Rapport Sammenligning af fødevareprodukter fra De Danske Vægtkonsulenter (DDV) med tilsvarende produkter i forhold til den ernæringsmæssige profil
|
|
- Jan Henningsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Rapport Sammenligning af fødevareprodukter fra De Danske Vægtkonsulenter (DDV) med tilsvarende produkter i forhold til den ernæringsmæssige profil Health Partners Aps v/ Gitte Klausen cand. scient. PhD Februar 2006
2 RESUMÉ 3 Udarbejdelse 3 FORMÅL 3 FREMGANGSMÅDE 4 Indsamling af data 4 Tid 4 Sted 4 Kriterier for udvælgelse af produkter 4 Metode brugt ved sammenligning 4 Som led i en vægttabsstrategi 5 Som sund kost 5 Kunstige sødemidler 5 Resultater 6 Forklaring til tabellerne 6 Fakta 6 Vurdering 7 SAMMENLIGNING AF PRODUKTER 8 Oste 8 Hytteost 8 Blå ost 8 Hvid ost, feta-type 9 Yoghurt 9 DDV Yoghurt 10 % 10 Miniyog 10 Miniyog med pære og banan 11 stof 11 DDV Plante Blandet saft 17 Sauce og dressing 17 Bearnaisesauce 18 Thousand Island dressing 18 Krydderurtedressing 19 Tzatziki 19 Pålæg og pølser 20 Wienerpølser 20 Leverpostej 20 Oksespegepølse 21 Paté 21 Færdigretter 21 Blomkålsgratin 22 Lasagne 22 Samlet oversigt over færdigretter fra DDV 23 Pizza 23 Pizza bolognese 23 Pizza Skinke/ost 24 Sammenligning af pizza fra DDV med NNA 24 Middagsgrøntsager 25 Frikadeller 25 Kage 25 Sandkage 25 Æblemuffins 26 Is 26 Chokolade is 27 Karamel is 27 Diverse 28 Cacao, ren 28 Skummetmælkspulver 28 Morgenmadsprodukter 12 Morgenknas 13 Morgenknas 2 14 Survarer 15 Agurker, syltede 15 Rødbeder, syltede 15 Rødkål 16 Saft og marmelade 16 Jordbærmarmelade 16
3 Resumé DDV s produktsortiment består af mange forskellige typer af produkter, der er fremstillet med udgangspunkt i De Danske Vægtkonsulenters kostprogram. Nogle af produkterne indgår således som ingrediens i DDV s opsiftssamling, andre er færdigretter og atter andre må betegnes som energireducerede alternativer til traditionelle produkter med henblik på at skulle bruges på traditionel vis. Der er med andre ord ikke tale om et produktsortiment, der har som fælles hovedformål at reducere f.eks. energiindholdet eller fedtenergiprocenten. Det er derfor rapportens holdning, at det ikke er muligt at vurdere DDV produkterne under ét, men derimod nødvendigt at bedømme hvert enkelt produkt for sig. Hvert produkt er hvor det har været muligt sammenlignet med både traditionelle og energireducerede alternativer. I rapporten findes en tabel med sammenligningsberegninger for hvert enkelt produkt samt en siftlig vurdering med argumentation. Der er i rapporten undersøgt i alt 38 produkter, hvoraf der for 5 færdigretters vedkommende samt skummetmælkspulver ikke er fundet tilsvarende produkter at sammenligne med. Af de øvrige 32 undersøgte DDV produkter, hvor der var to eller flere produkter at sammenligne med, er 28 vurderet til at have Bedste eller næstbedste sundhedsmæssige ernæringsprofil. Udarbejdelse Rapporten er udarbejdet på foranledning af DDV af Health Partners Aps v/ cand. scient. PhD Gitte Klausen januar 2006 med offentliggørelse februar Formål Rapportens formål er at foretage en objektiv sammenligning af fødevareprodukter fra DDV med tilsvarende produkter i forhold til den ernæringsmæssige profil af varen. Resultatet fremkommer ud fra en vurdering af maonæringsstofindholdet af: protein, kulhydrat, fedt, fiber samt tilsat sukker. 3/28
4 Fremgangsmåde Indsamling af data Tid Dataindsamling foregik primo januar Sted DDV s varer blev fortrinsvist indkøbt i Føtex Supermarked (Ballerup Centret, Lautrupcentret og Føtex Amagerbrogade) dog med undtagelse af pizzaer og miniyog, der blev indkøbt fra SuperBest i hhv. Bagsværd og på Tårnbyvej. Kriterier for udvælgelse af produkter Til sammenligning af det enkelte DDV produkt, blev der indkøbt et (eller flere) traditionelle produkter samt et (eller flere) produkter, der enten markedsføres som sundere eller på anden måde bedre end den traditionelle variant a Hvor det vurderes relevant medtages flere produkter i hver gruppe. Derudover blev FVDB ( Fødevaredatabanken, version 6.0, juni 2005.) og/eller Levnedsmiddeltabeller undersøgt for sammenlignelige standard produkter af enten en traditionel variant samt en energireduceret variant. Metode brugt ved sammenligning De Danske Vægtkonsulenter har som hovedformål at hjælpe overvægtige til at tabe sig i vægt og fastholde vægttabet. Når en tilfældig kunde i et supermarked tager en DDV-vare under overvejelser, må man derfor forudsætte, at vægttab/vægtkontrol indgår i overvejelserne som første prioritet, og at de specielt henvender sig til medlemmer af De Danske Vægtkonsulenter. Man må dog også antage, at nogle forbrugere vil vælge et DDV produkt ud fra en sundhedsmæssig betragtning og at andre vil vælge dem ud fra en generel kvalitetsvurdering, hvorunder også smag indgår. a Hvor der er flere muligheder for udvælgelsen af et sammenligningsprodukt, vil udgangspunktet være den bevidste forbruger, som er fokuseret på kvalitet, sundhed og/eller vægttab. Da det delvis er en subjektiv bedømmelse, vil der blive argumenteret for valget i hvert enkelt tilfælde eller alternativt udvalgt flere end et enkelt produkt til sammenligning. 4/28
5 Som led i en vægttabsstrategi Vægttab kan udelukkende opnås ved at skabe en situation med negativ energibalance - eller med andre ord, en tilstand, hvor energiforbruget overstiger energiindtaget. Det er derfor nødvendigt at reducere energiindholdet i kosten samtidig med, at kosten opleves som mættende. Kosten bør derfor have en lav energitæthed samt et højt indhold specielt af protein, komplekse kulhydrater og kostfiber. Det skal dog understreges, at det selvfølgelig er kosten som helhed, der skal forandres, hvis man ønsker at tabe sig. Det er naturligvis ikke muligt at spise sig slank i et enkelt produkt. Som sund kost Sund kost skal tilføre oppen den nødvendige energi samt de nødvendige mionæringsstoffer. Desuden bør bidraget fra de enkelte maonæringsstoffer fordele sig med: Fra protein % o Ved et lavt energiindtag (som på en slankekur) anbefales mere end 15 % Fra fedt maximalt i alt % o Heraf mættede fedtsyrer max 10 % o Heraf enkeltumættede fedtsyrer % o Heraf flerumættede fedtsyrer 5-10 % Fra kulhydrat % o Heraf sukkerarter (raffineret sukker) max 10 % o Kostfiber g pr. dag Blandt eksperter har der længe været enighed om, at danskerne ud fra en sundhedsmæssig betragtning (specielt af hensyn til risikoen for hjertekarsygdom og overvægt) generelt bør reducere mængden af mættede fedtsyrer reducere mængden af totalt fedt øge mængden af kulhydrat fra groft brød, gryn, frugt og grønt reducere mængden af simple sukkerarter øge mængden af kostfiber Et produkt, der anprises som sundt bør følge en eller flere af ovenstående anbefalinger. Kunstige sødemidler Kunstige sødemidler anvendes i visse fødevareprodukter for at undgå sukkeret og dets høje energiindhold, da dette både ud fra en sundhedsmæssig og diætetisk betragtning anses for uhensigtsmæssigt. indholdet er af disse grunde i visse af de sammenlignede produkter (såvel i DDV s som i de valgte alternativer) søgt reduceret ved tilsætning af sødemidler i stedet for raffineret sukker. Hvor dette er tilfældet vil produktet være markeret med (*). I forhold til vurderingen af de enkelte varer forudsætter denne rapport, at der kun er anvendt godkendte sødemidler og i mængder, der er vurderet som sie fra offentlig side. 5/28
6 Resultater Forklaring til tabellerne Produkterne er i det følgende gennemgået enkeltvis. Indledningsvis vil der være generelle kommentarer samt en kort opsummering af de enkelte produktkategorier. Fakta Varekategorien er nævnt som oversift. I tabellens første to kolonner er noteret hhv. produktnavn og type af sammenligning. DDV produktet er nævnt øverst. De efterfølgende produkter er sammenlignet med DDV produktet. En stjerne (*) foran typen markerer, at der er kunstigt sødemiddel i varen. Et Ø- foran typen markerer at varen er økologisk. De hvide felter indeholder indtastede data fra varedeklarationen, mens de grå felter er beregninger afledt heraf. De sidste 4 kolonner indeholder afvigelser i forhold til DDV-produktet: forskellen er beregnet som forskellen i energi angivet i procent ( %.) o Røde tal markerer at der er mere end 10 % mere energi i varen, sammenlignet med DDV-alternativiet o Blå tal markerer, at der er mere end 10 % mindre energi i varen, sammenlignet med DDV-alternativet Forskellen i protein, kulhydrat og fedt er angivet i absolutte procentpoint. Generelt vil et produkt med mindre fedt blive vurderet som et bedre produkt, mens et produkt med mindre protein vil blive vurderet som et dårligere produkt end DDV-alternativet. Mht. kulhydrat vil teksten indeholde en vurdering i det enkelte tilfælde, hvor det er muligt at skelne mellem tilsat sukker og øvrige kulhydrater. o Røde tal betyder, at det produkt, der sammenlignes med, er mere end 5 procentpoint dårligere end DDV-alternativet o Blå tal betyder, at det produkt, der sammenlignes med, er mere end 5 procentpoint bedre end DDV-alternativet Prisen er af hensyn til en helhedsbetragtning angivet for 100 gram af varen (nettoindhold). Prisen indgår dog ikke i den samlede vurdering af varen, da det er den ernæringsmæssige profil af produkterne, der er i fokus i denne rapport og da priserne desuden ses at variere for den samme vare med hensyn til både tid og sted for indkøb. 6/28
7 Vurdering Inden for hver varetype er den vare med den bedste sundhedsmæssige ernæringsprofil fremhævet. I de tilfælde, hvor der kun er lille forskel mellem den bedste og næstbedste vare i forhold til den sundhedsmæssige ernæringsprofil er begge nævnt. Bedste sundhedsmæssige ernæringsprofil er ikke nødvendigvis det bedste køb, da andre parametre, såsom smag, konsistens, tilsætninger, egnethed som ingrediens, holdbarhed, pris mv. er med til at afgøre kvaliteten af et produkt. 7/28
8 Sammenligning af produkter Oste Generelle kommentarer og opsummering: Ost er et produkt, der traditionelt indeholder meget mættet fedt, der er skadeligt specielt i forhold til hjertekarsygdom. Ud fra en sundhedsmæssig betragtning er det derfor ønskeligt at nedbringe fedtindholdet mest muligt i osteprodukter. De 3 undersøgte DDV oste vurderes alle til at have den bedste eller næstbedste sundhedsmæssige ernæringsprofil. Hytteost Pr 100 g. % Afvigelser ifht. DDV % DDV Hytteost 2% Engholm Naturel 4,5% Cheasy hytteost naturel 1,5% FVDB-0260 Hytteost, 20+ FVDB-findes ikke DDV 4, , % 22% 25% Trad. 3, ,5 4,5 51% 10% 40% 40% 4% -12% 15% E- 3, ,5 1,5 62% 14% 19% -3% 15% -8% -6% red. Trad ,2 1,5 5,4 48% 6% 47% 41% 1% -16% 23% E- red. DDV hytteost vurderes klart bedre end standarden fra fødevaredatabanken samt det traditionelle valg af en hytteost i forhold til energiindhold og fedtenergiprocent. DDV vurderes lidt dårligere end Cheasy hytteost, da den indeholder lidt mere energi og har en højere fedtenergiprocent samt en lavere proteinenergiprocent. Bedste og næstbedste sundhedsmæssige ernæringsprofil: Cheasy hytteost naturel og DDV Hytteost 2 %. Blå ost Pr 100 g. % Afvigelser ifht. DDV % DDV blå ost 10% DDV 13, , % 3% 40% Danablu St. Trad. 9, % 1% 88% 74% -37% -1% 48% Clemens Findes ikke FVDB-0755 Trad ,5 1 36,1 17% 1% 84% 74% -37% -1% 44% Danablu 60% FVDB-0754 Danablu 50% ,2 0,7 29,5 24% 1% 77% 54% -31% -2% 37% 8/28
9 DDV blå ost vurderes klart bedre end de to standarder fra fødevaredatabanken samt det traditionelle valg af en danablu ost, da den indeholder mindre energi samt har en bedre fordeling mellem fedt og protein. Bedste sundhedsmæssige ernæringsprofil: DDV blå ost Hvid ost, feta-type Pr 100 g. % Afvigelser ifht. DDV % DDV Hvid ost 10% DDV 10, % 2% 51% Løgismose Ø-Trad. 11, % 2% 69% 47% -25% -1% 18% Cheasy (Arla) 7, % 8% 25% -40% 13% 5% -26% FVDB-0787 Feta Trad ,8 1,5 25,2 24% 2% 76% 69% -31% -0% 25% 50% FVDB-0363 Feta 40% ,4 1,5 19,2 31% 2% 68% 43% -24% 0% 18% DDV hvid ost vurderes klart bedre end de to standarder fra fødevaredatabanken samt det traditionelle valg af en økologisk fetaost, grundet det lavere energiindhold og det relativt højere indhold af protein. Arlas Cheasy salattern vurderes bedre end DDV, da den indeholder mindre energi og har en lavere fedtenergiprocent. Bedste og næstbedste sundhedsmæssige ernæringsprofil: Cheasy salattern og DDV hvid ost Yoghurt Generelle kommentarer: Surmælksprodukter er produkter, der traditionelt indeholder meget mættet fedt, der er skadeligt specielt i forhold til hjertekarsygdom. Ud fra en sundhedsmæssig betragtning er det derfor ønskeligt at nedbringe fedtindholdet mest muligt i surmælksprodukter. Alle DDV Yoghurter er vurderet som bedste eller næstbedste sundhedsmæssige ernæringsprofil. 9/28
10 DDV Yoghurt 10 % Pr 100 g. % Afvigelser ifht. DDV % DDV DDV 3, ,1 5, % 16% 66% Akadia madlavningsyoghurt Trad. 3, ,1 3, % 13% 76% -12% -5% -3% 9% Ateá Græsk (Hirtshals) Trad. 1, % 15% 68% -2% 3% -1% 2% FVDB-Findes ikke Trad. FVDB-Findes ikke DDV yoghurt 10 % er svær at sammenstille med andre produkter, da den kan tænkes anvendt på et utal af måder alene eller som ingrediens i både kolde og varme retter. Der findes et bredt repertoire lige fra meget fedtreducerede surmælksprodukter til meget fede cremefraiche og flødetyper. En kundes valg vil være bestemt af, i hvilken sammenhæng produktet skal anvendes. Til sammenligning i denne rapport er der derfor kun valgt to alternative fede yoghurter efter græsk tradition. De tre yoghurter er meget ens, men både Ateá og DDV yoghurt vurderes som lidt bedre end Akadia til trods for det lidt højere indhold af energi, da de indeholder mere protein. Bedste og næstbedste sundhedsmæssige ernæringsprofil: Ateá og DDV yoghurt Miniyog Pr 100 ml. % Afvigelser ifht. DDV % DDV Miniyog DDV 1, ,5 3,5 0,5 58% 31% 10% Kløver sødmælksyogurt Trad. 1, ,5 3,5 3,5 23% 23% 51% 37% -35% -8% 41% Cheasy A38 Naturel 1, ,3 3,8 0,1 51% 45% 3% -25% -7% 14% -7% FVDB-0333 yoghurt nat. Trad ,8 3,8 3,6 25% 25% 52% 38% -34% -7% 42% FVDB-Findes ikke DDV Miniyog Naturel vurderes klart bedre end de traditionelle alternativer, da energiprocenten er væsentlig lavere og DDV yoghurten desuden har et væsentligt højere proteinindhold. DDV Miniyog Naturel vurderes lidt dårligere end Cheasy A38 grundet sit lidt højere energiindhold og fedtenergiprocent. Bedste og næstbedste sundhedsmæssige ernæringsprofil: Cheasy A38 og DDV miniyog 10/28
11 Miniyog med pære og banan Pr 100 ml. % Afvigelser ifht. DDV % DDV pære-banan *DDV 1, ,5 4 0,5 55% 34% 10% Yoggi letmælksyoghurt 1, ,5 13 1,2 18% 65% 13% 70% -38% 31% 4% pære-banan Harmonie pære/banan FVDB-0739 yoghurt med pære og banan FVDB-findes ikke Ø- 1, ,7 12 0,4 26% 66% 5% 55% -29% 32% -5% Trad ,3 11,9 3,2 15% 54% 33% 86% -40% 20% 23% DDV miniyog vurderes klart bedre end alle de nævnte alternativer inkl. standarden fra fødevaredatabanken, da energiprocenten er væsentlig lavere og DDV yoghurten desuden har et væsentligt højere proteinindhold. Bedste sundhedsmæssige ernæringsprofil: DDV Miniyog stof Generelle kommentarer: stoffer til bordbrug (smørelse) er produkter, der traditionelt indeholder meget mættet fedt, der er skadeligt - specielt i forhold til udvikling af hjertekarsygdom. Ud fra en sundhedsmæssig betragtning er det derfor ønskeligt både at nedbringe fedtindholdet mest muligt samt erstatte en del af de mættede fedtsyrer med umættede fedtsyrer i produktet. En vurdering af fedttypesammensætningen ligger imidlertid uden for rammerne af denne rapport. Generelt anbefales danskerne helt at undgå smørelse på brødet. Hvis det ikke kan undgås er fedtstof af vegetabilsk oprindelse klart at foretrække frem for smør ud fra en sundhedsmæssig vurdering, da fedttypesammensætningen er sundere. Blandt fedtstof af vegetabilsk oprindelse er minarine p.gr.a. det lave fedtindhold at foretrække. Skal fedtstoffet bruges til at stege/bage i, er minarine ikke velegnet og DDV vil her være et bedre valg end Nutana p.gr.a. det lidt lavere energiindhold. 11/28
12 DDV Plante 70 Pr 100 g. % Afvigelser ifht. DDV % DDV Plante 70 DDV 3, ,4 0,6 70 0% 0% 102% Nutana Trad. 3, % 13% 1% Minarine Becel 35% 3, , % 99% -48% 2% -3% FVDB-1252 Trad ,8 0,5 70,6 1% 0% 102% 1% 0% -0% -0% Margarine, 70%, bordbrug, blød, vegetabilsk FVDB-1248 Minarine, 30%, vegetabilsk fedt ,5 0,4 30,2 1% 1% 101% -57% 0% 0% -1% Valg af plantemargarine eller smørbart fedtstof er i vid udstrækning et spørgsmål om, hvor meget vand, man vil have blandet i sit fedt (-alle typer har en fedtenergiprocent oming de 100 ). Men skal der smørelse på brødet, er jo mere vand desto bedre ud fra en energibetragtning. Bedste sundhedsmæssige ernæringsprofil: Minarine Becel Morgenmadsprodukter De valgte produkter er alle nogle, der typisk bruges sammen med mælk eller som drys på et surmælksprodukt. Det er et velegnet sted i kosten til at øge indholdet af kostfiber, men morgenmadsprodukter indeholder ofte store mængder tilsat sukker. Mange mysli-produkter indeholder desuden ofte kerner eller nødder, der vejer tungt i energiregnskabet, men hvor fedtsammensætningen til gengæld er sund. En vurdering af fedttypesammensætningen ligger imidlertid uden for rammerne af denne rapport. Til brug for denne rapport er der udvalgt et bredt udvalg af morgenmadsprodukter, der alle appellerer til den bevidste forbruger (Se note side 4). I vurderingen indgår desuden indholdet af sukkerarter og kostfiber. Begge typer af DDV morgenknas ligger som bedste eller næstbedste ernæringsmæssige sundhedsprofil. 12/28
13 Morgenknas Produktnavn Type Sukkerarter DDV - Morgenknas Urteam spelt mysli Axa Go mix naturel Kelloggs Kashi Original seven grains Finax Bran Müsli Naturell Morgengry original mysli FVDB-1012 Müsli, uspec. FVDB-0043 Cornflakes, uspec. Pr 100 g. % Afvigelser ifht. DDV Kost fiber g/100g Pris DDV 2 9,5 3, ,5 12% 77% 7% % Ø , % 64% 21% 0% 4% -13% 14% Trad. Trad , % 65% 24% 8% -1% -11% 18% Alt , % 79% 7% 8% 1% 2% 1% , % 78% 8% -6% 2% 1% 2% Trad , % 62% 31% 28% -4% -14% 24% Trad. 11,32 8, ,7 6,5 13% 77% 16% 9% 1% -0% 9% 5,63 3, ,3 83,2 1,3 8% 91% 3% 8% -4% 14% -3% DDV morgenknas har et lavere energiindhold end alle de nævnte alternativer bortset fra Finax Bran müsli. Desuden har DDV morgenknas en lavere fedtenergiprocent end alle de nævnte alternativer undtagen cornflakes. Ser man på sukkerarter, har DDV morgenknas et lavt indhold af sukker, hvilket tæller op i vurderingen af DDV produktet. Mht. kostfiberindholdet er der dog 4 af de valgte produkter, der har et højere indhold af kostfiber, hvilket tæller ned i den samlede vurdering af DDV-produktet. Bedste og næstbedste sundhedsmæssige ernæringsprofil: Finax Bran Müsli Naturell og DDV Morgenknas 13/28
14 Morgenknas 2 Produktnavn Type Sukkerarter DDV - Morgenknas2 Urteam Ø- spelt mysli Trad. Axa Go mix naturel Kelloggs Kashi Original seven grains Finax Bran Müsli Naturell Morgengry original mysli FVDB-1012 Müsli, uspec. FVDB-0043 Cornflakes, uspec. Kostfiber g/100g Pris Pr 100 g. % Afvigelser ifht. DDV % DDV 1,5 9 5, ,5 13% 75% 11% , % 64% 21% -8% 2% - 12% 10% Trad , % 65% 24% -2% - 13% 10% Alt , % 79% 7% -1% 0% 4% -4% , % 78% 8% -13% 1% 3% -3% Trad , % 62% 31% 19% -6% - 20% 13% Trad. 11,32 8, ,7 6,5 13% 77% 16% 1% -0% 1% 5% 5,63 3, ,3 83,2 1,3 8% 91% 3% -0% -5% 16% -8% DDV morgenknas 2 har en lavere fedtenergiprocent end 5 af de nævnte alternativer. Ser man på sukkerarter, har DDV morgenknas et lavt indhold af sukker, hvilket tæller op i vurderingen af DDV produktet. Mht. kostfiberindholdet er der dog 3 af de valgte produkter, der har et højere indhold af kostfiber, hvilket tæller ned i den samlede vurdering af DDV-produktet. Bedste og næstbedste sundhedsmæssige ernæringsprofil: Finax Bran Müsli Naturell og DDV Morgenknas 2 14/28
15 Survarer Survarer fremstilles både sødet og usødet og det må være en smagssag om kunden vælger det ene eller andet produkt. Der henvises i øvrigt til vurderingen under det enkelte produkt. Agurker, syltede Pr 100 g. % Afvigelser ifht. DDV % DDV DDV 5, ,5 3 0,5 11% 64% 24% Beauvais Trad. 4, , % 97% 163% -7% 33% Agrofa Food Samsø * 4, ,5 2,5 0 14% 71% -25% 4% 7% FVDB-0688 Agurk, syltet Trad ,5 16 0,5 3% 92% 6% 269% -8% 28% -17% FVDB-0689 Agurk, syltet 74 0,5 3 0,5 11% 69% 26% -8% 1% 5% 2% uden tilsat sukkker DDV agurker er stort set lig med de syltede agurker uden tilsat sukker fra fødevaredatabanken og væsentlig bedre end de traditionelle varianter, der indeholder en del sukker. DDV agurker vurderes dog lidt dårligere end Agrofa, hvor der er tilsat sødemiddel. Bedste og næstbedste sundhedsmæssige ernæringsprofil: Agrofa Food Samsø og DDV Syltede agurker. Rødbeder, syltede Pr 100 g. % Afvigelser ifht. DDV % DDV DDV 6, ,5 11 0,5 11% 81% 8% Samsø Rødbeder i Trad. 1, ,5 18 0,5 3% 93% 6% 43% -9% 11% -3% skiver Agrofa Food Samsø * 2, ,5 5 0,5 9% 85% 19% -57% -3% 4% 11% FVDB-0233 Rødbede, konserves Trad ,4 0,3 7% 96% 4% 11% -4% 15% -4% FVDB-0824 Rødbede, konserves, uden tilsat sukker ,5 0,3 13% 94% 8% -41% 2% 13% 0% DDV rødbeder vurderes lidt bedre end de traditionelle varianter, der indeholder mere energi. DDV rødbeder vurderes lidt dårligere end Agrofa, hvor der er tilsat sødemiddel samt fødevaredatabankens rødbeder uden tilsat sukker. Bedste og næstbedste sundhedsmæssige ernæringsprofil: Agrofa Food Samsø og FVDB 0824: Rødbeder uden tilsat sukker. 15/28
16 Rødkål Pr 100 g. % Afvigelser ifht. DDV % DDV *DDV 2, ,5 0,5 14% 78% 16% Beauvais Trad. 1, % 91% 150% -9% 13% Agrofa Food Samsø * 2, ,5 5 0,5 23% 77% 17% -8% 9% -1% 1% FVDB-0235 Rødkål, Trad ,4 0,2 5% 98% 2% 165% -9% 20% -13% konserves FVDB-0825 Rødkål, konserves, uden tilsat sukker 82 0,5 5,5 0,1 10% 114% 5% -32% -4% 36% -11% DDV rødkål vurderes bedre end de traditionelle varianter, der indeholder mere energi. DDV rødkål er meget lig Agrofa s produkt. Som man kan se af fordelingen af energiprocenter er usikkerheden dog stor, når det er marginalerne, der tæller. Bedste og næstbedste sundhedsmæssige ernæringsprofil af rødkål: DDV rødkål sammen med Agrofa Food, der begge reelt følger FVDB Saft og marmelade DDV har adskillige varianter indenfor både marmelade og saft. Her er kun valgt Jordbærmarmelade som repræsentant for marmeladerne og Blandet Saft som repræsentant for safterne, da disse varer stort set har den samme ernæringsmæssige profil. Marmelade og saft er produkter, der stort set kun indeholder energi fra simple kulhydrater (sukker). Ud fra en energimæssig betragtning er der ikke forskel på, om det er tilsat sukker eller sukkeret stammer fra frugternes naturlige indhold af sukker. I en sundhedsmæssig vurdering må der dog antages at være en forskel, idet et højt indhold af frugt i marmeladen burde give en højere koncentration af mionæringsstoffer. DDV jordbærmarmelade vurderes som bedste eller næstbedste ernæringsmæssige sundhedsprofil. Jordbærmarmelade Produktnavn Type Anvendt frugt pr. 100 g Pris Pr 100 g. % Afvigelser ifht. DDV % DDV DDV 92 5, ,5 2% 100% 2% Den gamle fabrik Trad. 40 3, ,5 49 0,5 1% 100% 2% -13% -1% 0% 0% Minimum * 80 4, ,5 16 0,5 3% 91% 6% -68% 1% -10% 4% FVDB-0384 Marmelade uspec. Trad ,5 52 0,5 1% 97% 2% -4% -1% -3% 0% FVDB-findes ikke 16/28
17 DDV jordbærmarmelade er stort set lig med en marmelade fra fødevaredatabanken. DDV marmeladen indeholder dog lidt mere energi end den traditionelle variant fra Den Gamle Fabrik og væsentlig mere end Minimum. Det indgår i den sundhedsmæssige vurdering, at DDV marmeladen har et meget højt indhold af frugt, der som nævnt må betragtes som en stor fordel ud fra en sundhedsmæssig betragtning. Bedste og næstbedste sundhedsmæssige ernæringsprofil: Minimum og DDV marmelade Blandet saft Pr 100 ml. % Afvigelser ifht. DDV % DDV DDV 3, , % 98% Grønne gaarden Trad. 4, , % 100% 1% -0% 1% Minimum blandet saft * 1, , % 98% -52% 1% -1% FVDB-0390 Trad , % 100% -14% -1% 1% Frugtsaft, blandet, sødet, koncentreret FVDB-0390 Frugtsaft, blandet, usødet, koncentreret 145 0,2 8,3 0 2% 97% -83% 1% -1% DDV saft er stort set lig med de traditionelle varianter indkøbt såvel som fra FVDB. DDV saft indeholder mere energi end Minimum og usødet saft fra FVDB. Bedste og næstbedste sundhedsmæssige ernæringsprofil: Usødet saft og Minimum Blandet saft Sauce og dressing Sauce og salatdressing indeholder traditionelt store mængder fedt. Ud fra en sundhedsmæssig betragtning er det derfor ønskeligt både at nedbringe fedtindholdet mest muligt samt erstatte en del af de mættede fedtsyrer med umættede fedtsyrer i produktet. En vurdering af fedttypesammensætningen ligger imidlertid uden for rammerne af denne rapport. Der findes mange forskellige smagsudgaver af dressing, men her er valgt Thousand Island dressing og ydderurtedressing, da det var muligt at finde produktmæssige alternativer til disse to. For alle 4 undersøgte produkter er DDV vurderet til at have den bedste eller næstbedste sundhedsmæssige ernæringsprofil. 17/28
18 Bearnaisesauce Pr 100 g. % Afvigelser ifht. DDV % DDV *DDV 6, ,6 7,5 4,2 25% 33% 42% Jensens originale Trad. 4, % 9% 92% 244% -24% -24% 50% Karoline 5% 3, ,5 5 10% 36% 54% -9% -15% 3% 13% FVDB/LT-findes ikke Trad. FVDB/LT-findes ikke DDV indeholder langt mindre energi end den traditionelle variant, mens den har lidt mere energi end Karolines variant. Til gengæld har DDV bearnaisesauce en højere proteinenergiprocent og en mindre fedtenergiprocent. Bedste og næstbedste sundhedsmæssige ernæringsprofil: DDV bearnaisesauce og Karoline 5 % Thousand Island dressing Pr 100 g. % Afvigelser ifht. DDV % DDV *DDV 6, ,6 4,2 11,2 14% 12% 74% Knorr Trad. 4, , % 26% 72% 47% -12% 14% -2% Knorr fedtfri 6, , % 95% -13% -10% 83% Minimum 3, ,5 21 0,5 2% 94% 5% -34% -11% 82% -69% FVDB-0303 Thousand Trad ,9 15,2 35,7 1% 16% 86% 173% -13% 4% 12% Island FVDB-1278 Dressing, creme fraiche, kalorielet 883 1,3 9,5 18,9 3% 18% 81% 53% -11% 6% 8% DDV Thousand Island indeholder mindre energi end de traditionelle varianter samt begge FVDB standarder. DDV Thousand Island indeholder mere energi end Knorr fedtfri og Minimum. Til gengæld har DDV dressingen en højere proteinenergiprocent og en noget lavere kulhydratenergiprocent, hvor kulhydratmængden må antages at stamme fra simple sukkerarter. Bedste og næstbedste sundhedsmæssige ernæringsprofil: Minimum Thousand Island og DDV Thousand Island 18/28
19 Krydderurtedressing Pr 100 g. % Afvigelser ifht. DDV % DDV *DDV 6, , % 10% 76% Knorr cremefraiche m. purløg Trad. 4, , % 22% 80% 42% -12% 12% 4% Minimum 3, ,5 16 0,5 8% 85% 6% -47% -6% 75% -70% FVDB-1277 Dressing, creme Trad ,5 9,6 41,7 1% 9% 91% 189% -13% -0% 15% fraiche FVDB-1278 Dressing, creme fraiche, kalorielet 883 1,3 9,5 18,9 3% 18% 81% 47% -12% 8% 5% DDV ydderurtedressing indeholder mindre energi end de traditionelle varianter, men mere energi end Minimum. Til gengæld har DDV dressingen en højere proteinenergiprocent og en lavere kulhydratenergiprocent end Minimum, hvor kulhydratmængden må antages at stamme fra simple sukkerarter. Derudover har DDV dressingen et højere proteinindhold. Bedste og næstbedste sundhedsmæssige ernæringsprofil: Minimum og DDV Krydderurtedressing Tzatziki Pr 100 g. % Afvigelser ifht. DDV % DDV DDV 4, ,1 4,9 8 18% 17% 63% Total yoghurt Fage Trad. 5, ,9 4,1 7 20% 17% 65% -15% 2% -0% 2% Antos (Danton) Trad. 6, % 15% 73% 19% -6% -2% 10% FVDB-Findes ikke Trad. FVDB-findes ikke DDV Tzatziki vurderes bedre end Antos. DDV Tzatziki vurderes lidt dårligere end Total, da den indeholder lidt mere energi. De to produkter er dog meget sammenlignelige. Bedste og næstbedste sundhedsmæssige ernæringsprofil: Total yoghurt Fage og DDV tzatziki. 19/28
20 Pålæg og pølser Pålæg og pølser er traditionelt produkter, der indeholder meget fedt specielt af det mættede fedt, der er usundt ift. udvikling af hjertekarsygdom samtidig med, at det indeholder meget energi, der som bekendt er uønsket under et vægttab. Alle 4 undersøgte DDV kødprodukter blev vurderet til at have den bedste eller næstbedste sundhedsmæssige ernæringsprofil. Wienerpølser Pr 100 g. % Afvigelser ifht. DDV % DDV DDV 8, , % 1% 63% Langelænder Trad. 6, % 6% 78% 87% -19% 5% 15% Findes ikke FVDB-0292 Pølser, Trad ,4 3 23,2 20% 4% 78% 89% -17% 3% 14% wienerpølse, frankfurterpølse FVDB-findes ikke Der er kun fundet traditionelle pølser at sammenligne med (i Føtex). DDV wienerpølser indeholder væsentlig mindre energi og mere protein og mindre fedt end de traditionelle. Bedste sundhedsmæssige ernæringsprofil: DDV wienerpølser Leverpostej Pr 100 g. % Afvigelser ifht. DDV % DDV DDV 5, % 24% 40% Hanegal klassisk Trad. 8, % 10% 77% 120% -18% -15% 36% Den grønne slagter 5, % 46% 22% -8% -1% 22% -19% FVDB-0297 Trad ,6 19,2 19% 10% 74% 76% -14% -15% 33% Leverpostej FVDB-1453 Leverpostej, fedtreduceret ,7 27% 35% 40% 13% -6% 11% -0% DDV leverpostej har et lavt indhold af såvel energi som fedt ift. eksemplerne fra fødevaredatabanken og den traditionelle økologiske leverpostej. DDV leverpostej har et lidt højere energiindhold og en højere fedtenergiprocent end leverpostejen fra Den Grønne Slagter Bedste og næstbedste sundhedsmæssige ernæringsprofil: Den Grønne Slagter og DDV Leverpostej 20/28
21 Oksespegepølse Pr 100 g. % Afvigelser ifht. DDV % DDV 2% DDV 19, i 25 0,5 2 83% 2% 15% Hanegal Trad. 12, % 4% 67% 167% -52% 2% 52% Findes ikke FVDB-0544 Spegepølse, oksekød Trad ,1 0 36,2 20% 82% 230% -63% 67% FVDB-findes ikke Der blev kun fundet en traditionel oksespegepølse at sammenligne med. DDV oksespegepølse indeholder væsentlig mindre energi og mere protein og mindre fedt end det traditionelle alternativ. Bedste sundhedsmæssige ernæringsprofil: DDV oksespegepølse Paté Pr 100 g. % Afvigelser ifht. DDV % DDV DDV 8, % 14% 41% Sanparal Paté m/ Trad. 5, , % 1% 82% 186% -28% -14% 42% peber FVDB-1454 Paté, Trad ,5 21,7 21% 4% 77% 127% -26% -11% 37% pålæg FVDB-findes ikke DDV paté indeholder væsentlig mindre energi samt mere protein og mindre fedt end alternativerne. Bedste sundhedsmæssige ernæringsprofil: DDV paté. Færdigretter Formålet med færdigretter er at have muligheden for at kunne spise varm tillavet mad uden selv at skulle ulejliges med tilberedningen. DDV har flere forskellige sådanne færdigretter i deres produktsortiment. Hvor det har været muligt, er retten sammenlignet med tilsvarende alternativer fra andre producenter (blomkålsgratin og lasagne), men for en del af retterne, har det ikke været 21/28
22 muligt at finde alternativer til sammenligning. For at kunne vurdere den ernæringsmæssige profil af en færdigret, der pr. definition er fuldt færdige måltider, er der i rapporten valgt at sammenligne med De nordiske Næringsstofanbefalinger (NNA). Som det ses af oversigten på side 23 lever 100 % af de undersøgte DDV færdigretter op til NNA. Blomkålsgratin Pr 100 g. % Afvigelser ifht. DDV % DDV DDV 6, % 48% 19% Daloon blomkålsgratin Trad. 5, ,2 11,5 6,9 16% 36% 49% -10% -20% -12% 30% Daloon broccoligratin Trad. 4, ,4 12,5 5,7 15% 43% 43% -17% -22% -6% 24% FVDB-Findes ikke Trad. FVDB-Findes ikke Der blev fundet en traditionel blomkålsgratin at sammenligne med (i Føtex) samt en broccoligratin (SuperBest). DDV blomkålsgratin indeholder mere energi men en del mere protein og mindre fedt end alternativerne fra Daloon. Bedste sundhedsmæssige ernæringsprofil: DDV Blomkålsgratin Lasagne Pr 100 g. % Afvigelser ifht. DDV % DDV DDV 7, % 56% 23% Familjen Dafgård Trad. 2, % 53% 32% -2% -3% -3% 8% Det hurtige køkken Trad. 2, ,5 15 4,5 21% 48% 32% 9% -0% -8% 9% Findus Trad. 5, ,5 12 4,5 23% 43% 36% -2% 2% -13% 12% Findes ikke FVDB/LT-findes ikke Trad. FVDB/LT-findes ikke Der blev kun fundet traditionelle lasagner at sammenligne med. De 4 fundne lasagne r er ernæringsmæssigt meget ens, - dog indeholder DDV lasagnen lidt mindre fedt end alternativerne. Bedste og næstbedste sundhedsmæssige ernæringsprofil: DDV lasagne og Familjen Dafgård 22/28
23 Samlet oversigt over færdigretter fra DDV Pr 100 g. % Afvigelser ifht. NNA Produktnavn Kylling i karry ,5 41% 56% 3% 26% 1% -27% Moussaka 390 7, % 39% 29% 18% -16% -1% Lasagne 488 ii % 56% 23% 6% 1% -7% Bøf stroganoff ,5 2 40% 37% 25% 25% -18% -5% Kylling i cola 480 9,5 16 1,5 34% 57% 12% 19% 2% -18% Blomkålsgratin % 48% 19% 22% -7% -11% Grønsagsret med ,5 40% 49% 9% 25% -6% -21% skaldyr Anbefal. (NNA) 15% 55% 30% Forklaring til tabellen: Afvigelser i forhold til NNA (Nordiske Næringsstofanbefalinger) er anført i procentpoint, hvor blå tal betyder, at det produkt, der sammenlignes med, er mere end 5 procentpoint bedre end NNA ud fra en betragtning om, at højt proteinindhold og et lavt fedtindhold er godt ud fra en sundhedsmæssig vurdering. Samlet vurdering af færdigvarekonceptet: For færdigretternes vedkommende, der pr. definition er fuldt færdige måltider, kan en sammenligning med De nordiske Næringsstofanbefalinger anvendes. Her skal det fremhæves, at 100 % af de undersøgte DDV færdigretter lever op til anbefalingerne. Det skal understreges, at der ikke er foretaget den samme vurdering af konkurrerende producenters færdigvaresortiment i forhold til NNA, hvorfor rapporten kun udtaler sig om DDVfærdigvaresortimentet. Pizza Begge de undersøgte DDV pizzaer er fundet bedre end standarderne fra FVDB og de købte alternativer. Pizza bolognese Pr 100 g. % Afvigelser ifht. DDV % DDV DDV 10, % 64% 22% Freschetta Roma Trad. 5, ,6 18% 59% 25% 62% -1% -5% 3% bolognese Findes ikke FVDB-0500 pizza dybfrost uspec. Trad ,9 25,7 6,1 19% 56% 29% 48% 0% -9% 8% FVDB-Findes ikke 23/28
24 Der er kun fundet en traditionel pizza bolognese at sammenligne med (i SuperBest). DDV pizza en indeholder væsentlig mindre energi og mindre fedt end alternativet fra Freschetta. Bedste og næstbedste sundhedsmæssige ernæringsprofil: DDV Pizza bolognese Pizza Skinke/ost Pr 100 g. % Afvigelser ifht. DDV % DDV DDV 10, ,5 25% 45% 33% Dr. Oetker skinke/ost Trad. 7, ,8 24,6 9,2 19% 44% 37% 25% -5% -1% 4% Findes ikke FVDB-0500 pizza dybfrost uspec. Trad ,9 25,7 6,1 19% 56% 29% 3% -5% 11% -3% FVDB-Findes ikke Der er kun fundet en traditionel pizza Skinke/ost at sammenligne med (i SuperBest). DDV pizza en indeholder mindre energi og mindre fedt end alternativet fra Dr. Oetker. Bedste og næstbedste sundhedsmæssige ernæringsprofil: DDV Pizza skinke/ost og FVDB-0500 Sammenligning af pizza fra DDV med NNA Produktnavn Pr 100 g. % Afvigelser ifht. NNA Pizza skinke/ost ,5 25% 45% 33% 10% -10% 3% Pizza bolognese % 64% 22% 4% 9% -8% Anbefalinger 15% 55% 30% Forklaring til tabellen: Afvigelser i forhold til NNA (Nordiske Næringsstofanbefalinger) er anført i procentpoint, hvor blå tal betyder, at det produkt, der sammenlignes med, er mere end 5 procentpoint bedre end NNA ud fra en betragtning om, at højt proteinindhold og et lavt fedtindhold er godt i en vægttabsstrategi. Samlet vurdering af færdigvarekonceptet: Det er rapportens vurdering, at samtlige af de listede DDV pizzaer lever op til de officielle anbefalinger fra NNA. 24/28
25 Det skal understreges, at der ikke er foretaget den samme vurdering af konkurrerende producenters pizzasortiment i forhold til NNA. Middagsgrøntsager DDV s frosne klar-til-brug grøntsagsblandinger indeholder en blanding af grøntsager, som danskerne fra officiel side anbefales at spise i ubegrænsede mængder og så varieret som muligt. Det giver derfor ingen mening at vurdere den ene grøntsagsblanding overfor den anden. Frikadeller Pr 100 g. % Afvigelser ifht. DDV % DDV DDV 8, ,5 3 45% 28% 25% Måltiders Trad. 4, % 12% 54% 87% -11% -16% 29% Tulip livretter Trad. 5, % 13% 63% 102% -19% -15% 37% Levnedsmiddeltabeller Frikadelle, stegt, dybfrost FVDB/Levnedsmiddeltabeller-findes ikke Trad ,2 7,1 22,3 23% 10% 67% 180% -22% -19% 42% Der er fundet to traditionelle frikadeller, der begge er medtaget for fuldstændighedens skyld. DDV frikadeller indeholder væsentlig mindre energi samt mere protein og mindre fedt end alternativerne. Bedste sundhedsmæssige ernæringsprofil: DDV frikadeller Kage Kage er noget, der sædvanligvis indeholder meget fedt og sukker og som det derfor anbefales kun at spise begrænsede mængder af. Det er dog noget, som mange mennesker sætter stor pris på og mener, at det er en uundværlig del af at hygge. DDV s to kager er begge vurderet til at have den bedste sundhedsmæssige ernæringsprofil. Sandkage Pr 100 g. % Afvigelser ifht. DDV % DDV *DDV 11, % 61% 15% Citronmåne Trad. 4, ,6 58,7 19,6 4% 57% 43% 133% -21% -4% 27% Balance 11% 5, % 65% 30% 88% -19% 4% 14% FVDB-0525 Trad ,1 49,1 25 6% 45% 51% 147% -19% -16% 36% FVDB-Findes ikke 25/28
26 DDV sandkage indeholder væsentlig mindre energi samt mere protein og mindre fedt end alternativerne. Bedste sundhedsmæssige ernæringsprofil: DDV sandkage. Æblemuffins Pr 100 g. % Afvigelser ifht. DDV % DDV *DDV 14, , % 85% 3% Cafe Casa Trad. 4, % 46% 50% 52% -6% -39% 47% Findes ikke FVDB-0986 Trad , ,9 5% 50% 48% 45% -7% -35% 45% skærekage, formkage, uspec. FVDB-findes ikke DDV æblemuffins indeholder væsentlig mindre energi samt mere protein og mindre fedt end alternativerne. Bedste sundhedsmæssige ernæringsprofil: DDV æblemuffins. Is Is er - som kage - noget, der sædvanligvis indeholder meget fedt og sukker og som det derfor anbefales kun at spise begrænsede mængder af. Det er dog noget, som mange mennesker sætter stor pris på og mener, er en uundværlig del af at hygge. DDV har flere forskellige is i sit sortiment, men her er kun vurderet på varianterne chokolade og karamel, da det var muligt at finde både traditionelle og energireducerede alternativer til disse. De øvrige is har fundamentalt set den samme ernæringsmæssige sammensætning. Begge is er vurderet til at have den bedste sundhedsmæssige ernæringsprofil. 26/28
27 Chokolade is Pr 100 ml. % Afvigelser ifht. DDV % DDV chokolade *DDV 3, , % 52% 35% Triple chocolate Trad. 3, ,9 28 9,9 7% 53% 42% 173% -6% 1% 7% Minimum 2, % 66% 27% 152% -5% 14% -7% stracciatella (chok) FVDB-0848 Trad % 47% 45% 154% -5% -5% 11% Flødeis FVDB-0446 Mælkeis uspec % 69% 19% 79% -1% 18% -15% DDV chokolade is indeholder væsentlig mindre energi end samtlige alternativer. energiprocenten bliver lidt højere i 2 tilfælde, da der er anvendt sødemiddel i stedet for sukker. Bedste sundhedsmæssige ernæringsprofil: DDV chokolade is Karamel is Pr 100 ml. % Afvigelser ifht. DDV % DDV Karamel *DDV 3, ,5 11% 57% 32% Underground Trad. 2, ,5 23 8,5 10% 52% 43% 150% -1% -5% 11% caramel Dream Diplom 3, , % 68% 26% 143% -3% 11% -6% Sjoko-karamel FVDB-0848 Flødeis Trad % 47% 45% 180% -3% -10% 14% FVDB-0446 Mælkeis uspec % 69% 19% 97% 0% 12% -12% DDV karamel is indeholder væsentlig mindre energi end samtlige alternativer. energiprocenten bliver i 2 tilfælde lidt højere, da der er anvendt sødemiddel i stedet for sukker. Bedste sundhedsmæssige ernæringsprofil: DDV karamel is 27/28
28 Diverse Cacao, ren Pr 100 g. % Afvigelser ifht. DDV % DDV DDV 19, , % 42% 42% Kakao (prod. Wilhelm Reuss) Trad. 6, % 19% 55% -24% 9% -23% 13% Findes ikke FVDB-0035 cacao, pulver Trad ,5 41,7 21,9 23% 42% 49% -11% 5% 1% 7% FVDB-findes ikke DDV Cacao indeholder en del mere energi end alternativerne samt lidt mindre protein. Bedste og næstbedste sundhedsmæssige ernæringsprofil: Wilhelm Reuss Skummetmælkspulver Pr 100 g. % Afvigelser ifht. DDV % DDV DDV 9, ,5 40% 57% 4% Findes ikke Trad. Findes ikke FVDB-0366 Skummetmælkspulver Trad ,1 50,8 1,7 39% 57% 4% -0% -1% 0% 1% FVDB-findes ikke Der blev ikke fundet nogen købealternativer. DDV skummetmækspulver må vurderes som fuldstændig identisk med eksemplet fra fødevaredatabanken. i indholdet er opgivet til at være 580 kj. Under forudsætning af, at maonæringsstofindholdet er korrekt indeholder oksespegepølsen imidlertid kun 510 kj. Da gyldigheden af beregningerne forudsætter, at energiindholdet svarer til maonæringsstofindholdet, er 510 kj indtastet som energiindhold. 28/28
Sammenligning af fødevareprodukter fra DDV Food med traditionelle produkter i relation til kalorieindhold
Sammenligning af fødevareprodukter fra DDV Food med traditionelle produkter i relation til kalorieindhold Februar 2008, version 3 Indholdsfortegnelse Formål 3 Udarbejdelse 3 Indsamling af data 3 Resultater
Læs mereSammenligning af fødevareprodukter fra DDV Food med fedtfattige produkter i relation til kalorieindhold
Sammenligning af fødevareprodukter fra DDV Food med fedtfattige produkter i relation til kalorieindhold September 2011 version 3 Indholdsfortegnelse Formål 3 Udarbejdelse 3 Indsamling af data 3 Resultater
Læs mereSammenligning af åblomst fødevarer med traditionelle produkter mht. til næringsindhold
Sammenligning af åblomst fødevarer med traditionelle produkter mht. til næringsindhold Januar 2013 Indholdsfortegnelse Formål Udarbejdelse Indsamling af data Resultater Konklusion Frost åblomst Pong åblomst
Læs mereKANTINETJEK BUFFET. Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen)
KANTINETJEK BUFFET Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen) Skemaet udfyldes for én konkret dag Da udbuddet kan veksle
Læs mereVaredeklarationer. Og lightprodukter
Varedeklarationer Og lightprodukter Varedeklarationer skal være anført på varen eller på en vedhæftet etiket skal indeholde mængdeangivelse af ingredienser varebetegnelse ingrediensliste Varedeklarationer
Læs mereNedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød
Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret
Læs mereSpørgeskema 2007 De Danske Vægtkonsulenter Resultater
Spørgeskema 2007 De Danske Vægtkonsulenter Resultater Undersøgelsen er foretaget blandt modtagerne af DDVs nyhedsbrev i januar/februar 2007. Respondenterne: I alt 3023 har deltaget i undersøgelsen, som
Læs mereForslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet
Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 8000 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 600 kj/dag svarende til 7 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1900
Læs mereForslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet
Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 5900 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 300 kj/dag svarende til 5 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1435
Læs mereForslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet
Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 7400 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 800 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget (Svarer til 1750
Læs merePolitiken Test: Convenience Foods
Politiken Test: Convenience Foods Af Anette Kamuk, Udviklingskonsulent i VIFFOS og adjunkt på UCSJ Ernæring og Sundhed, Ankerhus Research Sheila Richie-Hansen, VIFFOS September 2008 Forbrugerne efterspørger
Læs mereHvad indeholder din mad Øvelse 01
Hvad indeholder din mad Øvelse 1 På de fleste madvarer kan du læse, hvad de indeholder. Heriblandt også hvor meget protein, kulhydrat og fedt madvaren indeholder pr. 1 gram. Beskrivelsen af maden kaldes
Læs mereGiv point for A. frugt/grønt, B. fuldkorn og C. fedt/kulhydrat og D. læg point sammen.
Det samlede pointsystem Varme, lune og kolde retter Giv point for A. frugt/grønt, B. fuldkorn og C. fedt/kulhydrat og D. læg point sammen. A. Point for frugt og grønt Point Med fri salatbar Uden salatbar
Læs mereForslag til dagens måltider
Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget
Læs mereAnbefalinger for sund frokost i daginstitutioner
Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner Hvem skal bruge anbefalingerne? Anbefalingerne for sund frokost i vuggestuer og børnehaver er udviklet til dig, der tilbereder mad i daginstitutionen. Kommuner
Læs mereFamilie- og forbrugerministerens oplæg vedr. en ny ernæringsmærkning i Danmark
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (2. samling) FLF alm. del - Bilag 312 Offentligt Den 30.august 2005 Familie- og forbrugerministerens oplæg vedr. en ny ernæringsmærkning i Danmark Indledning
Læs mereRAPPORT. Sammenligninger af de ernæringsmæssige profiler på fødevarer fra De Danske Vægtkonsulenter og fra andre producenter
RAPPORT Sammenligninger af de ernæringsmæssige profiler på fødevarer fra De Danske Vægtkonsulenter og fra andre producenter Dax Consult ApS Jens Peter Graverholt, B.Sc. Food Engineering September 2005
Læs mereSund mad i børnehøjde. Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer
Sund mad i børnehøjde Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer Program Madens betydning for børn Generelle kostanbefalinger til børn Madens betydning for børn Børn har brug for energi, vitaminer,
Læs mereErnæringsmærkning i Danmark og Norden
Ernæringsmærkning i Danmark og Norden Heddie Mejborn Afdeling for Ernæring CBS 15. maj 2008 2 Dansk SPIS-mærke Svensk Nøglehul Finsk Hjertemærke GDA-mærkning 3 Dansk SPIS-mærke Krav Anvendes på alle fødevarer
Læs mere1. Synes du, at du sidder godt når du spiser din mad i caféen? 40. 2. Synes du, at lyset er behageligt når du spiser din mad i cafeen?
4 1. Synes du, at du sidder godt når du spiser din mad i caféen? 4 2. Synes du, at lyset er behageligt når du spiser din mad i cafeen? 3 3 3 3 2 2 2 2 1 1 2 2 1 3. Synes du, at der er for meget larm når
Læs mereForslag til dagens måltider for en mand på 18 30 år med normal vægt og fysisk aktivitet
Forslag til dagens måltider for en mand på 18 30 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 11.100 kj/dag + råderum på 1200 kj/dag til tomme kalorier svarende til 10 % af energiindtaget (Svarer til ca.
Læs mereSunde mad og spisevaner
Sunde mad og spisevaner Oplæg af Maiken M. Jensen Kost og Ernæringskonsulent Lemvig kommune 1 Sund mad er vigtig fordi den..., Bidrager med livsvigtige vitaminer og mineraler Indeholder gavnlige kostfibre
Læs mereForslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet
Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 7600 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 550 kj/dag svarende til 7 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1815
Læs mereFødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Smør, margarine og olie
Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Smør, margarine og olie 2 To spiseskefulde er nok 2 Spar især på det hårde fedt 2 Skrab brødet 3 Smid stegefedtet ud 3 Olie 4 Smør 4
Læs mereHvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab. Randers Kommune
Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab Randers Kommune Program Ernæringsteori Måltider og mæthed Indkøbsguide Hvordan kommer jeg så i gang? Afrunding og spørgsmål 2 Randers Kommune - Hvordan kommer
Læs mere1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange
Alle spørgsmål samlet Spørgsmål til ernæring 1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange 2. Er det sundt at spise æg? A:
Læs mereHvad er forskellen på fedtprocent og fedtenergiprocent?
Hvad er forskellen på fedtprocent og fedtenergiprocent? Her i bogen taler vi om fedtenergiprocent og ikke bare fedtprocent. Det sidste kan man se på varedeklarationen, men hvad er det første for noget,
Læs mereKostpolitik i Dagmargården
Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,
Læs mereHjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen
Hjertevenlig mad Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen Når du har hjertekarsygdom Hjertevenlig mad nedsætter risikoen for at udvikle eller
Læs mereHenriette Torp 17. februar 2019
Henriette Torp 18. februar 2019 Madlog 18. februar 2019 Morgenmad 915 g 345 kcal Skyr, vanilje, 0,2%, øko, Løgismose 15 115 kcal Æbler, Pink Lady 1 stk 82 kcal Kaffe, drikkeklar 2 x 1 mellemstor k... 3
Læs mereHvorfor overvægt. Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job. Elevator i stedet for trapper. Bussen i stedet for cyklen
Hvorfor overvægt Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job Elevator i stedet for trapper Bussen i stedet for cyklen Pizza, Fast food i stedet for sund mad Færdiglavet mad i stedet for hjemmelavet
Læs mereKartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.
1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket
Læs mereTallerkenmodellerne nedenfor kan du bruge som visuelle guides til, hvordan du kan sammensætte henholdsvis din frokost og din aftensmad, så der er en
Tallerkenmodellerne nedenfor kan du bruge som visuelle guides til, hvordan du kan sammensætte henholdsvis din frokost og din aftensmad, så der er en god balance mellem næringsstofferne. Dagkostforslag
Læs mereLektion 7 Energi (kcal)
Lektion 7 Energi (kcal) I denne uge ser vi på Energi i form af kcal/kj Uge 1 Måltidsmønster Uge 3 Frokost & aftensmad Uge 5 Væske Uge 7 Energi (kcal/kj) Uge 9 Energiindtag: Kulhydrater Uge 11 Opsummering:
Læs merePRODUKTKATALOG 2014/15
PRODUKTKATALOG 2014/15 Økologi 2 Mælk 7 Mælk til kaffe 11 Fløde 12 Syrnet naturel 14 Yoghurt med frugt 17 Laktosefri 20 Dessert og mellemmåltid 22 Til småtspisende 25 Drikke 27 Skiveost 30 Skæreost 33
Læs mereDel 2. KRAM-profil 31
Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge
Læs mereMellemmåltider Af Gitte Gross centerleder, www.viffos.dk Research Sheila Ritchie Hansen
Mellemmåltider Af Gitte Gross centerleder, www.viffos.dk Research Sheila Ritchie Hansen Måltider mellem hovedmåltiderne har flere formål. Men hvad skal de bestå af for at være sunde og hvor kan man købe
Læs mereTallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag
Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager
Læs mereKapitel 3. Kost. Tabel 3.1 Anbefalinger for energifordeling i kosten
Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge De unge spiser oftere mere
Læs merefalder dit blodtryk. Jo mere du sparer på saltet, jo lavere bliver dit blodtryk
spis mad med spis mad med mindre salt morgenmad Brød med både ost og skinke 3 Cornflakes med mælk 2 Spis højest 5-6 g salt om dagen. Brød med en skive ost og marmelade 1,9 Spiser du brød, så brug kun en
Læs mereBekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket på fødevarer m.v. 1)
BEK nr 131 af 23/01/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 22. juni 2016 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2014-27-31-00002 Senere ændringer til forskriften
Læs mereArtikel 1: Energi og sukker
Artikel 1: Energi og sukker Selvom der er meget fokus på, hvor vigtigt det er at spise sundt, viser de seneste undersøgelser, at danskerne stadig har svært at holde fingrene fra de søde sager og fedtet.
Læs mereKrav til frokostmåltidet
Krav til frokostmåltidet Her ses Børnehuset Stauninggårdens krav til sammensætning og næringsindhold af frokostmåltidet ud fra de 8 madvaregrupper som er anbefalet af Fødevarestyrelsen. ***** Krav til
Læs mereTallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag
Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager
Læs mereSUND MAD OG SUNDE VANER
VELKOMMEN SUND MAD OG SUNDE VANER Energi til kroppen leg og ballade Energi til hjernen læring og koncentration Sunde vaner Grundlægges tidligt Kommer ikke af sig selv MAD OG LÆRING Det personlige Jeg dufter,
Læs mereUdgivet i revideret form af Forum for Fødevarereklamer, december 2013. Vejledning. Kodeks for fødevarereklamer til børn
Udgivet i revideret form af Forum for Fødevarereklamer, december 2013 Vejledning Kodeks for fødevarereklamer til børn 1 Indholdsfortegnelse Introduktion... 3 Er fødevaren omfattet?... 3 Hvad er et børnemedie?...
Læs mereKostpolitik. Kostplanen skal være tilgængelig ved opslag på stuerne og på børnehavens hjemmeside.
Kostpolitik Generelt Det er i barndommen, at de sunde kostvaner skal grundlægges, så hele livet kan blive sundt og godt. Det har stor betydning for børns udvikling og helbred, at de får en god og næringsrigtig
Læs mereBekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket på fødevarer m.v. 1)
BEK nr 131 af 23/01/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 19. februar 2015 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2014-27-31-00002 Senere ændringer til forskriften
Læs mereFakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring
Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Hvad vil jeg snakke om? Afdeling for Ernæring på Fødevareinstituttet Hvad er nyt ift NNR 2012 Hvad
Læs mereKåring af Årets Nøglehulsprodukter 2017
07.06.2016 Kåring af Årets Nøglehulsprodukter 2017 I marts 2017 gennemfører Fødevarestyrelsen i samarbejde med Saltpartnerskabet en landsdækkende forbrugerkampagne med konkurrencen Årets Nøglehulsprodukter
Læs mereSunde børn Hvad skal vi have at spise? Nina Preus
Sunde børn Hvad skal vi have at spise? Nina Preus (npre@lf.dk) Et kig på børnefamilierne på tværs af forskellige undersøgelser Kantar Gallup for Landbrug & Fødevarer 2014 om Aftensmad 992 deltagere, heraf
Læs mereMadpakker til unge unge
Hvorfor Madpakker til unge unge Ca. 1/3 af den daglige energi skal indtages mens man er i skole eller på arbejde. Når man spiser sundt gavner det helbredet, man får mere energi og en bedre koncentrationsevne
Læs merei 1 kop/krus kaffe: g sukker og ml mælk/ fløde 9%/ fløde 13%/ piskefløde i 1 kop/krus te: g sukker og ml mælk/ fløde 9%/ fløde 13%/ piskefløde
, Kostdagbog Vi vil bede dig skrive kostdagbog i 4 dage. Det er bedst, hvis det er 3 hverdage og 1 week-enddag. Du skal skrive alt ned, hvad du spiser og drikker. Da den mad og drikke, der noteres i skemaet
Læs mereEnergi til hele skidagen
Energi Til Hele Skidagen - 1 - Energi til hele skidagen En rapport fra skifitness.dk af Anja Bolbjerg De fleste kender fornemmelsen af at gassen går ud af ballonen op ad skidagen. Den sædvanlige kost på
Læs mereDBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.
DBF-MIDTJYLLAND. Hvad betyder kosten og hvorfor??. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår
Læs merePatientvejledning. Kostplan. 1200 kcal
Patientvejledning Kostplan 1200 kcal Kostplan på 1200 kcal/ 5000 kj Morgen Formiddag ½ skive (25 g) rugbrød ½ skive groft franskbrød skrabet minarine 1 skive ost 30+/18% 150 ml skummetmælk Se forslag ½
Læs mereDe nye Kostråd set fra Axelborg
De nye Kostråd set fra Axelborg Susan Vasegaard, srh@lf.dk Hanne Castenschiold, hca@lf.dk Line Damsgaard, lda@lf.dk Handel, Marked & Ernæring Landbrug & Fødevarer Nye kostråd 2013 Mejeriprodukterne er
Læs mereHvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab og godt igennem julen? Randers Kommune
Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab og godt Randers Kommune Del 1 Ernæringsteori Vægttab, måltider og mæthed Hjælp til sundere indkøb Hvordan kommer jeg så i gang? Pause 2 Ernæringsteori Almindelig
Læs mereTak for godt samarbejde til forældre og personale som påbegyndte arbejdet med Klippigårdens kostpolitik foråret 2000.
1 2 Indhold: Forord og formål Kostpolitik Aldersvarende mad Småt spisende børn Allergi Kontakt med børnehaven Børn fra fremmed kulturer Morgenmad Madpakken Eftermiddag Drikkevarer Fødselsdag Slik Festlige
Læs mereGodkendelse som Firmasundt Køkken. Slowfood-fast Evalueringsrapport
Firmasund / Frokost.dk Danneskiold-Samsøes Allé 41 1434 København K. Telefon 39 20 97 00 www.firmasund.dk Godkendelse som Firmasundt Køkken Slowfood-fast Evalueringsrapport 27. februar 2015 Udarbejdet
Læs mereKulhydrat: energi i forhold til svømning. Gode kilder til kulhydrat: pasta, ris, kartofler, brød, gryn
Kulhydrat: energi i forhold til svømning Gode kilder til kulhydrat: pasta, ris, kartofler, brød, gryn Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag ½ af din tallerken skal være fyldt
Læs mereTallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag
Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager
Læs mereFigur 1. Vægtmæssig fordeling af dagens sukker fordelt på måltiderne (i %).
Sukker i børn og unges kost Af cand.brom. Sisse Fagt og cand.scient. Anja Biltoft-Jensen, Fødevareinstituttet, Danmarks Tekniske Universitet Børn og unge får for meget tilsat sukker gennem kosten. De primære
Læs mereEnergi- og proteindrikke. Hjemmelavede opskrifter velegnet til dig, der vil op i vægt
Energi- og proteindrikke Hjemmelavede opskrifter velegnet til dig, der vil op i vægt Når maden skal fede 3 gode råd 1. Hyppigt og lidt ad gangen er løsningen, når appetitten er lille. Spis mange små måltider
Læs mereMadpakker til børn. Huskelistens 5 punkter til madpakke-indkøb:
Hvorfor Madpakker til børn Ca. 1/3 af den daglige energi skal indtages mens man er i skole eller på arbejde. Derfor er en god og mættende madpakke og mellemmåltider vigtige. Når det man spiser er sundt
Læs mereCASE 2: Lauras brunch
CASE 2: Lauras brunch Laura har inviteret tre veninder hjem til sund og lækker brunch. Først skal hun i supermarkedet og købe ind til sin brunch og I skal hjælpe hende. Nedenfor er der 7 stop i supermarkedet
Læs mereVelkommen til Nøglehulsberegneren
Velkommen til Nøglehulsberegneren Her får du en kvikguide til, hvordan beregneren skal anvendes. Hvad kan jeg bruge Nøglehulsberegneren til? Ved at anvende Nøglehulsberegneren får du viden om den ernæringsmæssige
Læs mereMenukort. Uge 36 38 40 42 44 46 2015
Menukort Uge 36 38 40 42 44 46 2015 MANDAG Uge 36 38 40 42 44 46 2015 Kyllingefarsbrød med chili og krydderurter serveres med tzasiki, sæsonens salat og kartoffelrösti Stegt flæsk med persillesauce serveres
Læs mereTallerken-modellen til dig der træner meget
Tallerken-modellen til dig der træner meget ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager ¼ af din tallerken
Læs mereHvad skal der stå på varen?
Varedeklarationer Hvad skal der stå på varen? Det er lovpligtigt at deklarere mad- og drikkevarer, der sælges i Danmark. Deklarationen skal være letlæselig og på dansk eller et sprog, der til forveksling
Læs merePatientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie. Regionshospitalet Randers Børneafdelingen
Patientinformation Kost anbefalinger Til overvægtige børn og deres familie Regionshospitalet Randers Børneafdelingen Sund kost Indledning: Denne pjece handler om nogle kost anbefalinger til dig og din
Læs mereMenukort. Holstebro/Herning
Menukort Holstebro/Herning - MANDAG Boller i karry (svinekød) serveret med årstidens økologiske salat og løse ris Kartoffel-porresuppe med bacon Kikærtepilaf serveret med årstidens økologiske salat Koldskål
Læs mereKyllingefilet med saltkogte kartofler og tzatziki
Kyllingefilet med saltkogte kartofler og tzatziki Mandag d. 20 1,250 kg kyllingefilet 100 g fedtstof 2½ agurk 1 tsk. salt 5 fed hvidløg 5 dl creme fraiche 2 spsk. olie Kartofler Kylling: 1. Krydder kyllingefileterne
Læs mereDiætiske retningslinjer
Diætiske retningslinjer Indledning Denne pjece handler om vores anbefalinger til dig vedrørende hvad du spiser og drikker. Disse anbefalinger er etableret med det mål at du taber dig i vægt og får gode
Læs mereMenukort. Uge 49 51 2015 / 2 4 6 8 2016
Menukort Uge 49 51 2015 / 2 4 6 8 2016 MANDAG Uge 49 51 2015 / 2 4 6 8 2016 Flæskesteg serveret med skysauce, varm rødkål Moussaka af hakket oksekød og kartofler serveret med nordisk tzasiki Champignonpaté
Læs mereMenukort. Uge 35 37 39 41 43 45 47 2015
Menukort Uge 35 37 39 41 43 45 47 2015 MANDAG Uge 35 37 39 41 43 45 47 2015 Hjemmelavede frikadeller af svinekød serveres med stuvet hvidkål, syltede rødbeder og hvide kartofler Nudelwok med kylling og
Læs mereKostpolitik 2014-2016
Kostpolitik 2014-2016 Indholdet i denne pjece er drøftet og godkendt af forældrebestyrelsen i Daginstitutionen Kjellerup/Levring i maj 2014. Generelt Daginstitution Kjellerup/Levring ønsker at implementere
Læs mereKantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.
Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer
Læs mereDe økologiske arketyper
De økologiske arketyper 2013 Baggrund I forbindelse med produktudvikling eller markedsføring af økologiske fødevarer er en traditionel segmentering, hvor markedet inddeles efter demografiske data, oftest
Læs mereNæringsdeklaration, en kort og en lang hvordan kan du bruge dem?
Næringsdeklaration, en kort og en lang hvordan kan du bruge dem? # 1 Flere og flere madvarer har en næringsdeklaration, og det er godt, for så kan du undersøge, om det, du spiser, er sundt. Sådan kan du
Læs mereKOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse:
KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN Indholdsfortegnelse: 1. Formålet med en kostpolitik på Bødkergården 2. Fødevarestyrelsens anbefalinger for kost til børn. 3. Børnenes energi- og væskebehov
Læs mereUd med mælk og ind med Her er listen over erstatningsvarer for mælkeprodukter
Ud med mælk og ind med Her er listen over erstatningsvarer for mælkeprodukter Har du en lille baby, der stadig kun får modermælkserstatning? Det er dejlig nemt. Så er det ikke nødvendigt at kende erstatningsvarer
Læs mereInspiration til madpakken
Inspiration til madpakken Karen Kim Søndergaard, klinisk diætist Randers Kommune Dagens program Madpakkens betydning Gi madpakken en hånd - 5 gode huskeregler Indpakning Inspiration Planlægning og prioritering
Læs mereKåring af Årets Nøglehulsprodukter 2017
07.09.2016 Kåring af Årets Nøglehulsprodukter 2017 I marts 2017 gennemfører Fødevarestyrelsen i samarbejde med Saltpartnerskabet en landsdækkende forbrugerkampagne med konkurrencen Årets Nøglehulsprodukter
Læs mereTræner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige sportsmad at spise.
KOSTVEJLEDNING 1 Kost og håndbold Kosten er vigtig for dig, der spiller håndbold! Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige
Læs mereGode råd om mad og ernæring ved kæbeoperation. og kæbebrud
Patientinformation Aarhus Universitetshospital Afdeling O og HOJ O-ambulatorium og sengeafdeling Tlf. 7846 2927 og 7846 3203 Nørrebrogade 44 DK-8000 Aarhus C www.kaebekir.auh.dk Gode råd om mad og ernæring
Læs mereSundhedskonsulenterne
Sundhedskonsulenterne Opgaven I Faaborg kommune sidder et udvalg af lokalpolitikere og embedsmænd og arbejder på at finde sund og billig skolemad til alle elever i den nye Faaborg-Midtfyns kommune. Projektet
Læs mereBekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket på fødevarer m.v. 1)
BEK nr 238 af 22/03/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 21. februar 2019 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2016-27-31-00231 Senere ændringer
Læs mereFoodservice. Sortimentsoversigt
Foodservice Sortimentsoversigt Beauvais foods har i mere end 160 år dagligt givet danskerne gode smagsoplevelser. Vi udvikler, producerer og markedsfører mærkevarer, der er lavet af de bedste råvarer og
Læs mereKostvejledning ved Bulimi
Kostvejledning ved Bulimi Indledning Denne pjece indeholder et dagskostforslag, som du bør spise efter, når du skal arbejde med at blive rask af bulimi. I pjecen kan du læse om nogle af de vanskeligheder,
Læs mereDe officielle kostråd
De officielle kostråd 2013 De officielle kostråd Fødevarestyrelsen udgav d. 17. september 2013 de nye kostråd Afløse De 8 kostråd De nye kostråd går under betegnelsen De officielle kostråd Bygger på 10
Læs mereInter99 Beskrivelse af kost- og motionsinterventionen på livsstilssamtalen
Inter99 Beskrivelse af kost- og motionsinterventionen på livsstilssamtalen Ved Læge, ph.d. Charlotta Pisinger og klinisk diætist Lis Kristoffersen 1 Indledning Overordnet De kost- og motionsråd, der blev
Læs mereBeregning af Energibehov og Mellemmåltid
Beregninger - 2 1 2 Beregning af Energibehov og Mellemmåltid 1. Eksempel: Tove Jensen (fra sidst) 2. Energibehov: 6960 kj Energibehov= Basalstofskifte x Fysisk Aktivitetsniveau (øgning i energibehov) 3.
Læs mereforældrene i valget af en sund madpakke og kan derfor anbefale følgende retningslinjer:
Vores mål med en kostpolitik er, at sikre børnene en sund kost i det daglige og dermed indføre sunde kostvaner på længere sigt. De fleste børn opholder sig en stor del af dagen i børnehaven, personalet
Læs mereTallerken-modellen til dig der træner meget
Tallerken-modellen til dig der træner meget ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager ¼ af din tallerken
Læs mereOpslagsværk - daginstitutioner
Opslagsværk - daginstitutioner I oversigten nedenfor har vi udvalgt nogle af de ernærings-emner, der er gode at blive lidt klogere på eller få genopfrisket, når man laver mad til børn. Til hvert emne er
Læs mereHøringssvar vedr. udkast til bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket, Journalnummer 2013-27-2301-001399/MAOLA
Fødevarestyrelsen hoering@fvst.dk og maola@fvst.dk Hellerup, den 28. marts 2014 AMJK e-mail: amjk@dsk.dk Høringssvar vedr. udkast til bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket, Journalnummer 2013-27-2301-001399/MAOLA
Læs mereMad og hjertesvigt. kl. diætist Anette Lange
Mad og hjertesvigt kl. diætist Anette Lange Program Graden af hjertesvigt. Anbefalinger for maden i forhold til graden af hjertesvigt. Vægten? Hvordan handler jeg fornuftigt ind? Aktiv hverdag New York
Læs mereFIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker
FIF til hvordan du styrer din trang til sukker af. Hanne Svendsen, klinisk diætist og forfatter 1 Håber du får inspiration og glæde af denne lille sag. Jeg ønsker for dig, at du når det, du vil. Valget
Læs mereKostråd og udfordringer
Kostråd og udfordringer Sukker er vi for søde LEVS, 24. okt 2017 Else Molander, Fødevarestyrelsen Fristelser: 2 / Fødevarestyrelsen / Titel på præsentation Agenda 1. Kostrådet hvad, hvordan 2. Råderum
Læs mere