Af J. F. R u th e rfo rd o Første amerikanske Oplag 10,000,000 E k sem p larer. Brooklyn, N. Y., U. S. A. København

Transkript

1

2 Kan Religionen byde paa Hvile, Beskyttelse og Frelse tor de Millioner af Flygtninge, hvis Tal daglig vokser? Betragt Polakkerne, Tjekkerne, Østrigerne, de spanske Baskere eller Joderne og besvar Spørgsmaalet ærligt for Dem selv. Den store profetiske Bog forudsiger, at en stor Skare af h lis t ning e nu er paa Flugt og skal opnåa endeløst Liv paa Jorden i Fred og uden Overlast fra Undertrykkernes Side. Hvem er tiisse Flygtninge? Vil De slutte op i deres Rækker og finde den Tilflugt, Fe ønsker? De maa træffe Deres Valg, nu. De Oplysninger,denne Log giver, er af livsvigtig Betydning for Dem og er hentet fra paalidelig Kilde. UDGIVERNE Af J. F. R u th e rfo rd o Første amerikanske Oplag 10,000,000 E k sem p larer Copyright 1040 Udgivet af V a g tta a rn e ts Bibel- og T ra k ta tse lsk a b In te rn a tio n a l Forening fo r Bibelstudium' Brooklyn, N. Y., U. S. A. København Kontorer i andre Lande: London, Buenos Aires, Oslo, Stockholm, Helsingfors, Kapstaden, Bern, Shanghai og andre Byer. Printed in Denmark Refugees Danish

3 Flygtninge HVORFOR maa saa mange Mennesker flygte fra deres Hjem og jage forgæves omkring for at finde Beskyttelse? I mange Lande er store Skarer blevet drevet bort fra deres Fødeegn og vandrer nu formaalsløst om paa Jorden. Næsten alle Mennesker plages nu af Frygt for at miste alt, hvad de ejer. Hvad skal del dog blive til? En Gruppe hæderlige Landmænd sad efter deres ældgamle Skik omkring Kakkelovnen hos Landsbyens Købmand og diskuterede Verdensbegivenhederne, og saa kom Spørgsmaalet om Flygtningene paa Tale. En Kristen, der helt bar sat sin Lid til DEN TEOKRATISKE REGERING, kom ind i Butikken, og Landboerne spurgte nu straks om lians Mening vedrørende Spørgsmaalene. I sit Svar gjorde den Kristne dem opmærksom paa de foreliggende haandgribelige Kendsgerninger og anførte mange Skriftsteder som Bevis for sine Udtalelser. Hovedindholdet af hans Svar gengives nedenfor: I er ganske klar over, at aldrig i Mands Minde har Nationerne været i en saa beklagelig Tilstand som nu. Siden Verdenskrigens Afslutning i 1918 er Veeme bestandig taget til paa Jorden. I alle Lande søger mange Flygtninge nu efter et Sted, hvor de kan leve i nogenlunde Sikkerhed og faa en rimelig Lejlighed til at nyde lidt af Livets Behageligheder. At Flygtningenes Tal sikkert vil vokse i den nærmest kommende Tid maa indrømmes; alene den Omstændig-

4 4 Flygtninge hed forøger Frygten og Fortvivlelsen lios mange Mennesker, som endnu liar det nogenlunde fredeligt og trygt. I hører til dem, der søger den bedst mulige Oplysning om, hvorfor de mange Sorger er kommet over Folkene; ellers vilde I ikke have stillet mig Spørgsmaalet om Flygtningene. Da I ønsker at se Retfærdigheden herske blandt Mennesker, skulde I være ivrige efter at kende Sandheden, og hvis I gør det, bliver det klart for jer, hvorfor der er saa mange Flygtninge, hvorfor der i den nærmeste Fremtid vil komme endnu flere Sorger og Veer over Verden, og hvad Enden bliver paa det hele. Jehova kendte forud de Vanskeligheder, som vilde overgaa dem, der tjener ham, og han sørgede for, at de kunde faa Oplysning, saa de kunde gaa den rette Vej, undfly Fjenden og finde det Sted, hvor der er fuld Sikkerhed og Beskyttelse. Han vidste forud, at Dæmonerne vil anfalde hans indviede Folk, og at de nu angriber alle dem, der tjener ham og hans Rige. Han aabenbarer nu for alle sine trofaste, hvilke Midler han har til deres Beskyttelse og Frelse. Han forudkendte og forudsagde den frygtelige Trængselstid, der kommer over Verden, og som Nationerne allerede befinder sig i. De, der søger ham, giver han Vished om, at hvis de stoler fuldt ud paa ham og vandrer i Lydighed mod ham, vil de faa Beskyttelse og aldrig blive skuffet. De stoler paa dig, de, som kender dit Navn, thi du svigted ej dem, der søgte dig, Jehova. (Salme 9: 11) De retsindige Mennesker paa Jorden, forbilledlig fremstillet ved Jonadab og Jonatan (2 Kongerne 10: 15-23; 1 Samuel 18:1-4), har lært af den almægtige Gud og fundet, at hans Ord er den eneste sikre og paalidelige Vejledning. (Salme 119:105) Alle indviede, baade de, der tilhører Levningen af Guds Folk paa Jorden, og de, der skal høre med til den store Ska-

5 Flygtninge 5 v re (Aabenbaringen 7:9-17), maa nu være paa Vagl for ined Oinlm at undgaa Fjendens Snarer og finde den Tryghed og Beskyttelse, den Højeste har tilvejebragt. Verdenskrisen Nationerne staar nu over for alle Tiders største Krise. De styrende Faktorer i Verden synes at have en Forudanelse om, at en Ulykke nærmer sig. De har ikke villet agte paa Guds Ord og er derfor i Mørke med Hensyn til, hvad det er der truer dem. Hver Nation er som en skræmt Mand, der vandrer omkring i Morket. Den altbeherskende Magt, som nu driver Nationerne til Aktion, baade defensiv og offensiv, er Frygt. De synlige Regenter paa Jorden befinder sig i en Tilstand af Forvirring, idet de forstaar, at en eller anden usynlig Magt driver dem frem til det store Opgør. De tøver ikke med at sige, at Nationerne ikke kan blive bestaaende, hvis man ikke finder et sikkert Hjælpemiddel, men ingen af dem synes at kende noget til et saadant sikkert Hjælpemiddel. De politiske Vejrprofeter prøver paa at forudsige Fremtiden, men ingen har rigtig Tillid til deres politisk-religiøse Spaadomme. De befinder sig i en fortvivlet Sindstilstand og synes at se et stort Ligklæde svæve over deres Hoveder, som et Varsel om kommende Ulykker. Herren kendte forud denne Nødens Tid og forudsagde den med disse Ord: Paa Jorden skal Folkene ængstes i Fortvivlelse,.,. medens Mennesker forsmægter af Frygt og Forventning. Lukas 21:25,26. De herskende Magtfaktorer paa Jorden ignorerer disse profetiske Ord og andre af Herrens Profetier, som fortæller den flittige Læser af Guds Ord, hvilke usynlige Kræfter der nu driver Nationerne frem til alle Tiders største og frygteligste Katastrofe. Herren

6 i F 1 y gtuij] ge siger om disse usynlige Magter: De gaar ud til hele Jorderiges Konger [de herskende Magter] for at samle dem til Krigen paa Guds, den Almægtiges, store Dag [Slaget, ved H arm ag ed o n ]Men hvad er det da for en usynlig Magt eller Kraft? Herren siger, at det er Ondskabens Magt, Djævelen, Dæmonernes Fyrste og hans medforbundne Dæmoner. De er blinde for Guds Hensigter og fører alle lettroende Mennesker ned i Undergangens Afgrund. (Aabenbaringen 16: 13-16) Alle Jordens Nationer er nu under Dæmonernes Indflydelse og Magt. Frygt har ført de styrende Magter ind i Dæmonernes Snarer og faar dem til at jage i Blinde efter en Tilflugt, som de ikke kan finde. Ordsprogene 29: 25. Med Døden i Øjnene Døden stirrer nu alle Nationerne i Øjnene, og i det verdensomfattende Slag ved Harmagedon, Krigen paa Guds, den Almægtiges store Dag, skal alle Nationerne dø. Det betyder ikke, at Nationerne vil omkomme for andre Nationers Haand; men Almagten i Himmelen, de foresatte Øvrigheder, som er Jehova Gud og Kristus Jesus, vil selv slaa dem ned. (Romerne 13.: 1) Krigen paa Guds den Almægtiges Dag vil blive udkæmpet af Jehova og Kristus Jesus, hjulpet af alle Himmelens hellige Engle, stillet op til Kamp imod Djævelen og de andre Dæmoner og deres Medhjælpere paa Jorden, som bliver paa de ondes Side. Alle Nationerne vil lide samme Skæbne g faa samme Endeligt, fordi de alle sammen er paa den forkerte Side, det vil sige den tabende Side. De er alle sammen Modstandere af den TEOKRATISKE REGERING, den almægtige Guds Regering eller Rige. I Slaget ved Harmagedon skal Nationerne alle sammen forsvinde for bestandig, som der staar skrevet:

7 Flygtninge 7 N Til Dødsriget skal de gudløse fare, alle Folk, der ej kommer Gud i Hu. Salme 9; 18. Under denne Krig paa Guds den Almægtiges store Dag skal Demokratierne ikke overleve de kommunistiske Regeringer, Nazismen, Monarkier eller Imperialisme. Alle menneskelige Regeringsfonner man forsvinde for evigt. Kun TEOKRATIET vil blive bestaaende. Kendsgerningerne viser afgjort, at alle Nationerne bar glemt Gud, den Almægtige, hvis Navn er Jehova. (Salme 83: 19) Nationernes synlige Regenter er de politiske, kommercielle og Teligiøse Magtgrupper, og de staar igen under de usynlige Dæmoners Herredømme. Men Jeliova siger i den ovenfor anførte Udtalelse, at deres endelige Skæbne bliver Dødsriget, sheol, Helvede. Hans Dom over Jordens Nationer, som er nedskrevet i det anførte Vers, lyder kort og godt: Til Helvede med dem. Folket Folkene i alle Lande er i stor Nød, Frygt og Bæven. De knuges ned af en stadig voksende Frygt for Døden, den Fjende, der lurer paa dem fra alle Sider: Døden paa Havet ved U-Baade, Torpedoer, Minesprængninger, Hydroplaner og Krigsskibe, Døden paa Landjorden ved Bomber, som falder ned fra Luften, eiler ved de mange andre dødbringende Krigsmaskiner, eller Døden ved Hungersnød, foraarsaget af Blokader og Restriktioner. Det er Nationernes Teori og Praksis, at Soldaterne skal have Føde, medens de, der er derhjemme, saa maa nøjes med lidt eller intet. Folk frygter Døden af naturlige Aarsager eller ved Ulykkestilfælde. De lever i stadig Frygt for politiske, religiøse og andre Gangstere. De ser, at de drives som stumme Dyr fra deres Land og Hjem, som de har bygget op. Det bestemmes, at de skal deporteres, og de maa adlyde. Som

8 8 Flygtninge hjemløse Flygtninge flyr de for grumme Herskere. Millioner af dem bliver landflygtige og har ikke det Sted, de kan hælde deres Hoved til, ingen Midler til at skaffe sig Føde eller Bolig; de maa gaa videre uden at vide hvorhen, og de stirrer Fremtiden i Møde med Fortvivlelse. Dødsangsten holder dem med sit Kvælertag. Folkenes Tilstand, som vi kan se den nu, blev for længe siden forudsagt af Herren Jesus i disse Ord: Der skal være stor Nød paa Jorden. Lukas 21:23. Disse Ord beskriver nøjagtig Forholdene, som de er i alle Lande paa Jorden i Dag. Ogsaa i de Forenede Stater maa mange Millioner Mennesker leve af Understøttelse, og de frygter, at selv denne lille Understøttelse skal blive taget fra dem, saa de maa sulte ihjel. Menneskene ser ingen Udvej, fordi de har været holdt i Uvidenhed, og de er stadig uvidende om, hvad Gud i sin Kærlighed har gjort for dem, der vil stole helt paa ham. Deres Uvidenhed skyldes Djævelen og hans religiøse Repræsentanter paa Jorden, der med Vilje har forholdt Folket Kundskaben om Guds Ord. Jehova Gud forudsagde Forholdene med følgende Ord: Mørke skjuler Jorden og Dunkelhed Folkene. (Esajas 60:2) Paa Grund af stærk sygelig Frygt har Djævelen fanget hele Menneskeheden i sine religiøse Gam. Folk er uvidende om Guds Foranstaltninger og følger deres blinde religiøse og politiske Vejledere. De søger Tilflugt Mange Mennesker søger et Tilflugtssted paa en eller anden Maade, men de er blinde og finder det ikke. Et iøjnefaldende Eksempel herpaa er den afdøde amerikanske Skribent Heywood Broun. Bladet New York Times omtaler den 21. December 1939 Mr. Brouns Begravelse og siger: Angaaende Grim-

9 F lygtninge 9 dene til at han ønskede at blive Katolik angav Mr. Broun fire.... Den tredje var Frygten for Døden.... Den f jerde Grund omtalte Mr. Broun med disse Ord:.,. Der er ikke noget mere latterligt end Individualismen.... Jeg kan ikke engang se, hvorfor den almægtige Gud skulde være interesseret i min personli ge Bøn eller i mit personlige Offer... Denne aandelige Korporation tror jeg er den katolske Kirke. Denne Mand søgte i sin Frygt et Tilflugtssted, og Djævelen førte ham ind i det katolske Religionssystem. Læg i denne Forbindelse Mærke til, at den almægtige Gud siger, at Religionen er en Snare, fordi Religionen er af Djævelen. (5 Mosebog 7: 16) I umindelige Tider har Djævelen brugt Religion og religiøse Ceremonier for at besnære Mennesker. Mennesker forkynder Religion og fortæller Folk falskeligt, at Religionen er et Middel til at undfly Djævelen og Døden. I Angst for at gaa imod Religionsledernes Lærdomme falder de frygtagtige i Djævelens Snare, som Herren har forudsagt. Ordsprogene 29:25. Religionen har aldrig været en Beskyttelse imod Døden. Selv den saakaldte kristne Religion har længe været et af Djævelens bedste Midler til at fange Mennesker i sine Garn, som fører til Undergang. Religionens Begyndelse var Menneskets Ønske om at undgaa Døden og blive viis som Dæmonerne. Den almægtige Gud havde tydeligt nok sagt til det første Menneskepar, at Dødsstraffen skulde ramme dem, hvis de med Vilje overtraadte hans Lov. (1 Mosebog 2:17) Den store Bedrager, den»gamle Slange, Djævelen, Dæmonernes Fyrste, tilbød Adam og Eva sin Religion som et Middel til at undfly Døden. Han sagde til dem: I skal ingenlunde dø; men Gud ved, at naar I spiser deraf [i Modstrid med hans Lov], aabnes eders Øjne, saa I bliver som Gud [eng. Overs.:

10 10 Flygtninge Guder, de Dæmoner, der var forblindet med Satan].* (1 Mosebog 3:4,5) Det var det samme som at sige, at hvis Menneskene vilde antage Djævelens Religion og dyrke den, skulde de undgaa Døden og blive lige saa kloge som Djævelens onde Forbundsfæller, der i Bibelen kaldes Dæmoner. Men Religionen ydede ikke Adam og Eva nogen Beskyttelse og har aldrig været en Beskyttelse for noget Menneske. Frygt og det ærgerrige Ønske om at være lige saa kloge som Dæmonerne førte Adam og Eva i Snaren, og de døde. Som Følge af deres Synd har alle deres Efterkommere arvet Døden. Romerne 5: 12. De dominerende Nationer paa Jorden dyrker nu den saakaldte kristne Religion, og Lederne raaber op om mere Religion som Midlet til at give Beskyttelse og Frelse. Religionen vil dog ikke kunne yde nogen som helst Beskyttelse eller frembyde noget Middel til at undfly i Krigen paa Guds den Almægtiges store Dag, der nu hastigt nærmer sig. Under det store Slag ved Ilarmagedon vil ingen Nation kunne finde Beskyttelse i Kraft af Religionen, og Gud vil heller ikke spare de enkelte Personer paa Grund af deres Religion, hvad enten de er oprigtige Religionsdyrkere eller onde Religionsledere. Religionen har aldrig kimnet beskytte noget Menneske mod Døden. En stor Religionsdyrker, som støttedes af den romersk-katolske Organisations Religionssystem, førte Krigen i Spanien fra 1936 til 1939, i hvilken en Mængde Mennesker blev dræbt. Næsten alle Mennesker i Spanien dyrkede dengang den katolske Religion. Men den Religion skaanede ikke nogen af dem og beskyttede dem ikke. Religionen ydede ingen Beskyttelse for Befolkningen i Polen eller Tjekoslovakiet, og disse to Landes Befolkning holdt fast paa det katolske Religionssystem og dyrkede dets Religion. Guds Ord siger tydeligt, at baade Religions-

11 Flygtninge li dyrkerne og Religionen selv skal til intetgøres i Slaget ved Harmagedon. Efter Døden Alle Mennesker kan nu se, at Religionen ikke sikrer eller beskytter nogen imod Døden. For yderligere at bedrage de frygtagtige Mennesker paadutter Djævelen ved Hjælp af Religionen, som hans Repræsentanter forkynder. Menneskene et nyt Bedrag og faar dem til at tro, al Religionen kan beskytte Mennesker efter Døden og i Fremtiden skal give dem Beskyttelse og evig Lyksalighed. Er Religionen da et Fripas til evig Salighed? Er Religionen en Beskyttelse eller et Middel mod Pinslerne i Katolikkernes Inferno eller Skærsilden, som dette Religionssystem ogsaa lærer om? Hvor kan man finde det rette Svar paa saadanne Spørgsmaal? Ingen er nogen Sinde kommet tilbage fra Skærsilden eller Helvede og har fortalt om Sagen. Læren om Pine i Skærsilden eller. Helvede er kun ufuldkomne Menneskers Teori. Den Lære findes slet ikke i Bibelen. Kardinal Gibbons, en berømt katolsk Autoritet, siger i sin Bog The Faith of Out Fathers (Vore Fædres Tro), Side S: Den katolske Kirke lærer, at foruden et Sted med evig Pine for de ugudelige Og evig Hvile for de retfærdige, eksisterer der i det næste Liv en Mellemtilstand med midlertidig Straf, som tildeles dem, der er døde i tilgivelige Synder, som ikke allerede er forladt, eller som ikke har tilfredsstillet Guds Retfærdighed for Synder, der allerede er tilgivet. Den lærer os ogsaa, at skønt de Sjæle, der er overgivet til denne Mellemtilstand, man sædvanligvis kalder Skærsilden, ikke kan hjælpe sig selv, kan de hjælpes ved Bønner af de trofaste paa 'Jorden. Skærsildens Eksistens indbefatter ganske naturligt det dermed forbundne Dogme Nytten

12 12 Flygtninge af at bede for de døde. Hans Sjæl vil til sidst blive frelst, men han maa lide midlertidigt i Skærsildens rensende Flammer. Denne Fortolkning er ikke min. Det er den enstemmige Røst fra Kristenhedens Fædre. Se nu i Modsætning til Menneskers Traditioner og Dogmer paa Jehova Guds Befalinger og Jesu Kristi Ord, han, som talte med fuldkommen Autoritet fra den almægtige Gud. Henvendt til de religiøse Ledere, der forkyndte Menneskers Lærdomme og Overleveringer, sagde Jesus: Hvorfor overtræder... I Guds Bud for eders Overleverings Skyld?... I har ophævet Guds Lov for eders Overleverings Skyld. I Hyklere! Rettelig profeterede Esajas om eder, da han sagde: Dette Folk ærer mig med Læberne; men deres Hjerte er langt borte fra mig. Men de dyrker mig forgæves, idet de lærer Lærdomme, som er Menneskers Bud. Matthæus 15: 1-9. Bryder I jer om at tro paa og følge de traditionelle Dogmer, der forkyndes af ufuldkomne Mennesker, som dyrker Religionen for Betaling, eller foretrækker I at holde jer til Jesu Kristi myndige Ord? Husk ogsaa paa Skriftens Ord: Dette er det evige Liv, at de kender dig, den eneste sande Gud, og den, du udsendte, Jesus Kristus. Johannes 17:3. Vor endelige Skæbne Nogle Religionsledere hævder, at den almægtige Gud har forudbestemt alle Menneskers endelige Skæbne, og at nogle af dem derfor maa gaa til Skærsilden, andre til Himmelen og nogle til Helvede, som de siger er ensbetydende med evig Pine. Men disse Læresætninger er ganske falske. Gud har ikke forudbestemt noget Menneskes Skæbne. Gud har forudbestemt eller besluttet, at et bestemt og begrænset Antal, som udvælges iblandt

13 Flygtninge 13 Menneskene og bevarer deres urokkelige Troskab mod Gud, skal være for evigt sammen med Herren Jesus Kristus i Himmelen som aandelige Skabninger, Han har ligeledes besluttet, at en anden Skare af Mennesker, dog ikke et fastsat Antal, som vinder Guds Godkendelse paa Grund af deres Troskab under Prøvelser, skal leve evigt paa Jorden. Hvad der bliver de enkelte Personers Endeligt eller Skæbne liar Gud ikke fastsat forud. Gud lægger sine uforanderlige Regler frem for Menneskene; de, der adlyder liam, gaar saa ind til evigt Liv, medens de, der er ulydige mod ham, skal dø og forblive i Døden. Der er ingen Personsanseelse hos Gud. (Apostlenes Gerninger 10: 34) Mennesket har derfor selv noget at gøre med at fastsætte sin endelige Skæbne. Til dem, der gaar ind paa at tjene den almægtige Gud, siger han: Se, jeg forelægger dig i Dag Livet og Lykken, Døden og Ulykken. Jeg tager i Dag Himmelen og Jorden til Vidne mod eder paa, at jeg har forelagt eder Livet og Døden, Velsignelsen og Forbandelsen. Saa vælg da Livet, for at du og dit Afkom maa leve. (5 Mosebog 30: 15, 19) Den, som tror paa Sønnen, har et evigt Liv; men den, som ikke vil tro Sønnen, skal ikke se Livet, men Guds Vrede bliver over ham. (Johannes 3: 36) Dette er det evige Liv, at de kender dig, den eneste sande Gud, og den, du udsendte, Jesus Kristus. Johannes 17: 3. ' Gud tillader Menneskene at vælge Livet eller Døden. Saaledes bestemmer Mennesket selv sin Skæbne ved den Handlemaade, han følger. Mod dem, der gør ondt, er Jehovas Aasyn for at slette deres Minde af Jorden; paa retfærdige hviler hans Øjne, hans Ører hører deres Raab. (Salme 34: 16, 17) Den almægtige Gud er Livets Kilde.^Salme 36:10)

14 u Flygtninge Hos Jehova er Freisen, og den kommer ved og gennem Kristus Jesus. (Salme 3:9; Romerne 6: 23) Der er ingen anden Vej og intet andet Middel til Frelse til Livet. x\postlenes Gerninger 4: 12. Vil 1 følge de religiøse Menneskers Overleveringer og Læresætninger, eller vil I lade jer lede af den almægtige Guds Ord? Religionen er Dæmoners Produkt og udnyttes af dem for at besnære Mennesker og føre dem bort fra Gud, ud i Ødelæggelse og Fordærv. De, der antager og følger Menneskers Overleveringer og religiøse Dogmer, vil opdage, at deres Endeligt bliver Undergang, thi Religionen er i Modstrid med Guds Ord. Vælg selv, hvem I vil tjene, Herren eller Dæmonerne. Israelitterne, der havde sluttet Pagt om at gøre Guds Vilje, blev stillet over for det samme Valg. Det er Guds afgørende Regel for alle Mennesker, som ønsker at leve. Josua, der var viet til Jehova Gud og ejede Guds Godkendelse, sagde til Israelitterne under Inspiration fra Jehova: Frygt nu Jehova og tjen ham i Oprigtighed og Trofasthed og skaf de Guder [de Guder eller Dæmoner, som ved Hjælp af Religion forførte Folkene, fra hvis dæmonbeherskede Land Gud havde ført sin trofaste Tjener Abraham] bort, som eders Forf'ædre dyrkede hinsides Floden [Eufrat Vers 2,3] og i Ægypten, og tjen Jehova. Josua 24: 14. Hvad er da den sikre og paalidelige Vejledning for Mennesket? Svaret maa blive: Guds Ord, som er Sandhed. (Johannes 17:17) Dit Ord er en Lygte for min Fod, et Lys paa min Sti. (Salme 119:105) Eftersom den største Krise nu er nær, er Tiden derfor inde, da alle Mennesker maa vælge, hvem de vil tjene, om de vil tjene Religionen, der læres af Djævelen, eller den almægtige Gud og hans Konge Kristus Jesus.

15 Flygtninge 15 Skærsilden og Helvede Religionsforkynderne lærer Menneskene Dogmet om. Skærsilden og evig Pine. At disse religiøse Læresætninger er udgaaet fra Djævelen fremgaar af følgende Beviser fra Bibelen. Guds listige Fjende vidste saare vel, at han maatte faa Menneskene til at tro, at Religionen var logisk, og at det vilde være klart for Mennesker, at ingen kunde være ved Bevidsthed i Skærsilden eller Helvedes Pine, hvis han ikke bliver ved at leve og være ved Bevidstheden. Det var Djævelen, der fortalte Menneskene den Lære, at der er ingen Død. (1 Mosebog 3:4) Religionsiederne fulgte trolig denne Anvisning og bildte Folk ind, at hvert Menneske har en udødelig Sjæl. Udødelighed betyder saa, at denne Sjæl ikke kan dø, og at Sjælen derfor maa blive ved at leve et eller andet Sted efter det, man kalder Døden. Men Bibelen viser, at hvert Menneske er en Sjæl, idet en Sjæl er en levende Skabning. Gud dannede Menneskets Organisme eller Legeme af Jordens Støv og indblæste saa i dette Legeme den Livsaande, som enhver levende Skabning aander. Livsaanden gjorde Legemet levende, og Mennesket blev til en levende Sjæl. Gud Herren dannede Mennesket af Støv af Jorden og blæste Livets Aande i hans Næse; og Mennesket blev til en levende Sjæl. I Mosebog 2: 7, gi. dansk Overs. Alle Dyr er Sjæle, det vil sige levende Skabninger. Det ses af 4 Mosebog 31:28 (gi. dansk Overs.), hvor ogsaa Dyrene kaldes Sjæle: Du skal hæve som Afgift til Herren fra Krigsmændene, som var draget i Striden, een Sjæl af hvert fem Hundrede, baade af Mennesker og af stort Kvæg og af Asener og af smaat Kvæg. Det var til Mennesket, Sjælen, Gud sagde: Den Dag, du spiser deraf, skal du visselig dø. (1 Mosebog 2: 17) Mennesket eller Sjælen syn-

16 16 Flygtninge dede, og Døden blev Følgen. Som Jeliova tydeligt udtrykker det: Den Sjæl, som synder, den skal dø. (Ezekiel 18:4,20) Hvo bliver i Live og skuer ej Død, hvo frelser sin Sjæl fra Dødsrigets Haand? Salme 89: 49. Det religiøse Dogme om alle Sjæles Udødelighed blev indført af Satan, og det er en simpel Usandhed. Herren Jesus erklærede selv om Djævelen: Han er en Løgner og Løgnens Fader, og Sandhed er ikke i ham. (Johannes 8:44) Heraf følger, at Læren om' Sjælens iboende Udødelighed stadigvæk er en Usandhed, uanset hvem der forkynder den, og naar de religiøse Lærere prædiker deres Dogme om iboende Udødelighed, er det en absolut falsk Lære. Den Lære blev kun opfundet for at støtte Satans oprindelige Løgn om, at der er ingen Død, og Læren om Udødelighed har været et Middel til at bedrage talløse Mennesker. Ingen kan i Tryghed fastholde eller tro paa denne Lære. De dede Er de døde ved Bevidsthed efter Døden? Guds Ord besvarer Spørgsmaalet saaledes: De levende ved dog, at de skal dø, men de døde ved ingenting, og Løn har de ikke mere i Vente; thi Mindet om dem slettes ud. Gør efter Evne alt, hvad din Haand finder Styrke til; thi der er hverken Virke eller Tanke eller Kundskab eller Visdom i Dødsriget, hvor du stævner hen. (Prædikeren 9: 5,10) I Døden kommes du ikke i Hu, i Dødsriget hvo vil takke dig der? (Salme 6: 6) De døde priser ej Jehova, ingen af dem, der steg ned i det tavse. Salme 115:17. Den Omstændighed, at de religiøse Overleveringer, Religionslederne prædiker, er i direkte Modstrid med Guds Ord, Bibelen, er et afgørende Bevi*

17 Flygtninge 17 for, at disse Religionsledere prædiker Djævelens Løgn. Ikke et eneste Skriftsted i Bibelen støtter Teorien om, at Mennesket er ved Bevidsthed efter Døden. Mennesket er af Jord, jordisk og den højeste af de dyriske Skabninger. (1 Korin thier 15:47; 1 Mosebog 1:26) Mennesket dør paa Grund af den Synd, Adam begik, og Døden er ved Arveligheden kommet over alle Mennesker. Mennesket dør ligesom andre Skabninger inden for Dyreriget. Menneskers og Dyrs Skæbne er ens; som den ene dør, dør den anden, og en og samme Aand har de alle; Mennesket har intet forud for Dyrene, thi alt er Tomhed. Alle gaar sammesteds hen, alle blev til af Muld, og alle vender tilbage til Mulden. (Prædikeren 3: 19, 20) Denne Udtalelse stemmer nøje overens med den Dom, den Almægtige udtalte over Adam: Støv er du, og til Støv skal du vende tilbage. 1 Mosebog 3:19. Pine Religionslederne prædiker, at Helvede er et Sted med evig Pine, og at Sjælen i Helvedes Flammer maa lide Pine uden nogen Mulighed for at slippe ud. I direkte og afgjort Modstrid med dette overleverede religiøse Dogme lærer Bibelen, at Helvede er en Tilstand af Mørke, hvor Menneskene er udslettet af Tilværelsen, hvor de ikke ved noget, en Tilstand, de alle gaar ind i ved Døden. Det hebraiske Ord sheol er oversat med de danske Ord Helvede og Dødsriget og er ogsaa flere Gange oversat med Graven. Ogsaa det græske Ord hades er oversat med Dødsriget, Helvede og Graven. Helvede og Graven er Udtryk for den Dødstilstand, hvori der absolut ikke er nogen Bevidsthed eller noget Liv. Her skal anføres nogle Eksempler

18 18 F lygtaiüge fra Bibelen. Job, en Guds Tjener, der havde Jehovas Godkendelse, led frygtelige legemlige Smerter og aandelige Kvaler, som han ønskede at blive udfriet fra, og han bad til den almægtige Gud med de Ord: Tag dog og gem mig i Dødens Rige, skjul mig, indtil din Vrede er ovre, sæt mig en Frist og kom mig i Hu. (Job 14: 13) Vil jeg haabe, faar jeg dog Bolig i Døden, jeg reder i Mørket mit Leje. (Job 17:13) I disse Skriftsteder og i mange andre er Ordene Dødens Rige, Døden, Helvede og Graven alle sammen oversat fra det samme hebraiske Ord sheol. Hvad det græske Ord hades angaar, der ogsaa oversættes ved Helvede, Dødsriget, Graven, bør man lægge Mærke til følgende: Herren Jesus blev slaaet ihjel og begravet i en Grav. (Matthæus 27: 60) Jesus var med andre Ord død og var nu i Helvede, sheol, hades, Graven. Da Apostelen Peter havde faaet den hellige Aand, talte ban under guddommelig Inspiration og med Autoritet fra den Almægtige. Han anførte en Profeti, som var blevet nedskrevet paa Guds Befaling, og anvendte den om Kristus Jesus. (Salme 16: 10) Thi Dødsriget giver du ikke min Sjæl, lader ikke din hellige skue Forraadnelse. Da han nu var en Profet og vidste, at Gud med Ed havde tilsvoret ham, at af hans Lænds Frugt skulde der sidde en paa hans Trone, talte han forudseende, om Kristi Opstandelse, at hverken blev han ladt tilbage i Dødsriget, ej heller saa lians Kød Forraadnelse. (Apostlenes Gerninger 2:27,30,31) Endvidere staar der skrevet: Denne Jesus oprejste Gud, hvorom vi alle er Vidner. Apostlenes Gerninger 2:32. Der kan ikke være nogen Tvivl om, at Jesus var i Helvede, det vil sige i Graven, Dødstilstanden, og forblev der, til Guds Tid kom til at oprejse ham fra

19 Flygtninge 19 Døden. Helvede er saaledes blevet omtalt fuldstændig fejlagtigt for Folk af Religionslærerne. Satan, Djævelen, opfandt Pinen og Pinslerne, hvorpaa han fik Mennesker til at anklage Gud for at pine Mennesker i Ilden. Men en saadan Tanke har den almægtige Gud aldrig huset, som Bibelen tydeligt nok viser. (Jeremias 7: 30,31) Læren om evig Pine er Dæmonernes Lære eller Djævelens, den øverste Dæmon, og er blevet forkyndt af de Mænd, der lærer og dyrker Religion paa Jorden. Det første Tilfælde af Pine. som omtales i Bibelen, tilskrives direkte Satan, Dæmonernes Fyrste. (Job 1: 11-22; 2: 1-13) Bibelen viser ligeledes, at Formaalet med Pinen var at faa Menneskene til at forbande Jehova Gud. Derfor var det, at Djævelen og hans Religionsdyrkere pinte Job. Fordi Religionsdyrkerne saa længe har prædiket Læren om evig Pine, har mange Mennesker i deres Uvidenhed om Gud og hans Ord forbandet Gud og saaledes tjent Djævelens Formaal. Naar vi da indser, at Bibelen afgjort beviser, at ingen af de døde er ved Bevidsthed hverken i Helvede eller i Skærsilden eller noget andet Sied, maa vi ogsaa forstaa, at det er umuligt, at en Sjæl eller Skabning kan lide i uudslukkelige Flammer. Da Religionslærernes Dogmer om Skærsilden og Helvede er falske, er det let at indse, at disse religiøse Dogmer er en djævelsk Snare for de Mennesker, der frygter og tyr til Religionen for at finde Trygbed eller Beskyttelse. Vi maa ogsaa kunne indse, at Religionen er et rent Udbytterf or etagen de, især med Hensyn til Skærsilden, fordi man lærer Folk, at de maa betale Penge til Religionens Præster, for at de kan bede Bønner for dem, der er i Skærsilden, og de frygtagtige Mennesker giver efter for Tilskyndelsen og giver Penge til Religionslederne, for at de skal bede for deres afdøde Slægtninge og Venner.

20 20 Flygtninge Religionslederne samler saaledes Penge ind under falsk Foregivende. Det er en Forbrydelse ifølge Landets Lov. Religionsforkynderne, der lærer Skærsilden, gør sig derfor skyldige i en stor Forbrydelse. Men den værste Forbrydelse i Forbindelse med Forkyndelsen af Skærsilden og Pinen er, at de forhaaner den almægtige Guds Navn. Er I rede til at sætte jeres evige Tilværelse paa Spil ved at antage og følge Menneskers falske Læresætninger? I kan afgøre Sagen paa rette Maade ved at skaffe jer Kundskab om Gud og Kristus Jesus, ud fra Guds Ord. (Johannes 17:3) Det er Dæmonernes Hensigt at holde Folk i Uvidenhed og Mørke angaaende Guds Frelsesraad. Religionslederne har længe været et Redskab i Dæmonernes Hænder; de besnærer Folk og holder dem i Mørke. Derfor opfyldes den Dag i Dag Profetien om, at Mørke skjuler Jorden og Dunkelhed Folkene. Esa jas 60: 2. Haabet om Liv Alle de døde vilde være evig fortabt, hvis ikke Gud havde truffet Foranstaltninger til, at de kan faa Liv. Alle Mennesker er født ufuldkomne, fordi Adams Synd førte Døden med sig, og denne Død har alle Adams Efterkommere faaet i Arv. Synden kom ind i Verden ved eet Menneske og Døden ved Synden, og Døden trængte saaledes igennem til alle Mennesker, efterdi de syndede alle. (Romerne 5:12) Syndens Sold er Død, men Guds Naadegave er et evigt Liv i Kristus Jesus, vor Herre. Romerne 6: 23. Gud har truffet Udvej til at give Mennesket Liv ved Kristus Jesus. Det fuldkomne Menneskes, Jesu, Liv og Blod blev udgydt i Døden og var Genløsningsbetalingen eller Løsesummen for Menneskeslægten; derfor er Kristus Jesus ved sit Køb blevet