Alsisk skriftsprog. vejledning i skrivemåde. Januar 2006

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Alsisk skriftsprog. vejledning i skrivemåde. Januar 2006"

Transkript

1 Alsisk skriftsprog vejledning i skrivemåde Januar 2006 Udgivet af: Alsingergildet Udgave: 03 Dato: 16. januar 2006

2 Indholdsfortegnelse Side 1. Forord 1 2. Indledning 1 3. Tilbagemeldinger til Alsingergildet 2 4. Vejledningen 2 5. Den bestemte artikel 2 6. Pronominer (personlige stedord) 2 7. Vokaler (selvlyde: a e i o u y æ ø å) 3 8. Konsonanter (medlyde) 3 9. Længdemarkering Accentmarkering (trykmarkering) Småord Alsiske tvelydsendelser: eæ yø / ye øö oa / oe ie / iæ Grammatiske eksempler Forskellige egenskaber ved alfabetets bogstaver En historie fortoeld o alsisk skriftsprogh om en gröen paraply Register over de anvendte alsiske ord 13

3 1. Forord Alsingergildet har på sit 115. ting i november 2003 nedsat et udvalg bestående af Egon Bauer, Johs. Diederichsen og Chr. Petersen, formand, med opgave at udarbejde et forslag til en vejledning til at skrive alsisk tekst. Denne vejledning er resultatet af udvalgets arbejde. Alsingergildet har på sit 116. ting i maj 2004 besluttet at vejledningen er Alsingergildets forslag til en norm for alsisk skrivemåde. Vejledningen har til hensigt at danne grundlag for en ensartet måde at skrive alsisk tekst på, således at det bliver lettere for læserne at forstå og genkende en alsisk tekst, såvel som det er lettere for tekstforfattere til alsisk tekst at vælge en officiel skrivemåde. Vi retter en varm tak til Peter Skautrup Centeret for Jysk Dialektforskning, Aarhus, for grundig gennemlæsning af vejledningen og efterfølgende konstruktiv kritik og gode råd. 2. Indledning Alsområdet burde som øsamfund være forudbestemt til at have alle muligheder for at bevare den alsiske dialekt. Men tornerosesøvnen sluttede o med tilstrømningen af arbejdskraft fra alle landets egne. Lokalsproget måtte delvis vige for det vi i dag kalder et regionalsprog, en blanding af rigsdansk og lokalsprog. Forudseende mænd startede i 1946 Alsingergildet med det formål, at de ville bevare den alsiske dialekt. Resultatet forelå i 1988, hvor man kunne udgive Alsisk ordsamling. I 2002 fulgte en fornyet og udvidet udgave. På Als har man således en dialektordbank, hvor man kan se hvordan man anvendte lokalsproget for op til år siden. Men sprog skal helst bruges, ellers går det til. Erfaringer viser fra bl.a. Slesvig og Holsten, hvor man har faste rubrikker i dagblade, ugentlige udsendelser i fjernsynet, at der bevares dialekten bedst. Sprog er som en levende organisme; det forandrer sig hele tiden. Alsingergildet vil med denne vejledning vise hvordan dialektskriftsproget kan benyttes. Det er så op til folk hvor meget de hver især vil gøre ud af det. Idéen bag vejledningen er både at vise det dialektale særpræg samt for forståelsens skyld, at få teksten til at ligge så tæt på det rigsdanske som muligt. 1

4 3. Tilbagemeldinger til Alsingergildet Alsingergildet vil være meget glade for at få tilbagemeldinger fra interesserede i den alsiske dialekt, hvad enten det er spørgsmål, gode forslag til forbedringer eller kommentarer til vejledningen. Det er hensigten at vejledningen hele tiden vil blive a jourført, så den kan bruges som et nyttigt og aktuelt værktøj. Henvendelser er meget velkomne til eller til øvrige gildesmedlemmer som vist på Alsingergildets hjemmeside under kontaktpersoner. 4. Vejledningen De fleste ord kan skrives som i Alsisk Ordsamling 2. udg., men for at undgå lydskriftens ekstra tegn, må skriftsproget tillempes, så det bliver mere læseligt. Eneste accenttegn, der er medtaget er ( ) apostrof, som i rigssproget ofte bruges til markering af, at noget ventet er udeladt. Her er det kun brugt til at anskueliggøre, at ordet udtales med accent 2, (se afsnit 10, accentmarkering). Vejledningen kommer kun til at omfatte det geografiske område øen Als, og Alsisk Ordsamling 2. udg. danner grundstammen. 5. Den bestemte artikel Den bestemte artikel føjes på rigsdansk til navneordet som endelse, men på alsisk sættes den foran som e. rigsdansk, rigsdansk, alsisk, ental alsisk, flertal ental flertal Fælleskøn hunden hundene e hund e hund Intetkøn huset husene e huss e hues 6. Pronominer (personlige stedord) jeg benævnes æ du benævnes do hun benævnes hon æ er satt (jeg er mæt) do er doven (du er doven) hon er flitte (hun er flittig) de øvrige personlige stedord skrives som på rigsdansk. 2

5 7. Vokaler (selvlyde: a e i o u y æ ø å) at i infinitiv (navnemåde) skal skrives å, for eks. at gå = å goo at i konjuktion (underordnede bindeord) skal skrives te, f.eks. blyw it ved så læng, te do blyw åwjaske (bliv ikke ved så længe, at du bliver udkørt) For at lette læsbarheden skal og skrives som og, men også som å. (anvendtes af Martin N. Hansen) For at få de to ø lyde med, er vi nødt til at bruge ø og ö. F.eks. ø som sø på rigsdansk og ö som søm; en dör (udtales dö - kort ö), tue møss (to mus) Det rigsdanske på skal skrives o Den ny generation af alsingere har moderniseret sproget på den måde, at mange å er bliver til a. Derfor må der være valgfrihed mellem ånde og ande (andre); månne og manne (mange) osv. De unge siger æ hæ haj (påvirkning fra Sundeved) og de gamle siger æ hæ hå. Her må der være valgfrihed. Et rigsdansk ord alle udtales på Nordals old, i Sydals som åld, men i Nordborg og Sønderborg, hvor man snakker lidt finere siger man all. For at undgå sprogstrid bør der være frit valg også her, blot man benytter herværende principper. 8. Konsonanter (medlyde) d. Ord som på rigsdansk indeholder d, skal også indeholde d i det alsiske: sådan = såndt, hvordan = hvondt, andet = åndt (så er problemet med j lyden også løst) jvf. Gunhild Nielsens forord i Alsisk Ordsamling. Ord som dånds, sånds (danse, sanse) bliver godt nok ikke mere skrevet med d på rigsdansk, men for at vise j lyden er vi nødt til at have d med. Men netop disse ord undergår en forandring i den yngre generation. Da udtales det å dans, æ danse, æ hæ danse uden den specielle j lyd; og som sådan må det også være tilladt at skrive. Alsisk d behandles på fire måder: I slutningen af et ord udtales det ikke og heller ikke i mange tilfælde i slutningen af en stavelse. Men vi vælger for læsbarhedens skyld at skrive det. For det meste drejer det sig om ord man genkender fra rigssproget ud / ud (ud / ude) - udstyr - ad - udvalg - hvad - udvej - adgang græd - advar - grød - fad - nød - tid - fødselsdaw oltid (altid) - blød - mod - sød - uddannels - rådhus (udtales råhuss) - vinde (udtales vinne) 3

6 Det rigsdanske bløde d, midt i et ord, eksisterer ikke i den alsiske udtale, det udtales som et hårdt d, som udtalen på det rigsdanske ord idé, men skrives selvfølgelig som d både (det jen og det åndt) - modigh (mode) - mode - ballade - Frede - søde / sødeste börn! Den tredje måde det alsiske d optræder på er at d bliver til j blaj - glaj - læj (led) - bæj ((blomster-)bed) - bæj (bede) - guej / guej (god /gode) - bluej (blod) - blöj / blöje (bløde / bløder) Sidste måde at behandle d på er omformning til w ( u lyd) ståw (stod) - beståw(bestod) - opståw (opstod) - forståw (forstod) l. Forskellen mellem tykt l og tyndt l. Tykt l : å mael (at male), en hoel (en hale). Der er blöwn så stæll ætte do rejst åw. Tyndt l : mild, sild, gild, æ maeld (jeg malede) der er it å stæld (tyndt l (der er ikke noget at stille op)) g. Den lyd, der på tysk svarer til ch har vi valgt at gengive som g eller gh, jævnfør Alsisk ordsamling. Som f.eks. doghte, fragt, det lighne godt, skegh. Her må der være frit valg mellem g og gh. v / w. De steder hvor v skal udtales som v skal der benyttes v f.eks vonsda, vunn, hvöws, men de steder hvor det skal udtales som u skal det skrives som w f.eks. sawt (sagtens), gjaw (gave), åwten (aften). h. Stumt h foran konsonanterne j og v efter rigssprogets regler bevares (for at lette læsbarheden): hjem, hvo, hvodåndt, hvondt, hviske (hvisker) hvænn (hvem). Bemærk: når hedder vænn (uden h ). 9. Længdemarkering Når man læser sit eget sprog, er det ikke nødvendigt at anvende specielle længdeangivelser for at vise, om ord skal udtales kort eller forlænges lidt. Det gælder også for angivelsen af hvor trykket (accenten) skal lægges. Man har lært af erfaringen. 4

7 Fra fremmedsprogundervisningen erindrer mange sikkert, at de første læseøvelser foregik med lydskrift. Senere gik man over til at kunne læse den almindelige tekst. Den alsiske dialekt har mange specielle former for udtaler, og det er dem der gør sproget spændende. Det er derfor nødvendigt for begyndere, at de lærer at beherske dette smukke sprogs særheder. Vejledningen arbejder med tre former for længemarkering: Der skelnes mellem kort vokal og lang vokal i henholdsvis accent 1 og accent 2 (se Alsisk Ordsamling 2. udg. side 17) Lang vokal dobbeltskrives groo (grå) ved accent 1 (se nedenfor ved accenter) Lang vokal markeres ved tilføjelse af e pæeng (penge) ved accent 2 (se nedenfor ved accenter) Kort vokal markeres ved dobbeltskrivning af efterfølgende konsonant stæll (stille) Det vil lette læsningen af en alsisk tekst med denne længdemarkering. Måden med dobbeltskrivning af vokalerne var for øvrigt meget brugt i ældre dansk retskrivning; f.eks. en viis mand i stedet for en vis mand. Der skal ikke ændres på de ord der er identiske med rigsdansk f.eks. tøs (pige). 10. Accentmarkering (trykmarkering) Accentmarkering, se også Alsisk Ordsamling 2. udg. side 17. Modsætningen mellem accent 1 og 2 strækker sig gennem hele det alsiske ordforråd. Accent 2 er især brugt, når der på alsisk, i forhold til rigssproget, mangler et e i slutningen af et ord, f.eks. en hund - to hunde, her er hunde på alsisk accent 2: hu-nd, man starter ordet i en vis tonehøjde og slutter med en lavere tone, ligeså med pæeng: man starter i en vis tonehøjde pæ- og slutter i en lavere: -æeng, så at sige synger man ordet, i endnu højere grad end fynboerne, der ellers altid bliver rost for deres syngende mål; - hund er med kort vokal i modsætning til tue hues (to huse), der har accent 2 med lang vokal. I Alsisk Ordsamling 2. udg. markeres accent 2 med en lille vinkelhage foran ordet og længdemarkeringen angives med et hævet punktum efter vokalen. Ingen af disse tegn findes på et almindeligt tastatur, så der må findes en brugbar erstatning for disse. Et eks. på accent 1 kort vokal er en hund. Accent 2 kort vokal er så markeret med en apostrof efter ordet: tue hund Accent 1 kort vokal. Her kan vokalen markeres ved dobbeltskrivning af efterfølgende konsonant. tøss synes æ tøss it om e (jeg synes ikke om det) muss mus 5

8 stæll / stjæll glass stjæler glas Accent 1 lang vokal. Kan noteres ved at fordoble vokalen: groo / groot grå / gråt snii sne sii (at) se viis vis (klog) lii le (redskab) bloo blå hyy hø goo gå, (men ubetonet: ud å go tur) syy sø Der er imidlertid et problem med a idet fordobling af denne vokal let kan læses som å, f.eks. maas it så galt (mas ikke så meget) og kortspillet skaat. Der må man undlade fordobling af a og skrive mas og skat. Skatten som vi betaler til staten, kan vi passende stave skatt når man vil undgå forveksling. Accent 2 kort vokal. Til at markere dette har vi valgt at bruge en apostrof ( ), som jo ofte bruges til markering af, at noget ventet er udeladt, i dette tilfælde endelsen e hund hunde sild silde kat katte blom blomst (ældre dansk: blomst = blomme) se sidde plom blomme (frugten med sten i) pas passe min mine det er min (det er mine) ros rose Accent 2 lang vokal Her kan vokalen tilføjes et e, og hvor der i forhold til rigsdansk mangler et e i slutningen af ordet tilføjes også her en apostrof: et låend tue låend åwtensee aftensæde speel (at) spille (men ubetonet: æ skal langs å spell golf) e hiele det hele skaef, (to) skabe pæeng, penge låend, låend land, lande böen bønner; børn skal skrives börn eller børn 11. Småord Småord skal ligge så tæt op ad rigsdansk som mulig: ad, det, dig, er, godt, gør, sig, for, der, og, lidt, nok, skal, ved, med, så, vor, vort o. s. v. udtales jo næsten ens på alsisk og rigsdansk, og skal derfor skrives på samme måde. Stavelsen for og ad, i begyndelsen eller slutningen af et ord, bør også skrives som rigsdansk: forslaw, fornofte, fornöjels, hvofor, derfor, adgang, henad 6

9 12. Alsiske tvelydsendelser: eæ yø / ye øö oa / oe ie / iæ I Alsisk Ordsamling 2. udg. side 21 er der vist et skema, som angiver eksempler på, hvordan nogle af tvelydsendelserne udtales. Det ses at endelserne er for de 6 dialektområder på Als ikke er ens. Det vil derfor være mest praktisk med en nænsom forenkling i gengivelsen af de alsiske tvelyde. De er jo næsten alle opstået ved, at et bortfaldet r har påvirket vokalen foran bare noget forskelligt i forskellige områder af Als. Vi foreslår derfor, at alle endelser tilføjes dette r. Fordelen vil være: 1. forenkling 2. mere letlæseligt i forhold til rigsdansk 3. enkelte sognes udtale bliver ikke til norm. eæ eæ yø / ye øö oa / oe ie eæ veær beær keært leær seær / seær være bære kærte lære sær / sære ie / iæ fier lier sier passier papir fjer ler ser passere papir oe / oa hoer goer ord joer / foer jord hår gård ord jord får ua / ue bruer muer buer stuer truer bror mor (jeg) bor stor tror ye / yö / yø gyer kyer yer hyer myer gøre køer øre (Nordals) høre myre øö börn / kør ør hør kolør børn børn kørte øre (Sydals) hørte kulør 13. Grammatiske eksempler jeg har æ hæ nyere alsisk æ har jeg havde æ ho nyere alsisk æ haj jeg har haft æ hæ hå nyere alsisk æ hæ haj / æ har haj jeg havde haft æ ho hå nyere alsisk æ haj haj 7

10 at ville å vild (tyndt l) jeg vil æ væll (tykt l) jeg ville æ vild (tyndt l) at være (verbum) være (hjælpeverbum) såndt skal det jo veær e daw no skuld det vær i orden deres hund (fælleskøn) dæ hund nyere: dæs hund vor hund vor hund deres hus (intetkøn) dæt huss nyere: dæs huss vort hus vort huss jeres hund (fælleskøn) jæ hund jeres hus (intetkøn jæt hus denne her bil synes jeg godt om den her bil synes jeg godt om denne her bil synes jeg godt om den her bil tøss æ godt om (tryk på den ) den jæ bil tøss æ godt om nyere: den hæ bil. den jæ her bil tøss æ godt om nyere: den hæ her bil.. det skal skrives henholdsvis som det og e, f. eks. det er min cykel (subjekt); æ gør e o min måe (objekt). jeg kan lide (at spise) æ gi hå nyere æ gi ha jeg kunne ikke lide (at spise) det æ gast it hå e nyere æ gast it haj e jeg kan lide (at se på) æ gi li jeg kunne ikke lide (at se på) det æ gast it li e at gide å gi væt öw e jeg gider æ gi væt öw e jeg gad ikke æ gast it væt öw e 14. Forskellige egenskaber ved alfabetets bogstaver a: På alsisk udtales a som a i Kaj, ingen æ lyd. Rigsmålets a kan også få omlyd til det alsiske å : vånd (vand), åwten (aften), månne (mange). Men i moderne alsisk, især bysprog, bliver det gamle alsiske å erstattet med a, f.eks. manne. Kort a foran ld bliver ofte til o, fold (falde), stold (stald). b: begyndelsen af et ord udtales b som på rigsdansk (blom = blomst) borree (porrer). I midten eller i slutningen af ordet er der ikke til at høre forskel på b og p, derfor vælger vi i skriftsproget at bruge den konsonant, som bliver brugt i rigsmålet: ræb (ræbe, bøvse), læp (lap), å læp en cykel (at lappe en cykel) læpkief (meget ked af det), han slappe åw (han slapper af) e hund den slabbe i sig (hunden den labber i sig) 8

11 Det rigsdanske b kan på alsisk blive til f, kåffe (kobber), laffe (labber, hænder), begref (begreb). c: bruges på alsisk nærmest til ord, hvori der på rigssproget også er c : café, campingplads, centralværmt, cigar, cremesnit, centrifuegh. d: Det bløde d eksisterer ikke på alsisk. Enten bliver det udtalt som hårdt d, eller som j, eller også bliver det slet ikke udtalt. Med hårdt d : det er både godt og undt; modigh = mode, nyere: mode. I ordet ud bliver d slet ikke udtalt: ud å baej (ud at bade); staj (stad); rajhuss (rådhus, Sønderborg dialekt); rådhuss (udtales råhuss uden d ), øvrige Als, som ikke havde noget rådhus før kommunalreformen. Det bør skrives som på rigsdansk, det udtales jo ens, men det rigsdanske de skal skrives di (di skal ud å cykkel ) for ikke at kunne forveksles med det. e: Rigsmålets e bliver ofte til i på alsisk, f.eks.: lege bliver til liegh, ben bliver til bien, at dele: å diel. f: Her bliver det rigsdanske b i visse tilfælde til f f.eks. købe: kyef; løbe: løef; råbe: råef. g: På alsisk er der ingen bløde g-er er. Midt i et ord eller i slutningen udtales g som tysk ch. Denne lyd har vi som i Alsisk ordsamling valgt at gengive som gh : egh (æg), doghte (doktor). I begyndelsen af et ord udtales det som på rigsdansk, men ved dobbelt g og k er der ikke til at høre forskel, derfor bruges de samme konsonanter som i rigsdansk. en lække piegh (en lækker pige). Derimod dobbelt g udtales og skrives som gh : æ leghe mæ liegh e ledt (jeg lægger mig lige lidt). Forstavelsen gn findes ikke på alsisk, enten ændres den til kn : knaw (gnave, tygge, spise); eller g forsvinder helt: naw (gnave, klemme, snære) for.eks.: e skuu nawe (skoen klemmer), - nie (gnide). Ved tegne, egne og lignende har vi valgt at beholde g : (å) tegn (at tegne), egn; det egne han sig te h: For at lette læsbarheden bevares det stumme h i begyndelsen af et ord: hjem, hvofor, hvee (hvede), hvalp, hver, hvii (hvid), hvie (hvide) hviikoll (hvidkål). Det rigsdanske ord hilsen skrives : hjelsen 9

12 i: I nogle tilfælde forvandles det rigsdanske i til e på alsisk: e goe (i går), egænn (igen). emæld (imellem). Se også under e. j: Udtales på alsisk jåj (for 75 år siden sagde man jådt). Den karakteristiske j lyd på alsisk i f.eks. måjnd, spåjnd, låejnd udelades på skriftsprog og skrives månd, spånd, låend (land). k: Udtales midt i et ord undertiden som g, men skrives alligevel som k, hvor der i det rigsdanske ord bruges k, f.eks. høkke (høker). l: Forskellen mellem tykt l og tyndt l. Tykt l : å mael (at male), en hoel (en hale). Tyndt l skrives som ld : mild, sild, gild, æ maeld (jeg malede). m: Ingen forskel fra rigsdansk. Et par eksempler med m : en månd, tu måndfolke, en måll (en byge). n: F.eks. æ grinn (jeg griner), æ griend (jeg grinede); - n med j agtig klang skrives nd : månd. o: Udtales undertiden som å, men skrives alligevel som o ligesom det rigsdanske morgen, f.eks. det efterhånden mest brugte sønderjyske ord: mojn; morn tidle; fo low (få tilladelse få lov); fo forlow (blive færdig(kan også betyde: dø)), forlow sig (forlove sig). Det rigsdanske lange o bliver ofte på alsisk til u, æ truer (jeg tror), bruer (bror), bruu (bro). Et år: et oe; i år: e joe. p: Udtales som rigsdansk i begyndelsen af et ord, plom (blomme), men midt i et ord og i slutningen er der næsten ikke forskel på b og p, det udtales som b. For læsbarhedens skyld skriver vi konsonanten som den er på rigsdansk: sop (suppe) do klæppe med e dör (du smækker med døren) do klæppe med e dör (du smækker med dørene). Han blöw tæppe (grebet på fersk gerning) law han var ved å stæll jordbær. r: Vi foreslår at der skrives er, der, selvom r er stumt ved den alsiske udtale. Ligeledes ved enstavelsesord, der ender på r anbefales det at beholde r : 10

13 tur, dyr, sur, kor osv. Men deres bør skrives: dæ og dæt, nyere dæs. I den alsiske udtale udelades ellers r i endelser: taber = tafe, feber = febe, peber = peffe. Ligeledes udelades r foran s : barsel = bassel, eller r bliver til accent 2: børste = boest, første = føest. s: selv bliver forskellig udtalt over hele Als: sjel sjæll sjøl sjöll, både med tyndt og tykt l. Her må man skære igennem og skrive sjell, det ligner det rigsdanske mest. t: Midt i et ord udtales især dobbelt t på alsisk som hårdt d f.eks. hatte (hartad, næsten) latte (lægter) slatte (slatten, uden styrke og kraft). u: Det lange o på rigsdansk kan blive til u på alsisk; so: suu, ko: kuu, mose: mues, hoser: hues, to: tue (ældre form ved intetkøn tu) v: Hvor v på rigsdansk udtales som u bruges w f.eks. haw, hvöws (hveps), höwl, håwl (hagl), vows (voks) - vænn (når) i modsætning til hvænn, der betyder hvem, men udtales ens.. y: Det lange y på rigsdansk foran s bliver på alsisk til kort y : lyss (lyser), gyss (gyser). Det rigsdanske y bliver undertiden til ø på alsisk f.eks. søend (synd), døend (dynd), søng (synge). z: Hvor der står z i rigssproget bør det også skrives z i dialekten; f.eks. zinkballe æ: Rigsmålets æ bliver i mange tilfælde til e på alsisk, f.eks. ee (æde), åwtensee (aftensæde, sammenkomst om aftenen), kee (kæde), klegh (klæg), knek, knek (knæk, knække), knee (knæ). ø: Sproget har to ø lyde: ø og ö ; en dör, tue dör (en dør, to døre), å døø, han døej (at dø, han døde) en muss, tue møss (en mus, to mus). 11

14 å: Det alsiske å kan svare til det rigsdanske a : låend, stråend, spånd, vånd, kån (kan), kånd (kande). Men det nyere alsisk er gået fra å og til a : laend, straend, vand, kan (eller ka), kand (kande). De ældre alsingere siger håend, det ligner trods alt rigsmålet mere end den yngere generations: haend, der mere ligner det tyske. Rigssprogets å ændres ofte til o på alsisk: too (tå); en noel (nål), tue noel (to nåle), oe (år). 15. En historie fortoeld o alsisk skriftsprogh om en gröen paraply En treet håndelrejsend kam en åwten sild hen te et hotel i e staj og vild gjenn hå et logi for e natt. E portier mått desvær sæj nej, da olt var optåwn. E håndelrejsend klawe sin nød, og so te han ho hå en galt trafel daw, og han var poghtreet, det var absolut nødvende, te han fæk en seng å sow i. E portier fåndt så ud åw te e brujsuite var lerre. Den rejsend var lighglaj med hvo e seng stow, han skuld bare hå et stej, hvo han kund sow. Så han fløtt op i e gemakke. Den næste daw var han frisk egænn, og han kør glaj virre. Men da han ho kør et halt hunde kilomete, kam han i tænken o, te han ho glemt sin paraply i e brujsuite. E paraply var it kon en paraply, det var en galt sjælden udgave. Det var et ærrestyk og e håndtaw var forsölle, og e skærm ho en sjælden smuk gröen farre. Den mått han it mist, så han væend snert omkring og kør tebaegh te e hotel. Men e portier kund it gi ham low te å go op og hint sin paraply, for der var allerede kommen et brujpar i e brujsuite, så di mått absolut it forstyrres. E håndelsrejsend liste evekke derop o føest sal og gik hen te e brujsuite. Han lo e yer ind te e løghelgaff og kund hyer der var e lidt aktivitet derind. En opskådt måndsstemm hvisked: - hvens pånd er det? og e pigh svar: - det er din. Han spuj egænn: - hvens lebbe er det? det er din, svar e pigh. Hvens brøste er det? spuj e månd så om, - det er din, svar e pigh så gjawmildt som hon kund. Men no blöw vor håndelsmånd reghte arrig, så han råeft ind ad e løghelgaf: - Vænn I kømme te den gröen paraply, så væll æ bare sæj, te det er min!! Oversættelse: En træt handelsrejsende ankom en sen aften til et hotel i byen og ville gerne have et logi for natten. Portieren måtte desværre sige nej, da alt var optaget. Handelsmanden klagede sin nød, og sagde at han havde haft en meget travl dag, og han var helt udmattet, det var absolut nødvendigt, at han fik en seng at sove i. Portieren fandt så ud af, at brudesuiten var ledig. Den rejsende var ligeglad med hvor sengen stod, han skulle blot have et sted, hvor han kunne sove. Så han flyttede op i gemakkerne. 12

15 Den næste dag var han frisk igen, og han kørte glad videre. Men da han havde kørt et halvt hundrede km., kom han i tanker om han havde glemt sin paraply i brudesuiten. Paraplyen var ikke blot en paraply, det var en meget sjælden udgave. Det var et gammelt arvestykke, og håndtaget var forsølvet, og skærmen havde en sjælden smuk grøn farve. Den måtte han ikke miste, så han vendte lynhurtigt omkring og kørte tilbage til hotellet. Men portieren kunne ikke give ham lov til at gå op og hente sin paraply, for der var allerede kommet et brudepar i brudesuiten, så de måtte absolut ikke forstyrres. Handelsmanden listede alligevel derop på første sal og gik hen til brudesuiten. Han lagde øret ind til nøglehullet og kunne høre, at der var lidt aktivitet derinde. En henført mandsstemme hviskede: Hvis pande er det? og pigen svarede: Det er din. Han spurgte igen: hvis læber er det? Det er dine svarede pigen. Hvis bryster er det? fortsatte manden Det er dine svarede pigen så gavmildt som hun kunde. Men nu blev handelsmanden rigtig arrig, så han råbte ind ad nøglehullet: Når I kommer til den grønne paraply, så vil jeg bare sige, at det er min! 16. Register over de anvendte alsiske ord Alsisk Rigsdansk ad ad ad ad affetek apotek aften åwten all alle (Nordborg + Sønderborg) aftensæde, selskab om aftenen åwtensee baej bade alle (Nordals) old barn, børn (börn) barn, børn alle (Nordborg + Sønderborg) all bassel barsel alle (Sydals) åld beær, bæ, båe bære, bærer, bar alligevel evekke bien ben altid oltid blom, blomme blomst, blomster andet åndt bluuj blod apotek affetek blyw, blywe, blöw blive, bliver, blev at å blöj, blöje bløde, bløder at, til te boest børste bade baej borree (gammelt ord) porrer bar (jeg bar) båe bruer bror, broder barn, børn barn, børn (börn) bruer, bröje bror, brødre barsel bassel bruu bro bed (blomsterbed) bæj buugh, böghe bog, bøger bede, beder, bad bæj, bæje, baj bæ bærer blomme, blommer plom, plomme bæj bed (blomsterbed) ben bien 13

16 bæj, bæje, baj bede, beder, bad blive, bliver, blev blyw, blywe, blöw bær bær (frugter) blod bluuj böen / bøen bønner (planten) blomst, blomster blom, blomme börn / børn børn bløde, bløder blöj, blöje både både bog buugh båe bar bro bruu café café bror, broder bruer campingplads campingplads bror, brødre bruer, bröje centralværmt centralvarme bryllup kåst centrifuegh centrifuge byge, byger måll, måll cigar cigar bær (frugter) bær cremesnit napoleonskage stad staj cykel cykel bære, bærer, bar beær, bæ, båe dans, danse danse, danser - danset bøger böghe der der bønner (planten) böen / bøen derfor derfor børn börn / børn det det børste boest di de både både diel del café café dig dig campingplads campingplads do du centralvarme centralværmt doghte doktor centrifuge centrifuegh dæ, dæt deres cigar cigar døend dynd cykel cykel dör dör dør - døre dans (en dans) dånds, dands (nyere) døø, døej dø, døde danse, danser - danset dans, danse / dånds, dåndse dånds (en) dans de di dånds, dåndse (at) danse, danser del diel e goe i går den her, denne her den jæ, den jæ her e hiele det hele der der e joe i år deres dæ, dæt egen (min) egen derfor derfor egh æg det det egn egn det hele e hiele egænn igen dig dig emæld imellem doktor doghte er er du do evekke alligevel dynd døend febe feber dø fo forlow fier fjer, fjeder dø, døde døø, døej flitte flittig dødtræt poghtreet foer får (husdyr) dør - døre dör dör fold, æ fælde, æ foldt (at) falde, jeg falder, efter ætte 14

17 foo, fee (trykstærkt), fæk jeg faldt (at) få, får, fik egen egen for for egn egn forlow, fo forlow blive færdig, opgive er er ånden (dø) fornofte fornuftig falde, jeg falder, jeg faldt fold, æ fælde, æ foldt fornöjels fornøjelse feber febe forslaw forslag fjer, fjeder fier forteel, fortæll, fortoeld fortælle, fortlæller, flittig flitte fortalte fragt fragt for for føest første fornuftig fornofte gi hå gi ha kan lide (at spise) fornøjelse fornöjels gi li kan lide (at se på) forslag forslaw gi væt öw, gi væt öw gide, gider fortælle, fortlæller, fortalte forteel, fortæll, fortoeld e gild gilde fragt fragt gjaw gave første føest glass, tu glaes glas, to glas få, får, fik foo, fee (trykstærkt), fæk godt godt får (husdyr) foer goer gård gave gjaw goo, å goo gå, at gå gide, gider gi væt öw, gi væt öw e grien, æ grinn, æ griend grine, jeg griner, jeg grinede gilde groo, groot grå, gråt glas, to glas glass, tu glaes gröön, gröen grøn, grønne gnave, tygge, spise knaw guej, guej god,1q gode gnaver, klemmer, snærer nawe gyer, gör, gøe gøre, gør, gjorde gnide, gnider, har gnedet nie, nii, hæ næjen gyss gyser god, gode guej, guej gør gør godt godt haend hånd grine, jeg griner, jeg grinede grien, æ grinn, æ griend haj havde,(har) haft grøn, grønne gröön, gröen haj haj havde haft grå, gråt groo, groot han han gyser gyss hatte hartad, næsten gør gør haw hav gøre, gør, gjorde gyer, gör, gøe haw (en) have gå (at gå) å goo her her gå, at gå goo, å goo hiele hele gård goer hjem hjem hagl håwl hjemm hjemme hale, haler (navneord) hoel, holle ho havde han han hoel, holle hale, haler (navne- har haft hæ haj gild 15

18 ord) hoer hår har haft hæ hå hues hoser hartad, næsten hatte hunde hundrede hav haw huss, hues hus, huse havde ho hvalp, hvalp hvalp, hvalpe havde haft haj haj hvee hvede havde,(har) haft haj hver hver have (en have) haw hvii, hvie hvid, hvide hele hiele hviikoll hvidkål her her hviske hviske hjem hjem hvo hvor hjemme hjemm hvodåndt hvordan hoser hues hvofor hvorfor hundrede hunde hvondt hvordan hus, huse huss, hues hvænn hvem hvalp, hvalpe hvalp, hvalp hvöws hveps hvede hvee hyer, hö, hør høre, hører, hørte hvem hvænn hyy hø hveps hvöws hæ haj har haft hver hver hæ hå har haft hvid, hvide hvii, hvie høkke høker hvidkål hviikoll höwl - hövl høvl hviske hviske håend, hænde hånd, hænder hvor hvo håwl hagl hvordan hvodåndt it ikke, intet hvordan hvondt jord jord hvorfor hvofor jordbær jordbær hø hyy jæ, den jæ, den jæ den her, denne her høker høkke her jæ, jæt jer, jeres, jert høre, hører, hørte hyer, hö, hør kaegh, kaghe kage, kager høvl höwl - hövl kan kan hånd håend, hænde kand kande hånd, hænder haend, hænde kee kæde hår hoer kjærk kirke i går e goe klegh klæg i år e joe klæp, klæppe smække, smækker igen egænn knaw gnave, tygge, spise ikke, intet it knee knæ imellem emæld knek (et) knæk jer, jeres, jert jæ, jæt kolør kulør jord jord kom, kømme, kam (at) komme, kommer, jordbær jordbær kom kuu, kyer ko, køer kage, kager kaegh, kaghe 16

19 kyef købe kan kan kør, kö / kjø, køer køre, kører, kørte kan kån kåffe kobber kan lide (at se på) gi li kån kan kan lide (at spise) gi hå gi ha kånd kande kande kand kåst bryllup kande kånd laend, laend land, lande kirke kjærk laffe labber (hænder) klæg klegh latte lægter knæ knee law mens, da knæk knek leb, lebbe læbe, læber ko, køer kuu, kyer leghe lægger / ligger kobber kåffe lerre ledig komme, kommer, kom kom, kømme, kam leær lære kulør kolør lidt lidt kæde kee liegh lige købe kyef lier ler (jordart) køre, kører, kørte kør, kö / kjø, køer lighne ligner labber (hænder) laffe lii le (redskab) land, lande laend, laend lyss lys land, lande (navneord) låend, låend læj led (markled) lap læp lække lækker lappe læp læng (for) længe (siden) le (redskab) lii læp (en) lap led (markled) læj læp (at) lappe ledig lerre læpkief meget ked af det ler lier løef løbe lidt lidt løghelgaf nøglehul lige liegh låend, låend land, lande (navneord) ligner lighne mael, maeld male, malede lys lyss male (en) maler læbe, læber leb, lebbe manne mange lægger leghe med med lægter latte mild mild lækker lække min, min min. mine længe (siden) læng modigh mode lære leær mojn mojn løbe løef morn morgen male, malede mael, maeld morn tidle morgen tidlig maler male muer mor mand, mænd månd, måndfolke mues mose mange manne muss, møss mus, (flere) mus mange månne myer myre med med mæ mig meget ked af det læpkief 17

20 måe måde mens, da law måll, måll byge, byger mig mæ månd, mand, mild mild månne mange min, mine min, min nawe gnaver, klemmer, mode modigh snærer nie, nii, hæ næjen (at)gnide, gnider, har mojn mojn gnedet noel, noel nål, nåle mor muer oe år morgen morn old alle (Nordals) morgen tidlig morn tidle oltid altid mose mues opskådt oprømt, veloplagt mus, (flere) mus muss, møss optåwn optaget myre myer ord ord måde måe papir papir napoleonskage cremesnit passier passere nøglehul løghelgaf peffe peber nål, nåle noel, noel piegh pige når vænn plom blomme også å poghtreet dødtræt ond - ondt und - undt porre porrer onsdag vonsda pæeng pænge oprømt, veloplagt opskådt rajhus rådhus optaget optåwn reghte rigtig ord ord rejs, rejse, rejst rejse, rejser, rejste overraske tæppe ros rose (blomst) papir papir ræb, ræbbe (at) ræbe, (jeg) ræber, passere passier (bøvse) rådhus rådhus peber peffe råef råbe pige piegh sawt sagtens porrer borree (gammelt ord) se, sad sidde, sad porrer porre seær sær, sære pænge pæeng sie, sier, såw, hæ sett se, ser, så, har set rejse, rejser, rejste rejs, rejse, rejst sig sig rigtig reghte sild sild (fisk) rose (blomst) ros sild silde ræbe, (jeg) ræber, (bøvse) ræb, ræbbe sjell selv råbe råef skaf, skaef skab, skabe rådhus rajhus skal skal rådhus rådhus skat (kortspillet) skat sagtens sawt skegh skæg sand såend slatte slatten sans sånds sop suppe sanse sånds 18

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré Jespers mareridt Af Ben Furman Oversat til dansk af Monica Borré Jespers mareridt er en historie om en lille dreng som finder en løsning på sine tilbagevendende mareridt. Jesper overnatter hos hans bedstemor

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Lærereksemplar. Kun til lærerbrug. en eller et. bil sko hus bus bi ur. hus. bus. sko. bil. Her er seks ord. Træk streg til det rigtige billede.

Lærereksemplar. Kun til lærerbrug. en eller et. bil sko hus bus bi ur. hus. bus. sko. bil. Her er seks ord. Træk streg til det rigtige billede. Her er seks ord. bil sko hus bus bi ur Træk streg til det rigtige billede. Skriv de seks ord med en eller et foran. hus bus bi sko ur bil en eller et 1 Skriv en linje med hvert bogstav. b - i - l - s -

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang.

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang. Hungerbarnet I Da Larus var 11 år skulle han ud at arbejde. Hans far fik en plads til ham hos en bonde. Da de skulle gå derhen fik Larus en gave. Det var en kniv hans far havde lavet. Der var langt at

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål Navneord Pigerne løb hen over vejen. Hvilket ord er navneord, og hvilken tid står de i? Pigerne, bestemt flertal. Vejen, ubestemt ental. Der var engang en dreng, som godt kunne lide at spise æbler. Der

Læs mere

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus.

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Adjektiver bolig www.5emner.dk 01 Sæt kryds Sæt kryds ved den rigtige sætning. Eks. 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 7 John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Freja har lige

Læs mere

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole Klovnen Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole 8. gennemskrivning, 20. september 2010 SC 1. INT. S VÆRELSE DAG (17) ligger på sin seng på ryggen og kigger op i loftet. Det banker på døren, men døren er

Læs mere

Solstrålens sangbog. sangbog. - Sange for de helt små

Solstrålens sangbog. sangbog. - Sange for de helt små Solstrålens sangbog sangbog - Sange for de helt små Lille Peter Edderkop Lille Peter edderkop kravlede op ad muren, så kom regnen og skyllede Peter ned. Så kom solen og tørrede Peters krop, lille Peter

Læs mere

Pigen der fandt det vigtigste

Pigen der fandt det vigtigste Pigen der fandt det vigtigste Der var engang den dejligste lille pige. Hun blev kaldt MO. Hun boede i et hus i en lille landsby. Omkranset at skove, søer, enge og marker. Hun var glad og tilfreds, og legede

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står 1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet

Læs mere

Nick, Ninja og Mongoaberne!

Nick, Ninja og Mongoaberne! Nick, Ninja og Mongoaberne! KAP. 1 Opgaven! Nu er de i Mombasa i Kenya. de skal på en skatte jagt, efter den elgamle skat fra de gamle mongoaber, det er mere end 3000 år siden de boede på Kenya. Men Nick

Læs mere

Opgaver, hvor børnene skal finde tegn (her kun punktum og komma), sætninger og ord i en tekst.

Opgaver, hvor børnene skal finde tegn (her kun punktum og komma), sætninger og ord i en tekst. Opgaver, hvor børnene skal finde tegn (her kun punktum og komma), sætninger og ord i en tekst. Indhold: 10 nummererede opgaver, der gradvist bliver sværere og sværere. Børnene kan se rækkefølgen i det

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

Det blev vinter det blev vår mange gange.

Det blev vinter det blev vår mange gange. 1 Hortensia Der var engang den yndigste lille pige. De første mange måneder af hendes liv, levede hun i en blomst. Den skærmede hende og varmede hende. Hun blev født en solrig majdag, hvor anemonerne lige

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

Vikar-Guide. Enkelt - eller dobbeltkonsonant

Vikar-Guide. Enkelt - eller dobbeltkonsonant Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Dansk 6. - 7. klasse Enkelt - eller dobbeltkonsonant 1. Fælles gennemgang: Start med at gennemgå oplysningerne i kassen. Kom evt. med flere eksempler. Lad derefter eleverne

Læs mere

Morten Musik Musik mest for børn Med Morten Mosgaard. Smag for leg. Tekster. www.mortenmusik.dk! +45-28 40 66 95 " morten@mortenmusik.

Morten Musik Musik mest for børn Med Morten Mosgaard. Smag for leg. Tekster. www.mortenmusik.dk! +45-28 40 66 95  morten@mortenmusik. Smag for leg Tekster Morten Musik Musik mest for børn Med Morten Mosgaard www.mortenmusik.dk! +45-28 40 66 95 " morten@mortenmusik.dk Indhold Smag for leg!... s. 3 Friske Frede Fersken!... s. 4 Frugtsangen!...

Læs mere

Light Island! Skovtur!

Light Island! Skovtur! Light Island! Skovtur! En tidlig morgen står de 4 drenge op, og spiser morgen mad. Så snakker de om at tage ud i skoven og sove. Da de er i skoven leder de efter et sted til teltet. Zac går ind imellem

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Joh 11,19-45. 2. tekstrække

Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Joh 11,19-45. 2. tekstrække 1 Urup Kirke Søndag d. 5. oktober 2014 kl. 9.30 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Joh 11,19-45. 2. tekstrække Salmer DDS 749: I østen stiger solen op Kirkeskolen synger: - Hvor

Læs mere

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden.

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden. Alle Vores hjerter på et guldfad Vilkårene blev for ringe Vil du med ud at gå en tur Vil du med ned til stranden Vi var kun os to Vi var kun os ti tilbage Vi var kun os tre til ceremonien Vi var en familie

Læs mere

Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24.

Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24. Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24. Gud holder fest, det handler Jesu lignelse om. Men er der nogen Gud til at holde fest for os? Det er vores tids

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

De bøjes i måde (modus) og art (diatese). Navneordene står altid i akkusativ efter et verbum.

De bøjes i måde (modus) og art (diatese). Navneordene står altid i akkusativ efter et verbum. Opgave om verber Hvad er et verbum? 1. Navn Løsning 2. Et verbum kaldes også på dansk for et Udsagnsord navneord tillægsord biord sagnord 3. Hvilket af følgende udsagn gælder om verberne? De bøjes i køn,

Læs mere

Morten Dürr SKADERNE. Skrevet af Morten Dürr Illustreret af Peter Bay Alexandersen

Morten Dürr SKADERNE. Skrevet af Morten Dürr Illustreret af Peter Bay Alexandersen Morten Dürr SKADERNE Skrevet af Morten Dürr Illustreret af Peter Bay Alexandersen Hvidt, sort og grønt Efter mor døde, ville far jage skaderne væk. Men sådan gik det ikke. Skaderne blev. Det var godt.

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide

Læs mere

Alterne.dk - dit naturlige liv. Den smukke og meget charmerende Kira Eggers er kendt for at være noget af et naturbarn.

Alterne.dk - dit naturlige liv. Den smukke og meget charmerende Kira Eggers er kendt for at være noget af et naturbarn. Kira Eggers Tilføjet af Charlotte Rachlin søndag 25. maj 2008 Sidst opdateret tirsdag 01. juli 2008 Den smukke og meget charmerende Kira Eggers er kendt for at være noget af et naturbarn. Det er almindelig

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

Enøje, Toøje og Treøje

Enøje, Toøje og Treøje Enøje, Toøje og Treøje Fra Grimms Eventyr Der var engang en kone, som havde tre døtre. Den ældste hed Enøje, fordi hun kun havde et øje midt i panden, den anden havde to øjne som andre mennesker og hed

Læs mere

Den store tyv og nogle andre

Den store tyv og nogle andre Den store tyv og nogle andre Kamilla vidste godt, hvordan tyve så ud. De var snavsede og havde skæg og var uhyggelige og mystiske, det sagde alle, der havde forstand på sådan noget. Kamilla havde hørt,

Læs mere

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik Velkomst sang: Klodshans Velkommen, sir vi her i dag Nu alle sidder på sin bag. Vi viser, jer et skuespil. Og i kan klappe, hvis i vil. Der var engang for længe siden, så begynder alle gode eventyr. Det

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

historien om Jonas og hvalen.

historien om Jonas og hvalen. Side 3 HVALEN historien om Jonas og hvalen Jonas, vågn op! 4 Gud talte 6 Skibet 8 Stormen 10 Min skyld 12 I havet 14 Hvalen 16 Byen vil brænde 18 Kongen 20 Gud og byen 22 Jonas var vred 24 Planten 26 Side

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 15. Emne: Verden omkring mig HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 15 Emne: Verden omkring mig side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 15. Emne: Verden omkring mig HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 15 Emne: Verden omkring mig side 1 Uge 15 Emne: Verden omkring mig Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 15 Emne: Verden omkring mig side 1 HIPPY HippHopp Uge15_Verden omkring mig.indd 1 06/07/10 12.05 Uge 15 l Verden omkring

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

De seks svaner Af Birgitte Østergård Sørensen

De seks svaner Af Birgitte Østergård Sørensen De seks svaner Af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en konge, som drog på jagt i en stor skov. Han forfulgte et dyr så ivrigt, at ingen af hans folk kunne følge ham. Om aftenen opdagede han, at

Læs mere

fjalorth danisht-shqip me fytyra

fjalorth danisht-shqip me fytyra Thomas Olander Lisbeth Valgreen illustreret dansk-albansk parlør fjalorth danisht-shqip me fytyra E O Editiones Olander jeg, du løber vrapój, vrapón jeg, du skriver shkrúaj, shkrúan jeg, du spiser; spis!

Læs mere

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan Beretningen om Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan 25. februar 2009-1. udgave Af Feltpræst Oral Shaw, ISAF 7 Tormod Trampeskjælver får en ny ven Det var tidlig morgen, og den danske viking

Læs mere

Jeg vil se Jesus -2. Natanael ser Jesus

Jeg vil se Jesus -2. Natanael ser Jesus Jeg vil se Jesus -2 Natanael ser Jesus Mål: Skab forventning til Jesus i børnene. Gennem undervisningen vil vi se på, hvordan Natanael møder Jesus, og hvad det gør i ham, og vi vil se på, hvordan vi kan

Læs mere

Sheik flytter ind, men...

Sheik flytter ind, men... Sheik flytter ind, men... - Heste burde ligge på en stegepande, driller far. - Det er da det dummeste, jeg nogensinde har hørt, fnyser Mia. - Du kan da selv ligge på en stegepande, og du skal slet ikke

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Registreringsskema til personale, hvis forældre ikke kan besvare registreringsskema på dansk 3-årige børn

Registreringsskema til personale, hvis forældre ikke kan besvare registreringsskema på dansk 3-årige børn Registreringsskema til personale, hvis forældre ikke kan besvare registreringsskema på dansk 3-årige børn 1 Introduktion Dette skema indeholder spørgsmål, som dagtilbuddet eller skolen skal besvare i forbindelse

Læs mere

KAN-OPGAVE 1 FØRSTE KAPITEL : ANDET KAPITEL:

KAN-OPGAVE 1 FØRSTE KAPITEL : ANDET KAPITEL: KAN-OPGAVE 1 Skriv et referat af både første og andet kapitel. Beskriv kort, hvad kapitlerne handler om. Tag kun de vigtigste detaljer med. FØRSTE KAPITEL : ANDET KAPITEL: KAN-OPGAVE 2 Skriv alle de oplysninger,

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

AEU-2 DANSK / QALLUNAATUT FÆRDIGHEDSPRØVE MAJ 2014. Tidspunkt / Piffissaq: 13.00 14.00. Ulloq misilitsiffik/dato: Tirsdag den 20.

AEU-2 DANSK / QALLUNAATUT FÆRDIGHEDSPRØVE MAJ 2014. Tidspunkt / Piffissaq: 13.00 14.00. Ulloq misilitsiffik/dato: Tirsdag den 20. AEU-2 DANSK / QALLUNAATUT FÆRDIGHEDSPRØVE MAJ 2014 Tidspunkt / Piffissaq: 13.00 14.00 Ulloq misilitsiffik/dato: Tirsdag den 20. maj 2014 Ikiuutitut atorneqarsinnaasut / Hjælpemidler: - Oqaatsit / Ordbøger:

Læs mere

Men myren må man ikke tisse på, og derfor råber jeg: La vær og stå og tis på myren, men gå hjem igen med jeres tissemyretissemænd!

Men myren må man ikke tisse på, og derfor råber jeg: La vær og stå og tis på myren, men gå hjem igen med jeres tissemyretissemænd! God morgen, sol God morgen, sol! God morgen, morgensol, som skinner ned på bellis og viol og ned på Jens og Karl, de frække fyre, der står og tisser på en tissemyre. Men myren må man ikke tisse på, og

Læs mere

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909.

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Disse kort og breve har jeg fået lov til at afskrive og offentliggøre af Gert Sørensen, som har fået dem af

Læs mere

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Tryllefrugterne fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en mand og en kone; de havde en søn, der hed Hans. Manden passede en hel købstads kreaturer, og det hjalp Hans ham med. Så kom han

Læs mere

"Noma" Scene. Fra. "Hvidt i Hvidt" Udviklet og skrevet i Feb 2015 på Isbjørnens Forfatter Camp

Noma Scene. Fra. Hvidt i Hvidt Udviklet og skrevet i Feb 2015 på Isbjørnens Forfatter Camp "Noma" Scene Fra "Hvidt i Hvidt" Udviklet og skrevet i Feb 2015 på Isbjørnens Forfatter Camp INT. NOMA. AFTEN Karoline og Anne træder ind i den fine restaurant. Du ved jeg elsker nye eventyr, men er du

Læs mere

Tal langsomt 1: Træk konsonanten og konsonant plus e over til vokalen

Tal langsomt 1: Træk konsonanten og konsonant plus e over til vokalen Sammentrækninger En af fordelene ved at arbejde med trykgrupper og hele sætninger frem for med enkeltord/lyd er, at fænomener som endelses e, der kommer og går ikke skal trænes som regler. Man skal bare

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Lærervejledning. www.5emner.dk

Lærervejledning. www.5emner.dk Lærervejledning 5 emner er bygget op omkring emnerne: familie, rejser, uddannelse, arbejde og bolig. Emnerne kan gennemgås separat og i vilkårlig rækkefølge alt efter behov. Den tilhørende hjemmeside er

Læs mere

Jeg VIL ikke have ufred på min ø, tænkte Appelsintrolden. Vi må holde et møde og snakke fornuftigt sammen.

Jeg VIL ikke have ufred på min ø, tænkte Appelsintrolden. Vi må holde et møde og snakke fornuftigt sammen. 4. kapitel Det store ø-møde Jeg VIL ikke have ufred på min ø, tænkte Appelsintrolden. Vi må holde et møde og snakke fornuftigt sammen. Højt sagde han: Jeg henter de andre. Så løb han af sted med lange

Læs mere

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast)

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast) Hør mig! Et manus af 8.a, Henriette Hørlücks Skole (7. Udkast) SCENE 1. INT. I KØKKENET HOS DAG/MORGEN Louise (14) kommer svedende ind i køkkenet, tørrer sig om munden som om hun har kastet op. Hun sætter

Læs mere

Åbningshistorie. kend kristus: Teenagere

Åbningshistorie. kend kristus: Teenagere Studie 1 Guds ord 9 Åbningshistorie Jeg stod bagerst i folkemængden i indkøbscentret og kiggede på trylleshowet. Men min opmærksomhed blev draget endnu mere mod den lille pige ved siden af mig end mod

Læs mere

SPROGVURDERING 3-6 SPROGVURDERINGSSKEMA, KLASSETESTEN

SPROGVURDERING 3-6 SPROGVURDERINGSSKEMA, KLASSETESTEN SPROGVURDERING 3-6 SPROGVURDERINGSSKEMA, KLASSETESTEN Rim: Find de to ord, der lyder ens INDEN DU GÅR I GANG Beskrivelse af testen Denne test siger noget om barnets lydlige opmærksomhed. Det skal du bruge

Læs mere

Min mor eller far har ondt

Min mor eller far har ondt Min mor eller far har ondt En pjece til børn af smerteramte Når mor eller far har ondt Dette hæfte er til dig, der har en mor eller far, som har ondt i kroppen og har haft det i lang tid. Det kan være,

Læs mere

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr Brorlil og søsterlil Fra Grimms Eventyr Brorlil tog søsterlil i hånden og sagde:»siden mor er død, har vi ikke en lykkelig time mere. Vores stedmor slår os hver dag og sparker til os, når vi kommer hen

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

Retskrivning og tegnsætning

Retskrivning og tegnsætning Retskrivning og tegnsætning Til afslutningen af D-niveauet hører en prøve i retskrivning. Du skal derfor i løbet af året træne din stavning samt din evne til at sætte komma. Hvis du har meget store vanskeligheder

Læs mere

Læs om Dronning Dagmar

Læs om Dronning Dagmar Læs om Dronning Dagmar Tekster: Keld Kirstein Tegninger: Jette Jørgensen Kongen byder Valdemar er konge i Danmark. Han har ingen kone. Men så hører han, at der i et andet land bor en ung, smuk prinsesse.

Læs mere

Test din viden om Substantiver

Test din viden om Substantiver Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Substantiver 7 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 1 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din

Læs mere

Dansk som andetsprog G

Dansk som andetsprog G Dansk som andetsprog G Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift,

Læs mere

dem fra hinanden. Henning kan godt li regning, men det er måske fordi, han ikke kan læse så godt endnu. Han siger også, at hans far siger, at det er

dem fra hinanden. Henning kan godt li regning, men det er måske fordi, han ikke kan læse så godt endnu. Han siger også, at hans far siger, at det er Jeg skal i skole - Kan du nu skynde dig, siger mor, da jeg med sne på min jakke stormer ind i køkkenet. - Du skulle ikke ha taget med Rasmus Mælkekusk, nu kommer du for sent i skole. Og se hvor du drypper

Læs mere

gr@mmatikrytteren Niveau C marts 2013 Marts 2013 Niveau C Navn: Klasse: PS Forlag ApS www.opgavehylden.dk

gr@mmatikrytteren Niveau C marts 2013 Marts 2013 Niveau C Navn: Klasse: PS Forlag ApS www.opgavehylden.dk Marts 2013 Niveau C Navn: Klasse: 1 Bøj substantiverne (navneordene). Udfyld resten af skemaet. ubestemt ental bestemt ental ubestemt flertal bestemt flertal et påskeæg haren en dag flere dage et brev

Læs mere

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Prøve i Dansk 1 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

LÆRER (35) PATRICIA: Oh my god! Tascha, du bliver nødt til at se det her. TASCHA: Fuck den so! som om hun kan få en som Mads.

LÆRER (35) PATRICIA: Oh my god! Tascha, du bliver nødt til at se det her. TASCHA: Fuck den so! som om hun kan få en som Mads. Manuskript Engstrandskolen 10.com 3.gennemskrivning mobbet i døden SCENE 1. KLASSEVÆRELSE. DAG ELISA (16) sidder i et klasselokale og tegner hjerter rundt om mads navn. Elisa kigger op og får øjenkontakt

Læs mere

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL Kirsten Wandahl BLÅ ØJNE LÆSEPRØVE Forlaget Lixi Bestil trykt bog eller ebog på på www.lixi.dk 1. Kapitel TO BLÅ ØJNE Din mobil ringer. Anna hørte Felicias stemme. Den kom

Læs mere

Lærereksemplar. Kun til lærerbrug

Lærereksemplar. Kun til lærerbrug Her er nogle ting med i. Sæt kryds ved tingene. Farv i et. Skriv selv. Find i erne og sæt ring om. mus telt Pia violin mælk pindsvin hvid pige appelsin 2 Forlaget Delta Her er nogle ting med s. Sæt kryds

Læs mere

Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2, tekstrække

Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2, tekstrække 1 Nollund Kirke Søndag d. 18. september 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2,14-22. 2. tekstrække Salmer 1. DDS 749: I østen stiger solen op 2. DDS 371: Du

Læs mere

Tak til: Peter Møller for din uundværdlige støtte og hjælp. Rikke Vestergaard Petersen for kritik og råd.

Tak til: Peter Møller for din uundværdlige støtte og hjælp. Rikke Vestergaard Petersen for kritik og råd. Molly Den Magiske Ko Copyright Lene Møller 2012 Illustrationer: Lene Møller Forlag: Books On Demand GmbH, København, Danmark Trykt hos: Books On Demand GmbH, Norderstedt, Tyskland Bogen er sat med Georgia.

Læs mere

Side 3.. ægypten. historien om de ti plager.

Side 3.. ægypten. historien om de ti plager. Side 3 ægypten historien om de ti plager 1 Slaver 4 2 Ild i en busk 6 3 Staven 8 4 Sæt dine slaver fri 10 5 En slange 12 6 Blod 14 7 Frøer 16 8 Myg og fluer 20 9 Sygdom 22 10 Hagl 24 11 Græshopper og mørke

Læs mere

Test din viden om Pronominer

Test din viden om Pronominer Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Pronominer 10 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 1 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din

Læs mere

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning: 0-3 årige Gør det kort Helt små børn kan kun koncentrere sig i kort tid. Når dit barn ikke gider mere, så stop. 5 minutter er lang tid

Læs mere

Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke:

Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke: 1 Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke: Af Svend Aage Nielsen. Forløb efter salmeblad: Præludium-indgangsbøn-94-kollektlæsning-104-- forløb på prædikestolen. Apostolsk velsignelse. Solo:

Læs mere

Det hele startede, da vi læste i en af fars gamle tegneserier.

Det hele startede, da vi læste i en af fars gamle tegneserier. et HeLt NYt Ord! Det her er historien om, hvordan min lillebror opfandt et nyt ord. Og om hvordan vi blev til det, som ordet betyder. Ordet var: DIGTER-TIV. Næsten alle ved vist, hvad en detektiv er altså

Læs mere

Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571

Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571 1 Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen.

Læs mere

Dansk som andetsprog G

Dansk som andetsprog G Dansk som andetsprog G Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (1 time) AVU092-DSGSP Torsdag den 3. december 2009 kl.9.00-10.00 Dansk som andetsprog, niveau G Sproglig prøve Opgavesættet består af følgende

Læs mere

Vær frisk og veludhvilet. Når du skal læse, er det vigtigt at du er frisk og har sovet nok, og at det ikke er blevet for sent på dagen.

Vær frisk og veludhvilet. Når du skal læse, er det vigtigt at du er frisk og har sovet nok, og at det ikke er blevet for sent på dagen. LÆSERÅD FOR BØRN Gennemgå de 26 læseråd med dit barn. Efter hvert punkt snakker I om hvordan det kan anvendes i forbindelse med læsning. Lyt til hinanden, og bliv enige før I går videre til næste punkt.

Læs mere

Tyven. Annika Ta dig nu sammen, vi har jo snart fri. Bo kigger på armen for at se hvad klokken er, han glemmer igen at han ikke har noget ur.

Tyven. Annika Ta dig nu sammen, vi har jo snart fri. Bo kigger på armen for at se hvad klokken er, han glemmer igen at han ikke har noget ur. Tyven SC 1. INT. KLASSEN VINTER MORGEN. Klassen sidder og laver gruppearbejde i klasseværelset. De har religion. sidder og arbejder sammen med. De sidder og arbejder med lignelsen om det mistede får. Man

Læs mere

Speedy 27/06/06 12:57 Side 1. Historien om. Speedy. En beretning om hunden der ikke ville sidde stille

Speedy 27/06/06 12:57 Side 1. Historien om. Speedy. En beretning om hunden der ikke ville sidde stille Speedy 27/06/06 12:57 Side 1 Historien om Speedy En beretning om hunden der ikke ville sidde stille Speedy 27/06/06 12:57 Side 2 Hejsa Tamara. Ja, jeg synes lige jeg ville skrive og fortælle dig lidt om

Læs mere

Grøn Institution - Dramaforløb om Gajus -

Grøn Institution - Dramaforløb om Gajus - Storyline: Dette er historien om Gajus Werner Alexander, en dagdrømmende dreng på 6 år, der bliver kontaktet af jorden, fordi den har brug for hjælp. Gajus beder alle Jordens børn om hjælp, og det lykkes

Læs mere

Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet.

Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet. Screenplay SC. 1. INT. KØKKEN. DAG Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet. jeg kan bare ikke gå igennem det igen. Nannas

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

Gro var en glad og en sød lille pige, der var lige så gammel som dig, og en dag var hun på besøg hos sin mormor.

Gro var en glad og en sød lille pige, der var lige så gammel som dig, og en dag var hun på besøg hos sin mormor. Gro var en glad og en sød lille pige, der var lige så gammel som dig, og en dag var hun på besøg hos sin mormor. Mormor var ved at fjerne de visne blomster i haven og havde slet ikke set, at Gro var gået

Læs mere

Livet er for kort til at kede sig

Livet er for kort til at kede sig Artikel i Muskelkraft nr. 6, 2005 Livet er for kort til at kede sig Venner, bowling, chat jeg har et godt liv, fordi jeg gør de ting, jeg vil, siger Malene Christiansen Af Jane W. Schelde Engang imellem

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 3. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 3 Emne: Min krop side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 3. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 3 Emne: Min krop side 1 Kursusmappe Uge 3 Emne: Min krop Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 3 Emne: Min krop side 1 HIPPY HippHopp Uge3_minkrop.indd 1 06/07/10 11.21 Uge 3 l Min krop Det er begyndt at regne, og Hipp og

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Små historier. sø ro so så tå. Rim

Små historier. sø ro so så tå. Rim Rim ko so mus hus får hår is ris lo to ti ni få lå se fe min din far har hat kat te le på gå at nat nu du by sy ny ly bi si mel hel mas las i hi tø sø ro so så tå Dyre-rim En hest får hø En fugl får frø

Læs mere

Hvem passer på en stendød hares små unger?

Hvem passer på en stendød hares små unger? Hvem passer på en stendød hares små unger? For en uges tid siden havde masser af påskeharer travlt og alt det, de kunne gøre, med at gemme æg rundt omkring i blomsterkrukker, på græsplæner, i postkasser

Læs mere