Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download ""

Transkript

1

2 14

3 SL L^V*-

4

5

6

7

8 1

9 Lappiske Eventyr og Folkesagn ved J. A.. Friis, Professor ved Universitetet i Christian Med 3 Træsnit CHRISTIANIA. FORLAGT AF AliB. CAMMEKMKYEK

10 ugger & Chri

11 I ii (I h o I il Side. Forord I X. I. 1. Ræven og Bjørnen Laxen og Aborren De vilde og de tamme Dyr II. Gieddegæs-galggo, Haccis-ædne og Njavis-ædne Haccis-ædne Haccis-ædne og Njavis-ædne Cacce-haldek eller Havfolk Ulta-Pigen Pigen fra Havet Rauga eller Draugen Avfrua eller Havfruen Saivvo-Fisk Kadnihak Troldkjærringen og Jes. : Goveiter-Pige Goveiter Bædnag-Njudne Jetanas eller Jetanis Jætten, som havde skjult sit Liv i et Hønseæg Jætten og Veslegutten Jætten og Drengen hans Jætten, Katten og Gutten Ruobba, Jætten og Fanden III. Stallo Stallo og Patto-Poadnje Stallo og Fiskerlappen

12 .. 85 Side. 24. Patto-Poaduje hævner sig paa Stallo En Datter af Stalloslægteu flygter fra sine Forældre og gifter sig med en Lap Stallo og Lappebrødrene Sodno Eu Askelad narrer Stallo En Askelad narrer Stallo til at flygte fra Hus og Hjem Fogden i Vadsø, som gjorde sig til en Stallo Stallobrudeu, Stallobrylluppet En Stallo bliver narret ved Bæverfaugsten To Lappepiger gifte sig med Stallo Stallo-vagge Stallo og Rigepaal IV. fuctek og Karjelak I lo Tsehude-Sagn fra Jokonga i russisk Lapland Tschude-Sagn fra Do. Do Sagn om karelske Røverhorder Familienavnet Tschudda Samekongeu og Russetschuderne Anika V Gutten, Havfruen og Ridder Rød 43. Kjærringen og Fanden Bondesønnen. Kongesønnen og Solens Søster Bæivekongens eller Solkongens Datter Fattiggutten, Fanden og Guldbyen Gutten, som tjente hos Kongen Ivan, Kupiskas Søn I lappiske Ord udtales s = shj, (tysk sch. engelsk sh); 3 = ds ; 3 = dshj ; c = ts ; c = tsch, (eng. ch. fr. tch) ; (f blødt som db; t læspende som eng. th : g blødt som gh ; q nasalt som ng.

13 F o r o r d. For at faalapperne til at fortælle Eventyr eller Sagn om længst forsvundne Tider, maa man ikke blot være deres Sprog fuldkommen mægtig; thi selv om Lappen til syneladende kan tale nok saa godt Norsk, faar Fortællingen dog først Liv, naar den strømmer fra Læben paa lians eget Modersmaal, men man maa ogsaa under et længere Ophold iblandt dem i særlig Grad have vundet deres Fortroligbed. Har man saa langt om længe i 'et eller andet gunstigt Tilfælde faaet Xogen til at fortælle, udkræves der fremdeles en bøi Grad af Taalmodigbed. idet man nøiagtigt skal optegne paa Lappisk det Fortalte, for senere at kunne gjengive det paa et andet Sprog. Under den nødvendige langsomme Fortælling kommer Lappen idelig ud af Koncepterne eller slipper Fortælliagens Traad og paastaar: De dat n o gai!' ; Nu er det forbi!" Man maa da minde ham om Gangen og sætte bam paa Glid igjen. Men som en utæmmet Ren tager han atter Fart og fortæller saa hurtigt, at man umuligt kan følere med. men maa standse ham og Lappiske Eventyr. 1

14 VI minde ham om, at man ikke kan skrive saa hurtigt, som man kan fortælle. Paa denne Maade lykkes det undertiden at faa et Eventyr nogenlunde fuldstændigt nedskrevet, men ofte vil man, halvveis i en Fortælling, fortvivlet kaste Pennen og opgive Forsøget Paa Grund at' disse Vanskeligheder er det derfor Tilfældet, at man kun hos faa af de Forfattere, der have ophdldt sig iblandt Lapperne og skrevet om dem, tinder Sagn eller Eventyr optegnede. Xogle enkelte tindes hos Hogstrom. Fellman, Sjogren og i L. Læstadius's Manuskript. Men ingen særskilt Samling af saadanne er hidtil udkommen. De, som jeg her vover at udgive, og som jeg for største Delen selv har nedskrevet efter Folkets egen Fortælling, maa heller ikke betragtes anderledes, end som en ubetydelig Del af, hvad der engang har levet paa Folkets Læber, og de gjør derfor heller ikke Fordring paa at ansees for Andet, end et hoist ubetydeligt Bidrag til den Litteratur, som nu tæller mange fortrinlige Værker fra forskjellige Nationer. Det er især Fjeldlapperne, der endnu kunne fortælle Eventyr. Idetmindste gjorde jeg denne Erfaring under mit første Ophold i Finmarken i En religiøs Vækkelse, som netop da begyndte at gribe om sig, bragte imidlertid dengang al Eventyrfortællen til pludselig at forstumme som letsindigt Tidsfordriv og ugudelig Tale. Det gik med Eventyrfortællernes Hukommelse, som med en urgammel

15 VII Mosemark, der afsvides og lægges gold og øde. Overalt, hvor Vækkelsens tildels urene Ild naaede hen, udslettede den af Erindringen de gamle Folkesagn. Man vovede ikke at fortælle dem længer, - og de glemtes. Men talrige maa de vistnok engang have været, som rimeligt er iblandt et Folk, som ingen anden Historie har end disse Sagn. De fortaltes fra Slægt til Slægt i de lange, lyse Sommernætter ved Stokilden i Skoven eller i de mørke Vinteraftener ved Arnestedet, naar Teltet var slaaet op paa Høifjeldviddens øde Snemarker. Lad os engang kaste et Blik indom Døren i et Fjeldlappetelt en Vinteraften! Henne i B o a s s hj o'' eller den bagerste Afdeling af Teltet, lige bag Arnestedet, sidder en gammel Bedstemoder, rynket og brun i Ansigtet som en Indianerinde, stirrende med sine rode, rindende Øine ind i Ilden. I Munden har hun en Pibe, hvis korte Mundstykke aldeles forsvinder indenfor de tynde, indfaldne Læber. Med alvorlig Tone fortæller hun om, hvad der tildrog sig i gamle Dage. Omkring hende sidde paa Huk, med korslagte Ben nogle Børn, der med spændt Opmærksomhed lytte til Fortællingen, medens Søn og Sønnekone sidde henne i Loaiddo" eller Afdelingen ved Siden af Arnen og arbeide, den Første paa en Ske afrenhorn, den Anden paa et Komagbaand, der væves ved Hjælp af en høist primitiv Indretning, som i fordums Tid ogsaa brugtes af norske Kvinder. 1*

16 vni Pludselig kan Stilheden blive afbrudt derved, at et Par Hunde, som have ligget skjulte hist eller her i et eller andet Smuthul, med Et fare op og styrte gjøende ud igjennem ^eltdøren. Noget maa være paa Færde. Maaske kommer en af Tjenestefolkene, der om Natten skulde holde Vagt ved Renhjorden, ilende hjem med det Raab, der er det forfærdeligste af Alt i en Fjeldlaps Øre:..Gurnpe læ botsuin!"..ulven er blandt Rensdyrene!" Alle, som kunne føre Ski paa Benene, fare da op og ile afsted for at redde, hvad reddes kan. Maaske er det en Reisende. For ham er Hundeglam i Regelen en kjærkommen Lyd; thi han er da sikker paa, at et Fjeldlappetelt ikke er langt borte. Saa trangt dette end er, giver det dog altid Ly for Kulden og den bidende Sno, som farer hen over Høifjeldets Sneørken. Man bliver strax indrømmet den bedste Plads ved Fjeldlappens gjæstfri Arne, og uanmodet kommer ofte en af Kvihdekjønnet hen til den Reisende, trækker af ham Komagerne og forsyner dem med nyt. tort og blødt Græs. Mad kan man ogsaa faa, kraftig Boullion og Renkjød. Maaske er det blind Alarm. Husbonden, «om er gaaet ud efter Hundene, kan Intet opdage. En eller anden Luftning, Yeiret af et eller andet mindre Dyr maa have stukket Hundene i Xæsen. Der er Fred og ingen Fare. Husbonden kommer ind igjen og med ham Hundene. Den ene af disse lifter sig til at tåge den andens Plads og

17

18

19 ' IX lægger sig tilfreds, smaaknurrende, atter i Ring. Hver tager igjen fat paa Sit, og gamle Bedsteinor paa sin Fortællin^, der ofte er lige saa lang, som de lange, mørke Vinteraftener. Blandt fy Eventyr, som endnu fortælles, er der en hel Del, som sandsynligvis ere uægte, det vil sige, ikke. af lappisk Oprindelse, men laante af Finner, Svensker eller Nordmænd. De handle om Konger, Prinser, Prinsesser, Slotte og Kongsgaarde. Disse ere de talrigste. De tilsyneladendeægte lappiske Eventyr ere af 3 Slags. Nogle handle om Dyreverdenen. I disse fremhæves i Fortællingens Løb de forskjellige Dyrs fornemste Eiendommeligheder, paa samme Tid som man faar Forklaring over enkelte Særegenheder ved Dyrenes Skabning og Farve. Rimeligvis ere disse meget gamle. Andre dreie sig om mythiske Væsener eller indeholde Levninger af Lappernes gamle Gudelære, traditionelt ophe varet i Eventyrform. Atter andre grunde sig lige saa tydeligt paa historiske Tildragelser og kaste et dunkelt Lys tilbage over en fjern Fortid, hvori,, dette engang maaske talrige, om end aldrig mægtige, men dog altid fredelskende Folk" har stodt sammen med andre mægtigere, bedre bevæbnede og mere krigerske Nationer, som Tschuder, Kareler, Russer og Skandinaver. Kun sjelden har disse Sammentræf været

20 fredelige; som oftest have de været fiendtlige, og kun ved List har den Svage kunnet undgaa Ødelæggelsen af Overmagien.. Flere af de her meddelte Eventyr kunde vistnok uden' Skade have været adskilligt heskaarne eller forkortede, men jeg har foretrukket at meddele dem aldeles saaledes, som de ere nedskrevne efter Folkets egen Fortælling. Ethvert Redaktioneforsøg vil altid give et mere eller mindre falskt Begreb om Folkets egen Fortællingsmaade og Fremstillingsevne. Derimod burde Eventyrene have været ledsagede af én gjennémgaaende Henvisning til Fortællinger af bes! Indhold i andre Samlinger. Men den Fritid, som har været mig levnet fra andre Arbeider s hvilke det ifølge Embedsstilling er min Pligt at beskjæftige mig med. f. Ex. for Tiden en lappisk Salmebog og en omarbeidet Overstettelse af det Ny Testamente, har været saa knap. at det ikke har været mig muligt at præstere nogen saadan Sammenligning.

21 ^ \r i ; : I i B/' It il ' > :,ii Éi i! /J Ir

22

23 I. 1. Ræven og Bjørnen. (Fra Ka ra sjuk). En Ræv var engang ude paa Vandring og kom til en Vei, hvor en Fjeldlap nylig liavde kjørt, med en Raide 1. Ræven satte sig paa Veikanten og tænkte som saa: End om jeg anstillede mig død? Gad vide, hvordan det vikle gaa, om jeg anstillede mig død og hlev liggende her paa Veikanten, til næste Fjeldlapraide kommer?" Som tænkt, saa gjort. Ræven lagde sig paa Veien, strakte Benene ud og laa nu der, akkurat som om han baade var død og stivfrossen. Det vårede ikke længe, saa kom der en Fjeldlap kjørende med en Raide. Da Fjeldlappen saa, at der laa en død Ræv paa Veien, saa forsømte han sig ikke, men tog og kastede Ræven hen paa en Kjæris 2 og lagde ham indunder de Reb, hvormed Læsset snøres fast. Ræven lod, som om han var død, og holdt Benene udstrakte, akkurat som om de vare stive af Frost. Men, da Lappen kjørte afsted igjen, rullede Ræven ned af Slæden. Lappen, som ikke vidste Andet, end at Ræven var stendød, lagde den op igjen paa en anden Kjæris, Eu Række af Ron, bundne eftcr hverandre og hver med sin Slæde. Slæde, der trækkes af Rensdyr.

24 2 Lappiske Eventyr. længer bag i Raiden. Men Ræven rullede af igjen. Endelig lagde lian Ræven op paa den bagerste Kjæris, og det var en Kjæris med Fisk i. Da lian nu igjen havde kjørt en Stund, begyndte der at komme Liv i Ræven, og lian drog sig saavidt fremover, at han fik fat i Dragrebet. Det gnavede lian af, og dermed saa blev KjaTissen staaende igjen. Raiden var lang, og Lappen mærkede Intet strax. Men, da lian havde kjørt en Stund, begyndte der at komme Snekave, og, da han nu skulde se over Raiden, var den bagerste Kjæris borte. Saa løste han en Kjøreren ud af Raiden og reiste tilbage for at lede efter Kjærrissen; men i Snekaven var Sporet forsvundet, og det var ham ikke muligt at finde den igjen. Ræven tog Fisken og drog afsted. Paa Veien til det Sted, hvor han pleiede at fortære sit Rov, mødte han en Bjørn. Bjørnen...Hvor har du faaet den Fisken fra V" spurgte Aa," svarede Ræven, jeg stak Halen min ned i en Brønd derhenne, hvor Retfolk 1 bo, og Fisken hang sig fast i Halen min!".,kan du ikke ogsaa faa Fisk til at hænge fast i min Hale?" spurgte Bjørnen. Du taaler ikke det, som jeg taalte!" mente Ræven. Buh," brummede Bjørnen. skulde ikke jeg taale, hvad du har taalt, gamle Rævekal!"...Ta. ja da, Bedstefar," sagde Ræven,,,saa kan jo du ogsaa stikke Halen din ned i Retfolks Brønd og forsøge; jeg skal vise dig Veien!" og Saa tog Ræven og førte Bjørnen hen til sagde: en Brønd 1 Modsat Underjordiske.

25 : Ræven og Bjørnen. Se, Bedstefar, her er Brønden, hvor jeg fiskede min Fisk!" Saa stak Bjørnen Halen sin ned i Brønden. Ræven luskede imidlertid lidt omkring der i Nærheden, medens Bjørnens Hale holdt paa at fryse fast. Da han saa om en Stund kunde skjønne, at Bjørnens Hale maatte være frossen rigtig tilgavns fast, saa gav han sig til at raabe Kommer hid, Retfolk, med Buer og Spyd; her sidder en Bjørn og gjør sig ufin i Brønden Eders!" Saa kom Folk løbende med Buer og, Spyd, og da Bjørnen saa det, saa humpede han op og sled i Hastværket Halen sin tværs af ; men Ræven sprang tilskovs og krøb ind under en Fururod. Saa siger han til Foden sin: Hvad vil du, Foden min, gjøre, naar jeg bliver forraadt?'- Hurtigt vil jeg springe!" Hvad vil du, Øret mit, gjøre, naar jeg bliver forraadt?" Grant vil jeg høre!" Hvad vil du, Næsen min, gjøre, naar jeg bliver forraadt?"..langt vil jeg lugte 1!" Hvad vil du, Halen min, gjøre, naar jeg bliver forraadt?" Jeg vil styre Kursen, gaa ud, gaa ud!" Men, før Ræven kom afsted, indhentede Bjørnen ham og begyndte at rive og slide i Fururoden. Tilsidst fik Bjørnen Tag i Rævens Hale, drog ham ud efter 1 Øiet nævnes ikke, formodentlig fordi, efter Lappernes Mening, Synet er den mindst udviklede Sands hos Ræven.

26 - 4 Lappiske Eventyr. Halen, kastede ham op paa sin Ryg og drog afsted med ham. Paa Veien kom de forbi en gammel Fnrustubbe, og paa Stubben sad der en Hakkespæt og hakkede i Barken. Lidt bedre Tider var det dengang," klynkede Ræven ved sig selv, da jeg maiede hine smaa Fugle brogede!" Bjørnen. Hvad er det, du siger, gamle Ræv?" spurgte,.aa, jeg siger Ingenting jeg," sagde Ræven, bær du mig bare til Madpladsen din og spis!" Saa gik de videre, men det vårede ikke henge. førend de igjen kom forbi en Hakkespæt. Lidt bedre Tider var det dengang, da jeg maiede hine smaa Fugle brogede!"- siger Ræven igjen.,.kan du ikke ogsaa male mig broget?" spørger Bjørnen. Du taaler ikke de Smerter og holder ikke ud alt det Arbeide, som der skal til." svarede Ræven. l)ertil skal en Grav graves, Vidier vrides, Pæle slaaes fast, Tjære hældes i Graven, og Ild tændes paa Altsammen!" Det faar ikke hjælpe, hvor stort Arbeide det end kan være", svarede Bjørnen,..jeg skal nok gjøre det Altsammen!" og saa begyndte han strax at grave paa Graven. Da han vel var færdig med den, bandt Ræven ham fast med Vidierne lige paa Kanten af Graven. Saa tændte han Ild paa Tjæren, og da Flammen blussede i Yeiret, satte han sig op paa Bjørnens Ryg og begyndte at bide Vidierne af, hvormed han havde bundet ham fast. Bjørnen troede, at Ræven nu var ifærd med at udstyre Ryggen hans og just holdt han paa at bide Vidierne af og sagde: Haitis, haitis. rieppo-gales!" Hedt, hedt, gamle Rævekal!

27 : Ræven og Bjørnen. 5 Jeg kunde nok tænke det, at du ikke taalte den Smule Smerte, som hin bittelille Fugl taalte!" sagde Ræven. Jeg taaler det, jeg taaler det!" raabte Bjørnen, Haarene hans vare alt begyndte at svides. I det samme, Ræven fik afbidt den sidste Vidie. gav han Bjørnen et Puf, saa han tumlede ned i Graven. Selv sprang han tilskovs og forblev der saa længe, til han kunde skjønne, at Alt maatte være baade brændt og sluknet. Saa gik han clid igjen og havde med sig en Sæk, samlede Benene op i Sækken og drog afsted med den paa Ryggen. Om en Stund saa mødte han en Fjeldlap, der kom kjørende med en Raide. Da Ræven saa Lappen, rystede han paa Sækken, saa det skramlede i Benene. Lappen hørte det og tænkte Klang det ikke akkurat som Sølv og Guid! Hvad har du der?" spurgte Lappen. Fars- og Mors-Arven min!" svarede Ræven,,,skal vi handle V" Aa ja, men vis mig Betalingen, vis mig det Sølv og Guid, som du vil betale med!" svarede Lappen. Nei, det nænner jeg ikke", svarede Ræven; det er Arven efter Far og Mor!" Lappen. Naa, hvad forlanger du da for Sækken? spurgte Aa, naar du giver mig den Kjørerenen din der". svarede Ræven, den Tovintringen der, den Trevintringen og den lille Simlen der, saa skal du faa baade Sækken, og hvad der er i Sækken!" Det skal du faa!" svarede Lappen. Saa kjøbsloge de. Lappen tog Sækken, og Ræven tog Rensdyrene.

28 - 6 Lappiske Eventyr...Men." sagde Ræven,..du maa ikke kige i Sækken. førend du er kommen et godt Stykke i Vei...bag om fem. sex Smaafjeld"...Ser du i Sækken før, saa bliver alt Sølv og Guid til bare brændte Ben!" Saa dros de liver sin Vei. Lappen med Sølvsækken og Ræven med Rensdyrene. Men Lappen kunde ikke dy sig henge; ban kigede i Sækken, førend ban var kommen bagom fem, sex Smaafjeld," og fandt bare brændte Ben. Det var da let at forståa, at Ræven havde narret ham, og ban satte derfor afsted paa Ski efter Rævens Spor i Sneen. Da Ræven mærkede, at han blev forfulgt, saa ønskede ban:..tværs af. tværs af gaa Mandens Ski!" Og i samme Øieblik knak Lappens ene Ski tværs af. Saa tog ban en Kjøreren og satte igjen afsted efter Ræven. Men. da Ræven markede, at han atter blev forfulgt, saa ønskede ban: Tværs af, tværs af gaa Renens Fod!" Isamme Øieblik brak Renen det ene Ben, og Lappen maatte opgive Forfølgelsen. Nu drog Ræven i Fred videre hen til det Sted. hvor han pleiede at holde sine Maaltider. Men slagte Rensdyrene kunde lian ikke. og derfor maatte han se til at faå Nogen til at hjælpe sig. Saa raabte han sammen alle Slags Rovdyr: Bjørnen, Ulven, Jærven, Røskatten, Musen, Hvidræven, Ormen, Øgleu og Padden. Disse skulde nu være hans Tjenere og hjælpe ham med at slagte Rensdyrene. Saa kom de og tog tat hver paa sin Maade. Bjørnen skjød i Kjævebenet. Derfor er der en Marv i Renens Kjæveben, som endnu den Dag idag kaldes..bjornepilen". Ulven skjød i Baglaaret, og derfor har Renen et Mærke i Baglaaret. ligesom en Pil, som kaldes Ulvepilen Jærven skjød i Nakken; derfor har Renen et Mærke i Nakken efter Jærvepilen". Roskatten skjød i Struben; '.

29 Ræven og Bjørnen. 7 derfor findes Mærket efter Røskatpileir i Roden af Barken. Musen skjød i Klovaabningen ; derfor rindes dens Mærke, Musepilen", imellem begge Kløverne. Øglen skjød i Endetarmen; derfor rindes dens Mærke, Øglepilen", i Enden af Tarmen. Hvidræven skjød i Øreroden; derfor findes der paa Bagsiden af Øret et ganske lidet Ben, som kaldes Hvidrævpilen". Ormen skjød i Tarmefedtet; derfor findes der mellem Fedtet og Tarmen et Mærke, som kaldes Ormepilen". Padden skjød i Hjertefedtet; derfor findes der mellem Hjertefedtet og Hjertet en liden Brusk, som kaldes Paddepilen'\ Saa slagtede de alle Rensdyrene. Nu gaar jeg lien for at skylle Gorren af Renmaverne,"- sagde Ræven og tog Maverne med sig bag en Sten. Ret som det er, saa begynder han at skrige og hyle, som om Nogen havde faaet Tag i ham og vikle tåge Livet af ham. Da Rovdyrene hørte Ræven hyle saa stygt, bleve de bange og fløi afsted hver til sin Kant. Kun Røskatten og Musen bleve igjen. Nu havde da Ræven alt Kjødet for sin egen Mund og skulde til at koge. Men da han vel varbegyndt, kom der en Fjeldlap, netop den samme, som han havde narret. Hvad bestiller du her?" spørger Lappen; hvorfor løi du for mig og solgte mig brændte Ben, og hvorfor har du slagtet alle Rensdyrene V" Kjære Bror," klynkede Ræven, tro ikke, at det er mig, som har gjort det, Selskabet mit slagtede dem!" I det samme fik Lappen Øie paa Røskatten og Musen, som snege sig omkring mellem Stenene, aldeles glinsende af Fedt om Snuderne. Saa greb han Trækrogen, hvori Gryden hang, og slog efter Røskatten, men tral" den blot i Halespidsen, og derfor blev blot Hale-

30 8 Lappiske Eventyr. spidsen sort. Men Musen traf han med en Brand slig, at den blev sort over hele Kroppen. Ræven selv sprang tilskovs og kom frem til Bredden af en Elv, hvor en Maud just holdt paa at sætte istand en Elvebaad. Gid jeg ogsaa havde en Baad, som jeg holdt paa at sætte istand!" siger Ræven. Aa, hold op med slig uvettig Snak!" siger Manden,.,ellers tager jeg og kaster dig ud i Elven!" Gid jeg ogsaa havde en Baad, som jeg holdt paa at sætte istand!" siger Ræven igjen. Saa tog Manden og kastede ham ud i Elven. Ræven kravlede op paa en Sten og begyndte at raabe: Kommer, Fiske, og sætter mig over paa Stranden!" Saa kom Fiskene. Først kom Gjedden. Nei, paa din flade Ryg sætter jeg mig ikke!" sagde Ræven. Saa kom Laken. Nei, paa dit slimede Skind sætter jeg mig ikke!" Saa kom Harren. Nei,- paa din Pukkelryg sætter jeg mig ikke!" Saa kom Aborren. "Nei, paa din taggede Ryg sætter jeg mig ikke!" Saa kom Roen...Saa du ogsaa er her, men heller ikke du duer!" Saa kom Ørreten.,,Saa du ogsaa er her, men heller ikke du duer!" Saa kom Laxen. Naa, ja du kan gaa an," sagde Ræven; men kom lidt nærmere hid, saa jeg ikke væder Fodderne mine!" I det Samme, Laxen lagde sig med Siden ind mod Stenen, greb Ræven den i Nakken, kastede den paa Land, gjorde op Ild og satte den paa et Stegespid. Da Ilden flammede rigtigt op, begyndte det at knage og sprage i Fiskeskimlet.,,Nu kommer der Folk igjen!" sagde Ræven; han troede, det var Forgrene, der knagede under Fodderne paa Folk, som kom gaaende. Men i det Samme kastede han Øiet paa Laxen..,Aa, det er jo min lille

31 : Ræven og Bjørnen. 9 Fisk, som det sprager i!" Tog saa og slog Laxen mod en Sten, saa Fedtet spradede op i Øinene hans. Saa forbrændte han sine Ørne. Saa drog han afsted iblinde. Først traf han paa Birken Saa kom han til Furuen og søgte at faa Øine tillaans og spnrgte Birken:.,Har du et Par smaa Øine tilovers?".,xei, jeg har ingen Øine tilovers!'' svarede Birken. af Furuen:..Har du et Par Øine tilovers?" spurgte Ræven...Xei, jeg har ingen Øine!" svarede Furuen. Saa kom han til Aspen..,Har du et Par smaa Øine tilovers?" Ja, det har jeg nok," svarede Aspen,.,men jeg laaner dem ikke bort paa lang Tid; en liden Stund kan du nok sagtens faa dem tillaans!".,jeg behøver dem ikke længe!" svarede Ræven, bag Haugen der har jeg et Par andre Øine!" Saa fik han Øinene, og i det Samme sprang han afsted og raabte Fra Slægt til Slægt har jeg faaet Aspens Øine!" Deraf kommer det, at Aspen har ligesom brændte Øine, fordi den byttede med Ræven. Aspen blev forbitret og slog efter Ræven, men naaede blot Halespidsen, og derfor blev blot Halespidsen hvid. 2. Laxen og Aborren. (Fra Tanen.) En Lax svømmede engang tidligt om Vaaren op igjennem Tanaelven, strax efter at Isen var gaaet løs. Da den var kommen langt, langt op igjennem Elven,

32 10 Lappiske Eventyr. slog den sig endelig til Ro under en stor Fos og valgte sig ud en bekvem Plads, hvor den kunde gyde sin Rogn, naar den Tid kom. Men, medens den stod der under Fossen, kom en Dag en Sø-Abor eller Rødfisk op til den. Hvad er du for en Fisk?'- spurgte Laxen. Aa, jeg er en nok saa vakker, rød Fisk jeg, en Halvbroder af Ferskvandsaborren", svarede Rødfisken, og mine Finner ere saa hvasse somsynaale!" I det samme stak den til Laxen, saa han øieblikkelig for til Siden. Hvad vil du her oppe i Ferskvandet, du, som ikke har det mindste Fedt paa dig?" spurgte Laxen...Jeg har mere Fedt i mit Hoved." svarede Rødfisken,..end mangen Fjeldlap har Gods i sit Stabur! Vil du svømme ikap med mig?" Laxen gad forst ikke engang svare paa Rødfiskens Opfordring; thi Laxen vidste meget vel det, at den selv var den sprækeste af alle Fiske til at svømme op igjennem Elvefossene. Men Rødfisken lod ham ikke være i Fred. Ret som det var, stak den igjen til ham med sine hvasse Finner og spurgte:,, Vil du svømme ikap med mig?" Saa lod da Laxen sig glide lidt nedover, for at faa godt Tilsprang, og derpaa for den i Vei op igjennem Fossen. Men i det Samme bedrødfisken sig fast i Laxens Hale. Da Laxen var kommen op i den øverste Fosseskavlen og hovedkuls braavendte nedover igjen, raabte Rødfisken, som hang i Halen: Se, nu er jeg høiere end du, og du kommer her og vil svømme ikap med mig, jeg, som Folk sjelden faar fat i, men du, du staar her og lader dig fange af enhver gammel Kjærriug!"

33 ) De vikle og de tamme Dyr De vilde og- de tamme Dyr. (Fra Koutokæino. Der var engang en Præst, som skulde gifte sig. Saa sendte han Bud omkring og indbød til Bryllups alle Markens vilde Dyr: Bjørnen, Ulven, Jærven, Ræven, Hvidræven, Hesten, Koen, Gjeden, Faaret og Rensdyret. Først drog Bjørnen afsted. Paa Veien mødte han en Gut. Hvor-skal du hen?" spurgte Gutten. Jeg skal til Bryllups hos Præsten!" svarede Bjørnen. Reis ikke did!" sagde Gutten, du har saa udmærket Pels, at Folk vil faa Lyst paa den, dræbe dig og flåa dig!" Bjørnen gjorde, som Gutten raadede ham. Han vendte om og gik tilskovs igjen. Saa kom Ulven. Hvor skal du hen?" spurgte Gutten. Jeg skal til Bryllups hos Præsten!" svarede Ulven. Reis ikke did!" sagde Gutten.,.Du har saa vakkert Skind, at du aldrig kommer levende derfra igjen!" Ulven gjorde som Bjørnen. Den vendte om og gik tilskovs igjen. Saa kom Jærven. Hvor skal du hen?" spurgte Gutten. Til Bryllups hos Præsten!" Reis ikke did!" sagde Gutten. Du har saaudmærket Skind, at, kommer du forst did, saa sætte de dig fast, og du slipper aldrig derfra igjen!" Aa, jeg er stærk nok til at slippe ud igjen, naar jeg vil," mente Jærven; hanvidste, at han baade kunde gnave sig ind i Hus og udafhus igjen, men alligevel, ogsaa han gjorde, som Gutten raadede ham. Saa kom Ræven. Hvor skal du hen?" spurgte Gutten. Til Bryllups hos Præsten!" Laotiske Evenlvr. «

34 12 Lappiske Eventyr...Vogt dig!" sagde (nitten...du har saa kostbart Skind, at Folk strax vil tåge Livet af dig og flåa dig!" Ræven var ikke sen om at luske hjem igjen. Saa kom Hvidræven..,Hvor skal du hen V" spurgte Gutten...Til Bryllups hos Præsten!" Aa, din Stakkel, hvad vil du gjøre der? Kommer du did, æde Hundene dig op!" Hvidræven blev hanne og vendte om igjen. Men saa kom Hesten.-..Hvor skal du hen?" spurgte Gutten...Til Bryllups hos Præsten!- svaiede Hesten. Reis ikke did!" sagde Gutten...Kommer du did. du, som er saa stauk, saa sætte de dig til Arheide, og du slipper aldrig fri igjen!" Aa, Ingen orker at holde mig," sagde Hesten : Jeg river mig los, naar jeg selv vil!" Saa gik han, udeu at bryde sin om. hvad Gutten sagde; men, da han kom did, hvor Brylluppet skulde være, blev han bunden og gjort til Trældyr. Saa kom Koen..,Hvor skal du hen?" spurgte Gutten...Til Bryllups hos Præsten!" Drag ikke did," sagde Gutten...du har saa meget Mælk, saa godt Skind og saa godt Kjød, at, kommer du did. saa binde de dig. og du slipper aldrig fri igjen". Men Koen agtede heller ikke paa, hvad Gutten sagde, ok derfor,uik det den, som det gik Hesten. De bleve begge gjorte til Husdyr og slåp aldrig mere fri igjen. Saa kom Gjeden, og heller ikke den vikle hore paa Guttens Raad. Derfor gik det ikke åen bedre end Hesten og Koen. Saa kom Faaret, men, skjønt (hitten fraraadede det at reise til Bryllups, fordi det havde baade vakker Did og udmærket Kjød, saa hjalp det dog ikke. Faaret var dumt nok til at gaa

35 De vilde og de tamme Dyr. 13 derhen og kom aldrig mere tilbage igjen. Til Slutning kom ogsaa Rensdyret..,Hvor skal du hen?" spurgte Gutten...Jeg skal i Gjæstebud hos Præsten!" svarede Renen. Aa, du Daare," sagde Gutten, kommer du did, vil Folk synes saa godt om dig, at de beholde dig, du, som baade er stærk og hurtigere end noget vingeløst Dyr!" Ja, jeg er stærk, og jeg er rask," svarede Renen; det nytter ikke at binde mig, jeg slipper nok fri igjen, naar jeg vil!" Saagikden, men det gik ikke den bedre end de forrige, ogsaa den blev bunden og tæmmet og gjort til Trældyr. Saaledes gik det til, at nogle Dyr ere vedblevne at være vilde og fri, og at andre ere blevne tamme; de Første vare lydige og hørte paa fornuftige Raad; de Sidste vare egenraadige og ulydige, og derfor gik det dem, som det gaar Alle, der ikke ville følge velmente Raad. il. Gieddegæ -galggo, Haccis-ædne og Njavis-ædne. I en hel Del lappiske Eventyr spille nogle overnaturlige Kvindevæsener en meget vigtig Rolle. Deres Navne ere Gieddagæs-galggo eller Gieddegæsakko, HacciS-ædne eller Haccecan-nieidda og Njavis-ædne eller Njavicån-nieidda. Den Første af disse skildres altid som et velvilligt Væsen. Det er en meget gammel, klog Kone, som kjender til Alt, hvad der foregaar paa Jorden, og ved Raad for Alt. Hun spiller aldeles samme Rolle i de lappiske Eventyr, som.,leski-akka", (Enke-Hustruen), i de karelske. Ligesom denne, var ogsaa hun engang gift, men

36 14 Lappiske Eventyr. efter Mandens Død buede hun ganske alene. Hun opholder sig paa Grænsen af den dyrkede Mark og Udmarken. Deraf har hun sit Navn : <.i i e d d e-g æ -g a 1 g go, (Eng-Ende-Kjærring). Naar Helten i Eventyret er i Knibe eller itvivl. henvender han sig altid til Gieddegæs-galggo for at faa Raad. Maaske er hun ingen Anden end Mader-akka, (Mythol. 20). Haccis-ædne er derimod et ildesindet, stygt og listigt Trold af en Kvinde, som ved alle Slags Kneb søger at tilsnige sig andre skikkelige Kvinders Plads. Hun svarer saaledes aldeles til Einnernes Syojataiv Fraadsersken. Njavis-ædne var godmodig og vakker, men enfoldig oglod sig derfor let narre af Hacciå-ædne. 4. HacciS-ædne. (Fra Skjæivo.) Der var engang to forældreløse Børn, en Gut og en Pige. De byggede sig et Hus langt ude i Ødemarken og levede der, saa godt ile kunde. Saa hændte det. at Kongssønnen engang kom did. Da han hk se Pigen, blev han saa forelsket i hende, at han ikke vilde reise igjen. Endelig kom der Bud fra Kongsgaarden, og saa maatte han da tilbage til sin Fa- Slot. Men. da Aaret var omme. fødte Pigen et Barn. Da Kongssønnen hk dette at vide. saa sendte han Bud. at baade Eroder og Søster skulde komme til ham i Kongsgaarden. Men. for at komme til Kongsgaarden, maatte de reise tilses. Saa lagede da Gutten Baaden istand. og saa reiste de afsted. Da de havde reist en Stund, kom Haecisædne springende ned til stranden, raabte efter dem og tiggede og bad dem om at maatte faa folge med

37 Haccis-ædne. 15 som Tjenestepige. Søsteren vikle ikke. Hvorforkaa du ikke tåge hende med dig som Tjenestepige?" mente Gutten, og endelig saa fik hun da Lov til at komme med i Baaden. Søsteren sad i Forenden, Broderen i Bagskotten, og Haccis-ædne i Midten af Baaden. Saaledes kunde hun godt høre Alt, hvad Broder og Søster sagde til hverandre, medens de selv derimod ikke godt kunde høre hinanden. Da de havde roet baade langt og længe, hegyndte de endelig at nærme sig til Kongsgaarden. Nu faar du tåge paa de bedste Klæderne dine," sagde Gutten til Søsteren; nu har vi ikke langt igjen til Kongsgaarden!" Hvad er det, min Broder siger?" spurgte Søsteren. Hvad din Broder siger!" svarede Haccis-ædne, han siger, at du skal tåge paa dig dine bedste Klæder og springe i Havet, saa bliver du til enguldand!" Søsteren holdt op at ro og begyndte at klæde sig paa. Da de havde roet en Stund, siger Broderen igjen: Skynd dig nu, Søster, med at tåge paa dig dine bedste Klæder; nu er vi ganske nær ved Kongsgaarden!" Hvad er det, min Broder siger?" spurgte Søsteren...Din Broder," svarede Haccisædne, siger, at du skal tåge dine bedste Klæder paa dig og springe i Havet, saa bliver du til en Guldand, og saa vil Kongssønnen synes endnu bedre om' dig end før!" Søsteren saa gjorde. Broderen vilde redde hende, men, før han kunde naa hende, forvandledes hun til en Guldand og svømmede sin Vei. Haccis-ædne greb strax Barnet og lagde det til sit Bryst og begyndte at give det Die. Da de kom til Stranden, hvor Kongsgaarden laa, saa kom Folk ned for at tåge imod dem og førte

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011 Jørgen Moe I Brønden og i Tjernet bokselskap.no 2011 ISBN: 978-82-8319-099-1 (digital, bokselskap.no), 978-82-8319-100-4 (epub), 978-82-8319-101-1 (mobi) Dukken under Tjørnerosen. Der var en liden Pige,

Læs mere

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr Brorlil og søsterlil Fra Grimms Eventyr Brorlil tog søsterlil i hånden og sagde:»siden mor er død, har vi ikke en lykkelig time mere. Vores stedmor slår os hver dag og sparker til os, når vi kommer hen

Læs mere

Enøje, Toøje og Treøje

Enøje, Toøje og Treøje Enøje, Toøje og Treøje Fra Grimms Eventyr Der var engang en kone, som havde tre døtre. Den ældste hed Enøje, fordi hun kun havde et øje midt i panden, den anden havde to øjne som andre mennesker og hed

Læs mere

er var engang en Bonde som havde tre Sønner; han var

er var engang en Bonde som havde tre Sønner; han var Askeladden som kapaad med Troldet. er var engang en Bonde som havde tre Sønner; han var D i smaa Kaar og gammel og svag, og Sønnerne vilde ikke tage sig noget til. Til Gaarden hørte en stor god Skog,

Læs mere

Sancthansnatten. TarkUiB NT872r (rollehefte, Berg)

Sancthansnatten. TarkUiB NT872r (rollehefte, Berg) TarkUiB NT872r (rollehefte, ) Sancthansnatten TarkUiB NT872r (rollehefte, ) 1852 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Hilde Bøe, Karl Johan Sæth 1 TarkUiB NT872r (rollehefte,

Læs mere

KJØBENHAVN. TRYKT HOS J. D. QVIIST & KOMP. 1884.

KJØBENHAVN. TRYKT HOS J. D. QVIIST & KOMP. 1884. KJØBENHAVN. TRYKT HOS J. D. QVIIST & KOMP. 1884. I N D H O L D. Side Lykkehans I De tre smaa Skovnisser 7 Snehvide I 4 Stadsmusikanterne i Bremen 24 Hunden og Spurven 28 De tre Spindersker 3 2 Lille Rumleskaft

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Tryllefrugterne fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en mand og en kone; de havde en søn, der hed Hans. Manden passede en hel købstads kreaturer, og det hjalp Hans ham med. Så kom han

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Troldens datter. Svend Grundtvig (1824-1883). Udgivet 1876

Troldens datter. Svend Grundtvig (1824-1883). Udgivet 1876 Troldens datter Svend Grundtvig (1824-1883). Udgivet 1876 Der var en dreng, som ville ud og tjene. Så ret som han gik, så mødte han en mand, som spurgte, hvor han ville hen. Ja, han var da ude og skulle

Læs mere

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

en mægtigste Mand i det Præstegjæld, hvorom her

en mægtigste Mand i det Præstegjæld, hvorom her Faderen en mægtigste Mand i det Præstegjæld, hvorom her D skal fortælles, hed Thord Øveraas. Han stod en Dag i Præstens Kontor, høi og alvorlig; «jeg har faaet en Søn», sagde han, «og vil have ham over

Læs mere

Den nye Støver. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Den nye Støver. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Den gamle kone, der ville have en nisse

Den gamle kone, der ville have en nisse 1 Den gamle kone, der ville have en nisse Der var engang en gammel kone, der gerne ville have en nisse. Hun havde slidt og slæbt alle sine dage, og nu havde hun sparet sammen til at få sit eget hus. Det

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Jernovnen. Fra Grimms Eventyr

Jernovnen. Fra Grimms Eventyr Jernovnen Fra Grimms Eventyr I gamle dage, dengang man kunne få sine ønsker opfyldt, levede der en prins, som var fortryllet af en ond heks, så han måtte sidde inde i en jernovn ude i skoven. I mange år

Læs mere

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang.

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang. Hungerbarnet I Da Larus var 11 år skulle han ud at arbejde. Hans far fik en plads til ham hos en bonde. Da de skulle gå derhen fik Larus en gave. Det var en kniv hans far havde lavet. Der var langt at

Læs mere

Røvergården. Evald Tang Kristensen

Røvergården. Evald Tang Kristensen Røvergården Evald Tang Kristensen Der var engang en pige, der ville giftes, men hun ville lige godt kun have en mand med rødt hår og rødt skæg. Omsider kom der også sådan en frier, og hun sagde ja. Han

Læs mere

Snehvide. Lille spejl på væggen der, hvem er skønnest i landet her? svarede spejlet: Ingen i verden er dejlig som du.

Snehvide. Lille spejl på væggen der, hvem er skønnest i landet her? svarede spejlet: Ingen i verden er dejlig som du. Snehvide De brødrene Grimm - KHM 053 tid: 20' Det var midt om vinteren, og sneflokkene faldt som dun ned fra himlen. Dronningen sad ved vinduet og syede i en ramme af sort ibentræ, og mens hun syede og

Læs mere

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 1 Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 2 Dan Sagnet fortæller, at en konge ved navn Dan, jog sine fjender mod syd. Han var en stærk konge, og folk gav hans land navn efter ham. På den måde fik Danmark

Læs mere

Historien om en Moder. Af H.C. Andersen

Historien om en Moder. Af H.C. Andersen Historien om en Moder Af H.C. Andersen Der sad en Moder hos sit lille Barn, hun var saa bedrøvet, saa bange for at det skulde døe. Det var saa blegt, de smaa Øine havde lukket sig, det trak saa sagte Veiret,

Læs mere

De seks svaner Af Birgitte Østergård Sørensen

De seks svaner Af Birgitte Østergård Sørensen De seks svaner Af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en konge, som drog på jagt i en stor skov. Han forfulgte et dyr så ivrigt, at ingen af hans folk kunne følge ham. Om aftenen opdagede han, at

Læs mere

Gildet paa Solhoug. 1. versjon, TarkUiB NT348r (rollehefte, Bengt) [1855]

Gildet paa Solhoug. 1. versjon, TarkUiB NT348r (rollehefte, Bengt) [1855] Gildet paa Solhoug [1855] Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Helene Grønlien, Stine Brenna Taugbøl 1 3 Ark. Bengt Gautesøn, Herre til Solhoug, i «Gildet paa Solhoug.»

Læs mere

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står 1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet

Læs mere

Ønskerne. Svend Grundtvig ( ). Udgivet 1876

Ønskerne. Svend Grundtvig ( ). Udgivet 1876 Ønskerne Svend Grundtvig (1824-1883). Udgivet 1876 Der var engang en fattig kone; hun havde en eneste søn. Han hed Lars, men han blev kaldt Doven-Lars, for han var så urimelig doven, at han ingenting gad

Læs mere

Den grønne have. Wivi Leth, 1998 (4,8 ns)

Den grønne have. Wivi Leth, 1998 (4,8 ns) Den grønne have Wivi Leth, 1998 (4,8 ns) Dette skete for ikke så lang tid siden, i landet med det rødhvide flag. Det var efterår, og tre børn havde vovet sig 5 ind i den have, hvor der engang havde været

Læs mere

Fiskeren og hans kone

Fiskeren og hans kone Fiskeren og hans kone Fra Grimms Eventyr Der var engang en fisker, som boede med sin kone i en muddergrøft tæt ved havet, og han gik hver dag derhen for at fange fisk. En dag sad han dernede og medede,

Læs mere

Støverjagt. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Støverjagt. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Tællelyset. af H. C. Andersen

Tællelyset. af H. C. Andersen Tællelyset af H. C. Andersen Til Madam Bunkeflod fra hendes hengivne H.C. Andersen Tællelyset Det sydede og bruste, mens Ilden flammede under Gryden, det var Tællelysets Vugge og ud af den lune Vugge

Læs mere

Fru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Jens Bjelke)

Fru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Jens Bjelke) Fru Inger til Østeraad 1854 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Ingrid Falkenberg, Bjørg Harvey, Stine Brenna Taugbøl 1 Jens Bjelke, svensk Befalingsmand i «Fru Inger

Læs mere

Askepusteren og Ønskekvisten

Askepusteren og Ønskekvisten Askepusteren og Ønskekvisten Tysk Folkeventyr Der var engang en rig Mand, der havde en eneste Datter, som han elskede over al Maade. Hans Hustru var død. Datteren var overordentlig smuk, og alt, hvad hun

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø.

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Så-dan en lil-le ø kald-es en holm, og den-ne holm hed-der Klaus Nars Holm. Den lil-le ø er op-kaldt Ef-ter

Læs mere

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden.

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden. Alle Vores hjerter på et guldfad Vilkårene blev for ringe Vil du med ud at gå en tur Vil du med ned til stranden Vi var kun os to Vi var kun os ti tilbage Vi var kun os tre til ceremonien Vi var en familie

Læs mere

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Der var engang et stort slot, hvor der boede en prinsesse, en konge, en dronning og en sød tjenestepige. Lige

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

De tre Vidner. »Det er meget simpelt,«svarede Kongedatteren,»jeg kan jo herske over det!«

De tre Vidner. »Det er meget simpelt,«svarede Kongedatteren,»jeg kan jo herske over det!« De tre Vidner Der var engang en stor Stad, hvori der blandt andet boede en Konge og en Kludekræmmer. Kongen havde en Søn og en Datter. Kludekræmmeren derimod kun en Søn, som var en rigtig Svend, velvoksen,

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

En anden slags brød. Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede.

En anden slags brød. Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede. En anden slags brød Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede. En lille fåremavet sky hænger højt oppe over søen. Hænger helt stille, som om den er kommet i tvivl om, hvor den egentlig er på vej hen.

Læs mere

Tiende Søndag efter Trinitatis

Tiende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Anja og Ali på eventyr

Anja og Ali på eventyr 3. Kong Løvehjerte Månen var bleg, træerne kastede lange skygger, flagermusene flagrede, uglerne tudede, der lød vilde løve- og heksehyl og før de fik set sig om, var de faret vild i Troldeskoven.»HJÆLP!«De

Læs mere

Havet glitrede i fuldmånens skær. Skibet gled rask frem gennem bølgerne. En mand stod ved styreåren og holdt skibet på ret kurs.

Havet glitrede i fuldmånens skær. Skibet gled rask frem gennem bølgerne. En mand stod ved styreåren og holdt skibet på ret kurs. Havet glitrede i fuldmånens skær. Skibet gled rask frem gennem bølgerne. En mand stod ved styreåren og holdt skibet på ret kurs. Alle andre lå og sov. Bortset fra Knøs. Han sad i forstavnen og så ud over

Læs mere

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

Der sker mærkelige Ting

Der sker mærkelige Ting Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi.

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi. Side 1 Den rige søn historien om frans af assisi Side 2 Personer: Frans Frans far Side 3 Den rige søn historien om frans af assisi 1 Æggene 4 2 Frans driller 6 3 Om natten 8 4 Penge 10 5 En tigger 12 6

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

Utvalgte folkeeventyr

Utvalgte folkeeventyr bokselskap.no Asbjørnsen & Moe: Utvalgte folkeeventyr Teksten er lastet ned fra bokselskap.no Asbjørnsen & Moe Utvalgte folkeeventyr 1841 44 Askeladden som kapaad med Troldet De tre Bukkene Bruse Østenfor

Læs mere

1 Historien begynder

1 Historien begynder LÆS STARTEN AF 1 Historien begynder Rikka galoperede gennem skoven. Hendes hjerte hamrede i brystet, og hun var træt. Alle fire ben gjorde ondt, men hun kunne ikke stoppe nu. Klahons Drømmejæger havde

Læs mere

Krigen var raset hen over byen som en vred og grusom drage, der spyr ild og slår husene i stykker og bagefter forsvinder ud i ørkenen, ondskabsfuldt

Krigen var raset hen over byen som en vred og grusom drage, der spyr ild og slår husene i stykker og bagefter forsvinder ud i ørkenen, ondskabsfuldt Krigen var raset hen over byen som en vred og grusom drage, der spyr ild og slår husene i stykker og bagefter forsvinder ud i ørkenen, ondskabsfuldt brummende, på vej et andet sted hen. Luften smagte stadigvæk

Læs mere

Kilden er fra Christian Tortzens Gilleleje, oktober 1943, 1970 Christian Tortzen.

Kilden er fra Christian Tortzens Gilleleje, oktober 1943, 1970 Christian Tortzen. I tyskernes lænker Forfatter, Christian Søndergaard beretter om et besøg i Gilleleje midt i november 1943, hvor han har en samtale med en kvinde, som havde været skjult på kirkeloftet. Teksten er et uddrag

Læs mere

Side 3.. skindet. historien om Esau og Jakob.

Side 3.. skindet. historien om Esau og Jakob. Side 3 skindet historien om Esau og Jakob 1 Spark i maven 4 2 Esau og Jakob 6 3 Den ældste søn 8 4 Arven 10 5 Maden 12 6 Esau gav arven væk 14 7 Esaus hånd 16 8 Jakobs mor 20 9 Skindet 22 10 Jakob løj

Læs mere

Fru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Finn)

Fru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Finn) Fru Inger til Østeraad 1854 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Ingrid Falkenberg, Bjørg Harvey, Stine Brenna Taugbøl 1 Finn Fru Ingers Huuskarl i «Fru Inger til Østeraad;»

Læs mere

De gamle havde ret når de sagde at kjærligheden var en lue thi den efterlader jo som luen blot en askehob

De gamle havde ret når de sagde at kjærligheden var en lue thi den efterlader jo som luen blot en askehob [Bl. 55v] De gamle havde ret når de sagde at kjærligheden var en lue thi den efterlader jo som luen blot en askehob Nizza 14/1 92 Han Du skal gjøre store værker udødelige mesterværker skal falde som gå

Læs mere

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik Velkomst sang: Klodshans Velkommen, sir vi her i dag Nu alle sidder på sin bag. Vi viser, jer et skuespil. Og i kan klappe, hvis i vil. Der var engang for længe siden, så begynder alle gode eventyr. Det

Læs mere

Light Island! Skovtur!

Light Island! Skovtur! Light Island! Skovtur! En tidlig morgen står de 4 drenge op, og spiser morgen mad. Så snakker de om at tage ud i skoven og sove. Da de er i skoven leder de efter et sted til teltet. Zac går ind imellem

Læs mere

Følger af forbuden Kjærlighed

Følger af forbuden Kjærlighed Følger af forbuden Kjærlighed Rædsel fylder vor Tanke Tidt ved Romaners Spind, Frygtsomt Hjerterne banke, Bleg bliver mangen Kind, Men naar man saa betænker, At det opfundet var, Brister strax Frygtens

Læs mere

Det var nat. Fuldmånen lyste svagt bag skyerne. Tre væsner kom flyvende og satte sig i et dødt træ. Det var de tre blodsøstre Harm, Hævn og Hunger.

Det var nat. Fuldmånen lyste svagt bag skyerne. Tre væsner kom flyvende og satte sig i et dødt træ. Det var de tre blodsøstre Harm, Hævn og Hunger. Det var nat. Fuldmånen lyste svagt bag skyerne. Tre væsner kom flyvende og satte sig i et dødt træ. Det var de tre blodsøstre Harm, Hævn og Hunger. De kom fra hver sit hjørne af verden, hvor de havde ledt

Læs mere

Det er jo ikke sikkert, at han kan huske mit nummer, sagde Charlotte og trak plaiden op over sine ben. Han var lidt fuld. Lidt? Han væltede da rundt

Det er jo ikke sikkert, at han kan huske mit nummer, sagde Charlotte og trak plaiden op over sine ben. Han var lidt fuld. Lidt? Han væltede da rundt 6. december Den store 8-værelses lejlighed lå lige ved Strøget. Meget centralt og meget støjende i weekender, hvor fulde mennesker bar deres brandert hjem. De 230 kvadratmeter lå øverst i bygningen på

Læs mere

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden.

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden. 1 Sådan går der mange mange år. 1 Alle de væsener En gang for mange mange år siden blev skabt et væsen uden ben. Den måtte være i vandet, ellers kunne den ikke komme rundt. Så blev skabt en med 2 ben,

Læs mere

D er var engang en rig mand, hvis kone blev syg, og da hun følte, at døden

D er var engang en rig mand, hvis kone blev syg, og da hun følte, at døden Askepot De brødrene Grimm - KHM 021 D er var engang en rig mand, hvis kone blev syg, og da hun følte, at døden nærmede sig, kaldte hun på sin eneste datter og sagde: Bliv ved at være from og god, min lille

Læs mere

KAN-OPGAVE 1 FØRSTE KAPITEL : ANDET KAPITEL:

KAN-OPGAVE 1 FØRSTE KAPITEL : ANDET KAPITEL: KAN-OPGAVE 1 Skriv et referat af både første og andet kapitel. Beskriv kort, hvad kapitlerne handler om. Tag kun de vigtigste detaljer med. FØRSTE KAPITEL : ANDET KAPITEL: KAN-OPGAVE 2 Skriv alle de oplysninger,

Læs mere

Det blev vinter det blev vår mange gange.

Det blev vinter det blev vår mange gange. 1 Hortensia Der var engang den yndigste lille pige. De første mange måneder af hendes liv, levede hun i en blomst. Den skærmede hende og varmede hende. Hun blev født en solrig majdag, hvor anemonerne lige

Læs mere

Prædiken til 5. S.e. Paaske

Prædiken til 5. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Brev fra P.C. Skovgaard til hans datter Susette Cathrine Skovgaard

Brev fra P.C. Skovgaard til hans datter Susette Cathrine Skovgaard Brev fra P.C. Skovgaard til hans datter Susette Cathrine Skovgaard Himmelbjerget 20. August 1867 Min kjære Katrine! [sic] Min egen Tullebasse, tak for Dit Brev, har Du selv sagt til Joakim, hvad han skulde

Læs mere

Sangen om Harbard. Thor kom rejsende fra Østen og kom til et Sund; på den anden Side af Sundet var Færgekarlen med Skibet.

Sangen om Harbard. Thor kom rejsende fra Østen og kom til et Sund; på den anden Side af Sundet var Færgekarlen med Skibet. Thor kom rejsende fra Østen og kom til et Sund; på den anden Side af Sundet var Færgekarlen med Skibet. Thor kaldte: 1. Hvo er den Svend blandt Svende, som står hinsides Sundet? 2. Hvo er den Karl blandt

Læs mere

Fra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet

Fra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet Klaveret Fra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet Skrevet af Louis Jensen For lang tid siden faldt et klaver i havnen. Dengang var min bedstemor en lille pige med en stor, rød sløjfe

Læs mere

2. Søndag i Fasten. En prædiken af. Kaj Munk

2. Søndag i Fasten. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn?

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Babys Søvn en guide Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Små børn har behov for meget søvn, men det er bestemt ikke alle, der har lige let ved at overgive

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Vikar-Guide. Enkelt - eller dobbeltkonsonant

Vikar-Guide. Enkelt - eller dobbeltkonsonant Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Dansk 6. - 7. klasse Enkelt - eller dobbeltkonsonant 1. Fælles gennemgang: Start med at gennemgå oplysningerne i kassen. Kom evt. med flere eksempler. Lad derefter eleverne

Læs mere

Følgende står at læse på etiketten DA MIN GAMLE BEDSTEMOR VAR DØD, LÅ DER I SKUFFEN SÅDAN ET HÆFTE TIL HVERT AF BØRNENE.

Følgende står at læse på etiketten DA MIN GAMLE BEDSTEMOR VAR DØD, LÅ DER I SKUFFEN SÅDAN ET HÆFTE TIL HVERT AF BØRNENE. 1 Følgende står at læse på etiketten på heftets forside: DA MIN GAMLE BEDSTEMOR VAR DØD, LÅ DER I SKUFFEN SÅDAN ET HÆFTE TIL HVERT AF BØRNENE Ebbe og Dagmar HUN VAR JO STEDMOR TIL DE FIRE FØRSTE BØRN OG

Læs mere

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig.

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må

Læs mere

Den standhaftige tinsoldat

Den standhaftige tinsoldat Den standhaftige tinsoldat Skrevet af H.C. Andersen Der var engang femogtyve tinsoldater, de var alle brødre, for de var født af en gammel tinske. Geværet holdt de i armen, ansigtet satte de lige ud; rød

Læs mere

[Kjærlighedens Komedie] UBiT Ms Oct. 375 b [1862]

[Kjærlighedens Komedie] UBiT Ms Oct. 375 b [1862] [Kjærlighedens Komedie] [1862] Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Ellen Nessheim Wiger, Ingvald Aarstein 1 2 (kommer ud paa Trappen med et Tørklæde paa Armen og vil

Læs mere

Hver gang Johannes så en fugl, kiggede han efter, om det hele passede med den beskrivelse, der stod i hans fuglebog. Og når det passede, fik han

Hver gang Johannes så en fugl, kiggede han efter, om det hele passede med den beskrivelse, der stod i hans fuglebog. Og når det passede, fik han 1 Johannes elskede fugle. Han syntes, at det at kigge på fugle var noget af det dejligste, man kunne foretage sig i sit liv. Meget dejligere end at kigge på billeder, malerier eller at se fjernsyn. Hver

Læs mere

Den flyvende Kuffert. Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1839

Den flyvende Kuffert. Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1839 Den flyvende Kuffert Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1839 Der var engang en Kjøbmand, han var saa riig, at han kunde brolægge den hele Gade og næsten et lille Stræde til med Sølvpenge; men

Læs mere

Dikt til Severin Fra Marine.

Dikt til Severin Fra Marine. Dikt til Severin Fra Marine. Jeg synge vil til deg min Ven Jeg ved du svare vil igjen Thi Kjærlighedens sterke Magt I vore Hjerter fuldt er lagt. Vi skilte er en liden Tid men snart er lykkens time blid

Læs mere

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen Ideer til undervisningen Læs bogen og brug den Lad eleverne sætte mere dialog til følgende passager: da Klaus gerne vil se kongen, og moderen siger nej da kongen stopper op og snakker med Klaus da kongen

Læs mere

Vi er i en skov. Her bor mange dyr. Og her bor Trampe Trold. 14. Hver dag går Trampe Trold en tur. Han går gennem skoven. 25

Vi er i en skov. Her bor mange dyr. Og her bor Trampe Trold. 14. Hver dag går Trampe Trold en tur. Han går gennem skoven. 25 7 Vi er i en skov Her bor mange dyr Og her bor Trampe Trold 14 Hver dag går Trampe Trold en tur Han går gennem skoven 25 Jorden ryster, når han går Så bliver dyrene bange Musen løber ned 37 i sit hul Ræven

Læs mere

Endnu en gang stod fuldmånen på himlen. En kølig blæst strøg gennem skovens mørke og fik bladene til at rasle. De to blodsøstre Hævn og Hunger sad på

Endnu en gang stod fuldmånen på himlen. En kølig blæst strøg gennem skovens mørke og fik bladene til at rasle. De to blodsøstre Hævn og Hunger sad på Endnu en gang stod fuldmånen på himlen. En kølig blæst strøg gennem skovens mørke og fik bladene til at rasle. De to blodsøstre Hævn og Hunger sad på en splintret stamme. Vores søster Harm er sent på den,

Læs mere

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til:

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: 1 Professoren - flytter ind! 2015 af Kim Christensen Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: Shelley - for at bringe ideen på bane Professor - opdrætter - D. Materzok-Köppen

Læs mere

Revolverattentat i Thisted --o-- En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær.

Revolverattentat i Thisted --o-- En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær. Thisted Amts Tidende 15/5 1911 Revolverattentat i Thisted En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær. Med Toget ankom i Onsdags til Thisted en ca. 50Aarig Dansk-Amerikaner, Laurids Nørgaard

Læs mere

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole Klovnen Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole 8. gennemskrivning, 20. september 2010 SC 1. INT. S VÆRELSE DAG (17) ligger på sin seng på ryggen og kigger op i loftet. Det banker på døren, men døren er

Læs mere

Fire børn og en hund gik gennem en skov, der strakte sig milevidt over bakker og dale. Hvor er vi egentlig på vej hen? spurgte Ottar.

Fire børn og en hund gik gennem en skov, der strakte sig milevidt over bakker og dale. Hvor er vi egentlig på vej hen? spurgte Ottar. 1 Fire børn og en hund gik gennem en skov, der strakte sig milevidt over bakker og dale. Hvor er vi egentlig på vej hen? spurgte Ottar. Vi skal bare væk fra den gård, sagde Tue. Så langt som muligt, sagde

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Kaj Munks Erindringer: Mit Barndomshjem

Kaj Munks Erindringer: Mit Barndomshjem Kaj Munks Erindringer: Mit Barndomshjem Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig til at forstå lidt af påskens mysterium. Indhold Indledning

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide

Læs mere

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Simon og Viktoria på skovtur

Simon og Viktoria på skovtur Simon og Viktoria på skovtur En fantasihistorie tegnet og fortalt af eleverne i 3.klasse på Rønnebæk skole 2009 Simon og Viktoria gik en tur ud i skoven. Og så så de en giraf og de så også en løve. De

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

Andejagten. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Andejagten. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK

DET KONGELIGE BIBLIOTEK DET KONGELIGE BIBLIOTEK 130021858839 * Til Erindring om J ohan W ilhelm Krause, født den 23de September 1803, død den 25de Marts 1889. #» > Naade og Fred fra Gud vor Fader og den Herre Jesus Kristus være

Læs mere

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse Materialer Vis, hvad du kan Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse INDHOLD Aktivitet 1, 2 og 3 Samtalebillede: Idrætslektion Aktivitet 4. Skønlitterær tekst 3.-4. klasse: Fablen Løven og musen (version

Læs mere

Nick, Ninja og Mongoaberne!

Nick, Ninja og Mongoaberne! Nick, Ninja og Mongoaberne! KAP. 1 Opgaven! Nu er de i Mombasa i Kenya. de skal på en skatte jagt, efter den elgamle skat fra de gamle mongoaber, det er mere end 3000 år siden de boede på Kenya. Men Nick

Læs mere