DANSK VEJTIDSSKRIFT GENERALDIREKTØR KARL SNELLMAN Ekspedition: St. l(oiigcnsgncle 132, Kjøbenhavn IC Nr. 3.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DANSK VEJTIDSSKRIFT GENERALDIREKTØR KARL SNELLMAN. 1926. Ekspedition: St. l(oiigcnsgncle 132, Kjøbenhavn IC Nr. 3."

Transkript

1 1926. Ekspedition: St. l(oiigcnsgncle 132, Kjøbenhavn IC Nr. 3. Redaktion: Puggaardsgade 33, Ejobeithavn B. ). Azntsassessor 1. Chr. ø. Stemann. GENERALDIREKTØR KARL SNELLMAN REDAKTION: Professor A. 11. Christensen (ansvarlig). DANSK VEJTIDSSKRIFT

2 Förutom byggande och underhåll av alimånna landsvågar åligger Denna styrelses verksamhetsoinråde år mycket omfattande. spetsen fsr våg- og vattenbvggnadsstyrelsen i Finland. har efter uppnådd 70 års ålder numera avgått från sitt åmbete i GENERALDIREKTØR KARL SNELLMAN 130 DANSK VEJTIDSSKRTFT 1920 Född den 2. oktober 1855 avlade gen.dir. Sneliman sin ingenjör högskoleexamen 1877 och fick 1883 fast anstållning vid våg- och divregleringar, vattenverks- och flottiedssyner iii. m. Ånda tju 1923 hörde åven bvggandet av statens jiirnvågar till sagda styrelse, men administrera kanalerna, upprensa far och flottieder, verkstålla het har åven tryckt sin prågel på våg- och vattenbyggnadsingenjö tillhör nurnera j årnvågsstvrelsen. Denna inångskiftande verksam det våg- och vattenbyggnadsstvrelsen att bygga, underhålla och vattenbyggnaderna. Åren , deltog han i ledningen af sta avsked befordrat embetsverkets utveckling, åven på vågvåsendets område. Såsom ordförande i kommittén för våglagens genom fsrande och i kommissionen för statsdriven antomohiltrafik samt rernas utbildning. tens jårnvågsbvggnader, bl. a. såsom arbetschef i hyggandet av Tor neå banan med dess stora hroar, komhinerade med landsvågstrafik. Efter at hava övergått till vattenbyggnadsfacket blev gen.dir. Snell man år 1906 ledamot av våg- och vattenbyggnadsstyrelsen och Sver ingenjör vid dess vattenbyggnadsavdelning, dåruncler bl. a. lejdde arbetena för Juojårvi kanalisering och Hangö hamnbyggnad. Et nåmnd 1909 till högste chef fsr våg- och vattenbyggnadsstyrelsen i oktober 1923 hållna vågkonferensen i Stockholm samt våckte vid har gen.dir. Snellnian iinda thi sitt i november senaste år erhållna såsom ledamot eller ordförande i ett flertal andre statskommittéer, har gen.dir. Snelimans erfarenhet tagits i anspråk av det allmånna. bl. a. i stvrelsen för Imatra ånnu pågående vattenkrafthyggnad, En mångd publikationer i Finlands svensk och finskspråkiga tek gor. Uti Del II av det åven på svenska på Holger Schildts förlag niska tidskrifter l)åra vittne om hans intresse sårskilt för vågfrå tioner samt dess post-, telegraf- och telefonvåsen. gen.dir. Sneliman låmnat en samlad bud av landets kommunika London 1913, deltog gen.-dir. Snellnian såsom Finlands represen tant, jåmte representanter för Danmark och Norge, åven uti den utkomna praktverket»finland, Land Rike Folk har FSrntom vid internationella kongresser, bl. a. vågkongressen i

3 1926 DANSK VEJTID5SKRIFT 13! skandinaviska vflgkommitténs saintidiga möte förslaget*) om an ) Ett utdrag ur detta förslag kan måhånda intressera denna tid skrifts ldsare.»enligt beslut av den i Gdteborg sommaren 1923 konstituerade skandi naviska vågkommitlén har densamma liii dndamål: att insamla erfarenheter på vdgvåsenclets område och tillsånda dessa vidlçommande lands representanter för vidare befordran till intresserade på sår anses låmpligast; att så. ofta dtirtill finnes anledning fdranstalta skandinaviska sam mankomster av delegerade från de nordiska låncierna får dryttandet av gemensamma spårsmål och hesök vid vdgarbeten: att Inga ståndpunkt thi ocil avgiva gemensamma uttalanden rårande internationella spdrsmål i vågfrågor. Ehuru den skandinaviska vdgkommittén sålunda har en viktig mis sion att fylla får avgivande av gemonsamma uttalanden i internat ionella vågfrågor dli den int ernationella permanenta kommissionen får våg kongresser samt såsom centralorgan i vågfrågor de nordiska lånderna emellan, kan man dock lefara att int resset hos det stora flertallet ar vågintresserade i dessa hinder småniogom kommer att tårslappas, om årendenas skåtsel uteslutande hiandliaves ar en fåtalig, ar de lokala kom mittéerna vaid centralkommitté. Fårutom de frågor som i allmånhet komma till behandling vid de internalionella vågkongresserna hava de! nordiska låriderna en mångd gemensamma vågfrågor, som får dem åro av långt stårre betydelse du de ofla fjårran stående internationella spårsmålen, såsom åren framgiek vid den stora vågkonferensen i Stockholm. För alt verka böjande på det inre samarbetet i dylika frågor saml itimna tillfälle åt vågintres serade i de nordisko lånderna att direkte utbyta tankar och erfaren Peter med varandra, erfordras det, fårutom den nu tihisatta skandinavi ska rågkornmittén. håhiandet i tur odh ordning inom rart orli et! ar de nordiska lånderna ar gemensamma nordiska rågkongresser, i ndrrnaste konformitet med rad fallet dr inom de medicinska, kirurgiska. natur relenskapliga m. fi. områden. itan att ntirmare ingå på frågan om den definitira organisationen ar dessa rågkongresser, om erentuehlt stiftande ar ett nordiskt rågfår hund, om utgivandet av ett gemensamt organ m. m., rilka frågor ju kunna upptagas på programmet för den fdrsta nordiska rdgkongressen, synes det ånskvårt att det nordiska samarbetet i rdgfrågor uppdelas på frånne linjer: A. Den skandinaviska eller nordiska rågkommittén med ungefår samma funktioner som tidigare tastståuhts, möjligen med undantag av eventuelit föranstaltande ar sammankomster av»delege rode»; samt B. De nordiska vågkongresserna, vilka med resp. rege rings samtycke sammonkallas efter låmpliga mellantider i ttir och ord ning uti de nordiska htinderna. Initiativet liii sammankallandet ar den fårsta nordiska rdgkongressen kan tagas ar någon ar de lokala rågkommittéerna eller av den skandi nariska rågkommittén, rilken tattar beslut i årendet och ridtager alla fårberedande åtgdrder och hestdmmer rilka betingelser erfordras får rått att anmåla sig såsom deltagare i kongressen. Den definitira organi sationen beslutes ar sj ålra kongressen.»

4 vågkongresserna. dersgrænse. Dansk Vejtidsskrift bringer Generaldirektøren en hjer tidsskrifts Redaktionsudvalg fra Tidsskriftets første Begyndelse, har Ønsket at udtræde med dette Aars Udgang efter som ovenfor GeneraldirektØr Snellinan, der har været Medlem af Dansk Vej ordnadet av nordiska vågkongresser på sidan om de internationella omtalt at være fratraadt GeneraldirektØrstillingen ved naaet Al Sted til det andet, selv indenfor samme Statsomraade. Den Økono den er naaet til at gøre sig gældende overalt i den civiliserede Ver er det samme ikke mindre Tilfældet med SpØrgsmaalet om Forde Opfattelsen af, hvilke Opgaver»det offentlige< (Stat og Kom offentliges Virksomhed veksler fra Tid til anden og fra det ene miske Udvikling, der i LØbet af det sidste Aarhundrede efterhaan videt Arbejdsdeling og en stadig stærkere Benyttelse af tekniske solut og relativt, af Produktionsudbyttet og af Velstanden og For Kravene til det offentlige stadig større og har dermed gjort det offentliges Virksomhed stadig mere omfattende. Lignende Betragt for mere omfattende, end Tilfældet er paa Landet. tage op, sig saaledes ikke besvare efter en enkelt, simpel Formel, lingen af Omkostningerne ved det offentliges Virksomhed. Det gæl der Fordelingen mellem Generationerne (mellem Fortid, Nutid og Men lader SpØrgsmaalet om, hvilke Opgaver det offentlige skal den, og som er karakteriseret paa den ene Side ved en stadig ud mune) bør varetage og dermed Karakteren af og Omfanget af det Hjælpemidler i Produktionen og dermed en stærk Forøgelse, ab Usikkerhed for den enkelte, har gjort Trangen til Fællesskab og bruget og paa den anden Side ved en stadig forøget Økonomisk ninger gør sig gældende, naar man sammenligner de forskellige bejdsdelingen er stærkest gennemført, hvor Velstanden er størst, hvor omvendt ogsaa den økonomiske Usikkerhed er størst, bliver Lokaliteter indenfor en given Stats Omraade. I Byerne, hvor Ar Trangen til Fællesskab større og det offentliges Virksomhed der Af Fuldmægtig i Det statistiske Departement Olsen. ET KVART AARHUNDREDE AMTSKOMMUNERNES UDGIFTER GENNEM vist det i de forløbne Aar. telig og ærbødig Tak for den Interesse og den Velvilje, han har.132 DANSK VEJTIDSSKRIFT 1926

5 hvert Sted maa klare for sig selv, d. v. s. at (let maa løse og alene Som en almindelig Rettesnor kan maa opstille det Krav, at lem de forskellige Samfundsklasser o. s. v. Hvert af disse Pro delingen mellem de forskellige lokale Omraader, Fordelingen mel skellige lokale Omraader. blemer er Politikeren og den praktiske Kommunalmand stillet over for daglig. Her skal alene tales om Fordelingen mellem de for Fremtid), Fordelingen mellem de forskellige lokale Omraader, For ser, Enkeltstater), dels indenfor Kommunestyret ved For Dette lyder selvfølgeligt, men i Praksis vit det med Nutidens kom bære Omkostningerne ved Løsningen af de Opgaver, som udeluk kende eller overvejende vedrører det pangældende lokale Omraade. Rettesnor. Med det opstillede Krav røres der dels ved Fordelingen af de offentlige Opgaver og de offentlige Indtægter mellem Statsstyre og Kommunestyre (og de Mellemformer mellem disse, der plicerede Samfundsliv være meget vanskeligt at anvende denne kendes i andre Lande, men ikke her i Landet: Kantoner, Provin gældende, til deres Løsning. Vigtigst er her Spørgsmaalet om Fordelingen fastsætter Fordelingen af Opgaverne og af Midlerne under Iagttagelse af de mange forskellige Hensyn, som her gør sig delingen mellem de enkelte Kommuner. Det er Staten, der mellem Staten og Kommunerne. Blandt de mange Hensyn, som dende offentlige Opgavers Karakter komme i Betragtning. Til for det paagældende Omraade (Gadebelysning, Kloakvæsen, offent der vedrører Statssamfundet som Helhed (det ydre Forsvar, Rets Særlig betænkelig bliver denne Overbelastning af Kommunerne, møn sterværdige Bestyrelse er uden væsentlige Sidevirkninger uden lig Renlighed o. s. v.). Staten derimod bør varetage de Anliggender, maa være bestemmende herved, maa i første Række de paagæl pleje o. s. v.. Grænsen mellem Stats- og kommunale Opgaver er uden Tvivl fastslaas, at Kommunerne her i Landet, dels med, dels nyeste Udvikling paa Trafikvæsenets Omraade har været meget der gaar i Retning af at indsnævre de Omraader, som maa siges at fordi der samtidig i Samfundets Struktur foregaar en Udvikling, de udvidet ud over de naturlige Rammer. Dette gælder særlig By mod deres Villie, efterhaanden har faaet deres Virksomhedsomraa sig gældende. Selv om Berettigelsen heraf erkendes, kan det dog Karakter er tvivlsom, eller for hvilke flere forskellige Hensyn gør Kommunerne hør overlades de Opgaver, hvis Ordning kun har Interesse for det enkelte lokale Omraade, og hvis mere eller mindre imidlertid ikke fast. Der findes en Række vigtige Omraader, hvis kommunerne, men ogsaa Amtskommunerne, for hvilke særlig den byrdefuld DANSK VEJTIDSSKRIFT 133

6 righed og indbyrdes Afhængighed mellem de forskellige Dele af flere Anliggender indenfor det offentliges Virksomhed, hvis forsvar Landsdel, o. s. v. des mere udvides det lokale Omraade, indenfor hvilket den enkelte netop bor paa det paagældende kommunale Omraade, og omvendt lige BesØrgelse bliver af Interesse for andre Borgere end dem, der fra Sted til Sted og med Samfærdselens Udvikling bliver der stadig være af en lokal Karakter. Med den stigende Økonomiske SamhØ ligt. I en Tidsalder, hvor Individerne for det store Flertals Vedkom Borger har Interesse i, at (le offentlige Anliggender hestvres forsvar DANSK VEJTIDSSKBIFT 1926 andre Kommuner, hvorimod der med en Omflvtning som den, der finder Sted i vore Dage, er en stærk fælles Interesse i, at Skolevæse uden Interesse for en Beboer af KØbenhavns Amt, hvorledes Vejene liteten af den enkelte Kommunes Skolevæsen uden Interesse for mende forbliver paa deres FØdested fra Vuggen til Graven, er Kva samme Statssamfund, med Individernes stadig større Omflytning Dag fra KØbenhavn udsendes Lastvogne over hele Sjælland, bliver er den overordentlig vanskelig at gennemføre. Medens man uden i PræstØ Amt var beskafne; i Automobilernes Tid, da der hver net overalt varetages bedst muligt. I HestekØretØjets Tid var det gælder Opgavernes Fordeling mellem By- og Landkonimuner, lige dende i Forholdet mellem de forskellige Kommuner indbyrdes. Det mellem Stat og Konununer, gør lignende Betragtninger sig gæl som ogsaa Fordelingen mellem den overordnede og den underord Interessen i Vej enes forsvarlige Vedligeholdelse fælles for en hel nede Landkommune, Amts- og Sognekommunen. at fremtvinge gennem fælles Regler for alle de enkelte Kommuner.. deling allerede i sig selv er en Ulempe, idet der f. Eks. gennem munerne, sikres en større Ensartethed, end den, som (let er muligt paa, og den mellemkommunale Beskatning er et Eksempel pan, over tilstrækkelige Indtægtkilder, eller kun over Indtægter, der Udnyttelse af Indkomst-Beskatningen i Byerne er et Eksempel her Imidlertid bliver Ulempen mange Gange større, nnar der paalægges Statens Overtagelse af en Opgave, som hidtil har paahvilet Kom hvorledes man med stort administrativt Besvær forsøger at rande flyder uregelmæssigt og svigter i kritiske Øjeblikke. Den ensidige førelse til Staten nf de Opgaver, som de enkelte Komiuuner ikke Kommunerne Opgaver, til hvis Varetagelse de enten ikke raader magter. Da en snadan OverfØrelse imidlertid næsten altid i sin Bod pan Ulemper, som lettest lod sig bekæmpe gennem en Over Kerne betyder en Omflytning af Sknttebyrden mellem By og Land, Medens det anførte særlig tager Sigte paa Opgavernes Fordeling Det skal her frenthæves, at en Uligelighed i Opgavernes For

7 for en bortset 1926 DANSK VEJTIDSSKRIFT 135 større Vanskeligheder gennemfører en stærkere Progression i komstbeskatningen og dermed en stadig fortsat Omfordeling af Skattebyrden mellem de store og de smaa Indtægter, støder i hvert Fald her i Landet Skatteomlægning, der rører ved Fordelingen mellem By og Land, pan store Vanskeligheder. Af det foran anførte vil det fremgaa, at der er en nøje Sammenhæng mellem Statens og Kommunernes Virksomhed og mellem Kommu nerlie indbyrdes. Vil man uhdersøge den Udvikling, der er foregaaet i Amtskom munernes Qkonomi i de sidste 25 Aar, maa det derfor erindres, at man ved at begrænse sig til en enkelt Gruppe af Kommuner pan mange Punkter bryder en Sammenhæng, som kun kunde udredes fuldstændigt gennem en samlet Fremstilling af Statens og de skellige Kommunegruppers Indtægter og Udgifter. Amtskommu nen er i Landdistrikterne Organet for Løsniiigen af (le»store< munale Opgaver, medens de»smaa< Opgaver (hvorihlaiidt ganske vist findes f. Eks. Skolevæsenet) er overladt til Sognekommunerne. De i det følgende meddelte Tal for de 25 Aar 1900/ /25, der her meddeles efter de OpgØrelser, som foretages af Det statistiske Departement paa Grundlag af de til dette indsendte Regnskabs Indberetninger, vedrører alene Amtsrepartitionsfondene, idet Amts fattigkasserne og Amtsskolefondene i det væsentlige virker med Midler, der skyldes dels Tilskud fra Amtsrepartitionsfondene, dels Amtsskolefondene rfilsluid fra Staten. Det er overvejende kun Udgifterne, (ler behandles, idet Indtægterne fra Mo torafgiften, der skal omtales nærmere til Stadighed for den allerstørste Dels Vedkommende er lignet paa faste Ejendomme, dog med Adgang for Amtsraadene til at benytte den i Landkom munallovens 50 givne Ventil i Form af Paaligning paa Sognekommunerne, en Bestemmelse, som benyttes i stigende Grad, men som dog endnu ikke har fundet Anvendelse i alle Amtskommuner. Det er endvidere udelukkende de løbende Udgifter, der er behand let, idet der er bortset fra Udgiftsposterne: Forøgelse af Aktiver (Nybygninger af Hospitaler, Ting- og Arresthuse o. s. v., men ikke nye Vejanlæg), Forøgelse af Aktiver og Afdrag pan Laan. De med delte Udgiftstal er Nettotal, idet modtagne Forskud og Udlæg i det Omfang, hvori Materialet har tilladt det, er fraciraget de Udgifts poster, som de vedrører. De sønderjydske Amter, for hvilke der først fra foreligger Oplysninger, er holdt udenfor gørelsen. Det maa endelig erindres, at Tallene vedrører Amtskom munerne i den Skikkelse og det Omfang, som de har i det paagæl dende Regnskabsaar, hvad der faar Betydning i Tilfælde af lemmelser af Sognekommuner eller Dele deraf i Bykommuner Ind for kom Op Ind (sær

8 136 DANSK VEJTIDSSKRIFT 1020 lig Indlenimelserne i KØbenhavns Kommune ved Aarhundredets Begyndelse) og ved Landkommuners OphØjelse til KØbstæder (Herning, Struer, BrØnderslev m. fi.). Til almindelig Orientering skal her først meddeles de løbende Udgifters TotalbelØb for hver Amtsraadskreds, henholdsvis for det første og det sidste af de behandlede 25 Aar (d. v. s. Regnskabsaar omfattende Perioden 1. April til 31. Marts). Tallene er anført i de to første Kolonner af Tabel 1. Tallene viser, at den samlede vir TABEL 1. Amtsrepartionsondenes løbende Udgifter i 1924/25 og 19 / /2b (reduceret Amtsraadskredse (virkelig (virkelig efter Udgift Udgift Pristal) 1924/25 Udgift pr. Indbygger (reduceret efter Pristal) l9 / 1000 Kr Kr Kr. Kr. Kr. Kebenhavns ,60 5,50 Roskilde ,00 3,70 Frederiksborg ,90 4,60 Holbæk ,10 4,30 Sore ,00 3,80 Præstø ,70 3,90 Bornholms ,80 6,00 Maribo ,10 4,10 Svendborg ,30 4,10 Odense ,10 4,60 Assens ,40 3,60 øerne ialt ,50 4,30 Vejle ,00 3,40 Skanderborg ,50 3,70 Aarhus ,50 4,50 Randers ,50 3,60 Aniborg ,10 3,50 Hjerring ,00 3,00 Thisted ,30 3,50 Viborg ,90 3,70 Ringkebing ,50 3,40 Ribe ,00 3,70 Jylland ialt = 7,30 3,60 Hele Landet ,40 3,90

9 raadskredse har deltaget i denne Udvikling, om end ikke i samme rer for Øerne 7,2 og for Jylland 7,0. Derimod er Forskellighederne Frederiksborg Amt med et Stigningstal paa 9,7. Derefter følger mellem de enkelte Amtsraadskredse ret betydelige. Øverst staar skel, idet der til Stigningstallet 7,1 for hele Landet under eet sva 6.0 til 42.6 Mill. Kr., altsaa til mere end det 7-dobbelte. Alle Amts kelige Udgift for alle Amtsraadskredse under eet er steget fra Grad. Mellem Øerne og Jylland er der som Helhed ikke stor For Københavns, Roskilde, Vejle, Skanderborg, Viborg og Ribe Amts Rækkefølge maa det erindres, at nogle Amtsraadskredse er bleven Amt med 5,9, og en Række Amter med 6 à 7, nemlig Sorø, Præstø Udvikling i Amtkommunernes Virksomhed, men giver dog et for borg, Thisted og Ringkøbing Amter. Aarhus Amt svarer paa det og Maribo Amter, de fynske Amtsraadskredse samt Randers, Aal vendt staar Hjørring Amt lavest med 5,2, hvorefter følger Holbæk til Som Følge heraf bliver Stigningstallet for lille for denne Amtskommune. Tages der Hensyn til det anførte, bliver dens saaledes som det maatte ventes. Indbygger. Det er derimod vanskeligere at foretage en Beregning, der paa rette Maade tager Hensyn til Prisstigningen, idet det ikke med Sikkerhed lader sig angive, hvor stor den gennemsnitlige Pris mende for Amtskommunernes Udgiftshudgetter. Som Sagen ligger er man henvist til at benytte en af de allerede eksisterende Bereg tal, vilde det ikke være muligt at angive med Sikkerhed, hvorledes den anden Maade dannede et Gennemsnit af de foreliggende Pris delse burde regnes med et Prisstigningstal, der paa den ene eller og Prisniveauets Stigning har været medvirkende Aarsager til Stig stærkt Udtryk for denne Udvikling, idet særlig Folketallets Vækst De anførte Tal viser, at der er foregaaet en overordentlig stærk mnelserne ved Aarhundredskiftet gik betydeligt ned fra dog uden Betydning i denne Sammenhæng. Kun i et enkelt Tilfælde raadskredse, alle med 8 à 9 og Bornholms Amt med nærved 8. Om nærmeste til Gennemsnittet med en. 7. Ved Bedømmelsen af denne formindskede i Løbet af de omhandlede 25 Aar gennem de førom talte Indlemmelser m. v. I det store og hele er Virkningen heraf er Tallene bleven væsentlig paavirkede heraf; det gælder Køben havns Amtsraadskreds, hvis samlede Udgift som Følge af Indlem Stigningstal 11 à 12, hvorved den rykker op paa Førstepladsen, Detailprisniveauet. Selv om man erkender, at der i denne Forbin ningen i Udgifterne. Hvad angaar Folketallets Stigning, kan Virk ningen heraf bortelimineres ved en Beregning af Udgifterne pr. stigning har været for de Varer og Tjenester, hvis Priser er bestem ninger over Prisstigningen, enten for Engros-Prisniveauet eller for 1926 DANSK VEJTIDSSKBIFT 137

10 Pristal for alle Amtsraadskredse. de Øvrige liggende Tal vedrørende Detailprisernes Stigning i de sidste 25 Aar til Grund for Beregningen. Det maa erindres, at selv om det Re Rækkefølge, idet der efter Sagens Natur maa anvendes det samme dette i hvert Fald uden Betydning for de enkelte Amtsraadskredses Kommuners sultat, der herved naas, ikke kan betragtes som fuldt nøjagtigt, er parallelt med Detail-Prisniveauet,er det her valgt at lægge de fore Udgifter ligesom tailprisniveauet, dels af LØnniveauet, der i store Træk bevæger sig 138 DANSK VEJTIDSSKRIFT 1926 get af Amtskommunernes Virksomhed i Løbet af de 25 Aar reelt er rundt regnet fordoblet, hvad der allerede maa betragtes som et det raadende Prisniveau og i Betragtning af, at Amtskommunernes et saadant Gennemsnit beregnes. Under disse Omstændigheder, Kolonner Udgiften pr. Indbygger, dels for (reduceret efter 1). Og endelig viser de to sidste Kolonne, der viser Udgifterne i , naar disse reduceres til til ca. 15 /2 Mill, i , altsaa til mere end 2 /2 Gange Udgiften kommuner tilsammen være steget fra de 6 Mill. Kr. i Herefter vilde under konstant Prisniveau Udgiften for alle Amts Pristal), dels for 1900 Ol. ved Aarhundredets Begyndelse. Dette Stigningstal formindskes yder ligere, naar man tager Folketallets Stigning i Betragtning. For hele erindres, at Beregningen er foretaget paa Grundlag af den Stigning, Landet under eet var Udgiften pr. Indbygger i 1900 Ol 3,90 Kr. og i være taget i Betragtning, kan man maaske regne med, at Onifan Engrosprisniveauets væsentlig større Stigning i nogen Grad burde som Detailpriserne er undergaaet, medens det er sandsynligt, at ,40 Kr., altsaa noget mere end det dobbelte. Naar det anseligt Resultat af den stedfundne Udvikling. En Beregning af kreds har den største Udgift pr. Individ, hvad der hænger sammen der fremgaar af de absolute Tal. gennemgaaende den samme Rækkefølge mellem disse, som den, det tilsvarende Stigningstal for de enkelte Aintsraaclskredse viser med, at Amtskommunen her tildels varetager Opgaver, der vedrører Amtsraadskredse, særlig Københavns og Frederiksborg Amter. La finder man den største Udgift i de omkring København liggende KØbstæderne, og modtager Bidrag fra disse hertil. Bortset herfra 1) Detailprisniveauet er her antaget at være steget fra Ca. 80 til Ca. 220, 1914 sættes lig 100. hvilke Tal augiver Prisniveauet henholdsvis i 1900 og 1924, iiaar Priserne i IØvrigt viser Tallene for , at Bornholms Amtsraacls I Overensstemmelse med det anførte er der i Tabel i tilføjet en overvejende er bestemt dels direkte af De

11 1926 DANSK VEJTIDSSKRIFT TABEL 2. Løbende Udgifter til de enkelte Formacil i hvert af Aarene i 9OO/_. i 924/ Bidrag Rets- Andre Ialt til Admi- Medi- Renter lø. le- Amts- nistra- Fattig- og cinal- af bende bende skolevæsen tion Politivæsen væsen Gæld Ud- Udfonden væsen gifter gifter [000 Kr. 1000Kr Kr Kr. 1000Kr. 1000Kr Kr. 1000Kr. 1000Kr. 24/ /25 23! f / 21/ 19 I22 20? /si / 121 /20 18 I ? /18 18/ 12, / j / J 111 /j4 19 J / 19b0/ 10 09/ 19 08/ 27/ / /07 19 / / 19 /05 08/ is, /04 02/ /03 01/ Li / /

12 pan at vise Forskellen mellem Amtsraadskredsene indbyrdes og saaledes som denne vilde have formet sig under konstant Pris mellem de forskellige Udgiftsposter indbyrdes, saaledes at det er Udgifter. handles de absolute Tal for Udgifterne, idet Hovedvægten lægges niveau og med uforandret Folketal. I det følgende skal alene be uden Betydning, om alle Tallene reduceres i samme Forhold, eller I det foregaaende er der forsøgt en Beregning, som med Til anførte maa det her fremhæves, at det vilde være umuligt at be om en saadan Reduktion ikke finder Sted. (Analogt med det foran 140 DANSK VEJTIDSSKRIFT 1920 stemme den skete Prisstigning særskilt for hver Udgiftspost). Tallet for Botnholm, og dernæst Aalborg og RingkØbing Amter. vest af alle Amter staar Hjørring Amt med kun en Trediedel af de 25 Aar fordelt pan nogle Hovedposter. nærmelse skulde vise den virkelige Styrke af den skete Udvikling, foran nævnte Aar) været den næststørste Post med 20 pct. af Totaludgiften i og 25 pct. i , (i Aarene 1915/16 til den anden Side. Den samlede Udgift til Vejvæsenet er forøget fra imidlertid en afgørende Forskel mellem de to største Poster: Vejvæsen og Medicinalvæsen pan den ene Side og de andre Poster pan foran bleven 7,1 Gange san stor i som i Der er før Verdenskrigens Udbrud, idet de skete Forskydninger i Pris- og LØnningsniveauet fortrinsvis er foregaaet under og som en direkte lem 3 og 6; størst er det for Fattigvæsenet (henved 6) og mindst dicinalvæsenet fra 1,2 til 10,7 Mill. Kr., altsaa til lidt mindre end 2,2 til 20,6 Mill. Kr., altsaa til mere end det 9-dobbelte, og til Me Følge af Verdenskrigen. Fra 1900/01 til 1914/15 forøgedes Total- det 9-dobbelte. For alle de andre Poster ligger Stigningstallet mel for Bidrng til Amtsskolefonden (ca. 3½), medens det for Amternes den fjerdestørste: Renten af Gæld, knap 5. Gennem hele Perioden giftspost; i beslaglagde denne Post 37 pct. af samtlige de løbende Udgifter og i endog 48 pct. eller næsten Halv ne var den største Post) har Vejvæsenet været langt den største Ud trediestørste Udgiftspost: Rets- og Politivæsen, er knap 4, og for delen. Og Medicinalvæsenet har til Stadighed (med Undtagelse af de Trediedel af Totaludgiften). De to største Udgiftsposter krævede (med Undtagelse af Aarene 191 7/ /21, da Medicinalndgifter natrrligvis, at Udgiftsstigningen har været langt stærkere efter end snaledes i paa det nærmeste tre Fjerdedele af samtlige 1923/24 mere end 25 pct., ja i 1918/ /21 endog mere end en For hele Perioden under eet er den samlede Udgift som vist I omstaaende Tabel 2 er de løbende Udgifter i hvert enkelt af En Betragtning af de enkelte Afsnit af den 25aarige Periode viser

13 stor. Fra 1914/15 til 1918/19 skete der derefter næsten en For skelligt i de forskellige Afsnit af Perioden. Særlig skal der gøres de enkelte Udgiftsposter har Udviklingen formet sig noget for er mere end 4 Gange den for konstaterede. For traadte der derpaa en ny stærk Stigning, saaledes at Udgiften i dobling, og fra 1918/19 til 1920/21 paa det nærmeste en ny For dobling. Efter en midlertidig Nedgang i det følgende Par Aar ind udgiften fra 6 Mill, til 10,4 Mill., d. v. s. at den blev 43/4 Gange saa 1900/0 1 til 1920/2 1 var næsten dobbelt saa stor for Medicinal Med Hensyn til Udviklingens Styrke for de enkelte Udgiftspo end Vej udgifterne, saaledes at den samlede Udgiftsstigning fra dens Stigningen i Vejudgifterne har fortsat sig med stærke Skridt, væsenet som for Vejvæsenet, idet den for Medicinalvæsenet var saaledes at Vejudgifterne i var næsten dobbelt saa store der eet givne, idet der dog for Oversigtens Skyld ikke gives Op godt fem Sjettedele af disse. den betragtede Periode omfatter. holdsvis 5,9 og 37,5 Mill. Kr. Forholdet mellem disse to Beløb, 6,4, med Tallene for de enkelte Amtsraadskredse og de enkelte Udgifts som Medicinaludgifterne, medens de 6 Aar i Forvejen kun udgjorde Den samlede Udgiftsstigning er her ikke udtrykt ved Tallet 7.1 er det Tal, som her angiver den gennemsnitlige Tilvækst, og hvor skal det bemærkes, at den her benyttede Opstillingsmaade lader I omstaaende Tabel 3 er der meddelt Tal for de enkelte Amts 1 til 6. Siden er Medicinaludgifterne formindskede, me udtrykt ved Forholdet 1 til 11½ og for Vejvæsenet ved Forholdet 1917/ /21 var Medieinaludgifterne, som nævnt endog større som foran, hvor Stigningen fra 1900/01 til 1924/25 omhandledes. Krigsaar var betydeligt stærkere ead Vejndgifternes. I Aarene raadskredse svarende til de i Tabel 2 for alle Amtskommuner un opmærksom paa, at Medieinaludgifternes Stigning i (le egentlige Stigningstallet bliver selvfølgelig noget mindre, naar m an sammen kommuner bliver dog paa alle væsentlige Punkter den samme som Forholdet mellem de forskellige Udgiftsposter. I saa Henseende den, der fremgaar af Tabel 1, og der skal derfor her kun tales om lysning om Udgiften i hvert enkelt Regnskabsaar, men om den gennemsnitlige Aarsudgift i hver af de 5 Femaarsperioder, som ligner Gennemsnitstallene for det første og det sidste Femaar, hen poster skal sammenlignes. Rækkefølgen mellem de enkelte Amts Medicinalvæsenet fremtræde som den Post, der er vokset stærkest, hænger sammen med den foran paapegede Forskel mellem de to Posters Udvikling indenfor det sidste Femaar. idet den er lo-doblet, medens Vejudgifterne er 7-doblet, hvad der 1926 DANSK VEJTIDSSKBIFT 141

14 DANSK VEJTIDSSERIFT 1926 TABEL 3. De enkelte Amtsraadskredses løbende Udgifter til de enkelte Formaol i 1900,/o1_1924/2. Vej. væ sen Bidrag Retstil Admi. Fat Medi Amtsraadskredse Amts- nistra- tig cinal Politisko]e- tion væsen væsen væsen fonden Andre Ialt Renle- lø tør hende bende af Ud- Ud- Gæld teifler Gennemsnitlig Aarlig Ste Femaar Køb en- r4de havns I2det liste Ste Femaar 4de Ros- i 3die kilde 2det liste 5te Femaar Frede- I4de riks- J3die borg I2det liste 5te Femaai Ho]- bæk 4de 13die I2det kiste Ste Fernaar [4de Sorø )3die 2det liste 5te Femaar I4de Præstø 1 3die I2det 1ste Ste Femaar [4de Bom- 13dio holms I 2det liste Ste Femaar [4de Maribo 2det liste 1 3die Kr. Kr ii 7 ii ii Ii Kr. Kr. Kr. Kr. Kr b i-i , S ii Kr. Kr

15 1926 DANSK VEJTIDSSKBIFT 143 TABEL 3. De enkelte Amtsraadskredses løbende Udgifter til de (fortsat) enkelte Formcicil i i 9OO/ i I 924/25 Bidrag til Admi- Fat Amtsraadskredse Amts- nistra- tig skole. lion væsen fond en annemsnit1ig Aarlig (5te Femaar I4de Svend) borg I2det liste 3dje Ste Femaar 4de 3die 2det Iste 5te Femaar 4de Assenæ 3die 2det iste 5te Femaar 4de Vejle 3die 2det Iste f51 Femnar J4de Skander- 3die borg 2det tiste 0 Kr. Kr. Kr ) is ii Oden- 5te F emaar I4de Aar- 3die hus I2det liste 5te Feinaar 4de Ran. Sdie ders I2det liste (5te Fernaar I4de Aal- 3die I2det liste Rets- Medi og.. cina] Politi- væsen væsen. Ren V j - ler væ at sen Gæld Andre lø bende Ud gifter Kr. Kr. Kr. Kr. Kr SS ii Ii 23 34p : SS ill Ialt lø bende Ud gifter Kr

16 144 DANSK VEJTIDSSKBIFT 1926 TABEL 3. De enkelte Aintsracidskredses løbende Udgifter til de (fortsat) enkelte Forrnaal i i 9 / 1 924/25. Bidrag Andre Ialt Rets- Renle- lø til Admi- Fat- Medi- Vej-. og Amtsraadskredse Amts- nistra- tg- Politi- cinal- væ- ler bende bonde skole- lion væsen væsen sen Ud- Udfonden gifter væsen Gæld gifter Gennemsnitlig Aarlig Ste Fem aar (4cle Hjør- )3die ring I2det iste Ste Femaar Thi I4de sted 3die L2det Isle t5te Femaar I4do Viborg3die l2det 1ste Ste Fem aar flde Ring- 3die 20 kebing) hste Ste Femaar f4de Ribe 3die I2det lste Ste Femaar [4de øerne 3die I2det 1ste 51e Femaar rdde Jyl- 13die land I2det Liste Hele Landet t5te Femaar I4de 3 3che 2det tisfe Kr Kr. Kr , Kr. Kr S S Kr. Kr. Kr. Kr :

17 1926 DANSK VEJTIDSSKRIFT 145 ster er der ikke store Forskelligheder mellem Øernes Amtsraads kredse taget som en Helhed og Jyllands Arntsraadskredse taget under eet. Den største Forskel fillder man for Renter af Gæld, som er vokset betydeligt stærkere for Øerne end for Jylland. Der imod viser der sig ret store Forskelligheder, naar man betragter de enkelte Amtsraadskredse, idet disse afviger langt stærkere ind byrdes, naar man betragter hver enkelt af de vigtigste Udgiftsposter, end naar Talen er om Udgifternes Totalsum. Eksempelvis er i Løbet af de 10 Aar, der gennemsnitlig ligger imellem Femaaret 1910/ /15 og Femaaret 1920/ /25, den samlede Udgift 4-doblet (forøget fra 9,3 Mill, til 37,5 Mill. Kr.). Hertil svarer for de enkelte Amter Stigningstal, der varierer mel lem 6 (KØbenhavns Amtsraadskreds) og 3 (Hjørring Amt). For de to største Udgiftsposter, Vejvæsen og Medicinalvæsen, er Stig ningstallet ca. 5 for alle Amtsraadskredse under eet. Men de til svarende Tal for de enkelte Amtsraadskredse varierer for Mcdi cinalvæsenet mellem Ca. 11 (Maribo Amt) og Ca. 8 (Roskilde og Vejle Amtsraadskredse) paa den ene Side, og paa den anden Side Ca. 31/2 (Odense, Aarhus og Hjørring Arntsraadskredse), samtidig med at Stigningstallene for Vejvæsenet varierer mellem Ca. 8 paa deri ene Side (KØbenhavns og Frederiksborg Amtsraadskredse) og omkring 3 paa den aiden Side (Bornholms, Maribo og Hjørring Amter). Ligesom Tilfældet med alle Arntsraadskredse under eet, har næsten alle de enkelte Amtsraadskredse i den ovenfor betragtede Periode (d. v. s. fra Femaaret umiddelbart før Verdenskrigen til det sidste Femaar) en større Stigning for IVledicinalvæsenet og Vej væsenet end for de øvrige Udgiftsposter. Der er dog enkelte Und tagelser herfra, af hvilke her kun skal fremhæves, at Frederiks borg Amt viser en væsentlig mindre Stigning for Medicinaludgif terne (men paa den anden Side en betydelig stærkere Stigning for Vejudgifterne) end for alle Udgifter under eet, samt at Maribo Amt har en væseitlig mindre Stigning for Vejudgifterne (men paa den anden Side netop en betydelig stærkere Stigning for Medicinal udgifterne) end for alle Udgifter under eet. Herved skal det dog fremhæves, at naar Udgiftsstigningen i nogle Tilfælde, som de her anførte, er ekstraordinær lille, kan For klaringen være den, at den paagældende Udgiftspost allerede ved Begyndelsen af den Periode, der betragtes (her altsaa Aarene umid delbart før Krigen), var naaet op paa et relativt højt Niveau. Og Tallene giver Grund til at tro, at dette netop var Tilfældet med Medicinalvæsenet i Frederiksborg Amt og Vejvæsenet i Maribo Amt. I det foregaaende er det nævnt, at Vejucigifterne er den største

18 146 DANSK VEJTIDSSKRIFT 1926 Post i Amternes Udgiftshudgetter. Dette gælder for alle Amter im der eet og for de fleste enkeltvis, idet kun ganske enkelte Amts raadskredse (KØbenhavns, Vejle, Aarhus) viser en lidt større Ud gift til Medicinalvæsen i Femaaret 1920/ /25. Vejudgifterne er endvidere den Post, som i de seneste Aar viser den stærkeste Udvikling; den stadig voksende Motortrafik har givet denne Ud giftspost en foruroligende Stigning og har med Rette rejst det SpØrgsmaal, om Amtskommunerne magter den Opgave, der er paa lagt dem. Da Staten i 1867 overlod Hovedlandevejene til Amternes Forsorg, var dette Skridt berettiget, idet det ved Statens Foranstalt ning tilvej ebragte Jernbanenet nu kunde overtage Fj erntrafikken, saaledes at selv Hovedlandevejene fortrinsvis blev et Middel i den lokale Trafiks Tjeneste. Disse Forudsætninger holdt Stik i det meste af et halvt Aarhundrede, hvorimod de seneste Aars Udvik ling har ændret Karakteren af den Opgave, der paahviler Amterne. Den skete Udvikling er kun en enkelt Side af en mere generel Ud vikling, der lidt efter lidt ændrer flere af de vigtigste kommunale Opgavers Karakter (jfr. det foran bemærkede), men for Vejvæ senet er Udviklingen foregaaet med en Voldsomhed, som næppe kendes fra noget andet Omraade indenfor Kommunernes Virk somhed. Til nærmere Belysning af Vej udgifternes Karakter meddeles omstaaende Tal, der viser Udgifternes Fordeling paa de vigtigste Underkonti: 19/, 1915/16_ /if 19 / l9 / 1924/ /, 19 / 19 /55 gsntl. gsntl. gsntl. gsntl. gsntl Kr Kr Kr Kr Kr.. VejinspektørerogAssistenter Vejanlæg og Grundforbedrin ger Lønninger til Vejmænd Vedligeholdelse af Landeveje Vedligeholdelse af Købstad Landevejsgader Bidrag til Sognekommuner nøs Vejvæson Snekastning Andre Udgifter Ialt Heri fragaar Bidrag fra samt lige Købstæder I Samtlige Udgifter

19 1926 DANSK VEJTIDSSKTIIFT 147 Det mest fremtrædende Træk er her den stærke Stigning i Ud giftsposten: Nyanlæg og Grundforbedringer, der fra et ubetydeligt BelØb før Verdenskrigen er steget til at udgøre næsten 2½ Mill. Kr. aarlig. Stigningen skyldes praktisk taget alene Grundforbedrin ger, idet Nyanlæg nu, som igennem en lang Aarrække, er af mi nimal Betydning. Den paapegede Udvikling er i de seneste Aar søgt imødegaaet gennem Slotorafgif (en, der opkræves i Henhold til Loven af 20. Marts 1918 (jfr. Loven af 6. Maj 1921), og hvis Udbytte for den allerstørste Del tilfalder Amtskommunerne i Henhold til et ind viklet og delvis ret vilkaarligt Fordelingssystem, som i alle De tailler er fastsat i Loven. Afgiften er baade efter sin Karakter og Opkrævningsmnade en Statsskat og er reelt Udtryk for, at Staten har overtaget en Del af Omkostningerne ved Hovedlandevej enes Vedligeholdelse gennem det ogsaa fra en Række andre kommunale Oinraader san velkendte Tilskudssystem. Amtskommunerne er herved bleven en Art ForretningsfØrere for Staten i Varetagelsen af et Formaal, som delvis erkendes at være et Stntsformanl. Som det i Reglen vil være Tilfældet ved en OverfØrelse til Staten nf visse kommunale Udgifter, betyder OverfØrelsen ogsna i det fore liggende Tilfælde en anden Fordeling nf Omkostningerne end den, der vilde være fremkommen uden en sandan OverfØrelse. Her er det særlig Fordelingen mellem By og Land, der paavirkes, idet Motorafgiften i relativt stort Omfang udredes af Byerne. I hvilken Grnd Motorafgiften i sin nuværende Skikkelse er tilstrækkelig til at dække den Udgift, som Motortrafikken fornnrsnger, lader sig ikke afgøre pan Grundlag nf det foreliggende Materiale. I neden stnnende Oversigt er Amtsrepnrtitionsfondenes samlede Vejudgift og deres samlede Netto-Udbytte nf Motorafgiften (d. v. s. med Fra drag af, hvad der er udbetalt til Sognekommunerne) snmmenstil lede for hvert af de sidste 5 Aar (idet bemærkes, at Udbyttet nf Motorafgiften i de foregnnende Anr var uden Betydning, højst 300,000 Kr. narlig): Udgifter Andel i til Motor- Differens Vejvæsen Afgiften 1000 Kr Kr Kr , , , / /ø,

20 gifter, den foraarsager, skulde derfor Differencen i foranstaaende Oversigt være nedadgaaende, uden at det dog lader sig angive, hvor vilde opstille det Krav, at Motortrafikken skal dække alle de Ud for Amtskommunerne maa det erindres, at samtidig med at Motortrafikken tiltager i Omfang, aftager den øvrige Trafik. Hvis man gelse af det sidste Aar, da den forøges stærkt og naar sit Maksimum. Ved BedØmmelsen af Motorafgiftens Betydning som Indtægtskilde Differensen viser en nedadgaaende Tendens, dog med Undta stærk denne Nedgang skulde være. Hvorvidt det er berettiget at har faaet en san fremtrædende Plads i Skattesysternet. her skal tages Stilling til. Amtskommunernes Virksomhedsomraade, som udsat for Tilfældigheder, dels fordi deres Jndtægtskilder er mere udsat for Svingninger som Følge af, at den personlige Beskatning De store Vanskeligheder, som herved er paaført Amtskommu gen af nye Opgaver til Amternes Besørgelse. Opgaverne er i Ho omfattende Kompleks af Lovgivningsbestemmelser, har i de 25 stand for saglige Udvidelser, naar man herved forstaar Henvisnin Aar siden Regnskabsaaret i store Træk ikke været Gen de øvrige offentlige Organers Omraader er fastsat gennem et delse af Amtskommunernes Bndgetter beror mere paa disse Op Maade skiftet Karakter. en vis Grad selv Vejvæsenet; men denne Opgave er af særlige sammen opstille et Krav som det anførte er et Spørgsmaal, som der ikke med vedsagen de samme nu som for 25 Aar siden, og den stærke Udvi nerne, har deres Sidestykke i lignende Vanskeligheder for de øv at fremhæve, at disse sidste gennemgaaende er mindre modstands gavers egen Vækst end paa, at nye er kommen til. Dette gælder til Grunde kommen til at indtage en Særstilling og har paa afgørende rige Kommuner, særlig Byerne, og Retfærdighedshensyn byder dygtige overfor det Pres, som nye Opgaver og Udvidelsen af de gamle Opgaver betyder, dels fordi deer mindre og derfor stærkere HS DANSK VEJTTDSSKRIFT 1926

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Politibetjentes Lønforhold Rets- og Politivæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. december 1901 2) Byrådsmødet den 10. april 1902 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

Staalbuen teknisk set

Staalbuen teknisk set Fra BUEskydning 1948, nr 10, 11 og 12 Staalbuen teknisk set Af TOMAS BOLLE, Sandviken Fra vor Kollega hinsides Kattegat har vi haft den Glæde at modtage følgende meget interessante Artikel om det evige

Læs mere

LOVE LANDINSPEKTØRFORENINGEN. i912 FOR. Falkonerallé 11

LOVE LANDINSPEKTØRFORENINGEN. i912 FOR. Falkonerallé 11 LOVE FOR LANDINSPEKTØRFORENINGEN i912 F r e d e r i k s b e r g b o g t r y k k e r! Falkonerallé 11 A. F oreningens Form aal, 1. Foreningens Formaal er at varetage Landinspektørernes Interesser, at virke

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Skovene Skovene i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 798-1919) Originalt emne Boligforhold Kommunale Beboelseshuse Uddrag fra byrådsmødet den 27. marts 1920 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 798-1919)

Læs mere

Horsens Gasværk horsens, den

Horsens Gasværk horsens, den Horsens Gasværk horsens, den 9-1 1913 Hrr. Gasværksbestyrer cand. polyt Ing. Th. Kofoed Vejle I besvarelse af Deres Forespørgsel af 30. f.m. skal jeg meddele, at jeg for Ingeniørarbejdet med Ombygningen

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Originalt emne Ernæringskort Forskellige Næringsdrivende Næringsvæsen Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Uddrag fra byrådsmødet den 22. oktober

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Kommunelæger Sct. Josephs Hospital Sundhedsvæsen Sygehuse Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 21. juni 1917 2) Byrådsmødet den 13. december 1917 Uddrag fra

Læs mere

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske Første opfordring til sabotage John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske radio BBC s udsendelser sendt til Danmark og på det danske sprog. Talen blev

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 223-1933)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 223-1933) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Hunde Hunde i Almindelighed Politivedtægt Rets- og Politivæsen Vedtægter Vedtægter, Regulativer, Instrukser o. lign. Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 29.

Læs mere

F. FISKERIUDB1TTET. C. J. Rasmussen FRIVANDSFISKERIET

F. FISKERIUDB1TTET. C. J. Rasmussen FRIVANDSFISKERIET F. FISKERIUDB1TTET af C. J. Rasmussen FRIVANDSFISKERIET I de af Fiskeridirektoratet aarligt udgivne Fiskeriberetninger gives der bl. a. Oplysninger om Fangsten fra saa godt som alle større Brugsfiskerier

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Udleje af Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3. juni 1926 2) Byrådsmødet den 9. september 1926 3) Byrådsmødet den 30. september 1926 Uddrag fra

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Boligforeninger Boligforhold Foreninger Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Private Beboelseshuse Salg og Afstaaelse af Grunde Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Originalt emne Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gasværket, Anlæg og Drift Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. juni 1923 2) Byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 654-1930)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 654-1930) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 654-1930) Originalt emne Aldersrente Aldersrenteboliger Uddrag fra byrådsmødet den 29. januar 1931 - side 1 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 654-1930)

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 917-1938)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 917-1938) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 917-1938) Originalt emne Sporvejene Trambusser Uddrag fra byrådsmødet den 9. marts 1939 - side 6 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 917-1938) Indstilling

Læs mere

4. Søndag efter Hellig 3 Konger

4. Søndag efter Hellig 3 Konger En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 422-1930)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 422-1930) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Droske- og Kaperkørsel Foreninger Kørsel Regulativer, Reglementer m. m. Vedtægter, Regulativer, Instrukser o. lign. Vognmandsforeninger Indholdsfortegnelse 1)

Læs mere

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om "Tidens politiske Opgave". d. 8. marts 1941 Meget tyder på, at de fleste fremtrædende politikere troede på et tysk nederlag og en britisk 5 sejr til

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Katedralskolen Marselisborg Skole Regulativer, Reglementer m m Skole- og Undervisningsvæsen Skole- og Undervisningsvæsen i Almindelighed Vedtægter Indholdsfortegnelse

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

1878-17. Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED.

1878-17. Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED. 1878-17 Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED. Da det bliver nødvendigt at foretage en Afhøring ad en Christian Christensen, som har boet her i Byen. Skal være født d. 5 April

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Bygningsvæsen Bygningsvæsen i Almindelighed Stefanshjemmet Sundhedsvæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 24. januar 1929 2) Byrådsmødet den 7. februar 1929

Læs mere

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig.

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 10. oktober 1907 2) Byrådsmødet den 24. oktober 1907 Uddrag fra byrådsmødet den

Læs mere

Ark No 173/1893. Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober o Bilag

Ark No 173/1893. Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober o Bilag Ark No 173/1893 Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober 1893. o Bilag Efter Modtagelsen af det ærede Byraads Skrivelse af 30. f.m. angaaende Anbringelsen

Læs mere

City køreskolens lille teoribog

City køreskolens lille teoribog City køreskolens lille teoribog Generelle hastigheder: 50 km/t Indenfor tættere bebygget område 80 km/t Udenfor tættere bebygget område 80 km/t Motortrafikvej 130 km/t Motorvej Bilens maksimum mål: (alle

Læs mere

DE DANSKE STATSBANER BANEAFDELINGEN PALLAASEN DENS INDBYGNING OG VEDLIGEHOLDELSE KØBENHAVN S. L. MØLLERS BOGTRYKKERI 1942

DE DANSKE STATSBANER BANEAFDELINGEN PALLAASEN DENS INDBYGNING OG VEDLIGEHOLDELSE KØBENHAVN S. L. MØLLERS BOGTRYKKERI 1942 1 DE DANSKE STATSBANER BANEAFDELINGEN PALLAASEN DENS INDBYGNING OG VEDLIGEHOLDELSE KØBENHAVN S. L. MØLLERS BOGTRYKKERI 1942 2 Forord til reproduktionen Dette er en gengivelse af en beskrivelse af pallåsen

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Biografteater Teater Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 20. oktober 1910 2) Byrådsmødet den 8. december 1910 Uddrag fra byrådsmødet den 20. oktober 1910 -

Læs mere

Saa blæser det op igen

Saa blæser det op igen Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Forslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens

Forslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens Ark No 26/1880 Forslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens 17 19. 17 Ligningskommissionen bestaar af 9 Medlemmer. Den vælger selv sin Formand og Næstformand.

Læs mere

Forblad. Kalk- og cementmørtel. H.P. Bonde. Tidsskrifter. Architekten, Afd B, 22 aug 1902

Forblad. Kalk- og cementmørtel. H.P. Bonde. Tidsskrifter. Architekten, Afd B, 22 aug 1902 Forblad Kalk- og cementmørtel H.P. Bonde Tidsskrifter Architekten, Afd B, 22 aug 1902 1902 KALK- OG CEMENTMØRTEL. "Architekten" af 8. August cl. A. findes en Artikel, betitlet: "En Sammenligning mellem

Læs mere

DANSK VEJTIDSSKRIFT 16. AARGANG. FORLAG Als FORENEDE TIDSSKRIFTERS KØBENHAVN K.

DANSK VEJTIDSSKRIFT 16. AARGANG. FORLAG Als FORENEDE TIDSSKRIFTERS KØBENHAVN K. . DANSK VEJTIDSSKRIFT REDAKTION: Professor ued den polytekniske Læreans talt A. R. Christensen (anw.). Amtmand P. Chr. u. Stemann. Kontorchef I Ministeriet for offentlige Arbejder S. Garde. August Redaktion:

Læs mere

Ministerium om, staar et Lovforslag til en Kolding- Randbøl Bane maatte

Ministerium om, staar et Lovforslag til en Kolding- Randbøl Bane maatte Ministerium om, staar et Lovforslag til en Kolding- Randbøl Bane maatte blive forelagt Lovgivningsmagten, da grundigt at tage Hensyn til, at en saadan Bane formentlig er aldeles unødvendig, da de Egne,

Læs mere

temaanalyse 2000-2009

temaanalyse 2000-2009 temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte

Læs mere

Ark No 35/1883. Til Vejle Byraad.

Ark No 35/1883. Til Vejle Byraad. Ark No 35/1883 Forsamlingen antager, at en Formueskat som Lovforslaget ikke kan? gjøre der??? udover den egentlige Indtægt som Beskatning efter I og C tillader. at det overlades til hver Kommunes Vedtægt

Læs mere

Driveteam s lille teoribog

Driveteam s lille teoribog Driveteam s lille teoribog Generelle hastigheder: 50 km/t Indenfor tættere bebygget område 80 km/t Udenfor tættere bebygget område 80 km/t Motortrafikvej 130 km/t Motorvej Bilens maksimum mål: (alle mål

Læs mere

temaanalyse ulykker med unge teenagere 2001-2010

temaanalyse ulykker med unge teenagere 2001-2010 temaanalyse ulykker med unge teenagere 21-21 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766417 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 ulykker med unge teenagere 21-21 Dette notat handler

Læs mere

Fortrolig. Oversvømmelsens etablering. Instruks for Lederen

Fortrolig. Oversvømmelsens etablering. Instruks for Lederen Fortrolig Oversvømmelsens etablering Instruks for Lederen Indholdsfortegnelse. Indledning Side 1. Kommandoets Formering - - 2. Kommandoets Inddeling - - 3. Uddeling af Ordrer, Afmarch - - 5. Lederens øvrige

Læs mere

Af: Kvindernes Underkuelse Stuart Mill

Af: Kvindernes Underkuelse Stuart Mill 5. Saa min Hu mon stande Til en Ven, en kjæk, Som med mig vil blande Blod og ikke Blæk; Som ei troløs svigter, Høres Fjendeskraal; Trofast Broderforbund! Det er Danmarks Maal. 6. Kroner Lykken Enden, Har

Læs mere

TIDSSKRIFT FOH UDGIVET DET KGL. DANSKE LANDHUSHOLDNINGSSELSKAB. REDlGlmET H. HERTEL KJØBENHAVN DET SCHUBOTHESKE FORLAG. TRYKT HOS NIELSEN & LYDlCHE

TIDSSKRIFT FOH UDGIVET DET KGL. DANSKE LANDHUSHOLDNINGSSELSKAB. REDlGlmET H. HERTEL KJØBENHAVN DET SCHUBOTHESKE FORLAG. TRYKT HOS NIELSEN & LYDlCHE TIDSSKRIFT FOH LANDØKONOMI UDGIVET AF DET KGL. DANSKE LANDHUSHOLDNINGSSELSKAB REDlGlmET AF H. HERTEL 1907 KJØBENHAVN DET SCHUBOTHESKE FORLAG TRYKT HOS NIELSEN & LYDlCHE (AXEL SJMMELKIÆR) 1907 455 Planteavlen

Læs mere

Ark No 29/1878. Til Byraadet.

Ark No 29/1878. Til Byraadet. Ark No 29/1878 Til Byraadet. I Anledning af Lærer H. Jensens Skrivelse af 13 April (som hermed tilbagesendes) tillader vi os at foreslaa. 1) at de 2 Beboelsesleiligheder som H. Jensen og H. Jørgensen jo

Læs mere

Navn G.Bierregaard S. Nichum. Til Veile Byraad

Navn G.Bierregaard S. Nichum. Til Veile Byraad Ark No 24/1876 Med Hensyn til at Skovfoged Smith til 1ste April d.a. skal fraflytte den ham hidtil overladte Tjenstebolig i Sønderskov, for at denne Bolig med tilliggende kan anvendes til Skole, blev det

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906) Originalt emne Hovedgaarden Marselisborg Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 27. september 1906 2) Byrådsmødet den 4. oktober 1906 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

Om Mellemoligocænets Udbredelse

Om Mellemoligocænets Udbredelse Om Mellemoligocænets Udbredelse i Jylland. Af J. P. J. RAVN. ED Opdagelsen af ny forsteningsførende Lokaliteter Vi Jylland øges stadig vort Kendskab til Tertiærformationens forskellige Underetagers Udbredelse

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 581-1930)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 581-1930) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 581-1930) Originalt emne Ejendomsskatter Skatter og Afgifter Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 5. marts 1931 2) Byrådsmødet den 23. marts 1931 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

Forblad. Murværk af teglsten og klinkerbetonsten. Ernst Ishøy. Tidsskrifter. Arkitekten 1941, Ugehæfte

Forblad. Murværk af teglsten og klinkerbetonsten. Ernst Ishøy. Tidsskrifter. Arkitekten 1941, Ugehæfte Forblad Murværk af teglsten og klinkerbetonsten Ernst Ishøy Tidsskrifter Arkitekten 1941, Ugehæfte 1941 Murværk af 'l'eg Isten og Klinkerbetonsten Af Civiling-eniøi :Ei nst Ishøy Civilingeniør Ernst Ishøy

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 391-1908) Originalt emne Lønninger Pension Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. november 1908 2) Byrådsmødet den 1. april 1909 Uddrag fra byrådsmødet den 12. november

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918) Originalt emne Boligforhold Boliglove (Huslejelove) Lejerforhold Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet den 10. oktober 1918

Læs mere

Veile Gasværk Vejle, den 27 November 1915

Veile Gasværk Vejle, den 27 November 1915 Veile Gasværk Vejle, den 27 November 1915 I Anledning af at der er nedsat et Lønningsudvalg, og der da maaske skal arbejdes videre i Sagen om Lønninger inden for Belysningsvæsenet, tillader jeg mig at

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Ark.No.36/1889

Ark.No.36/1889 1889-036-001 Ark.No.36/1889 Christensen har løn 850 Udringning mindst 200 Pension af Staten 288 fast Indtægt 1338 Kr Ombæring af Auktionsregningerne besørges ogsaa af ham det giver vel en 50 Kr, saa hans

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 52_5-1935)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 52_5-1935) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 52_5-1935) Originalt emne Undervisning og Drift Universitet Uddrag fra byrådsmødet den 5. september 1935 - side 8 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 52_5-1935)

Læs mere

Afskrift ad JK 97/MA 1910 ad 2' J.D. 2' B.D. Nr. 48-85 / 1913 Pakke 8 Dato 10/2 HOVEDPLAN. for ETABLERINGEN AF FÆSTNINGSOVERSVØMMELSEN KØBENHAVN

Afskrift ad JK 97/MA 1910 ad 2' J.D. 2' B.D. Nr. 48-85 / 1913 Pakke 8 Dato 10/2 HOVEDPLAN. for ETABLERINGEN AF FÆSTNINGSOVERSVØMMELSEN KØBENHAVN Afskrift ad JK 97/MA 1910 ad 2' J.D. 2' B.D. Nr. 48-85 / 1913 Pakke 8 Dato 10/2 Den kommanderende General 1' Generalkommandodistrikt København den 27/7 1910 Fortroligt D. Nr. 197 HOVEDPLAN for ETABLERINGEN

Læs mere

Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse.

Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse. Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse. Min. f. Handel, Industri og Søfart V. Fibiger. (Lov-Tid. A. 1945 af 12/10). 1. Bestemmelserne

Læs mere

01403.00. Afgørelser - Reg. nr.: 01403.00. Fredningen vedrører: Sigerslev Kirke. Domme. Taksations kom m ission en.

01403.00. Afgørelser - Reg. nr.: 01403.00. Fredningen vedrører: Sigerslev Kirke. Domme. Taksations kom m ission en. 01403.00 Afgørelser - Reg. nr.: 01403.00. Fredningen vedrører: Sigerslev Kirke Domme Taksations kom m ission en Naturklagenævnet Overfredningsnævnet Fredningsnævnet 18-10-1950, 21-10-1952 Kendelser Deklarationer

Læs mere

2. Søndag i Fasten. En prædiken af. Kaj Munk

2. Søndag i Fasten. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Hakon Holm. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Hakon Holm. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

KATTEGAT- FORBINDELSEN

KATTEGAT- FORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til

Læs mere

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Veile Amthuss d 7/8 73 Ark No 19/1873. Indenrigsministeriet har under 5 d.m tilskrevet Amtet saaledes.

Veile Amthuss d 7/8 73 Ark No 19/1873. Indenrigsministeriet har under 5 d.m tilskrevet Amtet saaledes. Veile Amthuss d 7/8 73 Ark No 19/1873. Indenrigsministeriet har under 5 d.m tilskrevet Amtet saaledes. Ved Forordningen af 18 Oktbr 1811 er der forsaavidt de i privat Eje overgaaede Kjøbstadjorder afhændes,

Læs mere

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Hr. Chr. Ferd... Broager.. Da vi i Aar agter at bringe en Gengivelse i Sprogforeningens Almanak af Mindesmærkerne eller Mindetavler i Kirkerne for de

Læs mere

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

FORTEGNELSE over nogle SØNDERJYSKE KRIGSFANGER hjembragte paa danske Skibe i 1919-1920. samt NAVNEFORTEGNELSE fra forskellige allierede FANGELEJRE

FORTEGNELSE over nogle SØNDERJYSKE KRIGSFANGER hjembragte paa danske Skibe i 1919-1920. samt NAVNEFORTEGNELSE fra forskellige allierede FANGELEJRE FORTEGNELSE over nogle SØNDERJYSKE KRIGSFANGER hjembragte paa danske Skibe i 1919-1920 samt NAVNEFORTEGNELSE fra forskellige allierede FANGELEJRE FORORD Efter Udarbejdelsen af de spredte Glimt omkring

Læs mere

Jydernes Konge. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Jydernes Konge. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

den 21. Maj 1881. Ved V. HINTZE. .hvilke Udbredelsen og Karakteren af denne, ikke nærmere omtalte Jordrystelse udførlig belyses..

den 21. Maj 1881. Ved V. HINTZE. .hvilke Udbredelsen og Karakteren af denne, ikke nærmere omtalte Jordrystelse udførlig belyses.. Jordskælvet i det østlige Sjælland den 21. Maj 1881. Ved V. HINTZE. Om Jordrystelsen paa Sj ælian den 21. Maj 1881 har J. F. JOHNSTRUP. indsamlet en lang Række af Beretninger, gennem.hvilke Udbredelsen

Læs mere

DANSK VEJTIDSSKRIFT. Nr 6 19. AARGANG. FORENEDE TIDSSKRIFTERS FORLAG Als KØBENHAVN K.

DANSK VEJTIDSSKRIFT. Nr 6 19. AARGANG. FORENEDE TIDSSKRIFTERS FORLAG Als KØBENHAVN K. 19. AARGANG FORENEDE TIDSSKRIFTERS FORLAG Als KØBENHAVN K. DANSK VEJTIDSSKRIFT Professor ved den polytekniske Læreanslall A. 11. Christensen (ansv.) REDAKTION: 4rntmand P. Chr. v. Stemann. i Kontorchef

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. september 2009

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. september 2009 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. september 2009 Sag 68/2009 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Finn Bachmann, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Københavns Byret den 9. april

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Arbejderforhold Arbejderforhold i Almindelighed Fagforeninger Foreninger Havnen Havnens Personale Lønninger Lønninger i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet

Læs mere

Da Den spanske Syge hærgede Skrevet 2008 af John Hardy Nielsen, bragt første gang i Lokalhistorisk Forenings medlemsblad Hanen, efteråret 2009.

Da Den spanske Syge hærgede Skrevet 2008 af John Hardy Nielsen, bragt første gang i Lokalhistorisk Forenings medlemsblad Hanen, efteråret 2009. Da Den spanske Syge hærgede Skrevet 2008 af John Hardy Nielsen, bragt første gang i Lokalhistorisk Forenings medlemsblad Hanen, efteråret 2009. En gang i 1917 startede der en influenzalignende epidemi

Læs mere

Poul Sveistrup. De københavnske Syerskers Tilfredshed.

Poul Sveistrup. De københavnske Syerskers Tilfredshed. Poul Sveistrup. De københavnske Syerskers Tilfredshed. Særtryk af Nationaløkonomisk Tidsskrift 1901 1 En Statistik over menneskelig Tilfredshed turde formentlig være noget nyt. Den kan ikke vente paa Forhaand

Læs mere

AFSTØBNINGER AF BERTEL THORVALDSENS ANSIGT

AFSTØBNINGER AF BERTEL THORVALDSENS ANSIGT AFSTØBNINGER AF BERTEL THORVALDSENS ANSIGT De mennesker, der har interesse for vor store billedhugger Bertel T h o r valdsen, kender sandsynligvis hans dødsmaske. Den viser os et kraftigt, fyldigt fysiognomi,

Læs mere

Elisabeth Grundtvig: Nutidens sædelige Lighedskrav

Elisabeth Grundtvig: Nutidens sædelige Lighedskrav lforedraget "Nutidens sædelige Lighedskrav" bokkede Elisabeth Grundtvig op om "handskemorqlen", der krævede seksuel ofholdenhed for begge køn inden giftermå\. {. Elisabeth Grundtvig: Nutidens sædelige

Læs mere

Ark No 27/1879. Ansøgninger om Arrestforvarerposten

Ark No 27/1879. Ansøgninger om Arrestforvarerposten Ark No 27/1879 Ansøgninger om Arrestforvarerposten 1. Bager I.F. Kastrup, Kolding 2. Husmand J. Chr. Nielsen, Ammitsbøl Mark 3. Leutnant G.I.F. Gjerding, Aarhus 4. Christen Jeppesen, Kjøbenhavn 5. A. Jespersen,

Læs mere

Afgørelser Reg. nr.: Fredningen vedrører: Domme. Taksationskommissionen. Naturklagenævnet. Overfredningsnævnet. Fredningsnævnet.

Afgørelser Reg. nr.: Fredningen vedrører: Domme. Taksationskommissionen. Naturklagenævnet. Overfredningsnævnet. Fredningsnævnet. Afgørelser Reg. nr.: Fredningen vedrører: Domme Taksationskommissionen Naturklagenævnet Overfredningsnævnet Fredningsnævnet Kendelser Deklarationer FREDNINGSNÆVNET> ALLINGE - GUDHJEM KOMMUNEz( REG. NR.1ys-

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 309-1914)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 309-1914) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 309-1914) Originalt emne Fodfolkskasernen Garnisonen Uddrag fra byrådsmødet den 12. november 1914 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 309-1914)

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 117-1908)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 117-1908) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Brandredskaber Brandvæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. maj 1908 2) Byrådsmødet den 10. september 1908 3) Byrådsmødet den 8. oktober 1908 Uddrag fra

Læs mere

Prædiken til 3. S.e. Paaske

Prædiken til 3. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Lov om indfødsret 1893. Folketingets behandling.

Lov om indfødsret 1893. Folketingets behandling. Siden grundlovens vedtagelse i 1849 er indfødsret blevet tildelt ved lov. En gang årligt behandlede Rigsdagen de ansøgninger om indfødsret, der var indstillet af indenrigsministeriet. Af lovforslaget om

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Skole- og Undervisningsvæsen Skoletandklinik Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 17. juni 1915 2) Byrådsmødet den 24. juni 1915 3) Byrådsmødet den 8. juli 1915

Læs mere

Forblad. Om lerindskud i bjælkelag. Henning Hansen. Tidsskrifter. Arkitekten 1932, Ugehæfte

Forblad. Om lerindskud i bjælkelag. Henning Hansen. Tidsskrifter. Arkitekten 1932, Ugehæfte Forblad Om lerindskud i bjælkelag Henning Hansen Tidsskrifter Arkitekten 1932, Ugehæfte 1932 OM LERINDSKUD I BJÆLKELAG Kære Monberg. Tak for Deres Svar, nærmere kommer vi vel ikke Tingene denne Gang. Som

Læs mere

Sønderjyllands Prinsesse

Sønderjyllands Prinsesse Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

01441.00. Afgørelser- Reg. nr.: 01441.00. Fredningen vedrører: Nødebo Kirke. Taksatio ns kom miss ionen. Naturklagenævnet. Overfredningsnævnet

01441.00. Afgørelser- Reg. nr.: 01441.00. Fredningen vedrører: Nødebo Kirke. Taksatio ns kom miss ionen. Naturklagenævnet. Overfredningsnævnet 01441.00 Afgørelser- Reg. nr.: 01441.00 Fredningen vedrører: Nødebo Kirke la., Domme Taksatio ns kom miss ionen Naturklagenævnet Overfredningsnævnet Fredningsnævnet 01-12-1950 Kendelser Deklarationer ('\

Læs mere

DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Midtjylland April 2007 1. Demografi og velstand Demografisk er Midtjylland en uens

Læs mere

Tre korsange til digte af William Heinesen. œ. œ. œ bœ. # œ. j œ

Tre korsange til digte af William Heinesen. œ. œ. œ bœ. # œ. j œ re korsange tl dgte a Wllam Henesen ens erg ol og ne oran lt enor as q» I - I - dag er der Lys dag er der Lys oo sost.. O - ver- lod, et.. O - ver - lod et. n b. Lut - syn er er - den, n b. Lut - syn er

Læs mere

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

00060.00. Afgørelser - Reg. nr.: 00060.00. Fredningen vedrører: Kanderende Sti. Domme. la ksations kom miss ionen.

00060.00. Afgørelser - Reg. nr.: 00060.00. Fredningen vedrører: Kanderende Sti. Domme. la ksations kom miss ionen. 00060.00 Afgørelser - Reg. nr.: 00060.00 Fredningen vedrører: Kanderende Sti Domme la ksations kom miss ionen Naturklagenævnet Overfredningsnævnet 14-11-1919 Fredningsnævnet 28-07-1919 Kendelser Deklarationer

Læs mere

&' ( & &'& % ( & &'&'& ))! & &'&'" ( * &'&'+, ( $ &'" - ( "" &'"'&! ))! "" &'"'"! ( ". &'"'+,! ( "/

&' ( & &'& % ( & &'&'& ))! & &'&' ( * &'&'+, ( $ &' - (  &''&! ))!  &''! ( . &''+,! ( / " $ % &' ( & &'& % ( & &'&'& & &'&'" ( * &'&', ( $ &'" - ( "" &'"'& "" &'"'" ( ". &'"', ( "/ &' ( Pendleranalyserne gennemføres forud for fire surveys med henholdsvis beboere i bycentre, beboere i landdistrikter,

Læs mere

Ny Vin i nye Kar. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Ny Vin i nye Kar. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Byrådssag 1871-52. Frederikshavn 16 Decbr. 1871

Byrådssag 1871-52. Frederikshavn 16 Decbr. 1871 Byrådssag 1871-52 Frederikshavn 16 Decbr. 1871 Foranlediget af en under 14 de ds. modtagen Skrivelse fra Byfogedcentoiret, hvori jeg opfordres til uopholdeligen at indbetale Communeskat for 3 die Qvt.

Læs mere

Ansøgning DEN SØNDERJYDSKE FOND

Ansøgning DEN SØNDERJYDSKE FOND Skema for mænd. Ansøgning Til DEN SØNDERJYDSKE FOND Holmens Kanal 16II, København K. I Sønderjylland indsendes Ansøgningen gennem vedkommende Amtskomité Journal Nr. 66 1. Andragerens fulde Navn? (stavet

Læs mere

00970.00. Afgørelser - Reg. nr.: 00970.00. Fredningen vedrører: Brosbøl Hede, Kongevej. Domme. Taksations kom miss ionen.

00970.00. Afgørelser - Reg. nr.: 00970.00. Fredningen vedrører: Brosbøl Hede, Kongevej. Domme. Taksations kom miss ionen. 00970.00 Afgørelser - Reg. nr.: 00970.00 Fredningen vedrører: Brosbøl Hede, Kongevej Domme Taksations kom miss ionen Naturklagenævnet Overfredningsnævnet Fredningsnævnet 21-04-1945 Kendelser Deklarationer

Læs mere

Doktorlatin. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Doktorlatin. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Den danske Flagsang. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Den danske Flagsang. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Samvær med psy ko pa tisk for æl der er pro ble ma tisk

Samvær med psy ko pa tisk for æl der er pro ble ma tisk Din kommentar er blevet udgivet. Samvær med psy ko pa tisk for æl der er pro ble ma tisk GRET HE EL HOLM OG KIR STEN KUL L BERG 12. sep tem ber 2011 01:00 2 kom men ta rer De fle ste samvær s sa ger kan

Læs mere

00365.00. Afgørelser - Reg. ~r.: 00365.00. Fredningen vedrører: Jomfruens Egede. Domme. Taksations kom m iss ionen.

00365.00. Afgørelser - Reg. ~r.: 00365.00. Fredningen vedrører: Jomfruens Egede. Domme. Taksations kom m iss ionen. 00365.00 Afgørelser - Reg. ~r.: 00365.00 Fredningen vedrører: Jomfruens Egede Domme Taksations kom m iss ionen Naturklagenævnet Overfredningsnævnet Fredningsnævnet 03-12-1932 Kendelser Deklarationer FREDNNGSNÆVNET>

Læs mere

Kapitel 5 Renter og potenser

Kapitel 5 Renter og potenser Matematik C (må anvedes på Ørestad Gymnasium) Renter og potenser Når en variabel ændrer værdi, kan man spørge, hvor stor ændringen er. Her er to måder at angive ændringens størrelse. Hvis man vejer 95

Læs mere

Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr.

Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr. Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr. sygehusene Analyseinstitut for Forskning, 1999/2 1 Forskning og udviklingsarbejde

Læs mere