RIGTIG GANG I. FSU business case godkendt. FSU s business case er blevet godkendt. Det betyder følgende: forsvarets sundhedstjeneste #04

Transkript

1 forsvarets sundhedstjeneste #04 fsu NYHEDSBREV NR. 04 / 2. ÅRGANG juni / 2013 business case FSU s business case er blevet godkendt. Det betyder følgende: 159 stillinger skal nedlægges, men fordi FSU i forventning om effektiviseringens konsekvenser har holdt flere stillinger ubesatte, endte det med at 73 af FSU s medarbejdere blev opsagt eller indstillet til omplacering. Torsdag den 30. maj fik de 73 medarbejdere besked 32 militære og 41 civile. FSU business case godkendt SÅ KOM DER RIGTIG GANG I FORLIGSIMPLE- MENTERINGEN VED FSU På vores nye intranetside kan man finde listen over FSU s fremtidige bemanding, se her: dk/fsv/videnom/myndigheder/sundhed/sider/default. aspx. 15 idrætslederstillinger bliver nedlagt. Disse infirmerier vil blive nedlagt: Frederikshavn, Flyvestation Ålborg, Skive, Holstebro, Oksbøl, Fredericia, Varde, Sønderborg, Korsør, Bornholm, Vordingborg samt Høvelte. Der vil fremover være fem infirmerier i Danmark, nemlig: Hvorup kaserne, Flyvestation Karup, Flyvestation Skrydstrup, Antvorskov kaserne og Flyvestation Skalstrup. Leder af generallæge Erik Darre Siden sidste nummer af FSU s nyhedsbrev i april måned er der her i FSU sket en masse på forligsområdet. Først og fremmest har vi nu endelig, faktisk den 24. maj, modtaget Forsvarskommandoens godkendelse af vores business case. Business casen blev afleveret til Forsvarskommandoen den 8. februar og beskriver som pålagt en reduktion af forsvarets infirmerier fra 18 til 5 og en reduktion på 126 årsværk i FSU Sundhedsdivision. Forsvarskommandoen har godkendt den af FSU foreslåede placering af infirmerierne og ligeledes den foreslåede bemanding af de enkelte infirmerier. Der vil således i fremtidens forsvar være infirmerier på følgende 5 lokaliteter i Danmark: Hvorup Kaserne i Ålborg, Flyvestation Karup, Flyvestation Skrydstrup, Flyvestation Skalstrup og Antvorskov Kaserne i Slagelse. Der er ingen tvivl om, at en så udtalt centralisering af infirmerivirksomheden vil betyde øget transporttid for vore kunder. FSU er pålagt at skulle udarbejde konkrete planer for, hvorledes sundhedsforpligtelsen over for Nyhedsbrev for forsvarets sundhedstjeneste 1

2 de værnepligtige kan indfries. En væsentlig forudsætning for en sådan planlægning er kendskabet til, hvordan de værnepligtige om året geografisk bliver placeret. Så vidt FSU er orienteret, er denne fordeling endnu ikke endelig fastlagt. Personelreduktioner er sat i gang Med Forsvarskommandoens godkendelse af business casen blev der samtidigt givet grønt lys for implementering af de forligsrelaterede personelreduktioner ved FSU. I ventetiden på godkendelse af business case blev der såvel i FSU, men så sandelig også i Forsvarets Personeltjeneste, lavet et stort forarbejde, så vi hurtigst muligt kunne få standset den stigende og helt naturlige usikkerhed for fremtiden blandt alle ansatte ved FSU. Det betød, at samtlige ansatte torsdag den 30. maj kunne informeres om de ville blive ramt af forligsreduktioner, eller om de kunne fortsætte i FSU s organisation. De forskellige forligsrelaterede besparelsestiltag betyder, at vi inden for FSU i alt skal afgive 165 årsværk, eller knap 44 % af vores stillingsmasse (for nærmere detaljer se min leder i nyhedsbrevet fra april). Heldigvis er det ikke det samme som, at vi skal sige farvel til 165 medarbejdere. I visheden om, hvad måtte komme, har vi ladet en række funktioner stå ubesat gennem længere tid, ligesom flere medarbejdere allerede har fået eller er på vej til nye jobs udenfor FSU. Reelt er der, og det er sandelig slemt nok, tale om, at det ikke har været muligt at finde plads til i alt 73 medarbejdere i det fremtidige FSU. Dette tal inkluderer 32 militære medarbejdere, som vil blive søgt omplaceret til anden militær stilling i forsvaret, og 41 overenskomstansatte civile medarbejdere, som efter partshøring påtænkes afskediget. Det er mig her meget magtpåliggende at pointere, at personalereduktionerne ved FSU ikke finder sted, fordi vi ikke har været gode nok til at løse vores opgaver. Nej, alle har i mine øjne leveret et fremragende stykke arbejde gennem årene, og vi har sammen nået det mål, vi satte os - at udvikle og fastholde et sundt forsvar det kan vi være stolte af, og det skal alle medarbejdere i FSU have en stor tak for! Forsvarsforligets overordnede prioritering om bevarelse af de operative kapaciteter har imidlertid nødvendiggjort et ændret fokus med tilhørende besparelser flere steder i forsvarets støttestruktur, således også ved FSU. Det tyder på, at flere ændringer kan være på vej Som en del af forsvarsforliget er det fastslået, at der skal gennemføres en analyse vedrørende en eventuel sammenlægning af de fire niveau-2 myndigheder Forsvarets Personeltjeneste, Forsvarets Sundhedstjeneste, Veterancentret og Forsvarets Center for Arbejdsmiljø. Der er udsendt udkast til kommissorium for analysearbejdet, som forventes gennemført i efteråret Arbejdet skal ledes af en styringsgruppe, hvori bl.a. Chef FSU skal have sæde. Herudover skal FSU repræsenteres i en arbejdsgruppe og en sekretariatsgruppe. Bedømt ud fra udkast til kommissorium tyder det på, at en evt. sammenlægning vil skulle effektueres i løbet af NYHEDSBREV FOR FORSVARETs sundhedstjeneste læs artiklen side 8 om Slædepatruljen Sirius, Du skal kunne alting selv # 4, årgang 2 Ansvarshavende redaktør: Stabschef Søren Worm-Petersen Udgiver: Forsvarets Sundhedstjeneste Flyvestation Skalstrup Køgevej Gadstrup Postboks Roskilde fsu@fsumil.dk Redaktion, foto og design: Journalist Martha Madsen Fotograf Bo Kjærby, Martha Madsen Premierløjtnant Jonathan C. Wiberg, Overdyrlæge Anders Tølbøll og Flyvevåbnets Fototjeneste AD er Hanne Hartly Kornum Oplag: Udsendes elektronisk til medarbejdere på intranettet. For at sikre at medarbejdere, der ikke har adgang til intranettet, også kan få glæde af nyhedsbrevet, vil FSU opfordre til, at nyhedsbrevet printes og hænges op på den lokale opslagstavle eller kaffeautomat ved alle nationale og internationale tjenestesteder. Printvenlig version findes på FFI og forsvaret.dk. Hvis du har gode idéer til artikler eller emner, er du velkommen til at skrive direkte til redaktøren på: fsu-le04 / mlm@mil.dk Næste nummer udkommer august 2013 Nyhedsbrev for forsvarets sundhedstjeneste 2

3 Dansk kirurg er den første nogensinde Briterne har valgt en dansk kirurg som den første udenlandske underviser til deres militære kirurgi-kursus. Af Martha Madsen, Forsvarets Sundhedstjeneste Det er ikke sket før, at briterne har overdraget en del af deres militære kirurgi-uddannelse til en udlænding, og så er det oven i købet en dansker. Speciallæge Steen-Erik Christensen er netop blevet inddraget i lærerstaben ved det intensive kursus Military Operational Surgical Training (MOST), der finder sted på Royal College of London i England. Alle læger og sygeplejersker, der skal arbejde på felthospitalet i Camp Bastion, skal gennemfører MOST, som skal give kursisterne den mest opdaterede viden om den situation, de kommer til at stå i, når de kommer til Afghanistan. Kurset bliver udviklet løbende, så ændringer i skadesbilledet i missionen straks bliver afspejlet i, hvad der bliver undervist i på kurset. Dette kursus må betegnes som top of the pops i militærkirurgisk sammenhæng, fortæller Steen-Erik Christensen, der har været udsendt til Afghanistan seks gange. Jeg har gennem mine tidligere udsendelser fået mange kontakter specielt i det britiske system, og det har selvfølgelig været en medvirkende faktor til, at jeg blev spurgt. Det må primært betragtes som en cadeau til det danske forsvar, at man fra britisk side har ønsket at inddrage os i denne del af uddannelsen, hvor det er blevet understreget, at man betragter vores bidrag som værende væsentligt for den succeshistorie, som indsættelsen af kirurgholdet i Camp Bastion har vist sig at være, siger Steen-Erik Christensen om at blive en del af kursets fakultet. Selve kurset består udover en række forelæsninger og simulationsscenarier af mange timer på operationsstuerne. Her udfører kursisterne kirurgiske indgreb på frisk frosne (og siden optøede) lig, dels i form af DCS (Damage Control Surgery), dels stabiliserende kirurgi og i mindre grad rekonstruerende indgreb. Som i de andre dele af det meget omfattende uddannelsesforløb bliver holdene så vidt muligt sammensat, så man træner med de personer, man siden skal udsendes med. Den 24. april udsender Forsvarets Sundhedstjeneste de første otte læger og sygeplejersker af det danske kirurghold, der det næste halve år skal redde liv på Camp Bastions felthospital. Nyhedsbrev for forsvarets sundhedstjeneste 33

4 Gør du skade på dig selv, når du træner? En soldat skal ikke kun være stærk, en soldat skal også være udholdende og smidig, så han eller hun kan udføre sit arbejde med minimal risiko for at gøre skade på sig selv. Af Martha Madsen, Forsvarets Sundhedstjeneste Næsten 50 procent af de skader, som de danske soldater får, når de er ude i mission, er opstået hjemme i Danmark under den forberedende træning, i træningslokalet eller i fritiden. 30 procent af de skader, som faktisk opstår, mens soldaterne er i mission, er et resultat af uhensigtsmæssig fysisk træning, mens resten af skaderne er en følge af soldatens arbejde. Det viser undersøgelser, som fysioterapeuterne ved Forsvarets Sundhedstjenestes Center for Idræt har lavet. Mange af de skader kan undgås, hvis soldaternes fysiske træning bliver tilpasset deres faktiske niveau, så de ikke træner for hårdt. Det er benhårdt arbejde at være soldat, og derfor skal træningen være indrettet til netop de opgaver, som soldaten skal udføre. Derfor bliver man ikke en bedre soldat af at træne mere; det handler om at træne bedre. Om ikke for sin egen skyld, så for kammeraternes, der skal gøre den skadede soldats arbejde, mens han eller hun er ukampdygtig. Husk at træne coren Skaderne sker blandt andet, hvis soldaten glemmer at træne sin core - sin kernemuskulatur - altså sin ryg, mave og bækkenbund. Kernemuskulaturen binder overog underkroppen sammen, og nedsat bevægelighed og stabilitet i muskulaturen øger soldatens risiko for belastningsskader i lænden. Halvdelen af de behandlinger, som forsvarets fysioterapeuter udfører, er relateret til lændeproblemer, som i øvrigt er årsagen til 10 procent af det samlede antal sygemeldinger i Danmark. Forsvarets nye koncept Militær Fysisk Træning og dets fokus på kernemuskulaturen er blandt andet blevet udviklet på baggrund af den høje skadesprocent. Militær Fysisk Træning er opbygget, så det kommer rundt om hele soldatens fysik, så nok er armene stærke, men ryggen er også stærk og kan bære at løfte den tunge oppakning. Du kan blive screenet før udsendelse Fysioterapeuterne på Center for Idræt er begyndt at screene de soldater, der står over for at blive udsendt. Målet er at afdække omfanget af skader blandt soldaterne, så fysioterapeuterne kan iværksætte behandling og forebyggende træning, således at færre soldater kommer ud i missionen med skader. Den enkelte soldat kan dog også bruge screeningen til at opdage egne styrker og svagheder, samt hvor han eller hun kan udvikle sig. Screeningen består af syv øvelser. En af dem tester skuldrenes mobilitet: øvelsen udfører soldaten ved at føre den ene arm/hånd om på ryggen oppefra, den anden arm om på ryggen nedefra, og så skal hænderne gerne kunne nå hinanden eller maksimalt have en afstand på én håndsbredde, uden at det gør ondt. Øvelsen gentages med modsat hånd øverst og nederst. Fysioterapeuterne håber, at de engang i fremtiden kan bruge screeningsmodellen for alt forsvarets personel. Indtil videre bliver screeningen dog kun gennemført for personel, der står foran udsendelse. Såfremt du eller din enhed står til udsendelse i nærmeste fremtid, kan du kontakte fysioterapeuten ved Center for Idræt og høre nærmere om mulighederne for at blive screenet. Mangler du inspiration til din træning, kan du downloade Håndbog i Militær Fysisk Træning fra på internettet eller på FSU s side om Militær Fysisk Træning på intranettet. Du kan desuden hente App en Træn med Forsvaret i Apples App Store og hos Google Play. Nyhedsbrev for forsvarets sundhedstjeneste 4

5 Lad dine skader blive hjemme Hvis du skal udsendes, kan du blive undersøgt for, om du har skader eller områder, hvor du har risiko for at udvikle en skade. Tag imod tilbuddet det kan spare dig for smerter. Af Martha Madsen, Forsvarets Sundhedstjeneste Forsvarets Sundhedstjenestes fysioterapeuter er begyndt at undersøge soldaterne for skader og smerter, før de bliver udsendt. I Center for Idræts seneste rapport om udsendte soldaters skader fremgår det, at halvdelen af alle de skader, som soldaterne får under udsendelse, faktisk er opstået hjemme i Danmark, og det vil fysioterapeuterne forsøge at gøre noget ved. Alle danske soldater, der skal udsendes kan nu blive screenet af Forsvarets fysioterapeuter og efterfølgende få hjælp til at behandle eller minimere eventuelle skader/problemområder. Den 19. april 2013 fandt den første screening sted, hvor 60 kampvognsfolk blev undersøgt. Det viste sig, at 10 af dem havde akut behov for behandling, mens 48 af de 60 selv oplyste, at de havde skader eller smerter et eller andet sted i kroppen de havde bare aldrig bedt om hjælp. Siden april har fysioterapeuterne lavet flere screeninger, hvor soldater, der står over for at blive udsendt, bliver undersøgt. Screeningen består af syv øvelser, som soldaten skal udføre og hvis han/hun ikke kan, eller det gør ondt, så er der et område, som soldaten nu ved, at de kan træne på en mere hensigtsmæssig måde. Tag imod tilbuddet Den rapport, der viser, at halvdelen af de udsendte soldaters skader er medbragt hjemmefra, er baseret på ISAF hold 6, som bataljonschef oberstløjtnant Peter Nielsen var udsendt med. Infanteristerne på hold 6 var slidt op til sidst, og hovedparten var på smertestillende medicin, fortæller Peter Nielsen. Han er i dag chef for de infanterister, som blev screenet af fysioterapeuterne den maj, og netop på grund af sine oplevelser på hold 6 mener han, at screeningen er en rigtig god ide. Den screening er en øjenåbner, siger han. Screeningen viser, hvor du har problemer, og hvor du kan blive stærkere, så du mindsker din risiko for at udvikle en skade. Screeningen giver dig kendskab til dit eget niveau,, fortæller Peter Nielsen. Det er så det område, som fysioterapeuterne kan hjælpe ham med at træne på en hensigtsmæssig måde. Derfor opfordrer han også alle, der får tilbuddet om screeningen, til at tage imod det. FAKTA En skade er ikke bare en skade Hele din krop skal arbejde sammen om den opgave, du står over for som udsendt soldat. Derfor kigger fysioterapeuterne ikke kun på, om du har smerter. De undersøger også, om der er områder af din krop, som ikke er stærke nok til det arbejde, du skal udføre som soldat. For hvis du ikke kan bevæge skuldrene ordentlig, kan du ikke kaste særlig langt; hvis din ryg og mave ikke er trænet nok, kan du ikke løfte særlig meget, og du kan slet ikke bære din oppakning særlig længe; har du problemer med knæene, kan du under alle omstændigheder ikke gå særlig langt, før du gør skade på dig selv. Nyhedsbrev for forsvarets sundhedstjeneste 55

6 Ny føringsuddannelse for lægerne Forsvarets reservelæger er ikke længere delingsførere, men de skal kunne arbejde i en stab og kunne tænke og tale militært. Derfor kan reservelægerne nu søge om optagelse på den nye føringsuddannelse. I gamle dage var det et led i reservelægekurset, at lægerne fik en grundlæggende føringsuddannelse, da de efter reservelægekurset skulle virke som delingsførere i en sanitetsdeling (bataljonsniveau). I forbindelse med afsluttet reservelægekursus blev lægerne udnævnt til reservelæge (RLG) og fik distinktion som løjtnanter. Efter at have aftjent deres fulde værnepligtsperiode inklusive delingsførervirket, blev lægerne udnævnt til RLG-2 svarende til premierløjtnanter. Efterfølgende kunne lægerne videreuddanne sig på VUT I (videreuddannelsestrin I for officerer af reserven), som typisk mundede ud i en udnævnelse til RLG-1 svarende til kaptajn. Her ville man typisk fungere på brigadeniveau i et sanitetskompagni. Enkelte kunne efterfølgende vælge at supplere med VUT II, som var trinnet over VUT I. VUT I og VUT II blev gennemført sammen med forsvarets øvrige reserveofficerer og var således ikke målrettet sundhedsfagligt personel. I dag fungerer lægerne ikke mere som delingsførere, hvorfor føringsuddannelsen på reservelægekurset er blevet skåret kraftigt ned. En del af de lægefunktioner, der er i forbindelse Modul 1: Føringsvirke. Gennemføres på Flyvestation Skalstrup. Indhold: 1. Opdatering af indlæring, herunder gennemgang af det til kursisterne fremsendte materiale 2. Scenarie 3. Plan udlagt i terræn og befalingsudgivelse 4. Introduktion til stabsmetodik 5. Introduktion til medical intelligence (MED INTEL) og medical planning (MED PLAN) 6. Evaluering Modul 2: Stabsmetodik. Gennemføres som internat på Flyvestation Skalstrup og Hærens Officersskole (HO). Afvikles af HO. Indhold: 1. Indføring i scenarie (Therasia) 2. Stabsarbejde ved HO I 3. Tilbagemelding på arbejde og udlægning af input grupperne imellem 4. Stabsarbejde ved HO II 5. Evaluering Af overlæge Klaus Poulsen Kursus er opbygget således: med udsendelse i missioner, medfører, at lægerne skal arbejde i stabe eller som teams på udenlandske felthospitaler. Det forventes her, at man taler samme sprog altså forstår den militære tankegang og kender de begreber, der opereres med i en stab. Der har derfor længe været et behov for en målrettet føringsuddannelse for forsvarets læger. Derfor er den nye føringsuddannelse for reservelægerne skræddersyet til de funktioner, man som læge kan forvente at møde på disse niveauer. For at blive optaget som kursist på den nye føringsuddannelse er det en forudsætning, at man har gennemgået reservelægekurset og typisk har deltaget i mindst én mission samt i en sejlads. Herefter kan man søge om optagelse. Kurset afvikles én gang om året og er delt op i fem moduler af hver en uges varighed, der bliver afviklet inden for et år. Kursisterne skal således ved siden af deres civile arbejde som læger pille fem fulde uger ud af kalenderen, for at kunne deltage på kurset, hvor der naturligvis er mødepligt. Modul 3: Ledelseskursus. Gennemføres som internat på Flyvestation Skalstrup. Afvikles af Forsvarsakademiet (FAK). Indhold: FAK udarbejder kursusplan. Det skal opfattes som et videregående ledelseskursus i stil med det tidligere ledelseskursus type 3. RLG har fra RLG-kursus fået en uddannelse svarende til ledelseskursus type 1 og 2. Modul 4: SMO-kursus. Gennemføres som internat på Flyvestation Skalstrup. Indhold: 1. Bataljonen og den militære struktur i missionsområdet 2. Tactical Operation Center (TOC), opbygning og funktion 3. Generelt om FN-tjeneste 4. Administration og overdragelsesprocedurer 5. Sundhedsfaglig drift 6. Gennemgang af direktiver 7. Forebyggende medicin 8. Orientering om feltkirurgi 9. Pressetjeneste Modul 5: Afsluttende øvelse. Planlægges gennemført i Jylland. Det første kursus er i skrivende stund i fuld gang, og de foreløbige tilbagemeldinger fra kursisterne har været yderst positive. Nyhedsbrev for forsvarets sundhedstjeneste 66

7 Større risiko for sygdom i Afrika end i Afghanistan Mission i Afrika kræver grundig forberedelse for at mindske risiko for sygdom. Af Martha Madsen, Forsvarets Sundhedstjeneste Når vi udsender soldater til Afghanistan, så sender vi dem til baser, der allerede er etablerede, og som har styr på det rene drikkevand, på hygiejnen i køkkenet, på hvor råvarerne kommer fra, som har sæbe til håndvasken, og som er udstyret med en fast læge eller endda et helt felthospital. Forholdene er i orden, men sådan vil det ikke nødvendigvis være i et givent afrikansk land. Derfor skal soldater, der bliver sendt til et afrikansk land, selv være meget bevidste om deres egen sundhed. Forsvarets Sundhedstjeneste (FSU) vaccinerer soldaterne, men der er mange sygdomme, som man ikke kan vaccinere imod. Derfor lægger FSU vægt på at briefe soldaterne grundigt, inden de bliver udsendt. De skal vide, hvad der kan være farligt for deres helbred. For eksempel er Afrika det kontinent i verden med mest malaria, og især den dødelige variant af sygdommen er hyppig. Derfor er det endnu vigtigere end i Afghanistan, at man tager malariapiller og desuden bruger uniform, som er imprægneret med permethrin. En anden trussel, man skal være opmærksom på, er den utrolig dårlige hygiejne i forbindelse med mad og drikkevand. At købe kød på markedet til aftensmaden eller drikke vand fra vandhanen vil oftest være den sikre vej til en maveinfektion eller det der er værre. Men man kan gøre meget for at mindske risikoen. Hold dig fra rå mad og vælg i stedet det kogte og stegte. Drik kun renset vand og tjek om forseglingen på vandflasken er intakt. Hvis du selv laver mad, så hold køkkenet rent. Vask hænder hyppigt og brug håndsprit. Skal du væk fra din post, så tag håndsprit med, så du kan desinficere dine hænder, hvis der ikke er vand og sæbe til håndvask. Det er alt sammen sund fornuft, men der er også de risici, som de færreste kan tænke sig til. Hvis du går rundt på jorden med bare tæer, kan parasitter bore sig op i din fodsål og give dig orm i tarmen. Hvis du stikker fødderne i et vandhul, kan du få bilharziose en sygdom, hvor små parasitter sætter sig forskellige steder i kroppen og laver problemer. Du skal forresten huske at tørre dit nyvaskede tøj indendørs, eller stryge det, inden du bruger det. Hænger det ude kan en bestemt flue lægger sine æg i det, og når æggene klækkes, graver larverne sig ned i det nærmeste kød, de kan finde Uanset om du er enkeltmandsudsendt eller er del af en enhed, så skal du være aktiv i forhold til din sundhed: Vask dine hænder, hav styr på dit drikkevand og dine madvarer, og hvor langt du har til en læge, så sænker du risikoen for sygdom. Nyhedsbrev for forsvarets sundhedstjeneste 7

8 Oppe i nærheden af Nordpolen er der meget få, der kan høre dig, hvis du skriger. Derfor skal Slædepatruljen Sirius ikke kun kunne køre slæde, de skal også kunne redde liv. Du skal kunne alting selv Af Martha Madsen, Forsvarets Sundhedstjeneste Et medlem af Slædepatruljen Sirius skal kunne gøre alting selv: bygge sin egen slæde, lave sin egen mad, reparere oliefyret og radioen, sy en såret hund sammen og så skal de kunne sy sig selv eller deres kammerater, hvis de kommer til skade. Langt oppe mod nord, der hvor slædepatruljen bor, dér er der ikke andre end dem selv. Der kommer naturligvis forskere og turister i løbet af sommeren, men størstedelen af tiden er der kun slædepatruljen selv og den store natur. Der sidder ikke en læge udstationeret hos slædepatruljen, og der er langt til nærmeste hospital og skadestue. Hvis vejret er godt, det er lyst, og piloten står klar, så kan det tage op til fire timer for evakueringsflyet at nå Sirius hvis ikke vejret er godt, hvis det er mørkt, og hvis piloten først skal findes, så kan det tage betydeligt længere tid. Der kan gå meget galt, når naturen er så stor og vild, og når man er så alene: skudsår, kraniebrud, brækkede lemmer, styrt og åbne sår. Hvis ulykken er ude, kontakter patruljemedlemmerne lægerne på Holmen, som så hjælper dem, men i bund og grund er de alene og må sørge for, at de selv og deres kammerater forbliver i live, indtil hjælpen ankommer. Derfor foregår en del af de potentielle patruljemedlemmers uddannelse hos Forsvarets Sundhedstjeneste (FSU). Lægerne Peter Souza Ric-Hansen og Jan Michael Lyderik samt afdelingssygeplejerske Merete Schmidt fra infirmeriet på Holmen underviser de håbefulde potentielle sammen med tandlæge Kurt Hansen og Ole Kolin. På den måde lærer de også Peter Souza Ric-Hansen og Jan Michael Lyderik at kende. Det er nemlig dem, der har radiokontakten med Sirius, og som patruljen derfor skal kontakte, hvis der sker noget, som kræver lægehjælp. De fremtidige patruljemedlemmer lærer førstehjælp; de lærer at genkende symptomer og forklare dem til den vagthavende læge over radioen; de lærer at medicinere; at bedøve; at skære dødt kød væk og sy det levende sammen; at binde ståltråd omkring tænderne og på den måde samle en brækket kæbe; og de lærer at stikke udslåede tænder tilbage i tandkødet. Kursisterne lader til at være glade for uddannelsen det giver en vis selvtillid at vide, at de kan klare enhver situation, der måtte opstå, helt selv. Nyhedsbrev for forsvarets sundhedstjeneste 8

9 Mere nyt fra felthospitalet Trofaste læsere vil vide, at da FSU for halvandet år siden for første gang udsendte et kirurghold til Camp Bastions felthospital, modtog vi sygeplejerske Anita Schlippe Rasmussens rejsebreve, som vi publicerede på FSU s hjemmeside under overskriften Nyt fra felthospitalet. Nu er hun af sted igen, og ligesom sidst modtager FSU hendes nyhedsbreve, som vi har fået lov at dele med de, der læser vores hjemmesider. Rejsebrevene beskriver livet og arbejdet i og omkring felthospitalet, og de handler blandt andet om, hvordan man indretter sig bekvemt, om det at være bevæbnet i sin dagligdag og om brandfarlige elektriske apparater. Rejsebrevene bliver lagt på FSU s internet- og intranethjemmesider, eftersom vi modtager dem, så det er noget med at tjekke siderne en gang imellem. Nyhedsbrev for forsvarets sundhedstjeneste 99

10 GENOPLIVNING AF DRUKNET- ANNO 1780 Fra Politisk lommebog til hvermands brug i daglige forefaldende håndteringer, samt modebog. Zimmelkjær, Kjøbenhavn, 1780 Under afsnittet om førstehjælp står bl.a. følgende: Hvis man finder en druknet, skal man lægge ham på venstre side, tage de våde klæder af ham, og bedække ham på højre side med tørre sengeklæder eller et hestedækken, hvorefter man gnider, børster eller skurrer hans hoved, bryst og fodsåler, især omkring hjerte og ribben. Man holder derefter et gennemskåret løg eller et stykke peberrod op under næsen på den druknede, og derefter blæser man tobaksrøg fra en pibe, eller snustobak fra en fjederving op i hans næse. Så åbner man hans mund, renser den med fingrene for skarn og slim, og blæser frisk tobaksrøg ind i munden på ham, imens en anden flittigt gnider hans bryst. Hvis det ikke virker, kan man benytte et kraftigt middel, nemlig at blæse tobaksrøg op i endetarmen på den druknede- dette sker dog lettest ved hjælp af et rør eller en pibe. Fortjenstmedaljen i Sølv Seniorsergent Ehlers Bøgebjerg Hansen har fået overrakt Fortjenstmedaljen i Sølv, fordi han den 27. maj 2013 været ansat i staten i 40 år. Generallæge Erik Darre afbrød den 24. maj FSU personelafdelings fredagsmorgenmad for at overrække Ehlers Bøgebjerg Hansen medaljen. Ehlers Bøgebjerg Hansen er økonomibefalingsmand i FSU s Personaleadministrations- og Logistikafdeling. fsu NYHEDSBREV #04 NR. 04 / 2. ÅRGANG juni / 2013 Nyhedsbrev for for forsvarets sundhedstjeneste 10 10