Den lille bog om. Elevmægling. Elevmægling 16
|
|
- Lene Kronborg
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Den lille bog om Elevmægling Elevmægling 16 elevmæling.indd /11/12 8:55 PM
2 Indhold Tendens i samfundet Virker det: Effekt vs. betydning? Hvad er konfliktmæglingsparadigmet? Hvad er mægling? Hvad er skolemægling? Hvad er elevmægling? Elevmægling i praksis Elevmægling fra parternes synspunkt Elevmægling set fra mæglernes synspunkt Forudsætninger og principper for elevmægling Elevmægling og mobning Valget er taget hvad så nu? Anbefalinger Litteratur Gode links elevmæling.indd 3
3 Konstruktiv konflikthåndtering og -mægling vinder indpas i Danmark. På landsplan trådte Konfliktråd i straffesager i kraft pr. 1. januar Erfaringerne med mægling i straffesager i Danmark viser, at parterne oplever at blive taget alvorligt og mæglingen tilbyder en måde hvorpå de aktivt kan bearbejde den strafbare handling 1. Næste skridt mod en helhedsorienteret strategi er elevmægling i de danske folkeskoler. Elevmægling er et værktøj, hvor børnene selv, i lighed med konfliktmægling for voksne, får mulighed for at håndtere konflikter mellem to eller flere parter i forbindelse med eksempelvis mobning, drillerier og uvenskab mv. De første erfaringer fra skoler tyder på, at udvikling af en konstruktiv tilgang til konflikter og elevmægling frigør ressourcer fra konflikter og uro i det sociale liv til undervisning og læring 2. Analyser fra Børn og Unge i Danmark 3 viser, at hver fjerde af de 7-19-årige oplever konflikter med deres kammerater, hvilket kan være en kilde til mistrivsel. Det fremgår ligeledes af RiskoUngdom 4, at kriminalitetsrisikoen for børn der ikke er glade for at gå i skole er højere. Derfor anbefales det at arbejde bredt med skolens sociale fællesskab. På nuværende tidspunkt er elevmægling i Danmark ikke et centralt tiltag. Det er op til den enkelte skole eller kommune at indføre det. Dette materiale søger at samle erfaringerne med elevmægling og give nogle bud på, hvordan skoler i Østjylland kan arbejde med mægling på en systematisk og konstruktiv måde, der skaber trivsel og social læring. Materialet tager udgangspunkt i hvorledes synet på børn og unge har ændret sig gennem de seneste 20 år og hvorfor netop elevmægling kan finde sin berettigelse i de østjyske folkeskoler. 1. Se mere på 2. Se skoler med konflikthåndtering på 3. Ottesen, M.H. et al s Balvig, Flemming 1999 elevmæling.indd 4
4 Tendens i samfundet I 1989 blev det i FN s Konvention om Barnets Rettigheder for første gang formelt understreget, at børn er individer, der kan deltage aktivt i samfundet, har rettigheder på linje med voksne og skal inddrages og høres i beslutninger vedrørende deres liv. Med denne konvention kom der fokus på, om lovgivningen både i Danmark og i udlandet i tilstrækkelig grad sørgede for, at børns rettigheder til at blive hørt og inddraget blev imødekommet. I dag anskuer pædagoger, lærere, forskere og andre med en professionel relation til børn i stigende grad børn som aktive, sociale og kompetente individer, voksne bør tage alvorligt og inddrage. Antagelsen er nu, at børn besidder kompetencer til at løse mange problemer, hvis de får hjælp til det. Det unikke ved elevmægling er, at mæglingen tager udgangspunkt i, at børn har kompetencer til at løse mange konflikter selv og lægger op til aktiv dialog og deltagelse. Elevmægling baserer sig på en filosofi om, at børn ofte kan være bedre end voksne til at hjælpe i konflikter mellem andre børn. Dette skyldes, at de som børn indgår i en mere ligeværdig magtbalance i mæglingssituationen, end voksne. Elevmægling udelukker dog ikke voksnes indblanding, hvorfor skoler der arbejder med elevmægling ligeledes bør have voksenmæglere, der kan træde til ved konflikter mellem de større elever. Desuden kan elevmægling have en mere vidtrækkende betydning, end hvad der finder sted i den enkelte mæglingssituation, idet elevmægling kan anses som et pædagogisk redskab, der på en unik måde formår at styre og træne eleverne i bestemte kompetencer. Effekterne af elevmægling i Danmark og i udlandet er på nuværende tidspunkt forholdsvis udokumenterede. Mæglingstil-gangen illustrerer, at der i dag er en større anerkendelse af, at børn er selvstændige, refleksive mennesker, der skal tages alvorligt. Børn har ret til at blive hørt og inddraget. På denne baggrund antages mæglingen at reducere antallet af konflikter, genoprette relationer i mobbesager og højne elevernes muligheder for at håndtere konflikter og skabe en inkluderende skole, hvor forskellighed anerkendes. Mægling ser ligeledes ud til at have kriminalpræventive potentialer ud over, at processen genopretter forholdet mellem parterne. Elevmægling 5 elevmæling.indd 5
5 Virker det: Effekt v Effekten af elevmægling er endnu forholdsvis udokumenteret, dog peger to amerikanske studier på nogle positive resultater. Studierne, som stammer fra og indikerer, at der kræves en høj grad af systematisk implementering af elevmægling for, at opnå væsentlige positive resultater 5. I et andet studie fremgår det at man observerede en reduktion på mellem 51% og 65 % i forbindelse med fysiske aggressioner i skolegården for børn i børnehaveklasse til og med 5. klasse 6. Disse effekter sås også i forbindelse med observationer et år efter gennemførslen af undersøgelsen. Derudover udtrykte både lærere og elevmæglere stor tilfredshed med muligheden for gennemførsel af elevmægling, samt en høj grad af accept af elevmægling som et værktøj til konflikthåndtering. I Danmark viser sig samme tendens. Tilbage i 2003 iværksatte Socialministeriet, Det Kriminalpræventive Råd og otte sjællandske kommuner projektet Konfliktmægling for årige. Evalueringsrapporten viser, at mægling: har vist sig at have en positiv effekt på adfærden hos de involverede parter, samt at konflikten ikke er genopstået 7. Nedenstående erfaringer gjorde sig gældende for de otte kommuner: At udvikle og styrke de unges sociale og følelsesmæssige kompetencer. At styrke de unges oplevelse af at kunne påvirke deres eget liv. Til en vis grad at opøve handlekompetence. At medvirke til at afholde de unge fra destruktiv adfærd. 8 I forbindelse med Faglighed for Alle blev der i Københavns Kommune ligeledes forsøgsvis indført brug af elevmægling. En evaluering fra august 2009, giver et billede af indsatsen og opridser et hurtigt overblik over en række foreløbige resultater. Bl.a. er der sket et fald i antallet af elever, der er bange for at blive slået i skolen. Ifølge 2008-barometertal Elevmægling 6 elevmæling.indd 6
6 vs. betydning? var ti procent af eleverne bange for at blive slået, mens det drejede sig om syv procent i 2009-tallet. Alt i alt peger erfaringerne på, at med indførsel af elevmægling på skolerne bliver eleverne mere opmærksomme, ansvarlige og føler sig mere trygge ved, at der er voksne eller andre elever, der kan hjælpe dem med at håndtere konflikter på en anden måde end tidligere. Lærerne oplever desuden, at elevmæglerne får udviklet nogle sociale færdigheder og kommunikative kompetencer, der giver dem en styrke socialt og fagligt. Hvad er konfliktmæglingsparadigmet? Det grundlæggende bag konfliktmægling er, at konflikten gives tilbage til de involverede parter. Paradigmet for konfliktmægling er defineret af en tillid til, at parterne bedst ved, hvad der er godt for dem. Dvs. at de ses som eksperter på eget liv. Derfor er det muligt for parterne at nå frem til gensidigt tilfredsstillende løsninger, hvis de selv vil. 5. Hanson Cunningham et. al Hva har du gang i? Evalueringsrapport for projektet. Konfl iktmægling for årige side 5 8. Ibid. side Elevmægling 7 elevmæling.indd 7
7 Hvad er mægling? Mægling er en frivillig og fortrolig konfliktløsningsmetode, hvor en eller flere upartiske tredjepersoner hjælper parterne med selv at forhandle sig frem til en for dem tilfredsstillende løsning gennem en struktureret proces. Tredjepersonen træffer ingen afgørelse i sagen 10. Hvad er skolemægling? Begrebet betegner en bestemt kultur og holdning i forhold til konflikter. Skolen implementerer konflikthåndtering og mægling ud i alle led, så det bliver en gennemført tankemåde på hele skolen. Det vil sige, at ledelsen, lærerne, eleverne, og forældrene, har indsigt i værktøjer og grundprincipper for mægling. Hvad er elevmægling? Elevmægling er et element indenfor skolemægling og er det, som faktisk sker, når elevmæglere mægler mellem to eller flere parter. Elevmæglernes opgaver kan opdeles i formelle mæglinger i et lukket rum og de uformelle, det forebyggende arbejde som foregår i skolegården. For de mindre elever varetages mæglingen af specialuddannede elever fra ældre klassetrin, mens det for de ældre klassetrin kan være ældre elever eller lærere som varetager mæglingen. Elevmægling i praksis Elevmægling foregår ved at udvalgte elever bliver undervist i at fungere som elevmæglere på deres skole. Rammer og spilleregler for elevmægling udspringer fra principperne for traditionel mægling. Dette betyder at elevmæglerne er det medierende led mellem de stridende parter, og målet er, at parterne selv kommer frem til en løsning på problemet. Som det er med andre typer mægling er det frivilligt at deltage i elevmægling, idet mægling kun fungerer hvis alle parter deltager frivilligt og ikke presses til at deltage. Selve forløbet er, at to elevmæglere deltager sammen med de elever som har en konflikt. Først fortæller elevmæglerne de overordnede regler og principper for mæglingen, dernæst at alle deltagende parter har tavshedspligt og at de som er i konflikt skal tale pænt til hinanden. 10. Vibeke Vindeløv: Konfliktmægling. Side 96. Jurist- og Økonomiforbundets forlag, elevmæling.indd 8
8 For mæglingen gælder også, at de, som har en konflikt, taler en af gangen og at hver part starter med at fortælle deres version af konflikten. Efter at hver deltager har fortalt deres version af konflikten lægger elevmæglerne op til at udarbejde et forslag til, hvordan parterne i konflikten kan komme videre. Det bedste forslag skrives ned og parterne underskriver dette dokument og forholder sig til dette forslag fremadrettet. Elevmægling fra parternes synspunkt Et væsentligt aspekt ved konfliktmæglingen for de mæglede er, at de i dialogen bliver bedre til at sætte ord på og respektere andres følelser og bevæggrunde for handling. Dette er kernen i elevmæglingen. Parterne oplever, at de selv har indflydelse på og aktivt tager del i løsningen af deres egne konflikter. Mange oplever et frirum, hvor de kan være ærlige, uden at andre fælder dom over deres handlinger, eller at informationer videregives til andre. Elevmægling set fra mæglernes synspunkt Betydningen af at både de mæglede og elevmæglerne er elever, og at elevmæglerne derfor har kendskab til lignende konflikter, fremhæves af alle som noget positivt, da det derved er lettere følelsesmæssigt at relatere til parterne i konflikten. Elevmægling 9 elevmæling.indd 9
9 I undersøgelsen Grib konflikten om konstruktiv konflikthåndtering i skolen fremgår det, at børnene føler sig mere trygge ved elevmæglerne, hvor aldersforskellen er mindre. Derudover føler de unge mæglere på deres side, at de får noget ud af at mægle i konflikterne. Det giver selvtillid og større empati. Forskning viser også, at unge, der deltager i konfliktmægling, stopper deres konflikter og stopper deres destruktive adfærd. Alle disse faktorer er med til at bedre skolens sociale liv. Forudsætninger og principper for elevmægling Følgende forudsætninger og principper gør sig gældende for elevmægling: 1. En konflikt betragtes i elevmægling som en udviklingsmulighed. 2. Mægling er frivillig konfliktløsning. Alle er til stede af fri vilje. 3. Alle parter er eksperter på deres eget liv. Der gives ikke en sandhed om en given konflikt. 4. Parterne ejer så at sige konflikten og løsningsmulighederne. Mægleren gør ikke. 5. Mægleren må være upartisk og neutral og må ikke afgøre, hvorvidt den ene part er skyldig. 6. Fortrolighed. Hverken mægler eller de involverede elever må fortælle andre om, hvad der sker i mæglingen Tilblivelser i neutralitetszoner v. Jette Kofoed s elevmæling.indd 10
10 Elevmægling og mobning Konfliktmægling kan bruges til forskellige typer af konflikter i skolen eller på uddannelsesstedet, men er ikke svaret på alle konflikter. Nogle konfliktfyldte situationer såsom mobning kræver, at de voksne entydigt bestemmer og markerer værdier, retninger, handlinger mv. Mobning kan udspringe af en konflikt, men det er ikke givet. Mobning er ikke en naturlig del af livet som konflikter er og kan aldrig være positiv, da det er ødelæggende for alle i og omkring det. Det er derfor vigtigt at gøre sig klart, hvilke grundprincipper fra konfliktmægling, der kan anvendes ved mobbeintervention, og hvilke der ikke kan. Mægling som dialogproces kan med fordel indarbejdes som en del af en antimobbestrategi og bruges genoprettende i kølvandet på mobning. Som en måde at genoprette følelser og relationer samt til at skabe en bedre fællesskabskultur i en gruppe eller klasse. Elevmægling 11 elevmæling.indd 11
11 Valget er taget h Anbefalinger For at skolemægling og herunder selve elevmæglingen bliver en succes er det helt afgørende, at skolens personale har en forståelse for konfliktparadigmet og bakker mæglingen op. Derfor anbefales det, at personalet får et introduktionskursus i konfliktforståelse og mægling, dialogkompetence og filosofien bag konflikthåndtering. Nedenfor skitseres en mulig handleplan for indføring af skolemægling, herunder elevmægling i de østjyske folkeskoler, baseret på en række anbefalinger fra forskellige undersøgelser om emnet: 1. Ledelsesopbakning: Kursus for ledelsen 2. Inddragelse af hele personalegruppen fra start: Kursus for personalegruppen med fokus på konfliktforståelse på ca. 12 timer. Opdel evt. kurset, så der gives plads til refleksion. 3. Videre kompetenceudvikling for ressourcegruppe på skole eller i kommunen. 4. Handleplan for involvering af aktiviteter for forældre og elever. F.eks. vha. Temauge, forældremøde og at konflikthåndtering inddrages som generelt element i skolens kompetenceudvikling og undervisning. 5. Ved indførelse af skolemægling med både voksen- og elevmæglere bør hele personalegruppen ydereligere introduceres til mæglingsprocessen på et minimum fire timers arrangement. 6. Grundforløb i konflikthåndtering for alle elever på 5. eller 6. klassetrin. 7. Videreuddannelse af elevmæglere (2-3 dage). 8. Uddannelse af ressourcepersoner, som senere kan afholde kurser internt på skolen, fungere som sparringspartner og støtteperson for elevmæglerne. 9. Oversigt over procedure og metoder. f.eks. hvor i organisationen henvendelse ved konflikter skal ske. 10. Sammensætning af materialesamling med ideer og undervisningsforløb. 11. Evaluering: Hvornår og hvordan. Elevmæling 12 elevmæling.indd 12
12 hvad så nu? Som dette materiale viser, er det på nuværende vanskeligt at påvise de socioøkonomiske omkostninger ved konflikter og gevinster ved implementering af elevmægling. Alt efter hvilken model skolen vælger kan omkostningerne beløbe sig på 80 timer for en skole med 600 elever. Erfaringerne viser, at trivsel fremmes og kriminalitet forbygges. Vigtigst for en succesfuld implementering af konstruktiv konflikthåndtering og -mægling i de østjyske skoler er det fælles idegrundlag, som en forudsætning for fælles fodslag i praksis. Udvikling af en konflikthåndterende kultur kræver, at personalet og elever og gerne forældrene opnår et basalt kendskab til konstruktiv konflikthåndtering samt principperne for konfliktmægling. Sammen med et tilbud om konfliktmægling er det hensigtsmæssigt, at skolen også har andre metoder til løsning af konflikter, såsom mobning. Metoderne kan også supplere hinanden. Eksempelvis kan en sanktion følges op af en mægling. Elevmægling kan ikke håndtere mobning eller forhindre, at mobning opstår, men elevmægling kan fremme den generelle trivsel og tryghed. Desuden er det en afgørende faktor, at øverste ledelse bakker op og medvirker til at forankre konflikthåndterende kultur på skolen, ligesom at visitationsproceduren skal ligge klar fra starten, og at økonomi og norm for timer er fastlagt. Elevmægling 13 elevmæling.indd 13
13 Litteratur Christy, Lotte (2004): Grib konflikten om konstruktiv konflikthåndtering i skolen. Det Kriminalpræventive Råd i samarbejde med Center for Konfliktløsning, Christy, Lotte og Rabøl, Helle (2005): Er det mobning eller konflikt? Cunningham et al. (1998): The effects of Primary Division, Student-mediated Conflict Resolutions Programs on Playground Aggression in Journal of Child Psychology and Psychiatric. Vol. 39, No. 5. Hanson, M.K. (1994): A Conflict Resolution/Student Mediation Program: Effetcs on Student Attitudes and Behaviors in Journal of School Research and Information. Vol. 12, No. 4. Kofoed, Jette (2008). Tilblivelser i neutralitetszoner. I: Alsmark, Gunnar; Tina Kallehave & Bolette Moldenhawer (red). Mellan individ och kollektiv. Makadam: Lund. Ottosen, M.H. et al. (2011): Børn og unge i Danmark. Velfærd og trivsel i København: SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Pilegaard, L.H. & Stage, S.M.H. (2007): Er du trist og sur? Så er det mægling der dur! Sociologisk analyse af betydningen af elevmægling i folkeskolen. Eksamensopgave, Sociologisk Institut, KU Vindeløv, Vibeke (2004): Konfliktmægling. Jurist- og Økonomiforbundets Forlag. Elevmæling 14 elevmæling.indd 14
14 Gode links Udgave september 2012 Udgives og distribueres af: SSP Østjylland & Østjyllands Politi Ridderstræde Aarhus C Kopiering tilladt med kildeangivelse Grafisk design: spagat.dk Elevmægling 19 elevmæling.indd /11/12 8:55 PM
Konfliktmægling. Definition. Grundantagelser
Konfliktmægling Definition Konfliktmægling er en frivillig og fortrolig konfliktløsningsmetode, hvor en eller flere upartiske tredjepersoner hjælper parterne med selv at finde en for dem tilfredsstillende
Læs merePrincipper for fremme af trivsel og forebygning af mobning (Antimobbestrategi)
Principper for fremme af trivsel og forebygning af mobning (Antimobbestrategi) Formålet er at udvikle trygge børnefællesskaber med plads til alle. Fællesskaberne bygger på værdier, der er forpligtende
Læs mereUdvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte
Udvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte Hvis man kaster et blik ud over landets kommuner, er der ikke en fælles tilgang til forebyggelse i skolerne. Fx er der store forskelle
Læs mereAntimobbestrategi. Skolens formål med antimobbestrategien er at tydeliggøre skolens holdning til mobning.
Antimobbestrategi Gældende fra: 1. maj 2018 Revideret d. Formål Hvad er formålet med antimobbestrategien? Skolens formål med antimobbestrategien er at tydeliggøre skolens holdning til mobning. - Forebygge
Læs mereAntimobbestrategi for Hjallerup Skole
Antimobbestrategi for Hjallerup Skole Gældende fra den September 2012 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil skabe og vedligeholde et miljø, hvor eleverne kan udvikle sig, og som er præget
Læs mereAlle for én mod mobning i skolen
Alle for én mod mobning i skolen 1 Alle for én mod mobning i skolen Alle børn skal have en god start på livet og en barndom uden mobning. Minister for børn, undervisning og ligestilling Ellen Trane Nørby
Læs mereAlle for én mod mobning i skolen
Alle for én mod mobning i skolen 1 2 Alle for én mod mobning i skolen Alle børn skal have en god start på livet og en barndom uden mobning. Minister for børn, undervisning og ligestilling Ellen Trane Nørby
Læs mereSkolebestyrelsens principbeslutning
HER ER VI GODE VED HINANDEN Her er vi gode ved hinanden er Gjern Skoles trivselspolitik/antimobbestrategi. Formålet med strategien er løbende at have fokus på den enkelte elevs trivsel i fællesskabet,
Læs mereDette dokument er udarbejdet af de forældrevalgte i Skolebestyrelsen på Nærum Skole, juni 2017
Sammen om TRIVSEL OG RESPEKT på Nærum Skole Dette dokument er udarbejdet af de forældrevalgte i Skolebestyrelsen på Nærum Skole, juni 2017 L FÆLLES FORSTÅELSE FOREBYGGENDE ARBEJDE / Fokus på trivsel /
Læs mereAntimobbestrategi. Skovvejens Skole
Antimobbestrategi Skovvejens Skole 2017 FORORD Skovvejens Skole har i løbet af skoleåret 2016-17 uarbejdet denne antimobbestrategi. Skolens lærere og pædagoger har arbejdet struktureret med opgaven og
Læs mereAntimobbestrategi for Seden Skole. Gældende fra den Skoleåret 2017/18
Antimobbestrategi for Seden Skole Gældende fra den Skoleåret 2017/18 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi på Seden Skole? Formålet med antimobbestrategien er at: alle børn er glade for at gå
Læs mereTrivsel er, når et barn er glad for sin tilværelse i kraft af gode relationer til familie, kammerater og skole.
Antimobbestrategi for Christiansø Skole Gældende fra den Januar 2017 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Målet med vores antimobbestrategi er at sikre, at alle børnene er glade for at komme
Læs mereVejle Midtbyskoles Antimobbestrategi
Vejle Midtbyskoles Antimobbestrategi Alle børn og unge har ret til at være trygge og at være en del af det gode fællesskab. På Vejle Midtbyskole tolererer vi ikke mobning. Styrk det gode fællesskab - Definition:
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING...
Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING... 3 HVAD GØR VI FOR AT FOREBYGGE MOBNING... 3 LÆRERNES
Læs mereIkast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011
Ikast Vestre skoles antimobbestrategi Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole Gældende fra Skoleåret 2010-2011 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil med vores antimobbestrategi fremme
Læs mereVærdiregelsæt og antimobbestrategi for
Værdiregelsæt og antimobbestrategi for Vildbjerg Skole Værdiregelsæt Skolens værdier - Det forstår vi ved værdien, sådan tager vi ansvar, og det skal værdien fremme: Første værdi Vi passer på hinanden
Læs mereNår forældre aktivt tager medansvar for trivslen på skolen. Forældremøde, Ganløse Skole 2/3-09
Trivselsambassadører Når forældre aktivt tager medansvar for trivslen på skolen Forældremøde, Ganløse Skole 2/3-09 Sammen mod mobning Forløb Den 10. marts 2004 underskrev 26 parter Trivselserklæringen.
Læs mereSkolen på Sønderagers trivsels- og antimobbestrategi
Skolen på Sønderagers trivsels- og antimobbestrategi Strategien inddeles i 1) Indledning og baggrund 2) Mål for Skolen på Sønderagers trivsels- og antimobbestrategi 3) Definition på mobning 4) Digital
Læs mereHolbæk Private Realskole
Holbæk Private Realskole På vores skole går trivsel og læring hånd i hånd. Det lykkes når skole, forældre og elever i fællesskab forstår, hvilken rolle de hver især spiller, og hvilke muligheder vi sammen
Læs mereM O B B E P O L I T I K
PIXI udgave Alle børn har ret til god trivsel s mobbepolitik Dette er en PIXI udgave af Espergærdes Skoles mobbepolitik. På skolens hjemmeside findes den samlede mobbepolitik Mobbepolitikken tager afsæt
Læs merePolitik for inkluderende læringsmiljøer
Politik for inkluderende læringsmiljøer Kommunalbestyrelsen den 24. november 2011 Politik for inkluderende læringsmiljøer 1. Indledning: Inklusion kan anskues både ud fra en pædagogisk og en økonomisk
Læs mereAnti-mobbestrategi for Risingskolen
Anti-mobbestrategi for Risingskolen Skolens kerneopgave Alle elever skal opleve personlig optimisme, og udvikle sig i fællesskaber Kerneværdier - skolens værdigrundlag som tager sit udgangspunkt i skolens
Læs merePrincipper for trivsel
Principper for trivsel Indledning Skolens opgave er at skabe de bedst mulige rammer for elevernes faglige og sociale indlæring. Dagligdagen på Finderuphøj Skole skal være præget af tryghed, ligeværd, anerkendelse,
Læs mereAntimobbestrategi for Åmoseskolen Et godt værested er et godt lærested
Antimobbestrategi for Åmoseskolen Et godt værested er et godt lærested En fælles skolekultur med fælles grundlæggende værdier skal sikre, at eleven oplever: Formål: - At alle elever trives i skolens sociale
Læs mereGældende fra den 1. august 2017
Antimobbestrategi for Skolefællesskabet, Skals/Ulbjerg Gældende fra den 1. august 2017 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil skabe, udvikle og vedligeholde vores skoler og SFO'er som et
Læs mereAntimobbestrategi på Tappernøje Dagskole
Antimobbestrategi på Tappernøje Dagskole Målsætning Det er skolens målsætning og hensigt, at være en mobbefri skole. Skolen tolererer ikke mobning, da skolen ses som værende elevernes fristed i hverdagen.
Læs mereINDHOLD OMRÅDE INDHOLD DELTAGERE ÅRGANG SIDE
SAMARBEJDSKATALOG I FORHOLD TIL SSP FOREBYGGELSES- OG LÆSEPLAN I NORDDJURS KOMMUNE REV. APRIL 2015 : NÆSTE SIDE OMRÅDE DELTAGERE ÅRGANG SIDE Forebyggelses- og læseplan Introduktion af planerne Forældre
Læs mereAntimobbestrategi. Fællesskab for trivsel forudsætning for læring og udvikling
Antimobbestrategi Fællesskab for trivsel forudsætning for læring og udvikling God undervisning er tæt forbundet med bl.a. et læringsfremmende og stimulerende klima i klassen. På Al Quds Skole arbejder
Læs mereVærdiregelsæt og Antimobbestrategi for:
Værdiregelsæt og Antimobbestrategi for: Skriv uddannelsesinstitutionens navn: Denne skabelon er et strategisk, pædagogisk værktøj, som hjælper med at udarbejde uddannelsesinstitutionens værdiregelsæt og
Læs mereVÆRDIREGELSÆT SYDSKOLENS VÆRDIER
VÆRDIREGELSÆT SYDSKOLENS VÆRDIER Sydskolen har barnet i centrum og skal være et godt sted at være. Vi arbejder aktivt med både elevernes læring og trivsel Sydskolens hverdag er præget af tillid, gensidig
Læs mereVærdiregelsæt og Antimobbestrategi for:
Værdiregelsæt og Antimobbestrategi for: Skriv skolens navn Denne skabelon er et strategisk, pædagogisk værktøj, som hjælper med at udarbejde skolens værdiregelsæt og antimobbetrategi, og styrker det daglige
Læs merePå Sabro-Korsvejskolen har samarbejdet både internt og eksternt afsæt i skolens værdi og handlingsanvisninger God Stil.
Samarbejde skolens afsæt for det gode samarbejde På Sabro-Korsvejskolen har samarbejdet både internt og eksternt afsæt i skolens værdi og handlingsanvisninger God Stil. God stil som værdi og metode Vi
Læs mereØdsted Skole anvender følgende redskaber til optimering af trivsel og forebyggelse af mobning:
Trivselsplan Trivsel På Ødsted Skole er de gode relationer omdrejningspunktet for at trives i fællesskabet. Vi lægger vægt på den enkeltes deltagelse i og ansvar for fællesskabet. Ødsted Skole anvender
Læs mereVærdiregelsæt. Kerneværdier Beskriv fem kerneværdier for høj trivsel og god adfærd. Værdierne skal tage afsæt i jeres vision
Alle grundskoler i Danmark skal ifølge Undervisningsmiljøloven, udarbejde et værdiregelsæt for at sikre god adfærd blandt ledelse, personale og elever samt høj trivsel på skolen. I værdiregelsættet skal
Læs mereAntimobbepolitik for Rosenkilde Skole Februar 2018
Antimobbepolitik for Rosenkilde Skole Februar 2018 Vi vil med vores antimobbepolitik sikre elevernes trivsel i deres skolegang på Rosenkilde Skole. Den skal hjælpe os med at skabe læringsmiljøer, der sikrer,
Læs mereStrategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
Læs mereGod Stil. God Stil som værdi og metode Samarbejde Trivsel og mobning. Sidst revideret den 7. november 2013
God Stil God Stil som værdi og metode Samarbejde Trivsel og mobning God stil Som værdi og metode God stil er udarbejdet i et samarbejde mellem skolens bestyrelse, SFOs forældreråd og skolens personale.
Læs mereGældende fra den Revurderet april Hvad vil vi med vores antimobbestrategi?
Antimobbestrategi for Sparkær LBO Gældende fra den Revurderet april 2017 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Det er vores mål, at vi gennem fokus på den enkeltes trivsel også kan skabe de optimale
Læs mereMål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune
Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:
Læs mereKarensmindeskolens. Trivselspolitik
Karensmindeskolens Trivselspolitik 1 Indledning I Karensmindeskolens målsætning har vi bl.a. fokus på empati, ansvarlighed, selvværd og livsglæde. Trivselspolitikken skal ses i forhold til disse værdier,
Læs mereVærdiregelsæt og antimobbestrategi for:
Værdiregelsæt og antimobbestrategi for: Skriv skolens navn Alle folkeskoler skal have et værdiregelsæt som en del af skolens regelsæt. Der skal indgå en antimobbestrategi som del af værdiregelsættet. Et
Læs mereH O R N S L E T S K O LE S Y D D J U R S K O M M U N E
Trivselspolitik Hornslet Skole Antimobbestrategi På Hornslet Skole tager vi tydeligt afstand fra alle tilfælde af mobning. Ligeså er det et vigtigt mål i hverdagen, at der i alle klasser er fokus på arbejdet
Læs mereAntimobbestrategi for Esbjerg Kommunes skoler
Antimobbestrategi for Esbjerg Kommunes skoler Gældende fra: 01.10.2017 Revideres: Formål: Vi ønsker, at alle børn trives og oplever et trygt læringsmiljø på skolen. Derfor ønsker vi, at alle på og omkring
Læs mereGuldberg Skoles trivselsplan
Guldberg Skoles trivselsplan April 2018 Indsatser ved konflikter, drillerier og mobning Det kan være svært at skelne mellem konflikter, drillerier og mobning, men som udgangspunkt arbejder skolen ud fra
Læs mereForældreaften i 5. klasse Marie Kruse skole
Forældreaften i 5. klasse Marie Kruse skole Med Thomas Aistrup, SSP-kontaktlærer Du må meget gerne hente app en socrative student. Den kan hentes til Iphones og Android-telefoner. Programmet Oplæg ved
Læs mereForældreaften i 5. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.
Forældreaften i 5. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Programmet Oplæg ved Charlie Lywood. 17.00 17.45 Gruppearbejde klassevis. 17.45 18.25 Opsamling i plenum. 18.25 19.00 5. kl. forældremøde.
Læs mereAntimobbestrategi for Lindebjergskolen
Antimobbestrategi for Lindebjergskolen Lindebjergskolen har som ambition at alle skal opleve tryg og fælles læring i deres hverdag. Trygge og tolerante fællesskaber er det bedste middel mod mobning, og
Læs mereAntimobbestrategi. Derfor har vi følgende målsætninger:
Antimobbestrategi Alle børn har ret til at være trygge og at være en del af fællesskabet. At blive mobbet, at blive udskilt fra fællesskabet er en traumatiserende oplevelse for alle uanset alder. På Skibet
Læs mereTrivsel definerer vi som en følelse af fysisk, mental og social velvære og tilfredshed.
Antimobbestrategi for Boesagerskolen Gældende fra den 1. oktober 2010 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Med udarbejdelsen af denne antimobbestrategi ønsker vi at fremme trivsel og modvirke
Læs mereAntimobbestrategi. Begreber:
Antimobbestrategi Formål Med vores antimobbestrategi ønsker vi at forebygge mobning. Søndre Skole vægter trivsel meget højt og af samme årsag finder vi mobning uacceptabelt på skolen. Det skal være et
Læs mereHøsterkøb Skole. Anti-mobbestrategi: Retten til fællesskabet Du skal have det godt - og jeg skal have det godt.
Høsterkøb Skole Anti-mobbestrategi: Retten til fællesskabet Du skal have det godt - og jeg skal have det godt. Høsterkøb Skoles værdier er helt centrale i vores arbejde. Læring og trivsel går hånd i hånd.
Læs mereTRÆLLERUPSKOLENS ANTIMOBBESTRATEGI
Vores sted TRÆLLERUPSKOLENS ANTIMOBBESTRATEGI Formål Antimobbestrategien har til formål at understøtte vores daglige trivselsarbejde med at skabe inkluderende fællesskaber, hvor alle elever kan trives
Læs mereByskovskolens ANTI-mobbestrategi
Vedtaget af skolebestyrelsen januar 2017 - Revideres juni 2018 Formål Formålet med anti-mobbestrategien er at sikre, at Byskovskolen er et trygt sted, hvor eleverne trives, deltager aktivt i undervisningen
Læs mereNordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark
Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Oplæg v/ Charlotte Wegener og Karin Villumsen Dansk Center for Undervisningsmiljø Finland den 27. og 28. september 2007 Undervisningsmiljø: Elevernes
Læs mereLøsning Skoles antimobbestrategi
Løsning Skoles antimobbestrategi Løsning Skoles vision er, at vi i samarbejde med forældrene vil udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, som de kan. Løsning skoles profil er INNOVATION og ENTREPRENØRSKAB,
Læs mereRetningslinjer for at arbejde med mobning
Retningslinjerne tager udgangspunkt i skolebestyrelsens antimobbeprincip. Distriktsskole Stenløse bygger på et fundament af frihed under ansvar og gensidig respekt mellem elever, lærere og forældre. Mobning
Læs mereTryghed fællesskab læring
Tandslet Friskole september 2017 Antimobbestrategi Den følgende antimobbestrategi er lavet som en følge af et lovkrav om en skriftliggørelse af skolens indsats for arbejdet med trivsel og arbejdet mod
Læs mereKonflikthåndtering - mægling. Hvad er konflikthåndtering. Sådan kan du få en mægling. Mæglere på Herningvej Skole
Konflikthåndtering - mægling Hvad er konflikthåndtering. Sådan kan du få en mægling. Mæglere på Herningvej Skole Konflikter er en naturlig del af livet, når mennesker er sammen. Men konflikter, der ikke
Læs mereHadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan
Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan Et godt sted at være Et godt sted at lære for alle Skolen arbejder til stadighed på, at styrke hvert barns selvtillid, samarbejdsevne og mellemmenneskelige forståelse.
Læs mereAntimobbestrategi, trivsel i og uden for skolen
Antimobbestrategi, trivsel i og uden for skolen Strategien er udviklet i samarbejde med skolens børn, lærere, ledelse og skolebestyrelse. Trivsel og fællesskab Glade børn lærer bedst. Sådan siger børnene
Læs mereSikre god trivsel og social udvikling for den enkelte elev og for klassen/gruppen. Dermed også styrke den faglige udvikling.
Antimobbestrategi for Lem Stationsskole, SFO, Daginstitution, Dagpleje Gældende fra den 2015 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Sikre god trivsel og social udvikling for den enkelte elev og
Læs mereHerlufsholm Skole. På Herlufsholm Skole skal der være et undervisningsmiljø, hvor alle trives, så de kan udvikle sig fagligt, personligt og socialt.
Herlufsholm Skole På Herlufsholm Skole skal der være et undervisningsmiljø, hvor alle trives, så de kan udvikle sig fagligt, personligt og socialt. Hvordan definerer vi MOBNING? Mobning er systematiske
Læs mereHadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan
Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan Et godt sted at være Et godt sted at lære for alle Skolen arbejder til stadighed på, at styrke hvert barns selvtillid, samarbejdsevne og mellemmenneskelige forståelse.
Læs mereTrivselsplan Fællesskabets skole Trivsel Elevernes trivselsmåling Samværsregler Fællesskabsdag Legepatrulje Andre fællesskaber
Trivselsplan Trivsel På Ødsted Skole er de gode relationer omdrejningspunktet for at trives i fællesskabet. Vi lægger vægt på den enkeltes deltagelse i og ansvar for fællesskabet. Der arbejdes kontinuerligt
Læs mereAlle børn er alles ansvar Trivselspolitik for Aars Skole
Alle børn er alles ansvar Trivselspolitik for Aars Skole August 2017 1 Gennem hele skoletiden på Aars Skole. vil vi - fremme elevernes læring, sociale trivsel og modvirke mobning - skabe et godt gensidigt
Læs mereVærdiregelsæt for Hærvejsskolen
Værdiregelsæt for Hærvejsskolen Indhold 1. Hærvejsskolens værdier... 1 2. Værdierne i praksis... 2 3. Ordensregler... 4 4. Hvad gør vi for at leve op til vores værdier... 4 5. Hvad gør vi ved brud på det
Læs mereBørnehuset Stjernen og Tjørring Skole STÅR SAMMEN OM FÆLLESSKABET
Børnehuset Stjernen og Tjørring Skole STÅR SAMMEN OM FÆLLESSKABET HVAD ER MOBNING? ANTIMOBBESTRATEGI Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold
Læs mereGældende fra den August Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Suldrup Skole har visionen Vi tager alle et ansvar for det gode fællesskab
Antimobbestrategi for Suldrup Skole Gældende fra den August 2016 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Suldrup Skole har visionen Vi tager alle et ansvar for det gode fællesskab Suldrup Skole
Læs mereForældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.
Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Programmet Oplæg ved Charlie Lywood 17.00-17.45 Gruppearbejde klassevis 17.45 18.20 Opsamling i plenum. 18.20 19.00 SSP Furesø
Læs mereGenoprettende Praksis
Grundkursus i Genoprettende Praksis Et kursusforløb for dig der arbejder med ungekontakt DK Vest : 21.-23.sept. + 11.nov. 2015 DK Øst : 5.-7.okt. + 18.nov. 2015 Om genoprettende processer og praksis Genoprettende
Læs mereSammen om alle børns trivsel
Sammen om alle børns trivsel Værdiregelsæt og antimobbestrategi Borgerskolen 2017 1 Værdiregelsæt for Borgerskolen - sammen om alle børns trivsel Alle skoler skal have et værdiregelsæt. Værdiregelsættet
Læs mereAlle for én mod mobning i dagtilbud
Alle for én mod mobning i dagtilbud 1 Alle for én mod mobning i dagtilbud Alle børn skal have en god start på livet og en barndom uden mobning. Minister for børn, undervisning og ligestilling Ellen Trane
Læs mereAntimobbestrategi for Resenbro Skole. Gældende fra januar 2017
Antimobbestrategi for Resenbro Skole Gældende fra januar 2017 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? I vores værdigrundlag fortæller vi, at Resenbro Skole er stedet, hvor alle børn og voksne gennem
Læs mereMobbehandleplan at forebygge, foregribe og gribe ind i tilfælde af mobning på Kirkebjerg Skole
Mobbehandleplan at forebygge, foregribe og gribe ind i tilfælde af mobning på Kirkebjerg Skole Børn og unge skal være i trivsel Trivsel går på tre ben: det relationelle, det personlige og det faglige.
Læs mereAntimobbestrategi. Gældende fra den 1. januar 2017
Antimobbestrategi Gældende fra den 1. januar 2017 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil: Have tolerante børn Skabe trygge forpligtende fællesskaber Have at ethvert barn oplever at være
Læs mereInklusion på Skibet Skole
Inklusion på Skibet Skole Definition Inklusion er, at man sammen kan leve forskelligt i verden og ikke i forskellige verdener. Arbejdet og processen er allerede i fuld gang Inklusionsaften for forældre
Læs mereLivsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab
Livsduelige børn trives Hillerødsholmskolen Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik Faglighed og fællesskab Et godt sted at lære - et godt sted at være... Tryghed og trivsel Trivsel er i fokus på
Læs mereGældende fra den 1.marts 2016 FORMÅL. Hvad vil vi med vores antimobbestrategi?
Antimobbestrategi for Lilleåskolen og SFO/klub Gældende fra den 1.marts 2016 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil gerne have, at alle børn har det godt. Vi vil gerne give børn, personale
Læs mereSamlet evaluering af Digital dannelse i 4. klasse & Trivselsseminar for 8. årgang. Børn og Unge April Side 1 af 5
Samlet evaluering af Digital dannelse i 4. klasse & Trivselsseminar for 8. årgang Børn og Unge April 2017 Side 1 af 5 1. Introduktion Digital dannelse i 4. klasse og Trivselsseminar for 8. årgang er to
Læs mereIndhold: Formål og rammebeskrivelse 2 Samarbejdet om det skolestartende barn 3 Overgangspædagogik og skoleparathed...4 Beskrivelse af et barn i
Indhold: Formål og rammebeskrivelse 2 Samarbejdet om det skolestartende barn 3 Overgangspædagogik og skoleparathed...4 Beskrivelse af et barn i overgang 5 Årshjul 7 Skoleparthed 14 Brobygning fællesplatform
Læs mereBørne- og læringssyn i Allerød Kommune
Børne- og læringssyn i Allerød Kommune April 2017 1 ALLERØD KOMMUNES FÆLLES BØRNE- OG LÆRINGSSYN I Allerød Kommune arbejder vi ud fra et fælles børne- og læringssyn på hele 0-18 årsområdet. Vi ønsker med
Læs mereAntimobbestrategi for Esbjerg Ungdomsskole
Esbjerg Ungdomsskole Grønlandsparken 300, 6715 Esbjerg N Dato 19. december 2017 Antimobbestrategi for Esbjerg Ungdomsskole Gældende fra: 01.01.2018 Revideres: Medio august 2018 Formål: Vi ønsker, at alle
Læs mereVærdigrundlag for Galten / Låsby Dagtilbud Med Udgangspunkt i Skanderborg Kommunes værdier
Værdigrundlag for Galten / Låsby Dagtilbud Med Udgangspunkt i Skanderborg Kommunes værdier Værdi: I forhold til børnene: I forhold til forældrene: I forhold til kollegerne: Åbenhed Vi lytter til hvad børnene
Læs mereVorrevangskolens SFO Værdigrundlag
Vorrevangskolen min skole Vi vil kendes på Glæde, oplevelser, engagement og læring som vi vil opnå gennem ansvar, omsorg, respekt og faglighed Vorrevangskolens SFO Værdigrundlag Oktober 2016 Vorrevangskolen
Læs mereAdfærd, kontakt og trivsel - på Strøbyskolen
HANDLEPLAN FOR Adfærd, kontakt og trivsel - på Strøbyskolen -En inkluderende og innovativ folkeskole med plads til den enkelte i fællesskabet, med det sigte at være blandt de bedste af landets folkeskoler
Læs mereVærdiregelsæt på Holmebækskolen
Værdiregelsæt på Holmebækskolen Formål med værdiregelsæt Formelt set stilles der krav om, at alle folkeskoler skal udarbejde et værdiregelsæt jf. Bekendtgørelse om fremme af god orden i folkeskolen. Ifølge
Læs mereDen fulde lovtekst kan findes på https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id= I forhold til antimobbestrategien står der følgende:
Antimobbestrategi Pr. 4. april 2017 er Bekendtgørelse af lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø blevet ændret. Ændringerne træder i kraft pr. 1. august 2017. Ændringerne vedrører et nyt krav
Læs mereENDRUPSKOLEN. Antimobbestrategiplan FREDENSBORG KOMMUNE
ENDRUPSKOLEN Antimobbestrategiplan FREDENSBORG KOMMUNE Indhold Indledning Definition på mobning Skolens politik Målsætning Evaluering Handleplan til lærere til forebyggelse af mobning Forældreindsats til
Læs mereVærdiregelsæt og anti-mobbestrategi
Værdiregelsæt og anti-mobbestrategi Vision Parkvejens Skole skal være et sted hvor det er godt at lære og godt at være. ne skal blive dygtige, handlekraftige, livsduelige og motiverede for livslang læring.
Læs mereGældende fra den 1. januar 2017
Antimobbestrategi for Tybjerg Privatskole Gældende fra den 1. januar 2017 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Med skolens antimobbestrategi, ønsker vi dels at beskrive den forebyggende indsats,
Læs mereSamarbejde Værdier for personalet i Dybbølsten Børnehave: Det er værdifuldt at vi samarbejder
amarbejde Værdier for personalet i ybbølsten ørnehave: et er værdifuldt at vi samarbejder viser gensidig respekt accepterer forskelligheder barnet får kendskab til forskellige væremåder og mennesker argumenterer
Læs mereMobning er kendetegnet ved, at der er en uligevægt i magtforholdet mellem de involverede - det vil
GRUNDSKOLER Trivselserklæring for: Campusskolen Udarbejdet (dato): November 2014 Hvad forstår vi ved trivsel? Ved trivsel forstår vi, at: Man er tryg og har det godt med andre elever såvel som ansatte.
Læs mereAntimobbestrategi for Thyregod Skole
Antimobbestrategi for Thyregod Skole Alle børn har ret til at være trygge og at være en del af fællesskabet. At blive mobbet, at blive udskilt fra fællesskabet er en traumatiserende oplevelse for alle
Læs mereAntimobbestrategi: Fælleskab for trivsel forudsætning for læring og udvikling
Antimobbestrategi: Fælleskab for trivsel forudsætning for læring og udvikling Trivsel og læring er hinandens forudsætninger. I Båring Børneunivers arbejder vi bevidst med at skabe et godt læringsmiljø
Læs mereGodt samarbejde - MBK A/S
Samarbejde, trivsel og konflikthåndtering i teams. Vil I have fokus på jeres samarbejde, trivsel og indbyrdes kommunikation? Vil I have redskaber til at skabe et godt samarbejde? Vil I reflektere over
Læs mereAntimobbestrategi for Ramløse Skole. Gældende fra den20-04-10
Antimobbestrategi for Ramløse Skole Gældende fra den20-04-10 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Alle omkring skolen, både elever, skolens personale og forældre, ved, at mobning ikke tolereres
Læs mereGældende fra den 1/ FORMÅL. Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Sikre trivsel hos børn og voksne BEGREBER. Hvad forstår vi ved trivsel?
Antimobbestrategi for Firkløverskolen Gældende fra den 1/1-2017 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Sikre trivsel hos børn og voksne BEGREBER Hvad forstår vi ved trivsel? Firkløverskolen skal
Læs mereMål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid
Rådhusskolen - Specialcenter Idrætsvej 1 6580 Vamdrup Telefon 79 79 70 60 EAN 5798005330202 E-mail raadshusskolen@kolding.dk www.kolding.dk Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter
Læs mereGrundlag. for arbejdet. Buddinge Skole
Grundlag for arbejdet på Buddinge Skole I august 2004 iværksatte Buddinge Skoles ledelse og bestyrelse arbejdet med skolens vision. Udgangspunktet var udviklingen af en skole, som alle kan være glade for
Læs mere