Positive ~ Negative sider ved Computerspil

Transkript

1 Positive ~ Negative sider ved Computerspil 1 POSITIVE - NEGATIVE SIDER VED COMPUTERSPIL Aalborg Universitet 2005 P3 Humanistisk Informatik 3.Semester Tinne Ringgren Larsen ~ Søren Egeberg Christensen ~ Thomas Mark ~ Nina Bjerknæs Larsen tegn ~ 82,3 normalside

2 Indhold Indledning 4 Metode 5 Videnskabsteoretiske problemstillinger 6 Teori Hvad er en videnskabelig tekst? 7 Videnskab og Humaniora 7 Argumentation og Syllogismer 8 Syllogismer 8 Syllogismeskemaer 8 De 15 gyldige syllogismer 9 Toulmins argumentationsmodel 10 Påstand 10 Belæg 11 Hjemmel - og koblingen til syllogismer 11 Grundlæggende argumentationsmodel og syllogismeskema 11 Styrkemarkør 12 Gendrivelse 13 Rygdækning 13 Argumenthierarki 13 Logik i argumenter 14 Slutninger 14 Deduktion 14 Abduktion 15 Induktion 15 Den hypotetisk-deduktive metode 16 Appelformer 17 Persuasio 17 Intellektuel persuasio, Logos 17 Emotionel persuasion, Ethos 17 Emotionel persuasion, Pathos 18 Etik 19 Pligtetik 20 Diskursetik 20 Omsorgsetik 21 Dydsetik 21 Konsekvens etik 21 KLOK-modellen 22 Forskningsnotatet 24 Forkningsnotatets opbygning 24 Forskningsnotatets udgangspunkt 25 Debatten i medierne 26 Videnskabelige retninger 26 Analyse Argumentationsanalyse 28 Tekstens argumentationsfordeling 28 Kultur- og medieforskningens perspektiv 29 Kultur og medievidenskabens hovedargument 30 Syllogismer i forhold til kultur- og medievidenskab 32 Arg 8 som syllogisme 32 Arg 16 som syllogisme 33 Effektforskningens perspektiv 34 Effektforskningens hovedargument 34 Syllogismer i forhold til effektforskningen 35 Forskernes perspektiv 36 Forskernes hovedargument 38 2 POSITIVE - NEGATIVE SIDER VED COMPUTERSPIL

3 Syllogismer i forhold til forskernes vurdering 39 Kritik af de to forskningsretninger 40 Vores påstand 40 Logik i argumenter Overordnede påstand Overordnede påstand Overordnede påstand Overordnede påstand Overordnede påstand 46 Tekstens udtryksargument 47 Persuasio ~Appelformer 48 Etisk analyse 49 Kernen 49 Lighed 49 Omstændigheder 50 Konsekvenser 50 De seks andre perspektiver 51 Etikkens rolle 52 Konklusion 54 Temarammeredegørelse 56 Procesbeskrivelse 58 Ansvarsliste 59 Underskrifter 60 Litteraturliste 61 Bilag 62 3 POSITIVE - NEGATIVE SIDER VED COMPUTERSPIL

4 Indledning Debatten om computerspil og deres indflydelse er igennem det sidste årti blevet mere og mere omfattende, og den er ikke længere kun forbeholdt forskere. Tragiske episoder, især i USA, hvor teenagere har været involveret i drabsepisoder efter at have medbragt skydevåben i skolen, har været overskrifter både i aviserne og i fjernsynet og har dermed gjort sit indtog i dagligstuerne. Psykologer, forskere og politikere giver deres meninger til kende, imens familier nu selv overvejer hvorvidt computerspil kunne risikere at sende deres egne børn ud i lignende situationer. Også på Internettet debatteres der heftigt, hver gang der er nye voldsepisoder i Asien på baggrund af spil, eller nyheder om folk, der har spillet konstant til de døde af det. Den oprindelige tanke bag projektet opstod på baggrund af en artikel af Jacob Stegelmann i Kom Nærmere TDCs magasin om kommunikation og teknologi. Den oprindelige ide var, at projektet skulle omhandle de positive og negative sider ved computerspil; og det var med dette udgangspunkt, at projektgruppen blev dannet. Vi snakkede sammen og fandt i fællesskab frem til, at det ville være interessant og relevant for semesterets temaramme, at arbejde med børn og unges brug af computerspil. Vi ville se på hvordan familien omkring dem forholdte sig til netop børnenes brug af computerspil. Via empiri, i form af deltagende observation og spørgeskemaundersøgelser, ville vi spørge både de spillene børn, deres forældre og bedsteforældre om deres holdninger til computerspillene, og om hvorvidt computerspillene i hverdagen nogle gange blev brug som overtalelsesmiddel. Vi blev i forbindelse med vores første vejledermøde opmærksomme på, at vores projekt ville få et meget sociologisk og pædagogisk præg, som ikke forholdte sig specielt til vores temaramme og studieretning generelt - hvorfor vi begyndte at tænke i nye retninger. Udgangspunktet blev, at vi ville finde frem til en videnskabelig tekst, der omhandlede positive og negative sider ved computerspil. Denne tekst ville vi arbejde med ud fra de analytiske værktøjer, vi var blevet præsenteret for både på dette semester og de foregående. Medierådets hjemmeside blev udvalgt, hvorefter vi besluttede at selve hjemmesiden, eller en tekst fra denne, ville blive projektets udgangspunkt. Det endelige valg blev Medierådets Forskningsnotat, da det umiddelbart fremstod som en tekst, der kunne analyseres ud fra et videnskabeligt synspunkt. Vi mener, at forskningsnotatet passer godt ind under semesterets temaramme: Computeren som medium. Forskningsnotatet har fokus på konsekvenserne ved brug af computerspil, og behandler derigennem en problemstilling omhandlende computeren som medie. Vores mål med dette projekt er, at belyse forskningsnotatet ved hjælp af de retoriske redskaber og etiske tilgangsvinkler, som vi er blevet præsenteret for i løbet af semesteret. Vi vil igennem en argumentationsanalyse og syllogismer se på forskningsnotatets gyldighed, ligesom vi vil undersøge hvorvidt forskningsnotatet overholder de gængse retningslinier for en videnskabelig tekst. Ud fra ovenstående visioner har vi valgt at opsummere i følgende problemformulering: Formår teksten, der er genstand for analysen, at fremstå som videnskabelig og saglig? Vi brugte i projektgruppen tid på, at undersøge hvilke andre muligheder vi havde, hvor vi stadig holdt vores oprindelige projektide for øje. 4 POSITIVE - NEGATIVE SIDER VED COMPUTERSPIL

5 Metode For at løse problemformuleringen, vil vi se på hvad, der kendetegner en videnskabelig tekst. Vi vil anskue hvilke elementer, der er gældende for, at det er muligt at tale om en sand begrundet mening, og hvordan dette fungerer indenfor humaniora i særdeleshed. Dette skal ses som et forsøg på at skabe en basisforståelse for, hvordan man kan vurdere teksts videnskabelighed. Et af målene for projektet er at undersøge artiklens argumentation ved hjælp af en retorisk analyse med udgangspunkt i Toulmins Argumentationsmodel og derigennem forsøge at besvare vores problemformulering. Vi vil finde de mest relevante argumenter for vores problemstilling og med udgangspunkt i disse, samle en analyse der gerne skulle hjælpe med til at finde de overordnede påstande, og se hvad der ligger bag den givne retorik, der benyttes. Vi sætter nødvendigvis ikke lighedstegn mellem god retorisk argumentation og god videnskab. God videnskab omhandler også andre spørgsmål. Der findes både ligheder og forskelle: Ligheder: Det, der bliver præsenteret (påstande) i en videnskabelig tekst, må være velbegrundet (belæg og rygdækning) og overveje alternative synspunkter (gendrivelse og styrkemarkør). Det skal kunne dokumenteres, at man har videnskabeligt belæg for sit arbejde i form af henvisninger. Forskelle: Det, der ikke tages højde for ved god retorisk argumentation, er nødvendigheden af at anskue det, der ligger bag en given argumentation: - det videnskabsteoretiske og fagteoretiske fundament, der har styret måden, hvorpå det empiriske materiale er blevet indsamlet - hvorledes det empiriske materiale kan belyse spørgsmålet i problemformuleringen - hvilke(n) metode(r) der er valgt til analyse af materialet - hvilken betydning det kan have, at dataindsamling og -analyse er blevet foretaget på den pågældende måde - hvor omfattende konklusioner man kan tillade sig at drage på baggrund af materialet. (Bilag Videnskabelige og akademiske retningslinjer, s 2) Enkelte af de argumenter vi finder, vil blive placeret i syllogismeskemaer, hvor vi har muligheden for at teste argumenternes logiske gyldighed. Herefter vil vi undersøge resultatet af syllogismen og efterprøve hvorvidt præmisserne og konklusionen er sande eller falske, ud fra den forståelse vi selv har. Analysen vil også indeholde en opstilling af hovedargumenterne, som vi vil bearbejde ved at se på slutningsform (induktion, abduktion, deduktion). Vi vil introducere begreberne og anvende disse for at undersøge hvilken form for logik, der er at finde i argumenterne. I samme ombæring vil vi efterprøve nogle af argumenternes slutninger er disse i overensstemmelse med god videnskab indenfor området? Vi vil ud fra de resultater, vi opnår gennem analyse af argumenternes slutningsform, vurdere hvordan afsenderen forsøger at formidle budskabet i teksten. Hvilke typer af appelformer benytter vedkomne sig af, og hvilke formål har disse? Som den afsluttende del af analysen vil vi se på, hvordan etiske overvejelser kunne tænkes ud fra teksten. Der vil blive bragt en gennemgang af de forskellige etiske retninger, og vurderet hvilke etiske standpunkter de enkelte forskningsretninger vælger. Udgangspunktet for undersøgelsen bliver at benytte KLOK-modellen på teksten, for at vurdere hvordan de fire vinkler behandles i forskningsnotatet. Den brede retoriske analyse og etiske vurdering vil blive suppleret med common-sence vurderinger af, hvad analysens resultater sige om 5 POSITIVE - NEGATIVE SIDER VED COMPUTERSPIL

6 teksten. Det vil blive diskuteret indenfor de enkelt teoretiske retninger, hvordan teksten forholder sig til vores problemformulering. Vi har som udgangspunkt fravalgt at analysere på de kilder, forskningsnotatet bygger på. Et empirisk analysearbejde med kilderne samt undersøgelser om emnet, havde dog givet mulighed for at vurdere nærmere hvorvidt tekstens udsagn er sande. Vores formål er dog at undersøge den retoriske fremstilling og sige noget om, hvad denne medfører sammenholdt med eventuelle etiske problemstillinger. Videnskabsteoretiske problemstillinger Strukturen i projektet er udformet efter hermeneutikken. Hermeneutikken bliver ofte anvendt indenfor humaniora, da den tager udgangspunkt i helheden for derefter at splitte den op i mindre dele. Disser mindre dele analyseres, for til sidst at blive sat sammen til en ny helhed. I vores projekt er helheden altså forskningsnotatet, og vore forståelse af denne, hvorefter vi splitter den op i underemnerne; Argumentation, Syllogismer, Logik i argumenter, Appelformer og Etik. Når disser underemner er blevet analyseret via de teoretiske værktøjer, samles den nye viden i konklusionen. Den hermeneutiske tilgang kan også vises via den hermeneutiske cirkel. Den er med til at vise tankegangen i den videnskabelige proces. Cirklen opfattes ofte som en spiral, frem for en cirkel, eftersom tankerne omkring det bestemte emne, aldrig vender tilbage til det samme udgangspunkt. For hver omgang spiralen tager, øges forståelsen. Idéen med en spiral giver altså et mere nuanceret billede af den humanistisk videnskabelige tankegang, end cirklen gør. (Thurén 2004: 43-57) Indenfor hermeneutikken finder vi også den hypotetisk-deduktive metode. Denne går ud på at delene bliver analyseret ud fra opstillede hypoteser, der søges be- eller afkræftet. Metoden anvendes ofte i forbindelse med projektarbejde, da den har den fordel, at undersøgelsesfeltet bliver afgrænset, og det derfor er lettere at konkludere noget ud fra. I projektet har vi gjort brug af denne metode. Vi har ikke eksplicit formuleret nogle hypoteser, på nær den mest overordnede, som vi også har medtaget i vores problemformulering: Forskningsnotatet er en videnskabelig tekst. Gennem projektet søger vi at kunne enten verificere eller falsificere denne hypotese, vha. forskellige tilgange til teksten og de teoretiske værktøjer. Målet er at ende op med en afgrænset konklusion på problemformulering, og samtidigt at kunne afklare om vores hypotese(r) er sand. Den Hermeneutiske Cirkel Forståelse Helhed Del Forståelse 6 POSITIVE - NEGATIVE SIDER VED COMPUTERSPIL

7 Teori Hvad er en videnskabelig tekst? For at forstå en videnskabelig tekst må man undersøge hvad begrundelsen er, for at man kan karakterisere en videnskabelig tekst. Der er visse elementer som teksten skal leve op til for at blive en videnskabelig tekst. Når en forfatter skriver en given mening i en videnskabelig tekst, så må man formode, at han accepterer den som sand - at mene = at acceptere noget som sandt. (Jensen, 1999: 15) Der foretages mange valg i ens hverdag, f.eks. om man skal købe økologisk mælk eller ej. Derved foretager man valg omkring den viden, man har om økologisk mælk. Det, at handle ud fra viden, kræver at man tager beslutninger ud fra den viden, man har. Vi træffer vores beslutninger på baggrund af en mere eller mindre reflekteret opfattelse af, hvad der er det rigtig at gøre i lyset af den information vi råder over. (Jensen, 1999: 9) Ovenstående medfører, at alt kan få indflydelse på ens dømmekraft, som f.eks. miljøet, omverdenen, forældrene, vennerne, omgangskredsen og medierne. Man kan have en opfattelse, en mening, som man formoder, er sand. En tekst kan dog kun være videnskabelig, hvis man skriver om et emne man ved tilstrækkeligt om. Der er altså forskel på at have viden og have mening i videnskabelige sammenhænge. Man kan påstå at ærtehøsten på Fyn har været god i år uden oprigtigt at vide det. Hvis man bagefter læser en artikel i avisen, hvor der bekræftes at ærtehøsten har været god i år, har man haft ret - men i første omgang var ens påstand baseret på gætterier. Der kunne eksempelvis have været godt vejr på Fyn i lang tid, hvilket normalt ville medføre en god høst. Så det vil sige, at en mening ikke betyder at vi har reel viden. For at kunne tale om viden kræves det at meningen er velbegrundet. Det kan beskrives på følgende måde: Hvis en person, A, ved noget, lad os sige p, hvor p f.eks. er ærtehøsten på Fyn har været god i år, er der derfor tre betingelser der må være opfyldt. (Jensen, 1999: 19) Man kan sætte det op i følgende skema, hvor A ved at p hvis og kun hvis: (1) A mener at p (2) p er sand (3) A har en god grund til at mene p (Jensen, 1999: 19) Hver enkelt af disse betingelser er altså nødvendig for at A kan vide p. For at komme med et velbegrundet argument, som er sandt, er det vigtigt at man har noget at begrunde det med. Har man f.eks. udført en undersøgelse via spørgeskemaer og forskningsresultater, gør dette, at man kan komme med en påstand om et givent emne. Hvis man skulle basere ethvert argument på noget som allerede er nedskrevet, ville fremskridt ikke være muligt. Videnskab og Humaniora Indenfor Humaniora findes der retningslinjer for videnskabelige tekster. I videnskabelige analyser kan man finde to hovedtræk som karakteriserer den hypotetisk-deduktive metode (se hypotetisk-deduktiv metode under Videnskabsteori ). For det første skal konklusionen fremsættes i form af en eller flere hypoteser, og for det andet skal den begrundes ved at vise, at den er i overensstemmelse med øvrige velbegrundede meninger. Når sammenhængen skal vurderes, er det selvfølgelig ikke alle meninger, der bliver taget hensyn til, men kun de som er relevante for ens hypotese. Derved kan man fremstille følgende krav for relevans. Derved kan man fremstille at kravene til relevans medfører: (1) Samme konsekvenser som hypotesen, og dermed bidrager til at bekræfte den. (2) Konsekvenser i modstrid med hypotesens konsekvenser, og dermed bidrager til at afkræfte den. (Jensen, 1999: 76) De metodologiske krav som en videnskabelig analyse skal leve op til, 7 POSITIVE - NEGATIVE SIDER VED COMPUTERSPIL

8 er altså de samme krav, som gælder for enhver hypotetisk-deduktiv undersøgelse: De fremsatte hypoteser skal være velbegrundede, ligesom de skal være argumenteret for så godt som muligt, uden at undlade oplysninger som modstrider hypotesen. Det er de færreste historikere givet at have så godt overblik over et område, som man kunne ønske sig ud fra disse betingelser; men hvis man er metodisk bevidst, forsøger man at formulere hypoteserne så præcist som muligt, og redegør for hvad man har gjort og ikke gjort for at efterprøve dem. Andre kan da nemmere vurdere kvaliteten af ens arbejde og bygge videre på det eller underkaste det en kritisk prøvelse. (Jensen, 1999: 76) Argumentation og Syllogismer På den ene side skulle Toulmins Argumentationsteori give indblik i tekstens argumenterende indhold, hvor syllogismer på den anden side giver indblik i dets logiske form. Et argument må nødvendigvis være logisk opbygget for at give mening, og med syllogismeskemaer kan vi finde denne logiske gyldighed i argumenter. Af praktiske årsager introducerer vi i første omgang teorien om syllogismer. Teoriafsnittet om Toulmins Argumentationsteori vil indeholde en kobling mellem de to teoriretninger, hvorfor det er væsentligt at være blevet præsenteret for syllogismerne først. Syllogismer Syllogismer undersøger kun et arguments logiske gyldighed, og ikke hvorvidt dets udsagn er sande eller falske. Med andre ord angiver syllogismer et arguments logiske form, men ikke dets indhold. Hvorvidt et argument er sandt, bliver afgjort i den enkeltstående sætning, hvorimod gyldighed bliver afgjort ud fra logikken i argumentets helhed. (Hasle, 2005: 7) Når vi diskuterer syllogismer og logiske gyldige slutninger, sætter vi os ud over diskussionen, om hvorvidt præmisserne er sande. I første omgang ser vi på, om den logiske følge giver den korrekte slutning. Efterfølgende vil vi undersøge om præmisserne er sande, og derved afgøre om det er et sandt argument med en logisk gyldig konklusion. Det gælder, at hvis begge præmisser i argumentet accepteres som sande, og slutningen er logisk gyldig, så må konklusionen være sand. (Hasle, 2005: 8) Syllogismeskemaer Syllogismer består i grundformen af tre udsagn - to præmisser og én konklusion. Et konkret eksempel på en gyldig syllogisme er: 8 POSITIVE - NEGATIVE SIDER VED COMPUTERSPIL

9 1. udsagn; 1. præmis: Alle mennesker er dødelige a(m,p) 2. udsagn; 2. præmis: Sokrates er et menneske a(s,m) 3. udsagn; konklusion: Sokrates er dødelig a(s,p) Syllogismeskemaer er som logisk formelt sprog repræsenteret af kvantorer og begreber for kvantorer. I forhold til eksemplet ovenfor ses kvantoren a i alle tre udsagn. Kvantoren er en bestemmelse af sætningens sproglige indhold, som det ses i skemaet nedenfor. Kvantorer Begrebsbestemt Sprogligt indhold Betydningsoversigt a a(s,p) alle S er P Universelt bekræftende i i(s,p) nogle S er P Partielt bekræftende e e(s,p) alle S er ikke P Universelt benægtende o o(s,p) nogle S er ikke P Partielt benægtende Øhrstrøm, 1998: 22 I kolonnen begrebsbestemt er begreberne for kvantorerne præsenteret. Der vil i alle tilfælde være et subjekt S (en genstand eller et fænomen) og et prædikat P (der siger noget om subjektet) i hvert udsagn i syllogismeskemaet. Disse kan betegnes som begreber for kvantorerne. I skemaet nedenfor er begreberne for kvantorerne angivet som (S,P). I konklusionen på et syllogismeskema vil man altid fremstille begreberne for kvantorerne med begrebet S som subjektet for konklusionen i første led og prædikatet P i andet. I præmissernes udsagn er der derimod flere muligheder for, hvad der er repræsentanter for subjekt og prædikat. Opbygningen giver, at konklusionens prædikat P vil blive nævnt i første præmis, mens konklusionens subjekt S vil blive nævnt i anden præmis. For at skabe sammenhæng mellem præmisserne introduceres mellembegrebet M, som kan have funktion af både subjekt eller prædikat i præmisserne. Mellembegrebet forsvinder dog i konklusionen, hvor kun argumentets konkluderende subjekt og prædikat står tilbage. Dette giver fire forskellige figurmuligheder for syllogismeskemaer - her uden kvantorerbenævnelse: 1. figur: P1: (M,P) 2. figur: P1: (P,M) P2: (S,M) P2: (S,M) K: (S,P) K: (S,P) 3. figur: P1: (M,P) 4. figur: P1: (P,M) P2: (M,S) P2: (M,S) K: (S,P) K: (S,P) Ørhstrøm, 1998: 23 De 15 gyldige syllogismer Vi tillader os at springe den filosofiske og historiske diskussion om tilblivelsen af gyldige syllogismer over, og koncentrerer os i stedet om de syllogismeskemaer, der i dag accepteres som gyldige syllogismer. Som det ses nedenfor, er de 15 gyldige syllogismer en sammenkobling af kvantorer og begreber for kvantorerne. De navne, der bliver præsenteret, er udtryk for kvantorernes følge, f.eks. Barbara (a-a-a) eller Ferison (e-i-o). 1.Figur: P1: (M,P) P2: (S,M) 2.Figur: P1: (P,M) P2: (S,M) 3.Figur: P1: (M,P) P2: (M,S) 4.Figur: P1: (P,M) P2: (M,S) Barbara (a-a-a) Celarent (e-a-e) Darii (a-i-i) Ferio (e-i-o) Baroco (a-o-o) Bocardo (o-a-o) Camestres (a-e-e) Cesare (e-a-e) Datisi (a-i-i) Festino (e-i-o) Ferison (e-i-o) Diasmis (i-a-i) Camenes (a-e-e) Dimaris (i-a-i) Fresison (e-i-o) De 15 gyldige syllogismer 9 POSITIVE - NEGATIVE SIDER VED COMPUTERSPIL

10 For at have et Barbara-argument må både kvantorernes følge og figuren stemme overens, som det gør i det tidligere nævnte eksempel: Alle mennesker er dødelige a(m,p) Sokrates er et menneske a(s,m) Sokrates er dødelig a(s,p) Det fremgår, at kvantorerne hedder (a-a-a), og begreberne for kvantorerne er præsenteret som M = mennesker, P = dødelige og S = Sokrates. Altså en Barbara-syllogisme hvor præmissernes opbygning stemmer overens med 1. figurs. Dette syllogisme-eksempel er altså gyldigt. For yderlige beskrivelser se bilag Syllogismers funktion og opbygning. Syllogismers anvendelse For yderlige at klargøre syllogismernes anvendelsesmuligheder kan vi anskue et konkret eksempel på et argument, som det kunne fremkomme i vores projektrapport. P1: Alle computernørder mener, at computerspil har en positiv effekt på børns indlæring. a(m,p) P2: Jeg er ikke computernørd. e(s,m) K: Jeg mener ikke, at computerspil har en positiv effekt på børns indlæring. e(s,p) Syllogismen her kan forekomme at være gyldig. Udsagnenes sandhedsværdi kan diskuteres, men umiddelbart ser argumentet ud til at indeholde konsistens i følgen - man skulle dermed tro at konklusionen følger logisk af præmisserne. Ser man udelukkende på kvantorerne, hedder disse (a-e-e), altså et Camestres eller Camenes. Begreberne for kvantorerne (S, P og M) passer dog ikke ind i nogle af de gyldige syllogismers figurer. Vi kan altså slutte, at argumentet ikke er logisk gyldigt. Et eksempel på hvordan vi vil finde logisk gyldighed i argumenter, vil blive præsenteret i afsnittene Hjemmel og koblingen til syllogismer og Grundlæggende argumentationsmodel og syllogismeskema. Samme sted vil der blive bragt en mere udførlig beskrivelse af, hvordan syllogismer fungerer praktisk i en argumentation. I vores analyse kommer arbejdet med syllogismer til at foregå i tæt sammenhæng med Toulmins Argumentationsmodel. Hvor syllogismer arbejder med den logisk gyldige forms krav til opbygning og stringens, kan argumentationsmodellen hjælpe os med at bearbejde indholdet af en given tekst. Toulmins Argumentationsmodel Grundlæggende arbejder Toulmin med seks begreber i sin argumentationsmodel. Modellen giver med sprogligt genkendelige ord, eller common-sence, mulighed for at anskue om et udsagn er en påstand, et belæg eller noget helt tredje. Følgende ses en oversigt, begrebsforklaring og kobling mellem argumentationsmodellen og syllogismer. Påstand Dette begreb dækker over selve konklusionen på argumentationen. Påstanden er det, alle de fem andre begreber i Toulmins Argumentationsmodel henvender sig imod. Det skal samtidig understreges, at en påstand ikke kan stå alene. En ikke-underbygget påstand kan betegnes som et postulat, hvilket vil betyde, at der slet ikke er tale om argumentation. Selve grundideen med argumentation er, at det givne stykke tekst er frembragt som en diskussion, hvor modtageren må tage stilling til om vedkomne er enig eller uenig med afsenderen. Toulmins argumentationsmodel indeholder som minimum en påstand, et belæg for påstanden og en hjemmel, der forbinder belægget med påstanden. Er disse tre elementer ikke til stede, er der ikke tale om et argument. (Drotner, 2004: 152) 10 POSITIVE - NEGATIVE SIDER VED COMPUTERSPIL

11 Påstanden kan også betegnes som argumentets konklusion. I koblingen mellem argumentationsmodellen og syllogismeskema, vil påstanden blive formuleret som konklusionen på syllogismen. Da påstanden bygger på en slutning, kan den eksempelvis findes ved at man, enten implicit eller eksplicit, indsætter et altså eller derfor for at markere overgangen til en konklusion. (Drotner, 2004: 152) Belæg Det er i belægget, at afsender skal formå at bygge bro til modtageren. Hvis påstanden skal accepteres som sand, må belægget for denne påstand først og fremmest være et sagforhold, som modtageren vil acceptere som sandt. Derfor vil belægget ofte være et udsagn, der bygger på objektive facts eller kendsgerninger, da dette vil fremstå som pålideligt. (Drotner, 2004: 152) Belægget kan som udgangspunkt også være beskrivelse af andres resultater eller undersøgelser. Et sådant henvisningsbaseret belæg vil også fremstå som pålideligt og forekomme at være videnskabeligt redeligt opbygget. I forhold til et syllogismeskema vil belægget fungere som en af præmisserne. Eftersom belægget underbygger og forklarer en påstand, kommer det eksempelvis sprogligt til syne ved ord som da, fordi eller det netop anvendte eftersom. Hjemmel - og koblingen til syllogismer Den sidste af de tre forudsættende elementer for argumentation, er hjemlen. Som beskrevet ovenfor fungerer hjemlen som bindeled mellem belæg og påstand. Den forekommer ofte implicit, da det er en form for logisk validering, der virker så åbenlys, at det kan være overflødigt at udtrykke det eksplicit. Man kan også sige, at en implicit brug af hjemmelen anvendes, så det er op til modtageren selv at danne sig en forståelse af tekstens argumentation det er individuelt, hvordan vi opfatter og ønsker at opfatte hjemlen. Men da belægget og påstanden er bestemt af afsender er hjemmelen mere eller mindre givet på forhånd. En måde at finde hjemlen på, er ved at indsætte argumentet i et syllogismeskema. Da syllogismers formål er at afgøre logisk gyldighed, er det, ved at tage udgangspunkt i et givent syllogismeskema, muligt at finde en korrekt hjemmel. Hjemlen vil fungere som den anden af de to præmisser i et syllogismeskema (se afsnittet Syllogismeskema ). Hvis vi eksempelvis har påstanden: Sokrates er dødelig, og belægget: Sokrates er et menneske, så har vi ud fra teorien om syllogismeskemaer allerede bestemt både subjektet (S), prædikatet (P) og mellembegrebet (M). I dette tilfælde er S = Sokrates, P = dødelig og M = menneske. Da kvantorerbestemmelsen er angivet med bare én ubekendt (?-a-a), har vi kun et muligt syllogismeskema - 1. figur Barbara. Vi får altså en hjemmel, hvis begrebsbestemte præmis hedder a(m,p) - Alle mennesker er dødelige. Hjemlen er altså nødvendigvis forhåndsbestemt, hvis argumentet skal have en korrekt logisk følge. Er det ikke muligt at skabe logisk gyldighed er argument usammenhængende og dermed forkert. Hvis et argument er korrekt, kan det så efterfølgende undersøges, om præmisserne er sande eller falske. Hvis et argument er forkert, er der ingen grund til at undersøge det nærmere. Dette giver følgende oversigt over argumentet og dets muligheder: Argument Muligheder Logisk gyldigt Korrekt/forkert Præmisserne Sand/falsk Grundlæggende argumentationsmodel og syllogismeskema Da vi nu har de tre grundlæggende elementer for en argumentation, vil vi anskue et eksempel fra den tidligere skrevne tekst: 11 POSITIVE - NEGATIVE SIDER VED COMPUTERSPIL

12 Derfor vil belægget ofte være et udsagn, der bygger på objektive facts eller kendsgerninger, da dette vil fremstå som pålideligt. Dette kan skrives ud som følger: Påstand: Derfor vil belægget ofte være et objektivt udsagn, der bygger på facts eller kendsgerninger. Belæg: Da dette vil fremstå som mere pålideligt Hjemmel: Ukendt I tråd med hvordan syllogismer kan hjælpe os med at finde en hjemmel, kan vi nu opstille de tre begreber for kvantorerne: Mellembegreb (M) = Pålideligt Prædikat (P) = Bygger på facts eller kendsgerninger Subjekt (S) = Belægget vil ofte være objektive udsagn Påstanden og belægget kan omskrives til følgende ufærdige syllogismeform med de angivne begrebsbestemte kvantorer. Præmis: Dette (belægget som objektive udsagen) vil fremstå som mere pålideligt. a(s,m) Konklusion: Nogle belæg er objektive udsagn, der bygger på facts eller kendsgerninger. e(s,p) Da vi har kvantorerfølgen (?-a-e), og de angivne begreber for kvantorer, kan vi, i forhold til skemaet over De 15 gyldige syllogismer finde at vi har at gøre med 2. figur, Cesare. Det giver en hjemmel / præmis, der har den begrebsbestemte kvantorer e(p,m). Ved at anvende begreberne for kvantorerne får vi at hjemmelen / 1. Præmis og den resterende del af syllogismeargumentet, lyder som følger: 1. Præmis: Noget der bygger på objektive facts og kendsgerninger er pålideligt. e(p,m) 2. Præmis: Dette (belægget som objektive udsagn) vil fremstå som mere pålideligt. a(s,m) Konklusion: Nogle belæg er objektive udsagn, der bygger på facts eller kendsgerninger. e(s,p) Dermed er hjemlen fundet ud fra logisk gyldige overvejelser. Eksemplet viser i øvrigt at de ord vi fremhævede før; derfor som indikator for en påstand og da som indikator for belæg, netop bliver brugt eksplicit. Samtidig er det gældende, at hjemmelen er implicit og derfor sat i parentes. Vi påstod tidligere, at en argumentation må have en påstand, et belæg og en hjemmel. Toulmin præsenterer endnu tre begreber i hans argumentationsmodel, der kan hjælpe med til at gøre argumentationen bedre. De tre begreber er: Styrkemarkør, gendrivelse og rygdækning. Styrkemarkør Styrkemarkøren ses som den form for modalitet, afsenderen anvender i sit udsagn. Vi angiver i projektet kun styrkemarkøren i tilfælde af modalitet, og altså ikke ved kategoriske udsagn. (Frimann, 2004: ). Styrkemarkøren er et vigtigt element i argumentation. På den ene side vil en kategorisk fremstilling af et sagsforhold medføre et klart budskab i et udsagn. Eksempelvis er udsagnet Computerspil har en skadelig virkning., mere entydigt end I de fleste tilfælde forekommer computerspil at have en skadelig virkning. På den anden side har eksemplet med det modulerede udsagn den fordel, at forfatteren kan opnå større troværdighed gennem et moduleret argument, da dette virker mere velovervejet og nuanceret. Styrkemarkørens modalitet har også en anden funktion. Den modalitet, der er i et udsagn, kan have afgørende betydning for, om et udsagn på syllogismeform er partielt eller universelt. Dette gælder i tilfælde hvor modaliteten har betydning for udsagnets kvantitet, altså tekstens eget forhold til i hvilken udstrækning, noget er tilfældet. (Hasle, 2005: 3) 12 POSITIVE - NEGATIVE SIDER VED COMPUTERSPIL

13 Eksemplet fra før kan illustrere, hvordan modalitet kan have betydning for syllogismeudsagnets kvantitet. Påstanden: Computerspil har en skadelig virkning, vil på syllogismeform blive omskrevet til: Alle computerspil er skadelige. Hvis påstanden derimod blev formuleret: I de fleste tilfælde forekommer computerspil at have, vil blive omskrevet til: Nogen computerspil er skadelige. De fleste vil straks acceptere det andet udsagn som sandt, mens færre vil tilslutte sig det første. Gendrivelse Gendrivelse er en form for modargument mod sit eget argument. Hvis det er muligt kan man foregribe et eventuelt modargument fra modtageren ved i stedet benytte sit eget; med egen formulering og vinkling. En gendrivelse kan, som det også var tilfældet med styrkemarkøren, få et argument til at virke mere nuanceret. Det behøver ikke være et stærkt opportunistisk udsagn. Sprogligt kan gendrivelse være udsagn som dog, undtagelsen er, i visse tilfælde eller medmindre. (Drotner, 2004: ) Rygdækning Rygdækning fungerer som et tillæg til de andre dele af argumentation; altså en form for ekstra dokumentation. Som tillæg kan man f.eks. bringe en ekstra hjemmel eller et ekstra belæg for påstanden. I vores analyser har vi taget udgangspunkt i ét belæg og én hjemmel pr. argument resten der støtter op om påstanden, vil blive betegnet som rygdækning. Når vi samler op på argumenterne i argumenthierarkier eller rækker (se næste side), vil der dog forekomme at være flere belæg pr. påstand. Disse skulle gerne, modsat de enkelte argumenter, pege mod forskellige perspektiver i argumentationen. For at illustrere alle seks elementer i argumentationsteorien, vil vi tage udgangspunkt i en udvidelse af det eksempel vi brugte tidligere: Derfor vil belægget ofte være et udsagn, der bygger på objektive facts eller kendsgerninger, da dette vil fremstå som pålideligt. Dog vil der forekomme at være argumenter uden belæg disse kan betegnes som postulater. (Mark, 2005) Påstand: Derfor vil belægget ofte være et objektivt udsagn, der bygger på facts eller kendsgerninger. Belæg: Da dette vil fremstå som mere pålideligt. Hjemmel: Noget der bygger på objektive facts eller kendsgerninger er pålideligt. Styrkemarkør: Ofte være, vil fremstå, forekomme, kan betegnes. Rygdækning: Henvisning til Mark, 2005 Gendrivelse: Dog vil der forekomme at være argumenter uden belæg disse kan betegnes som postulater. Fremstilling af argumentet: Påstand: Derfor vil belæg ofte være et objektivt udsagn, der bygger på facts eller kendsgerninger. Belæg: Da dette vil fremstå som mere pålideligt. Styrkemarkør: Ofte være, vil fremstå, forekomme, kan betegnes. Rygdækning: Henvisning til Mark, 2005 Gendrivelse: Dog vil der forekomme at være argumenter uden belæg disse kan betegnes som postulater. Argumenthierarki Det stykke tekst, der er genstand for analysen, har formodentlig bare én hovedpåstand. I forhold til denne kan man så indordne de andre påstande i et argumenthierarki, hvor påstandene i de andre argumenter får status som belæg eller rygdækning for hovedpåstanden. Det er altså muligt at opstille hierarkiet så det understreges, hvad der er det vigtigste argument, enten for teksten i sig selv, eller for ens egen problemformulering. (Drotner, 2004: 154) 13 POSITIVE - NEGATIVE SIDER VED COMPUTERSPIL

14 Logik i argumenter Ud over Toulmins Argumentationsteori, findes der den videnskabsteoretiske tilgang, hvor man ser på argumenternes opbygning ud fra deres præmisser og den efterfølgende konklusion. Logik er læren om de grundlæggende principper og regler for korrekte (logiske) slutninger og gyldige argumenter. (Zeller, 2005: 1.3) Her vil vi altså se på logikken i et argument, som vi også beskriv i afsnittet Hjemmel - og koblingen til syllogismer. Et eksempel på et argument kunne være: Peter er ikke spejder, da alle spejdere ved hvordan man laver et råbåndsknob, men det gør Peter ikke. Denne sætning stilles op på samme måde, som vi har set indenfor syllogismerne. 1. Præmis: Alle spejdere ved hvordan man laver et råbåndsknob (regel) 2. Præmis: Peter ved ikke hvordan man laver et råbåndsknob (konklusion ) Konklusion: Peter er ikke spejder (case) Brian Skyrms, forfatter til bogen Choice and Chance, uddyber denne definition yderligere og slår fast, at konklusionen underbygger den pointe, der bliver argumenteret for. Den logiske følge bliver betegnet som styrken i sammenhængen mellem præmisser og konklusion. (Skyrms, 1969: 4) Det vil sige når et argument evalueres, er der to ting, der skal slås fast: 1. Er præmisserne sande? 2. Hvis præmisserne er sande, hvilken form for støtte giver de konklusionen? Ud fra denne evaluering kan vi afgøre den sammenhængende styrke i argumentet. Følgende eksempel giver indtryk af en så stærk sammenhæng, at konklusionens sandhedsværdi kan garanteres: Ingen kristne drikker overdrevet meget, og Hans er kristen, derfor drikker han ikke overdrevet meget. 1. Præmis: Ingen kristne drikker overdrevet meget (regel) 2. Præmis: Hans er kristen (case) Konklusion: Hans drikker ikke overdrevet meget (konklusion) Hvis vi går ud fra de to præmisser er sande, så må vi også stole på at konklusionen vil være sand. Der findes dog undtagelser, da dette kun gælder, hvis der er logisk følge. Praktisk kunne situationen godt være en helt anden. Et eksempel på en svag sammenhæng hvor vi ikke kan vide, om konklusionen er falsk, kunne være: Ole gik til lægen for at få en lægeerklæring for at undgå idræt. Han klagede over svimmelhed og hovedpine. Sygeplejersken registrerede en temperatur på 40 grader. Derfor var Ole meget syg. Hvis præmisserne for dette argument er sande, er det ikke lige så usandsynligt, at konklusionen er falsk i dette argument, som det var i det forrige. Ole kan altså godt have været rask, selv om præmisserne er sande, da han lige inden kunne have drukket noget meget varmt, eller sørget for at hans temperatur var steget for at undgå idræt. (Skyrms, 1969: 6) En anden svag sammenhæng kan også findes i det første eksempel, hvor Peter godt kunne være spejder, selvom han ikke kan finde ud af at lave råbåndsknob - det kan jo være, at han ikke har lært det endnu. Slutninger I argumenter skelnes der mellem forskellige slutninger. En slutning er en overgang fra nogle forudsætninger (præmisser og forviden) til en slutsætning (konklusion ny viden). (Zeller, 2005: 1.5) Der findes indenfor logikken de deduktive og abduktive slutninger, der bygger på logik og de induktive slutninger, der bygger på empiri. Derudover findes der den hypotetisk-deduktive metode, der kombinerer induktion og deduktion. Deduktion Deduktive slutninger bruges til at undersøge, hvad der logisk følger af 14 POSITIVE - NEGATIVE SIDER VED COMPUTERSPIL

15 bestemte (generelle) påstande. Dvs. man deducerer om et enkelttilfælde falder under en regel eller lov. (Zeller, 2005: 1.7) Det gælder for en deduktion, at den ikke behøver at være sand i den forstand, at den stemmer overens med virkeligheden. En deduktiv slutning består af 1. præmis: regel, lov, 2. Præmis: case 3. konklusion. Vores tidligere eksempel med Hans er deduktivt gyldigt, da præmisserne eksplicit lægger op til konklusionen. Følgende deduktion er også gyldig, selvom konklusionen ikke stemmer overens med virkeligheden: 1. Præmis: Alle mennesker har fire arme. (regel) 2. Præmis: Jeg er et menneske. (case) Konklusion: Altså har jeg fire arme. (konklusion) En deduktions gyldighed har altså intet at gøre med om præmisserne stemmer overens med virkeligheden. Der gælder bare, at slutningen er logisk gyldig. (Thurén, 2004: 23) Abduktion De abduktive slutninger ligner de deduktive slutninger, da de begge tager udgangspunkt i generelle påstande. Abduktive slutninger bruges til at slutte af regler eller noget der gælder for alle eksemplarer af en type ting og et enkelttilfælde (instans, case) til en formodning om at dette enkelttilfælde falder under reglen eller er af samme type, dvs. en case af reglen/typen. (Zeller, 2005: 1.7) En abduktiv slutning er dog opbygget anderledes end den deduktive. Den bliver efter første præmis, som er en regel eller lov, efterfulgt af konklusionen. Afslutningsvis oprettes en case som er slutningens konklusion. Bruger vi situationen fra deduktionseksemplet, får vi følgende: 1. Præmis: Alle mennesker har fire arme. (regel) 2. Præmis: Jeg har fire arme. ( konklusion ) Konklusion: Altså er jeg et menneske (case) Slutningen dikterer, at jeg er et menneske, fordi jeg har reglens egenskab: at have fire arme. Som nævnt tidligere gælder det for logikken, at hvis begge præmisser er sande, og konklusionen følger logisk af disse, så er konklusionen sand. Induktion Induktion betyder at man drager generelle, almene slutninger ud fra empiriske fakta. Induktive slutninger bruges til at slutte fra enkelte fakta, til noget der gælder generelt (regel, lov for alle eksemplarer af en type ting). Dvs. man inducerer fra en række enkelttilfælde til generelle påstande, regler eller love. (Zeller, 2005: 1.7) En induktiv slutning består af: 1. Præmis: case, 2. Præmis: konklusion og 3. Regel, lov. Et argument er induktivt gyldigt, når præmisserne er sande, og konklusionen er garanteret sand. If an argument is inductively strong, its conclusion makes factual claims that go beyond the factual information given in the premises. (Skyrms, 1969: 8) Modsat den deduktive slutning hvor præmisserne altså eksplicit ligger op til konklusionen, har den induktive slutning en konklusion, der går ud over den givne information i præmisserne. Et induktivt argument risikerer altså at lede fra sande præmisser til en falsk konklusion. But the risk is the price that must be paid for the advantage which inductively strong arguments have over decutively valid ones: the possibility of discovery and prediction of new facts on the basis of old ones. (Skyrms, 1969: 8) Følgende er et eksempel på induktion: Alle mennesker, vi har hørt om gennem hele verdenshistorien, er døde. Per er et menneske. Det vil sige at Per og alle mennesker er dødelige. 1. Præmis: Per er et menneske. (case) 2. Præmis: Alle mennesker, vi har hørt om gennem hele verdenshistorien, er døde. ( konklusion ) Konklusion: Alle mennesker er dødelige, inklusiv Per. (regel) 15 POSITIVE - NEGATIVE SIDER VED COMPUTERSPIL

16 En vigtig pointe er, at vi aldrig kan være hundrede procent sikre på en induktiv slutning, da den bygger på empirisk materiale. Empirisk materiale er sjældent fuldstændigt sikkert, da vi her ser på kvantificering. Med en induktionsslutning kan der altså nåes frem til en større eller mindre grad af sandsynlighed, men man kan aldrig opnå hundrede procents vished. (Thurén 2004: 20) Ved induktive, kvantitative undersøgelser er der to vigtige forhold, som vi også bør være opmærksomme på. Det er reliabilitet og validitet. Reliabilitet ~ Pålidelighed. Betegnelsen indebærer, at målingerne er foretaget på en korrekt måde. Der skal altså være foretaget en undersøgelse, der bygger på et repræsentativt udvalg, så tilfældigheder ikke påvirker resultatet. Hvis det lykkes at eliminere tilfældigheder, og flere undersøgere kommer til samme resultatet, ud fra samme metode, så har undersøgelsen høj reliabilitet. (Thurén 2004: 20) Validitet ~ Gyldighed. Betegnelsen indebærer, at man kun har undersøgt, det man vil undersøge. Torsten Thurén kommer i sin bog Videnskabsteori for begyndere, med følgende eksempel på reliabilitet og validitet og hvordan de skal opfattes: Vi skal evaluere et behandlingsprojekt for mennesker med psykiske sygdomme. Patienterne interviewes grundigt før og efter behandlingen. Deres adfærd før, under og efter behandlingen studeres også grundigt, og man tager hensyn til alle tænkelige faktorer. Evalueringen har høj reliabilitet, det er alle enige om. Resultatet af undersøgelsen viser, at patienterne er blevet betydeligt roligere, de får færre angstanfald og fungerer bedre i hverdagen. Men de er samtidig blevet mere passive, har få interesser og er ofte deprimerede. Var behandlingsprojektet vellykket eller ej? Det beror på, hvordan vi bedømmer resultatet, hvilken målsætning vi har. Hvis målet var at dæmpe patienternes lidelser og få dem til at fungere i samfundet, så er projektet vellykket. Men hvis målet var, at patienter skulle leve et right, aktivt og fuldgyldigt liv, så er projektet ikke lykkedes. Der kan altså herske enighed om en undersøgelses reliabilitet, samtidig med at validiteten kan bedømmes helt forskelligt af forskellige personer. (Thurén 2004: 21) Det vil altså sige, at reliabiliteten skal have flere personers enighed for at være høj, imens validiteten vil være op til den enkelte persons syn på projektet. Den hypotetisk-deduktive metode Denne metode kombinerer de to foregående: induktion og deduktion. Metoden hører ikke til logikken, men bevæger sig indenfor positivismen. Den hypotetisk-deduktive metode bygger på, at man opstiller hypoteser (antagelser) som præmisser. Efter denne opstilling foretages en deduktiv slutning, og det undersøges, om præmisserne stemmer med virkeligheden. På denne måde anvendes både den empiri fra den induktive metode og logik fra den deduktive. Den hypotetisk-deduktive metode benyttes i forbindelse med undersøgelser, 16 POSITIVE - NEGATIVE SIDER VED COMPUTERSPIL

17 f.eks. en undersøgelse der kan belyse, hvorfor en slags sygdomme opstår på det ene hospital fremfor på det andet. Her kan de, der foretager undersøgelsen, opsætte hypoteser og enten falsificere eller verificere disse. I forbindelse med vores projekt vil denne, og de tidligere nævnte metoder, være nødvendige for at undersøge, hvorvidt afsenderen har opsat de hypoteser, der er nødvendige for at skrive en god videnskabelig tekst. Appel-former Hvis man vil finde frem til hvorvidt en tekst formår at formidle sit budskab på en overbevisende måde, kan man, som med argumentationsanalysen, foretage en analyse af tekstens appelformer. Appelformer kan bidrage til hvorledes en tekst vil blive modtaget af læseren, hvorfor vi her vil gennemgå disse med henblik på senere anvendelse i projektet. Persuasio Begrebet persuasio stammer fra det græske ord peitho, og kan oversættes til det engelske to persuade eller til dansk at overtale. Begrebet er blevet brugt i forbindelse med retorikken igennem tiderne. Persuasio blev oprindeligt brugt i forbindelse med juridiske talesituationer. (Fafner, 2005: 41) Formålet var oprindeligt at bruge denne overbevisningskunst overfor den dømmende instans. Kunsten har siden gjort sit indtog i politiske situationer, hvor der dagligt lægges op til diskussion, og hver part må gøre sit for at kunne overbevise modparten. Begrebet persuasio bliver mere udbredt og begynder at dække over mere end blot at skabe meningsændring. Det begynder også at dække over det mere almene, at vinde tilhørere, som ikke kun benyttes indenfor politiske og juridiske situationer, men også indenfor f.eks. læring og underholdning. (Fafner, 2005: 42) Aristoteles så persuasio som tre linjer: Den kan være en appel til forstanden og til følelsen, hvor den har to fremtrædelsesformer. (Fafner, 2005: 42-43) Nutildags kalder vi disse tre linjer for appel-formerne Logos, Ethos og Pathos. Logosappellen har retning mod modtagernes intellekt, og ethos og pathos mod modtagernes følelser, henholdsvis de længerevarende og de øjeblikkelige følelser, der opstår i den givne situation. (Jørgensen & Onsberg, 1999: 62) Appel-formerne baserer sig derfor på afsenders henvendelse til modtageren og tager overordnet fat på den samlede tekst. Appel bruges af afsenderen af en skrevet, såvel som en talt, tekst. Ved at finde frem til teksternes overordnede udtryk ud fra appelformerne, kan vi afgøre, hvordan teksterne forsøger at formidle deres budskaber, så de fremstår overbevisende overfor modtageren. Intellektuel persuasio, Logos Logos er, ifølge Aristoteles, den intellektuelle side af persuasio, eller sagt på en anden måde (...) ordene som udtryk for den fornuftsmæssige sammenhæng (...). (Fafner, 2005: 43) Logos kendetegnes altså ved, at afsenderen appellerer til en rationel stillingtagen hos modtageren. Når afsender søger tilslutning ved hjælp af logos holder han sig til sagen, og koncentrerer sig om en saglig bevisførelse. Afsenderen holder sig, så vidt muligt, til kendsgerningerne og forsøger at være objektiv. Logos består af et neutralt ordvalg og en anonym stil - hvis situationen er en tale fremstår afsender med behersket og afdæmpet optræden. (Jørgensen & Onsberg, 1999: 62) Emotionel persuasio, Ethos Når der holdes taler eller udgives tekster, hænder det at der lægges mindre vægt på hvad, der bliver sagt, fremfor hvem der siger det. Hvis vi ikke kender afsenderen i forvejen, prøver vi at danne os et indtryk af ham, ud fra hele hans fremtoning og adfærd - hans ethos. Ethos er altså appellen i form af personlighedstræk. Ethos omfatter hele personligheden, og er derfor ikke bundet af den enkelte situation. De følelser, der spiller ind hos modtageren, kan opstå før, under eller efter situationen, f.eks. ved en tale. Det vil sige at en afsender, der har et godt 17 POSITIVE - NEGATIVE SIDER VED COMPUTERSPIL

18 image hos modtageren, har lettere ved at vinde tilslutning. Ethos handler i bund og grund mere omkring de indre kvaliteter end de ydre. Derfor kan ethos også betegnes som enten god, dårlig, høj eller lav. Et eksempel på dårlig ethosappel, kan være Hitler. Hvis han stod frem i dag og talte, ville han med stor sandsynlighed ikke vinde bred tilslutning, da han ikke står for noget godt set ud fra den brede befolknings synspunkt. Hvis man derimod ser fra nazisternes synspunkt, vil Hitlers ethosappel være god, da de tilslutter sig hans holdninger og budskaber. (Jørgensen & Onsberg, 1999: 62-63) Når afsenderen søger tilslutning ved hjælp af ethos, baserer han tilslutningen på modtagerens tillid. Denne tillid baserer sig, ifølge Aristoteles, på tre omstændigheder. Den første er phronesis sund dømmekraft. Den anden er areté afsenderens gode menneskelige egenskaber (også kaldet dyd). Den tredje og sidste, afsenderens eunoia dvs. afsenderens velvilje overfor tilhørerne. Disse tre kan alle have en sund dømmekraft men samtidig være ligeglad med tilhørerne og deres eventuelle kommentarer eller viden. (Fafner, 2005: 47-48) Disse tre omstændigheder er lettest at adskille og kategorisere, hvis vi har med en taler at gøre. I en skreven tekst derimod, er det ikke altid kun en person, der er afsenderen. Hvis det kun er en person, er det ikke sikkert man kender nok til denne eller ønsker at vide mere om denne. Hvis man f.eks. har en tekst udsendt af staten, så vil areté ikke være til stede. Til gengæld vil man som modtager alligevel have en vis form for tillid dog kan denne ikke kategorisere efter Aristoteles opdeling. Ethos spiller en stor rolle. Er afsenderens ethos først antastet, er det meget svært for ham at vinde tilslutning. Derudover falder ethosappellens effektivitet, hvis afsender konstant bruger denne appelform uden følge af logos. Dette kunne f.eks. gælde for en politiker, hvis ikke han har noget konkret at formidle, men derimod blot slår på sin personlighed. Så vil folk formodentlig blive trætte af hans manglende materiale. Ethosappellen kan også opfattes som et udtryk for afsenderens image, som ikke kun er overfladisk, men har bund i afsenders personlighed. (Jørgensen & Onsberg, 1999: 63) I forbindelse med vores projekt kunne der argumenteres for, at ethosappellen ikke vil være til stede i vores tekster, da vi tager fat i skrevne tekster uden klare afsendere. Da vi ser på videnskabelige undersøgelser, må de dog alligevel have et element af ethosappel, for at vække modtagerens tillid. Vi kan dog først være sikre i vores formodning, når vi kommer til selve analysen. (Se appelformsanalysen) Emotionel persuasio, Pathos Pathos går i to retninger. Betegnelsen står både for impulsive stærke følelser, men også afsenderens ønske om at fremkalde sådanne følelser hos modtageren med henblik på at påvirke modtagerens mening. (Fafner, 2005: 48) I en tale hvor der bruges pathos, forsøger afsenderen at inddrage modtageren, ved at basere sine argumentationer på modtagerens følelser og stemning i situationsøjeblikket. Afsenderen bruger pathos til at skabe opmærksomhed og få store følelser frem såsom glæde, had, sorg og medlidenhed. Pathos er altså den af de tre appelformer, der er mest bundet til den enkelte kommunikationssituation og viser sig ved modtagerens umiddelbare reaktion. I tekster er det sværere at definere pathos, men pathos kan eksempelvis komme til udtryk ved brug af mange tillægsord. Det kunne være en artikel omkring, hvordan computerspillet har fået en ung dreng til at udvise voldelig adfærd, som resulterede i at han skød sin ven. Her kunne tillægsordene være: Den yngre dreng tog den farlige pistol op ad skuffen og skød sin forstrækkede og grædende ven. I et sådant tilfælde gribes modtageren af teksten og dens stærke pathos. For retorikken er de tre appelformer ligeværdige og ofte forbundet. De bruges dog med mere eller mindre vægt alt efter målgruppe og 18 POSITIVE - NEGATIVE SIDER VED COMPUTERSPIL