DANSK VEJTIDSSKRIFT GENERALDIREKTØR KARL SNELLMAN Ekspedition: St. l(oiigcnsgncle 132, Kjøbenhavn IC Nr. 3.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DANSK VEJTIDSSKRIFT GENERALDIREKTØR KARL SNELLMAN. 1926. Ekspedition: St. l(oiigcnsgncle 132, Kjøbenhavn IC Nr. 3."

Transkript

1 1926. Ekspedition: St. l(oiigcnsgncle 132, Kjøbenhavn IC Nr. 3. Redaktion: Puggaardsgade 33, Ejobeithavn B. ). Azntsassessor 1. Chr. ø. Stemann. GENERALDIREKTØR KARL SNELLMAN REDAKTION: Professor A. 11. Christensen (ansvarlig). DANSK VEJTIDSSKRIFT

2 Förutom byggande och underhåll av alimånna landsvågar åligger Denna styrelses verksamhetsoinråde år mycket omfattande. spetsen fsr våg- og vattenbvggnadsstyrelsen i Finland. har efter uppnådd 70 års ålder numera avgått från sitt åmbete i GENERALDIREKTØR KARL SNELLMAN 130 DANSK VEJTIDSSKRTFT 1920 Född den 2. oktober 1855 avlade gen.dir. Sneliman sin ingenjör högskoleexamen 1877 och fick 1883 fast anstållning vid våg- och divregleringar, vattenverks- och flottiedssyner iii. m. Ånda tju 1923 hörde åven bvggandet av statens jiirnvågar till sagda styrelse, men administrera kanalerna, upprensa far och flottieder, verkstålla het har åven tryckt sin prågel på våg- och vattenbyggnadsingenjö tillhör nurnera j årnvågsstvrelsen. Denna inångskiftande verksam det våg- och vattenbyggnadsstvrelsen att bygga, underhålla och vattenbyggnaderna. Åren , deltog han i ledningen af sta avsked befordrat embetsverkets utveckling, åven på vågvåsendets område. Såsom ordförande i kommittén för våglagens genom fsrande och i kommissionen för statsdriven antomohiltrafik samt rernas utbildning. tens jårnvågsbvggnader, bl. a. såsom arbetschef i hyggandet av Tor neå banan med dess stora hroar, komhinerade med landsvågstrafik. Efter at hava övergått till vattenbyggnadsfacket blev gen.dir. Snell man år 1906 ledamot av våg- och vattenbyggnadsstyrelsen och Sver ingenjör vid dess vattenbyggnadsavdelning, dåruncler bl. a. lejdde arbetena för Juojårvi kanalisering och Hangö hamnbyggnad. Et nåmnd 1909 till högste chef fsr våg- och vattenbyggnadsstyrelsen i oktober 1923 hållna vågkonferensen i Stockholm samt våckte vid har gen.dir. Snellnian iinda thi sitt i november senaste år erhållna såsom ledamot eller ordförande i ett flertal andre statskommittéer, har gen.dir. Snelimans erfarenhet tagits i anspråk av det allmånna. bl. a. i stvrelsen för Imatra ånnu pågående vattenkrafthyggnad, En mångd publikationer i Finlands svensk och finskspråkiga tek gor. Uti Del II av det åven på svenska på Holger Schildts förlag niska tidskrifter l)åra vittne om hans intresse sårskilt för vågfrå tioner samt dess post-, telegraf- och telefonvåsen. gen.dir. Sneliman låmnat en samlad bud av landets kommunika London 1913, deltog gen.-dir. Snellnian såsom Finlands represen tant, jåmte representanter för Danmark och Norge, åven uti den utkomna praktverket»finland, Land Rike Folk har FSrntom vid internationella kongresser, bl. a. vågkongressen i

3 1926 DANSK VEJTID5SKRIFT 13! skandinaviska vflgkommitténs saintidiga möte förslaget*) om an ) Ett utdrag ur detta förslag kan måhånda intressera denna tid skrifts ldsare.»enligt beslut av den i Gdteborg sommaren 1923 konstituerade skandi naviska vågkommitlén har densamma liii dndamål: att insamla erfarenheter på vdgvåsenclets område och tillsånda dessa vidlçommande lands representanter för vidare befordran till intresserade på sår anses låmpligast; att så. ofta dtirtill finnes anledning fdranstalta skandinaviska sam mankomster av delegerade från de nordiska låncierna får dryttandet av gemensamma spårsmål och hesök vid vdgarbeten: att Inga ståndpunkt thi ocil avgiva gemensamma uttalanden rårande internationella spdrsmål i vågfrågor. Ehuru den skandinaviska vdgkommittén sålunda har en viktig mis sion att fylla får avgivande av gemonsamma uttalanden i internat ionella vågfrågor dli den int ernationella permanenta kommissionen får våg kongresser samt såsom centralorgan i vågfrågor de nordiska lånderna emellan, kan man dock lefara att int resset hos det stora flertallet ar vågintresserade i dessa hinder småniogom kommer att tårslappas, om årendenas skåtsel uteslutande hiandliaves ar en fåtalig, ar de lokala kom mittéerna vaid centralkommitté. Fårutom de frågor som i allmånhet komma till behandling vid de internalionella vågkongresserna hava de! nordiska låriderna en mångd gemensamma vågfrågor, som får dem åro av långt stårre betydelse du de ofla fjårran stående internationella spårsmålen, såsom åren framgiek vid den stora vågkonferensen i Stockholm. För alt verka böjande på det inre samarbetet i dylika frågor saml itimna tillfälle åt vågintres serade i de nordisko lånderna att direkte utbyta tankar och erfaren Peter med varandra, erfordras det, fårutom den nu tihisatta skandinavi ska rågkornmittén. håhiandet i tur odh ordning inom rart orli et! ar de nordiska lånderna ar gemensamma nordiska rågkongresser, i ndrrnaste konformitet med rad fallet dr inom de medicinska, kirurgiska. natur relenskapliga m. fi. områden. itan att ntirmare ingå på frågan om den definitira organisationen ar dessa rågkongresser, om erentuehlt stiftande ar ett nordiskt rågfår hund, om utgivandet av ett gemensamt organ m. m., rilka frågor ju kunna upptagas på programmet för den fdrsta nordiska rdgkongressen, synes det ånskvårt att det nordiska samarbetet i rdgfrågor uppdelas på frånne linjer: A. Den skandinaviska eller nordiska rågkommittén med ungefår samma funktioner som tidigare tastståuhts, möjligen med undantag av eventuelit föranstaltande ar sammankomster av»delege rode»; samt B. De nordiska vågkongresserna, vilka med resp. rege rings samtycke sammonkallas efter låmpliga mellantider i ttir och ord ning uti de nordiska htinderna. Initiativet liii sammankallandet ar den fårsta nordiska rdgkongressen kan tagas ar någon ar de lokala rågkommittéerna eller av den skandi nariska rågkommittén, rilken tattar beslut i årendet och ridtager alla fårberedande åtgdrder och hestdmmer rilka betingelser erfordras får rått att anmåla sig såsom deltagare i kongressen. Den definitira organi sationen beslutes ar sj ålra kongressen.»

4 vågkongresserna. dersgrænse. Dansk Vejtidsskrift bringer Generaldirektøren en hjer tidsskrifts Redaktionsudvalg fra Tidsskriftets første Begyndelse, har Ønsket at udtræde med dette Aars Udgang efter som ovenfor GeneraldirektØr Snellinan, der har været Medlem af Dansk Vej ordnadet av nordiska vågkongresser på sidan om de internationella omtalt at være fratraadt GeneraldirektØrstillingen ved naaet Al Sted til det andet, selv indenfor samme Statsomraade. Den Økono den er naaet til at gøre sig gældende overalt i den civiliserede Ver er det samme ikke mindre Tilfældet med SpØrgsmaalet om Forde Opfattelsen af, hvilke Opgaver»det offentlige< (Stat og Kom offentliges Virksomhed veksler fra Tid til anden og fra det ene miske Udvikling, der i LØbet af det sidste Aarhundrede efterhaan videt Arbejdsdeling og en stadig stærkere Benyttelse af tekniske solut og relativt, af Produktionsudbyttet og af Velstanden og For Kravene til det offentlige stadig større og har dermed gjort det offentliges Virksomhed stadig mere omfattende. Lignende Betragt for mere omfattende, end Tilfældet er paa Landet. tage op, sig saaledes ikke besvare efter en enkelt, simpel Formel, lingen af Omkostningerne ved det offentliges Virksomhed. Det gæl der Fordelingen mellem Generationerne (mellem Fortid, Nutid og Men lader SpØrgsmaalet om, hvilke Opgaver det offentlige skal den, og som er karakteriseret paa den ene Side ved en stadig ud mune) bør varetage og dermed Karakteren af og Omfanget af det Hjælpemidler i Produktionen og dermed en stærk Forøgelse, ab Usikkerhed for den enkelte, har gjort Trangen til Fællesskab og bruget og paa den anden Side ved en stadig forøget Økonomisk ninger gør sig gældende, naar man sammenligner de forskellige bejdsdelingen er stærkest gennemført, hvor Velstanden er størst, hvor omvendt ogsaa den økonomiske Usikkerhed er størst, bliver Lokaliteter indenfor en given Stats Omraade. I Byerne, hvor Ar Trangen til Fællesskab større og det offentliges Virksomhed der Af Fuldmægtig i Det statistiske Departement Olsen. ET KVART AARHUNDREDE AMTSKOMMUNERNES UDGIFTER GENNEM vist det i de forløbne Aar. telig og ærbødig Tak for den Interesse og den Velvilje, han har.132 DANSK VEJTIDSSKRIFT 1926

5 hvert Sted maa klare for sig selv, d. v. s. at (let maa løse og alene Som en almindelig Rettesnor kan maa opstille det Krav, at lem de forskellige Samfundsklasser o. s. v. Hvert af disse Pro delingen mellem de forskellige lokale Omraader, Fordelingen mel skellige lokale Omraader. blemer er Politikeren og den praktiske Kommunalmand stillet over for daglig. Her skal alene tales om Fordelingen mellem de for Fremtid), Fordelingen mellem de forskellige lokale Omraader, For ser, Enkeltstater), dels indenfor Kommunestyret ved For Dette lyder selvfølgeligt, men i Praksis vit det med Nutidens kom bære Omkostningerne ved Løsningen af de Opgaver, som udeluk kende eller overvejende vedrører det pangældende lokale Omraade. Rettesnor. Med det opstillede Krav røres der dels ved Fordelingen af de offentlige Opgaver og de offentlige Indtægter mellem Statsstyre og Kommunestyre (og de Mellemformer mellem disse, der plicerede Samfundsliv være meget vanskeligt at anvende denne kendes i andre Lande, men ikke her i Landet: Kantoner, Provin gældende, til deres Løsning. Vigtigst er her Spørgsmaalet om Fordelingen fastsætter Fordelingen af Opgaverne og af Midlerne under Iagttagelse af de mange forskellige Hensyn, som her gør sig delingen mellem de enkelte Kommuner. Det er Staten, der mellem Staten og Kommunerne. Blandt de mange Hensyn, som dende offentlige Opgavers Karakter komme i Betragtning. Til for det paagældende Omraade (Gadebelysning, Kloakvæsen, offent der vedrører Statssamfundet som Helhed (det ydre Forsvar, Rets Særlig betænkelig bliver denne Overbelastning af Kommunerne, møn sterværdige Bestyrelse er uden væsentlige Sidevirkninger uden lig Renlighed o. s. v.). Staten derimod bør varetage de Anliggender, maa være bestemmende herved, maa i første Række de paagæl pleje o. s. v.. Grænsen mellem Stats- og kommunale Opgaver er uden Tvivl fastslaas, at Kommunerne her i Landet, dels med, dels nyeste Udvikling paa Trafikvæsenets Omraade har været meget der gaar i Retning af at indsnævre de Omraader, som maa siges at fordi der samtidig i Samfundets Struktur foregaar en Udvikling, de udvidet ud over de naturlige Rammer. Dette gælder særlig By mod deres Villie, efterhaanden har faaet deres Virksomhedsomraa sig gældende. Selv om Berettigelsen heraf erkendes, kan det dog Karakter er tvivlsom, eller for hvilke flere forskellige Hensyn gør Kommunerne hør overlades de Opgaver, hvis Ordning kun har Interesse for det enkelte lokale Omraade, og hvis mere eller mindre imidlertid ikke fast. Der findes en Række vigtige Omraader, hvis kommunerne, men ogsaa Amtskommunerne, for hvilke særlig den byrdefuld DANSK VEJTIDSSKRIFT 133

6 righed og indbyrdes Afhængighed mellem de forskellige Dele af flere Anliggender indenfor det offentliges Virksomhed, hvis forsvar Landsdel, o. s. v. des mere udvides det lokale Omraade, indenfor hvilket den enkelte netop bor paa det paagældende kommunale Omraade, og omvendt lige BesØrgelse bliver af Interesse for andre Borgere end dem, der fra Sted til Sted og med Samfærdselens Udvikling bliver der stadig være af en lokal Karakter. Med den stigende Økonomiske SamhØ ligt. I en Tidsalder, hvor Individerne for det store Flertals Vedkom Borger har Interesse i, at (le offentlige Anliggender hestvres forsvar DANSK VEJTIDSSKBIFT 1926 andre Kommuner, hvorimod der med en Omflvtning som den, der finder Sted i vore Dage, er en stærk fælles Interesse i, at Skolevæse uden Interesse for en Beboer af KØbenhavns Amt, hvorledes Vejene liteten af den enkelte Kommunes Skolevæsen uden Interesse for mende forbliver paa deres FØdested fra Vuggen til Graven, er Kva samme Statssamfund, med Individernes stadig større Omflytning Dag fra KØbenhavn udsendes Lastvogne over hele Sjælland, bliver er den overordentlig vanskelig at gennemføre. Medens man uden i PræstØ Amt var beskafne; i Automobilernes Tid, da der hver net overalt varetages bedst muligt. I HestekØretØjets Tid var det gælder Opgavernes Fordeling mellem By- og Landkonimuner, lige dende i Forholdet mellem de forskellige Kommuner indbyrdes. Det mellem Stat og Konununer, gør lignende Betragtninger sig gæl som ogsaa Fordelingen mellem den overordnede og den underord Interessen i Vej enes forsvarlige Vedligeholdelse fælles for en hel nede Landkommune, Amts- og Sognekommunen. at fremtvinge gennem fælles Regler for alle de enkelte Kommuner.. deling allerede i sig selv er en Ulempe, idet der f. Eks. gennem munerne, sikres en større Ensartethed, end den, som (let er muligt paa, og den mellemkommunale Beskatning er et Eksempel pan, over tilstrækkelige Indtægtkilder, eller kun over Indtægter, der Udnyttelse af Indkomst-Beskatningen i Byerne er et Eksempel her Imidlertid bliver Ulempen mange Gange større, nnar der paalægges Statens Overtagelse af en Opgave, som hidtil har paahvilet Kom hvorledes man med stort administrativt Besvær forsøger at rande flyder uregelmæssigt og svigter i kritiske Øjeblikke. Den ensidige førelse til Staten nf de Opgaver, som de enkelte Komiuuner ikke Kommunerne Opgaver, til hvis Varetagelse de enten ikke raader magter. Da en snadan OverfØrelse imidlertid næsten altid i sin Bod pan Ulemper, som lettest lod sig bekæmpe gennem en Over Kerne betyder en Omflytning af Sknttebyrden mellem By og Land, Medens det anførte særlig tager Sigte paa Opgavernes Fordeling Det skal her frenthæves, at en Uligelighed i Opgavernes For

7 for en bortset 1926 DANSK VEJTIDSSKRIFT 135 større Vanskeligheder gennemfører en stærkere Progression i komstbeskatningen og dermed en stadig fortsat Omfordeling af Skattebyrden mellem de store og de smaa Indtægter, støder i hvert Fald her i Landet Skatteomlægning, der rører ved Fordelingen mellem By og Land, pan store Vanskeligheder. Af det foran anførte vil det fremgaa, at der er en nøje Sammenhæng mellem Statens og Kommunernes Virksomhed og mellem Kommu nerlie indbyrdes. Vil man uhdersøge den Udvikling, der er foregaaet i Amtskom munernes Qkonomi i de sidste 25 Aar, maa det derfor erindres, at man ved at begrænse sig til en enkelt Gruppe af Kommuner pan mange Punkter bryder en Sammenhæng, som kun kunde udredes fuldstændigt gennem en samlet Fremstilling af Statens og de skellige Kommunegruppers Indtægter og Udgifter. Amtskommu nen er i Landdistrikterne Organet for Løsniiigen af (le»store< munale Opgaver, medens de»smaa< Opgaver (hvorihlaiidt ganske vist findes f. Eks. Skolevæsenet) er overladt til Sognekommunerne. De i det følgende meddelte Tal for de 25 Aar 1900/ /25, der her meddeles efter de OpgØrelser, som foretages af Det statistiske Departement paa Grundlag af de til dette indsendte Regnskabs Indberetninger, vedrører alene Amtsrepartitionsfondene, idet Amts fattigkasserne og Amtsskolefondene i det væsentlige virker med Midler, der skyldes dels Tilskud fra Amtsrepartitionsfondene, dels Amtsskolefondene rfilsluid fra Staten. Det er overvejende kun Udgifterne, (ler behandles, idet Indtægterne fra Mo torafgiften, der skal omtales nærmere til Stadighed for den allerstørste Dels Vedkommende er lignet paa faste Ejendomme, dog med Adgang for Amtsraadene til at benytte den i Landkom munallovens 50 givne Ventil i Form af Paaligning paa Sognekommunerne, en Bestemmelse, som benyttes i stigende Grad, men som dog endnu ikke har fundet Anvendelse i alle Amtskommuner. Det er endvidere udelukkende de løbende Udgifter, der er behand let, idet der er bortset fra Udgiftsposterne: Forøgelse af Aktiver (Nybygninger af Hospitaler, Ting- og Arresthuse o. s. v., men ikke nye Vejanlæg), Forøgelse af Aktiver og Afdrag pan Laan. De med delte Udgiftstal er Nettotal, idet modtagne Forskud og Udlæg i det Omfang, hvori Materialet har tilladt det, er fraciraget de Udgifts poster, som de vedrører. De sønderjydske Amter, for hvilke der først fra foreligger Oplysninger, er holdt udenfor gørelsen. Det maa endelig erindres, at Tallene vedrører Amtskom munerne i den Skikkelse og det Omfang, som de har i det paagæl dende Regnskabsaar, hvad der faar Betydning i Tilfælde af lemmelser af Sognekommuner eller Dele deraf i Bykommuner Ind for kom Op Ind (sær

8 136 DANSK VEJTIDSSKRIFT 1020 lig Indlenimelserne i KØbenhavns Kommune ved Aarhundredets Begyndelse) og ved Landkommuners OphØjelse til KØbstæder (Herning, Struer, BrØnderslev m. fi.). Til almindelig Orientering skal her først meddeles de løbende Udgifters TotalbelØb for hver Amtsraadskreds, henholdsvis for det første og det sidste af de behandlede 25 Aar (d. v. s. Regnskabsaar omfattende Perioden 1. April til 31. Marts). Tallene er anført i de to første Kolonner af Tabel 1. Tallene viser, at den samlede vir TABEL 1. Amtsrepartionsondenes løbende Udgifter i 1924/25 og 19 / /2b (reduceret Amtsraadskredse (virkelig (virkelig efter Udgift Udgift Pristal) 1924/25 Udgift pr. Indbygger (reduceret efter Pristal) l9 / 1000 Kr Kr Kr. Kr. Kr. Kebenhavns ,60 5,50 Roskilde ,00 3,70 Frederiksborg ,90 4,60 Holbæk ,10 4,30 Sore ,00 3,80 Præstø ,70 3,90 Bornholms ,80 6,00 Maribo ,10 4,10 Svendborg ,30 4,10 Odense ,10 4,60 Assens ,40 3,60 øerne ialt ,50 4,30 Vejle ,00 3,40 Skanderborg ,50 3,70 Aarhus ,50 4,50 Randers ,50 3,60 Aniborg ,10 3,50 Hjerring ,00 3,00 Thisted ,30 3,50 Viborg ,90 3,70 Ringkebing ,50 3,40 Ribe ,00 3,70 Jylland ialt = 7,30 3,60 Hele Landet ,40 3,90

9 raadskredse har deltaget i denne Udvikling, om end ikke i samme rer for Øerne 7,2 og for Jylland 7,0. Derimod er Forskellighederne Frederiksborg Amt med et Stigningstal paa 9,7. Derefter følger mellem de enkelte Amtsraadskredse ret betydelige. Øverst staar skel, idet der til Stigningstallet 7,1 for hele Landet under eet sva 6.0 til 42.6 Mill. Kr., altsaa til mere end det 7-dobbelte. Alle Amts kelige Udgift for alle Amtsraadskredse under eet er steget fra Grad. Mellem Øerne og Jylland er der som Helhed ikke stor For Københavns, Roskilde, Vejle, Skanderborg, Viborg og Ribe Amts Rækkefølge maa det erindres, at nogle Amtsraadskredse er bleven Amt med 5,9, og en Række Amter med 6 à 7, nemlig Sorø, Præstø Udvikling i Amtkommunernes Virksomhed, men giver dog et for borg, Thisted og Ringkøbing Amter. Aarhus Amt svarer paa det og Maribo Amter, de fynske Amtsraadskredse samt Randers, Aal vendt staar Hjørring Amt lavest med 5,2, hvorefter følger Holbæk til Som Følge heraf bliver Stigningstallet for lille for denne Amtskommune. Tages der Hensyn til det anførte, bliver dens saaledes som det maatte ventes. Indbygger. Det er derimod vanskeligere at foretage en Beregning, der paa rette Maade tager Hensyn til Prisstigningen, idet det ikke med Sikkerhed lader sig angive, hvor stor den gennemsnitlige Pris mende for Amtskommunernes Udgiftshudgetter. Som Sagen ligger er man henvist til at benytte en af de allerede eksisterende Bereg tal, vilde det ikke være muligt at angive med Sikkerhed, hvorledes den anden Maade dannede et Gennemsnit af de foreliggende Pris delse burde regnes med et Prisstigningstal, der paa den ene eller og Prisniveauets Stigning har været medvirkende Aarsager til Stig stærkt Udtryk for denne Udvikling, idet særlig Folketallets Vækst De anførte Tal viser, at der er foregaaet en overordentlig stærk mnelserne ved Aarhundredskiftet gik betydeligt ned fra dog uden Betydning i denne Sammenhæng. Kun i et enkelt Tilfælde raadskredse, alle med 8 à 9 og Bornholms Amt med nærved 8. Om nærmeste til Gennemsnittet med en. 7. Ved Bedømmelsen af denne formindskede i Løbet af de omhandlede 25 Aar gennem de førom talte Indlemmelser m. v. I det store og hele er Virkningen heraf er Tallene bleven væsentlig paavirkede heraf; det gælder Køben havns Amtsraadskreds, hvis samlede Udgift som Følge af Indlem Stigningstal 11 à 12, hvorved den rykker op paa Førstepladsen, Detailprisniveauet. Selv om man erkender, at der i denne Forbin ningen i Udgifterne. Hvad angaar Folketallets Stigning, kan Virk ningen heraf bortelimineres ved en Beregning af Udgifterne pr. stigning har været for de Varer og Tjenester, hvis Priser er bestem ninger over Prisstigningen, enten for Engros-Prisniveauet eller for 1926 DANSK VEJTIDSSKBIFT 137

10 Pristal for alle Amtsraadskredse. de Øvrige liggende Tal vedrørende Detailprisernes Stigning i de sidste 25 Aar til Grund for Beregningen. Det maa erindres, at selv om det Re Rækkefølge, idet der efter Sagens Natur maa anvendes det samme dette i hvert Fald uden Betydning for de enkelte Amtsraadskredses Kommuners sultat, der herved naas, ikke kan betragtes som fuldt nøjagtigt, er parallelt med Detail-Prisniveauet,er det her valgt at lægge de fore Udgifter ligesom tailprisniveauet, dels af LØnniveauet, der i store Træk bevæger sig 138 DANSK VEJTIDSSKRIFT 1926 get af Amtskommunernes Virksomhed i Løbet af de 25 Aar reelt er rundt regnet fordoblet, hvad der allerede maa betragtes som et det raadende Prisniveau og i Betragtning af, at Amtskommunernes et saadant Gennemsnit beregnes. Under disse Omstændigheder, Kolonner Udgiften pr. Indbygger, dels for (reduceret efter 1). Og endelig viser de to sidste Kolonne, der viser Udgifterne i , naar disse reduceres til til ca. 15 /2 Mill, i , altsaa til mere end 2 /2 Gange Udgiften kommuner tilsammen være steget fra de 6 Mill. Kr. i Herefter vilde under konstant Prisniveau Udgiften for alle Amts Pristal), dels for 1900 Ol. ved Aarhundredets Begyndelse. Dette Stigningstal formindskes yder ligere, naar man tager Folketallets Stigning i Betragtning. For hele erindres, at Beregningen er foretaget paa Grundlag af den Stigning, Landet under eet var Udgiften pr. Indbygger i 1900 Ol 3,90 Kr. og i være taget i Betragtning, kan man maaske regne med, at Onifan Engrosprisniveauets væsentlig større Stigning i nogen Grad burde som Detailpriserne er undergaaet, medens det er sandsynligt, at ,40 Kr., altsaa noget mere end det dobbelte. Naar det anseligt Resultat af den stedfundne Udvikling. En Beregning af kreds har den største Udgift pr. Individ, hvad der hænger sammen der fremgaar af de absolute Tal. gennemgaaende den samme Rækkefølge mellem disse, som den, det tilsvarende Stigningstal for de enkelte Aintsraaclskredse viser med, at Amtskommunen her tildels varetager Opgaver, der vedrører Amtsraadskredse, særlig Københavns og Frederiksborg Amter. La finder man den største Udgift i de omkring København liggende KØbstæderne, og modtager Bidrag fra disse hertil. Bortset herfra 1) Detailprisniveauet er her antaget at være steget fra Ca. 80 til Ca. 220, 1914 sættes lig 100. hvilke Tal augiver Prisniveauet henholdsvis i 1900 og 1924, iiaar Priserne i IØvrigt viser Tallene for , at Bornholms Amtsraacls I Overensstemmelse med det anførte er der i Tabel i tilføjet en overvejende er bestemt dels direkte af De

11 1926 DANSK VEJTIDSSKRIFT TABEL 2. Løbende Udgifter til de enkelte Formacil i hvert af Aarene i 9OO/_. i 924/ Bidrag Rets- Andre Ialt til Admi- Medi- Renter lø. le- Amts- nistra- Fattig- og cinal- af bende bende skolevæsen tion Politivæsen væsen Gæld Ud- Udfonden væsen gifter gifter [000 Kr. 1000Kr Kr Kr. 1000Kr. 1000Kr Kr. 1000Kr. 1000Kr. 24/ /25 23! f / 21/ 19 I22 20? /si / 121 /20 18 I ? /18 18/ 12, / j / J 111 /j4 19 J / 19b0/ 10 09/ 19 08/ 27/ / /07 19 / / 19 /05 08/ is, /04 02/ /03 01/ Li / /

12 pan at vise Forskellen mellem Amtsraadskredsene indbyrdes og saaledes som denne vilde have formet sig under konstant Pris mellem de forskellige Udgiftsposter indbyrdes, saaledes at det er Udgifter. handles de absolute Tal for Udgifterne, idet Hovedvægten lægges niveau og med uforandret Folketal. I det følgende skal alene be uden Betydning, om alle Tallene reduceres i samme Forhold, eller I det foregaaende er der forsøgt en Beregning, som med Til anførte maa det her fremhæves, at det vilde være umuligt at be om en saadan Reduktion ikke finder Sted. (Analogt med det foran 140 DANSK VEJTIDSSKRIFT 1920 stemme den skete Prisstigning særskilt for hver Udgiftspost). Tallet for Botnholm, og dernæst Aalborg og RingkØbing Amter. vest af alle Amter staar Hjørring Amt med kun en Trediedel af de 25 Aar fordelt pan nogle Hovedposter. nærmelse skulde vise den virkelige Styrke af den skete Udvikling, foran nævnte Aar) været den næststørste Post med 20 pct. af Totaludgiften i og 25 pct. i , (i Aarene 1915/16 til den anden Side. Den samlede Udgift til Vejvæsenet er forøget fra imidlertid en afgørende Forskel mellem de to største Poster: Vejvæsen og Medicinalvæsen pan den ene Side og de andre Poster pan foran bleven 7,1 Gange san stor i som i Der er før Verdenskrigens Udbrud, idet de skete Forskydninger i Pris- og LØnningsniveauet fortrinsvis er foregaaet under og som en direkte lem 3 og 6; størst er det for Fattigvæsenet (henved 6) og mindst dicinalvæsenet fra 1,2 til 10,7 Mill. Kr., altsaa til lidt mindre end 2,2 til 20,6 Mill. Kr., altsaa til mere end det 9-dobbelte, og til Me Følge af Verdenskrigen. Fra 1900/01 til 1914/15 forøgedes Total- det 9-dobbelte. For alle de andre Poster ligger Stigningstallet mel for Bidrng til Amtsskolefonden (ca. 3½), medens det for Amternes den fjerdestørste: Renten af Gæld, knap 5. Gennem hele Perioden giftspost; i beslaglagde denne Post 37 pct. af samtlige de løbende Udgifter og i endog 48 pct. eller næsten Halv ne var den største Post) har Vejvæsenet været langt den største Ud trediestørste Udgiftspost: Rets- og Politivæsen, er knap 4, og for delen. Og Medicinalvæsenet har til Stadighed (med Undtagelse af de Trediedel af Totaludgiften). De to største Udgiftsposter krævede (med Undtagelse af Aarene 191 7/ /21, da Medicinalndgifter natrrligvis, at Udgiftsstigningen har været langt stærkere efter end snaledes i paa det nærmeste tre Fjerdedele af samtlige 1923/24 mere end 25 pct., ja i 1918/ /21 endog mere end en For hele Perioden under eet er den samlede Udgift som vist I omstaaende Tabel 2 er de løbende Udgifter i hvert enkelt af En Betragtning af de enkelte Afsnit af den 25aarige Periode viser

13 stor. Fra 1914/15 til 1918/19 skete der derefter næsten en For skelligt i de forskellige Afsnit af Perioden. Særlig skal der gøres de enkelte Udgiftsposter har Udviklingen formet sig noget for er mere end 4 Gange den for konstaterede. For traadte der derpaa en ny stærk Stigning, saaledes at Udgiften i dobling, og fra 1918/19 til 1920/21 paa det nærmeste en ny For dobling. Efter en midlertidig Nedgang i det følgende Par Aar ind udgiften fra 6 Mill, til 10,4 Mill., d. v. s. at den blev 43/4 Gange saa 1900/0 1 til 1920/2 1 var næsten dobbelt saa stor for Medicinal Med Hensyn til Udviklingens Styrke for de enkelte Udgiftspo end Vej udgifterne, saaledes at den samlede Udgiftsstigning fra dens Stigningen i Vejudgifterne har fortsat sig med stærke Skridt, væsenet som for Vejvæsenet, idet den for Medicinalvæsenet var saaledes at Vejudgifterne i var næsten dobbelt saa store der eet givne, idet der dog for Oversigtens Skyld ikke gives Op godt fem Sjettedele af disse. den betragtede Periode omfatter. holdsvis 5,9 og 37,5 Mill. Kr. Forholdet mellem disse to Beløb, 6,4, med Tallene for de enkelte Amtsraadskredse og de enkelte Udgifts som Medicinaludgifterne, medens de 6 Aar i Forvejen kun udgjorde Den samlede Udgiftsstigning er her ikke udtrykt ved Tallet 7.1 er det Tal, som her angiver den gennemsnitlige Tilvækst, og hvor skal det bemærkes, at den her benyttede Opstillingsmaade lader I omstaaende Tabel 3 er der meddelt Tal for de enkelte Amts 1 til 6. Siden er Medicinaludgifterne formindskede, me udtrykt ved Forholdet 1 til 11½ og for Vejvæsenet ved Forholdet 1917/ /21 var Medieinaludgifterne, som nævnt endog større som foran, hvor Stigningen fra 1900/01 til 1924/25 omhandledes. Krigsaar var betydeligt stærkere ead Vejndgifternes. I Aarene raadskredse svarende til de i Tabel 2 for alle Amtskommuner un opmærksom paa, at Medieinaludgifternes Stigning i (le egentlige Stigningstallet bliver selvfølgelig noget mindre, naar m an sammen kommuner bliver dog paa alle væsentlige Punkter den samme som Forholdet mellem de forskellige Udgiftsposter. I saa Henseende den, der fremgaar af Tabel 1, og der skal derfor her kun tales om lysning om Udgiften i hvert enkelt Regnskabsaar, men om den gennemsnitlige Aarsudgift i hver af de 5 Femaarsperioder, som ligner Gennemsnitstallene for det første og det sidste Femaar, hen poster skal sammenlignes. Rækkefølgen mellem de enkelte Amts Medicinalvæsenet fremtræde som den Post, der er vokset stærkest, hænger sammen med den foran paapegede Forskel mellem de to Posters Udvikling indenfor det sidste Femaar. idet den er lo-doblet, medens Vejudgifterne er 7-doblet, hvad der 1926 DANSK VEJTIDSSKBIFT 141

14 DANSK VEJTIDSSERIFT 1926 TABEL 3. De enkelte Amtsraadskredses løbende Udgifter til de enkelte Formaol i 1900,/o1_1924/2. Vej. væ sen Bidrag Retstil Admi. Fat Medi Amtsraadskredse Amts- nistra- tig cinal Politisko]e- tion væsen væsen væsen fonden Andre Ialt Renle- lø tør hende bende af Ud- Ud- Gæld teifler Gennemsnitlig Aarlig Ste Femaar Køb en- r4de havns I2det liste Ste Femaar 4de Ros- i 3die kilde 2det liste 5te Femaar Frede- I4de riks- J3die borg I2det liste 5te Femaai Ho]- bæk 4de 13die I2det kiste Ste Fernaar [4de Sorø )3die 2det liste 5te Femaar I4de Præstø 1 3die I2det 1ste Ste Femaar [4de Bom- 13dio holms I 2det liste Ste Femaar [4de Maribo 2det liste 1 3die Kr. Kr ii 7 ii ii Ii Kr. Kr. Kr. Kr. Kr b i-i , S ii Kr. Kr

15 1926 DANSK VEJTIDSSKBIFT 143 TABEL 3. De enkelte Amtsraadskredses løbende Udgifter til de (fortsat) enkelte Formcicil i i 9OO/ i I 924/25 Bidrag til Admi- Fat Amtsraadskredse Amts- nistra- tig skole. lion væsen fond en annemsnit1ig Aarlig (5te Femaar I4de Svend) borg I2det liste 3dje Ste Femaar 4de 3die 2det Iste 5te Femaar 4de Assenæ 3die 2det iste 5te Femaar 4de Vejle 3die 2det Iste f51 Femnar J4de Skander- 3die borg 2det tiste 0 Kr. Kr. Kr ) is ii Oden- 5te F emaar I4de Aar- 3die hus I2det liste 5te Feinaar 4de Ran. Sdie ders I2det liste (5te Fernaar I4de Aal- 3die I2det liste Rets- Medi og.. cina] Politi- væsen væsen. Ren V j - ler væ at sen Gæld Andre lø bende Ud gifter Kr. Kr. Kr. Kr. Kr SS ii Ii 23 34p : SS ill Ialt lø bende Ud gifter Kr

16 144 DANSK VEJTIDSSKBIFT 1926 TABEL 3. De enkelte Aintsracidskredses løbende Udgifter til de (fortsat) enkelte Forrnaal i i 9 / 1 924/25. Bidrag Andre Ialt Rets- Renle- lø til Admi- Fat- Medi- Vej-. og Amtsraadskredse Amts- nistra- tg- Politi- cinal- væ- ler bende bonde skole- lion væsen væsen sen Ud- Udfonden gifter væsen Gæld gifter Gennemsnitlig Aarlig Ste Fem aar (4cle Hjør- )3die ring I2det iste Ste Femaar Thi I4de sted 3die L2det Isle t5te Femaar I4do Viborg3die l2det 1ste Ste Fem aar flde Ring- 3die 20 kebing) hste Ste Femaar f4de Ribe 3die I2det lste Ste Femaar [4de øerne 3die I2det 1ste 51e Femaar rdde Jyl- 13die land I2det Liste Hele Landet t5te Femaar I4de 3 3che 2det tisfe Kr Kr. Kr , Kr. Kr S S Kr. Kr. Kr. Kr :

17 1926 DANSK VEJTIDSSKRIFT 145 ster er der ikke store Forskelligheder mellem Øernes Amtsraads kredse taget som en Helhed og Jyllands Arntsraadskredse taget under eet. Den største Forskel fillder man for Renter af Gæld, som er vokset betydeligt stærkere for Øerne end for Jylland. Der imod viser der sig ret store Forskelligheder, naar man betragter de enkelte Amtsraadskredse, idet disse afviger langt stærkere ind byrdes, naar man betragter hver enkelt af de vigtigste Udgiftsposter, end naar Talen er om Udgifternes Totalsum. Eksempelvis er i Løbet af de 10 Aar, der gennemsnitlig ligger imellem Femaaret 1910/ /15 og Femaaret 1920/ /25, den samlede Udgift 4-doblet (forøget fra 9,3 Mill, til 37,5 Mill. Kr.). Hertil svarer for de enkelte Amter Stigningstal, der varierer mel lem 6 (KØbenhavns Amtsraadskreds) og 3 (Hjørring Amt). For de to største Udgiftsposter, Vejvæsen og Medicinalvæsen, er Stig ningstallet ca. 5 for alle Amtsraadskredse under eet. Men de til svarende Tal for de enkelte Amtsraadskredse varierer for Mcdi cinalvæsenet mellem Ca. 11 (Maribo Amt) og Ca. 8 (Roskilde og Vejle Amtsraadskredse) paa den ene Side, og paa den anden Side Ca. 31/2 (Odense, Aarhus og Hjørring Arntsraadskredse), samtidig med at Stigningstallene for Vejvæsenet varierer mellem Ca. 8 paa deri ene Side (KØbenhavns og Frederiksborg Amtsraadskredse) og omkring 3 paa den aiden Side (Bornholms, Maribo og Hjørring Amter). Ligesom Tilfældet med alle Arntsraadskredse under eet, har næsten alle de enkelte Amtsraadskredse i den ovenfor betragtede Periode (d. v. s. fra Femaaret umiddelbart før Verdenskrigen til det sidste Femaar) en større Stigning for IVledicinalvæsenet og Vej væsenet end for de øvrige Udgiftsposter. Der er dog enkelte Und tagelser herfra, af hvilke her kun skal fremhæves, at Frederiks borg Amt viser en væsentlig mindre Stigning for Medicinaludgif terne (men paa den anden Side en betydelig stærkere Stigning for Vejudgifterne) end for alle Udgifter under eet, samt at Maribo Amt har en væseitlig mindre Stigning for Vejudgifterne (men paa den anden Side netop en betydelig stærkere Stigning for Medicinal udgifterne) end for alle Udgifter under eet. Herved skal det dog fremhæves, at naar Udgiftsstigningen i nogle Tilfælde, som de her anførte, er ekstraordinær lille, kan For klaringen være den, at den paagældende Udgiftspost allerede ved Begyndelsen af den Periode, der betragtes (her altsaa Aarene umid delbart før Krigen), var naaet op paa et relativt højt Niveau. Og Tallene giver Grund til at tro, at dette netop var Tilfældet med Medicinalvæsenet i Frederiksborg Amt og Vejvæsenet i Maribo Amt. I det foregaaende er det nævnt, at Vejucigifterne er den største

18 146 DANSK VEJTIDSSKRIFT 1926 Post i Amternes Udgiftshudgetter. Dette gælder for alle Amter im der eet og for de fleste enkeltvis, idet kun ganske enkelte Amts raadskredse (KØbenhavns, Vejle, Aarhus) viser en lidt større Ud gift til Medicinalvæsen i Femaaret 1920/ /25. Vejudgifterne er endvidere den Post, som i de seneste Aar viser den stærkeste Udvikling; den stadig voksende Motortrafik har givet denne Ud giftspost en foruroligende Stigning og har med Rette rejst det SpØrgsmaal, om Amtskommunerne magter den Opgave, der er paa lagt dem. Da Staten i 1867 overlod Hovedlandevejene til Amternes Forsorg, var dette Skridt berettiget, idet det ved Statens Foranstalt ning tilvej ebragte Jernbanenet nu kunde overtage Fj erntrafikken, saaledes at selv Hovedlandevejene fortrinsvis blev et Middel i den lokale Trafiks Tjeneste. Disse Forudsætninger holdt Stik i det meste af et halvt Aarhundrede, hvorimod de seneste Aars Udvik ling har ændret Karakteren af den Opgave, der paahviler Amterne. Den skete Udvikling er kun en enkelt Side af en mere generel Ud vikling, der lidt efter lidt ændrer flere af de vigtigste kommunale Opgavers Karakter (jfr. det foran bemærkede), men for Vejvæ senet er Udviklingen foregaaet med en Voldsomhed, som næppe kendes fra noget andet Omraade indenfor Kommunernes Virk somhed. Til nærmere Belysning af Vej udgifternes Karakter meddeles omstaaende Tal, der viser Udgifternes Fordeling paa de vigtigste Underkonti: 19/, 1915/16_ /if 19 / l9 / 1924/ /, 19 / 19 /55 gsntl. gsntl. gsntl. gsntl. gsntl Kr Kr Kr Kr Kr.. VejinspektørerogAssistenter Vejanlæg og Grundforbedrin ger Lønninger til Vejmænd Vedligeholdelse af Landeveje Vedligeholdelse af Købstad Landevejsgader Bidrag til Sognekommuner nøs Vejvæson Snekastning Andre Udgifter Ialt Heri fragaar Bidrag fra samt lige Købstæder I Samtlige Udgifter

19 1926 DANSK VEJTIDSSKTIIFT 147 Det mest fremtrædende Træk er her den stærke Stigning i Ud giftsposten: Nyanlæg og Grundforbedringer, der fra et ubetydeligt BelØb før Verdenskrigen er steget til at udgøre næsten 2½ Mill. Kr. aarlig. Stigningen skyldes praktisk taget alene Grundforbedrin ger, idet Nyanlæg nu, som igennem en lang Aarrække, er af mi nimal Betydning. Den paapegede Udvikling er i de seneste Aar søgt imødegaaet gennem Slotorafgif (en, der opkræves i Henhold til Loven af 20. Marts 1918 (jfr. Loven af 6. Maj 1921), og hvis Udbytte for den allerstørste Del tilfalder Amtskommunerne i Henhold til et ind viklet og delvis ret vilkaarligt Fordelingssystem, som i alle De tailler er fastsat i Loven. Afgiften er baade efter sin Karakter og Opkrævningsmnade en Statsskat og er reelt Udtryk for, at Staten har overtaget en Del af Omkostningerne ved Hovedlandevej enes Vedligeholdelse gennem det ogsaa fra en Række andre kommunale Oinraader san velkendte Tilskudssystem. Amtskommunerne er herved bleven en Art ForretningsfØrere for Staten i Varetagelsen af et Formaal, som delvis erkendes at være et Stntsformanl. Som det i Reglen vil være Tilfældet ved en OverfØrelse til Staten nf visse kommunale Udgifter, betyder OverfØrelsen ogsna i det fore liggende Tilfælde en anden Fordeling nf Omkostningerne end den, der vilde være fremkommen uden en sandan OverfØrelse. Her er det særlig Fordelingen mellem By og Land, der paavirkes, idet Motorafgiften i relativt stort Omfang udredes af Byerne. I hvilken Grnd Motorafgiften i sin nuværende Skikkelse er tilstrækkelig til at dække den Udgift, som Motortrafikken fornnrsnger, lader sig ikke afgøre pan Grundlag nf det foreliggende Materiale. I neden stnnende Oversigt er Amtsrepnrtitionsfondenes samlede Vejudgift og deres samlede Netto-Udbytte nf Motorafgiften (d. v. s. med Fra drag af, hvad der er udbetalt til Sognekommunerne) snmmenstil lede for hvert af de sidste 5 Aar (idet bemærkes, at Udbyttet nf Motorafgiften i de foregnnende Anr var uden Betydning, højst 300,000 Kr. narlig): Udgifter Andel i til Motor- Differens Vejvæsen Afgiften 1000 Kr Kr Kr , , , / /ø,

20 gifter, den foraarsager, skulde derfor Differencen i foranstaaende Oversigt være nedadgaaende, uden at det dog lader sig angive, hvor vilde opstille det Krav, at Motortrafikken skal dække alle de Ud for Amtskommunerne maa det erindres, at samtidig med at Motortrafikken tiltager i Omfang, aftager den øvrige Trafik. Hvis man gelse af det sidste Aar, da den forøges stærkt og naar sit Maksimum. Ved BedØmmelsen af Motorafgiftens Betydning som Indtægtskilde Differensen viser en nedadgaaende Tendens, dog med Undta stærk denne Nedgang skulde være. Hvorvidt det er berettiget at har faaet en san fremtrædende Plads i Skattesysternet. her skal tages Stilling til. Amtskommunernes Virksomhedsomraade, som udsat for Tilfældigheder, dels fordi deres Jndtægtskilder er mere udsat for Svingninger som Følge af, at den personlige Beskatning De store Vanskeligheder, som herved er paaført Amtskommu gen af nye Opgaver til Amternes Besørgelse. Opgaverne er i Ho omfattende Kompleks af Lovgivningsbestemmelser, har i de 25 stand for saglige Udvidelser, naar man herved forstaar Henvisnin Aar siden Regnskabsaaret i store Træk ikke været Gen de øvrige offentlige Organers Omraader er fastsat gennem et delse af Amtskommunernes Bndgetter beror mere paa disse Op Maade skiftet Karakter. en vis Grad selv Vejvæsenet; men denne Opgave er af særlige sammen opstille et Krav som det anførte er et Spørgsmaal, som der ikke med vedsagen de samme nu som for 25 Aar siden, og den stærke Udvi nerne, har deres Sidestykke i lignende Vanskeligheder for de øv at fremhæve, at disse sidste gennemgaaende er mindre modstands gavers egen Vækst end paa, at nye er kommen til. Dette gælder til Grunde kommen til at indtage en Særstilling og har paa afgørende rige Kommuner, særlig Byerne, og Retfærdighedshensyn byder dygtige overfor det Pres, som nye Opgaver og Udvidelsen af de gamle Opgaver betyder, dels fordi deer mindre og derfor stærkere HS DANSK VEJTTDSSKRIFT 1926

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Da Den spanske Syge hærgede Skrevet 2008 af John Hardy Nielsen, bragt første gang i Lokalhistorisk Forenings medlemsblad Hanen, efteråret 2009.

Da Den spanske Syge hærgede Skrevet 2008 af John Hardy Nielsen, bragt første gang i Lokalhistorisk Forenings medlemsblad Hanen, efteråret 2009. Da Den spanske Syge hærgede Skrevet 2008 af John Hardy Nielsen, bragt første gang i Lokalhistorisk Forenings medlemsblad Hanen, efteråret 2009. En gang i 1917 startede der en influenzalignende epidemi

Læs mere

Driveteam s lille teoribog

Driveteam s lille teoribog Driveteam s lille teoribog Generelle hastigheder: 50 km/t Indenfor tættere bebygget område 80 km/t Udenfor tættere bebygget område 80 km/t Motortrafikvej 130 km/t Motorvej Bilens maksimum mål: (alle mål

Læs mere

DANSK VEJTIDSSKRIFT. Nr 6 19. AARGANG. FORENEDE TIDSSKRIFTERS FORLAG Als KØBENHAVN K.

DANSK VEJTIDSSKRIFT. Nr 6 19. AARGANG. FORENEDE TIDSSKRIFTERS FORLAG Als KØBENHAVN K. 19. AARGANG FORENEDE TIDSSKRIFTERS FORLAG Als KØBENHAVN K. DANSK VEJTIDSSKRIFT Professor ved den polytekniske Læreanslall A. 11. Christensen (ansv.) REDAKTION: 4rntmand P. Chr. v. Stemann. i Kontorchef

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. september 2009

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. september 2009 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. september 2009 Sag 68/2009 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Finn Bachmann, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Københavns Byret den 9. april

Læs mere

Li vets blan de de bol scher

Li vets blan de de bol scher Knud Ra mia n s op læg på FU AM's marts mø de Li vets blan de de bol scher Tit len Li vets blan de de bol scher er et bi lle de af li vets kva li te ter. Dem har vi vist ledt ef ter lige si den Adam og

Læs mere

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Hr. Chr. Ferd... Broager.. Da vi i Aar agter at bringe en Gengivelse i Sprogforeningens Almanak af Mindesmærkerne eller Mindetavler i Kirkerne for de

Læs mere

Ansøgning DEN SØNDERJYDSKE FOND

Ansøgning DEN SØNDERJYDSKE FOND Skema for mænd. Ansøgning Til DEN SØNDERJYDSKE FOND Holmens Kanal 16II, København K. I Sønderjylland indsendes Ansøgningen gennem vedkommende Amtskomité Journal Nr. 66 1. Andragerens fulde Navn? (stavet

Læs mere

KATTEGAT- FORBINDELSEN

KATTEGAT- FORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til

Læs mere

Det tredje spor. Nørre Aaby og Middelfart

Det tredje spor. Nørre Aaby og Middelfart Det tredje spor Nørre Aaby og Middelfart LILLE- BÆLT 1 Jyllandsvej AULBY MIDDELFART Bogensevej Bogensevej Staurbyvej 2 Langagervej Hovedvejen 3 Aulbyvej Aulbyvej sti Højagervej Timsgyden Hedegårdsvej Langgyden

Læs mere

Grundejerforeningen STORHØJ. Kloak re nover ing

Grundejerforeningen STORHØJ. Kloak re nover ing N yt fra Grundejerforeningen STORHØJ 27 Marts 1998 Kloak re nover ing Hermed det supplerende materiale til belysning af de økonomiske forhold ved den forestående kloakrenovering, som lovet i indkaldelsen

Læs mere

00970.00. Afgørelser - Reg. nr.: 00970.00. Fredningen vedrører: Brosbøl Hede, Kongevej. Domme. Taksations kom miss ionen.

00970.00. Afgørelser - Reg. nr.: 00970.00. Fredningen vedrører: Brosbøl Hede, Kongevej. Domme. Taksations kom miss ionen. 00970.00 Afgørelser - Reg. nr.: 00970.00 Fredningen vedrører: Brosbøl Hede, Kongevej Domme Taksations kom miss ionen Naturklagenævnet Overfredningsnævnet Fredningsnævnet 21-04-1945 Kendelser Deklarationer

Læs mere

http://www.sparpaafarten.dk/spr2/s1.php?p=9999&n=123456 1 of 1 02-11-2006 13:07

http://www.sparpaafarten.dk/spr2/s1.php?p=9999&n=123456 1 of 1 02-11-2006 13:07 http://www.sparpaafarten.dk/spr2/s1.php?p=9999&n=123456 1 of 1 02-11-2006 13:07 Nu begynder den del af spørgeskemaet, som omhandler dine holdninger til og erfaringer med trafik. Det er vigtigt, at du husker

Læs mere

Kapitel 5 Renter og potenser

Kapitel 5 Renter og potenser Matematik C (må anvedes på Ørestad Gymnasium) Renter og potenser Når en variabel ændrer værdi, kan man spørge, hvor stor ændringen er. Her er to måder at angive ændringens størrelse. Hvis man vejer 95

Læs mere

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843:

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: 1. juli 1843 Dejlig er denne Natur, og dog har jeg ikke

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

Kildepakke industrialiseringen i Fredericia

Kildepakke industrialiseringen i Fredericia Kildepakke industrialiseringen i Fredericia I denne kildepakke er et enkelt tema af industrialiseringen i Danmark belyst ved bryggeriernes udvikling i anden halvdel af det 19. århundrede. Her er der udvalgt

Læs mere

Det onde Liv og den gode Gud

Det onde Liv og den gode Gud En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Nykøbing 1922 fra Holbæk Amts Venstreblad. Gengivelse af to referater fra byrådsmøder om en ekstraskat.

Nykøbing 1922 fra Holbæk Amts Venstreblad. Gengivelse af to referater fra byrådsmøder om en ekstraskat. Gengivelse af to referater fra byrådsmøder om en ekstraskat. Omtale 1/3 (fuldt gengivet) Nykøbing finansielle Stilling. Borgmesteren oprullede et mørkt Billede af Kommunens Økonomi og foreslår sluttelig

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

i)ansk VEJTIDSSKRt FT

i)ansk VEJTIDSSKRt FT 1931. Nr. 4. Redaktion: Frederiksholnis Kaiial 1S, Ijo benliavii K Ekspedition: St. Kongeiisgada 132 1, Kjøbenhavn K. I - I KØBENHAVN K. FORENEDE TIDSSKRIFTERS FORLAG A/s 8. AARGANG Iletonvej uiltttrt

Læs mere

01970.00. Afgørelser - Reg. nr.: 01970.00. Fredningen vedrører: Veksømose - Udsigt. Domme. Taksationskommissionen.

01970.00. Afgørelser - Reg. nr.: 01970.00. Fredningen vedrører: Veksømose - Udsigt. Domme. Taksationskommissionen. 01970.00 Afgørelser - Reg. nr.: 01970.00 Fredningen vedrører: Veksømose - Udsigt Domme Taksationskommissionen Naturklagenævnet Overfred ningsnævnet 28-01-1954 Fredningsnævnet 04-01-1953 Kendelser Deklarationer

Læs mere

i)ansk VEJTIDSSKRIFT Ved Dansk Vejtidsskrifts 1O-Aars Jubilæum. Nr. 4. 1933. 10. AARGANG FORENEDE TIDSSKRIFTERS FORLAG A/ KØBENHAVN V

i)ansk VEJTIDSSKRIFT Ved Dansk Vejtidsskrifts 1O-Aars Jubilæum. Nr. 4. 1933. 10. AARGANG FORENEDE TIDSSKRIFTERS FORLAG A/ KØBENHAVN V i 1933. Ekspeditionssekretær I Ministeriet for offentlige Arbejder II. Wahi. Ekspedition: Vestre Boulevard 2 A, Kjobenliavn V. Nr. 4. Itedaktion: Niels Brocksgade 6. Kjøbenhavn V. b Ved Dansk Vejtidsskrifts

Læs mere

udviklingen i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens

udviklingen i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens Dato 26. januar Sagsbehandler Jesper Hemmingsen Mail JEH@vd.dk Telefon +45 7244 3348 Dokument /6-1 Side 1/23 Udvikling i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens målsætning Opfølgning på udviklingen

Læs mere

En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor

En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor bl danmarks almene boliger 1 1. Indledning og sammenfatning En analyse af driftsomkostningerne i hhv. den almene og private

Læs mere

Hver, som han kan det for Guds Ansigt

Hver, som han kan det for Guds Ansigt Hver, som han kan det for Guds Ansigt En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj

Læs mere

Er det din egen skyld, at du bli ver ramt af stress?

Er det din egen skyld, at du bli ver ramt af stress? Er det din egen skyld, at du bli ver ramt af stress? bog ud drag AF DORTE TOU DAL VIFTRUP, PH.D. OG AU TO RI SE RET PSY KO LOG 1. juni 2015 14:34 Men ne sker, som er sy ge meld te med stress og de pres

Læs mere

ering af biler. s. 823 I. Byggelovens krav til parker eringsm (København). Af afdelingsingeniør ved stadsingeniørens direktorat Jens Johansen.

ering af biler. s. 823 I. Byggelovens krav til parker eringsm (København). Af afdelingsingeniør ved stadsingeniørens direktorat Jens Johansen. Par ering og garager ering af biler. Af afdelingsingeniør ved stadsingeniørens direktorat Jens Johansen. Den motoriserede trafiks stadige tilvækst har også herhjemme sat pingsspørgsmålet på byggeriets

Læs mere

Bør Kristendommen afskaffes

Bør Kristendommen afskaffes Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Ankebegæring inden 14 Dage fremsættes af Indehaveren af Forældremyndigheden.

Ankebegæring inden 14 Dage fremsættes af Indehaveren af Forældremyndigheden. Værgeraadsloven. Efter Straffeloven af 10. Februar 1866 var Handlinger, foretagne af Børn under 10 Aar, straffri; dog kunde der, naar det fandtes fornødent, af det offentlige anvendes Forbedrings- eller

Læs mere

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Inger Marie Bernhoft Civilingeniør Danmarks TransportForskning/Ermelundsvej Ermelundsvej 101, 2820 Gentofte, Danmark Baggrund Pr. 1. marts 1998 blev promillegrænsen

Læs mere

A11 A16 A17 A18. Farlig vejkryds, hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt

A11 A16 A17 A18. Farlig vejkryds, hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt A11 Farlig vejkryds, hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt Hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt. Tavlen opstilles hvor vejens forløb har betydning for nedsættelse af hastigheden.

Læs mere

INFO@ASYLET-KALUNDBORG.DK WWW.ASYLET-KALUNDBORG.DK

INFO@ASYLET-KALUNDBORG.DK WWW.ASYLET-KALUNDBORG.DK Bør nene i cen trum - en for æl drep jece LUN DE VEJ 1 4400 KA LUND BORG TLF.: 59 51 07 57 INFO@ASYLET-KALUNDBORG.DK WWW.ASYLET-KALUNDBORG.DK Ind holds for teg nelse Side 4 Side 4 Side 5 Side 6 Side 6

Læs mere

VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra

VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra Artikel i Matematik nr. 2 marts 2001 VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra Inge B. Larsen Siden midten af 80 erne har vi i INFA-projektet arbejdet med at udvikle regne(arks)programmer til skolens

Læs mere

LOKALPLAN 102. Buddinge skole Buddinge kvarter

LOKALPLAN 102. Buddinge skole Buddinge kvarter LOKALPLAN 102 Buddinge skole Buddinge kvarter GLADSAXE KOM MU NE 1996 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der gennemføres

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

Stadig flere elever går på privatskole

Stadig flere elever går på privatskole Procent Stadig flere elever går på privatskole Et ud af seks børn eller 16,5 pct., der netop har startet det nye skoleår, går på privatskole. Det er en stigning på 36,4 pct. siden 2. Tendensen er landsdækkende.

Læs mere

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg Togfonden DK Ved kontorchef Lasse Winterberg 28,5 mia. kr. til historisk modernisering af jernbanen Regeringen indgik d. 14. januar en aftale med Dansk Folkeparti og Enhedslisten om Togfonden DK. Togfonden

Læs mere

Analyse segregering i de fire største danske byområder

Analyse segregering i de fire største danske byområder 17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

behandling Mølholm Forsikring A/S god klar besked om MØLHOLM FORSIKRING A/S

behandling Mølholm Forsikring A/S god klar besked om MØLHOLM FORSIKRING A/S klar besked om Mølholm Forsikring A/S god behandling Finlandgade 1, 2. th. 5100 Odense C Tlf: 65 20 21 20 Fax: 65 20 21 21 www.behandlingsgaranti.dk info@behandlingsgaranti.dk MØLHOLM FORSIKRING A/S Vi

Læs mere

ODENSE KOMMUNE LOKALPLAN NR. 10-234

ODENSE KOMMUNE LOKALPLAN NR. 10-234 ODENSE KOMMUNE LOKALPLAN NR. 10-234 FOR DEN OFFENTLIGE VEJ SDR. BOULEVARD, DEL AF MATR. NR. 703, ODENSE BYGRUNDE, DEL AF MATR. N R. 1 CC, ODENSE VESTERMARK, SAMT MATR. N R. 742 A, ODENSE BYGRUNDE. INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Skyld eller ikke Skyld - hjælp dem

Skyld eller ikke Skyld - hjælp dem Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

DANSK VEJTIDSSKRIFT. 1930. Ekspedition: St. Kongensgade 132 1, Ejobenhavn E. Nr. 4. KAMMERHERRE, BARON J. WEDELL-WEDELLSBORG

DANSK VEJTIDSSKRIFT. 1930. Ekspedition: St. Kongensgade 132 1, Ejobenhavn E. Nr. 4. KAMMERHERRE, BARON J. WEDELL-WEDELLSBORG DANSK VEJTIDSSKRIFT Professor ved den jiolytekniske Lærednslnlt A. R. Christensen. REDAKTION: Fq. Kontorchef i Indenrigsministeriet, dizitsassessor I. Chr. u. Steizzann. I Fuldmægtig i Ministeriet for

Læs mere

VEDTÆGTER DANSK FOLKEPARTIS LANDSORGANISATION

VEDTÆGTER DANSK FOLKEPARTIS LANDSORGANISATION VEDTÆGTER DANSK FOLKEPARTIS LANDSORGANISATION CHRISTIANSBORG 1240 KØBENHAVN K 1 Nærværende vedtægter er vedtaget på landsorganisationens stiftende møde i Idrættens Hus i Vejle lørdag den 27. april 1996.

Læs mere

S. Riber Kristensen, Dalby Bygade 42, 5380 Dalby. Tlf. 65 34 11 01. riber@privat.dk

S. Riber Kristensen, Dalby Bygade 42, 5380 Dalby. Tlf. 65 34 11 01. riber@privat.dk S. Riber Kristensen, Dalby Bygade 42, 5380 Dalby. Tlf. 65 34 11 01. riber@privat.dk Til Kerteminde Kommune att. Kent Stephensen Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Dato: 19.02.2008. Bemærkninger til planforslaget

Læs mere

Chr. Bjørn Petersen Ingeniør & entreprenør København Stockholm Hovedkontor: Grønningen 15

Chr. Bjørn Petersen Ingeniør & entreprenør København Stockholm Hovedkontor: Grønningen 15 Moderne Fyrtaarne i Danmark Chr. Bjørn Petersen Ingeniør & entreprenør København Stockholm Hovedkontor: Grønningen 15 MODERNE FYRTAARNE I DANMARK Medens Fyrtaarne i Almindelighed bygges paa land eller

Læs mere

Kritisk gennemgang af økonomisk grundlag, EY rapporten: vurdering af økonomisk potentiale ved ændring af skolestrukturen i Randers kommune

Kritisk gennemgang af økonomisk grundlag, EY rapporten: vurdering af økonomisk potentiale ved ændring af skolestrukturen i Randers kommune Kritisk gennemgang af økonomisk grundlag, EY rapporten: vurdering af økonomisk potentiale ved ændring af skolestrukturen i Randers kommune Økonomien er opdelt i 2 dele: Personaleomkostninger som følge

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 22. februar 2012

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 22. februar 2012 UDSKRIFT AF HØJESTERETS DOMBOG HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 22. februar 2012 Sag 104/2010 (1. afdeling) A/S Roskilde og Omegns Fællesbageri (advokat Jens Ahrendt) mod Aktieselskabet Arbejdernes Landsbank

Læs mere

9. april 1891 Lov om Alderdomsunderstøttelse til værdige trængende udenfor Fattigvæsenet. ***** Indholdsfortegnelse til Alderdomsunderstøttelsesloven.

9. april 1891 Lov om Alderdomsunderstøttelse til værdige trængende udenfor Fattigvæsenet. ***** Indholdsfortegnelse til Alderdomsunderstøttelsesloven. 9. april 1891 Lov om Alderdomsunderstøttelse til værdige trængende udenfor Fattigvæsenet. ***** Indholdsfortegnelse til Alderdomsunderstøttelsesloven. Betingelserne for at erholde Alderdomsunderstøttelse:

Læs mere

Taldata 1. Chancer gennem eksperimenter

Taldata 1. Chancer gennem eksperimenter Taldata 1. Chancer gennem eksperimenter Indhold 1. Kast med to terninger 2. Et pindediagram 3. Sumtabel 4. Median og kvartiler 5. Et trappediagram 6. Gennemsnit 7. En statistik 8. Anvendelse af edb 9.

Læs mere

Advokatvirksomhederne i tal

Advokatvirksomhederne i tal Retsudvalget L 168 - Bilag 9 Offentligt Advokatvirksomhederne i tal Brancheanalyse maj 2005 ADVOKAT SAMFUNDET BRANCHEANALYSE 2005 Indholdsfortegnelse Advokatbranchens struktur...2 Advokatbranchens sammensætning...3

Læs mere

Bryd frem mit hjertes trang at lindre

Bryd frem mit hjertes trang at lindre Bryd lad frem n mt tet hj for tes hæng Bryd frem mt hjtes trang at lndre trang me at re ln hn dre, dre sol, stol; du ar me synd res dag mn nd gang tl vor nå de Sv.Hv.Nelsen Februar 2005 lad lad den d k

Læs mere

Kapitel 2 Tal og variable

Kapitel 2 Tal og variable Tal og variable Uden tal ingen matematik - matematik handler om tal og anvendelse af tal. Matematik beskæftiger sig ikke udelukkende med konkrete problemer fra andre fag, og de konkrete tal fra andre fagområder

Læs mere

Hvor gaar vi hen? En prædiken af. Kaj Munk

Hvor gaar vi hen? En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

( / 5540 Ul1?r~1~.. 4866 PI~TIEL BYPLPINVEDTÆI~T NR 0 2 I ULLERSLEV KO~1MUNEO

( / 5540 Ul1?r~1~.. 4866 PI~TIEL BYPLPINVEDTÆI~T NR 0 2 I ULLERSLEV KO~1MUNEO 22.../ Ammelder: Ullrjev&où ( / 5540 Ul1?r1.. 4866 PITIEL BYPLPINVEDTÆIT NR 0 2 I ULLERSLEV KO1MUNEO 31. JUL 972 medfør af byplanloven (lovbekendtgørelse nr0 63 af 2o0 februar 197o) fastsættes følgende

Læs mere

BORGERFORENING FOR ALLESØ, NÆSBYHOVED BROBY, SKOVS HØJRUP OG KIRKENDRUP

BORGERFORENING FOR ALLESØ, NÆSBYHOVED BROBY, SKOVS HØJRUP OG KIRKENDRUP BORGERFORENING FOR ALLESØ, NÆSBYHOVED BROBY, SKOVS HØJRUP OG KIRKENDRUP NOTAT AF 14. SEPTEMBER 2011 ANBEFALINGER TIL FORBEDRING AF TRAFIKFORHOLD I FIRKANTEN BELDRINGEVEJ, BOGENSEVEJ, STÆREHUSVEJ OG SØHUSVEJ

Læs mere

Beretning TILSKUD TIL RETSHJÆLPSINSTITUTIONER

Beretning TILSKUD TIL RETSHJÆLPSINSTITUTIONER Beretning om TILSKUD TIL RETSHJÆLPSINSTITUTIONER Afgivet af Civilstyrelsen i april - 1 - Reglerne Som led i implementeringen af reformen vedrørende blandt andet fri proces og retshjælp, der er vedtaget

Læs mere

1. INDLEDNING 2. BAGGRUND OG FORMÅL 3. LOVENS BESLUTNINGSTYPER 4. BYFORNYELSENS ORGANISATION 5. FORDELING AF OFFENTLIG STØTTE

1. INDLEDNING 2. BAGGRUND OG FORMÅL 3. LOVENS BESLUTNINGSTYPER 4. BYFORNYELSENS ORGANISATION 5. FORDELING AF OFFENTLIG STØTTE 1 1. INDLEDNING 2. BAGGRUND OG FORMÅL 3. LOVENS BESLUTNINGSTYPER 4. BYFORNYELSENS ORGANISATION 5. FORDELING AF OFFENTLIG STØTTE 6. HELHEDSORIENTERET BYFORNYELSE 7 BYGNINGSFORNYELSE 8. AFTALT BOLIGFORBEDRING

Læs mere

Internet baseret skolevejsundersøgelse - oplevede trafikale problemer i Sorø Kommune

Internet baseret skolevejsundersøgelse - oplevede trafikale problemer i Sorø Kommune Sorø Kommune Internet baseret skolevejsundersøgelse - oplevede trafikale problemer i Sorø Kommune COWI A/S Nørretorv 14 4100 Ringsted Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Baggrund Sorø Kommune

Læs mere

Brovst kommune, Brovst Kirkeby Skole, 1852-1934, Embedbog 1901 1931 LK-008 910-2. Undervisningsplaner etc. fortsat

Brovst kommune, Brovst Kirkeby Skole, 1852-1934, Embedbog 1901 1931 LK-008 910-2. Undervisningsplaner etc. fortsat Brovst kommune, Brovst Kirkeby Skole, 1852-1934, Embedbog 1901 1931 LK-008 910-2 Undervisningsplaner etc. fortsat Brovst Skole. 1. En Lærer 2-3 2 Klasser fælles for Drenge og Piger. Eet Lokale 4 Ferieplan

Læs mere

I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens beslutning af 24. april 2012 1 om ekspropriation til etablering af en cykelsti langs T vej.

I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens beslutning af 24. april 2012 1 om ekspropriation til etablering af en cykelsti langs T vej. DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 19. april 2013 12/06000-25 Søren Peter Kongsted spk@vd.dk 7244 3113 EKSPROPRIATION TIL ETABLERING AF CYKELSTI I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens

Læs mere

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash Kapitel 4. Hash Selvom hash har været ulovligt i Danmark siden 1953, er det et forholdsvis udbredt stof. Regeringens Narkotikaråd skønner, at det årlige hashforbrug er på over 25 tons eller omregnet i

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1 Typer og placeringer af chikaner 2 Forslag til ændringer 3 Plan og økonomi for udskiftning

Indholdsfortegnelse. 1 Typer og placeringer af chikaner 2 Forslag til ændringer 3 Plan og økonomi for udskiftning Grundejerforeningen Nørvang Vurdering af Stillevejsforanstaltninger COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Typer og placeringer

Læs mere

De Ny gam le mo bi li serer

De Ny gam le mo bi li serer De Ny gam le mo bi li serer Af Knud Ra mi an Hvis kært barn har man ge navne - må vi el ske al der dom - men. El ler og så hand ler det om præ cis det modsat te. Vi fryg ter og ha der al der dom men og

Læs mere

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt Store forskelle på, hvor i landet besøget bliver fravalgt Antallet af danskere, der ikke har været til 3 år i træk, er vokset med 10 pct. fra 2003 til 2008. Og der er store forskelle på hvor i landet,

Læs mere

Høringsnotat. Følgende organisationer m.v. kan tilslutte sig forslaget eller har ikke haft bemærkninger til forslaget:

Høringsnotat. Følgende organisationer m.v. kan tilslutte sig forslaget eller har ikke haft bemærkninger til forslaget: Transportudvalget 2011-12 L 39 Bilag 1 Offentligt Gammel Mønt 4 1117 København K Telefon 7226 7000 Fax 7226 7070 info@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Høringsnotat Vedrørende forslag til lov om

Læs mere

UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR ODENSE BY- OG HERREDSRETS 5. AFDELING

UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR ODENSE BY- OG HERREDSRETS 5. AFDELING UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR ODENSE BY- OG HERREDSRETS 5. AFDELING År 1978 den 25. oktober blev i Odense by- og herredsrets 5. afd. i BS 614/78 Andelsselskabet Nr. Lyndelse Vandværk, Nr. Lyndelse, B mod afsagt

Læs mere

Ved skrivelse af 30. september 1997 spurgte advokat A på vegne af K pensionskasse Finanstilsynet:

Ved skrivelse af 30. september 1997 spurgte advokat A på vegne af K pensionskasse Finanstilsynet: Kendelse af 28. oktober 1998. 98-35.914. Spørgsmål om, hvorvidt en pensionskasse måtte være medejer af en nærmere bestemt erhvervsvirksomhed. Lov om tilsyn med firmapensionskasser 5. (Holger Dock, Suzanne

Læs mere

Noget om arbejderbevægelsens historie

Noget om arbejderbevægelsens historie Noget om arbejderbevægelsens historie Lønarbejde Løn = prisen på varen arbejdskraft Lønarbejde Løn = prisen på varen arbejdskraft En fagforening er en sammenslutning af sælgere, med det formål at (forsøge

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 12. maj 2014

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 12. maj 2014 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 12. maj 2014 Sag 274/2013 UngBo Danmark A/S under rekonstruktion (advokat Stephan Muurholm) mod A (advokat Flemming Wahrén, beskikket) I tidligere instanser er afsagt

Læs mere

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

HADEBSLEV KOMMUNE. ^Byplanvedtægt nr. 14 \ for et område øst for Starup,

HADEBSLEV KOMMUNE. ^Byplanvedtægt nr. 14 \ for et område øst for Starup, HADEBSLEV KOMMUNE ^Byplanvedtægt nr. 14 \ for et område øst for Starup, HADERSLEV KOMMUNE PARTIEL BYPLANVEDTÆGT NR/14. Byplanvedtægt nr. 14 for et område øst for Starup«I medfør af byplanloven ( lovbekendtgørelse

Læs mere

Fogh-Andersen advokatfirma aps

Fogh-Andersen advokatfirma aps H A S T E R Sendt pr. mail til: post@frederikshavn.dk Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn Att.: Samtlige medlemmer af Økonomiudvalget-tillige sendt direkte til disse Dato: 18. marts

Læs mere

TV 2 DANMARK A/S Teglholm Allé 16 2450 København SV. Att. Reklamejura

TV 2 DANMARK A/S Teglholm Allé 16 2450 København SV. Att. Reklamejura TV 2 DANMARK A/S Teglholm Allé 16 2450 København SV Att. Reklamejura RADIO- OG TV-NÆVNET Mediesekretariatet 28. januar 2009 Sagsnr: 2008-0233 Ulrike Clade Christensen Fuldmægtig, cand.jur. ucc@bibliotekogmedier.dk

Læs mere

Eksponentielle sammenhænge

Eksponentielle sammenhænge Eksponentielle sammenhænge 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 Indholdsfortegnelse Variabel-sammenhænge... 1 1. Hvad er en eksponentiel sammenhæng?... 2 2. Forklaring med ord af eksponentiel vækst... 2, 6

Læs mere

Bilag 2: Beslutningsoplæg om justering af parkeringstakster, pris på beboerlicenser samt rød betalingszones grænse

Bilag 2: Beslutningsoplæg om justering af parkeringstakster, pris på beboerlicenser samt rød betalingszones grænse KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Anvendelse BILAG 2 Bilag 2: Beslutningsoplæg om justering af parkeringstakster, pris på beboerlicenser samt rød betalingszones grænse Dette notat

Læs mere

Afgørelse af 00-12-04 - Dansk Supermarked A/S (1999/1425-9)

Afgørelse af 00-12-04 - Dansk Supermarked A/S (1999/1425-9) Indenrigsministeriet Dato: 28. april 2002 Kontor: 2.ø.kt. J.nr.: 1999/1425-9 Afgørelse af 00-12-04 - Dansk Supermarked A/S (1999/1425-9) Ved anvendelse af lønningsreglen er det den samlede kommunale skatteandel,

Læs mere

Status over Specialtandpleje 2014 Kommunerne i Region Midt

Status over Specialtandpleje 2014 Kommunerne i Region Midt Status over Specialtandpleje 2014 Kommunerne i Region Midt 1 Specialtandpleje i kommunerne i Region Midt 2014 Patientunderlag I 2014 var 4.043 patienter visteret til specialtandpleje i 18 af de 19 kommuner

Læs mere

Partiel byplanvedtægt nr. 7 (tidligere Holmsland Kommune)

Partiel byplanvedtægt nr. 7 (tidligere Holmsland Kommune) Partiel byplanvedtægt nr. 7 (tidligere Holmsland Kommune) er d. 15.11.2011 blevet delvis aflyst. Det aflyste område er i stedet omfattet af: Lokalplan nr. 316 For et område til boligformål ved Minervavej,

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Lave renter understøtter polariseringen på boligmarkedet

Lave renter understøtter polariseringen på boligmarkedet 12. maj 214 Lave renter understøtter polariseringen på boligmarkedet Polariseringen på det danske boligmarked tog til i 213, hvor handelsaktiviteten lå langt under normalt i mange områder af landet, mens

Læs mere

Projekt 10.16: Matematik og demokrati Mandatfordelinger ved sidste kommunalvalg

Projekt 10.16: Matematik og demokrati Mandatfordelinger ved sidste kommunalvalg Projekt 10.16: Matematik og demokrati Mandatfordelinger ved sidste kommunalvalg Introduktion: Vi vil nu se på et konkret eksempel på hvordan man i praksis fordeler mandaterne i et repræsentativt demokrati,

Læs mere

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danmarks Statistik har offentliggjort en ny opgørelse af formuerne blandt danske familier. Det er første gang, at Danmarks Statistik offentliggør formuestatistik,

Læs mere

DANMARKS VEJNET EN INVESTERING

DANMARKS VEJNET EN INVESTERING DANMARKS VEJNET EN INVESTERING December 2013 2 indhold 2 Indhold og baggrund 3 Det er dyrt at spare 4 To cases 5 Den dyre forskel 6 De kommunale budgetter 7 Et nyt mindset 1521 december 2013. Fotos: COWI/Niels

Læs mere

SF Nordjyllands E45-trafikløsning 2013-2030 : September 2013

SF Nordjyllands E45-trafikløsning 2013-2030 : September 2013 SF Nordjyllands E45-trafikløsning 2013-2030 : September 2013 Forbedring af sikkerhed og kapacitet på E45 ved Limfjordstunnelen SF er af den opfattelse, at den langstrakte diskussion om den 3. Limfjordsforbindelse

Læs mere

Borgernes holdning til trafik

Borgernes holdning til trafik Borgernes holdning til trafik Region Syddanmark Rapport Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Resumé af resultater Side 5 Borgerprioriteringer af trafikforbindelser Side 7 Kattegatbroens betydning Side

Læs mere

Det kapitalistiske Samfunds Fejl rammer ikke arbejderne alene, men hele den brede befolkning.

Det kapitalistiske Samfunds Fejl rammer ikke arbejderne alene, men hele den brede befolkning. Mellemkrigstiden var præget af store økonomiske kriser og de følger, som disse havde for befolkningen. Derfor blev spørgsmålet om statens sociale ansvar aktuelt, hvilket især Venstre og Socialdemokratiet

Læs mere

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR Transportudvalget 2011-12 L 78 Bilag 5 Offentligt Bevarlandtaxaernes landsdækkende undersøgelse af land- og bytaxier i Danmark NY UNDERSØGELSE OM UDKANTSDANMARK: HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 20. december 2013

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 20. december 2013 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 20. december 2013 Sag 196/2012 (1. afdeling) Codan Forsikring A/S (advokat Christina Neugebauer) mod A (advokat Karsten Høj, beskikket) I tidligere instans er afsagt dom

Læs mere

Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 421 Offentligt. J.nr. Til Folketingets Skatteudvalg

Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 421 Offentligt. J.nr. Til Folketingets Skatteudvalg Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 421 Offentligt J.nr. j.nr.. 09-105958 Dato : 16. juni 2009 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 421 af 10. juni 2009. (Alm.

Læs mere

Hvornår kan flere sommerhuse sælges skattefrit

Hvornår kan flere sommerhuse sælges skattefrit - 1 Hvornår kan flere sommerhuse sælges skattefrit Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Sommerhuse kan i mange tilfælde sælges skattefrit efter sommerhusreglen. Det er efter skattemyndighedernes

Læs mere

Tal. Vi mener, vi kender og kan bruge følgende talmængder: N : de positive hele tal, Z : de hele tal, Q: de rationale tal.

Tal. Vi mener, vi kender og kan bruge følgende talmængder: N : de positive hele tal, Z : de hele tal, Q: de rationale tal. 1 Tal Tal kan forekomme os nærmest at være selvfølgelige, umiddelbare og naturgivne. Men det er kun, fordi vi har vænnet os til dem. Som det vil fremgå af vores timer, har de mange overraskende egenskaber

Læs mere

Kapitel 7 Matematiske vækstmodeller

Kapitel 7 Matematiske vækstmodeller Matematiske vækstmodeller I matematik undersøger man ofte variables afhængighed af hinanden. Her ser man, at samme type af sammenhænge tit forekommer inden for en lang række forskellige områder. I kapitel

Læs mere

Statsforvaltningens brev til en forening. Vedr.: Klage over Kolding Kommune.

Statsforvaltningens brev til en forening. Vedr.: Klage over Kolding Kommune. Statsforvaltningens brev til en forening Vedr.: Klage over Kolding Kommune. Ældre Sagen har den 4. marts 2010 klaget over, at Ko l- ding Kommune i forbindelse med budgetlægningen for 2010 har ændret kriterierne

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Kompendium i faget. Matematik. Tømrerafdelingen. 2. Hovedforløb. Y = ax 2 + bx + c. (x,y) Svendborg Erhvervsskole Tømrerafdelingen Niels Mark Aagaard

Kompendium i faget. Matematik. Tømrerafdelingen. 2. Hovedforløb. Y = ax 2 + bx + c. (x,y) Svendborg Erhvervsskole Tømrerafdelingen Niels Mark Aagaard Kompendium i faget Matematik Tømrerafdelingen 2. Hovedforløb. Y Y = ax 2 + bx + c (x,y) X Svendborg Erhvervsskole Tømrerafdelingen Niels Mark Aagaard Indholdsfortegnelse for H2: Undervisningens indhold...

Læs mere