Slangerupbanen. Gladsaxe Byarkiv

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Slangerupbanen. Gladsaxe Byarkiv"

Transkript

1 Gladsaxe Byarkiv Slangerupbanen 1

2 Indholdsfortegnelse Slangerupbanen... s.3 Historien før s.3 Jernbaneideen genopstår... s.3 Jernbaneskylden... s.3 En ny koncession bevilges... s.5 Banen finansieres... s.5 Slangerupbanens linieføring... s.6 Pressen involveres... s.6 Jernbanen bliver til virkelighed... s.7 De første tanker om en elektrisk jernbane... s.8 Hurtigsporvej?... s.8 Nye ekspropriationer... s.8 Gladsaxe Kommune overtager aktiemajoriteten i KSB... s.9 Lokkemaden... s.11 DSB overtager KSB... s.13 Udvidelsesplaner gennem årene... s.14 Tunnelbane... s.15 Hareskovbanen som S-bane... s.16 Banens konkurrenter rovruterne... s.16 Lastbiler som konkurrenter... s.17 Kildebakke Station... s.17 Buddinge Station... s.18 Gladsaxe den stationsløse by med stationsnær status... s.19 Stengården Station... s.20 Bagsværds stationer... s.21 Skovbrynet Station... s.24 KSBs lokomotiver og vogne... s.25 Bagsværds vokseværk... s.28 Måneskinsture og dyre ekstratog... s.29 Vintersport som kundemagnet... s.29 Ansatte og passagerer... s.30 Umulige køreplaner... s.30 Ulykker på banen... s.31 Regler ved uheld... s.32 Lykkelige uheld... s.33 Kort om kilder og litteratur...s.35 Slangerupbanen 100 år Gladsaxe Kommune, byarkivet Tekst: Hans-Henrik Landsvig og Eva Molin Forsidefoto: Kaj Bonne Grafisk tilrettelæggelse: Grafia Design Oplag: 500 Tryk: Gladsaxe Kommune 2

3 Slangerupbanen Historien før 1900 Hvis man tror, at jernbanedrift omkring år 1900 primært drejede sig om persontrafik, må man tro om! Da en hr. Steenberg omkring 1890 kom med planer om nye jernbaner, var det for at løse Københavns affaldsproblemer. I København var man nemlig efterhånden ved at drukne i dag- og natrenovation. Dagrenovationen betød husholdningsaffald og lignende. Natrenovationen stammede fra byens utallige latriner og tørklosetter. Steenberg tænkte sig tre jernbaner, der alle skulle udgå fra København, nemlig: En bane mellem Vesterbro og Vallensbæk En bane mellem København og Amager, der skulle føres helt til Dragør En bane mellem Nørrebro og Værløse Dag- og natrenovationen kunne udnyttes på bøndernes jorder til gødning. Den modsatte vej - ind mod byen - kunne banerne transportere bøndernes færdigvarer. Efter mange diskussioner blev lovforslaget om de tre nye jernbaner vedtaget d. 31/ Regeringen var, da kongen havde underskrevet loven, bemyndiget til at meddele koncession på banerne. D.v.s. folk med penge og interesse for jernbanedrift kunne an- søge om at få bevilget eneret til at anlægge og drive de enkelte jernbaner. I så fald fik man naturligvis også det overskud, som banen måtte give i fremtiden. Forslagsstilleren, konsul Joh. Steenberg, søgte og fik koncession på Værløsebanen, men det lykkedes ham ikke at finansiere baneanlægget. Dermed døde den første tanke om en jernbanelinie til Værløse. Jernbaneideen genopstår Omkring 1900 genopstod ideen om anlæg og drift af en Værløse-bane. Denne gang stod overretssagfører V. Amdrup bag oprettelsen af et konsortium. Et konsortium er en sammenslutning af personer, der i fællesskab afslutter forretninger. I planlægningsfasen satsede konsortiet på, at den fremtidige jernbane skulle bruges til godstransport, og først i anden række kom persontransporten. For at sikre at lokale ønsker om banens forløb blev hørt, oprettede Amdrup fra 1900 til 1902 jernbanekomiteer langs den planlagte bane. De lokale ønsker, der blev taget hensyn til, kom fra de lodsejere, hvis jord stødte op til den planlagte bane og kun i begrænset omfang fra de små bysamfund i omegnen. Årsagen, til at enkelte lodsejere fik så stor indflydelse på banens forløb, var dels at konsortiet byggede banens økonomi på godstransport, dels at banen skulle finansieres 100 pct. af private. Jernbaneskylden At finansiere en jernbane var og er slemt 3

4 dyrt. Men den kreativt tænkende Amdrup fik en god ide, som rigtig mange skulle komme til at hade ham for. Hans ide var at anvende en speciel grundskyld, der blev kaldt jernbaneskyld. D.v.s. slet og ret en slags ekstraskat for alle grundejere, der havde jord op til den påtænkte jernbane. Amdrup retfærdiggjorde ideen ved at påpege, at banen ville skabe prisstigninger på jorderne omkring den, og han foreslog derfor, at de lodsejere, der havde jord op til banen, underskrev en deklaration, hvor de forpligtede sig til ved ejendomssalg indenfor 30 år at aflevere 30 pct. af værdistigningen på ejendommen til banen. I 1902 meddelte Amdrup Landmandsbankens direktør Heide, at der forelå 160 underskrevne deklarationer, og at kun fire endnu ikke havde underskrevet. Den ene af disse nægtere betegnedes som sindssyg, mens Amdrup mente, at de øvrige tre kunne overtales. De metoder, der blev taget i anvendelse, når en lodsejer skulle overtales, nærmede sig afpresning. I Kjøbenhavns Amtsavis kunne man læse en historie fra det virkelige liv her gengivet i nutidsdansk og i noget forkortet form: Grundejere og ejere af landejendomme langs banen var indkaldt til møde om deklarationsspørgsmålet. Blandt de fremmødte var en greve, hvis jorder stødte op til banen, og som derfor havde gode chancer for at sælge byggegrunde. Man ville have greven til at underskrive deklarationen, men han ville kun underskrive, hvis også alle andre gjorde det. Han ville altså være den sidste til at skrive under. Greven havde en nabo. Denne nabo hørte til dem, der ikke ville underskrive deklarationen, men da deklarationsudvalgets formand henvendte sig til ham for at få en underskrift, var han snedig. Han udnyttede nemlig sin viden om, at naboen ikke kunne fordrage greven. Han sagde: Det er ellers kedeligt, at vi ikke får denne hersens Slangerupbane, men må blive ved med at køre helt til København med vore varer. Naboen ville have nærmere forklaring, og formanden fortsatte: Jo, ser du, bankerne vil kun låne penge til banen, hvis folk underskriver, og greven vil kun underskrive, hvis alle andre jordbrugere skriver under, men det opnår vi ikke, for vi ved jo, at du aldrig skriver under på noget, nå, men jeg må videre med det sorgens budskab. Men det ærgrer mig, for hvis vi blot kunde få greven til at skrive under, kom han jo nok af med en styrtende masse penge, fordi han har så megen jord. - Naa, Farvel da. Formanden tog sin hat og ville gå, men naboen råbte: Nej, stop lidt, jeg vil skrive under, for greven skal ikke spare de penge! 4

5 at hedde Aktieselskabet Slangerupbanen, men den officielle forkortelse blev KSB - for Kjøbenhavn-Slangerup Banen. Banen finansieres Jernbanedeklarationerne gav ingen rede penge i første omgang, men deklarationerne kunne belånes! Amdrup gik derfor til Privatbanken og Landmandsbanken, der med sikkerhed i deklarationerne tegnede aktier for kr. og overtog de obligationslån på kr., som var udstedt af kommunerne til 4½ pct. pro anno. Private tegnede aktier for kr., og med en række mindre bidrag lykkedes det Amdrup at rejse en anlægskapital på kr. Andreas du Plessis de Richelieu f d Richelieu gjorde stor karriere i Siam, både i ØK og i den siamesiske marine, men vendte tilbage til Danmark i Han var bestyrelsesformand i bl.a. DFDS og Landmandsbanken, foruden Slangerupbanen, og på tale som leder af et forretningsministerium under Påskekrisen i Foto: Det kgl. Bibliotek. En ny koncession bevilges Det var tanken, at konsortiet skulle opløses, når deklarationerne var i hus. Det videre arbejde med banens anlæg og drift skulle varetages af et nyoprettet aktieselskab. D. 9/ blev koncessionen udstedt, og samme dag oprettedes aktieselskabets provisoriske bestyrelse, der bestod af admiral Richelieu, landvæsenskommissær A. Ch. Andersen og J. Munthe Brun samt som suppleant overretssagfører Amdrup m.fl. Selskabet kom til Slangerupbanen adskilte sig på tre væsentlige punkter fra andre baner i Danmark: Den blev fi nansieret ene og alene ved private midler Disse midler rejstes ved en jernbanedeklaration Det offentlige havde ikke del i aktiemassen, idet hverken stat, kommuner eller amter investerede. Gladsaxe kommune investerede først i 1929 sammen med de øvrige bane-kommuner penge i banen og dens drift ved at købe 60 pct. af aktierne til kurs 40, d.v.s. rasende billigt. Baneprojektet blev påbegyndt af ingeniørfirmaet Winkel, Werner og Madsen. Udstikningen af baneforløbet fandt sted fra 1903 og afsluttedes i februar/marts Der skulle eksproprieres jord for kr. - en opgave som den stedlige landvæsenskommission skulle tage sig af. Den 6/

6 kunne Kjøbenhavns Amts Avis meddele, at der i anledning af Slangerupbanen afholdtes ekspropriationsforretning d. 12., 13. og 14. september. Slangerupbanens linieføring Slangerupbanens endelige linieføring blev et resultat af både enkeltpersoners særinteresser og lokale ønsker. Som en umiddelbar følge af overretssagfører Amdrups interesser i Farum Kalkbrud skulle banen kunne anvendes til transport af kalk. Samtidig resulterede et ønske fra 240 borgere i Slangerup i, at banen blev ført igennem til Slangerup. Endvidere er der meget, der tyder på, at Gentofte Kommune fik en station på banen, nemlig Vangede, dels på grund af den vej, kommunen anlagde fra Vangede til Hellerup, dels fordi teglværket Dysseværket på det tidspunkt ejedes af en så prominent person som justitsminister Alberti, og han ønskede en nem transportforbindelse til og fra sit teglværk. Lokale ønsker gjorde, at banen blev lagt tæt op ad Gladsaxe-Herlev Kommunes grusgrave, og linieføringen tog også hensyn til kommunens gartnerier. Til gengæld tog banens bestyrelse ikke hensyn til kommunens almindelige borgeres ønsker, og banen gik derfor udenom både Søborg Villaby, Gladsaxe By og Buddinge By! Pressen involveres For at gøre reklame for banen - og reklame blev KSBs ledelse hurtigt kendt for - blev der arrangeret en præsentationstur for pressen d. 16/ Turen blev en succes for alle de deltagende, selvom ikke ret meget af banen var færdig. Pressen, som blev godt beværtet, var naturligvis særdeles velvilligt indstillet overfor den nye bane, hvilket fremgik af referaterne: Man får et glimrende indtryk af landskabet, og hvad man ellers kunne se fra toget. Slangerupbanen gik fra Nørrebro Station, Lygten, over Emdrup, Vangede og vi- Ekspropriationskommissionen i arbejde, Justitsminister P.A. Alberti f d Foto: Det kgl. Bibliotek.

7 dere til Buddinge og Bagsværd. Om Buddinge mente journalisterne, at man ikke kunne vente, at Buddinge Station nogensinde ville kunne lokke turister til med sin nøgne omegn. Det hjalp betydeligt på journalisternes humør, da toget nåede Bagsværd Station. Byen Bagsværd, som man nåede via viadukten over Bindeledet, blev spået en strålende fremtid. Som turistattraktion mente pressen, at Bagsværd ville få stor betydning, da Frederiksdal og Hareskovene ville lokke mange spadserende til. Bl.a. på grund af Slangerupbanen og bolignøden i København udviklede Gladsaxe sig til en forstadskommune, mens Herlev forblev en landkommune. Dette resulterede i, at Herlev i 1909 ønskede at blive udskilt af Gladsaxe-Herlev Kommune og fortsætte som en selvstændig kommune. Jernbanen bliver til virkelighed D. 19/ kunne banen indvies. Et flagsmykket tog med to lokomotiver begav sig kl fra Lygten med omkring 100 indbudte honoratiores ombord. Første stop var Bagsværd, hvor dyrlæge Frederiksen bød toget velkommen. Admiral Richelieu takkede, og folkemængden, som havde trodset det regnfulde og blæsende vejr, råbte hurra, mens et firemands orkester spillede. Politiken berettede dagen efter, at afgangen mod den frokost, som ventede i Slangerup, blev forsinket, fordi stationsforstanderens hanhund havde søgt ly for regn og tumult under en jernbanevogn, og at toget først kunne fortsætte, efter at en behjertet tilskuer havde hentet sin hunhund! Den 20. begyndte hverdagen. Første tog fra Bagsværd mod København afgik kl med stop i Buddinge 7.40 og nåede Lygten kl Sidste chance for at komme hjem var fra Lygten med ankomst til Buddinge Denne reklamepjece fra 1906 var på ikke færre end 56 sider og indledtes med beskrivelser af den fantastiske togtur på hhv. tysk, fransk og engelsk og Bagsværd Onsdag kørte dette tog dog først fra Lygten et minut over midnat. På hverdage var der fem tog i hver retning det ene kun til Farum. Søndag kørte der yderligere to tog i hver retning også her kørte det ene kun til Farum.. En billet fra København til Buddinge på tredje klasse kostede 25 øre til Bagsværd måtte man af med 35 øre. Ved starten og indtil 1929 var banen ejet af private aktionærer. Aktionærerne valgte tre mænd af deres midte, der dannede selskabets bestyrelse. Bestyrelsen repræsenterede selskabet i det daglige over for Staten og almindelige personer. Foruden bestyrelsen var der et repræsen- 7

8 Åbningstoget ankommer til Bagsværd Station d. 19/ tantskab, der bestod af 19 aktiehavere, hvoraf de 8 skulle have underskrevet jernbaneskyld deklarationen. Repræsentantskabet kunne f.eks. foreslå indkøb af nyt materiel eller lignende. Det fungerede nærmest som en slags idé-giver for bestyrelsen. De første tanker om en elektrisk jernbane I 1915 fik man hos KSB den tanke, at man måske kunne elektrificere jernbanen. Denne elektrificeringstanke fik man igen og igen gennem årene, og det er helt uden sammenligning den plan, der findes mest nedskrevet om i de gamle dokumenter. I 1919 omtaltes tanken i en rapport fra Trafikkomiteen, hvori der stod: dog ikke straks om elektrificeringen. Selvsamme komité udtalte i 1928, at elektrificering overhovedet ikke kunne betale sig. Faktisk gik der 62 år fra den første tanke om elektrisk bane i 1915, og til man fik sat strøm til i Hurtigsporvej? I 1922 kom de første idéer om at anlægge hurtigsporvej til København i stedet for S- bane. Ideen var faktisk god, for man ville dermed kunne udnytte de sporvejsskinner, der allerede fandtes over det meste af København. D.v.s. at man i teorien ville kunne lave direkte forbindelse fra f.eks. Slangerup til Dragør, hvis Amagerbanen, som var blevet åbnet i 1907 med endestation ved Amagerbrogade, også blev lavet om til hurtigsporvej. Eneste virkelige ulempe var, at to spor + elektricitet var aldeles nødvendigt. Og dermed strandede også denne ide, for dog at blive genoptaget i Helt død var ideen ikke førend i begyndelsen af 1960 erne. Nye ekspropriationer I 1927 og 28 tog man omsider de første skridt til at anlægge dobbeltspor på Slangerupbanen på strækningen mellem København og Stralsund - det nuværende Skovbrynet. Dobbeltsporene var første forudsætning for, at en elektrificering overhovedet kunne betale sig. Derfor fik en masse Gladsaxe-borgere endnu en gang dele af deres jord eksproprieret. I 1927 indkaldtes der til møde med alle de lodsejere, der fik eksproprieret et areal til anlægget af 2. spor samt nye stationer. 8

9 De mange strandede planer om at elektrificere Slangerupbanen satte grå hår i hovedet på mange trafikministre: I 1945, da Ærbødigst hvis rigtige navn var Viggo Barfoed - skrev følgende i Berlingske Tidende, var der 32 år til S-togene begyndte at køre. Det store problem igen ventileres: Skal Slangerupbanen elektrificeres? Det går et halv hundred år tilbage til trafikminister Christopher Hage, der sagen havde fået fra en, der hed minister Juul Ryssensteen. Da sagen ikke blev løst af Hage, så trak han sig beskæmmet tilbage, og Jensen-Sønderup sagen fik, og Thomas Larsen fik taburetten. Han sled og slæbte ihærdigt med den, men måtte dog gi fortabt til sidst og overgav sagen, modløst og trist, til Hassing Jørgensen, som nu prøved men også efterhånden blev sløvet. Så kom den første socialdemokrat, der forsøgte at nå et resultat, det var den noksom bekendte Friis-Skotte, som siden også sagen opgive måtte. Siden har Slebsager prøvet derpå og Axel Sørensen ligeså. Men alle sammen de efterhånden rent politisk måtte opgi ånden. Nu er det Alfred Jensens tur til at løbe hovedet mod en mur. For alle ministre, det står som en manen: Vogt dig, vogt dig for Slangerupbanen: Trafikministre kommer og går, men Slangerupbanen evigt består. I alt 91 lodsejere i Gladsaxe blev berørt og fik en samlet erstatning på ,37 kr. De største enkelt-erstatninger gik til oversergent Ammendrup, som fik ,89 kr. for et areal ved nuværende Stengården Station og et konsortium i Bagsværd ved ingeniør Einersen m.fl., som fik kr. for et stort areal i nærheden af nuværende Højgårds Vænge - altså et stykke før nuværende Skovbrynet Station. Ved mødet fik samtlige lodsejere hele eller størstedelen af deres erstatning udbetalt kontant! Gladsaxe Kommune overtager aktiemajoriteten i KSB De private aktionærer synes i første omgang et have gjort en ganske god forretning. Det årlige udbytte var op til 5 pct., og den gennemsnitlige årlige forrentning i banens første 20 år var 3,4 pct., hvilket var enestående højt for en dansk privatbane. Årsagerne var blandt andet indtægter fra jernbaneskylden, som forfaldt til betaling i takt med udviklingen af områderne i oplandet. Yderligere var bestyrelsen meget tilbageholdende med at investere i nyt materiel, mens der blev talt om elektrificering og sporvogne. Når man manglede nyt materiel, hang det også i høj grad sammen med, at KSB var et aktieselskab, og det skulle give overskud til aktionærerne. Det betød i praksis, at man af hvert års overskud satte 10 pct. til side i en reservefond og udbetalte de resterende penge til aktionærerne, driftsbestyreren og bestyrelsen, der skulle have et særligt vederlag tantieme beregnet ud fra overskuddet. Men i 1928 revnede ballonen, da en af de mange elektrificeringsplaner strandede, og det blev klart, at der måtte investeres store beløb i nye lokomotiver, vogne og sporanlæg. 9

10 Tabellen viser, hvor lang tid det tog at rejse fra Vesterport Station til diverse udvalgte stationer på Hareskovbanen i Tabellen blev udarbejdet af Gladsaxe Kommune og var kommunens sidste trumf i spillet om den hurtigsporvej, der altså aldrig blev en realitet. 10 Reklame affotograferet fra Slangerupbanens Oplands turistbog, Bemærk femte afsnit om elektrificeringen. Den var lige rundt om hjørnet, troede man stadig.

11 Selskabet havde ikke kapitalen, jernbaneskylden ville ophøre i 1932, og konkurrencen fra bilerne blev stadigt mere følelig. Desuden var der stigende utilfredshed med banen blandt oplandets borgere, og i 1929 blev Slangerupbanen omdannet til et kommunalt aktieselskab, da Landmandsbanken solgte en aktiepost på kr. til kurs 40. Gladsaxe købte 60 pct., Værløse 17½ pct., Farum 15 pct., Lynge-Uggeløse 4½ pct. og Slangerup 3 pct.. Da Gladsaxe hermed kom til at besidde den største aktiepost, indgik kommunen overenskomst med de øvrige kommuner, der havde aktier i foretagendet, og Gladsaxe blev på forhånd sikret fem af bestyrelsens ni pladser. De fire andre kommuner fik de resterende pladser, så de tilbageværende private aktionærer blev holdt uden for indflydelse. Da Slangerupbanens oplands kommuner gik sammen om at købe aktierne fra de private ejere i 1929, prøvede de at få Københavns Kommune med. Men dér havde man den opfattelse, at når banen blot fik lov at køre helt ned, så kunne man overtage aktierne for en slik. Københavnerne kunne nemlig sagtens vente. Det var oplandets beboere, der led under den efterhånden minimale toggang. På det tidspunkt lå København i forhandlinger med Gladsaxe om at indlemme kommunen i København. Så København havde interesser at varetage i Gladsaxe. Men i stedet for at deltage i togsamarbejdet valgte København at satse på at opkøbe jorder, der ville ligge godt i forhold til den projekterede Hareskovvej. Københavns Kommune købte derfor Mørkhøjgård i 1931; Bakkegård i Bagsværd i 1930; Enghavegård og Gyngemosegård i Mørkhøj hhv og 1931 samt Hyldegård i Buddinge i i overenskomsten lød: Gladsaxe kommune forpligter sig til i kraft af sin Stemmeflerhed indenfor Bestyrelsen at sørge for Eletrificeringens Gennemførelse snarest muligt og paa en Gang for hele Banestrækningen, hvorfor det skal garanteres, at den daglige personførende Toggang bliver saaledes: at der til Bagsværd løber mindst 22 Tog at der til Hareskov løber mindst 12 Tog at der til Farum løber mindst 10 Tog at der til Slangerup løber mindst 7 Tog samt at Stoppesteder fastsættes i det væsentlige i Overensstemmelse med Elektricitetskommissionens Betænkning, endvidere at Taxterne søges nedsat i alt væsentligt i Overensstemmelse med samme Betænkning og saaledes, at Stationerne indenfor Gladsaxe Kommune ikke begunstiges uforholdsmæssigt i Forhold til de øvrige Kommuner, og hvorved bemærkes, at den foranstaaende Bestemmelse om Togenes Antal ikke er endelig, men at man er enig om, at saa snart en forretningsmæssig og økonomisk forsvarlig Drift tillader det, vil Toggangen blive forøget. Lokkemaden En af de væsentlige grunde, til at Gladsaxe kunne få de øvrige kommuner til at indgå i samarbejdet om KSB, var, at man lovede at ville arbejde på en hurtig elektrificering af banen. Så da Gladsaxe sogneråd pludselig i juli 1930 stemte mod elektrificeringen med 6 stemmer mod 5, blev der sure miner blandt de andre kommuner i KSBs bestyrelse. De 11

12 Slangerupbanens bestyrelse, ca Gladsaxes sognerådsformand Frederik Willumsen sidder på forreste række som nr. 3 fra højre. andre kommuner kunne ikke gennemføre elektrificeringen alene, da de havde for få aktier, så de følte sig lokket med i samarbejdet under særdeles falske forudsætninger. Banens passagerer havde derimod grund til tilfredshed. Det nye kommunale selskab anlagde en række nye holdepladser alene i Gladsaxe Kommune kom togene til at standse ved Kildebakken, Stengården og Skovbrynet, foruden ved de to oprindelige stationer i Buddinge og Bagsværd. Antallet af tog på hverdage blev mere end fordoblet, og billettaksterne sat 25 pct. ned. Virkningen udeblev ikke: På tre år blev persontrafikken næsten fordoblet. Til gengæld blev godstrafikken halveret. Op gennem 30 erne tilspidsedes situationen for banen, som trængte til en gennemgribende og kostbar modernisering. På generalforsamlingen i 1939 talte bestyrelsesformanden, Frederik Willumsen, således om at likvidere selskabet og lade Københavns Kommune og NESA overtage driften. Banen skulle elektrificeres til Farum. Videre til Slangerup skulle der køre rutebiler. Men så kom 2. verdenskrig, og trafikken steg voldsomt i en tid, hvor der hverken var benzin eller bildæk. Togene var ofte overfyldt, og både vogne og spor var endnu mere nedslidt, da befrielsen endelig oprandt. I begyndelsen af 1945 begyndte det for alvor at knibe med at få kul og dieselolie til lokomotiverne. Toggangen blev derfor indskrænket. På KSB kørte man kun to togpar til Slangerup og syv til Farum per dag. Et af disse togpar kørtes dog ikke om onsdagen og et andet kørte kun dagen før søn- og helligdage. Persontrafikken faldt derfor med ca. 12

13 Ingeniør Olaf Forchhammer blev født 27/ og døde 16/ I den mellemliggende periode var han meget aktiv, han sad i Gladsaxe Sogneråd fra I 1914 købte han en stor grund ved Krogmosen i Bagsværd og byggede tre huse i norsk byggestil, den såkaldte lafteteknik, til sig selv og sin familie. Disse huse er forlængst nedrevet, men Forchhammers helårshus bygget i 1918 på Til Jernbanen 2 står der stadig, omend facaden er noget ændret. 10 pct., og godstrafikken faldt med ca. 20 pct. mellem 1945 og Straks efter krigen dukkede elektrificeringsplanerne op igen. Københavns Stadsingeniør, Olaf Forchhammer, forelagde i 1946 en plan til udbygning af byens forstads- og tunnelbaneanlæg., som for Slangerupbanens vedkommende blandt andet indebar en sidebane fra Vangede gennem villahaverne mellem Dickens Allé og Niels Finsens Allé til en station ved Søborg Torv og videre til det nuværende Høje Gladsaxe. Fra Lygten skulle togene køre som højbane langs Ladegårdsåen og de grønne arealer ved Åboulevarden, indtil de forsvandt under jorden ved Bülowsvej. Det blev heller aldrig til noget. DSB overtager KSB Imens stod det klart, at DSB måtte overtage Slangerupbanen, som under den kommunale drift frem til 1940 havde givet underskud i samtlige år bortset fra tre. Hverken i Landstinget eller i Folketinget lød der protester, og kommunerne var så trætte af at skyde penge i fallitboet KSB, at de var villige til at give afkald på deres aktiepost på i alt 1,2 mill. kr., hvis bare overtagelsen kunne ske inden 1/4-1948! Staten kunne dermed nøjes med at købe de få private aktionærer ud, men kursen for denne aktiepost på i alt kr. var nede på 35, så staten slap med at betale kr. for en hel jernbane. Sidste dag under privat drift blev 31/ Ved overtagelsen var der 58 ansatte ved KSB, og de 56 fulgte med over hos DSB. To var så gamle, at de forlængst havde overskredet DSBs normale pensionsalder. DSB overtog virkelig noget af et fallitbo, men statsbanerne var også blevet hårdt 13

14 medtaget under krigen, så det tog tid at skaffe mere moderne vogne. Man startede således genopretningen med at gå tilbage til damptog. De krævede mere personale, og DSB overførte derfor mand til Slangerupbanen. KSBs diesellokomotiver skulle istandsættes; klageprotokoller blev lagt frem på alle stationer; sporskifterne skulle laves om; der skulle lægges nye, tungere skinner og meget, meget mere. I alt investerede DSB ca. 2,7 mill. kr. i forbedringer af spor- og sikringsanlæg m.m. det første par år efter overtagelsen. Udvidelsesplaner gennem årene Der var mange planer fremme om forlængelse og udvidelse af Slangerupbanen i årenes løb. Der var bl.a. planer om at videreføre banen til Hillerød, Frederiksværk, Frederikssund eller Hundested. Hundested-planen var fremme i 1912 og fik pudsigt nok størst opbakning i Jylland, fordi man påtænkte en dampskibsforbindelse mellem Grenå og Hundested, da begge havne ansås for isfri om vinteren. Ruten mentes af få betydning for fiskeriet i Jylland. Dampskibet kom, men ikke jernbanen. Tanken gik i sig selv igen, efter at have været oppe i flere udvalg og kommissioner det samme år. I Nørrebro-enden skulle banen have været forbundet med Amagerbanen med omstigning på Rådhuspladsen eller ved Jarmers Plads. Eller også skulle den forbindes med Lyngby-Vedbæk linien (den nuværende Jæ- Skjold fra unavngiven banebygning ved DSBs overtagelse 1/

15 Lygten Station Mellem de to drenge til højre i billedet løber Lygte Åen. Her blev senere indrettet separat godsbane. gersborg-nærum linie) og Kystbanen. Faktum er dog, at ingen af planerne blev til noget. Tværtimod blev banen indskrænket i 1954, hvor strækningen Farum-Slangerup nedlagdes på grund af faldende persontrafik. Banen kaldtes herefter Hareskovbanen. Tunnelbane I 1950 erne og 60 erne talte man meget om at lave tunnelbane i stedet for S-bane. Det var én af grundene til, at en modernisering af Hareskovbanen fik lov at vente MEGET længe. I 1958 blev Gladsaxes borgmester, Erhard Jacobsen, så utålmodig, at han iværksatte en rationaliseringsundersøgelse af banen. Resultatet af denne undersøgelse blev, at Gladsaxe foreslog DSB at lave hurtigsporvej på Hareskovbanen og at forlænge skinnerne, så de indgik i det københavnske sporvejsnet. Så kunne en sporvogn fra Farum køre ad normal rute til Lygten og videre ad sporvejsskinnerne ind til Københavns centrum. Når tunnelbanen engang ad åre kom, kunne skinner og vogne bruges på andre sporveje, og den eneste virkelig store investering ville derfor blive luftledningerne, der ikke kunne genbruges, når tunnelbanen kom. Men heller ikke denne plan nåede længere end til papiret. Loven om et ombygge Hareskovbanen blev langt om længe vedtaget i 1961, men først i 1971, hvor også tunnelbane-ideen var afgået ved døden, fik DSB ved tillægslov bemyndigelse til at ændre Hareskovbanens retning fra Emdrup til Københavns Hovedbanegård via Svanemøllen og Østerport, D. 25/ var anlægsarbejderne nået så langt, at togene kunne føres via Ryparken til Svanemøllen, og trafikken til Lygten på Nørrebro stoppede. Lygten Station kom derefter til at leve en hensygnende tilværelse. Pladsen foran stationen blev bl.a. brugt som lokalt grønttorv i en periode, og i stationsbygningen var der spillehal. I 1996 var Thorkild Christensen ejer af Lygten Station. Han ejede også det nye Nørrebro Bycenter. I 1997 startede Projekt Kulturcafé Lygten Station, som skulle sikre en værdig udnyttelse af den gamle bygning. Projektet lykkedes. Stationsbygningen og pladsen blev renoveret, og i 2002 overtog Københavns Kommune bygningen, der i dag fungerer som et kultur- og socialcenter for beboerne i kvarteret. Projekt Kulturcafé Lygten Station laver stadig en række arran- 15

16 Buddingevej med viadukt fra 1957/58. Sammenlign evt. med billedet senere i dette hæfte af Buddinge Station anno gementer både indendørs og udendørs, ofte med sigøjnermusik. Hareskovbanen som S-bane D. 24/ blev Hareskovbanen officielt indviet som S-bane. De første planer var som nævnt opstået allerede 62 år tidligere, mendet var dyrt at anlægge elektrisk bane. En af årsagerne til, at det var så dyrt, var, at alle overskæringer skulle bringes ud af niveau med de krydsende veje. Af andre årsager kan nævnes, at der skulle lægges dobbeltspor; rejses højspændingsmaster; eksproprieres jord og skiftes skinner på hele strækningen, fordi de oprindelige skinner var for lette. Desuden kom naturligvis investeringerne i helt nyt materiel. Efter 1. verdenskrig ændrede oplandet gradvist karakter og køreplanerne blev utilstrækkelige i samme takt. Området mellem København og Farum var ved at ændre karakter til egentlige forstæder, og på grund af banens utilstrækkelige kapacitet fik den konkurrence af de nymodens automobiler. Banen imødegik ikke de nye udfordringer. Der skete ingen forbedringer af køreplanen hverken med hensyn til udbudet af tog eller transporttidens længde. Togvognene blev heller ikke fornyet. Der oprettedes ikke holdepladser ved nye bebyggelser - stop på linien, der kunne have opsuget rejsende. Banens konkurrenter rovruterne I slutningen af 1800-tallet udgjorde de offentlige transporttilbud på vejene intet alternativ til jernbanerne. Jernbanerne kunne tilbyde den suverænt hurtigste og billigste rejse, og komforten i en togvogn var større end i de hestetrukne droscher og sporvogne. Samtidig havde de meget større kapacitet. Indtil 1. verdenskrig havde Slangerupbanens køreplaner været gode og tilstrækkelige både på hverdage og på søn- og helligdage. Poul Thomsens rutebiler var blandt dem, der tog passagerer fra Slangerupbanen. På dette billede ses chauffør Gunnar Berendsen og billettør Hans Thomsen, søn af Poul Thomsen, ved bussen foran garagen på Frydensgave i Bagsværd. Billedet er fra 1928 eller

17 En nedsættelse af taksterne kunne også have forbedret konkurrenceevnen overfor bilerne og DSB, men den fandt ikke sted. De rutebiler, der løb parallelt med banen, konkurrerede direkte med den om passagererne. I 1914 blev der oprettet to rutebilselskaber på strækningen mellem Bispebjerg og Søborg ad Frederiksborgvej. Den ene fik inddraget sin køretilladelse, men Rasmus Jensen fortsatte til 1924, og han forlængede også sin rute til Bagsværd. Andre steder i Danmark fungerede de rutebiler, der kørte på veje, som gik på tværs af banerne, ofte i samarbejde med jernbanen. Men Slangerupbanen lå så tæt på andre baner, at rutebiler kunne tage passagerer fra den ene bane og give til den næste. Poul Thomsens rutebil fra Bagsværd fungerede således som en rovrute, der tog passagerer fra Slangerupbanen og gav til Nordbanen, fordi hans køreplan korresponderede med afgangstiderne i Lyngby, men ikke på Slangerupbanen. Først efter kommunernes overtagelse i 1929 tog banen sine modforholdsregler i form af hyppigere tog, flere standsningssteder og takstnedsættelser. Lastbiler som konkurrenter Forskellige firmaer begyndte efter 1. verdenskrig at købe varebiler, der kunne fordele eller opsamle varer inden for et mindre område. De var ikke egentlige konkurrenter, da banen aldrig havde taget sig af den type trafik. Varebilerne kunne dog berøre banen, fordi de konkurrerede med vognmandskørslen, der samarbejdede med banerne. De egentlige lastbiler transporterede gods over længere strækninger. De kunne påtage sig individuelle opgaver og på den måde udføre dør til dør transport. Denne gruppe biler konkurrerede især på de varer, der var dyre at få transporteret med banen. Konkurrencen fra last- og varevogne blev imødegået ved, at banen formidlede udkørsel af gods i varebiler og samarbejdede med en lokal vognmand. Kildebakke Station Omkring 1930 var der så småt begyndt at vokse et villakvarter op mellem Vangede og Buddinge. Dels ved Kildebakkegårds Allé, dels på Kildebakkegårds jorder, der var blevet udstykket. D. 15/ indviedes trinbrættet ved Kildebakken. Den nye villabebyggelse lå ikke lige ved trinbrættet, men beboerne blev alligevel meget glade for deres trinbræt, selvom de altså skulle vandre et stykke for at nå det. Kildebakke trinbræt fik en lille stationsbygning. Den indeholdt ventesal, toilet og lo- Kildebakkens stoppested,

18 kale til billetsalg. Billetsalget kom dog aldrig i gang, da billetterne blev solgt i vognene i KSBs privattid og i en årrække derefter. I det hele taget kom den første Kildebakke Station aldrig til at fungere efter hensigten. Stationsbygningen var større end ved de øvrige trinbrædder, men blev alligevel næsten udelukkende benyttet som ventesal. Sidst i 1950 erne blev etageejendommene på Solnavej bygget. I alt 800 nye lejligheder blev det til. Ca etablerede man derfor billetsalg til myldretidstogene på Kildebakke station. Billetsalget skete i form af en omvandrende billettør med hele billetkontoret i en rem over skulderen! I 1959 enedes Gladsaxe og Gentofte Kommuner med DSB om at anlægge en fodgængertunnel ved stationen, og den skulle passe ind i det kommende stationsanlæg i forbindelse med elektrificeringen. Den ny Kildebakke station blev taget delvist i brug 31/5-1964, og en slags indvielse fandt sted 18/6 samme år. Derpå ventede man på S-togene i 13 år, og lige så mange år på at stationen skulle blive færdiggjort! Buddinge Station Som en følge af de tidlige udstykninger i Søborg Villaby og Buddinge By, havde man troet og håbet på, at jernbanen blev ført dér forbi. Buddinge Station kom dog til at ligge perifert i forhold til bykernen, og Søborg Villabys beboere kunne med størst fordel vandre de 4-5 km. til enten Emdrup eller Vangede stationer. Alene vejforholdene umuliggjorde søborgensernes brug af Buddinge Station. Buddinge Station blev ellers opført samtidig med selve banen, så den stod klar i 1906, og selvom der også transporteredes meget grus fra Buddinge Station, var den dog også ment som et tilbud til almindelige mennesker. Her blev den en skuffelse de første mange år, for folk brugte den kun sjældent. Buddinge By var allerede ganske stor, men den lå centreret omkring den nuværende rundkørsel, d.v.s. et stykke syd for stationen, så folk skulle gå, og passagerne henfaldt derfor til rutebiler i stedet for at tage toget. Først i begyndelsen af 1920 erne var der kommet så mange tilflyttere til Buddinge og omegn, at persontrafikken tog et ordent- Buddingevej ved stationen anno

19 Sådan så der ud ved Buddinge Station i Stationen ses fra Buddingevej, hvor skinnerne stadig er i niveau med vejen. ligt opsving, men rutebilerne ødelagde atter KSBs pæne kundetal. Efter at kommunerne overtog banen, blev togdriften heldigvis så meget forbedret og konkurrencedygtig, at passagertallet steg igen. De stakkels togløse indbyggere i Gladsaxe by - i området omkring Gladsaxe Kirke - måtte spadsere de ca. 2 km. til Buddinge Station, hvis de ville med toget. Efter 2. verdenskrig blev der bygget meget omkring Buddinge Station. Både almindelig beboelse og industriforetagender, så passagertallet var stort. I en periode var godstrafikken lige så stor som i Næstved, og godsvognene rullede fra Buddinge helt til Teheran. I 1956 påbegyndte man viaduktanlægget under Buddingevej, og det blev taget i brug 18/ Samtidig begyndte man at bygge den ny station, der kom til at ligge ud til Buddingevej. Den gamle stationsbygning fungerede som ekspeditionsbygning, indtil den nye blev taget i brug 22/ Den gamle bygning blev derpå indrettet til godsekspedition og fungerede som sådan indtil I 1978 blev den revet ned på én nat. Gladsaxe den stationsløse by med stationsnær status Gladsaxe fik aldrig nogen station. De allertidligste planer for en bane ville ellers have ført den omkring både Mørkhøj og Gladsaxe, men økonomiske interesser og en indflydelsesrig minister fik som nævnt banen til at slå et sving omkring Dyssegård i stedet. Det fik den konsekvens, at Gladsaxe By, der jo ellers havde været sognets vigtigste med kirke og skole, efterhånden mistede sin status til fordel for Buddinge By, som da også huser både rådhus, hovedbibliotek, arkiv, teater m.m. i dag. I slutningen af 70 erne og begyndelsen af 80 erne voksede efterspørgslen på erhvervsgrunde i Gladsaxe og Mørkhøj industrikvarterer. Det gav kommunen nogle problemer i slutningen af 80 erne. I Hovedstadsrådet havde man nemlig vedtaget nogle retningslinier, der pålagde kommunerne at få nye kontorvirksomheder ud at ligge nær stationerne. Man ville forsøge at få virksomhederne ud, hvor der stadig var plads til at bygge boliger i nærheden, sådan at pendlertrafikken kunne reduceres, således at trafikken i hvert fald ikke behøvede at foregå per bil. Det ville i praksis sige, at Bagsværd og Buddinge var de 19

20 eneste områder i Gladsaxe, der kunne bruges. Ved de øvrige stationer er der hverken plads til flere boliger eller virksomheder. Gladsaxe har siden 1948 satset systematisk på at få samlet virksomhederne i Gladsaxe og siden hen Mørkhøj industrikvarterer. Så reglen om stationsnærhed kom ganske meget på tværs af de lokale planer. De kreative, lokale politikere udtænkte derfor en plan. Ved Skovbrynet blev en mand så desperat, at han smadrede mekanikken med en hammer. Ved Stengården førte de lokale beboere regnskab med støjplagen: 16. juni kl et mægtigt brøl 17. juni klage til Bagsværd Station for at få apparatet standset 18. juni kl sekunders musik 19. juni kl. 5 og et mægtigt brøl 21. juni kl til 11 længere underholdning kl og mindre brøl kl tavshed indtil toget var passeret, derefter brøl 22. juni kl til 11, hvorefter toget passerede, kl til og til (en uges pause i noteringen) 29. juni kl og tuden uden anledning 30. juni kl brøl efter togets passage 11. juli kl vældige brøl 12. juli kl og vældige brøl uden foranledning 13. juli kl ligeså 17. juli kl. 15 brøl uden anledning Den gik ud på, at få Gladsaxe Trafikplads anerkendt på linie med en S-togs station. I april 1995 godkendte Københavns Amt og Miljøog Energiministeriet Gladsaxes plan, så nu kan der atter lægges nye erhverv i de gamle industrikvarterer. Stengården Station Stengårdskvarteret blev først sent bebygget. Men fra midten af tyverne gik det stærkt, og i midten af trediverne var kvarteret næsten fuldt udbygget. Det meste af bebyggelsen bestod af villaer og sommerhuse. Stengårds Allé blev anlagt i etaper og nåede jernbanen samtidig med, at dobbeltsporet blev planlagt i Derfor kunne den straks føres gennem en viadukt og gav derfor aldrig anledning til togulykker. Efter flere meget alvorlige sammenstød mellem biler og tog blev der i 1922 opstillet automatiske advarselssirener ved overkørslerne ved Skovbrynet og Stengården. Men teknikken virkede ikke efter hensigten, sirenerne hylede i timevis, men var ofte tavse, når et tog nærmede sig. Efterhånden som Stengårdskvarteret voksede, voksede også ønsket om et lokalt trinbræt. Men KSBs bestyrelse var helt døv for den slags henvendelser. Ikke førend kommunerne overtog banen i 1929, skete der noget i den henseende. D. 15/ kunne Stengården trinbræt tages i brug. Da det ikke var nær alle tog, der fik lov at holde ved trinbrættet, kom der dog ikke rigtig kunder nok. Først fra 1930 fik de fleste tog lov at holde ved Stengården, og passagertallet steg øjeblikkeligt. Faktisk steg det helt indtil 1947, hvor nye rutebilruter tog konkurrencen op med stort held. Den oprindelige stationsbygning var i bindingsværk og indeholdt kun ventesal og billetkontor. Da DSB overtog Slangerupbanen, var bygningen ret forfalden. 20

AMAGERBANEN 2. DEL LOKALHISTORIE I TÅRNBY BANEN UNDER BESÆTTELSEN, FRIHEDSKAMPEN &BEFRIELSEN

AMAGERBANEN 2. DEL LOKALHISTORIE I TÅRNBY BANEN UNDER BESÆTTELSEN, FRIHEDSKAMPEN &BEFRIELSEN TÅRNBY KOMMUNES LOKALHISTORISKE TIDSSKRIFT NUMMER 7 AUGUST2007 LOKALHISTORIE I TÅRNBY AMAGERBANEN 2. DEL BANEN UNDER BESÆTTELSEN, FRIHEDSKAMPEN &BEFRIELSEN FORSIDEILLUSTRATION: Efter Amagerbanens ophør

Læs mere

FOTO 01: VESTERVEJGÅRD OG GADEKÆRET (Det hvide hus ligger der, hvor Tværvej i dag munder ud i Vestervej)

FOTO 01: VESTERVEJGÅRD OG GADEKÆRET (Det hvide hus ligger der, hvor Tværvej i dag munder ud i Vestervej) På Sporet af Glostrup Byvandring ca 3,5 km. Landsbyen Først bevæger vi os på tværs af landsbyens gamle centrum 1 Kirken Kirken var centrum i den gamle landsby. Den er bygget i 1100-tallet, men er ændret

Læs mere

H0 NYHEDER 2014. BL-vogne CP med tagrytter MO DSB MX / MY Y-tog AF med tagrytter Class 66. OBS: Fotos viser produktionsprøver

H0 NYHEDER 2014. BL-vogne CP med tagrytter MO DSB MX / MY Y-tog AF med tagrytter Class 66. OBS: Fotos viser produktionsprøver H0 NYHEDER 2014 M O D E L L E R PÅ V E J F R A T E G N E B O R D E T BL-vogne CP med tagrytter MO DSB MX / MY Y-tog AF med tagrytter Class 66 OBS: Fotos viser produktionsprøver AF med tagrytter AF-vognene

Læs mere

Den nye S-bane. Trafikministeriet. Bedre. Tryggere. Hurtigere. Mere miljøvenlig

Den nye S-bane. Trafikministeriet. Bedre. Tryggere. Hurtigere. Mere miljøvenlig Den nye S-bane Bedre Tryggere Hurtigere Mere miljøvenlig Trafikministeriet 1 1 2 Det skal være hurtigere og mere komfortabelt at benytte den kollektive trafik, så flere skifter bilen ud med tog og bus.

Læs mere

En letbane på tværs af København?

En letbane på tværs af København? En letbane på tværs af København? Besøg Københavns Amts vandreudstilling om letbanen langs Ring 3. Udstillingen åbner 11. april på Amtssygehuset i Herlev. Herefter går turen videre til Glostrup, Gladsaxe,

Læs mere

Projekt FS22 og FS31

Projekt FS22 og FS31 Projekt FS22 og FS31 Restaurering af to sporvogne fra Frederiksberg SPORVEJSMUSEET SKJOLDENÆSHOLM Frederiksberg-vognenes historie Frederiksberg Sporvejs- og Elektricitets Aktieselskab, FSEA, var det første

Læs mere

Aabenraa Veteranbane April 2015 Informationer og gode råd om skinnecykling på Aabenraabanen 1/6

Aabenraa Veteranbane April 2015 Informationer og gode råd om skinnecykling på Aabenraabanen 1/6 Informationer og gode råd om skinnecykling på Aabenraabanen 1/6 Aabenraa Veteranbane Historie Aabenraa Veteranbane blev hjemmehørende i Aabenraa 16. august 1999 og opstod på resterne af Tønder-Tinglev

Læs mere

Farvel til de gamle S-tog 3. februar 2007

Farvel til de gamle S-tog 3. februar 2007 Farvel til de gamle S-tog 3. februar 2007 Program for dagen Den 3. februar 2007 kører de gamle S-tog for sidste gang. Køreplanen er: Linie B Linie B+ Høje Taastrup afg 10.00 afg 12.10 København H afg 10.27

Læs mere

Nyhedsbrev nr. 1, 2015

Nyhedsbrev nr. 1, 2015 Så er vinteren slut hos MY veterantog. Vi er i fuld gang med at planlægge årets ture og sørge for, at materiellet er køreklart. Så blev det tid til at udsende vores første nyhedsbrev i 2015. Vi regner

Læs mere

Stendysse på Tvevadgårdens mark 2010/2

Stendysse på Tvevadgårdens mark 2010/2 Stendysse på Tvevadgårdens mark 2010/2 Siden sidst. Onsdag d. 13. januar. Foredrag ved forfatter Vibeke Nørgård Nielsen om Johannes Larsen o g Island. Foredraget blev ledsaget af dejlige lysbilleder fra

Læs mere

Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013.

Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013. Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013. Historien om et gammelt klitområde i Nr. Hurup, som gik fra at være dårligt

Læs mere

Trafikudvalget TRU alm. del - Bilag 492 Offentligt

Trafikudvalget TRU alm. del - Bilag 492 Offentligt Trafikudvalget TRU alm. del - Bilag 492 Offentligt Fra: Verner Jensen [mailto:dans@webspeed.dk] Sendt: 8. august 2006 11:19 Sendt til: Læst Samtale: Elendig kommunikation fra en stor statsvirksomhed Emne:

Læs mere

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 Landindpektørboligen. I 1889 startede landinspektør H. P. Jacobsen sin landinspektørvirksomhed

Læs mere

Kontakt: Poul Pedersen tlf. 30307276 eller Ole Mortensen tlf. 86467609. Åbningstider: Tirsdag 19.00-21.00 og torsdag 15.00-17.00

Kontakt: Poul Pedersen tlf. 30307276 eller Ole Mortensen tlf. 86467609. Åbningstider: Tirsdag 19.00-21.00 og torsdag 15.00-17.00 November 2010 Kulturhuset, Bredgade 4 Langå Postadresse: Poul Pedersen, Parkvej 11, 8870 Langå Museets hjemmeside --http://museumilangaa.dk Mail til: pouloglilli@gmail.com eller ole.theo@museum.dk Kontakt:

Læs mere

Hirtshalsbanen. Tema Infrastruktur. Emne Jernbaner. Kulturmiljø nr. 6. Den geografiske afgrænsning af Hirtshalsbanens kulturmiljø omfatter:

Hirtshalsbanen. Tema Infrastruktur. Emne Jernbaner. Kulturmiljø nr. 6. Den geografiske afgrænsning af Hirtshalsbanens kulturmiljø omfatter: Hirtshalsbanen Kulturmiljø nr. 6 Tema Infrastruktur Emne Jernbaner Sted/Topografi Banestrækningen Hjørring-Vellingshøj-Vidstrup-Tornby-Horne-Hirtshals. Hirtshalsbanen er den eneste eksisterende lokalbanestrækning

Læs mere

Danmarks længste godsbane (1966-1999)

Danmarks længste godsbane (1966-1999) Danmarks længste godsbane (1966-1999) Forudsætninger (1966) Den 21. januar 1966, altså allerede inden godsbanen var en realitet, blev der givet tilladelse til befordring af vogne med op til 18 tons akseltryk

Læs mere

Vejrup Sognearkiv -da toget kom til Vejrup i 1916.

Vejrup Sognearkiv -da toget kom til Vejrup i 1916. Vejrup Sognearkiv -da toget kom til Vejrup i 1916. I år er det 100 år siden toget kom til Vejrup helt nøjagtigt åbnede Grindstedbanen den 1. december, 1916. Hvor stor en begivenhed det har været, kan vi

Læs mere

TEKST: Elmer Schelde Thomsen FOTO: Jon Kristensen REDIGERET AF: Lasse H. Olesen og Kamilla Byrialsen

TEKST: Elmer Schelde Thomsen FOTO: Jon Kristensen REDIGERET AF: Lasse H. Olesen og Kamilla Byrialsen Med DSB som chauffør Forventningsfulde spejdere ankommer til Spejdernes Lejr i Holstebro TEKST: Elmer Schelde Thomsen FOTO: Jon Kristensen REDIGERET AF: Lasse H. Olesen og Kamilla Byrialsen Endelig kom

Læs mere

Struer jernbaneklub. Oktober 2005

Struer jernbaneklub. Oktober 2005 Struer jernbaneklub Oktober 2005 Så er Ag 68 kommet ud af remisen efter den har fået lavet rust i vognkassen og på taget samt blevet malet op og har fået DSB litrering med nummer 50 86 17-44 0 50-0. Bestyrelsen:

Læs mere

Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane

Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane Geoteknisk Forening 19.03.2015 Præsenteret af anlægschef Klaus S. Jørgensen, Ringsted-Femern Banen 1 Banedanmark hvem

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

1. Trafikken før 1953

1. Trafikken før 1953 1. Trafikken før 1953 Rutebiler fra I/S Møens Omnibusser i Damsholte omkring 1925. (Postkort) Fra Møn til omverdenen Fra gammel tid kom man til og fra Møn med postforbindelser, der havde diligencelignende

Læs mere

Turen tager jer med rundt til de steder, hvor man kan se Thomas B. Thriges Gades forløb og dens konsekvenser.

Turen tager jer med rundt til de steder, hvor man kan se Thomas B. Thriges Gades forløb og dens konsekvenser. I Thomas B. Thriges Gades hjulspor Turen tager jer med rundt til de steder, hvor man kan se Thomas B. Thriges Gades forløb og dens konsekvenser. Turen begynder ved Ruinen bag rådhuset. 1. I forbindelse

Læs mere

Bilag B Redegørelse for vores performance

Bilag B Redegørelse for vores performance Bilag B Redegørelse for vores performance Vores performance finder sted i en S-togskupé, hvor vi vil ændre på indretningen af rummet, så det inviterer passagererne til at indlede samtaler med hinanden.

Læs mere

Luftfoto af Ølsted fra 1954. Markeringerne og tallene referere til bygningerne som er beskrevet i teksten.

Luftfoto af Ølsted fra 1954. Markeringerne og tallene referere til bygningerne som er beskrevet i teksten. Ølsteds tilblivelse Navnets oprindelse er uvis, men der kan være sket en sproglig nedslidning fra Oldsted eller Oldensted. Det sidste navn virker meget sandsynligt, jfr. betegnelserne Skovbjergvej og Skovhaver,

Læs mere

Plads til flere tog på Københavns Hovedbanegård. Sporarbejder København H Nordhavn

Plads til flere tog på Københavns Hovedbanegård. Sporarbejder København H Nordhavn Plads til flere tog på Københavns Hovedbanegård Sporarbejder København H Nordhavn MERE KAPACITET PÅ HOVEDBANEGÅRDEN Lav Københavns Hovedbanegård om fra endestation til gennemkørselsstation Luk op for mere

Læs mere

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, der anviste vejen. Siden så vi dem aldrig mere. 8 9 Dagen

Læs mere

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Sverige Ringsted-Femern Banen indgår i én af de prioriterede transportkorridorer i det Transeuropæiske transportnetværk TEN-T. Et nætværk som formidler

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Billund Foderstof- og gødningsforening.

Billund Foderstof- og gødningsforening. Billund Foderstof- og gødningsforening. Den første foderstofforening. I slutningen af 1800-tallet blev der oprettet en brugsforening i Billund. Vi mangler forhandlingsprotokollen for de første år i foreningens

Læs mere

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909.

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Disse kort og breve har jeg fået lov til at afskrive og offentliggøre af Gert Sørensen, som har fået dem af

Læs mere

HUSETS HISTORIE Rev. Januar 2012

HUSETS HISTORIE Rev. Januar 2012 HUSETS HISTORIE Rev. Januar 2012 Karréen YRSA.RO blev oprindelig tegnet i ren jugendstil i 1905 af arkitekt J.P. Rasmussen, Utterslev for malermester Holger Hansen, der var en stor grundejer i området.

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om udbygning og opgradering af jernbanen Odense-Svendborg

Forslag til folketingsbeslutning om udbygning og opgradering af jernbanen Odense-Svendborg 2010/1 BSF 118 (Gældende) Udskriftsdato: 18. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 1. april 2011 af Per Clausen (EL), Line Barfod (EL), Johanne Schmidt-Nielsen (EL) og Frank Aaen

Læs mere

Vores sidste rejse startede den 8. sept. Vi havde trukket det så længe vi kunne, da vi ikke gerne ikke ville komme i den værste regntid.

Vores sidste rejse startede den 8. sept. Vi havde trukket det så længe vi kunne, da vi ikke gerne ikke ville komme i den værste regntid. Vores sidste rejse startede den 8. sept. Vi havde trukket det så længe vi kunne, da vi ikke gerne ikke ville komme i den værste regntid. Månederne juli/aug er der, hvor det regner allermest og selv om

Læs mere

Kontrolafgift på 750 kr. for manglende zone på periodekortet. Ingrid Dissing (2 stemmer) Lise Bjørg Pedersen Torben Steenberg

Kontrolafgift på 750 kr. for manglende zone på periodekortet. Ingrid Dissing (2 stemmer) Lise Bjørg Pedersen Torben Steenberg 1 AFGØRELSE FRA ANKENÆVNET FOR BUS, TOG OG METRO Journalnummer: 2013-0321 Klageren: XX 2880 Bagsværd Indklagede: DSB S-tog CVR: 25 05 00 53 Klagen vedrører: Ankenævnets sammensætning: Kontrolafgift på

Læs mere

Østerbrogade. Udgiver: Vilhelm Hansen, Grenaa

Østerbrogade. Udgiver: Vilhelm Hansen, Grenaa Østerbrogade Amtssygehuset Østerbrogade nr. 20 fra 1901, blev bygget til afløsning af det gamle Amtssygehus som siden 1860 havde ligget på Grønland nr. 47 og blev i 1922 afløst af sygehuset på Baunehøj.

Læs mere

REFERAT AF GENERALFORSAMLING

REFERAT AF GENERALFORSAMLING REFERAT AF GENERALFORSAMLING LØRDAG DEN 10. JUNI 2006 DAGSORDEN 1. Valg af dirigent og stemmetællere 2. Beretning 3. Fremlæggelse af det reviderede regnskab 4. Fastsættelse af kontingent for året 2007

Læs mere

Kontrolafgift på 750 kr. for manglende zone på periodekort. Ingrid Dissing (2 stemmer) Lise Bjørg Pedersen Torben Steenberg

Kontrolafgift på 750 kr. for manglende zone på periodekort. Ingrid Dissing (2 stemmer) Lise Bjørg Pedersen Torben Steenberg 1 AFGØRELSE FRA ANKENÆVNET FOR BUS, TOG OG METRO Journalnummer: 2013-0071 Klageren: XX 2610 Rødovre Indklagede: DSB S-tog A/S CVR nr.: 25 05 00 53 Klagen vedrører: Kontrolafgift på 750 kr. for manglende

Læs mere

Holme rundt i ældre billeder

Holme rundt i ældre billeder Holme rundt i ældre billeder Den midterste af Bakkegårdene Stuehuset til den miderste af Bakkegårdene: Gården brændte i 1920. Den unge pige var i færd med at bage pandekager. Der gik ild i fedtet på panden,

Læs mere

Det er altid spændende om ens bagage er kommet med fra Paris. Vores var der heldigvis, alle 4 og nu kunne vi så bevæge os hen til tolden.

Det er altid spændende om ens bagage er kommet med fra Paris. Vores var der heldigvis, alle 4 og nu kunne vi så bevæge os hen til tolden. Vores sidste rejse startede den 8. sept. 2016. Vi havde trukket det så længe vi kunne, da vi gerne ville undgå komme i den værste regntid. Månederne juli/aug er der, hvor det regner allermest og selv om

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

Oversigt ramme/planche

Oversigt ramme/planche GRENAA Eksponatet har samme titel som den hyldest sang, der i ca. 1920 af R. J. Højfeldt og Niels Udengaard blev skrevet til Grenaa R. J. Højfeldt (1849-1920) var født på Lindegården i Vejlby, og blev

Læs mere

Hvorfor tage bilen!...

Hvorfor tage bilen!... Hvorfor tage bilen!... Når du kan tage toget? Motivation: At finde ud af hvorfor folk ikke bruger togene,og vælger bilerne i stedet. Og finde ud af hvordan Fremtiden ser ud for togene. Problemfelt/Indledning:

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2012

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2012 Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2012 - Det talte ord gælder - Det bliver heldigvis 1. maj hvert år. For 1. maj er en dag, hvor vi samles for at vise at fællesskab og solidaritet er vigtigt.

Læs mere

2 X kontrolafgift på 750 kr. for at køre på pensionistkort i spærretiden samt rykkergebyr på hver 100 kr.

2 X kontrolafgift på 750 kr. for at køre på pensionistkort i spærretiden samt rykkergebyr på hver 100 kr. AFGØRELSE FRA ANKENÆVNET FOR BUS, TOG OG METRO Journalnummer: 2009-0210 Klageren: XX Indklagede: DSB S-tog A/S Sølvgade 40 1349 K. Klagen vedrører: 2 X kontrolafgift på 750 kr. for at køre på pensionistkort

Læs mere

BA ØKONOMI HA(jur.) Aarhus Universitet School of Business and Social Sciences. Vintereksamen Ordinær eksamen

BA ØKONOMI HA(jur.) Aarhus Universitet School of Business and Social Sciences. Vintereksamen Ordinær eksamen BA ØKONOMI HA(jur.) Vintereksamen 2014-2015 Ordinær eksamen Skriftlig prøve i: 4621010065 Selskabsret Varighed: 3 timer Hjælpemidler: Alle Vennerne Mads, Niels, Ole og Peter havde i 2009 stiftet anpartsselskabet

Læs mere

Bjarne Lindberg Bak (2 stemmer) Lise Bjørg Pedersen Torben Steenberg

Bjarne Lindberg Bak (2 stemmer) Lise Bjørg Pedersen Torben Steenberg AFGØRELSE FRA ANKENÆVNET FOR BUS, TOG OG METRO Journalnummer: 2012-0223 Klageren: Indklagede: XX 2765 Smørum Metro Service A/S Klagen vedrører: Ankenævnets sammensætning: Kontrolafgift på 750 kr. for rejse

Læs mere

Kontrolafgift på 750 kr. for at rejse på en børnebillet.

Kontrolafgift på 750 kr. for at rejse på en børnebillet. AFGØRELSE FRA ANKENÆVNET FOR BUS, TOG OG METRO Journalnummer: 2009-0138 Klageren: XX Indklagede: DSB S-tog A/S Klagen vedrører: Kontrolafgift på 750 kr. for at rejse på en børnebillet. Ankenævnets sammensætning:

Læs mere

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Sverige Banen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen indgår i én af de prioriterede transportkorridorer i det Transeuropæiske transportnetværk

Læs mere

Mogenstrup Skærvefabrik, jernbane- sidespor og Pusterbakken

Mogenstrup Skærvefabrik, jernbane- sidespor og Pusterbakken Mogenstrup Skærvefabrik, jernbane- sidespor og Pusterbakken Det var statsbanernes stigende behov for sten og grus, der efter første verdenskrig dannede grundlag for etableringen af Skærvefabrikken i Mogenstrup.

Læs mere

Stifter af MC Klub i Godthåb Bruno Thomsen I 2008 havde jeg en kammerat som spurgte, om ikke at jeg ville med til at tage kørekort til motorcykel.

Stifter af MC Klub i Godthåb Bruno Thomsen I 2008 havde jeg en kammerat som spurgte, om ikke at jeg ville med til at tage kørekort til motorcykel. Stifter af MC Klub i Godthåb Bruno Thomsen I 2008 havde jeg en kammerat som spurgte, om ikke at jeg ville med til at tage kørekort til motorcykel. Så kunne vi tage det sammen, men jeg tænkte lidt over

Læs mere

Kontrolafgift på 750 kr. for periodekort med for få zoner. Bjarne Lindberg Bak Ingrid Dissing Claus Jørgensen (2 stemmer)

Kontrolafgift på 750 kr. for periodekort med for få zoner. Bjarne Lindberg Bak Ingrid Dissing Claus Jørgensen (2 stemmer) AFGØRELSE FRA ANKENÆVNET FOR BUS, TOG OG METRO Journalnummer: 2010-0296 Klageren: Indklagede: XX 3050 Humlebæk DSB S-tog a/s Klagen vedrører: Kontrolafgift på 750 kr. for periodekort med for få zoner.

Læs mere

Efter endt opsamling af de sidste passagerer i Bovrup blev der serveret kaffe og rundstykke

Efter endt opsamling af de sidste passagerer i Bovrup blev der serveret kaffe og rundstykke Studietur med E Kleinbahn søndag den 27. juli, 2014 Turen startede ud fra Kvickly i Nordborg kl. 8:30. Der var tilmeldt 32 personer så der var plads nok i luksusbussen fra Alssund Busser der havde plads

Læs mere

Kapitel 1-3. Instruktion: Skriv ja ved det, der er rigtigt - og nej ved det, der er forkert. Der skal være fire ja og fire nej.

Kapitel 1-3. Instruktion: Skriv ja ved det, der er rigtigt - og nej ved det, der er forkert. Der skal være fire ja og fire nej. Opgaver til En drøm om mord af Jens-Ole Hare. Opgaverne kan løses, når de angivne kapitler er læst, eller når hele bogen er læst. Opgaverne kan hentes på www.vingholm.dk. Kapitel 1-3 Opgave 1 Instruktion:

Læs mere

Hvor går grænsen mellem Sejs og Svejbæk? Skrevet af Bente Rytter

Hvor går grænsen mellem Sejs og Svejbæk? Skrevet af Bente Rytter Hvor går grænsen mellem Sejs og Svejbæk? Skrevet af Bente Rytter Det er et spørgsmål, vi somme tider har fået stillet i foreningen, og svaret er, at det et godt spørgsmål, hvilket på nutidsdansk betyder,

Læs mere

Kontrolafgift på 600 kr. for manglende billet. Havde kun sedler.

Kontrolafgift på 600 kr. for manglende billet. Havde kun sedler. AFGØRELSE FRA ANKENÆVNET FOR BUS, TOG OG METRO Journalnummer: 2010-0166 Klageren: XX på vegne YY 6840 Oksbøl Indklagede: ARRIVA Tog A/S Klagen vedrører: Kontrolafgift på 600 kr. for manglende billet. Havde

Læs mere

Spændende tur med gammelt veterantog. Fortalt af Nicklas & Esben med hjælp fra morfar Poul.

Spændende tur med gammelt veterantog. Fortalt af Nicklas & Esben med hjælp fra morfar Poul. Spændende tur med gammelt veterantog. Fortalt af Nicklas & Esben med hjælp fra morfar Poul. Torsdag 2. august havde vi besluttet at vi skulle ud at køre i veterantog. Nicklas, Esben, mor, Jan, Pia, morfar

Læs mere

Plads til letbanen - værd at vide om ekspropriation

Plads til letbanen - værd at vide om ekspropriation Plads til letbanen - værd at vide om ekspropriation Hovedstadens Letbane Hovedstadens Letbane vil strække sig over 28 km mellem Lyngby og Ishøj og er planlagt til at åbne i 2023/2024. Den vil køre på tværs

Læs mere

Bjarne Lindberg Bak Ingrid Dissing Torben Steenberg ( 2 stemmer)

Bjarne Lindberg Bak Ingrid Dissing Torben Steenberg ( 2 stemmer) 1 AFGØRELSE FRA ANKENÆVNET FOR BUS, TOG OG METRO Journalnummer: 2011-0256 Klageren: Indklagede: XX 2300 København S DSB S-tog Klagen vedrører: Kontrolafgift på 750 kr. Glemt at stemple. Ankenævnets sammensætning:

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 3 af 25. marts 2010 (Aktstykke. Spørgsmål: Ministeren bedes oversende talepapir til samråd d.d. om aktstykket.

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 3 af 25. marts 2010 (Aktstykke. Spørgsmål: Ministeren bedes oversende talepapir til samråd d.d. om aktstykket. Finansudvalget 2009-10 Aktstk. 107 Svar på Spørgsmål 3 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 13. april 2010 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 3 af 25. marts 2010 (Aktstykke

Læs mere

År 1965. Slagter Aage Christensen i Als i Sydøsthimmerland fik for nu en del år siden fat i en gammel sønderslået violin på en bondegård i Hedegårde

År 1965. Slagter Aage Christensen i Als i Sydøsthimmerland fik for nu en del år siden fat i en gammel sønderslået violin på en bondegård i Hedegårde År 1965. Slagter Aage Christensen i Als i Sydøsthimmerland fik for nu en del år siden fat i en gammel sønderslået violin på en bondegård i Hedegårde i Als nordsogn. Denne violin blev siden samlet, og viste

Læs mere

Ringbanen Januar 2004. Flintholm Station - din nye skiftestation

Ringbanen Januar 2004. Flintholm Station - din nye skiftestation Ringbanen Januar 2004 Flintholm Station - din nye skiftestation DIN NYE SKIFTESTATION Flintholm Station giver dig nye muligheder for at bruge den offentlige transport i hovedstaden. Mange veje og stier

Læs mere

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden.

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden. 1 Sådan går der mange mange år. 1 Alle de væsener En gang for mange mange år siden blev skabt et væsen uden ben. Den måtte være i vandet, ellers kunne den ikke komme rundt. Så blev skabt en med 2 ben,

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

Til Henrik Dam Kristensen. Løsningsforslag til lovlig overgang mellem Skovlyst-området og Langå station

Til Henrik Dam Kristensen. Løsningsforslag til lovlig overgang mellem Skovlyst-området og Langå station Til Henrik Dam Kristensen Løsningsforslag til lovlig overgang mellem Skovlyst-området og Langå station Kære Henrik Dam Kristensen! Mange tak for dit besøg den 29. april 2013 i Langå Kulturhus. Vi oplevede

Læs mere

Kontrolafgift på 750 kr. for rejse med Midttrafik-klippekort i København

Kontrolafgift på 750 kr. for rejse med Midttrafik-klippekort i København 1 AFGØRELSE FRA ANKENÆVNET FOR BUS, TOG OG METRO Journalnummer: 2013-0164 Klageren: XX 2200 København N Indklagede: Movia CVR.nr.: 28896569 Klagen vedrører: Kontrolafgift på 750 kr. for rejse med Midttrafik-klippekort

Læs mere

REFERAT FRA GENERALFORSAMLING I GRUNDEJERFORENINGEN SØVANGSPARKEN

REFERAT FRA GENERALFORSAMLING I GRUNDEJERFORENINGEN SØVANGSPARKEN Side 1 af 10 REFERAT FRA GENERALFORSAMLING I GRUNDEJERFORENINGEN SØVANGSPARKEN Kerteminde, den. 8 marts 2015 Der indkaldes hermed til ordinær generalforsamling i Grundejerforeningen Søvangsparken Sted:

Læs mere

S-letbane på Ring 3. Sådan kunne et bud på linjeføring. af S-letbanen på Ring 3 se ud.

S-letbane på Ring 3. Sådan kunne et bud på linjeføring. af S-letbanen på Ring 3 se ud. S-letbane på Ring 3 Sådan kunne et bud på linjeføring af S-letbanen på Ring 3 se ud. Stort potentiale for øget kollektiv trafik i Ring 3 korridor I Hovedstadsområdet er markedsandelen for den kollektive

Læs mere

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø.

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Så-dan en lil-le ø kald-es en holm, og den-ne holm hed-der Klaus Nars Holm. Den lil-le ø er op-kaldt Ef-ter

Læs mere

Svenske Jernbaner 1 Nättraby-Alnaryd-Almeboda Järnväg

Svenske Jernbaner 1 Nättraby-Alnaryd-Almeboda Järnväg Svenske Jernbaner 1 Nättraby-Alnaryd-Almeboda Järnväg Når man før krigen skulle her fra København over til sommerhuset i Blåningsmåla, var det er mere kompliceret historie end i dag, hvor man enten tager

Læs mere

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Tryllefrugterne fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en mand og en kone; de havde en søn, der hed Hans. Manden passede en hel købstads kreaturer, og det hjalp Hans ham med. Så kom han

Læs mere

Samrådsspørgsmål AS, AT, AU, AV, AW og AX

Samrådsspørgsmål AS, AT, AU, AV, AW og AX Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 505 Offentligt TALEMANUSKRIPT Samrådsspørgsmål AS, AT, AU, AV, AW og AX Side 1 af 15 Samrådsspørgsmål AS Ministeren bedes redegøre

Læs mere

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL Kirsten Wandahl BLÅ ØJNE LÆSEPRØVE Forlaget Lixi Bestil trykt bog eller ebog på på www.lixi.dk 1. Kapitel TO BLÅ ØJNE Din mobil ringer. Anna hørte Felicias stemme. Den kom

Læs mere

Lunden. Det rekreative område. Status: Det Grønne Bånd

Lunden. Det rekreative område. Status: Det Grønne Bånd Lunden Det rekreative område Status: Det Grønne Bånd Vraa - en grøn by Vraa er en grøn by midt i en smuk natur og midt i et aktivt landbrugsområde - og ud over serviceerhvervene var det var landbruget,

Læs mere

Kontrolafgift 750 kr. + rykkergebyr 100 kr. for rejse med pensionistkort i spærretiden.

Kontrolafgift 750 kr. + rykkergebyr 100 kr. for rejse med pensionistkort i spærretiden. 1 AFGØRELSE FRA ANKENÆVNET FOR BUS, TOG OG METRO Journalnummer: 2011-0202 Klageren: Indklagede: XX 2100 København ø DSB S-tog Klagen vedrører: Kontrolafgift 750 kr. + rykkergebyr 100 kr. for rejse med

Læs mere

Underudvalget vedr. regional udviklings møde den 17. februar 2009

Underudvalget vedr. regional udviklings møde den 17. februar 2009 REGION HOVEDSTADEN Underudvalget vedr. regional udviklings møde den 17. februar 2009 Sag nr. 1 Emne: Effektivitet i regionens lokalbaner og regionale busruter Bilag: 1 Koncern Regional Udvikling Kongens

Læs mere

AFGØRELSE FRA ANKENÆVNET FOR BUS, TOG OG METRO. Journalnummer: 2011-0133. Klageren: 2100 Kbh. Ø. Ankenævnets

AFGØRELSE FRA ANKENÆVNET FOR BUS, TOG OG METRO. Journalnummer: 2011-0133. Klageren: 2100 Kbh. Ø. Ankenævnets AFGØRELSE FRA ANKENÆVNET FOR BUS, TOG OG METRO Journalnummer: 2011-0133 Klageren: Indklagede: XX 2100 Kbh. Ø. DSB S-tog A/S Klagen vedrører: Kontrolafgift på 750 kr. Ankenævnets sammensætning: Nævnsformand,

Læs mere

Transport- og Bygningsudvalget Folketinget

Transport- og Bygningsudvalget Folketinget MINISTEREN Transport- og Bygningsudvalget Folketinget Dato J. nr. 7. december 2016 2016-6067 Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København K Telefon 41 71 27 00 Transport- og Bygningsudvalget har i brev af

Læs mere

Lokalhistorisk Forening/Arkiv for Halvrimmen og omegn. Det Gamle Bibliotek. Medlemsavis 2014. Avis nr. 13

Lokalhistorisk Forening/Arkiv for Halvrimmen og omegn. Det Gamle Bibliotek. Medlemsavis 2014. Avis nr. 13 Lokalhistorisk Forening/Arkiv for Halvrimmen og omegn. Det Gamle Bibliotek. Medlemsavis 2014 Avis nr. 13 Det Gamle Bibliotek, Aalborgvej 43 Halvrimmen 9460 Brovst Mail. dgbhalvrimmen@gmail.com Find os

Læs mere

Oplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI

Oplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI Oplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI Den blå kløversti 5,5 km Kort beskrivelse af den blå kløversti Fra Brøndbyøster Torv, går man ad Brøndbyøster Boulevard forbi politiskolen, ned til Park Alle

Læs mere

Kontrolafgift på 750 kr. for manglende stempel. Kontrolleret på perron.

Kontrolafgift på 750 kr. for manglende stempel. Kontrolleret på perron. AFGØRELSE FRA ANKENÆVNET FOR BUS, TOG OG METRO Journalnummer: 2010-0164 Klageren: XX 4600 Køge Indklagede: DSB S-tog A/S Klagen vedrører: Kontrolafgift på 750 kr. for manglende stempel. Kontrolleret på

Læs mere

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner 1 Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00 21 Du følger Herre, al min færd 420 Syng lovsang hele jorden 787 du som har tændt millioner af stjerner Da jeg kom i 6. klasse fik vi en ny dansklærer,

Læs mere

Tekst & foto: Bifrost

Tekst & foto: Bifrost Tekst & foto: Bifrost Vi ville prøve at gentage turen til Polen helt op til Stettin, der hvor man tager mast af for at sejle ad floden op mod Berlin. Da vi i 1998 skulle ind i Polsk farvand sejlede man

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Kend din by Sørvad. Udarbejdet af: Magnus Horshauqe, Mie Poulsen, Oliver Green og Anna Lund. Fortællersti på 4,8 km

Kend din by Sørvad. Udarbejdet af: Magnus Horshauqe, Mie Poulsen, Oliver Green og Anna Lund. Fortællersti på 4,8 km Kend din by Sørvad Fortællersti på 4,8 km (.:-. j -1'" \ l) -;.r.;;- (1 I :.:, ~,.,',. ri' di g Sko le I -, (f ~'V ~ I tp. Sø rvad KI.Jlll.ll~- Og Idrætscenter '..

Læs mere

Kontrolafgift på 750 kr. grundet manglende zone. Fejlstempling i Movia bus. Bjarne Lindberg Bak Ingrid Dissing Torben Steenberg (2 stemmer)

Kontrolafgift på 750 kr. grundet manglende zone. Fejlstempling i Movia bus. Bjarne Lindberg Bak Ingrid Dissing Torben Steenberg (2 stemmer) 1 AFGØRELSE FRA ANKENÆVNET FOR BUS, TOG OG METRO Journalnummer: 2012-0003 Klageren: Indklagede: XX 2300 København S DSB S-tog Klagen vedrører: Ankenævnets sammensætning: Kontrolafgift på 750 kr. grundet

Læs mere

På sporet af noget godt? Dagens Menu.

På sporet af noget godt? Dagens Menu. På sporet af noget godt? Dagens Menu. Præsentation af hvordan arbejder de danske pendlerklubber Hvordan foregår dialogen med DSB Hvordan arbejder Pendlerklubben Kystbanen Hvilke mål har Pendlerklubben

Læs mere

er kom en tid, hvor Regitse ikke kunne lade være med at græde. Pludselig en dag sad hun i skolen og dryppede tårer ud over sit kladdehæfte.

er kom en tid, hvor Regitse ikke kunne lade være med at græde. Pludselig en dag sad hun i skolen og dryppede tårer ud over sit kladdehæfte. Hos regnormene er kom en tid, hvor Regitse ikke kunne lade være med at græde. Pludselig en dag sad hun i skolen og dryppede tårer ud over sit kladdehæfte. Hun gik i første klasse, og selv om hun allerede

Læs mere

Kontrolafgift på 750 kr. for manglende zoner på abonnementskort. Bjarne Lindberg Bak Ingrid Dissing Lise Bjørg Pedersen (2 stemmer)

Kontrolafgift på 750 kr. for manglende zoner på abonnementskort. Bjarne Lindberg Bak Ingrid Dissing Lise Bjørg Pedersen (2 stemmer) AFGØRELSE FRA ANKENÆVNET FOR BUS, TOG OG METRO Journalnummer: 2012-0066 Klageren: XX 2300 København S Indklagede: Movia Klagen vedrører: Kontrolafgift på 750 kr. for manglende zoner på abonnementskort.

Læs mere

Vand gennem 100 år 1912-2012. Mesing Vandværk

Vand gennem 100 år 1912-2012. Mesing Vandværk Vand gennem 100 år 1912-2012 Mesing Vandværk Mesing vandværks historie gennem 100 år Skrevet af: Egon Andersen Hæftet er udkommet i et oplag på 175 stk. Tryk: A.R.T. Skanderborg 2 Vandværket gennem 100

Læs mere

Da Øster Hornum fik sin børnehave

Da Øster Hornum fik sin børnehave Da Øster Hornum fik sin børnehave Da Støvring Kommune blev dannet 1. april 1970, var der kun en børnehave i Støvring, nemlig Doktorvænget, som lå tæt på stationen. I såvel Suldrup som Øster Hornum var

Læs mere

Nick, Ninja og Mongoaberne!

Nick, Ninja og Mongoaberne! Nick, Ninja og Mongoaberne! KAP. 1 Opgaven! Nu er de i Mombasa i Kenya. de skal på en skatte jagt, efter den elgamle skat fra de gamle mongoaber, det er mere end 3000 år siden de boede på Kenya. Men Nick

Læs mere

Bestil på www.jernbaneklub.dk

Bestil på www.jernbaneklub.dk Færgerne mellem Kalundborg og Samsø (Århus) Forfatter: Preben Jensen Format A4 i stift bind med 246 sider med mange billeder i sort/hvid og farver og mange illustrationer Forlaget: Nautilus (juni 2015)

Læs mere

Opgaver til Den frie by

Opgaver til Den frie by Opgaver til Den frie by 1. Kaj og Jette eller far og mor? Mormor synes, at det er lidt underligt, at Liv siger Kaj og Jette i stedet for far og mor. Hvad synes du? 2. Hvem skal bestemme? Liv siger Kaj

Læs mere

K 563. Museumstog Randers Viborg Skive Struer 11. oktober 2014 I anledning af Skivebanens 150 års jubilæum. http://www.museumstog.dk/?

K 563. Museumstog Randers Viborg Skive Struer 11. oktober 2014 I anledning af Skivebanens 150 års jubilæum. http://www.museumstog.dk/? Museumstog Randers Viborg Skive Struer 11. oktober 2014 I anledning af Skivebanens 150 års jubilæum. http://www.museumstog.dk/?p=materiel Veterantog Viborg Skive Struer retur to gange den 11. oktober 2014

Læs mere

Sagen er behandlet efter reglerne om småsager. Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling.

Sagen er behandlet efter reglerne om småsager. Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling. Udskrift af dombogen BOLIGRETTENS DOM Afsagt den 16. maj 2012 i sag nr. BS 40S-5836/2011: Egon Per Sørensen mod Skanska Øresund A/S Denne sag, der er anlagt den 24. oktober 2011, vedrører navnlig spørgsmålet

Læs mere

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen Ideer til undervisningen Læs bogen og brug den Lad eleverne sætte mere dialog til følgende passager: da Klaus gerne vil se kongen, og moderen siger nej da kongen stopper op og snakker med Klaus da kongen

Læs mere

Referat af generalforsamlingen, 2015 Lørdag, den 4. april 2015 i Asnæs forsamlingshus, Esterhøjvej 26 4550 Asnæs

Referat af generalforsamlingen, 2015 Lørdag, den 4. april 2015 i Asnæs forsamlingshus, Esterhøjvej 26 4550 Asnæs Referat af generalforsamlingen, 2015 Lørdag, den 4. april 2015 i Asnæs forsamlingshus, Esterhøjvej 26 4550 Asnæs 39 grunde repræsenteret inkl. Fuldmagter. Formand Bjarne Christensen bød velkommen til mødet.

Læs mere