Gode eksempler i trafiksikkerhedsarbejdet - inspiration fra de nordiske kommuners arbejde

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Gode eksempler i trafiksikkerhedsarbejdet - inspiration fra de nordiske kommuners arbejde"

Transkript

1 Gode eksempler i trafiksikkerhedsarbejdet - inspiration fra de nordiske kommuners arbejde

2 Hvem er NTR? Det Nordiske Trafiksikkerhedsråd (NTR) består af følgende organisationer: Rådet for Større Færdselssikkerhed (DK) Trafikskyddet (F) Radid Fyri Ferdslutrygd (FO) Umferdarstofa (IS) Trygg Trafikk (N) Nationalföreningen för trafiksäkerhetens främjande, NTF (S) Læs mere om NTR på Denne analyse er gennemført i et samarbejde mellem NTR og Rambøll Nyvig. NTR har stået for nationale kontakter og møder, mens Rambøll Nyvig har bearbejdet analysen. NTR er repræsenteret af Thelma Kaare Nielsen og Lars Olsen (DK), Rolf Gabrielsson og Lena King (F), Tori Grytli (N) og Thomas Carlson (S). Hos Rambøll Nyvig har Helle Huse været projektleder på opgaven.

3 Forord Trafiksikkerheden i de nordiske lande er præget af en positiv udvikling. Faktisk har vi aldrig tidligere haft så få dræbte og kvæstede i trafikken som i disse år, og vores lande ligger i top i en international sammenligning. Alligevel er der stadig mange liv og skæbner at redde på de nordiske veje. Trafiksikkerhed er et fælles ansvar, og kræver en fælles indsats. De mange års positive udvikling skyldes ikke mindst det fine samspil mellem lovgivning, kampagner, kontrol, undervisning og de initiativer og samarbejder, der sker i de forskellige lokalsamfund. Forankringen af trafiksikkerhedsarbejdet lokalt er afgørende for arbejdets succes på længere sigt, og der gennemføres i de nordiske lande mange gode, lokale trafiksikkerhedsprojekter. Det er dette lokale arbejde, vi ønsker at belyse og løfte til fælles læring og inspiration med denne rapport og konferencen De gode eksempler i Norden, som finder sted den 14. og 15. maj 2007 i København. På verdensplan udgør trafiksikkerheden således et af de største sundhedsmæssige problemer. Hvert år bliver ca mennesker dræbt i trafikken rundt omkring i verden. Det svarer til ca mennesker hver eneste dag. Og herudover kvæstes ca mennesker i større eller mindre grad. Der er derfor lang vej endnu. I Norden er vi et foregangsbillede for mange lande både i og uden for EU landene. Det forpligter. Både over for de øvrige lande, men også over for os selv. For selvom vi er kommet langt, har vi stadigvæk rigtig meget at lære, ligesom vi kan lære andre af vores erfaringer. Hver ulykke er en menneskelig tragedie for de implicerede og deres pårørende, samtidig med, at de mange ulykker repræsenterer en betydelig samfundsøkonomisk udgift. Langt de fleste af ulykkerne kan undgås ved hjælp af forebyggende indsatser, som på forskellige måder skaber en øget bevidsthed, risikoforståelse og accept for færdselsreglerne blandt borgerne, og derigennem ændrer deres adfærd. Derfor er det vigtigt, at vi løbende deler vores udfordringer og erfaringer. For selvom der er forskel landene i mellem, er der meget vi kan lære af hinanden og lade os inspirere af. I Det Nordiske Trafiksikkerhedsråd (NTR) mener vi, at det er vigtigt, at vi løbende sætter fokus på trafiksikkerhedsarbejdet, at vi belyser de gode eksempler og derigennem også skaber en øget efterspørgsel på trafiksikkerhed i Norden såvel som i EU og resten af verden. Det daglige trafiksikkerhedsarbejde bliver gjort i de lokale samfund, hvor de bedste resultater opnås på baggrund af en stor lokal indsats og et samarbejde på tværs af myndigheder, organisationer, borgere og ildsjæle. Det er det arbejde vi ønsker at belyse, og det er det samarbejdes resultater vi gerne vil fremhæve og løfte til fælles læring og inspiration. Det er anden gang vi har gennemført en nordisk analyse af trafiksikkerhedsarbejdet i kommuner og politi og holder denne konference. Det er vores ambition, at konferencen skal være hvert 2. år, netop for at fastholde den gode udvikling og hele tiden sikre, at vi løbende lærer af hinandens gode resultater. NTR ønsker at rette en særlig tak til Nordisk Ministerråd. Vi havde ikke kunne gennemføre konferencen uden deres økonomiske støtte og deres forståelse af vigtigheden af et nordisk samarbejde også på dette område. Med ønsket om en inspirerende og lærerig rapport og konference! Matti Järvinen

4

5 Indholdsfortegnelse Indledning 5 Svar fra 2 ud af 3 5 Hvor findes flere oplysninger? 5 Sammenfatning og konklusioner 7 Det succesfulde trafiksikkerhedsarbejde nordiske trafiksikkerhedsplaner 7 Ressourcerne 8 Flere trafiksikkerhedsrevisioner og evalueringer 8 Interne krav til kommuners transporter 9 De vigtige samarbejdsrelationer 9 Det succesfulde trafiksikkerhedsarbejde 10 Analyser og hastighedsdæmpning er i fokus 10 Meget mere tryg i trafikken 10 Detaljeret planlægning er værdifuldt 11 Ulykkesudviklingen følges 13 Trafiksikkerhedsarbejde primært baseret på politiregistrerede uheld 13 Trafiksikkerhedsarbejdet kræver en plan nordiske trafiksikkerhedsplaner 14 Det tekniske område er primus motor 14 Udgangspunkt: Ulykkestal eller utryghed 15 Planerne er politisk godkendt 16 Planerne anvendes aktivt til prioritering af trafiksikkerhedsarbejdet 16 Primær indsats: fysiske foranstaltninger og black spots 16 Sekundær indsats: Skolebørn, hastighed og cyklister 16 Krydsombygninger, hastighedsdæmpning og skoleveje 17 Gamle planer og tilfældige revisioner 18 Få eller mange ressourcer 19 0 til 11 fuldtidsstillinger pr. kommune 19 Det samme personale men flere penge 19 To skridt frem og kun et tilbage 20 Forskellige syn på trafiksikkerhedsrevisioner 23 Flere evalueringer giver mere læring 24 Få interne krav til kommuners transporter 26 De vigtige samarbejdsrelationer 28 Politisk opbakning er vigtig i en politisk organisation 28 Eksternt samarbejde er udbredt 29 Medborgerne inddrages mest i Finland 30 Skolerne er en aktiv medspiller 31 Basis for bedre brug af interesseorganisationer 31

6 Nordisk analyse af trafiksikkerhed 2006

7 Indledning Hvordan foregår trafiksikkerhedsarbejdet i de nordiske lande? Kan vi inspirere hinanden til at udvikle nye og effektive trafiksikkerhedstiltag? Det er de spørgsmål, konferencen De gode eksempler i Norden, som afholdes i København i maj 2007, skal søge at finde svar på. Som udgangspunkt for debatten har Det Nordiske Trafiksikkerhedsråd (NTR) derfor i efteråret 2006 gennemført en analyse af trafiksikkerhedsarbejdet i Danmark, Finland, Norge og Sverige. De nordiske lande er kommet langt i arbejdet for at øge trafiksikkerheden Men der er stadigt et stort arbejde at gøre. Omtrent mennesker blev slået ihjel på de nordiske veje i Foruden de mange dræbte skades i tusindvis af personer hvert år i trafikken. Lars Olsen: Det Nordiske Trafiksikkerhedsråd (NTR) : 50 års nordisk trafiksikkerhedsarbejde Kommuner med mere end indbyggere i de 4 nordiske lande samt de fleste politikredse i Danmark, Finland og Sverige har deltaget i analysen ved at besvare et spørgeskema. Denne rapport er en analyse af kommunernes svar og omfatter følgende fokusområder: Gode eksempler fra trafiksikkerhedsprojekter Planer for trafiksikkerhed Ressourceforbrug Læringsprocesser og samarbejdsrelationer Rapporten fremhæver samtidigt nogle af de mest succesfulde trafiksikkerhedsprojekter de gode eksempler så kommunerne kan lære af hinanden til gavn for trafiksikkerheden. Svar fra 2 ud af spørgeskemaer blev i efteråret 2006 sendt ud til kommuner i Danmark, Finland, Norge og Sverige. 2 ud af 3 returnerede skemaet, som det fremgår af figur Besvarelsesprocent Fælles ansvar: Organiseringen af trafiksikkerhedsarbejdet i de nordiske lande er unikt Trafiksikkerhedsarbejdet er et fælles ansvarsområde for både vejmyndigheder, politi og landets nationale trafiksikkerhedsråd i de nordiske lande. Denne måde at organisere trafiksikkerhedsarbejdet er unikt for de nordiske lande, og samspillet mellem de forskellige instanser anses for at være en af hjørnestenene i arbejdet. Ansvarsområderne er i hovedtræk fordelt således: Trafiksikkerhedsrådene varetager det forebyggende informationsarbejde, undervisning samt opinionsdannelse, Vejmyndighederne indretter vejene, og politiet varetager kontrollen med færdselsloven. Figur 1: Besvarelsesprocent for analysen blandt de nordiske kommuner. 115 besvarelser fordelt med 31 fra Danmark, 18 fra Finland, 20 fra Norge og 46 fra Sverige. Hvor findes flere oplysninger? Denne rapport sammenfatter analysens hovedresultater i tekst og grafer. Alle delresultaterne fra analysen er samlet i 2 bilag: Spørgeskema om nordiske kommuners lokale arbejde med trafiksikkerhed 2006, resultater, som indeholder resultaterne på alle spørgsmål angivet i tabelform samt selve spørgeskemaet. Spørgeskema om nordiske kommuners lokale arbejde med trafiksik- 5

8 Nordisk analyse af trafiksikkerhed 2006 NTR s undersøgelse om 2003 NTR udsendte i efteråret 2004 et spørgeskema til alle kommuner med mere end indbyggere i Danmark, Finland, Norge og Sverige omhandlende vejudformning. 56% af kommunerne returnerede spørgeskemaerne og hovedkonklusionerne var bl.a. følgende: Sett till samtliga svar verkar de viktigaste skälen till att vidta fysiska trafiksäkerhetsåtgärder inom befintligt gatunät vara följande. kerhed 2006, Det gode eksempel, som indeholder beskrivelserne af de gode eksempler angivet i tabelform. Rapporter og bilag kan findes på Alle procentberegninger er foretaget i forhold til det enkelte lands totale antal besvarelser af det aktuelle spørgsmål. I rapporten er der angivet en række faktabokse med korte beskrivelser af gode eksempler på trafiksikkerhedsprojekter gennemført af kommunerne. Kommunenavn og kontaktperson er angivet i den aktuelle faktaboks, så det er muligt for den enkelte læser selv at søge mere inspiration til det lokale trafiksikkerhedsarbejde blandt de mange gode eksempler. Värna om medborgarnas hälsa och säkerhet Föregå med gott eksempel Stödja trafikanterna till en säker färd genom den fysiska utformning av trafikmiljön Det allmänna trafiksäkerhetsläget Medborgarna har engageret sig och ställt krav Der kan læses mere om analysen i Gators utformning i kommuner med mer än invånare i Danmark, Finland, Norge och Sverige Best practice år Rapporten kan findes på Rådet for Større Færdselsikkerhed/Trafikskyddet/Trygg Trafik og NTF Forskelle og ligheder De 4 organisationer spiller alle en væsentlig rolle i trafiksikkerhedsarbejdet i deres respektive lande. De fungerer alle som en paraplyorganisation for et vidt forgrenet, lokalt og frivilligt trafiksikkerhedsarbejde. De fungerer bl.a. som bindeled mellem lokale medlemsorganisationer og myndighederne. Deres primære rolle er information, oplæring og opinionsdannelse, men de koordinerer også trafiksikkerhedsarbejdet, hvilket varetages forskelligt. Trafikskyddet, Trygg Trafik og NTF er alle repræsenteret lokalt til at støtte op og koordinere lokale initiativer, mens Rådet for Større Færdselssikkerhed udelukkende arbejder fra København. Den lokale forankring sker i DK gennem kontakten til politikredsene og skolernes færdselskontaktlærer. Rådenes roller omkring kampagnearbejdet er også forskellige. Trygg Trafik og NTF udarbejder stort set ikke kampagner, mens Trafikskyddet gennemfører kampagner i samarbejde med politi og Vejdirektorat. Rådet for Større Færdselssikkerhed gennemfører både egne kampagner og kampagner i samarbejde med politiet Vejdirektoratet og kommunerne. 6

9 Sammenfatning og konklusioner Det Nordiske Trafiksikkerhedsråd (NTR) har i efteråret 2006 gennemført den anden analyse af trafiksikkerhedsarbejdet i Danmark, Finland, Norge og Sverige. Denne rapport sammenfatter resultatet af spørgeskemaerne til kommuner med mere end indbyggere. I alt blev der udsendt 180 spørgeskemaer. 115 spørgeskemaer blev returneret fordelt på 31 fra Danmark, 18 fra Finland, 20 fra Norge og 46 fra Sverige. Dette giver en samlet besvarelsesprocent på 64%. Det succesfulde trafiksikkerhedsarbejde Kommunerne i de fire nordiske lande har udpeget det trafiksikkerhedsprojekt, der har været deres mest vellykkede trafiksikkerhedsprojekt inden for de sidste to år. Disse projekter har især haft fokus på analyser og hastighedsdæmpning i byområder. De indgår i halvdelen af de svenske trafiksikkerhedsprojekter og i hver tredje af projekterne i de øvrige nordiske lande. Resultatet af trafiksikkerhedsarbejdet er, at kommunerne primært har øget trafikanternes tryghed og sekundært reduceret antal uheld samt hastigheden. En detaljeret planlægning og den politiske opbakning er de to vigtigste kriterier for, at projektet blev en succes. For over halvdelen af de svenske og finske kommuner har dialogen med medborgerne været successkabende. De norske kommuner fremhæver i højere grad end de øvrige, at det er vigtigt, at de tilstrækkelige midler er til stede. Kommunerne i Danmark, Norge og Sverige har oplevet en stigende interesse fra politikerne omkring trafiksikkerhedsarbejdet, mens de finske kommuner har sværere ved at vurdere en ændring i den politiske opbakning. Finland og Sverige bruger også i mindre grad end Danmark og Norge at få planerne for trafiksikkerhed godkendt på højeste politiske niveau. De danske vejbestyrelser Indtil var der 3 vejbestyrelser i DK staten (Vejdirektoratet), amterne (13) og kommunerne (273). Staten havde ansvar for 2%, amterne 14% og kommunerne 84% af vejnettet. Statens og amternes vejnet bærer en stor del af trafikarbejdet bl.a. er hovedparten af statens vejnet motorveje I 2005 blev 331 personer dræbt i trafikken i Danmark. 19% blev dræbt på statsvejene, 41% på amtsvejene og på kommunevejene. Pr blev amterne nedlagt, og ca. 8 af deres vejnet blev overført til kommunerne og resten til staten. Desuden blev antallet af kommuner reduceret til 98. Den enkelte vejbestyrelse har ansvaret for trafiksikkerheden på deres egne veje. Som grundlag for dette udarbejdede Færdselssikkerhedskommissionen i år 2000 en national handlingsplan for trafiksikkerhed med mål for uheldsreduktionen og med udpegning af hastighed, sprit, cykler og kryds, som indsatsområder. Færdselssikkerhedskommissionen består af repræsentanter fra politiske partier, interesseorganisationer og ministerier. Færdselssikkerhedskommissionen er ved at udarbejde en ny handlingsplan, som forventes offentliggjort i foråret nordiske trafiksikkerhedsplaner 100 af de 115 kommuner har en plan for trafiksikkerhedsarbejdet, heraf alle de finske og norske kommuner og stort set alle de danske. Mere end hver 4. af de eksisterende planer for trafiksikkerhedsarbejdet er dog fra før år Det er oftest kommunernes tekniske område, der har ansvaret for trafiksikkerhedsplanerne. Alle kommuner får dog også input udefra. Politiet inddrages i alle landene af en meget stor del af kommunerne og mest i de finske og norske kommuner, der også oftere inddrager Trygg Trafik og Trafikskyddet end de svenske og især de danske kommuner inddrager de tilsvarende søsterorganisationer. I Danmark kan det bl.a. skyldes, at Rådet for Større Færdselssikkerhed ikke er repræsenteret lokalt. Kommunerne i Danmark, Finland og Sverige anvender ulykkestallene som udgangspunkt for prioriteringerne i trafiksikkerhedsplanerne, mens utrygge skoleveje er det sekundære. I Norge er forholdet dog modsat. Omkring 3 ud af 4 kommuner får planerne godkendt på det højeste politiske niveau, mens de øvrige oftest får dem godkendt af det tekniske udvalg. Alle de norske trafiksikkerhedsplaner og mere end 3 ud af 4 danske, finske og svenske trafiksikkerhedsplaner indeholder en prioritering af trafiksikker- 7

10 Nordisk analyse af trafiksikkerhed 2006 De finske vejbestyrelser Der er 2 vejbestyrelser i F staten (vegforvältningen) og kommunerne. Staten har ansvaret for 17% af vejnettet, mens kommunerne har svaret for 6%. Derudover udgør private veje og skovveje 77%. I 2006 blev 336 personer dræbt i trafikken i Finland. 76% blev dræbt på statsvejene og ca. på kommunevejene. De enkelte vejbestyrelser har ansvaret for trafiksikkerheden på deres vejnet. F har en national handlingsplan for trafiksikkerhed med mål for forbedring af trafiksikkerheden og hvor bl.a. mødeulykker, fodgængere/cykler, hastighed, sprit, erhvervstrafik, køreuddannelse og samarbejde er udpeget som indsatsområder. Statsrådet har besluttet, at målene fra planen skal ligge til grund for indsatsen i alle relevante offentlige virksomheder, herunder bl.a. Vejdirektoratet, kommunerne og politiet. hedsarbejdet. Trafiksikkerhedsplanen og prioriteringerne heri bruges i mere end 3 ud af 4 nordiske kommuner i forbindelse med den årlige budgetlægning. De primære indsatsområder er fysiske foranstaltninger og bekæmpelse af black spots. De svenske kommuner har dog væsentlig lavere fokus på black spots end de øvrige lande. Det vejtekniske resultat er ofte hastighedsdæmpning, krydsombygninger, sikring af skoleveje og udbygning af stinettet. Norge har dog i lidt højere grad rettet trafiksikkerhedsprojekterne mod sikring af skolevejene og udbygning af stinettet sammenlignet med de øvrige kommuner. Ressourcerne Generelt viser besvarelserne, at de danske kommuner bruger færre personaleressourcer end de øvrige til trafiksikkerhedsarbejdet, mens Sverige og Finland ligger i top. Kommunerne har således mellem 0 og 11 fuldtidsstillinger til det administrative trafiksikkerhedsarbejde. Flere finske og svenske kommuner har gennem de seneste år øget antallet af fuldtidsstillinger til trafiksikkerhedsarbejdet eller har haft uændrede ressourcer. I Norge og Danmark har flere kommuner oplevet at få færre ressourcer. Hver tredje kommune har fået flere penge til trafiksikkerhedsarbejdet, mens kun meget få har fået færre penge. Halvdelen af alle kommunerne har dog stadig de samme ressourcer som for 5 år siden. Men hvad bruges pengene til? De norske vejbestyrelser N har 3 vejbestyrelser staten (Vejvesenet), fylkeskommunerne (19) og kommunerne (430). Staten har ansvaret for Europa- og Riksvejene, som udgør 29% af vejnettet. Her udføres 2/3 af trafikarbejdet og 2/3 af de alvorligste uheld sker her. Fylkeskommunerne har ligeledes 29% af vejnettet, og her skete omkring 15% af de alvorlige uheld. Kommunerne har 42% af vejnettet, og her skete også omkring 15% af de alvorlige uheld. Kommunernes veje er ofte skoleveje eller veje til fritidsaktiviteter. De enkelte vejbestyrelser har ansvaret for trafiksikkerheden på deres veje. Som grundlag for dette har Vejvesenet, Trygg Trafik, Politiet og Sosial- og helsedirektoratet udarbejdet en national handlingsplan med mål for trafiksikkerheden samt en række indsatsområder for trafiksikkerhedsarbejdet bl.a. hastighed, sprit, godstransport, udstyr, black spot-arbejde, unge og alvorlige overtrædelser af færdselsloven. De danske kommuner har haft størst fremgang med undervisning og vejtekniske tiltag. I Finland og Norge ses en tydelig satsning på inddragelse af medborgerne. Dette skal bl.a. ses i lyset af, at knap hver 3. af de norske kommuner i dag sjældent eller aldrig inddrager medborgerne i trafiksikkerhedsprojekter. Dette antal er væsentlig lavere i de øvrige lande. De svenske kommuner har øget deres fokus på planer og analyser mest. De svenske kommuner har modsat de finske i høj grad opprioriteret dette. Det viser sig også i de gode trafiksikkerhedsprojekter, hvor mange af de svenske projekter omfatter analyser. Flere trafiksikkerhedsrevisioner og evalueringer De finske kommuner er klart de bedste til at få gennemført trafiksikkerhedsrevisioner. En trafiksikkerhedsrevision er en systematisk metode til at vurdere og optimere et projekts trafiksikkerhedsmæssige kvalitetsniveau. 3 ud af 4 finske kommuner gennemfører ofte eller altid trafiksikkerhedsrevisioner. 7 ud af 10 danske kommuner gennemfører trafiksikkerhedsrevisioner ofte eller indimellem. En stor del af de norske og svenske kommuner og en lille andel af de danske har ikke for vane at gennemføre trafiksikkerhedsrevisioner. Under halvdelen af de nordiske kommuner gennemfører ofte eller altid evalueringer af de gennemførte trafiksikkerhedstiltag. Hovedparten af kommunerne evaluerer indimellem eller sjældent. En del finske kommuner er end ikke bekendt med, om der evalueres. Evalueringer og vidensdeling er vigtige for at opnå mere trafiksikkerhed i Norden. 8

11 Interne krav til kommuners transporter Det er Sverige, der er længst fremme med krav til de ansattes kørsel. Kravene omfatter f.eks. brug af sikkerhedssele, alkolås og overholdelse af hastighedsgrænser og krav til trafiksikkerheden ved køb af transporttjenester. 6 ud af 10 stiller krav til ansattes kørsel og 8 ud af 10 stiller krav ved køb af transporttjenester. Mere end 3 ud af 4 norske, danske og finske kommuner stiller ikke krav til de ansattes kørsel, ligesom en stor del af disse heller ikke stiller trafiksikkerhedskrav ved køb af transporttjenester eller ikke ved, om de stiller krav. De vigtige samarbejdsrelationer Der er mange forskellige forvaltninger i kommunerne, der kan være medvirkende til, at trafiksikkerheden bliver endnu bedre. Finland er det af de fire nordiske lande, der har trafiksikkerheden bedst forankret i den kommunale forvaltning. Men også de øvrige lande har ofte mere end 3 forvaltninger med i de trafiksikkerhedsrelaterede opgaver. De svenske vejbestyrelse S har 2 vejbestyrelser staten (Vägverket) og kommunerne. Staten har ansvaret for 71% af vejnettet, og her sker ca. 7 af dødsulykkerne. Komunerne har ansvar for 29% af vejnettet og her sker ca. 3 af dødsulykkerne. Vägverket har det overordnede ansvar for trafiksikkerheden. Vägverket har ansvaret for trafiksikkerheden på de nationale veje, mens kommunerne har ansvaret for det kommunale vejnet. Vägverket skal udøve tilsyn med kommunernes forvaltning af vejnettet. Riksdagen har vedtaget et politisk mål for trafiksikkerheden, og dette mål har de enkelte aktører indarbejdet i deres egne handlingsplaner. Næsten samtlige kommuner samarbejder med politiet samt 3 til 5 andre aktører. I Danmark er det ofte lokale samarbejdsparter. Finland, Norge og Sverige samarbejder i meget høj grad med vejdirektoraterne. Det er kommunerne i Finland, der er bedst til at inddrage medborgerne i forbindelse med de konkrete trafiksikkerhedsprojekter, mens særligt kommuner i Norge ikke så ofte inddrager medborgerne. Over halvdelen af de finske kommuner inddrager ofte eller altid medborgerne i forbindelse med trafiksikkerhedsprojekterne, mens knap hver tredje norske kommune sjældent eller aldrig tager medborgerne med omkring konkrete projekter. I forbindelse med udarbejdelsen af trafiksikkerhedsplaner inddrager de norske kommuner dog oftere medborgerne end de øvrige lande. Danmark er foregangsland, når det kommer til at inddrage skolerne i det konkrete trafiksikkerhedsarbejde på skolevejene, mens Sverige er nr. 2. De danske kommuner inddrager dog i væsentlig mindre grad skolerne i forbindelse med udarbejdelsen af trafiksikkerhedsplaner end de norske og finske kommuner. Kommunerne kan alle blive bedre til at gøre brug af interesseorganisationer i det konkrete trafiksikkerhedsarbejde. Generelt bruger de nordiske kommuner interesseorganisationerne jævnligt, men det er kun de færreste kommuner, der svarer, at de henvender sig til interesseorganisationerne ofte eller altid. 9

12 Nordisk analyse af trafiksikkerhed gode eksempler Trafiksikkerhedsprojekterne i denne rapport viser et udsnit af det trafiksikkerhedsarbejde, der foregår kommunalt i de fire nordiske lande. Kommunerne har i alt angivet 104 projekter, hvoraf 27 er fra Danmark, 16 er fra Finland, 19 er fra Norge og 42 er fra Sverige. Det succesfulde trafiksikkerhedsarbejde De gode eksempler fra trafiksikkerhedsarbejdet skal frem til læring for andre. Kommunerne i de fire nordiske lande har derfor udpeget det ene trafiksikkerhedsprojekt, de vurderer, har været deres mest vellykkede trafiksikkerhedsprojekt inden for de sidste to år. Analyser og hastighedsdæmpning er i fokus De gode eksempler har især haft fokus på analyser og hastighedsdæmpning i byområder. De indgår i halvdelen af de svenske trafiksikkerhedsprojekter og i hver tredje af projekterne i de øvrige nordiske lande. Alle 4 lande har også en forholdsvis høj andel projekter rettet mod udbygning af gangveje og cykelveje. De danske og svenske kommuner fokuserer i højere grad på kampagner, end det er tilfældet i Finland og Norge. Hvert 4. svenske projekt indbefatter undervisning. I de øvrige lande er der meget få undervisningsprojekter. 55% 45% 35% 3 25% 15% 5% Analyser Kampagner Trafikpolitik på skole eller i virksomhed/företag Undervisning af børn/unge/ældre Hastighedsdæmpning af lokalveje/boligveje Hastighedsdæmpning af en trafikvej i byområde Hastighedsdæmpning af vej i landområde Udbygning af stinettet Brug af sikkerhedsudstyr Øget kontrol Andet Hvad omhandler projektet? Figur 2: Kommunernes angivelse af projektemner for det beskrevne trafiksikkerhedsprojekt. Det har været muligt at sætte flere kryds. I alt 104 besvarelser fordelt med 27 fra Danmark, 16 fra Finland, 19 fra Norge og 42 fra Sverige. Kategorien andet omfatter ofte forskellige fysiske tiltag. Meget mere tryg i trafikken Kommunerne i de fire lande har primært øget trafikanternes tryghed og sekundært reduceret antal uheld samt hastigheden gennem trafiksikkerhedsprojekterne. Flere end 4 ud af 5 kommuner vurderer, at det gode trafiksikkerhedsprojekt har betydet forbedret tryghed, mens 2 ud af 3 vurderer, at det har reduceret antallet af uheld og hastigheden (se figur 3). 10

13 9 8 7 Det gode eksempel Sikring af skoleveje i Tromsø 6 3 Tromsø Kommune i Norge har udarbejdet et projekt for sikring af skolevejene Tromsø-pakke II skolerne. Målet med projektet er at reducere antal ulykker, reducere hastigheden og øge trygheden i trafikken. Reduktion af antallet af uheld Reduktion af antallet af personskadeuheld Reduktion af hastigheden Hvilken effekt havde projektet / skønnes projektet at få? Forbedring af trygheden i trafikken Øget viden om trafiksikkerhed blandt kommunens medborgere Andet I projektet er fartgrænsen sat til 30 km/t i hele centrum (hele Tromsøya), 30 km/t ved alle skolerne og der er etableret 60 fartdæmpende foranstaltninger. Desuden er en del af skolevejene skiltet. Kontaktperson; Henning Westerås, tlf eller Figur 3: Kommunernes angivelse af projekternes faktiske/forventede effekt. Det var muligt at sætte flere kryds. I alt 103 besvarelser fordelt med 26 fra Danmark, 17 fra Finland, 20 fra Norge og 40 fra Sverige. Detaljeret planlægning er værdifuldt En detaljeret planlægning er et godt fundament for et godt projekt. Det er hovedparten af alle de nordiske kommuner enige om. Danskerne og svenskerne mener, at den politiske opbakning er ligeså essentiel eller vigtigere for at få succes Detaljeret planlægning Tilstrækkelige personaleressourcer Tilstrækkelige midler til gennemførelse af projektet Stor opbakning blandt medarbejdere Stor opbakning i ledelsen Hvad mener du gjorde projektet til en succes? Politisk opbakning Dialog med medborgerne Samarbejde med andre myndigheder Figur 4: Kommunernes angivelse af projekternes årsag til succes for det beskrevne trafiksikkerhedsprojekt i procent. I alt 104 besvarelser fordelt med 27 fra Danmark, 16 fra Finland, 20 fra Norge og 41 fra Sverige. For over halvdelen af de svenske og finske kommuner har dialogen med medborgerne været successkabende. De norske kommuner fremhæver i højere grad end de øvrige, at det er vigtigt, at tilstrækkelige midler er til stede, og at et samarbejde med andre myndigheder bidrager til succes. Et eksempel på dette er Tromsø Kommune i Norge, som har udarbejdet et projekt omkring sikring af skolevejene, hvor succesparametrene bl.a. har været tilstrækkelige midler og samarbejde med andre myndigheder. I projektet har kommunen bl.a. nedsat hastighedsgrænsen til 30 km/t i centrum og ved alle skolerne samt etableret 60 fartdæmpende foranstaltninger. De svenske kommuner fremhæver i højere grad end de øvrige lande opbakning blandt medarbejdere og informationsarbejde som successkaben- Informationsarbejde Intensiv kontrol Andet Det gode eksempel Gå og cykel i skole Eskilstuna Kommune i Sverige har igangsat et projekt, som har til formål at få flere til at gå og cykle i skole ved at øge trafiksikkerheden på skolevejen. Det overordnede mål er at reducere CO2-udslippet. Projektets målgruppe er skoleelever i klasse, forældrene og lærerne. Projektet gennemføres i et samarbejde med skolerne, Vägverket samt en række frivillige organisationer. Projektet indeholder en række forskellige tiltag: Fysiske foranstaltninger, cykelpool, gåbusser, rådgivning af forældre og lærere, trafikundervisning og information bl.a. omkring sundhed. Projektet forsætter frem til 2008, men en del af projektet er gennemført og evalueret. Kontaktperson: Cathrine Klauninger 11

14 Nordisk analyse af trafiksikkerhed 2006 de. Det succesfulde trafiksikkerhedsarbejde De gode eksempler er oftest analyser og hastighedsdæmpning i byer Alle er enige om, at trafiksikkerhedsprojekter primært giver mere tryghed for trafikanterne og sekundært færre uheld DK og S mener, at den politiske opbakninger er vigtigst for et godt projekt F og N mener, at detaljeret planlægning er vigtigst for et godt projekt Top 5, hvis projektet skal blive en succes Planlæg projektet detaljeret Skab politisk opbakning, f.eks. gennem politisk ejerskab Skaf om muligt de tilstrækkelige midler til projektets gennemførsel Samarbejd med andre myndigheder, så projektet bliver bredt forankret Inddrag medborgerne gennem dialog 12

15 Ulykkesudviklingen følges Kommunerne følger ulykkesudviklingen på deres vejnet. Mere end 4 ud af 5 kommuner udarbejder en status for ulykkesudviklingen. Flest finske kommuner laver en status og færrest norske kommuner Udarbejder kommunen en status for ulykkesudviklingen? Ja Figur 5: Kommunerne fordelt efter, hvorvidt der foretages en status for ulykkesudviklingen. 115 besvarelser fordelt med 31 fra Danmark, 18 fra Finland, 20 fra Norge og 46 fra Sverige. Næsten ¾ af kommunerne laver en årlig status. De øvrige kommuner har typisk ingen fast frekvens for udarbejdelse af en status. Alle de finske kommuner udarbejder en årlig status, mens kun godt halvdelen af de danske kommuner gør status en gang om året. Nej Det gode eksempel Nul-visionsprojekt trygt hjem Karmøy Kommune i Norge har gennemført demonstrationsprojektet Trygt hjem om trafiksikkerhed med hovedfokus på at reducere ulykkernes alvorlighed. På kort sigt blev der arbejdet med kørsel i påvirket tilstand, brug af sikkerhedsseler og hastighed samt vejenes sidearealer. På længere sigt skal der bl.a. etableres et samarbejde med skolerne og erhvervslivet for at forbedre trafiksikkerheden. Projektet fortsætter hele 2007, herefter skal Karmøy Kommune drive trafiksikkerhedsarbejdet videre med egne kræfter. Projektet er gennemført i et samarbejde mellem Karmøy Kommune, Rogaland Fylkeskommune, Statens Vegvesen, politiet, skoler, lokale foreninger og lag, lokalt næringsliv og Trygg Trafikk. Der kan læses mere på projektets hjemmeside: Kontaktperson: Ann Lillian Lehmann tlf / Morten Heliesen tlf: Årligt Hvert 2. år Hvert 4. år Ikke fast Ved ikke Andet Hvor ofte udarbejder kommunen en status for ulykkesudviklingen? Figur 6: Kommunerne fordelt efter, hvor ofte de gør status over ulykkesudviklingen. 95 besvarelser fordelt med 28 fra Danmark, 17 fra Finland, 13 fra Norge og 37 fra Sverige. Trafiksikkerhedsarbejde primært baseret på politiregistrerede uheld Alle kommunerne får ulykkesdata som baggrund for trafiksikkerhedsarbejdet fra politiet. I Danmark og Sverige får hhv. 23% og 39% af kommunerne også ulykkesdata fra skadestuerne. I Finland får en enkelt kommune data fra skadestuerne. En norsk kommune får også data fra forsikringsselskaberne. 13

Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning

Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning Godkendt på Teknisk Udvalgs møde den 5. maj 2010 INDHOLD 1 Forord...3 2 Kortlægning af nuværende forhold...4 3 Utryghed blandt borgere i kommunen....5 4 Skolevejsundersøgelse...

Læs mere

Trafiksikkerhedsudvalget

Trafiksikkerhedsudvalget Frederikshavn kommune Aktivitetsplan 2014 Sagsnr.14/146_dok.nr.72421-14_Sbh_rlbr Målsætning Frederikshavn Kommune har valgt at følge Færdselssikkerhedskommissionens målsætning i handlingsplanen 2013-2020,

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2014-2017

Trafiksikkerhedsplan 2014-2017 Trafiksikkerhedsplan 2014-2017 Favrskov Kommune Trafik og Veje 2014 Forord Favrskov Kommune udarbejdede i 2008 en trafiksikkerhedsplan med det ambitiøse mål at reducere antallet af dræbte og tilskadekomne

Læs mere

Trafiksikkerhedsudvalget

Trafiksikkerhedsudvalget Frederikshavn Kommune Aktivitetsplan 2015 Sagsnr.15/344_dok.nr. 56784-15_Sbh_rlbr Målsætning Frederikshavn Kommune har valgt at følge Færdselssikkerhedskommissionens målsætning i handlingsplanen 2013-2020,

Læs mere

Forord. Trafiksikkerhedsplanen erstatter kommunens tidligere trafiksikkerhedsplan fra 2010.

Forord. Trafiksikkerhedsplanen erstatter kommunens tidligere trafiksikkerhedsplan fra 2010. Vejle Kommune 2014 Forord Vejle Kommune har udarbejdet en trafiksikkerhedsplan for perioden 2014-2017. Med denne har Vejle Kommune skabt et grundlag for de kommende års arbejde med trafiksikkerhed. Trafiksikkerhedsplanen

Læs mere

Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden?

Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden? Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden? Projektleder Lárus Ágústsson, Vejdirektoratet, e-mail: lag@vd.dk i samarbejde med Dorte Kristensen

Læs mere

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 2010 FOR LEJRE KOMMUNE

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 2010 FOR LEJRE KOMMUNE TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 2010 FOR LEJRE KOMMUNE Sammenfatning 0 1 Trafiksikkerhedsplan Indledning Hver ulykke er en for meget og Lejre Kommune vil med denne trafiksikkerhedsplan afstikke de kommende års kurs

Læs mere

Handlingsplan for trafiksikkerhed Nørre Aaby Kommune

Handlingsplan for trafiksikkerhed Nørre Aaby Kommune Nørre Aaby Kommune Handlingsplan for trafiksikkerhed Nørre Aaby Kommune Nørre Aaby Kommune Udarbejdet i samarbejde med INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING 3 2 PROBLEM- OG INDSATSOMRÅDER 4 2.1 Problemområder

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2011

Trafiksikkerhedsplan 2011 Trafiksikkerhedsplan 2011 Juni 2011 Trafiksikkerhedsplan 2011 Egedal Kommune Rådhustorvet 2 3660 Stenløse Tlf.: 72 59 60 00 E-mail: kommune@egekom.dk Udarbejdet i samarbejde med Via Trafik Dato: 8. juli

Læs mere

Trafikpolitik på skoler 10 gode grunde

Trafikpolitik på skoler 10 gode grunde Trafikpolitik på skoler 10 gode grunde Side 1 10 gode grunde til at lave trafikpolitik på landets skoler Et godt værktøj for skoler og kommuner. I denne pjece giver vi 10 gode grunde til, hvorfor en trafikpolitik

Læs mere

Copyright 2011 Grontmij A/S. Trafiksikkerhedsplan

Copyright 2011 Grontmij A/S. Trafiksikkerhedsplan Trafiksikkerhedsplan 2013-2020 Dagsorden 2 10:00-10:45 1: Velkomst 2: Præsentation af mødeplan 3: Præsentation af tidsplan 4: Færdselssikkerhedskommissionens nationale handlingsplan 2013-2020 5: Gennemgang

Læs mere

NVF-seminar Færøerne maj 2009

NVF-seminar Færøerne maj 2009 NVF-seminar Færøerne maj 29 Ulykker har omkostninger Ulykker medfører sorg og savn hos familier og venner Vagn Bech, Vejdirektoratet, Vejcenter Nordjylland Ulykker har omkostninger Hvad koster trafikulykkerne?

Læs mere

Trafikpolitiske målsætninger

Trafikpolitiske målsætninger Thisted Kommune Trafikpolitiske målsætninger 2013-2020 Marts 2013 Thisted Kommune Asylgade 30 7700 Thisted Telefon 9917 1717 E-mail: teknisk@thisted.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S Forsidefoto:

Læs mere

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN FOR FREDENSBORG KOMMUNE 2012

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN FOR FREDENSBORG KOMMUNE 2012 1 TRAFIKSIKKERHEDSPLAN FOR FREDENSBORG KOMMUNE 2012 2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Indledning 4 Forslag til målsætninger 5 Eksisterende vejnet og trafik 6 Forslag til hastighedsgrænser 7 Skoleveje

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2014-2020 Randers Kommune

Trafiksikkerhedsplan 2014-2020 Randers Kommune Trafiksikkerhedsplan 2014-2020 2 Forord I er det vigtigt, at alle kan færdes trygt og sikkert i trafikken. Hvis vi ser på de senere år, er der sket et markant fald i antallet af dræbte og tilskadekomne

Læs mere

Uheld. Uheldsanalyse

Uheld. Uheldsanalyse Uheld 04 Uheldsanalyse 04 Indledning Hvert trafikuheld medfører et økonomisk og socialt tab for samfundet og påvirker de involverede parter. Rudersdal Kommune arbejder derfor målrettet for at minimere

Læs mere

FAXE KOMMUNE INDSATSOMRÅDER, MÅL, STRATEGIER OG VIRKE- MIDLER FOR TRAFIKSIK- KERHEDSARBEJDET

FAXE KOMMUNE INDSATSOMRÅDER, MÅL, STRATEGIER OG VIRKE- MIDLER FOR TRAFIKSIK- KERHEDSARBEJDET Til Faxe Kommune Dokumenttype Notat Dato Februar 2012 FAXE KOMMUNE INDSATSOMRÅDER, MÅL, STRATEGIER OG VIRKE- MIDLER FOR TRAFIKSIK- KERHEDSARBEJDET FAXE KOMMUNE INDSATSOMRÅDER, MÅL, STRATEGIER OG VIRKEMIDLER

Læs mere

Trafiksikkerhed. og borgerinddragelse i Tølløse Kommune

Trafiksikkerhed. og borgerinddragelse i Tølløse Kommune Trafiksikkerhed og borgerinddragelse i Tølløse Kommune Af Ole Johansen, Tølløse Kommune olj@tollose.dk Morten Klintø Hansen, Cowi A/S mkh@cowi.dk Tølløse Kommune har tilsluttet sig Færdselssikkerhedskommissionens

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan for København

Trafiksikkerhedsplan for København Trafiksikkerhedsplan for København af ingeniør Caroline Eiler Gotved og sektionsleder Claus Rosenkilde Vej & Park, Københavns Kommune Kort sammenfatning Københavns Kommune har i samarbejde med Københavns

Læs mere

UDKAST. Fredensborg Kommune. Trafiksikkerhedsplan Kortlægning Rev. 26. november 2008 6. december 2007 MKK/RAR

UDKAST. Fredensborg Kommune. Trafiksikkerhedsplan Kortlægning Rev. 26. november 2008 6. december 2007 MKK/RAR UDKAST Fredensborg Kommune Trafiksikkerhedsplan Kortlægning Rev. 26. november 2008 6. december 2007 MKK/RAR 1 Indholdsfortegnelse 2 Indledning 1 Indholdsfortegnelse...2 2 Indledning...2 3 Uheldsbillede...2

Læs mere

Svendborg Kommune Forslag til Trafiksikkerhedsplan

Svendborg Kommune Forslag til Trafiksikkerhedsplan Svendborg Kommune Forslag til Trafiksikkerhedsplan 2015-2019 Oktober 2015 Indhold Hvorfor en trafiksikkerhedsplan... 3 Baggrund... 3 Visioner og mål... 4 Færdselssikkerhedskommisionens nationale handlingsplan...

Læs mere

UDKAST. Dragør Kommune. Trafiksikker i Dragør Borgerundersøgelse 2015 NOTAT 14. april 2016 JKD/CJ

UDKAST. Dragør Kommune. Trafiksikker i Dragør Borgerundersøgelse 2015 NOTAT 14. april 2016 JKD/CJ UDKAST Dragør Kommune Trafiksikker i Dragør NOTAT 14. april 2016 JKD/CJ INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 3 2. Resume... 3 3. Analyse... 4 Respondenter... 4 Bopæl... 4 Alders- og kønsfordeling... 4

Læs mere

Ajourføring af Trafiksikkerhedsplan

Ajourføring af Trafiksikkerhedsplan Ajourføring af Trafiksikkerhedsplan 216 22 Antal ulykker Ulykkesudvikling 5 Ulykkesudvikling i Helsingør Kommune i perioden 1985-215 45 4 35 3 25 2 15 1 5 År Person Materiel Ekstra Antal personskader 16

Læs mere

Ulykkesanalyse November Ulykkesbilledet for Brønderslev Kommune

Ulykkesanalyse November Ulykkesbilledet for Brønderslev Kommune Ulykkesanalyse 27 November 29 Ulykkesbilledet for Brønderslev Kommune BRØNDERSLEV KOMMUNE Indholdsfortegnelse 1. Indledning 5 2. Ulykkesudviklingen 1998-27 6 3. Personskader og køretøjstyper 1998-27 8

Læs mere

Indstilling. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg. Den 15. august Aarhus Kommune

Indstilling. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg. Den 15. august Aarhus Kommune Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 15. august 2013 Offentlig fremlæggelse af Trafiksikkerhedsstrategi 2013-2020 1. Resume Forslag til Trafiksikkerhedsstrategi 2013-2020

Læs mere

Uheld Uheldsanalyse. Kortlægning og analyse

Uheld Uheldsanalyse. Kortlægning og analyse Uheld 11-13 Uheldsanalyse Kortlægning og analyse Indledning Hvert trafikuheld medfører et økonomisk og socialt tab for samfundet og påvirker de involverede parter. Rudersdal Kommune arbejder derfor målrettet

Læs mere

Procesorienteret trafiksikkerhedsplan borgernes trafiksikkerhedsplan Civilingeniør Jan Ingemann Ivarsen, NIRAS A/S

Procesorienteret trafiksikkerhedsplan borgernes trafiksikkerhedsplan Civilingeniør Jan Ingemann Ivarsen, NIRAS A/S Procesorienteret trafiksikkerhedsplan borgernes trafiksikkerhedsplan Civilingeniør Jan Ingemann Ivarsen, NIRAS A/S Baggrund og formål NIRAS har i løbet af det sidste år udarbejdet en trafiksikkerhedsplan

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2010

Trafiksikkerhedsplan 2010 Trafiksikkerhedsplan 2010 Maj 2011 Kommune - Trafiksikkerhedsplan 2010 Trafiksikkerhedsplan 2010 Kommune Drift og Forsyning Udarbejdet i samarbejde med Via Trafik Dato: 9. maj 2011 2 Kommune - Trafiksikkerhedsplan

Læs mere

Dagsorden. Velkomst ved formanden Godkendelse af dagsorden Trafiksikkerhedsarbejdet i 2015. Kampagner i 2015 Revision af kommunens cykelruteplan

Dagsorden. Velkomst ved formanden Godkendelse af dagsorden Trafiksikkerhedsarbejdet i 2015. Kampagner i 2015 Revision af kommunens cykelruteplan Dagsorden Velkomst ved formanden Godkendelse af dagsorden Trafiksikkerhedsarbejdet i 2015 Udvikling i uheld og personskader i perioden 2007-2014 Disponering af trafiksikkerhedsmidler i 2015 Rundkørslen

Læs mere

Stevns Kommune. Trafiksikkerhedsplan 2012-2024

Stevns Kommune. Trafiksikkerhedsplan 2012-2024 Stevns Kommune Trafiksikkerhedsplan 2012-2024 Forord Trafiksikkerhedsplan 2012-2024 for Stevns Kommunes sætter særligt fokus på trafiksikkerheden, og giver borgerne mulighed for at få indflydelse på og

Læs mere

Inspirationsmøde om fremtidens trafiksikkerhedsarbejde. Velkommen. Erik Basse Kristensen 13. JUNI 2013 INSPIRATIONSMØDE OM TRAFIKSIKKERHED

Inspirationsmøde om fremtidens trafiksikkerhedsarbejde. Velkommen. Erik Basse Kristensen 13. JUNI 2013 INSPIRATIONSMØDE OM TRAFIKSIKKERHED Inspirationsmøde om fremtidens trafiksikkerhedsarbejde Velkommen Erik Basse Kristensen 1 Program Velkomst og nye mål - hvad betyder de? Erik Basse Kristensen, COWI Hvad koster ulykkerne kommunerne? Svend

Læs mere

Hvordan sikrer vi, at børn får gode trafikvaner?

Hvordan sikrer vi, at børn får gode trafikvaner? Hvordan sikrer vi, at børn får gode trafikvaner? Helle Huse, Rambøll Nyvig A/S Thyra Uth Thomsen, Roskilde Universitets Center Troels Andersen, Odense Kommune Hvordan sikrer vi, at børn får gode trafikvaner?

Læs mere

Strategi for trafiksikkerhed 2015-2020 2015-2020

Strategi for trafiksikkerhed 2015-2020 2015-2020 Strategi for Strategi for trafiksikkerhed trafiksikkerhed 2015-2020 2015-2020 Byrum og Mobilitet 2014 Forord Alle skal kunne færdes trygt og sikkert i trafikken i Odense. Det mål har vi længe forfulgt

Læs mere

Teknisk Forvaltning. Trafiksikkerhedsplan 2012-2015

Teknisk Forvaltning. Trafiksikkerhedsplan 2012-2015 Teknisk Forvaltning Trafiksikkerhedsplan 2012-2015 2 Trafiksikkerhedsplan 2012-2015 Indhold Forord... 3 Indledning... 4 Vision og mål... 5 Kommunens indsats fra 2011 til 2015... 7 Trafikuheld på kommunens

Læs mere

Hver ulykke er én for meget et fælles ansvar

Hver ulykke er én for meget et fælles ansvar Hver ulykke er én for meget et fælles ansvar Færdselssikkerhedskommissionens nationale handlingsplan 2013-2020 Møde i Kommunernes Vej- og Trafiknetværk 19. juni 2013, Severin, Middelfart Anne Eriksson,

Læs mere

Trafikpolitik Tofthøjskolen

Trafikpolitik Tofthøjskolen Trafikpolitik Tofthøjskolen Indholdsfortegnelse Tofthøjskolen Side Forord 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 10 Rollemodel.. 11 Samarbejde

Læs mere

Halvering af antal trafikdræbte de næste 10 år?

Halvering af antal trafikdræbte de næste 10 år? Færdselssikkerhedskommissionens næste handlingsplan Halvering af antal trafikdræbte de næste 10 år? Sven Krarup Nielsen, Vejdirektoratet Færdselssikkerhedskommissionens handlingsplan fra 2007 Mål for 2012:

Læs mere

UDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse. NOTAT 22. februar 2013 IF/sts

UDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse. NOTAT 22. februar 2013 IF/sts UDKAST Køge Kommune Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse NOTAT 22. februar 2013 IF/sts Indholdsfortegnelse 1 Skolevejsundersøgelse... 2 1.1 Besvarelse af spørgeskemaet... 3 1.2 Transport... 5 1.2.1

Læs mere

udviklingen i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens

udviklingen i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens Dato 26. januar Sagsbehandler Jesper Hemmingsen Mail JEH@vd.dk Telefon +45 7244 3348 Dokument /6-1 Side 1/23 Udvikling i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens målsætning Opfølgning på udviklingen

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 27. september 2013 13/06643-5 René Juhl Hollen rhp@vd.dk MIDTVEJSSTATUS FORSØG MED DIFFERENTIEREDE HASTIGHEDER PÅ HOVEDLANDEVEJSNETTET Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg

Læs mere

Procedure for behandling af Farlig skolevej

Procedure for behandling af Farlig skolevej 2. UDKAST Procedure for behandling af Farlig skolevej Vejcenter Syddanmark UUUUUUUuu Marts 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Formål... 4 3. Lov- og regelgrundlag... 5 4. Procedure for behandling

Læs mere

Ingeniør Mogens Sørensen Fyns Amt, Vejvæsenet Ørbækvej 100, 5220 Odense SØ Tlf.: , Fax

Ingeniør Mogens Sørensen Fyns Amt, Vejvæsenet Ørbækvej 100, 5220 Odense SØ Tlf.: , Fax Før- og analyser af ombyggede kryds Af Ingeniør Mogens Sørensen Fyns Amt, Vejvæsenet Ørbækvej 100, 5220 Odense SØ Tlf.: 6556 1963, Fax 6556 1038 E-mail: mos@vej.fyns-amt.dk Indledning Uheld i kryds resulterer

Læs mere

Trafi ksikkerhed 2009

Trafi ksikkerhed 2009 Trafi ksikkerhed 2009 November 2009 Trafi ksikkerhed begynder med dig BRØNDERSLEV KOMMUNE Forord Denne rapport beskriver trafiksikkerhedsarbejdet i kommunen i 2009, hvor formålet er at reducere antallet

Læs mere

Bilag: Revidering af trafiksikkerhedsplan. Uddrag af ulykkesanalyse

Bilag: Revidering af trafiksikkerhedsplan. Uddrag af ulykkesanalyse Bilag: Revidering af trafiksikkerhedsplan Uddrag af ulykkesanalyse Færdselsulykkerne i Jammerbugt Kommune er gennemgået for at danne et overblik over, hvor og hvordan uheldene i Jammerbugt er sket samt

Læs mere

Arbejde-Bolig-Cykel-projektet i Aalborg Kommune. Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune

Arbejde-Bolig-Cykel-projektet i Aalborg Kommune. Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune Arbejde-Bolig-Cykel-projektet i Aalborg Kommune. Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune Indledning. I Regeringens Transporthandlingsplan fra 1993 "Trafik 2005" fremhæves cyklen som et miljøvenligt

Læs mere

Sikre Skoleveje - Trafikanalyse, Amagersammenlægning 18-10-2010. Sagsnr. 2010-147261

Sikre Skoleveje - Trafikanalyse, Amagersammenlægning 18-10-2010. Sagsnr. 2010-147261 Sikre Skoleveje - Trafikanalyse, Amagersammenlægning Notatet redegør for trafikale forhold ved den planlagte sammenlægning af 4 skoler på Amager. Analysen er udarbejdet ift. de tre opstillede modeller:

Læs mere

Trafiksikkerhed. December 2015

Trafiksikkerhed. December 2015 Trafiksikkerhed December 2015 Vejdirektoratet råder over en række erfarne og lokalt tilknyttede trafiksikkerheds- og tilgængelighedsrevisorer samt teknikere til stedfæstelse af uheld. Der benyttes uddannede

Læs mere

Forslag til Trafiksikkerhedsplan2013. Forside er under udarbejdelse

Forslag til Trafiksikkerhedsplan2013. Forside er under udarbejdelse Forslag til Trafiksikkerhedsplan2013 2020 Forside er under udarbejdelse Aabenraa Kommune Trafiksikkerhedsplan November 2013 Trafiksikkerhedsplanen er udarbejdet af trafiksikkerhedsudvalget. Vi vil gerne

Læs mere

Stiplan 2010. - offentlige cykel- og gangstier til transport

Stiplan 2010. - offentlige cykel- og gangstier til transport Stiplan 2010 - offentlige cykel- og gangstier til transport Maj 2011 Stiplan 2010 Ringsted Kommune Drift og Forsyning Udarbejdet i samarbejde med Via Trafik Dato: 9. maj 2011 2 Indhold Forord 5 Planens

Læs mere

Evaluering af 42 lokale handlingsplaner for trafiksikkerhed

Evaluering af 42 lokale handlingsplaner for trafiksikkerhed Evaluering af 42 lokale handlingsplaner for trafiksikkerhed Af konsulent Niels Helberg, Helberg Analyse og Planlægningsrådgivning Ingeniør Anne Mette Lundbirk, Vejsektorudvikling,Vejdirektoratet Baggrund

Læs mere

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts Cykelpolitik

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts Cykelpolitik Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 2011 Cykelpolitik 2011-2020 INDHOLD 1. Forord....3 2. Indledning...4 3. Vision for 2020...5 4. Målsætninger....6 5. Indsatsområder.....................................

Læs mere

AALBORG ØST. Trafik & Miljø

AALBORG ØST. Trafik & Miljø AALBORG ØST Trafik & Miljø AALBORG KOMMUNE April 2002 Udgivet af: Aalborg Kommune Trafik & Veje Rådgiver: Nordlandsvej 60, 8240 Risskov, Telefon 8210 5100 - Fa 8210 5155 Forord I et moderne samfund er

Læs mere

Uheldsrapport

Uheldsrapport Thisted Kommune Uheldsrapport 27-211 Baggrundsrapport til Thisted Kommunes Trafiksikkerhedsplan Marts 213 Thisted Kommune Asylgade 3 77 Thisted Telefon 9917 1717 E-mail: teknisk@thisted.dk Udarbejdet i

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan Holstebro Kommune

Trafiksikkerhedsplan Holstebro Kommune Vinderup Sevel Thorsminde Holstebro Mejrup Vemb Nr. Felding Tvis Staby Ulfborg Trafiksikkerhedsplan Holstebro Kommune Holstebro Kommune Trafiksikkerhedsplan Godkendt d. 18. august 2009 Udarbejdet af Holstebro

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2012-2014

Trafiksikkerhedsplan 2012-2014 Trafiksikkerhedsplan 2012-2014 Sønderborg Kommune Trafiksikkerhedsplan Udarbejdet af Sønderborg Kommune 2 Indholdsfortegnelse 1 Forord 2 Indledning 3 Trafiksikkerhed i dagligdagen 4 Vision 5 Målsætning

Læs mere

Trafi ksikkerhedsplan 2009

Trafi ksikkerhedsplan 2009 Trafi ksikkerhedsplan 2009 Juni 2009 Trafi ksikkerhed begynder med dig BRØNDERSLEV KOMMUNE Forord xx xx Indholdsfortegnelse 1. Indledning 7 2. Ulykkesbilledet i Brønderslev Kommune 9 2.1 Ingen sorte

Læs mere

Rådet for sikker trafik undersøger årligt kommunernes kampagneaktiviteter og resultater fra dette bliver der også refereret til i dette notat.

Rådet for sikker trafik undersøger årligt kommunernes kampagneaktiviteter og resultater fra dette bliver der også refereret til i dette notat. N O TAT Trafiksikkerhedsarbejdet i kommunerne I sommeren 2012 lavede KL med hjælp fra Københavns Kommune en spørgeskemaundersøgelse af trafiksikkerhedsarbejdet i kommunerne. Formålet var at se i hvor stort

Læs mere

Mere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet

Mere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet Mere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet Hvorfor går det så godt? Vi har en plan og et mål! Trafikanten har skiftet holdning Trafikanten har ændret adfærd Bilteknikken

Læs mere

Referat Trafiksikkerhedsplan Følgegruppemøde

Referat Trafiksikkerhedsplan Følgegruppemøde Referat Følgegruppemøde Mødedato: 25. september 2007 Tidspunkt: 16:00 Mødenr.: 2 Sted: Administrationsbygningen Faaborg, Mødelokale M21 Deltagere: Jack Foged Erhvervsrådet Torben Smith Handicaprådet Peter

Læs mere

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN Vordingborg Kommune 2013-2016. side 1

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN Vordingborg Kommune 2013-2016. side 1 TRAFIKSIKKERHEDSPLAN Vordingborg Kommune 2013-2016 side 1 Vordingborg Kommune - Trafi ksikkerhedsplan Trafi ksikkerhedsplan 2013-2016 Vordingborg Kommune Vej- og Trafi ksekretariatet Mønsvej 130 4760 Vordingborg

Læs mere

HASTIGHEDSKAMPAGNE 2003

HASTIGHEDSKAMPAGNE 2003 HASTIGHEDSKAMPAGNE 2003 DEN LILLE FARTOVERSKRIDELSE Trafikulykker koster hvert år et stort antal døde og kvæstede. Og modsat hvad man måske skulle tro, så kan de mindre forseelser alt for nemt få et tragisk

Læs mere

HASTIGHEDSPLAN Holstebro Kommune

HASTIGHEDSPLAN Holstebro Kommune Vinderup Sevel Thorsminde Holstebro Mejrup Vemb Nr. Felding Tvis Staby Ulfborg HASTIGHEDSPLAN Holstebro Kommune Holstebro Kommune Hastighedsplan Godkendt d. 18. august 2009 Udarbejdet af Holstebro Kommune

Læs mere

SKAL VI SAMARBEJDE? Få inspiration til et konkret samarbejde med Rådet for Sikker Trafik

SKAL VI SAMARBEJDE? Få inspiration til et konkret samarbejde med Rådet for Sikker Trafik SKAL VI SAMARBEJDE? Få inspiration til et konkret samarbejde med Rådet for Sikker Trafik SAMARBEJDE MED KOMMUNERNE I Rådet for Sikker Trafik har vi som mål at samarbejde med kommunerne om at forebygge

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2009-2012

Trafiksikkerhedsplan 2009-2012 Trafiksikkerhedsplan 2009-2012 April 2009 3 Forord For mange mennesker kommer til skade i trafikken. I 2007 skete der 147 uheld på vejnettet i Fredericia Kommune. Disse uheld medførte, at 5 personer blev

Læs mere

Trafikpolitik Gl. Lindholm Skole

Trafikpolitik Gl. Lindholm Skole Trafikpolitik Gl. Lindholm Skole Indholdsfortegnelse Gl. Lindholm Skole Forord Side 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 11 Rollemodel..

Læs mere

Klausdalsbrovej - Herlev Ringvej - Herlev Hovedgade

Klausdalsbrovej - Herlev Ringvej - Herlev Hovedgade TILLÆG TIL Hastighedsplan 2006-2012 Klausdalsbrovej - Herlev Ringvej - Herlev Hovedgade Tillæg til Hastighedsplan 2006-2012 for Klausdalsbrovej, Herlev Ringvej og Herlev Hovedgade er udarbejdet i 2007-08

Læs mere

Hastighedsplan. Baggrundsrapport 4. Hillerød Kommune Kortlægning Uheldsanalyse. August 2004 VIA TRAFIK

Hastighedsplan. Baggrundsrapport 4. Hillerød Kommune Kortlægning Uheldsanalyse. August 2004 VIA TRAFIK Hastighedsplan Baggrundsrapport 4 Hillerød Kommune Kortlægning Uheldsanalyse VIA TRAFIK August 24 Kortlægningen er foretaget i 23 2. Indholdsfortegnelse:. Indholdsfortegnelse:...2 1. Baggrund og formål...3

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2015-2018 Vesthimmerlands Kommune

Trafiksikkerhedsplan 2015-2018 Vesthimmerlands Kommune Trafiksikkerhedsplan 2015-2018 Vesthimmerlands Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD... 4 2. VISIONER OG MÅL... 6 3. ANALYSER OG UNDERSØGELSER... 8 3.1 Uheldsanalyse... 8 3.2 Hastighedskort...12 4. FOKUS

Læs mere

Trafiksikkerhed / Handlingsplan For Lolland Kommune

Trafiksikkerhed / Handlingsplan For Lolland Kommune Trafiksikkerhed / Handlingsplan For Lolland Kommune 2016-2017 Rundkørsel v/ Søllested INDHOLDSFORTEGNELSE SAMMENLÆGNINGSUDVALGET 1 FORORD 2 PROBLEM- OG INDSATSOMRÅDER 2.1 Trafikantarter 2.2 Spiritus 2.3

Læs mere

Svendborg trafiksikkerhedsby

Svendborg trafiksikkerhedsby Svendborg trafiksikkerhedsby Projektet Udpeget i 2012 Svendborg sætter farten ned Projektleder: Bente Hansen, Svendborg Kommune Trafiksikkerhedskonference 14. november Grundlag for ansøgningen Hastighedsplan

Læs mere

Internetbaseret borgerinddragelse i planlægningen

Internetbaseret borgerinddragelse i planlægningen Internetbaseret borgerinddragelse i planlægningen I dag er borgerinddragelse en vigtig del af kommunernes hverdag. Men hvordan fastholder kommunerne borgernes interesse for at deltage i kommunens planlægning?

Læs mere

Indhold. Trafiksikkerhedsprojekter til prioritering 2015. Side 2 -liste med projekter - prioritet 1 og 2. Side 3 - liste med projekter prioritet 3-4-5

Indhold. Trafiksikkerhedsprojekter til prioritering 2015. Side 2 -liste med projekter - prioritet 1 og 2. Side 3 - liste med projekter prioritet 3-4-5 Indhold Side 2 -liste med projekter - prioritet 1 og 2 Side 3 - liste med projekter prioritet 3-4-5 Side 5 - beskrivelse af projekter i prioritet 1 og 2 1 Projekter prioritet 1 og 2 kategori Lokalitet

Læs mere

Borgerinddragelse i planlægningen - erfaringer med internettet kontra følgegrupper

Borgerinddragelse i planlægningen - erfaringer med internettet kontra følgegrupper Borgerinddragelse i planlægningen - erfaringer med internettet kontra følgegrupper Civilingeniør Jimmy Valentin Lukassen, VIA TRAFIK Rådgivning ApS Email: jvl@viatrafik.dk I artiklen beskrives erfaringer

Læs mere

1 Uheldsgrundlag... 3. 2 Sammenligning med andre kommuner... 4. 3 Færdselssikkerhedskommissionens målsætning... 5. 4 Uheldsudvikling...

1 Uheldsgrundlag... 3. 2 Sammenligning med andre kommuner... 4. 3 Færdselssikkerhedskommissionens målsætning... 5. 4 Uheldsudvikling... NOTAT Projekt: Trafiksikkerhedsplan 2012-2016 Emne: Uheldsanalyse København, den 08.10.2012 Projekt nr.: 6510-001 Dir. tlf.: +45 2540 0382 Reference: epr/tfj@moe.dk Notat nr.: 01 Rev.: 0 Fordeling: Jane

Læs mere

Trafikpolitik Frejlev Skole

Trafikpolitik Frejlev Skole Trafikpolitik Frejlev Skole Indholdsfortegnelse Frejlev Skole Forord Side 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 12 Rollemodel.. 14 Samarbejde

Læs mere

Trafikplan for Ikast-Brande Kommune Ikast-Brande Kommune Resumérapport

Trafikplan for Ikast-Brande Kommune Ikast-Brande Kommune Resumérapport Trafikplan for Ikast-Brande Kommune Ikast-Brande Kommune Resumérapport Indledning I foråret 2008 igangsatte Ikast-Brande Kommune udarbejdelsen af en samlet trafikplan indeholdende delplaner for trafiksikkerhed,

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan. Forslag

Trafiksikkerhedsplan. Forslag Forslag INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING 5 2 BAGGRUND 7 2.1 Uheldsanalyse 7 2.2 Sortpletudpegning 9 2.3 Borgernes synspunkter 9 3 TRAFIKSIKKERHED I DAGLIGDAGEN 11 3.1 Årlig sortpletudpegning 11 3.2

Læs mere

Bylderup-Bov Kristne Friskoles trafikpolitik

Bylderup-Bov Kristne Friskoles trafikpolitik Bylderup-Bov Kristne Friskoles trafikpolitik Vores ambition er at give de bedste forudsætninger for, at elever, deres forældre og lærere kan færdes sikkert omkring skolen i og uden for skoletiden. Også

Læs mere

Referat Trafiksikkerhedsrådet

Referat Trafiksikkerhedsrådet Referat : Mandag den 09. december 2013 Mødetidspunkt: Kl. 10:00 Sluttidspunkt: Kl. 13:00 Mødested: Mødelokale 1, Mørdrupvej Bemærkninger: Medlemmer: Erling Hansen (Formand) Bente Marker (Center for Dagtilbud

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2007-2012

Trafiksikkerhedsplan 2007-2012 Trafiksikkerhedsplan 2007-2012 Januar 2008 Forord I 2006 kom 169 personer til skade eller mistede livet i trafikken på vejene i den nuværende Esbjerg Kommune, hvoraf 137 personskader forekom på kommunevejene

Læs mere

Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune.

Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune. Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune. Aalborg Kommune har i en årrække fokuseret på at fremme den bæredygtige transport - herunder forholdene for

Læs mere

AABENRAA KOMMUNE HASTIGHEDSPLAN FOR ÅBENT LAND

AABENRAA KOMMUNE HASTIGHEDSPLAN FOR ÅBENT LAND Til Aabenraa Kommune Dokumenttype Hastighedsplan Dato Februar 2015 AABENRAA KOMMUNE HASTIGHEDSPLAN FOR ÅBENT LAND AABENRAA KOMMUNE HASTIGHEDSPLAN FOR ÅBENT LAND Revision 02 Dato 2015-02-25 Udarbejdet af

Læs mere

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Sdr. Vissing Skole. Februar Tillægsrapport

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Sdr. Vissing Skole. Februar Tillægsrapport Horsens Kommune Skolevejsanalyse for Sdr. Vissing Skole Tillægsrapport Februar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 8 2.3 Elevernes

Læs mere

Evaluering af DUS. Den udvidede dødsulykkesstatistik pilotprojekt

Evaluering af DUS. Den udvidede dødsulykkesstatistik pilotprojekt Evaluering af DUS Den udvidede dødsulykkesstatistik pilotprojekt 2010-2012 Modelfoto: Christoffer Askman Den udvidede dødsulykkesstatistik (DUS) blev etableret i 2009 som et treårigt pilotprojekt. Projektets

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan

Trafiksikkerhedsplan Frederikshavn Kommune Trafiksikkerhedsplan Udarbejdet af Frederikshavn Kommune i samarbejde med Grontmij Carl Bro as Forsiden illustrerer politiregistrerede ulykker i Frederikshavn kommune i årene 2003-2007

Læs mere

Trafikpolitik Ulsted Skole

Trafikpolitik Ulsted Skole Trafikpolitik Ulsted Skole Indholdsfortegnelse Ulsted Skole Side Forord 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 12 Rollemodel.. 15 Samarbejde

Læs mere

Automatisk trafikkontrol - hvordan beregnes effekten

Automatisk trafikkontrol - hvordan beregnes effekten Automatisk trafikkontrol - hvordan beregnes effekten Af Informationsmedarbejder Sofie Ottesen og projektleder Lárus Ágústsson, Vejdirektoratet. Den 1. oktober 2002 udbredes den automatiske trafikkontrol

Læs mere

Håndbog for Rådets repræsentanter i politiet

Håndbog for Rådets repræsentanter i politiet Håndbog for Rådets repræsentanter i politiet Indholdsfortegnelse Forord... Side 3 Hvilke opgaver kan der ligge i at være repræsentant?... Side 5 Hvad kan du gøre? Samarbejde... Side 6 Fastholde en tæt

Læs mere

Lejre Kommune Trafiksikkerhedsplan Uheldsanalyse

Lejre Kommune Trafiksikkerhedsplan Uheldsanalyse Trafiksikkerhedsplan 25. januar 2010 Rev. 04. marts 2010 Odsherred kommune Indholdsfortegnelse 1 Uheldsstatistik... 3 1.1 Datagrundlag...3 1.2 Uheldsfaktorer...4 1.3 Uheldsudviklingen 1986-2008...4 1.4

Læs mere

Trafikpolitik Filipskolen

Trafikpolitik Filipskolen Trafikpolitik Filipskolen Indholdsfortegnelse Filipskolen Side Forord... 4 Skolevejsanalysen... 5 Skolens trafikpolitik... 6 På vej... 7 Undervisning... 10 Rollemodeller... 13 Samarbejde... 15 3 Forord

Læs mere

Sønderborg Kommune. Skolevejsanalyse. april 2009. Baggrundsrapport til trafiksikkerhedsplanen

Sønderborg Kommune. Skolevejsanalyse. april 2009. Baggrundsrapport til trafiksikkerhedsplanen Sønderborg Kommune Skolevejsanalyse Baggrundsrapport til trafiksikkerhedsplanen april 2009 Udarbejdet af Sønderborg Kommune i samarbejde med Grontmij Carl Bro A/S INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 SAMMENFATNING

Læs mere

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Sct. Ibs Skole. Februar Tillægsrapport

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Sct. Ibs Skole. Februar Tillægsrapport Horsens Kommune Skolevejsanalyse for Sct. Ibs Skole Tillægsrapport Februar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 9 2.3 Elevernes

Læs mere

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget Cykelpolitik En ny Cykelpolitik Det er med glæde at vi på Byrådets vegne kan præsentere Fredensborg Kommunes nye Cykelpolitik. En Cykelpolitik som fortæller, hvad vi mener om cykling i Fredensborg Kommune,

Læs mere

Vi vil skabe løsninger gennem en god og reel inddragelse af borgerne i tilvejebringelse af disse løsninger.

Vi vil skabe løsninger gennem en god og reel inddragelse af borgerne i tilvejebringelse af disse løsninger. Trafikpolitik 2016 Skanderborg Kommune er en bosætningskommune i vækst med mange unge familier og meget pendling ind og ud af kommunen. Kommunens indbyggere bor i fire centerbyer og en hovedby samt i en

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan

Trafiksikkerhedsplan Trafiksikkerhedsplan 2014-17 Strategi og indsatsområder for det forebyggende trafiksikkerhedsarbejde i Norddjurs Kommune Norddjurs Kommune Trafiksikkerhedsplan 2014-17 Juni 2013 Udviklingsforvaltningen

Læs mere

Side 1. Mobilitet, trafiksikkerhed og kollektiv trafik

Side 1. Mobilitet, trafiksikkerhed og kollektiv trafik Side 1 Mobilitet, trafiksikkerhed og kollektiv trafik SKANDERBORG KOMMUNES TRAFIKPOLITIK 2016 Trafikpolitik 2016 // Skanderborg Kommune Side 3 Indledning Skanderborg Kommune har vokseværk. Især flytter

Læs mere

Borups Alle/ Hulgårdsvej Krydsombygning

Borups Alle/ Hulgårdsvej Krydsombygning 29. november 2007 Borups Alle/ Hulgårdsvej Krydsombygning Baggrund Vejdirektoratet har ønsket at forbedre trafiksikkerheden i krydset og har i forbindelse hermed hyret firmaet Hansen & Henneberg til at

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2013-2015

Trafiksikkerhedsplan 2013-2015 Thisted Kommune Trafiksikkerhedsplan 2013-2015 Marts 2013 Thisted Kommune Asylgade 30 7700 Thisted Telefon 9917 1717 E-mail: teknisk@thisted.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S Forsidefoto: Henrik

Læs mere

Trafiksikkerhed på strækninger i åbent land. Metode til udpegning og besigtigelse af grå strækninger

Trafiksikkerhed på strækninger i åbent land. Metode til udpegning og besigtigelse af grå strækninger Trafiksikkerhed på strækninger i åbent land Metode til udpegning og besigtigelse af grå strækninger Af Peter Sønderlund, Nordjyllands Amt, amt.pets@nja.dk & Peter Søndergaard, Via Trafik, ps@viatrafik.dk

Læs mere

Trafik og Miljøhandlingsplaner - resultater og erfaringer

Trafik og Miljøhandlingsplaner - resultater og erfaringer Helle Huse, civilingeniør, Anders Nyvig A/S Trafik og Miljøhandlingsplaner - resultater og erfaringer Det er nu 4 år siden, at arbejdet med de første trafik- og miljøhandlingsplaner blev igangsat. Hovedparten

Læs mere