1.#PROBLEMFELT# 5! 1.2#PROBLEMFORMULERING# 6! 1.3#RELEVANS# 7!

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1.#PROBLEMFELT# 5! 1.2#PROBLEMFORMULERING# 6! 1.3#RELEVANS# 7!"

Transkript

1 1

2 Abstract The number of public apologies has increased significantly in recent times, and the media often feature politicians coming forward to apologize for their missteps. But is it actually apologies we are witnessing? Or are they really apologias, where the politicians defend their actions? This thesis focuses on the two genres; the rhetoric of apologia and the rhetoric of apology. In the thesis we distinguish between the apologia, wherein the rhetor aims to repair and rebuild his image, and the apology, wherein the rhetor aims to mend a relationship with the victim. In spite of the two concepts containing distinct ideals, motives and aims, the thesis concludes that there is an overlap between the apologia and the apology, both in theory and in practice. In the theory of apologia several strategies are available for the rhetor to use when defending himself and his actions. The rhetoric of apology on the other hand operates with a list of criteria, which must be fulfilled in order for a speech to be characterized as an apology. It is exactly in these strategies and criteria that we see an overlap. Through a case study of Lars Løkke Rasmussen s press conference on October 20 th 2013 the thesis shows that the overlap is also evident empirically. This is shown through two distinct analyzes; one analysis of Løkke s speech during the press conference and one analysis of the media coverage the following day. The analyzes show how Løkke s statements can be viewed as both part of a defense, where personal interests are in focus, and as a part of an apology, where concern for the victim is the main element. However, the thesis concludes that Løkke s speech is mainly an apologia, since most of the elements are of this genre. Contrary to this, national media presented a conflicting view of Løkke s speech, but the apology was dominant in the majority of the articles. With the thesis we wish to focus on the two concepts apologia and apology and their usage. The purpose of this thesis is to examine how the genres converge and diverge. 2

3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.#PROBLEMFELT# 5 1.2#PROBLEMFORMULERING# 6 1.3#RELEVANS# 7 2.#TEORI# 8 2.1#APOLOGI# FORSVARSTALEN VERBALTSELVFORSVAR ENTEORIOMIMAGEGENOPRETTELSE IMAGEGENOPRETTELSESSTRATEGIER FORHOLDETMELLEMANGREBOGFORSVAR #UNDSKYLDNINGSRETORIK# UNDSKYLDNINGSSITUATIONEN UNDSKYLDNINGSPROCESSEN ENDIALOGISKPROCES SONINGSRETORIK MORALSKUNDSKYLDNING MORALSKFORTRYDELSE HVEMERICENTRUMIUNDSKYLDNINGEN? DENOPRIGTIGEUNDSKYLDNING ATUNDSKYLDEOGBEKLAGE #UDVÆLGELSE#AF#UNDSKYLDNINGSKRITERIER# 31 3.#SONDRING#MELLEM#APOLOGI#OG#UNDSKYLDNING# #AKTØRBETEGNELSER# #MOTIVATION#OG#MÅL# #DEN#OPRIGTIGE#ELLER#OVERBEVISENDE#TALE# #ET#SAMMENFALD#MELLEM#STRATEGIER#OG#KRITERIER# #APOLOGIEN#OG#UNDSKYLDNINGEN#I#EN#MEDIERET#KONTEKST# #MEDIERNES#MELLEMKOMST# #APOLOGI#OG#UNDSKYLDNING#I#EN#POLITISK#KONTEKST# #OPSAMLING# 42 4.#METODE# #CASESTUDIET# VALGAFCASE GGGICSAGEN #INDSAMLING#AF#EMPIRI# ARTIKELINDSAMLING TRANSSKRIPTIONAFPRESSEMØDET #METODISKE#REFLEKSIONER# #ANALYSEDESIGN# FORTOLKENDERETORISKKRITIK ETFOKUSPÅKONTEKSTEN #VIDENSKABSTEORETISKE#REFLEKSIONER# ENVIDENSKABELIGPROCES #ANALYSESTRATEGI# 55 3

4 4.6.1MEDIEDÆKNINGEN LØKKESTALE 56 5.#ANALYSE# #MEDIEDÆKNINGEN#AF#PRESSEMØDET# UNDSKYLDERELLERBEKLAGERHAN? UNDSKYLDNINGENSOMKOMMUNIKATIONSTRICK IMAGEGENOPRETTELSE BESTANDDELEAFENUNDSKYLDNING SAGENSFREMTIDIGEKONSEKVENSER KRAVETOMERSTATNING OPSAMLING #ANALYSE#AF#LØKKES#TALE# LØKKEHARREJSTFORDYRT LØKKEHARIKKEBETALTFORSINDATTERSFLYBILLET LØKKEHARBRAGTVENSTREIMODVIND LØKKESIGERUNDSKYLD MENERDETENUNDSKYLDNING? OPSAMLING 86 6.#AFSLUTTENDE#DISKUSSION# #DEN#MEDIEREDE#UNDSKYLDNING# #ET#FOKUS#PÅ#BEGGE#GENRER# #DEN#RENE#UNDSKYLDNING?# #UNDSKYLDNINGEN#FAVNER#BREDT# 92 7.#KONKLUSION# 94 8.LITTERATURLISTE# 96 9.#REDEGØRELSE#FOR#FORMIDLINGSARTIKEL# #FORMIDLINGSARTIKEL# #ANSVARSFORDELING# 104 4

5 1. Problemfelt Undskyld. En simpel udmelding, som alle kender til. Vi ser undskyldningen alle vegne, og den bliver flittigt brugt af både politikere, sportsstjerner, og vi tyer også selv dagligt til den. Undskyld blev i 2013 kåret til årets ord af Sproglaboratoriet, da P1 s lyttere mente, at der var et særligt behov for at sige undskyld dette år (web 1). Inden for den politiske arena var det også skandaler og personsager, der fyldte i mediebilledet. Politikere stod i kø for at træde af som ministre, få næser og gøre sig uheldigt bemærket (web 2). Og efterfølgende skrev medierne ihærdigt om deres undskyldninger. Antallet af offentlige undskyldninger er steget markant i nyere tid (Frandsen & Johansen 2012:8, Brooks 1999:3), og mediernes brug af ordet er lige så. I de seneste 10 år optrådte ordet undskyld hele gange i en artikeloverskrift i et landsdækkende dagblad. Siden 90 erne er der sket mere end en fordobling af brugen, da ordet dengang blot var at finde gange 1 i en overskrift. Denne markante stigning indikerer, at undskyldningen i dag er langt mere dominerende i den danske presse end tidligere. Vi støder næsten dagligt på ordet, når vi åbner avisen eller læser nyheder på internettet. Vi fascineres nemt af historien om den magtfulde politiker, der lægger sig fladt ned og giver en undskyldning. Inden for det journalistiske felt anses den afslørende journalistik i dag for idealet, og der ligger stor prestige i at få skovlen under landets overhoveder, der optræder umoralsk eller decideret ulovligt (Schultz 2006:231) 2. Og det er netop i forlængelse af disse journalistiske afsløringer, at vi oftest ser de offentlige undskyldninger. Politiske undskyldninger er derfor et væsentligt fænomen at studere inden for kommunikation, da de er med til at udstille det politiske spil og de mekanismer, som ligger i feltet mellem politik og medier. Men hvad indebærer en undskyldning egentlig? Og kan de undskyldninger, vi er vidner til i medielandskabet, overhovedet karakteriseres som undskyldninger? Ifølge retoriker ved Københavns Universitet, Lisa Storm Villadsen, bærer de offentlige, politiske undskyldninger nemlig ofte præg af at være pseudoundskyldninger, hvor udtalelser trækkes tilbage, og beklagelsen er fremtrædende 3. I sådanne tilfælde vil der derfor ikke være tale om en undskyldning, men derimod et selv- 1 Vi har foretaget en søgning på Infomedia fra samt fra Vi har søgt på ordene: undskyld, undskylde, undskylder, undskyldning, undskyldninger og undskyldningen. Mindst et af ordene optræder i overskriften, og der er søgt på landsdækkende dagblade. Søgningen gælder kun de trykte dagblade og ikke webartikler på dagbladenes hjemmesider. 2 Ifølge Ida Schultz (nu Willig) afspejler Cavlingprisen det ideal, der er herskende i det journalistiske felt i tiden, den gives i (Schultz 2006:198). Hun har foretaget en kvalitativ analyse af Cavlingprisen og begrundelserne for uddelingen fra 1945 og frem til Fra 1985 til 2004 var idealet om afsløring dominerende (Schultz 2006:219). Lasse Jensen, journalist og vært på P1, mener, at afsløringen stadig favoriseres i Dette ses blandt andet på de ni priser, der er uddelt siden Schultzs undersøgelse er afsluttet (web 3). 3 En beklagelse er mere tvetydig end en undskyldning, og med en beklagelse påtager man sig ikke nødvendigvis ansvaret. Den er nærmere en sympatitilkendegivelse (web 4). 5

6 forsvar, også kaldet en apologi. Det tyder altså på, at vi har med et begreb at gøre, der er diffust og i folkemunde flertydigt. Vi ser ordet alle vegne, men hvad dækker det egentlig over? I oktober 2013 var vi vidner til en sag, hvor afsløringen og undskyldningen eller manglen på samme spillede en væsentlig rolle. Lars Løkke Rasmussen (Løkke) blev i Ekstra Bladet den 5. oktober 2013 beskyldt for at have spenderet mere end én million kroner på rejser som formand for Global Green Growth Institute (GGGI) 4 under overskriften Skattekroner betaler Løkkes luksusrejser (web 6). 15 dage efter denne anklage blev rejst, tog Løkke til genmæle på et maratonpressemøde, der varede intet mindre end tre timer og 43 minutter. I de efterfølgende dage fik pressemødet tildelt rigeligt med spalteplads i de landsdækkende dagblade. Kristeligt Dagblad skrev: Igen og igen undskyldte og beklagede han [ ] (KD, bilag 3), Børsen konstaterede: Løkke undskylder og beklager og fortryder (Børsen, bilag 4), og Politiken bemærkede: Han har beklaget og undskyldt for sit ekstravagante forbrug (Politiken, bilag 5). Vi ser altså, at der langt fra tegner sig et entydigt billede af, hvad Løkke rent faktisk gjorde på pressemødet. Gav han en undskyldning, eller var hans tale et forsvar? Dette speciale sætter fokus på apologi- og undskyldningsretorik. Vi benytter pressemødet med Løkke som eksempel til at illustrere og blive klogere på teorien. Formålet er således at teste teori om apologier og undskyldninger på den udvalgte case. 1.2 Problemformulering Hvad er en apologi, og hvad er en undskyldning, og hvori består deres forskelle og fællestræk? Og hvad kan Løkkes tale på pressemødet den 20. oktober 2013 karakteriseres som? Problemformuleringen er inddelt i to. Første del har til formål at afdække, hvad begreberne apologi og undskyldning dækker over samt en undersøgelse af deres teoretiske forskelle og fællestræk. Anden del dækker over to empiriske undersøgelser: 1) en analyse af mediedækningen af Løkkes tale på pressemødet og 2) en analyse af Løkkes tale på pressemødet. Analysen af mediedækningen giver os et billede af, hvordan Løkkes tale opfattes og fortolkes. Denne analyse kalder på et tekstnært studie af Løkkes tale. Her ønsker vi at finde frem til, om der er overensstemmelse mellem mediernes fortolkning, og det Løkke rent faktisk gør. Begge analyser har til formål at teste teorien om apo- 4 GGGI er en international organisation lanceret af den daværende sydkoreanske præsident Lee Myung-bak den 16. juni GGGI arbejder på at forene økonomisk vækst og miljømæssig bæredygtighed. Organisationen har hovedsæde i Sydkoreas hovedstad Seoul (web 5). 6

7 logi- og undskyldningsretorik. Tilsammen skal de to analyser illustrere, hvordan apologi- og undskyldningsretorik udfolder sig i praksis. 1.3 Relevans I dansk forskningssammenhæng er det primært retoriker Lisa Storm Villadsen, der har beskæftiget sig med apologi- og undskyldningsretorik. Genrerne er ikke i lige så høj grad udfoldet herhjemme som i udenlandsk litteratur. Vi har derfor hentet vores primære teori herfra og løbende brugt Villadsens tekster som supplement til vores teoretiske fundament. Vores speciale skal ses som et bidrag til den eksisterende viden på området og er samtidig et kritisk indspark til undskyldningsdebatten, som vi særligt ser udfoldet i medierne i dag. Vi anlægger således et videnskabeligt blik på apologien og undskyldningen for at afdække begrebernes teoretiske forankring. Målet er at opnå en grundlæggende forståelse af de to begreber og deres særegne funktioner. Det er derfor nødvendigt at tildele dem begge opmærksomhed, når man skal undersøge, hvorvidt en tale kan karakteriseres som en apologi eller en undskyldning. Vi er bevidste om, at begrebet undskyld har en langt mere fremtrædende plads i medierne og det danske sprog end begrebet apologi. I dette speciale beskæftiger vi os alene med apologier og undskyldninger, der fremføres af personer, som udtaler sig om egne handlinger ikke om andres. Her fungerer retor ikke som stedfortræder for andre eller tidligere tiders aktører, da han selv har været involveret i handlingen på den ene eller anden måde. Omdrejningspunktet i dette speciale er offentlige, politiske apologier og undskyldninger, der bliver givet af en politiker i et offentligt forum, hvor alle kan følge med. Vi mener, at det er et relevant felt at udforske empirisk i en dansk kontekst, da vi i stigende grad oplever, at danske politikere forsvarer sig og undskylder offentligt for personsager og skandaler. 7

8 2. Teori Vi vil i det følgende give et indblik i apologi- og undskyldningsretorikken som genrer for at nærme os en forståelse af feltet og for at besvare første del af problemformuleringen. Med udgangspunkt i forskellige teoretiske bidrag vil vi definere, hvad en apologi og en undskyldning er. Efter at have læst de forskellige bidrag har vi erfaret, at der i teksterne skelnes mellem apologien og undskyldningen. Teoretikerne uddyber dog ikke i særlig grad, hvorvidt og hvordan de indbyrdes er relateret. På den baggrund vil vi først gennemgå og diskutere apologi- og undskyldningsretorik som to adskilte felter for derefter at diskutere deres forskelle og fællestræk. Det er særligt relationen mellem de to begreber, der er interessant at undersøge nærmere i henhold til vores problemstilling. Vi indleder med at introducere apologien og går dernæst til undskyldningsretorikken. De teoretiske bidrag vil blive præsenteret indledningsvis i de to afsnit. 2.1 Apologi Forskningen i apologier inden for moderne retorik blev sat i gang af B. L. Ware og Wil A. Linkugel 5 med teksten They Spoke in Defense of Themselves: On the Generic Criticism of Apologia (1973). Vi tager afsæt i denne tekst, da den må anses for en klassiker, når man skal behandle apologien som selvstændig genre. Ware og Linkugel fokuserer i deres tekst på det verbale selvforsvar som et retorisk svar på en anklage. De beskriver og kategoriserer forskellige strategier, som en person kan anvende i sit forsvar. Siden hen har blandt andre kommunikationsforsker William L. Benoit 6 suppleret strategierne og videreudviklet en teori på området: A Theory of Image Restoration Strategies (1995). Benoit har med sin teori bidraget med den mest omfattende redegørelse af apologetiske strategier. Hans teori er formentlig den bedst kendte og mest anvendte på området og har blandt andet præget litteraturen inden for krisekommunikation. Overordnet set vil vores teoretiske afsæt bero på Benoits teori om imagegenoprettelse, da den optegner en overskuelig model til at identificere forskellige forsvarsstrategier i en tale. Disse strategier anvendes desuden i vores senere analyser. Vi lægger ud med at redegøre for ordet apologi og dets betydning. Derefter kaster vi et blik på Ware og Linkugels teori for til sidst at redegøre for Benoits teori om imagegenoprettelse, som er 5 Ware og Linkugel skrev deres tekst i Ware var assisterende professor i kommunikation ved University of Texas, og Linkugel var professor i Speech Communication og Human Relations ved University of Kansas. Deres teori om apologi har været genstand for et utal af analyser af forsvarstaler. 6 Benoit er amerikansk professor og kommunikationsforsker ved Ohio University. 8

9 den vi efterfølgende beskæftiger os med. Undervejs inddrager vi andre indspark, der nuancerer teorien om apologi Forsvarstalen Ordet apologi stammer oprindeligt fra det græske ord apologia, som betyder forsvarstale. Her fralægger man sig en beskyldning enten i tale eller på skrift. Mange retoriske kritikere har hævdet, at apologia er en bestemt retorisk genre, som fremføres i det offentlige rum og er en reaktion på et angreb (Ware & Linkugel 1973, Benoit 1995). I dag ser vi ofte apologien optræde i forbindelse med kriser, krisestyring og krisekommunikation. I takt med at virksomheders og politikeres kriser fylder markant mere i massemedierne end tidligere, er fokus på forsvaret blevet centralt (Frandsen & Johansen 2000:46). Ware og Linkugel samt Benoit har blandt andet fokuseret på apologetiske strategier, hvor man benægter, at forseelser er blevet begået, omdefinerer eller transcenderer dem. En apologi er altså et forsvar mod en anklage, hvor målet er at påvirke andres opfattelse af den anklagede part samt dennes handlinger. Forsvarstalen skal således forsøge at retfærdiggøre de handlinger, der er blevet angrebet, så publikum får empati med adfærden og den anklagede (Ware & Linkugel 1973:277, Villadsen 2009a:192). En apologi er forskellig fra et juridisk forsvar, idet en apologi altid fremføres af den anklagede selv frem for af en advokat. Formålet med en apologi er retfærdiggørelse, og håbet er, at man med en apologi kan vende publikums billede af den anklagede part fra et negativt til et positivt (Benoit 1995:63, Villadsen 2009a:193). Når man både arbejder med apologi- og undskyldningsretorik, kan der nemt opstå forvirring af begreberne. For det første er ordet apologi ikke en betegnelse, vi bruger i daglig tale. Vi bruger derimod ordet forsvar om den situation, hvor handlinger retfærdiggøres. For det andet kan der opstå forvirring i forhold til det engelske ord for en undskyldning apology, idet det visuelt og sprogligt ikke ligger langt fra selvforsvaret apologia. Dette må man holde sig for øje, når man arbejder med ordene. I visse tekster bruges den engelske betegnelse apology endda om selvforsvaret 7. Dette skyldes, at den oprindelige betydning af ordet undskyld stammer fra det græske ord apologia, som betyder forsvar (Villadsen 2009a:192). I dette speciale anvender vi ordene apologi og forsvar som synonymer, og her henviser vi til en situation, hvor man forsøger at retfærdiggøre sine handlinger. 7 I Platons værk The Apology beskrives Sokrates forsvarstale. Her anvendes ordet apology om det, der er en forsvarstale/apologi. 9

10 2.1.2 Verbalt selvforsvar Ifølge Ware og Linkugel var der tilbage i 1973, hvor deres tekst er fra, sket en markant stigning af situationer, hvor offentlige personer skulle stå til ansvar for deres handlinger over for offentligheden (Ware & Linkugel 1973:273). De beskrev, hvordan beskyldninger efterfulgt af et forsvar var blevet et så aktuelt og tilbagevendende tema, at det var berettiget til at blive behandlet som en selvstændig genre. Med udgangspunkt i denne antagelse skrev de teksten med to mål i sigte: 1) at finde frem til de faktorer, der karakteriserer apologiens form (factors of self-defense) og 2) at finde frem til kombinationen af faktorer i forsvarstaler og derigennem opdage nogle specifikke undergenrer (postures af self-defense) (Ware & Linkugel 1973:274). Når man bliver angrebet på sin moral, sine motiver eller sit rygte, afføder det typisk en reaktion. Desuden er målet ved et angreb at få en respons fra den anklagede (Ware & Linkugel 1973: ). Ware og Linkugel skelner mellem fire grundlæggende retoriske strategier for verbalt selvforsvar: Benægtelse Den anklagede afviser at have handlet forkert, at have ansvar eller at have haft en intention om at gøre noget forkert. Afstivning Den anklagede identificerer sig med noget positivt, så publikum vil se gennem fingre med hans fejl. Adskillelse Den anklagede adskiller nogle fakta og forhold og sætter dem i nye sammenhænge (omdefinerer situationen, introducerer nye oplysninger for at lindre situationen, sætter handlingen i et helt andet perspektiv). Transcendens Den anklagede argumenterer for, at man skal se handlingen i et større perspektiv (målet helligere midlet) 8. (Ware & Linkugel 1973: , Villadsen 2009a: ) Ware og Linkugel hævder, at de to første strategier (benægtelse og afstivning) er reformative og søger ikke at ændre publikums holdning/følelse til et emne. De to andre (adskillelse og transcendens) er derimod transformative og har til hensigt at ændre publikums holdning/følelse til et emne 8 Oversættelserne er både vores egne og Villadsens (Villadsen 2009a:196) ud fra Ware og Linkugels tekst They Spoke in Defense of Themselves: On the Generic Criticism of Apologia (1973). 10

11 (Ware & Linkugel 1973: ). Dog argumenterer Ware og Linkugel for, at der er en dialektisk relation mellem strategierne, og at der ikke er nogen entydig måde at anvende dem på. Et forsvar vil ofte være en kombination af flere strategier, og alle apologier er derfor udformet forskelligt. Betegnelserne skal bruges til at identificere strategierne, som retor benytter, da det er de primære retoriske valg, retor har i en forsvarssituation (Ware & Linkugel 1973: ). Gennem en analyse af strategierne for verbalt selvforsvar kommer Ware og Linkugel frem til de fire mest karakteristiske undergenrer, der kombinerer både de reformative og transformative strategier: syndsforladelse, hævdelse, forklaring og berettigelse (Ware & Linkugel 1973: , Villadsen 2009a:196) 9. Ware og Linkugel påpeger, at undergenrerne kan give indblik i, hvilken position man typisk indtager i forskellige forsvarssituationer. De beskriver den første undergenre syndsforladelse som en form for frifindelse, hvor taleren benægter sin skyld (Ware & Linkugel 1973: ). Det finder vi forvirrende, idet betegnelserne umiddelbart står i modsætning til hinanden. Syndsforladelse indbefatter, at man beder om tilgivelse for en handling modsat frifindelse, hvor man erklærer sig uskyldig (web 7 & 8). Da Ware og Linkugels tekst generelt omhandler forsvaret, vil vi forstå undergenren som frifindelse. Vi har nu gennemgået Ware og Linkugels strategier for verbalt selvforsvar, som Benoit baserer sin teori på. Da vi primært tager udgangspunkt i Benoits teori om imagegenoprettelse i vores analyser, vil vi ikke udfolde Ware og Linkugels teori yderligere, men bevæge os videre til at præsentere Benoits teori En teori om imagegenoprettelse Benoit har blandt andet ladet sig inspirere af Ware og Linkugels teori om apologier og derfra udviklet sin teori om imagegenoprettelse. Benoit fremlægger to grundantagelser, der er centrale for hans teori: at kommunikation skal ses som en målrettet aktivitet, og at maintaining a positive reputation is one of the central goals of communication (Benoit 1995:63). Omdrejningspunktet i Benoits første grundantagelse er, at kommunikative handlinger udføres for at opnå et mål. Benoit hævder: 1) at en taler altid vil forsøge at opnå de mål, som han finder vigtigst i den aktuelle situation. Man kan dog godt have mange forskellige mål, som stritter i forskellige retninger, 2) at en taler altid vil handle på en måde, som han tror fører til målet med mindst mulige omkostninger, og 3) at en taler særligt planlægger de ytringer, der er vigtige for ham (Benoit 1995:63-67). Den anden grundanta- 9 Oversættelserne er både vores egne og Villadsens ud fra Ware og Linkugels tekst They Spoke in Defense of Themselves: On the Generic Criticism of Apologia (1973). 11

12 gelse, Benoit opererer med, er, at opretholdelsen af et godt indtryk af ens person er et vigtigt mål i interaktionen med andre mennesker. Derfor har vi behov for strategier, der kan bevare vores omdømme, når vi havner i situationer, hvor vi er udsat for angreb. Benoit forklarer, hvordan vi ikke kan undgå at begå fejl, da det er et træk ved al menneskelig adfærd (Frandsen & Johansen 2008:18) 10. Når vi begår en fejl, kan det føre til trusler af vores face, image og omdømme, som kan afføde en reaktion fra den anklagede i form af forklaringer, forsvar, undskyldninger osv. (Benoit 1995:70). De to danske forskere i krisekommunikation, Finn Frandsen og Winni Johansen 11, udfordrer Benoits brug af de tre betegnelser face, image og omdømme. De påpeger, at Benoit ikke tydeliggør forskellen mellem betegnelserne, idet de skriver: Disse tre begreber er langt fra synonymer og hører hjemme i forskellige teoretiske kontekster (Frandsen & Johansen 2000:51). De fremhæver således, hvordan omdømme og image må anskues som modtagerorienterede begreber, da de fortæller noget om de forestillinger, forskellige aktører har om afsender. Face er derimod både et afsender- og modtagerorienteret begreb, hvor alle involverede parters face er udsat, når man kommunikerer. Gennem interaktion forsøger parterne at undgå trusler mod deres face. Frandsen og Johansen vælger kun at forholde sig til image, hvad de også mener, at Benoit hovedsagligt gør i sine tekster (Frandsen & Johansen 2000:51-52). Denne betegnelse vil vi også fremadrettet benytte i specialet. Da vores image er vigtigt for os, bliver vi ved angreb motiverede til at handle for at beskytte os selv. Benoit nævner, hvordan et angreb består af to komponenter: 1. En uønsket handling finder sted 2. Man gøres ansvarlig for denne handling (Benoit 1995:71) Hvis en persons image er truet, skal der været sket en handling, som man kan anklages for. Derudover skal publikum anse personen som den ansvarlige for handlingen. Det er her publikums opfattelse af ansvaret, der er vigtigt og ikke, hvorvidt personen faktisk er ansvarlig. Hvis publikum oplever begge komponenter som sande, er personens image udsat. Samtidig skal personen også selv 10 Vi supplerer med en oversættelse af kapitlet A Theory of Image Restoration fra Benoits bog Accounts, Excuses, and Apologies: A Theory of Image Restoration Strategies (1995). Oversættelsen er foretaget af Frandsen og Johansen, og de har i samarbejde med Benoit forkortet teksten med henblik på udgivelsen i Rhetorica Scandinavica nr. 45, (2008). 11 Frandsen og Johansen er lektorer ved Handelshøjskolen i Aarhus. De beskæftiger sig blandt andet med krisekommunikation. I deres artikel Retorik og krisekommunikation (2000) tager de afsæt i Benoits teori om imagegenoprettelse og giver et bud på, hvordan retorikken kan bidrage til en analyse af krisekommunikation. 12

13 være bevidst om, at publikum er af denne mening, før vedkommende vil forsøge at genoprette sit image. Forsvarstalens retor kan arbejde ud fra et perspektiv, hvor anklagen er i centrum eller ud fra publikums synspunkt, hvor reaktionerne er i centrum. Igen pointerer Benoit, at genoprettelse af image handler om opfattelser af handlingen hos retor og publikum og ikke selve handlingen (Benoit 1995:82). Dette fører Benoit videre til at sige, at der er mindst to publikummer i imagegenoprettelsessituationer: et eksternt og et internt. Det eksterne publikum kan bestå af: 1. Udelukkende den person, som anklager. 2. Den person, som anklager, og andre, der er opmærksomme på anklagen kollegaer, familie eller venner. 3. En større gruppe samfundet, kunder eller vælgere. Retor selv kan betragtes som et slags internt publikum, idet han ikke kun skal forsvare handlingen over for andre, men også over for sig selv. Gennem forklaringer eller bortforklaringer kan retoren få det bedre med sig selv og styrke sit selvbillede (Benoit 1995:83). 13

14 2.1.4 Imagegenoprettelsesstrategier Vi vil nu gå videre til at se på Benoits imagegenoprettelsesstrategier. Når man bliver angrebet eller mistænkt af andre, har man nogle valgmuligheder, man kan ty til. Benoit opererer med fem overordnede forsvarsstrategier, hvor tre af dem har flere varianter: Benægtelse af skyld Simpel benægtelse Flytning af skyld Ren afvisning af skyld Handlingen blev begået af en anden Unddragelse eller reduktion af ansvar Provokation Omstødelse Uheld Gode intentioner Man blev provokeret til at begå en krænkende handling syndebukstrategien Manglende information indebærer, at man ikke alene kan gøres ansvarlig for handlingen Bortforklaring på grund af uheld Retfærdiggørelse på baggrund af gode motiver og intentioner Reduktion af begivenhedens krænkende karakter Afstivning Minimering Differentiering Transcendens Angreb på anklager Kompensation Korrigerende handling Fremføre positive egenskaber og handlinger, som man tidligere har udført Overbevise om at handlingen ikke er så alvorlig som først antaget Fremstille handlingen mindre krænkende sammenlignet med andre handlinger Placere handlingen i en bredere kontekst, anden referenceramme Reducere anklagerens troværdighed. Hvis anklager også er offer for den krænkende handling, kan man skabe det indtryk, at offeret har fået som fortjent Tilbyde offeret hjælp i form af goder eller tjenester kan også fungere som bedrageri At løse, forebygge eller forbedre problemet og derved forhindre, at handlingen gentager sig Udvise ærgrelse Udtrykke ærgrelse over den fejlagtige handling. Kan være god at kombinere med strategien korrigerende handling (Benoit 1995:74-82) Vores skema er lavet på baggrund af Benoits eget skema i bogen Accounts, Excuses and Apologies. A Theory of Image Restoration Strategies (1995) og hans beskrivelser af de forskellige strategier. 14

15 Skemaet illustrerer forskellige forsvarsstrategier, og de repræsenterer de mål, som en retor ønsker at opnå med sin tale. Det fremgår af skemaet, at der er en vis progression fra fuldstændig at benægte handlingen til delvist at erkende handlingen og udvise ærgrelse. Fælles for Benoit og Ware og Linkugel er, at de i begge teorier beskæftiger sig med det verbale forsvar. Benoits teori rummer alle Ware og Linkugels strategier, men han placerer dem lidt anderledes i forhold til hinanden. Hvor eksempelvis Ware og Linkugel har afstivning som en af deres strategier, er dette hos Benoit en variant af strategien reduktion af begivenhedens krænkende karakter. Med sine strategier udvider Benoit samtidig Ware og Linkugels teori. En af de afgørende forskelle er strategien udvise ærgrelse. Her udviser man ydmyghed over den fejlagtige handling, hvilket man ikke gør i nogen af Ware og Linkugels strategier. Benoits strategi adskiller sig ved, at forsvaret her kan minde om dele af en undskyldning, idet der er et element af angren og fortrydelse. Det er vigtigt at påpege, at udvise ærgrelse stadig er en imagegenoprettelsesstrategi, da motivet bag er at bevare et positivt image. Vi kan endvidere konstatere, at Benoits teori, til forskel fra Ware og Linkugels, rummer strategierne kompensation og korrigerende handling. Benoit pointerer, at forskellen mellem korrigerende handling og kompensation er, at den korrigerende handling tager fat på den aktuelle forseelse og tilbyder at korrigere den, så den ikke gentager sig. Kompensation består derimod i en handling, der skal opveje forseelsen snarere end at korrigere den (Benoit 1995:79). Vi ser, at Benoit i begge strategier beskæftiger sig med løftet og tilbuddet om en handling, hvor man enten korrigerer eller kompenserer for sin adfærd. Dette aspekt beskæftiger Ware og Linkugel sig ikke med. Vi kan altså fastslå, at de to teoretiske tilgange adskiller sig på flere punkter. Det er særligt Benoits handlingsorienterede strategier, som vi finder relevante for vores senere analyser. Derfor er det hans teori, vi fremadrettet vil benytte os af Forholdet mellem angreb og forsvar Vi har indtil videre kun beskæftiget os med forsvaret som reaktion på en anklage og ikke forholdt os til selve anklagen, der fører til forsvaret. Ud fra ovenstående kan vi konstatere, at Ware og Linkugel og Benoit primært beskæftiger sig med forsvaret. Halford Ross Ryan 13 argumenterer dog i sin artikel Kategoria and Apologia: On Their Rhetorical Criticism as a Speech Set (1982) for, at man er nødt til at se apologien i forbindelse med den anklage, der er fremført eksplicit som implicit: I 13 Ryan er assisterende professor i Public Speaking ved Washington og Lee University. 15

16 propose to treat accusation and apology 14 as a speech set [ ] (Ryan 1982:254). Ryan fremhæver altså, at man må betragte anklagen og forsvaret som et talesæt, og man skal derfor også forholde sig til og undersøge anklagerens motiv og arten af anklagerens belæg. Som kritikere kan vi kun få en fuldstændig forståelse af en anklage eller et forsvar ved at undersøge dem begge (Ryan 1982:254). Benoit er enig i denne anskuelse, men kritiserer Ryan for ikke at diskutere og behandle forholdet mellem et forsvar og en anklage. Benoit fremhæver blandt andet, hvordan retor kan omdefinere eller omforme anklagen, så forsvaret ikke bliver svar på det, der oprindelig var formuleret af anklageren (Benoit 1995:84). Det kan også ske, at der ikke er nogen klar og entydig anklage, og at den bliver defineret af mange aktører eksempelvis massemedierne. En anklage og et forsvar kan ligeledes være flettet ind i hinanden, så en anklage rummer et forsvar og omvendt. I stedet for at forsøge at adskille dem, udtrykker Benoit, at man hellere skal undersøge, hvordan de optræder i den aktuelle situation. Han forklarer også, at man kan benytte imagegenoprettelsesstrategierne som en forebyggende apologi, så forsvaret optræder før anklagen. Han skriver: Indeed, if a preemptive defence were completely succesfull, no attack would occur (Benoit 1995:85). I forlængelse af dette vil man kunne argumentere for, at der i et forsvar altid vil være indlejret et angreb. Et eksempel kunne være: Peter kommer hjem til Yvonne efter den årlige julefrokost på arbejdet. Peter fortæller Yvonne om en uheldig episode i kopirummet. Han forsvarer det med, at han var fuld. Dette eksempel illustrerer, at Peter er bevidst om, at handlingen var forkert, idet han føler sig nødsaget til at forsvare sig selv. Visse normer er gældende i ethvert samfund, og når overtrædelse af disse sker, må man forsvare sig. Dette kræver ikke nødvendigvis, at der er fremført og ekspliciteret en direkte anklage. Derfor vil vi mene, at anklagen altid indirekte vil være indlejret i forsvaret. I vores analyse af Løkkes tale må vi derfor både tage højde for de anklager, der fremføres af journalisterne på pressemødet og de anklager, der er indlejret i Løkkes tale. Vi har nu gennemgået apologien som genre og redegjort for, hvilke imagegenoprettelsesstrategier man kan anvende, hvis man udsættes for et angreb. Disse imagegenoprettelsesstrategier vil vi benytte som analyseredskab i de kommende to analyser af mediedækningen og Løkkes tale på pres- 14 Der opstår forvirring, når Ryan benytter sig af ordet apology som synonym for apologia (forsvar). Det er ikke problematisk at skelne mellem apologi og undskyldning på dansk, men der kan nemt opstå forvirring, da ordet på engelsk både benyttes i forhold til undskyldning og apologi. I henhold til Ryans tekst forstår vi ordet apology som synonym for forsvar. 16

17 semødet. Vi anvender Benoits teori, da vi anser den for at være et godt redskab til at forstå og identificere, om Løkke anvender strategier i sin tale. 2.2 Undskyldningsretorik Vi bevæger os nu videre til undskyldningsretorikken. Med dette afsnit ønsker vi at opnå en grundlæggende forståelse af genren og nå frem til, hvad en undskyldning er. Vi anvender primært tre teoretiske bidrag, der alle er centrale inden for nyere studier af undskyldningsretorik: Aaron Lazares 15 bog On Apology (2005), Joy Koesten og Robert C. Rowlands 16 artikel The Rhetoric of Atonement (2004) samt Trudy Govier og Wilhelm Verwoerds 17 artikel The Promise and Pitfalls of Apology (2002). Med kombinationen af disse tre udlægninger mener vi at kunne belyse genren mere fyldestgørende, end hvis vi blot havde anvendt et enkelt teoretisk bidrag. Vi har valgt teorien ud fra et retorisk fokus, da vi ønsker at se nærmere på, hvordan undskyldninger beskrives i teorien og sprogligt er udformet i praksis. Fælles for de tre bidrag er, at de opstiller kriterier for en undskyldning, som er anvendelige for os i de senere analyser. I teksterne beskæftiger de sig desuden med politiske taler og detaljerede analyser af disse. Derfor er de væsentlige for os at anvende, da vi netop har med offentlige, politiske taler at gøre. Undervejs i teoriafsnittet inddrager vi andre indspark, der kan nuancere og supplere de tre hovedbidrag. Disse vil blive præsenteret løbende. Dette afsnit om undskyldningsretorik skal føre os til en samlet liste af kriterier, som skal være opfyldt, før en tale kan karakteriseres som en undskyldning. Afsnittet munder således ud i et selvstændigt afsnit, hvor vi udvælger og begrunder kriterier for vores analyser Undskyldningssituationen Ordet undskyld refererer til en situation, hvor en part, der har begået en fejl eller overtrædelse, anerkender ansvaret for overtrædelsen og udtrykker anger, skyld eller fortrydelse til en anden part den forurettede. Hver part kan være en person eller en større gruppe (Lazare 2005:23). Eksempelvis kan en statsleder undskylde til en befolkningsgruppe eller en hel nation, og omvendt kan en gruppe give 15 Lazare er amerikansk professor i psykiatri og har studeret offentlige og private undskyldninger. Hans forskning fokuserer primært på, hvordan undskyldninger fremkalder tilgivelse og skaber forsoning mellem mennesker. 16 Koesten og Rowland er begge amerikanske kommunikationsforskere. Koesten er assisterende professor ved Department of Communication, Washburn University. Rowland er professor og formand for Communication Studies Department ved University of Kansas. 17 Govier og Verwoerd er begge filosoffer. Govier er canadier og assisterende forsker og ph.d. i filosofi. Verwoerd er sydafrikansk lektor i politisk filosofi. Begge forsker i undskyldninger, tilgivelse, politik og etik. 17

18 en undskyldning til et enkelt individ. Lazare beskæftiger sig i bogen On Apology med undskyldningen, hvis karakter kan variere i både form og udtryk, og han præsenterer både verbale og nonverbale undskyldninger (Lazare 2005:35-38). En nonverbal undskyldning formidles via kropssprog og mimik. Et eksempel kunne være, at en bilist kommer til at bakke ud foran en anden, hvor bilisten derefter løfter hånden for at markere, at fejlen er hans. Her er undskyldningen til modparten indlejret i kropssproget og den fysiske gestus. I vores analyse af Løkkes tale vil vi dog primært fokusere på de sproglige udformninger, der udgør undskyldninger Undskyldningsprocessen Lazare bygger sit studie af undskyldningen på analyser af over 1000 undskyldninger. Han præsenterer på baggrund af dette det, han kalder undskyldningsprocessen, The apology process. Denne proces består af forskellige elementer, der tilsammen udgør en effektiv undskyldning, og som er nødvendig for at imødegå den forurettedes behov (Lazare 2005:20). Undskyldningsprocessen kan ifølge Lazare deles op i fire overordnede dele: 1. Anerkendelse af gerningen/overtrædelsen 2. Forklaring 3. Diverse holdninger og adfærd herunder anger, skyld, ydmyghed og ærlighed 4. Erstatning (Lazare 2005:35) Det første punkt anerkendelse af gerningen/overtrædelsen udgør den væsentligste del af undskyldningsprocessen, og Lazare understreger, at undskyldningsprocessen ikke kan begynde uden denne dimension (Lazare 2005:75). Udgangspunktet er altså, at krænkeren anerkender og står ved sin fejlagtige handling. Det er vigtigt i henhold til punktet forklaring at tilføje, at alle former for forklaringer ikke vil være givtige i undskyldningsprocessen. Hvis forklaringen af forseelsen for eksempel virker uærlig, arrogant eller manipulerende, kan det ligefrem medføre, at forseelsen vil blive eskaleret yderligere (Lazare 2005:121). Nogle forklaringer kan dog være med til at formildne handlingen, hvis de indeholder én eller flere af følgende elementer: 1) gerningen var ikke tilsigtet og derfor ikke personlig, 2) handlingen siger ikke noget om krænkerens rigtige jeg, 3) offeret for forseelsen er uden 18

19 skyld, og 4) det er usandsynligt, at en lignende handling vil opstå på grund af det unikke i omstændighederne (Lazare 2005:121). Lazare tydeliggør via forskellige eksempler, hvilke forklaringer der, ifølge ham, er passende i forhold til undskyldningsprocessen. Det fremgår dog ikke, hvordan han foretager denne vurdering af brugen af forklaringer. Lazare kommer blandt andet med et eksempel, der omhandler den tyske prins Ernst Augusts urinering på en tyrkisk pavillon ved en event i Tyskland, hvor han efterfølgende undskyldte til den tyrkiske befolkning og forklarede sig med, at det ikke var en bevidst handling. Lazare vurderer forklaringen til at være unøjagtig og latterlig, idet urinering, når man er vågen, er en bevidst handling. I dette tilfælde foreslår Lazare, at undskyldningen havde været mere troværdig, hvis han i stedet havde forklaret sig med, at herretoilettet var langt væk, og at han derfor ikke kunne holde sig. Lazare tilføjer, at et endnu bedre alternativ havde været slet ikke at komme med en forklaring og i stedet tilbyde en form for erstatning (Lazare 2005:124). Den forurettede er i visse situationer bedre tjent med ikke at få nogen forklaring fremfor en bortforklaring. Det fremgår ikke tydeligt, på hvilken baggrund Lazare foretager sin vurdering af den passende handling. Det virker umiddelbart som om, at vurderingen beror på egen logik og er situationsbestemt, idet han ikke fremsætter, hvilke normative kriterier han baserer sin vurdering på. Det kan derfor være problematisk for læseren at overføre hans analyser til lignende sager. Han har blot opstillet en liste med dårlige forklaringer, som læseren kan bruge i undersøgelsen af forklaringer. Eksempler kunne være jeg var forelsket, jeg var fuld, jeg var ikke mig selv og jeg er bare et menneske (Lazare 2005:125). Spørgsmålet er, om disse såkaldte dårlige forklaringer under visse omstændigheder er legitime afhængig af den situation, de gives i. Dette aspekt uddyber Lazare dog ikke, men foreslår blot, at læseren bør være opmærksom på forklaringer af denne karakter. Det tredje punkt diverse holdninger og adfærd herunder anger, skyld, ydmyghed og ærlighed består i, at krænkeren verbalt eller nonverbalt giver udtryk for, at vedkommende angrer og skammer sig over handlingen. At udvise anger, skyld, ydmyghed og skam bidrager til at genoprette offerets værdighed (Lazare 2005: ). Lazare beskriver, hvordan det fjerde punkt erstatning i visse situationer kan udgøre en dominerende funktion ved fuldstændig at genoprette tab. Erstatning kan for eksempel være udskiftning af et tæppe, der er blevet plettet, erstatning af et mistet ur eller returnering af en stjålet pung. Ved immaterielle forseelser såsom misbrug af tillid og fornærmelser kan erstatningen udgøre en symbolsk handling i form af noget praktisk som for eksempel en middag, huslig hjælp eller overrækkelse af en pris. Ved at tilbyde erstatning viser krænkeren, at han eller hun tager forseelsen al- 19

20 vorligt og er villig til at reparere skaden (Lazare 2005: ). Offeret vurderer ovenstående fire dele af undskyldningsprocessen, når vedkommende skal overveje, om han eller hun vil tage imod undskyldningen. Det afhænger af situationen og varierer fra undskyldning til undskyldning, hvor vigtige de enkelte dele er. Motivationen for at undskylde udspringer, ifølge Lazare, af krænkerens respons på skyld, skam og empatisk hensyntagen til offeret og endvidere forsøg på at genoprette og undgå yderligere skade på forholdet (Lazare 2005:35). Man kan dog sætte spørgsmålstegn ved, om motivationen for at undskylde altid vil udspringe af en hensyntagen til offeret, eller om den i nogle tilfælde opstår af andre og mere egoistiske årsager og dermed bruges som en strategi. Dette aspekt er Lazare selv opmærksom på, da en egoistisk undskyldning i nogle tilfælde delvist kan lykkes, hvis den samtidig indfrier offerets behov (Lazare 2005:117). I sådanne tilfælde vil en undskyldning baseret på krænkerens egen hensyntagen ikke fuldstændig devaluere undskyldningen for offeret. Michael Cunningham 18 beskriver i artiklen Saying Sorry: The Politics of Apology (1999), hvordan politikere i USA bruger undskyldninger som et middel til at opnå selvtilfredshed og vinde befolkningens gunst (Cunningham 1999:288). Undskyldninger kan således også gives for egen vindings skyld, hvilket Villadsen også påpeger finder sted i en dansk kontekst: I stigende omfang finder politikere endda selv påskud for at komme med offentlige undskyldninger for på den måde at få medieopmærksomhed og en anledning til at udbrede sig om deres værdier (Villadsen 2009a:194). Citatet vidner om en øget bevidsthed om, at spin og krisekommunikation er dagligdag i det politiske liv, hvor formålet er at stille retoren i det bedst mulige lys. Ud fra ovenstående kan man argumentere for, at man godt kan give en undskyldning, der opfylder alle Lazares kriterier, men hvor motivationen samtidig er drevet af strategiske bagtanker og egoisme. Det kan dog diskuteres, om en sådan egoistisk undskyldning overhovedet kan karakteriseres som en ægte undskyldning. Her er motivationen ikke drevet af oprigtig anger og hensyntagen til den forurettede person, hvilket netop er kendetegnende og væsentligt inden for undskyldningsretorik 19. Man kan derfor tale om, at sådanne former for undskyldninger måske nærmere skal karakteriseres som apologier, da det mere handler 18 Cunningham er amerikansk seniorlektor i politik ved School of Social Historical and Political Studies. 19 Vigtigheden af troværdige og oprigtige undskyldninger fremhæves blandt andre af Koesten & Rowland i The Rhetoric of Atonement (2004) og Govier & Verwoerd i The Promise and Pitfalls of Apology (2002). Begge parter beskæftiger sig med troværdig undskyldningsretorik. 20

21 om at genoprette ens eget image end hensynet til offeret. Anledningen og tidspunktet for ens undskyldning kan også have indflydelse på, om motivationen opfattes som reel og er drevet af en hensyntagen til offeret. Dette aspekt kommer Yosef Z. Liebersohn, Yair Neuman og Zvi Bekerman 20 med et eksempel på i deres artikel Oh baby, it s hard for me to say I m sorry: public apologetic speech in cultural rhetorical resources (2004). Israels tidligere premiereminister Ehud Barak holdt en tale til de sephardiske jøder tæt på det valg, hvor han kandiderede til premiereministerposten. I talen undskyldte han for sit partis behandling af denne jødiske befolkningsgruppe og søgte om tilgivelse. Omstændighederne for talen førte til, at der blev sået tvivl om undskyldningens oprigtighed: gav han den for blot at få de sephardiske jøders stemme til det kommende valg? (Liebersohn et al. 2004:935). En analyse af receptionen af undskyldningen viste også, at det overordnede indtryk blandt de sephardiske jøder var, at undskyldningen var mere retorisk end oprigtig (Liebersohn et al. 2004:941). Dette eksempel viser, at tidspunktet for ens undskyldning kan have indflydelse på, om modtageren finder den oprigtig. Omdrejningspunktet for en oprigtig undskyldning bør altså udspringe af en hensyntagen til offeret. Dette leder os videre til følgende afsnit, hvor vi vil se på den forurettedes behov i undskyldningsprocessen En dialogisk proces Det er vigtigt at påpege, at en undskyldning ofte foregår i en dialogisk proces og endda som en forhandling mellem to parter (Lazare 2005:24). Det er derfor forenklet blot at anskue en undskyldning isoleret som et ensidigt tilbud fra en part til en anden. Den krænkede part, som skal tage imod undskyldningen, har desuden et eller flere af de følgende behov, som vedkommende håber vil blive adresseret: - Genoprettelse af respekt og værdighed. - Forsikring om at den forurettede og krænkeren har fælles værdier. - Forsikring om at den forurettede ikke havde skyld. - Forsikring om at den forurettede er i sikkerhed fra yderligere skade af krænkeren. - Viden om at krænkeren har lidt som resultat af gerningen. - Et løfte om tilstrækkelig erstatning. - Mulighed for at kommunikere sin lidelse og andre følelser vedrørende gerningen. 20 Liebersohn forsker i generel og jødisk filosofi samt klassiske studier ved Bar-Ilan University, Israel. Neuman er seniorlektor på Ben-Gurion University, Israel. Bekerman underviser i antropologi på School of Education, Hebrew University of Jerusalem. 21

22 (Lazare 2005:34-35) Her er det relevant igen at inddrage Ryan, der som tidligere nævnt argumenterer for, at man kan se en anklage og et forsvar som et talesæt. I forlængelse af afsnittet om forholdet mellem angreb og forsvar kan man argumentere for, at det samme må gøre sig gældende for undskyldningsprocessen. Der er altid, eksplicit som implicit, en anklage indlejret, når der gives en undskyldning. Anklagen er ikke nødvendigvis formuleret i skrift eller tale. Den, der undskylder, er bevidst om, at han har overtrådt en norm og derved har krænket en anden part. Hvis en bilist for eksempel kører over for rødt og kommer til at køre en cyklist ned, kan vedkommende straks på eget initiativ undskylde over for cyklisten. Her vil anklagen være indlejret i gerningen at køre over for rødt. Cyklisten behøver således ikke at have italesat anklagen, før bilisten anerkender sit ansvar og undskylder. Man må således forstå undskyldninger i tilknytning til de beskyldninger, som de er svar på. Selve undskyldningen som dialogisk proces er mere kompleks end som så, da et talesæt kan variere fra situation til situation og særligt i vor tid ikke er en afgrænset størrelse. Beskyldninger kommer ofte i fragmenter flere forskellige steder fra og opstår som en blanding af udtalelser fra forskellige parter og platforme, hvilket også kan være gældende for selve undskyldningen. Anklager mod politikere fremføres ofte via massemedierne og sker typisk på vegne af offentligheden. Det er derfor svært at afgrænse i tid, hvornår og om en undskyldningssituation er afsluttet. I takt med at der kommer nye oplysninger i en politisk sag, vil sagen nemt kunne udvikle sig på ny (Kjeldsen 2008:43-45, Downey 1993:54-55). Vi vil nu gå videre til at præsentere Koesten og Rowlands soningsretorik, der opstiller en række kriterier for troværdige undskyldninger Soningsretorik Koesten og Rowland præsenterer i artiklen The Rhetoric of Atonement (2004) fem kriterier, der skal være opfyldt, hvis man ønsker at søge forsoning med en modpart. Koesten og Rowland er inspireret af jødisk-kristen retorik, hvor begreberne forløsning, forsoning og tilgivelse er fremtrædende. De plæderer for, at den mest udviklede implicitte teori om forsoning udspringer af den jødiske liturgi soningsretorik (Koesten & Rowland 2004:72). Villadsen påpeger, at brugen af betegnelsen undskyldningsretorik er mere hensigtsmæssig i en dansk kontekst, hvor religion ikke spiller en afgørende rolle. Ved denne betegnelse undgår man herved: 22

23 [ ] de religiøse konnotationer der ligger i bl.a. ordet soning, konnotationer som der næppe er belæg for i den udbredte verdslige grundindstilling der kendetegner de fleste danskeres samfundsopfattelse (Villadsen 2009a:204). Derfor vil vi i dette speciale anvende betegnelsen undskyldningsretorik, men vi benytter dog soningsretorik i dette afsnit, da det er denne betegnelse, Koesten og Rowland selv anvender. Soningsretorikken tilbyder retor, for eksempel en politisk leder, de retoriske redskaber til at acceptere skyld, give slip på fortiden og helbrede gamle sår (Koesten & Rowland 2004:70-71). Soning er det personlige eller organisatoriske svar, når der ingen mulighed er for benægtelse eller tilsidesættelse af en anklage om en væsentlig forseelse (Koesten & Rowland 2004:72). Vellykket soningsretorik skal opfylde fem kriterier, hvis healing skal forekomme. De fem kriterier, der definerer troværdig soningsretorik, er: 1. Anerkende forseelsen og bede om tilgivelse. 2. Tilbyde en grundig ændring af indstilling/holdning og forholdet baseret på refleksion. 3. Tage skridt hen mod at udvikle en anden form for nutid og fremtid. 4. Gennem offentlig handling eller privat ærgrelse demonstrere oprigtigheden af undskyldningen. 5. Søge forsoning i et offentligt forum. (Koesten & Rowland 2004:75) Det første kriterium består i, at retor skal tilstå og anerkende sin forseelse, vise anger og bede om tilgivelse. Essensen af det andet kriterium er, at retor reflekterer over årsagerne til forseelsen for at ændre indstilling og forhold og dermed forhindre en gentagelse af handlingen. Ansvaret skal således placeres på krænkeren og ikke på offeret. Dette er ifølge Koesten og Rowland et vigtigt element ved undskyldningen for en politisk leder, og det pointeres, at: He or she is responsible for looking inward, toward the existing policies and circumstances that could perpetuate similar offenses and examine ways to change the environment (Koesten & Rowland 2004:73). Vedkommende må se indad, undersøge overtrædelsen og vise en ændret holdning eller politik for derved at forhindre fremtidige forseelser. Det tredje kriterium for soningsretorik er, at overtræderen 23

KOMMUNIKATION OG KRISEHÅNDTERING

KOMMUNIKATION OG KRISEHÅNDTERING KOMMUNIKATION OG KRISEHÅNDTERING Finn Frandsen Center for Virksomhedskommunikation Dias 2 Oversigt 1) Mit udgangspunkt 2) Anti-håndbog i mediefiasko 3) Tendenser i kriseforskningen 4) Krisekommunikation

Læs mere

FORMIDLINGS- ARTIKEL

FORMIDLINGS- ARTIKEL FORMIDLINGS- ARTIKEL + OVERVEJELSER OMKRING ARTIKLENS FORMIDLING 50 Shades of Green en undersøgelse af uklare begreber i miljøkommunikation Specialeafhandling af Signe Termansen Kommunikation, Roskilde

Læs mere

Krisekommunikation: Hvad gør I, hvis? Handout til Kommunikationsnetværk 24. september 2013

Krisekommunikation: Hvad gør I, hvis? Handout til Kommunikationsnetværk 24. september 2013 Krisekommunikation: Hvad gør I, hvis? Handout til Kommunikationsnetværk 24. september 2013 4 centrale pointer om krisekommunikation: 1. Krisekommunikation handler både om forebyggelse og håndtering. 2.

Læs mere

Nyhedsbrev. Kurser i VækstModellen

Nyhedsbrev. Kurser i VækstModellen MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 5 D e c e m b e r 2 0 1 2 Velkommen

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Banalitetens paradoks

Banalitetens paradoks MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k D e c e m b e r 2 0 1 2 Banalitetens paradoks Af Jonas Grønbæk

Læs mere

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må- Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes

PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes Anerkendende kommunikation og Spørgsmålstyper Undervisning i DSR. den 6 oktober 2011 Udviklingskonsulent/ projektleder Anette Nielson Arbejdsmarkedsafdelingen I Region Hovedstaden nson@glo.regionh.dk Mobil

Læs mere

Det er vigtigt at være en god formidler og taler

Det er vigtigt at være en god formidler og taler Formidlingsartikel Det er vigtigt at være en god formidler og taler Sprog er et af de mest centrale redskaber i vores liv og dagligdag. Sprog gør det muligt for os at kommunikere med hinanden og påvirke

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE Fra kriminalitet til uddannelse Denne artikel er udsprunget af specialet: Fortællinger om kriminalitet og uddannelse (Hentze & Jensen, 2016). Artiklen handler om

Læs mere

Vildledning er mere end bare er løgn

Vildledning er mere end bare er løgn Vildledning er mere end bare er løgn Fake News, alternative fakta, det postfaktuelle samfund. Vildledning, snyd og bedrag fylder mere og mere i nyhedsbilledet. Både i form af decideret falske nyhedshistorier

Læs mere

SPØRGSMÅLSTEGN VED SPØRGSMÅL?

SPØRGSMÅLSTEGN VED SPØRGSMÅL? SPØRGSMÅLSTEGN VED SPØRGSMÅL? MÅ JEG SPØRGE OM NOGET? Sådan starter mange korte samtaler, og dette er en kort bog. Når spørgsmålet må jeg spørge om noget? sjældent fører til lange udredninger, så er det,

Læs mere

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere

Læs mere

Mange professionelle i det psykosociale

Mange professionelle i det psykosociale 12 ROLLESPIL Af Line Meiling og Katrine Boesen Mange professionelle i det psykosociale arbejdsfelt oplever, at de ikke altid kan gøre nok i forhold til de problemer, de arbejder med. Derfor efterlyser

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation

Læs mere

Praktisk Ledelse. Børsen Forum A/S, 2010. Børsen Forum A/S Møntergade 19, DK 1140 København K Telefon 70 127 129, www.blh.dk

Praktisk Ledelse. Børsen Forum A/S, 2010. Børsen Forum A/S Møntergade 19, DK 1140 København K Telefon 70 127 129, www.blh.dk Praktisk Ledelse Uddrag af artikel trykt i Praktisk Ledelse. Gengivelse af dette uddrag eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Skriftlig genre i dansk: Kronikken

Skriftlig genre i dansk: Kronikken Skriftlig genre i dansk: Kronikken I kronikken skal du skrive om et emne ud fra et arbejde med en argumenterende tekst. Din kronik skal bestå af tre dele 1. Indledning 2. Hoveddel: o En redegørelse for

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,

Læs mere

Start med at læse vedhæftede fil (Om lytteniveauerne) og vend så tilbage til processen.

Start med at læse vedhæftede fil (Om lytteniveauerne) og vend så tilbage til processen. At lytte aktivt Tid: 1½ time Deltagere: 4-24 personer Forudsætninger: Overblik over processen, mødeledelsesfærdigheder Praktisk: telefon med stopur, plakat med lytteniveauer, kopi af skema Denne øvelse

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløb 1 og 2 - Afsluttende prøve i Dansk Gældende ved prøver, der afholdes efter 1. august 2015 1 Indhold DANSK NIVEAU F... 3 DANSK NIVEAU E... 8 DANSK NIVEAU D...13 DANSK NIVEAU

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1. Feedback DANMARK. Kursusafdelingen

280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1. Feedback DANMARK. Kursusafdelingen 280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1 Feedback DANMARK Kursusafdelingen 280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 2 Feedback - hvordan, hvad, hvornår? Feedback kan defineres som konstruktiv kritik. Ingen kan

Læs mere

Vejledning til 5 muligheder for brug af cases

Vejledning til 5 muligheder for brug af cases Vejledning til 5 muligheder for brug af cases Case-kataloget kan bruges på en række forskellige måder og skabe bredde og dybde i din undervisning i Psykisk førstehjælp. Casene kan inddrages som erstatning

Læs mere

NÅR ORGANISATIONSFORTÆLLINGEN BLIVER DEMOKRATISK - OM AT ARBEJDE MED MED- OG MODFORTÆLLINGER

NÅR ORGANISATIONSFORTÆLLINGEN BLIVER DEMOKRATISK - OM AT ARBEJDE MED MED- OG MODFORTÆLLINGER NÅR ORGANISATIONSFORTÆLLINGEN BLIVER DEMOKRATISK - OM AT ARBEJDE MED MED- OG MODFORTÆLLINGER WORKSHOP VED ph.d., lektor ved institut for erhvervskommunikation tsj@bcom.au.dk Info-netværkskonferencen 2015

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Kaptajn i eget liv. Bag om Kaptajn i eget liv. Et samarbejdsredskab til voksne med ADHD Helle Holmen & Jens Brejnrod

Kaptajn i eget liv. Bag om Kaptajn i eget liv. Et samarbejdsredskab til voksne med ADHD   Helle Holmen & Jens Brejnrod Kaptajn i eget liv Et samarbejdsredskab til voksne med ADHD www.adhdkaptajn.dk Bag om Kaptajn i eget liv Helle Holmen & Jens Brejnrod CSV-Aarhus 2018 Bag om Kaptajn i eget liv De følgende to artikler handler

Læs mere

31/05/2012. Vejledning med flere vejledere et case til at starte diskussionen på vejledningskurser

31/05/2012. Vejledning med flere vejledere et case til at starte diskussionen på vejledningskurser Interaktion i ph.d.-vejledning Vejledning med flere vejledere et case til at starte diskussionen på vejledningskurser Sofie Kobayashi og Camilla Rump skobayashi@ind.ku.dk Dias 1 Tilgængelige diskurser

Læs mere

Bedømmelseskriterier Dansk

Bedømmelseskriterier Dansk Bedømmelseskriterier Dansk Nedenstående bedømmelseskriterier i grundfaget dansk er gældende for følgende uddannelsesforløb: Grundforløb 1 Grundforløb 2 Social- og sundhedsassistentuddannelsen Dansk niveau

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

Fortid kontra Historie

Fortid kontra Historie HistorieLab http://historielab.dk Fortid kontra Historie Date : 20. maj 2016 Ordet historie bruges med mange forskellige betydninger, når man interviewer lærere og elever om historiefaget og lytter til,

Læs mere

Løkke er stærkest, når han er hårdest presset

Løkke er stærkest, når han er hårdest presset Bilag 3 Løkke er stærkest, når han er hårdest presset Kristeligt Dagblad 21.10.2013 Side 1 713 ord Artikel-id: e40be064 Original artikel politisk analyse " Undskyld" var Lars Løkkes kodeord, da han i går

Læs mere

Forvaltning / Politik og Administration / Socialvidenskab

Forvaltning / Politik og Administration / Socialvidenskab Videregående egående metodekursus: Avancerede ede Kvantitative Metoder Om kurset Uddannelse Aktivitetstype Undervisningssprog Tilmelding Forvaltning / Politik og Administration / Socialvidenskab kandidatkursus

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Tanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut

Tanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut Tanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut Hvad er vi forpligtet til: Universitetet skal give forskningsbaseret undervisning, samt sikre et ligeværdigt samspil mellem forskning

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Vurder samtalens kvalitet på følgende punkter på en skala fra 1-5, hvor 1 betyder i lav grad og 5 betyder i høj grad.

Vurder samtalens kvalitet på følgende punkter på en skala fra 1-5, hvor 1 betyder i lav grad og 5 betyder i høj grad. Vurder samtalens kvalitet på følgende punkter på en skala fra 1-5, hvor 1 betyder i lav grad og 5 betyder i høj grad. Samtalens rammer og indhold I hvor stor grad fik du afklaret samtalens rammer (formål,

Læs mere

Sta Stem! ga! - diskuter unges valgret O M

Sta Stem! ga! - diskuter unges valgret O M o o Sta Stem! ga! - diskuter unges valgret T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse, der kan involvere alle i klassen og kan udføres med både store og små grupper. Eleverne får mulighed for aktivt

Læs mere

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION 08.12.2013 Hvis man har et alt for lemfældigt forhold til sandhed, så har man også et alt for lemfældigt forhold

Læs mere

Guide til Succesfuld Administration af Facebook Side Communities

Guide til Succesfuld Administration af Facebook Side Communities Guide til Succesfuld Administration af Facebook Side Communities Side 2 Indholdsfortegnelse: Succesfuld Facebook administration side 3 Den positive spiral Side 4 Sørg for at poste hver dag Side 5 Fokuser

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Pernille Steensbech Lemée pl@fokuskommunikation.dk. Copyright: Fokus Kommunikation

Pernille Steensbech Lemée pl@fokuskommunikation.dk. Copyright: Fokus Kommunikation Pernille Steensbech Lemée pl@fokuskommunikation.dk For mig at se udspiller den centrale værdidiskurs sig i spændingsfeltet mellem den individuelle integritet og den klassiskkollektivistiske tanke. Dagens

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Bedømmelseskriterier Dansk

Bedømmelseskriterier Dansk Bedømmelseskriterier Dansk Grundforløb 1 Grundforløb 2 Social- og sundhedsassistentuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse DANSK NIVEAU E... 2 DANSK NIVEAU D... 5 DANSK NIVEAU C... 9 Gældende for

Læs mere

Inklusion af udfordrende elever i skolen del 2 kl. 9.00-15.00

Inklusion af udfordrende elever i skolen del 2 kl. 9.00-15.00 Inklusion af udfordrende elever i skolen del 2 kl. 9.00-15.00 9.00-10.15 Vitaliserende læringsmiljøer 10.15-10.30 Pause 10.30-11.45 Spejling som pædagogisk redskab i skolen 11.45-12.15 Frokost 12.15-13.30

Læs mere

Digitale Sexkrænkelser

Digitale Sexkrænkelser Digitale Sexkrænkelser REAKTIONER OG KONSEKVENSER LEKTION #3 Et undervisningsmateriale udviklet af 2 Digitale sexkrænkelser lektion 3 Reaktioner og konsekvenser Digitale Sexkrænkelser Reaktioner og konsekvenser

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

IDENTITETSDANNELSE. - en pædagogisk udfordring

IDENTITETSDANNELSE. - en pædagogisk udfordring IDENTITETSDANNELSE - en pædagogisk udfordring DAGENS PROGRAM I. Identitet i et systemisk og narrativt perspektiv II. III. Vigtigheden af at forholde sig til identitet i en pædagogisk kontekst Identitetsopbyggende

Læs mere

Tilmelding sker via STADS-Selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside

Tilmelding sker via STADS-Selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside Fra krise til shitstorm: Om kurset Uddannelse Aktivitetstype Undervisningssprog Tilmelding Kommunikation kandidatkursus Dansk Tilmelding sker via STADS-Selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode,

Læs mere

Vurder samtalens kvalitet på følgende punkter på en skala fra 1-5, hvor 1 betyder i lav grad og 5 betyder i høj grad.

Vurder samtalens kvalitet på følgende punkter på en skala fra 1-5, hvor 1 betyder i lav grad og 5 betyder i høj grad. Vurder samtalens kvalitet på følgende punkter på en skala fra 1-5, hvor 1 betyder i lav grad og 5 betyder i høj grad. Samtalens rammer og indhold I hvor stor grad fik du afklaret samtalens rammer (formål,

Læs mere

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning Slide 1 Paradigmer i konfliktløsning Kilde: Vibeke Vindeløv, Københavns Universitet Slide 2 Grundantagelser En forståelse for konflikter som et livsvilkår En tillid til at parterne bedst selv ved, hvad

Læs mere

Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år

Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Værdigrundlag. Fællesskab. På Nr. Lyndelse Friskole står fællesskabet i centrum, og ud fra det forstås alle væsentlige aspekter i skolens arbejde.

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

Hvad er coaching? - og hvad er coaching ikke

Hvad er coaching? - og hvad er coaching ikke Hvad er coaching? - og hvad er coaching ikke Giv en mand en fisk, og han bliver mæt én dag. Lær ham at fiske, og han kan klare sig selv hele livet Kun Fu Tze Coaching - definitionen Coaching er at hjælpe

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, Direktør Impact Learning Aps Kommunerne gør tilsyneladende

Læs mere

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden Mar 18 2011 12:42:04 - Helle Wittrup-Jensen 25 artikler. Generelle begreber dokumentation information, der indsamles og organiseres med henblik på nyttiggørelse eller bevisførelse Dokumentation af en sag,

Læs mere

LÆRINGSMÅL CASE: DANSK SUPERMARKED OPGAVEN BESTÅR AF TRE DELE: INDIVIDUEL TID:

LÆRINGSMÅL CASE: DANSK SUPERMARKED OPGAVEN BESTÅR AF TRE DELE: INDIVIDUEL TID: INDIVIDUEL TID: 1030-1230 LÆRINGSMÅL Eleven kan vurdere teksters afsender og målgruppe, skaffe sig overblik over multimodale teksters opbygning og afgøre, hvordan en tekst skal læses Eleven har viden om

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

KAN TRO FLYTTE BJERGE?

KAN TRO FLYTTE BJERGE? KAN TRO FLYTTE BJERGE? - OM FORVENTNINGER OG FORDOMME SIDE 1/8 HURTIGSKRIV OVER TEMAETS OVERSKRIFT: KAN TRO FLYTTE BJERGE? -----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

SPECIALRAPPORT Journalistiske kvaliteter 1999-2014

SPECIALRAPPORT Journalistiske kvaliteter 1999-2014 SPECIALRAPPORT Journalistiske kvaliteter 1999-2014 Kulturstyrelsen H. C. Andersens Boulevard 2 DK-1553 København V +45 3373 3373 www.kulturstyrelsen.dk medieudviklingen@kulturstyrelsen.dk www.kulturstyrelsen.dk/medieudviklingen

Læs mere

Velkommen. Kort præsentation hvad er du optaget af i øjeblikket

Velkommen. Kort præsentation hvad er du optaget af i øjeblikket Velkommen Kort præsentation hvad er du optaget af i øjeblikket Dagens program Opgaven til i dag Karl Tomms spørgehjul Reflekterende team Domæneteori Respons fra ledelsen Grafisk facilitering Evaluering

Læs mere

LP-MODELLEN FORSKNINGSBASERET VIDEN, DER VIRKER

LP-MODELLEN FORSKNINGSBASERET VIDEN, DER VIRKER Motivation og mestring Dette e-læringsforløb indeholder en gennemgang af, hvad det er, der opretholder og reducerer motivationen hos enkeltelever og klasser. Deltagerne gøres opmærksom på aktuelle teorier,

Læs mere

Er du leder eller redder?

Er du leder eller redder? Er du leder eller redder? Som leder undrer du dig måske over, hvorfor dine medarbejdere reagerer, som de gør? Hvorfor gør de ikke, som I havde aftalt? Svaret findes måske i din egen ledelsesstil? Med små

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL C ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL Denne guide er en let bearbejdet oversættelse fra bogen Skills for Communicating with Patients af Jonathan Silverman,

Læs mere

DEN GODE KOLLEGA 2.0

DEN GODE KOLLEGA 2.0 DEN GODE KOLLEGA 2.0 Dialog om dilemmaer Udveksling af holdninger Redskab til provster, arbejdsmiljørepræsentanter og tillidsrepræsentanter UDARBEJDET AF ETIKOS OVERBLIK INDHOLDSFORTEGNELSE 3 4 5 5 6 7

Læs mere

Faktaark. Konflikthåndtering

Faktaark. Konflikthåndtering Faktaark Konflikthåndtering Marts 2019 Selvom vi måske kunne ønske det anderledes, så er de der konflikterne. Enten vores egne eller andres, som vi bliver påvirket af eller inddraget i som kolleger eller

Læs mere

Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier

Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier Om evalueringen Der er foretaget en kvantitativ baselinemåling ved projektets start ultimo 2015, hvor elever

Læs mere

klassetrin Vejledning til elev-nøglen.

klassetrin Vejledning til elev-nøglen. 6.- 10. klassetrin Vejledning til elev-nøglen. I denne vejledning vil du til nøglen Kollaboration finde følgende: Elev-nøgler forklaret i elevsprog. En uddybende forklaring og en vejledning til hvordan

Læs mere

-et værktøj du kan bruge

-et værktøj du kan bruge Æblet falder ikke langt fra stammen...? Af Mette Hegnhøj Mortensen Ønsket om at ville bryde den negative sociale arv har været en vigtig begrundelse for at indføre pædagogiske læreplaner i danske daginstitutioner.

Læs mere

Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet

Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx Tema: Studieretningsprojektet Ministeriet for Børn og Undervisning Departementet Kontor for Gymnasiale Uddannelser September 2012 Hvorfor dette nyhedsbrev? I august

Læs mere

KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN

KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN Adjunktpædagogikum Modul 1 22.10.2014 Karen Wistoft, professor, Ph.d., cand.pæd. Institut for Læring Ilisimatusarfik Formål At introducere

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 COPENHAGEN K DENMARK TEL +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis.

DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 COPENHAGEN K DENMARK TEL +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis. DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 COPENHAGEN K DENMARK TEL +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis.dk SKRIV NYHEDSHISTORIER! Intern vejledning fra Publikations- og informationsenheden

Læs mere

Faglig læsning i matematik

Faglig læsning i matematik Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har

Læs mere

Diffusion of Innovations

Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations er en netværksteori skabt af Everett M. Rogers. Den beskriver en måde, hvorpå man kan sprede et budskab, eller som Rogers betegner det, en innovation,

Læs mere

Op- og nedtrappende adfærd

Op- og nedtrappende adfærd Op- og nedtrappende adfærd Konflikthåndteringsstile Høj Grad af egen interesse/ Interesse for sig selv Lav 1. Konkurrerende Konfronterende 2. Undvigende (Undertrykker modsætninger) 5. Kompromis (Begge

Læs mere

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Kapitel 2: Kapitel 3: Kapitel 4: Kapitel 5: Kapitel 6: Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Tættere på betingelser

Læs mere

Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE. Til deltagere der vil lære nyt i praksis. Dansk Psykologisk Forlag

Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE. Til deltagere der vil lære nyt i praksis. Dansk Psykologisk Forlag Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE Til deltagere der vil lære nyt i praksis Dansk Psykologisk Forlag Mia Søiberg, Trine Teglhus og Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE Til

Læs mere

At give og modtage konstruktiv feedback

At give og modtage konstruktiv feedback At give og modtage konstruktiv feedback 07.05.06 Hvor svært kan det være? Ret svært åbenbart. Det lyder nemt, men en sikker topscorer i arbejdsklimaundersøgelser er en udbredt oplevelse af, at man ikke

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Artikler

Artikler 1 af 5 09/06/2017 13.54 Artikler 25 artikler. viden Generel definition: overbevisning, der gennem en eksplicit eller implicit begrundelse er sandsynliggjort sand dokumentation Generel definition: information,

Læs mere

Om socialpædagogers arbejde med udviklingshæmmede. Professionelt nærvær

Om socialpædagogers arbejde med udviklingshæmmede. Professionelt nærvær Om socialpædagogers arbejde med udviklingshæmmede borgere Professionelt nærvær Kære læser Socialpædagogerne Nordjylland vil præsentere vores fag med dette hæfte. Det er et fag, som vi er stolte af, og

Læs mere

Interviewguide strategisk kommunikation i danske kunstmuseer. Kommunikationsarbejde: Vision og mission:

Interviewguide strategisk kommunikation i danske kunstmuseer. Kommunikationsarbejde: Vision og mission: Interviewguide strategisk kommunikation i danske kunstmuseer Kommunikationsarbejde: Vision og mission: 1) Hvordan bruger du museets vision og mission/strategi i dit daglige arbejde? 2) Hvem er det relevant

Læs mere

Formidlingsartikel. Redegørelse. I det følgende vil vi redegøre for valget af medie, målgruppe, fokus, virkemidler, formidling og sprog i artiklen.

Formidlingsartikel. Redegørelse. I det følgende vil vi redegøre for valget af medie, målgruppe, fokus, virkemidler, formidling og sprog i artiklen. Formidlingsartikel Redegørelse I det følgende vil vi redegøre for valget af medie, målgruppe, fokus, virkemidler, formidling og sprog i artiklen. Målgruppe, medie og fokus Vores målgruppe er historielærere

Læs mere