RESUMÉ... I FORKORTELSER... II INTRODUKTION... III DEL A: NATIONAL KONTEKST OG PROBLEMANALYSE...

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "RESUMÉ... I FORKORTELSER... II INTRODUKTION... III DEL A: NATIONAL KONTEKST OG PROBLEMANALYSE..."

Transkript

1 Projektdokument September 2008 Bæredygtig Turisme i Nicaragua - et samarbejde mellem Fundación del Río, CANTUR/Río San Juan og Nepenthes Nepenthes Postboks 5102 Odensegade 4 B 8100 Århus C Att. Karin Elisabeth Lind, Afdelingsleder

2 Indhold RESUMÉ... I FORKORTELSER... II INTRODUKTION... III DEL A: NATIONAL KONTEKST OG PROBLEMANALYSE... 5 FATTIGDOM OG ØKONOMI... 5 NATURRESSOURCER... 5 SOCIOØKONOMISK KONTEKST I PROJEKTOMRÅDET... 6 STAT, MYNDIGHEDER OG TURISMEPOLITIK... 7 PROBLEMANALYSE... 8 FUNDACIÓN DEL RÍO FDR (ANSVARLIG PARTNER) CANTUR I PROVINSEN RÍO SAN JUAN, CANTUR-RSJ, (STØTTEPARTNER) DEL B: PROJEKTBESKRIVELSE FORMÅL OG INDIKATORER MÅLGRUPPE OVERORDNET STRATEGI RESULTATER, AKTIVITETER OG SPECIFIKKE STRATEGIER INPUTS FORUDSÆTNING OG RISICI DEL C: PROJEKTETS ORGANISERING OG LEDELSE PROJEKTORGANISERING LEDELSE OG KOORDINERING MONITORERING, EVALUERING OG AFRAPPORTERING BUDGET BUDGETFORVALTNING OG REGNSKABSAFLÆGGELSE BILAG... FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE DEFINERET. 1. LOG FRAME...FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE DEFINERET. 2. BUDGET...FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE DEFINERET. 3. IMPLEMENTERINGSPLAN...FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE DEFINERET. 4. PROJEKTRELATERET OPLYSNING I DANMARK...FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE DEFINERET. 5. SKEMA OM NEPENTHES FOLKELIGE FORANKRING...FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE DEFINERET. 6. PROJEKTORGANIGRAM...FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE DEFINERET. 7. STILLINGSPROFILER...FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE DEFINERET. 8. INDLEDENDE SAMARBEJDSAFTALER MELLEM PARTNERE...FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE DEFINERET. 9. STØTTEERKLÆRINGER (FRA KOMMUNER, CANTUR NATIONALT)... FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE DEFINERET. 10. KORT OVER NICARAGUA OG PROVINSEN RÍO SAN JUAN...FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE DEFINERET. 11. INFORMATION OM MÅLGRUPPELANDSBYER OG PROJEKTOMRÅDET... FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE DEFINERET. 12. TURISMESTATISTIK FOR NICARAGUA (2005)...FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE DEFINERET. 13. NEPENTHES VEDTÆGTER (2008)...FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE DEFINERET.

3 Resumé Country and sector Nicaragua Environment / Rural development / Civil Society strengthening / Tourism Project title Sustainable Tourism in Nicaragua Objectives Development objective: Sustainable tourism in the Biosphere Reserve in the province of Río San Juan contributes to protection of natural resources and generates an economic and social development in communities that strengthens civil society and reduces poverty. Immediate objectives: 1. Key actors for development of sustainable tourism define and implement an agreed strategy and good practises for the province. 2. Poverty has been reduced by increasing the generation of incomes in 14 communities through activities related to sustainable tourism. 3. Local and provincial civil society organisations are strengthened and undertake advocacy that secures high priority of social and environmental matters and basic services for sustainable development and tourism. Target groups Rural communities situated in the Biosphere Reserve in the province of Río San Juan in southern Nicaragua in buffer zones to various protected areas, like the Biological Reserve Indio Maíz and Ramsar areas. Main outputs Reduced poverty in communities and reduced environmental degradation in buffer zones to protected areas. Strengthened civil society organisations community based and NGOs and a strengthened sector for sustainable tourism. Risks and pre-conditions Though the authorities and private businesses prioritise sustainable tourism, they do not put into practise the laws, plans and goodwill referring to the tourism development, and thereby risk jeopardising the involvement of rural communities and the sustainable management of protected areas and natural resources. Partner organisations The NGO: Fundación del Río (FdR) in collaboration with The provincial Tourism Chamber: CANTUR Río San Juan (CANTUR-RSJ) (Asociación Cámara Nicaragüense de la pequeña y mediana industria Turística, departamental). Amount applied for DKK: ,- Implementation period 47 months, I

4 Forkortelser A.S.N. Asociación Storia Natura, Italia Italiensk udviklingsorganisation Storia Natura BID Banco Internacional de Desarrollo Den Internationale Udviklingsbank CA-4 Centroamérica 4 países. Libre comercio y circulación: Nicaragua, El Salvador, Honduras, Guatemala Mellemamerika 4 lande. Fri handel og bevægelse: Nicaragua, El Salvador, Honduras, Guatemala CITES Convención sobre el Comercio Internacional de especies amenazadas de flora y fauna silvestres International Konvention vedrørende handel med truede dyr og planter CANTUR Cámara Nicaragüense de la pequeña y mediana industria Turística Nicaraguansk kammer for små og mellemstore turismevirksomheder CANTUR-RSJ Cámara Nicaragüense de la pequeña y mediana industria Turística Río San Juan Nicaraguansk kammer for små og mellemstore turismevirksomheder i provinsen Río San Juan CODESO-RSJ Comisión de Desarrollo Sostenible Río San Juan Kommission for bæredygtig udvikling i Río San Juan FdR Fundación del Río Flodens organisation - nicaraguansk miljø-ngo FSLN Frente Sandinista de Liberación Nacional Den Sandinistiske Frihedsvægelse INAFOR Instituto Nacional Forestal Nationalt Skovinstitut INTUR Instituto Nicaragüense de Turismo Nicaraguansk Turismeinstitut MAGFOR Ministerio de Agropecuario y Forestal Skov- og Landbrugsministerium MARENA Ministerio de Ambiente y los Recursos Naturales Ministerium for miljø og naturressourcer MIGOB Ministerio de Gobernación Regeringsministerium MINED Ministerio de Educación Undervisningsministerium MINSA Ministerio de Salud Sundhedsministerium MTI Ministerio de Transporte e Infraestructura Ministerium for transport og infrastruktur PMS Proyecto de Manejo Sostenible (Danida) Projekt for Bæredygtig Forvaltning (Danida) PND Plan Nacional de Desarrollo (de Nicaragua) National Udviklingsplan (Nicaragua) PRODESOC Programa para el desarrollo rural sostenible en el Municipio El Castillo Program for bæredygtig landudvikling i El Castillo kommune RAAN Región Autónoma del Atlántico Norte Den Autonome Nordatlantiske Region RAAS Región Autónoma del Atlántico Sur Den Autonome Sydatlantiske Region RECOTURH Red de comunidades turísticas de Honduras Netværk af turismelandsbyer i Honduras RETE Italia Asociación de Técnicos para la Solidaridad y Cooperación Internacional Italiensk organisation for Internacional Soledaritet og Samarbejde SNV Servicio Holandés de Cooperación al Desarrollo Det Hollandske Udviklingsorgan UAM Unidades Ambientales Municipales Kommunale miljøenheder UICN Unión Internacional para la Conservación de la Naturaleza International Union for Naturbevarelse UNESCO Organización de las Naciones Unidas para la Educación, la Ciencia y la Cultura De Forende Nationers organisation for Uddannelse, Videnskab og Kultur USD Dólar (Estados Unidos) Nordamerikansk dollar WTO World Tourism Organization II

5 Introduktion Ideen til projektet Bæredygtig Turisme i Nicaragua udsprang: Fra lokale familier (målgruppen), som har udtrykt deres interesse i at modtage og drage fordel af det voksende antal turister, der besøger Rio San Juan provinsen. Fra organisationer i landsbyerne, som har givet udtryk for behovet for at styrke deres organisationer og deres kapacitet til at forhandle med lokale myndigheder. Fra Fundación del Río (FdR), der gennem sit arbejde for en bæredygtig udvikling har set potentialet for turisme og behovet for at fokusere på generering af indkomst i landsbyerne og beskyttelse af områdets naturressourcer. Fra Turismekammerets afdeling i Rio San Juan (CANTUR-RSJ), der har interesse i at forbedre udbuddet og kvaliteten af områdets turismeprodukter. Fra Nepenthes, der har været involveret i bæredygtig udvikling i Rio San Juan siden 1999 i samarbejde med FdR og har bæredygtig turisme som et strategisk prioritetsområde i arbejdet for at styrke civilsamfundet, reducere fattigdommen og beskytte naturressourcerne. Fra det Danida-rekvirerede review af projektet Miljøbevidstgørelse i bufferzonen til Gran Reserva Biológica Indio Maíz Nicaragua (herefter Miljøbevidstgørelsesprojektet), som pegede på mulighederne for en indsats omkring bæredygtig turisme i området. 1 Projektet har ingen forudgående projektfaser med fokus på bæredygtig turisme. FdR og Nepenthes har imidlertid samarbejdet og arbejdet i provinsen i snart 10 år med projektet Miljøbevidstgørelse (finansieret af Danida, 2 faser, og ). Erfaringerne, resultaterne og det store kendskab til området, som Miljøbevidstgørelsesprojektet har skabt, danner grundlag for forberedelsen af dette projekt. Projektet for miljøbevidstgørelse havde til formål: (I) at sikre miljøundervisning i skolerne i El Castillo kommune for at bevidstgøre fremtidige generationer, (II) styrke den sociale identitet hos børn og unge og disses organisationer for at opnå indflydelse på deres fremtidige udvikling, og (III) udøve fortalervirksomhed overfor relevante offentlige myndigheder for at de påtager sig ansvar for miljøuddannelse og beskyttelse af miljøet. Resultaterne viser, at i mange landsbyer er de unge bedst organiseret med mest indflydelse på specifikke områder, at skolerne gennem deres miljø- og landsbyaktiviteter er vigtige aktører i forhold til at skabe forandring, og at de offentlige myndigheder er modtagelige overfor fortalervirksomhed og dét at træffe beslutninger til gavn for miljøet og miljøundervisningen ved at integrere faget Naturressourcer og Miljø i kommunens skoler. Resultaterne har også inspireret unge i to andre kommuner (San Carlos og San Miguelito), som er begyndt at organisere sig. For øjeblikket er næsten 600 unge organiseret i de tre kommuner. Til trods for dette viser evalueringer, at der er behov for både opfølgning og tid til at øve indflydelse, så myndighederne og de skiftende politikere lever op til deres ansvar, at det er en udfordring at involvere unge med få erfaringer og uden ressourcer såsom jord i indkomstskabende aktiviteter, og at reduktion af fattigdommen skønt situationen langs floden San Juan langsomt har forbedret sig stadig er en stor udfordring for provinsen. Udover at tage afsæt i erfaringerne fra Nepenthes projekt Bæredygtig Turisme i Honduras, fase II, er dette projekt baseret på erfaringer og læring fra Nepenthes og FdRs foregående projekt Miljøbevidstgørelse i Rio San Juan, og videreudvikler resultater herfra. I april 2007 finansierede Danida en evaluering af anden fase af Miljøbevidstgørelsesprojektet, som blev gennemført af konsulenten Michael Thurland. Han anbefaler i sin afsluttende rapport udvikling af turisme som et potentiale for området, der kan skabe indtægter til landbefolkningen. 2 Derudover konkluderer han, at samarbejdet mellem Fundación del Río og Nepenthes har fungeret som gensidig støtte og været positivt for begge parter. Med dette projekt fortsætter Nepenthes sin indsats for styrkelse og samarbejde med civilsamfundets organisationer og projektet bidrager til at opbygge større kapacitet i de lokale organisationer og ungdomsgrupper. Gennem besøg i landsbyer og ved turistattraktioner, interviews og workshops med repræsentanter for 10 landsbyer, har FdR og Nepenthes lavet en analyse af målgruppens interesser og behov, potentialer og muligheder for involvering i aktiviteter relateret til bæredygtig turisme i tre kommuner i Rio San Juan provinsen. En metode der blev brugt, var at kategorisere landsbyer bl.a. ud fra kriterier om fattigdom, 1 Final report, Mid-term review, Thurland, Michael (2007), bilag Final report, Mid-term review, Thurland, Michael (2007), bilag 10. III

6 miljøtrusler, tilgængelighed og turismepotentiale (se et resume i bilag 11). Derudover er der lavet interviews med medlemmer af CANTUR, turismevirksomheder (lokale og nationale), nationale turismesammenslutninger og offentlige myndigheder. Analysen viser bl.a. følgende muligheder: At turisme kan være et middel til at styrke landsbyerne og deres organisationer og give naturressourcerne og den lokale kultur en værdi. Aktører på alle niveauer udtrykker interesse i at involvere landsbyerne (eller selv blive involveret) i turisme, forbedre udbuddet og støtte den bæredygtige udvikling (se støtteerklæringer i bilag 9). Nogle har allerede ideer og planer for at investere i sektoren. Provinsens naturrigdomme, der omfatter naturreservaterne Reserva de Biosfera Río San Juan, det biologiske reservat Indio Maíz og Ramsar vådområder, samt kultur og historie udgør turistattraktioner, som strækker sig ud til mange landsbyer. Antallet af turister i landet har været stigende gennem de seneste år (se bilag 12 med statistikker fra INTUR 2005) På samme tid viser analysen og erfaringer fra området, at der også ligger udfordringer i at sikre en bæredygtig turisme i området i forhold til: kapacitet og viden om turisme i landsbyerne og i provinsen, infrastruktur og behov for grundlæggende serviceydelser, organiseringsniveau, markedsføring og en fælles strategi opnået gennem konsensus for en bæredygtig turisme i provinsen. Projektet arbejder på at styrke turismen og betingelserne for en bæredygtig turisme gennem kurser og fortalervirksomhed, og vil således bidrage til at imødegå udfordringerne. Erfaringer viser også, at det tager lang tid i denne kontekst at ændre holdninger, opbygge kapacitet og opnå støtte fra de offentlige myndigheder. Derfor tænkes der i en langsigtet strategi og behov for opfølgning og eventuel støtte fra yderligere faser udover dette projekt. 3 Som en del af processen med at udvikle projektet har FdR og Nepenthes mødtes af tre omgange for at diskutere og revidere projektet, hvor også målgruppens interesser og holdninger, der blev udtrykt under workshops i landsbyerne, løbende er integreret. CANTUR-RSJ og FdR, CANTUR-RSJ og Nepenthes og de tre parter i fællesskab har også mødtes flere gange. Projektets dokumenter er alle blevet færdigformuleret på spansk i samarbejde mellem FdR og Nepenthes og revideret med ideer fra CANTUR-RSJ. 3 Hvis Nepenthes opnår en programaftale med Danida, vil aktiviteterne i en eventuel anden fase blive integreret i dette program. IV

7 Del A: National kontekst og problemanalyse Fattigdom og økonomi Ifølge Verdensbanken var Nicaraguas BNP på 1000 USD per capita i Nicaragua er således det næstfattigste land i Latinamerika efter Haiti. Landet er karakteriseret ved en meget stor social ulighed, hvilket betyder at indtægterne hos den fattige landbefolkning ligger langt under gennemsnitsindkomsten i resten af landet. Det anslås, at 46% af befolkningen lever under UNDPs fattigdomsgrænse på 1 dollar om dagen. Nicaraguas befolkning er på 5,7 mil. (2007), hvoraf 43% bor i landområder, hvor udviklingen af den fysiske og sociale infrastruktur generelt er meget dårlig. Arbejdsløsheden og underbeskæftigelsen i Nicaragua vurderes til 52% i Til trods for en økonomisk udvikling med en årlig vækst på 3.7% i 2006, har det generelle fattigdomsniveau ikke forbedret sig meget i de seneste år. 6 Manglen på arbejde og offentlig service i form af uddannelse, sundhed, infrastruktur osv. medfører migration, hovedsagelig blandt landbefolkningen, i et forsøg på at finde bedre muligheder. Ifølge Verdensbanken er de største udfordringer for Nicaragua at (a) fastholde en stabil makro-økonomi, (b) opnå større effektivitet i den offentlige sektor, (c) opbygge et konkurrencedygtigt investeringsklima, (d) optimere det menneskelige potentiale, og (e) udvide de økonomiske muligheder for de fattige, specielt i landområder. Naturressourcer Halvdelen af Nicaraguas landterritorium er dækket af skov og skovområder, hvoraf størstedelen findes i den østlige del af landet i provinserne Jinotega, RAAN, RAAS og Río San Juan, hvor også de højeste fattigdomsrater findes (se landkort, bilag 10). 7 Mere end 18% af landet er udlagt som beskyttede områder, som udgør 75 formelt anerkendte områder. Hele projektområdet ligger indenfor den Mellemamerikanske Biologiske Korridor et initiativ, der sigter mod et sammenhængende skovdække fra det sydlige Mexico til Panama. Denne korridor er anerkendt som et af verdens vigtigste skovområder grundet dets rigdom og diversitet i flora og fauna, og fordi den har en funktion som gennemgangsområde for dyr og planter mellem to kontinenter. 8 Dvs. beskyttelsen af skove og naturressourcer i Rio San Juan har betydning internationalt, regionalt og lokalt. Den hurtige nedbrydelse af korridoren skyldes faktorer som mangel på alternativer for de fattige i de mellemamerikanske lande, mangel på kontrol og sanktioner fra myndighederne og til trods for deklarationer om det modsatte ringe koordinering og vilje til handling for langsigtede løsninger hos de mellemamerikanske regeringer. Nicaragua har således mistet 17% af sit skovareal fra 1990 til Tallet omfatter, at der i visse områder af landet er en netto-forøgelse af skovarealet, mens der i den atlantiske region mod øst er en udbredt afskovning af landets naturskove. Earth Trends vurderer, at mindst 27% af naturskovene forsvandt mellem 1990 og I 2006 blev lov 585, Veda Forestal (skovhugst stop), vedtaget af Nationalforsamlingen med krav om en række begrænsninger for skovsektoren i hele landet. Bl.a. defineredes 10 km beskyttelseszoner omkring visse beskyttede områder og langs grænserne til nabolandene, hvor der er totalforbud mod at fælde samtlige træarter. Således er den bæredygtige skovdrift i øjeblikket ikke en mulighed for at skabe indtægter i kommunerne San Carlos og El Castillo, da disse ligger langs grænsen til Costa Rica og rummer adskillige beskyttede områder. Der er i dag næsten ingen skovproduktion i området, hverken legal eller illegal, men der er ingen tegn på, at raten for naturskovrydning er reduceret, idet udvidelse af landbrugsjord fortsætter som den største trussel mod områdets naturressourcer. En stor del af Rio San Juan provinsen (og dele af naboprovinsen RAAS) blev certificeret som biosfære La Reserva de Biosfera del Sureste de Nicaragua af UNESCOs program Mennesket og Biosfæren i Biosfæren ( km²) omfatter i Río San Juan 5 beskyttede områder:

8 Det biologiske reservat Indio Maíz 3600 km² Det nationale monument Øgruppen Solentiname dekret # km² Det historiske monument Fortet La Inmaculada Concepción de María 38 km² Dyrerefugiet Río San Juan Ramsar site # km² Refugiet Los Guatuzos Ramsar site # km² Dertil bør føjes: Systemet af vådområder ved San Miguelito Ramsar site # km² Udover skov i vid udstrækning omfatter biosfæren et rigt dyreliv, der inkluderer mange arter af pattedyr, fugle, amfibier, krybdyr og fisk nogle af disse endemiske og mange truede med risiko for udryddelse. Her lever jaguar (CITES I), søkøer (CITES I), grøn ara (CITES I), tapir (CITES I), puma (CITES I), edderkoppeabe (CITES I), brøleabe, ørn, alligator, hornfisk osv. Denne rigdom samt regionens historie og kultur med velegnede forhold udgør et stort potentiale for turisme og er grundlaget for lokalbefolkningens overlevelse, og det bidrager samtidig til at stabilisere klimaændringer, hvorfor deres beskyttelse er vigtig. På samme tid er miljøet, klimaet og naturressourcerne truet af lokalbefolkningens udvidelse af land- og kvægbrugsgrænsen, udvidelse af monokulturplantager som f.eks. oliepalme, appelsin og melina, den ukontrollerede forurening med kemikalier og manglen på systemer til behandling af spildevand og affald. Dette samspil udgør en ond cirkel, hvor fattigdommen er en central faktor, der fører til miljøødelæggelse, hvilket betyder at de tilgængelige ressourcer for den fattige befolkning bliver færre og mindre anvendelige. Dette medfører også potentielle kampe og sociale konflikter omkring ressourcerne og risikoen for naturkatastrofer øges. Socioøkonomisk kontekst i projektområdet Indbyggertallet i Rio San Juan ligger omkring De fleste er mestizer. Mere end 70% af befolkningen er under 30 år og i nicaraguansk sammenhæng betegnet som børn og unge (se tabel nedenfor). De fleste indbyggere er tilflyttere fra andre provinser, som søger jord og ressourcer for at overleve. Lokalbefolkningens historie i området er relativ kort og ikke særlig rodfæstet. I halvfjerdserne var indbyggerantallet lidt over , og det er steget løbende siden. 10 Den tiltagende befolkningsvækst udgør et stort pres på naturressourcerne og på jorden, der ofte ikke er egnet til traditionelt landbrug, der anvendes for at producere tilstrækkelig med føde og indtægter til familierne. Den demografiske udvikling og subsistensøkonomien vil fortsat lægge pres på ressourcerne, hvis ikke befolkningen udvikler nye og alternative indtægtsmuligheder, som f.eks. bæredygtig turisme. Flertallet af befolkningen lever af landbrug, kvægdrift, jagt og fiskeri på subsistensniveau, og er følgelig meget afhængige af deres jord og naturressourcer. Indtægtskilderne er begrænsede i provinsen og muligheden for at finde job som ufaglært arbejder er begrænset til monokulturplantagerne, visse dele af servicesektoren og sæsonarbejde i Costa Rica, normalt 3-5 måneder af året. Det generelle uddannelsesniveau i provinsen er lavt og en stor del af den voksne befolkning kan hverken læse eller skrive. Adgang til uddannelse specielt gymnasium og højere uddannelse er begrænset, og kvaliteten af undervisningen og de tilgængelige materialer er generelt lav. Skolerne har ikke altid kapacitet til at imødegå den øgede indskrivning, nye skoler kommer til, men det er svært at skaffe kvalificerede lærere alle steder. Til trods for dette udtrykker visse landsbyer tilfredshed med deres skoler, og gennem de seneste år har mange skoler udviklet sig til arnested for lokal udvikling som et resultat af Nepenthes og partneren Fundación del Riós Miljøbevidstgørelsesprojekt finansieret af Danida. Derfor ses skolerne også som en vigtig medspiller for den bæredygtige udvikling og bevidstgørelsen omkring bæredygtig turisme. Turisme er et voksende erhverv i provinsen med kommunerne El Castillo og San Carlos (Solentiname) som de mest besøgte. Asfaltering af landevejen Acoyapa - San Carlos, som regeringen har annonceret, forventes at give yderligere vækst i turisme i hele provinsen, en vækst som befolkningen og forskellige sektorer i økonomien ikke er forberedte til. Muligheden for vækst i konventionel turisme udgør således en potentiel trussel mod økosystemerne og bevarelsen af de beskyttede områder. 10 Fra bogen Aproximación a la historia de Río San Juan ( ), Joaquim Rabella,

9 Stat, myndigheder og turismepolitik Karakteristik af befolkningen i Río San Juan Provinsen Under Over Økonomisk Ikke økonomisk Total Mænd Kvinder Kan læse* Analfabeter* 6 kommuner 30 år 30 år aktiv** aktiv** Río San Juan Morrito El Almendro San Miguelito San Carlos El Castillo San Juan de Nicaragua % af total 72,5 % 27,5 % 51,6 % 48,4 % 53,4 % 46,6 % 31,5 % 68,5 % * Befolkning på 6 år eller mere ** Befolkning på 10 år eller mere Kilde: Instituto Nacional de Estadísticas y Censos, Nicaragua, 2005 Partiet El Frente Sandinista de Liberación Nacional (FSLN) kom til magten i Nicaragua i november 2006 og Daniel Ortega trådte til som præsident for anden gang efter hans første periode mellem 1985 og Den siddende regering tilskynder en politik for kamp mod korruption, som kommer til udtryk gennem konkrete kontrolforanstaltninger mod regeringsfunktionærer og giver samfundet adgang til information og kontrol med anvendelsen af de offentlige midler. I regeringens forslag til Plan for Menneskelig Udvikling står decentralisering som et mål til at opnå større effektivitet i produktionen og udførelsen af offentlige serviceydelser, samt fremme af menneskelig udvikling lokalt. Der arbejdes på en strategi og en Plan for National Decentralisering og Lokal Udvikling rettet mod fattigdomsbekæmpelse. Regeringen fremmer på det kommunale område den direkte kontakt med befolkningen i forvaltningsprocesser og politiske beslutninger om investeringer og offentlige ressourcer i kommunen. For at fremme en integreret udvikling af turismesektoren er der udarbejdet et forslag, som er næsten klar, om at etablere en Fond til Sociale Fremskridt og en Fond til Fremme af Turismen, samt at støtte små og mellemstore, lokale virksomheder. Det er bl.a. besluttet at lave et sektorkabinet for turisme og ratificere Visa-aftaler med CA-4 landene for at lufthavnene i de 4 lande kan anses for indenrigs og derfor tiltrække internationale flyselskaber. 11 Regeringens turismepolitik I udkastet til den Nationale Plan for Menneskelig Udvikling identificeres turisme som en aktivitet, der kan skabe beskæftigelse, forbedre levestandarden, skabe retfærdig handel og øge familiers indkomst. Den nationale plan foreslår en strategi til overvindelse af fattigdommen, som integrerer politikker, der vedrører de tre komponenter i planen: (I) behovspolitikker (II) indkomstpolitikker og (III) politikker for folkelig deltagelse, hvor turismen udgør et vigtigt redskab. Foreløbige tal fra regionens turismeministerier viser et samlet besøgstal for Mellemamerika på over 7.5 millioner turister i 2007, dvs. mere end flere end i 2006, hvor der ankom ca. 7 millioner turister, som efterlod vigtig valuta i den mellemamerikanske økonomi. 12 Det vides, at der er interesse for at gøre en fælles indsats for at tiltrække turister fra Europa. I Nicaragua blev det annonceret, at man vil benytte landsbyturisme som middel til at omdirigere fortjenester til landbefolkningen, hvorfor disses indbyggere tildeles en direkte deltagelse. 13 Costa Rica, Nicaraguas nabo, står som et af de lande, der kan bidrage til, at flere turister ankommer til Nicaragua. På nationalt plan udgør turister, der ankommer via Costa Rica 24% (se bilag 12). For nylig mødtes præsidenterne fra Costa Rica og Nicaragua for at tale om samarbejde i udviklingen af turismesektoren i de to lande, så det bliver mere attraktivt at besøge to lande under samme rejse, og ikke kun ét land. 14 Rio San Juan er nr. otte på landsplan, ud af 16, vedr. faciliteter for turismen (se bilag 12). Den foregående regering ansøgte den internationale udviklingsbank (BID) om, og fik godkendt, et vigtigt projekt for udvikling 11 DEN NATIONALE PLAN FOR MENNESKELIG UDVIKLING Kladde til diskussion 0, Gobierno de Reconciliación y Unidad Nacional. Abril Afdeling for pressemeddelser og Public relations ved INTUR, Pressekonference holdt af Daniel Ortega og President Oscar Arias, y anledning af mødet i den Binationale kommission Nicaragua- Costa Rica den 14 marts

10 af turismen i Rio San Juan, kaldet Ruta del Agua (vandvejen, implementeringsperiode ). 15 Målet med Ruta del Agua er at give værdi til turismeressourcer i Nicaragua, hvor der tildeles midler til den nødvendige basale infrastruktur og en integreret forbedring af udbuddet i Rio San Juan, med det formål at iværksætte en turistrute, som muliggør økonomisk, sociokulturel og miljømæssig bæredygtighed på rejsemålet. Ruta del Agua lægger som regeringsprojekt vægt på udviklingen af en grundlæggende turismeinfrastruktur med skibe, grænseovergange, markedsføringen af den caraibiske region, især Rio San Juan og forbedring af kapaciteten hos de aktører, der i dag tilbyder service til turisterne, herunder INTUR. Regeringen har således planer for en positiv udvikling og styrkelse af turisme, men erfaringerne viser mange gange, at politik ofte ikke omsættes til praksis, at civilsamfundet ikke inddrages tilstrækkeligt, og at de fattige ikke får del i denne udvikling, som det vil fremgå i problemanalysen. Nærværende projekt opererer således indenfor regeringens politik og vil supplere regeringens tiltag gennem styrkelsen af CANTUR, en interesseorganisation af små virksomheder, og inddragelse af landsbyerne i strategien for udvikling af turismen. Projektet vil lægge vægt på at integrere aspekterne social ansvarlighed, miljø og bæredygtighed i provinsens strategi for turisme. Det bidrager sammen med det statslige institut for turisme INTUR til en definition af standarder for god praksis for bæredygtig turisme og implementeringen af disse i de enkelte virksomheder. Flere regeringsinstitutioner er relevante i projektet, og deres forventede rolle beskrives længere fremme under aktører og interessenter i projektet. Definition af begrebet Bæredygtig Turisme Projektet anvender den konceptuelle definition af begrebet Bæredygtig turisme, som World Tourism Organization (WTO) har udviklet: Bæredygtig turisme udvikler retningslinjer og forvaltningspraksisser, der kan anvendes på alle former for turisme på alle destinationer, inklusive masseturisme og flere nicheturismesegmenter. Principper for bæredygtighed refererer til aspekter vedr. miljø, økonomi og sociokulturelle forhold i turismeudvikling, og der skal etableres en passende balance mellem disse tre dimensioner for at garantere bæredygtighed på langt sigt. Som konsekvens bør bæredygtig turisme: 1. Gøre optimal brug af miljøressourcerne, der udgør et nøgleelement i turismeudviklingen ved at vedligeholde essentielle økologiske processer og støtte bevarelsen af naturarv og biodiversitet. 2. Respektere den sociokulturelle autenticitet i værtssamfundene, bevare den kulturelle arv, de traditionelle værdier og bidrage til forståelse og tolerance mellem kulturer. 3. Sikre økonomisk bæredygtige tiltag på langt sigt, som medfører socioøkonomiske goder for alle interessenter, der fordeles retfærdigt, hvilket inkluderer stabile beskæftigelses- og indkomstmuligheder og social service til værtssamfundene, som bidrager til fattigdomsreduktion. Udviklingen af bæredygtig turisme kræver informeret deltagelse af alle relevante interessenter, såvel som stærkt politisk lederskab, der kan sikre bred deltagelse og opnåelse af bred enighed. At opnå bæredygtig turisme er en løbende proces, og den kræver konstant monitorering af effekten, så der kan iværksættes de nødvendige forebyggende tiltag og/eller justeringer, når det er nødvendigt. Bæredygtig turisme bør også fastholde et højt niveau af turisttilfredshed og sikre meningsfyldte oplevelser for turisterne, der øger disses bevidsthed omkring aspekter af bæredygtighed og fremmer en bæredygtig adfærd blandt dem. 16 Desuden anvendes også WTOs definition af en turist, som er en person, der rejser til og opholder sig på steder udenfor deres sædvanlige miljø i mindre end et år med fornøjelse, forretning eller andet for øje. WTO skelner mellem andet og sædvanligt miljø for at ekskludere jævnlige rejser mellem arbejde og bopæl, skellet mellem et år og mere udgør forskellen mellem besøg og bopæl, og formålet med rejsen bør ikke være betaling på destinationen, hvilket ekskluderer migrationsarbejdere. 17 Problemanalyse Projektet retter sig mod to overordnede problemer: Den ekstreme fattigdom og den dertil relaterede nedbrydning af naturressourcerne i og omkring de beskyttede områder. I denne sammenhæng vurderes det, 15 Program til Støtte og Gennemførelse af Den Nationale Udviklingsplan komponent 2 Støtte til turistsektoren, Ruta del Agua, Departamento de Río San Juan PO 1702/SF-NI

11 at bæredygtig turisme har et stort potentiale for at imødekomme disse problemer, hvorfor barrierer og problemer knyttet til bæredygtig turisme inkluderes som en tredje problemstilling for projektet. 1. Fattigdommen Rio San Juan er den tredje fattigste provins i Nicaragua med 55% af befolkningen, som lever i ekstrem fattigdom. Omfanget af fattigdommen ses, i at 75,8% af befolkningen lever for mindre end 2 USD om dagen. Blandt de fattige har 65,9% ikke tilfredsstillet deres basale behov, og 36,8% af befolkningen i ekstrem fattigdom har adskillige behov, som ikke opfyldes, f.eks. har kun 26,5% installeret drikkevand, mens resten får deres vand fra diverse kilder så som offentlige eller private brønde, floder, bække eller andre boliger. 18 Den ringe adgang til drikkevand, mangel på passende toiletforhold, forurening af indeklima grundet brug af brænde til madlavning, såvel som direkte udsættelse for mikroorganismer i jordgulvet i deres bolig og den ringe hygiejne i de fattigste hjem, er afgørende faktorer i folks ofte svage sundhedstilstand. Sygdom rammer især børn under 6 år. 50% af teenagepigerne (15-19 år) i ekstrem fattigdom er gravide og 37,3% af befolkningen i ekstrem fattigdom er analfabeter. Familierne lever overvejende af subsistenslandbrug og dyrkning af afgrøder som rodfrugter, ris, bønner, majs, bananer mens nogle få ejer kvæg. Gennemsnitsindkomsten pr. familie er USD pr. år. 19 Med loven om hugstforbud i hele Rio San Juan provinsen er de skovejende familiers årsindkomst blevet reduceret, idet tømmerfirmaerne trak sig tilbage for mere end et år siden. Med det internationale pres på fødevarer grundet gennembruddet for biodiesel er prisen på almindelige fødevarer også steget, hvilket formodes at føre til, at bønderne øger produktionen af disse, og således vil landbrugsgrænsen vinde yderligere frem. For tiden koster en quintal (45 kg) majs 300 C$, ris 900 C$ og bønner 800 C$ 20 - i forhold til for 2 år siden er det en stigning på 100%. I El Castillo kommune observeres et socialt fænomen som følge af væksten i monokulturplantagerne, der har betydet opkøb af bøndernes jord, hvorved disse er blevet afhængige af lønarbejde. Det sker også, at bønderne køber ny jord tættere på det biologiske reservat Indio Maiz, hvor den er billigere, hvorved der lægges yderligere pres på naturressourcerne, folk kommer længere væk fra basale serviceydelser som undervisning, sundhed og infrastruktur, og deres livskvalitet forringes. Hvad angår de familier, som er blevet tilbage som arbejdere på plantagerne, øges deres fattigdom, idet de ikke længere kan producere egne fødevarer og skal købe det hele, mens deres indtægter er afhængig af efterspørgslen på arbejdskraft, og de har ikke adgang til ressourcer som f.eks. brænde. Migration for at finde arbejde har alvorlige konsekvenser for familierne og rammer især kvinder og børn, idet statistikkerne viser, at det især er manden, der rejser, og efterlader kone og børn. Men i mange tilfælde rejser de begge og efterlader børnene til pasning hos anden familie. Et andet meget vigtigt aspekt af fattigdommen er den svage organisering i landsbyerne, som betyder, at de ikke har magt overfor de offentlige myndigheder, private virksomheder og andre instanser, som opererer i området uden at tage indbyggerne med på råd. Det medfører, at landsbyerne ofte ikke får opfyldt deres rettigheder vedr. infrastruktur, kommunikation, sanitet, borgerdeltagelse i beslutninger og udformning af politikker, og de bliver ikke inddraget i planlægningen og udbyttet af de private virksomheders aktiviteter, ej heller i turismen generelt. 2. Nedbrydning af naturressourcerne og klimaforandringer Siden 1990 er landbrugsgrænsen blevet genåbnet i Rio San Juan i forhold til 1980erne, hvor den lå stille på grund af borgerkrigen i landet. Nybyggerne medbragte en produktionsform, der indebar fældning, rydning og afbrænding af naturskoven, og med denne er landbruget næsten nået frem til grænsen af det biologiske reservat Indio Maiz. Gennem de seneste 18 år har man imidlertid, delvis gennem projekter, promoveret ændringer i den traditionelle produktion i retning af skovlandbrug i samklang med en beskyttelse af provinsens omfattende vandkredsløb. Desværre har de siddende regeringer ikke været videre effektive i håndhævelsen af reguleringer vedr. udnyttelse af naturressourcerne, og i området er der etableret udstrakte plantager med monokultur, ligesom der har været en omfattende hugst i skovene. For tiden udføres der stadig visse illegale aktiviteter med udnyttelse af træer og dyreliv og ændret jordanvendelse (fra skov til ager). Mængden af sprøjtemidler er også øget, både i plantagerne og hos bønderne selv. Årsagerne til denne 18 Kilde: VIII Censo de Población y IV de Vivienda, Salgspriser på engrossmarkederne i C$ (córdobas) den 9 april MAGFOR. 100 C$ = 25,5 DKK (Aug. 2008) 9

12 situation ligger i fattigdommen, mangel på indtægtsmuligheder, mangel på kendskab til alternativer og en svag organisering, der begrænser muligheden for at kræve overholdelse af lovgivningen. Plantagerne med citrus og oliepalmer udgør forureningskilder grundet den intensive brug af kemikalier til gødning, kontrol af skadedyr og sygdomme. Der findes ingen oplysninger om den igangværende forurening og dens omfang. En anden negativ tendens har været væksten i det ekstensive kvægbrug. Det har tilskyndet etablering af græsgange med tab af biodiversitet som følge, tab af vandressourcer og ændring af landskabet, der påvirker det lokale klima på mellemlang sigt. Tørtiden er forlænget med én måned med fatale konsekvenser for optagelsen af og adgangen til vand. Hyppigheden af skovbrande øges med den forlængelse. Derudover er der kommet øget fluktuation af vandstanden i bække og floder, da der ikke er skov til at tilbageholde vandet en tid, og således forlænge tilstrømningen til vandløbene. Som et resultat af eksterne projekters arbejde for bevidstgørelse og produktionsprojekter med en miljøvision finder man tilbageværende skov i grænseområdet op til det biologiske reservat Indio Maiz i El Castillo kommune, hvilke sammen med selve reservatet udgør det, som er tilbage af den velbevarede tropiske regnskov i provinsen. I denne kommune er hyppigheden af skovbrande faldet betydeligt siden 1997, og bønder har ændret deres produktion til skovlandbrug (med kakao, kanel osv.), skovbevarelse, genskovning, og lidt efter lidt har nogle landsbyer involveret sig i turisme. Styrkelsen af landsbyernes organisationer kan bl.a. støtte dem i at forebygge og imødegå katastrofer som oversvømmelser, omfattende tørke, skovbrande osv. Ved at medtage skovbevarelse i deres strategier bidrager landsbyerne til mitigation, sikring af vand til menneskers forbrug og produktionsaktiviteter samt reduktion i lokale klimasvingninger. Projektet fremmer således de bestræbelser og forpligtelser som landet har påtaget sig i forhold til bevarelse af skove og biodiversitet samt indfangning af CO2-udslip, der indvirker på klimaforandringer. Dermed bidrager projektet til den internationale kamp mod klimaforandringer. 3. Svag organisering og koordinering i turismesektoren og ineffektivitet hos myndighederne. I Rio San Juan findes visse erfaringer med turisme, men mange initiativer har været isolerede, uden koordinering og et begreb om turisme og den fremtid, befolkningen ønsker. Projekter har kaldt deres indsatser for bæredygtig turisme og økoturisme nogle gange med argumentet om, at al turisme i Rio San Juan er øko grundet naturrigdommene uden at diskutere en definition eller skabe enighed om en strategi og uden at inddrage indbyggerne i flere landsbyer. Nogle indbyggere kan ikke definere, hvad en turist er, skønt de kan fortælle, at der fra tid til anden sejler udlændinge forbi på floden. Rio San Juan har et stort turismepotentiale, der er beliggende i landets sydøstlige hjørne, 300 km fra hovedstaden. Dog er der alvorlige problemer med adgangen over landjorden. Af de 300 km er de 130 næsten ufremkommelige. Der er også adgang via Nicaraguasøen fra Granada med en færge, der er 15 timer om at krydse søen og ikke har gode forhold om bord. Man kan også ankomme med fly to gange om dagen, hvor der er en begrænset kapacitet på 12 passagerer pr. afgang. Adgangen kan betegnes som en af de største begrænsninger for, at der kommer en større strøm af turister til provinsen. Til trods for dette modtager området omkring 10,000 turister om året. 21 Costa Rica udgør her et stort potentiale, og der har været og er fortsat stor interesse hos costaricanske rejsearrangører for at markedsføre turismen i Rio San Juan. Men uoverensstemmelser mellem de to lande om geopolitiske forhold samt de eksisterende regler for paskontrol begrænser, at der kommer en mere flydende strøm af turister fra den kant. Det er nødvendigt, at lokale myndigheder og de interesserede sektorer organiserer sig og presser på overfor deres regeringer for at finde en løsning på begrænsningerne.. Turismesektoren i Rio San Juan er relativ ny og har ikke modtaget støtte fra de forskellige myndigheder. De opnåede forbedringer har været et resultat af den store indsats og investering udført af virksomhedsejerne selv nogle med støtte fra udenlandske projekter. Dette betyder, at der er tale om en sektor, som er svagt organiseret og med begrænset kendskab til turisme, ikke mindst til bæredygtig turisme. Der findes ikke en organisationskultur, hvor medlemmerne forstår, at de har rettigheder, men også pligter og ansvar i deres organisation f.eks overfor de landsbyer som påvirkes af turismen. I de fleste tilfælde har virksomhederne og udbydere af serviceydelser ikke forretningsplaner og deres viden om udviklingen i deres virksomhed er begrænset. Den ringe viden om teknologi som f.eks. Internet gør, at de betragter anskaffelsen af dette alene 21 Information fra CANTUR Río San Juan

13 som en omkostning, og ikke som en investering, der tiltrækker flere turister til deres forretning. Branchen giver udtryk for store svagheder i deres markedsføring af produkter og udvikling af kreative initiativer, der kan organisere udbuddet. Manglen på intern koordinering gør, at hver enkelt serviceudbyder organiserer rejsetilbud på individuel basis uden at drage nytte af de forhåndenværende menneskelige, miljømæssige og økonomiske ressourcer i området. Projektet fremmer, at der udvikles en bæredygtig turisme, en organisering og koordinering i sektoren på baggrund af de forudsætninger, interesser og muligheder, indbyggerne og landsbyerne, som er permanente i området og som skal leve med konsekvenserne af en konventionel turisme, har. Således er ét af de afgørende indsatsområder, at der skal være langt større deltagelse fra landsbyerne i beslutninger omkring turisme, hvilket i øjeblikket er meget begrænset på grund af den svage organisering, der efterlader få muligheder for at opnå indflydelse. Dette er netop vigtigt, da turismen på trods af begræningerne er voksende, og lokalbefolkningen skal inddrages, for at de og deres eksistensgrundlag ikke løbes over ende. Aktører og interessenter i projektet Andre projekter, NGOer og udviklingsinitiativer i Río San Juan Navn og beskrivelse Forventet overordnet rolle i projektet Danidas PMS-projekt Projekt for Bæredygtig Bønderne med deres landbrugsproduktion er mulige Forvaltning leverandører af serviceydelser og produkter til Projektet er en del af Danmarks miljøsektor turismesektoren og derfor potentielle deltagere i program i Nicaragua, der koordinerer med det udformningen af en strategi for bæredygtig turisme. regionale miljøprogram, PREMACA. Begge Kakaoproducenterne bor også i projektets programmer løber fra PMS-projektet målgruppelandsbyer, og derfor vil samarbejde og har bl.a. igangsat et kooperativ af kakaodyrkere koordinering med PMS-projektet være frugtbart for og arbejder med at fremme integreret bæredygtig begge parter, gennem etableringen af en landbrugsdrift. samarbejdsaftale. Araucaria planlagt afslutning i 2009 Spansk udviklingsprojekt med fokus på styrkelse af kapaciteten hos ejere af turismevirksomheder, infrastruktur, landbrugsproduktion og bevarelse af biodiversitet. Fundación Fundeverde Miljø NGO Driver et privat naturreservat og er medlem af CANTUR-RSJ. Udbyder serviceydelser til turisterne. PRODESOC Østrigsk Bistand Skovlandbrugsprojekt med bønder i bufferzonen til Indio Maiz, El Castillo kommune. FUNDAR Miljø NGO Har udarbejdet forvaltningsplaner for beskyttede områder i Biosfære Reserven Rio San Juan Koordinering af aktiviteter og erfaringsudveksling komplementere Araucarias indsats, der forventes at slutte i Koordinere aktiviteter og bestræbelser for politisk indflydelse. Bønderne med deres landbrugsproduktion er mulige leverandører af serviceydelser og produkter til turismesektoren og derfor potentielle deltagere i udformningen af en strategi for bæredygtig turisme. Koordinere fortalervirksomhedsaktiviteter relateret til definitionen af bæreevnen for bæredygtig turisme. Offentlige myndigheder med repræsentation i Río San Juan Navn og beskrivelse Forventet overordnet rolle i projektet Turismeinstitut, INTUR Koordinering af aktiviteter og deltagelse Har som opgave at fremme den bæredygtige udvikling af i udformning af strategien og standarder turismebranchen som en prioriteret sektor i Nicaraguas økonomi for god praksis samt ved at søge ligevægt mellem menneskelige, miljømæssige og markedsføringsplan for provinsen. økonomiske forhold i landet, en forøgelse i tilstrømningen af turister, forbedret konkurrenceevne i virksomhederne, med særlig vægt på små og mellemstore turismevirksomheder. Miljøministeriet, MARENA Har som rolle at sikre opfyldelse af målene i forvaltningsplanerne for de beskyttede områder. I udviklingen af turismen bør MARENA tilse, at investeringerne opfylder lovens krav og fremmer en vision om en miljøvenlig turisme. MARENAs kapacitet er i øjeblikket begrænset, idet det ikke råder over tilstrækkelige økonomiske og menneskelige ressourcer til at Koordinering af aktiviteter og deltagelse i udformning af strategien og standarder for god praksis samt aftaler med private lodsejere, som har skovområder i provinsen. 11

14 udfylde sine funktioner vedrørende regulering og håndhævelse af miljøregulativerne. MARENA har decentraliseret sine funktioner i Miljøenheder i kommunerne (Unidades Ambientales Municipales UAM), men ikke på tilsvarende vis de økonomiske ressourcer. Kommunerne Har gennem deres Miljøenheder (UAMer) mandat til at sikre, at alle sociale og/eller økonomiske investeringer i deres kommuner er tilpasset miljølovgivningen. UAMer er strukturer med besluttende magt, men teknisk svage pga. mangel på ressourcer. Kommunerne er også ansvarlige for at fremme en øget hygiejne, et bedre miljø og sanitet i landsbyerne. Men erfaringerne har vist, at der ofte ikke ses forbedringer i praksis. Undervisningsministeriet, MINED ww.mined.gob.ni Har ansvar for uddannelse. Decentralisering af undervisningen tillader at skolerne fremmer en undervisning i overensstemmelse med de sociale og miljømæssige karakteristika i hver kommune, som bidrager til at gøre den lokale økonomi mere dynamisk. Andre partnere Navn og beskrivelse Nicaraguas Statslige Autonome Universitet, UNAN Universitet for Handelsvidenskab, UCC Nepenthes Nature Tours Nepenthes rejseafdeling, der organiserer bæredygtige rejser og frivilligudsendelser rettet mod miljøbevarelse. Viktors Farmor Rejsebureau, som de sidste 3 år har arrangeret grupperejser til Honduras i samarbejde med Nepenthes, og i øjeblikket er i færd med at arrangere en rejse i marts 2009, der inkluderer besøg i Río San Juan sandsynligvis i forbindelse med det forventede projekt. Territorial regering for Ramaer og Kreoler Den politiske ledelse for de indfødte befolkningsgrupper Rama og Kreols fælles territorium, som dækker en del af Rio San Juan provinsen og naboprovinsen RAAS. Turismekammeret i La Ceiba og RECOTURH (netværk for turismelandsbyer i Honduras) Nepenthes partnere i projektet for Bæredygtig Turisme i Honduras (2. fase startede i august 2008 med finansiering fra Danida). Koordinering af aktiviteter og deltagelse i udformning af strategien og standarder for god praksis samt markedsføringsplan for provinsen. Koordinering af aktiviteter i tilknytning til faget Miljø og Naturressourcer i skolerne med integration af temaet bæredygtig turisme. Mulig overordnet rolle i projektet Koordinering med studerende, som ønsker praktikplads eller indsamling af data til afgangsopgaver. Samarbejdspartner i forhold til markedsføring af provinsen og bevidstgørelse om bæredygtig turisme i Danmark. Samarbejdspartner i forhold til markedsføring af provinsen (samarbejder med Nepenthes Nature Tours, se bilag 4). Denne territoriale regering har besluttet at fokusere på turismen i fremtiden og har allerede enkelte erfaringer med turisme på grundlag af attraktionerne på Corn Islands, de caraibiske strande, kultur og floder i området. Denne regering har udtrykt sin interesse i udveksling af erfaringer og ideer samt koordinering af aktiviteter relateret til turisme. Fortsætte med erfaringsudveksling. Et medlem af RECOTURH deltog i det første internationale træf om landsbyturisme i El Castillo, Río San Juan, som blev organiseret af FdR i februar Følgende institutioner har også repræsentation i Río San Juan, og vil indgå i koordinationen, når relevant. Skovinstituttet, INAFOR Landbrugsministeriet, MAGFOR Sundhedsministeriet, MINSA Det nationale politi herunder turismepolitiet Trafikministeriet, MTI CODESO RSJ Kommission for bæredygtig udvikling i Río San Juan 12

15 Fundación del Río FdR (ansvarlig partner) Fundación para la Conservación y Desarrollo del Sureste de Nicaragua (NGO for Bevarelse og Udvikling af det Sydøstlige Nicaragua), bedre kendt som Fundación del Río (FdR), er en non-profit, ikke-statslig miljøorganisation. FdR er stiftet i 1990 i San Carlos, Río San Juan og godkendt som juridisk person, (dekret 276) udstedt af Nationalforsamlingen, og indskrevet i Indenrigsministeriets register for Civile Foreninger (# 203) med certifikat fra samme ministerium på, at organisationen er solvent. FdR er den første miljøorganisation i Rio San Juan og har siden sin oprettelse opnået tilstedeværelse og indflydelse på økonomiske, sociale og miljømæssige forhold for vigtige landsbygrupper i kommunerne San Carlos, El Castillo, San Miguelito og El Almendro i Río San Juan provinsen. For tiden har organisationen fire kontorer i hhv San Carlos, San Miguelito, Boca de Sábalos og El Castillo, og ud fra disse baser udvikler FdR en række initiativer rettet mod opfyldelsen af sin mission: Bidrage væsentligt og på deltagerorienteret vis til bevarelse og genetablering af de tropiske økosystemer i Río San Juan, samt en integreret udvikling for provinsens indbyggere. Som en demokratisk organisation arbejder FdR på grundlag af sine vedtægter, der angiver, hvordan man vælger bestyrelse og træffer beslutninger. Hver andet år holdes der generalforsamling, hvor der vælges en bestyrelse på 5 personer, heriblandt skal der være minimum én ung og én kvinde. Organisationens arbejde kontrolleres af staten gennem Indenrigsministeriet, hvortil der skal afleveres et årligt regnskab, og hvorfra der udstedes et dokument, der viser, at organisationen er solvent med sine legale forpligtelser. For indeværende har FdR 300 nationale medlemmer, 10 internationale og 27 ansatte. Det ansatte personale er især knyttet til områderne miljø, social og politisk indflydelse og turisme. Temaerne miljø og fortalervirksomhed har stået stærkest i FdR, men i de seneste år har man opnået erfaringer på forretningsområdet gennem kapacitetsopbygning af unge og små virksomhedsejere i turismesektoren vedr. formulering af forretningsplaner, hovedsageligt i El Castillo. I 2008 arrangerede FdR et træf omkring landsbyturisme i El Castillo, der blev vurderet som en succes og uden fortilfælde i Nicaragua. 22 FdR har mange års erfaring med udviklingsprojekter og med adskillige finansieringskilder, herunder: Danida, Nepenthes, UICN (Proyecto Alianzas), SKN Holland, Den Hollandske Komité, A.S.N. Italien, RETE Italien, Venskabsforeningen San Boi - San Miguelito, Spanien, og Det Frivillige Økologiske Vagtværn, Italien. FdR har administreret gennemsnitlig USD om året. FdR ejer desuden et hotel i San Miguelito, en biologisk station på Mancarroncito og et privat skovreservat, El Quebracho. Det er forventningen, at disse kan tjene til at sikre en god vedligeholdelse og på længere sigt at skaffe indtægter til at styrke organisationen og blive geninvesteret i organisationens arbejde og forpligtelse om at støtte en bæredygtig udvikling af provinsen. Disse aktiver har også et turismepotentiale, hvilket har været medvirkende årsag til at ansvar i nærværende projekt bliver adskilt, således at FdR står for den tekniske udførelse, sociale forhold og miljø, og CANTUR-RSJ har ansvar for markedsføring af produkter og potentielle rejsemål. FdR udfører aktiviteter, som ligger indenfor dens fire strategiske indsatsområder, der er: Nr. 1: Lobby og fortalervirksomhed vedr. politik, miljø og sociale forhold I San Carlos kommune har FdR siden 1998 arbejdet for integreret beskyttelse og fremme af gadebørn og teenageres rettigheder gennem centret Rayitos del Sol (små solstråler). På samme vis, støttes de unge i kommunerne San Carlos, San Miguelito og El Castillo i deres organisationsarbejde (fremme af kultur, værdier, rettigheder og pligter, politisk indflydelse osv.) og med reelt ansvar for at skabe forbedringer til gavn for hele provinsen. FdR lægger også stort direkte pres på instanser, som træffer beslutninger i de omtalte kommuner (og på provinsniveau) med det mål at garantere beskyttelsen af naturressourcerne og forbedre livskvaliteten for befolkningen i det sydøstlige Nicaragua. Nr. 2: Bevarelse af biodiversiteten og miljøuddannelse Kapacitetsopbygning og uddannelse er et permanent omdrejningspunkt for det arbejde FdR gennemfører sammen med målgrupperne. Som en del af arbejdet, er der siden 1999 givet støtte til Undervisningsministeriet MINED til gennemførelse af faget Miljø og Naturressourcer i skolerne i El Castillo træf for landsbyturisme, de febrero

16 kommune. Der gennemføres også initiativer rettet mod genetablering og bevarelse af smukke landskaber, beskyttelse af uvurderligt genetisk materiale og biodiversiteten i skrøbelige økosystemer. Ligeledes kører FdR, i en alliance med partnere i Costa Rica, en kampagne i begge lande, der hedder Lad os redde den grønne aras (Ara ambiguus) levested i El Castillo kommune. Begge initiativer har fået støtte af Danida gennem Nepenthes. Nr. 3: Alternativ og økologisk bæredygtig udvikling i Río San Juan. For tiden gives støtte til målgrupperne i deres stræben efter en bæredygtig forbedring af deres økonomiske muligheder. Kurser i brug af computer, syning, fremme af unge iværksættere og af landsby- og lokalsamfundsturisme indgår i disse aktiviteter. Nr. 4: Institutionel styrkelse og kompetenceudvikling blandt FdRs menneskelige ressourcer. Dette strategiområde har været højt prioriteret hele tiden, idet den væsentligste ressource i organisationen er den menneskelige. Kurser og udveksling, blandt andre, er blandt de aktiviteter, der iværksættes for medlemmer, samarbejdspartnere og ansatte. CANTUR i provinsen Río San Juan, CANTUR-RSJ, (støttepartner) CANTUR: Cámara nicaragüense de la pequeña y mediana industria turística Nicaraguansk kammer for de små og mellemstore turismevirksomheder, er en interresseorganisation bestående af både hotelejere, restauratører, turoperatører, guider, NGOer med flere. CANTURs struktur i provinsen startede som en turismekommission, der meldte sig ind i CANTURs landsorganisation i CANTURs landsorganisation blev registreret som juridisk person i La Gaceta nr i 1999 som et udtryk for organisering i turismesektoren. I 2007 udarbejdede CANTUR-RSJ sin strategi og definerede som sin vision: CANTUR-RSJ ser sig som en agent for udvikling, der spiller sammen med offentlige, private, civile og politiske aktører. Et ledende kammer, moderne, og med høj grad af indflydelse i turismesektoren i Rio San Juan. En aktør, som yder kvalitetsservice og finansiel stabilitet til medlemmerne. Et kammer bestående af kvinder og mænd, som vokser og har et harmonisk samspil med miljøet 23. CANTUR-RSJs mission er: Repræsentere, forsvare og fremme interesser for de små og mellemstore turismevirksomheder i Rio San Juan. Lave aktioner til fordel for en integreret og konkurrencedygtig udvikling af de små og mellemstore virksomheder, så de kan udvikle et udbud, der passer til den nationale, binationale, regionale og internationale efterspørgsel. Fremme og styrke forretningerne gennem solidaritet, koordinering, enighed, foreningsånd og samarbejde. De største udfordringer identificeres til at være: Øge dynamikken i organisationen og kapaciteten til at opnå indflydelse hos CANTUR nationalt og i provinsen. Konsolidere den finansielle bæredygtighed i CANTUR-RSJ Udvikle konkurrenceevnen hos kammeret og dets medlemmer Værdisætte og motivere udbuddet af turismeprodukter i RSJ i harmoni med miljøet. I den strategiske plan fremhæves de sociale og miljømæssige dimensioner, som der lægges vægt på: Social dimension: Antager, at skabelse af ny viden og styrkelse af kapaciteten i branchen er grundlaget for at kvalificere udbuddet til turisterne. Ligeledes er dette en mulighed for at skabe jobs og opnå indflydelse på strukturelle problemer som fænomenet migration og ekstrem fattigdom. Den sociale dimension forventes at indvirke på kvaliteten i faggruppen CANTUR-RSJ, som kan ses på opførsel og selvtillid (blandt andre relevante egenskaber) hos organiserede kvinder og mænd, som får fordel af kammeret. Miljø dimension: Denne dimension udtrykker forholdet person natur, som går på tværs af kammerets aktiviteter, og som forventes at være harmonisk ud fra de grundlæggende værdier i den strategiske planlægning. Det er fundamentalt i turismeaktiviteterne, at håndtering af affald, behandling og brug af vand, anskaffelse og brug af energi, blandt flere aspekter omkring fysiske ressourcer stemmer overens med naturens kærlighed til den menneskelige race. Den strategiske planlægning søger at styrke viden og 23 En fælles vej. Strategisk plan CANTUR Río San Juan. Rainforest Alliance,

17 kapacitet i branchen gennem implementeringen af god praksis og driften af de små og mellemstore virksomheder, og på samme tid stimulere udviklingen af aktioner, der kan øve indflydelse på kommunale infrastrukturprogrammer, der er rettet mod at forbedre fordelingen og forvaltningen af naturressourcerne. De gennemgående temaer i CANTUR-RSJs strategi er en forbedring af konkurrenceevnen og opnåelse af bæredygtighed. Den organisatoriske struktur i CANTUR baseres på landsmøder, provinsbestyrelser, national bestyrelse og arbejdsgrupper. CANTUR-RSJ er derudover organiseret med en bestyrelse i hver kommune. Provinsbestyrelsen udskiftes hvert andet år, og hver anden måned bliver CANTUR-RSJ inviteret til møde i CANTUR-nationalt, hvor man deltager, hvis der er penge til rejsen. Generelt lægger de lange afstande en begrænsning på medlemmernes deltagelse i CANTUR-RSJ og for tiden er medlemmerne af provinsbestyrelsen alle fra San Carlos (ny bestyrelse blev valgt i maj 2008). CANTUR-RSJ har gennemført forskellige typer af projekter, herunder kreditprogrammer, og de har et mindre informationskontor på promenaden i San Carlos (som ejes af kommunen). Der er én ansat i San Carlos, som uddeler informationer til interesserede. De råder ikke over kvalificeret personale til at kapacitetsopbygge medlemmer, og styrkelse af organisationen vil være en vigtig del af projektet, så servicen til medlemmerne kan blive bedre, nye medlemmer kan tiltrækkes, og der kan opnås større indflydelse i området. CANTUR-RSJ har 166 medlemmer fordelt på følgende områder i Río San Juan: El Castillo (43), Boca de Sábalos (23), San Miguelito (12), San Carlos (35), Solentiname (19), San Juan de Nicaragua (34). Del B: Projektbeskrivelse Formål og indikatorer Projektet er designet ud fra følgende mål (Log Frame vedlagt i bilag 1): Udviklingsmål: Bæredygtig turisme i Biosfære Reservatet i Río San Juan provinsen bidrager til beskyttelse af naturressourcerne og skaber økonomisk og social udvikling i landsbyerne, der styrker civilsamfundet og reducerer fattigdommen. Indikatorer: Landsbyerne i Biosfære Reservatet i Río San Juan provinsen har forbedret deres sociale, miljømæssige og økonomiske situation gennem bæredygtig turisme. Der kan ikke observeres en større negativ ændring i skovdækket i landsbyerne, og ej heller i dyrelivet i de områder, som besøges af turister. De tre projektmål: 1. Nøgleaktørerne for udviklingen af bæredygtig turisme definerer og iværksætter en strategi og standarder for god praksis, som der er konsensus omkring i provinsen. 2. Fattigdommen er reduceret gennem en stigning i indkomsten i 14 landsbyer på grundlag af aktiviteter knyttet til bæredygtig turisme. 3. Lokale og provinsielle organisationer fra civilsamfundet er blevet styrkede og gennemfører fortalervirksomhed, som sikrer høj prioritering af sociale og miljømæssige forhold og offentlige services i forhold til en bæredygtig udvikling og turisme. Indikatorer 24 Provinsens nøgleaktører er i færd med at implementere strategien for bæredygtig turisme og god social, miljømæssig og økonomisk praksis i udviklingen af bæredygtig turisme. Monitoreringer og evalueringer viser, at den turisme som udvikles ikke har en større negativ effekt på naturressourcerne i landsbyerne og de områder, som besøges af turister. 10% af turisterne, som besøger provinsen, besøger også og bidrager til økonomien i landsbyer, som tidligere ikke blev besøgt af turister. 24 Procenttal og antal er i nogle indikatorer en vurdering og overvejende estimeret som lavt grundet usikkerhed om data. Baselinestudiet vil blive brugt til at definere mere præcist, hvad det er realistisk at forvente, at projektet opnår. 15

18 10% af kvinder, mænd og unge i 14 landsbyer har øget deres gennemsnitlige indkomst med 25% gennem aktiviteter relateret til bæredygtig turisme. Myndigheder og ejere af små turismevirksomheder integrerer anbefalinger fra Fundación del Rio (FdR), CANTUR-RSJ og landsbyorganisationer i deres budgetter, planer og strategier for turismen. Målgruppe Følgende anses i øjeblikket for at være nøgleaktører: INTUR, CANTUR, MARENA, kommunerne, MINED, relevante NGOer, turismevirksomheder og repræsentanter for landsbyerne. Målgruppen er fattige kvinder, mænd, unge og børn i udvalgte landsbyer i Rio San Juan provinsen. Målgruppelandsbyerne er valgt ud fra en participatorisk undersøgelse, som FdR og Nepenthes har gennemført med repræsentanter for 10 landsbyer. Landsbyerne blev vurderet ud fra kriterier vedr. graden af fattigdom, det eksisterende og fremtidige turismepotentiale, adgangsforhold og nærhed til transportknudepunkter, miljøtrusler og behov for miljøbeskyttelse, og sidst men ikke mindst, befolkningens interesse i bæredygtig turisme (se bilag 11). Indbyggerne understregede deres behov for at udvide indkomstgrundlaget og deres interesse i at supplere nuværende socioøkonomiske aktiviteter med aktiviteter relateret til bæredygtig turisme. Undersøgelsen viste også behov vedrørende infrastruktur, stier, latriner, drikkevand, håndtering af affald, miljøbevidstgørelse, forbedring af skoler og sundhedscentre. Mange af disse behov vil blive tilgodeset direkte eller indirekte gennem projektet. Primær målgruppe Den primære målgruppe består af følgende landsbyer og indbyggere i tre kommuner i Río San Juan provinsen. Landsby Målgruppe 1. El Castillo Bartola Boca de Sábalos Mauricio Gutiérrez Buena Vista Las Maravillas Brenes El Gavilán La Pintada/ Poco sol Juana Bijagua San Carlos San Miguelito Islas de Solentiname 864 Den primære målgruppe består således af ca personer med en tilstræbt 50/50 kønsfordeling (se desuden strategiafsnittet) eller ca familier (med et gennemsnit på 6 personer pr. familie). Taget i betragtning, at befolkningen lever afsondret i et område med en meget svagt udviklet infrastruktur, vurderes det at være hensigtsmæssigt i forhold til transport og tidsforbrug at definere landsbyernes deltagelse forskelligt, som følger. Landsbyer som turismedestination Der tages udgangspunkt i de seks første landsbyer, som er deltagere og målgruppe i alle projektets aktiviteter med det formål at skabe nogle eksempler til efterlevelse omkring bæredygtig turisme. Lokalsamfundene i Boca de Sábalos og El Castillo er knudepunkter for transport og er de steder udenfor provinshovedstaden, som har den bedste infrastruktur og visse erfaringer med turisme. Fra disse småbyer forventes det at kunne dirigere turister ud til de fire andre landsbyer, hvor der lægges vægt på at forbedre vilkårene for turisme, udbuddet og skabelsen af direkte beskæftigelse. 16

19 Landsbyer involveret i turismesektoren I de efterfølgende otte landsbyer fokuseres på skabelse af indirekte indtægter fra turismen som leverandører af services og produkter til branchen, organisatorisk styrkelse og miljøuddannelse/bevidstgørelse. Der udvælges repræsentanter, jordbrugere, familier og relevante skoler i landsbyerne til at deltage i definition af strategien for bæredygtig turisme, planlægning, markedsføring og salg af produkter, der allerede eksisterer (f.eks. transport, fødevarer, kunsthåndværk osv.) og i projektets kurser. Målet er at skabe alliancer og koordinering mellem landsbyerne og turismevirksomheder med det mål at sætte fokus på lokale produkter og skabe indtægter til bondefamilierne, samt sikre en bred deltagelse, som kan danne grundlag for en udbredelse af aktiviteter relateret til bæredygtig turisme i fremtiden. Landsbyernes organisering Landsbyerne er organiseret i mange små grupper, som omfatter udviklingskomiteer, kooperativer, komiteer for borgerdeltagelse, kvindegrupper, ungdomsgrupper, kirker, skoler, erhvervsforeninger osv. Alle landsbyerne har udviklingskomiteer, som er ansvarlige for landsbyernes udvikling, og hvis etablering promoveres af kommunerne. Disse komiteer er ofte meget svage, og skønt medlemmerne forklarer en demokratisk struktur, hvor lederne vælges for 2 år ad gangen og beslutningerne træffes gennem enighed i landsbyen, ser man ikke mange aktiviteter og resultater fra komiteerne. Der mangler lederskab, ressourcer, sikring af kvinders lige deltagelse, og i nogle landsbyer har komiteerne en politisk tilknytning, som ikke nødvendigvis er til gavn for flertallet, men derimod for nogle centrale personer med kontakter til myndighederne. Visse landsbyer har skoler, som spiller en vigtig rolle for landsbyens udvikling og velorganiserede grupper af unge, som repræsenterer ungdommen, og som har haft succes med at opnå indflydelse på miljøområdet. Ved at styrke landsbyernes organisationer (specielt udviklingskomiteer, ungdomsgrupper og skolekredse) ønsker projektet at fremme landsbyernes ret og forpligtelser i forhold til en lokalforankret bæredygtig udvikling, deltagelse i beslutningsprocesser og indkomstskabende aktiviteter. Der søges at sikre en koordinering mellem landsbyernes organisationer og deres samarbejde med kommunerne, med det formål at sikre at flertallet af aktørerne føler sig repræsenteret i udviklingen, samt for at undgå interessekonflikter. Kvinder og unge Turismesektoren beskæftiger en relativ stor andel af kvinder og unge i forhold til andre sektorer, idet mange af sektorens aktiviteter involverer tilberedelse af mad, rengøring, overnatning, guidning, kunsthåndværk osv. Disse aktiviteter tildeles oftest kvinder og unge. I Rio San Juan er kvindernes arbejde defineret som husligt arbejde og visse opgaver i produktionen. Manden tager normalt ansvaret for opgaverne uden for hjemmet og landsbyen, beslutningstagning og politik, tungt arbejde i landbruget, transport osv. Unge, som i en nicaraguansk sammenhæng er folk under 30 år, er svære at kategorisere. De har ret til at stemme fra de er 16 år, mens de er stadig underlagt og afhængige af deres forældres holdninger og regler, hvis de lever under samme tag. De unge gifter sig ofte og får børn meget tidligt, men de har ikke ressourcer til at etablere deres egne hjem, og de har ikke adgang til lån i banken, hvorfor de fortsat bor hos deres forældre. Denne problematik kommer bl.a. til udtryk i ungdomsgrupperne, hvor 47% af medlemmerne i El Castillo pt. er piger, idet mange unge kæmper med deres familier for at få lov til at deltage og tage ud af landsbyen. Med udgangspunkt i turismesektoren og med deltagelse og styrkelse af landsbyernes organisationer, forventes det, at projektet kan forbedre leveforholdene for et stort antal kvinder og unge. Da projektet arbejder med miljøuddannelse i skolerne, vil børnene og deres familier også være en del af den direkte målgruppe. Sekundær målgruppe Den sekundære målgruppe består af såvel landsbyorganisationer som lokale myndigheder, specielt i de tre kommuner El Castillo, San Carlos og San Miguelito (ca indbyggere), men hele provinsen (ca indbyggere) vil få nytte af erfaringsudveksling, planlægning, markedsføring og fortalervirksomhed i forbindelse med udviklingen af den bæredygtige turisme. Den sekundære målgruppe omfatter således: Landsbyorganisationer. Andre civilsamfundsorganisationer, såsom netværk, NGOer, kommissioner på lokalt plan og i provinsen. De to partnere Fundacion del Río og CANTUR-RSJ, samt disses medlemmer, ansatte og familier. Offentlige myndigheder i kommuner såvel som i provinsen, så som INTUR, MARENA og MINED. 17

20 Overordnet strategi Først beskrives den overordnede strategi for projektet og i det følgende afsnit med resultater og aktiviteter beskrives specifikke strategier og uddybning af de planlagte aktiviteter. Projektets strategi er at skabe konkrete succeser indenfor turismesektoren for at bidrage til at reducere fattigdommen i området og på samme tid reducere presset på naturressourcerne, og sikre en styrkelse af civilsamfundet og dets involvering i processer, der har med turisme at gøre. På denne måde bliver projektets overordnede ramme udviklingen og implementeringen af en strategi baseret på god praksis for bæredygtig turisme i provinsen indeholdende ruter med produkter, turisterne efterspørger, samt kriterier for kvalitet, rentabilitet og social og miljømæssig ansvarlighed. Strategien for projektet er baseret på samspillet mellem projektets komponenter. Samarbejdspartnerne støttes i at udvikle kompetencer indenfor bæredygtig turisme således, at de kan støtte landsbyorganisationer og ejere af små virksomheder. Herved styrkes interessefællesskabet mellem partnere og landsbyer med henblik på at skabe alliancer indenfor fortalervirksomhed overfor myndigheder. Erfaringsudveksling med turismeinitiativer andre steder vil inspirere partnere, såvel som landsby og myndigheder i deres facilitering af aktiviteter og implementering af politikker, der tager højde for den gensidige afhængighed mellem bevarelse af naturressourcer, sociokulturel integritet og indkomster fra turisme på kort og lang sigt. På den baggrund støttes implementeringen af en strategi for bæredygtig turisme, der skaber økonomiske alternativer til fordel for udviklingen i provinsen og giver værdi til den rige natur og kultur. Projektet arbejder med tre forskellige typer af kapacitetsopbygning af civilsamfundet og dets organisationer. Den første type er kapacitetsopbygning af indbyggere i landsbyerne og landsbyernes organisationer i forhold til repræsentation, beslutningstagning, fortalervirksomhed og temaer relateret til bæredygtig turisme og beskyttelse af miljøet (projektmål 1). Den anden type er træning af ejere af små virksomheder i bl.a. forretningsplaner, produktudvikling og markedsføring (projektmål 2). Den tredje type er organisatorisk styrkelse af projektets partnere FdR og CANTUR-RSJ (projektmål 3). Fortalervirksomhed er en vigtig del af projektets strategi for bæredygtighed. Projektet prioriterer fortalervirksomhed højt med det mål at involvere staten, statsinstitutioner i provinsen, kommunalbestyrelser, private virksomheder, donorer, NGOer osv. så de påtager sig ansvar og integrerer bæredygtighed i udviklingen af turisme, hvilket også vil bidrage til at udbrede kendskabet til projektets resultater. Partneren FdR har flere års erfaring med fortalervirksomhed, men projektet vil prioritere den organisatoriske styrkelse af CANTUR-RSJ og landsbyorganisationerne for at disse også kan lægge pres på i fortalervirksomheden og kræve iværksættelse i praksis af politikken om borgerdeltagelse. Styrkelsen af landsbyorganisationer tager udgangspunkt i de allerede eksisterende organisationer. Da turisme har indflydelse på hele lokalsamfundet, er det valgt at fokusere på styrkelse af udviklingskomiteerne, som findes i alle landsbyerne, og som ifølge indbyggerne bør være ansvarlige for udviklingen, herunder turismen. For at sikre deltagelse af en anden stor del af befolkningen, som er fremtidens beslutningstagere, og i mange tilfælde velorganiserede, sættes der også fokus på ungdomsgrupper. Derudover involveres skolekredsene, som ofte er aktive aktører i at skabe forandring i landsbyerne, og samtidig ansvarlig for bevidstgørelsen af fremtidige generationer. Målet er, at styrke disse organisationer og fremme repræsentation, koordinering og beslutningstagning i større enighed for at landsbyerne kan deltage i turismesektoren, hvilket forventes at have en positiv effekt i landsbyen og de andre lokale organisationer. Projektet giver ikke isolerede serviceydelser, men der ydes støtte til nødvendige konstruktioner og forbedringer i nogle landsbyer. Nødvendighederne defineres som fælles anliggender og strategiske investeringer, der danner basis for kapacitetsopbygningen, og er nødvendige for at modtage turister, og som lokalbefolkningen ikke selv kan levere på kort sigt, og som ikke vurderes muligt at finansiere eller skaffe støtte til fra andre donorer eller myndigheder indenfor projektperioden. Støtten skal defineres i samarbejde med landsbyen og følges af en samarbejdsaftale, som beskriver bidraget fra landsbyen selv eller andre bidrag, og en plan for vedligeholdelse af investeringen og vedligeholdelsesomkostninger. I den sammenhæng vurderes det som vigtigt at arbejde for en bedre adgang til offentlige services, hvilket søges gjort gennem fortalervirksomhed. Det er også vigtigt at etablere forbindelser til andre organisationer og/eller institutioner, som har erfaringer med mikrokreditter og lån, og som kan tilbyde finansielle ydelser til landsbyerne. Muligheden for at opnå rentable kreditter til de små virksomheder er afgørende for udviklingen 18

Vedr. udkast til "Malaysian-Danish Country Programme for Environmental Assistance, 2002-2006"

Vedr. udkast til Malaysian-Danish Country Programme for Environmental Assistance, 2002-2006 DANCED - Miljøstyrelsen Att. Einar Jensen Strandgade 29 1401 København K København, den 4. maj 2001 Vedr. udkast til "Malaysian-Danish Country Programme for Environmental Assistance, 2002-2006" Tak for

Læs mere

Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien

Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Bilag 60 Offentligt Danida UDENRIGSMINISTERIET DAC sektor: 150 Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien evalueringresumé 2009.07

Læs mere

Befolkning 94% europæisk og mestiz; 3% afrikansk afstamning; 3% andre

Befolkning 94% europæisk og mestiz; 3% afrikansk afstamning; 3% andre GEOGRAFI Hovedstad San José (2,1 mio. indb.) Areal 51.000 km2 (Danmark 43.000 km2) Indbyggertal 4,3 mio. (2005) Befolkning 94% europæisk og mestiz; 3% afrikansk afstamning; 3% andre Sprog Spansk (officielt).

Læs mere

Den Europæiske Union på den ene side og den grønlandske regering og den danske regering på den anden side (i det følgende benævnt "siderne")

Den Europæiske Union på den ene side og den grønlandske regering og den danske regering på den anden side (i det følgende benævnt siderne) DA Fælles erklæring fra den Europæiske Union på den ene side og den grønlandske regering og den danske regering på den anden side, angående forbindelserne mellem den Europæiske Union og Grønland Den Europæiske

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Et kærligt hjem til alle børn

Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyerne programpolitik Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyernes programpolitik 2 programpolitik SOS Børnebyerne Indhold 1. Den danske programpolitik... 3 2. Del af en international strategi...

Læs mere

Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan

Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan 2016+ Indledning Holbæk står, som mange andre kommuner i Danmark, overfor både økonomiske og komplekse samfundsudfordringer. Det klare politiske budskab

Læs mere

Skjal 1: Tilráðingar 2008

Skjal 1: Tilráðingar 2008 Skjal 1: Tilráðingar 2008 Rekommandation nr. 1/2008 Vestnordisk Råd har, den 27. august enstemmigt vedtaget følgende rekommandation, under Rådets årsmøde 2008 i Grundarfjörður i Island. Vestnordisk Råd

Læs mere

Miljøbevidstgørelse i bufferzonen til Gran Reserva Biológica Indio Maíz Nicaragua 2. fase

Miljøbevidstgørelse i bufferzonen til Gran Reserva Biológica Indio Maíz Nicaragua 2. fase Projektdokument Marts 2003 Miljøbevidstgørelse i bufferzonen til Gran Reserva Biológica Indio Maíz Nicaragua 2. fase Nepenthes & Fundación del Río & MECD Nepenthes PO Box 5102 Odensegade 4B 8000 Århus

Læs mere

International strategi for Hotel- og Restaurantskolen

International strategi for Hotel- og Restaurantskolen International strategi for Hotel- og Restaurantskolen November 2017 Hvorfor internationalisering på Hotel- og Restaurantskolen? Hotel- og Restaurantskolen skal være en erhvervsskole med et internationalt

Læs mere

Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er. 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU

Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er. 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU 1 Formål Trends omkring samarbejde mellem CSO er og erhvervslivet Hvad kan man søge

Læs mere

CBD COP13 - teknisk gennemgang

CBD COP13 - teknisk gennemgang Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del Bilag 377 Offentligt CBD COP13 - teknisk gennemgang Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg 5. april 2017 Hans Christian Karsten Biodiversitetskonventionen

Læs mere

De Faste Repræsentanters Komité noterede sig på mødet den 2. maj 2018, at der nu er enstemmig tilslutning til ovennævnte konklusioner.

De Faste Repræsentanters Komité noterede sig på mødet den 2. maj 2018, at der nu er enstemmig tilslutning til ovennævnte konklusioner. Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 4. maj 2018 (OR. en) 8301/18 NOTE fra: til: JEUN 48 MIGR 51 SOC 213 EDUC 134 De Faste Repræsentanters Komité (1. afdeling) Rådet Tidl. dok. nr.: 7831/1/18

Læs mere

Europæisk charter for bæredygtig turisme i naturbeskyttelsesområder. Hvad er det europæiske charter?

Europæisk charter for bæredygtig turisme i naturbeskyttelsesområder. Hvad er det europæiske charter? Europæisk charter for bæredygtig turisme i naturbeskyttelsesområder Hvad er det europæiske charter? Det europæiske charter for bæredygtig turisme i naturbeskyttelsesområder er et praktisk ledelsesværktøj,

Læs mere

Erhvervspolitik for Fanø Kommune

Erhvervspolitik for Fanø Kommune Erhvervspolitik for Fanø Kommune 2015-2020 Vedtaget i Fanø Byråd den 16.02.2015 Vision Fanø kommunes vision er at være mødested for et mangfoldigt, kvalitetsbevidst og bæredygtigt erhvervsliv. Udviklingen

Læs mere

Fra varm luft til verdensmål. Anna Porse Nielsen, adm. direktør i Seismonaut

Fra varm luft til verdensmål. Anna Porse Nielsen, adm. direktør i Seismonaut Fra varm luft til verdensmål Anna Porse Nielsen, adm. direktør i Seismonaut Seismonaut Vi ved noget om: Strategisk oplevelsesudvikling af kommuner, destinationer og virksomheder Turisme og oplevelsesøkonomi

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

BORNHOLMERMÅL? HVORFOR BRIGHT GREEN ISLAND OG

BORNHOLMERMÅL? HVORFOR BRIGHT GREEN ISLAND OG HVORFOR BRIGHT GREEN ISLAND OG BORNHOLMERMÅL? Vi står på en brændende platform; vi skal sikre øens og samfundets bæredygtighed i dag og i morgen. Det er afgørende at vi forholde ros til den lokale bæredygtighed,

Læs mere

NATUR OG BIODIVERSITET

NATUR OG BIODIVERSITET NATUR OG BIODIVERSITET Hvad betyder den for dig? Biodiversitet er en betegnelse for alle de forskellige former for liv på kloden. Den er hele grundlaget for vores trivsel på jorden og for økonomien. Vi

Læs mere

Rejsende i naturreservatet Cuero y Salado i Honduras. Drenge fra øgruppen Cayos Cochinos i Honduras GRATIS! Vil du ud at rejse?

Rejsende i naturreservatet Cuero y Salado i Honduras. Drenge fra øgruppen Cayos Cochinos i Honduras GRATIS! Vil du ud at rejse? Rejsende i naturreservatet Cuero y Salado i Honduras Drenge fra øgruppen Cayos Cochinos i Honduras NEPENTHES GRATIS! Vil du ud at rejse? Læs mere om rejser i udviklingslande, og hvordan du ved at rejse

Læs mere

Small in a Small Island State

Small in a Small Island State Small in a Small Island State Klimaændringer og human security i Salomonøerne Thomas Birk, Ph.d.-studerende Institut for Geografi og Geologi Københavns Universitet Klima og sikkerhed Klimavariationer,

Læs mere

Synergier og trade-offs i vurdering af klimatiske forhold

Synergier og trade-offs i vurdering af klimatiske forhold Miljøvurderingsdag 2011 Synergier og trade-offs i vurdering af klimatiske forhold Anja Wejs, PhD stud. E-mail: wejs@plan.aau.dk Lov om Miljøvurdering, Bilag 1 vedr. 7 stk 2 Den sandsynlige væsentlige indvirkning

Læs mere

Mer, fler och ännu bättre i Danmark Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet. Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet

Mer, fler och ännu bättre i Danmark Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet. Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet Mer, fler och ännu bättre i Danmark Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet Friluftsrådet kort Oprettet af statsministeren i 1942 Paraply for 90 organisationer indenfor

Læs mere

En vækstkommune i balance Odder Kommunes udviklingsplan

En vækstkommune i balance Odder Kommunes udviklingsplan En vækstkommune i balance Odder Kommunes udviklingsplan 2018-2022 Forord Odder Kommunes udviklingsplan En vækstkommune i balance skal medvirke til at indfri Byrådets vision om at skabe: rammerne for det

Læs mere

Udkast #3.0 til CISUs strategi

Udkast #3.0 til CISUs strategi 1. CISUs strategi har flere formål: Udkast #3.0 til CISUs strategi 2018-21 Denne strategi bygger bro fra CISUs vedtægter, vision og mission til arbejdet i CISUs bestyrelse og sekretariat og dermed til

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

EUROPA-KOMMISSIONEN. Bruxelles, den KOM(2011) 685 endelig

EUROPA-KOMMISSIONEN. Bruxelles, den KOM(2011) 685 endelig EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 25.10.2011 KOM(2011) 685 endelig MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG, REGIONSUDVALGET

Læs mere

WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK

WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK INDLEDNING Turisme skaber arbejdspladser og vækst i hovedstadsregionen og er med til at gøre vores hovedstad og hele Greater Copehagen mere levende og mangfoldig. De

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Holstebro Kommunes integrationspolitik

Holstebro Kommunes integrationspolitik Page 1 of 9 Holstebro Kommunes integrationspolitik Vedtaget på byrådsmødet den 7. oktober 2008 Page 2 of 9 Indhold Indledning Holstebro Kommunes vision Integrationspolitikkens tilblivelse Vision, værdier

Læs mere

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online.

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Spørgeskema "En midtvejsevaluering af Europa 2020-strategien med udgangspunkt i europæiske byers og regioners holdninger" Baggrund Midtvejsevalueringen af

Læs mere

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Af Henrik Valeur, 2012 Når vi (danskere) skal beskrive resultaterne af den udviklingsbistand vi giver, kalder vi det Verdens bedste nyheder. 1 Flere uafhængige

Læs mere

Odder Kommunes vision

Odder Kommunes vision Odder Kommunes vision 2014-2018 Dokumentnummer: 727-2014-95229 side 1 Odder Kommune skaber rammerne for det gode liv gennem fællesskab, nærhed og åbenhed I Odder Kommune har borgerne mulighederne for et

Læs mere

Bruxelles, den 28. maj 2009 (03.06) (OR. EN) RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION 10435/09

Bruxelles, den 28. maj 2009 (03.06) (OR. EN) RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION 10435/09 RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 28. maj 2009 (03.06) (OR. EN) 10435/09 I/A-PUNKTS-NOTE fra: generalsekretariatet til: De Faste Repræsentanters Komité/Rådet Vedr.: Klimaændringer Mod en overordnet

Læs mere

12950/17 ht/cos/hsm 1 DG B 2B

12950/17 ht/cos/hsm 1 DG B 2B Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 9. oktober 2017 (OR. en) 12950/17 AGRI 530 FAO 41 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 9. oktober 2017 til: delegationerne Tidl.

Læs mere

Naturpolitiske retningslinjer og indsatsområder i det internationale arbejde

Naturpolitiske retningslinjer og indsatsområder i det internationale arbejde Dansk Ornitologisk Forening BirdLife Denmark Naturpolitiske retningslinjer og indsatsområder i det internationale arbejde 2014 1 Naturpolitiske retningslinjer og indsatsområder i det internationale arbejde

Læs mere

UDVIKLING VÆKST BALANCE. Fødevareklyngens indsats i udviklingslande

UDVIKLING VÆKST BALANCE. Fødevareklyngens indsats i udviklingslande UDVIKLING VÆKST BALANCE Fødevareklyngens indsats i udviklingslande Vi skal handle mere med udviklingslande Samhandel og eksport styrker vækst og beskæftigelse i udviklingslandene, når det sker på bæredygtige

Læs mere

ERHVERVSPOLITIKS RAMME

ERHVERVSPOLITIKS RAMME ERHVERVSPOLITIKS RAMME Oplæg til erhvervspolitik for Inden finanskrisen oplevede erhvervslivet i en positiv udvikling med vækst, stigende produktivitet og meget lav ledighed. Det er et godt udgangspunkt

Læs mere

15573/17 jb/gng/ef 1 DG C 1

15573/17 jb/gng/ef 1 DG C 1 Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 11. december 2017 (OR. en) 15573/17 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 11. december 2017 til: delegationerne Tidl. dok. nr.:

Læs mere

Forord. Det danske Sund By Netværk søger, som charteret anbefaler, at gå fra strategier til handling. København januar 2006

Forord. Det danske Sund By Netværk søger, som charteret anbefaler, at gå fra strategier til handling. København januar 2006 Forord Et af WHO s hovedformål er at medvirke til at opnå det højest mulige sundhedsniveau for alle mennesker. WHO søger gennem det internationale samarbejde om sundhedsfremme at påvirke medlemslandenes

Læs mere

Vejen Byråd Politikområder

Vejen Byråd Politikområder Vejen Byråd 1 Lay out: Vejen Kommune Tekst: Vejen Kommune Foto: Colourbox og Vejen Kommune Ordrenr.: 863-18 Tryk: Vejen Kommune Udgivet: Juni 2018 Vejen Byråd Vejen Kommune er et godt sted, hvor det gode

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelsen i forbindelse med den offentlige høring

Spørgeskemaundersøgelsen i forbindelse med den offentlige høring RESUMÉ Spørgeskemaundersøgelsen i forbindelse med den offentlige høring Fra april til juli 2015 gennemførte Europa-Kommissionen en åben offentlig høring om fugledirektivet og habitatdirektivet. Høringen

Læs mere

Inger Kærgaard. FSC -mærkede udgivelser. - papir fra ansvarlige kilder

Inger Kærgaard. FSC -mærkede udgivelser. - papir fra ansvarlige kilder Inger Kærgaard FSC -mærkede udgivelser - papir fra ansvarlige kilder Hvorfor vælge FSC-mærket papir? FSC-mærket er verdens hurtigst voksende mærkningsordning til bæredygtigt træ og papir. Ved at købe og

Læs mere

HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI. Version 1 (2013)

HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI. Version 1 (2013) HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI Version 1 (2013) INDHOLD Indhold... 2 Forord... 3 1 Om Holbæk Kommunes Strategi for velfærdsteknologi... 4 1.1 Strategiens sammenhæng til øvrige strategier...

Læs mere

Branding- og markedsføringsstrategi

Branding- og markedsføringsstrategi Branding- og markedsføringsstrategi for Assens Kommune 1. Indledning: Assens Kommunes vision Vilje til vækst realiserer vi gennem tre indsatsområder: Flere vil bo her, Vækst og udvikling og Alle får en

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Sociale Anliggender og Miljø 6.8.2014 UDKAST TIL BETÆNKNING om de sociale og økonomiske følger af fejlernæring i AVS-landene Ordførere: Alban

Læs mere

Arbejdsmarkedspolitik Udkast

Arbejdsmarkedspolitik Udkast Arbejdsmarkedspolitik Udkast 2018-2021 1 Indledning Formålet med arbejdsmarkedspolitikken er, at sætte en tydelig politisk retning for de næste fire år. Inden for arbejdsmarkedsområdet arbejder vi med

Læs mere

Mål 11 GØR BYER, LOKALSAMFUND OG BOSÆTTELSER INKLUDERENDE, SIKRE, ROBUSTE OG BÆREDYGTIGE.

Mål 11 GØR BYER, LOKALSAMFUND OG BOSÆTTELSER INKLUDERENDE, SIKRE, ROBUSTE OG BÆREDYGTIGE. Mål 11 GØR BYER, LOKALSAMFUND OG BOSÆTTELSER INKLUDERENDE, SIKRE, ROBUSTE OG BÆREDYGTIGE. Mere end halvdelen af verdens befolkning bor nu i byområder. I 2050 vil dette tal være steget til 6,5 milliarder

Læs mere

VISIONSPOLITIK ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESPOLITIK

VISIONSPOLITIK ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESPOLITIK VISIONSPOLITIK ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESPOLITIK 1 1. Indledning Denne visionspolitik er den overordnede ramme for arbejdet med erhverv og beskæftigelse i Varde Kommunes organisation, for kommunens samarbejde

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Indstilling. International Community. 1. Resume. Til Byrådet. Den Århus Kommune

Indstilling. International Community. 1. Resume. Til Byrådet. Den Århus Kommune Indstilling Til Byrådet Den 21-09-2013 Århus Kommune Borgmesterens Afdeling 1. Resume Århus har i de senere år oplevet en øget grad af internationalisering, og forventes at fortsætte i de kommende år,

Læs mere

GULD & RETTIGHEDER I GHANA STATUSRAPPORT

GULD & RETTIGHEDER I GHANA STATUSRAPPORT GULD & RETTIGHEDER I GHANA STATUSRAPPORT April-Oktober 2015 Med støtte fra: Danmarks Indsamling 2015, Medarbejdernes Honorarfond i Novo Gruppen og Hesse-Ragles Fond Introduktion I 2014 bevilligede Medarbejdernes

Læs mere

Fodbold VM giver boost til danske eksportmuligheder

Fodbold VM giver boost til danske eksportmuligheder Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Fodbold VM giver boost til danske eksportmuligheder AF AFSÆTNINGSPOLITISK CHEF PETER THAGESEN, PTH@DI.DK OG KONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK fodbold VM giver Sydafrika

Læs mere

En sammenbunden by 2035

En sammenbunden by 2035 En sammenbunden by 2035 Strategi for samarbejdet mellem Helsingør og Helsingborg 2017-2020 Forord En sammenbunden by 2035 - en fælles strategi for samarbejdet mellem Helsingør og Helsingborg For at udvikle

Læs mere

Maltaerklæring fra medlemmerne af Det Europæiske Råd. om de eksterne aspekter af migration: håndtering af den centrale Middelhavsrute

Maltaerklæring fra medlemmerne af Det Europæiske Råd. om de eksterne aspekter af migration: håndtering af den centrale Middelhavsrute Valletta, den 3. februar 2017 (OR. en) Maltaerklæring fra medlemmerne af Det Europæiske Råd om de eksterne aspekter af migration: håndtering af den centrale Middelhavsrute 1. Vi glæder os over og støtter

Læs mere

Værdiskabelse i et regionalt perspektiv

Værdiskabelse i et regionalt perspektiv Socialt Entreprenørskab Værdiskabelse i et regionalt perspektiv Lise Bisballe liseb@ruc.dk ROSKILDE UNIVERSITETSCENTER Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning CSE: Forskning, uddannelse og vidensdeling

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Komparativt syn på Danmarks og Norges mikrofinans sektor

Komparativt syn på Danmarks og Norges mikrofinans sektor Konklusion Komparativt syn på s og s mikrofinans sektor For både den danske og norske sektor gør de samme tendenser sig gældende, nemlig: 1. Private virksomheders engagement i mikrofinans har været stigende.

Læs mere

Viva Danmark. Strategi 2013-16

Viva Danmark. Strategi 2013-16 Viva Danmark Strategi 2013-16 Mission Vi ønsker at forbedre udsatte børn og unges vilkår, så de får en tryg og sund opvækst med muligheder for at skabe deres egen fremtid. Vision Vi drømmer om en bevægelse

Læs mere

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI Hill & Knowlton for Ekokem Rapport August 2016 SUMMARY Lavt kendskab, men stor interesse Det uhjulpede kendskab det vil sige andelen der kender til cirkulær økonomi uden

Læs mere

Vedlagt følger til delegationerne Rådets konklusioner om Somalia, som Rådet vedtog på samling den 18. juli 2016.

Vedlagt følger til delegationerne Rådets konklusioner om Somalia, som Rådet vedtog på samling den 18. juli 2016. Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 18. juli 2016 (OR. en) 11238/16 COAFR 220 CFSP/PESC 618 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 18. juli 2016 til: delegationerne

Læs mere

Hvad er bæredygtighed? Brundtland

Hvad er bæredygtighed? Brundtland Hvad er bæredygtighed? Brundtland 2... 24. januar 2014 Bæredygtighed Er ikke et videnskabeligt faktuelt begreb, men et normativt princip, ligesom f.eks. Lovgivning Er baseret på en grundtanke om naturlige

Læs mere

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015 Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020 februar 2015 1 Indhold Kort resumé af strategien... 2 Formalia... 2 Strategiens vision og handlingsplan, mål,

Læs mere

Visionen for LO Hovedstaden

Visionen for LO Hovedstaden Politisk program 2014 2018 Visionen for LO Hovedstaden Tryghed velfærd demokrati udvikling miljø Vi vil maksimal politisk indflydelse, med fællesskabet i fokus. Vi vil i et stærkt fællesskab skabe resultater

Læs mere

Orientering om den internationale kemikaliekonference, ICCM, den januar 2006 i Dubai. Endelige forhandlinger om en international

Orientering om den internationale kemikaliekonference, ICCM, den januar 2006 i Dubai. Endelige forhandlinger om en international Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 237 Offentligt Notat Kemikalier J.nr. 7034-0122 Ref. momwe/ae Den 24. januar 2006 Orientering om den internationale kemikaliekonference, ICCM, den 4.

Læs mere

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Frem mod præsidentvalget i 2014 er det meget sandsynligt, at de indenrigspolitiske spændinger i Afghanistan

Læs mere

Shells generelle forretningsprincipper

Shells generelle forretningsprincipper Shells generelle forretningsprincipper Royal Dutch Shell plc Indledning Shells generelle forretningsprincipper er grundlaget for den måde, hvorpå alle virksomheder i Shell Gruppen* driver forretning.

Læs mere

PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG

PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG NOVEMBER 2013 AFRIKA KONTKAT BLÅGÅRDSGADE 7B DK2200 KØBENHVAN N TELEFON: +45 35 35 92 32

Læs mere

Vand og Affald. Virksomhedsstrategi

Vand og Affald. Virksomhedsstrategi Vand og Affald 2012 2016 Virksomhedsstrategi forord Vand og Affalds virksomhedsstrategi 2012 2016 er blevet til i samarbejde med virksomhedens medarbejdere, ledelse og bestyrelse. I løbet af 2011 er der

Læs mere

Teams 7 bevidsthedsniveauer

Teams 7 bevidsthedsniveauer Teams 7 bevidsthedsniveauer Af Richard Barrett Oversat til dansk af Benjamin Lindquist og Thobias Laustsen Teams vækster og udvikler sig ved at mestre de syv niveauer af team bevidsthed. De syv forskellige

Læs mere

VISION 2030 BYRÅDETS VORES BORGERE VORES VIRKSOMHEDER VORES FRIVILLIGE OG FORENINGER VORES BÆREDYGTIGE FREMTID

VISION 2030 BYRÅDETS VORES BORGERE VORES VIRKSOMHEDER VORES FRIVILLIGE OG FORENINGER VORES BÆREDYGTIGE FREMTID BYRÅDETS VISION 2030 VORES BORGERE VORES VIRKSOMHEDER VORES FRIVILLIGE OG FORENINGER VORES BÆREDYGTIGE FREMTID Vækst med vilje - vi skaber fremtiden og det gode liv sammen VISION 2030 I Faxe Kommune har

Læs mere

ZA5223. Flash Eurobarometer 290 (Attitudes of Europeans Towards the Issue of Biodiversity, wave 2) Country Specific Questionnaire Denmark

ZA5223. Flash Eurobarometer 290 (Attitudes of Europeans Towards the Issue of Biodiversity, wave 2) Country Specific Questionnaire Denmark ZA5223 Flash Eurobarometer 290 (Attitudes of Europeans Towards the Issue of Biodiversity, wave 2) Country Specific Questionnaire Denmark FLASH 290 BIODIVERSITY Q1. Har du nogensinde hørt om biodiversitet?

Læs mere

Frivillighedspolitik. Kommuneqarfik Sermersooq

Frivillighedspolitik. Kommuneqarfik Sermersooq Frivillighedspolitik Kommuneqarfik Sermersooq Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Vision... 4 Frivilligt socialt arbejde... 4 Mål for Kommuneqarfik Sermersooqs Frivillighedspolitik... 5 Strategi for Frivillighedspolitikken...

Læs mere

Nepenthes Programkoncept

Nepenthes Programkoncept Nepenthes Programkoncept I forbindelse med programansøgning til Danida Bæredygtig Naturressourceforvaltning i Latinamerika REVIDERET Indholdsfortegnelse 1. Introduktion...3 2. Kontekst...3 3. Programmets

Læs mere

Socialøkonomisk virksomhed Hvad? Hvorfor? Hvordan?

Socialøkonomisk virksomhed Hvad? Hvorfor? Hvordan? Socialøkonomisk virksomhed Hvad? Hvorfor? Hvordan? Hvad er en socialøkonomisk virksomhed? En socialøkonomisk virksomhed fungerer på samme vilkår som traditionelle virksomheder men bruger sit overskud på

Læs mere

ERHVERVS- & VÆKSTSTRATEGI FOR JAMMERBUGT KOMMUNE ERHVERVS- & VÆKSTSTRATEGI Mere i gang flere i gang!

ERHVERVS- & VÆKSTSTRATEGI FOR JAMMERBUGT KOMMUNE ERHVERVS- & VÆKSTSTRATEGI Mere i gang flere i gang! ERHVERVS- & VÆKSTSTRATEGI FOR JAMMERBUGT KOMMUNE 2017-2020 ERHVERVS- & VÆKSTSTRATEGI 2017-2020 Mere i gang flere i gang! Udgangspunktet Vækst og arbejdspladser i det lokale erhvervsliv er nøglen til at

Læs mere

VENSKABSPROJEKT. Frivilligprojekt og støtte til de mest sårbare i det Sydlige Kaukasus,

VENSKABSPROJEKT. Frivilligprojekt og støtte til de mest sårbare i det Sydlige Kaukasus, VENSKABSPROJEKT 14. APRIL 20153 Frivilligprojekt og støtte til de mest sårbare i det Sydlige Kaukasus, 2012-2018 Projektnummer 20340 Sydlige Kaukasus (Georgien, Armenien og Azerbaijan) Maria Gullestrup

Læs mere

gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik

gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik Sammen om sundheden i Gladsaxe Vores sundhed er afgørende for, at vi kan leve det liv, vi gerne vil. Desværre har ikke alle mennesker de samme

Læs mere

World Bank. 10,0 mio. kr. 2012-2016. Den Udviklingspolitiske Strategi 06.34.01.80.41 6512601-01

World Bank. 10,0 mio. kr. 2012-2016. Den Udviklingspolitiske Strategi 06.34.01.80.41 6512601-01 MEK 46.B.117.b.8. Opfølgning af Rio+20: Verdensbanken: WAVES (Wealth Accounting and the Valuation of Ecosystem Services) World Bank 10,0 mio. kr. 2012-2016 N/A Den Udviklingspolitiske Strategi 06.34.01.80.41

Læs mere

F. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER

F. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER 1 of 7 F. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER F.1. UDVIKLINGSSTRATEGIENS VISION LAG Djurslands vision er at videreudvikle og synliggøre Djursland som et områdefyldt

Læs mere

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr.

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Nr. Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Civilsamfundsaktørernes råderum Vigtigt at sikre råderum for civilsamfundet både invited space og claimed

Læs mere

Borgerinddragelsen øges

Borgerinddragelsen øges Borgerinddragelsen øges men hvorfor skal en kommune inddrage civilsamfundet? Danske Ældreråd THOMAS P. BOJE INSTITUT FOR SAMFUNDSVIDENSKAB OG ERHVERV ROSKILDE UNIVERSITET DEN 8. MAJ 2018 Indhold Hvorfor

Læs mere

Oplevelser og erhverv som udviklingsmotor

Oplevelser og erhverv som udviklingsmotor Oplevelser og erhverv som udviklingsmotor Fredensborg Kommunes Erhvervs- og Turismepolitik 2019-2023 Godkendt af Byrådet den xx Forord Vi er stolte over, at du nu sidder med Byrådets Erhvervs- og Turismepolitik

Læs mere

Udviklingsbistand og sikkerhedspolitik. Eksemplet Afghanistan

Udviklingsbistand og sikkerhedspolitik. Eksemplet Afghanistan Udviklingsbistand og sikkerhedspolitik Eksemplet Afghanistan Danmarks Udviklingsbistand Målsætningerne Fattigdomsorienteringen Tværgående hensyn Principplanen 2006-11 God regeringsførelse Kvinder drivkraft

Læs mere

Perspektiver for udvikling af fødevaresektoren i post-konflikt områder med fokus på IRAK

Perspektiver for udvikling af fødevaresektoren i post-konflikt områder med fokus på IRAK Perspektiver for udvikling af fødevaresektoren i post-konflikt områder med fokus på IRAK Ole Stokholm Jepsen Seniorrådgiver NIRAS International Consulting 10. december 2008 Global Fødevarekrise National

Læs mere

DeIC strategi 2014-2018

DeIC strategi 2014-2018 DeIC strategi 2014-2018 DeIC Danish e-infrastructure Cooperation blev etableret i 2012 med henblik på at sikre den bedst mulige nationale ressourceudnyttelse på e-infrastrukturområdet. DeICs mandat er

Læs mere

Politik for erhverv, natur og infrastruktur. - rammebetingelser

Politik for erhverv, natur og infrastruktur. - rammebetingelser Politik for erhverv, natur og infrastruktur - rammebetingelser Politik for erhverv, natur og infrastruktur - rammebetingelser Politik for erhverv, natur og infrastruktur rammebetingelser er en af tre politikker

Læs mere

Grøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling

Grøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling Grøn Generation strategi Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling 1 Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i

Læs mere

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 18. marts 2015 Dok.nr.: 2014/0026876-47 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Integrationspolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Forord 2

Læs mere

Vedlagt følger til delegationerne Rådets konklusioner om Arktis, der blev vedtaget af Rådet den 20. juni 2016

Vedlagt følger til delegationerne Rådets konklusioner om Arktis, der blev vedtaget af Rådet den 20. juni 2016 Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 20. juni 2016 (OR. en) 10400/16 COEST 166 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 20. juni 2016 til: delegationerne Tidl. dok. nr.:

Læs mere

BRN. Strategi

BRN. Strategi BRN Strategi 2017-2018 Indholdsfortegnelse Introduktion til BRN...4 Status efter første strategiperiode.....7 Vision, mission og mål........8 Vores indsatsområder......9 Vores samarbejdsmodel.....10 Sådan

Læs mere

17159/09 lv/av/an/aa/av/bh 1 DG C II

17159/09 lv/av/an/aa/av/bh 1 DG C II RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 7. december 2009 (15.12) (OR. en) 17159/09 RECH 449 COMPET 514 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet til: delegationerne Tidl. dok.

Læs mere

Evalueringsstudie 2014/1: Gennemgang af budgetstøtteevalueringer

Evalueringsstudie 2014/1: Gennemgang af budgetstøtteevalueringer Evalueringsstudie 2014/1: Gennemgang af budgetstøtteevalueringer Resumé Baggrund I slutningen af 1990érne afløstes betalingsbalancebistand og bistand til strukturtilpasning gradvis af budgetstøtte. I de

Læs mere

ZA4735. Flash Eurobarometer 219 (Biodiversity) Country Specific Questionnaire Denmark

ZA4735. Flash Eurobarometer 219 (Biodiversity) Country Specific Questionnaire Denmark ZA4735 Flash Eurobarometer 219 (Biodiversity) Country Specific Questionnaire Denmark Flash Eurobarometer on biodiversity Flash 219 questionnaire Q1. Kender du til ordet biodiversitet? [KUN ET SVAR MULIGT]

Læs mere

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement SOCIALPÆDAGOGERNE I STORKØBENHAVN DEN 13. OKTOBER 2016 THOMAS P. BOJE INSTITUT FOR SAMFUNDSVIDENSKAB OG ERHVERV (ISE)

Læs mere

FNs Verdensmål. Hvad går de ud på? Hvorfor er de vigtige? Hvilken relevans har de for udviklingsorganisationer?

FNs Verdensmål. Hvad går de ud på? Hvorfor er de vigtige? Hvilken relevans har de for udviklingsorganisationer? FNs Verdensmål Hvad går de ud på? Hvorfor er de vigtige? Hvilken relevans har de for udviklingsorganisationer? Hurtigt overblik I september 2015 vedtog alle lande i FN 17 nye bæredygtighedsmål, som skal

Læs mere

Landepolitikpapir for Somalia

Landepolitikpapir for Somalia Det Udenrigspolitiske Nævn, Udenrigsudvalget 2013-14 UPN Alm.del Bilag 229, URU Alm.del Bilag 207 Offentligt Landepolitikpapir for Somalia Formålet vil være at få jeres bemærkninger og indspil til vores

Læs mere