INDLEDNING OG BAGGRUND
|
|
- Silje Skaarup
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT Til Lokaludvalgene Debatoplæg: En styrket decentral forvaltningsorganisering INDLEDNING OG BAGGRUND Til brug for lokaludvalgets drøftelser og input til, hvordan kommunens decentrale forvaltningsorganisering kan styrkes inden for den nuværende overordnede organisering af udvalg og forvaltninger, præsenteres hermed et debatoplæg Sagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Lars Ethelberg Nielsen Det er målet, at lokaludvalget tager en drøftelse af og kommer med input og forslag til: Tema 1: Hvordan der kan ske en øget borgerinddragelse og lokal forankring bl.a. ved at styrke kommunens samarbejde med civilsamfundet og virksomheder? Tema 2: Hvordan den lokale borgeradgang til kommunen kan gøres mere gennemskuelig og sammenhængende for borgerne? Tema 3: Hvordan der kan ske en større grad af samlokalisering på tværs af fagområder og forvaltningsområder? Debatoplægget beskriver fokus og retning for de tre temaer. Oplægget er tænkt som et inspirationskatalog til lokaludvalgets drøftelser med en række spørgsmål knyttet til hvert tema. Det er ikke nødvendigt, at I svarer konkret på hvert af de mange spørgsmål. Udover forslag til konkrete løsninger ønskes lokaludvalgenes input i form af erfaringer, oplevede udfordringer og barrierer m.v. i forhold til de tre temaer. Jo mere konkrete jeres forslag og input er desto bedre. Vi foreslår, at jeres drøftelser i udvalget tager udgangspunkt i dels debatoplægget, dels kapitel 5.1 fra Strukturudvalgets rapport (decentral organisering: sammenhæng, nærhed og indflydelse) samt kommissorium for det videre arbejde. Inden præsentationen af de tre temaer beskrives nedenfor de centrale udfordringer og målsætninger for det igangsatte arbejde omkring en styrket decentral forvaltningsorganisering, som beskrevet i Strukturudvalgets rapport. Afslutningsvis i bilag 1 er præsenteret tre figurer, som har indgået i Strukturudvalgets drøftelser, som inspiration til lokaludvalgets drøftelser. Center for Økonomi, afsnit 6 Københavns Rådhus, Rådhuspladsen København V Telefon Mobil let@okf.kk.dk EAN nummer
2 UDFORDRINGER OG MÅL FOR ARBEJDET Et centralt aspekt af betjeningen af borgere herunder målsætningen om at skabe sammenhæng, nærhed og effektivitet i indsatsen er organiseringen af kommunens decentrale opgaveløsning. Som det fremgår af Strukturudvalgets rapport, afspejler kommunens nuværende decentrale organisering ikke altid et helhedsperspektiv på borgernes udfordringer og behov. Det gælder særligt i tilfælde, hvor borgerne efterspørger ydelser eller tilbud, som går på tværs af forvaltningsområder. Det kommer bl.a. til udtryk ved (jf. rapporten): At kommunen fortsat har mange forskellige borgerindgange. At organiseringen er baseret på faglige hensyn i højere grad end borgernes samlede behov. At nogle borgergrupper oplever store fysiske afstande til tilbud, og der kan være behov for at styrke opgaveløsningen med mere viden om det lokale hverdagsliv. At lokaler og faciliteter ikke altid anvendes effektivt på tværs af fagområder. Med udgangspunkt i de nævnte udfordringer og inden for kommunens nuværende udvalgs- og forvaltningsopbygning er det målsætningen, at forslag til en styrket decentral forvaltningsorganisering skal føre til: 1. Borgerinddragelse og lokal forankring herunder udvikling af kommunens opgaveløsning ved at flere borgere og virksomheder engagerer sig i byens lokalområder samt oplever større nærhed til kommunen. 2. Mere gennemskuelig borgeradgang til kommunen, herunder større ensartethed på tværs af geografiske og faglige områder. 3. En større grad af samlokalisering mellem de enkelte forvaltninger med mulighed for tværgående samarbejde på tværs. Det skal bl.a. bidrage til en mere sammenhængende service til borgerne og en mere effektiv anvendelse af kommunens lokaler. TEMAER TIL DRØFTELSE Tema 1: Borgerinddragelse og lokal forankring Lokaludvalget kan drøfte følgende spørgsmål inden for tema 1: 1. Hvordan kan samarbejdet mellem kommunen, civilsamfundet (frivillige og foreninger) og private virksomheder bedst styrkes i jeres bydel? Hvordan understøtter kommunen bedst at civilsamfundet og/eller erhvervslivet inddrages og engageres lokalt i at løse udfordringer i byens områder? Hvilken rolle og muligheder har lokaludvalget for at understøtte et tættere samarbejde? 2. Hvilke barrierer og konkrete udfordringer ser lokaludvalget i kommunens nuværende decentrale organisering og opgaveløsning i forhold til at styrke samarbejdet lokalt med civilsamfundet og virksomheder? Side 2 af 8
3 3. Har I konkrete eksempler og erfaringer fra jeres bydel, hvor der er sket en succesfuld inddragelse af frivillige, foreninger eller private virksomheder, som har bidraget til at skabe en mere sammenhængende betjening og bedre kvalitet for borgerne? 4. Hvordan kan kommunen, frivillige, foreninger og virksomheder blive bedre til at anvende hinandens ressourcer og faciliteter på tværs, fx ved at frivillige får mulighed for at anvende ledige lokaler i kommunale kerneinstitutioner? 5. Hvordan og hvor inddrages borgerne og virksomheder bedst, herunder får nemmest adgang til viden om beslutninger og udviklingen i området? Det fx ske ved i højere grad at bruge de medier og indgange de normalt bruger i hverdagen (fx sociale medier, digitale brugerindgange eller fysiske faciliteter på biblioteket, skolen m.v.) Beskrivelse af temaet Strukturudvalgets rapport peger på at et væsentligt element i den decentrale organisering er borgernes mulighed for borgerinddragelse, herunder muligheden for at engagere sig i udviklingen af byens lokalområder. Fokus inden for dette tema er derfor på, hvordan kommunen kan blive bedre til at samarbejde med civilsamfundet, herunder frivillige og foreninger, samt med erhvervslivet og lokale virksomheder, omkring de udfordringer og muligheder som præger et område eller hele byen. Det gælder særligt i forhold til at finde løsninger på de udfordringer, som typisk går på tværs af kommunens egne fagligheder og forvaltningsskel, som fx udfordringer med tryghed, kriminalitet, udsatte børn og unge, sundhed m.v. Målet er at skabe løsninger til gavn for borgernes betjening, kvaliteten i den decentrale opgaveløsning, samt styrke borgernes/virksomhedernes engagement og oplevelse af nærhed til kommunen. En måde at styrke samarbejdet kan være at kommunen, civilsamfundet og erhvervslivet blive bedre til at bruge hinandens ressourcer, fx i forhold til anvendelse af konkrete tilbud og faciliteter. I den forbindelse kan der ses på hvordan kommunen, fx gennem samlokalisering m.v., kan understøtte frivillige, foreninger og virksomheders engagement i et område. I forbindelse med det opfølgende strukturarbejde skal der udarbejdes et katalog over best practice løsninger og modeller for borgerinddragelse og lokal forankring med fokus på inddragelse og styrket samarbejde med frivillige, foreninger og virksomheder. I den forbindelse ønskes lokaludvalgenes input til et sådant katalog i form af gode løsninger og erfaringer fra bydelen, samt forslag til hvordan gode samarbejdsformer kan udbredes og styrkes. Side 3 af 8
4 Tema 2: Gennemskuelig borgeradgang og større ensartethed Lokaludvalget kan drøfte følgende spørgsmål inden for tema 2: 1. Hvilke barrierer og konkrete udfordringer oplever lokaludvalget i den nuværende lokale organisering og opgaveløsning, særligt i forhold til at tilbyde en helhedsorienteret, sammenhængende og gennemskuelig betjening på tværs af forvaltningsområder til borgere og virksomheder i jeres bydel? 2. Kommunen har i dag et stort antal borgerindgange, som er organiseret forskelligt ift. målgrupper, opgaveløsning, om de er bydækkende eller dækker særlige geografiske områder m.v. Hvilke ønsker og konkrete forslag har lokaludvalget i forhold til at gøre borgernes adgang til kommunen mere gennemskuelig og ensartet i jeres bydel? Det kan fx være forslag til at forenkle organiseringen af borgerindgange eller forslag til hvordan kommunen i højere grad møderne borgerne hvor de allerede er i byen. Hvor mange borgerindgange er det nødvendigt at kommunen har i de enkelte bydele, og hvilke målgrupper af borgere skal de forskellige indgange betjene? 3. Hvilke målgrupper af borgere og virksomheder er særlig vigtig at have fokus på i forhold til at gøre borgeradgangen mere gennemskuelig og sammenhængende? Og hvilke hensyn skal der tages i den lokale organisering i forhold til disse målgrupper af borgere (fx i forhold til alder, behov)? 4. Kommunen har mange forskellige tværgående planer og strategier fx kommuneplan, bydelsplan, sundhedspolitik, politik for udsatte byområder m.fl. Hvilke tværgående planer og strategier ser lokaludvalget som vigtigst for bydelen og borgerne? Hvilke muligheder og forslag har lokaludvalget til skabe en tættere sammenhæng mellem mål og aktiviteter i de forskellige strategier/planer og opgaveløsningen i kommunens kernedrift? Beskrivelse af temaet Dette tema skal sætte særlig fokus på løsninger til, hvordan der kan skabes større gennemskuelighed i borgeradgangen til kommunens forskellige servicetilbud og faciliteter, herunder muligheder for større ensartethed på tværs af geografiske og faglige områder. Målet er at styrke den decentrale organisering, så den i højere grad tager udgangspunkt i borgernes samlede behov og det er tydeligt af hvem og hvor borgerens sag håndteres, og hvor konkrete tilbud udbydes. Nedenfor er nævnt eksempler på løsningsretninger til inspiration: Løsninger der gør det mere gennemskueligt for borgerne, hvor de skal henvende sig i bestemte situationer (fx ved almene behov eller ved særlige behov eller situationer). Fx har kommunen med etableringen af Københavns Erhvervsservice taget skridt til at skabe en samlet indgang for erhvervslivet. Side 4 af 8
5 Sammentænke hvordan kommunens forskellige henvendelseskanaler (digital, telefonisk, personligt) anvendes på tværs af fag- og forvaltningsområder. Fx er der med Kontaktcentret etableret én telefonisk indgang til kommunen. Løsninger som bidrager til at kommunen i højere grad møder generelle borgergrupper eller særlige målgrupper/brugerne, hvor de allerede er i deres hverdag, fx i kernedriftens tilbud og faciliteter (fx skolen, biblioteket, idrætshallen, sundhedshus m.v.). Fx findes der i dag borgerservice KVIK indgange på biblioteker. Tema 3: Samlokalisering på tværs Lokaludvalget kan drøfte følgende spørgsmål inden for tema 3: 1. Hvilke barrierer og konkrete udfordringer i kommunens organisering og opgaveløsning lokalt oplever lokaludvalget i forhold til i større grad at samlokalisere indgange og tilbud på tværs af fagområder og forvaltningsområder? 2. Hvilke målgrupper af borgere og virksomheder, samt tilbud og faciliteter, ønsker lokaludvalget, at der særligt sættes fokus på i forbindelse med løsninger til samlokalisering? 3. Hvilke erfaringer, læringspunkter og gode eksempler fra bydelen har lokaludvalget, som kan bidrage til at der i højere grad kan etableres løsninger med samlokalisering på tværs? 4. Hvilke ønsker og konkrete løsningsforslag har lokaludvalget til fremadrettede samlokaliseringer på tværs i jeres bydel, herunder til at kommunens lokaler anvendes bedre på tværs til gavn for flere forskellige borgergrupper? Hvilken rolle kan lokaludvalgene spille i forhold til samlokalisering af tilbud og faciliteter, samt sammentænkning af opgaveløsning på tværs? Hvilke fordele/ulemper vil der være for lokaludvalgets arbejde for borgerne i bydelen, hvis udvalgets lokaler samlokaliseres med andre borgerindgange? Beskrivelse af temaet I strukturudvalgets rapport og det besluttede videre spor lægges der vægt på, at kommunen i større grad finder løsninger til at samlokalisere eksisterende lokale indgange, faciliteter eller sagsbehandlingskontorer på tværs af fag og forvaltningsområder. Formålet er bl.a. at skabe en mere sammenhængende og helhedsorienteret service til borgerne, og som møder borgerne hvor de allerede er i hverdagen (fx på skolen, biblioteket, i idrætshallen, i borgerservice eller på jobcentret). Samtidig er det målet at styrke det faglige samarbejde og netværk på tværs i kommunens sagsbehandling til gavn for borgernes servicerejse. Side 5 af 8
6 Løsninger for samlokalisering på tværs er således rettet mod følgende områder af kommunens opgaveløsning: Borgerrettede servicetilbud og faciliteter: fx skolen, biblioteket, borgerservice, idrætshallen, sundhedshus, borgerservice, jobcenter, lokale områdebaserede sekretariater (fx områdeløft, lokaludvalg) m.fl. Decentrale myndigheds- og sagsbehandlingsenheder: fx børnefamilieenheder, lokalområdekontorer, voksenenheder, jobcentre, borgerservicecentre. Hvor det første område retter sig særligt mod at sikre mere sammenhængende tilbud og service til brugerne, som benytter kommunens eksisterende kerneydelser og faciliteter, er det andet område målrettet en styrkelse af den faglige koordinering og netværk på tværs af forvaltningerne med fokus på en helhedsorienteret sags- og myndighedsbehandling til borgerne. Der ønskes derfor lokaludvalgenes erfaringer og viden om bydelen herunder borgernes møde med kommunen i dag, som input til at kunne pege på konkrete samlokaliseringsløsninger. Nedenfor er nævnt eksempler på forskellige løsningsretninger til inspiration: Skolen kan i højere grad udvikles som lokalt kultur- og læringscenter. Det er her mange borgere og brugere af fritids- og kulturtilbud har deres daglige møde med kommunen. Samlokalisere sundheds- og idrætsfaciliteter, således at kommunen møder borgerne med sundhedstilbud hvor de er fx i forbindelse med idrætsaktiviteter. Samorganisere biblioteker og skolebiblioteker. Sammentænke opgaveløsningen i jobcentre, borgerservice og biblioteker m.fl. Samlokalisere forskellige områdebaserede indsatser, som fx områdesekretariater, helhedsplaner, lokaludvalgssekretariater. I forbindelse med det videre analysearbejde og vurderingen af de konkrete forslag til samlokalisering vil Økonomiforvaltningen i samarbejde med forvaltningerne bl.a. se på: Medfører løsningen en mere sammenhængende og bedre service (fx kortere sagsbehandling, større tilgængelighed og overskuelighed i tilbud, faciliteter og indgange for borgerne)? Medfører løsningen en mere effektiv anvendelse af kommunens m 2. Bidrager løsningen til et fagligt løft og synergier hos medarbejderne og derigennem opgaveløsningen? Har området en tilstrækkelig stor volumen (fx antal sager/målgruppe) og er implementeringen af løsningen realistisk ift. lokalemuligheder m.v.? Forbedrer løsningen sammenhængen mellem den decentrale opgaveløsning og centrale styringsniveau? Giver løsningen mulighed for en større lokalinddragelse af frivillige, foreninger og private virksomheder? Side 6 af 8
7 BILAG. CENTRALE BEGREBER FRA STRUKTURUDVALGETS DRØFTELSER OG RAPPORT For at kunne skabe bedre service for kommunens borgere og virksomheder tog Strukturudvalget i sine drøftelser udgangspunkt i hvilke opgaver kommunen løser set fra borgernes og erhvervslivets perspektiv. Dette er illustreret nedenfor i figur 1. Figuren tager udgangspunkt i tre overordnede berøringsflader mellem kommunen på den ene side og borgere, erhvervsliv og foreninger på den anden side: hverdagslivet, almene situationer og særlige situationer. Figur 1: Kommunens opgaveløsning set fra borgere, erhvervslivets og foreninger/frivilliges perspektiv Hverdagslivet: Kommunen er en del af københavnernes dagligdag. Det gælder både når de gør brug af byens mange forskellige institutioner, tilbud og anlæg, samt når kommunen ønsker at påvirke københavnernes adfærd. Eksempler herpå er at gå i skole, bo på plejehjem, tage i den lokale park, gå på biblioteket, bo i beskyttet bolig, benytte tilbud i lokalområdet, blive påvirket af kommunens kampagner etc. Et kendetegn er her, at borgeren ikke nødvendigvis tænker over, at de er i kontakt med kommunens forvaltninger. Almene situationer: Kommunen hjælper her borgere, erhvervsliv og foreninger/frivillige i situationer, hvor de typisk har afgrænsede behov, og med særlig fokus på at tilbyde en nem og hurtig service, som enten hjælper målgruppen videre eller afklarer deres behov. Kommunen træffer i nogle situationer myndighedsafgørelser. Eksempler på almene situationer er at flytte, få nyt kørekort, opskrivning til daginstitution, bygge nyt, tilladelse til udeservering, søge tilskud, at søge kontanthjælp. Side 7 af 8
8 Særlige situationer: Kommunen hjælper her borgere med særlige komplicerede behov og udfordringer, som er knyttet til deres liv. Der er typisk tale om en længerevarende indsats, som berører mange aspekter af borgerens liv. Det er målet (på kort eller langt sigt), at borgerens livssituation forbedres. Kommunen træffer her i vidt omfang myndighedsafgørelser. Eksempler på særlige livssituationer er misbrug, behov for genoptræning, psykisk sygdom, social udsathed, ledighed (udsatte borgere). Kommunens opgaveløsning er desuden understøttet af hhv. faglige/strategiske samt adm. støttefunktioner, som ikke er direkte borger eller virksomhedsrettet, men udføres i tilknytning hertil. Eksempler på faglige/strategiske støttefunktioner: fastlæggelse af serviceniveau overordnet planlægning af opgaveudførsel, opfølgning, strategiudvikling, kvalitetskontrol og tilsyn. Eksempler på adm. støttefunktioner: regnskab/bogføring, it, løn- og personaleadm., indkøb, kommunikation, ejendomsområdet etc. I tilknytning til den decentrale organisering kan man identificere tre typer af lokale indgange, hhv. indgange for service og tilbud, sagsbehandling og afgørelser samt indgange for nærdemokratisk indflydelse, jf. figur 2. Figur 2: Tre typer af lokale indgange Endeligt viser figur 3 nedenfor eksempel på de forskellige niveauer af opgaveløsning, som indgår i kommunens organisering, set ud fra et decentralt, områdebaseret perspektiv. Alle tre figurer kan fungere som inspiration til lokaludvalgenes drøftelser af hvordan kommunens decentrale organisering bedst kan styrkes med udgangspunkt i at skabe en sammenhængende borgerbetjening. Det gælder særligt i de tilfælde, hvor borgernes behov går på tværs af forvaltningsområder. Side 8 af 8
9 Figur 3. Eksempel på niveauer af opgaveløsning i et område (fra Strukturudvalgets rapport, forslag inden for kommunens nuværende organisering og styreform)
Kommissorium for styrket decentral forvaltningsorganisering
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT 17-01-2013 Kommissorium for styrket decentral forvaltningsorganisering Som opfølgning på Strukturudvalgets rapport fra 2. halvår 2012 besluttede
Læs mereBilag X. Den decentrale organisering
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT Til Strukturudvalget 02-11-2012 Sagsnr. 2012-162993 Bilag X. Den decentrale organisering Indholdet i nærværende notat svarer til indholdet
Læs mereUddrag fra Strukturudvalgets rapport, kapitel 5.1
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Struktursekretariatet RAPPORT Uddrag fra Strukturudvalgets rapport, kapitel 5.1 5.1 Decentral organisering: sammenhæng, nærhed og indflydelse Et centralt aspekt
Læs mereKøbenhavns Kommunes decentrale organisering. Drøftelse af udfordringer, målsætninger og løsningsretninger
Københavns Kommunes decentrale organisering Drøftelse af udfordringer, målsætninger og løsningsretninger Indhold 1. Decentral organisering i dag 2. Hvad er udfordringen? 3. Hvad er målet? 4. Løsningsretninger
Læs mereØSTERBRO LOKALUDVALG. for mødet den 21.03.2013, kl. 19:00 i Østerbrohuset, Århusgade 103, 2100 Kbh. Ø
ØSTERBRO LOKALUDVALG DAGSORDEN for mødet den 21.03.2013, kl. 19:00 i Østerbrohuset, Århusgade 103, 2100 Kbh. Ø 1. Borgernes 20 minutter (2013-50562) 1 2. Godkendelse af dagsorden (2013-50552) 2 3. Meddelelser
Læs mereNedenfor gives en kort beskrivelse af forskellige løsningsretninger for følgende problemstillinger og emner:
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT Til Strukturudvalget Bilag 2. Tværgående emner og problemstillinger Indledning Udover de overordnede principper, som ligger til grund for
Læs merestyrket decentral forvaltningsorganisering
københavns kommune styrket decentral forvaltningsorganisering Opfølgning på Strukturudvalgets rapport Juni 2013 Rapporten er blevet forelagt Økonomiudvalget den 18. juni 2013 Forkortelser Borgerrepræsentationen
Læs mereBaggrundsnotat vedr. tema 4: Tværgående planer og strategier
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Struktursekretariatet NOTAT Til Strukturudvalget Baggrundsnotat vedr. tema 4: Tværgående planer og strategier København er en by i vækst. Byen vokser med ca. 1000
Læs mereØSTERBRO LOKALUDVALG. for mødet den , kl. 19:00 i Østerbrohuset, Århusgade 103, 2100 Kbh. Ø
ØSTERBRO LOKALUDVALG DAGSORDEN for mødet den 28.02.2013, kl. 19:00 i Østerbrohuset, Århusgade 103, 2100 Kbh. Ø 1. Borgernes 20 minutter (2013-39683) 1 2. Godkendelse af dagsorden (2013-39680) 2 3. Meddelelser
Læs mere1. Vision og Udviklingsstrategi for X bydel <Beskrivelse af vision for bydelen, status, tendenser og udviklingsprincipper for bydelen>
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT 08-11-2011 Bilag 4 Udfyldelse af skabelon for bydelsplan med arbejdsdeling Proces: LU udfylder og afleverer til Center for Byudvikling
Læs mereÉn indgang for frivilligheden i København. Vision. Hvorfor. Hvordan 03-08-2011. Sagsnr. 2011-95219
KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen Planlægning NOTAT Én indgang for frivilligheden i København Vision Visionen er, at alle, der arbejder med frivillighed i København, gennem et center for
Læs mereØKONOMIUDVALGET. for mødet den , kl. 15:00 i Rådhuset, Udvalgsværelse F på 2. sal
ØKONOMIUDVALGET REFERAT for mødet den 30.10.2012, kl. 15:00 i Rådhuset, Udvalgsværelse F på 2. sal 3. Indstilling om første bud på modeller for ny styrelse, herunder ny udvalgs- og forvaltningsstruktur
Læs mere27-11-2006. Bilag 2 - Koncept for Fælles Borgerservice
NOTAT MED INDSTILLING Bilag 2 - Koncept for Fælles Borgerservice I forbindelse med budgetforliget for 2007 blev det besluttet, at samle borgerbetjeningen i lokalområdet på en adresse. Visionen er at skabe
Læs mereOKF Sikker By. Sammen om Byen besvarelse til Økonomiforvaltningen
OKF Sikker By Brønshøj-Husum Lokaludvalg Kobbelvænget 65 2700 Brønshøj Telefon 3881 1049 Direkte telefon 26771049 E-mail kch@okf.kk.dk EAN nummer 5798009800176 Sammen om Byen besvarelse til Økonomiforvaltningen
Læs mereBILAG 4. Tidligere præsenterede modeller for organisering
BILAG 4 Tidligere præsenterede modeller for organisering Strukturudvalget blev d. 5. oktober samt d. 12. oktober 2012 forelagt foreløbige forslag til modeller for ny organisering. Disse modeller er samlet
Læs mereINDSTILLING OG BESLUTNING
Som opfølgning på Evaluering af lokaludvalg i København fra august 2010, skal Økonomiudvalget tage stilling til principper for ændringer i lokaludvalgskonceptet. INDSTILLING OG BESLUTNING Økonomiforvaltningen
Læs mereNotat vedr. håndtering af snitflader mellem Socialforvaltningen og Sundheds- og Omsorgsforvaltningen på hjemmeplejeområdet
KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Sundheds- og Omsorgsforvaltningen NOTAT Notat vedr. håndtering af snitflader mellem Socialforvaltningen og Sundheds- og Omsorgsforvaltningen på hjemmeplejeområdet
Læs mereBILAG 4. Tidligere præsenterede modeller for organisering
BILAG 4 Tidligere præsenterede modeller for organisering Strukturudvalget blev d. 5. oktober samt d. 12. oktober 2012 forelagt foreløbige forslag til modeller for ny organisering. Disse modeller er samlet
Læs mereBilag 1. Foreløbige modeller for ny organisering
Bilag 1. Foreløbige modeller for ny organisering Københavns Kommunes opgaveløsning Tre overordnede principper for organisering Aldersopdeling 0-16 år 17-25 år 25-65 år 65+ år Alle borgere Strategisk Tværgående
Læs mereOverblik over opgaver - organisation og styring
Sagsnr.: 2014/0004936 Dato: 23. juni 2014 Titel: Overblik over opgaver - organisation og styring Sagsbehandler: Pia Lægaard Andersen, Direktionskonsulent 1. Indledning Dette notat har til formål at skabe
Læs mereIndholdsfortegnelse. Service- og kanalstrategi for Brøndby Kommune
Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2 2. Definition og afgrænsning 3 3. Borgere og virksomheders brug af kommunikationskanaler 4 4. Hvad er strategien, og hvad betyder det for borgere og virksomheder? 5
Læs mereLokaludvalgene er reguleret i Regulativ for Lokaludvalg i Københavns Kommune. Lokaludvalgenes opgaver er beskrevet i Kommissorium for Lokaludvalg.
NOTAT: BAGGRUND OG RAMMER; SERVICEEFTERSYN FOR LOKALUDVALG Lokaludvalg Der er i Københavns Kommune oprettet 12 lokaludvalg. Der er ét lokaludvalg i hver af kommunens bydele. To bydele, Vesterbro bydel
Læs mereBilag 2: STYRK BYDELENE gennem mere målrettet betjening, kultur og service
Bilag 2: STYRK BYDELENE gennem mere målrettet betjening, kultur og service Family life // Thorkild A. Christensen 1 Ny strategi for, hvordan vi skaber længere åbningstider, bedre og mere målrettet betjening,
Læs merenotat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb?
notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder fsb har i lighed med de øvrige almene boligorganisationer ansvar for at etablere og drive velfungerende boligområder, hvor beboerne
Læs mereTønder Kommunes Borgerserviceog Kanalstrategi 2013 2016
Tønder Kommunes Borgerserviceog Kanalstrategi 2013 2016 Indgår som et særligt indsatsområder i Tønder Kommunes Strategiplan 2013-2016 1 Indhold Borgerservicestrategien 2013-2016... 3 Vision... 4 Formål...
Læs mereHandicappolitik. Rudersdal Kommune 2012
Handicappolitik Rudersdal Kommune 2012 2 Indledning Forord Den foreliggende handicappolitik er udarbejdet i foråret 2012 og afløser Rudersdal Kommunes psykiatri- og handicappolitik fra 2008. I den nye
Læs mere13. marts Sagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Sofie Wedum Withagen
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT 13. marts 2019 Sagsnr. 2019-0066376 Dokumentnr. 2019-0066376-2 Intern høring af Forslag til Kommuneplan 2019 - Skabelon til høringssvar
Læs mereNy struktur for lokaludvalgene
Ny struktur for lokaludvalgene Økonomiforvaltningen har identificeret følgende relevante emner, der skal adresseres i drøftelserne af ny struktur for lokaludvalgene: Koncept for lokaludvalgene Styrkelse
Læs mereMål for budget Proces for ny tværgående idræts- og fritidspolitik dialog og borgerinddragelse. Fokusområde
for budget 2019 Serviceområde Proces for ny tværgående idræts- og fritidspolitik dialog og borgerinddragelse Herning Kommunes aktuelle politik på idræts- og fritidsområdet blev udarbejdet i 2007 i forbindelse
Læs mereSamarbejdsaftale om byudvikling i Tingbjerg/Husum. Mellem. SAB, fsb og Københavns Kommune
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling Indhold Samarbejdsaftale om byudvikling i Tingbjerg/Husum 1. Formål 2. Geografisk afgrænsning 3. Leverancer Bilag 1: Kort Bilag 2: Procesbeskrivelse
Læs mereKvalitetsniveauet i SUF er beskrevet i politikker, kvalitetsstandarder og retningsgivende dokumenter:
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Kvalitet og Sammenhæng Bilag 1 Til Sundheds- og Omsorgsudvalget Kvalitetsstrategi for plejecentre Sundheds- og Omsorgsforvaltningens (SUF)
Læs mereCase 1: Overgangen fra barn til voksen (18 år) for unge med særlige
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Struktursekretariatet NOTAT Til Strukturudvalget Baggrundsnotat om tema 2 Overgange i borgenes liv og parallelitet i ydelser Temaet tager udgangspunkt i det skifte
Læs mereNOTAT. Allerød Kommune. Notat om frivillighedsmesse
NOTAT Allerød Kommune Sekretariat Allerød Rådhus Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Notat om frivillighedsmesse Som opfølgning på Sundheds- og Velfærdsudvalgets
Læs mereBilag 1. Foreløbige modeller for ny organisering
Bilag 1. Foreløbige modeller for ny organisering Fire modeller inden for kommunens nuværende styreform 1. Kommunens organisering i dag (med ny placering af Københavns Ejendomme) 2. Udgangspunkt i borgere
Læs mereBilag 1: Forslag til nyt koncept for forebyggende hjemmebesøg
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed NOTAT Bilag 1: Forslag til nyt koncept for forebyggende hjemmebesøg Baggrund Med udgangspunkt i den nye lovgivning om forebyggende
Læs mereMental sundhed og øget trivsel - Aftenskolernes særlige rolle for borgere i Aalborg Kommune.
Ansøgning om støtte til udarbejdelse af en analyse samt efterfølgende udvikling og målretning af aftenskolernes tilbud. Mental sundhed og øget trivsel - Aftenskolernes særlige rolle for borgere i Aalborg
Læs mereSagsnr Notat vedr. forslag til valginitiativer "Demokrati 2020" Dokumentnr
KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen Sekretariat & Kommunikation NOTAT 19-04-2016 Notat vedr. forslag til valginitiativer "Demokrati 2020" Kultur- og Fritidsudvalget besluttede den 24. september
Læs mereEn mere kontinuert indsats forventes derfor at have en større effekt.
KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen Sekretariat og Presse NOTAT Til Kultur- og Fritidsudvalget og Valgbestyrelsen Valgdeltagelsesinitiativer ved folkeafstemningen den 3. december 2015 Kultur-
Læs mereBilag 1: Kultur- og Fritidsforvaltningens idékatalog til Smarte investeringer i kernevelfærden
Bilag 1: Kultur- og Fritidsforvaltningens idékatalog til Smarte investeringer i kernevelfærden IDÉBESKRIVELSE Smarte investeringer i kernevelfærden Forslagets titel: Fremstillende forvaltning: Projektejer
Læs mereTema 1: Lokaludvalgenes rolle
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Sikker By BILAG 6 Forslag til ændringer i lokaludvalgskonceptet Som opfølgning på evalueringen af lokaludvalg fra august 2010 har Økonomiforvaltningen
Læs mereAllerød Kommunes Effektiviseringsstrategi
Allerød Kommune Allerød Kommunes Effektiviseringsstrategi 2017-20 April 2016 1 Indledning Med afsæt i Allerød Kommunes vision Fælles udvikling i Balance præsenteres hermed kommunens effektiviseringsstrategien.
Læs mereKommentarer til Kanalstrategi som skal ende ud i HØRINGSSVAR
Kommentarer til Kanalstrategi som skal ende ud i HØRINGSSVAR Høringssvaret tager udgangspunkt i drøftelse på Handicaprådsmøde hvor vi havde mange spørgsmål og drøftelser til Kanalstrategien. Det overordnede
Læs mereOpfølgning på Strukturudvalget møde 8. november 2012, dagsordenspunkt 2: Fremtidige vilkår og krav for kommunens opgaveløsning
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Struktursekretariatet NOTAT 13-11-2012 Opfølgning på Strukturudvalget møde 8. november 2012, dagsordenspunkt 2: Fremtidige vilkår og krav for kommunens opgaveløsning
Læs mereKøbenhavns Bibliotekers kerneopgave er at skabe ivrige læsere, kritiske kulturforbrugere og engagerede borgere.
KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen Biblioteksudvikling og Hovedbiblioteket NOTAT 16. januar 2019 Kerneopgave, mål, fokusområder, indsatser og greb i en ny biblioteksplan Københavns Bibliotekers
Læs mereSpørgsmål og svar (Q and A)
Spørgsmål og svar (Q and A) Spørgsmål og bemærkninger fra høringsprocessen med tilhørende svar fra medborgerskabsudvalget. Q and A offentliggøres også på medborgerskabiaarhus.dk sammen med øvrige bilag
Læs mereEvaluering af de boligsociale helhedsplaner
Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns
Læs mereEffektiviseringsstrategi
Allerød Kommune Effektiviseringsstrategi 2017-20 Maj 2016 1 Indledning Med afsæt i Allerød Kommunes vision Fælles udvikling i Balance, præsenteres hermed kommunens effektiviseringsstrategi. Fælles - ved
Læs mereTil Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Kultur og Borgerservice Dato 5. september 2014
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Kultur og Borgerservice Dato 5. september 2014 Kanalstrategi 2.0 Kanalstrategien skal sikre at kommunen anvender de billigste og
Læs mere17, stk. 4 udvalg. Velfærd og Frivillighed. Anbefalinger og afrapportering til byrådet
17, stk. 4 udvalg Velfærd og Frivillighed Anbefalinger og afrapportering til byrådet Senest revideret: 11. december 2012 2 Afrapportering Forord 17, stk. 4-udvalget Velfærd og Frivillighed har i hele 2012
Læs mereKOMMISSORIUM FOR LOKALUDVALG
KOMMISSORIUM FOR LOKALUDVALG På baggrund af Borgerrepræsentationens beslutning af 13. oktober 2005 blev der i perioden 2006-2009 nedsat i alt 12 lokaludvalg i 10 bydele efter bestemmelsen i den kommunale
Læs mereSERVICESTRATEGI UDKAST DEN 21/2-2017
SERVICESTRATEGI UDKAST DEN 21/2-2017 DIGITAL INFORMATION OG SELVBETJENING TELEFON SKRIFTLIGE HENVENDELSER VIDEOKOMMUNIKATION PERSONLIGT FREMMØDE SOCIALE MEDIER SERVICESTRATEGI 1 FORORD Der er høje forventninger
Læs mereKANALSTRATEGI Fredensborg Kommune 2012-2015 1
KANALSTRATEGI Fredensborg Kommune 2012-2015 1 1. Formål og baggrund Fredensborg Kommunes kanalstrategi er en tværgående strategi, der angiver målsætninger for, hvilke kanaler 1 vi benytter og hvordan vi
Læs mereBedre veje til uddannelse og job MODEL FOR SAMMENHÆNGENDE UNGEINDSATS
2018 Bedre veje til uddannelse og job MODEL FOR SAMMENHÆNGENDE UNGEINDSATS Sammenhængende Ungeindsats i Hvidovre Kommune Indhold Baggrund...2 Kommunernes ansvar...2 Tal på Hvidovre Kommunes unge...3 Vision...4
Læs mereSagsnr Bilag 3 til rapport til Strukturudvalget - Eksempler på servicerejser for borgeren. Dokumentnr.
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Struktursekretariatet NOTAT 16-11-2012 Bilag 3 til rapport til Strukturudvalget - Eksempler på servicerejser for borgeren Dette bilag indeholder en række eksempler
Læs mereDirektionens årsplan
Direktionens årsplan 2019 Indhold Indledning 3 Fortælling, vision og pejlemærker 3 Fokusområder i Direktionens årsplan 2019 4 Mål for 2019 med central forankring 7 Mål for 2019 for institutioner og afdelinger
Læs mereBudgetnotat vedrørende overførelse af Miljøpunkterne til Lokaludvalgene, sammenlægning af Ældrerådene og sammenlægning af frivillighedscentrene.
Økonomiforvaltningen Center for Økonomi og HR NOTAT Budgetnotat vedrørende overførelse af Miljøpunkterne til Lokaludvalgene, sammenlægning af Ældrerådene og sammenlægning af frivillighedscentrene. Baggrund
Læs merePLADS til alle POLITIK FOR SOCIALT UDSATTE BORGERE
PLADS til alle POLITIK FOR SOCIALT UDSATTE BORGERE /2 Vi vil samarbejdet med de socialt udsatte Den første politik for socialt udsatte borgere udkom i 2009. Den politik var og er vi stadig stolte over.
Læs mereUDKAST. Kommissorium for Lokaludvalg
Bilag 2: Forslag til revideret Kommissorium for Lokaludvalg Kommissorium for Lokaludvalg På baggrund af Borgerrepræsentationens beslutning af 13. oktober 2005 blev der i perioden 2006-2009 nedsat i alt
Læs mereI forbindelse med, at Strukturudvalget den 7. september 2012 præsenteres for oplæg fra de tværgående enheder redegøres der i dette notat for
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Struktursekretariatet NOTAT Til Strukturudvalget 31-08-2012 Baggrundsnotat om kommunens tværgående enheder Baggrund Københavns Kommune har i dag fire tværgående
Læs mereAfsnit 3.2 rettes som konsekvens heraf således at byens rum udgår af model 2. Se bilag 1.1 og 1.2.
BILAG 1 Alternativt tekstbidrag til rapportudkast - Byens rum Håndtering af beslutning om at lade model 1 byens rum udgå af rapporten. Afsnit 3.1 (Model 1 byens rum ) slettes i rapporten. Afsnit 3.2 rettes
Læs mereHandicap og Psykiatri. Social, Sundhed og Beskæftigelse. Handicap- og psykiatrichefen
Jobbeskrivelse Leder af driftsområdet Psykiatri Misbrug Udsatte Organisatorisk indplacering: Forvaltning: Reference til: Ledelse i forhold til: Handicap og Psykiatri Social, Sundhed og Beskæftigelse Handicap-
Læs mereFrederiksbergs Frivillighedsstrategi
Frederiksbergs Frivillighedsstrategi 2 Forord 3 Kære borger, frivillig, medarbejder og samarbejdspartner Frederiksberg er hovedstadens sunde, pulserende og grønne hjerte. Det skyldes ikke mindst byens
Læs merePræsentation af Fremfærd
Præsentation af blev etableret som en del af overenskomst 2013 og videreføres med overenskomstfornyelsen i 2015. Samarbejdet er aftalt mellem KL og Forhandlingsfællesskabet. : er et samarbejde mellem parterne
Læs mere1. august Sagsnr Notat om tillidsdagsordenen og arbejdsfællesskaber. Dokumentnr
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen NOTAT 1. august 2019 Notat om tillidsdagsordenen og arbejdsfællesskaber Tillidsdagsordenen er bredt forankret i Københavns Kommune, og dagsordenen har stor opbakning
Læs mereSamarbejdsaftale om de boligsociale helhedsplaner i Helsingør Kommune
Samarbejdsaftale om de boligsociale helhedsplaner i Helsingør Kommune Samarbejdsaftalens parter: Helsingør Kommune Boligselskabet Boliggården Boligselskabet Nordkysten Samarbejdsaftalen gælder i helhedsplanens
Læs mereFrederiksbergs Frivillighedsstrategi
April 2013 Frederiksbergs Frivillighedsstrategi Kære borger, frivillig, medarbejder og samarbejdspartner. Frederiksberg er hovedstadens sunde, pulserende og grønne hjerte. Det skyldes ikke mindst byens
Læs mereNOTAT. Orientering om status på Integreret Psykiatri i Næstved
NOTAT Orientering om status på Integreret Psykiatri i Næstved Baggrund Regionsrådet har afsat 2 mio. kr. i 2014 og 2015 til opstart af et pilotprojekt om integreret psykiatri, som skal muliggøre en mere
Læs merePolitik for Nærdemokrati
Politik for Nærdemokrati oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2 Rammer for nærdemokratiet... 4 2.1 Definition af lokalområder... 4 2.2 Lokal repræsentation...
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 2. Vision 3. Temaer Fællesskaber og synergier Faciliteter Idræt og bevægelse Børn Kultur
KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen Sekretariat og Byudvikling NOTAT 21. marts 2019 Københavns Kommunes Kultur- og Fritidspolitik 2020-2023 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 2. Vision 3.
Læs merePolitik for mødet mellem borger og kommune borgerservice
Indhold Introduktion... 3 Visioner... 4 Skanderborg Kommunes borgerservice kendetegnes ved... 5 Åbenhed i borgerservice... 6 En borgerservice præget af mod og handlekraft... 7 Borgerservice fællesskab
Læs mereLokaldemokratiudvalget
Lokaldemokratiudvalget Formandens forord: Vi er fælles om Kolding kommune I vores kommune er der mange former for fællesskaber små som store. Fællesskaber hvor vi søger sammen om interesser og opgaver.
Læs mereOpsamling på Socialudvalgets besøgsrunde i myndighedscentre, hjemmeplejen og Bernstorffsgade
KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for tværgående kontorer 20-03-2013 Opsamling på Socialudvalgets besøgsrunde i myndighedscentre, hjemmeplejen og Bernstorffsgade Dette notat opridser emner
Læs mereStyrk borgerne er en samlet plan for udviklingen af biblioteker og borgerservice, der kan give københavnerne:
STYRK BORGERNE - gennem mere målrettet betjening, digitalisering og inddragelse i fremtidens biblioteker og borgerserviceindgange. (sagsnummer: 2014-0116363) Plan for implementering af længere åbningstider,
Læs mereBilag 1: Særlige fokuspunkter for Socialudvalget
Bilag 1: Særlige fokuspunkter for Socialudvalget Alle borgere er blevet bedt om at vurdere deres generelle tilfredshed med og vigtighed af følgende tre forhold: 1) Indsatsen for integration af indvandrere
Læs mereLokaludvalgenes miljøopgave vejledning til økonomistyring og opfølgning
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Sikker By NOTAT Lokaludvalgenes miljøopgave vejledning til økonomistyring og opfølgning Dette notat er tænkt som en vejledning til lokaludvalg og miljøpunkter
Læs mereAarhusfortælling og Aarhusmål
Indstilling Til Fra Dato Aarhus Byråd via Magistraten Borgmesterens Afdeling Dato for fremsendelse til MBA Aarhusfortælling og Aarhusmål 2018-2021 1. Resume Byrådet har drøftet en revision af Aarhusfortællingen,
Læs mereSundhedsfremme i boligområder på Bispebjerg og Nørrebro
Sundhedsfremme i boligområder på Bispebjerg og Nørrebro Kira Baun og Henrik M. Larsen Forebyggelsescenter Nørrebro KL temadag 21-05-2015 Dagsorden 1. Hvem er vi og hvordan ser vores område ud? 2. Etablering
Læs mereGrundlagspapir for SUD
KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Sekretariatet NOTAT Grundlagspapir for SUD 2014-2017 Øget social mobilitet Socialforvaltningens kerneopgave er at hjælpe og understøtte udsatte københavnere og københavnere
Læs mereProgram for de næste 45 minutter
Program for de næste 45 minutter Lidt om Svendborg Kommunes boligsociale samarbejde Lidt om København Kommunes boligsociale samarbejde Hvad skal vi så med hinanden? 1 Boligsocial årskonference 2012 Både
Læs mereUdkast - maj Politik for voksne med særlige behov
Udkast - maj 2013 Politik for voksne med særlige behov 2013 Vision Omsorgskommunen Ringsted Politik for voksne med særlige behov sætter rammen og afstikker retningen for indsatser og initiativer på området
Læs mereSTRATEGI FOR DET RUMMELIGE ARBEJDSMARKED
STRATEGI FOR DET RUMMELIGE ARBEJDSMARKED PLADS TIL ALLE BESKÆFTIGELSES OG SOCIALUDVALGET 1 FORORD Som Beskæftigelses og Socialudvalg vil vi skabe et arbejdsmarked i Odense præget af socialt ansvar og med
Læs mereGlostrup Kommunes Handicappolitik
Glostrup Kommunes Handicappolitik 1 Indhold Forord 3 Indledning 4 Centrale udgangspunkter og principper 5 - Mestring og udfoldelse 5 - Borgerinddragelse 5 - FN Handicapkonvention 6 - Ligebehandling, Solidaritet,
Læs mereDato Sagsbehandler Lotte Riberholt Andersen. Status på projekt integreret psykiatri
Sagsnr. 27.35.00-A00-1-14 Dato 23-11-2014 Sagsbehandler Lotte Riberholt Andersen Status på projekt integreret psykiatri Baggrund Som orienteret på udvalgets møde d. 7. april 2014 er der aftalt et samarbejde
Læs mereStrategi for frivillighed og civilsamfund. Lemvig Kommune
Strategi for frivillighed og civilsamfund Lemvig Kommune 2019-2022 Om vision, politik og strategi i Lemvig Kommune Denne strategi tager udgangspunkt i Lemvig Kommunes vision: Vi er stolte af vore forpligtende
Læs mere24-03-2014. Til direktionen KFF. Sagsnr. 2014-0059806. Kommissorium for Borgerkontakt og Digital Innovation. Dokumentnr.
KØBENHAVNS KOMMUNE Københavns Borgerservice Frontoffice NOTAT Til direktionen KFF Kommissorium for Borgerkontakt og Digital Innovation Borgerne, brugerne, tilflytterne og turisterne Hver dag har vores
Læs mereEvaluering af bydelsplaner
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT Evaluering af bydelsplaner Denne evaluering er udarbejdet på baggrund af tidligere evalueringsrapport (Als Research) fra 2010 og evaluering
Læs mereTidligere politiske beslutninger Denne indstilling bygger på følgende tidligere politiske beslutninger i Københavns Kommune:
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Fysik NOTAT Bilag 6: Politiske beslutninger om områdefornyelse i Kulbanekvarteret samt oversigt over projekter i Kvarterplanen Tidligere politiske
Læs mereFørste udkastversion 9. maj 2017 / ændringer fra DH rep. I rådet.
Handicappolitik Glostrup Kommune 2017 Første udkastversion 9. maj 2017 / ændringer fra DH rep. I rådet. 1 Forord I Glostrup kommune har vi en vision om, at alle borgere skal have mulighed for at være en
Læs mereSamarbejde på tværs der sikre en koordineret indsats
Samarbejde på tværs der sikre en koordineret indsats Fælles borger, fælles praksis v/ Anja U. Lindholst Hjerneskadekoordinator i Gribskov kommune VUM superbrugerseminar 7. maj 2014 Program Præsentation
Læs merePrincipper for digitalisering og ny teknologi i Brønderslev Kommune
Principper for digitalisering og ny teknologi i Brønderslev Kommune v. 1.0 22032017 Godkendt i Økonomiudvalget Dette dokument beskriver Brønderslev kommunes 5 overordnede digitaliseringsprincipper: 1.
Læs mereHandleplanerne skal have indhold og liv gennem et samarbejde med foreninger, institutioner, forvaltninger og andre aktører.
KØBENHAVNS KOMMUNE NOTAT Kultur- og Fritidspolitik 2011-2015 - Handleplaner Kultur- og Fritidspolitikken er en samling af hele Kultur- og Fritidsudvalgets arbejdsområde. Der er oplagte synergier mellem
Læs mereDagtilbud mod fremtiden - Notat til brug for ansættelse af dagtilbudschef
Dagtilbud mod fremtiden - Notat til brug for ansættelse af dagtilbudschef NOTATETS FORMÅL Notatets formål er at sætte rammerne for Dagtilbuds fremtidige organisation og struktur. Notatet anvendes i forbindelse
Læs mereSTRATEGI FOR DET RUMMELIGE ARBEJDSMARKED
STRATEGI FOR DET RUMMELIGE ARBEJDSMARKED PLADS TIL ALLE BESKÆFTIGELSES OG SOCIALUDVALGET 1 FORORD Forord af rådmanden skrives efter drøftelse af udkast til strategien i Beskæftigelses og Socialudvalget.
Læs mereTids- og procesplan for udarbejdelse af Børne- og Ungdomsforvaltningen og Socialforvaltningens forebyggelsesstrategi
KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for mål og rammer NOTAT Tids- og procesplan for udarbejdelse af Børne- og Ungdomsforvaltningen og Socialforvaltningens forebyggelsesstrategi Socialudvalget
Læs mereUdsattepolitik Nyborg Kommune
- Danmarks Udsattepolitik 2019-2023 Nyborg Kommune Forord I Nyborg Kommune skal der være plads til alle. Derfor har vi en udsattepolitik og et udsatteråd for at sikre socialt udsatte et talerør og samtidig
Læs mereBaggrundsnotat om prioritering af Københavns Kommunes kriminalpræventive aktiviteter - forslag til en fremgangsmåde
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Sikker By Baggrundsnotat om prioritering af Københavns Kommunes kriminalpræventive aktiviteter - forslag til en fremgangsmåde Nærværende notat beskriver
Læs mereKanalstrategi 2.0. Aarhus Kommune 2013-2017
Kanalstrategi 2.0 Aarhus Kommune 2013-2017 Aarhus Kommune November 2013 Indhold Formål...3 Visionen...3 Tværgående mål...3 A. Digitalisering... 3 B. Organisering... 4 C. Dokumentation og ledelsesinformation...
Læs mereVISION 2030 BYRÅDETS VORES BORGERE VORES VIRKSOMHEDER VORES FRIVILLIGE OG FORENINGER VORES BÆREDYGTIGE FREMTID
BYRÅDETS VISION 2030 VORES BORGERE VORES VIRKSOMHEDER VORES FRIVILLIGE OG FORENINGER VORES BÆREDYGTIGE FREMTID Vækst med vilje - vi skaber fremtiden og det gode liv sammen VISION 2030 I Faxe Kommune har
Læs mereSagsnr Til Socialudvalget. Dokumentnr
KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for Politik NOTAT Til Socialudvalget Status på omstillingsplanen Socialudvalget besluttede den 30. november 2016, at Socialforvaltningen skal arbejde videre
Læs mere