Hjælp ved virksomhedslukning. Side 4-6

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hjælp ved virksomhedslukning. Side 4-6"

Transkript

1 nr. 11 November 2005 Hjælp ved virksomhedslukning Side 4-6 Ingen lønpres i industrien Side 3 Bedre vilkår for tillidsrepræsentanter Side danske virksomheder på FN s sorte liste Side 14-15

2 Folkestyret sat ud af kraft Leder For femte gang i træk har VK-regeringen med finansminister Thor Pedersen for bordenden forhandlet sig til et finanslovsforlig med Dansk Folkeparti. Og endnu en gang har regeringen demonstreret kold og kynisk blokpolitik. Med foragt for den sunde demokratiske praksis, der ellers har været traditionen i Danmark i årtier: at også oppositionen i det mindste bliver hørt, når der bliver forhandlet finanslov. Med ganske få og politisk totalt ligegyldige smådetaljer er det hele tromlet igennem ved natlige forhandlinger bag lukkede døre i Finansministeriet med Pia Kjærsgaard og hendes trofaste væbnere. Det hele er gået op i Christiansborg-taktik, hvor det for alt i verden har drejet sig om at holde VK ved magten og sikre sig, at oppositionen ikke får blot antydning af chance for at forhandle V og K ud af regeringskontorerne. Det lover bestemt ikke godt for den kommende tids drøftelser om de såkaldte velfærdsreformer. Rammer de svageste Med finanslovaftalen er der givet nogle lunser til Dansk Folkeparti, så partiet belejligt op til kommune- og regionsvalget kan pudse sin sociale samvittighed på skatteydernes regning. Det er blandt andet blevet til et ekstrabeløb til de ca dårligt stillede førtidspensionister. Hver eneste øre er dem vel undt, men der var måske også andre og langt dårligere stillede, der havde brug for lidt ekstra støtte. At pengene tilmed tages fra andre socialt dårligt stillede, viser kun hykleriet. Det går blandt andet ud over folk i fleksjob og boligstøtten. Og trods gentagne løfter om det modsatte skæres der endnu en gang ned i støtten til verdens fattigste lande. Det er uanstændigt i et land, der er blandt verdens allerrigeste. Det er svært at finde elementer i finanslovaftalen, der peger fremad. Der er kun givet en brøkdel af den nødvendige støtte til forskningen, som alle ellers skriger på er nødvendig, hvis vi skal klare os i den stadigt hårdere internationale konkurrence. Samtidig er der ikke så meget som en krone til f.eks. voksen- og efteruddannelserne. På trods af, at enhver kan se, at Danmarks eneste redning i en globaliseret verden er en veluddannet, opkvalificeret og fleksibel arbejdskraft. Så længe der fortsat er ledige, i aktivering og jobtilbud og flere hundrede tusinde kontanthjælpsmodtagere uden for arbejdsmarkedet, er uddannelse, uddannelse og atter uddannelse eneste vej til at skaffe virksomhederne den arbejdskraft, de kommer til at mangle om blot nogle få år. Det er ikke nye nedskæringer, mistænkeliggørelse og stramninger for de ledige, der er brug for. Der er også lidt løfter om hjælp til børnefamilierne, forbedringer i hjemmehjælpen, mere danskundervisning i folkeskolen osv., men samtidig skal kommunernes økonomi også i 2006 være så stram og så centralt styret, at de næppe kan leve op til borgernes behov og slet ikke til de mange løfter, der er givet i den netop overståede kommunale valgkamp. Hykleri og vennetjenester Desværre er meget af finanslovaftalen også denne gang udtryk for en gang hykleri og vennetjenester. Der er endnu en gang blevet råd til at forære landbruget en skattelettelse. Denne gang på 68 millioner kroner årligt. I Bruxelles taler regeringen ellers for nedskæringer i EU s helt absurd høje landbrugsstøtte for bagefter at forære vennerne i landbruget markante skattelettelser. Det er hykleri på et højere plan. Dansk Folkeparti har også denne gang fået sat andre eftertrykkelige fodaftryk. Med lidt flere penge til dyrevelfærd, forskning om Danmark i Den kolde Krig, til en digital Danmarksfilm og - for at det ikke skal være løgn - til belysning af Rosenborg. Sådan går det åbenbart, når folkestyret bliver sat ud af kraft og bliver erstattet med blokpolitik og når fremadrettede reformer bliver erstattet af populistisk enkeltsagspolitik. indhold Ingen lønpres i industrien 3 Tillidsrepræsentanter har også brug for hjælp 4 Køreplan for virksomhedslukning 6 Fokus på arbejdsmiljø i industrien 7 Forretning og anstændighed 8 Tillidsfolk har fået bedre arbejdsvilkår 12 Danske virksomheder på FN s sorte liste 14 Styr på arbejdsmiljøet nye eksperter i arbejdsmiljø 17 Flere grove overgreb på faglige ledere 18 Faglig orientering 22 Khalid hjælper andre unge 24 CO-Magasinet udgives af CO-industri - Centralorganisationen af industriansatte i Danmark. Vester Søgade 12, 2. sal 1790 København V. Tlf Fax Fax - redaktionen Redaktion: Bjarne Kjær (ansvarsh.) (DJ) Tlf Administration: Lise Trampedach Tlf CO-Magasinet udsendes til tillidsrepræsentanter, sikkerhedsrepræsentanter, medarbejdervalgte A/Sbestyrelsesmedlemmer, ESU-medlemmer og andre med tillidshverv i industrien, som alle modtager bladet via registrering i medlemsforbundene. Adresseændringer skal ikke meddeles til CO-industri, men direkte til forbundet. Bladet udkommer 11 gange årligt hver måned undtagen juli. Udgivelsesdagen er normalt den tredje onsdag i måneden. Oplag Design og grafisk produktion: Kailow Graphic A/S Miljøcertificeret efter ISO og arbejdsmiljøcertificeret efter OHSAS ISSN Forside: Tillidsrepræsentant Poul Arne Nielsen, Kompan i Ringe Foto: Rikke Madsen.

3 Af Bjarne Kjær Foto Harry Nielsen Ingen lønpres i industrien Urimeligt, når Dansk Industri opfordrer virksomhederne til at fravige reglerne om 37-timers arbejdsuge, siger Arne Sørensen - Der er ingen tegn på, at det nuværende ledighedsniveau giver øget lønpres i industrien. Derfor er det også urimeligt, når dir. Kim Graugaard, Dansk Industri, opfordrer virksomhederne til at øge produktiviteten ved at skrue op for produktionen uden nyansættelser og til at bruge fleksibiliteten i overenskomsterne til at fravige regler om 37-timers arbejdsuge, siger daglig leder af CO-industri Arne Sørensen. Der har været en tendens til stigende lønudvikling i byggeriet, hvor der er lav ledighed og mangel på arbejdskraft nogle steder. Men også her ligger lønstigningerne under 4 procent og er helt i tråd med de overenskomstaftalte lønninger. Det er samtidig betydeligt under niveauet fra 1998 til 2001, og lønningerne i byggeriet ligger kun 1/2 procentpoint over industrien. Det viser tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. - På den baggrund er det misbrug af tallene for vækst og beskæftigelse, når DI-direktøren samtidig opfordrer regeringen til at se på rådighedsreglerne for de ledige, siger Arne Sørensen. Fortsat fald i ledighed Den seneste prognose fra AE-rådet siger, at ledigheden vil falde med i hvert af årene 2006 og 2007, så den i 2007 vil være på Den faldende ledighed forventes ikke at give øget lønpres, og for både 2006 og 2007 forventes lønstigninger på 3,3 pct. mod 3,2 pct. i år. Ledigheden ligger i dag på og nærmer sig det laveste niveau i 25 år. Det har givet anledning til bekymring om nye flaskehalse. Generelt vil et ledighedsniveau på personer ikke give anledning til større lønstigninger, selv om der kan være delområder, hvor ledigheden er så lav, at lønstigningerne bliver højere. Men den aktive arbejdsmarkedspolitik betyder, at mange ledige er under uddannelse eller i andre beskæftigelsesfremmende tilbud. Denne del af de ledige vil med forholdsvis kort varsel kunne tages i ordinær beskæftigelse. Derfor bør en vurdering af det faktiske pres på arbejdsmarkedet tage udgangspunkt i bruttoledigheden, der inkluderer personer i aktivering og under orlov. Bruttoledigheden var i 2. kvartal i år personer. Arne Sørensen, CO-industri Lav ledighed øger ikke lønpres I opgørelsen fra AE-rådet hedder det, at på trods af, at der ikke findes klare tegn på alvorlige flaskehalse, kan der godt på lokale arbejdsmarkeder findes områder, hvor efterspørgslen efter arbejdskraft ikke kan imødekommes. De seneste ti år er væksten i efterspørgslen primært sket i hovedstadsområdet. Opgørelsen påviser imidlertid meget klart, at der ikke kan konstateres nogen sammenhæng mellem ledighed og lønstigninger. Der er f.eks. ingen tegn på høje lønstigninger i hovedstadsområdet på trods af relativ lav ledighed. Derimod har Bornholms Kommune med en ledighed på over 10 pct. oplevet relativt høje lønstigninger på 3,25 pct. Det fastslås i opgørelsen, at et eventuelt pres på enkelte dele af det danske arbejdsmarked er svær at påvise, og at et eventuelt pres i hvert fald ikke har bredt sig til andre sektorer i økonomien. Analysen viser også, at det danske arbejdsmarked er præget af en høj grad af fleksibilitet. I andre europæiske lande vurderes strukturledigheden således at være betydeligt højere, hvilket netop giver anledning til lønpres ved selv forholdsvis høje niveauer for ledigheden. Selv om både Dansk Industri og Dansk Arbejdsgiverforening opfordrer regeringen hurtige politiske initiativer i form af stramning af rådighedsreglerne for de ledige, giver den faldende arbejdsløshed ikke statsminister Anders Fogh Rasmussen søvnløse nætter. Han opfatter det som et sundhedstegn for dansk økonomi. - Det er et luksusproblem, hvis der skulle begynde at blive lidt mangel på arbejdskraft hist og pist. For det har den positive virkning, at det bliver nemmere at få en række grupper i beskæftigelse, som det er svært at få i beskæftigelse, når ledigheden er opadgående, siger statsministeren. Tabel 1 Ledighed og lønudvikling i amter, 2 kvt til 2 kvt Ledighed Lønstigning København 6,56 2,63 Københavns amt 4,98 2,83 Frederiksborg amt 4,12 3,65 Roskilde amt 4,22 2,80 Vestsjællands amt 6,21 3,55 Storstrøms amt 6,14 2,93 Bornholm 10,38 3,25 Fyns amt 6,78 2,70 Sønderjyllands amt 5,87 2,95 Ribe amt 4,82 3,15 Vejle amt 5,78 2,90 Ringkøbing amt 4,93 2,10 Århus amt 6,57 2,33 Viborg amt 4,69 4,30 Nordjyllands amt 8,33 3,08 Kilde: Danmarks Statistik. Anm.: Lønstigningerne i København vedrører både Frederiksberg og København. Ledigheden på Frederiksberg var på 5,46 pct. CO-Magasinet side 2-3

4 Af Ingrid Pedersen Foto Rikke Madsen KOMPAN-tillidsrepræsentant: Hvem hjælper os? Da meddelelsen om lukningen af Kompan blev givet, var tillidsrepræsentan - Men de har også selv brug for hjælp I flere uger vidste tillidsrepræsentant Poul Arne Nielsen, der også er medarbejdervalgt medlem af A/S-bestyrelsen, at legepladsudstyrsfabrikken Kompan i Ringe på Fyn var på vej til at lukke produktionen i Danmark, og at han og samtlige timelønnede kolleger ville være uden arbejde mindre end halvandet år senere. - Det var det værste, jeg nogensinde har oplevet, for den anden tillidsrepræsentant og jeg har altid samarbejdet godt. Det var svært ikke at måtte tale med hende om det, før samarbejdsudvalget blev orienteret, siger han. Først på det tidspunkt kunne han indvie den anden tillidsrepræsentant i sin viden. - Det var faktisk en lettelse, da alle blev orienteret 30. september, fortæller han. Da havde han selv i halvanden måned kendt planerne om at flytte hele produktionen til Tjekkiet. Han bifalder ikke planen, og han tror ikke på, at der kan spares et tocifret millionbeløb hvert år, fordi lønnen i Tjekkiet kun er en fjerdedel af den danske. Han mener, at forhold som kvalitet og leveringssikkerhed er gået tabt i regnestykket, der får det til at se eventyrligt ud at flytte. Lukker lukker Kompan produktionen i Ringe på Fyn og flytter hele produktionen af legeredskaber til Tjekkiet, hvor timelønnen kun er en fjerdedel af den danske. Virksomhedens hovedkontor forbliver i Ringe, og cirka 80 funktionærer beholder deres arbejde. Kompan er siden begyndelsen af 2005 ejet af investeringsfirmaet Nordic Capital. Virksomheden havde en omsætning i 2004 på 735 millioner kroner. Kompan er en af verdens førende leverandører af udendørs legeredskaber med leverancer til det meste af verden, 80 pct. går til Europa. For 2005 forventes en omsætning på 816 mill. kr. og et overskud før skat på 68 mill. kr. Der var 480 medarbejdere i Men beslutningen er truffet, og fra nu og frem til 31. december 2006, når produktionen i Ringe indstilles, medvirker han til, at det hele går så smertefrit som muligt, og hjælper med at finde uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder til de 93 kolleger, der mister deres arbejde. Poul Arne Nielsen indrømmer dog, at han er skuffet. Især over, at han og kollegerne har lagt mange kræfter i et LEAN-projekt, der skulle gøre produktionen i Danmark billigere. Det halve års indsats og håb er nærmest til grin, når ejerne ikke er villige til at vente og se resultatet, men allerede har besluttet en lukning. Ingen erfaring Poul Arne Nielsen havde svært ved at sove om natten. Tusinde tanker kørte rundt i hovedet. Han var klar over, at der hurtigst muligt skulle sættes en køreplan i værk, så kollegerne kunne se nogle fremtidsmuligheder i stedet for at gå i sort. Men han var også bange for at gøre noget forkert. Noget der kunne betyde, at hjælpen til kollegerne ikke blev den bedst tænkelige. - Når man står i sådan en situation, er man helt på bar bund. Det er jo - heldigvis - ikke noget, man har erfaring i, konstaterer han. Derfor søgte tillidsrepræsentanterne hjælp alle tænkelige steder: hos Metals økonom, i CO-industri og hos en psykolog. Psykologen kendte de fra FIU-systemet, og ønsket til hende var at få styrke til at stå processen igennem og være en god hjælp for kollegerne. - Hendes råd til os var, at vi skulle huske at sige fra, når der var noget, vi ikke kunne klare. Men samtidig henvise kollegerne til hjælp hos ledelsen eller hos fagforeningerne, så de ikke bare blev afvist, fortæller Poul Arne Nielsen. Han fremhæver, at psykologen var en stor hjælp, og det samme var CO-industri. Det var tydeligt, at de havde prøvet den situation før og kunne vejlede os i, hvad vi skulle gøre. Det gav en tryghed for, at vi ikke begik fejl, siger han. - Det var en uvurderlig hjælp, fremhæver han. I store træk fulgte de ansatte den køreplan, CO-industri har lavet for, hvordan forløbet skal være, og de valgte i tiden efter samarbejdsudvalget var blevet orienteret at føre hemmelige forhandlinger, så de funktionærer, der ikke skulle afskediges, undgik unødig bekymring. Da meddelelsen blev givet klokken 10 fredag den 30. september, var der samtidig sat navn på dem, der skulle blive i virksomheden. Tillidsrepræsentanterne ønskede ikke, at kollegerne skulle orienteres på en fredag. De var bange for, at nogle ville tage hjem, blive apatiske og gruble hele weekenden. Men det kunne ikke være anderledes. Derfor var fabrikken åben lørdag, og ledelse og tillidsrepræsentant var til stede, så de kolleger, der havde presserende behov for at snakke og få svar på spørgsmål, kunne komme. Det gjorde mange, og en del havde deres ægtefæller med, for nogle familier frygter, de må sælge deres hus, når den ene bliver arbejdsløs. Enkelte familier er ekstra hårdt ramt, fordi både mand og kone arbejder på fabrikken og andre har en ægtefælle på Danish Crown, der fyrede et stort antal ansatte i ugen efter Kompan. Går videre Hverdagen og produktionen går videre på Kompan. De sociale aktiviteter fortsætter. Julefrokosten bliver ikke aflyst. De ansatte får to måneders løn i bonus, hvis de bliver til det sidste. Enkelte har allerede fået nyt arbejde, men det er svært at vejlede dem, der får mulighed for et andet arbejde. - Det er jo helt deres egen beslutning. Det er ærgerligt at gå glip af bonusen, hvis det nye job ikke er vedvarende, siger Poul Arne Nielsen. Der har været holdt møde med fagforeningerne, A-kasserne, AF og en række uddannelsesinstitutioner, og på et nyindrettet kontor med både telefoner, netadgang og bunke-

5 - Det er det værste, jeg har været ude for. Jeg kan stadig se kollegernes ansigter for mig, da de fik beskeden, siger Poul Arne Nielsen. terne parate til at hjælpe kollegerne vis af brochurer for forskellige uddannelsesmuligheder kan de ansatte få hjælp til at planlægge fremtiden. Her bliver alle kollegerne indbudt til en samtale, der skal afklare deres kompetencer og fremtidige erhvervsmuligheder. Poul Arne Nielsen selv er 48 år og føler bestemt ikke, han er færdig på arbejdsmarkedet. Han har en drøm om at få mulighed for at læse videre. Han er heldigere end de fleste, for han har en HF-eksamen, så hans vej gennem uddannelsessystemet bliver ikke så lang. - Men indimellem får jeg da også en nedtur. Så er det vigtigt at foretage sig noget. Løbe en tur, gå en tur i haven eller nyde fritidsaktiviteter med familien, siger Poul Arne Nielsen. - Man kan jo ikke gå og være deprimeret i femten måneder, erklærer han. fortsætter på side 6 I flere uger vidste Poul Arne Nielsen (tv), at Kompan var på vej til at lukke produktionen i Ringe, men kunne ikke tale med tillidsmandskollega Birgit Poffer (th) om det før samarbejdsudvalget blev orienteret. CO-Magasinet side 4-5

6 Af Bjarne Kjær Foto Harry NielsenAf Kesby Foto Tinie Rasmussen fortsat fra side 5 Køreplan for virksomhedslukning CO-industri giver økonomisk og juridisk rådgivning i forbindelse med lukning eller udflytning af virksomheder Tillidsrepræsentanterne og de ansatte på omkring 15 virksomheder har i løbet af 2005 fået faglig, økonomisk og juridisk assistance fra CO-industri i forbindelse med virksomhedslukninger eller udflytningen af produktionen fra Danmark til lavtlønslande i Østeuropa og Asien. Det omfatter f.eks. udarbejdelse af fratrædelsesordninger, uddannelse og forskellige former for bistand, f.eks. psykologbistand og lign. - Meget tyder på, at der bliver endnu flere sager, hvor CO-industri kan gå ind og rådgive medarbejderne på de berørte virksomheder, oplyser souschef Henrik Kjærgaard. - Derfor er der udarbejdet en foreløbig køreplan for, hvordan arbejdet kan gribes an. Fra den allerførste kontakt til hvordan man eksempelvis fortæller kolleger og den lokale presse om, hvad der skal ske og hvordan tingene hænger sammen. Blandt de virksomheder, hvor tillidsrepræsentanterne har fået støtte fra CO-industri i løbet af 2005, er Kompan i Ringe, Holeby Diesel og Electrolux i Tommerup. Et eksempel på, hvordan tingene kan gribes an, er følgende uddrag fra en køreplan fra møde om en virksomhedslukning: Informationsplan: Lav en plan for, hvordan og hvem der orienterer alle medarbejdere også medarbejdere, der er syge, på barsel, kursus eller på rejsearbejde. Forhandlingsform: Lukkede forhandlinger Her er der altid risiko for, at man ikke ved, hvornår det bliver offentlig kendt ved en fejl. Hav derfor en plan B i forhold til information af medarbejderne klar. Tidspunkt: Det anbefales, at man starter forhandlingerne så hurtigt som muligt bl.a. for Henrik Kjærgaard at kunne give kollegerne et overblik over deres situation og for at sikre en så god forhandlingssituation som muligt. Overblik: Skaf jer hurtigt et overblik over aldersfordeling, hvor medarbejderne bor samt hvilke uddannelser de har. Forhandling: Forhold der med fordel kan indgå i en aftale: uddannelse fratrædelsesaftale/bonus forhold omkring ferie og feriefrihed fritstilling med kort varsel frihed ved jobsøgning fritstilling særlige medarbejdergrupper hjælp til job-søgning psykologisk hjælp økonomisk rådgivning Særlige medarbejdergrupper: Der kan være behov for forlænget ansættelse for medarbejdere, der er tæt på efterlønsalderen. Der kan desuden være særlige hensyn til, at ikke to personer i samme husstand bliver ramt. Desuden særlige hensyn til f.eks. handicappede, lærlinge osv. Køreplanen indeholder desuden råd og vejledninger omkring bl.a. etablering af en særlig kontaktgruppe, kontakt til Arbejdsmarkedsrådet, forhold omkring arbejde i udlandet, overflytning af medarbejdere til andre afdelinger, en huskeliste osv. Endelig indeholder køreplanen er udførlig informationsplan, så tillidsrepræsentanterne nærmest time for time kan holde styr på informationen til kolleger, de lokale afdelinger, pressen m.m. Hvis man i forbindelse med virksomhedslukninger og udflytninger har problemer med at finde ud af, hvem der skal kontaktes for at få råd/vejledning, kan man altid henvende sig til CO-industri på tlf På gensyn i januar CO-magasinet udkommer ikke i december Derfor er næste nummer af bladet først ude hos medlemmerne i midten af januar Med venlig hilsen Redaktionen

7 Af Erik Sandager Foto Birgitte Rødkjær Mange i industrien har fokus på arbejdsmiljø Status på screeninger i industrien - Stikprøvekontrol afslørede ingen røde, men 30 grønne Smiley - Hvor mange virksomheder får dumpekarakter i form af en rød Smiley? Hvor mange får en gul Smiley? Hvor mange virksomheder får det neutrale grå screeningssymbol? Hvor mange virksomheder med gyldigt arbejdsmiljøcertifikat benytter sig af muligheden for at blive opført på Arbejdstilsynets hjemmeside med en grøn Smiley? CO-Magasinet har lavet en stikprøvekontrol på status for virksomheder i industrien ved at klikke ind på 34 navngivne virksomheder på CO-Magasinet gennemførte søgningen på Arbejdstilsynets offentligt tilgængelige hjemmeside i slutningen af oktober, og der blev søgt på en række større navngivne industri-virksomheder, på mindre virksomheder, på slagterier og på fjerkræslagterier. Ifølge CO-Magasinets søgning havde Arbejdstilsynet langtfra været på screeningsbesøg i alle virksomheder. Nogle belastede brancher, som for eksempel fjerkræslagterier og slagterier, er ikke blevet besøgt. Ingen i rødt felt CO-Magasinet gennemførte i alt 34 søgninger, men nogle søgninger gav mere end ét resultat. For slagterigiganten Danish Crown kommer alle slagterier frem på skærmen samtidig. Det samme gælder for en række andre store virksomheder og koncerner. For eksempel optræder Aalborg Portland på Arbejdstilsynets hjemmeside med ikke færre end syv grønne Smiley fordelt på virksomheder over hele landet. Det mest overraskende i søgningen er måske, at der ikke dukkede én rød Smiley op. I alt blev der registreret 25 grå screeningssymboler, 5 gule Smiley, 30 grønne Smiley og ingen røde Smiley. Der kan være flere screeningsbesøg i samme virksomhed. For eksempel er Novo Nordisk A/S i Gentofte blevet godkendt ved screening, mens der er anført en gul Smiley ved Novo Nordisk A/S, Kalundborg. LM Glasfiber i Vojens blev screenet 12. oktober og fik en gul Smiley, men fem andre fabrikker/afdelinger ved LM Glasfiber er godkendt ved screeningsbesøg tidligere på året. Glud & Marstrand A/S i Odense og Hedensted er godkendt ved screeninger, mens der er anført en gul Smiley ved Glud & Marstrand i Løsning. Micro Matic A/S, Odense, er screenet 2. februar i år. Og der er stadig anført en gul Smiley. Vestas Wind Systems A/S i Randers er tilsyneladende eneste virksomhed i koncernen, der er blevet screenet, og der er anført en gul Smiley. Mange grønne Nogle af de virksomheder, der har et gyldigt arbejdsmiljøcertifikat og som har valgt at få anført en grøn Smiley på Arbejdstilsynets hjemmeside, er ifølge CO-Magasinets søgning: Danish Crown i Sønderborg, Holstebro og Esbjerg (tre grønne Smiley). Danfoss A/S, Kolding, Sauer-Danfoss, Nordborg, og Danfoss Drives A/S, Gråsten (tre grønne Smiley). Grundfos A/S, Bjerringbro, Aalestrup og Langå (tre grønne Smiley). Aalborg Portland A/S, Aalborg Øst, Aalborg Portland A/S Cementpakkeriet, København Ø, og Aalborg Portland A/S Cementsiloerne, Odense, Aabenraa, Kolding, Århus C. og Rønne (syv grønne Smiley). Lego System A/S, Billund, Danpo A/S, Aars, Mærsk Container Industri A/S, Tinglev, og R. Færch Plast A/S, Holstebro, skilter også med en grøn Smiley på hjemmesiden. Venter på besøg Nogle af de virksomheder, CO-Magasinet søgte på, har ikke haft besøg af Arbejdstilsynet. Det er blandt andre Oticon A/S, Thisted, Coloplast i DK, Dansteel A/S, Frederiksværk, H. Lundbeck A/S, Valby, Odense Staalskibsværft A/S, Munkebo, fjerkræslagteriet Rose Poultry i DK, Novozymes i DK, A/S Arovit Petfood, Vejen og Esbjerg, Løvens Kemiske Fabrik, Royal Greenland Seafood i DK, Vald. Birns Jernstøberi og Maskinfabrik, Holstebro, Pressalit, Ry ved Silkeborg, Novopan Træindustri, Djursland, Aktieselskabet Roulunds Fabriker, Odense, og Fibertex i Aalborg. Positivt resultat Vicedirektør Lis Gamborg, Arbejdstilsynet, betegner resultatet af CO-Magasinets søgning på nettet som positivt: - Det er fint, der ikke er nogen i det røde område. Det er fint, der er så få gule, og der er så mange grønne. Det synes jeg er et signal om, at man vil noget med arbejdsmiljøet. Det tyder på et højt ambitionsniveau, siger Lis Gamborg. Det positive er, at man ved, at man arbejder med problemerne og har systemer til at fange problemerne. Alt i alt synes jeg det er rigtigt positivt. CO-Magasinet side 6-7

8 Af Ingrid Pedersen Foto Niels Åge Skovbo A/S-konferencer Forretning & anstæn Nye alliancer og samarbejde med græsrodsbevægelser skal hjælpe virksomhederne med at kontrollere underleverandører Samarbejdet mellem NGO er og virksomheder bliver større i fremtiden. Det fremgik af CO-industris konferencer for medarbejdervalgte medlemmer af A/S-bestyrelser. NGO er en forkortelse af det engelske Non Government Organisation ikke-statslig organisation. Begrebet dækker over alt lige fra små græsrodsbevægelser til store, professionelle, velgørende organisationer og fagforeninger. - Vi kan ikke bekæmpe outsourcing. Men vi kan medvirke til, at kollegerne i de lande, vi outsourcer til, bliver behandlet ordentligt, fremhævede konsulent i CO-industri Ole Larsen. Også forbrugernes krav om produkter, der er fremstillet under etisk forsvarlige forhold, tvinger virksomhederne til at være meget omhyggelige med deres egen produktion og tjekke underleverandørerne af de dele, der produceres i udlandet, og det kræver somme tider utraditionelle samarbejdspartnere. Men både Peter Trillingsgaard, external affairs manager i LEGO, og Søren Vogelsang, underdirektør i Danisco, understregede, at det kan være overordentlig vanskeligt at sikre sig, at alle dele af produktionen i et andet land har fundet sted under ordentlige forhold, selv om begge firmaer ønsker det. - Hvor langt skal vi gå tilbage? spurgte Søren Vogelsang. Han nævnte et eksempel med en blødgører, der er fremstillet af castornødder. Olien er købt på råvaremarkedet i Rotterdam, den er raffineret i Mumbay i Indien, opkøbt af en lokal opkøber i Ahmadabad, der har købt nødderne af de lokale bønder i Gujarat. Skoleuniform Han fremhævede, at det er vigtigt at skabe arbejde, der er med til at give fattige familier indtægter, så de har råd til at købe en skoleuniform og sende børnene i skole. Han nævnte også, at Danisco køber nogle produkter gennem fair-trade projekter, der sikrer, at bønderne i ulandene får en rimelig betaling for deres varer. - Vi køber f.eks. vanilje hos en Hara Krishna-munk, der arbejder i en non-profit organisation, der sørger for at 80 procent af vaniljens salgspris kommer tilbage til bønderne, der har dyrket den. Søren Vogelsang fremhævede, at Danisco først og fremmest skal drive en virksomhed, og at man hele tiden skal finde balancen mellem anstændighed og forretning. - Hvor langt går jeres ansvar tilbage? Tager I f.eks. ansvar for den forurening, Grindsted Products var skyld i, ville Kenneth S. Nymann, Billund Lufthavn, vide. - Ja, juridisk har vi ansvaret. Men vi har altid overholdt de tilladelser, vi har fået til at deponere affald, understregede Søren Vogelsang. Regler er gode Peter Trillingsgaard indrømmede, at LEGO er temmelig hysterisk og værner om sit navn og sit image. Han mener, Global Compact og ILO-konventioner er gode at have, når man arbejder med udenlandske underleverandører. - Det er en helt anden verden, og så er det godt at have nogle regler at holde sig til, selv om de ikke altid bliver overholdt, sagde han. Peter Trillingsgaard nævnte, at LEGO for nylig har etableret et samarbejde med Red Barnet om børn i tekstilindustrien, fordi man ikke bare kan have en fast aldersgrænse for børns arbejde. Mister børn deres arbejde, risikerer de en værre skæbne som tiggere eller prostituerede. - Derfor er det måske bedre for børn, hvis Peter Trillingsgaard, LEGO: - Vi har hovedsagelig produktion i Billund, og det er uproblematisk med hensyn til løn- og arbejdsvilkår. Men man aner jo ikke, hvordan det er om fem år, sagde han. - Det mest asociale, LEGO kan gøre, er jo at gå fallit, tilføjede han. Danisco køber produkter gennem fair-trade organisationer, der sikrer producenterne ordentlige vilkår, fortalte underdirektør Søren Vogelsang.

9 dighed CO-industri holdt to konferencer for medarbejdervalgte medlemmer af A/S-bestyrelser. Konferencerne fandt sted 11. og 13. oktober i Århus og Nyborg. Alle medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer på CO-industris område er inviteret til konferencerne. Læs mere om konferencerne i A/S Nyt, der kommer i december. Spis regnskabet Peter Langdal, teaterchef og instruktør på Betty Nansen Teatret, København, sammenlignede sit eget teaterarbejde med arbejdet i andre virksomheder. Han skal både være kreativ og drive en forretning. - Når jeg skal i banken og låne penge, er jeg ham i den forholdsvis nystrøgne jakke, men når jeg er den kreative kunstner, er jeg ham med det lange, krøllede hår. Man befinder sig i spændingsfeltet mellem drøm og mulighed. Kender I ikke det? spurgte han. - Teater er jo en kollektiv kunstart. Det er sikkert ligesom ude hos jer. Det er meget synligt, om samarbejdet fungerer. Hos os falder publikum i søvn, når samarbejdet ikke fungerer, sagde han. Han opfordrede også til, at man somme tider foretager sig noget overraskende for at få gang i dialog eller samarbejde. - På teatret kan man få papir, man kan spise. Prøv at købe sådan noget og spis regnskabet på næste bestyrelsesmøde, opfordrede han. man stiller undervisning og en læreplads til rådighed, foreslog han. Virksomhedernes ansvar Sanne Borges fra Amnesty International (AI) fortalte, at organisationen gennem flere år har haft et forum af virksomhedsledere i Amnesty Business Club, foruden at AI gennem mange år har samarbejdet med fagforeninger for at støtte personer, der er forfulgt på grund af fagligt arbejde. - Vi synes, at virksomheder, der etablerer sig i lande, hvor der sker alvorlige krænkelser af menneskerettighederne, har et ansvar, sagde hun og henviste til, at nogle virksomheder er overordentligt magtfulde. - Mange koncerner har en omsætning, der er større end et lands bruttonationalprodukt, og virksomheder er involveret i menneskerettighedskrænkelser, sagde Sanne Borges. Hun mener, at Amnesty Internationals oplysninger kan hjælpe forbrugerne til at træffe de rigtige valg, og nævner som eksempel, at medarbejdere på en fabrik, der producerede tegneserier og puslespil for Walt Disney i Kina, blev slået ihjel og andre fik knust arme og ben. Hun nævnte også, at nogle amerikanske direktører, der nægter at indgå i dialog, risikerer spørgsmål fra kritiske aktionærer, eksponering i pressen og, som det skete for en enkelt direktør, at modtage breve fra Amnesty-medlemmer, der ikke brød sig om Sanne Borges opfordrede deltagerne til at få oplysninger i Amnesty Internationals sekretariat, når virksomheden vil outsource til lande, der måske krænker menneskerettighederne. firmaets behandling af de ansatte i et andet land. - Den slags metoder bruger vi dog ikke i Danmark. Vi går i dialog med virksomhedslederne og vil i fremtiden også overveje at inddrage fællestillidsrepræsentanten eller de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer, sagde hun. - I sidder jo på centrale poster. I er meget velkomne til at henvende jer til vores sekretariat, hvis I ønsker oplysninger om de lande, jeres virksomhed er på vej til at outsource til, sagde hun. Svend Erik Willentorp, J.F. Invest, mindede om, at i mange af de lande, Sanne Borges nævnte, udklækkes terrorister. - Ja, men man bekæmper ikke terror ved at undergrave de systemer, vi ønsker at beskytte. Det er ekstremt vigtigt at tænke på, at enhver med burka eller langt skæg ikke er terrorist, understregede Sanne Borges. CO-Magasinet side 8-9

10 Af Erik Sandager oplever Det oplever du ikke hjemme i Danmark I en fjerntliggende og øde grønlandsk fjord er MT Højgaard ved at etablere en mine, der skal producere to millioner tons af mineralet olivin om året - CO-Magasinet har besøgt minen Det ligner en scene fra en science fictionfilm ved verdens ende. I bunden af Fiskefjorden, en fjerntliggende og øde grønlandsk fjord, er det danske firma MT Højgaard ved at etablere en mine, hvor første ladning blev afskibet i oktober i år. Iført grønt myggenet står 27-årige Daniel Pedersen fra Amager på den nyanlagte skærvevej foran campen, som tidligere har stået på indlandsisen ved Søndre Strøm, hvor den tyske bilproducent VW havde anlagt en testbane. Nu står de røde, blå og grå containere i Solskinsfjeldet, hvor Fiskefjorden ender, og udgør den ene halvdel af en arbejds- og en boligcamp. I baggrunden ses en stor hvid parabol-antenne. Satellit-telefon er p.t. eneste mulighed for kontakt med omverdenen, og der er mange timers sejlads til nærmeste menneskelige beboelse. En water-maker sikrer vandforsyning. Elektriciteten leveres af tre dieseldrevne generatorer i en stor rød container. Overnattede i båd Elektrikerne Poul Christensen og Daniel Pedersen er vigtige nøglepersoner i campen. De kommer fra firmaet Assarnerit i Nuuk, et datterselskab i MT Højgaard, og de sikrer kommunikation, elektricitet og vand til de ca. 50 arbejdere i campen. I begyndelsen boede de i Poul Christensens varebil Tipo, der ligger for anker i bugten. En 37 fod stor Viksund 1100 Bravo udstyret med 2 x 200 HK. Han bruger båden til transport og overnatning. Elektrikeren har arbejdet og boet i de fleste byer og bygder langs den grønlandske vestkyst op til Disko-bugten. Nu deler makkerparret Pedersen og Christensen et værelse, en 20 fod stor container. Værelset er møbleret med to senge, to stole - og en kalenderpige. Daniel Pedersen medbringer sin bærbare computer, så han har mulighed for at se en film på dvd efter endt arbejdsdag. Knokler Det er ikke fordi de to elektrikere lider af fritidsproblemer. Arbejdsdagen i campen starter klokken syv morgen og slutter måske klokken ni, ti eller halv elleve aften. Det er i august, CO-Magasinet besøger campen og minen, og det er stadig lyst det meste af døgnet, men det er snart tid at pakke mørklægningsgardinerne ned. - Det er spændende, det er rigtig pionerarbejde, det er noget vi aldrig kommer til at opleve i Danmark, fortæller Daniel Pedersen om opgaverne i forbindelse med etableringen af olivin-minen i bunden af Fiskefjorden ved Solskinsfjeldet. Det her er en god oplevelse, jeg aldrig glemmer. Det her oplever du ikke hjemme i Danmark. Vild natur Kollegaen Poul Christensen har arbejdet som elektriker i Grønland i 12 år. Han har ingen planer om at komme tilbage til Danmark. Han har fundet en grønlandsk kæreste, Mia, og er fuldt integreret i det grønlandske samfund. Han går på fangst og fiskeri som de indfødte. Hvert efterår fylder han fryseren med et antal rensdyr, han selv skyder. Han sikrer også nødvendige leverancer af fisk. - Det er spændende at være her, fordi det er vild natur, virkelig. Normalt er der mange rensdyr her på Solskinsfjeldet. Men de har midlertidigt trukket sig tilbage, mens vi sprænger med dynamit og kører med store entreprenørmaskiner i fjeldet. Men jeg tror, de vænner sig til de nye lyde, siger Poul Christensen. Den anden dag så jeg en stor Daniel Petersen iført myggenet. Myggeplagen kan være slem i juli og august.

11 Elektriker Poul Christensens varebil, som han har brugt til arbejdsopgaver langs kysten fra Sydgrønland til Jakobshavn i Diskobugten. havørn kredse over campen. Det er virkelig imponerende at se en havørn med et vingefang på ca. to meter. Daniel Pedersen går i fjeldet, tager på fisketure og på jagt. Han fortæller, at han har set 15 meter lange pukkelhvaler, der hver vejer ca. 30 tons, de tre gange, han har sejlet med Poul Christensen fra Nuuk og til Solskinsfjeldet og retur. Ikke penge der lokker Det er ikke pengene, der har fået den unge elektriker til at udskifte jobbet i Ishøj med Grønland. Timelønnen er faktisk lavere end i Danmark. Han får 132,50 kr. i timen. Hertil kommer 35 kr. i overarbejdstillæg. Og der er meget overarbejde i campen. Den unge elektriker afviser myter om, at danske håndværkere i Grønland er udsat for diskrimination: - Ingen grønlændere ser negativt til, at vi kommer herop og arbejder, fortæller Daniel Pedersen, der efter planen skal arbejde i Grønland til april Elektriker Poul Christensen i satellitrummet p.t. eneste mulighed for kontakt med omverdenen. Åbner en mine - pioneropgave - Det er en rigtig pioneropgave, det her. Sådan beskriver projektleder Jóannes Niclassen, MT Højgaard, opgaven med at etablere en mine i den afsidesliggende Fiskefjorden mellem Nuuk og Maniitsoq/Sukkertoppen i Grønland. Det gælder udvinding af mineralet olivin, der bruges i stål, så stålet tåler større varme, og den første skibsladning olivin skal efter planen afskibes fra Fiskefjorden i oktober i år. MT Højgaard har fået opgaven i totalentreprise af det svenske statsejede minedriftsselskab Minelco, der har rettighederne til minedriften. For MT Højgaard er det en ordre på ca. 120 mio. kr. for at etablere minen frem til 2007, og mio. kr. om året for at drive minen, når den er i fulde omdrejninger. Olivinen udvindes fra en åben mine fra top til bund ved at bore, sprænge og knuse klipperne, hvorefter materialet transporteres med skib til USA og Europa. Opgaven for MT Højgaard går blandt andet ud på at bygge kajanlæg, etablere adgangsveje til den åbne mine, etablere en camp til 50 personer, en helikopterplads, en dieselgeneratorstation samt laboratorium og værkstedsfaciliteter til reparation af biler og entreprenørmaskiner. Allerede i år skal minen kunne levere tons olivin. Næste år skal der udvindes tons, og i 2007, når minen er i fulde omdrejninger, skal der udvindes to mio. tons af råstoffet. Minen vil beskæftige omkring 50 medarbejdere indtil udgangen af næste år. Elektriker Daniel Petersen foran campen ved Fiskefjorden. En del af den har før stået ved VW s testbane på indlandsisen. Borgmester Søren Lybert, Maniitsoq Kommune er lykkelig for de nye arbejdspladser. Kommunen har en arbejdsløshed på ca. 12 procent. CO-Magasinet side 10-11

12 Af Erik Sandager Foto Karin Riggelsen bedre ar Tillidsfolk har fået bedre Fællestillidsrepræsentant Orla Ørsted Petersen, Sauer-Danfoss, synes, at t i form af kontorlokaler, personlige computere, større åbenhed og adgang t - I dag accepterer ledelsen os som samarbejdspartnere. Sådan siger Orla Ørsted Petersen, nyvalgt fællestillidsrepræsentant for medarbejdere i produktionen på Sauer-Danfoss Nordborg. Han mener, at tillidsrepræsentanter har fået bedre arbejdsforhold i form af kontorlokaler, personlige computere, adgang til flere oplysninger, større åbenhed og respekt. Siden Orla Petersen var 24 år - det er 17 år siden - har han været tillidsrepræsentant. I begyndelsen i hærderiet. Siden 1. marts i år har han været fællestillidsrepræsentant ved Sauer-Danfoss. Sauer-Danfoss fremstiller hydraulik og ventiler til blandt andet landbrugsmaskiner og motorer og har ca ansatte i Danmark. Omkring medlemmer fra 3F og Dansk Metal er ansat ved Sauer-Danfoss Nordborg. Sauer-Danfoss blev for fem år siden udskilt fra Danfoss som et selvstændigt selskab. Medarbejderne etablerede deres egen klub uden for Danfoss i Orla Petersen synes, tillidsfolkene har fået langt bedre arbejdsvilkår i de senere år. Tidligere blev tillidsrepræsentanten ofte betragtet som virksomhedens hovedfjende. Ofte fik tillidsfolkene kun få oplysninger fra ledelsen og havde primitive og spartanske arbejdsforhold. Måske havde virksomheden flottet sig ved at stille et bord på værkstedet til rådighed som kontor for tillidsfolkene. Bedre arbejdsforhold I dag er der ofte ikke noget at udsætte på det fysiske arbejdsmiljø for tillidsrepræsentanter. De sidder på pæne og nydelige kontorer med ergonomisk rigtige kontormøbler. Fællestillidsrepræsentanten ved Sauer-Danfoss deltager ikke i produktionen, har eget kontor og egen computer. De øvrige tillidsfolk må deles om kontorer, men de har hver deres skrivebord, pcer og skab. På samarbejdsudvalgsmøder er det i dag en selvfølge, at tillidsfolkene får fyldestgørende svar på de oplysninger, de efterlyser, ligesom ledelsen holder tillidsfolkene løbende orienteret om, hvad de mener kan have interesse for medarbejdernes repræsentanter. Samarbejdspartnere - Firmaet har været nødt til at anerkende det arbejde, vi udfører som tillidsrepræsentanter, siger Orla Petersen. De har accepteret os som samarbejdspartnere. De tager os helt sikkert mere alvorligt end tidligere. Det er der kun én grund til: Virksomheden kan se deres interesse i det. De gør det ikke af hensyn til vore blå øjne. - På grund af den gode kontakt, vi har til vore kolleger, og på grund af den viden, vi kan formidle, er der ikke nær så mange arbejdsnedlæggelser eller uro på arbejdspladsen som før i tiden. Presset af globaliseringen Men selv om mange tillidsrepræsentanter i højere grad bliver respekteret og anerkendt for det arbejde, de udfører, og selv om de fysiske rammer er blevet forbedret, så har presset på tillidsfolkene aldrig været større end i dag, lyder vurderingen fra fællestillids- Navn: Orla Ørsted Petersen Alder: 41 år Fødested: Nordborg Bopæl: Nordborg Arbejdsplads: Sauer-Danfoss Aps., Nordborg Uddannelse: Ufaglært Fagforbund: 3F Tillidshverv: Fællestillidsrepræsentant Familie: Hustru Jytte og søn Dennis, 18 år Fritidsinteresser: Flugtskydning, jagt og fagligt arbejde

13 arbejdsvilkår illidsrepræsentanter har fået bedre arbejdsforhold l flere oplysninger repræsentanten ved Sauer-Danfoss. Det er globaliseringen, der dagligt presser tillidsvalgte og medarbejdere til det yderste. - Som det ser ud nu, beholder vi vore arbejdspladser. Men presset ligger der konstant. Vi skal til stadighed producere så billigt som muligt, for at de ikke skal flytte produktionen ud. Presset mærkes også ved de lokale lønforhandlinger. Ledelsen er utroligt dygtig til at fortælle, hvad de kan få produceret til andre steder, konstaterer Orla Petersen. Ifølge Orla Petersen har det ikke givet anledning til konflikter, at hans forgænger som fællestillidsrepræsentant er hoppet over på den anden side af skrivebordet og er blevet ansat som konsulent. Den tidligere fællestillidsrepræsentant har ingen kontakt med de nuværende tillidsvalgte. For lav startløn De arbejdsopgaver, Orla Petersen prioriterer højest, er arbejdsforhold, løn og daglige problemer. For tiden diskuteres den rigtige løn ved nyansættelser vildt og voldsomt. Den nye fællestillidsrepræsentant mener, at de nye kolleger starter med en for lav personlig løn. Derfor har de svært ved at komme op på den gennemsnitlige løn, som er på 115,70 kr. for ufaglærte og 135 kr. for faglærte. Den personlige del af lønnen udgør mellem 12 og 15 procent af slutlønnen. Som fællestillidsrepræsentant er det Orla Petersens opgave at koordinere samarbejdet, arrangere møder med tillidsfolk, tilrettelægge bestyrelsesmøder og tage sig af fagretslige sager. Hans opskrift på et godt samarbejde med ti normalt selvstændigt tænkende tillidsfolk er, at han ikke blander sig i deres arbejdsområder, før han bliver bedt om det, ligesom kollegerne er engageret i forskellige arbejdsgrupper. Stort rodehoved Orla Petersen virker som en jordbunden person. Ligetil, direkte og ikke særlig konfliktsky. Han synes, hans stærke side er, at han kan holde hovedet klart i en presset situation. Hvis han skal nævne en af sine svagheder, tøver han ikke med at betegne sig selv som et stort rodehoved. - Det spændende ved at være tillidsvalgt er den brede kontakt med kollegerne. Det er ikke kun det fagpolitiske med løn- og arbejdsforhold, det er hele spektret rundt: Det sociale, det at hjælpe kolleger. Vi har gennem årene haft mange mindre sager med kolleger, som har været ramt af alkohol eller sygdom, som vi har hjulpet. Det er en glæde at kunne gå gennem de forskellige afdelinger og se, at de stadig er på arbejdspladsen og trives ualmindeligt godt. For mig personlig er det den største tilfredsstillelse, jeg kan opleve som tillidsvalgt. - Mine fremtidsplaner? Det er i første omgang at fortsætte som fællestillidsrepræsentant. Det faglige er efter alle de år nærmest blevet en sygdom, jeg er blevet afhængig af. Det er svært at lade være med at engagere og involvere sig og prøve på at hjælpe folk. CO-Magasinet side 12-13

14 Af Bjarne Kjær Illustration: Lise Trampedach sorte liste 22 danske virksomheder på FN s sorte liste FN-rapport beskylder danske virksomheder for at medvirke i en af historiens største korruptionsskandaler 22 navngivne danske virksomheder har ifølge en FN-rapport medvirket i en af historiens største korruptionsskandaler med ulovlige pengeoverførsler, korruption og returkommissioner i forbindelse med leverancer til FN-programmet olie-for-mad til Irak i årene Samlet blev der ulovligt overført millionbeløb til Saddam Husseins Irak. De 22 danske virksomheder leverede i årene Typiske former for korruption Danida har opstillet følgende som typiske former for korruption: Ulovlig samordning af tilbud Hemmelige aftaler mellem flere virksomheder Svigagtige tilbud Svig i forbindelse med revision Leverancer, som ikke er aftalt Fejlbehæftede priser eller udstyr Urigtig fakturering af personale eller udstyr Bestikkelse eller accept af gaver Misbrug af midler Svindel (svig) ved tjenesterejser Tyveri medicin, maskiner, udstyr, såsæd, lastbiler, traktordele eller opkøbte olie m.v. til et samlet beløb på godt tre milliarder kroner fordelt på i alt 82 kontrakter med FN. Ifølge FN-rapporten overførte de samtidig godt 5,5 millioner dollar (ca. 40 millioner kroner) ulovligt til Saddam Husseins styre i Irak som betaling for at få ordrerne til nødhjælpsprogrammet, der skulle sikre olieforsyningerne til omverdenen og medicin, fødevarer og nødhjælp til Iraks befolkning. I mere end et år har en uafhængig FN-kommission kulegravet nødhjælpsprogrammet, der er blevet betegnet som en af de værste økonomiske skandaler nogensinde. Mere end virksomheder er omtalt i rapporten. Samlet opgøres det, at virksomhederne ulovligt har overført 1,8 milliarder dollar til styret i Irak. Det svarer til omkring 11 milliarder danske kroner i form af returkommissioner og overbetalinger i forbindelse med leverancer af medicin, mad, maskiner og udstyr. Og ud over de 1,8 mia. dollar i returkommissioner skønnes det, at der er lavet ulovlige transaktioner omkring olieleverancer for andre 10 milliarder dollar. Bagmandspolitiet ind i sagen Ud over virksomhedernes navne afslører rapporten også navnene på de implicerede i de enkelte virksomheder. De 22 navngivne danske virksomheder er i pænt selskab med en lang række af verdens største koncerner. Og i den store sammenhæng er der reelt kun tale om småpenge. Langt de største syndere er russiske og franske virksomheder samt virksomheder i Mellemøsten og Asien. Den 623 sider lange rapport gennemgås nu af Bagmandspolitiet, hvorefter det afgøres, om der rejses straffesager mod de danske virksomheder. I forvejen har Bagmandspolitiet allerede sigtet pumpevirksomheden Grundfos i sagen efter at det kom frem, at virksomheden havde betalt returkommission/overfaktureret regninger for leverancer af pumper og materiel til Irak. Flere af de implicerede danske virksomheder afviser på det bestemteste FN-rapportens belastende oplysninger. - Vi er mere end 100 procent sikre på, at der ikke er røget en krone ud af vores kasse, siger chefen for Oticon, Niels Jacobsen, til Berlingske Tidende. Også den adm. direktør for F.L. Smidth, Jørgen Hugo Rasmussen, afviser i Berlingske Tidende, at virksomheden har foretaget noget ulovligt. - Vi kan melde hus forbi i denne sag, for vi har ikke været involveret i nogen af de her ting, siger han. Finanslov med DF for 5. gang For femte gang i træk har VK-regeringen indgået finanslovsforlig med Dansk Folkeparti. Aftalen betyder blandt andet ca. 1 milliard kroner før skat i 2006 til knapt af de dårligst stillede førtidspensionister. Det gives som en ekstra tillægsydelse på kr. årligt. Der afsættes 500 millioner kroner til forbedringer i hjemmehjælpen og 300 mill. til forskning. Til at styrke det faglige niveau i folkeskolen afsættes ca. 680 mill. kr. For at lette børnefamiliernes vilkår bruges ca. 500 mill. kr. i 2006 til at reducere udgifterne til børnepasning. Forældre med børn under 3 år skal højst dække 25 procent af udgifterne til daginstitutioner mod nu 33 pct. Der er desuden afsat 400 mill. kr. til bedre kvalitet af dagtilbud, ikke mindst for udsatte børn. Der er endvidere penge til omlægning af kraftvarmeværkernes afgifter på el og varme, afgiftslettelse for partikelfiltre og flere penge til renere vandmiljø og andre miljøinitiativer. Samtidig sættes passagerafgifter for flyrejsende ned fra 75 kr. til 37,50 kr. næste år og afskaffes helt fra Endelig har regeringen

15 Ulovlig indkomst modtaget af Irak under programmet Overpris $ 229 mill. Efter-salg-servicegebyr $ 1,02 mia. IRAK Olieoverpris Ulovlig indkomst $1,8 mia. Indland transportgebyr $ 53 mill. Humanitær returkommission Ni af de danske virksomheder har valgt ikke at svare på henvendelser fra FN s undersøgelseskommission om de angivelige uregelmæssigheder. Dansk Industri mener, at de implicerede danske virksomheder har handlet i god tro. Den særlige betaling af after-sale-service har været almindelig kendt både i FN-systemet og hos de danske myndigheder, fordi den er fremgået af de godkendte kontrakter. Virksomhederne har således handlet i god tro, siger chefkonsulent Marianne Castenskiold, DI. Hun kalder det samtidig stærkt kritisabelt, at FN med navns nævnelse angiver medarbejdere, der har været involveret i de påståede ulovlige handler. Det er uhørt herhjemme at blive fremhævet på den måde, som det sker i rapporten, fordi disse medarbejdere hverken er sigtede eller under anklage. Det er stødende, at virksomheder og medarbejdere på denne måde udstilles, siger hun. Formanden for FN-kommissionen, tidl. direktør for Verdensbanken Paul Volcker, og FN s generalsekretær Kofi Annan har opfordret FN-medlemslandene til at undersøge, om de kan foretage retslige skridt over for de implicerede virksomheder. Derfor skal de danske myndigheder nu gennemgå rapporten for at undersøge om der er forhold, der kan føre til retslige skridt i Danmark, oplyser Udenrigsministeriet. Det bliver Erhvervs- og Byggestyrelsen samt Bagmandspolitiet, der skal se på materialet. De 22 virksomheder De 22 danske firmaer på FN s sorte liste er: AGCO Denmark A/S (traktorreservedele) AKV International A/S (rør og pumper) Bisca A/S/Kelsen Bisca (proteinkiks) Brüel & Kjær (medicinsk udstyr) Bukkehave A/S (lastbiler) F.L. Smidth og Co. (gear og maskiner) Ferring A/S (medicin) Grundfos A/S (pumper) H. Lundbech A/S (medicin) Jørgen Kruuse (veterinær-udstyr) L. Daehnfeldt A/S (såsæd) Kosan Technova A/S (gasregulatorer og slanger) Kosan Crisplant (maskiner og reservedele) Leo Pharmaceutical Products (medicin) Maersk Medical A/S (medicinsk udstyr) Magnum Ind. Technologies (måleudstyr) Novo Nordisk (medicin) Oticon A/S (høreapparater) Polystan A/S (medicinsk udstyr) TCM-NP Trucks (gaffeltrucks) Vikima Seed A/S (såsæd) Erik Emborg (oliekøb) Du kan se mere om Danidas anti-korruptionspolitik på Udenrigsministeriets hjemmeside Hele FN-rapporten fra den uafhængige undersøgelses-kommission kan ses på Anti-korruption Udenrigsministeriets bistandsafdeling Danida har siden 2004 haft en anti-korruptionspolitik med nul-tolerance i forhold til korruption og bestikkelse. Den gælder både inden for egne rækker og i programmer, der støttes af Danida, samt hos samarbejdspartnere. Danida har desuden i 2005 etableret en særlig hotline, hvor alle, der får kendskab til uregelmæssig omgang med Danida-midler, kan indberette om de konstaterede forhold. Ifølge Danidas fortolkning er korruption misbrug af betroet magt og midler for egen vindings skyld. Det er samme holdning, der er i den danske straffelov og i internationale konventioner. og Dansk Folkeparti afsat en reserve på 150 mill. kr. til styrkelse af indsatsen mod terror. På kulturområder bliver der fra 2006 gratis adgang til permanente udstillinger på samlinger på Statens Museum for Kunst og Nationalmuseet og gratis adgang for unge under 18 år til alle statslige og statsanerkendte museer. Også landbruget får en gave fra regeringen. Jordskatterne lempes med yderligere 68 mill. kr. årligt. På arbejdsmarkedsområdet vil forligspartierne lette de administrative byrder for arbejdsgiverne i forbindelse med G-dagsordningen og modernisere sygedagpengekloven. Derimod har man opgivet forslaget om modregning for arbejdsmarkedsbidrag i indkomstgrundlaget for beregning af erstatninger for erhvervsevnetab. Arbejdsgiverne i DI og DA roser forliget, mens LO og en række fagforbund er stærkt utilfredse. LO savner bl.a. penge til voksen- og efteruddannelse. 3F finer det sympatisk, at der bliver flere penge til førtidspensionister, men beklager, at det går ud over andre svage grupper som f.eks. fleksjobbere. CO-Magasinet side 14-15

16 Styr på arbejdsmiljøet Af Bjarne Kjær Foto Harry Nielsen I begyndelsen af det nye år holder CO-industri sammen med Ledernes Hovedorganisation og Dansk Industri for fjerde år i træk en række fyraftensmøder landet over med titlen Styr på arbejdsmiljøet. Fyraftensmøderne er for arbejdsgivere, ledere samt sikkerheds- og tillidsrepræsentanter inden for jern- og metalindustrien. I januar-februar i år deltog omkring i fyraftensmøder om arbejdsmiljøet. Denne gang bliver temaerne: Sikring af maskiner, arbejdsmiljø i forbindelse med svejsning, ATEX-direktivet og styr på værkstedet. I løbet af 2005 har Arbejdstilsynet besøgt samtlige virksomheder inden for jern- og metalindustrien for at screene virksomhedernes arbejdsmiljø. På mødet vil resultaterne fra screeningerne blive præsenteret, ligesom der bliver givet en række gode råd om, hvordan man sikrer, at virksomheden ikke bliver udtaget til tilpasset syn, næste gang der skal screenes. På møderne tages der fat på to af de temaer, der ofte giver problemer i branchen, nemlig sikring af maskiner og sikkerhed ved svejsning. Her vil der blive præsenteret to nyudviklede værktøjer, som viser en række gode løsninger på de problemer, der typisk er i virksomhederne inden for disse to områder. Desuden præsenteres et værktøj, virksomheden kan benytte til at få styr på miljøet i værksted/produktionen samt en vejledning om, hvordan og hvad virksomheden skal gøre for at leve op til kravene i ATEX-direktivet. Værktøjerne bliver uddelt på møderne, hvor man også gennemgår den seneste udvikling på arbejdsmiljøområdet. Alle fyraftensmøderne starter kl og slutter kl , hvorefter der serveres øl/vand og en sandwich. Der serveres kaffe og kage fra kl Det er gratis at deltage. Ved tilmelding skal oplyses firmanavn, deltagernavn og titel, evt. kontaktperson, adresse og tlf. Tilmelding kan bl.a. ske via tilmeldingsblanket, der er sendt ud med CO-Meddelelse til medlemsforbundene (den kan ses på under Medlemsservice). Tilmeldingsblanketten skal sendes til CO-industri, Vester Søgade 12, 2, 1790 København V eller på fax til Tilmelding kan også ske på til Yderligere information om møderne kan fås ved henvendelse til: Michael Jørgensen, CO-industri tlf Jesper Madsen, Dansk Industri tlf Jan Toft Rasmussen, Dansk Metal tlf Hans Hjerrild Larsen, Lederne tlf Planen for fyraftensmøderne 2006 ser således du: 23. januar 2006 Hotel Vide Hus, Ålborg 24. januar 2006 Radisson SAS Scandinavia Hotel, Århus 25. januar 2006 Østergaards Hotel, Herning 26. januar 2006 Hotel Britannia, Esbjerg 30. januar 2006 Scandic Hotel, Kolding 31. januar 2006 Ledernes Uddannelsescenter, Odense 1. februar 2006 Menstrup Kro - Ressort Hotel, Næstved 2. februar 2006 Scandic Hotel, Hvidovre 6. februar 2006 Scandic Eremitage Hotel, Lyngby Farvel til Verner Elgaard Flere hundrede forretningsforbindelser, venner og kolleger tog 27. oktober afsked med CO-industris daglige leder igennem næsten 14 år Verner Elgaard ved en reception i Dansk Metals Hovedbestyrelseslokale. Her rettede CO-industris formand Thorkild E. Jensen en varm tak til Verner Elgaard for en stor indsats i CO-industri gennem årene. - Da du kom til CO-industri i sin tid, havde du ud over din faglige karriere en ballast med dig fra din opvækst på Karup Hede. Det har været med til at præge dit livssyn. F.eks. at der skal være orden i tingene og at CO skal være synlig. Siden du kom til CO i 1992, er der sket en rivende udvikling. Du sørgede for, at der blev systematik, og det har været guld værd. Dengang var der seks ansatte, men siden er kommet en mængde nye aktiviteter til, så der i dag er 37 ansatte. Verner Elgaard overgik 1. november til en post som seniorrådgiver i CO-industri. Her skal han arbejde med forskellige projekter i den kommende tid. På billedet fra afskedsreceptionen ønsker Thorkild E. Jensen Verner Elgaard held og lykke i fremtiden. Foto Harry Nielsen

17 Af Tine Bjerre Larsen Foto Harry Nielsen eksperter 21 nye eksperter i arbejdsmiljø En ny akademiuddannelse for sikkerhedsrepræsentanter giver kompetenceløft og nye jobmuligheder Arbejdsmiljøet er reguleret af love og regler, men det handler også om holdninger, viden og forebyggelse, hvis man skal undgå skader og nedslidning og sørge for trivsel på arbejdspladsen. Derfor har Fagbevægelsens Kompetencecenter, FKC, sammen med Selandia, Center for Erhvervsuddannelse, i Slagelse og Metalskolen i Jørlunde udviklet en akademiuddannelse i Arbejdsmiljø. Uddannelsen giver forudsætninger for at arbejde mere systematisk og kvalificeret med arbejdsmiljø i hverdagen og matche arbejdsmiljøledelsen på arbejdspladsen. Den 1. november afsluttede det første hold kursister med eksamen i arbejdsmiljø. - Det er hele tiden eksamensbeviser, der er afgørende, og med det her i hånden får vores medlemmer et kvalificeret kompetenceløft, der giver dem nye muligheder. Mange virksomheder har krav om en daglig sikkerhedsleder, og med den ny uddannelse kan det blive dem, som får de nye job, siger Niels Brehm, forstander på Metalskolen i Jørlunde. De første 21, der netop har afsluttet akademiuddannelsen i arbejdsmiljø efter veloverstået eksamen Grundlæggende viden om arbejdsmiljø Akademiuddannelsen er en overbygning på den grundlæggende viden om arbejdsmiljø og beskæftiger sig med kemisk arbejdsmiljø, ergonomi og fysisk og psykisk arbejdsmiljø. - Eleverne får en bred og detaljeret undervisning i arbejdsmiljøspørgsmål. De får nogle kompetencer, der gør, at de bliver i stand til at arbejde systematisk med arbejdsmiljøproblemstillinger. De får en viden om, hvordan man får certifikater, og hvordan myndighedernes tilsyn med arbejdsmiljøet foregår, siger Jan Toft Rasmussen, konsulent i Dansk Metal og underviser på akademiuddannelsen. En forudsætning for at komme ind på uddannelsen er, at man har gennemgået den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse. Uddannelsen henvender sig til sikkerhedsrepræsentanter og folk med lignende kvalifikationer. - På det første hold har der været en bred sammensætning af kursister. De fleste er firmafolk, som har fuldtidsarbejde ved siden af. Derudover er der faglige funktionærer, som enten er ansat til eller valgt til at have ansvar for arbejdsmiljøet. Der har ikke været sikkerhedsledere med på det første hold, men uddannelsen henvender sig også til dem. Ligesom til folk, der arbejder i organisationer, siger Jan Toft Rasmussen. Uddannelsen er bygget op af fem seminarer på hver tre dage og veksler mellem teoretiske oplæg og praktiske opgaver. Der lægges stor vægt på, at kursisterne får nogle redskaber, så de kan komme tilbage i deres job og håndtere de arbejdsmiljøproblemer, de står overfor eller tage den erhvervede viden og kompetencer med over i andet job. - Der er tale om et kerneområde for dansk fagbevægelse, og derfor er det vigtigt, at medlemmerne får viden og spidskompetencer inden for det. Det er et nyt område, som ingen har berørt, og som man ikke før har kunnet tage eksamen i. Vi er glade for som forbund at være banebrydende med dette tilbud til medlemmerne, siger Niels Brehm, forstander på Metalskolen i Jørlunde. Akademiuddannelse i arbejdsmiljø Uddannelsen består af fem seminarer på hver tre dage. Undervisningen foregår på Metalskolen i Jørlunde og veksler mellem teoretiske oplæg og praktiske opgaver. Der er hjemmearbejde på timer til bl.a. litteraturlæsning, informationsindsamling på egen virksomhed og opgaveskrivning. Der sluttes af med en mundtlig eksamen på 30 minutter, hvor der tages udgangspunkt i spørgsmål fra en af hjemmeopgaverne. Information om uddannelsen og starttidspunkt for det næste hold fås ved at kontakte LO-Skolens kursusadministration på telefon CO-Magasinet side 16-17

18 Af Bjarne Kjær Illustration Lise Trampedach Flere grove overgreb 145 dræbt på grund af faglig aktivitet - Colombia fortsat i top med 99 dræbte Det er blevet farligere at være faglig aktiv. I 2004 blev ikke mindre end 145 dræbt på grund af deres faglige aktiviteter. Det er 16 flere end året før, fremgår det af den årlige rapport fra Frie Faglige Internationale (ICFTU) om overgreb på faglige rettigheder. Rapporten omfatter 136 lande fra alle verdens fem kontinenter, og det er rystende forhold, der berettes om i mange lande. Ud over de 145 dræbte var der også 700 voldelige overgreb og omkring 500 dødstrusler mod fagligt aktive i det forløbne år. I mange lande risikerer medlemmer af fagforeninger at blive udsat for fængslinger, fyringer og diskrimination, ligesom myndigheder og lovgivning mange steder fratager millioner af arbejdere retten til at danne fagforeninger og forhandle kollektive aftaler. - Rapporten afslører, hvor langt mange regeringer og arbejdsgivere er parat til at gå, når det gælder om at undertrykke arbejdernes ret til at klare sig i et stadig hårdere globalt marked, siger ICFTU-generalsekretær Guy Ryder. Rapporten viser store forskelle fra kontinent til kontinent. Nord- og Sydamerika har rekord i antal mord og dødstrusler, mens Asien/Stillehavsområdet ligger i top, når det gælder fængslinger af fagligt aktive. I Mellemøsten, hvor fagforeninger er totalt forbudt i flere lande, blev 11 arbejdere i fjor dræbt på grund af deres faglige arbejde, heraf 7 alene ved et sammenstød i Libanon, hvor militæret skød med skarpt mod deltagerne i en faglig protest-march. I Europa, hvor forholdene generelt er mindre dramatiske, forsøger magthaverne i adskillige tidligere Sovjet-republikker at sikre sig kontrol over fagforeningerne. Det gælder ikke mindst i Hviderusland, Georgien, Moldavien og Ukraine, hvor der også berettes om mordforsøg, kidnapninger og forsøg på at skræmme uafhængige fagforeninger. Colombia farligst Endnu en gang er Colombia i Sydamerika det farligste sted for fagligt aktive med 99 drab og hundredvis af dødstrusler. Andre 15 er blevet myrdet andre steder i latinamerikanske lande. Ud over Colombia er forholdene for fagligt aktive værst i: Hviderusland, Burma, Cambodja, Kina, Den dominikanske Republik, Haiti, Iran, Nigeria, Filippinerne, Tyrkiet, Venezuela og Zimbabwe. Også en række industrialiserede lande er på den sorte liste. Australien kritiseres for at arbejde for at erstatte kollektive aftaler med individuelle arbejdsplads-aftaler og lovgivning vendt mod fagforeningerne i strid med internationale konventioner. Men også lande som Japan, Canada og Tyskland kritiseres for utilstrækkelig lønmodtager-lovgivning og lovgivning i strid med internationale konventioner. I Tyskland er det f.eks. forbudt for offentligt ansatte at deltage i strejke-aktioner. Fra Tyskland berettes desuden om supermarkedskæden Aldis forsøg på at undertrykke faglig virksomhed i Sydtyskland, ligesom konkurrenten Lidl har gennemført en stærkt undertrykkende fagforeningsfjendsk politik i sine forretninger. Norden et forbillede Også USA, der ellers netop har godkendt ILO s konventioner om ret til at danne fagforeninger og ret til at forhandle kollektive aftaler, begås alvorlige overtrædelser af de fundamentale lønmodtagerrettigheder. Virksomheder har rutinemæssigt ansat særlige skruebrækker-firmaer til at forhindre de ansatte i at stemme for fagforeningsrepræsentation og truet med lukninger, hvis de ansatte melder sig i fagforeninger. Et af de mest skræmmende eksempler er butikskæden Wal Mart, som har specialiseret sig i en systematisk fagforeningsfjendsk optræden. De nordiske lande med deres tradition for stærke faglige organisationer udgør en enestående undtagelse, da de slet ikke er omtalt i rapporten om overgreb på faglige rettigheder. Styrken i disse landes økonomi på de globale markeder viser, hvordan respekt for arbejdernes rettigheder kan blive grundlaget for økonomisk succes og en hjørnesten for demokrati, hedder det i rapporten. Du kan se hele rapporten om forholdene på de fem kontinenter og forholdene i de 136 lande, der er omfattet, på

19 på faglige ledere Arresterede Afrika 159 Amerika 204 Asien 1653 Europa 1 Mellemøsten 122 Dødstrusler Afrika 2 Amerika 458 Asien 2 Europa 1 Mellemøsten 0 Fyringer Afrika 979 Amerika 976 Asien 2539 Europa 63 Mellemøsten 1 Dræbte Afrika 4 Amerika 114 Asien 16 Europa 0 Mellemøsten 11 Fængslinger Afrika 37 Amerika 0 Asien 25 Europa 0 Mellemøsten 0 Tortur Afrika 57 Amerika 120 Asien 427 Europa 5 Mellemøsten 95 CO-Magasinet side 18-19

20 Noter Laveste ledighed i 30 år Antallet af ledige var i september fuldtidspersoner, svarende til et fald på 5.300, korrigeret for sæsonudsving. Det vil sige, at 5,5 procent af arbejdsstyrken var uden beskæftigelse i september For gruppen af forsikrede faldt ledigheden med 3,7 pct., mens gruppen ikke-forsikrede havde et fald på 1,9 pct. Opgjort efter a-kasser havde Metal største fald med 8,4 pct. og 3F med 6,2 pct. Bruttoledigheden dvs. antallet af faktiske ledige samt personer i AF-aktivering og personer på orlov var i september mod i samme måned året før. Det er laveste tal i 30 år. HK-top må aflevere honorarer HK/Kommunals formand Kim Simonsen må vinke farvel til kroner om året, efter at HK s kongres har vedtaget, at forbundets formand, de to næstformænd og de fire sektorformænd ikke længere selv skal have de honorarer, de modtager i kraft af deres stilling i HK. I stedet skal de fra nytår aflevere pengene til forbundet. Kongressen åbnede dog op for, at kongressens lønudvalg kan kompenserer, for de massive indkomstnedgange. Kim Simonsen får flest penge for sit arbejde i diverse bestyrelser. Efter ham kommer HK s forbundsformand John Dahl med kroner om året, mens HK/Stats formand Peter Waldorff har honorarer på kroner. Virksomheder afviser pisk til ledige Virksomhederne foretrækker, at de ledige får tilbudt uddannelse og introduktionskurser frem for tvang. Virksomhederne mener, at hovedansvaret for ubesatte stillinger skal findes hos politikerne, virksomhederne selv og uddannelsessystemet. Alligevel mener Dansk Arbejdsgiverforening (DA), at det stadig er vigtigt at få mere fokus på de lediges jobsøgning. En række større virksomheder afviser, at der er behov for mere pisk til de ledige. - Frem for at score nogle billige point på at stramme reglerne over for de ledige skulle regeringen hellere prøve at undersøge, hvad det egentligt er, erhvervslivet efterspørger. Jeg er ikke meget for pisk, for det hjælper os ikke med at få motiverede medarbejdere, siger ISS HR-direktør Ulrich Damm til Berlingske Tidende. Tilsvarende meldinger kommer fra Coloplast og sengetøjskæden Jysk. Rygere skal selv betale rygepauser Rygere ansat i Århus Kommune risikerer selv at skulle betale for rygepauserne. Venstre vil nemlig have indført rygepolitik i kommunen. Et af elementerne i den plan, Århus Byråd netop har drøftet, er et forslag om, at de ansatte, som har trang til nikotin i arbejdstiden, skal flekse ud, når de vil ryge. Formanden for HK/Kommunal er formand Kim Simonsen er absolut ikke glad for ideen. - Selvfølgelig skal en arbejdsplads indrettes, så man kan tage hensyn til alle. Men jeg vender mig kraftigt imod tanken om, at rygere skal flekse ud for at få sig en smøg. Hvad bliver det næste? At man skal flekse ud, hver gang man går i køkkenet for at trække en kop automatkaffe i arbejdstiden? Kaffe er også usundt, siger Kim Simonsen. Andre kommuner har forbudt rygning i arbejdstiden. En undersøgelse fra Ledernes Hovedorganisation om rygning på arbejdspladsen viser i øvrigt, at på hver tiende arbejdsplads er det tilladt at ryge, også selv om man deler kontor med andre. Arbejdsmiljøinstituttet har tidligere påvist, at 47 danskere hvert år dør på grund af passiv rygning og mindst bliver indlagt efter at være udsat for passiv rygning på arbejdspladsen. Vikarer skævvrider arbejdsmarkedet Stadig flere vestjyske firmaer bruger vikarer med risiko for skævvridning af arbejdsmarkedet, mener formand for HK Holstebro Karin Østerby. Alene i Holstebro-området er der i dag seks vikarbureauer. For nogle arbejdsløse kan et vikarjob være vejen tilbage til arbejdsmarkedet, men nogle arbejdsgivere satser nu på vikarer i stedet for at give ansatte faste job. Det betyder, at ledige HK ere hele tiden sendes rundt til nye arbejdspladser og nye kulturer. I stedet for at stramme kursen over for de arbejdsløse skulle beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen se på, hvordan han kan presse arbejdsgiverne. Deres ihærdige brug af vikarbureauer skævvrider arbejdsmarkedet, siger HK-formanden, der har medlemmer i Holstebro, Ulfborg-Vemb, Ringkøbing og Holmsland. DI vil erstatte SU med lån For at få de unge hurtigere gennem studierne vil Dansk Industri ændre statens uddannelsesstøtte (SU). Ifølge DI bruger Danmark flere penge på studiestøtte end noget andet land, og vi er det eneste land, hvor de studerende i gennemsnit har passeret 30 år før den sidste eksamen. DI foreslår derfor den hollandske model i stedet. Her gives studiestøtten som lån, som eftergives, hvis den studerende tager sine eksaminer som planlagt og bliver færdig på normeret tid. Danske Studerendes Fællesråd advarer mod at pille ved SU, da det vil ramme de svageste unge. Enhedslistens uddannelsespolitiske ordfører Majbritt Berlau kalder forslaget for dumt og asocialt. Det vil ramme unge fra studieuvante miljøer og vil skabe dumme studerende, da det vil få de studerende til at prioritere hurtighed frem for fordybelse. Upræcise støjmålinger Den internationale standard for måling af støj er så upræcis, at der kan opstå høreskader, selv om alle officielle grænseværdier for støj i arbejdsmiljøet er overholdt. Det mener forskere fra Aalborg Universitet, men de har endnu ikke en ny standard til afløsning af den gamle støjmåling. Støj i det diskante område undervurderes, når det drejer sig om risiko for høreskader. Samtidig udjævner støjmålingen kortvarige høje, diskante lydspidser. Og endelig betyder ørets udformning, at lyde skråt forfra

Kartellet. for industriansatte

Kartellet. for industriansatte Kartellet for industriansatte 1 Kartellet udgives af CO-industri Vester Søgade 12, 2 1790 København V Telefon 3363 8000 Fax: 3363 8099 www.co-industri.dk e-mail: co@co-industri.dk September 2013 Redaktør:

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder) Tak for ordet. Og endnu engang tak til Allinge og Bornholm for at stable dette fantastiske folkemøde på benene. Det er nu fjerde

Læs mere

I fagbevægelsen tror vi ikke på noget for noget. I fagbevægelsen gør vi hver dag noget for nogen. *******

I fagbevægelsen tror vi ikke på noget for noget. I fagbevægelsen gør vi hver dag noget for nogen. ******* 1. maj 2011 / LO-formand Harald Børsting Lokale arrangementer DET TALTE ORD GÆLDER Det siges ofte, at hvis man vil nå ind til marven i den danske arbejderbevægelse, så skal man synge vores sange. Sangene

Læs mere

Midt-Vestjylland. Tillidsrepræsentanter er klare i spyttet. Noget af en øjenåbner. Jensens køkken 4/2015. Thise Mejeri: På besøg i Polen:

Midt-Vestjylland. Tillidsrepræsentanter er klare i spyttet. Noget af en øjenåbner. Jensens køkken 4/2015. Thise Mejeri: På besøg i Polen: 4/2015 Midt-Vestjylland Thise Mejeri: Tillidsrepræsentanter er klare i spyttet På besøg i Polen: Noget af en øjenåbner Arbejdstilsynets rådgivning spares væk: Jensens køkken Kaj Andersen er fællestillidsrepræsentant

Læs mere

Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014

Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014 Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014 Kære venner. Vi har haft økonomisk krise længe. Nu er der lys forude. Så det er nu, vi igen skal minde hinanden om, at Danmarks vej videre handler om fællesskab. Vi kommer

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Hårdt fysisk arbejdsmiljø fordobler risikoen for sygedagpenge

Hårdt fysisk arbejdsmiljø fordobler risikoen for sygedagpenge ONDT I ARBEJDSMILJØET Håndværkere og SOSU'er slider sig syge på jobbet Af Lærke Øland Frederiksen @LaerkeOeland Onsdag den 14. oktober 2015, 05:00 Del: Risikoen for at komme på sygedagpenge er dobbelt

Læs mere

Og også fordi det bliver den sidste 1. maj i meget lang tid med en borgerlig regering!

Og også fordi det bliver den sidste 1. maj i meget lang tid med en borgerlig regering! 1. maj-tale, Langå (Det talte ord gælder) Tak for ordet! Og tak for invitationen. Det er altid noget særligt at være til 1. maj her i Langå. Det er selvfølgelig fordi 1. maj er en særlig dag. Og også fordi

Læs mere

det er dit valg, men det handler om at ha det godt

det er dit valg, men det handler om at ha det godt MEDLEM AF HK-UNGDOM? det er dit valg, men det handler om at ha det godt Varenr.: 447526 15.11.24 specialproduction.dk Weidekampsgade 8 9 København C Tlf.: 33 3 46 36 Fax: 33 3 46 99 E-mail: hk.ungdom@hk.dk

Læs mere

Referat fra Industrigruppens Generalforsamlingen

Referat fra Industrigruppens Generalforsamlingen Referat fra Industrigruppens Generalforsamlingen Onsdag d. 25. marts 2015, kl. 17.00 UCH, Døesvej, 7500 Holstebro Dagsorden: 1. Velkomst 2. Valg af dirigenter 3. Valg af stemmeudvalg 4. Bestyrelsens beretning

Læs mere

OPRYDNING Ny DA-direktør vil luge ud i sociale ydelser Af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Af Gitte Redder Mandag den 18. januar 2016, 05:00

OPRYDNING Ny DA-direktør vil luge ud i sociale ydelser Af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Af Gitte Redder Mandag den 18. januar 2016, 05:00 OPRYDNING Ny DA-direktør vil luge ud i sociale ydelser Af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Af Gitte Redder Mandag den 18. januar 2016, 05:00 Del: Der skal saneres i overførselsindkomsterne. Ydelserne skal

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Formandens beretning - udkast. Karin Brorsen. VikarBranchens generalforsamling 8. maj 2015

Formandens beretning - udkast. Karin Brorsen. VikarBranchens generalforsamling 8. maj 2015 Formandens beretning - udkast Karin Brorsen VikarBranchens generalforsamling 8. maj 2015 Velkommen til Generalforsamlingen i VikarBranchen. For anden gang står jeg nu som formand, og skal aflægge beretning

Læs mere

LO-sekretær Ejner K. Holst 1. maj 2013, Vejle

LO-sekretær Ejner K. Holst 1. maj 2013, Vejle LO-sekretær Ejner K. Holst 1. maj 2013, Vejle KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 9.30 DET TALTE ORD GÆLDER Indledning: Jeg har en vigtig historie til jer i dag. En historie om arbejdsløshed. En af den slags, som

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

UDEN FOR JOBFESTEN Jobvækst går uden om 28 kommuner Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Onsdag den 25. maj 2016, 05:00

UDEN FOR JOBFESTEN Jobvækst går uden om 28 kommuner Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Onsdag den 25. maj 2016, 05:00 UDEN FOR JOBFESTEN Jobvækst går uden om 28 kommuner Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Onsdag den 25. maj 2016, 05:00 Del: Der er gang i økonomien i Danmark, og der bliver skabt en masse nye job. Men langt

Læs mere

I de sidste år er uligheden vokset i Danmark.

I de sidste år er uligheden vokset i Danmark. 1. maj tale 2006 - eftermiddag v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger I de sidste år er uligheden vokset i Danmark. Ikke mindst på grund af at regeringen og Dansk Folkeparti lystigt har svunget pisken

Læs mere

LO Rebild holdt storstilet 1. maj i Terndrup

LO Rebild holdt storstilet 1. maj i Terndrup LO Rebild holdt storstilet 1. maj i Terndrup Terndrupcentrets torv var næsten ikke stort nok, så mange var mødt frem, da formanden for LO Rebild, Allan Busk, bød velkommen til de mange fremmødte. Men der

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015 (Det talte ord gælder talen er klausuleret indtil den påbegyndes) Kære alle sammen. Danmark er et særligt land. Vi har hinandens ryg. Solidaritet

Læs mere

Tale til afslutningsdebatten Ellen Trane Nørby, politisk ordfører, Venstre 29. maj 2013

Tale til afslutningsdebatten Ellen Trane Nørby, politisk ordfører, Venstre 29. maj 2013 Tale til afslutningsdebatten Ellen Trane Nørby, politisk ordfører, Venstre 29. maj 2013 ----------------------- DET TALTE ORD GÆLDER -------------------------- Socialdemokraternes og SFs topfolk siger,

Læs mere

Virksomhederne ser positivt på globaliseringen

Virksomhederne ser positivt på globaliseringen D Indsigt Nummer 2 26. januar 2005 Virksomhederne ser positivt på globaliseringen A F K O N S U L E N T S U N E K. J E N S E N, s k j @ d i. d k 4 7 11 Høje forventninger til den politiske vilje I en DI-rundspørge

Læs mere

Årlig rapport til FN s Global Compact 2012 ARDEJDSTAGERRETTIGHEDER MENNESKERETTIGHEDER ANTI-KORRUPTION MILJØ

Årlig rapport til FN s Global Compact 2012 ARDEJDSTAGERRETTIGHEDER MENNESKERETTIGHEDER ANTI-KORRUPTION MILJØ MENNESKERETTIGHEDER ARDEJDSTAGERRETTIGHEDER MILJØ ANTI-KORRUPTION INDHOLD Forside side 1 Indholdsfortegnelse side 2 Brev fra Adm. Direktør, Vikargruppen side 3 Menneskerettigheder side 4 Arbejdstagerrettigheder

Læs mere

KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER

KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER LO-sekretær Marie Louise Knuppert 1. maj 2013, Odense kl. 15.30 KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 15.30 DET TALTE ORD GÆLDER God morgen. Det er godt at se jer sådan en forårsdag - her i Odense! Jeg skal hilse

Læs mere

Referat reg syd møde i Middelfart tirsdag den 21. januar 2014

Referat reg syd møde i Middelfart tirsdag den 21. januar 2014 Referat reg syd møde i Middelfart tirsdag den 21. januar 2014 Orientering fra Per Andersen Team Genbrugspladser Esbjerg kommune Fra d. 1 januar 2014 har medarbejderne på Team Genbrugspladser Esbjerg kommune

Læs mere

Og vi tager det samtidig meget alvorligt.

Og vi tager det samtidig meget alvorligt. Papir på det du kan Oplæg ved forbundsformand Poul Erik Skov Christensen på Undervisningsministeriets konference: Anerkendelse af realkompetence livslang læring på tværs i Den Sorte Diamant tirsdag den

Læs mere

HK Kommunal Århus Din medspiller på jobbet

HK Kommunal Århus Din medspiller på jobbet HK Kommunal Århus Din medspiller på jobbet 1 Vi er til for dig Hver dag bliver HK Kommunal Århus kontaktet af mange medlemmer, der enten ringer, e-mailer eller møder op for at drøfte faglige eller personlige

Læs mere

Når forandringernes vinde blæser, sætter nogle læhegn op, mens andre bygger vindmøller. kinesisk ordsprog. EU og arbejdsmarkedet

Når forandringernes vinde blæser, sætter nogle læhegn op, mens andre bygger vindmøller. kinesisk ordsprog. EU og arbejdsmarkedet Når forandringernes vinde blæser, sætter nogle læhegn op, mens andre bygger vindmøller kinesisk ordsprog EU og arbejdsmarkedet Ole Christensen, socialdemokratisk europaparlamentariker, medlem af Parlamentets

Læs mere

1. maj 2007. Kære venner

1. maj 2007. Kære venner 1. maj 2007 /2VHNUHW U0DULH/RXLVH.QXSSHUW PDMWDOH Kære venner 1. maj kommer af sig selv! Det gør de forandringer, som kan skabe endnu bedre vilkår for fagbevægelsens medlemmer, ikke. Derfor har vi skabt

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har i samarbejde med jobportalen StepStone A/S taget temperaturen på vores arbejdspladser.

Læs mere

LOKALFORHANDLINGER Tips og inspiration

LOKALFORHANDLINGER Tips og inspiration LOKALFORHANDLINGER Tips og inspiration 2015 Det handler om dit job, din økonomi og din hverdag Kontakt din kreds, hvis du og kollegerne ønsker gode råd og inspiration før lønforhandlinger. Måske vil det

Læs mere

VÆR MED I EN STÆRK FAGFORENING MELD DIG IND I HK STAT

VÆR MED I EN STÆRK FAGFORENING MELD DIG IND I HK STAT VÆR MED I EN STÆRK FAGFORENING MELD DIG IND I HK STAT Fagforeningen for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere HK Stat er en del af HK. Vi er fagforeningen for kontorfunktionærer, laboranter

Læs mere

Virksomhedsnetværket

Virksomhedsnetværket Virksomhedsnetværket - udsatte unges vej til et godt arbejdsliv headspace er anderledes. De unge, der kommer her, kommer med en anden tilgang. De kommer, fordi de har brug for det, fordi de gerne vil gøre

Læs mere

Det er det talte ord, der gælder. har lyst til at mødes og bakke op om vores 1. maj.

Det er det talte ord, der gælder. har lyst til at mødes og bakke op om vores 1. maj. 1. maj tale af LO s næstformand Lizette Risgaard. Det er det talte ord, der gælder God morgen. Godt at se Jer. Hvor er det dejligt, at så mange så tidligt har lyst til at mødes og bakke op om vores 1.

Læs mere

A/S NYT. Socialt ansvar. Læs i dette nummer: - Et nyt år - nye udfordringer - I skal holde kæft - Ugebrev for bestyrelser. Nr.

A/S NYT. Socialt ansvar. Læs i dette nummer: - Et nyt år - nye udfordringer - I skal holde kæft - Ugebrev for bestyrelser. Nr. Nr. 3 - december 2005 A/S NYT Socialt ansvar Sanne Borges, Amnesty International Foto: Niels Åge Skovbo Læs i dette nummer: - Et nyt år - nye udfordringer - I skal holde kæft - Ugebrev for bestyrelser

Læs mere

1. maj Ejner K. Holst KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER. Frihed, lighed og fællesskab

1. maj Ejner K. Holst KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER. Frihed, lighed og fællesskab KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 07.00 DET TALTE ORD GÆLDER 1. maj 2015 Ejner K. Holst Frihed, lighed og fællesskab Lad mig spørge jer om det samme, som den sang vi lige har sunget, gjorde. Frihed, lighed og

Læs mere

Strategi for faglig service og kvalitet VEDTAGET

Strategi for faglig service og kvalitet VEDTAGET KONGRES 2016 Strategi for faglig service og kvalitet VEDTAGET Indhold FOAs faglige service og kvalitet 3 Om strategien 4 FOAs tilgang til faglig service de 5 principper 6 1. Faglig service der viser handlekraft

Læs mere

Urafstemning. Information om aftalen

Urafstemning. Information om aftalen Urafstemning Information om aftalen OK 2007 Nye rettigheder til dig Kære medlem Forliget om industriens overenskomster giver dig nye rettigheder, øger trygheden og giver god plads til kontante lønforhøjelser

Læs mere

(Det talte ord gælder) Tak for invitationen. Jeg har glædet mig til at være her i dag og fejre 1. maj med jer.

(Det talte ord gælder) Tak for invitationen. Jeg har glædet mig til at være her i dag og fejre 1. maj med jer. Den 1. maj 2005 PDMWDOH Y/2VHNUHW U)LQQ6 UHQVHQ (Det talte ord gælder) Tak for invitationen. Jeg har glædet mig til at være her i dag og fejre 1. maj med jer. I en tid hvor samfundet bliver mere og mere

Læs mere

FALLIT og LØGNE Leif.

FALLIT og LØGNE Leif. Medlemsblad for Københavns Aktive Taxiforening KAT-Bladet nr. 3. 2013. Peter Igen-Igen Kjærgaard. FALLIT og LØGNE Leif. Loven gælder ikke for Grønland, Færøerne og Taxa. Side 1 Peter Igen-Igen Kjærgaard.

Læs mere

Virksomheder forventer ingen lønstigninger

Virksomheder forventer ingen lønstigninger Januar 2010 Virksomheder forventer ingen lønstigninger Mere end hver anden privat arbejdsgiver forventer lønstigninger på et rundt nul i 2010 Det står i skærende kontrast til forventningerne i den offentlige

Læs mere

,, 34 procent har. ,, Danskere står for. ,, I de første fem. Hotellerne går frem. oplevet en omsætningsfremgang. på mindst 6 procent

,, 34 procent har. ,, Danskere står for. ,, I de første fem. Hotellerne går frem. oplevet en omsætningsfremgang. på mindst 6 procent Økonomisk analyse fra HORESTA juli 2006,, 34 procent har oplevet en omsætningsfremgang på mindst 6 procent Hotellerne går frem De danske hoteller har oplevet en positiv udvikling i såvel omsætning som

Læs mere

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 danske unge har ingen uddannelse udover grundskolen Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 unge mellem 16 og 29 år har ingen uddannelse udover grundskolen og

Læs mere

De rigeste har sikret at landet er verdens 3. Mest ulige land kun overgået af Angola og Haiti

De rigeste har sikret at landet er verdens 3. Mest ulige land kun overgået af Angola og Haiti 1 Cristian Juhl, Enhedslisten 1. maj 2012 Første maj er arbejdernes INTERNATIONALE dag Den nyliberale bølge, der hærger verden, betyder: At færre står i fagforening At der bliver større forskel på rig

Læs mere

Det stærkeste våben, vi har i LO-fagbevægelsen, er vores sammenhold. På arbejdspladsen, i fagforeningen og i hele vores bevægelse.

Det stærkeste våben, vi har i LO-fagbevægelsen, er vores sammenhold. På arbejdspladsen, i fagforeningen og i hele vores bevægelse. /2IRUPDQG+DUDOG% UVWLQJ PDM Det stærkeste våben, vi har i LO-fagbevægelsen, er vores sammenhold. På arbejdspladsen, i fagforeningen og i hele vores bevægelse. Det er nemt at holde sammen i medgang. Det

Læs mere

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 P PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 6 Jeg elsker mit job. En god dag for mig, er en dag, hvor jeg er på arbejde, siger Dennis, der har ansvaret for butikkens kiosk og blandt andet også står for indkøb af varer

Læs mere

TILLIDSBREVET. overhalet os for så vidt angår arbejdsomkostninger,

TILLIDSBREVET. overhalet os for så vidt angår arbejdsomkostninger, LØNFORHANDLINGER MIDT I EN FREMGANG De danske industrivirksomheder har haft en markant fremgang i produktivitet og eksport i de seneste år samtidig med, at omkostningerne er bremset op. Og de seneste tal

Læs mere

Harald Børsting 1. maj 2014

Harald Børsting 1. maj 2014 Harald Børsting 1. maj 2014 Lokale taler: Helsingør, København, Køge og Roskilde I LO har vi 1 million lønmodtagere. Det er 1 million stemmer i debatten. I debatten om arbejdsløshed og beskæftigelsespolitik.

Læs mere

Danmark mangler investeringer

Danmark mangler investeringer Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,

Læs mere

Nytårstale 2014 Borgmester Asii Chemnitz Narup, Kommuneqarfik Sermersooq

Nytårstale 2014 Borgmester Asii Chemnitz Narup, Kommuneqarfik Sermersooq Nytårstale 2014 Borgmester Asii Chemnitz Narup, Kommuneqarfik Sermersooq Ved indgangen til det nye år vil jeg gerne takke jer alle for det forgangne år og udtrykke de varmeste ønsker for 2014. I efteråret

Læs mere

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet SURVEY APRIL 2016 www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen

Læs mere

I dag mindes vi de kampe, vi har kæmpet. Og vi taler om de kampe, der ligger foran os.

I dag mindes vi de kampe, vi har kæmpet. Og vi taler om de kampe, der ligger foran os. Kim Simonsen tale 1. maj Det talte ord gælder. I dag mindes vi de kampe, vi har kæmpet. Og vi taler om de kampe, der ligger foran os. Men måske skulle vi ikke kun kalde det en kampdag. Måske skal vi også

Læs mere

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under

Læs mere

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth M: Vi skriver om børnecheckens betydning for børnefamilier, og hvordan det vil påvirke de almindelige børnefamilier, hvis man indtægtsgraduerer den her børnecheck.

Læs mere

European Employee Index 2013. Danmark 2013-14. årgang

European Employee Index 2013. Danmark 2013-14. årgang European Employee Index 2013 Danmark 2013-14. årgang Kvindelige ledere er bedst Danske kvinder er lidt bedre ledere end mandlige ledere. Det synes medarbejderne i hvert fald. Alligevel er langt de fleste

Læs mere

Lizette Risgaard 1. maj 2014

Lizette Risgaard 1. maj 2014 Lizette Risgaard 1. maj 2014 God morgen. Dejligt at være her. Er I ved at komme i 1. maj-humør? Det håber jeg sandelig. For vi har meget at snakke om i dag. Der er på ingen måder blevet mindre brug for

Læs mere

Hvad laver dine. skattekroner. i et uland? Debatkaravane om udviklingsbistand

Hvad laver dine. skattekroner. i et uland? Debatkaravane om udviklingsbistand Hvad laver dine skattekroner i et uland? Debatkaravane om udviklingsbistand Udgivet i forbindelse med Debatkaravanens rundtur i Danmark efteråret 2014 med støtte fra Danidas Oplysningsbevilling. AOF DANMARK

Læs mere

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning? A B C Ja - på min arbejdsplads Det ved jeg ikke, om vi har på min arbejdsplads Nej, det har vi

Læs mere

Udgivet af: CO-industri www.co-industri.dk

Udgivet af: CO-industri www.co-industri.dk Udgivet af: CO-industri www.co-industri.dk Oplag: 2.000 Redaktion: Nadja Christy, CO-industri Tekst: Azad Cakmak og Nadja Christy, CO-industri Illustrationer: Mette Ehlers Design og grafisk produktion:

Læs mere

Lokalforhandlinger Tips og inspiration

Lokalforhandlinger Tips og inspiration Lokalforhandlinger Tips og inspiration 2014 Det handler om dit job, din økonomi og din hverdag Kontakt din kreds, hvis du og kollegerne ønsker gode råd og inspiration før lønforhandlinger. Måske vil det

Læs mere

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen Nye kolleger er gode kolleger Gode argumenter for integration Etniske minoriteter er en del af det

Læs mere

Første maj tale Middelfart 2015.

Første maj tale Middelfart 2015. Første maj tale Middelfart 2015. Igennem de seneste 8 år har jeg haft fornøjelse af at holde 1. maj tale her i Middelfart, hvor jeg hver gang har medbragt nogle små ting til talerne. I år har jeg valgt

Læs mere

Ejner K. Holst 1. maj 2014 Respekt for arbejdets værdi

Ejner K. Holst 1. maj 2014 Respekt for arbejdets værdi Ejner K. Holst 1. maj 2014 Respekt for arbejdets værdi I dag vil jeg sige noget om værdien af arbejde. Og med værdi mener jeg ikke den lønseddel, vi modtager sidst på måneden. Nej. Jeg mener den værdi,

Læs mere

1) Have bruger man om noget permanent: Jeg har en cykel derhjemme.

1) Have bruger man om noget permanent: Jeg har en cykel derhjemme. Få eller have 1) Have bruger man om noget permanent: Jeg har en cykel derhjemme. 2) Få bruger man om en forandring eller udvikling. Derfor er det næsten altid få, når årsagen til forandringen er nævnt

Læs mere

Undersøgelse om ros og anerkendelse

Undersøgelse om ros og anerkendelse Undersøgelse om ros og anerkendelse Lønmodtagere savner ros af chefen Hver tredje lønmodtager får så godt som aldrig ros og anerkendelse af den nærmeste chef. Til gengæld er de fleste kolleger gode til

Læs mere

0,4 1,1 9,4 6,9 13,8 12,6 7,6 3,0 6,1 3,9 2,5 3,3 8,9 2,6 3,8 14,2

0,4 1,1 9,4 6,9 13,8 12,6 7,6 3,0 6,1 3,9 2,5 3,3 8,9 2,6 3,8 14,2 Gazellevirksomheder i Danmark Det er nu 1. gang, at dagbladet Børsen i samarbejde med Greens Analyseinstitut og D&B Danmark sætter fokus på de hurtigst voksende virksomheder i Danmark, de såkaldte gazeller.

Læs mere

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven LO s nyhedsbrev nr. 5/21 Indholdsfortegnelse Virksomheder svigter arbejdsmiljøloven........... 1 På næsten hver tredje mindre virksomhed har de ansatte ikke nogen sikkerhedsrepræsentant på trods af, at

Læs mere

KONSEKVENSERNE AF AT SÆNKE EJENDOMSVÆRDISKATTEN

KONSEKVENSERNE AF AT SÆNKE EJENDOMSVÆRDISKATTEN 14. Oktober juni 2006 2001 Journal 0203 Af Thomas V. Pedersen ad pkt. Resumé: KONSEKVENSERNE AF AT SÆNKE EJENDOMSVÆRDISKATTEN De konservative forslag om at nedsætte ejendomsværdiskatten må betegnes som

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Stærke værdier sund økonomi

Stærke værdier sund økonomi Stærke værdier sund økonomi Kun med en sund økonomi kan vi bevare og udvikle vores værdier og et stærkt fællesskab. Der er to veje Du står inden længe overfor et skæbnevalg. Valget vil afgøre hvilke partier,

Læs mere

Til deres beskrivelser af en byggebranche, der var gået fuldstændig i stå.

Til deres beskrivelser af en byggebranche, der var gået fuldstændig i stå. Kære venner! For halvandet år siden det var dengang Lars Løkke var statsminister - modtog jeg et brev fra nogle murersvende. De prøvede at komme i kontakt med nogen inde på Christiansborg. De var dødtrætte

Læs mere

1) Have bruger man om noget permanent: Jeg har en cykel derhjemme.

1) Have bruger man om noget permanent: Jeg har en cykel derhjemme. Få eller have 1) Have bruger man om noget permanent: Jeg har en cykel derhjemme. 2) Få bruger man om en forandring eller udvikling. Derfor er det næsten altid få, når årsagen til forandringen er nævnt

Læs mere

Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked

Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Regeringen, maj 2 Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Regeringen, maj 2 Regeringen, maj 2 Et debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Publikationen kan

Læs mere

sundhed i grusgraven

sundhed i grusgraven Sundhed på arbejdspladsen kommer ikke af sig selv, bare fordi arbejdsmiljøet er i orden. Det ved man hos NCC Roads, hvor frugt og vand på flaske gav resultater. I Helse arbejdsliv oktober 2007 Sundhed

Læs mere

Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere. I er i dag en del af en historisk begivenhed, som vil blive husket.

Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere. I er i dag en del af en historisk begivenhed, som vil blive husket. KLAUSUL: DET ER DET TALTE ORD, DER GÆLDER Tale til stormøde om efterløn den 2. februar 2011 i Odense Indledning Harald Børsting Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere.

Læs mere

PSYKISK ARBEJDSMILJØ OMBORD

PSYKISK ARBEJDSMILJØ OMBORD PSYKISK ARBEJDSMILJØ OMBORD Hvad handler det om? Fysisk arbejdsforhold Organisering Relationer Udgiver Fiskeriets Arbejdsmiljøråd, 2015 Faglig redaktør Illustrationer Flemming Nygaard Christensen Niels

Læs mere

Tusindvis af skjulte ledige

Tusindvis af skjulte ledige Den relativt lave arbejdsløshed har fået flere til at frygte, at vi om kort tid kommer til at mangle hænder på arbejdsmarkedet. Flere aktører har derfor kaldt på reformer, som løfter udbuddet af arbejdskraft,

Læs mere

Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget

Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget Danske Malermestre har i perioden 24.-26. oktober 2012 gennemført en analyse blandt medlemmerne vedrørende

Læs mere

Tillæg til Beretning. Årsmøde 2009 Service- og Rengøringsassistenter.

Tillæg til Beretning. Årsmøde 2009 Service- og Rengøringsassistenter. Tillæg til Beretning Årsmøde 2009 Service- og Rengøringsassistenter. Årets Lønforhandlinger Århus kommune. For første gang er lønforhandlingerne for daginstitutionernes rengøringsassistenter i Århus Kommune

Læs mere

Du har gjort et kæmpe arbejde for fornyelsen af LO og samtidig holdt samling på tropperne. Især det sidste har ikke altid været lige nemt.

Du har gjort et kæmpe arbejde for fornyelsen af LO og samtidig holdt samling på tropperne. Især det sidste har ikke altid været lige nemt. Forbundsformand Thorkild E. Jensen Tale ved LO s kongres 29. oktober 2007. Kære venner. Dette er en særlig kongres Hans Jensens sidste som formand. Vi vil gerne fra Metal sige dig en stor tak. Du har gjort

Læs mere

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.

Læs mere

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 Del: Danmark får brug for at hente 150.000 flere udlændinge ind på arbejdsmarkedet

Læs mere

LOKAL INDFLYDELSE P Å P R I V A T E A R B E J D S P L A D S E R

LOKAL INDFLYDELSE P Å P R I V A T E A R B E J D S P L A D S E R LOKAL INDFLYDELSE P Å P R I V A T E A R B E J D S P L A D S E R LOKAL INDFLYDELSE PÅ PRIVATE ARBEJDSPLADSER Ny lov om information og høring øger ingeniørernes muligheder for formel lokal indflydelse på

Læs mere

FOA Fag og Arbejde Svendborg Når du er medlem af FOA...

FOA Fag og Arbejde Svendborg Når du er medlem af FOA... FOA Fag og Arbejde Svendborg F O A F A G O G A R B E J D E Når du er medlem af FOA... 11 løfter om den gode service, alle medlemmer af FOA skal have Vi tilbyder... at hjælpe dig med at tjekke din løn s.

Læs mere

(Det talte ord gælder) Historien om det danske velfærdssamfund er en succes.

(Det talte ord gælder) Historien om det danske velfærdssamfund er en succes. PDMWDOH 7LQH$XUYLJ+XJJHQEHUJHU ) OOHGSDUNHQ (Det talte ord gælder) Historien om det danske velfærdssamfund er en succes. I dag bliver vi rost fra alle sider for vores fleksible arbejdsmarked og vores sociale

Læs mere

KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET

KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET Knap hver anden arbejdssøgende føler, at det i mere eller mindre grad er deres egen skyld, at de ikke har et arbejde. Hvorfor mig? Var jeg for dyr, for besværlig, for

Læs mere

Invitation til regionalt netværksmøde i ledernetværket Fra leder til leder

Invitation til regionalt netværksmøde i ledernetværket Fra leder til leder Invitation til regionalt netværksmøde i ledernetværket Fra leder til leder Region Fyn og Sydjylland Mødevært: Kristian Andersen og Torben Knudsen, Micro Matic A/S Sted: Holkebjergvej 48, 5250 Odense SV

Læs mere

Virksomheder, der satser på større marked, vinder

Virksomheder, der satser på større marked, vinder Virksomheder, der satser på større marked, vinder Danske industrivirksomheder, der har satset på at udvide eller opdyrke nye markeder i det seneste år, har klaret sig bedre end øvrige virksomheder. Det

Læs mere

TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand

TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER fællesskab fordele faglig bistand Fællesskab... I FOA kan vi godt se forskel på de problemer, som brandmanden og pædagogmedhjælperen oplever i hverdagen. Vi ved også, at

Læs mere

Børn snydt for to milliarder. Af: Mikkel Kamp

Børn snydt for to milliarder. Af: Mikkel Kamp Page 1 of 5 søg redaktion nyt job annoncer tema skriv til os print artikler leder noter opslagstavlen debat årgange 23/2008 Børn snydt for to milliarder I 2005 bevilgede regeringen to milliarder kroner

Læs mere

Kære Aisha. Et rollespilsdigt om håb og svar For en spiller og en spilleder

Kære Aisha. Et rollespilsdigt om håb og svar For en spiller og en spilleder Kære Aisha Et rollespilsdigt om håb og svar For en spiller og en spilleder Introduktion I den senere tid hører vi af og til I medierne om et ungt, kompetent og elskeligt menneske, som får afvist sin ansøgning

Læs mere

Nyvalgt bestyrelsesmedlem. i gang med bestyrelsesarbejdet

Nyvalgt bestyrelsesmedlem. i gang med bestyrelsesarbejdet Nyvalgt bestyrelsesmedlem i gang med bestyrelsesarbejdet Medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer Nyvalgt bestyrelsesmedlem - i gang med bestyrelsesarbejdet Denne pjece giver nogle råd til medarbejdervalgte

Læs mere

Medarbejderudvikling øger optimismen

Medarbejderudvikling øger optimismen TREPART AMU skal tilpasses efterspørgslen Af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Onsdag den 2. september 2015, 05:00 Del: Der er hårdt brug for uddannelser, der i højere grad matcher virksomhedernes behov, mener

Læs mere

MANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET

MANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET September 2015 MANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET Tre ud af ti virksomheder har inden for det seneste år ledt forgæves efter medarbejdere. Tendensen er forstærket siden 2014, og det sker på et tidspunkt,

Læs mere

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked.

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked. CSR politik Corporate Social Responsibility (CSR) står for virksomhedens sociale ansvar og er udtryk for de frivillige politikker, virksomheden har sat op for etisk og social ansvarlighed i forhold til

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Dyb krise i byggeriet ingen risiko for overophedning

Dyb krise i byggeriet ingen risiko for overophedning Dyb krise i byggeriet ingen risiko for overophedning Bygge- og anlægssektor befinder sig i en meget dyb krise. Byggeriets beskæftigelse er det seneste år faldet med hele 25. fuldtidspersoner, svarende

Læs mere

0,4 1,1 9,4 6,9 13,8 12,6 7,6 3,0 6,1 3,9 2,5 3,3 8,9 2,6 3,8 14,2

0,4 1,1 9,4 6,9 13,8 12,6 7,6 3,0 6,1 3,9 2,5 3,3 8,9 2,6 3,8 14,2 Gazellevirksomheder i Danmark Det er nu 1. gang, at dagbladet Børsen i samarbejde med Greens Analyseinstitut og D&B Danmark sætter fokus på de hurtigst voksende virksomheder i Danmark, de såkaldte gazeller.

Læs mere