Lønnedgang en farlig spiral. DC samarbejder stadig med svindeldømt arbejdsformidler SOCIAL DUMPING // SIDE 12-17

Transkript

1 FAGLIGT MAGASIN FOR ANSATTE I FØDEVAREBRANCHEN // 04 // 2012 Kød uden kød TEMA side DC samarbejder stadig med svindeldømt arbejdsformidler SOCIAL DUMPING // SIDE Lønnedgang en farlig spiral Side 8-9

2 FAGLIGT MAGASIN FOR ANSATTE I FØDEVAREBRANCHEN // 04 // _Substans_04_2012.indd 1 21/08/ oles // KøD uden KøD TEMA SIDE DC samarbejder stadig med SOCIAL DUMPING // SIDE KUNSTIGT KØD: Hollandske forskere arbejder på at fylde fremtidens kølediske med kunstigt kød fremdyrket i laboratoriet. Det kan spare enorme ressourcer i en verden, hvor der bliver stadig flere munde at mætte hvis forbrugerne altså vil spise det! Foto: Michael Hughes EUP & IMAGES Medlem af Indleveret til Postvæsenet den Redaktør Pia Rosager (DJ), pr@nnf.dk Kommunikationschef Poul Damgård (DJ), pda@nnf.dk Web-redaktør Emilia Maria van Gilse (DJ), emg@nnf.dk Sekretær/annoncer Lill Larsen, lil@nnf.dk Ansvarshavende Ole Wehlast redaktionen@nnf.dk Hjemmeside Grafisk design Datagraf Tryk Stibo Graphic A/S Oplag ISSN Telefon Fax/redaktion Fax/forbund Fax/a-kasse Fødevareforbundet NNF C.F. Richs Vej Frederiksberg Lønnedgang en farlig spiral SIDE 8-9 Denne tryksag er fremstillet hos Stibo Graphic, der er miljøcertificeret af Det Norske Veritas efter ISO og EMAS. Papiret er fremstillet på papirfabrikker, der er miljøcertificeret efter såvel ISO som EMAS. Tag ansvar! Det har ikke skortet på arbejdsmarkedspolitiske emner i pressen denne sommer. 3Fs konflikt med en restauration i Vejle har fyldt meget. Siden var det de langtidslediges vilkår, der trak overskrifter. I begge sager er politikere på banen. Det er en selvfølge hvad angår de langtidsledige. Der er sat gang i drøftelser mellem regering, arbejdsgivere og lønmodtagere om, hvordan man sikrer job eller uddannelse til dem, der står for at falde ud af dagpengesystemet, når den midlertidige udskydelse af forringelsen ophører med årets udgang. Det er da altid noget, men det er ikke nok med den slags lappeløsninger. Det er selvfølgelig afgørende, at der skabes flere job og sættes yderligere gang i uddannelserne. Men det er stadig urimeligt, at de ledige skal betale prisen for krisen og straffes, fordi de ikke får nogle af de utallige job, de søger. Her må vi kræve en aktiv indsats fra politikerne, ikke mindst fra den siddende regering. For der er næppe hjælp at hente fra den borgerlige side af folketingssalen. Her hersker den liberalistiske tro på, at man kan piske eller sulte folk i arbejde. Anderledes travlt har borgerlige politikere, når det gælder konflikten ved Vejlegården. De er i hobetal valfartet til Vejle for at fortære stegt flæsk og persillesovs i solidaritet med den stakkels restauratør, som ikke uden modspil kan få lov til at erstatte en overenskomst med 3F med en dårligere aftale med Kristelig Fagforening. 3F benytter i fællesskab med den øvrige LO-fagbevægelse stilfærdigt de midler og instrumenter, som i over 100 år har været legale i arbejdet for ordnede og rimelige vilkår for lønmodtagerne. Men det er jo synd for arbejdsgiveren, som bare vil have lov til at slippe billigere fra at hyre arbejdskraft. Ergo skal der ændres og for lønmodtagerne og fagbevægelsen forringes i de midler, lønmodtagerne kan bruge til at sikre sig rimelige løn- og arbejdsvilkår, lyder indvendingerne. Det er pinligt at se borgerligere politikere i den grad lægge op til hasardspil med den særlige danske model, som i så mange år har været et overordnet set vellykket instrument til at sikre et velfungerende arbejdsmarked i et velfærdssamfund! Men det er da meget nyttigt indimellem at få fronterne trukket op og gjort status. Begge de varme emner er eksempler på, at der fortsat i allerhøjeste grad er brug for en fagbevægelse, der tør stå frem og kæmpe for og med medlemmerne. Og på hver sin groteske måde viser begge eksempler, at kampen ikke kun er faglig, men også politisk! Det er vi meget bevidste om i Fødevareforbundet NNF. Når vi kæmper mod den sociale dumping, og når vi arbejder for en positiv udvikling af både landbrugs-, fødevare-, erhvervs- og beskæftigelsespolitikken, så er vi ikke bare en faglig aktør, men også en aktiv politisk med- og modspiller. Hvorvidt indsatsen er lykkedes, gør vi status over på den forestående forbundskongres september, hvor vi også skal lægge rammen for de kommende års virke. Kongressens slogan er»ansvar for fremtiden«. Det er et meget forpligtende slogan. Men jeg er sikker på, at vi forbund, lokalafdelinger, tillidsfolk og medlemmer i det hele taget med fælles kræfter er i stand til at leve op til det. Der er brug for en stærk fagbevægelse! Der er fortsat brug for et stærkt fagforbund for fødevarearbejderne! Med venlig hilsen Ole Wehlast, forbundsformand, Fødevareforbundet NNF Det er pinligt at se borgerligere politikere i den grad lægge op til hasardspil med den særlige danske model. 2 substans // 04 // 2012

3 TEMA Side Kød uden kød i er lige om hjørnet Bagere og kokke i fælles front Side Polske arbejdere i jysk konkurs-slagteri: Vi blev behandlet som svin! Side 4-7 Rumænere hos DC i Niedersachsen: Hverken til at leve eller dø af! Side Lønnedgang en farlig spiral! Side 8-9 øvrige sider 10 Lappeløsninger for ledige ikke nok! 11 Sukkerafgiften i spil 16 Wehlast hos den tyske beskæftigelsesminister 18 En bitter oplevelse med gul fagforening og a-kasse 20 Fakta om»vejlegården«30 Slagterprisen 2012 til Frederiksberg 32 Efterlønnere og pension 33 Kongres: Fødevareforbundet NNF gør status 34 Rundt om 36 Ajour 37 FRI: Single-campist 38 Krydsord 39 Fagligt talt: Vågn op af jer dvale! 40 Det lille mejeri klarer sig substans // 04 //

4 Til kamp mod lønsnyd Af Emilia Maria van Gilse og Claus Gjedsig Fødevareforbundet NNF indbringer Moesgaard Meat 2012 A/S for Arbejdsretten. Det er indtil videre det sidste skridt i en lang ørkenvandring for medarbejderne på slagteriet. Og rejsen slutter næppe ved Arbejdsretten. Det har været en turbulent sommer for medarbejderne på Moesgaard Meat A/S ved Holstebro. I begyndelsen af juli kunne lokalafdelingsformand for Fødevareforbundet NNF Midt Vestjylland Steen Hartmann konstatere, at virksomheden gennem flere år har snydt medarbejderne, så vandet driver. Begreber som overtidsbetaling, overenskomstmæssig lønregulering, ansættelseskontrakter, pauser og så videre eksisterede ikke på virksomheden, og han vurderede, at virksomheden samlet set skyldte de 13 medarbejdere i omegnen af kr. et tal, der senere blot er steget. Blot otte dage efter at Steen Hartmann gjorde virksomheden opmærksom på problemet, fik alle de 15 medarbejdere besked om, at de mistede arbejdet. Virksomheden drejede nøglen om eller rettere sagt; virksomheden gik konkurs! Dermed mistede medarbejderne i ét hug deres job, 14 dages løn og ikke mindst de flere hundrede tusinder kroner, virksomheden skyldte dem. Men lukningen varede kort. Allerede to dage efter konkursen kunne virksomheden meddele, at et nyt slagteri ville slå dørene op på samme adresse som det gamle Moesgaard Meat, med samme ejerkreds og ledelse samt med det samme navn, blot tilføjet et Og mange af de opsagte medarbejdere var velkomne tilbage. Kun ét forhold var for alvor blevet ændret i forbindelse med konkursen. Det»nye«Moesgaard Meat 2012 A/S ville ikke melde sig ind i den arbejdsgiverorganisation, Moesgaard Meat A/S var medlem af, Danske Slagtermestre. Og dermed anser Moesgaard Meat 2012 A/S sig også frigjort af den overenskomst, det gamle Moesgaard Meat var omfattet af mellem Fødevareforbundet NNF og Danske Slagtermestre, og dermed de løn- og ansættelsesforhold, der er beskrevet her. Vi ses i retten Men sådan spiller klaveret ikke hos Fødevareforbundet NNF. Og da slet ikke når medarbejderne på Moesgaard Meat 2012 A/S bliver aflønnet med 110,00 kr. i timen. Et beløb, der ligger 33,43 kr. under den overenskomstmæssige timeløn. Derfor har Fødevareforbundet NNF i klare vendinger meddelt virksomheden, at det bliver Arbejdsretten, der afgør den sag. Ifølge advokat i LO Martin Juul Christensen er sammenfaldene mellem den gamle og den nye udgave af Moesgaard Meat så stærke, at der er tale om arbejdsretlig identitet mellem virksomhederne eller en virksomhedsoverdragelse. Og det betyder, at den nye virksomhed er forpligtet til at videreføre de overenskomstmæssige forhold, som den gamle virksomhed var underlagt uanset om den nye virksomhed melder sig ind i en Skylder over 1 million! Selv om Moesgaard Meat A/S gik konkurs, inden medarbejderne nåede at få de penge, virksomheden skylder dem, kæmper Fødevareforbundet NNF Midt Vestjylland fortsat for, at medarbejderne kan få deres penge. Afdelingsformand Steen Hartmann har gjort kravet op for samtlige medarbejdere, og ifølge hans beregninger skylder virksomheden de tidligere medarbejdere i alt ,00 kr. Beløbet dækker over manglende overenskomstmæssig lønregulering, manglende overtidsbetaling og manglende overtidsbetaling for arbejde på skæve tidspunkter. Dertil kommer manglende løn for de sidste 14 dages arbejde op til konkursen. Kravet er sendt til den advokat, der bestyrer boet efter Moesgaard Meat A/S konkurs. Men da forbundet er af den opfattelse, at det nye Moesgaard Meat 2012 A/S blot er en videreførelse af det tidligere Moesgaard Meat A/S, vil kravet også blive sendt til Moesgaard Meat 2012 A/S. arbejdsgiverorganisation eller ej. Medarbejderne har altså krav på de samme løn- og ansættelsesmæssige vilkår, som de havde på den gamle virksomhed. Såfremt Arbejdsretten giver forbundet medhold, vil næste skridt være at få Fortsættes på side 6 4 substans // 04 // 2012

5 side Illustration Gitte Skov substans // 04 //

6 Fortsat fra side 4 Arbejdsrettens ord for, at virksomheden så også skal overholde den overenskomst, medarbejderne er omfattet af. Det er hjerteblod Medarbejderne på Moesgaard Meat 2012 A/S har krav på ordentlige løn- og ansættelsesforhold. Alene af den grund tøver forbundet ikke med at trække Moesgaard Meat 2012 A/S i Arbejdsretten. Men der er også større sager på spil, når arbejdsgivere forsøger at krybe uden om at indgå overenskomster. Overenskomsterne er den måde, det danske arbejdsmarked bliver reguleret på. Her bliver lønmodtagerne og arbejdsgiverne enige om, hvilke forhold der skal være gældende. Det er altså et sæt spilleregler, der garanterer en række rettigheder for både lønmodtagerne og arbejdsgiverne. Hvis vi begynder at acceptere, at nogle arbejdsgivere spiller uden om reglerne, så mister vi reguleringen af arbejdsmarkedet. Det vil sige, at vi risikerer et arbejdsmarked, hvor arbejdsgiverne kan konkurrere frit om, hvem der kan skaffe de ringeste løn- og ansættelsesforhold for deres medarbejdere, forklarer forbundssekretær Tage Arentoft. Han slår fast, at en af Fødevareforbundet NNFs allervigtigste opgaver derfor er at forsvare overenskomsterne. I den konkrete sag med Moesgaard Meat 2012 A/S er pointen, at slagteriet ikke skal slippe af sted med at betale 110,00 kr. i timen for det arbejde, forbundet sammen med arbejdsgiverforeningen Danske Slagtermestre har takseret til mindst 143,33 kr. i timen. Konsekvensen af, at Moesgaard Meat 2012 ikke ønsker at have samme overenskomstvilkår som andre på området, kunne hurtigt blive, at de arbejdsgivere, der i dag betaler den korrekte løn, vil kræve, at deres medarbejdere kommer ned på niveau med Moesgaard Meat 2012 A/S. Sagen om Moesgaard Meat 2012 A/S handler derfor ikke blot om en håndfuld medarbejdere, der er kommet i kløerne på en enkeltstående arbejdsgiver, men om at undgå en situation, hvor arbejdsgivere kan få frit spil til at omgå overenskomsterne og dermed sætte medarbejdernes løn- og ansættelsesforhold over styr. Polsk og Hård kritik fra to tidligere medarbejdere på Moesgaard Meat af forholdene på soslagteriet: Vi blev behandlet som svin! Jósefa Lorych, 49, og Marzena Matuszenska, 28, taler med én stemme, når de bliver spurgt om arbejdsforholdene på Moesgaard Meat: Vi blev behandlet som svin. Jósefa og Marzena er mor og datter og har arbejdet på Moesgaard Meat siden åbningen i Senere fik deres mænd også arbejde på slagteriet. Ægtefællerne er blandt de tidligere medarbejdere, som har fået genansættelse, efter at Moesgaard Meat gik konkurs og startede op igen i nyt navn. Jósefa og Marzena er ikke blevet tilbudt genansættelse. Familien stammer fra Poznan i det centrale Polen. Arbejdsløshed og dermed en dårlig økonomi tvang dem til at søge arbejde i udlandet. Jósefa og Marzena havde således haft arbejde i både Frankrig og England, inden de kom i kontakt med et vikarbureau, som tilbød dem arbejde på Moesgaard Meat i Naur ved Holstebro. Vi var lykkelige Timelønnen var enten 110 eller 120 kr. Vi husker det ikke nøjagtigt. Men efter polske forhold var det rigtig mange penge. Vi var lykkelige, da vi var blandt de udvalgte, fortæller Jósefa og Marzena, der i begyndelsen havde følelsen af, at de havde vundet den helt store gevinst i lotteriet. Men i takt med at de lærte arbejdsgangene på slagteriet, steg arbejdspresset. Det kom ikke fra den ene dag til den næste, men stille og roligt. Antallet af søer, der skulle slagtes, steg hele tiden. Vi måtte mange gange arbejde over. Det var hårdt, og vi fandt senere ud af, at vi ikke blev betalt for overarbejdet. Jósefa og Marzenas oplysninger har rystet afdelingsformand Steen Hartmann. Ved siden af ham Jerzy Okipny, projektansat polsk-dansk brobygger i en række af Fødevareforbundet NNFs lokalafdelinger. Afdelingsformand Steen Hartmann, Fødevareforbundet NNF Midt Vestjylland, fandt, allerede et par måneder efter at virksomheden var sat i gang, ud af, at medarbejderne langtfra fik den timeløn på 137,98 kr., som de dengang skulle have ifølge overenskomsten. I stedet fik de blot de 110 kr., som de blev lovet, da de underskrev ansættelseskontrakten i Polen. Steen Hartmann tog med det samme fat i virksomheden, og medarbejderne fik efterfølgende den rigtige løn. Underbetalt Jósefa og Marzena og deres polske kolleger var ikke overraskede over, at de blev underbetalt. Vi vidste, at vores danske kolleger, som lavede det samme arbejde, fik mere end os i løn. Men vi turde simpelthen ikke kræve vores ret. Tonen på slagteriet var meget hård. Hvis vi nævnte vores utilfredshed med den polske arbejdsleder, fik vi at vide, at vi»bare kunne skride, hvis vi var utilfredse. Der var mange, som gerne ville have vores arbejde«. 6 substans // 04 // 2012

7 andenrangs Den psykiske terror var det værste. Marzena Ledelsen på Moesgaard Meat reagerede heller ikke. Men her var der jo også mange penge at spare. Vi følte, at de så mellem fingrene med de både fysisk og psykiske dårlige forhold. Vi polakker blev behandlet som andenrangsmennesker. Mange gange fik vi ikke vores pauser og måtte aflyse ferier, fordi der pludselig var mange søer at slagte. Makkede vi ikke ret, blev vi viftet om næsen med en fyreseddel. Jósefa og Marzena fortæller om flere uhyrligheder, eksempelvis når der ikke var flere grise at slagte, og de måtte vente nogle timer, inden en vognmand kom med et nyt læs søer. Så blev slagteriarbejderne tvunget til at stemple ud og fik altså ikke løn i de timer, de måtte vente. Skidt behandlet Vi blev behandlet meget skidt, så det kom som en forløsning, da vores fagforening for alvor greb ind. Nu var der pludselig nogle mennesker, som accepterede os, og som ville hjælpe. Det er vi Fødevareforbundet NNF dybt taknemmelige for, siger Jósefa og Marzena, der nu skal begynde på intensive danskkurser for at lære sproget. Chancerne for at få arbejde er meget større, når man kan tale dansk, siger Marzena, der har købt hus sammen med sin mand. De har en søn på to år, og indtil videre bor Marzenas forældre også i huset. Fødevareforbundet NNF kører i øjeblikket en sag, så de polske slagteriarbejdere kan få den løn, de har til gode, bl.a. for overarbejde. Det gælder bl.a. Marzena. Ifølge afdelingsformand Steen Hartmann har hun knap kroner til gode. Det høje beløb skyldes blandt andet, at da Marzena vendte tilbage til virksomheden efter at have holdt barselsorlov i forbindelse med sin søns fødsel, blev hun mødt med et krav om at gå ned på en månedsløn på kroner. Et beløb, der ligger endog meget langt under det, overenskomsten foreskriver. Men da hun samtidig fik at vide, at hun ikke var mere værd, tog hun imod»tilbuddet«. Af Claus Gjedsig // Foto Jens Bach Den måde, vi blev behandlet på, var meget nedværdigende, fortæller Jósefa og Marzena, mor og datter, der er blandt de fyrede slagteriarbejdere på Moesgaard Meat. substans // 04 //

8 Af Emilia Maria van Gilse // Illustration Lars-Ole Nejstgaard 8 I begyndelsen af august kunne finanskrisen fejre 5-års-fødselsdag. Samtidig kan arbejdsgivernes pres om lønnedgang vel siges at fejre samme jubilæum. Der findes næppe en virksomhed inden for fødevarebranchen, hvor arbejdsgiverne ikke har luftet muligheden for at få medarbejderne til at gå ned i løn. Ofte er kravet blevet afvist, men nogle gange har medarbejdere følt sig presset til at gå med på arbejdsgivernes dagsorden. Og der er tale om et gedigent pres: Gå ned i løn, eller vi fyrer medarbejdere! Alternativt: Gå ned i løn, eller vi flytter produktionen til udlandet! I begge tilfælde taler arbejdsgiverne til medarbejdernes største frygt; at miste jobbet. De fleste spørger vel sig selv om, hvad der er værst; at miste lidt lønkroner eller miste arbejdet. Og mange vil nok konkludere, at det første trods alt er bedre end det sidste. Men man skal substans // 04 // 2012 På vej ned ned ned ned ned ned være opmærksom på, at arbejdsgiverne ikke hægter en jobgaranti fast i enden af en lønnedgang. Derfor er der grund til at stoppe op og tænke på konsekvenserne af virksomhedernes krav, advarer forbundssekretær Tage Arentoft. Han taler flere gange om ugen med tillidsrepræsentanter, der spørger forbundet til råds om, hvad de skal stille op med ledelsernes krav. En af dem er tillidsrepræsentanten på Ø-Pølser, der er ejet af Stryhn s og ligger på Langeland. Med ryggen mod muren I starten af 2012 blev Finn Bønnelycke præsenteret for et krav om lønnedgang. Hvis medarbejderne ville acceptere at gå 10 procent ned i løn, så ville virksomheden til gengæld blive på Langeland. Både Finn Bønnelycke og hans kollegaer vidste godt, at pølsefabrikken var trængt. Det er dyrt at producere varer i Danmark og Langeland er ingen undtagelse. I løbet af de senere år har ad-

9 Lønnedgang er blevet arbejdsgivernes svar på næsten alle problemer. Men virker lønnedgang? Nej, siger Fødevareforbundet NNF. skillige virksomheder gjort alvor af den ultimative trussel: De har drejet nøglen om og flyttet produktionen til udlandet. Så ledige job hænger ikke på træerne på Langeland. Der er jo ingen, der har lyst til at gå ned i løn. Finn Bønnelycke Finn Bønnelycke forhandlede gennem længere tid med ledelsen, og til sidst skulle medarbejderne stemme om en lokalaftale, der satte dem ned i løn. Ikke 10 procent, men alligevel en lønnedgang. Et stort flertal stemte for en generel lønnedgang, som specielt ville ramme fremtidige medarbejdere. På virksomheden er der dog fortsat en lokalaftale, der sikrer, at medarbejderne har en højere løn end den, overenskomsten foreskriver som minimum. Men medarbejderne er fortsat bange for at miste deres arbejde, erkender Finn Bønnelycke: Ledelsen gav os ikke nogen form for jobgaranti. Det er som at spille i et lotteri vi ved godt, at vi ikke er garanteret nogen gevinst. Men i det mindste har vi forsøgt at gøre noget for at redde vores arbejdsplads, og det har været vigtigt for mange. Men vi kender jo eksempler på, at virksomheder først har sat medarbejdere ned i løn, dernæst fyret en række medarbejdere og til sidst lukket virksomheden. Vi er ikke mere sikre i vores job i dag, end vi var før lønnedgangen, erkender Finn Bønnelycke. Det dårlige eksempel Kreatina A/S i Bjæverskov er netop et eksempel på det, Finn Bønnelycke frygter. I efteråret 2009 blev virksomheden indstillet til lukning af de svenske ejere, fordi produktionen skulle flyttes til Polen. Men Kreatina blev reddet på målstregen af kunderne, der ikke ønskede at aftage varer produceret i udlandet. Medarbejderne kunne ånde lettet op, men omkostningerne var fortsat for høje, og derfor blev medarbejderne stillet over for et valg; enten skulle timelønnen sættes 10 kroner ned, eller også skulle de tage afsked med en række medarbejdere. Medarbejderne valgte den første mulighed. Men kort efter gennemførte virksomheden alligevel en fyringsrunde, og de resterende medarbejdere skulle nu arbejde endnu hurtigere til en lavere løn. Og i juli kom så meddelelsen om, at virksomheden lukker i løbet af august. Tilbage står en bitter medarbejder: Vi har regnet ud, at de 10 kr., vi gik ned i løn, faktisk svarer til vores feriepenge. Så vi har solgt vores ferie for ingenting! konstaterer Ali Nishori. Vi har solgt vores ferie for ingenting. Ali Nishori Pest og kolera Ifølge en undersøgelse foretaget af vikarbureauet Randstad er 31 procent villige til at acceptere lønnedgang for at redde deres arbejdsplads, og 41 procent vil gå ned i løn for at redde deres eget job. Det kommer ikke bag på Tage Arentoft: Vores medlemmer er hårdt pressede og køber derfor gerne arbejdsgivernes argument om, at en lønnedgang kan være en løsning. Desværre kender vi gentagne eksempler på, at virksomheder, der må ty til lønnedgang, er i så store økonomiske vanskeligheder, at en lukning alligevel ikke kan undgås. Der er derfor en stor risiko for, at de medarbejdere, der siger ja til en lønnedgang, alligevel havner i arbejdsløshedsstatistikken, konstaterer Tage Arentoft. Og en lønnedgang rammer ikke kun de medarbejdere, der accepterer at gå ned i løn: Det klinger hult, når arbejdsgiverne klager over det høje lønniveau. Tage Arentoft - Arbejdsgivere vil i sagens natur ikke betale deres medarbejdere mere end højst nødvendigt, og hvis de oplever, at en konkurrerende virksomhed slipper med en billigere løn, vil de ofte lægge maksimalt pres på deres medarbejdere for at få dem til at gå tilsvarende ned i løn eller gerne endnu længere ned. Det pres mærker vi også centralt, når vi forhandler hovedoverenskomsten. Det bliver altså race mod bunden, og det er ødelæggende for alle, forklarer Tage Arentoft. Lønniveauet på det danske arbejdsmarked bliver lagt i forbindelse med overenskomstforhandlingerne og er nøje afpasset med situationen på arbejdsmarkedet. Derfor har man også oplevet, at lønmodtagere og arbejdsgivere har været enige om en løntilbageholdenhed i forbindelse med de seneste års overenskomstforhandlinger: Alle lønmodtagere, der arbejder på en overenskomst mellem de traditionelle fagforeninger og arbejdsgiverorganisationer, får i dag en løn, som parterne har været enige om. Det klinger derfor hult, når arbejdsgivere klager over, at lønniveauet er for højt. Det er dog dem selv, der har været med til at lægge niveauet, mener Tage Arentoft. Hans råd til tillidsrepræsentanter og medarbejdere, der bliver opfordret til at gå ned i løn, er derfor: Lad være! Der kommer intet godt ud af en lønnedgang. På lang sigt sikres beskæftigelsen ikke ved lønnedgang, men ved at der fortsat produktudvikles og produktivitetsudvikles. Og det skal naturligvis ske gennem inddragelse og uddannelse af medarbejdere i fødevareindustrien. substans // 04 //

10 Langtidsledige trak mange overskrifter i medierne i august. Ledige på vej ud 112 medlemmer af Fødevareforbundet NNFs A-kasse ville være faldet ud af dagpengesystemet nu uden den midlertidige forlængelse af dagpengeperioden. Nu diskuteres politiske lappeløsninger. Af Poul Damgård 112 medlemmer af Fødevareforbundet NNF ville være røget ud af dagpengesystemet i juli, hvis ikke politikerne havde besindet sig og givet et halvt års respit. I alt står medlemmer af danske a-kasser til at blive overladt til kontanthjælpen til årsskiftet, når muligheden for at få en midlertidig forlængelse udløber. Og flere vil komme til konstant derefter; måske et lignende antal hver måned. Medmindre de da forinden kommer i arbejde eller uddannelse! Og her står den politiske status og strid i skrivende stund. Halveringen af dagpengeperioden fra fire til to år er den tidligere regerings værk; i lighed med fordoblingen af optjeningsperioden fra et halvt til et helt år. De ledige er altså blevet ramt af både at kunne gå på dagpenge i væsentlig kortere tid og samtidig at skulle have en længere periodes arbejde bag sig for overhovedet at kunne komme på dagpenge. Den nuværende regering har overtaget forgængernes nedskæringer. Men ikke uden kvaler både internt og udadtil. Der er ikke råd til at skrue nedskæringerne tilbage, er regeringens fortsatte konklusion efter en turbulent periode med diverse udmeldinger fra forskellige sider i de tre regeringspartier. Men der skal dog tages hånd om dem, der er truet med at falde ud af systemet. Udtrykt således af beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S):»Jeg kan ikke garantere, at der ikke er nogen, der vil falde for reglerne. Men jeg kan garantere, at jeg er med hos hver eneste for enten at finde job eller skaffe uddannelsesplads inden 1. januar!«uhyggeligt for den enkelte Regeringens melding modtages noget forbeholdent i Fødevareforbundet NNF. Når forbundet gik ret så aktivt ind i den politiske valgkamp sidste år, var en af de konkrete målsætninger at få gjort op med den tidligere regerings nedskæringer over for ledige. Tankegangen bag den borgerlige regerings nedskæringer er, at hvis man presser de ledige nok, så skal de nok finde et arbejde. Den holder ikke, og vi har altså 112 medlemmer, som er på vej ud af systemet, siger vicekasserer og daglig leder af Fødevareforbundet NNFs A-kasse Esben Birkesholm. Konsekvensen af at skulle på kontanthjælp kan være uhyggelig for den enkelte. Forsørgelsesgrundlaget rammes, og man risikerer at skulle gå fra hus og hjem, siger Esben Birkesholm. Han ser perspektiver i en reform, hvor dagpengesystemet reguleres efter konjunkturerne, således at dagpengeperioden måske kan være ned til et år i gode tider og op til fire år i perioder med stor ledighed. Emne for trepartsforhandlinger Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen binder sin aktuelle melding op på, at hun sammen med arbejdsmarkedets parter vil prøve at finde løsninger for dem, der er truet af at falde ud af dagpengesystemet. Ministeren har da også haft arbejdsgivernes og lønmodtagernes hovedorganisationer indkaldt til trepartsdrøftelser. Situationen med de ledige og hele dagpengesystemet var jo netop noget af det, vi ville have taget op i de trepartsforhandlinger, som regeringen desværre afblæste, inden de var kommet i gang, konstaterer forbundsformand Ole Wehlast. Han står fast på kravet om, at regeringen sløjfer nedskæringerne over for de ledige: Nu må vi selvfølgelig håbe på, at der vitterligt bliver taget hånd om dem, der er ved at falde ud af systemet, som beskæftigelsesministeren lægger op til. Men det dur ikke med de der lappeløsninger. De er utilstrækkelige. Det er helt urimeligt over for de ledige, som troligt søger det ene job efter det andet, men gang på gang bliver skuffet og straffet, fordi jobbene bare ikke er der. Det bedste vil selvfølgelig være at få gang i vækst og produktion, så der bliver skabt flere job, men det er helt urimeligt, at de langtidsledige i mellemtiden skal bære byrden, fordi der er krise, mener Ole Wehlast. Brev til hver enkelt Ud af medlemmer i ledighed (status pr. 9. august) stod 112 til at falde ud af systemet, hvis ikke dagpengeretten var blevet forlænget midlertidigt med op til et halvt år. Alle 112 vil i et brev fra Fødevareforbundet NNFs A-kasse blive personligt orienteret om deres aktuelle situation. 10 substans // 04 // 2012

11 En sejr for fornuften Midt i agurketiden kom en politisk melding, som Fødevareforbundet NNF har ventet længe på. Regeringen luftede muligheden for at droppe den planlagte sukkerafgift en afgift, forbundet har kæmpet mod med næb og kløer. Lige siden regeringen og Enhedslisten vedtog finansloven i 2011 og dermed besluttede at indføre en sukkerafgift pr. 1. januar 2013, har Fødevareforbundet NNF sammen med en række andre interesseorganisationer kæmpet mod afgiften. Forbundet frygter, at afgiften næppe vil have nogen anden effekt end at medvirke til at flytte danske arbejdspladser til udlandet. Og tror heller ikke, at folkesundheden vil blive positivt påvirket af afgiften. Efter næsten et års kamp ser det nu ud til, at afgiften bliver droppet i hvert fald hvis det står til regeringspartiet Radikale, hvis skatteordfører den 20. juli udtalte, at skatteministeren efter sommerferien vil se på en løsning, der reelt kan begrave sukkerafgiften. Den nyhed bliver modtaget med tilfredshed og respekt i Fødevareforbundet NNF: Det er en sejr for fornuften! Det giver simpelthen ikke mening at lægge afgifter på mad, når der ikke er nogen sundhedsmæssig effekt! Det konstaterer forbundsformand Ole Wehlast, der samtidig roser regeringen: Det er godt, at vi nu har en regering, der lytter til argumenter. I 10 år har vi levet med en regering, der altid selv vidste bedst, og som ikke ville lytte til velunderbyggede indvendinger. Afgifterne vil ikke have den ønskede virkning på sundheden, men vil i stedet flytte arbejdspladser ud af landet, mener Fødevareforbundet NNF. Af Emilia Maria van Gilse Fedtafgiften udestår Mens sukkerafgiften er den nuværende regerings værk, så nåede den tidligere borgerlige regering at indføre fedtafgiften, der trådte i kraft 1. oktober Også den har forbundet ihærdigt kæmpet imod, og det vil man blive ved med: Nu mangler vi bare, at fornuften også udstrækkes til at afskaffe fedtafgiften, der er lige så administrativt dyr og tung, og som har lige så ringe sundhedsvirkning, som sukkerafgiften ville have fået, siger Ole Wehlast. Han opfordrer samtidig regeringen til at vælge en god social profil, når den skal finde et andet sted at hente de 1,3 milliarder, som sukkerafgiften skulle have skaffet statskassen. Sker det, synes jeg, at vi for alvor kan mærke, at der er sket et regeringsskifte, fastslår Ole Wehlast. substans // 04 //

12 social dumping DC samarbejder igen med straffet kolonnefører På trods af at Danish Crown i 2006 frasagde sig alt samarbejde med en berygtet og dømt tysk arbejdsformidler, har slagteri koncernen genoptaget samarbejdet. Af Niels Ole Krogh, BorderPress // Foto Toma Babovic Lønninger så lave, at den tyske stat må træde til for at supplere op til en minimumslevestandard. Det er forhold, som den berygtede arbejdsgiver Ingolf Röschmann ifølge NNFs tyske søsterorganisation NGG byder et stort antal medarbejdere på Danish Crowns slagteri i Essen i den tyske delstat Niedersachsen. Især rumænske kolonnearbejdere går for en timeløn på helt ned til 40 kroner. Ingolf Röschmann er tidligere idømt et års fængsel og en bøde på tre millioner kroner for fusk med illegal arbejdskraft. Det var i 2006, og indtil da havde Danish Crown (DC) holdt fast i Röschmann på trods af kolonneførerens sultelønninger til østeuropæiske arbejdere, der skubbede faglærte tyske slagteriarbejdere ud i arbejdsløshedskøen. Ud i kulden»på grund af dommen har vi besluttet at opsige samarbejdet med Ingolf Röschmann. Vi kan ikke samarbejde med en person, der ikke overholder reglerne«, sagde Danish Crowns kommunikationsdirektør, Anne Villemoes, dengang. I dag erkender hun, at samarbejdet er genoptaget. I 2010 købte DC slagteriet i Essen og overtog samarbejdet med Röschmann.»Med hensyn til Röschmann så har vi juridisk overtaget en kontrakt fra den tidligere ejer. Vi har gennemgået kontrakten meget grundigt, og hvis der ikke er problemer i samarbejdet, har vi ikke juridisk grundlag for at opsige ham«, svarer Villemoes skriftligt på Substans henvendelse. Trods gentagne forsøg telefonisk og på mail har kommunikationsdirektøren ikke ønsket at svare på Substans tillægsspørgsmål. Vi ville blandt andet gerne vide, om Danish Crown har opsagt Röschmann ved kontrakternes udløb. I ond tro For fagforbundet NGG er der ingen tvivl om, at Danish Crown ublu udnytter muligheden for at hente billig arbejdskraft i Østeuropa: For det første skaber det arbejdsløshed blandt tyske slagteriarbejdere. 12 substans // 04 // 2012

13 Tysk satiretegning:»bliver slaver nogensinde forbudt?«spørger den ene romerske galejslave i det slidsomme skibsdyb, og den anden svarer:»aldrig i livet. Ikke engang om år. Men måske kalder man dem lejearbejdere (det tyske udtryk for kolonnearbejdere) eller sådan noget «. For det andet trykker det lønningerne generelt, så slagteriarbejderne har svært ved at kunne leve en ordentlig tilværelse. Mange af østeuropæerne må supplere med bistandshjælp for at få det til at løbe rundt. Dermed lægger Danish Crown den tyske stat til last, siger Matthias Brümmer, forretningsfører i den regionale afdeling af NGG. Anne Villemoes afviser, at lønningerne er for lave. Under de tidligere ejere var der virkelig noget at komme efter. Vi har et godt forhold til vore ansatte, der kan gå direkte til chefen, hvis de har problemer. Kolonnearbejderne må vi på grund af lovgivningen ikke kommunikere direkte med, men alle regler overholdes, siger Anne Villemoes. Mange af slagteriarbejderne har en timeløn på 10 euro, oplyser Anne Villemoes og forklarer, at når der tages højde for købekraften, så er det en løn, der lader sig sammenligne med nabolande som Danmark. 10 euro er ikke nok Det er rent sludder. Med 10 euro i timen er du heller ikke i stand til at opretholde en ordentlig levestandard, fastslår Matthias Brümmer. Ifølge Brümmer ønsker Danish Crown modsat to andre slagterigiganter i Tyskland, Westfleisch og Vion, ikke at tegne overenskomst og betaler ringere løn end disse slagterier. Der er trangt i de rumænske kollektivboliger, når fx tre familier lever sammen i en lille treværelses. Det var bedre i kommunisttiden Rumænere føler sig tvangskollektiviseret som kolonnearbejdere i Niedersachsen. NN er blevet tvangskollektiviseret. Sådan føler han det. Alligevel ønsker han sig tilbage til Rumænien, sågar til det kommunistiske regime under Nicolae Ceausescu. For den lille, lidt runde rumæner med de tillidsfulde øjne er blevet tvangskollektiviseret i et fremmed land, som han i grunden helst ikke vil være i. NN bor sammen med sin hustru i et kollektiv på 1. sal. Lejligheden er bygget til far, mor og to børn. Men i de tre små værelser kliner en dobbeltseng sig op i hjørnet og levner ikke ret meget anden plads end til et stort klædeskab. De lysegrønne fliser på badeværelset slår revner, og væggene er sorte af sundhedsfarlig skimmelsvamp. Værelserne bebos af tre rumænske par, og lejligheden ejes af deres arbejdsgiver, en tysk underleverandør af arbejdskraft til Danish Crown i Essen, en lille by i Niedersachsen ikke langt fra Bremen. Vi betaler 175 euro for hver voksen, siger NN. Dermed henter arbejdsgiveren næsten kroner i husleje. Vi ville gerne flytte i vores egen lejlighed. Men det har vi ikke råd til. Vi har begge haft arbejdsskader for nylig, siger NN. Han ryger derfor selv ned på 700 euro i sygedagpenge,»så der kun lige er til dagen og vejen«, som han siger. substans // 04 //

14 social dumping En magnet for underbetaling Af Niels Ole Krogh, BorderPress // Foto Toma Babovic Det er ikke kun i Danmark, at slagterfaget lider under Tysklands åbne sluser for underbetalt arbejdskraft fra Østeuropa. Frankrig og Belgien har også mistet tusindvis af arbejdspladser. Tyskland er inden for de seneste ti år gået fra at være storimportør af kød til i dag at være en af Europas store eksportører. Tidligere blev en femtedel af det kød, den tyske forbruger fortærede, købt i andre lande. I dag eksporterer Tyskland rundt regnet en femtedel af sit kød. Bagsiden af medaljen er, at Tyskland også har en beklagelig rekord i import af billig arbejdskraft fra Østeuropa, siger afdelingschef i NGG, Bernd Maiweg. Fire store koncerner, heriblandt danske Danish Crown, står for 60 procent af det tyske svinekødsmarked. Stadig flere fra øst Og netop her ser vi en stadig stærkere tendens til at importere billig arbejdskraft Substans har flere gange beskæftiget sig med forholdene på det tyske arbejdsmarked. Et stort tema havde vi således i nr. 6/2010. Det kan genses i Substansarkivet på nnf.dk: dk/substans/substans062010/ fra østlandene, siger Bernd Maiweg. Blot hver 10. medarbejder hos Danish Crown skønnes ifølge NGG at være direkte ansat. Resten er ansat hos underleverandører fra Tyskland og Østeuropa, der har til opgave at udføre veldefinerede delopgaver af slagtningen. Underleverandører benytter sig ofte af et uigennemskueligt netværk af strå- En løn, der ikke er til at leve af Tyske slagteriarbejdere i klemme mellem underleverandører og Danish Crown Det er hverken til at leve eller dø af. Du har ingen glæde ved at tage på arbejde. Alene benzinpengene gør et stort indhug i det, du har med hjem, beklager Axel S. Substans har oplevet det før: De ønsker at være anonyme. Slagteriarbejderne om det runde bord på kroen i den lille by Essen ved Oldenburg i Niedersachsen. Trods elendige arbejdsforhold hos byens største arbejdsplads, Danish Crown GmbH, har de ikke råd til at miste arbejdet som slagteriarbejdere på aften/ natholdet. De er ikke ansat direkte af Danish Crown. Det er kun 300 af cirka medarbejdere på slagteriet. Problematikken er i øvrigt velkendt: De er ansat hos en tysk såkaldt underleverandør, der har kontrakt på at partere svinene for den danske slagterigigant. Dermed slipper Danish Crown for at være bundet af de skrappere ansættelseskrav, der er for fastansatte. Uden håb for fremtiden Men det kan snart være det samme. Hvis der ikke snart sker noget, så dropper jeg jobbet, siger en af slagteriarbejderne, Werner P. De syv er ligesom deres godt 100 kolleger hos underleverandøren gået på nedsat tid. Danish Crown mangler ifølge medarbejderne dagligt svin, for at de kan holde den normale akkord. Den giver dem gennemsnitligt mellem 800 og euro om måneden netto svarende til mellem og kroner. Del og hersk Vi mistænker Danish Crown for bevidst at spille underleverandørerne ud mod hinanden, så der kommer stadig flere billige østeuropæiske kolonnearbejdere, siger Matthias Brümmer, der også sidder med ved bordet. Han er forretningsfører i den lokale afdeling af NGG i Oldenburg, den tyske pendant til Fødevareforbundet NNF. Vi får at vide, at vi er for dyre. I andre kolonner slagter de et svin for 40 cent mindre end vi. Ofte skiftes underleverandørerne ud, så der hele tiden kommer nye kolonner. Det er umuligt at gennemskue, hvad der foregår, supplerer Werner P. Grunden til mødet på kroen er, at det 14 substans // 04 // 2012

15 Rumænere og bulgarer er kolonnearbejdere hos Danish Crown og andre tyske slagterier. Deres løn ligger ofte på omkring 50 kroner i timen, og deres boligforhold er derefter. mænd til at hverve kolonnearbejderne. Dermed frasiger slagteriet sig ansvaret for arbejderne. De arbejder i Tyskland, men er arbejdsretsligt underlagt lovgivningen i deres hjemland, siger Bernd Maiweg. Uden mindsteløn Mens polske arbejdere efterhånden har efteruddannet sig til en bedre løn på typisk 10 euro (75 kroner) i timen, så er især bulgarer og rumænere i reglen henvist til lønninger, der ifølge NGG ligger på det halve. Først i 2014 får arbejdere fra disse lande ret til frit at tage arbejde, hvor de vil i EU. Den ret fik polakkerne og en række andre lande sidste år, og det har ført til, at eksempelvis tjekkere, polakker og ungarer har taget fast bopæl i Tyskland. Det har givet dem flere rettigheder, men ikke nødvendigvis en meget bedre løn, da de ofte arbejder for tyske underleverandører uden mindsteløn. Tyskere mister jobbet Konsekvensen er, at den billige arbejdskraft fra øst har skubbet tyske arbejdere ud i arbejdsløshedskøen. Samtidig ser vi, at færre slagterier arbejder under overenskomst. Det er også tilfældet for Danish Crown, siger Bernd Maiweg. Ydermere er arbejdet ved samlebåndet så hårdt, støjende og varmt, at tyske arbejdere, hvis de kan, søger over i andre brancher. I stedet for at forbedre forholdene så er det lettere blot at importere Arbejdsgivere er kannibaler NGG oplyser, at østeuropæiske kolonnearbejdere slagter et svin for mellem 1,2 og 1,5 euro. Skulle det gå efter overenskomsten, ville prisen være 2 til 2,5 euro. Lægges opskæringen af svinene oveni, bliver prisen 5 euro pr. svin. 93 kilo af svinets oprindelige vægt på 120 kilo havner ude hos forbrugerne. Det betyder, at med en merpris på bare fem cent pr. svin ville der kunne betales en overenskomstmæssig løn. Den lave pris afspejler den enorme konkurrence, der er på markedet, fastslår NGG. Arbejdsgiverne kannibaliserer hinanden med underbud. En praksis, som de arbejdsgiverorganiserede slagterier for længst også har beklaget. Samtidig har forbrugerne vænnet sig til, at kød er en discountvare. billig arbejdskraft fra øst. Den byder sig til i rigelige mængder og fritager arbejdsgiverne for at tænke langsigtet, fastslår NGG-chefen. er lykkedes medarbejderne at danne et driftsråd. Et medarbejderråd, der skal informeres om alle betydelige ændringer i virksomheden, og som fx kan kontrollere, at tillæg og tariffer overholdes. Fabrikken lukket land Danish Crown bryder sig ikke om det. Vi må ikke holde møder på fabrikken. Vi kan ikke få stillet en opslagstavle til rådighed, må end ikke hænge en seddel op, siger Werner P. Modsat langt hovedparten af Tysklands slagteriarbejdere er arbejderne hos underleverandøren medlemmer af fagforeningen. 70 af de ca. 110 kolleger er ifølge Brümmer medlemmer af NGG, men kontingentet er også sat efter den lave løn og udgør under 10 euro (75 kroner) om måneden. Slagteriarbejderne misunder deres kolleger på danske Danish Crown-slagterier. De har hørt om lønnen, og de har set en film om, at tunge løft i høj grad undgås, og at der er mulighed for at skifte mellem de forskellige funktioner ved linjerne. Stor ulighed Den enlige kvinde i driftsrådet, 24-årige rumænske Marina N., ser ikke nogen fremtid for sig på virksomheden. Vi kvinder udfører det samme arbejde som mændene, men kan alligevel sjældent nå op over euro netto (7.500 kroner). Det har jeg kæmpet for at ændre i driftsrådet, men Danish Crown er ligeglad, siger Marina N. Hos den tidligere ejer af slagteriet i Essen var hun på timeløn og tjente euro. Med Danish Crown blev akkorden indført, siger Marina N. med et lidt opgivende skuldertræk. De er fløjtende ligeglade med os. Når hun har født sit første barn om fire måneder, vil hun lære sig et bedre tysk. Så håber hun, at hun kan bruge sin uddannelse som bogholder. Forretningsfører for fagforeningen NGG, Matthias Brümmer, mener, at Danish Crown spiller underleverandørerne ud mod hinanden. (Navnene på kolonnearbejderne er ændret af redaktionen. De rigtige navne er Substans bekendt). substans // 04 //

16 social dumping Efter besøg fra Danmark: Tysk trepart om løndumping Den tyske arbejdsminister lover forbundsformand Ole Wehlast og hans tyske formandskollega at tage forholdene på det tyske arbejdsmarked op til kritisk gennemgang. Af Poul Damgård // Foto Christian T. Jørgensen EUP & IMAGES Der var grænseoverskridende fortrøstning over forsamlingen, da forbundsformand Ole Wehlast og hans tyske formandskollega Franz-Josef Möllenberg kort før sommerferien mødte den tyske arbejds- og socialminister, den konservative Ursula von der Leyen. På dagsordenen var problemerne med social dumping på det tyske arbejdsmarked, og Ole Wehlast tror på, at ministeren er indstillet på at gøre noget ved problemerne. Han lægger vægt på tre tilsagn fra Ursula von der Leyen: Ministeren vil tage initiativ til rundbordssamtaler med arbejdsgivere og fagbevægelse om forholdene i slagteribranchen i Tyskland, hvor man vil drøfte den sociale dumping, og hvad der kan stilles op mod den. Hun vil se på, om der kan skaffes midler til en skærpelse af myndighedernes tilsyn med forholdene omkring de mange udenlandske arbejdere. Og så vil hun anmode den ungarske EU-kommissær Andor om igen at se på hele den sociale dumping, som forvrider konkurrencen inden for EU. Derudover gav von der Leyen udtryk for, at hun forventer, at regeringen inden for to år vil indarbejde spørgsmålet om en mindsteløn på det tyske arbejdsmarked i regeringsgrundlaget, tilføjer Ole Wehlast. Imødekommenhed Han betegner den konservative tyske arbejdsministers holdning som både engageret, forstående og imødekommende. Hans formandskollega for det tyske søsterforbund NGG, Franz-Josef Möllenberg, ser også meget positivt på sin landsmands udspil: Det er meget vigtigt for os, at formanden for de danske fødevarearbejdere på denne måde gør sig ulejligheden med at komme til Berlin og gøre opmærksom på problemerne fra den danske vinkel, siger Möllenberg. Han er overbevist om, at Fødevareforbundet NNFs medvirken har haft afgørende betydning for, at man er nået frem til de positive signaler fra regeringshold. Et gennembrud? NGG-formanden betegner det som et gennembrud, at parterne på det tyske arbejdsmarked nu sammen indbydes til drøftelser med regeringen. Og han udtrykker også håb om, at von der Leyen vil gøre sin indflydelse i regeringen gældende for at forøge kontrollen med ind- Kristdemokratiske Ursula von der Leyen med koncentreret foldede hænder lytter til forbundsformand Ole Wehlast. 16 substans // 04 // 2012

17 Optimistiske miner hos Franz-Josef Möllenberg, Ole Wehlast og Harald Wiedenhofer ved mødet i det tyske ministerium. Lovbestemt mindsteløn i EU-landene betaling af skat og sociale bidrag for de mange østeuropæiske arbejdere, der via bureauer i deres hjemlande hyres til job på tyske virksomheder uden at være ansat direkte af de pågældende virksomheder. Også generalsekretær Harald Wiedenhofer fra den europæiske faglige sammenslutning EFFAT deltog i mødet i Berlin, og da Ole Wehlast er præsident for fødevaresektionen i EFFAT, havde mødet på den måde en ekstra international dimension. Det er ikke kun danske lønmodtagere, der mister job til Tyskland på grund af den sociale dumping og de lave lønninger blandt de indhyrede arbejdere. Der lyder samme beklagelser fra andre nabolande til Tyskland som Frankrig, Belgien og Holland. Og med den faglige topdelegations besøg hos den tyske minister kan der være sat gang i en helt ny proces i Tyskland. Ursula von der Leyen har i hvert fald bebudet, at der skal gang i den tyske udgave af trepartsforhandlinger her i løbet af eftersommeren. Tysk diskussion om mindsteløn Problemerne med de ofte usle løn- og arbejdsforhold for vikaransatte østeuropæere i Tyskland er ellers langtfra nyt på den politiske dagsorden. Fagbevægelsen har længe talt for indførelse af en lovbestemt mindsteløn for at imødegå den værste underbetaling. Og det krav støttes af den rød-grønne opposition, som da også har fremsat forslag om det i det tyske parlament. Uden at få flertal i den borgerligt dominerede bundestag. I Ursula von der Leyens ledende regeringsparti CDU har spørgsmålet givet anledning til visse brydninger. Regeringen har ikke bakket op om oppositionens forslag, men samtidig har der lydt forstående toner over for kravet om en form for almen mindsteløn. Von der Leyen har således fået gennemført en mindstelønslov for vikarbranchen. Der er bare den hage ved det, at loven ikke gælder for kolonnearbejderne på bl.a. slagterierne, som arbejder ud fra særlige produktionsaftaler, de såkaldte Werkverträge NGG-formand Möllenberg har fastslået, at flere lapper på mindstelønstæppet ikke er løsningen på problemet løn- og social dumping. NGG kræver både en almengyldig mindsteløn for alle og lige løn for lige arbejde for alle pr. omgående. Opgørelsen over mindstelønninger pr. time (der er fra 2011) illustrerer diverse store forskelle i EU-landenes niveauer: Land Euro Luxemburg 10,16 Frankrig 9,00 Holland 8,74 Belgien 8,58 Irland 7,65 Storbritannien 6,91 Slovenien 4,32 Grækenland 4,28 Spanien 3,89 Malta 3,84 Portugal 2,92 Polen 1,85 Tjekkiet 1,82 Slovakiet 1,82 Estland 1,73 Letland 1,68 Ungarn 1,61 Litauen 1,40 Rumænien 0,93 Bulgarien 0,71 Sverige ingen (aftaler) Danmark ingen (aftaler) Finland ingen (aftaler) Tyskland ingen (delvist aftaler få ophøjet til lov) Cypern ingen Italien ingen Østrig ingen Kilde: WSI/Wirtschafts- und Sozialwissenschaftliches Institut, Hans-Böckler-Stiftung; europa.eu substans // 04 //

18 En bitter oplevelse Af Claus Gjedsig // Foto Poul Anker Nielsen En flirt med Det Faglige Hus blev en bitter oplevelse for slagteriarbejder Ralph Elm Hansen, 50, fra Ribe. I dag fortryder han uden vaklen, at han skiftede fagforening for at spare penge. Det er så sandelig ikke ligegyldigt, hvilken fagforening man vælger. Dårlig rådgivning kan i yderste konsekvens være forskellen på, om man må gå fra hus og hjem, eller man får den tryghed, man mener, man har betalt for, siger Ralph Elm Hansen, der i dag har arbejde hos Stryhns i Gråsten. Ralphs historie begynder ved krisens start. Der skulle spares, og det gjorde han bl.a. på fagforeningskontingentet. Ralph skiftede fra 3F til Det Faglige Hus. I begyndelsen havde Ralph arbejde for et firma, hvor han skulle bruge egen bil i arbejdet. Derfor brugte familien alle sine penge på en brugt Opel Zafira, så han kunne have arbejdsredskaber og lignende med i bilen. Motor eksploderede I slutningen af marts sker uheldet: en nat, hvor han var på vej hjem fra arbejde, eksploderede motoren, da han kørte på motorvejen ved Esbjerg. Grundlaget for min ansættelseskontrakt var væk. Forsikringspenge var udelukket, og min arbejdsgiver kunne ikke stille en bil til rådighed. Det betød et farvel til jobbet. I maj begyndte Ralph i vikarbureauet Adecco. Det var han meget glad for. Han blev sendt ud på en arbejdsplads i Tønder, hvor det var meningen, at han skulle være i lang tid. Men det blev kun til tre uger, fordi ordrerne svigtede. Og så måtte vikaren holde for. Her er det, mine problemer med Det Faglige Hus begynder. Jeg ringer til a-kassen for at få rådgivning, men den person, jeg får kontakt med, er ikke interesseret i at snakke med mig. Meget kortfattet og lidt brutalt siger a-kassemedarbejderen, at jeg skal udfærdige en ledighedserklæring, og så vil jeg høre nærmere. Jeg fandt selv ud af at tilmelde mig Jobcentret. Ralph får bekræftelse fra a-kasse og Jobcenter på, at han nu er ledig. Få dage senere modtager han et brev fra a-kassen om, at han eller rettere hans sag er indkaldt til høring. Sikkerhed og tryghed Da han selv havde været nødt til at sige sit faste job op efter uheldet med bilen, stod han til tre ugers karantæne. De tre ugers arbejde gennem vikarbureauet var ikke nok til at neutralisere karantænen. Det krævede fem ugers arbejde. Jeg havde jo netop kontaktet a-kassen for ikke at begå nogen fejl og påpegede, at jeg ingen sikkerhed eller tryghed havde for en retfærdig behandling af min sag, erindrer Ralph. Han blev så indkaldt til en rådighedssamtale i a-kassen sammen med en halv snes andre. Det blev holdt et foredrag, hvor en medarbejder lirede en masse snak af om Jeg valgte forkert i første omgang. Det gør jeg ikke igen! Ralph Elm Hansen a-kassen. Den personlige samtale varede tre-fire minutter. Jeg ville forklare min situation, men det var der ikke tid til. Svaret fra a-kassen var klart: Ralph fik karantæne i tre uger, efter at han havde skiftet fra et fast arbejde til et midlertidigt. Kort efter fik han arbejde på Danish Crown i Esbjerg og skiftede til Fødevareforbundet NNF. Men efter tre måneder var tilførslen af svin så lille, at man måtte fyre en del medarbejdere. Ralph var blandt dem, som mistede deres arbejde. Ralph indrømmer, at han var lidt nervøs, da han skulle tale med en sagsbehandler i afdelingen i Esbjerg. Jeg havde jo en karantæne»på bogen«, og der skulle kun et lille uheld til, før det var farvel til hus og hjem. Men, siger Ralph, jeg skal love for, at Fødevareforbundet NNF gør en forskel. Jeg talte med en meget venlig sagsbehandler, og da jeg et par dage senere var 18 substans // 04 // 2012

19 Da krisen for alvor begyndte at kradse, skulle slagteriarbejder Ralph Elm Hansen finde besparelser. Det skete bl.a. på fagforeningskontingentet. Ralph skiftede til Det Faglige Hus. Det fortryder han. Hold dig væk fra de alternative såkaldte fagforeninger, advarer Ralph Elm Hansen belært af bitter erfaring. indkaldt til møde, var der rigelig med tid til, at vi kunne snakke sammen, og jeg kunne sætte hende ind i mine problemer. Jeg fik al den rådgivning, jeg havde brug for, og vi udfyldte papirerne sammen, Det var virkelig betryggende. Ved den senere rådighedssamtale blev der også afsat en time. Det rigtige valg Jeg blev behandlet lige så godt og fint som ved den første kontakt. Dermed undgik jeg at begå fejl, som kunne resultere i en eventuel karantæne. Jeg kan kun sige mange tak for den flotte behandling og rådgivning, jeg fik af Fødevareforbundet NNF Sydjylland. Ralph forstår ikke, hvordan Det Faglige Hus kan påstå, at man får det samme for pengene som hos en af fagforeningerne under LO. I mit tilfælde fik jeg stort set ikke hjælp i Det Faglige Hus. Det er altså ikke ligegyldigt, hvilken fagforening man har. Det groteske er, at a-kassen i Det Faglige Hus koster stort set det samme som a- kassen i Fødevareforbundet NNF. Selve fagforeningen er dyrere, men man får altså også noget for sine penge. Det handler om tryghed. Jeg valgte forkert i første omgang. Det gør jeg ikke igen, siger Ralph Elm Hansen. substans // 04 //

20 Af Emilia Maria van Gilse DEN POLITISKE KAMP»Sagen om Vejlegården har udviklet sig til et politisk slagsmål, hvor borgerlige politikere slår plat på den faglige kamp, 3F har iværksat. De har fået god medvind af en række medier og været medvirkende til, at en helt normal faglig konflikt har udviklet sig til et politisk cirkus, der kan komme til at koste lønmodtagerne dyrt. Både nu og i fremtiden! For hvis de borgerlige politikere får held til at fjerne konfliktretten, så er det svært at se, hvordan lønmodtagere fremover skal kunne kæmpe mod griske arbejdsgivere. Kampen om Vejlegården er dermed ikke bare kampen for en lille håndfuld ansattes arbejdsforhold, men derimod en kamp for bevarelsen af konfliktretten og for hele den danske model!«forbundsformand Ole Wehlast FORSTÅ SAGEN OM VEJLEGÅRDEN PÅ 2 MINUTTER BAGGRUNDEN I november 2011 fik Vejlegården ny ejer. Han meldte sig ind i Kristelig Arbejdsgiverforening (KA) og opsagde den overenskomst, der hidtidig havde været på virksomheden mellem 3F og Horesta. I stedet tegnede KA en ny overenskomst med Krifa, og det var den overenskomst, medarbejderne kom til at arbejde under. Men ud af overenskomstens 46 punkter stiller Krifas overenskomst medarbejderne dårligere end 3Fs overenskomst på 41 punkter. Og det hverken kan eller vil 3F eninger har kæmpet for gennem generationer, kan forsvinde, hvis arbejdsgiverne får held til at erstatte de eksisterende overenskomster med billigere overenskomster. De gule fagforeninger Krifa er ikke en del af den traditionelle fagbevægelse, men er derimod en af de såkaldt gule foreninger. Disse foreninger er ikke knyttet op mod noget specifikt fag og fungerer mest som forretninger. Samtidig adskiller de sig helt grundlæg- (strejke), indtil fagforbundene bliver enige med arbejdsgiverne om forbedrede forhold. De kan også iværksætte en blokade, der hindrer virksomheden i at fungere optimalt. Til gengæld kan arbejdsgiverne iværksætte en lockout, hvor de lukker virksomheden og dermed hindrer lønmodtagerne i at tjene penge. I perioden mellem to overenskomstforhandlinger har begge parter fredspligt og må ikke iværksætte en konflikt. Men hvis der ikke er nogen overenskomst på virksomheden, er en 20 substans // 04 // 2012