Sponseringens indflydelse på danske museers selvforståelse og økonomi: et casestudie

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sponseringens indflydelse på danske museers selvforståelse og økonomi: et casestudie"

Transkript

1 NORDISK MUSEOLOGI , S Sponseringens indflydelse på danske museers selvforståelse og økonomi: et casestudie ANE HEJLSKOV LARSEN* OG VINNIE NØRSKOV* Title: A case study on the impact of sponsorship on Danish museums, their organisational identity and their finances. Abstract: Ever since the 1980s there has been pressure from within Danish public-sector cultural policy to increase cooperation between cultural institutions and businesses. At the same time, a fundamental scepticism is embedded within such institutions and their research efforts with regard to the potential impact of such collaboration on the academic work carried out by these institutions. This article discusses the influence of sponsorship on two Danish museums self-perceptions and finances. The article is rooted in the Danish interdisciplinary research project entitled The Strategic Museum. 1 Key words: Sponsorship, donation, patronage, museum self-perceptions, marketing, cultural policy and financing, neo-institutional theory, ismorphism. Danske museer opstod fra anden halvdel af 1800-tallet med økonomisk opbakning og initiativ fra deres samtids højere borgerskab, som fx fabrikant Mads Rasmussen, som grundlagde Fåborg Kunstmuseum i 1910, eller brygger Carl Jacobsen, der var en central figur bag oprettelsen og åbningen af Ny Carlsberg Glyptotek i København i Det er blot to af de mange driftige forretningsmænd, der støttede eller ligefrem idémæssigt stod bag de danske kunstmuseer, som danskerne i dag opfatter som den største selvfølge (Hans Dam Christensen 2012). Det gælder også for en lang række kulturhistoriske museer, hvor et velud- dannet borgerskab i museumsforeninger og - bestyrelser spillede en yderst aktiv rolle. 2 Uden private midler og engagement ville det danske museumslandskab af i dag med andre ord se ganske anderledes ud. På trods af den historiske alliance mellem museer, filantropiske mæcener og et velhavende borgerskab findes der forbløffende lidt forskningsbaseret viden om, hvilken betydning offentlige/statslige og private midler har haft på museernes etablering, deres organisatoriske forskelle og ligheder, deres aktiviteter, kommunikation og selvforståelse. Der eksisterer en del forskningsbaseret viden om museer-

2 SPONSERINGENS INDFLYDELSE PÅ DANSKE MUSEERS SELVFORSTÅELSE OG ØKONOMI: ET CASESTUDIE nes grundlæggelse og de private initiativers betydning, men næsten intet om de nævnte interessenters involvering i museernes daglige drift efterfølgende. 3 I en lang årrække har der samtidig været en underliggende skepsis over for sammenblandingen af private interesser og museumsdrift, som primært har givet sig udtryk i danske medier, 4 men også i international museumslitteratur. 5 Med afsæt i et dybdegående casestudie af to statsanerkendte museer, et kunstmuseum og et kulturhistorisk museum i en dansk mellemstor by, har vi derfor undersøgt, hvilken betydning forskellige typer samarbejder med det private erhvervsliv har haft på de to museers økonomi og selvforståelse. METODISKE OVERVEJELSER I artiklen koncentrerer vi os om at fremlægge resultaterne af et casestudie af to forskellige museer i samme by. Casestudiet har givet mulighed for at undersøge, om museer med forskellige indsamlingsområder i det samme lokalområde udviser en identisk tilgang til sponsering og et ensartet forhold til det private erhvervsliv i området. Vi har i vores forskningsdesign valgt at fokusere på en karakteristisk mellemstor dansk købstad med både et kulturhistorisk museum og et kunstmuseum. Byen er valgt, fordi kunstmuseet udspringer af en erhvervsmands kunstsamling, og derfor har vi haft en forventning om, at der kunne eksistere et særligt tæt samarbejde mellem museum og erhvervsliv, om ikke på begge museer, så i hvert fald på det ene af museerne. Den valgte by for undersøgelsen er en købstad, der er vokset med industrialiseringen i anden halvdel af 1800-tallet, og i dag tæller omkring indbyggere. En museumsfor- ening blev stiftet i 1890 erne af byens degn, og et museum kunne åbne i Kunstmuseet blev først grundlagt i 1976 på initiativ af en lokal privatsamler og dennes samling. Den industrielle udvikling har haft betydning for begge museer, både i forhold til samlingerne og til økonomien, da fremtrædende erhvervsfolk har siddet i begge museers bestyrelser gennem tiden. Vi fokuserer på en periode på ca. 30 år, ( ), hvor det har været muligt at få adgang til regnskaber og årsberetninger samt andre arkivalier. Den lange analyseperiode er valgt, fordi vi har været interesseret i at undersøge udviklingen i økonomi og organisation over tid for at bedre at kunne identificere forskelle og ligheder. I den valgte periode er det kulturhistoriske museum vokset via fusioner med filialer i byen og nabobyen, således at der nu er tale om fem afdelinger. Kunstmuseet er ikke vokset som organisation i den pågældende periode, men har i forbindelse med indvielse af en ny museumsbygning i 2009 udvidet personalegruppen. Undersøgelsen er bygget op om en analyse af de to museers økonomi. Vi begyndte med at fokusere på sponsering og samarbejde med det private erhvervsliv. I løbet af forskningsprocessen blev det imidlertid klart for os, at sponseringen skal forstås i sammenhæng med den samlede økonomi for museerne og som en del af museets ledelse og strategi. Vi har haft fokus på følgende spørgsmål for at finde ud af, hvorvidt vi kan spore indflydelse fra sponsorer og andre tilskudsgivere i økonomi og organisation: Hvordan indgår sponsering i museernes økonomi? Er der forandringer i museernes aktiviteter i analyseperioden, og hvad er de i givet fald affødt af: økonomi (regnskabstal og udsving), 107

3 ANE HEJLSKOV LARSEN OG VINNIE NØRSKOV 108 jura (lovgivning) og kulturpolitik (kulturpolitik og samfundsændringer)? Hvilken rolle spiller sponsering i museets selvforståelse? Hvilken form for bevidsthed har museets ledelse om sponsering? Det empiriske grundlag er baseret på arkivundersøgelser af budgetter, regnskaber, årsrapporter, bestyrelsesreferater og presseklip, i det omfang det har været muligt at få adgang til dokumenterne. Vi har i 2011 desuden gennemført to kvalitative gruppeinterviews med medarbejdere, udvalgt af institutionerne selv, et på hvert af de to museer. I begge tilfælde har direktøren været til stede. Interviewspørgsmålene blev formuleret med afsæt i studiets ovenstående forskningsspørgsmål. 6 Undersøgelsens begreber bygger på to studier i sponsering i hhv. Australien (McNicolas 2004) og USA (Alexander 1996), som vi kommer nærmere ind på i afsnittet om forskning i museumssponsering. DEN KULTURPOLITISKE DAGSORDEN I DANMARK FRA 1980 ERNE For at forstå baggrunden for hele problematiseringen af sponsering på danske museer vil vi i dette afsnit redegøre for den socio-økonomiske kontekst, som danske museer har skullet agere indenfor siden 1980 erne, hvor der kom kulturpolitisk fokus på sponsering og samarbejde mellem kulturinstitutioner og det private erhvervsliv. En rapport fra konsulentfirmaet Brinkmann fra 1986 tog udgangspunkt i den kulturpolitiske situation, at de offentlige bidrag til kulturlivet var dalende (Brinkmann Kommunikation 1986: 2). 7 I undersøgelsen blev 100 administrative ledere eller marketingschefer fra Danmarks 100 største virksomheder spurgt, om de kunne se kulturstøtte som en del af markedsføringen og profildannelsen, og om de i så fald ville stille særlige betingelser og krav til kulturlivet. Undersøgelsen viste, at hovedparten af de adspurgte ledere eller chefer havde stor sympati for sponsorstøtte og så kulturen som et værdifuldt instrument på det markedsføringsmæssige og det imageskabende område, og at de ikke ønskede at stille krav til den støttede kulturaktivitet, hverken dens form eller indhold, men omvendt ville have noget for pengene som det blev formuleret. 61 af 100 virksomheder støttede allerede kulturlivet, især symfoniorkestre, museer og bevaringsværdige bygninger. Typiske krav og betingelser kunne ifølge undersøgelsen bl.a. være, at virksomheden fik firmanavnet nævnt sammen med aktiviteten, at man kun ville støtte kulturaktiviteter med mulighed for stor offentlig opmærksomhedsværdi, og at der var mulighed for gratis adgang for medarbejdere og kunder. Desuden blev der lagt vægt på, at de kulturelle aktiviteter havde et højt kvalitetsniveau. I 2000 udgav Erhvervsministeriet og Kulturministeriet en kulturpolitisk redegørelse med argumenter for en kreativ alliance mellem erhvervs- og kulturlivet (Danmarks kreative potentiale 2000). Den politiske dagsorden havde to formål. For det første skulle alliancen føre til vækst i de kreative produktionsområder. For det andet skulle den medvirke til en øget effektivisering og markedsorienteret udvikling af kulturinstitutionerne. Som en sidegevinst blev det forventet, at kulturinstitutionerne gennem det tættere samarbejde ville få mulighed for adgang til sponsormidler fra det private erhvervsliv. Redegørelsen førte til konkrete initiativer i form af støtte til samarbejdsprojekter, bl.a. gennem oprettelsen af den selvejende organi-

4 SPONSERINGENS INDFLYDELSE PÅ DANSKE MUSEERS SELVFORSTÅELSE OG ØKONOMI: ET CASESTUDIE Kroner Samlede indtægter for museerne (2003-priser) Øvrige indtægter (entré m.v.) Sponsorater Donationer Kommunalt tilskud Amtsligt tilskud Statsligt tilskud Fig. 1. Samlede indtægter for museer Kilde: Kulturministeriet % Anvendelse af private bidrag på museerne i % af samlede bidrag fra private 50% 40% 30% 20% 10% Erhvervelser Forestillinger Udgravninger Forskning Udstillinger Byggeprojekter Anden anvendelse 0% Fig. 2. Anvendelse af private bidrag på museerne Kilde: Kulturministeriet sation NyX, men også udformning af en guide til kulturinstitutioners samarbejde med virksomheder i 2003 med titlen Kulturpartner, udgivet af Økonomi- og Erhvervsministeriet og Kulturministeriet. I denne guide opererer man med tre hovedkategorier for kulturinsti- tutioners samarbejde med erhvervslivet: donation, sponsorat, partnerskab. I forbindelse med donation forventes der ikke modydelse, mens sponsorater er forbundet med fordele for både erhvervslivet og kulturinstitutionen. Sponsorater underinddeles yderligere i pro-

5 ANE HEJLSKOV LARSEN OG VINNIE NØRSKOV 110 duktsponsorat, projektsponsorat, hospitalitysponsorat, eksponeringssponsorat og imagesponsorat, som markerer, at fordelene eller den gensidige forpligtigelse kan være forbundet med forskellige typer indhold. Partnerskab indeholder ifølge guiden mange af ovenstående sponsorater eksponering, image og hospitality. Et partnerskab har ofte en længerevarende karakter og betyder, at kulturinstitutionen tilrettelægger samarbejdet, så virksomheden kan inddrages så tidligt som muligt, og at der på denne måde opstår et medejerskab i forløbet. Partnerskaber handler ikke kun om finansielle behov, men også om fordele ved at stille produkter, personale, netværk m.v. til rådighed for hinanden. Guiden giver en lang række råd og forslag til, hvordan sådanne samarbejder kan etableres. I forhold til vores casestudie er der ikke dokumentation for længerevarende partnerskaber, hvilket er interessant at bemærke, når danske politikere op igennem 80 erne og 90 erne har opfordret hertil. Det danske Kulturministerium foranstaltede i 2004 en undersøgelse af fonde og virksomheders stigende indflydelse på kunst- og kulturinstitutioner (Kulturministeriet 2004). En samlet oversigt over fordelingen af indtægter for museerne viste, at donationer, dvs. gaver uden modydelse, og sponsorater, dvs. støtte med modydelse, udgjorde cirka 10 % med en stigning i 2003, specielt i sponsorater (Fig. 1). Det er ifølge denne undersøgelse i høj grad erhvervelser, udstillinger og byggeri, som trækker private midler til, og også til en vis grad forskning (Fig. 2). Det er altså tale om projektspecifikke midler, som tilflyder museerne fra fonde og private sponsorer. Undersøgelsen viser, at donationer uden modydelse, og det vil sige primært fondsdonationer, udgør den største del af midler fra private, mens egentlige sponsorater med modydelser er mindre udbredt indtil 2002, men med en stigning i Så vidt vides er der ikke lavet en opfølgning på denne undersøgelse, og vi ved derfor ikke, om denne stigning er fortsat i de efterfølgende år. Der er heller ikke lavet nogen analyser af, hvordan de forskellige sponsorater og samarbejdsformer, som anbefales i de politiske rapporter, kunne udmøntes i praksis inden for museumsområdet. FORSKNING I MUSEUMSSPONSERING De præsenterede begreber i Kulturpartner fra 2003 kæder samarbejder med det private erhvervsliv tæt sammen med PR og markedsføring. I det følgende afsnit ser vi nærmere på, hvordan netop denne sammenhæng også har været i fokus i de få forskningsundersøgelser, der er lavet inden for museumsfeltet. 8 Forskning i sponsering på museer har hovedsagelig været foretaget i USA, og den har derfor omhandlet amerikanske museer. Sponsering indgår i økonomiske analyser af museumsøkonomi og museer som non-profit organisationer (Frey & Meyer 2003, Hughes & Luksetich 1999, Hughes & Luksetich 2004, Lindquist 2012). Der er lavet to større udenlandske undersøgelser af sponsering på museer, som bidrager med ny viden om, hvordan samarbejdet fungerer. Det ene er en stor tysk undersøgelse af museerne i Berlin (Wienick 2004), den anden en australsk, som ser på fænomenet fra virksomhedsperspektivet (McNicholas 2004). Begge undersøgelser tager udgangspunkt i sponsering som en del af PR-området. Mens den tyske undersøgelse afdækker praksis i museumsfeltet i forhold til traditionelle sponseringsmodeller inden for PR-teorier, så opstiller den

6 SPONSERINGENS INDFLYDELSE PÅ DANSKE MUSEERS SELVFORSTÅELSE OG ØKONOMI: ET CASESTUDIE Fig. 3. McNicholas model over sponsorater og strategisk kommunikation. Kilde: McNicholas Integration of sponsorship into corporate activities MODEL B: TYPES OF CORPORATE ARTS SPONSORSHIP AND RELATIONSHIP TO CORPORATE IMAGE AND STRATEGIC COMMUNICATION PLANNING Corporate image effect 6. Arts and business partnership 5. Integrated corporate image program 4. Public relations campaign 3. Marketing promotion 2. Patronage 1. Donation Strategic communication Sophistication 111 australske undersøgelse en model, som illustrerer sammenhængen mellem typen af sponsering, samarbejdets form og virksomhedens strategiske niveau (McNicholas 2004). McNicholas opdeler sponsering i tre typer: 1) patronage, som baseres på donation, 2) marketing, som baseres på en forretningsaftale i form af en udveksling af ydelser og 3) partnerskab, som baseres på fælles mission og værdier og fokuserer på omdømme og image som del af en brandingstrategi. Hendes begreber svarer til de tre typer præsenteret i Kulturpartner fra 2003, donation, sponsorat og partnerskab. Hun deler dem imidlertid op i yderligere seks niveauer, hvor omfanget af udveksling af ydelser og samarbejder stiger, jo højere niveau man kommer op på (Fig. 3). Der kan således registreres en kronologisk udvikling fra donationer, hvor modydelser begrænser sig til gæstfrihed og underholdning, til en mere marketing-orienteret tilgang i slutningen af 1980 erne med modydelser i form af reklamer og en bevægelse mod mere integrerede og frem for alt formelle samarbejder fra slutningen af 1990 erne og i det følgende årti (McNicholas 2004: 63). De seks niveauer kan bidrage til at beskrive graden af erhvervslivets involvering i vores casestudie. Begge museers direktører opfatter sponsering som et begreb, der indbefatter en udveksling af ydelser: Så er det en aftale, en virksomhed laver med et museum, som egentlig er af markedsføringsmæssig karakter, hvor man får nogle penge for at blive synliggjort, måske gennem en eller flere aktiviteter, der foregår på den pågældende institution, i modsætning til fondstilskud, som går øremærket til noget andet. (Direktør for det kulturhistoriske museum) Annoncering nævnes i vores interviews med museumsdirektørerne som en typisk modydelse, og sponsering opfattes dermed som en del af markedsføringsstrategien for de involverede firmaer. Dermed placeres de to museers sponsoratopfattelse i kategorien markedsføring og PR i McNicholas model. McNicholas model belyser dog ikke den kompleksitet, her

7 ANE HEJLSKOV LARSEN OG VINNIE NØRSKOV 112 under den eventuelle indflydelse, som sponsering igennem PR og markedsføring kunne have på de to museers værdiniveauer og omverdensforståelse. Den største forskningsundersøgelse, som beskæftiger sig med, hvorvidt sponsering påvirker museernes virke, er blevet udført af den amerikanske kunstsociolog Victoria A. Alexander. I denne undersøgelse af kunstmuseer i USA indgik skiftende kunstudstillinger i perioden Alexander bruger begrebet sponsering som et overordnet begreb for alle former til tilskud, hvilket afspejler den amerikanske museumsmodel, hvor offentlige tilskud kun spiller en mindre rolle. Alexander konstaterede, at der fandtes fire former for sponsorer: 1) private mæcener, 2) virksomheder 3) offentlige instanser og 4) fonde, som alle havde meget forskellige krav til udstillingernes karakter, indhold, omfang og form. 9 Undersøgelsen viste også, at økonomiske tilskudsydere er med til at forme og ændre organisationen, men at det er en kompleks proces. Alexander påviser, at indflydelsen fra sponsorer og tilskudsydere er med til at udvide museernes muligheder. På den ene side har tilskudsydere forskellige typer indhold, de ønsker at sponsere. På den anden side kan de indtægter, som tilskuddene bidrager til på museernes driftsbudgetter, være med til at finansiere smallere projekter, som museerne har svært ved at få private sponsorater til. Dermed får publikum et større udbud. Hun argumenterer for, at museumsinspektørerne får mere frihed, jo flere forskellige tilskudsydere museet har, og de bliver mere kreative i at få tilskudsydernes og museernes mål til at passe sammen. Museumsdirektørerne påvirker fx tilskudsyderne i den retning, som passer ind i museets profil, og er på den måde proaktive (Alexander 1996: ). Et mindre studie af nordiske science centre og science museer har til gengæld påpeget en række interessante tendenser i forhold sponsering og indflydelse på museers aktiviteter (Davidsson & Sørensen 2010). Baggrunden for undersøgelsen er det voksende behov for egenindtjening for science centre og museer samt udvidelse af personalets kompetencer til også at omfatte markedsføring og PR. Undersøgelsen viser, at sponsorer har indflydelse, både direkte og indirekte. Direkte indflydelse udfolder sig på to måder: i form af indblanding i det faglige indhold i udstillingen og krav om at være synlige i udstillingen. Indirekte indflydelse udfolder sig også i to forskellige former: enten som selvcensur eller som tilladelse til at lade sponsorerne deltage i udstillingsudviklingen, en indflydelse, der opstår i selve fund-raisingsfasen (Davidsson & Sørensen 2010: ). Den aktuelle forskning i museumssponsering viser altså, at der sker en udvikling af sponseringssamarbejder, som bevæger sig fra egentlige donationer til partnerskaber. Noget tyder på, at partnerskaber åbner større mulighed for indflydelse fra erhvervslivet på museerne og tilsvarende institutioner. Indflydelse afspejler sig konkret ved, at virksomhedslogoer og navne vises i museumspublikationer og udstillingsrum. Indflydelse på museernes konkrete faglige indhold er mere kompleks at registrere. Mens Alexanders undersøgelse peger på indflydelse som flere muligheder for aktiviteter på baggrund af flere midler, så problematiserer Davidsson og Sørensen indflydelse som konkret påvirkning af indhold i enkeltprojekter. CASESTUDIET I EN DANSK KØBSTAD De danske museer, vi har analyseret, modtager begge tilskud via den danske museumslov. 10 Statsstilskuddet er afhængigt af et minimums-

8 SPONSERINGENS INDFLYDELSE PÅ DANSKE MUSEERS SELVFORSTÅELSE OG ØKONOMI: ET CASESTUDIE KULTURHISTORISK MUSEUM: Indtægter Staten Kommuner og amt Sponsorater+tilskud Butik og Cafe mm Entre og lejeindtægter Anden indtægt (renter) Fig. 4. Oversigt over indtægter på det kulturhistoriske museum. tilskud fra anden side, i dette tilfælde kommunen, og det var i ,2 mio. dkr. Analysen af de to museers regnskaber er baseret på revisionsgodkendte regnskabstal fra perioden Men disse regnskabstal fra kunstmuseet fortæller ikke hele historien om museets økonomi, hvilket vi kommer nærmere ind på nedenfor. I museernes regnskaber bliver indtægter opdelt i offentlige faste driftstilskud fra stat, kommune og amt. Øvrige bidrag ind- går i en gruppe kaldet sponsorater og tilskud. Her placeres både midler fra offentlige puljer, midler fra fonde, og sponsorater fra private personer og virksomheder. Hvis vi benytter begreberne fra forskningslitteraturen, så er midler fra fonde donationer, mens sponsorater kan være donationer, sponsorater og partnerskaber. I museernes regnskaber er der en del midler også fra offentlige puljer, hvilket kan gøre det ret problematisk at analysere

9 ANE HEJLSKOV LARSEN OG VINNIE NØRSKOV KUNSTMUSEUM Indtægter Staten Amt/Kuas Kommune Sponsorater+tilskud Kunstforening Entre og leje Fig. 5. Oversigt over indtægter på kunstmuseet. regnskaberne ud fra de teoretiske begrebsdefinitioner. Vi præsenterer i det følgende de to museers økonomi, baseret på deres regnskaber og dermed også på deres definitioner og diskuterer efterfølgende billedet i forhold til det teoretiske begrebsapparat. På baggrund af museernes regnskaber har vi opdelt deres indtægter (Fig. 4 og 5) i tilskud fra stat, amt og kommune, dvs. de offentlig, faste tilskud, som museernes grundlæggende økonomi er baseret på (blå), og i tilskud og sponsorater (grøn) samt indtægter fra entré, leje af lokaler eller udstillinger, butikssalg og anden indtægt, bl.a. renteindtægter (orange). Som det fremgår af tabellerne, har begge museer en tydelig stigning i indtægterne i den pågældende analyseperiode, men stigningen er fordelt forskelligt på de to museer. Kunstmuseets offentlige driftstilskud er svagt stigende indtil 2006, hvor der sker en fordobling af det kommunale tilskud. Andelen af sponsorater og tilskud er fluktuerende med en kraftig stigning i Både det forhøjede kommunale tilskud og stigning af sponsorater i 2009 skyldes ekstra udgifter til drift og aktiviteter i forbindelse med det tidligere omtalte nybyggeri. Det kulturhistoriske museums offentlige driftstilskud har været stagnerende over det meste af perioden men med en svag stigning i Mest markant er det støt stigende tilskud og sponsorater. Det skyldes, at det kulturhistoriske museum under dette punkt registrerer indtægter til arkæologisk arbejde, som blev betalt af staten indtil 2001, og efter vedtagelsen af en ny museumslov i 2002 af bygher-

10 SPONSERINGENS INDFLYDELSE PÅ DANSKE MUSEERS SELVFORSTÅELSE OG ØKONOMI: ET CASESTUDIE KUNSTMUSEET: Tilskud og sponsorater Tilskud i øvrigt Tilskudsordninger til ansættelser Kulturministeriet - kunstrådet Statens Museumsnævn / KUAS Ekstra kommunale og amtlige tilskud Fonde Fig. 6. Sponsorater og tilskud til kunstmuset. ren. 11 Tilskud til arkæologisk arbejde ligestilles her med tilskud fra fonde, hvilket er problematisk, da arkæologisk virksomhed er en lovpligtig aktivitet og ikke som ved fondstilskud et frivilligt tilskud. Det kulturhistoriske museums økonomi er dermed i høj grad afhængig af områdets generelle vækst, idet udgravninger og arkæologiske undersøgelser er bundet op på bygge- og anlægsarbejder. Hvad der helt tydeligt fremgår af de to oversigter er, at indtægter fra entre, salg i museumsbutikken og leje af lokaler og lignende kun giver et meget begrænset afkast i forhold til de to museers samlede økonomi. De væsentligste bidragsydere til de to museers økonomi er således først og fremmest kommunen og dernæst staten, som gennem museumsloven og kravene om regnskabsaflæggelse er med til at sætte nogle administrative rammer for museernes økonomiske drift. For det kulturhistoriske museum er der dog ingen tvivl om, at de tilskud og bevillinger, som museet modtager til udførelse af arkæologisk virksomhed udgør over halvdelen af museets økonomi. Som nævnt er det siden 2002 bygherren, som skal betale for udførelsen af de arkæologiske udgravninger. Bygherrer er både kommune og region, og dermed også offentlige institutioner, men flere af projekterne er samtidig finansieret af private firmaer. Igennem disse projekter har det kulturhistoriske museum opbygget et bredt samarbejde med det private erhvervsliv, fordi erhvervslivet er forpligtet til at købe en række services af mu-

11 ANE HEJLSKOV LARSEN OG VINNIE NØRSKOV 116 seet. Der er altså tale om egenindtjening på baggrund af en myndighedsopgave. Kunstmuseets økonomi er i højere grad bundet op på de offentlige driftstilskud, men museet har også øget sin andel af tilskud og sponsorater. Søjlediagrammet i Fig. 6 viser, at de sponsorater og tilskud, som museet har modtaget fra for størstedelens vedkommende stammer fra kommunale og statslige puljer og private fonde. Kun i få perioder har de private sponsorer, dvs. egentlige sponsorater, udgjort op mod 40 procent af tilskuddene, og det var i slutningen af 1980 erne, i 1991 og i midten af 1990 erne, hvilket hænger sammen med, at den samlede omsætning var forholdsvis lille. Det er fondene, som har ydet de største bidrag i form af donationer i midten af 2000-tallet og ikke mindst i 2009 i begge tilfælde til indkøb af kunst til samlingen. Fondene har derigennem haft indflydelse på kunstmuseets indkøbspolitik. Som nævnt fortæller disse regnskabstal fra kunstmuseet ikke hele historien om museets økonomi. Der er to elementer, som ikke inddrages. Det første er midlerne til opførelse af den nye museumsbygning, som blev indviet i Byggeriet er udført af en fond og har kostet omkring 150 mio. dkr. Heraf er 1/3 givet af Realdania A/S og lidt over 1/3 af kommune og amt. Af det resterende beløb er ca. 12 mio. dkr sponsoreret af private firmaer, den øvrige del af andre fonde som f.eks. Augustinus Fonden og Oticon Fonden. De private sponsorater udgør altså 8 % af midlerne til nybyggeriet. 12 Det andet er eksistensen af ét til museet tilknyttet non-profit anpartsselskab med det formål at styrke samarbejdet mellem kunst og erhvervsliv. De kunstprojekter, som dette selskab sætter i søen, finansieres både via sponsering af de medvirkende firmaer og via tilskud fra kommunen. Det er interessant, at museet har valgt at lægge denne aktivitet uden for museets virke. Ifølge vores interview med kunstmuseets leder skyldes denne konstruktion blandt andet, at det politisk set var nemmere for politikerne på det tidspunkt at sige, at de gav tilskud til et erhvervsinnovationsprojekt, men også at det var en mere fleksibel form i forhold til ansættelser. Derfor har man valgt at omdanne et projekt om en kreativ dialog mellem kunstnere og virksomheder til et selvstændigt foretagende. Men det understreges af museets leder, at anpartsselskabet er en meget integreret del af museets virksomhed. De sponsorer, som har støttet de to museer, er i høj grad firmaer, som har rødder i det lokale erhvervsliv. Det er firmaer, som er grundlagt i byen, og som har spillet en rolle for erhvervsudviklingen i lokalområdet. Mange af disse firmaers grundlæggere har også siddet i museernes bestyrelser. Men denne form for lokalpatriotisk adfærd hos erhvervsledere er ifølge en af medarbejderne på kunstmuseet i tilbagegang på grund af den generelle, internationale udvikling af erhvervslivet. Fusioner, børsnoteringer og flytning af produktion til udlandet har forandret virksomhederne fundamentalt og bevirket, at beslutningstagerne i mange firmaer ikke længere sidder lokalt men måske i et helt andet land. Det skaber nogle helt nye rammer for fremtidens sponseringsarbejde. På baggrund af analysen af museernes indtægter synes de to museer kun i begrænset omfang at benytte sig af sponsering. Sponsering sættes hovedsageligt aktivt ind ved kunstmuseets indkøb og byggeri, dvs. at det er i forbindelse med varige produkter, at det er muligt at tiltrække midler fra sponsorer. 13 Den offentlige støtte er derimod helt afgørende for deres drift. Det er en interessant udvikling, når der i den samme periode har været så me-

12 SPONSERINGENS INDFLYDELSE PÅ DANSKE MUSEERS SELVFORSTÅELSE OG ØKONOMI: ET CASESTUDIE get fokus kulturpolitisk på øget samarbejde med erhvervslivet i form af sponsering. SPONSERINGSSTRATEGIER PÅ DE TO MUSEER I analysen har vi haft fokus på de to museers bevidsthed om og arbejde med sponsering. Denne analyse viser, at det er stor forskel på, hvordan de to museer har arbejdet med sponsering. Det kulturhistoriske museum har ikke haft tradition for at tiltrække sponsormidler fra det lokale erhvervsliv. Museet er i øjeblikket i gang med en forandringsproces, og direktøren øjner en række muligheder for at udvikle museet også gennem strategiske samarbejder med erhvervslivet. Indtil videre er sponsorater blevet lavet som enkeltaftaler på den måde, at man til specifikke projekter har skaffet mindre beløb ved at ringe rundt til de firmaer, som man har oparbejdet gode kontakter til gennem tiden. Men der er ikke lavet nogen egentlig strategi for et øget samarbejde. På kunstmuseet har sponsering været emne siden slutningen af 1980 erne og blev institutionaliseret gennem ansættelse af en arrangementschef i Der blev iværksat et strategiarbejde, men det nåede ikke at få så stor en effekt, at strategien blev en permanent del af museets organisation, for stillingen blev nedlagt i 1990, og først genbesat Der er ikke efterfølgende i analyseperioden udarbejdet nogen sponseringsstrategi. I interviewet i 2011 med kunstmuseets direktør og udvalgte medarbejdere defineredes strategien på den måde, at leder og medarbejdere hele tiden afpasser, hvilke firmaer de henvender sig til, om hvilke projekter. For begge museer blev sponsering udelukkende opfattet som en kilde til ressourcer enten penge som modydelse til annoncering, eller materialer/produkter til udstillinger, også med annoncering som modydelse. Der synes altså at være en grundlæggende tilbageholdenhed i forhold til at gå ind i en mere værdibaseret samarbejdsmodel hos kunstmuseet: Jeg tror generelt, at publikum vil have et problem med et museum som i for høj grad går i ét rent profilmæssigt med et kommercielt firma. Jeg tror trods alt stadig, publikum betragter museet som på en eller anden måde uafhængigt og frit af forskellige typer interesser, og man kan sige, at det er også lidt det, vi modtager statsstøtte for. (Direktøren for kunstmuseet) Citatet viser, at offentlig støtte opfattes som et værn mod udefrakommende interesser og ikke som endnu en tilskudsmulighed, som Alexander i sin forskningsundersøgelse af amerikanske kunstmuseer lægger op til. I vores casestudie vælger kunstmuseet dog en ny kreativ løsning: Samarbejdet med især det lokale erhvervsliv etableres i regi af en ny institution, et anpartsselskab, hvis hovedsigte netop er at bygge bro mellem kunstnere, kulturinstitutioner og virksomheder. Med andre ord vil kunstmuseet gerne samarbejde med virksomheder, men har af politiske og juridiske årsager foretrukket at adskille denne del fra museumsdriften. Men selve aktiviteterne er integreret i museets virke, og for den almindelige besøgende er det ikke sikkert, at denne adskillelse egentlig er synlig. Også på det kulturhistoriske museum er der stor fokus på grænserne for samarbejde i stedet for mulighederne: Vi er en faglig organisation, non-profit organisation, og det vil sige, at hvis vi begynder at overskride nogle etiske faglige grænser, så mister vi det, vi jo egentlig også sælger som kulturvirksomhed, og det vi sælger, 117

13 ANE HEJLSKOV LARSEN OG VINNIE NØRSKOV 118 det er jo troværdigheden og den gode historie. Og hvis man begynder at sælge ud af sin troværdighed, så er man uinteressant. (Direktøren for kulturhistorisk museum) Det er den faglige autoritet, som sætter grænserne for udvidelse af samarbejdet, og citatet underbygger, at der i institutionerne eksisterer en forforståelse af faglighed som en modsætning til det kommercielle og museet som netop en non-profit organisation med faglig autonomi: Vi har nok gjort det, at vi har tænkt enormt meget i faglighed og indhold, og vi har nok også siden 2001 og frem følt, at det var afsindig vigtigt, at museet skaffede sig et renomme, et ry skal vi kalde det fagligt ubestikkeligt højt niveau, og vi har arbejdet meget med vores kommunikation udadtil, hvordan vi så ud. Jeg opfattede det som meget vigtigt da jeg kom hertil, at jeg havde trukket en streg i sandet og sagt, at hvis der var nogen af jer, der overskred den, så er det ud, og det var ligesom til de lokale; og det er også blevet respekteret, således at der netop ikke var den påvirkning, det populistiske der, fordi jeg mente, at det var meget afgørende, at vi kørte det snorlige. (Direktøren for kunstmuseet) I den årrække, vi har undersøgt, har det hovedsageligt været den daglige leder direktøren som har været den person i museet, der skaffede sponsoraftaler. På kunstmuseet har der været en række forskellige ledere, mens bestyrelsen har været meget stabil. Ansættelsen af en arrangementschef i slutningen af 1980 erne skulle tiltrække flere aktiviteter og flere penge via sponsorater. Oversigten over sponsorater og tilskud (Fig. 3) viser også en stigning i sponsorater i den pågældende periode, men ikke nok til at finansiere den ekstra stilling, som blev opgivet efter knap 3 år. På det kulturhistoriske museum har der kun været to ledere i hele analyseperioden, mens den kommunale repræsentation i sammenligning med kunstmuseet har haft flere udskiftninger i bestyrelsesrepræsentanterne. Lederen af det kulturhistoriske museum beskriver i 2011 det netop som en tradition lokalt for at det har været museets leder, der med det personkendskab vedkommende havde, gik ud og lavede nogle aftaler. Det personlige kendskab med de erhvervsdrivende har altså haft afgørende betydning for, hvad der har kunnet lade sig gøre. Begge museers direktører ser dog muligheder og har forventninger til bestyrelsens rolle i det fremtidige arbejde med sponsering. De ser gerne, at bestyrelsesmedlemmerne bliver mere aktive i arbejdet med sponsering og med samarbejde på tværs af institutioner. INDFLYDELSE ELLER PÅVIRKNING FRA SPONSORER Vi spurgte museumsdirektørerne direkte, om deres virke og aktiviteter bliver påvirket af erhvervslivet. Begge svarede, at der ikke er tale om direkte indblanding, men diskussionen kom hurtigt til at handle om, hvorvidt aktiviteter og udstillingsprogrammer udarbejdes ud fra faglige eller salgbare kriterier. Der er selvfølgelig en fødekæde, så selv om man siger nej, erhvervslivet bestemmer ikke, hvad vi viser, så er det selvfølgelig sådan, at det gør publikum nu engang; og det vil sige, at kan man skaffe meget publikum, så kan man også skaffe funding, og det er det, vi er inde på; det er den fødekæde det er den vej rundt, man tænker - umiddelbart. (Direktøren for kunstmuseet) En markant stigning i kunstmuseets besøgstal i årene synes at hænge sammen med

14 SPONSERINGENS INDFLYDELSE PÅ DANSKE MUSEERS SELVFORSTÅELSE OG ØKONOMI: ET CASESTUDIE en særudstilling med Dronning Margrethe II s malerier. Dette er netop én af den slags udstillinger, som i det danske museumsfelt betragtes som en sikker satsning: 14 Publikumsinteresse har i denne forbindelse betydning for muligheden for at tiltrække midler fra fonde og private. Der kan selvfølgelig være tilfælde, hvor man decideret ved, at hvis man gør sådan her, viser den udstilling, så står der en klar til at betale for det. Det er jo korruption i en eller anden grad men det kan ske, og det kan også være, at det er en god ide. (Direktøren for kunstmuseet) Det betyder, at der også inddrages økonomiske overvejelser i udarbejdelsen af udstillingsprogrammer. Der er tale om en indirekte påvirkning i museernes faglige virke. Den foreløbige forskning i sponsering og dens betydning for kulturorganisationerne, enten ud fra en neo-institutionel optik (som Alexander 1996) eller en markedsføringsvinkel med sigte på mulighederne i forhold til organisationen og dens omverden (McNicholas 2004), viser et behov for at betragte sponsering som et del-element af hele museets virksomhed for at kunne forstå påvirkning og ændringer. I vores casestudie er der ikke tale om, at erhvervslivet går ind og definerer form og indhold af de projekter, de sponserer eller på anden vis påvirker institutionen. Der er i dette studium i højere grad tale om en intern proces, hvor museets ledelsesniveau tilpasser museets virke efter nogle forestillinger om, hvad erhvervslivet vil finde interessant at støtte. INSTITUTIONALISERING AF MUSEUMSFELTET OG BETYDNINGEN FOR DE TO MUSEER På baggrund af vores analyse er der grundlag for at konkludere, at sponseringen har haft en forholdsvis lille betydning for det kulturhistoriske museum, men en større for kunstmuseets økonomi. Det gælder dog for begge, at sponsering tilsyneladende ikke har påvirket organisationen og dens værdier direkte. Tværtimod har kunstmuseet valgt at lægge den mest innovative sponseringsdel i en virksomhed adskilt fra museet, hvilket der kan være både økonomiske og politiske grunde til. For at forstå, hvordan de to museer har udviklet sig til to forskellige organisationer, kan man med fordel bruge angelsaksisk neo-institutionel teori, som søger at forklare, hvorfor organisationer agerer som de gør, hvilke konsekvenser det har, og hvordan institutionelle omgivelser påvirker organisationerne, deres ideologi, struktur og processer (DiMaggio og Powell 1983, Greenwood et al. 2004, Alexander 1996). En central tese i angelsaksisk neo-institutionel teori er, at institutionelle organisationer prøver at ligne hinanden. Det gør de for at opnå legitimitet, som opstår, når omgivelserne opfatter den enkelte organisation som tidssvarende. Det betyder, at organisationerne i et institutionelt felt påvirker hinanden i den måde, de organiserer sig på, og igennem professionaliseringsprocesser bliver der lagt en række normer for, hvordan en ideel organisation i feltet bør se ud. Det begreb, som de DiMaggio og Powell bruger om homogeniseringsprocessen er isomorfisme, hvor organisationerne kommer til at ligne hinanden på grund af de samme institutionelle betingelser. Hvis der er flere forskellige institutionelle betingelser, vil der også opstå organisationer med forskellige løsninger. Der er to grundlæggende forskellige isomorfe processer: en konkurrencepræget proces, der er karakteriseret ved fri og åben konkurrence om kunder og markeder, og en institutionspræget, 119

15 ANE HEJLSKOV LARSEN OG VINNIE NØRSKOV 120 der handler om politisk magt og institutionel legitimitet, såvel i form af social som økonomisk tilpasning. DiMaggio og Powell skelner mellem tre former for isomorfisme: tvungen, mimetisk og normativ isomorfisme. Tvungen isomorfisme opstår ved formelt og uformelt pres fra de organisationer, som man som organisation er afhængig af. Det kan være via lovgivning eller anden form for politisk pres. Inden for museumsfeltet er det f.eks. museumslovgivningen, forskellige vejledninger om best practise og ICOMs etiske regler. Mimetisk isomorfisme dækker over, at organisationerne benytter hinanden som modeller og kopierer hinandens løsninger, fordi de menes at være vellykkede. Normativ isomorfisme opstår, når det anses for at være en fordel at ligne andre organisationer i feltet. Lighed kan medføre flere muligheder for at arbejde sammen. Her spiller ifølge DiMaggio og Powell de professionelle fagkulturer en vigtig rolle, både de fagkulturer, som universiteterne og højere uddannelser skaber, og netværk, der går på tværs af organisationerne. Det vil sige, at den forforståelse, som de to direktører for vores to museer giver udtryk for, kan stamme fra den uddannelsesmæssige baggrund, som de har med fra universitetet. De tre former for isomorfisme kan i øvrigt sagtens findes i det samme felt og i den samme organisation. I vores casestudie kan ismorfismebegrebet bidrage til at diskutere de to museers institutionelle ligheder og eventuelle forskelle. I begge er afhængigheden af de offentlige tilskud så stor, at den får indflydelse på ledelsesniveauets opfattelse af sig selv og alternative økonomiske kilder. Der er tale om tvungen isomorfisme gennem museumslovens rammer for betingelserne for statstilskud, som bl.a. kræver en faguddannet leder samt regnskabsaflæg- gelse på en bestemt måde. Der ligger også en række restriktioner i samarbejdet med den kommercielle sektor i ICOM s etiske regler, men de to museers forståelse af de offentlige tilskuds betydning som et værn mod udefrakommende indblanding, især fra potentielle sponsorer, udspringer af en ikke tvungen, men en normativ isomorfisme. Der er også tydelige forskelle, som muligvis hænger sammen med det samlede museumsfelt og dets historik, som vi kort vil omtale. Selv om vi taler om ét museumsfelt, så deles danske museer op i tre typer, som også har været stadfæstet i Museumsloven siden en revision gældende fra 2002: kulturhistoriske, naturhistoriske og kunstmuseer med hver deres formål. De tre typer har oprindeligt haft hver sin forening: Dansk Kulturhistorisk Museumsforening, Foreningen af Danske Kunstmuseer og Danske Naturhistoriske Museer, men i 2005 besluttede de tre foreninger at slå sig sammen i en stor fælles organisation, Organisationen Danske Museer (Strandgaard 2010: ). De to museer i vores undersøgelse definerer sig fortsat inden for hver deres museumstype, hvilket har historiske og faglige årsager, og kan betragtes som mimetisk isomorfisme inden for de forskellige fagområder. Det kulturhistoriske museum udspringer af lærermiljøet og har sin faglige identitet knyttet til det historiske og arkæologiske forskningsmiljø. Museet udfører konkrete myndighedsopgaver for lokalområdet og har dermed lokal forankring. Kunstmuseet udspringer af et mæcenmiljø, som er elitært, og det har sin faglige identitet knyttet til en international kunstscene. Kunstmuseet har ingen juridiske forpligtigelser i forhold til lokalområdet. Denne forskellighed er tydeligt institutionaliseret i sammensætningen af de to museers bestyrelser.

16 SPONSERINGENS INDFLYDELSE PÅ DANSKE MUSEERS SELVFORSTÅELSE OG ØKONOMI: ET CASESTUDIE Begge museer har en bestyrelse bestående af repræsentanter fra det lokale politiske miljø, udpeget af Byrådet. Kunstmuseets bestyrelse har endvidere repræsentanter fra det lokale erhvervsliv og det kulturhistoriske museum fra en lokal museumsforening. Medlemmerne fra museumsforeningen bliver af det kulturhistoriske museum betegnet som græsrødder. Det er entusiaster med stor interesse i kulturarven og den lokale historie. Men nogle af medlemmerne i museumsforeningen er samtidig medlemmer af det lokale erhvervsliv. Der er flere af bestyrelsesmedlemmerne, som har været med i begge bestyrelser et tegn på, at der er en kerne af byens borgere, som er aktive i det politiske, økonomiske og kulturelle liv i byen. Alligevel giver direktøren for det kulturhistoriske museum udtryk for en grundlæggende forståelse af, at kunstmuseet repræsenteres bedre, at der er blevet arbejdet mere for kunstmuseets udvikling end for det kulturhistoriske museum, både i bestyrelserne og i kommunen generelt. Blandt andet fremhæves det, at Byrådet i flere år ikke har udpeget medlemmer af Byrådet til museets bestyrelse, men andre folk længere nede i geledderne, som ikke har haft så stor politisk magt. KONKLUSION Vi kan konkludere, at der i de to museer er en interessant forskellighed på trods af den fælles lokale kontekst. Deres forhold til og forståelse af sponsering er til gengæld forbavsende ens, på trods af deres forskellige historik og erfaring med sponsering. For begge museers direktører handler sponsering om at tiltrække ressourcer i form af penge eller materialer og services til konkrete projekter, hvor modydelsen er markedsføring af virksomheden og events på museet for virksomhedens medar- bejdere. Den faglige autoritet vægtes højt på begge museer og bruges som argument for en meget tøvende tilgang til at føre sponseringsarbejdet op på et mere værdibaseret samarbejdsniveau. Museerne henter stadig deres legitimitet i deres professionelle identitet og netværk. Gennem analysen af de to museer i et neo-institutionelt teoretisk perspektiv blev det tydeligt, at de to museer ikke ser sig som del af samme lokale kontekst, men tværtimod udspringer af to forskellige sociale miljøer, det lokale, kulturhistoriske græsrodsniveau på den ene side, og det lokale, kunst-interesserede erhvervsmiljø på den anden. Det kulturhistoriske museum ser sig selv som ét af mange kulturhistoriske museer i Danmark, som varetager den lokale historie og kulturarvsbevaring. Kunstmuseet ser sig som en del af et internationalt kunstmuseumsfelt, støttet af lokale driftige forretningsmand. Det er derfor interessant at opdage, at det er lykkedes kunstmuseet at få lokale sponsorer til deres aktiviteter, mens det kulturhistoriske museum ikke har haft fokus på den form for lokal opbakning. Det ser desuden ikke ud til, at den kulturpolitiske diskurs har særlig stor indvirkning på de to museer. Begge museumsledere taler om fremtidig udvikling og en nødvendighed af større sponseringssamarbejder, men ingen af museerne har udarbejdet nogen strategi for sponsering. Vi ved ikke, om kommunen, som er den store bidragsyder, stiller krav om øget samarbejde. Af analysen fremgår det, at det i høj grad er det personlige netværk, som spiller en rolle for udviklingen af samarbejde og sponsoraftaler. Begge museer bygger deres sponsoraftaler op på den direkte kontakt mellem leder og virksomhedsleder eller museumsinspektør og ansat i virksomheden. Det er på den måde stadig 121

17 ANE HEJLSKOV LARSEN OG VINNIE NØRSKOV 122 en grundlæggende mæcenat-model, som ligger til grund for sponseringen og samarbejdet. Det er den kunstinteresserede leder i virksomheden, som vælger at støtte projekter og tiltag på kunstmuseet. Som kunstmuseets medarbejdere er inde på, så er denne model ikke længere gangbar, fordi globaliseringen har forandret erhvervslivets struktur i Danmark. Mindre virksomheder sælges eller opkøbes af store internationale selskaber. Der er derfor færre og færre virksomheder i købstæderne med ledere, som har beslutningskompetence i forhold til at indgå sponsorsamarbejder. Flere af disse internationale virksomheder har ikke nogen lokal interesse. Der er altså et skisma i kunstmuseets selvforståelse som international elitær museumsinstitution og dets afhængighed af det lokalt forankrede erhvervsliv. Det indeværende studie kortlægger status i en middelstor provinsby i Danmark. Men der er i forløbne år flere museer i landet, som har udviklet sponseringsstrategier og samarbejder. Det er derfor interessant at se på, hvad det er for faktorer, som adskiller de museer fra de to, vi har undersøgt i dette casestudie. Derfor er det hensigten at følge casestudiet op med en kvantitativ undersøgelse af en række museer og deres sponseringsstrategier med det formål at undersøge de institutionelle rammer for sponseringsarbejdet. NOTER 1. The research project entitled Det strategiske museum (The Strategic Museum) was carried out under the auspices of Center for Virksomhedskommunikation (Department of Business Communication) and Center for Museologi (Centre for Museology) at Aarhus University in Denmark from , with financial support from Forskningsrådet Kultur og Kommunikation, Forskningsstyrelsen (The Danish Research Council for Independent Research/Humanities). 2. Mange kulturhistoriske museer uden for København skyldes private initiativer, fx Aalborg, Aarhus og Ribe, se Larsen, Nørskov & Teglhus: Her tænkes især på de mange institutionelle fortællinger om danske museers grundlæggere og museumshistorie. 4. Jens Lenler: Krav om sponsorregler efter Georg Jensen-udstilling, Politiken (kulturdelen s. 2). Allis Helleland: Om kunst og skattefradrag, Kronik i JP Camilla Stockmann: Louisiana misbrugt af amerikanske kunstinvestorer, Politiken (kulturdelen s. 3). Rasmus Strøyer: Private penge styrer kunstmuseerne, Politiken I artiklen Eksplosion i sponsorstøtte til kulturen i Politiken, 17. december 2004 omtaler Jens Lenler en ny kulturministeriel rapport, der kortlægger hvor meget privat kapital fylder i kulturinstitutionernes regnskaber. Rapporten viser en støt stigning fra midt i 1990 erne og en ren eksplosion, efter at den borgerlige regering er kommet til, hvor private midler i 2003 samlet set udgjorde 5 procent og 9 procent, hvis penge til byggerier regnes med. Artiklen citerer en dansk kulturpolitiker, der efterlyser en større viden om, hvilken indflydelse disse private midler har og vil få på kulturinstitutioner og giver som eksempel, at Bikubefonden stillede en del betingelser for at sine 80 millioner på H.C. Andersen-året. Bogen Kunst økonomisk set, skrevet af to kendte danske økonomer, Michael Møller og Niels Chr. Nielsen, i 1999, retter også kritik af private mæceners indflydelse og dominans i kunstmuseerne, s. 166 ff. Ud fra en økonomisk betragtning stiller de ligefrem spørgsmålstegn ved, hvorvidt private mæcener gavner kunstmuseerne.

18 SPONSERINGENS INDFLYDELSE PÅ DANSKE MUSEERS SELVFORSTÅELSE OG ØKONOMI: ET CASESTUDIE 5. Den canadiske museolog Robert Janes har bl.a. problematiseret forholdet mellem private og offentlige interesser i forhold til museernes fremtidige udvikling, se Janes 2009 og Søndergaard & Janes Vi har udført kvalitative gruppeinterviews med hvert casemuseums direktør og nærmeste medarbejdere, der har haft indsigt i museernes økonomi. Interviewene er blevet bygget op over de samme forskningsspørgsmål, båndet og herefter transskriberet. 7. Mia Fihl Jeppesen: Kulturen, kunsten og kronerne. Kulturpolitik i Danmark , s. 68 ff. Ifølge Mia Fihl Jeppesen har statens udgifter til kulturen i DK i perioden udgjort mellem 0.7 % og 1,4 % af de samlede udgifter. 8. Der findes en omfattende forskning i sponsering inden for andre områder, f.eks. sport, hvilket vi ikke inddrager i denne analyse. 9. Alexanders brug af ordet sponsor er knyttet til en amerikansk museumskontekst, som hovedsagelig er bygget på privat sponsering, og hun opfatter også offentlig tilskudsydere som sponsorer. I en dansk museumskontekst opfattes offentlige midler ikke som sponsorater, bl.a. på grund af armslængdeprincippet, se f.eks. Jeppesen 2002, Museumsloven (2002) 15 om støtte til statsanerkendte museer. 11. Museumsloven (2002) kapitel 8: Sikring af kultur- og naturarven i forbindelse med den fysiske planlægning og forberedelse af jordarbejder m.v., herunder arkæologiske og naturhistoriske undersøgelsesopgaver i tilknytning hertil. 12. Denne procentdel svarer næsten til gennemsnittet for sponsorstøtte til nybyggeri registreret Kulturministeriets undersøgelse fra 2004: Samspillet mellem private fode og den offentlige kulturpolitik på 9 % på landsbasis. 13. Dette bekræftes af Kulturministeriets undersøgelse fra 2004: Samspillet mellem private fonde og den offentlige kulturpolitik. 14. Der har været et voldsomt boom i dronningeudstillinger i 2010 i anledning af Dronning Margrethes 70 års fødselsdag (udstillinger på 4 museer i DK) og i 2012 i anledning af 40 års regeringsjubilæum (4 udstillinger i Danmark og en i Rom). Se desuden historiske besøgstal ved Dronningens udstillinger på danske kunstinstitutioner i artiklen af Andreasen & Hejlskov Larsen: 2008, s.289 ff. LITTERATUR Andreasen, J. & Larsen, A. H.: Blockbusterudstillinger. Om blockbustergenren og dens værdigrundæag diskussion af danske eksempler. Ny dansk museologi. Aarhus Universitetsforlag: Århus 2008: Alexander, V. D.: Museums and Money. The Impact of Funding on Exhibitions, Scholarship and Management. Indiana University Press: Bloomington Brinkmann Kommunikation: Rapport om kultur som område for erhvervslivets sponsorstøtte Chong, D.: Arts Management. Routledge: London Cilella, S. G., Jr.: Fundraising for Small Museums. AltaMira Press Dam Christensen, H.: Skjulte forbindelser. Om forholdet mellem private og offentlige kunstsamlinger. Nordisk Museologi. nr. 2, 2011: Danmark i kultur- og oplevelsesøkonomien 5 nye skridt på vejen. Vækst med vilje. Regeringen Danmarks kreative potentiale. Kultur- og erhvervspolitisk redegørelse Davidsson, E. & Sørensen, H.: Sponsorship and Exhibitions at Nordic Science Centres and Museums. Museum Mangement and Curatorship 25, 4, 2010: Den kreative alliance. En analyse af samspillet mellem kulturlivet og erhvervslivet. Advice Analyse DiMaggio, P. J.: Constructing an Organizational 123

19 ANE HEJLSKOV LARSEN OG VINNIE NØRSKOV 124 Field as a Professional Project. U.S. Art Museums in W.W. Powell & P. J. DiMaggio: The New Institutionalism in Organizational Analysis. Chicago: 1991, Frey, B. S. & Meier, S.: The Economics of Museums. Institute for Empirical Economic Research Working Paper 149: Greenwood, R. et al.: The SAGE Handbook of Organizational Institutionalism. SAGE Publications: Los Angeles Hughes, P. and W. Luksetich: Nonprofit Arts Organizations: Do Funding Sources Influence Spending Patterns? Nonprofit and Voluntary Sector Quarterly 33, 2004: Hughes, P. and W. Luksetich: The Relationship among Funding Sources for Art and History Museums. Nonprofit Management and Leadership 10, : Janes, R. R.: Museums in a Troubled World, Renewal, Irrelevance or Collapse? Routledge: London and New York Jeppesen, M. F.: Kulturen, kunsten og kronerne. Kulturpolitik i Danmark Akademisk Forlag: Viborg Kulturpartner en guide til kulturinstitutioners samarbejde med virksomheder. Udgivet af NyX forum for kultur og erhverv i samarbejde med Økonomi- og Erhvervsministeriet og Kulturministeriet Kulturministeriet: Samspillet mellem private fonde og den offentlige kulturpolitik. København Kulturministeriet: Midtvejsrapport i udredningsarbejdet om fremtidens museumslandskab. København Larsen, A.H., Nørskov, V. & H. Teglhus: Danmark på museum. Romantikkens Verden. Aarhus Universitetsforlag: Aarhus 2008, Lindquist, K.: Museum Finances: Challenges beyond Economic Crises. Museum Management and Curatorship 27, 1, 2012: 1-15 McNicholas, B.: Arts, Culture and Business: a Relationship Transformation, a Nascent Field. International Journal of Arts and Culture Management 7, 1, 2004: Møller, M. og N. C. Nielsen: Kunst økonomisk set. Gyldendal: København Samspillet mellem Erhverv og Kultur. Politiken og Dansk Management Forum Strandgaard, Ole: Museumsbogen. Praktisk museologi. Forlaget Hikuin: Århus Søndergaard, M. K. og R. R. Janes: What are Museums for? Revisiting Museums in a Troubled World. Nordisk Museologi. Nr : Wienick. A.-K.: Kultursponsoring - eine Untersuchung zur Zusammenarbeit von Berliner Museen und Unternehmen. Mittelungen und Berichte aus dem Institut für Museumsforschung: Berlin *Ane Hejlskov Larsen, mag.art., lektor, Institut for Æstetik og Kommunikation, Aarhus Universitet *Vinnie Nørskov, Ph.D., museumsleder, Antikmuseet, Aarhus Universitet Adresse: Aarhus Universitet, Center for museologi, Institut for Æstetik og Kommunikation Langelandsgade 139, 2. sal, DK-8000 Århus C, Danmark

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

ARoS Aarhus Kunstmuseum

ARoS Aarhus Kunstmuseum 08.04.2013. ARoS Aarhus Kunstmuseum Rekruttering af ny direktør Job- og personprofil Baggrund Direktør Jens Erik Sørensen slutter efter 30 år i spidsen for ARoS Aarhus Kunstmuseum. Derfor søger vi hans

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

God ledelse i selvejende kulturinstitutioner. - den korte version. Udvalget for god ledelse af selvejende kulturinstitutioner

God ledelse i selvejende kulturinstitutioner. - den korte version. Udvalget for god ledelse af selvejende kulturinstitutioner JANUAR 2011 WWW.KUM.DK God ledelse i selvejende kulturinstitutioner - den korte version 2 3 Forord Kulturministeriet nedsatte i februar 2010 et udvalg, der skulle udarbejde anbefalinger for god ledelse

Læs mere

Interviewguide strategisk kommunikation i danske kunstmuseer. Kommunikationsarbejde: Vision og mission:

Interviewguide strategisk kommunikation i danske kunstmuseer. Kommunikationsarbejde: Vision og mission: Interviewguide strategisk kommunikation i danske kunstmuseer Kommunikationsarbejde: Vision og mission: 1) Hvordan bruger du museets vision og mission/strategi i dit daglige arbejde? 2) Hvem er det relevant

Læs mere

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer Frivilligrådet: Foreningsliv & Erhvervsliv Nærmere hinanden! Odense den 30. april 2014 Ph.d. stipendiat og centerleder

Læs mere

Every time it rains it rains pennies from heaven. Johnny Burke [ Pennies from Heaven ] Mikael Højris: Den Nye Musikbranche 2.0

Every time it rains it rains pennies from heaven. Johnny Burke [ Pennies from Heaven ] Mikael Højris: Den Nye Musikbranche 2.0 Every time it rains it rains pennies from heaven. Johnny Burke [ Pennies from Heaven ] 26 27 Sponsorering En sponsor en person eller en virksomhed, der yder økonomisk, eller anden støtte til f.eks. en

Læs mere

Guidelines for hvordan patientforeninger kan samarbejde med medicinalindustrien og hjælpemiddelproducenter

Guidelines for hvordan patientforeninger kan samarbejde med medicinalindustrien og hjælpemiddelproducenter Guidelines for hvordan patientforeninger kan samarbejde med medicinalindustrien og hjælpemiddelproducenter gældende fra 1. januar 2009 Formålet med disse guidelines er at hjælpe patientforeninger med at

Læs mere

Egnsteateraftale mellem

Egnsteateraftale mellem Egnsteateraftale mellem Carte Blanche, Egnsteater i Viborg (herefter teatret) Og Viborg Kommune (herefter kommunen) For perioden 01.01.2014 31.12.2017 Aftalen er indgået i henhold til Bekendtgørelse om

Læs mere

Udarbejdelse af sponsorstrategi den kommunale model. Jeppe Madsbad Lauritzen, Promovator

Udarbejdelse af sponsorstrategi den kommunale model. Jeppe Madsbad Lauritzen, Promovator Udarbejdelse af sponsorstrategi den kommunale model Jeppe Madsbad Lauritzen, Promovator Program 1. Sponsering (Kort!) om Promovator Hvad kan sponsering, og hvad siger forbrugerne til sponsering Hvordan

Læs mere

...But big is powerful

...But big is powerful Small is beautiful......but big is powerful Det professionelle museum - Faglighed og professionalitet Udfordringer eller muligheder? Realiteterne Case: Museum Sydøstdanmark Udfordringer eller muligheder?

Læs mere

DANSKE MUSEER I TAL - oplysninger fra kalenderåret2012

DANSKE MUSEER I TAL - oplysninger fra kalenderåret2012 DANSKE MUSEER I TAL - oplysninger fra kalenderåret2012 Kulturstyrelsen Museer H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V Telefon: 33 74 51 00 E-mail: jba@kulturstyrelsen.dk Vejledning Du kan få vejledende

Læs mere

Om Promovator A/S. Etableret 1998 som Danmarks første sponsorbureau, ejet af Aegis Media siden 2006

Om Promovator A/S. Etableret 1998 som Danmarks første sponsorbureau, ejet af Aegis Media siden 2006 Om Promovator A/S Etableret 1998 som Danmarks første sponsorbureau, ejet af Aegis Media siden 2006 Promovator A/S består af: Promovator (strategisk sponsorrådgivning) Promovator LIVE (strategisk brand

Læs mere

ICOM Danmark. Referat af ICOM Danmarks generalforsamling onsdag d.05.05. 2015 kl. 13.00-16.00 Sted: Møntergården, Odense Bys Museer

ICOM Danmark. Referat af ICOM Danmarks generalforsamling onsdag d.05.05. 2015 kl. 13.00-16.00 Sted: Møntergården, Odense Bys Museer ICOM Danmark Referat af ICOM Danmarks generalforsamling onsdag d.05.05. 2015 kl. 13.00-16.00 Sted: Møntergården, Odense Bys Museer Til stede fra bestyrelsen: Vinnie Nørskov (formand), Mille Gabriel (sekretær),

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

Handels- og Søfartsmuseet på Kronborg Danish Maritime Museum. Pressemeddelelse, 2.juni 2009.

Handels- og Søfartsmuseet på Kronborg Danish Maritime Museum. Pressemeddelelse, 2.juni 2009. Handels- og Søfartsmuseet på Kronborg Danish Maritime Museum Pressemeddelelse, 2.juni 2009. Danmark får et nyt nationalt søfartsmuseum i 2012. Projektering af de nye udstillinger er netop gået i gang og

Læs mere

Oplevelsesøkonomi. - definitioner og afgrænsning

Oplevelsesøkonomi. - definitioner og afgrænsning Oplevelsesøkonomi - definitioner og afgrænsning Bred definition: Økonomisk værdiskabelse baseret på oplevelser, hvor oplevelsens andel af og integration i et produkt eller service kan variere En stadig

Læs mere

Rammeaftale. mellem. Silkeborg Kommune og Fonden Musik- og Teaterhuset, Silkeborg

Rammeaftale. mellem. Silkeborg Kommune og Fonden Musik- og Teaterhuset, Silkeborg Kultur- og Fritidsafdelingen 13. maj 2013 Forslag Rammeaftale mellem Silkeborg Kommune og Fonden Musik- og Teaterhuset, Silkeborg som grundlag for kommunalt tilskud til drift af Jysk Musik & Teaterhus,

Læs mere

Historien om Strandingsmuseet

Historien om Strandingsmuseet Historien om Af Gert Normann, talsmand for s Venner bygger primært på fundene fra de to britiske orlogsskibe, HMS St. George og HMS Defence, som forliste ved Thorsminde juleaften 1811, hvorved næsten 1400

Læs mere

Rejserapport. PEER workshop i Gent 4.- 5. marts 2004. Managing events in public open spaces

Rejserapport. PEER workshop i Gent 4.- 5. marts 2004. Managing events in public open spaces Rejserapport PEER workshop i Gent 4.- 5. marts 2004 Managing events in public open spaces Indhold 1) Rejserapport fra Gent 2) Rapport fra Gent: Study of the Ghent Festivities Baggrund for workshoppen Liveable

Læs mere

Cultiva-stiftelsen i Kristiansand en stor satsning på kultur og kreativitet

Cultiva-stiftelsen i Kristiansand en stor satsning på kultur og kreativitet Cultiva-stiftelsen i Kristiansand en stor satsning på kultur og kreativitet af Trine Bille Kristiansand Kommune i Norge har en stiftelse Cultiva Kristiansand Kommunes Energiværksstiftelse. Stiftelsen har

Læs mere

Kulturarvsenheden. Administrationsstrategi

Kulturarvsenheden. Administrationsstrategi Kulturarvsenheden Administrationsstrategi Gennem Museumsloven er kommuner og museum forpligtet til at samarbejde omkring plansags- arbejde, såsom kommuneplaner, lokalplaner, VVM-redegørelser, byggesager,

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet 2004

Integration på arbejdsmarkedet 2004 Integration på arbejdsmarkedet 2004 Ledernes Hovedorganisation Marts 2004 Indledning I februar 2002 gennemførte Ledernes Hovedorganisation en større undersøgelse om lederens rolle i integrationen på arbejdsmarkedet

Læs mere

Den Jyske Opera Rekruttering af ny administrationschef Job- og personprofil Baggrund

Den Jyske Opera Rekruttering af ny administrationschef Job- og personprofil Baggrund 18.02.2015. Den Jyske Opera Rekruttering af ny administrationschef Job- og personprofil Baggrund Den Jyske Opera søger ny administrationschef. Den Jyske Opera Den Jyske Opera / Danish National Opera er

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

erhvervsilkeborg - Opfølgning på samarbejdsaftale 2011 pr. 15. november 2011

erhvervsilkeborg - Opfølgning på samarbejdsaftale 2011 pr. 15. november 2011 erhvervsilkeborg - Opfølgning på samarbejdsaftale 2011 pr. 15. november 2011 TV/PF 15.11. 2011 Silkeborg Welcome UDDANNELSE & KOMPETENCE At lette virksomhedernes modtagelse og integration af udenlandsk

Læs mere

2014-2020 ET KREATIVT EUROPA. Fuglsang Kunstmuseum, 6/3/2014. Asbjørn K. Høgsbro. Europæisk konsulent, Kulturstyrelsen

2014-2020 ET KREATIVT EUROPA. Fuglsang Kunstmuseum, 6/3/2014. Asbjørn K. Høgsbro. Europæisk konsulent, Kulturstyrelsen ET KREATIVT EUROPA Fuglsang Kunstmuseum, 6/3/2014 Asbjørn K. Høgsbro Europæisk konsulent, Kulturstyrelsen ET KREATIVT EUROPA Et rammeprogram, der støtter de kulturelle, kreative og audio-visuelle brancher

Læs mere

Egnsteateraftale 1. januar 2012 31. december 2015

Egnsteateraftale 1. januar 2012 31. december 2015 Egnsteateraftale 1. januar 2012 31. december 2015 mellem Helsingør Kommune og den selvejende institution HamletScenen Aftalen er indgået i henhold til lovbekendtgørelse nr. 1003 af 29. november 2003, som

Læs mere

Public Relations. - Marketingsafdelingens lillebror? Af kommunikationsbureauet, LEAD

Public Relations. - Marketingsafdelingens lillebror? Af kommunikationsbureauet, LEAD Public Relations - Marketingsafdelingens lillebror? Af kommunikationsbureauet, LEAD Forholdet mellem public relations og marketing har i kommunikationsfaglige kredse i flere år været baseret på et klassisk

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Samråd ERU om etiske investeringer

Samråd ERU om etiske investeringer Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ

Læs mere

Partnerskaber: Formål og problemer

Partnerskaber: Formål og problemer Partnerskaber: Formål og problemer -belyst gennem Det Kongelige Biblioteks erfaringer Erland Kolding Nielsen Det Kongelige Bibliotek De nye partnerskaber - hvor går grænsen? Den 24. november 2011 Det Kongelige

Læs mere

Vedtægt for Statens Byggeforskningsinstitut

Vedtægt for Statens Byggeforskningsinstitut Vedtægt for Statens Byggeforskningsinstitut I medfør af 3 stk. 2 i lov nr. 326 af 5. maj 2004 om sektorforskningsinstitutioner fastsætter økonomi- og erhvervsministeren denne vedtægt for Statens Byggeforskningsinstitut.

Læs mere

MUSEET FOR SAMTIDSKUNST

MUSEET FOR SAMTIDSKUNST HANDLING// OPLEVELSE//DELTAGELSE// FORDYBELSE// REFLEKSION// FORMIDLING// MUSEET FOR SAMTIDSKUNST DEN LEVENDE KUNSTS MUSEUM VISIONSSTRATEGI 2013-2015 0. INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Mission og vision 2. Formålsparagraf

Læs mere

VEDTÆGTER GEOGRAFISK HAVE I KOLDING

VEDTÆGTER GEOGRAFISK HAVE I KOLDING VEDTÆGTER GEOGRAFISK HAVE I KOLDING / INDHOLDSFORTEGNELSE Side 2 1. NAVN OG HJEMSTED... 3 2. FORMÅL... 3 3. FORMUE, DRIFT OG HÆFTELSE... 4 4. BESTYRELSENS SAMMENSÆTNING OG VALGMÅDE... 4 5. BESTYRELSENS

Læs mere

Om Færgegården: Om Roskilde Museum. Fusion mellem Roskilde Museum og Museum Færgegården.

Om Færgegården: Om Roskilde Museum. Fusion mellem Roskilde Museum og Museum Færgegården. Fusion mellem Roskilde Museum og Museum Færgegården. Baggrund Det danske museumslandskab er i forandring. En igangværende udredning peger på større museer, som fagligt, økonomisk og organisatorisk er bæredygtigt

Læs mere

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo Organisationsteori Dette fag beskæftiger sig med centrale træk ved moderne

Læs mere

To be (in government) or not to be?

To be (in government) or not to be? To be (in government) or not to be? Undersøgelse af Dansk Folkepartis ageren under VK-regeringen i 00 erne Statvetenskapeliga Institutionen Statsvetenskap STVA 22: Hur stater styrs - uppsats Vejleder:

Læs mere

Social Innovation og socialt entreprenørskab

Social Innovation og socialt entreprenørskab Social Innovation og socialt entreprenørskab Uddannelseselementer i social innovation og socialt entreprenørskab i en række af VIA s uddannelser. FoU programmer om social innovation Pædagoguddannelsen

Læs mere

EFFEKTMÅLING AF SPEJDERNES LEJR 2012 RAPPORT AUGUST 2012

EFFEKTMÅLING AF SPEJDERNES LEJR 2012 RAPPORT AUGUST 2012 EFFEKTMÅLING AF SPEJDERNES LEJR 2012 RAPPORT AUGUST 2012 INDHOLD 1 2 3 4 5 INDLEDNING OG SAMMENFATNING Side 3 ØKONOMISKE EFFEKTER PÅ KORT SIGT Side 10 GÆSTERNES VURDERING AF HOLSTEBROEGNEN Side 18 BORGERNES

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Turisme i Region Midtjylland I Region Midtjylland

Læs mere

DFM konference 2014. Offentligt privat selskab hvorfor og hvordan. Birgitte Dyrvig Carlsson, Akademiingeniør, MPG DyrvigConsult ApS

DFM konference 2014. Offentligt privat selskab hvorfor og hvordan. Birgitte Dyrvig Carlsson, Akademiingeniør, MPG DyrvigConsult ApS DFM konference 2014 Offentligt privat selskab hvorfor og hvordan Birgitte Dyrvig Carlsson, Akademiingeniør, MPG DyrvigConsult ApS Offentligt privat selskab hvorfor og hvordan Hvorfor nye styringsformer

Læs mere

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE..og hvordan I kommer i gang Den nyeste forskning inden for organisationsudvikling og psykologi viser stærke resultater med hensyn til, hvorfor en anderledes tilgang

Læs mere

Stillings- og personprofil. Direktør. Kunsthal Charlottenborg

Stillings- og personprofil. Direktør. Kunsthal Charlottenborg Stillings- og personprofil Direktør Kunsthal Charlottenborg Oktober 2012 Opdragsgiver Adresse Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler. Kunsthal Charlottenborg Nyhavn 2 1051 København K www.kunsthalcharlottenborg.dk

Læs mere

Vejledning om tilskud til forsøgsprojekter i landdistrikterne fra Landdistriktspuljen 2015

Vejledning om tilskud til forsøgsprojekter i landdistrikterne fra Landdistriktspuljen 2015 Vejledning om tilskud til forsøgsprojekter i landdistrikterne fra Landdistriktspuljen 2015 Indhold Indledning... 3 1. Formålet med Landdistriktspuljen... 3 2. Hvilken type af forsøgsprojekter kan der ydes

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

6...Sager på lukket møde. 1. Meddelelser 2003007573. Kultur- og Fritidsudvalgets møde 5. oktober 2004 Punkt 2:

6...Sager på lukket møde. 1. Meddelelser 2003007573. Kultur- og Fritidsudvalgets møde 5. oktober 2004 Punkt 2: Møde i Kultur- og Fritidsudvalget tirsdag den 5. oktober 2004, Kl. 08.00 OBS! Mødet afholdes i Store Peters Hus, Pederstrup. REFERAT INDHOLDSFORTEGNELSE 1... Meddelelser... 2 2... Årsregnskab 2003 - gennemgang

Læs mere

ROLLEBESKRIVELSE SOS BØRNEBYERNE, DANMARK

ROLLEBESKRIVELSE SOS BØRNEBYERNE, DANMARK ROLLEBESKRIVELSE vedr. stillingen som ADMINISTRERENDE DIREKTØR hos SOS BØRNEBYERNE, DANMARK This document is the sole and exclusive property of Egon Zehnder and cannot be distributed to third parties without

Læs mere

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet v./ Mette Skovgaard Frich, seniorkonsulent Retail Institute Scandinavia Baggrund for projektet STIGENDE FORBRUGERKRAV OG MAGT: I takt med en stigende

Læs mere

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Bedre hjælp til hjemløse Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Udgave: 26. marts 2015 1 Forslaget kort fortalt I Danmark hjælper vi ikke vores hjemløse godt nok. Der er ikke noget odiøst i, at nogen

Læs mere

METODE OG KILDER 5 76

METODE OG KILDER 5 76 5 METODE OG KILDER 76 UDVÆLGELSE AF CASEKOMMUNER Kriterier for caseudvælgelsen Casekommunerne er udvalgt på baggrund af Interviews med nøglepersoner Interviews med andre casekommuner Desk research Kontakt

Læs mere

Rullende treårig handlingsplan for den internationale kulturudveksling. 2008-2010. D. 26. februar 2008/lra

Rullende treårig handlingsplan for den internationale kulturudveksling. 2008-2010. D. 26. februar 2008/lra Rullende treårig handlingsplan for den internationale kulturudveksling. 2008-2010 D. 26. februar 2008/lra Kunststyrelsen Den rullende handlingsplan er et dokument under samarbejdsaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring - Hvordan har grafisk facilitering bidraget til organisatorisk læring i en større dansk virksomhed? Stina Thorsvang Stud.mag i Læring og Forandringsprocesser

Læs mere

Når virksomheden åbner sit vindue

Når virksomheden åbner sit vindue Når virksomheden åbner sit vindue Når virksomheden åbner sit vindue kommunikation og formidling et corporate perspektiv Jørn Helder og Bodil Kragh (red.) Samfundslitteratur Jørn Helder og Bodil Kragh (red.)

Læs mere

Denne 4-årige rammeaftale er indgået mellem Statens Kunstråds Musikudvalg og Edition S..

Denne 4-årige rammeaftale er indgået mellem Statens Kunstråds Musikudvalg og Edition S.. RAMMEAFTALE Rammeaftale 2013-2016 for Edition S 1. Aftalens formål og grundlag Denne 4-årige rammeaftale er indgået mellem Statens Kunstråds Musikudvalg og Edition S.. Edition S er en selvejende institution,

Læs mere

Kvartalsstatistik nr.1 2012

Kvartalsstatistik nr.1 2012 nr.1 212 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER

LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER Christian Bøtcher Jacobsen Adjunkt SLIDE 2 INDLEDNING Ledelse fremhæves i disse år ofte som afgørende for offentlige organisationers performance og effektivitet.

Læs mere

Frivillighed på de statsanerkendte museer

Frivillighed på de statsanerkendte museer Frivillighed på de statsanerkendte museer Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED... 3 1.1 OM UNDERSØGELSEN... 4 1.2 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 5 2 ANTAL AF FRIVILLIGE PÅ DANSKE MUSEER, OG

Læs mere

Investeringskrisen og væksten i vækstlaget - Betydningen af et dansk investormiljø

Investeringskrisen og væksten i vækstlaget - Betydningen af et dansk investormiljø Investeringskrisen og væksten i vækstlaget - Betydningen af et dansk investormiljø Axcel Future DK 18. juni 2012 Forfattere: Partner, Martin Hvidt Thelle Economist, Martin Bo Hansen 2 Danmark befinder

Læs mere

Museum Lolland-Falster

Museum Lolland-Falster Museum Lolland-Falster Forskningsstrategi Version: Oktober 2014 Indledning Museum Lolland-Falster er Guldborgsund og Lolland Kommunes statsanerkendte kulturhisto-riske museum med forskningsforpligtelse

Læs mere

DLA Group blev oprindeligt etableret med det formål at koordinere indkøbssamarbejde blandt en række grovvareforretninger i Danmark og Sverige.

DLA Group blev oprindeligt etableret med det formål at koordinere indkøbssamarbejde blandt en række grovvareforretninger i Danmark og Sverige. PRESSEMEDDELELSE DLA Group Kornmarken 1 DK-8464 Galten Tlf. 7921 2121 www.dlagroup.eu Galten, den 9. januar 2012 Etablering af en bredere Koncernledelse i DLA Group DLA Group blev oprindeligt etableret

Læs mere

Iværksætning iværksat

Iværksætning iværksat Iværksætning iværksat Tekst: Freja Eriksen, BA i retorik og ansat i iværksættervirksomhed Efter en aften fuld af innovation, inkubator og start-up spirit burde man måske være bedøvet af buzzwords. Jeg

Læs mere

Oversigt over statsstøttede kunstmuseer***

Oversigt over statsstøttede kunstmuseer*** Oversigt over statsstøttede kunstmuseer*** Offentlige tilskud (EU, stat, amtskommune og Ikke offentlige tilskud Museum kommune) Af samlede (fonde, sponsorater mm.) Kr. indtægter Kr. Arken 2008 32.698.308

Læs mere

Indstilling. Grundlag for fremdrift i den fortsatte realisering og udvikling af De Bynære Havnearealer. Bevilling til konsulentydelser

Indstilling. Grundlag for fremdrift i den fortsatte realisering og udvikling af De Bynære Havnearealer. Bevilling til konsulentydelser Indstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Borgmesterens Afdeling Magistratens 2. Afdeling Den 7. november 2006 Grundlag for fremdrift i den fortsatte realisering og udvikling af De Bynære Havnearealer.

Læs mere

Baggrundsinformation og vejledning

Baggrundsinformation og vejledning Baggrundsinformation og vejledning KOM STÆRKT FRA START Kompetencer og startkapital til sociale iværksættere FÅ HJÆLP TIL BEDRE RESULTATER Forretningsudvikling for socialøkonomiske virksomheder Ansøgningsprocessen

Læs mere

KVINDER I LEDELSE. Ved partner Mette Klingsten og partner Monica Reib

KVINDER I LEDELSE. Ved partner Mette Klingsten og partner Monica Reib KVINDER I LEDELSE Ved partner Mette Klingsten og partner Monica Reib Agenda Hvorfor er det relevant? Hvilke virksomheder er omfattet? Hvilke krav stilles til virksomhederne? Hvad skal man som virksomhed

Læs mere

Hvordan kan virksomhederne i dag være både socialt og økonomisk ansvarlige, når de skal effektivisere? VirksomhedsnetværkCabi

Hvordan kan virksomhederne i dag være både socialt og økonomisk ansvarlige, når de skal effektivisere? VirksomhedsnetværkCabi Hvordan kan virksomhederne i dag være både socialt og økonomisk ansvarlige, når de skal effektivisere? VirksomhedsnetværkCabi Agenda Kort introduktion til Teknologisk Institut og undertegnet Hvordan socialt

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr.

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Nr. Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Civilsamfundsaktørernes råderum Vigtigt at sikre råderum for civilsamfundet både invited space og claimed

Læs mere

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne 4 5 Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Når en buschauffør begynder at bruge sin egen person bag rattet, skaber han

Læs mere

Sine Egede Projektchef for sociale formål

Sine Egede Projektchef for sociale formål Sine Egede Projektchef for sociale formål Bikubenfonden Er en uafhængig, erhvervsdrivende fond, der uddeler midler fra fondens afkast og formue til alment velgørende formål Har som primært formål at støtte

Læs mere

work-live-stay southern denmark

work-live-stay southern denmark work-live-stay southern denmark Nærværende notat kan anvendes af den enkelte kommune til fremlæggelse i politiske udvalg i forbindelse med drøftelse af foreningen og dens aktiviteter herunder især Bosætningskoordinator-initiativet.

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

De kommunale budgetter 2015

De kommunale budgetter 2015 Steffen Juul Krahn, Bo Panduro og Søren Hametner Pedersen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud for gennemsnitskommunen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud

Læs mere

Odense ZOO Rekruttering af ny direktør Job- og personprofil Baggrund

Odense ZOO Rekruttering af ny direktør Job- og personprofil Baggrund 22.05.2013. Odense ZOO Rekruttering af ny direktør Job- og personprofil Baggrund Odense ZOO s nuværende direktør gennem 10 år Henrik Lehmann Andersen har fået nyt job, hvorfor bestyrelsen for Odense ZOO

Læs mere

NOCA Årsberetning 2013

NOCA Årsberetning 2013 NOCA Årsberetning 2013 Formand i NOCA, Lars Malmberg, Senior Vice President, Danske Bank, beretter om NOCA-året 2013 NOCAs Generalforsamling, torsdag d. 10. april 2014 INDLEDNING Året 2013 i NOCA var endnu

Læs mere

Resultatkontrakt. Vedrørende. Midtjysk Iværksætterfond. 1. januar 2012-31. december 2014. Journalnummer: 1-33-70-7-12. Kontraktens parter.

Resultatkontrakt. Vedrørende. Midtjysk Iværksætterfond. 1. januar 2012-31. december 2014. Journalnummer: 1-33-70-7-12. Kontraktens parter. Resultatkontrakt Vedrørende Midtjysk Iværksætterfond 1. januar 201231. december 2014 Journalnummer: 13370712 Kontraktens parter Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Eannr: 5

Læs mere

REFERAT. Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Litteratur Møde nr. 5 Mødedato: 2. september 2014 Tidspunkt: kl. 10 13 Sted: Lokale

REFERAT. Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Litteratur Møde nr. 5 Mødedato: 2. september 2014 Tidspunkt: kl. 10 13 Sted: Lokale Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Litteratur Møde nr. 5 Mødedato: 2. september 2014 Tidspunkt: kl. 10 13 Sted: Lokale REFERAT Til stede fra udvalget: Thomas Harder (formand), Kristina

Læs mere

Kulturstrategi. for. Bornholms Regionskommune 2014-2017

Kulturstrategi. for. Bornholms Regionskommune 2014-2017 Kulturstrategi for Bornholms Regionskommune 2014-2017 1 Indholdsfortegnelse Baggrund... 3 Politisk målsætning... 5 Oversigt over indsatsområder... 5 Målgruppe... 5 Udgangspunkt... 5 Indsatsområder... 7

Læs mere

Retningslinier. Kunstudvalget Struer Kommune. Godkendt af Struer Byråd den 25. januar 2011.

Retningslinier. Kunstudvalget Struer Kommune. Godkendt af Struer Byråd den 25. januar 2011. Retningslinier Kunstudvalget Struer Kommune Godkendt af Struer Byråd den 25. januar 2011. Retningslinier for Struer Kommunes Kunstudvalg Kunstudvalget har til formål at medvirke til kunstrenisk udsmykning

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Aftale for de videregående uddannelser under Kulturministeriet 2011-2014

Aftale for de videregående uddannelser under Kulturministeriet 2011-2014 Aftale for de videregående uddannelser under Kulturministeriet 2011-2014 27. oktober 2010 Kulturministeriets videregående uddannelser har med afsæt i de to seneste politiske fireårige aftaler dækkende

Læs mere

Strategi for Nationalmuseet 2012 2015

Strategi for Nationalmuseet 2012 2015 NATIONALMUSEET Drifts- og Administrationsafdelingen Sekretariatet J.nr.: 2010-006657 28. juni 2011 Strategi for Nationalmuseet 2012 2015 Indledning Nationalmuseet er Danmarks kulturhistoriske hovedmuseum.

Læs mere

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder 1. Baggrund Iværksættere og små og mellemstore virksomheder er centrale for, at vi igen får skabt vækst og nye

Læs mere

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I LYSETS TJENESTE nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I N D H O L D Forord.............................................................5 1. At definere det nye...........................................11

Læs mere

Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø. Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR

Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø. Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR Forskningsprojekt CREWE I (August 2007 August 2008) Problem: Små virksomheder lever ikke op til

Læs mere

Interesseorganisationer i politiske arenaer. Resultater fra et forskningsprojekt. Anne Skorkjær Binderkrantz. Institut for Statskundskab

Interesseorganisationer i politiske arenaer. Resultater fra et forskningsprojekt. Anne Skorkjær Binderkrantz. Institut for Statskundskab Interesseorganisationer i politiske arenaer Resultater fra et forskningsprojekt Anne Skorkjær Binderkrantz Institut for Statskundskab Aarhus Universitet www.interarena.dk Indledning I alle demokratier

Læs mere

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid AFSNITSNAVN HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE 1 unders kvanti øgelse tativ au AARHUS UNIVERSITET HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE KVANTITATIV UNDERSØGELSE Af Lars Esbjerg, Helle Alsted Søndergaard og

Læs mere

Dette skulle ske ved at fokusere på et samlet, sammenhængende kommunalt beredskab som skulle nå helt ud til borgerne i lokalområderne.

Dette skulle ske ved at fokusere på et samlet, sammenhængende kommunalt beredskab som skulle nå helt ud til borgerne i lokalområderne. Projektleder Niels Johan Juhl-Nielsen, PRIMO Danmark Den 23. december 2013 Status for netværkssamarbejdet Den robuste kommune PRIMO Danmark besluttede i 2012 - i samarbejde med Foreningen af Kommunale

Læs mere

3.2 KULTUR. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.2 KULTUR. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.2 KULTUR Randers Kommune - Visionsproces 2020 Kulturpolitikken i Randers Kommune Der er tre temaer i kulturpolitikken: 1. Børn og kultur Sikring af børns møde med den professionelle kunst og kultur 2.

Læs mere

DIS: Insert. Amerikanske. Title of. Praktik Studerende. Presentation

DIS: Insert. Amerikanske. Title of. Praktik Studerende. Presentation DIS: Insert Amerikanske Title of Praktik Studerende Presentation HVEM ER DIS? DIS står for Danish Institute for Study Abroad. Det er en undervisningsorganisation i i for amerikanske k udvekslingsstuderende

Læs mere

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp FOR YDERLIGERE INFORMATION KONTAKT MØDREHJÆLPEN TELEFON 33 45 86 30, ADM@MOEDREHJAELPEN.DK Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp 4 Mødrehjælpens strategi 2013-2016 hedder

Læs mere