Grundvandet i Hillerød. Elevhæfte klasse

Transkript

1 Grundvandet i Hillerød Elevhæfte klasse 1

2 Grundvandet i Hillerød Elevhæfte klasse 8 lektionsopgaver: a. Vandet i Hillerød b. Hvorfor spare på vandet? c. Drikkevandstrusler d. Vand og politik e. Vand i verden...8 f. Grundvandsdannelse...9 g. Vandets mange spørgsmål. En innovativ proces h. Lav en artikelrække rettet mod lokalavis

3 Vandet i Hillerød Opgave: Eleverne inddeles i 3 grupper, en journalistisk maskine. Afdæk via jeres smartphones, tablets og computere alt, hvad I kan finde om vandet i Hillerød. Del følgende tre opgaver op i klassens tre grupper. Undersøg: Hvordan vi får fat i vandet i Hillerød Hvordan vandet bevæger sig i naturen og i samfundet Hvilken betydning vand har for mennesker Dernæst skal I alle undersøge, hvad der er Hillerøds Grundvandssamarbejdes formål. Nævn nogle vandværker fra Hillerød og fortæl, hvor de ligger. Fremlæg i slutningen af timen. Husk at I kan få mere viden ved at besøge det lokale vandværk med klassen. 3

4 Hvorfor spare på vandet? Her er nogle gode råd, som kan give dig et lavere vandforbrug: Bad Hvis du tager et kort brusebad i stedet for et karbad... Hvis du vælger at installere en sparebruser sparer du typisk over 100 liter vand. Et karbad koster ca. 180 liter vand.... halverer du vandforbruget til mellem 6 og 12 liter i minuttet. En almindelig bruser bruger liter vand i minuttet. Toilet Hvis du installerer et vandbesparende toilet i stedet for dit gamle toilet... Hvis du reparerer en utæt toiletcisterne sparer du op til 12 liter vand, hver gang du skyller ud. Et vandbesparende toilet bruger helt ned til 3 liter vand, hvorimod ældre toiletter bruger op til 15 liter hver gang, der skylles ud.... kan du nemt spare liter vand i døgnet. Vandhane Hvis du reparerer en dryppende vandhane kan du spare op til liter rent drikkevand om året. Opvask Hvis du altid vasker op i en opvaskebalje i stedet for at lade vandet løbe sparer du mange liter vand. Der løber ca. 16 liter vand i minuttet fra en åben vandhane. Vidste du i øvrigt, at en ny A-mærket opvaskemaskine kun bruger den mængde vand, som man bruger på ét minut til opvask under rindende vand. Madlavning Hvis du bruger en balje, når du renser grøntsager... Stil en kande vand i køleskabet om morgenen, så har du altid frisk og koldt vand sparer du mange liter vand. Der løber ca. 16 liter vand i minuttet fra en åben vandhane.... og du behøver ikke at lade vandet løbe for at få det koldt. På denne måde sparer du mange liter vand, da der typisk løber 16 liter vand i minuttet fra en åben vandhane. Vasketøj Hvis du udskifter din gamle vaskemaskine med en ny med A-mærke halverer du typisk dit vandforbrug. Kilde: Andelsselskabet Strø Vandværk 4

5 Men hvorfor egentlig spare på vandet? Læs: Vi er afhængige af vand: Vandet er nødvendigt for vores krop og hjerne, men også for at vi kan få opfyldt vores behov for velfærd. Vi bruger vand til nydelse i et boblebad eller i en svømmehal. Hele verden har brug for vand, og det lægger et stort pres på verdens ferske vandressourcer. Vi forurener brugsvandet, når vi bruger af det. Ved at spare på vandet og formindske vores forurening af vandet, kan vi nedsætte presset på vandressourcerne og spare ressourcer på at rense det igen. Opgave: Lav en diskussionskonference i klassen hvor I diskuterer, hvorfor vi skal spare på vandet. Hvad tror I om fremtiden? Skal vi til at købe rent vand i fremtiden på flaske, hvis vi bare bruger vand uden omtanke? Er det mere eller mindre lige meget hvad almindelige mennesker gør med deres vandforbrug? Og ligger problemet i virksomheders og landmænds vandforbrug? Prøv at finde en konklusion på jeres diskussion. Kan I samle jeres holdninger i et statement for vandet? Opgave: Skriv et positivt statement, I er enige om i klassen, der omhandler, hvordan vi passer på grundvandet i Hillerød. Lav evt. et banner. Læs teksten her fra GEUS: 5

6 Drikkevandstrusler Læs: Forurening truer det rene grundvand. Man taler sædvanligvis om, at forurening af grundvandet sker på tre måder: Fladeforurening Punktforurening Linjeforurening Fladeforurening Landmænd tilfører gødning til jorden for at fremme deres planters vækst. Gødningen kan være staldgødning eller gylle fra dyrene, kunstgødning eller flydende ammoniak. Gødningen indeholder stoffer, der er vigtige for at planterne kan gro og trives og give et maximalt udbytte. Der findes et stof i gødning, som giver store problemer i forhold til grundvandet. Det er kvælstof. Kvælstof findes i flere former i jorden, som nitrat ( NO 3 ) og ammoniak ( NH 4 ). Hvis planterne ikke har opbrugt overskuddet af kvælstof, når vækstsæsonen er forbi, vil overskuddet sive med vandet ned gennem jorden til grundvandet - dette vil ske i form af nitrat. Det er ligeledes et problem for grundvandet, at der sprøjtes med pesticider i landbruget og i boligområder. Punktforurening Ud over landet er tusinder af gamle grus-, ler- og mergelgrave gennem årtier blevet brugt som lossepladser for affald. På gamle industrigrunde kan man finde nedgravede dunke, tromler og lignende med forskellige kemiske stoffer. Jorden kan også være gennemvædet af kemiske stoffer som et resultat af almindeligt spild fra den tidligere produktion. På tankstationer kan der være sket spild, eller tanke i jorden kan have været utætte. Utætte tanke med fyringsolie ved parcelhuse forekommer også nu og da. Disse afgrænsede steder betegnes som punktkilder for forurening. Linjeforurening Denne type af forurening adskiller sig kun fra de to andre ved, at de forurenende stoffer bliver spredt langs linjer i landskabet. Det kan være langs veje og jernbaner. En særlig type forurening sker fra utætte kloakledninger. Opgave: Del klassen i seks grupper: To for fladeforurening, to for punktforurening og to for linjeforurening. Gå på nettet og sæt jer ind i jeres emne. Ovenstående er taget fra GEUS (De National Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland). Læs mere på de sider om grundvandsforurening og kom med bud på, hvordan vi undgår disse typer af forurening i fremtiden. Fremlæg for hinanden via smartboards i klassen. 6

7 Vand og politik Ressourcespild, forurening og afgifter Læs: Der er delte politiske meninger om, hvordan vi sikrer vores grundvand, så vi har drikkevand nok til alle i fremtiden. Obs! Mange partier sender gerne deres partiprogrammer ud og svarer på spørgsmål, hvis man kontakter dem via mail eller telefon. Man kan også i visse tilfælde få lov at møde en politiker og stille nærgående spørgsmål om Danmarks grundvands fremtid. De fleste politikere har en mening om, hvordan vi sikrer rent grundvand i Danmark. Opgave: Ressourcespild, forurening og afgifter. Diskuter i klassen: Vandprisen i Danmark har gennem flere år været stigende. Det skyldes bl.a. stigninger i afgifter og skatter, som politikerne kan beslutte. Hvilke positive og negative betydninger kan stigninger i vandprisen have for forbrugere og virksomheder? Hvad mener I om, at man bruger rent drikkevand til næsten alt i Danmark? Hvad kunne man bruge regnvand eller havvand til? Opgave: Politiske holdninger til miljø og vand. Prøv at google grundvand og partinavne. I kan også gå ind på folketingets hjemmeside, hvor I kan læse om de politiske partiers holdninger til fremtidens miljø og sammenligne deres holdninger. MenerPartierneOm/Miljoe/Fremtidens%20miljoe. aspx (Find også siden ved at google folketinget fremtidens miljø ). Hvad mener de enkelte partier? Strukturer arbejdet så hvert parti har en side eller en slide i powerpoint hver. Hvad er den store forskel på partiernes holdninger? I kan dele partierne op mellem jer i klassen, så ikke alle undersøger de samme partier. 7

8 Vand i verden Læs: Alle har ret til rent vand... Mange steder i verden er der mangel på vand. I Bangladesh fx mister mange deres hjem og afgrøder i regntiden. Resten af året er der ikke meget at leve af, og mange sulter og tørster. De tørster, fordi der ikke er rent vand. Mange nødhjælpsorganisationer hjælper med at bygge brønde rundt om i verden, så alle kan få rent vand. Opgave a: I skal undersøge, hvor i verden der er størst problemer med rent drikkevand. Lav til sidst et samlet kort i klassen med alle jeres iagttagelser. I lande som Afghanistan er der også brug for rent vand. Mange steder, hvor der mangler vand, bliver indbyggerne syge pga. dårlig hygiejne. Men hvis man får adgang til rent vand og får mulighed for at bade og skylle sine fødevarer i rent vand, kan mange sygdomme undgås. Opgave b: Prøv at afdække verdens tre største problemer med rent vand i ulande. Søg viden i bl.a. dk/emner/rent-vand og find selv links. Opgave c: Hvad gør man i de lande, hvor der er problemer? Hvor får man vand fra? 8

9 Grundvandsdannelse Læs: Hvad er grundvand? Grundvand: Vand, som under jordoverfladen udfylder porer og sprækker. Grundvand dannes af nedbør, dog ikke det, der fordamper. I Danmark er grundvandsdannelsen ofte ca. 1/5 af nedbøren, svarende til mm pr. år. Overfladestrømning: En del af nedbøren forsvinder også ved overfladeafstrømning til vandløb og søer, enten direkte på jordoverfladen eller via dræn under markerne, der leder til vandløb. Resten af nedbøren siver ned i jorden og bliver til grundvand. Gennemsnitsnedbøren i Danmark er ca. 700 mm pr. år. I Midtjylland falder enkelte steder over 900 mm pr. år, mens der i Storebæltsregionen de fleste år kun falder omkring 500 mm pr. år. I Hillerød falder der i gennemsnit 660 mm årligt. Der er ikke store årstidsvariationer i nedbørsfordelingen i Danmark, men generelt falder der mest nedbør om efteråret, mens der falder mindst om foråret. Langt hovedparten af nedbøren i Danmark falder som regn. Opgave: Lav to undergrunde i to akvarier. Køb grus og muld. Læg grus i bunden og muld ovenpå. I det ene akvarium presser I materialet godt sammen ved at lægge vægt på. I det andet lader I det ligge løst. Hæld vand i begge akvarier og se hvor længe, det varer, før vandet når bunden. Tal herefter om, hvorfor der er forskel på vandets hastighed, når det løber gennem jorden og tal om, hvad der gør, at vand er år om at nå grundvandet forskellige steder. 9 I Danmark er over 99 % af vandforsyningen baseret på urenset grundvand, hvilket er enestående i forhold til mange andre lande. Her er vandforsyningen ofte baseret på indvinding fra søer og vandløb eller miljøbelastet grundvand, der har en kvalitet, som nødvendiggør en kemisk behandling, inden det pumpes ud i ledningsnettet.

10 Vandets mange spørgsmål En innovativ proces - vandetsvej.dk 1. Fase Opgave: Give me five I skal gå rundt mellem hinanden og hilse på hinanden. Man kan sige davs du gamle eller hej eller hvor ser du godt ud i dag osv. Efter nogle minutter giver man high five, når man møder hinanden. 2. Fase Opgave: I skal kigge på vandetsvej.dk. Hvad skal vi bruge denne viden til? Dukker der nogle spørgsmål op omkring indholdet af sitet og om forsyning generelt? Hver gang der dukker et spørgsmål op i jeres hoved, I undrer jer over, skrives det ned på de uddelte gule post it-sedler. Et spørgsmål pr. seddel. Vi leder efter spørgsmål som fx: Hvad gør man for at sikre rent vand til alle i Danmark i fremtiden? Hvorfor koster vand penge? Hvorfor skal vand renses, inden det sendes i havet? 3. Fase Opgave: Fra ideer til faglig dybde. De valgte idéer skal nu gennemarbejdes. Kan nogle af idéerne sammenskrives? Hvad ved vi om idéerne? Der diskuteres. Kan der være underoverskrifter til de enkelte sedler? Hvad med økonomi, verdensfred, sundhed, politik? Hvad er realistisk? Lad diskussionen løbe. Opgave: Nu skal der gerne være sedler med spørgsmål, som gennemgangen af vandetsvej.dk har fået jer til at tænke over. Næste led i processen er at finde ud af, hvilke spørgsmål, der er de tre vigtigste for klassen at få belyst og afklaret. Det gøres ved, at de, der har skrevet den enkelte seddel, argumenterer for, hvorfor det er et vigtigt spørgsmål, de har stillet. Er der gengangere på de gule sedler, der kan samles til én kategori? 4. Fase Opgave: Nu gennemgås de gule sedler i grupper i klassen. Grupperne kan være på 4-6 elever. Sedlerne deles ud i grupperne, og hver gruppe skal nu argumentere sig frem til to sedler, de ønsker, at klassen skal arbejde videre med. Dette arbejde sluttes efter ca. 20 min. Hver gruppe melder tilbage til læreren, hvilke to spørgsmål, de synes skal være hovedspørgsmålene i arbejdet. Grupperne fremlægger deres valg for de andre grupper på 3-5 min. 10

11 Lav en artikelrække rettet mod lokalavis Læs: Martin Luther King sagde engang ordene I have a dream Måske kunne denne drøm være, at der er vand nok til alle mennesker i hele verden, og at alle har mulighed for at få rent vand at drikke. Da Martin Luther King sagde ordene, blev han hørt, og hvis man mener noget eller har noget på hjerte, så er det vigtigt, at man får sin mening ud til andre. Der er to lokalaviser i Hillerød og de trykker sommetider læserbreve, artikler og andet, der omhandler vigtige temaer. Vandet i Hillerød er en vigtig fælles sag. Opgave: I kan kontakte Hillerødposten: se hjemmeside: eller Frederiksborg Amts Avis: se hjemmeside: Kontakt avisen og hør, om I må komme med et bud på, hvordan borgere i Hillerød kan bruge vand med omtanke. Hvad er problemet med rent grundvand for borgerne i Hillerød? Hvad er det, borgerne skal vide for at have rent vand fremover i Hillerød? 11

12 Grundvandet i Hillerød Vand er vores vigtigste naturresurse. I Danmark er vi, som et af de få steder i verden, beriget med vand af den fineste kvalitet, som de fleste steder i landet kan pumpes op af undergrunden, beluftes, sandfiltreres og sendes direkte ud i forbrugernes vandhaner, lige klar til at drikke. Der er dog ikke uendelige reserver af denne naturskat, og derfor er det vigtigt, at vi passer på det vand, vi har, og også på det vand vores børn og børnebørn og alle fremtidige generationer vil være afhængige af. Det handler dette hæfte om. I forbindelse med de forskellige vandtemaer er der stillet en række opgaver, som klassen kan løse. Siderne fås også i en pdf-udgave, hvorfra de enkelte temasider med opgaver kan printes ud til elevbrug. Der er 8 lektionsopgaver. Opgave: Vand i Hillerød... Hæftet er udgivet af Hillerød Grundvandssamarbejde (HG) til brug i folkeskolens klassetrin. Hæftet er udarbejdet i samarbejde med Hillerød Kommunes skolevæsen og Medieskolen Lyngby: Forfatter: Tommy Sjelle Layout: Flemming Persson, illustrationer: Torben Christensen samarbejde grundvand MedieskolenLyngby.dk