Inspirationsmateriale til undervisning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Inspirationsmateriale til undervisning"

Transkript

1 Inspirationsmateriale til undervisning Udviklet af: Bjarne Friis Pedersen Århus social- og sundhedsskole Oluf Palmes Allé Århus Tlf.: Februar 2010

2 Sammenhæng til FKB/TAK Uddannelsen er relevant til udviklingen af den tilhørende arbejdsmarkedsrelevante kompetence (TAK) inden for forskellige jobområder (FKB), som angivet i nedenstående. Moder-FKB FKB 2222 Ældrepleje, sygepleje og sundhed i kommunalt regi TAK Kommunikation, samarbejde og vejledning Tilknyttet øvrige FKB FKB 2688 Patientrelateret service på sygehusene TAK Vejledning til patienter og pårørende FKB 2695 Sundheds- og sygeplejeopgaver i sygehusvæsnet TAK Den sundheds- og sygeplejefaglige kompetence på sygehusene FKB 2223 Socialpsykiatri og fysisk/psykisk handicap TAK Kommunikation, samarbejde og vejledning Arbejdsfunktioner Medarbejderne kan bidrage til og aktivt indgå i relationer med borgere, brugere eller patienter, pårørende, kolleger, samarbejdspartnere m.fl., hvor særligt mundtlig kommunikation, samarbejde og vejledning er centrale elementer. Medarbejderne samarbejder om opgaverne med borgere, brugere, patienter og pårørende m.fl. og kan medvirke til at opbygge en samarbejdskultur, der bygger på respekt for de involverede parters holdninger, roller og opgaver. Medarbejderne har kendskab til metoder, der kan bruges både til at forebygge og håndtere konflikter og til voldsforebyggelse. De er i deres daglige arbejde i stand til at minimere konflikter både i deres egen relation til borgerne m.fl. og i relationerne mellem borgere. I relationen til kollegerne kan medarbejderne indgå i og bidrage til en konstruktiv dialog, der tager afsæt i spørgeteknikker, der kan være med til at brede en problemstilling ud og skabe plads til refleksion - eksempelvis i forbindelse med kollegial supervision. Medarbejderne kender gældende lovgivning og retningslinjer for tavshedspligt, oplysningspligt, underretningspligt, selvbestemmelse og magtanvendelse. 1 af 11

3 Kompetencen er udbredt på samtlige arbejdspladser, men udfoldes forskelligt afhængig af den specifikke brugergruppe og arbejdspladstype. Hvor mennesker arbejder tæt sammen vil der opstå uoverensstemmelser uoverensstemmelser kan udvikle sig til konflikt, hvis de ikke håndteres konstruktivt. Alle der arbejder i sundhedsvæsenet såvel primær som sekundær vil på et eller andet tidspunkt stå overfor mennesker kolleger, borgere og pårørende - der er angste, oplever tab (evt. trusler om tab - det være sig fysisk, psykisk eller socialt) eller er i krise. Disse situationer er potentiel udløsende for konflikter. Medarbejdere, der arbejdere med borgere med misbrugsproblemer, demente eller psykisk syge vil også i deres daglige arbejde møde situationer, der potentielt kan være konfliktudløsende. Disse medarbejdere står ofte overfor en særlig udfordring i forhold til at kunne håndtere konflikter med disse borgere. Vær derfor opmærksom på de AMU-uddannelser har udviklet særligt målrettet samarbejde, konflikthåndtering og voldsforebyggelse til de målgrupper. Deltagerforudsætninger Uddannelsen kræver ingen særlige forudsætninger. Derimod er det vigtigt, at deltagerne er indstillede på at bringe erfaringer fra arbejdslivet ind i undervisningen. En åbenhed for at se på sig selv og egen konfliktstil i arbejdssammenhænge er også en vigtig faktor, idet udviklingsperspektivet i forhold til konflikthåndtering hænger sammen med en vis form for selvindsigt. Struktur Uddannelsen kan fint stå alene, men da kommunikation er et af de vigtigste redskaber i konstruktiv konflikthåndtering, vil alle kurser, der arbejde med kommunikation være oplagte at medtænke. Eksempler på, hvilke andre uddannelser, uddannelsen kan tænkes i samspil med alt efter jobområde. På tværs af jobområder Anerkendende kommunikation i omsorgsarbejdet Etablering af selvstyrende grupper Teambuilding for selvstyrende grupper Kommunikation i teams Sygehusområdet FKB 2695 Sundheds- og sygeplejeopgaver i sygehusvæsnet Vejl. og rådg. af patienter/klienter og pårørende 2 af 11

4 42689 Forebyggelse af vold og konfliktintervention FKB 2688 Patientrelateret service på sygehusene Portører og hosp.serv.ass. kontakt m. psykisk syge Det kommunale område FKB 2222 Ældrepleje, sygepleje og sundhed i kommunalt regi Magt og omsorg Teamorganiseret hjemmepleje Voldsforebyggelse, konfliktløsning og udvikling FKB 2223 Socialpsykiatri og fysisk/psykisk handicap Magt og omsorg Samarbejde med pårørende til unge/voksne i døgntilbud Voldsforebyggelse, konfliktløsning og udvikling Forebyggelse af vold og konfliktintervention 1. Ideer til tilrettelæggelse Mange mennesker oplever konflikter som noget negativt. Tidligere erfaringer fra privat- og arbejdsliv kan medføre, at konflikter undgås. Det kan være et bevidst valg eller en ubevidst forsvarsmekanisme der træder i kraft. Derfor er det vigtigt, at deltagerne kommer til at arbejde med deres syn på konflikter. Konflikter er en naturlig del af menneskelig sameksistens, hvorfor det er noget vi alle må forhold os til. At se på eget reaktionsmønster; kamp, flugt, samt følelser, fornuft, sag og person, samt at øve sig i nogle konstruktive metoder til konflikthåndtering kan medføre, at synet på konflikter kan være langt mere positivt og åbent efter et uddannelsesforløb. Konflikter kan opstå på mange niveauer og i mange relationer, fx i det enkelte menneske, mellem mennesker og på et mere overordnet niveau (skal vi have udliciteret pleje til det private eller ej?). Drejer det sig om, at der blandt personalet er uenighed om holdningen til en konkret bruger hvor meget skal man rumme og hvor er grænsen? Så er det selvfølgelig denne uoverensstemmelse, der skal arbejdes med. Et andet almindeligt konfliktområde er borgere og pårørendes klager over pleje og omsorg. Hvordan håndteres en klage over en kollega? Hvordan er det med loyaliteten i forhold til kolleger og på samme tid at optræde lydhør overfor en borger/pårørende? Hvornår skal en klage sendes til nærmeste foresatte? 3 af 11

5 Samlet kan det siges, at det giver rigtig god mening og motivation, at der tages fat i de oplevelser deltagerne kommer med så praksisnært som muligt. I dette inspirationsmaterialet er der for overskuelighedens skyld taget udgangspunkt i et generelt forløb om konflikthåndtering i sosu-arbejdet. Hvis f.eks. hovedparten af deltagerne på forløbet arbejder med demente, misbrugere eller psykisk syge, vil man som underviser skulle medtænke dette i forløbet og i den måde, der arbejdes med de enkelte temaer. Der vil kunne inddrages undertemaer, som specifikt relaterer sig til problemstillinger i forhold til konflikthåndtering i relation til disse målgrupper. Dette kan gøres enten ved at tage særlige temaer op, eller ved at integrere praksiseksempler i undervisningen. Uddannelsen er tænkt som et sammenhængende forløb 3 dage. Splitforløb er muligt. I så fald anbefales det, at der er max en uge til to mellem dagene. Ved splitforløb bliver logbogsarbejdet endnu mere vigtigt. Kommer deltagerne fra samme team eller arbejdsplads giver det mulighed for, at konkrete udfordringer eller konflikter kan behandles, samt at læring og metoder kan implementeres med høj grad af fælles forståelse. Dette kan igen få betydning for transfer til arbejdspladsen. Hvis deltagerne kommer fra forskellige arbejdspladser, og derfor ikke kender hinanden, kan det have den fordel, at de for-forståelser, der kan eksistere i forhold til en kendt kollega ikke følger med. Frirummet kan skabe større åbenhed om emner der ellers kan være vanskeligt at sætte ord på. I det følgende kan du læse noget generelt om undervisningens hovedtemaer: hvordan konflikter kan defineres, hvilke tegn du kan se på deres opståen, samt noget om, hvad der ofte afstedkommer konflikt. Derefter er der er et tema om mennesker i konflikt som inspiration til arbejdet med menneskers forskellige konfliktstile helt kort: kamp, flugt eller at møde konflikten åbent. Endelig er der beskrevet en række metoder til forhåbentlig konstruktiv konflikthåndtering samt forslag til måder at arbejde med et lovgivningsrelateret tema. Temaer Forløbet kan inddeles i følgende temaer Tema 1: Hvad er konflikt og hvilke konflikttyper kender vi? Tema 2: Hvordan opstår og udvikler konflikter sig? Tema 3: Hvordan reagerer mennesker i konflikt? 4 af 11

6 Tema 4: Metoder til konflikthåndtering Tema 5: At være hjælper i andres konflikt Tema 6: Lovgivningen Tema 1: Hvad er konflikt og hvilke konflikttyper kender vi? En oplagt introduktion til uddannelsen er, at lade deltagerne forholde sig til begrebet konflikt. Det kan gøres på den enkle måde, at man udstyrer deltagerne, i grupper, med et stort stykke karton og skriveredskaber til alle, samt stiller spørgsmålet: Hvad er det første, I tænker på, når I hører ordet konflikt? Instruktionen er, at der ikke må tales i de minutter deltagerne skriver deres associationer ned. Når der ikke skrives mere, opfordres der til fri samtale i grupperne om det, der er skrevet ned. Hermed er deltagerne godt i gang med at forholde sig til begrebet konflikt. Ved en plenumrunde kan alle grupperne udtrykke, hvad de tænkte på og talte om. Ofte viser det sig, at de negative associationer er dominerende mange har negative erfaringer med konflikt. Her kan et teorioplæg tage udgangspunkt i, at konflikter både har negative og positive sider. At det ofte er fremkomsten af en konflikt, der gør menneskers interesser og behov tydeligere. Fx, at man ikke oplever medindflydelse på sin arbejdssituation, at man ikke behandles med respekt osv. Konflikter er et vilkår, hvor mennesker arbejder sammen de kan opleves negativt eller positivt, det afgørende er måden, vi håndterer dem på. Og konflikthåndtering kan alle øve sig i. Det vil være naturligt at komme omkring forskellige definitioner på konflikt: Konflikt: (latin conflictus, afledt af confligere: støde sammen) Strid, uoverensstemmelse. Nudansk ordbog, 13. Udgave Konflikt er en uoverensstemmelse mellem to eller flere parter, der fremkalder spændinger i den enkelte. Kilde: Konfliktmægling, Vibeke Vindeløv Konflikt er en situation, hvor to personer, en person og en gruppe eller to grupper føler sig forhindret eller frustreret af den anden part. Van De Vliert Konflikt er en kollision mellem interesser, vurderinger, handlinger eller indstillinger. Edward De Bono Forståelse for de forskellige typer af konflikt kan gøres med en introduktion og eksempler, der tager fat på konflikter som både noget individuelt, noget mellem 5 af 11

7 mennesker/gruppe og noget vi kender på samfundsniveau. At konflikter kan dreje sig om instrumentelle forhold (mål, midler, metoder, strukturer), interesser (ressourcer, tid, arbejde, plads, ting), værdier (personlige eller kulturelle værdier man slås for, menneskerettigheder, religion, politisk overbevisning) og personlige konflikter (identitet, selvværd, loyalitet, tillidsbrud, afvisning). Vigtige pointer i den sammenhæng er at have fokus på, hvad der egner sig til forhandling og problemløsning og hvad der måske ikke gør (Vibeke Vindeløv). Tema 2: Hvordan opstår og udvikler konflikter sig? Konflikt opstår, når vi støder sammen : Det kan være om opgaveløsning, hvordan ressourcer skal anvendes, mangel på medindflydelse, at man ikke føler sig respekteret og anerkendt for de valg, man tager eller forskellige syn på en sag. I et systemisk inspireret perspektiv kan konflikter forstås, som det, at forskellige perspektiver på en sag medfører konflikt. Dermed bliver det at få øje på de forskellige perspektiver begyndelsen på konfliktopløsning. Der er et meget velegnet billede til at illustrere, at vi har forskellige perspektiver på verden: Et tal ligge på jorden. Personen, der står på den ene side af tallet, hævder at det er et 6-tal. Personen, der står på den anden side af tallet, hævder at det er et 9-tal. Den originale illustration kan findes i nedenstående publikation, afsnit om relationen, side 1. Kilde: Inspirationsmappe til konflikthåndtering/voldsforebyggelse af Mariann Popp og Michael Munch-Hansen; Århus Kommunes BST Refleksion er vigtig mhp. læring, hvorfor det vil være relevant med et gruppearbejde, med udgangspunkt i følgende spørgsmål: Hvordan påvirker konflikter dig? Tænk fx på en situation, et eksempel, hvor der var konflikt. Hvordan opdagede du det? Hvilke kropslige reaktioner kommer der? Hvad mærker du? Følelsesmæssige, kognitive og adfærdsmæssige reaktioner. Formålet er at skabe opmærksomhed/bevidsthed om tegnene på konflikt både med henblik på grundlæggende at kunne identificere konflikt, men også i forhold til at kunne forebygge konflikters negative udvikling. Hvad oplever den enkelte, når der er konflikt? I Vibeke Vindeløvs definition tales der om spændinger i den enkelte. At få sat 6 af 11

8 ord på hjertebanken, ansigtsrødmen, tørhed i munden, uregelmæssig vejrtrækning, søvnløshed, koncentrationsbesvær, angst osv. er vigtig i en erkendelsesproces. Både fornuft og følelser skal have plads. I konktakten til andre mennesker kan det være det hævede toneleje, vreden, den rynkede pande, tempoet der skrues op, øjne der ikke mødes alt det nonverbale, der ofte viser, at en konflikt er under opsejling. Mange konflikters negative udvikling kan forebygges ved at have opmærksomhed på de tegn der er, når en uoverensstemmelse ikke håndteres konstruktivt. Når kontakten mellem to mennesker forsvinder i samtalen, øjne der flakker, der kigges på uret, der lyttes ikke interesseret, så er det vigtigt at kunne registrere dette samt at kunne handle hensigtsmæssigt. Et refleksionsspørgsmål til deltagerne i denne sammenhæng kunne være: Hvordan reagerer du, når en situation er ved at køre op/spidse til? Et meget fint middel til at få forståelse for konflikters opståen og udvikling er konflikttrappen (Vibeke Vindeløv), og den ville være relevant at introducere under dette tema. Det væsentligste i modellen er, at når en uoverensstemmelse ikke håndteres og løses, så begynder konflikteskaleringen ofte med, at man går efter personen og ikke sagen. En række forhold med betydning for konflikt kan berøres: misforståelser, de forskellige sandheder vi alle har, fordomme, brug af ironi, sarkasme og humor, at det der er vigtigt for en ikke respekteres (fx medindflydelse på sin arbejdssituation, at dyrke sin religion eller interesse osv.), mangel på anerkendelse. Tema 3: Hvordan reagerer mennesker i konflikt? Det drejer sig om at få arbejdet med de forskellige reaktionsmønstre, vi har. Kæmper eller flygter jeg, eller er jeg ofte i stand til at møde konflikten åbent og nysgerrigt? Er jeg konfliktsky? Og hvor kommer det evt. fra? Hvad prægede mit barndomshjem? Styrede følelserne eller var det fornuften, der vandt? De værdier, vi har med os, er ofte styrende for den måde, vi handler og reagerer på. Der findes forskellige tests (se litteraturlisten), der kan hjælpe deltagerne til at få blik for, hvilket reaktionsmønster, de typisk har. Her er det vigtigt at nuancere det forhold, at intet reaktionsmønster er mere rigtigt end noget andet det afhænger helt af situationen. En test kan aldrig give nogen sandhed om den enkelte, men den kan sætte refleksioner i gang. Introduktionen af Joharis vindue (Marion Thorning) kan være en relevant måde at gøre opmærksom på de forhold, som er kendt af andre og ukendte af en selv. Må- 7 af 11

9 ske kan en kollega hjælpe en til at få øje på og overveje, hvorvidt det reaktionsmønster den enkelte har, er konstruktivt eller mindre konstruktiv ifht. konflikthåndtering. En god refleksionsøvelse med inddragelse af spørgsmål, der går på: Hvilke kvaliteter skal en god konfliktløser have? Hvad tænker du om din egen konfliktløsningsstil på arbejde? Hvad siger andre om dine konfliktløsningsevner på arbejde? er du enig i de historier? Hvordan kunne du ønske dig at gå til konflikter på arbejde? Forsvarsmekanismer, fx projektion og identifikation er det også relevant at komme omkring. Hvordan håndterer vi vrede går det i maven på os, eller er vi i stand til at håndtere den nysgerrigt - som udtryk for noget der måske har sin årsag et helt andet sted. Når der er konflikt i en gruppe vil vi ofte søge en syndebuk at forstå den mekanisme er relevant. Mennesker, der er meget selvreferentielle, kommer lettere i konflikt end mennesker, der er mere orienterede mod andre og deres behov. Opmærksomhed på typer, vi kender, der tænker jeg frem for vi, kan være et relevant emne at komme omkring. Temaet kan sluttes af med en refleksionsopgave i grupper, hvor der sættes fokus på, hvilke personlige egenskaber, der befordrer konstruktiv konflikthåndtering. Tema 4: Metoder til konflikthåndtering Med konflikttrappen kan man analysere, hvor alvorligt en konflikt har udviklet sig. Men samtidig er den også en metode, da man kan tale om stopknapper på alle trin. Har en konflikt fx udviklet sig til trin 4 ( samtale opgives ) er stopknappen/metoden at få de stridende parter til at sætte samme og få talt om, hvad sagen drejer sig om. Forståelse for konflikttrappen bliver således et vigtigt redskab i forebyggelsen af konflikters negative udvikling. Således kan andre modeller/teorier både ses som analyseværktøj og metoder. En række forskellige forhold man kan komme omkring: egen banehalvdel kan kombineres med girafsprog forskellen på diskussion og dialog 8 af 11

10 konfliktoptrappende og konfliktnedtrappende sprog standpunktsbjerget at gå fra krav til behov containing ikke at møde et angreb med forsvar, ikke at tage imod den andens projektioner kontekstafklaring er noget et diktat, er der lagt op til diskussion eller åben, undersøgende dialog? Hvad er vi sammen om noget privat eller noget professionelt? konstruktiv forhandlingsteknik (Samtlige ovenstående begreber og teorier kan findes i litteraturlisten) Tema 5: At være hjælper i andres konflikt Hvis konflikten ikke kan håndteres konstruktivt af de involverede parter, kan der være behov for hjælp fra en udefrakommende en 3. part. Fordelen, der er givet denne 3. Part, er, at når hun ikke direkte er involveret i en konflikt med følelser og tanker, er det lettere at forholde sig neutralt og nysgerrigt. To helt afgørende forhold for at kunne hjælpe parter i en konflikt konstruktivt. 100% s neutralitet er selvfølgelig en umulighed, men man må forsøge så vidt muligt at undgå at tage parti for den ene part. Gør man det vil ens muligheder for at hjælpe hurtigt være udtømte. 3. parten må altså ikke optræde som dommer, men skal alene forholde sig faciliterende for den samtale, de konfliktende parter skal have. Kan man forhold sig upartisk og være i stand til at se de mange perspektiver/positioner i en konflikt (neutralitet og nysgerrighed) har man mulighed for at hjælpe. Kan man ikke dette, må man overlade det til en, der ikke er involveret i, har følelse i eller på anden måde interesser i konflikten. En model for at være hjælper i andres konflikter kan være: 1. Åbning aftaler om spilleregler, fx fortrolighed 2. Dialog fakta og følelser. Hvad er der sket og hvilken betydning har det? 3. Problemfelterne præciseres forståelse for, hvad problemet er 4. Brainstorm på løsningsmuligheder 5. Der forhandles en aftale for det fremtidige samarbejde Tema 6: Lovgivningen Både Sundhedsloven og Servicelovens formål rummer værdier og begreber: Sundhedslovens 2 sætter fokus på at sikre det enkelte menneskes respekt, integritet og selvbestemmelse og servicelovens har et afsnit om brugerindflydelse. 9 af 11

11 Servicelovens 1 sætter fokus på brugerinddragelse og samarbejde med borgeren og at hjælpen ydes med udgangspunkt i den enkeltes ansvar for sig selv på den ene side og på den anden side tilrettelægges ud fra den enkelte persons behov og forudsætninger. Disse begreber og værdier tænkes inddraget og bearbejdet som et gennemgående tema i uddannelsen. Som en del af forståelsen af, hvorfor konflikter opstår, er det naturligt at komme omkring begrebet respekt. Respekt kan relateres til noget den enkelte sætter højt. Ofte opstår konflikt, når et menneske ikke føler sig respekteret. Fx medindflydelse på sin egen arbejdssituation, eller respekten for personlige valg der er anderledes end andres. Refleksionsspørgsmål kan være: Hvad oplever du som respekt eller mangel på samme i forhold til dit arbejde find konkrete eksempler? Hvad gør det ved dig, når andre ikke respekterer dine valg? Med bevidsthed om respekt og dens betydning for os alle kan et oplæg inddrage forskellen på at give andre gode råd contra det, at hjælpe andre til at tage egne valg. Udgangspunktet er, at alle mennesker har kapacitet til at løse egne konflikter. Der kan sættes fokus på forskellen mellem at optræde som dommer og det at være faciliterende for den anden. I forhold til borgere kan den i nogle tilfælde hårfine balance mellem overgreb og omsorgssvigt sættes i spil. Inddragelse af dilemmaer og problemstillinger fra deltagernes hverdag vil være oplagt. Fx borgeren der ikke vil i bad. Hvordan handler vi i den situation? Det kan også være relevant at diskutere, hvilken lovgivning, der er gældende i forbindelse med de eksempler deltagerne bidrager med. K.E. Løgstrups etik (Den etiske fordring) og metafor om at have noget af den andens liv i sin hånd kan belyse situationen. Forfalder vi til overgreb eller eftergivenhed? Hvordan håndterer vi respekten for den andens selvstændighed og ret til selvbestemmelse, når vi samtidig oplever, at den professionelle faglighed vi selv sætter højt ikke umiddelbart kan gennemføres? Hvordan håndterer vi den magt, der altid er i spil mellem mennesker? Er der noget der, giver os ret til at bestemme og andre menneskers valg og vilje? Hvordan tackler vi disse dilemmaer set i ud fra konflikthåndteringsperspektiv? 10 af 11

12 2. Opgaver og undervisningsmaterialer Under tema 4 er der anbefalet en række konflikthåndteringsmetoder man som underviser kan komme inddrage. Samtlige kan findes i den anbefalede litteratur. Fx har Vibeke Vindeløvs grundbog om konfliktmægling en meget grundig indholdsfortegnelse og et godt indeks. Konfliktstilstest kan findes på nettet, fx har lederweb.dk en gratis test liggende. Se under > Personale > Konflikthåndtering. 3. Litteraturliste mv. Berliner, Peter, Konfliktløsning, København 1999 Boserup, Hans og Humle, Susse: Mediationsprocessen, København, 2001 Fisher, R. og W. Ury, Få ja, når du forhandler, Gylling, 2000 Hammerich, Else og Frydensberg, Kirsten: Konflikt og kontakt om at forstå og håndtere konflikter, Hovedland, København 2006 Løgstrup, K. E., Den etiske fordring, Gyldendal, København, 1956 Pflenge, Nethe: Mød konflikten om konflikter på arbejdspladsen, socialpædagogisk bibliotek, Gylling, 2008 Thorning, Marion: Lær at løse konflikter, Frydenlund, København, 2008 Vindeløv, Vibeke: Konfliktmægling, Jurist og økonomforbundets forlag, København, (Center for Konfliktløsning i København) 11 af 11

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration 44786 Udviklet af: Lise Knokgård og Jørgen Mohr Poulsen Social-

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Kontakt med sindslidende borgere i hjemmeplejen mm 40933 Udviklet af: Asta Nielsen

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale Vejledning og rådgivning af patienter/klienter og pårørende 44351 Udviklet af: Lise

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration Voldsforebyggelse, konfliktløsning og udvikling 44886 Udviklet

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Anerkendende kommunikation i omsorgsarbejdet 42834 Udviklet af: Inge Hertzum Århus

Læs mere

Program for eftermiddagen

Program for eftermiddagen Program for eftermiddagen Oplæg om vrede og det moderne sundhedsvæsen Oplæg om vrede som følelse Øvelse om vrede og konflikter Oplæg om at møde vreden professionelt Vrede i sundhedsvæsenet Det moderne

Læs mere

Kort til handling Psykisk arbejdsmiljø i sygeplejen

Kort til handling Psykisk arbejdsmiljø i sygeplejen Kort til handling Psykisk arbejdsmiljø i sygeplejen Dialogkortene De 12 kort i værktøjet beskriver de 12 dimensioner i det psykiske arbejdsmiljø, som er nærmere beskrevet i hæftet. Spørgsmål til inspiration

Læs mere

IDA Personlig gennemslagskraft

IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft - i samarbejde med Mannaz A/S Formål Formålet med dette forløb er at udvikle og styrke din evne til at trænge igennem med overbevisning samt

Læs mere

12-10-2015 Trin 1 Psykologi og kommunikation / lof 2015

12-10-2015 Trin 1 Psykologi og kommunikation / lof 2015 12-10-2015 Trin 1 Psykologi og kommunikation / lof 2015 Faget Psykologi og kommunikation Trin 1 Skoleperiode 2: 22 lektioner Skoleperiode 3: 18 lektioner 12-10-2015 Lof / 2015 Emner og indhold Kultur Kommunikation

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning Inspirationsmateriale til undervisning Medvirken til pleje af borger med KOL 40121 Udviklet af: Anne Rasmussen Ole Hatting SOSU-skolen - Nykøbing Falster SOSU-skolen - Nykøbing Falster Fejøgade 1, 3. sal

Læs mere

Modstand, involvering, facilitering. Faglige Forårsdage Tirsdag, d Keld Kunze

Modstand, involvering, facilitering. Faglige Forårsdage Tirsdag, d Keld Kunze Modstand, involvering, facilitering Faglige Forårsdage Tirsdag, d. 27.5.2014 Keld Kunze Aftaler for samvær Fortrolighed om personlige oplysninger Deltag men det er OK at sige pas Værdsættende fokus Ingen

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning Inspirationsmateriale til undervisning Samarbejde med pårørende til unge/voksne i døgntilbud 40627 Udviklet af: Elisabeth Hefda Dyrnæsvej 6F 4700 Næstved Tlf.: 55734009 Januar 2009 1. Uddannelsesmålets

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Arbejde med sindslidende med misbrug 40599 Udviklet af: Claus Lundholm Social

Læs mere

Godt samarbejde - MBK A/S

Godt samarbejde - MBK A/S Samarbejde, trivsel og konflikthåndtering i teams. Vil I have fokus på jeres samarbejde, trivsel og indbyrdes kommunikation? Vil I have redskaber til at skabe et godt samarbejde? Vil I reflektere over

Læs mere

Dialog og konflikt i borgerkontakten

Dialog og konflikt i borgerkontakten Personalepolitisk retningslinje Dialog og konflikt i borgerkontakten Vold, trusler og chikane Vedtaget af Hoved MED udvalget 4. marts 2010 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Definition... 3 Mål... 3 Forebyggelse

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Forebyggende arbejde for og med udsatte unge 42172 Udviklet af: Puk Kejser UCC,

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning 40157 Udviklet af: Irene Rasmussen Klosterbanken 54 4200 Slagelse Tlf.: 58548048

Læs mere

Konflikthåndtering. Konflikthåndtering 17-08-2015. Vi fokuserer på basal konflikt-forståelse og på dialogredskaber i jeres arbejde som vejledere:

Konflikthåndtering. Konflikthåndtering 17-08-2015. Vi fokuserer på basal konflikt-forståelse og på dialogredskaber i jeres arbejde som vejledere: 1 Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Konflikthåndtering 2 Konflikthåndtering

Læs mere

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt

Læs mere

Konflikthåndtering. Vi fokuserer på basal konflikt-forståelse og på dialogredskaber i jeres arbejde som vejledere: Beboerne / pårørende.

Konflikthåndtering. Vi fokuserer på basal konflikt-forståelse og på dialogredskaber i jeres arbejde som vejledere: Beboerne / pårørende. Konflikthåndtering 1 2 Konflikthåndtering Vi fokuserer på basal konflikt-forståelse og på dialogredskaber i jeres arbejde som vejledere: Beboerne / pårørende Jer selv Jeres kolleger Jeres elever 3 Et kig

Læs mere

Vejledning til arbejdet med de personlige kompetencer.

Vejledning til arbejdet med de personlige kompetencer. Vejledning til arbejdet med de personlige kompetencer. Målgruppe: Primært elever, men også undervisere og vejledere. Baggrund: Vejledningen er tænkt som et brugbart materiale for eleverne på SOSU- og PA-

Læs mere

3. Håndtering og forebyggelse af konflikter

3. Håndtering og forebyggelse af konflikter 3. Håndtering og forebyggelse af konflikter Konflikter er naturlige og opstår hele tiden. De kan både medføre positive og negative konsekvenser for skibet. Det er måden de løses på, som afgør udfaldet.

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration 44785 Udviklet af: Lise Knokgård og Jørgen Mohr Poulsen Social-

Læs mere

Mål. Se fagmålene for det enkelte områdefag på side 2.

Mål. Se fagmålene for det enkelte områdefag på side 2. Områdefagsprøve. Formål Formålet er at give mulighed for at vurdere og dokumentere elevens faglige kompetencer med udgangspunkt i fagmålene for det udtrukne områdefag. Bekendtgørelse nr. 863 af 16/08/2012

Læs mere

Kommunikation & anerkendelse (grundlæggende kursus)

Kommunikation & anerkendelse (grundlæggende kursus) VUC Erhverv Kommunikation & anerkendelse (grundlæggende kursus) Arbejdet med anerkendelse tager udgangspunkt i evnen til at se og handle ud fra tingene, som de er. Derfor er anerkendende kommunikation

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale Sorg- og krisearbejde i omsorgs- og pæd. område 44312 Udviklet af: Jonna Rosenkilde

Læs mere

Konflikter Psykisk arbejdsmiljø

Konflikter Psykisk arbejdsmiljø Konflikter Psykisk arbejdsmiljø Kompetencemål 5 på s. 14 i bogen: - Forstå betydningen af at arbejde med konflikthåndtering Læringsmål: - Du skal kunne fortælle om de forskellige trin i konflikttrappen.

Læs mere

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON PSYKIATRI Titel: Psykiatri Varighed: 24 dage AMU-UDDANNELSER 42685 Socialpsykiatri fagligt samarbejde (10 dage) Eller 40597: Recovery (10 dage) Eller 46835: Støtte ved kognitiv behandling (10 dage) Plus

Læs mere

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning Slide 1 Paradigmer i konfliktløsning Kilde: Vibeke Vindeløv, Københavns Universitet Slide 2 Grundantagelser En forståelse for konflikter som et livsvilkår En tillid til at parterne bedst selv ved, hvad

Læs mere

Godskrivning af 1. praktikperiode i uddannelsen til Social og sundhedshjælper.

Godskrivning af 1. praktikperiode i uddannelsen til Social og sundhedshjælper. Inspiration til metoder til afklaring af kompetencer med henblik på godskrivning, som kan benyttes af den uddannelsesansvarlige/praktikansvarlige på ansøgerens nuværende eller tidligere arbejdsplads. Gennemgang,

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration Tværfagligt samarbejde om plejebarnet 45313 Udviklet af: Irene

Læs mere

Godskrivning af 1. og 2. praktikperiode i uddannelsen til Social og sundhedshjælper.

Godskrivning af 1. og 2. praktikperiode i uddannelsen til Social og sundhedshjælper. Inspiration til metoder til afklaring af kompetencer med henblik på godskrivning, som kan benyttes af den uddannelsesansvarlige/praktikansvarlige på ansøgerens nuværende eller tidligere arbejdsplads. Gennemgang,

Læs mere

Maria Pedersen - kontakt med sindslidende i Hjemmeplejen marts 2015. Velkommen. Kontakt med sindslidende borgere i hjemmepleje. Dag 5.

Maria Pedersen - kontakt med sindslidende i Hjemmeplejen marts 2015. Velkommen. Kontakt med sindslidende borgere i hjemmepleje. Dag 5. Velkommen Kontakt med sindslidende borgere i hjemmepleje Dag 5. Program Dag 5. Velkommen Hvad er anerkendelse Lineær og cirkulær kommunikation Aktiv lytning Frokost kropssprog Konflikter Ikke voldelig

Læs mere

Konflikter. - hvordan håndteres konflikter på arbejde i det daglige? V/ Christine Vallentin, erhvervspsykolog, cand.psych.aut. www.crecea.

Konflikter. - hvordan håndteres konflikter på arbejde i det daglige? V/ Christine Vallentin, erhvervspsykolog, cand.psych.aut. www.crecea. Konflikter - hvordan håndteres konflikter på arbejde i det daglige? V/ Christine Vallentin, erhvervspsykolog, cand.psych.aut. Formål Viden om konflikter og mobning Redskaber, hvordan kan vi sætte dette

Læs mere

I kampens hede. Contrazone ved Jens Hyldahl

I kampens hede. Contrazone ved Jens Hyldahl . I kampens hede Formål: At sikre, at følelsesmæssige reaktioner i konfliktsituationer ikke spænder ben for faglighed, men derimod bliver anvendt til opbygningen af tillid i samarbejdsrelationer med henblik

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper - gældende indtil 05.02.2012 Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte

Læs mere

Det vanskelige møde med kunden - håndtering af vanskelige situationer på arbejde!

Det vanskelige møde med kunden - håndtering af vanskelige situationer på arbejde! Det vanskelige møde med kunden - håndtering af vanskelige situationer på arbejde! V/ Christine Vallentin. Arbejds- og organisationspsykolog Aut.cand.psych. Formål Viden om håndtering af konflikter med

Læs mere

Skemaer til brug ved ansøgning om godskrivning for dele af social- og sundhedshjælper- uddannelsen

Skemaer til brug ved ansøgning om godskrivning for dele af social- og sundhedshjælper- uddannelsen Marts 2009 Skemaer til brug ved ansøgning om godskrivning for dele af social- og sundhedshjælper- uddannelsen agligt udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen (PASS)

Læs mere

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Indledning Intet godt resultat på en dansk arbejdsplads

Læs mere

Lene Buerup Andersen Organisationskonsulent i LOF og konfliktmægler

Lene Buerup Andersen Organisationskonsulent i LOF og konfliktmægler Introduktion til konflikthåndtering Lene Buerup Andersen Organisationskonsulent i LOF og konfliktmægler Beskrivelse af individet Personlighed Kultur Alment menneskelige Basale universelle menneskelige

Læs mere

Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 2

Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 2 Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 2 1. I gang med uddannelse til social- og sundhedshjælper Pædagogik med psykologi Social- og samfundsfaglige - Kommunikation - Gruppepsykologi - Gruppedynamik

Læs mere

Træning i kommunikation og konflikthåndtering i Akutafdelingen

Træning i kommunikation og konflikthåndtering i Akutafdelingen Formål Træning i kommunikation og konflikthåndtering i Akutafdelingen Når vi skilles, har I Hørt om grundlæggende vilkår for kommunikation Fået præsenteret forståelser af konflikt og håndtering af samme

Læs mere

Etisk. Værdigrundlag. for socialpædagoger

Etisk. Værdigrundlag. for socialpædagoger Etisk Værdigrundlag for socialpædagoger E t i s k v æ r d i g r u n d l a g f o r s o c i a l p æ d a g o g e r S o c i a l p æ d a g o g e r n e 2 Forord Socialpædagogernes Landsforbund vedtog på kongressen

Læs mere

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned.

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Konflikttrappen 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Beskrivelsen her er fra arbejdsmiljøweb.dk, en fællesinformation fra arbejdsgivere

Læs mere

Eleven arbejder med at udvikle nedenstående kompetencer og mål:

Eleven arbejder med at udvikle nedenstående kompetencer og mål: Side: Side 1 af 18 6.0 LÆSEPLAN FOR SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆL- PERUDDANNELSEN TEORI 1 TEMA 1: Uddannelse og læring (1 uge) Der gives en introduktion til: Skolen Arbejdsområdet/ faget som social- og sundhedshjælper

Læs mere

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne møder

Læs mere

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane.

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. 1 Vold, mobning og chikane Denne delpolitik er udarbejdet for at øge opmærksomheden

Læs mere

Praksisfortælling. Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence

Praksisfortælling. Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence Praksisfortælling Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence Udarbejdet af Hanne Bruhn/Marianne Gellert Juni 2009 og redigeret marts 2010 1 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Spot på mægling konflikter i samarbejdet

Spot på mægling konflikter i samarbejdet WORKSHOP: Spot på mægling konflikter i samarbejdet Arbejdsmiljøkonference Næstved Kommune 6. november 2014 v. Mie Marcussen S T Y R K R E L A T I O N E N. S K A B N O G E T B E D R E. S A M M E N! En konflikt

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale Samarbejde med ældre om sunde kostvaner 44352 Udviklet af: Arne Nielsen og Lene

Læs mere

Kulturen på Åse Marie

Kulturen på Åse Marie Kulturen på Åse Marie Kultur er den komplekse helhed, der består af viden, trosretninger, kunst, moral, ret og sædvane, foruden alle de øvrige færdigheder og vaner, et menneske har tilegnet sig som medlem

Læs mere

Hvad er en konflikt? Hvad er en konflikt?

Hvad er en konflikt? Hvad er en konflikt? Konflikthåndtering Hvad er en konflikt? Hvad er en konflikt? 2 Men hvad er en konflikt? En konflikt kan defineres som en uoverensstemmelse, der indebærer spændinger i og mellem mennesker. Det kan være

Læs mere

Samarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten

Samarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten Samarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten Indhold Formål med samarbejdspolitikken... 1 Kommunikation i Skovkanten... 1 Omgangstone... 2 Fokus på fagligheden... 2 Konflikthåndtering... 2 Ihh hvor er

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Innovation (sosu/pæd): Idéudvikling m.m. 42929 Udviklet af: Bitten Salomonsen

Læs mere

Formålet med dagen. At styrke din evne til at håndtere forskellighed og uenighed, fx i relationen mellem dig som peermentor

Formålet med dagen. At styrke din evne til at håndtere forskellighed og uenighed, fx i relationen mellem dig som peermentor DAG 5 Konflikter Formålet med dagen At styrke din evne til at håndtere forskellighed og uenighed, fx i relationen mellem dig som peermentor og peer At gøre dig i stand til at nedtrappe konflikter Dagens

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration 44789 Udviklet af: Asta Nielsen Social- og Sundhedsskolen Gjesinglund

Læs mere

Mediator Master Practitioner Til dig, der ønsker at opnå certificering som mediator og få kendskab til konflikt design i organisationer

Mediator Master Practitioner Til dig, der ønsker at opnå certificering som mediator og få kendskab til konflikt design i organisationer BESKRIVELSE AF OVERBYGNINGSUDDANNELSE Mediator Master Practitioner Til dig, der ønsker at opnå certificering som mediator og få kendskab til konflikt design i organisationer Dette forløb udbydes til de

Læs mere

Nyt indhold i LUP for trin 1

Nyt indhold i LUP for trin 1 Trin 1 1.2.2016 Nyt indhold i LUP for trin 1 Generelt afsnit tilpasset den nye EUD reform og skolens pædagogiske strategi Afsnit om tilrettelæggelse af undervisningen på Trin 1 Opbyggelsen af uddannelsen:

Læs mere

Konflikter med kunder

Konflikter med kunder Konflikter med kunder BAR Transport og Engros Årskonference 2015 Torsdag d. 22. oktober 2015 Eva Thoft, eth@teamarbejdsliv.dk HVAD ER EN KONFLIKT? En uenighed, hvor en eller flere bliver følelsesmæssigt

Læs mere

Trivselstimer 2015/2016:

Trivselstimer 2015/2016: 0. klassetrin Den gode klassekultur Aftale fælles sociale regler og normer i klassen. Inddrage børnene i fælles dialog, hvorigennem aftales konkrete regler og normer, som efterfølgende hænges op i klassen.

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder -

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder - Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder - Ellen Kjær, SEVU 3. Juni 2015 Paradigmernes betydning Politiske Visioner Erhvervsuddannelserne Praksis

Læs mere

MODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper

MODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje MODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper 4. semester Hold September 2012 X Lektionsplan Modul 8 Teoretisk del 25. marts 2014

Læs mere

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle.

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle. Værdigrundlag I vores pædagogiske arbejde må fundamentet være et fælles værdigrundlag, et sæt af værdier som vi sammen har diskuteret, formuleret og derfor alle kan stå inde for. Det er værdier, som vi

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning Inspirationsmateriale til undervisning Akut nødhjælp til ældre og handicappede 42922 Udviklet af: Bjarne Friis Pedersen Århus Social- og Sundhedsskole Olof Palmes Allé 8200 Århus N Tlf.: 87 41 26 26 Oktober

Læs mere

Etisk. Værdigrundlag FOR SOCIALPÆDAGOGER

Etisk. Værdigrundlag FOR SOCIALPÆDAGOGER Etisk Værdigrundlag FOR SOCIALPÆDAGOGER ETISK VÆRDIGRUNDLAG FOR SOCIALPÆDAGOGER SOCIALPÆDAGOGERNE 2 Forord Socialpædagogernes Landsforbund vedtog på kongressen i 2004 Etisk Værdigrundlag for Socialpædagoger.

Læs mere

INDHOLD. Hvorfor have en samværspolitik? S.03. Grænser skal respekteres S.05. Om børneattester, forældresamtykke og tavshedspligt S.

INDHOLD. Hvorfor have en samværspolitik? S.03. Grænser skal respekteres S.05. Om børneattester, forældresamtykke og tavshedspligt S. SAMVÆRSPOLITIK- INDHOLD INDHOLD S.03 S.05 S.07 S.08 S.09 S.10 Hvorfor have en samværspolitik? Grænser skal respekteres Om børneattester, forældresamtykke og tavshedspligt Underretningspligt Hvad skal du

Læs mere

Konflikter forståelse, håndtering og design

Konflikter forståelse, håndtering og design Konflikter forståelse, håndtering og design Hvem er jeg? - Eva Jakobsen, arbejdsmiljøkonsulent i Dansk Journalistforbund (DJ) - Ansvarlig for AMR s kompetenceudvikling, fastholdelse og motivering - Stress-

Læs mere

Curriculum for Mental Sundhed 10. klasse

Curriculum for Mental Sundhed 10. klasse Curriculum for Mental Sundhed 10. klasse Curriculum er delt ind i 3 kompetenceområder: Positiv selvopfattelse, Fællesskab og samhørighed samt Følelser. Under hvert kompetenceområde er der et overordnet

Læs mere

Sygefravær er individuelt, men løsningerne er et fælles anliggende.

Sygefravær er individuelt, men løsningerne er et fælles anliggende. Sygefravær er individuelt, men løsningerne er et fælles anliggende. I denne powerpoint finder du som leder eller personaleansvarlig forskellige slides og øvelser, du kan bruge til at sætte spot på sygefraværet

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration Netværksskabende aktiviteter for ældre og handicappede 44781 Udviklet

Læs mere

Velkommen dag 4. Jeg støttende omsorg. uhensigtsmæssig adfærd og udadreageren ved demens oktober 2015 dag 4

Velkommen dag 4. Jeg støttende omsorg. uhensigtsmæssig adfærd og udadreageren ved demens oktober 2015 dag 4 Velkommen dag 4 Jeg støttende omsorg uhensigtsmæssig adfærd og udadreageren ved demens oktober 2015 dag 4 teammøde Sæt jer sammen i teamet Hvor langt er i nu Hvad mangler i Gør jeg nogle overvejelser om

Læs mere

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk Konflikthåndtering 1 !" # # 2 Hvorfor arbejde med konflikter? De er uundgåelige frugtbare og smertelige Man kan lære at håndtere dem bedre og dermed minimere vold og lidelser, spare tid, penge og energi.

Læs mere

Giv volden en skalle. forebygvold.dk TEMADAG. - identifikation, forebyggelse og håndtering af vold og trusler på jobbet

Giv volden en skalle. forebygvold.dk TEMADAG. - identifikation, forebyggelse og håndtering af vold og trusler på jobbet Giv volden en skalle - identifikation, forebyggelse og håndtering af vold og trusler på jobbet TEMADAG forebygvold.dk OPSKRIFTEN PÅ EN TEMADAG OM VOLD OG TRUSLER Sæt vold og trusler på dagsordenen Vold

Læs mere

KONFLIKTER MELLEM KOLLEGER

KONFLIKTER MELLEM KOLLEGER Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver KONFLIKTER MELLEM KOLLEGER TAG HÅND OM KONFLIKTER FØR DE ESKALERER Andreas og Thomas, der er kolleger

Læs mere

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø 22. september 2014 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Program mandag den 22. september 10.00 Velkomst - Ugens program, fællesaktiviteter og præsentation 10.35 Gruppearbejde:

Læs mere

! "#$%&'( )!* ( * #$%& * ( * +, -+* ( -

! #$%&'( )!* ( * #$%& * ( * +, -+* ( - "#$%& ) #$%&,. / " # $ "$0 1 1 $" 2 3/ "$ 4 / 5 / 6 / 1 2 3 X X $ %", 6 b) Sætte sig ind i den enkeltes beboers livssituation ved at læse og reflektere over gældende handleplan, psykiatriske udredninger

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 1

Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 1 Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 1 1. I gang med uddannelse til social- og sundhedshjælper Pædagogik med psykologi Social- og samfundsfaglige - Kommunikation - Gruppedynamik - Motivation

Læs mere

LÆRINGSAFTALEN. Underviserhåndbog

LÆRINGSAFTALEN. Underviserhåndbog LÆRINGSAFTALEN Vejledning til Læringsaftalen Elevernes hæfter Idé-katalog i forhold til emner/kompetencemål 1 Projekt Læringsaftalen Vejledning til arbejdet med Læringsaftalen Formål At der arbejdes systematisk

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale Pleje af patient med kronisk medicinsk sygdom 44009 Udviklet af: Arne Nielsen og

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø. SL- Lillebælt familieplejernes dag den 1. september 2015 Hans Hvenegaard www.teamarbejdsliv.dk

Psykisk arbejdsmiljø. SL- Lillebælt familieplejernes dag den 1. september 2015 Hans Hvenegaard www.teamarbejdsliv.dk Psykisk arbejdsmiljø SL- Lillebælt familieplejernes dag den 1. september 2015 Hans Hvenegaard www.teamarbejdsliv.dk Forløbet 12.30: Program og gruppesammensætning 12.45: Psykisk arbejdsmiljø Oplæg og diskussion

Læs mere

Hvad er coaching? - og hvad er coaching ikke

Hvad er coaching? - og hvad er coaching ikke Hvad er coaching? - og hvad er coaching ikke Giv en mand en fisk, og han bliver mæt én dag. Lær ham at fiske, og han kan klare sig selv hele livet Kun Fu Tze Coaching - definitionen Coaching er at hjælpe

Læs mere

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Indkredsning, Hvad er psykisk stress? Psykisk stres er, når man føler, at omgivelserne stille krav til én, som man ikke umiddelbart

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Inkluderende aktiviteter og fællesskaber i klubber 42171 Udviklet af: Puk Kejser

Læs mere

Målene fremgår af målene for de enkelte AMU-uddannelser, der indgår i basisdelen. Derudover er målene for den samlede basisdel at:

Målene fremgår af målene for de enkelte AMU-uddannelser, der indgår i basisdelen. Derudover er målene for den samlede basisdel at: 1.1. BASISDEL MÅL Målene fremgår af målene for de enkelte AMU-uddannelser, der indgår i basisdelen. Derudover er målene for den samlede basisdel at: Deltagerne: styrker den faglige identitet og øger bevidstheden

Læs mere

Uddannelsesbog til SSH- uddannelsen SOSU-Fredericia-Vejle-Horsens

Uddannelsesbog til SSH- uddannelsen SOSU-Fredericia-Vejle-Horsens Uddannelsesbog til SSH- uddannelsen SOSU-Fredericia-Vejle-Horsens Skole Skole Praktik Indholdsfortegnelse: Brug af bogen side 4 Kontaktinformationer side 5-7 Tiltag ved behov for særlig indsats side 8

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

KONFLIKTHÅNDTERING. Kom ud af konfliktskyen! www.henrikskovdal.dk

KONFLIKTHÅNDTERING. Kom ud af konfliktskyen! www.henrikskovdal.dk KONFLIKTHÅNDTERING Kom ud af konfliktskyen! www.henrikskovdal.dk KONFLIKTER KOSTER KASSEN Mødet med konflikter, tvister, kontroverser, diskussioner og uenigheder er en uundgåelig del af hverdagen i enhver

Læs mere

Teglgårdshuset www.teglgaardshuset.dk

Teglgårdshuset www.teglgaardshuset.dk Dokumenttype Retningsgivende dokument vedr. kompetenceudvikling. Anvendelsesområde Medarbejdere og ledelse i organisationen Teglgårdshuset. Målgruppe Alle tværprofessionelle medarbejdere i Botilbuddet

Læs mere

Spørgeskemaet er et samlet skema, der indeholder spørgsmål om din trivsel, det psykiske arbejdsmiljø og evaluering af din nærmeste leder.

Spørgeskemaet er et samlet skema, der indeholder spørgsmål om din trivsel, det psykiske arbejdsmiljø og evaluering af din nærmeste leder. VELKOMMEN TIL KLIMAMÅLING 2013 Kære medarbejder/leder Aalborg Kommune ser gennemførelsen af Klimamålingen som et væsentligt element i realiseringen af kommunens fælles personalepolitik og som et middel

Læs mere

Hvad kan den kliniske vejleder se efter ved den praktiske del af intern prøve modul 12 sygeplejerskeuddannelsen?

Hvad kan den kliniske vejleder se efter ved den praktiske del af intern prøve modul 12 sygeplejerskeuddannelsen? Sygeplejerskeuddannelsen del af intern prøve rskeuddannelsen? Hensigten med materialet er at inspirere til vurdering af studerende i, i forhold til læringsudbyttet. Materialet beskriver tegn, som den kliniske

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Fagetik Værktøjskasse. Case Dialogkort Folder Det fagetiske hjul

Fagetik Værktøjskasse. Case Dialogkort Folder Det fagetiske hjul Fagetik Værktøjskasse Case Dialogkort Folder Det fagetiske hjul 1 En case Formålet med casen er at vise, hvordan et medlem eller en gruppe af medlemmer kan bruge fagetikken til at overveje hvilke fagetiske

Læs mere

Workshop om konflikthåndtering Skælskør marts 2012

Workshop om konflikthåndtering Skælskør marts 2012 Konflikthåndtering Workshop om konflikthåndtering Skælskør marts 2012 Hvad er en konflikt? Uenighed Uoverensstemmelse Manglende forståelse Uvenskab Skænderi Fjendebilleder Had Krig Terror Hvad er en konflikt?

Læs mere

Hvor der er mennesker - er der konflikter. Foredrag for Socialpædagogerne Lillebælt. Tirsdag den 28. april 2015

Hvor der er mennesker - er der konflikter. Foredrag for Socialpædagogerne Lillebælt. Tirsdag den 28. april 2015 Hvor der er mennesker - er der konflikter Foredrag for Socialpædagogerne Lillebælt Tirsdag den 28. april 2015 Forventninger er med til at styre vores hverdag og har indflydelse på de historier vi fortæller.

Læs mere

TANDPLEJEN. Konfliktplan. Vi skal ville det Vilje - vil jeg Ja jeg vil samarbejde

TANDPLEJEN. Konfliktplan. Vi skal ville det Vilje - vil jeg Ja jeg vil samarbejde TANDPLEJEN Konfliktplan Vi skal ville det Vilje - vil jeg Ja jeg vil samarbejde Tandplejen i Herning er en dynamisk arbejdsplads med selvledende og engagerede medarbejdere. Samarbejde er vitalt for at

Læs mere

At leve med ALS Temadag i Aalborg den 20. april 2010

At leve med ALS Temadag i Aalborg den 20. april 2010 At leve med ALS Temadag i Aalborg den 20. april 2010 Psykosociale problemstillinger for personen med ALS, de pårørende og de professionelle John Marquardt Klinisk psykolog Joma@rcfm.dk Alt Liv Svinder

Læs mere

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede

Læs mere

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune SYGEPLEJERSKEPROFIL for Svendborg Kommune FORORD Sundhedsloven og strukturreformen stiller forventninger og krav til sygeplejerskerne i kommunerne om at spille en central rolle i sundhedsvæsenet. I Svendborg

Læs mere