Den lille bog om. Elevmægling. Elevmægling 16

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den lille bog om. Elevmægling. Elevmægling 16"

Transkript

1 Den lille bog om Elevmægling Elevmægling 16 elevmæling.indd /11/12 8:55 PM

2 Indhold Tendens i samfundet Virker det: Effekt vs. betydning? Hvad er konfliktmæglingsparadigmet? Hvad er mægling? Hvad er skolemægling? Hvad er elevmægling? Elevmægling i praksis Elevmægling fra parternes synspunkt Elevmægling set fra mæglernes synspunkt Forudsætninger og principper for elevmægling Elevmægling og mobning Valget er taget hvad så nu? Anbefalinger Litteratur Gode links elevmæling.indd 3

3 Konstruktiv konflikthåndtering og -mægling vinder indpas i Danmark. På landsplan trådte Konfliktråd i straffesager i kraft pr. 1. januar Erfaringerne med mægling i straffesager i Danmark viser, at parterne oplever at blive taget alvorligt og mæglingen tilbyder en måde hvorpå de aktivt kan bearbejde den strafbare handling 1. Næste skridt mod en helhedsorienteret strategi er elevmægling i de danske folkeskoler. Elevmægling er et værktøj, hvor børnene selv, i lighed med konfliktmægling for voksne, får mulighed for at håndtere konflikter mellem to eller flere parter i forbindelse med eksempelvis mobning, drillerier og uvenskab mv. De første erfaringer fra skoler tyder på, at udvikling af en konstruktiv tilgang til konflikter og elevmægling frigør ressourcer fra konflikter og uro i det sociale liv til undervisning og læring 2. Analyser fra Børn og Unge i Danmark 3 viser, at hver fjerde af de 7-19-årige oplever konflikter med deres kammerater, hvilket kan være en kilde til mistrivsel. Det fremgår ligeledes af RiskoUngdom 4, at kriminalitetsrisikoen for børn der ikke er glade for at gå i skole er højere. Derfor anbefales det at arbejde bredt med skolens sociale fællesskab. På nuværende tidspunkt er elevmægling i Danmark ikke et centralt tiltag. Det er op til den enkelte skole eller kommune at indføre det. Dette materiale søger at samle erfaringerne med elevmægling og give nogle bud på, hvordan skoler i Østjylland kan arbejde med mægling på en systematisk og konstruktiv måde, der skaber trivsel og social læring. Materialet tager udgangspunkt i hvorledes synet på børn og unge har ændret sig gennem de seneste 20 år og hvorfor netop elevmægling kan finde sin berettigelse i de østjyske folkeskoler. 1. Se mere på 2. Se skoler med konflikthåndtering på 3. Ottesen, M.H. et al s Balvig, Flemming 1999 elevmæling.indd 4

4 Tendens i samfundet I 1989 blev det i FN s Konvention om Barnets Rettigheder for første gang formelt understreget, at børn er individer, der kan deltage aktivt i samfundet, har rettigheder på linje med voksne og skal inddrages og høres i beslutninger vedrørende deres liv. Med denne konvention kom der fokus på, om lovgivningen både i Danmark og i udlandet i tilstrækkelig grad sørgede for, at børns rettigheder til at blive hørt og inddraget blev imødekommet. I dag anskuer pædagoger, lærere, forskere og andre med en professionel relation til børn i stigende grad børn som aktive, sociale og kompetente individer, voksne bør tage alvorligt og inddrage. Antagelsen er nu, at børn besidder kompetencer til at løse mange problemer, hvis de får hjælp til det. Det unikke ved elevmægling er, at mæglingen tager udgangspunkt i, at børn har kompetencer til at løse mange konflikter selv og lægger op til aktiv dialog og deltagelse. Elevmægling baserer sig på en filosofi om, at børn ofte kan være bedre end voksne til at hjælpe i konflikter mellem andre børn. Dette skyldes, at de som børn indgår i en mere ligeværdig magtbalance i mæglingssituationen, end voksne. Elevmægling udelukker dog ikke voksnes indblanding, hvorfor skoler der arbejder med elevmægling ligeledes bør have voksenmæglere, der kan træde til ved konflikter mellem de større elever. Desuden kan elevmægling have en mere vidtrækkende betydning, end hvad der finder sted i den enkelte mæglingssituation, idet elevmægling kan anses som et pædagogisk redskab, der på en unik måde formår at styre og træne eleverne i bestemte kompetencer. Effekterne af elevmægling i Danmark og i udlandet er på nuværende tidspunkt forholdsvis udokumenterede. Mæglingstil-gangen illustrerer, at der i dag er en større anerkendelse af, at børn er selvstændige, refleksive mennesker, der skal tages alvorligt. Børn har ret til at blive hørt og inddraget. På denne baggrund antages mæglingen at reducere antallet af konflikter, genoprette relationer i mobbesager og højne elevernes muligheder for at håndtere konflikter og skabe en inkluderende skole, hvor forskellighed anerkendes. Mægling ser ligeledes ud til at have kriminalpræventive potentialer ud over, at processen genopretter forholdet mellem parterne. Elevmægling 5 elevmæling.indd 5

5 Virker det: Effekt v Effekten af elevmægling er endnu forholdsvis udokumenteret, dog peger to amerikanske studier på nogle positive resultater. Studierne, som stammer fra og indikerer, at der kræves en høj grad af systematisk implementering af elevmægling for, at opnå væsentlige positive resultater 5. I et andet studie fremgår det at man observerede en reduktion på mellem 51% og 65 % i forbindelse med fysiske aggressioner i skolegården for børn i børnehaveklasse til og med 5. klasse 6. Disse effekter sås også i forbindelse med observationer et år efter gennemførslen af undersøgelsen. Derudover udtrykte både lærere og elevmæglere stor tilfredshed med muligheden for gennemførsel af elevmægling, samt en høj grad af accept af elevmægling som et værktøj til konflikthåndtering. I Danmark viser sig samme tendens. Tilbage i 2003 iværksatte Socialministeriet, Det Kriminalpræventive Råd og otte sjællandske kommuner projektet Konfliktmægling for årige. Evalueringsrapporten viser, at mægling: har vist sig at have en positiv effekt på adfærden hos de involverede parter, samt at konflikten ikke er genopstået 7. Nedenstående erfaringer gjorde sig gældende for de otte kommuner: At udvikle og styrke de unges sociale og følelsesmæssige kompetencer. At styrke de unges oplevelse af at kunne påvirke deres eget liv. Til en vis grad at opøve handlekompetence. At medvirke til at afholde de unge fra destruktiv adfærd. 8 I forbindelse med Faglighed for Alle blev der i Københavns Kommune ligeledes forsøgsvis indført brug af elevmægling. En evaluering fra august 2009, giver et billede af indsatsen og opridser et hurtigt overblik over en række foreløbige resultater. Bl.a. er der sket et fald i antallet af elever, der er bange for at blive slået i skolen. Ifølge 2008-barometertal Elevmægling 6 elevmæling.indd 6

6 vs. betydning? var ti procent af eleverne bange for at blive slået, mens det drejede sig om syv procent i 2009-tallet. Alt i alt peger erfaringerne på, at med indførsel af elevmægling på skolerne bliver eleverne mere opmærksomme, ansvarlige og føler sig mere trygge ved, at der er voksne eller andre elever, der kan hjælpe dem med at håndtere konflikter på en anden måde end tidligere. Lærerne oplever desuden, at elevmæglerne får udviklet nogle sociale færdigheder og kommunikative kompetencer, der giver dem en styrke socialt og fagligt. Hvad er konfliktmæglingsparadigmet? Det grundlæggende bag konfliktmægling er, at konflikten gives tilbage til de involverede parter. Paradigmet for konfliktmægling er defineret af en tillid til, at parterne bedst ved, hvad der er godt for dem. Dvs. at de ses som eksperter på eget liv. Derfor er det muligt for parterne at nå frem til gensidigt tilfredsstillende løsninger, hvis de selv vil. 5. Hanson Cunningham et. al Hva har du gang i? Evalueringsrapport for projektet. Konfl iktmægling for årige side 5 8. Ibid. side Elevmægling 7 elevmæling.indd 7

7 Hvad er mægling? Mægling er en frivillig og fortrolig konfliktløsningsmetode, hvor en eller flere upartiske tredjepersoner hjælper parterne med selv at forhandle sig frem til en for dem tilfredsstillende løsning gennem en struktureret proces. Tredjepersonen træffer ingen afgørelse i sagen 10. Hvad er skolemægling? Begrebet betegner en bestemt kultur og holdning i forhold til konflikter. Skolen implementerer konflikthåndtering og mægling ud i alle led, så det bliver en gennemført tankemåde på hele skolen. Det vil sige, at ledelsen, lærerne, eleverne, og forældrene, har indsigt i værktøjer og grundprincipper for mægling. Hvad er elevmægling? Elevmægling er et element indenfor skolemægling og er det, som faktisk sker, når elevmæglere mægler mellem to eller flere parter. Elevmæglernes opgaver kan opdeles i formelle mæglinger i et lukket rum og de uformelle, det forebyggende arbejde som foregår i skolegården. For de mindre elever varetages mæglingen af specialuddannede elever fra ældre klassetrin, mens det for de ældre klassetrin kan være ældre elever eller lærere som varetager mæglingen. Elevmægling i praksis Elevmægling foregår ved at udvalgte elever bliver undervist i at fungere som elevmæglere på deres skole. Rammer og spilleregler for elevmægling udspringer fra principperne for traditionel mægling. Dette betyder at elevmæglerne er det medierende led mellem de stridende parter, og målet er, at parterne selv kommer frem til en løsning på problemet. Som det er med andre typer mægling er det frivilligt at deltage i elevmægling, idet mægling kun fungerer hvis alle parter deltager frivilligt og ikke presses til at deltage. Selve forløbet er, at to elevmæglere deltager sammen med de elever som har en konflikt. Først fortæller elevmæglerne de overordnede regler og principper for mæglingen, dernæst at alle deltagende parter har tavshedspligt og at de som er i konflikt skal tale pænt til hinanden. 10. Vibeke Vindeløv: Konfliktmægling. Side 96. Jurist- og Økonomiforbundets forlag, elevmæling.indd 8

8 For mæglingen gælder også, at de, som har en konflikt, taler en af gangen og at hver part starter med at fortælle deres version af konflikten. Efter at hver deltager har fortalt deres version af konflikten lægger elevmæglerne op til at udarbejde et forslag til, hvordan parterne i konflikten kan komme videre. Det bedste forslag skrives ned og parterne underskriver dette dokument og forholder sig til dette forslag fremadrettet. Elevmægling fra parternes synspunkt Et væsentligt aspekt ved konfliktmæglingen for de mæglede er, at de i dialogen bliver bedre til at sætte ord på og respektere andres følelser og bevæggrunde for handling. Dette er kernen i elevmæglingen. Parterne oplever, at de selv har indflydelse på og aktivt tager del i løsningen af deres egne konflikter. Mange oplever et frirum, hvor de kan være ærlige, uden at andre fælder dom over deres handlinger, eller at informationer videregives til andre. Elevmægling set fra mæglernes synspunkt Betydningen af at både de mæglede og elevmæglerne er elever, og at elevmæglerne derfor har kendskab til lignende konflikter, fremhæves af alle som noget positivt, da det derved er lettere følelsesmæssigt at relatere til parterne i konflikten. Elevmægling 9 elevmæling.indd 9

9 I undersøgelsen Grib konflikten om konstruktiv konflikthåndtering i skolen fremgår det, at børnene føler sig mere trygge ved elevmæglerne, hvor aldersforskellen er mindre. Derudover føler de unge mæglere på deres side, at de får noget ud af at mægle i konflikterne. Det giver selvtillid og større empati. Forskning viser også, at unge, der deltager i konfliktmægling, stopper deres konflikter og stopper deres destruktive adfærd. Alle disse faktorer er med til at bedre skolens sociale liv. Forudsætninger og principper for elevmægling Følgende forudsætninger og principper gør sig gældende for elevmægling: 1. En konflikt betragtes i elevmægling som en udviklingsmulighed. 2. Mægling er frivillig konfliktløsning. Alle er til stede af fri vilje. 3. Alle parter er eksperter på deres eget liv. Der gives ikke en sandhed om en given konflikt. 4. Parterne ejer så at sige konflikten og løsningsmulighederne. Mægleren gør ikke. 5. Mægleren må være upartisk og neutral og må ikke afgøre, hvorvidt den ene part er skyldig. 6. Fortrolighed. Hverken mægler eller de involverede elever må fortælle andre om, hvad der sker i mæglingen Tilblivelser i neutralitetszoner v. Jette Kofoed s elevmæling.indd 10

10 Elevmægling og mobning Konfliktmægling kan bruges til forskellige typer af konflikter i skolen eller på uddannelsesstedet, men er ikke svaret på alle konflikter. Nogle konfliktfyldte situationer såsom mobning kræver, at de voksne entydigt bestemmer og markerer værdier, retninger, handlinger mv. Mobning kan udspringe af en konflikt, men det er ikke givet. Mobning er ikke en naturlig del af livet som konflikter er og kan aldrig være positiv, da det er ødelæggende for alle i og omkring det. Det er derfor vigtigt at gøre sig klart, hvilke grundprincipper fra konfliktmægling, der kan anvendes ved mobbeintervention, og hvilke der ikke kan. Mægling som dialogproces kan med fordel indarbejdes som en del af en antimobbestrategi og bruges genoprettende i kølvandet på mobning. Som en måde at genoprette følelser og relationer samt til at skabe en bedre fællesskabskultur i en gruppe eller klasse. Elevmægling 11 elevmæling.indd 11

11 Valget er taget h Anbefalinger For at skolemægling og herunder selve elevmæglingen bliver en succes er det helt afgørende, at skolens personale har en forståelse for konfliktparadigmet og bakker mæglingen op. Derfor anbefales det, at personalet får et introduktionskursus i konfliktforståelse og mægling, dialogkompetence og filosofien bag konflikthåndtering. Nedenfor skitseres en mulig handleplan for indføring af skolemægling, herunder elevmægling i de østjyske folkeskoler, baseret på en række anbefalinger fra forskellige undersøgelser om emnet: 1. Ledelsesopbakning: Kursus for ledelsen 2. Inddragelse af hele personalegruppen fra start: Kursus for personalegruppen med fokus på konfliktforståelse på ca. 12 timer. Opdel evt. kurset, så der gives plads til refleksion. 3. Videre kompetenceudvikling for ressourcegruppe på skole eller i kommunen. 4. Handleplan for involvering af aktiviteter for forældre og elever. F.eks. vha. Temauge, forældremøde og at konflikthåndtering inddrages som generelt element i skolens kompetenceudvikling og undervisning. 5. Ved indførelse af skolemægling med både voksen- og elevmæglere bør hele personalegruppen ydereligere introduceres til mæglingsprocessen på et minimum fire timers arrangement. 6. Grundforløb i konflikthåndtering for alle elever på 5. eller 6. klassetrin. 7. Videreuddannelse af elevmæglere (2-3 dage). 8. Uddannelse af ressourcepersoner, som senere kan afholde kurser internt på skolen, fungere som sparringspartner og støtteperson for elevmæglerne. 9. Oversigt over procedure og metoder. f.eks. hvor i organisationen henvendelse ved konflikter skal ske. 10. Sammensætning af materialesamling med ideer og undervisningsforløb. 11. Evaluering: Hvornår og hvordan. Elevmæling 12 elevmæling.indd 12

12 hvad så nu? Som dette materiale viser, er det på nuværende vanskeligt at påvise de socioøkonomiske omkostninger ved konflikter og gevinster ved implementering af elevmægling. Alt efter hvilken model skolen vælger kan omkostningerne beløbe sig på 80 timer for en skole med 600 elever. Erfaringerne viser, at trivsel fremmes og kriminalitet forbygges. Vigtigst for en succesfuld implementering af konstruktiv konflikthåndtering og -mægling i de østjyske skoler er det fælles idegrundlag, som en forudsætning for fælles fodslag i praksis. Udvikling af en konflikthåndterende kultur kræver, at personalet og elever og gerne forældrene opnår et basalt kendskab til konstruktiv konflikthåndtering samt principperne for konfliktmægling. Sammen med et tilbud om konfliktmægling er det hensigtsmæssigt, at skolen også har andre metoder til løsning af konflikter, såsom mobning. Metoderne kan også supplere hinanden. Eksempelvis kan en sanktion følges op af en mægling. Elevmægling kan ikke håndtere mobning eller forhindre, at mobning opstår, men elevmægling kan fremme den generelle trivsel og tryghed. Desuden er det en afgørende faktor, at øverste ledelse bakker op og medvirker til at forankre konflikthåndterende kultur på skolen, ligesom at visitationsproceduren skal ligge klar fra starten, og at økonomi og norm for timer er fastlagt. Elevmægling 13 elevmæling.indd 13

13 Litteratur Christy, Lotte (2004): Grib konflikten om konstruktiv konflikthåndtering i skolen. Det Kriminalpræventive Råd i samarbejde med Center for Konfliktløsning, Christy, Lotte og Rabøl, Helle (2005): Er det mobning eller konflikt? Cunningham et al. (1998): The effects of Primary Division, Student-mediated Conflict Resolutions Programs on Playground Aggression in Journal of Child Psychology and Psychiatric. Vol. 39, No. 5. Hanson, M.K. (1994): A Conflict Resolution/Student Mediation Program: Effetcs on Student Attitudes and Behaviors in Journal of School Research and Information. Vol. 12, No. 4. Kofoed, Jette (2008). Tilblivelser i neutralitetszoner. I: Alsmark, Gunnar; Tina Kallehave & Bolette Moldenhawer (red). Mellan individ och kollektiv. Makadam: Lund. Ottosen, M.H. et al. (2011): Børn og unge i Danmark. Velfærd og trivsel i København: SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Pilegaard, L.H. & Stage, S.M.H. (2007): Er du trist og sur? Så er det mægling der dur! Sociologisk analyse af betydningen af elevmægling i folkeskolen. Eksamensopgave, Sociologisk Institut, KU Vindeløv, Vibeke (2004): Konfliktmægling. Jurist- og Økonomiforbundets Forlag. Elevmæling 14 elevmæling.indd 14

14 Gode links Udgave september 2012 Udgives og distribueres af: SSP Østjylland & Østjyllands Politi Ridderstræde Aarhus C Kopiering tilladt med kildeangivelse Grafisk design: spagat.dk Elevmægling 19 elevmæling.indd /11/12 8:55 PM

Konfliktmægling. Definition. Grundantagelser

Konfliktmægling. Definition. Grundantagelser Konfliktmægling Definition Konfliktmægling er en frivillig og fortrolig konfliktløsningsmetode, hvor en eller flere upartiske tredjepersoner hjælper parterne med selv at finde en for dem tilfredsstillende

Læs mere

Godt samarbejde - MBK A/S

Godt samarbejde - MBK A/S Samarbejde, trivsel og konflikthåndtering i teams. Vil I have fokus på jeres samarbejde, trivsel og indbyrdes kommunikation? Vil I have redskaber til at skabe et godt samarbejde? Vil I reflektere over

Læs mere

Antimobbestrategi for Hjallerup Skole

Antimobbestrategi for Hjallerup Skole Antimobbestrategi for Hjallerup Skole Gældende fra den September 2012 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil skabe og vedligeholde et miljø, hvor eleverne kan udvikle sig, og som er præget

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

Trivsel er, når et barn er glad for sin tilværelse i kraft af gode relationer til familie, kammerater og skole.

Trivsel er, når et barn er glad for sin tilværelse i kraft af gode relationer til familie, kammerater og skole. Antimobbestrategi for Christiansø Skole Gældende fra den Januar 2017 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Målet med vores antimobbestrategi er at sikre, at alle børnene er glade for at komme

Læs mere

Alle for én mod mobning i skolen

Alle for én mod mobning i skolen Alle for én mod mobning i skolen 1 Alle for én mod mobning i skolen Alle børn skal have en god start på livet og en barndom uden mobning. Minister for børn, undervisning og ligestilling Ellen Trane Nørby

Læs mere

Alle for én mod mobning i skolen

Alle for én mod mobning i skolen Alle for én mod mobning i skolen 1 2 Alle for én mod mobning i skolen Alle børn skal have en god start på livet og en barndom uden mobning. Minister for børn, undervisning og ligestilling Ellen Trane Nørby

Læs mere

INDHOLD OMRÅDE INDHOLD DELTAGERE ÅRGANG SIDE

INDHOLD OMRÅDE INDHOLD DELTAGERE ÅRGANG SIDE SAMARBEJDSKATALOG I FORHOLD TIL SSP FOREBYGGELSES- OG LÆSEPLAN I NORDDJURS KOMMUNE REV. APRIL 2015 : NÆSTE SIDE OMRÅDE DELTAGERE ÅRGANG SIDE Forebyggelses- og læseplan Introduktion af planerne Forældre

Læs mere

Politik for inkluderende læringsmiljøer

Politik for inkluderende læringsmiljøer Politik for inkluderende læringsmiljøer Kommunalbestyrelsen den 24. november 2011 Politik for inkluderende læringsmiljøer 1. Indledning: Inklusion kan anskues både ud fra en pædagogisk og en økonomisk

Læs mere

Genoprettende Praksis

Genoprettende Praksis Grundkursus i Genoprettende Praksis Et kursusforløb for dig der arbejder med ungekontakt DK Vest : 21.-23.sept. + 11.nov. 2015 DK Øst : 5.-7.okt. + 18.nov. 2015 Om genoprettende processer og praksis Genoprettende

Læs mere

På Sabro-Korsvejskolen har samarbejdet både internt og eksternt afsæt i skolens værdi og handlingsanvisninger God Stil.

På Sabro-Korsvejskolen har samarbejdet både internt og eksternt afsæt i skolens værdi og handlingsanvisninger God Stil. Samarbejde skolens afsæt for det gode samarbejde På Sabro-Korsvejskolen har samarbejdet både internt og eksternt afsæt i skolens værdi og handlingsanvisninger God Stil. God stil som værdi og metode Vi

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011 Ikast Vestre skoles antimobbestrategi Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole Gældende fra Skoleåret 2010-2011 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil med vores antimobbestrategi fremme

Læs mere

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Oplæg v/ Charlotte Wegener og Karin Villumsen Dansk Center for Undervisningsmiljø Finland den 27. og 28. september 2007 Undervisningsmiljø: Elevernes

Læs mere

Værdiregelsæt og Antimobbestrategi for:

Værdiregelsæt og Antimobbestrategi for: Værdiregelsæt og Antimobbestrategi for: Skriv uddannelsesinstitutionens navn: Denne skabelon er et strategisk, pædagogisk værktøj, som hjælper med at udarbejde uddannelsesinstitutionens værdiregelsæt og

Læs mere

God Stil. God Stil som værdi og metode Samarbejde Trivsel og mobning. Sidst revideret den 7. november 2013

God Stil. God Stil som værdi og metode Samarbejde Trivsel og mobning. Sidst revideret den 7. november 2013 God Stil God Stil som værdi og metode Samarbejde Trivsel og mobning God stil Som værdi og metode God stil er udarbejdet i et samarbejde mellem skolens bestyrelse, SFOs forældreråd og skolens personale.

Læs mere

Forældreaften i 5. klasse Marie Kruse skole

Forældreaften i 5. klasse Marie Kruse skole Forældreaften i 5. klasse Marie Kruse skole Med Thomas Aistrup, SSP-kontaktlærer Du må meget gerne hente app en socrative student. Den kan hentes til Iphones og Android-telefoner. Programmet Oplæg ved

Læs mere

Værdiregelsæt og Antimobbestrategi for:

Værdiregelsæt og Antimobbestrategi for: Værdiregelsæt og Antimobbestrategi for: Skriv skolens navn Denne skabelon er et strategisk, pædagogisk værktøj, som hjælper med at udarbejde skolens værdiregelsæt og antimobbetrategi, og styrker det daglige

Læs mere

Principper for trivsel

Principper for trivsel Principper for trivsel Indledning Skolens opgave er at skabe de bedst mulige rammer for elevernes faglige og sociale indlæring. Dagligdagen på Finderuphøj Skole skal være præget af tryghed, ligeværd, anerkendelse,

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING...

INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING... Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING... 3 HVAD GØR VI FOR AT FOREBYGGE MOBNING... 3 LÆRERNES

Læs mere

Forældreaften i 5. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.

Forældreaften i 5. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Forældreaften i 5. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Programmet Oplæg ved Charlie Lywood. 17.00 17.45 Gruppearbejde klassevis. 17.45 18.25 Opsamling i plenum. 18.25 19.00 5. kl. forældremøde.

Læs mere

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole Grundlag for arbejdet på Buddinge Skole I august 2004 iværksatte Buddinge Skoles ledelse og bestyrelse arbejdet med skolens vision. Udgangspunktet var udviklingen af en skole, som alle kan være glade for

Læs mere

Inklusion på Skibet Skole

Inklusion på Skibet Skole Inklusion på Skibet Skole Definition Inklusion er, at man sammen kan leve forskelligt i verden og ikke i forskellige verdener. Arbejdet og processen er allerede i fuld gang Inklusionsaften for forældre

Læs mere

Når forældre aktivt tager medansvar for trivslen på skolen. Forældremøde, Ganløse Skole 2/3-09

Når forældre aktivt tager medansvar for trivslen på skolen. Forældremøde, Ganløse Skole 2/3-09 Trivselsambassadører Når forældre aktivt tager medansvar for trivslen på skolen Forældremøde, Ganløse Skole 2/3-09 Sammen mod mobning Forløb Den 10. marts 2004 underskrev 26 parter Trivselserklæringen.

Læs mere

Trivselsplan Nordbyskolen 2015-2016. Trivselsplan 2015-2016

Trivselsplan Nordbyskolen 2015-2016. Trivselsplan 2015-2016 Trivselsplan 2015-2016 1 Nordbyskolens trivselspolitik Vores trivselspolitik tager udgangspunkt i vores visioner: En tryg skole i et nærværende, anerkendende og autentisk miljø Et fagligt udfordrende læringsmiljø

Læs mere

Trivselspolitik på Frederikssund private Realskole.

Trivselspolitik på Frederikssund private Realskole. Trivselspolitik på Frederikssund private Realskole. Indledning begrundelse og formål. Definition af mobning mobning eller drilleri. Hvordan opdager man mobning. Trivselsfremmende tiltag. Beredskab og handlemuligheder

Læs mere

Værdiregelsæt på Holmebækskolen

Værdiregelsæt på Holmebækskolen Værdiregelsæt på Holmebækskolen Formål med værdiregelsæt Formelt set stilles der krav om, at alle folkeskoler skal udarbejde et værdiregelsæt jf. Bekendtgørelse om fremme af god orden i folkeskolen. Ifølge

Læs mere

Børnehuset værdier er, Nærvær, Respekt, Ansvar, & tryghed. Hvis du vil læse mere om vores værdier, kan du læse dem alle på de forskellige faner.

Børnehuset værdier er, Nærvær, Respekt, Ansvar, & tryghed. Hvis du vil læse mere om vores værdier, kan du læse dem alle på de forskellige faner. 1 I børnehuset ved Noret udspringer vores menneskesyn af den hermeneutiske tilgang, hvilket betyder at det enkelte individ, barn som voksen tillægges betydning og værdi. I tillæg til dette, er vores pædagogiske

Læs mere

M O B B E P O L I T I K

M O B B E P O L I T I K PIXI udgave Alle børn har ret til god trivsel s mobbepolitik Dette er en PIXI udgave af Espergærdes Skoles mobbepolitik. På skolens hjemmeside findes den samlede mobbepolitik Mobbepolitikken tager afsæt

Læs mere

Trivsel definerer vi som en følelse af fysisk, mental og social velvære og tilfredshed.

Trivsel definerer vi som en følelse af fysisk, mental og social velvære og tilfredshed. Antimobbestrategi for Boesagerskolen Gældende fra den 1. oktober 2010 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Med udarbejdelsen af denne antimobbestrategi ønsker vi at fremme trivsel og modvirke

Læs mere

Samarbejde Værdier for personalet i Dybbølsten Børnehave: Det er værdifuldt at vi samarbejder

Samarbejde Værdier for personalet i Dybbølsten Børnehave: Det er værdifuldt at vi samarbejder amarbejde Værdier for personalet i ybbølsten ørnehave: et er værdifuldt at vi samarbejder viser gensidig respekt accepterer forskelligheder barnet får kendskab til forskellige væremåder og mennesker argumenterer

Læs mere

Beskrivelse af projektet.

Beskrivelse af projektet. Pædagogisk værksted Beskrivelse af projektet. I det pædagogiske værksted arbejder vi med parallelforløb, hvor læreren står for undervisningen, og vi som pædagoger har fokus på vores egen faglighed. Vi

Læs mere

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 1 Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 På baggrund af den nye specialundervisningslov (april 2012), Favrskov Kommunes Børn- og Ungepolitik samt Hadsten Skoles fokus på inklusion tænkes denne

Læs mere

Alle for én mod mobning i dagtilbud

Alle for én mod mobning i dagtilbud Alle for én mod mobning i dagtilbud 1 Alle for én mod mobning i dagtilbud Alle børn skal have en god start på livet og en barndom uden mobning. Minister for børn, undervisning og ligestilling Ellen Trane

Læs mere

Konfliktmægling via mediation

Konfliktmægling via mediation Konfliktmægling via mediation Fra advokat Som advokat har jeg af og til følt, at der har manglet en dimension i de sager, jeg har vundet. Det er klart, at den part, der har tabt sagen, står tilbage med

Læs mere

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Ramme for skolernes arbejde med trivselsfremmende læringsprocesser Børn og Unge 2015 Fredericia Kommune Forord Kære ledere og pædagogisk

Læs mere

Mobning er kendetegnet ved, at der er en uligevægt i magtforholdet mellem de involverede - det vil

Mobning er kendetegnet ved, at der er en uligevægt i magtforholdet mellem de involverede - det vil GRUNDSKOLER Trivselserklæring for: Campusskolen Udarbejdet (dato): November 2014 Hvad forstår vi ved trivsel? Ved trivsel forstår vi, at: Man er tryg og har det godt med andre elever såvel som ansatte.

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Familieiværksætterne; Et helhedsorienteret sammenhængende tværfagligt forældreforberedelses forløb. 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig):

Læs mere

Antimobbeplan. Bevidst at lave sjov med eller genere nogen, fordi man selv synes, det er sjovt. Her er forholdet mere ligeværdigt (Nudansk ordbog)

Antimobbeplan. Bevidst at lave sjov med eller genere nogen, fordi man selv synes, det er sjovt. Her er forholdet mere ligeværdigt (Nudansk ordbog) Antimobbeplan På Enghavegård vil vi være en mobbefri skole. Vi lægger stor vægt på, at børnene trives og er en del af et socialt og lærende fællesskab. Mobning har en ekskluderende funktion og skaber mistrivsel

Læs mere

Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan

Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan Et godt sted at være Et godt sted at lære for alle Skolen arbejder til stadighed på, at styrke hvert barns selvtillid, samarbejdsevne og mellemmenneskelige forståelse.

Læs mere

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab Livsduelige børn trives Hillerødsholmskolen Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik Faglighed og fællesskab Et godt sted at lære - et godt sted at være... Tryghed og trivsel Trivsel er i fokus på

Læs mere

Brande, 2012 november

Brande, 2012 november Brande, 2012 november TRIVELSESPOLITIK FOR PRÆSTELUNDSKOLEN Værdigrundlag Præstelundskolen vil kendetegnes som en anerkendende skole hvor alle børn og unge er en del af et fællesskab i et inkluderende

Læs mere

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel.

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel. Ulvskovs værdigrundlag Menneskesyn Vi opfatter den unge som værende en aktiv medspiller i sit eget liv. Den unge besidder en indre drivkraft til at ændre sit liv (i en positiv retning). Den unge er som

Læs mere

Mål- og Indholdsbeskrivelse Næsbjerg SFO. Varde Kommune 2014.

Mål- og Indholdsbeskrivelse Næsbjerg SFO. Varde Kommune 2014. Mål- og Indholdsbeskrivelse Næsbjerg SFO. Varde Kommune 2014. Indledning Næsbjerg SFO er en del af Næsbjerg Skole, som ligger i Varde Kommune. Vi er en SFO som i øjeblikket har 57 børn og 5 voksne tilknyttet.

Læs mere

3. Håndtering og forebyggelse af konflikter

3. Håndtering og forebyggelse af konflikter 3. Håndtering og forebyggelse af konflikter Konflikter er naturlige og opstår hele tiden. De kan både medføre positive og negative konsekvenser for skibet. Det er måden de løses på, som afgør udfaldet.

Læs mere

Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan

Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan Et godt sted at være Et godt sted at lære for alle Skolen arbejder til stadighed på, at styrke hvert barns selvtillid, samarbejdsevne og mellemmenneskelige forståelse.

Læs mere

Undervisningsmiljø i elevhøjde

Undervisningsmiljø i elevhøjde Undervisningsmiljø i elevhøjde Samlet gennemgang og perspektivering af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen i skoleåret 2007/08 fra 4.-9. klassetrin - Aalborg Kommunale Skolevæsen 1 Forord Rapporten

Læs mere

Politik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn i de undertegnede private institutioner, som alle ligger i Kolding Kommune.

Politik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn i de undertegnede private institutioner, som alle ligger i Kolding Kommune. Politik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn i de undertegnede private institutioner, som alle ligger i Kolding Kommune. INDLEDNING I oktober 2013 kom der en lovgivningsændring, der kaldes

Læs mere

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Hvad er den politiske holdning til inklusion i Tønder Kommune? Hvad betyder inklusion på 0-18 års området? Er det målet,

Læs mere

BIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet:

BIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet: Andet: Sociale medier i undervisningen fra hvornår? Evt. allerede fra 3. klasse. Computere med fra hvornår? Og hvad må de bruges til? Spilleregler. Kan skolen være en større debattør i Silkeborgs kulturliv?

Læs mere

Antimobbestrategi. Begreber:

Antimobbestrategi. Begreber: Antimobbestrategi Formål Med vores antimobbestrategi ønsker vi at forebygge mobning. Søndre Skole vægter trivsel meget højt og af samme årsag finder vi mobning uacceptabelt på skolen. Det skal være et

Læs mere

Brædstrup Skole GRUNDSKOLER. Antimobbestrategi for: Udarbejdet (dato): September 2009. Hvad forstår vi ved trivsel? Hvad forstår vi ved mobning?

Brædstrup Skole GRUNDSKOLER. Antimobbestrategi for: Udarbejdet (dato): September 2009. Hvad forstår vi ved trivsel? Hvad forstår vi ved mobning? GRUNDSKOLER Antimobbestrategi for: Brædstrup Skole Udarbejdet (dato): September 2009 Hvad forstår vi ved trivsel? I skolens værdigrundlag står: Trivsel og tryghed er vigtige faktorer i forhold til elevernes

Læs mere

Indsatsplan : Strategi for fællesskaber for børn og unge

Indsatsplan : Strategi for fællesskaber for børn og unge Indsatsplan 2016 2018: Strategi for fællesskaber for børn og unge Strategi for fællesskaber og indsatsplanen skal samlet set understøtte realisering af visionen om, at børn og unge oplever glæden ved at

Læs mere

Go Relation PROFIL KATALOG. Mads Brandsen; 4158 9482; mb@gorelation.dk; Randers WWW.GORELATION.DK

Go Relation PROFIL KATALOG. Mads Brandsen; 4158 9482; mb@gorelation.dk; Randers WWW.GORELATION.DK Go Relation PROFIL KATALOG KONSULENT-, KURSUS- OG SPARRINGSFIRMA Vi tilbyder. Kursusvirksomhed. Hel og halvdagskurser. Specielt tilpassede kurser. Åben tilmelding. Kurser for enkelte medarbejdere, grupper

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid Rådhusskolen - Specialcenter Idrætsvej 1 6580 Vamdrup Telefon 79 79 70 60 EAN 5798005330202 E-mail raadshusskolen@kolding.dk www.kolding.dk Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter

Læs mere

Alle børn er alles ansvar

Alle børn er alles ansvar Alle børn er alles ansvar Trivselspolitik for Aars Skole Februar 2013 Gennem hele skoletiden på Aars Skole. vil vi -fremme elevernes sociale trivsel og modvirke mobning - skabe et godt gensidigt forhold

Læs mere

Børnehaven Skolen Morsø kommune

Børnehaven Skolen Morsø kommune Nordmors Børnegård er en landsbyordning, med børn i alderen 2,9-11 årige. Børnehaven for de 2,9-6 årige og SFO for 0.-3. klasse. Vi er en del af Nordmorsskolen. Børnehave og SFO er delt i to grupper det

Læs mere

Herunder ses en kort oversigt over de servicemål og servicekvaliteter, der stiller specifikke krav til forældresamarbejdet i Holbæk Kommune:

Herunder ses en kort oversigt over de servicemål og servicekvaliteter, der stiller specifikke krav til forældresamarbejdet i Holbæk Kommune: Strategi for forældresamarbejde på Kundby Skole/ SFO Alle skolebestyrelser i Holbæk Kommune skal udarbejde en strategi i forhold til forældresamarbejde som en del af de af politikerne udpegede fokusområder.

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Årre Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Årre Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Årre Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves - med

Læs mere

Antimobbestrategi for Petersmindeskolen

Antimobbestrategi for Petersmindeskolen Antimobbestrategi for Petersmindeskolen Mobning foregår i fællesskaber og løses i fællesskaber Hvad forstår vi ved TRIVSEL? At alle på skolen oplever nærvær og anerkendelse. At alle oplever, at fællesskab

Læs mere

Understøttende materiale til metoden Trivselsgrupper

Understøttende materiale til metoden Trivselsgrupper Understøttende materiale til metoden Trivselsgrupper www.trivselsgrupper.dk Trivsel er, når alle er med Forældresamarbejdet i en klasse er, når man skaber rammen for at alle forældrene i klassen samarbejder

Læs mere

Kriminalitetsforbyggende Undervisningsforløb for 4.-10. klasse. Identitet og handlekompetence.

Kriminalitetsforbyggende Undervisningsforløb for 4.-10. klasse. Identitet og handlekompetence. 1 Greve Kommune Center for Børn & Familier Februar 2013 Greve Kommune, Den Kriminalitetsforebyggende Indsats 2013-2015. Bilag Projekt 1: KFI og tidlig forebyggelse Kriminalitetsforbyggende Undervisningsforløb

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Konference d. 12. maj Udviklings- og forskningsprojekt om. Kompetenceudvikling og teamsamarbejde i dagtilbud og skole

Konference d. 12. maj Udviklings- og forskningsprojekt om. Kompetenceudvikling og teamsamarbejde i dagtilbud og skole Konference d. 12. maj 2015 Udviklings- og forskningsprojekt om Kompetenceudvikling og teamsamarbejde i dagtilbud og skole Projektdeltagere i Kompetenceudvikling og teamsamarbejde Ringkøbing-Skjern kommune

Læs mere

Temaerne er: Den gode relation Videndeling - Involvering og medinddragelse - Det kontaktløse samarbejde - Forebygge/løse problemer.

Temaerne er: Den gode relation Videndeling - Involvering og medinddragelse - Det kontaktløse samarbejde - Forebygge/løse problemer. Udkast til strategi for forældresamarbejde på Kundby Skole/ SFO Alle skolebestyrelserne i Holbæk Kommune skal udarbejde en strategi i forhold til forældresamarbejde som en del af de af politikerne udpegede

Læs mere

Nærum Skoles overordnede samværsregler

Nærum Skoles overordnede samværsregler Handleplan for elever, der overtræder skolens, forstyrrer undervisningen, udviser voldelig eller aggressiv adfærd over for andre elever eller skolens ansatte. På Nærum Skole ønsker vi, at både elever,

Læs mere

Antimobbestrategi for Spangsbjergskolen

Antimobbestrategi for Spangsbjergskolen Antimobbestrategi for Spangsbjergskolen Gældende fra den 15. august 2012 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi ønsker en skole med trivsel, positive relationer, faglighed og god adfærd, hvor

Læs mere

Udarbejdet efteråret/foråret 2008/2009 og revideret i skolebestyrelsen i december 2010.

Udarbejdet efteråret/foråret 2008/2009 og revideret i skolebestyrelsen i december 2010. Antimobbepolitik på Kirkeby Skole. Udarbejdet efteråret/foråret 2008/2009 og revideret i skolebestyrelsen i december 2010. Det er ved lov besluttet at alle skoler skal have en handleplan mod mobning. På

Læs mere

Gældende fra den 8. august 2016

Gældende fra den 8. august 2016 Bilag 2 Antimobbestrategi for Eltang Skole og Børnehave Gældende fra den 8. august 2016 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? I Eltang Skole og Børnehave har vi tradition for meget få tilfælde

Læs mere

Forslag til Kriminalitetsforebyggende undervisning i 0. - 9. klasser på Ydre Nørrebro

Forslag til Kriminalitetsforebyggende undervisning i 0. - 9. klasser på Ydre Nørrebro Forslag til Kriminalitetsforebyggende undervisning i 0. - 9. klasser på Ydre Nørrebro Forslag til Kriminalitetsforebyggende undervisning i 0.-9. klasser på Ydre Nørrebro De fire skoler på Ydre Nørrebro;

Læs mere

Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.

Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Programmet 17.00-17.40 Oplæg ved Charlie Lywood. 17.40 18.25 Gruppearbejde klassevis. 18.25 19.00 Opsamling i plenum. SSP Furesø

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Frontmedarbejderen. Indhold Definition på service Definition på relationsskabende kommunikation Redskaber til service og relationsskabende dialog

Frontmedarbejderen. Indhold Definition på service Definition på relationsskabende kommunikation Redskaber til service og relationsskabende dialog Indhold Definition på service Definition på relationsskabende kommunikation Redskaber til service og relationsskabende dialog Det du gir` får du selv! 1 Definition på service Service er det vi "pakker"

Læs mere

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI for SKADS SKOLE Esbjerg Kommune har vedtaget vision for den inkluderende skole. Inklusion betyder, at alle elever som udgangspunkt modtager et kvalificeret

Læs mere

Værdigrundlag for Korsager Skole og Frithuset

Værdigrundlag for Korsager Skole og Frithuset Værdigrundlag for Korsager Skole og Frithuset Hos os er det værdifuldt at opleve: Ligeværd og dialog Arbejdsglæde Samarbejde Tillid Succes Engagement Hvor ser vi værdierne! Ligeværd og dialog oplever vi,

Læs mere

Antimobbestrategi for Kongevejens Skole. Gældende fra Januar 2013

Antimobbestrategi for Kongevejens Skole. Gældende fra Januar 2013 KONGEVEJENS SKOLE Antimobbestrategi for Kongevejens Skole Gældende fra Januar 2013 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil sikre et trygt undervisningsmiljø, hvor børn og unge trives og

Læs mere

Forslag til Vestermarkskolens trivselspolitik

Forslag til Vestermarkskolens trivselspolitik d. 14.02 2012 Forslag til Vestermarkskolens trivselspolitik Bestyrelsens Trivselsudvalg bestående af Emil fra elevrådet, Bente fra medarbejdergruppen og Svend fra forældregruppen har arbejdet med elementer

Læs mere

Når det enkelte barn udvikler sig så det trives i fagligt og sociale sammenhænge Når det enkelte barns selvværd fremmes

Når det enkelte barn udvikler sig så det trives i fagligt og sociale sammenhænge Når det enkelte barns selvværd fremmes Antimobbestrategi for Herskindskolen Gældende fra den 24. marts 2011 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil sikre at alle børn trives og føler sig godt tilpas på skolen BEGREBER Hvad forstår

Læs mere

ENDRUPSKOLEN. Antimobbestrategiplan FREDENSBORG KOMMUNE

ENDRUPSKOLEN. Antimobbestrategiplan FREDENSBORG KOMMUNE ENDRUPSKOLEN Antimobbestrategiplan FREDENSBORG KOMMUNE Indhold Indledning Definition på mobning Skolens politik Målsætning Evaluering Handleplan til lærere til forebyggelse af mobning Forældreindsats til

Læs mere

Antimobbestrategi for Nærum Skole. Vi ønsker at tydeliggøre, hvordan vi på Nærum Skole arbejder for trivsel og mod mobning.

Antimobbestrategi for Nærum Skole. Vi ønsker at tydeliggøre, hvordan vi på Nærum Skole arbejder for trivsel og mod mobning. Antimobbestrategi for Nærum Skole Gældende fra den 01-10-2010 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi ønsker at tydeliggøre, hvordan vi på Nærum Skole arbejder for trivsel og mod mobning. BEGREBER

Læs mere

Konkrete indsatsområder

Konkrete indsatsområder Konkrete indsatsområder Børns udvikling indenfor temaerne i de pædagogiske læreplaner: Sociale kompetencer, sprog Ledelse Lærings- og udviklingsmiljøer og personalets faglige kompetencer Systematisk kvalitetsudvikling

Læs mere

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategiens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Strategi for alle børn og unges læring,

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

Antimobbestrategi for Ramløse Skole. Gældende fra den20-04-10

Antimobbestrategi for Ramløse Skole. Gældende fra den20-04-10 Antimobbestrategi for Ramløse Skole Gældende fra den20-04-10 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Alle omkring skolen, både elever, skolens personale og forældre, ved, at mobning ikke tolereres

Læs mere

Trivselstimer 2015/2016:

Trivselstimer 2015/2016: 0. klassetrin Den gode klassekultur Aftale fælles sociale regler og normer i klassen. Inddrage børnene i fælles dialog, hvorigennem aftales konkrete regler og normer, som efterfølgende hænges op i klassen.

Læs mere

Rammebeskrivelse for SFO ernes arbejde med mål og indholdsbeskrivelser. Center for Børn & Undervisning Faxe Kommune 2016

Rammebeskrivelse for SFO ernes arbejde med mål og indholdsbeskrivelser. Center for Børn & Undervisning Faxe Kommune 2016 Rammebeskrivelse for SFO ernes arbejde med mål og indholdsbeskrivelser Center for Børn & Undervisning Faxe Kommune 2016 Formål Denne rammebeskrivelse skal ses som en vejledning til udarbejdelse af lokale

Læs mere

Trivselspolitik på Vallensbæk Skole

Trivselspolitik på Vallensbæk Skole Trivselspolitik på Vallensbæk Skole Formålet med at tale og skrive om trivsel på skolen er fortsat at minimere mobning på skolen. Vallensbæk Skole har gennem lang tid gjort en aktiv indsats for at minimere

Læs mere

Forældrefiduser Ny survey fra 2014

Forældrefiduser Ny survey fra 2014 Forældrefiduser Ny survey fra 2014 Analyse Danmark A/S har for Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden foretaget en survey i starten af 2014 med henblik på at afdække forældrenes oplevelse af og involvering

Læs mere

Workshop om konflikthåndtering Skælskør marts 2012

Workshop om konflikthåndtering Skælskør marts 2012 Konflikthåndtering Workshop om konflikthåndtering Skælskør marts 2012 Hvad er en konflikt? Uenighed Uoverensstemmelse Manglende forståelse Uvenskab Skænderi Fjendebilleder Had Krig Terror Hvad er en konflikt?

Læs mere

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen.

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Sociale kompetencer: For at barnet udvikler sine sociale kompetencer, skal der være nogle basale forudsætninger tilstede, såsom tryghed, tillid og at barnet

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehaven Rømersvej Deltagere: Pædagoger Heidi Bødker, Dorte Nielsen, Leder Lene Mariegaard, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering. Sprogpakken Beskriv hvorledes

Læs mere

KONFLIKTMÆGLING FOR 12-15 ÅRIGE

KONFLIKTMÆGLING FOR 12-15 ÅRIGE Hva har du gang i? KONFLIKTMÆGLING FOR 12-15 ÅRIGE Hva har du gang i? Konfliktmægling for 12-15 årige Marts 2006 Redaktion og tekst: projektleder Lotte Christy og journalist Annie Hagel Illustrationer:

Læs mere

Antimobbestrategi 2013

Antimobbestrategi 2013 God trivsel er en forudsætning for børns læring og udvikling På Nivå Skole arbejder vi bevidst med at skabe et godt læringsmiljø og en høj grad af trivsel. Skolen skal være et rummeligt sted hvor både

Læs mere

At elever og ansatte er glad for deres hverdag på skolen og at man passer på hinanden At man føler sig værdsat og respekteret

At elever og ansatte er glad for deres hverdag på skolen og at man passer på hinanden At man føler sig værdsat og respekteret Antimobbestrategi for Pilehaveskolen Gældende fra den Januar 2016 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? At arbejde for en mobbefri skole. At alle elever, forældre og personale gør en indsats

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for. SFO Marievang Holmstrupvej Slagelse Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for. SFO Marievang Holmstrupvej Slagelse Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse 2012 2013 for SFO Marievang Holmstrupvej 3 4200 Slagelse Kommune 58500645 Sfomarievang@slagelse.dk Forord Skole og SFO er én virksomhed og indeholder en undervisningsdel og

Læs mere

Forældreaften i 6. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.

Forældreaften i 6. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Forældreaften i 6. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Programmet 17.00 17.40 Oplæg ved Charlie Lywood. 17.40 18.25 Gruppearbejde klassevis. 18.25 19.00 Opsamling i plenum. SSP Furesø

Læs mere

I ALT, HVAD VI GØR MED BØRNENE OG DE UNGE, TAGER VI AFSÆT I

I ALT, HVAD VI GØR MED BØRNENE OG DE UNGE, TAGER VI AFSÆT I I ALT, HVAD VI GØR MED BØRNENE OG DE UNGE, TAGER VI AFSÆT I TIDLIG, RETTIDIG INDSATS OG FOREBYGGELSE HELHEDSSYN PÅ BØRNENE OG DE UNGE VIDENSBASERET UDVIKLING AF VORES PRAKSIS SAMSKABELSE MED OG FOR BØRNENE

Læs mere

Mobning og social kapital

Mobning og social kapital Mobning og social kapital Workshop nr 212 Arbejdsmiljøkonferencen 2014, Nyborg Strand Karen Albertsen: Kal@teamarbejdsliv.dk Lotte Eriksen: loe@teamarbejdsliv.dk PROGRAM Præsentation Hvad ved vi om mobning

Læs mere

Trivselsplan Nordbyskolen 2014-2015. Trivselsplan 2014-2015

Trivselsplan Nordbyskolen 2014-2015. Trivselsplan 2014-2015 Trivselsplan 2014-2015 1 Nordbyskolens trivselspolitik Vores trivselspolitik tager udgangspunkt i vores visioner: En tryg skole i et nærværende, anerkendende og autentisk miljø Et fagligt udfordrende læringsmiljø

Læs mere