Undervisningsforløb GRUNDLOVEN

Transkript

1 Undervisningsforløb

2 Den digitale Historiebog - Undervisningsforløb - Grundloven 2015 Meloni Forfatter: Malene Lund Smidt Redaktør: Sanne Bundgaard DTP: Tore Lübeck Forlaget Meloni Pakhusgården 36C 5000 Odense C post@meloni.dk Eksemplarfremstilling af papirkopier/prints fra denne hjemmeside til undervisningsbrug på uddannelsesinstitutioner og intern administrativ brug er tilladt med en aftale med Copydan Tekst & Node. Eksemplarfremstillingen skal ske inden for de rammer, der er nævnt i aftalen.

3 Grundloven Formål Med Grundloven af 1849 blev fundamentet lagt for dét demokrati, vores samfund er baseret på i dag. Grundloven blev et brud med den enevældige konges magt og et folkestyre trådte i stedet. Formålet med emnet og de tilhørende undervisningsaktiviteter er, at eleverne bliver i stand til at forklare baggrunden for vores demokrati, og hvilke principper vores demokrati bygger på i dag. Ydermere bliver eleverne i stand til at diskutere, hvad der skal til, for at vores demokrati kan bestå i fremtiden. Forenklede Fælles Mål Klassetrin: klasse Kompetenceområde 1: Kronologi og sammenhæng Færdigheds-og vidensmål: Kronologi, brud og kontinuitet. Principper for overblik. Historiekanon. Kompetenceområde 2: Kildearbejde Færdigheds-og vidensmål: Historiske problemstillinger og løsningsforslag. Kildeanalyse. Sprog og skriftsprog. Kompetenceområde 3: Historiebrug Færdigheds-og vidensmål: Historiske scenarier. Konstruktion og historiske fortællinger. Historisk bevidsthed. Kanonpunkt: Grundloven 1849 Lærervejledning Undervisningsaktiviteterne er tilrettelagt, så der med fordel kan arbejdes tværfagligt med samfundsfag med fokus på magtens tredeling, mediernes magt og de demokratiske principper. Dog kan opgave 1 og 2 uden problemer stå alene, såfremt der ikke er tid og mulighed for et tværfagligt forløb. Ved det tværfaglige forløb vil det være oplagt også at bruge kildeanalyseskemaet, som findes både under metodeværkstedet under fanebladet Til læreren og under lærerens værktøjskasse. Gruppearbejde 1: Eleverne inddeles i grupper på 3-4 personer og får udleveret opgavearket med spørgsmål, som skal diskuteres og besvares i gruppen. Arbejdet afrundes med en fælles klassesamtale om gruppernes besvarelser. Gruppearbejde 2: Eleverne inddeles igen i grupper på 3-4 personer og får udleveret opgavearket med spørgsmål. Det kan være en fordel at sammensætte nye grupper for

4 at skabe fornyet dynamik i gruppernes diskussioner. Arbejdet afrundes med en fælles klassesamtale om gruppernes besvarelser. Mediernes magt Magtens tredeling gennemgås for klassen, så eleverne forstår, hvorledes de tre institutioner påvirker og er indbyrdes afhængige af hinanden. Opgave 1: I par skal eleverne illustrere magtens tredeling uden at bruge nogen former for tekst. De kan lave en tegneserie, en collage, en filmproduktion eller en PP-præsentation. Gruppernes resultater fremlægges for klassen. Opgave 2: I grupper på 3-4 personer skal eleverne diskutere, hvorfor medierne kaldes Den 4. statsmagt. Ydermere skal grupperne finde konkrete eksempler på mediernes magt. De kan bruge biblioteket, aviser og nyheds sites på nettet. Hver gruppe udvælger en konkret artikel, dokumentar eller lignende, som de vil undersøge nærmere ud fra følgende: Hvem er afsender, og hvem er modtager? Hvordan fremstilles sagen? Forsøger afsenderen at påvirke modtageren til at indtage en bestemt holdning? Hvilke virkemidler bruger mediet? Ydermere udleveres kildeanalyseskemaet fra lærerens værktøjskasse. Grupperne fremlægger deres sag for resten af klassen. Forløbet afrundes med en fælles klassediskussion om mediernes magt og mediernes mulige indflydelse på de demokratiske processer.

5 Gruppearbejde 1 Hvad er Grundlovens opgave? Hvad skal der til, for at der kan ændres i Grundloven? Hvad betyder det, at vi i Danmark har indskrænket monarki? Hvad er magtens tredeling, og hvorfor har vi denne deling? Et vigtigt element i Grundloven er ytringsfriheden. Betyder ytringsfriheden, at man som borger i Danmark må sige/skrive hvad som helst, eller er der grænser? Forklar!

6 Gruppearbejde 2 Muhammedtegningerne blev trykt i Jyllands-Posten i Det udløste en krise, som blev et eksempel på, at ytringsfriheden kan skabe konflikt og splittelse. Synes I, at ytringsfriheden bør være helt uindskrænket, eller skal der være nogle grænser for, hvad man må ytre sig om og hvordan? Når det royale overhoved i Danmark alligevel ikke har nogen reel magt, kan vi vel lige så godt afskaffe monarkiet? Eller?! Diskutér, på hvilke områder Grundloven har indflydelse på jeres hverdag. Diskutér, hvad der er nødvendigt i et samfund, for at demokratiet kan bestå: Hvad kræves der af henholdsvis samfundets borgere og af magthaverne?

7 Mediernes magt Opgave 1 I skal beskrive magtens tredeling uden at bruge nogen former for tekst. Lad jeres fantasi få frit løb: I kan f.eks. lave en tegneserie, en collage, en filmproduktion eller en PP-præsentation. Jeres arbejde skal fremlægges for resten af klassen. Opgave 2 Diskuter og overvej i gruppen, hvorfor medierne kaldes Den 4. statsmagt? Gå på biblioteket, på nettet og kig i aviser: Vælg en sag, som er oppe i medierne lige nu, og som I kunne tænke jer at undersøge nærmere. Sagen kan f.eks. handle om politik, sport, kriminalitet eller andet. Brug kildeanalyseskemaet som I får af jeres lærer og stil også følgende spørgsmål: Hvem er afsender, og hvem er modtager? Hvordan fremstilles sagen? Forsøger afsenderen at påvirke modtageren til at indtage en bestemt holdning? Hvilke virkemidler bruger mediet? Når I er færdige med arbejdet, skal I fremlægge jeres sag, og de ting I har fundet ud af, for resten af klassen.