Jysk børneforsorg Fredehjem. Årsskrift 2008

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Jysk børneforsorg Fredehjem. Årsskrift 2008"

Transkript

1 Jysk børneforsorg Fredehjem Årsskrift 2008

2 Jysk børneforsorg/fredehjem Indhold Årsskrift 2008 Foreningen Jysk børneforsorg/fredehjem Redaktion Bent Ulrikkeholm (ansv. redaktør) Susanne B. Nielsen Forsidefotos Børnene i projekt TCC, Madagaskar Øvrige fotos Bent Ulrikkeholm og privat udlån Produktion Dimenzions Jysk børneforsorg/fredehjem er en sammenslutning af Jysk børneforsorg, der under navnet»kvindehjælpen«blev påbegyndt i Århus i 1906 af Ellen Schepelern, og»fredehjem«, der blev påbegyndt samme år af pastor Jørgen Chr. Berthelsen i Harboøre. Jysk børneforsorg/fredehjem har som formål som en del af folkekirkens diakoni at udøve pædagogisk og støttende arbejde for svagt stillede børn, unge og familier. Formålet søges realiseret gennem driften af en række tilknyttede institutioner, der samarbejder med offentlige myndigheder, og gennem oprettelse og drift af socialpædagogiske alternativer. Sekretariat Ellengården Bethesdavej Århus N. Tlf fax Glimt fra Æres den, der æres bør 5 Det etiske grundlag 6-7 At skabe noget nyt 8 Kvinden der flygtede 9 Kan fattige børn blomstre? Værdier til tiden 13 Hvem kommer igen næste år? Med kærlig hilsen 17 Nej til parallelsamfund Bofællesskabet Birkedalen 20 Ny hjemmeside 21 Jysk børneforsorg/fredehjem - sekretariat og hovedbestyrelse 22 Institutionsfortegnelse 23

3 Glimt fra 2008 Hovedbestyrelsens formand, Jette Hansen, giver her et indblik i væsentlige tendenser og begivenheder for Jysk børneforsorg/fredehjem i året, der gik. Af Jette Hansen Samfundsmæssige tendenser Samfundsmæssigt er vi inde i en periode med store forandringer. Tendensen er, at mere og mere lægges ud til den enkelte, solidaritetens og fællesskabets rum indsnævres, og den sociale ansvarlighed styres ikke alene af menneskelige behov, men af penge. Naturligvis må der i samfundet være opmærksomhed på, hvad der er hjælpsomt også set i relation til økonomi, men vi må ikke glemme den ansvarlighed, vi har over for et andet menneske, og slet ikke i forhold til et menneske med behov for hjælp. Igennem flere år har der været krav om kvalitetssikring og effektmåling, men hvad er kvalitet i forhold til mennesker? Kvalitet er ikke nødvendigvis, at alle problemer skal være løst, men måske er kvalitet, at man som menneske er blevet bedre i stand til at leve med det svære, blevet i stand til at tage andre synsvinkler ind og dermed også bedre i stand til at forholde sig anderledes til livet. Kvalitet er for mennesker et individuelt begreb. Værdidebat I Jysk børneforsorg/fredehjem har vi nu gennem et par år været optaget af at arbejde med foreningens værdier og dermed også kvaliteten. Vi må ikke glemme den ansvarlighed, vi har over for et andet menneske Vi har i hovedbestyrelsen haft to seminarer, hvor vi har været i dialog med hinanden om værdier, som vi synes er betydningsfulde i foreningens arbejde. Værdidebatten har været ført ud på alle vore opholdssteder, institutioner og skoler, således at det enkelte sted har tilegnet sig egne værdier for arbejdet. Disse bestræbelser fører forhåbentligt med sig, at den enkelte medarbejder kan anvende værdibegreberne som pejlemærker og føle det hjælpsomt i det daglige arbejde. Der har været nedsat en arbejdsgruppe, der har forsøgt videreførelse af værdiarbejdet, men også været optaget af, hvordan Jysk børneforsorg/fredehjems værdier kunne nedskrives, så de sagde noget om foreningen og dens særkender og ikke blot blev floskelagtige ord, som alle kunne tilslutte sig. Efter gedigent arbejde ved et seminar sidst på året og med hjælp fra konsulenterne Liza Lange og Bent Ulrikkeholm er forstandere og hovedbestyrelsesmedlemmer nu enige om, hvilke værdier der især er de bærende, og der arbejdes nu med skriftlig formulering af foreningens værdier. Værdier har sammenhæng med historie. Hvad kommer vi fra, og hvad har vi med os? Ord kan over tid forstås anderledes, og for at følge med tidens udvikling kan omformulering blive nødvendig. Sådan er det også med foreningens formålsparagraf, som vi også for øjeblikket laver eftersyn på. Fortsættes næste side 3

4 Glimt fra fortsat Jens Nørgård Historie består af rigtig mange forskellige facetter og tegnes også af mange forskellige personer. I foreningens historie udgør Jens Nørgård noget særligt. Jens Nørgård døde d. 11. april i år og blev begravet d. 17. april fra Frederikskirken, der var fyldt til bristepunktet. Jens Nørgård kom ind i Jysk børneforsorgs hovedbestyrelse i 1963 og var formand i perioden 1969 til år af sit liv viede Jens Nørgård til foreningen. En periode af disse mange år var præget af en tid, hvor private kirkelige foreningers arbejde ikke umiddelbart blev levnet megen plads, men Jens Nørgård formåede at stå fast i forhandlinger og solgte ikke ud af sine meninger og værdier. Han fik dermed stor betydning for sikring af foreningens fortsatte eksistens. ordentlige forhold for svært handicappede børn og unge. Indtil 1997 var disse multihandicappede børn frit stillede med hensyn til at modtage undervisning. Jeg noterede mig et citat fra Maria: En af livets hovedopgaver er udvikling og det forudsætter gode fysiske og psykiske miljøer. Maria har været en fighter for bl.a. at skaffe familier med handicappede børn en lighed og frihed, som andre har. Også på studieturen var fællesskabsfølelsen stærk. En følelse, der i høj grad er bærende for det arbejde, der udføres i foreningen. Højdepunkter for mig er også at mærke fællesskabet, og det synes jeg faktisk, jeg mærker hver gang, jeg er til et arrangement i foreningen. Det bliver tydeligt, at vi er fælles om arbejdet i Jysk børneforsorg/fredehjem. Jens Nørgård var dybt engageret i foreningen til det sidste. Gennem alle årene var han åben for nyudvikling, og mange nye tiltag kom til i Jens Nørgårds formandsperiode. Jens Nørgård kæmpede for foreningens ve og vel. Han kunne være stejl, men havde sin egen humor med et glimt i øjet og var også et meget indfølende menneske. Han besad en ærlighed og en ægthed, som vi havde stor respekt for. Vi tænker tilbage på Jens Nørgård med dyb taknemmelighed for alt, hvad han har ydet for Jysk børneforsorg/fredehjem. Fællesskab - Studietur Årsskriftet giver et godt indblik i en del af det daglige arbejde, men også af nogle af højdepunkterne, og begge dele er betydningsfulde. I 2008 var forstandere og hovedbestyrelse med ægtefæller på studietur til Krakow. Vi delte mange faglige oplevelser. Det var eksempelvis stort at møde Maria Orkietz, tidligere forstander for en institution for multihandicappede børn og unge. Maria og Birkebakken har i årevis haft udbytte af at have kontakt til hinanden. Maria er en pionér, der har formået som livsværk at få etableret 4

5 Æres den, der æres bør Ved dette års generalforsamling på Birkebakken blev hovedbestyrelsesmedlem gennem 42 år, Poul E. Rasmussen, laurbærkranset som symbol på, at han blev udpeget som æresmedlem i Jysk børneforsorg/fredehjem. Af Lars Bundgaard Karakteristisk for foreningen er begrebet æresmedlem ikke noget, der fremgår af vedtægterne, men en uskreven tradition om at hædre personer, der har haft en helt særlig betydning for foreningen. Kun tre gange tidligere er der udpeget æresmedlemmer, senest Theresia Berthelsen datter af Fredehjems stifter. Den engagerede læge Poul E. Rasmussen (f. 1930) er vokset op på en lille gård ved Nørre Aaby på Fyn. Kombinationen af gode evner og moderens ambitioner gør, at han kommer på Sorø Akademi efterfulgt af medicinstudie i Århus. Lægegerningen starter i Aalborg, men fra 1960 i Århus (Øreafdelingen og Hørecentralen). I 1970 udpeges han til overlæge på Sønderborg Sygehus og bliver her meget afholdt og anerkendt både i sit fag og som person. Hovedbestyrelsen Poul kommer i Jysk børneforsorgs hovedbestyrelse i 1966 og har altså nu været medlem i 42 år. Den direkte anledning er et bekendtskab med En kulturbærer med dybtfølt engagement Jens Nørgård, der senere bliver formand for foreningen. En anden indfaldsvinkel til foreningen får Helga og Poul, da de i 1965 får en psykisk handicappet datter, der i en periode er døgnanbragt på et par af foreningens institutioner. Formand for Familiebo Ud over hovedbestyrelsesarbejdet er Poul gennem årene formand for flere af foreningens institutioner, bl.a. Strandgården og Riisvangen. Da Familiebo oprettes i 1991, bliver Poul formand for denne institution og har været det lige siden. Et sted, som Poul holder meget af og også et sted, der sætter meget stor pris på deres formand. Udpegelsen til æresmedlem er ikke kun begrundet i de 42 år i hovedbestyrelsen, men nok så meget i de kvaliteter, Poul bærer ind i sit bestyrelses- og foreningsarbejde. Hans humor er legendarisk befriende, men aldrig overfladisk. Hans engagement er dybtfølt. Poul Rasmussen er så decideret en kulturbærer i foreningen og har altid sørget for, at sang og musik har fået en plads i JbF-kulturen. Sandheden er nok, at udpegelsen til æresmedlem af hovedbestyrelsen skyldes, at vi simpelthen ikke kan undvære ham! 5

6 Det etiske grundlag Med udsigt til både hav og himmel på Sanden Bjerggård arbejdede foreningens forstandere og hovedbestyrelse i oktober 2008 med at formulere formål, værdier og kirkeligt tilknytningsforhold. Det næstsidste trin i en lang og spændende værdiproces. Af Bent Ulrikkeholm Siden 2006 har Konsulentfirmaet Etikos haft til opgave at bistå med udarbejdelsen af Jysk børneforsorg/fredehjems værdigrundlag. Dette arbejde er næsten afsluttet gennem en fase på de enkelte institutioner og projekter, og nu er turen kommet til, at hovedbestyrelse og forstandere i fællesskab formulerer foreningens overordnede værdisæt. Etikos ved Liza Lange har udarbejdet en omfattende rapport om værdiprocessen. Denne har dannet grundlag for arbejdet med et seminar i et udvalg bestående af forstandere, hovedbestyrelsesrepræsentanter, administration og tilknyttede konsulenter. Det er i mødet mellem mennesker, værdierne skal udfoldes - Det er i mødet mellem mennesker, værdierne skal udfoldes. Det er først og fremmest vigtigt, at værdierne holdes i live og bliver brugbare og hjælpsomme i det daglige arbejde, sagde Jette Hansen. Vælg et billede Liza Lange og Bent Ulrikkeholm var proceskonsulenter ved seminarets drøftelser, og fredag aften startede blandt andet med, at nogle af forstanderne gav et lille indblik i deres værdiproces på egen institution. Et indblik, der viste, at samme proces har haft vidt forskellige udtryk, men alle har oplevet værdiprocessen som meget givende i forhold til selvforståelse, etiske retningslinjer og afklaring af overordnede værdier. En afklaring, som har sat sig tydelige spor i det daglige arbejde. Aftenen sluttede med en øvelse, der gennem præsentation af et billede, som deltagerne havde valgt, på mere end én måde sluttede kreds om den fælles proces. Ejerskab til værdier Det stod klart for udvalget, at det planlagte afsluttende seminar måtte have den primære opgave at informere forstanderne om hovedbestyrelsens tanker om formål og værdier og at skabe et fælles ejerskab til det værdigrundlag, som herefter tegner Jysk børneforsorg/fredehjem. En åben dialog og en tydelig proces var derfor væsentlig. Hovedbestyrelsens formand, Jette Hansen, åbnede seminaret med et rids over processens baggrund, som blandt andet var den dengang forestående kommunalreform, der ville give en lang række nye samarbejdspartnere, som man gerne ville kunne give et klart billede af foreningens værdigrundlag. Vores værdier Seminarets anden dag var for alvor arbejdsdagen, hvor værdierne skulle bearbejdes og formuleres. Oplægget var gennem hele seminaret hængt op i plenumlokalet i form af plakater med værdiudspil som f.eks: Vi agter for menneskets værdighed, Vi vil skabe de bedste betingelser for livsudfoldelse og tre andre udspil. Disse dannede baggrund for dagens meget engagerede drøftelser. Formidlingens kunst er svær, og når en hel landsdækkende forening skal kunne se sig selv omfattet af formål og værdigrundlag, er der nok at tale om. Men netop gennem dette fælles formidlingsarbejde bliver værdierne fælles ejendom, og kun på den måde kommer de til at spille en rolle som vores værdier. 6

7 Kulturen og formålet Lars Bundgaard opfordrede i sin indledning til at huske de gamle, som startede op under vanskelige vilkår. De måtte selv skaffe midlerne, og den arv, de har givet videre, er det væsentligt, vi respekterer og værner om. Men ikke imod forandring, derimod ved at udvikle og tilpasse foreningen til nutidens krav i respekt for udgangspunktet. Det udgangspunkt, som er det kristne menneskesyn, og som løbende skal tolkes og komme til udtryk på en måde, der også respekterer de enkelte institutioners virkelighed. Sidste trin Efter seminaret tages der fat på sidste trin. Seminarets deltagere kan kommentere på et tilrettet oplæg, og derefter vil udvalget gå i gang med at skrive en pjece, som beskriver foreningens formål, værdier og folkelige og folkekirkelige tilknytning. Denne pjece forventes færdig omkring årsskiftet, og det nyformulerede værdigrundlag vil naturligvis også kunne findes på hjemmesiden Det kristne menneskesyn er bærende for det arbejde, Jysk børneforsorg/fredehjem udfører. Formålet er primært at imødekomme udsatte og vanskeligt stillede børn, unge og familier med et støttende og udviklende pædagogisk tilbud af faglig og etisk kvalitet. 7

8 At skabe noget nyt Ole Dixen går indimellem i skoven og slæber en stor træknude med hjem. Den bearbejdes til så stor en skål, at han selv har måttet bygge sin drejebænk. I arbejdslivet skabes også nyt i stillingen som afdelings- og udviklingsleder på henholdsvis Solbakkens Rådgivningscenter i Højbjerg og Solbakkens Døgntilbud i Odder. Af Bent Ulrikkeholm Menneskeværd Ole Dixen smiler meget, men han bliver alvorlig, når talen falder på unge handicappedes vilkår. - Unge med fysiske handicap får ikke de samme uddannelsesmæssige eller beskæftigelsesmæssige muligheder som andre unge eller unge med kognitive vanskeligheder for eksempel. Det kunne jeg godt tænke mig at rette op på, siger Ole, der mener, at vi som samfund ikke kan være bekendt, at disse unge skal gemmes væk og ikke får lov at opleve, at der er brug for dem. - Jeg har lige besøgt en ung, der sad i en tilrøget lejlighed og spillede computerspil dag efter dag. Det er ikke i orden, og på Grundfos har jeg lige set, at der findes job, som alle kan klare, fortæller Ole. Han sætter det gerne ind i et større perspektiv med formuleringen, at næstekærlighed også er, at der er brug for os alle sammen til et eller andet. Det er en god ballast til en udviklingsopgave. Udvikling er sjovt - Nu er det jo ikke sjovt hele tiden, men jeg holder meget af udviklingsopgaver, fordi jeg kan bruge min fantasi, tænke de store tanker og indimellem opleve at skabe begejstring for en ny løsning, siger Ole. Han fortæller videre, at det nok hænger sammen med en stadig selvudvikling. Næstekærlighed er også, at der er brug for os alle Det var spændende at blive elektriker, men ikke at arbejde som sådan, så efter et halvt år sprang han til en Rudolf Steiner læreruddannelse og 15 år som lærer efterfølgende. Samtidig underviste han i matematik og fysik på gymnasieniveau uden de formelle kvalifikationer, men det gik fint. Så kom udfordringen fra institutionen Fabos i Odder, hvor Ole i 5 år var leder af et aktivitetscenter, inden den nyoprettede stilling som afdelings- og udviklingsleder hos Jysk børneforsorg/fredehjem sprang så meget i øjnene, at han måtte ringe og høre nærmere. Ledelse og faglighed At gå ind i nye opgaver og påtage sig ledelsesansvar for noget, han ikke har den specifikke faglighed til, er Ole ikke bange for. Det kræver en lyttende og åben tilgang og både lyst og evne til at lære nyt og anerkende medarbejdernes faglige overtag. Men det kan netop føre til et positivt og udviklende samarbejde, mener Ole. Derfor føler han sig også godt tilpas i det nye job som daglig leder af Rådgivningscentret og udviklingsleder af Døgntilbuddet i Odder. Det ligger ikke til ham at være bange for nye ting, men der er undtagelser. Panik i dykkermasken Da vi taler om at holde fokus og overblik på mange opgaver og projekter hele tiden, bekender Ole med sit bredeste smil, at han kun har været rigtig bange én gang. Da jeg sad på bunden i et svømmebassin med kun halvanden meter vand og hyperventilerede af skræk før min dykkerprøve, var jeg ikke meget værd, griner han. Men det lykkedes alligevel at komme 20 meter ned sammen med sønnen på ferien i Grækenland den sommer. 8

9 Kvinden der flygtede Indtil 1984 levede Saeedeh Bork i Tabriz, Irans næststørste by med to millioner indbyggere og kendt for sin produktion af smukke tæpper. Hun flygtede fra det iranske præstestyre gennem Tyrkiet til Danmark. Af Bent Ulrikkeholm Saeedeh Bork har aftenen før vores interview holdt foredrag om et liv i to kulturer, så hun kan årstallene på fingrene. Hun har omstillet sig til et liv i Danmark, fået familie, uddannelse og et lederjob i Jysk børneforsorg/ Fredehjem som forstander for Bostedet Ellengården (det tidligere Ellengårdens Familiepension). Hun taler seks sprog og demonstrerer med et smil, at hun også har lært sig jysk underdrivelse, da hun som det sidste sprog siger: og lidt dansk. Kvinders muligheder I Danmark var det især det sociale sikkerhedsnet og kvinders muligheder, der tiltalte den unge flygtning. Måske var kimen allerede lagt til uddannelsen som socialrådgiver, men først prøvede hun at komme ind på jurastudiet. Det lykkedes ikke, og så blev det Den Sociale Højskole. Det har Saeedeh aldrig fortrudt, og i dag ville det være blevet førstevalget. Hun fik sin eksamen i Dengang var det ikke let at få job som socialrådgiver, så jeg havde vikariater på 3 og 6 måneder flere gange. Mit første faste job var på Familiecenter Nord i 1994, det var lykken, fortæller Saeedeh. Det varede til 1997, da familien flyttede nogle år til Kolding og kom tilbage til Århus i Da blev Saeedeh ansat som socialrådgiver og stedfortræder på Ellengårdens Familiepension frem til 2007, hvor hun blev konstitueret forstander og efterfølgende forstander i januar Bostedets udfordringer Familierne har komplekse problemer, så der er brug for stadig udvikling af tilbuddet, og det giver mange udfordringer. Saeedehs egen tokulturelle baggrund kan indimellem være en fordel med hensyn til sprog, men måske også som rollemodel. - En ukrainsk kvinde, som boede her i 10 måneder engang, er nu flyttet ud. Kontaktpersonen har lige fortalt, at hun er begyndt at læse til socialrådgiver, fortæller Saeedeh. Omkring halvdelen af de familier, som søger hjælp hos Bostedet Ellengården, har anden etnisk baggrund end dansk. - De fleste familier er på kontanthjælp, og det er blevet vanskeligere for dem at klare sig. Priserne er steget noget mere end kontanthjælpen, og familierne er klemte økonomisk, siger Saeedeh. At være leder Med respekt og rummelighed kommer man langt vende. Der er mange bolde i luften, og vilkå- Jobbet som leder kan være turbulent og krærene er ikke altid nemme. Men Saeedeh kan godt lide udfordringen. Hun synes, det er spændende at være tæt på udviklingen og være med til at skubbe nogle ting i den ønskede retning. - Vi er for tiden meget engagerede i en værdidebat og et arbejde med at udfolde vores indsats i en mere værdistyret retning. Det er en meget spændende proces, fortæller Saeedeh. Som leder af en selvejende institution har man to herrer, en privat organisation og en kommune. Men det ser Saeedeh kun som en ekstra mulighed for støtte og udvikling. Jeg synes, det er positivt. Det, man ikke kan få hjælp til det ene sted, kan man måske det andet sted, siger Saeedeh, der i sit arbejde lægger vægt på, at med respekt og rummelighed kommer man langt. 9

10 Kan fattige børn blomstre? Birgit Overgaard Olesen fortæller her om sine erfaringer fra et kirkeligt- og socialt børneprojekt i Madagaskar, 2008 Af Birgit Overgaard Olesen Bustur med oplevelser Fra min altan kan jeg se ned over Anosy søen, hvor Jacaranda træer lyser op med deres blå blomster. I haven, hvor jeg bor, midt i Tana strutter røde liljer, De fire Verdenshjørner. Mit nordlige verdenshjørne i Danmark er i dette sydlige verdenshjørne skiftet ud med arbejde som seniorvolontør ved projektet TCC (Tana Children Care). TCC- projektet blev i 2006 startet af Jysk børneforsorg/fredehjem i samarbejde med Danmission og går ud på at hjælpe 24 meget fattige børn med skolegang. Inden jeg begynder på mit arbejde, er det imidlertid nødvendigt først at lære lidt af det gassiske sprog. Det er svært her at klare sig kun med fransk og engelsk. Ved Rita Simonsens hjælp (konsulent for Danmission) får jeg hurtigt en positiv kontakt til den lutherske kirke i Tanjombato. Jeg har syv kilometer ud til kirken og forsøger at finde ud af det lidt komplicerede bussystem. Mange gange må jeg gå lange strækninger, fordi jeg er kommet med en forkert bus. Pyt! Busturen er som regel en stor oplevelse. Det er jo ikke hver dag, man får lov at køre i bus med høns og kalkuner og overhale flokke af hidsigt zebukvæg! Søndagsskole i Tanjombato I begyndelsen deltager jeg i kirkens søndagsskolearbejde. Omkring børn går hver søndag i søndagsskole. Børnene synger, beder og får fortalt bibelhistorie. Der er megen udenadslære. Børnene er strengt opdragede, så de sidder pænt, rækker hånden op og rejser sig, når de bliver spurgt. Søndagsskolen ledes af frivillige unge og voksne. Jeg deltager med små kreative indslag i Tinas gruppe, bl.a. med klipning af et lille kors knyttet til fortællingen om den barmhjertige samaritaner. Ved årets slutning er der en lille eksamen for at teste, om børnene kan rykke op i næste gruppe. 10

11 Skoletasker og glædestårer I slutningen af september mødes jeg med børn og forældre i TCC projektet. Jeg er af præsteparret Olav og Voahirana blevet bedt om at holde en tale på gassisk for børn og forældre samt for kirkens kvindegruppe (FBL), som er primus motor i projektet. På mødet bliver der holdt fire taler, de fleste med mange formaninger om respekt for nyt skolemateriel, opførsel, lektielæsning osv. osv. Jeg tænker, jamen skal vi da ikke lege med børnene? Dette skal da også være en glad dag! Dagen er en stor dag, hvor der skal uddeles nye skoletasker, blyanter, farver og hæfter. Børnene stråler, da de en efter en kommer op og får den nye flotte skoletaske på ryggen. Men betingelsen for at få den nye taske er imidlertid, at den gamle (med indhold!) afleveres. Det er straks værre! Ikke alle har sidste skoleårs ting med. Børnene skal lære at passe på deres ting. Lille Jean Rija fortæller, at han ikke kan aflevere sine gamle ting. De er brændt sammen med familiens hus. Børn i lige rækker Jeg glæder mig allerede til gensyn med TCCbørnene og første skoledag. Dagen kommer, og skolegården syder og bobler af børn i grønne skoleuniformer. En militæragtig inspektør kommanderer børnene ind på rad og række. Afstand! De små arme rækkes frem. Front mod flaget! Afsyngning af nationalsang! I over en time får alle børnene diverse formaninger om opførsel, lektielæsning, håndvask efter toiletbesøg osv. osv. TCC-børnene, som er fordelt over 2-3 klasser, skiller sig ud fra mængden med deres nye, fine skoletasker. Børnene kommer løbende hen til mig og viser mig et klasseværelse. Her står stole og borde hulter til bulter. Børnene skal nu i gang med at rydde op og rengøre lokalet. På denne måde går den første skoledag. Fortsættes næste side Kirken ønsker, at de fleste af tingene bliver på skolen, når børnene går hjem, da nogle forældre på grund af fattigdom kan finde på at sælge tingene. Da alle tasker er delt ud og lange taler afsluttet, tager vi afsked med hinanden. En gammel blind bedstemor, der har tre drenge med i projektet, tager min hånd og takker for Danmarks deltagelse i dette projekt, alt imens tårerne triller ned af hendes kinder, hvilket også får tårerne frem i mine øjne. 11

12 Kan fattige børn blomstre? - fortsat Ris efter skoletid Efter skoletid kommer TCC-børnene hen til kirken. Her bliver de bænket i det lille klasselokale, lidt større end en dansk skurvogn. Børnene går ud og stiller sig på række for at vaske hænder. Et af børnene beder herefter bordbøn. En kæmpe portion ris med lidt kød, kål og salat, risvand til at drikke samt frugt til dessert er i formiddagens løb af to forældre og to fra kvindegruppen tillavet i et lille, primitivt køkken. Det er rørende at se børnenes begejstring for den dejlige mad. For nogle af dem er det den første mad, de får i dag. Den blinde bedstemor får hver dag også serveret en portion ris. Efter oprydning, tandbørstning og formaninger om at huske lektierne derhjemme for at kunne rykke op i næste klasse osv. osv. går vi ud foran kirken, og med en lille tromme leger vi sammen find dit hus. Selvom det stadig er MEGET svært for mig at kommunikere med børnene på gassisk, kan vi heldigvis lege, synge og le sammen. Dagene går hver dag efter dette mønster. Jeg prøver at bidrage med forskellige små aktiviteter. Det er vigtigt at inspirere og opmuntre børnene, men også kvinderne i kvindegruppen med forskellige kreative og pædagogiske ting. Kvinderne må på skift hver dag forlade deres egne familier for at gøre dette vigtige næstekærlige arbejde. 12 Gassiske børn virker glade, er strengt opdragede og meget lydige. De er imidlertid - efter min erfaring indtil nu - i tankegang meget voksen-styrede og ensrettede. Sandsynligvis skyldes det prægning fra et strengt fransk skolesystem samt fra en lidt konservativ, luthersk kirke. Om muligt - på den korte tid jeg er her ønsker jeg at bidrage med lidt inspiration til at udvikle kreativ- og selvstændig tankegang. Tilegnelse af viden og udvikling af selvstændig- og kreativ tankegang er vigtigt, hvis disse børn i fremtiden skal rustes til at guide sig uden om den værste fattigdom. Fremtiden vil vise, om det lykkes!

13 Værdier til tiden Diakonhøjskolens forstander, Jens Maibom Pedersen, fortæller i dette interview om at arbejde ud fra et formuleret kristent værdigrundlag. Af Kamma Overgaard Hansen Jens Maibom Pedersen tiltrådte i august 2007 som forstander for Diakonhøjskolen, og han står for øjeblikket midt i et omfattende arbejde med at konvertere stedets uddannelsestilbud til professionsbacheloruddannelsen. Indtrædelsen i Jysk børneforsorg/fredehjems hovedbestyrelse er således ikke den eneste nye udfordring i den 49-årige teologs liv. Et folkekirkeligt afsæt Oprindeligt havde Jens forestillet sig, at han skulle være præst. Allerede kort tid efter, at kandidatgraden i teologi var i hus, begyndte hans karriereforløb imidlertid at ændre kurs, og han blev ansat på den kristent funderede Silkeborg Højskole. Her fik han i udpræget grad smag for højskolelivet, mens han underviste i fag som religion, filosofi og etik. Jens har altid fastholdt en stærk folkekirkelig tilknytning, ikke mindst som medlem af FDF s hovedbestyrelse. Endvidere har han gennem flere år været aktiv i SUK Samtaleforum for Unge og Kirke, der arbejder for at styrke båndet mellem unge og folkekirken. At fastholde det kristne værdigrundlag under de betingelser, der gør sig gældende nu og her, er dermed en af Jens kongstanker: - Kristendommen er netop noget kontekstuelt, forklarer han. - Den bliver til i den tid, vi er en del af. Og det at opfatte Kristus som sandheden består, mens svarene på vores spørgsmål ændrer sig over tid, siger Jens. De kristne værdier sidder på rygraden og sætter os i stand til at gribe aktivt ind, når et andet menneske har brug for hjælp Jens ser samtidig det kristne værdigrundlag som en stor styrke i arbejdet med mennesker. - De kristne værdier sidder på rygraden og sætter os i stand til at gribe aktivt ind, når et andet menneske har brug for hjælp, fastslår han, og tilføjer: - Når man som jeg uddanner diakoner, jamen så er det simpelthen nødvendigt også at beskæftige sig med det bagland, der handler om at yde en konkret indsats i forhold til de udsatte grupper. Fra holdning til praksis Som en del af baglandet må Jysk børneforsorg/fredehjem siges at være en oplagt ramme for Jens engagement. Som helt ung elevrådsformand blev han involveret i Jysk børneforsorg/fredehjems feriekolonier for udsatte børn, og her deltog han gennem mange år som pædagogmedhjælper. Han har desuden været involveret i Gødvad Efterskole og har for den sags skyld haft sine egne børn i en børnehave tilknyttet foreningen. For Jens står Jysk børneforsorg/fredehjem netop som et mønstereksempel på, hvordan et overordnet kristent værdigrundlag kan kombineres med en målrettet indsats i forhold til bestemte grupper. Han tror på, at kombinationen af de to ting også i fremtiden vil være en styrke. - Hvis vi fortsat kan holde fast i værdidebatten, og hvis vi passer på med ikke at blive ekskluderende i forhold til verden omkring os, så vil et formuleret udgangspunkt altid kun være en fordel, slutter Jens Maibom Pedersen. 13

14 Hvem kommer igen næste år? Familielejrene på Gødvad Efterskole samler familier til en god ferieoplevelse med fokus på ligeværd, udfordringer og netværk. Lone Fabrin har i fire år været lejrleder, og hun fortæller her om et tilbud, der får mange til at komme igen. Af Lone Fabrin Dette spørgsmål stilles af både børn og forældre, når der tages afsked efter den årlige familielejr, som i flere år har været afholdt på Gødvad Efterskole. Familielejren er netop et af Jysk børneforsorg/fredehjems mange tilbud om sommerferie til sårbare familier, børn og unge. Jeg har de sidste fire år haft den fornøjelse at afholde lejren sammen med en dygtig og engageret flok medarbejdere og frivillige. Netop denne cocktail af dygtige og engagerede voksne og gæster, der alle glæder sig lige meget til ugen på Gødvad, er med til at gøre ferien/lejren til noget særligt. Aktiv familieferie Ferien på Gødvad Efterskole var i år fyldt til bristepunktet, 20 familier mødte glade og forventningsfulde op. Familierne indkvarteres i skolens nye afdeling, som består af lækre værelser og fælles badeværelser samt dejlige fællesarealer med hyggekroge og tv-stuer. Oplægget til ferien er, at det er en aktiv familieferie med særligt fokus på fælles aktiviteter. Det vil sige, at alle kan være med til det hele uden særlige forudsætninger. Det er vigtigt, at såvel børn som voksne mærker, at alle er ligeværdige, at det er i orden at prøve sig frem, og at man selv mærker, når ens grænse er nået. For eksempel har efterskolen kanoer, som vi kan benytte. Langt de fleste af gæsterne vil gerne sejle, andre forholder sig mere tøvende og skal bruge lang tid på at overvinde sig selv til at hoppe i kanoen. For de børn og voksne, der overskrider egne grænser, er glæden og stoltheden fantastisk. Ikke mindst glæden ved bagefter at fortælle andre om bedrifterne. Det er vidunderligt, efterhånden som ugen går, at se rigtig mange af gæsterne føle trang til og føle sig trygge nok til at fortælle de andre om, hvor gode oplevelser de har haft også når nogen er blevet til grin! 14

15 Sommeren 2008, Gødvad Efterskole Fortsættes næste side 15

16 16 Hvem kommer igen næste år? - fortsat God mad og netværk Der bliver på ferierne gjort rigtig meget ud af maden. Der er eksempelvis hver morgen en dejlig morgenmadsbuffet med friskbagt brød og i øvrigt alt, hvad hjertet kan begære. Familierne smører selv madpakker til frokost, og om eftermiddagen er der frugt og kage. Aftensmaden laves fra bunden og af de bedste råvarer. Alt dette er med til, at de fleste familier føler, der bliver kræset for dem. På familielejren er der fra år til år rigtig mange gengangere. Det har vist sig, at flere af familierne får glæde af hinanden ud over opholdet på Gødvad Efterskole. Der bliver udvekslet adresser og telefonnumre de sidste dage, og for nogles vedkommende bliver spiren til gode venskaber lagt under ferien. Ressourcer og ligeværd For medarbejderne og de frivillige i år i alt 10 handler ugen om at give familierne en uforglemmelig ferie. Det handler om at se på den enkeltes ressourcer og styrke oplevelsen af, at her er alle lige meget værd. Dette har vi valgt at gøre ud fra tanken om, at fælles oplevelser både aktiviteter og udflugter er det bedste grundlag for fællesskab for så mange mennesker i en uge. Alle medarbejdere byder ind med, hvad de hver især er gode til, og alle hjælper hinanden i de situationer, hvor tingene er svære, og hvor der skal handles. Dagene afsluttes altid med, at alle medarbejdere er med til at evaluere dagen, således at ingen går i seng med en følelse af, at noget eventuelt er uafsluttet, eller at man ikke handlede på den bedst mulige måde i situationen. Jeg tror, det er væsentligt for at opretholde energien og entusiasmen gennem hele ugen, at hver enkelt har mulighed for at få bearbejdet dagens oplevelser. Jeg er imponeret over og glad for, at der også blandt medarbejderne er flere gengangere fra år til år. Det vidner trods alt om, at der banker mange varme og store hjerter for de, der ikke altid har det nemt.

17 Med kærlig hilsen Marie Louise Nyegaard var projektmedarbejder i otte måneder af 2007/08 i sekretariatet. Hun sender her en hilsen med udgangspunkt i fællesskabet på et medarbejderstævne. Marie er nu udviklingskonsulent i Vejle Misbrugscenter. Af Marie Louise Nyegaard Det er nærmest som at befinde sig inde i en af højskolesangbogens efterårssange, da min kæreste og jeg under blå himmel og gule blade kører ad alléen op til Rødding Højskole. Det myldrer med smilende, hilsende personer inde og ude. På gangarealer og ved kaffebordene er der en livlig snak, og alle forsøger at holde nogenlunde styr på, hvem der kommer fra hvilken institution, hvem der er medarbejder, forstander, bestyrelsesmedlem, ægtefælle eller foredragsholder. Hovedbestyrelsens forkvinde byder hjerteligt velkommen, og generalsekretæren præsenterer med stolthed deltagerne for hinanden. Der bydes på foredrag, som giver deltagerne lige dele gåsehud, relevant ny viden og god underholdning. Der inspireres, plejes netværk og skabes fornyet fællesskabsfølelse på tværs af institutioner med god mad, underholdning og dans som ekstra krydderi. Mangfoldighed af opgaver I de otte måneder, jeg nåede at arbejde for Jysk børneforsorg/fredehjem, oplevede jeg en sand tour de force gennem 100 års socialt arbejde og 25 institutioner og projekter ud fra mangfoldige indgangsvinkler lige fra at dække et par hundrede kaffeborde til de overordnede strategiske, ledelsesmæssige overvejelser. For en forårsgrøn teolog som mig Nutiden handler, som jeg ser det, om fortsat at sikre bedst mulige forhold for de børn, unge og familier, som foreningen har gjort det til sin opgave at hjælpe var det svært ikke at blive imponeret over al denne aktivitet. Jeg var involveret i projekter og opgaver som sommerlejre, bestyrelsesarbejde, nydansker-netværket, landmandsfamilier, familieprojektet og netværksopbygning i Århus. Jeg rekrutterede frivillige og projektmedarbejdere til opgaver i Århus, Bruxelles og Madagaskar og var involveret i værdiprocessen og samarbejdet med andre diakonale organisationer. Fælles for alle opgaver og projekter var indtrykket af en særlig stemning, der indeholdt en stor grad af medmenneskelig respekt og tradition blandet med mod til at gå nye veje i arbejdet. Fremtidens udfordring Jysk børneforsorg/fredehjem har en fortid og historie, som kalder på stolthed og fornemmelse af at være en del af en større sammenhæng for de, der er en del af foreningen. Nutiden handler, som jeg ser det, om fortsat at sikre bedst mulige forhold for de børn, unge og familier, som foreningen har gjort det til sin opgave at hjælpe. Men også om at skabe gode arbejdspladser, så det fortsat er muligt at rekruttere fagligt dygtige og engagerede medarbejdere. Fremtidens udfordring kunne være at dele viden og visioner med os, der ikke direkte er en del af foreningens arbejde. Fortæl os, hvad det er, Jysk børneforsorg/fredehjem kan og giv inspiration til, hvordan man kan gå nye veje for at opnå bedst mulige resultater. Brug hjemmeside, nyhedsbreve og kronikker til at gøre opmærksom på værdier og metoder og på de mennesker, foreningen brænder for at give bedre livsmuligheder. Jysk børneforsorg/fredehjem har meget at byde på, og jeg er sikker på, at der i fremtiden vil kunne rekrutteres mange nye medlemmer. Både de, der ønsker at støtte ved en minimal indsats og de, som vil gå ind i bestyrelsesarbejde og fremover være med til at sætte foreningens formål på den socialpolitiske dagsorden. 17

18 18 Nej til parallelsamfund - nyt jobkollegium En kreds af forældre er gået nye veje for at støtte unge udviklingshæmmede, der gerne vil på arbejdsmarkedet. Hedder det ind eller ud på arbejdsmarkedet, spørger forfatteren. Af Margrete Bak Vi er en forældregruppe omkring Århus, der nu i to år har arbejdet med at skabe et nyt botilbud for unge udviklingshæmmede, der vil skaffe sig plads på arbejdsmarkedet. Vi kalder det et Jobkollegium, da bo- og arbejdstilbuddet skal understøtte og berige hinanden. Ret tidligt i processen blev vi anbefalet at kontakte Lars Bundgaard fra Jysk børneforsorg/fredehjem, der foreslog os at besøge Bo/Skole/Job i Silkeborg og Randers Bo- og Erhvervstræning. Alle steder blev vi modtaget meget åbent og fik stillet en stor buket af erfaringer og klog inspiration til rådighed. Dansk Supermarked Vi er nu klar til i starten af 2009 at åbne "Jobkollegiet som en satellit under Randers Bo- og Erhvervstræning efter massiv støtte fra foreningen. Kollegiet får i første omgang plads til 6 unge beboere, der starter i arbejdspraktik hos Dansk Supermarked som kollegiets basisvirksomhed. Det bliver de unges første arbejdsplads, hvor de kan øve sig i at være på arbejde. Når den unge er klar til at gå videre, kan han/hun i samarbejde med kollegiets virksomhedsmedarbejder fortsætte ind på en anden lokal arbejdsplads. Vi nægter at vælge mellem omsorg og udfordring Spændende eller synd for? Gennem de seneste to år har vi diskuteret det nye tilbud med mange, der arbejder med unge udviklingshæmmede, og reaktionerne, vi har mødt, deler sig stort set i to grupper. Nogle svar har været stilfærdig opbakning af typen: Det bliver spændende at høre, hvordan det kan blive godt for den unge at være medarbejder på en normal arbejdsplads. Andre svar har været af typen: Er I da slet ikke bange for, at de unge bliver ensomme ude i virksomhederne. At de kommer til at sidde alene i kantinen? Det kan godt være synd for den unge! Alle kender historien om én, der kom tilbage til et beskyttet tilbud efter at have været ude. Udfordring eller omsorg? Er vi en flok barske forældre, der overvurderer vores unges evner og udviklingsmuligheder? Lader vi os styre af egne ambitioner på de unges vegne? Skubber vi de unge ud i forventelige nederlag på normalsamfundets præmisser? Eller er de bekymrede kommentarer udtryk for en vanemæssig form for omsorg? Vi kender det kun alt for godt fra os selv som forældre til Anders på 21 år, der har Downs Syndrom. Anders har gennem de seneste fire år selv søgt jobs på internettet, via vikarbureauer og i avisen. Han har søgt job som kranfører, tjener og har lejet en pølsevogn (som vi senere måtte aflyse). Vores svar til ham har været: 1) at han først skulle gøre sin skole færdig, og 2) at han skulle prøve at få en uddannelse (hvilket viste sig at være udelukket, netop fordi vi havde holdt ham i skole i 12 år). Vi har kort sagt holdt ham uden for arbejdsmarkedet som udtryk for samme form for omsorg, som vi møder omkring os. Det fortryder vi nu!

19 Nej til parallelsamfund I forberedelsen af Jobkollegiet har vi nægtet at vælge mellem omsorg og udfordring. Det må ikke være et enten/eller. Udfordring skal derimod være en klog udgave af omsorg. Vi vælger derfor at besvare det første spørgsmål ved at sige ind på arbejdsmarkedet i tillid til, at arbejdslivet kan tilbyde et fællesskab og en identitet, som kan vise sig at være rigtig vigtig for vores unge. Erfaringerne fra Randers og Silkeborg viser os, at mange vilkår skal være til stede, for at det går godt. Arbejdspladsen skal have støtte både før og under et arbejdsforhold, og arbejdsdagens længde skal tilpasses den unges evner. Der skal være kræfter tilovers til et fritids- og venneliv, og arbejdspladsen skal sikkert skiftes ud en gang imellem. Med nysgerrighed som redskab Jobkollegiet er et udviklingsprojekt. Det betyder, at vi slet ikke kender alle svarene på forhånd og end ikke spørgsmålene. Men vi er fast besluttede på, at kollegiet skal stå på den unges side i en videbegærlig undersøgelse af, hvordan det kan blive spændende og udviklende for et ungt menneske med udviklingshæmning at være medarbejder på en arbejdsplads. 19

20 Bofællesskabet BIRKEDALEN Efter to års arbejde er det nye bofællesskab Birkedalen nu indviet. Århus Kommune roser samarbejdet mellem det offentlige og en privat aktør. Af Henning Møller Efter en planlægnings- og byggeproces på ca. to år kunne rådmanden for Sociale Forhold og Beskæftigelse i Århus Kommune, Gert Bjerregaard, erklære Bofællesskabet Birkedalen for indviet. I sin lykønskningstale fremhævede rådmanden bl.a. det gode samarbejde mellem kommunen og Jysk børneforsorg/fredehjem i tilblivelsen af de 12 topmoderne handicapboliger, som er det nyeste barn af institutionen Birkebakken. Indvielsesreceptionen blev afholdt i november måned - ca. to måneder efter beboernes indflytning - og var en rigtig festlig begivenhed. Beboerne havde pyntet huset op, og gæsterne var inviteret til at besøge deres boliger, som er to-værelses lejligheder med eget badeværelse. Et til lejligheden sammensat band underholdt med populære slagere, og en af medarbejderne havde forfattet og komponeret en flot sang om Birkedalen og det sammenhold og fællesskab med plads til alle, der kendetegner stedet. Helt tilbage i 1988 oprettedes Birkebakkens bofællesskab for beboere over 18 år med behov for fortsat tilknytning til Birkebakken i en villa i Brabrand, ikke langt hjemmefra. Villaen var ikke specielt handicapvenlig, og da behovet for flere pladser var stigende, besluttedes det i 2006 at finde en løsning herpå. Det blev i Birkebakkens have, og efter en spændende proces med meget engagerede forældre og medarbejdere samt dygtige og kreative teknikere kunne det nye hus tages i brug lige efter sommerferien På vegne af boligselskabets bestyrelse ønskes Birkedalen tillykke med de nye omgivelser og held og lykke i tiden fremover. 20

Jysk børneforsorg/fredehjems institutioner & projekter

Jysk børneforsorg/fredehjems institutioner & projekter Jysk børneforsorg/fredehjems institutioner & projekter Side 1 Jysk børneforsorg/fredehjem Foreningen Jysk børneforsorg/fredehjem har igennem mere end 100 år arbejdet for udsatte og vanskeligt stillede

Læs mere

JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER

JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER Forord Jysk børneforsorg/fredehjems hovedbestyrelse besluttede

Læs mere

Jysk børneforsorg/ og drift af socialpædagogiske alternativer.

Jysk børneforsorg/ og drift af socialpædagogiske alternativer. Jysk børneforsorg/fredehjem Årsskrift 2006 Esben Kullberg Olie på lærred, 150x150 cm, "Uden titel" Forsiden: Maleri af Susanne Schneekloth. Acryl på lærred, 140x160cm, titel:" I festligt lag" ÅRSSKRIFT

Læs mere

Årsskrift 2005. Jysk børneforsorg/fredehjem

Årsskrift 2005. Jysk børneforsorg/fredehjem Årsskrift 2005 Jysk børneforsorg/fredehjem Julehygge på Elev Børnehjem i 1950 erne Forside: Børnemusikanter i Antananarivo, Madagaskar Bagside: Rapelling på sommerlejr i Tjekkiet ÅRSSKRIFT 2005: Foreningen

Læs mere

INVITATION TIL KONFERENCE OM KIRKENS SOCIALE ANSVAR

INVITATION TIL KONFERENCE OM KIRKENS SOCIALE ANSVAR KONFERENCE INVITATION TIL KONFERENCE OM KIRKENS SOCIALE ANSVAR Kirkens Korshær i Aarhus, Jysk børneforsorg/fredehjem og Diakonhøjskolen indbyder til en årlig konference om kirkens sociale ansvar. Konferencen

Læs mere

Støtteforeningen 2012-2013

Støtteforeningen 2012-2013 Støtteforeningen 2012-2013 Set med mine øjne 2012 blev for mig et inspirerende og lærerigt år. På Støtteforeningens generalforsamling i februar blev jeg på et hængende hår valgt ind, og jeg var glad og

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

Ordinær Generalforsamling i LEV Københavns Kommunekreds. onsdag d. 26. februar 2014.

Ordinær Generalforsamling i LEV Københavns Kommunekreds. onsdag d. 26. februar 2014. Igen blev generalforsamlingen afholdt i Uddannelsescenter UIUs lyse og rummelige lokaler. LEV København havde fået tilsagn fra to oplægsholdere til at indlede kredsens generalforsamling: Anna-Belinda Fosdal,

Læs mere

Centrets bedste Nyhedsavis

Centrets bedste Nyhedsavis Centrets bedste Nyhedsavis - At gå på CSV SydØstfyn. (Side 3) - Elever på Nytårsforsæt. (Side 10) - Den SJOVE side. (Bagsiden) Velkommen til skolens bedste nyhedsavis. For første gang i nyere tid har skolen

Læs mere

Årsskrift. Jysk børneforsorg/fredehjem

Årsskrift. Jysk børneforsorg/fredehjem Årsskrift 2000 Jysk børneforsorg/fredehjem Leder Jens Erik Hougesen fra projekt Træ & Byg, der har modtaget årets Børnesagspris fra Børnesagens Fællesråd 2 Forsidebillede: Billeder af nogle af foreningens

Læs mere

Den Internationale lærernes dag

Den Internationale lærernes dag Den Internationale lærernes dag I dag er det en særlig dag. For den 5. oktober har flere foreninger rundt om i verden valgt at markere som Den internationale lærernes dag. Man ønsker på denne måde at markere

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Besøg værktøjskassen: www.inspiration.diakonforbund.dk

Besøg værktøjskassen: www.inspiration.diakonforbund.dk extra JUNI 2015 52. ÅRGANG DIAKONHØJSKOLENS DIAKONFORBUND DIAKONI I SOGNE EN VÆRKTØJSKASSE 2014-2015 DIA IAKONbl bladet DIAKONbladet Juni 2015 extra Af Birthe Fredsgaard, bestyrelsesformand i Diakonhøjskolens

Læs mere

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14.

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14. Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14. Her på skolen er vi meget interesserede i at tilbyde den bedst mulige undervisning, trivsel og service til vores elever og jer som forældre. Derfor

Læs mere

- Jobbutikken (Side 4) - Café Blomst (Side 7) - Den sjove side (Side 11)

- Jobbutikken (Side 4) - Café Blomst (Side 7) - Den sjove side (Side 11) - Jobbutikken (Side 4) - Café Blomst (Side 7) - Den sjove side (Side 11) Så er det fjerde gang at man på CSV-SydØstfyn kan læse et fremragende skoleblad. På grund af lidt manglende arbejdskraft og en sommerferie

Læs mere

"Ikke bare en ny start. Men netop DEN start, som giver dig DET boost, der sikrer dig, at du ikke stopper ved starten, men bliver ved!

Ikke bare en ny start. Men netop DEN start, som giver dig DET boost, der sikrer dig, at du ikke stopper ved starten, men bliver ved! FÆLLESSKAB FAGLIGHED FORSKELLIGHED "Ikke bare en ny start. Men netop DEN start, som giver dig DET boost, der sikrer dig, at du ikke stopper ved starten, men bliver ved!" --- Anton Wrisberg --- -- Forskellighed

Læs mere

Drømmen om at bo for sig selv

Drømmen om at bo for sig selv Artikel i Muskelkraft nr. 2, 2001 Drømmen om at bo for sig selv Peter Bang Jensen er glad for, at han flyttede væk fra en institution og ud i egen lejlighed, men hverdagen kan være svær uden hjælpere Af

Læs mere

Nyhedsbrev. Indhold. Den store fødselsdagsfest 4. september sidste chance! Regionslejr i 2011. August 2010 De grønne pigespejdere Region Kattegat

Nyhedsbrev. Indhold. Den store fødselsdagsfest 4. september sidste chance! Regionslejr i 2011. August 2010 De grønne pigespejdere Region Kattegat August 2010 De grønne pigespejdere Region Kattegat Nyhedsbrev Velkommen tilbage fra en velfortjent sommerferie. Vi håber I alle har haft en begivenhedsrig ferie med vellykkede sommerlejre for store og

Læs mere

Det skal være sjovt at gå på arbejde Interview med bl.a. Birgitte Holst, personaleleder på Dorthe Mariehjemmet fra Kristligt Dagblad 21.

Det skal være sjovt at gå på arbejde Interview med bl.a. Birgitte Holst, personaleleder på Dorthe Mariehjemmet fra Kristligt Dagblad 21. 50 Det skal være sjovt at gå på arbejde Interview med bl.a. Birgitte Holst, personaleleder på Dorthe Mariehjemmet fra Kristligt Dagblad 21. januar 2009 De ansattes evner kommer i spil til glæde for såvel

Læs mere

Nyheder fra Friplejehjemmet Lillebælt - maj 2015

Nyheder fra Friplejehjemmet Lillebælt - maj 2015 Nyheder fra Friplejehjemmet Lillebælt - maj 2015 Dejligt mange havde tilmeldt sig vores påskefrokost, som blev en god oplevelse. Der var pyntet fine påskeborde, og maden var som sædvanlig vellykket (og

Læs mere

Susanne Lunaus 25 års jubilæum

Susanne Lunaus 25 års jubilæum Susanne Lunaus 25 års jubilæum flotte kager, frisk frugt og skøn kølig hyldebærsaft. Den 1. september 2014 skinnede solen fra en næsten skyfri himmel efter at weekenden havde budt på voldsomt skybrud i

Læs mere

Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole

Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole Evalueringsgenstanden: Beskrivelse af M/K: Unge Hjems Efterskoles bestyrelse besluttede på det sidste bestyrelsesmøde før sommerferien 05 at evalueringsgenstanden

Læs mere

NI LANDSORGANISATIONER MED FÆLLES RØDDER... en aktiv del af folkekirken

NI LANDSORGANISATIONER MED FÆLLES RØDDER... en aktiv del af folkekirken NI LANDSORGANISATIONER MED FÆLLES RØDDER... en aktiv del af folkekirken KFUM OG KFUK I DANMARK KFUM og KFUK består af lokale foreninger, hvor frivillige står for klubtilbud til børn, unge og familier,

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Rosenholmvej 35 Tjørring 7400 Herning Tlf. 96 284250

Rosenholmvej 35 Tjørring 7400 Herning Tlf. 96 284250 Tlf. 96 284250 INFORMATION TIL PRAKTIKANTER Udarbejdet af praktikansvarlig: Helle Kidde Smedegaard Forord: Dette hæfte er lavet til kommende studerende med det formål at give nogle konkrete oplysninger

Læs mere

det er dit valg, men det handler om at ha det godt

det er dit valg, men det handler om at ha det godt MEDLEM AF HK-UNGDOM? det er dit valg, men det handler om at ha det godt Varenr.: 447526 15.11.24 specialproduction.dk Weidekampsgade 8 9 København C Tlf.: 33 3 46 36 Fax: 33 3 46 99 E-mail: hk.ungdom@hk.dk

Læs mere

Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere

Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere Kære studenter årgang 2015 I dag er en festdag! I den sidste uges tid har skolen summet af liv: spænding, nervøsitet inden sidste

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

0. - 5. KLASSE. - indskolingsafdelinger RØD/GUL. www.kochs.dk. - vi vil være verdens bedste skole - for børn

0. - 5. KLASSE. - indskolingsafdelinger RØD/GUL. www.kochs.dk. - vi vil være verdens bedste skole - for børn 0. - 5. KLASSE - indskolingsafdelinger RØD/GUL www.kochs.dk - vi vil være verdens bedste skole - for børn Hvad indeholder pjecen? I denne pjece kan du læse om N. Kochs Skoles indskolingsafdelinger. I skolens

Læs mere

Referat af Generalforsamling i Realskolens Venner tirsdag den 1. september 2015

Referat af Generalforsamling i Realskolens Venner tirsdag den 1. september 2015 Referat af Generalforsamling i Realskolens Venner tirsdag den 1. september 2015 Dagsorden 1. Valg af dirigent. 2. Bestyrelsens beretning ved Anne Wolthers. 3. Fremlæggelse af regnskab ved Erik Grave. 4.

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig Gode råd & observationer fra nuværende grønlandske efterskoleelever til kommende grønlandske elever Tanker før afgang: Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af

Læs mere

Generalforsamling i Skelund Landsbyforening 20 marts 2014 i Den Bette Skole. Velkommen til alle jer

Generalforsamling i Skelund Landsbyforening 20 marts 2014 i Den Bette Skole. Velkommen til alle jer Generalforsamling i Skelund Landsbyforening 20 marts 2014 i Den Bette Skole Velkommen til alle jer Skelund Landsbyforening vil gerne byde alle nye borgere velkommen til Skelund og omegn Skelund er en aktiv

Læs mere

SKOLESTART d. 10. august 2009 kl. 11.30

SKOLESTART d. 10. august 2009 kl. 11.30 SKOLESTART d. 10. august 2009 kl. 11.30 1. Velkommen. Goddag gooddaaag. Balder og jeg har såmænd glædet os til at se jer igen. Det har jo været en lang ferie kunne I kende hinanden? Skolen? Jeg har været

Læs mere

Debat i Hovedbestyrelsen den 30. august 2014 om Efterskolen DUI-LEG og VIRKE Bisnapgård

Debat i Hovedbestyrelsen den 30. august 2014 om Efterskolen DUI-LEG og VIRKE Bisnapgård Punkt 7 Hovedbestyrelsesmøde d. 30. august 2014 Debat i Hovedbestyrelsen den 30. august 2014 om Efterskolen DUI-LEG og VIRKE Bisnapgård Hvorfor denne diskussion i Hovedbestyrelsen? Ungdomsårgangene falder

Læs mere

Tale til sommerafslutning 2013

Tale til sommerafslutning 2013 Tale til sommerafslutning 2013 Velkommen først og fremmest til 9. årgang, der er æresgæster i dag. Men selvfølgelig også til alle andre elever, til forældre og pårørende og til alle medarbejdere. 10. klasserne

Læs mere

INVITATION. Dansk Forening for Rosport

INVITATION. Dansk Forening for Rosport INVITATION Dansk Forening for Rosport 1 Så slår Dansk Forening for Rosport endnu en gang dørene op for et veltilrettelagt inspirationsseminar på Dalum Landbrugsskole i Odense. Vi glæder os til at se en

Læs mere

Velkommen - Forældre til forældre

Velkommen - Forældre til forældre Velkommen - Forældre til forældre Vi synes selv, at vi har verdens bedste børnehave... -Og I bydes hjerteligt velkommen! Børnehaven er et rigtigt godt valg for Jer, der ønsker en lille og hyggelig børnehave.

Læs mere

Referat Generalforsamling i Tribadernes Net den 2015.03.01

Referat Generalforsamling i Tribadernes Net den 2015.03.01 Dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Valg af referent 3. Valg af stemmetællere 4. Koordinationsgruppens og øvrige gruppers beretning 5. Fremlæggelse og godkendelse af regnskab og budget 6. Visioner, aktiviteter

Læs mere

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE Knudsøskolen er den ene af Ry s to folkeskoler, beliggende ved kanten af Knudsø og omgivet af store grønne arealer. Skolen har 140 elever og er 1-sporet til og med

Læs mere

Hvad er det, du siger -3

Hvad er det, du siger -3 Hvad er det, du siger -3 Alt, hvad Djævelen siger, er falsk og forkert. Mål: Børn indser, at ting, som ser godt ud, ikke altid behøver at være godt. Hvis vi vil holde os til det, som er sandt og godt,

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

I lære hos borgerne. Mere information. Erfaringer fra udviklingsprojekt i Hedensted Kommune.

I lære hos borgerne. Mere information. Erfaringer fra udviklingsprojekt i Hedensted Kommune. I lære hos borgerne Erfaringer fra udviklingsprojekt i Hedensted Kommune. Jeg har fået viden om nogle rettigheder, jeg ikke vidste, jeg havde. Altså mere medbestemmelse, siger Lili fra Hedensted. Hun har

Læs mere

Torsdag d. 19. april 2012 på Ungdomsskolen i Utterslev.

Torsdag d. 19. april 2012 på Ungdomsskolen i Utterslev. LEV Københavns Kommunekreds ordinære generalforsamling 2012. Torsdag d. 19. april 2012 på Ungdomsskolen i Utterslev. Vi var 20 mennesker til spisning i UIUs dejlige kantine. Efter den lækre mad blev vi

Læs mere

Lysglimt. Himmelev gl. Præstegård

Lysglimt. Himmelev gl. Præstegård Lysglimt Himmelev gl. Præstegård 4. Årgang nr. 27 juli / august. 2014 Lysglimt-redaktionen Anne-Lise Sørensen, frivillig i Oasen Rikke Søder, Aktivitetsleder Anni Hansen afd. B Avisen udkommer januar,

Læs mere

Servicedeklaration for Værkstedsgården i Handicapafdelingen

Servicedeklaration for Værkstedsgården i Handicapafdelingen Servicedeklaration for Værkstedsgården i Handicapafdelingen Værkstedsgården, Kastanievej 28, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6605 Email: vaerkstedsgården@langelandkommune.dk Hjemmeside: vaerkstedsgaarden.langelandkommune.dk

Læs mere

Jysk børneforsorg/ Fredehjem

Jysk børneforsorg/ Fredehjem Jysk børneforsorg/fredehjem Årsskrift 2007 ÅRSSKRIFT 2007: Foreningen Jysk børne for sorg/fredehjem REDAKTION: Esben Kullberg (ansv.) Lars Bundgaard Susanne Nielsen Rikke Olesen Titel: "Når stilhed har

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere

Rejsebrev. 3. praktikperiode forår 2010 Changzhou, Kina. Bianca Jakobsen og Alice Jensen S07B Rejsebrev

Rejsebrev. 3. praktikperiode forår 2010 Changzhou, Kina. Bianca Jakobsen og Alice Jensen S07B Rejsebrev Rejsebrev 3. praktikperiode forår 2010 Changzhou, Kina Bianca Jakobsen og Alice Jensen S07B Rejsebrev Changzhou Vi er to piger, som har valgt at tage vores 3 praktikperiode i Kina i byen Changzhou, som

Læs mere

INVITATION TIL KONFERENCE OM KIRKENS SOCIALE ANSVAR

INVITATION TIL KONFERENCE OM KIRKENS SOCIALE ANSVAR KONFERENCE INVITATION TIL KONFERENCE OM KIRKENS SOCIALE ANSVAR Kirkens Korshær i Aarhus og Diakonhøjskolen indbyder til den årlige konference om kirkens sociale ansvar - i år med temaet empati. Konferencen

Læs mere

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter Mandag d. 1/10 Vi tog fra Løgstør med bussen kl. 9.00 mod Aalborg, hvor vi steg på toget. Vi skulle skifte i både Fredericia og Padborg, men det gik fint, og det lykkedes os at få alle tingene med hele

Læs mere

December 2010 7. årgang, nr. 11

December 2010 7. årgang, nr. 11 Der er kommet nye billeder i nogle af vores fotomapper på reolen. Indtil videre kan man nu nyde og evt. genopleve de gode minder fra: December 2010 7. årgang, nr. 11 Fristedet Valby Søndergade 2 2630 Taastrup.

Læs mere

Fra privilegeret til pligtskyldig

Fra privilegeret til pligtskyldig Fra privilegeret til pligtskyldig Afslutningstale juni 2014 Kære elever! Tænk engang! Kan I forestille jer SKALs uden jer? Kan I overhovedet forestille jer andre end jer selv på etagerne og i spisesalen?

Læs mere

Det er svært at bestemme selv, når man aldrig har lært det

Det er svært at bestemme selv, når man aldrig har lært det Denne artikel er den første i en række om forskellige brugerorganisationers arbejde med brugerindflydelse. Artiklen er blevet til på baggrund af et interview med repræsentanter fra ULF. Artiklen handler

Læs mere

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne Børnehuset Petra Værdigrundlag I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne Værdigrundlag Dette værdigrundlag er kernen i vores samarbejde, pædagogikken og

Læs mere

LEKTIE. Unge mand, rejs dig op! Parat til at undervise. Vi tjener Gud, når vi hjælper andre, som er kede af det.

LEKTIE. Unge mand, rejs dig op! Parat til at undervise. Vi tjener Gud, når vi hjælper andre, som er kede af det. LEKTIE År B 2. kvartal Lektie 5 Unge mand, rejs dig op! Ugens tekst og referencer: Luk 7,11-17. Den store Mester, kap. 32. Huskevers: Gud har besøgt sit folk. (Luk 7,16) Hovedformålet er, at børnene Ved,

Læs mere

Jeg er vejen, sandheden og livet

Jeg er vejen, sandheden og livet Jeg er vejen, sandheden og livet Sang PULS nr. 170 Læs Johannesevangeliet 14,1-11 Jeg er vejen, sandheden og livet. Sådan siger Jesus i Johannes-evangeliet. Men hvad betyder det egentlig? Hvad mener han?

Læs mere

Trivselspolitik på Kragsbjergskolen

Trivselspolitik på Kragsbjergskolen Trivselspolitik på Kragsbjergskolen Kragsbjergskolen, efteråret 2010 At vi trives er vigtigt. Både for eleverne og for skolens personale. Trivsel skaber gode resultater og er afgørende for, at man lærer

Læs mere

TIL FRIVILLIGE PÅ HOSPICE SJÆLLAND NYHEDSBREV MAJ 2015

TIL FRIVILLIGE PÅ HOSPICE SJÆLLAND NYHEDSBREV MAJ 2015 TIL FRIVILLIGE PÅ HOSPICE SJÆLLAND NYHEDSBREV MAJ 2015 Kære alle, Med disse smukke blomstrende grene plukket af Lena Løbner - vil jeg ønske jer en god maj måned. Så kan jeg fortælle jer, at jeg er blevet

Læs mere

Natur og livsglæde At høre hjemme hjemme

Natur og livsglæde At høre hjemme hjemme Natur og livsglæde At høre hjemme For nogle år siden blev jeg præst på Østerbro i København, og bosat i en lejlighed lige rundt om hjørnet fra Kirken. Fra mine vinduer kunne jeg ikke se så meget som et

Læs mere

Juni 2014 Kære forældre Stafet for livet Sidste uge inden sommerferien Grillaften

Juni 2014 Kære forældre Stafet for livet Sidste uge inden sommerferien Grillaften Juni 2014 1 2 3 Ti Forældrekaffe SFO 4 5 To Grundlovsdag Stafet for Livet 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 On Dimission 9. klasse 26 To Grill-aften 27 Fr Sidste skoledag 28 29 30

Læs mere

nu titte til hinanden

nu titte til hinanden nu titte til hinanden Taget fra Børnetekstrækken, Bog 10 Udvalgt salme Nu titte til hinanden. ( Syng med, Lohse nr. 79 el. DDS nr. 750). Tekst Se Udvalgt salme Mark 10,14b. Huskeord (Vælg et af følgende

Læs mere

"Mød dig selv"-metoden

Mød dig selv-metoden "Mød dig selv"-metoden af Bjarne W. Andresen En lille plante løfter en tung sten for at kunne udfolde sig til sit fulde potentiale. Egå Engsø forår 2014. Bjarne W. Andresen 1. udgave. Aarhus, april 2015

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

Mødereferat. Kjeld Sivertsen fremlagde beretning (vedlagt i kopi). Beretningen blev enstemmigt vedtaget, og bestyrelsen præsenterede sig selv

Mødereferat. Kjeld Sivertsen fremlagde beretning (vedlagt i kopi). Beretningen blev enstemmigt vedtaget, og bestyrelsen præsenterede sig selv Mødereferat Emne: Aktiv Kunsts Årsmøde Dato: Tirsdag, den 20. januar 2015 - kl. 19:30 Sted: Deltagere: Fuglsanghus, Hørsholm 53 medlemmer af Aktiv Kunst Dagsorden: 1 Valg af dirigent 2 Bestyrelsens beretning

Læs mere

Invitation til konference om kirkens sociale ansvar

Invitation til konference om kirkens sociale ansvar Workshop Invitation til konference om kirkens sociale ansvar Kirkens Korshær i Aarhus og Diakonhøjskolen indbyder til en ny, årlig konference om kirkens sociale ansvar. Konferencen henvender sig til alle

Læs mere

Rapport. Uanmeldt tilsyn Bofællesskabet Holmelundsvej

Rapport. Uanmeldt tilsyn Bofællesskabet Holmelundsvej Hvidovre Kommune Rapport Uanmeldt tilsyn Bofællesskabet Holmelundsvej september 2008 1 Læsevejledning Der redegøres i det følgende for resultatet af det uanmeldte tilsynsbesøg i bofællesskabet Holmelundsvej.

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 KARL OG EMMAS MOR ER BLEVET RUNDTOSSET Forfatter: Susanna Gerstorff Thidemann ISBN: 87-89814-89-6 Tekstbearbejdning og layout: Qivi

Læs mere

DEN SAMORDNEDE INDSKOLING2008

DEN SAMORDNEDE INDSKOLING2008 DEN SAMORDNEDE INDSKOLING2008 1 Indhold Den Samordnede Indskoling Den samordnede Indskoling............ 3 Indskolningen.......................... 4 Teori bliver praksis...................... 5 Vælg mere

Læs mere

Social Frivilligpolitik

Social Frivilligpolitik Social Frivilligpolitik 2 Forord Det frivillige sociale arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats, som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen er meningsfuld

Læs mere

Virksomhedsbeskrivelse

Virksomhedsbeskrivelse Virksomhedsbeskrivelse Indhold 1. Virksomhedsbeskrivelse... Side 3 2. Grundlaget for Bofællesskabet Kirsten Marie... Side 4 3. Institutionens grundlæggende opgaver... Side 4 - Formål - Målgruppe 4. Institutionens

Læs mere

NYHEDSBLAD FRIVILLIGHEDSFORMIDLINGEN August-September 2009

NYHEDSBLAD FRIVILLIGHEDSFORMIDLINGEN August-September 2009 NYHEDSBLAD FRIVILLIGHEDSFORMIDLINGEN August-September 2009 Frivillighedsformidlingen Aagade 26, Gudumholm, 9280 Storvorde Tlf.: 98 31 69 99 E-mail: formidling@mail.tele.dk Web: www.frivillighedsformidlingen.dk

Læs mere

1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning.

1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning. Virksomhedsplan for Bofællesskabet Højbo 2014 1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning. Til bofællesskabet er der tilknyttet

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

UGEBREV nr. 46 uge 39

UGEBREV nr. 46 uge 39 UGEBREV nr. 46 uge 39 Årgang 5 Kære alle børn og forældre! Vi havde en rigtig god arbejdslørdag, tusinde tak til alle fremmødte. Man kan virkelig se, at der blev lavet en masse. Vi er ved at have så meget

Læs mere

NYHEDSBREV JUNI 2004

NYHEDSBREV JUNI 2004 NYHEDSBREV JUNI 2004 Kære læser! Så står sommerferien for døren. Næste nyhedsbrev udkommer derfor medio august, når de fleste af os er tilbage på arbejdet igen. Jeg håber, at I får brugt ferien på at læse

Læs mere

Kost og Motion. Artikler fra i dag: Foredrag. Interviews. Foto: Oliver. Tobias Strange Andersen 4.a. Oliver Hedelund Jørgensen 4.a.

Kost og Motion. Artikler fra i dag: Foredrag. Interviews. Foto: Oliver. Tobias Strange Andersen 4.a. Oliver Hedelund Jørgensen 4.a. Kost og Motion Daglige repportager af Oliver og Tobias 4.a 4. udgave - Torsdag d. 14. okt. Foto: Oliver Artikler fra i dag: Foredrag Onsdag eftermiddag bød på et spændende foredrag om sund og usund kost...

Læs mere

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Martin i Laos indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Indhold Børnene ved Mekong 10 Dyrene i landsbyen 14 Hvad spiser man i Laos 16 Martin i rismarken 18 Børnene vaccineres 20 Nee og Noo står op

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Læreplaner. I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er:

Læreplaner. I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er: Læreplaner I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er: Alsidig personlig kompetence: Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende

Læs mere

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole På Elsesminde Odense Produktions-Højskole arbejder vi hele tiden på at udvikle pædagogikken og indsatserne,

Læs mere

ÅBENT TIRSDAG OG TORSDAG

ÅBENT TIRSDAG OG TORSDAG ÅBENT TIRSDAG OG TORSDAG 18.30-21.30 ANLÆGSVEJ 7, 4100 RINGSTED. TLF: 57 62 71 80 / 28 19 65 35 MAIL: KLUBSVANEN@GMAIL.COM WWW.KLUBSVANEN.DK Dag Dato Aktivitet Personale Tir 5. Maj Loppemarked sælg selv

Læs mere

Har du en strategi for dit liv?

Har du en strategi for dit liv? Har du en strategi for dit liv? Det vigtigste i livet For nogle år siden arbejdede jeg med en topleder, der på det tidspunkt var tæt på de 60 år. Lars havde haft succes. Han havde skabt vækst i den virksomhed,

Læs mere

Gl. Åby Dagtilbud Område Silkeborgvej, Børn & Unge. Dagtilbudsavisen 4. udgave. Gl. Åby Dagtilbud

Gl. Åby Dagtilbud Område Silkeborgvej, Børn & Unge. Dagtilbudsavisen 4. udgave. Gl. Åby Dagtilbud Område Silkeborgvej, Børn & Unge Dagtilbudsavisen 4. udgave Gl. Åby Dagtilbud NR. 4 August 2013 Introduktion Ved dagtilbudsleder Tina Haugstrup Andersen Kære alle Velkommen tilbage efter sommerferien sikke

Læs mere

sognepræst Birgit Lundholm, Kl. 12.15 sognepræst Birgit Lundholm, sognepræst Kl. 10,30 Birgit Lundholm, Kl. 09.00: sognepræst

sognepræst Birgit Lundholm, Kl. 12.15 sognepræst Birgit Lundholm, sognepræst Kl. 10,30 Birgit Lundholm, Kl. 09.00: sognepræst Nyhedsbrev fra Hune sogn Nr.3. februar. 2015 Dato: Dagen navn Hune Kl. Prædikant Rødhus kl. Prædikant: 15. februar Fastelavn Kl. 10.30 Birgit Lundholm, 22. februar 1. søndag i fasten Kl. 12.15 Birgit Lundholm,

Læs mere

Dus Mellervang. Årets Karneval i Aalborg Øst

Dus Mellervang. Årets Karneval i Aalborg Øst Årets Karneval i Aalborg Øst www.mellervangskolen.dk Nyhedsbrev Juni Læs om Årets karneval 3.klasse på koloni Legefidusen i hesteskoen 2.klasses overnatning i dus BEMÆRK DUS-avisen kan kun ses på Mellervangskolens

Læs mere

Dagsorden: 11.00 - Ankomst og kort præsentation 11.00-11.45 - Niels Hartvig, direktør i UMBRACO- http://umbraco.com/aboutus.aspx

Dagsorden: 11.00 - Ankomst og kort præsentation 11.00-11.45 - Niels Hartvig, direktør i UMBRACO- http://umbraco.com/aboutus.aspx NR 2 MARTS 2013 Kære Steinerskoler lærere, elever, bestyrelser, forældre og venner af skolerne Vi arbejder i øjeblikket på at få Sammenslutningens nye hjemmeside færdig, hvorfra det også vil blive muligt

Læs mere

MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK

MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK AF PRAKTIKANT ANDERS VIDTFELDT LARSEN 35-årige Amara Kamara er fra Liberia. Med sig i bagagen har han flugt fra 2 borgerkrige; en opvækst uden en

Læs mere

Servicedeklarationer for tilbud til udsatte borgere Godkendt i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 28. oktober 2014

Servicedeklarationer for tilbud til udsatte borgere Godkendt i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 28. oktober 2014 Servicedeklarationer for tilbud til udsatte borgere Godkendt i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 28. oktober 2014 1 Servicedeklaration Viborg Krisecenter Tilbuddets navn og kontaktoplysninger: Viborg

Læs mere

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN 2008 November, December, Januar Februar Marts, April Kultur, Motorik Sprog Maj, Juni, Juli August, September, Oktober Natur og naturfænomener Personlige og sociale Kompetencer.

Læs mere

L.Ø.B. Sedlen. - Et nyhedsbrev om at udvikle arbejdspladser og socialøkonomi i et samarbejde mellem Land, Ø og By. Pilotprojekt på Horsens-egnen.

L.Ø.B. Sedlen. - Et nyhedsbrev om at udvikle arbejdspladser og socialøkonomi i et samarbejde mellem Land, Ø og By. Pilotprojekt på Horsens-egnen. L.Ø.B. Sedlen - Et nyhedsbrev om at udvikle arbejdspladser og socialøkonomi i et samarbejde mellem Land, Ø og By. Pilotprojekt på Horsens-egnen. Nr. 1 maj 2013. 80 arbejdsivrige deltagere fra Horsens og

Læs mere