Folkets Samling Oplæg om fællesskab i bydelen, alternative jobs og lokal valuta Af Tommy FalkeØje, København 2013.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Folkets Samling Oplæg om fællesskab i bydelen, alternative jobs og lokal valuta Af Tommy FalkeØje, København 2013."

Transkript

1 Folkets Samling Oplæg om fællesskab i bydelen, alternative jobs og lokal valuta Af Tommy FalkeØje, København DEL 2: Praktisk gennemførelse Hvad er det, at jeg gerne vil og selv vil bidrage med? Erfaringerne går jo på, at man skal tage udgangspunkt i enhver af os for at finde ud af, hvad vi vil gøre og ikke hvad vi tænker. Det handler om at omlægge sit liv i dagligdagen. Meget af det, som vi plejer at gøre, skal vi holde op med. Og så skal vi gøre noget andet i stedet for. Jeg vil derfor i det følgende skrive om det, som jeg gerne vil. Og det kan forhåbentlig inspirere andre. Det er et farvel til en tilværelse, hvor vi bare går på arbejde og tjener penge - og så er hjemme og bruger penge. Det er et goddag til et liv, hvor vi er en del af et fællesskab, og hvor vi gør noget sammen for hinanden. Jeg skriver om mine idéer. Dem har jeg mange af. Det er ikke sikkert, at jeg magter det hele. Jeg vil gerne sætte mig på en café og få noget at spise og drikke. Men på en normal café er det for dyrt for mig. Jeg vil gerne have, at jeg kan medbringe en banan og en pose spinat og så bruge nogle råvarer på stedet til selv at lave noget mad. Så vil jeg gerne lave en stor portion, så der er til 3 andre end mig selv. Men det skal være hyggeligt. Så der skal være en anden, der står og laver dessert, så vi kan snakke sammen. Og også én, der laver en dejlig drik. Hvis der så er en, der knuser sesamfrø og blander det med tørrede brændenælder og dermed laver noget lækkert pålæg og smører det på noget brød, som en anden lige har bagt så kan jeg tage sådan et par madder med mig, når jeg går og dem kan jeg så spise på et andet tidspunkt. Inden jeg går, vil jeg gerne lægge mig i en hængekøje og få ½ times middagssøvn. Når jeg i dag køber fødevarer, kan jeg for eksempel købe 2 kg rødbeder. Dem får jeg aldrig spist. Halvdelen smider jeg derfor ud. Når jeg køber et hvidkålshoved, smider jeg mindst 2/3 ud, fordi jeg ikke får det brugt. Jeg kan godt lide et salathoved, men også her ryger halvdelen ud, inden jeg får det spist. Mit køleskab kan ikke opsuge al den fugtighed, som kommer fra de mange grønsager. Derfor dannes der meget vand, så der hver uge flyder med vand i bunden af skabet. Når jeg har købt grønsager og altså har fået dobbelt så meget, som jeg kan nå at spise, vil jeg gerne kunne afleverede det til for eksempel en café, hvor andre kan komme og lave mad. Her kunne man også tage nogle fødevare med sig hjem til de dage, hvor man laver mad hjemme. Nu kan grønsager faktisk opbevares længe under de rigtige forhold. Gulerødder, der er høstet om efteråret, kan holde sig saftige helt hen til den nye sæson. Men de skal ligge i et rum, der er fugtigt. Der skal være en konstant temperatur, mindst 3 grader og højst 10 grader. De indånder ilt og udånder kuldioxid. Så der skal være noget ventilation. Er temperaturen under 8 grader, skal de have en dyne på; det kan være halm eller sækkelærred. De gulerødder, som jeg kan købe, er tørre, dufter ikke af noget, smager ikke af noget osv. Så jeg vil gerne være med til at dyrke nogle bedre. Og jeg har et kælderrum, der godt kan indrettes til opbevaring. Her kan der godt stå kg gulerødder eller gulerødder, pastinakker, persillerødder mm. Men jeg har ikke noget køretøj til at transport. Jeg gider heller ikke kun spise rodfrugts-grønsager. Så der skal være en anden, der gør noget lignende og for eksempel opbevarer løg. Og en tredje, der opbevarer agurker. En fjerde, der opbevarer frugt. Disse forskellige fødevarer kan ikke opbevares i samme rum, for de kræver forskellige temperaturer og de udsender forskellige dampe, som andre grønsager og frugt ikke kan tåle. Jeg har været økologisk/biodynamisk landmand med primær produktion af grønsager, og jeg vil gerne rådgive i, hvordan man kan producere meget store mængder grønsager på et lille areal. Der skal være 20 cm mel-

2 lem rækkerne. Og i en række kan der først stå en kartoffelplante, så en klump på 15 gulerødder, så 7 løg, så en knoldselleri, så 8 porrer osv. Og planterne kan stå helt tæt. Det kræver en ordentlig kompost og gode jordbakterier. Jeg vil også gerne selv være med til det praktiske arbejde. Men jeg laver så meget andet, så jeg skal bare være medhjælper. Det tager MEGET lang tid at male mel, hvis man vil bevare de gode stoffer, der (måske) er i kornet. Så hvis nogen har et rum, hvor vi kan opbevare nogle sække godt mel og har en stenkværn vil jeg godt komme engang imellem og male mel. Så kan jeg lave et par kg til mig selv af rug, byg og hvede men også lave nogle kg til andre, som ikke har tid til at gøre det. Jeg vil godt lære at bage forskellige slags brød. Og når jeg så bager, vil jeg gerne bage 5 brød i stedet for et enkelt til mig selv. Så mangler der lige et fordelingssystem, så andre kan få de brød, som jeg ikke selv skal bruge. Jeg synes, det er sjov at være sammen med nogle andre og bage en halv dag. Og når ovnen alligevel er blevet varm, er det også energimæssigt fornuftigt at bage en masse. Så kan vi lave småkager, boller, wienerbrød, sandkager, rugbrød, hvedebrød og andre traditionelle brød. Men vi kan også lave farsbrød, hvor der er kød inde i bollen, eller indbagte porrer, spinatboller, gulerodsbrød, brændenældepandekager mm. I dag får jeg ikke taget mig samme til at bage noget. Der skal være et socialt fællesskab, for at det bliver sjovt. Jeg savner også en lille ovn på 20x10x10 centimeter, hvor der lige kan stå en bageform. Den skal have en termostat og et ur. Og når jeg går i seng om aftenen, skal jeg kunne stille noget dej i ovnen. Og så skal det stå og hæve i 1 time ved 30 grader, bage i 4 timer ved 80 grader, herefter bage i 2 timer ved 50 grader, og så ved 30 grader i 1 time, så det er klart, når jeg skal spise morgenmad. Jeg kan ikke købe sådan en ovn nogen steder. Det er der heller ikke brug for nu; for det korn, som man kan få i dag, er så dårligt, at man lige så godt kan bage ved 200 grader og får det overstået på en time. Men bager man ved lav temperatur, kan man bevare de gode stoffer, der er i brødet hvis der altså er nogle. Og så smager brødet himmelsk. Sådan en ovn kan isoleres så godt, at den kan bruges med 12 volts jævnstrøm. Det kan trækkes fra nogle solceller eller en lille vindmølle eller lille biogasanlæg, hvis man har lavet gas af sit køkkenaffald. Det er jo muligt at bygge sådan en ovn. Men det kræver, at vi har et lille værksted, skaffer materialerne og hjælper hinanden. Hvis vi først har gjort det og adskillige af os har fået sådan en ovn, vil det sikkert brede sig, så en fabrikant finder på at producere sådanne ovne til det almindelige marked. Jeg vil gerne være med til at lave min egen ovn, men jeg skal ikke være igangsætter på projektet, og jeg har heller ikke stedet, hvor det kan gøres. Så har jeg et problem med tørst. Jeg drikker og drikker og drikker men jeg får aldrig slukket min tørst. Så varierer jeg med sodavand, saft, juice, æblemost, kaffe, te osv. Og det hjælper en smule, men slukker heller ikke tørsten. Hvis jeg derimod er ude i naturen og drikker vand fra en å, slukkes tørsten straks. Hvis man kigger i et mikroskop på en dråbe vand fra sådan en å, kan man se, at der er mange strømme inde i dråben. Hvis man derimod kigger i mikroskop på en dråbe vand fra vandhanen eller en dråbe fra en af de fancy drikke, er der ingen strømme i dråben. Hvis der er strømme, kalder man det for levende vand. Man kan gendanne strømmene i vandet. Man kan fylde en lille beholder og så røre i 8-taller i 20 minutter. Eller man kan bruge en cementblander og lade den køre i 20 minutter. Man kan selv konstruere en miniblander og have stående i sit køkken. Levende vand klæber. Når man drikker det, sætter en del af det sig i hudvævet i mund, hals og spiserør. Dels bliver dette hudvæv fugtigt, og dels trænger noget af vandet direkte ind i kropsvævet. Dødt vand løber bare ned i maven og videre i tarmen. Jeg kunne godt tænke mig at indgå i en gruppe, hvor vi udvikler en mini-blander, der kan køre på 12 volts strøm. Jeg vil gerne én gang om ugen lave mad til flere. Men jeg skal vide på forhånd, hvor mange, der kommer til spisning. Så udfolder jeg gerne mine evner og så kan jeg både lave vegetarmad og kød mad. Og jeg laver helst noget, som jeg aldrig har lavet før, og som kombinerer madvarerne på en helt ny måde. Jeg går ikke ind for krydderier. Jeg vil helst have, at fødevarerne skal være dyrket sådan, at de er sunde og smager fantastisk. Til gengæld går jeg ind for syre-base-balance, ying-yang-balance, samt at maden skal indeholde alle grundstoffer, så man bliver dejlig mæt og tilfreds og man får lyst til at bruge sin krop. Når jeg er alene, æder jeg 2

3 pasta og optøede kyllinge-filet er eller lignende; og så supplerer jeg med kaffe, chokolade og alkohol for at dulme mig, så jeg ikke mærker noget. Men jeg gider godt at lave god mad, hvis jeg også laver mad til andre, og hvis jeg én gang om ugen kommer rundt til andre, som så laver mad efter deres hoved. Så synes jeg, at det er sjovt at snakke sammen over maden. Men når jeg er sammen med mennesker, der lever en traditionel tilværelse, snakker de altid om kendte personer, om noget man kan købe osv. Det keder mig, så jeg får lyst til at gå efter 15 minutter. De passer deres arbejde; og så kigger de fjernsyn, snakker parforholdsproblemer og børn. Og det indhold i tilværelsen er jo alt for kedeligt. Så derfor har de et traumatisk og desperat behov for at snakke om kendte mennesker, der lever mere frit samt om noget, som de kan købe for deres penge, fordi de ikke selv kan skabe noget. Dybt i deres underbevidsthed er der en undertrykt vilje, men den fortrænges hele tiden. For ikke at blive sindssyg letter de lidt på låget under snakken; og det viser ved, at de kommer en latter. Det er ikke, fordi der bliver sagt noget sjovt, men fordi det indre pres er for stort. Så sidder jeg og lytter til det og bliver deprimeret og synes, det er synd for dem. Jeg bliver mere og mere indadvendt, mens de griner mere og mere. Jeg vil gerne snakke med mennesker, der snakker om, hvad de selv gør. Gerne om deres idéer, men først og fremmest om det, de har gjort og er i gang med. Hvis de lever en lille smule frit, er der tusindvis af overvejelser, erkendelser, betragtninger og frydefulde ytringer, der bobler frem. For at hjælpe hinanden kan man arrangere sådanne spisninger på den måde, at deltagerne forpligter sig til at forberede sig på, hvad de vil snakke om. Så kan det gå på skift, sådan at der hele tiden er én, der er i centrum af snakken, mens de andre nøjes med at stille opklarende spørgsmål. Og når vedkommende har fået udtømt sit emne, kan en anden så overtage og bestemme indholdet af den videre snak. Man kan også aftale, at snakken skal være om et bestemt emne, og at man bagefter sammen går til et foredrag om emnet. Og efter foredraget kan man så drikke en øl sammen og afslutte snakken. I takt med at folk får et friere liv, bliver det helt naturligt og selvfølgeligt, at man snakker om det, som man gør. Hvis jeg skal holde ud at deltage i sådanne spisninger/snakker, vil jeg ændre opførsel i forhold til det, som jeg gør nu, hvor jeg sidder pænt og stille og betragter. Så vil jeg afbryde folk, når jeg oplever, at de bare udsender støjforurening. Og så vil jeg spørge dem om deres eget liv. Hvis de så er normale, bliver det pinligt, for det kan de ikke. Men så vil jeg tilbyde dem, at de kan komme i gruppeterapi. Jeg har været psykoterapeut i år med et ry om at være en dygtig terapeut. Efter min egen opfattelse har jeg begået alle de fejl, som kan begås; og det har alt sammen været tilpasset den normale livsstil. Den slags terapi er jeg helt færdig med. Men jeg vil gerne lave en gruppe i forbindelse med et lokalt fællesskab, hvor man i sådan en gruppe frigør bevidstheden. Det indebærer, at man kommer i kontakt med sin vilje og lyst. Men overskrider også sin individualisme. Og man får sin krop i centrum for snakken. Her kan man øve sig og hjælpe hinanden. Jeg vil gerne gå i noget flot og rart tøj. Hvis jeg går ind i en tøjbutik for mænd, er der kun kedeligt tøj. Og det er groft, så det føles ubehageligt. Så går jeg nogle gange ind i en tøjbutik for kvinder; og her er der masser af flot og spændende tøj, der føles behageligt at have på. Men formerne og størrelserne passer ikke lige til min mandekrop. Da jeg var ung, havde jeg en kæreste, der var syerske. Og hun syede en masse flot og lækket tøj til mig. Senere havde jeg en anden kæreste, hvor vi hjalp hinanden med at sy tøj. Her var vi mest opmærksomme på, at det skulle være funktionelt og behageligt. Vi lavede for eksempel nogle bukser, der blev holdt oppe med en række parallelle elastikker rundt om maven. Det var meget behageligt i stedet for en livrem. Så lavede vi bukserne sådan, at de havde en vis bredde, så de både passede til en kvindes brede hofter og til en mands kønsdele. Det var meget behageligt, at der var luft rundt om mine kønsdele. Og på det tidspunkt lærte jeg ikke at bruge underbukser. Når jeg køber almindelige bukser, presses kønsdelen sammen, så de bliver svedige. Det er meget ulækkert og vist også derfor, at mænd bruger underbukser. Når jeg køber en skjorte eller T-shirt, er der altid et mærke i nakken. Det irriterer mig, så jeg går og klør mig hele tiden. Og derfor fjerner jeg også mærket. I halvdelen af tilfældene får jeg så stukket hul i tøjet, fordi mærket er syet for grundig fast. Så jeg har mange skjorter og T-shirts med huller i nakken. I alle kulturer til alle tider er tøjet tilpasset bevidsthedsstrukturen. I Europa er der en bevidsthedsmæssig spaltning mellem underliv og bryst samt mellem bryst og hoved. Og det forstærkes så af tøjkulturen. Mellem underliv og bryst er der en livrem, der skal stramme. Og mellem bryst og hoved er der enten en krave, et 3

4 slips eller kant med syet mærke. Når jeg besøger fremmede kulturer skynder jeg mig at skifte til den lokale tøjstil, og så oplever jeg en fysisk befrielse, som også opleves psykisk. Jeg vil gerne være med i en sygruppe, der laver kropsvenligt flot tøj. Jeg har ikke stedet, og jeg skal ikke være igangsætter, men gerne bidrage, så jeg ikke bare syer mit eget tøj, men også gerne laver noget til andre. Specielt er der brug for nogle nye typer af mandebukser, der dels er behagelige og dels giver plads til kønsdelene. Men jeg savner også nogle flotte skjorter, kåber, jakker osv. Der var engang, hvor de fleste af os boede i kollektiver, og hvor man havde et tøjrum. Når ens tøj skulle vaskes, lagde man det i en kurv. Og når kurvene var fyldte, var der nogle, der påtog sig at vaske. Efter vask blev tøjet lagt på nogle hylder. Og så kunne man bare tage fra hylderne. Praksis var derfor, at man gik ind i tøjrummet, lagde sit beskidte tøj i en vaskekurv og tog noget rent tøj fra hylderne. Her var der så et stort udvalg, for man betragtede alt tøj som kollektivt. Da det gik rigtigt godt, kunne gæster også deltage. Så når jeg besøgte et andet kollektiv, smed jeg ofte mit tøj i en vaskekurv, gik i brusebad og gik så ind i deres tøjrum og prøvede en masse tøj, indtil jeg fandt noget, der passede og var spændende at have på. På den måde cirkulerede tøjet rundt mellem kollektiverne. Det var meget dejligt sådan konstant at få nyt tøj. Ofte passede størrelsen ikke; men det betød ikke noget. Det varede faktisk kun kort tid. Og i dag er kollektiverne en slags bofællesskaber, hvor man nøjes med at vaske sit eget tøj. Jeg vil gerne igen have mulighed for sådan at skifte tøj. Jeg gider ikke købe en masse og fylde mine skabe op med 30 bukser, 50 skjorter, 10 jakker, 25 par sko osv. Så jeg vil gerne være med til en slags bytteshop, hvor man kommer med det tøj, som man ikke gider bruge for tiden mod at man i stedet tager noget andet tøj, som man har lyst til. Problemet vil nok være, at de fleste afleverer noget kedeligt traditionelt tøj og tager noget spændende og kropsvenligt i stedet. Så vil projektet hurtigt gå i stå. Men hvis man kombinerer det med en systue, der kan sy tøj om og man skiftes at passe butikken og sørge for, at byttet er rimeligt, eller at man betaler noget for spændende tøj, kan det sikkert overleve. Det er ikke, fordi jeg brænder for at stå i sådan en butik. Men da jeg selv vil benytte mig af det, er jeg også indstillet på at tage et par vagter. Så vil jeg se frem til, at tøjet og skoene i mit klædeskab hele tiden skifter. Det bliver sjovt. Hvis jeg går ind i en almindelig butik, er der over 90 % af varerne, som jeg aldrig køber. De er for dårlige, uøkologiske, har forårsaget forurening og brugt for meget energi. Jeg nøjes med at købe 2-3 ting i kiosken, 2-3 ting i den lokale købmand, 2-3 ting i supermarkedet osv. Der er ganske vist nogle helsekostbutikker. Men her er varerne alt for dyre. Så jeg kan ikke lade være med at tænke på, at vi skal have en butik, hvor vi samler de ting, som jo er dem, vi køber når vi altså har den bevidsthed om kvalitet, som vi har. Hvis dem, der passer butikken, får lokal valuta som løn, og hvis der er gruppe, der tilmed arbejder frivilligt, skulle det kunne lade sig gøre. Man kunne dele arbejdet ud på mange. Én skaffer honning. En anden skaffer æbler. En tredje skaffer vaskepulver. En fjerde tørret frugt osv. Til sådan en butik kan nogen lave forsæbet kokosolie, som egner sig til opvask, tøjvask, kropsvask, fjerne pletter, få olie af fingrene mm. Andre kunne lave cremer af naturprodukter med morgenfrueolie i. Nogle kunne lave syltetøj, der er sødet med honning, hvor der ikke er kunstige konserveringsmidler i. Nogle kunne samle vilde urter til at lave te. Jeg tvivler på, om jeg vil få lavet noget; men det kunne da være sjovt at passe butikken en gang imellem. Der var engang, jeg gik i teatret. Det gør jeg ikke mere. For alt det, som skuespillerne siger, handler om en livsstil, som jeg for længst har lagt bag mig. Alt hvad de siger, har jeg hørt tusindvis gange før. De vil sætte debat i gang, siger de. Jeg synes altid, at det bare bliver noget overfladisk. Det er langt mere interessant at køre i bus i myldretiden. Her er der teater, der siger mig noget. Men jeg savner dog teater om det liv, som jeg selv lever. Tilsvarende er det med sange. Jeg savner at synge; men alle de populære sange giver mig ingen mening. Jeg vil derfor gerne bidrage med en ny slags teater/koncerter/revy. Dels vil jeg synge sange om fru Hansen oppe på anden sal. Om drankeren nede på hjørnet. Om aids og prævention. Om sexindustrien. Om gulerødder. Og dels vil jeg gerne lave en sketch og se andre lave revy om det, der vedrører mit liv. Jeg gider ikke mere grine af pampere; jeg vil grine af mig selv - og det, jeg er med i. Jeg vil gerne være med i en gruppe, der opstiller lydanlæg med mikrofoner, forstærkere, højtalere, elektronisk klaver, el-guitarer, el-bas mm. Det skal kombineres med nogle, der gerne vil opstille scene og telte. Og nogle, der vil stå for transport. 4

5 For et par år siden gik jeg til dans. Jeg startede med salsa. Så tango. Så hiphop og balbao. Det var alt sammen for kedeligt. Jeg gik derfor ind på internettet og kiggede på nogle videoer fra Syd-Amerika. Her danser man også disse danse, men på en helt anden måde, hvor folk griner og har det sjovt. Og man danser ikke kun én slags dans; men skifter rundt mellem dem alle sammen. Der er så trangt på dansegulvet, at der ikke er plads til de store opvisninger. Og enhver nybegynder kan være med, for det forventes ikke, at man skal kunne en masse, bare at man bevæger sig. Når musikken starter, er alle straks på dansegulvet. Nu har jeg det sådan, at jeg ikke kan lide at danse med nogle, som jeg ikke kender. Jeg synes, at dans er en slags seksuel leg. Og her er det vigtigt for mig at vide præcis, hvor meget eller hvor lidt intim jeg kan eller skal være. Når jeg kender nogen godt, er det rart at danse sammen. Så kan jeg både danse med mænd og kvinder. Jeg kan også danse med 2 eller 3 eller en hel gruppe. Men hvis jeg ikke kender folk godt, danser jeg helst alene med mig selv. Jeg synes, at vi skylder ungdommen en bedre dansekultur. Nu drikker de sig fulde, tager en masse stoffer, og så kan de danse intimt. Når de er helt bedøvede, har de sex. Jeg har lyst til, at vi laver en anden kultur, hvor vi kombinerer revy, fællessang, debatter, koncert og dans. Og på skift kan der så være én, der går op på scenen og synger den ene sang, som han eller hun kan, mens der er et par andre, der hjælper med nogle simple akkorder på en guitar eller klaver. Jeg har en 2-værelses lejlighed. I stuen har jeg et stort spisebord, men ellers er der musikinstrumenter og computerudstyr. I soveværelset har jeg nogle skabe og en stor dobbeltseng. Det passer til min nuværende livsstil. Nogle gange laver jeg musik i stuen og så er der støj (synes nogle naboer). Og andre gange sidder jeg foran en computer og skriver og så skal der være helt stille. Hvis jeg skifter til en mere kollektiv tilværelse, ser jeg gerne, at al min musikudrustning kommer i én stue, der er lydisoleret, og hvor man kan spille og synge og at mit computerudstyr kommer i en anden stue, hvor man kan læse og skrive, og hvor der skal være helt stille. Mit soveværelse kunne godt arrangeres anderledes. Der kan godt være 4 madrasser ved siden af hinanden. Og der kan også godt være en køjeseng i 3 etager, så der kan sove 3 gæster. Hvis jeg skal overgå til en kollektiv tilværelse, kan der altså godt flytte 3 ind hos mig. Men det skal selvfølgelig være nogen, der kun bruger badeværelse i kort tid ad gangen, og som lister stille i seng, så man ikke vækker dem, der allerede sover. Dernæst skal de respektere det, som stuen er indrettet til. Hvis det for eksempel er en læse/skrivestue, skal der her være stilhed. Hvis det er et musikrum, skal de kunne holde ud at høre sang og musik på amatørniveau. Set i forhold til en fremtidig arbejdsløshed, hvor nogle bliver sat på gaden, fordi de ikke kan betale huslejen, vil man altså her være 4 om at betale huslejen. Til gengæld skal de være med til at betale husleje i diverse butikker, værksteder mm. Og det kan selvfølgelig kun fungere, hvis vi er mange om det, sådan at der rundt om i lejlighederne er de faciliteter, som vi har brug for. En markant del af huslejen er varmeudgifter, og de vil stige voldsomt i de kommende år. Her kan man dels lave kampagner, hvor man får boligselskaberne til at gennemføre isoleringer, og hvor beboerne hjælper med udførelsen, så det bliver billigt. Men man kan også tage fat inde i den enkelte lejlighed. En oplagt mulighed er at genbruge papir. Det skal rives i bitte små stykker, limes sammen til måtter, og gøres brandsikre. Så kan man lime dem på vægge og under loftet. Det er dyrt at købe sig til. Men hvis man kan finde et lokale til at lave måtterne, kan det gøres billigt. Hvis nogen får sådan et lokale op at stå, vil jeg gerne arbejde der i en periode, indtil der er lavet måtter nok til min lejlighed. Jeg vil også gerne påtage mig at arbejde noget ekstra, så ældre mennesker eller handicappede også kan få sådanne måtter. Og når jeg så har foret min lejlighed med isolering, vil jeg gerne have hjælp til nogle forsatsvinduer ud over de termoruder, jeg har nu. En del af os skal fortsætte med at arbejde på det globale kapitalistiske marked, hvor man tjener mange penge. Og disse penge kan så delvis gå til fællesskabet til investeringer mm. Men der vil fremover være flere, der 5

6 kun arbejder deltids eller bliver permanent arbejdsløse. Og de skal så have mulighed for at deltage i det lokale fællesskab og påtage sig arbejde her. Der kommer også flere og flere unge, der ikke kan holde forældrenes stress ud, og som flytter hjemmefra uden at have noget sted at flytte hen. Tilsvarende er det med psykiske syge. Nedslidningen på almindelige arbejdspladser og livsstilssygdomme som allergi, astma, sukkersyge, gigt og kræft vil også medføre, at der bliver flere, der potentielt kan arbejde i et lokalt alternativt fællesskab. Men det er næppe disse mennesker, der starter det op eller påtager sig vanskelige ansvarsområder. Om aftenen ligger jeg i min seng og kigger fjernsyn. Jeg ser debatudsendelser. De kender mig; men de er bedre end ingenting. Jeg drømmer om, at vi får laver vores egen lokale TV-kanal på internettet. Så vil jeg se debatvideoer om alt det, som vi i fællesskab gør. Selvfølgelig vil jeg især kigge på det, hvor jeg selv optræder. Det er ligesom at kigge i spejlet. Men ellers vil jeg se alt det, som jeg ikke deltog i, men som jeg har brug for at følge med i. I dag ser jeg også kriminalfilm. Det keder mig også; med de er også bedre end ingenting. De tilfredsstiller mit dyriske instinkt til spænding og udfordringer til at kæmpe for noget og opnå resultater. Det har jeg brug for; men det får jeg ikke i det nuværende samfund. Men når vi går i gang med alt det, som vi skal udføre i det lokale fællesskab, vil jeg få rigelig tilfredsstillelse af disse sider af mig selv. Og så gider jeg ikke kigge kriminalfilm mere. Så har jeg et forslag, som kan bruges på hjemmesiden Folkets-Samling.dk. Idéen er, at alle laver små videofilm på ½-2 minutter om noget, der er væsentligt at vise og forklare for andre. Så uploader man videoen til Youtube. Herefter kopierer man den indlejrede kode og indsætter på hjemmesiden. Hver uge kan alle så se de videoer, som er uploaded i løbet af ugen og her kan alle give point fra 1-5, hvor 5 er bedst og 1 er dårligt. Så er der nogle redaktører, der vælger de videoer, der har fået flest point og sætter dem ind i en spilleliste på Youtube, hvor man også indsætter en lille startvideo og en slutvideo. Så kopierer de den indlejrede kode for hele spillelisten og indsætter den på Folkets-Samling.dk. Her kan alle så se ugens alternative TVavis eller nyhedsudsendelse med en række klip, som forskellige har lavet. Jeg vil gerne være med til at lave en lokal TV-station, der kan servicere brugerne, der vil lave sådanne videoer. Her skal vi også lave musikvideoer; men ikke de sædvanlige. Det skal være live-optagelser og gerne med numre, der er på vej til at blive lavet. Det er også vigtigt, at vi laver videoer, som vi kan dele med mennesker i fattige landsbyer i ulandene. Vore videoer vil have en kvalitet, som professionelle TV-stationer ikke kan konkurrere med, nemlig at de er lavet af dem, som videoen handler om. Det er direkte kommunikation og ikke formidlet og fortolket af andre. Der var engang, hvor man opfandt trykkemaskinen. Derefter kunne folket trykke aviser, løbesedler og agitatoriske skrifter. Det medførte en hel ny revolutionær bevægelse, der skabte demokratiet. Nu er vi tilbage ved adelssamfundet, men denne gang med teknokrater og bureaukrater, der bruger TV som en massiv bevidsthedsindustri. Vore tanker bliver formet, så vi kun er i stand til at tænke i de baner, som magthaverne ønsker. Det monopol skal vi bryde. I dag er der billigt videoudstyr og billigt software, der er let at bruge. Vi skal bare gå i gang. Der er så meget, jeg gerne vil og langt mere, end jeg får tid til. Og alt sammen kan kun lade sig gøre, hvis der er andre, der vil det samme. Vi har haft en periode på 20 år med åndeligt mørke. Det lysner nu. Og der er håb for fremtiden. Hvis du vil være med til at danne et lokalt fællesskab, med lokale jobs og lokal valuta, er første skridt, at du også finder ud af, hvad du gerne vil. Og så skal begynde at gøre det, som vi er flere, der gerne vil. Hvad skal du gøre? Når man starter noget nyt, er der én, der tager det første initiativ. Det svarer til, at man har et glas, hvor han eller hun fylder en smule i. Så er der forhåbentlig en anden, der gerne vil være med og bidrage med noget. Og han eller hun fylder så lidt mere i glasset. Dernæst er der en tredje, der også vil være med og bidrage med noget. Og så kommer der endnu mere i glasset. 6

7 Når du nu skal tage stilling til, om du vil være med, er det ikke afgørende, hvor meget der er i glasset. For i starten er det et lille glas. Og det er allerede halvt fuld. Og senere bliver det et lidt større glas. Og så er det stadig halvt fuldt. Og når der er kommet godt gang i den, er glasset blevet stort, men det er stadig halvt fuldt. Når du så ser på det, kan du vælge at se et halvt fuldt glas eller et halvt tomt glas. Hvis du kigger på det halv-tomme glas, får du tanker om det, der ikke er gjort, og som man burde gøre, og som er et stort problem, hvis det ikke bliver gjort. Og du kan få tanker om systemer, teorier, erkendelser, forhåbninger, planer, strukturer, arbejdsgrupper, seminarer, ansvar, forpligtelser, irritation, afmagt, depression, fortvivlelse, opgivelse, håbløshed osv. Hvis du kigger på det halv-fulde glas, får du tanker om, hvor meget der allerede er gjort, hvad der allerede er lykkedes, hvad nogen allerede har formået, hvilke glæde det har medført, hvilke drømme der er tændt, hvilke projekter der allerede er sat i gang, hvilke ansvarsområder der allerede er nogen, der tager sig af, hvad der så småt er ved at udvikle sig, hvad der er mulighed for, at du kobler dig på, hvor du kan yde en indsats osv. Når du ser det halv-tomme glas, får du tanker og idéer om, hvad man kan og bør gøre. Når du ser det halvfulde glas, får du opmærksomhed på, hvilken arbejdsindsat du kan bidrage med. Det er det sidste, jeg vil bede dig om at gøre. Det handler om, at du skal omlægge dit liv. I stedet for at købe alting, skal vi begynde at gøre noget for hinanden. Og i stedet for at gøre alting selv, skal vi etablere en arbejdsdeling, så vi bruger hinanden. Her skal du dels tænke over, hvad andre kan gøre for dig. Og så skal du fremover bede om det og måske betale nogle gryn for det. (Gryn er navnet på den lokale valuta). Og så skal du også tænke over, hvad du kan gøre for andre. Og så skal du informere andre om det og måske bede om nogle gryn for det. I takt med at vi gennemfører noget, skriver nogen af os på hjemmesiden under Priser, hvor mange gryn vi har givet/fået for en bestemt ting eller ydelse; og det kan så hjælpe andre, når de skal forhandle priser. Men det afgørende for succes er, at vi begynder at se det landskab af gensidige ydelser, som vi vil bygge op. Der er noget, du skal lade være med at gøre, men overlade til andre. Du får ikke brug for så mange kroner mere til at købe det, du plejer. For fremover skal du bruge gryn og købe af os andre. Du skal ikke bruge kroner til at købe sæbe mere. For nogen af os laver en sæbe, der er langt bedre og her skal du bruge gryn. Du skal ikke bruge kroner til at købe tøj mere. For nogen af os laver tøj, der er bedre og her skal du bruge gryn. Du skal ikke bruge så mange kroner mere til at købe madvarer. For nogle af os skaffer mad, der er bedre og her skal du bruge gryn. Snak med dine venner om det. Og så skal du finde ud af, hvad du kan bidrage med. Måske har du en kælder, hvor der kan stå en stor kummefryser, der kan forsynes med elektricitet; og så kan der dannes en lille gruppe, der kan have nogle svin gående et sted, og som senere bliver til svinekød i fryseren til dem, der vil være med. Måske har du nogle børn, og så vil du gerne være med i en børnepassergruppe, hvor voksne på skift kan passe hinandens børn. Måske vil du gerne være med i en gruppe, hvor I lærer at lave ansigtscremer. Måske vil du gerne på nogle weekend udflugter; og så kan du tage initiativ til at danne en udflugtsgruppe, hvor I arrangerer weekendture. Måske vil du gerne lære at klippe hår og være med i en frisørgruppe. Måske 7 Du har helt sikker nogle evner, der kan bruges. Men måske skal de udvikles. Og her får du helt sikkert brug for hjælp. Derfor skal du bede om hjælp. Dels kan du kontakte nogen; men du kan også skrive det på din profil. Jeg har på min profil skrevet, at jeg vil have hjælp til at sy. Og så håber jeg, at nogle erfarne vi lave en gruppe, hvor jeg kan være med. Når man søger på andre profiler, kan man vælge at søge på dem, der har skrevet noget i dette felt. Og så finder man altså dem, der gerne vil have hjælp.

8 På din profil kan du skrive, hvad du gerne vil. Det er opdelt i 5 felter. Til venstre kan du se, hvad jeg har skrevet. Skriv nogle stikord; så kan andre kontakte dig og få mere at vide. Måske har du børn. Og nogle gange vil du gerne passe andres børn sammen med dine egne. Og andre gange vil du gerne have fri. Så kan du i feltet Jævnligt deltage skrive, at du gerne vil være med i en børne-arrangement-gruppe, hvor et par voksne ad gangen passer børn (ture/aftener). Måske kan du lide at synge og vil gerne prøve at være med i et kor; så kan du i feltet Prøve at være med i skrive kor. Måske vil du gerne være besøgsven hos en gammel mand eller kvinde, hvor I snakker og hygger. Og måske vil du handle lidt ind og hjælpe lidt. Og så kan du i feltet Jeg vil ofte yde skrive besøgsven. Du skal nøjes med at skrive meget kort. Hvis andre vil i kontakt med dig, skriver de et brev til dig. Det kommer dels som post på hjemmesiden og dels om . Det sidste felt handler om at hjælpe andre i gang. Når du søger på andre profiler, kan du vælge at søge på dem, der har skrevet noget i dette felt. Og så finder du altså dem, der gerne vil hjælp dig. Der en underside, der hedder: Jeg er ny her. Det er en blog, hvor man skriver til hinanden. Det er her, du melder dig på banen. Husk at I også kan oprette en annonceprofil, hvis I er en virksomhed, klub, organisation, forening, institution, arbejdsgruppe mm, og så kan I skrive om, hvad I som gruppe gerne vil. På alle indlæg vises foto af den, der har skrevet indlægget, hvis personen altså har uploaded ét til sin profil. Sørg for at bruge et foto, der viser dit ansigt. Her er noget fra en debat-blog. Alle kan oprette en blog. Hvis man er en arbejdsgruppe, opretter man også en blog til intern kommunikation. 8

9 Fællesskab Jeg husker i 1970 erne, hvor der også var gang i sådan noget lokalt fællesskab. Dengang brugte vi ikke lokal valuta. Der var forskel på ressourcestærke og ressourcesvage personer. Jeg købte for eksempel et lydanlæg til et spillested. Og så oplevede jeg, at folk ikke passede på det. Og de behandlede det også ret groft. Så efter få måneder var der noget, der ikke fungerede. Og et par måneder efter var det stjålet. Og det var folk ligeglade med, for det var jo ikke deres eget. Jeg havde også en filmoptager (videokamera). Når jeg selv brugte det, var jeg meget forsigtig, så det ikke blev ødelagt. Og det lånte jeg også ud. Men andre var ligeglade med, om det blev ødelagt. Det var jo ikke deres. Og efter et par udlån, gik det da også i stykker. Jeg brugte mange penge på forskellige arrangementer, men det indebar ofte, at andre så ikke brugte deres penge. Og så kunne de enten drikke mere øl eller spare op til en rejse. I det lange løb indebar det, at jeg begyndte at bruge mine penge på mig selv og de projekter, hvor jeg selv stod for ansvaret. Og det vil sige, at jeg svigtede idéen om fællesskab. Det samme gjorde de andre ressourcestærke personer. Og så sluttede hele festen. Nu tror jeg, at situationen i dag er den samme. Og de historier, jeg hører fra andre steder, tyder på det. Derfor er det en rigtig god idé at bruge lokal valuta som betaling. Når jeg så yder noget for andre, skal de betale nogle gryn for det. Når de opretter en konto, er der indledningsvis 5 gryn, som de kan bruge. Når de skal betale, skal man fastsætte en pris. Og så betaler de 1 gryn for det, der svarer til en arbejdstime. Hvis jeg for eksempel har brugt 5 timer på at sætte et arrangement op, skal andre tilsammen betale mig 5 gryn for det. Hvis der er andre ressourcestærke mennesker, der også har ydet noget, får de også gryn for deres indsats. Alle de ressourcesvage skal så betale noget for at deltage i arrangementet. Og deres gryn går indledningsvis til en annonceprofils konto. Vi har nemlig oprettet en annonceprofil for arrangementet. Og fra denne konto overføres der bagefter gryn til de personer, der har ydet noget. Så kan alle de ressourcesvage komme til arrangementet. Det svarer til, at de går til koncert eller i biografen. Hvis alle deltagere er ressourcestærke personer, behøver man ikke at tage sådan en betaling. Så yder alle jo bare frivilligt arbejde. Nogle laver noget. Andre laver noget andet. Og man behøver ikke kontrollere, om alle yder lige meget. Hvis der så er enkelte, der ikke yder noget, gør det ikke noget. Så får de bare en oplevelse af et fællesskab; og det gør, at de senere selv vil yde noget. Det kan også være, at nogen for tiden er syge eller trætte, og så kan de nyde fællesskabet, selvom de ikke for tiden præsterer noget selv. Der vil helt sikkert være nogle arrangementer, som man vil afholde på denne måde altså uden brug af nogen betaling. Og det kan arrangeres her på Folkets Samlings hjemmeside, men kan også være på andre hjemmesider eller arrangeres af foreninger, klubber, institutioner mfl. Men der er også andre arrangement, hvor det vil være smart at bruge lokal valuta. Dels vil det fungere som tilmelding. Laver man en bustur, hvor der er plads til 25 personer, vil det være smart, at folk tilmelder sig. Så opretter man en annonceprofil for busturen. Og man opretter en konto. Og når folk så tilmelder sig, sker det ved, at de overfører nogle gryn til kontoen. Det kan så gå til benzin mm. Både personer, foreninger, klubber, institutioner mfl. kan oprette sådanne annonceprofiler med tilhørende konto. Der kan også være arrangementer, der kræver stor arbejdsindsat af arrangørerne, og hvor det er sandsynligt, at en masse passive og ressourcesvage mennesker dukker op. Det kan for eksempel være en koncert. Når de så kommer til arrangementet, har man en bærbar computer, der er logget ind på Folkets Samlings hjemmeside og har åbnet koncertens konto. Her kan man se, om vedkommende allerede har betalt for koncerten. Og hvis ikke skal vedkommende betale med gryn. Det sker ved, at han eller hun indtaster sin adresse og kodeord samt beløbet for entré. Efter koncerten står der så en masse gryn på koncertens konto. Og de kan så fordeles til arrangørerne eller hvad man ellers kan blive enige om. Hvis man har annonceret, at man vil bage brød og boller og for eksempel 4 har meldt tilbage, hvor meget de gerne vil købe, ved man, hvor meget man skal bage. Hvis man så venter med at få betaling, til folk kommer og henter brødet, vil man opleve, at op mod halvdelen har fået en undskyldning til alligevel ikke at købe noget. Og her er det, at lokal valuta fungerer godt. Ligesom al anden internethandel betaler man, når man bestiller. Det vil sige, at der bliver overført gryn til ens konto, inden man begynder at bage. Og dem, der har bestilt, får ikke grynene retur, hvis de undlader at hente det, som de har bestilt. Det er ikke lokal valuta, der får folk til at begynde at lave lokal aktivitet for hinanden. Men det er lokal valuta, der får folk til at fortsætte og ikke miste lysten og modet, når andre er for sløve. 9

10 Al erfaring viser, at den største udfordring er at hjælpe de ressourcesvage i gang med at yde noget. Egentlig vil de gerne, men de kan ikke finde ud af hvordan. Der skal sættes ind på to fronter: 1) individuel afklaring og oplæring og 2) kollektiv gensidig gruppeproces. 1) Individuel afklaring og oplæring Det handler om at finde ud af, hvad man er god til og samtidig har lyst til. Dernæst skal man finde ud af, hvordan man kan yde det til fællesskabet. Jeg har for eksempel haft en kæreste, der syede tøj til mig. Og en anden kæreste, hvor vi i fællesskab syede tøj. Og rent håndværksmæssigt kunne jeg godt, selvom det ikke blev udført helt professionelt. Og i dag har jeg det svært med tøj. Hvis jeg går ind i en tøjforretning for mænd, er der kun kedeligt og groft tøj, der er ubehageligt at gå med. Og hvis jeg går ind i en tøjforretning for kvinder, kan jeg godt finde noget, der er smukt og behageligt, men dels passer det ikke helt til min mandekrop, og dels er det syet i Bangladesh, hvor arbejderne lever på under sultegrænsen. Jeg mener, jeg vil være god til at sy tøj. Og jeg tror også, at jeg vil have lyst til det. Men jeg gider ikke alene. Og jeg har også brug for hjælp. Det er også svært at komme i gang. Og så skal der jo være andre, der gerne vil komme og få noget, som jeg har lavet. Den individuelle afklaring og oplæring er ikke noget, jeg kan klare alene. Jeg skal snakke det hele igennem med andre. Og så skal der være mindst én, der er god til at sy, som vil oplære mig til det, som jeg har svært ved. 2) Kollektiv gensidig gruppeproces Så skal vi også være flere, der går i gang samtidig. Alle behøver ikke at kunne sy. Der kan være én, der skaffer gratis brugt tøj, som kan sys om. Måske kan vi få kjoler fra store brede damer, og så kan vi klippe tøjet i stykker og sy noget andet ud af det. Der kan også være nogle, der går på loppemarkeder og køber billigt tøj, som vi kan genbruge. Vi kan også samarbejde med nogle, der vil lave modeshows og vise vore kollektioner frem. Og der skal vel også være en tøjbyttegruppe, så vi ikke bare laver nyt og smider væk, men at tøjet kan cirkulere rundt mellem flere. Hvis der sidder én og strikker huer, mens vi andre syer, vil det da kun være hyggeligt. Det kan være, at jeg på lang sigt bare vil sy nogle aftener, hvor jeg sidder og keder mig. Men indledningsvis har jeg i det mindste brug for at være med i en gruppe, hvor jeg får moralsk og praktisk støtte til alting. Der bør være sådan en slags startgruppe, hvor nye kan starte, selvom de endnu ikke ved, hvad de vil satse på. På hjemmesiden kan man dels søge på personprofiler men også på annonceprofiler. En annonceprofil er jo en annonce. Og i stedet for et foto af en person, kan man her have et større foto eller tegning. Man kan også indsætte en video, som man har uploaded til Youtube, hvorfra man kopierer den indlejrede kode og indsætter på profilen. Endelig er der et stort skrivefelt, hvor man kan fortælle om annonceprofilen. Det kan være en virksomhed, en børnehave, en gruppe der laver fællesdyrkning af grønsager, en systue, nogle hjemmebagere, en børnepassergruppe, et kursus, en koncert eller et startgruppe for nye, der vil have hjælp til at komme i gang. Det er afgørende vigtigt, at man i det mindste laver sådan en startgruppe. Her skal nogle erfarne stå for at arrangere nogle møder. Og man skal gå i gang med praktiske opgaver, hvor nye kan tjene gryn. Personlig forvandling I dag har du sikkert travlt med alt, som du skal nå. Du skal passe arbejde, børn, kæreste, lave mad mm. Og så skal de realisere dig selv. Du skal sætte dig ind i politik og filosofi. Du skal gå på café og til koncerter. Du skal deltage i projekter om økologi og vedvarende energi. Du skal være på de sociale medier som Facebook. Du skal passe din mobil og sende og læse sms er. Du skal have et aktivt sexliv. Du skal ud i naturen. Det er langt mere, end du orker. Og nu skal du altså også deltage i lokal produktion. Det er helt urealistisk eller hvad? Her skal du forstå, at lokal produktion ikke er noget, der kommer oven i det alt sammen. Tværtimod. Det er noget, der skal erstatte det, du tidligere gjorde og måske stadig gør. I stedet for at fare forvirret rundt til en masse forskelligt, skal du samle det sammen til nogle få projekter. Her skal du så udfolde alle sider af dig selv. Det er en forvandling af dine sociale aktiviteter. Men det er også en mental og psykisk forvandling. 10

11 Lyt til din indre røst Hvad kommer der fra dybet i dig Hvad vil du med dit liv? Lad os begynde med noget af det, hvor vi tror, vi tilfredsstiller udækkede behov, som mange af os har og hvor vi tror, at vi som fællesskab har ikke-udnyttede ressourcer. Hvad er dit bud på det? Hvad er dit behov og dine ressourcer? Og hvad har du lyst til? Det er også fint, hvis du vil være med til at kontakte andre, lave oplæg, holde foredrag, arrangere fremtidsværksted, møder, seminarer mm. eller bare give denne skrivelse videre til andre. Folkets Samling Oplæg om fællesskab i bydelen, alternative jobs og lokal valuta Del 1: Teorier og erfaringer (for teoretiker, der kigger baglæns) Del 2: Praktisk gennemførelse (for os, der vil være med) Del 3: Ophør af ismer (for teoretikere, der kigger fremad) Du kan nøjes med at læse del 2. (Du kan downloade alle 3 på hjemmesiden). Gå ind på Folkets-Samling.dk Vælg dit postnummerområde. Så skifter alt indhold. Du ser det, som andre i dette område har skrevet. Og her skriver du til andre, der bor i samme område. Du er også velkommen til at kontakte Tommy FalkeØje 11

Kapitel 6. Noget om tøj, budskaber og bæredygtighed

Kapitel 6. Noget om tøj, budskaber og bæredygtighed Kapitel 6 Noget om tøj, budskaber og bæredygtighed 1 5 Hvordan har du det med tøj? Voxpop Jamilla Altså, jeg bliver selvfølgelig glad, når jeg arver tøj, og når jeg får noget. Det er rigtig dejligt Og

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2015. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2015. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2015 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 60 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Livet er for kort til at kede sig

Livet er for kort til at kede sig Artikel i Muskelkraft nr. 6, 2005 Livet er for kort til at kede sig Venner, bowling, chat jeg har et godt liv, fordi jeg gør de ting, jeg vil, siger Malene Christiansen Af Jane W. Schelde Engang imellem

Læs mere

10 spørgsmål til pædagogen

10 spørgsmål til pædagogen 10 spørgsmål til pædagogen 1. Hvorfor er I så få på stuen om morgenen? Som det er nu hos os, er vi 2 voksne om morgenen kl. 8.30 i vuggestuen og 2 kl. 9 i børnehaverne, og det fungerer godt. For det meste

Læs mere

BLØDE CHIPS AF FREJA R. MADSEN

BLØDE CHIPS AF FREJA R. MADSEN BLØDE CHIPS AF FREJA R. MADSEN 1 10 1. INT. S VÆRELSE. AFTEN. Vi er på et drengeværelse, der er fyldt med plakater, tegneserier og LEGO. (16 år) er ved at gøre sig klar til fest. Bertil skifter t-shirt

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Vær frisk og veludhvilet. Når du skal læse, er det vigtigt at du er frisk og har sovet nok, og at det ikke er blevet for sent på dagen.

Vær frisk og veludhvilet. Når du skal læse, er det vigtigt at du er frisk og har sovet nok, og at det ikke er blevet for sent på dagen. LÆSERÅD FOR BØRN Gennemgå de 26 læseråd med dit barn. Efter hvert punkt snakker I om hvordan det kan anvendes i forbindelse med læsning. Lyt til hinanden, og bliv enige før I går videre til næste punkt.

Læs mere

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole Klovnen Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole 8. gennemskrivning, 20. september 2010 SC 1. INT. S VÆRELSE DAG (17) ligger på sin seng på ryggen og kigger op i loftet. Det banker på døren, men døren er

Læs mere

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? - Ja, en.

Læs mere

billeder i hovedet, om det vi synger. Jeg er lidt underlig med det med billeder, hvis jeg bare kan lave et billede af noget, husker jeg det meget

billeder i hovedet, om det vi synger. Jeg er lidt underlig med det med billeder, hvis jeg bare kan lave et billede af noget, husker jeg det meget Jeg laver biograf Jeg følges med Signe og Inger hjem fra skole i dag, vi standser ved åen og kigger ned og kan se, at åen så småt er ved at fryse til. Vi var inde hos fru Andersen og øve os på at synge

Læs mere

Emilies sommerferieeventyr 2006

Emilies sommerferieeventyr 2006 Emilies sommerferieeventyr 2006 1. uge Min sommerferie startede faktisk en dag tidligere end forventet, da mormor kom om fredagen og passede Maria og mig. Det var rigtig hyggeligt og en god start på ferien.

Læs mere

OLDEMORS, BEDSTEMORS OG MORS BARNDOMSHJEM

OLDEMORS, BEDSTEMORS OG MORS BARNDOMSHJEM OLDEMORS, BEDSTEMORS OG MORS BARNDOMSHJEM Opgaver til Elmuseets Frilandshuse 5. 6. 7. klasse ELMUSEET 2003 DE TRE HUSE Elmuseet har tre huse med udstillinger i. Du kan finde dem på kortet herunder. Nr.

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan Beretningen om Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan 25. februar 2009-1. udgave Af Feltpræst Oral Shaw, ISAF 7 Tormod Trampeskjælver får en ny ven Det var tidlig morgen, og den danske viking

Læs mere

Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014.

Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014. Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014. Jonas er 15 år, går på Hårup Skole, og bor uden for byen Todbjerg. Intervieweren i dette interview er angivet med

Læs mere

Centrets bedste Nyhedsavis

Centrets bedste Nyhedsavis Centrets bedste Nyhedsavis - At gå på CSV SydØstfyn. (Side 3) - Elever på Nytårsforsæt. (Side 10) - Den SJOVE side. (Bagsiden) Velkommen til skolens bedste nyhedsavis. For første gang i nyere tid har skolen

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU?

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU? SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU? GLOSTRUP PRODUKTIONSHØJSKOLE - TORSDAG DEN 5. MARTS 2009 Dataindsamling ELEVER MED I UNDERØGELSEN RYGER IKKE-RYGER I ALT Antal drenge: 15 20 35 Antal piger: 11 7 18 Elever

Læs mere

Bilag 8 Interview med Rasmus (telefon)

Bilag 8 Interview med Rasmus (telefon) 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 Bilag 8 Interview med Rasmus (telefon) hallo det er Rasmus INTERVIEWER1: Goddag Rasmus, vi fik lov til at ringe til

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 Kursusmappe Uge 13 Emne: Min krop Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 HIPPY HippHopp Uge13_minkrop.indd 1 06/07/10 12.03 Uge 13 l Min krop Hipp og Hopp mødes stadig hver

Læs mere

Bondebjerget 8. apr, 2013 by Maybritt 00:00 00:00 Bondebjerget er et bofællesskab.

Bondebjerget 8. apr, 2013 by Maybritt 00:00 00:00 Bondebjerget er et bofællesskab. Bondebjerget 8. apr, 2013 by Maybritt Bondebjerget er et bofællesskab. Det ligger i Bellinge i Odense, cirka 9 km fra centrum. Her bor unge og gamle, små børn og pensionister. De bor her, fordi de godt

Læs mere

Nej! Men det er personligheder og det er vores. Tag testen og bliv klogere. The Erotic Hotspots personlighedstest: Find din scorepersonlighed SCOR

Nej! Men det er personligheder og det er vores. Tag testen og bliv klogere. The Erotic Hotspots personlighedstest: Find din scorepersonlighed SCOR The Erotic Hotspots personlighedstest: Find din scorepersonlighed SCOR kæreste sexpartner legekammerat www.erotichotspot.dk Nej! Jeg ser heller ikke så godt ud, og jeg kan heller ikke bare lade mit gode

Læs mere

Jeg glemmer at drikke vand i løbet af dagen. Mine udfordringer er. Jeg elsker mad og spiser lige, hvad der passer mig. Jeg spiser foran fjernsynet

Jeg glemmer at drikke vand i løbet af dagen. Mine udfordringer er. Jeg elsker mad og spiser lige, hvad der passer mig. Jeg spiser foran fjernsynet MIne spisevaner opgavekort Mine udfordringer er Jeg glemmer at drikke vand i løbet af dagen 1 Jeg elsker mad og spiser lige, hvad der passer mig Jeg spiser foran fjernsynet 2 3 MIne spisevaner Jeg taber

Læs mere

beslutning p l a n f o r s a m ta l e o m 4.1 for samtale om beslutning, og der fastsættes afbryde råd givningen.

beslutning p l a n f o r s a m ta l e o m 4.1 for samtale om beslutning, og der fastsættes afbryde råd givningen. p l a n f o r s a m ta l e o m 4.1 beslutning Denne plan for samtalen vil være relevant, når rådgiver og klient i fællesskab vurderer, at motivationen og kendskabet til egen rygning skal styrkes, før der

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Min Fars Elsker. [2. draft]

Min Fars Elsker. [2. draft] 1. SCENE INT.-MORGEN-KØKKEN Min Fars Elsker [2. draft] (15) går rundt i køkkenet, og stiller morgenmad på køkkenbordet. Hun har lavet kaffe. (45) træder ind i køkkenet, fuldt påklædt i jakkesæt og med

Læs mere

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig Gode råd & observationer fra nuværende grønlandske efterskoleelever til kommende grønlandske elever Tanker før afgang: Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af

Læs mere

"KØD" 4. Draft. Niels H. F. Jensby. Station Next Toppen. niels@falk.dk 27 64 46 43

KØD 4. Draft. Niels H. F. Jensby. Station Next Toppen. niels@falk.dk 27 64 46 43 "KØD" 4. Draft af Niels H. F. Jensby Station Next Toppen niels@falk.dk 27 64 46 43 2. EXT. S HUS - AFTEN En 70 er forstadsvilla. Gående ned af indkørselen kommer (30). Han er klædt i et par jeans og en

Læs mere

LEKTIONSPLAN DIG OG DIN MOBIL 2. klasse

LEKTIONSPLAN DIG OG DIN MOBIL 2. klasse LEKTIONSPLAN DIG OG DIN MOBIL 2. klasse Formål: Formålet med forløbet for 2. klasse er at give eleverne en guide til, hvad der er god etik omkring brugen af spil som apps og mobilen/tablet som både kommunikationsform,

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Øvelse 1-20: Øvelse 21-29: Øvelse 30-34: Øvelse 35-39: Øvelse 40-44: Øvelse 45-49: Øvelse 50-59: Øvelse 60-85: Der sættes komma efter ledsætninger, jf.

Læs mere

Skitur med Klubben Søborg på Hovfjället i vinterferien

Skitur med Klubben Søborg på Hovfjället i vinterferien Skitur med Klubben Søborg på Hovfjället i vinterferien Velkommen på skitur: Skitur med klubben er efterhånden en tradition, der ikke er til at komme uden om. I år er det femte gang vi har arrangeret tur

Læs mere

Min Gud er en stor, stor Gud -2

Min Gud er en stor, stor Gud -2 Min Gud er en stor, stor Gud -2 Min Gud er min Konge! Mål: At lære børnene, at Gud er vores konge og forsørger. Han ønsker at regere i os. Tekst: 1. Kongebog 17, 6-16 (Elias og enken i Sarepta). Visualisering:

Læs mere

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE FYSISK SUNDHED AUGUST 2013 SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE Spis sund mad, se mindre TV, bevæg dig, sov godt, lav en klar aftale om alkohol med dine forældre og hold dig fra rygning. Spis

Læs mere

ST: 28 years old, in a relationship, lives in Aarhus, last semester student at university

ST: 28 years old, in a relationship, lives in Aarhus, last semester student at university 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 ST: 28 years old, in a relationship, lives in Aarhus, last semester student at university I: Interviewer ST: Respondent

Læs mere

guide ellers går dit parforhold i stykker Få fingrene ud af navlen sider Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

guide ellers går dit parforhold i stykker Få fingrene ud af navlen sider Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Iris guide Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Få fingrene ud af navlen ellers går dit parforhold i stykker Red dit parforhold INDHOLD I DETTE HÆFTE: Når egoismen sniger

Læs mere

Dagplejer Maria Juel Keested

Dagplejer Maria Juel Keested Dagplejer Maria Juel Keested Jeg hedder Maria Juel Keested (1976) og er gift med Thomas, sammen har vi to børn Michelle (1999) og Michlas (2001) Vi har hunden Nanna og et par katte, Hunden er lukket ude

Læs mere

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden!

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden! Kære kompagnon Jeg kan godt sige dig, at denne tale har jeg glædet mig til i lang tid - for det er jo hele 10 år siden jeg sidst havde en festlig mulighed for at holde tale for dig - nemlig da du blev

Læs mere

Bilag 12: Interview foretaget d. 19. marts 2014, med Line, 15 år, fra Ringkøbing.

Bilag 12: Interview foretaget d. 19. marts 2014, med Line, 15 år, fra Ringkøbing. Bilag 12: Interview foretaget d. 19. marts 2014, med Line, 15 år, fra Ringkøbing. 5 Først må du gerne lige fortælle dig navn, din alder, hvilken klasse du går i, og hvor du bor. Ja. Jeg hedder Line, og

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står 1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet

Læs mere

Wallflower. By station next. manus kortfilm. Vigga Nymann 2015

Wallflower. By station next. manus kortfilm. Vigga Nymann 2015 Wallflower 1. By station next. manus kortfilm Vigga Nymann 2015 SCENE 1.INT. PÅ S VÆRELSE. DAG. 2. Freja (16) sidder med sin mobil, og er inde på en fyr ved navn Mads (17) Facebook-profil. Freja sidder

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

Sundhed: Det handler også om mig

Sundhed: Det handler også om mig x x Sporets navn Mål og formål Sundhed: Det handler også om mig Formålet er at få dybere indsigt i de ting der handler om os selv og vores velbefindende, både i de små hverdagsting, men også i en overordnet

Læs mere

Motivation. Indledning. Alt er muligt

Motivation. Indledning. Alt er muligt Motivation Indledning Alt er muligt Motivation er en flyvsk størrelse. Nogle gange kan den få hjertet til at banke og blodet til at bruse. Den kan holde dig søvnløs om natten og giver dig lysten til planlægge

Læs mere

Synes, mener eller tror?

Synes, mener eller tror? Synes, mener eller tror? Tror, synes og mener dækkes på mange sprog af samme ord. Men på dansk er begrebet delt op efter den psykologiske baggrund: Synes udtrykker en følelse i situationen, tror udtrykker,

Læs mere

Velkommen. Adresse: Børnehuset Skovkanten Esrum Hovedgade 21 B 3230 Græsted tlf. 72 49 90 40 tryk 2

Velkommen. Adresse: Børnehuset Skovkanten Esrum Hovedgade 21 B 3230 Græsted tlf. 72 49 90 40 tryk 2 Velkommen Adresse: Børnehuset Skovkanten Esrum Hovedgade 21 B 3230 Græsted tlf. 72 49 90 40 tryk 2 Mail: Annette R. Jensen arjen@gribskov.dk (områdeleder) Netti Bromose cnebr@gribskov.dk (daglig pædagogisk

Læs mere

Tæt på 3 kvinder: Aldrig mere yoyo-vægt KLIK HER OG SE HVORDAN DU SELV KAN STOPPE YOYO VÆGTEN

Tæt på 3 kvinder: Aldrig mere yoyo-vægt KLIK HER OG SE HVORDAN DU SELV KAN STOPPE YOYO VÆGTEN Tæt på 3 kvinder: Aldrig mere yoyo-vægt KLIK HER OG SE HVORDAN DU SELV KAN STOPPE YOYO VÆGTEN Af: Christina Bølling, foto: Ditte Capion Jeg har altid taget store portioner, både af mad og af livet Efter

Læs mere

BOY. Olivia Karoline Fløe Lyng & Lucas Helth Postma. 9. marts

BOY. Olivia Karoline Fløe Lyng & Lucas Helth Postma. 9. marts BOY Af Olivia Karoline Fløe Lyng & Lucas Helth Postma 9. marts SCENE 1, INT. TØJBUTIK, DAG Emilie står og kigger på hættetrøjer i en herreafdeling i en tøjbutik. Hun udvælger tre specifikke, men pludselig

Læs mere

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88 historier LOGO historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 IDAS ENGEL 1 IDAS ENGEL historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 2 3 Ida skulle i skole. For første gang. Det

Læs mere

Interviewer: Men da du så kom ind på siden hvad var dit førstehåndsindtryk af den så?

Interviewer: Men da du så kom ind på siden hvad var dit førstehåndsindtryk af den så? Transskribering af interview med EL Udført tirsdag den 27. November 2012 Interviewer: Hvordan fik du kendskab til Pinterest? EL: Øj, det er et godt spørgsmål! Hvordan gjorde jeg det? Det ved jeg ikke engang.

Læs mere

Kata: Vi tænkte, om du kunne starte med at fortælle lidt om dig selv. Du skal vide, at det vil være anonymt, og vi kommer til at skifte navn.

Kata: Vi tænkte, om du kunne starte med at fortælle lidt om dig selv. Du skal vide, at det vil være anonymt, og vi kommer til at skifte navn. Bilag 3 Interview med Mia. Mia er kærester med Martin og sammen har de datteren Mette. Kata: Jeg stiller spørgsmålene, og hedder Katariina Sofie: Jeg hedder Sofie, og jeg vil supplere Katariina. Kata:

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

For drenge og piger i alderen 10-15. Løbet viser og lærer børnene og de unge, hvor svært det kan være at få fat i medicin, når man er ramt af aids.

For drenge og piger i alderen 10-15. Løbet viser og lærer børnene og de unge, hvor svært det kan være at få fat i medicin, når man er ramt af aids. Pilleløb For drenge og piger i alderen 10-15. Løbet viser og lærer børnene og de unge, hvor svært det kan være at få fat i medicin, når man er ramt af aids. Formålet med løbet er at virkeliggøre for børnene,

Læs mere

Madens historier. Ruth og Rasmus opdager nyt om FRUGT, GRØNT OG KARTOFLER

Madens historier. Ruth og Rasmus opdager nyt om FRUGT, GRØNT OG KARTOFLER Madens historier Ruth og Rasmus opdager nyt om FRUGT, GRØNT OG KARTOFLER Frugter og grønsager Ruth og Rasmus er på besøg hos Ruths mormor. De sidder i haven og spiser rugbrødsmadder. Ruths mormor serverer

Læs mere

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 KARL OG EMMAS MOR ER BLEVET RUNDTOSSET Forfatter: Susanna Gerstorff Thidemann ISBN: 87-89814-89-6 Tekstbearbejdning og layout: Qivi

Læs mere

MGP i Sussis klasse.

MGP i Sussis klasse. Side 1. MGP i Sussis klasse. Hans Chr. Hansen. Alrune. Side 2. 1. MGP i 2.b. Sussi har musik i skolen. Det har alle jo. Hun elsker de timer. De laver alt muligt i musik. De slår rytmer. De leger. De synger

Læs mere

Og sådan blev det. Hver gang jeg gik i stå, hviskede Bamse en ny historie i øret på mig. Nu skal du få den første historie.

Og sådan blev det. Hver gang jeg gik i stå, hviskede Bamse en ny historie i øret på mig. Nu skal du få den første historie. Bamse hjælper Nogle gange, når jeg sidder ved mit skrivebord og kigger på gamle billeder, dukker der en masse historier frem. Historier fra dengang jeg var en lille dreng og boede på et mejeri sammen med

Læs mere

Tillykke med din nye kanin

Tillykke med din nye kanin Tillykke med din nye kanin Afkomsattest Født: Køn: Farve: Race: Opdrættet hos Opdrætters navn Højre øre Venstre øre Registreret Solgt d. Købers navn: Fuldmagt Garanti Far Farfar Farfars far Farfars mor

Læs mere

Forældrene har haft mulighed for at komme med uddybende kommentarer til en række af spørgsmålene.

Forældrene har haft mulighed for at komme med uddybende kommentarer til en række af spørgsmålene. Bilag Grønærten Forældrene har haft mulighed for at komme med uddybende kommentarer til en række af spørgsmålene. 1) Er der tiltag eller aktiviteter, som kan styrke børnenes personlige udvikling, som du

Læs mere

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning Kasse Brand (arbejdstitel) Af Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010 9. Gennemskrivning 1 EXT. HAVEN/HULLET. DAG 1 August 8 år står nede i et dybt hul og graver. Han gider tydeligvis

Læs mere

Gode råd om hvordan man kommer af med stress

Gode råd om hvordan man kommer af med stress Gode råd om hvordan man kommer af med stress Først skal du erkende, at du har et problem, at du ikke har det godt og ikke kan gøre det, du gerne vil, og som du plejer at gøre. Din familie, venner og veninder

Læs mere

Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog

Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog Ungdom: Når du starter i Klubben Holme Søndergård (Klubben), er du på vej til at blive ung. At være ung betyder at: - Du ikke er barn længere, og at du er på vej til

Læs mere

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2015. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2015. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Prøve i Dansk 1 November-december 2015 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Daginstitutionen. - en informationspjece til forældre. Forfattere: Modtagehuset & Egholmgaard

Daginstitutionen. - en informationspjece til forældre. Forfattere: Modtagehuset & Egholmgaard Daginstitutionen - en informationspjece til forældre Forfattere: Modtagehuset & Egholmgaard HVAD ER EN DAGINSTITUTION? 2 DERFOR ER DET VIGTIGT AT GÅ I DAGINSTITUTION? 3 HVERDAGEN I DAGINSTITUTIONEN 3 SAMLING

Læs mere

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald En dag med Skraldine Skraldine vågner og gaber. Hun rækker armene i vejret og strækker sig. Nu starter en ny dag. Men Skraldine er ikke særlig glad i dag. Hendes mor er på kursus med arbejdet, og det betyder,

Læs mere

3 må der åt skrue op for intensiteten i dit sexliv

3 må der åt skrue op for intensiteten i dit sexliv 3 må der åt skrue op for intensiteten i dit sexliv og få mere nærhed og nydelse Af sexolog Susan Ahrensbach www.susana.dk 1. Mere øjenkontåkt Intimitet er lig intensitet Når intimiteten er høj føles samværet

Læs mere

Få kærligheden ind i soveværelset med

Få kærligheden ind i soveværelset med Tidens Reportage Tekst: Lene Byriel Modelfoto: Bwild Få kærligheden ind i soveværelset med tantra To sæt mandehænder masserer blidt hver en centimeter af min krop. Og jeg mener hele kroppen. Jeg har lokket

Læs mere

Program for NLD-lejr den 4.-6. april 2014

Program for NLD-lejr den 4.-6. april 2014 Program for NLD-lejr den 4.-6. april 2014 Så er det igen tid til at pakke familien, tandbørsterne og det gode humør. NLD-lejren afholdes i naturskønne omgivelser i Fuglsø ved Mols Bjerge Bogensholmlejren

Læs mere

Grøn Institution - Dramaforløb om Gajus -

Grøn Institution - Dramaforløb om Gajus - Storyline: Dette er historien om Gajus Werner Alexander, en dagdrømmende dreng på 6 år, der bliver kontaktet af jorden, fordi den har brug for hjælp. Gajus beder alle Jordens børn om hjælp, og det lykkes

Læs mere

For hendes fødder. af Emma Elisabeth Nielsen

For hendes fødder. af Emma Elisabeth Nielsen For hendes fødder af Emma Elisabeth Nielsen Hun hedder Mia. Hun smækker med døren. Det er, som om verden er sky. Sådan er det altid. Det er, som om græsset bøjer sig for hende, når hun tramper gennem haven

Læs mere

Max s Håndvaskeskole Lærerens manual. Max s Håndvaskeskole

Max s Håndvaskeskole Lærerens manual. Max s Håndvaskeskole Max s Håndvaskeskole Lærerens manual Max s Håndvaskeskole Sæt kryds ud for de aktiviteter, hvor man bør vaske hænder bagefter og forklar hvorfor. Før du spiser Når du har været på toilettet Når du har

Læs mere

Bilag 4. Transskription af interview. Interview gennemført d. 7 maj 2014, i København.

Bilag 4. Transskription af interview. Interview gennemført d. 7 maj 2014, i København. Bilag 4. Transskription af interview. Interview gennemført d. 7 maj 2014, i København. Beskrivelse af interview med Nadia Interviewet med Nadia blev gennemført på biblioteket Støberiet på Blågårds Plads

Læs mere

Asger kan høre Fars travle skridt i lejligheden, imens han spiller sit yndlingsspil på computeren. I spillet skal Asger styre en dreng, der skal nå

Asger kan høre Fars travle skridt i lejligheden, imens han spiller sit yndlingsspil på computeren. I spillet skal Asger styre en dreng, der skal nå »Kom nu, Asger! Det går ikke, at jeg kommer for sent på arbejde igen.«far er stresset og styrter rundt i hele lejligheden efter et eller andet meget vigtigt, som han sikkert ikke engang selv ved, hvad

Læs mere

Final. Nat med kniv? Manuskript. [1]--- [2]--- [3]--- [4]--- [5]--- [6]--- [Zero]--- [1i]--- [2i]--- [3i]--- [4i]--- [5i]

Final. Nat med kniv? Manuskript. [1]--- [2]--- [3]--- [4]--- [5]--- [6]--- [Zero]--- [1i]--- [2i]--- [3i]--- [4i]--- [5i] Final Nat med kniv? Manuskript [1]--- [2]--- [3]--- [4]--- [5]--- [6]--- [Zero]--- [1i]--- [2i]--- [3i]--- [4i]--- [5i] Dette er en tidslinje over filmen. Gennem manuskriptet vil vi sige, hvor vi er. Filmen

Læs mere

Børn og Pligter. (1 19 år) [Aldersinddelt guide over hvad du kan forvente dit barn kan derhjemme]

Børn og Pligter. (1 19 år) [Aldersinddelt guide over hvad du kan forvente dit barn kan derhjemme] Børn og Pligter (1 19 år) [Aldersinddelt guide over hvad du kan forvente dit barn kan derhjemme] Pligter er vigtige for dit barn Opdragelse et ord der sætter mange tanker i gang, både negative og positive.

Læs mere

En fortælling om drengen Didrik

En fortælling om drengen Didrik En fortælling om drengen Didrik - til renæssancevandring 31. maj 2013 - Renæssancen i Danmark varede fra reformationen i 1536 til enevælden i 1660. Længere nede syd på særligt i Italien startede renæssancen

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

2. interview. Bilag 2. Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000.

2. interview. Bilag 2. Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000. 2. interview Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000. Briefing: Der er ikke nogen forkerte svar. Er du kunstinteresseret? Ja, meget. Jeg arbejder

Læs mere

Skoleelevers spisevaner

Skoleelevers spisevaner Københavns Universitet Pro Children Institut for Folkesundhedsvidenskab Oktober 2003 Skoleelevers spisevaner Spørgeskema til elever Oktober 2003 Kære skoleelev Vi beder dig hjælpe os med en undersøgelse

Læs mere

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 6: Transskription af interview med Laura Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,

Læs mere

Bilag 5: Meningskondensering af transskribering af interview med Jonas, 15 år

Bilag 5: Meningskondensering af transskribering af interview med Jonas, 15 år Bilag 5: Meningskondensering af transskribering af interview med Jonas, 15 år Naturlig enhed Vi hører altid radio og så tjekker jeg også min mobil, men vi ses ikke tv om morgenen. Men så sidder jeg også

Læs mere

Et godt valg -1. Daniel vælger fra. Fællessamling Dagens højdepunkt målrettet undervisning. 15-20 minutter

Et godt valg -1. Daniel vælger fra. Fællessamling Dagens højdepunkt målrettet undervisning. 15-20 minutter Et godt valg -1 Daniel vælger fra Mål: Børnene indser, at det kommer dem til gode, når de vælger det forkerte fra og tør at sige fra. Det er aldrig en styrke at gå på kompromis med denne verdens ånd. I

Læs mere

Tylstrup Skoles Regelsæt

Tylstrup Skoles Regelsæt Tylstrup Skoles Regelsæt Revideret sommeren 2011. Tylstrup Skoles Grundregler Hils på hinanden Vis hensyn Tal pænt Lad andres ting være i fred. Adfærd på skolen indebærer: Brug indestemme. På gangen Gå

Læs mere

Hej Hvad hedder du? Hvor gammel er du? Hvem er vi? Hvem er du? Har du søskende? Ved du hvorfor du er her?

Hej Hvad hedder du? Hvor gammel er du? Hvem er vi? Hvem er du? Har du søskende? Ved du hvorfor du er her? Hej Hvad hedder du? Hvor gammel er du? Hvem er vi? Hvem er du? Har du søskende? Ved du hvorfor du er her? Du er her i dette hus, fordi dine voksne har problemer, og det hjælper vi med at løse. Her i dette

Læs mere

Brug lægen SEX OG SUNDHED 4

Brug lægen SEX OG SUNDHED 4 SEX OG SUNDHED 4 Brug lægen Når du er fyldt 16 år, kan du tale med lægen, uden at dine forældre behøver at få det at vide, og når du er fyldt 18 år, har lægen tavshedspligt. Hvis der er noget, du gerne

Læs mere

Spørgeundersøgelse Madordning Hjerm Dagtilbud Spørgeskemaet blev sendt ud til alle forældre i en mail med link den 17/11 2014. 39 besvarelser i alt

Spørgeundersøgelse Madordning Hjerm Dagtilbud Spørgeskemaet blev sendt ud til alle forældre i en mail med link den 17/11 2014. 39 besvarelser i alt Spørgeundersøgelse Madordning Hjerm Dagtilbud Spørgeskemaet blev sendt ud til alle forældre i en mail med link den 17/11 2014. 39 besvarelser i alt Spørgsmål og svar så ud som følger (svar er kopieret

Læs mere

Børn i Bolivia. 4 Bolivia er et land i Sydamerika. Der bor flere end 4 millioner børn Hvad med dig? i Bolivia. Jeg har været med UNICEF

Børn i Bolivia. 4 Bolivia er et land i Sydamerika. Der bor flere end 4 millioner børn Hvad med dig? i Bolivia. Jeg har været med UNICEF Martin i Bolivia Indhold Børn i Bolivia 4 Martin kommer til Bolivia 6 Martin i La Paz 8 Skopudserne på gaden 12 Naturmedicin 14 Børnevenlig skole i El Alto 16 Amazonas 18 San Ignacio de Mojo 20 Regnskovens

Læs mere

Referat fra dialogmøde med brugere af tilbud i Gentofte Kommune den 07. 29. juni maj 2007

Referat fra dialogmøde med brugere af tilbud i Gentofte Kommune den 07. 29. juni maj 2007 Referat fra dialogmøde med brugere af tilbud i Gentofte Kommune den 07. 29. juni maj 2007 Unge med nedsat funktionsevne Kommentarer: paavej@gentofte.dk Læs mere: www.gentoftehandicappolitik.dk Referat

Læs mere

Det Gode Liv. Grøn og Mad

Det Gode Liv. Grøn og Mad Det Gode Liv Grøn og Mad Hvordan går(d) det? I flere af gårdene er der rigtig gode og varme sammenhold. Der afholdes jævnligt fællesarrangementer og fester. I andre gårde er fællesskabet endnu ikke blevet

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

Frivillig ved Viby sogn Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab

Frivillig ved Viby sogn Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab Frivillig ved Viby sogn Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab 1 Bliv frivillig Kulturelle oplevelser Hvis du går og tror, at kirkens arbejde kun består i det, som præster, ansatte

Læs mere

Jeg vil se Jesus -4. Den lamme mand ser Jesus

Jeg vil se Jesus -4. Den lamme mand ser Jesus Jeg vil se Jesus -4 Den lamme mand ser Jesus Mål: at skabe forventning til Jesus i børnene en forventning til et personligt møde med Jesus og forventning til at kende Jesus (mere). Vi ser på, hvordan den

Læs mere

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder I det følgende bringes citater fra virksomheder fra Havredal gl. Skoles virksomhedsnetværk, der har haft unge med særlige behov ansat i op til 6 år, og

Læs mere