Den lille bog om. Elevmægling. Elevmægling 16

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den lille bog om. Elevmægling. Elevmægling 16"

Transkript

1 Den lille bog om Elevmægling Elevmægling 16 elevmæling.indd /11/12 8:55 PM

2 Indhold Tendens i samfundet Virker det: Effekt vs. betydning? Hvad er konfliktmæglingsparadigmet? Hvad er mægling? Hvad er skolemægling? Hvad er elevmægling? Elevmægling i praksis Elevmægling fra parternes synspunkt Elevmægling set fra mæglernes synspunkt Forudsætninger og principper for elevmægling Elevmægling og mobning Valget er taget hvad så nu? Anbefalinger Litteratur Gode links elevmæling.indd 3

3 Konstruktiv konflikthåndtering og -mægling vinder indpas i Danmark. På landsplan trådte Konfliktråd i straffesager i kraft pr. 1. januar Erfaringerne med mægling i straffesager i Danmark viser, at parterne oplever at blive taget alvorligt og mæglingen tilbyder en måde hvorpå de aktivt kan bearbejde den strafbare handling 1. Næste skridt mod en helhedsorienteret strategi er elevmægling i de danske folkeskoler. Elevmægling er et værktøj, hvor børnene selv, i lighed med konfliktmægling for voksne, får mulighed for at håndtere konflikter mellem to eller flere parter i forbindelse med eksempelvis mobning, drillerier og uvenskab mv. De første erfaringer fra skoler tyder på, at udvikling af en konstruktiv tilgang til konflikter og elevmægling frigør ressourcer fra konflikter og uro i det sociale liv til undervisning og læring 2. Analyser fra Børn og Unge i Danmark 3 viser, at hver fjerde af de 7-19-årige oplever konflikter med deres kammerater, hvilket kan være en kilde til mistrivsel. Det fremgår ligeledes af RiskoUngdom 4, at kriminalitetsrisikoen for børn der ikke er glade for at gå i skole er højere. Derfor anbefales det at arbejde bredt med skolens sociale fællesskab. På nuværende tidspunkt er elevmægling i Danmark ikke et centralt tiltag. Det er op til den enkelte skole eller kommune at indføre det. Dette materiale søger at samle erfaringerne med elevmægling og give nogle bud på, hvordan skoler i Østjylland kan arbejde med mægling på en systematisk og konstruktiv måde, der skaber trivsel og social læring. Materialet tager udgangspunkt i hvorledes synet på børn og unge har ændret sig gennem de seneste 20 år og hvorfor netop elevmægling kan finde sin berettigelse i de østjyske folkeskoler. 1. Se mere på 2. Se skoler med konflikthåndtering på 3. Ottesen, M.H. et al s Balvig, Flemming 1999 elevmæling.indd 4

4 Tendens i samfundet I 1989 blev det i FN s Konvention om Barnets Rettigheder for første gang formelt understreget, at børn er individer, der kan deltage aktivt i samfundet, har rettigheder på linje med voksne og skal inddrages og høres i beslutninger vedrørende deres liv. Med denne konvention kom der fokus på, om lovgivningen både i Danmark og i udlandet i tilstrækkelig grad sørgede for, at børns rettigheder til at blive hørt og inddraget blev imødekommet. I dag anskuer pædagoger, lærere, forskere og andre med en professionel relation til børn i stigende grad børn som aktive, sociale og kompetente individer, voksne bør tage alvorligt og inddrage. Antagelsen er nu, at børn besidder kompetencer til at løse mange problemer, hvis de får hjælp til det. Det unikke ved elevmægling er, at mæglingen tager udgangspunkt i, at børn har kompetencer til at løse mange konflikter selv og lægger op til aktiv dialog og deltagelse. Elevmægling baserer sig på en filosofi om, at børn ofte kan være bedre end voksne til at hjælpe i konflikter mellem andre børn. Dette skyldes, at de som børn indgår i en mere ligeværdig magtbalance i mæglingssituationen, end voksne. Elevmægling udelukker dog ikke voksnes indblanding, hvorfor skoler der arbejder med elevmægling ligeledes bør have voksenmæglere, der kan træde til ved konflikter mellem de større elever. Desuden kan elevmægling have en mere vidtrækkende betydning, end hvad der finder sted i den enkelte mæglingssituation, idet elevmægling kan anses som et pædagogisk redskab, der på en unik måde formår at styre og træne eleverne i bestemte kompetencer. Effekterne af elevmægling i Danmark og i udlandet er på nuværende tidspunkt forholdsvis udokumenterede. Mæglingstil-gangen illustrerer, at der i dag er en større anerkendelse af, at børn er selvstændige, refleksive mennesker, der skal tages alvorligt. Børn har ret til at blive hørt og inddraget. På denne baggrund antages mæglingen at reducere antallet af konflikter, genoprette relationer i mobbesager og højne elevernes muligheder for at håndtere konflikter og skabe en inkluderende skole, hvor forskellighed anerkendes. Mægling ser ligeledes ud til at have kriminalpræventive potentialer ud over, at processen genopretter forholdet mellem parterne. Elevmægling 5 elevmæling.indd 5

5 Virker det: Effekt v Effekten af elevmægling er endnu forholdsvis udokumenteret, dog peger to amerikanske studier på nogle positive resultater. Studierne, som stammer fra og indikerer, at der kræves en høj grad af systematisk implementering af elevmægling for, at opnå væsentlige positive resultater 5. I et andet studie fremgår det at man observerede en reduktion på mellem 51% og 65 % i forbindelse med fysiske aggressioner i skolegården for børn i børnehaveklasse til og med 5. klasse 6. Disse effekter sås også i forbindelse med observationer et år efter gennemførslen af undersøgelsen. Derudover udtrykte både lærere og elevmæglere stor tilfredshed med muligheden for gennemførsel af elevmægling, samt en høj grad af accept af elevmægling som et værktøj til konflikthåndtering. I Danmark viser sig samme tendens. Tilbage i 2003 iværksatte Socialministeriet, Det Kriminalpræventive Råd og otte sjællandske kommuner projektet Konfliktmægling for årige. Evalueringsrapporten viser, at mægling: har vist sig at have en positiv effekt på adfærden hos de involverede parter, samt at konflikten ikke er genopstået 7. Nedenstående erfaringer gjorde sig gældende for de otte kommuner: At udvikle og styrke de unges sociale og følelsesmæssige kompetencer. At styrke de unges oplevelse af at kunne påvirke deres eget liv. Til en vis grad at opøve handlekompetence. At medvirke til at afholde de unge fra destruktiv adfærd. 8 I forbindelse med Faglighed for Alle blev der i Københavns Kommune ligeledes forsøgsvis indført brug af elevmægling. En evaluering fra august 2009, giver et billede af indsatsen og opridser et hurtigt overblik over en række foreløbige resultater. Bl.a. er der sket et fald i antallet af elever, der er bange for at blive slået i skolen. Ifølge 2008-barometertal Elevmægling 6 elevmæling.indd 6

6 vs. betydning? var ti procent af eleverne bange for at blive slået, mens det drejede sig om syv procent i 2009-tallet. Alt i alt peger erfaringerne på, at med indførsel af elevmægling på skolerne bliver eleverne mere opmærksomme, ansvarlige og føler sig mere trygge ved, at der er voksne eller andre elever, der kan hjælpe dem med at håndtere konflikter på en anden måde end tidligere. Lærerne oplever desuden, at elevmæglerne får udviklet nogle sociale færdigheder og kommunikative kompetencer, der giver dem en styrke socialt og fagligt. Hvad er konfliktmæglingsparadigmet? Det grundlæggende bag konfliktmægling er, at konflikten gives tilbage til de involverede parter. Paradigmet for konfliktmægling er defineret af en tillid til, at parterne bedst ved, hvad der er godt for dem. Dvs. at de ses som eksperter på eget liv. Derfor er det muligt for parterne at nå frem til gensidigt tilfredsstillende løsninger, hvis de selv vil. 5. Hanson Cunningham et. al Hva har du gang i? Evalueringsrapport for projektet. Konfl iktmægling for årige side 5 8. Ibid. side Elevmægling 7 elevmæling.indd 7

7 Hvad er mægling? Mægling er en frivillig og fortrolig konfliktløsningsmetode, hvor en eller flere upartiske tredjepersoner hjælper parterne med selv at forhandle sig frem til en for dem tilfredsstillende løsning gennem en struktureret proces. Tredjepersonen træffer ingen afgørelse i sagen 10. Hvad er skolemægling? Begrebet betegner en bestemt kultur og holdning i forhold til konflikter. Skolen implementerer konflikthåndtering og mægling ud i alle led, så det bliver en gennemført tankemåde på hele skolen. Det vil sige, at ledelsen, lærerne, eleverne, og forældrene, har indsigt i værktøjer og grundprincipper for mægling. Hvad er elevmægling? Elevmægling er et element indenfor skolemægling og er det, som faktisk sker, når elevmæglere mægler mellem to eller flere parter. Elevmæglernes opgaver kan opdeles i formelle mæglinger i et lukket rum og de uformelle, det forebyggende arbejde som foregår i skolegården. For de mindre elever varetages mæglingen af specialuddannede elever fra ældre klassetrin, mens det for de ældre klassetrin kan være ældre elever eller lærere som varetager mæglingen. Elevmægling i praksis Elevmægling foregår ved at udvalgte elever bliver undervist i at fungere som elevmæglere på deres skole. Rammer og spilleregler for elevmægling udspringer fra principperne for traditionel mægling. Dette betyder at elevmæglerne er det medierende led mellem de stridende parter, og målet er, at parterne selv kommer frem til en løsning på problemet. Som det er med andre typer mægling er det frivilligt at deltage i elevmægling, idet mægling kun fungerer hvis alle parter deltager frivilligt og ikke presses til at deltage. Selve forløbet er, at to elevmæglere deltager sammen med de elever som har en konflikt. Først fortæller elevmæglerne de overordnede regler og principper for mæglingen, dernæst at alle deltagende parter har tavshedspligt og at de som er i konflikt skal tale pænt til hinanden. 10. Vibeke Vindeløv: Konfliktmægling. Side 96. Jurist- og Økonomiforbundets forlag, elevmæling.indd 8

8 For mæglingen gælder også, at de, som har en konflikt, taler en af gangen og at hver part starter med at fortælle deres version af konflikten. Efter at hver deltager har fortalt deres version af konflikten lægger elevmæglerne op til at udarbejde et forslag til, hvordan parterne i konflikten kan komme videre. Det bedste forslag skrives ned og parterne underskriver dette dokument og forholder sig til dette forslag fremadrettet. Elevmægling fra parternes synspunkt Et væsentligt aspekt ved konfliktmæglingen for de mæglede er, at de i dialogen bliver bedre til at sætte ord på og respektere andres følelser og bevæggrunde for handling. Dette er kernen i elevmæglingen. Parterne oplever, at de selv har indflydelse på og aktivt tager del i løsningen af deres egne konflikter. Mange oplever et frirum, hvor de kan være ærlige, uden at andre fælder dom over deres handlinger, eller at informationer videregives til andre. Elevmægling set fra mæglernes synspunkt Betydningen af at både de mæglede og elevmæglerne er elever, og at elevmæglerne derfor har kendskab til lignende konflikter, fremhæves af alle som noget positivt, da det derved er lettere følelsesmæssigt at relatere til parterne i konflikten. Elevmægling 9 elevmæling.indd 9

9 I undersøgelsen Grib konflikten om konstruktiv konflikthåndtering i skolen fremgår det, at børnene føler sig mere trygge ved elevmæglerne, hvor aldersforskellen er mindre. Derudover føler de unge mæglere på deres side, at de får noget ud af at mægle i konflikterne. Det giver selvtillid og større empati. Forskning viser også, at unge, der deltager i konfliktmægling, stopper deres konflikter og stopper deres destruktive adfærd. Alle disse faktorer er med til at bedre skolens sociale liv. Forudsætninger og principper for elevmægling Følgende forudsætninger og principper gør sig gældende for elevmægling: 1. En konflikt betragtes i elevmægling som en udviklingsmulighed. 2. Mægling er frivillig konfliktløsning. Alle er til stede af fri vilje. 3. Alle parter er eksperter på deres eget liv. Der gives ikke en sandhed om en given konflikt. 4. Parterne ejer så at sige konflikten og løsningsmulighederne. Mægleren gør ikke. 5. Mægleren må være upartisk og neutral og må ikke afgøre, hvorvidt den ene part er skyldig. 6. Fortrolighed. Hverken mægler eller de involverede elever må fortælle andre om, hvad der sker i mæglingen Tilblivelser i neutralitetszoner v. Jette Kofoed s elevmæling.indd 10

10 Elevmægling og mobning Konfliktmægling kan bruges til forskellige typer af konflikter i skolen eller på uddannelsesstedet, men er ikke svaret på alle konflikter. Nogle konfliktfyldte situationer såsom mobning kræver, at de voksne entydigt bestemmer og markerer værdier, retninger, handlinger mv. Mobning kan udspringe af en konflikt, men det er ikke givet. Mobning er ikke en naturlig del af livet som konflikter er og kan aldrig være positiv, da det er ødelæggende for alle i og omkring det. Det er derfor vigtigt at gøre sig klart, hvilke grundprincipper fra konfliktmægling, der kan anvendes ved mobbeintervention, og hvilke der ikke kan. Mægling som dialogproces kan med fordel indarbejdes som en del af en antimobbestrategi og bruges genoprettende i kølvandet på mobning. Som en måde at genoprette følelser og relationer samt til at skabe en bedre fællesskabskultur i en gruppe eller klasse. Elevmægling 11 elevmæling.indd 11

11 Valget er taget h Anbefalinger For at skolemægling og herunder selve elevmæglingen bliver en succes er det helt afgørende, at skolens personale har en forståelse for konfliktparadigmet og bakker mæglingen op. Derfor anbefales det, at personalet får et introduktionskursus i konfliktforståelse og mægling, dialogkompetence og filosofien bag konflikthåndtering. Nedenfor skitseres en mulig handleplan for indføring af skolemægling, herunder elevmægling i de østjyske folkeskoler, baseret på en række anbefalinger fra forskellige undersøgelser om emnet: 1. Ledelsesopbakning: Kursus for ledelsen 2. Inddragelse af hele personalegruppen fra start: Kursus for personalegruppen med fokus på konfliktforståelse på ca. 12 timer. Opdel evt. kurset, så der gives plads til refleksion. 3. Videre kompetenceudvikling for ressourcegruppe på skole eller i kommunen. 4. Handleplan for involvering af aktiviteter for forældre og elever. F.eks. vha. Temauge, forældremøde og at konflikthåndtering inddrages som generelt element i skolens kompetenceudvikling og undervisning. 5. Ved indførelse af skolemægling med både voksen- og elevmæglere bør hele personalegruppen ydereligere introduceres til mæglingsprocessen på et minimum fire timers arrangement. 6. Grundforløb i konflikthåndtering for alle elever på 5. eller 6. klassetrin. 7. Videreuddannelse af elevmæglere (2-3 dage). 8. Uddannelse af ressourcepersoner, som senere kan afholde kurser internt på skolen, fungere som sparringspartner og støtteperson for elevmæglerne. 9. Oversigt over procedure og metoder. f.eks. hvor i organisationen henvendelse ved konflikter skal ske. 10. Sammensætning af materialesamling med ideer og undervisningsforløb. 11. Evaluering: Hvornår og hvordan. Elevmæling 12 elevmæling.indd 12

12 hvad så nu? Som dette materiale viser, er det på nuværende vanskeligt at påvise de socioøkonomiske omkostninger ved konflikter og gevinster ved implementering af elevmægling. Alt efter hvilken model skolen vælger kan omkostningerne beløbe sig på 80 timer for en skole med 600 elever. Erfaringerne viser, at trivsel fremmes og kriminalitet forbygges. Vigtigst for en succesfuld implementering af konstruktiv konflikthåndtering og -mægling i de østjyske skoler er det fælles idegrundlag, som en forudsætning for fælles fodslag i praksis. Udvikling af en konflikthåndterende kultur kræver, at personalet og elever og gerne forældrene opnår et basalt kendskab til konstruktiv konflikthåndtering samt principperne for konfliktmægling. Sammen med et tilbud om konfliktmægling er det hensigtsmæssigt, at skolen også har andre metoder til løsning af konflikter, såsom mobning. Metoderne kan også supplere hinanden. Eksempelvis kan en sanktion følges op af en mægling. Elevmægling kan ikke håndtere mobning eller forhindre, at mobning opstår, men elevmægling kan fremme den generelle trivsel og tryghed. Desuden er det en afgørende faktor, at øverste ledelse bakker op og medvirker til at forankre konflikthåndterende kultur på skolen, ligesom at visitationsproceduren skal ligge klar fra starten, og at økonomi og norm for timer er fastlagt. Elevmægling 13 elevmæling.indd 13

13 Litteratur Christy, Lotte (2004): Grib konflikten om konstruktiv konflikthåndtering i skolen. Det Kriminalpræventive Råd i samarbejde med Center for Konfliktløsning, Christy, Lotte og Rabøl, Helle (2005): Er det mobning eller konflikt? Cunningham et al. (1998): The effects of Primary Division, Student-mediated Conflict Resolutions Programs on Playground Aggression in Journal of Child Psychology and Psychiatric. Vol. 39, No. 5. Hanson, M.K. (1994): A Conflict Resolution/Student Mediation Program: Effetcs on Student Attitudes and Behaviors in Journal of School Research and Information. Vol. 12, No. 4. Kofoed, Jette (2008). Tilblivelser i neutralitetszoner. I: Alsmark, Gunnar; Tina Kallehave & Bolette Moldenhawer (red). Mellan individ och kollektiv. Makadam: Lund. Ottosen, M.H. et al. (2011): Børn og unge i Danmark. Velfærd og trivsel i København: SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Pilegaard, L.H. & Stage, S.M.H. (2007): Er du trist og sur? Så er det mægling der dur! Sociologisk analyse af betydningen af elevmægling i folkeskolen. Eksamensopgave, Sociologisk Institut, KU Vindeløv, Vibeke (2004): Konfliktmægling. Jurist- og Økonomiforbundets Forlag. Elevmæling 14 elevmæling.indd 14

14 Gode links Udgave september 2012 Udgives og distribueres af: SSP Østjylland & Østjyllands Politi Ridderstræde Aarhus C Kopiering tilladt med kildeangivelse Grafisk design: spagat.dk Elevmægling 19 elevmæling.indd /11/12 8:55 PM

Genoprettende Praksis

Genoprettende Praksis Grundkursus i Genoprettende Praksis Et kursusforløb for dig der arbejder med ungekontakt DK Vest : 21.-23.sept. + 11.nov. 2015 DK Øst : 5.-7.okt. + 18.nov. 2015 Om genoprettende processer og praksis Genoprettende

Læs mere

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011 Ikast Vestre skoles antimobbestrategi Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole Gældende fra Skoleåret 2010-2011 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil med vores antimobbestrategi fremme

Læs mere

KONFLIKTMÆGLING FOR 12-15 ÅRIGE

KONFLIKTMÆGLING FOR 12-15 ÅRIGE Hva har du gang i? KONFLIKTMÆGLING FOR 12-15 ÅRIGE Hva har du gang i? Konfliktmægling for 12-15 årige Marts 2006 Redaktion og tekst: projektleder Lotte Christy og journalist Annie Hagel Illustrationer:

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

Når forældre aktivt tager medansvar for trivslen på skolen. Forældremøde, Ganløse Skole 2/3-09

Når forældre aktivt tager medansvar for trivslen på skolen. Forældremøde, Ganløse Skole 2/3-09 Trivselsambassadører Når forældre aktivt tager medansvar for trivslen på skolen Forældremøde, Ganløse Skole 2/3-09 Sammen mod mobning Forløb Den 10. marts 2004 underskrev 26 parter Trivselserklæringen.

Læs mere

3. Håndtering og forebyggelse af konflikter

3. Håndtering og forebyggelse af konflikter 3. Håndtering og forebyggelse af konflikter Konflikter er naturlige og opstår hele tiden. De kan både medføre positive og negative konsekvenser for skibet. Det er måden de løses på, som afgør udfaldet.

Læs mere

Antimobbeplan. Bevidst at lave sjov med eller genere nogen, fordi man selv synes, det er sjovt. Her er forholdet mere ligeværdigt (Nudansk ordbog)

Antimobbeplan. Bevidst at lave sjov med eller genere nogen, fordi man selv synes, det er sjovt. Her er forholdet mere ligeværdigt (Nudansk ordbog) Antimobbeplan På Enghavegård vil vi være en mobbefri skole. Vi lægger stor vægt på, at børnene trives og er en del af et socialt og lærende fællesskab. Mobning har en ekskluderende funktion og skaber mistrivsel

Læs mere

INDHOLD OMRÅDE INDHOLD DELTAGERE ÅRGANG SIDE

INDHOLD OMRÅDE INDHOLD DELTAGERE ÅRGANG SIDE SAMARBEJDSKATALOG I FORHOLD TIL SSP FOREBYGGELSES- OG LÆSEPLAN I NORDDJURS KOMMUNE REV. APRIL 2015 : NÆSTE SIDE OMRÅDE DELTAGERE ÅRGANG SIDE Forebyggelses- og læseplan Introduktion af planerne Forældre

Læs mere

God Stil. God Stil som værdi og metode Samarbejde Trivsel og mobning. Sidst revideret den 7. november 2013

God Stil. God Stil som værdi og metode Samarbejde Trivsel og mobning. Sidst revideret den 7. november 2013 God Stil God Stil som værdi og metode Samarbejde Trivsel og mobning God stil Som værdi og metode God stil er udarbejdet i et samarbejde mellem skolens bestyrelse, SFOs forældreråd og skolens personale.

Læs mere

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab Livsduelige børn trives Hillerødsholmskolen Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik Faglighed og fællesskab Et godt sted at lære - et godt sted at være... Tryghed og trivsel Trivsel er i fokus på

Læs mere

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Oplæg v/ Charlotte Wegener og Karin Villumsen Dansk Center for Undervisningsmiljø Finland den 27. og 28. september 2007 Undervisningsmiljø: Elevernes

Læs mere

Godt samarbejde - MBK A/S

Godt samarbejde - MBK A/S Samarbejde, trivsel og konflikthåndtering i teams. Vil I have fokus på jeres samarbejde, trivsel og indbyrdes kommunikation? Vil I have redskaber til at skabe et godt samarbejde? Vil I reflektere over

Læs mere

Handlingsplan 2014-2018

Handlingsplan 2014-2018 Handlingsplan 2014-2018 SSP Fredensborg INDHOLD Indledning.......1 Ansvarsfordeling i forhold til handlingsplanen.......2 Generel forebyggelse..........4 Specifik forebyggelse...... 5 Fokuspunkter...7

Læs mere

Forslag til Kriminalitetsforebyggende undervisning i 0. - 9. klasser på Ydre Nørrebro

Forslag til Kriminalitetsforebyggende undervisning i 0. - 9. klasser på Ydre Nørrebro Forslag til Kriminalitetsforebyggende undervisning i 0. - 9. klasser på Ydre Nørrebro Forslag til Kriminalitetsforebyggende undervisning i 0.-9. klasser på Ydre Nørrebro De fire skoler på Ydre Nørrebro;

Læs mere

Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan

Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan Et godt sted at være Et godt sted at lære for alle Skolen arbejder til stadighed på, at styrke hvert barns selvtillid, samarbejdsevne og mellemmenneskelige forståelse.

Læs mere

Undervisningsvejledning/ læseplan. for den kriminalpræventive undervisning vedrørende børn og unge

Undervisningsvejledning/ læseplan. for den kriminalpræventive undervisning vedrørende børn og unge Undervisningsvejledning/ læseplan for den kriminalpræventive undervisning vedrørende børn og unge Forord... 3 Mål for SSP - samarbejdet i Horsens Kommune... 4 Undervisningens indhold i børnehaveklassen

Læs mere

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen.

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Sociale kompetencer: For at barnet udvikler sine sociale kompetencer, skal der være nogle basale forudsætninger tilstede, såsom tryghed, tillid og at barnet

Læs mere

Antimobbestrategi for Petersmindeskolen

Antimobbestrategi for Petersmindeskolen Antimobbestrategi for Petersmindeskolen Mobning foregår i fællesskaber og løses i fællesskaber Hvad forstår vi ved TRIVSEL? At alle på skolen oplever nærvær og anerkendelse. At alle oplever, at fællesskab

Læs mere

Beskrivelse af projektet.

Beskrivelse af projektet. Pædagogisk værksted Beskrivelse af projektet. I det pædagogiske værksted arbejder vi med parallelforløb, hvor læreren står for undervisningen, og vi som pædagoger har fokus på vores egen faglighed. Vi

Læs mere

Workshop om konflikthåndtering Skælskør marts 2012

Workshop om konflikthåndtering Skælskør marts 2012 Konflikthåndtering Workshop om konflikthåndtering Skælskør marts 2012 Hvad er en konflikt? Uenighed Uoverensstemmelse Manglende forståelse Uvenskab Skænderi Fjendebilleder Had Krig Terror Hvad er en konflikt?

Læs mere

De syv Samværsbyggesten er: Respekt, Forventninger, Trivsel, Arbejdsro, Samvær, Ansvar og Samarbejde. Se skolens hjemmeside www.nymarkskolen.

De syv Samværsbyggesten er: Respekt, Forventninger, Trivsel, Arbejdsro, Samvær, Ansvar og Samarbejde. Se skolens hjemmeside www.nymarkskolen. Antimobbestrategi for Nymarkskolen Gældende fra den 1. januar 2010 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Målet med Antimobbestrategien er at forebygge og afhjælpe mobning og manglende trivsel

Læs mere

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau I forbindelse med udviklingsprogrammet Et godt børneliv et fælles ansvar etablerede Ballerup Kommune i 2006 et uddannelsesforløb for medarbejdere

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid Rådhusskolen - Specialcenter Idrætsvej 1 6580 Vamdrup Telefon 79 79 70 60 EAN 5798005330202 E-mail raadshusskolen@kolding.dk www.kolding.dk Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter

Læs mere

Forumspil om konflikter O M

Forumspil om konflikter O M Forumspil om konflikter T D A O M K E R I Indhold En øvelse, hvor eleverne via forumspil skal bearbejde forskellige konflikter. Forumspil er en velegnet metode til at lære i fællesskab. Som optakt til

Læs mere

Brande, 2012 november

Brande, 2012 november Brande, 2012 november TRIVELSESPOLITIK FOR PRÆSTELUNDSKOLEN Værdigrundlag Præstelundskolen vil kendetegnes som en anerkendende skole hvor alle børn og unge er en del af et fællesskab i et inkluderende

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehaven Rømersvej Deltagere: Pædagoger Heidi Bødker, Dorte Nielsen, Leder Lene Mariegaard, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering. Sprogpakken Beskriv hvorledes

Læs mere

Børn skal favnes i fællesskab

Børn skal favnes i fællesskab Center for Dagtilbud og Skole Børn skal favnes i fællesskab - om inklusion i Furesø Kommune BØRN SKAL FAVNES I FÆLLESSKAB 2 FORORD Alle børn og unge har brug for at indgå i et fællesskab med forældre,

Læs mere

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Ramme for skolernes arbejde med trivselsfremmende læringsprocesser Børn og Unge 2015 Fredericia Kommune Forord Kære ledere og pædagogisk

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel.

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel. Ulvskovs værdigrundlag Menneskesyn Vi opfatter den unge som værende en aktiv medspiller i sit eget liv. Den unge besidder en indre drivkraft til at ændre sit liv (i en positiv retning). Den unge er som

Læs mere

Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken

Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken Nymarksskolen baserer sit pædagogiske arbejde på overbevisningen om, at barnet eller den unge er et unikt menneske. Dette Menneske skal føle sig set

Læs mere

Forældrefiduser Ny survey fra 2014

Forældrefiduser Ny survey fra 2014 Forældrefiduser Ny survey fra 2014 Analyse Danmark A/S har for Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden foretaget en survey i starten af 2014 med henblik på at afdække forældrenes oplevelse af og involvering

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Engesvang Skoles værdiregelsæt 2010

Engesvang Skoles værdiregelsæt 2010 Engesvang Skoles værdiregelsæt 2010 Lov nr. 534: Præcisering af ansvarsforholdene i folkeskolen. Engesvang skoles værdiregelsæt indeholder følgende: 1) Indledning, opbygning, indhold 2) Skolens værdigrundlag,

Læs mere

danske arbejdspladser til forbedring af En interessebaseret konfliktpolitik på arbejdsmiljøet Arbejdsmarkedsudvalget 12. december 2007 Foretræde for

danske arbejdspladser til forbedring af En interessebaseret konfliktpolitik på arbejdsmiljøet Arbejdsmarkedsudvalget 12. december 2007 Foretræde for Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) AMU alm. del - Bilag 23 Offentligt En interessebaseret konfliktpolitik på danske arbejdspladser til forbedring af arbejdsmiljøet Foretræde for Arbejdsmarkedsudvalget

Læs mere

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk Konflikthåndtering 1 !" # # 2 Hvorfor arbejde med konflikter? De er uundgåelige frugtbare og smertelige Man kan lære at håndtere dem bedre og dermed minimere vold og lidelser, spare tid, penge og energi.

Læs mere

Mediator Master Practitioner Til dig, der ønsker at opnå certificering som mediator og lære at implementere konflikt design i organisationer

Mediator Master Practitioner Til dig, der ønsker at opnå certificering som mediator og lære at implementere konflikt design i organisationer BESKRIVELSE AF OVERBYGNINGSUDDANNELSE Mediator Master Practitioner Til dig, der ønsker at opnå certificering som mediator og lære at implementere konflikt design i organisationer Dette forløb udbydes til

Læs mere

Værdier for Troldedynastiet / Troldedynastiets virksomhedsplan.

Værdier for Troldedynastiet / Troldedynastiets virksomhedsplan. Værdier for Troldedynastiet / Troldedynastiets virksomhedsplan. Varde Kommune har på overordnet kommunalt niveau besluttet, at styringen af de enkelte institutioner primært skal baseres på et værdigrundlag

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Der er behov for sammenhængende forebyggelse

Der er behov for sammenhængende forebyggelse December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt

Læs mere

INSPIRATIONSKATALOG. til arbejdet med børn med en udadreagerende adfærd

INSPIRATIONSKATALOG. til arbejdet med børn med en udadreagerende adfærd INSPIRATIONSKATALOG til arbejdet med børn med en udadreagerende adfærd Introduktion Dette materiale er inspiration til tiltag i arbejdet med børn med en udadreagerende adfærd i Fredericia Kommunes tilbud

Læs mere

Kriminalitetsforebyggende undervisning i folkeskolen

Kriminalitetsforebyggende undervisning i folkeskolen Kriminalitetsforebyggende undervisning i folkeskolen SSP Karlebo Vejledning til den kriminalitets- og misbrugsforebyggende undervisning Indhold Kære lærere i Karlebo Kommune Forord...3 Børnehaveklassen...4

Læs mere

Antimobbestrategi for Kongevejens Skole. Gældende fra Januar 2013

Antimobbestrategi for Kongevejens Skole. Gældende fra Januar 2013 KONGEVEJENS SKOLE Antimobbestrategi for Kongevejens Skole Gældende fra Januar 2013 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil sikre et trygt undervisningsmiljø, hvor børn og unge trives og

Læs mere

UMV. Konflikthåndtering. At eleverne bliver bedre til at håndtere/løse/indgå konstruktivt i konflikter.

UMV. Konflikthåndtering. At eleverne bliver bedre til at håndtere/løse/indgå konstruktivt i konflikter. UMV På baggrund af UVM 2010, har vi valgt at sætte fokus på tre områder: konflikthåndtering, antimobning og arbejdsro. Fokuspunkt Mål Indsats Hvem, hvornår Opfølgning, hvornår, hvordan Konflikthåndtering

Læs mere

Nærum Skoles overordnede samværsregler

Nærum Skoles overordnede samværsregler Handleplan for elever, der overtræder skolens, forstyrrer undervisningen, udviser voldelig eller aggressiv adfærd over for andre elever eller skolens ansatte. På Nærum Skole ønsker vi, at både elever,

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING TARUP SKOLE ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING I en tid med forandringer omkring folkeskolen er det afgørende, at vi, som skole, har et fast fundament at bygge udviklingen og fremtiden

Læs mere

Den usynlige klassekammerat

Den usynlige klassekammerat Den usynlige klassekammerat om forældres indflydelse på klassens trivsel Et dialogmateriale for skolebestyrelser og forældre i folkeskolen under Undervisningsministeriets projekt Udsatte Børn Netværk:

Læs mere

Langeskov SKOLE 5550 LANGESKOV

Langeskov SKOLE 5550 LANGESKOV Langeskov SKOLE 5550 LANGESKOV Principper/retningslinier vedrørende skolens forholdsregler i forbindelse med fysiske/psykiske overgreb/trusler om overgreb mod elever og medarbejdere på Langeskov Skole

Læs mere

BIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet:

BIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet: Andet: Sociale medier i undervisningen fra hvornår? Evt. allerede fra 3. klasse. Computere med fra hvornår? Og hvad må de bruges til? Spilleregler. Kan skolen være en større debattør i Silkeborgs kulturliv?

Læs mere

Virksomhedsplan Børnehuset Spiloppen 2012

Virksomhedsplan Børnehuset Spiloppen 2012 Virksomhedsplan Børnehuset Spiloppen 2012 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse side 2 Forord side 3 Faktaoplysninger side 3 Samfundsmæssige forudsætninger side 3 Institutionens værdigrundlag side 3

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Trivselserklæring for Carolineskolen

Trivselserklæring for Carolineskolen Trivselserklæring for Carolineskolen Vedtaget i bestyrelsen nov. 2008 På Carolineskolen mener vi at alle mennesker er noget særligt og har en særlig værdi. Alle børn og voksne på Carolineskolen har krav

Læs mere

Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) Hvad vil vi med vores trivselserklæring?

Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) Hvad vil vi med vores trivselserklæring? Trivselserklæring for Mariager Skole Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) FORMÅL Hvad vil vi med vores trivselserklæring? Med vores trivselserklæring ønsker vi at skabe god trivsel

Læs mere

Trivselstimer 2015/2016:

Trivselstimer 2015/2016: 0. klassetrin Den gode klassekultur Aftale fælles sociale regler og normer i klassen. Inddrage børnene i fælles dialog, hvorigennem aftales konkrete regler og normer, som efterfølgende hænges op i klassen.

Læs mere

Ledelse hos De grønne pigespejdere

Ledelse hos De grønne pigespejdere Ledelse hos De grønne pigespejdere De grønne pigespejderes nye ledelseskoncept baserer sig på relevante dokumenter fra organisationen, på workshopforløb samt på erfaringer fra andre lignende organisationer.

Læs mere

MATCH-projektet NOVO Nordisk CMUK

MATCH-projektet NOVO Nordisk CMUK MATCH-projektet NOVO Nordisk CMUK Kursus i mentorskab, interkulturel kommunikation og konfliktløsning Modul 2 August 2010 DAG 1 Mette Lindgren Helde/Bjarne Solberg CENTER FOR KONFLIKTLØSNING/MINDLIFT WWW.KONFLIKTLOESNING.DK/WWW.HELDE.DK/

Læs mere

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategiens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Strategi for alle børn og unges læring,

Læs mere

Konflikt navigatør. En kompetencegivende uddannelse for professionelle, der navigerer i konfliktfyldt farvand

Konflikt navigatør. En kompetencegivende uddannelse for professionelle, der navigerer i konfliktfyldt farvand Konflikt navigatør En kompetencegivende uddannelse for professionelle, der navigerer i konfliktfyldt farvand Ved Marcussen & Company Amagertorv 9, 4. Sal 1160 København K marcussen-co.dk Tag en certificeret

Læs mere

Den værdiskabende bestyrelse

Den værdiskabende bestyrelse Af cand. merc. Halfdan Schmidt, CMC, Konsulent i Udviklingsledelse Halfdan Schmidt LedelsesRådgivning ApS Den værdiskabende bestyrelse Det at sidde i en bestyrelse er et krævende og betroet job, der kræver

Læs mere

Professionelle og forældre skal samarbejde om at inkludere børnene i klassen

Professionelle og forældre skal samarbejde om at inkludere børnene i klassen Professionelle og forældre skal samarbejde om at inkludere børnene i klassen Af Kirsten Hanne Hansen, skolekonsulent, og Jette Lentz, skolepsykolog I forbindelse med Rejseholdets anbefalinger til fremtidens

Læs mere

PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes

PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes Anerkendende kommunikation og Spørgsmålstyper Undervisning i DSR. den 6 oktober 2011 Udviklingskonsulent/ projektleder Anette Nielson Arbejdsmarkedsafdelingen I Region Hovedstaden nson@glo.regionh.dk Mobil

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det?

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Mobning på arbejdspladsen Side 1 af 6 Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Af Stina Rosted Det engelske ord mob betegner en gruppe gadedrenge, der strejfer omkring og undervejs

Læs mere

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Slide 1: forside Slide 2: Introduktion Vi vil gerne klæde jer forældre bedre på til at hjælpe jeres børn, når de havner i

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

Trivsel er den glade, trygge, frie, støttende, anerkendende og sikre tilstand, hvor vi føler os godt tilpas med os selv og i hinandens selskab.

Trivsel er den glade, trygge, frie, støttende, anerkendende og sikre tilstand, hvor vi føler os godt tilpas med os selv og i hinandens selskab. GRUNDSKOLER Antimobbestrategi for: Åløkkeskolen Udarbejdet (dato): 1. august 2008 Hvad forstår vi ved trivsel? Trivsel er den glade, trygge, frie, støttende, anerkendende og sikre tilstand, hvor vi føler

Læs mere

Introduktion & spilleregler

Introduktion & spilleregler Introduktion & spilleregler - 1 - Indhold... 3 Sådan spilles spillet... 3 Forberedelse... 3 Afdækning... 4 Håndtering... 4 Refleksion... 4 Spillets formål... 5 Spillets tilblivelse... 5 Etiske dilemmaer...

Læs mere

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder - om at bruge Empatisk Lytning som leder, coach og terapeut Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk De fleste

Læs mere

Esajasskolens Sociale Læringsplan

Esajasskolens Sociale Læringsplan Indholdsfortegnelse. Indledning/brug af hæftet s. 4 Børnehaveklassen s. 5 1. klasse s. 6 2. klasse s. 7 3. klasse s. 8 4. klasse s. 9 5. klasse s. 10 6. klasse s. 11 7. klasse s. 12 8. klasse s. 13 9.

Læs mere

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Hvad er den politiske holdning til inklusion i Tønder Kommune? Hvad betyder inklusion på 0-18 års området? Er det målet,

Læs mere

Kværndrup børnehave Kvalitets- og tilsynsrapport

Kværndrup børnehave Kvalitets- og tilsynsrapport Kværndrup børnehave 2013 Kvalitets- og tilsynsrapport Sags-id: 28.00.00-A00-3-13 Indhold 1. Indledning... 3 2. Oplysninger om institutionen... 4 3. Lærings- og udviklingsmiljø... 5 3.1 Institutionens lærings-

Læs mere

SFO mellem skole- og fritidspædagogik. Katja Munch Thorsen og Trine Danø Danmarks Evalueringsinstitut

SFO mellem skole- og fritidspædagogik. Katja Munch Thorsen og Trine Danø Danmarks Evalueringsinstitut SFO mellem skole- og fritidspædagogik Katja Munch Thorsen og Trine Danø Danmarks Evalueringsinstitut Hvorfor undersøge SFO? SFO har eksisteret siden 1984 og er siden da vokset eksplosivt i antal Op mod

Læs mere

E-læring og samarbejde over nettet

E-læring og samarbejde over nettet E-læring og samarbejde over nettet Vi var ikke i tvivl, da vi for nogle år tilbage valgte at satse på e-læring og udvikling af nye lærings- og samarbejdsformer. Vi havde brug for en seriøs og kompetent

Læs mere

Konflikthåndtering Sådan håndterer du svære konflikter!

Konflikthåndtering Sådan håndterer du svære konflikter! Foto: Anne Clark Konflikthåndtering Sådan håndterer du svære konflikter! En konflikt løser sjældent sig selv, og konflikter tager energi og fokus fra det egentlige arbejdsområde. Du skal derfor, som leder

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4 Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Mål med politikken 2 Idégrundlag 2 Værdier 2 Etik 3 Ledelsesgrundlag 4 Kommunikation og information 4 Samarbejde 5 Coachting, supervision og psykolog 5 Konfliktløsning

Læs mere

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side

Læs mere

Antimobbestrategi 2013

Antimobbestrategi 2013 God trivsel er en forudsætning for børns læring og udvikling På Nivå Skole arbejder vi bevidst med at skabe et godt læringsmiljø og en høj grad af trivsel. Skolen skal være et rummeligt sted hvor både

Læs mere

Den Forløsende Konflikthåndtering

Den Forløsende Konflikthåndtering Den Forløsende Konflikthåndtering Af advokat & mediator Jacob Løbner Det ubehagelige ved konflikter De fleste af os kender kun alt for godt til konflikter, og kun de færreste bryder sig om at befinde sig

Læs mere

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker?

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Denne klumme er en let bearbejdet version af artiklen Inklusion i grundskolen hvad er der evidens for? skrevet Katja Neubert i tidsskriftet LOGOS nr. 69, september

Læs mere

Cooperative Learning i børnehaveklassen.

Cooperative Learning i børnehaveklassen. Cooperative Learning i børnehaveklassen. Af Jette Stenlev Første gang offentliggjort i Skolestart nr. 1, 2007 Flere og flere lærere også i skolens yngste klasser begynder at anvende Cooperative Learning

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

Profilkatalog PROFIL KATALOG. Mads Brandsen; 4158 9483, mb@gorelation.dk WWW.GORELATION.DK. Mads Brandsen; 4158 9482; mb@gorelation.

Profilkatalog PROFIL KATALOG. Mads Brandsen; 4158 9483, mb@gorelation.dk WWW.GORELATION.DK. Mads Brandsen; 4158 9482; mb@gorelation. Profilkatalog PROFIL KATALOG Mads Brandsen; 4158 9483, mb@gorelation.dk Mads Brandsen; 4158 9482; mb@gorelation.dk; Randers KONSULENT-, KURSUS- OG SPARRINGSFIRMA VI TILBYDER Kursusvirksomhed. Hel og halvdagskurser.

Læs mere

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogisk læreplan 0-2 år Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever

Læs mere

Curriculum for Mental Sundhed 10. Klasse - inspirationsmaterialer

Curriculum for Mental Sundhed 10. Klasse - inspirationsmaterialer Curriculum for Mental Sundhed 10. Klasse - inspirationsmaterialer Læringsmål Inspirationsmaterialer Tænkte fag Positiv tænkning Eleven kan anvende positiv tænkning i hverdagen. Eleven har viden om strategier

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

Projektgruppen består af:

Projektgruppen består af: Forord Der er et helt grundlæggende behov for dialog, der bygger på tillid og tryghed, såfremt man skal have mulighed for at få taleret i andre menneskers liv. En bekymringssamtale kan gennemført under

Læs mere

Antimobbeplan for Læssøesgade Skole

Antimobbeplan for Læssøesgade Skole Skoens antimobbeplan er vedtaget af skolebestyrelsen den 18.3.10 Det er samtidig besluttet at planen sendes ud i høring. Antimobbeplanen er udarbejdet af et udvalg med input fra elever, forældre lærere,

Læs mere

Skabelon for handlingsplan 2012

Skabelon for handlingsplan 2012 Skabelon for handlingsplan 2012 Navn på aktivitetsområde Landsstyrelsen Formål med aktiviteten Landsstyrelsen er URK s øverste ledelse og vil således iværksætte og følge initiativer, som har bred betydning

Læs mere

STRATEGI FOR DEN KRIMINALPRÆVENTIVE INDSATS Sådan forebygger vi kriminalitet i Albertslund. www.albertslund.dk

STRATEGI FOR DEN KRIMINALPRÆVENTIVE INDSATS Sådan forebygger vi kriminalitet i Albertslund. www.albertslund.dk STRATEGI FOR DEN KRIMINALPRÆVENTIVE INDSATS Sådan forebygger vi kriminalitet i Albertslund www.albertslund.dk 1 STRATEGI FOR DEN KRIMINALPRÆVENTIVE INDSATS INDHOLDSFORTEGNELSE Den kriminalpræventive indsats

Læs mere

Når unge er i konflikt. mægling som middel

Når unge er i konflikt. mægling som middel Når unge er i konflikt mægling som middel Når unge er i konflikt mægling som middel Center for Konfliktløsning September 2010 ISBN 978-87-992429-3-1 Grafisk design og foto: Michala Clante Bendixen Tekst:

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Mediator Master Practitioner Til dig, der ønsker at opnå certificering som mediator og få kendskab til konfliktdesign i organisationer

Mediator Master Practitioner Til dig, der ønsker at opnå certificering som mediator og få kendskab til konfliktdesign i organisationer BESKRIVELSE AF OVERBYGNINGSUDDANNELSE Mediator Master Practitioner Til dig, der ønsker at opnå certificering som mediator og få kendskab til konfliktdesign i organisationer Dette forløb udbydes til de

Læs mere

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Dato 07.02.2011 Dok.nr. 764907 Sagsnr. 752309 Ref. edni Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Baggrund Med baggrund i Varde Kommunes overordnede Børn

Læs mere

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet?

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? Resultater fra en undersøgelse af københavnske skoler Af Tage Søndergård Kristensen, arbejdsmiljøforsker, mag.scient.soc. & dr.med. Et nyt begreb er ved at

Læs mere