Bilag til Budgetnotat nr. 4 Administrativt budgetgrundlag

Transkript

1 Bilag til Budgetnotat nr. 4 Administrativt budgetgrundlag Bilag 1. Hovedoversigt Bilag 2. Bemærkninger til administrative budgetændringer i hovedoversigten Bilag 3. Investeringsoversigt Bilag 4. Rammevilkår (selvstændigt bilag) Bilag 5. Økonomiaftale 2019, serviceramme, anlægsloft og den faseopdelte budgetproces Bilag 6. Administrativt budget vedr. skattefinansierede driftsudgifter specificeret på udvalg, udgiftsrammer og aktivitetsområder Bilag 7. Selvbudgettering af udskrivningsgrundlag, udligning og befolkningstal for Bilag 8. Statsgarantifolketal anvendt i budgetnotat 4 Bilag 9. Aktuel økonomi pr. ultimo juli 2018 Bilag 10 Takster 2019

2 Bilag 1. Hovedoversigt Mio. kr. "-" = indtægter/overskud "+" = udgifter/underskud Opr. Budget 2019 Før adm. korr. Budgetoverslagsår Ændr Skatter , ,3 3, , , , , , , , ,2 Tilskud og udligning 257,3 263,8-12,9 250,9 256,3 260,5 257,1 259,1 261,1 263,1 265,1 Driftsudgifter 1.367, ,0 17, , , , , , , , ,6 Servicereduktioner/effektiviseringer -10,9-11,2-0,1-11,3-22,9-34,4-46,0-46,0-46,0-46,0-46,0 Renter m.v. 0,1 0,1-0,9-0,8 1,0-0,1 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 Pris- og lønstigning af drift 33,3 0,0 0,0 0,0 36,9 71,5 106,5 142,6 178,9 215,5 252,4 Resultat af ordinær drift -49,6-52,6 7,3-45,3-39,9-53,4-75,0-70,9-66,6-62,0-57,1 Anlæg 26,0 26,6-3,2 23,5 54,4 21,0 50,0 50,0 50,0 50,0 50,0 Prisfremskrivning af anlæg 0,0 0,0 0,0 0,0 1,1 0,9 3,2 4,2 5,4 6,5 7,7 Resultat skattefinansieret område -23,6-26,0 4,2-21,9 15,6-31,5-21,9-16,7-11,2-5,5 0,5 Drift: Brugerfinansieret område 0,3 0,4 0,4 0,8 0,9 0,5 0,5 0,0 0,0 0,0 0,0 Anlæg: Brugerfinansieret område 0,0 0,0 10,0 10,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Brugerfinansieret område i alt 0,3 0,4 10,4 10,8 0,9 0,5 0,5 0,0 0,0 0,0 0,0 Resultat -23,3-25,6 14,5-11,0 16,5-30,9-21,3-16,7-11,2-5,5 0,5 Øvrige finansforskydninger 3,8 3,8 4,3 8,1 8,1 1,1 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Deponering/frigivelse af dep. midler 0,0 0,0-1,1-1,1-1,1-1,1-1,1-1,1-1,1-1,1-1,1 Afdrag på lån 19,1 19,1 0,0 19,1 19,6 20,1 20,3 20,3 20,3 20,3 20,3 Optagne lån -8,2-8,2-11,8-20,0-10,0-3,0-3,0-3,0-3,0-3,0-3,0 Ændring af likvide aktiver -8,6-10,9 6,0-4,9 33,1-13,8-5,1-0,5 5,0 10,7 16,7 Bilag til Budgetnotat nr. 4 vedr. Budget

3 Bilag 2. Bemærkninger til administrative budgetændringer i hovedoversigten Som det fremgår af hovedoversigten i bilag 1 er den likviditetsmæssige konsekvens af de administrative budgetændringer i 2019 et træk på kassebeholdningen på 6,0 mio. kr. I dette bilag gennemgås de enkelte poster i hovedoversigten. De administrative budgetændringer er udtryk for nødvendige budgetreguleringer for at opretholde det eksisterende serviceniveau. Alle administrative budgetændringer skyldes således ændringer i en eller flere af følgende forhold og ikke i serviceniveauet: KL s skøn for statsgarantien for 2019 herunder skatter, tilskud og udligning. KL s skøn for pris- og lønfremskrivninger Byrådsbeslutninger (tillægsbevillinger mv.) Konjunktur Demografi Mængder og priser Lovændringer Tidligere uhensigtsmæssig budgetlægning/fejl SKATTER, MINDREINDTÆGT PÅ 3,8 MIO. KR. I 2018 indebærer statsgarantien samlet set en mindreindtægt fra skatter på 3,8 mio. kr. Ved budgetvedtagelsen skal byrådet vælge mellem statsgaranti og selvbudgettering af skatter, tilskud og udligning. I hovedoversigten for 2019 er forudsat statsgaranti. Indkomstskat, selskabsskat mv., mindreindtægt på 11,2 mio. kr. Budgettet i 2019 er baseret på det statsgaranterede udskrivningsgrundlag, som indebærer en mindreindtægt på 15,5 mio. kr. Kommunens endelige udskrivningsgrundlag for 2016, som er grundlaget for statsgarantien for 2019, blev stort set som skønnet sidste år og fremskrivningsprocenten blev 11,1 pct. Årsagen til den lavere skatteindtægt er primært, at ministeriet har nedjusteret udskrivningsgrundlaget i 2016 for ændrede skatteregler før fremskrivningen til Mindreindtægten modsvares dog i høj grad af en lavere udligning og kommunerne kompenseres samlet set med et højere bloktilskud. Selskabsskatten udgør den faktiske afregning for 2016 og blev 3,8 mio. kr. højere end forventet. Indtægten fra dødsboskat, som er en faktisk afregning for 2016, blev 0,5 mio. kr. højere end ventet. Grundskyld og dækningsafgifter, merindtægt 7,4 mio. kr. Indtægten fra grundskyld er steget 7,0 mio. kr. mere end ventet, som dels skyldes, at antallet af beskattede ejendomme er steget i kommunen og dels at færre ejendomme har nået loftet for stigninger i forhold til det forventede. Indtægten fra dækningsafgifter er steget med 0,4 mio. kr., hvilket primært skyldes at den forventede udgift til tilbagebetalinger som følge af vurderingsændringer er nedsat som følge af lavt niveau i 2017 og Bilag til Budgetnotat nr. 4 vedr. Budget

4 TILSKUD OG UDLIGNING, MINDREUDGIFT PÅ 12,9 MIO. KR. Statsgarantien mv. betyder en samlet netto mindreudgift fra tilskud og udligning på 12,9 mio. kr. Statsgaranti-folketallet blev personer, mens der var skønnet borgere sidste år en forskel på 44 personer. I bilag 8 ses det antal personer, der skønnes i statsgarantien for Tilskud og udligning, merindtægt på 11,5 mio. kr. Merindtægten vedr. tilskud og udligning skyldes bl.a., at finansieringstilskuddet videreføres fuld ud i 2019 som følge af økonomiaftalen for 2019, mens der var budgetteret med 3,3 mio. kr. (50 pct. af det hidtidige tilskud). Det fulde tilskud udgør 6,6 mio. kr. i 2018 svarende til en merindtægt på 3,3 mio. kr. I budgetoverslagsårene skønnes, at kommunen vil modtage 50 pct. af finansieringstilskuddet for 2019 i budgetoverslagsårene, hvilket dermed indgår i budget Beskæftigelsestilskuddet er 4,1 mio. kr. højere end forventet [Der står 2,7 mio. kr. i Budgetnotat 4], der dog delvist modsvares af en merudgift til forsikrede ledige. Det højere befolkningstal i statsgarantien i forhold til skønnet sidste år giver en merindtægt på 1,6 mio. kr. De øvrige mindreudgifter på 2,5 mio. kr. skyldes bl.a. en mindreudgift til udligning af selskabsskat samt regulering af bloktilskud vedr. serviceramme, anlægsramme og overførsler. Midt- og efterregulering af tilskud og udligning, mindreudgift på 1,4 mio. kr. Der skønnes en lavere efterregulering af beskæftigelsestilskuddet vedr. 2018, hvilket giver en mindreudgift på 1,4 mio. kr. Det skyldes, at der nu skønnes højere udgifter til de forsikrede ledige i 2018 i forhold til tidligere. SKATTEFINANSIEREDE DRIFTSUDGIFTER, MERUDGIFT PÅ 14,2 MIO. KR. Kommunens samlede nettodriftsudgifter på det skattefinansierede område udgjorde i det administrative vedtagne budgetoverslag 2019, jf. budgetforlig ,5 inkl. pris- og lønfremskrivning, men ekskl. servicereduktioner. Budgettet er korrigeret for gennemførte effektiviseringer og øvrige byrådsbeslutninger. Budgettet er nedreguleret med 3,1 mio. kr. som følge af KL s nyeste pris- og lønfremskrivning, hvilket modsvares af en tilsvarende netto mindreindtægt under skatter, tilskud og udligning. Dertil kommer de egentlige administrative budgetændringer på 17,4 mio. kr. i merudgifter. Driftsbudgettet for 2019 udgør herefter 1.409,4 mio. kr., jf. nedenstående oversigt: Bilag til Budgetnotat nr. 4 vedr. Budget

5 Skattefinansierede driftsudgifter 2019 i mio. kr. Budgetforlig 2018 Overslagsår 2019, jf. budgetforlig ,90 Pris- og lønstigning af drift 32,70 I alt 1.400,60 Byrådsbeslutninger Effektiviseringer, december ,9 Effektiviseringer, maj ,4 Administrative ændringer Regulering af pris- og lønudvikling -6,3 Administrative ændringer inkl. Lov og cirkulæreprogram 17,4 Nyt driftsbudget ,40 I 2019 forventes kommunernes samlede nettodriftsudgifter på det skattefinansierede område at udgøre 1.409,4 mio. kr. ekskl. rammen vedr. økonomisk opbremsning på 11,3 mio. kr. De administrative budgetændringer i 2019 på 17,4 mio. kr. fordeler sig på henholdsvis udgiftsrammer og politiske udvalg på følgende måde: Skattefinansierede driftsudgifter i mio.kr før Adm nyt fordelt på udgiftsrammer adm. ændr. ændr. Budget Serviceudgifter 1.126,8 6, ,2 Overførselsudgifter 158,6 5,6 164,2 Udgifter til forsikrede ledige 22,9 2,5 25,3 Udgifter til medfinansiering 93,2 3,0 96,2 Ældreboliger -2,5 0,0-2,5 Refusioner vedr. særligt dyre enkeltsager -7,0 0,0-7,0 I alt 1.392,0 17, ,4 Det fremgår af tabellen ovenfor at det administrative budgetgrundlag indebærer merudgifter vedr. serviceudgifter på 6,4 mio. kr., og på overførselsudgifter udgør merudgiften 5,6 mio. kr. Der forventes også merudgifter til medfinansiering på 3,0 mio. kr., mens merudgifterne til forsikrede ledige udgør 2,5 mio. kr. På de øvrige rammer er der ingen ændringer. Skattefinansierede driftsudgifter i mio.kr før Adm nyt fordelt på udvalg adm. ændr. ændr. Budget Børne- og Skoleudvalget 440,4 2,6 443,0 Sundhed-, Velfærd- og Beskæftigelsesudvalget 576,4 11,9 588,3 Teknik-, Erhverv-, Plan- og Miljøudvalget 157,2 0,5 157,7 Kultur- og Idrætsudvalget 24,6-0,1 24,5 Økonomiudvalget 193,4 2,4 195,8 I alt 1.392,0 17, ,4 Merudgifterne ligger primært på Sundhed-, Velfærds- og Beskæftigelsesudvalget med 11,9 mio. kr. Budgettet på Børne- og skoleudvalget er øget med 2,6 mio. kr., mens Økonomiudvalget ligeledes er forøget Bilag til Budgetnotat nr. 4 vedr. Budget

6 med 2,4 mio. kr. På de øvrige udvalg er ændringerne begrænsede. På de følgende sider forklares de væsentlige afvigelser på den skattefinansierede drift på 17,4 mio. kr. i merudgifter i forhold til det korrigerede budget for hvert enkelt udvalg fordelt på udgiftstyper. Af bilag 6 fremgår en oversigt over budget på de enkelte aktivitetsområder samt de administrative budgetændringer i 2019 pr. aktivitetsområde. Børne- og Skoleudvalget Skattefinansierede driftsudgifter i mio.kr før Adm nyt adm. ændr. ændr. budget Serviceudgifter 438,9 2,6 441,5 Overførselsudgifter 3,6 0,0 3,7 Refusioner vedr. særligt dyre enkeltsager -2,2 0,0-2,2 BSU i alt 440,4 2,6 443,0 SERVICEUDGIFTER, MERUDGIFT PÅ 2,6 MIO. KR. På skole- og dagtilbudsområdet er budgettet opjusteret med 2,6 mio. kr. primært som følge af ny befolkningsprognose. Der forventes et stigende antal børn i dagtilbud og på klubområdet, primært som følge af en tidligere indflytning i boligudbygningen i Blovstrød. Afledt merudgift på området udgør 4,3 mio. kr. Modsat forventes mindreudgifter på skoleområdet på 2,0 mio. kr. som følge af færre elever. Der forventes samlet set ingen væsentlige ændringer vedr. området udsatte børn. Sundhed,- Velfærd- og Beskæftigelsesudvalget Skattefinansierede driftsudgifter i mio.kr før Adm nyt adm. ændr. ændr. budget Serviceudgifter 310,2 0,9 311,1 Overførselsudgifter 154,7 5,6 160,3 Udgifter til forsikrede ledige 22,9 2,5 25,3 Udgifter til medfinansiering 93,2 3,0 96,2 Ældreboliger 0,2 0,0 0,2 Refusioner vedr. særligt dyre enkeltsager -4,8 0,0-4,8 SVBU i alt 576,4 11,9 588,3 SERVICEUDGIFTER, MERUDGIFT PÅ 0,9 MIO. KR. På ældreområdet er budgettet tilpasset til ny befolkningsprognose samt det aktuelle aktivitetsniveau i hjemmeplejen, nedgang i udenbys borgere samt tidspunktet for åbning af nyt demensplejecenter. Da indflytningen til demensplejecenteret er senere end forventet ved sidste års budgetlægning medfører dette en mindreudgift i Antallet af ældre svarer nogenlunde til sidste års prognose, men gennemsnitligt er de Bilag til Budgetnotat nr. 4 vedr. Budget

7 ældre i kommunen blevet lidt mere plejekrævende. Dette kan blandt andet tilskrives opgaveglidningen fra regionerne. Af større budgetjusteringer i såvel positiv som negativ retning kan bl.a. nævnes følgende: 1) Udgiften til hjemmehjælp i hjemmet øges med 2,5 mio. kr., hvoraf 1,6 mio. kr. skyldes et fald i indtægter fra udenbys borgere. Dertil kommer stigende udgifter afledt af opgaveglidning og stigning i antal visiteret timer som følge af, at de ældre i kommunen gennemsnitlig er blevet lidt mere plejekrævende. 2) Merudgifter på 3,1 mio. kr. til Allerød hjemmepleje og træning mv. vedrører dels øgede udgifter på de eksisterende midlertidige pladser, øgede personaleudgifter som følge af den demografiafledte øgede aktivitet på området, samt en stigning i udgiften til buskørsel jf. kontrakt på kørsel til daghjem. 3) Der er indarbejdet en mindreudgift vedr. plejecentre på netto 6,3 mio. kr., primært som følge af tidsforskydning i forbindelse med ibrugtagning af nyt demensplejecenter og daghjem. 4) Endeligt udgør budgetændringer afledt af ny lovgivning på området 1,0 mio. kr. i merudgifter. OVERFØRSELSUDGIFTER, MERUDGIFT 5,6 MIO. KR. Udgiften til revalidering og løntilskud stiger med 3,8 mio. kr. som følge af en stigning i antallet af borgere i fleksjob. Stigningen skal ses i sammenhæng med faldende udgifter til kontanthjælp på 0,6 mio. kr. Der forventes merudgifter til sygedagpenge på 2,2 mio. kr., idet af antal sygedagpengemodtagere er steget de seneste år, og forventningerne til faldet i antallet af helårspersoner som deraf ikke forventes indfriet fuldt ud. Der er i 2018 iværksat en intensiveret indsats for nedbringelse af antal helårspersoner, der modtager sygedagpenge, herunder nedbringelse af den gennemsnitlige varighed, og den forventede effekt heraf er indarbejdet i budgettet. Udgiften til førtidspension og personlige tillæg stiger med 0,9 mio. kr., idet der er flere borgere i målgruppen. Til gengæld er budgettet til tilbud til udlændinge reduceret med 0,6 mio. kr., dels som følge af en reduktion i antallet af nyankomne flygtninge og familiesammenførte, dels er andelen der er i beskæftigelse steget markant. UDGIFTER TIL FORSIKREDE LEDIGE, MERUDGIFT PÅ 2,5 MIO. KR. Der forventes en merudgift til forsikrede ledige på 2,5 mio. kr., som følge af at det budgetterede fald i antallet af ledige ikke forventes indfriet. Finansministeriet forventer en generel stigning i ledigheden på landsplan, og kommunens beskæftigelsestilskud under tilskud og udligning er ligeledes opjusteret. UDGIFTER TIL MEDFINANSIERING, MERUDGIFT PÅ 3,0 MIO. KR. Budgettet til medfinansiering af sygehuse og sundhedsydelser opjusteres med 3,0 mio. kr. jf. seneste skøn fra Sundhedsdatastyrelsen. Bilag til Budgetnotat nr. 4 vedr. Budget

8 Teknik-, Erhverv-, Plan- og Miljøudvalget Skattefinansierede driftsudgifter i mio.kr før Adm nyt adm. ændr. ændr. budget Serviceudgifter 159,7 0,5 160,2 Overførselsudgifter 0,2 0,0 0,2 Ældreboliger -2,7 0,0-2,7 TEPMU i alt 157,2 0,5 157,7 SERVICEUDGIFTER, MERUDGIFT PÅ 0,5 MIO. KR. Merudgiften på området skyldes flere forhold: 1) byrådsbeslutning om ny busrute fra Lynge til Hillerød, 0,7 mio. kr., 2) Miljøgodkendelse vedr. Faremosen indebærer en merudgift på 0,3 mio. kr. 3) Merudgift på 0,3 mio. kr. vedrørende erhvervshuse jf. Økonomiaftalen. 4) Derudover er der et antal budgetkorrektioner vedr. de kommunale ejendomme/udlejningsejendomme, herunder budgettering af afledt drift af Tennishal, Dryland og Klatretræet samt øvrige justeringer af ejendomsdriftsbudgetter i op og nedadgående retning, afledt af bygningskomprimering, justering af huslejebudgetter, tidsforskydninger i realisering af energibesparelser afledt af energiprojekter mv. 5) Af mindreudgifter på området er der budgetteret med et fald i udgiften til vejafvandingsbidrag på 0,5 mio. kr., idet beregningsprocenten forudsættes nedsat fra 8 til 5 pct. Kultur- og Idrætsudvalget Skattefinansierede driftsudgifter i mio.kr før Adm nyt adm. ændr. ændr. budget Serviceudgifter 24,6-0,1 24,5 KIU i alt 24,6-0,1 24,5 SERVICEUDGIFTER, MINDREUDGIFT PÅ 0,1 MIO. KR. Der er ingen væsentlige administrative budgetændringer på området. Økonomiudvalget Skattefinansierede driftsudgifter i mio.kr før Adm nyt adm. ændr. ændr. budget Serviceudgifter 193,4 2,4 195,8 ØU i alt 193,4 2,4 195,8 SERVICEUDGIFTER, MERUDGIFT PÅ 2,4 MIO. KR. Der er blandt andet indarbejdet budget til miljøgodkendelser, koordinering mv. vedr. Farremosen på 1,1 Bilag til Budgetnotat nr. 4 vedr. Budget

9 mio. kr. Budgettet til udbetaling af vederlag til kommunalbestyrelsesmedlemmer er øget med 0,5 mio. kr. blandt andet som følge af konstitueringsaftalen, og der er en merudgift på 0,6 mio. kr. til fuldtids DPOstilling som følge af ny lovgivning. Dertil kommer diverse merudgifter, eksempelvis arbejdsskadeforsikring og implementering af nyt økonomisystem. Modsat forventes der yderligere gevinster fra indkøbsbesparelser end hidtil budgetteret i 2019 med en mindreudgift på 1,4 mio. kr. til følge. SERVICEREDUKTIONER/EFFEKTIVISERINGER, MERUDGIFT PÅ 0,1 MIO. KR. Budgettet til servicereduktioner/effektiviseringer er justeret således, at det i 2019 udgør 0,8 pct. af det nye skattefinansierede driftsbudget for 2019 med administrative ændringer. Ligeledes er budgettet for reguleret til at udgøre hhv. 1,6 pct., 2,4 pct. og 3,2 pct. I udgør budgettet 3,2 pct. pr. år. For 2019 betyder det at budgettet øges med 0,1 mio. kr. ANLÆG, MINDREUDGIFT PÅ 3,2 MIO. KR. Investeringsoversigten i det administrative budget for 2019 svarer til den vedlagte budget 2019 fra budgetforliget med den ændring at budgettet til energioptimering er nedjusteret til 3,0 mio. kr., hvilket betyder en mindreudgift på 3,2 mio. kr. DET BRUGERFINANSIEREDE OMRÅDE, MERUDGIFT PÅ 10,4 MIO. KR. Brugerfinansierede driftsudgifter Affaldshåndtering Ingen budgetændringer på området. Varmeforsyningen, netto mindreindtægt 0,4 mio. kr. Varmeforsyningens driftsbudget vedrører korrektioner på såvel udgiftsbudget som indtægtsbudget, hvor indtægter og takstniveau tilpasses forventet udgiftsniveau. Nettokorrektionen på 0,4 mio. kr. er afledt af en opsigelse af lejeaftale vedr. antenne. Anlæg, merudgift på 10,0 mio. kr. Som følge af behandling i Teknik-, Erhverv-, Plan og Miljøudvalget af sag om fælles udbud vedr. indsamling og indkøb af nye affaldsbeholdere, indsættes en anlægsudgift på 10,0 mio. kr. Udgiften er lånefinansieret. RENTER M.V., NETTO MINDREUDGIFT PÅ 1,3 MIO. KR. Renter af langfristet gæld, mindreudgift 0,6 mio. kr. Mindreudgiften på 0,6 mio. kr. skyldes fortsat lavt renteniveau samt lavere lånoptagelse. Diverse renter, mindreudgift 0,7 mio. kr. Merindtægter på 0,7 mio. kr. skyldes dels forventede merindtægter fra udbytter dels færre renteudgifter ifm. tilbagebetalinger af grundskyld og dækningsafgifter. Bilag til Budgetnotat nr. 4 vedr. Budget

10 ØVRIGE FINANSFORSKYDNINGER, MERUDGIFT PÅ 4,3 MIO. KR. Merudgiften på 4,3 mio. kr. skyldes merudgifter til udlån til betaling af ejendomsskatter som følge af den obligatoriske indefrysningsordning af stigninger i ejendomsskatter. DEPONERING, MERINDTÆGT PÅ 1,1 MIO. KR. Frigivelse af deponerede midler på 1,1 mio. kr. vedr. udlodning af provenu fra HMN naturgas. Midler er deponeret i LÅNEOPTAGELSE, MERINDTÆGT PÅ 11,8 MIO. KR. Som følge af de obligatoriske midlertidige indefrysningsordning af stigninger i ejendomsskatter fra 2018 reguleres lånoptagelsen op med 4,8 mio. kr., som følge af merudgifter til indefrysning. Lån til energioptimering er nedreguleret med 3,3 mio. kr., da anlægsudgiften også er nedreguleret. Endvidere budgetteres med 10,0 mio. kr. i lån som følge af tilsvarende anlægsudgifter på affaldshåndteringsområdet (nye affaldsbeholdere). Bilag til Budgetnotat nr. 4 vedr. Budget

11 Bilag 3. Investeringsoversigt Investeringsoversigt Beløb i kr i alt Børne- og Skoleudvalget Modernisering og videreudvikling af læringsmiljøerne Blovstrød som børne- og læringsby - daginstitution 2 Blovstrød som børne- og læringsby - nyt klubtilbud Sundhed-, Velfærd- og Beskæftigelsesudvalget Velfærdsteknologiske løsninger i demensplejecenter Teknik-, Erhverv-, Plan- og Miljøudvalget Handleplan Trafik og Miljø - pulje til mindre projekter Fælles om at bo i Allerød - stier i naturen 308 Handleplan for Trafik og Miljø - pulje til større prioriteret projekt Økonomiudvalget Energioptimering, "bølge 3" - Lånefinansieret. Nedjusteret til 3 mio. kr. i adm. oplæg Byggetekniske undersøgelser omsættes til indsatser Ramme til anlæg jf. budgetstrategi Skattefinansieret anlæg i alt Forventet overførsel fra 2018 til Børne- og Skoleudvalget Sundhed-, Velfærd- og Beskæftigelsesudvalget Teknik-, Erhverv-, Plan- og Miljøudvalget Kultur- og Idrætsudvalget Økonomiudvalget Forventet overførsel fra 2018 til i alt Skattefinansieret anlæg inkl. forventet overførsel Bilag til Budgetnotat nr. 4 vedr. Budget

12 August 2018 Bilag 4: Rammevilkår Budget

13 Indledning Dette bilag er en opdatering af afsnittet vedr. rammevilkår i budgetnotat 1. Udgangspunktet for budgetlægningen er, at budgettet er i balance, og at budgetstrategien ikke skal løse et akut problem, men håndtere den udfordring, der er i kommunens rammevilkår de kommende år. Rammevilkåret er, at der er brug for langsom økonomisk opbremsning de kommende år, enten gennem effektiviseringer servicereduktioner eller øgede indtægter. Kommunernes økonomiske rammevilkår er udfordret, og der er behov for en langsom, løbende økonomisk opbremsning. Behovet er mindre end tidligere år, hvilket først og fremmest skyldes resultatet af byrådets igangsatte strategier. Budgetstrategien bygger på nogle væsentlige rammevilkår for Allerød Kommune, hvor en stram statslig styring og et demografisk træk som følge af en stigende ældrebefolkning presser kommunens økonomi. I det efterfølgende gennemgås følgende væsentlige rammevilkår: 1. Udvikling i indtægter og driftsudgifter 2. Budget i balance 3. Befolkningsprognose 4. Den overordnede strategi 5. Budgettets risikofaktorer 12

14 1. Udvikling i indtægter og driftsudgifter Indtægter Kommunens nettoindtægter består af skatteindtægter fra kommunens borgere og virksomheder, generelle tilskud fra staten samt udgifter til udligning til andre kommuner. Udviklingen baserer sig på befolkningsprognosen fra februar 2018 og KL s tilskudsmodel Udviklingen fra er ikke understøttet af skøn fra KL, og Forvaltningens skøn er derfor behæftet med stor usikkerhed. Driftsudgifter Udviklingen i kommunens skattefinansierede driftsudgifter baserer sig på befolkningsprognosen, hvor der er taget højde for et stigende antal børn og ældre. Driftsudgifterne er vist både inklusiv (grøn kurve) og eksklusiv den budgetterede økonomiske opbremsning på årligt 0,8 pct. i (rød kurve). Budgettet indeholder en række væsentlige risikofaktorer, som kan indebærer både mer- eller mindreudgifter i budgettet. Forudsætninger Udviklingen i kommunens indtægter og driftsudgifter er i det følgende opgjort i 2019-prisniveau. Årene er regnskabsresultat, 2018 er forventet regnskab (FR) pr. 30. juni 2018, udgør det administrative budgetgrundlag. Demografiafledte udgifter til ældre, dagtilbud og skoler er indarbejdet i budgettet. En stigende befolkning forventes at indebære nettomerindtægter vedr. skatter, tilskud og udligning. Det årlige finansieringsbehov udgør 0,8 pct. I

15 Udvikling i indtægter og driftsudgifter i mio. kr Indtægter (skat, tilskud og udligning) (realstigning) Skattefinanseiret drift ex. Økonomisk opbremsning Driftsudgifter med økonomisk opbremsning på 0,8 pct (realstigning) Udviklingen viser, at kommunens driftsudgifter stiger mere end indtægterne. Flere ældre og 0-5 årige betyder stigende udgifter til disse områder. Indtægterne de kommende år er afhængige af resultatet af de årlige økonomiaftaler mellem KL og regeringen, og indtægterne forventes ikke at stige tilsvarende blandt andet som følge af budgetloven. Hvis der ikke sker en langsom økonomisk opbremsning, forventes en indsnævring af forskellen mellem kommunens indtægter og udgifter til skattefinansieret drift. I 2019 udgør forskellen mellem udgifter og indtægter 44,5 mio. kr. i det administrative budgetgrundlag med en økonomisk opbremsning på 0,8 pct. Årligt fra Hvis der ikke gennemføres en økonomisk opbremsning vil forskelle derimod være reduceret til 33,2 mio. kr., hvis der ikke sker en vis økonomisk opbremsning. Med en økonomisk opbremsning på 0,8 pct. årligt i udgør forskellen mellem udgifter og indtægter 44,5 mio. kr. i 2019, mens forskellen øges til 74,5 i 2022, for at derefter at falde til 43,5 mio. kr. i 2026 med de givne forudsætninger. 14

16 2. Budget i balance Når overskuddet på driftsbudgettet dækker udgifterne til anlæg og gæld, siges budgettet at være i strukturel balance. Hvis byrådet ønsker et anlægsbudget på gennemsnitligt 50 mio. kr., og der er udgifter til gæld mv. på ca. 15 mio. kr. årligt, skal der være et overskud på driftsbudgettet på 65 mio. kr., for at budgettet er i strukturel balance. Fælles udvikling i balance er byrådets vision om et budget i strategisk strukturel balance, både inden for en kortere årrække og set over en længere periode, med finansiering til udvikling og anlæg inden for driftsbudgettet og uændret skat. Fire væsentlige pejlemærker sikrer et budget i balance: Overskuddet på den ordinære drift udgør forskellen mellem kommunens indtægter og driftsudgifter, og skal være tilstrækkeligt til at dække de resterende kommunale udgifter til anlæg og øvrige udgifter. Driftsudgifterne stiger mere end indtægterne, og dette indebærer et behov for en langsom økonomisk opbremsning af kommunens driftsudgifter. Byrådet fastlægger i budgettet et anlægsniveau, som understøtter udviklingen i kommunen, jf. Planstrategien. Budgetstrategien anlægsramme fra det 4. overslagsår svarer til 50 mio. kr. Ændringen af likvider balanceres, således at byrådets målsætning om en gennemsnitlig kassebeholdning på 70 mio. kr. opfyldes. 15

17 Resultat af ordinær drift i mio. kr ,0 80,0 70,0 60,0 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 0, Resultat af ordinær drift med økonomisk opbremsning på 0,8 pct. I ,2 68,7 Resultat af ordinær drift uden økonomisk opbremsning Resultatet af den ordinære drift er forskellen mellem kommunens skattefinansierede drift og indtægter fra skatter mv. Resultatet af den ordinære drift skal på længere sigt kunne dække et anlægsniveau på 50 mio. kr. årligt, jf. budgetstrategien samt øvrige udgifter vedr. låneportefølgen på ca. 15 mio. kr. Dette niveau er vist ved den lodrette grønne linje. Det fremgår af udviklingen, at uden en økonomisk opbremsning, forventes resultatet af den ordinære drift ikke at kunne afdrage på den nuværende låneportefølge samt samtidigt finansiere et anlægsniveau på 50 mio. kr. Hvis der ikke sker en langsom økonomisk opbremsning indebærer dette et træk på kommunes kassebeholdning. På kort sigt kan byrådet vælge at reducere likviditeten, men på længere sigt kan dette ikke rummes indenfor den nuværende likviditet. Det fremgår af figuren, at en økonomisk opbremsning på 0,8 pct. årligt i med de nuværende budgetforudsætnnger udelukkende vil frigive et politisk råderum til nye initiativer i 2022 og

18 3. Befolkningsprognose Et væsentligt rammevilkår i budgettet er befolkningens udvikling og demografiske sammensætning. På indtægtssiden har befolkningssammensætningen betydning for fx skatteindtægter, statstilskud, udligning samt brugerbetalinger. På udgiftssiden er der konsekvenser for fx udgifter til dagtilbud, skole, overførselsudgifter, ældrepleje etc. Befolkningsprognoser er altid behæftet med usikkerhed, da faktorer som bl.a. tilgang af flygtninge, til- og fraflytning samt gennemførelse af boligudbygningsprogram også er afhængig af udefra kommende faktorer. Faktisk udvikling Ny prognose Gammel prognose I figuren ses den faktiske udvikling i befolkningstallet fra 2003 og frem til primo januar For prognoseårene ses den forventede udvikling i befolkningstallet på baggrund af årets prognose sammenlignet med resultatet for sidste års prognose.den nye befolkningsprognose ligger samlet set tæt på prognosen fra sidste år. Befolkningstallet udvikler sig nogenlunde som forventet sidste år, dog med et lidt lavere niveau i perioden i den nye prognose. Niveauet i slutningen af prognoseperioden i den nye prognose ligger tæt på slutniveauet fra sidste års prognose. Befolkningsprognosen fra februar 2018 fremgår af budgetnotat 2. Planstrategien indeholder et boligudbygingsprogram med en forventning om et stigende antal boliger og indbyggere i kommunen. Når antallet af indbyggere i kommunen stiger, medfører det blandt andet øget tilskud fra staten. Vækst i befolkningen er alt andet lige gunstig for kommunens økonomi, også selv om det medfører et øget behov for fx dagtilbud til børnene, undervisning af folkeskoleelever og ældrepleje 17

19 Indexeret udvikling 2018 = 100 Udvikling i befolkningstal fordelt på aldersgrupper år år år 75+ år Figuren viser udviklingen i forskellige aldersgrupper i indeks ud fra befolkningsprognosen fra februar år forventes at stige med 50 pct. fra 2018 til Børn i alderen 0-5 år, som vil efterspørge dagtilbud, forventes ligeledes at stige med 23 pct. frem til 2026, hvorefter antal 0-5 årige forventes at stagnere med en svag vækst frem til Antallet af børn i alderen 6-16 år som vil efterspørge skoletilbud forventes at falde svagt frem til 2023, hvorefter udviklingen forventes at stagnere. 18

20 4. Den overordnede strategi Løsningen Økonomiaftalen? Driftsbesparelser Omlægning af servicetilbud Nedbringelse af gæld Effektiviseringer Kommunale samarbejder Udbud og indkøb Investeringer via anlæg Investeringer i tidlig indsats Integration af flygtninge Landets laveste ledighed Sundere ældre Udfordringen Behov for økonomisk opbremsning - udgifter til ældre - statstilskud og udligning Boligudbygning og planstrategi Kommunens rammevilkår er udfordret, og byrådet har derfor iværksat en række strategiske indsatser, som skal sikre en fælles udvikling i balance. Resultatet af disse strategiske indsatser er, at behovet for at sænke serviceniveauet for borgerne alt andet lige minimeres. 19

21 5. Budgettets risikofaktorer Budgettet indeholder en række risikofaktorer, som kan ændre budgettets forudsætninger og dermed balancen i budgettet såvel positivt som negativt. Økonomiudvalget orienteres løbende om udviklingen i budgettets væsentligste risikofaktorer. Nedenfor fremgår risikofaktorer pr. ultimo juli Høj risiko Finansieringstilskud Udligning Medfinansiering af sundhedsvæsnet/sygehuse Beskæftigelse Specialiserede socialområde Opgaveglidning Lav eller mellem risiko Den demografiske udvikling Flygtninge 20

22 Bilag 5. Økonomiaftale 2019, serviceramme, anlægsloft og den faseopdelte budgetproces Økonomiaftale 2019 Den 15. juni 2018 indgik regeringen og KL aftale om kommunernes økonomi for Økonomiaftalen er indarbejdet i det administrative budgetgrundlag, og hovedelementer i aftalen er følgende: Løft af den kommunale serviceramme i 2019 på 1,7 mia. kr. til styrket velfærd, herunder særligt den nære sundhedsindsats og ældreområdet. For Allerød Kommune betyder dette en forbedring i forhold til budgettet på ca. 7,3 mio. kr. Hertil kommer, at der målrettes 500 mio. kr. fra moderniserings- og effektiviseringsprogrammet i 2019 samt 100 mio. kr., som frigøres ved konsolidering af erhvervsfremme. Midlerne målrettes til styrket borgernær velfærd. Samlet indebærer ovenstående, at den borgernære kernevelfærd tilføres 2,3 mia. kr. i Kommunernes anlægsniveau i 2019 løftes til 17,8 mia. kr. Tilskud til kommunale skattenedsættelser for samlet set 250 mio. kr. i Fuld kompensation i 2019 og 2020 for de kommuner, der fra 2019 bliver ramt af udligningstab som følge af Danmarks Statistiks revision af uddannelsesstatistikken. Tilskuddet er betinget af, at den enkelte kommune ikke forhøjer skatten i 2019 eller Allerød Kommune har et årligt tab på 2,8 mio. kr., og kompenseres således for dette i 2019 og Det ekstraordinære finansieringstilskud på 3½ mia. kr. videreføres, hvoraf 2 mia. kr. fordeles på baggrund af kommunernes grundlæggende økonomiske vilkår. Dette indebærer en indtægt for Allerød Kommune på 6,5 mio. kr., hvilket er en forbedring i forhold til budgettet på 3,3 mio. kr. Lånepulje på 500 mio. kr. til styrkelse af likviditeten i vanskeligt stillede kommuner. Serviceramme Servicerammen udgør det statslige loft for kommunens serviceudgifter, og servicerammeoverholdelse er ikke umiddelbart en udfordring i budgetlægningen for I det administrative budget udgør serviceudgifterne 1.122,5 mio. kr. i Dog forventes servicerammen som følge af den demografiske udvikling at være en udfordring fra KL udmeldte i juli 2018 en kommunefordelt teknisk serviceramme for budget 2019, som dog ikke tager højde for i hvilken grad, en kommune oplever befolkningsvækst eller befolkningstilbagegang, eller hvordan den demografiske udvikling i øvrigt forventes. En række forhold, udover mulighederne i økonomiaftalen, påvirker således budgetforudsætningerne i den enkelte kommune. For at understrege dette forhold indeholder KL's beregning af servicerammen på kommuneniveau ikke en fordeling af det generelle løft af servicerammen på 1,2 mia. kr. som følge af økonomiaftalen. KL opfordrer dermed til, at den enkelte kommunes fastsættelse af udgiftsniveauet i 2019 tager afsæt i kommunens aktuelle økonomiske situation, udsigterne for de kommende år, herunder forventninger til antallet af brugere på de forskellige serviceområder samt kommunens valg af serviceniveau. Nedenfor fremgår KL s beregningen af det tekniske måltal for Allerød Kommunes serviceramme i budget Beregningen tager afsæt i kommunernes budget vedr. serviceudgifter for det i oprindelige budget 2018, jf. budgetforliget fra oktober 2017, og fordeler derefter økonomiaftalens øvrige elementer så som tekniske korrektioner, der følger af lov- og cirkulæreprogram, pris- og lønfremskrivning mv., og "lægger dem oven på" det allerede kendte budgetniveau. Det generelle løft på 1,2 mia. kr. indgår derimod ikke i KL s tekniske måltal for servicerammen, da det er op til kommunen selv at vurdere behovet for justeringer i Bilag til Budgetnotat nr. 4 vedr. Budget

23 budget Nedenfor er løftet på 1,2 mio. kr. fordelt forholdsmæssigt efter Allerød Kommunes størrelse (DUT-nøglen som anvendes til fordeling af bloktilskuddet). Vejledende teknisk serviceramme for Allerød Kommune, budget 2019 i mio. kr. Serviceudgifter oprindeligt budget 2018, (18-pl) 1.103,4 Justeret pl i 2018 (fra 1,7 pct. til 1,4 pct.) (18-pl) -3,2 Pris- og lønfremskrivning fra 2018 til 2019, 2,0 pct. 22,0 Øvrige tekniske korrektioner 1,7 'Lov- og cirkulære-program 2017/2018 1,3 KL s tekniske måltal for serviceramme 2019 ex løft på 1,2 mia. kr. (19-pl) 1.125,2 Løft i servicerammen på 1,2 mia. kr. (egen beregning) 4,8 Egen beregning af serviceramme ,0 Den vejledende serviceramme udgør 1.130,0 mio. kr. for 2019, og driftsbudgettet ligger således i det administrative budgetgrundlag 8,1 mio. kr. under den vejledende servicerammen for 2019, under forudsætning af at der gennemføres en økonomisk opbremsning vedr. serviceudgifter på 0,8 pct. i Hvis denne økonomiske opbremsning ikke udmøntes i serviceudgifter i 2019, vil budgettet ligge 3,2 mio. kr. over servicerammen. Hvis der alene ses på servicerammen, vil det være nødvendigt at reducere serviceudgifterne med 3,2 mio. kr. i 2019 for at overholde den vejledende serviceramme. Nedenfor ses den forventede udvikling i serviceudgifterne fra 2019 til 2026: Serviceudgifter i mio. kr , , , , , , , , , Skønsmæssig fremskrivning af serviceramme for Allerød Kommune Serviceudgifter uden økonomisk opbremsning Serviceudgifter med økonomisk opbremsning på 0,8 pct. frem til 2022 Bilag til Budgetnotat nr. 4 vedr. Budget

24 Mio. kr Skønsmæssig fremskrivning af serviceramme for Allerød Kommune 1.130, , , , , , , ,2 Administrativ budgetgrundlag 1.122, , , , , , , ,5 Difference med løbende opbremsning på 0,8 pct. frem til -8,1-4,4-10,9-18,8-8,0 2,7 13,5 24, Løbende økonomisk opbremsning på 0,8 pct. frem til ,3-22,9-34,4-46,0-46,0-46,0-46,0-46,0 Difference uden løbende opbremsning 3,2 18,5 23,5 27,2 37,9 48,7 59,5 70,3 Servicerammen udmeldes med økonomiaftalen, og er derfor kun kendt for budget Udviklingen i tager derfor udgangspunkt i skøn for de kommende års budgetlægninger. Forudsætninger for den skønsmæssige fremskrivning af servicerammen og det administrative budget kan opsummeres på følgende måde: Forudsætninger Skønsmæssig fremskrivning af serviceramme for Allerød Kommune Administrativ budgetgrundlag KL s tekniske måltal for servicerammen 2019 inkl. Egen beregning af løft på 1,2 mia. kr. Serviceudgifter jf. kommunens økonomisystem. Servicerammen nedskrives med 0,5 mia. kr. hvert budgetår for kommunerne samlet set, jf. budgetloven. Det svarer til 2 mio. kr. for Allerød Kommune. Som i Som i Budgetlægningen kan ikke understøttes af økonomisystemet. Serviceudgifter er beregnet ud fra 2022, og der forudsættes en årlig stigning på 8,8 mio. kr. Byrådet har samme mulighed for, at afsætte en budgetreserve som i budget 2017, således at servicerammen i 2019 fastholdes på det nuværende niveau, uanset om budgetreserven anvendes eller ej. Byrådet kan her vælge at budgettere med en reserven, som ikke forudsættes anvendt, hvorved budgetreserven ikke belaster kassebeholdningen. Forvaltningen anbefaler, at denne mulighed udnyttes, såfremt serviceudgifterne i budget 2019 ligger under 1.130,0 mio. kr. Som det også fremgår af figuren ovenfor, vil servicerammen ikke udgøre en udfordring i årene 2019 til 2023, hvis der sker en løbende økonomisk opbremsning, svarende til det administrative budgetgrundlag. Hvis der derimod ikke budgetteres med en vis økonomisk opbremsning, eller at kommunens serviceudgifter udvides forinden, vil servicerammen kunne være en udfordring tidligere end En eventuel afklaring af om servicerammen kan udvides, forventes først mulig, i budgetforhandlingerne op til det år det drejer sig om. Dette vil altså være en risikofaktor i budgetlægningen på længere sigt. Bilag til Budgetnotat nr. 4 vedr. Budget

25 I Budgetnotat 4 er fremlagt fem forskellige modeller for budgetlægningen, som fremgår af figuren nedenfor. Fælles for alle modeller er at, at der indgår en vis økonomisk opbremsning, og at overholdelse af servicerammen derfor ikke forventes at blive en udfordring i årene 2019 til I model B, C og E ligger budgettet for serviceudgifter under servicerammen i alle budgetår. For model A, hvor der budgetteres med den mindste økonomiske opbremsning, vil servicerammen være en udfordring fra I model D forventes servicerammen at være en udfordring i , , , , , , , , , ,0 Serviceudgifter i mio. kr , Skønsmæssig fremskrivning af serviceramme for Allerød Kommune Administrativ budgetgrundlag Model A: 1,5% i og 0,4% årligt fra 2024 Model B: 1,8% i og 0,3% årligt fra 2022 Model C: 1,8% i og 0,3% årligt fra 2022 Model D: 1,8% i og 0,3% årligt fra 2025 Model E: 1,5 % i og 0,4% årligt fra 2023 Bilag til Budgetnotat nr. 4 vedr. Budget

26 Om fastlæggelse af servicerammen for kommunerne samlet set Servicerammen er et loft over kommunens serviceudgifter. Serviceudgifterne omfatter ældrepleje, plejecentre, skoler, dagtilbud, klubber, handicappede, udsatte børn, sagsbehandlere, bygningsdrift mv. Servicerammen for kommunerne samlet fastlægges årligt i økonomiaftalen. Staten har med budgetloven indført et udgiftspolitisk styringssystem med udgiftslofter for henholdsvis stat, kommuner og regioner. Udgiftsloftet, og dermed servicerammen, forventes at falde med 0,5 mia. kr. årligt for kommunerne samlet set. I 2019 er ovenstående 0,5 mia. kr. tilbageført til kommunerne, og dertil kommer et løft på 1,2 mia. kr. til styrket vældfærd, herunder sundhed og ældre, primært som følge af en stigning i antallet af +80 årige. Kommunernes serviceramme udgør 252,3 mia. kr. i 2019 mod 246,1 mia. kr. i Der er således tale om en mindre stigning i kommunernes serviceramme. Hertil kommer yderligere reguleringer i medfør af DUT-princippet. Om den kommunefordelte serviceramme Når den samlede ramme for serviceudgifterne er aftalt, udmelder KL under budgetlægningen en teknisk beregnet andel af servicerammen til de enkelte kommuner. For Allerød Kommune udgør den teknisk beregnede serviceramme 1.125,2mio. kr. i Det generelle løft på 1,2 mia. kr. indgår ikke i KL s tekniske måltal for servicerammen, da det er op til kommunen selv at vurdere behovet for justeringer i budget Den vejledende serviceramme for Allerød Kommune inkl. løftet på 1,2 mio. kr. fordelt forholdsmæssigt efter Allerød Kommunes størrelse (DUT-nøglen som anvendes til fordeling af bloktilskuddet) udgør 1.130,0 mio. kr. Som følge af det statslige udgiftsloft i budgetloven må forventes et fald i servicerammen for Allerød Kommune på 2,0 mio. kr. årligt. Når budget 2019 er vedtaget, udgør kommunens serviceramme vedr. regnskab 2019 det vedtagne budget for serviceudgifter. Kommunerne skal sikre overholdelse af det vedtagne budget i regnskabet. Allerød Kommunes vejledende servicerammen for 2020 beregnes med udgangspunkt i det vedtagne budget 2019 og økonomiaftalen for Der sker ikke en demografiregulering af service-rammen. Om sanktioner Hvis kommunerne samlet set overskrider servicerammen, udløser det en økonomisk sanktion til den enkelte kommune. Som tidligere år er 3 mia. kr. af bloktilskuddet i 2019 betinget af kommunernes samlede overholdelse af aftalen for serviceudgifterne i Der er sanktion ved overskridelse af servicerammen i såvel budget som regnskab. Budgetsanktionen udløses, hvis kommunerne i de vedtagne budgetter for 2018 overskrider servicerammen i økonomiaftalen samlet set. Sanktionen er som udgangspunkt kollektiv i Budgetloven giver imidlertid økonomi- og indenrigsministeren bemyndigelse til at gøre sanktionen delvis individuel, såfremt det vurderes, at enkeltkommuner ikke har udvist en passende budgetadfærd. Regnskabssanktionen udløses, hvis kommunerne samlet set ikke overholder den samlede serviceramme i regnskaberne, idet der både er en individuel og en kollektiv sanktion. Den individuelle sanktion udgør 60 pct., og rammer udelukkende de kommuner der overskrider servicerammen (det vedtagne budget), mens den kollektive sanktion på 40 pct. rammer samtlige kommuner. Såfremt der i årets løb viser sig en risiko for overskridelse af servicerammen, er det Forvaltningens opgave at foretage opbremsning i udgifterne og om nødvendigt fremlægge en politisk sag herom til beslutning. Bilag til Budgetnotat nr. 4 vedr. Budget

27 Anlægsramme Det er i økonomiaftale forudsat, at de kommunale anlægsinvesteringer udgør 17,8 mia. kr. i Der er tale om en stigning ift. anlægsniveauet i Anlægsrammen udgør loftet over de kommunale anlægsinvesteringer i budget Heraf følger, at der er tilknyttet en sanktion på de kommunale anlægsbudgetter, hvilket medfører, at 1 mia. kr. af bloktilskuddet er betinget af, at kommunerne overholder det aftalte niveau ved budgetvedtagelsen. Det svarer til ca. 4 mio. kr. for Allerød Kommune. KL udmelder ikke kommunefordelte anlægsrammer, idet kommunernes strukturelle forhold ikke er ens, og kommunernes behov for investeringer dermed er forskellige og i øvrigt vil variere fra år til år. Anlægsudgifterne i det administrative budgetgrundlag udgør i ,5 mio. kr., og er specificeret i bilag 3. Da dette niveau dels er 3 mio. kr. lavere end forudsat i budgettet fra 2018, og væsentligt under den beregnede anlægsramme, forventes anlægsrammen ikke være en udfordring i det administrative budget Anlægsudgifterne er højest i 2020 med en udgift på 54,4 mio. kr., og dette niveau forventes ikke at være en udfordring i budgetlægningen, hvilket dog er afhængig af økonomiaftalen for det pågældende år. I Budgetnotat 4 er fremlagt fem forskellige modeller for budgetlægningen, hvor anlægsinvesteringerne er højest i model E. Ingen af de fremlagte modeller forventes at være en udfordring i budgetlægningen. Om fastlæggelse af anlægsloft for kommunerne samlet set Anlægsrammen er et loft over kommunens skattefinansierede bruttoanlægsudgifter. Anlægsudgifter omfatter anlægsprojekter vedr. skoler, dagtilbud, klubber, servicearealer til plejecentre, aktivitetscentre, veje mv. Anlægsrammen for kommunerne samlet fastlægges årligt i økonomiaftalen. Anlægsrammen udgør i økonomiaftalen for ,8 mia. kr. Der er ingen bindinger på anlægsinvesteringer, men fokus er på de borgernære områder Hvis KL ikke kan opnå enighed om rammeoverholdelse i budgetlægningsprocessen, vil kommunerne få en kollektiv sanktion. Om den kommunefordelte anlægsloft KL beregner ikke en kommunefordelt anlægsramme Allerøds forholdsvise andel af anlægsrammen i 2019 kan ud fra DUT-nøglen beregnes til ca. 70 mio. kr. Om sanktioner Der er tilknyttet en sanktion på de kommunale anlægsbudgetter, hvilket medfører, at 1 mia. kr. af bloktilskuddet er betinget af, at kommunerne overholder det aftalte anlægsloft på 17,8 mia. kr. ved budgetvedtagelsen. Det svarer til ca. 4 mio. kr. for Allerød Kommune. Der er ingen sanktion på regnskabet, men Regeringen og KL er med aftalen for 2019 enige om, at det er en central forudsætning for aftalen i 2019, at de kommunale anlægsudgifter både i budgetterne og regnskaberne holdes indenfor det forudsatte niveau på 17,8 mia. kr. Dette medfører, at der også i forbindelse med kommunernes budgetopfølgning stilles endnu større krav til kommunerne og den gensidige koordinering. Bilag til Budgetnotat nr. 4 vedr. Budget

28 Den faseopdelte budgetlægning 2019 Økonomiaftalen for 2019 udgør rammerne for den kommende budgetlægning. Trods løft af såvel servicesom anlægsrammen samt videreførelse af finansieringstilskuddet er der udsigt til en krævende budgetlægningsproces, hvor kravet fra statens side er at kommunernes budgetter stemmer overens med de aftalte rammer. Kommunernes samlede ansvar ift. økonomiaftalen er en helt afgørende forudsætning for hele aftalesystemet og for at undgå sanktioner fra regeringens side. Det er samtidig en opgave, som vi kun kan løse via en tæt dialog og samarbejde mellem kommunerne og KL. De sidste ti år har KL derfor fælleskommunalt praktiseret en faseopdelt budgetlægningsproces, hvor budgetforslagene løbende korrigeres under indtryk af aktuelle landsprognoser. Det har ført til, at kommunerne i samtlige år har overholdt udgiftsrammerne. Den faseopdeling pågår fra juli til oktober, og KL opfordrer i den forbindelse til, at kommunerne ikke indgås bindende budgetforlig tidligt i processen, men derimod at handlemulighederne holdes åbne, indtil kommunerne i fællesskab sikrer, at budgetterne stemmer med de aftalte rammer for henholdsvis service, anlæg og skat. Om den faseopdelte budgetlægning I den faseopdelte budgetlægning arbejder KL på, at kommunerne under ét overholder service- og anlægsrammen. Serviceramme, Anlægsloftet og sanktionen stiller krav til kommunerne og den gensidige koordinering i den faseopdelte budgetlægning. Såfremt Allerød Kommunes budget ligger over den teknisk beregnede serviceramme, og kommuner under ét ikke ligger under den aftalte ramme, vil Allerød Kommune kunne risikere at skulle reducere serviceudgifterne i forbindelse med den faseopdelte budgetlægning. Hvis KL ikke kan opnå enighed om rammeoverholdelse i budgetlægningsprocessen, vil kommunerne få en sanktion. Bilag til Budgetnotat nr. 4 vedr. Budget

29 Bilag 6: Administrativt budget vedr. skattefinansierede driftsudgifter specificeret på udvalg, udgiftsrammer og aktivitetsområder Administrativt budget for B2018 B2019 B2020 B2021 B2022 B2023 B2024 B2025 B2026 Beløb i hele kr. i 2019 priser Børne- og Skoleudvalget Sundhed-, Velfærd- og Beskæftigelsesudvalget Teknik-, Erhverv-, Plan- og Miljøudvalget Kultur- og Idrætsudvalget Økonomiudvalget Skønsmæssig fremskrivning af yderligere fire overslagsår med 11 mio. kr./år Skattefinansieret driftsbudget i alt Bilag til Budgetnotat nr. 4 vedr. Budget

30 Administrativt budget for B2018 B2019 B2020 B2021 B2022 Adm.korr. Beløb i hele kr. i 2019 priser i B2019 Skattefinansierede driftsudgifter i alt Børne- og Skoleudvalget Serviceudgifter Børnenaturcenteret Den kommunale tandpleje Skoleudgifter unge med særlige behov Døgnforanstaltninger til børn og unge med særlige behov Forebyggende foranstaltninger børn og unge med særlige behov Øvrige tilbud og ordninger, familier Dagtilbud - Drift af virksomheder Skoler - Drift af virksomheder Forvaltning - dagtilbud Forvaltning - skoler Forvaltning - Tværfagligt kompetencecenter Overførselsudgifter Overførselsudgifter, familier Refusioner vedr. særligt dyre enkeltsager Særligt dyre enkeltsager, familier Sundhed-, Velfærd- og Beskæftigelsesudvalget Serviceudgifter Frivilligt socialt arbejde m.v Bilag til Budgetnotat nr. 4 vedr. Budget