Gode eksempler i trafiksikkerhedsarbejdet - inspiration fra de nordiske kommuners arbejde

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Gode eksempler i trafiksikkerhedsarbejdet - inspiration fra de nordiske kommuners arbejde"

Transkript

1 Gode eksempler i trafiksikkerhedsarbejdet - inspiration fra de nordiske kommuners arbejde

2 Hvem er NTR? Det Nordiske Trafiksikkerhedsråd (NTR) består af følgende organisationer: Rådet for Større Færdselssikkerhed (DK) Trafikskyddet (F) Radid Fyri Ferdslutrygd (FO) Umferdarstofa (IS) Trygg Trafikk (N) Nationalföreningen för trafiksäkerhetens främjande, NTF (S) Læs mere om NTR på Denne analyse er gennemført i et samarbejde mellem NTR og Rambøll Nyvig. NTR har stået for nationale kontakter og møder, mens Rambøll Nyvig har bearbejdet analysen. NTR er repræsenteret af Thelma Kaare Nielsen og Lars Olsen (DK), Rolf Gabrielsson og Lena King (F), Tori Grytli (N) og Thomas Carlson (S). Hos Rambøll Nyvig har Helle Huse været projektleder på opgaven.

3 Forord Trafiksikkerheden i de nordiske lande er præget af en positiv udvikling. Faktisk har vi aldrig tidligere haft så få dræbte og kvæstede i trafikken som i disse år, og vores lande ligger i top i en international sammenligning. Alligevel er der stadig mange liv og skæbner at redde på de nordiske veje. Trafiksikkerhed er et fælles ansvar, og kræver en fælles indsats. De mange års positive udvikling skyldes ikke mindst det fine samspil mellem lovgivning, kampagner, kontrol, undervisning og de initiativer og samarbejder, der sker i de forskellige lokalsamfund. Forankringen af trafiksikkerhedsarbejdet lokalt er afgørende for arbejdets succes på længere sigt, og der gennemføres i de nordiske lande mange gode, lokale trafiksikkerhedsprojekter. Det er dette lokale arbejde, vi ønsker at belyse og løfte til fælles læring og inspiration med denne rapport og konferencen De gode eksempler i Norden, som finder sted den 14. og 15. maj 2007 i København. På verdensplan udgør trafiksikkerheden således et af de største sundhedsmæssige problemer. Hvert år bliver ca mennesker dræbt i trafikken rundt omkring i verden. Det svarer til ca mennesker hver eneste dag. Og herudover kvæstes ca mennesker i større eller mindre grad. Der er derfor lang vej endnu. I Norden er vi et foregangsbillede for mange lande både i og uden for EU landene. Det forpligter. Både over for de øvrige lande, men også over for os selv. For selvom vi er kommet langt, har vi stadigvæk rigtig meget at lære, ligesom vi kan lære andre af vores erfaringer. Hver ulykke er en menneskelig tragedie for de implicerede og deres pårørende, samtidig med, at de mange ulykker repræsenterer en betydelig samfundsøkonomisk udgift. Langt de fleste af ulykkerne kan undgås ved hjælp af forebyggende indsatser, som på forskellige måder skaber en øget bevidsthed, risikoforståelse og accept for færdselsreglerne blandt borgerne, og derigennem ændrer deres adfærd. Derfor er det vigtigt, at vi løbende deler vores udfordringer og erfaringer. For selvom der er forskel landene i mellem, er der meget vi kan lære af hinanden og lade os inspirere af. I Det Nordiske Trafiksikkerhedsråd (NTR) mener vi, at det er vigtigt, at vi løbende sætter fokus på trafiksikkerhedsarbejdet, at vi belyser de gode eksempler og derigennem også skaber en øget efterspørgsel på trafiksikkerhed i Norden såvel som i EU og resten af verden. Det daglige trafiksikkerhedsarbejde bliver gjort i de lokale samfund, hvor de bedste resultater opnås på baggrund af en stor lokal indsats og et samarbejde på tværs af myndigheder, organisationer, borgere og ildsjæle. Det er det arbejde vi ønsker at belyse, og det er det samarbejdes resultater vi gerne vil fremhæve og løfte til fælles læring og inspiration. Det er anden gang vi har gennemført en nordisk analyse af trafiksikkerhedsarbejdet i kommuner og politi og holder denne konference. Det er vores ambition, at konferencen skal være hvert 2. år, netop for at fastholde den gode udvikling og hele tiden sikre, at vi løbende lærer af hinandens gode resultater. NTR ønsker at rette en særlig tak til Nordisk Ministerråd. Vi havde ikke kunne gennemføre konferencen uden deres økonomiske støtte og deres forståelse af vigtigheden af et nordisk samarbejde også på dette område. Med ønsket om en inspirerende og lærerig rapport og konference! Matti Järvinen

4

5 Indholdsfortegnelse Indledning 5 Svar fra 2 ud af 3 5 Hvor findes flere oplysninger? 5 Sammenfatning og konklusioner 7 Det succesfulde trafiksikkerhedsarbejde nordiske trafiksikkerhedsplaner 7 Ressourcerne 8 Flere trafiksikkerhedsrevisioner og evalueringer 8 Interne krav til kommuners transporter 9 De vigtige samarbejdsrelationer 9 Det succesfulde trafiksikkerhedsarbejde 10 Analyser og hastighedsdæmpning er i fokus 10 Meget mere tryg i trafikken 10 Detaljeret planlægning er værdifuldt 11 Ulykkesudviklingen følges 13 Trafiksikkerhedsarbejde primært baseret på politiregistrerede uheld 13 Trafiksikkerhedsarbejdet kræver en plan nordiske trafiksikkerhedsplaner 14 Det tekniske område er primus motor 14 Udgangspunkt: Ulykkestal eller utryghed 15 Planerne er politisk godkendt 16 Planerne anvendes aktivt til prioritering af trafiksikkerhedsarbejdet 16 Primær indsats: fysiske foranstaltninger og black spots 16 Sekundær indsats: Skolebørn, hastighed og cyklister 16 Krydsombygninger, hastighedsdæmpning og skoleveje 17 Gamle planer og tilfældige revisioner 18 Få eller mange ressourcer 19 0 til 11 fuldtidsstillinger pr. kommune 19 Det samme personale men flere penge 19 To skridt frem og kun et tilbage 20 Forskellige syn på trafiksikkerhedsrevisioner 23 Flere evalueringer giver mere læring 24 Få interne krav til kommuners transporter 26 De vigtige samarbejdsrelationer 28 Politisk opbakning er vigtig i en politisk organisation 28 Eksternt samarbejde er udbredt 29 Medborgerne inddrages mest i Finland 30 Skolerne er en aktiv medspiller 31 Basis for bedre brug af interesseorganisationer 31

6 Nordisk analyse af trafiksikkerhed 2006

7 Indledning Hvordan foregår trafiksikkerhedsarbejdet i de nordiske lande? Kan vi inspirere hinanden til at udvikle nye og effektive trafiksikkerhedstiltag? Det er de spørgsmål, konferencen De gode eksempler i Norden, som afholdes i København i maj 2007, skal søge at finde svar på. Som udgangspunkt for debatten har Det Nordiske Trafiksikkerhedsråd (NTR) derfor i efteråret 2006 gennemført en analyse af trafiksikkerhedsarbejdet i Danmark, Finland, Norge og Sverige. De nordiske lande er kommet langt i arbejdet for at øge trafiksikkerheden Men der er stadigt et stort arbejde at gøre. Omtrent mennesker blev slået ihjel på de nordiske veje i Foruden de mange dræbte skades i tusindvis af personer hvert år i trafikken. Lars Olsen: Det Nordiske Trafiksikkerhedsråd (NTR) : 50 års nordisk trafiksikkerhedsarbejde Kommuner med mere end indbyggere i de 4 nordiske lande samt de fleste politikredse i Danmark, Finland og Sverige har deltaget i analysen ved at besvare et spørgeskema. Denne rapport er en analyse af kommunernes svar og omfatter følgende fokusområder: Gode eksempler fra trafiksikkerhedsprojekter Planer for trafiksikkerhed Ressourceforbrug Læringsprocesser og samarbejdsrelationer Rapporten fremhæver samtidigt nogle af de mest succesfulde trafiksikkerhedsprojekter de gode eksempler så kommunerne kan lære af hinanden til gavn for trafiksikkerheden. Svar fra 2 ud af spørgeskemaer blev i efteråret 2006 sendt ud til kommuner i Danmark, Finland, Norge og Sverige. 2 ud af 3 returnerede skemaet, som det fremgår af figur Besvarelsesprocent Fælles ansvar: Organiseringen af trafiksikkerhedsarbejdet i de nordiske lande er unikt Trafiksikkerhedsarbejdet er et fælles ansvarsområde for både vejmyndigheder, politi og landets nationale trafiksikkerhedsråd i de nordiske lande. Denne måde at organisere trafiksikkerhedsarbejdet er unikt for de nordiske lande, og samspillet mellem de forskellige instanser anses for at være en af hjørnestenene i arbejdet. Ansvarsområderne er i hovedtræk fordelt således: Trafiksikkerhedsrådene varetager det forebyggende informationsarbejde, undervisning samt opinionsdannelse, Vejmyndighederne indretter vejene, og politiet varetager kontrollen med færdselsloven. Figur 1: Besvarelsesprocent for analysen blandt de nordiske kommuner. 115 besvarelser fordelt med 31 fra Danmark, 18 fra Finland, 20 fra Norge og 46 fra Sverige. Hvor findes flere oplysninger? Denne rapport sammenfatter analysens hovedresultater i tekst og grafer. Alle delresultaterne fra analysen er samlet i 2 bilag: Spørgeskema om nordiske kommuners lokale arbejde med trafiksikkerhed 2006, resultater, som indeholder resultaterne på alle spørgsmål angivet i tabelform samt selve spørgeskemaet. Spørgeskema om nordiske kommuners lokale arbejde med trafiksik- 5

8 Nordisk analyse af trafiksikkerhed 2006 NTR s undersøgelse om 2003 NTR udsendte i efteråret 2004 et spørgeskema til alle kommuner med mere end indbyggere i Danmark, Finland, Norge og Sverige omhandlende vejudformning. 56% af kommunerne returnerede spørgeskemaerne og hovedkonklusionerne var bl.a. følgende: Sett till samtliga svar verkar de viktigaste skälen till att vidta fysiska trafiksäkerhetsåtgärder inom befintligt gatunät vara följande. kerhed 2006, Det gode eksempel, som indeholder beskrivelserne af de gode eksempler angivet i tabelform. Rapporter og bilag kan findes på Alle procentberegninger er foretaget i forhold til det enkelte lands totale antal besvarelser af det aktuelle spørgsmål. I rapporten er der angivet en række faktabokse med korte beskrivelser af gode eksempler på trafiksikkerhedsprojekter gennemført af kommunerne. Kommunenavn og kontaktperson er angivet i den aktuelle faktaboks, så det er muligt for den enkelte læser selv at søge mere inspiration til det lokale trafiksikkerhedsarbejde blandt de mange gode eksempler. Värna om medborgarnas hälsa och säkerhet Föregå med gott eksempel Stödja trafikanterna till en säker färd genom den fysiska utformning av trafikmiljön Det allmänna trafiksäkerhetsläget Medborgarna har engageret sig och ställt krav Der kan læses mere om analysen i Gators utformning i kommuner med mer än invånare i Danmark, Finland, Norge och Sverige Best practice år Rapporten kan findes på Rådet for Større Færdselsikkerhed/Trafikskyddet/Trygg Trafik og NTF Forskelle og ligheder De 4 organisationer spiller alle en væsentlig rolle i trafiksikkerhedsarbejdet i deres respektive lande. De fungerer alle som en paraplyorganisation for et vidt forgrenet, lokalt og frivilligt trafiksikkerhedsarbejde. De fungerer bl.a. som bindeled mellem lokale medlemsorganisationer og myndighederne. Deres primære rolle er information, oplæring og opinionsdannelse, men de koordinerer også trafiksikkerhedsarbejdet, hvilket varetages forskelligt. Trafikskyddet, Trygg Trafik og NTF er alle repræsenteret lokalt til at støtte op og koordinere lokale initiativer, mens Rådet for Større Færdselssikkerhed udelukkende arbejder fra København. Den lokale forankring sker i DK gennem kontakten til politikredsene og skolernes færdselskontaktlærer. Rådenes roller omkring kampagnearbejdet er også forskellige. Trygg Trafik og NTF udarbejder stort set ikke kampagner, mens Trafikskyddet gennemfører kampagner i samarbejde med politi og Vejdirektorat. Rådet for Større Færdselssikkerhed gennemfører både egne kampagner og kampagner i samarbejde med politiet Vejdirektoratet og kommunerne. 6

9 Sammenfatning og konklusioner Det Nordiske Trafiksikkerhedsråd (NTR) har i efteråret 2006 gennemført den anden analyse af trafiksikkerhedsarbejdet i Danmark, Finland, Norge og Sverige. Denne rapport sammenfatter resultatet af spørgeskemaerne til kommuner med mere end indbyggere. I alt blev der udsendt 180 spørgeskemaer. 115 spørgeskemaer blev returneret fordelt på 31 fra Danmark, 18 fra Finland, 20 fra Norge og 46 fra Sverige. Dette giver en samlet besvarelsesprocent på 64%. Det succesfulde trafiksikkerhedsarbejde Kommunerne i de fire nordiske lande har udpeget det trafiksikkerhedsprojekt, der har været deres mest vellykkede trafiksikkerhedsprojekt inden for de sidste to år. Disse projekter har især haft fokus på analyser og hastighedsdæmpning i byområder. De indgår i halvdelen af de svenske trafiksikkerhedsprojekter og i hver tredje af projekterne i de øvrige nordiske lande. Resultatet af trafiksikkerhedsarbejdet er, at kommunerne primært har øget trafikanternes tryghed og sekundært reduceret antal uheld samt hastigheden. En detaljeret planlægning og den politiske opbakning er de to vigtigste kriterier for, at projektet blev en succes. For over halvdelen af de svenske og finske kommuner har dialogen med medborgerne været successkabende. De norske kommuner fremhæver i højere grad end de øvrige, at det er vigtigt, at de tilstrækkelige midler er til stede. Kommunerne i Danmark, Norge og Sverige har oplevet en stigende interesse fra politikerne omkring trafiksikkerhedsarbejdet, mens de finske kommuner har sværere ved at vurdere en ændring i den politiske opbakning. Finland og Sverige bruger også i mindre grad end Danmark og Norge at få planerne for trafiksikkerhed godkendt på højeste politiske niveau. De danske vejbestyrelser Indtil var der 3 vejbestyrelser i DK staten (Vejdirektoratet), amterne (13) og kommunerne (273). Staten havde ansvar for 2%, amterne 14% og kommunerne 84% af vejnettet. Statens og amternes vejnet bærer en stor del af trafikarbejdet bl.a. er hovedparten af statens vejnet motorveje I 2005 blev 331 personer dræbt i trafikken i Danmark. 19% blev dræbt på statsvejene, 41% på amtsvejene og på kommunevejene. Pr blev amterne nedlagt, og ca. 8 af deres vejnet blev overført til kommunerne og resten til staten. Desuden blev antallet af kommuner reduceret til 98. Den enkelte vejbestyrelse har ansvaret for trafiksikkerheden på deres egne veje. Som grundlag for dette udarbejdede Færdselssikkerhedskommissionen i år 2000 en national handlingsplan for trafiksikkerhed med mål for uheldsreduktionen og med udpegning af hastighed, sprit, cykler og kryds, som indsatsområder. Færdselssikkerhedskommissionen består af repræsentanter fra politiske partier, interesseorganisationer og ministerier. Færdselssikkerhedskommissionen er ved at udarbejde en ny handlingsplan, som forventes offentliggjort i foråret nordiske trafiksikkerhedsplaner 100 af de 115 kommuner har en plan for trafiksikkerhedsarbejdet, heraf alle de finske og norske kommuner og stort set alle de danske. Mere end hver 4. af de eksisterende planer for trafiksikkerhedsarbejdet er dog fra før år Det er oftest kommunernes tekniske område, der har ansvaret for trafiksikkerhedsplanerne. Alle kommuner får dog også input udefra. Politiet inddrages i alle landene af en meget stor del af kommunerne og mest i de finske og norske kommuner, der også oftere inddrager Trygg Trafik og Trafikskyddet end de svenske og især de danske kommuner inddrager de tilsvarende søsterorganisationer. I Danmark kan det bl.a. skyldes, at Rådet for Større Færdselssikkerhed ikke er repræsenteret lokalt. Kommunerne i Danmark, Finland og Sverige anvender ulykkestallene som udgangspunkt for prioriteringerne i trafiksikkerhedsplanerne, mens utrygge skoleveje er det sekundære. I Norge er forholdet dog modsat. Omkring 3 ud af 4 kommuner får planerne godkendt på det højeste politiske niveau, mens de øvrige oftest får dem godkendt af det tekniske udvalg. Alle de norske trafiksikkerhedsplaner og mere end 3 ud af 4 danske, finske og svenske trafiksikkerhedsplaner indeholder en prioritering af trafiksikker- 7

10 Nordisk analyse af trafiksikkerhed 2006 De finske vejbestyrelser Der er 2 vejbestyrelser i F staten (vegforvältningen) og kommunerne. Staten har ansvaret for 17% af vejnettet, mens kommunerne har svaret for 6%. Derudover udgør private veje og skovveje 77%. I 2006 blev 336 personer dræbt i trafikken i Finland. 76% blev dræbt på statsvejene og ca. på kommunevejene. De enkelte vejbestyrelser har ansvaret for trafiksikkerheden på deres vejnet. F har en national handlingsplan for trafiksikkerhed med mål for forbedring af trafiksikkerheden og hvor bl.a. mødeulykker, fodgængere/cykler, hastighed, sprit, erhvervstrafik, køreuddannelse og samarbejde er udpeget som indsatsområder. Statsrådet har besluttet, at målene fra planen skal ligge til grund for indsatsen i alle relevante offentlige virksomheder, herunder bl.a. Vejdirektoratet, kommunerne og politiet. hedsarbejdet. Trafiksikkerhedsplanen og prioriteringerne heri bruges i mere end 3 ud af 4 nordiske kommuner i forbindelse med den årlige budgetlægning. De primære indsatsområder er fysiske foranstaltninger og bekæmpelse af black spots. De svenske kommuner har dog væsentlig lavere fokus på black spots end de øvrige lande. Det vejtekniske resultat er ofte hastighedsdæmpning, krydsombygninger, sikring af skoleveje og udbygning af stinettet. Norge har dog i lidt højere grad rettet trafiksikkerhedsprojekterne mod sikring af skolevejene og udbygning af stinettet sammenlignet med de øvrige kommuner. Ressourcerne Generelt viser besvarelserne, at de danske kommuner bruger færre personaleressourcer end de øvrige til trafiksikkerhedsarbejdet, mens Sverige og Finland ligger i top. Kommunerne har således mellem 0 og 11 fuldtidsstillinger til det administrative trafiksikkerhedsarbejde. Flere finske og svenske kommuner har gennem de seneste år øget antallet af fuldtidsstillinger til trafiksikkerhedsarbejdet eller har haft uændrede ressourcer. I Norge og Danmark har flere kommuner oplevet at få færre ressourcer. Hver tredje kommune har fået flere penge til trafiksikkerhedsarbejdet, mens kun meget få har fået færre penge. Halvdelen af alle kommunerne har dog stadig de samme ressourcer som for 5 år siden. Men hvad bruges pengene til? De norske vejbestyrelser N har 3 vejbestyrelser staten (Vejvesenet), fylkeskommunerne (19) og kommunerne (430). Staten har ansvaret for Europa- og Riksvejene, som udgør 29% af vejnettet. Her udføres 2/3 af trafikarbejdet og 2/3 af de alvorligste uheld sker her. Fylkeskommunerne har ligeledes 29% af vejnettet, og her skete omkring 15% af de alvorlige uheld. Kommunerne har 42% af vejnettet, og her skete også omkring 15% af de alvorlige uheld. Kommunernes veje er ofte skoleveje eller veje til fritidsaktiviteter. De enkelte vejbestyrelser har ansvaret for trafiksikkerheden på deres veje. Som grundlag for dette har Vejvesenet, Trygg Trafik, Politiet og Sosial- og helsedirektoratet udarbejdet en national handlingsplan med mål for trafiksikkerheden samt en række indsatsområder for trafiksikkerhedsarbejdet bl.a. hastighed, sprit, godstransport, udstyr, black spot-arbejde, unge og alvorlige overtrædelser af færdselsloven. De danske kommuner har haft størst fremgang med undervisning og vejtekniske tiltag. I Finland og Norge ses en tydelig satsning på inddragelse af medborgerne. Dette skal bl.a. ses i lyset af, at knap hver 3. af de norske kommuner i dag sjældent eller aldrig inddrager medborgerne i trafiksikkerhedsprojekter. Dette antal er væsentlig lavere i de øvrige lande. De svenske kommuner har øget deres fokus på planer og analyser mest. De svenske kommuner har modsat de finske i høj grad opprioriteret dette. Det viser sig også i de gode trafiksikkerhedsprojekter, hvor mange af de svenske projekter omfatter analyser. Flere trafiksikkerhedsrevisioner og evalueringer De finske kommuner er klart de bedste til at få gennemført trafiksikkerhedsrevisioner. En trafiksikkerhedsrevision er en systematisk metode til at vurdere og optimere et projekts trafiksikkerhedsmæssige kvalitetsniveau. 3 ud af 4 finske kommuner gennemfører ofte eller altid trafiksikkerhedsrevisioner. 7 ud af 10 danske kommuner gennemfører trafiksikkerhedsrevisioner ofte eller indimellem. En stor del af de norske og svenske kommuner og en lille andel af de danske har ikke for vane at gennemføre trafiksikkerhedsrevisioner. Under halvdelen af de nordiske kommuner gennemfører ofte eller altid evalueringer af de gennemførte trafiksikkerhedstiltag. Hovedparten af kommunerne evaluerer indimellem eller sjældent. En del finske kommuner er end ikke bekendt med, om der evalueres. Evalueringer og vidensdeling er vigtige for at opnå mere trafiksikkerhed i Norden. 8

11 Interne krav til kommuners transporter Det er Sverige, der er længst fremme med krav til de ansattes kørsel. Kravene omfatter f.eks. brug af sikkerhedssele, alkolås og overholdelse af hastighedsgrænser og krav til trafiksikkerheden ved køb af transporttjenester. 6 ud af 10 stiller krav til ansattes kørsel og 8 ud af 10 stiller krav ved køb af transporttjenester. Mere end 3 ud af 4 norske, danske og finske kommuner stiller ikke krav til de ansattes kørsel, ligesom en stor del af disse heller ikke stiller trafiksikkerhedskrav ved køb af transporttjenester eller ikke ved, om de stiller krav. De vigtige samarbejdsrelationer Der er mange forskellige forvaltninger i kommunerne, der kan være medvirkende til, at trafiksikkerheden bliver endnu bedre. Finland er det af de fire nordiske lande, der har trafiksikkerheden bedst forankret i den kommunale forvaltning. Men også de øvrige lande har ofte mere end 3 forvaltninger med i de trafiksikkerhedsrelaterede opgaver. De svenske vejbestyrelse S har 2 vejbestyrelser staten (Vägverket) og kommunerne. Staten har ansvaret for 71% af vejnettet, og her sker ca. 7 af dødsulykkerne. Komunerne har ansvar for 29% af vejnettet og her sker ca. 3 af dødsulykkerne. Vägverket har det overordnede ansvar for trafiksikkerheden. Vägverket har ansvaret for trafiksikkerheden på de nationale veje, mens kommunerne har ansvaret for det kommunale vejnet. Vägverket skal udøve tilsyn med kommunernes forvaltning af vejnettet. Riksdagen har vedtaget et politisk mål for trafiksikkerheden, og dette mål har de enkelte aktører indarbejdet i deres egne handlingsplaner. Næsten samtlige kommuner samarbejder med politiet samt 3 til 5 andre aktører. I Danmark er det ofte lokale samarbejdsparter. Finland, Norge og Sverige samarbejder i meget høj grad med vejdirektoraterne. Det er kommunerne i Finland, der er bedst til at inddrage medborgerne i forbindelse med de konkrete trafiksikkerhedsprojekter, mens særligt kommuner i Norge ikke så ofte inddrager medborgerne. Over halvdelen af de finske kommuner inddrager ofte eller altid medborgerne i forbindelse med trafiksikkerhedsprojekterne, mens knap hver tredje norske kommune sjældent eller aldrig tager medborgerne med omkring konkrete projekter. I forbindelse med udarbejdelsen af trafiksikkerhedsplaner inddrager de norske kommuner dog oftere medborgerne end de øvrige lande. Danmark er foregangsland, når det kommer til at inddrage skolerne i det konkrete trafiksikkerhedsarbejde på skolevejene, mens Sverige er nr. 2. De danske kommuner inddrager dog i væsentlig mindre grad skolerne i forbindelse med udarbejdelsen af trafiksikkerhedsplaner end de norske og finske kommuner. Kommunerne kan alle blive bedre til at gøre brug af interesseorganisationer i det konkrete trafiksikkerhedsarbejde. Generelt bruger de nordiske kommuner interesseorganisationerne jævnligt, men det er kun de færreste kommuner, der svarer, at de henvender sig til interesseorganisationerne ofte eller altid. 9

12 Nordisk analyse af trafiksikkerhed gode eksempler Trafiksikkerhedsprojekterne i denne rapport viser et udsnit af det trafiksikkerhedsarbejde, der foregår kommunalt i de fire nordiske lande. Kommunerne har i alt angivet 104 projekter, hvoraf 27 er fra Danmark, 16 er fra Finland, 19 er fra Norge og 42 er fra Sverige. Det succesfulde trafiksikkerhedsarbejde De gode eksempler fra trafiksikkerhedsarbejdet skal frem til læring for andre. Kommunerne i de fire nordiske lande har derfor udpeget det ene trafiksikkerhedsprojekt, de vurderer, har været deres mest vellykkede trafiksikkerhedsprojekt inden for de sidste to år. Analyser og hastighedsdæmpning er i fokus De gode eksempler har især haft fokus på analyser og hastighedsdæmpning i byområder. De indgår i halvdelen af de svenske trafiksikkerhedsprojekter og i hver tredje af projekterne i de øvrige nordiske lande. Alle 4 lande har også en forholdsvis høj andel projekter rettet mod udbygning af gangveje og cykelveje. De danske og svenske kommuner fokuserer i højere grad på kampagner, end det er tilfældet i Finland og Norge. Hvert 4. svenske projekt indbefatter undervisning. I de øvrige lande er der meget få undervisningsprojekter. 55% 45% 35% 3 25% 15% 5% Analyser Kampagner Trafikpolitik på skole eller i virksomhed/företag Undervisning af børn/unge/ældre Hastighedsdæmpning af lokalveje/boligveje Hastighedsdæmpning af en trafikvej i byområde Hastighedsdæmpning af vej i landområde Udbygning af stinettet Brug af sikkerhedsudstyr Øget kontrol Andet Hvad omhandler projektet? Figur 2: Kommunernes angivelse af projektemner for det beskrevne trafiksikkerhedsprojekt. Det har været muligt at sætte flere kryds. I alt 104 besvarelser fordelt med 27 fra Danmark, 16 fra Finland, 19 fra Norge og 42 fra Sverige. Kategorien andet omfatter ofte forskellige fysiske tiltag. Meget mere tryg i trafikken Kommunerne i de fire lande har primært øget trafikanternes tryghed og sekundært reduceret antal uheld samt hastigheden gennem trafiksikkerhedsprojekterne. Flere end 4 ud af 5 kommuner vurderer, at det gode trafiksikkerhedsprojekt har betydet forbedret tryghed, mens 2 ud af 3 vurderer, at det har reduceret antallet af uheld og hastigheden (se figur 3). 10

13 9 8 7 Det gode eksempel Sikring af skoleveje i Tromsø 6 3 Tromsø Kommune i Norge har udarbejdet et projekt for sikring af skolevejene Tromsø-pakke II skolerne. Målet med projektet er at reducere antal ulykker, reducere hastigheden og øge trygheden i trafikken. Reduktion af antallet af uheld Reduktion af antallet af personskadeuheld Reduktion af hastigheden Hvilken effekt havde projektet / skønnes projektet at få? Forbedring af trygheden i trafikken Øget viden om trafiksikkerhed blandt kommunens medborgere Andet I projektet er fartgrænsen sat til 30 km/t i hele centrum (hele Tromsøya), 30 km/t ved alle skolerne og der er etableret 60 fartdæmpende foranstaltninger. Desuden er en del af skolevejene skiltet. Kontaktperson; Henning Westerås, tlf eller Figur 3: Kommunernes angivelse af projekternes faktiske/forventede effekt. Det var muligt at sætte flere kryds. I alt 103 besvarelser fordelt med 26 fra Danmark, 17 fra Finland, 20 fra Norge og 40 fra Sverige. Detaljeret planlægning er værdifuldt En detaljeret planlægning er et godt fundament for et godt projekt. Det er hovedparten af alle de nordiske kommuner enige om. Danskerne og svenskerne mener, at den politiske opbakning er ligeså essentiel eller vigtigere for at få succes Detaljeret planlægning Tilstrækkelige personaleressourcer Tilstrækkelige midler til gennemførelse af projektet Stor opbakning blandt medarbejdere Stor opbakning i ledelsen Hvad mener du gjorde projektet til en succes? Politisk opbakning Dialog med medborgerne Samarbejde med andre myndigheder Figur 4: Kommunernes angivelse af projekternes årsag til succes for det beskrevne trafiksikkerhedsprojekt i procent. I alt 104 besvarelser fordelt med 27 fra Danmark, 16 fra Finland, 20 fra Norge og 41 fra Sverige. For over halvdelen af de svenske og finske kommuner har dialogen med medborgerne været successkabende. De norske kommuner fremhæver i højere grad end de øvrige, at det er vigtigt, at tilstrækkelige midler er til stede, og at et samarbejde med andre myndigheder bidrager til succes. Et eksempel på dette er Tromsø Kommune i Norge, som har udarbejdet et projekt omkring sikring af skolevejene, hvor succesparametrene bl.a. har været tilstrækkelige midler og samarbejde med andre myndigheder. I projektet har kommunen bl.a. nedsat hastighedsgrænsen til 30 km/t i centrum og ved alle skolerne samt etableret 60 fartdæmpende foranstaltninger. De svenske kommuner fremhæver i højere grad end de øvrige lande opbakning blandt medarbejdere og informationsarbejde som successkaben- Informationsarbejde Intensiv kontrol Andet Det gode eksempel Gå og cykel i skole Eskilstuna Kommune i Sverige har igangsat et projekt, som har til formål at få flere til at gå og cykle i skole ved at øge trafiksikkerheden på skolevejen. Det overordnede mål er at reducere CO2-udslippet. Projektets målgruppe er skoleelever i klasse, forældrene og lærerne. Projektet gennemføres i et samarbejde med skolerne, Vägverket samt en række frivillige organisationer. Projektet indeholder en række forskellige tiltag: Fysiske foranstaltninger, cykelpool, gåbusser, rådgivning af forældre og lærere, trafikundervisning og information bl.a. omkring sundhed. Projektet forsætter frem til 2008, men en del af projektet er gennemført og evalueret. Kontaktperson: Cathrine Klauninger 11

14 Nordisk analyse af trafiksikkerhed 2006 de. Det succesfulde trafiksikkerhedsarbejde De gode eksempler er oftest analyser og hastighedsdæmpning i byer Alle er enige om, at trafiksikkerhedsprojekter primært giver mere tryghed for trafikanterne og sekundært færre uheld DK og S mener, at den politiske opbakninger er vigtigst for et godt projekt F og N mener, at detaljeret planlægning er vigtigst for et godt projekt Top 5, hvis projektet skal blive en succes Planlæg projektet detaljeret Skab politisk opbakning, f.eks. gennem politisk ejerskab Skaf om muligt de tilstrækkelige midler til projektets gennemførsel Samarbejd med andre myndigheder, så projektet bliver bredt forankret Inddrag medborgerne gennem dialog 12

15 Ulykkesudviklingen følges Kommunerne følger ulykkesudviklingen på deres vejnet. Mere end 4 ud af 5 kommuner udarbejder en status for ulykkesudviklingen. Flest finske kommuner laver en status og færrest norske kommuner Udarbejder kommunen en status for ulykkesudviklingen? Ja Figur 5: Kommunerne fordelt efter, hvorvidt der foretages en status for ulykkesudviklingen. 115 besvarelser fordelt med 31 fra Danmark, 18 fra Finland, 20 fra Norge og 46 fra Sverige. Næsten ¾ af kommunerne laver en årlig status. De øvrige kommuner har typisk ingen fast frekvens for udarbejdelse af en status. Alle de finske kommuner udarbejder en årlig status, mens kun godt halvdelen af de danske kommuner gør status en gang om året. Nej Det gode eksempel Nul-visionsprojekt trygt hjem Karmøy Kommune i Norge har gennemført demonstrationsprojektet Trygt hjem om trafiksikkerhed med hovedfokus på at reducere ulykkernes alvorlighed. På kort sigt blev der arbejdet med kørsel i påvirket tilstand, brug af sikkerhedsseler og hastighed samt vejenes sidearealer. På længere sigt skal der bl.a. etableres et samarbejde med skolerne og erhvervslivet for at forbedre trafiksikkerheden. Projektet fortsætter hele 2007, herefter skal Karmøy Kommune drive trafiksikkerhedsarbejdet videre med egne kræfter. Projektet er gennemført i et samarbejde mellem Karmøy Kommune, Rogaland Fylkeskommune, Statens Vegvesen, politiet, skoler, lokale foreninger og lag, lokalt næringsliv og Trygg Trafikk. Der kan læses mere på projektets hjemmeside: Kontaktperson: Ann Lillian Lehmann tlf / Morten Heliesen tlf: Årligt Hvert 2. år Hvert 4. år Ikke fast Ved ikke Andet Hvor ofte udarbejder kommunen en status for ulykkesudviklingen? Figur 6: Kommunerne fordelt efter, hvor ofte de gør status over ulykkesudviklingen. 95 besvarelser fordelt med 28 fra Danmark, 17 fra Finland, 13 fra Norge og 37 fra Sverige. Trafiksikkerhedsarbejde primært baseret på politiregistrerede uheld Alle kommunerne får ulykkesdata som baggrund for trafiksikkerhedsarbejdet fra politiet. I Danmark og Sverige får hhv. 23% og 39% af kommunerne også ulykkesdata fra skadestuerne. I Finland får en enkelt kommune data fra skadestuerne. En norsk kommune får også data fra forsikringsselskaberne. 13

Trafiksikkerhedsplan 2011

Trafiksikkerhedsplan 2011 Trafiksikkerhedsplan 2011 Juni 2011 Trafiksikkerhedsplan 2011 Egedal Kommune Rådhustorvet 2 3660 Stenløse Tlf.: 72 59 60 00 E-mail: kommune@egekom.dk Udarbejdet i samarbejde med Via Trafik Dato: 8. juli

Læs mere

Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden?

Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden? Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden? Projektleder Lárus Ágústsson, Vejdirektoratet, e-mail: lag@vd.dk i samarbejde med Dorte Kristensen

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2010

Trafiksikkerhedsplan 2010 Trafiksikkerhedsplan 2010 Maj 2011 Kommune - Trafiksikkerhedsplan 2010 Trafiksikkerhedsplan 2010 Kommune Drift og Forsyning Udarbejdet i samarbejde med Via Trafik Dato: 9. maj 2011 2 Kommune - Trafiksikkerhedsplan

Læs mere

Stevns Kommune. Trafiksikkerhedsplan 2012-2024

Stevns Kommune. Trafiksikkerhedsplan 2012-2024 Stevns Kommune Trafiksikkerhedsplan 2012-2024 Forord Trafiksikkerhedsplan 2012-2024 for Stevns Kommunes sætter særligt fokus på trafiksikkerheden, og giver borgerne mulighed for at få indflydelse på og

Læs mere

Forslag til Trafiksikkerhedsplan2013. Forside er under udarbejdelse

Forslag til Trafiksikkerhedsplan2013. Forside er under udarbejdelse Forslag til Trafiksikkerhedsplan2013 2020 Forside er under udarbejdelse Aabenraa Kommune Trafiksikkerhedsplan November 2013 Trafiksikkerhedsplanen er udarbejdet af trafiksikkerhedsudvalget. Vi vil gerne

Læs mere

Hver ulykke er én for meget et fælles ansvar

Hver ulykke er én for meget et fælles ansvar Hver ulykke er én for meget et fælles ansvar Færdselssikkerhedskommissionens nationale handlingsplan 2013-2020 Møde i Kommunernes Vej- og Trafiknetværk 19. juni 2013, Severin, Middelfart Anne Eriksson,

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2012-2014

Trafiksikkerhedsplan 2012-2014 Trafiksikkerhedsplan 2012-2014 Sønderborg Kommune Trafiksikkerhedsplan Udarbejdet af Sønderborg Kommune 2 Indholdsfortegnelse 1 Forord 2 Indledning 3 Trafiksikkerhed i dagligdagen 4 Vision 5 Målsætning

Læs mere

Hvordan sikrer vi, at børn får gode trafikvaner?

Hvordan sikrer vi, at børn får gode trafikvaner? Hvordan sikrer vi, at børn får gode trafikvaner? Helle Huse, Rambøll Nyvig A/S Thyra Uth Thomsen, Roskilde Universitets Center Troels Andersen, Odense Kommune Hvordan sikrer vi, at børn får gode trafikvaner?

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2015-2018 Vesthimmerlands Kommune

Trafiksikkerhedsplan 2015-2018 Vesthimmerlands Kommune Trafiksikkerhedsplan 2015-2018 Vesthimmerlands Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD... 4 2. VISIONER OG MÅL... 6 3. ANALYSER OG UNDERSØGELSER... 8 3.1 Uheldsanalyse... 8 3.2 Hastighedskort...12 4. FOKUS

Læs mere

Trafikpolitik Tofthøjskolen

Trafikpolitik Tofthøjskolen Trafikpolitik Tofthøjskolen Indholdsfortegnelse Tofthøjskolen Side Forord 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 10 Rollemodel.. 11 Samarbejde

Læs mere

Trafiksikkerhed. Juni 2015

Trafiksikkerhed. Juni 2015 Trafiksikkerhed Juni 2015 Vejdirektoratet råder over en række erfarne og lokalt tilknyttede trafiksikkerheds- og tilgængelighedsrevisorer samt teknikere til stedfæstelse af uheld. Der benyttes uddannede

Læs mere

udviklingen i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens

udviklingen i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens Dato 26. januar Sagsbehandler Jesper Hemmingsen Mail JEH@vd.dk Telefon +45 7244 3348 Dokument /6-1 Side 1/23 Udvikling i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens målsætning Opfølgning på udviklingen

Læs mere

Trafikplan for Ikast-Brande Kommune Ikast-Brande Kommune Resumérapport

Trafikplan for Ikast-Brande Kommune Ikast-Brande Kommune Resumérapport Trafikplan for Ikast-Brande Kommune Ikast-Brande Kommune Resumérapport Indledning I foråret 2008 igangsatte Ikast-Brande Kommune udarbejdelsen af en samlet trafikplan indeholdende delplaner for trafiksikkerhed,

Læs mere

Håndbog for Rådets repræsentanter i politiet

Håndbog for Rådets repræsentanter i politiet Håndbog for Rådets repræsentanter i politiet Indholdsfortegnelse Forord... Side 3 Hvilke opgaver kan der ligge i at være repræsentant?... Side 5 Hvad kan du gøre? Samarbejde... Side 6 Fastholde en tæt

Læs mere

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN Vordingborg Kommune 2013-2016. side 1

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN Vordingborg Kommune 2013-2016. side 1 TRAFIKSIKKERHEDSPLAN Vordingborg Kommune 2013-2016 side 1 Vordingborg Kommune - Trafi ksikkerhedsplan Trafi ksikkerhedsplan 2013-2016 Vordingborg Kommune Vej- og Trafi ksekretariatet Mønsvej 130 4760 Vordingborg

Læs mere

Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører.

Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører. Mit Hjem Din Fart? 2011 Kampagnebudskab: Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører. - 9 ud af 10 beboere langs landevejene er generede af

Læs mere

Mere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet

Mere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet Mere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet Hvorfor går det så godt? Vi har en plan og et mål! Trafikanten har skiftet holdning Trafikanten har ændret adfærd Bilteknikken

Læs mere

Indhold. Trafiksikkerhedsprojekter til prioritering 2015. Side 2 -liste med projekter - prioritet 1 og 2. Side 3 - liste med projekter prioritet 3-4-5

Indhold. Trafiksikkerhedsprojekter til prioritering 2015. Side 2 -liste med projekter - prioritet 1 og 2. Side 3 - liste med projekter prioritet 3-4-5 Indhold Side 2 -liste med projekter - prioritet 1 og 2 Side 3 - liste med projekter prioritet 3-4-5 Side 5 - beskrivelse af projekter i prioritet 1 og 2 1 Projekter prioritet 1 og 2 kategori Lokalitet

Læs mere

STRUER KOMMUNE DECEMBER

STRUER KOMMUNE DECEMBER TRAFIKSIKKERHEDSPLAN STRUER KOMMUNE DECEMBER 2007 Dette hæfte redegør for status på trafiksikkerhedsarbejdet i Struer Kommune. Formålet med en trafiksikkerhedsplan er at skabe en samlet ramme for det fremtidige

Læs mere

Ombygning af rundkørsel Rødevej - Gl. Skivevej

Ombygning af rundkørsel Rødevej - Gl. Skivevej Viborg Kommune Ombygning af rundkørsel Rødevej - Gl. Skivevej Trafiksikkerhedsrevision trin 2 Status: Endelig revisionsrapport Kommenteret af Grontmij Kommenteret af Viborg Kommune Beslutning og underskrevet

Læs mere

Hver ulykke er én for meget

Hver ulykke er én for meget FÆRDSELSSIKKERHEDSKOMMISSIONEN Hver ulykke er én for meget Trafiksikkerhed starter med dig Mod nye mål 2001-2012 Udgivet af Trafikministeriet for Færdselssikkerhedskommissionen Layout Design og grafisk

Læs mere

Evaluering af minirundkørsler i Odense

Evaluering af minirundkørsler i Odense Før-og-efter uheldsstudie af fem 3-benede vigepligtskryds, der blev ombygget til minirundkørsler Søren Underlien Jensen Juni 2007 Forskerparken Scion-DTU Diplomvej, Bygning 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk

Læs mere

Trafik og Miljøhandlingsplaner - resultater og erfaringer

Trafik og Miljøhandlingsplaner - resultater og erfaringer Helle Huse, civilingeniør, Anders Nyvig A/S Trafik og Miljøhandlingsplaner - resultater og erfaringer Det er nu 4 år siden, at arbejdet med de første trafik- og miljøhandlingsplaner blev igangsat. Hovedparten

Læs mere

Cykel og gå mere til skole

Cykel og gå mere til skole Pjece til forældre om sikker skoletrafik Cykel og gå mere til skole Grundlæg dine børns gode trafikvaner nu Kan du skifte nogle bilture ud med cykel eller gang? Bruger I cykelhjelm? Diskuter trafik på

Læs mere

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN `09

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN `09 Forsynings- og Miljøudvalget den 10. august 2009 Forsynings- og Miljøudvalget den. 2. november 2009, revideret efter høringsperiode SKANDERBORG KOMMUNE FORSLAG TIL TRAFIKSIKKERHEDSPLAN `09 1 Forord Du

Læs mere

Borups Alle/ Hulgårdsvej Krydsombygning

Borups Alle/ Hulgårdsvej Krydsombygning 29. november 2007 Borups Alle/ Hulgårdsvej Krydsombygning Baggrund Vejdirektoratet har ønsket at forbedre trafiksikkerheden i krydset og har i forbindelse hermed hyret firmaet Hansen & Henneberg til at

Læs mere

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget Cykelpolitik En ny Cykelpolitik Det er med glæde at vi på Byrådets vegne kan præsentere Fredensborg Kommunes nye Cykelpolitik. En Cykelpolitik som fortæller, hvad vi mener om cykling i Fredensborg Kommune,

Læs mere

Detailudformning af cykelstier i kryds En undersøgelse baseret på skadestuedata

Detailudformning af cykelstier i kryds En undersøgelse baseret på skadestuedata Detailudformning af cykelstier i kryds En undersøgelse baseret på skadestuedata Speciale på civilingeniøruddannelsen Vej- og trafikteknik på Aalborg Universitet Cykel- og knallerttrafik Højest Næstmest

Læs mere

Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej. - et trafikpuljeprojekt. Af Claus Rosenkilde, sektionsleder. Vej & Park, Københavns Kommune

Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej. - et trafikpuljeprojekt. Af Claus Rosenkilde, sektionsleder. Vej & Park, Københavns Kommune Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej - et trafikpuljeprojekt Af Claus Rosenkilde, sektionsleder Vej & Park, Københavns Kommune Før ombygning Efter ombygning Frederikssundsvej er Københavns Kommunes længste

Læs mere

SKAL VI SAMARBEJDE? Få inspiration til et konkret samarbejde med Rådet for Sikker Trafik

SKAL VI SAMARBEJDE? Få inspiration til et konkret samarbejde med Rådet for Sikker Trafik SKAL VI SAMARBEJDE? Få inspiration til et konkret samarbejde med Rådet for Sikker Trafik SAMARBEJDE MED KOMMUNERNE I Rådet for Sikker Trafik har vi som mål at samarbejde med kommunerne om at forebygge

Læs mere

OFFENTLIGE UDGIFTER VED TRAFIKULYKKER

OFFENTLIGE UDGIFTER VED TRAFIKULYKKER OFFENTLIGE UDGIFTER VED TRAFIKULYKKER INDHOLD OG BAGGRUND Denne folder udgør en kortfattet præsentation af projektet Offentlige udgifter ved trafikulykker. Folderen fokuserer på offentlige udgifter til

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2010

Trafiksikkerhedsplan 2010 Kommune Natur, Teknik og Miljø Udarbejdet i samarbejde med Via Trafik Dato: 23. marts 2010 Indhold Forord 7 Planens indhold 8 Mål og indsatsområder 10 Trafikulykker 12 Tryghed 14 Skoleveje 16 Samarbejde

Læs mere

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 1 Rebild Kommune Trafiksikkerhedsplan 2010-2012 Temaplan til Rebild Kommunes trafikhandlingsplan Udarbejdet af Rebild Kommune i samarbejde med Grontmij Carl Bro as Kontaktoplysninger:

Læs mere

Det mål er således allerede opnået. Det signifikante resultat er skabt af det landsækkende og det lokale trafiksikkerhedsarbejde i fællesskab.

Det mål er således allerede opnået. Det signifikante resultat er skabt af det landsækkende og det lokale trafiksikkerhedsarbejde i fællesskab. ! "!#$ %&' ( Vi ønsker, at København skal udvikle sig til en unik europæisk metropol. Vi ønsker, at bylivet blomstrer, vi ønsker, at stadig flere cykler dagligt, og vi ønsker tilgængelighed for alle. Disse

Læs mere

http://www.sparpaafarten.dk/spr2/s1.php?p=9999&n=123456 1 of 1 02-11-2006 13:07

http://www.sparpaafarten.dk/spr2/s1.php?p=9999&n=123456 1 of 1 02-11-2006 13:07 http://www.sparpaafarten.dk/spr2/s1.php?p=9999&n=123456 1 of 1 02-11-2006 13:07 Nu begynder den del af spørgeskemaet, som omhandler dine holdninger til og erfaringer med trafik. Det er vigtigt, at du husker

Læs mere

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Dette bilag indeholder en sammenfatning af resultater af to holdningsundersøgelser, som er gennemført i forbindelse med idé-debatten om trafikplan

Læs mere

Trafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Ringsted Syd 24-10-2013 Ringsted Kommune

Trafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Ringsted Syd 24-10-2013 Ringsted Kommune NOTAT Projekt Trafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Kunde Ringsted Syd Notat nr. Dato 24-10-2013 Til Ringsted Kommune Dato 24-10-2013 Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300 København S T

Læs mere

Odense Kommunes Trafiksikkerhedsplan 2007-2012 Søren Underlien Jensen April 2007

Odense Kommunes Trafiksikkerhedsplan 2007-2012 Søren Underlien Jensen April 2007 Odense Kommunes Trafiksikkerhedsplan 2007-2012 Søren Underlien Jensen April 2007 Forskerparken Scion-DTU Diplomvej, Bygning 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Indholdsfortegnelse Sammenfatning...3 Forord...4

Læs mere

Dispositionen for workshoppen var som følger: - Børn - Trafikmiljøet - Familien - Skolen - Politikerne. Pga. tidspres udgik punktet Skolen.

Dispositionen for workshoppen var som følger: - Børn - Trafikmiljøet - Familien - Skolen - Politikerne. Pga. tidspres udgik punktet Skolen. Referat af diskussion under workshoppen Hvordan sikrer vi, at børn får gode trafikvaner? i forbindelse med trafikdage på Aalborg Universitet d. 25-26 august 2004. Mødeleder: Troels Andersen, Odense Kommune

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Handlingsplan for trafiksikkerhedsprojekter... 3 Trafiksikkerhedsplan... 4

Indholdsfortegnelse. Handlingsplan for trafiksikkerhedsprojekter... 3 Trafiksikkerhedsplan... 4 Handlingsplan for trafik sikkerhedsprojekter 2014 Favrskovv Kommune Trafik og Veje 2014 Indholdsfortegnelse Handlingsplan for trafiksikkerhedsprojekter... 3 Trafiksikkerhedsplan... 4 Tiltag i trafiksikkerhedsplanen...

Læs mere

Trafikpolitik. Askov-Malt Skole

Trafikpolitik. Askov-Malt Skole Trafikpolitik Askov-Malt Skole EMNE Hvad er en trafikpolitik Målet for trafikpolitikken Hvordan søger vi målet? Undervisning Færdselskontaktlærer HANDLING En trafikpolitik beskriver, hvad skolen gør for

Læs mere

Ringsted Kommune Trafiksikkerhedsplan Teknisk rapport

Ringsted Kommune Trafiksikkerhedsplan Teknisk rapport Trafiksikkerhedsplan Teknisk rapport 7. marts 2010 SC/tvo Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 1.1 Indhold... 4 2 Vej- og stinettet... 5 2.1 Vejnettet... 5 2.1.1 Trafikmængder... 5 2.1.2 Hastigheder...

Læs mere

Mere trafiksikkerhed på vejene. Juni 2006

Mere trafiksikkerhed på vejene. Juni 2006 Mere trafiksikkerhed på vejene Juni 2006 1 Mere trafiksikkerhed på vejene 3 Mere trafiksikkerhed på vejene Udgivet af: Transport- og Energiministeriet Frederiksholms Kanal 27 1220 København K e-mail: trm@trm.dk

Læs mere

FÅ STYR PÅ TRAFIKKEN

FÅ STYR PÅ TRAFIKKEN FÅ STYR PÅ TRAFIKKEN Trafikpolitik i daginstitutionen 2 HAR I TRAFIKKAOS OMKRING INSTITUTIONEN OM MORGENEN OG HVAD GØR I VED DET? TALER I MED FORÆLDRENE OM BØRNENES TRAFIKSIKKERHED? HVAD ER INSTITUTIONENS

Læs mere

Brådalvej. Cykelstiprojekt, Nøvling - Visse. Trafiksikkerhedsrevision Trin 1. google

Brådalvej. Cykelstiprojekt, Nøvling - Visse. Trafiksikkerhedsrevision Trin 1. google Brådalvej Cykelstiprojekt, Nøvling - Visse Trafiksikkerhedsrevision Trin 1 google Udarbejdet af: Gunvor Winther Dato: 19.02.2014 Version: 01 Projekt nr.: 6011-006 MOE A/S Åboulevarden 22 DK-8000 Aarhus

Læs mere

Skoleveje i Danmark. - en artikelsamling

Skoleveje i Danmark. - en artikelsamling Skoleveje i Danmark - en artikelsamling 2 Skoleveje i Danmark INDHOLD S. 3 Skolevejspolitikken i Odense nu og fremover S. 5 Skolevejsanalyser i Danmark S. 9 Variable færdselstavlers betydning for sikre

Læs mere

Roskilde Kommune. Evaluering af 2-1 vej på Bygaden i Jyllinge. Jyllinge

Roskilde Kommune. Evaluering af 2-1 vej på Bygaden i Jyllinge. Jyllinge Roskilde Kommune Evaluering af 2-1 vej på Bygaden i Jyllinge Jyllinge November 2007 Version 2 Dato 2007-11-09 Udarbejdet af HHW,BJW Kontrolleret af JRO Godkendt af HHW Rambøll Nyvig Bredevej 2 DK-2830

Læs mere

Trafiksikkerhedspolitik i Falck

Trafiksikkerhedspolitik i Falck Trafiksikkerhedspolitik i Falck Indholdsfortegnelse Indledning 1.0 Hvem er omfattet af Falcks trafiksikkerhedspolitik 1.1 - Falcks mål med trafiksikkerhedspolitik 1.2 - Direkte mål for trafiksikkerhedspolitikken

Læs mere

Det Nordiske Trafiksikkerhedsråd (NTR) 1956-2006: 50 års nordisk trafiksikkerhedssamarbejde

Det Nordiske Trafiksikkerhedsråd (NTR) 1956-2006: 50 års nordisk trafiksikkerhedssamarbejde Det Nordiske Trafiksikkerhedsråd (NTR) 1956-2006: 50 års nordisk trafiksikkerhedssamarbejde En kortlægning af trafiksikkerhedsarbejdet i de nordiske lande og de nordiske trafiksikkerhedsorganisationers

Læs mere

Dansk strategi for ITS

Dansk strategi for ITS Dansk strategi for ITS ITS udviklingsforum marts 2011 Indledning Trafikken er de senere årtier steget markant. På de overordnede veje er trafikken fordoblet de seneste 30 år, og den øgede trængsel på vejnettet

Læs mere

Havarikommissionen for Vejtrafikulykker. 10 gode råd. til motorvejstrafikanter

Havarikommissionen for Vejtrafikulykker. 10 gode råd. til motorvejstrafikanter Havarikommissionen for Vejtrafikulykker 10 gode råd til motorvejstrafikanter H A V A R I K O M M I S S I O N E N Havarikommissionen for Vejtrafikulykker blev nedsat af Trafikministeren i 2001. Formålet

Læs mere

trafik sikkerhedsplan

trafik sikkerhedsplan København 2013-2020 trafik sikkerhedsplan kort version 2 Københavns vision for trafiksikkerhed Vi skal hjælpe trafikanterne til at træffe de mest trafiksikre valg, så de sjældent kommer i trafikuheld og

Læs mere

Cykling på Frederiksberg. v. ingeniør Lone Andersen, Frederiksberg Kommune Sykkelbynettverket, Lillestrøm, Norge 3. marts 2009

Cykling på Frederiksberg. v. ingeniør Lone Andersen, Frederiksberg Kommune Sykkelbynettverket, Lillestrøm, Norge 3. marts 2009 Cykling på Frederiksberg v. ingeniør Lone Andersen, Frederiksberg Kommune Sykkelbynettverket, Lillestrøm, Norge 3. marts 2009 Frederiksberg - fakta 93.000 indbyggere 8. største kommune Danmarks tættest

Læs mere

Generel handlingsplan for 2011 Lokalrådet i Silkeborg kommune

Generel handlingsplan for 2011 Lokalrådet i Silkeborg kommune Generel handlingsplan for 2011 Lokalrådet i Silkeborg kommune Denne generelle handlingsplan er udarbejdet på baggrund af samarbejdsplanen for 2011 indgået mellem Midt- og Vestjyllands politi, kommunerne,

Læs mere

TRAFIKFORSKNING. de gamle køre bil

TRAFIKFORSKNING. de gamle køre bil TRAFIKFORSKNING an de gamle køre bil SIDE 8 PSYKOLOG NYT NR. 2 2011 Ældre bag rattet bliver ofte betragtet som farlige i trafikken, selv om de generelt er den sikreste gruppe af bilister. Det fastslår

Læs mere

Hver ulykke er én for meget

Hver ulykke er én for meget Hver ulykke er én for meget Regeringens handlingsplan for trafiksikkerhed Trafikministeriet 1997 Forord Hver ulykke er én for meget. Det er den grundlæggende holdning, regeringen ønsker skal præge de kommende

Læs mere

Miljøstyrelsens Bytrafikprojekt

Miljøstyrelsens Bytrafikprojekt MILJØstyrelsen 15. september 1997 Klima- og Transportkontoret Brk/Soo/17 Miljøstyrelsens Bytrafikprojekt Med det formål at styrke sammenhængen i miljøindsatsen på statsligt og kommunalt niveau har Miljøstyrelsen

Læs mere

Alle uheld 64 48-25% Tilskadekomne 1,32 1,00

Alle uheld 64 48-25% Tilskadekomne 1,32 1,00 Else Jørgensen, Vejdirektoratet, TSM N.O.Jørgensen, Danmarks Tekniske Universitet, IVTB Sikkerhed i nyere danske rundkørsler. Siden midten af 1980'erne har der i mange europæiske lande - herunder i Danmark

Læs mere

Serviceniveau for fodgængere og cyklister

Serviceniveau for fodgængere og cyklister VEJFORUM Serviceniveau for fodgængere og cyklister Trafikanters oplevelser i trafikken er en særdeles væsentlig parameter i trafikpolitik, både lokalt, regionalt og nationalt. I faglige kredse benævnes

Læs mere

Trafiksikkerhedspolitik i Falck 2014-2015

Trafiksikkerhedspolitik i Falck 2014-2015 Trafiksikkerhedspolitik i Falck 2014-2015 Indholdsfortegnelse. Indledning. 1.0 Hvem er omfattet af Falcks trafiksikkerhedspolitik. 1.1 - Falcks mål med trafiksikkerhedspolitik. 1.2 - Direkte mål for trafiksikkerhedspolitikken

Læs mere

Velkommen. Dybdeanalyse af. Landevejsulykker. Lars Klit Reiff Vejforum 2011

Velkommen. Dybdeanalyse af. Landevejsulykker. Lars Klit Reiff Vejforum 2011 Velkommen Dybdeanalyse af Landevejsulykker Lars Klit Reiff Vejforum 2011 Oversigt Datagrundlaget - kort Gennemgående ulykkestyper Særlige træk Vejen Hastighed Alkohol HVU s anbefalinger Oversigt Datagrundlaget

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

Artikel til Vejforum 2004-12-01

Artikel til Vejforum 2004-12-01 Artikel til Vejforum 2004-12-01 Preben H. Rosenberg, Ingeniør, Projektleder Respekt for fart Vejle Amt. Respekt for fart er et kursustilbud rettet mod 18-24årige bilister, som er stærkt overrepræsenteret

Læs mere

Trafiksikkerhedsinspektion på H145, Holbæk - Sorø

Trafiksikkerhedsinspektion på H145, Holbæk - Sorø Trafiksikkerhedsinspektion på H145, Holbæk - Sorø Metode til systematisk trafiksikkerhedsinspektion og erfaringer med implementering af løsninger Vejforum 2011 1 Irene Bro Brinkmeyer, Grontmij Copyright

Læs mere

TRYGHED OG SIKKERHED I TRAFIKKEN. Indhold

TRYGHED OG SIKKERHED I TRAFIKKEN. Indhold Forældres oplevelse af tryghed og sikkerhed i trafikken Marts 2014 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Metode... 4 3. Konklusioner... 6 4. Transport til skole... 9 5. Trafiksikkerhed på skolevejen... 13 6. Tryghed...

Læs mere

Cyklens potentiale i bytrafik

Cyklens potentiale i bytrafik Civ.ing. Karen Marie Lei Krogsgaard,Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen Civ. ing. Puk Kristine Nilsson, Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen. Cyklens potentiale i bytrafik

Læs mere

Østervangs trafikpolitik

Østervangs trafikpolitik Østervangs trafikpolitik Vores ambition er at give de bedste forudsætninger for, at børn, deres forældre og pædagoger kan færdes sikkert omkring institutionen i og uden for åbningstiden. Også på længere

Læs mere

Havarikommissionen for Vejtrafikulykker - HVU - bidrager med ny og meget anvendelig viden om hvorfor ulykkerne sker.

Havarikommissionen for Vejtrafikulykker - HVU - bidrager med ny og meget anvendelig viden om hvorfor ulykkerne sker. Hvad er årsagen til trafikulykkerne? Af civilingeniør Henrik Værø, Vejdirektoratet, HUV1@vd.dk og sekretariatsleder Hugo Højgaard, Havarikommissionen, hhj@vd.dk Der er ikke én årsag til, at trafikulykker

Læs mere

60-punktstællinger. Hovedresultater 2012

60-punktstællinger. Hovedresultater 2012 60-punktstællinger Hovedresultater 2012 1 01 Indledning Denne rapport beskriver resultaterne fra manuelle trafiktællinger, som er gennemført i 70 faste udvalgte steder på det danske vejnet. De benævnes

Læs mere

Arbejdsplan for IOGT i 2011 og 2012

Arbejdsplan for IOGT i 2011 og 2012 Arbejdsplan for IOGT i 2011 og 2012 At tænke er let at handle er vanskeligt efter sin tanke er det vanskeligste af alt. Helge Kolstad, IOGT Norge Vision Vores vision er, at alle mennesker har ret til et

Læs mere

Miljø og teknikudvalget

Miljø og teknikudvalget Udvalg: Måloverskrift: Miljø og teknikudvalget Assens Kommunes by- og naturværdier Sammenhæng til vision 2018: Flere vil bo her. Vi vil værne om vores natur og vi vil give borgere og gæster mulighed for

Læs mere

Færdselssikkerhedskommissionens Handlingsplan. Hver ulykke er én for meget trafiksikkerhed begynder med dig. - mod nye mål 2001-2012

Færdselssikkerhedskommissionens Handlingsplan. Hver ulykke er én for meget trafiksikkerhed begynder med dig. - mod nye mål 2001-2012 Færdselssikkerhedskommissionens Handlingsplan Hver ulykke er én for meget trafiksikkerhed begynder med dig - mod nye mål 2001-2012 Forslag til revision af strategier og indsatser 7. maj 2007 National Handlingsplan

Læs mere

Læseplan for emnet færdselslære

Læseplan for emnet færdselslære Læseplan for emnet færdselslære Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Trafikal adfærd 4 Ulykkeshåndtering 5 2. trinforløb for 4.- 6. klassetrin 6 Trafikal adfærd 6

Læs mere

Færdselssikkerhedskommissionens Handlingsplan. Hver ulykke er én for meget trafiksikkerhed begynder med dig. - mod nye mål 2001-2012

Færdselssikkerhedskommissionens Handlingsplan. Hver ulykke er én for meget trafiksikkerhed begynder med dig. - mod nye mål 2001-2012 Færdselssikkerhedskommissionens Handlingsplan Hver ulykke er én for meget trafiksikkerhed begynder med dig - mod nye mål 2001-2012 Forslag til revision af strategier og indsatser 7. maj 2007 National Handlingsplan

Læs mere

Udvælg data. Procesplan for udarbejdelse af CO 2 -regnskaber. Analysér og præsentér data. Indsaml data. Offentliggør data.

Udvælg data. Procesplan for udarbejdelse af CO 2 -regnskaber. Analysér og præsentér data. Indsaml data. Offentliggør data. Procesplan for udarbejdelse af CO 2 -regnskaber Formålet med at udarbejde et CO 2 -regnskab for cykeltrafikken er at dokumentere den CO 2 - besparelse, som følger af indsatserne til fremme af cykeltrafik.

Læs mere

Hvordan få folk til å utnytte gang- og sykelveinettet? Troels Andersen, 7. mai 2008

Hvordan få folk til å utnytte gang- og sykelveinettet? Troels Andersen, 7. mai 2008 Hvordan få folk til å utnytte gang- og sykelveinettet? Troels Andersen, 7. mai 2008 Tidligere projektleder i Odense Cykelby 50 medarbejdere i Odense og Glostrup Afdelinger: Trafik Parkering Byinventar

Læs mere

Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har

Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har nen gennemskæres af Holbækmotorvejen, Køge Bugt Motorvejen samt af S-banen. De to hovedfordelingsveje i kommunen er Vallensbæk Torvevej

Læs mere

Trafiksikkerhedshandlingsplan 2015 Vesthimmerlands Kommune

Trafiksikkerhedshandlingsplan 2015 Vesthimmerlands Kommune Trafiksikkerhedshandlingsplan 2015 Vesthimmerlands Kommune 1. Indledning Vesthimmerlands Kommune har i 2015 udarbejdet en trafiksikkerhedsplan gældende frem til 2018. Nærværende handlingsplan indeholder

Læs mere

Handlingsplan: Bedre undervisning i trafikadfærd for professionelle erhvervschauffører

Handlingsplan: Bedre undervisning i trafikadfærd for professionelle erhvervschauffører Handlingsplan: Bedre undervisning i trafikadfærd for professionelle erhvervschauffører Denne handlingsplan er udarbejdet i et samarbejde mellem erhvervsskoler, AMU-centre og TUR. Vi har sammen ansvaret

Læs mere

TRAFIKUHELD I KØBENHAVN 2001

TRAFIKUHELD I KØBENHAVN 2001 TRAFIKUHELD I KØBENHAVN KØBENHAVNS KOMMUNE BYGGE- OG TEKNIKFORVALTNINGEN VEJ OG PARK DECEMBER 22 INDHOLD 1 FORORD... 3 2 SAMMENFATNING... 4 3 UHELD og TILSKADEKOMNE... 6 4 TRAFIKANTER... 7 ALDER, KØN OG

Læs mere

Samarbejdsplan 2013. for samarbejdet mellem Syd- og Sønderjyllands Politi og kommunerne i politikredsen

Samarbejdsplan 2013. for samarbejdet mellem Syd- og Sønderjyllands Politi og kommunerne i politikredsen Samarbejdsplan 2013 for samarbejdet mellem Syd- og Sønderjyllands Politi og kommunerne i politikredsen Aabenraa Esbjerg Fanø Haderslev Sønderborg Tønder Varde Vejen Indledning Politiet kan ikke skabe tryghed,

Læs mere

Trafiksikkerhed i Island. NVF Trafiksikkerhed Årsmøde i Silkeborg 3 juni 2015 Audur Thora Arnadottir, formand NVF-Trafiksikkerhed i Island

Trafiksikkerhed i Island. NVF Trafiksikkerhed Årsmøde i Silkeborg 3 juni 2015 Audur Thora Arnadottir, formand NVF-Trafiksikkerhed i Island Trafiksikkerhed i Island NVF Trafiksikkerhed Årsmøde i Silkeborg 3 juni 2015 Audur Thora Arnadottir, formand NVF-Trafiksikkerhed i Island Trafiksikkerhed - Status 4 personer døde i trafikken i 2014 1,2

Læs mere

Generel handlingsplan for 2012 Lokalrådet i Silkeborg kommune

Generel handlingsplan for 2012 Lokalrådet i Silkeborg kommune Generel handlingsplan for 2012 Lokalrådet i Silkeborg kommune Denne generelle handlingsplan er udarbejdet på baggrund af samarbejdsplanen for 2012 indgået mellem Midt- og Vestjyllands politi, kommunerne,

Læs mere

Der bliver kørt flere kilometer

Der bliver kørt flere kilometer Baggrund Business Danmark gennemfører hvert år en undersøgelse om medlemmernes kørselsmønstre og holdninger til adfærd i trafikken. Sælgere bruger generelt meget tid i deres biler. Derfor er det interessant

Læs mere

Strategisk handlingsplan 2015-2017

Strategisk handlingsplan 2015-2017 Strategisk handlingsplan 2015-2017 Foto: Lisbeth Holten Indholdsfortegnelse Succeskriterier for handlingsplanen 4 Det kriminalpræventive landskab 2014-2017 5 Hvem er DKR 6 Sådan arbejder DKR 6 Vejen DKR

Læs mere

Kildemarkskolens Trafikpolitik

Kildemarkskolens Trafikpolitik 1 Kildemarkskolens Trafikpolitik Ambitionen med trafikpolitikken er at give de bedste forudsætninger for at elever, forældre og lærere kan færdes sikkert omkring skolen i og uden for skoletiden. Arbejdet

Læs mere

13 MÅDER ITS KAN REDUCERE TRÆNGSEL, FORBEDRE MILJØET OG REDDE MENNESKELIV

13 MÅDER ITS KAN REDUCERE TRÆNGSEL, FORBEDRE MILJØET OG REDDE MENNESKELIV 13 MÅDER ITS KAN REDUCERE TRÆNGSEL, FORBEDRE MILJØET OG REDDE MENNESKELIV 13 EFFEKTIVE ITS TILTAG ITS DANMARK er en uafhængig netværksorganisation, der samler danske interessenter indenfor ITS. Organisationen

Læs mere

Ny forskning kan give kortere sagsbehandlingstid for kørekort

Ny forskning kan give kortere sagsbehandlingstid for kørekort Ny forskning kan give kortere sagsbehandlingstid for kørekort I fremtiden bliver vejen til kørekort for unge med ADHD måske kortere. Et nyt studie konkluderer, at unge med ADHD ikke er så farlige i trafikken

Læs mere

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem Udkast til Partnerskabsaftale mellem Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Koordination af indsats og udveksling af information om praktikpladssøgende...

Læs mere

Indfør skadefore byggelse det betaler sig

Indfør skadefore byggelse det betaler sig Indfør skadefore byggelse det betaler sig Skadeforebyggelse for transportfirmaer og chauffører der udfører godstransport. Ring til os på 70 12 12 22 hvis du har brug for hjælp ved en skade. Rolig, vi hjælper

Læs mere

Skolevejsundersøgelsen 2014

Skolevejsundersøgelsen 2014 Skolevejsundersøgelsen 2014 Roskilde Byråd besluttede i forbindelse med vedtagelsen af budget 2014-2017, at På flere skoler er der forhold omkring ankomstforhold og parkering, som giver udfordringer i

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for Spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger Kære kommune I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for omstillingsprocessen til en ny folkeskole. Endnu engang rigtig

Læs mere

TRAFIK F O K U S - S T R A T E G I F O R T R A F I K

TRAFIK F O K U S - S T R A T E G I F O R T R A F I K TRAFIK F O K U S - S T R AT E G I F O R T R A F I K 2 Indhold Forord 3 Indledning 4 vejnettet 6 STIER 10 Kollektiv trafik 11 skoleveje 12 trafiksikkerhed 13 trafikmiljø 14 boligområder 15 BYmidten 16 Miljøvurdering

Læs mere

Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør, COWI A/S klei@cowi.dk

Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør, COWI A/S klei@cowi.dk Evaluering af pilotprojekt Variable tavler for cyklister ved højresvingende lastbiler Forfattere: Michael Bloksgaard, Ingeniør, Århus Kommune mib@aarhusdk Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør,

Læs mere

handlingsplan. Foruden de to planer er der gennemført en omfattende kortlægning og analyse, som er beskrevet i en baggrundsrapport.

handlingsplan. Foruden de to planer er der gennemført en omfattende kortlægning og analyse, som er beskrevet i en baggrundsrapport. HØRSHOLM KOMMUNE Trafiksikkerhedsplan 2008 Forord Usserød Kongevej Hørsholm Kommune har gennem mange år arbejdet bevidst med trafiksikkerhed og tryghed. Det har resulteret i, at der sker relativt få uheld

Læs mere

Fredensborg Kommune. Trafiksikkerhedsplan 2009. Rev. 15. december 2009 24. april 2009 MKK/jvl/mm

Fredensborg Kommune. Trafiksikkerhedsplan 2009. Rev. 15. december 2009 24. april 2009 MKK/jvl/mm Rev. 15. december 2009 24. april 2009 MKK/jvl/mm Fredensborg Kommune er udarbejdet af: Fredensborg Kommune, Miljø og Teknik i samarbejde med Via Trafik. Indholdsfortegnelse 1 Indledning 7 1.1 Læsevejledning

Læs mere

Lejre Kommune Trafiksikkerhedsplan. Projektkatalog 27. januar 2010 Rev 19. juli 2010

Lejre Kommune Trafiksikkerhedsplan. Projektkatalog 27. januar 2010 Rev 19. juli 2010 Trafiksikkerhedsplan Projektkatalog 27. januar 2010 Rev 19. juli 2010 1 Indholdsfortegnelse: 0. Indledning...3 0.1 Forventet uheldsreduktion og førsteårsforrentning...3 0.2 Samfundsøkonomi...4 0.3 Evaluering

Læs mere

NYT TILSLUTNINGSANLÆG PÅ E45 ØSTJYSKE MOTORVEJ VED HORSENS

NYT TILSLUTNINGSANLÆG PÅ E45 ØSTJYSKE MOTORVEJ VED HORSENS NYT TILSLUTNINGSANLÆG PÅ E45 ØSTJYSKE MOTORVEJ VED HORSENS Projektets formål er at skabe direkte adgang til E45 Østjyske Motorvej fra Horsens by og havn via etablering af nyt tilslutningsanlæg nord for

Læs mere