismidler, fri forskning, strategisk forskning m.v. Der er altså 2 mia. kr. tilbage i ufordelt reserve. Denne reserve bør målrettes erhvervsrettet forskning og udvikling og sigte mod at skabe vækst og beskæftigelse i danske eksportvirksomheder. Med andre ord bør en del af globaliseringspuljen prioriteres til en vækst- og beskæftigelsespulje. Midlerne skal primært anvendes, så det sikrer vækst og beskæftigelse. Det skal derfor ske inden for strategisk forskning generelt og målrettet forskning og udvikling af dansk energi- og miljøteknologi og medvirke til en generel styrkelse af viden og teknologisk niveau i danske produktionsvirksomheder, herunder et markant løft af innovation og videnspredning, fx gennem de godkendte teknologiske serviceinstitutter (GTS). Økonomi: 2 mia. kr. i 2010.

9 Bilag Oversigt over økonomien i de enkelte tiltag Initiativer ifm. Metals vækstpakke (mio. kr.) Beskæftigelseseffekt Her-og-nu tiltag Ophævelse af anlægsloftet for kommunerne Anlæg- og vedligeholdesesinvesteringer i regionerne Vedligeholdelsesefterslæb Udskiftning af signaler på jernbanen Elektrificering af jernbanenettet Øget kapacitet på statsvejene Energisatsning Produktudvikling i SMV er Turisme og oplevelseserhvervene Velfærdsteknologi I alt Tiltag der sikrer dansk konkurrenceevne på længere sigt Uddannelse af ledige Sikring af flere lærlinge Jobrotation Målretning af forskningsindsatsen I alt Forventet beskæftigelseseffekt: Samlet Bemærkning: Ophævelsen af anlægsloftet i kommunerne vurderes at være egen-finansieret. Derudover er målretningen af forskningen allerede budgetteret ifm. Globaliseringsaftalen.