Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download ""

Transkript

1

2 14

3 SL L^V*-

4

5

6

7

8 1

9 Lappiske Eventyr og Folkesagn ved J. A.. Friis, Professor ved Universitetet i Christian Med 3 Træsnit CHRISTIANIA. FORLAGT AF AliB. CAMMEKMKYEK

10 ugger & Chri

11 I ii (I h o I il Side. Forord I X. I. 1. Ræven og Bjørnen Laxen og Aborren De vilde og de tamme Dyr II. Gieddegæs-galggo, Haccis-ædne og Njavis-ædne Haccis-ædne Haccis-ædne og Njavis-ædne Cacce-haldek eller Havfolk Ulta-Pigen Pigen fra Havet Rauga eller Draugen Avfrua eller Havfruen Saivvo-Fisk Kadnihak Troldkjærringen og Jes. : Goveiter-Pige Goveiter Bædnag-Njudne Jetanas eller Jetanis Jætten, som havde skjult sit Liv i et Hønseæg Jætten og Veslegutten Jætten og Drengen hans Jætten, Katten og Gutten Ruobba, Jætten og Fanden III. Stallo Stallo og Patto-Poadnje Stallo og Fiskerlappen

12 .. 85 Side. 24. Patto-Poaduje hævner sig paa Stallo En Datter af Stalloslægteu flygter fra sine Forældre og gifter sig med en Lap Stallo og Lappebrødrene Sodno Eu Askelad narrer Stallo En Askelad narrer Stallo til at flygte fra Hus og Hjem Fogden i Vadsø, som gjorde sig til en Stallo Stallobrudeu, Stallobrylluppet En Stallo bliver narret ved Bæverfaugsten To Lappepiger gifte sig med Stallo Stallo-vagge Stallo og Rigepaal IV. fuctek og Karjelak I lo Tsehude-Sagn fra Jokonga i russisk Lapland Tschude-Sagn fra Do. Do Sagn om karelske Røverhorder Familienavnet Tschudda Samekongeu og Russetschuderne Anika V Gutten, Havfruen og Ridder Rød 43. Kjærringen og Fanden Bondesønnen. Kongesønnen og Solens Søster Bæivekongens eller Solkongens Datter Fattiggutten, Fanden og Guldbyen Gutten, som tjente hos Kongen Ivan, Kupiskas Søn I lappiske Ord udtales s = shj, (tysk sch. engelsk sh); 3 = ds ; 3 = dshj ; c = ts ; c = tsch, (eng. ch. fr. tch) ; (f blødt som db; t læspende som eng. th : g blødt som gh ; q nasalt som ng.

13 F o r o r d. For at faalapperne til at fortælle Eventyr eller Sagn om længst forsvundne Tider, maa man ikke blot være deres Sprog fuldkommen mægtig; thi selv om Lappen til syneladende kan tale nok saa godt Norsk, faar Fortællingen dog først Liv, naar den strømmer fra Læben paa lians eget Modersmaal, men man maa ogsaa under et længere Ophold iblandt dem i særlig Grad have vundet deres Fortroligbed. Har man saa langt om længe i 'et eller andet gunstigt Tilfælde faaet Xogen til at fortælle, udkræves der fremdeles en bøi Grad af Taalmodigbed. idet man nøiagtigt skal optegne paa Lappisk det Fortalte, for senere at kunne gjengive det paa et andet Sprog. Under den nødvendige langsomme Fortælling kommer Lappen idelig ud af Koncepterne eller slipper Fortælliagens Traad og paastaar: De dat n o gai!' ; Nu er det forbi!" Man maa da minde ham om Gangen og sætte bam paa Glid igjen. Men som en utæmmet Ren tager han atter Fart og fortæller saa hurtigt, at man umuligt kan følere med. men maa standse ham og Lappiske Eventyr. 1

14 VI minde ham om, at man ikke kan skrive saa hurtigt, som man kan fortælle. Paa denne Maade lykkes det undertiden at faa et Eventyr nogenlunde fuldstændigt nedskrevet, men ofte vil man, halvveis i en Fortælling, fortvivlet kaste Pennen og opgive Forsøget Paa Grund at' disse Vanskeligheder er det derfor Tilfældet, at man kun hos faa af de Forfattere, der have ophdldt sig iblandt Lapperne og skrevet om dem, tinder Sagn eller Eventyr optegnede. Xogle enkelte tindes hos Hogstrom. Fellman, Sjogren og i L. Læstadius's Manuskript. Men ingen særskilt Samling af saadanne er hidtil udkommen. De, som jeg her vover at udgive, og som jeg for største Delen selv har nedskrevet efter Folkets egen Fortælling, maa heller ikke betragtes anderledes, end som en ubetydelig Del af, hvad der engang har levet paa Folkets Læber, og de gjør derfor heller ikke Fordring paa at ansees for Andet, end et hoist ubetydeligt Bidrag til den Litteratur, som nu tæller mange fortrinlige Værker fra forskjellige Nationer. Det er især Fjeldlapperne, der endnu kunne fortælle Eventyr. Idetmindste gjorde jeg denne Erfaring under mit første Ophold i Finmarken i En religiøs Vækkelse, som netop da begyndte at gribe om sig, bragte imidlertid dengang al Eventyrfortællen til pludselig at forstumme som letsindigt Tidsfordriv og ugudelig Tale. Det gik med Eventyrfortællernes Hukommelse, som med en urgammel

15 VII Mosemark, der afsvides og lægges gold og øde. Overalt, hvor Vækkelsens tildels urene Ild naaede hen, udslettede den af Erindringen de gamle Folkesagn. Man vovede ikke at fortælle dem længer, - og de glemtes. Men talrige maa de vistnok engang have været, som rimeligt er iblandt et Folk, som ingen anden Historie har end disse Sagn. De fortaltes fra Slægt til Slægt i de lange, lyse Sommernætter ved Stokilden i Skoven eller i de mørke Vinteraftener ved Arnestedet, naar Teltet var slaaet op paa Høifjeldviddens øde Snemarker. Lad os engang kaste et Blik indom Døren i et Fjeldlappetelt en Vinteraften! Henne i B o a s s hj o'' eller den bagerste Afdeling af Teltet, lige bag Arnestedet, sidder en gammel Bedstemoder, rynket og brun i Ansigtet som en Indianerinde, stirrende med sine rode, rindende Øine ind i Ilden. I Munden har hun en Pibe, hvis korte Mundstykke aldeles forsvinder indenfor de tynde, indfaldne Læber. Med alvorlig Tone fortæller hun om, hvad der tildrog sig i gamle Dage. Omkring hende sidde paa Huk, med korslagte Ben nogle Børn, der med spændt Opmærksomhed lytte til Fortællingen, medens Søn og Sønnekone sidde henne i Loaiddo" eller Afdelingen ved Siden af Arnen og arbeide, den Første paa en Ske afrenhorn, den Anden paa et Komagbaand, der væves ved Hjælp af en høist primitiv Indretning, som i fordums Tid ogsaa brugtes af norske Kvinder. 1*

16 vni Pludselig kan Stilheden blive afbrudt derved, at et Par Hunde, som have ligget skjulte hist eller her i et eller andet Smuthul, med Et fare op og styrte gjøende ud igjennem ^eltdøren. Noget maa være paa Færde. Maaske kommer en af Tjenestefolkene, der om Natten skulde holde Vagt ved Renhjorden, ilende hjem med det Raab, der er det forfærdeligste af Alt i en Fjeldlaps Øre:..Gurnpe læ botsuin!"..ulven er blandt Rensdyrene!" Alle, som kunne føre Ski paa Benene, fare da op og ile afsted for at redde, hvad reddes kan. Maaske er det en Reisende. For ham er Hundeglam i Regelen en kjærkommen Lyd; thi han er da sikker paa, at et Fjeldlappetelt ikke er langt borte. Saa trangt dette end er, giver det dog altid Ly for Kulden og den bidende Sno, som farer hen over Høifjeldets Sneørken. Man bliver strax indrømmet den bedste Plads ved Fjeldlappens gjæstfri Arne, og uanmodet kommer ofte en af Kvihdekjønnet hen til den Reisende, trækker af ham Komagerne og forsyner dem med nyt. tort og blødt Græs. Mad kan man ogsaa faa, kraftig Boullion og Renkjød. Maaske er det blind Alarm. Husbonden, «om er gaaet ud efter Hundene, kan Intet opdage. En eller anden Luftning, Yeiret af et eller andet mindre Dyr maa have stukket Hundene i Xæsen. Der er Fred og ingen Fare. Husbonden kommer ind igjen og med ham Hundene. Den ene af disse lifter sig til at tåge den andens Plads og

17

18

19 ' IX lægger sig tilfreds, smaaknurrende, atter i Ring. Hver tager igjen fat paa Sit, og gamle Bedsteinor paa sin Fortællin^, der ofte er lige saa lang, som de lange, mørke Vinteraftener. Blandt fy Eventyr, som endnu fortælles, er der en hel Del, som sandsynligvis ere uægte, det vil sige, ikke. af lappisk Oprindelse, men laante af Finner, Svensker eller Nordmænd. De handle om Konger, Prinser, Prinsesser, Slotte og Kongsgaarde. Disse ere de talrigste. De tilsyneladendeægte lappiske Eventyr ere af 3 Slags. Nogle handle om Dyreverdenen. I disse fremhæves i Fortællingens Løb de forskjellige Dyrs fornemste Eiendommeligheder, paa samme Tid som man faar Forklaring over enkelte Særegenheder ved Dyrenes Skabning og Farve. Rimeligvis ere disse meget gamle. Andre dreie sig om mythiske Væsener eller indeholde Levninger af Lappernes gamle Gudelære, traditionelt ophe varet i Eventyrform. Atter andre grunde sig lige saa tydeligt paa historiske Tildragelser og kaste et dunkelt Lys tilbage over en fjern Fortid, hvori,, dette engang maaske talrige, om end aldrig mægtige, men dog altid fredelskende Folk" har stodt sammen med andre mægtigere, bedre bevæbnede og mere krigerske Nationer, som Tschuder, Kareler, Russer og Skandinaver. Kun sjelden har disse Sammentræf været

20 fredelige; som oftest have de været fiendtlige, og kun ved List har den Svage kunnet undgaa Ødelæggelsen af Overmagien.. Flere af de her meddelte Eventyr kunde vistnok uden' Skade have været adskilligt heskaarne eller forkortede, men jeg har foretrukket at meddele dem aldeles saaledes, som de ere nedskrevne efter Folkets egen Fortælling. Ethvert Redaktioneforsøg vil altid give et mere eller mindre falskt Begreb om Folkets egen Fortællingsmaade og Fremstillingsevne. Derimod burde Eventyrene have været ledsagede af én gjennémgaaende Henvisning til Fortællinger af bes! Indhold i andre Samlinger. Men den Fritid, som har været mig levnet fra andre Arbeider s hvilke det ifølge Embedsstilling er min Pligt at beskjæftige mig med. f. Ex. for Tiden en lappisk Salmebog og en omarbeidet Overstettelse af det Ny Testamente, har været saa knap. at det ikke har været mig muligt at præstere nogen saadan Sammenligning.

21 ^ \r i ; : I i B/' It il ' > :,ii Éi i! /J Ir

22

23 I. 1. Ræven og Bjørnen. (Fra Ka ra sjuk). En Ræv var engang ude paa Vandring og kom til en Vei, hvor en Fjeldlap nylig liavde kjørt, med en Raide 1. Ræven satte sig paa Veikanten og tænkte som saa: End om jeg anstillede mig død? Gad vide, hvordan det vikle gaa, om jeg anstillede mig død og hlev liggende her paa Veikanten, til næste Fjeldlapraide kommer?" Som tænkt, saa gjort. Ræven lagde sig paa Veien, strakte Benene ud og laa nu der, akkurat som om han baade var død og stivfrossen. Det vårede ikke længe, saa kom der en Fjeldlap kjørende med en Raide. Da Fjeldlappen saa, at der laa en død Ræv paa Veien, saa forsømte han sig ikke, men tog og kastede Ræven hen paa en Kjæris 2 og lagde ham indunder de Reb, hvormed Læsset snøres fast. Ræven lod, som om han var død, og holdt Benene udstrakte, akkurat som om de vare stive af Frost. Men, da Lappen kjørte afsted igjen, rullede Ræven ned af Slæden. Lappen, som ikke vidste Andet, end at Ræven var stendød, lagde den op igjen paa en anden Kjæris, Eu Række af Ron, bundne eftcr hverandre og hver med sin Slæde. Slæde, der trækkes af Rensdyr.

24 2 Lappiske Eventyr. længer bag i Raiden. Men Ræven rullede af igjen. Endelig lagde lian Ræven op paa den bagerste Kjæris, og det var en Kjæris med Fisk i. Da lian nu igjen havde kjørt en Stund, begyndte der at komme Liv i Ræven, og lian drog sig saavidt fremover, at han fik fat i Dragrebet. Det gnavede lian af, og dermed saa blev KjaTissen staaende igjen. Raiden var lang, og Lappen mærkede Intet strax. Men, da lian havde kjørt en Stund, begyndte der at komme Snekave, og, da han nu skulde se over Raiden, var den bagerste Kjæris borte. Saa løste han en Kjøreren ud af Raiden og reiste tilbage for at lede efter Kjærrissen; men i Snekaven var Sporet forsvundet, og det var ham ikke muligt at finde den igjen. Ræven tog Fisken og drog afsted. Paa Veien til det Sted, hvor han pleiede at fortære sit Rov, mødte han en Bjørn. Bjørnen...Hvor har du faaet den Fisken fra V" spurgte Aa," svarede Ræven, jeg stak Halen min ned i en Brønd derhenne, hvor Retfolk 1 bo, og Fisken hang sig fast i Halen min!".,kan du ikke ogsaa faa Fisk til at hænge fast i min Hale?" spurgte Bjørnen. Du taaler ikke det, som jeg taalte!" mente Ræven. Buh," brummede Bjørnen. skulde ikke jeg taale, hvad du har taalt, gamle Rævekal!"...Ta. ja da, Bedstefar," sagde Ræven,,,saa kan jo du ogsaa stikke Halen din ned i Retfolks Brønd og forsøge; jeg skal vise dig Veien!" og Saa tog Ræven og førte Bjørnen hen til sagde: en Brønd 1 Modsat Underjordiske.

25 : Ræven og Bjørnen. Se, Bedstefar, her er Brønden, hvor jeg fiskede min Fisk!" Saa stak Bjørnen Halen sin ned i Brønden. Ræven luskede imidlertid lidt omkring der i Nærheden, medens Bjørnens Hale holdt paa at fryse fast. Da han saa om en Stund kunde skjønne, at Bjørnens Hale maatte være frossen rigtig tilgavns fast, saa gav han sig til at raabe Kommer hid, Retfolk, med Buer og Spyd; her sidder en Bjørn og gjør sig ufin i Brønden Eders!" Saa kom Folk løbende med Buer og, Spyd, og da Bjørnen saa det, saa humpede han op og sled i Hastværket Halen sin tværs af ; men Ræven sprang tilskovs og krøb ind under en Fururod. Saa siger han til Foden sin: Hvad vil du, Foden min, gjøre, naar jeg bliver forraadt?'- Hurtigt vil jeg springe!" Hvad vil du, Øret mit, gjøre, naar jeg bliver forraadt?" Grant vil jeg høre!" Hvad vil du, Næsen min, gjøre, naar jeg bliver forraadt?"..langt vil jeg lugte 1!" Hvad vil du, Halen min, gjøre, naar jeg bliver forraadt?" Jeg vil styre Kursen, gaa ud, gaa ud!" Men, før Ræven kom afsted, indhentede Bjørnen ham og begyndte at rive og slide i Fururoden. Tilsidst fik Bjørnen Tag i Rævens Hale, drog ham ud efter 1 Øiet nævnes ikke, formodentlig fordi, efter Lappernes Mening, Synet er den mindst udviklede Sands hos Ræven.

26 - 4 Lappiske Eventyr. Halen, kastede ham op paa sin Ryg og drog afsted med ham. Paa Veien kom de forbi en gammel Fnrustubbe, og paa Stubben sad der en Hakkespæt og hakkede i Barken. Lidt bedre Tider var det dengang," klynkede Ræven ved sig selv, da jeg maiede hine smaa Fugle brogede!" Bjørnen. Hvad er det, du siger, gamle Ræv?" spurgte,.aa, jeg siger Ingenting jeg," sagde Ræven, bær du mig bare til Madpladsen din og spis!" Saa gik de videre, men det vårede ikke henge. førend de igjen kom forbi en Hakkespæt. Lidt bedre Tider var det dengang, da jeg maiede hine smaa Fugle brogede!"- siger Ræven igjen.,.kan du ikke ogsaa male mig broget?" spørger Bjørnen. Du taaler ikke de Smerter og holder ikke ud alt det Arbeide, som der skal til." svarede Ræven. l)ertil skal en Grav graves, Vidier vrides, Pæle slaaes fast, Tjære hældes i Graven, og Ild tændes paa Altsammen!" Det faar ikke hjælpe, hvor stort Arbeide det end kan være", svarede Bjørnen,..jeg skal nok gjøre det Altsammen!" og saa begyndte han strax at grave paa Graven. Da han vel var færdig med den, bandt Ræven ham fast med Vidierne lige paa Kanten af Graven. Saa tændte han Ild paa Tjæren, og da Flammen blussede i Yeiret, satte han sig op paa Bjørnens Ryg og begyndte at bide Vidierne af, hvormed han havde bundet ham fast. Bjørnen troede, at Ræven nu var ifærd med at udstyre Ryggen hans og just holdt han paa at bide Vidierne af og sagde: Haitis, haitis. rieppo-gales!" Hedt, hedt, gamle Rævekal!

27 : Ræven og Bjørnen. 5 Jeg kunde nok tænke det, at du ikke taalte den Smule Smerte, som hin bittelille Fugl taalte!" sagde Ræven. Jeg taaler det, jeg taaler det!" raabte Bjørnen, Haarene hans vare alt begyndte at svides. I det samme, Ræven fik afbidt den sidste Vidie. gav han Bjørnen et Puf, saa han tumlede ned i Graven. Selv sprang han tilskovs og forblev der saa længe, til han kunde skjønne, at Alt maatte være baade brændt og sluknet. Saa gik han clid igjen og havde med sig en Sæk, samlede Benene op i Sækken og drog afsted med den paa Ryggen. Om en Stund saa mødte han en Fjeldlap, der kom kjørende med en Raide. Da Ræven saa Lappen, rystede han paa Sækken, saa det skramlede i Benene. Lappen hørte det og tænkte Klang det ikke akkurat som Sølv og Guid! Hvad har du der?" spurgte Lappen. Fars- og Mors-Arven min!" svarede Ræven,,,skal vi handle V" Aa ja, men vis mig Betalingen, vis mig det Sølv og Guid, som du vil betale med!" svarede Lappen. Nei, det nænner jeg ikke", svarede Ræven; det er Arven efter Far og Mor!" Lappen. Naa, hvad forlanger du da for Sækken? spurgte Aa, naar du giver mig den Kjørerenen din der". svarede Ræven, den Tovintringen der, den Trevintringen og den lille Simlen der, saa skal du faa baade Sækken, og hvad der er i Sækken!" Det skal du faa!" svarede Lappen. Saa kjøbsloge de. Lappen tog Sækken, og Ræven tog Rensdyrene.

28 - 6 Lappiske Eventyr...Men." sagde Ræven,..du maa ikke kige i Sækken. førend du er kommen et godt Stykke i Vei...bag om fem. sex Smaafjeld"...Ser du i Sækken før, saa bliver alt Sølv og Guid til bare brændte Ben!" Saa dros de liver sin Vei. Lappen med Sølvsækken og Ræven med Rensdyrene. Men Lappen kunde ikke dy sig henge; ban kigede i Sækken, førend ban var kommen bagom fem, sex Smaafjeld," og fandt bare brændte Ben. Det var da let at forståa, at Ræven havde narret ham, og ban satte derfor afsted paa Ski efter Rævens Spor i Sneen. Da Ræven mærkede, at han blev forfulgt, saa ønskede ban:..tværs af. tværs af gaa Mandens Ski!" Og i samme Øieblik knak Lappens ene Ski tværs af. Saa tog ban en Kjøreren og satte igjen afsted efter Ræven. Men. da Ræven markede, at han atter blev forfulgt, saa ønskede ban: Tværs af, tværs af gaa Renens Fod!" Isamme Øieblik brak Renen det ene Ben, og Lappen maatte opgive Forfølgelsen. Nu drog Ræven i Fred videre hen til det Sted. hvor han pleiede at holde sine Maaltider. Men slagte Rensdyrene kunde lian ikke. og derfor maatte han se til at faå Nogen til at hjælpe sig. Saa raabte han sammen alle Slags Rovdyr: Bjørnen, Ulven, Jærven, Røskatten, Musen, Hvidræven, Ormen, Øgleu og Padden. Disse skulde nu være hans Tjenere og hjælpe ham med at slagte Rensdyrene. Saa kom de og tog tat hver paa sin Maade. Bjørnen skjød i Kjævebenet. Derfor er der en Marv i Renens Kjæveben, som endnu den Dag idag kaldes..bjornepilen". Ulven skjød i Baglaaret, og derfor har Renen et Mærke i Baglaaret. ligesom en Pil, som kaldes Ulvepilen Jærven skjød i Nakken; derfor har Renen et Mærke i Nakken efter Jærvepilen". Roskatten skjød i Struben; '.

29 Ræven og Bjørnen. 7 derfor findes Mærket efter Røskatpileir i Roden af Barken. Musen skjød i Klovaabningen ; derfor rindes dens Mærke, Musepilen", imellem begge Kløverne. Øglen skjød i Endetarmen; derfor rindes dens Mærke, Øglepilen", i Enden af Tarmen. Hvidræven skjød i Øreroden; derfor findes der paa Bagsiden af Øret et ganske lidet Ben, som kaldes Hvidrævpilen". Ormen skjød i Tarmefedtet; derfor findes der mellem Fedtet og Tarmen et Mærke, som kaldes Ormepilen". Padden skjød i Hjertefedtet; derfor findes der mellem Hjertefedtet og Hjertet en liden Brusk, som kaldes Paddepilen'\ Saa slagtede de alle Rensdyrene. Nu gaar jeg lien for at skylle Gorren af Renmaverne,"- sagde Ræven og tog Maverne med sig bag en Sten. Ret som det er, saa begynder han at skrige og hyle, som om Nogen havde faaet Tag i ham og vikle tåge Livet af ham. Da Rovdyrene hørte Ræven hyle saa stygt, bleve de bange og fløi afsted hver til sin Kant. Kun Røskatten og Musen bleve igjen. Nu havde da Ræven alt Kjødet for sin egen Mund og skulde til at koge. Men da han vel varbegyndt, kom der en Fjeldlap, netop den samme, som han havde narret. Hvad bestiller du her?" spørger Lappen; hvorfor løi du for mig og solgte mig brændte Ben, og hvorfor har du slagtet alle Rensdyrene V" Kjære Bror," klynkede Ræven, tro ikke, at det er mig, som har gjort det, Selskabet mit slagtede dem!" I det samme fik Lappen Øie paa Røskatten og Musen, som snege sig omkring mellem Stenene, aldeles glinsende af Fedt om Snuderne. Saa greb han Trækrogen, hvori Gryden hang, og slog efter Røskatten, men tral" den blot i Halespidsen, og derfor blev blot Hale-

30 8 Lappiske Eventyr. spidsen sort. Men Musen traf han med en Brand slig, at den blev sort over hele Kroppen. Ræven selv sprang tilskovs og kom frem til Bredden af en Elv, hvor en Maud just holdt paa at sætte istand en Elvebaad. Gid jeg ogsaa havde en Baad, som jeg holdt paa at sætte istand!" siger Ræven. Aa, hold op med slig uvettig Snak!" siger Manden,.,ellers tager jeg og kaster dig ud i Elven!" Gid jeg ogsaa havde en Baad, som jeg holdt paa at sætte istand!" siger Ræven igjen. Saa tog Manden og kastede ham ud i Elven. Ræven kravlede op paa en Sten og begyndte at raabe: Kommer, Fiske, og sætter mig over paa Stranden!" Saa kom Fiskene. Først kom Gjedden. Nei, paa din flade Ryg sætter jeg mig ikke!" sagde Ræven. Saa kom Laken. Nei, paa dit slimede Skind sætter jeg mig ikke!" Saa kom Harren. Nei,- paa din Pukkelryg sætter jeg mig ikke!" Saa kom Aborren. "Nei, paa din taggede Ryg sætter jeg mig ikke!" Saa kom Roen...Saa du ogsaa er her, men heller ikke du duer!" Saa kom Ørreten.,,Saa du ogsaa er her, men heller ikke du duer!" Saa kom Laxen. Naa, ja du kan gaa an," sagde Ræven; men kom lidt nærmere hid, saa jeg ikke væder Fodderne mine!" I det Samme, Laxen lagde sig med Siden ind mod Stenen, greb Ræven den i Nakken, kastede den paa Land, gjorde op Ild og satte den paa et Stegespid. Da Ilden flammede rigtigt op, begyndte det at knage og sprage i Fiskeskimlet.,,Nu kommer der Folk igjen!" sagde Ræven; han troede, det var Forgrene, der knagede under Fodderne paa Folk, som kom gaaende. Men i det Samme kastede han Øiet paa Laxen..,Aa, det er jo min lille

31 : Ræven og Bjørnen. 9 Fisk, som det sprager i!" Tog saa og slog Laxen mod en Sten, saa Fedtet spradede op i Øinene hans. Saa forbrændte han sine Ørne. Saa drog han afsted iblinde. Først traf han paa Birken Saa kom han til Furuen og søgte at faa Øine tillaans og spnrgte Birken:.,Har du et Par smaa Øine tilovers?".,xei, jeg har ingen Øine tilovers!'' svarede Birken. af Furuen:..Har du et Par Øine tilovers?" spurgte Ræven...Xei, jeg har ingen Øine!" svarede Furuen. Saa kom han til Aspen..,Har du et Par smaa Øine tilovers?" Ja, det har jeg nok," svarede Aspen,.,men jeg laaner dem ikke bort paa lang Tid; en liden Stund kan du nok sagtens faa dem tillaans!".,jeg behøver dem ikke længe!" svarede Ræven, bag Haugen der har jeg et Par andre Øine!" Saa fik han Øinene, og i det Samme sprang han afsted og raabte Fra Slægt til Slægt har jeg faaet Aspens Øine!" Deraf kommer det, at Aspen har ligesom brændte Øine, fordi den byttede med Ræven. Aspen blev forbitret og slog efter Ræven, men naaede blot Halespidsen, og derfor blev blot Halespidsen hvid. 2. Laxen og Aborren. (Fra Tanen.) En Lax svømmede engang tidligt om Vaaren op igjennem Tanaelven, strax efter at Isen var gaaet løs. Da den var kommen langt, langt op igjennem Elven,

32 10 Lappiske Eventyr. slog den sig endelig til Ro under en stor Fos og valgte sig ud en bekvem Plads, hvor den kunde gyde sin Rogn, naar den Tid kom. Men, medens den stod der under Fossen, kom en Dag en Sø-Abor eller Rødfisk op til den. Hvad er du for en Fisk?'- spurgte Laxen. Aa, jeg er en nok saa vakker, rød Fisk jeg, en Halvbroder af Ferskvandsaborren", svarede Rødfisken, og mine Finner ere saa hvasse somsynaale!" I det samme stak den til Laxen, saa han øieblikkelig for til Siden. Hvad vil du her oppe i Ferskvandet, du, som ikke har det mindste Fedt paa dig?" spurgte Laxen...Jeg har mere Fedt i mit Hoved." svarede Rødfisken,..end mangen Fjeldlap har Gods i sit Stabur! Vil du svømme ikap med mig?" Laxen gad forst ikke engang svare paa Rødfiskens Opfordring; thi Laxen vidste meget vel det, at den selv var den sprækeste af alle Fiske til at svømme op igjennem Elvefossene. Men Rødfisken lod ham ikke være i Fred. Ret som det var, stak den igjen til ham med sine hvasse Finner og spurgte:,, Vil du svømme ikap med mig?" Saa lod da Laxen sig glide lidt nedover, for at faa godt Tilsprang, og derpaa for den i Vei op igjennem Fossen. Men i det Samme bedrødfisken sig fast i Laxens Hale. Da Laxen var kommen op i den øverste Fosseskavlen og hovedkuls braavendte nedover igjen, raabte Rødfisken, som hang i Halen: Se, nu er jeg høiere end du, og du kommer her og vil svømme ikap med mig, jeg, som Folk sjelden faar fat i, men du, du staar her og lader dig fange af enhver gammel Kjærriug!"

33 ) De vikle og de tamme Dyr De vilde og- de tamme Dyr. (Fra Koutokæino. Der var engang en Præst, som skulde gifte sig. Saa sendte han Bud omkring og indbød til Bryllups alle Markens vilde Dyr: Bjørnen, Ulven, Jærven, Ræven, Hvidræven, Hesten, Koen, Gjeden, Faaret og Rensdyret. Først drog Bjørnen afsted. Paa Veien mødte han en Gut. Hvor-skal du hen?" spurgte Gutten. Jeg skal til Bryllups hos Præsten!" svarede Bjørnen. Reis ikke did!" sagde Gutten, du har saa udmærket Pels, at Folk vil faa Lyst paa den, dræbe dig og flåa dig!" Bjørnen gjorde, som Gutten raadede ham. Han vendte om og gik tilskovs igjen. Saa kom Ulven. Hvor skal du hen?" spurgte Gutten. Jeg skal til Bryllups hos Præsten!" svarede Ulven. Reis ikke did!" sagde Gutten.,.Du har saa vakkert Skind, at du aldrig kommer levende derfra igjen!" Ulven gjorde som Bjørnen. Den vendte om og gik tilskovs igjen. Saa kom Jærven. Hvor skal du hen?" spurgte Gutten. Til Bryllups hos Præsten!" Reis ikke did!" sagde Gutten. Du har saaudmærket Skind, at, kommer du forst did, saa sætte de dig fast, og du slipper aldrig derfra igjen!" Aa, jeg er stærk nok til at slippe ud igjen, naar jeg vil," mente Jærven; hanvidste, at han baade kunde gnave sig ind i Hus og udafhus igjen, men alligevel, ogsaa han gjorde, som Gutten raadede ham. Saa kom Ræven. Hvor skal du hen?" spurgte Gutten. Til Bryllups hos Præsten!" Laotiske Evenlvr. «

34 12 Lappiske Eventyr...Vogt dig!" sagde (nitten...du har saa kostbart Skind, at Folk strax vil tåge Livet af dig og flåa dig!" Ræven var ikke sen om at luske hjem igjen. Saa kom Hvidræven..,Hvor skal du hen V" spurgte Gutten...Til Bryllups hos Præsten!" Aa, din Stakkel, hvad vil du gjøre der? Kommer du did, æde Hundene dig op!" Hvidræven blev hanne og vendte om igjen. Men saa kom Hesten.-..Hvor skal du hen?" spurgte Gutten...Til Bryllups hos Præsten!- svaiede Hesten. Reis ikke did!" sagde Gutten...Kommer du did. du, som er saa stauk, saa sætte de dig til Arheide, og du slipper aldrig fri igjen!" Aa, Ingen orker at holde mig," sagde Hesten : Jeg river mig los, naar jeg selv vil!" Saa gik han, udeu at bryde sin om. hvad Gutten sagde; men, da han kom did, hvor Brylluppet skulde være, blev han bunden og gjort til Trældyr. Saa kom Koen..,Hvor skal du hen?" spurgte Gutten...Til Bryllups hos Præsten!" Drag ikke did," sagde Gutten...du har saa meget Mælk, saa godt Skind og saa godt Kjød, at, kommer du did. saa binde de dig. og du slipper aldrig fri igjen". Men Koen agtede heller ikke paa, hvad Gutten sagde, ok derfor,uik det den, som det gik Hesten. De bleve begge gjorte til Husdyr og slåp aldrig mere fri igjen. Saa kom Gjeden, og heller ikke den vikle hore paa Guttens Raad. Derfor gik det ikke åen bedre end Hesten og Koen. Saa kom Faaret, men, skjønt (hitten fraraadede det at reise til Bryllups, fordi det havde baade vakker Did og udmærket Kjød, saa hjalp det dog ikke. Faaret var dumt nok til at gaa

35 De vilde og de tamme Dyr. 13 derhen og kom aldrig mere tilbage igjen. Til Slutning kom ogsaa Rensdyret..,Hvor skal du hen?" spurgte Gutten...Jeg skal i Gjæstebud hos Præsten!" svarede Renen. Aa, du Daare," sagde Gutten, kommer du did, vil Folk synes saa godt om dig, at de beholde dig, du, som baade er stærk og hurtigere end noget vingeløst Dyr!" Ja, jeg er stærk, og jeg er rask," svarede Renen; det nytter ikke at binde mig, jeg slipper nok fri igjen, naar jeg vil!" Saagikden, men det gik ikke den bedre end de forrige, ogsaa den blev bunden og tæmmet og gjort til Trældyr. Saaledes gik det til, at nogle Dyr ere vedblevne at være vilde og fri, og at andre ere blevne tamme; de Første vare lydige og hørte paa fornuftige Raad; de Sidste vare egenraadige og ulydige, og derfor gik det dem, som det gaar Alle, der ikke ville følge velmente Raad. il. Gieddegæ -galggo, Haccis-ædne og Njavis-ædne. I en hel Del lappiske Eventyr spille nogle overnaturlige Kvindevæsener en meget vigtig Rolle. Deres Navne ere Gieddagæs-galggo eller Gieddegæsakko, HacciS-ædne eller Haccecan-nieidda og Njavis-ædne eller Njavicån-nieidda. Den Første af disse skildres altid som et velvilligt Væsen. Det er en meget gammel, klog Kone, som kjender til Alt, hvad der foregaar paa Jorden, og ved Raad for Alt. Hun spiller aldeles samme Rolle i de lappiske Eventyr, som.,leski-akka", (Enke-Hustruen), i de karelske. Ligesom denne, var ogsaa hun engang gift, men

36 14 Lappiske Eventyr. efter Mandens Død buede hun ganske alene. Hun opholder sig paa Grænsen af den dyrkede Mark og Udmarken. Deraf har hun sit Navn : <.i i e d d e-g æ -g a 1 g go, (Eng-Ende-Kjærring). Naar Helten i Eventyret er i Knibe eller itvivl. henvender han sig altid til Gieddegæs-galggo for at faa Raad. Maaske er hun ingen Anden end Mader-akka, (Mythol. 20). Haccis-ædne er derimod et ildesindet, stygt og listigt Trold af en Kvinde, som ved alle Slags Kneb søger at tilsnige sig andre skikkelige Kvinders Plads. Hun svarer saaledes aldeles til Einnernes Syojataiv Fraadsersken. Njavis-ædne var godmodig og vakker, men enfoldig oglod sig derfor let narre af Hacciå-ædne. 4. HacciS-ædne. (Fra Skjæivo.) Der var engang to forældreløse Børn, en Gut og en Pige. De byggede sig et Hus langt ude i Ødemarken og levede der, saa godt ile kunde. Saa hændte det. at Kongssønnen engang kom did. Da han hk se Pigen, blev han saa forelsket i hende, at han ikke vilde reise igjen. Endelig kom der Bud fra Kongsgaarden, og saa maatte han da tilbage til sin Fa- Slot. Men. da Aaret var omme. fødte Pigen et Barn. Da Kongssønnen hk dette at vide. saa sendte han Bud. at baade Eroder og Søster skulde komme til ham i Kongsgaarden. Men. for at komme til Kongsgaarden, maatte de reise tilses. Saa lagede da Gutten Baaden istand. og saa reiste de afsted. Da de havde reist en Stund, kom Haecisædne springende ned til stranden, raabte efter dem og tiggede og bad dem om at maatte faa folge med

37 Haccis-ædne. 15 som Tjenestepige. Søsteren vikle ikke. Hvorforkaa du ikke tåge hende med dig som Tjenestepige?" mente Gutten, og endelig saa fik hun da Lov til at komme med i Baaden. Søsteren sad i Forenden, Broderen i Bagskotten, og Haccis-ædne i Midten af Baaden. Saaledes kunde hun godt høre Alt, hvad Broder og Søster sagde til hverandre, medens de selv derimod ikke godt kunde høre hinanden. Da de havde roet baade langt og længe, hegyndte de endelig at nærme sig til Kongsgaarden. Nu faar du tåge paa de bedste Klæderne dine," sagde Gutten til Søsteren; nu har vi ikke langt igjen til Kongsgaarden!" Hvad er det, min Broder siger?" spurgte Søsteren. Hvad din Broder siger!" svarede Haccis-ædne, han siger, at du skal tåge paa dig dine bedste Klæder og springe i Havet, saa bliver du til enguldand!" Søsteren holdt op at ro og begyndte at klæde sig paa. Da de havde roet en Stund, siger Broderen igjen: Skynd dig nu, Søster, med at tåge paa dig dine bedste Klæder; nu er vi ganske nær ved Kongsgaarden!" Hvad er det, min Broder siger?" spurgte Søsteren...Din Broder," svarede Haccisædne, siger, at du skal tåge dine bedste Klæder paa dig og springe i Havet, saa bliver du til en Guldand, og saa vil Kongssønnen synes endnu bedre om' dig end før!" Søsteren saa gjorde. Broderen vilde redde hende, men, før han kunde naa hende, forvandledes hun til en Guldand og svømmede sin Vei. Haccis-ædne greb strax Barnet og lagde det til sit Bryst og begyndte at give det Die. Da de kom til Stranden, hvor Kongsgaarden laa, saa kom Folk ned for at tåge imod dem og førte

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Den gamle kone, der ville have en nisse

Den gamle kone, der ville have en nisse 1 Den gamle kone, der ville have en nisse Der var engang en gammel kone, der gerne ville have en nisse. Hun havde slidt og slæbt alle sine dage, og nu havde hun sparet sammen til at få sit eget hus. Det

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843:

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: 1. juli 1843 Dejlig er denne Natur, og dog har jeg ikke

Læs mere

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse Materialer Vis, hvad du kan Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse INDHOLD Aktivitet 1, 2 og 3 Samtalebillede: Idrætslektion Aktivitet 4. Skønlitterær tekst 3.-4. klasse: Fablen Løven og musen (version

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Jens Andreas Friis: Fra Finmarken (Lajla) Skildringer

Jens Andreas Friis: Fra Finmarken (Lajla) Skildringer bokselskap.no, 2015 Jens Andreas Friis: Fra Finmarken (Lajla) Teksten i bokselskap.no følger 1. utgave, 1881 (Alb. Cammermeyer, Kristiania). Digitaliseringen er basert på fil fra Nasjonalbiblioteket (nb.no)

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER Velkommen til babyrytmik! I mappen her finder du de sange, vi synger til babyrytmik i kirken. Du er velkommen til at låne en mappe med hjem, hvis I har lyst

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål Navneord Pigerne løb hen over vejen. Hvilket ord er navneord, og hvilken tid står de i? Pigerne, bestemt flertal. Vejen, ubestemt ental. Der var engang en dreng, som godt kunne lide at spise æbler. Der

Læs mere

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER Velkommen til babyrytmik! I mappen her finder du de sange, vi synger til babyrytmik i kirken. Du er velkommen til at låne en mappe med hjem, hvis I har lyst

Læs mere

200 år etter: Hvorfor Camilla Collett i dag? Tone Selboe

200 år etter: Hvorfor Camilla Collett i dag? Tone Selboe 200 år etter: Hvorfor Camilla Collett i dag? Tone Selboe Vi har foran os en Bog, der, nylig udkommen i Danmark, giver os et Billede af Tilstandene før og efter den store franske Revolution. Den kaster,

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

"Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty;

Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty; Ebbe Skammelsøn 1. Skammel han boede nør i Ty; han var både rig og god; så høviske haver han sønner fem, de to går verden imod. Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vilde. 2. De tre, de ere for lang

Læs mere

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen Ideer til undervisningen Læs bogen og brug den Lad eleverne sætte mere dialog til følgende passager: da Klaus gerne vil se kongen, og moderen siger nej da kongen stopper op og snakker med Klaus da kongen

Læs mere

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi.

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi. Side 1 Den rige søn historien om frans af assisi Side 2 Personer: Frans Frans far Side 3 Den rige søn historien om frans af assisi 1 Æggene 4 2 Frans driller 6 3 Om natten 8 4 Penge 10 5 En tigger 12 6

Læs mere

Skatten. Kapitel 1 Jeg er Mads. Og ham der er Stuart. Vi er i et skib på vej til Mombasa. Wow hvor er hun lækker. Stuart det der er min kæreste, din forræder. Men Stuart hørte ikke noget han var bare så

Læs mere

Hørd Grimkelssøns Saga. Translation: Fr. Winkel Horn

Hørd Grimkelssøns Saga. Translation: Fr. Winkel Horn Hørd Grimkelssøns Saga Translation: Fr. Winkel Horn Index Hørd Grimkelssøns Saga................ 1 i Hørd Grimkelssøns Saga I Harald Haarfagers Dage kom de fleste Landnamsmænd til Island, fordi de ikke

Læs mere

Hvad skal jeg så nede i træet? spurgte soldaten.

Hvad skal jeg så nede i træet? spurgte soldaten. Fyrtøjet Eventyr af Hans Christian Andersen - 001 D er kom en soldat marcherende hen ad landevejen: én, to! én, to! Han havde sit tornyster på ryggen og en sabel ved siden, for han havde været i krigen,

Læs mere

Lille Claus og store Claus

Lille Claus og store Claus Lille Claus og store Claus Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1835 Der vare i en By to Mænd, som begge havde selv samme Navn, begge to hed de Claus, men den ene eiede fire Heste og den anden kun

Læs mere

Hér er et lille udpluk af lege og spil, som vi med sikkerhed ved, har deres oprindelse i middelalderen:

Hér er et lille udpluk af lege og spil, som vi med sikkerhed ved, har deres oprindelse i middelalderen: Middelalderlandsbyen Værkstedsarbejde 3 MIDDELALDERENS LEGE OG SPIL Det går jo som en leg lyder en gammel kendt talemåde. Og vi kender det alle sammen, når tingene bare glider og er muntre og festlige

Læs mere

Lille Claus og store Claus

Lille Claus og store Claus Lille Claus og store Claus Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1835 Der vare i en By to Mænd, som begge havde selv samme Navn, begge to hed de Claus, men den ene eiede fire Heste og den anden kun

Læs mere

Ulvevinter. ildbrande raser mod arnens bål høj hede spiller mod himlen s. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter

Ulvevinter. ildbrande raser mod arnens bål høj hede spiller mod himlen s. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter Vagn af edevold Du er født og opvokset på gården edevold. Der var meget arbejde, men I manglede ikke noget. De glade dage sluttede, da det viste sig at din fader havde spillet sig til en stor gæld. I måtte

Læs mere

Fyrtøiet. Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1835

Fyrtøiet. Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1835 Fyrtøiet Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1835 Der kom en Soldat marcherende henad Landeveien; een, to! een, to! han havde sit Tornister paa Ryggen og en Sabel ved Siden, for han havde været

Læs mere

Pigen der fandt det vigtigste

Pigen der fandt det vigtigste Pigen der fandt det vigtigste Der var engang den dejligste lille pige. Hun blev kaldt MO. Hun boede i et hus i en lille landsby. Omkranset at skove, søer, enge og marker. Hun var glad og tilfreds, og legede

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Solen faldt i tynde striber hen over rækkerne af hvide

Solen faldt i tynde striber hen over rækkerne af hvide D u kan virkelig godt lide pindsvin, ikke? sagde Dalia. Jo, sagde jeg og børstede videre Vilhelmina elsker at få børstet de bløde hår på maven, og de halvstore unger havde også fået smag for det, så der

Læs mere

Jødepigen. Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1855

Jødepigen. Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1855 Jødepigen Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1855 Der var i Fattigskolen mellem de andre Smaabørn en lille Jødepige, saa opvakt og god, den Flinkeste af dem Allesammen; men i een af Læretimerne

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

at du må-ske kom-mer til at græ-de lidt.

at du må-ske kom-mer til at græ-de lidt. Ind-led-ning Det, du nu skal læ-se, er rig-tig sket. Det ske-te for mang-e år si-den. Den sør-ge-li-ge be-gi-ven-hed fandt sted i 1866. Hvor læng-e si-den mon det er? Det er så sør-ge-ligt det, der ske-te,

Læs mere

PROLOG. Stemme: Søndag morgen klokken 7.28 forlod Djævelen

PROLOG. Stemme: Søndag morgen klokken 7.28 forlod Djævelen 5 PROLOG Stemme: Søndag morgen klokken 7.28 forlod Djævelen sit pensionatsværelse og gik ned til torvet. Her stillede han sig op og så på menneskene. Han så straks at det er kærligheden der er vidunderet.

Læs mere

Skyld eller ikke Skyld - hjælp dem

Skyld eller ikke Skyld - hjælp dem Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Eksempler på historier:

Eksempler på historier: Eksempler på historier: Der var engang en mand Der havde en fisk Akvariet blev for gammelt Derfor skulle han købe et nyt Men han havde ikke noget at putte fisken i Derfor døde den og kom op i himlen Der

Læs mere

Sange for de helt små

Sange for de helt små Sange for de helt små Hjulene på bussen Hjulene på bussen drejer rund,rundt,rundt, rundt, rundt, rundt, rundt, rundt, rundt, Hjulene på bussen drejer rund,rundt,rundt, gennem hele byen. Dørene i bussen

Læs mere

Samuel. - en underlig fisk

Samuel. - en underlig fisk Samuel - en underlig fisk Fantasistafetten i Højen og Troldhøjen - oktober/november 2014 Der var engang en underlig blå fisk, der hed Samuel. Den kunne svømme ganske hurtigt - især hvis der var nogen efter

Læs mere

Alexander L. Kielland

Alexander L. Kielland Alexander L. Kielland Garman & Worse 1880 bokselskap.no, 2013. Alexander L. Kielland: Garman & Worse (1880) Teksten i bokselskap.no følger 1. utgave, 1880. Digitaliseringen er basert på skannet og ocr-lest

Læs mere

Sagnet om Sorte Hans

Sagnet om Sorte Hans Sagnet om Sorte Hans Vidste I, at der engang her på dette sted lå et hus? Hvis vi i morgen, når der er lyst, går lidt ind i træerne der, så vil I kunne se nogle sten, som udgør ruinerne af, hvad der var

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

Goddag sang (Dalia Faitelson)

Goddag sang (Dalia Faitelson) Goddag sang Goddag goddag til alle sammen Idag idag vi mødes her Og ved I hvad, det ku være så dejligt Hvis I ta r med på eventyr Det handler om en lille tapper mus Der forlod sit hus Og solen den stakkel

Læs mere

Mareridt er en gyserserie for dem, der ikke er bange for noget.

Mareridt er en gyserserie for dem, der ikke er bange for noget. Mareridt er en gyserserie for dem, der ikke er bange for noget. Benni Bødker Gespenst Tekst 2011 Benni Bødker og Forlaget Carlsen Illustrationer 2011 Peter Snejbjerg og Forlaget Carlsen Grafisk tilrettelægning:

Læs mere

H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND

H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND SÆRTRYK AF FRA DET GAMLE GILLELEJE. 1945 H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND Han hed Frederik Carlsen og fødtes 1840 som Søn af en Gillelejefisker, der kunde tælle sine Ahner

Læs mere

S K O L E N Y T. Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket. Kinesisk ordsprog

S K O L E N Y T. Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket. Kinesisk ordsprog S K O L E N Y T Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket Kinesisk ordsprog Vildbjerg Skole Januar 2012 Januar 2012 1. 2. 3. 17. Skolebestyrelsesmøde 18. Pædagogisk råds møde 19. 4.

Læs mere

Kasper Adsbøll Eventyret over alle Eventyr. Der er altid en historie, der ikke er blevet fortalt! Grimm. Puplishing

Kasper Adsbøll Eventyret over alle Eventyr. Der er altid en historie, der ikke er blevet fortalt! Grimm. Puplishing 1 Kasper Adsbøll Eventyret over alle Eventyr Der er altid en historie, der ikke er blevet fortalt! Grimm Puplishing Eventyret over alle Eventyr Forlaget: Grimm Puplishing Forfatter: Kasper Adsbøll Layout:

Læs mere

Lignelsen om de betroede talenter

Lignelsen om de betroede talenter Lignelser Tema Nogle gange siger vi ikke direkte, hvad vi mener. Det kan være fordi, der er noget, der er svært at få sagt, eller noget, der er svært at forklare. I sådanne tilfælde kan man benytte sig

Læs mere

Et fund. Gækkebreve fra Djursland. Per-Olof Johansson

Et fund. Gækkebreve fra Djursland. Per-Olof Johansson Et fund Gækkebreve fra Djursland Per-Olof Johansson Per-Olof Johansson: Et fund - Gækkebreve fra Djursland På Internet 2014 http://per-olof.dk Påskegæk.. Jeg fandt ikke en Rembrandt. Men jeg købte en lille

Læs mere

l. kapitel Som fortæller lidt om, hvem der er med i historien, og hvor den foregår.

l. kapitel Som fortæller lidt om, hvem der er med i historien, og hvor den foregår. l. kapitel Som fortæller lidt om, hvem der er med i historien, og hvor den foregår. Her ligger TUMLETOFTEN, en almindelig dansk by. Den er ikke særlig stor, men den er heller ikke helt lille. Egentlig

Læs mere

Den lille Rødhætte Eventyr Et eventyr af Brødrene Grimm

Den lille Rødhætte Eventyr Et eventyr af Brødrene Grimm Den lille Rødhætte Eventyr Et eventyr af Brødrene Grimm Der var engang en sød, lille pige, som alle mennesker holdt meget af, men ingen elskede hende som hendes bedstemor, der slet ikke vidste, hvor godt

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

Forestil dig at du levede for mange år siden og selv oplevede en af Danmarks krige.

Forestil dig at du levede for mange år siden og selv oplevede en af Danmarks krige. Breve fra fronten Læs originale breve skrevet af soldater ved fronten eller til soldater ved fronten. Ved at læse brevene kan du få viden om soldaterne og deres pårørende. Om hvem de var som mennesker

Læs mere

De røde Skoe. H. C. Andersen: Eventyr 29: (1845)

De røde Skoe. H. C. Andersen: Eventyr 29: (1845) H. C. Andersen: Eventyr 29: De røde Skoe. (1845) Der var en lille Pige, saa fiin og saa nydelig, men om Sommeren maatte hun altid gaae med bare Fødder, for hun var fattig, og om Vinteren med store Træskoe,

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning Kasse Brand (arbejdstitel) Af Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010 9. Gennemskrivning 1 EXT. HAVEN/HULLET. DAG 1 August 8 år står nede i et dybt hul og graver. Han gider tydeligvis

Læs mere

Kære læser Dette er en tekstboks dem vil du kunne finde mange af. Forfatter: Nicklas Kristian Holm Brødsgaard.

Kære læser Dette er en tekstboks dem vil du kunne finde mange af. Forfatter: Nicklas Kristian Holm Brødsgaard. Kolofon Kære læser Dette er en tekstboks dem vil du kunne finde mange af. Forfatter: Nicklas Kristian Holm Brødsgaard. Billeder: også Nicklas Kristian Holm Brødsgaard. Denne bog er skrevet i 2014. Forlag

Læs mere

Små historier. sø ro so så tå. Rim

Små historier. sø ro so så tå. Rim Rim ko so mus hus får hår is ris lo to ti ni få lå se fe min din far har hat kat te le på gå at nat nu du by sy ny ly bi si mel hel mas las i hi tø sø ro so så tå Dyre-rim En hest får hø En fugl får frø

Læs mere

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Martin i Laos indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Indhold Børnene ved Mekong 10 Dyrene i landsbyen 14 Hvad spiser man i Laos 16 Martin i rismarken 18 Børnene vaccineres 20 Nee og Noo står op

Læs mere

Side 3.. Kurven. historien om Moses i kurven.

Side 3.. Kurven. historien om Moses i kurven. Side 3 Kurven historien om Moses i kurven En lov 4 Gravid 6 En dreng 8 Farvel 10 Mirjam 12 En kurv 14 Jeg vil redde ham 16 En mor 18 Tag ham 20 Moses 22 Det fine palads 24 Side 4 En lov Engang var der

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 Kursusmappe Uge 2 Emne: Her bor jeg Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 HIPPY HippHopp Uge2_herborjeg.indd 1 06/07/10 11.20 Uge 2 l Her bor jeg Første gang, Hipp og Hopp

Læs mere

Jens Andreas Friis: Skildringer fra Finmarken (Ella) Med illustrasjoner av Wilhelm Peters

Jens Andreas Friis: Skildringer fra Finmarken (Ella) Med illustrasjoner av Wilhelm Peters bokselskap.no, 2015 Jens Andreas Friis: Skildringer fra Finmarken (Ella) Teksten i bokselskap.no følger 1. utgave, 1891 (Alb. Cammermeyer, Kristiania/Kjøbenhavn). Digitaliseringen er basert på fil fra

Læs mere

Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2,14-22. 2. tekstrække

Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2,14-22. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 12. oktober 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2,14-22. 2. tekstrække Salmer DDS 736: Den mørke nat forgangen er Dåb: DDS 448:

Læs mere

Kristiania 9 Okt. 69. Det norske språk- og litteraturselskap 1978/2013. Alexander L. Kielland: Brev 1869 1906. Utgave ved Johs. Lunde.

Kristiania 9 Okt. 69. Det norske språk- og litteraturselskap 1978/2013. Alexander L. Kielland: Brev 1869 1906. Utgave ved Johs. Lunde. Det norske språk- og litteraturselskap 1978/2013. Alexander L. Kielland: Brev 1869 1906. Utgave ved Johs. Lunde. ISBN: 978-82-93134-65-7 (epub), 978-82-93134-66-4 (mobi) Teksten er lastet ned fra bokselskap.no

Læs mere

Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg. Bevilget beløb Sep. 2013

Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg. Bevilget beløb Sep. 2013 Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg Ansøgt om beløb 0 Lei pr. måned Bevilget beløb 2012 400 Lei i alt Bevilget beløb Apr. 2013 500 Lei Bevilget beløb Sep. 2013 500 Lei

Læs mere

Tre eventyr inspireret af Els Cools univers. Skrevet til danseforestillingen Bagerst i Skuffen af sart DanseTeater. Af Anneline Köhler Juul

Tre eventyr inspireret af Els Cools univers. Skrevet til danseforestillingen Bagerst i Skuffen af sart DanseTeater. Af Anneline Köhler Juul Tre eventyr inspireret af Els Cools univers Skrevet til danseforestillingen Bagerst i Skuffen af sart DanseTeater Af Anneline Köhler Juul Svendborg d. 3.oktober 2013 Springe i skov Drengen spurgte elefanten,

Læs mere

"KØD" 4. Draft. Niels H. F. Jensby. Station Next Toppen. niels@falk.dk 27 64 46 43

KØD 4. Draft. Niels H. F. Jensby. Station Next Toppen. niels@falk.dk 27 64 46 43 "KØD" 4. Draft af Niels H. F. Jensby Station Next Toppen niels@falk.dk 27 64 46 43 2. EXT. S HUS - AFTEN En 70 er forstadsvilla. Gående ned af indkørselen kommer (30). Han er klædt i et par jeans og en

Læs mere

Atter en Besværing over offentlige Fruentimres Nærgaaenhed Det er paafaldende at see, hvorledes Antallet af logerende og ledigtliggende Fruentimre stedse alt mere og mere tiltager i Hovedstaden; men det

Læs mere

Emilies sommerferieeventyr 2006

Emilies sommerferieeventyr 2006 Emilies sommerferieeventyr 2006 1. uge Min sommerferie startede faktisk en dag tidligere end forventet, da mormor kom om fredagen og passede Maria og mig. Det var rigtig hyggeligt og en god start på ferien.

Læs mere

Tællesange. indhold. 1. Tælle til en 2. 1, 2, 3 Nu skal i bare se 3. Nummer én piller ben 4. Ej sikker lej... Side 2

Tællesange. indhold. 1. Tælle til en 2. 1, 2, 3 Nu skal i bare se 3. Nummer én piller ben 4. Ej sikker lej... Side 2 Tællesange TÆLLERIM Tælleremser indhold 1. Tælle til en 2. 1, 2, 3 Nu skal i bare se 3. Nummer én piller ben 4. Ej sikker lej........................... Side 2 5. Ente bente 6. Skorstensfejer Iverlund

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste.

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 19. april 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. Salmer. DDS 331 Uberørt af byens travlhed.

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Norsk Folkemuseum, Arkiv 1001-03: Husmannsminner Kopi finnes ved Opplandsarkivet avd. Maihaugen, A-00220: Husmannsberetninger

Norsk Folkemuseum, Arkiv 1001-03: Husmannsminner Kopi finnes ved Opplandsarkivet avd. Maihaugen, A-00220: Husmannsberetninger Det er ingen beretning fra Sel, men noen dokumenter som gir innsyn i en situasjon som kunne oppstå for husmenn. Jo Hansson Urdalsliden Forklaring af Jo Hansson Urddalsliden. ( 95 Aar gammel ). Min fader

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

Et pædagogisk eventyr

Et pædagogisk eventyr Et pædagogisk eventyr af Ib Goldbach KISII 1. Udgave 2012 KISII & Ib Goldbach Et pædagogisk eventyr er fortællingen om Nerpik og Neqi Der var en gang en bygd. Den hed Eqaluit. Og en gang for mange, mange

Læs mere

For næsen af Gestapo

For næsen af Gestapo Jørgen Hartung Nielsen For næsen af Gestapo Sabotør-slottet, 6 27885 For næsen af Gestapo_indhold.indd 3 27/10/11 16:06:28 For næsen af Gestapo Sabotør-slottet, 6 Jørgen Hartung Nielsen Forlaget Cadeau

Læs mere

Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel. Derfor flygter hans forældre med ham til 1) Ægypten X) Jordan 2) Nazaret

Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel. Derfor flygter hans forældre med ham til 1) Ægypten X) Jordan 2) Nazaret Tip rigtige om Menneskesønnen kapitel - Hvad er kristendommens symbol? ) slangen X) lyset ) korset Jesus bliver født i ) Jerusalem X) Betlehem ) Nazaret Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel.

Læs mere

Præstens hemmelighed

Præstens hemmelighed Den lå på bordet. Pia vidste, hun ikke måtte røre den, men det trak i hver en fiber i hendes krop for at kigge i den. Den var hendes fars og han havde udtrykkeligt fortalt, at ingen måtte åbne den, for

Læs mere

Hvor gaar vi hen? En prædiken af. Kaj Munk

Hvor gaar vi hen? En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Det hele startede, da vi læste i en af fars gamle tegneserier.

Det hele startede, da vi læste i en af fars gamle tegneserier. et HeLt NYt Ord! Det her er historien om, hvordan min lillebror opfandt et nyt ord. Og om hvordan vi blev til det, som ordet betyder. Ordet var: DIGTER-TIV. Næsten alle ved vist, hvad en detektiv er altså

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Den hemmelige remse. Kapitel 1. Kapitel 2

Den hemmelige remse. Kapitel 1. Kapitel 2 Den hemmelige remse Af Kenneth Bernholm (http://kennethbernholm.dk/) Udgivet under Creative Commons BY-NC-ND 3.0 (http://creativecommons.org/licenses/by-nc-nd/3.0/) ISBN 978-87-91845-15-4 Kapitel 1 Nu

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Niels Rasmussen d. 11.11.11

Niels Rasmussen d. 11.11.11 I mange år har jeg leget med ord, første gang jeg husker var i forbindelse med en lejr for ca. 25 år siden. Jeg husker det handlede om alle vores men er, men der kom en mand Senere har jeg gjort det i

Læs mere

Hun forsøgte at se glad ud, men denne kunstige glæde kunne ikke skjule, at hun var nervøs. Hedda blev så gal. - Og det siger I først nu!

Hun forsøgte at se glad ud, men denne kunstige glæde kunne ikke skjule, at hun var nervøs. Hedda blev så gal. - Og det siger I først nu! Kapitel 1 Allerede ved havelågen kunne Hedda mærke, at der var noget galt. Hun og Elin sagde farvel, under megen fnis som altid, men ud ad øjenkrogen så hun, at mor og far sad ret op og ned i hængesofaen

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 4. Emne: Superhelte og prinsesser HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 4. Emne: Superhelte og prinsesser HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1 Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1 HIPPY HippHopp Uge4_Superhelte og prinsesser.indd 1 06/07/10 11.22 Uge

Læs mere

Jonastegnet Vi begynder med fortællingen om Jonas. Jonas i hvalfiskens bug. Det er en af de mærkeligste fortællinger i det gamle testamente. Der er et præg af eventyr over fortællingen: hvalfisken dukker

Læs mere

Gratis skaffer 49 kroner

Gratis skaffer 49 kroner Kim Fupz Aakeson og Niels Bo Bojesen VITELLO Gratis skaffer 49 kroner Gyldendal Leg og Lær VITELLO skaffer 49 kroner Jeg hedder Jeg er år Jeg bor Jeg har fødselsdag den Min livret er Min mor hedder Min

Læs mere

Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form

Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form 1983 Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form Hans og Anna Pedersen VEJEN: Selv om det sner, stormer eller regner kan man hver dag træffe ægteparret Anna og Hans Pedersen, Præstevænget

Læs mere

Med Ladbyskibet på tur

Med Ladbyskibet på tur Med Ladbyskibet på tur Engang sejlede Ladbyskibet på vandet omkring Kerteminde. Måske tog det også på togter rundt i vikingernes verden. Ladbyskibet var et langskib på 21 m. Det har været stort og flot.

Læs mere

Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant.

Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant. Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant. 1 David Livingstone fortæller om farlig tur i kano ved Victoria Falls David Livingstone

Læs mere

GPS 27-31. Sådan kan det bruges. I hjemmet I klubben I kirken På ferien. Evangelisk Børnemission. Af Maj Højgaard m. fl. www.opdagnyt.

GPS 27-31. Sådan kan det bruges. I hjemmet I klubben I kirken På ferien. Evangelisk Børnemission. Af Maj Højgaard m. fl. www.opdagnyt. GPS 27-31 Sådan kan det bruges Af Maj Højgaard m. fl. Evangelisk Børnemission I hjemmet I klubben I kirken På ferien www.opdagnyt.dk GPS 27: Moses og Josva Nøglesætning: Gud har en plan for dit liv Bibelvers

Læs mere

Skolelæreren har ingen søster og hedder derfor ikke Hansen. Skolelæreren hedder heller ikke Sørensen, så skolelæreren hedder Jensen.

Skolelæreren har ingen søster og hedder derfor ikke Hansen. Skolelæreren hedder heller ikke Sørensen, så skolelæreren hedder Jensen. 1. Hansen, Jensen og Sørensen er enten læge, advokat eller skolelærer. Skolelæreren, der er enebarn, tjener færrest penge. Sørensen, der er gift Hansen's søster, tjener mere end advokaten. Hvilket arbejde

Læs mere

Heksen Helga Håndvask

Heksen Helga Håndvask Historien om hvorfor Heksen Helga Håndvask lærte at vaske hænder Historie: Lisa Spangby Illustration: Daniel, Dubba PIIIISSSTTT. Ja, det er dig jeg kalder på kom og sæt dig ned, så skal jeg fortælle en

Læs mere

Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset

Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset Michael Rohde var stødt på vej op ad karrierestigen, inden han valgte at ændre kurs. I dag hjælper han andre mennesker med at leve et bedre liv i pagt med deres

Læs mere