Punkt nr. 1 - Energibesparende projekter på to hospitaler i Region Hovedstaden Bilag 1 - Side -1 af 2

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Punkt nr. 1 - Energibesparende projekter på to hospitaler i Region Hovedstaden Bilag 1 - Side -1 af 2"

Transkript

1 Punkt nr. 1 - Energibesparende projekter på to hospitaler i Region Hovedstaden Bilag 1 - Side -1 af 2 Opgang Blok A Afsnit 1. sal Center for Økonomi Budget og Byggestyring Kongens Vænge 2 DK Hillerød Telefon Mail Web CVR/SE-nr: Dato: 13. november 2015 Spørgsmål vedr. eventuel tilbagebetaling af EU-støtte til CEICAD-projektet. På møde i forretningsudvalget den 10. november 2015 blev der i forbindelse med behandling af sag nr. 5 Energibesparende projekter på to hospitaler i Region Hovedstaden spurgt til den økonomiske forpligtelse for regionen i fald nogle af de kommunale parter trækker sig ud af det fælles EU-støttede projekt. Støtten fra EU udgør knapt 4 pct. af den samlede investering i energibesparende projekter og udgjorde oprindeligt 18,4 mio. kr. En mindre del af støtten anvendes til drift af det fælles projektsekretariat. Den resterende støtte på 15,8 mio. kr. er afsat til, at de deltagende kommuner og regionen kan indhente teknisk bistand fra eksterne rådgivere, og er fordelt forholdsmæssigt mellem parterne efter investeringernes størrelse. Såfremt en kommune trækker sig ud af projektet uden at have foretaget investeringer, bortfalder den tekniske bistand til kommunen. Hvis kommunen allerede har anvendt teknisk bistand i projektet, vil beløbet blive krævet tilbagebetalt. Der skal ligeledes ske en reduktion svarende til kommunens forholdsmæssige andel af støtten til projektsekretariatet. Hvis en kommune vælger at trække sig på et meget sent tidspunkt i projektets levetid, kan det være vanskeligt at reducere udgifterne til projektsekretariatet tilsvarende. Men i så fald vil beløbet blive krævet tilbagebetalt af kommunen. Der vil således ikke være en økonomisk risiko for regionen ved en reduktion i den samlede investering som følge af, at en kommune vælger at udtræde af projektet. Det er ikke i regionens kontrakt med Den Europæiske Investeringsbank 1 (EIB) fastlagt, hvornår en reduktion i det samlede projekt er stor nok til, at projektet må bortfalde og støtten tilbagebetales. Det er dog vurderingen, at det kan komme på tale at den samlede støtte må tilbagebetales, såfremt investeringerne under et kommer under ca mio. kr. 1 EIB administrerer støtteordningen på vegne af EU.

2 Punkt nr. 1 - Energibesparende projekter på to hospitaler i Region Hovedstaden Bilag 1 - Side -2 af 2 Såfremt flere af kommunerne trækker sig fra projektet og den samlede investering samtidigt reduceres så meget, at den samlede EU-støtte bortfalder, så vil regionens økonomiske tab udgøre mellem 1,5 mio. kr. og 1,8 mio. kr. Hvor de 1,5 mio. kr. svarer til regionens andel af den tekniske bistand og de resterende 0,3 mio. kr. svarer til regionens andel af tabet på støtte til projektsekretariatet. Side 2

3 Region Hovedstaden Punkt nr. 2 - Idékatalog om pårørendeinddragelse Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse Bilag 1 - Side -1 af 39 1

4 Punkt nr. 2 - Idékatalog om pårørendeinddragelse Bilag 1 - Side -2 af 39 2

5 Punkt nr. 2 - Idékatalog om pårørendeinddragelse Bilag 1 - Side -3 af 39 3

6 Punkt nr. 2 - Idékatalog om pårørendeinddragelse Bilag 1 - Side -4 af 39 4

7 Punkt nr. 2 - Idékatalog om pårørendeinddragelse Bilag 1 - Side -5 af 39 5

8 Punkt nr. 2 - Idékatalog om pårørendeinddragelse Bilag 1 - Side -6 af 39 6

9 Punkt nr. 2 - Idékatalog om pårørendeinddragelse Bilag 1 - Side -7 af 39 7

10 Punkt nr. 2 - Idékatalog om pårørendeinddragelse Bilag 1 - Side -8 af 39 8

11 Punkt nr. 2 - Idékatalog om pårørendeinddragelse Bilag 1 - Side -9 af 39 9

12 Punkt nr. 2 - Idékatalog om pårørendeinddragelse Bilag 1 - Side -10 af 39 10

13 Punkt nr. 2 - Idékatalog om pårørendeinddragelse Bilag 1 - Side -11 af 39 11

14 Punkt nr. 2 - Idékatalog om pårørendeinddragelse Bilag 1 - Side -12 af 39 12

15 Punkt nr. 2 - Idékatalog om pårørendeinddragelse Bilag 1 - Side -13 af 39 13

16 Punkt nr. 2 - Idékatalog om pårørendeinddragelse Bilag 1 - Side -14 af 39 14

17 Punkt nr. 2 - Idékatalog om pårørendeinddragelse Bilag 1 - Side -15 af 39 15

18 Punkt nr. 2 - Idékatalog om pårørendeinddragelse Bilag 1 - Side -16 af 39 16

19 Punkt nr. 2 - Idékatalog om pårørendeinddragelse Bilag 1 - Side -17 af 39 17

20 Punkt nr. 2 - Idékatalog om pårørendeinddragelse Bilag 1 - Side -18 af 39 18

21 Punkt nr. 2 - Idékatalog om pårørendeinddragelse Bilag 1 - Side -19 af 39 19

22 Punkt nr. 2 - Idékatalog om pårørendeinddragelse Bilag 1 - Side -20 af 39 20

23 Punkt nr. 2 - Idékatalog om pårørendeinddragelse Bilag 1 - Side -21 af 39 21

24 Punkt nr. 2 - Idékatalog om pårørendeinddragelse Bilag 1 - Side -22 af 39 22

25 Punkt nr. 2 - Idékatalog om pårørendeinddragelse Bilag 1 - Side -23 af 39 23

26 Punkt nr. 2 - Idékatalog om pårørendeinddragelse Bilag 1 - Side -24 af 39 24

27 Punkt nr. 2 - Idékatalog om pårørendeinddragelse Bilag 1 - Side -25 af 39 25

28 Punkt nr. 2 - Idékatalog om pårørendeinddragelse Bilag 1 - Side -26 af 39 26

29 Punkt nr. 2 - Idékatalog om pårørendeinddragelse Bilag 1 - Side -27 af 39 27

30 Punkt nr. 2 - Idékatalog om pårørendeinddragelse Bilag 1 - Side -28 af 39 28

31 Punkt nr. 2 - Idékatalog om pårørendeinddragelse Bilag 1 - Side -29 af 39 29

32 Punkt nr. 2 - Idékatalog om pårørendeinddragelse Bilag 1 - Side -30 af 39 30

33 Punkt nr. 2 - Idékatalog om pårørendeinddragelse Bilag 1 - Side -31 af 39 31

34 Punkt nr. 2 - Idékatalog om pårørendeinddragelse Bilag 1 - Side -32 af 39 32

35 Punkt nr. 2 - Idékatalog om pårørendeinddragelse Bilag 1 - Side -33 af 39 33

36 Punkt nr. 2 - Idékatalog om pårørendeinddragelse Bilag 1 - Side -34 af 39 34

37 Punkt nr. 2 - Idékatalog om pårørendeinddragelse Bilag 1 - Side -35 af 39 35

38 Punkt nr. 2 - Idékatalog om pårørendeinddragelse Bilag 1 - Side -36 af 39 36

39 Punkt nr. 2 - Idékatalog om pårørendeinddragelse Bilag 1 - Side -37 af 39 37

40 Punkt nr. 2 - Idékatalog om pårørendeinddragelse Bilag 1 - Side -38 af 39 38

41 Punkt nr. 2 - Idékatalog om pårørendeinddragelse Bilag 1 - Side -39 af 39 39

42 Punkt nr. 3 - Høring over udkast til Forslag til Lov om ændring af lov om letbane på Ring 3 (anlægslov) Bilag 1 - Side -1 af 70 Transport- og Bygningsministeriets j. nr UDKAST af 22. okt (høringsversion) Forslag til Lov om ændring af lov om letbane på Ring 3, lov om Metroselskabet I/S og Udviklingsselskabet By & Havn I/S og lov om trafikselskaber (Anlæg af letbanen på Ring 3, særlig regulering i anlægsperioden mv.) 1 I lov nr. 165 af 26. februar 2014 om letbane på Ring 3, som ændret ved 130 i lov nr. 686 af 27. maj 2015, foretages følgende ændringer: 1. I overskriften til kapitel 1 udgår: udarbejdelse af VVM-redegørelse og i stedet indsættes: miljømæssige vurderinger. 2. Overalt i loven ændres Ring 3 Letbane I/S til Hovedstadens Letbane I/S og Ring 3 Letbane I/S til Hovedstadens Letbane I/S. 3. I 2, stk. 1, indsættes efter projektering :, anlæg og drift. 4. 2, stk. 2, affattes således: Stk. 2. Linjeføringen for letbanen på Ring 3 med stationer, kontrol- og vedligeholdelsescenter og omformerstationer fremgår af bilag 1 til loven. 5. Efter 3 indsættes i kapitel 1: 3 a. Anlægget af letbanen på Ring 3, jf. 2, skal gennemføres inden for rammerne af de udførte vurderinger af projektets indvirkninger på miljøet, jf. dog 3 b. 3 b. Ændringer eller udvidelser af anlægsprojektet, som kan være til skade for miljøet, må ikke påbegyndes uden tilladelse fra Trafik- og Byggestyrelsen, jf. 25 b. Stk. 2. Trafik- og Byggestyrelsen afgør på grundlag af en anmeldelse fra Hovedstadens Letbane I/S, om der skal udarbejdes en supplerende VVM-redegørelse, inden der gives tilladelse efter stk. 1. Vurderer Trafik- og Byggestyrelsen, at der skal udarbejdes en supplerende VVM-redegørelse, udarbejder Hovedstadens Letbane I/S denne. Trafik- og Byggestyrelsen foretager offentliggørelse af den supplerende VVM-redegørelse med henblik på høring af offentligheden og berørte myndigheder. Stk. 3. Bestemmelser i anden lovgivning, som fastsætter krav om vurdering af virkninger på miljøet (VVM), finder ikke anvendelse på ændringer og udvidelser omfattet af stk. 1. Stk. 4. Trafik- og Byggestyrelsens afgørelser efter stk. 1 og 2 og efter regler fastsat i medfør af stk. 5 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Stk. 5. Transport- og bygningsministeren kan efter forhandling med miljøministeren fastsætte nærmere regler om Side 1 af 70

43 Punkt nr. 3 - Høring over udkast til Forslag til Lov om ændring af lov om letbane på Ring 3 (anlægslov) Bilag 1 - Side -2 af 70 1) anmeldelse efter stk. 2 af ændringer eller udvidelser af anlægsprojektet til Trafik- og Byggestyrelsen, 2) pligt for andre myndigheder og Hovedstadens Letbane I/S til at give de oplysninger, der er nødvendige for Trafik- og Byggestyrelsens vurdering af ændringer eller udvidelser efter stk. 2, 3) gennemførelse af Trafik- og Byggestyrelsens vurdering efter stk. 2 og om indholdet af VVMredegørelsen, 4) vilkår for tilladelsen efter stk. 1 og 5) offentliggørelse, herunder om udelukkende digital annoncering, af afgørelser efter stk. 1 og 2 og af den supplerende VVM-redegørelse. 3 c. Beskyttelsesmæssige hensyn efter naturbeskyttelsesloven, for så vidt angår arealer, der er nødvendige for gennemførelse af anlægget nævnt i 2, varetages alene af transport- og bygningsministeren efter denne lov. Kort over naturlokaliteter fremgår af bilag 2 til loven. Stk. 2. Formålene bag lov om forurenet jord, for så vidt angår overskudsjord og forurenede grunde i forbindelse med arealer, der er nødvendige for gennemførelse af anlægget af letbanen på Ring 3, jf. 2, varetages alene af transport- og bygningsministeren efter denne lov. 3 d. Kommunalbestyrelsens eller en statslig myndigheds afgørelser vedrørende anlægsprojektet, jf. 2, som træffes efter lov om naturbeskyttelse, lov om miljøbeskyttelse, samt regler udstedt i medfør af disse love kan ikke påklages til anden administrativ enhed, jf. dog stk. 2. Stk.2. Kommunalbestyrelsens afgørelser vedrørende anlægsprojektet i henhold til de stk. 1 nævnte love kan påklages af Hovedstadens Letbane I/S til transport- og bygningsministeren. Stk. 3. Transport- og bygningsministeren kan beslutte at overtage kommunalbestyrelsens beføjelser efter de i stk. 1 nævnte love i en nærmere bestemt sag, der vedrører anlægsprojektet. Stk. 4. Transport- og bygningsministerens afgørelser i klagesager efter stk. 2 og i sager, hvor ministeren har overtaget kommunalbestyrelsens beføjelser efter stk. 3, kan ikke påklages til anden administrativ myndighed. Stk. 5. De kommunale tilsynsmyndigheder fører ikke tilsyn med kommunalbestyrelsens afgørelser omfattet af stk. 1. Stk. 6. Transport- og bygningsministeren kan til brug for behandlingen af sager efter stk. 2 og 3. fastsætte regler om kommunalbestyrelsens pligt til at tilvejebringe oplysninger til brug for en vurdering af forhold, der reguleres efter de i stk. 1 nævnte love, inden for den pågældende kommune. 3 e. Transport- og bygningsministeren kan fastsætte regler om forurening og gener fra anlægget af letbanen på Ring 3, jf. 2. Transport- og bygningsministeren kan herunder fastsætte regler om egenkontrol og om tilsyn og håndhævelse, herunder at afgørelser om tilsyn og håndhævelse af regler fastsat efter denne bestemmelse ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed. Stk. 2. Lov om miljøbeskyttelse og regler udstedt og afgørelser truffet i medfør heraf finder ikke anvendelse på forurening og gener fra de dele af anlægget af letbanen på Ring 3, der omfattes af regler udstedt efter stk f. Fastsætter transport- og bygningsministeren regler i medfør af 3 e, kan ministeren samtidig fastsætte regler om, at Hovedstadens Letbane I/S skal tilbyde kompensation til beboere, som kan udsættes for gener som følge af regler udstedt i medfør af 3 e. Transport- og bygningsministeren kan herunder fastsætte regler om kredsen af de berettigede, størrelsen af kompensationen, udbetaling, frister, renter mv. Stk. 2. Transport- og bygningsministeren kan fastsætte regler om, at Hovedstadens Letbane I/S skal tilbyde beboere, der er særligt udsat for gener som følge af transport- og bygningsministerens Side 2 af 70

44 Punkt nr. 3 - Høring over udkast til Forslag til Lov om ændring af lov om letbane på Ring 3 (anlægslov) Bilag 1 - Side -3 af 70 regulering af forholdene i medfør af 3 e, genhusning eller overtagelse af deres bolig. Transport- og bygningsministeren kan herunder bestemme, at kommunalbestyrelsen i bopælskommunen efter beboerens anmodning skal anvise en genhusningsbolig. Transport- og bygningsministeren kan desuden fastsætte regler om fremgangsmåden ved genhusning eller overtagelse, herunder om vilkårene i aftaler om genhusning, omkostninger ved genhusning og genhusningsaftalens ophør, herunder bestemme, at aftalen ophører, hvis den bolig, hvor der er gener, udlejes eller anvendes til beboelse. Stk. 3. Opnås der ikke en aftale mellem Hovedstadens Letbane I/S og den berettigede efter stk. 1 og 2, eller der opstår uenighed om en indgået aftale, træffer Ekspropriationskommissionen for Statens Ekspropriationer på Øerne afgørelse om kompensation, genhusning og overtagelse efter de regler, der er udstedt i medfør af stk. 1 og 2. Stk. 4. Sager om kompensation, genhusning og overtagelse behandles i øvrigt af Ekspropriationskommissionen for Statens Ekspropriationer på Øerne efter reglerne i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom. Stk. 5. Kompensation og beløb ydet ved genhusning efter reglerne i stk. 1 og 2 indgår ikke ved vurderingen af, om en person har ret til ydelser fra det offentlige, og medfører ikke reduktion af sådanne ydelser. Kompensationen og beløbene medregnes endvidere ikke ved opgørelsen af modtagerens skattepligtige indkomst. Stk. 6. Har transport- og bygningsministeren fastsat regler efter stk. 1 og 2, herunder om genhusning, finder reglerne i kapitel 9 i lov om byfornyelse og udvikling af byer ikke anvendelse ved spørgsmål om sundhedsfare i bygninger, som benyttes til bolig eller ophold for mennesker, som følge af støjgener fra anlægget af anlægsprojektet. 3 g. Bestemmelserne i 3 a-f finder tilsvarende anvendelse på ændringer og udvidelser af anlægsprojektet, der er tilladt efter 3 b, stk I 22, stk. 4, 1. pkt. ændres 57 og 60 til I 22, stk. 4, 2. pkt. ændres 51, stk. 1 og 2 til I 22, stk. 4, 3. pkt. ændres 60 a-62 til I 23, stk. 3, ændres 51, stk. 1 og 2 til affattes, således: , stk. 1, i lov om offentlige veje om gæsteprincippet finder anvendelse på ledningsarbejder i forbindelse med projektering, herunder forberedende arbejder, og ved anlæg af letbanen på Ring 3, jf Efter 24 indsættes i kapitel 4: 24 a. Hvis der ikke kan opnås enighed med ejere af ledningsanlæg omfattet af 24 om, hvordan planlagte anlægsarbejder på de arealer, hvori eller hvorover ledningerne er anbragt, kan tilrettelægges, kan transport- og bygningsministeren, efter at have meddelt ledningsejeren, at det planlagte anlægsarbejde på arealet påbegyndes, gennemføre arbejdet og kræve bestemte ledningsarbejder udført af ledningsejeren. Stk. 2. Transport- og bygningsministeren kan i særlige tilfælde lade de ledningsarbejder, der er nævnt i stk. 1, udføre for Hovedstadens Letbane I/S eller ledningsejerens regning, jf. 24. Side 3 af 70

45 Punkt nr. 3 - Høring over udkast til Forslag til Lov om ændring af lov om letbane på Ring 3 (anlægslov) Bilag 1 - Side -4 af b. Erstatning som følge af en afgørelse truffet i medfør af a fastsættes, hvis der ikke kan indgås aftale herom, af ekspropriations- og taksationsmyndighederne i henhold til lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom. Stk. 2. Ved erstatningsfastsættelsen finder reglerne i 103 i lov om offentlige veje anvendelse. Hovedstadens Letbane I/S afholder alle omkostninger forbundet hermed. 12. Overskriften til kapitel 5 affattes således: Kapitel 5 Delegation, kompetence, domstolsprøvelse, straf mv. 13. Efter 25 indsættes i kapitel 5: 25 a. Transport- og bygningsministeren kan bemyndige Hovedstadens Letbane I/S til som anlægsmyndighed at iværksætte ekspropriation efter 30 i jernbaneloven til anlæg af letbanen på Ring 3, jf b. Trafik- og Byggestyrelsen udfører de opgaver, der fremgår af 3 b. Stk. 2. Ved udførelsen af de opgaver, der fremgår af 3 b, er Trafik- og Byggestyrelsen uafhængig af instruktioner om den enkelte sags behandling og afgørelse. 25 c. Søgsmål til prøvelse af afgørelser efter denne lov eller de regler, der fastsættes i medfør af loven, skal være anlagt, inden seks måneder efter at afgørelsen eller beslutningen er meddelt adressaten eller offentliggjort. Stk. 2. Ved søgsmål om forhold vedrørende miljøet, der er omfattet af denne lov, skal retten påse, at omkostningerne ved sagen ikke er uoverkommeligt høje for de berørte parter. 25 d. I regler, der udstedes efter 3 e kan der fastsættes straf i form af bøde for overtrædelse af bestemmelser i reglerne. Stk. 2. Der kan pålægges selskaber mv. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. 14. Som bilag 1 og 2 indsættes bilag 1 og 2 til denne lov. 2 I lov nr. 551 af 6. juni 2007 om Metroselskabet I/S og Udviklingsselskabet By & Havn I/S, som bl.a. ændret ved lov nr. 165 af 26. februar 2014 og senest ændret ved 2 i lov nr. 156 af 18. februar 2015, foretages følgende ændring: 1. I 8, stk. 3 ændres Ring 3 Letbane I/S to steder til Hovedstadens Letbane I/S og Ring 3 Letbane I/S ændres til Hovedstadens Letbane I/S. 3 I lov om trafikselskaber, jf. lovbekendtgørelse nr. 323 af 20. marts 2015, foretages følgende ændring: 1. I 5, indsættes som stk. 12: Stk. 12. Trafikselskabet på Sjælland kan efter aftale med Hovedstadens Letbane I/S varetage opgaver vedrørende driften af letbanen på Ring 3. Side 4 af 70

46 Punkt nr. 3 - Høring over udkast til Forslag til Lov om ændring af lov om letbane på Ring 3 (anlægslov) Bilag 1 - Side -5 af 70 Loven træder i kraft den 1. april Side 5 af 70

47 Punkt nr. 3 - Høring over udkast til Forslag til Lov om ændring af lov om letbane på Ring 3 (anlægslov) Bilag 1 Bilag 1 - Side -6 af 70 Kort over letbanen på Ring 3 Side 6 af 70

48 Punkt nr. 3 - Høring over udkast til Forslag til Lov om ændring af lov om letbane på Ring 3 (anlægslov) Bilag 2 Bilag 1 - Side -7 af 70 Naturlokaliteter Side 7 af 70

49 Punkt nr. 3 - Høring over udkast til Forslag til Lov om ændring af lov om letbane på Ring 3 (anlægslov) Bilag 1 - Side -8 af 70 Bemærkninger til lovforlaget Almindelige bemærkninger Indholdsfortegnelse 1. Indledning Baggrund Lovforslagets indhold Gældende ret Transport- og bygningsministerens overvejelser og lovforslaget indhold Beskrivelse af anlægget Den ændrede linjeføring gennem Ishøj Kommune Den ændrede linjeføring gennem Lyngby-Taarbæk Kommune Tilbageførte hastighedsgrænser for vejtrafikken Sammenfatning af ændringer i forhold til den gældende lov Teknisk beskrivelse af letbanen på Ring Letbanen spor og køreledninger Signalsystemer Hegning Beplantning Stationer Letbanetog Kontrol- og vedligeholdelsescenter Omformerstationer Letbanens indpasning på Ring 3 og forlængelserne i Ishøj og Lyngby Kommunevis beskrivelse af letbaneanlægget og dets indpasning i vejanlæggene Anlægsprocessen Forberedende arbejder Anlægsarbejdet Trafikomlægninger Letbanens drift Regulering af letbaner Anlægslovens forhold til natur og miljølovgivning Varetagelse af naturhensyn gennem anlægsloven og regulering af klageadgang Adgang til at regulere visse forureninger og gener fra anlægget Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv Administrative konsekvenser for borgerne Miljømæssige konsekvenser Miljømæssige konsekvenser i anlægsfasen Trafik Støj Vibrationer Landskab, arkitektur og kulturarv Jord Grundvand og afvanding Side 8 af 70

50 Punkt nr. 3 - Høring over udkast til Forslag til Lov om ændring af lov om letbane på Ring 3 (anlægslov) Bilag 1 - Side -9 af Luft Natur og overfladevand Befolkning, rekreative interesser og kolonihaver Miljømæssigt afledte socioøkonomiske påvirkninger Miljømæssige konsekvenser i driftsfasen Trafik Støj og vibrationer Landskab og arkitektur Kulturarv Afvanding Luft Befolkning og rekreative interesser Forholdet til EU-retten Hørte myndigheder og organisationer Sammenfattende skema Indledning I henhold til den gældende lov om letbanen på Ring 3 er der blevet udarbejdet en VVM-redegørelse for letbanen på Ring 3, som har været i offentlig høring. På baggrund af de indkomne bemærkninger og ønsker fra interessenterne i Ring Letbane I/S er der foretaget visse justeringer af projektet. Herefter har det vist som nødvendigt at udarbejde et tillæg til den oprindelige VVM-redegørelse, som har været sendt i offentlig høring parallet med nærværende lovforslag. Som forudsat i den gældende lov om letbanen på Ring 3 fremsættes nu nærværende ændringsforslag til loven, som fastlægger den endelige linjeføring for letbanen på Ring, godkender VVM-redegørelsen med tillæg samt bemyndiger interessentskabet bag letbanen på Ring 3 (Ring 3 Letbane I/S herefter omtalt som Hovedstadens Letbane I/S) til at anlægge letbanen og efterfølgende drive letbanen. 2. Baggrund Baggrunden for letbanen på Ring 3 er en Principaftale af 20. juni 2013 mellem staten ved Transportog Bygningsministeriet (tidligere Transportministeriet), Region Hovedstaden, Lyngby-Taarbæk Kommune, Gladsaxe Kommune, Herlev Kommune, Rødovre Kommune, Glostrup Kommune, Albertslund Kommune, Brøndby Kommune, Høje-Taastrup Kommune, Hvidovre Kommune, Vallensbæk Kommune og Ishøj Kommune om anlæg og drift af en letbane på Ring 3. På baggrund af principaftalen blev der udarbejdet en kombineret selskabs- og projekteringslov. VVM-redegørelsen for letbanen på Ring 3 er udarbejdet med hjemmel i den gældende lovs 3, stk. 1. VVM-redegørelsen for letbanen har været i offentlig høring fra den 12. maj til den 10. juli VVMredegørelsen vurderer miljøpåvirkningerne ved at anlægge og drive en letbane på Ring. 3. På baggrund af de indkomne bemærkninger er der foretaget visse justeringer af linjeføringen for letbanen på Ring 3 og desuden er der foretaget en række øvrige tilpasninger af projektet. To af disse justeringer, nemlig den ændrede linjeføring i Ishøj Kommune og i Lyngby-Taarbæk Kommune er blevet særskilt miljøvurderet i et tillæg til VVM-redegørelsen Side 9 af 70

51 Punkt nr. 3 - Høring over udkast til Forslag til Lov om ændring af lov om letbane på Ring 3 (anlægslov) Bilag 1 - Side -10 af Lovforslagets indhold 3.1. Gældende ret Den gældende lov om letbane på Ring 3 er en projekterings- og selskabslov, som gav mulighed for at der kunne oprettes et letbaneselskab, bestående af 13 interessenter: staten ved Transport- og Bygningsministeriet, Region Hovedstaden, Lyngby-Taarbæk Kommune, Gladsaxe Kommune, Herlev Kommune, Rødovre Kommune, Glostrup Kommune, Albertslund Kommune, Brøndby Kommune, Høje-Taastrup Kommune, Hvidovre Kommune, Vallensbæk Kommune og Ishøj Kommune. Interessentskabet blev stiftet i juni 2014 og har siden stiftelsen arbejdet med projekteringen af letbanen, herunder har interessentskabet på vegne af Transport- og Bygningsministeriet udarbejdet en VVMredegørelse inkl. tillæg for letbanen på Ring 3. Den gældende lov angiver den overordnede linjeføring, som er den linjeføring, der er udarbejdet VVMredegørelse for, herunder en alternativ linjeføring, hvor letbanen i Lyngby-Taarbæk Kommune kører ind gennem Danmarks Tekniske Universitet (DTU) via Akademivej, Asmussens Allé og Anker Engelundsvej. Letbanen passerer igennem eller langs følgende kommuner, som alle indgår i ejerkredsen: Ishøj, Vallensbæk, Brøndby, Rødovre, Glostrup, Albertslund, Herlev, Gladsaxe og Lyngby-Taarbæk Kommuner. Her ud over indgår Høje Taastrup Kommune og Hvidovre Kommune i ejerkredsen. Letbanen kører på hovedparten af strækningen på Ring 3, som er en vigtig vejtrafikforbindelse på tværs af regionen, og som er væsentlig for fremkommeligheden på det samlede overordnede vejnet i dette område, herunder motorringvejene. Det indgår derfor i arbejdet med optimering af letbaneprojektet og de deraf følgende ombygninger af Ring 3 vejanlægget at søge at begrænse konsekvenserne for fremkommeligheden på Ring 3 og dermed for det samlede vejnet, som i forvejen er kapacitetsmæssigt hårdt belastet Transport- og bygningsministerens overvejelser og lovforslaget indhold Lovforslaget indeholder for det første et forslag om, at Ring 3 Letbane I/S skifter navn til Hovedstadens Letbane I/S. Interessentskabet er derfor herefter benævnt Hovedstadens Letbane I/S. Navneændringen medfører tillige, at der foretages en konsekvensrettelse i lov om Metroselskabet I/S og By & Havn I/S. Det foreslås, at Hovedstadens Letbane I/S gives bemyndigelse til at anlægge og drive en letbane på Ring 3. Anlægget af letbanen skal ske i overensstemmelse med det kortbilag, som efter lovforslaget skal være en del af loven. Kortbilaget angiver den overordnede linjeføring for letbanen på Ring 3 med angivelse af stationer, kontrol- og vedligeholdelsescenter samt omformerstationer. Der vil kunne ske mindre tilpasninger af anlægsprojektet i forbindelse med entreprenørens konkrete forslag til udformning af letbanen. Lovforslaget indeholder endvidere forslag om, at anlæg af letbanen på Ring 3 skal gennemføres inden for rammerne af de udførte vurderinger af projektets indvirkninger på miljøet. Anlægsloven træder således i stedet for den VVM-tilladelse, som projektet ellers skulle have haft i henhold til de almindelige VVM-regler. Side 10 af 70

52 Punkt nr. 3 - Høring over udkast til Forslag til Lov om ændring af lov om letbane på Ring 3 (anlægslov) Bilag 1 - Side -11 af 70 Der foreslås en særlig regel om, at ændringer eller udvidelser af anlægsprojektet, som kan være til skade for miljøet, ikke må påbegyndes uden tilladelse fra Trafik- og Byggestyrelsen. Det vurderes i den forbindelse, om der forud for en tilladelse, skal udarbejdes en supplerede VVM-redegørelse. Trafik- og Byggestyrelsen er i udførelsen af deres opgave efter denne regel uafhængig af instruktion om den enkelte sags behandling og afgørelse. Det foreslås, at beskyttelsesmæssige hensyn efter naturbeskyttelsesloven, for så vidt angår arealer, der er nødvendige for anlæg af letbanen på Ring 3, varetages af transport- og bygningsministeren. Endvidere foreslås, at transport- og bygningsministeren varetager formålene bag lov om forurenet jord. Der foreslås en regel om afskæring af klageadgangen, for så vidt angår en kommunalbestyrelses eller en statslig myndigheds afgørelser efter lov om naturbeskyttelse eller lov om miljøbeskyttelse, eller regler udstedt i medfør heraf, dog kan Hovedstadens Letbane I/S påklage afgørelserne til transport- og bygningsministeren. Der indføres tillige mulighed for, at transport- og bygningsministeren kan overtage kommunalbestyrelses kompetence i henhold til de nævne love. Det foreslås endvidere, at transport- og bygningsministeren kan fastsætte særlige regler om forurening og gener fra anlægget. Såfremt denne mulighed benyttes af transport- og bygningsministeren, kan der samtidig fastsættes regler om mulighed for kompensation til beboere som udsættes for gener, som følge af de udstedte regler. Det foreslås tillige, at vejlovens gæsteprincip også finder anvendelse i anlægsfasen. Der fastsættes endvidere en mulighed for, at transport- og bygningsministeren, i tilfælde hvor der ikke kan opnås enighed om tilrettelæggelsen af arbejdet med omlægningen af ledningerne, kan iværksætte arbejdet. I tilfælde af, at der ikke kan opnås en aftale, om betalingsspørgsmålet, fastsættes erstatningen af ekspropriations- og taksationsmyndighederne. Der foreslås yderligere en regel om, at transport- og bygningsministeren kan bemyndige Hovedstadens Letbane I/S til at iværksætte ekspropriation til brug for anlægget af letbanen på Ring i overensstemmelse med ekspropriationsbestemmelsen i jernbanelovens 30. Endelig foreslås det, at søgsmål til prøvelse af afgørelser efter denne lov eller regler udstedt i medfør heraf, skal ske inden seks måneder efter, at afgørelsen eller beslutningen er meddelt den pågældende eller offentliggjort. Derudover indeholder lovforslaget forslag om en tilføjelse i lov om trafikselskaber, således at Hovedstadens Letbane I/S får mulighed for efter aftale at overlade trafikkøberansvaret til trafikselskabet på Sjælland Beskrivelse af anlægget Letbanen løber igennem eller støder op til kommunerne Lyngby-Taarbæk, Gladsaxe, Herlev, Rødovre, Albertslund, Glostrup, Brøndby, Vallensbæk og Ishøj. Et oversigtskort med angivelse af letbanens forløb, stationer, omformerstationer og kontrol- og vedligeholdelsescenter fremgår af lovens bilag 1. Letbanen er ca. 28 km lang og løber i siden af eller midt i vejen fra Lundtofte i nord til Ishøj S-tog station i syd. På hovedparten af strækningen forløber letbanen på Ring 3. Side 11 af 70

53 Punkt nr. 3 - Høring over udkast til Forslag til Lov om ændring af lov om letbane på Ring 3 (anlægslov) Bilag 1 - Side -12 af 70 Transport- og Bygningsministeriet, Region Hovedstaden og Lyngby-Taarbæk Kommune har besluttet sig for at tilkøbe den alternative linjeføring gennem DTU, der er blevet udarbejdet VVM-redegørelse for. De tre parter finansierer således ekstraomkostningerne ved gennemførelse af DTU-alternativet. Letbanen får 28 stationer. Oprindeligt var der tale om 27 stationer, men DTU-alternativet giver en ekstra station og bevirker desuden, at letbanen bliver 28 km lang i stedet for de oprindelige 27 km. Desuden er projektet forberedt til eventuelle ekstra stationer i Vallensbæk Kommune ved Delta Park og i Lyngby-Taarbæk Kommune ved Akademivej Øst. Seks af stationerne betjenes også af S-tog og bus og får derfor karakter af trafikknudepunkter. De seks trafikknudepunkter bliver Lyngby Station, Buddinge Station, Herlev Station, Glostrup Station, Vallensbæk Station og Ishøj Station. Letbanen vil køre i 5-minutters drift om dagen, mens der vil være 10-minutters drift om aftenen og på søn- og helligdage. Om natten parkeres letbanetogene på kontrol- og vedligeholdelsescentret i Glostrup. Anlægsarbejdet begynder i foråret 2017 og løber frem til Der vil blive arbejdet i forskellige faser på flere steder på strækningen på én gang. Letbanen forventes taget i brug i Denne vurdering må tages med det forbehold, at den forudsatte tidsplan ikke er afprøvet gennem et udbud, hvor de bydende entreprenører enten bekræfter den forudsatte tidsplan eller kommer med forslag til ændringer. Begge disse forbehold skal være afklaret, inden ejerne skal tage endelig stilling til gennemførelsen af letbanen, forud for indgåelsen af de store kontrakter Den ændrede linjeføring gennem Ishøj Kommune Linjeføringen fra Ishøj Station ad Vejlebrovej og Vejledalen har givet anledning til mange høringssvar i forbindelse med den offentlige høring af VVM-redegørelsen fra både foreninger og borgere med kritik af både linjeføringen og stationsplaceringen ved CPH West. Flere af høringssvarene indeholder forslag til alternative linjeføringer. På den baggrund har Ishøj Kommune anmodet om en ændret linjeføring, hvor letbanen føres ad Ishøj Stationsvej og Ishøj Strandvej med en station på Ishøj Strandvej, hvor buslinje 300 S i dag har stoppested. Ændringen er udgiftsneutral for letbaneprojektet, både hvad angår anlægsomkostninger, driftsrelaterede anlægsinvesteringer og driftsomkostninger og -indtægter. Der er blevet udarbejdet en tillægs-vvm for den ændrede linjeføring Den ændrede linjeføring gennem Lyngby-Taarbæk Kommune Linjeføringen gennem Lyngby-Taarbæk Kommune rummer nogle af de mest komplicerede strækninger på letbanen, som da også har givet anledning til et stort antal høringssvar i forbindelse med den offentlige høring af VVM-redegørelsen. Det gælder strækningerne mellem Lyngby Torv og DTU via Klampenborgsvej og Lundtoftegårdsvej til Akademivej. På baggrund af VVM-høringen og med henblik på at imødekomme en stor del af kritikken af den i VVM-redegørelsen indeholdte linjeføring har Lyngby-Taarbæk Kommune besluttet at forbedre trafikforholdene i det centrale Lyngby samtidig med etablering af letbanen. Samtidig tages der højde for en fremtidig situation med en betydelig byudvikling i kommunen. Kommunen har således blandt andet besluttet - at lukke Klampenborgvej mellem Lyngby Hovedgade og Kanalvej for biltrafik, Side 12 af 70

54 Punkt nr. 3 - Høring over udkast til Forslag til Lov om ændring af lov om letbane på Ring 3 (anlægslov) Bilag 1 - Side -13 af 70 - at nedgradere Klampenborgvej mellem Kanalvej og Lundtoftegårdsvej fra fire til to spor, - at forlænge Firskovvej til Jægersborgvej, og - at etablere en rampe ad Lyngby Torv nord for rådhuset til det underjordiske parkeringsanlæg. Disse forbedringer af vejtrafikforholdene i Lyngby medfører ændrede betingelser for etablering af letbanen. Letbanen vil fortsat blive placeret langs sydsiden af Klampenborgvej mellem Lyngby Hovedgade og Kanalvej. I Kanalvejskrydset føres letbanen over til nordsiden af Klampenborgvej, hvor den forløber ad de to nedlagte kørespor mellem Kanalvej og Lundtoftegårdsvej og derefter langs vestsiden af Lundtoftegårdsvej frem til Akademivej, hvor letbanen drejer ind igennem DTU. Denne linjeføring adskiller sig fra VVM-redegørelsens linjeføring på en måde, som giver mulighed for en række besparelser. Blandt andet udgår krydset ved Firskovsvej, underførelsen under Nærumbanen forenkles, underførelsen under Klampenborgvej til Lundtoftegårdsvej kan udelades, og stationen ved Lyngbygårdsvej placeres på terræn i stedet for nedgravet. Desuden kan en række ekspropriationer på sydsiden af Klampenborgvej undgås, til gengæld vil en del af benzintanken skulle eksproprieres. Dette medfører en samlet besparelse på ca. 50 mio.kr. Realisering af disse besparelser forudsætter, at Firskovvej forlænges, hvilket er vurderet at koste ca. 50 mio. kr., er det forudsat, at denne forlængelse finansieres gennem et tilskud fra letbanen på op til 50 mio. kr., idet Lyngby-Taarbæk Kommune bærer ansvaret for eventuelle omkostninger ud over dette beløb. Lyngby-Taarbæk Kommune vil samtidig finansiere den nødvendige rampe til parkeringskælderen og omlægningen af Klampenborgvej, som samlet vurderes at koste 90 mio. kr. Dette vil ske gennem tilkøb. Den samlede ændring af såvel det centrale vejnet som letbanens linjeføring vil være udgiftsneutral for letbaneprojektet både, hvad angår anlægsomkostningerne, de driftsrelaterede anlægsinvesteringer og driftsøkonomien. Der er blevet udarbejdet en tillægs-vvm for den ændrede linjeføring Tilbageførte hastighedsgrænser for vejtrafikken I VVM-redegørelsen er der forudsat en række nedsættelser af hastighedsgrænserne. Disse hastighedsnedsættelser vil imidlertid medføre en reduktion af bilernes fremkommelighed på Ring 3 med deraf følgende risiko for overflytning til det øvrige overordnede tværgående vejnet, herunder især Motorring 3 og 4. Det er væsentligt, at den samlede tværgående trafik i regionen og dermed fremkommeligheden i den samlede hovedstad kan fastholdes på et højt niveau også efter letbanens etablering. Dette både af hensyn til befolkningens mobilitet og dermed udnyttelsen af områdets potentialer og for at sikre områdets nuværende og fremtidige vækstmuligheder. Samfundets investeringer i infrastruktur bør udnyttes bedst muligt. På den baggrund har Hovedstadens Letbane I/S sammen med Vejdirektoratet gennemgået de forudsatte hastighedsnedsættelser og vurderet, hvilke der kan begrundes ud fra hensynet til anlægget af letbanen. Det er i den forbindelse vurderet, at en betydelig del af disse kan undværes. Ved vurderingen er der taget højde for, at tilbageførsel af hastighederne til de nuværende hastighedsgrænser kun sker Side 13 af 70

55 Punkt nr. 3 - Høring over udkast til Forslag til Lov om ændring af lov om letbane på Ring 3 (anlægslov) Bilag 1 - Side -14 af 70 under forudsætning af, at dette ikke fordyrer eller forringer letbanen og ikke væsentligt forøger omfanget af ekspropriationer. Det er blevet vurderet, at tilbageførsel af hastighedsgrænserne til de nuværende hastighedsgrænser ikke indebærer væsentlige ændringer af de i VVM-redegørelsen beskrevne støj- og vibrationsniveauer som følge af biltrafikken. Ændringerne vurderes således at være marginale. Desuden er der allerede i VVM-redegørelsen taget højde for, at den vurderede nedsættelse af støj- og vibrationsniveauet kan blive ændret, såfremt det besluttedes at tilbageføre hastighedsgrænserne til det nuværende niveau. Det har således været vurderingen, at ændringen kan rummes inden for den eksisterende VVM-redegørelse. Der vedlægges som bilag 1 til lovforslaget en oversigt over de hastigheder, der forventes at gælde for vejtrafikken på Ring 3 ved letbanens åbning. Afvigelser herfra vil herefter efter vejlovens 24 - hvis vejen skærer, vil skære eller har eller får forbindelse med en statsvej eller en rutenummereret vej - forudsætte, at den enkelte vejmyndighed, det vil her sige den pågældende kommune, hører Vejdirektoratet og andre vejmyndigheder om den påtænkte ændring. Formålet med denne høringsproces, som er fastlagt i vejloven, er - ud fra et samfundsøkonomisk hensyn - at sikre, at forskellige vejmyndigheders påtænkte ændringer ikke påfører andre vejmyndigheder fremkommelighedsvanskeligheder eller ekstraomkostninger uden, at disse andre myndigheder har haft adgang til at udtale sig, og uden at parterne har haft mulighed for at finde en fælles løsning Sammenfatning af ændringer i forhold til den gældende lov Det er vurderingen, at de oven for nævnte ændringer af linjeføringen, herunder DTU-alternativet, ikke fører til ekstraomkostninger, ud over de nævnte tilkøb, som finansieres uden for letbaneprojektet af de parter, som ønsker tilkøbet. Det nødvendige tillæg til VVM-redegørelsen for de ønskede ændringer af linjeføringen er herefter blevet udarbejdet og tillægget er sendt i offentlig høring parallelt med nærværende lovforslag. Når resultatet af høringen foreligger, vil transport- og bygningsministeren sende VVM-redegørelsen med tillæg samt de udarbejde høringsnotater (hvidbøger) til Folketingets Transportudvalg, således at disse kan indgå som baggrundsmateriale til nærværende lovforslag Teknisk beskrivelse af letbanen på Ring Letbanen spor og køreledninger Letbanen på Ring 3 er en tosporet elektrisk bane, som kan køre med en tophastighed på 70 kilometer i timen. Letbanen forsynes med strøm fra køreledninger, primært ophængt i master langs banen. Letbanen kører på hovedparten af strækningen på ballasterede spor (traditionelle jernbanespor). I alle kryds og på strækningen gennem det centrale Lyngby kører letbanen dog på såkaldte rilleskinnespor (sporvejsskinner). Endvidere vil der være enkelte kortere delstrækninger, hvor sporene for at sikre deres stabilitet i meget krumme kurver ligeledes etableres som rilleskinnespor. Yderligere delstrækninger kan blive forsynet med rilleskinnespor gennem tilkøb, jf. den gældende lovs 4, stk Signalsystemer Letbanen på Ring 3 kører på sigt. Det vil sige, at letbaneføreren har ansvaret for at køre efter de gældende regler, bl.a. færdselsloven samt efter forholdene. Der vil således ikke være et automatisk signal-/kontrol-/styresystem, som det kendes fra traditionel jernbanedrift. Letbanetoget fremføres i Side 14 af 70

56 Punkt nr. 3 - Høring over udkast til Forslag til Lov om ændring af lov om letbane på Ring 3 (anlægslov) Bilag 1 - Side -15 af 70 princippet efter de samme regler og vilkår som den øvrige vejtrafik. Dog vil der lokalt ved endestationerne, ved Glostrup Station og ved ind- og udkørsel fra kontrol- og vedligeholdelsescentret blive etableret lokale sikringsanlæg, der skal assistere letbaneførerne med kørslen, da der disse steder - helt naturligt - over kortere afstande kan forekomme kørsel i begge retninger i begge spor Hegning At letbanen kører adskilt fra den øvrige trafik indebærer, at banen på betydelige dele af strækningen skal indhegnes. På en del af Ring 3 er der autoværn ind mod letbanen. På disse strækninger opsættes der ikke hegn. På en anden del af strækningen kører letbanen tæt op ad cykelstier, hvorfor der vil blive opsat hegn til beskyttelse for cyklisterne mod utilsigtet konflikt med letbanen. Hegningen kan bestå af såvel traditionelt trådhegn eller stålgitter eller af grønne hække. Den nærmere udformning vil blive aftalt med de enkelte kommuner. På strækninger, hvor letbanen kører i blandet trafik, for eksempel i det centrale Lyngby, vil der ikke blive hegnet Beplantning Dele af Ring 3 har i dag en markant træbeplantning, som nødvendigvis må fjernes for at give plads til det nye anlæg. Det kan være, fordi træerne står i vejen for letbanen, eller fordi vejanlægget skal forlægges på en måde, som nødvendiggør fjernelse af træer og anden beplantning. En del beplantning vil blive genetableret efter anlægsperioden. Hvor dette ikke er muligt vil andre beplantningsmuligheder blive undersøgt, dog under behørigt hensyn til sikkerheden i forhold til letbanens strømforsyning Stationer Letbanens stationer vil enten bestå af sideperroner omkring letbanesporene eller ø-perroner mellem sporene. De fleste stationer vil være forsynet med sideperroner af hensyn til indpasningen i forhold til vejtrafikken og tilgængeligheden for passagererne. Stationerne vil blive udformet med et overdækket område på hver perron samt være forsynet med informationssystemer, skiltning, bænke mv. i relevant omfang under hensyn til, at ventetiden på stationen normalt vil være kortvarig. Adgang til stationerne vil ske via en rampe med svag stigning fra den tilsluttende fodgængerovergang, som forbinder stationen med fortovene. Perronen vil være i niveau med letbanetogenes gulve, således at både handicappede, passagerer med barnevogne og eventuelt med cykler ligesom de øvrige passagerer vil have nem adgang ind og ud af toget. På enkelte stationer etableres elevator for at lette adgang til/fra krydsende vej/jernbane. Et væsentligt træk ved letbanen er, at den vil få stationer fælles med S-banen seks steder: Ishøj, Vallensbæk, Glostrup, Herlev, Buddinge og Lyngby. Der har ved udformningen af letbanen været særligt fokus på at sikre gode skiftemuligheder mellem letbanen og S-togene og mellem letbanen og bustrafikken. Erfaringerne fra Metroen m.fl. viser således, at gangafstande længere end ca. 50 meter af passagererne opleves som en barriere for et skift mellem transportformer. For stationerne i Ishøj, Vallensbæk, Glostrup, Buddinge og Lyngby er der opnået attraktive skifteforhold. I Ishøj ligger stationen på S-banestationens forplads og umiddelbart op til Side 15 af 70

57 Punkt nr. 3 - Høring over udkast til Forslag til Lov om ændring af lov om letbane på Ring 3 (anlægslov) Bilag 1 - Side -16 af 70 busholdepladser, i Vallensbæk er der kort afstand for gående mellem de to stationer, mens elevatorbrugere af tekniske grunde vil få en lidt længere afstand at gå. Ved Glostrup Station føres letbanen væk fra Ring 3 og helt frem til den eksisterende station for at skabe så kort afstand som muligt til S-tog. Samtidig kommer letbanestationen til at ligge tæt på busholdepladserne. Dette indebærer, at alle letbanetog for at komme tilbage til Ring 3 skal vende ved Glostrup Station med den ekstra vendetid, det medfører. Dette er dog vurderet at være at foretrække med henblik på at gøre skiftemulighederne for passagererne så gode som mulige. Dette er vurderet særlig vigtigt, fordi Glostrup Station er den station på letbanen, der forventes at få flest passagerer, heraf en stor del fælles med S-tog. I Buddinge ligger stationen i direkte forbindelse med S-banestationen, og i Lyngby placeres letbanestationen parallelt med S-banestationen, og der etableres en ekstra fodgængertunnel til S- togsperronen. Letbanestationen ligger desuden tæt på busstoppesteder. For så vidt angår Herlev S-banestation, er den placeret ca. 300 meter fra Ring 3. Som led i politisk aftale af 12. juni 2014 mellem den daværende regering (Socialdemokraterne og Det Radikal Venstre) Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten om Metro, letbane, nærbane og cykler er det aftalt at gennemføre en undersøgelse af mulighederne for at flytte S-banestationen nærmere til Ring 3 og dermed til letbanestationen. Denne undersøgelse gennemføres af Banedanmark og indgår ikke som en del af letbaneprojektet Letbanetog Letbanetogene vil være standardtog, som har vist deres funktionsduelighed i praksis. Ved køb af standardtog vil køberen normalt have indflydelse på togets indvendige indretning. Her vil det blive sikret, at togene forsynes med flexområder med plads til kørestole, barnevogne og eventuelt cykler, således at der vil være mulighed for at beslutte medtagning af cykler, når de nærmere bestemmelser om letbanens drift fastlægges. Endvidere vil togene blive indrettet med henblik på en fleksibel udnyttelse, således at der vil være siddeplads til langt de fleste passagerer uden for myldretiden, og samtidig plads til et væsentligt større antal passagerer en del stående - i myldretiden. Endelig vil det indgå i det videre arbejde med beskrivelse af toget at vurdere de seneste forbedringer på sikkerhedsområdet, som i givet fald kan øge togenes sikkerhedssystemer. Ud over passagertogene vil der blive anskaffet servicekøretøjer i fornødent omfang Kontrol- og vedligeholdelsescenter Letbanens Kontrol- og Vedligeholdelsescenter optager et areal på ca kvadratmeter og er placeret i Glostrup Kommune ved krydset mellem Ring 3 og Slotsherrensvej. Kontrol- og vedligeholdelsescentret skal rumme letbanens kontrolrum, hvorfra den overordnede styring af letbanetogenes drift foregår, letbanens værksteder, hvor togene vedligeholdes og repareres, letbanens vaskefaciliteter, hvor togene rengøres indvendigt og udvendigt, letbanens depot, hvor tog, der ikke er i drift, parkeres, letbanens administration og kundecenter samt letbanens personalefaciliteter. Ved udformningen vil der blive taget hensyn til risikoen for oversvømmelse som følge af de ændrede klimaforhold. Side 16 af 70

58 Punkt nr. 3 - Høring over udkast til Forslag til Lov om ændring af lov om letbane på Ring 3 (anlægslov) Bilag 1 - Side -17 af 70 Der forventes at være knyttet i alt ca. 250 medarbejdere til kontrol- og vedligeholdelsescentret, hvoraf en del vil arbejde på skift. kontrol- og vedligeholdelsescentret vil være i funktion døgnet rundt, om natten primært med henblik på vedligeholdelse, rengøring og reparation af letbanetogene og som basis for vedligeholdelse af letbanens infrastruktur Omformerstationer Letbanen forsynes med strøm og kørestrøm fra det offentlige forsyningsnet gennem 16 omformerstationer. Omformerstationerne er ca kvadratmeter store (ca. 11 x 16 m), og ca. 5 meter høje bygninger, der alene rummer teknik, og som derfor er uden vinduer. En større omformerstation (ca m2) placeres på kontrol- og vedligeholdelsescentrets areal i Glostrup Kommune. Denne omformerstation forsyner både kontrol- og vedligeholdelsescentret samt letbanen. Omformerstationerne er ufarlige for omgivelserne og overholder rent støjmæssigt gældende grænseværdier i forhold til naboerne. Omformerstationerne skal placeres relativt tæt ved letbanen, og afstanden mellem dem bør så vidt muligt være ca. 2 kilometer. Det betyder, at der er behov for 16 omformerstationer, som i samarbejde med kommunerne er forsøgt placeret med størst mulig hensyntagen til omgivelserne. Afstandskravene indebærer - sammen med hensynet til at begrænse ekspropriationer af boliger - visse begrænsninger. I den videre proces vil de enkelte placeringer blive søgt optimeret og eventuelt ændret i samarbejde med kommunerne. Ved placeringen og udformningen vil der blive taget hensyn til risikoen for oversvømmelse som følge af de ændrede klimaforhold. Det er vurderet, at to af omformerstationerne, i henholdsvis Vallensbæk Kommune og Gladsaxe Kommune, formentlig vil kunne undværes i første fase. Letbanen etableres derfor i første omgang med 14 omformerstationer, men vil senere, hvis behovet opstår, kunne forsynes med yderligere to omformerstationer. For at sikre denne mulighed, vil der blive reserveret areal til de to foreløbigt udeladte omformerstationer. Opførelsen af omformerstationerne er en del af anlægget af letbanen, jf. 2 og kan dermed opføres uden forudgående ansøgning om byggetilladelser, jf. undtagelsen i bygningsreglementets kap. 1.2, stk. 1, nr. 1, hvorefter broer, tunneler og andre anlæg til trafikale formål, som udføres af eller godkendes af vej-, jernbane- eller andre myndigheder eller selskaber, der ved lov er ansvarlige for byggearbejdet samt midlertidige konstruktioner og anlæg, der er nødvendige for byggearbejdets udførelse, kan opføres uden tilladelse eller anmeldelse Letbanens indpasning på Ring 3 og forlængelserne i Ishøj og Lyngby Letbanens infrastruktur spor, master og køreledninger er grundlæggende forudsat indpasset på Ring 3 og dens forlængelser i Lyngby og Ishøj samtidig med, at den øvrige trafik fortsat sikres en hensigtsmæssig fremkommelighed. Dette indebærer en række udfordringer. Letbanens hastighed og fremkommelighed sikres blandt andet gennem afgrænsningen i forhold til den øvrige trafik, således at letbanen ikke forsinkes af kødannelser mv., og således at letbanen kan køre hurtigere end den øvrige trafik, hvor dette er sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Lige så vigtigt er det, at letbanen kommer hurtigt gennem de ca. 60 vejkryds, den skal passere mellem Ishøj i syd og Side 17 af 70

59 Punkt nr. 3 - Høring over udkast til Forslag til Lov om ændring af lov om letbane på Ring 3 (anlægslov) Bilag 1 - Side -18 af 70 Lundtoftegård i nord. Dette stiller krav både til afgrænsning af letbanen og til udformningen af de mange kryds, inklusiv signalanlæggene, så letbanen får forkørselsret. Det er væsentligt, at biltrafikkens fremkommelighed ikke begrænses mere end absolut nødvendigt af hensyn til at fastholde Ring 3 s rolle i det overordnede regionale tværgående trafiknet, inklusive motorringvejene, som i forvejen er kapacitetsmæssigt hårdt belastede. Samtidig skal der tages hensyn til Ring 3 rolle i den lokale trafik med henblik på at undgå, at denne trafik forskydes til en række lokalveje, som ikke er beregnet hertil. Det er ikke muligt fuldt ud at opretholde Ring 3 kapacitet efter etableringen af letbanen, men gennem en omhyggelig optimering kan begrænsningerne nedbringes mest muligt. Det kan blandt andet ske gennem fastholdelse af det samme antal vejbaner, så vidt muligt med en bredde som muliggør opretholdelsen af samme hastighedsgrænser for biltrafikken som hidtil. Lige så vigtig for bilernes fremkommelighed er udformningen og signalreguleringen af de ca. 60 vejkryds, således at letbanen kan passere samtidig med, at fremkommeligheden for den øvrige trafik ikke begrænses mere end højst nødvendigt. Det er ikke alene bilisternes fremkommelighed, der skal sikres. Det samme skal forholdene for cyklister og fodgængere både på strækningerne og i krydsene. Da letbanen lægger beslag på en del af det eksisterende vejareal, vil der med henblik på opretholdelsen af kapaciteten for disse trafikanter i nogle tilfælde skulle ske udvidelse af eksisterende broer eller etablering af nye broer for cykler og fodgængere. Projektet vil gennemgå en tilgængelighedsrevision for at sikre, at handicappede vil være i stand til at orientere sig, bevæge sig på langs og på tværs af anlægget, samt at komme frem til letbanestationerne på en sikker måde. Det er overordnet mål for Hovedstadens Letbane I/S at begrænse omfanget af ekspropriationer mest muligt. Det indgår derfor i optimeringen af letbaneprojektet at begrænse arealforbruget mest muligt. Da der, som nævnt ovenfor, skal sikres bedst mulig fremkommelighed for alle trafikarter, vil begrænsningen af ekspropriationsomfanget i nogle tilfælde gøre det nødvendigt at fjerne beplantning på Ring 3. Men også uden dette hensyn ville det være nødvendigt at fjerne en betydelig del af den eksisterende beplantning på og langs Ring 3, og kun en begrænset del heraf vil kunne genetableres på grund af de begrænsede pladsforhold. Det er målet, at trafiksikkerheden på Ring 3 så vidt muligt skal forbedres, og i hvert fald ikke forringes gennem indførelsen af letbanen. Det gælder både sikkerheden for letbanens passagerer og for de øvrige trafikanter på Ring 3. Indførelsen af et nyt trafikelement vil i sig selv uundgåeligt komplicere det samlede trafikbillede og dermed implicit øge risikoen for uheld. Det samlede nye trafiksystem på Ring 3 og forlængelserne i Ishøj og Lyngby-Taarbæk bestående af både letbane og vej med biltrafik, cyklister og fodgængere vil derfor undergå trafiksikkerheds- og tilgængelighedsrevision, samt diverse myndighedsgodkendelser i henhold til vejlovgivningen såvel som sikkerhedsgodkendelse i henhold til jernbanelovgivningen. I den forbindelse vil det samlede system blive søgt optimeret med henblik på at opnå den bedst mulige samlede sikkerhed for alle trafikanter. Side 18 af 70

60 Ishøj Kommune Vallensbæk Kommune Brøndby Kommune Glostrup Kommune Rødovre Kommune Herlev Kommune Gladsaxe Kommune Lyngby- Taarbæk Kommune Punkt nr. 3 - Høring over udkast til Forslag til Lov om ændring af lov om letbane på Ring 3 (anlægslov) Bilag 1 - Side -19 af Kommunevis beskrivelse af letbaneanlægget og dets indpasning i vejanlæggene Det udarbejdede dispositionsforslag for letbanen indeholder en detaljeret beskrivelse af letbanens indpasning i hver enkelt kommune, herunder beskrivelse af linjeføring, placering af stationer og omformerstationer, udformningen af vejanlæggene og krydsene mv. Dispositionsforslaget var en del af høringsmaterialet i forbindelse med høringen over VVM-redegørelsen (findes på Transport- og Bygningsministeriets hjemmeside Dispositionsforslaget er et dynamisk dokument, som beskriver projektet på et bestemt afklarings- og detaljeringsniveau. Dispositionsforslaget bliver løbende justeret efterhånden, som projektet detaljeres og lægges fast i større detaljer blandt andet sammen med myndighederne. En række forhold, som placeringens af stationer, omformerstationer samt anlæggets linjeføring og samlede længde, lægges fast i denne lov. En række mindre ændringer af projektets udformning, som altid vil forekomme efterhånden som projektet afklares i detaljer, vil fortsat kunne foretages ved en løbende opdatering af dispositionsforslaget. For så vidt angår de forhold, som lægges fast i denne lov, henvises til den relevante beskrivelse i dispositionsforslaget, som er kort resuméret i nedenstående skema. Letbanedata i kommunerne Længde km 1,5 1,7 3,9 6,5 1 2,5 4,8 5,8 Stationer 2 2 (1)* (1)* Omformerstationer Ad * Der er forberedt for yderligere en station i Vallensbæk Kommune ved Delta Park og i Lyngby-Taarbæk Kommune ved Akademivej Øst Anlægsprocessen Staten ved transport- og bygningsministeren indgik i 2013 sammen med Region Hovedstaden og de elleve Ringbykommuner en Principaftale om etablering af en letbane på Ring 3. Principaftalen blev i februar 2014 fulgt op af lov om Letbane på Ring 3, som gav hjemmel til organisering af projektet i et selskab Letbane på Ring 3 I/S, samt til projektering af letbanen, herunder påbegyndelse af forberedende arbejder, udarbejdelse af dispositionsforslag, gennemførelse af en VVM-vurdering med tilhørende offentlig høring samt udarbejdelse af udbudsmateriale og gennemførelse af udbud. Forudsætningen var, at dispositionsforslaget og resultaterne af VVM-processen, herunder hvidbog om høringen om VVM-redegørelsen, skulle danne grundlag for et forslag til ændring af lov om letbane på Ring 3 (nærværende lovforslag). Efter Folketingets vedtagelse af ændringslovforslaget er det forudsat, at både anlæg og drift og vedligeholdelse af letbanen skal sendes i udbud. Dette arbejde forventes påbegyndt i foråret Når resultatet af udbuddene foreligger, vil det økonomiske grundlag for indgåelse af kontrakterne skulle godkendes af alle interessenterne, jf. 4, stk. 2, i den gældende lov om letbane på Ring 3, inden kontrakterne kan indgås og arbejdet igangsættes. Dette forventes at kunne finde sted i foråret Efter den gældende tidsplan forventes letbanen at kunne tages i brug til passagerdrift i Side 19 af 70

61 Punkt nr. 3 - Høring over udkast til Forslag til Lov om ændring af lov om letbane på Ring 3 (anlægslov) Bilag 1 - Side -20 af Forberedende arbejder I Lov om letbane på Ring 3 er det forudsat, at Hovedstadens Letbane I/S kan påbegynde forberedende arbejder, herunder udarbejdelse af udbudsmateriale, projektering, geotekniske undersøgelser, forberedelse af ledningsomlægninger, forberedelse af arealerhvervelser mv., inden for en økonomisk ramme på 265 mio. kr. I april 2015 forelagde interessentskabets bestyrelse et forslag om at anvende yderligere op til 110 mio. kr. til igangsætning af bl.a. ledningsomlægninger. Denne mulighed fremgår af principaftalen om Letbanen på Ring 3 og rammen til forberedende arbejder forhøjes på den baggrund til i alt 375 mio. kr. Samtidig fremsatte interessentskabets bestyrelse forslag til ændring af udbudsstrategien, som flytter en større del af projekteringen fra entreprenørerne til interessentskabet og dermed fra perioden efter til perioden før interessenternes godkendelse af projektet. Det indebærer, at det nødvendige forbrug til forberedende arbejder, indtil interessenterne får forelagt indstilling om indgåelse af anlægskontrakterne, vil være ca. 100 mio. kr. større end hidtil forudsat, det vil sige, at den samlede ramme forhøjes til 475 mio. kr. Der er alene tale om en flytning af omkostninger fra den ene side af interessenternes godkendelse til den anden, og ændringen har ingen betydning for det samlede anlægsbudget. Den ændrede udbudsstrategi har til formål at sikre en bedre konkurrencesituation, bl.a. ved at give en bredere kreds af entreprenører fra helt store til mellemstore entreprenører - mulighed for at give tilbud, hvilket alt andet lige må forventes at medføre lavere priser og bedre kontraktvilkår. Endvidere vil den ændrede udbudsstrategi begrænse projektrisiciene. På dette grundlag fortsætter arbejdet med, dels udarbejdelse af udbudsmateriale og gennemførelse af udbud med henblik på forelæggelse af resultatet for interessenterne, dels forberedelse af ledningsomlægninger, som i vid udstrækning udføres af de pågældende ledningsejere, og som skal være gennemført, således at arbejdet ikke forsinker entreprenørernes anlægsarbejde, når anlægs- og driftskontrakterne forventeligt i foråret 2017 er indgået. Samtidig samarbejdes der med arkæologer om tilrettelæggelsen af de nødvendige arkæologiske undersøgelser, ligesom der arbejdes med forberedelse af ekspropriationer, blandt andet gennem information til berørte ejendomme. Interessenterne har godkendt såvel anvendelsen af de 110 mio. kr. ekstra til igangsætning af ledningsomlægninger samt den ændrede udbudsstrategi, som medfører at den samlede økonomiske ramme til indledende arbejder forhøjes med yderligere 100 mio. kr. Transport- og Bygningsministeriet har dog forudsat, at der udvises tilbageholdenhed med forbruget af de yderligere 110 mio. kr. inden vedtagelsen af nærværende lovforslag. Transport- og Bygningsministeriet har tillige forudsat, at anvendelsen af de ca. 100 mio. kr. ekstra til forberedende arbejder først kan ske efter vedtagelsen af nærværende lovforslag. Hovedstadens Letbane I/S har i den forbindelse oplyst, at det vil være muligt for interessentskabet at arbejde videre med den eksisterende strategi indtil da Anlægsarbejdet Tilrettelæggelsen af selve anlægsarbejdet vil først kunne ske, når entreprenørerne er fundet og de forskellige dele af projektet er detailprojekteret. Side 20 af 70

62 Punkt nr. 3 - Høring over udkast til Forslag til Lov om ændring af lov om letbane på Ring 3 (anlægslov) Bilag 1 - Side -21 af 70 Arbejdet vil bestå af ombygning af veje, som kan variere fra en ombygning af en vej i dens fulde bredde på nogle strækninger til mere begrænsede ombygninger, hvor kun fortov og cykelsti i den ene side af vejen berøres. Baggrunden for at sidelægge letbanen på meget lange strækninger er netop blandt andet at begrænse omfanget af vejombygninger. Hertil kommer en omfattende ombygning af mange af de ca. 60 kryds, som letbanen skal passere, samt etableringen af bygværker til afskæring mellem vej/bane og tilstødende grunde. Endelig vil selve baneanlægget med sporunderlag, spor, master og køreledninger skulle etableres. Arbejdet er omfattende og vil ikke kunne undgå at påvirke projektets naboer. Men dette vil ske i begrænsede perioder, afløst af perioder uden anlægsarbejde. De fleste naboer må derfor forventes at blive generet i nogle relativt korte anlægsperioder. Naboerne til især de store krydsombygninger og ombygning af eller etablering af nye broer vil kunne forvente længere perioder med gener. Letbaneselskabet vil sammen med de vindende entreprenører søge at tilrettelægge arbejdet, så det giver færrest mulige gener under hensyn til en effektiv anlægsproces. Når Letbaneselskabet sammen med entreprenørerne har fundet frem til den mest hensigtsmæssige fremgangsmåde, vil der blive udarbejdet en mere detaljeret tidsplan, således at de enkelte berørte naboer kan danne sig et indtryk af, hvornår og i hvor lange perioder, de kan forvente at blive påvirkede Trafikomlægninger Under anlægsarbejdet vil der være behov for at foretage en lang række omlægninger af trafikken på Ring 3. Disse omlægninger vil blive tilrettelagt i samarbejde med de berørte kommuner og med entreprenørerne som led i den detaljerede projektering. Både naboerne til anlægsarbejdet og beboerne på de berørte tilgrænsende veje, hvor trafikken flyttes hen, vil blive orienteret herom Letbanens drift Driften af letbanen skal udbydes i henhold til de gældende EU-regler jf. afsnit 8. Letbanen forventes ifølge prognoserne at få ca passagerer dagligt, efter en indsvingsperiode når letbanen er åbnet i 2021, svarende til mio. passagerer årligt. I 2032 forventes letbanen ifølge prognosen at få ca daglige passagerer svarende til mio. passagerer årligt. På lidt længere sigt, når den planlagte byudvikling er virkeliggjort, forventes letbanen at få mio. passagerer årligt. Hertil kommer, at de ekstra passagerer som følge af tilkøbet af DTU-alternativet på ca. 0,4 mio. passagerer årligt. Til sammenligning har Kystbanen ca. 10 mio. passagerer årligt. Forudsætningen for passagerprognosen er, at letbanetogene kører hurtigt og hyppigt, så passagererne kommer hurtigt frem og med meget kort ventetid. Dette harmonerer helt med letbanens rolle som en regional tværforbindelse. Som regional tværforbindelse vil letbanen på Ring 3 på hovedparten af strækningen køre adskilt fra den øvrige trafik og vil derfor kunne køre med relativt høj hastighed. Letbanen er således forudsat at køre med en maksimal hastighed på 70 km i timen og en gennemsnitshastighed, inklusiv stop ved stationerne, på ca. 30 km i timen. Der er tale om en høj gennemsnitshastighed for en letbane, idet de fleste letbaner er bybaner, hvor større dele af strækningerne kører gennem tætte centrale bydele. På to korte strækninger gennem det Side 21 af 70

63 Punkt nr. 3 - Høring over udkast til Forslag til Lov om ændring af lov om letbane på Ring 3 (anlægslov) Bilag 1 - Side -22 af 70 centrale Lyngby vil letbanen dog køre i blandet trafik med en maksimal hastighed på henholdsvis 40 og 20 km i timen. Den samlede køretid mellem Ishøj i syd og Lundtoftegård i nord vil være ca. 57 minutter Regulering af letbaner I jernbanelovens 39, stk. 2, jf. lov nr. 686 af 27. maj, er der indført en definition af letbaner: Letbaner er skinnebåren trafik, som både kan køre i vej efter færdselslovens regler og i eget tracé. Letbaner er omfattet af de fleste bestemmelser i jernbaneloven, bortset fra om kontrakter mellem infrastrukturforvalteren og jernbanevirksomheden samt betaling for adgang til jernbaneinfrastrukturen og kørestrøm og om helbreds- og uddannelseskrav. Det er muligt at lave særlige regler for letbaner, idet der er områder, hvor letbanen og den konventionelle jernbane adskiller sig fra hinanden. Dette gør sig f.eks. gældende med hensyn til letbaneførere, idet letbanen i visse tilfælde skal køre i vej efter færdselslovens regler. Der er derfor udstedt en bekendtgørelse nr. 891 af 30. juni 2014 om krav til letbaneførere og trafikstyringspersonale på letbaneområdet. Letbanevirksomhederne skal sikre uddannelse af sine egne letbaneførere under iagttagelse af kravene i bekendtgørelsen. Den virksomhed, som skal transportere passagerer i letbanekøretøjer og/eller forvalte letbaneinfrastruktur på Letbanen på Ring 3, vil skulle have en tilladelse henholdsvis et sikkerhedscertifikat og en sikkerhedsgodkendelse i henhold til bestemmelserne herom i lov om jernbane. Det betyder bl.a., at virksomheden skal have et sikkerhedsledelsessystem. Det betyder endvidere, at letbanevirksomheden skal sikkerhedscertificeres, samt at infrastrukturforvaltere på letbane skal sikkerhedsgodkendes. Det er Trafik- og Byggestyrelsen, der skal godkende de sikkerhedsmæssige forhold vedrørende de banetekniske anlæg, letbanekøretøjer, trafikale regler mv. Godkendelsesprocessen vil skulle aftales nærmere mellem Trafik- og Byggestyrelsen og Hovedstadens Letbane I/S. Ved lov nr af 23. december 2014 om ændring af færdselsloven, blev der indsat regler om letbaner. Letbanekøretøjer defineres i færdselsloven, som et transportmiddel, som er indrettet til befordring af passagerer eller til udførelse af arbejde på letbanespor mv., og som kører i eget letbanespor på vej i et lukket letbanesystem adskilt fra anden jernbaneinfrastruktur. Udgangspunktet er, at hastigheden for letbanekøretøjer ikke må overstige den hastighedsgrænse, som på det pågældende sted gælder for busser. Dette udgangspunkt kan dog fraviges, idet der for letbanekøretøjer kan fastsættes en højere hastighedsgrænse, såfremt fremførslen af letbanen er klart adskilt fra den øvrige færdsel f.eks. ved kantsten, hæk, autoværn mv. og at afgørende færdselshensyn ikke taler imod. Der vil på langt den størstedel af letbanen på Ring 3 blive en klar adskillelse mellem letbanen og den øvrige færdsel. Letbanen vil have en maksimal hastighed på 70 km/t. Letbanekøretøjer skal følge de regler eller anvisninger, der gælder specielt for denne type køretøjer. I tilfælde af en lysregulering er ude af drift, falder man også for et letbanekøretøjs vedkommende tilbage på færdselslovens grundregler om, at man skal optræde hensynsfuldt og udvise agtpågivenhed (færdsel efter forholdene), om vigepligt for kørende mv. Side 22 af 70

64 Punkt nr. 3 - Høring over udkast til Forslag til Lov om ændring af lov om letbane på Ring 3 (anlægslov) Bilag 1 - Side -23 af Anlægslovens forhold til natur og miljølovgivning Som det fremgår af afsnit 3.2 skal anlægsprojektet vedtages i enkeltheder, hvilket bl.a. indebærer, at anlægsloven skal udgøre det fornødne retsgrundlag, for at bygherren kan udføre de fysiske arbejder og indgreb, som er en forudsætning for at gennemføre projektet. Transport- og Bygningsministerens bemyndigelse til at gennemføre anlægsprojektet nævnt i 2 indebærer således, at Hovedstadens Letbane I/S kan gennemføre de fysiske indgreb i bl.a. vejen, naturen og landskabet, som er nødvendige for at realisere projektet. Disse indgreb gennemføres i overensstemmelse med anlægslovens bestemmelser og inden for rammerne af de udførte miljømæssige vurderinger. Endvidere vurderes det, at visse dele af den almindelige lovgivning ikke er velegnet til at regulere et projekt af denne karakter og størrelse, herunder fordi anlægget passerer gennem 8 kommuner, og fordi det er vigtigt at sikre fremdriften i anlægsprocessen. De indgreb, som transport- og bygningsministeren bemyndiges til at foretage med hjemmel i anlægsloven, kan normalt efter de almindelige regler i natur- og miljølovgivningen kræve en forudgående tilladelse, godkendelse og dispensation, eller natur- og miljølovgivningen kan indeholde bestemmelser, som ville hindre gennemførelsen af anlægsprojektet. Hensigten er imidlertid - i lighed med, hvad der normalt er praksis ved anlægslove - at indgrebene skal kunne foretages uden forudgående tilladelse, godkendelse eller dispensation, og uden hensyn til sådanne forbud og begrænsninger. For at skabe klarhed om, at anlægsloven således udgør det fornødne retlige grundlag for de fysiske arealindgreb, opførelse af de varige installationer mv. foreslås det i lovforslagets 1, nr. 5, indsat en ny paragraf 3 c, om at en række konkrete bestemmelser i naturbeskyttelsesloven, fraviges med anlægsloven. Desuden foreslås det, at transport- og bygningsministeren skal overtage kompetencen i henhold til lov om forurenet jord. Konsekvensen af fravigelsen af anden lovgivning er ikke, at de natur- og miljømæssige hensyn, der ligger bag de pågældende bestemmelser, ikke varetages i anlægsprojektet. De nævnte hensyn varetages i stedet af transport- og Bygningsministeren. Anlægsprojektet skal gennemføres efter anlægslovens bestemmelser og i overensstemmelse med bemærkningerne til lovforslaget samt inden for rammerne af disse vurderinger af projektets indvirkninger på miljøet. Hovedstadens Letbane I/S har som nævnt ved udførelsen af anlægsprojektet ansvaret for at sikre, at udførelsen sker i overensstemmelse med anlægsloven og de rammer for projektet, der fremgår af vurderingen af de miljømæssige konsekvenser. Transport- og Bygningsministeren fører tilsyn hermed. Den øvrige natur- og miljølovgivning gælder fortsat for anlægsprojektet, i det omfang disse love og bestemmelser ikke udtrykkeligt er fraveget ved anlægsloven eller i medfør af anden lov. Det forhold, at den almindelige lovgivning fortsat gælder for anlægsprojektet i vidt omfang, betyder, at der vil blive truffet en række konkrete afgørelser om tilladelser og godkendelser over for Hovedstadens Letbane I/mv. samt deres entreprenører. De kompetente myndigheder har fortsat tilsynskompetencen for så vidt angår de bestemmelser, som ikke udtrykkeligt er fraveget i 3 d, og det kan ikke udelukkes, at der vil blive meddelt påbud, forbud mv. vedrørende overholdelsen af de afgørelser eller den direkte gældende lovgivning, som på trods af anlægsloven fortsat finder anvendelse på anlægsprojektet. Disse afgørelser kan have potentielt vidtrækkende betydning for anlægsprojektets realisering og fremdrift. Side 23 af 70

65 Punkt nr. 3 - Høring over udkast til Forslag til Lov om ændring af lov om letbane på Ring 3 (anlægslov) Bilag 1 - Side -24 af 70 Efter lovgivningen vil de pågældende afgørelser endvidere kunne påklages til bl.a. Natur- og Miljøklagenævnet, og en sådan klage vil i nogle tilfælde have eller kunne tillægges opsættende virkning for anlægsprojektet. Klagesager kan derfor indebære betydelige risici og usikkerheder for anlægsprojektet i form af forsinkelse og fordyrelse. Det foreslås derfor i lovforslagets 1, nr. 5, indsat en ny paragraf 3 d om, at kommunalbestyrelsens eller en statslig myndigheds afgørelse vedrørende anlægsprojektet, som træffes efter lov om naturbeskyttelse og lov om miljøbeskyttelse samt regler udstedt i medfør af disse love, ikke kan påklages til anden administrativ myndighed. Samtidig gives der mulighed for, at Hovedstadens Letbane I/ kan indbringe kommunalbestyrelsernes afgørelser for transport- og bygningsministeren. Transport- og Bygningsministeren vil som øverste ansvarlig for anlægsprojektet have en konkret viden om rammerne for projektet, som, hvor det er muligt, vil kunne inddrages ved stillingtagen til konkrete klagesager. Endvidere foreslås det af samme grund, at Transport- og Bygningsministeren kan beslutte at overtage kommunalbestyrelsens beføjelser efter de i stk. 1 nævnte love i sager, der vedrører anlægsprojektet, jf. 3 d, stk. 3. Bestemmelsen vedrører alene afgørelser, som skal træffes vedrørende arbejder mv. til brug for selve anlægsprojektet. Når anlæggene er opført, og projektet afsluttet, finder bestemmelsen ikke anvendelse, uanset om der også efter etableringen måtte være behov for afgørelser efter de nævnte bestemmelser. Forslaget ændrer endvidere ikke ved, at afgørelserne som hidtil skal træffes efter reglerne i de nævnte love. Der ændres således ikke på de krav, som en ansøgning skal indeholde, og de krav, der skal opfyldes, førend de pågældende arbejder kan foretages, samt de vilkår, som stilles i tilladelserne. Hvor bestemmelserne i de nævnte love indeholder skønsmæssige beføjelser, og hvor der, ud over hensynet til miljøbeskyttelse, efter disse kan tages hensyn til bygherrens interesser og samfundets interesser i et givet projekt, er det den generelle vurdering, at hensynet til anlægsprojektet kan indgå med betydelig vægt. Dette kriterium vil transport- og bygningsministeren i givet fald også kunne lægge tilsvarende vægt på ved behandling af klagesager eller sager, hvor ministeren har overtaget kompetencen. Der foreslås tillige en bestemmelse om, at transport- og bygningsministerens afgørelse ikke kan påklages til anden administrativ myndighed. Enhver med retlig interesse har mulighed for at rejse en sag ved domstolene, jf. den foreslåede 25 c Adgang til at regulere visse forureninger og gener fra anlægget Det er udgangspunktet, at miljøbeskyttelsesloven skal finde anvendelse på anlægsprojektet. Efter forslaget bemyndiges transport- og bygningsministeren til at fastsætte særlige regler om forurening og gener fra anlægget af letbanen på Ring 3. Anvendelsesområdet er begrænset til de situationer, hvor det kan godtgøres, at håndtering af miljøforholdene efter den gældende miljøretlige regulering vil medføre en væsentlig fordyrelse eller forsinkelse af anlægget i forhold til de forudsætninger for anlæg og tidsplan, der er lagt til grund for dette lovforslag. Gennemførelsen af anlægsprojektet vil blive tilrettelagt således, at projektet ikke påfører omgivelserne unødige miljømæssige gener. I forbindelse med anlægsaktiviteternes udførelse vil det dog næppe kunne undgås, at der i perioder vil blive påført omgivelserne eksempelvis støj, der vil kunne opleves som generende af omgivelserne. Erfaringen fra andre store anlægsprojekter viser, at reglerne kan indebære risiko for store forsinkelser for anlægsprojektets færdiggørelse med store samfundsøkonomiske Side 24 af 70

66 Punkt nr. 3 - Høring over udkast til Forslag til Lov om ændring af lov om letbane på Ring 3 (anlægslov) Bilag 1 - Side -25 af 70 konsekvenser til følge, og i givet fald kan der vise sig et behov for at håndtere problemerne på anden vis end forudsat ved den almindelige miljøretlige regulering. Det bør sikres, at anlægget af en letbane på Ring 3 sker på en måde, hvor støj og andre gener begrænses mest muligt, og hvor naboerne til byggeriet har mulighed for passende kompenserende foranstaltninger, f.eks. i form af støjisolering eller mulighed for at søge væk fra generne og den potentielt sundhedsfarlige belastning, der ligger heri. Det er imidlertid ikke muligt at gennemføre et anlægsprojekt af denne størrelse uden at påføre naboer til byggeriet gener, og det kan derfor vise sig vigtigt at kunne skabe sikre retlige rammer for naboer til byggeriet, så de har kendskab til og kan træffe dispositioner i overensstemmelse med hvordan de er stillet i forhold til støjniveau og andre gener, forurening, erstatninger, genhusningsmuligheder mv. Transport- og bygningsministeren får således med lovforslagets 1, nr. 5, den foreslåede ny 3 e mulighed for efter en konkret vurdering at fastsætte regler om den forurening og de gener, som måtte opstå som følge af arbejder forbundet med gennemførelse af anlægsprojektet. I sådanne tilfælde finder miljøbeskyttelseslovens regler og de regler, der er udstedt i medfør heraf samt afgørelser truffet efter disse regler ikke anvendelse på anlægsprojektet. Transport- og bygningsministeren vil i de tilfælde, hvor hjemlen udnyttes, i stedet regulere forholdene i medfør af anlægsloven. I de tilfælde, hvor anlægsaktiviteter under hensyntagen til projekternes økonomi og fremdrift skal udføres, og samtidig indebærer, at de naboretlige tålegrænser, uagtet afværgeforanstaltninger, overskrides i væsentlig grad, vil der blive ydet kompensation, jf. forslaget til den nye 3 f. Bestemmelsen kan navnlig være aktuel i situationer, der reguleres af miljøbeskyttelseslovens 42. Miljøbeskyttelseslovens 42 indeholder en generel adgang for de kommunale myndigheder til, efter en konkret vurdering, at vedtage et påbud om, at forurening, herunder støj eller støv, skal nedbringes. Det kan dog ikke udelukkes, at der vil være andre tilfælde eller situationer, hvor det vil være nødvendigt for projektets færdiggørelse, at 3 e bringes i anvendelse. Med transport- og bygningsministerens udstedelse af regler efter forslaget til 3 e, stk. 1, vil det være muligt at ændre den regulering af forureningen og generne fra anlægsprojektet, der måtte blive fastsat på disse måder, jf. 3 e, stk. 2. Transport- og bygningsministerens adgang til at regulere den maksimalt tilladte forurening og gener fra anlægsprojektet efter 3 e tænkes udmøntet i grænseværdier, men således at reglerne er specifikt rettet mod anlægsprojektet. Grænseværdierne vil i udgangspunktet blive udtrykt ud fra den metodik, der følger af de almindelige regler. Den forurening og de gener, der følger af anlægsprojektet, skal ligge inden for det, der er vurderet i den eksisterende vurdering af de miljømæssige konsekvenser af anlægsprojektet, jf. den foreslåede nye 3 a, medmindre der tillades en projektændring efter reglerne i 3 b. Bestemmelsen i 3 e, stk. 2, indebærer, at, i det omfang transportministeren udsteder regler, overgår byggepladserne til at være reguleret af disse regler. Miljøbeskyttelsesloven og regler samt afgørelser, dvs. påbud, forbud og dispensationer, udstedt i medfør heraf finder ikke længere anvendelse på de omfattede forureninger og gener fra de dele af anlægsprojektet, der omfattes af regler udstedt af transportministeren. Det kan som nævnt bl.a. betyde, at vilkår i en miljøgodkendelse efter Side 25 af 70

67 Punkt nr. 3 - Høring over udkast til Forslag til Lov om ændring af lov om letbane på Ring 3 (anlægslov) Bilag 1 - Side -26 af 70 miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 ikke finder anvendelse, hvis det, der er genstand for vilkåret, er reguleret i regler udstedt efter forslaget til 3 e. De udstedte regler skal overholdes af Hovedstadens Letbane I/S og deres entreprenører. Der kan blive fastsat regler om, at entreprenørerne for egen regning skal gennemføre egenkontrol i form af målinger, beregninger mv., eller lade egenkontrollen gennemføre af autoriserede sagkyndige samt indberette sådanne målinger mv. til kommunerne som tilsynsmyndigheder, eventuelt efter regler i miljøbeskyttelsesloven eller regler udstedt i medfør af miljøbeskyttelsesloven. Der kan endvidere blive fastsat regler om tilsyn og håndhævelse, herunder straf, og det er hensigten, at tilsyn og håndhævelse i form af påbud og forbud som hidtil skal foretages af kommunerne, - evt. efter reglerne i eller udvalgte regler fra miljøbeskyttelseslovens kapitel 9. Efter naboretlige regler skal naboer til fast ejendom have erstatning, hvis de udsættes for gener og ulemper, der overstiger, hvad der må tåles som led i den almindelige samfundsudvikling. Lovforslaget lægger op til, at der kan indføres en lovbestemt kompensationsordning til beboere, som udsættes for gener, der er større, end hvad miljøbeskyttelsesloven og reglerne udstedt i medfør heraf normalt tillader, hvis der fastsættes regler efter 3 e. Kompensationsordningen vil være et tilbud til naboerne. Transport- og bygningsministeren kan omvendt fastsætte i reglerne, at kompensation efter lovforslagets regler kun kan modtages, hvis beboeren frivilligt går med til at opsige eventuelle eksisterende aftaler. De fastsatte regler efter 3e påvirker i øvrigt ikke anvendelse af de almindelige erstatningsretlige regler for forhold, der ikke er omfattet af de fastsatte regler. I praksis vil en kompensationsordning skulle administreres sådan, at Hovedstadens Letbane I/S vil skulle orientere de relevante naboer om miljøreglerne fastsat i medfør af den foreslåede 3 e og om den tilknyttede kompensationsordning efter den foreslåede nye 3 f. Der foretages endvidere i relevant omfang offentlig annoncering af kompensationsordningen på hjemmesider eller lignende. Orientering til dem, der vurderes at være berettiget til kompensation, sker ved individuelle henvendelser. Det er Hovedstadens Letbane I/S, der fremsender de konkrete tilbud om kompensation til beboeren efter nærmere regler. Derudover vil der blive fastsat regler om afgivelse af oplysninger, herunder med henblik på udbetaling. Det er tanken, at kompensationen udbetales på baggrund af tilbuddet, hvis det er udtrykkeligt accepteret af beboeren. Retten til kompensation følger som sådan ikke af den indgåede aftale, idet det fortsat er transportministerens regler fastsat i medfør af den foreslåede bestemmelse i 3 e, der er grundlaget for den kompensation, som beboeren er berettiget til. Udbetalingen af kompensation sker med lige stor del til hver beboer i en husstand. Kompensationen vil som udgangspunkt skulle udbetales til beboerens NemKonto. Kompensationen udbetales normalt i den måned, kompensationen vedrører. Der kan dog ske en højere forudbetaling. F.eks. vil den første udbetaling normalt omfatte 3 måneders kompensation forud. Der kan blive fastsat regler om, at beboerne skal orientere Hovedstadens Letbane I/S, hvis boligen fraflyttes. Hvis beboeren meddeler Hovedstadens Letbane I/S, at beboeren ikke kan acceptere det fremsendte tilbud om kompensation, eller hvis der opstår uenigheder om en kompensationsaftale, skal Hovedstadens Letbane I/S oversende sagen til behandling i Ekspropriationskommissionen for Statens Side 26 af 70

68 Punkt nr. 3 - Høring over udkast til Forslag til Lov om ændring af lov om letbane på Ring 3 (anlægslov) Bilag 1 - Side -27 af 70 Ekspropriationer på Øerne. Ekspropriationskommissionen træffer herefter afgørelse i sagen efter reglerne i ekspropriationsprocesloven med de lempelser, der følger af lovforslaget 3 f, stk Selvom en sag oversendes til ekspropriationskommissionen, er det hensigten, at Hovedstadens Letbane I/S fortsat udbetaler kompensation i overensstemmelse med tilbuddet eller aftalen, indtil kommissionens afgørelse foreligger. Ekspropriationskommissionen skal behandle sagen efter denne lov og de regler om kompensation, som transport- og bygningsministeren forventes at udstede efter den foreslåede 3 e, stk. 1 og 2. Ekspropriationskommissionen er ikke bundet af tilbuddet til naboerne eller en indgået aftale og foretager en bedømmelse ud fra de faktiske omstændigheder og reglerne udstedt af transportministeren. Lovforslaget indebærer, at transport- og bygningsministeren kan fastsætte regler om beboeres adgang til genhusning finansieret af projektet. Genhusning vil som udgangspunkt kunne komme på tale for beboere, der er særlig udsat, eller beboere med særlige personlige forhold, herunder dokumenterede helbredsmæssige eller særlige familiemæssige forhold. Fremgangsmåden ved genhusning forventes overordnet set at være den, at beboeren retter henvendelse til Hovedstadens Letbane I/S med et forslag til en passende erstatningsbolig, som beboeren selv har fundet. Boligen skal som udgangspunkt være sammenlignelig med den hidtidige bolig i størrelse, beliggenhed og pris. Udgifterne til en erstatningsbolig må som udgangspunkt ikke overstige den kompensation, som beboeren ville være berettiget til i egen bolig. Transport- og bygningsministeren kan fastsætte, at kommunalbestyrelsen i bopælskommunen skal anvise en erstatningsbolig, hvis beboeren ikke selv kan finde en egnet erstatningsbolig. Hvis Hovedstadens Letbane I/S kan acceptere beboerens forslag til erstatningsbolig, indgås en genhusningsaftale. Hvis ikke det er muligt at opnå enighed mellem beboeren og Hovedstadens Letbane I/S, og beboeren ønsker at fastholde sit eget forslag, skal Hovedstadens Letbane I/S indbringe sagen inklusive beboerens sidste forslag for ekspropriationskommissionen, der herefter træffer afgørelse. Den foreslåede nye 3 f, stk. 2 indebærer endvidere, at transport- og bygningsministeren kan fastsætte regler om ejeres adgang til at kræve deres bolig overtaget af Hovedstadens Letbane I/S i forbindelse med, at der åbnes for at fastsætte regler om forurening og gener som følge af anlægsprojektet, jf. 3 e. Transportministeren kan bl.a. fastsætte regler om, at ejeren af en beboelsesejendom, herunder en ejereller andelslejlighed, der er udsat for en given forurening eller gene, kan anmode Hovedstadens Letbane I/S om at købe boligen til markedsprisen. Fremgangsmåden vil blive nærmere fastsat i reglerne udstedt af transportministeren efter 3 f, stk. 2, men det forventes, at Hovedstadens Letbane I/S efter anmodning fra ejeren indhenter en skriftlig vurdering af ejendommens værdi i handel og vandel (markedspris) fra en uafhængig, statsautoriseret ejendomsmægler og valuar. Hovedstadens Letbane I/S fremsætter herefter et tilbud om overtagelse af ejendommen til ejeren bilagt vurderingen. Hvis ejeren ikke kan acceptere værdiansættelsen, kan vedkommende forlange sagen indbragt for ekspropriationskommissionen. Ønsker ejeren i sidste ende ikke at få overtaget sin bolig på baggrund af prisfastsættelsen, er ejeren ikke forpligtet hertil. Der fastsættes nærmere regler om, at overtagelse ikke kan kræves af beboeren, hvis der er indgået aftale eller truffet afgørelse om kompensation eller genhusning, ligesom overtagelse vil kunne afskære beboeren fra senere at modtage kompensation eller søge genhusning. Overtagelse forudsætter Side 27 af 70

69 Punkt nr. 3 - Høring over udkast til Forslag til Lov om ændring af lov om letbane på Ring 3 (anlægslov) Bilag 1 - Side -28 af 70 endvidere, at Hovedstadens Letbane I/S lovligt kan købe den pågældende bolig, hvilket udelukker visse boliger (andelsboliger, almene boliger) afhængigt af de regler og vedtægter, der gælder for den enkelte bolig. Der indføres ikke adgang til, at Hovedstadens Letbane I/S ved ekspropriation får hjemmel til at tilsidesætte vedtægtsbestemmelser i ejer- og andelsboligforeninger for at opnå overtagelse. I givet fald må beboeren benytte muligheden for genhusning eller kompensation. Ved overtagelsen overtager Hovedstadens Letbane I/S den pågældende ejendom til eje og kan gensælge ejendommen på et senere tidspunkt. Eventuelt tab eller avance ved et senere salg er beboeren uvedkommende. 4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige Lov om letbane på Ring 3 fra februar 2014 er baseret på principaftale mellem ejerne af letbaneprojektet fra 20. juni De samlede anlægsomkostninger for letbanen er både i loven og i principaftalen vurderet til mio. kr. i 2013-priser, eksklusiv korrektionsreserver. Statens andel heraf udgør 40 pct. svarende til mio. kr., Region Hovedstadens andel udgør 26 pct. svarende til 889 mio. kr. og de elleve kommuners samlede andel udgør 34 pct. svarende til mio. kr. Det er aftalt, at ejerne hver især beslutter hvilken korrektionsreserve de vil afsætte. Korrektionsreserven skal som for øvrige store anlægsprojekter på statens område dække projektusikkerheder omkring priser og mængder samt give anlægsmyndigheden muligheder for omprioritering for at kunne overholde anlægsbudgettet. Staten har i overensstemmelse med principperne for ny anlægsbudgettering afsat 30 pct. af sin andel som korrektionsreserve svarende til 410 mio. kr., Region Hovedstaden har afsat 15 pct. af sin andel svarende til 102 mio. kr., og de elleve Ringbykommuner har afsat 15 pct. af deres respektive andele svarende til 134 mio. kr. som korrektionsreserve. Det er mellem parterne aftalt at projektets bevilling prisopregnes med Finanslovsindekset (Forudsætningsindekset for Finansloven). Det er den ramme, som Hovedstadens Letbane har til at anlægge Letbanen på Ring 3. I Principaftalen er det aftalt, at der under projekteringen skal søges fundet besparelser på 3 pct. af anlægssummen, med henblik på at nedbringe anlægsomkostningerne. Det forventes, at letbanen kan åbne for passagerdrift i Denne vurdering må tages med det forbehold, at den forudsatte tidsplan ikke er afprøvet gennem et udbud, hvor de bydende entreprenører enten bekræfter den forudsatte tidsplan eller kommer med forslag til ændringer. Begge disse forbehold skal være afklaret, inden ejerne skal tage endelig stilling til gennemførelsen af letbanen, forud for indgåelsen af de store kontrakter. I nedenstående oversigt er det opdaterede anlægsoverslag - inklusiv de ændringer, som er resultatet af VVM-høringen vist i 2013-priser sammenholdt med principaftalens/projekteringslovens anlægsoverslag ligeledes opregnet til 2013-priser. Budgetpost (2013priser) mio. kr. Anlægsoverslag (Principaftale/projekteringslov) Anlægsoverslag (Anlægslov) Anlægsarbejder, arealerhvervelser og ledningsomlægninger Side 28 af 70

70 Punkt nr. 3 - Høring over udkast til Forslag til Lov om ændring af lov om letbane på Ring 3 (anlægslov) Bilag 1 - Side -29 af 70 Diverse tillæg Trafikafvikling i anlægsperioden Stationer Mobilisering Basisoverslag Korrektionsreserve Samlet anlægsoverslag *Tilkøb herunder tilkøb af DTU løsningen er ikke indeholdt i anlægsoverslaget Det fremgår af tabellen, at det aktuelle anlægsoverslag (pl2013), efter at der er sket en større detaljering af projektet i forbindelse med udarbejdelse af dispositionsforslag og VVM redegørelse, samlet set er uændret i forhold til det overslag, der indgik i principaftalen, og som danner grundlag for projektets samlede bevilling. Der er sket enkelte forskydninger mellem de enkelte poster i basisoverslaget, men der er ikke fremkommet ny viden, som ændrer projektets bevillingsbehov. Projektets bevilling er på i alt mio. (pl2013) og projektets basisoverslag er på mio. kr. (pl 2013). Det opdaterede anlægsoverslag i forbindelse VVM redegørelsen er baseret på de aktuelle markeds- og konkurrenceforhold på de relevante områder. Dertil knytter sig grundet projektets stade en række usikkerheder. Der er bl.a. tale om usikkerhed med hensyn til det fremtidige prisniveau, samt prisudviklingen på de kontrakter, der indgås sammenholdt med pristalsreguleringen af anlægsbudgettet. Endvidere er omkostningerne til ledningsomlægninger og ekspropriationer fortsat usikre, ligesom ekstraomkostninger som følge af de ændrede klimaforhold og som følge af ekstra krav til sikkerhedsforhold samt eventuel beskyttelse mod elektromagnetisk stråling vil kunne vise sig i den detaljerede projektering. Korrektionsreserven er netop afsat for at give selskabet mulighed for budgetmæssigt at kunne håndtere disse usikkerheder, og det vurderes på nuværende tidspunkt, at disse usikkerheder kan holdes inden for de afsatte reserver. Som noget særligt i dette projekt indgår det endvidere i Principaftalen, at den endelige beslutning om anlæg af letbanen først træffes, når resultatet af de store anlægs- og leverandørkontrakter kendes, og der dermed er skabt større sikkerhed om de samlede konsekvenser af projektets gennemførelse. Denne situation forventes at foreligge i første halvdel af Indtil dette tidspunkt er det mellem parterne aftalt, at der må anvendes op til 475 mio. kr. (pl 2013). Det vil sige, at den økonomiske risiko for parterne under alle omstændigheder indtil videre er begrænset til dette beløb. Derudover skal selskabet rapportere om udviklingen i projektets økonomi og risici i overensstemmelse med principperne i ny anlægsbudgettering. Det vil sikre, at projektets parter holdes orienteret om udviklingen i de forventede anlægsomkostninger i forhold til bevillingen og i forhold til basisoverslaget og om udviklingen i projektets risici. Side 29 af 70

71 Punkt nr. 3 - Høring over udkast til Forslag til Lov om ændring af lov om letbane på Ring 3 (anlægslov) Bilag 1 - Side -30 af 70 Ud over de egentlige anlægsinvesteringer, som alle ejerne deltager i finansieringen af, skal der også anskaffes tog og etableres et Kontrol-og Vedligeholdelsescenter. Disse omkostninger relateres til driften og skal derfor finansieres af de to parter, der skal stå for driften af letbanen, nemlig Region Hovedstaden og de elleve Ringbykommuner, jf. Principaftalen. Da projektet, der ligger til grund for lovforslaget ikke ændrer væsentligt på driftsbetingelserne, vurderes der ikke at være grundlag for at ændre de i Principaftalen forudsatte driftsomkostninger, som er anslået til 162 mio. kr. årligt i 2013-priser. Det samme gælder de forudsatte passagerindtægter, som i den første periode er skønnet til 92 mio. kr. årligt stigende til i basisscenariet 139 mio. kr. årligt i For så vidt angår de øgede driftsomkostninger på ca. 4 mio. kr. årligt som følge af den lidt længere linjeføring og etableringen af en ekstra station i DTU-alternativet, vurderes disse fortsat at blive neutraliseret af de ekstra passagerindtægter som følge af det forventede lidt højere passagertal på ca pr. hverdagsdøgn. Tilkøb til projektet er ikke indeholdt i ovenstående anlægsoverslag. Tilkøb aftales og afregnes særskilt. De tre involverede parter, Transport- og Bygningsministeriet, Region Hovedstaden og Lyngby- Taarbæk Kommune traf i oktober 2015 beslutning om at gennemføre linjeføringen ved DTU. Ud over tilkøbet af DTU-alternativet er der tiltrådt yderligere tilkøb med en samlet anlægspris på ca. 35 mio. kr. (2013 niveau). Hertil kommer skønnede ekspropriationsomkostninger på ca. 14 mio. kr. i 2013 priser i forbindelse med tilkøbene. Anlægsprisen for tilkøbene er opgjort som en fast pris, mens ekspropriationsomkostningerne betales efter de faktisk konstaterede netto ekspropriationsomkostninger. Eventuelle yderligere tilkøb af f.eks. af rilleskinnespor med græs prissættes og skal foretages af interessenterne senest i forbindelse med fastlæggelse af udbudsbetingelserne. 5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv. Som følge af gæsteprincippets anvendelse vil ledningsejere, hvis ledninger er anbragt som gæst på arealer, som skal bruges i forbindelse med anlægsarbejder på letbanen på Ring 3, skulle betale for flytningen af deres ledninger. Udgiften for de berørte ledningsejere er som i den gældende lov om letbane på Ring fortsat anslået til 750 mio. kr. Udgiften dækker både projekteringsfasen og anlægsfasen. 6. Administrative konsekvenser for borgerne Lovforslaget medfører ingen administrative konsekvenser for borgerne. 7. Miljømæssige konsekvenser Som baggrund for tilvejebringelse nærværende lovforslag har Transport- og Bygningsministeriet med hjemmel i gældende lov om letbane på Ring 3 udarbejdet en VVM-redegørelse om letbanens virkninger på det omgivende miljø. Side 30 af 70

72 Punkt nr. 3 - Høring over udkast til Forslag til Lov om ændring af lov om letbane på Ring 3 (anlægslov) Bilag 1 - Side -31 af 70 Efter inddragelse af Ringbykommunerne og regionen har VVM-redegørelsen været i offentlig høring fra den 12. maj til 10. juli 2015, og der har i den forbindelse været afholdt borgermøder i de fleste kommuner. Den offentlige høring gav anledning til 175 høringssvar fra private borgere, foreninger, organisationer og myndigheder. Høringssvarene er dokumenteret og kommenteret i en hvidbog, som er tilgængelig på Transport- og Bygningsministeriets hjemmeside og sendt til Folketingets Transportudvalg sammen med VVM-redegørelsen med tillæg. Høringen har givet anledning til en række mindre justeringer af letbaneprojektet samt to større ændringer i Ishøj og Lyngby. Ændringerne i Ishøj og Lyngby er så væsentlige, at der er udarbejdet et tillæg til den oprindelige VVM-redegørelse Miljømæssige konsekvenser i anlægsfasen Trafik I anlægsfasen vil letbanens etablering medføre, at store dele af vejstrækningen på Ring 3 skal ombygges samtidig med, at der afvikles trafik på vejen. På strækninger med anlægsarbejde vil vejens kapacitet blive begrænset og hastigheden nedsat af sikkerhedsmæssige grunde. Cyklisters og fodgængeres muligheder for at komme frem vil blive sikret under arbejdet, selvom det ikke kan undgås, at fremkommeligheden kan blive vanskeligere i perioder. Den eksisterende kollektive trafik opretholdes så vidt muligt. Der vil fortsat være adgang til butikker, erhverv og private ejendomme, så vareleverancer, kunder og beboere kan komme frem. Såfremt adgangen til større P-områder og private ejendomme spærres i kortere eller længere tid, vil der blive etableret alternativ adgang. Det vil også blive sikret, at der er uhindret adgang for ambulancekørsel til hospitalerne. Der vil i hele anlægsperioden forekomme øget trafik især af lastbiler i forbindelse med transport af materialer. Den øgede trafik udgør dog en ubetydelig mængde i forhold til den øvrige trafik på Ring 3 og på Motorring 3, og den vurderes generelt ikke at ville påvirke trafikafviklingen. Det kan dog ikke undgås, at trafikafviklingen til tider vil kunne blive påvirket lokalt i nærheden af de store arbejdspladser Støj I anlægsfasen vil der være støj fra større entreprenørmateriel som lastbiler, gravemaskiner, komprimeringsmaskiner mv. Beregninger viser, at bro- og tunnelarbejder, ombygning af kryds og ombygning af vejanlæg i perioder vil medføre en væsentlig støjbelastning ved de nærmeste boliger. Det samme vil være tilfældet ved etablering af letbanens spor samt master og køreledninger. Da anlægsarbejdet gennemføres i faser fordelt over den samlede strækning på 28 km, vil de enkelte områder kun periodevist blive udsat for væsentlig støjbelastning. Anlægsarbejdet vil således blive gennemført på relativt korte strækninger ad gangen. Og selv om anlægsarbejdet består af adskillige faser, således at hvert område må forventes at blive berørt af anlægsarbejdet i flere omgange, vil generne blive væsentligt mindre belastende, fordi arbejdet foregår i relativt korte perioder, set i forhold til projektets størrelse. Af hensyn til bilernes fremkommelighed, især i myldretiden, vil det være nødvendigt at gennemføre en række anlægsarbejder om aftenen og natten samt i weekenderne. Dette vil være til gene for naboerne, Side 31 af 70

73 Punkt nr. 3 - Høring over udkast til Forslag til Lov om ændring af lov om letbane på Ring 3 (anlægslov) Bilag 1 - Side -32 af 70 men kan i mange tilfælde også betyde, at arbejderne hurtigere kan gennemføres. Selv om generne, mens arbejdet står på, er lidt større, er den samlede periode med gener til gengæld kortere. Med henblik på at begrænse generne for såvel trafikanter som naboer vil letbaneprojektet foretage en nøje afvejning af hensynet til trafikafviklingen i forhold til en hensigtsmæssig og effektiv gennemførelse af anlægsarbejdet. Der vil blive gennemført forskellige afværgetiltag, som vil have til formål at opretholde fremkommeligheden for biltrafikken i videst muligt omfang samt reducere de støjmæssige gener fra anlægsarbejdet mest muligt. Som led heri vil letbaneprojektet i et tæt samarbejde med de berørte kommuner udarbejde en støjhåndteringsplan, hvor anlægsarbejdet er delt op i faser, og hvor den forventede støj i de enkelte faser og for de enkelte lokaliteter vil være belyst med henblik på myndighedsbehandlingen. Desuden vil det blive et krav til de udførende entreprenører, at de skal udarbejde en støjhandlingsplan, som sikrer, at arbejdet tilrettelægges, så mindst muligt af det støjende arbejde udføres om aftenen og natten, når der samtidig tages hensyn til trafikkens fremkommelighed. Der vil desuden blive stillet krav til entreprenøren om i det omfang, det er muligt, at benytte støjsvage maskiner, således at anlægsaktiviteternes støjgener i omgivelserne begrænses mest muligt. Trafik, der omlægges i anlægsfasen, vil også give anledning til et forøget støjniveau på enkelte tilstødende og parallelle veje, men der vil i det videre projekteringsarbejde blive lagt vægt på at begrænse generne mest muligt gennem projektets udformning og krav til arbejdsprocesserne. Der foreslås indsat to bestemmelser i loven, som giver transport- og bygningsministeren mulighed for at kunne fastsætte særlige regler om forurening og gener fra anlægget af letbanen på Ring 3, herunder mulighed for at fastsætte regler om, at Hovedstadens Letbane I/S skal tilbyde kompensation til beboere som udsættes for gener som følge af de særlige regler om forurening og gener, jf. de foreslåede bestemmelser nye bestemmelser i lovforslagets 1, nr. 5, jf. 3 e-3f. Anvendelsesområdet for disse bestemmelser er dog begrænset til de situationer, hvor det kan godtgøres, at håndtering af miljøforholdene efter den gældende miljøretlige regulering vil medføre en væsentlig fordyrelse eller forsinkelse af anlægget i forhold til de forudsætninger for anlæg og tidsplan, der er lagt til grund for anlægget i dette lovforslag Vibrationer Projektets påvirkninger af omgivelserne er vurderet i forhold til komfortvibrationer, strukturlyd og bygningsskadelige vibrationer. Anlægsarbejdet kan give anledning til vibrationer. Især ramning af spunsvægge, funderingspæle og fundamenter til køreledningsmaster samt komprimering af grus eller asfalt, kan medføre gener for de nærmeste naboer. Projektet vil gennem afværgeforanstaltninger tilstræbe at minimere generne. Med henblik på at begrænse risikoen for bygningsskadelige vibrationer vil der løbende blive gennemført målinger for at sikre, at der ikke forekommer vibrationer, som overstiger grænsen for bygningsskadelige vibrationer. Såfremt der skulle opstå sådanne vibrationer, vil arbejdet blive standset, indtil der er fundet en fremgangsmåde, som sikrer, at skader så vidt muligt undgås. Der kan dog forekomme kosmetiske skader som revner i lofter, puds mv. på udsatte bygninger, selvom Side 32 af 70

74 Punkt nr. 3 - Høring over udkast til Forslag til Lov om ændring af lov om letbane på Ring 3 (anlægslov) Bilag 1 - Side -33 af 70 grænseværdierne overholdes. Skader, som skyldes anlægsarbejdet, vil blive udbedret af Hovedstadens Letbane I/S efter det almindelige skadevolderprincip Landskab, arkitektur og kulturarv På store dele af strækningen bærer Ring 3 i forvejen markant præg af at være en stor trafikkorridor. Her er letbanens påvirkninger af omgivelserne begrænsede. Stationerne og de nye byrum omkring stationerne kan derimod udgøre en positiv påvirkning på bymiljøet. Projektets påvirkninger er blevet vurderet i forhold til emnerne landskab og bymiljø, landskabsudpegninger, landskabsfredninger, skov, skovbyggelinjer, åbeskyttelseslinjer og arkitektur, fredede og bevaringsværdige bygninger samt kommunalt udpegede værdifulde boligbebyggelser. I forbindelse med letbaneprojektets anlægsfase sker de største påvirkninger af landskab og arkitektur ved etablering af arbejdspladser og arbejdsarealer, nedrivning af et mindre antal bygninger og opførelse af stationer. Denne påvirkning er midlertidig, og vil blive søgt begrænset mest muligt. Den beplantning, som nødvendigvis må fjernes i forbindelse med arbejdspladser og arbejdsarealer, bliver reetableret i videst mulig omfang. Letbanen påvirker ikke kulturarv væsentligt i anlægsfasen. På en samlet strækning på 28 km, påvirkes kun tre kulturarvsområder enten moderat eller med lille påvirkning Jord Det vurderes, at anlæg af letbanen ikke vil give anledning til jordforurening, og at der ikke vil være påvirkninger som følge af håndtering, flytning og oplag af forurenet jord. Stort set hele letbanen på Ring 3 anlægges i eksisterende vejareal og områder, som er lettere forurenede. Det må derfor forventes, at der skal håndteres en del forurenet jord i anlægsfasen. På strækningen er der også nogle få ejendomme med kortlagte jordforureninger, som bliver direkte berørt af etableringen af letbanen. Det vurderes, at anlægsarbejdet ikke vil medføre påvirkninger som følge af flytning eller oplagring af forurenet jord. Kraftigere forurenet jord eller jord indeholdende affald køres direkte til behandling eller deponering. De største mængder opgravede jord og overfladematerialer skal håndteres i Glostrup og Gladsaxe Kommuner, mens der i Ishøj og Vallensbæk Kommuner kun skal håndteres en mindre mængde jord og opgravet overflademateriale. I anlægsfasen forventes Hovedstadens Letbane I/S at skulle håndtere ca m3 jord, hvoraf ca m3 skønnes indbygningsegnet i letbaneprojektet, mens der forventes at kunne anvendes ca m3 jord til andre konkrete projekter i Lyngby-Taarbæk og Glostrup Kommuner. Ring 3 kommunerne har vedtaget en generel jordhåndteringsplan, der udover at fastlægge, hvordan jorden inden for projektområdet skal undersøges for forureningsgrader, har defineret en målsætning om mest mulig genanvendelse af overskydende jord og overfladematerialer. På nuværende tidspunkt er Hovedstadens Letbane I/S i dialog med Naturstyrelsen om nyttiggørelse af den overskydende jord i støjvolde langs Ring 3, Frederikssundsmotorvejen og Motorring 4, samt med Ishøj Kommune om nyttiggørelse af overskudsjorden i Ishøj Havn. Samlet forventes langt hovedparten af jorden således at kunne genanvendes. Side 33 af 70

75 Punkt nr. 3 - Høring over udkast til Forslag til Lov om ændring af lov om letbane på Ring 3 (anlægslov) Bilag 1 - Side -34 af 70 Der foreslås fastsat en særlig bestemmelse om, at transport- og bygningsministeren overtager varetagelsen af formålene i lov om forurenet jord, således at anlægsprojektet kan betragtes som ét anlægsprojekt, hvor der i relation til denne særlige lovgivning kun er en vejmyndighed Grundvand og afvanding Det vurderes, at der ikke vil være påvirkninger af grundvandet som følge af letbanens etablering. I anlægsfasen planlægges der mindre sænkninger både i det primære og sekundære grundvandsmagasin på enkelte lokaliteter på strækningen f.eks. i forbindelse med ombygning af flere broer. Det vurderes samlet, at grundvandssænkninger og evt. oppumpet eller drænet vand i forbindelse med anlægsarbejdet kan håndteres uden miljøpåvirkninger. Letbanens påvirkninger på omgivelserne i forbindelse med afledning af regnvand er vurderet i forhold til påvirkning af afløbssystemer, letbanens barriereeffekt på vandveje samt vandkvaliteten af det afstrømmende vand. Det er vurderet, at letbanen ikke påvirker omgivelserne væsentligt i relation til de nævnte forhold. Regnvand, der afledes fra arbejdsarealer og arbejdspladser i letbanens anlægsfase, ledes til de eksisterende afløbssystemer. Vandmængderne vil ikke være væsentligt ændret i forhold til i dag, og påvirkningerne vurderes derfor at være ubetydelige. I anlægsfasen vurderes det, at letbanens barriereeffekt på vandveje vil være ubetydelig. I anlægsfasen vil letbanens påvirkning af vandkvaliteten af det afstrømmende vand være lille. Da regnvand, der afstrømmer fra arbejdspladser, kan indeholde sand og grus, vil letbaneprojektet forsøge at afværge dette f.eks. ved at lede regnvand gennem sedimentationstanke Luft Letbanens emissioner samt bidrag til den globale opvarmning i form af CO2-udledning er blevet vurderet. De væsentligste påvirkninger af den lokale luftkvalitet i forbindelse med anlægsarbejde vil være støv fra håndtering af jord og materialer, gravearbejde, kørsel og nedrivning af broer mv. På hovedparten af strækningen vil der ikke være risiko for støv eller påvirkning af luftkvaliteten, da anlægsarbejdet generelt sker i ret åbne områder og over store arealer med mulighed for god spredning. På enkelte lokaliteter kan der dog være en risiko for påvirkninger med støv, som kan medføre midlertidig påvirkning af luftkvaliteten, hvis der er dårlige spredningsforhold. Det gælder områderne omkring letbanens krydsning med Sorgenfrigårdsvej og Lyngby Hovedgade, omkring Lyngby Station, Herlev Station, krydsning med Hovedvejen i Glostrup og ved Glostrup Station. I forbindelse med udbud af anlægsarbejderne vil Hovedstadens Letbane I/S stille krav til entreprenørerne om at minimere påvirkninger af naboer med emissioner fra entreprenørmaskiner og diffuse støvgener. Afværgetiltag såsom sprinkling og vanding af arbejdspladser, udlægning af Side 34 af 70

76 Punkt nr. 3 - Høring over udkast til Forslag til Lov om ændring af lov om letbane på Ring 3 (anlægslov) Bilag 1 - Side -35 af 70 køreplader osv. vil indgå i anlægsfasen. Efter afslutning af anlægsarbejderne vil den eventuelle påvirkning af luftkvaliteten og eventuelle støvgener ophøre. Den overordnede påvirkning af CO2-udledningen på grund af forbruget af materialer, råstoffer, maskiner og strøm i anlægsfasen er ubetydelig Natur og overfladevand Ring 3 bærer allerede i dag markant præg af at være en overordnet trafikkorridor. Der er derfor generelt kun lidt natur langs den planlagte letbane, og natur vil derfor kun blive påvirket få steder og kun lokalt. Samlet set vurderes letbanen kun at have en lille påvirkning på naturforholdene langs strækningen. Vurdering af letbanens påvirkninger på natur og overfladevand omfatter beskyttede naturområder, bilag IV-arter, øvrige områder med naturværdi, kommunale udpegninger samt vandløb. På strækningen er der kun to kommuner ud af i alt ni, hvor beskyttede naturområder berøres. I alt fire arealer med fredskovspligt berøres midlertidigt til arbejdspladser og inddrages permanent til letbanen i henholdsvis Glostrup og Ishøj Kommuner. For arealet i Ishøj Kommune og to af arealerne i Glostrup Kommune vurderes påvirkningen at være af lille betydning, mens det sidste areal i Glostrup Kommune, hvor kontrol- og vedligeholdelsescenteret skal ligge, vurderes at blive påvirket væsentligt. Påvirkningen vil blive søgt reduceret i det omfang, det er praktisk muligt under hensyn til områdets fremtidige funktioner. Den eneste bilag IV-art, som er registreret på strækningen, er flagermus. Anlæg af det planlagte kontrol- og vedligeholdelsescenter vurderes at have en væsentlig negativ betydning for de flagermus, der benytter det grønne område som fourageringsområde, da de vil skulle søge andre steder hen for at finde mad og hvile. Træerne langs den eksisterende Ring 3 er generelt for små til at udgøre yngle- og rastetræer for flagermus. Fældning af træer i anlægsfasen langs letbanen vil derfor kun medføre en lille påvirkning af områdets flagermus på steder, hvor de kan fungere som ledelinjer i landskabet. Samlet set vurderes det, at der ikke sker en påvirkning af områdernes økologiske funktionalitet for flagermusene, ligesom deres bestande ikke vurderes at blive påvirkede, da der fortsat er mulighed for at finde føde, hvile og yngle til stede i nærområdet i anlægsfasen. Kun i forbindelse med inddragelse af areal ved kontrol- og vedligeholdelsescentret i Glostrup Kommune, sker der en væsentlig påvirkning af den oplevede naturværdi på arealet i anlægsfasen. Projektet inddrager arealer på forskellig vis inden for kommunale udpegninger. For samtlige kommuner vurderes det, at påvirkningerne enten er små eller ubetydelige. Endelig vurderes afvanding af regnvand til vandløb i anlægsfasen ikke at medføre en negativ påvirkning af vandkvaliteten. Dog kan ombygning af broen over Store Vejleå medføre en midlertidig lille påvirkning af vandkvaliteten. Afværgeforanstaltninger som brug af olieudskiller og sandfang vil blive benyttet, så partikler og oliefilm tilbageholdes, inden udledning til vandløb og påvirkningen derved minimeres mest muligt. Side 35 af 70

77 Punkt nr. 3 - Høring over udkast til Forslag til Lov om ændring af lov om letbane på Ring 3 (anlægslov) Bilag 1 - Side -36 af Befolkning, rekreative interesser og kolonihaver Projektets påvirkninger af befolkningen, herunder af sundhed og rekreative interesser er vurderet i forhold til støj, vibrationer, luftemissioner, påvirkning fra magnetfelter samt aktiv pendling. I anlægsfasen vil støj medføre en moderat påvirkning, da der vil kunne opstå væsentlige gener fra støjen, især ved natarbejde. Der foreslås derfor indsat bestemmelser, der giver transport- og bygningsministeren hjemmel til at fastsætte regler om forurening og gener fra anlægget af letbanen på Ring 3, herunder at der i tilknytning til reglerne tillige kan fastsættes regler om at Hovedstadens Letbane I/S skal tilbyde kompensation til bebeboere som udsættes for gener på grund af de fastsatte regler. Der kan forekomme emissioner og støv i anlægsfasen fra entreprenørmaskiner og anlægsaktiviteter. Luftemissionerne i anlægsfasen vil ikke give anledning til påvirkning af sundheden, da der for størstedelen af strækningen er god mulighed for spredning af de forurenende elementer, og afværgende foranstaltninger som sprinkling og vanding af arbejdspladser vil minimere påvirkningen. Rekreative interesser i form af grønne områder, rekreative stier og haveforeninger vil i nogen udstrækning blive påvirket i anlægsfasen. I forbindelse med anlægsarbejdet vil det desuden være nødvendigt at inddrage arealer med rekreative funktioner, afspærre rekreative stier og rydde beplantning. Påvirkningen vil i de fleste tilfælde blive afværget, da der så vidt muligt vil blive etableret erstatningsstier. Efter endt anlægsarbejde vil alle rekreative stier vil blive reetableret og en del af beplantningen vil blive reetableret. Det kan blive nødvendigt at flytte enkelte kolonihavehuse eller nedlægge enkelte kolonihaver i forbindelse med anlægget af letbanen på Ring 3. Såfremt dette viser sig nødvendigt, vil Hovedstadens Letbane I/S enten skulle betale for omkostningerne i forbindelse med flytningen eller skulle udbetale fuld erstatning til ejeren af en kolonihave, såfremt det bliver nødvendigt helt at nedlægge en kolonihave. Hovedstadens Letbane I/S vil derimod ikke være forpligtet til at skulle anvise et erstatningsareal til ejerne Miljømæssigt afledte socioøkonomiske påvirkninger De miljøpåvirkninger fra letbanen, som kan resultere i afledte socioøkonomiske påvirkninger, er vurderet at være støj og inddragelse af rekreative områder. Nogle erhvervsdrivende kan blive påvirket i letbanens anlægsfase på grund af støjgener og det kan ikke udelukkes, at støjen muligvis kan påvirke indkøbsmønstrene langs strækningen i en periode. Bliver erhverv og butikker påvirket i anlægsfasen f.eks. som følge af omvejskørsel eller afskærmning omkring anlægsarbejder, er Hovedstadens Letbane I/S indstillet på i samarbejde med erhverv og butikker, at opsætte skilte, så kunder stadig vil kunne finde butikker mv. På den baggrund vurderes den miljømæssigt afledte socioøkonomiske påvirkning af erhverv at være lille. En række grønne områder og rekreative stier vil blive påvirket i anlægsfasen, og det kan få betydning for mulighederne for at færdes i området. Da der er tale om midlertidige påvirkninger, og der anvises alternative stiforbindelser, vurderes forholdet dog at være uden større betydning. Side 36 af 70

78 Punkt nr. 3 - Høring over udkast til Forslag til Lov om ændring af lov om letbane på Ring 3 (anlægslov) Bilag 1 - Side -37 af Miljømæssige konsekvenser i driftsfasen Trafik Etablering af en letbane inden for rammerne af en vigtig trafikåre som Ring 3 indebærer under alle omstændigheder en udfordring for vejtrafikkens fremkommelighed. Der derfor været arbejdet med at optimere biltrafikkens fremkommelighed under hensyn til letbanen og uden samtidig at øge omfanget af ekspropriationer mere end højst nødvendigt. Dette er sket dels gennem en omhyggelig udformning af vejanlægget så hastighedsgrænserne på størstedelen af strækningen kan opretholdes, dels gennem afskærmning af letbanen med hegn på de relevante dele af strækningen, således at pladsen udnyttes bedst muligt uden derved at mindske sikkerheden. I krydsene er der ved optimeringen lagt vægt på optimering af udformningen, således at der tages hensyn til trafikken både ad Ring 3 og på tværs heraf. Endvidere er der gennem optimering af det fælles signalsystem for letbanen og biltrafikken sikret det bedste flow gennem hvert af krydsene. Det er vurderingen, at der i den videre optimering vil kunne opnås yderligere forbedringer for både letbanen og biltrafikken, således at påvirkningerne må forventes at kunne nedbringes yderligere. Generelt vil etablering af letbanen på Ring 3 medføre en vis overflytning af trafik fra busser, fodgængere, tog, cykler og biler til letbanen. Flytningen sker ved at trafikanterne tilvælger det nye attraktive transportalternativ, som letbanen udgør. Derudover sker der en vis flytning af biltrafik fra Ring 3 til andre veje, primært parallelle veje, enten mindre veje eller Motorring 3. Denne flytning sker, da bilisterne søger andre veje på grund af en reduktion i vejkapacitet på Ring 3 og dermed en vis forøgelse af køretiden. Når letbanen er i drift, må der forventes ændringer af trafikmønstret. Der er allerede i dag tæt trafik på Ring 3, og det må forudses, at trafikken vil blive større i 2021 på grund af den generelle udvikling i biltrafikken. Det betyder, at fremkommeligheden for biltrafikken, især i de større vejkryds, vil blive reduceret også uden en letbane. Selvom der i projektets projekteringsfase arbejdes med optimering af fremkommeligheden både for letbanen og den øvrige trafik, vil biltrafikkens fremkommelighed uundgåeligt blive påvirket ved etablering af letbanen. Letbanen vil på nogle strækninger og i nogle af vejkrydsene reducere kapaciteten. Under ombygningen af Ring 3 til letbanen vil der imidlertid blive lagt vægt på at udvide krydsene med henblik på at opretholde så stor en del af kapaciteten som muligt. Stedvist vil længere køer, specielt i de kryds, som er mest belastede i dag, dog ikke kunne undgås. I Lyngby-Taarbæk og Gladsaxe Kommuner må en lille del af trafikken forventes at flytte sig til parallelle veje. Hvor letbanen gør det nødvendigt at omlægge trafikken på grund af manglende mulighed for at foretage sving ved udkørsel fra sideveje, vil det normalt være ukompliceret at flytte den begrænsede trafik til alternative veje. Letbanen vil generelt ikke forringe mulighederne for at krydse Ring 3. Det skyldes, at der allerede i dag på lange strækninger er autoværn eller meget trafik, således at det er vanskeligt at komme på tværs af vejen, og på andre strækninger, at der ikke er behov for at krydse vejen. Letbanen vil dog forringe krydsningsmulighederne på strækningerne umiddelbart syd for Lyngby Station og i Ishøj/Vallensbæk, hvor der i dag kun er en moderat barrieeffekt fra vejene. Side 37 af 70

79 Punkt nr. 3 - Høring over udkast til Forslag til Lov om ændring af lov om letbane på Ring 3 (anlægslov) Bilag 1 - Side -38 af 70 Letbanen forventes at give anledning til en reduktion i antallet af kørte kilometer i den lokale biltrafik omkring Ring 3. I forhold til den samlede trafik i Hovedstadsområdet vil reduktionen relativt set være ubetydelig. Banen vil medføre en tilsvarende reduktion i miljøpåvirkninger fra trafikken i forhold til den lokale trafik, mens reduktionen vil være begrænset i forhold til det samlede hovedstadsområde. Samlet set giver letbanens etablering anledning til en ubetydelig vækst i trafikken på motorvejsnettet. På selve motorvejsstrækningerne er trafikken som udgangspunkt stor i forvejen, og etableringen af letbanen fører derfor kun til beskedne procentuelle trafikændringer (-1 til +2 %). På motorvejsramperne er trafikken som udgangspunkt mindre og de procentuelle ændringer i trafikken på grund af letbanens etablering bliver derfor større (-29 til + 13 %). I den videre projektering vil det i samarbejde med Vejdirektoratet blive vurderet, om der er behov for længere ramper, som i givet fald tilvejebringes af letbaneprojektet Støj og vibrationer Når letbanen sættes i drift, vil den forløbe i eller langs veje med forholdsvis meget trafik. Da støjbidraget fra letbanen er relativt lille i forhold til støjen fra vejtrafikken, vil letbanens direkte støjmæssige betydning i driftsfasen være meget begrænset. Under hensyn til bilernes fremkommelighed er hastighedsgrænserne søgt fastholdt på det nuværende niveau, så vidt dette er muligt. På store dele af strækningen vil støjen således være uændret. I kurver er der risiko for særlig støj, der kan give anledning til støjgener ved naboer til letbanen. Der vil i muligt omfang blive taget højde for problemet. Bl.a. vil der være fokus på at opnå den optimale geometriske sammenhæng mellem hjul og skinner ved forskellige kurveradier samt på anvendelse af en optimal smøring af hjul og skinner. Der forventes ikke at forekomme væsentlige støjpåvirkninger fra kontrol- og vedligeholdelsescentret, omformerstationer og stationer. Stationernes højttaleranlæg og advarselssignaler vil i et vist omfang kunne høres i omgivelserne. Eventuelle gener vil i givet fald blive håndteret gennem en optimering af lydniveau under hensyn til på den ene side naboerne og på den anden sikkerhed for passagererne, herunder især de synshandicappede. Beregninger af vibrationer og strukturlyd fra letbanen i drift viser, at enkelte boliger helt tæt på banen kan blive udsat for komfortvibrationer og/eller strukturlyd over grænseværdierne. Afhængig af de konkrete forhold, herunder de berørte bygningers følsomhed f.eks. hospitalerne - vil nærmere undersøgelser blive igangsat med henblik på forebyggende at indarbejde afværgende foranstaltninger f. eks. i sporkonstruktionen, som kan reducere generne til under grænseværdierne Landskab og arkitektur Ring 3 bærer på store dele af strækningen allerede i dag markant præg af at være en overordnet trafikkorridor. Derfor er letbanens påvirkninger af omgivelserne begrænsede. Stationerne og de nye byrum omkring stationerne kan derimod udgøre en positiv påvirkning på bymiljøet. Projektets påvirkninger er blevet vurderet i forhold til emnerne landskab og bymiljø, landskabsudpegninger, landskabsfredninger, skov, skovbyggelinjer, åbeskyttelseslinjer og arkitektur, fredede og bevaringsværdige bygninger samt kommunalt udpegede værdifulde boligbebyggelser. Side 38 af 70

80 Punkt nr. 3 - Høring over udkast til Forslag til Lov om ændring af lov om letbane på Ring 3 (anlægslov) Bilag 1 - Side -39 af 70 I driftsfasen vil letbanen på Ring 3 medføre moderate påvirkninger af landskab og arkitektur i de berørte kommuner. I driftsfasen vil påvirkningerne blive søgt begrænset mest muligt blandt andet gennem en vis retablering af beplantning i relation til projektet Kulturarv Letbanen påvirker ikke kulturarv væsentligt i driftsfasen. På en samlet strækning på 28 km, påvirkes kun tre kulturarvsområder enten moderat eller med lille påvirkning: I driftsfasen vil master og køreledninger uundgåeligt medføre en moderat påvirkning af oplevelsen af Fæstningskanalen, hvor de delvist vil udgøre en visuel barriere i forhold til fortidsmindet. I Herlev Kommune er Herlev Hovedgade udpeget som en oprindelig vej, og letbanens passage af vejen og ombygning af krydset vil udgøre en lille påvirkning af vejen. Endelig påvirkes et beskyttet stendige ved Glostrup Hospital, som må nedlægges i forbindelse med anlægsarbejderne. Diget genetableres i sin oprindelige form lidt forskudt, hvilket giver en moderat påvirkning Afvanding Letbanens påvirkninger på omgivelserne i forbindelse med afledning af regnvand er vurderet i forhold til påvirkning af afløbssystemer, letbanens barriereeffekt på vandveje samt vandkvaliteten af det afstrømmende vand. Det er vurderet, at letbanen ikke påvirker omgivelserne væsentligt i relation til de nævnte forhold. I driftsfasen vurderes letbanens påvirkning af de eksisterende afløbssystemer at være fra lille til moderat på grund af den øgede befæstelse nogle steder på strækningen. I det fremadrettede arbejde med projektering af letbanen vil dimensioneringen af afløbssystemerne sikre, at de kan rumme de mængder regnvand, som skyldes ændringer forårsaget af letbanen. Da sporet ikke kan tåle at stå under vand i driftsfasen, anlægges letbanen højere end de tilstødende vejarealer, hvor det er muligt. Derfor kan banen virke som en barriere i forhold til de nuværende strømningsveje af regnvand, og letbanens barriereeffekt på vandveje vurderes at variere fra lille til moderat afhængig af antallet af lokaliteter på strækningen, hvor der er risiko for oversvømmelse af letbanesporet. Ved udformningen af letbanen vil det blive sikret, at letbanen ikke øger oversvømmelsesrisikoen betydeligt for de omkringliggende områder i skybrudssituationer. Dette kan ske ved at lede vandet på tværs af letbanen, hvor dette er muligt, f.eks. ved anlæggelse af rør under letbanen. I driften forventes det afstrømmende vand fra sporarealet ikke at indeholde miljøfremmede stoffer eller andet, og derfor vurderes påvirkningen af vandkvaliteten af det afstrømmende vand at være ubetydelig Luft Der vil ikke være påvirkninger af luftkvaliteten på grund af emissioner i letbanens driftsfase, hvor der vil ske en ubetydelig reduktion i udledning af SO2 og NOX fra transport i bil. Side 39 af 70

81 Punkt nr. 3 - Høring over udkast til Forslag til Lov om ændring af lov om letbane på Ring 3 (anlægslov) Bilag 1 - Side -40 af 70 I driftsfasen er udledningen af CO2 fra produktionen af el til driften af letbanen minimalt større end CO2-besparelsen fra reduktionen i bil- og bustransport Socioøkonomiske forhold I forbindelse med udarbejdelsen af VVM-redegørelsen blev der rejst spørgsmål om en eventuel påvirkning af særligt følsomme instrumenter fra det elektromagnetiske felt, som omgiver en elektrisk drevet bane, såkaldt EMC. Det elektromagnetiske felt har ingen betydning for mennesker og dyr eller for miljøet i øvrigt. Da der imidlertid kunne findes følsomme instrumenter i letbanens omgivelser blandt andet på de to hospitaler (Herlev og Glostrup) og DTU, igangsatte Hovedstadens Letbane I/S en undersøgelse af risikoen for påvirkning af sådanne instrumenter fra letbanens elektromagnetiske felt. Undersøgelsen har vist, at der på både på de to hospitaler og på DTU findes meget fintfølende måleudstyr, der muligvis kan blive påvirket af magnetfelter som følge af etablering af letbanen. Problemet kan, hvis det viser sig relevant i praksis, løses på forskellige måder, blandt andet ved skærmning af eller placering af de følsomme instrumenter inden for den institution, det tilhører, eller ved justering af letbanens strømforsyningsanlæg. Hvilken metode, der er mest hensigtsmæssig er vanskelig at bedømme generelt. Derfor er det fundet mest hensigtsmæssigt at lade bedømmelsen ske på grundlag af en konkret vurdering som led i det testforløb, der under alle omstændigheder skal gennemføres, inden letbanen kan tages i brug Befolkning og rekreative interesser Projektets påvirkninger af befolkningen, herunder af sundhed og rekreative interesser er vurderet i forhold til støj, vibrationer, luftemissioner, påvirkning fra magnetfelter samt aktiv pendling. Det vurderes, at letbanen vil have en begrænset positiv påvirkning på befolkningens sundhed i driftsfasen, da antallet af støjbelastede boliger falder svagt og på grund af aktiv pendling, uanset en svag stigning i vibrationspåvirkede boliger. I driftsfasen vil der ikke være en sundhedsmæssig påvirkning fra luftemissioner som følge af letbanens drift. Da letbanen er eldrevet, kan der forekomme magnetfelter omkring køreledninger og omformerstationer. Disse forventes ikke at udgøre nogen helbredsrisiko, da letbanen kører på jævnstrøm. 8. Forholdet til EU-retten Anlægsprojektet er som udgangspunkt omfattet af reglerne om vurdering af virkningerne på miljøet og om inddragelse af offentligheden, der følger af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU af 13. december 2011 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet ( VVMdirektivet ). Direktivet er ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/52/EU af 16. april 2014 om ændring af direktiv 2011/92/EU om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet. I henhold til VVM-direktivet (2011/92/EU), artikel 1, stk. 4, finder direktivet ikke anvendelse på projekter, der vedtages i enkeltheder ved en særlig lov, idet målene med direktivet, herunder om at give Side 40 af 70

82 Punkt nr. 3 - Høring over udkast til Forslag til Lov om ændring af lov om letbane på Ring 3 (anlægslov) Bilag 1 - Side -41 af 70 oplysninger, nås gennem lovgivningsprocessen. På grundlag af den gældende lov om letbane på Ring 3, er letbanen på Ring 3 blevet miljøvurderet og forberedt til at kunne vedtages af Folketinget ved anlægslov i overensstemmelse med EU-Domstolens praksis vedrørende anvendelsen af VVM-direktivets artikel 1, stk. 4. I henhold til 3 i lov om letbane på Ring 3 er der udarbejdet VVM-redegørelser og tillæg hertil for letbanen på Ring 3. VVM-redegørelserne er udarbejdet i overensstemmelse med de krav, som VVMdirektivet stiller til en almindelig miljøkonsekvensvurdering efter direktivet. Lovforslagets afsnit 7 indeholder en sammenfatning af de i VVM-materialet vurderede påvirkninger af miljøet i både anlægsog driftsfasen. Der er endvidere gennemført høringer af myndigheder og offentligheden over VVMredegørelsen samt tillæg, som opfylder direktivets almindelige krav til sådanne høringer. Letbaner er undtaget fra interoperabilitetsdirektivets anvendelsesområde, jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2008/57/EF af 17. juni 2008 om interoperabilitet i jernbanesystemet i Fællesskabet, jf. 3, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 459 af 28. april 2010 om interoperabilitet i jernbanesystemet. Letbaner er ligeledes undtaget fra lokomotivførerdirektivet, jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/59/EF af 23. oktober 2007 om certificering af lokomotivførere, der fører lokomotiver og tog på jernbanenettet i Fællesskabet, jf. 1, stk. 3, nr. 1, i bekendtgørelse nr. 985 af 11. oktober 2011 om certificering af lokomotivførere. For så vidt angår jernbanesikkerhedsdirektivet, jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/49/EF af 29. april 2004 som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/57/EF af 17. juni 2008, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/110/EF af 16. december 2008 og Kommissionens direktiv 2009/149/EF af 27. november 2009, har Danmark valgt ikke at benytte muligheden for at undtage letbaner, jf. bekendtgørelse nr af 23. november 2010 om gennemførelse af jernbanesikkerhedsdirektivet. Det betyder, at letbanen er omfattet af jernbanesikkerhedsdirektivet, og de retsakter, der udstedes i medfør af jernbanesikkerhedsdirektivet. Letbanen skal således have et sikkerhedscertifikat og en sikkerhedsgodkendelse. Forslaget skal endvidere overholde Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EF) Nr. 1370/2007 af 23. oktober 2007 om offentlig personbefordring med jernbane og ad vej og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 1107/70 (PSO-forordningen). Det fremgår af art. 5, stk. 1, i PSO-forordningen, at indgåelse af offentlige tjenesteydelseskontrakter vedrørende personbefordring med bus eller sporvogn (herunder hører også letbane) er omfattet af udbudsdirektivet og forsyningsvirksomhedsdirektivet, såfremt sådanne kontrakter ikke er udformet som koncessionskontrakter. I fald kontrakterne er udformet som koncessionskontrakter er de udelukkende omfattet af PSO-forordningen. 9. Hørte myndigheder og organisationer Advokatsamfundet, Albertslund Kommune, Ankenævnet for Bus, Tog og Metro, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsgiverforeningen for Kollektiv Trafik, Brancheforeningen Danske Advokater, Brøndby Kommune, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk arbejdsgiverforening, Dansk byggeri, Dansk cyklistforbund, Dansk Erhverv, Dansk Handicap forbund, Danske handicaporganisationer, Dansk jernbaneforbund, Dansk Ledningsejerforum, Dansk Transport og Logistik DTL, Danske Side 41 af 70

83 Punkt nr. 3 - Høring over udkast til Forslag til Lov om ændring af lov om letbane på Ring 3 (anlægslov) Bilag 1 - Side -42 af 70 Regioner, DI Transport, DSB, Energinet.dk, Fagligt Fælles Forbund, Friluftsrådet, Gladsaxe Kommune, Glostrup Kommune, Herlev Kommune, Hovedstadens Letbane I/S, Hvidovre Kommune, Høje-Taastrup Kommune, Håndværksrådet, Ishøj Kommune, Kommunernes Landsforening, Landsorganisationen i Danmark, Lyngby-Taarbæk Kommune, Movia, NOAH-Trafik, Rådet for Bæredygtig Trafik, Region Hovedstaden Rødovre Kommune, Trafikselskaberne i Danmark og Vallensbæk Kommune. 10. Sammenfattende skema Samlet vurdering af lovforslagets konsekvenser Positive konsekvenser/ mindreudgifter Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner Administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet Administrative konsekvenser for erhvervslivet Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen Ingen Letbanen er en mere CO2-venlig transportform end biler og busser. Negative konsekvenser/merudgifter Lovforslaget medfører ikke yderligere udgifter for det offentlige, end de udgifter der allerede fremgå af den gældende lov om letbane på Ring 3. Anlægsbudgettet er således fortsat på samme niveau og udgør mio. kr. i 2013-priser. Dertil kommer besluttede tilkøb, som de enkelte interesser betaler for uden for anlægsbudgettet. Ingen Som følge af gæsteprincippets anvendelse vil ledningsejere, hvis ledninger er anbragt som gæst på arealer, som skal bruges i forbindelse med anlægsarbejder på letbanen på Ring 3, skulle betale for flytningen af deres ledninger. Udgiften for de berørte ledningsejere er anslået til 750 mio. kr. Udgiften dækker både projekteringsfasen og anlægsfasen. Størstedelen af udgifterne vil være i anlægsfasen. Ingen De miljømæssige konsekvenser ved en letbane på Ring 3 er blevet kortlagt i en VVM-redegørelse. I anlægsfasen er de væsentligste miljøpåvirkninger, bl.a. reduceret fremkommelighed og omlægning af Side 42 af 70

84 Punkt nr. 3 - Høring over udkast til Forslag til Lov om ændring af lov om letbane på Ring 3 (anlægslov) Bilag 1 - Side -43 af 70 trafikken, støjpåvirkninger i perioder, ligesom en del natarbejde ikke kan undgås af hensyn til bilernes fremkommelighed i dagtimerne, lokale vibrationsgener ved boliger, som ligger helt tæt på anlægsarbejderne og ved bygninger med særligt vibrationsfølsomt udstyr. I driftsfasen vurderes der samlet set ikke at være mange påvirkninger. Administrative konsekvenser for borgerne Forholdet til EUretten Ingen Ingen I henhold til VVM-direktivet (2011/92/EU), artikel 1, stk. 4, finder direktivet ikke anvendelse på projekter, der vedtages i enkeltheder ved en særlig lov, idet målene med direktivet, herunder om at give oplysninger, nås gennem lovgivningsprocessen. På grundlag af den gældende lov om letbane på Ring 3, er letbanen på Ring 3blevet miljøvurderet og forberedt til at kunne vedtages af Folketinget ved anlægslov i overensstemmelse med EU- Domstolens praksis vedrørende anvendelsen af VVMdirektivets artikel 1, stk. 4. Letbaner er undtaget fra interoperabilitetsdirektivets anvendelsesområde, jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2008/57/EF af 17. juni 2008 om interoperabilitet i jernbanesystemet i Fællesskabet, jf. 3, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 459 af 28. april 2010 om interoperabilitet i jernbanesystemet. Letbaner er ligeledes undtaget fra lokomotivførerdirektivet, jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/59/EF af 23. oktober 2007 om certificering af lokomotivførere, der fører lokomotiver og tog på jernbanenettet i Fællesskabet, jf. 1, stk. 3, nr. 1, i bekendtgørelse nr. 985 af 11. oktober 2011 om certificering af lokomotivførere. Forslaget skal endvidere overholde Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EF) Nr. 1370/2007 af 23. oktober 2007 om offentlig personbefordring med jernbane og ad vej og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 1107/70 (PSO-forordningen). Side 43 af 70

85 Punkt nr. 3 - Høring over udkast til Forslag til Lov om ændring af lov om letbane på Ring 3 (anlægslov) Bilag 1 - Side -44 af 70 Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser Til 1 Til nr. 1 Det foreslås, at kapiteloverskriften til kapitel tilpasses således, at udarbejdelse af vvm-redegørelse udgår og erstattes med ordene miljømæssige vurderinger. Forslaget er en konsekvens af de foreslåede bestemmelser i lovforslaget 1, nr. 5. Til nr. 2 Det foreslås, at interessentskabet Ring Letbane I/S skifter navn til Hovedstadens Letbane I/S. Navneændringen er foreslået af interessentskabets bestyrelse og er tiltrådt at interessenterne på interessentskabsmøde den 29. april Navneændringen kræver imidlertid en lovændring, idet navnet er fastsat ved lov. Begrundelsen for at skifte navn er, at Hovedstadens Letbane I/S giver mening i forhold til letbanens geografi og angiver, at det er vores alle sammens letbane i Hovedstadsområdet. Endvidere ligger navnets tynge ligger på transportformen letbane, og navnet er både let at huske og udtale. Til nr. 3 Det foreslås i lovforslagets 1, nr. 3, at der i 2, stk. 1, i lov om letbane på Ring 3, indsættes en bemyndigelse til, at interessentskabet kan anlægge og drive letbanen. Det er forudsat i den gældende lov om letbanen på Ring 3, at når der er udarbejdet VVM-redegørelse for letbanen, vil VVM-redegørelsen kunne godkendes ved lov som samtidig bemyndiger interessentskabet til at anlægge letbanen. Til nr. 4 Med den foreslåede ændring i lovforslagets 1, nr. 4, sker en ny affattelse af 2, stk. 2 i lov om letbane på ring 3. Det foreslås, at der indsættes et nyt kortbilag til loven, som viser linjeføringen for anlægget af letbanen på Ring 3 med angivelse af stationer, kontrol- og vedligeholdelsescenter og omformerstationer. Letbanen løber igennem eller støder op til kommunerne Lyngby-Taarbæk, Gladsaxe, Herlev, Rødovre, Albertslund, Glostrup, Brøndby, Vallensbæk og Ishøj. Letbanen er ca. 28 km lang og løber i siden af eller midt i vejen fra Lundtofte i nord til Ishøj S-tog Station i syd. På hovedparten af strækningen forløber letbanen på Ring 3. Transport- og Bygningsministeriet, Region Hovedstaden og Lyngby-Taarbæk Kommune har besluttet sig for at tilkøbe den alternative linjeføring gennem DTU. De tre parter finansierer således ekstraomkostningerne ved gennemførelse af DTU-alternativet. Letbanen får 28 stationer. Oprindeligt var der tale om 27 stationer, men tilkøbet af DTU-alternativet giver en ekstra station og desuden det, at letbanen bliver 28 km lang i stedet for de oprindelige 27 km. Desuden forberedes der til en endnu en station i Vallensbæk Kommune ved Delta Park samt yderligere en station ved Akademivej øst i Lyngby-Taarbæk Kommune. De to forberedte stationer bliver kun etableret såfremt de pågældende kommuner vælger at tilkøbe disse, jf. den gældende lovs 4, stk. 3. Seks af stationerne betjenes også af S-tog og bus og får derfor karakter af trafikknudepunkter. De seks Side 44 af 70

86 Punkt nr. 3 - Høring over udkast til Forslag til Lov om ændring af lov om letbane på Ring 3 (anlægslov) Bilag 1 - Side -45 af 70 knudepunkter bliver Lyngby Station, Buddinge Station, Herlev Station, Glostrup Station, Vallensbæk Station og Ishøj Station. Letbanens stationer vil enten bestå af sideperroner omkring letbanesporene eller ø-perroner mellem sporene. De fleste stationer vil være forsynet med sideperroner af hensyn til indpasningen i forhold til vejtrafikken og tilgængeligheden for passagererne. Stationerne vil blive udformet med et overdækket område på hver perron samt være forsynet med informationssystemer, skiltning, bænke mv. i relevant omfang under hensyn til, at ventetiden på stationen normalt vil være kortvarig. Letbanens Kontrol- og Vedligeholdelsescenter placeres i Glostrup Kommune ved krydset mellem Ring 3 og Slotsherrensvej. Kontrol- og Vedligeholdelsescenter forventes at ville optage et areal på ca kvadratmeter. Kontrol- og vedligeholdelsescentret skal rumme letbanens kontrolrum, værksteder, vaskefaciliteter, depot, kundecenter samt personalefaciliteter. Ved udformningen vil der blive taget hensyn til risikoen for oversvømmelse som følge af de ændrede klimaforhold. Letbanen forsynes med strøm og kørestrøm fra det offentlige forsyningsnet gennem 16 omformerstationer. Omformerstationerne skal placeres relativt tæt ved letbanen, og afstanden mellem dem bør så vidt muligt være ca. 2 kilometer. Det betyder, at der er behov for 16 omformerstationer, som i samarbejde med kommunerne er forsøgt placeret med størst mulig hensyntagen til omgivelserne. Det er dog vurderet, at to af omformerstationerne, i henholdsvis Vallensbæk Kommune og Gladsaxe Kommune, formentlig vil kunne undværes i første fase. Letbanen etableres derfor i første omgang med 14 omformerstationer, men vil senere, hvis behovet opstår, kunne forsynes med yderligere to omformerstationer. For at sikre denne mulighed, vil der blive reserveret areal til de to foreløbigt udeladte omformerstationer. I den videre proces vil de enkelte placeringer af omformerstationerne blive søgt optimeret og eventuelt ændret i samarbejde med kommunerne. Omformerstationerne er ca kvadratmeter store (ca. 11 x 16 m), og ca. 5 meter høje bygninger, der alene rummer teknik, og som derfor er uden vinduer. Se i øvrigt afsnit i de almindelige bemærkninger. Til nr.5 Der foreslås indsat en række nye bestemmelser i kapitel 1 i lov om letbane på Ring 3, som regulerer miljøforhold. Den særlige regulering af de miljømæssige forhold gælder kun i projektering- og anlægsfasen, når letbanen er færdig vil der ikke gælde særlige regler. Til 3 a Med den foreslåede nye bestemmelse i 3 a fastslås det, at anlægsprojektet skal gennemføres inden for rammerne af de udførte vurderinger af projektets indvirkninger på miljøet, jf. dog 3 a Med Folketingets vedtagelse af anlægsloven bemyndiges Hovedstadens Letbane I/S til at gennemføre anlægsprojektet i overensstemmelse med bestemmelserne i lovens 2, herunder lovens bilag 1 og 2, projektbeskrivelsen i lovforslagets afsnit i de almindelige bemærkninger samt VVMredegørelsen med tillæg. Anlægsprojektets indvirkninger på miljøet er beskrevet og vurderet i de miljømæssige undersøgelser af projektet, det vil sige den VVM-redegørelse med tillæg, som ligger til grund for Folketingets vedtagelse Side 45 af 70

87 Punkt nr. 3 - Høring over udkast til Forslag til Lov om ændring af lov om letbane på Ring 3 (anlægslov) Bilag 1 - Side -46 af 70 af loven. Anlægsloven træder i stedet for den VVM-tilladelse, som projektet ellers skulle have haft i henhold til de almindelige VVM-regler. Anlæg, der vedtages i enkeltheder ved særlig lov, er undtaget fra planlovens normale regler om VVM, jf. planlovens 11 h. Ved meddelelse af en VVM-tilladelse efter de almindelige regler vil det være en forudsætning, eventuelt formuleret som et vilkår, at projektet etableres i overensstemmelse med de forudsætninger, der er lagt til grund i den tilvejebragte VVM-redegørelse, og således holder sig inden for de miljømæssige vurderinger, der fremgår af redegørelsen (idet grænserne dog kan være skærpede i andre vilkår eller afgørelser mv. vedrørende projektet). Bestemmelsen i 3 a har et tilsvarende formål i forhold til gennemførelsen af anlægsprojektet. I henhold til denne bestemmelse påhviler det således Hovedstadens Letbane I/S som bygherre og i praksis deres entreprenører, at udføre de pågældende bygge- og anlægsarbejder på en sådan måde, at indvirkningerne på miljøet, holdes inden for rammerne af de udførte vurderinger af projektets indvirkninger på miljøet, jf. ovenfor. Det er transport- og bygningsministeren, der fører tilsyn hermed. Som det fremgår af henvisningen til 3 b, indebærer bestemmelsen i 3 a ikke en begrænsning i adgangen til at gennemføre ændringer eller udvidelser af anlægsprojektet, når dette sker i overensstemmelse med reglerne i 3 b. Til 3 b Der er tale om en ny bestemmelse. Det foreslås i 3 b, stk. 1, at ændringer eller udvidelser af anlægsprojektet, som kan være til skade for miljøet, ikke må påbegyndes uden tilladelse fra Trafik- og Byggestyrelsen, jf. forslagets 1, nr. 13, 25 b. Det kan ikke udelukkes, at der i anlægsfasen vil kunne opstå situationer, som der ikke er taget højde for i VVM-redegørelsen med tillæg og hvor der er brug for en stillingtagen til, hvorvidt ændringerne kan rummes inden for VVM-redegørelsen med tillæg. Det følger af artikel 9 a, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/52/EU af 16. april 2014 om ændring af direktiv 2011/92/EU om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet (ændring af VVM-direktivet), at medlemsstaterne skal sikre, at den eller de kompetente myndigheder (VVM-myndigheder) udfører de opgaver, der følger af direktivet, på objektiv vis og ikke befinder sig i en situation, der giver anledning til interessekonflikt. Det følger videre af artikel 9 a, stk. 2, at såfremt den kompetente myndighed også er bygherren, skal medlemsstaterne i det mindste, som led i deres strukturering af administrative kompetencer, sørge for en passende adskillelse mellem uforenelige funktioner i forbindelse med varetagelsen af opgaverne, der følger af direktivet. Af betragtning nr. 25 i direktiv 2014/52/EU fremgår, i tilknytning til den ny artikel 9 a, at interessekonflikter kan forebygges bl.a. gennem en "funktionel adskillelse" mellem den kompetente myndighed og bygherren. På den baggrund foreslås det, at Trafik- og Byggestyrelsen skal foretage den retlige vurdering. Trafikog Byggestyrelsen vil som en offentlig myndighed være omfattet af bl.a. offentlighedsloven, forvaltningsloven og miljøoplysningsloven ved udførelsen af opgaverne efter anlægsloven. Side 46 af 70

88 Punkt nr. 3 - Høring over udkast til Forslag til Lov om ændring af lov om letbane på Ring 3 (anlægslov) Bilag 1 - Side -47 af 70 Bestemmelsen tager navnlig sigte på ændringer mv. i anlægsfasen, som kan være til skade for miljøet, og ikke kan holdes inden for de udførte vurderinger af anlægsprojektets indvirkninger på miljøet i den VVM-redegørelse med tillæg, som er tilvejebragt forud for anlægsloven eller supplerende VVMredegørelser, som måtte være tilvejebragt efter den foreslåede nye 3 b. Bestemmelsen gælder ændringer af fremgangsmåderne i byggeriet, når disse kan være til skade for miljøet hvilket svarer til pkt. 13 a i VVM-direktivets bilag II, og pkt. 14 i bekendtgørelse nr af 6. november 2014 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet i medfør af lov om planlægning (VVM-bekendtgørelsens) bilag. 2. Bestemmelsen finder alene anvendelse i anlægsfasen, indtil anlægsprojektet i sin helhed er færdigt. Derefter vil anlægget og eventuelle behov for at foretage ændringer eller udvidelser af anlægget være reguleret af de almindelige regler i natur- og miljølovgivningen. Kravet om forudgående tilladelse gælder også i de tilfælde, hvor en screening efter stk. 2 fører til, at der ikke skal gennemføres supplerende VVM. Trafik- og Byggestyrelsen kan også fastsætte vilkår for en sådan tilladelse efter eventuelle regler fastsat i medfør af stk. 3, nr. 5, jf. nedenfor. Det følger af den foreslåede bestemmelse i 3 b, stk. 2, at Trafik- og Byggestyrelsen på grundlag af en anmeldelse fra Hovedstadens Letbane I/S afgør, om der skal udarbejdes en supplerende VVMredegørelse, inden der gives tilladelse efter stk. 1 (screening). Vurderer Trafik- og Byggestyrelsen, at der skal udarbejdes en supplerende VVM-redegørelse, udarbejder Hovedstadens Letbane I/S denne. Trafikog Byggestyrelsen foretager offentliggørelse af den supplerende VVM-redegørelse med henblik på høring af offentligheden og berørte myndigheder. Den tiltænkte proces indebærer, at Hovedstadens Letbane I/S som bygherre skal anmelde ændringer og udvidelser af anlægsprojektet, som kan være til skade for miljøet. De nærmere krav til anmeldelsen fastsættes i regler i medfør af stk. 5, nr. 1. Anmeldelsen skal være forudgående, og projektændringer og - udvidelser, der kan være til skade for miljøet, må ikke påbegyndes, før Trafik- og Byggestyrelsen har truffet afgørelse efter stk. 1. Trafik- og Byggestyrelsen vurderer således i tvivlstilfælde på grundlag af anmeldelsen og eventuelle yderligere indhentede oplysninger, om de miljømæssige virkninger af den anmeldte projektændring mv. ligger inden for rammerne af de hidtil udførte vurderinger af anlægsprojektets virkninger på miljøet, jf. 2. I givet fald meddeler Trafik- og Byggestyrelsen, at den anmeldte projektændring mv. kan gennemføres. Hvis det ikke er tilfældet, skal Trafik- og Byggestyrelsen ved en screening vurdere, om der skal gennemføres supplerende VVM. Trafik- og Byggestyrelsens afgørelse om, hvorvidt der er pligt til at udarbejde en supplerende VVMredegørelse (screeningen), skal træffes i overensstemmelse med de almindelige kriterier i VVMdirektivets bilag III. Der kan fastsættes regler herom i medfør af stk. 5, nr. 3. I overensstemmelse med VVM-direktivet er det fastsat, at den supplerende VVM-redegørelse udarbejdes af bygherren, altså Hovedstadens Letbane I/S. Der fastsættes i medfør af stk. 5, nr. 2, regler om, at Trafik- og Byggestyrelsen kan anmode andre myndigheder om relevante oplysninger og vurderinger til brug for både screeningen og, i tilfælde af VVM-pligt, den supplerende VVM-redegørelse. Side 47 af 70

89 Punkt nr. 3 - Høring over udkast til Forslag til Lov om ændring af lov om letbane på Ring 3 (anlægslov) Bilag 1 - Side -48 af 70 Trafik- og Byggestyrelsen skal påse, at den supplerende VVM-redegørelse overholder de krav til indholdet af redegørelsen, som fremgår af regler fastsat i medfør af stk. 5, nr. 3, i overensstemmelse med VVM-direktivets artikel 5, jf. direktivets bilag IV. Trafik- og Byggestyrelsen foretager offentliggørelse af den supplerende VVM-redegørelse med henblik på høring af offentligheden og berørte myndigheder, og varetager behandlingen af indkomne høringssvar. På grundlag af den foretagne høring træffer Trafik- og Byggestyrelsen afgørelse om, hvorvidt projektændringen mv. kan tillades, eventuelt på vilkår. Der kan fastsættes regler herom i medfør af stk. 5, nr. 4. Afgørelsen skal offentliggøres i overensstemmelse med regler fastsat efter stk. 5, nr. 5. Det foreslås i 3 b, stk. 3, at bestemmelser i anden lovgivning, som fastsætter krav om vurdering af virkninger på miljøet, ikke finder anvendelse på ændringer og udvidelser omfattet af stk. 1. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 samt reglerne fastsat i medfør af stk. 5, vil således erstatte de almindelige VVM-regler i dansk lovgivning, herunder VVM-reglerne i planloven, samt bekendtgørelse nr. 764 af 23. juni 2014 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM-bekendtgørelsen) i medfør af lov om planlægning, Det foreslås i stk. 3 b, 4, at Trafik- og Byggestyrelsens afgørelser efter stk. 1 og 2 og efter regler fastsat i medfør af stk. 5 ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed. Bestemmelsen omfatter både screeningsafgørelser om, hvorvidt der skal gennemføres en supplerende VVM (VVM-pligt), og afgørelser om VVM-tilladelse, herunder om vilkår for en sådan tilladelse. Forslaget om afskæring af klageadgangen er fundet nødvendig af hensyn til anlægsprojektets fremdrift og økonomi samt for at skabe sikkerhed for vilkårene for både projekt og beboere mv. i anlægsperioden. Afgørelserne vil derimod kunne indbringes for domstolene, jf. den foreslåede 25 c i lovforslagets 1, nr. 13. Det foreslås i 3 b, stk. 5, at transport- og bygningsministeren efter forhandling med miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om sagsbehandlingen, herunder om gennemførelsen af screeningen og den supplerende VVM samt om afgørelser efter stk. 1 og 2. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 vil sammen med reglerne fastsat i medfør af stk. 5 med virkning for anlægsprojektet erstatte de almindelige VVM-regler i dansk lovgivning, jf. bemærkningerne til stk. 5 nedenfor. Reglerne i medfør af stk. 5 vil blive fastsat i overensstemmelse med VVM-direktivet. Efter 3 b, stk. 5, nr. 1 kan der fastsættes regler om anmeldelsen efter stk. 2 af ændringer eller udvidelser af anlægsprojektet til Trafik- og Byggestyrelsen, herunder om både formen og indholdet af bygherrens anmeldelse. Der kan bl.a. fastsættes regler om, hvilke oplysninger, der er nødvendige, for at en screening kan foretages, samt regler om, at Hovedstadens Letbane I/S til anmeldelsen skal anvende et bestemt skema. Efter 3 b, stk. 5, nr. 2 kan der fastsættes regler om pligt for andre myndigheder og Hovedstadens Letbane I/S til at give de oplysninger, der er nødvendige for vurderingen af ændringer eller udvidelser efter stk. 2. Reglerne vil forpligte andre myndigheder til på Trafik- og Byggestyrelsens anmodning at videregive relevante oplysninger og vurderinger til brug for både screeningen og, i tilfælde af VVM-pligt, den supplerende VVM. Oplysningerne skal stilles til rådighed for den bygherre (Hovedstadens Letbane I/S), som skal forestå anmeldelsen henholdsvis udarbejde den supplerende VVM-redegørelse, jf. stk. 2. Side 48 af 70

90 Punkt nr. 3 - Høring over udkast til Forslag til Lov om ændring af lov om letbane på Ring 3 (anlægslov) Bilag 1 - Side -49 af 70 Efter 3 b, stk. 5, nr. 3 kan der fastsættes regler om gennemførelsen af Trafik- og Byggestyrelsens vurdering efter stk. 2 og om indholdet af VVM-redegørelsen. Bestemmelsen vedrører både den indledende vurdering af, om der er VVM-pligt (screeningen) og gennemførelsen af den supplerende VVM, hvor dette er påkrævet, herunder udarbejdelsen af den supplerende VVM-redegørelse samt høringen af offentligheden og berørte myndigheder over denne redegørelse. Fastsættes der regler, er det hensigten, at reglerne i væsentlig udstrækning svarer til indholdet af VVM-bekendtgørelsens 3, jf. bilag 3 (Afgørelse om VVM-pligt/ikke VVM-pligt), 4 (Fastlæggelse af VVM-redegørelsens indhold (scoping)), 5, jf. bilag 4 (VVM-redegørelsen) og 6 (Høring af offentligheden over VVM-redegørelsen). Reglerne vil dog skulle fastsættes under hensyn til, at de alene angår dette anlægsprojekt bl.a. derved, at en supplerende VVM efter anlægsloven ikke gennemføres i tilknytning til en kommunal planlægningsproces, som det normalt er tilfældet ved VVM efter planloven. Der vil endvidere kunne tages hensyn til, at 3 b alene angår projektændringer mv. og supplerende miljøvurderinger i forhold til det VVM-materiale, som har været genstand for offentlige høringer mv. Den supplerende VVM-redegørelse vil af disse grunde kunne have et i sammenhængen begrænset omfang. For så vidt angår høringen af offentligheden vil der også kunne fastsættes en frist, som er kortere end efter VVM-bekendtgørelsen (8 uger), idet VVM-direktivet kræver en minimumsfrist på 30 dage. Efter 3 b, stk. 5, nr. 4 kan der fastsættes regler om, at Trafik- og Byggestyrelsen kan fastsætte vilkår for afgørelsen om tilladelse efter stk. 1, herunder om indholdet af sådanne vilkår. Der skal kunne fastsættes vilkår om, at bygherren skal iværksætte bestemte foranstaltninger med henblik på at undgå, nedbringe eller neutralisere de skadelige virkninger på miljøet, som kan fremgå af den supplerende miljøkonsekvensvurdering, når en sådan vurdering er tilvejebragt. Der skal endvidere kunne fastsættes vilkår, som varetager hensyn efter de regler i natur- og miljølovgivningen, som er fraveget ved den i lovforslagets 1, nr. 5 foreslåede 3 c, idet projektændringen mv. i medfør af 3 c kan gennemføres uden en ellers påkrævet tilladelse, godkendelse eller dispensation efter denne lovgivning.. Desuden skal der kunne fastsættes de vilkår, der anses for at være væsentlige forudsætninger for godkendelsen af projektændringen mv. Der skal også kunne fastsættes vilkår, f.eks. om afværgeforanstaltninger af hensyn til naturen, i de tilfælde, hvor der meddeles tilladelse til ændringen mv., uden at der er gennemført supplerende VVM, fordi screeningen har konkluderet, at der ikke er VVM-pligt. Efter 3 b, stk. 5, nr. 5 kan der fastsættes regler om offentliggørelse, herunder om udelukkende digital annoncering, af afgørelser efter stk. 1 og 2 og af den supplerende VVM-redegørelse. Reglerne skal opfylde VVM-direktivets krav til offentliggørelse af miljøvurderingerne og grundlaget for disse samt om offentliggørelse af de omhandlede afgørelser, herunder også afgørelser om, at der ikke er VVM-pligt. Bestemmelsen om eventuel udelukkende digital annoncering svarer til planlovens 11 g, stk. 2, 3. punktum, og 11 h, stk. 2. Til 3 c Den foreslåede nye bestemmelse i 3 c, stk. 1, indebærer for det første, at anlægsprojektet kan gennemføres uden hensyn til de eksisterende fredninger, da det ikke er nødvendigt at indhente en dispensation fra fredningsnævnet, hvis der skal udføres aktiviteter, der strider mod fredningens indhold. Dog bør hensyn bag fredningens så vidt muligt forsøges varetaget under anlægsprojektet. Side 49 af 70

91 Punkt nr. 3 - Høring over udkast til Forslag til Lov om ændring af lov om letbane på Ring 3 (anlægslov) Bilag 1 - Side -50 af 70 Formålet med bestemmelsen er, at det Folketinget, der med vedtagelsen af anlægsloven fastsætter de overordnede rammer for projektet, således at eventuelle fredningssager o.lign. ikke kan forsinke eller forhindre projektets gennemførsel. De fredede områder ved Ermelundskilen og Store Vejleå berøres ikke direkte af projektet. Bestemmelse indebærer endvidere, at der uanset naturbeskyttelseslovens 3 og uden dispensation kan ændres i tilstanden af en række af de naturtyper, som berøres i forbindelse med anlægsprojektet, som berøres i forbindelse med anlægsprojektet, uden at der skal søges dispensation hos kommunen elle miljøministeren. Der er f.eks. identificeret et 3 område, som berøres af anlægget, der er tale et vandhul i Glostrup (som dog ikke længere findes, da det er opfyldt i forbindelse med anlæg af Frederikssundsmotorvejen). Transport- og bygningsministeren vil således i medfør af den foreslåede bestemmelse blive bemyndiget til på naturbeskyttelseslovens område helt eller delvist at fravige beskyttelsen af eksisterende fredninger, ligesom transport- og bygningsministeren overtager kompetencen i forbindelse med verserende og fremtidige klagesager vedrørende anlægget nævnt i lovens 2. Det bemærkes, at transport- og bygningsministeren under alle omstændigheder vil følge principperne i naturbeskyttelsesloven. Transport- og bygningsministeren vil i forbindelse med anvendelsen af den foreslåede bestemmelse inddrage de relevante instanser til belysning af sagerne. Hovedstadens Letbane I/S vil i forbindelse med den praktiske tilrettelæggelse af anlægsarbejdet samarbejde med relevante myndigheder. Det ovenfor anførte gælder kun for den eller de dele af et areal, som er nødvendige for anlægget af letbanen. For andre arealer, der ikke er nødvendige for anlægget, og som evt. måtte være omfattet af beskyttelseshensyn efter naturbeskyttelsesloven, foreslås ingen ændringer. For sådanne arealer vil det uændret være naturbeskyttelseslovens bestemmelser, der vil være gældende. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger 3.9 samt bilag 2. Den foreslåede nye bestemmelse i 3 c, stk. 2, indebærer at kompetencen til at varetage hensynene efter lov om forurenet jord for så vidt angår overskudsjord og forurenede grunde varetages af transportog bygningsministeren. Bestemmelsen indebærer, at transport- og bygningsministeren kan betragtes projektet som ét anlægsprojekt, og som følge deraf vil kunne behandle projektet, som om, der kun er én vejmyndighed og ikke de 8 vejmyndigheder, som findes på Ring 3. Dette indebærer, at den overskydende jord fra anlæg af letbanen kan anvendes til relevante formål placeret langs hele letbaneprojektet og ikke kun i den kommune, hvorfra den konkrete overskydende jord stammer. Herved forøges mulighederne for en hensigtsmæssig genanvendelse af den overskydende jord, ligesom omkostningerne til håndteringen af denne jord begrænses. Hovedstadens Letbane I/S vil desuden ikke skulle søge de enkelte kommuner om tilladelser, men vil i stedet skulle rette henvendelse til transportog bygningsministeren. Dette vil samtidig sikre, at dokumentationskravet for jordens renhed afpasses til, at der er tale om én linjekilde til eventuel forurening. Transport- og bygningsministeren vil kunne træffe afgørelse om, at restforureninger kan efterlades under letbanen. I tilfælde af at en efterladt restforurening under letbanen på et senere tidspunkt bliver prioriteret til oprydning gennem den offentlige indsats, vil der kunne skabes adgang til at foretage en Side 50 af 70

92 Punkt nr. 3 - Høring over udkast til Forslag til Lov om ændring af lov om letbane på Ring 3 (anlægslov) Bilag 1 - Side -51 af 70 sådan oprydning ved en midlertidig omlægning af det pågældende stykke af letbanen. En forudgående fjernelse af al forureningen er således ikke nødvendig. Transport- og bygningsministeren vil i forbindelse med administration af bestemmelsen i videst mulige omfang tilstræbe at undgå standsninger af anlægsarbejdet på grund af nyopdagede jordforureninger. Standsninger af arbejdet vil udgøre en risiko for forsinkelser og fordyrelser. Til 3 d Med den foreslåede nye bestemmelse i 3 d foreslås, at reglerne om klageadgang, klagemyndighed og opsættende virkning af klage i de nævnte love fraviges, således at klage over afgørelser efter de nævnte love i forbindelse med arbejder til brug for anlæggelsen af letbanen på Ring 3 ikke følger de normale regler i de respektive love og afskæres. Desuden gives der mulighed for at transport- og bygningsministeren kan beslutte at overtage beføjelser i de nævnte love. Desuden fratages de kommunale tilsynsmyndigheder deres beføjelse til at føre tilsyn med kommunalbestyrelsens afgørelser i sager vedrørende anlæg af letbanen på Ring 3 efter de love der er nævnt i 3 d, stk. 1. En afskæring af klageadgangen er fundet nødvendig af fremdriftshensyn. Anlægget af letbanen forløber gennem otte kommuner og det er således vigtigt at sikre en smidig proces omkring de forskellige tilladelser som kommunerne skal give til projektet. Såfremt kommunerne behandler Hovedstadens Letbane I/S ansøgninger meget forskelligt vil interessentskabet kunne påklage kommunens afgørelser til transport- og bygningsministeren. Der skabes endvidere mulighed for, at transport- og bygningsministeren helt kan overtage kommunernes og beføjelser. Afgørelserne kan imidlertid fortsat indbringes for domstolene efter de almindelige regler herom. Det foreslås i 3 d, stk. 1, at kommunalbestyrelsens eller en statslig myndigheds afgørelser vedrørende anlægsprojektet, som træffes efter lov om naturbeskyttelse, lov om miljøbeskyttelse, samt regler udstedt i medfør af disse love kan ikke påklages til anden administrativ enhed, jf. dog stk. 2. Behandlingen af sagerne er i øvrigt fortsat reguleret af de nævnte love, dvs. at de regler, der gælder for ansøgninger, regler om tilsyn og straf og om fremgangsmåden ved afgørelser ligeledes gælder uændret. Tilsvarende gælder de krav og betingelser, som gælder for tilladelser, dispensationer mv. efter lovene. Hvor bestemmelserne i de nævnte love indeholder skønsmæssige beføjelser, og hvor der efter disse kan tages hensyn til bygherrens interesser og samfundets interesser i et givet projekt, er det den generelle vurdering, at hensynet til anlægsprojektet kan indgå med betydelig vægt. Dette kriterium vil transportog bygningsministeren i givet fald også kunne lægge tilsvarende vægt på ved behandling af klagesager eller sager, hvor ministeren har overtaget kompetencen. Afskæring af klageadgangen gælder alene under anlægsfasen af letbanen på Ring 3 og finder dermed ikke længere anvendelse, når letbanen er anlagt, uanset om der herefter måtte være behov for afgørelser efter de nævnte love. Det foreslås i 3 d, stk. 2, at Hovedstadens Letbane I/S kan indbringe kommunale afgørelser, herunder f.eks. et vilkår, efter de i stk. 1 nævnte love, for transport- og bygningsministeren som administrativ klageinstans. Transport- og bygningsministerens behandling af disse klagesager er, som i stk. 1, fortsat reguleret af de nævnte love, dvs. at de krav og betingelser, som gælder for tilladelser, dispensationer mv. efter lovene, fortsat gælder. Hvor det ved udøvelsen af et skøn er muligt efter de pågældende love at inddrage hensynet til en ansøger, en bygherre eller et samfundsmæssigt hensyn til anlægsprojektet, vil transport- og bygningsministeren også kunne inddrage og lægge afgørende vægt på Side 51 af 70

93 Punkt nr. 3 - Høring over udkast til Forslag til Lov om ændring af lov om letbane på Ring 3 (anlægslov) Bilag 1 - Side -52 af 70 disse hensyn ved afgørelse af klagesagen. Ministeren vil i den forbindelse kunne udnytte sin viden om anlægsprojektet. Med 3 d, stk. 3 foreslås transport- og bygningsministeren bemyndiget til for sager, der vedrører anlægsprojektet, at kunne overtage kommunalbestyrelsens beføjelser efter de i stk. 1 nævnte love i enkeltsager. Adgangen vedrører alene kompetencen til at træffe afgørelse i en nærmere bestemt enkeltsag, som verserer hos kommunalbestyrelsen efter de i stk. 1 nævnte love Bestemmelsen vil bl.a. blive udnyttet, hvor en sag på grund af væsentlige hensyn til fremdriften i byggeriet kræves behandlet og afgjort af en myndighed, der har betydelig indsigt i sammenhængen og rammerne for projektet. Bestemmelsen kan endvidere navnlig være relevant i forhold til stk. 2, hvis en kommune ikke træffer afgørelse i en sag, der er væsentlig betydning for fremdriften i anlægsprojektet. Transport- og bygningsministeren skal - ligesom efter stk. 2 - træffe afgørelse efter bestemmelserne i og praksis efter de love, der er nævnt i stk. 1, idet hensynet til anlægsprojektet, herunder til at undgå væsentlig forsinkelse eller fordyrelse af anlægsprojektet dog, hvis det er muligt efter de pågældende love, kan tillægges betydning. Selvom transport- og bygningsministeren beslutter, at træffe afgørelse i en nærmere bestemt sag, ændrer denne beslutning ikke på de almindelige regler om tilsyn og håndhævelse. Transport- og bygningsministeren kan dog også beslutte at overtage kompetencen i en tilsynssag. Af bestemmelsen i 3 d, stk. 4 følger, at der ikke i klagesager efter stk. 2 og i sager, hvor transport- og bygningsministeren har overtaget kommunalbestyrelsens beføjelser efter stk. 3, kan ske påklage af ministerens afgørelse til anden administrativ myndighed. Bestemmelsen i 3 d, stk. 5 fastslår, at de kommunale tilsynsmyndigheder ikke fører tilsyn med kommunalbestyrelsens afgørelser omfattet af stk. 1. Efter kapitel VI i lov om kommunernes styrelse (lovbekendtgørelse nr. 186 af 19. februar 2014) fører statsforvaltningen tilsyn med, at kommunerne overholder den lovgivning, der særligt gælder for offentlige myndigheder, i det omfang der ikke er særlige klage- og tilsynsmyndigheder, der kan tage stilling til den pågældende sag. Af samme lovs kapitel VII følger det, at Social- og Indenrigsministeriet er rekursinstans i forhold til en række nærmere angivne afgørelser om sanktioner, samtykke og godkendelse, som træffes af statsforvaltningen, samt at Social- og Indenrigsministeriet er øverste tilsynsmyndighed i forhold til statsforvaltningens dispositioner eller undladelser som led i udøvelsen af tilsynet. Det følger af 1, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse, at reglerne i lov om kommunernes styrelse viger for anden lovgivning. Fravigelsen af reglerne om klageadgang, klagemyndighed og opsættende virkning af klage i 12 b, stk. 1, kan indebære, at de kommunale tilsynsmyndigheder får en kompetence, som de ikke har efter gældende lovgivning. Da dette ikke er hensigten, foreslås det i 3 d, stk. 5, at de kommunale tilsynsmyndigheder ikke fører tilsyn med kommunalbestyrelsens afgørelser omfattet af stk. 1. Der henvises til ovenstående begrundelse for at fravige reglerne om klageadgang i de i 12 b, stk. 1, nævnte love. Den foreslåede bestemmelse indebærer, at hverken statsforvaltningen eller Social- og Indenrigsministeriet har kompetence til at føre tilsyn med kommunalbestyrelsens afgørelser efter stk. 1, herunder sagsbehandlingsregler, hvor vurderingen af lovligheden bedst kan foretages sammen med en vurdering af lovligheden af afgørelsen, f.eks. begrundelse, lovlige/saglige kriterier, officialmaksimen. Det er alene afgørelser efter stk. 1, de kommunale tilsynsmyndigheder afskæres fra at føre tilsyn med. Således vil de kommunale tilsynsmyndigheder kunne påse kommunernes overholdelse af f.eks. reglerne Side 52 af 70

94 Punkt nr. 3 - Høring over udkast til Forslag til Lov om ændring af lov om letbane på Ring 3 (anlægslov) Bilag 1 - Side -53 af 70 i forvaltningsloven om inhabilitet, partsaktindsigt, partshøring mv. samt aktindsigt efter offentlighedsloven. Med bestemmelsen i 3 d, stk. 6 bemyndiges transport- og bygningsministeren til at fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsen til brug for transport- og bygningsministerens behandling af klagesager eller call-in-sager efter 3 d, stk. 2 og 3 har pligt til at tilvejebringe oplysninger til brug for en vurdering af forhold, der reguleres efter de i stk. 1 nævnte love, inden for den pågældende kommune. Bestemmelsen skal sikre, at transport- og bygningsministeren kan få de oplysninger, som kommunalbestyrelsen ligger inde med eller som kommunalbestyrelsen med rimelighed kan pålægges at tilvejebringe til brug for transport- og bygningsministerens behandling af sagen. Bestemmelsen svarer til bestemmelsen i miljøbeskyttelseslovens 83, hvorefter miljøministeren kan pålægge kommunalbestyrelser at tilvejebringe oplysninger til brug for en vurdering af forhold, der reguleres efter loven, inden for den enkelte kommunes område. Oplysningerne kan forlanges afgivet i en bestemt form. Til 3 e Med den foreslåede bestemmelse i 3 e, stk. 1, 1. pkt., skabes der hjemmel til, at transport- og bygningsministeren kan udstede regler om forurening og gener fra gennemførelse af anlægget af letbanen på Ring 3. Bestemmelsen omfatter alene forurening og gener, som normalt ville skulle reguleres efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 5, og ikke andre forureninger og gener, som fremkommer ved gennemførelsen af anlægsprojektet, såsom de, der er reguleret i f.eks. vandforsyningsloven. Den foreslåede bestemmelse indebærer, at transport- og bygningsministeren kan varetage beskyttelseshensynene efter miljøbeskyttelsesloven i medfør af lovforslaget ved at fastsætte grænseværdier for den tilladelige forurening og gene der udgår fra anlægsprojektets byggepladser og projektområder. Transport- og bygningsministeren vil i givet fald herved tage udgangspunkt i principperne i miljøbeskyttelsesloven, og der tilsigtes som udgangspunkt ikke et lavere beskyttelsesniveau end normalt, medmindre væsentlige hensyn til anlægsprojektets gennemførelse tilsiger det. Bestemmelsen medfører således, at anlægsprojektet i et tilfælde, hvor en lokal forskrift, et påbud eller et vilkår i en afgørelse eksempelvis kan medføre en væsentlig forsinkelse eller fordyrelse af anlægsprojektet, ved transport- og bygningsministerens regeludstedelse kan prioriteres højere end hensynet til de lokale interesser, som normalt vil blive varetaget i medfør af miljøbeskyttelsesloven eller regler udstedt i medfør heraf ud fra en samlet afvejning af de modstående hensyn. Transport- og bygningsministerens skal endvidere ved fastsættelse af regler, herunder grænser for forurening eller gener, sørge for, at relevante EU-retlige regler overholdes. Transport- og bygningsministeren vil i forbindelse med anvendelsen af den foreslåede bestemmelse inddrage andre offentlige myndigheder som er sagkyndige på det relevante område. Den foreslåede bestemmelse i 3 e, stk. 1, 2. pkt., giver transport- og bygningsministeren adgang til at fastsætte regler om egenkontrol på Hovedstadens Letbane I/S regning. Egenkontrollen gennemføres af sagkyndige, herunder af autoriserede, akkrediterede eller lignende sagkyndige og tilsvarende laboratorier. Transport- og bygningsministeren kan tillige fastsætte regler om tilsyn og håndhævelse, herunder at afgørelser om tilsyn og håndhævelse af regler fastsat efter denne bestemmelse ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed. Transport- og bygningsministeren kan i den forbindelse bl.a. bestemme, at miljøbeskyttelseslovens tilsyns- og håndhævelsesbestemmelser helt eller delvist også Side 53 af 70

95 Punkt nr. 3 - Høring over udkast til Forslag til Lov om ændring af lov om letbane på Ring 3 (anlægslov) Bilag 1 - Side -54 af 70 finder anvendelse i forhold til de udstedte regler. Ministeren kan f.eks. også udpege tilsynsmyndigheden samt bestemme, at tilsynsmyndigheden kan meddele påbud til den ansvarlige om at give oplysninger, foretage målinger eller andre undersøgelser for egen regning mv. Bestemmelsen svarer til miljøbeskyttelseslovens 72, hvorefter den, der er ansvarlig for en virksomhed, de r kan give anledning til forurening, efter anmodning skal give alle oplysninger, herunder om økonomiske og regnskabsmæssige forhold. Myndighederne kan herunder bl.a. påbyde den ansvarlige for egen regning at foretage prøveudtagning, analyser og målinger af stoffer, der udsendes til omgivelserne samt støj og rystelser, og at klarlægge årsagerne til eller virkningerne af en stedfunden forurening Af den foreslåede bestemmelse i 3 e, stk. 2, fremgår, at miljøbeskyttelsesloven samt regler udstedt og afgørelser, dvs. bl.a. påbud, forbud og dispensationer, truffet i medfør heraf, ikke finder anvendelse på forurening og gener fra de dele af anlægsprojektet, der omfattes af regler udstedt efter stk. 1. I det omfang transport- og bygningsministeren udsteder regler, overgår forureninger og gener til udelukkende at være reguleret af disse regler. Dette omfatter også et vilkår i en miljøgodkendelse efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 i det omfang, at dette er foreneligt med EU-retten, herunder navnlig Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU af 24. november 2010 om industrielle emissioner (integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening) (IE-direktivet). Hvis der på tidspunktet, hvor der træffes afgørelse eller udstedes regler, verserer klagesager om lovligheden af afgørelser, herunder forbud eller påbud meddelt af en af de berørte kommuner, vil Natur- og Miljøklagenævnet efter omstændighederne kunne færdigbehandle disse efter de gældende regler. De omhandlede afgørelser får imidlertid ikke fremadrettet virkning for gennemførelse af anlægsprojektet, når transport- og bygningsministeren har truffet afgørelse eller udstedt regler. Til 3 f Med den foreslåede bestemmelse i 3 f, stk. 1, bemyndiges transport- og bygningsministeren til at fastsætte regler om kompensation til beboere for gener og ulemper forbundet med gennemførelsen af anlægsprojektet, hvis transport- og bygningsministeren beslutter at regulere gener eller forurening ved udstedelse af regler i medfør af lovforslagets 3 e. Transport- og bygningsministeren bemyndiges endvidere til at fastsætte regler om kredsen af de berettigede, størrelsen af kompensationen, udbetaling, frister, renter mv. Beboere er som udgangspunkt personer over 18 år, der har folkeregisteradresse i en bolig, som er påvirket af forurening eller gener, samtidig med at beboerne rent faktisk bor i boligen. Bestemmelsen, der er fakultativ for transport- og bygningsministeren, svarer i hovedtræk til Cityringlovens 14 b (lov nr. 552 af 6. juni 2007 med senere ændringer) samt 15 i lov om anlæg og drift af en fast forbindelse over Femern Bælt med tilhørende landanlæg i Danmark (lov nr. 575 af 4. maj 2015). Der kan navnlig være ret til kompensation, når den foreslåede bestemmelse i 3 e udnyttes på en måde, der giver entreprenørerne i anlægsprojektet adgang til forurening eller særligt geneforvoldende anlægsarbejde, f.eks. om aftenen og natten. Det er med bestemmelsen hensigten at fastsætte regler om den praktiske tilrettelæggelse af ordningen. Af den foreslåede bestemmelse i 3 f, stk. 2 følger, at transport- og bygningsministeren kan fastsætte regler om, at Hovedstadens Letbane I/S skal tilbyde beboere, der er særligt udsat for gener som følge af regulering efter 3 d, genhusning eller overtagelse af deres bolig. Transport- og bygningsministeren kan herunder fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsen i bopælskommunen efter beboerens anmodning Side 54 af 70

96 Punkt nr. 3 - Høring over udkast til Forslag til Lov om ændring af lov om letbane på Ring 3 (anlægslov) Bilag 1 - Side -55 af 70 skal anvise en genhusningsbolig af de boliger, som kommunalbestyrelsen har anvisningsret til efter almenboligloven eller får til rådighed efter byfornyelsesloven. Transport- og bygningsministeren kan desuden fastsætte regler om fremgangsmåden ved genhusning eller overtagelse, herunder om vilkårene i aftaler om genhusning, omkostninger ved genhusning og genhusningsaftalens ophør, herunder om at aftalen ophører hvis den bolig, hvor der er gener, udlejes eller anvendes til beboelse. Med bestemmelsen er det hensigten, at transport- og bygningsministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvornår beboere er berettiget til genhusning, herunder vedrørende beboere med særlige behov, regler om processen ved anmodning om genhusning, om genhusningsaftalens omfang samt om dokumentation for flytteudgifter og andre udgifter, der skal godtgøres af Hovedstadens Letbane I/S. Transport- og bygningsministeren kan herudover bl.a. fastsætte, at kommunalbestyrelsen i bopælskommunen skal anvise en erstatningsbolig, hvis den enkelte beboer ikke selv kan finde et egnet forslag. Kommunen kan anvise såvel de boliger, som kommunen har anvisningsret til efter almenboligloven, som lejligheder, kommunen får til rådighed efter byfornyelsesloven. Lejemålet mellem beboer og udlejer indgås efter de almindelige regler herom, ligesom forholdet mellem kommunen og udlejerne fortsat reguleres af de almindelige regler. Bestemmelsen indebærer ikke en fravigelse heraf, men giver udtrykkelig hjemmel til, at det kan pålægges kommunen at anvise de pågældende beboere en bolig til brug for midlertidig genhusning, selv om det ikke måtte være muligt at anvise hertil efter almenboligloven og byfornyelselsloven. Transport- og bygningsministeren kan endelig fastsætte nærmere regler om, hvornår en aftale om genhusning mellem beboeren og Hovedstadens Letbane I/S skal ophøre, herunder bestemme, at aftalen ophører, hvis den bolig, hvor der er gener, udlejes eller anvendes til beboelse. Bestemmelsen indebærer endvidere, at transport- og bygningsministeren kan fastsætte regler om, at beboere, der ejer deres bolig, kan anmode Hovedstadens Letbane I/S om at købe boligen til markedsprisen (overtagelse). Dette kunne eksempelvis være personer, der måtte være særligt følsomme over for gener mv. Dette vil være relevant ved særlige personlige forhold, herunder dokumenterede helbredsmæssige eller særlige familiemæssige forhold. Det er en forudsætning, at det er ejeren, som har fast bopæl i boligen. Ved anmodning om overtagelse overtager Hovedstadens Letbane I/S den pågældende bolig til eje og kan gensælge boligen på et senere tidspunkt. Eventuelle værditab eller værdistigninger er den tidligere ejer uvedkommende. Overtagelse forudsætter, at beboeren er ejer af boligen, og det er retligt muligt for Hovedstadens Letbane I/S at købe boligen. Det kan f.eks. være udelukket for andelsboliger, visse ejerlejligheder, almene boligbyggerier mv., eller hvor ejerforeningsvedtægter udelukker Hovedstadens Letbane I/S som ejer. Efter den foreslåede bestemmelse i 3 f, stk. 3, træffer Ekspropriationskommissionen for Statens Ekspropriationer på Øerne afgørelse om kompensation, genhusning og overtagelse efter reglerne udstedt i medfør af 3 e, stk. 1 og 2, og 3 f, stk. 1 og 2, hvis der ikke kan opnås enighed mellem parterne, eller der opstår uenighed om en indgået aftale. Ekspropriationskommissionen kan, hvis kommissionen finder det hensigtsmæssigt, behandle sådanne sager på skriftligt grundlag efter en høring af parterne i overensstemmelse med forvaltningslovens regler herom. Side 55 af 70

97 Punkt nr. 3 - Høring over udkast til Forslag til Lov om ændring af lov om letbane på Ring 3 (anlægslov) Bilag 1 - Side -56 af 70 Hvis en sag indbringes for Ekspropriationskommissionen af beboeren eller ejeren, betaler Hovedstadens Letbane I/S kompensation i overensstemmelse med sit tilbud, indtil endelig afgørelse foreligger. Genhusning kan først iværksættes, fra det tidspunkt hvor der foreligger en aftale eller en afgørelse herom, og i mellemtiden udbetales kompensation. Hvis en beboer indbringer en sag om kompensation for Ekspropriationskommissionen og efter en periode ønsker at overgå til genhusning, er vedkommende ikke afskåret herfra. Ekspropriationskommissionen afgør herefter, om den hidtil udbetalte kompensation skal forhøjes. Kommissionen behandler sagen efter den regulering, der er udstedt efter forslaget til 3 e-3f. Efter den foreslåede 3 f, stk. 4, skal sager om kompensation, genhusning og overtagelse i øvrigt behandles af Ekspropriationskommissionen efter reglerne i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom. Den foreslåede bestemmelse i 3 f, stk. 5, fastslår, at kompensation og beløb ydet i forbindelse med genhusning efter regler fastsat i medfør af 3 e, stk. 1 og 2, ikke indgår ved vurderingen af, om en person har ret til ydelser fra det offentlige, og ikke medfører reduktion af sådanne ydelser. Efter bestemmelsen skal der derfor ved vurderingen af, om en person har ret til ydelser fra det offentlige efter den øvrige lovgivning samt ved beregningen af disses størrelse, bortses fra beløb, der er modtaget som kompensation for forurening og gener som følge af anlægsprojektet efter de regler, der er udstedt i medfør af stk. 1 (kompensationen). Der foretages desuden ikke fradrag i ydelserne fra det offentlige for beløbene. Reglen gælder også i den situation, hvor Ekspropriationskommissionen og Taksationskommissionen, jf. 3 f, stk. 3, eller de almindelige domstole træffer afgørelse om kompensation og beløb ydet ved genhusning efter regler udstedt i medfør af 3 e, stk. 1 og 2. Bestemmelsen omfatter alle offentlige ydelser og indebærer, at der skal bortses fra kompensation for forurening og gener fra gennemførelsen af anlægsprojektet ved tilkendelse, beregningen af størrelsen og udbetalingen af disse ydelser. Bestemmelsen gælder for alle beløb, som beboere og ejere modtager fra Hovedstadens Letbane I/S, enten som kompensation for gener som følge af anlægget af anlægsprojektet eller i forbindelse med genhusning, herunder beløb til dækning af flytteudgifter, og beløb til brug for etablering af særlige og nødvendige indretninger mv. Bestemmelsen fastslår endelig, at kompensation og øvrige beløb, herunder til genhusning, er skattefri. Kompensationen og beløbene medregnes ikke ved opgørelsen af modtagerens skattepligtige indkomst. Overtagelsesprisen ved overtagelse er endvidere ikke omfattet af skattefriheden og beskattes efter de gældende regler om avance ved salg af fast ejendom. Den foreslåede bestemmelse i 3 f, stk. 6, medfører, at når der er udstedt regler i medfør af 3 e, stk. 1 og 2, herunder om genhusning, finder reglerne i kapitel 9 i lov om byfornyelse og udvikling af byer ikke anvendelse ved spørgsmål om sundhedsfare i bygninger, som benyttes til bolig eller ophold for mennesker, som følge af støjgener fra anlægget af anlægsprojektet. Bestemmelsen indebærer, at regler udstedt i medfør af 3 f, stk. 1, herunder om genhusning, at forurening og gener fra anlægget af anlægsprojektet ikke efter lov om byfornyelse og udvikling af byer kan betyde, at kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om, at en bygning er forbundet med sundhedsfare (kondemnering), jf. byfornyelseslovens 75-76, og at der efter disse regler skal ydes genhusning, jf. byfornyelseslovens Bestemmelsen betyder, at kommunalbestyrelsen ved Side 56 af 70

98 Punkt nr. 3 - Høring over udkast til Forslag til Lov om ændring af lov om letbane på Ring 3 (anlægslov) Bilag 1 - Side -57 af 70 administration af byfornyelsesloven skal bortse fra forurening og gener fra gennemførelsen af anlægsprojektet. De øvrige regler i byfornyelseslovens kapitel 9 finder heller ikke anvendelse. Bestemmelsen har ingen betydning for byfornyelseslovens regler i øvrigt, og det er fortsat muligt at træffe afgørelse om kondemnering af andre grunde end forurening og gener, der udgår fra gennemførelsen af anlægsprojektet, herunder på grund af sætningsskader, brand- eller sammenstyrtningsfare som følge af gravearbejde mv. Det bemærkes, at denne bestemmelse også gælder for verserende sager efter byfornyelseslovens kapitel 9 ved lovens ikrafttræden. Når transport- og bygningsministeren har udstedt regler efter forslaget til 3 f, stk. 1 og 2, vil kapitel 9 i byfornyelsesloven ikke finde anvendelse ved verserende spørgsmål om sundhedsfare i bygninger, som benyttes til bolig eller ophold for mennesker, som følge af støjgener fra anlægget af anlægsprojektet. Beboerne vil herefter kunne genhuses efter de nye mere gunstige regler, og eventuelle kondemneringssager mv. efter kapitel 9 i byfornyelsesloven bortfalder. Til 3 g I den foreslåede nye bestemmelse fastsættes, at bestemmelserne i 3 a-3 f finder tilsvarende anvendelse på ændringer og udvidelser af anlægsprojektet, der er tilladt efter 3 b, stk. 1. Bestemmelsen medfører bl.a., at tilladte projektændringer også kan gennemføres uden anvendelse af den i 3 c nævnte lovgivning, at klageadgangen efter de i 3 d nævnte love er afskåret også for afgørelser, som vedrører ændringen eller udvidelsen, og at der er mulighed for at fastsætte regler om forurening og gener efter 3 e og f. Til nr. 6 Bestemmelsen i 22, stk. 4, 1. pkt., i lov om letbane på Ring 3, foreslås i lovforslagets 1, nr. 6, justeret, således at henvisningen til vejlovens bestemmelser svarer til den gældende vejlov. Til nr. 7 Bestemmelsen i 22, stk. 4, 2. pkt., i lov om letbane på Ring 3, foreslås i lovforslagets 1, nr. 7, justeret, således at henvisningen til vejlovens bestemmelser svarer til den gældende vejlov. Til nr. 8 Bestemmelsen i 22, stk. 4, 3. pkt., i lov om letbane på Ring 3, foreslås i lovforslagets 1, nr. 8, justeret, således at henvisningen til vejlovens bestemmelser svarer til den gældende vejlov. Til nr. 9 Bestemmelsen i 23, stk. 3, i lov om letbane på Ring 3, foreslås i lovforslagets 1, nr. 9, justeret, således at henvisningen til vejlovens bestemmelser svarer til den gældende vejlov. Til nr. 10 Bestemmelsen i 24 i lov om letbane på Ring 3, foreslås i lovforslagets 1, nr. 10 justeret, således at bestemmelsen om, at vejlovens gæsteprincip finder anvendelse udvides til også at gælde i anlægsfasen. Til nr. 11 Der foreslå med lovforslagets 1, nr. 11, indsat en ny paragraf 24 a i lov om letbane på Ring 3, om hvad der skal gælde såfremt der ikke kan opnås enighed med ledningsejeren, om hvordan planlagte anlægsarbejder hvori og hvorover ledninger er anbragt kan tilrettelægges. Side 57 af 70

99 Punkt nr. 3 - Høring over udkast til Forslag til Lov om ændring af lov om letbane på Ring 3 (anlægslov) Bilag 1 - Side -58 af 70 Forsyningsledninger er vigtige infrastrukturanlæg og det er anerkendt i gældende ret, at vejmyndigheder i forbindelse med vejprojekter skal vise hensyn til ledningerne. Formålet med bestemmelsen er at sikre, at ledningsejeren får mulighed for at fremsætte forslag til eventuelle ændringer af det planlagte anlægsarbejde, når dette medfører, at ledningsejeren skal afholde udgifter til arbejder på eller flytning af ledningen. Ledningsejeren skal således inddrages med henblik på at undersøge, hvordan anlægsarbejde omfattet af lovforslagets 1, nr. 9 kan tilrettelægges på den samfundsøkonomisk mest hensigtsmæssige måde. Med bestemmelsen i 24 a, stk. 1 foreslås, at transport- og bygningsministeren kan gennemføre det planlagte anlægsarbejde, hvis der ikke kan opnås enighed med ledningsejeren om, hvordan anlægsarbejdet kan tilrettelægges under hensyntagen til ledningsejeren. Det forudsættes, at transportog bygningsministeren forinden har søgt at drøfte det planlagte anlægsarbejde med ledningsejeren, med henblik på at arbejdet tilrettelægges på den mest hensigtsmæssige måde for både anlægsprojektet og ledningsejeren. Det foreslås endvidere, at det fremgår direkte af loven, at transport- og bygningsministeren kan påbyde, at ledningsejeren udfører de ledningsarbejder, som er nødvendige for gennemførelse af anlægsarbejdet. Bestemmelsen skal sikre, at anlægsprojektet kan gennemføres inden for de fastlagte tidsrammer. Samtidig skal bestemmelsen administreres under hensyntagen til ledningsejerne med henblik på at finde brugbare løsninger, der så vidt muligt tilgodeser de forskellige forsyningsbehov. Den foreslåede bestemmelse i 24 a, stk. 2 indebærer, at transport- og bygningsministeren i særlige tilfælde kan udføre de påbudte ledningsarbejder for Hovedstadens Letbane I/S eller ledningsejerens regning, hvor ledningsejeren ikke udfører de påbudte ledningsarbejder og dermed forsinker anlægsprojektet. Det vil omkostningsmæssigt kunne lægges ledningsejeren til skade, såfremt ledningsejeren ikke udfører eller bistår i forbindelse med ledningsarbejdet, herunder som minimum ved tekniske anvisninger (manglende iagttagelse af tabsbegrænsningspligt). Transport- og bygningsministeren vil i givet fald være forpligtet til at lade arbejderne på ledningerne udføre ved en anden med faglig indsigt i det pågældende ledningsarbejde. Særlige tilfælde kunne f.eks. foreligge, hvis en forsinkelse af færdiggørelsen af ledningsarbejder medfører store fordyrelser for Hovedstadens Letbane I/S f.eks. i form af erstatninger eller kompensation til andre entreprenører, der bliver forsinket i udførelsen af deres arbejdsopgave. Bestemmelserne i a giver transport- og bygningsministeren mulighed for at gennemføre forskellige ekspropriationslignende indgreb i forhold til ejere af forsyningsledninger og -anlæg. Lednings- og anlægsejerne har krav på erstatning, hvis de påføres et tab. På baggrund heraf foreslås indsat en ny paragraf 24 b, som fastslår, at erstatning, som følge af en afgørelse truffet i medfør af 24-24a fastsættes af ekspropriations- og taksationsmyndighederne i henhold til lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom. Såfremt det ikke er muligt at løse eventuelle betalingskrav ved aftale, foreslås det med 24 b, stk. 1, at sådanne eventuelle betalingskrav fastsættes af ekspropriations- og taksationsmyndighederne i henhold til lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom. Det foreslås med bestemmelsen i 24 b, stk. 2, at reglerne i vejlovens 103 skal finde anvendelse ved erstatningsfastsættelsen, således at der i en eventuel erstatning kan foretages fradrag for generelle og specielle fordele. Erstatningen kan helt bortfalde, hvis indgrebet skønnes at medføre større fordele for Side 58 af 70

100 Punkt nr. 3 - Høring over udkast til Forslag til Lov om ændring af lov om letbane på Ring 3 (anlægslov) Bilag 1 - Side -59 af 70 ejeren end det tab, der påføres ejeren ved foranstaltningen. Det foreslås efter bestemmelsen, at Hovedstadens Letbane I/S afholder alle omkostninger hertil. Til nr. 12 Det foreslås i lovforslagets 1, nr. 12, at der i overskriften på kapitel 5 i lov om Letbane på Ring 3 tilføjes ordene kompetence og straf. Bestemmelsen er en konsekvens af den foreslåede bestemmelse i lovforslagets 1, nr. 13, hvorefter der som 25 indsættes en kompetence bestemmelse og som 25 c indsættes en strafbestemmelse. Til nr. 13 Med den foreslåede ændring i lovforslagets 1, nr. 13 indsættes en ny paragraf 25 a i lov om letbane på Ring 3. Med bestemmelsen får transport- og bygningsministeren hjemmel til at kunne bemyndige Hovedstadens Letbane I/S til at kunne iværksætte ekspropriation efter 30 i jernbaneloven til brug for anlægget af letbanen på Ring 3. Jernbanelovens 30, stk. 2 angiver de formål, der kan eksproprieres til, bl.a. nyanlæg af jernbaner (jernbaneloven gælder også for letbaner, jf. afsnit 3.8 i de almindelige bemærkninger), ændring af veje i forbindelse med nyanlægget, foranstaltninger af hensyn til udnyttelse, betjening, sikring, synlighed og drift på en hensigtsmæssig måde, f.eks. adgangsveje, arbejdsarealer, garager, værksteder, administrationsbygninger, klimarelaterede afværgeforanstaltninger mv. Der foreslås indsat en ny paragraf 25 b, hvorved fastsættes, at Trafik- og Byggestyrelsen udfører de opgaver, der fremgår af den foreslåede 3 b. Det foreslås, at de opgaver, der fremgår af lovforslagets 3 b henlægges til Trafik- og Byggestyrelsen, for at gennemføre kravet i VVM-direktivets artikel 9 a på lovens område. Artikel 9 a blev indført ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/52/EU af 16. april 2014 om ændring af direktiv 2011/92/EU om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet (ændring af VVM-direktivet). Ændringsdirektivet trådte i kraft den 15. maj 2014 og skal implementeres senest den 16. maj Det følger af artikel 9 a, stk. 1, at medlemsstaterne skal sikre, at den eller de kompetente myndigheder (VVM-myndigheder) udfører de opgaver, der følger af direktivet, på objektiv vis og ikke befinder sig i en situation, der giver anledning til interessekonflikt. Det følger videre af artikel 9 a, stk. 2, at såfremt den kompetente myndighed også er bygherren, skal medlemsstaterne i det mindste, som led i deres strukturering af administrative kompetencer, sørge for en passende adskillelse mellem uforenelige funktioner i forbindelse med varetagelsen af opgaverne, der følger af direktivet. Af betragtning nr. 25 i direktiv 2014/52/EU fremgår, i tilknytning til den ny artikel 9 a, at interessekonflikter kan forebygges bl.a. gennem en "funktionel adskillelse" mellem den kompetente myndighed og bygherren. Trafik- og Byggestyrelsen vil som en offentlig myndighed være omfattet af bl.a. offentlighedsloven, forvaltningsloven og miljøoplysningsloven ved udførelsen af opgaverne efter anlægsloven. I den nye 25 b, stk. 2, foreslås det at Trafik- og Byggestyrelsen ved udførelsen af de opgaver, der fremgår af 3 b er uafhængig af instruktioner om den enkelte sags behandling og afgørelse. Med den foreslåede nye bestemmelse i 25 c, stk. 1, indsættes en søgsmålsfrist hvorved det sikres, at der efter en vis periode ikke ved domstolene kan rejses tvivl om rigtigheden af en afgørelse efter loven. Fristen gælder ethvert søgsmål mod myndighederne, der forudsætter en prøvelse af den pågældende afgørelse. Søgsmålsfristen kan ikke fraviges af den myndighed, der har truffet den pågældende afgørelse. Alle afgørelser i medfør af loven vil - i anonymiseret form i det omfang det vurderes Side 59 af 70

101 Punkt nr. 3 - Høring over udkast til Forslag til Lov om ændring af lov om letbane på Ring 3 (anlægslov) Bilag 1 - Side -60 af 70 hensigtsmæssigt - blive bekendtgjort på Transport- og Bygningsministeriets hjemmeside. Søgsmålsfristen regnes fra dagen, hvor afgørelsen bekendtgøres eller er meddelt den pågældende afhængig af, hvilket tidspunkt der ligger sidst. Det foreslås endvidere, at der indsættes en ny paragraf 25 c, stk. 2, i lov om letbane på Ring 3, som indebærer, at retten ved søgsmål om forhold vedrørende miljøet, der er omfattet af loven, skal påse, at omkostningerne ved sagen ikke er uoverkommeligt høje for de berørte parter. Forpligtelsen påhviler alle retsinstanser. Bestemmelsen finder anvendelse på søgsmål om afgørelser om aktindsigt i miljøoplysninger såvel som andre søgsmål om forhold vedrørende miljøet, der er omfattet af denne lov. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med de gældende regler i retsplejeloven. Udgangspunktet i loven er, at den tabende part erstatter de udgifter, som den vindende part har afholdt, forudsat disse har været fornødne til sagens forsvarlige udførelse. Udgifter til bistand af advokat mv. erstattes med et passende beløb, og de øvrige udgifter erstattes fuldt ud. I medfør af retsplejelovens 312, stk. 3, kan retten dog af egen drift bestemme, at den tabende part ikke eller kun delvist skal erstatte modparten de påførte udgifter, hvis særlige grunde taler for det. Sådanne grunde vil kunne foreligge, hvis omkostningerne i modsat fald vurderes at ville være uoverkommeligt høje for den pågældende, hvor der i henhold til lovgivningen eller internationale forpligtelser mv., er et krav om, at de tilgængelige retsmidler ikke må være uoverkommeligt dyre. Samtidig skal forslaget ses i sammenhæng med reglerne i retsplejelovens kapitel 31 om bl.a. retshjælp og fri proces. Bestemmelsen har til hensigt at sikre overholdelse af kravet i Århus-konventionen om, at de tilgængelige retsmidler ikke må være uoverkommeligt dyre. Bestemmelsen skal derfor forstås i overensstemmelse med konventionen og VVM-direktivet samt EU-Domstolens praksis. Bestemmelsen i 25 b gælder forhold vedrørende miljøet, der er omfattet af dette lovforslag. Det vil i alle tilfælde dreje sig om søgsmål vedrørende afgørelser truffet af eller handlinger og undladelser foretaget af en offentlig myndighed, f.eks. som led i myndighedens tilsyn, hvor afgørelsen, handlingen eller undladelsen er genstand for søgsmålet. Med den foreslåede nye bestemmelse i 25 c, stk. 2, i lov om letbane på Ring 3, skabes der hjemmel til, at der i de regler, der fastsættes efter 3 d kan fastsættes straf i form af bøde for overtrædelse af bestemmelserne i reglerne. Den foreslåede nye bestemmelse i 25 c, stk. 2, i lov om letbane på Ring 3,giver mulighed for at der kan pålægges selskaber mv. strafansvar efter reglerne i straffelovens kapital 5. Der henvises i øvrigt til afsnit 3.9 i de almindelige bemærkninger. Til nr. 14 Det foreslås, at der indsættes et nyt bilag 1 til loven, som erstatter det tidligere kortbilag til loven. Desuden indsættes et bilag 2 til den foreslåede nye bestemmelse i 3 c. Til 2 Side 60 af 70

102 Punkt nr. 3 - Høring over udkast til Forslag til Lov om ændring af lov om letbane på Ring 3 (anlægslov) Bilag 1 - Side -61 af 70 Det foreslås, at der foretages en konsekvensrettelse i 8, stk. 3 i lov om Metroselskabet I/S og Udviklingsselskabet By & Havn I/S, således at navnet Ring 3 Letbane I/S erstattes med Hovestadens Letbane I/S. Den foreslåede ændring er en konsekvens af lovforslagets 1, nr. 1. Til 3 Det foreslås, at der indsættes en ændringsbestemmelse i lov om trafikselskaber, som giver trafikselskabet på Sjælland hjemmel til at kunne varetage opgaven med indkøb af letbanetrafik, såfremt der indgås en aftale med Hovedstadens Letbane I/S herom. Udgifterne til drift af Letbanen på Ring 3 vil fortsat skulle afholdes af Region Hovedstaden og de 11 kommuner, jf. lovens kapitel 3. Hovedstadens Letbane I/S vil således, ved en aftale med trafikselskabet på Sjælland, kunne overlade trafikkøberansvaret på Letbanen på Ring 3 til trafikselskabet, således at trafikselskabet skal stå for udbud af letbanetrafikken. Til 4 Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. april Side 61 af 70

103 Punkt nr. 3 - Høring over udkast til Forslag til Lov om ændring af lov om letbane på Ring 3 (anlægslov) Bilag1 Bilag 1 - Side -62 af 70 Kort over forventede hastigheder på Ring 3 ved Letbanens åbning Det skal bemærkes, at hastighedsbegrænsningerne på en del af strækningen i Herlev Kommune drøftes mellem kommunen og Vejdirektoratet. Side 62 af 70

104 Punkt nr. 3 - Høring over udkast til Forslag til Lov om ændring af lov om letbane på Ring 3 (anlægslov) Bilag 2 Bilag 1 - Side -63 af 70 Lovforslaget sammenholdt med gældende lov Gældende formulering Kapitel 1 Oprettelse af Ring 3 Letbane I/S, definition af anlægsprojektet og udarbejdelse af VVM-redegørelse 2. Ring 3 Letbane I/S forestår projektering af en letbane på Ring 3, herunder gennemførelse af forberedende arbejder. Stk.2. Linjeføringen for letbanen på Ring 3 fremgår af bilag 1 til loven. Lovforslaget 1 I lov nr. 165 af 26. februar 2014 om letbane på Ring 3, som ændret ved 130 i lov nr. 686 af 27. maj 2015, foretages følgende ændringer: 1. I overskriften til kapitel 1 udgår: udarbejdelse af VVM-redegørelse og i stedet indsættes: miljømæssige vurderinger. 2. Overalt i loven ændres Ring 3 Letbane I/S til Hovedstadens Letbane I/S og Ring 3 Letbane I/S til Hovedstadens Letbane I/S. 3. I 2, stk. 1, indsættes efter projektering :, anlæg og drift. 4. 2, stk. 2, affattes således:» 2, Stk. 2. Linjeføringen for letbanen på Ring 3 med stationer, kontrol- og vedligeholdelsescenter og omformerstationer fremgår af bilag 1 til loven.«5. Efter 3 indsættes i kapitel 1:» 3 a. Anlægget af letbanen på Ring 3, jf. 2, skal gennemføres inden for rammerne af de udførte vurderinger af projektets indvirkninger på miljøet, jf. dog 3 b. 3 b. Ændringer eller udvidelser af anlægsprojektet, som kan være til skade for miljøet, må ikke påbegyndes uden tilladelse fra Trafik- og Byggestyrelsen, jf. 25 b. Stk. 2. Trafik- og Byggestyrelsen afgør på grundlag af en anmeldelse fra Hovedstadens Letbane I/S, om der skal udarbejdes en supplerende VVM-redegørelse, inden der gives tilladelse efter stk. 1. Vurderer Trafik- og Byggestyrelsen, at der skal udarbejdes en supplerende VVM-redegørelse, udarbejder Hovedstadens Letbane I/S denne. Trafik- og Byggestyrelsen foretager offentliggørelse af den supplerende VVM-redegørelse med Side 63 af 70

105 Punkt nr. 3 - Høring over udkast til Forslag til Lov om ændring af lov om letbane på Ring 3 (anlægslov) Bilag 2 Bilag 1 - Side -64 af 70 henblik på høring af offentligheden og berørte myndigheder. Stk. 3. Bestemmelser i anden lovgivning, som fastsætter krav om vurdering af virkninger på miljøet (VVM), finder ikke anvendelse på ændringer og udvidelser omfattet af stk. 1. Stk. 4. Trafik- og Byggestyrelsens afgørelser efter stk. 1 og 2 og efter regler fastsat i medfør af stk. 5 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Stk. 5. Transport- og bygningsministeren kan efter forhandling med miljøministeren fastsætte nærmere regler om 6) anmeldelse efter stk. 2 af ændringer eller udvidelser af anlægsprojektet til Trafik- og Byggestyrelsen, 7) pligt for andre myndigheder og Hovedstadens Letbane I/S til at give de oplysninger, der er nødvendige for Trafik- og Byggestyrelsens vurdering af ændringer eller udvidelser efter stk. 2, 8) gennemførelse af Trafik- og Byggestyrelsens vurdering efter stk. 2 og om indholdet af VVMredegørelsen, 9) vilkår for tilladelsen efter stk. 1 og 10) offentliggørelse, herunder om udelukkende digital annoncering, af afgørelser efter stk. 1 og 2 og af den supplerende VVM-redegørelse. 3 c. Beskyttelsesmæssige hensyn efter naturbeskyttelsesloven, for så vidt angår arealer, der er nødvendige for gennemførelse af anlægget nævnt i 2, varetages alene af transport- og bygningsministeren efter denne lov. Kort over naturlokaliteter fremgår af bilag 2. Stk. 2. Formålene bag lov om forurenet jord, for så vidt angår overskudsjord og forurenede grunde i forbindelse med arealer, der er nødvendige for gennemførelse af anlægget af letbanen på Ring 3, jf. 2, varetages alene af transport- og bygningsministeren efter denne lov. Side 64 af 70

106 Punkt nr. 3 - Høring over udkast til Forslag til Lov om ændring af lov om letbane på Ring 3 (anlægslov) Bilag 2 Bilag 1 - Side -65 af 70 3 d. Kommunalbestyrelsens eller en statslig myndigheds afgørelser vedrørende anlægsprojektet, jf. 2, som træffes efter lov om naturbeskyttelse, lov om miljøbeskyttelse, samt regler udstedt i medfør af disse love kan ikke påklages til anden administrativ enhed, jf. dog stk. 2. Stk.2. Kommunalbestyrelsens afgørelser vedrørende anlægsprojektet i henhold til de stk. 1 nævnte love kan påklages af Hovedstadens Letbane I/S til transport- og bygningsministeren. Stk. 3. Transport- og bygningsministeren kan beslutte at overtage kommunalbestyrelsens beføjelser efter de i stk. 1 nævnte love i en nærmere bestemt sag, der vedrører anlægsprojektet. Stk. 4. Transport- og bygningsministerens afgørelser i klagesager efter stk. 2 og i sager, hvor ministeren har overtaget kommunalbestyrelsens beføjelser efter stk. 3, kan ikke påklages til anden administrativ myndighed. Stk. 5. De kommunale tilsynsmyndigheder fører ikke tilsyn med kommunalbestyrelsens afgørelser omfattet af stk. 1. Stk. 6. Transport- og bygningsministeren kan til brug for behandlingen af sager efter stk. 2 og 3. fastsætte regler om kommunalbestyrelsens pligt til at tilvejebringe oplysninger til brug for en vurdering af forhold, der reguleres efter de i stk. 1 nævnte love, inden for den pågældende kommune. 3 e. Transport- og bygningsministeren kan fastsætte regler om forurening og gener fra anlægget af letbanen på Ring 3, jf. 2. Transport- og bygningsministeren kan herunder fastsætte regler om egenkontrol og om tilsyn og håndhævelse, herunder at afgørelser om tilsyn og håndhævelse af regler fastsat efter denne bestemmelse ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed. Stk. 2. Lov om miljøbeskyttelse og regler Side 65 af 70

107 Punkt nr. 3 - Høring over udkast til Forslag til Lov om ændring af lov om letbane på Ring 3 (anlægslov) Bilag 2 Bilag 1 - Side -66 af 70 udstedt og afgørelser truffet i medfør heraf finder ikke anvendelse på forurening og gener fra de dele af anlægget af letbanen på Ring 3, der omfattes af regler udstedt efter stk f. Fastsætter transport- og bygningsministeren regler i medfør af 3 e, kan ministeren samtidig fastsætte regler om, at Hovedstadens Letbane I/S skal tilbyde kompensation til beboere, som kan udsættes for gener som følge af regler udstedt i medfør af 3 e. Transport- og bygningsministeren kan herunder fastsætte regler om kredsen af de berettigede, størrelsen af kompensationen, udbetaling, frister, renter mv. Stk. 2. Transport- og bygningsministeren kan fastsætte regler om, at Hovedstadens Letbane I/S skal tilbyde beboere, der er særligt udsat for gener som følge af transportog bygningsministerens regulering af forholdene i medfør af 3 e, genhusning eller overtagelse af deres bolig. Transport- og bygningsministeren kan herunder bestemme, at kommunalbestyrelsen i bopælskommunen efter beboerens anmodning skal anvise en genhusningsbolig. Transport- og bygningsministeren kan desuden fastsætte regler om fremgangsmåden ved genhusning eller overtagelse, herunder om vilkårene i aftaler om genhusning, omkostninger ved genhusning og genhusningsaftalens ophør, herunder bestemme, at aftalen ophører, hvis den bolig, hvor der er gener, udlejes eller anvendes til beboelse. Stk. 3. Opnås der ikke en aftale mellem Hovedstadens Letbane I/S og den berettigede efter stk. 1 og 2, eller der opstår uenighed om en indgået aftale, træffer Ekspropriationskommissionen for Statens Ekspropriationer på Øerne afgørelse om kompensation, genhusning og overtagelse efter de regler, der er udstedt i medfør af stk. 1 og 2. Stk. 4. Sager om kompensation, genhusning og overtagelse behandles i øvrigt af Ekspropriationskommissionen for Statens Ekspropriationer på Øerne efter reglerne i lov Side 66 af 70

108 Punkt nr. 3 - Høring over udkast til Forslag til Lov om ændring af lov om letbane på Ring 3 (anlægslov) Bilag 2 Bilag 1 - Side -67 af 70 om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom. Stk. 5. Kompensation og beløb ydet ved genhusning efter reglerne i stk. 1 og 2 indgår ikke ved vurderingen af, om en person har ret til ydelser fra det offentlige, og medfører ikke reduktion af sådanne ydelser. Kompensationen og beløbene medregnes endvidere ikke ved opgørelsen af modtagerens skattepligtige indkomst. Stk. 6. Har transport- og bygningsministeren fastsat regler efter stk. 1 og 2, herunder om genhusning, finder reglerne i kapitel 9 i lov om byfornyelse og udvikling af byer ikke anvendelse ved spørgsmål om sundhedsfare i bygninger, som benyttes til bolig eller ophold for mennesker, som følge af støjgener fra anlægget af anlægsprojektet. 22. Stk. 4. Afslår transportministeren ejerens anmodning om overtagelse efter stk. 1-3, eller opnås der ikke enighed om erstatningens størrelse, kan ejeren påklage transportministerens afgørelse til de taksationsmyndigheder, der er nævnt i 57 og 58 i lov om offentlige veje. Taksationsmyndighederne afgør, om ejerens krav efter stk. 1-3 skal imødekommes, og fastsætter i så fald erstatning for arealets overtagelse efter 51, stk. 1 og 2, i lov om offentlige veje. Ved taksationsmyndighedernes behandling finder 58 a-62 i lov om offentlige veje tilsvarende anvendelse. 23. Stk. 3. Ved erstatningsfastsættelsen finder 51, stk. 1 og 2, i lov om offentlige veje anvendelse i lov om offentlige veje om gæsteprincippet finder anvendelse på ledningsarbejder i forbindelse med 3 g. Bestemmelserne i 3 a-f finder tilsvarende anvendelse på ændringer og udvidelser af anlægsprojektet, der er tilladt efter 3 b, stk. 1. «6. I 22, stk. 4, 1. pkt. ændres 57 og 58 til I 22, stk. 4, 2. pkt. ændres 51, stk. 1 og 2 til I 22, stk. 4, 3. pkt. ændres 58 a-62 til I 23, stk. 3, ændres 51, stk. 1 og 2 til affattes, således:» , stk. 1, i lov om offentlige veje om gæsteprincippet finder anvendelse på ledningsarbejder i forbindelse med Side 67 af 70

109 Punkt nr. 3 - Høring over udkast til Forslag til Lov om ændring af lov om letbane på Ring 3 (anlægslov) Bilag 2 Bilag 1 - Side -68 af 70 projektering og forberedende arbejder på Ring 3 Letbane, jf. 2. projektering, herunder forberedende arbejder, og ved anlæg af letbanen på Ring 3, jf. 2.«11. Efter 24 indsættes i kapitel 4:» 24 a. Hvis der ikke kan opnås enighed med ejere af ledningsanlæg omfattet af 24 om, hvordan planlagte anlægsarbejder på de arealer, hvori eller hvorover ledningerne er anbragt, kan tilrettelægges, kan transport- og bygningsministeren, efter at have meddelt ledningsejeren, at det planlagte anlægsarbejde på arealet påbegyndes, gennemføre arbejdet og kræve bestemte ledningsarbejder udført af ledningsejeren. Stk. 2. Transport- og bygningsministeren kan i særlige tilfælde lade de ledningsarbejder, der er nævnt i stk. 1, udføre for Hovedstadens Letbane I/S eller ledningsejerens regning, jf. 24. Kapitel 5 Delegation og ikrafttræden m.v. 24 b. Erstatning som følge af en afgørelse truffet i medfør af a fastsættes, hvis der ikke kan indgås aftale herom, af ekspropriations- og taksationsmyndighederne i henhold til lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom. Stk. 2. Ved erstatningsfastsættelsen finder reglerne i 103 i lov om offentlige veje anvendelse. Hovedstadens Letbane I/S afholder alle omkostninger forbundet hermed.«12. Overskriften til kapitel 5 affattes således:»kapitel 5 Delegation, kompetence, domstolsprøvelse, straf mv.«13. Efter 25 indsættes i kapitel 5:» 25 a. Transport- og bygningsministeren kan bemyndige Hovedstadens Letbane I/S til som anlægsmyndighed at iværksætte ekspropriation efter 30 i jernbaneloven til anlæg af letbanen på Ring 3, jf b. Trafik- og Byggestyrelsen udfører de Side 68 af 70

110 Punkt nr. 3 - Høring over udkast til Forslag til Lov om ændring af lov om letbane på Ring 3 (anlægslov) Bilag 2 Bilag 1 - Side -69 af 70 opgaver, der fremgår af 3 b. Stk. 2. Ved udførelsen af de opgaver, der fremgår af 3 b, er Trafik- og Byggestyrelsen uafhængig af instruktioner om den enkelte sags behandling og afgørelse. 25 c. Søgsmål til prøvelse af afgørelser efter denne lov eller de regler, der fastsættes i medfør af loven, skal være anlagt, inden seks måneder efter at afgørelsen eller beslutningen er meddelt adressaten eller offentliggjort. Stk. 2. Ved søgsmål om forhold vedrørende miljøet, der er omfattet af denne lov, skal retten påse, at omkostningerne ved sagen ikke er uoverkommeligt høje for de berørte parter. 25 d. I regler, der udstedes efter 3 e kan der fastsættes straf i form af bøde for overtrædelse af bestemmelser i reglerne. Stk. 2. Der kan pålægges selskaber mv. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. «14. Som bilag 1 og 2 indsættes bilag 1 og 2 til denne lov. 8»Stk. 3. Direktionen i Metroselskabet I/S skal tillige være direktion i Ring 3 Letbane I/S, og Metroselskabet I/S skal stille de nødvendige medarbejdere og øvrige ressourcer til rådighed for varetagelse af Ring 3 Letbane I/S virksomhed, jf. 5 i lov om letbane på Ring 3, indtil transportministeren udtræder af Ring 3 Letbane I/S.«2 I lov nr. 551 af 6. juni 2007 om Metroselskabet I/S og Udviklingsselskabet By & Havn I/S, som bl.a. ændret ved lov nr. 165 af 26. februar 2014 og senest ændret ved 2 i lov nr. 156 af 18. februar 2015, foretages følgende ændring: 1. I 8, stk. 3 ændres Ring 3 Letbane I/S to steder til Hovedstadens Letbane I/S og Ring 3 Letbane I/S ændres til Hovedstadens Letbane I/S. 5 Side 69 af 70

111 Punkt nr. 3 - Høring over udkast til Forslag til Lov om ændring af lov om letbane på Ring 3 (anlægslov) Bilag 2 Bilag 1 - Side -70 af 70 Stk. 11. I Region Syddanmark kan det trafikselskab, der dækker Fyn, efter aftale med Odense Letbane P/S varetage opgaver vedrørende driften af Odense Letbane. 3 I lov om trafikselskaber, jf. lovbekendtgørelse nr. 323 af 20. marts 2015, foretages følgende ændring: 2. I 5, indsættes som stk. 12: Stk. 12. Trafikselskabet på Sjælland kan efter aftale med Hovedstadens Letbane I/S varetage opgaver vedrørende driften af letbanen på Ring 3. 4 Loven træder i kraft den 1. april Side 70 af 70

112 Punkt nr. 3 - Høring over udkast til Forslag til Lov om ændring af lov om letbane på Ring 3 (anlægslov) Bilag 2 - Side -1 af 2 Regionsrådsformanden Kongens Vænge Hillerød Transport- og Bygningsministeriet Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København K Telefon Direkte Mail dk Web Sendes til: Med kopi til: Dato: Høring over udkast til Lov om ændringer af lov om letbane på Ring 3 Transport- og Bygningsministeriet har den 23. oktober 2015 sendt udkast til Lov om ændring af lov om letbane på Ring 3 i høring med frist til 23. november Regionsrådet har på sit møde den 17. november 2015 besluttet at sende følgende bemærkninger til lovforslaget. Kopi af udskrift fra protokol vedlægges som bilag: Med lovforslaget foreslås, at transport- og bygningsministeren for projektet i anlægsperioden har kompetencen til at varetage hensynene efter lov om forurenet jord for så vidt angår overskudsjord og forurenede grunde. Forslaget må således indebære, at ministeren overtager de forpligtelser som regionen har vedrørende forurenede grunde om kortlægning og undersøgelser og afværge af forureninger i medfør af jordforureningsloven på arealer omfattet af projektet i anlægsperioden og at forholdene behandles efter lovens almindelige regler. Regionsrådet forudsætter, at eventuelle udgifter forbundet med, at ministeren overtager kompetencen herunder nødvendig offentlig indsats efter loven og som ikke kan dækkes af projektet finansieres af den kompetente myndighed i dette tilfælde Transport- og Bygningsministeriet. Det fremgår også af lovforslagets bemærkninger, at ministeren vil kunne beslutte at efterlade en restforurening i de tilfælde, hvor det ikke vil være nødvendigt at rense fuldstændigt op. Der står i bemærkningerne, at i tilfælde af, at en efterladt restforurening under letbanen på et senere tidspunkt bliver prioriteret til oprydning gennem den offentlige indsats, vil der kunne skabes adgang til at foretage en sådan oprydning ved en midlertidig omlægning af det pågældende stykke af letbanen. En forudgående fjernelse af al forureningen er således ikke nødvendig.

113 Punkt nr. 3 - Høring over udkast til Forslag til Lov om ændring af lov om letbane på Ring 3 (anlægslov) Bilag 2 - Side -2 af 2 Det er efter bemærkningerne formålet hermed, at transport- og bygningsministeren i videst muligt omfang ved administrationen af bestemmelsen vil tilstræbe at undgå standsning af arbejdet grundet ny opdagede jordforureninger. Der vil være betydelige omkostninger forbundet med en omlægning af letbanen. Dermed er muligheden for, at regionen efterfølgende kan undersøge eller oprense de konstaterede forureninger gennem offentlig indsats meget begrænset. På denne baggrund forudsætter regionen; - at de udgifter til jordforurening som skal afholdes i anlægsperioden og som ikke kan dækkes af projektets budget, afholdes af transport- og bygningsministeriet, og - at der ikke vil blive efterladt restforureninger som i væsentligt omfang vil have skadelig virkning på grundvandet, samt - at regionen vil stille det eksisterende vidensgrundlag om jordforureningsforholdene på strækningen til rådighed for Ministeriet. Med venlig hilsen Sophie Hæstorp Andersen Bilag: Kopi af udskrift fra protokol. Side 2

114 Punkt nr. 4 - Etablering af The Greater Copenhagen & Skåne Committee Bilag 1 - Side -1 af 4 UDKAST: Vedtægter for The Greater Copenhagen & Skåne Committee 1 Den overordnede målsætning med The Greater Copenhagen & Skåne Committee 1. The Greater Copenhagen & Skåne Committee er en politisk komité for kommunale og regionale myndigheder i Skåne, Hovedstaden og Sjælland. Hovedstaden består af Region Hovedstaden og 29 kommuner. Sjælland består af Region Sjælland og 17 kommuner. Skåne består af Region Skåne og 33 kommuner. 2 Formål 1. Greater Copenhagen & Skåne Committee har til formål at øge bæredygtig vækst og beskæftigelse. 2. Komitéen skal: Understøtte den fælles markedsføring af Greater Copenhagen. Arbejde for at skabe en stærk international infrastruktur. Understøtte tiltrækningen af investorer, turister, virksomheder og talenter. Arbejde for en integreret og bæredygtig vækstregion, herunder understøtte et sammenhængende arbejdsmarked og arbejde for at påvirke de lovgivninger og grænsehindringer, der vurderes at være barrierer for vækst. Etablere fælles strategiske erhvervsindsatser. 3 Medlemmer og basistjenester 1. The Greater Copenhagen & Skåne Committee er en medlemsorganisation for kommuner og regioner i Skåne, Hovedstaden og Sjælland. Som medlem af komitéen forpligter kommuner og regioner sig til at engagere sig i samarbejdet og får gavn af The Greater Copenhagen & Skåne Committees basistjenester, jf Det besluttende organ i The Greater Copenhagen & Skåne Committee er en bestyrelse bestående af politiske repræsentanter fra hver side af sundet, jf The Greater Copenhagen & Skåne Committees bestyrelse 1. The Greater Copenhagen & Skåne Committees bestyrelse består af 18 folkevalgte politikere, hvoraf 9 medlemmer udpeges fra regionerne og kommunerne i Hovedstaden og Sjælland og 9 medlemmer fra regionen og kommunerne i Skåne. 2. Bestyrelsen kan invitere eksterne parter som observatører uden stemmeret. Det kan eksempelvis være repræsentanter for virksomheder, erhvervsfremmeaktører, klyngeorganisationer og vidensinstitutioner. 3. Møderne er ikke offentlige. 4. Såfremt ikke alle kommunerne i en region indgår i samarbejdet reduceres antallet af bestyrelsesposter i henhold til politisk aftale herom (evt. henvisning til forståelsespapiret). 5. Der vælges ikke suppleanter for medlemmerne af bestyrelsen. 6. Bestyrelsen godkender overordnet handlingsplan, årsberetning, regnskab, budget og vedtægter. 7. Hvert medlem har en stemme. Beslutninger træffes ved almindelig stemmeflerhed. Står stemmerne lige, er formandens stemme afgørende. 8. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af bestyrelsens medlemmer, er til stede. 9. Bestyrelsen indkaldes mindst fire gange årligt med mindst 4 ugers varsel. Dagsordenen for møderne skal være medlemmerne i hænde senest 1 uge før mødet. Forslag, som ønskes behandlet på bestyrelsens møder, skal være formanden i hænde senest 3 uger før mødets afholdelse. Hvis 1/2 af medlemmerne i bestyrelsen forlanger det, skal formanden straks indkalde til ekstraordinært møde med det ovenfor anførte varsel. 10. Bestyrelsens beslutninger indføres under møderne i et beslutningsreferat. Formanden tilkendegiver, hvad der skal indføres. Ethvert medlem kan forlange sin afvigende mening kort tilført beslutningsprotokollen. Referatet godkendes af formanden og fremsendes til bestyrelsen.

115 Punkt nr. 4 - Etablering af The Greater Copenhagen & Skåne Committee Bilag 1 - Side -2 af De politiske beslutninger og indsatser er bundet op på de enkelte organisationers aktiviteter via styregruppen med deltagere på direktørniveau, jf Formandskab 1. Formandskabet består af tre personer en formand og to næstformænd der udpeges af de tre regionale geografier for 1 år ad gangen. Der er aftalt en model for rotation af formandsposten, der tager højde for tilslutningen til samarbejdet i den enkelte geografi (henvisning til forståelsespapir). 2. Formandskabet sammensættes af både kommunale og regionale repræsentanter, således at mindst en af næstformændene vælges blandt de kommunale bestyrelsesmedlemmer, i perioder med en regional bestyrelsesformand og mindst en blandt de regionale repræsentanter i perioder med en kommunal bestyrelsesformand. 3. Formandskabet repræsenterer bestyrelsen mellem møderne. 4. Formandskabet forbereder dagsordenen til bestyrelsesmøderne i dialog med formanden for styregruppen. 6 Politiske arbejdsgrupper 1. Bestyrelsen for the Greater Copenhagen & Skåne Committee kan efter behov nedsætte politiske arbejdsgrupper til at løse specifikke, afgrænsede opgaver. 2. Ved nedsættelsen af en politisk arbejdsgruppe besluttes samtidig, hvor lang tid arbejdsgruppen skal fungere. 3. De politiske arbejdsgrupper har indstillingsret til bestyrelsen. 7 The Greater Copenhagen & Skåne Committees administrative styregruppe og koordinationsgruppe 1. Bestyrelsen for The Greater Copenhagen & Skåne Committee betjenes af en administrativ styregruppe, der sikrer, at medlemsorganisationerne eksekverer de beslutninger, som bestyrelsen træffer. 2. Styregruppen består af embedsmænd på direktørniveau, som svarer til repræsentationen i bestyrelsen. 3. Styregruppen udpeger en formand og en næstformand for den administrative styregruppe. Formandens opgave er at sikre koordinering med formandskabet og at sikre styregruppens eksekvering af bestyrelsens beslutninger. 4. Styregruppeformandens organisation skal levere mindst fire årsværk til at lede koordinationsgruppen, jf. stk Betjeningen af styregruppen sker i en tværgående koordinationsgruppe med embedsmænd fra de organisationer, som er repræsenteret i bestyrelsen. Organisationerne skal hver stille med mindst 1 repræsentant til koordinationsgruppen. Koordinationsgruppen mødes som minimum én gang om måneden. 8 The Greater Copenhagen & Skåne Committees sekretariat 1. Sekretariatet for The Greater Copenhagen & Skåne Committee har til opgave at håndtere det praktiske omkring komitéens møder, afholdelse af mindst én konference årligt samt økonomistyring af komitéens midler mv. 2. The Greater Copenhagen & Skåne Committees sekretariat består af en sekretariatsleder og få medarbejdere. 3. Styregruppen træffer beslutning om ansættelse og afskedigelse af en sekretariatsleder samt sekretariatslederens nærmere ansættelsesvilkår. Beslutning om ansættelse, afskedigelse og ansættelsesvilkår i øvrigt for sekretariatet træffes af sekretariatslederen. 9 Årlig handlingsplan for The Greater Copenhagen & Skåne Committee 1. Bestyrelsen vedtager årligt en handlingsplan for arbejdet i The Greater Copenhagen & Skåne Committee, der udpeger hvilke strategiske målsætninger og ønskede resultater, der forfølges. Handlingsplanen skal sikre, at arbejdet i komitéen er fokuseret på at skabe vækst og arbejdspladser i Skå-

116 Punkt nr. 4 - Etablering af The Greater Copenhagen & Skåne Committee Bilag 1 - Side -3 af 4 ne, Hovedstaden og Sjælland. Af handlingsplanen skal det fremgå, hvilke basistjenester organisationen stiller til rådighed for sine medlemmer. 2. Handlingsplan og beretning forelægges medlemsorganisationerne på et årligt topmøde. 10 Finansiering 1. Medlemmerne finansierer komitéens drift ved bidrag. Medlemsbidraget betales forud for hvert regnskabsår og forfalder til betaling senest ved udgangen af januar måned i budgetåret. Betalingsforpligtelsen for det enkelte regnskabsår består uanset udmeldelse i løbet af året. 2. Udgifterne deles lige mellem regioner og kommuner i Skåne på den ene side, og Hovedstaden og Sjælland på den anden side. Den videre fordeling mellem de tre regionale geografier sker efter aftale mellem de respektive parter. 3. Til indsatsområder og initiativer kan der ansøges om yderligere bevillinger eller bidrag fra medlemmerne, andre interessenter, fonde, offentlige myndigheder mv. 11 Regnskab og budget 1. Sekretariatet forbereder sammen med koordinationsgruppen overordnet budget samt kontingent (medlemsbidrag) til fremlæggelse for beslutning i The Greater Copenhagen & Skåne Committee i maj måned. Budgettet understøtter bestyrelsens årlige handlingsplan. Det af komiteen godkendte budget fremsendes til finansieringsparterne. 2. Regnskabsåret er kalenderåret. Hvert år i maj måned aflægges det reviderede regnskab for det forgangne år for komiteen. Regnskabet sendes derefter til finansieringsparternes godkendelse, jf Driftsudgifter mv. 1. The Greater Copenhagen & Skåne Committee finansierer driften af sekretariatet, herunder husleje. Desuden finansieres basistjenesterne, evt. med frivillige bidrag fra medlemsorganisationer og andre organisationer og fora eks. vækstfora og interreg ligesom bestyrelsen kan vælge at anvende frie midler til at udmønte vedtagne strategiske indsatser. 2. Udgifter til diæter, ophold, transport ol. for medlemmer af komiteen og komiteens bestyrelse, styregruppe og sekretariat afholdes af medlemsorganisationerne selv. 13 Revision Komiteen udpeger hvert år en ekstern revisor og suppleant for denne. 14 Vedtægtsændringer Ændringer af The Greater Copenhagen & Skåne Committees vedtægter kræver beslutning i to på hinanden følgende møder i komiteen med et flertal på 3/4 af samtlige bestyrelsesmedlemmer. 15 Opløsning 1. Opløsning af The Greater Copenhagen & Skåne Committee kræver beslutning i to på hinanden følgende møder i komiteen med et flertal på 3/4 af samtlige bestyrelsesmedlemmer. 2. Ved opløsning af The Greater Copenhagen & Skåne Committee fordeles overskud eller underskud mellem finansieringsparterne, jf 12, i forhold til deres bidrag det pågældende år. 16 Udtrædelse Et medlem af The Greater Copenhagen & Skåne Committee kan udtræde af samarbejdet med et halvt års varsel. 17 Nye medlemmer i Greater Copenhagen & Skåne Committee Optagelse af nye medlemmer i Greater Copenhagen & Skåne Committee kan ske efter godkendelse i bestyrelsen.

117 Punkt nr. 4 - Etablering af The Greater Copenhagen & Skåne Committee Bilag 1 - Side -4 af 4 18 Ikrafttræden Vedtægterne træder i kraft 1. januar 2016.

118 Punkt nr. 4 - Etablering af The Greater Copenhagen & Skåne Committee Bilag 2 - Side -1 af 1 Forslag til provisorisk budget for The Greater Copenhagen & Skåne Committee 2016 Medarbejdere i nyt sekretariat DKK Husleje (Baseret på regnskab fra Øresundskomitéen) DKK Overhead (udgifter til revision, Shared Services Center, IT, kopimaskiner etc.) DKK Udgifter i forbindelse med revitaliseringen Fx til udarbejdelse af materiale for komiteen, lancering og andre udgifter DKK Basistjeneste 1: Redskaber til fælles markedsføring Copenhagen Capacity er i dag operatør på opgaven. Udgifterne skal bl.a. udbredelse af Greater Copenhagen-brandet til den skånske side. (Region Hovedstaden finansierer i dag brandarbejdet, investorportal og One Point Entry for i alt DKK 4,35 mio. via resultatkontrakten for Copenhagen Capacity i ) DKK Basistjeneste 2: Tiltrækning af virksomheder og talent Udbredelse af One Point Entry til at dække Skåne DKK Markedsføring og videreudvikling af Investorportalen DKK Udbredelse af Investorportalen til også at dække Skåne DKK Øvrige aktiviteter DKK Basistjeneste 3: Arbejdsmarkedsintegration - herunder arbejdet med grænsehindringer DKK Basistjeneste 4: Nye fælles strategiske indsatser Medfinansiering til nye strategiske indsatser DKK To årlige konferencer DKK Buffer Til uforudsete eller ekstra udgifter DKK I alt DKK I budgetoverslaget er ikke medregnet udgifter til Almedalen og Folkemødet i Fordeling af budgetudgifterne i Greater Copenhagen & Skåne Committee Nærværende budgetforslag er på DKK 11 mio., fordelt således: Østdansk tilskud: DKK 5 mio. Skånsk tilskud: DKK 5 mio. Nordisk Ministerråd*: DKK 1 mio. I ALT: DKK 11 mio. * Øresundskomitéen har allerede ansøgt om tilskud fra Nordisk Ministerråd på DKK 1 mio. i 2016, som indgår i budgetrammen, eftersom det forventes, at ansøgningen går igennem, selv om vedtægterne ændres.

119 Punkt nr. 4 - Etablering af The Greater Copenhagen & Skåne Committee Bilag 3 - Side -1 af 6 Politisk forståelse mellem parterne bag Greater Copenhagen & Skåne Committee The Greater Copenhagen & Skåne Committee er en politisk komité for kommunale og regi o- nale myndigheder i Skåne, Hovedstaden og Sjælland. Formålet for organisationen Greater Copenhagen & Skåne Committee er at øge væksten og beskæftigelsen i den fælles metropolregion. Udgangspunktet og ambitionen er, at alle tre regioner og 79 kommuner i den fælles region deltager i samarbejdet, og der er tale om et ligeværdigt samarbejde mellem de tre regionale geografier med fokus på fælles styrkepositioner. Greater Copenhagen & Skåne Committee etableres gennem en omdannelse af Øresundskomiteen, idet der er behov for en mere beslutningsdygtig komite med større fokus på vækst og beskæftigelse. Mens alle kommuner på dansk side har været medlem af Øresundskomiteen via kommunekontaktrådene har dette ikke været tilfældet i Skåne, hvor alene regionen og de større kommuner har været repræsenteret. Der er derfor fælles politisk enighed om en model, der tager højde for, at det i begyndelsen ikke nødvendigvis er alle kommunerne, der indgår i samarbejdet. Nedenfor beskrives en model for fordeling af bestyrelsesposter, formandskab mv, som der er politisk enighed om blandt parterne: Antallet af bestyrelsesposter Bestyrelsen er det besluttende organ. Som udgangspunkt og ved fuld indmeldelse af alle kommuner i regionerne består bestyrelsen af 18 folkevalgte politikere, hvoraf 9 medlemmer udpeges fra regionerne og kommunerne i Hovedstaden og Sjælland og 9 medlemmer fra regionen og kommunerne i Skåne. De enkelte geografiske regioner aftaler indbyrdes, hvordan bestyrelsesposterne skal fordeles. Fra Hovedstaden er repræsentanterne i bestyrelsen: 1. Formanden for Region Hovedstaden 2. Formanden for KKR Hovedstaden 3. Næstformanden for KKR Hovedstaden 4. Overborgmesteren i Københavns Kommune 5. Fra Sjælland er repræsentanterne i bestyrelsen 6. Formanden for Region Sjælland 7. Formanden for KKR Sjælland 8. Næstformanden for KKR Sjælland 9. Fra Skåne er repræsentanterne i bestyrelsen: 1. Ordførende i regionstyrelsen, Region Skåne 2. Repræsentant fra Region Skåne

120 Punkt nr. 4 - Etablering af The Greater Copenhagen & Skåne Committee Bilag 3 - Side -2 af 6 3. Repræsentant fra Region Skåne 4. Malmö stad 5. Helsingborg stad 6. Lunds kommun 7. Kristianstads kommun 8. Kommunförbundet Skåne 9. En plads, som roterer mellem Hässleholm, Landskrona, Trelleborg Såfremt ikke alle kommunerne (målt efter befolkningstal) i Østdanmark eller Sydsverige indgår i samarbejdet, reduceres antallet af bestyrelsesposter på den relevante side af Øresund efter nedenstående fordelingsnøgle og jf. vedtægternes 4, stk. 5: pct.: 9 medlemmer pct.: 8 medlemmer pct.: 7 medlemmer pct.: 6 medlemmer pct.: 5 medlemmer pct.: 4 medlemmer Formandskab Formandskabet består af tre personer en formand og to næstformænd, der udpeges af de tre regionale geografier for 1 år ad gangen. Formandskabet sammensættes af både kommunale og regionale repræsentanter, således at mindst en af næstformændene vælges blandt de kommunale bestyrelsesmedlemmer, i perioder med en regional bestyrelsesformand og mindst en blandt de regionale repræsentanter i perioder med en kommunal bestyrelsesformand. For at en geografi kan få plads i formandskabet forudsættes det, at mindst 50 pct. af kommunerne (målt i befolkningstal) inden for regionen indgår i Greater Copenhagen & Skåne Co m- mittee. Rotation af formandskab Formandsposten går på skift mellem de tre regionale geografier for ét år ad gangen. Såfremt alle tre regioner og 79 kommuner indgår i samarbejdet er der enighed om, at rotationen sker efter nedenstående model (der er en 60/40 model), som tager højde for regions- og kommunalvalg i både Danmark og Sverige Hovedstaden 2017 Skåne (kommunalvalg/regionsrådsvalg i DK) 2018 Sjælland (kommunalvalg/regionsrådsvalg i Sverige) 2019 Hovedstaden 2020 Sjælland 2021 Skåne (kommunalvalg/regionsrådsvalg i DK) 2022 Hovedstaden (kommunalvalg/regionsrådsvalg i Sverige) 2023 Skåne

121 Punkt nr. 4 - Etablering af The Greater Copenhagen & Skåne Committee Bilag 3 - Side -3 af Sjælland/Hovedstaden 2025 Skåne (kommunalvalg/regionsrådsvalg i DK) Ellers roterer formandskabet ml. de tre geografier i efter rækkefølgen: Hovedstaden, Skåne, Sjælland. En forudsætning for at have formandsposten er dog, at mindst 50 pct. af kommunerne (målt i befolkningstal) indgår i samarbejdet. Administrativ styregruppe: Bestyrelsen for The Greater Copenhagen & Skåne Committee betjenes af en administrativ styregruppe, der sikrer, at medlemsorganisationerne eksekverer de beslutninger, som bestyre l- sen træffer. Styregruppen udpeger en formand, som har til opgave at sikre koordinering med formandskabet og at sikre styregruppens eksekvering af bestyrelsens beslutninger. Indtil andet besluttes, varetager Region Hovedstaden formandsposten i den administrative styregruppe og Region Skåne varetager næstformandsposten. Evaluering efter 3 år Arbejdet i Greater Copenhagen & Skåne Committee evalueres efter tre år (inden udgangen af 2018). Evalueringen skal bl.a. omhandle opnåede resultater og størrelse samt sammensætning bestyrelse og formandskab.

122 Punkt nr. 4 - Etablering af The Greater Copenhagen & Skåne Committee Bilag 3 - Side -4 af 6 Politisk överenskommelse mellan parterna bakom The Greater Copenhagen & Skåne Committee The Greater Copenhagen & Skåne Committee är en politisk kommitté för kommunala och regionala myndigheter i Skåne, Huvudstaden och Själland. Syftet med organisationen The Greater Copenhagen & Skåne Committee är att öka tillväxten och sysselsättningen i den g e- mensamma storstadsregionen. Utgångspunkten och målet är att alla tre regioner och 79 kommuner i den gemensamma regionen deltar i samarbetet och det handlar om ett jämlikt samarbete mellan de tre regionala geografiska områdena med fokus på de gemensamma styrkorna. The Greater Copenhagen och Skåne Committee skapas genom en ombildning av Öresund s- kommittén, eftersom det finns ett behov av mer beslutskraftig kommitté med ökat fokus på tillväxt och sysselsättning. På den danska sidan har alla kommuner varit medlemmar i Öresundskommittén via kommunkontaktråden. Detta har dock inte varit fallet i Skåne, där endast regionen och de större kommunerna har varit representerade. Det finns därför en politisk enighet om en modell som tar hänsyn till att inte alla kommuner nödvändigtvis ingår i samarbetet inledningsvis. Nedan beskrivs en modell för fördelning av styrelseposter, ordförandeskap etc., där det finns en politisk samsyn mellan parterna: Antalet styrelseposter Styrelsen är beslutande organ. Som utgångspunkt och vid fullt deltagande från alla kommuner består styrelsen av 18 folkvalda politiker, varav 9 ledamöter utses från regionerna och ko m- munerna i Hovedstaden och Själland och 9 från regionen och kommunerna i Skåne. De enskilda geografiska regionerna kommer överens sinsemellan hur styrelseposterna skall fördelas. Från Huvudstaden är representanterna i styrelsen: 1. Ordföranden för Region Hovedstaden 2. Ordföranden för KKR Hovedstaden 3. Vice ordföranden för KKR Hovedstaden 4. Överborgmästaren i Köpenhamns kommun 5. Från Själland är representanterna i styrelsen: 6. Ordföranden för Region Själland 7. Ordföranden för KKR Själland 8. Vice ordföranden för KKR Själland 9. Från Skåne är representanterna i styrelsen: 1. Ordföranden i regionstyrelsen, Region Skåne 2. Representant från Region Skåne

123 Punkt nr. 4 - Etablering af The Greater Copenhagen & Skåne Committee Bilag 3 - Side -5 af 6 3. Representant från Region Skåne 4. Malmö stad 5. Helsingborg stad 6. Lunds kommun 7. Kristianstads kommun 8. Kommunförbundet Skåne 9. En plats som roterar mellan Hässleholm, Landskrona, Trelleborg Om inte alla kommuner (mätt efter befolkningsmängd) i östra Danmark eller södra Sverige ingår i samarbetet, minskas antalet styrelseposter på den aktuella sidan av Öresund på följande sätt (se även stadgarna 4, punkt. 5): procent: 9 medlemmar procent: 8 medlemmar procent: 7 medlemmar procent: 6 medlemmar procent: 5 medlemmar procent: 4 medlemmar Ordförandeskap Ordförandeskapet består av tre personer en ordförande och två vice ordföranden som utses av de tre regionala geografiska områdena för 1 år åt gången. Ordförandeskapet består av både kommunala och regionala företrädare, så att åtminstone en av de två vice ordförande väljs bland kommunala styrelseledamöter, under perioder med en regional styrelses ordförande och åtminstone en av de regionala representanterna under perioder av en kommunal styrelses ordförande. För att ett geografiskt område ska få del av ordförandeskapet, är det en förutsättning att minst 50 procent av kommunerna (mätt i befolkningsmängd) i regionen ingår i The Greater Copenhagen & Skåne Committee. Rotation av ordförandeskap Ordförandeposten växlas mellan de tre regionala geografiska områdena för ett år i taget. Om alla tre regioner och 79 kommuner ingår i samarbetet finns det enighet om att rotationen sker enligt nedanstående modell (det är en 60/40-modell), som tar hänsyn till regional- och kommunalval i både Danmark och Sverige Hovedstaden 2017 Skåne (kommunalval/regionsrådsval i Danmark) 2018 Själland (kommunalval/regionsrådsval i Sverige) 2019 Hovedstaden 2020 Själland 2021 Skåne (kommunalval/regionsrådsval i Danmark) 2022 Hovedstaden (kommunalval/regionsrådsval i Sverige) 2023 Skåne

124 Punkt nr. 4 - Etablering af The Greater Copenhagen & Skåne Committee Bilag 3 - Side -6 af Själland/Hovedstaden 2025 Skåne (kommunalval/regionsrådsval i Danmark) Annars växlar ordförandeskapet mellan de tre geografiska områden i följande ordning: H o- vedstaden, Skåne, Själland. En förutsättning för att ha ordförandeskapet är dock att minst 50 procent av kommunerna (mätt i befolkningsmängd) ingår i samarbetet. Administrativ styrgrupp: Styrelsen för The Greater Copenhagen & Skåne Committee betjänas av en administrativ styrgrupp som säkerställer att medlemsorganisationerna verkställer de beslut som styrelsen fattar. Styrgruppen utser en ordförande som har till uppgift att säkerställa samordning med or d- förandeskapet och se till att styrgruppen verkställer styrelsens beslut. Fram till dess något annat beslutas, har Region Hovedstaden ordförandeskapet i den administrativa styrgruppen och Region Skåne har vice-ordförandeskapet. Utvärdering efter 3 år Arbetet i The Greater Copenhagen & Skåne Committee ska utvärderas efter tre år (innan utgången av 2018). Utvärderingen ska bland annat handla om uppnådda resultat och storlek samt sammansättning av styrelsen och ordförandeskapet.

125 Punkt nr. 5 - Nedlæggelse af Oresund Award - in Health Bilag 1 - Side -1 af 3 Center for Regional Udvikling BILAG Vedr.: Beslutningssag Nedlæggelse af Oresund Award in Health Enheden for Forskning og Innovation Region Hovedstaden c/o COBIS Ole Maaløes Vej København N Telefon Web Sagsbeh: LPED Dato: 26. oktober 2015 Forskningssamarbejder på tværs af Øresund Enhed for Forskning og Innovation er umiddelbart bekendt med nedenstående forskningssamarbejder på tværs af Øresund. Samarbejder med forskning som omdrejningspunkt Region Hovedstadens Regionale vækst- og udviklingsstrategi sætter rammen om at fremme forskning og samarbejde og med det fokus at skabe en metropol som kan tiltrække international opmærksomhed. Der sættes blandt andet fokus på at fremme sund vækst f.eks. ved at indgå i større offentligt-private forsknings- og innovationssamarbejder. European Spallation Source og Max IV Et konkret eksempel på et initiativ er European Spallation Source (ESS) og Max IV anlæggene to store forskningsanlæg i Lund. Region Hovestaden vil sammen med universiteter, staten, Region Skåne, Region Sjælland og andre nøgleaktører arbejde for, at ESS og Max IV bliver en vækstmagnet for Greater Copenhagen gennem forskning, innovation og tiltrækning af investering og forskere ved at: Udarbejde en langsigtet national strategi med indsatser, som samler parterne og skaber grundlag for at udnytte potentialet i ESS og Max IV. Etablere og koordinere et Interreg-projekt med deltagelse af universiteter, som skal fremme flere virksomhedssamarbejder, uddannelse af nye forskere og nedbryde grænsehindringer for øget samarbejde over Øresund sammen med Region Skåne. Samle relevante offentlige og private parter og universiteter om markante forsknings- og innovationssatsninger inden for sundheds- og materialevidenskab. Konkrete sundhedsfaglige forskningssamarbejder Vinderne af Oresund Award er konkrete sundhedsfaglige forskningssamarbejder på tværs af Øresund. Det skal dog bemærkes, at de samarbejdende parter, som vindere af

126 Punkt nr. 5 - Nedlæggelse af Oresund Award - in Health Bilag 1 - Side -2 af 3 Oresund Award, ikke er opstået på grund af prisen, men er etablerede samarbejder, der er synliggjort og styrket gennem modtagelse af prisen. Vinder af Oresund Award SOHO Børne og ungdomsmedicinsk afdeling på Skånes Universitetssygehus i Lund og Børne-Ungeklinikken på Rigshospitalet vandt, i form af samarbejdet Sundets Onkologiske og Hæmatologiske Organisation, Oresund Award SOHO er et forskningssamarbejdet inden for det børne-onkologiske område. SOHO s forskning og behandling har bl.a. forhøjet den 5-årige overlevelsesprognose fra 50 % til 80 %. Parterne ønsker fortsat at styrke samarbejdet og dermed kapacitet, ressourcer, viden og erfaring og derigennem gøre afdelingerne mere attraktive for både sundhedsfagligt personale og forskere. Vinder af Oresund Award ReproHigh Reproduktionsmedicinsk centrum på Skånes Universitetssygehus og Urologisk afdeling på Herlev Hospital vandt, i form af samarbejdet ReproHigh, Oresund Award ReproHigh er et forskningssamarbejde inden for fertilitet og reproduktion. I juni 2015 fik næste fase af samarbejdet, betegnet ReproUnion, tilsagn om støtte på 57,5 mio. kr. fra EU s interregpulje. Et tilsvarende beløb kommer fra regionerne Skåne, Hovedstaden og Sjælland, universiteterne i København og Lund samt medicinalfirmaet Ferring med forskningshovedsæde i Ørestaden. Qua de samarbejder der er indgået, er der etableret en model som måske også kan komme til at udgøre grundlaget for en fremtidig samarbejdsstruktur inden for andre behandlingsområder(f.eks. kræftbehandlingen) på tværs af Øresund. På kræftområdet kan nævnes følgende konkrete samarbejder: Diagnosticering af kræft i bugspytkirtlen HEH og Skåne Universitetssjukhus Undersøgelse af prøvesamlinger hos de to afdelinger ved hjælp af en serum protein biomarkør, udviklet på den svenske afdeling for immunteknologi, der kan bestemme kræftens udviklingsniveau (pancreascancer). Behandling af Lymfekræft RH hæmatologisk Klinik og Skåne Universitetssjukhus Samarbejde om Mantle cell lymphona (MCL). Samarbejdet har ført til nye danske og svenske retningslinjer for behandling af lymfekræft og til forbedret patientbehandling ved at optimere diagnose, behandling og opfølgning af patienter. Arvelig tarmkræft HVH og Skåne Universitetssjukhus Forskningsnetværket har de sidste 6 år etableret et klinisk og videnskabeligt samarbejde omkring familier med arvelig tarmkræft. Samarbejdet Side 2

127 Punkt nr. 5 - Nedlæggelse af Oresund Award - in Health Bilag 1 - Side -3 af 3 har medvirket til udvikling af en nemt tilgængelig struktur til udveksling af data og kommunikation på tværs af Øresund. Derudover er vi bekendt med samarbejder inden for hovedområder som cancer, kardiologi, diabetes, allergi, demens og bevægeapparatet, men administrationen er ikke bekendt med status på disse. Side 3

128 Punkt nr. 5 - Nedlæggelse af Oresund Award - in Health Bilag 2 - Side -1 af 2 Center for Regional Udvikling Vedr.: Nedlæggelse af Oresund Award in Health Enheden for Forskning og Innovation Region Hovedstaden c/o COBIS Ole Maaløes Vej København N Telefon Web Dato: 12. november 2015 Omdisponering af Oresund Award midler I budgetaftalen 2013 blev det vedtaget, at der årligt afsættes 1 mio. kr. til uddeling af prisen Oresund Award in Health. Midlerne er placeret på Center for Regional Udviklings (CRU) andel af sundhedsområdets fællesudgifter. Midlerne har til formål, at fremme sundhedsforskningen i regionen, herunder særlige strategiske indsatsområder, forskningsinfrastruktur og støttefunktioner for forskere mv. Derfor kan midlerne ikke karakteriseres som midler, der går til sundhedsdriften på hospitalerne. Med en godkendelse af at nedlægge Oresund Award in Health er der i sagen lagt op til, at de ikke forbrugte midler i 2015, ca kr., og fra 2016, 1 mio. kr. årligt, konverteres administrativt fra sundhedsområdets driftsbudget til lønbudgettet, konkret til oprustning af juridisk bistand inden for forskningskontraktområdet. CRU varetager i dag en koncernfælles støttefunktion med juridisk kvalitetssikring, rådgivning og støtte til forskere og ledere i forbindelse med indgåelse af aftaler om forsknings- og innovationssamarbejder, kliniske forsøg mv. Funktionen skal sikre, at regionens ambitioner og målsætninger om ekspansive vidensmiljøer og øget samspil og innovation med erhvervslivet kan realiseres på et sikret og konstruktivt juridisk grundlag. Regionens forskere er underlagt både nationale og regionale regelsæt i forhold til samarbejde med virksomheder om forskning og kliniske forsøg, ligesom det er et krav i Region Hovedstaden, at samtlige kontrakter med eksterne samarbejdspartnere forhandles, kvalitetssikres og godkendes af CRU. Der har de seneste år været en kraftig stigning i antallet af anmodninger om juridisk bistand. Antallet af sager er fra 2013 ca. fordoblet til over 1300 sager i Jurateamet har til en vis grad formået at følge med udviklingen. Der er dog ved at blive oparbejdet en betydelig pukkel, som følge af det stigende antal sager. Dette medfører en længere sagsbehandlingstid. De juridiske problemstillinger der håndteres, kan have massiv betydning for selve de kliniske forsøg, de involverede parter, herunder patienterne, hospitalet samt hele regionen. Tid og ressourcer til at komme rundt om alle problemstillinger er således uhyre vigtigt. Det øgede antal sager skyldes i høj grad, at erhvervslivet og regionens hospitaler er blevet bedre til at samarbejde. For at fastholde interessen for klinisk forskning i Dan-

129 Punkt nr. 5 - Nedlæggelse af Oresund Award - in Health Bilag 2 - Side -2 af 2 mark er det vigtigt, at den juridiske proces med at understøtte dette samarbejde bliver så smidig og hurtig som mulig, og at vi kan give en juridisk rådgivning på et tilstrækkeligt og tilfredsstillende niveau. Via forskningen kan vi tilbyde state of the art behandling og afprøve nye behandlinger med en mulig gavnlig effekt. Mangelfuld juridisk bistand på forskningsområdet vil betyde et faldende forskningsniveau i Region Hovedstaden, da konsekvensen af ikke at kunne levere et tilstrækkeligt højt serviceniveau er færre henvendelser fra erhvervslivet, hvilket medfører færre kliniske studier og dermed færre midler til forskning og i værste fald, forsøg der bliver udskudt eller aflyst og forskning der går tabt. Det vil i sidste ende få negative konsekvenser for patienterne, da regionens hospitaler således har forringede muligheder for at tilbyde den nyeste evidensbaserede behandling. For at sikre en hurtig sagsbehandling mv. og dermed undgå en unødig flaskehals som vil hæmme forskningen på regionens hospitaler, er det afgørende at opruste ressourcerne på det juridiske område og derved skabe en forskningsunderstøttende rammestruktur til gavn for patienterne. Side 2

130 Punkt nr. 6 - Høring vedr. etablering af ekstra teknisk gymnasium i København Bilag 1 - Side -1 af 1

131 Punkt nr. 6 - Høring vedr. etablering af ekstra teknisk gymnasium i København Bilag 2 - Side -1 af 19 Etablering af teknisk gymnasium (HTX) på Julius Thomsens Gade 5, Frederiksberg København 27. september

132 Punkt nr. 6 - Høring vedr. etablering af ekstra teknisk gymnasium i København Bilag 2 - Side -2 af 19 Etablering af teknisk gymnasium (HTX) på Julius Thomsens Gade 5, Frederiksberg Københavns Tekniske Skole ønsker at oprette teknisk gymnasium (HTX) på sin adresse på Julius Thomsens Gade 5, Frederiksberg, fra august KTS har haft uddannelsesaktiviteter på adressen i mange år. Pga. de lavere kvoter på medieproduktionsuddannelserne er der nu mulighed for også at anvende bygningen til HTX. KTS har drevet HTX siden opstarten af uddannelsen og deltog i de første forsøg med HTX i Skolen på Julius Thomsens Gade Københavns Tekniske Skole på Julius Thomsens Gade 5, 1974 Frederiksberg C, er opført i årene som Teknisk Skole. Skolen er tegnet af Wilhelm Lauritzen, og blev i 1946 præmieret. Med til skolen hører også den tidligere Efterslægtsselskabets Skole fra 1889, som er tegnet af arkitekt Aage Rafn og S. C. Larsen. Denne del af skolen er beliggende ud mod Jacob Danefærds Vej og huser bl.a. ved skolestart august 2015 den nye uddannelse KTS-Ung. Skolen har et samlet areal på i alt ca etage-m2, fordelt på 4 etager. Skolen ligger strategisk godt placeret i forhold til offentlig transport (Forum Metrostation og bus), så den imødekommer kravet om maks. 20 minutters transporttid for store dele af København, her iblandt Amager og Kbh. V, som har et stort uddannelsesbehov på det gymnasiale område. Se bilag 1 Uddannelsesbehov Uddannelsesbehovet i København har været stigende og vil stige de næste mange år. Dette er konklusionen på befolkningsfremskrivningen i Region Hovedstaden. Presset på gymnasierne er stort i København, og gymnasier har optaget mere end 28 pr. klasse i 1g i Specielt Amager og København V oplever en stigning i antallet af unge mennesker, som vil i gymnasiet. HTX har ligeledes haft stor søgning i de seneste par år og tendensen ser ud til at være stigende. På Københavns Tekniske Gymnasium har vi modtaget flere ansøgninger, end vi har kunnet optage i en årrække. Specielt på HTX, Sukkertoppen, har vi set en større stigning. Sukkertoppens placering gør, at mange fra København V, Amager og Frederiksberg søger om optagelse. Specielt Amager står uden HTXuddannelsestilbud, men også København V vil opleve en befolkningstilvækst, der kan skabe nye behov. Vi mener derfor, at der er et stort uddannelsesbehov for HTX i området, og at vi er kompetente til at varetage den med vores erfaringer fra HTX, Sukkertoppen, og HTX, Vibenhus. 2

133 Punkt nr. 6 - Høring vedr. etablering af ekstra teknisk gymnasium i København Bilag 2 - Side -3 af 19 Vi har været meget opmærksomme på at vi ikke vil udvande andre uddannelsestilbud i området, bl.a. fordi vi selv ligger tættest på med gymnasiet på Jagtvej. Som I kan se i profilbeskrivelsen, går vi ikke efter de naturvidenskabelige studieretninger, som udbydes på begge vores gymnasier og på HC Ørstedsgymnasiet (TEC). Vi vil i stedet forsøge at forbedre udbuddet af HTX retninger med kommunikation, IT og medieproduktion. Dette har vi arbejdet på i en årrække og har blandt andet indgået et partnerskab med TV2 Lorry og Ørestaden om tvproduktion. Derfor mener vi at vi vil blive et seriøst alternativ til unge der vil beskæftige sig med kommunikation og medier. Se bilag 2 Se Nabohøring bilag 4 Profil HTX og Medieproduktion På HTX, Sukkertoppen og Vibenhus har vi haft stor succes med at udbyde tekniske og naturvidenskabelige studieretninger. Det høje obligatoriske niveau i de naturvidenskabelige fag gør, at studenterne kvalificeres til et bredt udsnit af videregående uddannelser. De seneste par år har mange tekniske gymnasier i landet oplevet, at eleverne også er begejstrede for fagligheden inden for informationsteknologi og medieproduktion. På HTX støttes denne faglighed ikke kun af det høje naturvidenskabelige og matematiske niveau, men også af de obligatoriske fag inden for teknologi og teknik. Her møder eleverne innovative og kreative processer forbundet med produktfremstilling. Denne særlige HTX-kompetence ønsker vi at kombinere med de mange interessante teknologier fra vores medieproduktionsuddannelser. KTS har medieproduktionsuddannelser på Julius Thomsens Gade, og adressen er historisk forbundet med grafisk produktion. Medieproduktionsuddannelserne på EUD har imidlertid oplevet et fald i aktivitet. Ikke pga. faldende interesse fra de unge, men grundet central dimensionering fra undervisningsministeriet i form af meget lave kvoter på de grafiske uddannelser. Kvoterne er selvfølgelig et resultat af, at erhvervslivet ikke kan bruge de mange EUD-medieproduktionselever, som skolen har uddannet. Derfor kan KTS forudsige, at elevtallet på adressen falder drastisk fra januar 2016, og at der er blevet plads til andre uddannelser på adressen. Mange unge, der vælger gymnasiet i dag, både HTX og STX, viser stor interesse for studieretningerne inden for medieproduktion. Karrierevejen gennem gymnasiet og videregående uddannelser har vist sig at være mere attraktiv for erhvervslivet. Således ansætter arbejdsgivere inden for medieområdet i stigende grad kandidater fra videregående uddannelser, som f.eks. IT-universitetet, KU og DTU. Det er vores ambition at skærpe fokus på videreuddannelsesmulighederne, så vi kan give eleverne ikke blot bedre kompetencer, men også det faglige niveau, der kræves for at videreuddanne sig på en lang række af landets universiteter. Se bilag 3 3

134 Punkt nr. 6 - Høring vedr. etablering af ekstra teknisk gymnasium i København Bilag 2 - Side -4 af 19 Samarbejdet mellem erhvervsskolen og gymnasiet HTX på KTS har i mange år samarbejdet med medieproduktionsuddannelserne på KTS. På HTX har vi haft god fordel af det høje tekniske niveau fra EUD-uddannelser som film & tv, fotograf, grafisk tekniker, mediegrafiker og webintegrator. De tre nuværende HTX-studieretninger inden for dette område er: Matematik A, Informationsteknologi B + 3. fag Kommunikation A, Samfundsfag B + 3. fag Kommunikation A, Engelsk A + Mediefag C Det særlige samspil mellem den tekniske skole og gymnasiet giver også på dette område HTX sin helt særlige profil blandt de gymnasiale uddannelser. Her kan nævnes samarbejdet med film & tv-uddannelsen om en OBvogn, hvor elever fra begge uddannelser arbejder sammen om at producere live-tv fra konferencer mm. Derudover har HTX, Sukkertoppen netop indledt et samarbejde med TV2 Lorry og Ørestaden Gymnasium om at producere ungdoms-tv i 2015/16. Så fokus på informationsteknologi og medieproduktion i HTX-uddannelsen er ikke noget nyt. Vi vil gerne udbyde de tre ovenstående retninger og en fjerde studieretning, som har haft stor succes i resten af landet (bl.a. ZBC og Grenå): Kommunikation A, Engelsk A + Design B (Game Design) Samarbejdet med EUD på KTS, bliver også vigtigt når det gælder udbuddet af teknikfag. På HTX Julius Thomsens Gade har vi mulighed for at tage udgangspunkt i de tekniske uddannelser indenfor bygge og anlæg og industriens uddannelser som KTS udbyder i København. Udover at huse KTS Ungs værksteder på Julius Thomsens Gade, kan HTX benytte sig af værksteder på Nørrebro, Rødovre, Glostrup, Emdrup og på de to gymnasier i Valby og på Østerbro. Dette giver mulighed for at køre teknikfagene byggeri og energi og design og produktion med samme høje kvalitet som på de to andre gymnasier. I praksis vil det betyde at eleverne kan følge størstedelen af undervisningen i teknikfag på Julius Thomsens Gade, og kun skal på skolens specialværksteder i forbindelse med større projekter. Kreativt Campusmiljø hvor uddannelser mødes KTS Ung, HTX og EUX Skolen på Julius Thomsens Gade søger at styrke samarbejdet mellem erhvervsuddannelserne og HTX. Dette er ikke kun en fordel for HTX. KTS har i gennem de seneste år oplevet, at den gymnasiale uddannelse, HTX, har styrket ungdomskulturen på skolen. Således bliver erhvervsskolen i stigende grad anerkendt som et sted, hvor ungdommen søger hen. Det campusmiljø, som opstår, når et bredere udsnit af ungdomsuddannelserne mødes på KTS-adresser, er befordrende for udviklingen af en ungdomskultur på erhvervsuddannelserne. Således vil campusmiljøet på Julius Thomsens Gade blive et sted, hvor gymnasiet (HTX) møder erhvervsskolernes ungdomsuddannelser på medieproduktionsområdet (inkl. evt. fremtidig EUX) og KTS helt nye reformtiltag KTS Ung (fælles grundforløb for alle erhvervsuddannelser). Campusmiljøet hvor erhvervsuddannelserne møder gymnasiet er særlig interessant for en evt. udvikling af EUX på adressen. Synergien mellem de to verdener er forudsætningen for det høje faglige niveau i EUX uddannelsen og placeringen på en fælles adresse giver godt grundlag for et studiemiljø. 4

135 Punkt nr. 6 - Høring vedr. etablering af ekstra teknisk gymnasium i København Bilag 2 - Side -5 af 19 Alt i alt, ser vi en oplagt mulighed for at skabe et hus hvor hovedstadens kreative ungdomsuddannelser inden for medieproduktion samles. 5

136 Punkt nr. 6 - Høring vedr. etablering af ekstra teknisk gymnasium i København Bilag 2 - Side -6 af 19 Også et fagligt løft til EUD KTS ser denne synergi mellem gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser som en del af en positiv udvikling for ungdomsuddannelserne i hovedstadsområdet. Således vil skolen på Julius Thomsens Gade ikke kun forbedre HTX kulturen, men også bidrage til et kvalitetsløft af EUD-uddannelserne. Flere faglige områder inden for EUD-uddannelserne vil nyde godt af samarbejdet med HTX og forhåbentlig opleve et fagligt løft. Her kan nævnes de fælles fag Teknologi, Kommunikation og Innovation, som HTX har arbejdet med på højt niveau i mange år. Samarbejdet i disse fag kan i endnu højere grad komme EUD-uddannelserne til gode. Det faglige løft i erhvervsuddannelserne er et vigtigt udviklingstiltag i erhvervsuddannelsesreformen, som KTS søger at imødekomme. HTX gymnasierne har været centrale i denne udvikling bl.a. i samarbejdet omkring EUX. Det er imidlertid meningen, at elever på ordinære erhvervsuddannelser skal tilbydes højere niveau i fag som matematik, fysik, kemi, dansk og samfundsfag. Her bliver samarbejdet mellem EUD og HTX vigtigt. Således vil skolen på Julius Thomsens Gade søge at udvikle fælles læringsmiljøer, der også kan indfri mange af ambitionerne om kvalitetsløft fra erhvervsuddannelsesreformen og den regionale vækst og udviklingsstrategi. Derfor er vores ambition at åbne en mellemstor gymnasieafdeling med 5-7 spor, som spiller sammen med de uddannelser og det hus der ligger på adressen i forvejen. Venlig Hilsen Rasmus Christian Dietz Rektor, Københavns Tekniske Gymnasier 6

137 Punkt nr. 6 - Høring vedr. etablering af ekstra teknisk gymnasium i København Bilag 2 - Side -7 af 19 Bilag 1: Skolen på Julius Thomsens Gade Skolen på Julius Thomsens Gade blev opført i som teknisk skole. 7

138 Punkt nr. 6 - Høring vedr. etablering af ekstra teknisk gymnasium i København Bilag 2 - Side -8 af 19 Skolen ligger godt placeret i forhold til offentlig transport (Metro og bus) Skolen er indrettet til undervisning (se tegninger pdf) Frederiklsberg.pdf 8

139 Punkt nr. 6 - Høring vedr. etablering af ekstra teknisk gymnasium i København Bilag 2 - Side -9 af 19 Bilag 2: Uddannelsesbehov Uddrag af analyse af uddannelsesbehov i København I dette afsnit vil vi se på uddannelsesbehovet i København. Afsnittet er baseret på tal og statistikker fra region hovedstaden flere end sidste år har søgt ind på HTX skoler i Region Hovedstaden. 287 færre end sidste år har søgt ind på STX i hovedstadsregionen. Uddannelsesverdenen afspejler dog ikke helt de nyeste ønsker om fremtiden. De unge kan på 19 steder få en erhvervsgymnasial uddannelse mod 35 steder, hvis de søger det almene gymnasium. Derfor ønsker regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen (S), en bedre geografisk spredning af erhvervsgymnasierne. Nyhedsbrev fra Region Hovedstaden Derfor har vi også i regionen et godt afsæt for en dialog med erhvervsskolerne om flere uddannelsessteder for hhx og htx, sådan at vi får endnu flere unge til at få en erhvervsrettet studentereksamen Regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen (S) Som det fremgår er uddannelsesudbuddet af erhvervsgymnasier i hovedstadsområdet meget lavt i forhold til udbuddet af almene gymnasier. 9

140 Punkt nr. 6 - Høring vedr. etablering af ekstra teknisk gymnasium i København Bilag 2 - Side -10 af 19 Dette gør at andelen af elever på HTX har været konstant over de seneste 6 år. Der er kommet flere elever til HTX, men de udgør stadig den samme procentdel af gymnasieeleverne i hovedstadsområdet. Så alene på baggrund af befolkningsvæksten i hovedstaden, kunne man argumentere for at der opstår et uddannelsesunderskud for HTX. 10

141 Punkt nr. 6 - Høring vedr. etablering af ekstra teknisk gymnasium i København Bilag 2 - Side -11 af 19 Og befolkningsudviklingen i København stiger betydeligt over de næste 15 år. Hvis man ser nærmere på hvor i København befolkningstilvæksten er, kan man se at det især er på Amager og Vesterbro/Enghave der sker en ændring. Det er dog karakteristisk at der sker en vækst over hele København. At de unge vælger KTS gymnasier er tydeligt ud fra søgemønsteret de seneste par år kts htx søgetal Her ser vi hvordan KTS to gymnasier på Østerbro og i Valby har fået større og større søgetal. Bag tallene ligger der at Sukkertoppen i Valby har oplevet en enorm vækst i søgning, men Vibenhus på Østerbro har ligget stabilt på omkring de personer pr. år. Senest, i 2015, har vi dog set at en betydelig del af dem der søger 11

142 Punkt nr. 6 - Høring vedr. etablering af ekstra teknisk gymnasium i København Bilag 2 - Side -12 af 19 Sukkertoppen har Vibenhus som andenprioritet. Dvs. at gymnasiet på Vibenhus har en ret stabil tilgang på 5 spor. Hvad har betydning for de unges valg? Hvis man ser på hvorfor de unge søger en bestemt uddannelsesinstitution, kan man se at gymnasierne er særdeles afhængige af de rigtige fagpakker, det gode ry og placering. I forbindelse med gymnasierne på KTS, kan man sige at Sukkertoppen ligger rigtigt godt placeret i forhold til København og Vestegnen, mens Vibenhus har haft lidt problemer med placeringen på Østerbro. Det er derfor vigtigt at se på placering, hvis man skal åbne nye uddannelsesinstitutioner i København. Dette støttes af konklusionerne i en netop afsluttet undersøgelse fra Epinion. Hvis rejsetiden øges til en given uddannelse, falder sandsynligheden for at søge den pågældende uddannelse. En nærmere analyse viser, at det særligt er skift og transporttid til fods, der er afgørende De unge har tendens til at vælge gymnasier, som ligger indenfor 20 minutters transporttid. Det er derfor påfaldende at Amager og Vesterbro, hvor befolkningstilvæksten er størst ligger som uberørt land for HTX og at det samlede udbud faktisk er sænket. Man kunne fristes til at sige, som region hovedstadens rapport konkluderer, at der ikke er flere der søger HTX, fordi der ikke er flere steder at søge: 12

143 Punkt nr. 6 - Høring vedr. etablering af ekstra teknisk gymnasium i København Bilag 2 - Side -13 af 19 De største stigninger ses dog for stx og hf, hvor uddannelsesdækningen er bedst, hvor der er foretaget flest tilpasninger i uddannelsesudbuddet de senere år og hvor antallet af uddannelsessteder er steget. Søgningen til hhx og htx ligger derimod relativt stabilt, og på dette område er der da heller ikke sket nogen ændringer i relation til udbuddet af uddannelsessteder Rapport fra Region Hovedstaden Kort over gymnasier i området 13

144 Punkt nr. 6 - Høring vedr. etablering af ekstra teknisk gymnasium i København Bilag 2 - Side -14 af 19 Bilag 3: Videreuddannelsesmuligheder HTX er en gymnasial uddannelse der kvalificerer eleverne til videregående uddannelser. Det høje naturvidenskabelige og matematiske niveau i HTX uddannelsen gør at mange elever kan komme direkte ind på universiteterne. Derfor er HTX elever blevet populære blandt universiteternes naturvidenskabelige og teknologiske fakulteter, DTU, erhvervsakademier og ikke mindst IT universitetet. Studieretningerne på Julius Thomsens Gade, HTX, vil give adgang til de klassiske naturvidenskabelige og teknologiske uddannelser. Derudover vil vi oprette en række studieretninger der udfordrer elevernes karrierevej og har mere fokus på en række nyere videregående uddannelser: Eksempler: KEA (Erhvervsakademiet) Datamatiker Computer Science Multimediedesigner Multimedia design and communication Designteknolog IT teknologi IT technology IT Universitetet Studieretninger på HTX DTU KU Digitalt design og kommunikation Softwareudvikling Matematik A, Kommunikation A Games Matematik A, Informationstek B Digitale medier og design Matematik A, Design B IT diplomingeniør Matematik A, Fysik A Netværksteknologi og IT Matematik A, Teknologi A Softwareteknologi Design og Innovation Elektroteknologi Matematik og teknologi Film- og medievidenskab Kommuikation A, Samf B 14

145 Punkt nr. 6 - Høring vedr. etablering af ekstra teknisk gymnasium i København Bilag 2 - Side -15 af 19 IT og sundhed Kommunikation A, Engelsk A Onformationsvidenskab og kulturformidling Matematik A, Kemi A Kommunikation og IT Matematik A, Biologi B Bioinformatik Datalogi Kognition og kommunikation RUC AU Datalogi Matematik A, Informationstek B Informatik Kommunikation A, Engelsk A Journalistik Kommunikation Elektronik Matematik A, Informationstek B Elektronik og datateknik Informatik Informationsteknologi Kommunikation og digitale medier Elektronik og IT Dette er blot eksempler på hvordan man kan sammensætte studieretningerne. Det høje niveau i matematik og de naturvidenskabelige fag, gør at profilerne er meget forkellige fra mediestudieretningerne på STX. 15

146 Punkt nr. 6 - Høring vedr. etablering af ekstra teknisk gymnasium i København Bilag 2 - Side -16 af 19 Bilag 4: Nabohøring CPH West Emne: SV: Nabohøring om nyt HTX på KTS 15. september 2015 Kære Ole Vi har modtaget din mail vedrørende oprettelse af nyt teknisk gymnasium (htx) på Julius Thomsens Gade på Frederiksberg. Der er jo en tendens i samfundet til, at de stærke unge tager ind til byen for at gå i skole, så man ved oprettelse af flere gymnasiale tilbud risikerer at dræne yderskolerne for den elevtype. Denne tendens synes vi, I skal være opmærksomme på. Ellers har CPH WEST ikke nogen indvendinger imod oprettelsen af htx på Frederiksberg. Med venlig hilsen Eva Eva Hofman-Bang direktør Vejlebrovej Ishøj Dir. tlf.:

147 Punkt nr. 6 - Høring vedr. etablering af ekstra teknisk gymnasium i København Bilag 2 - Side -17 af 19 Niels Brock Emne: SV: Nabohøring om nyt HTX på KTS Kære Ole, Det lyder da som en rigtig fin ide. Vi byder jer velkommen - også med gymnasieuddannelser på Frederiksberg. mkh ANYA ESKILDSEN Adm.direktør / CEO NIELS BROCK Copenhagen & San Diego

148 Punkt nr. 6 - Høring vedr. etablering af ekstra teknisk gymnasium i København Bilag 2 - Side -18 af 19 TEC J.nr.: Ref.: Tlf.: Vælg dato. Svar på nabohøring om nyt HTX-udbud Vi har den 10. september modtaget din anmodning om TECs bemærkning til planerne om at oprette et nyt HTX udbud på Frederiksberg (Julius Thomsens Gade 5) fra august Vi er bekymrede over et nyt udbud af HTX på Frederiksberg. TEC har som bekendt allerede en afdeling af H.C. Ørsted Gymnasiet på Frederiksberg (Stæhr Johansens Vej 7), der efter vores vurdering kan opfylde behovet for HTX i området, og som har kapacitet til at vokse i de kommende år. På TEC er vi i gang med at opruste vores afdeling på Frederiksberg, således at vi i fremtiden bliver et stærkere alternativ til de almene gymnasier i området. I værste fald kan et nyt HTX-udbud på Frederiksberg føre til to mindre HTX-udbud, der hver især får sværere ved at skabe de miljøer, der skal til for i højere grad at tiltrække de elever, der ellers ville vælge en almengymnasial uddannelse. Venlig hilsen Lone Hansen, direktør 18

149 Punkt nr. 6 - Høring vedr. etablering af ekstra teknisk gymnasium i København Bilag 2 - Side -19 af 19 Hotel & Restaurantskolen Emne: Vedr.: VS: Nabohøring om nyt HTX på KTS Til Københavns Tekniske Skole. Hotel - og Restaurantskolen har ingen problemer med KTS ønske om en HTX afdeling på Julius Thomsens Plads. Med venlig hilsen Søren Kühlwein Kristiansen 19

150 Oversigt over offentlig indsats 2016 Center for Regional Udvikling Region Hovedstaden Punkt nr. 8 - Prioriteret liste for jordforureningsindsatsen i 2016 Bilag 1 - Side -1 af 18 Region Hovedstaden Center for Regional Udvikling Udkast Oversigt over den forventede offentlige indsats i Region Hovedstaden på jordforureningsområdet i 2016 og nærmeste år September 2015

151 Region Hovedstaden Punkt nr. 8 - Prioriteret liste for jordforureningsindsatsen i 2016 Bilag 1 - Side -2 af 18

152 Punkt nr. 8 - Prioriteret liste for jordforureningsindsatsen i 2016 Bilag 1 - Side -3 af 18 Oversigt over den forventede offentlige indsats i Region Hovedstaden på jordforureningsområdet i 2016 og nærmeste år Udkast til offentlig kommentering Baggrund Regionsrådet skal i henhold til jordforureningsloven udarbejde en oversigt over den forventede offentlige indsats. Denne oversigt revideres en gang om året. Oversigten medfører ingen rettigheder eller pligter for ejere. Offentligheden skal inddrages forud for udarbejdelsen af den endelige oversigt. Oversigten skal angive på hvilke arealer (grunde/lokaliteter), regionen forventer at foretage undersøgelser eller oprensning (med tilhørende aktiviteter). Oversigten skal desuden angive en prioritering af indsatsen samt indeholde en økonomisk oversigt. Endvidere skal oversigten beskrive, hvordan regionen forventer at håndtere de samlede jordforureningsproblemer. Den skal være bilagt et program for, hvorledes problemerne foreslås løst inden for en nærmere fastlagt tidshorisont. Dette skal ses i sammenhæng med de økonomiske ressourcer, der afsættes til området. Det skal fremgå af prioriteringen, hvilke aktiviteter der forventes at finde sted de førstkommende år. Regionsrådets afgørelser om prioritering kan ikke påklages til anden administrativ myndighed, jfr. 25 i jordforureningsloven. Såfremt regionen skønner det påkrævet, kan oversigtens prioritering fraviges, og der kan således gennemføres projekter, der ikke er anført på oversigten. Den omstændighed, at en grund er medtaget på en oversigt, er ikke et tilsagn om, at de påtænkte aktiviteter bliver gennemført eller sker inden for den forventede tidshorisont. Dette skyldes, at regionen kan få kendskab til nye grunde, der skal prioriteres højere eller, at ny viden om stoffer og forurening fremkommer og således medvirker til en ændring af prioriteringen. Offentligheden skal inddrages forud for udarbejdelsen af den endelige oversigt. Inddragelsen vil ske efter udkast til prioritering har været behandlet i Regionsrådet. Inddragelsen vil ske gennem annoncering i lokale ugeaviser dækkende Region Hovedstaden samt ved direkte opfordring til kommunerne i regionen og til HOFOR og Nordvand om at komme med kommentarer til oversigten. Miljøvurdering Det er vurderet, at arbejdsplanen ikke er omfattet af Lovbekendtgørelse nr. 936 af 24. september 2009 om miljøvurdering af planer og programmer, idet arbejdsplanen til nye forureningsundersøgelser og oprensninger i 2016 ikke fastlægger rammer for fremtidige anlæg eller arealanvendelser jf. 1 og 3. Planen skal således ikke miljøvurderes. Afgørelsen om, at der ikke skal udarbejdes miljøvurdering kan efter reglerne i bekendtgørelsens 16 inden fire uger påklages til Natur og Miljøklagenævnet. Dette skal ske via Klageportalen, som man finder et link til på forsiden af Klageportalen ligger på og Man logger på eller på normal vis, typisk med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. En klage er pålagt et gebyr på kr Man betaler gebyret med betalingskort i Klageportalen. Bemærkninger til oversigten Antallet af forurenings-kortlagte (vidensniveau 2) grunde i Region Hovedstaden (ca ) er så stort, at det ikke er muligt at prioritere dem alle indbyrdes. 1

153 Punkt nr. 8 - Prioriteret liste for jordforureningsindsatsen i 2016 Bilag 1 - Side -4 af 18 Oversigten over den offentlige indsats i 2016 indeholder derfor alene de lokaliteter, hvor der inden for de nærmeste år forventes gennemført afgrænsende undersøgelser (oversigt A), se også kortbilag 1. I dette års oversigt A er der ikke medtaget en oversigt over lokaliteter med forventede undersøgelser i de nærmeste år efter Det sker som en konsekvens af jordplanen, hvor regionen fremover prioriterer at færdiggøre grundvandsindsatsen områdevis (i indvindingsoplande) fremfor hele tiden at undersøge de værste forureninger først, indenfor alle områderne med særlige drikkevandsinteresser i hele regionen. oprensninger (oversigt B), forudsat de forudgående afgrænsende undersøgelser viser behov herfor, se også kortbilag 2. grunde med igangværende drift af tekniske oprensningsanlæg (oversigt C), se også kortbilag 3. grunde med løbende overvågning af forureningen (oversigt D). Grunde medtaget på oversigten over overvågning (oversigt D) bliver ikke nødvendigvis overvåget hvert år. Der kan også være grunde på listen, hvor en nærmere gennemgang af sagen vil vise, at der ikke længere er behov for overvågning, men hvor den endelige vurdering heraf endnu udestår. I 2016 forventes der afsat ca. 146 mio. kr. til indsatsen på jordforureningsområdet i Region Hovedstaden. Heraf forventes afsat ca. 75 mio. kr. til afgrænsende undersøgelser og oprensninger i Prioriteringsprincipper De grunde der er med på oversigt A er medtaget ud fra følgende kriterier i forhold til grundvand og indeklima: Grundvand: Regionsrådet vedtog i november 2014 en ny plan for jordforureningsindsatsen. Med denne plan intensiveres indsatsen for at beskytte grundvandet, så 80 % af grundvandet sikres på 10 år. Regionens udkast til prioritering af indsatsen på jordforureningsområdet i 2016 er udarbejdet i overensstemmelse med den nye jordplan. Regionens prioriterede indsats inden for jordforurening i 2016 understøtter endvidere regionens overordnede mål som grøn og innovativ metropol med høj vækst og livskvalitet. Rent vand og uforurenet jord er en af forudsætningerne for vækst, bl.a. fordi et sundt og uforurenet miljø er en af de faktorer, der har betydning for at tiltrække virksomheder og kvalificeret arbejdskraft. I 2016 vil indsatsen med videregående undersøgelser og oprensninger således primært finde sted i udvalgte indvindingsoplande indenfor de områder af regionen hvor 80 % af drikkevandet indvindes samt på boliggrunde. Fokus er i overensstemmelse med jordforureningsplanen rettet mod forureninger med chlorerede opløsningsmidler (kemikalier som er anvendt/anvendes bl.a. til affedtning og tøjrensning). De chlorerede opløsningsmidler udgør den væsentligste trussel mod drikkevandsressourcen, fordi de er letopløselige og transporteres langt i jord og grundvand. Stofferne er også problematiske i forhold til indeklimaet, idet de let kan dampe op fra jord og grundvand og trænge ind i bygninger. Regionen har siden 2014 i stigende grad haft fokus på vigtigheden af at kunne få færdiggjort jordforureningsindsatsen i udvalgte områder. I 2016 er det således regionens prioritering at få igangsat afgrænsende undersøgelser af alle kendte forureninger med chlorerede opløsningsmidler i yderligere seks indvindingsoplande. I 2014 blev der igangsat undersøgelse af alle kendte, resterende forureninger med chlorerede opløsningsmidler i indvindingsoplandene til tre vandværker (Solhøj m.fl., Dybendal og Birkerød). I 2015 blev yderligere 6 oplande prioriteret til at få undersøgt de resterende forureninger med chlorerede opløsningsmidler (Attemose mfl., Hove m.fl., Humlebæk, Hørup m.fl., Bogøgård og Gilleleje). I 2016 er det 2

154 Punkt nr. 8 - Prioriteret liste for jordforureningsindsatsen i 2016 Bilag 1 - Side -5 af 18 administrationens prioritering dels at arbejde videre med at få færdigundersøgt i de tidligere prioriterede oplande. Endvidere planlægges det at tage fat på yderligere et antal indvindingsoplande (Bjellekær, Nærum m.fl., Kilde III m.fl., Sjælsø m.fl., Tibberup m.fl. og Værebro m.fl.) Kriterierne for udvælgelse af nye oplande til denne fokuserede indsats i 2016 har bl.a. været, at oplandet ligger indenfor det område hvor 80 % af regionens drikkevand indvindes, regionens V1-kortlægning er afsluttet indenfor oplandet, regionens V2-kortlægning (stort set) er afsluttet for lokaliteter med chlorerede opløsningsmidler som potentielt forurenende stof indenfor oplandet, statens grundvandskortlægning er afsluttet indenfor oplandet, antallet af lokaliteter, som er forurenet med de mest grundvandskritiske stoffer (chlorerede opløsningsmidler), og som resterer at blive undersøgt er relativt begrænset indenfor oplandet, der indvindes en væsentlig mængde drikkevand af god naturlig kvalitet i oplandet, I de drikkevandsområder, hvor indsatsen sker, er opsporingen af alle kritiske jordforureninger gennemført, og der er overblik over de mest kritiske forureninger. Herved sikres det bedst muligt, at oprensningsindsatsen sker, hvor den har størst mulig effekt. Når den særlige undersøgelsesindsats i de udvalgte indvindingsoplande er afsluttet, har regionen overblik over de værste forureningstrusler mod grundvandet og kender det nødvendige oprensningsomfang, så prioriteringen af den efterfølgende oprensningsindsats kan ske på et fuldt oplyst grundlag. En sidegevinst kan være at der kan være stordriftsfordele ved at gennemføre en koordineret oprensningsindsats indenfor et indvindingsopland. Indeklima: Grunde hvor der fra indledende undersøgelser eller lignende er viden om forurening med flygtige stoffer i poreluft i koncentrationer, som kan medføre et bidrag til indeklimaet i bolig, der er højere end 10 gange afdampningskriteriet for det pågældende stof. Som udgangspunkt igangsættes undersøgelserne først på de grunde, hvor der er viden om mest forurening. Forurening med chlorerede opløsningsmidler prioriteres før forurening med kulbrinter, hvis der er flere lokaliteter med forureningsniveau indenfor samme størrelsesorden. Hvis alt andet er lige vil grundene herefter blive prioriteret til undersøgelse i den rækkefølge, de er blevet kortlagt på vidensniveau 2. Tidshorisont for håndtering af de p.t. kendte jordforureningsproblemer i Region Hovedstaden i relation til den nuværende økonomiske ramme der er udmeldt fra staten Som udgangspunkt sættes den gennemsnitlige udgift til en afgrænsende undersøgelse til ca kr., mens den gennemsnitlige udgift til en oprensning sættes til ca. 3 mio. kr. Der er dog store variationer i forhold til disse gennemsnitspriser. F.eks. varierer omkostningen til en afgrænsende undersøgelse fra ca. 0,1 mio. kr. til langt over 2 mio. kr. for de helt store, mens omkostningen til en oprensning varierer fra ca. 0,2 mio. kr. til over 50 mio. kr. Der var pr. 14. september 2015 kortlagt grunde på vidensniveau 2 i Region Hovedstaden. Forudsættes det, at der skal ske undersøgelse af blot en fjerdedel af disse grunde - med efterfølgende behov for oprensning på en tredjedel af grundene - bliver den samlede omkostning hertil ca mio. kr. Antages det, at regionen modtager uændrede bevillinger de næste mange år, vil der således gå ca år, før der kan forventes etableret nødvendig oprensning på de i dag kendte grunde. Hertil kommer så de endnu ikke opdagede forurenede grunde. Det forventes, at der med tiden vil blive kortlagt i alt grunde på vidensniveau 2 i Region Hovedstaden. 3

155 Punkt nr. 8 - Prioriteret liste for jordforureningsindsatsen i 2016 Bilag 1 - Side -6 af 18 Oversigt A Grunde (lokaliteter) hvor afgrænsende undersøgelser er i gang i 2016 eller forventes igangsat inden for de nærmeste par år. Rækkefølgen er ikke prioriteret. Nye lokaliteter kan komme på listerne i årets løb og lokaliteter på listen kan udgå. NB: Ny viden om forurening eller andre uforudsete forhold, som f.eks. øgede undersøgelsesomkostninger vil kunne påvirke antallet af og hvilke nye undersøgelser, der kan igangsættes. Undersøgelser der forventes at fortsætte fra 2015 Lokalitet nr. Navn Indvindingsopland Årsag Kommune (IVO) Amagerbrogade 32 - I København Midgårdsgade 1* - I København Måløv Stationsplads Bogøgård Kildeplads - G Ballerup til Søndersø Vandværk Søborg Hovedgade 9 - I Gentofte Sdr. Ringvej 6 - I Glostrup Roskildevej 327B * Ishøj Kildeplads - til G Høje-Taastrup Thorsbro Vandværk Ågesholmsvej 9 Holmemarkens G (rev.) Høje-Taastrup Vandværk - Hove Rundageren 31 KV Solhøj G Høje-Taastrup Østerparken 5 Taastrup Valby Vest G og I Høje-Taastrup (rev.) Mårkærvej 5-9 St. Vejleå G Høje-Taastrup Bækgårdsvej 6 Marbjerg Kildeplads G Høje-Taastrup Argentinavej 4 - I Lyngby-Taarbæk Lundtoftevej 160/ Lundtoftegårdsvej Dybendal G Lyngby-Taarbæk 93A Lundtoftevej 150 Dybendal G Lyngby-Taarbæk Lyngvej 2 Ermelunden G Lyngby-Taarbæk Lundtoftegårdsvej 101/ Dybendal G Lyngby-Taarbæk Lundtofteparken Eremitageparken 335 Dybendal G Lyngby-Taarbæk Bjælkevangen 61, 69 og 71 Dybendal G Lyngby-Taarbæk Lundtoftegårdsvej 95 Dybendal G Lyngby-Taarbæk Maglebjergvej Dybendal G Lyngby-Taarbæk Hjortekærsvej 180 Dybendal G Lyngby-Taarbæk Annexgårdsvej 16 - I (rev.) Rødovre Skovlytoften 33 Holte Vandværk G Rudersdal Nærum Hovedgade 92 - I (rev.) Rudersdal Alleen 1 - I Tårnby Toftebo 1 / Bymidten 26 m.fl. Søndersø Øst G Furesø Gydevang 1 Sjælsø Vandværk, G Allerød Sandholm Kildefelt Smedevangen 5 Bogøgård Kildeplads - til Søndersø Vandværk G Allerød 4

156 Punkt nr. 8 - Prioriteret liste for jordforureningsindsatsen i 2016 Bilag 1 - Side -7 af 18 Undersøgelser der forventes at fortsætte fra 2015 Lokalitet nr. Navn Indvindingsopland Årsag Kommune (IVO) Nøglegårdsvej 10 Bogøgård Kildeplads - G Allerød til Søndersø Vandværk Kærhøjgårdsvej 46 Bogøgård Kildeplads - G Allerød til Søndersø Vandværk Smedevangen 1 Bogøgård Kildeplads - G Allerød til Søndersø Vandværk Vassingerødvej 105 Bogøgård Kildeplads - G Allerød til Søndersø Vandværk Vassingerødvej 107 Bogøgård Kildeplads - G Allerød til Søndersø Vandværk Lyngevej 230, Stengårdens Lynge Vandværk I/S G og I Allerød Losseplads Hovedgaden 47 Birkerød Vandværk G og I Rudersdal Toftebakken 2C Birkerød Vandværk G Rudersdal Nordvanggårdsvej 42 Bogøgård Kildeplads G Rudersdal Birkerød Kongevej Birkerød Vandværk G Rudersdal Vasevej 76 H Søndersø Vest - til G Rudersdal Søndersø Vandværk Kajerødvej 5 B og 5 C * (tinglysning Birkerød Vandværk G Rudersdal udestår) Nobis Mølle 1 Birkerød Vandværk G og I Rudersdal Birkerød Kongevej 158 Birkerød Vandværk G Rudersdal Klintehøj Vænge 1 Birkerød Vandværk G Rudersdal Hammerbakken 10 Birkerød Vandværk G Rudersdal Banevænget (tidl. Gasværksvej Birkerød Vandværk G Rudersdal 8-10)* (tinglysning udestår) Blokken 25 A Søndersø Øst G Rudersdal Bakkevej 85/Nørrevej Birkerød Vandværk G Rudersdal Topstykket 27 Birkerød Vandværk G Rudersdal Klintehøj Vænge 3-5 Birkerød Vandværk G Rudersdal Hvedemarken 3/Gammelgårdsvej Farum Vandværk G Furesø Farum Hovedgade 52 Farum Vandværk G Furesø Humlebækvej 39 Humlebæk Vandværk G Fredensborg Langebjergvej I Fredensborg Industrivej 2, Lynge Bogøgård Kildeplads - G Halsnæs til Søndersø Vandværk Byvej 10 Ølsted Vandværk G Halsnæs Hillerødvejen 66A, Gilleleje Gilleleje Vandværk I/S G Gribskov Bymosevej 14, Helsinge Baunehøj Vandværk G Gribskov Bymosevej 1-3 Baunehøj Vandværk G Gribskov Hejreskovvej 2-4 Espergærdeværket G Helsingør Hornbækvej 450 OSD - udenfor IVO G Helsingør Gefionvej 45 A-E Solbakkeværket G Helsingør Jernbane Allé 11 A * Espergærdeværket G Helsingør 5

157 Punkt nr. 8 - Prioriteret liste for jordforureningsindsatsen i 2016 Bilag 1 - Side -8 af 18 Undersøgelser der forventes at fortsætte fra 2015 Lokalitet nr. Navn Indvindingsopland Årsag Kommune (IVO) Smedeparken 1 - I Frederikssund Møllevej 9A Nivå c/o Nordvand A/S G Fredensborg Skelstedet 13 * (tinglysning udestår) OSD - udenfor IVO G Rudersdal Engvej 31 Strø Kildeplads G Hillerød Engvej 29 Gørløse Vandværk G Hillerød / Frydensbergvej 4-6 Stenlien G (rev.) Egedal Blødemosevej 2A Bogøgård Kildeplads - G Egedal til Søndersø Vandværk Engvej 20 * Ølstykke (Svestrup) G Egedal Vandværk Ringbakken 16 Bogøgård Kildeplads - G Egedal til Søndersø Vandværk Ravnsbjergvej 1 Værebro Kildeplads - G Egedal til Islevbro Vandværk Rugmarken 10 OSD - udenfor IVO G Egedal Siriusvej 4 - I Halsnæs G Undersøgelsen igangsat af hensyn til grundvand. I Undersøgelsen igangsat af hensyn til indeklimarisiko. * mangler administrativ afslutning af undersøgelsen. Rev. Revurderingsundersøgelse på igangværende afværgelokalitet Hvilende undersøgelse, dvs. ingen aktivitet i 2014 OSD område med særlige drikkevandsinteresser Undersøgelser der forventes igangsat i (Ca. 15 nye grundvandsundersøgelser, ca. 2-4 nye indeklimaundersøgelser fra nedenstående bruttoliste. Endvidere forventes igangsat 1-3 nye revurderingsundersøgelser i forbindelse med igangværende driftsanlæg, der endnu ikke er udpeget) Lokalitet nr. Navn Indvindingsopland Årsag Kommune (IVO) Sct. Jacobsvej 7 Kilde III - Islevbro G Ballerup Vandværk Industriparken 13 Kilde III - Islevbro G Ballerup Vandværk Nygårdsvej 30 Kilde III - Islevbro G Ballerup Vandværk Gl Rådhusvej 15 Kilde III - Islevbro G Ballerup Vandværk Byparken 10 - I Glostrup Tæbyvej 18 - I Rødovre Walgerholm 16 Tibberup Søndersø G Furesø Jonstrupvej 305 Tibberup Søndersø G Furesø Walgerholm 7 Tibberup Søndersø G Furesø Duevej 1A Sjælsø Vandværk, G Hørsholm Rungsted Kildefelt Skovlytoften 34 Nærum Vandværk G Rudersdal Skovlytoften 12 Nærum Vandværk G Rudersdal Frydensbergvej 22 Værebro Kildeplads - til Islevbro Vandværk G Egedal 6

158 Punkt nr. 8 - Prioriteret liste for jordforureningsindsatsen i 2016 Bilag 1 - Side -9 af 18 Undersøgelser der forventes igangsat i (Ca. 15 nye grundvandsundersøgelser, ca. 2-4 nye indeklimaundersøgelser fra nedenstående bruttoliste. Endvidere forventes igangsat 1-3 nye revurderingsundersøgelser i forbindelse med igangværende driftsanlæg, der endnu ikke er udpeget) Lokalitet nr. Navn Indvindingsopland Årsag Kommune (IVO) Frydensbergvej 12 Værebro Kildeplads - G Egedal til Islevbro Vandværk Frydensbergvej 37 Værebro Kildeplads - G Egedal til Islevbro Vandværk Bauneholmvej 1 Værebro Kildeplads - G Egedal til Islevbro Vandværk Frydensbergvej 39 Værebro Kildeplads - G Egedal til Islevbro Vandværk Damvadvej 43 Bjellekær Kildeplads - G Egedal Søndersø Vandværk Sandbakken 7 Bjellekær Kildeplads - G Egedal Søndersø Vandværk Alme Engelundsvej 1 - I Gribskov I Undersøgelsen igangsættes af hensyn til indeklimarisiko. G Undersøgelsen igangsættes af hensyn til grundvandsrisiko Rev. Revurderingsundersøgelse i forbindelse med igangværende afværgeforanstaltning på lokaliteten I 2016-udgaven af oversigt over den forventede offentlige indsats i Region Hovedstaden på jordforureningsområdet er der ikke medtaget en oversigt over Undersøgelser der forventes igangsat inden for de nærmeste år. Det sker som en konsekvens af jordplanen, hvor regionen fremover prioriterer at færdiggøre grundvandsindsatsen områdevis (i indvindingsoplande) og regionen har på nuværende tidspunkt ikke prioriteret mellem de mange indvindingsoplande, der ligger inden for de områder af regionen hvor 80 % af drikkevandet indvindes, ud over de indvindingsoplande der er prioriteret til indsats i 2014, 2015 og

159 Punkt nr. 8 - Prioriteret liste for jordforureningsindsatsen i 2016 Bilag 1 - Side -10 af 18 Oversigt B pr. 1. januar 2016 Grunde (lokaliteter) hvor oprensning skønnes påkrævet inden for de nærmeste år. Rækkefølgen er ikke prioriteret. Ny viden om forurening eller andre uforudseelige forhold kan ændre etableringstidspunktet. Ligeledes kan de økonomiske rammer til opgaven betyde, at nogle projekter må udskydes. Det forventes at der i 2016 vil være ressourcer til igangsætning af ca. 3-4 nye oprensningsprojekter. De nye projekter kommer fra bruttolisten for nye oprensninger i Præcis hvilke og hvor mange det bliver, afhænger dels af omkostningen til den enkelte afværge og dels af hvornår det endelige afværgeprojekt er helt klar til igangsætning efter alle fornødne tilladelser herunder aftale med grundejer m.v. er indhentet. Oprensninger der forventes at fortsætte fra 2015 Lokalitet nr. Navn Indvindingsopland Årsag Kommune (IVO) Gl. Kongevej 33, revurdering Frederiksberg G København Vandværk Tingvej 14B - I København Gl. Kongevej 39, revurdering Frederiksberg G København Vandværk Vesterbrogade 116, revurdering Frederiksberg G København Vandværk Brydehusvej 21, rev. af Ballerup Vandværk G Ballerup igangværende afværge Nybrovej 83/Sandftoften 10 Ermelunden G Gentofte (omlægning af igangværende oprensning) Nyvej 10, Albertslund (opfølgende Kilde X - til Islevbro G+I Albertslund monitering) Vandværk M.W.Gjøesvej 8-16, 20, Reerslev, Ishøj Kildeplads - til G+I Høje-Taastrup retablering efter opvarmningsprojekt Thorsbro Vandværk Lyngevej 230 (gasafværge) - I Allerød Pilehøj Vænge 8 Birkerød Vandværk G Rudersdal Pilehøj Vænge 10 Birkerød Vandværk G Rudersdal Ravnsbjergvej 1, Hillerød Æbelholt Kildeplads - G Hillerød Slangerup Vandværk Gl. Hovedgade 8-14 Opnæsgård kildeplads G Hørsholm - Sjælsø Vandværk Rungstedvej 19 Opnæsgård kildeplads G Hørsholm - Sjælsø Vandværk Pennehave 15 Sjælsø Vandværk, G Hørsholm Rungsted Kildefelt Ahornvej 3 A-D OSD udenfor IVO G Hørsholm Møllevej 9A Nivå c/o Nordvand A/S G Fredensborg Dådyrvænget 207, Karlebo - I Fredensborg Skuldelev, S-ISCO Skuldelev Vandværk G Frederikssund Skuldelev, område IV, EK-bio, Skuldelev Vandværk G Frederikssund Vestergade Frydensbergvej 29-31, Værebro Kildeplads - G Egedal 8

160 Punkt nr. 8 - Prioriteret liste for jordforureningsindsatsen i 2016 Bilag 1 - Side -11 af 18 Oprensninger der forventes at fortsætte fra 2015 Lokalitet nr. Navn Indvindingsopland Årsag Kommune (IVO) Stenløse/Egedal til Islevbro Vandværk Stenlillevej 21 Værebro Kildeplads - G Egedal til Islevbro Vandværk G Afværgen er igangsat af hensyn til grundvand. I Afværgen er igangsat af hensyn til indeklimarisiko. 1) Lokaliteten er udtaget af oversigten idet anlægget nu planlægges nedlagt, idet området den ligger i er omklassificeret af Naturstyrelsen fra område med særlige drikkevandsinteresser til område med begrænsede drikkevandsinteresser. Dermed er lokaliteten ikke længere omfattet af offentlig indsats i forhold til grundvand. Bruttoliste indenfor hvilke der forventes igangsat ca. 3-4 nye oprensninger i 2016* Lokalitet nr. Navn Indvindingsopland Årsag Kommune (IVO) Cheminova, Måløv Byvej OSD udenfor IVO G Ballerup Kongevejen 155, omlægning af Ermelunden G Lyngby-Taarbæk eksisterende afværge Søllerød Gasværk, Øverødvej 8 m.fl. Dybendal og Holte G Rudersdal Egeskovvej 18 (kildefjernelse) Espergærdeværket G Helsingør Vestergade 5, område II, Skuldelev Skuldelev Vandværk G Frederikssund Brobæksgade 2 Hørup Kildeplads - til G Frederikssund Slangerup Værket Engvej 20 Ølstykke Vandværk, G Egedal Værebro Kildeplads - til Islevbro Vandværk Ravnsbjergvej 1, fane Værebro Kildeplads - til Islevbro Vandværk G Egedal G Afværgen igangsættes af hensyn til grundvand. I Afværgen igangsættes af hensyn til indeklimarisiko. * Forudsat risikovurderingen fra de afgrænsende undersøgelser viser, at oprensning bør igangsættes snarligt Oprensning der forventes igangsat* inden for de nærmeste år Lokalitet nr. Navn Indvindingsopland Årsag Kommune (IVO) Rosenkæret 17, rev. af afværge Kilde X - til Islevbro G (rev.) Gladsaxe Vandværk Tårbæk Strandvej I Lyngby-Taarbæk Trørødvej 63B OSD udenfor IVO G Rudersdal Nordvanggårdsvej 42 Søndersø Vest - til G Rudersdal Søndersø Vandværk YX tanken Birkerød Kongevej 158 Birkerød Vandværk G Rudersdal Blokken 25 Søndersø Vest - til G Rudersdal Søndersø Vandværk Hvedemarken 3 Søndersø Vest - til G Furesø Søndersø Vandværk, Farum Vandværk Farum Hovedgade 52 Søndersø Øst - til Søndersø Vandværk, G Furesø 9

161 Punkt nr. 8 - Prioriteret liste for jordforureningsindsatsen i 2016 Bilag 1 - Side -12 af 18 Oprensning der forventes igangsat* inden for de nærmeste år Lokalitet nr. Navn Indvindingsopland Årsag Kommune (IVO) Farum Vandværk Bakkegårdsvej 306 Humlebæk Vandværk G Fredensborg Bakkegårdsvej 201 Humlebæk Vandværk G Fredensborg Bymosevej 14 Baunehøj Vandværk G Gribskov Kingosvej 14 Solbakkeværket G+I Helsingør Møllevej 9A Nivå c/o Nordvand A/S G Fredensborg Vestergade 5, område VI, Skuldelev Skuldelev Vandværk G Frederikssund Stenlillevej 21, fane Værebro Kildeplads - G Egedal til Islevbro Vandværk Ravnsbjergvej 8 Værebro Kildeplads - G Egedal til Islevbro Vandværk G Afværgen igangsættes af hensyn til grundvand. I Afværgen igangsættes af hensyn til indeklimarisiko. * Forudsat risikovurderingen fra de afgrænsende undersøgelser viser, at oprensning bør igangsættes snarligt 10

162 Punkt nr. 8 - Prioriteret liste for jordforureningsindsatsen i 2016 Bilag 1 - Side -13 af 18 Oversigt C Oversigt over tekniske oprensningsanlæg med drift i De oppumpede vandmængder er for 2014, da tal for 2015 først foreligger til den endelig udgave af oversigten. Depoter hvor der pågår Afværgedrift i 2015 Etableret (år) Oppumpet vandmængde i 2014 (m 3 ) Heraf til recipient m 3 Heraf til infiltreret m 3 Heraf til procesvand m 3 Heraf til kloak m 3 Skønnet driftsperiode (år) Valby Gasværk, Vigerslev Allé m.fl. * * Hejrevej 43 * * Rådmandsgade 11 * Lukket 2007 * Sundholmsv.j 55-57/Telemarksg * * Emdrupvej 72 * * Gudenåvej * * Godthåbsvej 187 (stoppet 2010/08) * Lukket 2010 * Valby Langgade 207 * * Svenskelejren 23 * Passiv vent. * Absalonsgade * Åboulevard * * Frankrigsgade * Bolig ventilation * Amagerbrogade 32/Norgesvej 2 * Lukket 2007 * Vesterbrogade 139 * * Jagtvej * Lukket 2007 * Amagerbrogade 118 * Lukket 2008 * Finsensvej 76 * Lukket 2008 * A Finsensvej 76b * * Smallegade 52 * Passiv ventilation * Howitzvej 54-58/Solbjergvej * * Nimbusparken * * Howitzvej 43 * * Nitivej 10 * lukket feb * Kronprinsensvej 1 * * Sørup Losseplads 1996 lukket Cheminova-grunden, Måløv Byvej, Brydehusvej Skovlunde Byvej 96 A Innovationsgaragen, Skovlunde Byvej Udbakken 24 C+D 2002 Gasafværge Brøndby Industrikvarter Gentoftegade Trunnevangen 2000 Lukket Jægersborg Allé Lukket Ordrupvej 100A 2000 Air-Sparging Ejgårdsvej (I parken) Ordrupvej Lukket A Nybrovej B Sandtoften Lukket Søborg Hovedgade Bolig ventilation 10 11

163 Punkt nr. 8 - Prioriteret liste for jordforureningsindsatsen i 2016 Bilag 1 - Side -14 af 18 Depoter hvor der pågår Afværgedrift i 2015 Etableret (år) Oppumpet vandmængde i 2014 (m 3 ) Heraf til recipient m 3 Heraf til infiltreret m 3 Heraf til procesvand m 3 Heraf til kloak m 3 Skønnet driftsperiode (år) Ordrupvej 81A 2002 Air-Sparging Hyldegårdsvej Søborg Hovedgade 31, m.fl. 1996/ Grusgraven 1993/ Rosenkæret Bagsværd Hovedgade * Bindeleddet 9 A-B 2002 Vac. Ventilation Søborg Hovedgade Søborg Hovedgade Air-Sparging Bergsøegrunden, Hvissingevej Ejby Losseplads, Mosetoften Glostrup Regnvandsbassin, Industrivej Hvissingegade Passiv ventilation Knapholm + K. øst + afskærmning Ellekær Tornerosevej 58 (Herlev Kommune) 1992 Herlev kommune Marielundvej Symfonivej Romancevej Lukket Blokland Roskildevej (D1) 1996 Lukket Djursvang 3 (K7) 1995 Lukket Naverland * Høvedstensvej Vojensvej * Brostykkevej Indeklima Thorsbro Kildepladser, St vejle å Thorsbro Kildepladser, Tåstrup-Valby Industrivej 27, Hedehusene Vesterkøb Vesterkøb Akacievej 2, Hedehusene Ågesholmsvej M.W. Gjøesvej Ventilation M.W. Gjøesvej - Tingstedvej Østerparken Bolig ventilation Hove Kildeplads 1997 Lukket Gravertoften, Gasafværge Lyngby Losseplads 1996 Gasafværge Buddingevej Stoppet Nørgårdsvej / Carlshøjvej Passiv ventilation Kongevejen Virumvej Passiv ventilation Rødovrevej

164 Punkt nr. 8 - Prioriteret liste for jordforureningsindsatsen i 2016 Bilag 1 - Side -15 af 18 Depoter hvor der pågår Afværgedrift i 2015 Etableret (år) Oppumpet vandmængde i 2014 (m 3 ) Heraf til recipient m 3 Heraf til infiltreret m 3 Heraf til procesvand m 3 Heraf til kloak m 3 Skønnet driftsperiode (år) Rødovrevej Hvidsværmervej Brandholms Allé Annexgårdsvej 16, m.fl Søllerød Gasværk, Øverødvej Nærum Industriområde 1995/ (tidligere ) Trørød Deponeringsplads 1998 Gasafværge Skelstedet Øverødvej Stoppet Nærum Hovedgade Bolig ventilation Tårnby Hovedbibliotek, Amager Lv / Københavns Lufthavn Syd 1993/ Kongelundsvej Lukket Vejlesvinget Vejlesvinget Vac. ventilation Kr. Værløsevej lukket Ballerupvej Vac. Ventilation og Kirke Værløsevej 32 og Læssevej Passiv ventilation Allerødvej * Prins Valdemars Allé 14, Allerød 1999 Passiv ventilation * Bøgevangen 14, Vassingerød 1999 Phyto oprensning * Amtsvej 2-4, Allerød 1999 Passiv ventilation * Toftebakken 5, Birkerød * Farum Vandværk, Gammelgårdsvej Lukket * Gillelejevej 28b, Esbønderup 2005 Passiv ventilation * Ravnsbjergvej 8, Alsønderup * Kemisk oxidation * Danform-grunden **, Jægerspris * * Fasanvej 11, Skibby, Frederikssund 2011 Passiv ventilation * Fasanvej 2, Skibby, Frederikssund 2011 Passiv ventilation * Østergade 16, Skuldelev, Frederikssund * Jørlunde, Stensbjerggård, Hagerupvej * Ravnsbjergvej 1, Egedal 2013 Ventilation * Frydensbergvej * Udlejrevej 31, Svenstrup Vandværk 1987 Lukket * I alt m * Mgl. skøn P=Procesvand IN=Infiltreret 13

165 Punkt nr. 8 - Prioriteret liste for jordforureningsindsatsen i 2016 Bilag 1 - Side -16 af 18 Oversigt D Oversigt over arealer, hvor der forventes udført overvågning pr. 1. januar 2016 At en lokalitet står på listen indebærer ikke at der er overvågning hvert år, herunder at der overvåges i På lokaliteter med blå skrift er der udført monitering eller revurdering af monitering i 2015 I forhold til tidligere udgaver af oversigt D er en række lokaliteter udgået af moniteringsoversigten (kan dog stadig ses med grå skrift). Nogle af lokaliteterne er udgået, idet de i forvejen er med på nogle af de andre oversigter. Lokalitet Navn Igangsat Seneste monitering/ revurdering Kommune Jagtvej og Thorsgade 8, København Glumsøvej / København C.F. Richs Vej / Frederiksberg H.C. Ørsteds Vej/Forchhammervej / Frederiksberg Bülowsvej / Frederiksberg Roskildevej / Frederiksberg Sct. Jacobsvej / Ballerup Gentofte Losseplads, Nybrovej /1999 Gentofte Estersvej /2015 Gentofte Hyldegårdsvej Tværvej / Gentofte Vangedevej /2015 Gentofte Mitchellstræde / Gentofte Vangedevej / Gentofte Hyldegårdsvej / Gentofte Strandvejen / Gentofte Tranegårdsvej / Gentofte Gladsaxe Industrikvarter / Gladsaxe Gladsaxevej / Gladsaxe Generatorvej 2A / Gladsaxe Søborg Hovedgade / Gladsaxe Hvissingegade Glostrup Ellekær / Herlev Marielundvej / Herlev Risby Losseplads, Hedeengvej /2003 Albertslund Galgebakken Sønder /2004 Albertslund Herstedvesterstræde / Albertslund Fabriksparken / Albertslund Herstedøstergade / Albertslund Arnold Nielsens Boulevard (indgår i moniteringen i forbindelse med driftsanlægget på Høvedstensvej 25-27) 2008 Hvidovre Snubbekorsvej Losseplads, Snubbekorsvej /2003 Høje-Taastrup Tåstrup Gasværk, Gasværksvej /2006 Høje-Taastrup Dybendalsvænge / Høje-Taastrup Frederiksholmsvej Losseplads /2006 Høje-Taastrup Stærkendevej Fyldplads Høje-Taastrup Hvidovre Kommunes Losseplads, (Højvangsvej /2007 Høje-Taastrup 19), Sengeløse Losseplads m.fl Åvænget Høje-Taastrup Skolevej / Høje-Taastrup Vadsbyvej / Høje-Taastrup Køgevej 37/Taastrup Hovedgade / Høje-Taastrup 14

166 Punkt nr. 8 - Prioriteret liste for jordforureningsindsatsen i 2016 Bilag 1 - Side -17 af 18 Lokalitet Navn Igangsat Seneste monitering/ revurdering Kommune Lyngby Losseplads, grundvand, Firskovvej 1996 Lyngby-Taarbæk Frederiksdalsvej /2006 Lyngby-Taarbæk Mortonsvej /2015 Lyngby-Taarbæk Ulrikkenborg Plads / Lyngby-Taarbæk Virumgade / Lyngby-Taarbæk Jernbanevej /2011 Lyngby-Taarbæk Bagsværdvej / Lyngby-Taarbæk Lyngby Hovedgade 44 A-D / Lyngby-Taarbæk Taarbæk Strandvej / Lyngby-Taarbæk Grønlunds Allé 34B / Rødovre Møntvask-Rens, Øverødvej / Rudersdal Nærumvænge Torv / Rudersdal Linde Allé / Rudersdal Holte Stationsvej / Rudersdal Rundforbivej Rudersdal Sadolin og Holmblad, Industribuen Ishøj Englandsvej Tårnby Magle Allé Tårnby Kirke Værløse Losseplads, Ryetvej / Furesø Sandet Losseplads, Lejrvej, Sandet / Furesø Dansk A-træ, Rytterhegnet / Allerød Røde Port Savværk, Kongevejen / Allerød Bjerget, Slangerupvej / Nymølle 2011/ Allerød Bøgevangen Allerød Lynge Losseplads, Gl. Nøglegårdsvej / Allerød Ll. Rosenbusk, priv. fyldpl., Uggeløse Bygade / Allerød Uggeløse Forbrændingsanlæg Lukket i / Allerød Uggeløse Losseplads I Lukket i / Allerød Olieforurenet jord, Skovmosen / Allerød Kollerød Losse- og fyldplads, Gl. Kollerødvej / Allerød 205- Birkerød Industriområde 2009 Rudersdal Langedam (Toftebakken 5) 2014/ Rudersdal Shell Service, Jørgen Lund, Kongevejen /2011 Rudersdal Overgået til Helle Rens & Vask, Kilo Rens, Hovedgaden 3 undersøgelser 2011 Rudersdal Birkerød Kongevej Rudersdal Farum Industriområde 2014/ Furesø Heru Autoservice, Farum Hovedgade 1 Lukket i / Furesø Norda. Kemisk Tøj-Renseri Lukket i 2010/ /2011 Furesø Centri Vask og Rens, Akacietorvet/Farum 2011/ Furesø Hovedgade Fuglsangpark Lukket i /2011 Furesø Højsager Losseplads Fredensborg Benzinsalg v/ Petersen Vilh. O. A/S, Nygade 1A -/2011 Frederikssund Roskildevej/Strandvangen, Roskildevej 156 -/2011 Frederikssund Depot for Kupolovnsslam fra DDS Halsnæs Toplak Industrilakering, Gillelejevej 28B Gribskov Helsinge Forbrænd.anlæg/lossepl., Industrivej 4 Lukket i /2011 Gribskov 15

167 Punkt nr. 8 - Prioriteret liste for jordforureningsindsatsen i 2016 Bilag 1 - Side -18 af 18 Lokalitet Navn Igangsat Seneste monitering/ revurdering Kommune Danit A/S, Oldenvej 3A 2004/ Helsingør Fisker & Nielsen A/S, Ole Rømers Vej / Helsingør Gurrevej 312A, Losseplads 2006 Helsingør Andres, Brdr. H. & O., Egeskovvej / Helsingør Ilpea Plast A/S, Anglo Plast A/S, Egeskovvej / Helsingør Dansk Silicon Central ApS, Egeskovvej / Helsingør Esso Service. Statoil, Jæmtlandsvej 2 m.fl Helsingør Havreholm Grusgrav, Hellebjergvej Helsingør Papirhusets Trykkeri, Kingosvej Helsingør Shamban A/S, Fabriksvej Helsingør Bruun&Co, K.V.,Interdan A/S, Egeskovvej /2013 Helsingør Møller, Ejner, Vognmand, Harreshøjvej 14a-b 2006/2011 Helsingør Stema Anlægsteknik A/S, Egeskovvej 9 / Helsingør Olriksvej 5 A-C Helsingør Kvistgård monitering, Kvistgård Industrikvarter 2012/ Helsingør Holmene Losseplads, Jagtvejen, Vestre Holme 2014/ Hillerød Hillerød Autolakeri ApS, Slangerupgade / Hillerød Tulstrup Grusgrav, Hillerødvej 21 Lukket i Hillerød Roskildevej 175 Lukket i /2013 Hillerød BP Service/ nu Q8 Service, Usserød Kongevej / Hørsholm Egevej Frederikssund Skelstedet Rudersdal Shell Serv/Slangerup Autoserv. Københavnsvej / Frederikssund Søsum Teglværk I/S, Toppevadvej 26 (Ganløse / Egedal fyldpladser, plads 8) Bondehavens Losseplads, Sandbakken 8 (Ganløse 2011/ Egedal 9 fyldpladser, plads 6) Fluebjerggård Syd Losseplads, Toppevadvej / Egedal (Ganløse 9 fyldpladser, plads 2, 3, 4, 5 og 9) Stenløse Kommunes genbrugsplads, 2011/ Egedal Toppevadvej 28 (Ganløse 9 fyldpladser, plads 8) Langager, Leidersdorf, Udlejrevej 31 Lukket i Egedal 16

168 Punkt nr. 8 - Prioriteret liste for jordforureningsindsatsen i 2016 Bilag 2 - Side -1 af 1

169 Punkt nr. 8 - Prioriteret liste for jordforureningsindsatsen i 2016 Bilag 3 - Side -1 af 1

170 Punkt nr. 8 - Prioriteret liste for jordforureningsindsatsen i 2016 Bilag 4 - Side -1 af 1

171 Punkt nr. 9 - Regional analyse af fremtidens transportbehov og sammenhængende trafiksystemer i hovedstadsregionen Bilag 1 - Side -1 af 2 MINISTEREN Regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen Dato J. nr. 14. september Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København K Telefon Kære Sophie Hæstorp Andersen Der blev som bekendt afsat 17,5 mio. kr. på finansloven for 2015 til udarbejdelse af en analyse af et sammenhængende letbane/brt-net i Storkøbenhavn. Region Hovedstaden besluttede i den forbindelse at deltage i analysearbejdet og bidrage økonomisk med 10 mio. kr., og der blev åbnet for, at interesserede kommuner kunne deltage. Siden da kan jeg forstå, at der har været en længere dialog om kommissoriet for analysearbejdet, som har omfattet både politisk niveau og embedsmandsniveau i Region Hovedstaden og staten. Endvidere forstår jeg, at regionen kort før sommerferien har sendt et forslag til ministeriet om omorganisering af arbejdet, således at Metroselskabet skulle tildeles opgaven. Endelig kan jeg forstå, at nogle tekniske spørgsmål om udbetalingen af regionens bidrag har voldt problemer. Der er således endnu ikke etableret enighed om projektets organisering og ambitionsniveau. Endvidere kan jeg forstå, at kommunerne har meddelt, at man under alle omstændigheder først ønsker at indtræde i arbejdet i en senere fase. Som det fremgår af regeringsgrundlaget, er råderummet for nye store infrastrukturinvesteringer meget begrænset i de kommende år, da der allerede er igangsat mange infrastrukturprojekter. Og ved investeringer i nye infrastrukturprojekter er det regeringens opfattelse, at der skal gives prioritet til investeringer, der har et højt samfundsøkonomisk afkast. Set fra min stol, befinder vi os ikke i en situation, hvor det er hverken ansvarligt eller hensigtsmæssigt at gennemføre analysearbejder for mere end 27,5 mio. skatteyderkroner, når der, jf. regeringsgrundlaget og den gennemgang, den nye regering har foretaget af statens finanser, er begrænset udsigt til at kunne finansiere de projekter, der måtte komme ud af analyserne i den anden ende. Vi har endnu ikke set effekten af den kommende letbane i Ring 3. Og desuden foretages allerede en udredning i regi af Københavns Kommune af en letbane fra Ring 3 og Nørrebro Station via Frederikssundsvej, som i tidligere vurderinger er anset som det mest relevante letbaneprojekt at gå videre med i hovedstadsområdet inden for en nærmere fremtid.

172 Punkt nr. 9 - Regional analyse af fremtidens transportbehov og sammenhængende trafiksystemer i hovedstadsregionen Bilag 1 - Side -2 af 2 Det betyder dog ikke, at jeg synes arbejdet med den bebudede analyse fuldstændig skal opgives. Side 2/2 Der er i løbet af de senere år er lavet forskellige analyser af og forslag til udbygning af et letbanenet kombineret med BRT-linjer i Storkøbenhavn, herunder i forbindelse med de strategiske analyser, Trængselskommissionens arbejde og i regi af Region Hovedstaden, DTU m.fl. Jeg kan forstå, at hensigten i det foreliggende udkast til kommissorium har været at starte med at foretage en vurdering af alle disse arbejder med henblik på at tilvejebringe et katalog over mulige letbane- og BRT-linjer. Formålet skulle være at samle systematisk op på og vurdere hidtil gennemførte arbejder ud fra en række ensartede, saglige økonomiske og trafikale kriterier, så man på et ensartet grundlag kan tage stilling til perspektiverne i de forskellige letbane/brt-linjer, der er bragt i spil. Jeg vil lægge op til at en sådan screening gennemføres, så vi har et bedre grundlag for debatten om fremtidige letbane- og BRT-strækninger i hovedstadsområdet. Samtidig mener jeg, at der fortsat skal arbejdes videre med den før-efteranalyse af en letbane i Ring 3, som der også er lagt op til i kommissoriet, så vi kan få skabt en erfaringsopsamling fra Ring 3-projektet, som kan være nyttig i fremtidig stillingtagen til letbaneprojekter. Endvidere har jeg noteret mig, at det er blevet besluttet, at der inden for analysens rammer skal anvendes op til 1 mio. kr. til en analyse af placeringen af en fjernbusterminal i København. Og så den del mener jeg, det på nuværende tidspunkt er relevant at gå videre med. Transport- og Bygningsministeriet vil stå for gennemførelsen af disse arbejder, og jeg vil i forlængelse heraf lægge op til, at analyserne gennemføres for de midler, der er afsat i statsligt regi. Jeg vil dog samtidig foreslå, at Region Hovedstaden inddrages undervejs i arbejdet med den omtalte screening og får lejlighed til at kommentere særskilt på resultaterne heraf. Region Hovedstaden vil dertil kunne inddrages i senere faser, såfremt det besluttes at arbejdes videre med udredninger af udvalgte linjeføringer og forslag. Med venlig hilsen Hans Chr. Schmidt

173 Punkt nr. 9 - Regional analyse af fremtidens transportbehov og sammenhængende trafiksystemer i hovedstadsregionen Bilag 2 - Side -1 af 1 MINISTEREN Overborgmester Frank Jensen, Københavns Kommune Borgmester Karin Søjberg Holst, Gladsaxe Kommune Regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen, Region Hovedstaden Dato J. nr. 1. oktober Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København K Telefon Kære Frank Jensen, Karin Søjberg Holst og Sophie Hæstorp Andersen Der blev som bekendt afsat 6 mio. kr. på finansloven for 2015 som et statsligt bidrag til en udredning for en letbane i Frederikssundsvej i København mellem Nørrebro St. og den kommende letbane i Ring 3. Københavns Kommune har tidligere gennemført en forundersøgelse af projektet og er allerede ved at anlægge en højklasset busløsning på Frederikssundsvej. Københavns Kommune har også sat sig for bordenden for udredningen, og det er aftalt, at Metroselskabet skal fungere som sekretariat for arbejdet. Som det fremgår af regeringsgrundlaget, er råderummet for nye store investeringer meget begrænset i de kommende år, da der allerede er besluttet rigtigt mange infrastrukturprojekter. I det lys finder jeg det ikke hensigtsmæssigt, at Transport- og Bygningsministeriet bidrager økonomisk til at udarbejde beslutningsgrundlag for nye lokale og regionale projekter og dermed bidrager til at skabe forventninger til nye investeringer når der ikke er anvist en finansieringsmodel for det pågældende projekt. Jeg mener derfor ikke, at staten skal bidrage økonomisk til udredningen. Det betyder ikke, at jeg synes, at udredningen skal opgives, hvis Københavns Kommune, Gladsaxe Kommune og Region Hovedstaden ønsker at fortsætte arbejdet. Og jeg er indforstået med, at Metroselskabet fortsat kan varetage sekretariatsopgaven for analysen, selvom staten ikke bidrager økonomisk hertil. Jeg er også fuldt indstillet på, at Transport- og Bygningsministeriet fortsat kan bidrage med fagligt input til analysen. Med venlig hilsen Hans Chr. Schmidt

UDKAST af 22. okt (høringsversion) Forslag

UDKAST af 22. okt (høringsversion) Forslag Transport- og Bygningsministeriets j. nr. 2015-4655 UDKAST af 22. okt. 2015 (høringsversion) Forslag til Lov om ændring af lov om letbane på Ring 3, lov om Metroselskabet I/S og Udviklingsselskabet By

Læs mere

2015/1 LSF 102 (Gældende) Udskriftsdato: 27. september Forslag. til. (Anlæg af letbanen på Ring 3, særlig regulering i anlægsperioden m.v.

2015/1 LSF 102 (Gældende) Udskriftsdato: 27. september Forslag. til. (Anlæg af letbanen på Ring 3, særlig regulering i anlægsperioden m.v. 2015/1 LSF 102 (Gældende) Udskriftsdato: 27. september 2016 Ministerium: Transport- og Bygningsministeriet Journalnummer: Transport- og Bygningsmin., j.nr. 2015-4655 Fremsat den 13. januar 2016 af transport-

Læs mere

Efter borgermøde 16. januar Spørgsmål og Svar vedrørende letbane langs Ring 3

Efter borgermøde 16. januar Spørgsmål og Svar vedrørende letbane langs Ring 3 Efter borgermøde 16. januar 2014 - Spørgsmål og Svar vedrørende letbane langs Ring 3 Emne Spørgsmål Svar Letbane som samfundsinvestering Vi har et velfungerende kollektivt transportnet i hovedstaden, hvorfor

Læs mere

Informationsmøde om letbaneprojektet

Informationsmøde om letbaneprojektet Informationsmøde om letbaneprojektet Oplæg ved Hovedstadens Letbane 28. august/rebekka Nymark Hovedstadens Letbane Hovedstadens Letbane er bygherre på letbanen Vi er ejet af 11 kommuner, Region Hovedstaden

Læs mere

En letbane på tværs af København?

En letbane på tværs af København? En letbane på tværs af København? Besøg Københavns Amts vandreudstilling om letbanen langs Ring 3. Udstillingen åbner 11. april på Amtssygehuset i Herlev. Herefter går turen videre til Glostrup, Gladsaxe,

Læs mere

Vi har et velfungerende kollektivt transportnet i hovedstaden, hvorfor bruge så mange penge på mere kollektiv transport?

Vi har et velfungerende kollektivt transportnet i hovedstaden, hvorfor bruge så mange penge på mere kollektiv transport? Spørgsmål og svar om letbanen langs Ring 3 Emne Spørgsmål Svar Letbanen som samfundsinvestering Vi har et velfungerende kollektivt transportnet i hovedstaden, hvorfor bruge så mange penge på mere kollektiv

Læs mere

Letbanen i Ring 3. Introduktion til VVM-redegørelsen. Hovedstadens Letbane

Letbanen i Ring 3. Introduktion til VVM-redegørelsen. Hovedstadens Letbane Letbanen i Ring 3 Introduktion til VVM-redegørelsen Hovedstadens Letbane Ny transportform på skinner 27 stationer og 27 km på Ring 3 4 stationer i Herlev: Lyskær, Herlev Station Herlev Bymidte og Herlev

Læs mere

Indkaldelse af idéer og forslag til VVM undersøgelsen. Oi Orienteringsmøde i Letbane på Ring 3 p g Lyngby-Taarbæk Kommune, mandag den 13.

Indkaldelse af idéer og forslag til VVM undersøgelsen. Oi Orienteringsmøde i Letbane på Ring 3 p g Lyngby-Taarbæk Kommune, mandag den 13. Indkaldelse af idéer og forslag til VVM undersøgelsen Indledende høring fra 23. april til 30. maj 2014 Oi Orienteringsmøde i Letbane på Ring 3 p g Lyngby-Taarbæk Kommune, mandag den 13. maj 2014 Om letbanen

Læs mere

Lov om letbane på Ring 3

Lov om letbane på Ring 3 LOV nr 165 af 26/02/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 16. marts 2017 Ministerium: Transport- og Bygningsministeriet Journalnummer: Transportmin., j.nr. 2013-2452 Senere ændringer til forskriften LOV nr 686

Læs mere

Plads til letbanen - værd at vide om ekspropriation

Plads til letbanen - værd at vide om ekspropriation Plads til letbanen - værd at vide om ekspropriation Hovedstadens Letbane Hovedstadens Letbane vil strække sig over 28 km mellem Lyngby og Ishøj og er planlagt til at åbne i 2023/2024. Den vil køre på tværs

Læs mere

Letbanen på Ring 3 Ændret linjeføring i Ishøj og Lyngby-Taarbæk Kommuner

Letbanen på Ring 3 Ændret linjeføring i Ishøj og Lyngby-Taarbæk Kommuner Letbanen på Ring 3 Ændret linjeføring i Ishøj og Lyngby-Taarbæk Kommuner Tillæg til VVM-redegørelse af maj 2015 Oktober 2015 Udgivet af: Transport- og Bygningsministeriet Frederiksholms Kanal 27F 1220

Læs mere

Transport- og Bygningsudvalget L 102 Bilag 1 Offentligt

Transport- og Bygningsudvalget L 102 Bilag 1 Offentligt Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 L 102 Bilag 1 Offentligt NOTAT Dato J. nr. 13. januar 2016 2015-4655 Høringsnotat vedr. L 102 Forslag til lov om ændring af lov om letbane på Ring 3, lov om Metroselskabet

Læs mere

Idéfasehøring. - Debatoplæg. Hastighedsopgradering Østerport - Helsingør

Idéfasehøring. - Debatoplæg. Hastighedsopgradering Østerport - Helsingør Idéfasehøring - Debatoplæg Hastighedsopgradering Østerport - Helsingør Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk/opgraderingkystbanen Forord Som led i Togfonden DK er det

Læs mere

Samarbejdsaftale om en letbane i Ring 3

Samarbejdsaftale om en letbane i Ring 3 [Transportministeriet] [Ringbysamarbejdet] Samarbejdsaftale om en letbane i Ring 3 Indledning I dag er strækningen langs Ring 3 tæt trafikeret. På de overbelastede veje opstår der kødannelser, fremkommeligheden

Læs mere

Banekonference Letbanen på Ring 3 Status. 5. Maj 2015 Anne-Grethe Foss Metroselskabet Letbaneselskabet

Banekonference Letbanen på Ring 3 Status. 5. Maj 2015 Anne-Grethe Foss Metroselskabet Letbaneselskabet Banekonference Letbanen på Ring 3 Status 5. Maj 2015 Anne-Grethe Foss Metroselskabet Letbaneselskabet HOVEDSTADENS INFRASTRUKTUR S- tog Fingerplanen Metro Sammenbinding af indre region Letbane Sammenbinding

Læs mere

Afvisning af klage over nedlæggelse af del af kommunevejen Ågabsvej

Afvisning af klage over nedlæggelse af del af kommunevejen Ågabsvej Dato 9. december 2015 Sagsbehandler Kim Remme Birkholm Mail kbf@vd.dk Telefon +45 7244 3065 Dokument 15/15959-8 Side 1/5 Afvisning af klage over nedlæggelse af del af kommunevejen Ågabsvej I har i brev

Læs mere

Transport- og Bygningsudvalget L 102 Bilag 20 Offentligt LETBANESAMARBEJDET. Letbane versus BRT

Transport- og Bygningsudvalget L 102 Bilag 20 Offentligt LETBANESAMARBEJDET. Letbane versus BRT Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 L 102 Bilag 20 Offentligt LETBANESAMARBEJDET Letbane versus BRT Høring i Transport- og Bygningsudvalget den 30. marts 2016 LETBANESAMARBEJDET - et bystrategisk samarbejde

Læs mere

Idéfasehøring. - Debatoplæg. Elektrificering Esbjerg-Lunderskov

Idéfasehøring. - Debatoplæg. Elektrificering Esbjerg-Lunderskov Idéfasehøring - Debatoplæg Elektrificering Esbjerg-Lunderskov Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk/esbjerg-lunderskov ISBN: 978-87-7126-141-7 Forord Med den politiske

Læs mere

Ekspropriation af Hovedstadens Letbane

Ekspropriation af Hovedstadens Letbane Ekspropriation af Hovedstadens Letbane Hovedstadens Letbane Hovedstadens Letbane vil strække sig over 27 km fra Lyngby til Ishøj og er planlagt til at åbne i 2021. Den vil køre på tværs af S-togsnettet

Læs mere

Etablering af nyt dobbeltsporet letbanetracé fra Tarup til Hjallese herunder samtlige arealerhvervelser og ledningsomlægninger

Etablering af nyt dobbeltsporet letbanetracé fra Tarup til Hjallese herunder samtlige arealerhvervelser og ledningsomlægninger Principaftale for Odense Letbane Staten, Odense Kommune og Region Syddanmark og er enige om at styrke den kollektive trafik med etablering af Odense Letbane. Odense Letbane vil sikre sammenhængen på tværs

Læs mere

VVM-tilladelse. For et biomassefyret kraftvarmeværk ved Lisbjerg samt etablering af varmetransmissionsledning. Marts 2014

VVM-tilladelse. For et biomassefyret kraftvarmeværk ved Lisbjerg samt etablering af varmetransmissionsledning. Marts 2014 VVM-tilladelse For et biomassefyret kraftvarmeværk ved Lisbjerg samt etablering af varmetransmissionsledning Marts 2014 Del 1: Kommuneplantillæg til Aarhus Kommuneplan 2013 Del 2: VVM-tilladelse Del 3:

Læs mere

Lov om Aarhus Letbane

Lov om Aarhus Letbane LOV nr 432 af 16/05/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 18. juni 2016 Ministerium: Transportministeriet Journalnummer: Transportmin., j.nr. 2010-4621 Senere ændringer til forskriften LOV nr 155 af 18/02/2015

Læs mere

Letbane på Ring 3 Besigtigelsesforretning Glostrup Kommune april 2017

Letbane på Ring 3 Besigtigelsesforretning Glostrup Kommune april 2017 15. juni 2015 Letbane på Ring 3 Besigtigelsesforretning Glostrup Kommune 24.-25. april 2017 Deltagere fra Hovedstadens Letbane Lars Forsting, Projektchef, Hovedstadens Letbane Michael Persson, Projektleder,

Læs mere

Letbanen på Ring 3 Indledende høring af Tillæg til VVM-redegørelsen. Oktober 2015

Letbanen på Ring 3 Indledende høring af Tillæg til VVM-redegørelsen. Oktober 2015 Letbanen på Ring 3 Indledende høring af Tillæg til VVM-redegørelsen Oktober 2015 3. 1. Indledning Som baggrund for tilvejebringelse af et ændringsforslag til lov om letbane på Ring 3 fra februar 2014

Læs mere

LOV nr 552 af 06/06/2007 (Gældende) Udskriftsdato: 24. februar 2015. Lov om en Cityring

LOV nr 552 af 06/06/2007 (Gældende) Udskriftsdato: 24. februar 2015. Lov om en Cityring LOV nr 552 af 06/06/2007 (Gældende) Udskriftsdato: 24. februar 2015 Ministerium: Transportministeriet Journalnummer: Transport- og Energimin., j.nr. 500-13 Senere ændringer til forskriften LOV nr 526 af

Læs mere

Ny bane Hovedgård-Hasselager

Ny bane Hovedgård-Hasselager Ny bane Hovedgård-Hasselager Aarhus Kommune Solbjerghallen, 18. januar 2018 Aftenens program Kl. 19.00 ca. 22.00 Præsentation af projektet og dets lokale påvirkninger Pause med mulighed for besøg i spørgehjørner

Læs mere

Udviklingsselskabet By & Havn I/S.«

Udviklingsselskabet By & Havn I/S.« LOV nr 156 af 18/02/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 24. februar 2015 Ministerium: Transportministeriet Journalnummer: Transportmin., j.nr. 2014-2843 Senere ændringer til forskriften Ingen Lov om ændring

Læs mere

Idéfasehøring. - April 2015. Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm

Idéfasehøring. - April 2015. Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm Idéfasehøring - April 2015 Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm Idéfasehøring Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk Forord Med den politiske aftale om Togfonden

Læs mere

Status for letbane i Ring 3 og eksempler på byudvikling ved stationer v projektchef Tove Skrumsager Frederiksen, Metroselskabet

Status for letbane i Ring 3 og eksempler på byudvikling ved stationer v projektchef Tove Skrumsager Frederiksen, Metroselskabet Status for letbane i Ring 3 og eksempler på byudvikling ved stationer v projektchef Tove Skrumsager Frederiksen, Metroselskabet Samarbejdsaftale om en letbane fra Lundtofte til Ishøj blev indgået 29. juni

Læs mere

Indstilling. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 5. november 2015

Indstilling. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 5. november 2015 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 5. november 2015 Togfonden DK, svar på idéfase-høringer Omsorg Aarhus Kommunes svar til Banedanmark om idefasehøringer for elektrificering,

Læs mere

Elektrificering og opgradering Fredericia - Aarhus Idéfasehøring

Elektrificering og opgradering Fredericia - Aarhus Idéfasehøring Elektrificering og opgradering Fredericia - Aarhus Idéfasehøring September 2015 Elektrificering og opgradering Fredericia - Aarhus Idéfasehøring Udgivet af Banedanmark Grafisk tilrettelæggelse: Karen Krarup

Læs mere

Letbane på Ring 3 Besigtigelsesforretning Gladsaxe Kommune juni 2017

Letbane på Ring 3 Besigtigelsesforretning Gladsaxe Kommune juni 2017 15. juni 2015 Letbane på Ring 3 Besigtigelsesforretning Gladsaxe Kommune 6.-7. juni 2017 Deltagere fra Hovedstadens Letbane Hamanny Adler Knudsen, Projektchef, Hovedstadens Letbane Michael Persson, Projektleder,

Læs mere

2015/1 BTL 102 (Gældende) Udskriftsdato: 17. marts Betænkning afgivet af Transport- og Bygningsudvalget den 15. marts Betænkning.

2015/1 BTL 102 (Gældende) Udskriftsdato: 17. marts Betænkning afgivet af Transport- og Bygningsudvalget den 15. marts Betænkning. 2015/1 BTL 102 (Gældende) Udskriftsdato: 17. marts 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Transport- og Bygningsudvalget den 15. marts 2016 Betænkning over Forslag til lov om

Læs mere

Letbane på Ring 3. VVM-redegørelse

Letbane på Ring 3. VVM-redegørelse Letbane på Ring 3 VVM-redegørelse Fejl! Brug fanen Startside til at anvende Heading 1;H1 på teksten, der skal vises her. 1. Udgivet af: Transportministeriet Frederiksholms Kanal 27F 1220 København K Udarbejdet

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Hvidbog Hovedstadens letbane VVMredegørelse. Oktober 2015

Hvidbog Hovedstadens letbane VVMredegørelse. Oktober 2015 Hvidbog Hovedstadens letbane VVMredegørelse Oktober 2015 Hvidbog Hovedstadens letbane VVMredegørelse 4. Hvidbog Hovedstadens letbane VVM-redegørelse Udgivet af: Transport- og Bygningsministeriet Frederiksholms

Læs mere

Vejledning til vejloven

Vejledning til vejloven Vejledning til vejloven Beplantning, tankanlæg, betaling for parkering, vejskilte, hegn mod vej December 2015 Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 1022 København K Telefon +45 7244 3333 vd@vd.dk vejdirektoratet.dk

Læs mere

Byvision og Letbane i Ring 3. TØF 1. oktober 2012

Byvision og Letbane i Ring 3. TØF 1. oktober 2012 Byvision og Letbane i Ring 3 TØF 1. oktober 2012 Projektet: et storskala byudviklingsprojekt en fælles byvision fælles omdannelsesstrategier en kobling af by- og trafikudvikling 5..Udvikling af den

Læs mere

Bekendtgørelse om pulje til busfremkommelighed

Bekendtgørelse om pulje til busfremkommelighed BEK nr 65 af 21/01/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 9. januar 2017 Ministerium: Transport- og Bygningsministeriet Journalnummer: Trafikmin., Trafikstyrelsen, j.nr. TS5060006-0001 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Idéfasehøring. - Debatoplæg. Elektrificering Køge Nord - Næstved

Idéfasehøring. - Debatoplæg. Elektrificering Køge Nord - Næstved Idéfasehøring - Debatoplæg Elektrificering Køge Nord - Næstved Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk ISBN: 978-87-7126-184-4 Forord Som led i et større elektrificeringsprogram

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om taxikørsel mv.

Forslag. Lov om ændring af lov om taxikørsel mv. Færdselsstyrelsen Forslag Til Lov om ændring af lov om taxikørsel mv. (Etablering af kommunale fællesskaber) I lov om taxikørsel m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 517 af 24. juni 1999, som ændret ved 17

Læs mere

NOTAT. Indholdet af nabopakken (ændring af cityringsloven) 1 Indledning

NOTAT. Indholdet af nabopakken (ændring af cityringsloven) 1 Indledning NOTAT Dato J. nr. 20. februar 2014 2014-795 Indholdet af nabopakken (ændring af cityringsloven) 1 Indledning Efter naboretlige regler skal naboer til fast ejendom have erstatning, hvis de udsættes for

Læs mere

Idéfasehøring. - Debatoplæg. Banebetjening af Billund Lufthavn

Idéfasehøring. - Debatoplæg. Banebetjening af Billund Lufthavn Idéfasehøring - Debatoplæg Banebetjening af Billund Lufthavn Revideret tekst. Version af 16. oktober 2014 Idéfasehøring Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.banedanmark.dk

Læs mere

Udkast til. Forslag til Lov om letbane på Ring 3. Kapitel 1. Oprettelse af Ring 3 Letbane I/S, definition af anlægget og udarbejdelse af VVM

Udkast til. Forslag til Lov om letbane på Ring 3. Kapitel 1. Oprettelse af Ring 3 Letbane I/S, definition af anlægget og udarbejdelse af VVM 13. september 2013 Transportministeriet j.nr. 2013-2452 Udkast til Forslag til Lov om letbane på Ring 3 Kapitel 1 Oprettelse af Ring 3 Letbane I/S, definition af anlægget og udarbejdelse af VVM 1. Transportministeren,

Læs mere

Politisk dokument uden resume. 08 Vedtagelse af Pendlernettet og det videre arbejde med Trafikplan 2013. Indstilling: Administrationen indstiller,

Politisk dokument uden resume. 08 Vedtagelse af Pendlernettet og det videre arbejde med Trafikplan 2013. Indstilling: Administrationen indstiller, Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 10. maj 2012 Thomas Damkjær Petersen 08 Vedtagelse af Pendlernettet og det videre arbejde med Trafikplan 2013 Indstilling: Administrationen indstiller,

Læs mere

1. Velkomst og præsentation Camilla Lønborg-Jensen bød velkommen og deltagerne præsenterede sig.

1. Velkomst og præsentation Camilla Lønborg-Jensen bød velkommen og deltagerne præsenterede sig. Center for Regional Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Møde i: Styringskomiteen og Styregruppen for CEICAD Dato: 8. december 2015 Kl.: 14.00 15.00 Sted: Regionsgården, lokale H8 Telefon +45 38 66

Læs mere

The Danish Short Story!

The Danish Short Story! The Danish Short Story! Det er ikke fordi vi ingen sporvogne har i Danmark Men disse fire historier har intet med museer at gøre Hvis der var nogen der var i tvivl Aalborg Letbane/BRT Drivere for projektet

Læs mere

Letbane på Ring 3 Besigtigelsesforretning Lyngby-Taarbæk Kommune 15. november 2017

Letbane på Ring 3 Besigtigelsesforretning Lyngby-Taarbæk Kommune 15. november 2017 15. juni 2015 Letbane på Ring 3 Besigtigelsesforretning Lyngby-Taarbæk Kommune 15. november 2017 Deltagere fra Hovedstadens Letbane Lars Forsting, Projektchef, Hovedstadens Letbane Hamanny Adler Knudsen,

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Midlertidig huslejehjælp)

Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Midlertidig huslejehjælp) Udkast Forslag Til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Midlertidig huslejehjælp) 1 I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 190 af 24. februar 2012, som ændret senest ved 1 i lov

Læs mere

Forslag. Lov om ophævelse af lov om Banedanmark og ændring af lov om jernbane

Forslag. Lov om ophævelse af lov om Banedanmark og ændring af lov om jernbane 2009/1 LSF 214 (Gældende) Udskriftsdato: 16. januar 2017 Ministerium: Transportministeriet Journalnummer: Transportmin. Fremsat den 29. april 2010 af transportministeren (Hans Christian Schmidt) Forslag

Læs mere

Høring over Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.)

Høring over Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.) Fremsat den xx. marts 2015 af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen) Høring over Forslag Til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om

Læs mere

Principaftale om metro til Ny Ellebjerg via Sydhavnen samt udbygning af Nordhavnen

Principaftale om metro til Ny Ellebjerg via Sydhavnen samt udbygning af Nordhavnen København d. 14. maj 2014 Principaftale om metro til Ny Ellebjerg via Sydhavnen samt udbygning af Nordhavnen Regeringen og Københavns Kommune er enige om at anlægge og finansiere en metro til Ny Ellebjerg

Læs mere

Idefasehøring. - Debatoplæg. Niveaufri udfletning Vigerslev

Idefasehøring. - Debatoplæg. Niveaufri udfletning Vigerslev Idefasehøring - Debatoplæg Niveaufri udfletning Vigerslev Idefasehøring Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk ISBN: 978-87-7126-225-4 Forord Med den politiske aftale

Læs mere

Busomlægninger under anlæg af Letbane på Ring 3 i Glostrup Kommune

Busomlægninger under anlæg af Letbane på Ring 3 i Glostrup Kommune Notat Til: Glostrup Kommune Kopi til: Albertslund Kommune, Brøndby Kommune, Herlev Kommune, Region H. Sagsnummer Sagsbehandler PBM Direkte +45 36 13 17 28 Fax - pbm@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN

Læs mere

Bilag 1 til Paradigme for indstilling om høring af udkast til VVM Kv1 2015

Bilag 1 til Paradigme for indstilling om høring af udkast til VVM Kv1 2015 Bilag 1 til Paradigme for indstilling om høring af udkast til VVM Kv1 2015 Kommunevis gennemgang af særlige forhold i anlægs- og driftsfase Lyngby Kulturmiljø Kulturarvsarealer og områder med fortidsmindeinteresser

Læs mere

Transportudvalget L 53 Bilag 1 Offentligt

Transportudvalget L 53 Bilag 1 Offentligt Transportudvalget 2014-15 L 53 Bilag 1 Offentligt NOTAT Dato J. nr. 4. november 2014 2014-2417 Høringsnotat vedr. forslag til lov om Odense Letbane (L 53) 1. Hørte myndigheder og organisationer Et udkast

Læs mere

Notat om Letbanen - der bør føres gennem DTU

Notat om Letbanen - der bør føres gennem DTU Transportudvalget 2013-14 L 65 Bilag 1 Offentligt 23. april 2013 Notat om Letbanen - der bør føres gennem DTU Resumé DTU har med stor interesse fuldt letbaneprojektet og vurderer, at projektet kan få stor

Læs mere

Afgørelse om ikke-opsættende virkning af påbud til regulering af. af støj for metrobyggepladsen ved Københavns Hovedbanegård

Afgørelse om ikke-opsættende virkning af påbud til regulering af. af støj for metrobyggepladsen ved Københavns Hovedbanegård KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Miljøbeskyttelse COPENHAGEN METRO TEAM I/S Metrovej 11 2300 KØBENHAVN S Afgørelse om ikke-opsættende virkning af påbud til regulering af støj

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om Skjern Å Naturprojekt

Bekendtgørelse af lov om Skjern Å Naturprojekt LBK nr 1532 af 10/12/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 24. december 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Naturstyrelsen, j.nr. 019-00522 Senere ændringer

Læs mere

Vi kan vurdere, om kommunen i forbindelse med sin afgørelse har fulgt vejloven, forvaltningsloven 3 og almindelige forvaltningsretlige regler.

Vi kan vurdere, om kommunen i forbindelse med sin afgørelse har fulgt vejloven, forvaltningsloven 3 og almindelige forvaltningsretlige regler. Dato 26. oktober 2017 Sagsbehandler Kim Remme Birkholm Mail kbf@vd.dk Telefon +45 7244 3065 Dokument 17/10696-8 Side 1/5 Afgørelse af klage over nedklassificering af Elkjærvej 6-16 Vejdirektoratet har

Læs mere

Elektrificering og hastighedsopgradering Fredericia Aarhus

Elektrificering og hastighedsopgradering Fredericia Aarhus Elektrificering og hastighedsopgradering Fredericia Aarhus Fredericia og Vejle kommuner Borgermøde i DGI Huset i Vejle d. 24. maj 2017 Dagens program Kl. 19.00 ca. 21.00 Præsentation af projektet og dets

Læs mere

Principaftale. om anlæg og drift af. en letbane på Ring 3

Principaftale. om anlæg og drift af. en letbane på Ring 3 » 1 Principaftale om anlæg og drift af en letbane på Ring 3 København den 20. juni 2013 2 København den 20. juni 2013 Principaftale om anlæg og drift af en letbane på Ring 3 Indledning Staten ved Transportministeriet,

Læs mere

Idefasehøring. - Debatoplæg. Hastighedsopgradering gennem Ringsted

Idefasehøring. - Debatoplæg. Hastighedsopgradering gennem Ringsted Idefasehøring - Debatoplæg Hastighedsopgradering gennem Ringsted Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk ISBN: 978-87-7126-182-0 Forord Med den politiske aftale: En ny

Læs mere

Elektrificering og Hastighedsopgradering Fredericia Aarhus

Elektrificering og Hastighedsopgradering Fredericia Aarhus Elektrificering og Hastighedsopgradering Fredericia Aarhus Aarhus Kommune Borgermøde i Ceres Park og Arena d. 29. maj 2017 Dagens program Kl. 19.00 ca. 21.00 Præsentation af projektet og dets lokale påvirkninger

Læs mere

Nordhavnstunnel i Svanemøllebugten. Debatoplæg VVM-undersøgelse

Nordhavnstunnel i Svanemøllebugten. Debatoplæg VVM-undersøgelse Nordhavnstunnel i Svanemøllebugten Debatoplæg VVM-undersøgelse April 2015 VVM-undersøgelse af den fremtidige Nordhavnstunnel 4 Politisk aftale Københavns Kommune og transportministeren har den 27. juni

Læs mere

Lov om Private Fællesveje

Lov om Private Fællesveje Lov om Private Fællesveje Istandsættelse og Vedligeholdelse 17. Før kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om, at en privat fællesvej skal istandsættes eller vedligeholdes, eller om at ændre en tidligere

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik

Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik Lovforslag nr. L 169 Folketinget 2014-15 Fremsat den 25. marts 2015 af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen) Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik

Læs mere

FORRETNINGSUDVALGET MØDETIDSPUNKT MØDESTED MEDLEMMER. Ekstraordinært møde 17-05-2016 16:45 REGIONSRÅDSSALEN

FORRETNINGSUDVALGET MØDETIDSPUNKT MØDESTED MEDLEMMER. Ekstraordinært møde 17-05-2016 16:45 REGIONSRÅDSSALEN BESLUTNINGER Ekstraordinært Forretningsudvalg - mødesager FORRETNINGSUDVALGET Ekstraordinært møde MØDETIDSPUNKT 17-05-2016 16:45 MØDESTED REGIONSRÅDSSALEN MEDLEMMER Sophie Hæstorp Andersen Leila Lindén

Læs mere

Fremsat den {FREMSAT} af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag. til

Fremsat den {FREMSAT} af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag. til Fremsat den {FREMSAT} af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til Lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner

Læs mere

Undersøgelse af alternativ linjeføring ved DTU Beslutningsgrundlag for en letbane i Ring 3

Undersøgelse af alternativ linjeføring ved DTU Beslutningsgrundlag for en letbane i Ring 3 Ringby - Letbanesamarbejdet v/metroselskabet Undersøgelse af alternativ linjeføring ved DTU Beslutningsgrundlag for en letbane i Ring 3 15.november 2012 1 Undersøgte linjeføringer Efter aftale af 22. juni

Læs mere

VVM-TILLADELSE NY VEJADGANG TIL UDVIDET RANDERS HAVN

VVM-TILLADELSE NY VEJADGANG TIL UDVIDET RANDERS HAVN VVM-TILLADELSE NY VEJADGANG TIL UDVIDET RANDERS HAVN Randers den 7. januar 2015 Miljø og Teknik Laksetorvet 1 8900 Randers C Telefon 8915 1515 PLANKONTOR@RANDERS.DK WWW.RANDERS.DK 2/6 VVM-TILLADELSE NY

Læs mere

Politisk dokument uden resume. 10 Trafikplan 2016. Indstilling: Administrationen indstiller,

Politisk dokument uden resume. 10 Trafikplan 2016. Indstilling: Administrationen indstiller, Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 2. september 2015 Thomas Damkjær Petersen 10 Trafikplan 2016 Indstilling: Administrationen indstiller, At bestyrelsen godkender tidsplanen for Trafikplan

Læs mere

Tillæg 1 til lokalplan nr. 315

Tillæg 1 til lokalplan nr. 315 Tillæg 1 til lokalplan nr. 315 For et boligområde ved Hovedgaden 2 i Løgstrup Forslag Ovenfor ses luftfoto med markering af eksisterende lokalplan samt skravering af tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 315.

Læs mere

Klage over Ballerup Kommunes afgørelse om forbud med buskørsel i Egebjerg-nord

Klage over Ballerup Kommunes afgørelse om forbud med buskørsel i Egebjerg-nord Dato 18. maj 2016 Sagsbehandler Tom Løvstrand Mortensen Mail tlm@vd.dk Telefon +45 7244 3119 Dokument 16/00741-5 Side 1/6 Klage over Ballerup Kommunes afgørelse om forbud med buskørsel i Egebjerg-nord

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om markedsføring

Forslag. Lov om ændring af lov om markedsføring Forslag til Lov om ændring af lov om markedsføring (Indsættelse af faktureringspligt for regningsarbejde og ændring af Forbrugerombudsmandens ansættelsesvilkår) 1 I markedsføringsloven, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Bekendtgørelse om tilskud til energieffektive opvarmningssystemer ved skrotning af oliefyr

Bekendtgørelse om tilskud til energieffektive opvarmningssystemer ved skrotning af oliefyr Bekendtgørelse om tilskud til energieffektive opvarmningssystemer ved skrotning af oliefyr I medfør af 4, 5, stk. 3, 6 og 7, stk. 2, i lov nr. 129 af 25. februar 1998 om statstilskud til produktrettede

Læs mere

Idéfasehøring. - Debatoplæg. Niveaufri udfletning Ringsted Øst

Idéfasehøring. - Debatoplæg. Niveaufri udfletning Ringsted Øst Idéfasehøring - Debatoplæg Niveaufri udfletning Ringsted Øst Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk Forord Med Trafikaftalen af 24. juni mellem regeringen og Venstre,

Læs mere

Indhold Resumé Trafikale analyser Busdrift af direkte berørte linjer Linje 141 og Linje Linje Linje

Indhold Resumé Trafikale analyser Busdrift af direkte berørte linjer Linje 141 og Linje Linje Linje Notat Til: Kopi til: Sagsnummer Sagsbehandler KAV Direkte +45 36 13 17 76 Fax - kav@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 28. april 2017. Busdrift i Ring 3 under anlæg af letbanen -

Læs mere

I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens beslutning af 24. april 2012 1 om ekspropriation til etablering af en cykelsti langs T vej.

I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens beslutning af 24. april 2012 1 om ekspropriation til etablering af en cykelsti langs T vej. DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 19. april 2013 12/06000-25 Søren Peter Kongsted spk@vd.dk 7244 3113 EKSPROPRIATION TIL ETABLERING AF CYKELSTI I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 9. april 2010 09/07866 EKSPROPRIATION TIL OFFENTLIG VEJ Vejdirektoratet har behandlet en klage fra advokaten på vegne af K og N C T over Kommunens afgørelse af

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik

Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik 2014/1 LSF 169 (Gældende) Udskriftsdato: 29. januar 2017 Ministerium: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Journalnummer: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København 28. august 2012 Udbygning af den kollektive trafik i København Peter Bønløkke // Økonomiforvaltningen // Center for Byudvikling // pb@okf.kk.dk edoc Disposition Baggrund Screeningsfasen (2011) Scenarier

Læs mere

Informationsmøde 8. juni 2015 SKOVVEJEN SYD OM REGSTRUP (KALUNDBORGMOTORVEJENS 2. ETAPE)

Informationsmøde 8. juni 2015 SKOVVEJEN SYD OM REGSTRUP (KALUNDBORGMOTORVEJENS 2. ETAPE) Informationsmøde 8. juni 2015 SKOVVEJEN SYD OM REGSTRUP (KALUNDBORGMOTORVEJENS 2. ETAPE) Dagsorden 1. Velkomst 2. Baggrund Anlægslov og VVM-undersøgelser 3. Status for Ringvejen v/holbæk Kommune 4. Tidsplan

Læs mere

Udkast. Forslag til lov om ændring af lov om Aarhus Letbane (Transportministerens udtræden af Aarhus Letbane I/S)

Udkast. Forslag til lov om ændring af lov om Aarhus Letbane (Transportministerens udtræden af Aarhus Letbane I/S) 1 1. september 2014 Transportministeriet j.nr. 2014-2756 Udkast Forslag til lov om ændring af lov om Aarhus Letbane (Transportministerens udtræden af Aarhus Letbane I/S) 1 I lov nr. 432 af 16. maj 2012

Læs mere

Lov om ændring af lov om planlægning. (Planlægning for almene boliger i nye boligområder)

Lov om ændring af lov om planlægning. (Planlægning for almene boliger i nye boligområder) UDKAST 17.11.2014 Forslag til Lov om ændring af lov om planlægning (Planlægning for almene boliger i nye boligområder) 1 I lov om planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 587 af 27. maj 2013, som ændret

Læs mere

Bekendtgørelse om projekterendes og rådgiveres pligter m.v. efter lov om arbejdsmiljø 1)

Bekendtgørelse om projekterendes og rådgiveres pligter m.v. efter lov om arbejdsmiljø 1) BEK nr 110 af 05/02/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 26. januar 2017 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Arbejdstilsynet, j.nr. 20120218273 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter planlovens 58, stk. 1, nr. 3. 1

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter planlovens 58, stk. 1, nr. 3. 1 Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 23. august 2013 J.nr.: NMK-34-00281 og NMK-34-00272 Ref.: Hanne Marie Motzfeldt, HAMMO-NMKN AFVISNING af klage over Københavns

Læs mere

VVM af metro til Sydhavnen

VVM af metro til Sydhavnen 2014-0193706-5 VVM af metro til Sydhavnen Ingvar Sejr Hansen Kontorchef, Center for Byudvikling Økonomiforvaltningen, Københavns Kommune, 17. november 2014 Program 19.00 Velkomst v/ingvar Sejr Hansen,

Læs mere

Notat. Elektrificering Køge Nord Næstved og en evt. hastighedsopgradering til 160 km/t Påvirkning af arealer ved Herfølge Boldklub i anlægsfasen

Notat. Elektrificering Køge Nord Næstved og en evt. hastighedsopgradering til 160 km/t Påvirkning af arealer ved Herfølge Boldklub i anlægsfasen Notat Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Elektrificering Køge Nord Næstved og en evt. hastighedsopgradering til 160 km/t Påvirkning af arealer ved Herfølge

Læs mere

Underudvalget vedr. regional udviklings møde den 17. februar 2009

Underudvalget vedr. regional udviklings møde den 17. februar 2009 REGION HOVEDSTADEN Underudvalget vedr. regional udviklings møde den 17. februar 2009 Sag nr. 1 Emne: Effektivitet i regionens lokalbaner og regionale busruter Bilag: 1 Koncern Regional Udvikling Kongens

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

Udredning om. Letbane PÅ Ring 3. Marts 2013: Resume

Udredning om. Letbane PÅ Ring 3. Marts 2013: Resume Udredning om Letbane PÅ Ring 3 Marts 2013: Resume RINGBY/LETBANESAMARBEJDEt 2 1 Ringbyen fremtidens byudvikling 4 2 Hvad er en letbane? 6 3 Regionen og Ringby-kommunerne 8 4 Bedre kollektiv trafik og byudvikling

Læs mere

BESIGTIGELSESFORRETNING AARHUS LETBANE, ETAPE 1

BESIGTIGELSESFORRETNING AARHUS LETBANE, ETAPE 1 BESIGTIGELSESFORRETNING AARHUS LETBANE, ETAPE 1 2 DAGSORDEN FOR FREMLÆGGELSEN Kort introduktion v. Ole Sørensen, Letbanesekretariatet Status og tidsplan etape 1 v. Morten Springdorf, Letbanesekretariatet

Læs mere

Vejledning til Vejloven

Vejledning til Vejloven Vejledning til Vejloven Klage til Vejdirektoratet December 2015 Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 1022 København K Telefon +45 7244 3333 vd@vd.dk vejdirektoratet.dk SE 60729018 EAN 5798000893450 Klage

Læs mere

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter 11 g og 58, stk. 1,nr. 4 i planloven 1.

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter 11 g og 58, stk. 1,nr. 4 i planloven 1. Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 15. august 2014 J.nr.: NMK-34-00277 og NMK-33-01941 Ref.: KBP AFGØRELSE i sag om Faxe Kommunes VVM-screening af vejprojekt

Læs mere

VINTERVEDLIGEHOLDELSE

VINTERVEDLIGEHOLDELSE REGULATIV FOR VINTERVEDLIGEHOLDELSE OG RENHOLDELSE AF VEJE OG STIER I FREDERIKSSUND KOMMUNES Dette regulativ træder i kraft den 31. oktober 2007. 1. Udgave Vedtaget af Frederikssund Byråd 30. september

Læs mere

UDKAST. Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg

UDKAST. Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg UDKAST Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg I medfør af 11, stk. 2, 12, stk. 2, 13, stk. 2, 14, stk. 2 og 3, 15, 26 a, nr. 1, og 34, stk. 2, i lov om varmeforsyning, jf.

Læs mere

Loven fastlægger en ny fordelingsmodel for fælleskommunale linjer i Movias område.

Loven fastlægger en ny fordelingsmodel for fælleskommunale linjer i Movias område. Notat Til: Kommuner i Region Hovedstaden og Region Hovedstaden Kopi til: Sagsnummer Sagsbehandler MLL Direkte +45 36 13 15 05 Fax - MLL@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 23. juni

Læs mere

Energiklagenævnets afgørelse Energiklagenævnet stadfæster Horsens Kommunes afgørelse af 2. september 2014.

Energiklagenævnets afgørelse Energiklagenævnet stadfæster Horsens Kommunes afgørelse af 2. september 2014. Til: [XXX] Horsens Kommune [XXX] Horsens Varmeværk A.m.b.a. Sendes pr. e-mail til ovenstående Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf. 3395 5785

Læs mere

Projektgodkendelse til Fjernvarme Fyn A/S

Projektgodkendelse til Fjernvarme Fyn A/S Projektgodkendelse til Fjernvarme Fyn A/S Renovering på fjernvarmenet i Fjernvarme Fyns forsyningsområde 2016 9. marts 2016 1/8 Indholdsfortegnelse 1. LÆSEVEJLEDNING... 4 Anvendt lovgivning... 4 Godkendelsens

Læs mere