Sponseringens indflydelse på danske museers selvforståelse og økonomi: et casestudie

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sponseringens indflydelse på danske museers selvforståelse og økonomi: et casestudie"

Transkript

1 NORDISK MUSEOLOGI , S Sponseringens indflydelse på danske museers selvforståelse og økonomi: et casestudie ANE HEJLSKOV LARSEN* OG VINNIE NØRSKOV* Title: A case study on the impact of sponsorship on Danish museums, their organisational identity and their finances. Abstract: Ever since the 1980s there has been pressure from within Danish public-sector cultural policy to increase cooperation between cultural institutions and businesses. At the same time, a fundamental scepticism is embedded within such institutions and their research efforts with regard to the potential impact of such collaboration on the academic work carried out by these institutions. This article discusses the influence of sponsorship on two Danish museums self-perceptions and finances. The article is rooted in the Danish interdisciplinary research project entitled The Strategic Museum. 1 Key words: Sponsorship, donation, patronage, museum self-perceptions, marketing, cultural policy and financing, neo-institutional theory, ismorphism. Danske museer opstod fra anden halvdel af 1800-tallet med økonomisk opbakning og initiativ fra deres samtids højere borgerskab, som fx fabrikant Mads Rasmussen, som grundlagde Fåborg Kunstmuseum i 1910, eller brygger Carl Jacobsen, der var en central figur bag oprettelsen og åbningen af Ny Carlsberg Glyptotek i København i Det er blot to af de mange driftige forretningsmænd, der støttede eller ligefrem idémæssigt stod bag de danske kunstmuseer, som danskerne i dag opfatter som den største selvfølge (Hans Dam Christensen 2012). Det gælder også for en lang række kulturhistoriske museer, hvor et velud- dannet borgerskab i museumsforeninger og - bestyrelser spillede en yderst aktiv rolle. 2 Uden private midler og engagement ville det danske museumslandskab af i dag med andre ord se ganske anderledes ud. På trods af den historiske alliance mellem museer, filantropiske mæcener og et velhavende borgerskab findes der forbløffende lidt forskningsbaseret viden om, hvilken betydning offentlige/statslige og private midler har haft på museernes etablering, deres organisatoriske forskelle og ligheder, deres aktiviteter, kommunikation og selvforståelse. Der eksisterer en del forskningsbaseret viden om museer-

2 SPONSERINGENS INDFLYDELSE PÅ DANSKE MUSEERS SELVFORSTÅELSE OG ØKONOMI: ET CASESTUDIE nes grundlæggelse og de private initiativers betydning, men næsten intet om de nævnte interessenters involvering i museernes daglige drift efterfølgende. 3 I en lang årrække har der samtidig været en underliggende skepsis over for sammenblandingen af private interesser og museumsdrift, som primært har givet sig udtryk i danske medier, 4 men også i international museumslitteratur. 5 Med afsæt i et dybdegående casestudie af to statsanerkendte museer, et kunstmuseum og et kulturhistorisk museum i en dansk mellemstor by, har vi derfor undersøgt, hvilken betydning forskellige typer samarbejder med det private erhvervsliv har haft på de to museers økonomi og selvforståelse. METODISKE OVERVEJELSER I artiklen koncentrerer vi os om at fremlægge resultaterne af et casestudie af to forskellige museer i samme by. Casestudiet har givet mulighed for at undersøge, om museer med forskellige indsamlingsområder i det samme lokalområde udviser en identisk tilgang til sponsering og et ensartet forhold til det private erhvervsliv i området. Vi har i vores forskningsdesign valgt at fokusere på en karakteristisk mellemstor dansk købstad med både et kulturhistorisk museum og et kunstmuseum. Byen er valgt, fordi kunstmuseet udspringer af en erhvervsmands kunstsamling, og derfor har vi haft en forventning om, at der kunne eksistere et særligt tæt samarbejde mellem museum og erhvervsliv, om ikke på begge museer, så i hvert fald på det ene af museerne. Den valgte by for undersøgelsen er en købstad, der er vokset med industrialiseringen i anden halvdel af 1800-tallet, og i dag tæller omkring indbyggere. En museumsfor- ening blev stiftet i 1890 erne af byens degn, og et museum kunne åbne i Kunstmuseet blev først grundlagt i 1976 på initiativ af en lokal privatsamler og dennes samling. Den industrielle udvikling har haft betydning for begge museer, både i forhold til samlingerne og til økonomien, da fremtrædende erhvervsfolk har siddet i begge museers bestyrelser gennem tiden. Vi fokuserer på en periode på ca. 30 år, ( ), hvor det har været muligt at få adgang til regnskaber og årsberetninger samt andre arkivalier. Den lange analyseperiode er valgt, fordi vi har været interesseret i at undersøge udviklingen i økonomi og organisation over tid for at bedre at kunne identificere forskelle og ligheder. I den valgte periode er det kulturhistoriske museum vokset via fusioner med filialer i byen og nabobyen, således at der nu er tale om fem afdelinger. Kunstmuseet er ikke vokset som organisation i den pågældende periode, men har i forbindelse med indvielse af en ny museumsbygning i 2009 udvidet personalegruppen. Undersøgelsen er bygget op om en analyse af de to museers økonomi. Vi begyndte med at fokusere på sponsering og samarbejde med det private erhvervsliv. I løbet af forskningsprocessen blev det imidlertid klart for os, at sponseringen skal forstås i sammenhæng med den samlede økonomi for museerne og som en del af museets ledelse og strategi. Vi har haft fokus på følgende spørgsmål for at finde ud af, hvorvidt vi kan spore indflydelse fra sponsorer og andre tilskudsgivere i økonomi og organisation: Hvordan indgår sponsering i museernes økonomi? Er der forandringer i museernes aktiviteter i analyseperioden, og hvad er de i givet fald affødt af: økonomi (regnskabstal og udsving), 107

3 ANE HEJLSKOV LARSEN OG VINNIE NØRSKOV 108 jura (lovgivning) og kulturpolitik (kulturpolitik og samfundsændringer)? Hvilken rolle spiller sponsering i museets selvforståelse? Hvilken form for bevidsthed har museets ledelse om sponsering? Det empiriske grundlag er baseret på arkivundersøgelser af budgetter, regnskaber, årsrapporter, bestyrelsesreferater og presseklip, i det omfang det har været muligt at få adgang til dokumenterne. Vi har i 2011 desuden gennemført to kvalitative gruppeinterviews med medarbejdere, udvalgt af institutionerne selv, et på hvert af de to museer. I begge tilfælde har direktøren været til stede. Interviewspørgsmålene blev formuleret med afsæt i studiets ovenstående forskningsspørgsmål. 6 Undersøgelsens begreber bygger på to studier i sponsering i hhv. Australien (McNicolas 2004) og USA (Alexander 1996), som vi kommer nærmere ind på i afsnittet om forskning i museumssponsering. DEN KULTURPOLITISKE DAGSORDEN I DANMARK FRA 1980 ERNE For at forstå baggrunden for hele problematiseringen af sponsering på danske museer vil vi i dette afsnit redegøre for den socio-økonomiske kontekst, som danske museer har skullet agere indenfor siden 1980 erne, hvor der kom kulturpolitisk fokus på sponsering og samarbejde mellem kulturinstitutioner og det private erhvervsliv. En rapport fra konsulentfirmaet Brinkmann fra 1986 tog udgangspunkt i den kulturpolitiske situation, at de offentlige bidrag til kulturlivet var dalende (Brinkmann Kommunikation 1986: 2). 7 I undersøgelsen blev 100 administrative ledere eller marketingschefer fra Danmarks 100 største virksomheder spurgt, om de kunne se kulturstøtte som en del af markedsføringen og profildannelsen, og om de i så fald ville stille særlige betingelser og krav til kulturlivet. Undersøgelsen viste, at hovedparten af de adspurgte ledere eller chefer havde stor sympati for sponsorstøtte og så kulturen som et værdifuldt instrument på det markedsføringsmæssige og det imageskabende område, og at de ikke ønskede at stille krav til den støttede kulturaktivitet, hverken dens form eller indhold, men omvendt ville have noget for pengene som det blev formuleret. 61 af 100 virksomheder støttede allerede kulturlivet, især symfoniorkestre, museer og bevaringsværdige bygninger. Typiske krav og betingelser kunne ifølge undersøgelsen bl.a. være, at virksomheden fik firmanavnet nævnt sammen med aktiviteten, at man kun ville støtte kulturaktiviteter med mulighed for stor offentlig opmærksomhedsværdi, og at der var mulighed for gratis adgang for medarbejdere og kunder. Desuden blev der lagt vægt på, at de kulturelle aktiviteter havde et højt kvalitetsniveau. I 2000 udgav Erhvervsministeriet og Kulturministeriet en kulturpolitisk redegørelse med argumenter for en kreativ alliance mellem erhvervs- og kulturlivet (Danmarks kreative potentiale 2000). Den politiske dagsorden havde to formål. For det første skulle alliancen føre til vækst i de kreative produktionsområder. For det andet skulle den medvirke til en øget effektivisering og markedsorienteret udvikling af kulturinstitutionerne. Som en sidegevinst blev det forventet, at kulturinstitutionerne gennem det tættere samarbejde ville få mulighed for adgang til sponsormidler fra det private erhvervsliv. Redegørelsen førte til konkrete initiativer i form af støtte til samarbejdsprojekter, bl.a. gennem oprettelsen af den selvejende organi-

4 SPONSERINGENS INDFLYDELSE PÅ DANSKE MUSEERS SELVFORSTÅELSE OG ØKONOMI: ET CASESTUDIE Kroner Samlede indtægter for museerne (2003-priser) Øvrige indtægter (entré m.v.) Sponsorater Donationer Kommunalt tilskud Amtsligt tilskud Statsligt tilskud Fig. 1. Samlede indtægter for museer Kilde: Kulturministeriet % Anvendelse af private bidrag på museerne i % af samlede bidrag fra private 50% 40% 30% 20% 10% Erhvervelser Forestillinger Udgravninger Forskning Udstillinger Byggeprojekter Anden anvendelse 0% Fig. 2. Anvendelse af private bidrag på museerne Kilde: Kulturministeriet sation NyX, men også udformning af en guide til kulturinstitutioners samarbejde med virksomheder i 2003 med titlen Kulturpartner, udgivet af Økonomi- og Erhvervsministeriet og Kulturministeriet. I denne guide opererer man med tre hovedkategorier for kulturinsti- tutioners samarbejde med erhvervslivet: donation, sponsorat, partnerskab. I forbindelse med donation forventes der ikke modydelse, mens sponsorater er forbundet med fordele for både erhvervslivet og kulturinstitutionen. Sponsorater underinddeles yderligere i pro-

5 ANE HEJLSKOV LARSEN OG VINNIE NØRSKOV 110 duktsponsorat, projektsponsorat, hospitalitysponsorat, eksponeringssponsorat og imagesponsorat, som markerer, at fordelene eller den gensidige forpligtigelse kan være forbundet med forskellige typer indhold. Partnerskab indeholder ifølge guiden mange af ovenstående sponsorater eksponering, image og hospitality. Et partnerskab har ofte en længerevarende karakter og betyder, at kulturinstitutionen tilrettelægger samarbejdet, så virksomheden kan inddrages så tidligt som muligt, og at der på denne måde opstår et medejerskab i forløbet. Partnerskaber handler ikke kun om finansielle behov, men også om fordele ved at stille produkter, personale, netværk m.v. til rådighed for hinanden. Guiden giver en lang række råd og forslag til, hvordan sådanne samarbejder kan etableres. I forhold til vores casestudie er der ikke dokumentation for længerevarende partnerskaber, hvilket er interessant at bemærke, når danske politikere op igennem 80 erne og 90 erne har opfordret hertil. Det danske Kulturministerium foranstaltede i 2004 en undersøgelse af fonde og virksomheders stigende indflydelse på kunst- og kulturinstitutioner (Kulturministeriet 2004). En samlet oversigt over fordelingen af indtægter for museerne viste, at donationer, dvs. gaver uden modydelse, og sponsorater, dvs. støtte med modydelse, udgjorde cirka 10 % med en stigning i 2003, specielt i sponsorater (Fig. 1). Det er ifølge denne undersøgelse i høj grad erhvervelser, udstillinger og byggeri, som trækker private midler til, og også til en vis grad forskning (Fig. 2). Det er altså tale om projektspecifikke midler, som tilflyder museerne fra fonde og private sponsorer. Undersøgelsen viser, at donationer uden modydelse, og det vil sige primært fondsdonationer, udgør den største del af midler fra private, mens egentlige sponsorater med modydelser er mindre udbredt indtil 2002, men med en stigning i Så vidt vides er der ikke lavet en opfølgning på denne undersøgelse, og vi ved derfor ikke, om denne stigning er fortsat i de efterfølgende år. Der er heller ikke lavet nogen analyser af, hvordan de forskellige sponsorater og samarbejdsformer, som anbefales i de politiske rapporter, kunne udmøntes i praksis inden for museumsområdet. FORSKNING I MUSEUMSSPONSERING De præsenterede begreber i Kulturpartner fra 2003 kæder samarbejder med det private erhvervsliv tæt sammen med PR og markedsføring. I det følgende afsnit ser vi nærmere på, hvordan netop denne sammenhæng også har været i fokus i de få forskningsundersøgelser, der er lavet inden for museumsfeltet. 8 Forskning i sponsering på museer har hovedsagelig været foretaget i USA, og den har derfor omhandlet amerikanske museer. Sponsering indgår i økonomiske analyser af museumsøkonomi og museer som non-profit organisationer (Frey & Meyer 2003, Hughes & Luksetich 1999, Hughes & Luksetich 2004, Lindquist 2012). Der er lavet to større udenlandske undersøgelser af sponsering på museer, som bidrager med ny viden om, hvordan samarbejdet fungerer. Det ene er en stor tysk undersøgelse af museerne i Berlin (Wienick 2004), den anden en australsk, som ser på fænomenet fra virksomhedsperspektivet (McNicholas 2004). Begge undersøgelser tager udgangspunkt i sponsering som en del af PR-området. Mens den tyske undersøgelse afdækker praksis i museumsfeltet i forhold til traditionelle sponseringsmodeller inden for PR-teorier, så opstiller den

6 SPONSERINGENS INDFLYDELSE PÅ DANSKE MUSEERS SELVFORSTÅELSE OG ØKONOMI: ET CASESTUDIE Fig. 3. McNicholas model over sponsorater og strategisk kommunikation. Kilde: McNicholas Integration of sponsorship into corporate activities MODEL B: TYPES OF CORPORATE ARTS SPONSORSHIP AND RELATIONSHIP TO CORPORATE IMAGE AND STRATEGIC COMMUNICATION PLANNING Corporate image effect 6. Arts and business partnership 5. Integrated corporate image program 4. Public relations campaign 3. Marketing promotion 2. Patronage 1. Donation Strategic communication Sophistication 111 australske undersøgelse en model, som illustrerer sammenhængen mellem typen af sponsering, samarbejdets form og virksomhedens strategiske niveau (McNicholas 2004). McNicholas opdeler sponsering i tre typer: 1) patronage, som baseres på donation, 2) marketing, som baseres på en forretningsaftale i form af en udveksling af ydelser og 3) partnerskab, som baseres på fælles mission og værdier og fokuserer på omdømme og image som del af en brandingstrategi. Hendes begreber svarer til de tre typer præsenteret i Kulturpartner fra 2003, donation, sponsorat og partnerskab. Hun deler dem imidlertid op i yderligere seks niveauer, hvor omfanget af udveksling af ydelser og samarbejder stiger, jo højere niveau man kommer op på (Fig. 3). Der kan således registreres en kronologisk udvikling fra donationer, hvor modydelser begrænser sig til gæstfrihed og underholdning, til en mere marketing-orienteret tilgang i slutningen af 1980 erne med modydelser i form af reklamer og en bevægelse mod mere integrerede og frem for alt formelle samarbejder fra slutningen af 1990 erne og i det følgende årti (McNicholas 2004: 63). De seks niveauer kan bidrage til at beskrive graden af erhvervslivets involvering i vores casestudie. Begge museers direktører opfatter sponsering som et begreb, der indbefatter en udveksling af ydelser: Så er det en aftale, en virksomhed laver med et museum, som egentlig er af markedsføringsmæssig karakter, hvor man får nogle penge for at blive synliggjort, måske gennem en eller flere aktiviteter, der foregår på den pågældende institution, i modsætning til fondstilskud, som går øremærket til noget andet. (Direktør for det kulturhistoriske museum) Annoncering nævnes i vores interviews med museumsdirektørerne som en typisk modydelse, og sponsering opfattes dermed som en del af markedsføringsstrategien for de involverede firmaer. Dermed placeres de to museers sponsoratopfattelse i kategorien markedsføring og PR i McNicholas model. McNicholas model belyser dog ikke den kompleksitet, her

7 ANE HEJLSKOV LARSEN OG VINNIE NØRSKOV 112 under den eventuelle indflydelse, som sponsering igennem PR og markedsføring kunne have på de to museers værdiniveauer og omverdensforståelse. Den største forskningsundersøgelse, som beskæftiger sig med, hvorvidt sponsering påvirker museernes virke, er blevet udført af den amerikanske kunstsociolog Victoria A. Alexander. I denne undersøgelse af kunstmuseer i USA indgik skiftende kunstudstillinger i perioden Alexander bruger begrebet sponsering som et overordnet begreb for alle former til tilskud, hvilket afspejler den amerikanske museumsmodel, hvor offentlige tilskud kun spiller en mindre rolle. Alexander konstaterede, at der fandtes fire former for sponsorer: 1) private mæcener, 2) virksomheder 3) offentlige instanser og 4) fonde, som alle havde meget forskellige krav til udstillingernes karakter, indhold, omfang og form. 9 Undersøgelsen viste også, at økonomiske tilskudsydere er med til at forme og ændre organisationen, men at det er en kompleks proces. Alexander påviser, at indflydelsen fra sponsorer og tilskudsydere er med til at udvide museernes muligheder. På den ene side har tilskudsydere forskellige typer indhold, de ønsker at sponsere. På den anden side kan de indtægter, som tilskuddene bidrager til på museernes driftsbudgetter, være med til at finansiere smallere projekter, som museerne har svært ved at få private sponsorater til. Dermed får publikum et større udbud. Hun argumenterer for, at museumsinspektørerne får mere frihed, jo flere forskellige tilskudsydere museet har, og de bliver mere kreative i at få tilskudsydernes og museernes mål til at passe sammen. Museumsdirektørerne påvirker fx tilskudsyderne i den retning, som passer ind i museets profil, og er på den måde proaktive (Alexander 1996: ). Et mindre studie af nordiske science centre og science museer har til gengæld påpeget en række interessante tendenser i forhold sponsering og indflydelse på museers aktiviteter (Davidsson & Sørensen 2010). Baggrunden for undersøgelsen er det voksende behov for egenindtjening for science centre og museer samt udvidelse af personalets kompetencer til også at omfatte markedsføring og PR. Undersøgelsen viser, at sponsorer har indflydelse, både direkte og indirekte. Direkte indflydelse udfolder sig på to måder: i form af indblanding i det faglige indhold i udstillingen og krav om at være synlige i udstillingen. Indirekte indflydelse udfolder sig også i to forskellige former: enten som selvcensur eller som tilladelse til at lade sponsorerne deltage i udstillingsudviklingen, en indflydelse, der opstår i selve fund-raisingsfasen (Davidsson & Sørensen 2010: ). Den aktuelle forskning i museumssponsering viser altså, at der sker en udvikling af sponseringssamarbejder, som bevæger sig fra egentlige donationer til partnerskaber. Noget tyder på, at partnerskaber åbner større mulighed for indflydelse fra erhvervslivet på museerne og tilsvarende institutioner. Indflydelse afspejler sig konkret ved, at virksomhedslogoer og navne vises i museumspublikationer og udstillingsrum. Indflydelse på museernes konkrete faglige indhold er mere kompleks at registrere. Mens Alexanders undersøgelse peger på indflydelse som flere muligheder for aktiviteter på baggrund af flere midler, så problematiserer Davidsson og Sørensen indflydelse som konkret påvirkning af indhold i enkeltprojekter. CASESTUDIET I EN DANSK KØBSTAD De danske museer, vi har analyseret, modtager begge tilskud via den danske museumslov. 10 Statsstilskuddet er afhængigt af et minimums-

8 SPONSERINGENS INDFLYDELSE PÅ DANSKE MUSEERS SELVFORSTÅELSE OG ØKONOMI: ET CASESTUDIE KULTURHISTORISK MUSEUM: Indtægter Staten Kommuner og amt Sponsorater+tilskud Butik og Cafe mm Entre og lejeindtægter Anden indtægt (renter) Fig. 4. Oversigt over indtægter på det kulturhistoriske museum. tilskud fra anden side, i dette tilfælde kommunen, og det var i ,2 mio. dkr. Analysen af de to museers regnskaber er baseret på revisionsgodkendte regnskabstal fra perioden Men disse regnskabstal fra kunstmuseet fortæller ikke hele historien om museets økonomi, hvilket vi kommer nærmere ind på nedenfor. I museernes regnskaber bliver indtægter opdelt i offentlige faste driftstilskud fra stat, kommune og amt. Øvrige bidrag ind- går i en gruppe kaldet sponsorater og tilskud. Her placeres både midler fra offentlige puljer, midler fra fonde, og sponsorater fra private personer og virksomheder. Hvis vi benytter begreberne fra forskningslitteraturen, så er midler fra fonde donationer, mens sponsorater kan være donationer, sponsorater og partnerskaber. I museernes regnskaber er der en del midler også fra offentlige puljer, hvilket kan gøre det ret problematisk at analysere

9 ANE HEJLSKOV LARSEN OG VINNIE NØRSKOV KUNSTMUSEUM Indtægter Staten Amt/Kuas Kommune Sponsorater+tilskud Kunstforening Entre og leje Fig. 5. Oversigt over indtægter på kunstmuseet. regnskaberne ud fra de teoretiske begrebsdefinitioner. Vi præsenterer i det følgende de to museers økonomi, baseret på deres regnskaber og dermed også på deres definitioner og diskuterer efterfølgende billedet i forhold til det teoretiske begrebsapparat. På baggrund af museernes regnskaber har vi opdelt deres indtægter (Fig. 4 og 5) i tilskud fra stat, amt og kommune, dvs. de offentlig, faste tilskud, som museernes grundlæggende økonomi er baseret på (blå), og i tilskud og sponsorater (grøn) samt indtægter fra entré, leje af lokaler eller udstillinger, butikssalg og anden indtægt, bl.a. renteindtægter (orange). Som det fremgår af tabellerne, har begge museer en tydelig stigning i indtægterne i den pågældende analyseperiode, men stigningen er fordelt forskelligt på de to museer. Kunstmuseets offentlige driftstilskud er svagt stigende indtil 2006, hvor der sker en fordobling af det kommunale tilskud. Andelen af sponsorater og tilskud er fluktuerende med en kraftig stigning i Både det forhøjede kommunale tilskud og stigning af sponsorater i 2009 skyldes ekstra udgifter til drift og aktiviteter i forbindelse med det tidligere omtalte nybyggeri. Det kulturhistoriske museums offentlige driftstilskud har været stagnerende over det meste af perioden men med en svag stigning i Mest markant er det støt stigende tilskud og sponsorater. Det skyldes, at det kulturhistoriske museum under dette punkt registrerer indtægter til arkæologisk arbejde, som blev betalt af staten indtil 2001, og efter vedtagelsen af en ny museumslov i 2002 af bygher-

10 SPONSERINGENS INDFLYDELSE PÅ DANSKE MUSEERS SELVFORSTÅELSE OG ØKONOMI: ET CASESTUDIE KUNSTMUSEET: Tilskud og sponsorater Tilskud i øvrigt Tilskudsordninger til ansættelser Kulturministeriet - kunstrådet Statens Museumsnævn / KUAS Ekstra kommunale og amtlige tilskud Fonde Fig. 6. Sponsorater og tilskud til kunstmuset. ren. 11 Tilskud til arkæologisk arbejde ligestilles her med tilskud fra fonde, hvilket er problematisk, da arkæologisk virksomhed er en lovpligtig aktivitet og ikke som ved fondstilskud et frivilligt tilskud. Det kulturhistoriske museums økonomi er dermed i høj grad afhængig af områdets generelle vækst, idet udgravninger og arkæologiske undersøgelser er bundet op på bygge- og anlægsarbejder. Hvad der helt tydeligt fremgår af de to oversigter er, at indtægter fra entre, salg i museumsbutikken og leje af lokaler og lignende kun giver et meget begrænset afkast i forhold til de to museers samlede økonomi. De væsentligste bidragsydere til de to museers økonomi er således først og fremmest kommunen og dernæst staten, som gennem museumsloven og kravene om regnskabsaflæggelse er med til at sætte nogle administrative rammer for museernes økonomiske drift. For det kulturhistoriske museum er der dog ingen tvivl om, at de tilskud og bevillinger, som museet modtager til udførelse af arkæologisk virksomhed udgør over halvdelen af museets økonomi. Som nævnt er det siden 2002 bygherren, som skal betale for udførelsen af de arkæologiske udgravninger. Bygherrer er både kommune og region, og dermed også offentlige institutioner, men flere af projekterne er samtidig finansieret af private firmaer. Igennem disse projekter har det kulturhistoriske museum opbygget et bredt samarbejde med det private erhvervsliv, fordi erhvervslivet er forpligtet til at købe en række services af mu-

11 ANE HEJLSKOV LARSEN OG VINNIE NØRSKOV 116 seet. Der er altså tale om egenindtjening på baggrund af en myndighedsopgave. Kunstmuseets økonomi er i højere grad bundet op på de offentlige driftstilskud, men museet har også øget sin andel af tilskud og sponsorater. Søjlediagrammet i Fig. 6 viser, at de sponsorater og tilskud, som museet har modtaget fra for størstedelens vedkommende stammer fra kommunale og statslige puljer og private fonde. Kun i få perioder har de private sponsorer, dvs. egentlige sponsorater, udgjort op mod 40 procent af tilskuddene, og det var i slutningen af 1980 erne, i 1991 og i midten af 1990 erne, hvilket hænger sammen med, at den samlede omsætning var forholdsvis lille. Det er fondene, som har ydet de største bidrag i form af donationer i midten af 2000-tallet og ikke mindst i 2009 i begge tilfælde til indkøb af kunst til samlingen. Fondene har derigennem haft indflydelse på kunstmuseets indkøbspolitik. Som nævnt fortæller disse regnskabstal fra kunstmuseet ikke hele historien om museets økonomi. Der er to elementer, som ikke inddrages. Det første er midlerne til opførelse af den nye museumsbygning, som blev indviet i Byggeriet er udført af en fond og har kostet omkring 150 mio. dkr. Heraf er 1/3 givet af Realdania A/S og lidt over 1/3 af kommune og amt. Af det resterende beløb er ca. 12 mio. dkr sponsoreret af private firmaer, den øvrige del af andre fonde som f.eks. Augustinus Fonden og Oticon Fonden. De private sponsorater udgør altså 8 % af midlerne til nybyggeriet. 12 Det andet er eksistensen af ét til museet tilknyttet non-profit anpartsselskab med det formål at styrke samarbejdet mellem kunst og erhvervsliv. De kunstprojekter, som dette selskab sætter i søen, finansieres både via sponsering af de medvirkende firmaer og via tilskud fra kommunen. Det er interessant, at museet har valgt at lægge denne aktivitet uden for museets virke. Ifølge vores interview med kunstmuseets leder skyldes denne konstruktion blandt andet, at det politisk set var nemmere for politikerne på det tidspunkt at sige, at de gav tilskud til et erhvervsinnovationsprojekt, men også at det var en mere fleksibel form i forhold til ansættelser. Derfor har man valgt at omdanne et projekt om en kreativ dialog mellem kunstnere og virksomheder til et selvstændigt foretagende. Men det understreges af museets leder, at anpartsselskabet er en meget integreret del af museets virksomhed. De sponsorer, som har støttet de to museer, er i høj grad firmaer, som har rødder i det lokale erhvervsliv. Det er firmaer, som er grundlagt i byen, og som har spillet en rolle for erhvervsudviklingen i lokalområdet. Mange af disse firmaers grundlæggere har også siddet i museernes bestyrelser. Men denne form for lokalpatriotisk adfærd hos erhvervsledere er ifølge en af medarbejderne på kunstmuseet i tilbagegang på grund af den generelle, internationale udvikling af erhvervslivet. Fusioner, børsnoteringer og flytning af produktion til udlandet har forandret virksomhederne fundamentalt og bevirket, at beslutningstagerne i mange firmaer ikke længere sidder lokalt men måske i et helt andet land. Det skaber nogle helt nye rammer for fremtidens sponseringsarbejde. På baggrund af analysen af museernes indtægter synes de to museer kun i begrænset omfang at benytte sig af sponsering. Sponsering sættes hovedsageligt aktivt ind ved kunstmuseets indkøb og byggeri, dvs. at det er i forbindelse med varige produkter, at det er muligt at tiltrække midler fra sponsorer. 13 Den offentlige støtte er derimod helt afgørende for deres drift. Det er en interessant udvikling, når der i den samme periode har været så me-

12 SPONSERINGENS INDFLYDELSE PÅ DANSKE MUSEERS SELVFORSTÅELSE OG ØKONOMI: ET CASESTUDIE get fokus kulturpolitisk på øget samarbejde med erhvervslivet i form af sponsering. SPONSERINGSSTRATEGIER PÅ DE TO MUSEER I analysen har vi haft fokus på de to museers bevidsthed om og arbejde med sponsering. Denne analyse viser, at det er stor forskel på, hvordan de to museer har arbejdet med sponsering. Det kulturhistoriske museum har ikke haft tradition for at tiltrække sponsormidler fra det lokale erhvervsliv. Museet er i øjeblikket i gang med en forandringsproces, og direktøren øjner en række muligheder for at udvikle museet også gennem strategiske samarbejder med erhvervslivet. Indtil videre er sponsorater blevet lavet som enkeltaftaler på den måde, at man til specifikke projekter har skaffet mindre beløb ved at ringe rundt til de firmaer, som man har oparbejdet gode kontakter til gennem tiden. Men der er ikke lavet nogen egentlig strategi for et øget samarbejde. På kunstmuseet har sponsering været emne siden slutningen af 1980 erne og blev institutionaliseret gennem ansættelse af en arrangementschef i Der blev iværksat et strategiarbejde, men det nåede ikke at få så stor en effekt, at strategien blev en permanent del af museets organisation, for stillingen blev nedlagt i 1990, og først genbesat Der er ikke efterfølgende i analyseperioden udarbejdet nogen sponseringsstrategi. I interviewet i 2011 med kunstmuseets direktør og udvalgte medarbejdere defineredes strategien på den måde, at leder og medarbejdere hele tiden afpasser, hvilke firmaer de henvender sig til, om hvilke projekter. For begge museer blev sponsering udelukkende opfattet som en kilde til ressourcer enten penge som modydelse til annoncering, eller materialer/produkter til udstillinger, også med annoncering som modydelse. Der synes altså at være en grundlæggende tilbageholdenhed i forhold til at gå ind i en mere værdibaseret samarbejdsmodel hos kunstmuseet: Jeg tror generelt, at publikum vil have et problem med et museum som i for høj grad går i ét rent profilmæssigt med et kommercielt firma. Jeg tror trods alt stadig, publikum betragter museet som på en eller anden måde uafhængigt og frit af forskellige typer interesser, og man kan sige, at det er også lidt det, vi modtager statsstøtte for. (Direktøren for kunstmuseet) Citatet viser, at offentlig støtte opfattes som et værn mod udefrakommende interesser og ikke som endnu en tilskudsmulighed, som Alexander i sin forskningsundersøgelse af amerikanske kunstmuseer lægger op til. I vores casestudie vælger kunstmuseet dog en ny kreativ løsning: Samarbejdet med især det lokale erhvervsliv etableres i regi af en ny institution, et anpartsselskab, hvis hovedsigte netop er at bygge bro mellem kunstnere, kulturinstitutioner og virksomheder. Med andre ord vil kunstmuseet gerne samarbejde med virksomheder, men har af politiske og juridiske årsager foretrukket at adskille denne del fra museumsdriften. Men selve aktiviteterne er integreret i museets virke, og for den almindelige besøgende er det ikke sikkert, at denne adskillelse egentlig er synlig. Også på det kulturhistoriske museum er der stor fokus på grænserne for samarbejde i stedet for mulighederne: Vi er en faglig organisation, non-profit organisation, og det vil sige, at hvis vi begynder at overskride nogle etiske faglige grænser, så mister vi det, vi jo egentlig også sælger som kulturvirksomhed, og det vi sælger, 117

13 ANE HEJLSKOV LARSEN OG VINNIE NØRSKOV 118 det er jo troværdigheden og den gode historie. Og hvis man begynder at sælge ud af sin troværdighed, så er man uinteressant. (Direktøren for kulturhistorisk museum) Det er den faglige autoritet, som sætter grænserne for udvidelse af samarbejdet, og citatet underbygger, at der i institutionerne eksisterer en forforståelse af faglighed som en modsætning til det kommercielle og museet som netop en non-profit organisation med faglig autonomi: Vi har nok gjort det, at vi har tænkt enormt meget i faglighed og indhold, og vi har nok også siden 2001 og frem følt, at det var afsindig vigtigt, at museet skaffede sig et renomme, et ry skal vi kalde det fagligt ubestikkeligt højt niveau, og vi har arbejdet meget med vores kommunikation udadtil, hvordan vi så ud. Jeg opfattede det som meget vigtigt da jeg kom hertil, at jeg havde trukket en streg i sandet og sagt, at hvis der var nogen af jer, der overskred den, så er det ud, og det var ligesom til de lokale; og det er også blevet respekteret, således at der netop ikke var den påvirkning, det populistiske der, fordi jeg mente, at det var meget afgørende, at vi kørte det snorlige. (Direktøren for kunstmuseet) I den årrække, vi har undersøgt, har det hovedsageligt været den daglige leder direktøren som har været den person i museet, der skaffede sponsoraftaler. På kunstmuseet har der været en række forskellige ledere, mens bestyrelsen har været meget stabil. Ansættelsen af en arrangementschef i slutningen af 1980 erne skulle tiltrække flere aktiviteter og flere penge via sponsorater. Oversigten over sponsorater og tilskud (Fig. 3) viser også en stigning i sponsorater i den pågældende periode, men ikke nok til at finansiere den ekstra stilling, som blev opgivet efter knap 3 år. På det kulturhistoriske museum har der kun været to ledere i hele analyseperioden, mens den kommunale repræsentation i sammenligning med kunstmuseet har haft flere udskiftninger i bestyrelsesrepræsentanterne. Lederen af det kulturhistoriske museum beskriver i 2011 det netop som en tradition lokalt for at det har været museets leder, der med det personkendskab vedkommende havde, gik ud og lavede nogle aftaler. Det personlige kendskab med de erhvervsdrivende har altså haft afgørende betydning for, hvad der har kunnet lade sig gøre. Begge museers direktører ser dog muligheder og har forventninger til bestyrelsens rolle i det fremtidige arbejde med sponsering. De ser gerne, at bestyrelsesmedlemmerne bliver mere aktive i arbejdet med sponsering og med samarbejde på tværs af institutioner. INDFLYDELSE ELLER PÅVIRKNING FRA SPONSORER Vi spurgte museumsdirektørerne direkte, om deres virke og aktiviteter bliver påvirket af erhvervslivet. Begge svarede, at der ikke er tale om direkte indblanding, men diskussionen kom hurtigt til at handle om, hvorvidt aktiviteter og udstillingsprogrammer udarbejdes ud fra faglige eller salgbare kriterier. Der er selvfølgelig en fødekæde, så selv om man siger nej, erhvervslivet bestemmer ikke, hvad vi viser, så er det selvfølgelig sådan, at det gør publikum nu engang; og det vil sige, at kan man skaffe meget publikum, så kan man også skaffe funding, og det er det, vi er inde på; det er den fødekæde det er den vej rundt, man tænker - umiddelbart. (Direktøren for kunstmuseet) En markant stigning i kunstmuseets besøgstal i årene synes at hænge sammen med

14 SPONSERINGENS INDFLYDELSE PÅ DANSKE MUSEERS SELVFORSTÅELSE OG ØKONOMI: ET CASESTUDIE en særudstilling med Dronning Margrethe II s malerier. Dette er netop én af den slags udstillinger, som i det danske museumsfelt betragtes som en sikker satsning: 14 Publikumsinteresse har i denne forbindelse betydning for muligheden for at tiltrække midler fra fonde og private. Der kan selvfølgelig være tilfælde, hvor man decideret ved, at hvis man gør sådan her, viser den udstilling, så står der en klar til at betale for det. Det er jo korruption i en eller anden grad men det kan ske, og det kan også være, at det er en god ide. (Direktøren for kunstmuseet) Det betyder, at der også inddrages økonomiske overvejelser i udarbejdelsen af udstillingsprogrammer. Der er tale om en indirekte påvirkning i museernes faglige virke. Den foreløbige forskning i sponsering og dens betydning for kulturorganisationerne, enten ud fra en neo-institutionel optik (som Alexander 1996) eller en markedsføringsvinkel med sigte på mulighederne i forhold til organisationen og dens omverden (McNicholas 2004), viser et behov for at betragte sponsering som et del-element af hele museets virksomhed for at kunne forstå påvirkning og ændringer. I vores casestudie er der ikke tale om, at erhvervslivet går ind og definerer form og indhold af de projekter, de sponserer eller på anden vis påvirker institutionen. Der er i dette studium i højere grad tale om en intern proces, hvor museets ledelsesniveau tilpasser museets virke efter nogle forestillinger om, hvad erhvervslivet vil finde interessant at støtte. INSTITUTIONALISERING AF MUSEUMSFELTET OG BETYDNINGEN FOR DE TO MUSEER På baggrund af vores analyse er der grundlag for at konkludere, at sponseringen har haft en forholdsvis lille betydning for det kulturhistoriske museum, men en større for kunstmuseets økonomi. Det gælder dog for begge, at sponsering tilsyneladende ikke har påvirket organisationen og dens værdier direkte. Tværtimod har kunstmuseet valgt at lægge den mest innovative sponseringsdel i en virksomhed adskilt fra museet, hvilket der kan være både økonomiske og politiske grunde til. For at forstå, hvordan de to museer har udviklet sig til to forskellige organisationer, kan man med fordel bruge angelsaksisk neo-institutionel teori, som søger at forklare, hvorfor organisationer agerer som de gør, hvilke konsekvenser det har, og hvordan institutionelle omgivelser påvirker organisationerne, deres ideologi, struktur og processer (DiMaggio og Powell 1983, Greenwood et al. 2004, Alexander 1996). En central tese i angelsaksisk neo-institutionel teori er, at institutionelle organisationer prøver at ligne hinanden. Det gør de for at opnå legitimitet, som opstår, når omgivelserne opfatter den enkelte organisation som tidssvarende. Det betyder, at organisationerne i et institutionelt felt påvirker hinanden i den måde, de organiserer sig på, og igennem professionaliseringsprocesser bliver der lagt en række normer for, hvordan en ideel organisation i feltet bør se ud. Det begreb, som de DiMaggio og Powell bruger om homogeniseringsprocessen er isomorfisme, hvor organisationerne kommer til at ligne hinanden på grund af de samme institutionelle betingelser. Hvis der er flere forskellige institutionelle betingelser, vil der også opstå organisationer med forskellige løsninger. Der er to grundlæggende forskellige isomorfe processer: en konkurrencepræget proces, der er karakteriseret ved fri og åben konkurrence om kunder og markeder, og en institutionspræget, 119

15 ANE HEJLSKOV LARSEN OG VINNIE NØRSKOV 120 der handler om politisk magt og institutionel legitimitet, såvel i form af social som økonomisk tilpasning. DiMaggio og Powell skelner mellem tre former for isomorfisme: tvungen, mimetisk og normativ isomorfisme. Tvungen isomorfisme opstår ved formelt og uformelt pres fra de organisationer, som man som organisation er afhængig af. Det kan være via lovgivning eller anden form for politisk pres. Inden for museumsfeltet er det f.eks. museumslovgivningen, forskellige vejledninger om best practise og ICOMs etiske regler. Mimetisk isomorfisme dækker over, at organisationerne benytter hinanden som modeller og kopierer hinandens løsninger, fordi de menes at være vellykkede. Normativ isomorfisme opstår, når det anses for at være en fordel at ligne andre organisationer i feltet. Lighed kan medføre flere muligheder for at arbejde sammen. Her spiller ifølge DiMaggio og Powell de professionelle fagkulturer en vigtig rolle, både de fagkulturer, som universiteterne og højere uddannelser skaber, og netværk, der går på tværs af organisationerne. Det vil sige, at den forforståelse, som de to direktører for vores to museer giver udtryk for, kan stamme fra den uddannelsesmæssige baggrund, som de har med fra universitetet. De tre former for isomorfisme kan i øvrigt sagtens findes i det samme felt og i den samme organisation. I vores casestudie kan ismorfismebegrebet bidrage til at diskutere de to museers institutionelle ligheder og eventuelle forskelle. I begge er afhængigheden af de offentlige tilskud så stor, at den får indflydelse på ledelsesniveauets opfattelse af sig selv og alternative økonomiske kilder. Der er tale om tvungen isomorfisme gennem museumslovens rammer for betingelserne for statstilskud, som bl.a. kræver en faguddannet leder samt regnskabsaflæg- gelse på en bestemt måde. Der ligger også en række restriktioner i samarbejdet med den kommercielle sektor i ICOM s etiske regler, men de to museers forståelse af de offentlige tilskuds betydning som et værn mod udefrakommende indblanding, især fra potentielle sponsorer, udspringer af en ikke tvungen, men en normativ isomorfisme. Der er også tydelige forskelle, som muligvis hænger sammen med det samlede museumsfelt og dets historik, som vi kort vil omtale. Selv om vi taler om ét museumsfelt, så deles danske museer op i tre typer, som også har været stadfæstet i Museumsloven siden en revision gældende fra 2002: kulturhistoriske, naturhistoriske og kunstmuseer med hver deres formål. De tre typer har oprindeligt haft hver sin forening: Dansk Kulturhistorisk Museumsforening, Foreningen af Danske Kunstmuseer og Danske Naturhistoriske Museer, men i 2005 besluttede de tre foreninger at slå sig sammen i en stor fælles organisation, Organisationen Danske Museer (Strandgaard 2010: ). De to museer i vores undersøgelse definerer sig fortsat inden for hver deres museumstype, hvilket har historiske og faglige årsager, og kan betragtes som mimetisk isomorfisme inden for de forskellige fagområder. Det kulturhistoriske museum udspringer af lærermiljøet og har sin faglige identitet knyttet til det historiske og arkæologiske forskningsmiljø. Museet udfører konkrete myndighedsopgaver for lokalområdet og har dermed lokal forankring. Kunstmuseet udspringer af et mæcenmiljø, som er elitært, og det har sin faglige identitet knyttet til en international kunstscene. Kunstmuseet har ingen juridiske forpligtigelser i forhold til lokalområdet. Denne forskellighed er tydeligt institutionaliseret i sammensætningen af de to museers bestyrelser.

16 SPONSERINGENS INDFLYDELSE PÅ DANSKE MUSEERS SELVFORSTÅELSE OG ØKONOMI: ET CASESTUDIE Begge museer har en bestyrelse bestående af repræsentanter fra det lokale politiske miljø, udpeget af Byrådet. Kunstmuseets bestyrelse har endvidere repræsentanter fra det lokale erhvervsliv og det kulturhistoriske museum fra en lokal museumsforening. Medlemmerne fra museumsforeningen bliver af det kulturhistoriske museum betegnet som græsrødder. Det er entusiaster med stor interesse i kulturarven og den lokale historie. Men nogle af medlemmerne i museumsforeningen er samtidig medlemmer af det lokale erhvervsliv. Der er flere af bestyrelsesmedlemmerne, som har været med i begge bestyrelser et tegn på, at der er en kerne af byens borgere, som er aktive i det politiske, økonomiske og kulturelle liv i byen. Alligevel giver direktøren for det kulturhistoriske museum udtryk for en grundlæggende forståelse af, at kunstmuseet repræsenteres bedre, at der er blevet arbejdet mere for kunstmuseets udvikling end for det kulturhistoriske museum, både i bestyrelserne og i kommunen generelt. Blandt andet fremhæves det, at Byrådet i flere år ikke har udpeget medlemmer af Byrådet til museets bestyrelse, men andre folk længere nede i geledderne, som ikke har haft så stor politisk magt. KONKLUSION Vi kan konkludere, at der i de to museer er en interessant forskellighed på trods af den fælles lokale kontekst. Deres forhold til og forståelse af sponsering er til gengæld forbavsende ens, på trods af deres forskellige historik og erfaring med sponsering. For begge museers direktører handler sponsering om at tiltrække ressourcer i form af penge eller materialer og services til konkrete projekter, hvor modydelsen er markedsføring af virksomheden og events på museet for virksomhedens medar- bejdere. Den faglige autoritet vægtes højt på begge museer og bruges som argument for en meget tøvende tilgang til at føre sponseringsarbejdet op på et mere værdibaseret samarbejdsniveau. Museerne henter stadig deres legitimitet i deres professionelle identitet og netværk. Gennem analysen af de to museer i et neo-institutionelt teoretisk perspektiv blev det tydeligt, at de to museer ikke ser sig som del af samme lokale kontekst, men tværtimod udspringer af to forskellige sociale miljøer, det lokale, kulturhistoriske græsrodsniveau på den ene side, og det lokale, kunst-interesserede erhvervsmiljø på den anden. Det kulturhistoriske museum ser sig selv som ét af mange kulturhistoriske museer i Danmark, som varetager den lokale historie og kulturarvsbevaring. Kunstmuseet ser sig som en del af et internationalt kunstmuseumsfelt, støttet af lokale driftige forretningsmand. Det er derfor interessant at opdage, at det er lykkedes kunstmuseet at få lokale sponsorer til deres aktiviteter, mens det kulturhistoriske museum ikke har haft fokus på den form for lokal opbakning. Det ser desuden ikke ud til, at den kulturpolitiske diskurs har særlig stor indvirkning på de to museer. Begge museumsledere taler om fremtidig udvikling og en nødvendighed af større sponseringssamarbejder, men ingen af museerne har udarbejdet nogen strategi for sponsering. Vi ved ikke, om kommunen, som er den store bidragsyder, stiller krav om øget samarbejde. Af analysen fremgår det, at det i høj grad er det personlige netværk, som spiller en rolle for udviklingen af samarbejde og sponsoraftaler. Begge museer bygger deres sponsoraftaler op på den direkte kontakt mellem leder og virksomhedsleder eller museumsinspektør og ansat i virksomheden. Det er på den måde stadig 121

17 ANE HEJLSKOV LARSEN OG VINNIE NØRSKOV 122 en grundlæggende mæcenat-model, som ligger til grund for sponseringen og samarbejdet. Det er den kunstinteresserede leder i virksomheden, som vælger at støtte projekter og tiltag på kunstmuseet. Som kunstmuseets medarbejdere er inde på, så er denne model ikke længere gangbar, fordi globaliseringen har forandret erhvervslivets struktur i Danmark. Mindre virksomheder sælges eller opkøbes af store internationale selskaber. Der er derfor færre og færre virksomheder i købstæderne med ledere, som har beslutningskompetence i forhold til at indgå sponsorsamarbejder. Flere af disse internationale virksomheder har ikke nogen lokal interesse. Der er altså et skisma i kunstmuseets selvforståelse som international elitær museumsinstitution og dets afhængighed af det lokalt forankrede erhvervsliv. Det indeværende studie kortlægger status i en middelstor provinsby i Danmark. Men der er i forløbne år flere museer i landet, som har udviklet sponseringsstrategier og samarbejder. Det er derfor interessant at se på, hvad det er for faktorer, som adskiller de museer fra de to, vi har undersøgt i dette casestudie. Derfor er det hensigten at følge casestudiet op med en kvantitativ undersøgelse af en række museer og deres sponseringsstrategier med det formål at undersøge de institutionelle rammer for sponseringsarbejdet. NOTER 1. The research project entitled Det strategiske museum (The Strategic Museum) was carried out under the auspices of Center for Virksomhedskommunikation (Department of Business Communication) and Center for Museologi (Centre for Museology) at Aarhus University in Denmark from , with financial support from Forskningsrådet Kultur og Kommunikation, Forskningsstyrelsen (The Danish Research Council for Independent Research/Humanities). 2. Mange kulturhistoriske museer uden for København skyldes private initiativer, fx Aalborg, Aarhus og Ribe, se Larsen, Nørskov & Teglhus: Her tænkes især på de mange institutionelle fortællinger om danske museers grundlæggere og museumshistorie. 4. Jens Lenler: Krav om sponsorregler efter Georg Jensen-udstilling, Politiken (kulturdelen s. 2). Allis Helleland: Om kunst og skattefradrag, Kronik i JP Camilla Stockmann: Louisiana misbrugt af amerikanske kunstinvestorer, Politiken (kulturdelen s. 3). Rasmus Strøyer: Private penge styrer kunstmuseerne, Politiken I artiklen Eksplosion i sponsorstøtte til kulturen i Politiken, 17. december 2004 omtaler Jens Lenler en ny kulturministeriel rapport, der kortlægger hvor meget privat kapital fylder i kulturinstitutionernes regnskaber. Rapporten viser en støt stigning fra midt i 1990 erne og en ren eksplosion, efter at den borgerlige regering er kommet til, hvor private midler i 2003 samlet set udgjorde 5 procent og 9 procent, hvis penge til byggerier regnes med. Artiklen citerer en dansk kulturpolitiker, der efterlyser en større viden om, hvilken indflydelse disse private midler har og vil få på kulturinstitutioner og giver som eksempel, at Bikubefonden stillede en del betingelser for at sine 80 millioner på H.C. Andersen-året. Bogen Kunst økonomisk set, skrevet af to kendte danske økonomer, Michael Møller og Niels Chr. Nielsen, i 1999, retter også kritik af private mæceners indflydelse og dominans i kunstmuseerne, s. 166 ff. Ud fra en økonomisk betragtning stiller de ligefrem spørgsmålstegn ved, hvorvidt private mæcener gavner kunstmuseerne.

18 SPONSERINGENS INDFLYDELSE PÅ DANSKE MUSEERS SELVFORSTÅELSE OG ØKONOMI: ET CASESTUDIE 5. Den canadiske museolog Robert Janes har bl.a. problematiseret forholdet mellem private og offentlige interesser i forhold til museernes fremtidige udvikling, se Janes 2009 og Søndergaard & Janes Vi har udført kvalitative gruppeinterviews med hvert casemuseums direktør og nærmeste medarbejdere, der har haft indsigt i museernes økonomi. Interviewene er blevet bygget op over de samme forskningsspørgsmål, båndet og herefter transskriberet. 7. Mia Fihl Jeppesen: Kulturen, kunsten og kronerne. Kulturpolitik i Danmark , s. 68 ff. Ifølge Mia Fihl Jeppesen har statens udgifter til kulturen i DK i perioden udgjort mellem 0.7 % og 1,4 % af de samlede udgifter. 8. Der findes en omfattende forskning i sponsering inden for andre områder, f.eks. sport, hvilket vi ikke inddrager i denne analyse. 9. Alexanders brug af ordet sponsor er knyttet til en amerikansk museumskontekst, som hovedsagelig er bygget på privat sponsering, og hun opfatter også offentlig tilskudsydere som sponsorer. I en dansk museumskontekst opfattes offentlige midler ikke som sponsorater, bl.a. på grund af armslængdeprincippet, se f.eks. Jeppesen 2002, Museumsloven (2002) 15 om støtte til statsanerkendte museer. 11. Museumsloven (2002) kapitel 8: Sikring af kultur- og naturarven i forbindelse med den fysiske planlægning og forberedelse af jordarbejder m.v., herunder arkæologiske og naturhistoriske undersøgelsesopgaver i tilknytning hertil. 12. Denne procentdel svarer næsten til gennemsnittet for sponsorstøtte til nybyggeri registreret Kulturministeriets undersøgelse fra 2004: Samspillet mellem private fode og den offentlige kulturpolitik på 9 % på landsbasis. 13. Dette bekræftes af Kulturministeriets undersøgelse fra 2004: Samspillet mellem private fonde og den offentlige kulturpolitik. 14. Der har været et voldsomt boom i dronningeudstillinger i 2010 i anledning af Dronning Margrethes 70 års fødselsdag (udstillinger på 4 museer i DK) og i 2012 i anledning af 40 års regeringsjubilæum (4 udstillinger i Danmark og en i Rom). Se desuden historiske besøgstal ved Dronningens udstillinger på danske kunstinstitutioner i artiklen af Andreasen & Hejlskov Larsen: 2008, s.289 ff. LITTERATUR Andreasen, J. & Larsen, A. H.: Blockbusterudstillinger. Om blockbustergenren og dens værdigrundæag diskussion af danske eksempler. Ny dansk museologi. Aarhus Universitetsforlag: Århus 2008: Alexander, V. D.: Museums and Money. The Impact of Funding on Exhibitions, Scholarship and Management. Indiana University Press: Bloomington Brinkmann Kommunikation: Rapport om kultur som område for erhvervslivets sponsorstøtte Chong, D.: Arts Management. Routledge: London Cilella, S. G., Jr.: Fundraising for Small Museums. AltaMira Press Dam Christensen, H.: Skjulte forbindelser. Om forholdet mellem private og offentlige kunstsamlinger. Nordisk Museologi. nr. 2, 2011: Danmark i kultur- og oplevelsesøkonomien 5 nye skridt på vejen. Vækst med vilje. Regeringen Danmarks kreative potentiale. Kultur- og erhvervspolitisk redegørelse Davidsson, E. & Sørensen, H.: Sponsorship and Exhibitions at Nordic Science Centres and Museums. Museum Mangement and Curatorship 25, 4, 2010: Den kreative alliance. En analyse af samspillet mellem kulturlivet og erhvervslivet. Advice Analyse DiMaggio, P. J.: Constructing an Organizational 123

19 ANE HEJLSKOV LARSEN OG VINNIE NØRSKOV 124 Field as a Professional Project. U.S. Art Museums in W.W. Powell & P. J. DiMaggio: The New Institutionalism in Organizational Analysis. Chicago: 1991, Frey, B. S. & Meier, S.: The Economics of Museums. Institute for Empirical Economic Research Working Paper 149: Greenwood, R. et al.: The SAGE Handbook of Organizational Institutionalism. SAGE Publications: Los Angeles Hughes, P. and W. Luksetich: Nonprofit Arts Organizations: Do Funding Sources Influence Spending Patterns? Nonprofit and Voluntary Sector Quarterly 33, 2004: Hughes, P. and W. Luksetich: The Relationship among Funding Sources for Art and History Museums. Nonprofit Management and Leadership 10, : Janes, R. R.: Museums in a Troubled World, Renewal, Irrelevance or Collapse? Routledge: London and New York Jeppesen, M. F.: Kulturen, kunsten og kronerne. Kulturpolitik i Danmark Akademisk Forlag: Viborg Kulturpartner en guide til kulturinstitutioners samarbejde med virksomheder. Udgivet af NyX forum for kultur og erhverv i samarbejde med Økonomi- og Erhvervsministeriet og Kulturministeriet Kulturministeriet: Samspillet mellem private fonde og den offentlige kulturpolitik. København Kulturministeriet: Midtvejsrapport i udredningsarbejdet om fremtidens museumslandskab. København Larsen, A.H., Nørskov, V. & H. Teglhus: Danmark på museum. Romantikkens Verden. Aarhus Universitetsforlag: Aarhus 2008, Lindquist, K.: Museum Finances: Challenges beyond Economic Crises. Museum Management and Curatorship 27, 1, 2012: 1-15 McNicholas, B.: Arts, Culture and Business: a Relationship Transformation, a Nascent Field. International Journal of Arts and Culture Management 7, 1, 2004: Møller, M. og N. C. Nielsen: Kunst økonomisk set. Gyldendal: København Samspillet mellem Erhverv og Kultur. Politiken og Dansk Management Forum Strandgaard, Ole: Museumsbogen. Praktisk museologi. Forlaget Hikuin: Århus Søndergaard, M. K. og R. R. Janes: What are Museums for? Revisiting Museums in a Troubled World. Nordisk Museologi. Nr : Wienick. A.-K.: Kultursponsoring - eine Untersuchung zur Zusammenarbeit von Berliner Museen und Unternehmen. Mittelungen und Berichte aus dem Institut für Museumsforschung: Berlin *Ane Hejlskov Larsen, mag.art., lektor, Institut for Æstetik og Kommunikation, Aarhus Universitet *Vinnie Nørskov, Ph.D., museumsleder, Antikmuseet, Aarhus Universitet Adresse: Aarhus Universitet, Center for museologi, Institut for Æstetik og Kommunikation Langelandsgade 139, 2. sal, DK-8000 Århus C, Danmark

ARoS Aarhus Kunstmuseum

ARoS Aarhus Kunstmuseum 08.04.2013. ARoS Aarhus Kunstmuseum Rekruttering af ny direktør Job- og personprofil Baggrund Direktør Jens Erik Sørensen slutter efter 30 år i spidsen for ARoS Aarhus Kunstmuseum. Derfor søger vi hans

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

Guidelines for hvordan patientforeninger kan samarbejde med medicinalindustrien og hjælpemiddelproducenter

Guidelines for hvordan patientforeninger kan samarbejde med medicinalindustrien og hjælpemiddelproducenter Guidelines for hvordan patientforeninger kan samarbejde med medicinalindustrien og hjælpemiddelproducenter gældende fra 1. januar 2009 Formålet med disse guidelines er at hjælpe patientforeninger med at

Læs mere

TALE. 26. maj 2008. Kulturminister Brian Mikkelsen tale ved Øresundstinget torsdag den 29. maj Det talte ord gælder. Et lysglimt eller en dynamo

TALE. 26. maj 2008. Kulturminister Brian Mikkelsen tale ved Øresundstinget torsdag den 29. maj Det talte ord gælder. Et lysglimt eller en dynamo TALE 26. maj 2008 Kulturminister Brian Mikkelsen tale ved Øresundstinget torsdag den 29. maj Det talte ord gælder Et lysglimt eller en dynamo Tak for invitationen til at tale her i dag. Jeg er glad for

Læs mere

Every time it rains it rains pennies from heaven. Johnny Burke [ Pennies from Heaven ] Mikael Højris: Den Nye Musikbranche 2.0

Every time it rains it rains pennies from heaven. Johnny Burke [ Pennies from Heaven ] Mikael Højris: Den Nye Musikbranche 2.0 Every time it rains it rains pennies from heaven. Johnny Burke [ Pennies from Heaven ] 26 27 Sponsorering En sponsor en person eller en virksomhed, der yder økonomisk, eller anden støtte til f.eks. en

Læs mere

Notat om Politimuseets formelle status og om evt. statsanerkendelse af Museet

Notat om Politimuseets formelle status og om evt. statsanerkendelse af Museet Notat om Politimuseets formelle status og om evt. statsanerkendelse af Museet 1. Indledning Politimuseets formelle status er noget uklar. Henhører det under Politihistorisk Selskab, eller må det på baggrund

Læs mere

Chefnetværk/ledelsesseminar den 26. og 27. januar Museerne nye samarbejder

Chefnetværk/ledelsesseminar den 26. og 27. januar Museerne nye samarbejder Chefnetværk/ledelsesseminar den 26. og 27. januar 2015 Museerne nye samarbejder For at fastholde og udvikle museernes relevans og evne til at aktualisere de samfundsmæssige forandringer, kan vi med fordel

Læs mere

Interviewguide strategisk kommunikation i danske kunstmuseer. Kommunikationsarbejde: Vision og mission:

Interviewguide strategisk kommunikation i danske kunstmuseer. Kommunikationsarbejde: Vision og mission: Interviewguide strategisk kommunikation i danske kunstmuseer Kommunikationsarbejde: Vision og mission: 1) Hvordan bruger du museets vision og mission/strategi i dit daglige arbejde? 2) Hvem er det relevant

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Komparativt syn på Danmarks og Norges mikrofinans sektor

Komparativt syn på Danmarks og Norges mikrofinans sektor Konklusion Komparativt syn på s og s mikrofinans sektor For både den danske og norske sektor gør de samme tendenser sig gældende, nemlig: 1. Private virksomheders engagement i mikrofinans har været stigende.

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Oplæg til Museumskonference den 6. november 2008 på Menstrup Kro for kulturgruppen, kommuner og museernes bestyrelser

Oplæg til Museumskonference den 6. november 2008 på Menstrup Kro for kulturgruppen, kommuner og museernes bestyrelser Oplæg til Museumskonference den 6. november 2008 på Menstrup Kro for kulturgruppen, kommuner og museernes bestyrelser Om kunstmuseer og den igangværende sammenlægning mellem Vestsjællands Kunstmuseum og

Læs mere

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Kapitel 2: Kapitel 3: Kapitel 4: Kapitel 5: Kapitel 6: Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Tættere på betingelser

Læs mere

Politik for Kulturhovedstad 2017

Politik for Kulturhovedstad 2017 Politik for Kulturhovedstad 2017 Vision Hvordan kan vi medvirke til, at lokale kunst- og kulturmiljøer bidrager endnu mere offensivt og værdsættes for deres kompetencer og bidrag til den samlede udvikling

Læs mere

ANALYSE AF ANNONCEHAJERS SALGSMETODER

ANALYSE AF ANNONCEHAJERS SALGSMETODER ANALYSE AF ANNONCEHAJERS SALGSMETODER DANSK TELE SUPPORT A/S - DANMARKS STØRSTE ANNONCEHAJ Annoncehajer er et stort og vedvarende problem for dansk erhvervsliv. Håndværksrådets hotline modtager dagligt

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

God ledelse i selvejende kulturinstitutioner. - den korte version. Udvalget for god ledelse af selvejende kulturinstitutioner

God ledelse i selvejende kulturinstitutioner. - den korte version. Udvalget for god ledelse af selvejende kulturinstitutioner JANUAR 2011 WWW.KUM.DK God ledelse i selvejende kulturinstitutioner - den korte version 2 3 Forord Kulturministeriet nedsatte i februar 2010 et udvalg, der skulle udarbejde anbefalinger for god ledelse

Læs mere

Rejserapport. PEER workshop i Gent 4.- 5. marts 2004. Managing events in public open spaces

Rejserapport. PEER workshop i Gent 4.- 5. marts 2004. Managing events in public open spaces Rejserapport PEER workshop i Gent 4.- 5. marts 2004 Managing events in public open spaces Indhold 1) Rejserapport fra Gent 2) Rapport fra Gent: Study of the Ghent Festivities Baggrund for workshoppen Liveable

Læs mere

Om Promovator A/S. Etableret 1998 som Danmarks første sponsorbureau, ejet af Aegis Media siden 2006

Om Promovator A/S. Etableret 1998 som Danmarks første sponsorbureau, ejet af Aegis Media siden 2006 Om Promovator A/S Etableret 1998 som Danmarks første sponsorbureau, ejet af Aegis Media siden 2006 Promovator A/S består af: Promovator (strategisk sponsorrådgivning) Promovator LIVE (strategisk brand

Læs mere

Notat. Temadrøftelse i Kulturudvalget: Frie kulturmidler, tilbagevendende begivenheder, vilkår for afvikling af kulturbegivenheder

Notat. Temadrøftelse i Kulturudvalget: Frie kulturmidler, tilbagevendende begivenheder, vilkår for afvikling af kulturbegivenheder Notat Emne: Kulturpolitik 2013-2016 Til: Kulturudvalget. Temamøde om Kulturpolitik 23.04.2013 Kopi til: Kopi til Den 15. april 2013 Temadrøftelse i Kulturudvalget: Frie kulturmidler, tilbagevendende begivenheder,

Læs mere

ANSØGNING OM STATSANERKENDELSE BILAG 11 KRAV OG ANBEFALINGER. Arbejdsgrundlag, organisation og ledelse

ANSØGNING OM STATSANERKENDELSE BILAG 11 KRAV OG ANBEFALINGER. Arbejdsgrundlag, organisation og ledelse KRAV OG ANBEFALINGER I det næste gives kort svar på, hvordan Forstadsmuseet opfylder eller har planer om at opfylde Kulturstyrelsens krav og anbefalinger til de statsanerkendte museer. Arbejdsgrundlag,

Læs mere

Formidlingsplanen. - Regeringens investering i fremtidens museumsformidling

Formidlingsplanen. - Regeringens investering i fremtidens museumsformidling Formidlingsplanen - Regeringens investering i fremtidens museumsformidling Bevaringsplan - formidlingsplan Regeringen står for en markant og langsigtet indsats på kulturbevaringsområdet: 1. Bevaringsplanen

Læs mere

Oplevelsesøkonomi. - definitioner og afgrænsning

Oplevelsesøkonomi. - definitioner og afgrænsning Oplevelsesøkonomi - definitioner og afgrænsning Bred definition: Økonomisk værdiskabelse baseret på oplevelser, hvor oplevelsens andel af og integration i et produkt eller service kan variere En stadig

Læs mere

NOTAT Bilag 14 Udkast. Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande

NOTAT Bilag 14 Udkast. Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande NOTAT Bilag 14 Udkast 30. maj 2011 Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande Økonomi- og Erhvervsministeriet, Region Midtjyllands, Regions Syddanmarks,

Læs mere

Formanden mener. Indhold: (Klik på teksten og gå direkte til artiklen). NYHEDSBREV NR. 13 2011

Formanden mener. Indhold: (Klik på teksten og gå direkte til artiklen). NYHEDSBREV NR. 13 2011 Indhold: (Klik på teksten og gå direkte til artiklen). FC Hjørring: Virksomhederne bør sponsore i egen interesse side 2 Vendsyssel Teater: Sponsering betyder mere satsning på kvalitet side 4 Nordjyske

Læs mere

Fakta om Spejdernes Lejr 2012

Fakta om Spejdernes Lejr 2012 Fakta om Spejdernes Lejr 2012 Fakta om Spejdernes Lejr 2012 Vidste du at: Lejrens afvikling blev en stor succes målt på samtlige parametre. 7.300 spejdere deltog på Spejdernes Lejr, hvor af de 26.400 spejdere

Læs mere

Udarbejdelse af sponsorstrategi den kommunale model. Jeppe Madsbad Lauritzen, Promovator

Udarbejdelse af sponsorstrategi den kommunale model. Jeppe Madsbad Lauritzen, Promovator Udarbejdelse af sponsorstrategi den kommunale model Jeppe Madsbad Lauritzen, Promovator Program 1. Sponsering (Kort!) om Promovator Hvad kan sponsering, og hvad siger forbrugerne til sponsering Hvordan

Læs mere

...But big is powerful

...But big is powerful Small is beautiful......but big is powerful Det professionelle museum - Faglighed og professionalitet Udfordringer eller muligheder? Realiteterne Case: Museum Sydøstdanmark Udfordringer eller muligheder?

Læs mere

Bilag: Ansøgning med budget, Projektbeskrivelse, Brev fra Assens Kunstråd

Bilag: Ansøgning med budget, Projektbeskrivelse, Brev fra Assens Kunstråd Til Assens Kommune II 11'41 1 MUSEUM VESTFYN Assens, d. 12. februar 2016 Vedr. : Ansøgning om tilskud til udstilling Vedhæftet følger ansøgning med bilag om tilskud på 240.000 til realisering og markedsføring

Læs mere

Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund, Organisationen Danske Museer og alle øvrige partnere.

Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund, Organisationen Danske Museer og alle øvrige partnere. 1 Borgmester Pia Allerslevs oplæg ved Nordisk Museumskonference i Malmø onsdag den 1. april 2009 Emnet er: Museernes rolle i samfundet Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund,

Læs mere

To be (in government) or not to be?

To be (in government) or not to be? To be (in government) or not to be? Undersøgelse af Dansk Folkepartis ageren under VK-regeringen i 00 erne Statvetenskapeliga Institutionen Statsvetenskap STVA 22: Hur stater styrs - uppsats Vejleder:

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Corporate governance i Danmark

Corporate governance i Danmark JENS VALDEMAR KRENCHEL OG STEEN THOMSEN Corporate governance i Danmark Bogens tema er de udfordringer, som ledelsen af danske børsnoterede selskaber står overfor med hensyn til corporate governance i særdeleshed,

Læs mere

Kultur og erhvervsseminar

Kultur og erhvervsseminar KULTURRÅDET INVITERER 16.APRIL 2013 Kultur og erhvervsseminar Udarbejdet af Sarah Kloster 2013 Med kulturen i centrum KAPITEL 1 Forord Ved Marianne Folkersen, Odder bibliotek Kulturrådet er et af de fire

Læs mere

EFFEKTMÅLING I KUNST OG KULTUR.

EFFEKTMÅLING I KUNST OG KULTUR. EFFEKTMÅLING I KUNST OG KULTUR. A A R H U S 2 0 1 7 S O M E K S E M P E L. MORTEN FALBE-HANSEN 05.03.15 KULTUR OG EFFEKTMÅL Fra kultur på støtten til investering i kultur??? EFFEKTMÅLING I KUNST OG KULTUR

Læs mere

Indstilling. Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 2. januar 2006. Århus Kommune

Indstilling. Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 2. januar 2006. Århus Kommune Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 2. januar 2006 Etablering af et forskningsbaseret produktionsnetværk inden for digital kunst og it-baserede oplevelser - med tilskud

Læs mere

Indstilling. Etablering af ACTIVinstitute med tilskud fra Erhvervspuljen på i alt 1,5 mio. kr. over 3 år. Til Århus Byråd via Magistraten

Indstilling. Etablering af ACTIVinstitute med tilskud fra Erhvervspuljen på i alt 1,5 mio. kr. over 3 år. Til Århus Byråd via Magistraten Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 2. februar 2006 Etablering af ACTIVinstitute med tilskud fra Erhvervspuljen på i alt 1,5 mio. kr. over 3 år. 1. Resume Der lægges

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet 2004

Integration på arbejdsmarkedet 2004 Integration på arbejdsmarkedet 2004 Ledernes Hovedorganisation Marts 2004 Indledning I februar 2002 gennemførte Ledernes Hovedorganisation en større undersøgelse om lederens rolle i integrationen på arbejdsmarkedet

Læs mere

Betydningen af social kapital for regional erhvervsudvikling et studie af et regionalt erhvervssamarbejde i Nordjylland

Betydningen af social kapital for regional erhvervsudvikling et studie af et regionalt erhvervssamarbejde i Nordjylland Betydningen af social kapital for regional erhvervsudvikling et studie af et regionalt erhvervssamarbejde i Nordjylland Susanne Jensen, adjunkt Aarhus Universitet, Handels- og Ingeniørhøjskolen i Herning

Læs mere

Indstilling. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Kultur og Borgerservice. Den 07. juni 2012.

Indstilling. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Kultur og Borgerservice. Den 07. juni 2012. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Kultur og Borgerservice Den 07. juni 2012 Aarhus Kommune Kulturforvaltningen Kultur og Borgerservice 1. Resume Ved Kulturforliget Kulturen på skinner frem mod

Læs mere

Sådan søger du Det overraskende møde & alternative arenaer Puljen under KONTRAST

Sådan søger du Det overraskende møde & alternative arenaer Puljen under KONTRAST Sådan søger du Det overraskende møde & alternative arenaer Puljen under KONTRAST Vejledning til ansøgere KulturKANten - hvad er det? KulturKANten 2013-2016 er et samarbejde mellem de 11 nordjyske kommuner,

Læs mere

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer Frivilligrådet: Foreningsliv & Erhvervsliv Nærmere hinanden! Odense den 30. april 2014 Ph.d. stipendiat og centerleder

Læs mere

OUT OF THE BOX NYE PARTNERSKABER Velkommen

OUT OF THE BOX NYE PARTNERSKABER Velkommen OUT OF THE BOX NYE PARTNERSKABER Velkommen OUT OF THE BOX NYE PARTNERSKABER Velkommen Folkebibliotekerne i vidensamfundet OUT OF THE BOX NYE PARTNERSKABER Velkommen Udvalget anbefaler, at biblioteket arbejder

Læs mere

Ny forskning: Business Regions i Danmark

Ny forskning: Business Regions i Danmark Ny forskning: Business Regions i Danmark Af Peter Kvistgaard, Ph.D., og John Hird, M.A., Aalborg Universitet Dansk Erhverv Konference om Greater Copenhagen, 9. november 2015 Seneste skud på stammen Et

Læs mere

Samråd ERU om etiske investeringer

Samråd ERU om etiske investeringer Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ

Læs mere

Baggrundsinformation

Baggrundsinformation Baggrundsinformation KOM STÆRKT FRA START Kompetence og startkapital til sociale iværksættere FÅ HJÆLP TIL BEDRE RESULTATER Forretningsudvikling for socialøkonomiske virksomheder Indholdsfortegnelse Side

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

1. Navn, hjemsted, ejerforhold, art og status Kvindemuseet i Danmark er et statsanerkendt landsdækkende kulturhistorisk museum

1. Navn, hjemsted, ejerforhold, art og status Kvindemuseet i Danmark er et statsanerkendt landsdækkende kulturhistorisk museum 1. Navn, hjemsted, ejerforhold, art og status Kvindemuseet i Danmark er et statsanerkendt landsdækkende kulturhistorisk museum Museet er en selvejende institution med hjemsted i Aarhus Kommune Museets

Læs mere

2014-2020 ET KREATIVT EUROPA. Fuglsang Kunstmuseum, 6/3/2014. Asbjørn K. Høgsbro. Europæisk konsulent, Kulturstyrelsen

2014-2020 ET KREATIVT EUROPA. Fuglsang Kunstmuseum, 6/3/2014. Asbjørn K. Høgsbro. Europæisk konsulent, Kulturstyrelsen ET KREATIVT EUROPA Fuglsang Kunstmuseum, 6/3/2014 Asbjørn K. Høgsbro Europæisk konsulent, Kulturstyrelsen ET KREATIVT EUROPA Et rammeprogram, der støtter de kulturelle, kreative og audio-visuelle brancher

Læs mere

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge Ledelsesforventninger blandt unge Ledernes Hovedorganisation Juni 2001 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Ambitionen om at blive leder... 3 Fordele ved en karriere som leder... 5 Barrierer... 6 Undervisning

Læs mere

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som

Læs mere

EU STØTTE: CREATIVE EUROPE CULTURE

EU STØTTE: CREATIVE EUROPE CULTURE CREATIVE EUROPE CULTURE 2014-2020 WWW.KULTURSTYRELSEN.DK EU STØTTE: CREATIVE EUROPE CULTURE 2014-2020 CREATIVE EUROPE CULTURE CREATIVE EUROPE CULTURE 3 Hvad er Creative Europe? Creative Europe er Europa-Kommissionens

Læs mere

Indstilling. Indretning af taghave til ARoS-Aarhus Kunstmuseum. Til Århus Byråd via Magistraten tur og Borgerservice. Den 24.april 2006.

Indstilling. Indretning af taghave til ARoS-Aarhus Kunstmuseum. Til Århus Byråd via Magistraten tur og Borgerservice. Den 24.april 2006. Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten tur og Borgerservice Den 24.april 2006 Indretning af taghave til ARoS-Aarhus Kunstmuseum 1. Resume ARoS-Aarhus Kunstmuseum har via fonden Realdania skaffet finansiering

Læs mere

VEDTÆGTER FOR VENDSYSSEL TEATER

VEDTÆGTER FOR VENDSYSSEL TEATER VEDTÆGTER FOR VENDSYSSEL TEATER Navn og hjemsted 1. Vendsyssel Teater er en selvejende institution med hjemsted i Hjørring. Vendsyssel Teater er et egnsteater i henhold til gældende teaterlov. Formål 2.

Læs mere

Museumspolitik for Horsens Kommune

Museumspolitik for Horsens Kommune Museumspolitik for Horsens Kommune Museumsområdet er et bærende element i Horsens Kommunes kulturprofil. Det gælder det daglige tilbud til kommunens borgere i alle aldre, og det gælder museumsområdets

Læs mere

Organisationen bag 1st World Outgames skønner, at der var mere end 500.000 tilskuere til hele arrangementet.

Organisationen bag 1st World Outgames skønner, at der var mere end 500.000 tilskuere til hele arrangementet. Bilag 1 Evaluering af 1st World Outgames Rammen for begivenhederne 1st World Outgames i Montreal blev gennemført med 11 aktivitetsdage (4 dage til den internationale konference om menneskerettigheder og

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Bestyrelsessammensætningen på Museum Skanderborg

Bestyrelsessammensætningen på Museum Skanderborg Bestyrelsessammensætningen på Museum Skanderborg 1 Indhold 1. Indledning 2. Bestyrelsens sammensætning 3. Repræsentantskab 4. Kontaktudvalg 5. Valg til Bestyrelsen 6. Kontaktudvalg og forretningsorden

Læs mere

Kulturudvalget (2. samling) KUU alm. del - Svar på Spørgsmål 58 Offentligt

Kulturudvalget (2. samling) KUU alm. del - Svar på Spørgsmål 58 Offentligt Kulturudvalget (2. samling) KUU alm. del - Svar på Spørgsmål 58 Offentligt Folketingets Kulturudvalg Christiansborg 1240 København K Kulturministeren Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København K Tlf.

Læs mere

Nyt lys på telemedicin og telesundhed i Danmark

Nyt lys på telemedicin og telesundhed i Danmark Nyt lys på og telesundhed i Danmark Whitepaper december 2015 OM NETPLAN CARE Netplan Care er en del af Netplan, som siden 1994 har ydet uafhængig rådgivning til offentlige og private kunder inden for kommunikationsnetværk

Læs mere

Egnsteateraftale mellem

Egnsteateraftale mellem Egnsteateraftale mellem Carte Blanche, Egnsteater i Viborg (herefter teatret) Og Viborg Kommune (herefter kommunen) For perioden 01.01.2014 31.12.2017 Aftalen er indgået i henhold til Bekendtgørelse om

Læs mere

Årsberetning for året 2007. Så er det igen blevet tid til at kigge tilbage på endnu et NOCA år og gøre status over foreningens gøremål i 2007.

Årsberetning for året 2007. Så er det igen blevet tid til at kigge tilbage på endnu et NOCA år og gøre status over foreningens gøremål i 2007. Årsberetning for året 2007 April2008. Indledning Så er det igen blevet tid til at kigge tilbage på endnu et NOCA år og gøre status over foreningens gøremål i 2007. 2007 var et år hvor dansk erhvervsliv

Læs mere

GUIDE Udskrevet: 2016

GUIDE Udskrevet: 2016 GUIDE Skal I være en forening, fond eller selvejende institution? Udskrevet: 2016 Indhold Skal I være en forening, fond eller selvejende institution?............................... 3 2 Guide Skal I være

Læs mere

Kulturstrategi for Odense / Visioner

Kulturstrategi for Odense / Visioner Kulturstrategi for Odense / Visioner OKTOBER 2004 Kulturstrategi for Odense / ER Kulturstrategi for Odense er en sammenfatning af de mange idéer og forslag der er opstillet i Udkast til kulturstrategi

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

Faktaark: Kvinder i bestyrelser

Faktaark: Kvinder i bestyrelser Marts 2015 Faktaark: Kvinder i bestyrelser DeFacto har analyseret udviklingen af kvinder i bestyrelser. Analysen er foretaget på baggrund af data fra Danmarks Statistiks database over bestyrelser samt

Læs mere

Samfundsregnskab Bornholms Regionskommune

Samfundsregnskab Bornholms Regionskommune Samfundsregnskab Bornholms Regionskommune Notat Maj 2010 Manto A/s Knabrostræde 30, 1. sal 1210 København K Denmark Phone: +45 3311 0111 CVR: 2867 2322 www.manto-as.dk Indhold 1 De hårde facts...1 1.1

Læs mere

Indstilling. Kulturaftale mellem Kulturministeren og Kulturregion Århus for perioden 1. januar 2009 til 31. december

Indstilling. Kulturaftale mellem Kulturministeren og Kulturregion Århus for perioden 1. januar 2009 til 31. december Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Kultur og Borgerservice Den 4. maj 2009 Århus Kommune Kulturforvaltningen Kultur og Borgerservice Kulturaftale mellem Kulturministeren og Kulturregion Århus

Læs mere

DANSKE MUSEER I TAL - oplysninger fra kalenderåret2012

DANSKE MUSEER I TAL - oplysninger fra kalenderåret2012 DANSKE MUSEER I TAL - oplysninger fra kalenderåret2012 Kulturstyrelsen Museer H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V Telefon: 33 74 51 00 E-mail: jba@kulturstyrelsen.dk Vejledning Du kan få vejledende

Læs mere

Rigsrevisionens notat om beretning om universiteternes stigende egenkapital

Rigsrevisionens notat om beretning om universiteternes stigende egenkapital Rigsrevisionens notat om beretning om universiteternes stigende egenkapital November 2016 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om universiteternes stigende egenkapital (beretning nr.

Læs mere

Public Relations. - Marketingsafdelingens lillebror? Af kommunikationsbureauet, LEAD

Public Relations. - Marketingsafdelingens lillebror? Af kommunikationsbureauet, LEAD Public Relations - Marketingsafdelingens lillebror? Af kommunikationsbureauet, LEAD Forholdet mellem public relations og marketing har i kommunikationsfaglige kredse i flere år været baseret på et klassisk

Læs mere

Udvalgte findings, indledende fokusgrupper

Udvalgte findings, indledende fokusgrupper Udvalgte findings, indledende fokusgrupper Skovgaard Museets brugerundersøgelse 2012-13 Metodisk setup og gennemførelse Undersøgelsen gennemføres som to faser (før og efter udstillingen VIborgere), med

Læs mere

Krav og anbefalinger til statsanerkendte museer

Krav og anbefalinger til statsanerkendte museer Krav og anbefalinger til statsanerkendte museer September 2013 Indholdsfortegnelse Læsevejledning... 3 Arbejdsgrundlag, organisation og ledelse... 5 Arbejdsgrundlag... 5 Organisation & ledelse... 6 Ressourcer

Læs mere

og designkonkurrence, der inviterer tværdisciplinære

og designkonkurrence, der inviterer tværdisciplinære LAGI2014 International kunst- og energikonkurrence Land Art Generator Initiative (LAGI) er en stor international kunst- og designkonkurrence, der inviterer tværdisciplinære teams til at designe kreative,

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Kommuners og amtskommuners samarbejde med frivillige sociale organisationer

Kommuners og amtskommuners samarbejde med frivillige sociale organisationer Kommuners og amtskommuners samarbejde med frivillige sociale organisationer - paragraf 115 November 21 Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen CASA Kommuners og amtskommuners samarbejde med frivillige sociale

Læs mere

ET BUD PÅ ScEnEkUnSTEnS

ET BUD PÅ ScEnEkUnSTEnS ET BUD PÅ ScEnEkUnSTEnS kompetencecenter kompetencecenter for DanSk ScEnEkUnST Et kompetencecenter er tænkt som et supplement til eksisterende konstruktioner og organisationer, der hjælper scenekunsten

Læs mere

Teaterreform strukturreform der skal være sammenhæng... politik for fremtidens scenekunst i Danmark

Teaterreform strukturreform der skal være sammenhæng... politik for fremtidens scenekunst i Danmark Teaterreform strukturreform der skal være sammenhæng... politik for fremtidens scenekunst i Danmark Det Radikale Venstres folketingsgruppen juni 2004 Det Radikale Venstre opfordrer til, at strukturreformen

Læs mere

DFM konference 2014. Offentligt privat selskab hvorfor og hvordan. Birgitte Dyrvig Carlsson, Akademiingeniør, MPG DyrvigConsult ApS

DFM konference 2014. Offentligt privat selskab hvorfor og hvordan. Birgitte Dyrvig Carlsson, Akademiingeniør, MPG DyrvigConsult ApS DFM konference 2014 Offentligt privat selskab hvorfor og hvordan Birgitte Dyrvig Carlsson, Akademiingeniør, MPG DyrvigConsult ApS Offentligt privat selskab hvorfor og hvordan Hvorfor nye styringsformer

Læs mere

Rammeaftale. mellem. Silkeborg Kommune og Fonden Musik- og Teaterhuset, Silkeborg

Rammeaftale. mellem. Silkeborg Kommune og Fonden Musik- og Teaterhuset, Silkeborg Kultur- og Fritidsafdelingen 13. maj 2013 Forslag Rammeaftale mellem Silkeborg Kommune og Fonden Musik- og Teaterhuset, Silkeborg som grundlag for kommunalt tilskud til drift af Jysk Musik & Teaterhus,

Læs mere

ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 4. Afdeling Skoler og Kultur - Rådhuset Århus C Tlf Epost

ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 4. Afdeling Skoler og Kultur - Rådhuset Århus C Tlf Epost ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 4. Afdeling Skoler og Kultur - Rådhuset - 8100 Århus C Tlf. 8940 2384 - Epost mag4@aarhus.dk INDSTILLING Til Århus Byråd Den 28. oktober 2004 via Magistraten Tlf. Nr.:8940

Læs mere

Denne 4-årige rammeaftale er indgået mellem Statens Kunstråds Musikudvalg og JazzDanmark.

Denne 4-årige rammeaftale er indgået mellem Statens Kunstråds Musikudvalg og JazzDanmark. Marts 2013 Rammeaftale 2013-2016 for JazzDanmark 1. Aftalens formål og grundlag Denne 4-årige rammeaftale er indgået mellem Statens Kunstråds Musikudvalg og JazzDanmark. JazzDanmark er en selvejende institution,

Læs mere

EFFEKTERNE AF KLYNGER OG NETVÆRKS PERFORMANCE

EFFEKTERNE AF KLYNGER OG NETVÆRKS PERFORMANCE EFFEKTERNE AF KLYNGER OG NETVÆRKS PERFORMANCE Toprække I Danmark er der ca. 45 større klyngeinitiativer, hvoraf 22 er nationale innovationsnetværk. Men hvad er effekten af danske klynger? Hvad får virksomheder

Læs mere

Vi engagerer os mere. Revision Rådgivning Skat

Vi engagerer os mere. Revision Rådgivning Skat Vi engagerer os mere Revision Rådgivning Skat Altid til rådighed... Jesper Christensen, Revisor Vi er med hele vejen Gennem en virksomheds livsforløb er der behov for assistance og rådgivning på en række

Læs mere

Rullende treårig handlingsplan for den internationale kulturudveksling. 2008-2010. D. 26. februar 2008/lra

Rullende treårig handlingsplan for den internationale kulturudveksling. 2008-2010. D. 26. februar 2008/lra Rullende treårig handlingsplan for den internationale kulturudveksling. 2008-2010 D. 26. februar 2008/lra Kunststyrelsen Den rullende handlingsplan er et dokument under samarbejdsaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

Tusinder 9LGHQÃÉÃ)RUPLGOLQJ 3URMHNWHU

Tusinder 9LGHQÃÉÃ)RUPLGOLQJ 3URMHNWHU &9(+)8à()197)) &IWOVMZIPWIEJSQVÅHIXWEQXQÅPKVYTTI Odense Bys Museer er organisatorisk opdelt i tværgående afdelinger: Y Publikum & Kommunikation Y Viden & Formidling Y Samlinger & Teknik Odense Bys Museer

Læs mere

DLA Group blev oprindeligt etableret med det formål at koordinere indkøbssamarbejde blandt en række grovvareforretninger i Danmark og Sverige.

DLA Group blev oprindeligt etableret med det formål at koordinere indkøbssamarbejde blandt en række grovvareforretninger i Danmark og Sverige. PRESSEMEDDELELSE DLA Group Kornmarken 1 DK-8464 Galten Tlf. 7921 2121 www.dlagroup.eu Galten, den 9. januar 2012 Etablering af en bredere Koncernledelse i DLA Group DLA Group blev oprindeligt etableret

Læs mere

Historien om Strandingsmuseet

Historien om Strandingsmuseet Historien om Af Gert Normann, talsmand for s Venner bygger primært på fundene fra de to britiske orlogsskibe, HMS St. George og HMS Defence, som forliste ved Thorsminde juleaften 1811, hvorved næsten 1400

Læs mere

Vækst og Forretningsudvikling

Vækst og Forretningsudvikling Vækst og Forretningsudvikling Uddrag af artikel trykt i Vækst og Forretningsudvikling. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Aftale mellem Aalborg Kommune og Springeren Maritimt Oplevelsescenter for perioden

Aftale mellem Aalborg Kommune og Springeren Maritimt Oplevelsescenter for perioden Aftale mellem Aalborg Kommune og Springeren Maritimt Oplevelsescenter for perioden 2013 2016 Aalborg Kommune Skole- og Kulturforvaltningen Forord: Formålet med denne aftale er at skabe et udviklings- og

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Puls, sjæl og samarbejde

Puls, sjæl og samarbejde Puls, sjæl og samarbejde Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune I Ringsted har vi et rigt og varieret fritids- og foreningsliv og et kulturliv, der byder på gode oplevelser for børn

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Danmark taber videnkapløbet

Danmark taber videnkapløbet Organisation for erhvervslivet 10. december 2008 Danmark taber videnkapløbet AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK OG KONSULENT MADS ERIKSEN, MAER@DI.DK Danske virksomheder flytter mere og mere forskning

Læs mere

DOF GUIDE TIL STRATEGISK FUNDRAISING. Udarbejdet af TILSKUDSBASEN.DK

DOF GUIDE TIL STRATEGISK FUNDRAISING. Udarbejdet af TILSKUDSBASEN.DK DOF GUIDE TIL STRATEGISK FUNDRAISING Udarbejdet af TILSKUDSBASEN.DK 2014 STRATEGISK FUNDRAISING Strategisk fundraising bør være en integreret del af foreningens daglige kultur. Den strategiske fundraising

Læs mere

Oplæg om det danske museumslandskab

Oplæg om det danske museumslandskab Oplæg om det danske museumslandskab Nils M. Jensen, ODM Skanderborg d. 4.2. 2016 Organisationen Danske Museer (ODM) Opgave: Interesseorganisation for de danske museer. Forum for museumspolitiske anliggender,

Læs mere

Kulturudvalget KUU Alm.del Bilag 231 Offentligt. De danske museer

Kulturudvalget KUU Alm.del Bilag 231 Offentligt. De danske museer Kulturudvalget 2011-12 KUU Alm.del Bilag 231 Offentligt De danske museer Agenda > Danske museer i dag de kolde facts > Den strukturelle udvikling > Museumstyper og hvordan går det med det faglige arbejde?

Læs mere

Job- og personprofil for afdelingschef til Byggeri og Ejendomme i Holstebro Kommune

Job- og personprofil for afdelingschef til Byggeri og Ejendomme i Holstebro Kommune Side 1/5 Job- og personprofil for afdelingschef til Byggeri og Ejendomme i Holstebro Kommune Indledning: Vores nuværende afdelingschef gennem mere end 5 år skal fremover står i spidsen for ejendomsområdet

Læs mere