nr. 1 Februar 2013 Land Årsberetning 2012 Side 4 Mange fordele ved en mentor Side 26

Transkript

1 nr. 1 Februar 2013 Skov & Land Årsberetning 2012 Side 4 Mange fordele ved en mentor Side 26 danske skov- & landskabsingeniører og HAVE- & PARKINGENIØRER

2 Udgiver: Danske Skov- og Landskabsingeniører og Have- og Parkingeniører Emdrupvej 28A 2100 København Ø Telefon Telefax Webside: Giro Redaktion: Marianne Tinggaard (ansv. redaktør) Mikael B. Hansen Informationsgruppe: Rasmus Bartholdy Jensen Pernille Vous Jensen Benedicte Isabella Pedersen Magnus Knudsen Helge Daus Annonceekspedition: AC Annoncer Kunneruphøj 34, Kolt 8361 Hasselager Telefon ac@ac-annoncer.dk Deadline for annoncer til Skov & Land 2 er tirsdag den 12. marts Abonnement: Skov&Land udkommer 10 gange om året omkring den 26. i hver måned skovogland.dk (januar og juli undtaget). Abonnementsprisen er 765 kr. pr. år inkl. moms. Trykning: Jørn Thomsen Elbo A/S Telefon Kontrolleret oplag: stk. i perioden 1. januar juni Indleveret til postbesørgelse onsdag den 20. februar. forsidefoto - samt fotos i årsberetningen: Sarah Bender og Marianne Tinggaard DSL fyldte 100 år i skovogland.dk Leder Når fælles interesser lykkes og sejrer JID og DSL er nået frem til enighed om fordeling af medlemmer og fælles interessevaretagelse. Det er med stor tilfredshed, at jeg den 13. februar 2013 har afsluttet mere end to måneders kontakter og forhandlinger imellem JID og DSL. Vi har nu opnået en fælles forståelse om, hvordan vi bedst varetager medlemmernes interesser. Det betyder, at DSL kan bruge kræfterne på at udvikle vore aftaler og sikre de ansatte jordbrugsteknologer og de nyuddannede professionsbachelorer i jordbrug (PBAJ), som måtte finde ansættelse på det private arbejdsmarked og i kommunerne, i HedeDanmark og staten gode og attraktive arbejdsvilkår. For DSL betyder det også, at vi kan fortsætte arbejdet med at være den samlende organisation for professionsbachelorer inden for den grønne sektor. Det har for DSL været et kardinalpunkt, at overenskomsterne ikke blev spredt på så lille et område, og at der er opbakning bag aftalerne. Tilsvarende har det for JID været et kardinalpunkt, at man fortsat kunne være den samlende organisation for jordbrugsteknologer, og at man fortsat stod stærkt i forhold til det ikke-akademiske niveau i landbrugs- og fødevaresektoren. Det betyder, at vi i højere grad kan gå i dialog med de forskellige sektorer inden for den grønne sektor - og nu også sammen med JID kan udvikle professionalismen for den grønne forvaltning i bred forstand. For jer medlemmer betyder det, at I kan koncentrere jer om at søge spændende job og udvikle jeres arbejdspladser og få den fornødne støtte hertil uden hensyntagen til, hvor I skal henvende jer. Vi - JID og DSL - vil nu bruge alle ressourcerne på udvikling af uddannelser, netværk og arbejdspladser. På arbejdspladserne ved HedeDanmark og i kommunerne betyder det konkret, at DSL vil varetage alles interesser, uanset om man er jordbrugsteknolog, PBAJ eller SLing. Er man ansat som jordbrugsteknolog, er man automatisk medlem af DSL under forudsætning af, at man samtidig er medlem hos JID. Hvis man finder ansættelse med baggrund i PBAJ i en kommune, i staten eller HedeDanmark, henføres man umiddelbart til fuldt medlemskab af DSL. PBAJ på det private arbejdsmarked og uden for landbrugets rådgivningscentre kan frit vælge organisation. Tak herfra til JID for, at vi kom i mål! skovogland.dk skovogland.dk Henrik Steffensen Bach Formand for DSL

3 Velkommen til Kredsmøde 2013 Mandag den 18. marts i Vingstedcentret Hør 2 af 4 debatindlæg på kredsmødet Du kan vælge imellem: PROGRAM (bemærk starttidspunkt) Kl Morgenkaffe Kl Velkomst og valg af dirigent v/ Henrik Steffensen Bach Kl Forretningsudvalgets beretning v/ Henrik Steffensen Bach Kl Kort pause og valg af oplæg blandt 4 forskellige tilbud Kl parallelle oplæg med følgende overskrifter: Stress - de 5 almindeligste myter Kvalitet fra rod til top? Nye standarder for byens træer Vær med til at fjerne bøvl og regler på dit arbejde Biomasse er din chance - tag den Kl Kort pause og valg af oplæg blandt de 4 tilbud Kl Oplæggene gentages Kl Frokost Kl Møder i kredsene med følgende standarddagsorden* 1. Valg af dirigent 2. Kredsudvalgets beretning 3. Oplæg til aktiviteter 4. Behandling af indkomne forslag 5. Valg af kredsrepræsentanter 6. Valg af suppleanter 7. Eventuelt Eftermiddagskaffen serveres fra kl Kl Fælles opsamling og afslutning Kl (øst) Busafgang Kl (nord) Busafgang Alle medlemmer af DSL er velkomne til at deltage i årets kredsmøde. Der er gratis busser med af gang fra Aalborg kl og fra Nødebo kl med forskellige opsamlingssteder på ruten. Tilmelding og yderligere oplysninger på Har du brug for en fuldmagtsblanket, kan du også finde den på hjemmesiden. Bemærk: Ved at trykke»tilmeld«bliver du tilmeldt kredsmødet. Når du kommer til optionen vedr. buskørsel og ikke ønsker at benytte det, så trykker du blot»næste«, indtil du når til»godkend tilmelding«. I løbet af et par dage vil du modtage en bekræftelse. * Har du forslag til andre dagsordenspunkter i din egen kreds, så henvend dig straks til kredsformanden. Biomasse er din chance - tag den Hør, hvordan du kan fordoble din biomasseproduktion. Hør, hvad politikerne mener om din biomasseproduktion. Hør, hvad du kan gøre for at sælge den gode sag i medierne. AF Martin Einfeldt - kommunikationschef i Dansk Skovforening og Ebbe Leer - konsulent i»træ Til Energi«Kvalitet fra rod til top? Nye standarder for byens træer Det ideelle træ er etableringssikkert, uproblematisk i driften og fremstår vitalt hele sit liv. Men hvordan sikrer vi det bedst mulige udgangspunkt for et godt og langt bytræsliv? AF Oliver Bühler - adjunkt på Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, KU Stress - de 5 almindeligste myter Aldrig tidligere er der brugt så mange ressourcer på behandling af stress. Alligevel vokser problemet. Hvad er det, der går galt? Og hvordan kan du selv og andre håndtere stress? AF Mette Bentzen - erhvervspsykolog hos Mimers Loft Vær med til at fjerne bøvl og regler på dit arbejde Er der regler, lovparagraffer og reguleringer, som giver bøvl og hindrer dig i at bruge din faglighed, viden og kompetencer? Hvad kan gøre livet lidt lettere for medarbejdere og virksomheder i den grønne sektor? AF Jens Krogstrup - konsulent i FTF og deltager i Virksomhedsforum for enklere regler

4 Beretning 2012 Vær med til at vise, at gør en forskel DSL Medarbejderne er ressourcen og nøglen til vækst, både i offentlige og private virksomheder, og i foreningen skal vi fortælle historien om, at vi kun i fællesskab kan udvikle arbejdsmarkedet AF HENRIK STEFFENSEN BACH, FORMAND FOR DSL Et ganske særligt år - en lille forening som DSL har kunnet fejre 100 års jubilæum i Med repræsentantskabets beslutning i 2009 har vi i årets løb set en række aktiviteter, som en mindre gruppe af DSL entusiaster har fået op at stå. Derfor tak for det kolossale arbejde, som 100 års gruppen har præsteret. Der har været en række begivenheder over året, der med stor succes kulminerede med festen på Skovskolen. Tak til alle bidragydere: Skovskolen, Københavns Universitet, Jagt- og Skovbrugsmuseet, HedeDanmark, Skovdyrkerne, sangskriverne, bidragyderne til et nyt navn til foreningen, forfatterne til jubilæumsbogen, Søren Ryge, oplægsholderne til fore- dragene på Skovskolen hhv. Hald og på www. skov100.dk. Tak til de lønnede folk i sekretariatet, der også har båret en stor del ved de vellykkede arrangementer. Karakteristik af foreningens medlemmer Vi har som forening også lykkedes med at få udsagn om foreningens virke igennem en række artikler i Skov & Land. Tak for bidragene og for den både høflige, men - fornemmer jeg - også ærlige facon. I har alle respekteret vores åbenhed og vilje til at finde løsninger, og jeg vil lade dette være omdrejningspunktet for denne beretning. For både min egen og læsernes skyld vil jeg DSL medlemstal aktive DSL på kredse medlemstal aktive på kredse Privat Skovdyrker Hedeselskab Stat Kommune Studerende 4 Skov & Land Februar 2013 nr. 1

5 DSLs formand Henrik Steffensen Bach. kort udforme mit personlige resumé af, hvad der står tilbage hos mig som hovedpunkterne i de enkelte bidrag, her ved indgangen til år 101. Niels Elers Koch, KU Science: DSL har formået at bevare professions-identiteten, følge den faglige udvikling og bidrage til at styrke sektoren. Jan Søndergård og Martin Einfeldt, Skovforeningen: DSLerne forvalter store værdier hos de private skovejere. DSL har medvirket til, at professionen udvikles. Foreningen skal også huske at værne om de klassiske dyder i skovdyrkningen. Lars Mortensen og Anker Madsen, Friluftsrådet: Friluftsfolket ser SLing og de nye HOPI som professionelle aktører. Lige hvad friluftsfolket har brug for. Fagligt velfunderede og dygtige aktører, der vil dialogen. Håkan Nystrand, UEF: DSL har med sin tilpasning på jobmarkedet i Danmark formået at udvikle fagområdet. Dette bringer DSL med sig i det internationale arbejde. Carsten With Thygesen, HedeDanmark: Darwins evolutionsteori - den, der overlever, er den, der er mest forandringsparat ved ændringer. Bente Sorgenfrey, FTF: Høj faglighed og en oprigtig stolthed over faget. Det er måske den vigtigste drivkraft, når fagbevægelsen fremover ønsker at bidrage til dagsordenen, hvor økonomisk smalhals, men også grønne satsninger og bæredygtighed vil være kodeordene. Svend J. Christensen, Skovdyrkerne: DSL og dens medlemmer har formået at tilpasse sig nye tider. Det er vigtigt, og det er også vigtigt at huske de klassiske skovdyrkningsdyder. Niels Christensen, Naturstyrelsen: DSLere er nøglemedarbejdere til drift og forvaltning af naturen. Der er brug for SLing, og HOPI ventes med spænding. Niels Christiansen, skovfoged: Værdien af en faglig forening består i høj grad af medlemmernes deltagelse og opbakning. Faglighed under pres 2012 startede med megen turbulens om den faglighed, vi som skov- og landskabsingeniører kommer med. Kritikken har primært været rejst fra dele af sektoren, der beskæftiger sig med produktionsskovbrug. Der har været for lidt fokus på skovdyrkning som disciplin. Det har været foreningens synspunkt, at SLingerne skulle udrustes til at varetage en bred vifte af opgaver inden for den grønne sektor. Primært som nøglemedarbejdere, tæt på det operationelle niveau i såvel offentlige som private virksomheder. Udgangspunktet har naturligvis været en bred indsigt i naturen som produktionsgrundlag, kombineret med ledelse og økonomisk indsigt. Som alle steder i samfundet er forholdet til omverdenen blevet et væsentligt omdrejningspunkt for alle typer af virksomheder, og derfor er kommunikation og lovkendskab også væsentlige kompetencer for moderne virksomheder, uanset ejerskab. Samtidig er der i uddannelsesverdenen brugt mange ord på at få de studerende hurtigt igennem uddannelsessystemet. Det er sket samtidig med krav om øgede kompetencer, som - kombineret med en generel afmatning i erhvervene - har gjort, at professionsbegrebet og kontakten til virksomhederne er blevet sværere. nr. 1 Februar 2013 Skov & Land 5

6 Beretning 2012 Vi har som forening medlemmer, der repræsenterer alle synspunkter i debatten. Derfor har det for DSL været vigtigt at få medlemmerne og virksomhederne på banen i den faglige udvikling af de studerende. Målet har været, at de studerende skulle få et bedre indblik i, hvad der venter på arbejdspladserne, og få et meget personligt forløb om udvikling af egne kompetencer. Mentorordningen havde i opstarten fokus på produktionsskovbruget, men mentorordningen er et bredt tilbud til alle studerende. Den gode historie er selvfølgelig, at virksomheder og medarbejdere nu tilbyder sig, og mulighederne for at få et bedre kendskab til virksomhederne og til de studerendes kompetencer er programsat. DSL er nu samlingspunkt for hele erhvervet om en mentorordning for studerende. Ordningen bakkes op af skovbrugets virksomheder, Skovskolen og virksomheder i den grønne sektor. Skoven er fortsat et kerneområde DSL har en god kontakt til skovbruget. Vi har som forening været inviteret til at deltage i en af Naturstyrelsen og Skovforeningen arrangeret workshop om»skovbrugets bidrag til Danmarks omstilling til en grøn økonomi«. Et stort og bredt emne, som vore medlemmer vil kunne få en nøglerolle i. I vore forskellige virksomheder vil DSLernes reale kompetencer komme i anvendelse, uanset om vi er ansat som forvaltere på offentlige eller private skovejendomme eller i forvaltningsselskaber, som leverandører af godt plantemateriale på planteskoler eller som indkøbere af flis, træ eller andre af skovens produkter. Workshoppen kom omkring mange aspekter fra regelforenkling over uddannelse og information/dialog til skovrejsning, skovdyrkning og indkøbspolitik. Fagforeningernes rolle FTF-samarbejdet har været givende. Der er dialog og inspiration, særligt i FTF-p, som er DSLs placering i samarbejdet, da vi i DSL har et flertal af privatansatte. At anerkende FTFs brede arbejde gør jeg bedst ved at referere et DSL fejrede sit 100 års jubilæum hele året med arrangementer for både medlemmer og andre interesserede. 6 Skov & Land Februar 2013 nr. 1

7 par punkter fra FTFs kongres i efteråret 2012, hvor vi behandlede indsatsen frem mod år FTFs mål frem mod 2020 er at bidrage til nye fælles løsninger. Vi mener, at medarbejdernes og ledernes dygtighed, faglighed og professionelle engagement er afgørende for Danmarks fremtid. Derfor er det vigtigt at udbygge det dynamiske samspil mellem den offentlige og private sektor. Og derfor er det fortsat vigtigt med aftaler og partnerskaber på arbejdsmarkedet og mellem arbejdsmarkedets parter og politikerne. Der blev diskuteret fire indsatsområder: Velfærd og vækst, Fagligheden i fokus, Et godt og udviklende arbejde samt Organisationer i udvikling. Det er temaer, som vi også selv diskuterer i DSL, og som på den store landspolitiske og internationale scene naturligvis kun giver mening, hvis vi bakker op om vores hovedorganisation. Det gør vi, fordi vi mener, at medarbejderne er ressourcen og nøglen til vækst, både i offentlige og private virksomheder. Det betyder i praksis, at en række emner dagsordensættes af hovedorganisationen, altså fx: 1. Gode rammevilkår for virksomheder og strategisk satsning på danske styrkepositioner. 2. Uddannelsessystemet er en vigtig del af at sikre implementering af ny viden i professionerne. 3. Gode samarbejdsrelationer mellem ledere, medarbejdere og medarbejderrepræsentanter er en nøgle til udvikling af effektive og attraktive arbejdspladser. 4. Stærke faglige organisationer med bred medlemsopbakning giver legitimitet. 5. Den danske forhandlings- og aftalemodel samt den danske trepartsinstitution er afgørende grundpiller på arbejdsmarkedet. 6. Metoder til at dokumentere behovet for nye uddannelser, og hvordan de skal tilrettelægges, så der opstår størst mulig jobperspektiv for den enkelte og relevans for arbejdsmarkedet. DSL medlemstal fordelt på ansættelsesform 1. januar Overenskomstansat, stat Overenskomstansat, kommune/region Tjenestemandsansat, stat Tjenestemandsansat, kommune/region Privatansat Skovdyrkerforeningerne Udlandsansat Selvstændig Hedeselskabet Ledig Ansat uden for DSL Pensionist/efterløn Studerende Passive I alt nr. 1 Februar 2013 Skov & Land 7

8 Beretning 2012 Jubilæumsåret blev indledt med foredrag på Skovskolen, hvor bl.a. Henrik Studsgaard, nu Miljøministeriets departementschef, var bidragyder. Her sammen med»værten«simon Bo Sørensen fra DSK. Dette er eksempler på dagsordener, som vi i DSL kan genkende som centrale temaer. Kobler vi FTFs indsatsområder med DSLs egne aktiviteter, så ser de sådan ud: Ad 1. Vi bidrager til Skovforeningens, Naturstyrelsens og Friluftsrådets arbejde, som helt centrale aktører inden for vores arbejdsfelt. Ad 2 og 6. Vi samarbejder med erhvervet om mentorordning og er løbende i dialog med Skovskolen om tilpasning af HOPI og SLing. Vi tilbyder medlemskab til øvrige professionsbachelorer inden for det grønne område. Ad 3, 4 og 5. Vi er i gang med at opbygge et tillidsmandskorps, så forhandlinger sker tæt på medarbejderne. Ad 5. Vi er overenskomstbærende i kommunerne, staten og HedeDanmark, og vi er i dialog med arbejdsgiverne på dele af det private område om fælles ansættelseskontrakter. Tilsvarende havde vi på et seminar i august i regi af FTF-p et tankevækkende indlæg fra tidligere direktør i Teknisk Landsforbund, Civiløkonomerne og DJØF, Carsten Lê Madsen, som fremhævede:»hvis de faglige organisationer skal rykke for alvor, så kræver det bedre ledelse. Det er vigtigere end alt andet. Ledelsen i de faglige organisationer har ansvaret for at besvare det helt centrale spørgsmål: Hvordan skaber vi værdi for medlemmerne?«. Han kritiserer ledelserne for at fokusere for meget på at spare og effektivisere arbejdsgange og processer. Udadtil intensiverer de kommunikationen og markedsføringen, ligesom de forsøger at få flere medlemmer gennem fusioner. De glemmer det vigtigste, nemlig medlemmerne.»det er et synspunkt, der er let sælgeligt i tiden, men ikke nødvendigvis en sandhed«. Foreningens struktur og arbejdsform For DSLs vedkommende mener jeg, vi har fokus på medlemmerne og på, hvorledes vi skaber værdi for jer. Men som jeg har sagt så mange gange før, er vi ikke en virksomhed. DSL er medlemmerne, og kun med jeres deltagelse kan vi flytte os og skabe værdi for hinanden. Vi har via sekretariatssamarbejdet med Den Danske Dyrlægeforening og JA en solid basis for god betjening af jer medlemmer som individer såvel som grupper. Vi arbejder i øjeblikket på at klæde vore tillidsvalgte bedre på til lokale forhandlinger. Tilbuddet målretter sig mod alle tre overenskomstområder. Tilsvarende arbejder vi med lønstatistik og tilbud til den individuelle forhandling. Sidst, men ikke mindst er der for de individuelt ansatte standard ansættelseskontrakter til inspiration, og forhåbentlig lykkes vi med en fælles anbefaling med arbejdsgiverorganisationerne. I sekretariatet er der ligeledes en god basis for professionel sparring med de folkevalgte, når der som nu aftales overenskomster. Vi er fast forankret i professionen, som naturligvis udvikler sig, og det er derfor helt afgørende, at I medlemmer prioriterer at deltage i debatter og ekskursioner og møder op til kredsmøderne. Det betyder ikke, at vi i fremtiden nødvendigvis skal være organiseret som i dag. DSLs 8 Skov & Land Februar 2013 nr. 1

9 Senere på året inviterede repræsentanter for DSL lokalbefolkningen på skovvandring. organisationsstruktur har tidligere været drøftet. Vi har været ramt af vanetænkning, da også vi er forandringsangste. I det nuværende sekretariat har vi en række medarbejdere, som kan behandle individuelle og kollektive forhold. Det er det medlemsrettede. Vi bruger også tid på at politisk betjening. Seks kredsudvalg, et forretningsudvalg, et repræsentantskab og to arbejdsgrupper, der hver især skal betjenes, og som der skal findes repræsentanter til. Jeg tænker, om vi anvender ressourcerne rigtigt? I flere kredse er det de faglige aktiviteter, der er bærende. Det er særdeles vigtigt med disse aktiviteter, da det giver anledning til, at vi mødes og networker, men det kræver ikke en selvstændig politisk kreds at lave disse arrangementer. Lad os få drøftet, om der ikke er basis for en forenkling. Men behovet for ændringer er selvfølgelig båret af, at medlemmerne vil det. Mine overvejelser skal naturligvis ses i lyset af at, vi i fremtiden dels skal kunne tiltrække aktive politikere til bestyrelsesarbejde, dels at vi realistisk ser på omkostningerne til betjening og kommunikation. Medlemsudviklingen Flere studerende melder sig ind i DSL, og aktiviteterne for og med de studerende har naturligvis også i fremtiden høj prioritet. Hvad angår os i arbejde, så oplever vi i øjeblikket en medlemstilbagegang. Statistikken er tvetydig. Hvis vi fraregner 52 jordbrugsteknologer, der er forsvundet efter ophøret med samarbejdet med JiD*, er der tale om en realtilbagegang blandt de erhvervsaktive lønmodtagere på 22 medlemmer, heraf har 15 valgt at blive i foreningen ved pensionering. Vi har mistet 14, der er ansat uden for DSLs forhandlingsområde eller er selvstændige. Det er ikke tilfredsstillende med medlemstilbagegang. De steder, hvor vi har svært ved at fastholde medlemmerne, er det med den nuværende struktur væsentligt, at vi som kollegaer viser, at foreningen gør en forskel. Det er jo til ingens gavn, at vi hver især er egen lykkes smed. De, der står udenfor, lever på os andres arbejde. De, der er med, betaler gildet for lønstatistik, udvikling af arbejdsmarkedet og fokus på sektoren, og arbejdsgiverne får en ustabil medarbejdergruppe, der vil søge egen lykke - og i værste fald positionere sig på arbejdspladsens vegne. Derfor skal vi fortælle historien om, at vi kun i fællesskab kan udvikle arbejdsmarkedet. Kun i fællesskab giver de faglige netværk mening, så vi fortsat er det naturlige faglige tilholdssted. Også hvis man bliver selvstændig eller er ansat uden for DSLs område, måske kun for en kort periode. At vi kan fastholde flere studerende på den lange bane, er naturligvis vigtigt for at kunne opretholde gode løn- og ansættelsesvilkår. Vi skal naturligvis også udvikle en struktur, der fortsat har fokus på og udvikler medlemsbetjeningen og holder omverdens opmærksomhed på DSLernes kompetencer. Tilbage står der nu at ønske alle de studerende velkommen til kredsmødet på Skovskolen i Nødebo den 15. marts og alle øvrige til kredsmødet den 18. marts i Vingsted. Mød op og deltag i debatten på kredsenes møder, byd de studerende velkomne i jeres respektive kredse og deltag i to af de fire oplæg i Vingsted. 1 Læs også lederen på side 2. nr. 1 Februar 2013 Skov & Land 9

10 Beretning 2012 Netværk og nærhed De Studerendes Kreds er i rivende udvikling. Der kommer flere medlemmer til, og interessefeltet bliver stadigt bredere. Dét er en udfordring, som tages alvorligt AF LISA AMBY JENSEN, FORMAND FOR DE STUDERENDES KREDS Fortsat er der stor aktivitet og en positiv udvikling i De Studerendes Kreds (DSK) har været præget af opstart på mentorordning, optimering af ferieføl-ordningen samt synliggørelse af DSK i Skov & Land samt på Facebook. Som et friskt pust til Skov & Land har DSK i 2012 etableret serien»den grønne føljeton«, så erhvervet har mulighed for at følge med i studiets hverdag og udvikling. Syv studerende, lige fra de nye HOPI 16 til de afgåede SLing 12 har skrevet om interessante emner og projekter i uddannelsen. Den bedste artikel bliver belønnet ved DSKs kredsmøde på Skovskolen den 15. marts Artiklerne kan - ud over at danne et vindue til uddannelserne for erhvervet - give de studerende inspiration til praktikmuligheder og projekter samt skabe forståelse uddannelserne imellem. Niche og netværk Studiets daglige udfordringer og konstante udvikling kan være svær at finde fodfæste i som studerende. Igennem aktiviteterne i DSL har de studerende mulighed for at finde deres»niche«og måle uddannelsen i forhold til erhvervets virkelighed. En del af udvalgsarbejdet i DSK består i at være medvirkende til en formidling af og skabe muligheder for at have en god kontakt til erhvervet. Netværket er en vigtig del af uddannelsen og derfor højt prioriteret på dagsordenen til udvalgsmøderne i DSK. Vi opfordrer de studerende til at bruge mentorordningen, ferieføl-ordningen og årsmødet i Vingsted som redskab til at skabe et netværk under uddannelsen. Denne opfordring tages der godt imod af de studerende, som både på eget initiativ og igennem DSK skaber egne netværk. Networking i Vingsted De Studerendes Kreds holder allerede deres eget kredsmøde på Skovskolen fredag den 15. marts. DSLs Forretningsudvalg opfordrer derfor så mange studerende som muligt til at tage den gratis kredsmødebus til Vingsted og deltage i det fælles kredsmøde mandag den 18. marts. Her vil der nemlig være lejlighed til: At høre to super aktuelle debatindlæg efter eget valg. At deltage i mødet i netop den kreds, som er interessant for et kommende job. At lære erhvervet at kende. At være så heldig at finde din praktikplads eller et feriepraktikophold. 10 Skov & Land Februar 2013 nr. 1

11 Aktiviteter De faste aktiviteter, der består af introdag, forårstur, efterårstur og foredrag, er fortsat en stor succes. Forårsturen gik til Sverige, hvor der var interessante ting for både HOPI og SLing på programmet. Vi besøgte Södra Cell i Värö, som arbejder med udvikling af nye produkter og forskning i anvendelse af cellulose. Nationalparken Store Mosse var præget af professionel nationalparkforvaltning med tilgængeligheden som høj prioritet. Med guide i hørebøfferne fik de studerende at føle, hvad besøgende i året oplever i Store Mosse. Lave driftsomkostninger er noget, der interesserer en HOPI, og derfor var det særligt spændende at besøge Sävsjö Kommune, hvor dette var opnået ved brug af lokaltilpassede arter. Et anderledes perspektiv på brug af tømmer blev nøje undersøgt ved et besøg ved Nimis og Arx på Kullen. Et kunstværk af drivtømmer. Efterårsturen gik til Bregentved Gods, hvor der var lagt et spændende program, som gav indblik i historie og drift af en traditionel park. Der blev vist, hvordan bl.a. ege- og bøgebevoksninger kan drives på en økonomisk og effektiv form. Et vigtigt udbytte af disse aktiviteter er det sociale samvær og kontakten årgangene og uddannelserne imellem, hvilket vægtes højt i det daglige udvalgsarbejde. de studerende og kvaliteten i aktiviteterne. Antallet af medlemmer stiger samtidig med, at interessefeltet bliver bredere. Ved årsskiftet talte vi i DSK 179 medlemmer, som er en stigning på næsten 75 pct. siden året, hvor HOPI-uddannelsen startede, og senere er professionsbacheloren i jordbrugsvirksomhed kom til. Det er en rivende udvikling over kort tid, som kræver en bred repræsentation i udvalget. Dette sker forhåbentlig i kraft af tilgangen til udvalget på kredsmødet, hvor en femte repræsentant og suppleant skal vælges ind. Formand for DSK Lisa Amby (th.) og DSLs formand, Henrik Steffensen Bach, modtager fødselsdagsgaven fra JA, her repræsenteret ved formand Kirsten Holst og næstformand Jakob Svendsen-Tune. Jubilæumsgave DSK blev særdeles begavet ved 100 års jubilæumsfesten på Skovskolen i september Vi modtog en kontant gave på kroner af JA til udvikling af aktiviteterne i kredsen. Vi har derfor planer om at arrangere et debatmøde, som skal bidrage til udvidelse af de studerendes horisont og udviklingen af uddannelserne. Gratis bus til Vingsted Motorvejsafkørsel Skovskolen, Nødebovej 77 Kl Islev v/toysr Us (ved afkørslen) Kl Ringsted Ø, pendlerpladsen Kl Halskov v/q8 (ved afkørslen) Kl Odense V v/ Spedsbjerg rasteplads Kl Ankomst Vingstedcentret ca. Kl At bevare nærheden Udfordringen og målet for DSK i det kommende år bliver at bevare nærheden i kontakten til OBS: Afgang Vingstedcentret Kl Samme stoppesteder som på udturen nr. 1 Februar 2013 Skov & Land 11

12 Beretning 2012 Evnen til at tilpasse sig er nødvendig Omstruktureringer på arbejdspladserne, minimering af de tillidsvalgtes indflydelse, fokus på de rigtige overenskomster og nye forhandlinger med JiD. Kommunekredsen har været aktiv og opmærksom på fremtidens udfordringer AF LARS DELFS MORTENSEN, FORMAND FOR KOMMUNEKREDSEN Formand for Infogruppen Rasmus Bartholdy (tv.) og formand for Kommunekredsen Lars Delfs til medlemsfest på Skovskolen den 29. september De seneste år har de kommunale arbejdsgivere sparet ca job væk i den kommunale sektor. Det er bestemt ikke DSLs medlemmer, det er gået hårdest ud over i forhold til afskedigelser, men for dem, der er tilbage på arbejdspladserne, er hver dag præget af forandringer og udfordringer. Der pågår en stadig øvelse for kommunerne i at finde den bedste og billigste måde at løse opgaverne på. Den ene dag er teams løsningen på fremtidens udfordringer; den næste dag er det selvledelse, outsourcing, BUM-modeller, ny ledelsesstruktur, HelhedOrienteret Drift eller noget helt fjerde. Det betyder efterhånden, at et år uden tilpasning og omstruktureringer har været et stille år. Det betyder, at den enkeltes arbejdsopgaver og strukturelle indplacering til stadighed forandres.»sikker drift«er afløst af innovation, udvikling og nytænkning - og heldigvis for det! For den enkelte bliver evnen til at tilpasse sig derfor en afgørende egenskab. Her har vi som DSLere et fortrin og trives formentlig bedre med forandringer, end så mange andre. Det er en del af overlevelsesstrategien at gøre sig selv uundværlig - at gå efter kerneopgaverne. Jo mere vi kan, jo lettere er det at indplacere os i en ny struktur, og dermed bringer vi os længere væk fra afskedigelserne. Vi har gennem vores skoling lært at tage bestik af den givne situation, at analysere og at handle. Det er selvfølgelig helt nødvendigt med handlingsparathed i en foranderlig hverdag - den nye udfordring bliver måske så at løfte os til et højere niveau og finde løsninger for fremtiden og ikke»bare«for nutiden. OK og TR I 2012 har vi i kommunekredsudvalget beskæftiget os med de kommende overenskomstforhandlinger. Der er krise, og ligesom 12 Skov & Land Februar 2013 nr. 1

13 Medlemsfesten trak omkring 225 personer til Skovskolen, og der var også tænkt på næste generation. ved de lokale lønforhandlinger mødes organisationerne også ved det store forhandlingsbord med beskeden om, at der kun er få eller ingen penge. Det betyder, at vi har tilpasset vore krav med udgangspunkt i den økonomiske virkelighed, og vi kigger mere på rammer end på økonomi. Krisen har dog ikke fået KL til at begrænse sine krav, og her går man benhårdt efter større lokal handlefrihed, som det så smukt kaldes. Virkeligheden er dog: Væk med så mange aftaler og bindinger som muligt - og minimering af såvel antallet som indflydelsen fra de tillidsvalgte på arbejdspladserne. KL evner åbenbart ikke at se tillidsrepræsentanter og foreninger som medspillere i vores fælles mål om at få hjulene til at dreje rundt, udvikle og langsigtet sikre vore arbejdspladser. Det er sørgeligt, og hvem der bærer ansvaret ligger ikke lige for - heldigvis kan vi konstatere, at virkeligheden på mange arbejdspladser ude i kommunerne ikke ser sådan ud. Og en lille opfordring: Repræsentantskabet har fra 2013 valgt at sætte fokus på tillidsrepræsentanter (TR) og på penge til TRuddannelse. Måske vil du være med til at ændre KLs syn på tillidsrepræsentanter? Selv at være aktiv derude er den bedste reklame og giver faktisk både indsigt i arbejdsplads og ledelse samt ikke mindst: Indflydelse og en stærkere forening. Så tæl til fem 1 - du & vi bliver glade for det! I tråd med KLs ønsker om at forsimple overenskomsterne har DSL stillet krav om at få vores jordbrugsteknologer omfattet af de samme rettigheder som skov- og landskabsingeniørerne med et ledelsesløntrin og ulempetillæg. Hvis der viser sig midler, vil jordbrugsteknologernes andel ligeledes blive brugt til at ensrette pensionsprocenten mellem SLinger og teknologer. DSL stiller også krav om at overenskomstdække de kommende have- og parkingeniører samt professionsbachelorerne i jordbrugsvirksomhed. Efter DSLs opfattelse giver det god mening, at bachelorer inden for det grønne område samles under en overenskomst. Både fordi vi kommer til at arbejde side om side i de kommunale forvaltninger, og fordi vi skal undgå uens vilkår med risiko for, at vi underbyder hinanden. DSL tager fat I det forgangne år førte vi en sag for byretten i Kolding, som heldigvis slog fast: En skov- og landskabsingeniør ansat som tjenestemand har ikke pligt til at påtage sig et job som projektleder for unge ledige. 1 Der skal være 5 kolleger på arbejdspladsen, som er ansat på en af Forhandlingskartellets overenskomster, se mere på nr. 1 Februar 2013 Skov & Land 13

14 Beretning 2012 Solen spillede over Sletten på DSLs jubilæumsdag. Det betyder selvfølgelig ikke, at en skov-og landskabsingeniør ikke kan være projektleder for ledige, en skov- og landskabsingeniør kan tværtimod det meste. Men projektleder for ledige er ikke det, vores uddannelse tager sigte på, og derfor kan en tjenestemand ikke pålægges et sådant job. En god og principiel sejr - især når man nu er en lille forening. Der verserer også andre sager. Især når det drejer sig om formandsstillinger, er nogle kommuner tilbøjelige til at se stort på vores uddannelsesoverenskomst og ansætte på formandsvilkår i stedet. Det opponerer vi selvfølgelig imod - vi mener at stillingen som driftsformand i vej og/eller park ligger inden for det, en SLinger eller en jordbrugsteknolog må forventes at kunne qua sin uddannelse. Desværre er der heller ikke her den store opbakning fra KL, der ellers som ansvarlig afta- Kredsmødebus Nord Motorvejsafkørsel 26 Aalborg v/ Th. Saursvej kl Haverslev v/ Shell kl Randers, pendlerpladsen Viborgvej kl Ødum, pendlerpladsen kl Stilling, pendlerpladsen kl Vejle, DTC kl Ankomst Vingstedcentret kl Afgang Vingstedcentret kl Samme stoppesteder som på udturen lepart i vores overenskomst måtte forventes at stadfæste dette over for kommunerne. I stedet løber de umiddelbart med kommunernes indstilling. Det må siges at være både skuffende og bekymrende - ikke mindst når man tænker på deres oplæg til de verserende OK-forhandlinger. Og hermed også en bøn til jer, der får job på det kommunale område: Er det på nogen måde muligt at præge arbejdsgiveren til at anvende den rigtige overenskomst, så gør det og helst så tidligt som muligt! Ellers kommer vi måske slet ikke ind over på din ansættelsesaftale! Nye forhandlinger med JiD Lige to linjer om JiD samarbejdet eller manglen på samme. Uenigheden skyldes to ting: For det første havde vi en aftale, som indebar, at alle bachelorer inden for det grønne område skulle henføres til DSL. Derfor er de nye professionsbachelorer i jordbrugsvirksomhed blevet et stridspunkt. For det andet mente DSL, at den pris, som JiD betalte for, at JiDere kan være omfattet af DSLs overenskomster og fuldt medlemskab/fuld service, var for lille. Samarbejdsaftalen blev derfor opsagt af JiD. Med ca. 50 JiD medlemmer i Kommunekredsen har sagen selvfølgelig været væsentlig. Udvalget ser rigtig gerne, at jordbrugsteknologerne fortsat er i DSL, ikke mindst fordi vi sidder ved siden af hinanden ude i kommunerne. Formændene for DSL hhv. Kommunekredsen har i december-januar optaget nye forhandlinger med JiD, som peger mod en ny aftale og en fælles fremtid, da begge parter har en interesse i et fremadrettet samarbejde. Det er stadig for tidligt at sige præcis, hvor vi ender*. Husk, at både sekretariatet og vi politikere er parate, hvis du vil have hjælp eller sparring til nogle af de ovennævnte aktiviteter. 1 Læs også lederen på side Skov & Land Februar 2013 nr. 1

15 Beretning 2012 Kort nyt fra DSL 60+ Det allervigtigste ønske til alle medlemmer og kommende DSL60+ er: Send en til således at han kan få tjekket mailkartoteket og sende meddelelse ud til jer alle. Det gælder især dem, der ikke har modtaget Nytårsmail Det samme gælder DSL medlemmer, der går på pension og/eller flytter. Det er i dag vigtigt at holde sit mailpostsystem i orden og ved lige, hvis du ikke vil tabes på skovbunden og blive overgroet. I august 2012 havde vi et vellykket sommertræf i Davinde Grusgrav med rekord deltagelse og efterfølgende overraskende god respons. Tak for det. Læg nu hovedet i blød for Skaf os forslag til både gode ideer og værter til vores Sommertræf DSL60+ startede i 2006 med krav om, at vi skulle være mindst ti medlemmer. Vi er nu ca. 80 DSL60+ på listen, som skal opdateres. Og der kommer flere til, vær sikker på det. Pensionister har behov for hinanden. Helge Daus Kort nyt fra Informationsgruppen DSLs Infogruppe har begrænset sin aktivitet til to møder i 2012, fordi Jubilæumsudvalget i sagens natur fyldte meget i mediebilledet i det forløbne år. Jubilæumsaktiviteterne er blevet fulgt tæt, og Infogruppen har støttet op om flere kommunikative opgaver i den forbindelse - bl.a. pressehåndtering, priser på tryksager, fremstilling af plakater - for ikke at glemme udmøntningen af selve mediestrategien i forbindelse med de enkelte aktiviteter. En enkelt aktivitet - nyt undervisningsmateriale til Skovskolen - blev desværre sparet væk fra jubilæumsaktiviteterne. Men behovet er stort, og da de involverede kræfter fra bl.a. Skovskolen stadig ser et potentiale i ideen, er den ikke død, men slumrer En anden aktivitet, som dukkede op i løbet af året, var udgivelse af en CD med de tolv bedste sange fra sangskriverkonkurrencen. Det var der ikke penge til at investere i fra DSLs side, men forskellige fonde og sponsorer har set så stort et potentiale i sangene, at der i løbet af året er brugt en smule sekretariatstid på at sende ansøgninger. Vi venter spændt på, om der kommer midler her til foråret. Endelig - og selvfølgelig - har Infogruppen også sikret et naturligt informationsflow fra jubilæumsaktiviteterne til DSLs medier: Nyhedsbrev, medlemsblad og hjemmeside. Rasmus Bartholdy Kort nyt fra Karrieregruppen Mentorordningen skal være med til at knytte erhvervet endnu tættere til DSLs medlemmer over et længere tidsrum. Dét er baggrunden for, at DSL har indgået et samarbejde med Skovforeningen og det øvrige erhverv, med bl.a. Skovdyrkerne, HedeDanmark og Kommunekredsen, om at etablere mentorordningen. Karrieregruppen glæder sig over den store opbakning, der har været fra erhvervet side. Ordningen blev skudt i gang i efteråret 2012 ved informationsmøder for de studerende. Der er allerede nu indgået flere mentoraftaler, og Karrieregruppen fortsætter arbejdet med at få endnu flere studerende til at få en mentor. Det er nemlig her, netværket og de fremtidige job skabes. Information om ordningen er lagt på www. skovogland.dk, og der følger interview med mentorer og studerende om deres erfaringer med ordningen. Karrieremakker blev lanceret i efteråret 2011, og 32 medlemmer har tilmeldt sig som karrieremakker/ressourceperson. Det er et godt et redskab for både de studerende og de færdiguddannede for at få yderligere viden om jobindhold og jobmuligheder. Karrieregruppen vil i løbet af 2013 evaluere ordningen for at se, om der er brug for yderligere initiativer på området. Det gode samarbejde med FTF-A fortsætter, og der er allerede planlagt flere arrangementer. I løbet af foråret er DSL sammen med A-kassen inviteret på Skovskolen for at fortælle de studerende om karriere- og jobmuligheder samt om løn og ansættelsesforhold. Alle DSLs medlemmer opfordres til at komme med input til Karrieregruppen om ønsker til arbejdet. Martin Sejersgaard-Jacobsen

16 Beretning 2012 Den mobile udstilling»skovfogeden i skuret«åbnede den 4. maj på Hjerl Hede, hvor de besøgende også kunne få en snak med rigtige skovfogeder over en kop kaffe. Foto: Benedicte I. Pedersen Statsansatte i en kompleks verden Som forening bliver vi endnu stærkere, når vi bruger hinandens viden og kompetencer. Fællesskab gør stærk, og fællesskab giver mening - og er nødvendigt i en hverdag, hvor der kan være brug for at reducere kompleksiteten AF HENRIK JØRGENSEN, FORMAND FOR STATSKREDSEN Endnu et år et gået. I lighed med de seneste år sidder jeg tilbage med en oplevelse af, at tingene er gået hurtigt. Vore arbejdspladser ændrer sig i takt med den kompleksitet, vi dagligt oplever. Samfundet er ikke en given størrelse, men i konstant dynamik. Hvor samfundet tidligere har kunnet betragtes som rationelt indrettet og overskueligt i sit omfang, er der til nutidens samfund kommet stadig flere funktioner og indretninger. Bl.a. derfor ændrer organisationer sig konstant, og det er vi nødsaget til at forholde os 16 Skov & Land Februar 2013 nr. 1

17 til - både som medarbejdere og som forening. Ikke mindst fordi det er ud fra vore iagttagelser, at vi skaber vore holdninger, og det er ud fra vore holdninger, at vore handlinger skabes. Det er jo også på denne baggrund, at karriere- og kompetencekonsulent Hanne Jensen i Skov & Land (nov. 2012) skriver om konstant forandring, omstilling og bevarelse af din værdi på arbejdsmarkedet! Historien skal begejstre Når jeg vælger denne indledning, skal det ses i lyset af flere ting. Ikke mindst det faktum, at vi alle som medarbejdere oplever, at vore arbejdspladser er i konstant forandring. Omorganiseringer er mere reglen end undtagelsen, og vi er ofte tilbøjelige til at blive frustrerede og irriterede, når vi nok en gang oplever en omstrukturering. Andre gange opleves det som befriende og det eneste rigtige. Omstrukturering er absolut ikke nogen undtagelse for os ansatte i staten - snarere tværtimod. Nye regeringer, politiske ledere, departementschefer, direktører, chefer osv. medfører, at der konstant er røre i andedammen - ofte er det jo også netop dette, som bidrager til, at vi i vore job udfordres på godt og ondt. Hos Banedanmark kommer det bl.a. til udtryk, når Banedanmark Enterprise kommer til at hedde Banedanmark Produktion, så de kan blive en integreret del af Banedanmark. I dag er de en udførende del af Bandanmark, som løser opgaver til faste enhedspriser og kapacitet. Banedanmark, Naturstyrelsen og KU Science er eksperter i nye titler og forkortelser i kølvandet på organisationsændringer - ændringer, som jo traditionelt følger en ny ledelse. Hos Banedanmark er der kommet ny områdedirektør, og i den forbindelse er det proklameret, at konsulentydelser skal reduceres til fordel for flere fastansatte. Det er en udvikling, vi følger tæt! Vore ledere har ofte en helt afgørende rolle for vores opfattelse af organisationsændringer - hvis lederne forstår at forandre og motivere, at»fortælle«en ny historie, som kan begejstre os, så er vi med. Jeg har stor forståelse for, at organisationer kommunikerer og interagerer for at finde værdier og muligheder, herunder også at udfordre organisationens selvforståelse, med ambitionen om, at organisationen finder agtelse, identitet og forståelse - altså fastholder og styrker eksistensberettigelsen og dermed fortsat kan tilbyde os spændende job. DSLerne kan gøre en forskel Set med en DSLs øjne kan vi nemt forholde os til de effektiviseringer, besparelser og generelle stramninger, som er en realitet også i Økonomien er en vigtig faktor, og vi er normalt gode til at vise vores værd! Værdier og faglighed er noget helt andet, og set med en statsansats øjne kan man til tider have en fornemmelse af, af fagligheden bliver opfattet som en irriterende sten i skoen på vore ledere og politikere. Vi er alle stolte af vores uddannelse og vores faglighed, og jeg ser ingen paradokser ift. ovenstående. Men skovbrug er en svær størrelse for ledere i dagens Danmark, hvor kortsigtede resultater er afgørende, når lederes præstationer skal vejes og måles med prioritering for øje. Netop dette paradoks kæmper Der kommer folk, når DSL inviterer til jubilæumsfortællinger. nr. 1 Februar 2013 Skov & Land 17

18 Beretning 2012 mennesker i en krævende omverden. Konsekvenser af en manglende kompleksitetsreduktion vil være belastninger på krop og sjæl; stress, udbrændthed og tilsvarende fysiske symptomer. Jeg vælger at berøre emnet her, da jeg oplever flere kolleger end tidligere blive ramt - og det kan være en langsommelig affære at komme oven på igen! Husk i øvrigt på, at indsigt er kompleksitetsreducerende. Pressen var til stede, da udstillingen kom til Odsherred. vi statsansatte DSLere ofte med i relation til at fastholde arbejdspladser. Når ledere i dag skaber kreative illusioner om en bedre virkelighed, er det jo ikke fordi de er patologiske løgnere, men fordi en pligttro beskrivelse af virkeligheden forhindrer dem i at skabe en bedre virkelighed. Jeg ser gerne, at DSLere får en større rolle, når nye sandheder rejser sig, og jeg tror på, at vores indsats vil blive værdsat. Det ligger os på sinde at tage en opgave, når vi ser den! Apropos kompleksitet, så kom jeg også til at tænke på stress-artiklen i omtalte nummer af Skov & Land. Her peges der netop på, at den samlede mængde af belastninger kan udløse stress. Kompleksitetsreduktion skal derfor forstås som et støjfilter. Det begrænser vores berøring med omverdenen til et niveau, hvor vi kan overkomme det. Det er en konstant selektionsproces, der skal sikre vores balance som Fællesskab giver mening Også som forening bliver vi nødt til at forholdes os til kompleksiteten. Vi har netop afholdt 100 års jubilæum, vi har alle kigget tilbage i tiden, og vi har kunnet konstatere, at også DSL forsøger at tilpasse og optimere foreningen. Vores fælles sekretariat er det bedste eksempel herpå - også arbejdsmarkedet er blevet så komplekst, at DSL ikke med et sekretariat på to mennesker kan løfte de mange udfordringer, vi står overfor. Vi har i dag et stærkt sekretariat, som bl.a. bidrager til at løse mange af de udfordringer, som vi eller vore kolleger frivilligt eller ufrivilligt havner i. Det er naturligvis ikke gratis at have så stort et sekretariat, og DSL er konstant i proces om prioriteringer af økonomien. Det betyder også, at vi i Statskredsen har skåret kraftigt ned på aktivitetsniveauet, ligesom foreningen generelt har sænket niveauet for udadvendte aktiviteter. Det er en hårfin balance, hvor det også er afgørende, at vi fortsat er synlige og lever op til de forventninger, som I har til os - og modsat gerne vil bevare kontingentet på et rimeligt niveau. Vi er helt bevidste om, at kontingentet til stadighed er en afvejning ift. den kollektive og personlige nytteværdi, som foreningen tilbyder det enkelte medlem. Vi har ofte drøftet foreningsstrukturen, og kredsbestyrelsen har flere gange forsøgt at starte en proces, hvor vi i fællesskab kigger på strukturen, og nye medlemmer, stram økonomi mv. kan måske igen initiere drøftelser af foreningsstrukturen. 18 Skov & Land Februar 2013 nr. 1

19 En fremtidig struktur, som også understøtter medlemsaktivitet i afgrænsede perioder, er jeg en varm fortaler for. Aktive medlemmer er vigtige for vores eksistensgrundlag som forening. Ud over at medlemsaktiviteten understøtter netværksdannelse og faglig udvikling, så er den meget store beredvillighed blandt medlemmerne fundamental for en faglig kvalificering af vores interessevaretagelse og politiske aktiviteter. Pointen er, at vi som forening bliver endnu stærkere, når vi bruger hinandens viden og kompetencer! Jeg har den grundlæggende holdning, at fællesskab gør stærk, og at fællesskab giver mening. OK13 Dette fører naturligt mine overvejelser over på de igangværende overenskomstforhandlinger. Jeg vil her nok en gang understrege, at ingen skal gøre sig de store forhåbninger i den anledning. Nye forventninger til markedet kombineret med krisetider gør, at skruen strammes - også på områder hvor der tidligere har været borgfred. Arbejdsgivere slår på kri- Har du brug for en fuldmagtsblanket? Du kan finde den på sestemningen og krisebevidstheden og taler naturligvis ofte om den smalle ramme. Jeg har isæt noteret mig, at Moderniseringsstyrelsen gerne ser reguleringsordningen afskaffet. Derudover er det konstateret, at et krav om aftalerettens placering i forhold til forhandling af løn er gennemgående. Arbejdsgiverne ønsker, at det skal fremgå af organisationsaftalerne/lønaftalerne, at man lokalt kan aftale, at indgåelse af personlige tillæg skal aftales direkte mellem leder og medarbejder. CO10s holdning er klar: Aftaleretten er ikke til forhandling, om end der netop til dette punkt sikkert er mange og forskellige holdninger. Til kredsmøderne er jeg blevet meget klogere, og her vil vi kunne drøfte dette års overenskomstforhandlinger og resultater. Jeg krydser fingre for, at der trods alt også falder lidt lys på os. Dét fortjener vi! Ikke mindst I fortjener det - alle, jeg er i kontakt med om vores forening og vore medlemmer, giver udtryk for, at de får store oplevelser med hjem. Det gør indtryk på dem at møde ildsjæle og se, hvad der sker lokalt. Tak til alle jer, der stiller op, fortæller om og demonstrerer jeres store engagement. Jeg er overbevist om, at jeres fortællinger bliver husket, når ledere og politikere er tilbage bag murene og indtager pladserne bag forhandlingsbordet. Vel mødt til kredsmødet! Hubertus Hornblæserne blæste DSL og alle medlemmerne et stykke. nr. 1 Februar 2013 Skov & Land 19

20 Beretning 2012 Relevant, nærværende og attraktiv Dét er tre væsentlige nøgleord for DSL, når man spørger på det private ansættelsesområde: Formændene for Skovdyrkerkredsen, Privatkredsen og HedeDanmark-kredsen taler om værdi for medlemmerne AF MARIANNE TINGGAARD, REDAKTØR En ny dansk skov ved navn»ryges Krat«blev plantet i anledning af DSLs runde fødselsdag. DSLs medlemmer i den private sektor har traditionelt et generelt svagere link til foreningen, end tilfældet er for medlemmerne i den offentlige sektor. Men det skal der gøres noget ved, fastslår de tre kredsformænd. DSL skal fremover have et anderledes markant aftryk i de privatansattes bevidsthed. - Vi skal som forening være til stede, når medlemmerne har brug for os. Vi skal køre de sager, der er nødvendige, og sørge for anstændige ansættelsesvilkår. Og vi skal frem for alt skille os ud fra de gule fagforeninger, understreger Søren Løth, formand for Privatkredsen. - DSL skal være en interessant spiller for vore modparter samtidig med, at vi som folke- Foto: Bo Jung valgte skal kunne svare på, hvilken værdi DSL tilfører medlemmerne uanset kredstilhørsforhold, betoner formand for HedeDanmark-kredsen Niels-Hello Andersen. - Værditilførslen er netop en betingelse for vores berettigelse som forening, fastslår formanden for Skovdyrkerkredsen, Martin Viborg Pedersen, og føjer til med et smil: - DSL skal til at tænke mere forretningsorienteret, for det gør vi herude i det private. Synlighed, seriøsitet og substans er noget, vi skal arbejde med, for ellers kan vi ikke tiltrække engagerede medlemmer til vore kredse. Søren Løth erkender, at der er brug for flere aktive folk i kredsudvalgene, selv om det nu igen står strålende til i hans egen kreds. Dertil kommer, at Skovdyrkerkredsen og Privatkredsen er blevet enige om at styrke samarbejdet, især i forhold til udbuddet af aktiviteter, og allerede har holdt det første fælles møde med stor succes. - Det handler om, at vi dels skal være flere til at løfte opgaverne, dels selv er aktive og husker at fortælle om, at DSL er der - alle vegne, hvor det er relevant. Og jeg mener, at det er kontrakterne, lønstatistikken og aktiviteterne, der er vores omdrejningspunkt, siger Søren 20 Skov & Land Februar 2013 nr. 1